20.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/1

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 af 27. november 2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 579/2011 af 8. juni 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011 (4) fastsætter, at visse tekniske foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (5), videreføres i en overgangsperiode indtil den 31. december 2012.

(2)

En ny ramme for tekniske bevarelsesforanstaltninger afventes, indtil reformen af den fælles fiskeripolitik gennemføres. Usandsynligheden for at en sådan ny ramme vil være på plads inden udgangen af 2012, gør det berettiget at forlænge anvendelsen af disse tekniske overgangsforanstaltninger.

(3)

For at sikre en fortsat korrekt bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer bør Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (6) ajourføres ved at indarbejde de tekniske overgangsforanstaltninger i forordningen.

(4)

For at sikre, at der opretholdes en korrekt bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer i Sortehavet, bør mindstemål for landing og mindstemaskestørrelser for fiskeri af pighvar, som tidligere fastsat i EU-retten, indarbejdes i forordning (EF) nr. 850/98.

(5)

Forbuddet mod highgrading i alle ICES-områder bør opretholdes for at reducere udsmid af kvoterede arter.

(6)

Der bør på grundlag af konsultationerne i 2009 mellem Unionen, Norge og Færøerne med henblik på at mindske uønskede fangster indføres et forbud mod at sætte visse arter ud eller lade visse arter slippe ud samt et krav om at flytte fangstpladser, når 10 % af fangsterne indeholder undermålsfisk.

(7)

På baggrund af rådgivningen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) bør restriktionerne for at lande eller opbevare sild om bord, der er fanget i ICES-afsnit IIa, opretholdes.

(8)

På baggrund af rådgivningen fra STECF er en områdelukning til beskyttelse af gydende sild i ICES-afsnit VIa ikke længere nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af denne art, hvorfor den pågældende lukning derfor bør ophæves.

(9)

På baggrund af rådgivningen fra STECF, som kæder den lave forekomst af tobis sammen med riders dårlige ynglesucces, bør der opretholdes en områdelukning i ICES-underområde IV, undtagen for et begrænset fiskeri hvert år til at overvåge bestanden.

(10)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør det være muligt at tillade anvendelsen af redskaber, der ikke fanger jomfruhummer, i visse områder, hvor fiskeri efter jomfruhummer er forbudt.

(11)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør en områdelukning for at beskytte ungkuller i ICES-afsnit VIb opretholdes.

(12)

På baggrund af rådgivningen fra ICES og STECF bør visse tekniske bevarelsesforanstaltninger i farvandene vest for Skotland (ICES-afsnit VIa) med henblik på at beskytte torske-, kuller- og hvillingebestandene opretholdes for at bidrage til bevarelse af fiskebestandene.

(13)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør det tillades at anvende håndliner og automatiseret jiggingudstyr ved fiskeri efter sej i ICES-afsnit VIa.

(14)

På baggrund af rådgivningen fra STECF om den geografiske fordeling af torsk i ICES-afsnit VIa, der viser, at langt størstedelen af torskefangsten finder sted nord for 59° N, bør brug af garn syd for denne linje tillades.

(15)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brug af garn for småplettet rødhaj i ICES-afsnit VIa tillades.

(16)

Det bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse, om fiskeredskabernes karakteristika i den undtagelse, der giver mulighed for at fiske med trawl, bundtrawl eller tilsvarende redskaber i ICES-afsnit VIa, er hensigtsmæssige, på baggrund af videnskabelig rådgivning med henblik på deres ændring eller ophævelse.

(17)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør der indføres en områdelukning for at beskytte ungtorsk i ICES-afsnit VIa.

(18)

Det bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse, om forbuddet mod at fiske efter torsk, kuller og hvilling i ICES-underområde VI er hensigtsmæssigt, på baggrund af videnskabelig rådgivning med henblik på dets ændring eller ophævelse.

(19)

På baggrund af rådgivningen fra ICES og STECF bør foranstaltninger til at beskytte torskebestandene i Det Keltiske Hav (ICES-afsnit VIIf og VIIg) opretholdes.

(20)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør foranstaltninger til at beskytte koncentrationer af gydebestande af byrkelange i ICES-afsnit VIa opretholdes.

(21)

De foranstaltninger, der i 2011 blev fastlagt af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) for at beskytte rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II, bør opretholdes.

(22)

De foranstaltninger, der blev fastlagt af NEAFC i 2011 for at beskytte rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande, bør opretholdes.

(23)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør fiskeri med bomtrawl med anvendelse af elektrisk strøm fortsat tillades i ICES-afsnit IVc og IVb syd på visse betingelser.

(24)

På grundlag af konsultationerne i 2009 mellem Unionen, Norge og Færøerne med henblik på at mindske uønskede fangster bør visse foranstaltninger til begrænsning af fangsthåndteringen og lossekapaciteten på pelagiske fartøjer, der fisker efter makrel, sild eller hestemakrel i det nordøstlige Atlanterhav, gennemføres på et permanent grundlag.

(25)

På baggrund af rådgivningen fra ICES bør tekniske bevarelsesforanstaltninger til at beskytte voksne torskebestande i Det Irske Hav i gydetiden opretholdes.

(26)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brugen af sorteringsriste i et afgrænset område i ICES-afsnit VIIa tillades.

(27)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør fiskeri med garn og indfiltringsnet i ICES-afsnit IIIa, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde VIII, IX, X og XII øst for 27°W i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, kun være tilladt på visse betingelser, hvorunder der ydes beskyttelse af biologisk følsomme dybhavsarter.

(28)

Det er vigtigt at præcisere samspillet mellem de forskellige ordninger for fiskeri med garn, navnlig i ICES-underområde VII. Mere specifikt bør det præciseres, at den særlige undtagelse for fiskeri med garn med en maskestørrelse på 100 mm og derover i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk samt de specifikke betingelser for den pågældende undtagelse kun finder anvendelse i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, og at standardregler om maskestørrelse og fangstsammensætning fastsat i forordning (EF) nr. 850/98 derfor finder anvendelse på ICES-afsnit VII a, VII d, VII e, VII f, VII g og VII h og i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk.

(29)

På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brug af toggegarn i ICES-underområde IX i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, være tilladt.

(30)

Anvendelsen af visse selektive redskaber bør fortsat være tilladt i Biscayabugten for at sikre den bæredygtige udnyttelse af kulmule- og jomfruhummerbestanden og reducere udsmidet af disse arter.

(31)

Restriktionerne i fiskeriet i visse områder for at beskytte sårbare dybhavslevesteder i det NEAFC-regulerede område vedtaget af NEAFC i 2004 og i visse områder i ICES-afsnit VIIc, VIIj, VIIk og ICES-afsnit VIIIc vedtaget af Unionen i 2008 bør opretholdes.

(32)

Ifølge rådgivningen fra en fælles arbejdsgruppe mellem Unionen og Norge om tekniske foranstaltninger bidrager weekendforbuddet mod fiskeri efter sild, makrel eller brisling med trawl eller snurpenot i Skagerrak og Kattegat ikke længere til bevarelsen af pelagiske fiskebestande som følge af ændringer i fiskerimønstre. På baggrund af konsultationerne i 2011 mellem Unionen, Norge og Færøerne bør dette forbud derfor udgå.

(33)

Af klarhedshensyn og for at sikre en bedre regulering bør visse forældede bestemmelser udgå.

