ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.353.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 353 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
55. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
21.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 353/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1229/2012
af 10. december 2012
om ændring af bilag IV og XII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (1), særlig artikel 39, stk. 2 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2007/46/EF fastlægger en harmoniseret ramme med de administrative bestemmelser og generelle tekniske krav for alle nye køretøjer. Det indeholder navnlig alle retsakter, som fastlægger de tekniske krav, som køretøjer skal overholde, for at de kan blive EF-typegodkendt. |
(2) |
Del 1 i bilag IV til direktiv 2007/46/EF indeholder en liste over retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EF-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier. Direktiv 2007/46/EF er blevet ændret adskillige gange, og denne liste er derfor blevet opdateret. |
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (2) ophæver adskillige direktiver. De ophævede direktiver er erstattet af FN/ECE-regulativer (regulativer under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa — FN/ECE) og Kommissionens forordninger. Disse ændringer bør afspejles i bilag IV til direktiv 2007/46/EF. |
(4) |
Det er vigtigt at tilpasse kravene til EF-typegodkendelse af små serier for at sikre, at fabrikanter, der fremstiller små serier af køretøjer fortsat har adgang til det indre marked. Til dette formål er det nødvendigt at vedtage forenklede foranstaltninger til nedbringelse af udgifterne ved typegodkendelsesprocessen og samtidig sikre et højt niveau af færdselssikkerhed og miljøbeskyttelse. |
(5) |
Da N1-køretøjer udviser konstruktionstræk svarende til dem, der gælder for M1-køretøjer, er det også hensigtsmæssigt at fastlægge harmoniserede tekniske krav til køretøjer i klasse N1 med henblik på at give sådanne køretøjer, produceret i små serier, adgang til det indre marked. |
(6) |
Det er af afgørende betydning, at de krav, der er fastlagt i tillæg 1 til bilag IV til direktiv 2007/46/EF, finder anvendelse på alle nye køretøjer. Fabrikanterne bør dog have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres køretøjer til de nye krav. |
(7) |
Afsnit 1 og 2 i del A i bilag XII til direktiv 2007/46/EF indeholder kvantitative lofter med henblik på EF-typegodkendelse af små serier. Det er hensigtsmæssigt ved udvidelsen af EF-typegodkendelsen af små serier af køretøjer i klasse N1 at indføre et kvantitativt loft for køretøjer i denne klasse. I betragtning af formålet med EF-typegodkendelsen, nemlig at fremme adgangen til det indre marked, bør antallet af køretøjer i klasse N1, der kan nyde godt af national typegodkendelse i henhold til artikel 23 i direktiv 2007/46/EF, begrænses til det nødvendige minimum. Derfor bør mængden af disse køretøjer også fastsættes. |
(8) |
Bilag IV og XII til direktiv 2007/46/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV og XII til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
EF-typegodkendelser af små serier, meddelt før den 1. november 2012, ophører med at være gyldige den 31. oktober 2016. Nationale myndigheder skal anse typeattester for køretøjer for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF, medmindre de pågældende typegodkendelser er blevet ajourført til kravene i tillæg 1 til bilag IV til direktiv 2007/46/EF.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Punkt 1, litra b), i bilaget finder imidlertid anvendelse i henhold til de frister, der er fastsat heri.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(2) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.
BILAG
I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag IV foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag XII, del A, foretages følgende ændringer:
|
(1) For køretøjer med en referencemasse på højst 2 610 kg. Kan på anmodning fra fabrikanten finde anvendelse på køretøjer med en referencemasse på højst 2 840 kg.
(2) I tilfælde af køretøjer med LPG- eller CNG-drevne anlæg kræves typegodkendelse i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 67 eller FN/ECE-regulativ nr. 110.
(3) Et elektronisk stabilitetskontrolsystem (ESC) kræves monteret i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 661/2009. Derfor er kravene i bilag 21 til FN/ECE-regulativ nr. 13 obligatoriske, for så vidt angår EF-typegodkendelse for nye typer af køretøjer og registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer. De gennemførelsesdatoer, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 661/2009, finder anvendelse i stedet for de datoer, der er fastsat i FN/ECE-regulativ nr. 13.
(4) Et elektronisk stabilitetskontrolsystem (ESC) kræves monteret i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 661/2009. Derfor er kravene i del A i bilag 9 til FN/ECE-regulativ nr. 13-H obligatoriske, for så vidt angår EF-typegodkendelse for nye typer af køretøjer og registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer. De gennemførelsesdatoer, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 661/2009, finder anvendelse i stedet for de datoer, der er fastsat i FN/ECE-regulativ nr. 13-H.
(4A) |
Hvis monteret skal beskyttelsesanordningen opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 18. |
(4B) |
Denne forordning gælder for sæder, som ikke er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 80. |
(7) Køretøjer i denne klasse skal være monteret med passende afrimnings- og afdugningsanordning.
(8) Køretøjer i denne klasse skal være monteret med passende forrudevisker og –vasker.
(9) Hvis der er tale om køretøjer, der er udstyret med et elektrisk fremdriftssystem, kræves en typegodkendelse i overensstemmelse med FN/ECE-regulativ nr. 85.
(10) For køretøjer med en referencemasse på over 2 610 kg, hvor den i note 1 omhandlede mulighed ikke har fundet anvendelse.
(11) For køretøjer med en referencemasse på over 2 610 kg, som ikke er typegodkendt (på fabrikantens anmodning og forudsat, at referencemassen ikke overstiger 2 840 kg) i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007.
Andre muligheder, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 595/2009.
(9A) |
Finder kun anvendelse, hvis sådanne køretøjer er forsynet med udstyr, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 64. Dæktryksovervågningssystem til M1-køretøjer er obligatorisk, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2009. |
(13) Finder kun anvendelse på køretøjer, som er udstyret med tilkoblingsanordning.
(14) Gælder for køretøjer med en teknisk tilladt totalmasse på højst 2,5 tons.
(15) Finder kun anvendelse på køretøjer, hvor »sædets referencepunkt (»R«-punktet)« for det laveste sæde befinder sig højst 700 mm over jorden.
(16) Kun hvis fabrikanten ansøger om typegodkendelse af køretøjer, der er bestemt til brug for transport af farligt gods.
(17) Kun for køretøjer i klasse N1, gruppe I, som anført i første tabel i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF.
