ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.083.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 83

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
22. marts 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn ( 1 )

1

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

22.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 231/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (1), særlig artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 3, artikel 9, stk. 9, artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 4, artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 3, artikel 17, artikel 18, stk. 2, artikel 19, stk. 11, artikel 20, stk. 7, artikel 21, stk. 17, artikel 22, stk. 4, artikel 23, stk. 6, artikel 24, stk. 6, artikel 25, stk. 9, artikel 34, stk. 2, artikel 35, stk. 11, artikel 36, stk. 3, artikel 37, stk. 15, artikel 40, stk. 11, artikel 42, stk. 3, og artikel 53, stk. 3,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2011/61/EU giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på en række specifikke områder, navnlig regler vedrørende beregningen af tærskelværdi, gearing, vilkår for drift for forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter benævnt »FAIF'er«), herunder risiko- og likviditetsstyring, værdiansættelse og delegering, krav vedrørende funktioner og opgaver for depositarer for alternative investeringsfonde (herefter benævnt »AIF'er«), regler om gennemsigtighed og særlige krav vedrørende tredjelande. Det er vigtigt, at alle disse supplerende regler tages i anvendelse på samme tid som direktiv 2011/61/EU, således at de nye krav til FAIF'er kan træde i kraft effektivt. Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne indbyrdes, da de omhandler meddelelse af tilladelse, løbende driftsvilkår og gennemsigtighedskrav vedrørende FAIF'er, der forvalter og/eller markedsfører AIF'er i Unionen, hvilket er uløseligt forbundne aspekter, som knytter sig til det at starte og udøve formueforvaltning. For at sikre konsekvens mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, herunder investorer, der ikke er bosiddende i EU, er det hensigtsmæssigt at samle alle de i direktiv 2011/61/EU krævede delegerede retsakter i én enkelt forordning.

(2)

Det er vigtigt at sikre, at målene i direktiv 2011/61/EU opfyldes på ensartet vis i alle medlemsstater med henblik på at styrke integriteten i det indre marked og give dets deltagere retssikkerhed, herunder institutionelle investorer, kompetente myndigheder og andre interessenter, gennem vedtagelse af en forordning. En forordning sikrer en sammenhængende ramme for alle markedsaktører og er den bedst mulige garanti for lige vilkår, ensartede konkurrencevilkår og en fælles velegnet standard for investorbeskyttelse. Derudover sikres den direkte anvendelighed af detaljerede ensartede regler om FAIF'ers aktiviteter, som pr. definition anvendes umiddelbart og derfor ikke kræver gennemførelse på nationalt niveau. En forordning udgør desuden et hensigtsmæssigt middel til at undgå forsinket anvendelse af direktiv 2011/61/EU i medlemsstaterne.

(3)

Da den delegerede forordning angiver opgaverne og ansvarsområderne for »ledelsesorganet« og den »øverste ledelse«, er det vigtigt at præcisere betydningen af disse begreber, navnlig den kendsgerning, at et forvaltende organ kan være sammensat af topledere. Da denne forordning desuden indfører begrebet »tilsynsfunktion«, bør det i definitionen af ledelsesorganet præciseres, at det er dette organ, som omfatter ledelsesfunktionen, i tilfælde af at tilsyns- og ledelsesfunktionerne er adskilt fra hinanden i overensstemmelse med den nationale selskabslovgivning. I henhold til direktiv 2011/61/EU skal FAIF'er fremlægge visse oplysninger for de kompetente myndigheder, herunder den procentuelle andel af AIF'ens aktiver, som, fordi de er illikvide, er omfattet af særlige foranstaltninger. Denne forordning præciserer betydningen af særlige foranstaltninger, således at FAIF'erne præcist ved, hvilke oplysninger de skal fremlægge for de kompetente myndigheder.

(4)

Direktiv 2011/61/EU foreskriver, at der skal gælde en mere lempelig ordning for de FAIF'er, som forvalter AIF-porteføljer, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger de relevante tærskelværdier. Det er nødvendigt at angive klart, hvordan den samlede værdi af de forvaltede aktiver beregnes. I den sammenhæng er det vigtigt at fastlægge de trin, der er nødvendige for at beregne aktivernes samlede værdi, at bestemme klart, hvilke aktiver der ikke er omfattet af beregningen, at præcisere, hvordan de aktiver, der er erhvervet gennem brug af gearing, bør værdiansættes, og at fastlægge regler for håndtering af tilfælde af gensidig deltagelse blandt AIF'er, der forvaltes af en FAIF.

(5)

Den samlede værdi af de forvaltede aktiver skal mindst beregnes én gang om året og ved hjælp af ajourførte oplysninger. Værdien af aktiverne fastsættes derfor i de 12 måneder, der ligger forud for datoen for beregningen af de forvaltede aktivers samlede værdi og så tæt som muligt på denne dato.

(6)

For at sikre, at en FAIF forbliver egnet til at drage fordel af den mere lempelige ordning i henhold til direktiv 2011/61/EU, bør den fastlægge en procedure, der gør det muligt at føre løbende tilsyn med den samlede værdi af de forvaltede aktiver. FAIF'en kan vurdere de forvaltede AIF-typer og de forskellige klasser af investerede aktiver med henblik på at fastslå sandsynligheden for at overskride tærskelværdien eller behovet for en yderligere beregning.

(7)

Hvis en FAIF ikke længere opfylder betingelserne vedrørende tærskelværdierne, skal den underrette den kompetente myndighed og ansøge om en tilladelse inden for 30 kalenderdage. Hvis over- eller underskridelse af tærskelværdierne kun forekommer lejlighedsvist inden for et kalenderår, og sådanne situationer anses for at være midlertidige, er FAIF'en dog ikke forpligtet til at ansøge om en tilladelse. I disse tilfælde skal FAIF'en informere den kompetente myndighed om overskridelsen af tærskelværdien og forklare, hvorfor den vurderer, at den pågældende overskridelse er af midlertidig karakter. En situation, der varer mere end tre måneder, kan ikke anses for at være midlertidig. Ved en vurdering af sandsynligheden for, at en situation er midlertidig, bør FAIF'en tage den forventede tegnings- og indløsningsaktivitet i betragtning eller, hvis det er relevant, kapitaludbetalinger og udlodning. FAIF'en bør ikke anvende forventede markedsbevægelser som en del af denne vurdering.

(8)

Data, der anvendes af FAIF'er til at beregne den samlede værdi af de forvaltede aktiver, behøver ikke at være tilgængelige for offentligheden eller investorerne. De kompetente myndigheder skal dog kunne kontrollere, at FAIF'en beregner og overvåger den samlede værdi af de forvaltede aktiver korrekt, herunder vurderingerne af tilfælde, hvor den samlede værdi af de forvaltede aktiver midlertidigt overskrider den relevante tærskelværdi, og skal derfor have adgang til disse data på forlangende.

(9)

Det er vigtigt, at FAIF'er, som drager fordel af bestemmelserne vedrørende den lempeligere ordning i direktiv 2011/61/EU, forsyner de kompetente myndigheder med ajourførte oplysninger på registreringstidspunktet. Ikke alle typer af FAIF'er kan have opdaterede udbudsdokumenter, der afspejler den seneste udvikling i forbindelse med de forvaltede AIF'er, og disse FAIF'er finder det måske mere praktisk at angive de krævede oplysninger i et særskilt dokument, der beskriver fondens investeringsstrategi. Dette kunne være tilfældet i private equity-fonde eller venturekapitalfonde, som ofte rejser kapital gennem forhandlinger med potentielle investorer.

(10)

En AIF, der kun har kapitalandele i noterede selskaber, anses ikke for at være gearet, så længe kapitalandelene ikke erhverves ved lån. Hvis den samme AIF køber optioner på et aktieindeks, anses den for at være gearet, da den har øget AIF'ens eksponering for en given investering.

(11)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af FAIF'ens forpligtelser til at give et objektivt overblik over den anvendte gearing, er det nødvendigt at have to metoder til beregning af gearingen. Som det fremgår af markedsundersøgelser, opnås de bedste resultater ved at kombinere de såkaldte brutto- og forpligtelsesmetoder.

(12)

Med henblik på at modtage tilstrækkelige oplysninger til at kunne overvåge systemiske risici og få et komplet billede af FAIF'ens brug af gearing, skal der fremlægges oplysninger om en AIF's eksponering for de kompetente myndigheder og investorerne på grundlag af både en brutto- og en forpligtelsesmetode, og alle FAIF'er skal derfor beregne eksponering ved hjælp af såvel brutto- som forpligtelsesmetoden. Bruttometoden angiver AIF'ens samlede eksponering, mens forpligtelsesmetoden giver et indblik i de hedging- og nettingteknikker, som forvalteren anvender, og derfor skal begge metoder ses i sammenhæng. Mere specifikt kan graden af forskelle i den samlede eksponering mellem bruttometoden og forpligtelsesmetoden give nyttige oplysninger. Hvis det er nødvendigt for at sikre, at en stigning i AIF'ers eksponering afspejles tilstrækkeligt, kan Kommissionen vedtage yderligere delegerede retsakter vedrørende en supplerende og valgfri metode til beregning af gearingen.

(13)

Ved beregning af eksponeringen skal alle AIF-positioner medtages indledningsvis, herunder korte og lange aktiver og passiver, lån, afledte instrumenter samt enhver anden metode, der øger eksponeringen, hvor risiciene og tildelingen af aktiver og passiver påhviler AIF'en, og alle andre positioner, der udgør nettoaktivværdien.

(14)

Låneaftaler indgået af AIF'en er undtaget, hvis de har midlertidig karakter, vedrører og er fuldt ud omfattet af investorers kapitalforpligtelser. Revolverende kreditfaciliteter anses ikke for at have midlertidig karakter.

(15)

Ud over at beregne eksponeringen ved hjælp af bruttometoden skal alle FAIF'er beregne eksponeringen ved hjælp af forpligtelsesmetoden. I henhold til forpligtelsesmetoden skal afledte finansielle instrumenter konverteres til ækvivalente positioner i det underliggende aktiv. Hvis en AIF imidlertid investerer i visse derivater for at forebygge markedsrisikoen for andre aktiver, som AIF'en har investeret i, bør disse derivater under visse omstændigheder ikke konverteres til en ækvivalent position i de underliggende aktiver, da eksponeringerne i de to investeringer udligner hinanden. Det er f.eks. tilfældet, hvis en AIF-portefølje investerer i et bestemt indeks og har et afledt instrument, som swapper indeksets resultater med resultaterne for et andet indeks, hvilket svarer til at være eksponeret for det andet indeks i porteføljen, og derfor vil AIF'ens nettoaktivværdi ikke være afhængig af resultaterne for det første indeks.

(16)

Ved beregning af eksponeringen i henhold til forpligtelsesmetoden øges eksponeringen ikke af derivater, der opfylder kriterierne i forordningen. Hvis AIF'en således investerer i indeksbaserede future-kontrakter og har en kontantposition, der svarer til den samlede underliggende markedsværdi for future-kontrakter, ville dette være det samme som at foretage en direkte investering i indeksaktier, og derfor skal der ikke tages hensyn til den indeksbaserede future-kontrakt ved beregningen af AIF'ens eksponering.

(17)

Ved beregning af eksponeringen i henhold til forpligtelsesmetoden skal FAIF'er have mulighed for at medregne hedging- og nettingordninger, under forudsætning af at de opfylder kriterierne i forbindelse med forpligtelsesmetoden.

(18)

Kravet om, at nettingordninger skal vedrøre det samme underliggende aktiv, skal fortolkes strengt, således at aktiver, som FAIF'en anser for at være ens eller tæt forbundne, f.eks. forskellige klasser af kapitalandele eller obligationer udstedt af den samme udsteder, ikke betragtes som identiske med henblik på indgåelse af nettingaftaler. Definitionen af nettingordninger har til formål at sikre, at der kun tages hensyn til de transaktioner, der forebygger risiciene i forbindelse med andre transaktioner, og som ikke efterlader nogen væsentlig resterende risiko. Kombinationer af transaktioner, der har til formål at generere et afkast, også selv om det er begrænset, ved at reducere nogle risici, mens andre bevares, anses ikke for at være nettingordninger, som det gælder for investeringsstrategier for arbitragehandel med det formål at generere et afkast ved at udnytte prisforskelle mellem afledte instrumenter med det samme underliggende aktiv, men med forskellige løbetider.

(19)

En praksis for porteføljepleje, der sigter mod at reducere løbetidsrisikoen ved at kombinere en investering i en obligation med lang løbetid med en renteswap eller at reducere løbetiden for en AIF-obligationsportefølje ved at tage en kort position på obligationsbaserede future-kontrakter, der er repræsentative for porteføljens renterisiko (hedging af løbetidsrisiko), bør betragtes som en hedgingordning, under forudsætning af at den opfylder hedgingkriterierne.

(20)

En praksis for porteføljepleje, der sigter mod at forebygge de væsentlige risici, der er forbundet med en investering i en portefølje af kapitalandele med en høj grad af diversifikation, ved at tage en kort position på en indeksbaseret aktiemarkedsfuture, hvor sammensætningen af equity-porteføljen ligger meget tæt på sammensætningen af aktiemarkedsindekset, og hvor den korte position på den indeksbaserede aktiemarkedsfuture muliggør en ubestridelig reduktion af den generelle markedsrisiko i forbindelse med equity-porteføljen og den specifikke risiko er ubetydelig, f.eks. en beta-hedging af en equity-portefølje med en høj grad af diversifikation, hvor den specifikke risiko anses for at være ubetydelig, bør anses for at opfylde hedgingkriterierne.

(21)

En praksis for porteføljepleje, der sigter mod at forebygge den risiko, der er forbundet med en investering i en obligation med fast rentesats ved at kombinere en lang position på en credit default swap med en renteswap, som swapper denne faste rentesats med en rentesats, der svarer til en relevant sats på pengemarkedet plus en spredning, bør betragtes som en hedgingordning, hvis alle hedgingkriterier i forbindelse med forpligtelsesmetoden i princippet er opfyldt.

(22)

En praksis for porteføljepleje, der sigter mod at forebygge risikoen ved en given kapitalandel ved at tage en kort position via en derivatkontrakt på en kapitalandel, der er forskellig fra, men stærkt korreleret med denne første kapitalandel, bør ikke anses for at opfylde hedgingkriterierne. Selv om en sådan strategi er baseret på at tage positioner med modsat fortegn på den samme aktivklasse, afdækker det ikke den specifikke risiko, der er forbundet med investering i en bestemt kapitalandel. Den bør derfor ikke betragtes som en hedgingordning som fastlagt i kriterierne i forbindelse med forpligtelsesmetoden.

(23)

En praksis for porteføljepleje, der sigter mod at fastholde alfaen i en kurv af kapitalandele (som omfatter et begrænset antal kapitalandele) ved at kombinere investeringen i kurven af kapitalandele med en beta-tilpasset kort position på en future på aktiemarkedsindekset, bør ikke anses for at opfylde hedgingkriterierne. En sådan strategi sigter ikke mod at forebygge de væsentlige risici, der er forbundet med investeringen i denne kurv af kapitalandele, men mod at forebygge betaen (markedsrisikoen) ved investeringen og fastholde alfaen. Alfakomponenten i kurven af kapitalandele kan dominere over betakomponenten og som sådan medføre tab på AIF-niveau. Derfor bør den ikke betragtes som en hedgingordning.

(24)

En strategi for fusionsarbitrage er en strategi, der kombinerer en kort position på en kapitalandel med en lang position på en anden kapitalandel. Formålet med en sådan strategi er at afdække betaen (markedsrisikoen) ved positionerne og opnå et afkast, der afhænger af de relative resultater for begge kapitalandele. På samme måde kan alfakomponenten i kurven af kapitalandele dominere over betakomponenten og som sådan medfører tab på AIF-niveau. Den bør ikke betragtes som en hedgingordning som fastlagt i kriterierne i forbindelse med forpligtelsesmetoden.

(25)

En strategi, der sigter mod at afdække en lang position i en kapitalandel eller obligation med købt kreditbeskyttelse på den samme udsteder, vedrører to forskellige aktivklasser, og bør derfor ikke betragtes som en hedgingordning.

(26)

Ved anvendelse af metoder, som øger en AIF's eksponering, skal FAIF'en overholde generelle principper såsom at vurdere transaktionens indhold ud over dens juridiske form. Særligt med hensyn til genkøbsforretninger bør FAIF'en vurdere, hvorvidt de risici og afkast, der er forbundet med de involverede aktiver, videregives eller beholdes af AIF'en. FAIF'en skal desuden gennemgå afledte instrumenter eller andre kontraktforhold i forhold til de underliggende aktiver for at bestemme de mulige fremtidige forpligtelser for AIF'en som følge af disse transaktioner.

(27)

Da forpligtelsesmetoden medfører rentesatser, hvor forskellige løbetider betragtes som forskellige underliggende aktiver, kan AIF'er, der i henhold til deres fundamentale investeringspolitik primært investerer i rentederivater, anvende særlige nettingregler for løbetid med henblik på at tage hensyn til overensstemmelsen mellem løbetidsintervallerne på rentekurven. Ved fastlæggelsen af sin investeringspolitik og risikoprofil bør en AIF kunne definere niveauet for renterisikoen og dermed sit mål for løbetiden. AIF'en bør tage højde for det foruddefinerede mål for løbetiden, når den træffer sine investeringsvalg. Når porteføljens løbetid adskiller sig fra målet for løbetiden, bør strategien ikke betragtes som en nettingordning for løbetid som fastsat i kriterierne i forbindelse med forpligtelsesmetoden.

(28)

Nettingreglerne for løbetid giver mulighed for, at lange positioner kan nettes med korte positioner, hvis underliggende aktiver er forskellige rentesatser. De løbetider, der tjener som tærskelværdier for løbetidsintervaller, er to år, syv år og 15 år. Nettingpositioner bør være tilladt inden for hvert løbetidsinterval.

(29)

Nettingpositioner mellem to forskellige løbetidsintervallet bør være delvist tilladt. Der skal anvendes reduktionsfaktorer i forbindelse med de nettede positioner for alene at muliggøre delvis netting. De bør udtrykkes i procent baseret på gennemsnitlige korrelationer mellem løbetidsintervallerne for to år, fem år, 10 år og 30 år på rentekurven. Jo større forskellen er mellem positionernes løbetider, desto mere skal deres netting være underlagt en reduktionsfaktor, og derfor skal procentsatserne stige.

(30)

Positioner, hvis ændrede løbetid er meget længere end hele porteføljens ændrede løbetid, er ikke i overensstemmelse med AIF'ens investeringsstrategi, og det bør ikke være tilladt at matche disse fuldt ud. Det bør således ikke være tilladt at matche en kort position med en løbetid på 18 måneder (fastsat i løbetidsinterval 1) med en lang position med en løbetid på 10 år (fastsat i løbetidsinterval 3), hvis AIF'ens målløbetid er ca. to år.

(31)

Ved beregning af eksponeringen kan AIF'er i første omgang identificere hedgingordningerne. De derivater, der er involveret i disse ordninger, medtages derefter ikke i den globale beregning af eksponeringen. AIF'er bør anvende en præcis beregning i forbindelse med hedgingordninger. AIF'er bør ikke anvende nettingregler for løbetid ved hedgingberegningen. Nettingreglerne for løbetid kan bruges til at konvertere de resterende rentederivater til deres ækvivalente underliggende aktivpositioner.

(32)

I henhold til direktiv 2011/61/EU skal en FAIF sikre, at det potentielle erstatningsansvar som følge af dens aktiviteter er passende dækket enten i form af ekstra egenkapital eller i form af en erhvervsansvarsforsikring. Ensartet anvendelse af denne bestemmelse kræver en fælles forståelse for de potentielle risici for erhvervsansvar, der skal dækkes. Den generelle angivelse af de risici, der opstår som følge af en FAIF's pligtforsømmelse, bør bestemme karakteristikaene i forbindelse med de relevante risici og identificere omfanget af potentielle risici for erhvervsansvar, herunder skade eller tab forårsaget af personer, der direkte udøver aktiviteter, for hvilke FAIF'en har det juridiske ansvar, f.eks. FAIF'ens direktører, ledende medarbejdere eller ansatte, og personer, der udøver aktiviteter i henhold til en delegeringsaftale. I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/61/EU bør FAIF'ens ansvar ikke påvirkes af delegering eller videredelegering, og FAIF'en bør sørge for passende dækning for erhvervsrisici, for hvilke den juridisk set er debitor over for tredjemand.

(33)

For at sikre en fælles forståelse af den generelle angivelse bør en liste med eksempler tjene som benchmark for at identificere hændelser, der kan indebære potentielle risici for erhvervsansvar. Denne liste bør indeholde en lang række hændelser, der er afledt af pligtforsømmelse, fejl eller undladelser, f.eks. tab af dokumenter, der beviser adkomst til investeringer, fejlagtige oplysninger eller overtrædelse af de forskellige forpligtelser eller opgaver, som påhviler FAIF'en. Den bør også omfatte forsømmelse af — ved hjælp af relevante interne kontrolsystemer — at forebygge svigagtig adfærd inden for FAIF'ens organisation. Skade som følge af manglende tilstrækkelig fornøden omhu i forbindelse med en investering, der viste sig at være svigagtig, vil udløse FAIF'ens ansvar for erhvervsansvar og bør være dækket på passende måde. Tab opstået på grund af, at en investering har mistet værdi som følge af uønskede markedsforhold, bør ikke være dækket. Listen skal omfatte værdiansættelser, der er udført ukorrekt, hvilket skal forstås som en værdiansættelsesfejl, der er i strid med artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og de tilsvarende delegerede retsakter.

(34)

I overensstemmelse med deres risikostyringsforpligtelser bør FAIF'er have passende interne kvalitetskontrolmekanismer for at forebygge eller mindske operationelle fejl, herunder risici for erhvervsansvar. Derfor bør en FAIF som en del af sin risikostyringspolitik have passende politikker og procedurer for operationel risikostyring, der svarer til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af dens forretninger. Sådanne procedurer og politikker bør under alle omstændigheder muliggøre en intern tabsdatabase, der opbygges med det formål at vurdere den operationelle risikoprofil.

(35)

For at sikre, at ekstra egenkapital og erhvervsansvarsforsikring dækker potentielle risici for erhvervsansvar i tilstrækkelig grad, bør der fastsættes kvantitative minimumsbenchmarks til bestemmelse af det passende dækningsniveau. Sådanne kvantitative benchmarks bør fastsættes af FAIF'en som en bestemt procentdel af porteføljeværdien for de forvaltede AIF'er beregnet som summen af den absolutte værdi af alle aktiver for alle forvaltede AIF'er, uafhængigt af hvorvidt de er erhvervet via brug af gearing eller med investorernes penge. I den sammenhæng bør afledte instrumenter værdiansættes til deres markedspris, da de vil kunne genanskaffes til den pris. Da dækning via en erhvervsansvarsforsikring er mere usikker end dækning via ekstra egenkapital, bør der benyttes forskellige procentsatser for de to forskellige instrumenter, der anvendes til dækning af risikoen for erhvervsansvar.

(36)

For at sikre, at erhvervsansvarsforsikringen er tilstrækkelig effektiv til at kunne dække opståede tab i forbindelse med forsikrede hændelser, bør den tegnes hos et forsikringsselskab, der har tilladelse til at tilbyde erhvervsansvarsforsikringer. Dette omfatter forsikringsselskaber i og uden for Unionen i det omfang, de har tilladelse til at tilbyde sådanne forsikringer i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning.

(37)

For at give mulighed for en vis fleksibilitet ved udviklingen af passende erhvervsansvarsforsikringer skal det være muligt for FAIF'en og forsikringsselskabet at indgå aftale om en klausul, under forudsætning af at FAIF'en afholder et fastsat beløb som den første del af et eventuelt tab (defineret overskud). Hvis der er aftalt et sådant defineret overskud, bør FAIF'en have en egenkapital, der svarer til den fastsatte størrelse af det tab, som FAIF'en skal afholde. Denne egenkapital bør supplere FAIF'ens startkapital og den egenkapital, som FAIF'en skal have i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU.

(38)

Rent principielt bør der foretages en kontrol af dækningens tilstrækkelighed via egenkapital eller erhvervsansvarsforsikring mindst én gang om året. FAIF'en bør imidlertid have procedurer, der sikrer løbende overvågning af den samlede værdi af de forvaltede AIF-porteføljer og løbende justeringer af dækningsbeløbet for erhvervsansvarsrisici, i tilfælde af at der identificeres væsentlige uoverensstemmelser. Derudover kan den kompetente myndighed i en FAIF's hjemland reducere eller forhøje minimumskravet til ekstra egenkapital under hensyntagen til FAIF'ens risikoprofil, dens tabshistorik og tilstrækkeligheden af dens ekstra egenkapital eller erhvervsansvarsforsikring.

(39)

I henhold til direktiv 2011/61/EU skal FAIF'er handle i AIF'ernes og AIF-investorernes interesse og tilgodese markedets integritet. FAIF'er bør derfor anvende passende politikker og procedurer, som gør det muligt for dem at forebygge uregelmæssigheder såsom markedstiming og sen handel. Markedstimere drager fordel af udløbsdatoer eller forældede priser på værdipapirporteføljer, der påvirker beregningen af AIF'ens nettoaktivværdi, eller køber og indløser andele i AIF'en inden for få dage og udnytter derved den måde, som AIF'en beregner sin nettoaktivværdi på. Sen handel involverer formidling af ordrer om at købe eller indløse andele i AIF'er efter et bestemt skæringstidspunkt, men hvor den modtagne pris er prisen på skæringstidspunktet. Begge uregelmæssigheder skader langsigtede investorers interesser, da de udvander deres forrentning og har skadelige virkninger for AIF'ens forrentning, idet de øger transaktionsomkostningerne og forstyrrer porteføljeplejen. FAIF'er bør også indføre passende procedurer for at sikre, at AIF'en forvaltes effektivt, og bør handle med henblik på at forhindre, at AIF'en og dens investorer opkræves unødvendige omkostninger.

(40)

I overensstemmelse med den metode, der finder anvendelse for UCITS-forvaltere, bør FAIF'er sikre en høj standard for omhu ved valg og overvågning af investeringer. De bør have passende erhvervserfaring og viden om de aktiver, som AIF'erne investerer i. Med henblik på at sikre, at investeringsbeslutninger foretages i overensstemmelse med investeringsstrategien og, hvis det er relevant, risikogrænserne for de forvaltede AIF'er, skal FAIF'er udarbejde og gennemføre skriftlige politikker og procedurer vedrørende fornøden omhu. Disse politikker og procedurer skal gennemgås og opdateres regelmæssigt. Når FAIF'er investerer i bestemte typer af aktiver med en lang løbetid, mindre likvide aktiver såsom fast ejendom eller interessentskabsandele, bør krav til fornøden omhu også gælde i forhandlingsfasen. De aktiviteter, som FAIF'en udfører før indgåelse af en aftale, bør være veldokumenterede for at vise, at de er i overensstemmelse med den økonomiske og finansielle plan og derfor med AIF'ens løbetid. FAIF'er bør føre referat over de relevante møder, forberedende dokumentation og den økonomiske og finansielle analyse, der foretages for at vurdere projektets egnethed og den aftalemæssige forpligtelse.

(41)

Kravet om, at FAIF'er handler med fornøden dygtighed, omhu og hurtighed, bør også gælde i de tilfælde, hvor FAIF'en udpeger en prime broker eller modpart. FAIF'en bør kun vælge og udpege de prime brokere og modparter, der er underlagt løbende tilsyn, er finansielt sunde og har den nødvendige organisatoriske struktur, der passer til de ydelser, der skal leveres til FAIF'en eller AIF'en. Med henblik på at sikre, at investorernes interesser beskyttes tilstrækkeligt, er det vigtigt at præcisere, at et af de kriterier, som den finansielle sundhed bør vurderes i forhold til, er, hvorvidt prime brokere eller modparter er underlagt relevante tilsynsregler, herunder tilstrækkelige kapitalkrav og effektiv overvågning.

(42)

I overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU, i hvilket der stilles krav om, at FAIF'er handler ærligt, rimeligt og med fornøden dygtighed, bør personer, som i praksis leder FAIF'ens forretninger, som er medlemmer af ledelsesorganet eller den øverste ledelse, i tilfælde af enheder, der ikke har en bestyrelse, have den nødvendige viden, de nødvendige færdigheder og den nødvendige sagkundskab for at kunne varetage de arbejdsopgaver, de tildeles, og navnlig at forstå de risici, der er forbundet med FAIF'ens aktiviteter. I henhold til Kommissionens grønbog om selskabsledelse i den finansielle sektor (2) bør de personer, som i praksis leder en FAIF's drift, også afsætte tilstrækkelig tid til at kunne udøve deres funktioner og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for bl.a. i praksis at vurdere og i givet fald anfægte afgørelser truffet af den øverste ledelse.

(43)

Med henblik på at sikre, at de relevante aktiviteter udføres korrekt, bør FAIF'er ansætte medarbejdere med de nødvendige færdigheder, den nødvendige viden og den nødvendige sagkundskab for at kunne varetage de arbejdsopgaver, de tildeles.

(44)

FAIF'er, der yder service i forbindelse med individuel porteføljepleje, skal overholde de tilskyndelsesregler, der er fastsat i Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (3). For at sikre konsekvens bør disse principper udstrækkes til FAIF'er, der yder en kollektiv porteføljeplejeservice, samt markedsføring. Eksistensen, arten og størrelsen af et gebyr, en provision eller en naturalieydelse eller, hvis det ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, bør fremgå af FAIF'ens årsrapport.

(45)

Investorer i AIF'er bør drage fordel af en beskyttelse svarende til den, der gælder for FAIF-kunder, som FAIF'er yder individuel porteføljeplejeservice til, da de i et sådant tilfælde skal overholde reglerne om »bedste udførelse« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (4) og direktiv 2006/73/EF. Der bør tages hensyn til forskellene mellem de forskellige typer af aktiver, som AIF'er investerer i, idet »bedste udførelse« ikke er relevant, f.eks. når FAIF'en investerer i fast ejendom eller interessentskabsandele, og investeringen foretages efter omfattende forhandlinger om aftalens bestemmelser. Hvis det ikke er muligt at vælge mellem forskellige handelssystemer, bør FAIF'en over for de kompetente myndigheder og revisorer kunne godtgøre, at denne mulighed ikke foreligger.

(46)

For at sikre konsekvens i forhold til de krav, der gælder for UCITS-forvaltere, bør regler om behandling af ordrer og om aggregering og allokering af handelsordrer finde anvendelse for FAIF'er, når de yder kollektiv porteføljepleje. Sådanne regler bør imidlertid ikke finde anvendelse, hvis investeringen i aktiver foretages efter omfattende forhandlinger om aftalens bestemmelser, f.eks. investering i fast ejendom, interessentskabsandele eller unoterede selskaber, da der i disse tilfælde ikke udføres nogen ordre.

(47)

Det er vigtigt at angive de situationer, hvor der sandsynligvis vil forekomme interessekonflikter, navnlig hvis der er udsigt til økonomisk vinding eller undgåelse af økonomiske tab, eller hvor der gives økonomiske eller andre incitamenter til at styre FAIF'ens adfærd i en sådan retning, at den tilgodeser særlige interesser på bekostning af andre parters interesser, f.eks. en anden AIF, dens kunder, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) eller andre af FAIF'ens kunder.

(48)

Den politik vedrørende interessekonflikter, som FAIF'en har udarbejdet, bør identificere situationer, hvor FAIF-udførte aktiviteter vil kunne give anledning til interessekonflikter, som vil eller ikke vil medføre potentielle risici for skade på AIF'ens eller AIF-investorernes interesser. Med henblik på at identificere dem bør FAIF'en ikke alene tage hensyn til aktiviteten i den kollektive porteføljepleje, men også andre aktiviteter, som den har tilladelse til at udøve, herunder aktiviteter for dens kontrahenter, underkontrahenter, ekstern valuar eller modpart.

(49)

I overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (5) for investeringsinstitutternes administrationsselskaber og i direktiv 2004/39/EF for investeringsfirmaer, bør FAIF'er indføre procedurer og træffe foranstaltninger for at sikre, at de relevante personer, som er involveret i forskellige aktiviteter, der vil kunne indebære interessekonflikter, udøver disse aktiviteter på et uafhængigt plan, der svarer til FAIF'ens størrelse og aktiviteter.

(50)

Det er vigtigt at fastlægge en generel ramme, i henhold til hvilken interessekonflikter, hvis de forekommer, bør styres og oplyses om. De detaljerede trin og procedurer, der skal følges i sådanne situationer, bør præciseres i den politik vedrørende interessekonflikter, som FAIF'en skal udarbejde.

(51)

Et af de centrale elementer i et risikostyringssystem er en permanent risikostyringsfunktion. Af konsekvenshensyn bør opgaver og ansvarsområder svare til dem, der fastsættes i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab (6), for den permanente risikostyringsfunktion i investeringsinstitutters administrationsselskaber. Denne funktion bør have en primær rolle ved udarbejdelsen af AIF'ens risikoprofil, risikoovervågning og risikomåling med henblik på at sikre, at risikoniveauet løbende overholder AIF'ens risikoprofil. Den permanente risikostyringsfunktion bør have den nødvendige autoritet og adgang til alle relevante oplysninger og regelmæssig kontakt med FAIF'ens øverste ledelse og ledelsesorganet med henblik på at forsyne dem med opdateringer, således at de kan træffe øjeblikkelige afhjælpende foranstaltninger, hvis det er relevant.

(52)

Risikostyringspolitikken danner en anden søjle i risikostyringssystemet. Den politik bør være passende dokumenteret og bør navnlig forklare de foranstaltninger og procedurer, der anvendes til at måle og styre risici, beskyttelsesforanstaltningerne for uafhængig udførelse af risikostyringsfunktionen, de teknikker, der anvendes for at styre risici, og de nærmere oplysninger om ansvarsfordelingen i FAIF'en i relation til risikostyring og operationelle procedurer. Med henblik på at sikre, at den er effektiv, bør risikostyringspolitikken gennemgås mindst én gang om året af den øverste ledelse.

(53)

I henhold til direktiv 2011/61/EU bør risikostyringsfunktionen være funktionsmæssigt og hierarkisk adskilt fra de operative enheder. Det bør således præciseres, at en sådan adskillelse er sikret op til FAIF'ens ledelsesorgan, og at personerne i risikostyringsfunktionen ikke bør udføre nogen modstridende opgaver eller overvåges af nogen, der er ansvarlig for modstridende funktioner.

(54)

Det er afgørende at angive, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der under alle omstændigheder skal anvendes af FAIF'en, for at sikre risikostyringsfunktionens uafhængighed, og især, at de personer, som varetager risikostyringsfunktionen, ikke bør pålægges modstridende opgaver, at de bør træffe beslutninger på grundlag af de oplysninger, som de kan vurdere på en hensigtsmæssig måde, og at beslutningsprocessen bør kunne gøres til genstand for en gennemgang.

(55)

Selv om direktiv 2011/61/EU ikke pålægger AIF'er nogen investeringsbegrænsninger, kan den pågældende AIF's risici ikke styres effektivt, hvis FAIF'erne ikke har fastsat risikogrænserne på forhånd. Risikogrænserne bør være i overensstemmelse med AIF'ens risikoprofil og oplyses til investorerne i henhold til direktiv 2011/61/EU.

(56)

Af konsekvenshensyn er krav vedrørende identifikation, måling og overvågning af risiko baseret på tilsvarende bestemmelser i direktiv 2010/43/EU. FAIF'er bør på en hensigtsmæssig måde kunne håndtere den mulige sårbarhed ved deres risikohåndteringsteknikker og -modeller ved at foretage stresstest, backtest og scenarieanalyser. Hvis stresstest og scenarieanalyser afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal FAIF'erne øjeblikkeligt træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

(57)

I henhold til direktiv 2011/61/EU skal Kommissionen angive likviditetsstyringssystemer og -procedurer, der giver FAIF'en mulighed for at overvåge AIF'ens likviditetsrisiko undtagen i de tilfælde, hvor AIF'en er af den ikke-gearede lukkede type, og sikre, at likviditetsprofilen for AIF'ens investeringer stemmer overens med de underliggende forpligtelser. Derfor er det vigtigt at fastsætte nogle grundlæggende generelle krav, der er rettet til alle FAIF'er, og hvis anvendelse bør tilpasses til størrelsen, strukturen og arten af de AIF'er, som den pågældende FAIF forvalter.

(58)

FAIF'er bør over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at de har indført relevante og effektive likviditetsstyringspolitikker og -procedurer. Det kræver, at der tages behørigt hensyn til AIF'ens art, herunder typen af underliggende aktiver og størrelsen af den likviditetsrisiko, som AIF'en eksponeres for, omfanget og kompleksiteten af AIF'en eller kompleksiteten af processen med at realisere eller sælge aktiver.

(59)

Likviditetsstyringssystemer og -procedurer kan gøre det muligt for FAIF'er at anvende de værktøjer og ordninger, der er nødvendige for at kunne håndtere illikvide aktiver og relaterede værdiansættelsesproblemer med henblik på at imødekomme anmodninger om indløsning. Sådanne værktøjer og ordninger kan omfatte, hvis det er tilladt i henhold til den nationale lovgivning, delvise indløsninger, midlertidige lån, opsigelsesvarsler, og puljer af likvide aktiver. »Side pockets« og andre mekanismer, hvor visse aktiver er underlagt tilsvarende ordninger mellem AIF'en og dens investorer, bør betragtes som »særlige ordninger«, da de har indvirkning på investorernes specifikke indløsningsrettigheder i AIF'en. Suspensionen af en AIF bør ikke anses for at være en særlig ordning, da dette gælder for alle AIF'ens aktiver og alle AIF'ens investorer. Brugen af værktøjer og særlige ordninger i forbindelse med likviditetsstyring bør gøres afhængig af konkrete omstændigheder og variere i henhold til AIF'ens art, omfang og investeringsstrategi.

(60)

Kravet om at overvåge likviditetsstyringen af underliggende institutter for kollektiv investering, som AIF'er investerer i, sammen med kravene om at tilvejebringe værktøjer og ordninger med henblik på at styre likviditetsrisikoen samt identificere, håndtere og overvåge interessekonflikter mellem investorer, bør ikke finde anvendelse for FAIF'er, der forvalter AIF'er af den lukkede type, uafhængigt af hvorvidt de anses for at anvende gearing. Undtagelsen fra disse indløsningsrelaterede krav til likviditetsstyringen bør afspejle forskellene i de generelle indløsningsbetingelser for investorer i en lukket AIF i forhold til dem, der investerer i en åben AIF.

(61)

Anvendelsen af minimumsgrænser for AIF'ens likviditet eller illikviditet kunne være et effektivt overvågningsværktøj for visse typer af FAIF'er. Hvis en grænse overskrides, kræver dette ikke i sig selv, at FAIF'en træffer foranstaltninger, da dette afhænger af fakta og omstændigheder samt de tolerancer, som FAIF'en har fastsat. Grænser vil således i praksis kunne anvendes ved overvågning af den gennemsnitlige daglige indløsning i forhold til fondslikviditet for så vidt angår dage i den samme periode. Dette værktøj kunne også bruges til at overvåge investorkoncentrationen med henblik på at støtte stresstestscenarier. Disse grænser vil kunne give anledning til fortsat overvågning eller afhjælpende foranstaltninger afhængigt af omstændighederne.

(62)

Stresstest bør, hvis det er relevant, simulere mangel på likviditet i aktiverne samt atypiske indløsningsanmodninger. Der bør tages højde for nylige og forventede fremtidige tegninger og indløsninger sammen med virkningen af de forventede AIF-resultater i forhold til konkurrencen inden for sådanne aktiviteter. FAIF'en bør analysere den periode, der er nødvendig for at imødekomme indløsningsanmodninger i de simulerede stressscenarier. FAIF'en bør ligeledes gennemføre stresstest af markedsfaktorer såsom valutabevægelser, der i væsentlig grad kunne påvirke FAIF'ens eller AIF'ens kreditprofil og som et resultat heraf kravene til sikkerhedsstillelse. FAIF'en bør tage højde for sensitivitet i værdiansættelsen under stressede forhold ved dens tilgang til stresstest eller scenarieanalyser.

(63)

Den hyppighed, hvormed stresstest bør gennemføres, bør afhænge af arten af AIF, investeringsstrategien, likviditetsprofilen, investortypen og AIF'ens indløsningspolitik. Det forventes imidlertid, at der gennemføres sådanne test mindst én gang årligt. Hvis stresstest antyder en likviditetsrisiko, der er væsentligt højere end forventet, bør FAIF'en handle i alle AIF-investorers interesse under hensyntagen til risikoprofilen for AIF'ens aktiver, niveauet af indløsningsanmodninger samt, hvis det er relevant, tilstrækkeligheden af likviditetsstyringspolitikkerne og -procedurerne.

(64)

I henhold til direktiv 2011/61/EU skal Kommissionen angive, hvordan investeringsstrategien, likviditetsprofilen og indløsningspolitikken skal tilpasses hinanden. Der sikres sammenhæng mellem disse tre elementer, hvis investorerne kan indløse deres investeringer i overensstemmelse med AIF'ens indløsningspolitik, hvilket bør dække betingelserne for indløsning under både normale og ekstraordinære omstændigheder på en måde, der sikrer investorerne en retfærdig behandling.

(65)

Direktiv 2011/61/EU foreskriver konsekvens på tværs af sektorerne og fjernelsen af manglende afstemning af interesserne for firmaer, der »ompakker« lån til omsættelige værdipapirer (engagementsleverende kreditinstitutter), og FAIF'er, der investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af AIF'er. Med henblik på at nå dette mål er der taget hensyn til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (7), der fastsætter de kvantitative og kvalitative krav, som skal opfyldes af investorer, der er eksponeret for kreditrisikoen ved en securitisationsposition, af engagementsleverende og organiserende kreditinstitutter. Da det er samme mål, nemlig at bringe det engagementsleverende eller organiserende kreditinstituts interesser på linje med investorernes interesser, der forfølges med denne forordning og de relevante bestemmelser i direktiv 2006/48/EF, er det vigtigt, at terminologien anvendes konsekvent i begge retsakter, og derfor anvendes definitionerne i direktiv 2006/48/EF som reference. Da Det Europæiske Banktilsynsudvalg, forgængeren for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, har fastlagt detaljerede retningslinjer for fortolkningen af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/48/EF (8), kræves det for at opnå sammenhæng på tværs af sektorerne, at de nuværende bestemmelser sigter mod en tilpasning af de engagementsleverende kreditinstitutters, de organiserende kreditinstitutters og FAIF'ernes interesser til hinanden, således at de kan fortolkes i lyset af disse retningslinjer.

