18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/1

(1)

Ved brev af 6. august 2007 modtog Kommissionen en anmeldelse fra Frankrig angående en omstruktureringsstøtte til FagorBrandt-koncernen.

(2)

Ved brev af 10. oktober 2007 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) over for denne støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren (herefter »åbningsbeslutningen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den anmeldte støtte.

(4)

Kommissionen modtog bemærkninger fra tre interesserede parter, nemlig to konkurrenter og støttemodtageren. Electrolux fremsatte bemærkninger ved brev af 14. december 2007. Efter et møde med Kommissionens tjenestegrene den 20. februar 2008 fremsatte denne virksomhed yderligere bemærkninger ved brev af 26. februar 2008 og 12. marts 2008. En konkurrent, der ønsker at forblive anonym, fremsatte bemærkninger ved brev af 17. december 2007 (4). FagorBrandt fremsatte bemærkninger ved brev af 17. december 2007. Kommissionen videresendte disse bemærkninger til Frankrig ved brev af 15. januar 2008 og 13. marts 2008 for at give Frankrig mulighed for at fremsætte sine bemærkninger hertil og modtog bemærkninger fra Frankrig dels ved et brev af 15. februar 2008 og dels i form af et dokument fremlagt på mødet den 18. marts 2008 (se betragtning 5).

(5)

Ved brev af 13. november 2007 fremsatte Frankrig sine bemærkninger til Kommissionens indledning af proceduren. Den 18. marts 2008 fandt der et møde sted mellem Kommissionens tjenestegrene, de franske myndigheder og FagorBrandt. Efter dette møde fremsendte de franske myndigheder oplysninger ved brev af 24. april 2008 og 7. maj 2008. Et nyt møde fandt sted mellem de samme parter den 12. juni 2008. Efter dette møde fremsendte de franske myndigheder oplysninger ved brev af 9. juli 2008. Den 15. juli 2008 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de franske myndigheder fremsendte den 16. juli 2008.

(6)

Den 21. oktober 2008 traf Kommissionen en positiv, betinget beslutning om omstruktureringsstøtten på 31 mio. EUR til FagorBrandt (5) (herefter »beslutningen af 21. oktober 2008«).

(7)

Denne beslutning blev annulleret af Retten den 14. februar 2012 (6) (herefter »Rettens dom af 14. februar 2012«) på grund af åbenbart urigtige skøn, idet der dels var taget hensyn til en ugyldig kompenserende foranstaltning, dels manglede en analyse af den samlede virkning for konkurrencen af en endnu ikke tilbagebetalt støtte, der tidligere var ydet af de italienske myndigheder (herefter »den italienske støtte«) og ikke var forenelig med den godkendte støtte.

(8)

Kommissionen skal derfor træffe en ny endelig afgørelse. I overensstemmelse med Rettens retspraksis (7) kan Kommissionen i det øjemed kun tage hensyn til de oplysninger, den var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt, nemlig pr. 21. oktober 2008 (se afsnit 6.2.2. om tidsrammen for analysen).

(9)

Den omhandlede støtte er en omstruktureringsstøtte. Det budgetterede støttebeløb udgør 31 mio. EUR. Midlerne kommer fra det franske økonomi-, finans- og beskæftigelsesministerium. Støttemodtageren er FagorBrandt S.A., som har flere produktions- og markedsføringsdatterselskaber.

(10)

De franske myndigheder anfører, at FagorBrandt S.A. med de disponible midler og uden statsstøtte ville være ude af stand til at klare sine vanskeligheder. Den direkte støtte på 31 mio. EUR ville ifølge Frankrig kunne dække halvdelen af udgifterne til omstruktureringen (8).

(11)

Koncernen FagorBrandt (herefter »FagorBrandt«) ejes indirekte af selskabet Fagor Electrodomésticos S. Coop (herefter »Fagor«), som er et spansk andelsselskab. Dette andelsselskabs kapital er spredt på ca. 3 500 andelshavere (medarbejdere), hvoraf ingen kan eje over 25 % af andelsselskabets kapital.

(12)

Fagor tilhører selv andelsselskabsgruppen Mondragón Corporación Cooperativa (herefter »MCC«), der er en sammenslutning af juridisk og økonomisk selvstændige andelsselskaber. Fagor indgår i husholdningsdivisionen i MCC's industrisektorgruppe.

(13)

FagorBrandt havde i 2007 en omsætning på 903 mio. EUR. Koncernen er aktiv inden for alle kategorier af hårde hvidevarer, som omfatter tre overordnede produktgrupper, nemlig vask (opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere, vaske-og-tørremaskiner), køl og frys (køleskabe, frysere) samt madlavning (traditionelle ovne, mikrobølgeovne, komfurer, kogeplader, emhætter).

(14)

I sin åbningsbeslutning udtrykte Kommissionen tvivl af følgende fem grunde: risikoen for omgåelse af forbuddet mod at yde omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder, risikoen for, at forpligtelsen til at tilbagebetale den uforenelige statsstøtte ville blive omgået, tvivl om, hvorvidt virksomheden igen ville blive rentabel på længere sigt, utilstrækkelige kompenserende foranstaltninger og tvivl om, hvorvidt statsstøtten var begrænset til det nødvendige minimum, især i relation til støttemodtagerens eget bidrag.

(15)

FagorBrandt blev oprettet i januar 2002 og var følgelig ifølge punkt 12 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (herefter »omstruktureringsrammebestemmelserne«) (9) en nyoprettet virksomhed indtil januar 2005, dvs. i tre år efter sin oprettelse. Det betyder, at såvel på det tidspunkt, hvor virksomheden nød godt af skattefritagelsen efter den franske skattelovs § 44 f) (herefter »§ 44 f)-støtten«), som da Kommissionen erklærede denne støtte uforenelig med fællesmarkedet og påbød tilbagebetaling (10), var FagorBrandt en nyoprettet virksomhed. I henhold til punkt 12 i omstruktureringsrammebestemmelserne måtte der derfor ikke ydes omstruktureringsstøtte til den. Det forhold, at Frankrig endnu ikke havde tilbagesøgt den støtte, der i december 2003 blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet, på det tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere var en nyoprettet virksomhed og dermed var berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte, kunne udgøre en omgåelse af forbuddet i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 12.

(16)

I betragtning af, at den anmeldte støtte i vid udstrækning så ud til at skulle anvendes til at finansiere tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte kunne føre til en omgåelse af pligten til tilbagebetaling af denne uforenelige støtte og gøre tilbagebetalingspligten indholdsløs og virkningsløs.

(17)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt virksomhedens langsigtede rentabilitet ville blive genoprettet. På baggrund af, at omsætningen for 2007 forventedes at stige med ca. 20 % i forhold til året før, ønskede den at få oplyst, hvad disse forventninger byggede på. Desuden hæftede Kommissionen sig ved, at det af omstruktureringsplanen ikke fremgik, hvordan FagorBrandt agtede at klare tilbagebetalingen af den uforenelige støtte, som virksomhedens italienske datterselskab havde modtaget.

(18)

Kommissionen udtrykte også tvivl om, hvorvidt det kunne accepteres, at der ikke ville blive iværksat flere kompenserende foranstaltninger end dem, der allerede var truffet som led i omstruktureringsplanen. Kommissionen henviste i den forbindelse til følgende:

(19)

Kommissionen gav endelig udtryk for tvivl om, hvorvidt betingelserne i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 43-44 var opfyldt. For det første havde de franske myndigheder ikke indregnet tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne, og for det andet havde de franske myndigheder ikke givet nogen forklaring på, hvorfra visse beløb, der blev medregnet under »støttemodtagerens eget bidrag«, stammede.

(20)

Electrolux oplyste, at virksomheden for at imødegå den globale konkurrence havde iværksat omfattende og meget bekostelige omstruktureringsplaner. For at bevare sin konkurrencedygtighed havde virksomheden været tvunget til at træffe drastiske foranstaltninger og bl.a. lukke otte fabrikker i Vesteuropa, hvis produktion hovedsagelig blev flyttet til andre eksisterende fabrikker i Europa og til nye fabrikker i Polen og Ungarn. Størsteparten af virksomhederne i hårdehvidevareindustrien havde gennemført tilsvarende omstruktureringer. Electrolux klagede derfor over, at FagorBrandt kunne få offentlig støtte til at imødegå en situation, som resten af industrien selv måtte klare uden tilsvarende hjælp. Støtten fordrejede konkurrencen på bekostning af andre virksomheder.

(21)

Denne konkurrent, som ønsker at forblive anonym, fandt for det første ikke, at den planlagte støtte ville genoprette FagorBrandts rentabilitet på lang sigt. Konkurrenten mente, at der var behov for en omfattende industriel reorganisering for at sikre virksomhedens overlevelse. Men konkurrenten mente ikke, at FagorBrandt havde midlerne til at finansiere de nødvendige investeringer. Støtten ville heller ikke sætte FagorBrandt i stand til at nå op på den størrelse, der var nødvendig for at styrke virksomhedens forhandlingsposition over for de store distributører, som foretrækker at handle med leverandører, der står stærkere inden for Den Europæiske Union.

(22)

For det andet fandt denne konkurrent, at støtten ikke var begrænset til det nødvendige minimum, da FagorBrandt kunne tilvejebringe de midler, der var nødvendige for virksomhedens omstrukturering, hos sin aktionær og det andelsselskab (nemlig MCC, hvori også banken Caja Laboral indgår), som denne aktionær tilhører.

(23)

For det tredje fandt denne konkurrent, at støtten kunne påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. Størsteparten af sektorens virksomheder har en produktion i Europa og kan derfor betragtes som europæiske. De asiatiske og tyrkiske konkurrenter har kun nævneværdige aktiviteter inden for bestemte produkter. Desuden er FagorBrandt den femtestørste aktør i Europa og står stærkt på det franske, det spanske og det polske marked. Konkurrenten fandt derfor, at Kommissionen i mangel af kompenserende foranstaltninger ikke kunne erklære støtten for forenelig med fællesmarkedet.

(24)

For det fjerde måtte der af Frankrigs og Italiens tidligere ulovlige støtte drages to konklusioner, nemlig dels at det med FagorBrandts vanskeligheder drejede sig om tilbagevendende problemer, som på sigt satte spørgsmålstegn ved virksomhedens fortsatte rentabilitet, dels at den anmeldte støtte sandsynligvis ville blive brugt til at tilbagebetale den ulovlige støtte, hvilket var en omgåelse af påbuddet om tilbagebetaling.

(25)

Bemærkningerne fra FagorBrandt svarede stort set til bemærkningerne fra de franske myndigheder, som opsummeres i det følgende.

(26)

Hvad angår muligheden for en omgåelse af forbuddet mod at yde statsstøtte til nyoprettede virksomheder, bestrider de franske myndigheder ikke, at FagorBrandt skulle betragtes som en »nyoprettet virksomhed« i de første tre år efter dens oprettelse, jf. punkt 12 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Frankrig bemærker dog, at det først var i løbet af 2006, efter de vanskeligheder, der begyndte at opstå i 2004 og forværringen af virksomhedens finansielle situation siden 2005, altså i det femte år efter dens oprettelse, at spørgsmålet om eventuelt at yde statsstøtte til den blev aktuelt. Med andre ord havde virksomheden ikke nogen grund til at anmode om omstruktureringsstøtte, før den befandt sig i en situation, der retfærdiggjorde en sådan støtte, dvs. i løbet af 2006. Spørgsmålet om en eventuel tilsidesættelse af treårsreglen er derfor irrelevant.

(27)

Hvad angår muligheden for, at den anmeldte støtte vil gøre tilbagebetalingspligten virkningsløs, henviste Frankrig til, at det ikke kun er tilbagebetalingspligten, der har gjort virksomheden kriseramt. De finansielle vanskeligheder begyndte faktisk i 2004, og situationen blev kraftigt forværret i 2005 og 2006. Som Kommissionen konkluderede i sin åbningsbeslutning, er virksomheden en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand. Frankrig udleder heraf, at virksomheden derfor er berettiget til omstruktureringsstøtte, hvis de andre betingelser for en sådan støtte i øvrigt er opfyldt. Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden kunne overleve efter 2007 eller 2008, hvis den ikke skulle tilbagebetale støtten, er irrelevant, fordi den har pligt til at tilbagebetale støtten, og det har den haft siden vedtagelsen af Kommissionens beslutning om § 44 f)-støtten i 2003. Det er derfor helt klart de finansielle vanskeligheder, der retfærdiggjorde støtteanmodningen, og disse vanskeligheder skyldtes de omstruktureringsomkostninger, virksomheden allerede havde måttet afholde, den manglende afslutning af denne omstrukturering samt desuden alle de andre omkostninger, virksomheden måtte afholde, herunder tilbagebetalingen af støtten.

(28)

Hvad angår genoprettelse af FagorBrandts langsigtede rentabilitet og de to tvivlsspørgsmål, der blev rejst i åbningsbeslutningen, fremsatte de franske myndigheder følgende bemærkninger. Den forventede omsætningsstigning på 20 % i 2007 i forhold til 2006 beroede hovedsagelig på den ændring af FagorBrandts aktivitetssfære, der skete i 2006. Med hensyn til den manglende indregning af tilbagebetalingen af den ulovlige støtte til det italienske datterselskab (ydet i forbindelse med Brandt Italias overtagelse af Ocean Spas aktiviteter inden for husholdningsapparater) oplyste de franske myndigheder, at denne tilbagebetaling ikke ventedes at ville påvirke virksomhedens rentabilitet, eftersom det endelige beløb, Brandt Italia skulle udrede, ventedes at ville ligge under 200 000 EUR, idet det resterende beløb skulle betales af sælgeren af disse aktiviteter.

(29)

Hvad angår de manglende kompenserende foranstaltninger, gentog Frankrig, at virksomheden allerede i 2004 havde afhændet Brandt Components (Nevers-fabrikken). Virksomheden havde desuden nedbragt sin produktionskapacitet ved at indstille produktionen af kummefrysere og fritstående mikrobølgeovne. De franske myndigheder henviste desuden til, at støtten havde forårsaget ganske ubetydelige fordrejninger, hvilket mindskede behovet for kompenserende foranstaltninger. FagorBrandt sidder på under [0-5] % (13) af det europæiske marked, hvilket er en ganske lille markedsandel i forhold til virksomhedens største konkurrenter. De franske myndigheder finder i øvrigt, at virksomhedens tilstedeværelse på markedet er med til at forhindre, at der opstår en oligopolsituation. Under den formelle undersøgelsesprocedure foreslog Frankrig en række yderligere kompenserende foranstaltninger.

(30)

Hvad angår Kommissionens tvivl angående støttens begrænsning til et minimum og støttemodtagerens eget bidrag, fremsatte de franske myndigheder følgende bemærkninger. Med hensyn til Kommissionens betænkeligheder ved, at tilbagebetalingen af støtten ikke var indregnet i omstruktureringsomkostningerne, anførte de franske myndigheder, at tilbagebetaling af en ulovlig støtte ikke i sig selv kan anses som en omstruktureringsomkostning. Med hensyn til »støttemodtagerens eget bidrag« (kaldet »effort propre« i anmeldelsen), oplyste de franske myndigheder, at der var tale om banklån.

(31)

Med hensyn til Electrolux' bemærkninger understregede Frankrig, at de omstruktureringsforanstaltninger, Electrolux og andre konkurrenter havde iværksat, ikke tog sigte på at rette op på en vanskelig økonomisk situation, men derimod på at styrke deres position på markedet for hårde hvidevarer. Frankrig fandt derfor ikke, at man kunne sammenligne FagorBrandt og dennes konkurrenter, der i øvrigt rådede over betydeligt større finansielle midler, fordi de var betydeligt større.

(32)

Med hensyn til de bemærkninger angående FagorBrandts langsigtede rentabilitet, som den konkurrent, der ønskede at forblive anonym, havde fremsat, fremhævede de franske myndigheder først og fremmest, at FagorBrandt havde sat ind på i første omgang at dæmme op for tabene og styrke sin avance for på sigt at komme til at stå stærkere på markedet, bl.a. ved at udvikle […].

(33)

Hvad angår påstanden om, at støtten ikke er begrænset til et minimum, da FagorBrandt kunne skaffe finansiering hos sine aktionærer, pegede de franske myndigheder på, at MCC ikke er et holdingselskab, men en andelsbevægelse. I denne andelsbevægelse er hvert enkelt andelsselskab selvstændigt, herunder Fagor og banken Caja Laboral, og beslutningerne træffes af deres andelshavere, som ejer dem. FagorBrandt kan derfor kun regne med finansiel støtte fra Fagor, og denne støtte er begrænset til Fagors aktuelle formåen. Overtagelsen af FagorBrandt resulterede i et likviditetstab for Fagor, som i dag ikke er i stand til at bidrage med større finansiering.

(34)

For det tredje pegede de franske myndigheder i deres svar på påstanden om konkurrenceskadelige virkninger på en række modsigelser i den anonyme konkurrents bemærkninger. På den ene side hævdede denne konkurrent, at støtten påvirkede konkurrenceforholdene på det europæiske marked. På den anden side påstod den, at FagorBrandt var for lille i forhold til de store konkurrenter, hvilket udgjorde en risiko for FagorBrandts rentabilitet. Og med hensyn til manglen på kompenserende foranstaltninger henviste de franske myndigheder til, at de allerede havde iværksat relevante kompenserende foranstaltninger og agtede at iværksætte yderligere sådanne foranstaltninger.

(35)

For det fjerde anførte Frankrig som svar på de påstande, der var baseret på Frankrigs og Italiens tidligere ydelse af ulovlig støtte, at denne ulovlige støtte ikke blev ydet til et omstruktureringsprogram i virksomheden, men til en ordning, der skulle fastholde beskæftigelsen i landet. Frankrig pegede endvidere på, at der, som det fremgik af de oplysninger, FagorBrandt havde givet Kommissionen den 17. december 2007, ikke var nogen reel sammenhæng mellem den ydede støtte (ca. 20 mio. EUR netto efter skat) og den uforenelige støtte (ca. 27,3 mio. EUR med renter). Desuden var omstruktureringsomkostningerne blevet vurderet til 62,5 mio. EUR, altså en hel del mere end den omstruktureringsstøtte, der var tale om. Endelig fremhævede de franske myndigheder også udgifternes fungible karakter.

(36)

Med hensyn til de bemærkninger, FagorBrandt havde fremsat over for Kommissionen, oplyste de franske myndigheder, at de kun kunne tilslutte sig dem, ikke mindst i betragtning af, at de supplerede deres egne bemærkninger.

(37)

Kommissionen mener, at foranstaltningen udgør statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Den er iværksat i form af et tilskud fra den franske stat og er derfor finansieret af statsmidler og kan tilskrives staten. Foranstaltningen er udelukkende rettet mod FagorBrandt og er derfor selektiv. Tilskuddet begunstiger FagorBrandt, idet virksomheden får tilført supplerende midler, og idet den kan undgå at standse sine aktiviteter. Foranstaltningen risikerer dermed at fordreje konkurrencen mellem producenterne af hårde hvidevarer. Endelig er hårdehvidevaremarkedet kendetegnet ved en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne. Derfor konkluderer Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte. Frankrig anfægter ikke denne konklusion.

(38)

EUF-traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, indeholder undtagelser fra hovedreglen om uforenelighed i stk. 1 i samme artikel. Undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107, stk. 2, finder helt klart ikke anvendelse i denne sag.

(39)

Hvad angår undtagelsesbestemmelserne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, bemærker Kommissionen, at eftersom støtten ikke har regionalt sigte og derfor helt klart ikke kan falde ind under litra b) i dette stykke, er det kun undtagelsesbestemmelsen i litra c), der kan finde anvendelse. Denne undtagelsesbestemmelse drejer sig om statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når de ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Det er i den forbindelse klart, at støtten blev ydet til genoprettelse af en kriseramt virksomheds langsigtede rentabilitet. Kommissionen har i omstruktureringsrammebestemmelserne redegjort for, hvordan den ser på denne form for støtte. Det er derfor disse rammebestemmelser, der er retsgrundlaget for vurderingen af denne sag. Kommissionen finder ikke, at der er nogen andre rammebestemmelser eller retningslinjer, der kan finde anvendelse i den konkrete sag. Frankrig har i øvrigt heller ikke påberåbt sig nogen anden undtagelsesbestemmelse i TEUF, og ingen af de interesserede parter har anfægtet valget af dette retsgrundlag, som allerede blev nævnt i åbningsbeslutningen.

(40)

I overensstemmelse med Rettens retspraksis (14) skal Kommissionen, efter at dens beslutninger blev annulleret, udelukkende basere sin nye analyse på oplysninger, som den var i besiddelse af på tidspunktet for vedtagelsen af den annullerede beslutning, i dette tilfælde pr. 21. oktober 2008.

(41)

Begivenheder efter den 21. oktober 2008 skal derfor ikke tages i betragtning. Ændringer eller forandringer i markedssituationen eller hos støttemodtageren skal holdes ude af analysen. Kommissionen tager heller ikke hensyn til den del af gennemførelsen af omstruktureringsplanen, som ligger efter oktober 2008 (15).

(42)

Endvidere har Kommissionen ikke pligt til at genoptage undersøgelsen af sagen eller supplere den med nye tekniske ekspertvurderinger (16). Annullation af en retsakt, der afslutter en administrativ procedure i flere faser, medfører ikke nødvendigvis annullation af hele proceduren. Når det som i det foreliggende tilfælde trods undersøgelsesdokumenter, der gør det muligt at foretage en udtømmende analyse af støttens forenelighed, viser sig, at Kommissionens analyse ikke er fuldstændig og dermed gør beslutningen ulovlig, kan den procedure, hvormed denne beslutning skal omgøres, genoptages på grundlag af allerede anvendte undersøgelsesdokumenter (17).

(43)

Idet Kommissionen udelukkende skal bygge sin nye analyse på oplysninger, som den rådede over i oktober 2008, og som de franske myndigheder og FagorBrandt allerede har fremsat deres holdninger til, er der i øvrigt ingen grund til at undersøge dem igen (18). Endelig er tredjeparters ret til at fremsætte deres bemærkninger sikret i kraft af offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af beslutningen om indledning af proceduren (19), og der findes ingen bestemmelse i forordning (EF) nr. 659/1999, der kræver, at de får denne mulighed igen, når den oprindelige omstruktureringsplan ændres i undersøgelsesforløbet (20).

(44)

Denne afgørelse bygger således udelukkende på oplysninger, der var til rådighed den 21. oktober 2008.

(45)

For at kunne modtage omstruktureringsstøtte skal en virksomhed først og fremmest opfylde betingelserne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed som defineret i punkt 2.1 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(46)

I betragtning 24 i åbningsbeslutningen anførte Kommissionen, at virksomheden så ud til at være kriseramt som omhandlet i punkt 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne. I betragtning 27 i åbningsbeslutningen anførte Kommissionen desuden, at virksomhedens vanskeligheder som omhandlet i punkt 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne var blevet for alvorlige til at kunne løses af dens spanske aktionær. I modsætning til denne foreløbige vurdering fandt den konkurrent, som ønskede at forblive anonym, at FagorBrandt kunne skaffe den nødvendige finansielle støtte til at imødegå sine vanskeligheder hos Fagor og MCC. Derfor skal det analyseres, om den foreløbige vurdering i åbningsbeslutningen skal ændres. Kommissionen bemærker, at konkurrenten bygger sin udtalelse på en artikel fra pressen (21), hvori der peges på, at Fagor let kan rejse midlerne på finansmarkederne. Kommissionen hæfter sig dog ved, at denne artikel daterer sig til april 2005, og at Fagors økonomiske situation siden da er blevet kraftigt forværret. De franske myndigheder henviser i den forbindelse til, at Fagors finansielle gæld (uden konsolidering med FagorBrandts) tredobledes i 2005 på grund af køb af FagorBrandt-aktierne og massive industriinvesteringer hos Fagor. Desuden foretog Fagor en kapitaltilførsel på 26,9 mio. EUR til FagorBrandt i 2006. Dette har alt sammen stort set lagt beslag på hele andelsselskabets gældsætningskapacitet, og dets gældskvote overstiger langt, hvad der normalt anses for rimeligt.

(47)

I øvrigt forklarede de franske myndigheder, at Fagor, som er eneaktionær i FagorBrandt-koncernen, er et spansk andelsselskab. Dette andelsselskabs kapital er spredt på ca. 3 500 andelshavere (medarbejdere), hvoraf ingen kan eje over 25 % af andelsselskabets kapital.

(48)

På grund af denne juridiske form kan Fagor ikke foretage kapitalforhøjelser, der er åbne for tredjemand. Andelsselskabet kan kun få forhøjet sin kapital ved at henvende sig til sine egne medlemmer, hvis finansielle kapacitet er begrænset til deres personlige opsparing. Den eneste mulighed, det har for at finansiere sine udviklingsplaner, er at optage lån hos banker eller udstede obligationslån.