(18) På fabrikantens anmodning kan typegodkendelse udstedes under dette punkt som et alternativ til indhentning af typegodkendelser under punkt 3A, 3B, 4A, 5A, 6A, 6B, 7A, 8A, 9A, 9B, 10A, 12A, 13A, 13B, 14A, 15A, 15B, 16A, 17A, 17B, 18A, 19A, 20A, 21A, 22A, 22B, 22C, 23A, 24A, 25A, 25B, 25C, 25D, 25E, 25F, 26A, 27A, 28A, 29A, 30A, 31A, 32A, 33A, 34A, 35A, 36A, 37A, 38A, 42A, 43A, 44A, 45A, 46A, 46B, 46C, 46D, 46E, 47A, 48A, 49A, 50A, 50B, 51A, 52A, 52B, 53A, 54A, 56A, 57A og 64 til 70.«
(19) De forklarende noter til bilag IV, del I, gælder også for tabel 1.
(20) De forklarende noter til bilag IV, del I, gælder også for tabel 2. Bogstavkoderne i tabel 2 har den samme betydning som i tabel 1.
21.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 353/31 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1230/2012
af 12. december 2012
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse for masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a),
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (2), særlig artikel 39, stk. 2, 3 og 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 er en særskilt forordning om typegodkendelse i henhold til direktiv 2007/46/EF. |
(2) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 ophæver Rådets direktiv 92/21/EØF af 31. marts 1992 om masse og dimensioner for motorkøretøjer af klasse M1 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/27/EF af 22. juli 1997 om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil og om ændring af direktiv 70/156/EØF (4). Kravene vedrørende masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er fastsat i disse direktiver, bør overføres til nærværende forordning og, hvor det er nødvendigt, ændres for at tilpasse dem til udviklingen inden for den videnskabelige og tekniske viden. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 fastsætter de grundlæggende bestemmelser om krav til typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil for så vidt angår masse og dimensioner. Derfor bør der også fastsættes særlige procedurer, prøvninger og krav til sådanne typegodkendelser. |
(4) |
I Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (5) fastsættes visse største tilladte dimensioner i såvel national som international trafik. Det er derfor vigtigt, for så vidt angår køretøjers konstruktion, at tage hensyn til de dimensioner, der allerede er blevet harmoniseret i Unionen for at fremme og sikre den frie bevægelighed for varer. |
(5) |
Direktiv 97/27/EF tillod medlemsstaterne at udstede EF-typegodkendelser for køretøjer, hvis største dimensioner ikke opfylder de største tilladte dimensioner, der er fastsat i direktivet. Det tillod også medlemsstaterne at nægte registrering af EF-typegodkendte køretøjer, når deres største dimensioner ikke opfyldte kravene i den pågældende medlemsstats nationale ret. Det er vigtigt at fastholde muligheden for under visse betingelser at tillade typegodkendelse af køretøjer, der overskrider de tilladte grænser, hvis dette viser sig at være til fordel for færdselssikkerheden og for miljøet i de medlemsstater, hvor vejnettet er tilpasset denne situation. Derfor bør muligheden for at godkende sådanne køretøjer ved ordninger for typegodkendelse i små serier eller individuel godkendelse sikres, forudsat at mængden af køretøjer, der kan opnå en undtagelse i henhold til artikel 23 i direktiv 2007/46/EF for så vidt angår de største tilladte dimensioner, er begrænset til, hvad der er nødvendigt med henblik på nærværende forordning. Bilag XII til direktiv 2007/46/EF bør derfor ændres til også at omfatte sådanne kvantitative lofter. |
(6) |
Direktiv 96/53/EF fastsætter tilladte totalmasser, der kun gælder for international trafik. Dette direktiv giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for fortsat at anvende deres nationale lovgivning for national trafik. Harmoniseringen af den største teknisk tilladte totalmasse og det største teknisk tilladte akseltryk på akslerne eller den største teknisk tilladte masse på en akselgruppe med henblik på brug i medlemsstaterne synes derfor ikke at være gennemførlig på kort sigt. På grund af eksistensen af ikke-harmoniserede regler om anlæg af vejinfrastruktur er det hensigtsmæssigt at kræve, at medlemsstaterne fastsætter de største tilladte totalmasser ved registrering/ibrugtagning af køretøjer, der er tilladt for national trafik eller international trafik efter direktiv 96/53/EF, og at indføre en procedure for denne fastsættelse. |
(7) |
På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af EU-lovgivningen om masse og dimensioner for køretøjer er det nødvendigt at fastsætte klart definerede begreber. Nogle af disse begreber er allerede defineret i direktiv 97/27/EF og direktiv 92/21/EØF. For at opnå konsekvens er det hensigtsmæssigt at overtage disse definitioner og, hvor det er nødvendigt, tilpasse dem på baggrund af den tekniske og videnskabelige viden. |
(8) |
Da definitionen af den reelle masse for et individuelt køretøj er medtaget i denne forordning, er det nødvendigt for at undgå forvirring ved udfyldelsen af typeattesten at ændre bilag IX til direktiv 2007/46/EF i overensstemmelse hermed. |
(9) |
Da hvidbogen »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (6) understregede nødvendigheden af at forbedre de aerodynamiske egenskaber for vejkøretøjer, og eftersom forskningen har vist, at brændstofforbruget for motorkøretøjer og dermed CO2-udledningen kan reduceres betydeligt ved montering af aerodynamiske anordninger på køretøjer, er det vigtigt at tillade montering af sådanne aerodynamiske anordninger på køretøjer. Da aerodynamiske anordninger består af påmonterede anordninger, som på grund af deres konstruktion rager ud over køretøjers yderste dele bagtil eller sideværts, bør de opføres på listen over anordninger eller udstyr, som ikke tages i betragtning ved beregning af de største dimensioner. Det er imidlertid vigtigt at begrænse deres fremspring bagtil og sideværts, således at færdselssikkerheden ikke forringes, og intermodaliteten for transport fortsat er mulig. De nødvendige tekniske krav bør derfor fastsættes i nærværende forordning. |
(10) |
Der findes software, der gør det muligt at anvende virtuelle prøvningsmetoder baseret på computerstøttede teknikker. Da disse teknikker giver mulighed for mere omkostningseffektiv og mindre byrdefuld prøvning, er det hensigtsmæssigt at give mulighed for at anvende dem til at kontrollere, om et køretøj er i stand til at manøvrere i en fuldstændig cirkel på 360° og måle den største udsvingsradius bagtil, når køretøjet manøvrerer inden for denne bane. Det er derfor også nødvendigt at tilføje denne forordning til den liste over retsakter, der er opført i bilag XVI til direktiv 2007/46/EF. |
(11) |
Med henblik på at sikre, at typegodkendelsessystemet fungerer tilfredsstillende, bør bilagene til direktiv 2007/46/EF ajourføres. |
(12) |
Bilag I, III, IX, XII og XVI til direktiv 2007/46/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Da bestemmelserne i bilag XII er tilstrækkeligt detaljerede til ikke at kræve yderligere gennemførelsesforanstaltninger fra medlemsstaternes side, er det hensigtsmæssigt at lade dem erstatte ved en forordning i overensstemmelse med artikel 39, stk. 8, i direktiv 2007/46/EF. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastsætter kravene til EF-typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil for så vidt angår masse og dimensioner.
