24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Aischgründer Karpfen« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/3

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1069/2009 er der fastsat folke- og dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter med henblik på at forhindre og minimere risici for folke- og dyresundheden forårsaget af sådanne produkter. Forordningen indeholder også bestemmelser om markedsføring af animalske biprodukter og afledte produkter.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (2), er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder regler om registrering af driftsledere, indholdet af handelsdokumenter, der ledsager sendinger af animalske biprodukter og afledte produkter i samhandelen mellem medlemsstaterne, og udformningen af anmeldelsesformularen, der skal fremlægges for visse animalske biprodukter og afledte produkter i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1069/2009.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009 skal en driftsleder sikre, at animalske biprodukter og afledte produkter kan spores i alle led i kæden af indsamling, fremstilling, anvendelse og bortskaffelse, så der undgås unødvendige forstyrrelser på det indre marked i tilfælde af hændelser, der knytter sig til aktuelle eller potentielle risici for folke- eller dyresundheden.

(4)

Driftslederen skal sikre, at aktiviteter, der er omfattet af lovgivningen om animalske biprodukter, er registreret eller godkendt. Risikoen ved håndtering af små mængder kategori 2- og kategori 3-materiale kan imidlertid være ubetydelig, hvis materialet har oprindelse i områder, hvor der ikke er anmeldt nogen sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr. Medlemsstaterne bør derfor kunne tillade bestemte aktiviteter, uden at disse registreres i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EF) nr. 1069/2009. Sådanne fravigelser bør være begrænset til aktiviteter vedrørende direkte levering af produkterne inden for samme region til den endelige bruger, på det lokale marked eller til lokale detailvirksomheder.

(5)

Enhver sending af animalske biprodukter eller afledte produkter, der skal gøres til genstand for samhandel mellem medlemsstaterne, skal ledsages af et handelsdokument. Det er imidlertid nødvendigt at ændre og udvide de nuværende krav i henhold til handelsdokumentet for at sikre, at det omfatter alle nødvendige oplysninger om sikker håndtering, behandling og påtænkt anvendelse eller bortskaffelse af det pågældende materiale.

(6)

Driftslederen skal i handelsdokumentet give visse oplysninger om sendingen, idet han navnlig skal angive kategorien af de pågældende animalske biprodukter eller afledte produkter, varens art og type behandling. I henhold til artikel 3 i forordning (EU) nr. 142/2011 er det ikke nødvendigt at udstede et handelsdokument for afledte produkter, der er anmeldt som slutpunktet i fremstillingskæden. En henvisning til forarbejdningsnormer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (3) kan desuden udgå. Bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres.

(7)

Flere animalske biprodukter og afledte produkter omhandlet i artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1069/2009 skal forhåndsgodkendes af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten efter ansøgning fra driftslederen. Bilag XVI til forordning (EU) nr. 142/2011 indeholder et standardformat for ansøgninger om tilladelse til afsendelse af animalske biprodukter og afledte produkter til en anden medlemsstat. Denne model bør ændres, således at der medtages oplysninger om udløbet af tilladelsens gyldighed, sendingens rumfang eller vægt, afsenders navn og adresse, de animalske biprodukters oprindelse og sendingens bestemmelsessted. Bilag XVI til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres.

(8)

Forordning (EU) nr. 142/2011 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 20, stk. 4, litra c), affattes således:

2)

Bilag VIII og XVI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/11

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/13

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter cis-trikos-9-en.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er cis-tricos-9-en vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 19, afskræknings- og tiltrækningsmidler, jf. bilag V til samme direktiv.

(3)

Østrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 11. november 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 25. maj 2012.

(5)

Det fremgår af evalueringerne, at biocidholdige produkter, der anvendes som tiltrækningsmidler og indeholder cis-tricos-9-en, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Cis-tricos-9-en bør derfor indføres i bilag I til nævnte direktiv.

(6)

Ikke alle potentielle anvendelser og eksponeringsscenarier er blevet vurderet på EU-plan. For eksempel er udendørs anvendelse og eksponering af fødevarer eller foder ikke blevet vurderet. Derfor bør medlemsstaterne vurdere de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikre, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de identificerede risici til et acceptabelt omfang.

(7)

På baggrund af resultaterne vedrørende mulig indirekte eksponering af mennesker via indtagelse af fødevarer som følge af de pågældende anvendelser bør det kræves, at det i de relevante tilfælde undersøges, om der er behov for at fastsætte nye og/eller ændre eksisterende maksimalgrænseværdier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (3) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (4). Vedtagne foranstaltninger bør sikre, at gældende maksimalgrænseværdier ikke overskrides.

