23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/1

(1)

Udviklingen af jernbaneinteroperabiliteten inden for EU og mellem EU og dets nabolande er et centralt element i den fælles transportpolitik, som bl.a. tager sigte på at skabe en bedre ligevægt mellem de forskellige transportformer.

(2)

Unionen har enekompetence eller delt kompetence med medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (i det følgende benævnt »konventionen«).

(3)

Unionens tiltrædelse af konventionen med henblik på udøvelsen af dens kompetencer har hjemmel i artikel 38 i konventionen.

(4)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale (i det følgende benævnt »aftalen«) med Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (i det følgende benævnt »OTIF«) om Unionens tiltrædelse af konventionen.

(5)

Aftalen bør godkendes —

23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/11

(1)

Efter artikel 28 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der ydes støtte til privat oplagring af smør.

(2)

Udviklingen i priser for og lagre af smør viser, at der er en markedsuligevægt, som kan fjernes eller begrænses gennem sæsonbestemt oplagring. Under hensyntagen til den nuværende markedssituation bør der ydes støtte til privat oplagring af smør fra den 1. marts 2013.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) er der fastsat fælles bestemmelser for gennemførelse af ordningen for støtte til privat oplagring.

(4)

Ifølge artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 kan der ydes forudfastsat støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III i nævnte forordning.

(5)

I henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1234/2007 bør støtten fastsættes under hensyntagen til oplagringsomkostningerne og den forventede prisudvikling for frisk smør og lagersmør.

(6)

Der bør fastsættes støtte til dækning af omkostningerne ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og de daglige fryselager- og finansieringsomkostninger.

(7)

For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning og under hensyntagen til nuværende praksis i medlemsstaterne bør støtten kun vedrøre produkter, der er fuldstændigt indlagret. Derfor bør artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 fraviges.

(8)

Med henblik på administrativ effektivitet og forenkling bør det, hvis de nødvendige oplysninger om oplagringen allerede findes i støtteansøgningen, være muligt at fravige kravet om, at de samme oplysninger skal meddeles efter indgåelsen af kontrakten, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 826/2008.

(9)

Med henblik på forenkling og logistisk effektivitet bør medlemsstaterne have mulighed for at fravige kravet om, at hver oplagret enhed skal mærkes med kontraktnummeret, hvis dette er indført i lagerregistret.

(10)

Med henblik på administrativ effektivitet og forenkling og under hensyn til den særlige situation for oplagring af smør bør den kontrol, der er fastsat i artikel 36, stk. 6, i forordning (EF) nr. 826/2008, udføres for mindst halvdelen af kontrakterne. Nævnte artikel bør derfor fraviges.

(11)

Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (3) fastsættes der fælles regler for, hvordan medlemsstaternes myndigheder skal sende oplysninger og dokumenter til Kommissionen. Disse regler omhandler især medlemsstaternes forpligtelse til at anvende de informationssystemer, som Kommissionen stiller til rådighed, og valideringen af adgangsrettighederne for de myndigheder eller enkeltpersoner, der er bemyndiget til at sende meddelelser. Derudover opstiller forordningen nogle fælles principper for informationssystemerne for at garantere dokumenternes ægthed, integritet og læsbarhed over tid. Den indeholder også bestemmelser for beskyttelse af personoplysninger.

(12)

I henhold til forordning (EF) nr. 792/2009 skal forpligtelsen til at anvende informationssystemerne i overensstemmelse med nævnte forordning angives i de forordninger, hvori der fastsættes en specifik underretningspligt.

(13)

Kommissionen har udviklet et informationssystem til elektronisk forvaltning af dokumenter og procedurer i sine interne arbejdsgange og i sine forbindelser med de myndigheder, der beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitik.

(14)

Det er opfattelsen, at underretningsforpligtelserne til privat oplagring af smør kan opfyldes gennem dette system i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009, især de forpligtelser, der omhandles i artikel 35 i forordning (EF) nr. 826/2008.

(15)

For klarhedens skyld bør nærværende forordning udløbe, samtidig med at den kontraktlige oplagringsperiode udløber.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

—

14,88 EUR pr. oplagret ton for de faste oplagringsomkostninger

—

0,25 EUR pr. ton pr. dag i den kontraktlige oplagringsperiode.

a)

senest hver tirsdag for de mængder, som der er indgået kontrakt for samt de mængder produkter, som der er ansøgt om indgåelse af kontrakter for i den foregående uge, som anført i artikel 35, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 826/2008

b)

senest ved månedens udgang for den foregående måned informationer om lagrene som anført i artikel 35, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 826/2008.