2. Denne forordning finder anvendelse på delvis opbyggede, færdigopbyggede og etapevis færdigopbyggede køretøjer i klasse M, N og O.
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af nærværende forordning gælder foruden definitionerne i direktiv 2007/46/EF og forordning (EF) nr. 661/2009 følgende definitioner:
1) »køretøjstype«: et sæt køretøjer som defineret i bilag II, del B, til direktiv 2007/46/EF
2) »standardudstyr«: den grundlæggende konfiguration af et køretøj, der er udstyret med alle de elementer, der kræves i henhold til de retsakter, der er omhandlet i bilag IV og bilag XI til direktiv 2007/46/EF, herunder alle elementer, som er monteret, uden at dette gav anledning til nogen yderligere specifikationer af konfiguration eller udstyr
3) »ekstraudstyr«: elementer, der ikke er medtaget i det standardudstyr, der er monteret på et køretøj på fabrikantens ansvar, og som kan bestilles af kunden
4) »masse i køreklar stand«:
a) |
i tilfælde af motorkøretøj: køretøjets masse, med brændstoftank(-e) fyldt op til mindst 90 % af dens/deres kapacitet, inklusive førerens, brændstoffets og væskernes masse, monteret med standardudstyr i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer, og karrosseriets, kabinens, koblingens, reservehjulets/reservehjulenes og værktøjets masse, når disse er monteret |
b) |
i tilfælde af påhængskøretøj: køretøjets masse, herunder brændstof og væsker, monteret med standardudstyr i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer, og karrosseriets, yderligere koblingers, reservehjulets og værktøjets masse, når disse er monteret |
5) »ekstraudstyrets masse«: massen af det udstyr, som kan monteres på køretøjet ud over standardudstyr, i henhold til fabrikantens specifikationer
6) »køretøjets reelle masse«: et individuelt køretøjs masse i køreklar stand plus massen af det monterede ekstraudstyr
7) »største teknisk tilladte totalmasse« (M): køretøjets maksimale masse baseret på dets konstruktion og ydeevne som angivet af fabrikanten; et påhængskøretøjs eller en sættevogns største teknisk tilladte totalmasse omfatter den statiske masse, der overføres til det trækkende køretøj ved tilkobling
8) »vogntogets største teknisk tilladte totalmasse (MC)«: den maksimale masse for et vogntog bestående af et motorkøretøj og et eller flere påhængskøretøjer baseret på dets konstruktion og ydeevne eller den maksimale masse for et vogntog bestående af et trækkende køretøj og en sættevogn
9) »største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse« (TM): den maksimale masse af én eller flere påhængsvogne, som kan være tilkoblet et trækkende køretøj, der svarer til den samlede belastning, der overføres til jorden af hjulene på en aksel eller en akselgruppe af ethvert påhængskøretøj, der er tilkoblet det trækkende køretøj
10) »aksel«: den fælles omdrejningsakse på to eller flere hjul, uanset om disse er motordrevne eller frit roterende eller befinder sig i ét eller flere segmenter i samme plan, der er vinkelret på køretøjets langsgående midterlinje.
11) »akselgruppe«: et antal aksler med en akselafstand, som er begrænset til én af de i bilag I til direktiv 96/53/EF med »d« benævnte afstande, og som interagerer på grund af ophængets specifikke konstruktion
12) »enkeltaksel«: en aksel som ikke kan anses for at være en del af en akselgruppe
13) »største teknisk tilladte akseltryk« (m): den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning, der overføres til jorden af akslens hjul, baseret på akslens og køretøjets konstruktion og ydeevne
14) »største teknisk tilladte masse på en akselgruppe« (μ): den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning, der overføres til jorden af akselgruppens hjul, baseret på akselgruppens og køretøjets konstruktion og ydeevne
15) »kobling«: en mekanisk anordning med komponenter som defineret i punkt 2.1 til 2.6 i regulativ nr. 55 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af komponenter til mekanisk sammenkobling af vogntog (7) og en kortkoblingsanordning, som defineret i punkt 2.1.1 i FN/ECE-regulativ nr. 102 — Ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af I. en kortkoblingsanordning (KKA) II. køretøjer for så vidt angår montering af en godkendt type KKA (8)
16) »koblingspunktet«: det punkt, hvor den på et påhængskøretøj monterede kobling går i indgreb med den på et trækkende køretøj monterede kobling
17) »koblingens masse«: massen af selve koblingen og de dele, der er nødvendige for fastgørelse af koblingen til køretøjet
18) »største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet«:
a) |
for det trækkende køretøj, den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning på et trækkende køretøjs koblingspunkt (værdien »S« eller »U«), baseret på koblingens og det trækkende køretøjs konstruktion |
b) |
for en sættevogn, en kærre eller et påhængskøretøj med stiv trækstang, den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning (»S« eller »U«), der skal overføres fra påhængskøretøjet til det trækkende køretøj ved koblingspunktet, baseret på koblingens og påhængskøretøjets konstruktion |
19) »passagerernes masse«: en nominel masse, afhængig af køretøjets klasse ganget med antallet af siddepladser, herunder eventuelt siddepladser for besætningsmedlemmer og antallet af ståpladser, men ikke inklusive føreren
20) »førerens masse«: en nominel masse på 75 kg anbragt på førersædets referencepunkt
21) »nyttelastens masse«: forskellen mellem den største teknisk tilladte totalmasse og køretøjets masse i køreklar stand tillagt passagerernes masse og ekstraudstyrets masse
22) »længde«: den i punkt 6.1.1, 6.1.2 og 6.1.3 i ISO-standard 612:1978 definerede dimension; denne definition gælder også for leddelte køretøjer bestående af to eller flere sektioner
23) »længde«: den i punkt 6.2 i ISO-standard 612:1978 definerede dimension
24) »højde«: den i punkt 6.3 i ISO-standard 612:1978 definerede dimension
25) »akselafstand«:
a) |
den i punkt 6.4.1 i ISO-standard 612:1978 nævnte dimension |
b) |
for en kærre med en enkelt aksel angives den vandrette afstand mellem koblingens vertikale akse og akslens midte. |
c) |
for en kærre med mere end en enkelt aksel angives den vandrette afstand mellem koblingens lodrette akse og den første akses midte |
