28.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (2) indførtes en endelig antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand i henhold til grundforordningens artikel 5.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007 (3), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. februar 2012 (4) indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endnu en udløbsundersøgelse af de relevante foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den undersøgelse er også stadig i gang og vil blive afsluttet ved en særskilt retsakt.

(4)

Kommissionen har modtaget en anmodning om at indlede en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Lealea Enterprise Co., Ltd (»ansøgeren«), en eksporterende producent i Taiwan (»det pågældende land«).

(5)

Ansøgeren hævder, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. i perioden fra den 1. oktober 1998 til den 30. september 1999 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«).

(6)

Ansøgeren påstod desuden, at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af den pågældende vare, som er genstand for ovennævnte antidumpingforanstaltninger.

(7)

Ansøgeren hævdede endvidere, at virksomheden var begyndt at eksportere den pågældende vare til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(8)

Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EU-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 653/2012 (5) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 192/2007, for så vidt angår ansøgeren.

(9)

I henhold til forordning (EU) nr. 653/2012 blev antidumpingtolden på visse typer polyethylenterephthalat, som blev indført ved forordning (EF) nr. 192/2007, ophævet, for så vidt angår import af den pågældende vare fremstillet og solgt til eksport til Unionen af ansøgeren. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

(10)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat (»PET«) med et viskositetsindeks på 78ml/g og derover ifølge Den Internationale Standardiseringsorganisations standard 1628-5, med oprindelse i Taiwan, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3907 60 20 (»den pågældende vare«).

(11)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(12)

Kommissionen udsendte et antidumpingspørgeskema til ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder og modtog svar inden for den fastsatte frist.

(13)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå status som ny eksportør og dumping, og aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i Taiwan.

(14)

Perioden for den fornyede undersøgelse af dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2012 (»perioden for den fornyede undersøgelse«).

(15)

Undersøgelsen bekræftede, at virksomheden ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at denne var begyndt at eksportere til Unionen efter denne periode.

(16)

Selv om de eksporterede mængder var begrænsede, blev de imidlertid fundet tilstrækkelige til at beregne en pålidelig dumpingmargen. De følger et mønster med hensyn til forsendelsesstørrelse og omsætning pr. kunde, som kunne sammenlignes med ansøgerens adfærd på markeder i tredjelande.

(17)

Hvad angår de øvrige betingelser for indrømmelse af status som ny eksportør, kunne virksomheden godtgøre, at den ikke havde nogen direkte eller indirekte forbindelse med nogen af de taiwanske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare.

(18)

Det bekræftes derfor, at virksomheden bør anses for at være en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og at der derfor bør fastsættes en individuel margen for virksomheden.

(19)

Ansøgeren producerer og sælger den pågældende vare på hjemmemarkedet og til eksport. Ansøgeren sælger direkte til alle markeder.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen. Kommissionen konstaterede, at ansøgeren eksporterede en enkelt varetype til Unionen, og at den samme varetype solgtes på hjemmemarkedet af ansøgeren i repræsentative mængder overordnet set.

(21)

Kommissionen undersøgte desuden, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder. Da salget i normal handel var tilstrækkeligt, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris.

(22)

Den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(23)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik.

(24)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for forskelle i forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning mellem et vejet gennemsnit af den normale værdi og et vejet gennemsnit af priserne ved eksport til Unionen. Da eksporten til Unionen var begrænset, blev de individuelle priser ved eksport til Unionen også sammenlignet med den vejede gennemsnitlige normale værdi i de måneder, hvor hver enkelt eksporttransaktion fandt sted.

(26)

I begge tilfælde fremgik det af disse sammenligninger, at der var tale om en ubetydelig dumping for den ansøger, som eksporterede til Unionen i perioden for den fornyede undersøgelse.

(27)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for ansøgeren i perioden for den fornyede undersøgelsesperiode, var på et ubetydeligt niveau. Det foreslås derfor at indføre en told på 0 EUR/ton, da dumpingmargenen er ubetydelig, og at forordning (EF) nr. 192/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

(28)

På baggrund af disse konklusioner bør den registrering af importen, der blev indført ved forordning (EU) nr. 653/2012, ophøre uden opkrævning af antidumpingtolden med tilbagevirkende kraft.

(29)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at indføre en antidumpingtold på 0 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare fra ansøgeren og at ændre forordning (EF) nr. 192/2007 i overensstemmelse hermed. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(30)

Denne fornyede undersøgelse påvirker ikke udløbsdatoen for de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 192/2007, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

28.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/4

(1)

Foranstaltningerne i Rådets afgørelse 2010/800/FUSP af 22. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (1) får virkning ved Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 (2).