(66)

Det er vigtigt, at transaktioner, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer, ikke struktureres på en måde, hvorved de unddrager sig anvendelsen af kravene vedrørende investeringer i securitisationspositioner. Derfor bør henvisningen til en investering i omsættelige værdipapirer eller andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån ikke fortolkes snævert som en retsgyldig og bindende overdragelse af ejendomsret for så vidt angår sådanne instrumenter, men som en investering foretaget i en væsentlig økonomisk henseende, således at eventuelle andre former for syntetiske investeringer bør være dækket og underlagt de specifikke krav. For at undgå misforståelser og tilpasse sproget til det, der anvendes i banklovgivningen, bør begrebet »antagelse om eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation« anvendes i stedet for »investering i omsættelige værdipapirer eller andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån«.

(67)

De krav, der skal overholdes af institutter, der optræder som engagementsleverende kreditinstitutter, organiserende kreditinstitutter eller oprindelige långivere af en securitisation, er direkte blevet dem pålagt i henhold til direktiv 2006/48/EF. Det er derfor vigtigt at fastsætte de tilsvarende opgaver for en FAIF under antagelse af eksponering for securitisationer. Som følge heraf bør FAIF'en kun antage eksponering for securitisationer, hvis det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver har givet et udtrykkeligt tilsagn til FAIF'en om bibeholdelse af en væsentlig økonomisk interesse i det underliggende aktiv, kendt som tilbageholdelseskravet. Derudover bør FAIF'en sikre, at de forskellige kvalitative krav, der pålægges det organiserende og det engagementsleverende kreditinstitut i henhold til direktiv 2006/48/EF, overholdes. Desuden bør FAIF'en selv overholde de kvalitative krav med henblik på at have en omfattende og indgående forståelse af securitisationsinvesteringen og dens underliggende eksponering. For at opnå dette bør FAIF'er først træffe en investeringsbeslutning, når de har udvist fornøden omhu og forsigtighed, hvorved de bør have fået tilstrækkelige oplysninger og viden om de pågældende securitisationer.

(68)

Der er omstændigheder, hvor enheder svarer til definitionen af engagementsleverende eller organiserende kreditinstitut eller opfylder rollen som oprindelig långiver; en anden enhed, som hverken svarer til definitionen af det organiserende eller engagementsleverende kreditinstitut eller opfylder rollen som oprindelig långiver — men hvis interesser er mest optimalt tilpasset til investorernes — kan imidlertid søge at opfylde tilbageholdelseskravet. Af hensyn til retssikkerheden bør det ikke kræves, at denne anden enhed opfylder tilbageholdelseskravet, hvis tilbageholdelseskravet opfyldes af det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver.

(69)

I tilfælde af overtrædelse af tilbageholdelseskravet eller de kvalitative krav bør FAIF'en overveje at træffe nogle korrigerende foranstaltninger, f.eks. hedging, salg eller reduktion af eksponeringen, eller at kontakte den part, der har overtrådt tilbageholdelseskravet, med henblik på at genskabe compliance. Sådanne korrigerende foranstaltninger bør altid være i investorernes interesse og ikke involvere nogen direkte forpligtelse til at sælge aktiverne, straks efter at overtrædelsen har vist sig, således at man undgår et »brandsalg«. FAIF'en bør tage hensyn til overtrædelsen, når den overvejer at foretage en anden investering i en anden transaktion, som involverer den part, der har overtrådt kravet.

(70)

Med henblik på at overholde kravene i direktiv 2011/61/EU om at præcisere de interne procedurer og organisatoriske foranstaltninger, som hver enkelt FAIF bør anvende, bør FAIF'erne etablere en veldokumenteret organisatorisk struktur, der klart tildeler ansvarsområder, fastlægger kontrolmetoder og sikrer en god informationsstrøm mellem alle involverede parter. FAIF'erne bør også indføre systemer for at beskytte oplysninger og sikre forretningskontinuitet. Ved indførelsen af disse procedurer og strukturer bør FAIF'erne også tage hensyn til proportionalitetsprincippet, som giver mulighed for at tilpasse procedurer, metoder og den organisatoriske struktur til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af deres forretninger og arten og omfanget af aktiviteterne i forbindelse med deres forretninger.

(71)

Afgivelse af oplysninger til investorer er af vital betydning for at beskytte disse investorer, og derfor bør FAIF'erne gennemføre passende politikker og procedurer til at sikre, at AIF'ens indløsningspolitik oplyses til investorerne tilstrækkeligt detaljeret og med passende vægt, inden de investerer, og i tilfælde af væsentlige ændringer. Dette kunne omfatte oplysninger om opsigelsesperioder i forbindelse med indløsninger, detaljer om lock-up-perioder, angivelse af omstændigheder, hvor normale indløsningsmekanismer eventuelt ikke finder anvendelse eller kan suspenderes, og detaljer om eventuelle foranstaltninger, der kan overvejes af ledelsesorganet, f.eks. »gates« og »side pockets«, da de har indvirkning på investorernes specifikke indløsningsrettigheder i den pågældende AIF.

(72)

For at sikre, at de relevante aktiviteter udøves korrekt, bør FAIF'er i særdeleshed anvende passende elektroniske systemer med henblik på at opfylde registreringskravene vedrørende porteføljetransaktioner eller tegnings- og indløsningsordrer og indføre, gennemføre og til enhver tid anvende regnskabsmetoder og -procedurer for at sikre, at nettoaktivværdien beregnes korrekt som krævet i direktiv 2011/61/EU og denne forordning.

(73)

Med henblik på at sikre sammenhæng med kravene til UCITS-forvaltere i henhold til direktiv 2009/65/EF bør ledelsesorganet, den øverste ledelse, eller, hvis det er relevant, FAIF'ens tilsynsfunktion overdrages lignende typer af opgaver, hvortil der tildeles passende ansvarsområder. En sådan tildeling af ansvarsområder bør dog være i overensstemmelse med den rolle og de ansvarsområder, som ledelsesorganet, den øverste ledelse og tilsynsfunktionen har i henhold til den gældende nationale lovgivning. Den øverste ledelse kan bestå af nogle eller alle medlemmer af ledelsesorganet.

(74)

Kravet om at etablere en permanent og effektiv compliancefunktion bør altid være opfyldt af FAIF'en, uafhængigt af størrelsen og kompleksitetsgraden af dens forretninger. Compliancefunktionens tekniske og personalemæssige struktur bør imidlertid tilpasses til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af FAIF'ens virksomhed og arten og omfanget af servicen og aktiviteterne. Der bør ikke være krav om, at FAIF'en opretter en uafhængig complianceenhed, hvis et sådant krav ville være uforholdsmæssigt i lyset af FAIF'ens størrelse eller arten, omfanget og kompleksitetsgraden af dens forretninger.

(75)

Værdiansættelsesstandarder er forskellige på tværs af jurisdiktioner og aktivklasser. Denne forordning supplerer de fælles generelle regler og fastsætter benchmarks for FAIF'er ved udvikling og gennemførelse af passende og konsekvente metoder og procedurer for korrekt og uafhængig værdiansættelse af AIF'ers aktiver. Metoderne og procedurerne bør beskrive de forpligtelser, roller og ansvarsområder, der vedrører alle de parter, som deltager i værdiansættelsen, herunder eksterne valuarer.

(76)

Aktivernes værdi kan bestemmes på forskellige måder, f.eks. under henvisning til observerede priser på et aktivt marked eller med et skøn ved brug af andre værdiansættelsesmetoder i henhold til national lovgivning, AIF'ens regler eller vedtægter. Da værdien af individuelle aktiver og passive kan fastsættes ved hjælp af forskellige metoder og kan tages fra forskellige kilder, bør FAIF'en fastlægge og beskrive de anvendte værdiansættelsesmetoder.

(77)

Hvis der anvendes en model til værdiansættelse af aktiver, bør værdiansættelsesprocedurerne og -metoderne angive de vigtigste træk ved modellen. Før anvendelse af modellen bør den underkastes en valideringsprocedure, som udføres af en intern eller ekstern person, der ikke har været involveret i processen med at udarbejde modellen. En given person bør anses for at være kvalificeret til at gennemføre en værdiansættelsesprocedure i forbindelse med den model, der anvendes til at værdiansætte aktiverne, hvis han er i besiddelse af tilstrækkelig kompetence til og erfaring med værdiansættelse af aktiver ved hjælp af sådanne modeller. Denne person kunne være en revisor.

(78)

Da AIF'er opererer i et dynamisk miljø, hvor investeringsstrategier kan ændre sig over tid, bør værdiansættelsesmetoder og -procedurer gennemgås mindst én gang årligt, og under alle omstændigheder inden AIF'er anlægger en ny investeringsstrategi eller erhverver en ny type aktiver. Enhver ændring i værdiansættelsesmetoder og -procedurer, herunder værdiansættelsesmetoder, bør følge en forud fastsat procedure.

(79)

FAIF'en skal sikre, at AIF'ens individuelle aktiver er blevet værdiansat korrekt i overensstemmelse med værdiansættelsesmetoderne og -procedurerne. For nogle aktiver, især komplekse og illikvide finansielle instrumenter, er der en højere risiko for uhensigtsmæssig værdiansættelse. Med henblik på at tackle denne type situationer bør FAIF'en indføre passende kontroller for at sikre, at der kan knyttes en tilstrækkelig grad af objektivitet til værdien af AIF'ens aktiver.

(80)

Beregning af nettoaktivværdien pr. andel er underlagt national lovgivning og/eller fondsbestemmelser eller vedtægter. Denne forordning indeholder kun proceduren for beregning og ikke metoden for beregning. FAIF'en kan selv foretage beregningen af nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel som en del af de forvaltningsfunktioner, som den udfører for AIF'en. Alternativt kan der udpeges en tredjepart til at udføre forvaltningsopgaver, herunder beregning af nettoaktivværdien. En tredjepart, der udfører beregningen af nettoaktivværdien for en AIF, bør ikke betragtes som en ekstern valuar i henhold til direktiv 2011/61/EU, så længe der ikke foretages værdiansættelser af individuelle aktiver, herunder dem, der kræver en subjektiv vurdering, men som inkorporerer værdier i beregningsproceduren, der er indhentet fra FAIF'en, prisfastsættelseskilder eller en ekstern valuar.

(81)

Der er værdiansættelsesprocedurer, som kan udføres dagligt, eksempelvis værdiansættelse af finansielle instrumenter, men der er også værdiansættelsesprocedurer, der ikke kan udføres med den samme hyppighed, som udstedelser, tegninger, indløsninger og mortifikationer finder sted, f.eks. værdiansættelsen af fast ejendom. Hyppigheden af værdiansættelse af åbne AIF'ers aktiver bør fastlægges under hensyntagen til forskellene i værdiansættelsesprocedurerne for så vidt angår typerne af AIF'ens aktiver.

(82)

De strenge krav og begrænsninger, der skal overholdes, når en FAIF har til hensigt at delegere udførelsen af opgaver, er fastsat i direktiv 2011/61/EU. FAIF'en forbliver til enhver tid fuldt ud ansvarlig for den korrekte udførelse af de delegerede opgaver og deres overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU og dets gennemførelsesforanstaltninger. FAIF'en bør derfor sikre, at den, der har fået overdraget ansvaret, anvender de kvalitetsstandarder, som FAIF'en selv ville anvende. Hvis det desuden er nødvendigt for at sikre, at de delegerede funktioner udføres på et konsekvent højt niveau, skal FAIF'en kunne inddrage delegeringen, og delegeringsaftalen bør således give FAIF'en fleksible opsigelsesrettigheder. Delegeringsbegrænsninger og -krav bør finde anvendelse på de forvaltningsfunktioner, der er fastsat i bilag I til direktiv 2011/61/EU, mens støtteopgaver såsom administrative eller tekniske funktioner, der understøtter forvaltningsopgaverne, f.eks. logistisk støtte i form af rengøring, catering og indkøb af basisydelser eller -produkter, ikke bør betragtes som delegering af FAIF-funktioner. Andre eksempler på tekniske eller administrative funktioner er indkøb af standardhyldesoftware og aftaler med softwareleverandører om at yde ad hoc-driftssupport i forbindelse med hyldesystemer eller supportere personalefunktionen i forbindelse med udvælgelse af midlertidigt ansatte eller udarbejdelse af lønregnskaber.

(83)

For at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse ud over den øgede effektivitet i FAIF'ens forretningsadfærd bør hele delegeringen være begrundet i objektive forhold. Ved vurderingen af disse forhold bør de kompetente myndigheder overveje strukturen i delegeringen og dens indvirkning på FAIF'ens struktur samt vekselvirkningen mellem de delegerede aktiviteter og de aktiviteter, der forbliver hos FAIF'en.

(84)

Med henblik på at vurdere, hvorvidt den person, som rent faktisk udfører opgaverne for den, der får overdraget ansvaret, er i besiddelse af et tilstrækkeligt godt omdømme, bør denne persons forretningsadfærd undersøges, og det bør kontrolleres, hvorvidt han har begået strafbare handlinger i relation til finansielle aktiviteter. Alle andre relevante oplysninger vedrørende personlige kvaliteter, der måske kan påvirke personens udførelse af opgaverne i negativ retning, f.eks. tvivl om dennes hæderlighed og integritet, bør tages i betragtning ved vurderingen af kravet om et tilstrækkeligt godt omdømme.

(85)

Investeringsselskaber, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, anses ikke for at være virksomheder, der er bemyndiget eller registreret med henblik på forvaltning af aktiver, og de er underlagt tilsyn, fordi de ikke må udøve andre aktiviteter end kollektiv porteføljepleje i henhold til nævnte direktiv. På samme måde bør en internt forvaltet AIF ikke anses for at være klassificeret som en sådan virksomhed, idet den ikke må udøve andre aktiviteter end intern forvaltning af AIF'en.

(86)

Hvis delegeringen omfatter porteføljepleje eller risikostyring, hvilket er FAIF'ens kerneområde, og som derfor er yderst relevant for så vidt angår investorbeskyttelse og systemiske risici, bør den kompetente myndighed i FAIF'ens hjemland og tilsynsmyndigheden for tredjelandsvirksomheden ud over kravene i artikel 20, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/61/EU have indgået en skriftlig samarbejdsaftale. Aftalen bør være indgået inden delegeringen. Aftalens nærmere indhold bør fastlægges inden for rammerne af internationale standarder.

(87)

Skriftlige aftaler bør give de kompetente myndigheder ret til at foretage kontrol på stedet, herunder hvis de anmoder tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvori virksomheden med uddelegerede funktioner er beliggende, og hvor de anmoder om tilladelse fra tredjelandets tilsynsmyndighed til selv at foretage kontrol, eller ledsage personale fra tredjelandets tilsynsmyndighed for at hjælpe dem med at foretage kontrol på stedet.

(88)

På grundlag af forpligtelserne i direktiv 2011/61/EU bør FAIF'er altid handle i AIF'ernes eller investorernes interesse med hensyn til de AIF'er, som de forvalter. Derfor kan delegering kun komme i betragtning, hvis den ikke forhindrer FAIF'en i at handle i eller forvalte AIF'en i investorernes interesse.

(89)

For at opretholde en høj standard for investorbeskyttelse skal der tages højde for mulige interessekonflikter ved enhver delegering af funktioner. Flere kriterier bør lægges til grund for benchmarks med henblik på identifikation af situationer, som vil kunne afføde væsentlige interessekonflikter. Disse kriterier bør forstås som ikke-udtømmende og på den måde, at ikke-væsentlige interessekonflikter også er relevante i henhold til direktiv 2011/61/EU. Udførelsen af compliance- eller revisionsfunktioner bør dermed anses for at være i konflikt med opgaver i relation til porteføljeplejen, mens prisstillingsaktiviteter og afsætningsgaranti bør forstås som værende i konflikt med porteføljepleje eller risikostyring. Denne forpligtelse gælder dog med forbehold af den forpligtelse, som den person, der har fået overdraget ansvaret, har til at adskille opgaverne i forbindelse med porteføljeplejen og risikostyringen funktionsmæssigt og hierarkisk fra hinanden i henhold til bestemmelserne i artikel 15 i direktiv 2011/61/EU.

(90)

De krav, der finder anvendelse på delegering af udførelsen af opgaver på vegne af FAIF'en, bør finde tilsvarende anvendelse, hvis den, der har fået overdraget ansvaret, videredelegerer nogle af de delegerede funktioner, og også i tilfælde af en eventuel yderligere videredelegering.

(91)

Med henblik på at sikre, at FAIF'en under alle omstændigheder udfører investeringsforvaltningsfunktioner, bør FAIF'en ikke delegere sine funktioner i et sådant omfang, at denne reelt ikke kan anses for at være forvalter af AIF'en eller i en sådan udstrækning, at FAIF'en blot fungerer som et tomt selskab. FAIF'en bør til enhver tid have tilstrækkelige ressourcer til at kunne føre effektivt tilsyn med de delegerede funktioner. FAIF'en skal selv varetage funktioner i relation til investeringsforvaltningen, have den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at kunne træffe beslutninger, som hører ind under den øverste ledelses ansvarsområde, og til at varetage funktioner i relation til den øverste ledelse, hvilket kunne indbefatte gennemførelsen af den generelle investeringspolitik og investeringsstrategier.

(92)

Vurderingen af en delegeringsstruktur er en vanskelig opgave, der må baseres på en række kriterier, hvis de kompetente myndigheder skal kunne nå frem til en holdning. Denne kombination er nødvendig, for at der kan tages højde for det brede spektrum af fondsstrukturer og investeringsstrategier i Unionen. ESMA kan udarbejde retningslinjer for at sikre en konsekvent vurdering af delegeringsstrukturer i hele Unionen.

(93)

Kommissionen skal overvåge, hvordan kriterierne anvendes, og hvilke konsekvenser de har for markederne. Kommissionen skal foretage en vurdering af situationen efter to år og om nødvendigt træffe passende foranstaltninger til yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder en FAIF må anses for at have delegeret sine funktioner i et sådant omfang, at den bliver et tomt selskab og ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF'en.

(94)

Direktiv 2011/61/EU fastsætter en lang række krav vedrørende en AIF's depositar med henblik på at sikre en høj standard for investorbeskyttelse. De respektive konkrete rettigheder og forpligtelser for depositaren, FAIF'en og/eller AIF'en og tredjemand bør derfor fastlægges klart. Den skriftlige aftale bør omfatte alle de detaljer, der er nødvendige for en passende opbevaring af alle AIF'ens aktiver hos depositaren eller en tredjepart, som får overdraget opbevaringsfunktioner i henhold til direktiv 2011/61/EU, og for depositaren med henblik på at kunne opfylde sine tilsyns- og kontrolfunktioner. For at depositaren har mulighed for at vurdere og overvåge depotrisikoen, bør aftalen give tilstrækkelige oplysninger om de kategorier af aktiver, som AIF'en kan investere i, og omfatte de geografiske regioner, hvor AIF'en planlægger at investere. Aftalen bør også indeholde oplysninger om en eskaleringsprocedure. Depositaren bør således advare FAIF'en om enhver væsentlig risiko, som identificeres i et bestemt markeds afregningssystem. For så vidt angår ophævelse af aftalen, bør den afspejle den kendsgerning, at ophævelsen af aftalen er depositarens sidste udvej, hvis det ikke godtgøres, at aktiverne er tilstrækkeligt beskyttet. Den bør også forebygge moralsk hasard, hvor FAIF'en træffer investeringsbeslutningen uafhængigt af depotrisici, på baggrund af at depositaren ville være ansvarlig i de fleste tilfælde. Med henblik på at opretholde en høj standard for investorbeskyttelse bør kravet om oplysninger med hensyn til overvågning af tredjemand anvendes i relation til hele opbevaringskæden.

(95)

En depositar, der er etableret i et tredjeland, bør være underlagt offentlig tilsynsregulering og tilsyn udført af en tilsynsmyndighed, der er kompetent til at føre løbende tilsyn, foretage undersøgelser og pålægge sanktioner. Hvis dette tilsyn med depositaren involverer flere tilsynsmyndigheder, bør én tilsynsmyndighed fungere som kontaktpunkt i henhold til direktiv 2011/61/EU og alle delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold hertil.

(96)

Vurderingen af tredjelandets lovgivning i henhold til artikel 21, stk. 6, sidste afsnit, i direktiv 2011/61/EU bør foretages af Europa-Kommissionen ved at sammenligne tilladelseskriterierne og de aktuelle driftsvilkår, der gælder for depositaren i tredjelandet, med de tilsvarende krav i henhold til EU-lovgivningen for kreditinstitutter og/eller for investeringsfirmaer i forbindelse med adgang til depositarens forretninger og udøvelsen af depositarfunktioner med henblik på at fastslå, hvorvidt de lokale kriterier har den samme effekt som dem, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen. En depositar, der er underlagt tilsyn og har tilladelse i tredjelandet under en lokal kategori andet end et kreditinstitut eller et investeringsfirma, kan vurderes af Europa-Kommissionen med det formål at undersøge, hvorvidt de relevante bestemmelser i tredjelandets lovgivning har den samme effekt som dem, der er oprettet i henhold til EU-lovgivningen for kreditinstitutter og/eller for investeringsfirmaer.

(97)

For at depositaren har et klart overblik over alle AIF'ens ind- og udgående cash flows i alle tilfælde, bør FAIF'en sikre, at depositaren uden unødig forsinkelse modtager nøjagtige oplysninger om alle cash flows, herunder fra enhver tredjepart, hvor der oprettes en AIF-kontantkonto.

(98)

For at AIF'ens cash flows kan overvåges korrekt, består depositarens forpligtelse i at sikre, at der er effektivt gennemførte procedurer til rådighed, for i passende grad at kunne overvåge AIF'ens cash flows, og at der foretages en periodisk gennemgang af disse procedurer. Depositaren bør navnlig undersøge afstemningsproceduren for at sikre, at proceduren er egnet til AIF'en og udføres med passende intervaller under hensyntagen til AIF'ens art, omfang og kompleksitet. Denne procedure bør eksempelvis sammenligne hver enkelt cash flow, der figurerer på kontoudtogene, med de cash flows, der registreres på AIF'ens konti. Hvis der foretages afstemning dagligt, som det er tilfældet for de fleste åbne AIF'er, bør depositaren også gennemføre sin afstemning dagligt. Depositaren bør navnlig overvåge de forskelle, der fremhæves i forbindelse med afstemningsprocedurerne, og de korrigerende foranstaltninger, der træffes for uden unødig forsinkelse at underrette FAIF'en om enhver uregelmæssighed, der ikke er afhjulpet, og at gennemføre en fuld gennemgang af afstemningsprocedurerne. En sådan gennemgang bør foretages mindst én gang årligt. Depositaren bør også rettidigt identificere væsentlige cash flows og især dem, som kan være uforenelige med AIF'ens drift, f.eks. ændringer i positioner i AIF'ens aktiver eller tegninger og indløsninger, og han bør med jævne mellemrum modtage kontoudtog og kontrollere sammenhængen i sine egne registreringer af likvide positioner med FAIF'ens. Depositaren skal sørge for, at registrene er ajourførte i overensstemmelse med artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(99)

Depositaren skal sikre, at alle betalinger, som foretages af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af kapitalandele eller andele i en AIF, er modtaget og bogført på en eller flere kontantkonti i henhold til direktiv 2011/61/EU. FAIF'en bør derfor sørge for, at depositaren får de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge modtagelsen af investorernes betalinger korrekt. FAIF'en skal sikre, at depositaren modtager disse oplysninger uden unødig forsinkelse, når tredjeparten modtager en ordre om at indløse eller udstede kapitalandele eller andele i en AIF. Oplysningerne bør derfor overføres ved afslutningen af hver bankdag fra den enhed, der er ansvarlig for tegning og indløsning af kapitalandele eller andele i en AIF, til depositaren med henblik på at undgå forkert anvendelse af investorernes betalinger.

(100)

Afhængigt af den type aktiver, der skal opbevares, skal aktiver enten opbevares, som det er tilfældet med finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, eller som fysisk kan leveres til depositaren i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU, eller være underlagt kontrol af ejendomsret og registrering. Depositaren bør opbevare alle finansielle instrumenter for AIF'en eller for den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, der kan registreres eller opbevares på en konto direkte eller indirekte i depositarens navn eller i en tredjeparts navn, som får overdraget opbevaringsfunktioner, navnlig på værdipapircentralniveau. Ud over disse situationer skal de finansielle instrumenter opbevares i et depot, der udelukkende er registreret hos udstederen eller dennes agent i depositarens navn eller i den tredjeparts navn, som har fået overdraget opbevaringsfunktioner. Disse finansielle instrumenter, som i henhold til den nationale lovgivning udelukkende er registreret i AIF'ens navn hos udstederen eller dennes agent, f.eks. private equity-fondes eller venturekapitalfondes investeringer i unoterede selskaber, bør ikke opbevares i depot. Alle finansielle instrumenter, der kan leveres fysisk til depositaren, bør opbevares i depot. Under forudsætning af at betingelserne for opbevaringen af de finansielle instrumenter er opfyldt, skal finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed til en tredjepart eller tilvejebringes af en tredjepart til fordel for AIF'en, også opbevares af depositaren selv eller af en tredjepart, som har fået overdraget opbevaringsfunktioner, så længe de er ejet af AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en. Desuden gælder, at finansielle instrumenter, der ejes af AIF'en eller af FAIF'en på vegne af AIF'en, for hvilken AIF'en eller FAIF'en på vegne af AIF'en har givet sit samtykke til depositarens genanvendelse heraf, skal opbevares, så længe retten til genanvendelse ikke er blevet udøvet.

(101)

I forbindelse med finansielle instrumenter, der opbevares, bør der til enhver tid udvises fornøden omhu og beskyttelse. Med henblik på at vurdere opbevaringsrisikoen korrekt ved udvisningen af fornøden omhu bør depositaren især vide, hvilke tredjeparter der indgår i opbevaringskæden, sikre, at forpligtelsen til at udvise fornøden omhu og forpligtelsen til adskillelse er bevaret gennem hele opbevaringskæden, sikre, at denne har en passende adgangsret til regnskaber og registre hos tredjeparter, som har fået overdraget opbevaringsfunktioner, sikre overholdelsen af disse krav, dokumentere alle disse opgaver og gøre disse dokumenter tilgængelige for samt rapportere til FAIF'en.

(102)

Med henblik på at forhindre omgåelse af kravene i direktiv 2011/61/EU bør depositaren anvende opbevaringsopgaverne i forhold til de underliggende aktiver i finansielle strukturer og/eller retlige strukturer, der direkte eller indirekte kontrolleres af AIF'en eller af den FAIF, der handler på vegne af AIF'en. Look-through-bestemmelsen bør ikke finde anvendelse på midler i fonde eller master-feeder-strukturer, under forudsætning af at de har en depositar, der opbevarer fondens aktiver hensigtsmæssigt.

(103)

Depositaren bør til enhver tid have et komplet overblik over alle aktiver, som ikke er finansielle instrumenter, der skal opbevares. Disse aktiver vil være underlagt forpligtelsen vedrørende kontrol af ejerskabet og registrering i henhold til direktiv 2011/61/EU. Eksempler på sådanne aktiver er fysiske aktiver, der ikke anses for finansielle instrumenter i henhold til direktiv 2011/61/EU eller ikke kunne leveres til depositaren, samt finansielle kontrakter såsom derivater, kontante deposita eller investeringer i unoterede selskaber og andele i interessentskaber.

(104)

For at opnå en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, rent faktisk er ejeren af aktiverne, bør depositaren sørge for at få alle de oplysninger, som han anser for nødvendige til at godtgøre, at AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, har ejendomsretten til aktiverne. Disse oplysninger kan være en kopi af et officielt dokument, som godtgør, at AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, er ejeren af aktivet, eller enhver formel og pålidelig dokumentation, som depositaren finder relevant. Om nødvendigt bør depositaren anmode om yderligere dokumentation fra AIF'en eller FAIF'en og/eller fra en tredjepart.

(105)

Depositaren bør registrere alle aktiver, for hvilke det er godtgjort, at AIF'en har ejendomsretten. Denne kan indføre en procedure for modtagelse af oplysninger fra tredjeparter, hvor procedurer, der sikrer, at aktiverne ikke kan overføres, uden at depositaren eller den tredjepart, som har fået overdraget opbevaringsfunktioner, er blevet informeret om sådanne transaktioner, kan være mulige i tilfælde af AIF'er med uregelmæssige transaktioner og/eller transaktioner, der er underlagt en ordning om forudgående afregning. Kravet om at have adgang til dokumentation for hver transaktion fra en tredjepart kan være hensigtsmæssigt for AIF'er med mere hyppig porteføljehandel, f.eks. investeringer i børsnoterede derivater.

(106)

Med henblik på at sikre, at depositaren kan udføre sine opgaver, er det nødvendigt at præcisere de opgaver, der foreskrives i artikel 21, stk. 9, i direktiv 2011/61/EU, og især kontrollerne i »andet lag«, der skal foretages af depositaren. Sådanne opgaver bør ikke forhindre depositaren i at foretage forhåndskontroller, hvor denne anser det for relevant og efter aftale med FAIF'en. Med henblik på at sikre, at depositaren kan udføre sine opgaver, kan denne fastlægge sin egen eskaleringsprocedure for at tackle situationer, hvor der er konstateret uregelmæssigheder. Denne procedure skal sikre, at de kompetente myndigheder underrettes om eventuelle væsentlige overtrædelser. Depositarens tilsynsansvar i forhold til tredjeparter som fastsat i denne forordning berører ikke de ansvarsområder, der påhviler FAIF'en i henhold til direktiv 2011/61/EU.

(107)

Depositaren bør kontrollere sammenhængen mellem antallet af udstedte andele eller kapitalandele og det modtagne tegningsprovenu. For at sikre, at betalinger fra investorer i forbindelse med tegning er modtaget, bør depositaren også sikre, at der foretages en anden afstemning mellem tegningsordrerne og tegningsprovenuet. Der bør udføres den samme afstemning for så vidt angår indløsningsordrer. Depositaren bør også kontrollere, at antallet af andele eller kapitalandele på AIF'ens konti svarer til antallet af cirkulerende andele eller kapitalandele i AIF'ens register. Depositaren bør tilpasse sine procedurer i overensstemmelse hermed under hensyntagen til hyppigheden af tegninger og indløsninger.

(108)

Depositaren bør træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de relevante værdiansættelsesmetoder og -procedurer i relation til AIF'ens aktiver gennemføres effektivt ved hjælp af stikprøvekontroller eller ved at sammenligne sammenhængen mellem ændringen i beregningen af nettoaktivværdien over tid med en given referenceværdi. Ved fastlæggelsen af sine procedurer bør depositaren have en klar forståelse for de værdiansættelsesmetoder, som FAIF'en eller den eksterne valuar anvender, for at kunne værdiansætte AIF'ens aktiver. Hyppigheden af disse kontroller bør svare til hyppigheden af AIF'ens aktivværdiansættelse.

(109)

Som følge af sin tilsynsforpligtelse i henhold til direktiv 2011/61/EU bør depositaren indføre en procedure for på ex post-grundlag at kontrollere AIF'ens overholdelse af gældende love og administrative bestemmelser og dens bestemmelser og vedtægter. Dette omfatter områder såsom kontrol af, hvorvidt AIF'ens investeringer er i overensstemmelse med dens investeringsstrategier som beskrevet i AIF'ens bestemmelser og udbudsdokumenter, og sikre, at AIF'en ikke overtræder sine investeringsbegrænsninger, hvis det er relevant. Depositaren bør overvåge AIF'ens transaktioner og undersøge eventuelle usædvanlige transaktioner. Hvis der sker overskridelse af de grænser eller begrænsninger, der er fastsat i de gældende nationale love og bestemmelser eller i AIF'ens regler og vedtægter, bør depositaren eksempelvis få anvisninger fra FAIF'en om at tilbageføre den pågældende transaktion. Denne forordning forhindrer ikke depositaren i at anvende en ex ante-tilgang, hvor denne anser det for relevant og efter aftale med FAIF'en.

(110)

Depositaren bør sikre, at indtægterne beregnes nøjagtigt i henhold til direktiv 2011/61/EU. Med henblik herpå skal depositaren sikre, at indtægtsfordelingen er passende og, hvis den konstaterer en fejl, at FAIF'en træffer hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger. Når depositaren har sørget for dette, bør denne kontrollere fuldstændigheden og nøjagtigheden af indtægtsfordelingen og navnlig af udbyttebetalingerne.

(111)

Ved delegering af opbevaringsfunktioner, der har relation til andre aktiver i henhold til direktiv 2011/61/EU, vil delegeringen i de fleste tilfælde sandsynligvis vedrøre administrative funktioner. Hvis depositaren delegerer registreringsfunktioner, vil denne skulle gennemføre og anvende en hensigtsmæssig og dokumenteret procedure for at sikre, at delegeringen til enhver tid overholder kravene i artikel 21, stk. 11, litra d), i direktiv 2011/61/EU. For at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for aktiverne er det nødvendigt at fastsætte en række principper, der bør anvendes i forbindelse med delegering af opbevaringsfunktioner. Ved delegering af opbevaringsopgaver er det vigtigt at fastsætte nogle hovedprincipper, som skal anvendes effektivt gennem hele delegeringsprocessen. Disse principper bør ikke betragtes som udtømmende, hverken med hensyn til fastlæggelsen af alle detaljer om depositarens udvisning af fornøden dygtighed, omhu og hurtighed, eller med hensyn til fastlæggelsen af de foranstaltninger, som en depositar bør træffe i forbindelse med selve disse principper. Forpligtelsen til løbende at overvåge den tredjepart, som har fået overdraget opbevaringsfunktioner, bør bestå i at kontrollere, at denne tredjepart udfører alle delegerede funktioner korrekt og overholder delegeringsaftalen. Tredjeparten bør handle ærligt og i god tro med henblik på at varetage AIF'ens og dens investorers interesser i overensstemmelse med lov- og tilsynskrav og udvise den omhu og dygtighed, som normalt forventes af en yderst påpasselig erhvervsdrivende i den pågældende finansielle branche under sammenlignelige omstændigheder. Depositaren bør bl.a. gennemgå elementer vurderet i løbet af udvælgelses- og udpegningsprocessen og sætte disse elementer i perspektiv ved at sammenligne dem med markedsudviklingen. Formen af den regelmæssige gennemgang bør afspejle omstændighederne, således at depositaren er i stand til på passende måde at vurdere de risici, der er forbundet med at delegere opbevaringen af aktiver til tredjemand. Hyppigheden af gennemgangen bør tilpasses, således at den altid er i overensstemmelse med markedsvilkårene og dertil knyttede risici. Med henblik på at sikre, at depositaren kan reagere effektivt på tredjepartens eventuelle konkurs, bør denne udarbejde nødplaner, herunder udfærdigelse af alternative strategier og den mulige udvælgelse af alternative leverandører, hvis det er relevant. Mens sådanne foranstaltninger kan mindske depositarens risiko i forbindelse med opbevaringen, ændrer de ikke ved forpligtelsen til at erstatte de finansielle instrumenter eller betale det tilsvarende beløb, hvis de skulle gå tabt, hvilket afhænger af, hvorvidt kravene i artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU er opfyldt eller ej.

(112)

Ved delegering af opbevaringsfunktioner bør depositaren sikre, at kravene i artikel 21, stk. 11, litra d), nr. iii), i direktiv 2011/61/EU er opfyldt, og at AIF'ens kunders aktiver holdes korrekt adskilt fra depositarens aktiver. Denne forpligtelse bør navnlig sikre, at AIF'ens aktiver ikke går tabt på grund af konkurs hos den tredjepart, som fik overdraget opbevaringsfunktioner. Med henblik på at minimere risikoen i lande, hvor virkningerne af adskillelse ikke anerkendes i konkursloven, bør depositaren træffe yderligere foranstaltninger. Depositaren kan videreformidle oplysninger til AIF'en og den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, således at der i rimeligt omfang tages hensyn til disse aspekter af opbevaringsrisikoen ved investeringsbeslutningen, eller der så vidt muligt træffes sådanne foranstaltninger i de lokale jurisdiktioner for at gøre aktiverne så konkurssikre som muligt i henhold til den lokale lovgivning. Desuden kan depositaren forbyde en forbigående manko i kundeaktiver, gøre brug af buffere eller indføre ordninger, der forbyder anvendelsen af en debetbalance for en kunde til at udligne en kreditbalance for en anden. Mens sådanne foranstaltninger kan mindske depositarens risiko i forbindelse med delegering af opbevaringsfunktioner, ændrer de ikke ved forpligtelsen til at erstatte de finansielle instrumenter eller betale det tilsvarende beløb, hvis de skulle gå tabt, hvilket afhænger af, om kravene i direktiv 2011/61/EU er opfyldt eller ej.

(113)

Depositarens ansvar i henhold til artikel 21, stk. 12, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU udløses i tilfælde af tab af et finansielt instrument, der opbevares af depositaren selv eller af en tredjepart, som har fået overdraget opbevaringen, forudsat at depositaren ikke kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler. Der bør skelnes mellem dette tab og et investeringstab for investorer, som skyldes et fald i værdien af aktiverne på grund af en investeringsbeslutning.

(114)

For at få dette fastslået, er det vigtigt, at tabet er definitivt, og at der ikke er nogen udsigt til at kunne tilvejebringe det finansielle aktiv. Situationer, hvor et finansielt instrument kun er midlertidigt utilgængeligt eller indefrosset, bør således ikke tælle som tab i henhold til artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU. I modsætning hertil kan der identificeres tre typer af situationer, hvor tabet bør anses for definitivt: hvis det finansielle instrument ikke længere findes eller aldrig har eksisteret, hvis det finansielle instrument eksisterer, men AIF'en endeligt har mistet ejendomsretten over det, og hvis AIF'en har ejendomsretten, men ikke længere kan overdrage ejendomsretten over eller skabe begrænsede ejendomsrettigheder vedrørende det finansielle instrument på et permanent grundlag.

(115)

Et finansielt instrument anses for ikke længere at eksistere, hvis det f.eks. er forsvundet som følge af en regnskabsfejl, der ikke kan korrigeres, eller hvis det aldrig har eksisteret, eller hvis AIF'ers ejerskab blev registreret på basis af forfalskede dokumenter. Situationer, hvor tabet af finansielle instrumenter forårsages af svigagtig adfærd, bør betragtes som tab.

(116)

Der kan ikke fastslås et tab, hvis det finansielle instrument er blevet udskiftet med eller konverteret til et andet finansielt instrument, f.eks. i situationer, hvor kapitalandele er annulleret og erstattet med udstedelsen af nye kapitalandele i forbindelse med en omstrukturering af selskabet. En AIF bør ikke anses for at være permanent frataget sin ejendomsret over det finansielle instrument, hvis AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, har overdraget ejendomsretten lovligt til en tredjepart. Hvis der sondres mellem det juridiske ejerskab og det egentlige ejerskab af aktiverne, bør definitionen af tab henvise til tab af den egentlige ejendomsret.

(117)

Kun i tilfælde af en ekstern hændelse, som depositaren ikke med rimelighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om depositaren har truffet alle rimelige forholdsregler, kan depositaren undgå at blive holdt ansvarlig i henhold til artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU. Den kumulative opfyldelse af disse betingelser bør godtgøres af depositaren for at blive frigjort for ansvar.

(118)

Det bør først bestemmes, hvorvidt det var en ekstern hændelse, der medførte tabet. Depositarens ansvar bør ikke blive påvirket af delegering, og derfor bør en hændelse anses for ekstern, hvis den ikke forekommer som et resultat af en handling eller undladelse fra depositaren eller den tredjepart, som har fået overdraget opbevaringen af finansielle instrumenter. Der bør således foretages en vurdering af, om hændelsen ligger uden for rimelig kontrol, ved at undersøge, om en depositar under iagttagelse af forsigtighedsprincippet med rimelighed kunne have truffet forholdsregler og dermed have undgået hændelsen. I forbindelse hermed kan både naturlige hændelser og offentlige myndigheders handlinger anses for at være eksterne hændelser, der ligger uden for rimelig kontrol. I tilfælde af konkurs for en tredjepart, som har fået overdraget opbevaring, anses lovgivningen i det land, hvor instrumenterne opbevares, og som ikke anerkender virkningen af en hensigtsmæssig gennemført adskillelse, for at være en ekstern hændelse, der ligger uden for rimelig kontrol. Til forskel herfra kan et tab forårsaget af manglende anvendelse af adskillelseskravene i artikel 21, stk. 11, litra d), nr. iii), i direktiv 2011/61/EU eller tabet af aktivet som følge af en afbrydelse i tredjepartens aktiviteter i forbindelse med dennes konkurs ikke anses for at være eksterne hændelser, der ligger uden for rimelig kontrol.

(119)

Endelig bør depositaren bevise, at tabet var uundgåeligt, også selv om depositaren havde truffet alle rimelige forholdsregler. I den sammenhæng bør depositaren informere FAIF'en og træffe relevante foranstaltninger afhængigt af omstændighederne. I en situation, hvor depositaren eksempelvis mener, at den eneste hensigtsmæssige foranstaltning er at afhænde de finansielle instrumenter, bør depositaren på behørig vis informere FAIF'en herom, som derefter giver depositaren skriftlig besked om, hvorvidt denne skal beholde de finansielle instrumenter eller afhænde dem. Enhver besked til depositaren om at beholde aktiverne bør rapporteres til AIF'ens investorer. FAIF'en eller AIF'en bør tage behørigt hensyn til depositarens anbefalinger. Hvis depositaren stadig er bekymret over, at standarden for investorbeskyttelse ikke er tilstrækkelig til trods for gentagne advarsler, bør den afhængigt af omstændighederne overveje eventuelle foranstaltninger, f.eks. annullering af kontrakten, under forudsætning af at AIF'en får tid til at finde en anden depositar i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

(120)

For at sikre den samme standard for investorbeskyttelse bør der gælde de samme betragtninger for den person, som en depositar kontraktmæssigt har overdraget sit ansvar til. Med henblik på at blive frigjort for ansvar i henhold til artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU skal denne person bevise, at han kumulativt opfylder de samme betingelser.