(8)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 19, som indeholder det aktive stof cis-tricos-9-en, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(9)

Før et aktivt stof optages i bilag I til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(10)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(11)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af 28. september 2011 (5) har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/16

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Esperanza AGUIRRE GIL DE BIEDMAs mandatperiode er udløbet —

—

Ignacio GONZÁLEZ GONZÁLEZ, Presidente de la Comunidad Autónoma de Madrid.

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/17

(1)

Det overordnede mål for Den Europæiske Tilbagesendelsesfond er at støtte medlemsstaternes indsats for forbedring af tilbagesendelsesforvaltningen i alle dens aspekter under hensyntagen til EU-lovgivningen på området og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

(2)

I henhold til de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i beslutning nr. 575/2007/EF, skal Tilbagesendelsesfonden bidrage til »at fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for tilbagesendelse i overensstemmelse med politikudviklingen på dette område«.

(3)

I den forbindelse støtter Tilbagesendelsesfonden medlemsstaternes gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (2) (tilbagesendelsesdirektivet) gennem samfinansiering af en lang række foranstaltninger.

(4)

For at sikre at medlemsstaterne effektivt gennemfører tilbagesendelsesdirektivet, er det hensigtsmæssigt at styrke fondens støtte gennem udvidelse af anvendelsesområdet for de støtteberettigede foranstaltninger, især for at imødekomme de behov, der er omhandlet i tilbagesendelsesdirektivets artikel 16, som indeholder krav om, at frihedsberøvelse som hovedregel skal finde sted i særlige faciliteter. På baggrund af erfaringerne efter lanceringen af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og for at kunne styrke medlemsstaternes muligheder for at sikre en effektiv transport af hjemvendende personer under tilbagesendelsesprocedurer og -aktioner er det hensigtsmæssigt at udnytte fondens muligheder for at finansiere nødvendige transportmidler såsom busser.

(5)

I betragtning af at medlemsstaternes årlige programmer for 2011 og 2012 under Den Europæiske Tilbagesendelsesfond endnu ikke er afsluttede, bør de ændrede regler gælde fra og med det årlige program for 2011.

(6)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er Det Forenede Kongerige bundet af den grundlæggende retsakt og dermed også af denne afgørelse.

(7)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er Irland bundet af den grundlæggende retsakt og dermed også af denne afgørelse.

(8)

I medfør af artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er denne afgørelse ikke bindende for Danmark, og den finder ikke anvendelse i Danmark.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF (3).

(10)

Beslutning 2008/458/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Punkt II.1.3.3., punkt 3, affattes således:

2)

Punkt II.1.4.2 affattes således:

»II.1.4.2.   Køb, opførelse eller renovering

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/19

(1)

Den 17. oktober 2011 gav Kongeriget Sverige i henhold til artikel 114, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Kommissionen meddelelse om, at man agtede at indføre nationale bestemmelser for at mindske det tilladte indhold af cadmium i fosforholdige gødninger til højst 46 g pr. ton fosfor (svarende til 20 mg Cd/kg P2O5). Disse foranstaltninger vil afvige fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (1) og vil mindske det højest tilladte indhold af cadmium på 100 g pr. ton fosfor (svarende til 44 mg Cd/kg P2O5), som Kongeriget Sverige allerede har undtagelse fra.

(2)

I artikel 114, stk. 5 og 6, i TEUF er der fastsat følgende:

»5.   Hvis en medlemsstat (…), efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

6.   Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen (…) de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. (…) 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.«

(3)

I Rådets direktiv 76/116/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (2) var der fastsat en række krav, som en gødning skal opfylde for at kunne markedsføres med betegnelsen »EF-gødning«.

(4)

I bilag I til direktiv 76/116/EØF anførtes typebetegnelsen og de tilsvarende krav til egenskaber, bl.a. med hensyn til sammensætning, som alle gødninger skulle opfylde for at været berettiget til betegnelsen »EF-gødning«. Typebetegnelser på denne liste var opdelt i kategorier efter deres indhold af hovedernæringsstoffer, dvs. grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium.

(5)

I henhold til artikel 7 i direktiv 76/116/EØF (3) kunne medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører sammensætning, mærkning, etikettering og emballage, forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af gødninger, der bar betegnelsen »EF-gødning«, og som opfyldte bestemmelserne i direktivet.

