9.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/1

(1)

Visse stoffer og blandinger er udgangsstoffer til eksplosivstoffer og kan misbruges til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Den Europæiske Unions handlingsplan for øget sprængstofsikkerhed, som Rådet vedtog den 18. april 2008, opfordrede Kommissionen til at nedsætte et stående udvalg vedrørende udgangsstoffer, der skal overveje foranstaltninger og udarbejde henstillinger vedrørende reglerne for udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som er tilgængelige på markedet, under hensyntagen til deres costbenefitvirkninger.

(2)

Det stående udvalg vedrørende udgangsstoffer, som Kommissionen nedsatte i 2008, identificerede forskellige udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som vil kunne bruges til at begå terrorangreb, og anbefalede, at der gøres en passende indsats på EU-plan.

(3)

Nogle medlemsstater har allerede vedtaget love og administrative bestemmelser om markedsføring, tilgængeliggørelse og besiddelse af visse udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

(4)

Disse love og administrative bestemmelser, der afviger fra hinanden og kan forårsage handelshindringer i Unionen, bør harmoniseres for at forbedre den frie bevægelighed for kemiske stoffer og blandinger i det indre marked og så vidt muligt fjerne konkurrenceforvridninger og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for den brede offentligheds sikkerhed. Der er også fastlagt andre regler på nationalt plan og EU-plan for så vidt angår visse stoffer, der er omfattet af denne forordning, vedrørende arbejdstageres sikkerhed og miljøbeskyttelse. Disse andre regler berøres ikke af denne forordning.

(5)

Med henblik på at sikre den størst mulige ensartethed for økonomiske aktører er en forordning det mest hensigtsmæssige retlige instrument til at regulere markedsføringen og brugen af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

(6)

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (3), at stoffer og blandinger, der er klassificeret som farlige, skal mærkes korrekt inden markedsføringen. Det følger endvidere af nævnte forordning, at økonomiske aktører, herunder detailhandlere, enten skal klassificere og mærke sådanne stoffer eller anvende den klassificering, som en aktør i et tidligere led i leverandørkæden har foretaget. Det er derfor hensigtsmæssigt i nærværende forordning at fastsætte, at alle økonomiske aktører, herunder detailhandlere, der gør de stoffer, der er underlagt begrænsninger ved denne forordning, tilgængelige for almindelige borgere, skal sikre, at det angives på emballagen, at almindelige borgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af det pågældende stof eller den pågældende blanding er underlagt en begrænsning.

(7)

Med henblik på at opnå beskyttelse på nationalt plan mod ulovlig brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der kan sidestilles med eller er større end den beskyttelse, som denne forordning fastsætter på EU-plan, har nogle medlemsstater allerede love og administrative bestemmelser, der er i kraft, vedrørende visse stoffer, der vil kunne bruges ulovligt. Nogle af disse stoffer er allerede opført i bilagene til denne forordning, mens andre senere kan blive underlagt begrænsninger på EU-plan. Eftersom det vil stride mod formålene med denne forordning, at foranstaltninger på EU-plan mindsker beskyttelsen, er det hensigtsmæssigt, at der fastsættes en mekanisme, hvorefter sådanne nationale foranstaltninger kan opretholdes (en beskyttelsesklausul).

(8)

Det bør gøres sværere ulovligt at fremstille eksplosivstoffer ved at fastsætte koncentrationsgrænseværdier for visse udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Under disse grænseværdier sikres den frie bevægelighed for disse udgangsstoffer til eksplosivstoffer med forbehold af en beskyttelsesmekanisme; over disse grænseværdier bør den brede offentligheds adgang til disse udgangsstoffer til eksplosivstoffer begrænses.

(9)

Det bør således ikke være muligt for almindelige borgere at erhverve, indføre, besidde eller bruge disse udgangsstoffer til eksplosivstoffer i koncentrationer over grænseværdierne. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at gøre det muligt for almindelige borgere at erhverve, indføre, besidde eller bruge sådanne udgangsstoffer til eksplosivstoffer til lovlige formål, dog kun hvis de har licens hertil.

(10)

I betragtning af at nogle medlemsstater allerede har veletablerede registreringssystemer, som anvendes til at føre kontrol med tilgængeliggørelsen på markedet af nogle af eller alle de stoffer, der er underlagt begrænsninger ved denne forordning, og som ikke må gøres tilgængelige for almindelige borgere, er det endvidere hensigtsmæssigt, at der i denne forordning fastsættes et registreringssystem, der finder anvendelse på nogle af eller alle disse stoffer.

(11)

Hydrogenperoxid, nitromethan og salpetersyre anvendes i vid udstrækning af almindelige borgere til lovlige formål. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at give adgang til disse stoffer inden for nærmere fastsatte koncentrationer ved i stedet for et licenssystem at anvende et registreringssystem i henhold til denne forordning.

(12)

I betragtning af denne forordnings meget specifikke genstand kan målene for den nås samtidig med, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har fleksibilitet til at vælge, om de vil give begrænset adgang til almindelige borgere i overensstemmelse med denne forordning.

(13)

For at fremme de legitime mål om offentlig sikkerhed, samtidig med at der stadig sikres mindst mulige hindringer for et velfungerende indre marked, er det hensigtsmæssigt at etablere et licenssystem, der gør det muligt for en almindelig borger, der har erhvervet et stof, der er underlagt begrænsninger ved denne forordning, og som ikke må gøres tilgængeligt for almindelige borgere, eller en blanding eller et stof, hvori det er indeholdt, i en koncentration, der ligger over grænseværdien, at indføre det fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til en medlemsstat, som tillader adgang til det pågældende stof i overensstemmelse med et af de systemer, der er fastsat i denne forordning.

(14)

For effektivt at gennemføre bestemmelserne vedrørende indførsel af udgangsstoffer til eksplosivstoffer opfordres medlemsstaterne til at sikre, at internationale rejsende gøres opmærksom på de begrænsninger, der gælder for indførslen af stoffer, der er underlagt begrænsninger ved denne forordning, og som ikke må gøres tilgængelige for almindelige borgere. Af samme grund opfordres medlemsstaterne endvidere til at sikre, at den brede offentlighed gøres bekendt med, at disse begrænsninger også gælder for småforsendelser til privatpersoner og for forsendelser, som erhverves af endelige forbrugere ved fjernbestilling.

(15)

Oplysninger, som medlemsstaterne giver til erhvervslivet, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), kan være et værdifuldt middel til at gøre det lettere at overholde denne forordning, under hensyntagen til vigtigheden af at minimere de administrative byrder for SMV'er.

(16)

Da det ville være uforholdsmæssigt at forbyde brugen af udgangsstoffer til eksplosivstoffer i erhvervsmæssigt øjemed, bør begrænsningerne vedrørende tilgængeliggørelse, indførsel, besiddelse og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer kun gælde den brede offentlighed. I lyset af denne forordnings generelle formål er det imidlertid hensigtsmæssigt at fastsætte en indberetningsmekanisme, der både omfatter professionelle brugere i hele leverandørkæden og almindelige borgere, som er involveret i transaktioner, der på grund af deres art eller omfang må betragtes som mistænkelige. Med henblik herpå bør medlemsstaterne oprette nationale kontaktpunkter til indberetning af mistænkelige transaktioner.

(17)

Forskellige transaktioner vedrørende udgangsstoffer til eksplosivstoffer kan betragtes som mistænkelige og dermed underlagt indberetningspligt. For eksempel er dette tilfældet, hvor den potentielle kunde (professionel eller ikke-professionel) virker uklar med hensyn til den påtænkte brug, forekommer ubekendt med den påtænkte brug eller ikke troværdigt kan redegøre for brugen, har til hensigt at købe stoffer i usædvanlige mængder, usædvanlige koncentrationer eller usædvanlige kombinationer, ikke er villig til at forelægge legitimation for identitet eller bopæl, eller insisterer på at bruge ualmindelige betalingsmetoder, herunder store kontantbeløb. Økonomiske aktører bør have mulighed for at forbeholde sig retten til at afvise en sådan transaktion.