26) »akselafstand (hvis flerakslet)«: for køretøjer med mere end to aksler, afstanden mellem to på hinanden følgende aksler som omhandlet i punkt 6.4 i ISO-standard 612:1978; hvis køretøjet er udstyret med kun to aksler eller i tilfælde af en sættevogn, et påhængskøretøj med trækstang eller et påhængskøretøj med stiv trækstang, har »akselafstand (hvis flerakslet)« som omhandlet i punkt 6.4.2 i ISO-standard 612:1978 den i punkt 25 for »akselafstand« definerede betydning
27) »sporvidde«: den i punkt 6.5 i ISO-standard 612:1978 omhandlede dimension
28) »afstand bagaksel — sættevognskoblingsakse«: den i punkt 6.19.2 i ISO-standard 612:1978 omhandlede afstand, under hensyntagen til den i punkt 6.19 i nævnte standard omhandlede note
29) »radius hovedbolt — forende sættevogn«: den vandrette afstand mellem hovedboltens akse og ethvert punkt på forenden af sættevognen
30) »overhæng fortil«: den horisontale afstand mellem det lodrette plan gennem den første aksel eller, i tilfælde af sættevogn, træktappen, og det forreste punkt på køretøjet
31) »overhæng bagtil«: den vandrette afstand mellem det lodrette plan gennem den sidste bagaksel og det bageste punkt på køretøjet; hvis køretøjet er udstyret med en kobling, som ikke er aftagelig, er den bageste del af køretøjet koblingspunktet
32) »lastefladens længde«: afstanden fra det forreste indre punkt på lastarealet til det bageste indre punkt på lastarealet målt vandret i køretøjets længderetning
33) »udsvingsradius bagtil«: afstanden mellem det reelle yderste punkt for bagenden af et køretøj ved manøvrering under de betingelser, der er anført i afsnit 7 i del B eller i afsnit 6 i del C i bilag I til denne forordning
34) »akselløfteanordning«: en mekanisme monteret på et køretøj, hvormed akslen kan løftes klar af jorden og sænkes til jorden
35) »løftbar aksel«: en aksel, der kan løftes fra sin normale position og sænkes igen med en akselløfteanordning
36) »belastbar aksel«: en aksel, hvis belastning kan ændres, uden at akslen løftes ved hjælp af en akselløfteanordning
37) »luftaffjedring«: et affjedringssystem, hvor mindst 75 % af fjedereffekten skyldes luftfjederen
38) »buskategori«: en gruppe af køretøjer svarende til definitionen i punkt 2.1.1 og 2.1.2 i FN/ECE-regulativ nr. 107 — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer af klasse M2 eller M3 for så vidt angår deres generelle konstruktion (9)
39) »ledbus«: et køretøj i klasse M2 eller M3, som defineret i punkt 2.1.3 FN/ECE-regulativ nr. 107
40) »udelelig last«: en last, som ved transport ad vej ikke kan deles op i to eller flere laster uden unødige omkostninger eller risiko for beskadigelse, og som på grund af sin masse eller sine dimensioner ikke kan transporteres på et køretøj, hvis masse og dimensioner er i overensstemmelse med de regler for største tilladte masser og dimensioner, der er i kraft i en medlemsstat.
Artikel 3
Fabrikanternes forpligtelser
1. Fabrikanten afgør for hver version inden for en køretøjstype, uanset køretøjets opbygningsstade, følgende masser:
a) |
den største teknisk tilladte totalmasse |
b) |
den største teknisk tilladte totalmasse af vogntoget |
c) |
den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse |
d) |
det største teknisk tilladte akseltryk eller den største teknisk tilladte masse på en akselgruppe |
e) |
den største teknisk tilladte masse på koblingspunktet(-erne) under hensyntagen til de tekniske karakteristika for de koblinger, som er monteret eller kan monteres på køretøjet. |
2. Ved bestemmelse af de masser, der er omhandlet i stk. 1, skal fabrikanten tage hensyn til bedste tekniske praksis og viden for at minimere risikoen for mekaniske svigt, herunder særligt virkninger, der skyldes materialetræthed, og for at undgå skader på vejinfrastrukturen.
3. Ved bestemmelse af den masse, der er omhandlet i stk. 1, skal fabrikanten tage hensyn til køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed.
Hvis køretøjet af fabrikanten er udstyret med en hastighedsbegrænsende anordning, er den konstruktivt bestemte maksimalhastighed den hastighed, som reelt tillades af den hastighedsbegrænsende anordning.
4. Ved bestemmelse af de masser, der er omhandlet i stk. 1, må fabrikanten ikke pålægge begrænsninger på køretøjets brug, undtagen for dækkenes kapacitet, som kan tilpasses den konstruktivt bestemte maksimalhastighed i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 54 — Ensartede forskrifter for godkendelse af dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil (10) og afsnit 5 i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 458/2011 (11).
5. For delvis opbyggede køretøjer, herunder køretøjer med kun chassis og kabine, som kræver et yderligere trin i opbygningen, skal fabrikanten forelægge alle relevante oplysninger for fabrikanten på næste opbygningstrin, således at kravene i denne forordning fortsat er opfyldt.
Med henblik på første afsnit skal fabrikanten angive placeringen af tyngdepunktet for den masse, der svarer til den samlede belastning.
6. Delvis opbyggede køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3, som ikke er udstyret med karrosseri, skal være konstrueret, således at fabrikanter på senere opbygningstrin er i stand til at opfylde kravene i afsnit 7 og 8 i del B og afsnit 6 og 7 i bilag I, del C.
Artikel 4
Bestemmelser for EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår dens masse og dimensioner
1. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til den typegodkendende myndighed indsende ansøgningen om EF-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til dens masse og dimensioner.
2. Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model af oplysningsskemaet, som er angivet i del A i bilag V.
3. Med henblik på beregning af massens fordeling skal fabrikanten til den typegodkendende myndighed for hver teknisk køretøjskonfiguration inden for køretøjstypen som fastlagt ved værdisættene for de relevante punkter i bilag V, levere de oplysninger, der er nødvendige til identificering af følgende masser:
a) |
den største teknisk tilladte totalmasse |
b) |
det største teknisk tilladte akseltryk eller den største teknisk tilladte masse på aksler eller akselgruppe |
c) |
den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse |
d) |
den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet(-erne) |
e) |
den største teknisk tilladte totalmasse for vogntoget. |
Oplysningerne forelægges i tabelform eller enhver anden passende form efter aftale med den typegodkendende myndighed.