(6)

Ved Kommissionens beslutning 2002/399/EF af 24. maj 2002 om de nationale bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger (4), som Kongeriget Sverige har givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 4, i EF-traktaten, blev der indrømmet en undtagelse fra direktiv 76/116/EØF, idet de svenske bestemmelser, der forbyder markedsføring i Sverige af gødninger, som indeholder mere end 100 g cadmium pr. ton fosfor, blev godkendt. Undtagelsen var gældende indtil den 31. december 2005.

(7)

Direktiv 76/116/EØF er blevet afløst af forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger.

(8)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2003/2003 skal undtagelser fra artikel 7 i direktiv 76/116/EØF, som blev indrømmet af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, betragtes som undtagelser fra artikel 5 i den nævnte forordning og skal fortsat have virkning, uanset forordningens ikrafttræden.

(9)

I henhold til betragtning 15 i forordning (EF) nr. 2003/2003 har Kommissionen til hensigt at behandle spørgsmålet vedrørende utilsigtet indhold af cadmium i mineralske gødninger og vil om nødvendigt udarbejde et forslag til forordning, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har udført et omfattende forberedende arbejde, men på grund af de forskellige faktorers komplicerede karakter har man endnu ikke vedtaget et forslag.

(10)

Da den undtagelse, man havde indrømmet Sverige, kun gjaldt til 31. december 2005, anmodede Sverige i juni 2005 om en forlængelse af den eksisterende undtagelse. I henhold til Kommissionens beslutning 2006/347/EF af 3. januar 2006 om de nationale bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger (5), som Kongeriget Sverige har givet meddelelse om i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, fik de svenske myndigheder tilladelse til at fastholde de nationale foranstaltninger, indtil harmoniserede foranstaltninger om cadmium i gødninger kan anvendes på EU-niveau.

(11)

Den svenske »förordning« (SFS 1998:944) om forbud m.m. i forbindelse med håndtering, import og eksport af kemiske produkter (6) omfatter bl.a. bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger, herunder »EF-gødninger«. I artikel 3, stk. 1, er det fastsat, at gødninger, der falder ind under kode 25.10, 28.09, 28.35, 31.03 og 31.05 i toldtariffen, og som indeholder mere end 100 g cadmium pr. ton fosfor, ikke må markedsføres eller videregives.

(12)

Den planlagte nationale foranstaltning, som er blevet meddelt i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF, vil mindske det højest tilladte indhold af cadmium i fosforgødninger fra det nuværende niveau på 100 g cadmium pr. ton fosfor til et niveau på 46 g cadmium pr. ton fosfor (46 mg Cd/kg P, svarende til 20 mg Cd/kg P2O5).

(13)

Kongeriget Sverige meddelte ved brev af 17. maj 2011 Europa-Kommissionen, at man i henhold til artikel 114, stk. 5, i EU-traktaten anmodede om tilladelse til at indføre nationale bestemmelser for at mindske det tilladte indhold af cadmium i fosforgødninger til en koncentration på højst 46 g pr. ton fosfor. De svenske myndigheder anmodede således om tilladelse til at mindske det cadmiumindhold, der blev tilladt ved den undtagelsesbestemmelse, som blev indrømmet ved beslutning 2006/347/EF.

(14)

De svenske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 17. oktober 2011 vedrørende teksten i den gældende nationale lovgivning, som vedrører de ændringer, der blev indført med »förordning« 2008:255 og 2009:654 (7).

(15)

Kommissionen meddelte ved brev af 14. november 2011 de svenske myndigheder, at seksmånedersperioden til Kommissionens gennemgang, jf. artikel 114, stk. 6, begyndte den 18. oktober 2011.

(16)

Ved brev af 17. oktober 2011 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Sveriges anmodning. Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse vedrørende anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende  (8) for at informere andre interesserede parter om de nationale foranstaltninger, som Sverige påtænker at indføre, samt de anførte begrundelser herfor. Som reaktion støttede Letland den svenske anmodning. Kommissionen har ikke modtaget andre bemærkninger.

(17)

I betragtning af sagens kompleksitet har Kommissionen anmodet Den Videnskabelige Komité for Sundhed og Miljørisici (VKSM) om en udtalelse vedrørende den generelle kvalitet i den svenske risikovurdering, eventuelle store mangler, hensigtsmæssigheden i de scenarier, der er undersøgt, og de fremførte antagelser samt pålideligheden og værdien af konklusionerne vedrørende de udpegede risici for miljøet.