(18)

I lyset af denne forordnings generelle formål opfordres de kompetente myndigheder til at oplyse det relevante nationale kontaktpunkt om ethvert afslag på en ansøgning om licens, hvis afslaget er baseret på, at der er rimelig grund til at tvivle på, at den påtænkte brug er lovlig, eller at brugeren har lovlige hensigter. De kompetente myndigheder opfordres ligeledes til at oplyse det nationale kontaktpunkt om suspension eller tilbagekaldelse af en licens.

(19)

For at forhindre og afsløre mulig ulovlig brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer er det ønskeligt, at de nationale kontaktpunkter registrerer indberettede mistænkelige transaktioner, og at de kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterforske de konkrete omstændigheder, herunder hvorvidt den relevante økonomiske aktivitet, som udøves af en professionel bruger, der er involveret i en mistænkelig transaktion, er reel.

(20)

I de tilfælde, hvor det er muligt, bør der fastsættes koncentrationsgrænseværdier, over hvilke adgangen til visse udgangsstoffer til eksplosivstoffer er begrænset, mens der for visse andre udgangsstoffer til eksplosivstoffers vedkommende kun bør fastsættes regler om indberetning af mistænkelige transaktioner. Kriterierne for at fastslå, hvilke foranstaltninger der bør gælde for hvilke udgangsstoffer til eksplosivstoffer, omfatter trusselsniveauet forbundet med det berørte udgangsstof til eksplosivstoffer, omfanget af handelen med det berørte udgangsstof til eksplosivstoffer og muligheden for at fastsætte et koncentrationsniveau, under hvilket udgangsstoffet til eksplosivstoffer stadig kan bruges til de lovlige formål, den gøres tilgængelig til. Disse kriterier bør fortsat være retningsgivende for eventuelle yderligere tiltag med hensyn til udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(21)

Det er teknisk ikke muligt at fastsætte koncentrationsgrænseværdier for hexamin i brændselstabletter. Der er desuden mange lovlige anvendelser af svovlsyre, acetone, kaliumnitrat, natriumnitrat, calciumnitrat og kalkammonsalpeter. En forordning på EU-plan om begrænsning af salg af disse stoffer til den brede offentlighed ville føre til uforholdsmæssigt høje administrations- og overholdelsesomkostninger for forbrugere, offentlige myndigheder og virksomheder. Men i lyset af formålene for denne forordning bør der vedtages foranstaltninger for at fremme indberetningen af mistænkelige transaktioner for så vidt angår hexaminbrændselstabletter og for så vidt angår andre udgangsstoffer til eksplosivstoffer, hvortil der ikke findes egnede og sikre alternativer.

(22)

Tyveri af udgangsstoffer til eksplosivstoffer er et middel til at skaffe udgangsmaterialer til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at der skal ske indberetning af væsentlig tyveri og bortkomst af stoffer, der er underlagt foranstaltninger i henhold til denne forordning. For at lette sporingen af gerningsmændene og alarmere de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om mulige trusler, opfordres de nationale kontaktpunkter til, når det er hensigtsmæssigt, at gøre brug af Europols system for tidlig varsling.

(23)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler for sanktioner for overtrædelser af denne forordning. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(24)

I medfør af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (4) er det forbudt at levere ammoniumnitrat, der let kan misbruges som et udgangsstof til eksplosivstoffer, til almindelige borgere. Imidlertid er det tilladt at levere ammoniumnitrat til visse professionelle brugere, hovedsagelig landbrugere. Derfor bør sådan levering være omfattet af den indberetningsmekanisme for mistænkelige transaktioner, der er indført ved nærværende forordning, da der ikke er noget tilsvarende krav i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(25)

Denne forordning medfører behandling af personoplysninger og videregivelse af disse oplysninger til tredjemand i tilfælde af mistænkelige transaktioner. Denne behandling og videregivelse indebærer et alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af denne forordning. Det bør derfor sikres, at den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger vedrørende fysiske personer, hvis personoplysninger behandles i medfør af denne forordning, sikres på behørig vis. Navnlig bør behandlingen af personoplysninger i forbindelse med udstedelse af licenser, registrering af transaktioner og indberetning af mistænkelige transaktioner foretages i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, herunder de generelle principper for databeskyttelse, der vedrører dataminimering, formålsbegrænsning, proportionalitet og nødvendighed og kravet om at tage behørigt hensyn til den registreredes ret til indsigt, berigtigelse og sletning.

(26)

Valget af de stoffer, som terrorister og andre kriminelle bruger til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer, kan hurtigt ændre sig. Det bør derfor være muligt at medtage yderligere stoffer i den ordning, der indføres med denne forordning, om nødvendigt ved brug af en hasteprocedure.

(27)

For at tage højde for udviklingen med hensyn til misbrug af stoffer som udgangsstoffer til eksplosivstoffer, og forudsat at der foretages passende høring af relevante interessenter for at tage hensyn til den potentielt betydelige virkning på økonomiske aktører, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af de koncentrationsgrænseværdier, over hvilke visse stoffer, der er underlagt begrænsninger ved denne forordning, ikke må gøres tilgængelige for den brede offentlighed, og tilføjelse af yderligere stoffer, for hvilke mistænkelige transaktioner skal indberettes. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(28)

Kommissionen bør foretage løbende evaluering af listen over stoffer, som ikke må gøres tilgængelige for den brede offentlighed over visse koncentrationsgrænseværdier, og af listen over stoffer, for hvilke mistænkelige transaktioner skal indberettes. Kommissionen bør, når det er berettiget og for at tage højde for udviklingen med hensyn til misbrug af stoffer som udgangsstoffer til eksplosivstoffer, udarbejde lovgivningsforslag med henblik på at tilføje eller fjerne stoffer fra førstnævnte liste eller at fjerne stoffer fra sidstnævnte liste.

(29)

Der bør indføres en beskyttelsesklausul, der sikrer en passende EU-procedure med henblik på at håndtere stoffer, der ikke allerede er underlagt begrænsninger ved denne forordning, men som en medlemsstat har rimelig grund til at antage kan bruges til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer.

(30)

Henset til de specifikke risici, der skal behandles i denne forordning, er det desuden hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne under visse omstændigheder at vedtage beskyttelsesforanstaltninger, herunder for så vidt angår stoffer, der allerede er underlagt foranstaltninger i henhold til denne forordning.

(31)

På grund af denne forordnings krav vedrørende oplysninger, der skal gives til Kommissionen og medlemsstaterne, vil det være uhensigtsmæssigt at lade sådanne nye beskyttelsesforanstaltninger være underlagt den ordning, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (6), uanset om de vedrører stoffer, der allerede er underlagt foranstaltninger i henhold til denne forordning, eller stoffer, der ikke er omfattet heraf.