(49)

For så vidt angår MCC, er dette en sammenslutning af andelsselskaber, hvortil Fagor hører. Andelsselskaberne er juridisk og økonomisk selvstændige medlemmer af denne sammenslutning. Der er med andre ord ingen kapitalforbindelse mellem Fagor og MCC. MCC er dermed ikke et holdingselskab, men en andelsbevægelse. Hvert andelsselskab i sammenslutningen, som Fagor eller banken Caja Laboral, er selvstændigt og underlagt de beslutninger, som dets egne medlemmer og dermed ejere træffer. Forholdet mellem MCC og dens medlemmer kan derfor ikke udlægges som det, der gælder i en traditionel virksomhedskoncern.

(50)

På grund af sin juridiske form kunne MCC således ikke rejse midler som et aktieselskab og kan ikke betragtes som et moderselskab efter punkt 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne. FagorBrandt kunne derfor kun regne med finansiel støtte fra sit moderselskab Fagor inden for grænserne af dettes aktuelle formåen.

(51)

Kommissionen finder derfor ingen grund til at ændre den vurdering, den anlagde i åbningsbeslutningen, hvad angår virksomhedens støtteberettigelse på grundlag af punkt 11 og 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(52)

Hvad angår virksomhedens støtteberettigelse på grundlag af betingelserne i afsnit 2.1 i omstruktureringsrammebestemmelserne, blev der i åbningsbeslutningen kun rejst tvivl om et enkelt punkt, nemlig risikoen for omgåelse af forbuddet mod omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder (se afsnit 3 ovenfor om grundene til at indlede procedure i sagen).

(53)

Kommissionen har foretaget en analyse af virksomhedens finansielle situation, som opsummeres i tabel 1 nedenfor. Det fremgår helt klart, at virksomheden i de første tre år efter sin oprettelse, selv om den havde tilbagebetalt § 44 f)-støtten, ikke opfyldte kriterierne i punkt 10 og 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed – med hensyn til punkt 10 i omstruktureringsrammebestemmelserne ser det ud til, at selv om virksomheden havde tilbagebetalt støtten på de 22,5 mio. EUR allerede i 2004 (dvs. i månederne efter Kommissionens endelige negativbeslutning), ville den endnu ikke have mistet halvdelen af sin egenkapital i 2004. Med hensyn til punkt 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne bemærkes, at selv om virksomheden havde tilbagebetalt støtten på de 22,5 mio. EUR allerede i 2004, ville den kun have haft et enkelt år med tab (2004), hvilket ikke er nok til, at den på grundlag af dette punkt kan betragtes som kriseramt. Det var altså efter begyndelsen af 2005, at FagorBrandt-koncernens vanskeligheder blev forværret så meget, at virksomheden kunne betragtes som en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand (dvs. en virksomhed, som »uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed« styrer mod »ophør på kort eller mellemlang sigt«), formentlig i året efter (i betragtning af forpligtelsen til at tilbagebetale § 44 f)-støtten) og helt sikkert i 2007.

Tabel 1

(54)

Kommissionen har også konstateret, at Fagor i løbet af første kvartal 2005 besluttede at købe 90 % af virksomhedens aktier til en pris af [150-200] mio. EUR. Det viser, at markedet ikke opfattede virksomheden som en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand, altså en virksomhed, der uden hjælp fra det offentlige næsten med sikkerhed styrede mod lukning på kort eller mellemlang sigt.

(55)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at virksomheden, som blev oprettet i januar 2002, ikke kunne betragtes som en kriseramt virksomhed i de første tre år af dens eksistens, heller ikke selv om den straks havde tilbagebetalt § 44 f)-støtten. Den finder derfor, at den omstændighed, at Frankrig ventede med at tilbagesøge § 44 f)-støtten til januar 2005 – dvs. tre år efter FagorBrandts oprettelse – ikke bevirkede, at en virksomhed, som ellers ville være forsvundet fra markedet, blev holdt kunstigt i live. Den finder også, at virksomheden i denne periode ikke havde nogen grund til at søge om omstruktureringsstøtte. I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at den omstændighed, at Frankrig først startede tilbagesøgningen af § 44 f)-støtten i januar 2005, ikke udgør en omgåelse af forbuddet mod omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder som omhandlet i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 12.

(56)

Det konkluderes, at den tvivl, der bestod med hensyn til virksomhedens støtteberettigelse, ikke længere består, og Kommissionen finder, at betingelserne i afsnit 2.1. i omstruktureringsrammebestemmelserne er opfyldt.

(57)

På grundlag af punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne og i betragtning af, at formålet med den anmeldte støtte ser ud til primært at være at finansiere tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten, udtrykte Kommissionen i betragtning 30 i åbningsbeslutningen betænkeligheder ved, at den anmeldte støtte kunne være en omgåelse af tilbagebetalingspåbuddet og gøre dette påbud indholds- og virkningsløst.

(58)

I sin vurdering af dette spørgsmål har Kommissionen taget hensyn til følgende.

(59)

Ifølge fast retspraksis gælder for det første, at når uforenelig støtte tilbagebetales med renter, kan det genoprette den situation, der bestod før støttens ydelse, og dermed eliminere de konkurrencefordrejninger, støtten forårsagede. I denne sag antages tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten med renter – der er en forudsætning for udbetalingen af den nye støtte – derfor at genoprette den situation, der bestod før støttens ydelse.

(60)

For det andet bemærkes, at virksomheden er berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte. Virksomhedens økonomiske problemer skyldes nemlig ikke primært tilbagebetalingen af støtten. De beror på andre faktorer, der er årsagen til de tab, virksomheden har lidt siden 2004 (se tabel 1). Den fremtidige tilbagebetaling af den uforenelige støtte vil kun forværre disse vanskeligheder indtil det øjeblik, hvor virksomheden ikke længere vil kunne klare denne tilbagebetaling uden støtte fra staten. Desuden er der iværksat en omstruktureringsplan, hvis omkostninger beløber sig til 62,5 mio. EUR. Det viser, at den operationelle omstrukturering, der er nødvendig for at genoprette virksomhedens rentabilitet, er forbundet med meget store omkostninger, der er større end de omkostninger, tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten er forbundet med, og som beløber sig til 22,5 mio. EUR plus renter. Dette viser, at FagorBrandt er en kriseramt virksomhed, hvis eksistens er truet. Den er derfor ligesom enhver virksomhed i samme situation berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte, hvis de andre betingelser i rammebestemmelserne er opfyldt.

(61)

For det tredje fandt Kommissionen i sin beslutning fra 1991 i Deggendorf-sagen (22), hvor den anførte, at »den samlede virkning af den ulovlige støtte, som Deggendorf har nægtet at tilbagebetale siden 1986, og den nye […] støtte vil give virksomheden en særlig stor og uberettiget fordel, som vil ændre samhandelsvilkårene på en måde, der vil stride mod den fælles interesse«, støtten forenelig med fællesmarkedet på betingelse af, at »myndighederne udsætter udbetalingen af den […] omhandlede støtte til Deggendorf GmbH, indtil de har inddrevet den […] støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.« I sin dom af 15. maj 1997 (23) stadfæstede Domstolen de kriterier, Kommissionen havde lagt til grund. Siden da har Kommissionen vedtaget flere beslutninger, hvor den har fulgt samme tilgang og fundet en ny støtte forenelig med fællesmarkedet, men samtidig stillet betingelse om, at udbetalingen af støtten skulle udsættes, indtil den ulovlige støtte var tilbagebetalt (24). Kommissionen bemærker, at der i den foreliggende sag fra det øjeblik, hvor den nye støtte opfylder betingelserne i omstruktureringsrammebestemmelserne, intet er til hinder for at følge samme tilgang som i Deggendorf-sagen og dermed anse den nye støtte for at være forenelig på betingelse af, at dens udbetaling stilles i bero, indtil § 44 f)-støtten er tilbagebetalt.

(62)

De ovenstående betragtninger har fjernet den tvivl, Kommissionen nærede angående dette spørgsmål.

(63)

Kommissionen vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på følgende. Ifølge punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne skal Kommissionen, når den tager stilling til en støtte til omstrukturering, »tage hensyn til for det første den samlede virkning af den tidligere og den nye støtte og for det andet det forhold, at den gamle støtte ikke er blevet tilbagebetalt«. Som anført i fodnote 14 i omstruktureringsrammebestemmelserne bygger denne bestemmelse på Deggendorf-dommen (25). I den foreliggende sag har Frankrig givet tilsagn om at tilbagesøge § 44 f)-støtten, før den udbetaler nogen ny støtte. I overensstemmelse med Deggendorf-dommen skal Kommissionen i denne afgørelse omdanne dette tilsagn til en betingelse for den anmeldte støttes forenelighed med fællesmarkedet. Derved kan den sikre, at den gamle støtte ikke kumuleres med den nye, og at den gamle støtte bliver tilbagebetalt.

(64)

Pr. 21. oktober 2008 skyldte FagorBrandts italienske datterselskab Brandt Italia fortsat en del af den støtte, som de italienske myndigheder havde ydet det. Denne støtte blev erklæret uforenelig af Kommissionen i dens beslutning af 30. marts 2004 (26).

(65)

Som det nævnes i betragtning 61, bekræfter Deggendorf-dommen (27) i et sådant tilfælde, at Kommissionen ikke overskrider sine skønsbeføjelser, når den pålægger tilbagebetaling af tidligere støtte som betingelse for udbetaling af ny støtte. Ved anlæggelse af den synsvinkel, at Kommissionen gør ydelsen af den planlagte støtte betinget af forudgående tilbagebetaling af et eller flere tidligere støttebeløb, har den ikke pligt til at foretage en undersøgelse af den samlede virkning for konkurrencen af disse støttebeløb, idet en sådan betingelse gør det muligt at undgå, at fordelen ved den planlagte støtte kumuleres med fordelen ved den tidligere udbetalte støtte (28).

(66)

Kommissionen lagde således i forbindelse med sin beslutningspraksis vægt på, at tilbagebetalingen af den uforenelige støtte skulle ske før udbetalingen af ny støtte (29), frem for at anvende punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne, som giver den lov til at tage den samlede virkning af den ulovlige støtte og den nye støtte i betragtning.

(67)

På grund af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag vil Kommissionen imidlertid anvende punkt 23 i rammebestemmelserne. Kommissionen skal netop også træffe en ny afgørelse i denne sag som følge af Rettens annullation af dens beslutning af 21. oktober 2008. På den baggrund kan Kommissionen ikke tage hensyn til oplysninger, som ikke var i dens besiddelse på datoen for den første beslutning. Derfor kan Kommissionen ikke tage hensyn til nye forpligtelser, som medlemsstaten måtte have indført, eller til de nærmere betingelser for tilbagebetaling af ulovlig støtte, som måtte have fundet sted efter denne dato.

(68)

Som Retten i sin dom af 14. februar 2012 i øvrigt opfordrer Kommissionen til (30), skal den derfor undersøge den samlede virkning for konkurrencen af den italienske støtte og af den anmeldte omstruktureringsstøtte.

(69)

Imidlertid er det nødvendigt først at fastslå beløbet for den italienske støtte, som skulle have været taget i betragtning den 21. oktober 2008.

(70)

FagorBrandt vurderer, at det beløb, som Brandt Italia skulle tilbagebetale i forbindelse med tilbagesøgningen af den italienske støtte, formentlig ville ligge på under 200 000 EUR.

(71)

Faktisk købte FagorBrandt gennem datterselskabet Brandt Italia i 2003 fabrikken i Verolanuova og dens aktiver af selskabet Ocean, som var i betalingsstandsning. Den pris, Brandt Italia bød for de pågældende aktiver, var på 10 mio. EUR.

(72)

Da Oceans kuratorer fandt dette beløb utilstrækkeligt, ønskede de italienske myndigheder at anvende bestemmelserne fra ordningerne vedrørende Mobilita og Cassa Integrazione, som er blevet af erklæret forenelige med gældende EU-ret, på disse overtagelsestransaktioner. De ville bl.a. tillade, at virksomheder, der ansatte arbejdsløse, kunne opnå fritagelse for socialsikringsbidrag. Formålet med disse foranstaltninger var at give køber en fordel, som kunne forøge købsprisen på de omhandlede aktiver tilsvarende.

(73)

Derfor offentliggjorde de italienske myndigheder et lovdekret den 14. februar 2003 om, at køberen af aktiver i ethvert selskab i betalingsstandsning med over 1 000 ansatte skulle fritages for socialsikringsbidrag og andre bidrag for hver overtaget medarbejder. Brandt Italias overtagelse af hårdehvidevareaktiviteterne i Océan SpA den 7. marts 2003 var støtteberettiget til denne ordning, som var indført ved lovdekret. Derfor blev den købspris, som Brandt Italia foreslog, forøget med fritagelsesbeløbet, der blev anslået til 8,5 mio. EUR, og androg dermed 18,5 mio. EUR.

(74)

I sin beslutning af 30. marts 2004 (31) fandt Kommissionen, at lovdekretet af 14. februar 2003, som blev gennemført ved lov den 17. april 2003, var en ulovlig og uforenelig støtteordning. Så snart Brandt Italia fik kendskab til Kommissionens beslutning, fik selskabet ved handelsretten i Brescia den 5. juli 2004 dom for beslaglæggelse af den sidste del af betalingen af købsprisen (5,7 mio. EUR) og henvendte sig til Oceans advokater for at opkræve det beløb, der var betalt for meget. Brandt Italia mente nemlig, at den italienske stat skulle tilbagesøge den ulovlige støtte hos den reelle modtager.

(75)

Selv om modtageren af den omhandlede støtte, der blev ydet i kraft af den ordning, som Kommissionen fandt ulovlig, var Brandt Italia (nemlig det selskab, der faktisk nød godt af fritagelserne), vurderede FagorBrandt derfor, at den endelige fordel ved denne støtte næsten fuldt ud blev overført til de kreditorer, som var registreret af Oceans kuratorer, via en forhøjelse af købsprisen på aktiverne (8,5 mio. EUR højere pris sammenlignet med de faktisk ydede fritagelser på 8 624 283 EUR). Derfor anslog de franske myndigheder, at Brandt Italia/FagorBrandt skyldte 124 283 EUR, hvortil der skulle lægges renter.

(76)

Imidlertid sendte de italienske myndigheder Kommissionen oplysninger, som såede tvivl om dette ræsonnement.

(77)

Den 13. maj 2008 sendte de italienske myndigheder Kommissionen to afgørelser fra retten i Brescia. Disse vedrører tvisten mellem INPS (det nationale socialsikringsinstitut) og Brandt Italia om bestemmelsen af støttebeløbet, nemlig fritagelsen for socialsikringsbidrag, som kom Brandt Italia til gode.

(78)

Den første dom af 1. februar 2008 ophæver indtægtsordren fra INPS over for Brandt Italia den 18. december 2007. INPS ankede denne dom. Den 29. april 2008 annullerede appeldomstolen ophævelsen af indtægtsordren.

(79)

Den tredje dom fra 8. juli 2008, som blev fremsendt til Kommissionen den 20. oktober 2008, giver INPS ret i hovedpunktet, nemlig at Brandt Italia dømmes til fuld tilbagebetaling af støtten. Denne dom blev forkyndt for Brandt Italia den 15. september 2008.

(80)

Kommissionen skal således ud fra disse oplysninger fastslå det støttebeløb, som Brandt Italia/FagorBrandt skulle tilbagebetale, og som man med rimelighed kunne anslå pr. 21. oktober 2008. Derfor bemærker Kommissionen, at Brandt Italia ifølge afgørelsen fra retten i Brescia af 8. juli 2008 dømmes til at tilbagebetale 8 890 878,02 EUR.

(81)

Imidlertid vurderer Kommissionen, at denne sum er på 5,7 mio. EUR, idet det beslagslagte beløb skal frigøres. Faktisk disponerede Brandt Italia ikke over denne sum, som havde været spærret af retsbevarende hensyn, siden handelsretten i Brescia afsagde sin dom den 5. juli 2004. Denne afgørelse blev truffet på grund af Kommissionens beslutning af 30. marts 2004, og beslaglæggelsen foregreb dermed, at det blev nødvendigt at tilbagebetale den pågældende sum. Således kunne det pr. 21. oktober 2008 antages, at denne sum skulle tjene som tilbagebetaling af en del af den omhandlede støtte. Denne konklusion underbygges af følgende:

(82)

Derfor og i betragtning af alle de oplysninger, der er omtalt i betragtning 76-81, mener Kommissionen, at det endelige beløb for den italienske støtte, som skal tages i betragtning med henblik på denne analyse, andrager 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges påløbne renter indtil den 21. oktober 2008.

(83)

For så vidt angår renterne, mener Kommissionen nemlig, at den dato, der skal tages i betragtning til bestemmelsen af rentebeløbet, ikke er datoen for den faktiske tilbagebetaling af støtten, men datoen for den annullerede afgørelse, idet Kommissionen i det foreliggende tilfælde analyserede foreneligheden af den franske støtte den 21. oktober 2008. Men pr. 21. oktober 2008 var den franske støtte kumuleret med den italienske støtte inklusive de renter, der var påløbet pr. denne dato. Kommissionen skal derfor tage hensyn til det samlede resultat af disse oplysninger og ikke tillægge renter, der er påløbet indtil datoen for faktisk tilbagebetaling.

(84)

I øvrigt bortfalder fordelen ved de renter, der er påløbet mellem 21. oktober 2008 og datoen for den faktiske tilbagebetaling, ved selve tilbagebetalingen, som naturligvis skal indeholde renterne.

(85)

FagorBrandt disponerede derfor over et beløb på 3 190 878,02 EUR (plus renter) oven i de 31. mio. EUR i støtte fra de franske myndigheder. Denne fordel har en virkning på konkurrencen, idet virksomheden rådede over supplerende likviditet, som den ikke ville have haft til rådighed under normale markedsvilkår (dvs. i mangel af den uforenelige italienske støtte).

(86)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne og Rettens dom af 14. februar 2012 vil Kommissionen undersøge den samlede virkning af den italienske støtte og omstruktureringsstøtten i forbindelse med analysen af foreneligheden af sidstnævnte.

(87)

Denne undersøgelse af den samlede virkning giver Kommissionen anledning til to typer kontrol. For det første skal Kommissionen verificere, at de kompenserende foranstaltninger (se betragtning 89 ff, især 118 ff) gør det muligt præcist at kompensere for konkurrencepåvirkningen fra den ekstra likviditet, FagorBrandt rådede over. For det andet vil Kommissionen sørge for, at støttemodtagerens eget bidrag bliver uden støtte (se betragtning 154 ff). Det kan da heller ikke udelukkes, at det omhandlede beløb ligger i det påtænkte egetbidrag fra virksomheden.

(88)

Takket være disse to kontroller er Kommissionen i stand til at pålægge den berørte medlemsstat nye forpligtelser uafhængigt af, hvad denne måtte fremføre (f.eks. kan Kommissionen i det foreliggende tilfælde ikke tage hensyn til udsagn fremført efter 21. oktober 2008). Som det bekræftes i punkt 46 i omstruktureringsrammebestemmelserne, »kan Kommissionen fastsætte sådanne vilkår og forpligtelser, som den finder nødvendige for at sikre, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse, hvis den pågældende medlemsstat ikke allerede har givet tilsagn om, at den vil træffe sådanne forholdsregler«.

(89)

I punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne hedder det, at der skal træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt, således at de positive virkninger, der søges opnået, kommer til at opveje de skadelige virkninger. I modsat fald vil støtten blive anset for at »stride mod den fælles interesse« og må erklæres uforenelig med fællesmarkedet. Denne betingelse konkretiseres ofte ved en begrænsning af den tilstedeværelse, virksomheden fortsat må have på sit eller sine markeder efter omstruktureringsperioden.

(90)

I sin anmeldelse hævdede Frankrig, at der i dette tilfælde ikke forekom at være behov for kompenserende foranstaltninger, især fordi støtten ikke ville få uforholdsmæssige konkurrencefordrejende virkninger. I betragtning 37, 38 og 40 i åbningsbeslutningen gav Kommissionen en kort begrundelse for, hvorfor den ikke kunne godtage denne påstand.

(91)

Kommissionen vil i de næste betragtninger give en mere detaljeret begrundelse for, hvorfor den finder, at støtten skaber en konkurrencefordrejning, og hvorfor det i modsætning til, hvad de franske myndigheder gør gældende, er nødvendigt at iværksætte kompenserende foranstaltninger.

(92)

Som allerede nævnt er FagorBrandt aktiv inden for produktion og markedsføring via distributører (i modsætning til direkte salg til forbrugerne) af hårde hvidevarer. Hvad angår den geografiske udstrækning af markedet for hårde hvidevarer, har Kommissionen tidligere fundet, at dette marked mindst omfatter hele Den Europæiske Union, bl.a. på grund af fraværet af adgangsbarrierer, den tekniske harmonisering og de relativt lave transportomkostninger (32). Tallene fra FagorBrandt og de to konkurrenter, der har fremsat bemærkninger, bekræfter, at markedet omfatter hele EU.

(93)

Kommissionen finder, at en omstruktureringsstøtte ikke kan undgå at skabe en konkurrencefordrejning, fordi den forhindrer, at støttemodtageren forsvinder fra markedet, og dermed bremser konkurrenternes udvikling. Den forhindrer dermed den lukning af de mindst effektive virksomheder, som er et »normalt markedsfænomen«, som anført i punkt 4 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Den anmeldte støtte til FagorBrandt skaber således den ovennævnte konkurrencefordrejning. Kommissionen bemærker dog, at følgende faktorer vil kunne begrænse denne konkurrencefordrejnings omfang. For det første har FagorBrandt på det europæiske hårdehvidevaremarked en markedsandel, der ikke overstiger [0-5] % (33). For det andet er der på dette marked fire konkurrenter med markedsandele på 10 % eller derover (Indesit, Whirlpool, BSH og Electrolux) (34). Den konkurrent, der ønskede at forblive anonym, anerkender i øvrigt, at FagorBrandt er en relativt lille aktør på det europæiske marked (se ovenfor angående denne konkurrents bemærkning med hensyn til udsigterne for en genoprettelse af virksomhedens rentabilitet og dens lille størrelse) med en faldende markedsandel (35). For det tredje har støtten et begrænset omfang i forhold til FagorBrandts europæiske omsætning (støtten udgør under 4 % af omsætningen i 2007), og dens omfang er endnu mere begrænset set i forhold til de fire førende aktører, hvis omsætning er større end FagorBrandts (36).

(94)

Efter analysen i foregående betragtning af den konkurrencefordrejning, støtten skaber, må der også som anført i punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne, der afspejler EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), foretages en analyse af omfanget af de »skadelige virkninger for samhandelsvilkårene« mellem medlemsstaterne. Som allerede anført i betragtning 38 i åbningsbeslutningen fordrejer støtten placeringen af de økonomiske aktiviteter mellem medlemsstaterne og dermed samhandelen mellem dem. FagorBrandt er en virksomhed, som har størsteparten af sine produktionsaktiviteter og sine medarbejdere i Frankrig ([80-100] % af virksomhedens produkter produceres i Frankrig). Uden støtten fra den franske stat ville FagorBrandt hurtigt forsvinde fra markedet. Men de produkter, der fremstilles på FagorBrandts fabrikker, konkurrerer primært med produkter fremstillet af konkurrenter i andre medlemsstater (37). FagorBrandts forsvinden fra markedet ville derfor have sat virksomhedens europæiske konkurrenter i stand til at øge deres salg betydeligt og dermed også deres produktion. Støtten bevirker, at produktionsaktiviteter, der ellers til dels ville være blevet flyttet til andre medlemsstater, fastholdes i Frankrig. Den har derfor en negativ virkning på samhandelsvilkårene, idet den mindsker de muligheder, konkurrenter i andre medlemsstater har for at eksportere til Frankrig (38). Støtten mindsker også mulighederne for at sælge til de lande, som FagorBrandt vil fortsætte med at eksportere til. I betragtning af størrelsen af FagorBrandts salg og antal medarbejdere er der tale om ikke ubetydelige negative virkninger for samhandelsvilkårene.

(95)

På grundlag af ovenstående analyse finder Kommissionen, at det er nødvendigt, at der iværksættes reelle (dvs. ikke ubetydelige) kompenserende foranstaltninger, dog af begrænset omfang.

(96)

I betragtning 39 i åbningsbeslutningen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de af de franske myndigheder anmeldte foranstaltninger kunne medregnes som kompenserende foranstaltninger, eftersom det i punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne er fastsat, at »afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, vil ikke blive betragtet som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau med henblik på vurderingen af modydelserne«. Alle de af de franske myndigheder beskrevne foranstaltninger så ud til at falde ind under denne undtagne kategori. Under den formelle procedure gentog de franske myndigheder, at de fandt, at standsningen af produktionen af kummefrysere og fritstående mikrobølgeovne såvel som afhændelsen af Brandt Components udgjorde tre gyldige kompenserende foranstaltninger. Kommissionen har derefter foretaget en indgående analyse af disse foranstaltninger og draget følgende konklusioner.

