ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.052.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 52

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
23. februar 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 148/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de minimumsoplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistre ( 1 )

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP ( 1 )

11

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 150/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som transaktionsregistre skal afgive ved ansøgning om registrering ( 1 )

25

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 151/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de data, som transaktionsregistre skal offentliggøre og give adgang til, og operationelle standarder for aggregering, sammenligning og adgang til data ( 1 )

33

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalkrav til CCP'er ( 1 )

37

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter ( 1 )

41

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 148/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de minimumsoplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistre

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 9, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Af fleksibilitetshensyn bør en modpart kunne delegere indberetning af en aftale til den anden modpart eller til en tredjepart. Modparter bør også kunne aftale at delegere indberetning til en fælles tredjepartsenhed, herunder en central modpart (CCP), således at denne indgiver en enkelt indberetning indeholdende den relevante tabel til transaktionsregistret. I så fald og for at sikre datakvaliteten bør det i indberetningen angives, at den foretages på vegne af begge modparter og indeholder det fuldstændige sæt oplysninger, der ville være blevet indberettet, hvis aftalen var blevet indberettet særskilt.

(2)

For at undgå uoverensstemmelser i de fælles datatabeller bør hver modpart i en derivataftale sikre, at der er enighed om de fælles data, der indberettes, mellem begge parter i handelen. Hvis modparterne indberetter til forskellige transaktionsregistre, vil en entydig handelsidentifikator gøre det lettere at sammenholde oplysningerne.

(3)

For at undgå dobbeltindberetning og for at begrænse indberetningsbyrden, når en modpart eller CCP indberetter på vegne af begge modparter, bør modparten eller CCP'en kunne sende en enkelt indberetning til transaktionsregistret indeholdende de relevante oplysninger.

(4)

Værdiansættelse af derivataftaler er en forudsætning for, at reguleringsmyndighederne kan udføre deres opgaver, særlig når det drejer sig om finansiel stabilitet. Værdien af en aftale efter marking-to-market-princippet eller efter marking-to-model-princippet giver oplysning om fortegnet for og størrelsen af de med aftalen forbundne eksponeringer og supplerer oplysningerne om den oprindelige i aftalen angivne værdi.

(5)

For at sikre behørig overvågning af eksponeringerne er det vigtigt at have oplysninger om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med en bestemt aftale. Med henblik herpå bør modparter, der anvender sikkerhedsstillelse for deres transaktioner, indberette sådanne oplysninger om sikkerhedsstillelsen på transaktionsbasis. Hvis sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af nettopositioner opgjort ud fra et sæt aftaler og derfor ikke stilles på transaktionsbasis men på porteføljebasis, bør modparterne kunne indberette porteføljen under anvendelse af en entydig kode eller et entydigt nummereringssystem fastsat af modparten. Denne entydige kode bør angive den specifikke portefølje, vedrørende hvilken der udveksles sikkerhedsstillelse, hvis modparten har mere end én portefølje, og bør også sikre, at en derivataftale kan sammenknyttes med en bestemt portefølje, vedrørende hvilken der er stillet sikkerhed.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremsendt til Kommissionen, og den afspejler den vigtige rolle, som transaktionsregistre spiller for at forbedre markedsgennemsigtigheden over for offentligheden og reguleringsmyndighederne, idet de oplysninger, der skal indberettes til, indsamles af og stilles til rådighed af transaktionsregistre, afhænger af derivatklassen og handelens art.

(7)

ESMA har hørt de relevante myndigheder og medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på. I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3) har ESMA også afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysninger, der skal være indeholdt i indberetninger i henhold til artikel 9, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   Indberetninger til transaktionsregistre skal indeholde:

a)

de oplysninger, der er fastsat i tabel 1 i bilaget, vedrørende modparterne i en aftale

b)

de oplysninger, der er fastsat i tabel 2 i bilaget, vedrørende den derivataftale, der er indgået mellem de to modparter.

2.   I stk. 1 forstås ved »indgå en aftale« at »foretage transaktioner«, jf. artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (4).

3.   Hvis der foretages en samlet indberetning på vegne af begge modparter, skal den indeholde de oplysninger, der er fastsat i tabel 1 i bilaget vedrørende begge modparter. De i tabel 2 i bilaget fastsatte oplysninger skal kun indberettes én gang.

4.   Hvis der foretages en samlet indberetning på vegne af begge modparter, skal dette anføres i indberetningen, jf. felt 9 i tabel 1 i bilaget.

5.   Hvis en modpart indberetter oplysninger om en aftale til et transaktionsregister på vegne af den anden modpart, eller hvis en tredjepartsenhed indberetter en aftale til et transaktionsregister på vegne af en eller begge modparter, skal de indberettede oplysninger være lige så fuldstændige, som hvis aftalerne var blevet indberettet til transaktionsregistret af hver modpart særskilt.

6.   Hvis en derivataftale har kendetegn, der er karakteristiske for mere end ét underliggende aktiv, jf. tabel 2 i bilaget, skal det i indberetningen angives, hvilken aktivklasse modparterne er enige om ligner aftalen mest, før der foretages indberetning til et transaktionsregister.

Artikel 2

Clearede handler

1.   Hvis en indgået aftale efterfølgende cleares af en CCP, skal clearingen indberettes som en ændring af den indgåede aftale.

2.   Hvis en aftale indgås på en markedsplads og cleares af en CCP, således at en modpart ikke er klar over den anden modparts identitet, skal den indberettende modpart angive den pågældende CCP som sin modpart.

Artikel 3

Indberetning af eksponeringer

1.   Oplysningerne om sikkerhedsstillelse i tabel 1 i bilaget skal omfatte al sikkerhedsstillelse, der er stillet.

2.   Hvis en modpart ikke stiller sikkerhed på transaktionsbasis, skal modparterne til et transaktionsregister indberette sikkerhedsstillelse, der er stillet, på porteføljebasis.

3.   Hvis sikkerhedsstillelsen i tilknytning til en aftale indberettes på porteføljebasis, skal den indberettende modpart til transaktionsregistret indberette en identifikationskode for den portefølje af sikkerhedsstillelse, der er stillet til den anden modpart i tilknytning til den indberettede aftale.

4.   Ikke-finansielle modparter, undtagen dem, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012, skal ikke indberette sikkerhedsstillelse og værdiansættelse efter marking-to-market-princippet eller efter marking-to-model-princippet vedrørende de aftaler, der er omhandlet i tabel 1 i bilaget.

5.   For aftaler, der cleares af en CCP, skal værdiansættelser efter marking-to-market-princippet kun indgives af CCP'en.

Artikel 4

Indberetningslog

Ændringer til de oplysninger, der er registreret i transaktionsregistre, skal gemmes i en log, der identificerer den eller de personer, der anmodede om ændringen, herunder i givet fald transaktionsregistret selv, årsagen eller årsagerne til ændringerne, en dato og et tidsstempel samt en klar beskrivelse af ændringerne, herunder det gamle og nye indhold af de relevante oplysninger, jf. felt 58 og 59 i tabel 2 i bilaget.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(3)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(4)  EUT L 145 af 30.4.2004. s. 1.


BILAG

Oplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistre

Tabel 1

Modpartsdata

 

Felt

Oplysninger, der skal indberettes

Aftalens parter

1

Tidsstempel for indberetningen

Dato og klokkeslæt for indberetning til transaktionsregistret.

2

Modparts-id

Entydig identifikationskode for den indberettende modpart.

Hvis der er tale om en fysisk person, anvendes en kundekode.

3

Den anden modparts id

Entydig identifikationskode for den anden modpart i aftalen. Dette felt skal udfyldes set fra den indberettende modparts synsvinkel. Hvis der er tale om en fysisk person, anvendes en kundekode.

4

Modpartens navn

Den indberettende modparts selskabsnavn.

Hvis modparts-id'et allerede indeholder denne oplysning, er det ikke nødvendigt at udfylde dette felt.

5

Modpartens hjemsted

Oplysninger om den indberettende modparts vedtægtsmæssige hjemsted (fuldstændig adresse, by og land).

Hvis modparts-id'et allerede indeholder denne oplysning, er det ikke nødvendigt at udfylde dette felt.

6

Modpartens branche

Den indberettende modparts branche (bank, forsikringsselskab osv.).

Hvis modparts-id'et allerede indeholder denne oplysning, er det ikke nødvendigt at udfylde dette felt.

7

Finansiel eller ikke-finansiel modpart

Angiv, om den indberettende modpart er en finansiel eller ikke-finansiel modpart, jf. artikel 2, nr. 8 og 9, i forordning (EU) nr. 648/2012.

8

Mægler-id

Hvis en mægler fungerer som formidler for den indberettende modpart uden selv at være en modpart, skal den indberettende modpart anføre en entydig identifikationskode for denne mægler. Hvis der er tale om en fysisk person, anvendes en kundekode.

9

Id for indberettende enhed

Hvis den indberettende modpart har delegeret indgivelsen af indberetningen til en tredjepart eller til den anden modpart, skal der i dette felt anføres en entydig identifikationskode for denne enhed. I modsat fald udfyldes dette felt ikke.

Hvis der er tale om en fysisk person, anvendes den kundekode, der er blevet tildelt af den juridiske person, som den enkelte modpart anvender til gennemførelse af handelen.

10

Id for clearingmedlem

Hvis den indberettende modpart ikke er et clearingmedlem, skal der anføres en entydig identifikationskode for dennes clearingmedlem i dette felt. Hvis der er tale om en fysisk person, anvendes den kundekode, der er tildelt af CCP'en.

11

Id for berettiget modtager

Den part, der er genstand for de rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen. Hvis transaktionen gennemføres via en struktur, f.eks. en trust eller fond, der repræsenterer flere berettigede modtagere, er det denne struktur, der skal angives som den berettigede modtager. Hvis den berettigede modtager for aftalen ikke er en modpart i aftalen, skal den indberettende modpart anføre en entydig identifikationskode for denne berettigede modtager eller, hvis der er tale om fysiske personer, den kundekode, der er tildelt af den juridiske person, som den fysiske person anvender.

12

Handler i egenskab af

Angiver, hvorvidt den indberettende modpart har indgået aftalen for egen regning (på egne vegne eller på vegne af en kunde) eller som agent for en kundes regning og på dennes vegne.

13

Modpartsside

Angiver, hvorvidt der er tale om en købs- eller salgsaftale. Hvis der er tale om en rentederivataftale, vil købersiden være betaleren af første ben, og sælgersiden vil være betaleren af andet ben.

14

Aftale med ikke-EØS-modpart

Angiver, hvorvidt modparten har hjemsted uden for EØS.

15

Direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering

Oplysninger om, hvorvidt aftalen objektivt kan måles til at være direkte knyttet til den indberettende modparts forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansiering, jf. artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012.

Dette felt udfyldes ikke, hvis den indberettende modpart er en finansiel modpart, jf. artikel 2, nr. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012.

16

Clearinggrænseværdi

Oplysninger om, hvorvidt den indberettende modpart ligger over clearingtærsklen, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012. Dette felt udfyldes ikke, hvis den indberettende modpart er en finansiel modpart, jf. artikel 2, nr. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012.

17

Aftalens markedsværdi (mark to market)

Værdiansættelse af aftalen efter marking-to-market-princippet, eller, hvis dette er relevant efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, efter marking-to-model-princippet.

18

Valuta for aftalens markedsværdi

Valuta for værdiansættelsen af aftalen efter marking-to-market-princippet, eller, hvis dette er relevant efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, efter marking-to-model-princippet.

19

Dato for værdiansættelsen

Dato for den sidste værdiansættelse efter marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet.

20

Klokkeslæt for værdiansættelsen

Klokkeslæt for den sidste værdiansættelse efter marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet.

21

Værdiansættelsestype

Angivelse af, hvorvidt værdiansættelsen blev foretaget efter marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet.

22

Sikkerhedsstillelse

Angivelse af, om der er anvendt sikkerhedsstillelse.

23

Sikkerhedsstillelsesportefølje

Angivelse af, hvorvidt sikkerhedsstillelsen er stillet på porteføljebasis. På porteføljebasis betyder, at sikkerhedsstillelsen ikke beregnes for den enkelte handel, men på grundlag af nettopositioner opgjort ud fra et sæt aftaler.

24

Kode for sikkerhedsstillelsesportefølje

Hvis sikkerhedsstillelsen indberettes på porteføljebasis, skal den indberettende modpart anvende en entydig identifikationskode for porteføljen.

25

Værdi af sikkerhedsstillelsen

Værdi af den sikkerhedsstillelse, som den indberettende modpart har stillet over for den anden modpart. Hvis sikkerhedsstillelsen stilles på porteføljebasis, skal værdien af hele sikkerhedsstillelsen for porteføljen anføres i dette felt.

26

Valuta for værdien af sikkerhedsstillelsen

Angiv værdien af sikkerhedsstillelsen for felt 25.


Tabel 2

Fælles data

 

Felt

Oplysninger, der skal indberettes

Berørte typer derivataftaler

 

Afdeling 2a —

aftaletype

 

Alle aftaler

1

Anvendt taksonomi

Aftalen skal identificeres ved hjælp af en produktidentifikator.

 

2

Produkt-id 1

Aftalen skal identificeres ved hjælp af en produktidentifikator.

 

3

Produkt-id 2

Aftalen skal identificeres ved hjælp af en produktidentifikator.

 

4

Underliggende aktiv

Det underliggende aktiv identificeres ved hjælp af en entydig identifikator for dette underliggende aktiv. Hvis der er tale om kurve eller indeks, anføres den pågældende kurv eller det pågældende indeks, hvis der ikke findes en entydig identifikator.

 

5

Notionel valuta 1

Valutaen for det notionelle beløb. Hvis der er tale om en rentederivataftale, vil dette være den notionelle valuta for første ben.

 

6

Notionel valuta 2

Valutaen for det notionelle beløb. Hvis der er tale om en rentederivataftale, vil dette være den notionelle valuta for andet ben.

 

7

Leveringsvaluta

Den valuta, der skal leveres i.

 

 

Afdeling 2b —

nærmere oplysninger om transaktionen

 

Alle aftaler

8

Handels-id

Et entydigt handels-id, som er fastlagt på europæisk niveau, og som tildeles af den indberettende modpart. Hvis der ikke findes noget entydigt handels-id, skal der dannes en entydig kode i samråd med den anden modpart.

 

9

Transaktionens referencenummer

Et entydigt identifikationsnummer for transaktionen, der tildeles af den indberettende modpart eller en tredjepart, som indberetter på dennes vegne.

 

10

Handelssted

Handelsstedet angives med en entydig kode for dette handelssted. Hvis der er tale om en OTC-aftale, skal det anføres, hvorvidt det pågældende instrument er optaget til handel, men handles OTC, eller ikke er optaget til handel og handles OTC.

 

11

Komprimering

Angiv, hvorvidt aftalen er resultatet af en komprimering.

 

12

Pris/kurs

Pris pr. derivat ekskl. eventuel provision og vedhængende rente.

 

13

Prisnotering

Den måde, hvorpå prisen er angivet.

 

14

Notionelt beløb

Aftalens oprindelige værdi.

 

15

Prismultiplikator

Antal stk. af det finansielle instrument, der indgår i en handelspost, f.eks. antal derivater, som indgår i en aftale.

 

16

Mængde

Antal aftaler, som indberetningen omfatter, hvis der indberettes mere end én derivataftale.

 

17

Forudbetaling

Størrelsen af en eventuel forudbetaling, som den indberettende modpart har foretaget eller modtaget.

 

18

Leveringstype

Angiver, hvorvidt aftalen afvikles fysisk eller kontant.

 

19

Tidsstempel for foretagelse af transaktionen

Jf. artikel 1, stk. 2.

 

20

Ikrafttrædelsesdato

Dato, på hvilken forpligtelserne i henhold til aftalen får virkning.

 

21

Forfaldsdato

Oprindelig forfaldsdato for den indberettede aftale. Ophør før tid (early termination) indberettes ikke i dette felt.

 

22

Udløbsdato

Udløbsdato for den indberettede aftale. Dette felt udfyldes ikke, hvis datoen ikke er forskellig fra forfaldsdatoen.

 

23

Afviklingsdato

Afviklingsdato for det underliggende aktiv. Hvis der er mere end én afviklingsdato, kan der tilføjes yderligere felter (f.eks. 23A, 23B, 23C osv.).

 

24

Masteraftaletype

Angivelse af navnet på den pågældende masteraftale, hvis denne anvendes i forbindelse med den indberettede aftale (f.eks. ISDA-masteraftale; Master Power Purchase and Sale Agreement; International ForEx Master Agreement; European Master Agreement eller lokale masteraftaler).

 

25

Masteraftaleversion

Angivelse af året for den version af masteraftalen, der i givet fald er anvendt ved den indberettede handel (f.eks. 1992, 2002 osv.).

 

 

Afdeling 2c —

risikoreduktion/indberetning

 

Alle aftaler

26

Tidsstempel for bekræftelse

Dato og klokkeslæt for bekræftelsen, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (1), inklusive oplysning om, i hvilken tidszone bekræftelsen har fundet sted.

 

27

Bekræftelsesmiddel

Angivelse af, hvorvidt aftalen er elektronisk bekræftet, ikke-elektronisk bekræftet eller ikke bekræftet.

 

 

Afdeling 2d —

clearing

 

Alle aftaler

28

Clearingforpligtelse

Angivelse af, hvorvidt den indberettede aftale er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.

 

29

Clearet

Angivelse af, hvorvidt der har fundet clearing sted.

 

30

Tidsstempel for clearing

Klokkeslæt og dato for clearingen.

 

31

CCP

Hvis der er tale om en aftale, der er clearet, den entydige kode for den CCP, der har clearet aftalen.

 

32

Koncernintern

Angivelse af, hvorvidt aftalen er indgået i form af en koncernintern transaktion, jf. artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012.

 

 

Afdeling 2e —

rentesatser

Hvis der indberettes en entydig produktidentifikator (UPI), der indeholder alle nedennævnte oplysninger, kræves der ikke indberetning.

Rentederivater

33

Fast rente for første ben

I givet fald angivelse af den faste rente for første ben.

 

34

Fast rente for andet ben

I givet fald angivelse af den faste rente for andet ben.

 

35

Rentedagskonvention

I givet fald det faktiske antal dage i den relevante beregningsperiode for den faste rente.

 

36

Betalingshyppighed for det faste ben

I givet fald betalingshyppigheden for fastrentebenet.

 

37

Betalingshyppighed for variabel rente

I givet fald betalingshyppigheden for benet med variabel rente.

 

38

Hyppighed for genfastsættelse af variabel rente

I givet fald hyppigheden af genfastsættelse af renten for benet med variabel rente.

 

39

Variabel rente for første ben

I givet fald de rentesatser, der anvendes, og som genfastsættes med faste mellemrum, under henvisning til en markedsreferencerente.

 

40

Variabel rente for andet ben

I givet fald de rentesatser, der anvendes, og som genfastsættes med faste mellemrum, under henvisning til en markedsreferencerente.

 

 

Afdeling 2f —

udenlandsk valuta

Hvis der indberettes en entydig produktidentifikator (UPI), der indeholder alle nedennævnte oplysninger, kræves der ikke indberetning.

Valutaderivater

41

Valuta 2

Krydsvalutaen, hvis forskellig fra leveringsvalutaen.

 

42

Valutakurs 1

Den ved aftalen fastsatte kurs for valutaerne.

 

43

Terminskurs

Terminskurs på valørdatoen.

 

44

Valutakursgrundlag

Basis for valutakursen.

 

 

Afdeling 2g —

råvarer

Hvis der indberettes en entydig produktidentifikator (UPI), som indeholder alle nedennævnte oplysninger, skal disse oplysninger ikke indberettes, medmindre indberetning kræves i henhold til Europa-Parlamentes og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011  (2).

Råvarederivater

 

Generelt

 

 

45

Overordnet råvarekategori

Angivelse af, hvilken type råvare der ligger til grund for aftalen.

 

46

Varebeskrivelse

Beskrivelse af den pågældende råvare ud over de i felt 45 indeholdte oplysninger.

 

 

Energi

I givet fald oplysninger, der skal indberettes i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011.

 

47

Leveringssted eller -område

Leveringssted(er) inden for markedsområde(r).

 

48

Forbindelsespunkt

Angivelse af grænsen (grænserne) eller grænseovergangen(e) i forbindelse med en transportaftale.

 

49

Belastningstype

Gentages for felt 50-54 til angivelse af den til de forskellige leveringsperioder i løbet af et døgn svarende produktleveringsprofil.

 

50

Dato og klokkeslæt for leveringsstart

Dato og klokkeslæt for leveringsstart.

 

51

Dato og klokkeslæt for leveringsstop

Dato og klokkeslæt for leveringsstop.

 

52

Aftalt kapacitet

Mængde pr. leveringstidsinterval.

 

53

Antal enheder

Mængde pr. dag eller time i MWh eller kWh/d svarende til den underliggende råvare.

 

54

Pris pr. mængde pr. tidsinterval

I givet fald pris pr. mængde pr. tidsinterval

 

 

Afdeling 2h —

optioner

Hvis der indberettes en entydig produktidentifikator (UPI), der indeholder alle nedennævnte oplysninger, kræves der ikke indberetning.

Aftaler, hvori indgår en option

55

Optionsform

Angiver, hvorvidt der er tale om en call- eller putoption.

 

56

Optionstype (udnyttelse)

Angiver, hvorvidt optionen kun kan udnyttes på en bestemt dato (europæisk og asiatisk option), på en række forud fastsatte datoer (Bermuda-option) eller når som helst i aftalens løbetid (amerikansk option).

 

57

Striking-pris (maksimum/minimum)

Striking-pris for optionen.

 

 

Afdeling 2i –

ændringer af indberetningen

 

Alle aftaler

58

Type handling

Angivelse af, hvorvidt indberetningen indeholder:

en derivataftale eller efterhandelshændelse for første gang (betegnes i så fald som »ny«)

en ændring af oplysninger i en tidligere indberettet derivataftale (betegnes i så fald som »ændring«)

en annullering af en fejlagtigt indgivet indberetning (betegnes i så fald som »fejl«)

en eksisterende aftales udløb (betegnes i så fald som »udløb«)

komprimering af den indberettede aftale (betegnes i så fald som »komprimering«)

en ajourføring af en værdiansættelse i en aftale (betegnes i så fald som »ajourføring af værdiansættelse«)

andre ændringer af aftalen (betegnes i så fald som »andet«)

 

59

Nærmere beskrivelse af handlingen

Hvis felt 58 indberettes som »andet«, angives de nærmere oplysninger om ændringen her.

 


(1)  Se side 11 i denne EUT.

(2)  EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.


23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/11


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 149/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 4, artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør indføres rammer for de regler, der gælder for clearingforpligtelsen, dens anvendelse, eventuelle undtagelser og risikoreduktionsteknikker, der skal indføres, hvis clearing med en central modpart (CCP) ikke er mulig. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de berørte parter, navnlig de, der er omfattet af forpligtelserne, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle de fleste af de i henhold til afsnit II i forordning (EU) nr. 648/2012 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(2)

I betragtning af den globale natur af markedet for over-the-counter-derivater (OTC-derivater) bør der i denne forordning tages hensyn til de relevante internationalt anerkendte retningslinjer og henstillinger om reformer af OTC-derivatmarkedet og obligatorisk clearing samt de dertil knyttede regler udviklet i andre jurisdiktioner. I rammerne for fastlæggelse af en clearingforpligtelse tages der navnlig hensyn til de obligatoriske clearingkrav, der er offentliggjort af Den Internationale Børstilsynsorganisation. Dette vil i videst muligt omfang gavne konvergensen med strategien i andre jurisdiktioner.

(3)

For at præcisere et begrænset antal begreber fra forordning (EU) nr. 648/2012 samt for at fastsætte en række tekniske termer, der er nødvendige for at udarbejde denne tekniske standard, bør en række termer defineres.

(4)

En indirekte clearingordning bør ikke udsætte en CCP, et clearingmedlem, en kunde eller en indirekte kunde for yderligere modpartsrisiko, og den indirekte kundes aktiver og positioner bør nyde godt af et passende beskyttelsesniveau. Det er derfor afgørende, at enhver type indirekte clearingordning opfylder en række minimumskrav, der skal garantere, at de er sikre. De parter, der er involveret i indirekte clearingordninger, bør derfor være omfattet af særlige forpligtelser. Sådanne ordninger går videre end det aftalemæssige forhold mellem indirekte kunder og kunden hos det clearingmedlem, der leverer de indirekte clearingtjenesteydelser.

(5)

Ifølge forordning (EU) nr. 648/2012 skal en CCP være anmeldt som system i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (3). Dette indebærer, at clearingmedlemmer af CCP'er bør anses for at være deltagere i dette direktivs forstand. For at sikre samme beskyttelsesniveau for indirekte kunder som det, der ydes kunder i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, er det derfor nødvendigt at sikre, at kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, er kreditinstitutter eller investeringsselskaber eller tilsvarende tredjelandskreditinstitutter eller -investeringsselskaber.

(6)

Der bør indføres indirekte clearingordninger, der sikrer, at indirekte kunder kan opnå et tilsvarende beskyttelsesniveau som direkte kunder i tilfælde af misligholdelse. Efter misligholdelse fra et clearingmedlem, der muliggør en indirekte clearingordning, bør indirekte kunder indgå i overførslen af kundepositioner til et alternativt clearingmedlem efter de krav vedrørende overførbarhed, der er fastlagt i artikel 39 og 48 i forordning (EU) nr. 648/2012. Der bør også i forbindelse med indirekte clearingordninger findes egnet beskyttelse mod kunders misligholdelse, og denne beskyttelse bør fremme overførsel af indirekte kundepositioner til en alternativ udbyder af clearingtjenesteydelser.

(7)

Da indirekte clearingordninger kan give anledning til særlige risici, bør alle parter, der indgår i en indirekte clearingordning, herunder clearingmedlemmer og CCP'er, rutinemæssigt identificere, overvåge og forvalte væsentlige risici, som ordningen indebærer. Det er i denne sammenhæng særlig vigtigt, at der sker hensigtsmæssig udveksling af oplysninger mellem kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, og clearingmedlemmer, der muliggør sådanne tjenesteydelser. Clearingmedlemmer bør kun bruge de oplysninger, de modtager fra kunder, til risikostyringsformål og bør forhindre misbrug af erhvervshemmeligheder, bl.a. gennem anvendelse af effektive barrierer mellem forskellige afdelinger af et finansieringsinstitut for at forhindre interessekonflikter.

(8)

Når en kompetent myndighed giver en CCP tilladelse til at cleare en klasse OTC-derivater, skal myndigheden underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne underretning skal indeholde de nødvendige detaljerede oplysninger, således at ESMA kan gennemføre sin vurderingsprocedure, herunder oplysninger om den relevante OTC-derivatklasses likviditet og mængde. Selv om oplysninger leveres fra den kompetente myndighed til ESMA, er det den CCP, der har anmodet om tilladelsen, der i første omgang skal levere de krævede oplysninger til de kompetente myndigheder, der herefter kan supplere dem.

(9)

Selv om de oplysninger, der skal være indeholdt i underretningen fra den kompetente myndighed til ESMA vedrørende clearingforpligtelsen, ikke nødvendigvis altid foreligger, særlig for nye produkter, bør de til rådighed værende skøn forelægges, herunder en klar angivelse af, hvilke antagelser der gås ud fra. Underretningen bør også indeholde oplysninger om modparterne, f.eks. typen og antallet af modparter, den krævede fremgangsmåde ved påbegyndelse af clearing gennem en CCP, deres retlige og operationelle kapacitet eller deres risikostyringsstruktur, således at ESMA kan vurdere de aktive modparters evne til at opfylde clearingforpligtelsen uden at forårsage forstyrrelser på markedet.

(10)

Underretningen fra den kompetente myndighed til ESMA bør indeholde oplysninger om standardiseringsgraden, likviditeten og pristilgængeligheden, således at ESMA kan vurdere, om en klasse OTC-derivater bør være omfattet af clearingforpligtelsen. Kriterierne vedrørende standardiseringen af aftalevilkårene og de operationelle processer for den relevante OTC-klasse er en indikator for standardiseringen af de økonomiske vilkår for en klasse OTC-derivater, da aftalevilkårene og de operationelle processer kun kan standardiseres, når disse økonomiske vilkår er standardiseret. Kriterierne vedrørende likviditet og pristilgængelighed vurderes af ESMA ud fra andre betragtninger end dem, som den kompetente myndighed lægger til grund ved meddelelsen af tilladelse til CCP'en. Likviditet i denne sammenhæng vurderes i et bredere perspektiv og adskiller sig fra likviditeten, efter at clearingforpligtelsen finder anvendelse. At en aftale er tilstrækkelig likvid til at blive clearet af en CCP, betyder navnlig ikke nødvendigvis, at den bør være omfattet af clearingforpligtelsen. ESMA's vurdering bør ikke være en gentagelse af den kontrol, som den kompetente myndighed allerede har foretaget.

(11)

De oplysninger, som den kompetente myndighed skal indgive med henblik på clearingforpligtelsen, bør gøre det muligt for ESMA at vurdere tilgængeligheden af prisfastsættelsesoplysninger. I den forbindelse indebærer en CCP's adgang til prisfastsættelsesoplysninger på et givet tidspunkt ikke, at markedsdeltagerne i fremtiden kan få adgang til prisfastsættelsesoplysninger. At en CCP har adgang til de prisoplysninger, der er nødvendige for at kunne styre risikoen ved at cleare derivataftaler inden for en bestemt OTC-derivatklasse, betyder følgelig ikke automatisk, at denne OTC-derivatklasse skal være omfattet af clearingforpligtelsen.

(12)

Detaljeringsgraden af de i registeret indeholdte oplysninger om klasser af OTC-derivataftaler, der er omfattet af clearingforpligtelsen, afhænger af relevansen af denne detaljeringsgrad ved identificering af de enkelte klasser af OTC-derivataftaler. Detaljeringsgraden i registeret kan derfor være forskellig for forskellige klasser af OTC-derivataftaler.

(13)

Hvis flere CCP'er gives adgang til en handelsplads, vil dette give bredere adgang for deltagerne til den pågældende handelsplads og derfor forbedre den generelle likviditet. Det er imidlertid under sådanne omstændigheder nødvendigt nærmere at bestemme begrebet likviditetsfragmentering inden for en handelsplads, hvis det kan true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion for den klasse af finansielle instrumenter, for hvilken anmodningen fremsættes.

(14)

Den kompetente myndighed for den handelsplads, som CCP'en har anmodet om adgang til, og den kompetente myndighed for CCP'en bør basere deres vurdering på de mekanismer, der er til rådighed til at forhindre likviditetsfragmentering inden for en handelsplads.

(15)

For at forhindre likviditetsfragmentering bør alle deltagere på en handelsplads kunne cleare alle transaktioner, der gennemføres imellem dem. Det vil imidlertid ikke være rimeligt at kræve, at alle clearingmedlemmer af en eksisterende CCP også skal være clearingmedlemmer af en eventuel ny CCP, der betjener en sådan handelsplads. Hvis der findes enheder, der er clearingmedlemmer af begge CCP'er, kan de lette overførslen og clearingen af transaktioner, der gennemføres af markedsdeltagere, der betjenes separat af de to CCP'er, for at begrænse risikoen for likviditetsfragmentering. Det er imidlertid vigtigt, at en anmodning om adgang til en handelsplads fremsat af en CCP ikke fragmenterer likviditeten på en måde, der øger de risici, som den eksisterende CCP er eksponeret for.

(16)

I henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 bør en CCP's anmodning om adgang til en handelsplads ikke kræve interoperabilitet, og denne forordning bør derfor ikke foreskrive interoperabilitet som den eneste måde at løse likviditetsfragmentering på. Denne forordning bør dog ikke forhindre CCP'er i at indgå i en sådan ordning på frivillig basis, hvis de nødvendige betingelser for etableringen heraf er opfyldt.

(17)

For at bestemme, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt kan måles til at reducere risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringen, bør ikke-finansielle modparter anvende et af de kriterier, der er fastsat i denne forordning, herunder den regnskabsmæssige definition, der er baseret på reglerne i International Financial Reporting Standards (IFRS). Den regnskabsmæssige definition kan anvendes af modparter, selv om de ikke anvender IFRS-reglerne. For de ikke-finansielle modparter, der eventuelt anvender lokale regnskabsregler, forventes det, at de fleste af de aftaler, der klassificeres som risikoafdækning i henhold til sådanne lokale regnskabsregler, vil være omfattet af den generelle definition af aftaler, der reducerer risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, som er indeholdt i denne forordning.

(18)

I nogle tilfælde vil det eventuelt ikke være muligt at afdække en risiko ved at anvende en direkte tilknyttet derivataftale, dvs. en aftale med helt samme underliggende aktiv og afviklingsdato som den risiko, der dækkes. I sådanne tilfælde kan den ikke-finansielle modpart anvende proxy hedging gennem et nært forbundet instrument til at dække sin eksponering, f.eks. et instrument med et andet, men med hensyn til økonomisk adfærd nært forbundet underliggende aktiv. Desuden kan visse grupper af ikke-finansielle modparter, der via en enkelt enhed indgår OTC-derivataftaler for at afdække deres risiko i relation til gruppens overordnede risici, anvende makro- eller porteføljeafdækning. Sådanne OTC-derivataftaler af makro-, portefølje- eller proxy hedging-typen kan udgøre risikoafdækning i denne forordnings forstand og bør betragtes efter de kriterier, der gælder ved bestemmelsen af, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt reducerer risiciene.