(32)

I betragtning af formålene med denne forordning og den indvirkning, den kan have på borgernes sikkerhed og på det indre marked, bør Kommissionen på grundlag af de løbende drøftelser i det stående udvalg vedrørende udgangsstoffer forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle problemer, der opstår som følge af gennemførelsen af denne forordning, om det ønskelige i og gennemførligheden af at udvide dens anvendelsesområde, både med hensyn til at omfatte professionelle brugere og med hensyn til i bestemmelserne om indberetning af mistænkelige transaktioner at medtage bortkomst og tyveri af stoffer, der, selv om de ikke er underlagt foranstaltninger i henhold til denne forordning, er identificeret som stoffer, der har været brugt til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer (ikkeregistrerede udgangsstoffer til eksplosivstoffer). Endvidere bør Kommissionen, under hensyntagen til medlemsstaternes relevante erfaringer og en vurdering af omkostninger og fordele, forelægge en rapport om det ønskelige i og gennemførligheden af at styrke og harmonisere systemet yderligere på baggrund af truslen mod den offentlige sikkerhed. Som led i revisionen bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om mulighederne for at overføre bestemmelser om ammoniumnitrat fra forordning (EF) nr. 1907/2006 til nærværende forordning.

(33)

Målet for denne forordning, nemlig at begrænse den brede offentligheds adgang til udgangsstoffer til eksplosivstoffer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af begrænsningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)

I medfør af artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) har Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgivet en udtalelse (8).

(35)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig beskyttelsen af personoplysninger, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten og princippet om ikkeforskelsbehandling. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med disse rettigheder og principper —

a)

artikler som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EF) nr. 1907/2006

b)

pyrotekniske artikler som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler (9), pyrotekniske artikler, der i overensstemmelse med national lovgivning er beregnet til ikkekommerciel anvendelse inden for de væbnede styrker, de retshåndhævende myndigheder eller brandvæsenet, pyroteknisk udstyr der er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (10), pyrotekniske artikler beregnet til brug i luftfartsindustrien eller knaldhætter beregnet til legetøj

c)

lægemidler, der lovligt er gjort tilgængelige for en almindelig borger på grundlag af en lægerecept i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

a)

hydrogenperoxid (CAS-nr. 7722-84-1) i højere koncentrationer end den grænseværdi, der er fastsat i bilag I, men ikke højere end 35 % w/w

b)

nitromethan (CAS-nr. 75-52-5) i højere koncentrationer end den grænseværdi, der er fastsat i bilag I, men ikke højere end 40 % w/w

c)

salpetersyre (CAS-nr. 7697-37-2) i højere koncentrationer end den grænseværdi, der er fastsat i bilag I, men ikke højere end 10 % w/w.

a)

de stoffer, der er opført i bilag I, i koncentrationer der ikke er højere end de grænseværdier, der er fastsat deri, eller

b)

de stoffer, der er opført i bilag II.

a)

navn, adresse og, hvor det er relevant, enten den almindelige borgers identifikationsnummer eller vedkommendes officielle identitetsdokuments type og nummer

b)

stoffets eller blandingens navn, herunder dets/dens koncentration

c)

mængden af stoffet eller blandingen

d)

påtænkt brug af stoffet eller blandingen som angivet af den almindelige borger

e)

dato og sted for transaktionen

f)

den almindelige borgers underskrift.

a)

stemme overens med udformningen og indholdet af de tilsvarende papirdokumenter, og

b)

til enhver tid være let tilgængelige i hele den i stk. 3 omhandlede periode.

a)

virker uklar med hensyn til den påtænkte brug af stoffet eller blandingen

b)

forekommer ubekendt med den påtænkte brug af stoffet eller blandingen eller ikke troværdigt kan redegøre for den påtænkte brug

c)

har til hensigt at købe stoffer i mængder, kombinationer eller koncentrationer, der er usædvanlige til privat brug

d)

ikke er villig til at forelægge legitimation for identitet eller bopæl, eller

e)

insisterer på at bruge ualmindelige betalingsmetoder, herunder store kontantbeløb.

a)

oplysninger om, hvordan mistænkelige transaktioner identificeres og indberettes, navnlig med hensyn til de koncentrationer og/eller mængder af stoffer, der er opført i bilag II, hvorunder der ikke normalt kræves nogen foranstaltninger

b)

oplysninger om, hvordan væsentlig bortkomst og tyveri identificeres og indberettes

c)

andre oplysninger som vurderes at være nyttige.

a)

eventuelle problemer, der er opstået som følge af denne forordnings anvendelse

b)

det ønskelige i og gennemførligheden af at styrke og harmonisere systemet yderligere på baggrund af den trussel mod den offentlige sikkerhed, som terrorisme og anden alvorlig kriminalitet udgør, idet der tages hensyn til medlemsstaternes erfaringer med denne forordning, herunder eventuelle identificerede sikkerhedsmangler, og til omkostningerne og fordelene for medlemsstaterne, de økonomiske aktører og andre relevante interessenter.

c)

det ønskelige i og gennemførligheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte professionelle brugere under hensyntagen til byrderne for de økonomiske aktører og denne forordnings mål

d)

det ønskelige i og gennemførligheden af at medtage ikkeregistrerede udgangsstoffer til eksplosivstoffer i bestemmelserne om indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri.

9.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/12

(1)

Solide empiriske data og statistikker er absolut afgørende for at måle fremskridt og vurdere effektiviteten af Unionens politikker og programmer, særlig inden for rammerne af Europa 2020-strategien, der blev fremlagt i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (Europa 2020-strategien).

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (2) bør der fastlægges et flerårigt europæisk statistisk program (»flerårigt program«), som danner grundlag for finansiering af Unionens aktioner.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 223/2009 bør det flerårige program fastlægge rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år. Det bør opstille prioriteter vedrørende informationsbehovet med henblik på at gennemføre Unionens aktiviteter. Disse behov bør holdes op mod de ressourcer, der er nødvendige på europæisk og nationalt plan for at tilvejebringe de nødvendige statistikker, og mod svarbyrden og respondenternes dermed forbundne udgifter, idet der skal være særlig fokus på omkostningseffektivitet.

(4)

Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker inden for lovgivningsrammen for det flerårige program bør gennemføres via nært og koordineret samarbejde inden for det europæiske statistiske system (ESS) mellem Unionens statistikmyndighed, som er Kommissionen (Eurostat), og de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne (3) (samlet »nationale statistikmyndigheder«). De nationale statistiske kontorers og Kommissionens (Eurostats) professionelle uafhængighed er afgørende for, at der kan tilvejebringes pålidelige statistiske data af høj kvalitet.

(5)

Tættere samarbejde mellem Kommissionen (Eurostat) og de nationale statistiske kontorer er absolut afgørende for forbedring af kvaliteten af europæiske statistikker. Sådant tættere samarbejde bør navnlig fokusere på yderligere metodeuddannelse inden for statistik og beslægtede spørgsmål, på udvikling og formidling af eksisterende god praksis inden for ESS og på udveksling af personale mellem medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) i begge retninger.

(6)

Gennemførelsen af det flerårige program er en mulighed for at udarbejde harmoniserede europæiske statistikker med henblik på at bidrage til udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af fælles, sammenlignelige og troværdige statistiske data på EU-plan.

(7)

Statistikker af høj kvalitet, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til det flerårige program, er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning, bør rettidigt stilles til rådighed og bør bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Europa 2020-strategien og andre politikområder, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer for 2010-2014, navnlig styrket og integreret økonomisk styring, klimaforandringer, reform af landbrugspolitikken, vækst og social samhørighed, ligestilling, borgernes Europa og globalisering. De bør fremmes gennem aktioner, som er finansieret inden for rammerne af det flerårige program, i det omfang Unionen kan tilføre en klar merværdi, og som sigter mod at sikre, at økonomiske, sociale og miljømæssige indikatorer bliver behandlet ens.

(8)

Ved definitionen af de statistikområder, der skal udvikles, bør der tages hensyn til målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (4), som vedrører udviklingen af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber.