(2)

Den 18. februar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/88/FUSP (3) om ændring af afgørelse 2010/800/FUSP, hvorved der indførtes yderligere restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (»Nordkorea«) ved at give virkning til de yderligere foranstaltninger, som er påkrævet ifølge FN's Sikkerhedsråds resolution 2087 (2013), samt til yderligere selvstændige foranstaltninger, som er truffet af Unionen.

(3)

Afgørelse 2013/88/FUSP omfatter et yderligere kriterium for Unionens selvstændige udpegning af personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, navnlig personer der bl.a. i form af levering af finansielle tjenesteydelser er involveret i levering til eller fra Nordkorea af våben og dertil knyttet materiel af alle typer eller af produkter, materiel, udstyr, varer og teknologi, der kunne bidrage til Nordkoreas nukleare programmer, programmer for andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missilprogrammer.

(4)

Afgørelse 2013/88/FUSP forbyder også salg, levering eller overførsel til Nordkorea af visse andre varer med relevans for Nordkoreas programmer for masseødelæggelsesvåben, navnlig dets sektor for ballistiske missiler, især visse typer af aluminium.

(5)

Ved afgørelse 2013/88/FUSP forbydes også salg, køb, transport eller mæglervirksomhed vedrørende guld, ædle metaller og diamanter til, fra eller på vegne af Nordkoreas regering, levering af nyligt trykte eller slåede eller ikke udstedte nordkoreanske pengesedler og mønter, til eller til fordel for Nordkoreas centralbank samt køb eller salg af nordkoreanske offentlige eller statsgaranterede obligationer. Afgørelse 2013/88/FUSP tydeliggør desuden, at i de tilfælde, hvor Rådet har indført et forbud mod finansielle tjenesteydelser, omfatter dette også levering af forsikrings- og genforsikringstjenester. Dette nødvendiggør en teknisk ændring af forordning (EF) nr. 329/2007.

(6)

Ved afgørelse 2013/88/FUSP forbydes det at åbne nye filialer, datterselskaber eller repræsentationskontorer for nordkoreanske banker på medlemsstaternes område samt at oprette nye joint ventures eller at lade Nordkoreas banker, herunder Nordkoreas centralbank, erhverve ejerandele i banker i medlemsstaternes jurisdiktion.

(7)

Desuden er det i overensstemmelse med punkt 13 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2087 (2013) nødvendigt at fastsætte, at ingen udpegede personer eller enheder i Nordkorea vil kunne opnå erstatning i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis gennemførelse er påvirket af disse foranstaltninger.

(8)

Forordning (EF) nr. 329/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Det er forbudt:

2.   Bilag I omfatter alle varer, materialer, udstyr, produkter og teknologier, herunder software, der er produkter med dobbelt anvendelse som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (4).

Bilag Ia omfatter visse andre varer, materialer, udstyr, produkter og teknologier, som kunne bidrage til Nordkoreas programmer vedrørende atomvåben, andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missiler.

Bilag Ib omfatter visse nøglekomponenter til sektoren for ballistiske missiler.

3.   Det er forbudt at købe, importere eller transportere produkter og teknologier som nævnt i bilag I, Ia og Ib fra Nordkorea, uanset om det pågældende produkt stammer fra Nordkorea eller ej.

2)

Artikel 3, stk. 1, ændres således:

3)

I artikel 3a, stk. 1, første afsnit, erstattes ordene »bilag I og Ia« af ordene »bilag I, Ia og Ib«.

4)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

1.   Det er forbudt:

2.   Bilag VII omfatter guld, ædle metaller og diamanter, som er omfattet af forbuddene i stk. 1.

Artikel 4b

Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere nyligt trykte eller ikke-udstedte nordkoreanske pengesedler og slåede mønter til fordel for Nordkoreas centralbank.«

»Artikel 5a

1.   Det er forbudt for kredit- og finansieringsinstitutter, som er omfattet af artikel 16:

2.   Det er forbudt:

5)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, enheder eller organer, der er opført i bilag V, indefryses. Bilag V omfatter personer, enheder og organer, der ikke er opført i bilag IV, og som i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b), c) og d), i Rådets afgørelse 2010/800/FUSP af 22. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (5) af Rådet anses for:

Bilag V revideres regelmæssigt og mindst hver 12. måned.