(19)

En risiko kan udvikle sig i tidens løb, og for at sikre tilpasning til risikoens udvikling kan det være nødvendigt at erstatte OTC-derivataftaler, der oprindelig er gennemført for at begrænse risikoen i tilknytning til forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, ved at anvende yderligere OTC-derivataftaler. Afdækning af en risiko kan derfor opnås gennem en kombination af OTC-derivataftaler, herunder nye OTC-derivataftaler, der erstatter de OTC-derivataftaler, der ikke længere har tilknytning til den forretningsmæssige risiko eller likviditetsfinansieringsrisikoen.

(20)

Spektret af risici, der er direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, er meget bredt, og det er meget varierende afhængigt af de forskellige økonomiske sektorer. Risici i tilknytning til forretningsmæssige aktiviteter opstår typisk i forbindelse med input til en virksomheds produktionsfunktion samt produkter og tjenesteydelser, som virksomheden sælger eller leverer. Likviditetsfinansieringsaktiviteter vedrører typisk forvaltningen af en enheds kort- eller langsigtede finansiering, herunder dens gæld, og den måde, hvorpå den investerer de finansielle ressourcer, den skaber eller har, herunder likviditetsstyringen. Likviditetsfinansiering og forretningsmæssige aktiviteter kan være påvirket af samme risikofaktorer, f.eks. udenlandsk valuta, råvarepriser, inflation eller kreditrisiko. Da OTC-derivataftaler indgås for at afdække en bestemt risiko, bør det ved en analyse af de risici, der er direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, sikres, at disse risici defineres på en kohærent måde, der dækker begge aktiviteter. Det kan desuden have utilsigtede følger at adskille de to begreber, da — afhængigt af hvilken sektor ikke-finansielle modparter har aktiviteter i — en bestemt risiko vil blive afdækket enten inden for rammerne af likviditetsfinansiering eller inden for rammerne af forretningsmæssig aktivitet.

(21)

Clearinggrænseværdierne bør ganske vist fastsættes under hensyn til den systemiske relevans af de pågældende risici, men det bør også tages i betragtning, at de OTC-derivater, der reducerer risiciene, ikke indgår i beregningen af clearinggrænseværdierne, og at clearinggrænseværdierne giver mulighed for en undtagelse fra princippet om en clearingforpligtelse for de OTC-derivataftaler, der kan anses for ikke at være indgået til risikoafdækningsformål. Tærsklen for clearinggrænseværdierne bør nærmere bestemt tages op til regelmæssig revision og bør fastsættes efter klasse af OTC-derivataftaler. De klasser af OTC-derivater, der fastsættes med henblik på clearinggrænseværdierne, kan være forskellige for de klasser af OTC-derivater, der anvendes i forbindelse med clearingforpligtelsen. Ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne bør der tages behørigt hensyn til behovet for at have en enkelt indikator, der afspejler den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivataktivklasse. De clearinggrænseværdier, der gælder for ikke-finansielle modparter, bør desuden være nemme at anvende.

(22)

Ved fastsættelsen af tærsklerne for clearinggrænseværdierne bør der tages hensyn til den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse, jf. forordning (EU) nr. 648/2012. Det bør dog tages i betragtning, at disse nettopositioner og eksponeringer er forskellige fra en nettoeksponering for modparter under ét og aktivklasser under ét. I henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 bør disse nettopositioner desuden lægges sammen for at bestemme de data, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne. Det er den samlede bruttosum, der fremkommer ved sammenlægningen af disse nettopositioner, der bør tages i betragtning ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne. Den notionelle bruttoværdi, der fremkommer ved denne sammenlægning, bør anvendes som referenceværdi ved fastsættelsen af clearinggrænseværdierne.

(23)

Dertil kommer, at strukturen af ikke-finansielle modparters OTC-derivataktiviteter sædvanligvis fører til et lavt nettingniveau, da OTC-derivataftaler indgås i samme retning. Forskellen mellem summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse ville derfor være meget tæt på bruttoværdien af aftalerne. Som følge heraf og af forenklingshensyn bør bruttoværdien af OTC-derivataftaler anvendes som en gyldig tilnærmet værdi for det tal, der skal anvendes ved fastsættelsen af clearinggrænseværdien.

(24)

Da ikke-finansielle modparter, der ikke overskrider clearinggrænseværdien, ikke skal værdiansætte deres OTC-derivataftaler efter marking-to-market-princippet, vil det ikke være hensigtsmæssigt at anvende denne værdi til at fastsætte clearinggrænseværdierne, da dette ville indebære en stor byrde for ikke-finansielle modparter, der ikke vil stå i forhold til den risiko, der imødegås. Hvis den notionelle værdi af OTC-derivataftalerne anvendes i stedet, opnås en enkel metode, der er uafhængig af eksterne hændelser for ikke-finansielle modparter.

(25)

Hvis en af de værdier, der er fastsat for en OTC-derivatklasse, overskrides, bør dette have den virkning, at clearinggrænseværdien for alle klasser anses for overskredet, idet OTC-derivataftaler, der reducerer risiciene, ikke indgår i beregningen af clearinggrænseværdien, idet følgerne af at overskride clearinggrænseværdien ikke kun er knyttet til clearingforpligtelsen, men også vedrører risikoreduktionsteknikkerne, og idet praksis for de relevante forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende ikke-finansielle modparter bør være enkel, i betragtning af at de fleste af dem er ukomplicerede.

(26)

For OTC-derivataftaler, der ikke cleares, bør der anvendes risikoreduktionsteknikker som f.eks. rettidig bekræftelse. Bekræftelsen af OTC-derivataftaler kan vedrøre en eller flere masteraftaler, masterbekræftelsesaftaler eller andre standardvilkår. Den kan have form af en elektronisk gennemført aftale eller et dokument underskrevet af begge modparter.

(27)

Det er vigtigt, at modparterne bekræfter vilkårene for deres transaktioner så hurtigt som muligt efter gennemførelsen heraf, navnlig når transaktionen gennemføres eller behandles elektronisk, således at man sikrer fælles forståelse og retssikkerhed med hensyn til vilkårene for transaktionen. Især modparter, der indgår ikke-standardiserede eller komplekse OTC-derivataftaler, kan være nødt til at indføre værktøjer for at overholde kravet om at bekræfte deres OTC-derivataftaler rettidigt. Rettidig bekræftelse indebærer også, at udviklingen i den relevante markedspraksis på dette område foregribes.

(28)

For yderligere at reducere risiciene gør porteføljeafstemning det muligt for hver modpart at foretage en indgående gennemgang af en portefølje af transaktioner som set af dennes modpart og dermed hurtigt at identificere eventuelle misforståelser af vigtige transaktionsvilkår. Sådanne vilkår bør omfatte værdien af hver transaktion og kan også omfatte andre relevante oplysninger som f.eks. ikrafttrædelsestidspunktet, det fastsatte forfaldstidspunkt, betalings- eller afviklingstidspunkter, aftalens notionelle værdi og valutaen for transaktionen, det underliggende instrument, modparternes positioner, bankdagskonventionen og relevante faste eller variable rentesatser i OTC-derivataftalen.

(29)

I betragtning af de forskellige risikoprofiler, og for at porteføljeafstemningen kan være en forholdsmæssig risikoreduktionsteknik, bør hyppigheden af afstemningen og størrelsen af den portefølje, der skal tages i betragtning, variere, alt efter hvilke modparter der er tale om. Der bør anvendes strengere krav for både finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der overskrider clearinggrænseværdien, mens afstemningshyppighed bør være mindre for ikke-finansielle modparter, der ikke overskrider clearinggrænseværdien, uanset hvilken kategori disses modpart tilhører, og den mindre hyppige afstemning vil også være til gavn for modparten for så vidt angår den pågældende del af dennes portefølje.

(30)

Porteføljekomprimering kan også være et effektivt værktøj til risikoreduktion alt efter omstændighederne, f.eks. størrelsen af porteføljen over for en modpart, løbetiden, formålet og standardiseringsgraden af OTC-derivataftalerne. Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der har en portefølje af OTC-derivataftaler, der ikke er clearet af en CCP, og som overstiger den tærskel, der er fastsat i denne forordning, bør have procedurer til at analysere muligheden for at anvende porteføljekomprimering, der gør det muligt for dem at reducere deres modpartskreditrisiko.

(31)

Formålet med tvistbilæggelse er at reducere risici i forbindelse med aftaler, der ikke cleares centralt. Når modparter indgår OTC-derivataftaler med hinanden, bør de have aftalt rammer for bilæggelse af tvister, der måtte opstå i tilknytning hertil. I disse rammer bør indgå bilæggelsesordninger som f.eks. tredjepartsmægling eller ordninger for indhentning af prisinformation på markedet. Hensigten med rammerne er at forhindre, at uløste tvister eskalerer og udsætter modparter for yderligere risici. Tvister bør identificeres og håndteres, og de bør offentliggøres på en egnet måde.

(32)

For at kunne fastlægge, under hvilke markedsvilkår marking-to-market-princippet ikke kan anvendes, er det nødvendigt at udpege inaktive markeder. Et marked kan være inaktivt af flere forskellige grunde, herunder hvis der ikke jævnligt finder markedstransaktioner sted på armslængdevilkår, idet på armslængdevilkår bør forstås som i regnskabsmæssig sammenhæng.

(33)

Denne forordning finder anvendelse på finansielle modparter og ikke-finansielle modparter over clearinggrænseværdien, og der er taget hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (4), som også indeholder krav, der skal opfyldes, når marking-to-model-princippet anvendes.

(34)

Udformningen af den model, der anvendes ved marking-to-model, kan udvikles internt eller eksternt, men for at sikre en tilstrækkelig grad af ansvarlighed tillægges ansvaret for at godkende modellen bestyrelsen eller et udvalg under en sådan bestyrelse.

(35)

Hvis modparter kan anvende undtagelsen for koncerninterne transaktioner efter en underretning herom til de kompetente myndigheder, men uden at afvente udløbet af disse kompetente myndigheders indsigelsesfrist, er det vigtigt at sikre, at de kompetente myndigheder får rettidige, hensigtsmæssige og tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om de skal fremsætte indvendinger mod anvendelsen af undtagelsen.

(36)

Den forventede størrelse, mængde og hyppighed af koncerninterne OTC-derivataftaler kan fastslås på grundlag af modparternes tidligere koncerninterne transaktioner samt den påtænkte model og den fremtidige, forventede aktivitet.

(37)

Hvis modparter anvender en undtagelse for koncerninterne transaktioner, bør de offentliggøre oplysninger herom for at sikre gennemsigtighed over for markedsdeltagere og potentielle kreditorer. Dette er særlig vigtigt for modparters potentielle kreditorer, når de skal bedømme risici. Formålet med offentliggørelsen er at forebygge den misforståelse, at OTC-derivataftaler cleares centralt eller er omfattet af risikoreduktionsteknikker, hvis dette ikke er tilfældet.

(38)

Tidsrammen for at opnå rettidig bekræftelse kræver en tilpasningsindsats, herunder ændringer af markedspraksis og forbedring af it-systemer. Da der kan være forskel på, hvor hurtigt der kan opnås overholdelse af bestemmelserne, afhængigt af modpartskategori og OTC-derivaternes aktivklasse, vil man ved at fastsætte forskellige datoer for anvendelsen, der tager højde for disse forskelle, opnå en bedre tidsramme for bekræftelsen for de modparter og produkter, der kan være klar hurtigere.

(39)

Standarderne for porteføljeafstemning, porteføljekomprimering og tvistbilæggelse kræver, at modparterne indfører procedurer, politikker og processer og ændrer deres dokumentation, hvilket er tidkrævende. Ikrafttrædelsen af de dertil knyttede krav bør udskydes, således at modparterne får tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde bestemmelserne.

(40)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen.

(41)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5) har ESMA afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »indirekte kunde«: kunde til et clearingmedlems kunde

b)   »indirekte clearingordning«: de aftaleforhold mellem den centrale modpart (CCP'en), clearingmedlemmet, et clearingmedlems kunde og den indirekte kunde, der giver et clearingmedlems kunde mulighed for at levere clearingtjenesteydelser til en indirekte kunde

c)   »bekræftelse«: dokumentationen for, at modparterne er indforstået med alle vilkårene i en over-the-counter-derivataftale (OTC-derivataftale).

KAPITEL II

INDIREKTE CLEARINGORDNINGER

(Artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 2

Strukturen af indirekte clearingordninger

1.   Hvis et clearingmedlem er villigt til at muliggøre indirekte clearing, er det tilladt for et sådant clearingmedlems kunder at levere indirekte clearingtjenesteydelser til en eller flere af deres egne kunder, forudsat at clearingmedlemmets kunde er et godkendt kreditinstitut eller investeringsselskab eller et tilsvarende tredjelandskreditinstitut eller -investeringsselskab.

2.   Aftalevilkårene for en indirekte clearingordning aftales mellem et clearingmedlems kunde og den indirekte kunde efter samråd med clearingmedlemmet om de aspekter, der kan have indflydelse på clearingmedlemmets aktiviteter. De skal omfatte aftalemæssige krav om, at kunden skal opfylde alle den indirekte kundes forpligtelser over for clearingmedlemmet. Disse krav vedrører kun transaktioner, der udspringer af den indirekte clearingordning, hvis anvendelsesområde skal fremgå klart af de indgåede aftaler.

Artikel 3

CCP'ers forpligtelser

1.   CCP'er må ikke på indirekte clearingordninger anvende forretningspraksis, der hæmmer deres indgåelse på rimelige forretningsmæssige vilkår. Hvis et clearingmedlem anmoder herom, skal CCP'en føre særskilte fortegnelser og konti, der sætter hver kunde i stand til på CCP'ens konti at skelne sine aktiver og positioner fra dem, som opbevares på vegne af kundens indirekte kunder.

2.   CCP'er skal identificere, overvåge og forvalte væsentlige risici, der er forbundet med indirekte clearingordninger, og som kan påvirke CCP'ens modstandsdygtighed.

Artikel 4

Clearingmedlemmers forpligtelser

1.   Clearingmedlemmer, der tilbyder at muliggøre indirekte clearingtjenesteydelser, skal gøre dette på rimelige forretningsmæssige vilkår. Uden at dette berører fortroligheden af indgåede aftaler med de enkelte kunder, skal clearingmedlemmerne offentliggøre de generelle vilkår, på hvilke de er villige til at muliggøre indirekte clearingtjenesteydelser. Disse vilkår kan omfatte operationelle minimumskrav for kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser.

2.   Clearingmedlemmer skal, når de muliggør indirekte clearingordninger, gøre brug af en af følgende adskillelsesordninger efter kundens anvisninger:

a)

føre særskilte fortegnelser og konti, der sætter hver kunde i stand til på clearingmedlemmets konti at skelne sine aktiver og positioner fra dem, som opbevares på vegne af kundens indirekte kunder

b)

føre særskilte fortegnelser og konti, der sætter hver kunde i stand til på clearingmedlemmets konti at skelne de aktiver og positioner, som opbevares på vegne af en indirekte kunde, fra dem, som opbevares på vegne af andre indirekte kunder.

3.   Kravet om at adskille aktiver og positioner hos clearingmedlemmet anses for opfyldt, hvis kravene i artikel 39, stk. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt.

4.   Clearingmedlemmer skal indføre effektive procedurer til at håndtere misligholdelse hos en kunde, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser. Disse procedurer skal omfatte en pålidelig ordning for overførsel af positionerne og aktiverne til en alternativ kunde eller et alternativt clearingmedlem, med forbehold af de indirekte kunders samtykke. En kunde eller et clearingmedlem er ikke forpligtet til at acceptere disse positioner, medmindre kunden eller clearingmedlemmet på forhånd har indgået aftale herom.

5.   Clearingmedlemmer skal desuden sikre, at deres procedurer giver mulighed for hurtig likvidation af indirekte kunders aktiver og positioner og for, at de kan betale alle skyldige beløb til de indirekte kunder efter kundens misligholdelse.

6.   Clearingmedlemmer skal identificere, overvåge og forvalte risici, der måtte opstå ved muliggørelse af indirekte clearingordninger, herunder ved hjælp af oplysninger stillet til rådighed af kunder i henhold til artikel 4, stk. 3. Clearingmedlemmer skal indføre effektive interne procedurer for at sikre, at disse oplysninger ikke anvendes til forretningsmæssige formål.

Artikel 5

Kunders forpligtelser

1.   Kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, skal føre særskilte fortegnelser og konti, som sætter dem i stand til skelne mellem deres egne aktiver og positioner og sådanne, som opbevares på vegne af deres indirekte kunder. De skal tilbyde indirekte kunder et valg mellem de alternatitve adskillelsesordninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, og skal sikre, at indirekte kunder er fuldt orienteret om de risici, som hver adskillelsesordning indebærer. De oplysninger, som kunderne giver indirekte kunder, skal indbefatte oplysninger om ordninger til overførsel af positioner og konti til alternative kunder.

2.   Kunder, der leverer indirekte clearingtjenesteydelser, skal anmode clearingmedlemmet om at åbne en særskilt konto hos CCP'en. Kontoen må udelukkende anvendes til at opbevare clearingmedlemmets indirekte kunders aktiver og positioner.

3.   Kunder skal give clearingmedlemmet tilstrækkelige oplysninger til at identificere, overvåge og forvalte risici, der er forbundet med at muliggøre indirekte clearingordninger. I tilfælde af kunders misligholdelse skal alle oplysninger, som disse har om deres indirekte kunder, straks stilles til rådighed for clearingmedlemmet.

KAPITEL III

UNDERRETNING AF ESMA MED HENBLIK PÅ CLEARINGFORPLIGTELSEN

(Artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 6

Oplysninger, der skal være indeholdt i underretningen

1.   Underretningen vedrørende clearingforpligtelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

angivelse af klassen af OTC-derivataftaler

b)

angivelse af OTC-derivataftalerne inden for klassen af OTC-derivataftaler

c)

øvrige oplysninger, der skal være indeholdt i det offentlige register i henhold til artikel 8

d)

yderligere kendetegn, der er nødvendige for at skelne OTC-derivataftaler inden for klassen af OTC-derivataftaler fra OTC-derivataftaler uden for den pågældende klasse

e)

dokumentation for standardiseringsgraden af aftalevilkår og de operationelle processer for den relevante klasse af OTC-derivataftaler

f)

oplysninger om klassen af OTC-derivataftalers volumen

g)

oplysninger om likviditeten for klassen af OTC-derivataftaler

h)

dokumentation for, at markedsdeltagerne har adgang til fair, pålidelige og generelt accepterede prisfastsættelsesoplysninger for aftaler i klassen af OTC-derivataftaler

i)

dokumentation for virkningen af clearingforpligtelsen på markedsdeltagernes adgang til prisfastsættelsesoplysninger.

2.   Med henblik på vurdering af den eller de datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning, herunder en eventuel indfasning og de kategorier af modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen, skal underretningen vedrørende clearingforpligtelsen indeholde:

a)

oplysninger, der er relevante for vurderingen af den forventede volumen af klassen af OTC-derivataftaler, hvis den bliver omfattet af clearingforpligtelsen

b)

dokumentation for CCP'ens evne til at håndtere den forventede volumen af klassen af OTC-derivataftaler, hvis den bliver omfattet af clearingforpligtelsen, og til at forvalte den risiko, der er forbundet med clearingen af den relevante klasse af OTC-derivataftaler, herunder gennem clearingordninger med direkte og indirekte kunder

c)

den type og det antal modparter, som er aktive og forventes at være aktive på markedet for den relevante klasse af OTC-derivataftaler, hvis den bliver omfattet af clearingforpligtelsen

d)

en oversigt over de forskellige opgaver, der skal udføres, før clearing med CCP'en kan påbegyndes, herunder en angivelse af, hvor lang tid der kræves til hver opgave

e)

oplysninger om risikostyring samt retlig og operationel kapacitet for den række af modparter, der er aktive på markedet for den relevante OTC-derivatklasse, hvis denne bliver omfattet af clearingforpligtelsen.

3.   Oplysningerne om volumen og likviditet skal for klassen af OTC-derivataftaler og for hver derivataftale inden for klassen indeholde de relevante markedsoplysninger, herunder historiske data og aktuelle data samt enhver ændring, der forventes, hvis klassen af OTC-derivataftaler bliver omfattet af clearingforpligtelse, herunder:

a)

antal transaktioner

b)

volumen i alt

c)

åbne aftaler i alt

d)

ordredybden, herunder det gennemsnitlige antal ordrer og indhentninger af pristilbud

e)

spreadstørrelsen

f)

likviditetsforanstaltninger under stressede markedsforhold

g)

likviditetsforanstaltninger for gennemførelse af procedurer i tilfælde af misligholdelse.

4.   Oplysningerne om standardiseringsgraden af aftalevilkår og de operationelle processer for den relevante klasse af OTC-derivataftaler, jf. stk. 1, litra e), skal for klassen af OTC-derivataftaler og for hver derivataftale inden for klassen omfatte oplysninger om den daglige referencepris samt antallet af dage pr. år med en referencepris, der anses for pålidelig, i løbet af de foregående 12 måneder.

KAPITEL IV

KRITERIER FOR BESTEMMELSE AF DE KLASSER AF OTC-DERIVATAFTALER, SOM ER OMFATTET AF CLEARINGFORPLIGTELSEN

(Artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 7

Kriterier, der skal vurderes af ESMA

1.   I forbindelse med standardiseringsgraden af aftalevilkår og de operationelle processer for den relevante klasse af OTC-derivataftaler skal Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) tage følgende i betragtning:

a)

hvorvidt aftalevilkårene for den relevante klasse af OTC-derivataftaler indbefatter fælles juridisk dokumentation, herunder masternettingaftaler, definitioner, standardvilkår og -bekræftelser, som fastsætter aftalespecifikationer, der sædvanligvis anvendes af modparter

b)

hvorvidt de operationelle processer for den relevante klasse af OTC-derivataftaler er omfattet af automatiseret efterhandelsbehandling og behandling af livscyklushændelser, der håndteres ensartet efter en tidsplan, som der er almindelig enighed om blandt modparter.

2.   I forbindelse med volumen og likviditet for den relevante klasse af OTC-derivataftaler skal ESMA tage følgende i betragtning:

a)

hvorvidt CCP'ens margener eller finansielle krav vil stå i et rimeligt forhold til den risiko, som clearingforpligtelsen har til formål at reducere

b)

stabiliteten af markedets størrelse og dybde for produktet over tid

c)

sandsynligheden for, at markedsspredningen forbliver tilstrækkelig stor i tilfælde af et clearingmedlems misligholdelse

d)

transaktionernes antal og værdi.

3.   I forbindelse med adgangen til fair, pålidelige og generelt accepterede prisfastsættelsesoplysninger i den relevante klasse af OTC-derivataftaler skal ESMA tage i betragtning, om markedsdeltagerne har nem adgang til de oplysninger, der er nødvendige til nøjagtig prisfastsættelse af aftalerne inden for den relevante klasse af OTC-derivataftaler, på rimelige forretningsmæssige vilkår, og hvorvidt der fortsat vil være nem adgang til dem, hvis den relevante klasse af OTC-derivataftaler blev omfattet af clearingforpligtelsen.

KAPITEL V

OFFENTLIGT REGISTER

(Artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 8

Oplysninger, der skal indgå i ESMA's register

1.   ESMA's offentlige register skal for hver klasse af OTC-derivataftaler, der er omfattet af clearingforpligtelsen, indeholde oplysninger om:

a)

OTC-derivataftalernes aktivklasse

b)

OTC-derivataftalernes type inden for klassen

c)

de underliggende aktiver for OTC-derivataftalerne inden for klassen

d)

for så vidt angår underliggende aktiver, der er finansielle instrumenter, en angivelse af, hvorvidt der ved det underliggende aktiv er tale om et enkelt finansielt instrument eller en enkelt udsteder eller et indeks eller en portefølje

e)

for andre underliggende aktiver, en angivelse af det underliggende aktivs kategori

f)

de notionelle valutaer og afviklingsvalutaerne for OTC-derivataftalerne inden for klassen

g)

løbetiderne for OTC-derivataftalerne inden for klassen

h)

afviklingsbetingelserne for OTC-derivataftalerne inden for klassen

i)

betalingshyppigheden for OTC-derivataftalerne inden for klassen

j)

produktidentifikatoren for den relevante klasse af OTC-derivataftaler

k)

andre kendetegn, der er nødvendige for at skelne den ene aftale i den relevante klasse af OTC-derivataftaler fra den anden.

2.   I forbindelse med CCP'er, der har tilladelse eller er anerkendt med henblik på clearingforpligtelsen, skal ESMA's offentlige register for hver CCP indeholde oplysninger om:

a)

identifikationskoden, jf. artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012 (6)

b)

det fulde navn

c)

etableringsland

d)

den kompetente myndighed udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.   I forbindelse med de datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning, herunder en eventuel indfasning, skal ESMA's offentlige register indeholde oplysninger om:

a)

de kategorier af modparter, som hver indfasningsperiode finder anvendelse på

b)

andre vilkår, der kræves i henhold til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, for at indfasningsperioden finder anvendelse.

4.   ESMA's offentlige register skal indeholde henvisninger til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, og i henhold til hvilke clearingforpligtelsen er blevet indført.

5.   I forbindelse med den CCP, som den kompetente myndighed har givet underretning om til ESMA, skal det offentlige register som minimum indeholde oplysninger om:

a)

CCP'ens identitet

b)

aktivklassen for de OTC-derivataftaler, der gives underretning om

c)

typen af OTC-derivataftaler

d)

underretningsdatoen

e)

den underrettende kompetente myndigheds identitet.

KAPITEL VI

FRAGMENTERING AF LIKVIDITETEN

(Artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 9

Præcisering af begrebet fragmentering af likviditeten

1.   Fragmentering af likviditeten anses for at finde sted, hvis deltagerne i en handelsplads ikke er i stand til at indgå en transaktion med en eller flere deltagere i den pågældende handelsplads, fordi der ikke er clearingordninger, som alle deltagere har adgang til.

2.   En CCP's adgang til en handelsplads, som allerede betjenes af en anden CCP, anses ikke for at indebære likviditetsfragmentering inden for handelspladsen, hvis alle deltagerne i handelspladsen, uden at der er behov for at pålægge clearingmedlemmerne af den allerede betjenende CCP et krav om at blive medlemmer af den anmodende CCP, kan cleare, direkte eller indirekte, gennem:

a)

enten mindst én fælles CCP

b)

eller clearingordninger etableret af CCP'erne.

3.   Ordningerne til opfyldelse af de i stk. 2, litra a) eller b), nævnte betingelser skal etableres, før den anmodende CCP påbegynder levering af clearingtjenesteydelser til den relevante handelsplads.

4.   Adgang til en fælles CCP som omhandlet i stk. 2, litra a), kan etableres gennem to eller flere clearingmedlemmer eller to eller flere kunder eller gennem indirekte clearingordninger.

5.   Clearingordninger som omhandlet i stk. 2, litra b), kan omfatte ordninger vedrørende overførsel af transaktioner, der gennemføres af sådanne markedsdeltagere, til clearingmedlemmer af andre CCP'er. Selv om en CCP's adgang til en handelsplads ikke bør kræve interoperabilitet, kan en interoperabilitetsordning, der er indgået af de relevante CCP'er og godkendt af de relevante kompetente myndigheder, anvendes til at opfylde kravet om adgang til fælles clearingordninger.

KAPITEL VII

IKKE-FINANSIELLE MODPARTER

Artikel 10

(Artikel 10, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Kriterier til bestemmelse af, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt reducerer risici

1.   En OTC-derivataftale skal objektivt kunne måles til at reducere risici direkte tilknyttet den ikke-finansielle modparts eller den pågældende koncerns forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansiering, hvis den i sig selv eller i kombination med andre derivataftaler og direkte eller gennem nært forbundne instrumenter opfylder et af følgende kriterier:

a)

den dækker risici, der skyldes den potentielle ændring i værdien af aktiver, tjenester, input, produkter, råvarer eller forpligtelser, som den ikke-finansielle modpart eller dennes koncern ejer, fremstiller, producerer, behandler, yder, indkøber, markedsfører, lejer, sælger eller påtager sig eller med rimelighed forventer at eje, fremstille, producere, behandle, yde, indkøbe, markedsføre, leje, sælge eller påtage sig som led i det normale forretningsforløb

b)

den dækker risici i forbindelse med den potentielle direkte virkning af udsving i rentesatser, inflationsrater, valutakurser eller kreditrisiko på værdien af de i litra a) omhandlede aktiver, tjenester, input, produkter, råvarer eller forpligtelser

c)

den udgør en risikoafdækningsaftale i henhold til International Financial Reporting Standards (IFRS), der er vedtaget i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (7).

Artikel 11

(Artikel 10, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Clearinggrænseværdier

Tærsklerne for clearinggrænseværdierne med henblik på clearingforpligtelsen er:

a)

1 mia. EUR i notionel bruttoværdi for OTC-kreditderivataftaler

b)

1 mia. EUR i notionel bruttoværdi for OTC-aktiederivataftaler

c)

3 mia. EUR i notionel bruttoværdi for OTC-rentederivataftaler

d)

3 mia. EUR i notionel bruttoværdi for OTC-valutaderivataftaler

e)

3 mia. EUR i notionel bruttoværdi for OTC-råvarederivataftaler og andre OTC-derivataftaler, der ikke falder ind under litra a)-d).

KAPITEL VIII

RISIKOREDUKTIONSTEKNIKKER FOR OTC-DERIVATAFTALER, DER IKKE CLEARES GENNEM EN CCP

Artikel 12

(Artikel 11, stk. 14, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Rettidig bekræftelse

1.   OTC-derivataftaler, der indgås mellem finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter som omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012, og som ikke cleares af en CCP, skal, om muligt ad elektronisk vej, bekræftes hurtigst muligt og senest:

a)

for credit default swaps og renteswaps, der indgås senest den 28. februar 2014: inden slutningen af den anden bankdag efter datoen for gennemførelsen af OTC-derivataftalen

b)

for credit default swaps og renteswaps, der indgås efter den 28. februar 2014: inden slutningen af bankdagen efter datoen for gennemførelsen af OTC-derivataftalen

c)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås senest den 31. august 2013: inden slutningen af den tredje bankdag efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen

d)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås efter den 31. august 2013 og senest den 31. august 2014: inden slutningen af den anden bankdag efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen

e)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås efter den 31. august 2014: inden slutningen af bankdagen efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen.

2.   OTC-derivataftaler, der indgås med en ikke-finansiel modpart, som omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012, skal, om muligt ad elektronisk vej, bekræftes hurtigst muligt og senest:

a)

for credit default swaps og renteswaps, der indgås senest den 31. august 2013: inden slutningen af den femte bankdag efter datoen for gennemførelsen af OTC-derivataftalen

b)

for credit default swaps og renteswaps, der indgås efter den 31. august 2013 og senest den 31. august 2014: inden slutningen af den tredje bankdag efter datoen for gennemførelsen af OTC-derivataftalen

c)

for credit default swaps og renteswaps, der indgås efter den 31. august 2014: inden slutningen af den anden bankdag efter datoen for gennemførelsen af OTC-derivataftalen

d)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås senest den 31. august 2013: inden slutningen af den syvende bankdag efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen

e)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås efter den 31. august 2013 og senest den 31. august 2014: inden slutningen af den fjerde bankdag efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen

f)

for aktieswaps, valutaswaps, råvareswaps og alle andre derivater, der ikke er omfattet af litra a), og som indgås efter den 31. august 2014: inden slutningen af den anden bankdag efter datoen for gennemførelsen af derivataftalen.

3.   Hvis en transaktion som omhandlet i stk. 1 eller 2 indgås efter kl. 16.00 lokal tid eller med en modpart, der befinder sig i en anden tidszone, der ikke giver mulighed for bekræftelse inden den fastsatte frist, skal bekræftelsen ske så hurtigt som muligt og senest en bankdag efter den i stk. 1 eller 2 fastsatte frist, alt efter det enkelte tilfælde.

4.   Finansielle modparter skal råde over den nødvendige procedure til på månedlig basis til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (8), at indberette antallet af ubekræftede OTC-derivattransaktioner som omhandlet i stk. 1 og 2, der har været udestående i over fem bankdage.

Artikel 13

(Artikel 11, stk. 14, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Porteføljeafstemning

1.   Finansielle og ikke-finansielle modparter i en OTC-derivataftale skal med hver af deres modparter skriftligt eller ad hermed ligestillet elektronisk vej indgå aftale om ordningerne vedrørende porteføljeafstemning. En sådan aftale skal indgås, før OTC-derivataftalen indgås.

2.   Porteføljeafstemning foretages af modparterne i OTC-derivataftalerne indbyrdes eller af en kvalificeret tredjepart, der har fået bemyndigelse hertil af en modpart. Porteføljeafstemningen skal omfatte de væsentlige handelsvilkår, der kendetegner hver enkelt OTC-derivataftale, og skal omfatte mindst værdiansættelsen af hver aftale i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.   For tidligt at identificere eventuelle uoverensstemmelser vedrørende et væsentligt vilkår i OTC-derivataftalen, herunder dens værdiansættelse, skal der foretages porteføljeafstemning:

a)

for finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012:

i)

hver bankdag, hvis der udestår 500 OTC-derivataftaler eller derover mellem modparterne

ii)

en gang om ugen hvis der udestår mellem 51 og 499 OTC-derivataftaler mellem modparterne på et hvilket som helst tidspunkt i ugens løb

iii)

en gang i kvartalet, hvis der udestår 50 OTC-derivataftaler eller derunder mellem modparterne på et hvilket som helst tidspunkt i kvartalets løb.

b)

for ikke-finansielle modparter, der ikke er omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012:

i)

en gang i kvartalet, hvis der udestår over 100 OTC-derivataftaler mellem modparterne på et hvilket som helst tidspunkt i kvartalets løb

ii)

en gang om året, hvis der udestår 100 OTC-derivataftaler eller derunder mellem modparterne.