(97)

Med hensyn til lukningen af kummefryserfabrikken i 2005 (i Lesquin) oplyste Frankrig i sin anmeldelse af 6. august 2007, at denne fabrik, »som producerede kummefrysere og vinkøleskabe for hele FagorBrandt-koncernen nu var blevet reduceret til en størrelse … der gjorde, at den ikke længere kunne dække hverken sine faste eller sine variable omkostninger og havde haft et driftsunderskud på 5,8 mio. EUR i 2004«. Der er derfor ingen tvivl om, at der her var tale om en lukning af en underskudsgivende fabrik, der var nødvendig for at genoprette rentabiliteten (39), og som i henhold til punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne ikke kunne tages i betragtning som en kompenserende foranstaltning.

(98)

Også i forbindelse med standsningen af produktionen af fritstående mikrobølgeovne på Azenay-fabrikken var der tale om en lukning af en underskudsgivende fabrik, der var nødvendig for at genoprette rentabiliteten, hvilket de franske myndigheder i øvrigt udtrykkeligt har anerkendt i de bemærkninger, de har fremsendt (40). Der er ikke noget overraskende i, at denne fabrik gav underskud, eftersom fritstående mikrobølgeovne er det markedssegment, hvor produkter fra lavomkostningslande har haft størst succes (41). Desuden havde Azenay-fabrikken mistet mange store kontrakter på produktion af mikrobølgeovne til andre koncerner (42). I lyset af punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne vil denne lukning derfor ikke kunne betragtes som en kompenserende foranstaltning.

(99)

Derimod havde virksomheden i marts 2004 afhændet sit datterselskab Brandt Components (Nevers) til den østrigske koncern ATB for 3 mio. EUR. Der er derfor ikke tale om nogen afskrivning (43) eller om en lukning. Denne foranstaltning udelukkes derfor ikke af ovennævnte bestemmelse i punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Det datterselskab, der blev afhændet i marts 2004 (44), havde i 2003 en omsætning på 35,4 mio. EUR – svarende til 4 % af virksomhedens omsætning i 2003 – og beskæftigede 306 ansatte – svarende til 6 % af virksomhedens samlede medarbejderstab. Datterselskabet beskæftigede sig med konstruktion, udvikling, produktion og markedsføring af elmotorer til vaskemaskiner. Afhændelsen betød således en indskrænkning af virksomhedens aktiviteter på markedet for vaskemaskinekomponenter.

(100)

Denne sidste foranstaltning kan imidlertid ikke betragtes som en gyldig kompenserende foranstaltning. Faktisk skete salget af Brandt Components ca. tre og et halvt år før anmeldelsen af den undersøgte støtte. Desuden mindsker denne foranstaltning ikke FagorBrandts tilstedeværelse på hårdehvidevaremarkedet (45), som er det marked, hvor FagorBrandt primært vil forblive aktiv. Denne foranstaltning havde således ikke til formål og kunne ikke få til følge at mindske den konkurrencefordrejning, som tildelingen af den planlagte støtte afstedkom.

(101)

For at imødekomme de betænkeligheder, der blev givet udtryk for i åbningsbeslutningen, hvor Kommissionen udtalte tvivl om, hvorvidt de anmeldte kompenserende foranstaltninger er tilstrækkelige, har de franske myndigheder foreslået en standsning af markedsføringen af Vedette-køleskabe og -frysere samt Vedette-madlavningsapparater i fem år. Desuden har de foreslået enten en standsning af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner eller en afhændelse af mærket […].

(102)

Som nævnt ovenfor går [50-80] % af FagorBrandts salg til det franske marked, hvor virksomheden i 2006 havde en markedsandel på [10-20] % målt i værdi og på [10-20] % i volumen. Det betyder, at hvis FagorBrandt ophørte med at bestå, ville det primært have været virksomhedens konkurrenter på det franske marked, der havde draget fordel heraf og kunnet øge deres salg. Det er derfor disse virksomheder, der berøres mest af, at FagorBrandt i kraft af støtten fortsætter med at bestå. Derimod har FagorBrandt kun et meget begrænset salg på det italienske marked. Som kompenserende foranstaltning foretrækker Kommissionen derfor en standsning af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner frem for en afhændelse af mærket […], eftersom Vedette-produkterne (46) udelukkende markedsføres på det franske marked, mens […]-produkterne især sælges […].

(103)

Det drejer sig derefter om at analysere, hvilke virkninger disse yderligere kompenserende foranstaltninger vil få, for at afklare, om de er tilstrækkelige.

(104)

Inden for køl og frys (køleskabe og frysere) havde Vedette-mærket i 2007 en omsætning på [10-20] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(105)

Hvis markedsføringen af køl/frys-produkter standses i fem år, vil det sætte konkurrenterne på det franske marked i stand til at forstærke deres position på dette marked. Ifølge en GfK-undersøgelse fra 2007 er de største konkurrenter til FagorBrandt – som målt i værdi sidder på […] % af markedet – på køleskabsmarkedet i Frankrig Whirlpool ([…] %), Indesit ([…] %) og Electrolux ([…] %). På frysermarkedet er FagorBrandts ([…] %) største konkurrenter Whirlpool ([…] %), Liebherr ([…] %) og Electrolux ([…] %).

(106)

Vedette-mærket havde i 2007 en omsætning inden for madlavningsapparater på [5-10] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(107)

Hvis markedsføringen af madlavningsapparater standses i fem år, vil konkurrenterne kunne befæste deres position på markedet for komfurer. Ifølge GfK-undersøgelsen fra 2007 er de vigtigste konkurrenter til FagorBrandt (som målt i værdi har en markedsandel på […] %) på markedet for komfurer i Frankrig Indesit ([…] %), Electrolux ([…] %) og Candy ([…] %).

(108)

I 2007 havde Vedette-mærket en omsætning inden for opvaskemaskiner på [5-10] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(109)

Ifølge GfK-undersøgelsen fra 2007 er de største konkurrenter til FagorBrandt (som målt i værdi har en markedsandel på […] %) på det franske marked for opvaskemaskiner BSH ([…] %), Whirlpool ([…] %) og Electrolux ([…] %). Standsningen af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner vil derfor sætte konkurrenterne i stand til at udbygge deres position på markedet.

(110)

De Vedette-produkter, som trækkes ud af markedet, repræsenterer således [0-5] % af koncernens omsætning (47). De franske myndigheder har oplyst, at det vil kræve betydelige tilpasninger i virksomheden […].

(111)

De foreslåede kompenserende foranstaltninger består i standsning af markedsføringen af visse produkter (madlavning, køl og frys samt opvaskemaskiner) af Vedette-mærket (48) i fem år og afhændelse af Brandt Components. Denne indskrænkning af virksomhedens tilstedeværelse på markedet er reel (altså ikke ubetydelig), men af begrænset omfang.

(112)

Imidlertid mener Kommissionen, at den kompenserende foranstaltning vedrørende Vedette-mærket, som de franske myndigheder har foreslået, er den eneste gyldige kompenserende foranstaltning, og at den ikke er tilstrækkelig. Derfor beslutter Kommissionen som betingelse for støttens forenelighed at pålægge en forlængelse i yderligere tre år af standsningen af markedsføringen af Vedette-produkter. Selv om det foreslåede forbud har en varighed på fem år, vil det i realiteten strække sig over yderligere tre år og dermed vare otte år i alt.

(113)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af den 21. oktober 2008, kan virkningen af denne kompenserende foranstaltning (KF) i form af tabt omsætning evalueres på to forskellige måder ud fra tabel 2 nedenfor (49).

Tabel 2

(114)

Tallene i tabel 2 for årene 2009-2012 er de tal, som er opgivet af de franske myndigheder og FagorBrandt for virkningen af den kompenserende foranstaltning, som de foreslår (se også betragtning 143 ff vedrørende denne virkning).

(115)

En måde at beregne virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning, som Kommissionen pålagde, er at gange den manglende indtjening i det sidste år, som de franske myndigheder har beregnet (nemlig 2012), med tre. I et optimistisk scenarie for virksomheden er denne virkning dermed 3 × [40-60] mio. EUR, dvs. [120-180] mio. EUR.

(116)

En anden måde at beregne virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning er at ekstrapolere tallene for 2013-2016 ved at anvende en lineær forhøjelse på [1,5-3] % af tallene for 2012 som forlængelse af omsætningsstigningen, der af virksomheden blev vurderet til [1,5-3] % fra 2009 til 2012. Af de grunde, der er nævnt i betragtning 125 ff, betragtes denne antagelse om omsætningsstigning da også som rimelig i lyset af koncernens strategi og markedsprognoserne. På den baggrund vil den kompenserende foranstaltning i et optimistisk scenarie for virksomheden fratage FagorBrandt en omsætning på [120-180] mio. EUR.

(117)

Den foreslåede kompenserende foranstaltning synes dermed at være tilstrækkelig og er også i sig selv nok til på en rimelig måde at mindske de negative virkninger for konkurrencen af tildelingen af den omhandlede støtte, idet den i et optimistisk scenarie fratager virksomheden en omsætning på [120-180] mio. EUR i perioden 2014-2016. Denne urealiserede omsætning vil gøre det muligt for konkurrenterne at øge deres salg. Denne kompenserende foranstaltning vil ligeledes gøre det mere kompliceret for virksomheden at genintroducere de pågældende Vedette-produkter efter otte år uden for markedet (i øjeblikket markedsføres kun vaskemaskiner under mærket Vedette). Selv om mærket ikke helt forsvinder, vil omkostningen ved genintroduktion da også være proportional med antallet af år borte fra markedet. Jo længere tid mærket er borte fra markedet, jo mere taber det i mærkekendskab.

(118)

I øvrigt bør det ligeledes kontrolleres, om denne nye kompenserende foranstaltning gør det muligt også at kompensere for den konkurrencefordel, der genereres af den samlede virkning af den italienske støtte og omstruktureringsstøtten. Faktisk kan man se sådan på det, at FagorBrandt pr. 21. oktober 2008 rådede over en sum på 3 190 878,02 EUR (dvs. ca. 4 mio. EUR med renter), som virksomheden ikke skulle have haft til rådighed. Denne fordel har en virkning på konkurrencen, idet virksomheden rådede over supplerende likviditet. Den yderligere kompenserende foranstaltning kompenserer imidlertid for denne konkurrencepåvirkning.

(119)

Tabel 3 nedenfor viser nettotabet (eller det negative frie cashflow) ved den kompenserende foranstaltning. Tallene for 2009-2012 er de tal, der er meddelt Kommissionen af de franske myndigheder. Tallene for årene 2013-2016 er en ekstrapolation, der er dannet ved at forhøje tallene for 2012 med [1,5-3] % om året (50).

Tabel 3

(120)

Det lader således til, at tre år yderligere i et optimistisk scenarie (for virksomheden) fratager FagorBrandt likviditet for et beløb på mellem [10-20] mio. EUR (hvis man ganger tallet for 2012 med tre) og [10-20] mio. EUR (hvis man tillægger de ekstrapolerede tal). Med andre ord kompenserer denne nye kompenserende foranstaltning rigeligt for fordelen ved at have rådet over likvide midler i størrelsesordenen 4 mio. EUR.

(121)

Endelig gør forlængelsen af de kompenserende foranstaltninger ud over omstruktureringsperioden (fastsat til 31. december 2012) dem ikke uhensigtsmæssige. Selv om de kompenserende foranstaltninger skyldes ydelsen af en omstruktureringsstøtte, indgår de ikke i selve omstruktureringsprocessen, men udgør en kompensation, som gives konkurrenterne til den virksomhed, der fik hjælp, med henblik på at kompensere for den konkurrencepåvirkning, som de kan have været udsat for. Deres virkning og nytte drages dermed heller ikke i tvivl af den kendsgerning, at de strækker sig over en periode, der rækker ud over omstruktureringsperioden, fordi de er indført på grund af en omstruktureringsoperation befordret af statsstøtte, og fordi de har til formål og følge at kompensere for den konkurrencepåvirkning, der hidrører fra denne støtte.

(122)

Kommissionen finder derfor, at disse foranstaltninger kan forhindre uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger som omhandlet i punkt 38-40 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(123)

FagorBrandts allerede påbegyndte omstruktureringsplan omfatter hovedsagelig følgende:

(124)

Efter undersøgelsen fastholder Kommissionen, hvad den gav udtryk for i åbningsbeslutningen, nemlig at den finder planen i overensstemmelse med de krav, der stilles i punkt 35-37 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Med andre ord gør omstruktureringsplanen det muligt at genetablere virksomhedens langsigtede rentabilitet.

(125)

Kommissionen vil dog gerne i det følgende gøre rede for sin analyse og konklusionerne herpå, for så vidt angår markedsprognoserne og troværdigheden i omstruktureringsplanens prognoser.

(126)

Kommissionen har vurderet prognoserne i omstruktureringsplanen, især hvad vækstperspektiverne angår. Kommissionen minder om, at kun de oplysninger, den havde til rådighed i oktober 2008, tages i betragtning i denne afgørelse.

(127)

Ifølge CECED (54) udviste det europæiske marked målt i volumen i Vesteuropa en beskeden vækst fra 2005 til 2007 (ca. 2 % om året) og i Østeuropa en støt vækst (7 % om året). Sidstnævnte vækstrate er dog omgærdet af usikkerhed, fordi den er underlagt de økonomiske udsving, hvilket gør, at en tocifret positiv vækstrate let vil kunne blive afløst af en tocifret negativ vækstrate og omvendt.

(128)

På lang sigt er det muligt, at forbrugsadfærden i Østeuropa kommer til at ligge mere på linje med adfærden i Vesteuropa, men den lave købekraft i de østeuropæiske lande har bevirket, at efterspørgslen er blevet koncentreret om de mest nødvendige apparater (vaskemaskiner og køleskabe) i den laveste priskategori. Men det er på disse markeder, at de tyrkiske og asiatiske konkurrenter er trængt ind.

(129)

Det er derfor i Vesteuropa, at FagorBrandt har sit markedspotentiale, for det er både værdimæssigt og volumenmæssigt de største markeder, og de drives mindre af de billigste produkter, hvor FagorBrandt ikke længere er konkurrencedygtig, og som er årsagen til den kraftige vækst i Østeuropa.

(130)

FagorBrandts referencemarked er det franske marked, hvor koncernen har [50-80] % af sit salg, producerer [80-100] % af sine produkter og beskæftiger [80-100] % af koncernens medarbejdere. Ifølge GIFAM (55) udviste det franske marked for hårde hvidevarer i 2007 en vækst på 1 % i forhold til 2006, både i mængder og værdi. Mere specifikt var der på markedet for […], som FagorBrandt ønsker at koncentrere sig om, en vækst på […] % i forhold til 2006, selv om der inden for […] var tale om en nedgang i omsætningen på […] %.

(131)

Ser man på udviklingen inden for de forskellige produktgrupper, fremgår det, at de mest lovende markeder i Europa og især i Frankrig hovedsagelig er markederne for […]. Der kan konstateres en betydelig vækst inden for […], mens markedet for køl og frys stort set stagnerer, således som det fremgår af nedenstående tabel, der stammer fra GIFAM-rapporten:

Tabel 4

(132)

FagorBrandts beslutning om at ændre fokus og især koncentrere sig om […] og om at udvikle […] ser derfor ud til at stemme godt overens med udviklingen i de forskellige segmenter og produkter.

(133)

Efter at have foretaget en analyse af de andre grundlæggende elementer i omstruktureringsplanen for at afklare, om prognoserne for FagorBrandts langsigtede rentabilitet er rimelige, finder Kommissionen, at disse prognoser vist i tabel 5 er realistiske.

Tabel 5

(134)

Den resterende del af analysen vil derfor udelukkende omhandle to konkrete tvivlsspørgsmål, der blev rejst i åbningsbeslutningen, og som drejer sig om, hvorvidt omstruktureringsplanen er realistisk og tilstrækkelig.

(135)

Kommissionen har for det første udbedt sig forklaringer angående den forventede omsætningsstigning på 20 % i 2007. De franske myndigheder har forklaret, at FagorBrandts aktivitetsområde ændrede sig i 2006, da Fagor overførte distributionen af Fagor-mærket på det engelske og det franske marked og derefter alle de franske aktiviteter til FagorBrandt (56). Disse aktiviteter anslås at have givet en omsætning på [50-100] mio. EUR for 2007 og blev medregnet i tallene for FagorBrandts omsætning for 2007. Uden disse ændringer ventedes omsætningen kun at stige med [5-10] %. Frankrig har siden meddelt Kommissionen den faktisk realiserede omsætning i 2007. Den lå på 903 mio. EUR, mod 779,7 mio. EUR i 2006, hvilket er en årlig stigning på 16 %.

(136)

For det andet bemærkede Kommissionen, at det af omstruktureringsplanen ikke fremgik, hvordan FagorBrandt agtede at klare tilbagebetalingen af den uforenelige støtte, som koncernens italienske datterselskab havde modtaget, hvilket udgjorde en risikofaktor for genoprettelsen af dens rentabilitet. De franske myndigheder præciserede, at det beløb, som Brandt Italia skulle tilbagebetale i forbindelse med tilbagesøgningen af den italienske støtte, formentlig ville ligge på under 200 000 EUR (se betragtning 70 ff). Som Kommissionen allerede har angivet (se betragtning 76 ff), beløber den italienske støtte, som skal tages i betragtning i forbindelse med denne afgørelse, sig imidlertid til 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges løbende renter indtil 21. oktober 2008. Men Kommissionen mener ikke, at tilbagebetalingen af dette beløb sætter virksomhedens genoprettede rentabilitet på spil, eftersom FagorBrandt er forpligtet til at øge sit egetbidrag med et beløb svarende til 3 190 878,02 EUR plus renter (se betragtning 149 ff).

(137)

På grundlag af de ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at den tvivl om genoprettelsen af koncernens rentabilitet, der blev givet udtryk for i åbningsbeslutningen, ikke længere består.

(138)

Som nævnt ovenfor har en konkurrent, der ønsker at forblive anonym, bestridt, at omstruktureringen vil kunne genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Denne konkurrent finder for det første, at virksomheden burde have flyttet en del af sin produktion til lavomkostningsområder, hvor den kan udnytte stordriftsfordele. For det andet vil virksomheden ikke kunne klare de investeringer, der er nødvendige for at forbedre sine produkter i en industri, der hvert år kræver betydelige investeringer i produktionsapparatet og i design, forskning og udvikling. Konkurrenten understreger endelig, at virksomheden fortsat er for lille i forhold til sine konkurrenter. Kommissionen vil i de følgende betragtninger undersøge, om disse bemærkninger fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, kan anfægte de konklusioner, den har draget med hensyn til genoprettelse af virksomhedens rentabilitet.

(139)

Med hensyn til nødvendigheden af at flytte en del af produktionen til et lavomkostningsland bemærker Kommissionen, at de franske myndigheder netop har taget stilling til dette punkt. De har peget på, at FagorBrandts nye målretning (innoverende produkter med høj værditilvækst) såvel som udviklingen hos flere af virksomhedens rent europæiske konkurrenter ikke taler for en konsekvent flytning af deres produktion til lavomkostningslande. […]. At de store fabrikanter har placeret produktionsanlæg i lavomkostningslande, skyldes også ønsket om at øge deres salg i disse lande.

(140)

Hvad angår påstandene fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, om, at det vil være umuligt for FagorBrandt at klare de store investeringer, der er nødvendige for at bevare konkurrencedygtigheden, og at FagorBrandt er for lille i forhold til de store fabrikanter, henviser Kommissionen til, hvad den selv anførte i betragtning 8 i åbningsbeslutningen, nemlig at netop disse faktorer var blandt årsagerne til virksomhedens vanskeligheder. Den bemærker imidlertid, at omstruktureringsplanen ser ud til at kunne afhjælpe disse problemer. For ifølge planen vil virksomheden koncentrere sig om […]. Kommissionen bemærker desuden, at nogle af virksomhederne i sektoren til trods for deres beskedne størrelse i forhold til de store fabrikanter og en betydelig produktion i Vesteuropa alligevel har bevaret deres konkurrencedygtighed ved at koncentrere sig om bestemte produkter og segmenter (der er tale om enten nicheaktører som Miele, Smeg, Liebherr og Teka eller små nationale fabrikanter som Candy og Gorenje). Kommissionen bemærker i øvrigt, at FagorBrandts stadigt stærkere integration i Fagor-koncernen også vil bidrage til at løse de problemer, der skyldes virksomhedens størrelse. Kommissionen drager derfor den konklusion, at de problemer, som denne konkurrent har peget på, udgør udfordringer for FagorBrandt, men at omstruktureringsplanen kan imødegå dem og giver tilstrækkelig sandsynlighed for en genoprettelse af virksomhedens rentabilitet.

(141)

På grundlag af det ovenstående finder Kommissionen, at bemærkningerne fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, ikke ændrer noget ved den vurdering, at omstruktureringsplanen vil kunne genoprette FagorBrandts langsigtede rentabilitet.

(142)

I relation til udsigterne til en genoprettelse af den langsigtede rentabilitet skal Kommissionen som anført i sidste punktum i punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne sikre sig, at de kompenserende foranstaltninger ikke bringer virksomhedens rentabilitet i fare. Som det fremgår af analysen, har de franske myndigheder foreslået kompenserende foranstaltninger, som dermed ikke indgik i de finansielle prognoser, der var vedlagt anmeldelsen. Kommissionen finder disse yderligere foranstaltninger nødvendige, og de skal derfor iværksættes. Men da disse foranstaltninger – standsning af markedsføringen af køl/frys-produkter, madlavningsapparater og opvaskemaskiner under Vedette-mærket i fem år – vil medføre en forværring af virksomhedens finansielle resultater, er det vigtigt at sikre, at virksomheden vil kunne bære dem.

(143)

Ifølge de franske myndigheder viser tabel 6 og 7 virksomhedens finansielle resultater, idet der er taget hensyn til iværksættelsen af de kompenserende foranstaltninger, som de franske myndigheder har foreslået. Tabel 6 bygger på et optimistisk scenarie, mens tabel 7 afspejler et pessimistisk scenarie.

Tabel 6

Tabel 7

(144)

Tabel 6 og 7 bygger på følgende antagelser angående de omsætningsnedgange, som standsningen af markedsføringen af flere produktkategorier af Vedette-mærket vil medføre. Denne standsning kan resultere i følgende:

(145)

I det optimistiske scenarie er der kun taget hensyn til virkningerne i punkt a) og b) i betragtning 144, og det tab, der er forbundet med standsningen af markedsføringen af et produkt, vil føre til et omsætningstab på [70-90] % for den produktlinje, der standses (de resterende [10-30] % indhentes af FagorBrandt via forøgelsen af salget af identiske produkter under andre mærker end Vedette), og et omsætningstab på [20-30] % for de øvrige produkter, der markedsføres under Vedette-mærket. I det pessimistiske scenarie tages der også hensyn til punkt c) i betragtning 144, idet det antages, at der bliver et tab på [110-130] % fra den standsede produktlinje (tabet vil nemlig muligvis ikke kun berøre 100 % af omsætningen på den standsede produktlinje, men også ramme andre produkter og mærker end den linje, hvis markedsføring er standset) og et tab på [20-40] % for de øvrige produkter, der markedsføres under Vedette-mærket. De franske myndigheder oplyser, at denne pessimistiske hypotese svarer til noget, virksomheden allerede før har oplevet, idet den i 2003 besluttede at opgive markedsføringen af mikrobølgeovne under Vedette-mærket i Frankrig for udelukkende at koncentrere sig om mærket Brandt, som nød godt af en specialiseret salgsstyrke. Denne standsning fik meget negative følgevirkninger, eftersom ikke blot hele omsætningen på Vedette-mærket gik tabt, men tabet ramte også Brandt-mærket (samlet tab på […] apparater solgt under disse to mærker over to år sammenlignet med et salg, der oprindelig lå på […] enheder, heraf […] under Vedette-mærket, svarende til et tab på [120-140] % af de droppede mængder) (58).

(146)

På grundlag af en analyse af tallene i de to ovenstående tabeller og de øvrige oplysninger fra de franske myndigheder bemærker Kommissionen, at de foreslåede kompenserende foranstaltninger vil svække virksomheden, da de vil resultere i en forværring af dens resultater fra og med 2009, som er det år, hvor de iværksættes. Men virksomheden vil allerede i 2010 igen få et positivt resultat, og det vil stige i årene efter. Kommissionen finder derfor, at selv om de kompenserende foranstaltninger foreslået af de franske myndigheder vil svække virksomheden, vil de ikke være til hinder for en genoprettelse af dens rentabilitet.

(147)

Denne konklusion drages ikke i tvivl ved Kommissionens pålægning af en yderligere kompenserende foranstaltning, nemlig den nødvendige forlængelse i tre år af standsningen af markedsføringen af de omhandlede Vedette-produkter.

(148)

Som det fremgår af tabel 3, der viser virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning for virksomhedens slutresultat, vil dette resultat da også fortsat være positivt i årene 2014-2016 med en anslået stigning på [1,5-3] %. Derfor må det samme konkluderes med hensyn til den kompenserende foranstaltning, som Kommissionen har pålagt, nemlig at den ganske vist svækker virksomheden, men ikke hindrer den i at genoprette sin rentabilitet.

(149)

For at støtten skal kunne godkendes, kræves det i henhold til punkt 43-45 i omstruktureringsrammebestemmelserne, at støttebeløbet og støtteintensiteten er begrænset til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer. Støttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen med egne midler, herunder ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår.