(121)

En depositar har under visse omstændigheder mulighed for at blive frigjort for ansvaret for tab af finansielle instrumenter, der opbevares i depot af en tredjepart, som har fået overdraget opbevaringen. Hvis en sådan ansvarsfrigørelse skal være tilladt, skal der være en objektiv grund til at aftale frigørelsen, som accepteres af både depositaren og AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en. Der bør angives en objektiv grund for hver ansvarsfrigørelse under hensyntagen til de konkrete omstændigheder, hvorunder opbevaringen blev delegeret.

(122)

Ved vurderingen af den objektive grund bør den rette balance findes for at sikre, at den kontraktmæssige frigørelse effektivt kan påberåbes, hvis det er nødvendigt, og at der indføres passende sikkerhedsregler for at undgå en eventuel forkert anvendelse af den kontraktmæssige ansvarsfrigørelse fra depositarens side. Den kontraktmæssige ansvarsfrigørelse bør under ingen omstændigheder anvendes til at omgå kravene vedrørende depositarens ansvarsfrigørelse i henhold til direktiv 2011/61/EU. Depositaren bør godtgøre, at han var nødsaget til at delegere opbevaringen til en tredjepart på grund af de særlige omstændigheder. Indgåelse af en aftale om ansvarsfrigørelse bør altid være i AIF'ens eller dens investorers interesse, og AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, bør udtrykkeligt fastslå, at de handler i denne interesse. Eksempler på scenarier bør angive de situationer, hvor en depositar kan anses for ikke at have andre muligheder end at delegere opbevaringen til en tredjepart.

(123)

Det er vigtigt for de kompetente myndigheder at få relevante og tilstrækkelige oplysninger med henblik på at føre tilsyn med FAIF'ens aktiviteter og de risici, der er forbundet hermed, på passende og konsekvent vis. Da FAIF'ens aktiviteter også kan have virkninger på tværs af grænserne og på de finansielle markeder, bør de kompetente myndigheder nøje overvåge FAIF'er og AIF'er for at kunne træffe relevante foranstaltninger for at forhindre opbygning af systemiske risici. Den øgede gennemsigtighed og logiske sammenhæng gennem bestemmelser om rapportering og offentliggørelse af relevante oplysninger som angivet i gennemførelsesbestemmelserne bør gøre det muligt for de kompetente myndigheder at opdage og reagere på risici på de finansielle markeder.

(124)

Det er essentielt for investorer at få de mindsteoplysninger, som er nødvendige med hensyn til FAIF'er og AIF'er og deres struktur for at kunne tage den rigtige investeringsbeslutning, der er skræddersyet til deres behov og risikoparathed. Disse oplysninger bør være tydelige, pålidelige, letforståelige og fremlægges klart, mens anvendeligheden af oplysningerne forbedres, når de er sammenlignelige fra FAIF til FAIF og AIF til AIF og fra en periode til den næste. En FAIF bør ikke udøve aktiviteter, der kan være skadelige for den objektive forståelse og praktiske brug af oplysningerne til investorer, forud for videregivelsen heraf, f.eks. »window dressing«.

(125)

Det er nødvendigt at fastlægge en ramme, der giver minimumsstandarder for så vidt angår rapporteringskrav, herunder nøgleelementer og en ikke-udtømmende liste over poster. Væsentlige ændringer som omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra d), i direktiv 2011/61/EU bør oplyses i årsrapporten i forbindelse med årsregnskabet. Ud over den ikke-udtømmende liste over underliggende poster kan yderligere poster, overskrifter og subtotaler medtages, hvis præsentationen af disse poster er relevant for forståelsen af AIF'ens samlede finansielle stilling eller resultater. Poster af en anden art eller med en anden funktion vil kunne samles, under forudsætning af at de hver for sig er uvæsentlige. Disse poster vil kunne samles under kategorien »andre« såsom »andre aktiver« eller »andre passiver«. Hvis poster overhovedet ikke finder anvendelse for en bestemt AIF, skal de ikke præsenteres. Uanset hvilke regnskabsstandarder der er fulgt i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU, bør alle aktiver værdiansættes mindst én gang årligt. Balancen eller formueopgørelsen i henhold til direktiv 2011/61/EU bør bl.a. omfatte kassebeholdning og likvide midler. Likvide midler bør således betragtes som særdeles likvide investeringer med det formål at beregne en AIF's eksponering.

(126)

For så vidt angår indholdet og formatet af rapporten om aktiviteter for regnskabsåret, som skal indgå i årsrapporten i henhold til direktiv 2011/61/EU, bør rapporten inkludere en retvisende og afbalanceret gennemgang af AIF'ens aktiviteter med en beskrivelse af de grundlæggende risici og investeringer eller økonomiske usikkerheder, som den står over for. Disse oplysninger bør ikke resultere i videregivelsen af fortrolig viden om AIF'en, som ville være skadelig for AIF'en og dens investorer. Hvis videregivelse af fortrolige oplysninger ville have en sådan virkning, vil de kunne samles til et niveau, som ville forhindre den skadelige virkning og ikke behøvede at inkorporere eksempelvis resultaterne eller statistikkerne i forbindelse med et individuelt porteføljeselskab eller en individuel investering, som kunne medføre videregivelsen af AIF'ens fortrolige oplysninger. Disse oplysninger bør indgå i ledelsesrapporten, hvis den normalt præsenteres sammen med årsregnskabet.

(127)

Med hensyn til indholdet i formatet for oplysning om aflønningspolitikken, hvor oplysninger præsenteres på FAIF-niveau, bør der tilvejebringes yderligere oplysninger ved offentliggørelse af en allokering eller opdeling af den samlede løn, da den vedrører den relevante AIF. Det vil kunne opnås gennem offentliggørelse af de samlede aflønningsdata for FAIF'en opdelt i faste og variable elementer, en erklæring om, at disse data vedrører hele FAIF'en og ikke AIF'en, antallet af AIF'er og UCITS-fonde, som FAIF'en forvalter, og de samlede forvaltede aktiver for disse AIF'er og UCITS-fonde med en oversigt over aflønningspolitikker og en henvisning til, at FAIF'ens fuldstændige aflønningspolitik kan stilles til rådighed for investorerne efter anmodning herom. Yderligere oplysninger kan gives ved offentliggørelse af det samlede variable vederlag, som finansieres af AIF'en gennem betaling af resultatbetingede honorarer og/eller påløbne renter. Ud over aflønningsoplysninger kan det være hensigtsmæssigt for FAIF'er at give oplysninger vedrørende de finansielle og ikke-finansielle kriterier for aflønningspolitikker og -praksisser for relevante medarbejderkategorier for at gøre det muligt for investorer at vurdere de skabte incitamenter.

(128)

Hvis AIF'en udsteder andele, bør der beregnes overdragelse af aktiver til »side pockets« på overdragelsestidspunktet på basis af antallet af andele, der tildeles ved overdragelse af aktiver, multipliceret med prisen pr. andel. Værdiansættelsesgrundlaget bør under alle omstændigheder klart oplyses, og det bør omfatte gennemførelsesdatoen for værdiansættelsen.

(129)

Med henblik på at styre likviditeten bør FAIF'er kunne indgå låneaftaler på vegne af de AIF'er, som de forvalter. Disse aftaler kan være kortvarige eller mere permanente. I sidstnævnte tilfælde er det mere sandsynligt, at en sådan aftale ville være en særaftale med det formål at forvalte illikvide aktiver.

(130)

I overensstemmelse med princippet om differentiering og anerkendelse af de mange forskellige typer af AIF'er bør det krav om oplysninger til investorer, der stilles til en FAIF, variere i henhold til AIF-typen og afhænge af andre faktorer såsom investeringsstrategi og porteføljesammensætning.

(131)

I henhold til direktiv 2011/61/EU skal FAIF'er give bestemte oplysninger regelmæssigt til den kompetente myndighed i deres medlemsstat for hver EU-AIF, de forvalter, og for hver af de AIF'er, som de markedsfører i Unionen. Det er derfor vigtigt yderligere at specificere disse oplysninger og rapporteringshyppigheden, som afhænger af værdien af de forvaltede aktiver i AIF-porteføljer, som forvaltes af en given FAIF. Der bør stilles rapporteringsformularer til rådighed for og udfyldes af FAIF'en for de AIF'er, som den forvalter. Hvis en enhed er i besiddelse af en tilladelse til som FAIF at markedsføre AIF'er, der forvaltes af andre FAIF'er, handler den ikke som forvalter af disse AIF'er, men som mellemmand som ethvert andet firma, der er omfattet af direktiv 2004/39/EF. Denne behøver således ikke foretage rapportering i forbindelse med disse AIF'er, da dette ville betyde dobbelt- eller multirapportering. Rapporteringskravet bør ikke desto mindre gælde for ikke-EU-FAIF'er, der forvalter AIF'er, som markedsføres i Unionen.

(132)

Den tærskel, der er fastsat i denne forordning, udløser kun rapporteringskrav i henhold til artikel 24, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU. En AIF med en gearingsgrad, der er beregnet i overensstemmelse med forpligtelsesmetoden, på mindre end tre gange dens nettoaktivværdi anses ikke for at anvende gearing på et væsentligt grundlag. De kompetente myndigheder kan imidlertid anmode om yderligere oplysninger, hvis det er relevant for den effektive overvågning af systemiske risici. Fastsættelsen af en rapporteringstærskel sikrer også, at oplysninger vedrørende opbygningen af systemiske risici indsamles i hele EU på en konsekvent måde, og at FAIF'er opnår en vis sikkerhed.

(133)

En kompetent myndigheds tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 25, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU udøves i forbindelse med det nye tilsynssystem som en del af de kompetente myndigheders og de europæiske tilsynsmyndigheders løbende proces med at føre tilsyn med og foretage systemiske risikovurderinger af FAIF'er under henvisning til stabiliteten og integriteten i det finansielle system. De kompetente myndigheder bør gøre passende brug af de oplysninger, som de modtager, og indføre grænser for den gearing, som anvendes af en FAIF, eller andre begrænsninger for forvaltningen af AIF'en for så vidt angår de forvaltede AIF'er, hvor de anser dette for nødvendigt med henblik på at sikre stabiliteten og integriteten i det finansielle system. Vurderingen af systemiske risici vil sandsynligvis variere afhængigt af det økonomiske klima, i hvilken forbindelse enhver FAIF for så vidt angår de AIF'er, som den forvalter, har potentialet til at være systemisk relevant. Det er således et grundlæggende krav, at de kompetente myndigheder får alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere disse situationer ordentligt og med henblik på at forebygge opbygningen af systemiske risici. De kompetente myndigheder bør derefter vurdere oplysningerne grundigt og træffe relevante foranstaltninger.

(134)

For at tillade EU-FAIF'er at forvalte og markedsføre ikke-EU-AIF'er og ikke-EU-FAIF'er at forvalte og markedsføre AIF'er i Unionen kræver direktiv 2011/61/EU indgåelse af relevante samarbejdsaftaler med de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelandet, hvor ikke-EU-AIF'en og/eller ikke-EU-FAIF'en er etableret. Sådanne samarbejdsaftaler bør som minimum sikre en effektiv udveksling af oplysninger, der gør det muligt for de kompetente EU-myndigheder at udføre deres opgaver i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU.

(135)

Samarbejdsaftaler bør gøre det muligt for de kompetente myndigheder at udføre deres tilsyns- og kontrolopgaver i forbindelse med tredjelandsenheder. Samarbejdsaftaler bør derfor fastlægge en klar, konkret ramme for adgang til oplysninger, udførelse af inspektioner på stedet og for den hjælp, som tredjelandsmyndighederne skal yde. Samarbejdsaftalerne bør sikre, at de modtagne oplysninger kan deles med andre relevante kompetente myndigheder samt med ESMA og ESRB.

(136)

For at give de kompetente myndigheder, FAIF'er og depositarer mulighed for at tilpasse sig de nye krav i forordningen, således at de kan anvendes på en effektiv og hensigtsmæssig måde, bør startdatoen for anvendelsen af forordningen justeres i forhold til gennemførelsesdatoen for direktiv 2011/61/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 2 i direktiv 2011/61/EU finder følgende definitioner anvendelse i denne forordning:

1)   »kapitalforpligtelse«: en investors kontraktmæssige forpligtelse til at stille et aftalt investeringsbeløb til rådighed for den alternative investeringsfond (AIF'en) efter anmodning fra FAIF'en

2)   »relevant person«: for så vidt angår en FAIF:

3)   »den øverste ledelse«: den eller de personer, der faktisk leder FAIF'ens forretninger, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/61/EU og/eller direktionsmedlem eller medlemmer af ledelsesorganet

4)   »ledelsesorgan«: det organ, der har de øverste beslutningsbeføjelser i en FAIF, og som omfatter tilsyns- og ledelsesfunktionerne, eller kun ledelsesfunktionen, hvis de to funktioner er adskilt

5)   »særlig aftale«: en aftale, der opstår som en direkte konsekvens af en AIF's aktivers illikvide karakter, der har indvirkning på investorernes særlige indløsningsrettigheder i en type af andele eller kapitalandele i en AIF, og som er skræddersyet til eller en særordning fra investorernes almindelige indløsningsrettigheder.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING 1

Beregning af forvaltede aktiver

(artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 2

Beregning af den samlede værdi af forvaltede aktiver

1.   For at være omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU skal en FAIF:

a)

identificere alle de AIF'er, som den udpeges som ekstern FAIF for, eller den AIF, for hvilken den er FAIF, hvis AIF'ens retlige form tillader intern forvaltning i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2011/61/EU

b)

identificere porteføljen af aktiver for hver forvaltet AIF og bestemme i overensstemmelse med de fastlagte værdiansættelsesregler i det lands lovgivning, hvor AIF'en er etableret, og/eller i AIF'ens regler eller vedtægter den tilsvarende værdi af de forvaltede aktiver, herunder alle aktiver, der er erhvervet gennem brug af gearing

c)

aggregere de bestemte værdier for forvaltede aktiver for alle forvaltede AIF'er og sammenligne den samlede værdi af de forvaltede aktiver med den relevante tærskel i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU.

2.   Med henblik på stk. 1 skal institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), for hvilke FAIF'en handler som det udpegede administrationsselskab i henhold til direktiv 2009/65/EF, ikke medtages i beregningen.

Med henblik på stk. 1 skal AIF'er, der forvaltes af den FAIF, som FAIF'en har delegeret funktioner til i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2011/61/EU, medtages i beregningen. AIF-porteføljer, som FAIF'en forvalter ved delegering, skal imidlertid ikke medtages i beregningen.

3.   Med det formål at beregne den samlede værdi af de forvaltede aktiver skal hver enkelt position i afledte instrumenter, herunder ethvert derivat indeholdt i værdipapirer, omregnes til den tilsvarende position i de underliggende aktiver for dette derivat ved hjælp af de omregningsmetoder, der er fastsat i artikel 10. Den absolutte værdi af denne tilsvarende position skal derefter bruges til beregningen af den samlede værdi af de forvaltede aktiver.

4.   Hvis en AIF investerer i andre AIF'er, der forvaltes af den samme eksternt udpegede FAIF, kan investeringen udelades ved beregningen af FAIF'ens forvaltede aktiver.

5.   Hvis en afdeling i en internt eller eksternt forvaltet AIF investerer i en anden afdeling af denne AIF, kan denne investering udelades ved beregningen af FAIF'ens forvaltede aktiver.

6.   Den samlede værdi af de forvaltede aktiver skal beregnes i overensstemmelse med stk. 1-4 mindst én gang om året og ved hjælp af de senest tilgængelige aktivværdier. Den senest tilgængelige aktivværdi for hver AIF skal fastsættes i de tolv måneder, der ligger forud for datoen for beregningen af tærsklen i overensstemmelse med første punktum i dette stykke. FAIF'en skal fastsætte en tærskelberegningsdato og anvende den på en konsekvent måde. Enhver efterfølgende ændring i den valgte dato skal begrundes til den kompetente myndighed. Ved valget af tærskelberegningsdatoen skal FAIF'en tage hensyn til tidspunktet for og hyppigheden af værdiansættelsen af de forvaltede aktiver.

Artikel 3

Løbende overvågning af forvaltede aktiver

FAIF'er skal indføre, gennemføre og anvende procedurer med henblik på løbende overvågning af den samlede værdi af de forvaltede aktiver. Overvågningen skal give en opdateret oversigt over de forvaltede aktiver og omfatte observationen af tegnings- og indløsningsaktivitet eller, hvis det er relevant, kapitaludbetalinger, kapitalfordelinger og værdien af de aktiver, der er investeret i, for hver AIF.

Der skal tages hensyn til, hvordan den samlede værdi af de forvaltede aktiver ligger i forhold til tærsklen i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU og den forventede tegnings- og indløsningsaktivitet med henblik på at vurdere behovet for hyppigere beregninger af den samlede værdi af de forvaltede aktiver.

Artikel 4

Lejlighedsvis overtrædelse af tærsklen

1.   FAIF'en skal vurdere situationer, hvor den samlede værdi af de forvaltede aktiver overstiger den relevante tærskel med henblik på at fastslå, hvorvidt de er eller ikke er af en midlertidig karakter.

2.   Hvis den samlede værdi af de forvaltede aktiver overstiger den relevante tærskel, og FAIF'en vurderer, at situationen ikke er af midlertidig karakter, skal FAIF'en straks underrette de kompetente myndigheder med angivelse af, at situationen ikke vurderes at være af midlertidig karakter og skal ansøge om tilladelse inden for 30 kalenderdage i henhold til artikel 7 i direktiv 2011/61/EU.

3.   Hvis den samlede værdi af de forvaltede aktiver overstiger den relevante tærskel, og FAIF'en vurderer, at situationen er af midlertidig karakter, skal FAIF'en straks underrette den kompetente myndighed herom med angivelse af, at situationen anses for at være af midlertidig karakter. Meddelelsen skal omfatte underbyggende oplysninger for at begrunde FAIF'ens vurdering af situationen som værende af midlertidig karakter, herunder en beskrivelse af situationen og en forklaring af årsagerne til, at den vurderes som midlertidig.

4.   En situation anses ikke for at være af midlertidig karakter, hvis den forventes at fortsætte i en periode, som overstiger tre måneder.

5.   Tre måneder efter den dato, hvor den samlede værdi af de forvaltede aktiver overstiger den relevante tærskel, skal FAIF'en foretage en fornyet beregning af den samlede værdi af de forvaltede aktiver med henblik på at vise, at den ligger under den relevante tærskel, eller godtgøre over for den kompetente myndighed, at den situation, som resulterede i, at de forvaltede aktivers værdi oversteg tærsklen, er blevet løst, og at det således ikke er nødvendigt for FAIF'en at indgive en ansøgning om tilladelse hertil.

Artikel 5

Oplysninger, der skal indgives ved registrering

1.   Som del af kravet i artikel 3, stk. 3, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'er til de kompetente myndigheder meddele den samlede værdi af de forvaltede aktiver beregnet i overensstemmelse med proceduren i artikel 2 i denne forordning.

2.   Som del af kravet i artikel 3, stk. 3, litra c), i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'er for hver AIF levere udbudsdokumentet eller et relevant uddrag af udbudsdokumentet eller en generel beskrivelse af investeringsstrategien. Det relevante uddrag af udbudsdokumentet og beskrivelsen af investeringsstrategien skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a)

de vigtigste kategorier af aktiver, som AIF'en kan investere i

b)

alle industrielle, geografiske eller andre markedssektorer eller andre specifikke aktivklasser, som investeringsstrategien fokuserer på

c)

en beskrivelse af AIF'ens låne- eller gearingspolitik.

3.   De oplysninger, der skal indgives af FAIF'en i henhold til artikel 3, stk. 3, litra d), i direktiv 2011/61/EU, er angivet i artikel 110, stk. 1, i denne forordning. De skal indgives i overensstemmelse med formularen til rapportering fastsat i bilag IV.

4.   De oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra d), i direktiv 2011/61/EU, skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i Unionen, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), hvis det er nødvendigt i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser.

5.   De oplysninger, der er påkrævet med henblik på registrering, skal opdateres og indgives én gang om året. Af hensyn til udøvelsen af deres beføjelser i henhold til artikel 46 i direktiv 2011/61/EU kan de kompetente myndigheder kræve, at en FAIF forelægger de oplysninger, der omtales i artikel 3 i direktiv 2011/61/EU, hyppigere.

AFDELING 2

Beregning af gearing

(artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 6

Generelle bestemmelser om beregning af gearing

1.   Gearing af en AIF skal udtrykkes som forholdet mellem en AIF's eksponering og dens nettoaktivværdi.

2.   FAIF'er skal beregne den forvaltede AIF's eksponering i overensstemmelse med bruttometoden i artikel 7 og forpligtelsesmetoden i artikel 8.

I lyset af markedsudviklingen og ikke senere end 21. juli 2015 skal Kommissionen gennemgå beregningsmetoderne i første afsnit med henblik på at afgøre, hvorvidt disse metoder er tilstrækkelige og hensigtsmæssige for alle typer af AIF'er, eller om der skal udvikles en supplerende og valgfri metode for beregning af gearing.

3.   Eksponering indeholdt i finansielle eller retlige strukturer, der involverer tredjeparter kontrolleret af den relevante AIF, skal medtages ved beregningen af eksponeringen, hvis de omhandlede strukturer er specifikt udviklet for direkte eller indirekte at øge eksponeringen på AIF-niveau. For AIF'er, hvis fundamentale investeringspolitik er at erhverve kontrol over unoterede selskaber eller udstedere, skal FAIF'en ved beregningen af gearingen ikke medtage en eventuel eksponering, der eksisterer på niveauet for disse unoterede selskaber og udstedere, under forudsætning af at AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, ikke skal bære potentielle tab, som ligger ud over dennes investering i det pågældende selskab eller den pågældende udsteder.

4.   FAIF'er skal udelukke indgåede låneaftaler, hvis disse er af midlertidig karakter og er fuldt ud dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtelser fra investorer i AIF'en.

5.   En FAIF skal have hensigtsmæssigt dokumenterede procedurer for at beregne eksponeringen for hver forvaltet AIF i henhold til bruttometoden og forpligtelsesmetoden. Beregningen skal anvendes konsekvent over tid.

Artikel 7

Bruttometode til beregning af AIF'ens eksponering

En AIF's eksponering, der er beregnet i henhold til bruttometoden, skal være summen af de absolutte værdier af alle positioner værdiansat i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og alle delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold hertil.

Ved beregningen af en AIF's eksponering i henhold til bruttometoden skal en FAIF:

a)

udelade værdien af eventuel kassebeholdning og likvide midler, der er meget likvide investeringer i AIF'ens basisvaluta, der umiddelbart vil kunne omsættes til et kendt beløb i likvide beholdninger og have en ubetydelig risiko for værdiændringer og give en forrentning på maksimalt renten på en statsobligation af høj kvalitet med 3 måneders løbetid

b)

omregne afledte instrumenter til den tilsvarende position i deres underliggende aktiver ved hjælp af omregningsmetoderne i artikel 10 og metoderne i punkt 4-9 og 14 i bilag I

c)

fradrage kontante lån, der forbliver i kassebeholdning eller likvide midler som omhandlet i litra a), og hvis det er kendte beløb, der skal betales

d)

medtage eksponering, som er et resultat af reinvestering af kontante lån, der svarer til markedsværdien af den realiserede investering eller det samlede beløb af de lånte kontanter som omhandlet i punkt 1 og 2 i bilag I, alt efter hvad der er højest

e)

medtage positioner i genkøbsforretninger eller omvendte genkøbsforretninger og udlån af værdipapirer og indlån af værdipapirer eller andre ordninger i henhold til punkt 3 og 10-13 i bilag I.

Artikel 8

Forpligtelsesmetode til beregning af AIF'ens eksponering

1.   En AIF's eksponering, der er beregnet i henhold til forpligtelsesmetoden, er summen af de absolutte værdier af alle positioner værdiansat i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og dets tilsvarende delegerede retsakter, der er underlagt kriterierne i stk. 2-9.

2.   Ved beregningen af en AIF's eksponering i henhold til forpligtelsesmetoden skal en FAIF:

a)

omregne hver enkelt position i afledte instrumenter til en tilsvarende position i de underliggende aktiver for dette derivat ved hjælp af omregningsmetoderne i artikel 10 og punkt 4-9 og 14 i bilag II

b)

anvende netting- og hedgingordninger

c)

beregne den eksponering, som er tilvejebragt ved reinvestering af lån, hvis denne reinvestering øger AIF'ens eksponering som omhandlet i punkt 1 og 2 i bilag I

d)

medtage andre ordninger ved beregningen i henhold til punkt 3 og 10-13 i bilag I

3.   Med det formål at beregne en AIF's eksponering i overensstemmelse med forpligtelsesmetoden gælder følgende:

a)

Nettingordninger skal omfatte kombinationer af transaktioner vedrørende afledte instrumenter eller værdipapirpositioner, der vedrører det samme underliggende aktiv, uafhængigt af — i tilfælde af afledte instrumenter — løbetiden på de afledte instrumenter, og hvis disse transaktioner vedrørende afledte instrumenter eller værdipapirpositioner indgås alene med det formål at fjerne de risici, som er forbundet med positioner, der tages gennem de andre afledte instrumenter eller værdipapirpositioner.

b)

Hedgingordninger skal omfatte kombinationer af transaktioner vedrørende afledte instrumenter eller værdipapirpositioner, som ikke nødvendigvis vedrører det samme underliggende aktiv, og hvor disse transaktioner vedrørende afledte instrumenter eller værdipapirpositioner indgås alene med det formål at udligne risici i forbindelse med positioner, der tages gennem de andre afledte instrumenter eller værdipapirpositioner.

4.   Uanset stk. 2 skal et afledt instrument ikke omregnes til en tilsvarende position i det underliggende aktiv, hvis det har alle følgende karakteristika:

a)

Det swapper resultaterne for de finansielle aktiver i AIF'ens portefølje med resultaterne for andre finansielle referenceresultater.

b)

Det udligner fuldstændig risiciene ved de swappede aktiver i AIF'ens portefølje, således at AIF'ens resultater ikke afhænger af resultaterne for de swappede aktiver.

c)

Det omfatter hverken yderligere valgfrie egenskaber eller gearingsklausuler, yderligere risici i forhold til en direkte besiddelse af finansielle referenceaktiver.

5.   Uanset stk. 2 skal et afledt instrument ikke omregnes til en tilsvarende position i det underliggende aktiv ved beregning af eksponeringen i henhold til forpligtelsesmetoden, hvis det opfylder følgende to betingelser:

a)

AIF'ens kombinerede besiddelse af et afledt instrument, som vedrører et finansielt aktiv og kontanter, der investeres i likvider som omhandlet i artikel 7, litra a), svarer til besiddelse af en lang position i det pågældende finansielle aktiv.

b)

Det afledte instrument må ikke generere nogen øget eksponering og gearing eller risiko.

6.   Der skal kun tages hensyn til hedgingordninger ved beregningen af en AIF's eksponering, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a)

Formålet med de positioner, der indgår i sikringsforholdet, er ikke at generere et afkast, og generelle og specifikke risici opvejer hinanden.

b)

Der er en verificerbar reduktion af markedsrisikoen på AIF-niveau.

c)

De eventuelle risici, der er forbundet med afledte instrumenter, generelle og specifikke, udlignes.

d)

Hedgingordningerne vedrører den samme aktivklasse.

e)

De er effektive under spændte markedsvilkår.

7.   Med forbehold af stk. 6 skal afledte instrumenter, der anvendes til valutakurssikringsformål, og som ikke medfører nogen øget eksponering, gearing eller andre risici, ikke medtages i beregningen.

8.   En FAIF skal opgøre positioner i følgende tilfælde:

a)

mellem afledte instrumenter, under forudsætning af at de vedrører det samme underliggende aktiv, selv om det afledte instruments forfaldsdato er forskellig

b)

mellem et afledt instrument, hvis underliggende aktiv er et værdipapir, pengemarkedsinstrument eller andele i et institut for kollektiv investering som omhandlet i bilag I, punkt C, nr. 1-3, til direktiv 2004/39/EF og det tilsvarende underliggende aktiv.

9.   AIF-forvaltende FAIF'er, der i overensstemmelse med deres fundamentale investeringspolitik primært investerer i rentederivater, skal anvende særlige nettingregler for løbetid med henblik på at tage hensyn til overensstemmelsen mellem løbetidsintervallerne på rentekurven som omhandlet i artikel 11.

Artikel 9

Metoder til øgning af en AIF's eksponering

Ved beregning af eksponeringen skal FAIF'er anvende metoderne i bilag I for de heri omhandlede situationer.

Artikel 10

Omregningsmetoder for afledte instrumenter

FAIF'er skal anvende omregningsmetoderne i bilag II i forbindelse med de heri omhandlede afledte instrumenter.

Artikel 11

Nettingregler for løbetid

1.   Nettingregler for løbetid skal anvendes af FAIF'er ved beregning af AIF'ers eksponering i henhold til artikel 8, stk. 9.

2.   Nettingreglerne for løbetid skal ikke anvendes, hvis de vil medføre en fejlagtig opfattelse af AIF'ens risikoprofil. FAIF'er, der gør brug af disse nettingregler, skal ikke inkorporere andre risikokilder såsom volatilitet i deres rentestrategi. Derfor skal disse nettingregler ikke anvendes i forbindelse med rentearbitragestrategier.

3.   Brugen af disse nettingregler for løbetid skal ikke generere et uberettiget gearingsniveau gennem investering i kortsigtede positioner. Kortsigtede rentederivater skal ikke være hovedindtægtskilden for en AIF med mellemlang løbetid, som anvender nettingregler for løbetid.

4.   Rentederivater skal omregnes til deres tilsvarende underliggende aktivposition og beregnes i overensstemmelse med bilag III.

5.   En AIF, der gør brug af nettingregler for løbetid, kan fortsat anvende hedgingrammen. Nettingregler for løbetid kan kun anvendes i forbindelse med rentederivater, der ikke indgår i hedgingordninger.

AFDELING 3

Ekstra egenkapital og erhvervsansvarsforsikring

(artikel 9, stk. 7, og artikel 15 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 12

Risici for erhvervsansvar

1.   De risici for erhvervsansvar, der skal dækkes i henhold til artikel 9, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU, skal være risici for tab eller skade forårsaget af en relevant person, som har handlet skødesløst ved udøvelsen af aktiviteter, for hvilke FAIF'en har det juridiske ansvar.

2.   Risici for erhvervsansvar som omhandlet i stk. 1 skal omfatte, men er ikke begrænset til, risici for:

a)

tab af dokumenter, der beviser adkomst til AIF'ens aktiver

b)

urigtige oplysninger eller vildledende erklæringer til AIF'en eller dens investorer

c)

handlinger, fejl eller undladelser, der resulterer i manglende overholdelse af:

i)

retlige og forskriftsmæssige forpligtelser

ii)

pligten til at udvise fornøden dygtighed og omhu i forhold til AIF'en og dens investorer

iii)

betroede opgaver

iv)

fortrolighedspligt

v)

AIF-regler eller vedtægter

vi)

betingelser for AIF'ens udpegelse af FAIF'en

d)

manglende overholdelse af krav om at indføre, gennemføre og opretholde passende procedurer for at forebygge uærlige, svigagtige eller ondsindede handlinger

e)

ukorrekt udført værdiansættelse af aktiver eller beregning af priser på andele/kapitalandele

f)

tab som følge af forretningsforstyrrelser, systemfejl, fejl i transaktionsbehandling eller processtyring.

3.   Risici for erhvervsansvar skal under alle omstændigheder dækkes enten gennem passende ekstra egenkapital i overensstemmelse med artikel 14 eller gennem passende dækning i en erhvervsansvarsforsikring, der er fastlagt i henhold til artikel 15.

Artikel 13

Kvalitative krav vedrørende risici for erhvervsansvar

1.   En FAIF skal implementere effektive interne politikker og procedurer for operationel risikostyring for på passende måde at kunne påvise, måle, styre og overvåge operationelle risici, herunder risici for erhvervsansvar, som FAIF'en er eller med rimelighed kan forventes at blive eksponeret for. De operationelle risikostyringsaktiviteter skal udføres uafhængigt som en del af risikostyringspolitikken.

2.   En FAIF skal opbygge en historisk tabsdatabase, hvori alle operationelle fejl, tab og skade skal registreres. Denne database skal registrere, men er ikke begrænset til, potentielle risici for erhvervsansvar som omhandlet i artikel 12, stk. 2, efter at de har vist sig.

3.   FAIF'en skal inden for risikostyringsrammen gøre brug af sine interne historiske tabsdata, og, hvis det er relevant, af eksterne data, scenarieanalyser og faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne kontrolsystemer.

4.   Der skal ske løbende overvågning af og regelmæssig intern rapportering om erfaringer med eksponering og tab i forbindelse med operationel risiko.

5.   En FAIF's politikker og procedurer for operationel risikostyring skal være veldokumenterede. En FAIF skal have rutiner til sikring af overholdelsen af styringspolitikkerne for operationel risiko og effektive foranstaltninger vedrørende håndtering af manglende overholdelse af disse politikker. En FAIF skal have forretningsgange for passende foranstaltninger som opfølgning herpå.

6.   Styringspolitikker og -procedurer og målingssystemer for operationel risiko skal underkastes regelmæssig kontrol, dvs. mindst én gang årligt.

7.   En FAIF skal opretholde finansielle ressourcer, der afspejler dens risikoprofil.

Artikel 14

Ekstra egenkapital

1.   Denne artikel finder anvendelse på FAIF'er, der vælger at dække risici for erhvervsansvar gennem ekstra egenkapital.

2.   FAIF'en skal tilvejebringe ekstra egenkapital for at dække risici for erhvervsansvar som følge af pligtforsømmelse, som mindst svarer til 0,01 % af værdien af de forvaltede AIF-porteføljer.

Værdien af de forvaltede AIF-porteføljer skal være summen af den absolutte værdi af samtlige aktiver i alle af FAIF'en forvaltede AIF'er, herunder aktiver erhvervet gennem brug af gearing, i hvilken forbindelse afledte instrumenter skal værdiansættes til deres markedsværdi.

3.   Kravet om ekstra egenkapital som omhandlet i stk. 2 skal genberegnes ved udgangen af hvert regnskabsår, og behovet for ekstra egenkapital skal justeres i overensstemmelse hermed.

FAIF'en skal indføre, gennemføre og anvende procedurer for løbende at overvåge værdien af de forvaltede AIF-porteføljer, beregnet i henhold til stk. 2, andet afsnit. Hvis værdien af de forvaltede AIF-porteføljer øges væsentligt, inden den årlige genberegning som omhandlet i første afsnit, skal FAIF'en straks genberegne behovet for ekstra egenkapital og justere den ekstra egenkapital i overensstemmelse hermed.

4.   Den kompetente myndighed i FAIF'ens hjemland kan kun give FAIF'en tilladelse til at tilvejebringe en egenkapitalforøgelse, der er lavere end beløbet nævnt i stk. 2, hvis den har vished for — på grundlag af FAIF'ens historiske tabsdata som registreret i en observationsperiode på mindst tre år forud for vurderingen — at FAIF'en tilvejebringer tilstrækkelig ekstra egenkapital til i passende grad at dække risici for erhvervsansvar. Det tilladte lavere beløb for den ekstra egenkapital må ikke være mindre end 0,008 % af værdien af de AIF'er, som FAIF'en forvalter.

5.   Den kompetente myndighed i FAIF'ens hjemland kan kræve, at FAIF'en tilvejebringer en egenkapitalforøgelse, der er højere end det i stk. 2 nævnte beløb, hvis den ikke har vished for, at FAIF'en har tilstrækkelig ekstra egenkapital til i passende grad at dække risici for erhvervsansvar. Den kompetente myndighed skal begrunde, hvorfor den finder, at FAIF'ens ekstra egenkapital er utilstrækkelig.

Artikel 15

Erhvervsansvarsforsikring

1.   Denne artikel finder anvendelse på FAIF'er, der vælger at dække risici for erhvervsansvar gennem erhvervsansvarsforsikring.

2.   FAIF'en skal tegne og til enhver tid opretholde en erhvervsansvarsforsikring, der:

a)

skal have en oprindelig løbetid på mindst et år

b)

skal have en opsigelsesfrist på mindst 90 dage

c)

skal dække risici for erhvervsansvar som defineret i artikel 12, stk. l og 2

d)

tegnes hos et selskab i eller uden for EU med tilladelse til at levere erhvervsansvarsforsikringsydelser i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning

e)

leveres af tredjemand.

Enhver aftalt overskridelse skal dækkes fuldt ud af egenkapital, som supplerer den egenkapital, der skal tilvejebringes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 3, i direktiv 2011/61/EU.

3.   Forsikringsdækningen for et individuelt erstatningskrav skal svare til mindst 0,7 % af værdien af de AIF-porteføljer, som FAIF'en forvalter, beregnet i henhold til artikel 14, stk. 2, andet afsnit.

4.   Forsikringsdækningen for flere erstatningskrav sammenlagt pr. år skal svare til mindst 0,9 % af værdien af de AIF-porteføljer, som FAIF'en forvalter, beregnet i henhold til artikel 14, stk. 2, andet afsnit.

5.   FAIF'en skal kontrollere erhvervsansvarsforsikringspolicen og dens overensstemmelse med kravene i denne artikel mindst én gang årligt og i tilfælde af ændringer, som har indflydelse på policens overensstemmelse med kravene i denne artikel.

KAPITEL III

VILKÅR FOR DRIFT AF FAIF'ER

AFDELING 1

Generelle principper

(artikel 12, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 16

Generelle forpligtelser for kompetente myndigheder

Ved vurderingen af FAIF'ens overholdelse af artikel 12, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU, skal de kompetente myndigheder som minimum anvende de i denne afdeling fastlagte kriterier.

Artikel 17

Pligt til at handle i AIF'ens eller AIF-investorernes interesse og tilgodese markedets integritet

1.   FAIF'erne skal anvende metoder og procedurer til at forebygge uregelmæssigheder, herunder dem, som med rimelighed kan forventes at påvirke markedets stabilitet og integritet i negativ retning.

2.   FAIF'erne skal sikre, at der ikke opkræves unødige omkostninger af de af dem forvaltede AIF'er eller AIF-investorerne.

Artikel 18

Fornøden omhu

1.   FAIF'erne skal udvise stor omhu i forbindelse med udvælgelse og løbende tilsyn med investeringer.

2.   FAIF'erne skal sikre, at de har passende kendskab til og forståelse af de aktiver, som AIF'en har investeret i.

3.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og anvende skriftlige metoder og procedurer for fornøden omhu og anvende effektive ordninger til at sikre, at beslutninger om investering på AIF'ens vegne gennemføres i overensstemmelse med AIF'ens mål, investeringsstrategi og, hvis det er relevant, risikogrænser.

4.   De metoder og procedurer for fornøden omhu, der nævnes i stk. 3, skal gennemgås og opdateres regelmæssigt.

Artikel 19

Fornøden omhu ved investering i aktiver med begrænset likviditet

1.   Hvis FAIF'erne investerer i aktiver med begrænset likviditet, og hvis der forud for denne investering er en forhandlingsfase, skal de i forbindelse med forhandlingsfasen og ud over de krav, der er fastsat i artikel 18:

a)

udarbejde og regelmæssigt opdatere en forretningsplan, der er i overensstemmelse med AIF'ens løbetid og markedsvilkårene

b)

finde og vælge mulige transaktioner i tråd med den forretningsplan, der nævnes i litra a)

c)

vurdere de valgte transaktioner under hensyntagen til eventuelle muligheder og de hermed forbundne overordnede risici, alle relevante retlige, skattemæssige, finansielle eller andre værdipåvirkende faktorer, menneskelige og materielle ressourcer samt strategier, herunder exitstrategier

d)

udøve due diligence-aktiviteter i relation til transaktioner forud for udførelsen heraf

e)

overvåge AIF'ens resultater med hensyn til den i litra a) omtalte forretningsplan.

2.   FAIF'erne skal føre journaler over de aktiviteter, der er udført i henhold til stk. 1, i mindst fem år.

Artikel 20

Fornøden omhu ved udvælgelsen og udpegelsen af modparter og prime brokere

1.   Ved udvælgelsen og udpegelsen af modparter og prime brokere skal FAIF'erne udvise fornøden dygtighed, omhu og hurtighed inden indgåelse af en aftale og derefter løbende for at tage hensyn til det fulde omfang og kvaliteten af sine ydelser.

2.   Ved udvælgelsen af prime brokere eller modparter til en FAIF eller en AIF ved en transaktion i OTC-derivater, ved udlån af værdipapirer eller ved en genkøbsaftale skal FAIF'erne sikre, at disse prime brokere og modparter opfylder alle følgende betingelser:

a)

De er underkastet løbende tilsyn af en offentlig myndighed.

b)

De er finansielt solide.

c)

De har den nødvendige organisatoriske struktur og de fornødne ressourcer til at kunne udføre de ydelser, som de skal levere til FAIF'en eller AIF'en.

3.   Ved bedømmelsen af den finansielle soliditet i stk. 2, litra b), skal FAIF'en tage hensyn til, om prime brokeren eller modparten er eller ikke er underlagt tilsynsmæssig regulering, herunder tilstrækkelige kapitalkrav og effektiv overvågning.