Artikel 14

(Artikel 11, stk. 14, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Porteføljekomprimering

Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som med en modpart har 500 udestående OTC-derivataftaler eller derover, som ikke er clearet centralt, skal have procedurer til regelmæssigt og mindst to gange om året at analysere muligheden for at foretage en porteføljekomprimering for at reducere deres modpartskreditrisiko og til at foretage en sådan porteføljekomprimering.

Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter skal sikre, at de over for den relevante kompetente myndighed kan fremsætte en rimelig og gyldig forklaring på, at de har konkluderet, at det ikke er hensigtsmæssigt med en porteføljekomprimering.

Article 15

(Artikel 11, stk. 14, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Bilæggelse af tvister

1.   Når finansielle modparter og ikke-finansielle modparter indgår OTC-derivataftaler med hinanden, skal de have opnået enighed om detaljerede procedurer og processer vedrørende:

a)

identificering, registrering og overvågning af tvister i relation til anerkendelse eller værdiansættelse af aftalen og til udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparterne. Disse procedurer skal som minimum registrere, hvor længe tvisten har været udestående, modparten og det beløb, som tvisten vedrører

b)

bilæggelse af tvister inden for en rimelig tidsfrist med en særlig procedure for tvister, der ikke er løst inden for fem bankdage.

2.   Finansielle modparter skal til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 48 i direktiv 2004/39/EF, indberette alle tvister mellem modparter i forbindelse med en OTC-derivataftale, dens værdiansættelse eller udvekslingen af sikkerhedsstillelse til et beløb, respektive en værdi, af over 15 mio. EUR, der har været udestående i mindst 15 bankdage.

Artikel 16

(Artikel 11, stk. 14, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Markedsvilkår, der forhindrer anvendelse af marking-to-market-princippet

1.   Markedsvilkår, der forhindrer anvendelse af marking-to-market-princippet på en OTC-derivataftale, skal anses for at gøre sig gældende i følgende situationer:

a)

hvis markedet er inaktivt

b)

hvis spektret af rimelige og fair værdiansættelsesestimater er bredt og sandsynligheden af de forskellige estimater ikke kan bedømmes på et rimeligt grundlag.

2.   Et marked for en OTC-derivataftale anses for at være inaktivt, hvis der ikke umiddelbart og regelmæssigt stilles priser, og hvis de tilgængelige priser ikke repræsenterer faktiske og regelmæssigt forekommende markedstransaktioner på armslængdevilkår.

Artikel 17

(Artikel 11, stk. 14, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Kriterier for anvendelse af marking-to-model-princippet

Finansielle og ikke-finansielle modparter skal for at kunne anvende marking-to-model-princippet have en model, der:

a)

indbefatter alle faktorer, som modparter ville tage hensyn til ved prisstillelse, herunder anvendelse i videst muligt omfang af marking-to-market-oplysninger

b)

er i overensstemmelse med anerkendte økonomiske metodologier for prisfastsættelse af finansielle instrumenter

c)

er afstemt og testet for sin validitet under anvendelse af priser fra observerbare aktuelle markedstransaktioner i samme finansielle instrument eller ud fra observerbare markedsdata

d)

er valideret og bliver overvåget uafhængigt af en anden afdeling end den afdeling, der påtager sig risikoen

e)

dokumenteres og godkendes behørigt af bestyrelsen, nærmere bestemt så hyppigt som nødvendigt i forbindelse med væsentlige ændringer og mindst en gang om året. Denne godkendelse kan uddelegeres til et udvalg.

Artikel 18

(Artikel 11, stk. 14, litra c), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Bestemmelser om underretningen af den kompetente myndighed om koncerninterne transaktioner

1.   Ansøgningen til eller underretningen af den kompetente myndighed vedrørende koncerninterne transaktioner skal være skriftlig og indeholde oplysninger om:

a)

de retlige modparter i transaktionerne, herunder deres identifikationskode, jf. artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012

b)

de selskabsmæssige relationer mellem modparterne

c)

de underliggende aftalemæssige relationer mellem parterne

d)

kategorien af koncernintern transaktion, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra a)-d), i forordning (EU) nr. 648/2012

e)

de transaktioner, for hvilke modparten ønsker en undtagelse, herunder:

i)

OTC-derivataftalernes aktivklasse

ii)

typen af OTC-derivataftaler

iii)

typen af underliggende aktiver

iv)

de notionelle valutaer og afviklingsvalutaerne

v)

de forskellige løbetider i aftalen

vi)

afviklingstypen

vii)

forventet størrelse, volumen og hyppighed af OTC-derivataftaler pr. år.

2.   Som led i ansøgningen til eller underretningen af den relevante kompetente myndighed skal modparter også indgive supplerende oplysninger til dokumentation af, at betingelserne i artikel 11, stk. 6-10, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt. Dokumentationen til støtte herfor skal omfatte kopier af dokumenterede risikostyringsprocedurer, oplysninger om transaktionshistorik og kopier af de relevante aftaler mellem parterne; den kompetente myndighed kan derudover anmode om en juridisk udtalelse.

Artikel 19

(Artikel 11, stk. 14, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Bestemmelser om underretningen af ESMA om koncerninterne transaktioner

1.   Den kompetente myndighed skal skriftligt give ESMA nærmere underretning om den koncerninterne transaktion:

a)

inden en måned efter modtagelsen af underretningen, hvis der er tale om en underretning i henhold til artikel 11, stk. 7, eller artikel 11, stk. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012

b)

inden en måned fra det tidspunkt, hvor afgørelsen fremsendes til modparten, hvis der er tale om en afgørelse truffet af den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012.

2.   Underretningen til ESMA skal indeholde:

a)

de i artikel 18 anførte oplysninger

b)

oplysning om, hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ afgørelse

c)

hvis afgørelsen er positiv:

i)

et resumé af begrundelsen for, at betingelserne i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10 i forordning (EU) nr. 648/2012, alt efter det enkelte tilfælde, anses for opfyldt

ii)

oplysning om, hvorvidt undtagelsen er en fuldstændig undtagelse eller en delvis undtagelse, hvis der er tale om en underretning i tilknytning til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012

d)

hvis afgørelsen er negativ:

i)

en redegørelse for, hvilke af betingelserne i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10 i forordning (EU) nr. 648/2012, alt efter det enkelte tilfælde, der ikke er opfyldt

ii)

et resumé af begrundelsen for, at disse betingelser ikke anses for opfyldt.

Artikel 20

(Artikel 11, stk. 14, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012)

Offentliggørelse af oplysninger om undtagelser for koncerninterne transaktioner

De oplysninger, der skal offentliggøres om undtagelser for koncerninterne transaktioner, skal omfatte:

a)

de retlige modparter i transaktionerne, herunder deres identifikationskode, jf. artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012

b)

de selskabsmæssige relationer mellem modparterne

c)

hvorvidt der er tale om en fuldstændig eller delvis undtagelse

d)

det notionelle samlede beløb for de OTC-derivataftaler, for hvilke undtagelsen vedrørende koncerninterne transaktioner gælder.

Artikel 21

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13, 14 og 15 finder anvendelse fra seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(3)  EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

(4)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

(5)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(6)  EUT L 352 af 21.12.2012, s. 20.

(7)  EUT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(8)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.


23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/25


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 150/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som transaktionsregistre skal afgive ved ansøgning om registrering

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 56, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør fastsættes bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) ved ansøgning om registrering som transaktionsregister.

(2)

Personer, der ansøger om registrering som transaktionsregister, bør indgive oplysninger om strukturen af deres interne kontrol og de styrende organers uafhængighed, således at ESMA kan bedømme, hvorvidt ledelsesstrukturen giver sikkerhed for, at transaktionsregistret er uafhængigt, og hvorvidt denne struktur og rapporteringsrutinerne er tilfredsstillende.

(3)

ESMA, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3), er ansvarlig for registrering af og tilsyn med transaktionsregistre i henhold til afsnit VI i forordning (EU) nr. 648/2012. For at ESMA skal kunne vurdere, hvorvidt den fremtidige øverste ledelse for transaktionsregistret har et godt omdømme og tilstrækkelig erfaring og kompetence, bør et transaktionsregister, der ansøger om registrering, indgive de relevante oplysninger for en sådan vurdering.

(4)

Det ansøgende transaktionsregister bør indgive oplysninger til ESMA for at dokumentere, at det har de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed til løbende at varetage sine opgaver og egnede ordninger for forretningskontinuitet.

(5)

Hvis et transaktionsregister driver virksomhed via filialer, er disse ganske vist ikke særskilte juridiske personer, men der bør indgives særskilte oplysninger om filialer, således at ESMA klart kan danne sig et billede af filialernes stilling i transaktionsregistrets organisationsstruktur, vurdere deres øverste ledelses egnethed og kapacitet og vurdere, hvorvidt de kontrolmekanismer og funktioner, herunder compliancefunktionen, der er indført, kan betragtes som robuste og tilstrækkelige til at identificere, evaluere og håndtere filialernes risici på passende vis.

(6)

Det er vigtigt, at ansøgere til ESMA indgiver oplysninger om accessoriske tjenester eller andre forretningsområder, som transaktionsregistret tilbyder ud over sin hovedaktivitet, dvs. indberetning af derivathandler, navnlig for så vidt angår dets centrale hovedaktivitet, nemlig indberetning i reguleringssammenhæng.

(7)

For at ESMA skal kunne vurdere, hvorvidt der er kontinuitet og regelmæssighed i en ansøgers transaktionsregisters teknologiske systemer, bør ansøgeren til ESMA indgive beskrivelser af de relevante teknologiske systemer og af, hvordan de forvaltes. Ansøgeren bør også beskrive eventuelle outsourcingaftaler, der er relevante for ansøgerens tjenesteydelser.

(8)

Oplysninger om de gebyrer, der er forbundet med de tjenesteydelser, som leveres af transaktionsregistre, er vigtige, hvis markedsdeltagerne skal have mulighed for at foretage et informeret valg, og bør derfor indgå i ansøgningen om registrering som transaktionsregister.

(9)

Da markedsdeltagerne og reguleringsmyndighederne er afhængige af de data, der opbevares af transaktionsregistre, bør der af et transaktionsregisters ansøgning om registrering klart fremgå strenge operationelle krav og strenge krav om opbevaring af optegnelser.

(10)

Risikostyringsmodellerne i tilknytning til et transaktionsregisters tjenesteydelser er et nødvendigt element i registrets ansøgning om registrering, hvis markedsdeltagerne skal kunne foretage et informeret valg.

(11)

For at sikre fuld adgang til transaktionsregistret gives tredjeparttjenesteleverandører ikke-diskriminerende adgang til oplysninger, der opbevares af transaktionsregistret, på betingelse af at den enhed, der leverer dataene, og de relevante modparter har givet deres samtykke. Et ansøgende transaktionsregister bør derfor give ESMA oplysninger om sine adgangspolitikker og -procedurer.

(12)

For at ESMA skal kunne udføre sine anerkendelsesopgaver effektivt, bør ESMA modtage fuldstændige oplysninger fra transaktionsregistre, tilknyttede tredjeparter og tredjeparter, hvortil transaktionsregistrene har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter. Sådanne oplysninger er nødvendige ved vurdering eller færdigvurdering af ansøgninger om registrering og dokumentationen heri.

(13)

Denne forordning er baseret på ESMA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er fremsendt til Kommissionen.

(14)

I overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESMA afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

REGISTRERING

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Identifikation, juridisk status og derivatklasse

1.   Det skal af en ansøgning om registrering som transaktionsregister fremgå, hvem ansøgeren er, og den skal indeholde oplysninger om de aktiviteter, som ansøgeren har til hensigt at udøve, og som kræver registrering som transaktionsregister.

2.   Ansøgningen om registrering som transaktionsregister skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

a)

ansøgerens selskabsnavn og adresse på dennes hjemsted i Unionen

b)

en udskrift fra det relevante handelsregister eller den relevante dombog eller en anden form for bekræftet dokumentation for ansøgerens hovedsæde og erhvervsaktivitet, idet de pågældende oplysninger skal være gældende på ansøgningsdatoen

c)

oplysninger om de derivatklasser, for hvilke ansøgeren ønsker at blive registreret

d)

selskabsvedtægterne og, hvis det er relevant, anden lovpligtig dokumentation med oplysning om, at ansøgeren vil levere tjenesteydelser som transaktionsregister

e)

referat af det møde, hvor bestyrelsen godkendte ansøgningen

f)

navn og kontaktoplysninger på den eller de personer, der er ansvarlige for compliance, eller andet personale, der er involveret i compliancevurderinger for ansøgeren

g)

driftsplanen, herunder oplysninger om, hvor hovedforretningsaktiviteterne finder sted

h)

oplysninger om eventuelle datterselskaber og i givet fald koncernstrukturen

i)

tjenesteydelser, ud over funktionen som transaktionsregister, som ansøgeren har til hensigt at levere

j)

oplysninger om verserende retslige eller administrative procedurer, voldgiftssager eller andre retssager, uanset art, som ansøgeren eventuelt er part i, navnlig hvad angår skat og konkurs, og hvor der kan opstå væsentlige økonomiske eller omdømmemæssige omkostninger, eller ikke-verserende sager, som stadig kan have væsentlige konsekvenser for transaktionsregistrets omkostninger.

3.   Hvis ESMA anmoder herom, skal ansøgerne også indgive supplerende oplysninger under behandlingen af ansøgningen om registrering, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for vurderingen af ansøgernes evne til at opfylde kravene i artikel 56 til 59 i forordning (EU) nr. 648/2012, og for, at ESMA behørigt kan fortolke og analysere den dokumentation, der skal indgives eller allerede er indgivet.

4.   Hvis en ansøger finder, at et krav i denne forordning ikke finder anvendelse på ansøgeren, skal ansøgeren tydeligt angive dette krav i sin ansøgning og gøre rede for, hvorfor et sådant krav ikke finder anvendelse.

Artikel 2

Politikker og procedurer

Hvis der skal indgives oplysninger om politikker og procedurer, skal ansøgere sikre, at disse oplysninger indeholder samtlige følgende elementer eller ledsages heraf:

a)

oplysninger om den ansvarlige for godkendelse og vedligeholdelse af politikker og procedurer

b)

en beskrivelse af, hvorledes overholdelse af politikker og procedurer sikres og overvåges, og den ansvarlige for overholdelsen

c)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en tilsidesættelse af politikker og procedurer

d)

oplysninger om proceduren for indberetning til ESMA om væsentlige overtrædelser af politikker eller procedurer, der gør, at betingelserne for den første registrering ikke længere er opfyldt.

AFDELING 2

Ejerforhold

Artikel 3

Transaktionsregistrets ejerforhold

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde:

a)

en liste med navnene på alle personer eller enheder, som direkte eller indirekte ejer mindst 5 % af ansøgerens kapital eller stemmerettigheder, eller hvis besiddelse giver mulighed for at udøve en væsentlig indflydelse på forvaltningen af ansøgeren

b)

en liste over samtlige virksomheder, hvori en person som anført i litra a) har en kapitalandel på mindst 5 % eller besidder mindst 5 % af stemmerettighederne, eller på hvis forvaltning en sådan person har en væsentlig indflydelse.

2.   Hvis ansøgeren har et moderselskab, skal ansøgeren:

a)

angive hjemstedet

b)

angive, hvorvidt moderselskabet er godkendt eller registreret og underlagt tilsyn, og hvis dette er tilfældet, angive dets eventuelle referencenummer og navnet på den ansvarlige tilsynsmyndighed.

Artikel 4

Ejerskabsorganigram

1.   En ansøgning om registrering som transaktionsregister skal indeholde et organigram, der viser ejerskabsrelationerne mellem moderselskabet, datterselskaberne og andre tilknyttede enheder eller filialer.

2.   De foretagender, som fremgår af det i stk. 1 omhandlede organigram, skal angives med fuldstændigt navn, retlig status og hjemsted.

AFDELING 3

Organisatorisk struktur, governance og compliance

Artikel 5

Organigram

1.   En ansøgning om registrering som transaktionsregister skal indeholde et organigram med nærmere oplysninger om ansøgerens organisatoriske struktur, herunder for eventuelle accessoriske tjenester.

2.   Organigrammet skal indeholde oplysninger om, hvem der er ansvarlig for hver central funktion, herunder om den øverste ledelse og personer, der administrerer eventuelle filialers aktiviteter.

Artikel 6

Selskabsledelse

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde oplysninger om ansøgerens interne politikker for god selskabsledelse og de procedurer og bestemmelser, der gælder for den øverste ledelse, herunder bestyrelsen, de bestyrelsesmedlemmer, der ikke indgår i ledelsen, og eventuelt nedsatte udvalg.

2.   I disse oplysninger skal indgå en beskrivelse af, hvordan medlemmer af den øverste ledelse og bestyrelsen udvælges, udnævnes, resultatvurderes og fjernes.

3.   Hvis ansøgeren har tilsluttet sig en anerkendt adfærdskodeks for god selskabsledelse, skal ansøgningen om registrering som transaktionsregister indeholde oplysninger om denne kodeks, og der skal i ansøgningen redegøres for enhver situation, hvor ansøgeren afviger fra kodeksen.

Artikel 7

Intern kontrol

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en oversigt over ansøgerens interne kontrolforanstaltninger. Heri skal indgå oplysninger om ansøgerens compliancefunktion, kontrolfunktion, risikovurdering, interne kontrolmekanismer og foranstaltninger truffet af ansøgerens interne revisionsfunktion.

2.   Oversigten skal indeholde oplysninger om følgende:

a)

ansøgerens interne kontrolpolitikker og -procedurer

b)

overvågningen og evalueringen af, om ansøgerens systemer er tilstrækkelige og effektive

c)

kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med ansøgerens it-systemer

d)

de interne organer, der er ansvarlige for evaluering af resultaterne af den interne kontrol.

3.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende oplysninger om ansøgerens interne revisionsfunktion:

a)

en redegørelse for, hvorledes ansøgerens interne revisionsmetoder udvikles og finder anvendelse i overensstemmelse med de særlige forhold, der gælder for ansøgerens aktiviteter, og deres kompleksitet og risikoniveau

b)

en arbejdsplan for de kommende tre år efter datoen for indgivelse af ansøgningen.

Artikel 8

Overholdelse af forordningens bestemmelser

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende oplysninger om ansøgerens politikker og procedurer for at sikre overholdelse af forordning (EU) nr. 648/2012:

a)

en beskrivelse af de opgaver, der er tillagt de personer, der er ansvarlige for compliance, og andet personale, der er inddraget i vurdering af overholdelsen, herunder, hvordan det sikres, at compliancefunktionen er uafhængig af øvrige funktioner

b)

de interne politikker og procedurer, der skal sikre, at ansøgeren, herunder dennes ledelse og ansatte, overholder alle bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, herunder en beskrivelse af bestyrelsens og den øverste ledelses rolle

c)

hvis en sådan foreligger, den seneste interne rapport udarbejdet af de personer, der er ansvarlige for compliance, eller andet personale, der er involveret i compliancevurderinger hos ansøgeren.

Artikel 9

Øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende oplysninger om hvert medlem af den øverste ledelse og hvert medlem af bestyrelsen:

a)

en kopi af cv'et for at gøre det muligt at vurdere, om de pågældende har tilstrækkelig erfaring og viden til behørigt at varetage deres opgaver

b)

oplysninger om eventuelle straffedomme i forbindelse med leveringen af finansielle tjenesteydelser eller databehandlingstjenesteydelser eller i forbindelse med svig eller underslæb, fortrinsvis i form af en officiel attest, hvis sådanne anvendes i den pågældende medlemsstat

c)

en egenerklæring om godt omdømme i tilknytning til leveringen af en finansiel tjenesteydelse eller databehandlingstjenesteydelse, hvor hvert medlem af den øverste ledelse og bestyrelsen erklærer, hvorvidt:

i)

de har været straffet i henhold til straffeloven i forbindelse med leveringen af finansielle tjenesteydelser eller databehandlingstjenesteydelser eller i forbindelse med svig eller underslæb

ii)

der er blevet truffet en afgørelse, der går dem imod, i en disciplinærsag rejst af en tilsynsmyndighed eller offentlige organer eller kontorer, eller de er genstand for en sådan sag, der ikke er afsluttet

iii)

der er blevet truffet en afgørelse, der går dem imod, i en civil retssag i forbindelse med levering af finansielle tjenesteydelser eller databehandlingstjenesteydelser eller for uregelmæssigheder eller svig ved administrationen af en virksomhed

iv)

de har været medlem af bestyrelsen eller den øverste ledelse for en virksomhed, hvis registrering eller tilladelse er blevet trukket tilbage af en tilsynsmyndighed

v)

de er blevet nægtet ret til at udøve aktiviteter, der kræver registrering eller tilladelse fra et tilsynsorgan

vi)

de har været medlem af bestyrelsen eller den øverste ledelse for en virksomhed, der er gået konkurs eller har været under likvidation, mens de var tilknyttet virksomheden, eller mindre end et år efter at de ophørte med at være tilknyttet virksomheden

vii)

de har været medlem af bestyrelsen eller den øverste ledelse for en virksomhed, over for hvilken en tilsynsmyndighed har truffet en afgørelse, som går virksomheden imod, eller af denne er blevet pålagt en sanktion

viii)

de på anden måde af et offentligt organ, en tilsynsmyndighed eller en faglig organisation er blevet pålagt bøder, suspenderet, erklæret for uegnet eller pålagt en anden sanktion i tilknytning til svig eller underslæb eller i forbindelse med levering af finansielle tjenesteydelser eller databehandlingstjenesteydelser

ix)

de er blevet frataget retten til at fungere som direktør eller til at varetage en ledende stilling, eller hvis ansættelse i eller anden tilknytning til en virksomhed er blevet ophævet som følge af embedsforseelse eller uregelmæssigheder

d)

en erklæring om eventuelle interessekonflikter, som den øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmerne måtte have ved udførelsen af deres opgaver, og en redegørelse for, hvordan disse konflikter håndteres.

2.   Oplysninger, som ESMA modtager i medfør af stk. 1, må kun anvendes til registreringsformål og kontrol med, at betingelserne for det ansøgende transaktionsregisters registrering løbende er opfyldt.

AFDELING 4

Personale og aflønning

Artikel 10

Personalepolitikker og -procedurer

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde oplysninger om følgende politikker og procedurer:

a)

en kopi af aflønningspolitikken for den øverste ledelse, bestyrelsesmedlemmerne og det personale, der er ansat i ansøgerens risiko- og kontrolfunktioner

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, som ansøgeren har indført for at reducere risikoen ved at være alt for afhængig af enkelte ansatte.

Artikel 11

Egnethed og kapacitet

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende oplysninger om ansøgerens personale:

a)

en generel liste over ansat personale med oplysninger om deres rolle og kvalifikationer pr. rolle

b)

en specifik beskrivelse af det it-personale, der er ansat til udførelse af transaktionsregisteropgaver, med oplysninger om deres rolle og den enkeltes kvalifikationer

c)

en beskrivelse af roller og kvalifikationer for hver enkelt ansat, der er ansvarlig for intern revision, intern kontrol, compliance, risikovurdering og intern vurdering

d)

angivelse af de medlemmer af personalet, der er afsat til transaktionsregisteropgaver, og de medlemmer af personalet, der arbejder under en outsourcingordning

e)

transaktionsregisterrelevant uddannelse og udvikling, herunder enhver eksamen eller andre former for formelt kompetencebevis, som er nødvendig for udøvelsen af transaktionsregisteraktiviteter.

AFDELING 5

Finansielle ressourcer til udøvelse af virksomhed som transaktionsregister

Artikel 12

Regnskabsrapporter og forretningsplaner

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende regnskabs- og forretningsoplysninger om ansøgeren:

a)

et fuldstændigt sæt regnskaber udarbejdet i henhold til internationale standarder, der er indført i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (4)

b)

hvis et transaktionsregisters regnskaber er omfattet af lovpligtig revision som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (5), skal regnskabsrapporterne omfatte revisionsrapporten om årsregnskaberne og de konsoliderede regnskaber

c)

hvis ansøgeren er underkastet revision, navnet og det nationale registreringsnummer på den eksterne revisor

d)

en finansiel forretningsplan indeholdende forskellige forretningsscenarier for transaktionsregistertjenesteydelser for en referenceperiode på mindst tre år.

2.   Hvis historiske finansielle oplysninger som omhandlet i stk. 1 ikke er til rådighed, skal en ansøgning om registrering som transaktionsregister indeholde følgende oplysninger om ansøgeren:

a)

proformaerklæringen til dokumentation af fornødne ressourcer og forventet forretningsstatus seks måneder efter registreringen

b)

en foreløbig regnskabsrapport, hvis regnskaberne endnu ikke foreligger for den krævede periode

c)

en erklæring om den økonomiske stilling, f.eks. en balance, en resultatopgørelse, egenkapitalbevægelser, ændringer i betalingsstrømme, samt en sammenfattende redegørelse for regnskabspolitikken og andre forklarende noter.

3.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde de reviderede årsregnskaber for et eventuelt moderselskab for de tre regnskabsår forud for datoen for indgivelse af ansøgning.

4.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal desuden indeholde følgende regnskabs- og forretningsoplysninger om ansøgeren:

a)

en angivelse af fremtidsplanerne for etableringen af datterselskaber samt deres placering

b)

en beskrivelse af de forretningsaktiviteter, som ansøgeren agter at udføre, med en præcisering af eventuelle datterselskabers eller filialers aktiviteter.

AFDELING 6

Interessekonflikter

Artikel 13

Håndtering af interessekonflikter

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde følgende oplysninger om de politikker og procedurer for håndtering af interessekonflikter, som ansøgeren har indført:

a)

politikker og procedurer vedrørende identificering, håndtering og offentliggørelse af interessekonflikter og en beskrivelse af den procedure, der anvendes for at sikre, at de relevante personer er opmærksomme på politikkerne og procedurerne

b)

andre foranstaltninger og anden kontrol, der er indført for at sikre, at de i litra a) omhandlede krav vedrørende håndtering af interessekonflikter opfyldes

Artikel 14

Fortrolighed

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde oplysninger om de interne politikker og ordninger, der skal forhindre, at oplysninger, der opbevares i det fremtidige transaktionsregister, anvendes:

a)

til ulovlige formål

b)

på en sådan måde, at fortrolige oplysninger bliver offentligt kendt

c)

til kommercielle formål.

2.   Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de interne procedurer for personalets muligheder for at anvende passwords for at få adgang til dataene med en beskrivelse af formålet med personalets adgang, omfanget af de data, der gives adgang til, og eventuelle begrænsninger for anvendelsen af dataene.

3.   Ansøgere skal til ESMA indgive oplysninger om proceduren for at føre log over medlemmer af personalet, der gør brug af adgang til dataene, tidspunktet for adgangen, arten af de pågældende data samt formålet.

Artikel 15

Oversigt over interessekonflikter og forebyggelse af sådanne

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en på tidspunktet for ansøgningen ajourført oversigt over eksisterende væsentlige interessekonflikter i relation til accessoriske eller andre tilknyttede tjenesteydelser, der leveres af ansøgeren, og en beskrivelse af, hvordan disse håndteres.

2.   Hvis en ansøger indgår i en koncern, skal oversigten indbefatte eventuelle interessekonflikter, der udgår fra de øvrige foretagender inden for gruppen, samt oplysninger om, hvordan disse konflikter håndteres.

AFDELING 7

Ressourcer og procedurer

Artikel 16

It-ressourcer og outsourcing

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en beskrivelse af følgende:

a)

de systemer og brugerfaciliteter, som ansøgeren har udviklet for at levere tjenesteydelser til kunderne, herunder et eksemplar af eventuelle brugermanualer og interne procedurer

b)

investerings- og udskiftningspolitikkerne for ansøgerens it-ressourcer

c)

outsourcingordninger, som ansøgeren har indgået, herunder de metoder, som anvendes til at overvåge serviceniveauet for de outsourcede funktioner samt en kopi af kontrakterne om sådanne ordninger.

Artikel 17

Accessoriske tjenesteydelser

Hvis en ansøger, et foretagende i ansøgerens gruppe eller et foretagende, med hvilket ansøgeren har en aftale om handels- eller efterhandelstjenesteydelser, tilbyder eller planlægger at tilbyde accessoriske tjenesteydelser, skal ansøgningen om registrering som transaktionsregister indeholde en beskrivelse af:

a)

de accessoriske tjenesteydelser, som ansøgeren, eller dennes moderkoncern, leverer, og en beskrivelse af aftaler, om transaktionsregistret måtte have med selskaber, der leverer handels- eller efterhandelstjenesteydelser eller andre tilknyttede tjenesteydelser, samt kopier af sådanne aftaler

b)

procedurer og politikker, der sikrer driftsmæssig adskillelse mellem ansøgerens transaktionsregistertjenesteydelser og andre forretningsområder, også i de tilfælde, hvor transaktionsregistret, et selskab, der tilhører dets holdingselskab, eller et andet selskab, med hvilket det har en aftale som led i handels- eller efterhandelskæden, har aktiviteter på et separat forretningsområde.

AFDELING 8

Adgangsregler

Artikel 18

Gennemsigtighed vedrørende adgangsregler

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde:

a)

de adgangspolitikker og -procedurer, der gælder for brugeres adgang til data i transaktionsregistret, herunder procedurer, der følges, hvis brugere har behov for at ændre registrerede aftaler

b)

et eksemplar af betingelserne for brugernes rettigheder og pligter

c)

en beskrivelse af de forskellige kategorier af brugeradgang, hvis der er mere end en

d)

politikkerne og procedurerne for, at andre tjenesteydere kan få ikke-diskriminerende adgang til oplysninger i transaktionsregistret, hvis de relevante modparter har givet deres samtykke.

Artikel 19

Gennemsigtighed vedrørende complianceordninger og dataenes korrekthed

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde oplysninger om ansøgerens procedurer til kontrol af:

a)

at den indberettende modpart eller enhed overholder indberetningskravene

b)

at de indberettede oplysninger er korrekte

c)

at der kan ske dataafstemning mellem transaktionsregistrene, hvis modparter indberetter til forskellige transaktionsregistre.

Artikel 20

Gennemsigtighed vedrørende prispolitik

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en beskrivelse af følgende:

a)

prispolitikken, herunder gældende nedslag og rabatter og betingelserne for at opnå sådanne

b)

gebyrstrukturen vedrørende eventuelle accessoriske tjenesteydelser, herunder de anslåede omkostninger ved transaktionsregistertjenesteydelser og accessoriske tjenesteydelser, herunder oplysninger om metoderne til separat beregning af de omkostninger, som ansøgeren kan have ved levering af transaktionsregistertjenesteydelser og accessoriske tjenesteydelser

c)

de metoder, der anvendes til at stille oplysningerne til rådighed for kunderne, bl.a. de indberettende enheder, og kommende kunder, herunder et eksemplar af gebyrstrukturen, idet gebyrerne for hhv. transaktionsregistertjenesteydelser og accessoriske tjenesteydelser skal fremgå særskilt.

AFDELING 9

Operationel pålidelighed

Artikel 21

Operationel risiko

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde:

a)

en detaljeret beskrivelse af de til rådighed stående ressourcer og de indførte procedurer til identificering og forebyggelse af operationel risiko og anden væsentlig risiko, som ansøgeren er udsat for, herunder et eksemplar af relevante manualer og dokumenter om interne procedurer

b)

en beskrivelse af de egenkapitalfinansierede likvide aktiver, der er til rådighed til at dække potentielle generelle driftstab, således at der fortsat kan leveres tjenesteydelser som en going concern, og en vurdering af, om ansøgerens finansielle ressourcer er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved en afvikling eller omorganisering af de kritiske aktiviteter og tjenesteydelser over en periode på mindst seks måneder

c)

ansøgerens plan for forretningskontinuitet og en redegørelse for politikken for ajourføring af planen. Planen skal især indeholde følgende:

i)

alle forretningsprocesser, eskalationsprocedurer og tilknyttede systemer, som er kritiske for at sikre, at ansøgeren kan levere tjenesteydelser som transaktionsregister, herunder relevante outsourcede tjenesteydelser og strategien, politikken og målene for transaktionsregistret med henblik på fortsættelsen af disse processer

ii)

de indgåede ordninger med andre infrastrukturleverandører til det finansielle marked, herunder andre transaktionsregistre

iii)

ordningerne til sikring af et minimumsserviceniveau for de kritiske funktioner og den forventede tidsramme for fuldstændig genoptagelse af disse processer

iv)

den maksimalt acceptable genoptagelsestid for forretningsprocesser og -systemer under hensyn til fristen for indberetning til transaktionsregistre, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, og mængden af data, som transaktionsregistret skal behandle inden for denne endagsperiode

v)

procedurerne for logning af hændelser samt for kontrol

vi)

testprogram og resultaterne af gennemførte tests

vii)

antallet af alternative tekniske og operationelle driftssteder, deres placering, deres ressourcer sammenlignet med hoveddriftsstedet og de indførte procedurer til sikring af forretningskontinuiteten, hvis det er nødvendigt at anvende alternative driftssteder

viii)

oplysninger om adgang til et sekundært forretningssted, der giver personalet mulighed for at sikre servicekontinuitet, hvis et hovedforretningssted ikke er tilgængeligt

d)

en beskrivelse af ordningerne til sikring af ansøgerens aktiviteter som transaktionsregister i tilfælde af forretningsforstyrrelser samt af, hvordan brugerne af transaktionsregistret og andre tredjeparter er involveret heri.