(150)

Som nævnt i betragtning 43 i åbningsbeslutningen beløber omstruktureringsomkostningerne som beskrevet i de franske myndigheders anmeldelse sig til 62,5 mio. EUR. Virksomheden agter at bidrage med 31,5 mio. EUR og modtage en støtte på 31 mio. EUR.

(151)

I betragtning 44 i åbningsbeslutningen rejste Kommissionen to tvivlsspørgsmål angående disse tal. For det første anmodede den de franske myndigheder om en begrundelse for, hvorfor de ikke havde indregnet tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne. For det andet udbad den sig en nærmere redegørelse for støttemodtagerens eget bidrag.

(152)

De franske myndigheder besvarede det andet punkt ved at oplyse, at støttemodtagerens eget bidrag bestod af banklån, som FagorBrandt optog på markedet. De præciserede, at virksomheden i 2006 havde optaget banklån på i alt [20-40] mio. EUR, som i 2007 blev forhøjet til [20-40] mio. EUR (59). Sikkerhedsstillelsen bestod i […]. Kommissionen bemærker, at der her er tale om en »ekstern finansiering på markedsvilkår« som omhandlet i punkt 43 i omstruktureringsrammebestemmelserne, hvilket derfor er et gyldigt bidrag.

(153)

Med hensyn til det første tvivlsspørgsmål, Kommissionen rejste, oplyste de franske myndigheder, at tilbagebetalingen af en uforenelig støtte ikke uden videre kan medregnes som omstruktureringsomkostninger (og heller ikke som støttemodtagerens eget bidrag, jf. punkt 43 og 44 i omstruktureringsrammebestemmelserne). Det var grunden til, at de ikke indregnede § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne. De oplyste dog, at denne tilbagebetaling, som blev sat til ca. [25-30] mio. EUR (inkl. renter), naturligvis var indregnet i den forretningsplan, der var vedlagt anmeldelsen, ligesom enhver anden normal finansiel udgift. Kommissionen finder, at en sådan tilbagebetaling altid skal indregnes i forretningsplanen, hvilket var tilfældet her (60).

(154)

Imidlertid skal det også tages i betragtning, at den italienske støtte til Brandt Italia pr. 21. oktober 2008 beløb sig til 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges renter. Man kan derfor ikke udelukke, at dette beløb ligger i det påtænkte egetbidrag fra virksomheden. Støttemodtagerens eget bidrag ligger således under grænsen på 50 %, som er fastsat i punkt 44 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(155)

For at sikre, at virksomhedens egetbidrag er uden støtte og udgør mindst 50 % af omstruktureringsomkostningerne, stiller Kommissionen derfor som betingelse for denne positive afgørelse, at egetbidraget forhøjes med beløbet for den italienske støtte, nemlig 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges renter påløbet indtil den 21. oktober 2008.

(156)

Konkret skal FagorBrandts foreslåede egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne forhøjes med denne sum (gennem lån og/eller kapitaltilførsel fra aktionærerne eller andre) inden afslutningen af omstruktureringsperioden, som virksomheden har fastsat til den 31. december 2012. De franske myndigheder skal fremlægge bevis for denne forhøjelse inden to måneder efter den 31. december 2012.

(157)

For så vidt angår påstanden fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, om at støtten ikke er begrænset til et minimum, bekræfter Kommissionen, at ud over undersøgelsen af, om det principielle krav om et egetbidrag på over 50 % er overholdt, har den også foretaget en vurdering af, om støtten var begrænset til det strengt nødvendige, især på grundlag af kriterierne i punkt 45 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Kommissionen finder, at det er tilfældet, og at støttebeløbet ikke »giver virksomheden et likviditetsoverskud, der kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til omstruktureringsprocessen«.

(158)

Kommissionen bemærker navnlig, at koncernen også efter at have modtaget støtten og efter omstruktureringens afslutning fortsat vil have en stor gæld og en højere gearing pr. enhed. FagorBrandt skal derfor først og fremmest anvende den fremskaffede likviditet til at nedbringe sin gæld.

(159)

I overensstemmelse med punkt 72 ff i omstruktureringsrammebestemmelserne må omstruktureringsstøtte kun tildeles én gang over en periode på 10 år.

(160)

I det foreliggende tilfælde kan den franske og italienske støtte til FagorBrandt ikke betegnes som støtte til redning og omstrukturering. På tidspunktet for tildelingen af disse støttebeløb i henholdsvis 2002 og 2003 var FagorBrandt som påvist i betragtning 45-56 ikke kriseramt.

(161)

Derfor er princippet om engangsstøtte i henhold til omstruktureringsrammebestemmelserne overholdt.

(162)

FagorBrandts omstruktureringsplan, herunder alle tilsagnene fra Frankrig, skal gennemføres i fuldt omfang (61). Kommissionen forlanger at blive holdt underrettet om udviklingen i gennemførelsen af planen og tilsagnene i forbindelse hermed.

(163)

Støtten kan erklæres forenelig med det indre marked, forudsat at de betingelser, der er stillet, opfyldes —

18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/24

(1)

I 2006 modtog Kommissionen en række klager hovedsagelig vedrørende to ordninger, en om fritagelse for kommunal ejendomsskat og en anden om nedsættelse af selskabsskatten. Mere specifikt omfattede de to ordninger:

(2)

Som følge af de klager, der indkom over ovenstående ICI-fritagelse, sendte Kommissionen de italienske myndigheder en indledende anmodning om oplysninger den 5. maj 2006. På baggrund af de oplysninger, Italien fremsendte den 6. juni 2006, og efter ikrafttrædelsen af visse ændringer af ICI-lovgivningen meddelte Kommissionen ved brev til klagerne af 8. august 2006, at der efter en foreløbig analyse ikke var grundlag for at fortsætte undersøgelsen.

(3)

Ved brev af 24. oktober 2006 påpegede klagerne imidlertid igen, at ICI-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder var i modstrid med traktatens artikel 107, stk. 1. Ved brev af 14. november 2006 meddelte Kommissionen dem, at der på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke var nogen grund til yderligere undersøgelse af ICI-fritagelsen.

(4)

I januar og september 2007 modtog Kommissionen yderligere breve fra klagerne over ICI-fritagelsen. I deres brev af 12. september 2007 gjorde de Kommissionen opmærksom på artikel 149 i loven om indkomstskat (»Testo Unico delle Imposte sui Redditi«, i det følgende benævnt »TUIR«), der var godkendt ved præsidentielt dekret nr. 917 af 22. december 1986. Efter deres mening gav den pågældende artikel kun kirkelige institutioner og amatørsportsklubber en fordelagtig skattemæssig behandling.

(5)

Den 5. november 2007 opfordrede Kommissionen de italienske myndigheder og klagerne til at fremkomme med yderligere oplysninger om alle de bestemmelser, der ifølge klagerne skulle give præferencer. De italienske myndigheder fremlagde den ønskede information ved breve af 3. december 2007 og 30. april 2008. Klagerne fremlage supplerende oplysninger ved brev af 21. maj 2008.

(6)

Den 20. oktober 2008 sendte klagerne en åbningsskrivelse (traktatens artikel 265), hvori de bad Kommissionen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure og træffe en formel afgørelse vedrørende deres klager.

(7)

Den 24. november 2008 sendte Kommissionen de italienske myndigheder endnu en anmodning om oplysninger, som disse svarede på ved brev af 8. december 2008.

(8)

Ved brev af 19. december 2008 meddelte Kommissionen klagerne, at den på baggrund af en foreløbig analyse ikke fandt, at foranstaltningerne kunne anses for at udgøre statsstøtte, og at der derfor ikke var behov for at fortsætte undersøgelsen.

(9)

Den 26. januar 2009 udstedte det italienske finansministerium »Circolare 2/DF« (i det følgende benævnt »cirkulæret«) for at præcisere anvendelsesområdet for ICI-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder. Den 2. marts 2009 skrev klagerne til Kommissionen og udtrykte deres utilfredshed med den gældende lovgivning og kritiserede cirkulæret.

(10)

Ved e-mail af 11. januar 2010 bad klagerne igen Kommissionen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i lyset af cirkulærets indhold. Efter at have noteret sig cirkulæret sendte Kommissionen et brev til klagerne den 15. februar 2010 og bekræftede argumentationen i deres brev af 19. december 2008.

(11)

Den 26. april 2010 indbragte to klagere hver især et annullationssøgsmål for Retten mod Kommissionens brev af 15. februar 2010 (2). På sagsøgernes anmodning afsagde Retten den 18. november 2010 kendelse om, at sagen skulle slettes af registret (3).

(12)

Ved afgørelse af 12. oktober 2010 (i det følgende benævnt »afgørelsen om at indlede proceduren«) indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 108, stk. 2, vedrørende fritagelsen for den kommunale ejendomsskat, som indrømmes ejendomme, der benyttes af ikke-kommercielle enheder til specifikke formål og i henhold til artikel 149, stk. 4, i TUIR (4). Den 21. december 2010 blev afgørelsen om at indlede proceduren offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende med opfordring til interesserede parter om at fremsætte deres bemærkninger (5).

(13)

Ved brev af 10. november 2010 bad de italienske myndigheder Kommissionen om kopier af de breve, der var sendt til klagerne mellem 2006 og 2010. Disse blev sendt til Italien den 2. december 2010.

(14)

Mellem 21. januar og 4. april 2011 modtog Kommissionen bemærkninger til afgørelsen om at indlede proceduren fra 80 interesserede parter, der er anført i bilag 1 til denne afgørelse.

(15)

Ved brev af 2. marts 2011 modtog Kommissionen Italiens bemærkninger til afgørelsen om at indlede proceduren. Kommissionen fremsendte herefter tredjeparternes bemærkninger til de italienske myndigheder, der fremlagde deres reaktioner den 10. juni 2011.

(16)

Den 19. juli 2011 blev der afholdt et teknisk møde mellem de italienske myndigheder og Kommissionen.

(17)

Ved brev af 15. februar 2012 meddelte Italien Kommissionen, at man havde til hensigt at vedtage ny lovgivning om den kommunale ejendomsskat, og anførte, at ICI var blevet erstattet af »Imposta Municipale Propria« (i det følgende benævnt »IMU«) pr. 1. januar 2012.

(18)

Efter Italiens vedtagelse af lov nr. 27 af 24. marts 2012, der omfattede nye bestemmelser om IMU-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder, som udøver specifikke aktiviteter, men overlod definitionen af en række aspekter til fremtidig gennemførelseslovgivning, sendte Kommissionen de italienske myndigheder en anmodning om oplysninger den 16. maj 2012.

(19)

Den 27. juni 2012 modtog Kommissionen supplerende oplysninger fra klagerne sammen med bemærkninger til den nye IMU-lovgivning. Den 6. juli 2012 blev disse bemærkninger fremsendt til Italien med henblik på kommentarer.

(20)

Ved brev af 5. september 2012 fremlagde Italien de ønskede oplysninger for Kommissionen og også sine bemærkninger til tredjeparternes bemærkninger, der var fremsendt til Italien den 6. juli 2012.

(21)

Efterfølgende sendte de italienske myndigheder ved brev af 21. november 2012 Kommissionen en kopi af IMU-gennemførelsesbekendtgørelsen, der var blevet vedtaget den 19. november 2012.

(22)

I 1992 indførte de italienske myndigheder en kommunal ejendomsskat (ICI). Som fastsat i lovdekret nr. 504 af 30. december 1992 skulle alle fysiske og juridiske personer, der ejede fast ejendom (som følge af ejerskab, brugsret, benyttelse, besiddelse eller leje), betale skatten. Skatten skulle betales af både valutaindlændinge og valutaudlændinge, uanset hvordan ejendommen blev benyttet, og den blev beregnet på grundlag af matrikelværdien.

(23)

Ifølge artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 var ejendomme, der af ikke-kommercielle enheder udelukkende benyttedes til aktiviteter vedrørende socialt hjælpearbejde, velfærd, sundhed, uddannelse, logi samt kultur, fritid, sport og religion, fritaget for ICI.

(24)

Ifølge artikel 7, stk. 2, litra a), i lovdekret nr. 203 af 30. september 2005 (6) var fritagelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 gældende for de her anførte aktiviteter, selv om de var af kommerciel art. Ifølge artikel 39 i lovdekret nr. 223 af 4. juli 2006 (7) gjaldt denne fritagelse kun, hvis de pågældende aktiviteter ikke udelukkende var af kommerciel art.

(25)

De italienske myndigheder forklarede, at den kommunale ejendomsskattefritagelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra i), kun var gældende, hvis to kumulative betingelser var opfyldt:

(26)

I cirkulære 2/DF af 26. januar 2009 præciserede de italienske myndigheder, hvilke enheder der kunne anses for at være ikke-kommercielle, og hvad der skulle karakterisere de aktiviteter, disse enheder udøvede, for at de kunne være berettigede til fritagelsen.

(27)

Det hed i cirkulæret, at ikke-kommercielle enheder kunne være både offentlige og private. Specifikt blev følgende enheder anset for at være offentlige ikke-kommercielle enheder: staten, regioner, provinser, kommuner, handelskamre, sundhedsleverandører, offentlige organer oprettet udelukkende med henblik på socialt hjælpearbejde, velfærd og sundhed, ikke-økonomiske offentlige enheder, velfærds- og bistandsorganisationer, universiteter og forskningsinstitutter samt særlige offentlige serviceorganer (de tidligere »IPAB«). Cirkulæret indeholder følgende eksempler på private ikke-kommercielle organer i cirkulæret: foreninger, stiftelser, komitéer, ngo'er, amatørsportsklubber, frivillige serviceorganisationer, organer, der skattemæssigt er klassificeret som almennyttige organisationer (»ONLUS«), samt kirkelige institutioner, der tilhører den katolske kirke og andre religiøse trossamfund.

(28)

Det præciseredes også i cirkulæret, at aktiviteter, der blev udøvet i den ICI-fritagne ejendom, ikke skulle være tilgængelige på markedet (9) – dvs. de skulle gennemføres for at opfylde sociale behov, som ikke altid blev opfyldt af offentlige strukturer eller private kommercielle aktører.

(29)

Cirkulæret indeholdt en række kriterier for hver af de i artikel 7, stk. 1, litra i), anførte aktiviteter, der hjalp til at fastslå, hvornår hver enkelt skulle anses for ikke udelukkende at være af kommerciel art (10).

(30)

ICI blev erstattet af IMU pr. 1. januar 2012. Bestemmelserne om kommunal ejendomsskat for ikke-kommercielle enheder blev også ændret i løbet af 2012, som det forklares i afsnit 5.

(31)

Artikel 149 står under afsnit II, kapitel III i indkomstskatteloven (TUIR). Afsnit II indeholder bestemmelserne om selskabsskat og kapitel III skattebestemmelserne for ikke-kommercielle enheder såsom bestemmelserne for beregning af skattegrundlaget og for skattesatser (11). I artikel 149 er anført, hvilke betingelser der kan udløse tabet af en enheds »ikke-kommercielle status«.

(32)

Især hedder det i artikel 149, stk. 1, i TUIR, at en ikke-kommerciel organisation vil miste sin status, hvis den gennemfører primært kommercielle aktiviteter i en hel skatteperiode.

(33)

I artikel 149, stk. 2, i TUIR defineres en enheds »kommercielle status« således, at der genereres en større indkomst fra kommercielle aktiviteter end fra en institutionel indkomst, og at faste aktiver i forbindelse med kommercielle aktiviteter har en højere værdi end andre aktiviteter (12). De pågældende enheders juridiske form har ingen indflydelse på, om de mister deres »ikke-kommercielle status«.

(34)

Det fastsættes i artikel 149, stk. 4, i TUIR, at ovennævnte bestemmelser (dvs. artikel 149, stk. 1 og 2, i TUIR) ikke gælder for kirkelige institutioner, der har fået indrømmet civilretlig status, eller for amatørsportsklubber.

(35)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende den kommunale ejendomsskattefritagelse (ICI-fritagelse) for ejendomme, der benyttes af ikke-kommercielle enheder til specifikke formål, fordi den tilsyneladende kunne betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen indledte ligeledes den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende artikel 149, stk. 4, i TUIR, ifølge hvilken bestemmelserne om tab af ikke-kommerciel status ikke gælder for kirkelige institutioner og amatørsportsklubber.

(36)

For at vurdere, om de omhandlede foranstaltninger var selektive, jf. gældende retspraksis (13), afdækkede Kommissionen først referenceskattesystemet for hver foranstaltning og så herefter på, om foranstaltningen afveg fra dette system og i givet fald, om den var begrundet i skattesystemets karakter og opbygning.

(37)

Med hensyn til ICI-fritagelsen konkluderede Kommissionen, at referencesystemet til vurdering af den pågældende foranstaltning var ICI selv. Ved at indrømme en fritagelse til ikke-kommercielle enheder, der benytter deres ejendom til bestemte aktiviteter, hvoraf nogle anses for at være økonomiske, afveg foranstaltningen fra referencesystemet (ifølge hvilket enhver juridisk person, som ejer fast ejendom, skal betale den tilhørende ejendomsskat, uanset hvad ejendommen benyttes til). Kun at indrømme fritagelse til ikke-kommercielle enheder, der udøver særlige aktiviteter med en vis social værdi, blev ikke anset for begrundet i det italienske kommunale ejendomsskattesystems karakter og opbygning.

(38)

Med hensyn til artikel 149, stk. 4, i TUIR identificerede Kommissionen indkomstskat som referencesystemet. Kommissionen konkluderede, at foranstaltningen ved første øjekast var selektiv, eftersom den tilsyneladende gav – dog ikke kun kirkelige institutioner og amatørsportsklubber – mulighed for at fastholde deres ikke-kommercielle status, selv om de ikke længere blev betragtet som ikke-kommercielle enheder. En sådan foranstaltning kunne ikke begrundes i de underliggende principper for det italienske skattesystem.

(39)

De italienske myndigheder havde ikke fremlagt information, der viste, at de pågældende foranstaltninger opfyldte betingelserne i retspraksis fra Altmark-sagen (14). Da alle de øvrige kriterier i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, så ud til at være opfyldt, indebar foranstaltningerne tilsyneladende statsstøtte.

(40)

Med hensyn til forenelighed fandt traktatens artikel 107, stk. 2, tilsyneladende ikke anvendelse på foranstaltningerne. Endvidere så ingen af undtagelserne, jf. artikel 107, stk. 3, ud til at finde anvendelse med undtagelse af artikel 107, stk. 3, litra d), om fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven. Kommissionen fandt, at ICI-fritagelsen kunne have været anvendt på specifikke aktiviteter udøvet af ikke-kommercielle enheder, som udelukkende udøvede aktiviteter vedrørende uddannelse, kultur og fritid. Endelig udelukkede Kommissionen ikke muligheden for, at visse aktiviteter kunne klassificeres som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i overensstemmelse med traktatens artikel 106, stk. 2. De italienske myndigheder havde imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt at vurdere de omhandlede foranstaltningers forenelighed med det indre marked.

(41)

Som følge heraf tvivlede Kommissionen på, om foranstaltningerne var forenelige med det indre marked, og besluttede i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (15) at indlede den formelle undersøgelsesprocedure og opfordrede Italien og andre interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger.

(42)

Efter Kommissionens mening kunne både ICI-fritagelsen og artikel 149, stk. 4, i TUIR betegnes som ny støtte. ICI, der blev opkrævet på årsbasis, var faktisk blevet indført i 1992, og den pågældende skattefritagelse var ikke blevet anmeldt eller på anden vis godkendt af Kommissionen. Fritagelsen gjaldt for en lang række aktiviteter, der ikke var lukket for konkurrence, da ICI blev indført. Derfor måtte enhver afvigelse fra de normale bestemmelser for denne skatteordning betragtes som ny støtte, eftersom kravene i traktatens artikel 107, stk. 1, tilsyneladende var opfyldt. Ligeledes var artikel 149 i TUIR (16) blevet indført i 1998, og den var ikke blevet anmeldt eller på anden vis godkendt af Kommissionen. Af den grund bør undtagelsen i henhold til denne foranstaltning betegnes som ny støtte, eftersom kravene i traktatens artikel 107, stk. 1, tilsyneladende var opfyldt.

(43)

I medfør af artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 og som svar på opfordringen i Den Europæiske Unions Tidende (17) modtog Kommissionen bemærkninger fra de italienske myndigheder og fra 80 interesserede tredjeparter.

(44)

Sammenfattende mener de italienske myndigheder, at de enheder, der var omfattet af ICI-fritagelsen, ikke var »virksomheder« i EU-lovgivningens forstand. Under alle omstændigheder havde de aktiviteter, de pågældende enheder udøvede, en vigtig offentlig og social funktion. Således var det i overensstemmelse med skattesystemets karakter og logik at fastsætte en differentieret beskatning af rent økonomiske aktiviteter på den ene side og social bistand, velgørenhed, solidaritet og religiøse aktiviteter på den anden. De italienske myndigheder anfægtede også klassificeringen af ICI-foranstaltningen som ny støtte. Ifølge myndighederne burde foranstaltningen vurderes i lyset af den kontinuitet, den sikrede med tidligere ejendomsskatter (som allerede var gældende før ikrafttrædelsen af EØF-traktaten). På grundlag af de afslagsskrivelser, der var sendt til klagerne, burde foranstaltningen endvidere anses for at være godkendt af Kommissionen. I hvert fald havde Kommissionen skabt en berettiget forventning hos modtagerne af foranstaltningen i kraft af et svar på en skriftlig parlamentarisk forespørgsel, og også fordi den havde informeret klagerne om sin foreløbige indstilling, som de italienske myndigheder også var blevet underrettet uformelt om.

(45)

Med hensyn til artikel 149, stk. 4, i TUIR hævder de italienske myndigheder, at kirkelige institutioner og amatørsportsklubber kan miste deres ikke-kommercielle status, i modsætning til hvad ordlyden måtte antyde. I så fald ville de pågældende enheder ikke længere nyde skattefritagelse.

(46)

Af de 80 interesserede parter deler de 78 (i det følgende benævnt »de 78 interesserede parter«) de italienske myndigheders synspunkter, mens to tredjeparter (i det følgende benævnt »de to interesserede parter«, eller »klagerne«) blandt de oprindelige klagere mener, at både ICI og artikel 149, stk. 4, i TUIR udgør ulovlige statsstøtteforanstaltninger, der er uforenelige med det indre marked. De 78 interesserede parters argumenter vil derfor blive præsenteret sammen med de italienske myndigheders indstilling, mens klagernes argumenter vil blive behandlet separat.

(47)

De italienske myndigheder og de 78 interesserede parter hævder, at de specifikke aktiviteter, der udøves af ikke-kommercielle enheder, som er omfattet af ICI-fritagelsen, ikke kan anses for at være økonomiske aktiviteter. De hævder, at disse aktiviteter – som primært er målrettet meget specifikke modtagerkategorier – ikke udgør et tilbud om varer eller tjenesteydelser på markedet og således ikke er i konkurrence med aktiviteter, der udøves af kommercielle virksomheder. Derfor kan disse ikke-kommercielle enheder, der er aktive i sektorer af offentlig interesse, ikke betragtes som virksomheder, hvilket er en forudsætning for anvendelse af artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(48)

Ifølge de italienske myndigheder og nogle af de 78 interesserede parter har disse aktiviteter i de fleste tilfælde specifikke kendetegn. F.eks. udøves de i almen interesse eller med henblik på solidaritet enten gratis eller til nedsat pris. I betragtning af de pågældende ikke-kommercielle enheders specifikke karakteristiske træk og særlige formål er det ikke muligt at klassificere dem som virksomheder.

(49)

De italienske myndigheder og de 78 interesserede parter mener, at ICI-fritagelsen ikke udgør en afvigelse fra det generelle skattesystem, men blot er en udmøntning af de vejledende principper for systemet.

(50)

De fastholder, at det hænger sammen med det italienske skattesystems logik at have differentieret skattemæssig behandling for økonomiske og profitsøgende aktiviteter på den ene side og for bistand, velgørenhed samt religiøse og lignende aktiviteter, der gennemføres af enheder med særlige formål, på den anden (18). Sidstnævnte aktiviteter er baseret på solidaritetsprincippet, som er grundlæggende for både national ret og EU-ret. Ved at differentiere på den måde ønskede lovgiver blot at tage hensyn til, at enheder, der udøver ovennævnte almennyttige aktiviteter med en høj social værdi, har en forskellig retlig og faktuel situation.

(51)

Desuden er det op til medlemsstaten at definere, hvilke aktiviteter der er almennyttige. Medlemsstatens eneste begrænsning er, at den differentierede skattemæssige behandling skal være sammenhængende, dvs. den skal være i overensstemmelse med skattesystemets logik som helhed, og der skal også oprettes et tilstrækkeligt kontrolsystem. Begge betingelser er opfyldt i sagen om den omhandlede ICI-fritagelse.