(18)

VKSM vedtog sin udtalelse den 27. februar 2012 (9). VKSM konkluderede, at rapporten med risikovurderingen, som de svenske myndigheder har udarbejdet, er af videnskabelig høj kvalitet, og generelt er de scenarier, der er undersøgt, hensigtsmæssige, og de fleste parameterværdier, som er anvendt i scenarierne, er acceptable. VKSM mente imidlertid, at en række udtalelser i rapporten ikke er underbygget med tilstrækkelig dokumentation.

(19)

På grund af den fortsatte uklarhed, som VKSM har påpeget med hensyn til afgørende antagelser, som de svenske myndigheder har brugt til at konkludere, at der er en risiko for vandorganismer i mindre svenske vandløb (den eneste miljørisiko, som de svenske myndigheder har konstateret), og da der ikke foreligger noget bevis på risiko for menneskers sundhed ved at forlænge den periode, der afsættes til vurdering af den svenske anmodning, skønner Kommissionen det berettiget at forlænge den periode, der omhandles i artikel 114, stk. 6, første afsnit.

(20)

Den 18. april 2012 underrettede Kommissionen Kongeriget Sverige om sin beslutning (10) om i henhold til artikel 114, stk. 6, tredje afsnit, i TEUF at forlænge den i første afsnit omtalte seksmånedersperiode, der afsættes til at bekræfte eller forkaste de nationale bestemmelser, med endnu en periode, der udløber den 18. oktober 2012.

(21)

Ved skrivelse af 27. april 2012 underrettede Kommissionen de svenske myndigheder om den uklarhed, som man påpeger i VKSM's udtalelse, ligesom den opfordrede myndighederne til at skabe yderligere afklaring, der vil give Kommissionen mulighed for at kunne tage endelig stilling.

(22)

Ved skrivelse af 2. juli 2012 svarede de svenske myndigheder Kommissionen uden at berøre den uklarhed, som VKSM har påpeget, idet man i stedet hævdede, at begrebet »miljøbeskyttelse« i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF omfatter sundhedsaspekter. Således bør en gennemgang af den svenske meddelelse omfatte argumenter om sundhedsaspekter i meddelelsen.

(23)

I afgørelse 2012/230/EU mener Kommissionen, at betingelserne for anvendelse af TEUF's undtagelsesbestemmelse er opfyldt for den ansøgning, som Kongeriget Sverige har indsendt med henblik på at få tilladelse til at indføre strengere nationale foranstaltninger vedrørende det højest tilladte indhold af cadmium i gødninger.

(24)

I henhold til artikel 114 i TEUF skal Kommissionen sikre, at alle betingelser, der giver en medlemsstat mulighed for at anvende de i denne artikel hjemlede undtagelsesbestemmelser, er opfyldt.

(25)

I artikel 114, stk. 5, i TEUF kræves det, at hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser som undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, skal disse bestemmelser begrundes med nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, der skal foreligge et problem, som er specifikt for den pågældende medlemsstat, og problemet skal have vist sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(26)

Ifølge artikel 114, stk. 6, i TEUF skal Kommissionen endvidere enten bekræfte eller forkaste udkastet til de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(27)

Allerede under forhandlingerne om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU blev der udtrykt megen bekymring over den negative indvirkning fra cadmium i gødninger på miljøet (og menneskers sundhed). Som anført ovenfor blev der for disse tre medlemsstater indrømmet midlertidige undtagelser fra EU-lovgivningen om gødninger for at gøre det muligt at foretage en nøje vurdering af risiciene ved cadmium i gødninger på EU-plan.

(28)

I 2002 anmodede Kommissionen Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) om en udtalelse (11) om sandsynligheden for, at der akkumuleres cadmium i jorden ved brug af fosfatgødning. På baggrund af risikovurderinger foretaget af otte medlemsstater og yderligere analyser anslog SCTEE, at fosfatgødning, der indeholder 60 mg cadmium/kg P2O5 eller mere, forventes at medføre akkumulering af cadmium i den meste jord i EU, mens fosfatgødning, der indeholder 20 mg cadmium/kg P2O5 eller mindre, ikke forventes at medføre langsigtet akkumulering i jorden i en periode på 100 år, hvis man ser bort fra anden tilførsel af cadmium.

(29)

I Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (12) udpeges cadmium og cadmiumoxid som prioriterede stoffer, der skal vurderes.

(30)

Da man vedtog forordning (EF) nr. 2003/2003, fastsatte Kommissionen ikke nogen grænseværdi for cadmium i gødninger, men den anerkendte behovet for at behandle dette spørgsmål, når der forelå oplysninger fra EU-risikovurderingen om cadmium og cadmiumoxid.