AFDELING 10

Opbevaring af dokumentation

Artikel 22

Politik for opbevaring af dokumentation

1.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde oplysninger om modtagelse og forvaltning af data, herunder politikker og procedurer, som ansøgeren har indført for at sikre:

a)

en hurtig og korrekt registrering af de indberettede oplysninger

b)

at dataene opbevares både online og offline

c)

at datene er kopieres behørigt med henblik på forretningskontinuitet.

2.   Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en beskrivelse af systemerne til opbevaring af dokumentation samt af de politikker og procedurer, der anvendes for at sikre, at oplysninger ændres behørigt, og at positioner beregnes korrekt i overensstemmelse med de relevante ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser.

AFDELING 11

Datatilgængelighed

Artikel 23

Ordninger for datatilgængelighed

Ansøgninger om registrering som transaktionsregister skal indeholde en beskrivelse af de ressourcer, metoder og kanaler, som ansøgeren vil anvende for at give adgang til oplysninger i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1, 3 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende gennemsigtighed og datatilgængelighed, samt:

a)

en beskrivelse af de ressourcer, metoder og kanaler, som transaktionsregistret vil anvende for at give offentligheden adgang til oplysningerne heri i overensstemmelse med artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, og hyppigheden af ajourføringer samt et eksemplar af særlige manualer og dokumenter med interne politikker

b)

en beskrivelse af de ressourcer, metoder og faciliteter, som transaktionsregistret vil anvende for at give de relevante myndigheder adgang til sine oplysninger i overensstemmelse med artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, hyppigheden af ajourføringer samt kontroller og tjek, som transaktionsregistret kan indføre i forbindelse med adgangsfiltrering, samt et eksemplar af særlige manualer og dokumenter med interne procedurer.

c)

en beskrivelse af de ressourcer, metoder og kanaler, som transaktionsregistret vil anvende for at give aftalemodparter adgang til sine oplysninger i overensstemmelse med artikel 80, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012, og hyppigheden af ajourføringer samt et eksemplar af særlige manualer og dokumenter med interne politikker.

Artikel 24

Kontrol af ansøgningens korrekthed og fuldstændighed

1.   Alle oplysninger, der indgives til ESMA som led i registreringsproceduren, skal være ledsaget af en erklæring, undertegnet af et medlem af transaktionsregistrets bestyrelse og af den øverste ledelse, hvormed det bekræftes, at de indgivne oplysninger efter bedste overbevisning og på datoen for deres indgivelse er korrekte og fuldstændige.

2.   Oplysningerne skal i givet fald også være ledsaget af den relevante juridiske virksomhedsdokumentation til bekræftelse af dataenes rigtighed.

Artikel 25

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1

(3)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(4)  EUT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(5)  EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.


23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/33


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 151/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de data, som transaktionsregistre skal offentliggøre og give adgang til, og operationelle standarder for aggregering, sammenligning og adgang til data

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 81, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er helt afgørende, at relevante aftaler og de respektive modparter identificeres tydeligt. Anlægges der en funktionel vinkel, bør enheder, som har adgang til data i transaktionsregistre, vurderes ud fra de kompetencer, de har, og de funktioner, de varetager.

(2)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bør med henblik på tilsyn med transaktionsregistre have adgang til alle transaktionsdata i transaktionsregistre, således at myndigheden kan anmode om oplysninger, træffe passende tilsynsforanstaltninger og endvidere overvåge, om registreringen som transaktionsregister bør bevares eller trækkes tilbage.

(3)

I betragtning af ESMA's ansvar i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3) og forordning (EU) nr. 648/2012 bør myndigheden have adgang i henhold til forskellige mandater. De enkelte ESMA-medarbejderes dataadgang bør være på linje med hvert af disse specifikke mandater.

(4)

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), ESMA og de relevante medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder visse nationale centralbanker og relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, har mandat til at overvåge og bevare finansiel stabilitet i Unionen og bør derfor have adgang til transaktionsdata om alle modparter med henblik på deres respektive opgaver i den forbindelse.

(5)

Myndigheder, som fører tilsyn med centrale modparter (CCP'er), skal have adgang, således at de kan varetage deres opgaver i forbindelse med sådanne enheder på en effektiv måde, og bør derfor have adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med et sådant mandat.

(6)

De relevante medlemmer af ESCB skal have adgang, således at de kan varetage deres grundlæggende opgaver, navnlig deres funktion som udstedende centralbank, deres mandat med hensyn til finansiel stabilitet og i nogle tilfælde tilsyn med visse modparter. Visse medlemmer af ESCB har forskellige mandater i henhold til national lovgivning og bør derfor gives adgang til data i overensstemmelse med de forskellige mandater, der er opført i artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(7)

De relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder har hovedsagelig til opgave at beskytte investorer inden for deres respektive myndighedsområder og bør gives adgang til transaktionsdata om markeder, deltagere, produkter og underliggende aktiver, som er omfattet af deres overvågnings- og håndhævelsesmandater.

(8)

Myndigheder udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (4) bør gives adgang til transaktioner i aktiederivater, hvis det underliggende aktiv er optaget til handel på et reguleret marked inden for deres myndighedsområde, har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for deres myndighedsområde eller har fremsat tilbud om at overtage et sådant selskab, og den modydelse, det tilbyder, omfatter værdipapirer.

(9)

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) bør gives adgang med henblik på at overvåge engrosenergimarkederne, således at agenturet i samarbejde med nationale reguleringsmyndigheder kan afsløre og forhindre markedsmisbrug, og på at overvåge engrosenergimarkederne, således at agenturet kan afsløre og forhindre markedsmisbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT) (5). ACER bør derfor have adgang til alle data om energiderivater i transaktionsregistre.

(10)

Forordning (EU) nr. 648/2012 omfatter kun transaktionsdata og ikke førtransaktionsdata, f.eks. handelsordrer, som krævet i forordning (EU) nr. 1227/2011. Derfor bør transaktionsregistre ikke anses for at være en passende informationskilde for ACER i den forbindelse.

(11)

Anlægges der en funktionel vinkel på adgang til data i transaktionsregistre, spiller tilsyn en afgørende rolle. På samme måde kan forskellige myndigheder have et tilsynsmandat. Derfor bør det sikres, at alle de myndigheder, der er opført i artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, har adgang til transaktionsdata om de relevante enheder.

(12)

Enheder med adgang til data i transaktionsregistre, jf. artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør sikre, at de fører og håndhæver en politik, som kun giver relevante personer med et veldefineret og juridisk berettiget formål adgang til oplysningerne, og bør endvidere tydeligt angive, hvilke andre personer der eventuelt er bemyndiget til at få adgang til sådanne data.

(13)

Der bør overvejes dataadgang på tre aggregeringsniveauer. Transaktionsdata bør omfatte nærmere oplysninger om de enkelte transaktioner; positionsdata bør vedrøre samlede positionsdata pr. underliggende aktiv/produkt for de enkelte modparter; og samlede notionelle data bør svare til de samlede positioner pr. underliggende aktiv/produkt uden nærmere oplysninger om modparter. Adgang til transaktionsdata giver også adgang til positionsdata og samlede data. Adgang til positionsdata giver også adgang til samlede data, men ikke til transaktionsdata. Omvendt bør adgang til samlede notionelle data svare til den mindst granulære kategori og hverken give adgang til positionsdata eller transaktionsdata.

(14)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen.

(15)

I overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESMA hørt de relevante myndigheder og medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på. ESMA har også afholdt åbne offentlige høringer om disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Offentliggørelse af samlede data

1.   Transaktionsregistre offentliggør i henhold til artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 data, som mindst omfatter:

a)

en opdeling af de samlede åbne positioner pr. derivatklasse i:

i)

varer

ii)

lån

iii)

valuta

iv)

aktier

v)

rentesats

vi)

andet

b)

en opdeling af den samlede transaktionsvolumen pr. derivatklasse i:

i)

varer

ii)

lån

iii)

valuta

iv)

aktier

v)

rentesats

vi)

andet

c)

en opdeling af de samlede værdier pr. derivatklasse i:

i)

varer

ii)

lån

iii)

valuta

iv)

aktier

v)

rentesats

vi)

andet.

2.   Dataene offentliggøres på et websted eller en onlineportal, som er lettilgængelig for offentligheden, og som opdateres mindst én gang om ugen.

Artikel 2

Dataadgang for relevante myndigheder

1.   Transaktionsregistre giver Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) adgang til alle transaktionsdata, således at myndigheden kan varetage sine tilsynsopgaver.

2.   ESMA vedtager en forretningsorden, som skal sikre de korrekte medarbejdere adgang og relevante adgangsbegrænsninger, for så vidt angår ikke-tilsynsmæssige aktiviteter under ESMA’s mandat.

3.   Transaktionsregistre giver Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) adgang til alle transaktionsdata om derivater, hvis det underliggende aktiv er energi eller emissionstilladelser.

4.   Transaktionsregistre giver kompetente myndigheder, som fører tilsyn med CCP'er, og, hvis det er relevant, det relevante medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som fører tilsyn med CCP'erne, adgang til alle transaktionsdata, som CCP'erne har clearet eller indberettet.

5.   Transaktionsregistre giver kompetente myndigheder, som fører tilsyn med handelsstederne for de indberettede aftaler, adgang til alle transaktionsdata om aftaler handlet på disse steder.

6.   Transaktionsregistre giver tilsynsmyndigheder udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF adgang til alle transaktionsdata om derivater, hvis det underliggende aktiv er et værdipapir udstedt af et selskab, som opfylder en af følgende betingelser:

a)

det er optaget til handel på et reguleret marked inden for deres myndighedsområde

b)

det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller hvis det ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor, inden for deres myndighedsområde

c)

det har fremsat tilbud om at overtage enheder som omhandlet i litra a) eller b), og den modydelse, det tilbyder, omfatter værdipapirer.

7.   De data, der skal gives i henhold til stk. 6, omfatter oplysninger om:

a)

de underliggende værdipapirer

b)

derivatklassen

c)

positionens fortegn

d)

antal referenceværdipapirer

e)

derivatets modparter.

8.   Transaktionsregistre giver de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, jf. artikel 81, stk. 3, litra h), i forordning (EU) nr. 648/2012, adgang til alle transaktionsdata om markeder, deltagere, aftaler og underliggende aktiver, som hører ind under nævnte myndigheders ansvarsområder i overensstemmelse med deres respektive tilsynsmæssige forpligtelser og mandater.

9.   Transaktionsregistre giver Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESMA og de relevante medlemmer af ESCB adgang til transaktionsdata om:

a)

alle modparter inden for deres respektive myndighedsområder

b)

derivataftaler, hvis derivataftalens referenceenhed er beliggende inden for deres respektive myndighedsområder, eller hvis referenceforpligtelsen er statsobligationer fra de respektive myndighedsområder.

10.   Transaktionsregistre giver relevante medlemmer af ESCB adgang til positionsdata om derivataftaler i nævnte medlemmers udstedte valuta.

11.   Transaktionsregistre giver med henblik på tilsyn med modparter, som er underlagt indberetningskravet, de relevante enheder, som er opført i artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, adgang til alle transaktionsdata om sådanne modparter.

Artikel 3

Tredjelandsmyndigheder

1.   Transaktionsregistre giver relevante myndigheder i tredjelande, som har indgået en international aftale med Unionen, jf. artikel 75 i forordning (EU) nr. 648/2012, adgang til data under hensyntagen til tredjelandsmyndighedernes mandat og forpligtelser og i overensstemmelse med den relevante internationale aftale.

2.   Transaktionsregistre giver relevante myndigheder i tredjelande, som har etableret en samarbejdsordning med ESMA, jf. artikel 76 i forordning (EU) nr. 648/2012, adgang til data under hensyntagen til tredjelandsmyndighedernes mandat og forpligtelser og i overensstemmelse med den relevante samarbejdsordning.

Artikel 4

Operationelle standarder for aggregering og sammenligning af data

1.   Transaktionsregistre giver de enheder, som er opført i artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, adgang i overensstemmelse med de kommunikationsprocedurer, standarder for kommunikation af meddelelser og referencedata, som normalt anvendes på internationalt plan.

2.   Transaktionsmodparterne knytter en entydig handelsidentifikator til de enkelte derivataftaler, således at transaktionsregistre kan aggregere og sammenligne data på tværs af forskellige transaktionsregistre.

Artikel 5

Operationelle standarder for dataadgang

1.   Transaktionsregistre registrerer informationer om den dataadgang, der gives til de enheder, der er opført i artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012.

2.   De i stk. 1 omhandlede informationer omfatter:

a)

omfanget af de data, der gives adgang til

b)

en henvisning til de retsforskrifter, der giver adgang til sådanne data i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og denne forordning.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(3)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(4)  EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.

(5)  EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.


23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/37


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 152/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalkrav til CCP'er

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med forordning (EU) nr. 648/2012 indføres der bl.a. tilsynskrav for centrale modparter (CCP'er) for at sikre, at de er sikre og solide samt til enhver tid opfylder kapitalkravene. Da de risici, som stammer fra clearingaktiviteter, i stort omfang dækkes af specifikke finansielle ressourcer, bør kapitalkravene sikre, at CCP'er til enhver tid er tilstrækkeligt kapitaliseret mod kredit-, modpartskredit- og markedsrisici samt operationelle og juridiske risici og forretningsrisici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, og at de er i stand til i givet fald at gennemføre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne.

(2)

Der bør ved udarbejdelsen af tekniske standarder særligt tages hensyn til de kapitalkrav, der stilles til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for når CCP'er gennemfører ikkedækkede aktiviteter, er de udsat for risici, som svarer til de risici, kreditinstitutter og investeringsselskaber udsættes for. Der bør også tages hensyn til relevante dele af principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om betalings- og clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»CPSS-IOSCO's principper«). CCP'er bør råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at dække driftsudgifterne i en passende periode for at sikre, at de er i stand til at tilrettelægge en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne. CCP'er bør i en sådan periode være i stand til at træffe enhver form for foranstaltninger med henblik på at omlægge kritiske aktiviteter, herunder rekapitalisering, udskiftning af ledelsen, revision af forretningsstrategier, omkostnings- eller gebyrstrukturer, omstrukturering af serviceydelser, afvikling af clearingporteføljen eller fusion med — eller overdragelse af clearingaktiviteterne til — en anden CCP. CCP'er er under afvikling eller omstrukturering fortsat nødt til at videreføre aktiviteterne. I dette tilfælde kan visse omkostninger, f.eks. til markedsføring, falde, mens andre omkostninger, f.eks. til juridisk bistand, stiger. Derfor anses brug af de årlige bruttodriftsudgifter for at være en passende tilnærmelse til de faktiske udgifter under afvikling eller omstrukturering af en CCP's aktiviteter. For at tage hensyn til de mangfoldige regnskabspraksisser, som CCP'er anvender, bør driftsudgifterne anses for at være i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (3) eller i overensstemmelse med et begrænset antal andre regler inden for området, som anført i EU-lovgivningen.

(3)

Da kapitalen til enhver tid skal være tilstrækkelig til at sikre en velordnet afvikling og passende beskyttelse mod de relevante risici, jf. artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, er det nødvendigt at indføre et redskab til hurtig varsling for at give de kompetente myndigheder mulighed for tilstrækkeligt tidligt at få kendskab til situationer, hvor CCP'ers kapital er tæt på kapitalkravet, og det skal ske ved at indføre en meddelelsestærskel svarende til 110 % af kapitalkravet.

(4)

Selv om det er vanskeligt at kvantificere eksponeringen i forbindelse med operationelle risici, er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (4) det relevante benchmark ved fastlæggelse af kapitalkravene til CCP'er. I overensstemmelse med direktiv 2006/48/EF bør definitionen af operationelle risici omfatte juridiske risici i forbindelse med tekniske standarder for kapitalkrav til centrale modparter.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (5) er et passende benchmark ved fastlæggelse af kapitalkrav til dækning af kredit-, modpartskredit- og markedsrisici, som ikke er dækket af specifikke finansielle ressourcer, for de svarer til dem, som kreditinstitutter og investeringsselskaber anvender.

(6)

CCP'er skal ikke besidde kapital til dækning af handelsrelaterede engagementer og bidrag til misligholdelsesfonde, som følger af en interoperabilitetsordning, hvis kravene i artikel 52 og 53 i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt. Men hvis disse krav ikke er opfyldt, kan forbindelser mellem CCP'er udsætte dem for yderligere risici, hvis den sikkerhed, de har stillet, ikke er beskyttet fuldt ud og konkursbeskyttet, eller hvis bidragene til misligholdelsesfonde bringes i fare på grund af et clearingmedlem i den modtagende CCP, som misligholder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde bør der derfor stilles kapitalkrav i forbindelse med bidrag til misligholdelsesfonde og handelsrelaterede engagementer i forhold til andre CCP'er. For at undgå afsmittende virkninger bør bidrag til andre CCP'ers misligholdelsesfonde normalt behandles mere forsigtigt end kreditinstitutters engagementer i forhold til CCP'er. Der bør i forbindelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 ikke tages hensyn til egne midler, som CCP'er anvender til at bidrage til andre CCP'ers misligholdelsesfonde, da midlerne ikke er investeret i overensstemmelse med CCP'ernes investeringspolitik. De bør heller ikke medregnes to gange i forbindelse med beregning af risikovægtede engagementer som følge af disse bidrag.

(7)

Den tid, der er nødvendig for at sikre en velordnet afvikling, afhænger nøje af den enkelte CCP's clearingserviceydelser og af de markedsforhold, hvorunder den opererer, navnlig hvis en anden CCP kan overtage dens serviceydelser. Derfor bør det antal måneder, der er nødvendige for en afvikling, baseres på CCP'ens eget skøn, som skal godkendes af den kompetente myndighed. Det er nødvendigt at indføre en bestemmelse om mindst seks måneder for at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau.

(8)

Forretningsrisici henviser til de risici, CCP'er udsættes for på grund af deres effektivitet og eventuelle ændringer i de generelle markedsforhold, der sandsynligvis vil forringe deres finansielle stilling som følge af en nedgang i indtægterne eller en stigning i udgifterne, der medfører et tab, som skal finansieres over kapitalen. Da forretningsrisicienes omfang i høj grad afhænger af den enkelte CCP's egen situation og kan være bestemt af forskellige faktorer, f.eks. ineffektive procedurer, negative markedsforhold, ineffektive svar på den teknologiske udvikling eller ringe gennemførelse af forretningsstrategier, bør kapitalkravet baseres på CCP'ens eget skøn, som skal godkendes af den kompetente myndighed. Det er nødvendigt at indføre en bestemmelse om et minimum for at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har arbejdet tæt sammen med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på. Den har også afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6).

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) har fremsendt til Europa-Kommissionen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kapitalkrav

1.   CCP'ers kapital — herunder tilbageholdt overskud og reserver — skal til enhver tid mindst svare til summen af:

a)

CCP’ens kapitalkrav i forbindelse med afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne beregnet i overensstemmelse med artikel 2

b)

CCP’ens kapitalkrav i forbindelse med operationelle og juridiske risici beregnet i overensstemmelse med artikel 3

c)

CCP’ens kapitalkrav i forbindelse med kredit-, modpartskredit- og markedsrisici beregnet i overensstemmelse med artikel 4

d)

CCP’ens kapitalkrav i forbindelse med forretningsrisici beregnet i overensstemmelse med artikel 5.

2.   CCP'er skal råde over procedurer, der kan identificere alle kilder til risici, som kan få indvirkning på de løbende opgaver, og overveje sandsynligheden for eventuelt negative konsekvenser for indtægter eller udgifter og kapitalniveau.

3.   Hvis CCP'ers kapital, jf. stk. 1, svarer til mindre end 110 % af kapitalkravene eller mindre end 110 % af 7,5 mio. EUR (»meddelelsestærskel«), skal CCP'en omgående underrette den kompetente myndighed herom og give myndigheden en opdatering mindst en gang om ugen, indtil CCP'ens kapital på ny ligger over meddelelsestærsklen.

4.   Meddelelsen skal være skriftlig og indeholde følgende oplysninger:

a)

årsagerne til, at CCP’ens kapital ligger under meddelelsestærsklen, og en beskrivelse af perspektiverne for CCP’ens finansielle situation på kort sigt

b)

en overordnet beskrivelse af de foranstaltninger, CCP'en har til hensigt at træffe for at sikre, at kapitalkravene overholdes løbende.

Artikel 2

Kapitalkrav i forbindelse med afvikling eller omstrukturering

1.   CCP'er dividerer de årlige bruttodriftsudgifter med tolv for at finde de månedlige bruttodriftsudgifter og ganger resultatet med perioden for afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, som fastlast i stk. 2. Resultatet af denne beregning svarer til den kapital, der kræves for at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering af CCP'ens aktiviteter.

2.   For at fastlægge perioden for afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, jf. stk. 1, indgiver CCP'er selv et skøn over en passende periode for afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, som skal godkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med myndighedens beføjelser i henhold til afsnit III i forordning (EU) nr. 648/2012. Den skønnede periode skal være tilstrækkelig til at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, selv under stressede markedsforhold, omlægning af driften, afvikling af clearingporteføljen eller overdragelse af clearingaktiviteterne til en anden CCP. I forbindelse med skønnet tages der højde for likviditet, størrelse, løbetidsstruktur og eventuelle hindringer på tværs af grænser for så vidt angår CCP'ens positioner samt de clearede produkttyper. Den periode for afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, der anvendes til beregning af kapitalkravet, svarer mindst til seks måneder.

3.   CCP'er opdaterer skøn over den passende periode for afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne, når de forudsætninger, der ligger til grund for skønnet, ændres væsentligt, og indgiver det opdaterede skøn til den kompetente myndighed til godkendelse.

4.   I denne artikel anses driftsomkostninger for at være i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 eller i overensstemmelse med Rådets direktiv 78/660/EØF (7), 83/349/EØF (8) og 86/635/EF (9), eller i overensstemmelse med et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anses for at være ækvivalente med IFRS i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 (10), eller et tredjelands regnskabsstandarder, hvis anvendelse er tilladt i henhold til nævnte forordnings artikel 4. CCP'er anvender de seneste reviderede oplysninger fra årsregnskabet.

Artikel 3

Kapitalkrav i forbindelse med operationelle og juridiske risici

1.   CCP'er beregner kapitalkravene i forbindelse med operationelle — herunder juridiske — risici, jf. artikel 1, ved brug af basisindikatormetoden eller avancerede målemetoder, som omhandlet i direktiv 2006/48/EF, jf. dog begrænsningerne i stk. 2-7.

2.   CCP'er kan anvende basisindikatormetoden til at beregne kapitalkravene i forbindelse med operationelle risici, jf. artikel 103 i direktiv 2006/48/EF.

3.   CCP'er skal råde over et veldokumenteret system til vurdering og styring af operationelle risici med en tydelig ansvarsfordeling. De skal identificere eksponeringen for operationelle risici og spore relevante data om operationelle risici, herunder data om betydelige tab. Systemet underkastes regelmæssig kontrol, som foretages af en uafhængig part, der har den fornødne viden til at kunne foretage en sådan kontrol.

4.   CCP'ers system til vurdering af operationelle risici skal være nøje integreret i CCP'ens risikostyringsprocedurer. Systemets output skal udgøre en integreret del af proceduren for overvågning af og kontrol med CCP'ens operationelle risikoprofil.

5.   CCP'er skal indføre et system, som sikrer rapportering til den øverste ledelse, således at der aflægges rapport om de operationelle risici til de relevante funktioner i institutterne. CCP'er skal råde over procedurer, som gør det muligt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger på grundlag af oplysningerne i rapporterne til ledelsen.

6.   CCP'er kan også anmode den kompetente myndighed om tilladelse til at anvende avancerede målemetoder. Den kompetente myndighed kan give CCP'er tilladelse til at benytte avancerede målemetoder baseret på deres egne systemer til måling af operationelle risici, jf. artikel 105 i direktiv 2006/48/EF.

7.   Hvis CCP'er benytter avancerede målemetoder, jf. stk. 6, til beregning af kapitalkravene i forbindelse med operationelle risici, skal kapitalen til enhver tid svare til mindst 80 % af den kapital, der kræves ved brug af basisindikatormetoden, jf. stk. 2.

Artikel 4

Kapitalkrav i forbindelse med kredit-, modpartskredit- og markedsrisici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, jf. artikel 41-44 i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   CCP'er beregner kapitalkravene i artikel 1 som summen af 8 % af de risikovægtede værdier af engagementer i forbindelse med kredit- og modpartskreditrisici og kapitalkravene i forbindelse med markedsrisici beregnet i overensstemmelse med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, jf. dog begrænsningerne i stk. 2-5.

2.   CCP'er benytter til beregning af kapitalkrav i forbindelse med markedsrisici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, jf. artikel 41-44 i forordning (EU) nr. 648/2012, de metoder, der er omhandlet i bilag I-IV i direktiv 2006/49/EF.

3.   CCP'er benytter til beregning af de risikovægtede værdier af engagementer i forbindelse med kreditrisici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, jf. artikel 41-44 i forordning (EU) nr. 648/2012, standardmetoden for kreditrisici, der er omhandlet i artikel 78-83 i direktiv 2006/48/EF.

4.   CCP'er benytter til beregning af de risikovægtede værdier af engagementer i forbindelse med modpartskreditrisici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, jf. artikel 41-44 i forordning (EU) nr. 648/2012, markedsværdimetoden, der er omhandlet i bilag III, del 3, til direktiv 2006/48/EF, og den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse med anvendelse af tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer, der er omhandlet i bilag VIII, del 3, til direktiv 2006/48/EF.

5.   CCP'er anvender en risikovægt svarende til 1 250 % på engagementer som følge af bidrag til en anden CCP's misligholdelsesfond og en risikovægt svarende til 2 % på handelsrelaterede engagementer med en anden CCP, hvis ikke alle betingelserne i artikel 52 og 53 i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt, og hvis CCP'en ikke anvender egne midler.

Artikel 5

Kapitalkrav i forbindelse med forretningsrisici

1.   CCP'er indgiver selv et skøn over den kapital, der er nødvendig til at dække tab som følge af forretningsrisici baseret på rimeligt forudseelige negative scenarier med relevans for forretningsmodellen, som den kompetente myndighed skal godkende i overensstemmelse med myndighedens beføjelser i henhold til afsnit III i forordning (EU) nr. 648/2012.

2.   Kapitalkravet i forbindelse med forretningsrisici svarer til det godkendte skøn og mindst 25 % af de årlige bruttodriftsudgifter. I denne artikel anses bruttodriftsomkostningerne for at være i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(3)  EUT L 243 af 11.9.2002. s. 1.

(4)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(5)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

(6)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(7)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

(8)  EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

(9)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(10)  EUT L 340 af 22.12.2007, s. 66.


23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/41


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 153/2013

af 19. december 2012

om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2), særlig artikel 25, stk. 8, artikel 26, stk. 9, artikel 29, stk. 4, artikel 34, stk. 3, artikel 41, stk. 5, artikel 42, stk. 5, artikel 44, stk. 2, artikel 45, stk. 5, artikel 46, stk. 3, artikel 47, stk. 8 og artikel 49, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, eftersom de alle omhandler organisatoriske krav, herunder registerføring og forretningskontinuitet samt tilsynskrav, bl.a. vedrørende margener, misligholdelsesfonden, kontroller af likviditetsrisici, default waterfall, sikkerhedsstillelse, investeringspolitik, revision af modeller, stresstestning og backtestning. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de i afsnit III og afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(2)

I betragtning af den finansielle markeders globale natur bør der i denne forordning tages hensyn til principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om Betalings- og Clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»CPSS-IOSCO's principper«), der tjener som et globalt benchmark for reguleringsmæssige krav til centrale modparter (CCP'er).

(3)

For at CCP'er kan være sikre og forsvarlige under alle markedsvilkår, er det vigtigt, at de indfører procedurer for forsigtig risikostyring, som behørigt dækker alle risici, de er eller kan blive udsat for. I den henseende bør de risikostyringsstandarder, CCP'erne faktisk gennemfører, være strengere end dem, der fastsættes i denne forordning, såfremt det findes hensigtsmæssigt.

(4)

For at præcisere et begrænset antal begreber fra forordning (EU) nr. 648/2012 samt for at fastsætte de tekniske termer, der er nødvendige for at udarbejde denne tekniske standard, bør en række termer defineres.

(5)

Det er vigtigt at sikre, at CCP'er, der er anerkendt i tredjelande, ikke lægger hindringer i vejen for, at EU-markederne fungerer hensigtsmæssigt. Det er derfor også vigtigt at sikre, at anerkendte CCP'er ikke kan slække på deres risikostyringskrav, så de kommer under EU-standarderne, idet dette vil kunne føre til regelarbitrage. De oplysninger, ESMA skal have om anerkendelse af en CCP i et tredjeland, bør sætte ESMA i stand til at vurdere, om den pågældende CCP er i fuld overensstemmelse med de tilsynskrav, der finder anvendelse i tredjelandet. Endvidere skal Kommissionens afgørelse om ækvivalens sikre, at tredjelandets love og regler svarer til alle bestemmelser i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012 og i denne forordning.

(6)

For at sikre en passende investorbeskyttelse kan Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) ved anerkendelsen af CCP'er i tredjelande kræve flere oplysninger end de strengt nødvendige for at vurdere, om betingelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt.

(7)

Den løbende vurdering af, om CCP'en i tredjelandet fuldt ud opfylder tilsynskravene i det pågældende tredjeland, påhviler tredjelandets kompetente myndighed. De oplysninger, tredjelands-CCP'en skal forelægge ESMA, skal ikke have til formål at gentage vurderingen fra tredjelandets kompetente myndighed, men skal sikre, at CCP'en er omfattet af effektivt tilsyn og håndhævelse i tredjelandet, og således sikre en høj grad af investorbeskyttelse.

(8)

For at ESMA kan foretage en fuldstændig vurdering, skal de oplysninger, den ansøgende tredjelands-CCP indgiver, suppleres af oplysninger, som er nødvendige for at vurdere det løbende tilsyns effektivitet, tredjelandets kompetente myndigheds håndhævelsesbeføjelser og de foranstaltninger, den træffer. Disse oplysninger skal fremlægges i henhold til den samarbejdsaftale, der er etableret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012. Denne samarbejdsaftale bør sikre, at ESMA rettidigt informeres om eventuelle tilsyns- eller håndhævelsesmæssige tiltag mod den CCP, der søger om anerkendelse, og om eventuelle ændringer i de betingelser, den relevante CCP fik godkendelsen på, samt om relevante opdateringer af de oplysninger, CCP'en oprindelig indgav under anerkendelsesprocessen.

(9)

Der er behov for yderligere at specificere kravene i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende interne risikoindberetningsveje for at gennemføre en risikostyringsstruktur, der omfatter strukturen af samt rettigheder og ansvar i forbindelse med den interne risikostyringsprocedure. I ledelsesordningerne bør der tages hensyn til de forskellige selskabsretsordninger i EU med henblik på at sikre, at CCP'erne opererer inden for et forsvarligt regelsæt.

(10)

For at sikre, at en CCP gennemfører hensigtsmæssige procedurer for at overholde denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012 (3), bør opgaver og ansvar for en compliancefunktion i en CCP specificeres.

(11)

Det er nødvendigt klart at definere bestyrelsens og den øverste ledelses ansvarsområder og at specificere minimumskrav til, hvordan bestyrelsen skal fungere, for at sikre, at CCP'ens organisationsstruktur gør den i stand til at udføre sine tjenester og aktiviteter på en kontinuerlig og velordnet måde. Det er også nødvendigt at fastlægge klare og direkte indberetningsveje for at sikre en tilstrækkelig grad af ansvarlighed.

(12)

For at sikre en forsvarlig og forsigtig ledelse af en CCP er det vigtigt, at dens aflønningspolitik ikke tilskynder til overdreven risikotagning. Hvis aflønningspolitikken skal have den ønskede virkning, bør den overvåges på passende vis og revideres af bestyrelsen, som bør nedsætte et særligt udvalg, der kan varetage det fornødne tilsyn med gennemførelsen af aflønningspolitikken.

(13)

For at sikre, at CCP'er fungerer med det nødvendige omfang af menneskelige ressourcer, så de kan opfylde alle deres forpligtelser, at de står til ansvar for udførelsen af deres aktiviteter, og at de kompetente myndigheder har de relevante kontaktpunkter i de CCP'er, de fører tilsyn med, bør CCP'er som minimum have en risikostyringschef, en compliancechef og en teknologichef.

(14)

CCP'er bør i tilstrækkelig grad overvåge og vurdere, i hvilket omfang der kan opstå interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer, der sidder i forskellige virksomheders bestyrelser, uanset om det er i eller uden for CCP-koncernen. Bestyrelsesmedlemmer bør ikke forhindres i at sidde i forskellige bestyrelser, medmindre det giver anledning til interessekonflikter.

(15)

Med henblik på at have en effektiv revisionsfunktion bør en CCP definere sine interne revisorers ansvarsområder og indberetningsveje for at sikre, at relevante spørgsmål i rette tid forelægges CCP'ens bestyrelse og de kompetente myndigheder. Ved oprettelse af en intern revisionsfunktion og under dens arbejde bør dens mandat, uafhængighed og objektivitet, arbejds- og ansvarsområde, beføjelser, rapporteringspligt og driftsstandarder klart defineres.

(16)

For at kunne løse sine opgaver effektivt bør den relevante kompetente myndighed have adgang til alle nødvendige oplysninger for at fastslå, om CCP'en opfylder betingelserne for godkendelsen. Disse oplysninger skal CCP'en stille til rådighed uden unødig forsinkelse.