(34)

Med henblik på at afspejle ændringer i fiskerimønstre og indførelsen af mere selektive redskaber bør maskestørrelser, målarter og krævede fangstprocenter i Skagerrak og Kattegat opretholdes.

(35)

Mindstemålene for japansk tæppemusling bør revideres på baggrund af biologiske data.

(36)

For at støtte bevarelsen af ottearmet blæksprutte og navnlig for at beskytte yngel er der fastsat et mindstemål for ottearmet blæksprutte i fangster, der tages i farvande under tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, og som ligger i det område, der reguleres af Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF).

(37)

Et tilsvarende mindstemål bør fastsættes for landing af ansjos udtrykt i antal fisk pr. kg, da dette vil forenkle arbejdet om bord på fartøjer, der fisker efter denne art, og lette kontrolforanstaltningerne i land.

(38)

Specifikationer for sorteringsriste til brug for reducering af bifangst i fiskeriet efter jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde VI og ICES-afsnit VIIa bør opretholdes.

(39)

Specifikationerne for kvadratmaskepaneler, der skal anvendes på visse betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber i Biscayabugten, bør opretholdes.

(40)

Det bør tillades fartøjer med en maskineffekt under 112 kW at anvende 2 m kvadratmaskepaneler i et afgrænset område i ICES-afsnit VIa.

(41)

Betegnelsen »Fællesskabet« i den dispositive del af forordning (EF) nr. 850/98 bør ændres efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

(42)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af reglerne for brugen af redskaber med samme høje selektivitet, når der fiskes efter jomfruhummer i ICES-afsnit VIa, og af reglerne for udelukkelse af en medlemsstats specifikke fiskerier fra anvendelsen af forbuddet mod at anvende garn, indfiltringsnet eller toggegarn i ICES-underområde VIII, IX, X, hvor niveauet for bifangster af hajer og udsmid er meget lavt, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves uden anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (7).

(43)

Forordning (EF) nr. 850/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(44)

Rådets forordning (EF) nr. 1434/98 (8) indeholder særlige betingelser for landing af sild til industrien, bortset fra fødevareindustrien. En særlig undtagelse fra betingelserne for landing af bifangster af sild i fiskeri med små maskestørrelser i ICES-afsnit IIIa, underområde IV, afsnit VIId og EU-farvande i ICES-afsnit IIa, som tidligere er medtaget i andre EU-retsakter, bør indarbejdes i den pågældende forordning. Forordning (EF) nr. 1434/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

I artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 46, stk. 1, litra b), og i bilag I, fodnote 5, erstattes ordet »Fællesskabet« og orddelen »fællesskabs-« med henholdsvis »Unionen« og »EU-«, og de nødvendige grammatiske tilpasninger, der måtte følge af denne ændring, foretages.«

2)

I artikel 2 indsættes følgende litra:

3)

I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Denne undtagelse finder anvendelse med forbehold af artikel 34b, stk. 2, litra c).«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

I region 9 er mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn, der anvendes til at fange pighvar, 400 mm.«

5)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Marine organismer betragtes som undermålere, hvis de er mindre end de mindstemål, der er anført i bilag XII og bilag XIIa for de pågældende arter og de pågældende geografiske områder.«

6)

I artikel 19 tilføjes følgende stykke:

»4.   Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på region 9.«

7)

Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IIIa

Foranstaltninger til at mindske udsmid

Artikel 19a

Forbud mod highgrading

1.   Udsmid under fiskeri af arter, der er underlagt kvoter, som lovligt kan landes inden for region 1, 2, 3 og 4, er forbudt.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning eller i andre EU-retsakter inden for fiskeri.

Artikel 19b

Bestemmelser om flytning af fangstpladser og forbud mod at lade visse arter slippe ud

1.   Overstiger mængden af makrel, sild eller hestemakrel, der ikke opfylder mindstemålene, 10 % af den samlede mængde i et træk inden for region 1, 2, 3 og 4, flytter fartøjet fangstpladser.

2.   Inden for region 1, 2, 3 og 4 er det forbudt at lade makrel, sild eller hestemakrel slippe ud, før nettet er taget helt om bord på et fiskerfartøj med tab af døde eller døende fisk til følge.«

8)

Artikel 20, stk. 1, litra d), udgår.

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 20a

Restriktioner i fiskeriet efter sild i EU-farvande i ICES-afsnit IIa

Det er forbudt at lande eller beholde sild om bord, der er fanget i EU-farvande i ICES-afsnit IIa i perioderne fra den 1. januar til den 28. februar og fra den 16. maj til den 31. december.«

10)

Artikel 29a affattes således:

»Artikel 29a

Lukning af et område for tobisfiskeri i ICES-underområde IV

1.   Det er forbudt at lande eller at beholde tobis om bord, hvis fangsten har fundet sted i det geografiske område, der afgrænses af Englands og Skotlands østkyst og geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.   Fiskeri med henblik på videnskabelige undersøgelser er tilladt for at overvåge tobisbestanden i området og virkningerne af lukningen.«

11)

Artikel 29b, stk. 3, affattes således:

»3.   Uanset forbuddet i stk. 1 er fiskeri med tejner, der ikke fanger jomfruhummer, tilladt i de geografiske områder og i de perioder, der er angivet i det pågældende stykke.«

12)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 29c

Rockall-kullerkassen i ICES-underområde VI

1.   Alt fiskeri efter Rockall-kuller, bortset fra langlinefiskeri, er forbudt i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Artikel 29d

Restriktioner i fiskeriet efter torsk, kuller og hvilling i ICES-underområde VI

1.   Alt fiskeri efter torsk, kuller og hvilling er forbudt i den del af ICES-afsnit VIa, som ligger øst eller syd for de geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.   Et fiskerfartøj, som befinder sig i det område, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, sikrer, at fiskeredskaber om bord er fastgjort og stuvet i overensstemmelse med artikel 47 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (10).

3.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, håndliner, mekaniserede jiggingliner, vod og landdragningsvod, kurve og tejner i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

4.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

5.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 120 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

6.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 90 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

7.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske efter jomfruhummer i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

Kommissionen vedtager på grundlag af en positiv udtalelse fra STECF gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af, hvilke redskaber der skal anses for at have samme høje selektivitet med henblik på litra a).

8.   Stk. 7 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

9.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med trawl, bundtrawl eller tilsvarende redskaber i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

10.   Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF de fiskeredskabskarakteristika, der er angivet i stk. 9, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af stk. 9.

11.   Stk. 9 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

12.   Fra den 1. januar til den 31. marts og fra den 1. oktober til den 31. december hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri med de redskaber, der er angivet i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande (11), i det område, der er angivet i ICES-område VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Hverken føreren af et fiskerfartøj eller andre personer om bord må foranledige eller tillade, at personer om bord forsøger at fiske efter, lande, omlade eller om bord opbevare fisk, der er fanget inden for det angivne område.

13.   Hver berørt medlemsstat gennemfører et observatørprogram om bord fra den 1. januar til den 31. december hvert år for at udtage prøver af fangster og udsmid fra fartøjer, der er omfattet af undtagelserne i stk. 5, 6, 7 og 9. Observatørprogrammerne gennemføres uden at tilsidesætte forpligtelserne i henhold til de respektive regler og skal tage sigte på at evaluere fangster og udsmid af torsk, kuller og hvilling med en nøjagtighed på mindst 20 %.

14.   De berørte medlemsstater udarbejder en rapport om den samlede mængde fangster og udsmid foretaget af de fartøjer, der er omfattet af observatørprogrammet, i løbet af et kalenderår og forelægger den for Kommissionen senest den 1. februar i det følgende kalenderår.