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Det er forbudt:

Artikel 9b

1.   Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, herunder krav om erstatning eller anden tilsvarende kompensation, såsom krav om kompensation eller erstatning i henhold til garanti, særlig ikke fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en obligation, garanti eller erstatning, navnlig en finansiel garanti eller en finansiel erstatning uanset deres form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:

2.   Gennemførelsen af en kontrakt eller en transaktion anses for at være blevet påvirket af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, når eksistensen eller indholdet af fordringen direkte eller indirekte er resultatet af disse foranstaltninger.

3.   I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den person, der søger at få fordringen inddrevet, at bevise, at inddrivelsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

4.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning.«

7)

Oplysningerne i bilag I til nærværende forordning indsættes i det eksisterende bilag Ia til forordning (EF) nr. 329/2007 efter I.A1.020.

8)

Bilag II til denne forordning indsættes som bilag Ib til forordning (EF) nr. 329/2007.

9)

Bilag III til denne forordning tilføjes som bilag VII til forordning (EF) nr. 329/2007.

28.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/10

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) skal der træffes EU-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og på baggrund af rådgivning fra regionale rådgivende råd.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver fiskebestand eller hvert fiskeri, og under behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(3)

Ved forordning (EU) nr. 44/2012 (2) fastsatte Rådet fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i EU-farvande og EU-fartøjer i visse andre farvande for 2012. Ved forordning (EU) nr. 39/2013 (3) og (EU) nr. 40/2013 (4) fastsatte Rådet fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og EU-fartøjer i visse andre farvande for 2013.

(4)

I forordning (EU) nr. 39/2013 bør den særlige betingelse for fastsættelsen fiskerimuligheder for hestemakrel i områderne VIIIc og IX klargøres.

(5)

I 2012 fik Unionen yderligere fiskerimuligheder for hellefisk i NAFO 3LMNO til rådighed som følge af kvoteoverførsler mellem Unionen og andre kontraherende parter i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO). Bilag IC i forordning (EU) nr. 44/2012 bør derfor ændres for 2012 med virkning fra 1. januar 2012, for at tage højde for disse nye fiskerimuligheder. Disse ændringer vedrører kun 2012 og påvirker ikke princippet om relativ stabilitet.

(6)

Hvert år fastsættes fiskerimuligheder for EU-fartøjer og norske fartøjer samt betingelserne for adgang til fiskeressourcer i hinandens farvande på baggrund af samråd om fiskerirettighederne efter proceduren i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge (5). Indtil samrådene om aftalerne for 2013 er afsluttet, er der ved forordning (EU) nr. 40/2013 fastsat midlertidige fiskerimuligheder for de berørte fiskebestande. Den 18. januar 2013 blev samrådene med Norge afsluttet. De relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 40/2013 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Fangstbegrænsninger for tobis i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)-område IIIa og i EU-farvande i ICES-områderne IIa og IV er midlertidigt fastsat i bilag IA til forordning (EU) nr. 40/2013. I februar 2013 offentliggjorde ICES videnskabelig rådgivning om bestanden af tobis i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV. I overensstemmelse med denne rådgivning fastsættes fangstbegrænsningerne for forvaltningsområde 1 og 2 til henholdsvis 224 544 tons og 17 544 tons. For forvaltningsområde 3 anbefaler ICES en samlet fangstbegrænsning på 78 331 tons. Eftersom forvaltningsområde 3 omfatter både EU-fangster og norske fangster, bør Unionens fangstbegrænsning i dette område fastsættes til 40 000 tons. For forvaltningsområde 4 og 6 var der ikke tilstrækkelige fangst- og undersøgelsesdata til, at ICES kunne foretage en aldersbaseret vurdering. I overensstemmelse med den tilgang, der følges for andre bestande under tilsvarende omstændigheder, er det derfor passende at fastsætte fangstbegrænsningerne i forvaltningsområde 4 og 6 til henholdsvis 4 000 tons og 336 tons, hvilket udgør en reduktion på 20 % i forhold til fangstbegrænsningerne i disse områder i 2012. I overensstemmelse med ICES' rådgivning er det passende at fastsætte fangstbegrænsningerne til 0 for forvaltningsområde 5 og 7. I betragtning af tobis er en bestand, der er delt med Norge og i betragtning af tilgængeligheden af tobis i EU-farvande i 2013 bør der foretages en kvoteudveksling med Norge. Som følge heraf bør den del af Unionens samlede tilladte fangstmængde (TAC), der tildeles Norge, fastsættes til 22 450 tons tobis i forvaltningsområde 1 mod 1 769 tons nordnorsk torsk, 131 tons nordnorsk kuller, 250 tons rødspætte i Nordsøen og 95 tons lange i Nordsøen. Bilag IA til forordning (EU) nr. 40/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) vedtog på sit 9. årsmøde, som afholdtes i Manila den 2.-9. december, nye bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit i form af fiskeriindsatsbegrænsninger og foranstaltninger for det lukkede område for fiskeri med indretninger, der tiltrækker fisk (FAD). WCPFC vedtog også forvaltningsforanstaltninger vedrørende det område, hvor WCPFC-området og det område, som Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), dækker, overlapper hinanden. I henhold til disse foranstaltninger skal EU-fartøjer, som er opført i begge organisationers register, kun overholde IATTC’s bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 40/2013, når der fiskes i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden. Disse foranstaltninger, som WCPFC har vedtaget, bør gennemføres i EU-retten.