(9)

Endvidere bør der i statistiske undersøgelser tages særlig hensyn til indvirkningen af finanspolitiske konsolideringsprogrammer på arbejdstagere og andre borgere. De statistiske data indsamles således, at det sikres, at synligheden af udviklingen i hver enkelt medlemsstat fremgår, f.eks. udviklingen med hensyn til arbejdsløshed, størrelse af og ændringer i de sociale overførsler, arbejdspladsernes antal og kvalitet, arbejdskraftens mobilitet i medlemsstaterne, inden for Unionen og mellem Unionen og tredjelande og de relaterede geografiske ændringer i lønstruktur og uddannelsesforanstaltninger.

(10)

ESS har i de senere år stået over for en række udfordringer. For det første kan manglen på nationale statistikker af høj kvalitet have negative følger for medlemsstaterne og Unionen generelt. Konsekvent nøjagtige statistikker af høj kvalitet, udarbejdet af professionelle, uafhængige nationale statistiske kontorer er derfor absolut afgørende for den politiske beslutningstagning på såvel nationalt plan som EU-plan og især i forbindelse med euroområdets tilsynsmekanismer.

(11)

For det andet har behovet for europæiske statistikker været konstant stigende, og denne tendens ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden. Den økonomiske globalisering udgør en særlig udfordring, og der er behov for at udvikle nye målesystemer til måling af globale værdikæder på en internationalt koordineret måde for at skabe et klarere billede af økonomisk vækst og jobskabelse.

(12)

For det tredje er arten af behov i konstant forandring og kræver mere synergi mellem de statistiske områder.

(13)

For det fjerde kan passende opdelinger af de tilgængelige data gøre det lettere at overvåge følgerne af den økonomiske og finansielle krise og virkningerne for borgerne, herunder de mest sårbare, af de gennemførte politikker.

(14)

For det femte har statistikkernes art ændret sig. De er ikke længere blot en af flere informationskilder til brug for politisk beslutningstagning, men er nu en del af selve kernen i beslutningsprocessen. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder højkvalitetskriterier, som er knyttet til de specifikke mål, de forfølger, og der er et stigende behov for komplekse flerdimensionale statistikker til støtte for integrerede politikområder. For fuldt ud at kunne leve op til de krav, der er forbundet med den politiske beslutningstagning, er det nødvendigt at have kønsopdelte data, når det er hensigtsmæssigt.

(15)

For det sjette er de prioriterede mål for ESS høj kvalitet og herunder aktualitet, fordi der er fremkommet nye aktører på informationsmarkedet, hvoraf nogle leverer information næsten i realtid.

(16)

For det syvende er udfordringerne blevet endnu større på grund af budgetstramninger på både nationalt plan og EU-plan, og fordi det er blevet nødvendigt at mindske byrden yderligere for virksomheder og borgere.

(17)

Kommissionens meddelelse af 10. august 2009 om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti og ESS-strategien for dens implementering tager alle disse udfordringer op ved at sigte mod en omlægning af arbejdsmetoderne i ESS, så de bliver mere effektive og fleksible. Gennemførelsen af denne meddelelse er hovedelementet i det flerårige program inden for rammerne af den fælles ESS-strategi.

(18)

For at sikre integriteten og kvalitetsstyringen i udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i henhold til denne forordning bør de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bevare offentlighedens tillid til statistikker og for at muliggøre en strengere håndhævelse af den gældende adfærdskodeks for europæiske statistikker og Kommissionens meddelelse af 15. april 2011 om effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker, samtidig med at principperne heri overholdes.

(19)

Med henblik på bedre at kunne afpasse de begrænsede ressourcer, der er til rådighed for nationale og europæiske statistikproducenter til udarbejdelse af europæiske statistikker, efter det stigende behov for statistik bør forberedelsen af Kommissionens årlige statistikarbejdsprogrammer, som i detaljeret form udmønter dette flerårige program, omfatte en systematisk og grundig revurdering af prioriteringen af statistikker, som vil reducere antallet af mindre vigtige opgaver og forenkle eksisterende processer, samtidig med at pålideligheden forøges og de officielle statistikkers høje kvalitet opretholdes. Der bør desuden tages hensyn til de byrder, der pålægges respondenterne, hvad enten der er tale om virksomheder, offentlige enheder (statslige, regionale og kommunale), husstande eller enkeltpersoner. Processen bør gennemføres i tæt samarbejde med både brugerne og producenterne af europæiske statistikker.

(20)

Der bør i denne forbindelse sikres en rimelig finansiel byrdefordeling mellem Unionen og medlemsstaterne. Foruden den finansieringsramme, der fastlægges ved denne forordning, bør de nationale statistiskmyndigheder derfor på nationalt plan modtage passende midler til gennemførelse af de enkelte statistiske aktioner under dette flerårige program.

(21)

I betragtning af den overholdelsesbyrde, der især påhviler mindre medlemsstater, bør Kommissionen (Eurostat) kunne yde teknisk bistand og ekspertise til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at håndtere forskningsmæssige begrænsninger og væsentlige metodologiske hindringer med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne og tilvejebringelse af data af høj kvalitet.

(22)

Det flerårige programs finansieringsramme bør også afsætte midler til dækning af udgifter, der er nødvendige for at forbedre processen for og kapaciteten til at udarbejde europæiske statistikker af høj kvalitet samt til at uddanne nationale statistikere.

(23)

Unionens finansielle bidrag bør støtte aktioner til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker som fastsat i denne forordning. De bør antage form af tilskud, kontrakter med det offentlige eller enhver anden form for støtte, som der er behov for til opfyldelsen af målene i det flerårige program. I denne forbindelse bør anvendelsen af engangsbeløb være et væsentligt middel til at forenkle forvaltningen af tilskud.

(24)

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 223/2009 bør der udvikles en passende finansiel struktur til støtte for samarbejdsnetværk.

(25)

Det bør sikres, at de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS/EFTA-landene«), og Schweiz får adgang til det flerårige program. Det bør også sikres, at andre lande kan deltage i det flerårige program, herunder især Unionens nabolande og lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande.

(26)

Man bør i forbindelse med det flerårige programs gennemførelse forsøge, når det er hensigtsmæssigt, at fremme samarbejdet med tredjelande, der ikke deltager i det flerårige program, idet der tages hensyn til relevante aftaler eller påtænkte aftaler mellem disse tredjelande og Unionen.

(27)

For at de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen til gennemførelsen af det flerårige program, kan betragtes som finansieringsafgørelser i henhold til artikel 84, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (5) (»finansforordningen«), skal de indeholde de mål, der skal nås, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og de samlede udgifter til gennemførelse heraf. De skal også indeholde en beskrivelse af de aktioner, som skal finansieres, en angivelse af det beløb, der afsættes til hver aktion, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Det er hensigtsmæssigt, at de fastlægger relevansen af de mål, der skal nås, for brugernes behov og en projektplan. Endelig bør de i forbindelse med tilskud omfatte prioriteringerne, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering. Desuden bør de årlige arbejdsprogrammer omfatte passende indikatorer til overvågning af resultater.

(28)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelse af det flerårige program, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(29)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en forudgående evaluering, således at der i det flerårige program fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere opfyldelsen af dets mål, og således at der allerede fra og med det flerårige programs udarbejdelse tages højde for budgetstramninger. Værdien og virkningen af de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af det flerårige program, bør overvåges og evalueres regelmæssigt, herunder af uafhængige eksterne evaluatorer. Der er fastsat målbare mål og udarbejdet indikatorer til evaluering af det flerårige program.

(30)

I denne forordning fastlægges for 2013 en finansieringsramme for det flerårige program, der inden for rammerne af den årlige budgetprocedure udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(31)

Ud over finansieringsrammen, der er fastlagt ved denne forordning, bør de enkelte statistiske aktioner, der sigter mod at gennemføre det flerårige program, herunder aktioner i form af en aftale mellem de nationale statistiske myndigheder og Kommissionen (Eurostat), så vidt muligt modtage passende finansiering på nationalt plan.