15.   Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen torske-, kuller- og hvillingebestandens tilstand i det område, der er angivet i stk. 1 på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af denne artikel.

Artikel 29e

Restriktioner i fiskeriet efter torsk i ICES-underområde VII

1.   I perioden fra den 1. februar til den 31. marts hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri i ICES-underområde VII i det område, som består af statistiske ICES-rektangler: 30E4, 31E4, 32E3. Dette forbud gælder ikke inden for seks sømil fra basislinjen.

2.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, vod og landdragningsvod, håndliner, mekaniserede jiggingliner, kurve og tejner i det område og i de perioder, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

3.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

Artikel 29f

Særlige regler med henblik på beskyttelse af byrkelange

1.   Fra den 1. marts til den 31. maj hvert år er det forbudt om bord at opbevare en mængde byrkelange på mere end 6 tons pr. fangstrejse i de områder i ICES-afsnit VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Herunder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.   Ved indsejling i og udsejling fra de områder, der er omhandlet i stk. 1, registrerer fiskerfartøjets fører dato, klokkeslæt og sted for ind- og udsejling i logbogen.

3.   Hvis et fartøj når op på 6 tons byrkelange i et af de to områder, der er omhandlet i stk. 1:

4.   De observatører, der er omhandlet i artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (12), og som er udpeget til at være om bord på fiskerfartøjer, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i stk. 1, skal ud over de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 4, på grundlag af passende prøver af byrkelangefangsten måle fiskene og fastsætte kønsmodenhed af delprøver af fiskene. På grundlag af rådgivning fra STECF skal medlemsstaterne udarbejde detaljerede protokoller for prøvetagning og indsamling af resultater.

5.   Fra den 15. februar til den 15. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, langline og hildingsgarn inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Artikel 29g

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II

1.   Direkte fiskeri efter rødfisk i de internationale farvande i ICES-underområde I og II er kun tilladt i perioden fra den 1. juli til den 31. december hvert år for fartøjer, der tidligere har deltaget i fiskeriet efter rødfisk i det NEAFC-regulerede område, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 af 15. december 2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (13).

2.   Fartøjerne skal begrænse deres bifangster af rødfisk i andre fiskerier til højst 1 % af den samlede fangst, der beholdes om bord.

3.   Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

4.   Uanset artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal førere af fiskerfartøjer, der deltager i dette fiskeri, indsende daglige fangstopgørelser.

5.   Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles videnskabelige oplysninger af de videnskabelige observatører, der er om bord på fartøjer, som fører deres flag. De indsamlede oplysninger skal mindst omfatte repræsentative data vedrørende køn, alder og længdesammensætning efter dybde. Disse oplysninger indberettes til ICES af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

7.   Kommissionen informerer medlemsstaterne om den dato, hvor NEAFC's sekretariat har underrettet de kontraherende parter i NEAFC om, at den samlede tilladte fangstmængder (TAC) er udnyttet fuldt ud. Medlemsstaterne forbyder direkte fiskeri efter rødfisk for fartøjer, der fører deres flag, fra den dato.

Artikel 29h

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande

1.   Det er forbudt at fange rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde V og EU-farvande i ICES-underområde XII og XIV.

Som en undtagelse fra første afsnit er det tilladt at fange rødfisk fra den 11. maj til den 31. december i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet (»rødfiskbeskyttelsesområdet«):

2.   Uanset stk. 1 kan fiskeri efter rødfisk tillades ved en EU-retsakt uden for rødfiskbeskyttelsesområdet i Irmingerhavet og tilstødende farvande fra den 11. maj til den 31. december hvert år på grundlag af videnskabelig rådgivning, og forudsat at NEAFC har udarbejdet en genopretningsplan for så vidt angår rødfisk i dette geografiske område. Kun EU-fartøjer, der er behørigt bemyndiget af deres respektive medlemsstater og anmeldt til Kommissionen som krævet i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010, deltager i dette fiskeri.

3.   Det er forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse på under 100 mm.

4.   Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

5.   Førere af fartøjer, der fisker uden for rødfiskbeskyttelsesområdet, indsender dagligt efter endt fiskeri den pågældende dag en fangstopgørelse, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010. I fangstopgørelsen angives de ombordværende fangster, der er taget siden sidste fangstmeddelelse.

6.   Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

7.   De i stk. 6 omhandlede opgørelser udarbejdes i overensstemmelse med de relevante regler.

13)

I artikel 30 indsættes følgende stykke:

»1a)   Stk. 1 finder ikke anvendelse på region 9.«

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 31a

Elektrofiskeri i ICES-afsnit IVc og IVb

1.   Uanset artikel 31 er elektrofiskeri med bomtrawl tilladt i ICES-afsnit IVc og IVb syd for en geodætisk linje mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

2.   Elektrofiskeri er kun tilladt, når:

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 32a

Restriktioner for fangsthåndtering og losning på pelagiske fartøjer

1.   Den maksimale afstand mellem stængerne i vandudskilleren om bord på fartøjer til pelagisk fiskeri efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal være 10 mm.

Stængerne skal være svejset på plads. Hvis der i vandudskilleren anvendes huller i stedet for stænger, må hullernes maksimumsdiameter ikke være over 10 mm. Hullerne i slisken inden vandudskilleren må ikke have en diameter på over 15 mm.

2.   Det er forbudt for pelagiske fartøjer, der fisker i NEAFC-konventionens område, at losse fisk under deres vandlinje fra reservetanke eller tanke med kølet havvand (RSW).

3.   Fartøjsføreren skal sende de kompetente fiskerimyndigheder i flagmedlemsstaten tegninger, samt alle ændringer heraf, over fangsthåndterings- og lossekapaciteten på pelagiske fartøjer, der fisker efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område, som er attesteret af de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten. De kompetente myndigheder i fartøjets flagmedlemsstat foretager regelmæssig kontrol af nøjagtigheden af de fremsendte tegninger. Der skal altid forefindes kopier om bord på fartøjet.«

16)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 34a

Tekniske bevarelsesforanstaltninger i Det Irske Hav

1.   Fra den 14. februar til den 30. april er det forbudt at anvende bundtrawl, vod eller lignende slæberedskaber, enhver form for garn, toggegarn, indfiltringsnet eller lignende faststående net og enhver form for fiskeredskaber med kroge i den del af ICES-afsnit VIIa, der afgrænses af:

2.   Uanset stk. 1 gælder følgende for det område og den periode, der er omhandlet i nævnte stykke:

Artikel 34b

Brug af garn i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde VIII, IX, X og XII øst for 27° V

1.   EU-fartøjer må ikke anvende bundsat garn, indfiltringsnet og toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X.

2.   Uanset stk. 1 er det dog tilladt at anvende følgende redskaber:

3.   Denne undtagelse gælder dog ikke i det NEAFC-regulerede område.

4.   Alle fartøjer, der anvender bundsatte garn, indfiltringsnet eller toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X, skal have en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5.   Kun én af de redskabstyper, der er beskrevet i stk. 2, litra a), b) eller d), må medføres om bord ad gangen. Fartøjer må medføre garn af en samlet længde, som er 20 % større end den maksimale længde af lænker, der må være sat på noget tidspunkt.

6.   Føreren af et fartøj med fiskeritilladelse, jf. stk. 4, registrerer i logbogen mængden og længden af fiskeredskaber om bord på det pågældende fartøj, før det forlader havnen, og når det vender tilbage, og redegør for enhver forskel mellem de to optællinger.