(9)

Inden for rammerne af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)-bestemmelserne om bevarelse af atlantisk sværdfisk kan Unionen trække op til 200 tons af sine fangster af sværdfisk i det nordatlantiske forvaltningsområde fra sin uudnyttede kvote for sværdfisk i det sydlige Atlanterhav. Unionen kan også trække op til 200 tons af sine fangster af sværdfisk i det sydatlantiske forvaltningsområde fra sin uudnyttede kvote for sværdfisk i det nordlige Atlanterhav. Disse bestemmelser bør gennemføres i EU-retten.

(10)

Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) fastsatte på sit første årsmøde, som afholdtes i 2013, fiskerimuligheder i form af en TAC for hestemakrel, herunder en ændring af den dermed forbundne rapportering i dette fiskeri samt indsatsbegrænsninger for pelagisk fiskeri og bundfiskeri. Disse bestemmelser bør gennemføres i EU-retten.

(11)

Forordning (EU) nr. 39/2013 og (EU) nr. 40/2013 anvendes generelt fra den 1. januar 2013. Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2013, for så vidt angår ændringer til disse forordninger. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelsen af berettiget forventning, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt. Ændringen af forordning (EU) 44/1012 bør gælde fra den 1. januar 2012. Eftersom en ændring af fangstbegrænsningerne har indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fiskefartøjers fangstsæson, er det nødvendigt straks at ændre forordning (EU) nr. 44/2012, (EU) nr. 39/2012 og (EU) nr. 40/2013. Af samme årsag bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(1)

I artikel 4 tilføjes følgende litra:

"n)   "overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne" (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er afgrænset som følger:

længdegrad 150 °V

længdegrad 130 °V

breddegrad 4 °S

breddegrad 50 °S."

(2)

Artikel 24 affattes således:

"Artikel 24

Pelagisk fiskeri – kapacitetsbegrænsning

De medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, skal i 2013 begrænse den samlede bruttotonnage for fartøjer, der sejler under deres flag og fisker efter pelagiske bestande, for Unionen til i alt 78 600 bruttotonnage i dette område."

(3)

Artikel 25 affattes således:

"Artikel 25

Pelagisk fiskeri – TAC'er

1.   Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, som omhandlet i artikel 24, må fiske efter pelagiske bestande i det pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IJ.

2.   De fiskerimuligheder, som er fastsat i bilag IJ, må kun udnyttes på betingelse af, at medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender listen over fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i i SPRFMO-konventionsområdet, oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer (FOS), månedlige fangstrapporter, og, hvor det er muligt, oplysninger om havneanløb til Kommissionen med henblik på videresendelse til SPRFMO-sekretariatet."

(4)

Artikel 29 affattes således:

"Artikel 29

Fiskeribegrænsninger for storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit

Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares), bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i højsøområdet mellem 20 °N og 20 °S, ikke øges."

(5)

Artikel 30, stk. 1, affattes således:

“1.   I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20 °N og 20 °S, er det forbudt for notfartøjer at fiske med indretninger, der tiltrækker fisk (FAD), mellem kl. 00.00 den 1. juli 2013 og kl. 24.00 den 31. oktober 2013. I denne periode må et notfartøj kun fiske i nævnte del af WCPFC-konventionsområdet, hvis det har en observatør om bord, som kan overvåge, at fartøjet ikke på noget tidspunkt:

(6)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 30a

Overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne

1.   Fartøjer, som udelukkende er opført i WCPFC’s register, anvender de foranstaltninger, som er fastsat i artikel 29 til 31, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra n).

2.   Fartøjer, som er opført i både WCPFC’s register og IATTC’s register, og fartøjer, som udelukkende er opført i IATTC’s register, anvender de foranstaltninger, som er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra a), og artikel 27, stk. 2, til 6, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra n)."

(7)

Bilag IA, IB, ID, IJ, III og VIII ændres i overensstemmelse med teksten i bilag III til denne forordning.