(17)

De optegnelser, CCP'er fører, bør fremme et indgående kendskab til CCP'ens krediteksponering over for clearingmedlemmer og give mulighed for at overvåge den indbyggede systemiske risiko. De skal også give de kompetente myndigheder, ESMA og de relevante medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) mulighed for på fyldestgørende vis at rekonstruere clearingprocessen for at vurdere overensstemmelsen med indberetningskrav, herunder rapporteringskrav. Når oplysningerne er registreret, kan CCP'er også bruge dem, når de skal opfylde reguleringsmæssige krav og forpligtelser over for clearingmedlemmer og i tilfælde af tvister.

(18)

De oplysninger, CCP'er indberetter til transaktionsregistre bør registreres, så de kompetente myndigheder kan kontrollere, om CCP'erne opfylder indberetningskravene i forordning (EU) nr. 648/2012 og let kan få adgang til oplysningerne i tilfælde, hvor disse ikke kan findes i transaktionsregistrene.

(19)

Kravene til opbevaring af optegnelser vedrørende handler skal følge de samme begreber, som dem, der er fastsat i indberetningskravet, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, for at sikre en hensigtsmæssig indberetning fra CCP'erne.

(20)

For at sikre forretningskontinuitet i tilfælde af forretningsforstyrrelser bør CCP'ens sekundære behandlingssted være beliggende tilstrækkeligt langt og geografisk adskilt fra det primære sted, således at det ikke ville blive udsat for den samme katastrofe, der eventuelt har sat det primære sted ud af drift. Der bør opstilles scenarier for at analysere virkningerne af krisebegivenheder på kritiske tjenesteydelser, herunder scenarier med systemudfald på grund af en naturkatastrofe. Disse analyser bør revideres med jævne mellemrum.

(21)

CCP'er er systemisk relevante finansmarkedsinfrastrukturer, og de bør genoprette kritiske funktioner inden for to timer, idet backup-systemerne ideelt set skal påbegynde behandlingen umiddelbart efter en hændelse. CCP'er bør også sikre en meget høj sandsynlighed for, at ingen data vil gå tabt.

(22)

Det er vigtigt, at et clearingmedlems misligholdelse ikke forårsager betydelige tab for andre markedsdeltagere. Derfor er CCP'er forpligtede til gennem de marginer, som et misligholdende clearingmedlem har indbetalt, som minimum at dække en relevant del af det mulige tab, som CCP'en kan have under ved lukningen af positioner. Der bør være regler for den minimumsprocent, marginerne skal dække for forskellige klasser af finansielle instrumenter. Endvidere bør CCP'er følge principperne om at skræddersy deres marginniveauer til den særlige profil for hvert enkelt finansielt instrument eller hver portefølje, de foretager clearing for.

(23)

CCP'er bør ikke reducere deres marginer til et niveau, der bringer deres sikkerhed i fare, selv om miljøet er stærkt konkurrencepræget. Af den grund bør beregninger af marginerne følge særlige krav til deres grundlæggende elementer. I den forbindelse bør der i marginerne indregnes en hel række markedsvilkår, herunder stressperioder.

(24)

Der bør fastlægges regler om den passende procentsats og de passende tidshorisonter for likvidationsperioden og beregningen af den historiske volatilitet. Med henblik på at sikre, at CCP'er behørigt styrer den risiko, de løber, er det hensigtsmæssigt ikke at specificere, hvilken tilgang CCP'en bør anlægge for at beregne marginkravene ud fra disse parametre. Af samme årsager bør CCP'er ikke forhindres i at benytte forskellige pålidelige metodologiske tilgange til udvikling af marginberegning på porteføljebasis, de bør have lov til at benytte metoder baseret på korrelationer mellem prisrisikoen for det finansielle instrument eller den række af finansielle instrumenter, de clearer, samt enhver hensigtsmæssig metode baseret på tilsvarende statistiske parametre for afhængighed.

(25)

For at fastslå, i hvilken periode en CCP er udsat for markedsrisiko i forbindelse med forvaltningen af et misligholdende clearingmedlems position, bør CCP'en overveje den relevante profil for de finansielle instrumenter eller den portefølje, der er clearet, f.eks. deres likviditetsniveau og positionens størrelse eller koncentration. CCP'er bør foretage en forsigtig vurdering af den tid, der er nødvendig for en fuldstændig lukning af et misligholdende clearingmedlems position siden den seneste opkrævning af marginer samt positionens størrelse og koncentration.

(26)

For at undgå at forårsage eller forværre en finansiel ustabilitet bør CCP'er, så vidt muligt, indføre fremsynede marginmetodologier, der begrænser sandsynligheden for procykliske ændringer i marginkravene, uden at svække CCP'ens modstandsdygtighed.

(27)

Et højere konfidensinterval for OTC-derivater er normalt berettiget, fordi der for sådanne produkter er tale om mindre pålidelig prisfastsættelse og færre historiske data, som kan danne grundlag for eksponeringsskøn. CCP'er kan eventuelt cleare OTC-derivater, der ikke er berørt af sådanne fænomener, men har samme risikoprofiler som børsnoterede derivater, og de bør kunne cleare disse produkter på samme måde uanset gennemførelsesmetode.

(28)

En passende definition på ekstreme, men plausible, markedsvilkår er et kerneelement i CCP'ers risikostyring. Med det formål at holde CCP'ers risikostyringsstruktur up to date bør ekstreme, men plausible markedsvilkår ikke betragtes som et statisk begreb, men snarere som vilkår, der udvikler sig over tid og varierer på tværs af markeder. Et markedsscenario kan være ekstremt, men plausibelt for en CCP, mens det ikke har stor betydning for en anden. CCP'er bør fastsætte en solid intern strategiramme for identificering af de markeder, hvor de er udsat, og anvende en række fælles minimumsstandarder for definition af ekstreme, men plausible vilkår på hvert identificeret marked. De bør også objektivt tage hensyn til muligheden af samtidige pres på mange markeder.

(29)

For at sikre, at der er indført solide og hensigtsmæssige forvaltningsordninger, bør den ramme, CCP'er anvender til at identificere ekstreme, men plausible markedsvilkår, drøftes af risikoudvalget og godkendes af bestyrelsen. Den bør revideres mindst én gang årligt, hvor resultaterne drøftes af risikoudvalget og herefter deles med bestyrelsen. Revisionen bør sikre, at ændringer i omfang og koncentration af CCP'ens eksponeringer samt udviklingen på de markeder, hvor CCP'en driver virksomhed, afspejles i definitionen af ekstreme, men plausible markedsvilkår. Denne revision bør dog ikke træde i stedet for, at en CCP til stadighed vurderer, om dens misligholdelsesfond er tilstrækkelig i lyset af udviklingen i markedsvilkårene.

(30)

For at sikre en effektiv forvaltning af deres likviditetsrisiko bør CCP'er være forpligtede til at etablere en styringsstruktur for deres likviditetsrisiko. Strukturen bør afhænge af arten af CCP'ernes forpligtelser og omhandle de værktøjer, CCP'erne har til rådighed til vurdering af den likviditetsrisiko, de løber, for at fastslå, hvilket likviditetspres der formentlig vil opstå, og sikre en passende likviditet.

(31)

Ved vurderingen af, om en CCP's likviditet er tilstrækkelig, bør CCP'en være forpligtet til at se på størrelsen og likviditeten af sine ressourcer samt disse aktivers mulige koncentrationsrisiko. Det er vigtigt, at CCP'er kan identificere alle væsentlige former for likviditetsrisikokoncentrationer i deres ressourcer, således at CCP'ens likviditet er umiddelbart til rådighed, når det er nødvendigt. CCP'er bør også tage hensyn til supplerende risici som følge af mange forhold, indbyrdes afhængighedsforhold og koncentrationer.

(32)

Da likviditeten skal være let tilgængelig til transaktioner på samme dag-basis eller intradagbasis, kan en CCP anvende likvide midler i den udstedende centralbank, likvide midler hos kreditværdige forretningsbanker, ved aftale bekræftede kreditlinjer og indgåede repoaftaler, meget let omsættelig sikkerhedsstillelse, der opbevares i depot, og let tilgængelige investeringer, der let kan konverteres til likvide beholdninger med forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, selv under stressede markedsvilkår. Disse likvide midler og denne sikkerhedsstillelse bør kun på visse betingelser medregnes som en del af de likvide finansielle ressourcer, som der forud er indgået aftale om.

(33)

For at give CCP'er det nødvendige incitament til at fastsætte forsigtige krav og holde dette beløb på et passende niveau og samtidig undgå regelarbitrage er det vigtigt at fastlægge en fælles metodologi for beregning og fastholdelse af de egne dedikerede ressourcer på et bestemt beløb, en CCP bør have til at bruge i et default waterfall. Det er væsentligt at holde disse ressourcer, der dækker tab som følge af misligholdelse, adskilt fra og med en særlig funktion i forhold til CCP'ens minimumskapitalkrav, som dækker forskellige risici, en CCP kan blive udsat for.

(34)

Det er vigtigt, at CCP'er anvender en ensartet metodologi til beregning af de egne ressourcer, der skal bruges i et default waterfall, med henblik på at sikre lige vilkår mellem CCP'er. Hvis man overlader det til CCP'ernes eget skøn at gennemføre en metodologi, der ikke er tilstrækkeligt klar, vil det føre til meget forskellige resultater blandt CCP'er og således tilskynde til regelarbitrage. Det er derfor væsentligt, at metodologien ikke giver CCP'er mulighed for at udøve et skøn. Med henblik herpå vil det være hensigtsmæssigt at have en enkelt procentsats baseret på et klart identificerbart mål og en klar metodologi, der kan sikre en ensartet beregning af CCP'ers egne ressourcer, der skal bruges i et default waterfall.

(35)

Der bør opstilles en række minimumskriterier for at sikre, at den acceptable sikkerhedsstillelse er højlikvid og kan konverteres til likvide midler hurtigt og med en minimal kurseffekt. Disse kriterier bør vedrøre udstederen af sikkerhedsstillelsen, i hvilken grad den kan realiseres i markedet, og om dens værdi er knyttet til vurderingen af kreditrisiko for det medlem, der stiller sikkerheden, for at tage højde for en mulig wrong-way-risiko. En CCP bør have mulighed for at anvende supplerende kriterier, hvis det er nødvendigt for at nå den ønskede robusthed.

(36)

CCP'er bør kun acceptere højlikvid sikkerhedsstillelse med en minimal kredit- og markedsrisiko. For at sikre, at den sikkerhedsstillelse, CCP'er har, altid er højlikvid, er det nødvendigt, at CCP'er fastlægger gennemsigtige og forudsigelige politikker og procedurer til vurdering og løbende overvågning af likviditeten af aktiver, der er accepteret som sikkerhedsstillelse, og at de anvender hensigtsmæssige værdiansættelsesmetoder. Med henblik herpå bør CCP'er også indføre koncentrationsgrænser, der har til formål at bevare en tilstrækkelig diversificering af sikkerhedsstillelsen, således at den kan gøres likvid umiddelbart, uden at markedsrisikoen i væsentlig grad påvirker dens værdi. Ved fastlæggelse af deres regler for anerkendt sikkerhed og koncentrationsgrænser bør de tage hensyn til den globale adgang til en sådan sikkerhedsstillelse på baggrund af de potentielle makroøkonomiske virkninger af deres regler.

(37)

For at undgå wrong-way-risici bør clearingmedlemmer ikke generelt have lov til at benytte deres egne værdipapirer eller værdipapirer udstedt af en enhed fra samme koncern. Dog bør en CCP kunne give clearingmedlemmer mulighed for at anvende dækkede obligationer, som ikke berøres i tilfælde af udstederens insolvens. Den tilgrundliggende sikkerhedsstillelse bør ikke desto mindre være passende adskilt fra udstederen og opfylde minimumskriterierne for accept af sikkerhedsstillelse. Et clearingmedlem bør ikke udstede finansielle instrumenter med det primære formål at lade et andet clearingmedlem bruge dem som sikkerhed.

(38)

For at varetage CCP'ers sikkerhed bør en CCP kun acceptere en forretningsbankgaranti som sikkerhed efter en grundig vurdering af udstederen og af de juridiske, kontraktlige og operationelle rammer for garantien. Det bør undgås, at CCP'er har usikrede eksponeringer i forhold til forretningsbanker. Derfor kan garantier fra forretningsbanker kun accepteres på strenge betingelser. Disse betingelser opfyldes normalt på markeder, der er præget af en høj koncentration af forretningsbanker, som er villige til at yde kredit til ikke-finansielle clearingmedlemmer. Af den grund bør en højere koncentrationsgrænse være tilladt i disse tilfælde.

(39)

For at begrænse sin markedsrisiko bør en CCP være forpligtet til som minimum én gang dagligt at ansætte værdien af sin sikkerhedsstillelse. Den bør anvende forsigtige haircuts, der afspejler sikkerhedsstillelsens mulige værdiforringelse i intervallet mellem dens seneste opskrivning og det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen med rimelighed kan formodes at blive realiseret under stressede markedsvilkår. Sikkerhedsstillelsens størrelse bør også tage hensyn til potentielle wrong-way-risikoengagementer.

(40)

Gennemførelsen af haircuts bør gøre CCP'en i stand til at undgå store og uventede justeringer af den nødvendige sikkerhedsstillelse for så vidt muligt at undgå procykliske virkninger.

(41)

For at undgå potentielle betydelige negative indvirkninger på prisen i tilfælde af realisering af sikkerhedsstillelsen inden for kort tid, bør CCP'er bør ikke koncentrere sikkerhedsstillelse om et begrænset antal udstedere eller et begrænset antal aktiver. Koncentrerede positioner vedrørende sikkerhedsstillelse bør derfor ikke betragtes som højlikvide.

(42)

Likviditets-, kredit- og markedsrisici bør betragtes på porteføljebasis og også i forbindelse med det enkelte finansielle instrument. En koncentreret portefølje kan have en betydelig negativ indvirkning på den sikkerhedsstillelse eller de finansielle instrumenter, CCP'en kan investere sine finansielle ressourcer i, eftersom det sandsynligvis ikke kan lade sig gøre at sælge store positioner under stressede markedsvilkår uden at trykke markedsprisen. Af samme grund bør CCP'ens sikkerhedsstillelse til stadighed overvåges og værdiansættes for at sikre, at den fortsat er likvid.

(43)

Energiderivatmarkederne har en meget stærk forbindelse med spotmarkederne for råvarer, og på disse derivatmarkeder er andelen af ikke-finansielle clearingmedlemmer høj. På disse markeder er et betydeligt antal af markedsdeltagerne også producenter af den underliggende råvare. Adgang til en tilstrækkelig sikkerhedsstillelse til at sikre forretningsbankgarantier fuldt ud kan kræve, at de pågældende ikke-finansielle clearingmedlemmer frigør betydelige dele af deres aktuelle positioner eller kan hindre dem i at fortsætte med at cleare deres positioner som et direkte clearingmedlem af en CCP. Denne proces kan forårsage forstyrrelser på energimarkederne, hvad angår likviditeten og spredningen blandt markedsdeltagerne. Anvendelsen heraf bør derfor udsættes efter en fastlagt tidsplan.

(44)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af de rammer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 648/2012, bør alle sektorer stilles over for de samme krav i den endelige udformning af de regler, som skal gælde for dem. Energivirksomheder opererer i øjeblikket inden for veletablerede rammer, som det vil kræve tid at tilpasse til de nye krav, hvis skadevirkninger for realøkonomien skal undgås. Derfor anses det for ønskeligt at fastsætte en anvendelsesdato for denne type markeder, der giver mulighed for en passende overgang fra den nuværende markedspraksis uden at påvirke markedsstruktur og likviditet unødigt.

(45)

En CCP bør i sin investeringspolitik give højeste prioritet til principperne for kapitalbeskyttelse og likviditetsmaksimering. Investeringspolitikken bør også sikre, at der ikke opstår interessekonflikter med CCP'ens kommercielle interesser.

(46)

I de kriterier, finansielle instrumenter bør opfylde for at blive betragtet som egnede investeringer for CCP'en, bør der tages hensyn til princip 16 i CPSS-IOSCO-principperne med henblik på at sikre en ensartet behandling på internationalt plan. Især bør en CCP være forpligtet til at anvende restriktive standarder vedrørende udstederen af det finansielle instrument, det finansielle instruments omsættelighed og instrumentets kredit-, markeds-, volatilitets- og valutakursrisiko. En CCP bør sørge for, at den ikke underminerer de foranstaltninger, der træffes for at begrænse risikoeksponeringen for sine investeringer ved at have alt for store eksponeringer for et enkelt finansielt instrument, en enkelt udsteder, type af udsteder eller depotinstitution.

(47)

En CCP's anvendelse af derivater udsætter den for yderligere kredit- og markedsrisici, og det er derfor nødvendigt at definere en begrænset række omstændigheder, under hvilke en CCP kan investere sine finansielle ressourcer i derivater. Eftersom en CCP bør sigte mod at have en neutral position med hensyn til markedsrisiko, er de eneste risici, en CCP bør behøve gardere sig imod, dem, der vedrører den sikkerhedsstillelse, den accepterer, eller de risici, som opstår på grund af et clearingmedlems misligholdelse. Risici vedrørende den sikkerhedsstillelse, en CCP accepterer, kan i tilstrækkelig grad forvaltes gennem haircuts, og det anses ikke for nødvendigt for en CCP at benytte derivater i den forbindelse. Derivater bør kun benyttes af en CCP til forvaltning af den likviditetsrisiko, der opstår for eksponeringer for forskellige valutaer, og med det formål at beskytte et misligholdende clearingmedlems portefølje og kun, hvis CCP'ens procedurer i tilfælde af misligholdelse giver mulighed herfor.

(48)

Af hensyn til CCP'ernes sikkerhed bør de kun have lov til at have kontante midler i form af usikrede indlån i minimalt omfang. Når CCP'er sikrer deres kontante midler, bør de altid sørge for, at de altid er tilstrækkeligt beskyttet mod likviditetsrisici.

(49)

Det er nødvendigt at fastsætte strenge krav til stress- og backtestning for at sikre, at en CCP's modeller, metodologier og likviditetsrisikostyringsstruktur fungerer korrekt under hensyntagen til alle de risici, CCP'en er eksponeret for, således at CCP'en til enhver tid har tilstrækkelige ressourcer til at dække de pågældende risici.

(50)

For at sikre en ensartet anvendelse af kravene til CCP'er er det nødvendigt at fastsætte detaljerede bestemmelser for, hvilke typer test der skal foretages, herunder både stress- og backtestning. Med henblik på at tage højde for den brede vifte af værdipapir- og derivatkontrakter, der kan cleares i fremtiden, afspejle forskelle i CCP'ers virksomhedsledelses- og risikostyringsmetoder, åbne mulighed for fremtidig udvikling og nye risici, der skal håndteres, og give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet er en kriteriebaseret tilgang nødvendig.

(51)

Ved validering af en CCP's modeller, metodologier og likviditetsrisikostyringsstruktur er det vigtigt at anvende en egnet, uafhængig part, så alle nødvendige korrigerende foranstaltninger kan findes og sættes i værk før gennemførelse, og undgå væsentlige interessekonflikter. Den uafhængige part bør være tilstrækkeligt adskilt fra den del af CCP'ens virksomhed, som udvikler, gennemfører og skal anvende den model eller de regler, som revideres, og bør ikke have en væsentlig interessekonflikt. Disse betingelser kan opfyldes enten af en intern part, der har separate indberetningsveje, eller en ekstern part.

(52)

Forskellige aspekter af en CCP's finansielle ressourcer, bl.a. margindækning, misligholdelsesfonde og andre finansielle ressourcer skal dække forskellige scenarier og mål. Det er derfor nødvendigt at stille specifikke krav for at afspejle disse mål og sikre en ensartet anvendelse for alle CCP'er. Ved vurderingen af den nødvendige dækning bør CCP'en ikke modregne eventuelle eksponeringer mellem misligholdende clearingmedlemmer for at undgå at mindske de potentielle virkninger, disse eksponeringer måtte have.

(53)

De forskellige typer af finansielle instrumenter, som en CCP kan cleare, er genstand for en række specifikke risici. En CCP bør derfor være forpligtet til at overveje alle de risici, som er relevante for de markeder, den leverer clearingydelser til, i sine modeller, metodologier og likviditetsrisikostyringsstruktur for at sikre, at den i tilstrækkelig grad indregner sin mulige fremtidige eksponering. For at der kan tages behørigt højde for sådanne risici, bør kravene til stresstestning omfatte instrumentspecifikke risici af relevans for forskellige typer af finansielle instrumenter.

(54)

Hvis en CCP skal sikre, at dens modeller til beregning af initialmarginer i tilstrækkelig grad afspejler dens potentielle eksponeringer, bør den ud over den daglige backtestning af sin margindækning, hvor man ser på, om den margin, der opkræves, er tilstrækkelig, også backteste modellens centrale parametre og antagelser. Dette er væsentligt for at sikre, at initialmarginen beregnes korrekt med CCP'ens modeller.

(55)

En streng følsomhedsanalyse af marginkrav kan få øget betydning, når markederne er illikvide eller volatile, og bør anvendes til at fastslå virkningen af forskellige vigtige modelparametre. En følsomhedsanalyse er et effektivt værktøj til at undersøge skjulte mangler, som ikke kan opdages gennem backtestning.

(56)

Hvis man undlader at foretage stress- og backtest regelmæssigt, kan det føre til, at en CCP's finansielle og likvide ressourcer bliver utilstrækkelige til at dække de konkrete risici, den er eksponeret for. Med hensigtsmæssige test vil en CCP's modeller, metodologier og likviditetsrisikostyringsstruktur med det samme kunne håndtere skiftende markedsforhold og nye risici. CCP'er bør derfor straks anvende testresultaterne til at tage deres modeller, metodologier og rammer for likviditetsrisikostyring op til revision.

(57)

Hvis en CCP opstiller modeller for ekstreme markedsvilkår, kan det hjælpe den til at bestemme grænserne for dens aktuelle modeller, likviditetsrisikostyringsstruktur og finansielle og likvide ressourcer. Det kræver dog, at CCP'en foretager en vurdering, når den opstiller modeller for forskellige markeder og produkter. Omvendt stresstestning bør overvejes som et nyttigt styringsværktøj, om end ikke det vigtigste, til at fastslå et passende niveau for de finansielle ressourcer.

(58)

Inddragelse af clearingmedlemmer, kunder og andre relevante interessenter i testningen, gennem simuleringsøvelser, af en CCP's procedurer i tilfælde af misligholdelse, er væsentlig for at sikre, at de har den nødvendige forståelse og operationelle kapacitet til at deltage i håndteringen af en misligholdelsessituation. Simuleringer bør kopiere et misligholdelsesscenario for at demonstrere, hvilke opgaver og ansvarsområder clearingmedlemmer, kunder og andre relevante interessenter skal varetage. Det er endvidere vigtigt, at en CCP har hensigtsmæssige mekanismer, så den kan fastslå, om der er behov for korrigerende foranstaltninger, og afdække eventuelt manglende klarhed i eller mulighed for skøn i regler og procedurer. Testningen af en CCP's procedurer i tilfælde af misligholdelse er særligt vigtig, hvis den er afhængig af, at ikke-misligholdende clearingmedlemmer eller tredjeparter bistår i forbindelse med lukningen af positioner, og hvis misligholdelsesprocedurerne aldrig er blevet testet ved en konkret misligholdelse.

(59)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremsendt til Kommissionen.

(60)

ESMA har, hvor det er relevant, konsulteret Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og medlemmerne af ESCB før fremsendelse af udkastet til tekniske standarder, der ligger til grund for denne forordning. I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (4) har ESMA gennemført åbne offentlige høringer om det pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der blev oprettet i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »basisrisiko«: den risiko, der opstår på grund af ufuldstændigt forbundne bevægelser mellem to eller flere aktiver eller kontrakter, der er clearet af den centrale modpart (CCP'en)

2)   »konfidensinterval«: den procentdel af eksponeringsbevægelser for hvert clearet finansielt instrument i relation til en specifik lookback-periode, som en CCP har pligt til at dække i en bestemt likvidationsperiode

3)   »convenience yield«: fortjenesten ved direkte ejerskab til den fysiske råvare, som påvirkes både af markedsvilkår og af faktorer såsom fysiske oplagringsudgifter

4)   »marginer«: marginer, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012, der som minimum kan bestå af initialmarginer og variationsmarginer

5)   »initialmargin«: den margin, CCP'en opkræver til dækning af potentiel fremtidig eksponering over for clearingmedlemmer, der leverer marginen, og eventuelt interoperable CCP'er i intervallet mellem den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner efter et clearingmedlems eller en interoperabel CCP's misligholdelse

6)   »variationsmargin«: marginer, der opkræves eller udbetales for at afspejle aktuelle eksponeringer som følge af faktiske ændringer i markedsprisen

7)   »jump-to-default risiko«: risikoen for, at en modpart eller udsteder pludselig misligholder sine forpligtelser, før markedet har haft tid til at tage hensyn til den øgede misligholdelsesrisiko

8)   »likvidationsperiode«: den periode, der bruges til beregning af de marginer, CPP'en skønner nødvendige for at styre sin eksponering over for et misligholdende medlem, og i hvilken CCP'en er eksponeret for markedsrisici i forbindelse med forvaltningen af den misligholdendes positioner

9)   »lookback-periode«: den tidshorisont, den historiske volatilitet beregnes for

10)   »testningsafvigelse«: resultatet af en test, der viser, at en CCP's model eller likviditetsrisikostyringsstruktur ikke gav det ønskede dækningsniveau

11)   »wrong-way-risiko«: den risiko, der opstår på grund af eksponering over for en modpart eller udsteder, når den sikkerhed, som stilles af modparten eller udstedes af udstederen, er tæt forbundet med dennes kreditrisiko.

KAPITEL II

ANERKENDELSE AF TREDJELANDES CCP'er

(Artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 2

Oplysninger, der skal forelægges ESMA med henblik på anerkendelse af en CCP

En ansøgning om anerkendelse, der indgives af en CCP, der er etableret i et tredjeland, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

den juridiske enheds fulde navn

b)

navnene på kapitalejere eller medlemmer med en kvalificeret andel

c)

en liste over medlemsstater, hvor ansøgeren påtænker at levere tjenesteydelser

d)

klasser af clearede finansielle instrumenter

e)

oplysninger, der skal sættes på ESMA's websted i overensstemmelse med artikel 88, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 648/2012

f)

oplysninger om ansøgerens finansielle ressourcer, hvilken form de har og hvordan de opbevares, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre dem, herunder procedurer i tilfælde af misligholdelse

g)

oplysninger om marginmetodologi og beregning af misligholdelsesfonden

h)

en liste over anerkendt sikkerhedsstillelse

i)

en opdeling på værdier, om nødvendigt i prospektiv form, der cleares af den ansøgende CCP, for hver clearet EU-valuta

j)

resultater af stresstest og backtest udført i året forud for ansøgningsdatoen

k)

ansøgerens regler og interne procedurer med dokumentation for fuldstændig opfyldelse af de krav, der finder anvendelse i det pågældende tredjeland

l)

oplysninger om eventuelle outsourcingaftaler

m)

oplysninger om adskillelsesordninger og den respektive juridiske soliditet og mulighed for håndhævelse

n)

oplysninger om CCP'ens adgangskrav og betingelser for suspension og opsigelse af medlemskab

o)

oplysninger om en eventuel interoperabilitetsordning, bl.a. oplysninger til tredjelandets kompetente myndighed med det formål at vurdere ordningen.

KAPITEL III

ORGANISATORISKE KRAV

(Artikel 26 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 3

Ledelsesordninger

1.   Hovedelementerne i CCP'ens ledelsesordninger, der fastlægger dens organisationsstruktur samt klart specificerede og veldokumenterede politikker, procedurer og processer, som dens bestyrelse og øverste ledelse arbejder ud fra, skal omfatte følgende:

a)

sammensætning, opgaver og ansvarsområder for bestyrelsen og eventuelle udvalg under bestyrelsen

b)

ledelsens opgaver og ansvarsområder

c)

den øverste ledelses struktur

d)

indberetningsveje mellem den øverste ledelse og bestyrelsen

e)

procedurer for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer og den øverste ledelse

f)

udformning af risikostyrings-, compliance- og interne kontrolfunktioner

g)

processer til sikring af ledelsesansvar over for interessenter.

2.   En CCP skal have tilstrækkeligt personale til at opfylde alle forpligtelser, der følger af denne forordning og af forordning (EU) nr. 648/2012. En CCP må ikke dele personale med andre koncernenheder, medmindre det sker i henhold til en outsourcingaftale i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.   En CCP skal fastlægge en klar, konsekvent og veldefineret ansvarsfordeling. En CCP skal sikre, at funktionerne som risikostyringschef, compliancechef og teknologichef udøves af forskellige personer, som er ansat af CCP'en, og som skal have eneansvar for udøvelsen af disse funktioner.

4.   En CCP, der indgår i en koncern, tager hensyn til koncernens eventuelle indvirkninger på dens egne ledelsesordninger, bl.a. om den har den nødvendige uafhængighed, så den kan opfylde sine fastlagte forpligtelser som en selvstændig juridisk person, og om dens uafhængighed kan bringes i fare på grund af koncernstrukturen eller af, at et bestyrelsesmedlem også er medlem af bestyrelsen i andre enheder i samme koncern. Navnlig skal en CCP overveje særlige procedurer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, bl.a. vedrørende outsourcingaftaler.

5.   Hvor en CCP har et bestyrelsessystem i to niveauer, tildeles bestyrelsens opgaver og ansvarsområder, jf. denne forordning og forordning (EU) nr. 648/2012, tilsynsorganet og bestyrelsen efter behov.

6.   Risikostyringsregler, -procedurer, -systemer og -kontroller skal indgå i en sammenhængende og konsekvent ledelsesramme, som revideres og opdateres regelmæssigt.

Artikel 4

Risikostyring og interne kontrolmekanismer

1.   En CCP skal have en forsvarlig struktur for den samlede styring af alle væsentlige risici, den er eller kan blive eksponeret for. En CCP skal opstille dokumenterede regler, procedurer og systemer, som kan identificere, måle, overvåge og styre sådanne risici. Ved fastlæggelsen af risikostyringsregler, -procedurer og -systemer skal en CCP strukturere dem på en sådan måde, at clearingmedlemmer styrer og begrænser de risici, de udgør for CCP'en, korrekt.

2.   En CCP skal anlægge et samlet syn på alle relevante risici. Disse omfatter de risici, den er udsat for og påfører sine clearingmedlemmer og så vidt muligt kunder, samt de risici, den er udsat for og påfører andre enheder som f.eks., men ikke begrænset til, interoperable CCP'er, værdipapirafviklings- og betalingssystemer, afviklingsbanker, likviditetsudbydere, værdipapircentraler, handelspladser, der betjenes af CCP'en og andre kritiske tjenesteydere.

3.   En CCP skal udvikle passende risikostyringsværktøjer, så den kan styre og indberette alle relevante risici. Disse omfatter identifikation og forvaltning af system, marked eller andre indbyrdes afhængige faktorer. Såfremt en CCP leverer tjenesteydelser i forbindelse med clearing, som har en selvstændig risikoprofil i forhold til dens funktioner og potentielt udsætter den for betydelige ekstra risici, skal CCP'en styre de pågældende ekstra risici på passende vis. Det kan betyde, at CCP'en juridisk adskiller de supplerende tjenesteydelser, den leverer, fra sine kernefunktioner.

4.   Ledelsesordningerne skal sikre, at CCP'ens bestyrelse påtager sig det endelige ansvar for at styre CCP'ens risici. Bestyrelsen skal definere, fastsætte og dokumentere en passende risikotolerance og risikokapacitet for CCP'en. Bestyrelsen og den øverste ledelse skal sørge for, at CCP'ens regler, procedurer og kontroller stemmer overens med CCP'ens risikotolerance og risikokapacitet og omhandler, hvordan CCP'en identificerer, indberetter, overvåger og styrer risici.

5.   En CCP skal anvende solide informations- og risikokontrolsystemer, der kan give CCP'en selv og eventuelt dens clearingmedlemmer og om muligt dens kunder kapacitet til at opnå rettidig information og anvende risikostyringsregler og -procedurer på hensigtsmæssig vis. Disse systemer skal som minimum sikre, at kredit- og likviditetseksponeringer til stadighed overvåges både hos CCP'en og clearingmedlemmet og så vidt muligt hos kunden.

6.   En CPP skal sikre, at risikostyringsfunktionen har de nødvendige ressourcer og den nødvendige myndighed, ekspertise og adgang til alle relevante oplysninger, og at den er tilstrækkeligt uafhængig af CCP'ens øvrige funktioner. CCP'ens risikochef skal implementere risikostyringsstrukturerne, herunder de af bestyrelsen fastlagte politikker og procedurer.

7.   En CCP skal have tilstrækkelige interne kontrolmekanismer til at bistå bestyrelsen med overvågning og vurdering af, at CCP'ens risikostyringsregler, -procedurer og -systemer er hensigtsmæssige og effektive. Disse mekanismer skal omfatte forsvarlige administrative og regnskabsmæssige procedurer, en solid compliancefunktion og en uafhængig intern revisions- og validerings- eller undersøgelsesfunktion.

8.   En CCP's regnskab udarbejdes årligt og revideres af revisorer eller revisionsfirmaer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (5).