(52)

Rationalet bag ICI-fritagelsen er baseret på artikel 2 og 3 i den italienske forfatning, der kræver politisk, økonomisk og social solidaritet med borgerne, og artikel 38, som fastslår retten til social velfærd for mennesker uden de nødvendige subsistensmidler. Det skal også bemærkes, at ikke-kommercielle enheder bistår staten med at løse særlige sociale opgaver. Staten har altid anerkendt disse enheders særlige rolle, da den er klar over, at det ville være umuligt for staten alene at sørge for tjenesteydelser inden for velfærd, sundhed, kultur, uddannelse og sport.

(53)

De italienske myndigheder gentog, at de to kumulative betingelser, jf. pkt. (25) (subjektivt og objektivt krav) som anført i cirkulæret skulle være opfyldt for at være berettiget til ICI-fritagelsen.

(54)

Vedrørende det subjektive krav (dvs. at der er tale om en ikke-kommerciel enhed) og mere specifikt religiøse institutioner understregede de italienske myndigheder, at kategorien af ikke-kommercielle enheder omfatter kirkelige institutioner med civilretlig status under enten den katolske kirke eller andre religiøse trossamfund (19).

(55)

Med hensyn til det objektive krav (dvs. udøvelse af en af de i lovgivningen anførte aktiviteter) påpegede de italienske myndigheder, at den italienske kassationsret gentagne gange havde fastslået, at det med henblik på at indrømme ICI-fritagelsen er væsentligt at se på den aktivitet, der faktisk udøves i ejendommen. Dvs. at kontrollere, at denne aktivitet, selv om den står på listen over fritagne aktiviteter, ikke rent faktisk udøves på et kommercielt grundlag (20). Som den øverste forvaltningsdomstol (21) endvidere allerede har fastslået, betyder fritagelsens restriktive karakter, at skattefritagelsen ikke kan bevilges hele ejendommen, hvis kun en del af ejendommen (selv om det er den største del) benyttes til et af de i loven tilladte formål.

(56)

Ifølge de italienske myndigheder repræsenterer ICI den logiske lovgivningsmæssige progression fra de tidligere ejendomsskatter – som den danner den formelle og materielle kontinuitet med. Fritagelse af ejendom, der benyttes til særlige aktiviteter med en høj social værdi, har altid været et centralt element i al ejendomslovgivning siden 1931, længe før ikrafttrædelsen af EØF-traktaten.

(57)

De italienske myndigheder og de 78 interesserede parter finder også, at ICI-fritagelsen skal godkendes af Kommissionen på grundlag af de afslagsskrivelser, der blev sendt til klagerne, og som Italien blev underrettet om.

(58)

Af disse årsager bør ICI-fritagelsen – hvis den anses for at være støtte – betragtes som eksisterende støtte.

(59)

De italienske myndigheder besluttede ikke at fremsende bemærkninger til foranstaltningernes mulige forenelighed i medfør af traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, eller om deres mulige klassificering som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. artikel 106, stk. 2, og retspraksis fra Altmark-sagen.

(60)

Nogle af de 78 interesserede parter fastholder, at ICI-fritagelsen er forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2, og 107, stk. 3, litra c), da foranstaltningen er nødvendig for at udøve socialt nyttige aktiviteter baseret på solidaritetsprincippet. Endvidere fordrejer fritagelsen ikke i væsentlig grad konkurrencevilkårene og har ikke nogen nævneværdig virkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(61)

De italienske myndigheder hævder, at Kommissionens svar til klagerne vedrørende ICI-fritagelsen, som Italien fik en uformel underretning om, havde skabt en berettiget forventning hos ikke-kommercielle enheder om, at ICI-fritagelsen var forenelig med EU-lovgivningen.

(62)

De fastholder også, at Kommissionens svar på en skriftlig parlamentarisk forespørgsel i 2009 om den skattemæssige behandling af ikke-kommercielle enheder havde givet anledning til en berettiget forventning (22).

(63)

Dette ville indebære, at Kommissionen – hvis den mente, at foranstaltningen var ulovlig og uforenelig støtte uden at acceptere den som eksisterende støtte – ikke skulle kræve støtten tilbagebetalt i medfør af artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999.

(64)

Ifølge nogle tredjeparter burde der under ingen omstændigheder stilles krav om tilbagesøgning med hensyn til artikel 149, stk. 4, i TUIR, da det ville blive meget vanskeligt og byrdefuldt for de nationale myndigheder at sætte tal på den hypotetiske gevinst.

(65)

I deres bemærkninger gav de italienske myndigheder en detaljeret beskrivelse af de specifikke beskatningsregler, der gælder for ikke-kommercielle enheder, herunder kirkelige institutioner og amatørsportsklubber. De italienske myndigheder understreger, at artikel 149, stk. 2, i TUIR indeholder en ikke-udtømmende liste over parametre, der kan tages i betragtning (23) med henblik på at klassificere en enhed som en kommerciel organisation. Selv om en eller flere af disse betingelser er opfyldt, mister den ikke-kommercielle enhed ikke automatisk sin ikke-kommercielle status (eftersom disse parametre ikke kan betragtes som lovformodninger). Den kendsgerning, at disse krav er opfyldt, viser blot, at de aktiviteter, enheden udøver, potentielt er af primært kommerciel art.

(66)

Som anført i indkomstkontorets cirkulære nr. 124/E af 12. maj 1998 kan kirkelige institutioner med civilretlig status kun betragtes som ikke-kommercielle enheder, hvis det eneste eller primære formål med deres aktiviteter er af ikke-kommerciel art.

(67)

Derfor udelukker artikel 149, stk. 4, i TUIR ifølge Italien blot anvendelsen af de specifikke tids- og forretningsparametre, der er opstillet i artikel 149, stk. 1 og 2 (24). Artikel 149, stk. 4, i TUIR udelukker ikke muligheden for, at kirkelige institutioner mister deres ikke-kommercielle status. Under alle omstændigheder indebærer denne foranstaltning ifølge nogle af de 78 interesserede parter ikke en overførsel af offentlige ressourcer og indrømmer ingen fordel.

(68)

De italienske myndigheder forklarede, at foranstaltningen har til formål at bevare det eneansvar CONI (Italiens nationale olympiske komité) har for amatørsportsklubber, og som indenrigsministeriet har for at indrømme og tilbagekalde civilretlig status i forbindelse med kirkelige institutioner (25). Såfremt skattemyndighederne under en skattekontrol af de pågældende institutioner fastslår, at de udøver primært kommercielle aktiviteter, vil de dog omgående underrette indenrigsministeriet eller CONI. Skattemyndighederne vil derefter kræve tilbagebetaling af beskatningsdifferencen fra den berørte institution.

(69)

De italienske myndigheder bekræftede, at der blev foretaget kontroller af både kirkelige institutioner og amatørsportsklubber. Med hensyn til kirkelige institutioner foretog indenrigsministeriet også de kontroller, det har ansvaret for, men konstaterede ikke nogen form for misbrug.

(70)

I deres bemærkninger henviser de to interesserede parter (26) til alle de dokumenter og bemærkninger, de allerede havde indsendt til Kommissionen under den administrative sagsbehandling forud for afgørelsen om at indlede proceduren. Ifølge parterne beviser disse dokumenter, at kirkelige institutioner rent faktisk udøver økonomiske aktiviteter.

(71)

Med hensyn til ICI-fritagelsen påpeger de to parter, at den anfægtede foranstaltning blev indført af Italien i 2005. Efter ikrafttrædelsen af lovdekret nr. 203/2005 gjaldt ICI-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder, der udøvede de i lovgivningen anførte aktiviteter, selv om de var af kommerciel art (27). Efter ændringer i ICI-loven i 2006 blev ICI-fritagelsen gældende for de samme aktiviteter, forudsat at de ikke udelukkende var kommercielle (28). Ændringerne fra 2006 fjernede dog ikke den pågældende foranstaltnings karakter af statsstøtte.

(72)

I kraft af cirkulæret fik enheder, der egentlig skulle betragtes som virksomheder, en selektiv fordel. I mange tilfælde afhang muligheden for, at aktiviteter, der var beskrevet i cirkulæret, blev fritaget for ICI, udelukkende af, at enheden ikke havde nogen fortjeneste. På grundlag af principperne i EU's retspraksis er det forhold, at en enhed ikke er profitsøgende, imidlertid irrelevant for anvendelsen af statsstøttereglerne. Derfor løste cirkulæret ikke statsstøtteproblemerne i forbindelse med ICI-fritagelsen, eftersom denne fritagelse fortsat var gældende for ikke-kommercielle enheder, der udøvede en økonomisk aktivitet, men ikke for enheder, der udøvede den samme aktivitet, men var profitsøgende.

(73)

Ifølge klagerne var det under alle omstændigheder praktisk taget umuligt at få specifikke data om ejendomme tilhørende de pågældende enheder, hovedsageligt fordi der ikke var krav om, at disse enheder angav den ejendom, der var fritaget for ICI.

(74)

Med hensyn til artikel 149, stk. 4, i TUIR finder klagerne, at det ikke er muligt for kirkelige institutioner at miste deres ikke-kommercielle status.

(75)

For så vidt angår ICI-fritagelsen og artikel 149, stk. 4, i TUIR er klagerne enige i Kommissionens foreløbige konklusioner om tilstedeværelsen af statsmidler og tilstedeværelsen af en fordel, og det gælder også med hensyn til selektivitet, konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen.

(76)

Med hensyn til den omtvistede foranstaltnings forenelighed er klagerne enige i Kommissionens foreløbige konklusion om, at traktatens artikel 107, stk. 2, og 107, stk. 3, litra a), b) og c), ikke finder anvendelse. De er dog uenige i muligheden for at anvende undtagelsen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra d), på visse enheder, der udelukkende udøver aktiviteter vedrørende uddannelse, kultur og fritid. Klagerne mener også, at betingelserne i retspraksis fra Altmark-sagen ikke er opfyldt i den foreliggende sag.

(77)

De italienske myndigheder sendte deres bemærkninger til tredjeparternes bemærkninger ved brev af 10. juni 2011.

(78)

For det første – selv om det antages, at visse aktiviteter, der udøves af ikke-kommercielle enheder, som er omfattet af fritagelsen, faktisk kan betegnes som økonomiske aktiviteter, skal Kommissionen stadig bevise, at den indrømmede fordel er selektiv, og at den ikke er begrundet i det italienske skattesystems logik.

(79)

For det andet – vedrørende de generelle bemærkninger, der er fremsat til cirkulæret, mener de italienske myndigheder, at Kommissionen skal undersøge en foranstaltning, der omfatter en skattefritagelse. Det betyder, at den skal vurdere de fortolkningskriterier i lovgivningen, der anføres af de nationale myndigheder, og også tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt kontrolsystem.

(80)

Især med hensyn til de påståede vanskeligheder med at indsamle data om ejendom tilhørende ikke-kommercielle enheder, som klagerne henviser til, understreger de italienske myndigheder, at kravet om at fremsende ICI-angivelsen blev ophævet i 2006. De italienske myndigheder påpeger også, at både matrikelsystemet og databaserne om fast ejendom i øjeblikket er ved at blive omorganiseret.

(81)

Som klagerne også erkender, bemærker de italienske myndigheder, at artikel 149, stk. 4, i TUIR hverken er en selvstændig bestemmelse eller en bestemmelse med et materielt anvendelsesområde, men derimod en processuel bestemmelse, der udelukkende er relevant til kontrolformål.

(82)

Som led i den såkaldte reform af den fiskale føderalisme blev det i henhold til lovdekret nr. 23 af 14. marts 2011 besluttet, at IMU skulle erstatte ICI pr. 1. januar 2014. Ved lovdekret nr. 201 af 6. december 2011, stadfæstet som lov nr. 214 af 22. december 2011, besluttede Italien at fremskynde indførelsen af IMU til 2012.

(83)

Alle ejere af fast ejendom skal betale IMU. Beskatningsgrundlaget beregnes ud fra ejendommens værdi, som bestemmes ved at tage den indkomst, ejendommen antages at afkaste (»matrikelindkomst«), og anvende kriterierne i artikel 5 i ICI-dekretet (lovdekret nr. 504/92) sammen med kriterierne i lovdekret nr. 201/2011. Multiplikatorer, som varierer efter ejendommens matrikelkategori, anvendes på den værdi, der fastsættes i overensstemmelse med ovennævnte kriterier. Standardsatsen for IMU er 0,76 %.

(84)

Matrikelsystemet er derfor af afgørende betydning for ejendomsskatterne. Den relevante minimumsenhed til matrikelformål kan være en bygning eller en del af en bygning eller en række bygninger eller et område, forudsat at de er selvstændige med hensyn til funktion og indkomst. Det italienske matrikelsystem, som skal revideres, omfatter seks ejendomskategorier. Gruppe A omfatter ejendom til boligformål og lignende. Gruppe B omfatter ejendom, der benyttes til kollektive formål såsom universiteter, hospitaler, offentlige kontorer, skoler. Gruppe C omfatter ejendom, der benyttes til kommercielle formål som forretninger, varehuse og bygninger samt lokaler til sport. Gruppe D omfatter ejendomme til særlige formål såsom hoteller, teatre, hospitaler og bygninger samt lokaler, der benyttes til sport. Gruppe E omfatter ejendomme til særlige formål som tjenesteydelser i forbindelse med vej-, jernbane-, sø- og lufttransport, toldbroer, fyrtårne, bygninger til gudstjenester. Gruppe F omfatter ejendomme registreret i fiktive kategorier.

(85)

Med specifik reference til den nye IMU indførtes med artikel 91a, i lovdekret nr. 1 af 24. januar 2012 stadfæstet som lov nr. 27 af 24. marts 2012 en række ændringer i beskatningen af fast ejendom tilhørende ikke-kommercielle enheder, der udøver bestemte aktiviteter. Især ophævede den nye lov ændringen fra 2006, der havde udvidet anvendelsesområdet for ICI-fritagelsen til at omfatte ejendomme, som husede bestemte aktiviteter, der »ikke udelukkende var af kommerciel art« (29) (stk. 4), og specificerede yderligere, at IMU-fritagelsen var begrænset til lovfæstede aktiviteter (30), som udøves af ikke-kommercielle enheder på et ikke-kommercielt grundlag (stk. 1). Lovdekret nr. 1/2012 indførte også specifikke bestemmelser for at muliggøre en pro rata-betaling af IMU i tilfælde, hvor den samme ejendom benyttes til både kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter. Især hedder det i artikel 91a, stk. 2, at hvis en ejendom benyttes til både kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, vil fritagelsen fra 1. januar 2013 kun gælde den andel af ejendommen, hvor der udøves ikke-kommercielle aktiviteter, hvis det er muligt at identificere, hvilken andel af ejendommen som udelukkende benyttes til disse aktiviteter. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere disse selvstændige dele af ejendommen, vil fritagelsen fra 1. januar 2013 gælde pro rata for den ikke-kommercielle anvendelse af ejendommen, som det er fastsat i en særlig erklæring (artikel 91a, stk. 3). Lovdekret nr. 1/2012 overlod en række aspekter til behandling i en fremtidig gennemførelsesbekendtgørelse, som skal indføres af økonomi- og finansministeren. Disse aspekter omfattede betingelser og vilkår for fremsendelse af angivelsen, relevante oplysninger til identificering af den forholdsmæssige anvendelse og – efter ændringerne, der blev indført med lovdekret nr. 174/2012 (31) – generelle og specifikke betingelser for, at en aktivitet kan betegnes som en aktivitet, der udøves på et ikke-kommercielt grundlag.

(86)

Efter at have accepteret den positive udtalelse og bemærkningerne fra den øverste forvaltningsdomstol (32) indførte økonomi- og finansministeren ved dekret nr. 200 af 19. november 2012 IMU-gennemførelsesbekendtgørelsen (i det følgende benævn »bekendtgørelsen«) (33). Heri fastsættes det, hvornår de specifikke aktiviteter, der er omfattet af IMU-fritagelsen som defineret i selve bekendtgørelsen, skal betragtes som udøvet på et ikke-kommercielt grundlag. For det første skal aktiviteterne som et generelt krav være uden gevinst for øje. I overensstemmelse med EU-lovgivningen må de endvidere på grund af deres karakter ikke konkurrere med andre markedsoperatører, der er profitsøgende, og de skal overholde solidaritets- og subsidiaritetsprincipperne (34). Ud over det skal to sæt kriterier samtidig være opfyldt for ikke-kommercielle enheder (subjektive krav) og for de specifikke aktiviteter, der udøves af disse enheder (objektive krav). Vedrørende de subjektive krav indeholder bekendtgørelsen de generelle betingelser, ikke-kommercielle enheder skal opfylde for at blive berettigede til IMU-fritagelsen (35). Især fastsættes det i bekendtgørelsen, at den ikke-kommercielle enheds vedtægter skal indeholde et generelt forbud mod udlodning af nogen form for fortjeneste, driftsoverskud, midler og reserver. Herudover skal enhver fortjeneste udelukkende geninvesteres i aktiviteter, der bidrager til institutionens formål om social solidaritet. Hvis den ikke-kommercielle enhed opløses, skal dens aktiver tildeles en anden ikke-kommerciel enhed, der udøver en lignende aktivitet. For så vidt angår de objektive krav (36) er der defineret specifikke karakteristika for de forskellige aktivitetstyper, som er defineret i artikel 1 (37). For velfærds- og sundhedsaktiviteter skal der opfyldes to alternative krav: a) modtageren er godkendt af staten og har indgået en kontrakt eller aftale med de offentlige myndigheder. Aktiviteterne er en del af eller supplerer det offentlige system, og tjenesteydelserne stilles til rådighed for brugerne gratis eller mod et beløb, som kun er et bidrag til omkostningerne ved forsyningspligtydelserne, b) hvis enheden ikke er godkendt og ikke har indgået en kontrakt eller aftale, leveres tjenesteydelserne gratis eller mod et symbolsk gebyr, som under alle omstændigheder ikke må overstige halvdelen af gennemsnitsprisen for lignende konkurrencebaserede aktiviteter i samme geografiske område, idet der også tages hensyn til, at det ikke står i forhold til tjenesteydelsens faktiske omkostninger. For uddannelsesaktiviteter skal der opfyldes tre kumulative betingelser: a) aktiviteten skal ligge på linje med offentlig uddannelse, og skolen skal anvende en ikke-diskriminerende optagelsespolitik, b) skolen skal også acceptere elever med handicap, anvende kollektive overenskomster, have strukturer, der opfylder de gældende standarder, og offentliggøre sine regnskaber, c) aktiviteten skal enten leveres gratis eller mod et symbolsk gebyr, der kun dækker en brøkdel af de faktiske omkostninger til tjenesteydelsen, idet der også tages hensyn til, at det ikke står i forhold til tjenesteydelsens faktiske omkostninger. For tjenesteydelser vedrørende logi og aktiviteter i forbindelse med kultur, fritid og sport skal modtageren levere tjenesteydelserne gratis eller mod et symbolsk gebyr, der under alle omstændigheder ikke må overstige halvdelen af gennemsnitsprisen for lignende aktiviteter i samme geografiske område, idet der også tages hensyn til, at det ikke står i forhold til tjenesteydelsens faktiske omkostninger.

(87)

Ifølge de to parter afviger artikel 91a, stk. 2 og 3, i lovdekret nr. 1/2012 fra de almindelige bestemmelser om ejendomsbeskatning.

(88)

For det første kommenterer de to klagere artikel 91a, stk. 2, ifølge hvilken IMU-fritagelsen – såfremt ejendommen har blandet anvendelse – kun gælder for den del af ejendommen, hvor der udøves ikke-kommercielle aktiviteter, når det er muligt at identificere den del, som udelukkende benyttes til disse aktiviteter. Med hensyn til den anden del af ejendommen, som er selvstændig med hensyn til funktion og indkomst, finder artikel 2, stk. 41, 42 og 44, i lovdekret nr. 262 af 24. november 2006 anvendelse. Disse bestemmelser regulerer den procedure, der er gældende for ejendomme i matrikelgruppe E, hvis matrikelindkomst skal omklassificeres og opskrives. Ifølge denne lov kan ejendomme klassificeret under gruppe E (ejendomme til særlige formål) (38) nemlig ikke omfatte bygninger eller dele af bygninger med kommerciel eller industriel anvendelse, eller som benyttes til forskellige formål, hvis de er selvstændige med hensyn til funktion eller indkomst.

(89)

De to interesserede parter hævder, at henvisningen til lovdekret nr. 262/2006 i artikel 91a, stk. 2, bør læses som en generel henvisning til proceduren for omklassificering af matriklen. Hvis proceduren i henhold til lovdekret nr. 262/2006 kun skulle gælde for ejendomme under matrikelgruppe E, ville kravet om at »opdele« ejendommen med blandet anvendelse ifølge de to parter kun finde anvendelse på et meget begrænset antal bygninger, nemlig bygninger i kategorierne E7 og E9.

(90)

De to parter hævder også, at bibestemmelsen i henhold til artikel 91a, stk. 3, kan skabe unddragelsesproblemer, og den nye lov ville give de offentlige myndigheder for stor skønsmæssig beføjelse. Endvidere vil de nye bestemmelser først gælde fra den 1. januar 2013, og derfor bør Kommissionen under alle omstændigheder kræve tilbagebetaling af den støtte, der er bevilget ulovligt i henhold til ICI-fritagelsen fra 2006 til 2012.

(91)

De italienske myndigheder forklarede, at henvisningen til artikel 2, stk. 41, 42 og 44, i lovdekret nr. 262/2006 indeholdt i artikel 91a, stk. 2, skal betragtes som en generel henvisning til den type procedure, der skal følges ved opdeling af en ejendom med blandet anvendelse. Denne procedure gælder uanset matrikelkategori.

(92)

Italien forklarede også, at det italienske skattesystem generelt er baseret på, at skatteyderne er forpligtede til at indsende en skatteangivelse, og at det er en meget almindelig lovgivningspraksis at overlade reguleringen af særlige aspekter til gennemførelseslovgivningen. Da der med den lov, som blev vedtaget i marts 2012, endvidere indføres et nyt system til angivelse af ejendom benyttet af ikke-kommercielle enheder, var det nødvendigt at udsætte ikrafttrædelsen af det nye system for disse enheder.

(93)

Med hensyn til tilbagebetaling anførte de italienske myndigheder, at det ikke er muligt med tilbagevirkende kraft at identificere, hvilke ejendomme tilhørende ikke-kommercielle enheder der ikke udelukkende blev benyttet til kommercielle aktiviteter (og som derfor var omfattet af ICI-fritagelsen). Matrikeldata indeholder nemlig ingen oplysninger om, hvilken type aktivitet der udøves i en ejendom (39). Det er heller ikke muligt af andre skattedatabaser at se, hvilke ejendomme der blev benyttet af ikke-kommercielle enheder til institutionelle aktiviteter udøvet på et ikke udelukkende kommercielt grundlag.

(94)

Med henblik på at fastslå, om en foranstaltning udgør støtte, skal Kommissionen vurdere, om den omtvistede foranstaltning opfylder alle betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1. Det hedder i denne bestemmelse, at: »Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.« På linje med denne bestemmelse vil Kommissionen undersøge, om foranstaltningen: i) finansieres af staten eller ved hjælp af statsmidler, ii) giver en selektiv fordel, iii) påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

(95)

Først skal Kommissionen vurdere, om i hvert fald nogle af de berørte ikke-kommercielle enheder faktisk er virksomheder i forhold til EU-konkurrenceretten.

(96)

I afgørelsen om at indlede proceduren bemærkede Kommissionen, at de ikke-kommercielle enheder, der var berørt af de pågældende foranstaltninger, i hvert fald delvist udøvede økonomiske aktiviteter og derfor var klassificeret som virksomheder på grundlag af de pågældende aktiviteter.

(97)

De italienske myndigheder og de 78 interesserede parter hævder, at de specifikke aktiviteter, der udøves af ikke-kommercielle enheder, ikke kan anses for at være økonomiske aktiviteter. Især mener de i forbindelse med ICI-foranstaltningen, at aktiviteter som bistand til unge vanskeligt stillede mødre eller forvaltning af en bygning i bjergene, hvor børn fra et sogn kan komme på sommerferie, ikke udgør en økonomisk aktivitet. Disse aktiviteter – som er målrettet veldefinerede modtagerkategorier – omfatter ikke ikke-kommercielle enheders levering af varer eller tjenesteydelser på markedet og er ikke i konkurrence med de aktiviteter, der udøves af kommercielle virksomheder. Derfor bør disse ikke-kommercielle enheder, der arbejder for almenvellet, ikke betragtes som virksomheder, hvilket er forudsætningen for anvendelse af traktatens artikel 107, stk. 1. Ifølge de italienske myndigheder og nogle af de 78 interesserede parter er der desuden i mange tilfælde ikke noget egentligt marked for sådanne aktiviteter. Næsten alle disse aktiviteter har også specifikke kendetegn, der kan opsummeres som følger:

(98)

På baggrund af de pågældende ikke-kommercielle enheders kendetegn og særlige formål er det ikke muligt at betragte disse enheder som virksomheder.

(99)

Kommissionen bemærker, at begrebet virksomhed ifølge fast retspraksis dækker enhver enhed, der er involveret i en økonomisk aktivitet, uanset dens juridiske status og finansieringsmåde (40). Derfor afhænger klassificeringen af en bestemt enhed fuldstændigt af arten af dens aktiviteter. Dette generelle princip har to vigtige konsekvenser, som beskrives nedenfor.