(31)

EU-risikovurderingsrapporten om cadmium og cadmiumoxid blev udsendt i december 2007 (13). På grundlag af konklusionerne heri anbefalede man i risikobegrænsningsstrategien for cadmium og cadmiumoxid konkrete foranstaltninger for at nedbringe cadmiumindholdet i fødevarer, tobaksblandinger og fosfatgødninger under hensyntagen til de uensartede forhold i EU (14).

(32)

Man er på EU-plan i færd med at fastsætte hensigtsmæssige grænseværdier for cadmium i gødninger under hensyntagen til en lang række faktorer, herunder de uensartede forhold i EU og adgangen til fosfater til fremstilling af gødninger samt disse fosfaters geografiske oprindelse og sammensætning. Kommissionen agter at medtage hensigtsmæssige grænser for forurenende stoffer i gødninger (herunder cadmium) i forslaget om revision af gødningsforordningen, som ventes fremsat i 2013.

(33)

For at understøtte deres anmodning om at sænke den nuværende grænseværdi i Sverige har de svenske myndigheder foretaget en ny risikovurdering af cadmium i det svenske miljø, som blev afsluttet i januar 2011. Heri sammenligner man de forventede nuleffektkoncentrationer for organismer, der er repræsentative for forskellige dele af miljøet, med cadmiumkoncentrationerne i det svenske miljø, idet man tager udgangspunkt i diverse scenarier for tilførsel af cadmium fra gødninger og andre kilder. I den svenske meddelelse henvises desuden til en række undersøgelser, der er fremlagt i forbindelse med tidligere anmodninger rettet til Kommissionen i henhold til artikel 114, stk. 4, i TEUF (og som man allerede tog hensyn til i begrundelsen af den nuværende undtagelse, hvor man tillader Sverige at fastholde et maksimalt niveau på 100 g cadmium pr. ton fosfor), ligesom der henvises til EU-risikovurderingen om cadmium og cadmiumoxid.

(34)

De beregnede nuleffektkoncentrationer for ferskvand afhænger af hårdheden. Da Sverige har meget blødt ferskvand, forventes toksiciteten for vandorganismer at indtræde ved et lidt lavere cadmiumindhold end i andre dele af Europa. Det er derfor sandsynligt, at vandorganismer i svenske vandløb generelt er mere følsomme over for cadmium end organismer i central- og sydeuropæiske vandløb.

(35)

Resultatet af overvågningsprogrammer i svenske overfladevandområder i 2006 og 2009 viser, at ca. 1 % af søerne og 7 % af de kystnære vandområder havde højere cadmiumkoncentrationer end de beregnede nuleffektkoncentrationer. I en oversigt, som blev udarbejdet i 2008, var konklusionen, at foranstaltninger til nedsættelse af udslip for de fleste metaller havde ført til betydeligt lavere koncentrationer i vandorganismer, men for cadmium er situationen mindre tydelig. En tendens til en øget virkning på immunsystemet hos fisk (ålekvabber) i de senere år synes at hænge sammen med øgede koncentrationer af cadmium i fisk. Der er blevet udarbejdet endnu en rapport i 2011 for at beskrive fremtidige tendenser med hensyn til cadmium i dyrkede jorde og afgrøder for at vurdere koncentrationerne om hundrede år, og resultaterne er blevet brugt i en model for den værst tænkelige situation, så man kan vurdere risikoen for vandorganismer, der lever i vandområder tæt på marker, som er blevet gødet gennem hundrede år.

(36)

De svenske myndigheder konkluderer i deres vurdering, at der på lang sigt kan være en øget risiko for vandorganismer, der lever i meget blødt vand (med en hårdhed på under 5 mg CaCO3/l). Men dette er kun sandsynligt i mindre vandløb med en ringe fortynding af drænvandet fra landbrugsjord. De svenske myndigheder har ikke påpeget andre risici for miljøet som følge af brug af cadmium i gødninger.

(37)

På grund af de komplekse sammenhænge mellem tilførsel af cadmium til jorden via fosfatgødning, mulig akkumulering i jorden og risiciene for miljøet har Kommissionen anmodet Den Videnskabelige Komité for Sundhed og Miljørisici (VKSM) om en udtalelse vedrørende den generelle kvalitet i den svenske risikovurdering, eventuelle store mangler, hensigtsmæssigheden i de scenarier, der er undersøgt, og de fremførte antagelser samt pålideligheden og værdien af konklusionerne vedrørende de udpegede risici for miljøet.