Artikel 5

Compliancepolitik og -procedurer

1.   En CCP skal udarbejde, gennemføre og opretholde passende politikker og procedurer til at opspore en eventuel risiko for, at CCP'en eller dens medarbejdere undlader at opfylde dens forpligtelser i henhold til denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012, samt tilknyttede risici og skal iværksætte passende foranstaltninger og procedurer til at minimere en sådan risiko og gøre de kompetente myndigheder i stand til at udøve deres beføjelser effektivt i henhold til disse forordninger.

2.   En CCP sikrer, at dens regler, procedurer og aftaleforhold er klare og omfattende, og sikrer overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012 samt alle andre gældende lov- og tilsynskrav.

CCP'ens regler, procedurer og aftaleforhold skal nedfældes skriftligt eller på et andet varigt medium. Disse regler, procedurer og aftaleforhold samt eventuelt medfølgende materiale skal være nøjagtige, ajourførte og let tilgængelige for den kompetente myndighed, clearingmedlemmer og eventuelt kunder.

En CCP skal identificere og analysere sine reglers, procedurers og aftaleforholds soliditet. Om nødvendigt søges der uafhængig juridisk rådgivning med henblik på denne analyse. CCP'en skal have en proces for fremsættelse af forslag til og gennemførelse af ændringer af sine regler og procedurer og forud for gennemførelse af enhver væsentlig ændring at høre alle berørte clearingmedlemmer og fremsende de foreslåede ændringer til den kompetente myndighed.

3.   Ved udviklingen af sine regler, procedurer og aftaleforhold skal en CCP tage hensyn til relevante af myndighederne fastsatte principper, industrielle standarder og markedsprotokoller og tydeligt anføre, hvor denne praksis er blevet indsat i dokumentationen om rettigheder og forpligtelser for CCP'en samt dens clearingmedlemmer og andre relevante tredjeparter.

4.   En CCP skal identificere og analysere potentielle spørgsmål om lovkonflikt og opstille regler og procedurer for at begrænse den juridiske risiko som følge af sådanne spørgsmål. Om nødvendigt søger CCP'en uafhængig juridisk rådgivning med henblik på denne analyse.

En CCP anfører klart i sine regler og procedurer, hvilken lov der finder anvendelse på hvert aspekt af CCP'ens aktiviteter og operationer.

Artikel 6

Compliancefunktion

1.   En CCP opretter og vedligeholder en permanent og effektiv compliancefunktion, der fungerer uafhængigt af CCP'ens øvrige funktioner. Den sørger for, at compliancefunktionen har den nødvendige kompetence, sagkundskab og adgang til alle relevante oplysninger samt de nødvendige ressourcer.

Ved oprettelse af sin compliancefunktion tager CCP'en hensyn til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af sine forretninger, og arten og omfanget af tjenesteydelser og aktiviteter i forbindelse med disse forretninger.

2.   Compliancechefen skal som minimum have følgende ansvarsområder:

a)

kontrollere og med jævne mellemrum vurdere, om de ordninger, der etableres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, og foranstaltninger, som træffes for at afhjælpe eventuelle mangler for så vidt angår CCP'ens overholdelse af sine forpligtelser, er passende og effektive

b)

administrere de complianceregler og -procedurer, som indføres af den øverste ledelse og bestyrelsen

c)

rådgive og bistå de personer, der er ansvarlige for at levere CCP'ens tjenesteydelser og gennemføre dens aktiviteter, med overholdelse af CCP'ens forpligtelser i henhold til denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012 samt eventuelt andre myndighedskrav

d)

regelmæssigt rapportere til bestyrelsen om CCP'ens og medarbejdernes overholdelse af denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012

e)

etablere procedurer for effektiv afhjælpning af tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelser

f)

sørge for, at de relevante personer i compliancefunktionen ikke er involveret i den levering af tjenesteydelser eller den udførelse af aktiviteter, de overvåger, og at eventuelle interessekonflikter hos disse personer afdækkes og fjernes på tilfredsstillende vis.

Artikel 7

Organisationsstruktur og adskillelse af indberetningsveje

1.   En CCP definerer sammensætning, opgaver og ansvarsområder for bestyrelsen og den øverste ledelse og eventuelle udvalg under bestyrelsen. Disse ordninger skal være klart specificerede og veldokumenterede. Bestyrelsen nedsætter som minimum et revisionsudvalg og et aflønningsudvalg. Risikoudvalget, der nedsættes i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 648/2012, skal være et rådgivningsudvalg for bestyrelsen.

2.   Bestyrelsen er som minimum ansvarlig for følgende:

a)

opstilling af klare mål og strategier for CCP'en

b)

effektiv overvågning af den øverste ledelse

c)

udarbejdelse af aflønningspolitikker

d)

oprettelse af og tilsyn med risikostyringsfunktionen

e)

tilsyn med compliancefunktionen og den interne kontrolfunktion

f)

tilsyn med outsourcingaftaler

g)

tilsyn med overholdelse af alle bestemmelser i denne forordning, forordning (EU) nr. 648/2012 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2012 samt alle andre tilsyns- og lovkrav

h)

opfyldelse af ledelsesansvarskravet over for kapitalejere eller ejere og ansatte, clearingmedlemmer og deres kunder og andre relevante interessenter.

3.   Der påhviler som minimum den øverste ledelse et ansvar for at:

a)

sikre, at CCP'ens aktiviteter stemmer overens med de mål og strategier for CCP'en, bestyrelsen har fastlagt

b)

udforme og indføre procedurer for compliance og intern kontrol, som fremmer CCP'ens mål

c)

underkaste de interne kontrolprocedurer regelmæssig revision og testning

d)

sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til risikostyring og compliance

e)

være aktivt engageret i risikokontrolprocessen

f)

sikre, at de risici, CCP'en udsættes for gennem sin clearing og aktiviteter i forbindelse med clearing, håndteres korrekt.

4.   Hvis bestyrelsen uddelegerer opgaver til udvalg eller underudvalg, skal den godkende beslutninger, der kan have en betydelig indvirkning på CCP'ens risikoprofil.

5.   De bestemmelser, der gælder for bestyrelsens og den øverste ledelses virke, omfatter processer til at afdække, afhjælpe og forvalte potentielle interessekonflikter hos medlemmer af bestyrelsen og den øverste ledelse.

6.   En CCP skal have klare og direkte indberetningsveje mellem sin bestyrelse og øverste ledelse med henblik på at sikre, at den øverste ledelse står til ansvar for sine resultater. Indberetningsvejene for risikostyring, compliance og intern revision skal være klare og adskilte fra dem, der gælder for CCP'ens øvrige operationer. Risikochefen rapporterer til bestyrelsen enten direkte eller gennem formanden for risikoudvalget. Compliancechefen og den interne revisionsfunktion rapporterer direkte til bestyrelsen.

Artikel 8

Aflønningspolitik

1.   Aflønningsudvalget udformer og videreudvikler aflønningspolitikken, fører tilsyn med den øverste ledelses gennemførelse heraf og reviderer regelmæssigt dens anvendelse i praksis. Selve politikken dokumenteres og tages op til revision mindst én gang om året.

2.   Aflønningspolitikken tager sigte på at bringe lønniveau og -struktur i overensstemmelse med en forsigtig risikostyring. I aflønningspolitikken tages der højde for mulige risici samt eksisterende risici og resultaterne heraf. Der skal i udbetalingsplanerne tages hensyn til tidshorisonten for risiciene. Især i tilfælde af variabel aflønning skal der i politikken tages behørigt hensyn til en eventuel manglende overensstemmelse mellem arbejdsindsats og risikoperioder, og det skal sikres, at udbetalingerne eventuelt udskydes. De faste og variable elementer i den samlede aflønning skal være afbalancerede og i overensstemmelse med risikotilpasningen.

3.   Lønpolitikken sikrer, at medarbejdere, som varetager risikostyrings-, compliance- og interne revisionsfunktioner, aflønnes på en måde, der er uafhængig af CCP'ens driftsresultat. Aflønningsniveauet skal være passende i forhold til ansvar og sammenlignet med lønniveauet i erhvervet.

4.   Aflønningspolitikken skal være omfattet af en uafhængig revision en gang årligt. Resultaterne af disse revisioner stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

Artikel 9

It-systemer

1.   En CCP sørger for, at dens it-systemer er pålidelige og sikre og kan behandle den information, der er nødvendig for, at CCP'en kan gennemføre sine aktiviteter og transaktioner sikkert og effektivt.

It-arkitekturen skal være veldokumenteret. Systemerne skal være udformet til at opfylde CCP'ens operationelle behov og imødegå risiciene for CCP'en, være fleksible, bl.a. under stressede markedsvilkår, og om nødvendigt være skalerbare, så de kan behandle ekstra information. CCP'en sørger for procedurer og kapacitetsplanlægning samt tilstrækkelig overskydende kapacitet, så systemet kan behandle alle resterende transaktioner før dagens slutning under omstændigheder, hvor der opstår en større forretningsforstyrrelse. CCP'en etablerer procedurer for indførelse af ny teknologi, bl.a. klare tilbageførelsesplaner.

2.   CCP'en baserer sine it-systemer på internationalt anerkendte tekniske standarder og god praksis for branchen for at have en høj grad af sikkerhed i informationsbehandlingen og muliggøre forbindelse med sine clearingmedlemmer, kunder og tjenesteydere. CCP'en underkaster sine systemer strenge test med simulering af stressede vilkår før den første ibrugtagning, efter gennemførelsen af væsentlige ændringer og efter forekomsten af en væsentlig forretningsforstyrrelse. Clearingmedlemmer og kunder, interoperable CCP'er og andre interessenter inddrages efter behov i udformning og gennemførelse af disse test.

3.   En CCP opretholder solide rammer for datasikkerhed, så dens datasikkerhedsrisiko styres forsvarligt. Rammerne skal omfatte hensigtsmæssige mekanismer, politikker og procedurer, der beskytter data mod uautoriseret videregivelse, sikrer datanøjagtighed og -integritet og garanterer, at CCP'ens tjenesteydelser er tilgængelige.

4.   Datasikkerhedsrammerne skal som minimum omfatte følgende:

a)

adgangskontroller til systemet

b)

tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger mod indtrængninger og datamisbrug

c)

specifikt udstyr til at bevare dataenes ægthed og integritet, herunder kryptografiske teknikker

d)

pålidelige netværk og procedurer til nøjagtig og umiddelbar dataoverførsel uden større afbrydelser

e)

revisionsspor.

5.   It-systemerne og informationssikkerhedsrammerne revideres mindst én gang årligt. De er underlagt uafhængige revisionsvurderinger. Resultaterne af disse vurderinger fremlægges for bestyrelsen og stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

Artikel 10

Oplysningspligt

1.   En CCP gør følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden gratis:

a)

oplysninger om sine forvaltningsordninger, bl.a. følgende:

i)

sin organisationsstruktur samt centrale mål og strategier

ii)

centrale dele af aflønningspolitikken

iii)

centrale finansielle oplysninger, bl.a. sine seneste reviderede regnskaber

b)

oplysninger om sine regler, bl.a. følgende:

i)

procedurer i tilfælde af misligholdelse, procedurer og supplerende tekster

ii)

relevante oplysninger om forretningskontinuitet

iii)

oplysninger om CCP'ens risikostyringssystemer, -teknikker og -resultater i overensstemmelse med kapitel XII

iv)

alle relevante oplysninger om sin udformning og sine operationer samt clearingmedlemmer og kunders rettigheder og forpligtelser, så de klart kan identificere og fuldt ud forstå de risici og omkostninger, der er forbundet med benyttelse af CCP'ens tjenesteydelser

v)

CCP'ens aktuelle clearingydelser, herunder detaljeret information om, hvad den leverer under hver enkelt tjenesteydelse

vi)

CCP'ens risikostyringssystemer, -teknikker og -resultater, herunder information om finansielle ressourcer, investeringspolitik, datakilder til priser samt modeller, der anvendes i marginberegninger

vii)

love og bestemmelser om:

1)

adgangen til CCP'en

2)

kontrakter indgået af CCP'en med clearingmedlemmer og, så vidt muligt, kunder

3)

kontrakter, CCP'en accepterer til clearing

4)

eventuelle interoperabilitetsordninger

5)

anvendelse af sikkerhedsstillelse og bidrag til misligholdelsesfonden, herunder realisering af positioner og sikkerhedsstillelse, samt oplysninger om, i hvor høj grad sikkerhedsstillelsen beskyttes mod krav fra tredjepart

c)

oplysninger om anerkendt sikkerhedsstillelse og gældende haircuts

d)

en liste over alle aktuelle clearingmedlemmer samt kriterier for medlemskab, herunder adgang, suspension og udtræden.

Såfremt den kompetente myndighed er enig med CCP'en i, at oplysningerne under litra b) eller c), i dette stykke kan bringe tavshedspligten eller CCP'ens sikkerhed og soliditet i fare, kan CCP'en beslutte at fremlægge oplysninger på en sådan måde, at disse risici forebygges eller mindskes, eller ikke at fremlægge disse oplysninger.

2.   En CCP fremlægger gratis oplysninger for offentligheden vedrørende væsentlige ændringer i sine forvaltningsordninger, mål, strategier og centrale politikker samt i sine gældende bestemmelser og procedurer.

3.   De oplysninger, CCP'en skal offentliggøre, skal være tilgængelige på dens websted. Oplysningerne skal være tilgængelige som minimum på ét sprog, der er almindeligt udbredt i internationale finanskredse.

Artikel 11

Intern revision

1.   En CCP opretter og vedligeholder en intern revisionsfunktion, som er adskilt og uafhængig fra CCP'ens øvrige funktioner og aktiviteter og har følgende opgaver:

a)

at udarbejde, gennemføre og til enhver tid have en revisionsplan til at undersøge og evaluere, om CCP'ens systemer, interne kontrolprocedurer og forvaltningsordninger er tilstrækkelige og effektive

b)

at afgive henstillinger på grundlag af resultatet af det arbejde, der udføres i overensstemmelse med litra a)

c)

at kontrollere, at disse henstillinger overholdes

d)

at rapportere om interne revisionsforhold til bestyrelsen.

2.   Den interne revisionsfunktion skal have de nødvendige beføjelser og ressourcer og den nødvendige ekspertise samt adgang til alle relevante dokumenter med henblik på udførelsen af sine opgaver. Den skal være tilstrækkeligt uafhængig af ledelsen og rapportere direkte til bestyrelsen.

3.   Den interne revision skal vurdere effektiviteten i CCP'ens risikostyringsprocesser og kontrolmekanismer på en måde, der står i forhold til de risici, de forskellige forretningsområder er udsat for, og er uafhængig af de vurderede forretningsområder. Den interne revisionsfunktion skal have den nødvendige adgang til information med henblik på at gennemgå alle CCP'ens aktiviteter og transaktioner, processer og systemer, herunder outsourcede aktiviteter.

4.   Interne revisionsvurderinger baseres på en samlet revisionsplan, der revideres og indberettes til den kompetente myndighed mindst én gang årligt. En CCP sørger for, at der med kort varsel kan udføres særlige hændelsesbaserede revisioner. Revisionsplanlægning og -gennemgang godkendes af bestyrelsen.

5.   En CCP's clearingtransaktioner, risikostyringsprocesser, interne kontrolmekanismer og regnskaber er underlagt uafhængig revision. Der skal foretages uafhængige revisioner mindst én gang årligt.

KAPITEL IV

OPBEVARING AF OPTEGNELSER

(Artikel 29 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 12

Generelle krav

1.   En CCP skal opbevare optegnelser på et varigt medium, der giver mulighed for at forelægge oplysningerne for de kompetente myndigheder, ESMA og relevante medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i en sådan form og på en sådan måde, at følgende betingelser er opfyldt:

a)

det er muligt at rekonstruere hvert centralt trin i CCP's behandling

b)

det er muligt at registrere, spore og hente det oprindelige indhold af en optegnelse før eventuelle korrektioner eller andre ændringer

c)

der er iværksat foranstaltninger til at forhindre uautoriseret ændring af optegnelser

d)

der er iværksat passende foranstaltninger til at beskytte de registrerede datas sikkerhed og fortrolighed

e)

der er indsat en mekanisme til afdækning og korrektion af fejl i registreringssystemet

f)

registreringssystemet er omfattet af foranstaltninger, der gør det muligt hurtigt at gendanne optegnelserne i tilfælde af systemsvigt.

2.   Er optegnelser eller oplysninger under seks måneder gamle, indleveres de til de i stk. 1 anførte myndigheder hurtigst muligt og senest ved slutningen af den følgende bankdag efter anmodning fra den relevante myndighed.

3.   Er optegnelser eller oplysninger ældre end seks måneder, indleveres de til de i stk. 1 anførte myndigheder hurtigst muligt og senest fem bankdage efter anmodning fra den relevante myndighed.

4.   Indeholder de optegnelser, der behandles af CCP'en, personoplysninger, skal CCP'er opfylde deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7).

5.   Hvis en CCP opbevarer optegnelser uden for EU, skal den sikre, at den kompetente myndighed, ESMA og de relevante medlemmer af ESCB kan få adgang til optegnelserne i samme omfang og inden for de samme perioder, som hvis de blev opbevaret inden for EU.

6.   Hver CCP udpeger de relevante personer, der inden for den i stk. 2 og 3 fastsatte frist for indlevering af de relevante optegnelser kan redegøre for indholdet af dens optegnelser over for de kompetente myndigheder.

7.   Alle optegnelser, en CCP skal opbevare i henhold til denne forordning, skal være åbne for den kompetente myndigheds kontrol. En CCP sørger for, at de kompetente myndigheder direkte kan overføre data i henhold til artikel 13 og 14, når de anmoder herom.

Artikel 13

Registrering af transaktioner

1.   En CCP opbevarer optegnelser over alle transaktioner i alle de aftaler, den clearer, og sikrer, at dens optegnelser omfatter alle oplysninger, som er nødvendige for at foretage en omfattende og nøjagtig rekonstruktion af clearingprocessen for hver enkelt aftale, og CCP'en sørger endvidere for, at hver optegnelse for hver enkelt transaktion er entydigt identificerbar og søgbar, i det mindste via alle felter, der vedrører CCP'en, den interoperable CCP, clearingmedlemmet, kunden, såfremt denne er kendt af CCP, og det finansielle instrument.

2.   For hver transaktion, en CCP modtager til clearing, udarbejder den straks ved modtagelsen af de relevante oplysninger en optegnelse, som den holder ajourført med følgende oplysninger:

a)

pris, kurs eller spread og mængde

b)

den egenskab, CCP'en handler i, dvs. om transaktionen var et køb eller salg set ud fra den registrerende CCP's synsvinkel

c)

angivelse af instrument

d)

angivelse af clearingmedlem

e)

angivelse af sted for indgåelse af aftalen

f)

dato og tidspunkt for CCP'ens mellemkomst

g)

dato og tidspunkt for aftalens udløb

h)

afviklingsvilkår og -metode

i)

dato og tidspunkt for afvikling eller dækningskøb for transaktionen, og i det omfang de finder anvendelse, for følgende oplysninger:

i)

dato og tidspunkt for aftalens oprindelige indgåelse

ii)

de oprindelige aftalevilkår og -parter

iii)

angivelse af den interoperable CCP, der eventuelt har clearet en del af transaktionen

iv)

navn på kunden, herunder en eventuel indirekte kunde, hvis denne er kendt af CCP'en, og i tilfælde af en »give-up« angivelse af den part, der overførte aftalen.

Artikel 14

Positionsoptegnelser

1.   En CCP opbevarer optegnelser over positioner, der opbevares af hvert clearingmedlem. Der skal føres særskilte optegnelser for hver konto i overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EU) nr. 648/2012, og CCP'en sørger for, at dens optegnelser omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en omfattende og nøjagtig rekonstruktion af de transaktioner, som lå til grund for positionen, og at hver optegnelse er identificerbar og søgbar, i det mindste via alle felter, der vedrører CCP'en, den interoperable CCP, clearingmedlemmet, kunden, såfremt denne er kendt af CCP'en, og det finansielle instrument.

2.   Ved slutningen af hver bankdag foretager en CCP en optegnelse vedrørende hver position med følgende oplysninger, for så vidt de er knyttet til den pågældende position:

a)

angivelse af clearingmedlemmet, af kunden, såfremt denne er kendt af CCP'en, og af en interoperabel CCP, som eventuelt opretholder en sådan position

b)

positionens fortegn

c)

den daglige beregning af positionens værdi med angivelse af de priser, aftalerne er værdiansat til, og eventuelt andre relevante oplysninger.

3.   En CCP udarbejder og opdaterer en fortegnelse over marginbeløb, bidrag til misligholdelsesfonden og andre finansielle ressourcer, jf. artikel 43 i forordning (EU) nr. 648/2012, som CCP'en har opkrævet, og det tilsvarende beløb, clearingmedlemmet faktisk har posteret ved dagens slutning, samt ændringer i det beløb, der kan forekomme i løbet af dagen, for hvert enkelt clearingmedlem og hver kundekonto, såfremt disse er kendt af CCP'en.

Artikel 15

Forretningspapirer

1.   En CCP fører passende og korrekte fortegnelser over aktiviteter i forbindelse med sine forretninger og interne organisation.

2.   De i stk. 1 omhandlede fortegnelser ajourføres, hver gang der sker en væsentlig ændring i de relevante dokumenter, og skal som minimum omfatte:

a)

organisationsdiagrammer for bestyrelsen og de relevante udvalg, clearingenhed, risikostyringsenhed og alle andre relevante enheder eller afdelinger

b)

angivelse af de kapitalejere eller medlemmer, som direkte eller indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, besidder kvalificerede andele, samt størrelsen heraf

c)

dokumenter til bekræftelse af de regler, procedurer og processer, som er påkrævet i henhold til kapitel III og artikel 29

d)

referater fra bestyrelsesmøder og, hvis det er relevant, møder i underudvalg under bestyrelsen og under den øverste ledelse

e)

referater fra møder i risikoudvalget

f)

eventuelle referater fra høringsgrupper med clearingmedlemmer og kunder

g)

interne og eksterne revisionsrapporter, risikostyringsrapporter, compliancerapporter og rapporter fra konsulentfirmaer, herunder ledelsessvar

h)

forretningskontinuitetspolitik og katastrofeberedskabsplan i henhold til artikel 17

i)

likviditetsplan og de daglige likviditetsrapporter i henhold til artikel 32

j)

optegnelser, der viser alle aktiver og passiver og kapitalkonti som krævet i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 648/2012

k)

oplysninger om modtagne klager med angivelse af klagers navn, adresse og kontonummer, dato for modtagelse af klagen, navne på alle personer, der nævnes i klagen, beskrivelse af klagens art, afgørelse af klagen og dato for løsning af klagen

l)

optegnelser over eventuel afbrydelse af tjenesterne eller funktionsforstyrrelser, herunder en detaljeret rapport om tidspunkter, følger og afhjælpende foranstaltninger

m)

optegnelser over resultaterne af de udførte back- og stresstest

n)

skriftlig kommunikation med kompetente myndigheder, ESMA og de relevante medlemmer af ESCB

o)

indkomne udtalelser i forbindelse med juridisk rådgivning i overensstemmelse med kapitel III

p)

eventuel dokumentation vedrørende interoperabilitetsordninger med andre CCP'er

q)

oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), nr. vii), og artikel 10, stk. 1, litra d)

r)

relevante dokumenter med beskrivelse af udviklingen af nye forretningsinitiativer.

Artikel 16

Optegnelser over oplysninger indberettet til et transaktionsregister

En CCP skal identificere og opbevare alle oplysninger og data, der skal indberettes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, sammen med en optegnelse af dato og tidspunkt for indberetningen af transaktionen.

KAPITEL V

FORRETNINGSKONTINUITET

(Artikel 34 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 17

Strategi og politik

1.   En CCP skal have en forretningskontinuitetspolitik og en katastrofeberedskabsplan, der er godkendt af bestyrelsen. Forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen skal være underlagt uafhængige revisioner, der rapporteres til bestyrelsen.

2.   Forretningskontinuitetspolitikken skal omhandle alle kritiske forretningsfunktioner og systemer i den forbindelse og omfatte CCP'ens strategi, politik og målsætninger for at sikre kontinuiteten i disse funktioner og systemer.

3.   Der skal i forretningskontinuitetspolitikken tages hensyn til eksterne forbindelser og indbyrdes afhængige forhold i den finansielle infrastruktur, herunder handelspladser, CCP'en clearer, værdipapirafviklings- og betalingssystemer og kreditinstitutioner, som benyttes af CCP'en eller en tilknyttet CCP. Den skal også tage højde for kritiske funktioner eller tjenesteydelser, der er blevet outsourcet til andre leverandører.

4.   Forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen skal indeholde klart definerede og dokumenterede ordninger til brug i tilfælde af en akut forretningskontinuitetssituation, katastrofe eller krise, der er udformet til at sikre et minimumsserviceniveau for kritiske funktioner.

5.   Katastrofeberedskabsplanen skal afdække og omfatte mål for genopretningspunkter og genopretningstid for kritiske funktioner og fastsætte den mest egnede genopretningsstrategi for hver af disse funktioner. Disse ordninger skal udformes, så de sikrer, at kritiske funktioner fuldføres til tiden og aftalte serviceniveauer overholdes, selv under ekstreme scenarier.

6.   En CCP's forretningskontinuitetspolitik skal fastsætte den maksimale acceptable tid, i hvilken kritiske funktioner og systemer kan være uanvendelige. Den maksimale genopretningstid for CCP'ens kritiske funktioner, som skal inkluderes i forretningskontinuitetspolitikken, må højst være to timer. Procedurer ultimo dagen og betalinger afsluttes under alle omstændigheder på det krævede tidspunkt og den krævede dag.

7.   En CCP tager hensyn til den potentielle samlede indvirkning på markedets effektivitet ved fastsættelsen af genopretningstider for hver funktion.

Artikel 18

Konsekvensanalyse

1.   En CCP skal foretage en konsekvensanalyse for virksomheden, der skal vise, hvilke forretningsfunktioner der er kritiske med hensyn til at sikre CCP'ens tjenesteydelser. Det skal i analysen indgå, i hvilket omfang disse funktioner er afgørende for andre institutioner og funktioner i den finansielle infrastruktur.

2.   En CCP skal anvende en scenariebaseret risikoanalyse, der skal afdække, hvordan forskellige scenarier påvirker risiciene for dens kritiske forretningsfunktioner.

3.   Ved vurdering af risici skal tager en CCP tage hensyn til afhængighed af eksterne leverandører, bl.a. forsyningsvirksomheder. En CCP skal træffe foranstaltninger til at forvalte disse afhængighedsforhold gennem passende aftaler og organisatoriske ordninger.

4.   Konsekvensanalysen og scenarieanalysen føres ajour og revideres som minimum én gang årligt og efter en hændelse eller betydelige organisatoriske ændringer. Analyserne tager hensyn til enhver relevant udvikling, herunder markedsudvikling og teknologisk udvikling.

Artikel 19

Katastrofeberedskab

1.   En CCP etablerer ordninger på grundlag af katastrofescenarier, så kontinuiteten af dens kritiske funktioner sikres. Disse ordninger skal som minimum omhandle tilgængeligheden af tilstrækkelige menneskelige ressourcer, den maksimale nedetid for kritiske funktioner og fail-over og genopretning til et sekundært sted.

2.   En CCP skal opretholde et sekundært behandlingssted, der kan sikre kontinuiteten af alle CCP'ens kritiske funktioner, og som er identisk med det primære sted. Det sekundære sted skal have en anden geografisk risikoprofil end det primære sted.

3.   En CCP skal opretholde eller have umiddelbar adgang til mindst ét sekundært forretningssted, så medarbejderne kan sikre servicekontinuiteten, hvis det primære forretningssted ikke er tilgængeligt.

4.   CCP'en skal tage hensyn til behovet for ekstra behandlingssteder, især såfremt det primære og sekundære steds forskellige risikoprofiler ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at CCP'ens forretningskontinuitetsmål vil blive opfyldt i alle scenarier.

Artikel 20

Testning og overvågning

1.   En CCP tester og overvåger sin forretningskontinuitetspolitik og katastrofeberedskabsplan med jævne mellemrum og efter betydelige justeringer eller ændringer af systemerne eller funktioner i den forbindelse for at sikre, at forretningskontinuitetspolitikken opfylder de erklærede mål, herunder målet om en maksimal genopretningstid på to timer. Test skal planlægges og dokumenteres.

2.   Testning af forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen skal opfylde følgende betingelser:

a)

den skal inkludere scenarier med omfattende katastrofer og switch-over mellem primære og sekundære steder

b)

den skal omfatte inddragelse af clearingmedlemmer, eksterne leverandører og relevante institutioner i den finansielle infrastruktur, som der ifølge forretningskontinuitetspolitikken består indbyrdes afhængighedsforhold til.

Artikel 21

Vedligeholdelse

1.   En CCP reviderer og ajourfører regelmæssigt sin forretningskontinuitetspolitik, så den omfatter alle kritiske funktioner og den mest egnede genopretningsstrategi for dem.

2.   En CCP reviderer og ajourfører regelmæssigt sin katastrofeberedskabsplan, så den omfatter den mest egnede genopretningsstrategi for alle kritiske funktioner.

3.   Ved ajourføring af forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen tages der højde for resultatet af test og henstillinger fra uafhængige revisioner og andre revisioner og fra kompetente myndigheder. CCP'er reviderer deres forretningskontinuitetspolitik og katastrofeberedskabsplan efter alle betydelige forretningsforstyrrelser for at afdække årsager og eventuelt nødvendige forbedringer i CCP'ens operationer, forretningskontinuitetspolitik og katastrofeberedskabsplan.

Artikel 22

Krisestyring

1.   En CCP skal have en krisestyringsfunktion, der handler i tilfælde af en nødsituation. Krisestyringsproceduren skal være klar og nedfældet skriftligt. Bestyrelsen overvåger krisestyringsfunktionen og modtager og gennemgår regelmæssigt rapporter om den.

2.   Krisestyringsfunktionen indeholder velstrukturerede og klare procedurer for styring af intern og ekstern krisekommunikation under en krise.

3.   Efter en krisesituation iværksætter CCP'en en gennemgang af sin håndtering af krisen. Gennemgangen skal, hvis det er relevant, omfatte bidrag fra clearingmedlemmer og andre eksterne interessenter.

Artikel 23

Kommunikation

1.   En CCP skal have en kommunikationsplan, hvori det dokumenteres, hvordan den øverste ledelse, bestyrelsen og relevante eksterne interessenter, herunder de kompetente myndigheder, clearingmedlemmer, kunder, afregningsfirmaer, værdipapirafviklings- og betalingssystemer samt handelspladser, bliver tilstrækkeligt underrettet under en krise.

2.   Scenarieanalyser, risikoanalyser, kontroller og resultater af overvågning og test rapporteres til bestyrelsen.

KAPITEL VI

MARGINER

(Artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 24

Procentsats

1.   En CCP beregner initialmarginer, der skal dække eksponeringer som følge af markedets bevægelser for hvert finansielt instrument, som der stilles sikkerhed for på produktbasis, i den i artikel 25 fastsatte tidsperiode og under antagelse af en tidshorisont for realisering af positionen som defineret i artikel 26. Ved beregningen af initialmarginer overholder CCP'en som minimum følgende konfidensintervaller:

a)

for OTC-derivater: 99,5 %

b)

for andre finansielle instrumenter end OTC-derivater: 99 %.

2.   Ved bestemmelse af et passende konfidensinterval for hver klasse af finansielle instrumenter, en CCP clearer, tager den desuden som minimum hensyn til følgende faktorer:

a)

de komplekse forhold og usikkerhederne i forbindelse med prisfastsættelsesniveauet for klassen af finansielle instrumenter, der kan begrænse valideringen af beregningen af initial- og variationsmarginer

b)

risikoprofilen for klassen af finansielle instrumenter, som kan omfatte, men ikke er begrænset til volatilitet, varighed, likviditet, ikke-lineær prisfastsættelse, jump-to-default risiko og wrong-way-risiko

c)

i hvor høj grad andre risikokontroller ikke begrænser krediteksponeringer tilstrækkeligt

d)

den indbyggede gearing i klassen af finansielle instrumenter, herunder om klassen af finansielle instrumenter er signifikant volatil, er stærkt koncentreret om nogle få markedsaktører eller kan være vanskelig at lukke.

3.   CCP'en underretter sin kompetente myndighed og sine clearingmedlemmer om, hvilke kriterier der tages i betragtning ved bestemmelsen af den procentsats, som skal anvendes til beregning af marginer for hver klasse af finansielle instrumenter.

4.   Såfremt en CCP clearer OTC-derivater med de samme risikoprofiler som derivater, der handles på regulerede markeder eller et tilsvarende marked i et tredjeland, på grundlag af en vurdering af de i stk. 2 anførte risikofaktorer, kan CCP'en benytte et andet konfidensinterval på mindst 99 % for disse aftaler, hvis risiciene ved de OTC-derivataftaler, den clearer, bliver behørigt reduceret ved hjælp af et sådant konfidensinterval, og betingelserne i stk. 2 overholdes.

Artikel 25

Tidshorisont for beregning af historisk volatilitet

1.   En CCP sikrer, at initialmarginer ifølge dens modelmetodologi og valideringsproces, der er fastlagt i overensstemmelse med kapitel XII, som minimum og med konfidensintervallet, jf. artikel 24, og i likvidationsperioden, jf. artikel 26, dækker de eksponeringer, der følger af den beregnede historiske volatilitet på grundlag af data, som mindst dækker de seneste 12 måneder.

En CCP sikrer, at de data, den bruger til at beregne historisk volatilitet, tager højde for en fuldstændig række af markedsvilkår, herunder stressperioder.