(100)

For det første er statussen som enhed i henhold til en specifik national lov uvæsentlig. Det betyder, at enhedens juridiske og organisatoriske form er irrelevant. Derfor kan selv en enhed, der i henhold til national ret er klassificeret som forening eller en sportsklub, alligevel blive betragtet som en virksomhed i henhold til artikel 107, stk. 1. Det eneste relevante kriterium er, om den pågældende enhed udøver en økonomisk aktivitet eller ej.

(101)

For det andet afhænger anvendelsen af statsstøttereglerne ikke af, om enheden er oprettet for at skabe overskud, eftersom almennyttige enheder også kan tilbyde varer og tjenesteydelser på markedet (41).

(102)

For det tredje sker klassificeringen af en enhed som virksomhed altid i forhold til en bestemt aktivitet. En enhed, der udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, betragtes kun som en virksomhed med hensyn til den førstnævnte aktivitetstype.

(103)

En økonomisk aktivitet er enhver aktivitet, der består i at levere varer og tjenesteydelser på markedet. I den forbindelse mener Kommissionen, at de i punkt (97) nævnte kendetegn og aspekter, som Italien og de 78 interesserede parter har anført, og som selv efter deres eget udsagn ikke er til stede i alle tilfælde, ikke i sig selv kan udelukke, at de involverede aktiviteter kan være af økonomisk karakter.

(104)

Ifølge artikel 7, stk. 2, litra a), i lovdekret nr. 203/2005 som ændret ved lovdekret nr. 223/2006 (nu ophævet) kunne aktiviteterne i artikel 7, stk. 1, litra i), i ICI-loven som allerede forklaret være af kommerciel karakter, forudsat at de ikke udelukkende var af kommerciel karakter. Cirkulæret af 29. januar 2009 indeholdt en række kriterier for hver af de i artikel 7, stk. 1, litra i), anførte aktiviteter med henblik på at fastslå, hvornår hver enkelt skulle anses for ikke udelukkende at være af kommerciel art. Hvis betingelserne i cirkulæret var opfyldt, var de ikke-kommercielle enheder fritaget fra ICI, selv når de aktiviteter, de udøvede, også omfattede økonomiske aspekter. Som allerede anført i afgørelsen om at indlede proceduren var hovedkravet i sundhedssektoren nemlig, at de ikke-kommercielle enheder havde indgået en aftale eller kontrakt med de offentlige myndigheder. Det er klart, at denne betingelse ikke i sig selv udelukker, at de berørte aktiviteter kan være af økonomisk karakter. På samme måde vedrørende uddannelse, hvor skolen skulle overholde undervisningsstandarder, være tilgængelig for elever med handicap, anvende kollektive overenskomster og en ikke-diskriminerende optagelsespolitik samt geninvestere overskud i uddannelsesaktiviteten. Igen udelukker disse krav ikke, at uddannelsesaktiviteter, der gennemføres på denne måde, kan være af økonomisk karakter. Biografer skulle vise film af kulturel interesse eller med et kvalitetscertifikat eller film for børn. For indlogeringstjenester var kravet, at de ikke skulle være åbne for den brede offentlighed, men for forud definerede kategorier, og at tjenesten ikke blev ydet året rundt. Tjenesteleverandøren skulle også anvende væsentligt lavere priser end markedspriserne, og strukturen måtte ikke fungere som et normalt hotel. Endnu engang udelukker disse betingelser ikke, at de berørte aktiviteter kan være af økonomisk karakter.

(105)

Kommissionen bemærker også, at selv om aktiviteterne i de fleste tilfælde udøves af hensyn til almenvellet, udelukker dette element ikke i sig selv, at sådanne aktiviteter kan være af økonomisk karakter. Selv om en aktivitet har socialt sigte, er det alene under alle omstændigheder ikke nok til at udelukke den fra at blive klassificeret som en økonomisk aktivitet. Endvidere kan ikke-kommercielle enheder faktisk have en reduceret skatteevne, men det betyder ikke, at der ikke foregår en økonomisk aktivitet. Denne faktor er ikke relevant for en ejendomsskat, der er baseret på besiddelse af ejendom, og tager ikke hensyn til andre elementer af skatteevnen.

(106)

På baggrund af ovenstående, og eftersom loven fra 2005 også selv åbnede mulighed for ICI-fritagelsen for aktiviteter af kommerciel karakter, og da kriterierne i cirkulæret og de oplysninger, Italien har fremlagt, ikke er tilstrækkelige til at udelukke de udøvede aktiviteters økonomiske karakter, finder Kommissionen, at de omtvistede ikke-kommercielle enheder skal klassificeres som virksomheder for så vidt angår de pågældende aktiviteter. Det samme gælder for de ikke-kommercielle enheder, jf. artikel 149, stk. 4, i TUIR, der rent faktisk har lov til at udøve økonomiske aktiviteter. Sidstnævnte konklusion anfægtes ikke af de italienske myndigheder.

(107)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (42) mener Kommissionen under alle omstændigheder ikke, at det med henblik på at klassificere en ordning som statsstøtte er nødvendigt at påvise, at al individuel støtte, der er bevilget under ordningen, kan betragtes som statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1. For at konkludere, at en ordning indeholder støtteelementer, jf. artikel 107, stk. 1, er det tilstrækkeligt, at der opstår situationer under dens gennemførelse, som udgør støtte. Tilsvarende er det i forbindelse med denne afgørelse derfor ikke nødvendigt at se på arten af alle de individuelle aktiviteter, der er anført i artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92. Som allerede nævnt i pkt. (104) har Kommissionen fastslået, at nogle af de enkelte anvendelser af den anfægtede støtteordning involverede virksomheder.

(108)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke er grund til at afvige fra indstillingen i afgørelsen om at indlede proceduren, dvs. at den pågældende ordning også omfatter økonomiske aktiviteter. De specifikke træk ved i hvert fald nogle af aktiviteterne er af en sådan art, at Kommissionen kan klassificere dem som økonomiske aktiviteter. De pågældende modtagere af støtten kan udøve økonomiske aktiviteter, og det er derfor muligt at klassificere dem som virksomheder for så vidt angår de aktiviteter.

(109)

I dette afsnit vil Kommissionen undersøge, om ICI-fritagelsen, som blev indrømmet ikke-kommercielle enheder i medfør af artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 i den version, der var gældende før ændringerne ved lovdekret nr. 1/2012, blev finansieret af staten eller ved hjælp af statsmidler, gav en selektiv fordel og ydermere var begrundet i det italienske skattesystems logik samt om den påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejede eller truede med at fordreje konkurrencevilkårene.

(110)

Foranstaltningen involverede anvendelse af statsmidler og indebar afkald på en skatteindtægt på et beløb svarende til den reducerede skattepligt.

(111)

En mistet skatteindtægt er det samme som forbrug af statsmidler i form af finansudgifter. Ved at tillade enheder, der kan klassificeres som virksomheder, at reducere deres skattebyrde gennem fritagelser gav de italienske myndigheder afkald på en indtægt, de ville have været berettigede til, hvis der ikke havde været nogen skattefritagelse.

(112)

Af disse årsager finder Kommissionen, at den omhandlede foranstaltning forårsagede et tab af statsmidler, eftersom den indebar en skattefritagelse.

(113)

Ifølge retspraksis omfatter begrebet støtte ikke blot positive ydelser, men ligeledes indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (43).

(114)

Da ICI-skattefritagelsen mindskede de byrder, der normalt er indeholdt i driftsomkostningerne for en virksomhed, som ejer fast ejendom i Italien, gav det derfor de berørte enheder en økonomisk fordel sammenlignet med andre virksomheder, der ikke havde ret til disse skattefordele.

(115)

For at udgøre statsstøtte skal en foranstaltning være selektiv (44) i den forstand, at den skal begunstige bestemte virksomheder eller produktion af bestemte varer. Ifølge fast retspraksis (45) er det normalt en forudsætning for, at en national skatteforanstaltning kan betegnes som »selektiv«, at det først identificeres og undersøges, hvad der er den almindelige eller »normale« skatteordning i den pågældende medlemsstat. Derefter skal den eventuelt selektive karakter af den fordel, der indrømmes ved den pågældende skatteforanstaltning, fastslås i forhold til denne almindelige eller »normale« skatteordning. Det skal ske ved at vise, at foranstaltningen afviger fra den almindelige ordning, for så vidt som den indfører differentiering mellem økonomiske aktører, der i forhold til det formål, der forfølges med skattesystemet, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation. Hvis der er tale om en sådan afvigelse, er det for det tredje nødvendigt at undersøge, om den er et resultat af karakteren eller opbygningen af det skattesystem, den indgår i, og således kan begrundes i skattesystemets karakter eller opbygning. I den forbindelse påhviler det medlemsstaten vise, at den differentierede skattebehandling er direkte udledt af de grundlæggende og vejledende principper i dens skattesystem (46).

(116)

ICI var en selvstændig skat, der skulle betales årligt til kommunerne. I sin afgørelsen om at indlede proceduren konkluderede Kommissionen, at referencesystemet til vurdering af ICI-fritagelsen skulle være den kommunale ejendomsskat selv. Hverken Italien eller nogen af de øvrige interesserede parter anfægtede denne konklusion.

(117)

Kommissionen konkluderer derfor, at der ikke er grund til at revidere holdningen i afgørelsen om at indlede proceduren, dvs. at referencesystemet er ICI selv.

(118)

I henhold til ICI-lovgivningen var alle juridiske personer, der ejede fast ejendom, uanset hvad den blev benyttet til, forpligtede til at betale ICI (47). Det var anført i artikel 7, hvilke kategorier af ejendomme der var fritaget for denne skat.

(119)

Kommissionen bemærker, at artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 afveg fra referencesystemet, hvorefter enhver, der ejede fast ejendom, skulle betale ICI-skat uanset hvordan ejendommen blev benyttet. Som påvist ovenfor kunne de omhandlede ikke-kommercielle enheder udøve aktiviteter af kommerciel art som enhver anden virksomhed, der udøvede lignende økonomiske aktiviteter. I lyset af formålet med ICI-skattesystemet – dvs. kommunernes beskatning af besiddelse af ejendom – var ikke-kommercielle enheder derfor i en sammenlignelig faktisk og retlig situation i forhold til ICI-pligtige virksomheder.

(120)

Ifølge betingelserne i cirkulæret var f.eks. biografer, der blev drevet af ikke-kommercielle enheder på et ikke udelukkende kommercielt grundlag, berettigede til ICI-fritagelsen. Disse tjenesteydelser, som udbydes på markedet på et struktureret grundlag og mod betaling, udgør ikke desto mindre økonomiske aktiviteter. Det er ubestridt, at i tilfælde, hvor de i artikel 7, stk. 1, litra i), anførte aktiviteter, blev udøvet af ikke-kommercielle enheder, drog disse enheder fordel af ICI-fritagelsen for ejendom, hvor de pågældende aktiviteter blev udøvet, forudsat at cirkulærets minimumskrav blev opfyldt. Kommercielle enheder nød ikke samme skattefritagelse, selv om de udøvede de samme aktiviteter og opfyldte cirkulærets betingelser vedrørende filmenes art.

(121)

Kommissionen konkluderer derfor, at ICI-fritagelsen, jf. 1, litra i), i den version, der var gældende før ændringerne indført ved lovdekret nr. 1/2012, afveg fra referencesystemet og udgjorde en selektiv foranstaltning, jf. retspraksis.

(122)

Da Kommissionen finder, at den omtvistede skattefritagelse er selektiv, skal den i overensstemmelse med Domstolens retspraksis fastslå, om denne fritagelse er begrundet i karakteren og opbygningen af det skattesystem, den indgår i. En foranstaltning, der afviger fra anvendelsen af det generelle skattesystem, kan være begrundet i skattesystemets karakter og opbygning, hvis den berørte medlemsstat kan godtgøre, at foranstaltningen er en direkte følge af de grundlæggende eller ledende principper i dens skattesystem.

(123)

De italienske myndigheder mener med støtte fra de 78 interesserede parter, at ICI-fritagelsen er en udmøntning af de ledende principper for det italienske skattesystem. Ifølge dem er en differentieret behandling af aktiviteter, der har en høj social værdi og leveres af hensyn til almenvellet, i overensstemmelse med skattesystemets logik. Disse aktiviteter er inspireret af solidaritetsprincippet, som er et grundlæggende princip i både indenlandsk ret og EU-ret. Endvidere har de berørte ikke-kommercielle enheder specifikke sociale funktioner til fælles med staten. Rationalet bag ICI-fritagelsen er baseret på artikel 2 og 3 i den italienske forfatning, der kræver politisk, økonomisk og social solidaritet med borgerne, og artikel 38, som fastslår retten til social velfærd for mennesker uden de nødvendige subsistensmidler.

(124)

I den henseende finder Kommissionen, at de italienske myndigheder ikke har godtgjort, at den omtvistede foranstaltning er en direkte følge af de grundlæggende eller ledende principper i det italienske skattesystem. De artikler i den italienske forfatning, Italien påberåber sig, omhandler faktisk ikke noget ledende princip i det italienske skattesystem, men blot generelle principper for social solidaritet.

(125)

For det andet bemærker Kommissionen, at det formål, der forfølges af de statslige foranstaltninger, ikke er tilstrækkeligt til at udelukke foranstaltningerne fra betegnelsen »støtte«, jf. traktatens artikel 107 (48). Som Domstolen også mange gange har fastslået, skelner artikel 107, stk. 1, i TEUF ikke mellem årsagerne til eller formålene med statsstøtte, men definerer dem i forhold til deres virkninger (49). På baggrund af ovenstående bemærker Kommissionen yderligere, at det at have et socialt formål og udøve aktiviteter af almen interesse ikke er tilstrækkeligt til at udelukke den omtvistede foranstaltning fra at blive betegnet som statsstøtte.

(126)

For det tredje bemærker Kommissionen også, at en foranstaltning, der skaber en undtagelse fra anvendelsen af et generelt skattesystem som nævnt kan være berettiget, hvis den er en direkte følge af de grundlæggende eller ledende principper i (reference)skattesystemet, i dette tilfælde ICI. Som anført i pkt. 26 i meddelelsen fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (50) skal der i den forbindelse sondres mellem dels de målsætninger, der søges opfyldt med et særligt skattesystem, og som ligger uden for selve systemet – navnlig sociale eller regionale målsætninger – dels de iboende målsætninger i selve skattesystemet. Derfor kan skattelempelser, som følger af et formål, der ikke har noget at gøre med det skattesystem, som de indgår i, ikke fritages fra kravene efter traktatens artikel 107, stk. 1 (51). Det pågældende skattesystems primære eksistensberettigelse er at indsamle indtægter til finansiering af statens udgifter (52) ved at beskatte besiddelse af fast ejendom. Kommissionen mener derfor, at de sociale formål, der forfølges af enheder, som henhører under ICI-fritagelsens anvendelsesområde, ikke har noget at gøre med ICI-skatteordningens logik og derfor ikke kan påberåbes til umiddelbart at begrunde foranstaltningens selektivitet.

(127)

For det fjerde – når det i overensstemmelse med retspraksis (53) skal afgøres, om en foranstaltning kan være begrundet i karakteren eller den almindelige opbygning af det nationale system, den indgår i, er det nødvendigt at fastslå, ikke blot om foranstaltningen hænger sammen med de ledende principper i det skattesystem, der finder anvendelse i den pågældende medlemsstat, men også om den er i overensstemmelse med principperne om sammenhæng og proportionalitet. I betragtning af at den omhandlede foranstaltning imidlertid ikke følger direkte af de grundlæggende principper for referenceskattesystemet, finder Kommissionen det overflødigt at analysere det kontrolsystem, Italien har indført for at sikre overensstemmelse med betingelserne for ICI-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder som beskrevet af de italienske myndigheder. Under alle omstændigheder er den differentierede skattemæssige behandling af ikke-kommercielle enheder, der er indført ved den omhandlede foranstaltning, hverken nødvendig eller passende i forhold til skattesystemets logik.

(128)

På baggrund af pkt. (122) til (127) konkluderer Kommissionen, at den pågældende skatteforanstaltnings selektive karakter ikke er begrundet i skattesystemets logik. Derfor skal den anfægtede foranstaltning betragtes som indrømmelse af en selektiv fordel til ikke-kommercielle enheder, der udøver bestemte aktiviteter.

(129)

Traktatens artikel 107, stk. 1, forbyder støtte, der påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene. Ifølge Domstolens retspraksis (54) skal Kommissionen for at betegne en national foranstaltning som statsstøtte ikke godtgøre, at den pågældende støtte reelt påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og faktisk fordrejer konkurrencen, men skal alene undersøge, om støtten kan påvirke denne samhandel og fordreje konkurrencen. Det bør også bemærkes, jf. pkt. (107) ovenfor, at det for at beslutte at klassificere en ordning som statsstøtte ikke er nødvendigt at påvise, at alle individuelle støttebeløb, der er bevilget som statsstøtte i henhold til den pågældende ordning, kan betragtes som statsstøtte, jf. traktatens artikel 107, stk. 1. Med henblik herpå er det tilstrækkeligt til at konkludere, at en ordning indeholder støtteelementer, jf. artikel 107, stk. 1, at der opstår situationer under dens gennemførelse, som udgør støtte.

(130)

Hvad nærmere angår betingelsen om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne, følger det af retspraksis, at tildeling af støtte fra en medlemsstat i form af en skattelettelse til visse af dens skattesubjekter bør antages at kunne påvirke denne samhandel og dermed opfylde denne betingelse, når de nævnte skattesubjekter driver virksomhed, der er genstand for en sådan samhandel, og når det ikke kan udelukkes, at de konkurrerer med erhvervsdrivende i andre medlemsstater (55). Når den støtte, der indrømmes af en medlemsstat, desuden styrker en virksomheds stilling i forhold til dens konkurrenter i samhandelen inden for EU, må sidstnævnte antages at være påvirket af støtten. Endvidere er det ikke nødvendigt, at den begunstigede virksomhed selv deltager i samhandelen inden for EU. Hvis en medlemsstat yder støtte til en virksomhed, kan dens aktivitet på det indenlandske marked opretholdes eller øges som følge heraf, således at virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater får forringet deres muligheder for at trænge ind på markedet i den pågældende medlemsstat.

(131)

Vedrørende betingelsen om fordrejning af konkurrencevilkårene skal det bemærkes, at støtte, der skal frigøre en virksomhed for omkostninger, som den normalt ville skulle bære inden for sin almindelige drift eller sine sædvanlige aktiviteter, i princippet fordrejer konkurrencevilkårene (56).

(132)

De italienske myndigheder fremlagde ingen bemærkninger i den forbindelse. Nogle af de 78 interesserede tredjeparter finder, at ICI-fritagelsen ikke kan forårsage nogen væsentlig påvirkning af samhandelen eller fordreje konkurrencevilkårene som følge af de begunstigedes specifikke karakter og den måde, hvorpå de udøver de aktiviteter, der giver anledning til fritagelsen.

(133)

Kommissionen kan ikke tilslutte sig de interesserede parters synspunkter om, at den omtvistede fritagelse, der indrømmes ikke-kommercielle enheder, som er aktive på lokalt plan, ikke i nogen væsentlig grad påvirkede samhandelen og fordrejede konkurrencevilkårene. Ifølge fast retspraksis kræver en påvirkning af samhandelen ikke andet, end at det fastslås, at en begunstiget virksomhed er aktiv på et marked, der er åbent for konkurrence (import eller eksport af varer eller tværnational levering af tjenesteydelser) (57). Det er irrelevant, om de påvirkede markeder er lokale, regionale, nationale eller dækker hele EU. Det er nemlig ikke definitionen af de økonomisk og geografisk relevante markeder, som er afgørende, men snarere den potentielle negative påvirkning af samhandelen i EU. Den omstændighed, at en statsstøtte er forholdsvis lille, eller at den støttemodtagende virksomhed er af forholdsvis beskeden størrelse, udelukker ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket (58). For faktisk udelukker hverken det ubetydelige støttebeløb eller de begunstigede virksomheders beskedne størrelse tilstedeværelsen af støtte (59).

(134)

I den foreliggende sag bemærker Kommissionen, at i hvert fald nogle af de sektorer, der er omfattet af ICI-fritagelsen, såsom indlogerings- og sundhedstjenester var og stadig er udsat for konkurrence og samhandel i EU. Under henvisning til den omhandlede foranstaltning finder Kommissionen, at betingelserne i retspraksis er opfyldt, fordi foranstaltningen giver en fordel ved at finansiere de berørte enheders aktiviteter og frigøre enhederne fra omkostninger, de normalt ville have afholdt. Foranstaltningen kan derfor fordreje konkurrencen.

(135)

Derfor konkluderer Kommissionen, at den omtvistede foranstaltning kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencevilkårene, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(136)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den anfægtede foranstaltning opfylder alle betingelser, jf. traktatens artikel 107, stk. 1, og således bør betragtes som statsstøtte.

(137)

I afgørelsen om at indlede proceduren fandt Kommissionen, at ICI-fritagelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 udgjorde ny støtte. ICI-skatten, en årlig skat, der betales til kommunerne, blev indført i 1992. Den blev ikke anmeldt til Kommissionen og heller ikke godkendt af Kommissionen. Fritagelsen gjaldt for en lang række aktiviteter, der var åbne for konkurrence på indførelsestidspunktet.

(138)

Italien gør gældende, at Kommissionens holdning i afgørelsen om at indlede proceduren er ukorrekt, og at ICI-fritagelsen – hvis den skulle blive betragtet som støtte, burde kvalificeres som eksisterende støtte. Italien fastholder, at ICI repræsenterer den logiske lovgivningsmæssige progression fra de tidligere ejendomsskatter, som den formelt og materielt er en videreførelse af. Fritagelse af ejendom, der benyttes til særlige aktiviteter med en høj social værdi, har været et centralt element i alle ejendomsskatter, der er indført siden 1931, længe før ikrafttrædelsen af EØF-traktaten.

(139)

De italienske myndigheder hævder også, at Kommissionens svar til klagerne vedrørende ICI-fritagelsen, som Italien fik en uformel underretning om, havde skabt en berettiget forventning hos ikke-kommercielle enheder om, at ICI-fritagelsen var forenelig med EU-lovgivningen.

(140)

Italien fremlagde en detaljeret beskrivelse af de ejendomsskatter, der var gældende før ICI. I 1931 indførte Italien de særlige og generelle forbedringsskatter i fællesakten om kommunale finanser. Efterfølgende blev der i 1963 indført en skat på værdistigningen af byggeområder ved lov nr. 246 af 5. marts 1963. Endelig blev der ved præsidentielt dekret nr. 643 af 26. oktober 1972 indført skat på værdistigning af fast ejendom (den såkaldte INVIM). Værdistigningen af fast ejendom blev taget i betragtning ved beregning af de særlige og generelle forbedringsskatter. På samme måde var 1963-skatten også målrettet kapitalgevinsten af byggeområder. Denne kapitalgevinst blev også beskattet på tidspunktet for overdragelse af skøder til ejendomme i levende live og normalt for hver ti års besiddelse af ejendommen. INVIM, der blev indført i 1972 erstattede både 1931- og 1963-skatterne. I henhold til INVIM-loven var de skattepligtige personer overdrageren mod vederlag eller erhververen vederlagsfrit, og i begge tilfælde forfaldt skatten hvert tiende år. INVIM blev ophævet med indførelsen af ICI. Ifølge Italien viser denne analyse den tætte sammenhæng mellem de forskellige ejendomsskatteinstrumenter, der har været anvendt siden 1931. Italien bemærker også, at der i bestemmelserne om fritagelser for ejendomsskat altid er taget hensyn til, hvilken type aktivitet der blev udøvet af de enheder, som var berettigede til fritagelsen. Det forhold, at antallet af kategorier af fritagne begunstigede er steget i årenes løb, skyldes blot, at antallet af enheder, der udøver aktiviteter af social interesse er vokset.

(141)

Kommissionen anser ikke de italienske myndigheders argumenter for korrekte. For det første påpeger Kommissionen, at ICI er helt anderledes end de tidligere ejendomsskatter, den træder i stedet for. I hvert fald er der en række væsentlige forskelle mellem ICI og de tidligere ejendomsskatter med hensyn til skattepligtige personer, beskatningsgrundlag og de omstændigheder, der gav anledning til forpligtelsen til at betale disse skatter. Indtil indførelsen af ICI blev ejendomsskatter f.eks. beregnet af kapitalgevinsten af ejendommen, mens ICI blev beregnet på grundlag af ejendommens matrikelværdi. Mens INVIM desuden skulle betales af overdrageren mod vederlag eller erhververen vederlagsfrit, skulle ICI betales af alle fysiske eller juridiske personer, der ejede fast ejendom. Endelig blev INVIM normalt betalt hvert tiende år, mens ICI skulle betales hvert år. I lyset af ovenstående mener Kommissionen, at de ændringer, der er indført i tidens løb og især med ICI-loven, påvirker selve indholdet af den oprindelige ordning og ikke kan adskilles fra den, således at denne ordning bliver en ny støtteordning (60). Kommissionen har ingen grund til at revidere den holdning, den gav udtryk for i afgørelsen om at indlede proceduren, og bekræfter, at ICI-fritagelsen udgjorde ny støtte.