(38)

VKSM vedtog sin udtalelse den 27. februar 2012 (15). Som allerede anført i afgørelse 2012/230/EU konkluderede VKSM, at rapporten med risikovurderingen, som de svenske myndigheder havde udarbejdet, var af videnskabelig høj kvalitet, at de scenarier, der var undersøgt, generelt var hensigtsmæssige, og at de fleste parameterværdier, som var anvendt i scenarierne, var acceptable. VKSM mente imidlertid, at en række udtalelser og/eller antagelser i rapporten ikke var underbygget med tilstrækkelig dokumentation, og at man ved visse scenarier havde antaget de værst tænkelige forhold. VKSM mente, at de antagelser, som de svenske myndigheder foreslog til at forudsige cadmiumkoncentrationen i blødt vand, kunne føre til en overvurdering af risiciene og derfor ikke underbyggede de resultater, som myndighederne har fremlagt for mindre vandløb, som er den eneste del af miljøet, for hvilke myndighederne har udpeget risici. Generelt anså VKSM ikke antagelserne i den svenske rapport som hensigtsmæssige ved beregning af risici i det svenske miljø.

(39)

Ikke desto mindre henviste VKSM til den tidligere vurdering fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) i 2002, hvor man vurderede, at cadmiumkoncentrationer i jord ikke forventes at stige i de fleste europæiske jorde ved en grænse på 46 mg Cd/kg P. Selv om der ikke er tale om nyt videnskabeligt belæg, bekræftede VKSM, at et sådant skøn fortsat kan forsvares, også for svenske landbrugsjorder, og komitéen bemærkede, at afledningen byggede på et »stand-still«-princip og ikke på en risikovurdering som gennemført af de svenske myndigheder i deres aktuelle begrundelse.

(40)

I deres skrivelse af 2. juli 2012 har de svenske myndigheder ikke fremlagt en yderligere afklaring, hvor man behandler de svagheder, som VKSM har påpeget med hensyn til de mulige risici for miljøet. Kommissionen, som bemærker, at SCTEE's udtalelse fra 2002 blev fremsat før vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003, konkluderer derfor, at de svenske myndigheder ikke har påvist, at der er en risiko for miljøet, som bygger på nyt videnskabeligt belæg, på grund af et problem, der er specifikt for Sverige, og som viser sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(41)

I skrivelsen af 2. juli 2012 hævder de svenske myndigheder, at begrebet »miljøbeskyttelse« i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF omfatter sundhedsaspekter, og at man ved en gennemgang af den svenske meddelelse derfor skal tage hensyn til argumenter vedrørende sundhedsaspekter.

(42)

Uden at foregribe en korrekt retlig fortolkning af artikel 114, stk. 5, udvidede Kommissionen sin analyse til at omfatte en vurdering af mulige risici ved cadmium i gødninger for den svenske befolkning gennem miljøet, navnlig gennem indtagelse af føde.

(43)

I deres begrundelse fremhæver de svenske myndigheder sundhedsrelaterede årsager til at mindske eksponeringen for cadmium yderligere hos den svenske befolkning, hvor der er hyppige forekomster af osteoporose, et øget antal tilfælde af knogleskørhed og -brud, nedsat nyrefunktion hos dele af befolkningen, hvor cadmiumindholdet oversteg 1 mg/g kreatinin, samt risici for følsomme befolkningsgrupper (diabetikere og personer, der lider af jernmangel, som der er forholdsvis mange af i Sverige). Ifølge de svenske myndigheder kan den lavere pH-værdi i den svenske jord medføre højere optagelse af cadmium i afgrøder, som igen kan føre til øget eksponering af befolkningen, da eksponeringen i høj grad afhænger af indtagelsen af cadmium gennem kosten, navnlig fødevarer af vegetabilsk oprindelse.

(44)

Kommissionen bad VKSM om endnu en udtalelse om, hvorvidt de risici for menneskers sundhed, som de svenske myndigheder har udpeget, gælder specifikt for Sverige og er opstået efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003 (16).