23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/14

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/16

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/777/EF af 29. november 2007 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum og om ophævelse af beslutning 2005/432/EF (2) er der opstillet en liste over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til Unionen, og fastsat, hvilke behandlinger produkterne skal underkastes, for at kontrollere de dyresundhedsrisici, der er forbundet med en sådan import.

(2)

Del 3 i bilag II til beslutning 2007/777/EF indeholder en liste over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere biltong/jerky og pasteurisede kødprodukter til Unionen.

(3)

Regioner i Brasilien, hvorfra det er tilladt at importere produkter, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, som har været underkastet en specifik behandling, til Unionen, er for øjeblikket opført i del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF.

(4)

Brasilien har anmodet Kommissionen om også at tillade import fra disse regioner til Unionen af biltong/jerky, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, som har været underkastet den korrekte specifikke behandling.

(5)

I betragtning af dyresundhedssituationen i disse regioner i Brasilien, som er blevet påvist over for Kommissionen, bør det tillades at importere biltong/jerky, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, som har været underkastet den specifikke behandling »E« eller »F«, jf. del 4 i bilag II til beslutning 2007/777/EF.

(6)

Beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/18

(1)

I april 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (1), der danner grundlag for foranstaltninger til udnyttelse af energibesparelsespotentialet i de slutanvendelsessektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen (ETS).

(2)

De nationale handlingsplaner for energieffektivitet, der skal udarbejdes i henhold til direktiv 2006/32/EF, spiller en central rolle i planlægningen og rapporteringen om gennemførelsen af nationale tiltag vedrørende energieffektivitet, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. Ifølge de første handlingsplaner vil en række medlemsstater søge at udnytte det energibesparelsespotentiale, som brug af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) rummer (2).

(3)

I oktober 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen Handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet  (3), der understreger, at der er brug for et paradigmeskift for at ændre adfærdsmønstrene i vores samfund, så vi bruger mindre energi, uden at det går ud over livskvaliteten.

(4)

Efterfølgende bekræftede Det Europæiske Råd i marts 2007 målet om at reducere EU's energiforbrug med 20 % i forhold til fremskrivningen for 2020 og udtrykte støtte til målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020. I anerkendelse af sammenhængen mellem energiforbruget og CO2-emissionerne opfordrede Det Europæiske Råd også til, at der blev formuleret en bæredygtig klima- og energipolitik for EU. Hvis potentialet for at reducere EU's energiforbrug med 20 % frigøres, forventes det at medføre store omkostningsbesparelser og fordele for miljøet.

(5)

I januar 2008 vedtog Kommissionen meddelelsen To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne, hvori den forelagde en vidtrækkende pakke af konkrete forslag, der viser, at de vedtagne mål for indsatsen mod klimaændringerne er teknologisk og økonomisk gennemførlige, og at de skaber enestående forretningsmuligheder for tusinder af europæiske virksomheder (4). Forslagene blev godkendt af Det Europæiske Råd (5) og Europa-Parlamentet i december 2008.

(6)

I maj 2008 vedtog Kommissionen meddelelsen Øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi  (6), hvor den anerkendte informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale som et omkostningseffektivt middel til at forbedre energieffektiviteten i hele industrien og civilsamfundet.

(7)

I juli 2008 vedtog Kommissionen en meddelelse om en handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (7) med forslag, der sigter mod at forbedre varers miljøvenlighed i hele deres livscyklus og øge efterspørgslen efter mere bæredygtige varer, idet EU's industri tilskyndes til at udnytte mulighederne for innovation.

(8)

Til støtte for denne handlingsplan og på basis af et mandat i meddelelsen Integreret produktpolitik - Miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv  (8) er Kommissionen nu via Det Fælles Forskningscenter i færd med at udarbejde en vejledende håndbog (9) om måling og analyse af, hvordan produkter og processer, herunder CO2-udledning og energieffektivitet, indvirker på miljøet igennem hele deres livscyklus.