(142)

Hvad angår den påståede tilladelse til ICI-foranstaltningen, bemærker Kommissionen, at den pågældende støtte aldrig blev godkendt af hverken Kommissionen eller Rådet. Hvis den var blevet det, ville støtten blive betragtet som eksisterende støtte ifølge artikel 1, litra b, pkt. ii), i forordning (EF) nr. 659/1999. Imidlertid kan brevene med Kommissionens foreløbige vurdering, der blev sendt til klagerne i forbindelse med den administrative sag forud for afgørelsen om at indlede proceduren ikke kan ligestilles med Kommissionens afgørelser. En foranstaltning kan nemlig kun anses for at være eksisterende støtte i henhold til artikel 1, litra b, pkt. ii), såfremt støtten allerede er blevet godkendt ved en udtrykkelig afgørelse fra Kommissionen eller Rådet. Under alle omstændigheder blev brevet, som blev sendt til klagerne den 15. februar 2010, anfægtet af to klagere ved Retten og blev ikke endeligt. Disse retssager blev først trukket tilbage efter afgørelsen om at indlede proceduren. Kommissionen konkluderer i overensstemmelse hermed, at artikel 1, litra b, pkt. ii), i forordning (EF) nr. 659/1999 ikke finder anvendelse, da der ikke foreligger en afgørelse fra Kommissionen eller Rådet. Derfor kan den omhandlede støtte ikke betragtes som eksisterende støtte, men udgør tværtimod ny støtte.

(143)

I afgørelsen om at indlede proceduren mente Kommissionen ikke, at den pågældende støtteordning kunne henføres under nogen af undtagelserne i traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, og at de italienske myndigheder havde påvist, at støtten kunne erklæres for forenelig efter traktatens artikel 106, stk. 2.

(144)

I løbet af proceduren fremkom de italienske myndigheder ikke med noget argument for, at undtagelserne i artikel 107, stk. 2 og 3, og i artikel 106, stk. 2, kan finde anvendelse på den omtvistede ordning. Nogle af de 78 interesserede parter mente, at ordningen var forenelig i henhold til artikel 106, stk. 2, og artikel 107, stk. 3, litra c). Efter deres mening var fritagelsen nødvendig for aktiviteter, der blev udøvet i offentlighedens interesse på grundlag af solidaritetsprincippet. De to klagere mener ikke, at nogen af undtagelserne i traktaten finder anvendelse.

(145)

Kommissionen er af den opfattelse, at undtagelserne i artikel 107, stk. 2, vedrørende støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, samt støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder ikke finder anvendelse i dette tilfælde.

(146)

Det samme gælder for undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra a), om godkendelse af støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel 349, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation. Den pågældende foranstaltning kan heller ikke betragtes som støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i Italiens økonomi, jf. artikel 107, stk. 3, litra b).

(147)

Ifølge artikel 107, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene betragtes som forenelig, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen modtog dog ingen faktuelle oplysninger, der gjorde den i stand til at vurdere, om skattefritagelsen i henhold til den pågældende foranstaltning vedrørte specifikke investeringer eller projekter, der var berettigede til at modtage støtte i henhold til EU-bestemmelser og -retningslinjer eller på anden vis var direkte forenelige med artikel 107, stk. 3, litra c). Derfor kan Kommissionen ikke tilslutte sig tredjeparternes holdning om, at foranstaltningen, jf. artikel 107, stk. 3, litra c), er forenelig under henvisning til behovet for at tillade ikke-kommercielle enheder at udøve aktiviteter med en høj social funktion baseret på solidaritetsprincippet. Især på baggrund af fordelens karakter, som blot er knyttet til størrelsen af skattepligten for besiddelse af fast ejendom, er det ikke muligt at fastslå, at det er nødvendigt og forholdsmæssigt at opfylde et formål af fælles interesse i hvert enkelt tilfælde. Derfor finder Kommissionen ikke, at den omhandlede foranstaltning kan betragtes som forenelig under nogen af retningslinjerne på basis af artikel 107, stk. 3, litra c).

(148)

Det fastsættes i artikel 107, stk. 3, litra d), at støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser, kan betragtes som forenelig med det indre marked. I afgørelsen om at indlede proceduren anførte Kommissionen, at det i tilfælde af visse enheder såsom ikke-kommercielle enheder, der udelukkende udøvede aktiviteter vedrørende uddannelse, kultur og fritid, ikke var muligt på forhånd at udelukke, at deres formål var fremme af kultur og bevarelse af kulturarven, og at de som følge heraf kunne komme ind under artikel 107, stk. 3, litra d). Dog gav hverken Italien eller nogen af de interesserede parter Kommissionen oplysninger, der kunne have påvist, at den omtvistede foranstaltning var forenelig for bestemte enheder i medfør af artikel 107, stk. 3, litra d) (61). I den forbindelse gør selve fordelens karakter det også umuligt at mene, at støtten er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet i hvert enkelt tilfælde.

(149)

Endelig udelukkede Kommissionen ikke i sin afgørelse om at indlede proceduren, at nogle af aktiviteterne, der var omfattet af den pågældende foranstaltning, i henhold til italiensk ret kunne klassificeres som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med traktatens artikel 106, stk. 2, og retspraksis fra Altmark-sagen. Nogle af de interesserede parter fandt, at Kommissionen skulle vurdere foranstaltningen i henhold til artikel 106, stk. 2, men fremlagde ikke relevante oplysninger til analysen. De to parter mener, at foranstaltningen ikke opfylder kriterierne i retspraksis fra Altmark-sagen. Da hverken Italien eller de interesserede parter imidlertid fremkom med oplysninger, så Kommissionen kunne vurdere foranstaltningen i forhold til artikel 106, stk. 2, konkluderer Kommissionen, at det ikke er muligt at fastslå, om nogen af de omtvistede aktiviteter kunne betegnes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i henhold til den artikel. Endnu en gang er det ikke muligt at fastslå, om støtten i hvert enkelt tilfælde er nødvendig og står i et rimeligt forhold til dækningen af de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af offentlige serviceforpligtelser eller ved leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

(150)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den pågældende støtteordning er uforenelig med det indre marked.

(151)

I afgørelsen om at indlede proceduren anførte Kommissionen, at den omhandlede foranstaltning tilsyneladende udgjorde statsstøtte. I det følgende afsnit vil Kommissionen undersøge, om artikel 149, stk. 4, i TUIR udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

(152)

De italienske myndigheder forklarede, at artikel 149, stk. 2, i TUIR indeholder en ikke-udtømmende liste over parametre, der kan tages i betragtning (62) med henblik på at vurdere en enheds kommercielle karakter. Skulle en eller flere af disse betingelser være opfyldt, betyder det ikke, at enheden automatisk mister sin ikke-kommercielle status (eftersom disse parametre ikke kan betragtes som lovformodninger), men giver i stedet et fingerpeg om den potentielt kommercielle karakter af den aktivitet, enheden udøver. Med hensyn til kirkelige institutioner med civilretlig status fremhævede Italien, at det i indkomstkontorets cirkulære nr. 124/E af 12. maj 1998 var forklaret, at kirkelige institutioner kun kan blive omfattet af den skattemæssige behandling, der gælder for ikke-kommercielle enheder, hvis udøvelse af kommercielle aktiviteter ikke er deres primære formål. Under alle omstændigheder skal kirkelige institutioner med civilretlig status prioritere institutionelle aktiviteter af primært idealistisk observans. Derfor udelukker artikel 149, stk. 4, i TUIR blot anvendelsen af de specifikke tids- og forretningsparametre i henhold til artikel 149, stk. 1 og 2, på kirkelige institutioner og amatørsportsklubber, men udelukker ikke, at disse enheder kan miste deres ikke-kommercielle status.

(153)

De italienske myndigheder understregede, at foranstaltningen har til formål at bevare den enekompetence, CONI (Italiens nationale olympiske komité) har for amatørsportsklubber, og som indenrigsministeriet har for kirkelige institutioner.

(154)

Navnlig hvad kirkelige institutioner angår, regulerer lov nr. 222 af 20. maj 1985 om gennemførelse af internationale aftaler mellem Italien og Den Hellige Stol bl.a. de beføjelser, der er tildelt indenrigsministeriet. Italien understregede, at indenrigsministeriet har enekompetence for både anerkendelse af kirkelige institutioners civilretlige status og tilbagekaldelse af denne status (63). Artikel 149, stk. 4, i TUIR bekræfter derfor denne enekompetence ved at forhindre, at skattemyndighederne implicit tilbagekalder kirkelige institutioners civilretlige status. Hvis indenrigsministeriet tilbagekaldte en kirkelig institutions civilretlige status, ville den miste sin status af ikke-kommerciel enhed og ville ikke længere være omfattet af den beskatningsordning, der gælder for ikke-kommercielle enheder. Ifølge præsidentielt dekret nr. 361/2000 kontrollerer indenrigsministeriet gennem »Prefetti« også, at kirkelige institutioner fortsat opfylder kravene til opretholdelse af deres civilretlige status.

(155)

Vedrørende amatørsportsklubber bekræftede Italien, at CONI er den eneste enhed, der kan kontrollere, at klubberne faktisk udøver sportsaktivieter. De italienske myndigheder præciserede også, at amatørsportsklubber kan miste deres ikke-kommercielle status, hvis CONI konkluderer, at de ikke udøver amatørsportsaktiviteter. Amatørsportsklubber skal videregive deres skatteoplysninger ved hjælp af den særlige EAS-formular (64). Udøver amatørsportsklubber ingen kommercielle aktiviteter, skal de dog ikke indsende denne formular. På baggrund af ovenstående har de italienske myndigheder indført de relevante instrumenter til at kontrollere de aktiviteter, der gennemføres af amatørsportsklubber – også fra et skattemæssigt synspunkt.

(156)

Italien forklarede også, at hvis skattemyndighederne konstaterer, at kirkelige institutioner og amatørsportsklubber udøver primært kommercielle aktiviteter, underretter de omgående indenrigsministeriet eller CONI. Indenrigsministeriet og CONI foretager deres egne kontroller ifølge de lovfæstede beføjelser, de har fået tildelt. Sideløbende hermed sørger skattemyndighederne for, at den ikke-kommercielle enheds skatteangivelse korrigeres og foranstalter tilbagesøgning af beskatningsforskellen.

(157)

De italienske myndigheder bekræftede, at skattekontrollen af de ikke-kommercielle enheder faktisk blev foretaget (65). I den forbindelse udstedte skatteindkomstkontoret for nylig særlige operationelle instruktioner til regionalkontorerne vedrørende ikke-kommercielle enheder (66). Med hensyn til kirkelige institutioner foretog indenrigsministeriet også en række kontroller af disse enheder på eget initiativ, men har aldrig konstateret noget tilfælde af misbrug.

(158)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at der findes retsinstrumenter til at sikre, at misbrug af kirkelige institutioner og amatørsportsklubbers ikke-kommercielle status faktisk forebygges eller bekæmpes. De italienske myndigheder har også godtgjort, at de kompetente myndigheder faktisk udøver deres kontrolbeføjelser, og at både kirkelige institutioner og amatørsportsklubber kan miste deres ikke-kommercielle status, hvis de udøver primært økonomiske aktiviteter. Derfor kan kirkelige institutioner og amatørsportsklubber miste deres ret til den skattemæssige behandling, der indrømmes ikke-kommercielle enheder generelt. Der foreligger som følge heraf ikke et system med »evig ikke-kommerciel status« som påstået af klagerne. Alene den kendsgerning, at der gælder specifikke procedurer for kontrol af de pågældende kirkelige institutioner med civilretlig status og amatørsportsklubber, indebærer ikke en fordel.

(159)

Kommissionen konkluderer derfor, at artikel 149, stk. 4, i TUIR ikke giver kirkelige institutioner eller amatørsportsklubber en selektiv fordel. Hermed udgør foranstaltningen ikke statsstøtte, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(160)

Efter indførelsen af IMU – den nye kommunale ejendomsskat, der erstattede ICI – accepterede Kommissionen på anmodning af de italienske myndigheder og i lyset af klagernes bemærkninger til den nye lov at undersøge, om den nye IMU-fritagelse vedrørende ikke-kommercielle enheder, der udøver specifikke aktiviteter, er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Kommissionen vil i overensstemmelse hermed vurdere, om IMU-fritagelsen udgør statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1.

(161)

Kommissionen bemærker, at fritagelsen, jf. artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 – fra datoen for ikrafttrædelsen af lovdekret nr. 1/2012 stadfæstet som lov nr. 27/2012 – kun gælder for ejendom ejet af ikke-kommercielle enheder, hvis de anførte aktiviteter udøves på ikke-kommerciel basis. Bestemmelserne vedrørende »blandet anvendelse« af bygninger gælder fra 1. januar 2013, både i tilfælde, hvor dele af bygningerne er selvstændige med hensyn til funktion og indkomst, og hvor det er nødvendigt at have en angivelse fra de berørte enheder.

(162)

Kommissionen finder, at de nye bestemmelser præciserer, at fritagelsen kun kan garanteres, såfremt der ikke udøves kommercielle aktiviteter. Derfor vil de blandede situationer, som ICI-lovgivningen havde skabt, og hvor kommercielle aktiviteter blev udøvet i nogle bygninger, der havde ret til skattefritagelse, ikke længere være mulige.

(163)

Generelt afhænger fortolkningen af begrebet økonomisk aktivitet bl.a. af de specifikke omstændigheder, den måde, hvorpå aktiviteten tilrettelægges af staten, og den sammenhæng den indgår i. Med henblik på at fastslå, at en aktivitet er af ikke-kommerciel karakter i medfør af EU's retspraksis, er det nødvendigt at undersøge aktivitetens karakter og formål samt bestemmelserne for den. Det forhold, at nogle aktiviteter kan betegnes som »sociale«, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udelukke deres økonomiske karakter. Dog har Domstolen også anerkendt, at visse aktiviteter med en rent social funktion kan betragtes som ikke-økonomiske, især i sektorer, der er tæt knyttet til statens grundlæggende opgaver og ansvar.

(164)

Ikke desto mindre finder Kommissionen det væsentligt med hensyn til IMU først at fastslå, om de i den italienske lovgivning opstillede kriterier for at udelukke den kommercielle karakter af aktiviteter, som er berettigede til IMU-fritagelse, er i overensstemmelse med begrebet ikke-økonomisk aktivitet i henhold til EU-retten.

(165)

I den forbindelse og som illustreret ovenfor i pkt. (82) ff. godkendte de italienske myndigheder for nylig gennemførelseslovgivningen, jf. artikel 91a, stk. 3, i lovdekret nr. 1/2012. Bekendtgørelsen fra ministeriet for økonomiske anliggender og finans af 19. november 2012 fastsætter de generelle og specifikke krav, der skal opfyldes, når aktiviteterne, der er anført i artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 udøves på et ikke-kommercielt grundlag.

(166)

For det første defineres begrebet »ikke-kommercielt grundlag« i artikel 1, stk. 1, litra p), i den ministerielle bekendtgørelse af 19. november 2012. De institutionelle aktiviteter anses for at blive udøvet på et ikke-kommercielt grundlag, når de: a) er almennyttige, b) i overensstemmelse med EU-retlige principper i kraft af deres karakter ikke konkurrerer med andre markedsoperatører, som er profitsøgende, og c) virkeliggør solidaritets- og subsidiaritetsprincipperne. I den forbindelse er kravet under b) en vigtig beskyttelsesforanstaltning, for ved at henvise udtrykkeligt til EU-retten sikres det generelt, at aktiviteten ikke konkurrerer med andre profitsøgende markedsoperatører, hvilket er et væsentligt kendetegn ved ikke-økonomiske aktiviteter (67).

(167)

For det andet definerer artikel 3 i bekendtgørelsen de generelle subjektive krav, som skal være indeholdt i ikke-kommercielle enheders vedtægter, så deres aktiviteter udøves på et ikke-kommercielt grundlag. Kriterierne er som følger: a) forbud mod, også indirekte, at distribuere eventuel fortjeneste, driftsoverskud, midler, reserver eller kapital i enhedens levetid, medmindre det pålægges ved lov eller er til fordel for enheder, der tilhører samme struktur og udøver samme aktivitet, b) eventuel fortjeneste og overskud skal udelukkende geninvesteres i udviklingsaktiviteter, som bidrager til det institutionelle mål om social solidaritet, og c) hvis den ikke-kommercielle enhed opløses, skal dens aktiver tildeles en anden ikke-kommerciel enhed, som udøver en lignende aktivitet, medmindre andet følger af lovgivningen.

(168)

For det tredje identificeres der supplerende objektive krav i bekendtgørelsens artikel 4, som skal opfyldes sammen med betingelserne i artikel 1 og 3, for at de i artikel 7, stk. 1, litra i), i ICI-loven anførte aktiviteter kan anses for at blive udøvet på et ikke-kommercielt grundlag.

(169)

Især i forbindelse med aktiviteter vedrørende velfærd og sundhed hedder det i bekendtgørelsen, at disse udøves på et ikke-kommercielt grundlag, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt: a) aktiviteterne er godkendt af staten og udøves i henhold til en kontrakt eller aftale med staten, regionerne eller lokale myndigheder, og de er en del af eller supplerer det offentlige nationale sundhedssystem og leverer tjenesteydelser til brugerne gratis eller mod et beløb, som kun er et bidrag til omkostningerne ved forsyningspligtydelserne, b) hvis aktiviteterne ikke er godkendt og udøves i henhold til en kontrakt eller aftale, skal de leveres gratis eller mod et symbolsk beløb, der under alle omstændigheder ikke må overstige halvdelen af gennemsnitsprisen for lignende konkurrencebaserede aktiviteter i det samme geografiske område, idet der også tages hensyn til, at der ikke er nogen forbindelse med tjenesteydelsens faktiske omkostninger.

(170)

Under henvisning til den første betingelse bemærker Kommissionen, at de berørte enheder for at blive omfattet af fritagelsen skal være en integreret del af den nationale sundhedstjeneste, som giver universel dækning og bygger på solidaritetsprincippet, hvilket de italienske myndigheder også har forklaret. Under denne ordning finansieres offentlige hospitaler direkte af socialsikringsbidrag og andre statsmidler. Hospitalerne yder deres tjenester gratis på grundlag af universel dækning eller mod et lavt gebyr, der kun dækker en lille brøkdel af de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen. Ikke-kommercielle enheder, der hører under samme kategori og opfylder de samme betingelser, anses også for at være en integreret del af det nationale sundhedssystem (68). På baggrund af de særlige træk ved denne sag og i overensstemmelse med principperne i EU's retspraksis (69), og da det nationale italienske system omfatter en ordning med universel dækning, konkluderer Kommissionen, at de berørte enheder, som udøver ovennævnte aktiviteter og opfylder alle lovfæstede krav, ikke betragtes som virksomheder.

(171)

Vedrørende den anden betingelse hedder det i bekendtgørelsen, at aktiviteterne skal udøves enten gratis eller mod et symbolsk gebyr. Tjenesteydelser, der leveres gratis, udgør normalt ikke en økonomisk aktivitet. Især er dette tilfældet, hvis tjenesteydelserne ikke udbydes i konkurrence med andre markedsoperatører, jf. artikel 1 i bekendtgørelsen. Det samme gælder tjenesteydelser, der leveres mod en symbolsk betaling. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at gebyret – hvis det skal betragtes som symbolsk – ikke må stå i forhold til omkostningerne ved tjenesteydelsen. Det hedder også i bekendtgørelsen, at den fastsatte grænse på halvdelen af gennemsnitsprisen for tilsvarende konkurrencebaserede aktiviteter i samme geografiske område kun kan anvendes til at udelukke berettigelse til fritagelsen (som angivet ved ordene »under alle omstændigheder«). Det indebærer dog ikke, at tjenesteydere, der tager en pris under den grænse, er berettigede til fritagelsen. Da bistands- og sundhedsaktiviteter også opfylder de generelle og subjektive krav, som er anført i bekendtgørelsens artikel 1 og 3, konkluderer Kommissionen, at sådanne aktiviteter, der udøves i overensstemmelse med principperne i den aktuelle lovgivning, derfor ikke udgør økonomiske aktiviteter.

(172)

Uddannelsesaktiviteter anses for at blive udøvet på et ikke-kommercielt grundlag, hvis en række specifikke betingelser er opfyldt. Især skal aktiviteten være på linje med offentlig uddannelse, og skolen skal følge en ikke-diskriminerende optagelsespolitik. Skolen skal også acceptere elever med handicap, anvende kollektive overenskomster, have strukturer, der opfylder gældende standarder og offentliggøre sine regnskaber. Endvidere skal aktiviteten ydes gratis eller mod et symbolsk gebyr, der kun dækker en brøkdel af de faktiske udgifter til tjenesteydelsen, idet der også tages hensyn til, at der ikke er nogen forbindelse med den. I den forbindelse gør Kommissionen opmærksom på, at undervisning i visse institutioner, der er en del af det offentlige uddannelsessystem, og som helt eller hovedsagelig finansieres af offentlige midler, ifølge retspraksis (70) ikke udgør en økonomisk aktivitet. Den ikke-økonomiske karakter af offentlig uddannelse berøres i princippet ikke af, at elever eller deres forældre undertiden skal betale afgifter eller skolepenge som bidrag til udgifterne til driften af skolen, forudsat at det finansielle bidrag kun dækker en brøkdel af de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen og derfor ikke kan betragtes som vederlag for den leverede ydelse. Som Kommissionen også erkender i sin meddelelse om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (71), dækker disse principper børnehaver, private og offentlige grundskoler, faglig uddannelse, sekundær undervisning på universiteter og udbud af undervisning på universiteter. På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at det symbolske gebyr, der er anført i bekendtgørelsen, og som kun udgør en brøkdel af de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen, ikke kan betragtes som vederlag for de leverede tjenesteydelser. I betragtning af de generelle og subjektive krav i bekendtgørelsens artikel 1 og 3 sammen med de særlige objektive krav i artikel 4 finder Kommissionen derfor ikke under disse særlige omstændigheder, at den uddannelsestjeneste, der leveres af de berørte enheder, kan betragtes som en økonomisk aktivitet.

(173)

For tjenesteydelser vedrørende logi og aktiviteter i forbindelse med kultur, fritid og sport skal de ifølge artikel 4 i bekendtgørelsen leveres gratis eller mod et symbolsk gebyr, der under alle omstændigheder ikke må overstige halvdelen af gennemsnitsprisen for lignende konkurrencebaserede aktiviteter i samme geografiske område, idet der også tages hensyn til, at det ikke må stå i forhold til tjenesteydelsens faktiske omkostninger. Dette krav er identisk med den anden betingelse, der er fastsat for bistands- og sundhedsaktiviteter, som gennemgås i ovenstående pkt. (171), og derfor gælder de samme overvejelser. Hvis tjenesteydelserne leveres gratis, udgør de principielt ikke en økonomisk aktivitet. Det samme gælder, hvis de leveres mod et symbolsk gebyr. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at gebyret – hvis det skal betragtes som symbolsk – ikke må stå i forhold til omkostningerne ved tjenesteydelsen. Det bestemmes også, at den fastsatte grænse på halvdelen af gennemsnitsprisen for tilsvarende konkurrencebaserede aktiviteter i samme geografiske område kun må anvendes til at udelukke berettigelse til fritagelsen (som angivet ved ordene »under alle omstændigheder«). Det indebærer dog ikke, at tjenesteydere, der tager en pris under den grænse, er berettigede til fritagelsen.

(174)

I tilfælde af tjenesteydelser vedrørende logi og sportsaktiviteter bemærker Kommissionen de yderligere krav, der er baseret på definitionerne af disse aktiviteter i bekendtgørelsens artikel 1, stk. 1, litra j) og m). For tjenesteydelser vedrørende logi begrænser bekendtgørelsen fritagelsen til tjenesteydelser, der leveres af ikke-kommercielle enheder, og som kun er tilgængelige for visse personkategorier og ikke er åbne uden afbrydelse. Især vedrørende »modtagelsesstrukturer af social art« står der i bekendtgørelsen, at aktiviteterne skal være målrettet mennesker med midlertidige eller permanente særlige behov eller mennesker, der er dårligt stillede på grund af fysiske, psykologiske, økonomiske, sociale eller familiemæssige forhold. Enheden må kun forlange betaling af et symbolsk gebyr, der under alle omstændigheder ikke må overstige halvdelen af gennemsnitsprisen for lignende aktiviteter, som udøves af kommercielle enheder i samme geografiske område, idet der også tages hensyn til, at det ikke står i forhold til de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen. Det præciseres under alle omstændigheder også i bekendtgørelsen, at fritagelsen ikke finder anvendelse på aktiviteter, der udøves på hoteller eller lignende foretagender som defineret i artikel 9 i lovdekret nr. 79 af 23. maj 2011 (72). Fritagelsen er derfor udelukket for aktiviteter, der udøves på f.eks. hoteller, moteller og bed-and-breakfast-virksomheder. Da de ikke-kommercielle enheder, som udbyder indlogering i den foreliggende sag, skal opfylde de generelle, subjektive og objektive krav i artikel 1, 3 og 4 i bekendtgørelsen, finder Kommissionen på baggrund af den foreliggende sags særlige karakter ikke, at disse aktiviteter udgør en økonomisk aktivitet, jf. EU-retten, idet de opfylder ovenstående betingelser.