(45)

Med hensyn til, om situationen i Sverige adskiller sig fra situationen andre steder i Europa, er VKSM enig i, at jordens pH-værdi i gennemsnit er lavere i Sverige end andre steder i Europa. Men da udvaskningen af cadmium fra jorden også øges, når jordens pH-værdi er lavere, er nettoakkumuleringen af cadmium i jorden lavere i Sverige end i de fleste andre dele af Europa, hvor cadmiumkoncentrationen og mængden af anvendt gødning er nogenlunde tilsvarende. VKSM bemærker, at man i den svenske rapport (sammendrag af bilag IV) selv støtter VKSM's konklusion, idet man skriver følgende (i kursiv): Det var vanskeligt at påvise helt klart, om der er særlige forhold i Sverige, der gør svenske jorder mere sårbare over for tilførsel af cadmium end jorder i Centraleuropa. Imidlertid er pH-værdien en afgørende faktor, som regulerer optagelsen af cadmium fra jorden i afgrøder, og pH-værdien i den svenske jord synes at være omkring én pH-enhed lavere end gennemsnittet i Europa. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at der ikke findes ret meget kalkholdigt grundfjeld i Sverige. Svensk hvede indeholder også nogenlunde lige så meget cadmium som hvede i mange andre europæiske lande til trods for, at cadmiumkoncentrationen i svenske jorder er forholdsvis lav. VKSM bemærker, at mens de indlæste data om atmosfærisk deposition er blevet opdateret i den svenske rapport, havde man allerede medtaget scenarierne for massebalanceberegning i de scenarier, som man tog i betragtning i SCTEE's udtalelse fra 2002, og der foreligger ikke nye oplysninger, der antyder, at disse ikke skulle være anvendelige længere.

(46)

VKSM er enig i, at den lavere pH-værdi øger biotilgængeligheden og optagelsen af cadmium i afgrøder, og at tilgængeligheden af cadmium for hvede således er noget større end i de fleste europæiske lande. VKSM bemærker dog, at hvis den lave pH-værdi fastholdes, vil tendensen i fremtiden pege i retning af, at cadmiumkoncentrationen i afgrøder er lavere (en langsommere stigning) i Sverige end i de fleste andre lande i Europa, fordi mængden af cadmium i jorden øges langsommere ved tilførsel af den samme mængde.

(47)

Med hensyn til tilførsel af cadmium via kosten, konkluderer VKSM, at den svenske rapport ikke rummer data, der antyder, at denne tilførsel er større i Sverige end i resten af Europa, hverken i de gennemsnitlige eller de øvre percentiler for eksponering. Den seneste udvikling viser ikke nogen øget tendens i tilførslen via kosten og heller ikke nogen øget belastning af kroppen fra cadmium i befolkningen generelt. Endelig anfører VKSM, at den svenske rapport rummer belæg for, at cadmiums indvirkning på menneskers sundhed i Sverige kan bemærkes ved en belastning af kroppen fra cadmium, der er lavere end tidligere rapporteret, men at den ikke rummer belæg for, at den svenske befolkning generelt er mere følsom over for cadmium end befolkningen i andre europæiske lande eller er blevet det.

(48)

Samlet set konkluderer VKSM, at den svenske rapport indeholder en detaljeret og opdateret vurdering af den langsigtede indvirkning fra cadmium i gødninger på menneskers sundhed via fødekæden. VKSM anfører, at rapporten ikke rummer overbevisende argumenter for, at det svenske tilfælde er enestående, eller at data, som er fremkommet efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003, giver særlig anledning til yderligere bekymring.

(49)

Sammenfattende mener Kommissionen, at Kongeriget Sverige ikke har fremsat en tilstrækkelig begrundelse for den planlagte nationale foranstaltning om det maksimale indhold af cadmium i gødninger, som bygger på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller et problem, der er specifikt for Sverige, og som er opstået efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(50)

Kommissionen bemærker, at man i den svenske meddelelse ikke henviser til beskyttelse af arbejdsmiljøet som en begrundelse for at gennemføre den meddelte foranstaltning.

(51)

I artikel 114, stk. 5, i TEUF hedder det, at når en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser som undtagelse fra EU's harmoniseringsforanstaltninger, skal de nationale bestemmelser være baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, der skal foreligge et problem, som er specifikt for den pågældende medlemsstat, og problemet skal have vist sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(52)

Efter at have gennemgået den svenske anmodning mener Kommissionen i denne sag, at Kongeriget Sverige ikke har fremlagt nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet og heller ikke påvist, at der foreligger et specifikt problem inden for landets område, der har vist sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger, og som gør det nødvendigt at gennemføre de meddelte nationale foranstaltninger.

(53)

Således opfylder Kongeriget Sveriges anmodning om at gennemføre nationale foranstaltninger for at sænke det højest tilladte indhold af cadmium i fosforholdige gødninger til 46 g cadmium pr. ton fosfor ikke betingelserne i artikel 114, stk. 5.