7.   De kompetente myndigheder har ret til at fjerne fiskeredskaber til havs, som der ikke er tilsyn med, i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde XII øst for 27° V, VIII, IX og X, i følgende situationer:

8.   Føreren af et fartøj med en fiskeritilladelse, jf. stk. 4, registrerer følgende oplysninger i logbogen under hver fangstrejse:

9.   Fartøjer, som har den i stk. 4 omhandlede fiskeritilladelse, må kun anløbe havne udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2347/2002.

10.   Mængden af hajer om bord på et fartøj, som anvender det i stk. 2, litra b) og d), beskrevne redskab, må ikke overstige 5 % i levende vægt ud af den samlede mængde ombordværende marine organismer.

11.   Kommissionen kan efter høring af STECF vedtage gennemførelsesretsakter, der udelukker en medlemsstats specifikke fiskerier i ICES-underområde VIII, IX, X, fra anvendelsen af stk. 1-9, hvis oplysninger fra medlemsstaterne viser, at disse fiskerier resulterer i et meget lavt niveau af bifangster af hajer og udsmid.

Artikel 34c

Betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber, som må anvendes i Biscayabugten

1.   Uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2002 af 19. marts 2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa, VIIIb, VIIId, VIIIe (15) er det tilladt at fiske med trawl, snurrevod og lignende redskaber, undtagen bomtrawl, med en maskestørrelse på 70-99 mm i det område, der er defineret i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 494/2002, hvis redskabet er forsynet med et kvadratmasket panel i overensstemmelse med bilag XIVb.

2.   Ved fiskeri i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb er det tilladt at anvende en selektiv rist og monteringsanordninger foran fangstposen og/eller et kvadratmaskepanel med en maskestørrelse på mindst 60 mm i den nedre del af forlængelsesstykket foran fangstposen. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, artikel 6 og artikel 9, stk. 1, i denne forordning og i artikel 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 494/2002 finder ikke anvendelse på den del af trawlet, hvor disse selektive anordninger er indsat.

Artikel 34d

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i det NEAFC-regulerede område

1.   Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.   Hvis mængden af levende koraller eller levende svampe for en fangst pr. træk under fiskeri i nye og eksisterende bundfiskeriområder i det NEAFC-regulerede område overstiger 60 kg levende koraller og/eller 800 kg levende svampe, underretter fartøjet sin flagstat, indstiller fiskeriet og bevæger sig mindst 2 sømil væk fra den position, som synes tættest på det nøjagtige sted for denne fangst.

Artikel 34e

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIc, VIIj og VIIk

1.   Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-koordinatsystemet:

2.   Alle pelagiske fartøjer, der fisker i områderne til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal være opført på en liste over godkendte fartøjer og være udstyret med en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Fartøjer, der er opført på listen over godkendte fartøjer, medfører udelukkende pelagiske redskaber.

3.   Pelagiske fartøjer, der agter at fiske i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal fire timer i forvejen give meddelelse om, at de agter at sejle ind i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder til det irske fiskeriovervågningscenter (FOC) som defineret i artikel 4, nr. 15, i forordning (EF) nr. 1224/2009. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

4.   Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal have et operationelt og fuldt fungerende sikkert fartøjsovervågningssystem (FOS), der er i fuld overensstemmelse med de respektive regler, når de befinder sig i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder.

5.   Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal afgive FOS-rapporter hver time.

6.   Pelagiske fartøjer, der har afsluttet fiskeriet i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal informere det irske FOC, når de forlader området. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

7.   Ved fiskeri efter pelagiske arter i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1 må der kun medføres eller fiskes med redskaber med en maskestørrelse på 16-31 mm eller 32-54 mm.

Artikel 34f

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIIc

1.   Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

El Cachucho:

2.   Uanset forbuddet i stk. 1 kan fartøjer, der udøvede fiskeri efter almindelig skælbrosme med bundsatte langliner i 2006, 2007 og 2008, fra deres fiskerimyndigheder få en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009, der giver dem mulighed for fortsat at udøve dette fiskeri i området syd for 44°00.00′N. Alle fartøjer, der har fået denne fiskeritilladelse, skal, uanset deres samlede længde, have et operationelt og fuldt fungerende sikkert FOS, der er i overensstemmelse med de respektive regler, når de udøver fiskeri i det i stk. 1 omhandlede område.

17)

Artikel 38 udgår.

18)

Artikel 47 udgår.

19)

Bilag I, IV, XII og XIV til forordning (EF) nr. 850/98 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

20)

Bilag XIIa, XIVa, XIVb, XIVc og XIVd indsættes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

20.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/23

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (3) er der fastsat særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer, der skyldes den særlige situation, som Unionens fjernområder befinder sig i, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«). Disse foranstaltninger gennemføres for hvert område ved hjælp af støtteprogrammer, der er et væsentligt værktøj til at forsyne områderne med landbrugsprodukter. Med henblik på behovet for at ajourføre de nuværende foranstaltninger, herunder dem som følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, bør forordning (EF) nr. 247/2006 ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

Der er behov for at præcisere de grundlæggende mål, som ordningen for Unionens fjernområder bidrager til at nå.

(3)

Der er endvidere behov for at præcisere indholdet af de særlige programmer for bestemte områder som følge af disses afsides beliggenhed og status af øsamfund (»POSEI-programmer«), som de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med nærhedsprincippet skal udarbejde på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau og forelægge for Kommissionen til godkendelse.

(4)

For at målene for ordningen for Unionens fjernområder bedre kan nås, bør POSEI-programmerne indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningerne med landbrugsprodukter og sikrer, at den lokale landbrugsproduktion bevares og udvikles. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og der bør arbejdes på, at Kommissionen og medlemsstaterne systematisk indgår partnerskab.

(5)

De myndigheder, medlemsstaten har udpeget, kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet og af fleksibilitetshensyn, der ligger til grund for den programmeringsstrategi, som er vedtaget for ordningen for fjernområderne, foreslå ændringer af programmet for at tilpasse det til forholdene i fjernområderne. Det bør være muligt for disse myndigheder at ændre POSEI-programmerne i overensstemmelse med princippet om administrativ forenkling, forudsat at dette ikke bringer POSEI-programmernes effektivitet eller deres tildelte bevillinger i fare. Af samme årsag bør proceduren for ændring af programmerne tilpasses efter, hvor relevant hver type ændring er.

(6)

For at sikre, at fjernområderne forsynes med vigtige landbrugsprodukter, og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes områdernes beliggenhed i Unionens yderste periferi, bør der indføres en særlig forsyningsordning. Fjernområdernes særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer til landbruget. Endvidere påfører andre objektive faktorer i forbindelse med områdernes beliggenhed i Unionens yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og små arealer, de erhvervsdrivende og producenterne i fjernområderne yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på disse vigtige produkter sænkes. Den særlige forsyningsordning bør imidlertid under ingen omstændigheder skade den lokale produktion eller udviklingen heraf.

(7)

Med henblik herpå bør importen af visse landbrugsprodukter fra tredjelande uanset traktatens artikel 28 fritages for de gældende importafgifter. Produkter, der har været genstand for aktiv forædling eller været anbragt på toldoplag i Unionens toldområde, bør for at tage hensyn til deres oprindelse og den toldbehandling, som de indrømmes i henhold til EU-bestemmelserne, anses som værende produkter, der importeres direkte, med henblik på indrømmelse af fordelene i den særlige forsyningsordning.