4.   Listen over udvalgte prime brokere skal godkendes af FAIF'ens øverste ledelse. I ekstraordinære tilfælde kan prime brokere, som ikke er optaget på listen, udpeges, under forudsætning af at de opfylder kravene i stk. 2, og at dette godkendes af den øverste ledelse. FAIF'en skal kunne begrunde et sådant valg og godtgøre at have udvist den fornødne omhu ved udvælgelsen og overvågningen af prime brokere, som ikke var optaget på listen.

Artikel 21

Handle ærligt, rimeligt og med fornøden dygtighed

Med henblik på at fastslå, om en FAIF udøver sine aktiviteter ærligt, rimeligt og med den fornødne dygtighed skal de kompetente myndigheder mindst vurdere, hvorvidt følgende betingelser er opfyldt:

a)

FAIF'ens ledelsesorgan skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå FAIF'ens aktiviteter, herunder de største risici i forbindelse med disse aktiviteter og de aktiver, som AIF'en har investeret i.

b)

Medlemmerne af ledelsesorganet skal afsætte tilstrækkelig tid til at udføre deres arbejdsopgaver i FAIF'en.

c)

Hvert medlem af ledelsesorganet skal udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed.

d)

FAIF'en skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet.

Artikel 22

Ressourcer

1.   FAIF'erne skal ansætte medarbejdere med de nødvendige færdigheder, den nødvendige viden og den nødvendige sagkundskab for at kunne varetage de ansvarsområder, de tildeles.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 skal FAIF'erne tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed og arten og omfanget af servicen og aktiviteterne i forbindelse med deres virksomhed.

Artikel 23

Retfærdig behandling af AIF-investorer

1.   FAIF'en skal sørge for, at dens beslutningsprocedurer og organisatoriske struktur som omhandlet i artikel 57 sikrer retfærdig behandling af investorer.

2.   Enhver fortrinsstilling, som en FAIF opnår i forhold til en eller flere investorer, må ikke betyde en generel væsentlig ulempe for andre investorer.

Artikel 24

Incitamenter

1.   FAIF'erne anses ikke for at handle ærligt, redeligt og i de af dem forvaltede AIF'ers interesse eller i AIF-investorernes interesse, hvis de ved udøvelsen af aktiviteterne i forbindelse med udførelsen af de funktioner, der er fastlagt i bilag I til direktiv 2011/61/EU, betaler eller modtager gebyr, provision eller naturalieydelser, bortset fra:

a)

gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, der betales eller gives til eller af AIF'en eller en person på AIF'ens vegne

b)

gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, der betales eller gives til eller af tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne, hvis FAIF'en kan godtgøre, at følgende betingelser er opfyldt:

i)

AIF-investorerne er klart blevet oplyst om, at der foreligger et gebyr, en provision eller en naturalieydelse, eller, hvis det ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, på en omfattende, nøjagtig og forståelig måde, før den pågældende service er ydet.

ii)

Betalingen af gebyr eller provision eller leveringen af naturalieydelser skal øge kvaliteten af den tjeneste, der ydes til kunden, og må ikke forhindre FAIF'en i at overholde sin pligt til at handle i den AIF's interesse, som den forvalter, eller i AIF-investorernes interesse

c)

egentlige gebyrer, som gør det muligt eller er nødvendige for at få ydet den relevante service, herunder opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter eller salærer, og som på grund af deres art ikke kan give anledning til interessekonflikter med FAIF'ens pligt til at handle ærligt, redeligt og i den AIF's interesse, som den forvalter, eller i AIF-investorernes interesse.

2.   En kort beskrivelse af de væsentlige vilkår i ordningerne vedrørende gebyrer, provisioner og naturalieydelser anses for tilfredsstillende for så vidt angår stk. 1, litra b), nr. i), såfremt FAIF'en forpligter sig til at give yderligere detaljer på forespørgsel fra investoren i den AIF, som den forvalter, og den overholder denne forpligtelse.

Artikel 25

Effektiv anvendelse af ressourcer og procedurer — behandling af ordrer

1.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og anvende procedurer og ordninger, som sikrer en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af ordrer på AIF'ens vegne.

2.   De i stk. 1 omhandlede procedurer og ordninger skal opfylde følgende betingelser:

a)

De skal sikre, at ordrer, der udføres på AIF'ers vegne, registreres og allokeres omgående og nøjagtigt.

b)

De skal sikre udførelse af ellers sammenlignelige AIF-ordrer fortløbende og omgående, medmindre ordrens art eller de gældende markedsbetingelser umuliggør dette, eller det strider mod AIF'ens eller AIF-investorernes interesser.

3.   De finansielle instrumenter, pengebeløb eller andre aktiver tilhørende kunder, der er modtaget ved afregningen af den udførte ordre, skal omgående og korrekt indsættes på den pågældende AIF's konto.

4.   En FAIF må ikke misbruge oplysninger vedrørende ikke-udførte AIF-ordrer og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre misbrug af disse oplysninger af nogen af dens relevante personer.

Artikel 26

Krav om underretning i forbindelse med udførelse af tegnings- og indløsningsordrer

1.   Når FAIF'erne har udført en tegningsordre eller, hvis det er relevant, en indløsningsordre for en investor, skal de straks give investoren de væsentlige oplysninger om udførelsen af ordren på et varigt medium og/eller underretning om accept af tegningstilbuddet.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en tredjepart skal forsyne investoren med en bekræftelse på udførelsen af ordren, og hvis bekræftelsen indeholder de væsentlige oplysninger.

FAIF'erne skal sikre, at denne tredjepart opfylder sine forpligtelser.

3.   De væsentlige oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal bl.a. omfatte følgende:

a)

identificering af FAIF'en

b)

identificering af investoren

c)

datoen og tidspunktet for modtagelsen af ordren

d)

datoen for udførelse

e)

identificering af AIF'en

f)

ordrens bruttoværdi, inklusive tegningsgebyrer, eller nettobeløbet efter fradrag af indløsningsgebyrer.

4.   FAIF'erne skal efter anmodning herom give investoren oplysninger om ordrens status eller accept af tegningstilbuddet og/eller i givet fald begge dele.

Artikel 27

Efterkommelse af beslutninger om at handle på den forvaltede AIF's vegne

1.   FAIF'erne skal handle i de AIF'ers eller AIF-investorers interesse, som de forvalter, når de efterkommer beslutninger om at handle på den forvaltede AIF's vegne ved forvaltning af deres porteføljer.

2.   Når FAIF'erne køber eller sælger finansielle instrumenter eller andre aktiver, for hvilke »bedste udførelse« er relevant, og med henblik på stk. 1, skal de træffe alle rimelige foranstaltninger for at opnå det bedst mulige resultat for de AIF'er, som de forvalter, eller for AIF-investorerne under hensyntagen til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Sådanne faktorers relative betydning afgøres under henvisning til følgende kriterier:

a)

AIF'ens mål, investeringsstrategi og risikoprofil, som anført i AIF'ens regler eller vedtægter, prospekter eller udbudsdokumenter

b)

ordrens karakteristika

c)

karakteristika ved de finansielle instrumenter eller andre aktiver, der indgår i ordren

d)

karakteristika ved de handelssystemer, som ordren kan rettes til.

3.   FAIF'erne skal etablere og anvende effektive ordninger til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2. FAIF'en har navnlig til opgave skriftligt at udforme og gennemføre en udførelsespolitik, der sætter AIF'er og deres investorer i stand til at opnå det bedst mulige resultat for alle AIF-ordrer, jf. stk. 2.

4.   FAIF'erne skal med jævne mellemrum kontrollere, om deres ordreudførelsesordninger og -politik fungerer efter hensigten, således at eventuelle mangler kan findes og i givet fald afhjælpes.

5.   FAIF'erne skal tage udførelsespolitikken op til vurdering én gang om året. Der foretages også en vurdering, når der er indtruffet en væsentlig ændring, som påvirker FAIF'ens evne til fortsat at opnå det bedst mulige resultat for de forvaltede AIF'er.

6.   FAIF'erne skal kunne dokumentere, at de har udført ordrer på AIF'ens vegne i overensstemmelse med FAIF'ens udførelsespolitik.

7.   Hvis det ikke er muligt at vælge mellem forskellige handelssystemer, finder stk. 2-5 ikke anvendelse. FAIF'erne skal dog kunne påvise, at der ikke er mulighed for at vælge mellem forskellige handelssystemer.

Artikel 28

Formidling af ordrer til andre enheder om at handle på AIF'ens vegne

1.   Når FAIF'en køber eller sælger finansielle instrumenter eller andre aktiver, for hvilke »bedste udførelse« er relevant, skal den handle i den AIF's interesse, som den forvalter, eller i AIF-investorernes interesse, når den formidler ordrer til andre enheder om at handle på de forvaltede AIF'ers vegne ved forvaltning af deres porteføljer.

2.   FAIF'erne skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at opnå det bedst mulige resultat for AIF'en eller AIF-investorerne under hensyntagen til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Sådanne faktorers relative betydning afgøres under henvisning til kriterierne i artikel 27, stk. 2.

FAIF'erne skal udforme, gennemføre og anvende en politik, der sætter dem i stand til at opfylde kravet i første afsnit. I denne politik defineres for så vidt angår hver type instrument de enheder, hos hvem ordren kan placeres. FAIF'en skal kun indgå i udførelsesordninger, hvis ordningerne opfylder kravene i denne artikel. FAIF'en skal stille passende oplysninger til rådighed for investorerne i de AIF'er, som den forvalter, om den politik, der er udformet i overensstemmelse med dette stykke, og om eventuelle væsentlige ændringer af denne politik.

3.   FAIF'erne skal med jævne mellemrum kontrollere, hvor effektiv den politik, der er udformet i overensstemmelse med stk. 2, er, navnlig for så vidt angår kvaliteten af ordreudførelsen hos de enheder, der er identificeret i denne politik, og i fornødent omfang korrigere mangler.

FAIF'erne skal desuden tage politikken op til vurdering én gang om året. Der foretages også en vurdering, når der er indtruffet en væsentlig ændring, som påvirker FAIF'ens evne til fortsat at opnå det bedst mulige resultat for de forvaltede AIF'er.

4.   FAIF'erne skal kunne dokumentere, at de har formidlet ordrer på AIF'ens vegne i overensstemmelse med den politik, der er udformet i henhold til stk. 2.

5.   Hvis det ikke er muligt at vælge mellem forskellige handelssystemer, finder stk. 2-5 ikke anvendelse. FAIF'erne skal dog kunne påvise, at der ikke er mulighed for at vælge mellem forskellige handelssystemer.

Artikel 29

Aggregering og allokering af handelsordrer

1.   FAIF'erne kan kun udføre en AIF-ordre, hvis den aggregeres med en ordre fra en anden AIF, et investeringsinstitut eller en kunde eller med en transaktion for egen regning, hvis:

a)

det med rimelighed kan forventes, at en aggregering af ordrerne overordnet vil være til ulempe for en AIF, et investeringsinstitut eller en kunde, hvis ordre indgår heri

b)

der fastlægges og følges en ordreallokeringspolitik, som giver mulighed for en tilstrækkelig rimelig allokering af aggregerede ordrer, herunder hvordan ordrernes omfang og pris har betydning for allokeringer og behandlingen af delvis udførte ordrer.

2.   Hvis en FAIF aggregerer en AIF-ordre med en eller flere andre ordrer fra andre AIF'er, et investeringsinstitut eller kunder, og den samlede ordre kun delvis udføres, fordeler FAIF'en de dermed forbundne handler i overensstemmelse med ordrefordelingspolitikken.

3.   Hvis en FAIF aggregerer transaktioner for egen regning med en eller flere ordrer fra AIF'er, et investeringsinstitut eller andre kunder, må den ikke allokere de dermed forbundne handler, således at det er til ugunst for AIF'en, investeringsinstituttet eller en anden kunde.

4.   Hvis en FAIF aggregerer en ordre fra en AIF, et investeringsinstitut eller en anden kunde med en transaktion for egen regning, og den aggregerede ordre kun delvis udføres, allokerer selskabet de dermed forbundne handler til AIF'en, investeringsinstituttet eller den anden kunde frem for FAIF'en.

Hvis en FAIF imidlertid er i stand til at fremlægge tilstrækkelige beviser over for AIF'en eller den anden kunde for, at den uden denne aggregering ikke ville have kunnet udføre ordren på lige så fordelagtige vilkår, om overhovedet, kan den allokere transaktionen for egen regning forholdsmæssigt i overensstemmelse med den politik, der er omhandlet i stk. 1, litra b).

AFDELING 2

Interessekonflikter

(artikel 14 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 30

Forskellige typer interessekonflikter

Med henblik på at påvise de forskellige typer interessekonflikter, som opstår i forbindelse med forvaltningen af en AIF, skal FAIF'erne navnlig tage hensyn til, hvorvidt FAIF'en, en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med FAIF'en ved et kontrolforhold:

a)

vil kunne opnå en finansiel gevinst eller undgå et finansielt tab på bekostning af AIF'ens eller dens investorer

b)

har en anden interesse end AIF'en i resultatet af en tjenesteydelse, der leveres til, eller en aktivitet, der udføres for AIF'en eller dens investorer eller en anden kunde, eller af en transaktion, der gennemføres på AIF'ens eller en anden kundes vegne

c)

har et finansielt eller andet incitament til at:

sætte et investeringsinstituts, en anden kundes eller kundegruppes eller en anden AIF's interesser over AIF'ens

sætte én investors interesser over en anden investors eller investorgruppes i den samme AIF

d)

udøver de samme aktiviteter for AIF'en og for en anden AIF, et investeringsinstitut eller en kunde eller

e)

modtager eller vil af en anden person end AIF'en eller dens investorer modtage et incitament i forbindelse med kollektiv porteføljepleje for AIF'en i form af et pengebeløb, varer eller tjenesteydelser ud over standardprovisionen eller -vederlaget for den pågældende tjenesteydelse.

Artikel 31

Politik vedrørende interessekonflikter

1.   FAIF'en skal indføre, gennemføre og anvende en effektiv politik vedrørende interessekonflikter. Denne politik skal foreligge skriftligt og svare til FAIF'ens størrelse og organisation og arten, omfanget og kompleksitetsgraden af dens forretninger.

Hvis FAIF'en er medlem af en koncern, tages der i forbindelse med denne politik også hensyn til de omstændigheder, som FAIF'en er eller bør være bekendt med, og som kan føre til en interessekonflikt som følge af andre koncernmedlemmers struktur og forretningsaktiviteter.

2.   Den politik vedrørende interessekonflikter, der indføres i henhold til stk. 1, skal:

a)

for så vidt angår de aktiviteter, der udføres af eller på vegne af FAIF'en, herunder aktiviteter, der udføres af en kontrahent, underkontrahent, ekstern valuar eller modpart, identificere, hvilke forhold der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medfører en væsentlig risiko for, at AIF'ens eller AIF-investorers interesser skades

b)

angive, hvilke procedurer der skal følges, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at håndtere og overvåge sådanne konflikter.

Artikel 32

Interessekonflikter vedrørende indløsning af investeringer

En FAIF, der forvalter en åben AIF, skal identificere, håndtere og overvåge interessekonflikter, der opstår mellem investorer, som ønsker at indløse deres investeringer, og investorer, som ønsker at opretholde deres investeringer i AIF'en, samt eventuelle konflikter mellem FAIF'ens incitament til at investere i illikvide aktiver og AIF'ens indløsningspolitik i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 33

Procedurer og foranstaltninger for forebyggelse eller styring af interessekonflikter

1.   Procedurerne og foranstaltningerne for forebyggelse eller styring af interessekonflikter skal være udformet således, at det sikres, at relevante personer, der udfører forskellige forretningsaktiviteter, som indebærer en risiko for interessekonflikt, udfører disse aktiviteter med den grad af uafhængighed, der er passende for størrelsen af og aktiviteterne i FAIF'en eller den koncern, som den tilhører, og størrelsen af risikoen for at skade AIF'ens eller dens investorers interesser.

2.   De procedurer, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal træffes, jf. artikel 31, stk. 2, litra b), omfatter følgende, hvis det er nødvendigt og passende for FAIF'en for at sikre den krævede grad af uafhængighed:

a)

effektive procedurer til at forhindre eller kontrollere udveksling af oplysninger mellem relevante personer, som er involveret i kollektiv porteføljepleje, eller andre aktiviteter i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 2011/61/EU, der indebærer en risiko for en interessekonflikt, hvis udvekslingen af de pågældende oplysninger kan skade en eller flere AIF'ers eller AIF-investorers interesser

b)

særskilt tilsyn med relevante personer, hvis hovedfunktioner omfatter udførelse af kollektiv porteføljepleje på vegne af eller levering af tjenesteydelser til kunder eller til investorer, hvis interesser kan være i strid med hinanden, eller som på anden vis repræsenterer forskellige interesser, herunder FAIF'ens interesser, som kan være i strid med hinanden

c)

fjernelse af enhver direkte forbindelse mellem aflønningen af relevante personer, som hovedsageligt udfører én enkelt aktivitet, og aflønningen af — eller de indtægter, der genereres af — forskellige relevante personer, som hovedsageligt udfører en anden aktivitet, hvis der kan opstå en interessekonflikt i forbindelse med de pågældende aktiviteter

d)

foranstaltninger, der skal forhindre enhver person i at udøve eller begrænse enhver persons udøvelse af utilbørlig indflydelse på den måde, hvorpå en relevant person yder kollektiv porteføljepleje

e)

foranstaltninger, der skal forhindre og kontrollere en relevant persons samtidige eller senere involvering i særskilt kollektiv porteføljepleje, eller andre aktiviteter i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 2011/61/EU, hvis en sådan involvering kan hæmme en passende håndtering af interessekonflikten.

Hvis vedtagelsen eller anvendelsen af en eller flere af disse foranstaltninger og procedurer ikke sikrer den krævede grad af uafhængighed, skal FAIF'en vedtage de alternative eller supplerende foranstaltninger og procedurer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for at opfylde dette krav.

Artikel 34

Håndtering af interessekonflikter

Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som FAIF'en har indført, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for, at AIF'ens eller AIF-investorernes interesser skades, skal FAIF'ens øverste ledelse eller et andet kompetent internt organ straks underrettes med henblik på at kunne træffe alle nødvendige beslutninger eller foranstaltninger for at sikre, at FAIF'en handler i AIF'ens eller AIF-investorernes interesser.

Artikel 35

Overvågning af interessekonflikter

1.   FAIF'en skal føre og med jævne mellemrum ajourføre fortegnelser over de typer af aktiviteter, som udføres af eller på vegne af den FAIF, hvor der er opstået en interessekonflikt, der medfører en væsentlig risiko for at skade en eller flere AIF'er eller AIF-investorer eller, hvis der er tale om løbende aktivitet, hvor der kan opstå en interessekonflikt.

2.   Den øverste ledelse skal med jævne mellemrum og mindst én gang årligt modtage skriftlige rapporter om de i stk. 1 omhandlede aktiviteter.

Artikel 36

Oplysninger om interessekonflikter

1.   Den information, der skal oplyses over for investorer i henhold til artikel 14, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/61/EU, skal gives til investorerne på et varigt medium eller via et websted.

2.   Hvis der i medfør af stk. 1 gives oplysninger til investorer via et websted, og oplysningerne ikke er rettet personligt til investoren, skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

Investoren er underrettet om webstedets adresse og om, hvor på webstedet der er adgang til den, og er indforstået med formidling af den omhandlede information ved hjælp af et websted.

b)

Oplysningerne skal være ajourført.

c)

Der skal løbende være adgang til oplysningerne via webstedet i så langt et tidsrum, som investoren med rimelighed kan have brug for med henblik på nærlæsning heraf.

Artikel 37

Strategier for udøvelse af stemmerettigheder

1.   En FAIF skal udarbejde passende og effektive strategier til at fastlægge, hvornår og hvordan stemmerettigheder i de forvaltede AIF-porteføljer skal udøves, udelukkende til fordel for den pågældende AIF og dens investorer.

2.   Strategien i stk. 1 skal fastlægge foranstaltninger og procedurer for:

a)

tilsyn med relevante virksomhedsbegivenheder

b)

sikring af, at stemmerettigheder udøves i overensstemmelse med den pågældende AIF's investeringsmål og -strategi

c)

forebyggelse eller styring af eventuelle interessekonflikter, som skyldes udøvelse af stemmerettigheder.

3.   En kort beskrivelse af strategierne og nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der træffes på grundlag af strategierne, gøres efter anmodning herom tilgængelige for investorerne.

AFDELING 3

Risikostyring

(artikel 15 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 38

Risikostyringssystemer

I denne afdeling forstås ved »risikostyringssystemer« systemer, der er sammensat af relevante elementer i FAIF'ens organisatoriske struktur, med en central rolle for en permanent risikostyringsfunktion, strategier og procedurer i forbindelse med risikostyringen, der er relevant for hver AIF's investeringsstrategi, og ordninger, processer og teknikker, som FAIF'en anvender i forhold til hver AIF, som den forvalter.

Artikel 39

Permanent risikostyringsfunktion

1.   En FAIF skal indføre og til enhver tid have en permanent risikostyringsfunktion, der skal:

a)

implementere tilstrækkelige risikostyringsregler og -procedurer for på passende måde at kunne påvise, måle, styre og overvåge alle risici, som er relevante for hver AIF's investeringsstrategi, og som hver AIF er eller kan blive eksponeret for.

b)

sikre, at AIF'ens risikoprofil, der oplyses til investorerne i henhold til artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU, er i overensstemmelse med artikel 44 i denne forordning

c)

overvåge overholdelsen af de risikogrænser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 44, og underrette FAIF'ens ledelsesorgan og, hvis en sådan forefindes, FAIF'ens tilsynsfunktion på passende måde, når den vurderer, at AIF'ens risikoprofil er uforenelig med disse grænser eller ser en væsentlig risiko for, at risikoprofilen vil være uforenelig med disse grænser

d)

forelægge følgende regelmæssigt opdaterede oplysninger for FAIF'ens forvaltningsorgan, og hvis en sådan forefindes, for FAIF'ens tilsynsfunktion med en hyppighed, der er i overensstemmelse med arten, omfanget og kompleksiteten af AIF'en eller FAIF'ens aktiviteter, og med en vurdering af:

i)

overensstemmelsen mellem og overholdelsen af de risikogrænser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 44 og AIF'ens risikoprofil som oplyst til investorerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU

ii)

tilstrækkeligheden og effektiviteten af risikostyringsprocessen, navnlig med angivelse af, om der er eller vil blive truffet passende korrigerende foranstaltninger i tilfælde af faktiske eller formodede mangler

e)

aflægge rapport med jævne mellemrum til den øverste ledelse om det nuværende risikoniveau for hver af de forvaltede AIF'er og eventuelle faktiske eller forventede overskridelser af de grænser, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 44, med henblik på at sikre, at der omgående kan træffes passende foranstaltninger

2.   Risikostyringsfunktionen skal have de nødvendige beføjelser og adgang til alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at varetage de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 40

Risikostyringspolitik

1.   En FAIF skal indføre, gennemføre og til enhver tid have en passende og veldokumenteret risikostyringspolitik, som identificerer de risici, de forvaltede AIF'er udsættes eller kan udsættes for.

2.   Risikostyringspolitikken skal omfatte de procedurer, som er nødvendige for at sætte FAIF'en i stand til for hver af de forvaltede AIF'er at vurdere den pågældende AIF's eksponering i forhold til markeds-, likviditets- og modpartsrisici samt AIF'ens eksponering i forhold til alle andre risici, herunder operationelle risici, som kan være af afgørende betydning for den enkelte forvaltede AIF.

3.   FAIF'en skal mindst beskrive følgende aspekter ved risikostyringspolitikken:

a)

de teknikker, redskaber og ordninger, der gør det muligt for den at opfylde kravene i artikel 45

b)

de teknikker, redskaber og ordninger, der gør det muligt at vurdere og overvåge AIF'ens likviditetsrisiko under normale og ekstraordinære forhold, herunder gennem anvendelsen af regelmæssigt gennemførte stresstest i overensstemmelse med artikel 48

c)

ansvarsfordelingen i FAIF'en med hensyn til risikostyring

d)

de grænser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 44 i denne forordning og en begrundelse for, at sådanne forpligtelser er tilpasset til AIF'ens risikoprofil som oplyst til investorerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU

e)

betingelserne for samt indholdet, hyppigheden og modtagerne af de rapporter, som risikostyringsfunktionen, jf. artikel 39, aflægger.

4.   Risikostyringspolitikken skal omfatte en beskrivelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43, navnlig:

a)

arten af de potentielle interessekonflikter

b)

de indførte korrigerende foranstaltninger

c)

årsagerne til, at disse foranstaltninger med rimelighed kan forventes at resultere i en uafhængig udøvelse af risikostyringsfunktionen

d)

hvordan FAIF'en forventer at sikre, at foranstaltningerne til stadighed er effektive.

5.   Risikostyringspolitikken i henhold til stk. 1 skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af FAIF'ens aktiviteter og de AIF'er, som den forvalter.

Artikel 41

Vurdering af samt tilsyn med og kontrol af risikostyringssystemerne

1.   FAIF'er skal vurdere, føre tilsyn med og med jævne mellemrum, mindst én gang om året, kontrollere:

a)

om risikostyringspolitikken og de ordninger, processer og teknikker, der er omhandlet i artikel 45, er passende og effektive

b)

i hvilket omfang FAIF'en overholder risikostyringspolitikken og de ordninger, processer og teknikker, der er omhandlet i artikel 45

c)

om de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler ved gennemførelsen af risikostyringsprocessen, er passende og effektive

d)

udførelsen af risikostyringsfunktionen

e)

om foranstaltningerne til sikring af den funktionelle og hierarkiske adskillelse af risikostyringsfunktionen i henhold til artikel 42 er passende og effektive.

Hyppigheden af den regelmæssige kontrol, der omhandles i første afsnit, skal fastlægges af den øverste ledelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i betragtning af arten, omfanget og kompleksitetsgraden af FAIF'ens aktiviteter og de AIF'er, som den forvalter.

2.   Ud over den i stk. 1 omhandlede regelmæssige kontrol skal risikostyringssystemerne kontrolleres, hvis:

a)

der sker væsentlige ændringer af risikostyringsregler og -procedurer samt af de ordninger, processer og teknikker, der er omhandlet i artikel 45

b)

interne eller eksterne hændelser indikerer, at en yderligere kontrol er påkrævet

c)

der foretages væsentlige ændringer af investeringsstrategien og målene for en AIF, som FAIF'en forvalter.

3.   FAIF'en skal ajourføre risikostyringssystemerne på basis af resultaterne af den kontrol, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

4.   FAIF'en skal give de kompetente myndigheder i hjemlandet oplysning om eventuelle væsentlige ændringer i risikostyringspolitikken og i de ordninger, processer og teknikker, der er omhandlet i artikel 45.

Artikel 42

Funktionel og hierarkisk adskillelse af risikostyringsfunktionen

1.   Risikostyringsfunktionen anses kun for funktionelt og hierarkisk adskilt fra de operationelle enheder, herunder porteføljeplejefunktionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Personer, der udøver risikostyringsfunktioner, kontrolleres ikke af dem, der har ansvaret for udførelsen af FAIF'ens operative opgaver, herunder porteføljeplejefunktionen.

b)

Personer, der udøver risikostyringsfunktioner, er ikke involveret i udøvelsen af aktiviteter i de operative enheder, herunder porteføljeplejefunktionen.

c)

Personer, der udøver risikostyringsfunktioner, aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktioner, uafhængigt af de forretningsmæssige resultater for de operationelle enheder, herunder porteføljeplejefunktionen.

d)

Aflønningen af ledende medarbejdere med risikostyringsfunktioner er underkastet direkte tilsyn af løn- og vederlagsudvalget, hvis et sådant findes.

2.   Den funktionelle og hierarkiske adskillelse af risikostyringsfunktionen i overensstemmelse med stk. 1 skal sikres igennem hele FAIF'ens hierarkiske struktur op til ledelsesorganet. Den skal kontrolleres af ledelsesorganet og, hvis en sådan findes, FAIF'ens tilsynsfunktion.

3.   De kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland skal kontrollere den måde, hvorpå FAIF'en har anvendt stk. 1 og 2 på grundlag af kriterierne i artikel 15, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 43

Foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter

1.   De foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU skal mindst sikre, at:

a)

beslutninger, der træffes af risikostyringsfunktionen, baseres på pålidelige data, som er underlagt en passende grad af kontrol af risikostyringsfunktionen

b)

aflønningen af de medarbejdere, der er involveret i udførelsen af risikostyringsfunktionen, afspejler opfyldelsen af de mål, der er knyttet til risikostyringsfunktionen, uafhængigt af hvordan de afdelinger, de fører tilsyn med, klarer sig

c)

risikostyringsfunktionen er underlagt en tilstrækkelig uafhængig kontrol for at sikre, at beslutningerne træffes uafhængigt af hinanden

d)

risikostyringsfunktionen er repræsenteret i ledelsesorganet eller tilsynsfunktionen, hvis en sådan forefindes, med mindst samme beføjelse som porteføljeplejefunktionen

e)

eventuelle modstridende opgaver adskilles korrekt.

2.   Hvis det står i et rimeligt forhold under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af FAIF'en, skal de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger også sikre, at:

a)

udførelsen af risikostyringsfunktionen kontrolleres med jævne mellemrum af den interne revisionsfunktion, eller, hvis sidstnævnte ikke forefindes, af en ekstern part udpeget af ledelsesorganet

b)

hvis der oprettes et risikoudvalg, skal det have tilstrækkelige ressourcer, og dets ikke-uafhængige medlemmer må ikke have urimelig indflydelse på udførelsen af risikostyringsfunktionen.

3.   FAIF'ens ledelsesorgan og, hvis en sådan forefindes, tilsynsfunktionen skal indføre de foranstaltninger mod interessekonflikter, der er fastlagt i stk. 1 og 2, med jævne mellemrum vurdere effektiviteten heraf og rettidigt finde en hensigtsmæssig løsning på eventuelle mangler.

Artikel 44

Risikogrænser

1.   En FAIF skal indføre og anvende kvantitative eller kvalitative risikogrænser, eller begge dele, for hver af de forvaltede AIF'er under hensyntagen til alle relevante risici. Hvis der kun fastsættes kvalitative grænser, skal FAIF'en kunne begrunde denne fremgangsmåde til den kompetente myndighed.

2.   De kvalitative og kvantitative risikogrænser for hver AIF skal mindst omfatte følgende risici:

a)

markedsrisici

b)

kreditrisici

c)

likviditetsricisi

d)

modpartsrisici

e)

operationelle risici.

3.   Ved fastsættelsen af risikogrænser skal FAIF'en tage hensyn til de strategier og aktiver, der anvendes for hver forvaltet AIF, samt de nationale regler for hver af disse AIF'er. Disse risikogrænser skal tilpasses AIF'ens risikoprofil som oplyst til investorerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU og godkendes af ledelsesorganet.

Artikel 45

Risikomåling og -styring

1.   FAIF'er skal vedtage passende og effektive ordninger, processer og teknikker med henblik på:

a)

til enhver tid at påvise, måle, styre og overvåge de risici, som de forvaltede AIF'er er eller kan blive udsat for

b)

at sikre overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i henhold til artikel 44.

2.   Ordningerne, processerne og teknikkerne i stk. 1 skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af FAIF'ens forretninger og de AIF'er, som den forvalter, og være i overensstemmelse med AIF'ens risikoprofil som oplyst til investorerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU.

3.   Med henblik på stk. 1 skal FAIF'en træffe følgende foranstaltninger for hver af de AIF'er, som den forvalter:

a)

indføre de ordninger, processer og teknikker vedrørende risikomåling, som er nødvendige for at sikre, at de risici, der er forbundet med indtagne positioner, og deres bidrag til den samlede risikoprofil, måles præcist på grundlag af forsvarlige og pålidelige data, og at ordningerne, processerne og teknikkerne vedrørende risikomåling er dokumenteret i passende omfang

b)

med jævne mellemrum foretage backtest med henblik på at efterprøve gyldigheden af risikomålingsordningerne, som omfatter modelbaserede prognoser og skøn

c)

med jævne mellemrum foretage stresstest og scenarieanalyser for at tage højde for risici som følge af eventuelt ændrede markedsbetingelser, som kan få negative følger for AIF'en

d)

sikre, at det nuværende risikoniveau er i overensstemmelse med de fastsatte risikogrænser i artikel 44

e)

indføre, gennemføre og til enhver tid have passende procedurer, som i tilfælde af faktiske eller forventede overskridelser af AIF'ens risikogrænser, medfører rettidige afhjælpende foranstaltninger i investorernes interesse

f)

sikre, at der er passende likviditetsstyringssystemer og -procedurer for hver AIF i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i artikel 46.

AFDELING 4

Likviditetsstyring

(artikel 16 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 46

Likviditetsstyringssystemer og -procedurer

FAIF'er skal kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder i deres hjemland, at der er etableret et passende likviditetsstyringssystem og effektive procedurer som omhandlet i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU under hensyntagen til den enkelte AIF's investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Artikel 47

Overvågning og styring af likviditetsrisiko

1.   Likviditetsstyringssystemet og -procedurerne omhandlet i artikel 46 skal som minimum sikre, at:

a)

FAIF'en opretholder et likviditetsniveau i AIF'en, der er hensigtsmæssigt i forhold til de underliggende forpligtelser på grundlag af en vurdering af den relative likviditet af AIF'ens aktiver på markedet, idet der tages hensyn til den tid, der er nødvendig til afvikling, og prisen eller værdien, til hvilken disse aktiver kan afvikles, samt deres følsomhed over for andre markedsrisici eller -faktorer

b)

FAIF'en overvåger likviditetsprofilen i AIF'ens portefølje af aktiver under hensyntagen til de enkelte aktivers marginale betydning, som kan have væsentlig indflydelse på likviditeten, samt de væsentlige passiver og forpligtelser, både eventualforpligtelser og andre forpligtelser, som AIF'en muligvis har i forhold til de underliggende forpligtelser. FAIF'en skal i den forbindelse tage hensyn til profilen for AIF'ens investorgrundlag, herunder investortype, investeringernes relative størrelse og de indløsningsbetingelser, der gælder for disse investeringer

c)

den FAIF, hvor AIF'en investerer i andre institutter for kollektiv investering, overvåger den fremgangsmåde, der er valgt af forvalterne af disse andre institutter for kollektiv investering med henblik på likviditetsstyring, herunder gennem regelmæssige tilsyn for at overvåge ændringer i indløsningsbestemmelserne for de underliggende institutter for kollektiv investering, som AIF'en investerer i. I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU finder denne bestemmelse ikke anvendelse, hvis de andre institutter for kollektiv investering, som AIF'en investerer i, handles på et reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller på et tilsvarende tredjelandsmarked

d)

FAIF'en gennemfører og til enhver tid har hensigtsmæssige ordninger og procedurer til måling af likviditeten med det formål at vurdere de kvantitative og kvalitative risici i positioner og i tilsigtede investeringer, som har en væsentlig indflydelse på likviditetsprofilen for AIF'ens aktivportefølje, så deres indvirkning på den samlede likviditetsprofil kan måles korrekt. De anvendte procedurer skal sikre, at FAIF'en har den relevante viden og forståelse af likviditeten af de aktiver, som AIF'en har investeret i eller har til hensigt at investere i, herunder i givet fald omfanget af handel og prisernes følsomhed og/eller de enkelte aktivers spredning under normale og ekstraordinære likviditetsforhold

e)

FAIF'en overvejer og gennemfører de redskaber og ordninger, herunder særlige ordninger, der er nødvendige for at styre likviditetsrisikoen for alle de AIF'er, den forvalter. FAIF'en identificerer de forhold, hvorunder disse redskaber og ordninger kan anvendes under både normale og ekstraordinære forhold, idet alle AIF-investorer sikres en retfærdig behandling i forhold til hver AIF, der forvaltes. FAIF'en må kun anvende sådanne redskaber og ordninger under disse forhold, og hvis der er foretaget passende offentliggørelse i henhold til artikel 108.

2.   FAIF'erne skal dokumentere deres i stk. 1 omhandlede likviditetsstyringspolitikker og -procedurer, gennemgå dem mindst en gang om året og opdatere dem med eventuelle ændringer eller nye ordninger.

3.   FAIF'erne skal medtage de i stk. 1 omhandlede passende eskaleringsforanstaltninger i deres likviditetsstyringssystem og -procedurer til at imødegå forventede eller reelle likviditetsproblemer eller andre nødsituationer for AIF'en.

4.   Hvis FAIF'en forvalter en AIF, som er af den ikke-gearede lukkede type, finder stk. 1, litra e), ikke anvendelse.

Artikel 48

Grænser og stresstest i forbindelse med likviditetsstyring

1.   FAIF'erne skal under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af hver forvaltede AIF i givet fald gennemføre og til enhver tid have passende grænser for AIF'ens likviditet eller manglende likviditet, der svarer til dens underliggende forpligtelser og indløsningspolitikken og er i overensstemmelse med kravene fastsat i artikel 44 om kvantitative og kvalitative risikogrænser.

FAIF'erne skal overvåge overholdelsen af disse grænser og skal, hvor grænserne overskrides, eller hvor det er sandsynligt, at de vil blive overskredet, beslutte, hvilke krævede (eller nødvendige) forholdsregler der skal tages. Når det besluttes, hvilke forholdsregler der skal tages, skal FAIF'erne tage hensyn til tilstrækkeligheden af likviditetsstyringspolitikkerne og -procedurerne, relevansen af likviditetsprofilen for AIF'ens aktiver og virkningen af atypiske niveauer af indløsningsanmodninger.

2.   FAIF'erne foretager regelmæssigt stresstest under normale og ekstraordinære likviditetsforhold, hvilket giver dem mulighed for at vurdere hver forvaltede AIF's likviditetsrisiko. Stresstestene skal:

a)

gennemføres på grundlag af pålidelige og aktuelle oplysninger udtrykt kvantitativt eller, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt, udtrykt kvalitativt

b)

i givet fald simulere likviditetsknaphed i aktiverne i AIF'en og atypiske indløsningsanmodninger

c)

dække markedsrisici og virkninger, der eventuelt opstår som følge heraf, herunder på marginbetalinger, krav til sikkerhedsstillelse eller kreditlinjer

d)

gøre rede for værdiansættelsesfølsomhed under stressbetingelser

e)

gennemføres med en hyppighed, der er passende for typen af AIF, idet der tages hensyn til AIF'ens investeringsstrategi, likviditetsprofil, investortype og indløsningspolitik og mindst en gang om året.

3.   FAIF'er skal handle i investorernes interesse, for så vidt angår resultatet af en stresstest.

Artikel 49

Tilpasning af investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik

1.   I henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU skal investeringsstrategien, likviditetsprofilen og indløsningspolitikken for hver AIF, der forvaltes af en FAIF, anses for at være tilpasset, når investorerne har mulighed for at indløse deres investeringer på en måde, der er forenelig med den retfærdige behandling af alle AIF-investorer og i overensstemmelse med AIF'ens indløsningspolitik og forpligtelser.

2.   Ved vurderingen af tilpasningen af investeringsstrategien, likviditetsprofilen og indløsningspolitikken skal FAIF'en også tage hensyn til disse indløsningers indvirkning på de underliggende priser eller spredningen af AIF'ens individuelle aktiver.

AFDELING 5

Investeringer i securitisationspositioner

(artikel 17 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 50

Definitioner

Med henblik på anvendelsen af denne afdeling forstås ved

a)   »securitisation«: securitisation som defineret i artikel 4, nr. 36), i direktiv 2006/48/EF

b)   »securitisationsposition«: securitisationsposition som defineret i artikel 4, nr. 40), i direktiv 2006/48/EF

c)   »organiserende kreditinstitut«: organiserende kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 42), i direktiv 2006/48/EF

d)   »tranche«: tranche som defineret i artikel 4, nr. 39), i direktiv 2006/48/EF.

Artikel 51

Krav i forbindelse med bibeholdelse af kapitalandele

1.   FAIF'erne påtager sig kun eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, som den forvalter, hvis det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver udtrykkeligt har meddelt FAIF'en, at vedkommende fortsat bibeholder en væsentlig nettokapitalandel på ikke under 5 %.

Der anses kun at være tale om bibeholdelse af en væsentlig nettokapitalandel på ikke under 5 % i følgende tilfælde:

a)

bibeholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt eller overført til investorerne

b)

i tilfælde af securitisationer i forbindelse med revolverende engagementer, bibeholdelse af det engagementsleverende kreditinstituts andel på mindst 5 % af de securitiserede engagementers nominelle værdi

c)

bibeholdelse af tilfældigt udvalgte engagementer svarende til mindst 5 % af den nominelle værdi af securitiserede engagementer, når sådanne engagementer ellers ville være blevet securitiseret i securitisationen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede engagementer er på mindst 100 ved engagementets indgåelse

d)

bibeholdelse af »first loss«-tranchen og om nødvendigt andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at bibeholdelsen i alt svarer til mindst 5 % af de securitiserede engagementers nominelle værdi

e)

bibeholdelse af en »first loss«-eksponering svarende til mindst 5 % af hvert securitiserede engagement i securitisationen.

Nettokapitalandelen måles ved engagementets indgåelse og opretholdes på løbende basis. Nettokapitalandelen, inklusive bibeholdte positioner, kapitalandele eller eksponeringer, må ikke være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion, korte positioner eller andre former for afdækning og må ikke sælges. Nettokapitalandelen bestemmes af de ikke-balanceførte posters nominelle værdi.

Kravene om bibeholdelse må ikke bringes i anvendelse flere gange for samme securitisation.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis de securitiserede engagementer er fordringer eller eventualfordringer på eller fuldt, ubetinget og uigenkaldeligt sikret af de institutioner, der er anført i artikel 122a, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2006/48/EF, og gælder ikke de transaktioner, der er anført i artikel 122a, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2006/48/EF.