(9)

I november 2008 vedtog Kommissionen en europæisk økonomisk genopretningsplan (10) for hurtigst muligt at få sat gang i den økonomiske vækst igen; planen understregede det umiddelbare behov for at investere i energieffektivitet og renere teknologi. Til gennemførelse af planen foreslog Kommissionen i meddelelsen Investering i dag med sigte på morgendagens Europa  (11) en pakke af foranstaltninger for at kanalisere økonomisk støtte til energinet og bredbåndsbaserede højhastighedsnet.

(10)

Som led i den økonomiske genopretningsplan har Kommissionen iværksat offentlig-private partnerskaber, hvis formål er at videreudvikle miljøvenlig teknologi og intelligent energiinfrastruktur i bygningssektoren, industrien og transportsektoren: der er tale om initiativer vedrørende energieffektive bygninger, fremtidens fabrikker og miljøvenlige biler.

(11)

I december 2008 vedtog Kommissionen som led i initiativet vedrørende grøn transport en handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i Europa, der blev ledsaget af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportmåder (12). Kommissionen foreslog særlige tiltag for at fremskynde udbygningen med intelligente transportsystemer med det mål at forbedre energieffektiviteten i transportsystemerne.

(12)

Energiforbruget til ikt-udstyr og -tjenesteydelser udgør ca. 8 % af elforbruget i EU og tegner sig for ca. 2 % af CO2-emissionerne (13). Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (14) indeholder fælles EU-regler for markedsføring af energiforbrugende produkter, baseret på deres energieffektivitet og miljøvenlighed gennem hele livscyklussen. Direktivet giver også mulighed for frivillige initiativer fra industriens side.

(13)

I meddelelsen om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi (15), understreger Kommissionen, at ikt-sektoren rummer et uudnyttet potentiale for fokusering på systemforbedringer i sektorens egne processer, herunder drift, fremstilling, levering af ydelser og forsyningskædestyring.

(14)

Resultaterne af en offentlig høring (16), der blev offentliggjort i september 2009, bekræftede, at forskellige virksomheder i dag følger forskellige strategier for at forbedre deres energieffektivitet og miljøvenlighed. En koordineret fremgangsmåde vil give et bedre overblik over mulighederne, målrette investeringerne og give økonomiske fordele for sektoren som helhed såvel som bidrage til målene for energieffektivitet.

(15)

Det er altafgørende, at ikt-sektoren sætter ambitiøse mål for forbedring af energieffektiviteten og miljøvenligheden i processerne i sektoren. Det bør være muligt at måle og verificere fremskridtene i retning af sådanne mål. Målene bør ajourføres, efterhånden som der indsamles mere pålidelige referencedata. Ikt-sektoren har udtrykt interesse for at oprette et forum for ikt og energieffektivitet (ICT4EE), der skal arbejde på at vedtage og indføre et grundlag for måling af sektorens energi- og CO2-fodaftryk, fastsættelse af mål og benchmarkanalyse af fremskridtene.

(16)

I denne henstilling forstås ved "ikt-sektoren": ikt-industrien, ikt-handelssektoren og ikt-servicesektoren, som defineret af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (17).

(17)

Det skønnes, at ikt-støttede forbedringer i andre sektorer kan reducere de samlede CO2-emissioner med 15 % inden 2020 (18). På kort sigt anses det for muligt at opnå væsentlige forbedringer i energieffektiviteten inden for bygninger og byggeri, transport og slutanvendelser.

(18)

Ikt-sektoren kan levere redskaber til simulering, modellering, analyse, overvågning og visualisering, der er absolut nødvendige for at fremme en helhedsstrategi for konstruktion og drift af bygninger, som tager højde for de mange faktorer, der har indflydelse på energibehovet. Imidlertid hæmmes investeringerne af, at der ikke er en pålidelig og gennemskuelig metode for hele sektoren til at kvantificere og overvåge energi- og omkostningsbesparelserne over en periode; en sådan metode burde ideelt set danne grundlag for konstruktionsstrategier og -redskaber.

(19)

Transport- og logistiksektorerne er stærkt afhængige af ikt til styring og optimering af deres aktiviteter som helhed og transport og oplagring i særdeleshed. De er derfor oplagte kandidater til at indtage en førende rolle ved at begrænse deres ydelsers energi- og CO2-fodaftryk og sørge for, at kunderne modtager relevant information herom.