(32)

Konsekvensanalysen for denne forordning, hvori angives omkostningsbesparelser for Unionen og medlemsstaterne, udgør grundlaget for forpligtelsen af bevillinger til det flerårige program. Besparelserne vil navnlig komme fra nye metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker som følge af udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologierne.

(33)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uberettiget eller anvendte forkert, og efter omstændighederne med sanktioner.

(34)

Med henblik på at sikre kontinuiteten af aktiviteter inden for rammerne af det europæiske statistiske program for hele kalenderåret 2013 og af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og finde anvendelse fra den 1. januar 2013. Denne forordnings anvendelsesdato bør kunne danne grundlag for aflønning af kontraktansatte såvel som for alle aktiviteter under programmet.

(35)

Udkastet til det flerårige program er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 blevet forelagt til forhåndsgennemgang for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, der blev nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF (7), og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2006/856/EF (8) —

—

søger at styrke en institutionel og organisatorisk ramme, der fremmer koordinering, effektivitet og troværdighed hos de nationale statistikmyndigheder og Kommissionen (Eurostat), der udarbejder og formidler europæiske statistikker

—

lægger vægt på de statistiske principper, der er fastlagt i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009, og på brugernes behov

—

opfylder behovene hos Unionens institutionelle brugere i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 og søger at udvikle statistikker, der kan anvendes af et bredt spektrum af brugere af europæiske statistikker, herunder andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og de europæiske borgere i almindelighed, og

—

samarbejder med statistiske organer på internationalt plan for at fremme anvendelsen af internationale begreber, klassificeringer, metoder og andre standarder, navnlig med henblik på at sikre større sammenhæng og bedre sammenlignelighed på globalt plan.

a)

de er nonprofitorganisationer, uafhængige af industrielle, kommercielle og forretningsmæssige interesser og ikke berørt af andre interessekonflikter og har som deres primære mål og aktiviteter at fremme og støtte gennemførelsen af adfærdskodeksen og gennemførelsen af nye metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker med det formål at forbedre effektiviteten og kvaliteten på EU-plan, og

b)

de har givet Kommissionen fyldestgørende oplysninger om deres medlemmer, forretningsorden og finansieringskilder.

a)

EØS/EFTA-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

Schweiz i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen af 26. oktober 2004 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik (11), og

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande, og de vestlige Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler med disse lande om de generelle principper for disse landes deltagelse i Unionens programmer.

9.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/30

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (3), der blev vedtaget som reaktion på ulykken med olietankeren »Erika«, blev der oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«) med det formål at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe.

(2)

Efter ulykken med olietankeren »Prestige« i 2002 blev forordning (EF) nr. 1406/2002 ændret med henblik på at give agenturet flere opgaver inden for forureningsbekæmpelse.

(3)

Det er nødvendigt at afklare, hvilke typer havforurening der bør være omfattet af målsætningerne i forordning (EF) nr. 1406/2002. Havforurening, der er forårsaget af olie- og gasanlæg, skal derfor forstås som olieforurening eller forurening med ethvert andet stof end olie, som, hvis det tilføres havmiljøet, kan bringe menneskers sundhed i fare, skade levende ressourcer og havets flora og fauna, ødelægge rekreative værdier eller være til hinder for anden retmæssig udnyttelse af havet som fastsat ved protokollen af 2000 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer.

(4)

Agenturets bestyrelse (»bestyrelsen«) lod i 2007, i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1406/2002 en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af forordningen udarbejde. Ud fra denne evaluering fremsatte bestyrelsen i juni 2008 henstillinger med henblik på ændringer af agenturets funktion, dets kompetenceområder og dets arbejdsmetoder.

(5)

På grundlag af resultaterne af den eksterne evaluering og henstillingerne og den flerårige strategi, vedtaget af bestyrelsen i marts 2010, bør nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1406/2002 præciseres og ajourføres. Ud over at fokusere på sine prioriterede opgaver inden for søfartssikkerhed bør agenturet tildeles et antal yderligere kerneopgaver og accessoriske opgaver, der afspejler udviklingen inden for søfartssikkerhedspolitikken på EU-plan og på det internationale plan. I lyset af de budgetbegrænsninger, Unionen står over for, er der behov for en betydelig screenings- og omfordelingsindsats for at garantere effektivitet med hensyn til omkostninger og budget og undgå overlapninger. Personalebehovet til de nye kerneopgaver og accessoriske opgaver bør principielt dækkes af agenturet ved intern omfordeling. Samtidig bør agenturet om nødvendigt modtage midler fra andre dele af Unionens budget, navnlig fra instrumentet for den europæiske naboskabspolitik. Nye kerneopgaver og accessoriske opgaver vil blive udført af agenturet inden for grænserne af de gældende finansielle overslag og agenturets budget, uden at dette berører forhandlingerne og afgørelserne i forbindelse med den fremtidige flerårige finansielle ramme. Eftersom denne forordning ikke er en finansieringsafgørelse, bør budgetmyndigheden træffe afgørelse om ressourcer til agenturet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(6)

Agenturets opgaver bør beskrives klart og præcist, og enhver form for dobbeltarbejde bør undgås.

(7)

Agenturet har vist, at nogle opgaver kan løses mere effektivt på europæisk plan, hvilket i nogle tilfælde kan give medlemsstaterne besparelser på deres nationale budgetter og, hvor det er påvist, skabe en reel europæisk merværdi.

(8)

Visse bestemmelser vedrørende specifikke aspekter af forvaltningen af agenturet bør afklares. Under hensyn til Kommissionens særlige ansvar for gennemførelsen af Unionens politikker, der er indeholdt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør Kommissionen tilvejebringe politiske retningslinjer for agenturets varetagelse af sine opgaver, samtidig med at agenturets retlige status og den administrerende direktørs uafhængighed, jf. forordning (EF) nr. 1406/2002, respekteres fuldt ud.

(9)

I forbindelse med udnævnelsen af medlemmerne af bestyrelsen, valget af formanden og næstformanden for bestyrelsen, og udnævnelsen af afdelingscheferne bør der tages fuldt hensyn til vigtigheden af at sikre en afbalanceret repræsentation af kønnene.

(10)

Enhver henvisning til relevante EU-retsakter bør opfattes som en henvisning til retsakter inden for søfartssikkerhed, maritim sikring, forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe samt bekæmpelse af havforurening, der er forårsaget af olie- og gasanlæg.

(11)

I denne forordning forstås ved »maritim sikring« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (4) de kombinerede forebyggende foranstaltninger, der skal beskytte søfarten og havnefaciliteterne mod trusler om forsætlige ulovlige handlinger. Opfyldelsen af den sikringsmæssige målsætning bør ske gennem vedtagelse af passende foranstaltninger inden for søtransportpolitikken, medmindre andet gælder ifølge medlemsstaternes lovgivning vedrørende national sikkerhed, forsvar og offentlig sikkerhed, og gennem bekæmpelse af økonomiske forbrydelser mod staten.

(12)

Agenturet bør handle i Unionens interesse. Dette bør indebære, at agenturet inden for dettes kompetenceområde kan agere uden for medlemsstaternes territorium med henblik på at fremme Unionens søfartssikkerhedspolitik ved hjælp af teknisk bistand til relevante tredjelande.

(13)

Agenturet bør yde teknisk bistand til medlemsstater, hvilket bør lette etableringen af den nødvendige nationale kapacitet til at gennemføre den gældende EU-ret.