Artikel 52

Kvalitative krav vedrørende organiserende eller engagementsleverende kreditinstitutter

Før en FAIF påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal den sikre, at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut:

a)

giver tilsagn om kredit på grundlag af sunde og veldefinerede kriterier og fastsætter en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af de lån, der skal securitiseres, på samme måde som engagementer, de besidder

b)

har etableret og anvender effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af deres forskellige porteføljer og engagementer, der indebærer en risiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser

c)

i tilstrækkelig grad diversificerer hver låneportefølje baseret på målmarkederne og den overordnede lånestrategi

d)

har en skriftlig politik om kreditrisiko, der omfatter grænser for deres risikotolerance og hensættelsespolitik, og som beskriver, hvordan den pågældende risiko måles, overvåges og kontrolleres

e)

sørger for let tilgængelig adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og ydeevnen af de enkelte underliggende engagementer, cash flows og sikkerhedsstillelsen til støtte for et securitiseret engagement, samt de oplysninger, der er nødvendige for at foretage omfattende og velinformerede stresstest på cash flows og sikkerhedsstillelsesværdier til støtte for de underliggende engagementer. Med henblik herpå defineres væsentlige og relevante data ved securitisationsengagementets indgåelse og om nødvendigt derefter alt efter securitisationens karakter

f)

sørger for let adgang til alle andre relevante data, der er nødvendige, for at FAIF'en kan opfylde kravene fastsat i artikel 53

g)

oplyser niveauet af deres bibeholdte nettokapitalandel som omhandlet i artikel 51 samt andre forhold, der kan underminere opretholdelsen af minimumskravet til nettokapitalandelen som omhandlet i den pågældende artikel.

Artikel 53

Kvalitative krav vedrørende FAIF'er eksponeret for securitisationer

1.   FAIF'erne skal, før de eksponeres for kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er og i givet fald derefter, være i stand til at dokumentere over for de kompetente myndigheder, at de for hver af deres individuelle securitisationspositioner har grundig og indgående forståelse af disse positioner og har iværksat formelle politikker og procedurer under hensyntagen til risikoprofilen for den relevante AIF's investeringer i securitiserede positioner til at kunne analysere og registrere:

a)

oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 51 af engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutter for at angive den nettokapitalandel, de opretholder på løbende basis i securitisationen

b)

risikokarakteristikken ved den individuelle securitisationsposition

c)

risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitisationspositionen

d)

omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitisationer hos engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutter i de relevante underliggende eksponeringsklasser i securitisationspositionen

e)

de engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutters eller deres agenters eller rådgiveres erklæringer og afgivelse af oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist med hensyn til de securitiserede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer

f)

i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de politikker, det engagementsleverende eller organiserende kreditinstitut har indført for at sikre valuarens uafhængighed

g)

alle strukturelle elementer i securitisationen, som i væsentlig grad kan indvirke på ydeevnen af FAIF'ens securitisationsposition, f.eks. aftalemæssige »vandfald« og udløsningstærskler i relation til »vandfald«, forbedringer af kreditværdigheden, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløsningstærskler og handelsspecifik definition af default.

2.   Når en FAIF har påtaget sig eksponering for en væsentlig del af kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal den regelmæssigt foretage de stresstest, der er passende for sådanne securitisationspositioner i henhold til artikel 15, stk. 3, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Stresstesten skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forbindelse med securitisationspositionerne.

FAIF'erne skal etablere formelle overvågningsprocedurer i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 15 i direktiv 2011/61/EU, og disse skal stå i et rimeligt forhold til risikoprofilen for den relevante AIF med hensyn til kreditrisikoen for en securitisationsposition for løbende og rettidigt at overvåge oplysninger om ydeevnen i de eksponeringer, der ligger til grund for sådanne securitisationspositioner. Disse oplysninger skal omfatte (hvis der er relevant for den specifikke securitisationstype og ikke begrænset til de oplysningstyper, der beskrives yderligere her), eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, overtagne lån, sikkerhedsstillelsestype og beboelsesgrad, frekvensfordelingen af kreditvurderinger og andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Udgøres de underliggende eksponeringer selv af securitisationspositioner, skal FAIF'erne ikke kun have de i dette afsnit omhandlede oplysninger om de underliggende securitisationstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men også om de særlige karakteristika ved og udviklingen i de puljer, der ligger til grund for disse securitisationstrancher.

FAIF'erne skal anvende de samme analysestandarder på andele eller tegninger i securitisationsemissioner, der købes fra tredjemand.

3.   FAIF'er, der påtager sig eksponering for kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal med henblik på passende risiko- og likviditetsstyring korrekt identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere de risici, der opstår som følge af manglende match mellem den relevante AIF's aktiver og passiver, koncentrationsrisici eller investeringsrisici hidrørende fra disse instrumenter. FAIF'en skal sikre, at sådanne securitisationspositioners risikoprofil svarer til den relevante AIF's størrelse, samlede porteføljestruktur, investeringsstrategier og -målsætninger som fastlagt i AIF'ens regler eller vedtægter, prospekt og udbudsdokumenter.

4.   I overensstemmelse med kravene i artikel 18 i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'erne sikre, at der er tilstrækkelig intern rapportering til ledelsen, således at ledelsen er bekendt med alle væsentlige antagelser af eksponering for securitisationer, og at risiciene, der hidrører fra disse eksponeringer, forvaltes hensigtsmæssigt.

5.   FAIF'erne skal medtage passende oplysninger om deres eksponering for kreditrisikoen for securitisation og deres risikostyringsprocedurer på dette område i de rapporter og oplysninger, der skal forelægges i henhold til artikel 22, 23 og 24 i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 54

Korrigerende foranstaltninger

1.   FAIF'erne skal træffe de korrigerende foranstaltninger, der bedst tjener investorerne i den relevante AIF, hvis de efter antagelsen af en eksponering for en securitisation konstaterer, at afgørelsen og rapporteringen af den bibeholdte kapitalandel ikke opfyldte kravene i denne forordning.

2.   FAIF'erne skal træffe de korrigerende foranstaltninger, der bedst tjener investorerne i den relevante AIF, hvis den bibeholdte kapitalandel er mindre end 5 % på et givent tidspunkt efter antagelsen af eksponeringen, og dette ikke skyldes transaktionens naturlige betalingsmekanisme.

Artikel 55

Bedstefarklausul

Artikel 51-54 finder anvendelse i forbindelse med nye securitisationer udstedt den 1. januar 2011 eller senere. Artikel 51-54 finder efter den 31. december 2014 anvendelse på eksisterende securitisationer, hvor nye underliggende eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter denne dato.

Artikel 56

Fortolkning

Hvis der ikke foreligger en specifik fortolkning fra ESMA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, fortolkes bestemmelserne i denne afdeling i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og retningslinjerne til artikel 122a i kapitalkravsdirektivet af 31. december 2010 (9) udstedt af Det Europæiske Banktilsynsudvalg med senere ændringer.

AFDELING 6

Organisatoriske krav — generelle principper

(artikel 12 og 18 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 57

Generelle krav

1.   FAIF'erne skal:

a)

indføre, gennemføre og til enhver tid have beslutningsprocedurer og en organisatorisk struktur, der klart og på en veldokumenteret måde angiver rapporteringsvejene og fordeler funktioner og ansvarsområder

b)

sørge for, at deres relevante personer er bekendt med, hvilke procedurer der skal følges for at sikre en korrekt varetagelse af deres ansvarsområder

c)

indføre, gennemføre og til enhver tid have passende interne kontrolprocedurer, der sikrer, at beslutningerne og procedurerne overholdes på alle niveauer i FAIF'en

d)

indføre, gennemføre og til enhver tid have en effektiv intern rapportering og formidling af information på alle relevante niveauer i FAIF'en samt effektiv informationsudveksling med eventuelle tredjemænd

e)

til enhver tid føre passende og korrekte fortegnelser over deres forretninger og deres interne organisation.

FAIF'erne skal tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed og arten og omfanget af servicen og aktiviteterne i forbindelse med deres virksomhed.

2.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og til enhver tid have passende systemer og procedurer til at garantere oplysningers sikkerhed, integritet og fortrolighed under hensyn til de pågældende oplysningers art.

3.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og til enhver tid have en passende metode til sikring af driftsstabilitet, som skal sørge for, at deres vigtigste data og funktioner og deres service og aktiviteter bevares ved en eventuel system- eller procedurefejl, eller som, hvis det ikke er muligt, skal give mulighed for rettidigt at gendanne sådanne data og genetablere sådanne funktioner og rettidigt at genoptage deres service og aktiviteter.

4.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og til enhver tid anvende regnskabsmetoder, -procedurer og værdiansættelsesregler, som gør dem i stand til på anmodning af den kompetente myndighed rettidigt at forelægge den kompetente myndighed regnskaber, som giver et retvisende billede af deres finansielle stilling, og som er i overensstemmelse med alle gældende regnskabsstandarder og -regler.

5.   FAIF'erne skal gennemføre passende politikker og procedurer til at sikre, at AIF'ens indløsningspolitik oplyses til investorerne tilstrækkeligt detaljeret, inden de investerer i AIF'en og i tilfælde af væsentlige ændringer.

6.   FAIF'erne skal kontrollere og med jævne mellemrum evaluere, om deres systemer, interne kontrolprocedurer og -ordninger, som er indført i overensstemmelse med stk. 1-5, er passende og effektive, og træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler.

Artikel 58

Elektronisk databehandling

1.   FAIF'erne skal træffe passende og tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til egnede elektroniske systemer, således at alle ordrer vedrørende porteføljetransaktioner eller -tegninger eller i givet fald -indløsninger kan registreres rettidigt og korrekt.

2.   FAIF'erne skal garantere en høj standard af sikkerhed i forbindelse med elektronisk databehandling samt de registrerede oplysningers integritet og fortrolighed, hvis det er relevant.

Artikel 59

Regnskabsprocedurer

1.   FAIF'erne skal anvende regnskabspolitikker og -procedurer som omhandlet i artikel 57, stk. 4, således at investorerne sikres beskyttelse. Regnskaberne skal føres på en sådan måde, at alle AIF'ens aktiver og passiver til enhver tid kan identificeres direkte. Såfremt en AIF har forskellige investeringsafdelinger, føres der særskilte regnskaber for de pågældende afdelinger.

2.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og til enhver tid anvende regnskabs- og værdiansættelsesmetoder og -procedurer for at sikre, at nettoværdien af de enkelte AIF'er beregnes korrekt på grundlag af de gældende regnskabsstandarder og -regler.

Artikel 60

Ledelsesorganets, den øverste ledelses og tilsynsfunktionens kontrol

1.   Ved fordelingen af funktionerne internt skal FAIF'erne sørge for, at ledelsesorganet, den øverste ledelse og, hvor det er relevant, tilsynsfunktionen, er ansvarlige for, at FAIF'erne overholder deres forpligtelser i henhold til direktiv 2011/61/EU.

2.   En FAIF skal sikre, at den øverste ledelse:

a)

er ansvarlig for at gennemføre den generelle investeringspolitik for hver af de forvaltede AIF'er, som defineret, hvis det er relevant, i fondsbestemmelserne, investeringsselskabets vedtægter, prospektet eller udbudsdokumenterne

b)

overvåger godkendelsen af investeringsstrategier for hver af de forvaltede AIF'er

c)

er ansvarlig for at sikre, at værdiansættelsesmetoder og -procedurer indføres og gennemføres i henhold til artikel 19 i direktiv 2011/61/EU

d)

er ansvarlig for at sikre, at FAIF'en har en permanent og effektiv compliancefunktion, også selv om denne funktion varetages af tredjemand

e)

sikrer og med jævne mellemrum kontrollerer, at den generelle investeringspolitik, investeringsstrategierne og risikogrænserne for hver af de forvaltede AIF'er gennemføres korrekt og effektivt og overholdes, også selv om risikostyringsfunktionen varetages af tredjemand

f)

godkender og med jævne mellemrum kontrollerer, at de interne procedurer for investeringsbeslutninger for hver af de forvaltede AIF'er er passende, med henblik på at sikre, at sådanne beslutninger er i overensstemmelse med de godkendte investeringsstrategier

g)

godkender og med jævne mellemrum kontrollerer risikostyringspolitikken og ordninger, processer og teknikker til gennemførelse af den pågældende metode, herunder risikogrænseordningen for hver af de AIF'er, den forvalter

h)

er ansvarlig for at indføre og anvende en aflønningspolitik i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2011/61/EU.

3.   En FAIF skal desuden sikre for, at den øverste ledelse og i givet fald ledelsesorganet eller tilsynsfunktionen:

a)

vurderer og med jævne mellemrum undersøger, om de metoder, ordninger og procedurer, der er indført for at opfylde forpligtelserne fastsat i direktiv 2011/61/EU, er effektive

b)

træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.

4.   En FAIF skal sikre, at den øverste ledelse med jævne mellemrum og mindst en gang årligt modtager skriftlige beretninger om compliance, intern revision og risikostyring, navnlig med angivelse af, om der er truffet passende foranstaltninger i tilfælde af eventuelle mangler.

5.   En FAIF skal sikre, at den øverste ledelse med jævne mellemrum modtager beretninger om gennemførelsen af de investeringsstrategier og de interne procedurer for investeringsbeslutninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b)-e).

6.   En FAIF skal sikre, at ledelsesorganet eller tilsynsfunktionen, hvis sådanne findes, med jævne mellemrum modtager skriftlige beretninger om de forhold, der er omhandlet i stk. 4.

Artikel 61

Permanent compliancefunktion

1.   FAIF'erne skal indføre, gennemføre og til enhver tid have passende metoder og procedurer, der er egnet til at forhindre enhver risiko for, at FAIF'erne ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til direktiv 2011/61/EU, samt tilknyttede risici, og etablere passende foranstaltninger og procedurer til at reducere sådanne risici mest muligt og sætte de kompetente myndigheder i stand til effektivt at udøve deres beføjelser i medfør af nævnte direktiv.

FAIF'en skal tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af sin virksomhed og arten og omfanget af servicen og aktiviteterne i forbindelse med denne virksomhed.

2.   En FAIF skal indføre og til enhver tid have en permanent og effektiv compliancefunktion, som er uafhængig, og som har følgende ansvarsområder:

a)

kontrollere og med jævne mellemrum vurdere, om de ordninger, metoder og procedurer, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, og foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle mangler, for så vidt angår FAIF'ens overholdelse af sine forpligtelser, er passende og effektive

b)

rådgive de personer, der har ansvaret for at udføre service og aktiviteter, og bistå dem med overholdelsen af FAIF'ens forpligtelser i henhold til direktiv 2011/61/EU.

3.   For at sætte compliancefunktionen, jf. stk. 2, i stand til at varetage sine ansvarsområder korrekt og uafhængigt, skal FAIF'en sikre, at:

a)

compliancefunktionen har den nødvendige kompetence, de nødvendige ressourcer, den nødvendige sagkundskab og den nødvendige adgang til alle relevante oplysninger

b)

der udnævnes en medarbejder, som er ansvarlig for compliancefunktionen og al rapportering til den øverste ledelse med jævne mellemrum og mindst en gang årligt om complianceforhold, navnlig med angivelse af, om der er truffet passende foranstaltninger i tilfælde af eventuelle mangler

c)

personer i compliancefunktionen ikke er involveret i udøvelsen af den service og de aktiviteter, de overvåger

d)

metoden til at fastsætte aflønningen til en compliancemedarbejder og andre personer i compliancefunktioner ikke har eller vil have indflydelse på deres objektivitet.

FAIF'en er imidlertid ikke forpligtet til at overholde første afsnit, litra c) og d), hvis den kan godtgøre, at kravet ikke står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af dens virksomhed og arten og omfanget af servicen og aktiviteterne, og at dets compliancefunktion vedbliver med at være effektiv.

Artikel 62

Permanent intern revisionsfunktion

1.   FAIF'er skal, hvis det er hensigtsmæssigt og står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af deres virksomhed og arten og omfanget af den kollektive porteføljeforvaltning i forbindelse med denne virksomhed, indføre og til enhver tid have en intern revisionsfunktion, som er adskilt fra og uafhængig af FAIF'ens øvrige funktioner og aktiviteter.

2.   Den interne revisionsfunktion i stk. 1 skal:

a)

udarbejde, gennemføre og til enhver tid have en revisionsplan til at undersøge og evaluere, om FAIF'ens systemer, interne kontrolprocedurer og ordninger er passende og effektive

b)

afgive henstillinger på grundlag af resultaterne af det arbejde, der udføres i overensstemmelse med litra a)

c)

kontrollere, om henstillingerne i litra b) overholdes

d)

rapportere interne revisionsforhold.

Artikel 63

Personlige transaktioner

1.   Hvis en relevant person, som er involveret i aktiviteter, der kan skabe en interessekonflikt, eller som har adgang til intern viden i betydningen i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (10) eller til andre fortrolige oplysninger vedrørende en AIF eller transaktioner med eller for en AIF, skal FAIF'en indføre, gennemføre og til enhver tid have passende ordninger for at forhindre, at sådanne personer:

a)

indgår i en personlig transaktion med finansielle instrumenter eller andre aktiver, som opfylder et af følgende kriterier:

i)

transaktionen er omfattet af artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/6/EF

ii)

transaktionen indebærer misbrug eller uretmæssig meddelelse af fortrolige oplysninger

iii)

transaktionen er eller kan være i strid med en forpligtelse, som FAIF'en har i henhold til direktiv 2011/61/EU

b)

råder eller tilskynder en anden person til, medmindre det sker som led i den korrekte udførelse af den pågældendes erhverv eller tjenesteydelseskontrakt, at indgå i en personlig transaktion som omhandlet i litra a), nr. i) og ii), eller som på anden måde svarer til misbrug af oplysninger vedrørende ikke-udførte ordrer

c)

meddeler oplysninger eller synspunkter til en anden person, medmindre det sker som led i den korrekte udførelse af den pågældendes erhverv eller tjenesteydelseskontrakt, jf. dog artikel 3, litra a), i direktiv 2003/6/EF, hvis den relevante person ved eller med rimelighed burde vide, at den anden person som følge af denne meddelelse vil eller kan antages at ville:

i)

indgå i en personlig transaktion, som omhandlet i litra a), nr. i) og ii), med finansielle instrumenter eller andre aktiver, eller som på anden måde svarer til misbrug af oplysninger vedrørende ikke-udførte ordrer

ii)

rådgive eller foranledige en anden person til at indgå i en sådan personlig transaktion.

2.   De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal navnlig udformes på en sådan måde, at det sikres, at:

a)

enhver relevant person er bekendt med begrænsningerne i forbindelse med personlige transaktioner, som omhandlet i stk. 1, og de foranstaltninger, som FAIF'en har indført angående personlige transaktioner og meddelelse af oplysninger, i overensstemmelse med stk. 1

b)

FAIF'en omgående underrettes om enhver personlig transaktion, som en relevant person, der er omfattet af stk. 1, indgår i, enten ved underretning om en sådan transaktion eller ved andre procedurer, som gør FAIF'en i stand til at identificere sådanne transaktioner

c)

der føres en journal over den personlige transaktion, som FAIF'en har modtaget underretning om, eller som den har identificeret, herunder enhver tilladelse eller ethvert forbud angående en sådan transaktion.

Med henblik på første afsnit, litra b), skal FAIF'en ved visse af FAIF'ens aktiviteter, som varetages af tredjemand, sikre, at den enhed, som varetager aktiviteten, fører en journal over de personlige transaktioner, enhver relevant person, der er omfattet af stk. 1, indgår i, og på anmodning omgående videregiver disse oplysninger til FAIF'en.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personlige transaktioner:

a)

der gennemføres som led i en skønsmæssig porteføljeforvaltningsservice, såfremt der ikke er givet forudgående underretning om transaktionen mellem porteføljeforvalteren og den relevante person eller den anden person, for hvis regning transaktionen gennemføres

b)

i investeringsinstitutter eller AIF'er, som er underlagt tilsyn i medfør af en medlemsstats lovgivning, i henhold til hvilken der kræves en tilsvarende risikospredning, for så vidt angår deres aktiver, såfremt den relevante person og enhver anden person, for hvis regning transaktionerne gennemføres, ikke er involveret i det pågældende instituts ledelse.

4.   Ved anvendelsen af stk. 1 omfatter en personlig transaktion også en transaktion i et finansielt instrument eller et andet aktiv, som gennemføres på vegne af eller for regning af:

a)

en relevant person

b)

en person, som den relevante person er beslægtet med, eller som den relevante person har snævre forbindelser til

c)

en person, hvis forbindelse til den relevante person er af en sådan art, at den relevante person har direkte eller indirekte væsentlige interesser i handelens udfald, bortset fra et vederlag eller en provision for gennemførelse af handelen.

Artikel 64

Registrering af porteføljetransaktioner

1.   FAIF'erne skal omgående for hver porteføljetransaktion, der er forbundet med de AIF'er, de forvalter, føre en journal med oplysninger, som er tilstrækkelige til at rekonstruere ordren og den gennemførte transaktion i detaljer eller aftalen i detaljer.

2.   Med hensyn til porteføljetransaktioner på et handelssystem skal journalen omhandlet i stk. 1 omfatte følgende oplysninger:

a)

navnet på eller anden betegnelse for AIF'en og den person, der handler på AIF'ens vegne

b)

aktivet

c)

mængden, hvor det er relevant

d)

ordrens eller transaktionens type

e)

prisen

f)

for ordrer, datoen og det nøjagtige tidspunkt for ordrens fremsendelse og navn på eller anden betegnelse for den person, som ordren blev fremsendt til, eller for transaktioner, datoen og det nøjagtige tidspunkt for beslutningen om at handle og transaktionens gennemførelse

g)

i givet fald navnet på den person, som har fremsendt ordren eller gennemført transaktionen

h)

årsagerne til tilbagekaldelse af ordren, hvis det er relevant

i)

for gennemførte transaktioner, modparten og handelssystemet.

3.   Med hensyn til AIF'ens porteføljetransaktioner uden for et handelssystem skal journalen omhandlet i stk. 1 omfatte følgende oplysninger:

a)

navnet på eller anden betegnelse for AIF'en

b)

den juridiske og anden dokumentation, der udgør grundlaget for porteføljetransaktionen, herunder især aftalen som gennemført

c)

prisen.

4.   Med hensyn til stk. 2 og 3 skal et handelssystem omfatte et selskab, der systematisk internaliserer, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2004/39/EF, et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14), i nævnte direktiv, en multilateral handelsfacilitet, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15), i nævnte direktiv, en prisstiller, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 8), i nævnte direktiv eller en anden likviditetsstiller eller et selskab, der udfører en funktion i et tredjeland, der ligner de funktioner, som en af de foregående udfører.

Artikel 65

Registrering af tegnings- og indløsningsordrer

1.   FAIF'erne skal tage alle rimelige skridt til at sikre, at modtagne AIF-tegnings- og indløsningsordrer, hvor det er relevant, registreres uden unødig forsinkelse efter modtagelsen.

2.   Den pågældende registrering omfatter følgende oplysninger:

a)

den relevante AIF

b)

den person, som giver eller fremsender ordren

c)

den person, som modtager ordren

d)

datoen og tidspunktet for ordren

e)

betalingsvilkårene og -midlerne

f)

ordretypen

g)

datoen for ordrens udførelse

h)

antallet af andele eller kapitalandele eller tilsvarende antal ved tegning eller indløsning

i)

tegningsprisen eller, hvor det er relevant, indløsningsprisen for hver enhed eller kapitalandel eller, hvor det er relevant, de kapitalelementer, der er indgået forpligtelser om, og som er udbetalt

j)

andelenes eller kapitalandelenes samlede tegnings- eller indløsningsværdi

k)

ordrens bruttoværdi, inklusive tegningsgebyrer, eller nettobeløbet efter fradrag af indløsningsgebyrer.

Oplysninger omhandlet i litra i), j) og k) skal registreres, så snart de foreligger.

Artikel 66

Krav til opbevaring af fortegnelser

1.   FAIF'erne skal sikre, at alle krævede fortegnelser som omhandlet i artikel 64 og 65 opbevares i mindst fem år.

De kompetente myndigheder kan dog kræve, at FAIF'erne opbevarer en eller alle disse fortegnelser i et længere tidsrum, under hensyntagen til aktivets eller porteføljetransaktionens art, hvis det er nødvendigt, for at myndigheden kan udøve sine tilsynsfunktioner i medfør af direktiv 2011/61/EU.

2.   Når en FAIF's tilladelse ophører, skal fortegnelserne som minimum opbevares i den resterende del af den femårige periode som omhandlet i stk. 1. De kompetente myndigheder kan kræve opbevaring i en længere periode.

Hvis FAIF'en overdrager sit ansvar i forbindelse med AIF'en til en anden FAIF, skal den sikre, at den pågældende FAIF har adgang til fortegnelserne i stk. 1.

3.   Fortegnelserne skal opbevares på et medium, der tillader lagring af oplysningerne, således at de kompetente myndigheder fremover kan henvise til dem, og i en sådan form og på en sådan måde, at:

a)

de kompetente myndigheder skal let kunne få adgang til dem og kunne rekonstruere enhver vigtig fase af behandlingen af hver porteføljetransaktion

b)

rettelser eller andre ændringer og fortegnelsernes indhold forud for sådanne rettelser eller ændringer let kan fastslås

c)

ingen anden manipulation eller forandring er mulig.

AFDELING 7

Værdiansættelse

(artikel 19 i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 67

Politikker og procedurer til værdiansættelse af AIF'ens aktiver

1.   FAIF'erne skal for hver AIF, de forvalter, indføre, gennemføre, til enhver tid have og gennemgå skriftlige politikker og procedurer, der sikrer en sund, gennemsigtig, fyldestgørende og passende dokumenteret værdiansættelsesproces. Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal omfatte alle væsentlige aspekter af værdiansættelsesprocessen og værdiansættelsesprocedurer og -kontroller i forbindelse med den relevante AIF.

FAIF'en skal med forbehold af kravene i den nationale lovgivning, AIF'ens regler og vedtægter sikre, at der anvendes rimelige, passende og gennemsigtige værdiansættelsesmetoder i de AIF'er, som den forvalter. Værdiansættelsespolitikken skal fastsætte og procedurerne skal gennemføre de værdiansættelsesmetoder, der anvendes til hver type aktiv, som AIF'en kan investere i, i overensstemmelse med gældende national lovgivning, AIF'ens regler og vedtægter. FAIF'en må ikke investere i en bestemt type af aktiver første gang, medmindre der er fastsat en passende værdiansættelsesmetode eller -metoder for denne specifikke type af aktiver.

Politikken og procedurerne til fastlæggelse af værdiansættelsesmetoderne skal omfatte input, modeller og udvælgelseskriterier for prissætning og markedsdatakilder. De skal indeholde bestemmelser om, at priser skal indhentes fra uafhængige kilder, når det er muligt og passende. Udvælgelsen af en bestemt metode skal omfatte en vurdering af foreliggende relevante metoder under hensyntagen til deres følsomhed over for ændringer i variabler, og hvordan specifikke strategier bestemmer den relative værdi af aktiverne i porteføljen.

2.   Værdiansættelsespolitikken fastsætter forpligtelserne, rollerne og ansvaret for alle involverede parter i værdiansættelsen, herunder FAIF'ens øverste ledelse. Procedurerne skal afspejle den organisatoriske struktur, der er fastsat i værdiansættelsespolitikken.

Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne omfatter som minimum følgende:

a)

kompetence og uafhængighed hos de personer, der reelt udfører værdiansættelsen af aktiver

b)

AIF'ens specifikke investeringsstrategier, og de aktiver, som AIF'en kan investere i

c)

kontrollen med udvælgelsen af værdiansættelsens input, kilder og metoder

d)

eskaleringskanaler med henblik på at udligne forskelle i aktivers værdi

e)

værdiansættelsen af enhver justering forbundet med positionernes størrelse og likviditet eller i givet fald forbundet med ændringer i markedsforholdene

f)

det passende tidspunkt for afslutning af regnskabet med henblik på værdiansættelse

g)

den passende hyppighed for værdiansættelse af aktiver.

3.   Hvis der udpeges en ekstern valuar, skal værdiansættelsespolitikken og -procedurerne fastsætte en procedure for udvekslingen af oplysninger mellem FAIF'en og den eksterne valuar, så det sikres, at alle oplysninger, der er nødvendige med henblik udførelse af værdiansættelsesfunktionen, udleveres.

Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal sikre, at FAIF'en foretager indledende og regelmæssig due diligence-undersøgelse af tredjemænd, der udpeges til at udøve værdiansættelse.

4.   Hvis værdiansættelsen udøves af FAIF'en selv, skal politikken indeholde en beskrivelse af, hvordan den uafhængige værdiansættelsesfunktion sikres i henhold til artikel 19, stk. 4, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Denne sikring skal omfatte foranstaltninger til at forhindre eller afholde enhver person fra at udøve utilbørlig indflydelse på den måde, hvorpå en person udfører værdiansættelsen.

Artikel 68

Anvendelse af modeller til værdiansættelse af aktiver

1.   Hvis der anvendes en model til at værdiansætte en AIF's aktiver, skal modellen og dens vigtigste karakteristika forklares og begrundes i værdiansættelsespolitikken og -procedurerne. Baggrunden for valget af modellen, de underliggende data, forudsætningerne anvendt i modellen og rationalet for at anvende dem samt begrænsningerne i den modelbaserede værdiansættelse skal være behørigt dokumenteret.

2.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal sikre, at en model, før den anvendes, valideres af en person med tilstrækkelig ekspertise, som ikke har deltaget i udformningen af den pågældende model. Valideringsproceduren skal være behørigt dokumenteret.

3.   Modellen skal først godkendes af FAIF'ens øverste ledelse. Hvis modellen anvendes af en FAIF, der selv udøver værdiansættelsesfunktionen, berører den øverste ledelses godkendelse ikke den kompetente myndigheds ret til, i henhold til artikel 19, stk. 9, i direktiv 2011/61/EU, at kræve, at modellen verificeres af en ekstern valuar eller revisor.

Artikel 69

Konsekvent anvendelse af værdiansættelsespolitik og -procedurer

1.   En FAIF skal sikre, at værdiansættelsespolitikken og -procedurerne og de valgte værdiansættelsesmetoder anvendes konsekvent.

2.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne samt de valgte metoder skal anvendes på alle aktiver i en AIF under hensyntagen til investeringsstrategien, typen af aktiv og i givet fald de forskellige eksterne valuarer.

3.   Hvis ingen ajourføring er påkrævet, skal politikken og procedurerne anvendes konsekvent over tid, og værdiansættelseskilderne og -reglerne skal være konsekvente over tid.

4.   Værdiansættelsesprocedurerne og de valgte værdiansættelsesmetoder skal anvendes konsekvent på alle AIF'er, der forvaltes af den samme FAIF, under hensyntagen til investeringsstrategierne og de typer af aktiver, som AIF'erne besidder, og i givet fald anvendelsen af forskellige eksterne valuarer.

Artikel 70

Regelmæssig kontrol af værdiansættelsespolitik og -procedurer

1.   Værdiansættelsespolitikken skal indeholde bestemmelser om regelmæssig kontrol af politikken og procedurerne, herunder værdiansættelsesmetoderne. Kontrollen skal gennemføres mindst en gang om året, og inden AIF'en iværksætter en ny investeringsstrategi eller anvender en ny type af aktiver, som ikke er dækket af den aktuelle værdiansættelsespolitik.

2.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal beskrive, hvordan en ændring i værdiansættelsespolitikken, herunder en metode, kan foretages, og under hvilke omstændigheder dette ville være relevant. Anbefalinger om ændringer af politikken og procedurerne skal forelægges den øverste ledelse, som skal gennemgå og godkende alle ændringer.

3.   Risikostyringsfunktioner, der er omhandlet i artikel 38, skal gennemgå og eventuelt yde passende støtte i forbindelse med den politik og de procedurer, der er valgt til værdiansættelsen af aktiver.

Artikel 71

Kontrol af aktivers individuelle værdi

1.   En FAIF skal sikre, at alle AIF'ens aktiver værdiansættes retfærdigt og hensigtsmæssigt. FAIF'en skal ud fra aktivtype dokumentere måden, hvorpå de individuelle værdier vurderes retfærdigt og hensigtsmæssigt. FAIF'en skal til enhver tid kunne påvise, at porteføljerne i de AIF'er, den forvalter, værdiansættes korrekt.

2.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal fastsætte en kontrolprocedure for aktivernes individuelle værdi, hvis der er stor risiko for en uhensigtsmæssig værdiansættelse, som f.eks. i følgende tilfælde:

a)

værdiansættelsen er baseret på priser, der kun er tilgængelige fra en enkelt modpart eller mægler

b)

værdiansættelsen er baseret på priserne på illikvide aktiver

c)

værdiansættelsen er påvirket af parter med forbindelse til FAIF'en

d)

værdiansættelsen er påvirket af andre enheder, som kan have en økonomisk interesse i AIF'ens resultater

e)

værdiansættelsen er baseret på priser fra den modpart, som var ophavsmand til et instrument, især hvis dette engagementsleverende kreditinstitut også finansierer AIF'ens position i instrumentet

f)

værdiansættelsen er påvirket af en eller flere personer i FAIF'en.

3.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal beskrive kontrolproceduren, herunder den tilstrækkelige og passende kontrol af de individuelle værdiers rimelighed. Rimelighed skal vurderes, for så vidt angår tilstedeværelsen af en passende grad af objektivitet. En sådan kontrol skal som minimum omfatte:

a)

verificering af værdier ved sammenligning med priser stammende fra modparter og sammenligning over tid

b)

validering af værdier ved sammenligning af realiserede priser og seneste bogførte værdier

c)

hensyntagen til værdiansættelseskildens omdømme, konsekvens og kvalitet

d)

sammenligning med værdier udarbejdet af en tredjemand

e)

undersøgelse og dokumentation af undtagelser

f)

fokusering på og efterforskning af eventuelle forskelle, som forekommer usædvanlige eller varierer i forhold til værdiansættelsesbenchmark fastsat for den pågældende type af aktiv

g)

test for forældede priser og underforståede parametre

h)

en sammenligning med priserne på eventuelle relaterede aktiver eller disses risikoafdækning

i)

en kontrol af de input, der er anvendt i den modelbaserede prisfastsættelse, især de input, som modellens pris er særligt følsomme overfor.

4.   Værdiansættelsespolitikken og -procedurerne skal omfatte passende eskaleringstiltag til at tage højde for forskelle eller andre problemer i værdiansættelsen af aktiver.

Artikel 72

Beregning af nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel

1.   En FAIF skal sikre, at nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel for hver AIF, som den forvalter, beregnes ved hver udstedelse, tegning, indløsning eller annullering af andele eller kapitalandele, dog mindst en gang om året.

2.   En FAIF skal sikre, at procedurerne og metoderne til beregning af nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel dokumenteres fyldestgørende. Beregningsprocedurerne og -metoderne og anvendelsen heraf skal regelmæssigt verificeres af FAIF'en, og dokumentationen skal ændres i overensstemmelse hermed.

3.   En FAIF skal sikre, at der er indført afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af en ukorrekt beregning af nettoaktivværdien.

4.   En FAIF skal sikre, at antallet af udstedte andele eller kapitalandele er underlagt regelmæssig verificering, mindst så hyppigt som prisen på andelen eller kapitalandelen beregnes.

Artikel 73

Faglige garantier

1.   Eksterne valuarer skal efter anmodning kunne levere faglige garantier, der viser deres evne til at udføre værdiansættelsesfunktionen. De eksterne valuarer skal fremlægge de faglige garantier skriftligt.

2.   De faglige garantier skal indeholde bevis på den eksterne valuars kvalifikationer og evner til at udføre værdiansættelsen korrekt og uafhængigt, herunder som minimum bevis på:

a)

tilstrækkelige personalemæssige og tekniske ressourcer

b)

egnede procedurer til at sikre korrekt og uafhængig værdiansættelse

c)

passende kendskab til og forståelse af AIF'ens investeringsstrategi og de aktiver, som den eksterne valuar er udpeget til at værdiansætte

d)

et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelig erfaring med værdiansættelse.

3.   Hvis den eksterne valuar er registreringspligtig hos den kompetente myndighed eller en anden statslig instans, hvor en sådan findes, skal den faglige garanti indeholde navnet på denne myndighed eller instans, herunder de relevante kontaktoplysninger. Den faglige garanti skal tydeligt anføre, hvilke lovbestemmelser, administrative bestemmelser eller fagetiske regler den eksterne valuar er underlagt.

Artikel 74

Hyppigheden af værdiansættelse af åbne AIF'ers aktiver

1.   Åbne AIF'ers finansielle instrumenter skal værdiansættes, hver gang nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel beregnes i henhold til artikel 72, stk. 1.

2.   Åbne AIF'ers andre aktiver skal værdiansættes mindst en gang om året, og hver gang der foreligger bevis for, at den senest fastsatte værdi ikke længere er rimelig eller korrekt.

AFDELING 8

Delegering af FAIF-funktioner

(artikel 20, stk. 1, 2, 4 og 5, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 75

Generelle principper

FAIF'erne skal, når de delegerer udførelsen af en eller flere funktioner på deres vegne, navnlig opfylde følgende generelle principper:

a)

Delegeringsstrukturen tillader ikke omgåelse af FAIF'ens ansvar.

b)

FAIF'ens forpligtelser i forhold til AIF'en og dens investorer ændres ikke som følge af delegeringen.

c)

Betingelserne, som FAIF'en skal overholde for at blive godkendt og udføre aktiviteter i henhold til direktiv 2011/61/EU, må ikke undermineres.

d)

Delegeringsaftalen er udformet som en skriftlig aftale indgået mellem FAIF'en og den, der får overdraget ansvaret.

e)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, udfører de delegerede funktioner i praksis og i overensstemmelse med gældende lovgivning og forskriftsmæssige krav, og skal fastsætte metoder og procedurer til løbende kontrol af de tjenester, som den, der får overdraget ansvaret, udfører. FAIF'en skal træffe passende forholdsregler, hvis det viser sig, at den, der får overdraget ansvaret, ikke kan udføre funktionerne i praksis eller i overensstemmelse med gældende lovgivning og forskriftsmæssige krav.

f)

FAIF'en fører effektivt tilsyn med de delegerede funktioner og styrer risiciene forbundet med delegeringen. FAIF'en skal til dette formål til enhver tid have den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at føre tilsyn med de delegerede funktioner. FAIF'en skal i aftalen fastsætte sin ret til oplysninger, kontrol, optagelse og adgang, samt sin ret til at instruere og overvåge den, der får overdraget ansvaret. FAIF'en skal desuden sikre, at den, der får overdraget ansvaret, overvåger udførelsen af de delegerede funktioner korrekt og styrer risiciene forbundet med delegeringen hensigtsmæssigt.

g)

FAIF'en sikrer, at kontinuiteten og kvaliteten af de delegerede funktioner eller den delegerede opgave med at udføre funktionerne opretholdes, også i tilfælde af opsigelse af delegeringen enten ved overførsel af de delegerede funktioner eller den delegerede opgave med at udføre funktionerne til en anden tredjemand eller ved selv at udføre dem.

h)

Fordelingen af de respektive rettigheder og forpligtelser mellem FAIF'en og den, der får overdraget ansvaret, er klar og fastsat i aftalen. FAIF'en skal navnlig sikre, at retten til instrukser og opsigelse, retten til oplysninger og retten til kontrol med og adgang til regnskaber og lokaler fremgår af aftalen. Aftalen skal sikre, at videredelegering kun kan finde sted med FAIF'ens samtykke.

i)

For så vidt angår porteføljepleje, sker delegeringen i overensstemmelse med AIF'ens investeringspolitik. FAIF'en skal instruere den, der får overdraget ansvaret, om, hvordan investeringspolitikken skal gennemføres, og FAIF'en skal løbende kontrollere, hvorvidt den, der får overdraget ansvaret, overholder den.

j)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, oplyser FAIF'en om enhver udvikling, som kan have væsentlig indflydelse på de muligheder, som den, der får overdraget ansvaret, har for at udføre de delegerede funktioner i praksis og i henhold til gældende lovgivning og forskriftsmæssige krav.

k)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende FAIF'en, AIF'en berørt af delegeringen og investorerne i den pågældende AIF.

l)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, indfører, gennemfører og til enhver tid har en katastrofeberedskabsplan og regelmæssig kontrol af sikkerhedskopieringsfaciliteter under hensyntagen til typen af delegerede funktioner.

Artikel 76

Objektiv begrundelse for delegering

1.   FAIF'en skal give de kompetente myndigheder en detaljeret beskrivelse af, forklaring på og dokumentation for den objektive begrundelse for delegeringen. Ved vurderingen af, hvorvidt den samlede delegeringsstruktur er baseret på en objektiv begrundelse efter artikel 20, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, skal der tages hensyn til følgende kriterier:

a)

optimering af forretningsfunktioner og -procedurer

b)

omkostningsbesparelser

c)

den ekspertise, som den, der får overdraget ansvaret, har inden for forvaltning eller på bestemte markeder eller med hensyn til investeringer

d)

den adgang, som den, der får overdraget ansvaret, har til globale handelsmuligheder.

2.   FAIF'en skal efter anmodning fra de kompetente myndigheder fremlægge yderligere forklaring og dokumentation, der beviser, at den samlede delegeringsstruktur er baseret på en objektiv begrundelse.

Artikel 77

Krav til den, der får overdraget ansvaret

1.   Den, der får overdraget ansvaret, skal have tilstrækkelige ressourcer og beskæftige tilstrækkeligt personale med den nødvendige kendskab, kompetence og ekspertise til på korrekt vis at varetage de delegerede opgaver og skal have en passende organisationsstruktur til at støtte udførelsen af de delegerede opgaver.

2.   De personer, der i praksis udfører de aktiviteter, som FAIF'en delegerer, skal have tilstrækkelig erfaring, passende teoretisk viden og praktisk erfaring inden for de relevante funktioner. Deres faglige uddannelse og den type funktioner, de tidligere har udført, skal være relevante for udførelsen af opgaverne.