(54)

Ifølge artikel 114, stk. 6, i TEUF skal Kommissionen enten bekræfte eller forkaste udkastet til de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(55)

Da Kongeriget Sveriges anmodning ikke opfylder de grundlæggende betingelser i artikel 114, stk. 5, behøver Kommissionen ikke kontrollere betingelserne i artikel 114, stk. 6.

(56)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at betingelserne for anvendelse af TEUF's undtagelsesbestemmelse er opfyldt for Kongeriget Sveriges anmodning om gennemførelse af nationale bestemmelser som undtagelse fra forordning (EF) nr. 2003/2003, men at anmodningen ikke opfylder betingelserne i artikel 114, stk. 5, i TEUF, da Sverige ikke har fremlagt nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse på grund af et problem, som er specifikt for landets område og har vist sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(57)

Kommissionen finder derfor, at de meddelte nationale bestemmelser ikke kan bekræftes i overensstemmelse med artikel 114, stk. 6, i TEUF —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/25

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU's miljømærke.

(2)

Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

De nye kriterier og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i fire år fra vedtagelsen af denne afgørelse.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/38

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU's miljømærke.

(2)

Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

Kriterierne og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i fire år fra vedtagelsen af denne afgørelse.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/53

(1)

Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF fastsætter begge bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Bestemmelserne i artikel 7b og 7c i og bilag IV til direktiv 98/70/EF svarer til bestemmelserne i artikel 17 og 18 og bilag V til direktiv 2009/28/EF.

(2)

Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal tages i betragtning med henblik på artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2009/28/EF, bør medlemsstaterne kræve, at de økonomiske aktører dokumenterer biobrændstoffers og flydende biobrændslers overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, i direktiv 2009/28/EF.

(3)

I henhold til betragtning 76 i direktiv 2009/28/EF bør det undgås at pålægge industrien en urimelig byrde, derimod kan frivillige ordninger hjælpe med til at skabe effektive løsninger med hensyn til at dokumentere overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.

(4)

Kommissionen kan beslutte, at en frivillig national eller international ordning skal dokumentere, at partier af biobrændstof overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 3-5, i direktiv 2009/28/EF, eller at en frivillig national eller international ordning for måling af besparelser af drivhusgasemissioner indeholder nøjagtige data, jf. direktivets artikel 17, stk. 2.

(5)

Kommissionen kan anerkende en sådan frivillig ordning for en periode på fem år.

(6)

Når en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data opnået i overensstemmelse med en ordning, som Kommissionen har anerkendt, bør medlemsstaten ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende anerkendelse, forlange, at leverandøren fremlægger yderligere bevis for overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.

(7)

Ordningen »Roundtable on Sustainable Palm Oil RED« blev forelagt Kommissionen den 10. februar 2012 med anmodning om anerkendelse. Ordningen omfatter palmeoliebaserede produkter. Den anerkendte ordning bør stilles til rådighed på den gennemsigtighedsplatform, der blev indført ved direktiv 2009/28/EF. Kommissionen bør tage hensyn til kommercielt følsomme data og eventuelt beslutte kun delvis at offentliggøre ordningen.

(8)

Vurderingen af »Roundtable on Sustainable Palm Oil RED« viste, at ordningen i tilstrækkelig grad opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 3-5, i direktiv 98/70/EF og artikel 17, stk. 3-5, i direktiv 2009/28/EF, og at den anvender en kontrolkædemetode i overensstemmelse med kravene i artikel 7c, stk. 1, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF.

(9)

Evalueringen af »Roundtable on Sustainable Palm Oil RED«-ordningen viste, at ordningen opfylder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision og ligeledes overholder de metodemæssige krav i bilag IV til direktiv 98/70/EF og bilag V til direktiv 2009/28/EF.

(10)

Eventuelle yderligere bæredygtighedsaspekter omfattet af ordningen »Roundtable on Sustainable Palm Oil RED« indgår ikke i overvejelsen, der danner grundlag for denne afgørelse. Disse yderligere bæredygtighedselementer er ikke obligatoriske for at påvise, at bæredygtighedskravene i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF er opfyldt.

(11)

Ordningen »Roundtable on Sustainable Palm Oil RED« blev vurderet på grundlag af den gældende lovgivning på tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens nærværende gennemførelsesafgørelse. I tilfælde af væsentlige ændringer i retsgrundlaget vil Kommissionen vurdere ordningen med henblik på at fastslå, om ordningen stadig på hensigtsmæssig måde dækker de bæredygtighedskriterier, som ligger til grund for anerkendelsen.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed —

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/55