4. Når ekstraudstyr væsentligt påvirker masse og dimensioner for køretøjet, skal fabrikanten til den tekniske tjeneste opgive placering, masse og geometrisk position for tyngdepunktet i forhold til akslerne for det ekstraudstyr, som kan monteres på køretøjet.
5. Som undtagelse fra stk. 4 kan fabrikanten, når ekstraudstyret består af flere dele fordelt på forskellige rum i køretøjet, nøjes med at forsyne den tekniske tjeneste med fordelingen af ekstraudstyrets masse på akslerne.
6. Ved akselgrupper skal fabrikanten angive fordelingen mellem akslerne af det samlede tryk på gruppen.
Om nødvendigt skal fabrikanten angive fordelingsformlerne eller fremlægge de relevante fordelingskurver.
7. Hvis den godkendende myndighed eller den tekniske tjeneste anser det for nødvendigt, skal fabrikanten stille et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, til rådighed for inspektion.
8. Fabrikanten kan til den typegodkendende myndighed indgive en ansøgning om anerkendelse af en affjedring som svarende til luftaffjedring.
Den typegodkendende myndighed anerkender en affjedring som svarende til luftaffjedring, hvis kravene i bilag III er opfyldt.
Hvis den tekniske tjeneste anerkender ækvivalensen, skal den udstede en prøvningsrapport. Den typegodkendende myndighed vedlægger EF-typegodkendelsesattesten prøvningsrapporten og en teknisk beskrivelse af affjedringen.
9. Hvis alle kravene i bilag I til IV til denne forordning er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed typegodkendelse i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.
En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype.
10. Ved anvendelse af stk. 9 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med den model, som findes i del B i bilag V.
11. Tilladte afvigelser, jf. tillæg 2 til bilag I, finder anvendelse i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2007/46/EF.
Artikel 5
Største tilladte totalmasse ved registrering/ibrugtagning
1. I forbindelse med registrering og ibrugtagning af køretøjer, der er typegodkendt i henhold til denne forordning, skal de nationale myndigheder for hver variant og version inden for en køretøjstype bestemme alle følgende masser, der er tilladt for national trafik eller international trafik i henhold til direktiv 96/53/EF:
a) |
den største tilladte totalmasse ved registrering/ibrugtagning |
b) |
det største tilladte akseltryk ved registrering/ibrugtagning |
c) |
den største tilladte masse på en akselgruppe ved registrering/ibrugtagning |
d) |
den største tilladte tilkoblede masse ved registrering/ibrugtagning |
e) |
vogntogets største tilladte totalmasse ved registrering/ibrugtagning. |
Nationale myndigheder fastsætter fremgangsmåden for bestemmelse af de største tilladte masser ved registrering/ibrugtagning som omhandlet i første afsnit. De udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for fastsættelsen af de pågældende masser, og fastsætter de oplysninger, der skal gives til den kompetente myndighed.
2. De største tilladte masser ved registrering/ibrugtagning i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige de største tilladte masser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
3. Fabrikanten høres af den kompetente myndighed for så vidt angår massens fordeling på akslerne eller akselgruppen for at sikre velfungerende systemer i køretøjet, herunder især bremse- og styresystemet.
4. Ved fastsættelse af de største tilladte masser ved registrering/ibrugtagning skal de nationale myndigheder sikre, at kravene i de retsakter, der er opført i bilag IV og bilag XI til direktiv 2007/46/EF, fortsat er opfyldt.
5. Når nationale myndigheder konkluderer, at bestemmelserne i en af de retsakter, der er opført i bilag IV og bilag XI til direktiv 2007/46/EF, med undtagelse af denne forordning, ikke længere er opfyldt, skal de kræve, at der udføres nye prøvninger, og at der meddeles en ny typegodkendelse, eller i givet fald en forlængelse af denne, af den godkendende myndighed, der har meddelt den oprindelige typegodkendelse i henhold til den pågældende retsakt.
Artikel 6
Undtagelser
1. Uden at dette berører artikel 4, stk. 3, i direktiv 96/53/EF, kan der meddeles EF-typegodkendelse for køretøjer, hvis dimensioner overskrider kravene i nærværende forordning, hvis de er bestemt til transport af udelelige laster. I sådanne tilfælde skal det klart fremgå af typegodkendelsesattesten og typeattesten, at køretøjet er beregnet til transport af udelelige laster.
2. Medlemsstaterne kan udstede godkendelser i henhold til artikel 23 og 24 i direktiv 2007/46/EF for køretøjer, der overstiger de største tilladte dimensioner, der er fastsat i punkt 1.1. i del B, C og D i bilag I til nærværende forordning.
Typegodkendelser i henhold til artikel 23 i direktiv 2007/46/EF er undergivet de kvantitative lofter, som er fastsat i afsnit 3 i del A i bilag XII til nævnte direktiv.
Artikel 7
Overgangsbestemmelser
1. De nationale myndigheder skal tillade salg og ibrugtagning af køretøjer, som er typegodkendt før den dato, som er angivet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2009, og fortsat meddele udvidelse af godkendelser meddelt i henhold til bestemmelserne i direktiv 92/21/EØF og direktiv 97/27/EF.
2. Som undtagelse fra stk. 1 ophører EF-typegodkendelser, der tildeles i henhold til artikel 7 i direktiv 97/27/EF, med at være gyldige på den dato, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 661/2009.
Medlemsstaterne kan dog registrere og tillade salg eller ibrugtagning af restseriekøretøjer, hvis EF-typegodkendelse ikke længere er gyldig, hvis fabrikanten anmoder herom, i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2007/46/EF.
3. Fra den 10. januar 2012 skal fabrikanterne levere typeattester, der er i overensstemmelse med denne forordning.
Indtil 9. januar 2014 angiver de køretøjets reelle masse i punkt 52 i typeattesten, medmindre dette angives i en af typeattestens andre punkter.
Artikel 8
Ændring af direktiv 2007/46/EF
Bilag I, III, IX, XVI og XVI til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag VI til denne forordning.
Bilag XII til direktiv 2007/46/EF erstattes af bilag VII til denne forordning.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse på nye køretøjstyper, for hvilke der er meddelt typegodkendelse fra den 1. november 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.
(2) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(3) EFT L 129 af 14.5.1992, s. 1.
(4) EUT L 233 af 25.8.1997, s. 1.
(5) EUT L 235 af 17.9.1996, s. 59.
(6) (KOM(2011) 144).
(7) EUT L 227 af 28.8.2010, s. 1.