3.   Personer, som i praksis udfører opgaverne for den, der får overdraget ansvaret, anses ikke for at være i besiddelse af den nødvendige hæderlighed, hvis de har negative registreringer, som er relevante både for vurderingen af hæderlighed og for den korrekte udførelse af de delegerede opgaver, eller hvis der er andre relevante oplysninger, som har indflydelse på deres gode omdømme. Sådanne negative registreringer skal omfatte, men ikke være begrænset til, strafbare handlinger, retsforfølgning eller administrative sanktioner, som er relevante for udførelsen af de delegerede opgaver. Der skal lægges særlig vægt på overtrædelser i forbindelse med finansielle aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, forpligtelser i forbindelse med forebyggelse af hvidvaskning af penge, uhæderlighed, svig eller økonomisk kriminalitet, konkurs eller insolvens. Andre relevante oplysninger omfatter information, som viser, at personen ikke er pålidelig eller ærlig.

Når den, der får overdraget ansvaret, reguleres med hensyn til de faglige tjenesteydelser inden for Unionen, skal de faktorer, der henvises til i første afsnit, anses for at være opfyldt, når den relevante tilsynsførende myndighed har kontrolleret kriteriet om »hæderlighed« i tilladelsesproceduren, medmindre der er dokumentation for det modsatte.

Artikel 78

Delegering af porteføljepleje eller risikostyring

1.   Denne artikel finder anvendelse, når det drejer sig om delegering af porteføljepleje eller risikostyring.

2.   Følgende enheder anses for at have tilladelse til eller være registreret med henblik på forvaltning af aktiver og er underlagt tilsyn i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/61/EU:

a)

administrationsselskaber godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF

b)

investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF til at udøve porteføljepleje

c)

kreditinstitutter, som har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, og som har tilladelse til udøve porteføljepleje i henhold til direktiv 2004/39/EF

d)

eksterne FAIF'er, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU

e)

tredjelandsenheder, der har opnået tilladelse til, eller som er registreret med henblik på forvaltning af aktiver, og som kontrolleres effektivt af en kompetent myndighed i disse lande.

3.   Hvis delegeringen overdrages til en virksomhed i et tredjeland, skal følgende betingelser opfyldes i henhold til artikel 20, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/61/EU:

a)

Der skal være en skriftlig ordning mellem de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland og tilsynsmyndighederne for den virksomhed, som delegeringen er overdraget til.

b)

For så vidt angår den virksomhed, som får overdraget ansvaret, giver ordningen i litra a) de kompetente myndigheder mulighed for:

i)

at anmode om de relevante oplysninger, som er nødvendige for at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til direktiv 2011/61/EU

ii)

at få adgang til de dokumenter, der er relevante for udførelsen af deres tilsynsopgaver, og som opbevares i tredjelandet

iii)

at gennemføre kontrolundersøgelser på de forretningssteder, der tilhører den virksomhed, der har fået overdraget funktioner. De praktiske procedurer for kontrolundersøgelserne på stedet skal beskrives i den skriftlige ordning

iv)

så hurtigt som muligt at modtage oplysninger fra tilsynsmyndigheden i tredjelandet med henblik på at undersøge åbenbare brud på reglerne i direktiv 2011/61/EU og dets gennemførelsesforanstaltninger

v)

at samarbejde om håndhævelse i henhold til nationale og internationale love gældende for tilsynsmyndigheden i tredjelandet og EU's kompetente myndigheder i tilfælde af brud på reglerne i direktiv 2011/61/EU, dets gennemførelsesforanstaltninger og relevant national lovgivning.

Artikel 79

Effektiv overvågning

Delegering skal anses for at forhindre den effektive overvågning af FAIF'en, hvis:

a)

FAIF'en, dens revisorer og de kompetente myndigheder ikke har effektiv adgang til data forbundet de delegerede funktioner og de forretningssteder, som den, der har fået overdraget ansvaret, anvender, eller hvis de kompetente myndigheder ikke er i stand til at udøve adgangsretten

b)

den, der har fået overdraget ansvaret, ikke samarbejder med FAIF'ens kompetente myndigheder i forbindelse med de delegerede funktioner

c)

FAIF'en efter anmodning ikke giver de kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge opfyldelsen af de delegerede funktioner i henhold til kravene i direktiv 2011/61/EU og dets gennemførelsesforanstaltninger.

Artikel 80

Interessekonflikter

1.   I henhold til artikel 20, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal kriterierne til at vurdere, hvorvidt en delegering er i strid med FAIF'ens eller AIF'ens investorers interesse som minimum omfatte:

a)

omfanget af den kontrol, som den, der får overdraget ansvaret, har over FAIF'en eller har mulighed for at indvirke på FAIF'ens handlinger, hvis FAIF'en og den, der får overdraget ansvaret, er medlemmer af samme gruppe eller har noget andet kontraktforhold

b)

omfanget af den kontrol, som investor har over den, der får overdraget ansvaret, eller har mulighed for at indvirke på dennes handlinger, hvis den, der får overdraget ansvaret, og investor i den relevante AIF er medlemmer af samme gruppe eller har noget andet kontraktforhold

c)

sandsynligheden for, at den, der får overdraget ansvaret, opnår økonomisk vinding eller undgår økonomisk tab på bekostning af AIF'en eller investorerne i AIF'en

d)

sandsynligheden for, at den, der får overdraget ansvaret, har en interesse i resultatet af en tjenesteydelse eller en aktivitet, som ydes til FAIF'en eller AIF'en

e)

sandsynligheden for, at den, der får overdraget ansvaret, har et økonomisk eller andet incitament til at foretrække en anden klients interesser i stedet for AIF'ens eller AIF'ens investorers interesser

f)

sandsynligheden for, at den, der får overdraget ansvaret, modtager eller af en anden person end FAIF'en vil modtage et incitament i forbindelse med kollektiv porteføljepleje for FAIF'en og de AIF'er, den forvalter, i form af et pengebeløb, varer eller tjenesteydelser ud over standardprovisionen eller -vederlaget for den pågældende tjenesteydelse.

2.   Porteføljepleje eller risikostyring kan kun anses for at være funktionelt og hierarkisk adskilt fra andre opgaver, der potentielt kunne komme i konflikt hermed, hvis følgende forhold er opfyldt:

a)

Personer, som udøver porteføljepleje, er ikke involveret i udførelsen af opgaver, der potentielt kunne komme i konflikt hermed, f.eks. kontrolopgaver.

b)

Personer, som udøver risikostyring, er ikke involveret i udførelsen af opgaver, der potentielt kunne komme i konflikt hermed, f.eks. operative opgaver.

c)

Personer, der udøver risikostyringsfunktioner, kontrolleres ikke af dem, der har ansvaret for udførelsen af operative opgaver.

d)

Adskillelsen er sikret i hele den hierarkiske struktur, helt op til ledelsesorganet, hos den, der har fået overdraget ansvaret, og kontrolleres af ledelsesorganet og, hvis et sådant findes, af overvågningsfunktionen hos den, der har fået overdraget ansvaret.

3.   Potentielle interessekonflikter kan kun anses for at være fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til AIF'ens investorer, hvis:

a)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at påvise, styre og overvåge potentielle interessekonflikter, som kan opstå mellem denne og FAIF'en, AIF'en eller AIF'ens investorer. FAIF'en skal sikre, at den, der får overdraget ansvaret, råder over procedurer i overensstemmelse med kravene i artikel 31-34

b)

FAIF'en sikrer, at den, der får overdraget ansvaret, oplyser FAIF'en om potentielle interessekonflikter samt de procedurer og foranstaltninger, som denne fastsætter med henblik på at styre sådanne interessekonflikter, og FAIF'en oplyser AIF'en og AIF'ens investorer herom i henhold til artikel 36.

Artikel 81

Samtykke og underretning om videredelegering

1.   Videredelegering træder i kraft, når FAIF'en godtgør sit samtykke skriftligt.

Et generelt samtykke, som FAIF'en har afgivet på forhånd, anses ikke for samtykke i henhold til artikel 20, stk. 4, litra a), i direktiv 2011/61/EU.

2.   Ifølge artikel 20, stk. 4, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal underretningen indeholde oplysninger om den, der får overdraget ansvaret, navnet på den kompetente myndighed, hvor den, der ved videredelegering har fået overdraget ansvaret, er godkendt eller registreret, de delegerede funktioner, AIF'erne berørt af videredelegeringen, en kopi af FAIF'ens skriftlige samtykke og den påtænkte ikrafttrædelsesdato for videredelegeringen.

Artikel 82

Tomt selskab og FAIF, der ikke længere betragtes som forvalter af en AIF

1.   En FAIF skal anses som et tomt selskab og skal ikke længere betragtes som forvalter af AIF'en, hvis mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

FAIF'en har ikke længere den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at overvåge de delegerede opgaver effektivt og styre risiciene forbundet med delegeringen.

b)

FAIF'en har ikke længere beføjelse til at træffe beslutninger på nøgleområder, som henhører under den øverste ledelses ansvar, eller har ikke længere beføjelse til at udføre ledelsesfunktioner, især med hensyn til gennemførelsen af den generelle investeringspolitik og -strategi.

c)

FAIF'en mister sine kontraktlige rettigheder til at forespørge, inspicere, have adgang eller instruere dem, til hvem ansvaret er overdraget, eller udøvelsen af sådanne rettigheder bliver umulig i praksis.

d)

FAIF'en delegerer udførelsen af investeringsforvaltningsfunktioner i et omfang, der langt overstiger de investeringsforvaltningsfunktioner, som FAIF'en selv udfører. Ved vurderingen af delegeringens omfang skal de kompetente myndigheder vurdere hele delegeringsstrukturen, idet der ikke blot tages hensyn til de aktiver, der forvaltes ved delegering, men også til følgende kvalitetskriterier:

i)

de aktivtyper, som AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, investerer i og vigtigheden af aktiverne, der forvaltes ved delegering, med hensyn til AIF'ens risiko- og afkastprofil

ii)

vigtigheden af de aktiver, der forvaltes ved delegering, med hensyn til opnåelsen af AIF'ens investeringsmål

iii)

den geografiske og sektorspecifikke spredning af AIF'ens investeringer

iv)

AIF'ens risikoprofil

v)

typen af investeringsstrategier, som AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, tilstræber

vi)

de opgavetyper, der er delegeret, i forhold til dem, der er bibeholdt

vii)

sammensætningen af dem, der har fået overdraget ansvaret, og dem, der ved videredelegering har fået overdraget ansvaret, deres geografiske virkeområde og deres selskabsstruktur, herunder hvorvidt delegeringen er overdraget en enhed, der tilhører samme koncern som FAIF'en.

2.   Kommissionen overvåger i lyset af markedsudviklingen anvendelsen af denne artikel. Kommissionen foretager en vurdering af situationen efter to år og træffer om nødvendigt passende foranstaltninger til yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder en FAIF må anses for at have delegeret sine funktioner i et sådant omfang, at den bliver et tomt selskab og ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF'en.

3.   ESMA kan udstede retningslinjer med henblik på at sikre, at vurderingen af delegeringsstrukturer er konsekvent i hele Unionen.

KAPITEL IV

DEPOSITAR

AFDELING 1

Oplysninger i den skriftlige aftale

(artikel 21, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 83

Kontraktmæssige oplysninger

1.   En aftale, hvorved depositaren udpeges i henhold til artikel 21, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU, skal udfærdiges mellem depositaren på den ene side og FAIF'en og/eller AIF'en på den anden side, og aftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)

en beskrivelse af de tjenesteydelser, som depositaren skal levere, og de procedurer, der skal fastsættes for hver aktivtype, som AIF'en kan investere i, og som så overdrages til depositaren

b)

en beskrivelse af måden, hvorpå opbevarings- og tilsynsfunktionen skal udføres afhængigt af aktivtyperne og de geografiske områder, hvor AIF'en planlægger at investere. Med hensyn til opbevaringsopgaverne skal denne beskrivelse omfatte landelister og procedurer for tilføjelse og/eller fjernelse af lande fra den pågældende liste. Dette skal være i overensstemmelse med oplysningerne i AIF'ens regler, vedtægter og udbudsdokumenter, for så vidt angår de aktiver, som AIF'en kan investere i

c)

en erklæring om, at depositarens ansvar ikke berøres af en eventuel delegering af dennes opbevaringsfunktioner, medmindre depositaren har frigjort sig for sit ansvar i henhold til artikel 21, stk. 13 eller 14, i direktiv 2011/61/EU

d)

aftalens gyldighedsperiode og dens betingelser for ændring og ophør, herunder de situationer, der kan føre til aftalens ophør, og oplysninger om ophørsproceduren samt, hvis det er relevant, de procedurer, depositaren skal benytte til at sende alle relevante oplysninger til sin efterfølger

e)

fortrolighedsforpligtelserne, der gælder for parterne, i henhold til relevante love og forskrifter. Disse forpligtelser må ikke svække de kompetente myndigheders mulighed for at få adgang til de relevante dokumenter og oplysninger

f)

de metoder og procedurer, hvormed depositaren fremsender alle relevante oplysninger, som er nødvendige til udførelsen af dennes opgaver, herunder udøvelsen af eventuelle rettigheder forbundet med aktiver, til FAIF'en eller AIF'en, og som giver FAIF'en og AIF'en mulighed for at have et rettidigt og nøjagtigt overblik over AIF'ens konti

g)

de metoder og procedurer, hvormed FAIF'en eller AIF'en fremsender alle relevante oplysninger eller sikrer, at depositaren har adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige til udførelsen af dennes opgaver, herunder procedurerne, der sikrer, at depositaren modtager oplysninger fra andre parter udpeget af AIF'en eller FAIF'en

h)

oplysninger om, hvorvidt depositaren eller en tredjemand, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, kan genbruge aktiverne, som denne har fået overdraget, og eventuelle betingelser knyttet til enhver sådan genbrug

i)

de procedurer, der skal følges, når der overvejes en ændring af AIF'ens regler, vedtægter eller udbudsdokumenter med oplysninger om de situationer, hvor depositaren skal informeres, eller hvor depositarens forudgående samtykke er nødvendigt for at gå videre med ændringen

j)

alle nødvendige oplysninger, der skal udveksles mellem AIF'en, FAIF'en, en tredjemand, der handler på vegne af AIF'en eller FAIF'en, på den ene side og depositaren på den anden side, vedrørende salget, tegningen, indløsningen, udstedelsen, annulleringen og tilbagekøbet af AIF'ens andele eller kapitalandele

k)

alle nødvendige oplysninger, der skal udveksles mellem AIF'en, FAIF'en, en tredjemand, der handler på vegne af AIF'en eller FAIF'en, og depositaren i forbindelse med depositarens udøvelse af tilsyns- og kontrolfunktionen

l)

i situationer, hvor aftaleparterne forudser udpegelse af tredjemænd til at udføre dele af deres respektive opgaver, skal der være en forpligtelse til regelmæssigt at give oplysninger om eventuelle tredjemænd, der er udpeget, og efter anmodning oplysninger om de kriterier, der er anvendt til at vælge tredjemanden, og de foranstaltninger, der forudses til at overvåge de aktiviteter, der udføres af den valgte tredjemand

m)

oplysninger om aftaleparternes opgaver og ansvarsområder i forhold til kravet om at forebygge hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme

n)

oplysninger om alle kontantkonti oprettet i navnet på AIF'en eller i navnet på den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, og procedurerne, der skal sikre, at depositaren informeres, når der oprettes en ny konto i navnet på AIF'en eller i navnet på FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en

o)

oplysninger vedrørende depositarens eskaleringsprocedurer, herunder angivelse af de personer, som depositaren skal kontakte inden for AIF'en og/eller FAIF'en, når depositaren iværksætter en sådan procedure

p)

en forpligtelse fra depositarens side til at underrette FAIF'en, når depositaren får kendskab til, at adskillelsen af aktiver ikke eller ikke længere er tilstrækkelig til at sikre beskyttelse mod en tredjemands insolvens, en tredjemand, hvortil opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU i en bestemt jurisdiktion

q)

de procedurer, der sikrer, at depositaren, for så vidt angår dennes opgaver, er i stand til at undersøge FAIF'ens og/eller AIF'ens adfærd og vurdere de overdragede oplysningers kvalitet, bl.a. ved hjælp af adgang til AIF'ens og/eller FAIF'ens regnskaber eller ved hjælp af besøg på stedet

r)

de procedurer, der sikrer, at FAIF'en og/eller AIF'en kan kontrollere depositarens udførelse, for så vidt angår depositarens aftalemæssige forpligtelser.

2.   Oplysningerne om metoderne og procedurerne fastsat i litra a)-r) skal beskrives i aftalen, hvori depositaren udpeges eller i enhver efterfølgende ændring af aftalen.

3.   Den i stk. 2 omhandlede aftale, hvori depositaren udpeges eller den efterfølgende ændring af aftalen, skal udfærdiges skriftligt.

4.   Parterne kan aftale at fremsende alle eller dele af de oplysninger, der flyder mellem dem, elektronisk, forudsat at det sikres, at sådanne oplysninger registreres korrekt.

5.   Der er ingen forpligtelse til at indgå er særskilt skriftlig aftale for hver AIF, medmindre andet er fastlagt i national lovgivning. Det skal være muligt for FAIF'en og depositaren at indgå en rammeaftale med angivelse af de AIF'er, der forvaltes af den FAIF, som aftalen gælder.

6.   Den nationale lovgivning, som finder anvendelse på aftalen til udpegelsen af depositaren og enhver efterfølgende aftale, skal angives.

AFDELING 2

Generelle kriterier for vurdering af tilsynsmæssig regulering og overvågning gældende for depositarer i tredjelande

(artikel 21, stk. 6, litra b), i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 84

Kriterier for vurdering af tilsynsmæssig regulering og overvågning gældende for en depositar i et tredjeland

Med henblik på artikel 21, stk. 6, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal det vurderes, om effektiviteten af den tilsynsmæssige regulering og overvågning, som gælder for depositaren i et tredjeland, svarer til EU-retten og håndhæves effektivt i forhold til følgende kriterier:

a)

Depositaren skal godkendes og løbende overvåges af en offentlig kompetent myndighed med tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sine opgaver.

b)

Tredjelandets lovgivning fastsætter kriterierne for godkendelse som depositar svarende til lovgivningen fastsat for adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab i Unionen.

c)

Kapitalkravene pålagt depositaren i tredjelandet svarer til de krav, der gælder i Unionen, afhængigt af om depositaren er samme type som et kreditinstitut eller investeringsselskab i Unionen.

d)

De driftsbetingelser, der gælder for depositaren i tredjelandet, svarer til dem, der er fastsat for kreditinstitutter eller investeringsselskaber i Unionen afhængigt af typen af depositar.

e)

Kravene med hensyn til udførelsen af de specifikke opgaver som depositar for AIF'en fastsat i tredjelandets lovgivning svarer til kravene, der er fastsat i artikel 21, stk. 7-15, i direktiv 2011/61/EU og gennemførelsesforanstaltningerne og den relevante nationale lovgivning.

f)

Lovgivningen i tredjelandet fastsætter anvendelsen af tilstrækkeligt afskrækkende håndhævelsesforanstaltninger, hvis depositaren overtræder kravene og betingelserne omhandlet i litra a)-e).

AFDELING 3

Depositarfunktioner, forpligtelse til at udvise fornøden omhu og forpligtelse til adskillelse

(artikel 21, stk. 7-9, og artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra c) og litra d), nr. iii), i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 85

Overvågning af kontanter — generelle krav

1.   Når en kontantkonto opretholdes eller oprettes hos en af de enheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU i AIF'ens navn, i den FAIF's eller depositars navn, der handler på AIF'ens vegne, skal en FAIF sikre, at depositaren ved påbegyndelsen af sine opgaver og løbende modtager alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at opfylde sine forpligtelser.

2.   For at have adgang til alle oplysninger vedrørende AIF'ens kontantkonti og få et klart overblik over alle AIF'ens cash flows skal depositaren som minimum:

a)

ved udpegelsen informeres om alle eksisterende kontantkonti oprettet i AIF'ens navn eller i FAIF'ens navn, der handler på vegne af AIF'en

b)

informeres ved oprettelsen af alle nye kontantkonti af AIF'en eller af FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en

c)

modtage alle oplysninger i forbindelse med kontantkonti oprettet hos en tredjemandsenhed direkte af disse tredjemænd.

Artikel 86

Overvågning af AIF'ens cash flow

Depositaren skal sikre effektiv og korrekt overvågning af AIF'ens cash flow og skal især som minimum:

a)

sikre, at alle AIF'ens kontanter bogføres på konti, der er oprettet hos enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2006/73/EF, på de relevante markeder, hvor kontantkonti er påkrævede med henblik på AIF'ens drift, og som er underlagt tilsynsmæssig regulering og overvågning, som svarer til EU-retten, og som håndhæves effektivt og er i overensstemmelse med principperne i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF

b)

gennemføre effektive og korrekte procedurer til at afstemme alle cash flow-bevægelser og udføre disse afstemninger dagligt eller i tilfælde af ikke særligt hyppige kontantbevægelser, når sådanne cash flow-bevægelser finder sted

c)

gennemføre passende procedurer til ved bankdagens afslutning at kunne identificere væsentlige cash flows og især dem, som kan være uforenelige med AIF'ens drift

d)

regelmæssigt gennemgå tilstrækkeligheden af disse procedurer, herunder via en fuldstændig revision af afstemningsproceduren mindst en gang om året, og idet det sikres, at kontantkonti oprettet i AIF'ens navn, i FAIF'ens eller depositarens navn, der handler på vegne af AIF'en, er omfattet af afstemningsproceduren

e)

løbende overvåge resultaterne af afstemningerne og de foranstaltninger, der træffes som følge af eventuelle uoverensstemmelser konstateret i afstemningsprocedurerne, og underrette FAIF'en, hvis uregelmæssigheder ikke afhjælpes uden unødig forsinkelse, og også de kompetente myndigheder, hvis situationen ikke kan afklares og/eller korrigeres

f)

kontrollere overensstemmelsen af egne registreringer af likvide positioner med FAIF'ens registreringer. FAIF'en skal sikre, at alle instruktioner og oplysninger i forbindelse med en kontantkonto oprettet hos en tredjemand sendes til depositaren, så denne er i stand til at udføre sin egen afstemningsprocedure.

Artikel 87

Opgaver i forbindelse med tegning

En FAIF skal sikre, at depositaren får oplysninger om betalinger foretaget af eller på vegne af investorer i forbindelse med tegning af andele eller kapitalandele i en AIF ved afslutningen af hver bankdag, hvis FAIF'en, AIF'en eller en part, der handler på dennes vegne, f.eks. en overførselsagent, modtager sådanne betalinger eller en ordre fra investoren. FAIF'en skal sikre, at depositaren modtager alle andre relevante oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at betalingerne bogføres på de kontantkonti, der er oprettet i AIF'ens navn eller i FAIF'ens navn, som handler på vegne af AIF'en, eller i depositarens navn i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 21, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 88

Finansielle instrumenter, der opbevares i depot

1.   Finansielle instrumenter, der tilhører AIF'en eller FAIF'en, som handler på vegne af AIF'en, som ikke fysisk kan leveres til depositaren, skal indgå i depositarens opbevaringsopgaver, hvis alle følgende krav er opfyldt:

a)

De er værdipapirer, herunder værdipapirer, som omfatter afledte instrumenter som omhandlet i artikel 51, stk. 3, sidste afsnit, i direktiv 2009/65/EF og artikel 10 i Kommissionens direktiv 2007/16/EF (11), pengemarkedsinstrumenter eller andele i institutter for kollektiv investering.

b)

De kan registreres eller opbevares på en konto direkte eller indirekte i depositarens navn.

2.   Finansielle instrumenter, som i henhold til gældende national lovgivning kun er registreret direkte i AIF'ens navn, hos en udsteder selv eller dennes agent, f.eks. en registrator eller en overførselsagent, må ikke opbevares i depot.

3.   Finansielle instrumenter, der tilhører AIF'en eller FAIF'en, som handler på vegne af AIF'en, som fysisk kan leveres til depositaren, skal altid indgå i depositarens opbevaringsopgaver.

Artikel 89

Opbevaringsopgaver i forbindelse med aktiver, der opbevares i depot

1.   For at efterkomme forpligtelserne fastsat i artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU med hensyn til finansielle instrumenter, der skal opbevares i depot, skal depositaren som minimum sikre, at:

a)

de finansielle instrumenter er korrekt registreret i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), nr. ii), i direktiv 2011/61/EU

b)

registre og adskilte konti føres på en måde, der sikrer, at de er korrekte og navnlig registrerer overensstemmelsen med de finansielle instrumenter og kontanter, som de opbevarer for AIF'er

c)

afstemninger foretages regelmæssigt mellem depositarens interne konti og registre og konti og registre hos en tredjemand, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret i overensstemmelse med artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU

d)

der udøves fornøden omhu i forbindelse med de finansielle instrumenter, der opbevares i depot, for at sikre en høj grad af investorbeskyttelse

e)

alle relevante opbevaringsrisici i hele opbevaringskæden vurderes og overvåges, og at FAIF'en informeres om alle konstaterede væsentlige risici

f)

der er indført passende organisatoriske ordninger for mest muligt at begrænse risikoen for tab eller forringelse af de finansielle instrumenter eller af rettigheder, der er knyttet til disse finansielle instrumenter, som følge af svig, dårlig administration, utilstrækkelig registrering eller forsømmelighed

g)

AIF'ens ejendomsret eller FAIF'ens ejendomsret, som handler på vegne af AIF'en, til aktiverne er verificeret.

2.   Hvis depositaren har delegeret sine opbevaringsfunktioner til en tredjemand i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, skal denne fortsat være underlagt kravene i stk. 1, litra b)-e), i denne artikel. Depositaren skal også sikre, at tredjemanden opfylder kravene i stk. 1, litra b)-g), i denne artikel og forpligtelsen til adskillelse fastsat i artikel 99.

3.   Depositarens opbevaringsopgaver som omhandlet i stk. 1 og 2 skal gælde for look-through til underliggende aktiver, som besiddes af finansielle og/eller retlige strukturer, der kontrolleres direkte eller indirekte af AIF'en eller den FAIF, der handler på vegne af AIF'en.

Kravet omhandlet i første afsnit gælder ikke for fund-of-funds-strukturer eller master-feeder-strukturer, hvor de underliggende fonde har en depositar, som opbevarer disse fondes aktiver i depot.

Artikel 90

Opbevaringsopgaver i forbindelse med kontrol af ejendomsret og registrering

1.   En FAIF skal, når depositaren påbegynder sine opgaver og løbende, give denne alle relevante oplysninger, som er nødvendige, for at depositaren kan opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU, samt sikre, at depositaren modtager alle relevante oplysninger fra tredjemænd.

2.   For at efterkomme forpligtelserne omhandlet i artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren som minimum:

a)

uden unødig forsinkelse have adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre opgaverne i forbindelse med kontrol af ejendomsret og registrering, herunder relevante oplysninger til depositaren fra tredjemænd

b)

være i besiddelse af tilstrækkelige og pålidelige oplysninger til at forvisse sig om AIF'ens ejendomsret til aktiverne eller FAIF'ens ejendomsret, som handler på vegne af AIF'en, til aktiverne

c)

føre register over de aktiver, for hvilke det er godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf. For at efterkomme denne forpligtelse skal depositaren:

i)

i sit register i AIF'ens navn indføre aktiver, herunder disses respektive nominelle beløb, for hvilke det er godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf

ii)

til enhver tid være i stand til at fremlægge en fyldestgørende og ajourført opgørelse af AIF'ens aktiver, herunder disses respektive nominelle beløb.

Med henblik på stk. 2, litra c), nr. ii), skal depositaren sikre, at der findes procedurer, så registrerede aktiver ikke kan overdrages, overføres, udveksles eller leveres, uden at depositaren eller den, der har fået overdraget ansvaret, er blevet informeret om disse transaktioner, og depositaren skal uden unødig forsinkelse have adgang til dokumentation for hver transaktion og position fra den relevante tredjemand. FAIF'en skal sikre, at den relevante tredjemand uden unødig forsinkelse giver depositaren certifikater og anden dokumentation, hver gang der er et salg eller køb af aktiver eller en corporate action, der fører til udstedelsen af finansielle instrumenter, og mindst en gang om året.

3.   Depositaren skal under alle omstændigheder sikre, at FAIF'en har og gennemfører passende procedurer til at kontrollere, at de aktiver, der er erhvervet af den forvaltede AIF, er behørigt registreret i AIF'ens navn eller i FAIF'ens navn, der handler på vegne af AIF'en, og kontrollere overensstemmelsen mellem positionerne i FAIF'ens registre og de aktiver, for hvilke depositaren har godtgjort, at AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, er ejer heraf. FAIF'en skal sikre, at alle instrukser og relevante oplysninger i forbindelse med AIF'ens aktiver sendes til depositaren, så denne er i stand til at udføre sin egen verificerings- eller afstemningsprocedure.

4.   Depositaren skal oprette og gennemføre en eskaleringsprocedure til situationer, hvor der konstateres en uregelmæssighed, herunder underretning til FAIF'en og de kompetente myndigheder, hvis situationen ikke kan afklares og/eller korrigeres.

5.   Depositarens opbevaringsopgaver som omhandlet i stk. 1-4 skal gælde for look-through til underliggende aktiver, som besiddes af finansielle og/eller retlige strukturer oprettet af AIF'en eller af FAIF'en, som handler på vegne af AIF'en med henblik på investering i de underliggende aktiver, og som kontrolleres direkte eller indirekte af AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en.

Kravet omhandlet i første afsnit gælder ikke for fund-of-funds-strukturer eller master-feeder-strukturer, hvor de underliggende fonde har en depositar, som varetager kontrol af ejendomsret og registrering i forbindelse med fondens aktiver.

Artikel 91

Prime brokeres oplysningsforpligtelser

1.   Hvis der er udpeget en prime broker, skal FAIF'en sikre, at der fra datoen for udpegelsen er indgået en aftale, ifølge hvilken prime brokeren navnlig skal stille en erklæring til rådighed for depositaren på et varigt medium indeholdende følgende oplysninger:

a)

værdierne af posterne anført i stk. 3 ved afslutningen af hver bankdag

b)

alle andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at AIF'ens depositar har ajourførte og præcise oplysninger om værdien af de aktiver, hvis opbevaring er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU.

2.   Den i stk. 1 omtalte erklæring skal senest stilles til rådighed for AIF'ens depositar ved afslutningen af den bankdag, der følger bankdagen, som den vedrører.

3.   De i stk. 1, litra a), omhandlede poster omfatter:

a)

den samlede værdi af aktiver, der opbevares af prime brokeren for AIF'en, hvor opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU. Værdien af hver af følgende:

i)

kontantlån til AIF'en og påløbne renter

ii)

værdipapirer, der skal tilbageleveres af AIF'en under åbne korte positioner indgået på vegne af AIF'en

iii)

aktuelle afviklingsbeløb, der skal betales af AIF'en i henhold til futureskontrakter

iv)

kontante indtægter fra short selling opbevaret af prime brokeren i forbindelse med korte positioner indgået på vegne af AIF'en

v)

likvide beholdninger opbevaret af prime brokeren i forbindelse med åbne futureskontrakter indgået på vegne af AIF'en. Denne forpligtelse er ud over forpligtelserne i henhold til artikel 87 og 88

vi)

mark-to-market close-out eksponering for alle OTC-transaktioner indgået på vegne af AIF'en

vii)

AIF'ens samlede sikrede forpligtelser over for prime brokeren

viii)

alle andre aktiver i forbindelse med AIF'en

b)

værdien af andre aktiver som omhandlet i artikel 21, stk. 8, litra b), i direktiv 2011/61/EU, som prime brokeren opbevarer som sikkerhed for sikrede transaktioner indgået i forbindelse med en mægleraftale

c)

værdien af de AIF-aktiver, hvor prime brokeren har udøvet en brugsret

d)

en liste over alle de institutter, hvor prime brokeren opbevarer eller eventuelt opbevarer AIF's kontanter på en konto oprettet i AIF'ens navn eller i FAIF'ens navn, som handler på vegne af AIF'en, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 92

Tilsynsopgaver — generelle krav

1.   På tidspunktet for udpegelsen skal depositaren vurdere de risici, der er forbundet med arten, omfanget og kompleksiteten af AIF'ens strategi og FAIF'ens organisation for at planlægge tilsynsprocedurer, som er passende for AIF'en og de aktiver, hvori den investerer, hvorefter disse procedurer gennemføres og anvendes. De pågældende procedurer skal ajourføres løbende.

2.   Under udførelsen af tilsynsopgaverne i henhold til artikel 21, stk. 9, i direktiv 2011/61/EU skal en depositar foretage efterfølgende kontroller og verificeringer af de processer og procedurer, der er FAIF'ens, AIF'ens eller en udpeget tredjemands ansvar. Depositaren skal under alle omstændigheder sikre, at der findes en passende verificerings- og afstemningsprocedure, som gennemføres og anvendes, og kontrolleres med hyppige mellemrum. FAIF'en skal sikre, at alle instruktioner i forbindelse med AIF'ens aktiver og transaktioner sendes til depositaren, så denne er i stand til at udføre sin egen verificerings- eller afstemningsprocedure.

3.   Depositaren skal oprette en klar og fyldestgørende eskaleringsprocedure til at afhjælpe situationer, hvor potentielle uregelmæssigheder konstateres i løbet af depositarens tilsynsopgaver; oplysningerne herom skal stilles til rådighed for FAIF'ens kompetente myndigheder efter anmodning.

4.   En FAIF skal sikre, at depositaren ved påbegyndelsen af dennes opgaver og løbende modtager alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at kunne opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 21, stk. 9, i direktiv 2011/61/EU, herunder oplysninger fra tredjemænd til depositaren. FAIF'en skal navnlig sikre, at depositaren har adgang til regnskaberne og kan udføre besøg på stedet hos FAIF'en og hos enhver tjenesteyder, der er udpeget af AIF'en eller FAIF'en, f.eks. administratorer eller eksterne valuarer, og/eller kan gennemgå rapporter og anerkendte eksterne certificeringer foretaget af kvalificerede uafhængige revisorer eller andre eksperter for at sikre, at de benyttede procedurer er tilstrækkelige og relevante.

Artikel 93

Opgaver i forbindelse med tegning og indløsning

Med henblik på at opfylde artikel 21, stk. 9, litra a), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren overholde følgende krav:

1)

Depositaren skal sikre, at AIF'en, FAIF'en eller den udnævnte enhed har indført, gennemfører og anvender en passende og konsekvent procedure til at:

i)

afstemme tegningsordrerne med tegningsprovenuet, og antallet af udstedte andele eller kapitalandele med tegningsprovenuet modtaget af AIF'en

ii)

afstemme indløsningsordrerne med udbetalt indløsning, og antallet af annullerede andele eller kapitalandele med indløsningen betalt af AIF'en

iii)

verificere regelmæssigt, at afstemningsproceduren er hensigtsmæssig.

Med henblik på nr. i), ii) og iii) skal depositaren navnlig regelmæssigt kontrollere overensstemmelsen mellem det samlede antal andele eller kapitalandele på AIF'ens konti og det samlede antal cirkulerende kapitalandele eller andele, som fremgår af AIF's register.

2)

Depositaren skal sikre og regelmæssigt kontrollere, at procedurerne vedrørende salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og annullering af AIF'ens kapitalandele eller andele overholder gældende national lovgivning og AIF'ens regler eller vedtægter og verificere, at disse procedurer gennemføres effektivt.

3)

Hyppigheden af depositarens kontroller skal være i overensstemmelse med hyppigheden af tegning og indløsning.

Artikel 94

Opgaver vedrørende værdiansættelse af kapitalandele/andele

1.   Med henblik på at opfylde artikel 21, stk. 9, litra b), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren:

a)

løbende verificere, at der findes og anvendes passende og konsekvente procedurer til at værdiansætte AIF'ens aktiver i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og gennemførelsesforanstaltningerne og med AIF'ens regler og vedtægter og

b)

sikre, at værdiansættelsespolitikken og -procedurerne gennemføres effektivt og kontrolleres med jævne mellemrum.

2.   Depositarens procedurer skal udføres med en hyppighed, der svarer til hyppigheden i AIF'ens værdiansættelsespolitik som defineret i artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og gennemførelsesforanstaltningerne.

3.   Hvis depositaren mener, at værdien af AIF'ens kapitalandele eller andele ikke er beregnet i overensstemmelse med gældende lovgivning, AIF'ens regler eller artikel 19 i direktiv 2011/61/EU, skal den underrette FAIF'en og/eller AIF'en og sikre, at der træffes rettidige afhjælpende foranstaltninger i AIF-investorernes interesse.

4.   Hvis der er udpeget en ekstern valuar, skal depositaren kontrollere, at udpegelsen af den eksterne valuar er i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2011/61/EU og gennemførelsesforanstaltningerne.

Artikel 95

Opgaver vedrørende udførelsen af FAIF'ens instruktioner

Med henblik på at opfylde artikel 21, stk. 9, litra c), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren som minimum:

a)

indføre og gennemføre passende procedurer til at kontrollere, at AIF'en og FAIF'en overholder gældende love og bestemmelser samt AIF'ens regler og vedtægter. Depositaren skal især overvåge AIF'ens overholdelse af de investeringsbegrænsninger og gearingslofter, der er fastsat i AIF'ens udbudsdokumenter. Disse procedurer skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af AIF'en

b)

indføre og gennemføre en eskaleringsprocedure, hvis AIF'en har overskredet en af begrænsningerne omhandlet i litra a).

Artikel 96

Opgaver i forbindelse med den rettidige afvikling af transaktioner

1.   Med henblik på at opfylde artikel 21, stk. 9, litra d), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren indføre en procedure til at afdække enhver situation, hvor en modydelse i forbindelse med transaktioner, der omfatter aktiver, der ejes af AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, ikke fremsendes til AIF'en inden for sædvanlige frister, underrette FAIF'en og, hvis situationen ikke afhjælpes, anmode om tilbageføring af de finansielle instrumenter fra modparten, hvor det er muligt.

2.   Hvis transaktionerne ikke finder sted på et reguleret marked, skal de sædvanlige frister vurderes under hensyntagen til betingelserne for transaktionen (OTC-derivatkontrakter eller investeringer i fast ejendom eller i unoterede aktieselskaber).

Artikel 97

Opgaver i forbindelse med AIF'ens indtægtsfordeling

1.   Med henblik på at opfylde artikel 21, stk. 9, litra e), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren:

a)

sikre, at beregningen af nettoindtægten, når den er angivet af FAIF'en, anvendes i overensstemmelse med AIF'ens regler, vedtægter og gældende national lovgivning

b)

sikre, at der træffes passende foranstaltninger, hvis AIF'ens revisorer har udtrykt forbehold i årsregnskabet. AIF'en eller FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en, skal give depositaren alle oplysninger om forbehold anført i regnskaberne

c)

kontrollere fuldstændigheden og nøjagtigheden af udbyttebetalingerne, når de er angivet af FAIF'en, og carried interest, hvor det er relevant.

2.   Hvis depositaren ikke mener, at indtægtsberegningen er udført i overensstemmelse med gældende lovgivning eller med AIF'ens regler eller vedtægter, skal denne underrette FAIF'en og/eller AIF'en og sikre, at der træffes rettidige afhjælpende foranstaltninger i AIF-investorernes interesse.

Artikel 98

Due diligence

1.   Med henblik på at opfylde forpligtelserne fastsat i artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra c), i direktiv 2011/61/EU skal depositaren gennemføre og anvende en passende dokumenteret due diligence-procedure til udvælgelsen og den løbende overvågning af den, der får overdraget ansvaret. Denne procedure skal revideres med regelmæssige mellemrum, mindst en gang om året, og efter anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

2.   Depositaren skal ved udvælgelsen og udpegelsen af en tredjemand, til hvem opbevaringsfunktioner delegeres i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, udvise passende dygtighed, omhu og hurtighed for at sikre, at overdragelse af finansielle instrumenter til denne tredjemand tilvejebringer tilstrækkelig beskyttelse. Den skal som minimum:

a)

vurdere de tilsynsmæssige og retlige rammer, herunder risikoen forbundet med landet, opbevaringsrisikoen og retskraften af tredjemandens aftaler. Denne vurdering skal især sætte depositaren i stand til at afgøre den mulige virkning af tredjemandens insolvens på AIF'ens aktiver og rettigheder. Hvis depositaren får kendskab til, at adskillelsen af aktiver ikke er tilstrækkelig til at sikre beskyttelse mod insolvens som følge af lovgivningen i det land, hvor tredjemanden er beliggende, skal denne straks underrette FAIF'en

b)

vurdere, hvorvidt tredjemandens praksis, procedurer og interne kontroller er tilstrækkelige til at sikre, at AIF'ens eller FAIF'ens, der handler på vegne af AIF'en, finansielle instrumenter er underlagt en høj grad af omhu og beskyttelse

c)

vurdere, hvorvidt tredjemandens finansielle styrke og omdømme svarer til de delegerede opgaver. Denne vurdering skal baseres på oplysninger fra den potentielle tredjemand samt andre data og oplysninger, hvor det er muligt

d)

sikre, at tredjemanden operationelt og teknologisk er i stand til at udføre de delegerede opbevaringsopgaver med en tilfredsstillende grad af beskyttelse og sikkerhed.

3.   Depositaren skal udvise passende dygtighed, omhu og hurtighed ved den regelmæssige kontrol og løbende overvågning for at sikre, at tredjemanden fortsat opfylder de i stk. 1 i denne artikel nævnte kriterier og betingelserne fastsat i artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra d), i direktiv 2011/61/EU. I denne forbindelse skal depositaren som minimum:

a)

overvåge tredjemandens varetagelse og overholdelse af depositarens standarder

b)

sikre, at tredjemanden udviser en høj grad af omhu, forsigtighed og hurtighed i udførelsen af sine opbevaringsopgaver, og især at den effektivt adskiller de finansielle instrumenter i overensstemmelse med kravene i artikel 99

c)

gennemgå opbevaringsrisiciene forbundet med beslutningen om at overdrage aktiverne til tredjemanden og uden unødig forsinkelse underrette AIF'en eller FAIF'en om ændringer i disse risici. Denne vurdering skal baseres på oplysninger fra tredjemanden samt andre data og oplysninger, hvor det er muligt. Under uro på markederne, eller når der konstateres en risiko, skal hyppigheden og omfanget af kontrollen øges. Hvis depositaren får kendskab til, at adskillelsen af aktiver ikke længere er tilstrækkelig til at sikre beskyttelse mod insolvens som følge af lovgivningen i det land, hvor tredjemanden er beliggende, skal denne straks underrette FAIF'en.