(14)

Agenturet bør yde operativ bistand til medlemsstaterne og Kommissionen. Dette bør omfatte tjenester såsom Unionens maritime informationsudvekslingssystem (SafeSeaNet), den europæiske satellitovervågningstjeneste for olieudslip (CleanSeaNet), EU's datacenter for identifikation og sporing af skibe på lang afstand (EU LRIT-datacentret) og EU’s database for havnestatskontrol (Thetis).

(15)

Agenturets ekspertise i elektronisk dataoverførsel og maritime informationsudvekslingssystemer bør anvendes for at forenkle meldeformaliteterne for skibe med henblik på at fjerne hindringer for søtransporten og etablere et europæisk søtransportområde uden barrierer. Agenturet bør især støtte medlemsstaterne med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i medlemsstater (5).

(16)

Agenturet bør inden for sine kompetenceområder styrke sin bistand til Kommissionen med hensyn til forskningsaktiviteter. Dog bør overlappende arbejde i forhold til den eksisterende EU-forskningsramme undgås. Blandt andet bør ledelsen af forskningsprojekter ikke overdrages til agenturet.

(17)

På baggrund af udviklingen af nye innovative applikationer og tjenester og forbedringen af de eksisterende applikationer og tjenester bør agenturet i fuldt omfang gøre brug af de muligheder, som de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) og det globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogram (GMES) giver, med henblik på at gennemføre et europæisk søtransportområde uden barrierer.

(18)

Efter udløbet af EU-rammebestemmelserne for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF (6), bør agenturet videreføre nogle af de aktiviteter, som tidligere blev varetaget inden for denne ramme, ved bl.a. at trække på ekspertisen i den rådgivende tekniske gruppe for beredskab og indsats i forbindelse med havforurening. Agenturets aktiviteter på dette område bør ikke fritage kyststater fra deres ansvar for at sørge for passende forureningsbekæmpelsesordninger og bør respektere eksisterende samarbejdsaftaler mellem medlemsstater eller grupper af medlemsstater.

(19)

På anmodning giver agenturet gennem CleanSeaNet medlemsstaterne detaljerede oplysninger om potentielle tilfælde af forurening fra skibe for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (7). Effektiviteten af håndhævelsen varierer imidlertid meget til trods for, at en sådan forurening potentielt kan brede sig til andre landes farvande. I sin næste rapport i henhold til artikel 12 i det pågældende direktiv bør Kommissionen derfor give Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om effektiviteten af og sammenhængen i håndhævelsen af dette direktiv og andre relevante oplysninger om dets anvendelse.

(20)

Anmodninger fra berørte stater om, at agenturet skal mobilisere aktioner til bekæmpelse af forurening, bør gå via den EU-civilbeskyttelsesordning, som blev oprettet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom (8). Kommissionen kan imidlertid i situationer, hvor der ikke er tale om anmodninger om mobilisering af stand by-fartøjer og udstyr til forureningsbekæmpelse, anse det for mere hensigtsmæssigt med alternative kommunikationsmidler, som anvender avanceret informationsteknologi, og kan således orientere den anmodende medlemsstat herom.

(21)

I kraft af den seneste tids hændelser er der sat fokus på risiciene ved offshore-efterforskning og -produktion af olie og gas for søtransport og havmiljø. Agenturets indsatskapacitet i forbindelse med olieforurening og dets ekspertise inden for forurening med farlige og giftige stoffer bør anvendes til at omfatte bekæmpelse af forurening hidrørende fra sådanne aktiviteter efter anmodning fra en berørt stat.

(22)

Navnlig bør CleanSeaNet, der på nuværende tidspunkt anvendes til at levere dokumentation for olieudslip fra fartøjer, også benyttes af agenturet til at afsløre og dokumentere udslip fra offshore-efterforskning og -produktion af olie og gas, uden at det negativt påvirker den tjeneste, der ydes søtransporten.

(23)

Agenturet har etableret og anerkendt værdifuld ekspertise og værdifulde redskaber inden for søfartssikkerhed, maritim sikring samt forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe. Denne ekspertise og disse redskaber kan være relevante for andre EU-aktiviteter vedrørende Unionens søtransportpolitik. Agenturet bør derfor efter anmodning bistå Kommissionen og medlemsstaterne med udviklingen og gennemførelsen af sådanne EU-aktiviteter, forudsat at bestyrelsen har godkendt dette i forbindelse med agenturets årlige arbejdsprogram. En sådan bistand bør underkastes en detaljeret cost-benefit-analyse og bør ikke have en ugunstig indvirkning på agenturets kerneopgaver.

(24)

Gennem den tekniske bistand, som agenturet yder, bidrager det ligeledes til udviklingen af en mere miljøvenlig søtransport.

(25)

De fleste klassifikationsselskaber beskæftiger sig med både søgående fartøjer og fartøjer på indre vandveje. På baggrund af agenturets erfaring med klassifikationsselskaber for søgående fartøjer kan agenturet give relevante oplysninger til Kommissionen om klassifikationsselskaber for fartøjer på indre vandveje og således gøre det muligt at opnå effektivitetsforbedringer.

(26)

Hvad angår grænsefladen mellem transportinformationssystemer bør agenturet bistå Kommissionen og medlemsstaterne ved sammen med de kompetente myndigheder for systemet for flodinformationstjenester at undersøge muligheden for informationsudveksling mellem sådanne systemer.

(27)

Med forbehold af de kompetente myndigheders ansvar bør agenturet bistå Kommissionen og medlemsstaterne med udviklingen og gennemførelsen af det fremtidige e-maritime-initiativ, der har til formål at forbedre effektiviteten af den europæiske søtransportsektor ved at lette anvendelsen af avancerede informationsteknologier.

(28)

Med henblik på at gennemføre det indre marked og et europæisk søtransportområde uden barrierer bør de administrative byrder for skibsfarten reduceres og derved bl.a. fremme nærskibstrafik. I den forbindelse kan »Blue Belt«-konceptet og e-maritime potentielt anvendes som et middel til at reducere meldeformaliteterne for handelsskibe ved indsejling til og udsejling fra medlemsstaternes havne.

(29)

Der mindes om, at i henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis og for at respektere princippet om balance mellem institutionerne må beføjelsen til at vedtage afgørelser, som finder generel anvendelse, ikke tillægges et agentur.

(30)

Med forbehold af formålene med og opgaverne i forordning (EF) nr. 1406/2002 bør Kommissionen senest et år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden i tæt samarbejde med de relevante interessenter udarbejde og forelægge en feasibilityundersøgelse med henblik på at vurdere og fastlægge mulighederne for at styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de forskellige kystvagtfunktioner. Nævnte undersøgelse bør tage hensyn til det eksisterende lovgrundlag og relevante anbefalinger fra relevante EU-fora samt den aktuelle udvikling af den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) og bør fuldt ud respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samtidig med at omkostninger og fordele synliggøres for Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

Det er vigtigt for Unionens maritime klyngers konkurrenceevne at tiltrække veluddannede europæiske søfolk. På baggrund af den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter højt kvalificerede søfolk i Unionen bør agenturet derfor om nødvendigt støtte medlemsstaterne og Kommissionen i at fremme søfartsuddannelse ved at lette frivillig udveksling af bedste praksis og ved at stille oplysninger til rådighed om Unionens udvekslingsprogrammer vedrørende søfartsuddannelse. Dette kunne omfatte bistand til de kvalificerede europæiske interessenter til at fremme ekspertise inden for søfartsuddannelse på frivillig basis, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for indhold og tilrettelæggelse af søfartsuddannelse respekteres fuldt ud.