(8) EUT L 351 af 20.12.2008, s. 44.
(9) EUT L 255 af 29.9.2010, s. 1.
(10) EUT L 183 af 11.7.2008, s. 41.
(11) EUT L 124 af 13.5.2011, s. 11.
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag I |
|
||||||||||||||||||
Bilag II |
Terrængående (off-road) køretøjers stigeevne |
||||||||||||||||||
Bilag III |
Betingelser for anerkendelse af affjedring som svarende til luftaffjedring |
||||||||||||||||||
Bilag IV |
Tekniske krav for montering af løftbare eller belastbare aksler på køretøjer |
||||||||||||||||||
Bilag V |
|
||||||||||||||||||
Bilag VI |
Ændringer til bilag I, III, IX og XVI til direktiv 2007/46/EF |
||||||||||||||||||
Bilag VII |
Bilag XII til direktiv 2007/46/EF |
BILAG I
TEKNISKE KRAV
DEL A
Køretøjer i klasse M1 og N1
1. Største tilladte dimensioner
1.1. |
Dimensionerne må ikke overstige følgende værdier:
|
1.2. |
Ved måling af længde, bredde og højde skal køretøjet have massen i køreklar stand og være placeret på en flad, vandret overflade med dækkene oppumpede til det af fabrikanten foreskrevne tryk. |
1.3. |
Kun de apparater og det udstyr, der er omhandlet i tillæg 1 til nærværende bilag, tages ikke med i betragtning ved bestemmelsen af længde, bredde og højde. |
2. Massens fordeling
2.1. Summen af akslernes største teknisk tilladte akseltryk må ikke være mindre end køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.
2.2. Køretøjets største teknisk tilladte totalmasse må ikke være mindre end køretøjets masse i køreklar stand plus passagerernes masse plus ekstraudstyrets masse plus koblingens masse, hvis disse ikke indgår i massen i køreklar stand.
2.3. Når et køretøj er lastet til den største teknisk tilladte totalmasse, må akseltrykket på hver aksel ikke overstige det største teknisk tilladte akseltryk på den pågældende aksel.
2.4. Når et køretøj er lastet til den største teknisk tilladte totalmasse, må akseltrykket på forakslen under ingen omstændigheder være mindre end 30 % af køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.
2.4.1. Når et køretøj er lastet til den største teknisk tilladte totalmasse og den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet, må akseltrykket på forakslen under ingen omstændigheder være mindre end 20 % af køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.
2.5. Hvis køretøjet er udstyret med udtagelige sæder, skal kontrollen alene udføres med det maksimale antal sæder monteret.
2.6. Ved kontrol af kravene i punkt 2.2, 2.3 og 2.4:
a) |
Sæderne skal være justeret som beskrevet i punkt 2.6.1. |
b) |
Passagerernes masse, nyttelastens masse og ekstraudstyrets masse skal være fordelt som foreskrevet i punkt 2.6.2 til 2.6.4.2.3. |
2.6.1. Sædeindstillinger
2.6.1.1. Sæder flyttes til deres bageste position, hvor dette er muligt.
2.6.1.2. Hvis der er andre muligheder for at indstille sædet (lodret, sidelæns, ryglæn m.v.), indstilles sædet i den stilling, som fabrikanten har angivet.
2.6.1.3. Fjedrende sæder skal fastholdes i den kørestilling, som fabrikanten har angivet.
2.6.2. Fordeling af passagerernes masse
2.6.2.1. Hver passagers masse skal være 75 kg.
2.6.2.2. Hver passagers masse skal være placeret på sædets referencepunkt (sædets R-punkt)
2.6.2.3. For køretøjer til særlig brug finder kravet i punkt 2.6.2.2 tilsvarende anvendelse (f.eks. massen for en tilskadekommen person, der ligger på båre i tilfælde af en ambulance).
2.6.3. Fordeling af ekstraudstyrets masse
2.6.3.1. Ekstraudstyrets masse fordeles i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer.
2.6.4 Fordeling af nyttelastens masse
2.6.4.1. Køretøjer i M1
2.6.4.1.1. |
For køretøjer i M1 fordeles nyttelastens masse i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer efter aftale med den tekniske tjeneste. |
2.6.4.1.2. |
For campingbiler skal den mindste masse af nyttelasten (PM) opfylde følgende krav:
hvor
|
2.6.4.2. Køretøjer i N1
2.6.4.2.1. |
For køretøjer med karrosseri fordeles nyttelastens masse ensartet i ladrummet. |
2.6.4.2.2. |
For køretøjer uden karosseri (f.eks. køretøjer med kun chassis og kabine) angiver fabrikanten de tilladte yderpunkter for nyttelastens masses tyngdepunkt tillagt massen af udstyr beregnet til at rumme lasten (karrosseri, tank osv.), f.eks. fra 0,50 m til 1,30 m foran den første bagaksel) |
2.6.4.2.3. |
For køretøjer, der er bestemt til at blive udstyret med sættevognskobling, skal fabrikanten anføre den minimale og maksimale fremplacering. |
2.7. Yderligere krav, hvor køretøjet kan trække et påhængskøretøj
2.7.1. De krav, der er omhandlet i punkt 2.2, 2.3 og 2.4, finder anvendelse under hensyntagen til koblingens masse og den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet.
2.7.2. Uanset kravene i punkt 2.4 kan den det største teknisk tilladte akseltryk på bagakslen(-erne) overskrides med højst 15 %.
2.7.2.1. Hvor det største teknisk tilladte akseltryk på bagakslen(-erne) overskrides med højst 15 %, finder kravene i punkt 5.2 i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 458/2011 (1) anvendelse.
2.7.2.2. I de medlemsstater, hvor trafiklovgivningen tillader det, kan fabrikanten i form af passende dokumentation, f.eks. i instruktionsbogen eller vedligeholdelsesvejledningen, angive, at køretøjets største teknisk tilladte totalmasse kan overskrides med højst 10 % eller 100 kg, alt efter hvilken værdi der er den laveste.
Dette er dog kun tilladt, når køretøjet trækker et påhængskøretøj under de betingelser, der er specificeret i punkt 2.7.2.1, forudsat at driftshastigheden er begrænset til 100 km/h eller mindre.