(8)

For effektivt at nå det opstillede mål, som er at nedsætte priserne i fjernområderne ved at udligne ekstraomkostningerne som følge af områdernes beliggenhed i Unionens yderste periferi, bør der ydes støtte til levering af EU-produkter til fjernområderne. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til fjernområderne og priserne ved eksport til tredjelande og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer til landbruget eller produkter til forarbejdning, andre ekstraomkostninger som er forbundet med fjernområdernes beliggenhed i den yderste periferi, navnlig deres status som øsamfund og lille areal, vanskelige topografiske forhold og klimaforhold samt det faktum, at der er tale om spredte øer.

(9)

Støtten til de traditionelle sektorer er så meget desto mere nødvendig, som den gør det muligt for dem at opretholde konkurrenceevnen over for produkter fra tredjelande på EU-markedet. Medlemsstaterne bør imidlertid også i forbindelse med udformningen af deres programmer i størst muligt omfang tilstræbe en diversificering af landbrugsproduktionen i fjernområderne.

(10)

For at undgå spekulation, der vil kunne skade de endelige brugere i fjernområderne, bør det fastsættes, at det kun er produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet, der kan omfattes af den særlige forsyningsordning.

(11)

Der bør fastsættes regler for, hvordan ordningen skal fungere, navnlig vedrørende oprettelse af et register over erhvervsdrivende og af en licensordning baseret på licenser som omhandlet i artikel 130 og 161 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (4).

(12)

Som følge af kravene om overvågning af de transaktioner, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, bør der føres administrativ kontrol med de pågældende produkter ved import eller indførsel til fjernområderne og ved eksport eller forsendelse herfra. For at nå ordningens mål bør de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning desuden afspejle sig i produktionsomkostningerne og medføre en prissænkning i de efterfølgende led frem til den endelige bruger. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de rent faktisk kommer de efterfølgende led til gode, og der bør føres den nødvendige kontrol.

(13)

Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til fjernområdernes forsyningsbehov, bør ordningen ikke være til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden bør de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra fjernområderne. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den finansielle fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage.

(14)

Der bør tillades handel med forarbejdede produkter mellem fjernområderne for at give dem mulighed for samhandel. Der bør også tages hensyn til fjernområdernes handelsmønstre i forbindelse med den regionale samhandel og traditionelle eksport og forsendelse til resten af Unionen og tredjelande, hvorfor eksport af forarbejdede produkter i et omfang svarende til alle disse områders traditionelle handelsmønstre bør tillades. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller forsendte mængder præciseres.

(15)

Der bør træffes passende foranstaltninger for at muliggøre den fornødne omstrukturering af sukkerforarbejdningssektoren på Azorerne. I forbindelse med disse foranstaltninger bør der tages hensyn til det forhold, at sukkersektoren på Azorerne kun er rentabel, hvis produktionen og forarbejdningen holdes på et vist niveau. På denne baggrund bør der undtagelsesvis gives tilladelse til, at der fra Azorerne til resten af Unionen forsendes sukkermængder, der overstiger den traditionelle handel, i en begrænset periode på fem år med gradvist faldende årlige lofter. Da de mængder, der kan videreforsendes, vil være proportionale med og begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at sikre, at den lokale sukkerproduktion og -forarbejdning er rentabel, vil den midlertidige forsendelse af sukker fra Azorerne ikke påvirke Unionens indre marked negativt.

(16)

Ordningen med fritagelse for importafgifter bør fortsat gælde for Azorernes, Madeiras og De Kanariske Øers forsyning med sukker produceret uden for kvoten. Azorerne bør også fritages for importafgifter for rårørsukker svarende til højst deres foreløbige forsyningsopgørelse.

(17)

De Kanariske Øer er i medfør af den særlige forsyningsordning hidtil blevet forsynet med skummetmælkspulver, der indeholder vegetabilsk fedtstof, bestemt til industriel forarbejdning, henhørende under KN-kode 1901 90 99 (skummetmælkspulver, der indeholder vegetabilsk fedtstof). Dette produkt, der er blevet en traditionel del af den lokale kost, bør fortsat kunne leveres.

(18)

I betragtning af, at ris er en basisfødevare på Réunion, at der har eksisteret forarbejdnings- og poleringsvirksomheder for ris på øen i mange år, og at Réunion ikke producerer tilstrækkeligt til at dække det lokale behov, bør dette produkt fortsat fritages for afgifter ved import til Réunion.

(19)

Unionens politik til fordel for den lokale produktion i fjernområderne har været rettet mod mange forskellige produkter og foranstaltninger til fremme af produktion, afsætning eller forarbejdning af disse produkter. Disse foranstaltninger har vist sig at være effektive og har sikret, at landbrugsaktiviteterne er blevet videreført og udviklet. Unionen bør fortsat støtte den lokale produktion, som er en grundlæggende faktor for den miljømæssige, sociale og økonomiske ligevægt i fjernområderne. Erfaringen viser, at et styrket partnerskab med de lokale myndigheder, på samme måde som i politikken til udvikling af landdistrikterne, kan gøre det lettere på en mere målrettet måde at imødegå fjernområdernes særlige problemer. Den lokale produktion bør derfor fortsat støttes via POSEI-programmer.

(20)

For at støtte afsætningen af fjernområdernes produkter bør der indføres støtte til afsætning af disse produkter uden for produktionsområdet under hensyntagen til de høje ekstraomkostninger, som de pålægges som følge af den store afstand til forbrugsmarkederne og nødvendigheden af dobbelt lagring, hvilket er forhold, som har afgørende negativ indvirkning på fjernområdernes konkurrenceevne i det indre marked. Disse faktorer gør det nødvendigt at revidere POSEI-ordningen i den nærmeste fremtid.

(21)

Det bør fastsættes, hvilke oplysninger der som et minimum bør gives i POSEI-programmerne for at fastlægge foranstaltningerne for den lokale landbrugsproduktion, navnlig en beskrivelse af beliggenheden, den foreslåede strategi, målene og foranstaltningerne. De principper, der ligger til grund for, at disse foranstaltninger hænger sammen med andre EU-politikker, bør fastslås for at undgå, at støtteforanstaltninger bliver uforenelige eller overlapper hinanden.

(22)

Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør det også være muligt for POSEI-programmerne at indeholde foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand.

(23)

Landbrugsproducenterne i fjernområderne bør tilskyndes til fortsat at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. Det kan derfor være nyttigt at anvende det grafiske symbol, som indføres med nærværende forordning, og de andre former for kvalitetsmærkning, Unionen har indført.

(24)

Visse landbrugsbedrifter og forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder i fjernområderne lider under meget mangelfulde strukturer, hvilket medfører særlige vanskeligheder. Ved artikel 26, stk. 2, og artikel 28, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (5) fastsættes der derfor højere maksimumssatser for støtte til visse typer investeringer i fjernområderne.

(25)

Ifølge artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005 gælder begrænsningen med hensyn til at yde investeringsstøtte til skovbrug, jf. nævnte forordning, ikke for fjernområderne.

(26)

I forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes de maksimale årlige betalinger for miljøvenligt landbrug. For at tage højde for den specifikke miljøsituation i visse særligt følsomme græsningsområder på Azorerne og for at bevare landskabet og biodiversiteten og landbrugsjordens traditionelle karakteristika, herunder navnlig terrassekulturerne på Madeira og De Kanariske Øer samt stenmurene i fjernområderne, bør det for visse bestemte foranstaltninger være muligt at forhøje disse beløb til det dobbelte.