(175)

I betragtning af denne sags særlige omstændigheder og eftersom de ikke-kommercielle enheder, som tilbyder tjenesteydelser vedrørende logi samt kultur-, fritids- og sportsaktiviteter, også skal opfylde kravene i bekendtgørelsens artikel 1 og 3, konkluderer Kommissionen, at disse aktiviteter, der udøves som beskrevet i loven, ikke kan betragtes som økonomiske aktiviteter.

(176)

På grundlag af de oplysninger, der er fremlagt af de italienske myndigheder, og i lyset af den foreliggende sags særlige karakter konkluderer Kommissionen derfor, at de i de foregående punkter analyserede aktiviteter, som udøves af ikke-kommercielle enheder i fuld overensstemmelse med de generelle, subjektive og objektive kriterier, jf. bekendtgørelsens artikel 1, 3 og 4, ikke er af økonomisk karakter. Derfor optræder de berørte ikke-kommercielle enheder, når de udøver de pågældende aktiviteter i fuld overensstemmelse med betingelserne i den italienske lovgivning, ikke som virksomheder, jf. EU-retten. Da traktatens artikel 107, stk. 1, kun finder anvendelse på virksomheder, følger det, at foranstaltningen i den foreliggende sag ikke henhører under den artikels anvendelsesområde.

(177)

Endelig bemærker Kommissionen, at det i sagen om blandet anvendelse af en bygning fra 1. januar 2013 er muligt i henhold til italiensk lovgivning at beregne den forholdsmæssige kommercielle anvendelse af ejendommen og kun pålægge økonomiske aktiviteter IMU. Kommissionen understreger i den forbindelse, at hvis en enhed udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, udgør den delvise fritagelse, der gælder for enheden for den del af ejendommen, som benyttes til ikke-økonomiske aktiviteter, ikke en fordel for enheden, når den udøver en økonomisk aktivitet som virksomhed. Derfor udgør foranstaltningen heller ikke i den situation statsstøtte, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(178)

Ifølge traktaten og Domstolens faste retspraksis har Kommissionen, når den finder, at en støtte er uforenelig med det indre marked, kompetence til at beslutte, at den berørte stat skal ophæve eller ændre støtten (73). Det fremgår ligeledes af Domstolens faste praksis, at en stats forpligtelse til at ophæve støtte, som Kommissionen anser for at være uforenelig med det indre marked, har til formål at genoprette den oprindelige situation (74). I den forbindelse har Domstolen fastslået, at formålet er opfyldt, så snart støttemodtageren har tilbagebetalt det bevilgede beløb og dermed har mistet den fordel, der var opnået i forhold til konkurrenterne på markedet, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte genoprettes (75).

(179)

Ifølge den retspraksis er det fastsat i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (76), at »I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(180)

Så når ICI-fritagelsen betragtes som ulovlig og uforenelig støtte, skal den i princippet kræves tilbagebetalt for at genoprette situationen på markedet fra tiden før ydelsen af støtte.

(181)

Dog begrænser forordning (EF) nr. 659/99 mulighederne for at kræve tilbagebetaling. F.eks. fastsættes det i artikel 14, stk. 1, at »Kommissionen kræver ikke tilbagebetaling af støtten, hvis det vil være i modstrid med et generelt princip i fællesskabslovgivningen« såsom beskyttelsen af berettiget forventning. Domstolen har også anerkendt en undtagelse fra en medlemsstats forpligtelse til at gennemføre en tilbagesøgningsafgørelse rettet til den, nemlig særlige omstændigheder, der gør det absolut umuligt for medlemsstaten at gennemføre afgørelsen korrekt (77).

(182)

Da disse undtagelser blev gjort gældende af de italienske myndigheder i forbindelse med den formelle undersøgelse, skal Kommissionen undersøge, om de finder anvendelse i den foreliggende sag for at fastslå, om tilbagesøgning er påkrævet.

(183)

Det er gennem Domstolens retspraksis og Kommissionens egen beslutningspraksis fastslået, at et krav om tilbagebetaling af støtte vil være en overtrædelse af et generelt EU-retligt princip, hvis Kommissionens handlinger har skabt en berettiget forventning om, at støtten er bevilget i overensstemmelse med EU-retten, hos den, der begunstiges af en foranstaltning.

(184)

Domstolen har gentagne gange fastslået, at retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning gælder enhver privatperson med begrundede forventninger, som en fællesskabsinstitution har givet anledning til. Dog kan ingen påberåbe sig berettiget forventning, såfremt administrationen ikke har afgivet præcise løfter (78).

(185)

I den foreliggende sag har de italienske myndigheder og de 78 interesserede parter især påberåbt sig den berettigede forventning på grundlag af Kommissionens svar på en skriftlig parlamentarisk forespørgsel i 2009 (79). I sit svar erklærede Kommissionen, at den havde foretaget en foreløbig vurdering og havde fundet, at der ikke var grund til at gå videre, eftersom ICI-skatteordningen tilsyneladende ikke ville give kirkelige institutioner en konkurrencemæssig fortrinsstilling.

(186)

Kommissionen fastholder, at dette svar af følgende årsager ikke gav anledning til nogen berettiget forventning:

(187)

For det første var Kommissionens udsagn blot resultatet af en »foreløbig vurdering«, og Kommissionen sagde ikke, at den havde truffet en afgørelse, men kun at den fandt, at der ikke var grund til at gå videre. For det andet anførte Kommissionen forsøgsvis, at ICI-fritagelsen tilsyneladende ikke ville give kirkelige institutioner en fordel. For det tredje vedrørte forespørgsel og svar kun kirkelige institutioner, som er en underkategori af ikke-kommercielle enheder, der er berørt af ICI-fritagelsen.

(188)

I lyset af ovenstående mener Kommissionen ikke, at den gav nogen specifikke, ubetingede og konsistente løfter af en sådan art, at de, der begunstiges af den omtvistede foranstaltning, kunne have begrundede forventninger om, at ordningen var lovlig i den forstand, at den ikke henhørte under anvendelsesområdet for statsstøttebestemmelserne, og at en eventuel fordel heraf følgelig ikke kunne være genstand for en tilbagesøgningssag. Afslutningsvis finder Kommissionen ikke, at den afgav nogen præcis og ubetinget erklæring om, at den pågældende ICI-fritagelse ikke skulle betragtes som statsstøtte.

(189)

Italien har også hævdet, at Kommissionens svar til klagerne vedrørende ICI-fritagelsen, som Italien fik en uformel underretning om, havde skabt en berettiget forventning hos ikke-kommercielle enheder om, at ICI-fritagelsen var forenelig med EU-lovgivningen. Kommissionen er ikke enig i Italiens synspunkter. De skrivelser med en foreløbig vurdering, Kommissionen sendte klagerne, og som medlemsstaten uofficielt blev underrettet om, udgør ikke Kommissionens endelige stillingtagen. Selv om Kommissionens afgørelser offentliggøres og udgives i EU-Tidende, er dette ikke tilfældet med en administrativ procedure, hvor Kommissionen – på grundlag af de foreliggende oplysninger – ikke nærer alvorlige tvivl om de undersøgte foranstaltningers forenelighed. Endvidere blev brevet, som blev sendt til klagerne den 15. februar 2010, anfægtet af to klagere ved Retten og blev ikke endeligt. Disse retssager blev først trukket tilbage efter afgørelsen om at indlede proceduren.

(190)

Kommissionen konkluderer derfor, at Italien og de 78 interesserede parter i den foreliggende sag ikke fik noget løfte af en EU-institution, der kan begrunde en berettiget forventning og dermed forhindre Kommissionen i at kræve tilbagebetaling.

(191)

I henhold til traktatens artikel 288 er den medlemsstat, tilbagesøgningsafgørelsen er rettet til, forpligtet til at gennemføre afgørelsen. Som ovenfor nævnt er der én undtagelse til denne forpligtelse, nemlig hvis medlemsstaten godtgør, at der foreligger særlige omstændigheder, som vil gøre det absolut umuligt for medlemsstaten at gennemføre afgørelsen korrekt.

(192)

Medlemsstater gør normalt dette argument gældende i forbindelse med drøftelser med Kommissionen efter vedtagelse af afgørelsen (80). I denne sag hævdede Italien dog allerede før afgørelsens vedtagelse, at der ikke skulle stilles krav om tilbagesøgning, fordi det ville være absolut umuligt at gennemføre det. Eftersom Italien rejste dette spørgsmål i forbindelse med den formelle undersøgelse, og ingen ifølge et generelt retsprincip kan forpligtes til at gøre det umulige, finder Kommissionen det nødvendigt at behandle spørgsmålet i denne afgørelse.

(193)

Det skal først erindres, at Domstolen til stadighed har fortolket begrebet »absolut umulighed« meget strengt. Betingelsen om, at det skal være absolut umuligt at gennemføre afgørelsen om tilbagesøgning, er ikke opfyldt, når medlemsstaterne udelukkende har underrettet Kommissionen om de retlige, politiske eller praktiske vanskeligheder, som gennemførelsen af afgørelsen indebærer (81). Det eneste tilfælde, hvor »absolut umulighed« kan accepteres, er, når tilbagesøgning fra starten ville være objektivt og absolut umulig (82).

(194)

I den foreliggende sag har de italienske myndigheder fremført, at det ville blive absolut umuligt at definere, hvilken ejendom tilhørende ikke-kommercielle enheder der blev benyttet til aktiviteter, som ikke var af udelukkende kommerciel karakter, og indhente de nødvendige oplysninger for at bestemme, hvilket skattebeløb der skulle have været betalt.

(195)

De italienske myndigheder forklarede, at det på grund af den måde, hvorpå matrikelregistret er opbygget, er umuligt efterfølgende at ekstrapolere data fra matrikeldatabaserne vedrørende ejendomme tilhørende ikke-kommercielle enheder, der blev benyttet til aktiviteter af ikke udelukkende kommerciel karakter af den type, som er anført i ICI-fritagelsen. Det er ikke muligt ud fra oplysningerne i matrikelregistret at spore, hvilke aktiviteter der udøves i ejendommen. Med andre ord er det ikke på grundlag af dataene i matrikelregistret muligt at finde ud af, om en enhed udøvede kommercielle eller ikke-kommercielle aktiviteter i given ejendom. Hver enkelt ejendom (herunder dele af ejendomme med en separat klassificering) registreres nemlig kun i matrikelregistret på grundlag af sine objektive karakteristika, som omfatter fysiske og strukturelle elementer i forbindelse med ejendommens anvendelsesformål.

(196)

Med hensyn til skattedatabaser og især registre over skatteangivelser fra ikke-kommercielle enheder forklarede Italien, at det af dem kun var muligt at identificere den ejendom, der udelukkende blev benyttet på ikke-kommerciel basis. I så fald skal bygninger, der genererer indkomst, anføres i standardskatteangivelsen under afsnit RB vedrørende indtægter fra bygningen, mens afsnit RS om blandede omkostninger og indtægter, ikke skal udfyldes. Omvendt hvis en ikke-kommerciel enhed ejer ejendom, hvor der også udøves kommercielle aktiviteter, skal både afsnit RB og RS udfyldes. Hvis der er anført mere end én bygning under afsnit RB, er det dog ikke muligt at identificere, i hvilken ejendom, aktiviteten, der skabte den i skatteangivelsen anførte indtægt, blev udøvet. Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at afsnit RS i standardformularen omfatter samlede omkostnings- og indtægtsdata vedrørende varer og tjenesteydelser, der benyttes til både kommercielle og ikke-kommercielle formål (varer og tjenesteydelser, der anvendes vilkårligt til kommercielle og andre aktiviteter). Selv om der er anført en enkelt bygning under afsnit RB, er det imidlertid på grund af den måde, hvorpå matrikelsystemet er opbygget, ikke muligt at få en opdeling baseret på kommerciel/ikke-kommerciel anvendelse af en bygning, og derfor er det ikke muligt at afdække, hvilken del af bygningen der blev benyttet til den økonomiske aktivitet, som skabte den i skatteangivelsen anførte indtægt.

(197)

Følgelig finder Kommissionen, at de italienske myndigheder har godtgjort, at modtagerne af støtten ikke kan identificeres, og at selve støtten ikke kan beregnes objektivt, da der mangler tilgængelige data. Grundlæggende er det ikke muligt ud fra skatte- og matrikeldatabaserne at identificere ejendomme tilhørende ikke-kommercielle enheder, som ikke udelukkende blev benyttet til kommercielle aktiviteter af den type, der er anført i bestemmelserne om ICI-fritagelsen. Derfor er det ikke muligt at få de oplysninger, der er nødvendige til at beregne det skattebeløb, som skal tilbagesøges. Det ville derfor være objektivt og absolut umuligt at håndhæve et eventuelt tilbagesøgningspåbud.

(198)

Kommissionen konkluderer, at det på baggrund af denne sags specifikke karakter ville være absolut umuligt for Italien at tilbagesøge en støtte, der eventuelt er ydet ulovligt i henhold til bestemmelserne om ICI-fritagelsen. Der bør derfor ikke kræves tilbagesøgning af støtten som følge af den ulovlige og uforenelige fritagelse for den kommunale ejendomsskat.

(199)

Kommissionen finder, at Italien ulovligt har gennemført fritagelsen for den kommunale ejendomsskat i henhold til artikel 7, stk. 1, litra i), i lovdekret nr. 504/92 i strid med traktatens artikel 108, stk. 3.

(200)

Da der ikke kan identificeres noget grundlag for forenelighed for den pågældende ordning, erklæres den for uforenelig med det indre marked. På baggrund af de særlige omstændigheder, Italien har gjort gældende, bør tilbagesøgningen af støtten dog ikke anordnes, da Italien har godtgjort, at det ville være absolut umuligt at håndhæve den.

(201)

Kommissionen finder, at artikel 149, stk. 4, i TUIR ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

(202)

Endelig finder Kommissionen under henvisning til den særlige karakter af IMU-fritagelsen for ikke-kommercielle enheder, som udelukkende udøver specifikke ikke-kommercielle aktiviteter i overensstemmelse med betingelserne i den italienske lovgivning, at disse aktiviteter ikke kan betragtes som økonomiske aktiviteter, jf. statsstøttebestemmelserne, og at foranstaltningen derfor ikke henhører under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1 —

18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/55

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Bilag 1 —

Bilag 2 —

Bilag 3 —

Bilag 4 —

Bilag 5 —

Bilag 6 —

2.1.

"godkendelse af et køretøj": godkendelse af en køretøjstype med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler

2.2.

"køretøjstype": en klasse køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.3.

"tværplan": et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

2.4.

"ulastet køretøj": et køretøj uden fører, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, og værktøj, der normalt medføres

2.5.

"lygte": en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal til andre trafikanter. Også nummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter

2.5.1.   "tilsvarende lygter": lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er registreret; sådanne lygter kan have andre egenskaber end de lygter, køretøjet er udstyret med ved godkendelsen, forudsat de opfylder forskrifterne i dette regulativ

2.5.2.   "uafhængige lygter": anordninger med særskilte lysflader, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse

2.5.3.   "sammenbyggede lygter": anordninger med særskilte lysflader og særskilte lyskilder, men fælles lygtehus

2.5.4.   "kombinerede lygter": anordninger med særskilte lysflader, men fælles lyskilde og fælles lygtehus

2.5.5.   "lygter, som er indbygget i hinanden": anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, hvis funktionsbetingelser er forskellige (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles lysflader og fælles lygtehus

2.5.6.   "fjernlyslygte": en lygte, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet

2.5.7.   "nærlyslygte": en lygte, der belyser vejstrækningen foran køretøjet uden at blænde eller genere modgående bilister eller andre trafikanter unødigt

2.5.7.1.   "hovednærlysstråle": den nærlysstråle, der fremkommer uden bidrag fra en infrarød (IR) lysafgiver og/eller ekstra lyskilder til kurvelys

2.5.8.   "retningsviserblinklygte": en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre;

en retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr. 97

2.5.9.   "stoplygte": en lygte, der har til formål at advare andre trafikanter bag køretøjet om, at dens fører betjener driftsbremsen

2.5.10.   "bagnummerpladebelysningsanordning": en anordning, der skal belyse den bageste nummerplades anbringelsessted; den kan bestå af forskellige optiske elementer

2.5.11.   "positionslygte": en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra

2.5.12.   "baglygte": en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra

2.5.13.   "refleksanordning": en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren;

reflekterende nummerplader er ikke en refleksanordning i den i dette regulativ anvendte forstand

2.5.14.   "havariblink": alle køretøjets retningsviserblinklygter i samtidig funktion for at vise, at køretøjet udgør en midlertidig særlig fare for andre trafikanter

2.5.15.   "tågeforlygte": en lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer

2.5.16.   "tågebaglygte": en lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt bagfra i tæt tåge

2.5.17.   "kørelyslygte": en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel i dagslys

2.6.

"lysemitterende flade" på en "belysningsanordning", en "lyssignalanordning" eller en refleksanordning: hele den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale eller en del af den, som anført på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse, jf. bilag 3

2.7.

"lysflade" (se bilag 3)

2.7.1.   "en belysningsanordnings lysflade" (punkt 2.5.6., 2.5.7. og 2.5.15.): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog "projektionsglassets" projektion. Har belysningsanordningen ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt 2.7.2. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.

Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.

I tilfælde, hvor en kombination af en forlygte, der frembringer hovednærlysstrålen, og ekstra lygteenheder eller lyskilder, der er konstrueret til at frembringe kurvelys, drives sammen, skal de enkelte lysflader tilsammen udgør lysfladen

2.7.2.   "lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade" (punkt 2.5.8.-2.5.9., 2.5.11., 2.5.12., 2.5.14. og 2.5.16.): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %. Til bestemmelse af lysfladens grænser forneden, foroven og til siden benyttes kun skærme med vandrette eller lodrette kanter

2.7.3.   "refleksanordningers lysflade" (punkt 2.5.13): refleksanordningens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem yderkanterne på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer

2.8.

"synlig overflade": i en bestemt iagttagelsesretning — efter fabrikantens eller dennes bemyndigede repræsentants valg —

enten projektionen af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside (a-b)

eller projektionen af den lysemitterende flade (c-d)

vinkelret på et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt (jf. bilag 3)

2.9.

"referenceakse": lygtens særegne akse, der bestemmes af (lygte)fabrikanten og benyttes som retningsreference (H = 0°, V = 0°) for vinkler for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet

2.10.

"referencecentrum": skæringspunktet mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten

2.11.

"vinkler for geometrisk synlighed": de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β modsvarer længden; de lodrette α bredden. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.

Inden for vinklerne for geometrisk synlighed tages der ikke hensyn til hindringer, som blev påvist, allerede da lygten blev typegodkendt.

Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det bevises, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes som optisk enhed (se dette regulativs bilag 3). Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5° (lygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden), kan de fotometriske målinger af den monterede optisk enhed reduceres til 5° under vandret

2.12.

"yderste kant": på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

2.13.

"total bredde": afstanden mellem de to i punkt 2.12 definerede lodrette planer

2.14.

"enkeltlygte":

2.15.

"afstanden mellem to lygter", som vender i samme retning: den korteste afstand mellem de to synlige overflader i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at afstanden mellem lygterne opfylder regulativets forskrifter, behøver de synlige overfladers kanter ikke at bestemmes nøjagtigt

2.16.

"funktionskontrol": et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke

2.17.

"tilslutningskontrol": et lyssignal (eller tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, men ikke, om den fungerer korrekt

2.18.

"fakultativ ekstralygte": en lygte, som bilfabrikanten kan montere efter eget valg

2.19.

"jorden": den flade, køretøjet står på. Den skal stort set være vandret

2.20.

"anordning": et eller flere sammenhængende elementer, der opfylder en eller flere funktioner

2.21.

"farven af det lys, som anordningen afgiver": definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ

2.22.

"totalmasse": den teknisk tilladte totalmasse som angivet af fabrikanten

2.23.

"lastet": belastet til den i punkt 2.22. definerede totalmasse

2.24.

"horisontalt fald": vinklen mellem lysets aftegning, når motorcyklen er stillet som specificeret i punkt 5.4, og lysets aftegning, når motorcyklen krænger (se tegningen i bilag 6)

2.25.

"system til indstilling af horisontalt fald (horizontal inclination adjustment system — HIAS)": en anordning, der tilpasser forlygtens horisontale fald til nul

2.26.

"krængningsvinkel": den vinkel, der dannes med motorcyklens lodrette længdeplan, når motorcyklen drejes omkring sin længdeakse (se tegningen i bilag 6)

2.27.

"HIAS-signal": ethvert styresignal, ethvert ekstra styreinput til systemet eller et styreoutput fra systemet til motorcyklen

2.28.

"HIAS-signalgenerator": en anordning, der kan frembringe et eller flere af HIAS-signalerne til systemprøvning

2.29.

"HIAS-prøvningsvinkel": den vinkel δ, der dannes af forlygtens afskæringslinje og linjen HH (når der er tale om en asymmetrisk lys, anvendes den vandrette del af afskæringslinjen) (se tegningen i bilag 6)

2.30.

"kurvelys": en lygtefunktion, der giver en forbedret belysning i kurver

3.1.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.

Ansøgningen skal ledsages af de nedenfor nævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende oplysninger:

3.3.

Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt belysnings- og lyssignalgivningsudstyr, som foreskrevet i punkt 3.2.2. ovenfor, der er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt.

4.1.

Opfylder den køretøjstype, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, regulativets forskrifter med hensyn til alle de i listen nævnte anordninger, godkendes den pågældende køretøjstype.

4.2.

Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 01 for regulativet, svarende til ændringsserie 01) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt.

Medmindre andet følger af bestemmelserne i dette regulativs punkt 7, må samme nummer ikke af samme kontraherende part tildeles en anden køretøjstype eller samme køretøjstype, som er blevet indleveret til prøvning med udstyr, der ikke er nævnt i den i punkt 3.2.2 ovenfor omhandlede liste.

4.3.

Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4.

Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.5.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.

Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7.

Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8.

Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets sammensætning.

5.5.1.

monteres enkeltlygter/lyssignaler således, at deres referencecentrum ligger i køretøjets midterplan i længderetningen.

5.5.2.

Lygter, der udgør lygtepar og har samme funktion skal:

5.6.1.

Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.

5.6.2.

Hvis en enkeltlygtes synlige overflade er sammensat af to eller flere særskilte dele, skal den opfylde følgende forskrifter:

5.9.1.

Synlighed af rødt lys fremad: en rød lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.

5.9.2.

Synlighed af hvidt lys bagud: en hvid lygte må ikke være direkte synlig for en iagttager, der bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m foran det forreste punkt på køretøjet.

5.9.3.

Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:

5.11.1.

Hvis det er installeret kørelyslygte, skal den automatisk være tændt, når motoren er i gang. Hvis forlygten er tændt, må kørelyslygten ikke aktiveres, når motoren er i gang.

Hvis det ikke er installeret kørelyslygter, skal nærlyslygterne automatisk være tændt, når motoren er i gang.

5.12.1.

Hver enkelt kontrollampe skal være let synlig for føreren i dennes normale kørestilling.

5.12.2.

Er der i dette regulativ foreskrevet en tilslutningskontrol, kan denne erstattes af en funktionskontrol.

Fjernlyslygte

:

hvidt

Nærlyslygte

:

hvidt

Retningsviserblinklygte

:

ravgult

Stoplygte

:

rødt

Bagnummerpladelygte

:

hvidt

Positionslygte

:

hvidt eller gult

Baglygte

:

rødt

Bageste refleksanordning, ikke-trekantet

:

rødt

Siderefleksanordning, ikke-trekantet

:

ravgult fortil

ravgult eller rødt bagtil

Havariblink

:

ravgult

Tågeforlygte

:

hvidt eller selektivt gult

Tågebaglygte

:

rødt

5.14.1.

fjernlyslygte (punkt 6.1)

5.14.2.

nærlyslygte (punkt 6.2)

5.14.3.

retningsviserblinklygter (punkt 6.3)

5.14.4.

stoplygte (punkt 6.4)

5.14.5.

bagnummerpladebelysninsanordning (punkt 6.5.)

5.14.6.

positionslygte (punkt 6.6)

5.14.7.

baglygte (punkt 6.7)

5.14.8.

refleksanordning bagtil, ikke trekantet (punkt 6.8)

5.14.9.

siderefleksanordninger, ikke trekantede (punkt 6.12).

5.15.1.

havariblink (punkt 6.9)

5.15.2.

tågelygter

5.15.3.

kørelyslygte (punkt 6.13).

a)

klasse B, C, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 57

g)

regulativ nr. 72

h)

regulativ nr. 98.

a)

klasse B, D eller E i regulativ nr. 113

b)

regulativ nr. 112

c)

regulativ nr. 1

d)

regulativ nr. 8

e)

regulativ nr. 20

f)

regulativ nr. 72

g)

regulativ nr. 98.