2.   En CCP kan benytte en hvilken som helst tidshorisont til beregning af historisk volatilitet, forudsat at den pågældende tidshorisont resulterer i marginkrav, der er mindst lige så høje som dem, der opnås med den i stk. 1 nævnte tidsperiode.

3.   Marginparametre for finansielle instrumenter uden en historisk observationsperiode baseres på konservative antagelser. En CCP tilpasser omgående beregningen af de nødvendige marginer på grundlag af analysen af de nye finansielle instrumenters prishistorik.

Artikel 26

Tidshorisonter for likvidationsperioder

1.   En CCP definerer tidshorisonterne for likvidationsperioden under hensyntagen til profilen for det clearede finansielle instrument, det marked, hvor det handles, og perioden for beregning og opkrævning af marginerne. Disse likvidationsperioder skal være på mindst:

a)

fem bankdage for OTC-derivater

b)

to bankdage for andre finansielle instrumenter end OTC-derivater.

2.   Under alle omstædigheder vurderer og opsummerer CCP'en med henblik på fastsættelse af en passende likvidationsperiode som minimum følgende:

a)

den længste periode, der kan gå, fra CCP'ens seneste opkrævning af marginer, til CCP'en erklærer misligholdelse eller aktiverer misligholdelsesstyringsprocessen

b)

den anslåede periode, der er nødvendig til at udforme og gennemføre strategien for forvaltning af et clearingmedlems misligholdelse ifølge de særlige specifikationer for hver klasse af finansielt instrument, herunder dens likviditetsniveau, positionernes størrelse og koncentration samt de markeder, CCP'en vil bruge til fuldstændigt at lukke eller afdække et clearingmedlems position

c)

hvor det er relevant, den periode, som er nødvendig til at dække den modpartsrisiko, CCP'en er udsat for.

3.   Ved evaluering af de i stk. 2 fastsatte perioder behandler CCP'en som minimum de i artikel 24, stk. 2, omhandlede faktorer og tidsperioden for beregning af den historiske volatilitet som defineret i artikel 25.

4.   Hvis en CCP clearer OTC-derivater med de samme risikoprofiler som derivater, der handles på regulerede markeder eller et tilsvarende marked i et tredjeland, kan den benytte en anden tidshorisont for likvidationsperioden end den, der er fastsat i stk. 1, forudsat at den over for den kompetente myndighed kan påvise, at:

a)

denne tidshorisont ville være mere passende end den i stk. 1 fastsatte på baggrund af de relevante OTC-derivaters særlige profiler

b)

denne tidshorisont er mindst to bankdage.

Artikel 27

Marginberegning på porteføljebasis

1.   En CCP kan give mulighed for modregninger eller reduktioner i den krævede margin på tværs af de finansielle instrumenter, den clearer, hvis prisrisikoen ved et finansielt instrument eller et sæt af finansielle instrumenter — væsentligt og pålideligt eller på grundlag af en ækvivalent statistisk afhængighedsparameter — er korreleret med prisrisikoen for andre finansielle instrumenter.

2.   CCP'en dokumenterer sin tilgang til marginberegning på porteføljebasis og skal som minimum godtgøre, at korrelationen eller en ækvivalent statistisk afhængighedsparameter mellem to eller flere clearede finansielle instrumenter er pålidelig over den lookback-periode, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 25 og viser modstandsdygtighed under stressede historiske eller hypotetiske scenarier. CCP'en påviser, at der er et økonomisk rationale for prisrelationen.

3.   Alle finansielle instrumenter, for hvilke der anvendes marginberegning på porteføljebasis, skal være omfattet af den samme misligholdelsesfond. Hvis en CCP på forhånd over for sin kompetente myndighed og sine clearingmedlemmer kan påvise, hvordan potentielle tab vil blive allokeret mellem de forskellige misligholdelsesfonde, og har fastsat de nødvendige bestemmelser i sine regler, kan der dog anvendes marginberegning på porteføljebasis for finansielle instrumenter, der er omfattet af forskellige misligholdelsesfonde.

4.   Dækker marginberegningen på porteføljebasis flere instrumenter, må marginreduktionerne højst beløbe sig til 80 % af forskellen mellem marginsummen for hvert produkt beregnet individuelt og den beregnede margin baseret på et kombineret skøn over eksponeringen for den kombinerede portefølje. Hvis CCP'en ikke er udsat for nogen potentiel risiko fra marginreduktionen, kan den anvende en reduktion på op til 100 % af denne forskel.

5.   Marginreduktionerne i forbindelse med anvendelse af marginberegning på porteføljebasis skal være underlagt et pålideligt stresstestprogram i overensstemmelse med kapitel XII.

Artikel 28

Procyklikalitet

1.   En CCP sikrer, at dens politik for udvælgelse og revision af konfidensinterval, likvidationsperiode og lookback-periode giver fremsynede, stabile og forsigtige marginkrav, der begrænser procyklikaliteten, så CCP'ens soliditet og finansielle sikkerhed ikke forringes. Det betyder, at man — når det er muligt — skal undgå voldsomme eller store trinvise ændringer i marginkrav, og fastlægge gennemsigtige og forudsigelige procedurer for tilpasning af marginkrav som reaktion på ændrede markedsvilkår. I den sammenhæng anvender CCP'en som minimum én af følgende muligheder:

a)

anvendelse af en marginbuffer på mindst 25 % af de beregnede marginer, som den kan lade blive midlertidigt opbrugt i perioder, hvor de beregnede marginkrav stiger betydeligt

b)

tildeling af mindst 25 % vægt til stressede observationer i den lookback-periode, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 26

c)

sikring af, at dens marginkrav ikke er lavere end dem, der ville blive beregnet under anvendelse af en volatilitet skønnet over en tiårig historisk lookback-periode.

2.   Når en CCP reviderer parametrene for marginmodellen, så de bedre afspejler de aktuelle markedsvilkår, tager den hensyn til eventuelle procykliske virkninger af en sådan revision.

KAPITEL VII

MISLIGHOLDELSESFOND

(Artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 29

Rammer og forvaltning

1.   For at bestemme misligholdelsesfondens minimumsstørrelse og størrelsen af andre finansielle ressourcer, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 42 og 43 i forordning (EU) nr. 648/2012, implementerer en CCP under hensyntagen til koncernafhængighedsforhold en intern strategiramme til definering af, hvilke typer af ekstreme, men plausible markedsvilkår der kunne eksponere den for størst risiko.

2.   Rammen omfatter en redegørelse for, hvordan CCP'en definerer ekstreme, men plausible markedsvilkår. Den skal være udførligt dokumenteret og opbevares i overensstemmelse med artikel 12.

3.   Rammen drøftes af risikoudvalget og godkendes af bestyrelsen. Rammens pålidelighed og evne til at vise bevægelser på markedet underkastes revision mindst én gang årligt. Revisionen drøftes af risikoudvalget og rapporteres til bestyrelsen.

Artikel 30

Identifikation af ekstreme, men plausible markedsvilkår

1.   Den i artikel 29 omhandlede ramme skal afspejle CCP'ens risikoprofil under hensyntagen til grænseoverskridende eksponeringer og risici på tværs af valutaer, hvor det er relevant. Den skal indeholde en identifikation af alle de markedsrisici, en CCP vil være udsat for efter en eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, herunder ugunstige bevægelser i markedspriser for clearede instrumenter, nedsat markedslikviditet for disse instrumenter og fald i sikkerhedsstillelsens likvidationsværdi. Rammen skal desuden afspejle yderligere risici for CCP'en som følge af samtidig misligholdelse hos flere enheder i det misligholdende medlems koncern.

2.   Rammen skal identificere hvert enkelt af alle de markeder, en CCP er eksponeret for i tilfælde af et clearingmedlems misligholdelse. For hvert identificeret marked skal CCP'en specificere »ekstreme, men plausible markedsvilkår« som minimum på grundlag af:

a)

en række historiske scenarier, bl.a. perioder med ekstreme markedsbevægelser observeret over de sidste 30 år, eller så længe der har foreligget pålidelige data, som ville have eksponeret CCP'en for størst finansiel risiko. Hvis en CCP beslutter, at en gentagelse af et historisk tilfælde af store prisbevægelser ikke er sandsynlig, skal den begrunde over for den kompetente myndighed, hvorfor den udelader disse fra rammen

b)

en række potentielle fremtidige scenarier baseret på sammenhængende antagelser vedrørende markedsvolatilitet og priskorrelation på tværs af markeder og finansielle instrumenter, idet den trækker på både kvantitative og kvalitative vurderinger af potentielle markedsvilkår.

3.   I rammen skal der også tages hensyn til, i hvilken grad, kvantitativt og kvalitativt, ekstreme prisbevægelser kan opstå samtidig på mange identificerede markeder. Det skal i rammen indgå, at historiske priskorrelationer kan give sig udslag i ekstreme, men plausible markedsvilkår.

Artikel 31

Revision af ekstreme, men plausible scenarier

CCP'en reviderer regelmæssigt procedurerne i artikel 30 under hensyntagen til alle relevante markedsudviklinger samt omfanget og koncentrationen af clearingmedlemmernes eksponeringer. Den række af historiske og hypotetiske scenarier, en CCP anvender til at identificere ekstreme, men plausible markedsvilkår, revideres af CCP'en i samråd med risikoudvalget mindst én gang årligt og hyppigere, når markedsudviklinger eller væsentlige ændringer i rækken af aftaler, CCP'en har clearet, påvirker de antagelser, der ligger til grund for scenarierne, og dermed nødvendiggør en justering af scenarierne. Væsentlige ændringer i rammen meddeles bestyrelsen.

KAPITEL VIII

LIKVIDITETSRISIKOKONTROL

(Artikel 44 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 32

Vurdering af likviditetsrisiko

1.   En CCP fastsætter en solid ramme for likviditetsrisikostyring, der omfatter effektive operationelle og analytiske værktøjer til løbende og rettidigt at identificere, måle og overvåge dens afviklings- og finansieringsstrømme, bl.a. dens brug af intradagslikviditet. CCP'er vurderer regelmæssigt udformningen deres likviditetsstyringsstruktur, og hvordan denne fungerer, og gennemgår i den forbindelse resultaterne af stresstestene.

2.   En CCP's likviditetsrisikostyringsstruktur skal være tilstrækkelig robust til at sikre, at CCP'en kan opfylde betalings- og afviklingsforpligtelser i alle relevante valutaer, efterhånden som de forfalder, bl.a. eventuelt intradag. En CCP's likviditetsrisikostyringsstruktur omfatter også en vurdering af dens mulige fremtidige likviditetsbehov under en bred vifte af potentielle stressscenarier. Et stress-scenario omfatter clearingmedlemmers misligholdelse ifølge artikel 44 i forordning (EU) nr. 648/2012 fra datoen for en misligholdelse indtil afslutningen af en likvidationsperiode og den likviditetsrisiko, som udløses af CCP'ens investeringspolitik og -procedurer under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

3.   Likviditetsrisikostyringsstrukturen skal omfatte en likviditetsplan, der er dokumenteret og skal opbevares i overensstemmelse med artikel 12. Likviditetsplanen skal som minimum indeholde CCP'ens procedurer for:

a)

som minimum daglig styring og overvågning af dens likviditetsbehov over en række markedsscenarier

b)

opretholdelse af tilstrækkelige likvide finansielle ressourcer til at dække dens likviditetsbehov og skelnen mellem anvendelsen af forskellige typer af likvide ressourcer

c)

daglig vurdering og værdiansættelse af de likvide aktiver, CCP'en har til rådighed, og dens likviditetsbehov

d)

identifikation af kilder til likviditetsrisici

e)

vurdering af, i hvilke tidsskalaer CCP'ens likvide finansielle ressourcer bør være tilgængelige

f)

inddragelse af overvejelser af de potentielle likviditetsbehov som følge af clearingmedlemmers evne til at bytte kontant til ikke-kontant sikkerhed

g)

processer i tilfælde af manglende likviditet

h)

tilførsel af de likvide finansielle ressourcer, den eventuelt bruger i en stresssituation.

Bestyrelsen for CCP'en skal godkende planen efter høring af risikoudvalget.

4.   En CCP vurderer den likviditetsrisiko, den løber, også hvis CCP'en eller dens clearingmedlemmer ikke kan opfylde deres betalingsforpligtelser, når de forfalder som led i clearings- eller afviklingsprocessen, også under hensyntagen til CCP'ens investeringsaktivitet. Risikostyringsstrukturen skal omhandle likviditetsbehov som følge af CCP'ens forhold til eventuelle enheder, som CCP'en har en likviditetseksponering for bl.a.:

a)

afviklingsbanker

b)

betalingssystemer

c)

værdipapirafviklingssystemer

d)

nostroagenter

e)

depotbanker

f)

likviditetsudbydere

g)

interoperable CCP'er

h)

tjenesteudbydere.

5.   En CCP tager i sin likviditetsrisikostyringsstruktur højde for eventuelle indbyrdes afhængighedsforhold blandt de enheder, der er anført i stk. 4, og de forskellige relationer, som en enhed, der er anført i stk. 4, kan have til en CCP.

6.   En CCP udfærdiger en daglig rapport om behov og ressourcer, jf. stk. 3, litra a)-c), og en kvartalsvis rapport om sin likviditetsplan, jf. stk. 3, litra d)-h). Rapporterne skal være dokumenterede og opbevares i overensstemmelse med kapitel IV.

Artikel 33

Adgang til likviditet

1.   En CCP skal i hver relevant valuta have likvide ressourcer, der står i et rimeligt forhold til dens likviditetskrav, der er defineret i overensstemmelse med artikel 44 i forordning (EU) nr. 648/2012 samt artikel 32 i denne forordning. Disse likvide ressourcer skal være begrænset til:

a)

kontanter deponeret i en udstedende centralbank

b)

kontanter deponeret hos autoriserede kreditinstitutioner i overensstemmelse med artikel 47

c)

ved aftale bekræftede kreditlinjer eller tilsvarende aftaler med ikke-misligholdende clearingmedlemmer

d)

indgåede genkøbsaftaler

e)

meget let omsættelige finansielle instrumenter, der opfylder kravene i artikel 45 og 46, og som CCP'en kan påvise er lettilgængelige og kan konverteres til kontanter samme dag gennem forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, selv under stressede markedsvilkår.

2.   En CCP tager hensyn til de valutaer, dens forpligtelser er udstedt i, og tager højde for, hvordan stressede vilkår eventuelt påvirker dens evne til at få adgang til valutamarkeder på en måde, der er i overensstemmelse med værdipapirafviklingscykler for udenlandsk valuta og værdipapirafviklingssystemer.

3.   Ved aftale bekræftede kreditlinjer mod sikkerhed stillet af clearingmedlemmer må ikke tælles dobbelt som likvide ressourcer. En CCP træffer foranstaltninger til at overvåge og kontrollere koncentrationen af likviditetsrisikoeksponeringer for individuelle likviditetsudbydere.

4.   EN CCP skal gennem en høj grad af rettidig omhu sikre, at dens likviditetsudbydere har kapacitet nok til at handle i henhold til likviditetsaftalerne.

5.   En CCP skal periodisk teste sine procedurer for adgang til forud indgåede finansieringsaftaler. Dette kan omfatte træk af testbeløb på de kommercielle kreditlinjer for at kontrollere, hvor hurtigt der er adgang til ressourcer, og hvor pålidelige procedurerne er.

6.   En CCP skal have detaljerede procedurer i sin likviditetsplan for anvendelse af sine likvide finansielle ressourcer til at opfylde sine betalingsforpligtelser under en mangel på likviditet. Det skal af likviditetsprocedurerne fremgå, hvornår bestemte ressourcer bør bruges. Procedurerne skal desuden beskrive, hvordan der fås adgang til kontante indskud eller dag-til-dag-investeringer, hvordan sammedags-markedstransaktioner udføres, eller hvordan man trækker på likviditetslinjer, som der forud er indgået aftale om. Disse procedurer testes regelmæssigt. En CCP fastlægger også en passende plan for fornyelse af finansieringsaftaler, før de udløber.

Artikel 34

Koncentrationsrisiko

1.   En CCP overvåger nøje og kontrollerer koncentrationen af sin likviditetsrisikoeksponering, herunder sine eksponeringer for de i artikel 32, stk. 4, nævnte enheder og enheder i samme koncern.

2.   En CCP's likviditetsrisikostyringsstruktur skal omfatte anvendelse af eksponerings- og koncentrationsgrænser.

3.   En CCP skal definere processer og procedurer for brud på koncentrationsgrænserne.

KAPITEL IX

DEFAULT WATERFALL

(Artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 35

Beregning af den andel af CCP's egne ressourcer, der skal bruges i default waterfall

1.   En CCP skal opretholde en andel af egne dedikerede ressourcer til det i artikel 45, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 anførte formål og angive denne separat i sin balance.

2.   En CCP skal beregne det i stk. 1 omhandlede minimumsbeløb ved at multiplicere minimumskapitalen, inklusive tilbageholdt overskud og reserver, som den har i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 648/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 (8), med 25 %.

CCP'en reviderer minimumsbeløbet en gang om året.

3.   Hvis CCP'en har oprettet mere en én misligholdelsesfond for de forskellige klasser af finansielle instrumenter, den clearer, tildeles de samlede egne dedikerede ressourcer beregnet i henhold til stk. 1, til hver af misligholdelsesfondene i forhold til hver misligholdelsesfonds størrelse, som anføres særskilt i dens balance og bruges til de misligholdelser, der måtte opstå i de forskellige markedssegmenter, som misligholdelsesfondene vedrører.

4.   Ingen andre ressourcer end kapitalen, inklusive tilbageholdt overskud og reserver som omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) nr. 648/2012, må bruges til at opfylde kravet i stk. 1.

Artikel 36

Opretholdelse af den andel af CCP's egne ressourcer, der skal bruges i default waterfall

1.   En CCP underretter omgående den kompetente myndighed, såfremt de egne dedikerede ressourcer falder til under det krævede beløb, jf. artikel 35, og angiver årsagerne til overtrædelsen og redegør skriftligt for foranstaltningerne og tidsplanen for supplering af beløbet.

2.   Såfremt der efterfølgende sker misligholdelse hos et eller flere clearingmedlemmer, før CCP'en har genoprettet egne dedikerede ressourcer, benyttes kun restbeløbet af de tildelte egne dedikerede ressourcer til formålet i artikel 45 i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.   En CCP genopretter egne dedikerede ressourcer senest en måned efter den i stk. 1 omhandlede underretning.

KAPITEL X

SIKKERHEDSSTILLELSE

(Artikel 46 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 37

Generelle krav

En CCP fastlægger og implementerer gennemsigtige og forudsigelige politikker og procedurer til at vurdere og til stadighed overvåge likviditeten af de aktiver, der accepteres som sikkerhedsstillelse, og om nødvendigt træffe afhjælpende foranstaltninger.

En CCP tager sine politikker og procedurer for aktiver, der kan accepteres som sikkerhedsstillelse, op til revision mindst én gang årligt. En sådan revision gennemføres også, når der sker en væsentlig ændring, der påvirker CCP'ens risikoeksponering.

Artikel 38

Sikkerhedsstillelse i form af kontante midler

Med henblik på artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 denomineres højlikvid sikkerhedsstillelse i form af kontanter i én af følgende valutaer:

a)

en valuta, hvis risiko CCP'en over for de kompetente myndigheder kan påvise, at den er i stand til at styre på passende vis

b)

en valuta, CCP'en clearer transaktioner i, inden for grænsen af den sikkerhedsstillelse, der kræves til at dække CCP'ens eksponeringer i den pågældende valuta.

Artikel 39

Finansielle instrumenter

Ved anvendelsen af artikel 46 stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 anses finansielle instrumenter, bankgarantier og guld, der opfylder betingelserne i bilag I, for at være højlikvid sikkerhedsstillelse.

Artikel 40

Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse

1.   Med henblik på at værdiansætte højlikvid sikkerhedsstillelse, jf. artikel 37, fastsætter og implementerer en CCP politikker og procedurer til på næsten realtidsbasis at overvåge kreditkvalitet, markedslikviditet og prisvolatilitet for hvert aktiv, der accepteres som sikkerhedsstillelse. En CCP overvåger regelmæssigt og mindst én gang årligt, om dens værdiansættelsesregler og -procedurer er tilstrækkelige. En sådan revision gennemføres også, når der sker en væsentlig ændring, der påvirker CCP'ens risikoeksponering.

2.   En CCP ansætter sin sikkerhedsstillelse efter marking-to-market-princippet og på næsten realtidsbasis, og hvis dette ikke er muligt, skal CCP'en over for de kompetente myndigheder kunne påvise, at den er i stand til at styre risiciene.

Artikel 41

Haircuts

1.   En CCP fastsætter og implementerer politikker og procedurer til at bestemme forsigtige haircuts, der skal gælde for værdien af sikkerhedsstillelsen.

2.   Med de pågældende haircuts skal det anerkendes, at sikkerhedsstillelsen måske skal realiseres under stressede markedsvilkår, og der tages hensyn til, hvor lang tid der skal til for at realisere den. CCP'en påviser over for den kompetente myndighed, at haircuts beregnes konservativt for at begrænse procykliske virkninger så meget som muligt. For hver stillet sikkerhed bestemmes haircutten under hensyntagen til de relevante kriterier, bl.a.:

a)

typen af aktiv og omfanget af kreditrisiko i forbindelse med det finansielle instrument baseret på CCP'ens interne vurdering. Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

b)

aktivets løbetid

c)

aktivets historiske og hypotetiske fremtidige prisvolatilitet under stressede markedsvilkår

d)

det underliggende markeds likviditet, herunder kursspænd

e)

eventuel valutarisiko

f)

wrong-way-risiko.

3.   En CCP overvåger regelmæssigt, om dens haircuts er tilstrækkelige. En CCP tager haircutpolitikker og -procedurer op til revision mindst én gang årligt, og når der sker en væsentlig ændring, som påvirker CCP'ens risikoeksponering, men bør så vidt muligt undgå voldsomme eller vidtrækkende ændringer i haircuts, der kan afstedkomme procyklikalitet. Haircutpolitikker og -procedurer valideres uafhængigt mindst én gang årligt.

Artikel 42

Koncentrationsgrænser

1.   En CCP fastlægger og implementerer politikker og procedurer for at sikre, at sikkerhedsstillelsen forbliver tilstrækkeligt diversificeret til, at den kan realiseres inden for en fastsat ihændehaverperiode uden væsentlige følger for markedet. De risikoreduktionsforanstaltninger, der skal tages i anvendelse, når de i stk. 2 fastsatte koncentrationsgrænser overskrides, fastsættes i politikkerne og procedurerne.

2.   En CCP fastsætter koncentrationsgrænser for:

a)

individuelle udstedere

b)

udstedertype

c)

type af aktiv

d)

hvert clearingmedlem

e)

alle clearingmedlemmer.

3.   Koncentrationsgrænser fastsættes konservativt under hensyntagen til alle relevante kriterier, bl.a.:

a)

finansielle instrumenter udstedt af udstedere af samme type med hensyn til økonomisk sektor, aktivitet, geografisk område

b)

kreditrisikoniveau for det finansielle instrument eller udstederen baseret på CCP'ens interne vurdering. Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

c)

de finansielle instrumenters likviditet og prisvolatilitet.

4.   En CCP sørger for, at højst 10 % af dens sikkerhedsstillelse er garanteret af et enkelt kreditinstitut eller tilsvarende finansinstitut i et tredjeland eller af en enhed, som indgår i den samme koncern som kreditinstituttet eller det finansielle institut i et tredjeland. Hvis den sikkerhedsstillelse, CCP'en modtager i form af forretningsbankgarantier, er højere end 50 % af den samlede sikkerhedsstillelse, kan denne grænse sættes op til 25 %.

5.   Ved beregning af grænserne som omhandlet i stk. 2 inkluderer en CCP sin samlede eksponering for en udsteder, inklusive størrelsen af de kumulative kreditlinjer, indlånsbeviser, tidsindskud, opsparingskonti, aftalekonti, anfordringskonti, pengemarkedsinstrumenter og omvendte tilbagekøbsrettigheder, CCP'en benytter. Disse grænser gælder ikke for sikkerhedsstillelse, CCP'en har ud over minimumskravene til marginer, misligholdelsesfond eller andre finansielle ressourcer.

6.   Ved bestemmelse af koncentrationsgrænser for en CCP's eksponering for en enkelt udsteder samler en CCP sin eksponering for alle finansielle instrumenter, udstederen eller en koncernenhed har udstedt, og som udtrykkeligt er garanteret af udstederen eller en koncernenhed, og for finansielle instrumenter, der er udstedt af foretagender, hvis eneste formål er at eje produktionsmidler, som er væsentlige for udstederens virksomhed. CCP'en behandler denne eksponering som én risiko.

7.   En CCP overvåger regelmæssigt, om dens koncentrationsgrænsepolitikker og -procedurer er tilstrækkelige. En CCP tager sine koncentrationsgrænsepolitikker og -procedurer op til revision mindst én gang årligt, og når der sker en væsentlig ændring, der påvirker CCP'ens risikoeksponering.

8.   En CCP underretter den kompetente myndighed og clearingmedlemmerne om de gældende koncentrationsgrænser og om eventuelle ændringer i disse grænser.

9.   Hvis CCP'en i væsentlig grad overtræder en koncentrationsgrænse, der er fastsat i dens politikker og procedurer, skal den omgående underrette den kompetente myndighed herom. CCP'en afhjælper overtrædelsen hurtigst muligt.

KAPITEL XI

INVESTERINGSPOLITIK

(Artikel 47 i forordning (EU) nr. 648/2012)

Artikel 43

Højlikvide finansielle instrumenter

Med henblik på artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 kan gældsinstrumenter betragtes som højlikvide med minimal kredit- og markedsrisiko, hvis de er gældsinstrumenter, der opfylder alle betingelserne i bilag II.

Artikel 44

Meget sikre ordninger for deponering af finansielle instrumenter

1.   Hvis en CCP ikke kan deponere de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 45, eller dem, der er indbetalt til den som marginer, bidrag til misligholdelsesfonden eller bidrag til andre finansielle ressourcer både gennem ejendomsoverdragelse og sikkerhedsstillelse hos operatøren af et værdipapirafviklingssystem, som sikrer fuld beskyttelse af de pågældende instrumenter, deponeres de finansielle instrumenter hos en af følgende:

a)

en centralbank, der sikrer fuld beskyttelse af de pågældende instrumenter, og som giver CCP'en øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter, når det er nødvendigt

b)

et kreditinstitut, der er autoriseret, dvs. meddelt tilladelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF (9), og sikrer fuld adskillelse og beskyttelse af instrumenterne, giver CCP'en øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter, når det er nødvendigt, og som efter CCP'ens interne vurdering har lav kreditrisiko. Under udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

c)

et finansieringsinstitut i et tredjeland, der er underlagt og overholder tilsynsbestemmelser, som af de relevante kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF, og som har pålidelige regnskabsmetoder, opbevaringsprocedurer og interne kontroller, og som sikrer fuldstændig adskillelse og beskyttelse af de pågældende instrumenter og giver CCP'en øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter, når det er nødvendigt, og som efter CCP'ens interne vurdering har lav kreditrisiko. Ved udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land.

2.   Deponeres finansielle instrumenter i overensstemmelse med stk. 1, litra b) eller c), skal de opbevares under ordninger, der forhindrer, at CCP'en lider tab på grund af det autoriserede finansinstituts misligholdelse eller insolvens.

3.   Meget sikre ordninger for deponering af finansielle instrumenter, der er indbetalt som marginer, bidrag til misligholdelsesfonden eller bidrag til andre finansielle ressourcer, giver kun CCP'en mulighed for at genanvende disse finansielle instrumenter, såfremt betingelserne i artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt, og formålet med genanvendelsen er at foretage betalinger, forvalte et clearingmedlems misligholdelse eller opfylde en interoperabilitetsaftale.

Artikel 45

Meget sikre ordninger for opbevaring af kontantmidler

1.   Ved anvendelsen af artikel 47, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 gælder, at hvis kontantmidler deponeres andetsteds end hos en centralbank, skal denne deponering opfylde følgende betingelser:

a)

deponeringen sker i en af følgende valutaer:

i)

en valuta, hvis risici CCP'en med en høj grad af sikkerhed kan påvise, at den er i stand til at styre

ii)

en valuta, CCP'en clearer transaktioner i, inden for grænsen af den sikkerhedsstillelse, den har modtaget i den pågældende valuta

b)

deponeringen foretages hos en af følgende enheder:

i)

et autoriseret kreditinstitut, dvs. som er meddelt tilladelse, jf. direktiv 2006/48/EF, som ifølge CCP'en har lav kreditrisiko baseret på CCP'ens interne vurdering. Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

ii)

et finansieringsinstitut i et tredjeland, der er underlagt og overholder tilsynsbestemmelser, som af de relevante kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF, og som har pålidelige regnskabsmetoder, opbevaringsprocedurer og interne kontroller, og som ifølge CCP'en har lav kreditrisiko baseret på CCP'ens interne vurdering. Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land.

2.   Opbevares kontantmidler fra dag til dag i overensstemmelse med stk. 1, skal mindst 95 % af disse midler — beregnet over en gennemsnitsperiode på én kalendermåned — deponeres via ordninger, hvor der stilles sikkerhed for kontantmidlerne i højlikvide finansielle instrumenter, som opfylder kravene i artikel 45 med undtagelse af kravet i stk. 1, litra c), i nævnte artikel.

Artikel 45

Koncentrationsgrænser

1.   En CCP fastlægger og implementerer politikker og procedurer for at sikre, at de finansielle instrumenter, som dens finansielle ressourcer investeres i, forbliver tilstrækkeligt diversificerede.

2.   En CCP fastsætter koncentrationsgrænser og overvåger koncentrationen af sine finansielle ressourcer, for så vidt angår:

a)

de enkelte finansielle instrumenter

b)

typer af finansielle instrumenter

c)

individuelle udstedere

d)

typer af udstedere

e)

modparter, med hvem der er fastlagt aftaler som omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra b) og c), eller artikel 45, stk. 2.

3.   I forbindelse med typer af udstedere tager en CCP hensyn til følgende:

a)

geografisk fordeling

b)

indbyrdes afhængighedsforhold og de forskellige relationer, en enhed kan have med en CCP

c)

kreditrisikoniveau

d)

CCP'ens eksponeringer i forhold til udstederen gennem de produkter, CCP'en clearer.

4.   De risikoreduktionsforanstaltninger, der skal tages i anvendelse, når koncentrationsgrænserne overskrides, fastsættes i politikkerne og procedurerne.

5.   Ved fastsættelse af koncentrationsgrænsen for en CCP's eksponering for en enkelt udsteder eller depotinstitution samler en CCP eksponeringen for alle finansielle instrumenter, udstederen har udstedt eller udtrykkeligt garanteret, og alle finansielle ressourcer, der er deponeret hos depotinstitutionen, og behandler dem som én risiko.

6.   En CCP overvåger regelmæssigt, om dens koncentrationsgrænsepolitikker og -procedurer er tilstrækkelige. Endvidere tager en CCP sine koncentrationsgrænseregler og -procedurer op til revision mindst én gang årligt, og når der sker en væsentlig ændring, der påvirker CCP'ens risikoeksponering.

7.   Hvis CCP'en overtræder en koncentrationsgrænse, der er fastsat i dens politikker og procedurer, skal den omgående underrette den kompetente myndighed herom. CCP'en afhjælper overtrædelsen hurtigst muligt.

Artikel 46

Ikke-kontant sikkerhedsstillelse

Hvis der modtages sikkerhedsstillelse i form af finansielle instrumenter i overensstemmelse med kapitel X, finder kun artikel 44 og 45 anvendelse.

KAPITEL XII

REVISION AF MODELLER, STRESSTESTNING OG BACKTESTNING

(Artikel 49 i forordning (EU) nr. 648/2012)

AFDELING 1

Modeller og programmer

Artikel 47

Modelvalidering

1.   En CCP foretager en omfattende validering af sine modeller, modelmetoder og den likviditetsrisikostyringsstruktur, den bruger til at kvantificere, samle og styre sine risici. Eventuelle væsentlige revisioner eller justeringer af dens modeller, modelmetoder og likviditetsrisikostyringsstruktur underlægges en hensigtsmæssig forvaltning, herunder rådgivning fra risikoudvalget, og valideres af en kvalificeret og uafhængig part før anvendelsen.

2.   En CCP's valideringsproces skal dokumenteres og præcisere de procedurer, der følges for at teste CCP'ens margin, misligholdelsesfond og andre finansielle ressourcemetoder og rammer for beregning af likvide finansielle ressourcer. Eventuelle væsentlige revisioner eller justeringer af disse procedurer underlægges en hensigtsmæssig forvaltning, herunder rådgivning fra risikoudvalget, og valideres af en kvalificeret og uafhængig part før anvendelsen.

3.   En omfattende validering omfatter som minimum følgende:

a)

en evaluering af modellernes og rammens udformningsmæssige pålidelighed, herunder dokumentation for udviklingen

b)

en revision af de løbende overvågningsprocedurer, bl.a. kontrol af processer og benchmarking

c)

en revision af parametre og antagelser formuleret under udviklingen af dens modeller, metodologier og rammer

d)

en gennemgang af, om de indførte modeller, metodologier og rammer er tilstrækkelige og hensigtsmæssige for den aftaletype, de gælder for

e)

en gennemgang af, om stresstestscenarierne er hensigtsmæssige i overensstemmelse med kapitel VII og artikel 52

f)

en analyse af udfaldet af testresultaterne.

4.   En CCP opstiller kriterier for sin vurdering af, om dens modeller, metodologier og likviditetsrisikostyringsstruktur kan valideres. Kriterierne skal indbefatte positive testresultater.