(27)

Der kan dispenseres fra Kommissionens faste praksis med ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under bilag I til TEUF, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i fjernområderne som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi, særlig deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af et lille antal produkter. Landbrugsproduktionen spiller en afgørende rolle i bestræbelserne for at revitalisere landdistrikter og fastholde deres befolkning, og landdistrikterne i fjernområderne er særlig hårdt ramt af befolkningens stigende gennemsnitsalder, lav befolkningstæthed og i visse tilfælde affolkning.

(28)

Landbrugsproduktionen i fjernområderne berøres af særlige plantesundhedsproblemer såsom ankomsten af parasitter forbundet med den øgede import af varer fra andre lande, klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler i disse områder. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af bæredygtige og miljøvenlige biologiske metoder. Unionens medfinansiering af gennemførelsen af disse programmer bør fastlægges nærmere, idet der tages hensyn til det forhold, at finansieringen af disse programmer i henhold til den flerårige finansielle ramme med virkning fra 2014 forudses at falde ind under en anden budgetpost.

(29)

Det er økonomisk, socialt og miljømæssigt af afgørende betydning at bevare arealerne med vin, som er den mest udbredte afgrøde på Madeira og De Kanariske Øer, og som er meget vigtig for Azorerne. For at bidrage til at støtte produktionen bør de afkaldspræmier og markedsmekanismer samt, for De Kanariske Øers vedkommende, den ordning med plantningsrettigheder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke anvendes i disse områder. Dog bør det være muligt at foretage krisedestillation på De Kanariske Øer, hvis der opstår ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af kvalitetsproblemer. Ligeledes har det på grund af tekniske og socioøkonomiske vanskeligheder ikke været muligt inden for de fastsatte frister at foretage en fuldstændig omlægning af de arealer på Madeira og Azorerne, som er tilplantet med hybride druesorter, som er forbudt ifølge forordning (EF) nr. 1234/2007. Vin fremstillet på disse vindyrkningsarealer er udelukkende beregnet til traditionelt lokalt forbrug.

(30)

Omstruktureringen af mejerisektoren er endnu ikke afsluttet på Azorerne. For at tage højde for, at Azorerne er stærkt afhængige af mælkeproduktion, at der er ulemper forbundet med øgruppens beliggenhed i den yderste periferi, og at der ikke findes rentable alternative produktionsmuligheder, bør der fortsat dispenseres fra visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 om overskudsafgifter for mælk og mejeriprodukter.

(31)

I lyset af mælkeproduktionens uerstattelige karakter på Azorerne, hvor det er en af de vigtigste drivkræfter for økonomien, den sociale stabilitet, miljøkvaliteten og arealudnyttelsen, er POSEI-programmerne det bedste middel til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde denne produktion.

(32)

Støtten til produktion af komælk på Madeira og Réunion har ikke været tilstrækkelig til at bevare ligevægten mellem intern og ekstern forsyning bl.a. på grund af denne sektors store strukturvanskeligheder og dens problemer med at tilpasse sig nye økonomiske betingelser. Følgelig bør der fortsat gives tilladelse til produktion af UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Unionen for bedre at dække det lokale forbrug, forudsat at denne foranstaltning ikke lægger hindringer i vejen for indsamlingen og afsætningen af al lokalt produceret mælk eller for bestræbelserne for at øge den lokale produktion. For at informere forbrugerne korrekt bør der være pligt til på salgsetiketten at anføre, at UHT-mælken er fremstillet på basis af mælkepulver. Denne bestemmelse bør også finde anvendelse på Martinique, Fransk Guyana og Guadeloupe, hvis Frankrig anmoder herom og anfører lokale interessenters ønske om at være omfattet heraf og evne til at udvikle mælkesektoren.

(33)

Da det er nødvendigt at opretholde den lokale produktion ved hjælp af incitamenter, er det berettiget ikke at anvende forordning (EF) nr. 1234/2007 i de franske oversøiske departementer og på Madeira. For Madeira bør denne fritagelse begrænses til 4 000 tons.

(34)

Samhandelen mellem fjernområderne bør fremmes med henblik på at dække de lokale forbrugeres behov. Eksporten af de enkelte fjernområders overskudsproduktion, f.eks. mælk, oksekød og ungtyre fra Azorerne, til fjernområder med underskud af de pågældende produkter bør fremmes for at styrke samhandelen, uden at dette dog må skade væksten i den lokale produktion. Samtidig bør man tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for en rimelig og retfærdig samhandel.

(35)

Der bør ydes støtte til traditionelt husdyrbrug. For at dække de lokale forbrugeres behov i de franske oversøiske departementer og på Madeira bør det være tilladt inden for et årligt loft på visse betingelser toldfrit at importere ungtyre til opfedning fra tredjelande.

(36)

Den mulighed, som blev indført med Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (6) for Portugal for at overføre ammekopræmierettigheder fra det portugisiske fastland til Azorerne, bør videreføres, og dette instrument bør tilpasses den nye støtteordning for fjernområderne.

(37)

Tobaksdyrkningen har traditionelt været meget vigtig for De Kanariske Øer. Set fra et økonomisk perspektiv er der tale om en fremstillingsindustri, der fortsat er en af regionens vigtigste industriaktiviteter. Socialt set er tobaksdyrkningen meget arbejdsintensiv, og den vedrører de mindre landbrugere. Den er imidlertid ikke tilstrækkelig rentabel og er i fare for at forsvinde. For øjeblikket dyrkes der således kun tobak på et mindre område på øen La Palma, hvor den anvendes til håndværksmæssig fremstilling af cigarer. Spanien bør derfor bemyndiges til fortsat ud over EU-støtten at yde en tillægsstøtte for at gøre det muligt at bevare denne traditionelle afgrøde og den håndværksmæssige aktivitet, den danner grundlag for. For at fastholde den industrielle aktivitet i forbindelse med fremstillingen af tobaksprodukter bør der desuden fortsat ved import af råtobak og halvforarbejdet tobak til De Kanariske Øer gives toldfritagelse for en årlig mængde på højst 20 000 tons, udtrykt i strippet råtobak.

(38)

Gennemførelsen af denne forordning bør ikke kunne medføre en nedgang i den særlige støtte, som fjernområderne hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør medlemsstaterne derfor råde over beløb svarende til den støtte, som Unionen allerede har ydet i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006.

(39)

I betragtning af de potentielle virkninger, som forhandlinger om fremtidige handelsaftaler og ændringer af den fælles landbrugspolitik kan få på fjernområderne, bør der tages særligt hensyn til disse områders særlige karakteristika i forbindelse med analyser, undersøgelser og vurderinger foretaget i relation til sådanne forhandlinger og ændringer.

(40)

Siden 2006 er behovet for vigtige produkter steget i nogle fjernområder, især på Azorerne og i de franske oversøiske departementer, på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den andel af budgettet, som medlemsstaterne kan anvende til den særlige forsyningsordning for de pågældende områder, forhøjes.

(41)

Den samfundsøkonomiske struktur i fjernområderne er fortsat meget skrøbelig, og i nogle af dem er den ofte meget afhængig af banansektoren, som selv klart lider under ringe konkurrenceevne og vanskeligheder ved at tilpasse sig ændrede markedsvilkår. POSEI-budgettet for banansektoren bør derfor forhøjes med et begrænset engangsbeløb, der skal udbetales til bananproducenterne i løbet af regnskabsåret 2013.