4.   I de tilfælde, hvor tredjemanden yderligere videredelegerer funktioner, som denne har fået overdraget ansvaret for, finder betingelserne og kriterierne i stk. 1, 2 og 3 tilsvarende anvendelse.

5.   Depositaren skal overvåge overholdelsen af artikel 21, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.

6.   Depositaren skal udarbejde beredskabsplaner for hvert marked, hvor den i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU udpeger en tredjemand til at udføre opbevaringsopgaver. En sådan beredskabsplan skal omfatte identifikationen af en alternativ leverandør, hvis det er relevant.

7.   Depositaren skal træffe foranstaltninger, herunder ophævelse af aftalen, som er i AIF'ens og AIF-investorernes interesse, hvis den, der har fået overdraget ansvaret, ikke længere opfylder kravene.

Artikel 99

Forpligtelse til adskillelse

1.   Hvis opbevaringsfunktionerne helt eller delvis er delegeret til en tredjemand, skal depositaren sikre, at tredjemanden, til hvem opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, handler i overensstemmelse med forpligtelsen til adskillelse fastsat i artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra d), nr. iii), i direktiv 2001/61/EU ved at kontrollere, at tredjemanden:

a)

fører de registre og regnskaber, der er nødvendige for at sætte denne i stand til når som helst og uden forsinkelse at skelne mellem depositarens AIF-klienters aktiver og egne aktiver, andre klienters aktiver, aktiver, som depositaren besidder for egen regning, og aktiver, der opbevares for depositarens klienter, som ikke er AIF'er

b)

fører registre og regnskaber på en måde, som sikrer deres nøjagtighed og navnlig deres overensstemmelse med de aktiver, der opbevares for depositarens klienter

c)

regelmæssigt foretager afstemning mellem sine interne konti og registre og tredjemandens, til hvem den har delegeret opbevaringsfunktionerne i henhold til artikel 21, stk. 11, tredje afsnit, i direktiv 2011/61/EU

d)

indfører passende organisatoriske ordninger for mest muligt at begrænse risikoen for tab eller forringelse af de finansielle instrumenter eller af rettigheder, der er knyttet til disse finansielle instrumenter, som følge af misbrug af de finansielle instrumenter, svig, dårlig administration, utilstrækkelig registrering eller forsømmelighed

e)

Hvis tredjemanden er en enhed omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2006/73/EF, som er underlagt effektiv tilsynsmæssig regulering og overvågning, som svarer til EU-retten og håndhæves effektivt, skal depositaren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at AIF'ens kontanter opbevares på en konto eller konti i henhold til artikel 21, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU.

2.   Hvis depositaren har delegeret sine opbevaringsfunktioner til en tredjemand i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, skal overvågning af tredjemandens opfyldelse af forpligtelsen til adskillelse sikre, at de finansielle instrumenter, der tilhører dennes klienter, er beskyttet mod den pågældende tredjemands insolvens. Hvis kravene fastsat i stk. 1, i henhold til gældende lovgivning, herunder navnlig lovgivningen vedrørende ejendom eller insolvens, ikke er tilstrækkelige til at opnå dette mål, skal depositaren vurdere, hvilke yderligere ordninger der skal indføres for at mindske risikoen for tab og opretholde tilstrækkelig beskyttelse.

3.   Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når tredjemanden, til hvem opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, har besluttet at delegere alle eller dele af dennes opbevaringsfunktioner til en anden tredjemand i henhold til artikel 21, stk. 11, tredje afsnit, i direktiv 2011/61/EU.

AFDELING 4

Tab af finansielle instrumenter, ansvarsfrigørelse og objektiv grund

(artikel 21, stk. 12 og 13, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 100

Tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

1.   Tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot efter artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU skal betragtes at have fundet sted, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt i forbindelse med et finansielt instrument opbevaret i depot af depositaren eller af en tredjemand, til hvem opbevaringen af finansielle instrumenter opbevaret i depot er delegeret:

a)

AIF'ens erklærede ejendomsret er påvist ikke at være gyldig, fordi den enten er ophørt med at eksistere eller aldrig har eksisteret

b)

AIF'en er endeligt blevet frataget sin ejendomsret til det finansielle instrument

c)

AIF'en er definitivt ude af stand til direkte eller indirekte at afhænde det finansielle instrument.

2.   FAIF's konstatering af tabet af et finansielt instrument skal følge en dokumenteret procedure, som er fuldt tilgængelig for de kompetente myndigheder. Når et tab er konstateret, skal det omgående meddeles til investorerne på et varigt medium.

3.   Finansielle instrumenter opbevaret i depot betragtes ikke som tabte efter artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU, hvis en AIF endeligt er frataget sin ejendomsret med hensyn til et bestemt instrument, men dette instrument er erstattet af eller konverteret til et andet finansielt instrument eller andre finansielle instrumenter.

4.   I tilfælde af den tredjemands insolvens, til hvem opbevaring af finansielle instrumenter opbevaret i depot er delegeret, skal tabet af finansielle instrumenter opbevaret i depot fastslås af FAIF'en, så snart en af betingelserne anført i stk. 1 med sikkerhed er opfyldt.

Det skal fastslås med sikkerhed, om nogen af betingelserne fastsat i stk. 1 er opfyldt senest ved afslutningen af insolvensbehandlingen. FAIF'en og depositaren skal omhyggeligt overvåge insolvensbehandlingen for at fastslå, hvorvidt alle eller nogle af de finansielle instrumenter overdraget til tredjemanden, til hvem opbevaringen af finansielle instrumenter er delegeret, i realiteten er tabt.

5.   Tabet af finansielle instrumenter opbevaret i depot skal fastslås, uanset om betingelserne anført i stk. 1 er resultatet af svig, forsømmelighed eller anden tilsigtet eller utilsigtet adfærd.

Artikel 101

Ansvarsfrigørelse i henhold til artikel 21, stk. 12, i direktiv 2011/61/EU

1.   Depositarens ansvar som omhandlet i artikel 21, stk. 12, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU aktiveres ikke, forudsat at depositaren kan bevise, at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

Hændelsen, der medførte tabet, ikke er resultatet af en handling eller undladelse fra depositarens side eller tredjemandens side, til hvem opbevaringen af finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU er delegeret.

b)

Depositaren ikke med rimelighed kunne have forhindret forekomsten af hændelsen, der medførte tabet, trods indførelsen af alle forholdsregler, der påhviler en omhyggelig depositar som afspejlet i branchens almindelige praksis.

c)

Depositaren ikke kunne have forhindret tabet trods stringente og omfattende due diligence-procedurer.

Denne betingelse kan anses for at være opfyldt, hvis depositaren har sikret sig, at depositaren og tredjemanden, til hvem opbevaring af finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU er delegeret, har truffet alle følgende foranstaltninger:

i)

indfører, gennemfører, benytter og til enhver tid anvender strukturer og procedurer og sikrer ekspertise, der er tilstrækkelig og står i et passende forhold til arten og kompleksiteten af AIF'ens aktiver for rettidigt at identificere og løbende overvåge eksterne hændelser, som kan medføre tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

ii)

løbende vurderer, hvorvidt nogen af de efter nr. i) identificerede hændelser udgør en væsentlig risiko for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot

iii)

oplyser FAIF'en om de identificerede væsentlige risici og træffer passende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, for at forhindre eller begrænse tabet af finansielle instrumenter opbevaret i depot, hvis reelle eller potentielle eksterne hændelser er identificeret, som menes at udgøre en væsentlig risiko for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot.

2.   De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede krav kan betragtes som opfyldt under følgende forhold:

a)

naturlige hændelser, som er uden for menneskelig kontrol og indflydelse

b)

nye love, anordninger, forordninger, beslutninger eller bekendtgørelser vedtaget af nogen regering eller noget statsligt organ, herunder enhver domstol eller ethvert nævn, som har indflydelse på de finansielle instrumenter opbevaret i depot

c)

krig, oprør og andre alvorlige hændelser.

3.   De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede krav betragtes ikke som opfyldt i tilfælde såsom en bogføringsfejl, operationelt svigt, svig, manglende anvendelse af kravene om adskillelse hos depositaren eller hos en tredjemand, til hvem opbevaring af finansielle instrumenter opbevaret i depot i henhold til artikel 21, stk. 8, litra a), i direktiv 2011/61/EU er delegeret.

4.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på den, der får overdraget ansvaret, når depositaren kontraktmæssigt har overdraget sit ansvar i henhold til artikel 21, stk. 13 og 14, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 102

Objektiv grund til at indgå en aftale om ansvarsfrigørelse

1.   Den objektive grund til at indgå en aftale om ansvarsfrigørelse i henhold til artikel 21, stk. 13, i direktiv 2011/61/EU skal være:

a)

begrænset til præcise og konkrete forhold, der karakteriserer en bestemt aktivitet

b)

i overensstemmelse med depositarens politikker og beslutninger.

2.   Den objektive grund skal fastslås, hver gang depositaren har til hensigt at frigøre sig fra ansvar.

3.   Depositaren skal anses for at have en objektiv grund til at indgå aftale om ansvarsfrigørelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 13, i direktiv 2011/61/EU, hvis depositaren kan påvise, at der ikke var andre muligheder end at delegere opbevaringsopgaverne til en tredjemand. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis:

a)

lovgivningen i et tredjeland kræver, at visse finansielle instrumenter skal opbevares i depot hos en lokal enhed, og at der er lokale enheder, som opfylder delegeringskriterierne fastsat i artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU eller

b)

FAIF'en insisterer på at fastholde en investering i en bestemt jurisdiktion trods advarsler fra depositaren om den øgede risiko, dette frembyder.

KAPITEL V

KRAV OM GENNEMSIGTIGHED, GEARING, BESTEMMELSER OM TREDJELANDE OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OM DE POTENTIELLE KONSEKVENSER AF FAIF'ENS AKTIVITETER

AFDELING 1

Årsrapport, oplysninger til investorer og rapportering til kompetente myndigheder

(artikel 22, stk. 2, litra a)-e), artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 103

Generelle principper for årsrapporten

Alle oplysninger i årsrapporten, herunder oplysningerne anført i denne afdeling, skal fremlægges på en måde, der giver væsentlige og relevante, pålidelige, sammenlignelige og klare oplysninger. Årsrapporten skal indeholde de oplysninger, som investorerne har brug for i forbindelse med de bestemte AIF-strukturer.

Artikel 104

Indhold og format af balancen eller formueopgørelsen og af opgørelsen over indtægter og udgifter

1.   Balancen eller formueopgørelsen skal som minimum indeholde følgende elementer og underliggende poster i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a), i direktiv 2011/61/EU:

a)

»aktiver« bestående af ressourcer kontrolleret af AIF'en som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde AIF'en. Aktiverne underklassificeres i overensstemmelse med følgende poster:

i)

»investeringer«, herunder, men ikke begrænset til, obligationer og kapitalandele, fast ejendom og derivater

ii)

»likvide beholdninger«, herunder, men ikke begrænset til, kassebeholdning, anfordringsindskud og kortfristede likvide investeringer, der opfylder kriterierne

iii)

»tilgodehavender«, herunder, men ikke begrænset til, fordringer i forbindelse med udbytte og rente, solgte investeringer, forfaldne beløb fra mæglere og »forudbetalinger«, herunder, men ikke begrænset til, beløb betalt forud i forbindelse med AIF'ens udgifter

b)

»passiver« bestående af AIF'ens aktuelle forpligtelser, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på AIF'ens økonomiske ressourcer. Passiver underklassificeres i overensstemmelse med følgende poster:

i)

»forpligtelser«, herunder, men ikke begrænset til, skyldige beløb i forbindelse med købet af investeringer eller indløsning af andele eller kapitalandele i AIF'en og skyldige beløb til mæglere samt »periodeafgrænsningsposter«, herunder, men ikke begrænset til, forpligtelser i forbindelse med forvaltnings- og rådgivningshonorarer, præstationshonorarer, renter og andre påløbne udgifter under driften af AIF'en

ii)

»lån«, herunder, men ikke begrænset til, skyldige beløb til banker og andre modparter

iii)

»andre passiver«, herunder, men ikke begrænset til, skyldige beløb til modparter for sikkerhedsstillelse ved returnering af lånte værdipapirer, periodeafgrænset indtægt samt skyldigt udbytte og skyldig udlodning

c)

»nettoaktiver«, der er forskellen, der fremkommer, når man fra AIF'ens aktiver trækker alle dens passiver.

2.   Opgørelsen over indtægter og udgifter skal som minimum indeholde følgende elementer og underliggende poster:

a)

»indtægter«, som udgør enhver stigning i økonomiske fordele i løbet af regnskabsåret i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i passiver, som medfører vækst i nettoaktiver, bortset fra stigning ved indskud fra investorer. Indtægter underklassificeres i overensstemmelse med følgende poster:

i)

»investeringsafkast«, der yderligere underklassificeres som følger:

»udbytteindtægter« vedrørende udbytte af kapitalandele, som AIF'en er berettiget til

»renteindtægter« vedrørende renter på obligationer og på kontanter, som AIF'en er berettiget til

»lejeindtægter« vedrørende lejeindtægter fra ejendomsinvesteringer, som AIF'en er berettiget til

ii)

»realiserede gevinster på investeringer« udgør gevinster på afhændelsen af investeringer

iii)

»urealiserede gevinster på investeringer« udgør gevinster på omvurdering af investeringer

iv)

»andre indtægter«, herunder, men ikke begrænset til, indtægter fra provisioner og gebyrer fra udlånte værdipapirer og fra forskellige andre kilder

b)

»udgifter«, som udgør fald i økonomiske fordele i løbet af regnskabsåret i form af afgang eller tømning af aktiver eller gældsstiftelse, som medfører fald i nettoaktiver, bortset fra dem, der vedrører udlodning til investorer. Udgifter underklassificeres i overensstemmelse med følgende poster:

»rådgivnings- eller forvaltningshonorar i forbindelse med investeringer« udgør kontraktmæssige honorarer, som skal betales til rådgiveren eller FAIF'en

»andre udgifter«, herunder, men ikke begrænset til, forvaltningshonorarer, honorarer for faglig assistance, depotgebyrer og renter. Individuelle poster, skal, hvis de er væsentlige, anføres særskilt

»realiserede tab på investeringer« udgør tab på afhændelsen af investeringer

»urealiserede tab på investeringer« udgør tab på omvurderingen af investeringer

c)

»nettoindtægter eller -udgifter« udgør indtægtsoverskuddet i forhold til udgifterne, eller udgiftsoverskuddet i forhold til indtægter, alt efter hvad der er relevant.

3.   Opstillingen, nomenklaturen og benævnelsen af posterne skal være i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, der gælder for AIF'en, eller de regler, som AIF'en har vedtaget, og skal overholde den lovgivning, der er gældende, hvor AIF'en er oprettet. Posterne kan ændres eller udvides for at sikre overholdelse af ovennævnte.

4.   Yderligere regnskabsposter, overskrifter og subtotaler skal fremgå, hvis dette er relevant for forståelsen af AIF'ens finansielle position i balancen eller formueopgørelsen eller AIF'ens indtjening i indtægts- og udgiftsopgørelsens indhold og form. Hvor det er relevant, skal yderligere oplysninger anføres i regnskabsnoterne. Formålet med noterne er at give beskrivende information eller udskilning af poster, som er oplyst i de primære opgørelser, eller oplysninger om poster, som ikke opfylder kriterierne for indregning i opgørelserne.

5.   Alle væsentlige kategorier af ensartede poster skal præsenteres separat. Enkeltposter skal oplyses, hvis de er væsentlige. Væsentlighed skal vurderes i henhold til de valgte regnskabsrammer.

6.   Præsentation og klassifikation af poster i balancen eller formueopgørelsen skal foretages ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre det er tydeligt, at en anden præsentation eller klassifikation ville være mere hensigtsmæssig, f.eks. når et skift i investeringsstrategien fører til andre handelsmønstre, eller fordi en regnskabsstandard kræver en ændring i præsentationsformen.

7.   For så vidt angår indtægts- og udgiftsopgørelsens indhold og form fastsat i bilag IV, skal alle indtægts- og udgiftsposter bogføres i en bestemt periode i opgørelsen over indtægter og udgifter, medmindre en regnskabsstandard, som AIF'en har valgt, kræver andet.

Artikel 105

Rapportering af aktiviteterne i det forløbne regnskabsår

1.   Rapporteringen af aktiviteterne i det forløbne regnskabsår skal som minimum indeholde:

a)

en oversigt over investeringsaktiviteterne i løbet af året eller perioden og en oversigt over AIF'ens portefølje ved regnskabsårets eller regnskabsperiodens slutning

b)

en oversigt over AIF'ens resultater i løbet af regnskabsåret eller -perioden

c)

væsentlige ændringer som defineret i det følgende i oplysningerne anført i artikel 23 i direktiv 2011/61/EU, som ikke allerede fremgår af årsregnskabet.

2.   Årsrapporten skal indeholde en rimelig og afbalanceret gennemgang af AIF'ens aktiviteter og resultater og desuden indeholde en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer med hensyn til investeringer og økonomi, som AIF'en muligvis står overfor.

3.   I det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af AIF'ens investeringsaktiviteter eller dens resultater, skal analysen omfatte både finansielle og ikke-finansielle nøgletal for resultatet, som er relevante for den pågældende AIF. Oplysningerne i årsrapporten skal være i overensstemmelse med de nationale love, hvor AIF'en er etableret.

4.   Oplysningerne i årsrapporten om aktiviteterne i regnskabsåret skal være del af bestyrelsens eller investeringsadministratorernes beretning, såfremt disse normalt præsenteres sammen med AIF'ens årsregnskab.

Artikel 106

Væsentlige ændringer

1.   Alle ændringer i oplysningerne skal betragtes som væsentlige som omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra d), i direktiv 2011/61/EU, hvis der er væsentlig sandsynlighed for, at en fornuftig investor, der bliver bekendt med sådanne oplysninger, vil genoverveje investeringen i AIF'en, herunder fordi disse oplysninger kan indvirke på investorens mulighed for at udøve sine rettigheder i forbindelse med investeringen eller på anden måde skade AIF-investorernes interesser.

2.   For at efterkomme artikel 22, stk. 2, litra d), i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'erne vurdere ændringerne i oplysningerne som omhandlet i artikel 23 i direktiv 2011/61/EU i regnskabsåret i henhold til denne artikels stk. 1.

3.   Oplysningerne skal anføres i overensstemmelse med kravene i de regnskabsstandarder og regler, som AIF'en har vedtaget, sammen en beskrivelse af alle potentielle eller forventede virkninger for AIF'en og/eller AIF'ens investorer. Yderligere oplysninger skal gives, hvis opfyldelse af bestemte krav i regnskabsstandarderne og -reglerne ikke i tilstrækkelig grad gør det muligt for investorerne at forstå virkningen af ændringen.

4.   Hvis de oplysninger, der skal gives i henhold til stk. 1, ikke er omfattet af de regnskabsstandarder, der gælder for en AIF, eller af dennes regnskabsregler, skal der gives en beskrivelse af den væsentlige ændring sammen med alle potentielle eller forventede virkninger for AIF'en og/eller AIF'ens investorer.

Artikel 107

Oplysninger om aflønning

1.   Når oplysninger skal gives ifølge artikel 22, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/61/EU, skal det anføres, hvorvidt den samlede lønsum vedrører nogen af følgende:

a)

den samlede lønsum for alle arbejdstagerne i FAIF'en med angivelse af antallet af modtagere

b)

den samlede lønsum til de arbejdstagere i FAIF'en, der er helt eller delvist inddraget i AIF'ens aktiviteter med angivelse af antallet af modtagere

c)

andelen af den samlede lønsum til FAIF'ens arbejdstagere, som henføres til AIF'en, med angivelse af antallet af modtagere.

2.   Hvor det er relevant, skal den samlede lønsum for regnskabsåret også anføre carried interest, der udbetales af AIF'en.

3.   Hvor oplysningerne gives på FAIF-niveau, skal der gives en allokering eller opdeling i forhold til hver AIF, hvis disse oplysninger findes og er let tilgængelige. Det skal som del af disse oplysninger beskrives, hvordan allokeringen eller opdelingen er tilvejebragt.

4.   FAIF'en skal give generelle oplysninger om de finansielle og ikke-finansielle kriterier for aflønningspolitik og -praksis for de relevante medarbejderkategorier for at give investorerne mulighed for at vurdere de tilskyndelser, der er skabt. I overensstemmelse med principperne fastsat i bilag II i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'erne som minimum give de oplysninger, der er nødvendige for at forstå AIF'ens risikoprofil og de foranstaltninger, den træffer for at undgå eller styre interessekonflikter.

Artikel 108

Periodiske oplysninger til investorerne

1.   De i artikel 23, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU omhandlede oplysninger skal præsenteres på en klar og forståelig måde.

2.   Ved oplysning om den procentuelle andel af AIF'ens aktiver, som, fordi de er illikvide, er omfattet af særlige foranstaltninger i henhold til artikel 23, stk. 4, litra a), i direktiv 2011/61/EU, skal FAIF'en:

a)

give en oversigt over alle eksisterende særlige foranstaltninger, herunder hvorvidt de vedrører »side pockets«, »gates« eller andre lignende foranstaltninger, værdiansættelsesmetoden anvendt på de aktiver, der er omfattet af sådanne foranstaltninger, og hvordan forvaltnings- og præstationshonorarer finder anvendelse på disse aktiver

b)

give disse oplysninger som del af AIF'ens periodiske rapportering til investorerne i henhold til AIF'ens regler eller vedtægter eller samtidig med prospektet og udbudsdokumentet og — som minimum — samtidig med, at årsrapporten stilles til rådighed i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU.

Den procentuelle andel af AIF'ens aktiver, som er genstand for særlige foranstaltninger, som defineret i artikel 1, stk. 5, skal beregnes som nettoværdien af de aktiver, der er genstand for særlige foranstaltninger, divideret med nettoaktivværdien af den pågældende AIF.

3.   FAIF'erne skal i forbindelse med nye foranstaltninger til forvaltningen af AIF'ens likviditet i henhold til artikel 23, stk. 4, litra b), i direktiv 2011/61/EU:

a)

for hver AIF, som de forvalter, og som ikke er af den ikke-gearede lukkede type, underrette investorerne, når de foretager ændringer i likviditetsstyringssystemerne og -procedurerne som omhandlet i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU, som er væsentlige i henhold til artikel 106, stk. 1

b)

straks underrette investorerne, når de aktiverer »gates«, »side pockets« eller lignende særlige foranstaltninger, eller hvis de beslutter at suspendere indløsninger

c)

give en oversigt over ændringerne af foranstaltningerne vedrørende likviditet, uanset om disse er særlige foranstaltninger. Hvor det er relevant, skal betingelserne, hvorunder indløsning er tilladt, og forholdene, der er bestemmende for, om ledelsens skøn er gældende, anføres. Desuden skal alle restriktioner på stemmerettigheder eller andet, der kan udnyttes, varigheden af en eventuelt lock-up eller andre bestemmelser vedrørende »first in line« eller »pro-rating« i forbindelse med »gates« og suspensioner inkluderes.

4.   Oplysningerne om AIF'ens risikoprofil skal i henhold til artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU beskrive:

a)

foranstaltninger til at vurdere AIF-porteføljens følsomhed over de mest relevante risici, som AIF'en er eller kan blive eksponeret for

b)

hvis de risikogrænser, som FAIF'en har fastsat, er blevet eller sandsynligvis vil blive overskredet, og hvis disse risikogrænser er blevet overskredet, en beskrivelse af omstændighederne og de trufne korrigerende foranstaltninger

Oplysningerne skal gives som del af AIF'ens periodiske rapportering til investorerne i henhold til AIF'ens regler eller vedtægter eller samtidig med prospektet og udbudsdokumentet og — som minimum — samtidig med, at årsrapporten stilles til rådighed i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU.

5.   De risikostyringssystemer, som FAIF'en anvender i henhold til artikel 23, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/61/EU, skal beskrive hovedelementerne i de systemer, FAIF'en anvender til at styre de risici, som hver forvaltet AIF er eller kan blive eksponeret for. I tilfælde af en ændring skal offentliggørelsen omfatte oplysningerne vedrørende ændringen og dens forventede indvirkning på AIF'en og AIF'ens investorer.

Oplysningerne skal gives som del af AIF'ens periodiske rapportering til investorerne i henhold til AIF'ens regler eller vedtægter eller samtidig med prospektet og udbudsdokumentet og — som minimum — samtidig med, at årsrapporten stilles til rådighed eller offentliggøres i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 109

Regelmæssige oplysninger til investorerne

1.   De i artikel 23, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU omhandlede oplysninger skal præsenteres på en klar og forståelig måde.

2.   Oplysninger om ændringer i det maksimale gearingsniveau beregnet i overensstemmelse med brutto- og forpligtelsesmetoden og en eventuel ret til at genanvende sikkerhedsstillelse eller andre garantier i forbindelse med gearingsforanstaltninger skal gives uden unødig forsinkelse og skal omfatte:

a)

det oprindelige og det reviderede maksimale gearingsniveau beregnet i overensstemmelse med artikel 7 og 8, hvor gearingsniveauet beregnes som den relevante eksponering divideret med AIF'ens nettoaktivværdi

b)

typen af den ret, der er ydet til genanvendelse af sikkerhedsstillelse

c)

typen af ydede garantier

d)

oplysninger om ændringer hos leverandører af tjenesteydelser, som vedrører et af ovenstående punkter.

3.   Oplysninger om det samlede gearede beløb beregnet i henhold til den brutto- og forpligtelsesmetode, der anvendes af AIF'en, skal gives som del af AIF'ens periodiske rapportering til investorerne i henhold til AIF'ens regler eller vedtægter eller samtidig med prospektet og udbudsdokumentet og som minimum samtidig med, at årsrapporten stilles til rådighed i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU.

Artikel 110

Rapportering til de kompetente myndigheder

1.   Til opfyldelse af kravene i artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og artikel 3, stk. 3, litra d), i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'en præsentere følgende oplysninger ved rapportering til de kompetente myndigheder:

a)

de vigtigste instrumenter, som den handler med, herunder en opdeling af finansielle instrumenter og andre aktiver, inklusive AIF'ens investeringsstrategi og dens geografiske og sektormæssige investeringsfokus

b)

de markeder, som den er medlem af eller handler på

c)

spredningen af AIF'ens portefølje, herunder, men ikke begrænset til, dens vigtigste eksponeringer og vigtigste koncentrationer.

Oplysningerne skal gives så hurtigt som muligt og ikke senere end én måned efter udløbet af perioden omhandlet i stk. 3. Hvis AIF'en er en fund of funds, kan FAIF'en forlænge denne periode med 15 dage.

2.   FAIF'erne skal for hver EU-AIF, som de forvalter, og for hver AIF, som de markedsfører i Unionen, give de kompetente myndigheder i deres hjemland følgende oplysninger i henhold til artikel 24, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU:

a)

den procentuelle andel af AIF'ens aktiver, som er omfattet af særlige ordninger i henhold til artikel 1, stk. 5, i denne forordning, fordi de er illikvide, som omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra a), i direktiv 2011/61/EU

b)

alle nye ordninger til styring af AIF'ens likviditet

c)

de risikostyringssystemer, som FAIF'en anvender til at styre markedsrisici, likviditetsrisici, modpartsrisici og andre risici, herunder operationelle risici

d)

AIF'ens nuværende risikoprofil, herunder:

i)

markedsrisikoprofilen ved AIF'ens investeringer, herunder AIF'ens forventede afkast og dens forventede volatilitet under normale markedsforhold

ii)

likviditetsprofilen ved AIF'ens investeringer, herunder AIF-aktivernes likviditetsprofil, profilen for indløsningsbetingelserne og betingelserne vedrørende finansiering ydet af AIF'ens modparter

e)

oplysninger om de vigtigste kategorier af aktiver, som AIF'en investerede i, herunder den tilsvarende markedsværdi på kort og lang sigt, omsætningen og resultatet i rapporteringsperioden

f)

resultaterne af periodiske stresstest, under normale og ekstraordinære forhold, der foretages i henhold til artikel 15, stk. 3, litra b), og artikel 16, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal rapporteres som følger:

a)

halvårligt af FAIF'er, der styrer AIF-porteføljer, hvis forvaltede aktiver beregnet i henhold til artikel 2 i alt overstiger tærsklen på enten 100 mio. EUR eller 500 mio. EUR fastsat i artikel 3, stk. 2, henholdsvis litra a) og b), i direktiv 2011/61/EU, men som ikke overstiger 1 mia. EUR for hver EU-AIF, de forvalter, og for hver AIF, de markedsfører i Unionen

b)

kvartalsvist af FAIF'er, der forvalter AIF-porteføljer, hvis forvaltede aktiver beregnet i henhold til artikel 2 i alt overstiger 1 mia. EUR for hver af de EU-AIF'er, der forvalter, og for hver at de AIF'er, de markedsfører i Unionen

c)

kvartalsvist af FAIF'er, som er omfattet af kravene omhandlet i litra a) i dette stykke, for hver AIF, hvis aktiver forvaltes, herunder alle aktiver, der er erhvervet gennem anvendelse af gearing, og som i alt overstiger 500 mio. EUR, hvad angår den pågældende AIF

d)

årligt af FAIF'er for så vidt angår hver ikke-gearede AIF, som de forvalter, der i overensstemmelse med dens fundamentale investeringspolitik, investerer i unoterede selskaber og udstedere for at opnå kontrol.

4.   Uanset stk. 3 kan de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland finde det passende og nødvendigt i forbindelse med varetagelsen af deres funktion at kræve alle eller dele af oplysningerne indberettet hyppigere.

5.   FAIF'er, der forvalter en eller flere AIF'er, som de vurderer i væsentlig udstrækning anvender gearing i henhold til artikel 111 i denne forordning, skal stille oplysningerne omhandlet i artikel 24, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU til rådighed samtidig med oplysningerne omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

6.   FAIF'erne skal stille de oplysninger til rådighed, der er anført i stk. 1, 2 og 5, i overensstemmelse med formularen til rapportering fastsat i bilag IV.

7.   I henhold til artikel 42, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU skal alle henvisninger, for så vidt angår ikke-EU-FAIF'er, til hjemlandets kompetente myndigheder betyde den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten.

Artikel 111

Anvendelse af gearing i »væsentlig udstrækning«

1.   Gearing skal betragtes som anvendt i væsentlig udstrækning i forbindelse med artikel 24, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU, når en AIF's eksponering beregnet i overensstemmelse med forpligtelsesmetoden som omhandlet i nærværende forordnings artikel 8 overstiger dens nettoaktivværdi tre gange.

2.   Hvor kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt, skal FAIF'erne stille oplysninger til rådighed i henhold til artikel 24, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU til de kompetente myndigheder i hjemlandet i overensstemmelse med principperne fastsat i denne forordnings artikel 110, stk. 3.

AFDELING 2

FAIF'er, der forvalter gearede AIF'er

(artikel 25, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 112

Restriktioner i forvaltningen af AIF'er

1.   Principperne i denne artikel finder anvendelse med henblik på at specificere omstændighederne, hvorunder kompetente myndigheder udøver deres beføjelser til at fastsætte gearingsgrænser eller andre restriktioner for FAIF'erne.

2.   Den kompetente myndighed skal, når den vurderer oplysningerne modtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, artikel 15, stk. 4, artikel 24, stk. 4 eller 5, i direktiv 2011/61/EU, tage hensyn til i hvor høj grad en FAIF's anvendelse af gearing eller dens interaktion med en gruppe af FAIF'er eller andre finansielle institutioner kan bidrage til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på markederne.

3.   De kompetente myndigheder skal som minimum tage hensyn til følgende aspekter i deres vurdering:

a)

omstændighederne, hvorunder en AIF's eller flere AIF'ers eksponering, herunder eksponering som følge af finansierings- eller investeringspositioner, som FAIF'en har indgået for egen regning eller på vegne af AIF'er, kan udgøre en vigtig kilde til markeds-, likviditets- eller modpartsrisiko for en finansiel institution

b)

omstændighederne, hvorunder en FAIF's aktiviteter eller dens interaktion med f.eks. en gruppe af FAIF'er eller andre finansielle institutioner, navnlig med hensyn til de typer af aktiver, som AIF'en investerer i, og de metoder, der anvendes af FAIF'en via brug af gearing, bidrager eller kan bidrage til et fald i priserne på finansielle instrumenter eller andre aktiver på en måde, der truer disse finansielle instrumenters eller andre aktivers levedygtighed

c)

kriterier, såsom typen af AIF, FAIF'ens investeringsstrategi med hensyn til de berørte AIF'er, markedsforholdene, hvorunder FAIF'en og AIF'en opererer, og eventuelle sandsynlige procykliske virkninger, der kan skyldes de kompetente myndigheders iværksættelse af grænser eller andre restriktioner i forbindelse med den pågældende FAIF's anvendelse af gearing

d)

kriterier, som f.eks. størrelsen af en AIF eller flere AIF'er og en eventuel tilknyttet indflydelse på en bestemt markedssektor, koncentrationer af risici på bestemte markeder, som AIF'en eller flere AIF'er investerer på, en eventuel afsmitningseffekt på andre markeder fra et marked, hvor der er konstateret risici, likviditetsproblemer på visse markeder på et givet tidspunkt, omfanget af uoverensstemmelse mellem aktiver/passiver i en bestemt FAIF-investeringsstrategi eller uregelmæssig udvikling i værdien af de aktiver, en AIF kan investere i.

AFDELING 3

Særlige bestemmelser for så vidt angår tredjelande

(artikel 34, stk. 1, artikel 35, stk. 2, artikel 36, stk. 1, artikel 37, stk. 7, litra d), artikel 40, stk. 2, litra a), og artikel 42, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 113

Generelle krav

1.   Samarbejdsaftaler skal dække alle tænkelige situationer og aktører omhandlet i kapitel VII i direktiv 2011/61/EU under hensyntagen til FAIF'ens og AIF'ens beliggenhed og FAIF'ens aktiviteter.

2.   Samarbejdsaftaler skal være skriftlige.

3.   Samarbejdsaftalerne skal fastlægge de specifikke rammer for rådgivning, samarbejde og informationsudvekslingen med henblik på tilsyn og håndhævelse mellem de kompetente myndigheder i EU og tredjelandets tilsynsmyndigheder.

4.   Samarbejdsaftalerne skal indeholde en særlig bestemmelse om overførslen af oplysninger modtaget af en kompetent myndighed i Unionen fra en tilsynsmyndighed i et tredjeland til andre kompetente myndigheder i Unionen, til ESMA eller til ESRB i henhold til direktiv 2011/61/EU.

Artikel 114

Mekanismer, instrumenter og procedurer

1.   Samarbejdsaftalerne skal fastlægge de mekanismer, instrumenter og procedurer, der er nødvendige for at give Unionens kompetente myndigheder adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre deres opgaver i henhold til direktiv 2011/61/EU.

2.   Samarbejdsaftalerne skal fastlægge de mekanismer, instrumenter og procedurer, der er nødvendige for at sikre kontrolundersøgelser på stedet udført, når det er påkrævet med henblik på Unionens kompetente myndigheds udøvelse af sine opgaver i henhold til direktiv 2011/61/EU. Kontrolundersøgelser på stedet skal udføres direkte af Unionens kompetente myndighed eller af tredjelandets kompetente myndighed med bistand fra Unionens kompetente myndighed.

3.   Samarbejdsaftalerne skal fastlægge de mekanismer, instrumenter og procedurer, der er nødvendige, for at tredjelandets kompetente myndighed kan bistå Unionens kompetente myndigheder, hvor det er nødvendigt, for at håndhæve EU-lovgivning og national gennemførelseslovgivning, der er misligholdt af en enhed oprettet i tredjelandet, i overensstemmelse med den nationale og internationale lovgivning gældende for den pågældende myndighed.

Artikel 115

Databeskyttelse

Samarbejdsaftalerne skal sikre, at overførslen af data til tredjelande og dataanalysen kun sker i henhold til artikel 52 i direktiv 2011/61/EU.

AFDELING 4

Udveksling af oplysninger om potentielle systemiske konsekvenser af FAIF's aktiviteter

(artikel 53, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

Artikel 116

Udveksling af oplysninger om potentielle systemiske konsekvenser af FAIF's aktiviteter

Med henblik på artikel 53 i direktiv 2011/61/EU skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for at meddele tilladelse til eller føre tilsyn med FAIF'er i henhold til dette direktiv, som minimum udveksle følgende oplysninger med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, og med ESMA og ESRB:

a)

oplysningerne, der modtages i henhold til artikel 110, når sådanne oplysninger kan være relevante for at kunne føre tilsyn med og reagere på eventuelle konsekvenser af aktiviteter, der varetages af individuelle FAIF'er eller af FAIF'er i fællesskab, for systemisk relevante finansielle institutioners stabilitet og den korrekte funktion af de markeder, hvor FAIF'erne udøver sine aktiviteter

b)

oplysningerne, der modtages fra tredjelandes myndigheder, når dette er nødvendigt for at kunne overvåge systemiske risici

c)

analysen af oplysningerne som omhandlet i litra a) og b), og vurderingen af situationer, hvor aktiviteterne i en eller flere FAIF'er, der er underlagt tilsyn, eller i en eller flere AIF'er, som de forvalter, anses for at bidrage til forøgelsen af systemisk risiko i det finansielle system, til risikoen for uro på markederne eller til risikoen for den økonomiske vækst på lang sigt

d)

de foranstaltninger, der træffes, hvis aktiviteterne i en eller flere FAIF'er, der er underlagt tilsyn, eller i en eller flere AIF'er, som de forvalter, udgør en systemisk risiko eller bringer den ordnede funktion på de finansielle markeder, hvor de er aktive, i fare.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 117

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(2)  KOM(2010) 284.

(3)  EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26.

(4)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(5)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(6)  EUT L 176 af 10.7.2010, s. 42.

(7)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(8)  Retningslinjerne til artikel 122a i kapitalkravsdirektivet af 31. december 2010 udstedt af Det Europæiske Banktilsynsudvalg med senere ændringer, http://www.eba.europa.eu/cebs/media/Publications/Standards%20and%20Guidelines/2010/Application%20of%20Art.%20122a%20of%20the%20CRD/Guidelines.pdf

(9)  Det Europæiske Banktilsynsudvalg, retningslinjer til artikel 122a i kapitalkravsdirektivet af 31. december 2010, http://www.eba.europa.eu/cebs/media/Publications/Standards%20and%20Guidelines/2010/Application%20of%20Art.%20122a%20of%20the%20CRD/Guidelines.pdf

(10)  EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.

(11)  EUT L 79 af 20.3.2007, s. 11.


BILAG I

Metoder til at forøge en AIF's eksponering

1.

Usikrede kontante lån: Når kontante lån investeres, øger disse alt andet lige AIF'ens eksponering med det samlede beløb af disse lån. Den minimale eksponering er derfor altid lånebeløbet. Den kan være højere, hvis værdien af en investering realiseret med lånet, er større end det lånte beløb. For at undgå, at beløbet medregnes to gange, indgår kontante lån, der bruges til at finansiere eksponeringen, ikke i beregningen. Hvis kontante lån ikke investeres, men bibeholdes som kontanter eller tilsvarende som defineret i artikel 7, litra a), øger de ikke AIF'ens eksponering.

2.

Sikrede kontante lån: Sikrede kontante lån ligner usikrede kontante lån, men lånet kan være sikret af en pulje af aktiver eller af et enkelt aktiv. Hvis kontante lån ikke investeres, men bibeholdes som kontanter eller tilsvarende som defineret i artikel 7, litra a), øger de ikke AIF'ens eksponering.

3.

Konvertible lån: Konvertible lån er købt gæld, som under visse omstændigheder sætter indehaveren eller udstederen i stand til at konvertere den pågældende gæld til et andet aktiv. AIF'ens eksponering er markedsværdien af disse lån.

4.

Renteswaps: En renteswap er en aftale om at udveksle rentebærende cash flows, beregnet på grundlag af en nominel hovedstol med bestemte mellemrum (forfaldsdatoer) i aftalens løbetid. Hver parts betalingsforpligtelse beregnes ved hjælp af forskellige rentesatser baseret på de nominelle eksponeringer.

5.

Differencekontrakter: En differencekontrakt (CFD) er en aftale mellem to parter — investoren og CFD-udbyderen — om at betale modparten ændringen i prisen på det underliggende aktiv. Afhængigt af hvilken vej prisen udvikler sig, betaler den ene part modparten forskellen fra det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, til det tidspunkt, hvor den ophører. Eksponering er markedsværdien af det underliggende aktiv. Samme metode skal anvendes på finansiel spread betting.

6.

Futureskontrakter: En futureskontrakt er en aftale om at købe eller sælge en anført mængde af en sikkerhed, en valuta, en råvare, et indeks eller et andet aktiv på en bestemt fremtidig dato og til en på forhånd aftalt pris. Eksponeringen er markedsværdien af det tilsvarende underliggende aktiv.

7.

Total-afkast-swaps: En total-afkast-swap er en aftale, hvor den ene part (total-afkast-betaler) overfører det samlede økonomiske resultat af en referenceforpligtelse til modparten (total-afkast-modtager). Samlet økonomisk resultat omfatter indtægter fra renter og honorarer, gevinster eller tab som følge af markedsudviklingen samt kredittab. AIF'ens eksponering er markedsværdien af de tilsvarende referenceaktiver, som har indflydelse på swap'ens økonomiske resultat.

8.

Terminsaftaler: En terminsaftale er en individuel bilateral aftale om at udveksle et aktiv eller cash flows på en anført fremtidig afregningsdato til en terminspris, som er aftalt på handelsdatoen. Den ene part i terminsaftalen er køberen (lang), som er indforstået med at betale terminsprisen på afregningsdatoen; den anden part er sælgeren (kort), som er indforstået med at modtage terminsprisen. Deltagelse i en terminsaftale kræver normalt ikke betaling af et gebyr. AIF'ens eksponering er markedsværdien af det tilsvarende underliggende aktiv. Dette kan erstattes af aftalens nominelle værdi, hvis denne er mere konservativ.