(32)

Med henblik på at imødegå den voksende risiko for piratangreb bør agenturet fortsat om nødvendigt give de kompetente nationale myndigheder og andre relevante organer, herunder operationer såsom EU's flådestyrkeoperation Atalanta, præcise oplysninger om positionen for fartøjer under medlemsstaternes flag, som sejler gennem farvande, der er klassificeret som meget farlige. Agenturet har desuden midler til sin rådighed, der kan blive gavnlige, navnlig i forbindelse med udvikling af CISE. Det er derfor hensigtsmæssigt, at agenturet efter anmodning giver de kompetente nationale myndigheder og EU-organer som f.eks. Frontex og Europol relevante data om fartøjers position og jordobservationsdata for at fremme forebyggende foranstaltninger over for forsætlige ulovlige handlinger som omhandlet i relevant EU-ret, med forbehold af medlemsstaternes rettigheder og pligter og i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret, navnlig for så vidt angår de organer, der anmoder om data. Udlevering af data om identifikation og sporing af skibe på lang afstand (LRIT-data) bør være underlagt samtykke fra den berørte flagstat i overensstemmelse med procedurer, der fastlægges af bestyrelsen.

(33)

Når Kommissionen og agenturet offentliggør oplysninger om havnestatskontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (9), bør de bygge på den ekspertise og de erfaringer, der er opnået under Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol (»Parisaftalememorandummet«) for at sikre konsekvens.

(34)

Agenturets bistand til medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med internationale og regionale organisationers relevante arbejde bør ikke berøre forholdet mellem disse organisationer og medlemsstaterne som følge af medlemsstaternes medlemskab af disse organisationer.

(35)

Unionen har tiltrådt følgende instrumenter, der etablerer regionale organisationer, hvis aktiviteter også er omfattet af agenturets mål: konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingforskonvention af 1992 (10)), konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (Barcelonakonventionen (11) og revisionen heraf fra 1995 (12)) og en række protokoller dertil, overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (Bonnaftalen (13)), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Osparkonventionen (14)) samt overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening undertegnet den 17. oktober 1990 (Lissabonoverenskomsten) (15)) med dens tillægsprotokol undertegnet den 20. maj 2008, der endnu ikke er trådt i kraft (16). Unionen forhandler også tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening undertegnet i april 1992 (Bukarestkonventionen). Agenturet bør derfor yde teknisk bistand til medlemsstaterne og Kommissionen til at deltage i det relevante arbejde i disse regionale organisationer.

(36)

Ud over de nævnte regionale organisationer findes der en række andre regionale, subregionale og bilaterale koordinerings- og samarbejdsordninger til forureningsbekæmpelse. Når agenturet yder bistand vedrørende forureningsbekæmpelse til tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen, bør det handle under hensyn til disse ordninger.

(37)

Unionen deler regionale havområder i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen med nabolande. På Kommissionens anmodning, bør agenturet yde bistand vedrørende forureningsbekæmpelse til disse lande.

(38)

For at opnå størst mulig effektivitet bør agenturet samarbejde så tæt som muligt i forbindelse med Parisaftalememorandummet. Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat undersøge mulighederne for yderligere effektivitetsforbedringer, som kan foreslås til overvejelse inden for rammerne af Parisaftalememorandummet.

(39)

For at sikre, at Unionens bindende retsakter på områderne søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe gennemføres korrekt i praksis, bør agenturet bistå Kommissionen med at aflægge besøg i medlemsstaterne. Disse besøg hos de nationale myndigheder vil give agenturet mulighed for at samle alle nødvendige oplysninger til forelæggelsen af en samlet rapport for Kommissionen med henblik på yderligere vurdering. Disse besøg bør gennemføres i den ånd, der fremgår af principperne i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og bør gennemføres således, at den administrative byrde for de nationale søfartsmyndigheder minimeres. Endvidere bør disse besøg gennemføres i overensstemmelse med en fast procedure, der omfatter en standardmetode, som bestyrelsen har vedtaget.

(40)

Agenturet bør bistå Kommissionen med at foretage inspektioner af anerkendte organisationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (17). Disse inspektioner kan også finde sted i tredjelande. Kommission og agenturet bør sikre, at de berørte medlemsstater informeres korrekt. Agenturet bør desuden udføre de inspektionsopgaver vedrørende undervisning og attestering af søfarende i tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (18), som Kommissionen har delegeret til agenturet. Forordning (EF) nr. 1406/2002 bør ikke omfatte nærmere enkeltheder vedrørende den tekniske bistand, som agenturet yder til inspektioner vedrørende maritim sikring i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 324/2008 af 9. april 2008 om fastsættelse af reviderede procedurer for Kommissionens inspektioner inden for maritim sikring (19).

(41)

For at sikre sammenhæng med de politiske mål og Unionens institutionelle opbygning samt med de gældende administrative og finansielle procedurer bør Kommissionen afgive formel vejledning i form af en skriftlig udtalelse om agenturets udkast til flerårig strategi og udkast til årlige arbejdsprogrammer, som bestyrelsen bør tage hensyn til, inden den godkender disse dokumenter.

(42)

For at sikre en retfærdig og gennemsigtig procedure for udnævnelse af den administrerende direktør bør den udvælgelsesprocedure, der skal følges, være i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for udvælgelse og udnævnelse af direktørerne for Unionens agenturer. Ifølge disse retningslinjer kan statsborgere i enhver medlemsstat indgive en ansøgning. Bestyrelsen bør derfor være repræsenteret som observatør i præudvælgelseskomitéen. Observatøren bør holdes underrettet under de videre faser af udvælgelsesproceduren. Når bestyrelsen træffer afgørelse om udnævnelse, bør dens medlemmer kunne rette spørgsmål til Kommissionen om udvælgelsesproceduren. Desuden bør bestyrelsen have mulighed for en samtale med ansøgerne på shortlisten i overensstemmelse med almindelig praksis. Samtlige involverede parter bør i alle faser af udvælgelsesproceduren og udnævnelsen til administrerende direktør for agenturet påse, at ansøgernes personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (20).

(43)

Agenturet finansieres hovedsagelig gennem bidrag fra Unionen, men har også indtægter fra gebyrer og afgifter for sine tjenester. Disse gebyrer og afgifter vedrører især driften af EU LRIT-datacentret og anvendes i overensstemmelse med de resolutioner, som Rådet vedtog den 1. og 2. oktober 2007 samt den 9. december 2008 om oprettelse af EU's LRIT-datacenter, og særlig i overensstemmelse med afsnittene om finansieringen af LRIT-rapporter.

(44)

Kommissionen bør ligeledes under hensyn til agenturets etablerede og anerkendte ekspertise og redskaber og inden for rammerne af den fremskridtsrapport, der skal forelægges i henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002, undersøge agenturets potentielle bidrag til gennemførelsen af en fremtidig lovgivningsmæssig retsakt om sikkerheden i forbindelse med offshore-olie- og gasprospektering, -efterforskning og -produktion, som Europa-Parlamentet og Rådet er ved at behandle, med hensyn til forebyggelse af forurening fra offshore-olie- og gasanlæg.

(45)

Agenturets aktiviteter bør om nødvendigt også bidrage til at etablere et egentligt europæisk søtransportområde uden barrierer.

(46)

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (21), særlig artikel 208, bør tages i betragtning.

(47)

Forordning (EF) nr. 1406/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1-3 affattes således:

»Artikel 1

Formål

1.   Ved denne forordning oprettes et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«), som skal sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed, maritim sikring, forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe samt bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasinstallationer.