(20)

I bygningssektoren og byggeriet samt på transport- og logistikområdet er der allerede konstateret et behov for sammenlignelige metoder til at måle energieffektivitet og CO2-emissioner, og der er indledt aktiviteter for at imødekomme dette behov. Fælles metoder bør tjene til at frembringe pålidelige data og danne grundlag for udvikling af ikt-redskaber.

(21)

Partnerskaber mellem sektorer kan fremskynde udvikling og almen udbredelse af ikt-baserede løsninger til overvågning, styring og måling af energiforbrug og CO2-emissioner i energiforbrugende aktiviteter og således medvirke til at skabe et pålideligt grundlag for beslutninger om energibesparelser og reduktion af CO2-emissioner.

(22)

Intelligent forbrugsmåling skaber mulighed for tidstro informationsstrømme og nye styrekredsløb, der gør det muligt at forvalte og styre energiforbruget bedre; dette kan påvirke forbrugernes endelige forbrug, især hvis målingen ledsages af informativ fakturering. En række medlemsstater har indført, eller overvejer at vedtage retlige forpligtelser til at indføre, intelligent forbrugsmåling. Medlemsstaterne bør gøre en samordnet indsats for at fastsætte minimumsspecifikationer for intelligente forbrugsmålere for at medvirke til at undgå tekniske hindringer, sikre interoperabilitet og gøre det muligt at indføre innovative ikt-baserede systemer til forvaltning af energiforbruget i slutanvendelser.

(23)

Intelligent forbrugsmåling og intelligente energinet er vigtige midler til at opnå de størst mulige energibesparelser i bygninger og til at sikre almen udbredelse af eldrevne køretøjer, effektiv energiforsyning og -distribution samt integration af vedvarende energikilder. En sådan udvikling medfører anvendelser og tjenester, der sandsynligvis vil give anledning til nye sektorer af økonomisk aktivitet, som omfatter aktører fra både energi- og ikt-sektoren. Der bør gøres en indsats for at skabe gunstige vilkår for udklækning af nye markeder og iværksættes pilotordninger og andre sonderende tiltag.

(24)

I denne henstilling forstås ved "dematerialisering af ikt", at behovet for fysisk udstyr, der danner grundlag for formidling af elektroniske tjenester, begrænses. Dematerialisering er særlig relevant i forbindelse med offentlige indkøb af ikt. Dematerialisering kan opnås ved at udnytte eksisterende fysiske ressourcer bedst muligt, optimere ikt-systemernes konfiguration og sikre, at der ikke er kontraktlige eller tekniske begrænsninger for udvidelse eller opgradering af eksisterende systemer.

(25)

På alle niveauer i den offentlige forvaltning er der vilje til at gøre en indsats for at forbedre energieffektiviteten og reducere CO2-udledningen, fremgår det af den offentlige høring, der er omtalt i betragtning 14. Informations- og kommunikationsteknologiens rolle i denne sammenhæng er også det centrale emne for en række initiativer, der er iværksat af offentlige myndigheder over hele Europa. Et effektivt samarbejde mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne er en forudsætning for, at foranstaltningerne bliver sammenhængende og indgår i et positivt samspil med hinanden, og at der opbygges en masse af kollektiv viden gennem udveksling af resultaterne af de høstede erfaringer.

(26)

Det skønnes, at en mere udbredt brug af ikt-anvendelser, blandt andet offentlige serviceydelser på internettet, og avanceret samarbejdsteknologi kan give besparelser på mindst 1 – 2 % af det samlede energiforbrug på verdensplan inden 2020 (19). For at EU kan opnå besparelser i stor skala, er det nødvendigt, at der etableres en Europa-dækkende bredbåndsinfrastruktur.

(27)

Ingen enkelt organisation eller gruppe af interesseparter kan handle effektivt alene. En samordnet indsats, der omfatter mange organisationer, fra både den offentlige og den private sektor, herunder partnerskaber på by- og regionalplan, kan bane vej for systemforandringer i hele samfundet. Desuden vil Kommissionen tilskynde til udveksling af bedste praksis for brug af ikt-løsninger til forbedring af energieffektiviteten.