(42)

For at sikre, at den i denne forordning fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår supplering eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(43)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af POSEI-ordningen i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (7).

(44)

For at sikre øjeblikkelig anvendelse af de påtænkte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

a)

at sikre fjernområderne forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes beliggenheden i Unionens yderste periferi, uden at skade den lokale produktion og dens vækstmuligheder

b)

at sikre den langsigtede fremtid for og udvikling af diversificeret husdyrhold og planteavl i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale produkter

c)

at opretholde udviklingen og styrkelsen af konkurrenceevnen for det traditionelle landbrug i fjernområderne, herunder produktionen, forarbejdningen og afsætningen af lokale afgrøder og produkter.

a)

en særlig forsyningsordning som fastlagt i kapitel III, og

b)

særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som fastlagt i kapitel IV.

a)

supplerende støtte til præmie- eller støtteordninger, der er indført i henhold til en fælles markedsordning, medmindre der foreligger undtagelsestilfælde, der begrundes på grundlag af objektive kriterier

b)

støtte til forskningsprojekter, foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller foranstaltninger, der er berettiget til fællesskabsfinansiering i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (8)

c)

støtte til foranstaltninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1698/2005.

a)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende årlig finansieringsoversigt over de midler, som skal tilvejebringes

b)

bevis for de forskellige programforanstaltningers indbyrdes forenelighed og sammenhæng samt de kvantitative kriterier og indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering

c)

tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmerne, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering

d)

udpegelse af de myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet, og af myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

a)

fjernområdernes særlige behov og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer til landbruget, kvalitetskravene

b)

samhandelen med resten af Unionen

c)

de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte

d)

behovet for at sikre, at den lokale produktion hverken destabiliseres, eller at dens udvikling forhindres.

a)

som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Unionen inden for de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel eksport og traditionel forsendelse. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter disse mængder, på grundlag af de gennemsnitlige forsendelser eller den gennemsnitlige eksport, idet de kontrollerede gennemsnitstal for de tre bedste år i perioden 2005-2012 benyttes som reference. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

b)

som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel

c)

som forsendes mellem Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer

d)

som forsendes mellem de franske oversøiske departementer.

a)

sukker, der er indført til konsum på Madeira eller på De Kanariske Øer i form af hvidt sukker henhørende under KN-kode 1701

b)

raffineret sukker til konsum på Azorerne i form af råsukker henhørende under KN-kode 1701 12 10 (roeråsukker).

a)

kræve den fordel, den erhvervsdrivende har fået indrømmet, tilbagebetalt

b)

midlertidigt suspendere eller tilbagekalde den erhvervsdrivendes registrering, afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

a)

en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, mangler og muligheder, de finansielle midler, der er anvendt, og de vigtigste resultater af de tiltag, der er gennemført

b)

en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale virkning, herunder virkning på beskæftigelsen

c)

en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, særlig støtteordninger til gennemførelse af dem og eventuelt oplysninger om behov for undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand i forbindelse med udformningen, gennemførelsen eller tilpasningen af de pågældende foranstaltninger

d)

en liste over støtte, der udgør direkte betalinger, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 73/2009

e)

den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger, og det foreløbige beløb, der er afsat til de enkelte tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

a)

modtagere

b)

betingelser for støtteberettigelse

c)

enhedsstøttebeløb.

a)

Unionens medfinansiering samt støttens størrelse

b)

hvilke foranstaltninger, der er berettigede til EU-støtte.

a)

KN-kode 2401, og

b)

følgende underpositioner:

a)

artikel 22, og

b)

artikel 24 fra anvendelsesdatoen for den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

—

:

for de franske oversøiske departementer

:

278,41 mio. EUR

—

:

for Azorerne og Madeira

:

106,21 mio. EUR

—

:

for De Kanariske Øer

:

268,42 mio. EUR

—

:

for de franske oversøiske departementer

:

26,9 mio. EUR

—

:

for Azorerne og Madeira

:

21,2 mio. EUR

—

:

for De Kanariske Øer

:

72,7 mio. EUR

—

:

for de franske oversøiske departementer

:

18,52 mio. EUR

—

:

for Azorerne og Madeira

:

1,24 mio. EUR

—

:

for De Kanariske Øer

:

20,24 mio. EUR.

20.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/41

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (3) er der fastsat særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer, der skyldes de særlige geografiske forhold, der gør sig gældende for de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Disse foranstaltninger gennemføres ved hjælp af et støtteprogram, som er et væsentligt værktøj til at forsyne de pågældende øer med landbrugsprodukter og til at støtte den lokale landbrugsproduktion. Med henblik på behovet for at ajourføre de nuværende foranstaltninger, herunder dem som følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, bør forordning (EF) nr. 1405/2006 ophæves og erstattes af en ny forordning.

(2)

De grundlæggende mål, som ordningen til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav bidrager til at nå, bør præciseres.

(3)

Der er endvidere behov for at præcisere indholdet af støtteprogrammet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (»støtteprogrammet«), som i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør udarbejdes af Grækenland på det mest hensigtsmæssige geografiske plan og forelægges for Kommissionen til godkendelse.

(4)

For at målene for ordningen til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav bedre kan nås, bør støtteprogrammet indeholde foranstaltninger, der sikrer forsyningen med landbrugsprodukter og opretholdelsen og udviklingen af den lokale landbrugsproduktion. Programmeringsniveauet bør bringes tættere på de pågældende områder, og det bør tilstræbes, at tilgangen med partnerskab mellem Kommissionen og Grækenland systematiseres. Kommissionen bør vedtage procedurer og indikatorer for at sikre en gnidningsløs gennemførelse og passende overvågning af programmet.

(5)

De myndigheder, Grækenland har udpeget, kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at sikre fleksibilitet, som er principper, der ligger til grund for den programmeringsstrategi, som er vedtaget for ordningen til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, foreslå ændringer af programmet for at tilpasse det til forholdene på disse øer. Med henblik på dette bør de kompetente lokale og regionale myndigheder og andre aktører tilskyndes til at engagere sig i større omfang. Af samme årsag bør proceduren for ændring af programmet tilpasses efter, hvor relevant hver type ændring er.

(6)

De særlige geografiske forhold, der gør sig gældende for nogle af de mindre øer i Det Ægæiske Hav, medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer til landbruget. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med øernes status som øsamfund og deres afstand fra markederne de erhvervsdrivende og producenterne på disse øer yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. I visse tilfælde befinder de erhvervsdrivende og producenterne sig i »øsamfund i dobbelt forstand« bestående i det forhold, at forsyningerne finder sted via andre øer. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på disse vigtige produkter sænkes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre disse mindre øers forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres status som øsamfund, deres lille størrelse og deres afstand fra markederne.

(7)

De problemer, som gør sig gældende for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, skærpes af øernes beskedne størrelse. For at sikre de påtænkte foranstaltningers effektivitet bør foranstaltningerne gælde for alle øer i Det Ægæiske Hav, undtagen Kreta og Evia.

(8)

For effektivt at nå målet om at nedsætte priserne på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, udligne ekstraomkostningerne som følge af øernes status som øsamfund, deres lille størrelse og deres afstand fra markederne og samtidig bevare EU-produkternes konkurrenceevne bør der ydes støtte til levering af EU-produkter til disse øer. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til de mindre øer i Det Ægæiske Hav og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer til landbruget eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af øernes status som øsamfund, deres lille størrelse og deres afstand fra markederne.