2.   Med henblik herpå samarbejder agenturet med medlemsstaterne og Kommissionen og yder dem teknisk, operationel og videnskabelig bistand på de områder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, inden for rammerne af de kerneopgaver, der er fastsat i artikel 2, og, når og hvis det er relevant, de accessoriske opgaver, der er fastsat i artikel 2a, navnlig med henblik på at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at anvende de relevante EU-retsakter korrekt. For så vidt angår området bekæmpelse af forurening yder agenturet kun operationel bistand efter anmodning fra den eller de berørte stater.

3.   Agenturet skal om nødvendigt bidrage til den generelle effektivitet i forbindelse med skibsfart og søtransport som beskrevet i denne forordning ved at yde den i stk. 2 nævnte bistand, med henblik på at lette etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer.

Artikel 2

Agenturets kerneopgaver

1.   For at sikre, at formålene i artikel 1 opfyldes korrekt, udfører agenturet de i nærværende artikel nævnte kerneopgaver.

2.   Agenturet bistår Kommissionen:

3.   Agenturet samarbejder med medlemsstaterne for:

4.   Agenturet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen:

5.   Agenturet kan efter anmodning fra Kommissionen yde teknisk bistand, herunder tilrettelæggelse af relevante uddannelsesaktiviteter for så vidt angår relevante EU-retsakter til stater, der ansøger om tiltrædelse til Unionen, og i givet fald til partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og til lande, der deltager i Parisaftalememorandummet.

Agenturet kan også yde bistand i tilfælde af forurening fra skibe samt havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg, der påvirker de tredjelande, der deler et regional havområde med Unionen, i overensstemmelse med EU's civilbeskyttelsesordning, der er fastsat ved beslutning 2007/779/EF, Euratom, og i analogi med de betingelser, der gælder for medlemsstaterne, jf. denne artikels stk. 3, litra d). Disse opgaver koordineres med de eksisterende regionale samarbejdsaftaler vedrørende havforurening.

Artikel 2a

Agenturets accessoriske opgaver

1.   Med forbehold af de kerneopgaver, der er omhandlet i artikel 2, bistår agenturet Kommissionen og medlemsstaterne efter behov med udviklingen og gennemførelsen af Unionens aktiviteter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3 i forbindelse med agenturets formål, for så vidt som agenturet har etableret og anerkendt ekspertise og redskaber. De accessoriske opgaver i nærværende artikel skal:

2.   Agenturet bistår Kommissionen:

3.   Agenturet bistår Kommissionen og medlemsstaterne:

Artikel 3

Besøg i medlemsstaterne og inspektioner

1.   Agenturet udfører besøg i medlemsstaterne for at varetage de opgaver, det har fået pålagt, og bistå Kommissionen ved opfyldelsen af de forpligtelser, Kommissionen er pålagt i henhold til TEUF, bl.a. ved vurderingen af den faktiske gennemførelse af Unionens lovgivning i overensstemmelse med de metoder, som bestyrelsen har fastlagt.

2.   Agenturet oplyser i god tid den berørte medlemsstat om det planlagte besøg, navnene på de bemyndigede tjenestemænd og datoen for besøgets begyndelse og dets forventede varighed. De tjenestemænd ved agenturet, der har til opgave at aflægge disse besøg, udfører denne opgave efter forelæggelse af en skriftlig afgørelse fra agenturets administrerende direktør med en beskrivelse af formålet med besøget.

3.   Agenturet udfører inspektioner på Kommissionens vegne i tredjelande som pålagt i bindende EU-retsakter vedrørende organisationer, som Unionen har anerkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (32), og vedrørende undervisning og attestering af søfarende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF.

4.   Ved afslutningen af hvert besøg eller inspektion udfærdiger agenturet en rapport, som den sender til Kommissionen og den pågældende medlemsstat.

5.   Efter behov og under alle omstændigheder når en cyklus af besøg eller inspektioner er afsluttet, analyserer agenturet rapporter fra denne cyklus med henblik på at påpege resultater af horisontal betydning og generelle konklusioner om de iværksatte foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Agenturet forelægger denne analyse for Kommissionen med henblik på yderligere drøftelser med medlemsstaterne for at drage relevante erfaringer og lette formidlingen af god arbejdspraksis.

2)

Artikel 4, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.   Bestyrelsen vedtager de praktiske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder, når det er relevant, bestemmelser vedrørende høring af medlemsstaterne, inden offentliggørelsen af oplysninger.

4.   Oplysninger, der indsamles og behandles af Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (33), og agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre sikker håndtering og behandling af fortrolige oplysninger.

3)

Artikel 5, stk. 3 affattes således:

»3.   Efter anmodning fra Kommissionen kan bestyrelsen med samtykke fra og i samarbejde med de berørte medlemsstater og med behørigt hensyn til de budgetmæssige følger, herunder ethvert bidrag, som de berørte medlemsstater kan yde, beslutte at oprette regionale centre, som skal varetage nogle af agenturets opgaver på den mest omkostningseffektive og effektive måde. Når bestyrelsen træffer en sådan afgørelse, skal den definere det nøjagtige aktivitetsområde for det regionale center, idet unødige omkostninger undgås, og samarbejdet med eksisterende regionale og nationale netværk fremmes.«

4)

I artikel 10, stk. 2, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 13, stk. 4 affattes således:

»4.   Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller spørgsmål, der indeholder en interessekonflikt, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden tilstedeværelse af de berørte medlemmer. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.«

7)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør og afdelingscheferne

1.   Den administrerende direktør udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Udnævnelsen sker for en periode på fem år og på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer samt dokumenteret erfaring på de i artikel 1 nævnte områder efter høring af observatøren som omhandlet i artikel 10. Den administrerende direktør udnævnes ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Den ansøger, bestyrelsen har valgt, kan opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Bestyrelsen behandler afskedigelse efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen træffer sin beslutning om udnævnelse eller afskedigelse med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer.

2.   Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen og under hensyn til evalueringsrapporten én gang forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fire år. Bestyrelsen træffer sin beslutning med et flertal på fire femtedele af de stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en udtalelse for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Hvis den administrerende direktørs embedsperiode ikke forlænges, forbliver vedkommende i embedet, indtil efterfølgeren er udnævnt.

3.   Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere afdelingschefer. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller uarbejdsdygtig, træder en af afdelingscheferne i dennes sted.

4.   Afdelingscheferne udnævnes på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt faglige kvalifikationer og erfaring på de områder, der er nævnt i artikel 1. Afdelingscheferne udnævnes eller afskediges af den administrerende direktør, efter at bestyrelsen har afgivet en positiv udtalelse herom.«

9)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Evaluering

1.   Regelmæssigt og mindst hvert femte år sørger bestyrelsen for, at der udarbejdes en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som agenturet finder relevant for denne evaluering.

2.   Evalueringen vurderer virkningen af denne forordning og agenturets nytte, relevans, opnåede merværdi, effektivitet og arbejdsmetoder. Evalueringen skal tage hensyn til interessenternes synspunkter både på europæisk og nationalt plan. Den skal navnlig fokusere på det eventuelle behov for at ændre agenturets opgaver. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere efter aftale med Kommissionen og efter høring af de berørte parter.

3.   Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen vedrørende ændringer i denne forordning, agenturet og dets arbejdsform. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet, og de offentliggøres. Hvis det er hensigtsmæssigt, indgår der heri en handlingsplan med en tidsplan.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Fremskridtsrapport

Senest den 2. marts 2018 forelægger Kommissionen under hensyntagen til den i artikel 22 omhandlede evalueringsrapport en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan agenturet har forvaltet de supplerende ansvarsområder, det er tildelt ved denne forordning, med henblik på at fastlægge yderligere effektivitetsforbedringer og, hvis det er nødvendigt, om agenturets målsætninger eller arbejdsopgaver bør udvides yderligere.«

12)

Artikel 23 udgår.