3. Tilkoblet totalmasse og belastning på koblingspunktet
3.1. For den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse gælder der følgende krav:
3.1.1. Påhængskøretøj udstyret med driftsbremsesystem
3.1.1.1. |
Den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse for køretøjet skal være den laveste af følgende værdier:
|
3.1.1.2. |
Den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse må dog under ingen omstændigheder overstige 3 500 kg. |
3.1.2. Påhængskøretøj uden driftsbremsesystem
3.1.2.1. |
Den tilladte tilkoblede masse skal være den laveste af følgende værdier:
|
3.1.2.2. |
Den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse må under ingen omstændigheder overstige 750 kg. |
3.2. Den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet må ikke være mindre end 4 % af den største tilladte tilkoblede totalmasse og ikke under 25 kg.
3.3. Fabrikanten skal i instruktionsbogen angive den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet, fastgøringspunkterne for koblingen på det trækkende køretøj og koblingspunktets største tilladte overhæng bagtil.
3.4. Den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse må ikke defineres ved henvisning til antallet af passagerer.
4. Vogntogets totalmasse
Vogntogets største teknisk tilladte totalmasse må ikke overstige summen af den største teknisk tilladte totalmasse og den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse.
5. Største stigning ved igangsætning
5.1. |
Det trækkende køretøj skal være i stand til at igangsætte vogntoget fem gange inden for 5 minutter på en stigning på mindst 12 %. |
5.2. |
For at foretage den prøvning, der er beskrevet i punkt 5.1, skal det trækkende køretøj og påhængskøretøjet være lastet svarende til vogntogets største teknisk tilladte totalmasse. |
DEL B
Køretøjer i klasse M2 og M3
1. Største tilladte dimensioner
1.1. |
Dimensionerne må ikke overstige følgende værdier:
|
1.2. |
Ved måling af længde, bredde og højde skal køretøjet have massen i køreklar stand og være placeret på en flad, vandret overflade med dækkene oppumpede til det af fabrikanten foreskrevne tryk. |
1.3. |
Kun de apparater og det udstyr, der er omhandlet i tillæg 1 til nærværende bilag, tages ikke med i betragtning ved bestemmelsen af længde, bredde og højde. |
2. Massens fordeling for køretøjer med karrosseri
2.1. Beregningsmetode
Notationer:
»M« |
den største teknisk tilladte totalmasse |
»TM« |
den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse |
»MC« |
vogntogets største teknisk tilladte totalmasse |
»mi« |
det største teknisk tilladte akseltryk på enkeltakslen »i«, hvor »i« varierer fra 1 til køretøjets samlede antal aksler |
»mc« |
den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet |
»μj« |
den største teknisk tilladte masse på en akselgruppe »j«, hvor »j« varierer fra 1 til det samlede antal akselgrupper |
2.1.1. Der skal foretages passende beregninger for at sikre, at nedenstående krav er opfyldt for hver teknisk køretøjskonfiguration inden for typen.
2.1.2. For køretøjer, der er udstyret med belastbare aksler, skal nedenstående beregninger foretages med akslernes affjedring belastet i normal køreklar konfiguration.
2.2. Generelle krav
2.2.1. Summen af det største teknisk tilladte akseltryk på enkeltakslerne plus summen af den største teknisk tilladte masse på akselgrupperne må ikke være mindre end køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.
2.2.2. Køretøjets masse i køreklar stand plus ekstraudstyrets masse, passagerernes masse, masserne »WP« og »B« som omhandlet i punkt 2.2.3 plus massen af koblingen, hvis denne ikke indgår i massen i køreklar stand, plus den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet må ikke overstige den største teknisk tilladte totalmasse.
2.2.3. Vægtfordeling
2.2.3.1. Notationer:
»P« |
antal siddepladser (ikke fører og besætning) |
»Q« |
én passagers masse i kg |
»Qc« |
ét besætningsmedlems masse i kg |
»S1« |
areal af område for stående passagerer i m2 |
»SP« |
antal stående passagerer som angivet af fabrikanten |
»Ssp« |
nominelt areal for én stående passager i m2 |
»WP« |
antallet af kørestolspladser ganget med 250 kg, der udgør massen af kørestol + bruger |
»V« |
samlet bagageplads i m3, herunder af bagagerum, bagagehylder og skiboks |
»B« |
største tilladte masse for bagage i kg som angivet af fabrikanten, herunder største tilladte totalmasse (B«), der må transporteres i en eventuel skiboks. |
2.2.3.2. Massen Q og Qc for passagerer, der sidder i sæder, skal være placeret på sædets referencepunkt (sædets »R-punkt«).
2.2.3.3. Massen svarende til antallet af stående passagerer SP, hver med en masse Q, skal være jævnt fordelt over det areal S1, der er beregnet til stående passagerer.
2.2.3.4. Hvis det er relevant, massen WP jævnt fordelt over hver kørestolsplads.
2.2.3.5. En masse svarende til B (kg) fordeles jævnt i bagagerummene.
2.2.3.6. En masse svarende til B« (kg) skal være placeret i skiboksens tyngdepunkt.
2.2.3.7. Den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet skal være placeret på koblingspunktet, hvis overhæng bagtil er angivet af fabrikanten.
2.2.3.8. Værdierne for Q og Ssp
Køretøjskategori |
Q (kg) |
Ssp (m2) |
Kategori I og kategori A |
68 |
0,125 m2 |
Kategori II |
71 |
0,15 m2 |
Kategori III og kategori B |
71 |
Ikke relevant |
Hver besætningsmedlems masse skal være 75 kg.
2.2.3.9 Antallet af stående passagerer må ikke overstige værdien S1/Ssp, hvor Ssp er det nominelle areal, der er afsat til én stående passager, jf. tabellen i punkt 2.2.3.8.
2.2.3.10. Den største tilladte masse for bagage må ikke være mindre end:
2.2.4. Beregninger
2.2.4.1 Kravene i punkt 2.2.2 skal verificeres i alle konfigurationer for den indvendige indretning.
2.2.4.2. Under de betingelser, der er specificeret i punkt 2.2.3, må akseltrykket på hver enkeltaksel ikke overstige det største teknisk tilladte akseltryk på den pågældende aksel eller den største teknisk tilladte masse på akselgruppen.
2.2.4.3. For køretøjer udstyret med et variabelt antal siddepladser, et område beregnet til stående passagerer (S1) og udstyr til medføring af kørestole, bestemmes kravene i punkterne 2.2.2 og 2.2.4.2 for hver af følgende situationer, hvis de er relevante for det pågældende køretøj:
a) |
med alle mulige sæder besat, med det resterende område beregnet til stående passagerer fyldt op (op til den af fabrikanten anførte maksimumskapacitet for stående passagerer, hvis denne nås) og, hvis der er yderligere plads, med kørestole på eventuelle kørestolspladser |
b) |
med alle mulige ståpladser besat (op til den af fabrikanten anførte maksimumskapacitet for stående passagerer), med de resterende til rådighed værende siddepladser besat og, hvis der er yderligere plads, med eventuelle kørestolspladser besat |
c) |
med kørestole på alle mulige kørestolspladser, med det resterende område beregnet til stående passagerer fyldt op (op til den af fabrikanten anførte maksimumskapacitet for stående passagerer, hvis denne nås) og med de resterende siddepladser besat. |
2.2.5. Når køretøjet er lastet som angivet i punkt 2.2.2, må den masse, der svarer til akseltrykket på forreste styrende aksel(-ler) under ingen omstændigheder være mindre end 20 % af den største teknisk tilladte totalmasse »M«.