5.   Er prisoplysninger ikke lettilgængelige eller pålidelige, forholder CCP'en sig til disse prisbegrænsninger og anlægger som minimum konservative antagelser baseret på observerede forbundne markeder eller dertil knyttede markeder og markedets aktuelle adfærdsmønstre.

6.   Er prisoplysninger ikke lettilgængelige eller pålidelige, underlægges systemer og værdiansættelsesmodeller, der benyttes til det formål, en passende forvaltning, herunder rådgivning fra risikoudvalget samt validering og testning. En CCP skal lade sine værdiansættelsesmodeller validere under en række forskellige markedsscenarier af en kvalificeret og uafhængig part for at sikre, at dens modeller nøjagtigt giver de rette priser, og skal eventuelt tilpasse sin beregning af initialmarginer, så de afspejler en eventuel modelrisiko.

7.   En CCP foretager regelmæssigt en vurdering af sin marginmodels teoretiske og empiriske egenskaber for alle de finansielle instrumenter, den clearer.

Artikel 48

Testprogrammer

1.   En CCP skal have fastlagt politikker og procedurer, der indeholder oplysninger om de stress- og backtestningsprogrammer, den foretager for at vurdere hensigtsmæssighed, nøjagtighed, pålidelighed og modstandsdygtighed for de modeller og metodologier, den anvender til at beregne sine risikokontrolmekanismer, bl.a. margin, bidrag til misligholdelsesfonden og andre finansielle ressourcer, under en lang række markedsvilkår.

2.   En CCP's politikker og procedurer skal også indeholde oplysninger om det stresstestningsprogram, den iværksætter for at vurdere, om likviditetsrisikostyringsstrukturen er hensigtsmæssig, nøjagtig, pålidelig og modstandsdygtig.

3.   Politikkerne og procedurerne skal som minimum indeholde metoder for udvælgelse og udvikling af hensigtsmæssig testning, herunder portefølje- og markedsdataudvælgelse, testenes hyppighed, de clearede finansielle instrumenters specifikke risikoprofiler, analyse af testresultater og undtagelser samt de relevante afhjælpende foranstaltninger, der er brug for.

4.   En CCP inkluderer kundepositioner ved udførelsen af alle test.

AFDELING 2

Backtestning

Artikel 49

Backtestningsprocedure

1.   En CCP vurderer sin margindækning ved at udføre en efterfølgende sammenligning af de observerede resultater med de forventede resultater, som blev udledt ved anvendelsen af marginmodeller. En sådan backtestningsanalyse skal udføres hver dag for at vurdere, om der er testningsundtagelser i margindækningen. Dækningen evalueres på aktuelle positioner for finansielle instrumenter og clearingmedlemmer og tager hensyn til mulige virkninger af anvendelse af marginberegning på porteføljebasis og eventuelt interoperable CCP'er.

2.   En CCP inddrager de rette historiske tidshorisonter for sit backtestningsprogram for at sikre, at det anvendte observationsvindue er tilstrækkeligt til at afhjælpe eventuelle negative virkninger for den statistiske signifikans.

3.   En CCP behandler i sit backtestningsprogram som minimum klare statistiske test- og resultatkriterier, som CCP'er skal definere med henblik på vurdering af backtestningsresultater.

4.   En CCP indberetter periodisk sine backtestningsresultater og analyser til risikoudvalget med henblik på at søge udvalgets råd ved revision af sin marginmodel. Indberetningen sker i en sådan form, at CCP'en ikke bryder tavshedspligten.

5.   Backtestningsresultater og -analyser stilles til rådighed for alle clearingmedlemmer og kunder, såfremt sidstnævnte er kendt af CCP'en. For alle andre kunder stilles backtestningsresultater og -analyser til rådighed af de relevante clearingmedlemmer på anmodning. Disse oplysninger samles i en form, der ikke udgør et brud på tavshedspligten, og clearingmedlemmer og kunder har kun adgang til detaljerede backtestningsresultater og -analyser for deres egne porteføljer.

6.   En CCP fastlægger procedurer til at give detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, den kan træffe på baggrund af resultaterne af backtestningsanalysen.

AFDELING 3

Følsomhedstestning og -analyse

Artikel 50

Procedure for følsomhedstestning og -analyse

1.   En CCP foretager følsomhedstest og -analyser for at vurdere dækningen af sin marginmodel under forskellige markedsvilkår under anvendelse af historiske data fra realiserede stressede markedsvilkår og hypotetiske data for ikke-realiserede stressede markedsvilkår.

2.   En CCP anvender en bred vifte af parametre og antagelser for at tage højde for en række forskellige historiske og hypotetiske vilkår, også de mest volatile perioder, der har været på de markeder, den betjener, og ekstreme ændringer i korrelationerne mellem priser på de aftaler, CCP'en clearer, med henblik på at forstå, hvordan niveauet for margindækningen kan påvirkes af meget stressede markedsvilkår og ændringer i vigtige modelparametre.

3.   Følsomhedsanalyser udføres på en række aktuelle og repræsentative clearingmedlemmers porteføljer. Disse repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og korrelationer, som CCP'en er udsat for. En sådan følsomhedstestning og -analyse udformes til at teste centrale parametre og antagelser for initialmarginmodellen ved en række konfidensintervaller for at fastslå systemets følsomhed over for fejl i justeringen af disse parametre og antagelser. Der tages passende hensyn til risikofaktorernes struktur og den antagne korrelation mellem risikofaktorer.

4.   En CCP evaluerer de potentielle tab i clearingmedlemmers positioner.

5.   En CCP tager i givet fald hensyn til parametre, der afspejler den samtidige misligholdelse hos clearingmedlemmer, som udsteder finansielle instrumenter, som cleares af CCP'en, eller underliggende aktiver for derivater, som cleares af CCP'en. I givet fald tager CCP'en også hensyn til virkningerne af en kundes misligholdelse, når denne udsteder finansielle instrumenter, der cleares af CCP'en, eller underliggende aktiver for derivater, som cleares af CCP'en.

6.   En CCP indberetter regelmæssigt sine følsomhedstestningsresultater og -analyser til risikoudvalget i en sådan form, at den ikke bryder tavshedspligten, med henblik på at søge udvalgets råd ved revision af sin marginmodel.

7.   En CCP fastlægger procedurer til at give detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, den kan træffe på baggrund af resultaterne af følsomhedstestningsanalysen.

AFDELING 4

Stresstestning

Artikel 51

Stresstestningsprocedure

1.   En CCP's stresstest anvender stressede parametre, antagelser og scenarier på de modeller, der benyttes til anslå risikoeksponeringer, for at sikre, at dens finansielle ressourcer er tilstrækkelige til at dække de pågældende eksponeringer under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

2.   En CCP's stresstestningsprogram kræver, at CCP'en regelmæssigt udfører en række stresstest, som behandler CCP'ens produktprogram og alle elementer af dens modeller og modelmetoder samt dens likviditetsrisikostyringsstruktur.

3.   En CCP's stresstestningsprogram skal foreskrive, at stresstest udføres ved hjælp af definerede stresstestscenarier vedrørende både tidligere og hypotetiske ekstreme, men plausible markedsvilkår i overensstemmelse med kapitel VII. Tidligere vilkår, der skal bruges, revideres og justeres eventuelt. En CCP inddrager også andre former for hensigtsmæssige stresstestningsscenarier, der omfatter, men ikke er begrænset til, teknisk eller finansiel svigt hos dens afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere eller interoperable CCP'er.

4.   En CCP skal have kapacitet til hurtigt at tilpasse sine stresstest til at indarbejde nye eller nyopdukkede risici.

5.   En CCP tager hensyn til de potentielle tab som følge af en kundes misligholdelse, der clearer gennem flere clearingmedlemmer.

6.   En CCP indberetter regelmæssigt sine stresstestningsresultater og -analyser til risikoudvalget i en sådan form, at den ikke bryder tavshedspligten, med henblik på at søge udvalgets råd ved revision af sine modeller, sine metoder og sin likviditetsrisikostyringsstruktur.

7.   Stresstestningsresultater og -analyser stilles til rådighed for alle clearingmedlemmer og kunder, såfremt sidstnævnte er kendt af CCP'en. For alle andre kunder stilles backtestningsresultater og -analyser til rådighed af de relevante clearingmedlemmer på anmodning. Disse oplysninger samles i en sådan form, at CCP'en ikke bryder tavshedspligten, og clearingmedlemmer og kunder har kun adgang til detaljerede stresstestningsresultater og -analyser for deres egne porteføljer.

8.   En CCP fastlægger procedurer til at give detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, den kan træffe på baggrund af resultaterne af stresstestningsanalysen.

Artikel 52

Risikofaktorer, der skal indgå i stresstest

1.   En CCP identificerer relevante risikofaktorer for de aftaler, den clearer, som kan påvirke dens tab, og skal have en passende metode til at måle dem. En CCP's stresstest tager som minimum højde for risikofaktorer, der er specificeret for følgende typer af finansielle instrumenter, hvor det er relevant:

a)

renterelaterede aftaler: risikofaktorer svarende til rentesatser i hver valuta, som CCP'en clearer finansielle instrumenter i. Modellerne for rentekurven inddeles i forskellige løbetidssegmenter for at tage højde for udsvingene i satsernes volatilitet langs rentekurven. Antallet af relaterede risikofaktorer afhænger af, hvor komplekse de renteaftaler, der cleares af CCP'en, er. Der tages separat højde for basisrisici som følge af mindre end perfekt korrelerede bevægelser mellem statslige og andre satser for fast forrentning

b)

valutakursrelaterede aftaler: risikofaktorer svarende til hver udenlandsk valuta, CCP'en clearer finansielle instrumenter i, og til vekselkursen mellem den valuta, marginer opkræves i, og den valuta, CCP'en clearer finansielle instrumenter i

c)

aftaler om aktieinstrumenter: risikofaktorer svarende til de enkelte aktieinstrumenters volatilitet for hvert af de markeder, CCP'en clearer, og til volatiliteten for forskellige sektorer på det samlede marked for aktieinstrumenter. Modelteknikken for et givet marked skal med hensyn til kompleksitet og art svare til CCP'ens eksponering for det samlede marked og dets koncentration i de enkelte aktieinstrumenter på det pågældende marked

d)

råvareaftaler: risikofaktorer, der tager højde for de forskellige kategorier og underkategorier af råvareaftaler og relaterede derivater clearet af CCP'en, herunder eventuelt udsving i convenience yield mellem derivatpositioner og positioner i likvide aktiver i råvaren

e)

kreditrelaterede aftaler: risikofaktorer, der omhandler jump-to-default risiko, bl.a. den akkumulerede risiko, der opstår af mange misligholdelser, basisrisiko og inddrivelsessatsens volatilitet.

2.   En CCP skal i sine stresstest desuden som minimum tage behørigt hensyn til følgende:

a)

korrelationer, bl.a. mellem identificerede risikofaktorer og lignende aftaler, der cleares af CCP'en

b)

faktorer svarende til implicit og historisk volatilitet for den aftale, der cleares

c)

særlige risikoprofiler for alle nye aftaler, der skal cleares af CCP'en

d)

koncentrationsrisiko, også for et clearingmedlem og clearingmedlemmers koncernenheder

e)

indbyrdes afhængighedsforhold og forskellige relationer

f)

relevante risici, herunder valutarisiko

g)

fastsatte eksponeringsgrænser

h)

wrong-way-risiko.

Artikel 53

Stresstestning af samlede finansielle ressourcer

1.   En CCP's stresstestningsprogram skal sikre, at dens kombination af margin, bidrag til misligholdelsesfonden og andre finansielle ressourcer er tilstrækkelige til at dække misligholdelse hos mindst de to clearingmedlemmer, over for hvilke CCP'en har de største eksponeringer under ekstreme, men plausible markedsvilkår. Stresstestningsprogrammet skal også omfatte en undersøgelse af potentielle tab i tilfælde af, at enheder i samme koncern som de to clearingmedlemmer, den har de største eksponeringer for, misligholder deres forpligtelser under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

2.   En CCP's stresstestningsprogram skal sikre, at dens marginer og misligholdelsesfond er tilstrækkelige til som minimum at dække misligholdelse hos det clearingmedlem, over for hvilket CCP'en har de største eksponeringer, eller hos det andet- og det tredjestørste clearingmedlem, hvis summen af deres eksponeringer er større i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.   CPP'en foretager en grundig analyse af de potentielle tab, den kan lide, og vurderer de potentielle tab i clearingmedlemmers positioner, herunder risikoen for, at realiseringen af disse positioner kan påvirke markedet og CCP'ens margindækningsniveau.

4.   I sine stresstest tager en CCP i givet fald hensyn til virkningerne af misligholdelse hos et clearingmedlem, som udsteder finansielle instrumenter, som cleares af CCP'en, eller underliggende aktiver for derivater, som cleares af CCP'en. I givet fald tager CCP'en også hensyn til virkningerne af en kundes misligholdelse, når denne udsteder finansielle instrumenter, der cleares af CCP'en, eller underliggende aktiver for derivater, som cleares af CCP'en.

5.   I en CCP's stresstest skal indgå likvidationsperioden, jf. artikel 26.

Artikel 54

Stresstestning af likvide finansielle ressourcer

1.   En CCP's program for stresstest af sine likvide finansielle ressourcer skal sikre, at de er tilstrækkelige i henhold til de krav, der er fastlagt i kapitel VIII.

2.   En CCP skal have klare og gennemsigtige regler og procedurer for afhjælpning af utilstrækkelige likvide finansielle ressourcer, der afsløres af dens stresstest, for at sikre indfrielse af betalingsforpligtelser.

En CCP skal også have klare procedurer for udnyttelse af resultater og analyse af sine stresstest for at vurdere, om dens likviditetsrisikostyringsstruktur og likviditetsudbydere er tilstrækkelige, og foretage en tilpasning.

3.   De stresstestningsscenarier, der benyttes i stresstestningen af likvide finansielle ressourcer, omhandler CCP'ens udformning og virksomhed og omfatter alle enheder, der måtte udgøre en væsentlig likviditetsrisiko for den. Disse stresstest skal også omhandle eventuelle stærke forbindelser eller lignende eksponeringer mellem CCP'ens clearingmedlemmer, herunder andre enheder, som indgår i samme koncern, og vurdere sandsynligheden for mange misligholdelser og den afsmittende virkning blandt dens clearingmedlemmer, som sådanne misligholdelser kan have.

AFDELING 5

Dækning og anvendelse af testresultater

Artikel 55

Opretholdelse af tilstrækkelig dækning

1.   En CCP etablerer og opretholder procedurer for opdagelse af ændringer i markedsvilkårene, bl.a. stigninger i volatilitet eller nedgang i likviditeten af de finansielle instrumenter, den clearer, så den omgående kan tilpasse beregningen af sit marginkrav, så det på passende vis tager højde for de nye markedsvilkår.

2.   En CCP foretager test på sine haircuts for at sikre, at sikkerhedsstillelsen som minimum kan realiseres til sin haircutværdi under observerede og ekstreme, men plausible markedsvilkår.

3.   Hvis en CCP opkræver marginer på porteføljebasis i modsætning til produktbasis, skal den løbende revidere og teste modregninger blandt produkter. En CCP baserer disse modregninger på en forsigtig og økonomisk meningsfuld metodologi, der afspejler graden af prisafhængighed mellem produkterne. Især tester en CCP, hvordan korrelationer fungerer i perioder med faktiske og hypotetiske alvorlige markedsvilkår.

Artikel 56

Revision af modeller ved hjælp af testresultater

1.   En CCP skal have klare procedurer til at fastslå, hvilket ekstra beløb den måske skal opkræve i ekstra margin, også på intradagsbasis, og til at ændre sin marginmodel, hvis backtestning viser, at modellen ikke fungerede som forventet med det resultat, at den ikke afdækker det initialmarginbeløb, der er nødvendigt for at opnå det ønskede konfidensniveau. Har en CCP fastslået, at det er nødvendigt at opkræve supplerende margin, gør den det ved den næste marginopkrævning.

2.   En CCP evaluerer kilden til de testundtagelser, der er kommet frem gennem dens backtest. Afhængigt af kilden til undtagelser fastslår CCP'en, om der er behov for en grundlæggende ændring i marginmodellen eller de modeller, der giver input til den, og om det er nødvendigt at ændre de aktuelle parametre.

3.   En CCP evaluerer kilden til de testundtagelser, der er kommet frem gennem dens stresstest. CCP'en fastslår, om det er nødvendigt med en grundlæggende ændring af dens modeller, modelmetoder eller dens likviditetsrisikostyringsstruktur, eller om det er nødvendigt at ændre de aktuelle parametre eller antagelser på grundlag af undtagelseskilderne.

4.   Hvis testresultaterne viser en utilstrækkelig margindækning, misligholdelsesfond eller andre finansielle ressourcer, øger CCP'en den samlede dækning af sine finansielle ressourcer til et acceptabelt niveau ved den næste marginopkrævning. Hvis testresultaterne viser utilstrækkelige likvide finansielle ressourcer, øger CCP'en sine likvide finansielle ressourcer til et acceptabelt niveau, så snart det er muligt.

5.   Ved revision af sine modeller, modelmetoder og likviditetsrisikostyringsstrukturen overvåger CCP'en hyppigheden af tilbagevendende testundtagelser for at afdække og løse problemer på passende vis og uden unødig forsinkelse.

AFDELING 6

Omvendte stresstest

Artikel 57

Omvendte stresstest

1.   En CCP foretager omvendte stresstest, der er udformet med henblik på at afdække, under hvilke markedsvilkår kombinationen af dens margin, misligholdelsesfond og andre finansielle ressourcer kan give utilstrækkelig dækning af krediteksponeringer, og for hvilke dens likvide finansielle ressourcer kan være utilstrækkelige. Når den foretager disse test, gengiver CCP'en ekstreme markedsvilkår, der går ud over det, der betragtes som plausible markedsvilkår, for at hjælpe til at fastslå grænserne for sine modeller, sin likviditetsrisikostyringsstruktur, sine finansielle ressourcer og sine likvide finansielle ressourcer.

2.   En CCP udvikler omvendte stresstest, som er skræddersyet til bestemte risici ved de markeder og aftaler, den leverer clearingydelser til.

3.   En CCP anvender de vilkår, der er afdækket i stk. 1, og resultater og analyser af sine omvendte stresstest til at bidrage til at identificere ekstreme, men plausible scenarier i overensstemmelse med kapitel VII.

4.   En CCP indberetter regelmæssigt sine omvendte stresstestresultater og -analyser til risikoudvalget i en sådan form, at den ikke bryder tavshedspligten, med henblik på at søge udvalgets råd ved sin revision.

AFDELING 7

Misligholdelsesprocedurer

Artikel 58

Testning af misligholdelsesprocedurer

1.   En CCP tester og tager sine misligholdelsesprocedurer op til revision for at sikre, at de både er praktiske og effektive. En CCP udfører simuleringsøvelser som led i testningen af sine misligholdelsesprocedurer.

2.   Efter at have testet sine misligholdelsesprocedurer identificerer en CCP eventuelle usikkerheder og tilpasser sine procedurer, så de på passende vis begrænser usikkerheden.

3.   Ved at udføre simuleringsøvelser kontrollerer en CCP, at alle clearingmedlemmer og i givet fald kunder og andre relevante parter, bl.a. interoperable CCP'er og eventuelle relaterede serviceudbydere, bliver behørigt underrettet om og kender de procedurer, som indgår i et misligholdelsesscenario.

AFDELING 8

Hyppighed af validering og testning

Artikel 59

Hyppighed

1.   En CCP foretager en omfattende validering af sine modeller og modelmetoder mindst én gang årligt.

2.   En CCP foretager en omfattende validering af sin likviditetsrisikostyringsstruktur mindst én gang årligt.

3.   En CCP foretager en fuldstændig validering af sine værdiansættelsesmodeller mindst én gang årligt.

4.   En CCP vurderer mindst én gang årligt, om reglerne, der er fastsat i artikel 51, er hensigtsmæssige.

5.   En CCP analyserer og overvåger sin models effektivitet og den finansielle ressourcedækning i tilfælde af misligholdelser ved at backteste margindækning mindst dagligt og mindst dagligt at foretage stresstest under anvendelse af standard- og forud fastsatte parametre og antagelser.

6.   En CCP analyserer og overvåger sin likviditetsrisikostyringsstruktur ved mindst dagligt at foretage stresstest af sine likvide finansielle ressourcer.

7.   En CCP foretager en detaljeret og grundig analyse af testresultaterne mindst én gang om måneden for at sikre, at dens stresstestscenarier, modeller og likviditetsrisikostyringsstruktur, tilgrundliggende parametre og antagelser er korrekte. Denne analyse foretages hyppigere under stressede markedsvilkår, herunder når de clearede finansielle instrumenter eller markeder generelt udviser høj volatilitet, bliver mindre likvide, eller når størrelse eller koncentration af dens clearingmedlemmers positioner stiger betydeligt, eller når det forventes, at en CCP vil opleve stressede markedsvilkår.

8.   Følsomhedsanalyser foretages mindst én gang om måneden på grundlag af resultaterne af følsomhedstest. Denne analyse bør foretages hyppigere, når markederne er usædvanligt volatile eller mindre likvide, eller når størrelsen eller koncentrationerne af clearingmedlemmernes positioner stiger betydeligt.

9.   En CCP tester mindst én gang årligt modregninger mellem finansielle instrumenter, og hvordan korrelationer fungerer i perioder med faktiske og hypotetiske alvorlige markedsvilkår.

10.   En CCP's haircuts testes mindst én gang om måneden.

11.   En CCP foretager omvendte stresstest mindst én gang i kvartalet.

12.   En CCP tester og reviderer sine misligholdelsesprocedurer mindst én gang i kvartalet og udfører simuleringsøvelser mindst én gang årligt i overensstemmelse med artikel 61. En CCP udfører også simuleringsøvelser efter en eventuel væsentlig ændring i sine misligholdelsesprocedurer.

AFDELING 9

Anvendte tidshorisonter ved udførelse af test

Artikel 60

Tidshorisonter

1.   De tidshorisonter, der anvendes til stresstest, fastsættes i overensstemmelse med kapitel VII og omfatter fremsynede ekstreme, men plausible markedsvilkår.

2.   De historiske tidshorisonter, der anvendes til backtest, omfatter som minimum data fra det seneste år, eller så længe som en CCP har clearet det relevante finansielle instrument, hvis det er under et år.

AFDELING 10

Oplysningspligt

Artikel 61

Information, der er omfattet af oplysningspligt

1.   En CCP offentliggør de generelle principper, der ligger til grund for dens modeller og modelmetoder samt arten af udførte test med et overordnet resumé af testresultaterne og de afhjælpende foranstaltninger, der eventuelt er iværksat.

2.   En CCP offentliggør centrale aspekter af sine misligholdelsesprocedurer, herunder:

a)

de omstændigheder, under hvilke der kan træffes foranstaltninger

b)

hvem der kan træffe de pågældende foranstaltninger

c)

anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der kan træffes, bl.a. behandling af både egne positioner og kundepositioner, midler og aktiver

d)

ordninger til varetagelse af en CCP's forpligtelser over for ikke-misligholdende clearingmedlemmer

e)

ordninger, der kan bidrage til varetagelse af et misligholdende clearingmedlems forpligtelser over for dets kunder.

Artikel 62

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt h) i afsnit 2 i bilag I finder anvendelse fra tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse for så vidt angår transaktioner i derivater som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (10).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(3)  EUT L 352 af 21.12.2012, s. 32.

(4)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(5)  EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(7)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(8)  Se side 37 i denne EUT.

(9)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(10)  EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.


BILAG I

Betingelser, der finder anvendelse på finansielle instrumenter, bankgarantier og guld, der anses som højlikvid sikkerhedsstillelse

AFSNIT 1

Finansielle instrumenter

Med henblik på artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 er højlikvid sikkerhedsstillelse i form af finansielle instrumenter finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne i punkt 1 i bilag II til denne forordning eller omsættelige værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

CCP'en kan påvise over for den kompetente myndighed, at de finansielle instrumenter er blevet udstedt af en udsteder, der efter CCP'ens rimelige interne vurdering har lav kreditrisiko. Under udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

b)

CCP'en kan med en høj grad af sikkerhed påvise over for den kompetente myndighed, at de finansielle instrumenter efter CCP'ens rimelige interne vurdering har en lav markedsrisiko. Ved udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, der ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser

c)

de er udstedt i en af følgende valutaer:

i)

en valuta, hvis risiko CCP'en over for de kompetente myndigheder kan påvise, at den er i stand til at styre

ii)

en valuta, CCP'en clearer aftaler i, inden for grænserne af den sikkerhedsstillelse, der er nødvendig til at dække CCP'ens eksponeringer i den pågældende valuta

d)

de er frit omsættelige og ikke omfattet af administrativt eller ved lov fastsatte restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen

e)

de har et aktivt direkte salgs- eller genkøbsaftalemarked med en forskelligartet gruppe af købere og sælgere, som CCP'en kan påvise pålidelig adgang til, også under stressede betingelser

f)

der offentliggøres regelmæssigt pålidelige prisoplysninger om dem

g)

de udstedes ikke af:

i)

det clearingmedlem, der stiller sikkerheden, eller en enhed, som indgår i samme koncern som clearingmedlemmet, undtagen i tilfælde af en dækket obligation, og kun hvis de aktiver, der dækker obligationen, er adskilt på passende vis inden for en solid lovfæstet ramme og opfylder kravene i dette afsnit

ii)

en CCP eller en enhed, der indgår i samme koncern som en CCP

iii)

en enhed, hvis virksomhed omfatter levering af tjenesteydelser, der er kritiske for CCP'ens funktionsdygtighed, medmindre den pågældende enhed er en centralbank i EØS eller en centralbank, der udsteder en valuta, CCP'en har eksponeringer i

h)

de er ikke på anden vis udsat for betydelige wrong-way-risici.

AFSNIT 2

Bankgarantier

1.

En forretningsbankgaranti skal overholde de grænser, som er aftalt med den kompetente myndighed, og opfylde følgende betingelser for at blive accepteret som sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012:

a)

den udstedes som garanti for et ikke-finansielt clearingmedlem

b)

CCP'en kan påvise over for den kompetente myndighed, at den er udstedt af en udsteder, der efter CCP'ens rimelige interne vurdering har lav kreditrisiko. Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

c)

den er udstedt i en af følgende valutaer:

i)

en valuta, hvis risiko CCP'en over for de kompetente myndigheder kan påvise, at den er i stand til at styre på passende vis

ii)

en valuta, CCP'en clearer aftaler i, inden for grænserne af den sikkerhedsstillelse, der er nødvendig til at dække CCP'ens eksponeringer i den pågældende valuta

d)

den er uigenkaldelig, betingelsesløs, og udstederen kan ikke henholde sig til nogen lovfæstet eller kontraktlig undtagelse for ikke at betale garantien

e)

den kan opfyldes på anmodning inden for perioden for realisering af porteføljen tilhørende det misligholdende clearingmedlem, der har stillet den, uden administrativt eller ved lov fastsatte eller operationelle restriktioner

f)

den er ikke udstedt af:

i)

en enhed, der indgår i den samme koncern som det ikke-finansielle clearingmedlem, der er dækket af garantien

ii)

en enhed, hvis virksomhed omfatter levering af tjenesteydelser, der er kritiske for CCP'ens funktionsdygtighed, medmindre den pågældende enhed er en centralbank i EØS eller en centralbank, der udsteder en valuta, CCP'en har eksponeringer i

g)

den er ikke på anden vis udsat for betydelige wrong-way-risici

h)

den er fuldt dækket af en sikkerhedsstillelse, der opfylder følgende betingelser:

i)

den er ikke udsat for wrong-way-risiko baseret på en korrelation med garantens eller det ikke finansielle clearingmedlems kreditværdighed, medmindre wrong-way-risikoen er blevet tilstrækkeligt afhjulpet gennem haircutting af sikkerhedsstillelsen

ii)

CCP'en har øjeblikkelig adgang til den, og den berøres ikke umiddelbart af en konkurs i tilfælde af clearingmedlemmets og garantens samtidige misligholdelse

i)

garantens egnethed er blevet godkendt af bestyrelsen for CCP'en efter en fuldstændig vurdering af udstederen og af den juridiske, kontraktlige og operationelle ramme for garantien med henblik på at have en høj grad af sikkerhed for garantiens effektivitet og er blevet meddelt den kompetente myndighed.

2.

En bankgaranti, som er udstedt af en centralbank, skal opfylde følgende betingelser for at blive accepteret som sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012:

a)

den er udstedt af en centralbank i EØS eller en centralbank, der udsteder en valuta, CCP'en har eksponeringer i

b)

den er udstedt i en af følgende valutaer:

i)

en valuta, hvis risiko CCP'en over for de kompetente myndigheder kan påvise, at den er i stand til at styre på passende vis

ii)

en valuta, CCP'en clearer transaktioner i, inden for grænsen af den sikkerhedsstillelse, der er nødvendig til at dække CCP'ens eksponeringer i den pågældende valuta

c)

den er uigenkaldelig, betingelsesløs, og den udstedende centralbank kan ikke henholde sig til nogen lovfæstet eller kontraktlig undtagelse for ikke at betale garantien

d)

den kan opfyldes inden for perioden for realisering af det misligholdende clearingmedlems portefølje, forudsat at den ikke er behæftet med forskriftsmæssige, juridiske eller operationelle restriktioner eller krav på den fra tredjepart.

AFSNIT 3

Guld

Guld skal være allokerede rene guldbarrer af anerkendt leverance og skal opfylde følgende betingelser for at blive accepteret som sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012:

a)

det opbevares direkte af CCP'en

b)

det er deponeret i en EØS-centralbank eller en centralbank, der udsteder en valuta, CCP'en har eksponeringer i, og som har tilstrækkelige ordninger til at beskytte clearingmedlemmets eller kundernes ejendomsret til guldet og giver CCP'en mulighed for at få øjeblikkelig adgang til guldet, når det er nødvendigt

c)

det er deponeret hos et autoriseret kreditinstitut, dvs. et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse, jf. direktiv 2006/48/EF, der har tilstrækkelige ordninger til at beskytte clearingmedlemmets eller kundernes ejendomsret til guldet og giver CCP'en mulighed for at få øjeblikkelig adgang til guldet, når det er nødvendigt, og CCP'en kan over for den kompetente myndighed påvise, at den efter CCP'ens rimelige interne vurdering har lav kreditrisiko. Under udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at kreditinstituttet er etableret i et bestemt land

d)

det er deponeret hos et tredjelands kreditinstitut, der er underlagt og opfylder tilsynsbestemmelser, som de kompetente myndigheder finder mindst lige så strenge som dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF, og som har pålidelige regnskabsmetoder, opbevaringsprocedurer og interne kontroller og har tilstrækkelige ordninger til at beskytte clearingmedlemmets eller kundernes ejendomsret til guldet, og giver CCP'en mulighed for at få øjeblikkelig adgang til guldet, når det er nødvendigt, og CCP'en kan påvise over for den kompetente myndighed, at den efter CCP'ens interne vurdering har lav kreditrisiko Under udførelsen af en sådan vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at kreditinstituttet er etableret i et bestemt land.


BILAG II

Betingelser, der finder anvendelse på højlikvide finansielle instrumenter

1)

Med henblik på artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 kan finansielle instrumenter betragtes som højlikvide finansielle instrumenter med minimal kredit- og markedsrisiko, hvis de er gældsinstrumenter, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

de er udstedt eller udtrykkeligt garanteret af:

i)

en stat

ii)

en centralbank

iii)

en multilateral udviklingsbank som anført i del 1, punkt 4.2, i bilag VI til direktiv 2006/48/EF

iv)

den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet eller den europæiske stabilitetsmekanisme, hvor det er relevant

b)

CCP'en kan påvise, at de efter CCP'ens interne vurdering har lav kredit- og markedsrisiko Under udførelsen af denne vurdering anvender CCP'en en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

c)

den gennemsnitlige restløbetid for CCP'ens portefølje er på højst to år

d)

de er udstedt i en af følgende valutaer:

i)

en valuta, hvis risici CCP'en over for de kompetente myndigheder kan påvise, at den er i stand til at styre eller

ii)

en valuta, CCP'en clearer transaktioner i, inden for grænsen af den sikkerhedsstillelse, den har modtaget i den pågældende valuta

e)

de er frit omsættelige og ikke omfattet af administrativt fastsatte restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen

f)

de har et aktivt direkte salgs- eller genkøbsaftalemarked med en forskelligartet gruppe af købere og sælgere, også under stressede betingelser, som CCP'en kan påvise pålidelig adgang til

g)

pålidelige prisoplysninger om disse instrumenter offentliggøres regelmæssigt.

2)

Med henblik på artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 kan derivataftaler også betragtes som højlikvide finansielle instrumenter med minimal kredit- og markedsrisiko, hvis de indgås med det formål at:

a)

afdække et misligholdende clearingmedlems portefølje som led i CCP'ens procedure i tilfælde af misligholdelse eller

b)

afdække valutarisiko som følge af dens likviditetsstyringsstruktur, der er fastlagt i overensstemmelse med kapitel VIII.

Bruges der derivataftaler under sådanne omstændigheder, skal brugen heraf begrænses til derivataftaler, som der regelmæssigt offentliggøres pålidelige prisoplysninger for, og til den tidsperiode, der er nødvendig for at mindske den kredit- og markedsrisiko, CCP'en er eksponeret for.

CCP'ens politik for brug af derivataftaler godkendes af bestyrelsen efter høring af risikoudvalget.