(28)

Reelle fremskridt forudsætter et engagement på både nationalt, regionalt og lokalt plan. Derfor bør medlemsstaternes politiske beslutningstagere på alle niveauer bekræfte deres fulde engagement i at fremme en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne henstilling —

1)

engagerer sig i en gradvis CO2-reduktionsproces, der fører til en målbar og kontrollerbar reduktion i energiintensiteten og CO2-emissionerne i alle processer i forbindelse med produktion, transport og salg af ikt-udstyr og -komponenter

2)

deltager via sammenslutninger i sektoren i et initiativ, der iværksættes af Europa-Kommissionen, med det formål:

3)

samarbejder med Europa-Kommissionen og andre relevante offentlige instanser og internationale organisationer om at udvikle en ramme for energisyn og kontrol af, om og hvordan målene for energiintensitet og CO2-reduktion opfyldes af de enkelte virksomheder

4)

i tæt samarbejde med bygningssektoren og byggeriet finder frem til ikt-løsninger, der kan forbedre nye og eksisterende bygningers energieffektivitet og miljøvenlighed, samt bygge- og renoveringsstrategier, der resulterer i en fælles køreplan for indførelse af disse løsninger i stor skala

5)

i tæt samarbejde med bygningssektoren og byggeriet tager fat på at nedbryde hindringerne for en videre brug af ikt-baserede modellerings- og simuleringsværktøjer og andre relevante anvendelser, der gør det lettere at opfylde de gældende krav til bygningers energimæssige ydeevne

6)

i tæt samarbejde med transport- og logistiksektorerne finder frem til ikt-løsninger, der kan forbedre energieffektiviteten og miljøvenligheden i disse sektorers tjenester, idet der opstilles en fælles køreplan for indførelse af disse løsninger i stor skala i koordination med det arbejde, der udføres som led i handlingsplanen for intelligente transportsystemer

7)

i tæt samarbejde med transport- og logistiksektoren udstikker en systematisk ramme for levering af dækkende, sammenlignelige og pålidelige data om det energiforbrug og de CO2-emissioner, der er forbundet med person- og godstransport, til alle potentielle brugere

8)

via de kompetente nationale myndigheder:

9)

indfører og anvender procedurer for offentlige indkøb, der udnytter styrken i den offentlige sektors efterspørgsel til at fremme dematerialiseringen af ikt-varer og tjenesteydelser

10)

fremmer udnyttelsen af relevante ikt-værktøjer på alle niveauer af den offentlige administration til at få bedre indsigt i konsekvenserne af forskellige politikker og undgå negative sidevirkninger af samspillet mellem dem

11)

tilskynder til brug af energisimulering og -modellering i uddannelsen af fagfolk i kritiske sektorer, særlig:

12)

via de nationale, regionale og lokale myndigheder følger og om nødvendigt forbedrer strategier for udrulning af en pålidelig højhastighedsinfrastruktur baseret på bredbånd, der kan gøre det lettere at overvåge og styre forbrug, distribution og produktion af energi, herunder vedvarende energi, og at indføre systemer som intelligent forbrugsmåling, intelligente net og intelligente byer for hele lokalsamfund ad gangen.

13)

ud over de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til artikel 3, stk. 11, og bilag I, punkt 2, til direktiv 2009/72/EF om det indre marked for elektricitet (20), inddrager alle relevante parter i storstilede pilotforsøg og projekter til demonstration af intelligent forbrugsmåling og intelligente net for at opbygge konsensus om forudsætningerne for fremtidige ikt-støttede nyskabelser.

14)

via de nationale, regionale og lokale myndigheder gør brug af åbne digitale platforme for at fremme en integreret tilgang til byplanlægning og offentlige serviceydelser og for at støtte videnudveksling, kataloger over bedste praksis og vedligeholdelse af let tilgængelige informationssamlinger.

15)

via de nationale, regionale og lokale myndigheder skaber nye muligheder for kreative former for samarbejde og problemløsning på lokalsamfundsplan gennem indkaldelser af ideer, konkurrencer og ved, hvor det er muligt, at give fri adgang til en bred vifte af offentlige digitale ressourcer og data

16)

via de nationale, regionale og lokale myndigheder sørger for, at fordelene ved at erstatte traditionelle administrative processer med onlineapplikationer og -tjenester, der medfører forbedringer i energieffektiviteten, kommer hele samfundet til gode