2.2.6. Når et køretøj skal typegodkendes i mere end én klasse, gælder bestemmelserne i punkt 2 for hver klasse.
3. Trækkapacitet
3.1. |
Vogntogets største teknisk tilladte totalmasse må ikke overstige summen af den største teknisk tilladte totalmasse og den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse.
|
3.2. |
Den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse må ikke overstige 3 500 kg. |
4. Den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet
4.1. |
Den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet skal være mindst 4 % af den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse eller 25 kg, alt efter hvad der er størst. |
4.2. |
Fabrikanten skal i instruktionsbogen angive betingelserne for fastgøring af koblingen til motorkøretøjet. |
4.2.1. |
Hvor det er relevant, omfatter de betingelser, der er omhandlet i punkt 4.2, den største teknisk tilladte belastning på det trækkende køretøjs koblingspunkt, den største teknisk tilladte masse på koblingsanordningen, koblingens fastgørelsespunkter og koblingens største tilladte overhæng bagtil. |
5. Startevne ved stigning
5.1. |
Køretøjer, der er beregnet til at trække et påhængskøretøj, skal kunne igangsætte fem gange inden for fem minutter på en stigning på mindst 12 %. |
5.2. |
For at foretage den prøvning, der er beskrevet i punkt 5.1, skal det trækkende køretøj og påhængskøretøjet være lastet svarende til vogntogets største teknisk tilladte totalmasse. |
6. Motoreffekt
6.1. |
Motoren skal have en motoreffekt på mindst 5 kW/ton af vogntogets største teknisk tilladte totalmasse eller det enkelte køretøjs største teknisk tilladte totalmasse, hvis køretøjet ikke er konstrueret til at trække et påhængskøretøj. |
6.2. |
Motoreffekten måles i overensstemmelse med Rådets direktiv 80/1269/EØF (2) eller Regulativ nr. 85 (3) fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE). |
7. Manøvredygtighed
7.1. |
Køretøjet skal kunne manøvrere i begge sider af en cirkulær bane på 360 ° som vist i fig. 1 i tillæg 3 til dette bilag, uden at nogen af dets yderste punkter overskrider den ydre cirkel henholdsvis den indre cirkel. |
7.1.1. |
Prøvningen udføres med køretøjet både ulastet (dvs. med massen i køreklar stand) og lastet til dets største teknisk tilladte totalmasse. |
7.1.2. |
For så vidt angår punkt 7.1 tages de dele, der må rage uden for køretøjets bredde som omhandlet i tillæg 1 til nærværende bilag, ikke i betragtning. |
7.2. |
For køretøjer monteret med en belastbar aksel, finder kravet i punkt 7.1 også anvendelse, når den/de belastbare aksel/aksler er i brug. |
7.3. |
Kravene i punkt 7.1 kontrolleres som følger:
|
8. Udsvingsradius bagtil
8.1. Køretøj med en enkelt sektion
8.1.1. Køretøjet prøves i overensstemmelse med drive-in-prøvningsmetoden, der beskrives i punkt 8.1.2.
8.1.2. Drive-in-prøvningsmetoden
Når køretøjet holder stille, etableres der ved at markere en linje på jorden et lodret plan, der som tangent berører den side af køretøjet, som vender udad fra cirklen.
Køretøjet bevæges i en lige linje ind i det i figur 1 beskrevne cirkulære område med forhjulene drejet, således at det forreste yderste punkt følger den yderste cirkels kontur (se figur 2a i tillæg 3 til dette bilag).
8.1.3. Køretøjets masse skal være massen i køreklar stand.
8.1.4. Den største udsvingsradius bagtil må ikke overstige 0,60 m.
8.2. Køretøjer med to eller flere sektioner
8.2.1. Kravene i punkt 8.1 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår køretøjer med to eller flere sektioner.
I dette tilfælde bringes de to eller flere stive sektioner på linje med planet som vist i figur 2 b i tillæg 3 til dette bilag.
DEL C
Køretøjer i klasse N2 og N3
1. Største tilladte dimensioner
1.1. |
Dimensionerne må ikke overstige følgende værdier:
|
1.2. |
Ved måling af længde, bredde og højde skal køretøjet have massen i køreklar stand og være placeret på en flad, vandret overflade med dækkene oppumpede til det af fabrikanten foreskrevne tryk. |
1.3. |
Kun de apparater og det udstyr, der er omhandlet i tillæg 1 til nærværende bilag, tages ikke med i betragtning ved bestemmelsen af længde, bredde og højde. |
2. Massens fordeling for køretøjer med karrosseri
2.1. Beregningsmetode
Notationer
»M« |
den største teknisk tilladte totalmasse |
»TM« |
den største teknisk tilladte tilkoblede totalmasse |
»MC« |
den største teknisk tilladte totalmasse af vogntoget |
»mi« |
det største teknisk tilladte akseltryk på enkeltaksel »i«, hvor »i« varierer fra 1 til køretøjets samlede antal aksler |
»mc« |
den største teknisk tilladte belastning på koblingspunktet |
»μj« |
den største teknisk tilladte masse på en akselgruppe »j«, hvor »j« varierer fra 1 til det samlede antal akselgrupper |
2.1.1. |
Der skal foretages passende beregninger for at sikre, at kravene i 2.2 og 2.3 er opfyldt for hver teknisk konfiguration inden for typen. |
2.1.2. |
For køretøjer, der er udstyret med belastbare aksler, udføres de beregninger, der er foreskrevet i punkt 2.2 og 2.3, med de belastbare akslers affjedring i normal køreklar konfiguration. |
2.1.3. |
For køretøjer, der er udstyret med løftbare aksler, udføres de beregninger, der er foreskrevet i punkt 2.2 og 2.3, med sænkede aksler. |
2.2. Generelle krav
2.2.1. |
Summen af det største teknisk tilladte akseltryk på enkeltakslerne plus summen af den største teknisk tilladte masse på akselgrupperne må ikke være mindre end køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.
|