(9)

For at undgå spekulation, der vil kunne skade de endelige brugere på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, bør det fastsættes, at det kun er produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet, der kan omfattes af den særlige forsyningsordning.

(10)

Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til forsyningsbehovene på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, bør ordningen ikke være til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden bør de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage.

(11)

Der bør tillades handel med forarbejdede produkter mellem de mindre øer i Det Ægæiske Hav, og transportomkostningerne for disse produkter bør nedbringes for at give øerne mulighed for samhandel. Der bør også tages hensyn til handelsmønstrene i forbindelse med den regionale samhandel og den traditionelle eksport og forsendelse til resten af Unionen og tredjelande, og der bør for alle disse regioner tillades eksport af forarbejdede produkter i et omfang svarende til de traditionelle handelsmønstre.

(12)

For at nå den særlige forsyningsordnings mål bør de økonomiske fordele ved ordningen afspejles i produktionsomkostningerne og nedbringe de priser, som de endelige brugere betaler. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de faktisk videregives, og der bør føres den nødvendige kontrol.

(13)

Der bør fastsættes regler for, hvordan ordningen skal fungere, navnlig vedrørende oprettelse af et register over erhvervsdrivende og en licensordning baseret på licenser som omhandlet i artikel 161 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (4).

(14)

Unionens politik til fordel for den lokale produktion på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1405/2006, har været rettet mod mange forskellige produkter og foranstaltninger til fremme af produktion, afsætning eller forarbejdning af disse produkter. Foranstaltningerne har vist sig at være effektive og har sikret, at landbrugsaktiviteterne er blevet videreført og udviklet. Unionen bør fortsat støtte den lokale produktion, som er en grundlæggende faktor for den miljømæssige, sociale og økonomiske ligevægt på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Erfaringen viser, at et styrket partnerskab med de lokale myndigheder, på samme måde som i politikken til udvikling af landdistrikterne, kan gøre det lettere på en mere målrettet måde at imødegå øernes særlige problemer. Den lokale produktion bør derfor fortsat støttes via det støtteprogram, der for første gang blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1405/2006. Der bør i den forbindelse lægges vægt på at bevare den traditionelle landbrugsarv og produktionsmetodernes og de lokale og økologiske produkters traditionelle karakteristika.

(15)

Det bør fastsættes, hvilke oplysninger der som et minimum bør gives i støtteprogrammet for at fastlægge foranstaltningerne for den lokale landbrugsproduktion, navnlig en beskrivelse af forholdene, den foreslåede strategi, målene og foranstaltningerne. De principper, der ligger til grund for, at disse foranstaltninger hænger sammen med Unionens andre politikker, bør fastslås for at undgå, at støtteforanstaltninger bliver uforenelige eller overlapper hinanden.

(16)

Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør støtteprogrammet også kunne indeholde foranstaltninger til finansiering af undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse og teknisk bistand.

(17)

Landbrugere på de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes.

(18)

Der kan dispenseres fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af landbrugsprodukter, der falder ind under bilag I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen på de mindre øer i Det Ægæiske Hav som følge af deres status som øsamfund, deres lille størrelse, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter og deres afstand fra markederne.

(19)

Gennemførelsen af denne forordning bør ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som de mindre øer i Det Ægæiske Hav hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør Grækenland derfor råde over beløb svarende til den støtte, som Unionen allerede har ydet i henhold til forordning (EF) nr. 1405/2006.

(20)

Siden 2007 er behovet for vigtige produkter steget på de mindre øer i Det Ægæiske Hav på grund af udviklingen i husdyrbestanden og befolkningspresset. Derfor bør den andel af budgettet, som Grækenland bør kunne anvende til den særlige forsyningsordning for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, forhøjes.

(21)

For at gøre det muligt for Grækenland at vurdere alle elementerne i gennemførelsen af støtteprogrammet i det foregående år og gøre det muligt at forelægge Kommissionen en fuldstændig evalueringsrapport bør datoen for forelæggelsen af denne rapport udskydes fra den 30. juni til den 30. september i året efter referenceåret.

(22)

Kommissionen bør pålægges senest den 31. december 2016 og derefter hvert femte år at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en generel rapport om virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne forordning, om nødvendigt ledsaget af passende anbefalinger.

(23)

For at sikre, at den med denne forordning indførte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 tillægges Kommissionen for så vidt angår supplering eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af ordningen til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav i forhold til andre lignende ordninger og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5).

(25)

For at sikre øjeblikkelig anvendelse af de påtænkte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

a)

at sikre de mindre øers forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres status som øsamfund, deres lille størrelse og deres afstand fra markederne

b)

at bevare og udvikle landbruget på de mindre øer, herunder produktionen, forarbejdningen, afsætningen og transporten af lokale uforarbejdede og forarbejdede produkter.

a)

en særlig forsyningsordning som fastlagt i kapitel III og

b)

særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion som fastlagt i kapitel IV.

a)

supplerende støtte til præmie- eller støtteordninger, der er indført i henhold til en fælles markedsordning, medmindre der foreligger undtagelsestilfælde, der begrundes på grundlag af objektive kriterier

b)

støtte til forskningsprojekter, foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller foranstaltninger, der er berettiget til EU-finansiering i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (6)

c)

støtte til foranstaltninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (7).

a)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende årlig finansieringsoversigt over de midler, som skal tilvejebringes

b)

bevis for de forskellige programforanstaltningers indbyrdes forenelighed og sammenhæng samt med de kvantitative kriterier og indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering

c)

tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af programmet, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering, samt angivelse af kvantitative indikatorer for evaluering

d)

udpegelse af de kompetente myndigheder og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet, og af myndigheder, organer, arbejdsmarkedsparter og økonomiske interesseorganisationer på de relevante niveauer samt angivelse af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

a)

de mindre øers særlige behov og til præcise kvalitetskrav

b)

traditionel samhandel med havne på det græske fastland og mellem øerne i Det Ægæiske Hav

c)

de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte

d)

når det er relevant, det forhold, at mulighederne for udvikling af den lokale produktion ikke må indskrænkes.

a)

som eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Unionen inden for de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel forsendelse og traditionel eksport

b)

som eksporteres til tredjelande som led i regional samhandel under overholdelse af bestemmelsessteder og detaljerede bestemmelser, som Kommissionen fastlægger

c)

som forsendes mellem de mindre øer.

a)

kræve den fordel, den erhvervsdrivende har fået indrømmet, tilbagebetalt

b)

midlertidigt suspendere eller tilbagekalde den erhvervsdrivendes registrering, afhængigt af hvor alvorlig overtrædelsen er.

a)

en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, mangler og muligheder og de finansielle midler, der er anvendt

b)

en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede generelle og operationelle mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale virkning, herunder virkning på beskæftigelsen

c)

en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger, særlig støtteordninger til gennemførelse af dem og eventuelt oplysninger om behov for undersøgelser, demonstrationsprojekter, uddannelse eller teknisk bistand i forbindelse med udformningen, gennemførelsen eller tilpasningen af de pågældende foranstaltninger

d)

en liste over støtte, der udgør direkte betalinger, jf. artikel 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (10)

e)

den støtte, der er fastsat for de enkelte foranstaltninger, og det overslag, der er fastsat for de enkelte tiltag for at nå et eller flere af programmets mål.

a)

modtagere

b)

betingelser for støtteberettigelse

c)

enhedsstøttebeløb.