9.

Optioner: En option er en aftale, som giver køberen, der betaler en pris (præmie), retten — men ikke forpligtelsen — til at købe eller sælge en bestemt mængde af et underliggende aktiv til en aftalt pris (strikeprisen eller udnyttelseskursen) ved eller indtil aftalens udløb. En call-option er en option til at købe, og en put-option er en option til at sælge. Grænserne for midlernes eksponering vil på den ene side være en potentielt ubegrænset eksponering og på den anden side en eksponering, der er begrænset til, hvad der er højst, enten den betalte præmie eller markedsværdien af den pågældende option. Eksponeringen mellem disse to grænser bestemmes som den deltajusterede ækvivalent af den underliggende position (en options delta måler følsomheden af en options pris udelukkende i forhold til en ændring i prisen for det underliggende aktiv). Samme metode skal anvendes i forbindelse med afledte finansielle instrumenter, f.eks. i strukturerede produkter. Strukturen skal opdeles i enkeltdele, og der skal tages højde for effekten på eksponeringen af de afledte instrumenters lag på tilfredsstillende vis.

10.

Genkøbsaftaler: En genkøbsaftale forekommer normalt, når en AIF »sælger« værdipapirer til en omvendt repomodpart og er indforstået med at købe dem tilbage til en aftalt pris i fremtiden. AIF'en påtager sig en finansiel omkostning ved at indgå i denne transaktion og vil derfor være nødt til at geninvestere de kontante indtægter (reelt kontant sikkerhed) for at skabe et afkast, der er større end den finansielle omkostning, AIF'en har påtaget sig. Denne geninvestering af den »kontante sikkerhed« betyder, at den øgede markedsrisiko bæres af AIF'en, og den skal således medtages i beregningen af den samlede eksponering. De økonomiske risici og fordele ved de »solgte« værdipapirer forbliver hos AIF'en. En repotransaktion vil desuden næsten altid medføre gearing, da den kontante sikkerhed vil blive geninvesteret. Hvis en ikke-kontant sikkerhed modtages som del af transaktionen, og denne sikkerhed derefter bruges som del af en anden repotransaktion eller en aftale om lån af værdipapirer, skal den fulde markedsværdi af sikkerheden medtages i det samlede eksponeringsbeløb. AIF'ens eksponering øges med den geninvesterede del af den kontante sikkerhed.

11.

Omvendte genkøbsaftaler: Denne transaktion forekommer, hvis en AIF »køber« værdipapirer fra en repomodpart og er indforstået med at sælge dem tilbage til en aftalt pris i fremtiden. AIF'er foretager normalt disse transaktioner for at opnå et pengemarkedsafkast med lav risiko, og de »købte« værdipapirer fungerer som sikkerhed. Der skabes derfor ingen samlet eksponering, og AIF'en påtager sig ikke risiciene eller fordelene ved de »købte« værdipapirer, dvs. der er ingen øget markedsrisiko. Det er imidlertid muligt at anvende de »købte« værdipapirer yderligere som del af en repotransaktion eller en transaktion med lån af værdipapirer, som beskrevet ovenfor, og i dette tilfælde skal værdipapirernes fulde markedsværdi medtages i det samlede eksponeringsbeløb. De økonomiske risici og fordele ved de købte værdipapirer forbliver modpartens og øger således ikke AIF'ens eksponering.

12.

Ordninger med udlån af værdipapirer: En AIF, der indgår i en transaktion med udlån af værdipapirer, udlåner et værdipapir til en modpart, der låner værdipapiret (som normalt låner værdipapiret til at dække en fysisk short selling-transaktion) for et aftalt gebyr. Værdipapirlåneren giver AIF'en kontanter eller ikke-kontant sikkerhed. Der opstår kun samlet eksponering, hvis kontant sikkerhed geninvesteres i andre instrumenter end dem, der er defineret i artikel 7, andet afsnit, litra a). Hvis den ikke-kontante sikkerhed anvendes yderligere som del af en repotransaktion eller en anden transaktion med udlån af værdipapirer, skal værdipapirernes fulde markedsværdi medtages i det samlede eksponeringsbeløb, som beskrevet tidligere. Eksponering opstår i den udstrækning, som den kontante sikkerhed geninvesteres.

13.

Ordninger med lån af værdipapirer: En AIF, der foretager lån af værdipapirer, låner et værdipapir fra en modpart, der udlåner værdipapirer for et aftalt gebyr. AIF'en sælger så værdipapiret på markedet. AIF'en er nu short i dette værdipapir. I den udstrækning at de kontante indtægter fra salget geninvesteres, vil dette også øge AIF'ens eksponering. Eksponeringen er markedsværdien af de shortede værdipapirer. Der skabes yderligere eksponering i den udstrækning de modtagne kontanter geninvesteres.

14.

Credit default swaps (CDS): En credit default swap (CDS) er en kreditderivataftale, som giver køberen beskyttelse, normalt den fulde genindvinding, hvis referenceenheden misligholdes eller i tilfælde af en kredithændelse. Som betaling modtager sælgeren af CDS'en et løbende fast gebyr, som kaldes spread, fra køberen. For beskyttelsessælgeren er eksponeringen den højeste værdi af enten de underliggende referenceaktivers markedsværdi eller CDS'ens nominelle værdi. For beskyttelseskøberen er eksponeringen det underliggende referenceaktivs markedsværdi.


BILAG II

Omregningsmetoder for afledte instrumenter

1.

Følgende omregningsmetoder skal anvendes på nedenstående ikke-udtømmende liste over standardiserede afledte finansielle instrumenter:

a)

Futures

—   Obligationsfuture: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * markedskursen for den referenceobligation, der er billigst at levere

—   Rentefuture: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse

—   Valutafuture: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse

—   Aktiefuture: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * den underliggende kapitalandels markedskurs

—   Indeksfutures: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * indeksniveauet

b)

Almindelige optioner (købte/solgte put- og call-optioner)

—   Almindelig obligationsoption: Den beregningsmæssige kontraktværdi * den underliggende referenceobligations markedsværdi * delta

—   Almindelig aktieoption: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * den underliggende kapitalandels markedsværdi * delta

—   Almindelig renteoption: Den beregningsmæssige kontraktværdi * delta

—   Almindelig valutaoption: Den beregningsmæssige kontraktværdi af valutaelement(er) * delta

—   Almindelige indeksoptioner: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * indeksniveauet * delta

—   Almindelige optioner på futures: Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * det underliggende aktivs markedsværdi * delta

—   Almindelige swapoptioner: Omregningsbeløbet for referenceswapforpligtelsen * delta

—   Warrants og tegningsretter: Antallet af kapitalandele/obligationer * markedsværdien af det underliggende referenceinstrument * delta

c)

Swaps

—   Almindelige renteswaps med fast/variable rente samt inflationsswaps: den beregningsmæssige kontraktværdi

—   Valutaswaps: Den beregningsmæssige værdi af valutaelement(er)

—   Renteswaps med flere valutaer: Den beregningsmæssige værdi af valutaelement(er)

—   Grundlæggende total-afkast-swap: Den underliggende markedsværdi af referenceaktiv(er)

—   Ikke-grundlæggende total-afkast-swap: Den akkumulerede underliggende markedsværdi af begge elementer af total-afkast-swap

—   Single name credit default swap:

Beskyttelsessælger— Den højeste værdi af enten markedsværdien af det underliggende referenceaktiv eller den beregningsmæssige værdi af credit default swap.

Beskyttelseskøber— Markedsværdien af det underliggende referenceaktiv

—   Differencekontrakt: Antallet af kapitalandele/obligationer * markedsværdien af det underliggende referenceinstrument

d)

Terminsaftaler

—   Valutaterminsaftaler: Den beregningsmæssige værdi af valutaelement(er)

—   Fremtidig renteaftale (FRA): Den beregningsmæssige værdi

e)

Gearet eksponering for indekser med indbygget gearing

Et afledt instrument, der yder gearet eksponering for et underliggende indeks, eller indekser, som omfatter gearet eksponering for deres portefølje, skal anvende den standardiserede, gældende forpligtelsesmetode til de pågældende aktiver.

2.

Følgende omregningsmetoder skal anvendes på nedenstående ikke-udtømmende liste over finansielle instrumenter, som omfatter afledte instrumenter:

—   Konvertible obligationer: Antallet af referencekapitalandele * markedsværdien af de underliggende referencekapitalandele * delta

—   Credit linked notes: Markedsværdien af underliggende referenceaktiv(er)

—   Delvist betalte værdipapirer: Antallet af kapitalandele/obligationer * markedsværdien af de underliggende referenceinstrumenter

—   Warrants og tegningsretter: Antallet af kapitalandele/obligationer * markedsværdien af det underliggende referenceinstrument * delta

3.

Liste over eksempler på ikke-standardiserede afledte instrumenter med den tilknyttede forpligtelsesmetode, der anvendes:

Variansswaps: Variansswaps er kontrakter, der tillader investorer at få fordel af eksponering for variansen (volatiliteten i anden potens) af et underliggende aktiv og navnlig til at handle med fremtidig realiseret (eller historisk) volatilitet i forhold til aktuel indirekte volatilitet. I henhold til markedspraksis udtrykkes strike og varians nominelt i volatilitet. I forbindelse med nominel varians, betyder det:

Formula

Nominel vega giver et teoretisk mål for overskuddet eller tabet som følge af en ændring i volatilitet på 1 %.

Da realiseret volatilitet ikke kan være mindre end nul har en lang swapposition et kendt maksimalt tab. Det maksimale tab på en kort swap er ofte begrænset af inklusionen af en cap på volatiliteten. Uden en cap, er en kort swaps potentielle tab imidlertid ubegrænset.

Omregningsmetoderne, der skal anvendes for en given kontrakt ved tid t er:

Nominel varians * (aktuel) varianst (uden cap på volatilitet)

Nominel varians * min ((aktuel) varianst volatilitets-cap2) (med cap på volatilitet)

hvor: (aktuel) varianst er en funktion af kvadratroden af realiseret og indirekte volatilitet, dvs.:

Formula

Volatilitetsswaps

Analogt med variansswaps skal følgende omregningsformel anvendes til volatilitetsswaps:

Nominel vega * (aktuel) volatilitett (uden cap på volatilitet)

Nominel vega * min ((aktuel) volatilitett; volatilitets-cap) (med cap på volatilitet)

hvor den (aktuelle) volatilitet t er en funktion af den realiserede og indirekte volatilitet.

4.

Barrier-optioner (knock-in knock-out)

Antallet af kontrakter * den beregningsmæssige kontraktstørrelse * den underliggende kapitalandels markedsværdi * delta


BILAG III

Nettingregler for løbetid

1.

Et afledt renteinstrument skal konverteres til dets tilsvarende underliggende aktivposition i henhold til følgende metode:

Hvert afledt renteinstruments tilsvarende underliggende aktivposition skal beregnes som dets løbetid divideret med AIF'ens målløbetid og multipliceret med den tilsvarende underliggende aktivposition:

Formula

hvor:

løbetid FDI er løbetiden (det afledte finansielle instruments markedsværdis følsomhed for rentebevægelser) for det afledte renteinstrument

løbetid mål er i overensstemmelse med investeringsstrategien, de direkte positioner og den forventede risiko på et hvilket som helst tidspunkt og vil ellers blive reguleret. Den er også i overensstemmelse med porteføljens løbetid under normale markedsforhold

CVderivat er den konverterede værdi af derivatpositionen som defineret i henhold til bilag II.

2.

De tilsvarende underliggende aktivpositioner beregnet i henhold til stk. 1 modregnes som følger:

a)

Hvert afledte renteinstrument allokeres til det relevante løbetidsinterval efter følgende liste:

Løbetidsintervaller

1.

0 - 2 år

2.

2 - 7 år

3.

7 - 15 år

4.

> 15 år

b)

De tilsvarende lange og korte underliggende aktiver skal omregnes inden for hvert løbetidsinterval. Det tidligere beløb, der omregnes med det senere, er det omregnede beløb for det pågældende løbetidsinterval.

c)

Startende med det korteste løbetidsinterval beregnes de omregnede beløb mellem to tilgrænsende løbetidsintervaller ved at omregne beløbet for den tilbageværende ikke-omregnede lange (eller korte) position i løbetidsintervallet (i) med beløbet for den tilbageværende ikke-omregnede korte (lange) position i løbetidsintervallet (i + 1).

d)

Startende med det korteste løbetidsinterval beregnes de omregnede beløb mellem to fjerntliggende løbetidsintervaller, der er adskilt af et interval, ved at omregne beløbet for den tilbageværende ikke-omregnede lange (eller korte) position i løbetidsintervallet (i) med beløbet for den tilbageværende ikke-omregnede korte (lange) position i løbetidsintervallet (i + 2).

e)

Det omregnede beløb beregnes mellem de tilbageværende ikke-omregnede lange og korte positioner for de to løbetidsintervaller, der er længst fra hinanden.

3.

AIF'en beregner sin eksponering som summen af absolutte værdier:

0 % af det omregnede beløb for hvert løbetidsinterval

40 % af de omregnede beløb mellem to tilgrænsende løbetidsintervaller (i) og (i + 1)

75 % af de omregnede beløb mellem to fjerntliggende løbetidsintervaller, der er adskilt af et andet løbetidsinterval, hvilket vil sige løbetidsinterval (i) og (i + 2)

100 % af de omregnede beløb mellem de to mest fjerntliggende løbetidsintervaller og

100 % af de tilbageværende ikke-omregnede positioner.


BILAG IV

Oplysningsmodeller: FAIF

(artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24 i direktiv 2011/61/EU)

FAIF-specifikke oplysninger, der skal indberettes

(artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

 

 

Vigtigste marked/instrument

Næstvigtigste marked/instrument

Tredjevigtigste marked/instrument

Fjerdevigtigste marked/instrument

Femtevigtigste marked/instrument

1

De vigtigste markeder, som er genstand for de handler, der foretages på vegne af de AIF'er, som den forvalter

 

 

 

 

 

2

De vigtigste instrumenter, som er genstand for de handler, der foretages på vegne af de AIF'er, som den forvalter

 

 

 

 

 

3

Værdier af aktiver, der forvaltes for alle forvaltede AIF'er beregnet som fastsat i artikel 2

I basisvaluta (hvis den er ens for alle AIF'er)

I EUR

 

Anfør markedernes officielle navn, beliggenhed og jurisdiktion


Detaljeret liste over alle AIF'er, som FAIF'en forvalter

skal forelægges efter anmodning ved udgangen af hvert kvartal

(artikel 24, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU)

AIF'ens navn

Fondens identifikationskode

Etableringsdato

AIF-type

(hedgefond, private equity-fond, fast ejendom, fund-of-funds, andet (1))

NAV

EU-AIF: Ja/Nej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengebeløb skal indberettes i AIF'ens basisvaluta.

Oplysningsmodeller: AIF

(artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24 i direktiv 2011/61/EU)

AIF-specifikke oplysninger, der skal forelægges

(artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU)

Datatype

Indberettede data

Identifikation af AIF'en

1

AIF'ens navn

 

EU-AIF: ja/nej

2

Fondsforvalter

(officielle navn og standardkode, hvor den findes)

 

EU-FAIF: ja/nej

3

Fondens identifikationskoder

hvis relevant

 

 

4

Dato for AIF'ens etablering

 

 

5

AIF'ens hjemsted

 

 

6

Identifikation af AIF'ens prime broker(e)

(officielle navn og standardkode, hvor den findes)

 

 

7

AIF'ens basisvaluta i henhold til ISO 4217 og forvaltede aktiver beregnet som fastsat i artikel 2

Valuta

Samlede forvaltede aktiver

8

De tre primære finansieringskilders jurisdiktion (ekskl. AIF'ens andele og kapitalandele købt af investorer)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9

Primær AIF-type (vælg en)

Hedgefond

Private equity-fond

Fond baseret på fast ejendom

Fund-of-funds

Andet

Ingen

 

10

Opdeling af investeringsstrategier

(Foretag en opdeling af AIF'ens investeringsstrategier afhængigt af den primære AIF-type valgt i spørgsmål 1. Se de vejledende noter for yderligere oplysninger om, hvordan dette spørgsmål besvares)

 

 

Anfør den strategi, der bedst beskriver AIF'ens strategi

Andel af NAV

(%)

a)   Hedgefondstrategier

 

Anfør de hedgefondstrategier, der bedst beskriver AIF'ens strategier

Kapitalandele: Langt bias

Kapitalandele: Lang/kort

Kapitalandele: Markedsneutral

Kapitalandele: Kort bias

Relativ værdi: Arbitrage på fastforrentede værdipapirer

Relativ værdi: Arbitrage på konvertible obligationer

Relativ værdi: Arbitrage på volatilitet

Hændelsesspecifik: Nødlidende/misligholdt/omstrukturering

Hændelsesspecifik: Risikoarbitrage/fusionsarbitrage

Hændelsesspecifik: Særlige situationer i forbindelse med kapitalandele

Kredit, lang/kort

Kredit, aktivbaseret udlån

Makro

Forvaltede futures/CTA: Grundlæggende

Forvaltede futures/CTA: Kvantitativ

Hedgefond med flere strategier

Anden hedgefondstrategi

 

 

b)   Private equity-strategier

 

Anfør de private equity-strategier, der bedst beskriver AIF'ens strategier

Venturekapital

Vækstkapital

Mezzaninkapital

Private equity-fond med flere strategier

Anden private equity-fondstrategi

 

 

c)   Strategier i fonde baseret på fast ejendom

 

Anfør de strategier for fonde baseret på fast ejendom, der bedst beskriver AIF'ens strategier

Beboelsesejendomme

Erhvervsejendomme

Industriejendomme

Fond baseret på fast ejendom med flere strategier

Anden strategi for fond baseret på fast ejendom

 

 

d)   Strategier for fund-of-funds

 

Anfør den »fund-of-funds«-strategi, der bedst beskriver AIF'ens strategier

Hedgefond-fonde

Private equity-fond

Andre fond-af-fonde

 

 

e)   Andre strategier

 

Anfør den »anden strategi, der bedst beskriver AIF'ens strategier

Råvarebaseret fond

Egenkapitalfond

Fond baseret på fastforrentede værdipapirer

Infrastrukturfond

Anden fond

 

 

Vigtigste eksponeringer og vigtigste koncentration

11

De vigtigste instrumenter, som AIF'en handler med

 

 

 

 

Instrumenttype/-kode

Værdi (som beregnet i henhold til artikel 3 i direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde)

Lang/kort position

 

Vigtigste instrument

 

 

 

 

Næstvigtigste instrument

 

 

 

 

Tredjevigtigste instrument

 

 

 

 

Fjerdevigtigste instrument

 

 

 

 

Femtevigtigste instrument

 

 

 

12

Geografisk fokus

 

 

 

Foretag en geografisk opdeling af de investeringer, som AIF'en besidder, pr. procentandel af AIF'ens samlede nettoaktivværdi

% af NAV

 

 

Afrika

 

 

 

Asien og Stillehavsområdet (bortset fra Mellemøsten)

 

 

 

Europa (EØS)

 

 

 

Europa (bortset fra EØS)

 

 

 

Mellemøsten

 

 

 

Nordamerika

 

 

 

Sydamerika

 

 

 

Overnationale/flere regioner

 

 

13

AIF'ens 10 vigtigste eksponeringer på indberetningsdatoen (størst værdi i absolutte tal):

 

 

Aktiv-/passiv-type

Navn på/beskrivelse af aktivet/passivet

Værdi (som beregnet i henhold til artikel 3)

% af bruttomarkedsværdi

Lang/kort position

Modpart (hvor det er relevant)

 

Første

 

 

 

 

 

 

 

Anden

 

 

 

 

 

 

 

Tredje

 

 

 

 

 

 

 

Fjerde

 

 

 

 

 

 

 

Femte

 

 

 

 

 

 

 

Sjette

 

 

 

 

 

 

 

Syvende

 

 

 

 

 

 

 

Ottende

 

 

 

 

 

 

 

Niende

 

 

 

 

 

 

 

Tiende

 

 

 

 

 

 

14

De fem vigtigste porteføljekoncentrationer:

 

 

Aktiv-/passivtype

Navn på/beskrivelse af markedet

Værdi af den samlede eksponering (som beregnet i henhold til artikel 3)

% af bruttomarkedsværdi

Lang/kort position

Modpart (hvor det er relevant)

 

Første

 

 

 

 

 

 

 

Anden

 

 

 

 

 

 

 

Tredje

 

 

 

 

 

 

 

Fjerde

 

 

 

 

 

 

 

Femte

 

 

 

 

 

 

15

Typisk størrelse af handelen/positionen

(Besvar dette spørgsmål, hvis »private equity-fond« er valgt som den primære AIF-type i spørgsmål 1)

(Vælg et svar)

Meget lille

Lille

Nedre middel marked

Øvre middel marked

Large cap

Mega cap

 

16

De vigtigste markeder, som er genstand for AIF'ens handler

 

 

 

Anfør navn og identifikation (f.eks. MIC-kode), hvor dette findes, for markedet med den største eksponering

 

 

 

Anfør navn og identifikation (f.eks. MIC-kode), hvor dette findes, for markedet med den næststørste eksponering

 

 

 

Anfør navn og identifikation (f.eks. MIC-kode), hvor dette findes, for markedet med den tredjestørste eksponering

 

 

17

Investorkoncentration

 

 

 

Angiv den omtrentlige procentandel af AIF'ens kapitalandele, der ejes nydelsesberettiget af de fem kompetente ejere, der har den største kapitalandel i AIF'en (som en procentandel af AIF'ens cirkulerende andele/kapitalandele; »look-through« til de kompetente ejere, hvor disse kendes, eller hvor det er muligt)

 

 

 

Opdeling af investorkoncentration i henhold til investorernes status (estimat, hvis der ikke foreligger præcise oplysninger):

%

 

 

Professionelle kunder (som omhandlet i direktiv 2004/39/EF (finansmarkedsdirektivet):

Detailinvestorer:

 

 

Pengebeløb skal indberettes i AIF'ens basisvaluta.

AIF-specifikke oplysninger, der skal forelægges de kompetente myndigheder

(artikel 24, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU)

 

Datatype

Indberettede data

Identifikation af AIF'en

1

AIF'ens navn

 

EU-AIF: ja/nej

2

Fondsforvalter

 

EU-FAIF: ja/nej

1

AIF'ens navn

 

 

 

2

Fondsforvalter

 

 

 

3

Fondens identifikationskoder, hvis relevant

 

 

 

4

Dato for AIF'ens etablering

 

 

 

5

AIF'ens basisvaluta i henhold til ISO 4217 og forvaltede aktiver beregnet som fastsat i artikel 2

Valuta

Samlede forvaltede aktiver

6

Identifikation af AIF'en prime broker(e)

 

 

 

7

De tre primære finansieringskilders jurisdiktion

 

 

 

Handlede instrumenter og individuel eksponering

8

Individuel eksponering, som er genstand for handler, og de vigtigste aktivkategorier, som AIF'en har investeret i pr. datoen for indberetningen:

 

a)

Værdipapirer

 

Værdi på lang sigt

Værdi på kort sigt

 

Likvider

 

 

 

heraf:

Indskudsbeviser

 

 

 

 

Commercial papers

 

 

 

 

Andre indskud

 

 

 

 

Andre likvider (dog ikke offentlige gældspapirer)

 

 

 

Noterede kapitalandele

 

 

 

heraf:

Udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

 

Andre noterede kapitalandele

 

 

 

Unoterede kapitalandele

 

 

 

Erhvervsobligationer, der ikke er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

heraf:

»Investment grade«

 

 

 

 

Ikke »investment grade«

 

 

 

Erhvervsobligationer, der er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

heraf:

»Investment grade«

 

 

 

 

Ikke »investment grade«

 

 

 

Statsobligationer

 

 

 

heraf:

EU-obligationer med 0-1 års løbetid

 

 

 

 

EU-obligationer med 1+ års løbetid

 

 

 

 

Non-G10-obligationer med 0-1 års løbetid

 

 

 

 

Non-G10-obligationer med 1+ års løbetid

 

 

 

Konvertible obligationer, der ikke er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

heraf:

»Investment grade«

 

 

 

 

Ikke »investment grade«

 

 

 

Konvertible obligationer, der er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

heraf:

»Investment grade«

 

 

 

 

Ikke »investment grade«

 

 

 

Lån

 

 

 

heraf:

Gearede lån

 

 

 

 

Andre lån

 

 

 

Strukturerede/securitiserede produkter

 

 

 

heraf:

ABS

 

 

 

 

RMBS

 

 

 

 

CMBS

 

 

 

 

Agency MBS

 

 

 

 

ABCP

 

 

 

 

CDO/CLO

 

 

 

 

Strukturerede certifikater

 

 

 

 

ETP

 

 

 

 

Andre

 

 

 

b)

Derivater

Værdi på lang sigt

Værdi på kort sigt

 

Aktiederivater

 

 

 

heraf:

Relateret til finansinstitutioner

 

 

 

 

Andre aktiederivater

 

 

 

Fastforrentede derivater

 

 

 

CDS

 

 

 

heraf:

Finansiel »single name«-CDS

 

 

 

 

Staters »single name«-CDS

 

 

 

 

Andre »single name«-CDS

 

 

 

 

Indeks-CDS

 

 

 

 

Eksotiske produkter (inkl. »credit default«-tranche)

 

 

 

 

Bruttoværdi

 

 

Valuta (med henblik på investering)

 

 

 

Rentederivater

 

 

 

 

Værdi på lang sigt

Værdi på kort sigt

 

Råvarederivater

 

 

 

heraf:

Energi

 

 

 

 

heraf:

 

 

 

 

Råolie

 

 

 

 

Naturgas

 

 

 

 

Kraft

 

 

 

 

Ædelmetaller

 

 

 

 

heraf: Guld

 

 

 

 

Andre råvarer

 

 

 

 

heraf:

 

 

 

 

Industrimetaller

 

 

 

 

Husdyr

 

 

 

 

Landbrugsprodukter

 

 

 

Andre derivater

 

 

 

c)

Fysiske (reelle/materielle) aktiver

Værdi på lang sigt

 

 

Fysiske: Fast ejendom

 

 

 

heraf:

Beboelsesejendomme

 

 

 

 

Erhvervsejendomme

 

 

 

Fysiske: Råvarer

 

 

 

Fysiske: Tømmer

 

 

 

Fysiske: Kunst og samlerobjekter

 

 

 

Fysiske: Transportaktiver

 

 

 

Fysiske: Andre

 

 

 

d)

Kollektive investeringsvirksomheder

Værdi på lang sigt

 

 

Investeringer i CIU, der drives/forvaltes af FAIF'en

 

 

 

heraf:

Pengemarkedsforeninger og likviditetsstyrings-CIU

 

 

 

 

ETF

 

 

 

 

Anden CIU

 

 

 

Investeringer i CIU, der ikke drives/forvaltes af FAIF'en

 

 

 

heraf:

Pengemarkedsforeninger og likviditetsstyrings-CIU

 

 

 

 

ETF

 

 

 

 

Anden CIU

 

 

 

e)

Investeringer i andre aktivklasser

 

Værdi på lang sigt

Værdi på kort sigt

 

Andre i alt

 

 

 

9

Værdi af omsætning i hver aktivklasse i løbet af de indberettede måneder

 

 

 

 

a)

Værdipapirer

 

Markedsværdi

 

 

Likvider

 

 

 

 

Noterede kapitalandele

 

 

 

 

Unoterede kapitalandele

 

 

 

 

Erhvervsobligationer, der ikke er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

 

heraf:

»Investment grade«

 

 

 

 

Ikke »investment grade«

 

 

 

Erhvervsobligationer, der er udstedt af finansinstitutioner

 

 

 

 

Statsobligationer

 

 

 

 

heraf:

EU-medlemsstatsobligationer

 

 

 

 

Ikke-EU-medlemsstatsobligationer

 

 

 

Konvertible obligationer

 

 

 

 

Lån

 

 

 

 

Strukturerede/securitiserede produkter

 

 

 

 

b)

Derivater

 

Nominel værdi

Markedsværdi

 

Aktiederivater

 

 

 

 

Fastforrentede derivater

 

 

 

 

CDS

 

 

 

 

Valuta (med henblik på investering)

 

 

 

 

Rentederivater

 

 

 

 

Råvarederivater

 

 

 

 

Andre derivater

 

 

 

 

c)

Fysiske (reelle/materielle) aktiver

 

Markedsværdi

 

 

Fysiske: Råvarer

 

 

 

 

Fysiske: Fast ejendom

 

 

 

 

Fysiske: Tømmer

 

 

 

 

Fysiske: Kunst og samlerobjekter

 

 

 

 

Fysiske: Transportaktiver

 

 

 

 

Fysiske: Andre

 

 

 

 

d)

Kollektive investeringsvirksomheder

 

 

 

 

e)

Andre aktivklasser

 

 

 

 

Eksponeringernes valuta

 

 

 

10

Samlet værdi på lang og kort sigt af eksponeringer (før valutakurssikring) pr. følgende valutagrupper:

Værdi på lang sigt

Værdi på kort sigt

 

AUD

 

 

 

 

CAD

 

 

 

 

CHF

 

 

 

 

EUR

 

 

 

 

GBP

 

 

 

 

HKD

 

 

 

 

JPY

 

 

 

 

USD

 

 

 

 

Andre

 

 

 

11

Typisk størrelse af handelen/positionen

(Besvar dette spørgsmål, hvis »private equity-fond« er valgt som den primære AIF-type ovenfor)

(Vælg et svar)

Meget lille

(< 5 mio. EUR)

Lille

(5 mio. til < 25 mio. EUR)

Lavt/mellem marked

(25 mio. til < 150 mio. EUR)

Øvre mellem marked (150 mio. til 500 mio. EUR)

Large cap

(500 mio. til 1 mia. EUR)

Mega cap

(1 mia. EUR og større)

 

12

Bestemmende indflydelse (jf. artikel 1 i Rådets direktiv 83/349/EØF (EFT L 193 af 18.7.1983, s 1))

(Besvar dette spørgsmål, hvis »private equity-fond« er valgt som den primære AIF-type ovenfor. Anfør svar for hvert selskab, hvor AIF'en har bestemmende indflydelse (og ellers lad feltet være tomt) som omhandlet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF)

Navn

% stemmerettigheder

Transaktionstype

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AIF'ens risikoprofil

1.   Profil for markedsrisici

13

Forventet årlig investeringsafkast/den interne rente under normale markedsforhold (i %)

 

 

 

Deltaværdien af nettoformue

 

 

 

 

Netto-DV01:

 

 

 

 

Netto-CS01:

 

 

 

2.   Profil for modpartsrisici

14

Handels- og clearingsmekanismer

 

 

 

 

a)

Estimeret % (udtrykt i markedsværdi) af handlede værdipapirer:

(lad feltet stå tomt, hvis der ikke er handlet værdipapirer)

%

 

 

På en reguleret børs

 

 

 

 

OTC

 

 

 

 

b)

Estimeret % (udtrykt i handelsvolumen) af afledte instrumenter, som er handlet:

(lad feltet stå tomt, hvis der ikke er handlet afledte instrumenter)

%

 

 

På en reguleret børs

 

 

 

 

OTC

 

 

 

 

c)

Estimeret % (udtrykt i handelsvolumen) af clearede transaktioner med afledte instrumenter:

(lad feltet stå tomt, hvis der ikke er handlet afledte instrumenter)

%

 

 

Via en CCP

 

 

 

 

Bilateralt

 

 

 

 

d)

Estimeret % (udtrykt i markedsværdi) af clearede repohandler:

(lad feltet stå tomt, hvis der ikke er handlet repoer)

%

 

 

Via en CCP

 

 

 

 

Bilateralt

 

 

 

 

Trepartshandel

 

 

 

15

Værdi af sikkerhedsstillelse og anden kreditstøtte, som AIF'en har stillet til alle modparter

 

 

 

a)

Værdi af sikkerhedsstillelse stillet i form af likvider

 

 

 

b)

Værdi af sikkerhedsstillelse stillet i form af andre værdipapirer (ekskl. likvider)

 

 

 

c)

Værdi af anden sikkerhedsstillelse og kreditstøtte stillet (herunder pålydende beløb i remburser og lignende tredjemands kreditstøtte)

 

 

16

Af mængden af sikkerhedsstillelse og anden kreditstøtte, som den indberettende fond har stillet til modparter: Hvilken procentdel har modparterne genpantsat?

 

 

17

De fem modparter med størst eksponering (ekskl. CCP'er)

 

 

 

a)

Anfør de fem modparter, hvor AIF'en har den største netto krediteksponering over for modparten efter markedsmetoden, målt som % af AIF'ens NAV

Navn

Eksponering i alt

 

Modpart 1

 

 

 

 

Modpart 2

 

 

 

 

Modpart 3

 

 

 

 

Modpart 4

 

 

 

 

Modpart 5

 

 

 

 

b)

Anfør de fem modparter, der har den største netto krediteksponering over for AIF'en efter markedsmetoden, målt som % af AIF'ens NAV

Navn

Eksponering i alt

 

Modpart 1

 

 

 

 

Modpart 2

 

 

 

 

Modpart 3

 

 

 

 

Modpart 4

 

 

 

 

Modpart 5

 

 

 

18

Direkte clearing via CCP'er (central clearing counterparties)

 

 

 

a)

Har AIF'en clearet transaktioner direkte via en CCP i løbet af indberetningsperioden?

Ja

Nej (hvis nej, spring over resten af spørgsmålet og gå til spørgsmål 21)

 

 

b)

Hvis der blev svaret »ja« i 18 a), anføres de tre største CCP'er med hensyn til nettokrediteksponering

Navn

Værdi

 

CCP 1 (lad feltet stå tomt, hvis det ikke er relevant)

 

 

 

 

CCP 2 (lad feltet stå tomt, hvis det ikke er relevant)

 

 

 

 

CCP 3 (lad feltet stå tomt, hvis det ikke er relevant)

 

 

 

3.   Likviditetsprofil

Porteføljens likviditetsprofil

19

Investors likviditetsprofil

Procentdel af porteføljen, der kan afvikles inden for:

 

1 dag eller mindre

2-7 dage

8-30 dage

31-90 dage

91-180 dage

181-365 dage

over 365 dage

 

 

 

 

 

 

 

 

20

Værdi af ubehæftede kontanter

 

 

Investorers likviditetsprofil

21

Investorers likviditetsprofil

Procentdel af investors kapitalandele, der kan indfries inden for (som % af AIF'ens NAV)

 

 

 

1 dag eller mindre

2-7 dage

8-30 dage

31-90 dage

91-180 dage

181-365 dage

over 365 dage

 

 

 

 

 

 

 

 

22

Investorernes indløsninger

 

 

 

 

a)

Giver AIF'en normalt investorerne fortrydelses-/indløsningsrettigheder?

Ja

Nej

 

 

 

 

 

b)

Hvad er hyppigheden af investorernes indløsninger (ved flere klasser af kapitalandele eller andele anføres for den største kapitalandelklasse ud fra NAV)

(Vælg et svar)

Dagligt

Hver uge

Hver 14. dag

Hver måned

Kvartalsvist

Halvårligt

Årligt

Andet

Ikke relevant

 

 

c)

Hvad er investorernes frist i forbindelse med indløsninger, i dage

(anfør den aktivvægtede frist ved flere klasser af kapitalandele eller andele)

 

 

 

d)

Hvad er investorernes »lock-up«-periode i dage (anfør den aktivvægtede frist ved flere klasser af kapitalandele eller andele)

 

 

23

Særlige foranstaltninger og præferencebehandling

 

 

 

a)

Hvilken procentdel af AIF'ens NAS er genstand for følgende foranstaltninger pr. indberetningsdatoen:

% af NAV

 

 

Side pockets

 

 

 

 

Gates

 

 

 

 

Suspension af handel

 

 

 

 

Andre foranstaltninger til forvaltning af illikvide aktiver (angiv hvilke)

 

Type

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

b)

Anfør procentdelen af nettoaktivværdien af AIF'ens aktiver, som aktuelt er genstand for særlige foranstaltninger, fordi de er illikvide aktiver i henhold til artikel 23, stk. 4, litra a), i direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder aktiverne i spørgsmål 25 a)?

 

 

 

Særlige foranstaltninger som % af NAV

 

 

 

 

c)

Er der investorer, som opnår fortrinsbehandling eller retten til at få fortrinsbehandling (f.eks. gennem et sideletter) og derfor underlagt offentliggørelse til AIF'ens investorer i henhold til artikel 23, stk. 1, litra j), i direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde?

(Ja eller nej)

 

 

d)

Hvis »ja« til spørgsmål c), anfør da alle relevante fortrinsbehandlinger:

 

 

 

Vedrørende anden offentliggørelse/rapportering til investorer

 

 

 

 

Vedrørende andre likviditetsbetingelser for investorer

 

 

 

 

Vedrørende andre gebyrbetingelser for investorer

 

 

 

 

Anden fortrinsbehandling end anført ovenfor

 

 

 

24

Foretag en opdeling af ejerskabsforholdet vedrørende andele i AIF'en efter investorgruppe (som % af AIF-aktivernes nettoaktivværdi; medregnet retmæssige ejere, hvor disse kendes, eller hvor det er muligt)

 

 

25

Finansieringslikviditet

 

 

 

a)

Foretag en opdeling af det samlede beløb for AIF'ens lånoptagelse og den til rådighed værende kontantfinansiering (herunder alle udnyttede og uudnyttede, forpligtede og uforpligtede kreditlinjer samt enhver tidsbegrænset finansiering)

 

 

 

b)

Opdel det indberettede beløb i litra a) i de nedenfor angivne perioder, afhængigt af den længste periode for hvilken kreditoren er kontraktligt forpligtet til at tilvejebringe en sådan finansiering:

 

 

 

1 dag eller mindre

2-7 dage

8-30 dage

31-90 dage

91-180 dage

181-365 dage

over 365 dage

 

 

 

 

 

 

 

 

4.   Låne- og eksponeringsrisiko

26

Værdien af lån i kontanter eller værdipapirer repræsenteret ved:

 

 

 

Usikrede kontante lån:

 

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via prime broker:

 

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via (omvendt) repo:

 

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via andet:

 

 

 

27

Værdi af lån indeholdt i finansielle instrumenter

 

 

 

Børshandlede afledte instrumenter: Bruttoeksponering fratrukket anvendte marginer

 

 

 

 

OTC-derivater: Bruttoeksponering fratrukket anvendte marginer

 

 

 

28

Værdi af værdipapirer lånt til korte positioner:

 

 

 

29

Bruttoeksponering for finansielle og/eller retlige strukturer kontrolleret af AIF'en som defineret i betragtning 78 i direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde

 

 

 

Finansiel og/eller retlig struktur

 

 

 

 

Finansiel og/eller retlig struktur

 

 

 

 

Finansiel og/eller retlig struktur

 

 

 

 

 

 

 

30

Gearing af AIF'en

 

 

 

 

a)

som beregnet i henhold til bruttometoden

 

 

 

 

b)

som beregnet i henhold til forpligtelsesmetoden

 

 

 

5.   Operationelle og andre risikoaspekter

31

Samlet antal åbne positioner

 

 

 

32

Historisk risikoprofil

 

a)

AIF'ens bruttoinvesteringsafkast eller interne rente i rapporteringsperioden (i %, brutto af administrationshonorarer og resultatbetingede honorarer)

 

 

 

1. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

2. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

b)

AIF'ens nettoinvesteringsafkast eller interne rente i rapporteringsperioden (i %, administrationshonorarer og resultatbetingede honorarer)

 

 

 

1. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

2. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

c)

Ændring i AIF'ens nettoaktivværdi i rapporteringsperioden (i %, herunder virkningen af tegninger og indløsninger)

 

 

 

1. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

2. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

d)

Tegninger i rapporteringsperioden

 

 

 

1. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

2. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

e)

Indløsninger i rapporteringsperioden

 

 

 

1. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

2. måned i rapporteringsperioden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste måned i rapporteringsperioden

 

 

 

Pengebeløb skal indberettes i AIF'ens basisvaluta.

Resultater af stresstest

Anfør resultaterne af stresstest udført i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra b), i direktiv 2011/61/EU (risici, der er forbundet med AIF'ens investeringspositioner og deres generelle indvirkning på AIF'ens portefølje, kan løbende påvises, måles, styres og overvåges ordentligt via anvendelse af egnede stresstest-procedurer;) (fri tekst)

 

Pengebeløb skal indberettes i AIF'ens basisvaluta.

Anfør resultaterne af stresstest udført i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2011/61/EU. (FAIF'er foretager regelmæssigt stresstest under normale og ekstraordinære likviditetsforhold, der giver dem mulighed for at vurdere AIF'ernes likviditetsrisiko, og overvåger AIF'ernes likviditetsrisiko i overensstemmelse hermed.) (fri tekst)

 

Pengebeløb skal indberettes i AIF'ens basisvaluta.

AIF-specifikke oplysninger, der skal forelægges de kompetente myndigheder

(artikel 24, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU)

 

Datatype

Indberettede data

1

Af mængden af sikkerhedsstillelse og anden kreditstøtte, som den indberettende AIF har stillet til modparter: Hvilken procentdel har modparterne genpantsat?

 

 

Låne- og eksponeringsrisiko

2

Værdien af lån i kontanter eller værdipapirer repræsenteret ved:

 

 

 

Usikrede kontante lån:

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via prime broker:

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via (omvendt) repo:

 

 

 

Lån mod sikkerhed/sikrede kontante lån — via andet:

 

 

3

Værdi af lån indeholdt i finansielle instrumenter

 

 

 

Børshandlede afledte instrumenter: Bruttoeksponering fratrukket anvendte marginer

 

 

 

OTC-derivater: Bruttoeksponering fratrukket anvendte marginer

 

 

4

Fem største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer (korte positioner):

 

 

 

Største: