ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2012.204.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 204

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

55. årgang
31. juli 2012


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 670/2012 af 11. juli 2012 om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 671/2012 af 11. juli 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

11

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2012/418/EU

 

*

Rådets afgørelse af 21. december 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af og om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

18

 

*

Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

20

 

 

AFGØRELSER

 

 

2012/419/EU

 

*

Det Europæiske Råds afgørelse af 11. juli 2012 om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union

131

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 670/2012

af 11. juli 2012

om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (3) indførtes rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation med forskellige typer gennemførelsesforanstaltninger for en række særprogrammer, herunder »støtteprogrammet for ikt-politik« hvorigennem der ydes støtte til styrkelse af det indre marked for ikt-produkter og -tjenester og ikt-baserede produkter og tjenester, og som tager sigte på innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i ikt.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (4) blev der fastsat generelle regler for Unionens finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet og oprettet »lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter« (»TEN-T-projekter«).

(3)

I løbet af de næste ti år bliver der ifølge Kommissionens skøn brug for investeringer i større omfang end nogensinde før i Europas transport-, energi- informations- og kommunikationsnet for at bidrage til at nå Europa 2020-strategiens politikmål, navnlig klimamålene og overgangen til en ressourceeffektiv, lavemissionsøkonomi ved at udvikle intelligente, opgraderede og fuldt sammenkoblede infrastrukturer, og for at gennemføre det indre marked.

(4)

Der er imidlertid ikke umiddelbar adgang til fremmedkapitalfinansiering af infrastrukturprojekter i Unionen. Infrastrukturprojekters vanskeligheder med at opnå langsigtet privat finansiering eller offentlig støtte bør hverken føre til en forringelse af transport-, telekommunikations- og energisystemernes ydeevne eller til en langsommere udbredelse af bredbåndsdækningen. Som følge af fragmenteringen af obligationsmarkederne i Unionen og infrastrukturprojekternes størrelse og kompleksitet, der betyder, at det tager lang tid at forberede sådanne projekter, er det hensigtsmæssigt at håndtere dette problem på EU-plan.

(5)

Finansielle instrumenter, der er reguleret i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), kan i visse tilfælde gøre brugen af budgetmidler mere effektiv og opnå en høj multiplikatoreffekt i henseende til tiltrækning af private midler. Dette er særlig relevant i forbindelse med vanskelighederne vedrørende adgang til kredit, begrænsninger af den offentlige finansiering og henset til behovet for at understøtte Europas økonomiske genopretning.

(6)

I sin beslutning af 8. juni 2011 om »investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa« støttede Europa-Parlamentet Europa 2020-initiativet med projektobligationer, som er en mekanisme for risikodeling med EIB, der yder støtte under et fastsat loft via Unionens budget med det formål at geare EU-midler og gøre private investorer mere interesserede i at deltage i prioriterede projekter i tråd med Europa 2020-målene. I sine konklusioner fra mødet den 12. juli 2011 om akten for det indre marked erindrede Rådet om, at der skal foretages en nærmere vurdering af finansielle instrumenter for så vidt angår deres løftestangseffekt i forhold til eksisterende instrumenter, de yderligere risici, som de medfører for de statslige budgetbalancer, og deres eventuelle fortrængning af private institutioner. Kommissionens meddelelse om en pilotfase for Europa 2020-initiativet med projektobligationer og konsekvensanalysen knyttet hertil, der trækker på resultaterne af en offentlig høring, bør ses i den sammenhæng.

(7)

Der bør iværksættes en pilotfase af Europa 2020-initiativet med projektobligationer med det formål at hjælpe med til finansiering af prioriterede projekter, som har en klar EU-merværdi, og at gøre det nemmere at inddrage den private sektor mere i kapitalmarkedets langfristede finansiering af økonomisk levedygtige projekter inden for transport-, energi- og ikt-infrastruktur. Instrumentet støtter projekter med lignende finansieringsbehov og bør takket være synergierne mellem sektorerne skabe større fordele, hvad angår markedsindvirkning, administrativ effektivitet og udnyttelse af ressourcer. Det bør give interessenter i forhold til infrastruktur, f.eks. finansfolk, offentlige myndigheder, forvaltere af infrastruktur, byggefirmaer og operatører, et sammenhængende instrument og vil blive drevet frem af markedsefterspørgslen.

(8)

I pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer skal EU-budgettet anvendes sideløbende med finansiering fra EIB i form af et fælles risikodelingsinstrument for projektobligationer udstedt af projektselskaber. Dette instrument søger at nedsætte gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere i en sådan grad, at deltagere på kapitalmarkedet, såsom pensionsfonde, forsikringsselskaber og andre interesserede parter, vil være villige til at investere i en større mængde infrastrukturrelaterede projektobligationer, end det ville være muligt uden EU-støtte.

(9)

I lyset af EIB's mangeårige ekspertise og eftersom EIB fungerer som hovedfinansieringsgiver ved infrastrukturprojekter og er EU's finansielle organ i overensstemmelse med traktaten, bør Kommissionen inddrage EIB i gennemførelsen af pilotfasen. De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer bør fastlægges i medfør af denne forordning. Mere detaljerede betingelser og vilkår, herunder risikodeling, vederlag, overvågning og kontrol, bør fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale bør godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

(10)

Pilotfasen for Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør iværksættes snarest muligt i løbet af den nuværende finansielle ramme og gennemføres uden unødige forsinkelser med henblik på at fastslå, hvorvidt og i hvilket omfang sådanne finansielle instrumenter til risikodeling medfører merværdi i finansieringen på infrastrukturområdet og i udviklingen af fremmedkapitalmarkedets finansiering af infrastrukturprojekter.

(11)

Pilotfasen bør finansieres ved, at der i 2012- og 2013-budgetterne foretages en omfordeling af midler fra eksisterende transport-, energi- og telekommunikationsprogrammer. Til dette formål bør det være muligt at omfordele op til 200 mio. EUR til dette initiativ fra budgettet for TEN-Transport (»TEN-T«), op til 20 mio. EUR fra budgettet for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og op til 10 mio. EUR fra budgettet for TEN-Energi (»TEN-E«). De disponible budgetmidler begrænser både initiativets rækkevidde og antallet af projekter, hvortil der kan ydes støtte.

(12)

EIB bør anmode om budgetmidler på basis af en række projekter, som EIB og Kommissionen finder er egnede, er i overensstemmelse med Unionens langsigtede politikmål og sandsynligvis vil blive gennemført. Eventuelle anmodninger og de hermed forbundne budgetmæssige forpligtelser bør fremsættes senest den 31. december 2013. Da store infrastrukturprojekter er meget komplekse, bør det være muligt for selve godkendelsen fra EIB's bestyrelse at finde sted på et senere tidspunkt, dog ikke senere end den 31. december 2014.

(13)

Ansøgninger om støtte og udvælgelsen og gennemførelsen af alle projekter bør være underlagt EU-retten, særlig reglerne om statsstøtte, og det bør tilstræbes ikke at skabe eller forværre markedsforvridninger.

(14)

Kommissionen bør, med bistand fra EIB, ud over rapporteringskravene i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6), hver sjette måned i løbet af forsøgsfasen rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet efter underskrivelse af samarbejdsaftalen og forelægge en foreløbig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i anden halvdel af 2013. Der bør foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

(15)

Kommissionen bør på grundlag af denne uafhængige, omfattende evaluering vurdere relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer samt i hvilket omfang, initiativet øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen.

(16)

Pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør lanceres som led i forberedelserne til Connecting Europe-faciliteten som foreslået af Kommissionen. Den berører ikke eventuelle afgørelser vedrørende Unionens flerårige finansielle ramme efter 2013 eller vedrørende en eventuel genanvendelse af tilbageførsler fra finansielle instrumenter inden for rammerne af forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler for Unionens årlige budget.

(17)

Med henblik på gennemførelsen af pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør afgørelse nr. 1639/2006/EF og forordning (EF) nr. 680/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

(18)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive henset til pilotfasens begrænsede varighed, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af afgørelse nr. 1639/2006/EF

I afgørelse nr. 1639/2006/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»5a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 31, stk. 2, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1-5, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.

Den i første afsnit omhandlede foreløbige rapport omfatter en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 31, stk. 2a-2e, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om vilkårene for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

2)

Artikel 26, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i ikt og bredbånd«.

3)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede projekter skal have til formål at fremme innovation, teknologioverførsel og formidling af nye teknologier, som allerede er modne til udbredelse på markedet.

Unionen kan yde støtte som bidrag til disse projekters budgetter.

Alternativt kan Unionen i løbet af en pilotfase i 2012-2013 yde et finansielt bidrag til EIB med henblik på tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling til gældsinstrumenter eller garantier, der udstedes af EIB fra dennes egne midler under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»2a.   Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. stk. 2, tredje afsnit, er et fælles instrument under Kommissionen og EIB, som sikrer merværdi som en EU-intervention, håndterer suboptimale investeringssituationer, hvor projekter ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet, og sikrer additionalitet. Det modvirker konkurrenceforvridning, sigter mod at udvirke en multiplikatoreffekt og sammenpasser interesser i form af en kreditforbedring. Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer:

a)

skal tage form af et gældsinstrument eller en EIB-garanti med støtte af bidrag fra Unionens budget i forbindelse med finansiering af ikt- og bredbåndsprojekter og supplere eller tiltrække finansiering fra medlemsstaterne eller den private sektor

b)

skal nedsætte gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere

c)

må alene benyttes ved projekter, hvis finansielle levedygtighed er baseret på projektindtægter.

2b.   Unionens risici i forbindelse med risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder administrationshonorarer og andre støtteberettigede udgifter, må under ingen omstændigheder overstige Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer eller strække sig ud over forfaldstidspunktet for den underliggende portefølje af kreditforbedringsfaciliteter. Unionens almindelige budget kan ikke påføres yderligere forpligtelser. Restrisikoen ved operationer vedrørende projektobligationer bæres altid af EIB.

2c.   De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer er fastsat i bilag IIIa. De nærmere betingelser og vilkår for gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder risikodeling, vederlag, overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

2d.   I 2013 kan der anvendes et beløb på op til 20 mio. EUR, der hentes fra det budget, der afsættes til gennemførelse af ikt- og bredbåndspolitik i henhold til litra b) i bilag I. På grund af pilotfasens begrænsede varighed kan risikodelingsinstrumentet for projektobligationer genanvende eventuelle indtægter, som er modtaget inden den 31. december 2013, til nye gældsinstrumenter og garantier inden for samme risikodelingsfacilitet og til projekter, der opfylder de samme støtteberettigelseskriterier, med henblik på at maksimere omfanget af understøttede investeringer. Forlænges risikodelingsinstrumentet for projektobligationer ikke ind i den efterfølgende flerårige finansielle ramme, overføres eventuelle tilbageværende midler til indtægtssiden på Unionens almindelige budget.

2e.   Ud over de rapporteringskrav, der er fastsat i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, og med forbehold af andre forskriftsmæssige krav om rapportering, forelægger Kommissionen hver sjette måned i løbet af pilotfasen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder de finansielle vilkår for og anbringelsen af udstedte projektobligationer.«

4)

Følgende bilag indsættes:

»BILAG IIIa:

Væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. artikel 31, stk. 2c

EIB er en risikodelende partner og forvalter Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer på vegne af Unionen. De mere detaljerede betingelser og vilkår for gennemførelsen af dette instrument, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag.

a)   EIB-faciliteten

1.

Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer udformes for hvert støtteberettiget projekt som en efterstillet facilitet i form af et gældsinstrument eller en betinget (garanti-)facilitet eller begge dele med henblik på at lette udstedelsen af projektobligationer.

2.

Er eller indtræder EIB som kreditor for projektet, er EIB's rettigheder i henhold til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efterstillet gældsafdrag til foranstående gæld og har forrang for egenkapital og enhver finansiering relateret til egenkapital.

3.

Faciliteten må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede beløb af den udstedte foranstående gæld.

b)   Budget

ikt:

2013: Maksimum 20 mio. EUR

Anmodningen om overførsel af ovennævnte beløb fremsættes senest den 31. december 2012 og underbygges af et skøn over behovet for det planlagte EU-bidrag.

Dette skøn danner om nødvendigt grundlag for en efterspørgselsbaseret nedsættelse af 2013-beløbet, der vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2.

c)   Forvaltningskonto

1.

EIB opretter en forvaltningskonto, hvorpå Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag indsættes.

2.

Renter, der optjenes på forvaltningskontoen, og andre indtægter hidrørende fra Unionens bidrag, såsom garantipræmier, renter og risikomarginer for beløb udbetalt af EIB, lægges på grund af pilotfasens begrænsede varighed til forvaltningskontoens midler. Kommissionen kan dog efter proceduren i artikel 46, stk. 2, beslutte, at midlerne skal tilbageføres til budgetposten for rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, »støtteprogrammet for ikt-politik«.

d)   Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes af EIB til:

1.

risikoforholdsregler på det grundlag, at efterstillede faciliteter i det støtteberettigede projekts portefølje påtager sig første tab, i overensstemmelse med de relevante EIB-bestemmelser og med en risikoanalyse foretaget af EIB i henhold til bankens gældende politikker

2.

dækning af alle ikke-projektrelaterede støtteberettigede udgifter forbundet med etableringen og administrationen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder evalueringen af instrumentet.

e)   Risiko- og indtægtsdeling

Den model for risikodeling, der følger af litra d), afspejles i en hensigtsmæssig fordeling mellem Unionen og EIB af det risikovederlag, som EIB pålægger sin modpart i tilknytning til hver facilitet, der indgår i projektporteføljen.

f)   Prissætning

Prissætningen på projektobligationsfaciliteterne baseres på risikovederlaget i overensstemmelse med EIB's relevante standardbestemmelser og -kriterier.

g)   Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om risikodækning under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.

h)   Godkendelsesprocedure

EIB handler med den fornødne risikomæssige, finansielle, tekniske og juridiske omhu og træffer afgørelse om anvendelse af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og vælger den hensigtsmæssige type efterstillet facilitet i overensstemmelse med sine standardbestemmelser og -kriterier, navnlig EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik og EIB's udvælgelseskriterier på det sociale, miljø- og klimamæssige område.

i)   Varighed

1.

Senest den 31. december 2013 skal der indgås forpligtelser for Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer. Selve godkendelsen af projektobligationsfaciliteterne fra EIB's bestyrelse skal være færdiggjort senest den 31. december 2014.

2.

Bringes risikodelingsinstrumentet for projektobligationer til ophør inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, tilbageføres eventuelle restbeløb stående på forvaltningskontoen, med undtagelse af forpligtede midler og midler, der er nødvendige til dækning af andre støtteberettigede omkostninger og udgifter, til budgetposten for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, »støtteprogrammet for ikt-politik«.

3.

Midler afsat til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer betales tilbage til den relevante forvaltningskonto, efterhånden som faciliteterne udløber eller tilbagebetales, forudsat at risikodækningen forbliver tilstrækkelig.

j)   Rapportering

Fremgangsmåderne vedrørende den årlige rapportering om gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer aftales mellem Kommissionen og EIB.

Endvidere rapporterer Kommissionen, med bistand fra EIB, hver sjette måned til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen, idet rapporteringen påbegyndes seks måneder efter undertegnelsen af den i artikel 31, stk. 2c, omhandlede samarbejdsaftale.

k)   Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af instrumentet, herunder via kontrolbesøg i hensigtsmæssigt omfang og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (*1).

EIB varetager forvaltningen af efterstillede faciliteter i overensstemmelse med EIB's egne bestemmelser og procedurer, herunder med passende revisions-, kontrol- og overvågningsforanstaltninger. EIB's bestyrelse, hvori Kommissionen og medlemsstaterne er repræsenteret, godkender endvidere hver efterstillet facilitet og overvåger, at EIB forvaltes i overensstemmelse med bankens vedtægt og med de overordnede direktiver, som Styrelsesrådet har fastsat.

Kommissionen og EIB forelægger i andet halvår af 2013 en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forløbet af pilot-risikodelingsinstrumentet for projektobligationer med henblik på at optimere udformningen af instrumentet.

Der foretages en omfattende, uafhængig evaluering i 2015 efter godkendelse af de endelige operationer vedrørende projektobligationer. Denne skal blandt andet omhandle opnået merværdi, additionalitet sammenlignet med andre EU- eller medlemsstatsinstrumenter og øvrige eksisterende former for langsigtet gældsfinansiering, den opnåede multiplikatoreffekt, en vurdering af de involverede risici samt skabelsen eller korrektionen af eventuelle forvridende virkninger. Evalueringen skal også omhandle indvirkningen på projekternes finansielle levedygtighed, omfang, betingelser for og udgifter til udstedelse af obligationer, virkningerne på obligationsmarkederne i almindelighed samt belyse aspekter vedrørende bestemmende kreditor og udbud. Evalueringen skal endvidere, om muligt, foretage en udgiftssammenligning med alternative former for projektfinansiering, herunder banklån. Hvert udvalgt projekt vurderes i løbet af pilotfasen.

Artikel 2

Ændringer af forordning (EF) nr. 680/2007

I forordning (EF) nr. 680/2007 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»14)

»risikodelingsinstrument for projektobligationer«: et fælles instrument under Kommissionen og EIB, som sikrer merværdi som en EU-intervention, håndterer ikke-optimale investeringssituationer, hvor projekter ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet, og sikrer additionalitet ved at supplere eller tiltrække finansiering fra medlemsstaterne eller den private sektor. Det modvirker konkurrenceforvridning, sigter mod at udvirke en multiplikatoreffekt og sammenpasser interesser. Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer tager form af en kreditforbedring for projekter af fælles interesse, nedsætter gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere og benyttes kun ved projekter, hvis finansielle levedygtighed er baseret på projektindtægter.

15)

»kreditforbedring«: forbedring af en projektgælds kreditkvalitet ved anvendelse af en efterstillet facilitet i form af et EIB-gældsinstrument eller en EIB-garanti eller begge dele, støttet af et bidrag fra Unionens budget.«

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Ansøgninger om risikodækning fra risikodelingsinstrumentet for projektobligationer under artikel 6, stk. 1, litra g), indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.«

3)

I artikel 6, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I litra d) tilføjes følgende punktum:

»I 2012 og 2013 kan der omfordeles et beløb på op til 200 mio. EUR til pilotfasen for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer inden for transportsektoren«.

b)

Følgende litra tilføjes:

»g)

i løbet af en pilotfase i årene 2012 og 2013, et finansielt bidrag til EIB med henblik på tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling til gældsinstrumenter eller garantier, der udstedes af EIB fra dennes egne midler under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer inden for TEN-T og TEN-E. Unionens risici i forbindelse med risikodelingsinstrumentet, herunder administrationshonorarer og andre støtteberettigede udgifter, må under ingen omstændigheder overstige Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer eller strække sig ud over forfaldstidspunktet for porteføljen af de underliggende kreditforbedringsfaciliteter. Unionens almindelige budget kan ikke påføres yderligere forpligtelser. Residualrisikoen ved disse operationer vedrørende projektobligationer bæres altid af EIB.

De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer er fastsat i bilag Ia. De nærmere betingelser og vilkår for gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder risikodeling, vederlag, overvågning af og kontrol med instrumentet, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

I 2012 og 2013 kan der omfordeles op til 210 mio. EUR, heraf op til 200 mio. EUR til transportprojekter og op til 10 mio. EUR til energiprojekter, til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efter proceduren i artikel 15, stk. 2, fra budgetposterne for henholdsvis lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I og for TEN-E.

Ud over de rapporteringskrav der er fastsat i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, og med forbehold af andre forskriftsmæssige krav om rapportering forelægger Kommissionen hver sjette måned en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af risikodelingsinstrumentet, herunder de finansielle vilkår for og anbringelsen af udstedte projektobligationer.

På grund af pilotfasens begrænsede varighed kan renter og andre indtægter, der hidrører fra risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og modtages inden den 31. december 2013, genanvendes til nye gældsinstrumenter og garantier inden for samme risikodelingsfacilitet og til projekter, der opfylder de samme støtteberettigelseskriterier, med henblik på at maksimere omfanget af understøttede investeringer. Forlænges risikodelingsinstrumentet for projektobligationer ikke ind i den efterfølgende finansielle ramme, overføres tilbageværende midler til indtægtssiden på Unionens almindelige budget.«

4)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

»2a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1 og 2, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.«

5)

I artikel 17, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Den i artikel 16, stk. 2a, omhandlede foreløbige rapport skal endvidere omfatte en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om betingelserne for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

6)

Bilaget nummereres som bilag I, og i artikel 6, stk. 1, litra d), erstattes »bilaget« med »bilag I«.

7)

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG Ia

Væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. artikel 6, stk. 1, litra g)

EIB er en risikodelende partner og forvalter Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer på vegne af Unionen. De mere detaljerede betingelser og vilkår for gennemførelsen af dette instrument, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag.

a)   EIB-faciliteten

1.

Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer udformes for hvert støtteberettiget projekt som en efterstillet facilitet i form af et gældsinstrument eller en betinget (garanti-)facilitet eller begge dele med henblik på at lette udstedelsen af projektobligationer.

2.

Er eller indtræder EIB som kreditor for projektet, er EIB's rettigheder i henhold til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efterstillet gældsafdrag til foranstående gæld og har forrang for egenkapital og enhver finansiering relateret til egenkapital.

3.

Faciliteten må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede beløb af den udstedte foranstående gæld.

b)   Budget

 

TEN-T:

2012: Maksimum 100 mio. EUR

2013: Et maksimalt kumuleret beløb på 200 mio. EUR

der omfordeles fra TEN-T-budgettet beregnet til lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, men ikke anvendt.

 

TEN-E:

2013: Maksimum 10 mio. EUR

Anmodningen om overførsel af 2012-beløbet fremsættes inden for en rimelig tid efter undertegnelsen af samarbejdsaftalen.

Anmodningerne om overførsel i efterfølgende år fremsættes senest den 31. december i det foregående år.

Anmodningen om overførsel underbygges i alle tilfælde af et skøn over behovet for det planlagte EU-bidrag.

Dette skøn danner om nødvendigt grundlag for en efterspørgselsbaseret nedsættelse af beløbene, der vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

c)   Forvaltningskonto

1.

EIB opretter to forvaltningskonti (separate konti for projekter under henholdsvis TEN-T og TEN-E), hvorpå indsættes Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag. Forvaltningskontoen for TEN-T kan sammenlægges med den forvaltningskonto, der er oprettet for lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, forudsat at en sådan foranstaltning ikke forringer kvaliteten af den rapportering og overvågning, der er omhandlet i litra j) og k).

2.

Renter, der optjenes på forvaltningskontoen, og andre indtægter hidrørende fra Unionens bidrag, såsom garantipræmier, renter og risikomarginer for beløb udbetalt af EIB, lægges på grund af pilotfasens begrænsede varighed til forvaltningskontoens midler. Kommissionen kan dog efter proceduren i artikel 15, stk. 2, beslutte, at midlerne skal tilbageføres til budgetposterne for TEN-T og TEN-E.

d)   Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes af EIB til:

1.

risikoforholdsregler på det grundlag, at efterstillede faciliteter i det støtteberettigede projekts portefølje påtager sig første tab, i overensstemmelse med de relevante EIB-bestemmelser og med en risikoanalyse foretaget af EIB i henhold til bankens gældende politikker

2.

dækning af alle ikke-projektrelaterede støtteberettigede udgifter forbundet med etableringen og administrationen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder evalueringen af instrumentet.

e)   Risiko- og indtægtsdeling

Den model for risikodeling, der følger af litra d), afspejles i en hensigtsmæssig fordeling mellem Unionen og EIB af det risikovederlag, som EIB pålægger sin modpart i tilknytning til hver facilitet, der indgår i projektporteføljen.

Uanset de bestemmelser, der gælder for risikodeling for lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, gælder risikodelingsmodellen for projektobligationer også for nævnte instrument, herunder for operationer inden for den eksisterende portefølje.

f)   Prissætning

Prissætningen på projektobligationsfaciliteterne baseres på risikovederlaget i overensstemmelse med EIB's relevante standardbestemmelser og -kriterier.

g)   Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om risikodækning under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.

h)   Godkendelsesprocedure

EIB handler med den fornødne risikomæssige, finansielle, tekniske og juridiske omhu og træffer afgørelse om anvendelse af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og vælger den hensigtsmæssige type efterstillet facilitet i overensstemmelse med sine standardbestemmelser og -kriterier, navnlig EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik og EIB's udvælgelseskriterier på det sociale, miljø- og klimamæssige område.

i)   Varighed

1.

Senest den 31. december 2013 skal der indgås forpligtelser for den sidste delsum af Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer. Selve godkendelsen af projektobligationsfaciliteterne fra EIB's bestyrelse skal være færdiggjort senest den 31. december 2014.

2.

Bringes risikodelingsinstrumentet for projektobligationer til ophør inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, tilbageføres eventuelle restbeløb stående på forvaltningskontoen, med undtagelse af forpligtede midler og midler, der er nødvendige til dækning af andre støtteberettigede omkostninger og udgifter, til budgetposterne for TEN-T og TEN-E.

3.

Midler afsat til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer skal betales tilbage til den relevante forvaltningskonto, efterhånden som faciliteterne udløber eller tilbagebetales, forudsat at risikodækningen forbliver tilstrækkelig.

j)   Rapportering

Fremgangsmåderne vedrørende den årlige rapportering om gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer aftales mellem Kommissionen og EIB.

Endvidere rapporterer Kommissionen, med bistand fra EIB, hver sjette måned til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen, idet rapporteringen påbegyndes seks måneder efter undertegnelsen af den i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede samarbejdsaftale.

k)   Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af instrumentet, herunder via kontrolbesøg i hensigtsmæssigt omfang og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

EIB varetager forvaltningen af efterstillede faciliteter i overensstemmelse med EIB's egne bestemmelser og procedurer, herunder passende revisions-, kontrol- og overvågningsforanstaltninger. EIB's bestyrelse, hvori Kommissionen og medlemsstaterne er repræsenteret, godkender endvidere hver efterstillet facilitet og overvåger, at EIB forvaltes i overensstemmelse med bankens vedtægt og med de overordnede direktiver, som Styrelsesrådet har fastsat.

Kommissionen og EIB forelægger i andet halvår af 2013 en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forløbet af pilot-risikodelingsinstrumentet for projektobligationer med henblik på at optimere udformningen af instrumentet.

Der foretages en omfattende, uafhængig evaluering i 2015 efter godkendelse af de endelige operationer vedrørende projektobligationer. Denne skal blandt andet omhandle opnået merværdi, additionalitet sammenlignet med andre EU- eller medlemsstatsinstrumenter og øvrige eksisterende former for langsigtet gældsfinansiering, den opnåede multiplikatoreffekt, en vurdering af de involverede risici samt skabelsen eller korrektionen af eventuelle forvridende virkninger. Evalueringen skal også omhandle indvirkningen på projekternes finansielle levedygtighed, omfang, betingelser for og udgifter til udstedelse af obligationer, virkningerne på obligationsmarkederne i almindelighed samt belyse aspekter vedrørende bestemmende kreditor og udbud. Evalueringen skal endvidere, om muligt, foretage en udgiftssammenligning med alternative former for projektfinansiering, herunder banklån. Hvert udvalgt projekt vurderes i løbet af pilotfasen.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 11. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 143 af 22.5.2012, s. 134.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.7.2012.

(3)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

(4)  EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(*1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1


Erklæring fra Kommissionen

I henhold til punkt 49 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning skal Kommissionens én gang om året rapportere til budgetmyndigheden om de finansielle instrumenter. 2012-rapporten vil også omfatte EU's og EIB's initiativ med projektobligationer.

På denne baggrund og i betragtning af, at pilotfasen for projektobligationer er af kort varighed, ønsker Kommissionen at præcisere, at bestemmelserne om, at Kommissionen skal rapportere hver sjette måned i løbet af pilotfasen, som der henvises til i betragtning 14, i artikel 1, stk 3, litra b, artikel 1, stk. 4, artikel 2, stk. 3, litra b, og artikel 2, stk 7, indebærer, at Kommissionen vil underrette Rådet og Europa-Parlamentet ved fremmøde for disse institutioner med passende støttemateriale snarere end ved at udarbejde en officiel rapport fra Kommissionen, som vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats i forhold til pilotfasens begrænsede omfang.


31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 671/2012

af 11. juli 2012

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Nye støtteordninger for landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vil finde anvendelse fra den 1. januar 2014 og erstatte de nuværende ordninger. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4) bør fortsat danne grundlag for ydelse af indkomststøtte til landbrugere i kalenderåret 2013.

(2)

Med forordning (EF) nr. 73/2009 indførtes et system med obligatorisk gradvis nedsættelse af de direkte betalinger (»graduering«), herunder en fritagelse for direkte betalinger på op til 5 000 EUR, som vil finde anvendelse til og med kalenderåret 2012. Derfor er de samlede direkte nettobetalinger (»nettolofter«), der kan ydes i en medlemsstat efter anvendelse af graduering, blevet fastsat til og med kalenderåret 2012. For at sikre, at de direkte betalinger i kalenderåret 2013 forbliver på et niveau svarende til niveauet for 2012, under behørig hensyntagen til indfasningen i de nye medlemsstater som omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, er det hensigtsmæssigt at oprette en tilpasningsmekanisme for kalenderåret 2013, som har samme effekt som graduering og nettolofterne. Som følge af den særlige karakter, som støtten under den fælles landbrugspolitik i regionerne i den yderste periferi har, bør denne tilpasningsmekanisme ikke gælde for landbrugerne i disse regioner.

(3)

For at sikre, at de direkte betalinger, der skal foretages af medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger, der indgives i kalenderåret 2013, fungerer bedst muligt, er det nødvendigt at forlænge de nettolofter, der er fastsat for kalenderårene 2012 og 2013, og at tilpasse dem, hvis det er nødvendigt, navnlig med hensyn til stigningerne på grund af indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater.

(4)

Parallelt med obligatorisk graduering gjorde Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 af 27. marts 2007 om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (5) det muligt for medlemsstaterne til og med kalenderåret 2012 at foretage en nedsættelse (»frivillig graduering«) af alle direkte betalinger, der skal ydes på deres område i et givet kalenderår. For at sikre, at størrelsen af de direkte betalinger, der skal ydes i forbindelse med ansøgninger indgivet i kalenderåret 2013, forbliver på et niveau svarende til niveauet for 2012, bør de medlemsstater, der har gjort brug af frivillig graduering for kalenderåret 2012, fortsat have mulighed for at foretage en nedsættelse af direkte betalinger for kalenderåret 2013 og anvende de midler, der derved er fremkommet, til finansiering af programmer for udvikling af landdistrikter. Det er derfor hensigtsmæssigt at give mulighed for at foretage en yderligere nedsættelse af de direkte betalinger, ved at der anvendes et system med frivillig tilpasning af direkte betalinger for kalenderåret 2013. En sådan nedsættelse bør være et supplement til den obligatoriske tilpasning af de direkte betalinger, der er planlagt for kalenderåret 2013.

(5)

Har en medlemsstat anvendt regionalt differentierede satser for frivillig graduering for kalenderåret 2012, bør den ligeledes have denne mulighed for kalenderåret 2013. For at sikre niveauet for direkte støtte til landbrugere bør den kombinerede anvendelse af obligatorisk og frivillig tilpasning af direkte betalinger i kalenderåret 2013 ikke føre til en nedsættelse af direkte betalinger, som overstiger de nedsættelser, der er foretaget i 2012 gennem både obligatorisk og frivillig graduering. Den maksimumssats for tilpasning af direkte betalinger, der skal anvendes for kalenderåret 2013 i hver region, bør derfor ikke overstige de nedsættelser, der følger af både den obligatoriske og frivillige graduering, der er foretaget i kalenderåret 2012.

(6)

Har en medlemsstat gjort brug af valgmuligheden i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 378/2007 og besluttet ikke at anvende maksimumssatsen for bidraget fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) på de nettobeløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig graduering i programmeringsperioden 2007-2013, bør denne valgmulighed også kunne benyttes af den pågældende medlemsstat i forbindelse med de midler, der fremkommer gennem den frivillige tilpasning af direkte betalinger, for at sikre kontinuitet i finansieringen af de offentlige udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i 2014. For at sikre konsekvens bør forfinansieringen af programmerne for udvikling af landdistrikter ikke finde anvendelse på sådanne midler.

(7)

I henhold til den indfasningsmekanisme, der er omhandlet i tiltrædelsesakten af 2005, er niveauet for de direkte betalinger i Bulgarien og Rumænien fortsat lavere end niveauet for de direkte betalinger i de andre medlemsstater i 2013 efter anvendelse af tilpasningen af betalinger til landbrugere i overgangsperioden. Tilpasningsmekanismen bør derfor ikke finde anvendelse på landbrugere i Bulgarien og Rumænien.

(8)

De nye medlemsstater fik lov til at yde supplerende nationale direkte betalinger som følge af indfasningen af direkte betalinger i disse medlemsstater. Denne mulighed vil ikke længere være til rådighed i 2013, når planen for gradvis indførelse af direkte betalinger i de nye medlemsstater er gennemført. I de nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, har de supplerende nationale direkte betalinger spillet en vigtig rolle ved at støtte landbrugeres indkomst inden for specifikke sektorer. For så vidt angår Cypern kan det samme siges om statsstøtte. Af denne årsag og for at undgå en pludselig og betydelig nedgang i støtten i 2013 i de sektorer, der til og med 2012 er omfattet af supplerende nationale direkte betalinger og, for så vidt angår Cypern, af statsstøtte, er det hensigtsmæssigt, at der i disse medlemsstater med forbehold af Kommissionens tilladelse gives mulighed for at yde midlertidig national støtte til landbrugere i 2013. For at sikre kontinuitet i niveauet for støtte til landbrugere i 2013 bør det kun være de sektorer, der i 2012 var omfattet af supplerende nationale direkte betalinger og, for så vidt angår Cypern, af statsstøtte, som er berettigede til den midlertidige nationale støtte, og hvis der ydes midlertidig støtte, bør den ydes på de betingelser, der gjorde sig gældende for disse betalinger i 2012.

(9)

De finansielle overførsler til ELFUL i henhold til artikel 134 og 135 i forordning (EF) nr. 73/2009 vedrører de flerårige finansielle ramme for 2007-2013. De direkte betalinger, der skal foretages af medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger indgivet i kalenderåret 2013, vil få virkninger i regnskabsåret 2014 og dermed høre under den næste flerårige finansielle ramme. I henhold til denne ramme omfatter de beløb, der er til rådighed for programmeringen af landdistriktudviklingen, allerede de beløb, der svarer til de finansielle overførsler, jf. artikel 134 og 135 i forordning (EF) nr. 73/2009. Derfor bør disse finansielle overførsler afskaffes.

(10)

For at fremme en mere effektiv anvendelse af midlerne gav forordning (EF) nr. 73/2009 medlemsstaterne mulighed for at yde støtte ud over deres nationale lofter op til et beløb, hvis størrelse sikrer, at støtten forbliver inden for margenen for underudnyttelse af det nationale loft. Ifølge nævnte forordning kunne disse beløb enten anvendes til finansieringen af særlig støtte eller overføres til ELFUL i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009. Idet muligheden for at yde støtte ud over de nationale lofter afskaffes, når det nye system med direkte støtte får virkning, bør den finansielle overførsel til ELFUL i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009 kun opretholdes indtil den 31. december 2013.

(11)

Muligheden for at stille de beløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig tilpasning, til rådighed som supplerende EU-støtte i henhold til ELFUL-programmeringen og -finansieringen af landdistriktudviklingen for regnskabsåret 2014 og forlængelsen af de finansielle overførsler i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009 bør ikke berøre den fremtidige tilpasning af niveauet for direkte betalinger med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af den direkte støtte blandt de medlemsstater, der forventes at tage del i det nye system med direkte støtte.

(12)

Som led i overholdelse af budgetdisciplinen er det nødvendigt, at der for regnskabsåret 2014 fastsættes et loft for de udgifter, der finansieres af EGFL, under hensyntagen til de maksimumsbeløb, der er fastsat i forordningen om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme, der vedtages af Rådet i medfør af artikel 312, stk. 2, i traktaten, og til de beløb, der fremkommer ved frivillig tilpasning, samt de beløb, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009 for nævnte regnskabsår.

(13)

For at sikre korrekt anvendelse af tilpasningerne af de direkte betalinger, der skal foretages af medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger, der indgives i 2013, og finansiel disciplin for kalenderåret 2013 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår de relevante bestemmelser om grundlaget for beregning af de nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(14)

I henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 havde medlemsstaterne mulighed for at beslutte at anvende en vis procentdel af deres nationale loft fra det følgende år til særlig støtte til deres landbrugere og at ændre en tidligere beslutning ved at beslutte at ændre denne støtte eller bringe den til ophør. Det er hensigtsmæssigt at give mulighed for en yderligere ændring af disse beslutninger, der skal gælde for kalenderåret 2013.

(15)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår forelæggelsen af de beløb, der fremkommer ved frivillig tilpasning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (6).

(16)

Med hensyn til fastsættelse af de beløb, der fremkommer ved frivillig tilpasning, fastsættelse af nettobeløbet til EGFL-udgifter for regnskabsåret 2014 og tilladelse til ydelse af midlertidig national støtte bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(17)

Forordning (EF) nr. 73/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 73/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 8 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Med forbehold af artikel 11 i nærværende forordning, må de samlede direkte nettobetalinger, der kan ydes i en medlemsstat for ethvert kalenderår før 2013 efter anvendelse af artikel 7 og 10 i nærværende forordning og artikel 1 i forordning (EF) nr. 378/2007 eller for kalenderåret 2013 efter anvendelse af artikel 10a og 10b i nærværende forordning og med undtagelse af direkte betalinger, der ydes i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 1405/2006, ikke overstige de lofter, der er fastsat i bilag IV til nærværende forordning. Medlemsstaterne foretager om nødvendigt en lineær nedsættelse af de direkte betalinger, som er omfattet af den nedsættelse, der er omhandlet i artikel 7 og 10 i nærværende forordning og artikel 1 i forordning (EF) nr. 378/2007 for ethvert kalenderår før 2013 eller i artikel 10a og 10b i nærværende forordning for kalenderåret 2013, for at overholde lofterne i bilag IV til nærværende forordning.«

b)

I stk. 2 udgår litra d).

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10a

Tilpasning af direkte betalinger i 2013

1.   Direkte betalinger, der i kalenderåret 2013 skal ydes til en landbruger, og som overstiger 5 000 EUR, nedsættes med 10 %.

2.   Nedsættelsen i stk. 1 øges med fire procentpoint for beløb på over 300 000 EUR.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på direkte betalinger, som ydes til landbrugere i Bulgarien og Rumænien, i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og på øerne i Det Ægæiske Hav.

4.   Uanset stk. 1 fastsættes nedsættelsen i stk. 1 til 0 % for de nye medlemsstater undtagen Bulgarien og Rumænien.

Artikel 10b

Frivillig tilpasning af direkte betalinger i 2013

1.   Medlemsstater, som har anvendt artikel 1 i forordning (EF) nr. 378/2007 for kalenderåret 2012, kan anvende en nedsættelse (i det følgende benævnt »frivillig tilpasning«) på alle direkte betalinger, der skal foretages på deres område for kalenderåret 2013. Frivillig tilpasning anvendes som supplement til tilpasningen af direkte betalinger, jf. artikel 10a i nærværende forordning.

Den frivillige tilpasning kan være regionalt differentieret, forudsat at medlemsstaten har gjort brug af valgmuligheden i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 378/2007.

2.   Maksimumssatsen for den nedsættelse, der fremkommer ved kombineret anvendelse af artikel 10a og nærværende artikels stk. 1, må ikke overstige den procentvise nedsættelsessats, der fremkommer ved kombineret anvendelse af artikel 7 i nærværende forordning og artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 378/2007 som anvendt på de beløb, der skal ydes til landbrugere for kalenderåret 2012 i de pågældende regioner.

3.   De beløb, der fremkommer ved anvendelse af frivillig tilpasning, må ikke overstige de nettobeløb, som Kommissionen har fastsat for kalenderåret 2012 i medfør af artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 378/2007.

4.   De beløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig tilpasning, skal stilles til rådighed i den medlemsstat, hvor de er fremkommet, som EU-støtte i henhold til ELFUL-programmeringen og -finansieringen af landdistriktudviklingen.

5.   Senest den 8. oktober 2012 skal medlemsstaterne beslutte og meddele Kommissionen følgende:

a)

satsen for frivillig tilpasning for hele området og, hvis det er relevant, for hver region

b)

det samlede beløb, der skal nedsættes i forbindelse med frivillig tilpasning for hele området og, hvis det er relevant, for hver region.

Artikel 10c

Beløb, der fremkommer ved frivillig tilpasning og ved anvendelsen af artikel 136

1.   På grundlag af de beløb, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 10b, stk. 5, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter uden at anvende den i artikel 141, stk. 2, eller artikel 141b, stk. 2, omhandlede procedure til fastsættelse af de beløb, der fremkommer ved frivillig tilpasning.

2.   De beløb, der fastsættes i henhold til stk. 1, og de beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 136 for regnskabsåret 2014, tilføjes til den årlige fordeling pr. medlemsstat af ELFUL's bidrag til programmer for udvikling af landdistrikter.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte at overskride maksimumssatsen for ELFUL's bidrag for så vidt angår de beløb, der tilføjes til den årlige fordeling pr. medlemsstat som omhandlet i stk. 2.

For de beløb, der tilføjes til den årlige fordeling pr. medlemsstat som omhandlet i stk. 2, betales der ikke et enkelt forfinansieringsbeløb til programmerne for udvikling af landdistrikter.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af reglerne for forelæggelsen af de i stk. 2 omhandlede beløb i finansieringsplanerne for programmerne for udvikling af landdistrikter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141b, stk. 2.

Artikel 10d

Nettoloft for EGFL

1.   Loftet for EGFL's udgifter for regnskabsåret 2014 beregnes som de maksimumsbeløb, der er fastsat herfor i den forordning, som Rådet har vedtaget i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fratrukket de beløb, der er omhandlet i artikel 10c, stk. 2, i nærværende forordning.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter uden at anvende den i artikel 141, stk. 2, eller artikel 141b, stk. 2, omhandlede procedure til fastsættelse af nettobeløbet for EGFL's udgifter for regnskabsåret 2014 på grundlag af de i stk. 1 omhandlede data.«

3)

I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»I regnskabsåret 2014 fastsættes den tilpasning, der er nævnt i første afsnit, imidlertid under hensyntagen til prognoserne for finansieringen af direkte støtte og udgifter til markedsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i den forordning, som Rådet har vedtaget i henhold artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, forhøjet med de beløb, der er nævnt i artikel 10b i nærværende forordning, og de beløb, der fremkommer ved anvendelse af nærværende forordnings artikel 136 for regnskabsåret 2014, inden tilpasningen af direkte betalinger efter nærværende forordnings artikel 10a, men uden at tage hensyn til margenen på 300 000 000 EUR.«

4)

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

»2.   Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Delegation af beføjelser

For at sikre optimal anvendelse af tilpasningerne af de direkte betalinger i 2013 og finansiel disciplin i kalenderåret 2013 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 141a om fastlæggelse af regler om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af tilpasningerne af betalinger i 2013, jf. artikel 10a, og finansiel disciplin, jf. artikel 11.«

6)

Artikel 68, stk. 8, indledningen, affattes således:

»8.   De medlemsstater, der har truffet beslutningen i artikel 69, stk. 1, kan senest den 1. september 2012 ændre denne og beslutte, at de med virkning fra 2013 vil:«.

7)

Artikel 69, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan, senest den 1. august 2009, den 1. august 2010, den 1. august 2011 eller senest den 1. september 2012 beslutte, fra det år, der følger efter en sådan beslutning, at anvende op til 10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 40, eller, for så vidt angår Malta, et beløb på 2 000 000 EUR, til den særlige støtte, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1.«

8)

Artikel 131, stk. 1, affattes således:

»1.   De nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, kan, senest den 1. august 2009, den 1. august 2010, den 1. august 2011 eller senest den 1. september 2012, beslutte fra det år, der følger efter en sådan beslutning, at anvende op til 10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 40, til at yde støtte til landbrugerne i henhold til artikel 68, stk. 1, og i henhold til afsnit III, kapitel 5, alt efter hvad der er relevant for dem.«

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 133a

Midlertidig national støtte

1.   Nye medlemsstater, bortset fra Bulgarien og Rumænien, der anvender den generelle arealbetalingsordning, skal have mulighed for at yde midlertidig national støtte i 2013.

Bortset fra når det drejer sig om Cypern, er ydelsen af denne støtte betinget af Kommissionens tilladelse, der gives i henhold til stk. 5.

2.   Den midlertidige nationale støtte kan ydes til landbrugere i sektorer, som i medfør af artikel 132 og 133 har fået tilladelse til at modtage supplerende nationale direkte betalinger og, for så vidt angår Cypern, statsstøtte i 2012.

3.   Betingelserne for ydelse af støtten skal være de samme som dem, der knytter sig til tilladelsen til ydelse af betalinger i medfør af artikel 132 og 133 i 2012.

4.   Det samlede støttebeløb, der kan ydes til landbrugere i de sektorer, der er omhandlet stk. 2, er begrænset af et særligt rammebeløb pr. sektor, som skal svare til forskellen mellem:

a)

den samlede direkte støtte, som landbrugere i den relevante sektor kan modtage i 2012, herunder alle betalinger, der er modtaget i medfør af artikel 132, og

b)

den samlede direkte støtte, der ville være til rådighed for samme sektor i henhold til den generelle arealbetalingsordning i 2013.

De sektorspecifikke finansieringsrammer for Cypern er fastsat i bilag XVIIa.

5.   På grundlag af en indsendt meddelelse vedtager Kommissionen, uden at anvende proceduren i artikel 141, stk. 2, eller artikel 141b, stk. 2, gennemførelsesretsakter om tilladelse af den midlertidige nationale støtte

a)

om fastsættelse af finansieringsrammen pr. sektor

b)

om fastsættelse af maksimumssatsen for midlertidig national støtte, hvor det er relevant

c)

om fastsættelse af betingelserne for ydelsen heraf og

d)

om bestemmelse af den valutakurs, der skal anvendes til betalingerne.

6.   De nye medlemsstater kan på grundlag af objektive kriterier og inden for de grænser, som Kommissionen har tilladt i medfør af stk. 5, træffe afgørelse om de beløb, der skal ydes i midlertidig national støtte.«

10)

Artikel 134 og 135 udgår.

11)

Artikel 136 udgår.

12)

Artikel 139 affattes således:

»Artikel 139

Statsstøtte

Uanset artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (*1) gælder artikel 107, 108 og 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke for betalinger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til artikel 41, 57, 64, 68, 69, 70 og 71, artikel 82, stk. 2, artikel 86, artikel 98, stk. 4, artikel 111, stk. 5, artikel 120, artikel 129, stk. 3, og artikel 131, 132, 133 og 133a i nærværende forordning.

(*1)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.«"

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 141a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11a, tillægges Kommissionen for en periode fra den 1. september 2012 indtil den 31. december 2013.

3.   Den i artikel 11a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 141b

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1698/2005. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (*2).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(*2)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.«"

14)

Følgende kolonne tilføjes i bilag IV:

 

»2013

 

569

 

903

 

964,3

 

5 329,6

 

101,2

 

1 255,5

 

2 344,5

 

5 055,2

 

7 853,1

 

4 128,3

 

53,5

 

146,4

 

379,8

 

34,7

 

1 313,1

 

5,5

 

830,6

 

715,7

 

3 043,4

 

566,6

 

144,3

 

385,6

 

539,2

 

708,5

 

3 650«

15)

Følgende bilag indsættes:

»BILAG XVIIa

MIDLERTIDIG NATIONAL STØTTE I CYPERN

(i EUR)

Sektor

2013

Korn (undtagen hård hvede)

141 439

Hård hvede

905 191

Mælk og mejeriprodukter

3 419 585

Oksekød

4 608 945

Får og geder

10 572 527

Svinesektoren

170 788

Fjerkræ og æg

71 399

Vin

269 250

Olivenolie

3 949 554

Spisedruer

66 181

Tørrede druer

129 404

Forarbejdede tomater

7 341

Bananer

4 285 696

Tobak

1 027 775

Frugt fra løvfældende træer, herunder stenfrugt

173 390

I alt

29 798 462 «

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2013.

Uanset stk. 2:

a)

anvendes følgende bestemmelser fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden:

i)

artikel 10b, stk. 5, artikel 10c, stk. 1 og 4, og artikel 10d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 som indsat ved nærværende forordnings artikel 1, nr. 2)

ii)

artikel 133a, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 73/2009 som indsat ved nærværende forordnings artikel 1, nr. 9)

iii)

nærværende forordnings artikel 1, nr. 5), 6), 7), 8) og 13)

b)

anvendes nærværende forordnings artikel 1, nr. 1), litra b), og nr. 11), fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116.

(2)  Udtalelse af 4.5.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.7.2012.

(4)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(5)  EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1.

(6)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/18


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. december 2011

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af og om midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

(2012/418/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 3, artikel 91, artikel 100, artikel 192, stk. 1, artikel 194, artikel 207 og artikel 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 23. marts 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale med Republikken Irak.

(2)

Den 27. oktober 2009 gav Rådet bemyndigelse til på Kommissionens forslag at ændre forhandlingsdirektiverne, for at højne aftalens status, ved at erstatte udtrykket »handel« med »partnerskab« i titlen og ved at oprette et samarbejdsråd på ministerplan.

(3)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (»aftalen«) bør undertegnes. Visse dele af aftalen bør anvendes midlertidigt, indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

(4)

De bestemmelser i aftalen, som henhører under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som part i Den Europæiske Union, medmindre Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland i fællesskab har meddelt Irak, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland er bundet som part i Den Europæiske Union i henhold til protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet som bilag til traktaten som Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Det Forenede Kongerige og/eller Irland ophører med at være bundet som part i Den Europæiske Union i henhold til artikel 4a i protokol nr. 21, underretter Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland straks Irak om enhver ændring i deres holdning, i hvilket tilfælde de forbliver bundet af bestemmelserne i aftalen på egne vegne. Det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er knyttet som bilag til disse traktater —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side med forbehold af indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Indtil de nødvendige procedurer for aftalens ikrafttrædelse er afsluttet, anvendes artikel 2 og afsnit II, III og V i aftalen midlertidigt, jf. aftalens artikel 117, i den udstrækning, det henhører under Unionens kompetence, fra den første dag i den tredje måned, der følger efter den dato, hvorpå Unionen og Irak har givet hinanden meddelelse om, at de nødvendige procedurer for den midlertidige anvendelse af aftalen er afsluttet.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/20


PARTNERSKABS- OG SAMARBEJDSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om den Europæiske Union og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN IRAK, i det følgende benævnt »Irak«,

på den anden side,

under ét i det følgende benævnt »parterne«,

SOM TAGER HENSYN TIL båndene mellem Unionen, dens medlemsstater og Irak og de fælles værdier, som de deler,

SOM ANERKENDER, at Unionen, dens medlemsstater og Irak på grundlag af politisk dialog ønsker at styrke disse bånd og indlede handelsforbindelser og samarbejde,

SOM TAGER HENSYN TIL den betydning, som parterne tillægger målene og principperne i De Forenede Nationers charter, overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og de politiske og økonomiske friheder, som udgør selve grundlaget for partnerskabet,

SOM BEKRÆFTER deres tilslutning til de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som nedfældet i FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,

SOM ERKENDER den store betydning af at sikre en bæredygtig og social udvikling, der bør ledsages af økonomisk udvikling,

SOM ANERKENDER betydningen af et indbyrdes øget samarbejde og deres fælles vilje til at konsolidere, uddybe og sprede deres forbindelser på områder af gensidig interesse på grundlag af respekt for suverænitet, lighed, ikke-forskelsbehandling, retsstatsprincippet og princippet om god forvaltning, respekten for miljøet og gensidige fordele,

SOM ANERKENDER behovet for at støtte Iraks bestræbelser for at fortsætte de politiske reformer og den økonomiske rehabilitering samt for at forbedre levevilkårene for de fattige og dårligt stillede dele af befolkningen,

SOM ANERKENDER behovet for at styrke kvinders rolle i den politiske, civile, sociale, økonomiske og kulturelle sfære samt at bekæmpe forskelsbehandling,

SOM ØNSKER at skabe gunstige vilkår for en omfattende udvikling og diversificering af samhandlen mellem Unionen og Irak og øge samarbejdet inden for økonomi, handel, investeringer, videnskab og teknologi samt kultur,

SOM SIGTER MOD at fremme handel og investeringer og harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne på grundlag af de markedsøkonomiske principper,

SOM HENVISER til behovet for at skabe gunstige betingelser for at forbedre erhvervslivet og investeringerne,

SOM ER BEVIDST OM behovet for at forbedre vilkårene for erhvervslivet og investeringerne og vilkårene på områder som virksomhedsetablering, arbejdskraft, levering af tjenesteydelser og kapitalbevægelser,

SOM TAGER HENSYN TIL parternes ret til at regulere leveringen af tjenesteydelser inden for deres områder og garantere, at legitime mål, hvad angår den offentlige orden, nås,

SOM TAGER HENSYN TIL deres vilje til at drive handel i henhold til overenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, undertegnet i Marrakech (herefter benævnt »WTO-aftalen«) og i den forbindelse deres gensidige interesse i Iraks tiltrædelse af aftalen,

SOM ANERKENDER udviklingslandenes særlige behov inden for rammerne af WTO,

SOM ANERKENDER, at terrorisme, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og narkotikahandel udgør alvorlige trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed samt for gennemførelsen af målsætningerne for deres samarbejde,

SOM BEMÆRKER betydningen af at fremme og styrke det regionale samarbejde,

SOM BEKRÆFTER, at bestemmelserne i denne aftale, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit V, del 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som en del af Den Europæiske Union, medmindre Den Europæiske Union giver Irak meddelelse om, at disse stater er bundet af bestemmelserne som en del af Den Europæiske Union, jf. protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det samme gælder for Danmark, jf. protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Indgåelse af partnerskab

1.   Der indgås partnerskab mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og Irak på den anden side.

2.   Dette partnerskab har til formål:

a)

at skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, således at der kan udvikles politiske forbindelser

b)

at fremme handel og investeringer og harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne og dermed befordre deres bæredygtige økonomiske udvikling og

c)

at skabe grundlag for lovgivningsmæssigt, økonomisk, socialt, finansielt og kulturelt samarbejde.

Artikel 2

Grundlag

Respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter samt for retsstatsprincippet danner grundlag for begge parters nationale og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

AFSNIT I

POLITISK DIALOG OG SAMARBEJDE PÅ OMRÅDET FOR UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Artikel 3

Politisk dialog

1.   Der etableres en regelmæssig politisk dialog mellem parterne. Den skal styrke forbindelserne mellem dem, bidrage til at opbygge et partnerskab og øge gensidig forståelse og solidaritet.

2.   Den politiske dialog omfatter alle emner af fælles interesse, navnlig fred, udenrigs- og sikkerhedspolitik, national dialog og forsoning, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, god forvaltningsskik og regional stabilitet og integration.

3.   Den politiske dialog finder sted hvert år på ministerplan og højt embedsmandsplan.

Artikel 4

Bekæmpelse af terrorisme

Parterne bekræfter på ny den betydning, de tillægger bekæmpelse af terrorisme, og er i overensstemmelse med internationale konventioner, de internationale menneskerettigheder, den internationale humanitære folkeret, international flygtningeret og deres respektive lovgivning og administrative bestemmelser enige om at samarbejde om at forebygge og bekæmpe terrorisme. De samarbejder navnlig:

a)

inden for rammerne af den fuldstændige gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001) og andre relevante FN-resolutioner, FN's strategi for terrorbekæmpelse samt internationale konventioner og instrumenter

b)

ved at udveksle oplysninger om terroristgrupper og deres støttenetværk i overensstemmelse med folkeretten og national lov, og

c)

ved at udveksle synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorisme, også på det tekniske område og inden for uddannelse, og ved at udveksle erfaringer med forebyggelse af terrorisme.

Parterne er fortsat opsat på, at der snarest nås til enighed om FN's generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme.

Parterne er dybt bekymrede over opfordringer til terrorhandlinger og understreger deres vilje til at træffe alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten og national lov for at mindske den trussel, disse opfordringer udgør.

Artikel 5

Bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben

Parterne finder, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod international stabilitet og sikkerheden. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikke-spredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser. Parterne er enige om, at denne bestemmelse udgør et væsentligt element i denne aftale.

Parterne er desuden enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved:

a)

at tage skridt til eventuelt at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter

b)

at indføre en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og overførsel af varer med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen.

Parterne er enige om at ville etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge disse elementer.

Artikel 6

Håndvåben og lette våben

1.   Parterne erkender, at ulovlig fremstilling, overførsel og omsætning af håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil og overdreven akkumulering heraf, dårlig forvaltning, dårligt sikrede lagre og ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel for fred og international sikkerhed.

2.   Parterne er enige om at ville iagttage og fuldt ud opfylde deres respektive forpligtelser til at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, inklusive ammunition hertil, i henhold til eksisterende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner, samt til de tilsagn, de har givet inden for rammerne af andre internationale instrumenter på dette område, som for eksempel FN's handlingsprogram til forhindring, bekæmpelse og udryddelse af alle former for ulovlig handel med håndvåben og lette våben.

3.   Parterne forpligter sig til at samarbejde og sikre samordningen, komplementariteten og synergien mellem deres bestræbelser for at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, på globalt, regionalt, subregionalt og nationalt plan og er enige om at indlede en regelmæssig politisk dialog, der skal ledsage og konsolidere disse bestræbelser.

Artikel 7

Den Internationale Straffedomstol

1.   Parterne bekræfter på ny, at de mest alvorlige forbrydelser, som skaber bekymring i det internationale samfund som helhed, ikke bør være ustraffede, og at retsforfølgningen af de skyldige skal sikres ved hjælp af foranstaltninger enten på nationalt eller internationalt plan.

2.   Parterne erkender, at Irak endnu ikke er en af de stater, der har tilsluttet sig Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, men at Irak overvejer muligheden for at tilslutte sig den fremover. Irak vil herved tage skridt til at tilslutte sig, ratificere og gennemføre Romstatutten og tilknyttede instrumenter.

3.   Parterne bekræfter på ny deres vilje til at samarbejde herom, herunder ved at udveksle erfaringer med vedtagelsen af de retlige tilpasninger, der kræves i henhold den relevante folkeret.

AFSNIT II

HANDEL OG INVESTERING

AFDELING I

Varehandel

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 8

Anvendelsesområde og omfattede produkter

Dette kapitel finder anvendelse på varehandelen mellem parterne.

Artikel 9

Told

Med henblik på dette kapitel omfatter »told« også afgifter af enhver art, der pålægges i forbindelse med indførsel eller udførsel af varer, herunder alle former for tillægsafgifter i forbindelse med sådan indførsel eller udførsel. »Told« omfatter ikke:

a)

afgifter svarende til en indenlandsk skat, der pålægges i overensstemmelse med artikel 11

b)

afgifter, der pålægges i overensstemmelse med denne aftales afsnit II, kapitel II, afdeling 1

c)

afgifter, der pålægges i overensstemmelse med artikel VI, XVI og XIX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (herefter benævnt »GATT 1994«), WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, artikel 5 i WTO-aftalen om landbrug eller WTO-forståelsen vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister (herefter benævnt »DTU«)

d)

gebyrer og andre afgifter, der pålægges i medfør af en parts nationale lovgivning og i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil.

Artikel 10

Mestbegunstigelsesbehandling

1.   Parterne er enige om at indrømme hinanden mestbegunstigelsesbehandling i overensstemmelse med artikel I.1 1, i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for:

a)

fordele, der indrømmes med henblik på at etablere en toldunion eller et frihandelsområde i henhold til GATT 1994 eller i medfør af etableringen af en sådan toldunion eller et sådant frihandelsområde

b)

fordele, der indrømmes bestemte lande i overensstemmelse med GATT 1994 og andre internationale aftaler til gavn for udviklingslandene.

Artikel 11

National behandling

Hver part indrømmer national behandling af varer fra den anden part i overensstemmelse med artikel III i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel III i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af denne aftale.

Artikel 12

Toldpolitik

1.   Produkter, der har oprindelse i Irak og indføres i Unionen, er omfattet af Unionens MFN-told. Ingen toldsatser, der er højere end dem, der anvendes på indførsler fra WTO-medlemmer, jf. artikel I i GATT 1994, finder anvendelse på produkter med oprindelse i Irak og indført i Unionen.

2.   Varer med oprindelse i Unionen er ved indførslen heraf i Irak ikke omfattet af toldsatser på over den nuværende genopbygningsafgift på 8 % på indførte varer.

3.   Parterne er enige om, at indtil Irak tiltræder WTO, kan parterne ændre tolden på indførsler efter indbyrdes konsultation.

4.   Foretager Irak efter denne aftales undertegnelse toldnedsættelser på indførsler på et generelt grundlag, særlig nedsættelser, som følger af toldforhandlingerne i WTO-regi, anvendes denne nedsatte told på indførsel af varer med oprindelse i Unionen og erstatter basistolden eller genopbygningsafgiften på 5 % på det tidspunkt, hvor disse nedsættelser foretages.

Artikel 13

Anvendelse af de relevante bestemmelser i GATT 1994

Følgende artikler i GATT 1994 indarbejdes i og gøres til en del af denne aftale og finder tilsvarende anvendelse på parterne.

a)

Artikel V, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil

b)

Artikel VII, stk. 1, 2, 3, 4, litra a), 4, litra b), 4, litra d) og 5, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil, og WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994

c)

Artikel VIII, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil

d)

Artikel IX

e)

Artikel X.

Artikel 14

Det harmoniserede varebeskrivelsessystem

Klassifikationen af varer i handelen mellem parterne er som fastsat i hver parts respektive toldnomenklatur fortolket i overensstemmelse med det harmoniserede system i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 (herefter benævnt »HS«).

Artikel 15

Midlertidig indførsel af varer

Med forbehold af rettigheder og forpligtelser i medfør af internationale konventioner om midlertidig indførsel af varer, som er bindende for begge parter, indrømmer hver part den anden part fritagelse for importtold og -afgifter på varer, der indføres midlertidigt. Proceduren for midlertidig indførsel finder anvendelse under hensyntagen til de betingelser, hvorunder forpligtelserne i medfør af sådanne konventioner er blevet accepteret af de pågældende parter.

Artikel 16

Forbud mod kvantitative restriktioner

Når denne aftale træder i kraft, afskaffer Unionen og Irak og vedtager ikke eller opretholder ikke i forbindelse med samhandel restriktioner på indførsler eller udførsler eller andre foranstaltninger, der kan have en tilsvarende virkning, jf. artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå indarbejdes artikel XI i GATT 1994 og noter og supplerende bestemmelser hertil tilsvarende i og gøres til en del af denne aftale.

Artikel 17

Eksportafgifter

Ingen af parterne kan opretholde eller indføre told, afgifter eller andre gebyrer, der pålægges udførsel af varer til den anden part eller i forbindelse hermed. Ingen af parterne kan opretholde eller indføre interne skatter, afgifter eller gebyrer på varer, der udføres til den anden part, der overstiger de interne skatter, afgifter eller gebyrer, som pålægges tilsvarende varer bestemt til indenlandsk salg.

Kapitel II

Afbødeforanstaltninger på handelsområdet

Artikel 18

Antidumping

1.   Ingen bestemmelser i denne aftale forhindrer parterne i at vedtage antidumping- eller udligningsforanstaltninger, jf. artikel VI i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil, og aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told 1994 og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

2.   Denne artikel er ikke omfattet af bestemmelserne i denne aftales afsnit II, afdeling VI.

Artikel 19

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Ingen bestemmelser i denne aftale forhindrer, at parterne vedtager foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XIX i GATT 1994 og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

2.   Denne artikel er ikke omfattet af bestemmelserne i denne aftales afsnit II, afdeling VI.

Kapitel III

Undtagelser

Artikel 20

Almindelige undtagelser

Bestemmelserne i artikel XX i GATT 1994, herunder noter og supplerende bestemmelser hertil, og artikel XXI i GATT 1994, der er indarbejdet i og udgør en del af denne aftale, finder tilsvarende anvendelse mellem parterne.

Kapitel IV

Ikke-toldmæssige spørgsmål

Artikel 21

Industrielle standarder og overensstemmelsesvurdering, tekniske forskrifter

1.   Forholdet til WTO-aftalen om tekniske handelshindringer

Bestemmelserne i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (herefter benævnt »TBT-aftalen«), der er indarbejdet i og udgør en del af denne aftale, finder tilsvarende anvendelse mellem parterne.

2.   Anvendelsesområde og dækning

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer som defineret i TBT-aftalen.

3.   Mål

Målene for samarbejdet på området tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer mellem parterne er at:

a)

undgå eller reducere de tekniske handelshindringer for at lette handelen mellem parterne

b)

øge varers adgang til hinandens markeder gennem forbedringer af varernes sikkerhed, kvalitet og konkurrenceevne

c)

fremme en større brug af internationale tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder sektorspecifikke foranstaltninger, og brugen af den internationalt bedste praksis for at udarbejde dem

d)

sikre, at udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af standarder og tekniske forskrifter er gennemsigtig og ikke skaber unødvendige hindringer for handelen mellem parterne, jf. bestemmelserne i TBT-aftalen

e)

udvikle infrastrukturen for tekniske forskrifter, standardisering, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi og markedstilsyn i Irak

f)

udvikle funktionelle forbindelser mellem standardiserings-, overensstemmelsesvurderings- og reguleringsmyndighederne i Irak og Unionen

g)

fremme irakiske institutioners effektive deltagelse i internationale organer, der fastsætter standarder, og TBT-komitéen.

4.   Tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

a)

Parterne sikrer, at tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes med henblik på at skabe unødvendige handelshindringer mellem parterne, og at de heller ikke medfører dette, jf. dog bestemmelserne i TBT-aftalen.

b)

Parterne bestræber sig så vidt muligt på at harmonisere deres standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

5.   Åbenhed og kommunikation

a)

Forpligtelserne vedrørende udveksling af oplysninger om tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer som fastsat i TBT-aftalen finder anvendelse på parterne.

b)

Parterne er enige om at udveksle oplysninger om spørgsmål af potentiel relevans for deres handelsforbindelser, herunder hurtig varsling, videnskabelige udtalelser og arrangementer via deres kontaktpunkter.

c)

Parterne kan samarbejde om at etablere og opretholde kontaktpunkter og etablere og opretholde fælles databaser.

Kapitel V

Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Artikel 22

Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

1.   Parterne samarbejder om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger med henblik på at lette samhandelen, samtidig med at de beskytter menneskers, dyrs og planters liv og sundhed. Bestemmelserne i WTO-aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (herefter benævnt »SPS-aftalen«), der er indarbejdet i og udgør en del af denne aftale, finder tilsvarende anvendelse mellem parterne.

2.   På anmodning kan parterne indkredse og behandle problemer, som måtte opstå i forbindelse med anvendelse af specifikke sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning.

AFDELING II

Handel med tjenesteydelser og etablering

Artikel 23

Anvendelsesområde

1.   I denne afdeling fastsættes bestemmelser om de nødvendige ordninger for en progressiv liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etablering mellem parterne.

2.   Denne afdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der påvirker handelen med tjenesteydelser og etablering inden for alle økonomiske aktiviteter med undtagelse af:

a)

minedrift samt fremstilling og bearbejdning af nukleart materiale

b)

produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel

c)

audiovisuelle tjenesteydelser og kulturelle aktiviteter

d)

undervisning

e)

sundheds- og socialvæsen

f)

national cabotagesejlads

g)

lufttransportydelser og tjenesteydelser i forbindelse med lufttransport, dog ikke:

i)

tjenester i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af flyvemaskiner, under hvilke et luftfartøj tages ud af drift

ii)

salg og markedsføring af lufttransportydelser

iii)

tjenester i forbindelse med edb-reservationssystemer

iv)

ground handling-ydelser

v)

udlejning af fly med besætning

vi)

lufthavnstjenester og

h)

rumfart.

3.   Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes på en sådan måde, at der indføres forpligtelser i forbindelse med offentlige indkøb.

4.   Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på subsidier, der ydes af parterne.

5.   I overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling bevarer hver af parterne retten til at regulere og indføre nye forskrifter med henblik på at opfylde legitime politikmål.

Artikel 24

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

a)

»en fysisk person i Unionen«: en statsborger i en af EU-medlemsstaterne i henhold til medlemsstatens lovgivning; »en fysisk person i Irak«: en statsborger i Irak i henhold til landets lovgivning

b)

»juridisk person«: enhver juridisk person, der lovligt er oprettet eller på anden måde organiseret i henhold til den relevante lovgivning, uanset om formålet er at skabe fortjeneste eller ej, og uanset om den er privat eller offentligt ejet, herunder koncerner, truster, partnerskaber, joint venture-selskaber, enkeltmandsvirksomheder eller sammenslutninger

c)

»en juridisk person i Unionen« eller »en juridisk person i Irak«: en juridisk person, der er oprettet i henhold til henholdsvis en EU-medlemsstats lovgivning og Iraks lovgivning, og som har et registreret kontor, en centraladministration eller hovedsæde inden for enten det område, som traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på, eller Iraks område. Såfremt den juridiske person kun har sit registrerede kontor, sin centraladministration eller sit hovedsæde inden for enten det område, som traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på, eller Iraks område, betragtes det ikke som en juridisk person i Unionen eller en juridisk person i Irak, medmindre dens transaktioner reelt har en vedvarende forbindelse til henholdsvis Unionens eller Iraks økonomi;

d)

Uanset litra c) er rederier, der er etableret uden for Unionen eller Irak, og som kontrolleres af statsborgere i enten en EU-medlemsstat eller Irak, også omfattet af bestemmelserne i denne aftale, hvis deres skibe er registreret i overensstemmelse med deres respektive lovgivning i den pågældende EU-medlemsstat eller Irak og fører en EU-medlemsstats eller Iraks flag

e)

»erhvervsvirksomhed«: erhvervsvirksomhed, bortset fra aktiviteter, der udføres under udøvelse af offentlig myndighed, dvs. som ikke udføres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere erhvervsdrivende

f)

»datterselskab«: en juridisk person, der faktisk kontrolleres af en anden juridisk person

g)

»filial af en juridisk person«: et forretningssted, der ikke har status som juridisk person, men som forekommer at have permanent karakter, f.eks. i form af en underafdeling af et moderselskab, som har en ledelse, og som er materielt udstyret til at indgå forretningsaftaler med tredjemand, selv om vedkommende er vidende om, at der om nødvendigt vil være en retlig tilknytning til moderselskabet, hvis hovedkontor befinder sig i udlandet, og ikke behøver at forhandle direkte med dette moderselskab, men kan indgå forretninger på det forretningssted, som udgør underafdelingen.

h)

»tjenesteyder«: enhver fysisk eller juridisk person i en part, der søger at levere eller leverer en tjenesteydelse

i)

»handel med tjenesteydelser«: levering af en tjenesteydelse ved brug af følgende leveringsmåder:

i)

fra den ene parts område til den anden parts område

ii)

på den ene parts område til den anden parts forbruger af tjenesteydelsen

iii)

fra en tjenesteleverandør fra den ene part gennem etablering på den anden parts område

iv)

fra en leverandør af tjenesteydelser fra den ene part gennem fysiske personers tilstedeværelse på den anden parts område

j)

»foranstaltning«: enhver foranstaltning truffet af en part, hvad enten den er i form af en lov, bestemmelse, regel, procedure, beslutning, administrativ handling eller andet

k)

»foranstaltninger vedtaget eller opretholdt af en part«: foranstaltninger truffet af:

i)

centrale, regionale eller lokale myndigheder og

ii)

ikke-statslige organer under udøvelse af beføjelser, der er uddelegeret af centrale, regionale eller lokale myndigheder

l)

»tjenesteydelse«: alle tjenesteydelser i alle sektorer undtagen tjenesteydelser forbundet med udøvelse af offentlig myndighed

m)

»etablering«: enhver type virksomhed eller foretagende, der etableres gennem

i)

stiftelse, erhvervelse eller opretholdelse af en juridisk person, eller

ii)

etablering eller opretholdelse af en filial eller et repræsentationskontor

på en parts område med det formål at udøve erhvervsvirksomhed

n)

»investor« i en part: enhver fysisk eller juridisk person, der søger at udøve eller udøver en erhvervsaktivitet gennem etablering af virksomhed

o)

»tjenesteydelse, der leveres under udøvelse af offentlig myndighed«: alle tjenesteydelser, der ikke leveres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere tjenesteydere.

Artikel 25

1.   Fra denne aftales ikrafttrædelse udvider Unionen den behandling, der følger af listen over Unionens og dens medlemsstaters særlige forpligtelser vedrørende national behandling og markedsadgang i medfør af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (herefter benævnt »GATS«), til også at omfatte tjenesteydelser og tjenesteydere i Irak.

2.   Fra denne aftales ikrafttrædelse indrømmer Irak med forbehold af bestemmelserne i stk. 3, tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen inden for tjenestesektoren og andre sektorer en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, landet indrømmer tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Irak eller, hvis den er gunstigere, tilsvarende tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i et hvilket som helst tredjeland.

3.   Irak kan ændre den behandling, landet indrømmer tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen ved at lade den være omfattet af betingelser og forbehold, der fører til en mindre gunstig behandling end den, landet indrømmer sine egne tilsvarende tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer. Sådanne ændringer skal opfylde følgende betingelser:

a)

Behandlingen af tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen skal fortsat ikke være mindre gunstig end den, Irak indrømmer tilsvarende tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i et hvilket som helst tredjeland.

b)

Irak giver Kommissionen for Den Europæiske Union (herefter benævnt »Kommissionen«) meddelelse om, at landet har til hensigt at foretage ændringer fire måneder før den påtænkte dato for gennemførelsen af sådanne betingelser. På Kommissionens anmodning giver Irak detaljerede oplysninger om årsagerne til den påtænkte indførelse af betingelser og forbehold. Unionen anses for at have accepteret disse betingelser og forbehold, hvis der ikke inden otte uger er sendt meddelelse til Irak.

c)

På anmodning af en af parterne forelægges de foreslåede betingelser og forbehold for Samarbejdsrådet, der skal undersøge og godkende dem.

4.   Med forbehold af de fordele, der følger af den behandling, der indrømmes tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen i medfør af stk. 2 i denne artikel, udvider Irak efter landets tiltrædelse af WTO desuden den behandling, der følger af dets liste over særlige forpligtelser inden for rammerne af GATS, til også at omfatte tjenester eller tjenesteydere i Unionen.

Artikel 26

1.   Den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes efter bestemmelserne i denne afdeling, finder ikke anvendelse på skattefordele, som parterne nu eller i fremtiden indrømmer på grundlag af dobbeltbeskatningsaftaler eller andre skatteordninger.

2.   Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes således, at parterne hindres i at træffe eller håndhæve foranstaltninger, der har til formål at forebygge skatteunddragelse efter skattebestemmelser i dobbeltbeskatningsaftaler og andre skatteordninger eller den nationale skattelovgivning.

3.   Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes således, at medlemsstaterne eller Irak hindres i ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, specielt hvad angår deres bopæl.

Artikel 27

Andre aftaler

Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes således, at det begrænser den ret, parternes investorer har til at nyde godt af en gunstigere behandling i henhold til en eksisterende eller fremtidig international investeringsaftale, i hvilken en EU-medlemsstat eller Irak er part.

Artikel 28

Gennemsigtighed

Hver af parterne reagerer straks på alle anmodninger fra den anden part om specifikke oplysninger om alle alment gældende foranstaltninger eller internationale aftaler, som er relevante for eller berører denne aftale. Hver part opretter desuden et eller flere informationskontorer, der efter anmodning kan give tjenesteydere fra den anden part specifikke oplysninger om alle disse forhold. Disse informationskontorer er angivet i bilag 3. Informationskontorerne behøver ikke at være opbevaringssted for love og bestemmelser.

Artikel 29

Undtagelser

1.   Bestemmelserne i denne afdeling er omfattet af undtagelserne i denne artikel. Med forbehold for kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvis forhold ligner hinanden, eller en skjult begrænsning på handelen med tjenesteydelser, må intet i denne afdeling fortolkes således, at det forhindrer nogen part i at indføre eller håndhæve bestemmelser, der er:

a)

nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige sædelighed eller til opretholdelse af den offentlige orden

b)

nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed

c)

nødvendige for at sikre overholdelse af love eller bestemmelser, der ikke er uforenelige med denne afdelings bestemmelser, herunder bestemmelserne vedrørende:

i)

forebyggelse af vildledende eller svigagtig praksis eller for at behandle følgerne af misligholdelse af kontrakter om tjenesteydelser

ii)

beskyttelse af enkeltpersoners privatliv i forbindelse med behandling og udbredelse af personoplysninger og beskyttelse af fortroligheden af personlige optegnelser og konti

iii)

sikkerhed

d)

uforenelige med målene for artikel 25, forudsat at forskellen i behandling har til formål at sikre en retfærdig eller effektiv pålæggelse eller opkrævning af direkte skatter, der vedrører tjenesteydelser eller tjenesteydere fra den anden part

e)

uforenelige med målene for artikel 25, forudsat at forskellen i behandling har til formål at forhindre skatteundgåelse eller -unddragelse efter skattebestemmelser i dobbeltbeskatningsaftaler og andre skatteordninger eller den nationale skattelovgivning.

2.   Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på parternes respektive socialsikringssystemer eller på aktiviteter på hver parts område, der også lejlighedsvist er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

3.   Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på foranstaltninger over for fysiske personer, der søger adgang til en af parternes arbejdsmarked, og heller ikke på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

4.   Ingen bestemmelser i denne afdeling er til hinder for, at en part kan anvende foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dens område, også sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de annullerer eller forringer fordelene for den anden part i henhold til artikel 25.

5.   Ingen bestemmelser i denne afdeling finder anvendelse på aktiviteter, der gennemføres af en centralbank eller monetær myndighed eller nogen anden offentlig enhed som led i penge- eller valutakurspolitikker.

6.   Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes således, at de forhindrer en part, og herunder dens offentlige enheder, i på dens område eksklusivt at gennemføre aktiviteter eller levere tjenesteydelser for den pågældende parts eller dens offentlige enheders regning eller med dens eller dens offentlige enheders garanti eller ved anvendelse af dens eller dens offentlige enheders finansielle ressourcer.

7.   Bestemmelserne i denne afdeling er ikke til hinder for, at hver af parterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forhindre omgåelse af sine foranstaltninger vedrørende tredjelandes adgang til sit marked på grundlag af bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 30

Undtagelser af sikkerhedshensyn

Ingen bestemmelser i denne afdeling skal fortolkes således, at

a)

det af en af parterne kræves, at den skal give oplysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod dens vitale sikkerhedsinteresser, eller

b)

en af parterne afskæres fra at træffe foranstaltninger, som den anser for nødvendige af hensyn til beskyttelsen af sine væsentlige sikkerhedsmæssige interesser, som:

i)

vedrører økonomiske aktiviteter, der udøves direkte eller indirekte med henblik på at forsyne en militær indretning

ii)

vedrører fissions- og fusionsmaterialer eller materialer, af hvilke disse udvindes

iii)

har tilknytning til produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel og tilknyttet handel med andre varer og anden materiel

iv)

vedrører offentlige indkøb, der er nødvendige for den nationale sikkerhed eller nationale forsvarsformål

v)

foretages i krigstid eller anden krisetilstand i internationale forbindelser, eller

c)

en af parterne afskæres fra at træffe foranstaltninger som følge af sine forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers charter til opretholdelse af international fred og sikkerhed.

Artikel 31

Progressiv liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etablering

Samarbejdsrådet kan, således som omstændighederne tillader det, herunder den situation, der følger af Iraks tiltrædelse af WTO, fremsætte henstillinger til parterne om progressivt at udvide handelen med tjenesteydelser og etablering mellem dem og sikre fuldstændig overholdelse af GATS-bestemmelserne, særlig artikel V. Når disse henstillinger accepteres, kan de sættes i kraft ved hjælp af aftaler mellem parterne.

AFDELING III

Bestemmelser vedrørende erhvervsliv og investeringer

Artikel 32

Fremme af investeringer

Partnerne fremmer forøgelse af investeringer, der er til gensidig fordel, ved at skabe et gunstigere klima for private investeringer.

Artikel 33

Kontaktsteder og informationsudveksling

For at lette kommunikationen mellem parterne om alle handelsanliggender i tilknytning til private investeringer udpeger hver part et kontaktsted. På hver af parternes anmodning oplyser den anden parts kontaktsted, hvilket kontor eller hvilken embedsmand der er ansvarlig for sagen, og yder den nødvendige assistance til at lette kommunikationen med den part, der fremsætter anmodningen.

AFDELING IV

Løbende betalinger og kapital

Artikel 34

Formål og anvendelsesområde

1.   Parterne sigter mod en liberalisering af de løbende betalinger og kapitalbevægelserne mellem dem i overensstemmelse med de forpligtelser, som parterne har påtaget sig inden for rammerne af de internationale finansieringsinstitutioner.

2.   Denne afdeling finder anvendelse på alle løbende betalinger og kapitalbevægelser mellem parterne.

Artikel 35

Løbende poster

Parterne tillader alle betalinger og overførsler på de løbende poster mellem dem i frit konvertibel valuta og i overensstemmelse med Den Internationale Valutafonds vedtægter.

Artikel 36

Kapitalposter

Fra denne aftales ikrafttrædelse tillader parterne frie kapitalbevægelser i forbindelse med direkte investeringer, der foretages i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, og investeringer, der foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, samt afvikling og hjemtagelse af denne kapital og afkast heraf.

Artikel 37

Standstill

Parterne indfører ikke nye restriktioner på løbende betalinger og kapitalbevægelser mellem deres valutaudlændinge og strammer ikke op på eksisterende ordninger.

Artikel 38

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Hvis kapitalbevægelser mellem Unionen og Irak under ekstraordinære omstændigheder truer med at forårsage alvorlige problemer for valuta- eller pengepolitikken i Unionen eller Irak, kan henholdsvis Unionen og Irak træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvad angår kapitalbevægelser mellem Unionen og Irak i et tidsrum på ikke over seks måneder, hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige.

2.   Den part, der vedtager beskyttelsesforanstaltninger, meddeler snarest muligt den anden part tidsplanen for foranstaltningernes ophævelse.

Artikel 39

Afsluttende bestemmelser

1.   Ingen bestemmelser i denne afdeling begrænser rettighederne for parternes erhvervsdrivende til eventuelt at opnå en gunstigere behandling i henhold til en eksisterende bilateral eller multilateral aftale, der involverer parterne i denne aftale.

2.   Parterne konsulterer hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem dem for at fremme virkeliggørelsen af målene i denne aftale.

AFSNIT V

Handelsanliggender

Kapitel I

Statshandelsforetagender

Artikel 40

1.   Parterne har til hensigt at overholde bestemmelserne i artikel XVII i GATT-aftalen fra 1994, noter og supplerende bestemmelser hertil og WTO-forståelsen vedrørende fortolkningen af artikel XVII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, der er tilsvarende indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

2.   Anmoder en part den anden part om oplysninger vedrørende individuelle statsforetagender, den måde, hvorpå de drives, og hvilke virkninger deres transaktioner har for den bilaterale handel, sikrer den anmodede part størst mulig gennemsigtighed, jf. dog artikel XVII, stk. 4, litra d), i GATT 1994 vedrørende fortrolige oplysninger.

3.   Hver part sikrer, at ethvert statsforetagende, der leverer varer eller tjenesteydelser, opfylder den pågældende parts forpligtelser i henhold til denne aftale.

Kapitel II

Offentlige indkøb

Artikel 41

Indledning

1.   Parterne anerkender, at et gennemsigtigt, konkurrencedygtigt og åbent udbud bidrager til en bæredygtig økonomisk udvikling, og sætter sig som mål at sikre en effektiv, gensidig og gradvis åbning af deres respektive markeder for offentlige indkøb.

2.   I dette kapitel forstås ved:

a)   »handelsvarer eller tjenester«: varer eller tjenester af en type, der generelt sælges eller udbydes til salg på det kommercielle marked til og sædvanligvis købes af ikke-statslige købere til ikke-statslige formål

b)   »tjenesteydelse inden for bygge- og anlægsvirksomhed«: en tjeneste, der har til formål at udføre et hvilket som helst bygge- eller anlægsarbejde på grundlag af afdeling 51 i FN’s centrale produktklassifikation (herefter benævnt »CPC«)

c)   »dage«: kalenderdage

d)   »elektronisk auktion«: en iterativ proces, der involverer brug af elektroniske midler, således at leverandører kan fremlægge enten nye priser eller nye værdier for kvantificerbare, ikke-prismæssige elementer i udbuddet i tilknytning til evalueringskriterier eller begge dele, og som fører til udbuddenes klassificering eller fornyede klassificering

e)   »skriftlig«: ethvert udtryk i ord eller tal, der kan læses, gengives og senere videreformidles; det kan omfatte elektronisk fremsendte og lagrede oplysninger

f)   »udbud efter forhandling«: en metode til offentlige indkøb, hvorved ordregiveren kontakter en eller flere leverandører efter eget valg

g)   »foranstaltning«: enhver lov, forskrift, procedure, administrativ vejledning eller praksis eller en ordregivers handlinger i forbindelse med de omfattede indkøb

h)   »leverandørliste«: en liste over leverandører, som en ordregiver har fastslået opfylder betingelserne for optagelse på den pågældende liste, og som ordregiveren agter at anvende mere end en gang

i)   »udbudsbekendtgørelse«: en meddelelse offentliggjort af en ordregiver, som opfordrer interesserede leverandører til at indsende en anmodning om deltagelse eller afgive bud eller begge dele

j)   »kompensationskøb«: betingelser eller tiltag, der fremmer udviklingen af et lokalområde eller forbedrer en parts betalingsbalancesituation, f.eks. anvendelse af indenlandsk indhold, tildeling af licens på teknologi, investeringer, modkøb og lignende eller krav

k)   »offentligt udbud«: en metode til offentlige indkøb, hvorved allerede interesserede leverandører kan afgive bud

l)   »person«: en fysisk eller en juridisk person

m)   »ordregiver«: en enhed, der er omfattet af en parts tillæg I til bilag 1 til aftalen

n)   »kvalificeret leverandør«: en leverandør, der opfylder betingelserne for deltagelse, og som en ordregiver derfor anerkender

o)   »begrænset udbud«: en metode til offentlige indkøb, hvor ordregiveren kun opfordrer kvalificerede leverandører til at afgive bud

p)   »tjenesteydelser«: omfatter bygge- og anlægsarbejder, medmindre andet er angivet

q)   »standard«: et dokument, der er godkendt af et anerkendt organ, og som med henblik på konstant og gentagen anvendelse fastsætter regler, retningslinjer eller kendetegn for varer eller de dermed forbundne processer og produktionsmetoder, hvis overholdelse ikke er obligatorisk. Den kan også omfatte eller udelukkende fastsætte de krav til terminologi, symboler, emballering, mærkning eller etikettering, som en vare, tjenesteydelse, produktionsproces eller produktionsmetode skal opfylde

r)   »leverandør«: en person eller gruppe af personer, der leverer eller kan levere varer eller tjenesteydelser og

s)   »teknisk specifikation«: et krav i udbuddet:

i)

hvorved kendetegnene for de varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, herunder kvalitet, præstation, sikkerhed og dimensioner eller processerne eller metoderne for produktion eller levering heraf, fastsættes, eller

ii)

som vedrører kravene til terminologi, symboler, emballering, mærkning eller etikettering, således som de finder anvendelse på en vare eller tjenesteydelse.

Artikel 42

Anvendelsesområde og omfattede varer

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle foranstaltninger vedrørende de omfattede indkøb. I dette kapitel forstås ved de omfattede indkøb til statslig brug indkøb:

a)

af varer, tjenesteydelser eller alle kombinationer heraf:

i)

som specificeret i hver parts underbilag til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, og

ii)

som ikke indkøbes med henblik på kommercielt salg eller videresalg eller til brug i forbindelse med produktion eller levering af varer og tjenesteydelser til kommerciel salg eller videresalg

b)

der foretages på basis af en kontrakt, uanset dennes form, herunder i form af køb eller i form af leasing eller leje med eller uden forkøbsret

c)

hvis værdi er lig med eller overstiger den relevante tærskel, der er specificeret i hver parts underbilag til tillæg I til bilag 1 til denne aftale på tidspunktet for offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse i medfør af artikel 45

d)

foretaget af en ordregiver, og

e)

som ikke på anden vis er udelukket fra at være omfattet.

2.   Medmindre andet er anført, finder dette kapitel ikke anvendelse på:

a)

erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil

b)

ikke-kontraktspecifikke aftaler eller enhver form for bistand, som en part yder, herunder kooperative aftaler, tilskud, lån, kapitalindskud, garantier og skatteincitamenter

c)

køb eller erhvervelse af finansformidler- og depottjenesteydelser, likvidations- og forvaltningstjenesteydelser for regulerede finansieringsinstitutter og tjenesteydelser i forbindelse med salg, afvikling og distribution af offentlig gæld, herunder lån og statsobligationer, gældsbeviser og andre værdipapirer

d)

offentlige ansættelseskontrakter

e)

offentlige indkøb:

i)

med særlig sigte på at yde international bistand, herunder udviklingsbistand

ii)

inden for rammerne af den særlige procedure eller betingelse for en international aftale vedrørende udstationering af tropper eller vedrørende signatarlandenes fælles gennemførelse af et projekt

iii)

i henhold til den særlige procedure eller på de særlige betingelser, der gælder for en international organisation eller en organisation finansieret gennem internationale tilskud, lån eller andre former for bistand, når den gældende procedure eller betingelse ville være uforenelig med dette kapitel.

3.   Hver part definerer og specificerer følgende oplysninger i sine underbilag til tillæg I til bilag 1 til denne aftale:

a)

I underbilag 1 de statslige ordregivere, hvis indkøb er omfattet af dette kapitel

b)

I underbilag 2 de statslige ordregivere, hvis indkøb er omfattet af dette kapitel

c)

I underbilag 3 de tjenesteydelser, dog ikke tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren, der er omfattet af dette kapitel

d)

I underbilag 4 de tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren, der er omfattet af dette kapitel

e)

I underbilag 5 almindelige bemærkninger af enhver form.

4.   Hvis en ordregiver i forbindelse med de omfattede indkøb kræver, at personer, der ikke er omfattet af en parts underbilag til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, skal foretage indkøbene i overensstemmelse med de særlige krav, finder artikel 43 tilsvarende anvendelse på sådanne krav.

5.   Ved vurderingen af værdien af et offentligt indkøb med henblik på at afgøre, om der er tale om et omfattet indkøb, skal ordregiver ikke opdele det offentlige indkøb i særskilte indkøb eller vælge eller anvende en særlig beregningsmetode til at vurdere et offentligt indkøbs værdi med henblik på helt eller delvis at udelukke det fra anvendelsen af dette kapitel.

6.   Ingen bestemmelser i dette kapitel skal fortolkes således, at en part forhindres i at træffe foranstaltninger eller i at undlade at give oplysninger, som denne part anser for nødvendige af hensyn til beskyttelsen af sine vitale sikkerhedsinteresser i forbindelse med indkøb af våben, ammunition eller krigsmateriel eller indkøb, der er uomgængeligt nødvendige af hensyn til nationale sikkerheds- eller forsvarsformål.

7.   Med forbehold af kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne, hvis forhold ligner hinanden, eller en skjult begrænsning af handelen med tjenesteydelser, må intet i dette kapitel fortolkes således, at det forhindrer en part i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, som:

a)

er nødvendige for at beskytte den offentlige moral, orden eller sikkerhed

b)

er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed

c)

er nødvendige for at beskytte intellektuel ejendomsret, eller

d)

vedrører handicappedes eller filantropiske institutioners varer og tjenesteydelser eller varer eller tjenesteydelser fremstillet ved fængselsarbejde.

Artikel 43

Generelle principper

1.   Med hensyn til alle foranstaltninger og omfattede offentlige indkøb indrømmer parterne, herunder deres ordregivere, varer og tjenesteydelser fra den anden part og leverandører fra den anden part, der tilbyder varer eller tjenesteydelser, straks og betingelsesløst en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de og deres ordregivere indrømmer indenlandske varer, tjenesteydelser og leverandører.

2.   Med hensyn til alle foranstaltninger vedrørende de omfattede offentlige indkøb må en part, herunder dennes ordregivere, ikke:

a)

behandle en lokalt etableret leverandør mindre gunstigt end en anden lokalt etableret leverandør på grundlag af graden af udenlandsk tilhørsforhold eller ejerskab eller

b)

ikke diskriminere mod lokalt etablerede leverandører på grundlag af, at de varer eller tjenesteydelser, der tilbydes af denne leverandør til et givet offentligt indkøb, er varer eller tjenesteydelser fra den anden part.

3.   Med hensyn til alle love, bestemmelser, procedurer og former for praksis vedrørende offentlige indkøb såvel som særlige indkøb foretaget af offentlige myndigheder på alle niveauer, som er åbne for tredjelandes varer, tjenesteydelser og leverandører, giver Irak varer, tjenesteydelser og leverandører fra Unionen en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den giver varer, tjenesteydelser og leverandører fra ethvert tredjeland.

4.   Ved omfattede offentlige indkøb ad elektronisk vej sørger ordregiveren for:

a)

at indkøbet gennemføres under anvendelse af informationsteknologisystemer og software, herunder sådanne, som vedrører autentifikation og kryptering af oplysninger, og som er alment tilgængelige og interoperable med andre alment tilgængelige informationsteknologisystemer og anden tilgængelig software, og

b)

at der opretholdes mekanismer, der sikrer integriteten af anmodninger om deltagelse og udbud, herunder fastsættelse af tidspunktet for modtagelsen heraf og forebyggelse af upassende adgang.

5.   En ordregiver foretager omfattede offentlige indkøb på en åben og upartisk måde, således at den pågældende undgår interessekonflikter og forhindrer korrupt praksis, og som er i overensstemmelse med dette kapitel.

6.   Med henblik på de omfattede offentlige indkøb må ingen part anvende oprindelsesregler på varer eller tjenesteydelser indført fra eller leveret af den anden part, som afviger fra de oprindelsesregler, som den pågældende part samtidig anvender i den normale handel på indførsler eller leverancer af de samme varer eller tjenesteydelser fra samme part.

Artikel 44

Offentliggørelse af oplysninger om offentlige indkøb

1.   Hver part:

a)

offentliggør straks alle love, administrative bestemmelser, domstolsafgørelser, alment gældende administrative afgørelser, standardbestemmelser i kontrakter, der er påbudt i medfør af love eller administrative bestemmelser, og som med henvisning er indarbejdet i udbudsbekendtgørelser og udbudsmateriale og procedurer i forbindelse med de omfattede offentlige indkøb samt eventuelle ændringer heraf i officielt udpegede elektroniske medier eller papirmedier, som offentliggøres bredt og fortsat er let tilgængelige for offentligheden

b)

giver på anmodning en forklaring heraf til den anden part

c)

opstiller i listeform i tillæg II til bilag 1 til denne aftale de elektroniske medier eller papirmedier, hvori parten offentliggør de oplysninger, der er beskrevet i litra a)

d)

opstiller i listeform i tillæg III til bilag 1 til denne aftale de elektroniske medier eller papirmedier, hvori parten offentliggør de udbudsbekendtgørelser, der kræves i medfør af artikel 45, artikel 47, stk. 4, og artikel 55, stk. 2.

2.   Hver af parterne informerer straks den anden part om eventuelle ændringer af den pågældendes oplysninger i tillæg II eller III til bilag 1 til denne aftale.

Artikel 45

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

1.   I forbindelse med hvert omfattet offentligt indkøb, undtagen under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 52, offentliggør ordregiveren en bekendtgørelse om de påtænkte offentlige indkøb i et passende medie, jf. tillæg III til bilag 1 til denne aftale. Hver af disse udbudsbekendtgørelser skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i tillæg IV til bilag 1 til denne aftale. Udbudsbekendtgørelserne skal være tilgængelige ved hjælp af gratis elektroniske midler via et enkelt websted.

2.   I forbindelse med hvert planlagt offentligt indkøb offentliggør ordregiveren på et af WTO-sprogene et resumé af udbudsbekendtgørelsen, som er let tilgængeligt, samtidigt med offentliggørelsen af bekendtgørelsen om de påtænkte offentlige indkøb. Resuméet af udbudsbekendtgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

genstanden for det offentlige indkøb

b)

sidste frist for afgivelse af bud eller en eventuel sidste frist for at indgive anmodninger om deltagelse i et offentligt indkøb eller optagelse på en leverandørliste og

c)

den adresse, hvorfra der kan anmodes om dokumenter vedrørende det offentlige indkøb.

3.   Ordregiverne opfordres til så tidligt som muligt hvert regnskabsår at offentliggøre en bekendtgørelse om deres fremtidige indkøbsplaner (herefter benævnt »bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb«). Denne bekendtgørelse skal indeholde genstanden for den offentlige indkøbskontrakt og den planlagte dato for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om påtænkte offentlige indkøb.

4.   En ordregiver, der er opført på listen i underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, kan anvende en bekendtgørelse om planlagte offentlige indkøb som en bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb, forudsat at den indeholder så mange af oplysningerne i tillæg IV til bilag 1 til denne aftale, som er tilgængelige, og en bemærkning om, at interesserede leverandører skal give udtryk for deres interesse i de offentlige indkøb over for ordregiveren.

Artikel 46

Betingelser for deltagelse

1.   En ordregiver begrænser betingelserne for deltagelse i et offentligt indkøb til de betingelser, der er vigtige for at sikre, at en leverandør har juridisk og finansiel kapacitet samt de kommercielle og tekniske evner til at påtage sig det relevante offentlige indkøb.

2.   Ved vurderingen af, om en ordregiver opfylder betingelserne for deltagelse:

a)

evaluerer ordregiveren leverandørens finansielle, kommercielle og tekniske evner på grundlag af dennes forretningsaktiviteter både inden for og uden for partens ordregivers område

b)

stiller ordregiveren ikke som betingelse, at en leverandør for at kunne deltage i et indkøb tidligere har fået tildelt en eller flere kontrakter af den pågældende parts ordregivere, eller at leverandøren har tidligere arbejdserfaringer på partens område, og

c)

kan ordregiveren kræve relevante forudgående erfaringer, som er vigtige for at opfylde kravene i forbindelse med det offentlige indkøb.

3.   Ved denne vurdering baserer ordregiveren sin evaluering på de betingelser, der er specificeret på forhånd i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet.

4.   En ordregiver skal udelukke en leverandør under henvisning til f.eks. dennes fallit, falske erklæringer, betydelige manglende resultater i forbindelse med væsentlige krav eller forpligtelser i medfør af en eller flere tidligere kontrakter, domme for alvorlige forbrydelser eller andre domme vedrørende alvorlige offentlige lovovertrædelser, grov forsømmelse eller manglende indbetaling af skatter og afgifter.

Artikel 47

Kvalifikationskrav til leverandører

1.   Hvis en ordregiver har til hensigt at anvende begrænset udbud:

a)

medtager ordregiveren i bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb mindst de oplysninger, der er angivet i punkt 1, 2, 6, 7, 10 og 11 i tillæg IV til bilag 1 til denne aftale og opfordrer leverandørerne til at indgive en anmodning om deltagelse, og

b)

medtager ved udbudsfristens begyndelse mindst de oplysninger, der er angivet i punkt 3, 4, 5, 8 og 9 i tillæg IV til bilag 1 til denne aftale, til de kvalificerede leverandører, som informeres som anført i stk. 2, litra b), i tillæg VI til bilag 1 til denne aftale.

2.   En ordregiver anerkender som kvalificeret leverandør enhver indenlandsk leverandør og alle de leverandører i den anden part, som opfylder betingelserne for deltagelse i et særligt offentligt indkøb, medmindre ordregiveren i bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb angiver en eventuel begrænsning i antallet af leverandører, der vil kunne deltage i udbuddet, og kriterierne for at udvælge et begrænset antal leverandører.

3.   Er udbudsmaterialet ikke gjort offentligt tilgængeligt fra datoen for offentliggørelsen af den i stk. 1 omhandlede bekendtgørelse, sikrer ordregiveren, at de pågældende dokumenter gøres tilgængelige samtidigt for alle kvalificerede leverandører, der er udvalgt i overensstemmelse med stk. 2.

4.   En ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, kan opretholde en leverandørliste, forudsat at der hvert år offentliggøres en meddelelse, hvori interesserede leverandører opfordres til at ansøge om optagelse på den, og at meddelelsen offentliggøres ved hjælp af elektroniske midler, der kontinuerligt er tilgængelige på det relevante medie, jf. listen i tillæg III til bilag 1 til denne aftale. En sådan meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i tillæg V til bilag 1 til denne aftale.

5.   Hvis en leverandørliste er gyldig i tre år eller mindre, kan en ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, uanset stk. 4 kun offentliggøre den meddelelse, der er omhandlet i dette stykke, én gang i begyndelsen af det tidsrum, hvori listen er gyldig, forudsat at det i meddelelsen anføres, hvor lang tid listen er gyldig, og at der ikke vil blive offentliggjort yderligere meddelelser.

6.   En ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, giver leverandører mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at ansøge om at blive optaget på leverandørlisten og medtager alle kvalificerede leverandører på listen inden for et rimeligt kort tidsrum.

En ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, kan anvende en meddelelse, hvori leverandører opfordres til at ansøge om optagelse på leverandørlisten, som en bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb, forudsat at:

a)

meddelelsen offentliggøres i overensstemmelse med stk. 4 og omfatter de oplysninger, der kræves i henhold til tillæg V til bilag 1 til denne aftale, og så mange af de oplysninger, der kræves i henhold til tillæg IV til bilag 1 til denne aftale, som er tilgængelige, og den indeholder en bemærkning om, at den udgør en bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb

b)

ordregiveren giver straks leverandører, som over for ordregiveren har udtrykt interesse i et bestemt offentligt indkøb, tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere deres interesse i det offentlige indkøb, herunder alle de resterende oplysninger, der kræves i henhold til tillæg IV til bilag 1 til denne aftale, for så vidt som disse oplysninger foreligger.

7.   En ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, kan give en leverandør, der har ansøgt om optagelse på leverandørlisten i overensstemmelse med stk. 6, mulighed for at afgive bud i forbindelse med et bestemt offentligt indkøb, hvis ordregiveren har tilstrækkelig tid til at undersøge, om leverandøren opfylder betingelserne for deltagelse.

8.   En ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, informerer straks alle leverandører, der indgiver en anmodning om deltagelse eller om optagelse på leverandørlisten, om ordregiverens beslutning med hensyn til anmodningen.

9.   Hvis en ordregiver, der er omfattet af underbilag 2 til tillæg I til bilag 1 til denne aftale, afviser at efterkomme en leverandørs anmodning om at blive kvalificeret eller om optagelse på leverandørlisten, ophører med at anerkende en leverandør som kvalificeret eller fjerner en leverandør fra leverandørlisten, informerer den ordregivende myndighed straks leverandøren og sender på leverandørens anmodning straks en skriftlig forklaring på årsagerne til ordregiverens beslutning.

Artikel 48

Tekniske specifikationer

1.   En ordregiver udarbejder, vedtager eller anvender ingen tekniske specifikationer eller foreskriver ikke en overensstemmelsesvurderingsprocedure med henblik på eller som har til følge at skabe unødvendige hindringer for international handel.

2.   Ved fastsættelsen af de tekniske specifikationer for de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for det offentlige indkøb, sørger ordregiveren, når det er relevant, for:

a)

at anføre de tekniske specifikationer som krav til ydeevne og funktion og ikke som krav til design eller beskrivende egenskaber og

b)

at basere de tekniske specifikationer på internationale standarder, hvis sådanne findes, og hvis det ikke er tilfældet, på nationale tekniske forskrifter, anerkendte nationale standarder eller byggeforskrifter.

3.   Anvendes der krav til design eller beskrivende egenskaber i forbindelse med de tekniske specifikationer, anvender ordregiveren, når det er relevant, udtryk som »eller lignende« i udbudsmaterialet og tager hensyn til bud, som klart opfylder kravene til design og beskrivende egenskaber og er egnede til det påtænkte formål.

4.   En ordregiver må ikke stille krav om tekniske specifikationer, der kræver eller henviser til et bestemt varemærke eller handelsnavn, patent, ophavsret, design eller type eller en bestemt oprindelse, producent eller leverandør, medmindre der ikke findes nogen anden nøjagtig eller forståelig måde at beskrive et indkøbsbehov på, og forudsat at der i sådanne tilfælde tilføjes f.eks. »eller lignende« i udbudsmaterialet.

5.   Ordregiveren må ikke på en måde, der kan have til følge at forhindre konkurrence, søge eller modtage rådgivning, der kan anvendes til at forberede vedtagelsen af en teknisk specifikation til et bestemt offentligt indkøb, fra personer, som måtte have en forretningsmæssig interesse i det pågældende indkøb.

6.   Hver part, herunder deres ordregivere, kan i overensstemmelse med denne artikel udarbejde, vedtage eller anvende tekniske specifikationer til at fremme bevarelsen af naturressourcer eller miljøbeskyttelsen.

Artikel 49

Udbudsmateriale

1.   Ordregivere forelægger leverandørerne et udbudsmateriale, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, for at leverandørerne kan udarbejde og indgive deres bud. Medmindre det allerede er anført i bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb, skal dette materiale indeholde en fuldstændig beskrivelse af de forhold, der er fastsat i tillæg VIII til bilag 1 til denne aftale.

2.   En ordregiver udleverer på anmodning straks udbudsmaterialet til en leverandør, der deltager i udbudsproceduren, og besvarer alle rimelige anmodninger om relevante oplysninger fra en leverandør, der deltager i udbudsproceduren, forudsat at sådanne oplysninger ikke giver den pågældende leverandør en fordel i forhold til den pågældendes konkurrenter i forbindelse med det offentlige indkøb.

3.   Hvis en ordregiver forud for tildelingen af en kontrakt ændrer de kriterier eller krav, der er fastsat i bekendtgørelsen om det påtænkte indkøb eller i det udbudsmateriale, der udleveres til deltagende leverandører, eller ændrer en bekendtgørelse eller et udbudsmateriale, sender ordregiver skriftligt alle sådanne ændringer eller den ændrede eller genudsendte bekendtgørelse eller det ændrede eller genudsendte udbudsmateriale:

a)

til alle leverandører, der deltager på det tidspunkt, hvor oplysningerne ændres, hvis det vides, og i alle andre tilfælde på samme måde som de oprindelige oplysninger og

b)

i tilstrækkelig god tid til, at disse leverandører eventuelt kan ændre og indgive ændrede bud.

Artikel 50

Frister

En ordregiver giver i overensstemmelse med sine egne rimelige behov leverandørerne tilstrækkelig tid til at udarbejde og indgive anmodninger om deltagelse og afgive bud, idet der tages hensyn til faktorer såsom indkøbets art og kompleksitet, omfanget af den forventede udlicitering og den tid, det tager at fremsende bud fra såvel udlandet som selve landet, når de ikke fremsendes ved brug af elektroniske midler. Disse frister, inklusive eventuelle forlængelser, skal være fælles for alle interesserede eller deltagende leverandører. De gældende tidsfrister er fastsat i tillæg VI til bilag 1 til denne aftale.

Artikel 51

Forhandlinger

1.   Parterne kan fastsætte bestemmelser om, at ordregivere skal føre forhandlinger:

a)

i forbindelse med offentlige indkøb, hvor ordregiveren har tilkendegivet hensigt herom i bekendtgørelsen om påtænkte indkøb, eller

b)

hvis det ved vurderingen konstateres, at intet bud indlysende er mest fordelagtigt ud fra de specifikke vurderingskriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelserne eller udbudsmaterialet.

2.   Ordregivere skal:

a)

sikre, at enhver udelukkelse af leverandører, der deltager i forhandlinger, sker i overensstemmelse med de vurderingskriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, og

b)

når forhandlingerne er afsluttet, fastsætte en fælles frist for alle de resterende leverandører, inden for hvilken de kan afgive nye eller ændrede bud.

Artikel 52

Udbud med forhandling

En ordregiver kan anvende begrænset udbud og kan vælge ikke at anvende artikel 45-47, artikel 49-51 og artikel 53 og 54 på følgende betingelser:

a)

hvis

i)

der ingen bud blev afgivet, eller ingen leverandører anmodede om at deltage

ii)

der ikke blev afgivet bud, der er i overensstemmelse med udbudsmaterialets væsentlige krav

iii)

ingen leverandører opfyldte betingelserne for at deltage, eller

iv)

de afgivne bud har været hemmelige

forudsat at kravene i udbudsmaterialet ikke er blevet væsentligt ændret

b)

hvis kun en særlig leverandør kan levere varerne eller tjenesteydelserne, og der ikke findes alternative varer eller tjenesteydelser, der kan erstatte disse, fordi der er tale om et kunstværk, som følge af beskyttelse af patenter, ophavsrettigheder eller andre eksklusive rettigheder eller som følge af manglende konkurrence af tekniske årsager

c)

med henblik på yderligere leverancer fra den oprindelige leverandør af varer og tjenesteydelser, der ikke var omfattet af det oprindelige indkøb, hvis en ændring af leverandøren af sådanne supplerende varer og tjenesteydelser:

i)

ikke er mulig af økonomiske eller tekniske årsager såsom krav om indbyrdes ombyttelighed eller interoperabilitet med eksisterende udstyr, software, tjenesteydelser eller installationer, der blev indkøbt i forbindelse med det oprindelige indkøb, og

ii)

ville forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger

d)

for så vidt det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at fremskaffe varerne eller tjenesteydelserne i tide ved offentligt eller begrænset udbud

e)

når der er tale om varer, der indkøbes på et råvaremarked

f)

når ordregiveren indkøber prototyper eller et nyt produkt eller en ny tjenesteydelse, der er blevet udviklet på ordregiverens foranledning som led i eller med henblik på en bestemt kontrakt om forskning, forsøg, undersøgelse eller nyudvikling

g)

når der er tale om indkøb på ekstraordinært gunstige vilkår, der kun opstår inden for en meget kort tidsramme i tilfælde af usædvanlige salg, f.eks. ved likvidation, tvangsadministration eller konkurs, og ikke om rutinemæssige indkøb fra sædvanlige leverandører, og

h)

hvis en kontrakt tildeles vinderen af en designkonkurrence, forudsat at konkurrencen blev organiseret på en måde, der er i overensstemmelse med principperne i dette kapitel, og deltagerne blev bedømt af en uafhængig jury med henblik på at tildele vinderen en designkontrakt.

Artikel 53

Elektroniske auktioner

Hvis en ordregiver har til hensigt at gennemføre omfattede offentlige indkøb ved brug af en elektronisk auktion, giver ordregiveren inden den elektroniske auktion starter hver deltager:

a)

en automatisk evalueringsmetode, herunder den matematiske formel, der er baseret på de evalueringskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet, og som vil blive anvendt i den automatiske klassificering eller fornyede klassificering af buddene

b)

resultaterne af en eventuel oprindelig evaluering af elementer i udbuddet, hvis kontrakten skal tildeles på grundlag af det mest fordelagtige bud, og

c)

alle andre relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen af auktionen.

Artikel 54

Behandling af bud og kontrakttildeling

1.   En ordregiver modtager, åbner og behandler alle bud efter procedurer, der garanterer, at udbrudsproceduren bliver fair og upartisk, og at buddenes indhold holdes fortroligt.

2.   En ordregiver straffer ikke en leverandør, hvis bud modtages efter fristen for indgivelse af bud, hvis forsinkelsen udelukkende skyldes en fejlekspedition fra ordregiverens side.

3.   Såfremt en ordregiver giver en leverandør mulighed for at rette utilsigtede formfejl mellem tidspunktet for åbning af buddene og for tildeling af kontrakten, sikrer ordregiveren alle deltagende leverandører samme mulighed.

4.   For at komme i betragtning ved tildeling af en kontrakt skal buddet være skriftligt og på tidspunktet for åbningen heraf opfylde de væsentlige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og udbudsmateriale, og være fra en leverandør, der opfylder betingelserne for at deltage.

5.   Medmindre ordregiveren beslutter, at det ikke er i offentlighedens interesse at tildele en kontrakt, giver ordregiveren kontrakten til den leverandør, som ordregiveren har fastslået er i stand til at opfylde kontraktens vilkår, og som udelukkende på grundlag af de evalueringskriterier, der er specificeret i bekendtgørelser og udbudsmateriale, har afgivet det mest fordelagtige bud, eller hvis prisen er det eneste kriterium, den laveste pris.

6.   Modtager ordregiveren et bud med en pris, der er unormalt lavere end priserne i de andre indkomne bud, kan ordregiveren med leverandøren kontrollere, at leverandøren opfylder betingelserne for at deltage og er i stand til at opfylde kontraktens vilkår.

7.   En ordregiver anvender ikke muligheder, aflyser ikke et offentligt indkøb eller ændrer ikke tildelte kontrakter på en måde, der omgår forpligtelserne i medfør af denne aftale.

Artikel 55

Gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om offentlige indkøb

1.   En ordregiver informerer straks, og på anmodning herom skriftligt, deltagende leverandører om sin beslutning, hvad angår tildelingen af kontrakten. En ordregiver forklarer på anmodning herom en leverandør, der ikke har fået kontrakten, årsagerne til, at ordregiveren ikke valgte den pågældendes bud, og de relative fordele ved buddet fra den leverandør, der fik kontrakten, jf. dog artikel 56, stk. 2 og 3.

2.   Senest 72 dage efter tildelingen af enhver kontrakt, som er omfattet af dette kapitel, offentliggør ordregiveren en meddelelse i den relevante papirbaserede publikation eller det relevante elektroniske medie, der er angivet i bilag III. Anvendes der udelukkende et elektronisk medie, skal oplysningerne forblive lettilgængelige i en rimelig lang periode. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i tillæg VII til bilag 1 til denne aftale.

Artikel 56

Videregivelse af oplysninger

1.   En part fremlægger på den anden parts anmodning straks alle oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om en indkøbsprocedure er blevet gennemført på fair og upartisk vis og i overensstemmelse med dette kapitel, herunder oplysninger om de egenskaber og relative fordele, den udvalgte tilbudsgiver besidder. Hvis videregivelse af disse oplysninger er til skade for konkurrencen ved fremtidige udbud, må oplysningerne kun videregives af den part, der anmoder om dem, efter høring af og samtykke fra den part, der gav oplysningerne.

2.   Uanset alle andre bestemmelser i dette kapitel fremlægger en part, herunder dens ordregivere, ikke oplysninger for en leverandør, som kan skade en fair konkurrence mellem leverandører.

3.   Ingen bestemmelser i dette kapitel må fortolkes således, at det af en part, herunder dens ordregivere, myndigheder og klageinstanser, kræves, at den skal videreformidle fortrolige oplysninger, hvis dette hindrer retshåndhævelsen, skader en fair konkurrence mellem leverandører, skader særlige personers legitime handelsinteresser, herunder beskyttelse af intellektuel ejendomsret, eller på anden måde er i strid med offentlighedens interesser.

Artikel 57

Nationale klageprocedurer

1.   Hver part sikrer en procedure for en effektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende administrativ eller retslig prøvelse i tide, hvorigennem en leverandør kan klage over:

a)

overtrædelse af bestemmelserne i dette kapitel eller

b)

manglende overholdelse af en parts foranstaltninger til gennemførelse af dette kapitel, hvis leverandøren ikke har ret til direkte at klage over en overtrædelse af dette kapitel i henhold til partens nationale lovgivning

som opstår i forbindelse med de omfattede indkøb, hvori leverandøren har eller har haft en interesse. De proceduremæssige regler for alle klager skal være skriftlige og være generelt tilgængelige.

2.   Hvis en leverandør i forbindelse med omfattede indkøb, hvori leverandøren har eller har haft en interesse, klager over en overtrædelse eller manglende overholdelse, jf. stk. 1, opfordrer den berørte part sin ordregiver og leverandøren til at finde en løsning på klagen gennem høringer. Ordregiveren skal tage klagen op til upartisk og velvillig overvejelse og på en sådan måde, at dette ikke lægger hindringer i vejen for leverandørens deltagelse i igangværende eller fremtidige offentlige indkøb eller ret til at søge om afhjælpende foranstaltninger inden for rammerne af proceduren for administrativ eller retslig prøvelse.

3.   En leverandør skal have rimelig tid til at udarbejde og indgive en klage, hvilket under ingen omstændigheder kan være mindre end 10 dage regnet fra det tidspunkt, hvor leverandøren har eller med rimelighed må formodes at have kendskab til det forhold, der påklages.

4.   Hver part opretter, angiver eller udnævner mindst én upartisk administrativ eller retslig myndighed, der er uafhængig af dens ordregivere, til at modtage og behandle klager fra leverandører i forbindelse med de omfattede offentlige indkøb.

5.   Hvis et andet organ end den myndighed, der er omhandlet i stk. 4, i første omgang behandler en klage, skal parten sikre, at leverandøren kan appellere den oprindelige afgørelse til en upartisk administrativ eller retslig myndighed, der er uafhængig af den ordregiver, hvis offentlige indkøb er genstanden for klagen. Et klageorgan, der ikke er en domstol, skal enten være underlagt retslig kontrol eller give proceduremæssige garantier, der sikrer, at:

a)

ordregiveren besvarer klager skriftligt og forelægger klageinstansen alle relevante dokumenter

b)

deltagerne i sagen (herefter benævnt »deltagerne«) har ret til blive hørt, før klageinstansen træffer en beslutning om klagen

c)

deltagerne har ret til at blive repræsenteret eller ledsaget

d)

deltagerne har adgang til alle retsmøder

e)

deltagerne har ret til at anmode om, at retsmøderne er offentlige, og at der kan være vidner til stede, og

f)

beslutninger eller henstillinger vedrørende leverandørens klage meddeles skriftligt i tide med en redegørelse for, hvad der ligger til grund for den enkelte beslutning eller henstilling.

6.   Hver part vedtager eller opretholder procedurer, der sikrer:

a)

umiddelbare, foreløbige foranstaltninger for at bevare leverandørens mulighed for at deltage i udbudsforretningen. Sådanne foreløbige foranstaltninger kan indebære suspension af udbudsforretningen. Der kan fastsættes procedurer om, at der kan tages hensyn til overvejende negative konsekvenser for de implicerede interesser, herunder offentlige interesser, ved afgørelsen af, om sådanne foranstaltninger skal bringes i anvendelse. En beslutning om ikke at handle skal forelægges skriftligt, og

b)

afhjælpende foranstaltninger eller kompensation for tab eller skader, som kan begrænses til enten omkostningerne til udarbejdelsen af buddet eller omkostningerne ved at klage eller begge, hvis klageinstansen har truffet afgørelse om den i stk. 1 omhandlede overtrædelse eller manglende overholdelse.

Artikel 58

Videre forhandlinger

1.   Parterne kontrollerer hvert år, at dette kapitel fungerer effektivt, og at der er sket en gensidig åbning af markederne for offentlige indkøb. Senest ét år fra tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse indleder parterne forhandlinger om udvidelse af listen/listerne over omfattede ordregivere i underbilag 1 og underbilag 2 til tillæg 1 til bilag 1 til denne aftale.

2.   Irak vil i forbindelse med forhandlingerne om landets tilslutning til WTO anerkende sine forpligtelser med henblik på tiltrædelse af den multilaterale aftale om offentlige aftaler (herefter benævnt »GPA«).

Artikel 59

Asymmetrisk ordning og overgangsforanstaltninger

Irak vil under hensyn til landets udviklingsbehov samt finansielle og handelsmæssige behov nyde godt af følgende overgangsforanstaltninger: Irak kan indføre et midlertidigt prispræferenceprogram bestående af en prisforskel på 5 % på varer og tjenesteydelser og 10 % på bygge- og anlægsarbejder, som finder anvendelse på leverancer og tjenesteydelser fra rent irakiske leverandører.

Prispræferenceprogrammet vil blive udfaset inden for 10 år fra denne aftales ikrafttrædelse.

Kapitel III

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret

Artikel 60

Forpligtelsernes indhold og omfang

1.   I medfør af bestemmelserne i denne artikel og i bilag 2 til denne aftale vedtager Irak inden fem år fra aftalens ikrafttrædelse lovgivning med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse af den intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsret i henhold til de højeste internationale standarder, herunder bestemmelserne i den aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er indeholdt i bilag 1C til WTO-aftalen (herefter benævnt »TRIPS-aftalen«) samt effektive midler til at håndhæve sådanne rettigheder.

2.   Inden tre år efter aftalens ikrafttrædelse tiltræder Irak de multilaterale konventioner om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, der er nævnt i nr. 2 i bilag 2 til denne aftale, og som medlemsstaterne er parter i eller faktisk anvender efter de relevante bestemmelser i disse konventioner.

3.   Inden tre år efter aftalens ikrafttrædelse overholder Irak de multilaterale konventioner om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, der er nævnt i nr. 3 i bilag 2 til denne aftale, og som en eller flere medlemsstater er part i eller faktisk anvender efter de relevante bestemmelser i disse konventioner.

4.   Parterne kontrollerer med regelmæssige mellemrum gennemførelsen af denne artikel og bilag 2. Ved udarbejdelsen af denne lovgivning, eller hvis der skulle opstå problemer vedrørende intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, som påvirker handelsvilkårene, indledes der på en af parternes anmodning hastekonsultationer med henblik på at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger. Senest tre år efter denne aftales ikrafttrædelse indleder parterne forhandling om mere detaljerede bestemmelser om intellektuel ejendomsret.

5.   Hver part indrømmer den anden parts statsborgere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den indrømmer sine egne statsborgere, hvad angår beskyttelse af intellektuel ejendomsret, dog med de undtagelser, der allerede er fastsat i de internationale instrumenter, der er medtaget eller ved lejlighed kan medtages i bilag 2 til denne aftale, og fra det tidspunkt, hvor de ratificeres af den pågældende part.

6.   Fra denne aftales ikrafttrædelse indrømmer Irak, hvad angår anerkendelse og beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, virksomheder i Unionen og unionsborgere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den indrømmer noget tredjeland i henhold til bilaterale aftaler.

AFDELING VI

Bilæggelse af tvister

Kapitel I

Mål og anvendelsesområde

Artikel 61

Mål

Målet med denne afdeling er at forebygge og bilægge eventuelle tvister mellem parterne ved så vidt muligt at finde en gensidigt acceptabel løsning.

Artikel 62

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på enhver uenighed om fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit i aftalen, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.

Kapitel II

Konsultationer

Artikel 63

Konsultationer

1.   Parterne bestræber sig på at løse eventuelle tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af de i artikel 62 omhandlede bestemmelser ved loyalt at indlede konsultationer med det formål hurtigt at nå til enighed om en retfærdig og gensidigt acceptabel løsning.

2.   Konsultationer indledes ved, at den ene part fremsender en skriftlig anmodning til den anden part med kopi til Samarbejdsudvalget, hvori den anfører, hvilken foranstaltning sagen drejer sig om, og de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, som efter partens opfattelse finder anvendelse.

3.   Konsultationerne afholdes senest 30 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen og finder sted på den parts område, som der klages over, medmindre parterne aftaler andet. Konsultationerne anses for at være afsluttet 30 dage efter indgivelsen af anmodningen, medmindre parterne enes om at fortsætte konsultationerne. Alle oplysninger, der afgives under konsultationerne, behandles fortroligt.

4.   Konsultationer om hastende spørgsmål, herunder spørgsmål om letfordærvelige varer og sæsonvarer, afholdes senest 15 dage efter indgivelsen af anmodningen og anses for at være afsluttet 15 dage efter indgivelsen af anmodningen.

5.   Hvis der ikke afholdes konsultationer inden for de frister, der er fastsat i stk. 3 og 4, eller hvis konsultationerne er afsluttet, uden at der er opnået enighed om en gensidigt acceptabel løsning, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel efter artikel 64.

Kapitel III

Tvistbilæggelsesprocedurer

Artikel 64

Indledning af voldgiftsproceduren

1.   Lykkes det ikke for parterne at bilægge tvisten ved hjælp af konsultationer, jf. artikel 63, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel.

2.   Anmodningen om nedsættelse af et voldgiftspanel fremsættes skriftligt over for den part, der klages over, og Samarbejdsudvalget. Den klagende part specificerer i sin anmodning den særlige foranstaltning, sagen handler om, og forklarer, hvordan denne foranstaltning udgør en overtrædelse af bestemmelserne i artikel 62 på en måde, der er tilstrækkelig til at udgøre retsgrundlaget for en klage.

Artikel 65

Nedsættelse af et voldgiftspanel

1.   Voldgiftspanelet skal bestå af tre voldgiftsmænd.

2.   Inden for 10 dage regnet fra indgivelsen af anmodningen om oprettelse af et voldgiftspanel til Samarbejdsudvalget skal parterne konsultere hinanden for at nå frem til en aftale om voldgiftspanelets sammensætning.

3.   Hvis parterne ikke kan nå til enighed om panelets sammensætning inden for fristen i stk. 2, kan begge parter anmode formanden for Samarbejdsudvalget eller dennes delegerede om at vælge alle tre medlemmer fra den liste, der er oprettet i henhold til artikel 78, hvoraf én vælges blandt de personer, som den klagende part foreslår, én vælges blandt de personer, som den part, der klages over, foreslår, og én vælges blandt de personer, som parterne har udpeget, til at fungere som formand. Er parterne enige om et eller flere medlemmer af voldgiftspanelet, udvælges de øvrige medlemmer efter samme procedure i den liste over panelmedlemmer, der finder anvendelse.

4.   Formanden for Samarbejdsudvalget eller dennes stedfortræder udvælger voldgiftsmændene senest fem dage efter parternes fremsættelse af anmodningen som omhandlet i stk. 3 og under overværelse af en repræsentant for hver part.

5.   Voldgiftspanelet anses for nedsat på den dato, på hvilken de tre voldgiftsmænd udvælges.

6.   Såfremt en af de i artikel 78 omhandlede lister ikke er udarbejdet på det tidspunkt, hvor der fremsættes anmodning efter stk. 3, udtrækkes de tre voldgiftsmænd ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået.

Artikel 66

Interimsrapport fra panelet

Voldgiftspanelet udarbejder senest 90 dage efter dets nedsættelse en interimsrapport, hvori der redegøres for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af relevante bestemmelser og grundlaget for panelets konklusioner og henstillinger. Parterne kan skriftligt anmode voldgiftspanelet om at genbehandle bestemte punkter i interimsrapporten senest 15 dage efter forelæggelsen heraf. Voldgiftspanelets endelige kendelse skal indeholde en fyldestgørende begrundelse for de anbringender, der er fremført på stadiet for interimsgenbehandlingen, samt klare svar på de to parters spørgsmål og bemærkninger.

Artikel 67

Voldgiftspanelets kendelse

1.   Voldgiftspanelet meddeler parterne og Samarbejdsudvalget sin kendelse inden 120 dage regnet fra voldgiftspanelets oprettelse. Finder voldgiftspanelet, at denne frist ikke kan overholdes, skal formanden for panelet meddele parterne og Samarbejdsudvalget dette skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår panelet kan afslutte sit arbejde. Kendelsen bør under ingen omstændigheder meddeles senere end 150 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet.

2.   I hastende tilfælde, herunder hvis der er tale om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, bestræber voldgiftspanelet sig bedst muligt på at afsige sin kendelse senest 60 dage efter nedsættelsen af panelet. Under ingen omstændigheder bør kendelsen afsiges senere end 75 dage efter nedsættelsen af panelet. Voldgiftspanelet kan senest 10 dage efter nedsættelsen af panelet afsige en foreløbig kendelse om, hvorvidt det anser sagen for at haste.

Artikel 68

Efterkommelse af voldgiftspanelets kendelse

Begge parter træffer de fornødne foranstaltninger til loyalt at efterkomme voldgiftspanelets kendelse, og parterne bestræber sig på i fællesskab at fastsætte en frist for at efterkomme kendelsen.

Artikel 69

Rimelig frist til at efterkomme voldgiftspanelets kendelse

1.   Senest 30 dage efter voldgiftspanelets meddelelse af kendelsen til parterne, meddeler den part, der er klaget over, den klagende part og Samarbejdsudvalget, hvor lang en frist der er nødvendig for at efterkomme kendelsen (herefter benævnt »en rimelig frist«), hvis det ikke er muligt straks at efterkomme den.

2.   Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvad der er en rimelig frist for at efterkomme voldgiftspanelets kendelse, anmoder den klagende part senest 20 dage efter meddelelsen fra den part, der er klaget over, jf. stk. 1, skriftligt det oprindelige voldgiftspanel om at fastsætte en rimelig frist. En sådan anmodning meddeles samtidig til den anden part og til Samarbejdsudvalget. Voldgiftspanelet meddeler parterne og Samarbejdsudvalget sin kendelse inden 20 dage regnet fra indgivelsen af anmodningen.

3.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 65 fastlagte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 35 dage efter indgivelse af den i stk. 2 omhandlede anmodning.

4.   Den rimelige frist kan forlænges efter aftale mellem parterne.

Artikel 70

Prøvelse af foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme voldgiftspanelets kendelse

1.   Den part, der klages over, meddeler, inden den rimelige frist udløber, den klagende part og Samarbejdsudvalget, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterkomme voldgiftspanelets kendelse.

2.   Hvis der er uenighed mellem parterne om realiteten af en foranstaltning, der er meddelt efter stk. 1, eller en sådan foranstaltnings overensstemmelse med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, kan den klagende part skriftligt anmode det oprindelige voldgiftspanel om at afgøre spørgsmålet. Det skal af anmodningen fremgå, hvilken foranstaltning sagen drejer sig om, og hvordan denne foranstaltning er uforenelig med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser. Voldgiftspanelet meddeler sin kendelse senest 45 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.

3.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 65 fastlagte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 60 dage efter indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning.

Artikel 71

Midlertidige afbødende foranstaltninger i tilfælde af manglende efterkommelse

1.   Hvis den part, der klages over, ikke meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme voldgiftspanelets kendelse inden udløbet af den rimelige frist, eller hvis voldgiftspanelet finder, at de foranstaltninger, der er meddelt i henhold til artikel 70, stk. 1, ikke er forenelige med partens forpligtelser i henhold til de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, skal den part, der klages over, på anmodning af den klagende part fremsætte et tilbud om midlertidig kompensation.

2.   Hvis der ikke senest 30 dage efter udløbet af den rimelige frist eller efter voldgiftspanelets kendelse i henhold til artikel 70 om, at en efterkommelsesforanstaltning ikke er forenelig med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, er opnået enighed om kompensation, er den klagende part berettiget til efter underretning af den part, der klages over, og af Samarbejdsudvalget at suspendere forpligtelser, som udspringer af de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, i en grad der svarer til omfanget af den ophævelse eller forringelse af fordele, som den manglende efterkommelse har forårsaget. Den klagende part kan indføre suspensionen 10 dage efter meddelelsen, medmindre den part, der klages over, har anmodet om voldgift efter stk. 3.

3.   Hvis den part, der klages over, finder, at omfanget af suspensionen ikke svarer til den ophævelse eller forringelse af fordele, som den manglende efterkommelse har forårsaget, kan den skriftligt anmode det oprindelige voldgiftspanel om at afgøre spørgsmålet. Der skal gives meddelelse om en sådan anmodning til den klagende part og Samarbejdsudvalget inden udløbet af den frist på 10 dage, der er omhandlet i stk. 2. Det oprindelige voldgiftspanel meddeler sin kendelse om graden af suspensionen af forpligtelserne til parterne og Samarbejdsudvalget senest 30 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen. Forpligtelser må først suspenderes, når det oprindelige voldgiftspanel har afsagt sin kendelse, og enhver suspension skal være i overensstemmelse med voldgiftspanelets kendelse.

4.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 65 fastsatte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 45 dage fra indgivelsen af den i stk. 3 omhandlede anmodning.

5.   Suspensionen af forpligtelser er midlertidig og må kun anvendes, indtil de foranstaltninger, hvorom det er konstateret, at de er i strid med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, er trukket tilbage eller ændret og gjort forenelige med de nævnte bestemmelser, jf. artikel 72, eller indtil parterne er nået til enighed om at løse tvisten.

Artikel 72

Prøvelse af efterkommelsesforanstaltninger, der er truffet efter suspensionen af forpligtelser

1.   Den part, der klages over, meddeler den klagende part og Samarbejdsudvalget de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme voldgiftpanelets kendelse og sin anmodning om, at den klagende parts suspension af fordele bringes til ophør.

2.   Hvis parterne ikke når til enighed om de meddelte foranstaltningers forenelighed med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser senest 30 dage efter modtagelsen af meddelelsen, anmoder den klagende part skriftligt det oprindelige voldgiftspanel om at afgøre spørgsmålet. En sådan anmodning meddeles samtidig til den part, der klages over, og til Samarbejdsudvalget. Voldgiftspanelets kendelse meddeles parterne og Samarbejdsudvalget senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis voldgiftspanelet når frem til, at efterkommelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, bringes suspensionen af forpligtelser til ophør.

3.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 65 fastsatte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 60 dage fra indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning.

Artikel 73

Gensidigt acceptabel løsning

Det står parterne frit for til enhver tid at finde en gensidigt acceptabel løsning på tvister, som falder ind under denne afdeling. De informerer Samarbejdsudvalget og voldgiftspanelet om løsningen. Når den gensidigt acceptable løsning er blevet meddelt, afslutter panelet sit arbejde, og proceduren indstilles.

Artikel 74

Forretningsorden

1.   Den forretningsorden og den adfærdskodeks, som Samarbejdsudvalget vedtager, gælder for tvistbilæggelsesprocedurerne i denne afdeling.

2.   Parterne kan beslutte at ændre forretningsordenen og adfærdskodeksen.

3.   Høringer af voldgiftspanelet skal i henhold til forretningsorden være offentlige.

Artikel 75

Information og teknisk rådgivning

Efter anmodning fra en part eller på eget initiativ kan voldgiftspanelet fra enhver kilde, herunder tvistens parter, indhente de oplysninger, det finder nødvendige med henblik på voldgiftspanelproceduren. Voldgiftspanelet har også ret til at søge relevant ekspertrådgivning efter behov. Alle oplysninger, der er indhentet på denne måde, skal være tilgængelige for parterne, og de skal kunne fremsætte bemærkninger hertil. Interesserede fysiske eller juridiske personer, som er etableret på parternes område, har tilladelse til at indgive amicus curiae-indlæg til voldgiftspanelet i overensstemmelse med forretningsordenen.

Artikel 76

Fortolkningsregler

Voldgiftspaneler fortolker de i artikel 62 omhandlede bestemmelser efter sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder de kodificerede regler i Wienerkonventionen om traktatretten. Voldgiftspanelets kendelser kan ikke udvide eller begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i de i artikel 62 omhandlede bestemmelser.

Artikel 77

Voldgiftspanelets afgørelser og kendelser

1.   Voldgiftspanelet bestræber sig på at træffe afgørelse ved enstemmighed. Hvis det imidlertid ikke er muligt at nå frem til en enstemmig afgørelse, afgøres sagen ved afstemning. Dissenser offentliggøres ikke.

2.   Voldgiftspanelets kendelse er bindende for parterne og skaber ikke rettigheder eller forpligtelser for fysiske eller juridiske personer. I kendelsen redegøres der for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af de relevante bestemmelser i denne aftale og den grundlæggende begrundelse for de anførte resultater og konklusioner. Samarbejdsudvalget offentliggør voldgiftspanelets kendelser i deres fulde ordlyd, medmindre det beslutter ikke at gøre dette af hensyn til fortrolige forretningsoplysninger.

Kapitel IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 78

Liste over voldgiftsmænd

1.   Samarbejdsudvalget opstiller senest seks måneder efter denne aftales ikrafttræden en liste over 15 personer, som er villige til og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Hver af parterne foreslår fem personer til at fungere som voldgiftsmænd. De to parter udvælger desuden fem personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal fungere som formand for voldgiftspanelet. Samarbejdsudvalget sørger for, at listen altid er ajourført.

2.   Voldgiftsmænd skal have specialiseret viden eller erfaringer inden for jura og international handel. De skal være uafhængige og handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instrukser fra nogen organisation eller regering eller være tilknyttet nogen af parternes regering, og de skal overholde adfærdskodeksen.

Artikel 79

Forholdet til WTO-forpligtelser

1.   Indtil Irak tiltræder WTO, vedtager voldgiftspanelet en fortolkning, der er fuldt ud i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesorgan, når det træffer kendelser om en påstået overtrædelse af en af de i artikel 62 omhandlede bestemmelser, som indarbejder eller henviser til en bestemmelse i WTO-aftalen.

2.   Ved Iraks tilslutning til WTO finder stk. 3-6 anvendelse:

3.   Anvendelsen af tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne afdeling er ikke til hinder for, at en sag indbringes for WTO, herunder også tvistbilæggelsessager.

4.   Hvis en part imidlertid med hensyn til en særlig foranstaltning har indledt en tvistbilæggelsesprocedure enten i henhold til artikel 64, stk. 1, i denne aftale eller WTO-aftalen, må vedkommende ikke indlede en tvistbilæggelsesprocedure vedrørende samme foranstaltning i et andet forum, før den første procedure er afsluttet. Herudover må en part ikke søge afhjælpning for misligholdelse af en forpligtelse, som gælder i henhold til både associeringsaftalen og WTO-aftalen, i begge fora. Når en tvistbilæggelsesprocedure er indledt i et sådant tilfælde, må parten ikke indbringe et krav om afhjælpning for misligholdelse af samme forpligtelse i henhold til den anden aftale for det andet forum, medmindre det valgte forum af proceduremæssige eller retslige grunde ikke når frem til en afgørelse vedrørende kravet om afhjælpning i forbindelse med den pågældende forpligtelse.

5.   For så vidt angår stk. 4:

a)

anses en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til WTO-aftalen for at være indledt, når en part anmoder om, at der nedsættes et panel i henhold til artikel 6 i WTO-forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse, og for at være afsluttet, når WTO's tvistbilæggelsesorgan vedtager panelets beretning og i givet fald appelinstansens beretning, jf. artikel 16 og artikel 17, stk. 14, i WTO-forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse

b)

anses en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til denne afdeling for at være indledt, når en part anmoder om nedsættelse af et voldgiftspanel i henhold til artikel 64, stk. 1, og for at være afsluttet, når voldgiftspanelet meddeler parterne og Samarbejdsudvalget sin kendelse i henhold til artikel 67.

6.   Ingen bestemmelser i denne afdeling er til hinder for, at en part gennemfører en af WTO's tvistbilæggelsesorganet godkendt suspension af forpligtelser. WTO-aftalen kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at suspendere forpligtelser i henhold til afsnit II i denne aftale.

Artikel 80

Frister

1.   Alle i denne afdeling fastsatte tidsfrister, herunder voldgiftspanelernes frist til at meddele deres kendelser, regnes i kalenderdage fra dagen efter den handling eller den kendsgerning, som de vedrører.

2.   Alle frister, der er omhandlet i denne afdeling, kan forlænges efter aftale mellem parterne.

AFSNIT III

SAMARBEJDSOMRÅDER

Artikel 81

Finansiel og teknisk bistand

1.   For at nå målene i denne aftale nyder Irak godt af finansiel og teknisk bistand fra Unionen i form af tilskud for at fremme den økonomiske og politiske forandring af Irak.

2.   Bistanden er omfattet af rammerne for Unionens udviklingssamarbejde som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets relevante forordninger.

Målene og områderne for Unionens finansielle bistand fastlægges i et vejledende program, der afspejler de vedtagne prioriteter, og som aftales mellem de to parter under hensyntagen til Iraks udviklingsbehov og -strategier, sektormæssige opsugningsevne og reformfremskridt.

3.   Parterne sikrer, at den tekniske bistand fra Unionen ydes i tæt samordning med bidrag fra andre kilder. Unionens udviklingssamarbejdspolitik og internationale indsats er styret af FN's 2015-mål og de vigtigste udviklingsmål og principper inden for FN og andre kompetente internationale organisationer. Ved gennemførelsen af Unionens udviklingspolitik tages der fuldt ud hensyn til principperne om bistandseffektivitet, herunder Pariserklæringen af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen.

4.   Den part, der nyder godt af teknisk eller finansiel bistand, efterkommer straks anmodninger om administrativt samarbejde fra den anden parts kompetente myndigheder med henblik på at bekæmpe svig og uregelmæssigheder i forbindelse med bistand fra Unionen, jf. dog bestemmelserne om gensidig retlig bistand.

5.   Iraks regering sikrer, at der udpeges et kontaktpunkt for bekæmpelse af svig. Kontaktpunktet er ansvarligt for at sikre et effektivt samarbejde med Unionens institutioner og organer, herunder Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, særlig hvad angår gennemførelsen af deres revisions- og kontrolforanstaltninger på området beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Artikel 82

Samarbejde om social og menneskelig udvikling

Samarbejdet på dette område vil bekræfte globaliseringens sociale dimension og minde om forbindelsen mellem social udvikling og økonomisk udvikling samt miljømæssigt bæredygtig udvikling. Samarbejdet vil desuden understrege betydningen af fattigdomsbekæmpelse, fremme af menneskerettigheder og grundlæggende friheder for alle, herunder udsatte grupper og fordrevne, og være svaret på vigtige sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige behov. Samarbejdsaktiviteter på alle disse områder vil navnlig være fokuseret på kapacitets- og institutionsopbygning, idet der tages hensyn til principperne om inklusivitet, god forvaltningsskik og en sund og gennemsigtig forvaltning.

Artikel 83

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender

1.   Parterne bestræber sig på at fremme samarbejdet inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender til gensidig gavn, idet der tages hensyn de disponible ressourcer og fremme af ligestilling mellem kønnene.

2.   Parterne fremmer navnlig udvekslingen af oplysninger, knowhow, studerende, lærere, tekniske ressourcer, unge og unge arbejdstagere og styrkelse af kapaciteter, samtidig med at de faciliteter, som eksisterende samarbejdsprogrammer giver, og de erfaringer, som begge parter har opnået på området, udnyttes.

3.   Begge parter enes desuden om at intensivere samarbejdet mellem højere læreanstalter ved hjælp af bl.a. Erasmus Mundus-programmet med henblik på at støtte deres uddannelsessystemers ekspertise og internationalisering.

Artikel 84

Beskæftigelse og social udvikling

1.   Parterne er enige om at øge samarbejdet på området beskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold og sociale anliggender, herunder samarbejde om social samhørighed, ordentlige arbejdsforhold og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret, dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt udvikling af menneskelige ressourcer og ligestilling mellem kønnene med henblik på at fremme fuldstændig og produktiv beskæftigelse og ordentligt arbejde for alle som nøgleelementer i forbindelse med en bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

2.   Parterne bekræfter deres forpligtelse til at fremme og effektivt gennemføre internationalt anerkendte arbejdsmæssige og sociale standarder. Der tages hensyn til gennemførelsen af relevante multilaterale social- og arbejdsaftaler i forbindelse med alle de aktiviteter, som parterne gennemfører inden for rammerne af denne aftale.

3.   Samarbejdsformerne kan bl.a. omfatte specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt dialog, kapacitetsopbygning, samarbejde og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt og multilateralt niveau.

4.   Parterne er enige om at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante berørte parter i dialogen og samarbejdet.

Artikel 85

Civilsamfundet

Parterne anerkender civilsamfundsorganisationers bidrag, særlig akademiske kredses rolle og forbindelserne mellem tænketanke, til dialogen og samarbejdet i henhold til denne aftale og vedtager at fremme en effektiv dialog med civilsamfundet og dets effektive deltagelse.

Artikel 86

Menneskerettigheder

1.   Parterne enes om at samarbejde om fremme og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, herunder ratifikationen og gennemførelsen af internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder og teknisk bistand, uddannelse og kapacitetsopbygning i det fornødne omfang. Parterne er bevidste om, at virkningerne af eventuelle samarbejds- og udviklingsprogrammer vil være begrænsede, hvis de ikke beskytter, øger og respekterer menneskerettighederne.

2.   Samarbejde om menneskerettighederne kan bl.a. omfatte:

a)

styrkelse af statslige menneskerettighedsorganisationer og ikke-statslige organisationer, der arbejder på området

b)

fremme af og uddannelse i menneskerettigheder på nationalt og lokalt plan, særlig hos organer i den offentlige forvaltning, retsmyndighederne og retshåndhævelsesmyndighederne, hvad angår kvinders og børns rettigheder

c)

udvikling af Iraks lovgivning i overensstemmelse med den humanitære folkeret og internationale menneskeret

d)

samarbejde og udveksling af oplysninger inden for menneskerettighedsrelaterede FN-institutioner

e)

støtte til den irakiske regerings indsats for at sikre irakiske borgere en ordentlig levestandard og garantere deres politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder uden forskelsbehandling

f)

støtte til national forsoning og bekæmpelse af straffrihed

g)

etablering af en overordnet dialog om menneskerettighederne.

Artikel 87

Samarbejde om erhvervspolitik og om politik for små og mellemstore virksomheder

1.   Formålet med samarbejdet på dette område er at lette omstruktureringen og moderniseringen af den irakiske industri, styrke dens konkurrenceevne og vækst og skabe gunstige vilkår for et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem Iraks og Unionens erhvervsliv.

A.   Generelt

2.   Samarbejdet skal:

a)

anspore til en overordnet erhvervsstrategi i Irak, som tager hensyn til realiteterne i den situation, som erhvervsvirksomheder i den offentlige og den private sektor befinder sig i på nuværende tidspunkt

b)

fremme Iraks omstrukturering og moderniseringen af landets industri på betingelser, som sikrer miljøbeskyttelse, en bæredygtig udvikling og økonomisk vækst

c)

anspore til skabelse af et gunstigt klima for private initiativer med henblik på at stimulere og diversificere produktioner bestemt til det lokale marked og eksportmarkedet

d)

fremme et klima, der stimulerer vækst og diversificering i industriproduktionen i et bæredygtigt udviklingsperspektiv

e)

arbejde for at fremskaffe oplysninger, der kan tjene det fælles samarbejde på erhvervsområder

f)

fremme brugen af Unionens og internationale tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesprocedurer for at lette Iraks integration i den globale økonomi; etablere regelmæssige udvekslinger mellem begge parters standardiserings- og normaliseringsorganer

g)

fremme et godt erhvervsmiljø

h)

fremme forbedringen af informationsstøttetjenester som et nøgleelement for vækstmulighederne for erhvervsaktiviteter og økonomisk udvikling

i)

udvikle forbindelserne mellem parternes økonomiske aktører (selskaber, fagfolk, branche- eller erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer osv.)

j)

fremme fælles industriprojekter og oprettelsen af joint venture-selskaber og informationsnetværk.

B.   Små og mellemstore virksomheder

3.   Parterne er under hensyntagen til deres respektive økonomiske politikker og målsætninger enige om at fremme det industripolitiske samarbejde på alle områder, som anses for at være egnede, med sigte på at forbedre små og mellemstore virksomheders (SMV) konkurrenceevne.

4.   Parterne skal:

a)

sigte mod at udvikle og styrke SMV og fremme samarbejdet mellem dem

b)

udvikle bistanden til mikrovirksomheder og SMV på områder såsom finansiering, erhvervsuddannelse, teknologi og marketing, innovation og andet, som er nødvendigt for SMVs etablering såsom virksomhedskuvøser, og andre udviklingsområder

c)

støtte SMVs aktiviteter gennem opbygning af relevante netværk og

d)

lette erhvervssamarbejdet, støtte de relevante samarbejdsaktiviteter, som begge parters private sektor har iværksat, gennem hensigtsmæssige forbindelser mellem aktører i den private sektor i Irak og i Unionen for derved at forbedre informationsflowet.

Artikel 88

Samarbejde på investeringsområdet

1.   Parterne samarbejder om at skabe et gunstigt investeringsklima både nationalt og internationalt for derved at sikre en passende beskyttelse af investeringer, overførsel af kapital og udveksling af oplysninger om investeringsmuligheder.

2.   Parterne er enige om at støtte fremme og beskyttelse af investeringer på grundlag af principperne om ikke-forskelsbehandling og gensidighed.

3.   Parterne fremmer udveksling af information om love, administrative bestemmelser og administrativ praksis på investeringsområdet.

4.   Parterne forpligter sig til at fremme samarbejdet mellem deres respektive finansielle institutter for at fremme investeringsmulighederne.

5.   For at lette investeringerne og handelen er Unionen parat til at støtte Irak, når landet anmoder herom, i dets bestræbelser for at bringe sine lovgivningsmæssige og retlige rammer tættere på Unionens på de områder, der er omfattet af aftalen.

Artikel 89

Industristandarder og overensstemmelsesvurdering

Parterne kan samarbejde på følgende områder vedrørende standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderinger:

1.

Øget brug af internationale standarder i tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderinger, herunder sektorspecifikke foranstaltninger, på parternes områder og øget samarbejde mellem parterne i forbindelse med relevante internationale institutioners og organisationers arbejde

2.

Støtte til kapacitetsopbygningsinitiativer inden for standardisering, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi og markedstilsyn i Irak

3.

Fremme af bilateralt samarbejde mellem de organisationer i Irak og Unionen, som er ansvarlige for standardisering, overensstemmelsesvurdering, akkreditering, metrologi og markedstilsyn

4.

Udvikling af fælles retningslinjer for god forskriftspraksis, herunder, men ikke blot:

a)

gennemsigtighed i udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

b)

forskrifters og dermed forbundne overensstemmelsesvurderingsprocedurers nødvendighed og proportionalitet, herunder brug af leverandørers overensstemmelseserklæring

c)

brug af internationale standarder som grundlag for tekniske forskrifter, undtagen hvor sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime mål, der forfølges

d)

håndhævelse af tekniske forskrifter og markedstilsynsaktiviteter

5.

Øget forskriftsmæssigt, teknisk og videnskabeligt samarbejde ved bl.a. at udveksle oplysninger, erfaringer og data med henblik på at forbedre tekniske forskrifters kvalitet og omfang og sikring af en effektiv anvendelse af forskriftskilder

6.

Udvikling af de tekniske forskrifters, standardernes og overensstemmelsesprocedurernes kompatibilitet og konvergens.

Artikel 90

Samarbejde inden for landbrug, skovbrug og udvikling af landdistrikter

Målet er at fremme samarbejde inden for landbrug, skovbrug og udvikling af landdistrikter med sigte på at fremme diversificering, miljøforsvarlig praksis og bæredygtig økonomisk og social udvikling samt fødevaresikkerhed. Med henblik herpå skal parterne se på:

a)

kapacitetsopbygning og uddannelse til offentlige institutioner

b)

foranstaltninger, der sigter mod at højne kvaliteten af landbrugsprodukter og udvikle producentsammenslutningers kapacitet og støtten til handelsfremmende aktiviteter

c)

foranstaltninger vedrørende miljøhygiejne, dyre- og plantesundhed og andre dermed forbundne aspekter under hensyntagen til begge parters gældende lovgivning og i overensstemmelse med WTO-reglerne og multilaterale miljøaftaler

d)

foranstaltninger vedrørende bæredygtig økonomisk og social udvikling af landdistrikter, såsom miljøforsvarlig praksis, skovbrug, forskning, overførsel af knowhow, adgang til jord, vandforvaltning og kunstvanding, bæredygtig udvikling af landdistrikter og fødevaresikkerhed

e)

foranstaltninger for at bevare den traditionelle landbrugsviden, som giver deres befolkninger deres særlige identitet, herunder samarbejde om geografiske angivelser, udveksling af erfaringer på lokalt plan og udvikling af samarbejdsnet

f)

modernisering af landbrugssektoren, herunder praksis på gårdene og diversificering af landbrugsproduktionen.

Artikel 91

Energi

1.   Parterne bestræber sig på at øge samarbejdet i energisektoren, hvad angår principperne om frie, konkurrencedygtige og åbne energimarkeder med henblik på:

a)

at øge energisikkerheden, samtidig med at miljøbæredygtigheden sikres, og den økonomiske vækst fremmes

b)

at udvikle institutionelle samt lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer i energisektoren for at sikre, at energimarkedet fungerer effektivt, og at fremme investeringer i energisektoren

c)

at udvikle og fremme partnerskaber mellem virksomheder i Unionen og Irak på områderne prospektering, produktion, behandling, transport, distribution og tjenesteydelser i energisektoren

d)

at udvikle en regelmæssig og effektiv energidialog mellem parterne og i en regional kontekst, herunder via det europæisk-arabiske Machrak-projekt om oprettelse af et regionalt gasmarked og andre relevante regionale initiativer.

2.   Med dette for øje vedtager parterne at fremme gensidigt fordelagtige kontakter med sigte på at:

a)

støtte udviklingen af en hensigtsmæssig energipolitik, forskriftsmæssige rammer herfor og infrastruktur i Irak på grundlag af principperne om miljøbæredygtighed, forsvarlig forvaltning af energikilder og et frit, konkurrencedygtigt og åbent marked

b)

samarbejde om at forbedre den administrative og retlige kapacitet og etablere stabile og gennemsigtige retlige rammebetingelser for at stimulere den økonomiske aktivitet og internationale investeringer på energiområdet i Irak

c)

fremme det tekniske samarbejde med henblik på projektering og udvikling af de irakiske olie- og naturgasreservefelter samt udvikling og modernisering af olie- og gasinfrastrukturen, herunder transport- og transitnetværk til Mashreqregionen, andre relevante regionale initiativer og markedet i Unionen

d)

forbedre elforsyningssystemets pålidelighed i Irak

e)

øge samarbejdet om at forbedre energisikkerheden og bekæmpe klimaforandringer gennem fremme af vedvarende energikilder, energieffektivitet og mindskelse af gasafbrændingen

f)

lette udvekslingen af knowhow og overførsel af teknologi og bedste praksis samt uddannelse af fagfolk

g)

fremme Iraks deltagelse i den regionale integrering af energimarkeder.

Artikel 92

Transport

1.   Parterne bestræber sig på at øge samarbejdet i transportsektoren, hvad angår etableringen af et bæredygtigt og effektivt transportsystem med henblik på at:

a)

øge udviklingen af transporten og transportnettene, samtidig med at miljøbæredygtigheden sikres, og den økonomiske vækst fremmes

b)

udvikle institutionelle samt lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer i transportsektorerne for at sikre, at transportmarkedet fungerer effektivt, og at fremme investeringer i transportsektoren

c)

udvikle og fremme partnerskaber mellem virksomheder i Unionen og Irak på områderne prospektering, kapacitetsopbygning, infrastrukturudvikling, transportsikkerhed og tjenesteydelser i transportsektoren

d)

udvikle en regelmæssig og effektiv transportdialog mellem parterne og i en regional kontekst, herunder via Euromed-transportsamarbejdet og andre relevante regionale initiativer.

2.   Med dette for øje vedtager parterne at fremme gensidigt fordelagtige kontakter med sigte på at:

a)

støtte udviklingen af en passende transportpolitik med henblik på udvikling af alle transportformer, retlige rammer herfor og rehabilitering og udvikling af transportinfrastrukturer i Irak, idet betydningen af bæredygtighed understreges; at sikre intermodaliteten og integrationen af alle transportformer; at undersøge muligheden for en yderligere tilnærmelse af de lovgivningsmæssige og retlige rammer med Unionens og internationale standarder, særlig inden for sikkerhed

b)

samarbejde om at forbedre/genetablere den administrative og retlige kapacitet med henblik på at udarbejde specifikke planer for prioriterede sektorer og at etablere stabile og gennemsigtige rammebetingelser for at stimulere transportøkonomiske aktiviteter og internationale transportinvesteringer i Irak på grundlag Unionens politikker og praksis og at udvikle de nødvendige uafhængige tilsynsmyndigheder

c)

fremme det tekniske samarbejde med henblik på projektering og udvikling af alle transportsektorer i Irak samt udvikling og modernisering af transportinfrastrukturen, herunder forbindelser mellem transportnetværket til Mashreqregionen, andre relevante regionale initiativer og markedet i Unionen

d)

forbedre pålideligheden af transportstrømme mod og gennem Irak

e)

lette udvekslingen af knowhow og overførslen af teknologi og bedste praksis samt uddannelse af fagfolk, hvilket udgør væsentlige samarbejdselementer og bør prioriteres

f)

fremme Iraks deltagelse i sammenkoblingen til de regionale transportsystemer

g)

gennemføre en national flypolitik, herunder udvikling af lufthavne og forvaltning af lufttrafikken, og yderligere styrke den administrative kapacitet (herunder etablering af en selvstændig civil luftfartsmyndighed, der skal fungere som en reel tilsynsmyndighed), at forhandle om en »horisontal« lufttransportaftale for at genskabe retssikkerheden i forbindelse med bilaterale luftfartsaftaler og at undersøge mulighederne for forhandlinger om en overordnet flyaftale mellem Unionen og Irak.

Artikel 93

Miljø

1.   Parterne er enige om, at der er behov for at styrke og øge bestræbelserne for at beskytte miljøet, f.eks. i forbindelse med klimaforandringer, en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten som grundlag for udviklingen for nuværende og fremtidige generationer.

2.   Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område bør fremme miljøbeskyttelsen med henblik på en bæredygtig udvikling. Der bør i alle parternes aktiviteter i henhold til denne aftale tages hensyn til de resultater, der blev opnået enighed om, på det globale topmøde om bæredygtig udvikling.

3.   Samarbejdet på dette område bør bl.a. fokusere på:

a)

udveksling af oplysninger og ekspertise på miljøområdet (f.eks. problemer i byerne, naturbeskyttelse, vand- og affaldsforvaltning og katastrofehåndtering)

b)

at fremme regionalt samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet, herunder fremme af investeringer i miljøprojekter og –programmer

c)

at fremme miljøbevidsthed og lokalsamfundenes øgede deltagelse i miljøbeskyttelse og bestræbelserne for at sikre en bæredygtig udvikling

d)

at støtte kapacitetsopbygningen på miljøområdet, f.eks. afhjælpning af og tilpasning til klimaforandringer

e)

at samarbejde i forbindelse med forhandlinger om og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler

f)

at fremme udvekslingen af teknisk bistand til miljøprogrammering og til integrering af miljøhensyn på andre politikområder

g)

at støtte miljøforskning og -analyse.

Artikel 94

Telekommunikation

Parterne samarbejder om:

a)

at fremme udvekslingen af oplysninger vedrørende gældende lovgivning og mulige fremtidige lovgivningsreformer inden for telekommunikationssektoren for at sikre en bedre forståelse af hinandens retsforskrifter vedrørende telekommunikation

b)

at udveksle oplysninger om udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi og -standarder.

Artikel 95

Videnskab og teknologi

1.   Parterne fremmer samarbejdet inden for civil videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på basis af gensidige fordele og, afhængigt af de disponible ressourcer, fyldestgørende adgang til deres respektive forskningsprogrammer under forudsætning af en tilstrækkelig effektiv beskyttelse af den intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsret.

2.   Samarbejdet inden for videnskab og teknologi omfatter:

a)

udveksling af videnskabeligt og teknisk samarbejde samt programmer

b)

fælles møder for videnskabsfolk

c)

fælles aktiviteter inden for forskning, teknologi og udvikling

d)

uddannelsesaktiviteter og mobilitetsprogrammer for de to parters videnskabsfolk, forskere og teknikere inden for forskning, teknologi og udvikling.

3.   Samarbejdet gennemføres på basis af specifikke arrangementer, som skal forhandles og vedtages efter procedurer, som hver af parterne fastlægger, og som bl.a. skal omfatte passende bestemmelser om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.

Artikel 96

Told- og skattesamarbejde

1.   Parterne etablerer et toldsamarbejde, i første række inden for uddannelse, forenkling af toldformaliteter, dokumentation og procedurer, forebyggelse, efterforskning og bekæmpelse af overtrædelser af toldreglerne, med henblik på at sikre, at alle de bestemmelser, der planlægges vedtaget med hensyn til handel, overholdes, og at sørge for, at Iraks toldsystem bringes i overensstemmelse med Unionens.

2.   For at styrke og udvikle de økonomiske aktiviteter og samtidig tage højde for behovet for at udvikle passende reguleringsmæssige rammer anerkender og forpligter parterne sig til at gennemføre principperne om god forvaltningsskik på skatteområdet, nemlig gennemsigtighed, informationsudveksling og loyal skattekonkurrence, jf. dog deres respektive kompetencer. Med henblik herpå vil parterne i overensstemmelse med deres respektive kompetencer forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet og udvikle foranstaltninger til effektivt at gennemføre ovennævnte principper.

Artikel 97

Statistisk samarbejde

Parterne er enige om at fremme aktiviteter for samarbejdet på det statistiske område. De vil fokusere på institutions- og kapacitetsopbygning og styrkelse af det nationale statistiske system, herunder udvikling af statistiske metoder og udarbejdelse og formidling af statistiske data for handel med varer og tjenesteydelser og mere generelt på et hvilket som helst andet område til støtte for de nationale udviklingsprioriteter på det sociale og økonomiske område, der er omfattet af denne aftale, og som egner sig til statistisk bearbejdning.

Artikel 98

Makroøkonomisk stabilitet og offentlige finanser

1.   Parterne er enige om betydningen af at opnå makroøkonomisk stabilitet i Irak ved hjælp af en forsvarlig pengepolitik, der sigter mod at opnå prisstabilitet og bevare den samt ved hjælp af finanspolitikken at opnå gældsbæredygtighed.

2.   Parterne er enige om betydningen af at opnå effektivitet, hvad angår de offentlige udgifter, gennemsigtighed og ansvarlighed på nationalt og lokalt plan i Irak.

3.   Parterne er enige om at samarbejde om bl.a. at forbedre Iraks offentlige finansforvaltning, som bl.a. har til formål at sikre en omfattende budgetplanlægning og en enkelt statskasse.

Artikel 99

Udvikling af den private sektor

Parterne er enige om at samarbejde for at udvikle markedsøkonomien i Irak ved at forbedre investeringsklimaet, diversificere de økonomiske aktiviteter, gøre fremskridt med gennemførelsen af privatiseringsprogrammet og forbedre de øvrige betingelser for at fremskynde jobskabelsen i den private sektor.

Artikel 100

Turisme

1.   Parterne opfordrer til, at der gøres en indsats for at forbedre deres samarbejde for at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen og tilknyttede forhold.

2.   Parterne er derfor enige om at udvikle samarbejdet på turistområdet, særlig at udveksle oplysninger, erfaringer og bedste praksis vedrørende tilrettelæggelsen af de institutionelle ramme for turistsektoren og vedrørende det generelle miljø, inden for hvilket turistvirksomheder fungerer.

Artikel 101

Finansielle tjenester

Parterne samarbejder med sigte på en indbyrdes tilnærmelse af regler og standarder bl.a. med henblik på:

a)

at styrke den finansielle sektor i Irak

b)

at forbedre regnskabs-, regnskabskontrol- og tilsynssystemerne inden for bank- og forsikringsvirksomhed og andre finansielle sektorer i Irak

c)

at udveksle information om parternes gældende lovgivning eller lovgivning under udarbejdelse

d)

at udvikle kompatible revisionssystemer.

AFSNIT IV

RETLIGE ANLIGGENDER, FRIHED OG SIKKERHED

Artikel 102

Retsstatsprincipperne

1.   Parterne vil inden for samarbejdet om retlige anliggender, frihed og sikkerhed udvise et konstant engagement i og lægge særlig vægt på at fremme retsstatsprincipperne, herunder domstolenes uafhængighed, adgang til domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang.

2.   Parterne vil samarbejde om yderligere at udvikle institutionernes funktion på områderne retshåndhævelse og domstolssystemet, herunder kapacitetsopbygning.

Artikel 103

Retligt samarbejde

1.   Parterne er enige om at udvikle det retlige samarbejde på det civilretlige område, navnlig hvad angår ratifikationen og gennemførelsen af multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, særlig konventionerne udarbejdet af Haagerkonferencen om international privatret vedrørende internationalt retligt samarbejde, grænseoverskridende tvister og beskyttelse af børn.

2.   Parterne er enige om at fremme brugen af alternative midler til bilæggelse af civil- og handelsretlige tvister i det omfang, det er muligt i henhold til gældende internationale instrumenter.

3.   Hvad angår retligt samarbejde i straffesager, bestræber parterne sig på at øge samarbejdet om gensidig retlig bistand og udlevering. Det omfatter eventuelt adgang til og gennemførelse af de relevante internationale FN-instrumenter, herunder Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol som nævnt i denne aftales artikel 7.

Artikel 104

Beskyttelse af personoplysninger

1.   Parterne er enige om at samarbejde for at forbedre beskyttelsen af personoplysninger under hensyntagen til de højeste internationale standarder som f.eks. omhandlet i De Forenede Nationers retningslinjer for regulering af edb-registre over personoplysninger (FN-generalforsamlingens resolution 45/95 af 14. december 1990).

2.   Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger kan bl.a. omfatte teknisk bistand i form af udveksling af oplysninger og ekspertise.

Artikel 105

Samarbejde om migration og asyl

1.   Parterne bekræfter den betydning, som de tillægger en fælles forvaltning af migrationsstrømmene mellem deres områder. For at styrke deres indbyrdes samarbejde etablerer de en alsidig dialog om alle migrationsrelaterede anliggender, herunder ulovlig migration, menneskesmugling og -handel samt indarbejdelse af migrationsspørgsmål i de nationale strategier for økonomisk og social udvikling af de områder, hvorfra migranterne kommer.

2.   Samarbejdet baseres på en specifik behovsvurdering, der foretages efter gensidig konsultation mellem parterne og gennemføres i overensstemmelse med den relevante gældende EU-ret og nationale lovgivning. Der fokuseres særlig på:

a)

de grundlæggende årsager til migration

b)

udarbejdelse og gennemførelse af national lovgivning og praksis, for så vidt angår international beskyttelse, for at opfylde bestemmelserne i Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges status og i protokollen af 1967 hertil og andre relevante internationale instrumenter til at sikre overholdelse af princippet om »non-refoulement«, idet det anerkendes, at Irak er en af de stater, der endnu ikke er part i Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges status og i protokollen af 1967 hertil, men at Irak overvejer muligheden for i fremtiden at tiltræde dem

c)

indrejseregler, de indrejste personers rettigheder og status, redelig behandling og integration af lovligt fastboende ikke-statsborgere, uddannelse og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad

d)

fastlæggelse af en effektiv og præventiv politik mod ulovlig migration, smugling af migranter og menneskehandel, herunder spørgsmålet om, hvordan smuglerringe kan bekæmpes og ofrene for smugling og menneskehandel kan beskyttes

e)

tilbagevenden under humane og værdige omstændigheder af personer, der har taget ulovligt ophold, herunder tilskyndelse til frivillig tilbagevenden, og tilbagetagelse af sådanne personer i overensstemmelse med stk. 3.

f)

hvad angår visa, spørgsmål, der er af gensidig interesse inden for rammerne af de eksisterende Schengenregler

g)

hvad angår grænseforvaltning og -kontrol, spørgsmål vedrørende organisation, uddannelse, bedste praksis og andre praktiske foranstaltninger i felten og, hvor det er relevant, materiel, idet der tages hensyn til den potentielle dobbelte anvendelse af sådant materiel.

3.   Som led i samarbejdet om at forhindre og kontrollere ulovlig indvandring er parterne også enige om at tilbagetage deres ulovlige migranter. Med henblik herpå:

a)

tilbagetager Irak en hvilken som helst af sine statsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder gældende betingelser for indrejse i, tilstedeværelse eller ophold på en EU-medlemsstats område på sidstnævntes anmodning og uden yderligere formaliteter

b)

tilbagetager hver af EU-medlemsstaterne en hvilken som helst af sine statsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder gældende betingelser for indrejse i, tilstedeværelse eller ophold på Iraks område på sidstnævntes anmodning og uden yderligere formaliteter.

4.   EU-medlemsstaterne og Irak giver deres statsborgere de nødvendige dokumenter til bekræftelse af deres identitet, således at de kan rejse med henblik herpå. Hvis en person, der skal tilbagetages, ikke er i besiddelse af dokumenter eller andet, der dokumenterer vedkommendes nationalitet, træffer den berørte medlemsstats eller Iraks kompetente diplomatiske og konsulære repræsentation på Iraks anmodning eller den berørte medlemsstats anmodning foranstaltning til en samtale med personen for at fastslå vedkommendes nationalitet.

5.   Parterne er i den forbindelse enige om på den ene parts anmodning som defineret i artikel 122 og snarest muligt at indgå en aftale om forebyggelse og kontrol af ulovlig migration og regulering af de specifikke procedurer og forpligtelser for tilbagetagelse, som, hvis det skønnes hensigtsmæssigt af begge parter, også skal omfatte tilbagetagelse af statsborgere fra andre lande og statsløse personer.

6.   Samarbejdet på dette område finder sted under fuld respekt for parternes rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten og den humanitære folkeret.

Artikel 106

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption

Parterne er enige om at samarbejde om og bidrage til bekæmpelse af organiseret, økonomisk og finansiel kriminalitet og korruption, varemærkeforfalskning og ulovlige transaktioner ved til fulde at indfri deres eksisterende gensidige internationale forpligtelser på dette område, herunder et effektivt samarbejde om beslaglæggelse af aktiver eller pengemidler, som er opnået gennem korruption. Parterne vil fremme anvendelsen af FN’s konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokollerne og FN’s konvention mod korruption.

Artikel 107

Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

1.   Parterne er enige om, at det er nødvendigt at arbejde for og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer bruges til at hvidvaske udbyttet af kriminelle aktiviteter såsom ulovlig narkotikahandel og korruption og til at finansiere terrorisme.

2.   Parterne er enige om at samarbejde om teknisk og administrativ bistand, der er rettet mod udvikling og gennemførelse af forskrifter og en effektiv funktion af mekanismer til bekæmpelse af pengehvidvaskning og finansiering af terrorisme. Dette samarbejde omfatter også inddrivelse af aktiver eller midler, som stammer fra kriminelle aktiviteter.

3.   Som led i samarbejdet udveksles der information inden for rammerne af parternes respektive lovgivninger, og der fastsættes passende standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme svarende til dem, der er vedtaget af Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (herefter benævnt »FATF«) og Unionen og relevante internationale organer, der er aktive på området.

Artikel 108

Bekæmpelse af ulovlig narkotika

1.   I overensstemmelse med deres respektive love og administrative bestemmelser bestræber parterne sig på at mindske udbuddet af, efterspørgslen efter og handelen med ulovlig narkotika samt narkotikaens følger for brugerne og samfundet generelt og sikre en mere effektiv forebyggelse af ulovlig anvendelse af kemiske prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. Inden for rammerne af samarbejdet sikrer parterne, at der anvendes en alsidig og afbalanceret tilgang for at nå dette mål gennem regulering af det legale marked og effektive foranstaltninger og koordinering mellem de kompetente myndigheder, herunder inden for sundhed, den sociale sektor, retshåndhævelse og retsvæsen.

2.   Parterne skal enes om, med hvilke midler disse mål skal realiseres. Indsatsen kan baseres på i fællesskab vedtagne principper efter de relevante internationale konventioner, den politiske erklæring og den særlige erklæring om retningslinjerne for indskrænkning af efterspørgslen efter narkotika, som blev godkendt på De Forenede Nationers generalforsamlings 20. ekstraordinære samling om narkotika i juni 1998.

Artikel 109

Samarbejde på det kulturelle område

1.   Parterne påtager sig at fremme det bilaterale samarbejde på kulturområdet for at øge den gensidige forståelse og fremme de kulturelle forbindelser mellem parterne.

2.   Parterne støtter udvekslingen af oplysninger og ekspertise samt initiativer, der bidrager til øget kapacitetsopbygning, særlig hvad angår besvarelse af kulturarven.

3.   Parterne vil intensivere samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande, jf. de relevante resolutioner vedrørende Irak, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget. De vil fremme ratifikationen og en effektiv gennemførelse af de relevante internationale aftaler, herunder UNESCO-konventionen af 1970 om midler til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og overførsel af ejendomsret over kulturel ejendom.

4.   Parterne fremmer den interkulturelle dialog mellem enkeltpersoner, kulturelle institutioner og organisationer, der repræsenterer det organiserede civilsamfund i Unionen og Irak.

5.   Parterne koordinerer deres indsats i internationale fora, herunder inden for rammerne af UNESCO og/eller andre internationale organer, med henblik på at fremme kulturel diversitet, særlig vedrørende ratifikationen og gennemførelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

Artikel 110

Regionalt samarbejde

1.   Parterne er enige om, at samarbejdet bør bidrage til at fremme og støtte Iraks stabilitet og regionale integration. Med henblik herpå er de enige om at fremme aktiviteter, der har til formål at styrke forbindelserne med Irak, dets nabolande og andre regionale partnere.

2.   Parterne er enige om, at samarbejdet mellem dem kan omfatte foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af samarbejdsaftaler med andre lande i samme region, forudsat at foranstaltningerne er forenelige med denne aftale og i deres interesse.

3.   Parterne er uden at udelukke noget område enige om at lægge særlig vægt på følgende foranstaltninger:

a)

fremme af samhandelen mellem regioner

b)

støtte til regionale institutioner og fælles projekter og initiativer inden for rammerne af de relevante regionale organisationer.

AFSNIT V

INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 111

Samarbejdsrådet

1.   Der oprettes et samarbejdsråd, som skal føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale. Det træder sammen på ministerplan en gang om året. Det undersøger alle større spørgsmål, der opstår inden for rammerne af denne aftale, og andre bilaterale eller internationale spørgsmål af fælles interesse for virkeliggørelsen af denne aftales mål. Samarbejdsrådet kan også fremsætte formålstjenlige henstillinger efter gensidig aftale mellem de to parter.

2.   Samarbejdsrådet består af repræsentanter for parterne.

3.   Samarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

4.   Hver af parterne kan indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for Samarbejdsrådet.

5.   Samarbejdsrådet kan bilægge tvister ved en henstilling.

6.   Bestemmelserne i denne artikel skal på ingen måde påvirke og har inden indflydelse på specifikke bestemmelser vedrørende bilæggelse af tvister inden for rammerne af afsnit II i denne aftale.

Artikel 112

Samarbejdsudvalg og specialiserede underudvalg

1.   Der oprettes et samarbejdsudvalg bestående af parternes repræsentanter med henblik på at bistå Samarbejdsrådet med dets opgaver.

2.   Samarbejdsrådet kan beslutte at nedsætte specialiserede underudvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af dets opgaver, og det fastlægger sådanne udvalgs eller arbejdsgruppers sammensætning og funktionsmåde.

Artikel 113

Parlamentarisk samarbejdsudvalg

1.   Der nedsættes et parlamentarisk samarbejdsudvalg. Det skal være forum for medlemmerne af det irakiske parlament og Europa-Parlamentet med henblik på møder og udveksling af synspunkter.

2.   Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg består af medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og medlemmer af det irakiske parlament på den anden side.

3.   Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg underrettes om Samarbejdsrådets henstillinger.

4.   Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg kan rette henstillinger til Samarbejdsrådet.

Artikel 114

Faciliteter

For at lette samarbejdet inden for rammerne af denne aftale er begge parter enige om at indrømme hinanden de nødvendige faciliteter til behørigt beføjede eksperter og embedsmænd, som medvirker til gennemførelsen af samarbejdet, ved udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med begge parters interne regler og bestemmelser.

Artikel 115

Territorial anvendelse

Denne protokol gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Iraks område.

Artikel 116

Ikrafttrædelse og forlængelse

1.   Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter den dag, hvor depositaren har modtaget den sidste af parternes meddelelser om, at de i denne forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

2.   Denne aftale indgås for et tidsrum på ti år. Den forlænges automatisk fra år til år, medmindre en af parterne opsiger den med et varsel på seks måneder forud for udløbsdatoen. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom. Opsigelsen får ingen virkning for igangværende projekter, der er iværksat inden for rammerne af denne aftale forud for modtagelsen af meddelelsen.

Artikel 117

Midlertidig anvendelse

1.   Uanset artikel 16 er Unionen og Irak enige om at anvende artikel 1 og 2 og afsnit I, II, III og V i denne aftale fra den første dag i den tredje måned efter den dato, hvor Unionen og Irak har givet hinanden meddelelse om, at de har gennemført de procedurer, der er nødvendige med henblik herpå. Meddelelserne sendes til generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, som er depositar for denne aftale.

2.   Når en bestemmelse i denne aftale i medfør af stk. 1 anvendes af parterne i afventning af dens ikrafttræden, forstås enhver henvisning i en sådan bestemmelse til datoen for denne aftales ikrafttrædelse som værende en henvisning til den dato, fra hvilken parterne er enige om at anvende den pågældende bestemmelse i medfør af stk. 1.

Artikel 118

Ikke-forskelsbehandling

Inden for de områder, denne aftale omfatter, og med forbehold af særlige bestemmelser heri:

a)

må de ordninger, der anvendes af Irak over for Unionen, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres virksomheder

b)

må de ordninger, der anvendes af Unionen over for Irak, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem irakiske statsborgere eller virksomheder.

Artikel 119

Udviklingsklausul

1.   Parterne kan ved fælles overenskomst ændre, revidere og udvide denne aftale for at højne samarbejdsniveauet, bl.a. ved at supplere den med aftaler eller protokoller vedrørende specifikke sektorer eller aktiviteter.

2.   Hvad angår gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne stille forslag om at udvide samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der gøres i forbindelse med dens anvendelse. Enhver udvidelse af anvendelsesområdet for samarbejdet i medfør af denne aftale besluttes i Samarbejdsrådet.

Artikel 120

Andre aftaler

1.   Med forbehold af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde berører denne aftale og enhver foranstaltning i henhold til den på ingen måde den kompetence, som medlemsstaterne har til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter med Irak og til eventuelt at indgå nye partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Irak.

2.   Denne aftale berører ikke forpligtelser, som de respektive parter har påtaget sig over for tredjeparter.

Artikel 121

Manglende gennemførelse af aftalen

1.   Parterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale, og sørger for, at målene i denne aftale nås.

2.   Såfremt en af parterne finder, at den anden part har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til aftalen, kan den træffe passende foranstaltninger. Den meddeler forud herfor inden 30 dage Samarbejdsrådet alle nødvendige oplysninger for at muliggøre en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

Foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i denne aftales funktion, skal foretrækkes. Samarbejdsrådet underrettes straks om de pågældende foranstaltninger; de gøres til genstand for konsultationer i Samarbejdsrådet, dersom den anden part anmoder herom.

3.   Uanset stk. 2 kan hver af parterne straks træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten i tilfælde af:

a)

aftalens opsigelse i strid med folkerettens almindelige regler

b)

at den anden part overtræder de væsentlige elementer i aftalen som omhandlet i artikel 2 og 5.

Den anden part kan anmode om, at parterne indkaldes til hastemøde inden 15 dage, for at der kan foretages en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at finde en for parterne acceptabel løsning.

4.   Som en fravigelse fra stk. 2 gør en part, der skønner, at den anden part ikke har indfriet en forpligtelse i henhold til afsnit II, alene brug af og underkaster sig den tvistbilæggelsesprocedure, der er fastsat i afdeling VI i afsnit II i denne aftale.

Artikel 122

Definition af parterne

I denne aftale forstås ved »parterne« på den ene side Unionen eller dens medlemsstater eller Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Irak.

Artikel 123

Autentiske tekster

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse henvises der til det sprog, som denne aftale blev forhandlet på, dvs. engelsk.

Artikel 124

Bilag, tillæg, protokoller og noter

Bilagene, tillæggene, protokollerne and noterne til denne aftale udgør en integrerende del heraf.

Съставено в Брюксел на единадесети май две хиляди и дванадесета година.

Hecho en Bruselas, el once de mayo de dos mil doce.

V Bruselu dne jedenáctého května dva tisíce dvanáct.

Udfærdiget i Bruxelles den ellevte maj to tusind og tolv.

Geschehen zu Brüssel am elften Mai zweitausendzwölf.

Kahe tuhande kaheteistkümnenda aasta maikuu üheteistkümnendal päeval Brüsselis.

'Εγινε στις Βρυξέλλες, στις ένδεκα Μαΐου δύο χιλιάδες δώδεκα.

Done at Brussels on the eleventh day of May in the year two thousand and twelve.

Fait à Bruxelles, le onze mai deux mille douze.

Fatto a Bruxelles, addì undici maggio duemiladodici.

Briselē, divi tūkstoši divpadsmitā gada vienpadsmitajā maijā.

Priimta du tūkstančiai dvyliktų metų gegužės vienuoliktą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenkettedik év május havának tizenegyedik napján.

Magħmul fi Brussell, fil-ħdax-il jum ta’ Mejju tas-sena elfejn u tnax.

Gedaan te Brussel, de elfde mei tweeduizend twaalf.

Sporządzono w Brukseli dnia jedenastego maja roku dwa tysiące dwunastego.

Feito em Bruxelas, em onze de maio de dois mil e doze.

Întocmit la Bruxelles la unsprezece mai două mii doisprezece.

V Bruseli dňa jedenásteho mája dvetisícdvanásť.

V Bruslju, dne enajstega maja leta dva tisoč dvanajst.

Tehty Brysselissä yhdentenätoista päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattakaksitoista.

Som skedde i Bryssel den elfte maj tjugohundratolv.

Image

Voor het Koninkrijk België

Pour le Royaume de Belgique

Für das Königreich Belgien

Image

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest

Cette signature engage également la Communauté française, la Communauté flamande, la Communauté germanophone, la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Deutschsprachige Gemeinschaft, die Flämische Gemeinschaft, die Französische Gemeinschaft, die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel- Hauptstadt.

За Република България

Image

Za Českou republiku

Image

For Kongeriget Danmark

Image

Für die Bundesrepublik Deutschland

Image

Eesti Vabariigi nimel

Image

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Image

Гια την Eλληvιкή Δημoкρατία

Image

Por el Reino de España

Image

Pour la République française

Image

Per la Repubblica italiana

Image

Гια την Kυπριαкή Δημoкρατία,

Image

Latvijas Republikas vārdā –

Image

Lietuvos Respublikos vardu

Image

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

Image

A Magyar Köztársaság részéről

Image

Għar Malta

Image

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Image

Für die Republik Österreich

Image

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Image

Pela República Portuguesa

Image

Pentru România

Image

Za Republiko Slovenijo

Image

Za Slovenskú republiku

Image

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

Image

För Konungariket Sverige

Image

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Image

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

Image

Image


BILAG I

OFFENTLIGE INDKØB

Tillæg I

De omfattede indkøb

Underbilag 1

Centrale statslige ordregivere, der foretager offentlige indkøb i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale

Varer

Tærskelværdier

130 000 SDR

Tjenesteydelser (specificeret i underbilag 3)

Tærskelværdier

130 000 SDR

Bygge- og anlægsarbejde (specificeret i underbilag 4)

Tærskelværdier

5 000 000 SDR

Iraks tilsagn

1.   Alle centrale statslige ordregivere, herunder alle underordnede ordregivere under en central statslig ordregiver og alle andre ordregivere, hvis indkøbspolitik kontrolleres af, afhænger af eller er påvirket af centralregeringen, og alle andre ordregivere, der finansieres af centralregeringen, eller som er genstand for centralregeringens forvaltningstilsyn.

2.   Vejledende liste over disse ordregivere (de præcise navne er med forbehold af eventuelle ændringer):

 

Landbrugsministeriet

 

Kommunikationsministeriet

 

Den nationale kommunikations- g mediekommission

 

Kommissionen for offentlig integritet

 

Kulturministeriet

 

Forsvarsministeriet

 

Migrationsministeriet

 

Undervisningsministeriet

 

Elektricitetsministeriet

 

Miljøministeriet

 

Finansministeriet

 

Udenrigsministeriet

 

Sundhedsministeriet

 

Ministeriet for højere uddannelse og videnskabelig forskning

 

Ministeriet for bygge- og anlægsarbejdet samt boliger (og alle statslige virksomheder herunder)

 

Ministeriet for menneskerettigheder

 

Industri-og mineralministeriet (og alle statslige virksomheder herunder)

 

Indenrigsministeriet

 

Justitsministeriet

 

Ministeriet for beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold

 

Ministeriet for kommuner og offentlige arbejder

 

Olieministeriet

 

Ministeriet for planlægning og udviklingssamarbejde

 

Videnskabs- og teknologiministeriet

 

Handelsministeriet

 

Transportministeriet

 

Ministeriet for vandressourcer

 

Ungdoms- og sportsministeriet

 

Ministeriet for turisme og antikviteter

 

Ministeriet for provinsielle anliggender

 

Ministeriet for kvindeanliggender

 

Iraks centralbank

 

Statslige universiteter

Unionens tilsagn

Ordregivere i Unionen:

1.   Rådet for Den Europæiske Union

2.   Europa-KommissionenMedlemsstaternes kontraherende myndigheder:

1.   Alle centrale ministerier og offentligretlige organer

I Unionen forstås ved »et offentligretligt organ« ethvert organ:

der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, og

som er en juridisk person, og

hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer eller er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale, myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen eller i ledelses- eller tilsynsorganet.

2.   Følgende centrale statslige ordregivere, der foretager offentlige indkøb i overensstemmelse med bestemmelserne afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale (vejledende liste):

VEJLEDENDE LISTE OVER KONTRAHERENDE MYNDIGHEDER, DER ER CENTRALE REGERINGSMYNDIGHEDER SOM DEFINERET I UNIONENS DIREKTIV OM OFFENTLIGE INDKØB

Belgien

1.

Services publics fédéraux (Ministères):

1.

Federale Overheidsdiensten (ministeries):

SPF Chancellerie du Premier ministre;

FOD Kanselarij van de Eerste Minister;

SPF Personnel et organisation;

FOD Personeel en Organisatie;

SPF Budget et Contrôle de la Gestion;

FOD Budget en Beheerscontrole;

SPF Technologie de l’information et de la communication (Fedict);

FOD Informatie- en Communicatietechnologie (Fedict);

SPF Affaires étrangères, commerce extérieur et coopération au développement;

FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking;

SPF Intérieur;

FOD Binnenlandse Zaken;

SPF Finances;

FOD Financiën;

SPF Mobilité et transports;

FOD Mobiliteit en Vervoer;

SPF Emploi, travail et concertation sociale;

FOD Werkgelegenheid, Arbeid en Sociaal overleg;

SPF Sécurité Sociale et institutions publiques de sécurité sociale;

FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen van Sociale Zekerheid;

SPF Santé publique, sécurité de la chaîne alimentaire et environnement;

FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu;

SPF Justice;

FOD Justitie;

SPF Economie, PME, classes moyennes et energie;

FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie;

Ministère de la Défense;

Ministerie van Defensie;

Service public de programmation Intégration sociale, lutte contre la pauvreté et économie sociale;

Programmatorische Federale Overheidsdienst Maatschappelijke Integratie, Armoedsbestrijding en Sociale Economie;

Service public fédéral de programmation Développement durable;

Programmatorische Federale Overheidsdienst Duurzame Ontwikkeling;

Service public fédéral de programmation Politique scientifique.

Programmatorische Federale Overheidsdienst Wetenschapsbeleid.


2.

Régie des Bâtiments:

2.

Regie der Gebouwen:

Office national de Sécurité sociale;

Rijksdienst voor Sociale Zekerheid;

Institut national d’Assurance sociales pour travailleurs indépendants;

Rijksinstituut voor de Sociale Verzekeringen der Zelfstandigen;

Institut national d’Assurance Maladie-Invalidité;

Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering;

Office national des Pensions;

Rijksdienst voor Pensioenen;

Caisse auxiliaire d’Assurance Maladie-Invalidité;

Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering;

Fond des Maladies professionnelles;

Fonds voor Beroepsziekten;

Office national de l’Emploi.

Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening.

Bulgarien

Администрация на Народното събрание

Aдминистрация на Президента

Администрация на Министерския съвет

Конституционен съд

Българска народна банка

Министерство на външните работи

Министерство на вътрешните работи

Министерство на държавната администрация и административната реформа

Министерство на извънредните ситуации

Министерство на земеделието и храните

Министерство на здравеопазването

Министерство на икономиката и енергетиката

Министерство на културата

Министерство на образованието и науката

Министерство на околната среда и водите

Министерство на отбраната

Министерство на правосъдието

Министерство на регионалното развитие и благоустройството

Министерство на транспорта

Министерство на труда и социалната политика

Министерство на финансите

Statslige agenturer, statskommissioner og styrelser og andre statslige myndigheder, der er oprettet ved lov eller ministerrådsdekret, og som har funktioner med udøvende beføjelser:

Агенция за ядрено регулиране

Висша атестационна комисия

Държавна комисия за енергийно и водно регулиране

Държавна комисия по сигурността на информацията

Комисия за защита на конкуренцията

Комисия за защита на личните данни

Комисия за защита от дискриминация

Комисия за регулиране на съобщенията

Комисия за финансов надзор

Патентно ведомство на Република България

Сметна палата на Република България

Агенция за приватизация

Агенция за следприватизационен контрол

Български институт по метрология

Държавна агенция „Архиви“

Държавна агенция „Държавен резерв и военновременни запаси“

Държавна агенция „Национална сигурност“

Държавна агенция за бежанците

Държавна агенция за българите в чужбина

Държавна агенция за закрила на детето

Държавна агенция за информационни технологии и съобщения

Държавна агенция за метрологичен и технически надзор

Държавна агенция за младежта и спорта

Държавна агенция по горите

Държавна агенция по туризма

Държавна комисия по стоковите борси и тържища

Институт по публична администрация и европейска интеграция

Национален статистически институт

Национална агенция за оценяване и акредитация

Националната агенция за професионално образование и обучение

Национална комисия за борба с трафика на хора

Агенция „Митници“

Агенция за държавна и финансова инспекция

Агенция за държавни вземания

Агенция за социално подпомагане

Агенция за хората с увреждания

Агенция по вписванията

Агенция по геодезия, картография и кадастър

Агенция по енергийна ефективност

Агенция по заетостта

Агенция по обществени поръчки

Българска агенция за инвестиции

Главна дирекция „Гражданска въздухоплавателна администрация“

Дирекция „Материално-техническо осигуряване и социално обслужване“ на Министерство на вътрешните работи

Дирекция „Оперативно издирване“ на Министерство на вътрешните работи

Дирекция „Финансово-ресурсно осигуряване“ на Министерство на вътрешните работи

Дирекция за национален строителен контрол

Държавна комисия по хазарта

Изпълнителна агенция „Автомобилна администрация“

Изпълнителна агенция „Борба с градушките“

Изпълнителна агенция „Българска служба за акредитация“

Изпълнителна агенция „Военни клубове и информация“

Изпълнителна агенция „Главна инспекция по труда“

Изпълнителна агенция „Държавна собственост на Министерството на отбраната“

Изпълнителна агенция „Железопътна администрация“

Изпълнителна агенция „Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и имущества“

Изпълнителна агенция „Морска администрация“

Изпълнителна агенция „Национален филмов център“

Изпълнителна агенция „Пристанищна администрация“

Изпълнителна агенция „Проучване и поддържане на река Дунав“

Изпълнителна агенция „Социални дейности на Министерството на отбраната“

Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози

Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия

Изпълнителна агенция по лекарствата

Изпълнителна агенция по лозата и виното

Изпълнителна агенция по околна среда

Изпълнителна агенция по почвените ресурси

Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури

Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството

Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол

Изпълнителна агенция по трансплантация

Изпълнителна агенция по хидромелиорации

Комисията за защита на потребителите

Контролно-техническата инспекция

Национален център за информация и документация

Национален център по радиобиология и радиационна защита

Национална агенция за приходите

Национална ветеринарномедицинска служба

Национална служба „Полиция“

Национална служба „Пожарна безопасност и защита на населението“

Национална служба за растителна защита

Национална служба за съвети в земеделието

Национална служба по зърното и фуражите

Служба „Военна информация“

Служба „Военна полиция“

Фонд „Републиканска пътна инфраструктура“

Авиоотряд 28

Tjekkiet

Ministerstvo dopravy

Ministerstvo financí

Ministerstvo kultury

Ministerstvo obrany

Ministerstvo pro místní rozvoj

Ministerstvo práce a sociálních věcí

Ministerstvo průmyslu a obchodu

Ministerstvo spravedlnosti

Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy

Ministerstvo vnitra

Ministerstvo zahraničních věcí

Ministerstvo zdravotnictví

Ministerstvo zemědělství

Ministerstvo životního prostředí

Poslanecká sněmovna PČR

Senát PČR

Kancelář prezidenta

Český statistický úřad

Český úřad zeměměřičský a katastrální

Úřad průmyslového vlastnictví

Úřad pro ochranu osobních údajů

Bezpečnostní informační služba

Národní bezpečnostní úřad

Česká akademie věd

Vězeňská služba

Český báňský úřad

Úřad pro ochranu hospodářské soutěže

Správa státních hmotných rezerv

Státní úřad pro jadernou bezpečnost

Česká národní banka

Energetický regulační úřad

Úřad vlády České republiky

Ústavní soud

Nejvyšší soud

Nejvyšší správní soud

Nejvyšší státní zastupitelství

Nejvyšší kontrolní úřad

Kancelář Veřejného ochránce práv

Grantová agentura České republiky

Státní úřad inspekce práce

Český telekomunikační úřad

Danmark

Folketinget

Rigsrevisionen

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

5 styrelser og institutioner

Domstolsstyrelsen

Finansministeriet

5 styrelser og institutioner

Forsvarsministeriet

5 styrelser og institutioner

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Adskillige styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut

Justitsministeriet

Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1 direktorat og et antal styrelser

Kirkeministeriet

10 stiftsøvrigheder

Kulturministeriet

4 styrelser samt et antal statsinstitutioner

Miljøministeriet

5 styrelser

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

1 styrelse

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

4 direktorater og institutioner

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger

Skatteministeriet

1 styrelse og institutioner

Velfærdsministeriet

3 styrelser og institutioner

Transportministeriet

7 styrelser og institutioner, hereunder Øresundsbrokonsortiet

Undervisningsministeriet

3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5 andre institutioner

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Adskillige styrelser og institutioner

Klima- og Energiministeriet

3 styrelser og institutioner

Tyskland

Auswärtiges Amt

Bundeskanzleramt

Bundesministerium für Arbeit und Soziales

Bundesministerium für Bildung und Forschung

Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz

Bundesministerium der Finanzen

Bundesministerium des Innern (only civil goods)

Bundesministerium für Gesundheit

Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend

Bundesministerium der Justiz

Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung

Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie

Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung

Bundesministerium der Verteidigung (no military goods)

Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit

Estland

Vabariigi Presidendi Kantselei;

Eesti Vabariigi Riigikogu;

Eesti Vabariigi Riigikohus;

Riigikontroll;

Õiguskantsler;

Riigikantselei;

Rahvusarhiiv;

Haridus- ja Teadusministeerium;

Justiitsministeerium;

Kaitseministeerium;

Keskkonnaministeerium;

Kultuuriministeerium;

Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium;

Põllumajandusministeerium;

Rahandusministeerium;

Siseministeerium;

Sotsiaalministeerium;

Välisministeerium;

Keeleinspektsioon;

Riigiprokuratuur;

Teabeamet;

Maa-amet;

Keskkonnainspektsioon;

Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus;

Muinsuskaitseamet;

Patendiamet;

Tarbijakaitseamet;

Riigihangete Amet;

Taimetoodangu Inspektsioon;

Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet;

Veterinaar- ja Toiduamet;

Konkurentsiamet;

Maksu- ja Tolliamet;

Statistikaamet;

Kaitsepolitseiamet;

Kodakondsus- ja Migratsiooniamet;

Piirivalveamet;

Politseiamet;

Eesti Kohtuekspertiisi Instituut;

Keskkriminaalpolitsei;

Päästeamet;

Andmekaitse Inspektsioon;

Ravimiamet;

Sotsiaalkindlustusamet;

Tööturuamet;

Tervishoiuamet;

Tervisekaitseinspektsioon;

Tööinspektsioon;

Lennuamet;

Maanteeamet;

Veeteede Amet;

Julgestuspolitsei;

Kaitseressursside Amet;

Kaitseväe Logistikakeskus;

Tehnilise Järelevalve Amet.

Irland

President’s Establishment

Houses of the Oireachtas — [Parliament]

Department of the Taoiseach — [Prime Minister]

Central Statistics Office

Department of Finance

Office of the Comptroller and Auditor General

Office of the Revenue Commissioners

Office of Public Works

State Laboratory

Office of the Attorney General

Office of the Director of Public Prosecutions

Valuation Office

Office of the Commission for Public Service Appointments

Public Appointments Service

Office of the Ombudsman

Chief State Solicitor’s Office

Department of Justice, Equality and Law Reform

Courts Service

Prisons Service

Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests

Department of the Environment, Heritage and Local Government

Department of Education and Science

Department of Communications, Energy and Natural Resources

Department of Agriculture, Fisheries and Food

Department of Transport

Department of Health and Children

Department of Enterprise, Trade and Employment

Department of Arts, Sports and Tourism

Department of Defence

Department of Foreign Affairs

Department of Social and Family Affairs

Department of Community, Rural and Gaeltacht — [Gaelic speaking regions] Affairs

Arts Council

National Gallery.

Grækenland

Υπουργείο Εσωτερικών·

Υπουργείο Εξωτερικών·

Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών·

Υπουργείο Ανάπτυξης·

Υπουργείο Δικαιοσύνης·

Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων·

Υπουργείο Πολιτισμού·

Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης·

Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων·

Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας·

Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών·

Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων·

Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής·

Υπουργείο Μακεδονίας-Θράκης·

Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας·

Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης·

Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς·

Γενική Γραμματεία Ισότητας·

Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων·

Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού·

Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας·

Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας·

Γενική Γραμματεία Αθλητισμού·

Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων·

Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος·

Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας·

Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας·

Εθνικό Τυπογραφείο·

Γενικό Χημείο του Κράτους·

Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας·

Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών·

Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης·

Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης·

Πανεπιστήμιο Αιγαίου·

Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων·

Πανεπιστήμιο Πατρών·

Πανεπιστήμιο Μακεδονίας·

Πολυτεχνείο Κρήτης·

Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων·

Αιγινήτειο Νοσοκομείο·

Αρεταίειο Νοσοκομείο·

Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης·

Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού·

Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων·

Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων·

Γενικό Επιτελείο Στρατού·

Γενικό Επιτελείο Ναυτικού·

Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας·

Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας·

Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων·

Υπουργείο Εθνικής Άμυνας·

Γενική Γραμματεία Εμπορίου.

Spanien

Presidencia del Gobierno

Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación

Ministerio de Justicia

Ministerio de Defensa

Ministerio de Economía y Hacienda

Ministerio del Interior

Ministerio de Fomento

Ministerio de Educación, Política Social y Deportes

Ministerio de Industria, Turismo y Comercio

Ministerio de Trabajo e Inmigración

Ministerio de la Presidencia

Ministerio de Administraciones Públicas

Ministerio de Cultura

Ministerio de Sanidad y Consumo

Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino

Ministerio de Vivienda

Ministerio de Ciencia e Innovación

Ministerio de Igualdad

Frankrig

1)   Ministerier

Services du Premier ministre

Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports

Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités territoriales

Ministère chargé de la justice

Ministère chargé de la défense

Ministère chargé des affaires étrangères et européennes

Ministère chargé de l’éducation nationale

Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi

Secrétariat d'État aux transports

Secrétariat d'État aux entreprises et au commerce extérieur

Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité

Ministère chargé de la culture et de la communication

Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique

Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche

Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche

Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement durables

Secrétariat d'État à la fonction publique

Ministère chargé du logement et de la ville

Secrétariat d'État à la coopération et à la francophonie

Secrétariat d'État à l’outre-mer

Secrétariat d'État à la jeunesse, des sports et de la vie associative

Secrétariat d'État aux anciens combattants

Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité nationale et du co-développement

Secrétariat d'État en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques

Secrétariat d'État aux affaires européennes

Secrétariat d'État aux affaires étrangères et aux droits de l’homme

Secrétariat d'État à la consommation et au tourisme

Secrétariat d’Etat à la politique de la ville

Secrétariat d'État à la solidarité

Secrétariat d'État en charge de l’industrie et de la consommation

Secrétariat d'État en charge de l’emploi

Secrétariat d'État en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du tourisme et des services

Secrétariat d'État en charge de l’écologie

Secrétariat d'État en charge du développement de la région-capitale

Secrétariat d'État en charge de l’aménagement du territoire

2)   Institutioner, autonome myndigheder og domstole

Présidence de la République

Assemblée nationale

Sénat

Conseil constitutionnel

Conseil économique et social

Conseil supérieur de la magistrature

Agence française contre le dopage

Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles

Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires

Autorité de régulation des communications électroniques et des postes

Autorité de sûreté nucléaire

Autorité indépendante des marchés financiers

Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel

Commission d’accès aux documents administratifs

Commission consultative du secret de la défense nationale

Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques

Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité

Commission nationale de déontologie de la sécurité

Commission nationale du débat public

Commission nationale de l’informatique et des libertés

Commission des participations et des transferts

Commission de régulation de l’énergie

Commission de la sécurité des consommateurs

Commission des sondages

Commission de la transparence financière de la vie politique

Conseil de la concurrence

Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques

Conseil supérieur de l’audiovisuel

Défenseur des enfants

Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité

Haute autorité de santé

Médiateur de la République

Cour de justice de la République

Tribunal des Conflits

Conseil d'État

Cours administratives d’appel

Tribunaux administratifs

Cour des Comptes

Chambres régionales des Comptes

Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d’Appel, Tribunaux d’instance et Tribunaux de grande instance)

3)   Nationale offentlige foretagender

Académie de France à Rome

Académie de marine

Académie des sciences d’outre-mer

Académie des technologies

Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)

Agence de biomédicine

Agence pour l’enseignement du français à l’étranger

Agence française de sécurité sanitaire des aliments

Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail

Agence nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances

Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs

Agences de l’eau

Agence nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations

Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT)

Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH)

Agence nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances

Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM)

Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA)

Bibliothèque publique d’information

Bibliothèque nationale de France

Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg

Caisse des dépôts et consignations

Caisse nationale des autoroutes (CNA)

Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)

Caisse de garantie du logement locatif social

Casa de Velasquez

Centre d’enseignement zootechnique

Centre d’études de l’emploi

Centre d’études supérieures de la sécurité sociale

Centres de formation professionnelle et de promotion agricole

Centre hospitalier des Quinze-Vingts

Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro)

Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale

Centre des monuments nationaux

Centre national d’art et de culture Georges Pompidou

Centre national des arts plastiques

Centre national de la cinématographie

Centre national d'études et d’expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF)

Centre national du livre

Centre national de documentation pédagogique

Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS)

Centre national professionnel de la propriété forestière

Centre national de la recherche scientifique (C.N.R.S)

Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS)

Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)

Collège de France

Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres

Conservatoire National des Arts et Métiers

Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris

Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon

Conservatoire national supérieur d’art dramatique

École centrale de Lille

École centrale de Lyon

École centrale des arts et manufactures

École française d’archéologie d’Athènes

École française d’Extrême-Orient

École française de Rome

École des hautes études en sciences sociales

École du Louvre

École nationale d’administration

École nationale de l’aviation civile (ENAC)

École nationale des Chartes

École nationale d’équitation

École nationale du génie de l’eau et de l’environnement de Strasbourg

Écoles nationales d’ingénieurs

École nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes

Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles

École nationale de la magistrature

Écoles nationales de la marine marchande

École nationale de la santé publique (ENSP)

École nationale de ski et d’alpinisme

École nationale supérieure des arts décoratifs

École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre

École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix

Écoles nationales supérieures d’arts et métiers

École nationale supérieure des beaux-arts

École nationale supérieure de céramique industrielle

École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications (ENSEA)

École nationale supérieure du paysage de Versailles

École nationale supérieure des Sciences de l’information et des bibliothécaires

École nationale supérieure de la sécurité sociale

Écoles nationales vétérinaires

École nationale de voile

Écoles normales supérieures

École polytechnique

École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)

École de sylviculture Crogny (Aube)

École de viticulture et d’œnologie de la Tour-Blanche (Gironde)

École de viticulture — Avize (Marne)

Établissement national d’enseignement agronomique de Dijon

Établissement national des invalides de la marine (ENIM)

Établissement national de bienfaisance Koenigswarter

Établissement public du musée et du domaine national de Versailles

Fondation Carnegie

Fondation Singer-Polignac

Haras nationaux

Hôpital national de Saint-Maurice

Institut des hautes études pour la science et la technologie

Institut français d’archéologie orientale du Caire

Institut géographique national

Institut National de l’origine et de la qualité

Institut national des hautes études de sécurité

Institut de veille sanitaire

Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes

Institut national d'études Démographiques (I.N.E.D)

Institut National d’Horticulture

Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire

Institut national des jeunes aveugles — Paris

Institut national des jeunes sourds — Bordeaux

Institut national des jeunes sourds — Chambéry

Institut national des jeunes sourds — Metz

Institut national des jeunes sourds — Paris

Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I.N.P.N.P.P)

Institut national de la propriété industrielle

Institut national de la recherche agronomique (I.N.R.A)

Institut national de la recherche pédagogique (I.N.R.P)

Institut national de la santé et de la recherche médicale (I.N.S.E.R.M)

Institut national d’histoire de l’art (I.N.H.A.)

Institut national de recherches archéologiques préventives

Institut national des sciences de l’univers

Institut national des sports et de l’education physique

Institut national supérieur de formation et de recherche pour l’éducation des jeunes handicapés et les enseignements inadaptés

Instituts nationaux polytechniques

Instituts nationaux des sciences appliquées

Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)

Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)

Institut de recherche pour le développement

Instituts régionaux d’administration

Institut des sciences et des Industries du vivant et de l’environnement (Agro Paris Tech)

Institut supérieur de mécanique de Paris

Instituts Universitaires de Formation des Maîtres

Musée de l’armée

Musée Gustave-Moreau

Musée national de la marine

Musée national J.-J.-Henner

Musée du Louvre

Musée du Quai Branly

Muséum national d’histoire naturelle

Musée Auguste-Rodin

Observatoire de Paris

Office français de protection des réfugiés et apatrides

Office national des anciens combattants et des victimes de guerre (ONAC)

Office national de la chasse et de la faune sauvage

Office National de l’eau et des milieux aquatiques

Office national d’information sur les enseignements et les professions (ONISEP)

Office universitaire et culturel français pour l’Algérie

Ordre national de la Légion d’honneur

Palais de la découverte

Parcs nationaux

Universités

4)   Andre nationale offentlige organer

Union des groupements d’achats publics (UGAP)

Agence nationale pour l’emploi (A.N.P.E)

Caisse nationale des allocations familiales (CNAF)

Caisse nationale d’assurance maladie des travailleurs salariés (CNAMS)

Caisse nationale d’assurance-vieillesse des travailleurs salariés (CNAVTS)

Italien

1)   Indkøbscentraler

Presidenza del Consiglio dei Ministri

Ministero degli Affari Esteri

Ministero dell’Interno

Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace)

Ministero della Difesa

Ministero dell’Economia e delle Finanze

Ministero dello Sviluppo Economico

Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali

Ministero dell’Ambiente - Tutela del Territorio e del Mare

Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali

Ministero dell’Istruzione, Università e Ricerca

Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche

2)   Andre nationale offentlige organer:

CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici)

Cypern

Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο

Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης

Υπουργικό Συμβούλιο

Βουλή των Αντιπροσώπων

Δικαστική Υπηρεσία

Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας

Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας

Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως

Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού

Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου

Γραφείο Προγραμματισμού

Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας

Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα

Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων

Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών

Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών

Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων

Υπουργείο Άμυνας

Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος

Τμήμα Γεωργίας

Κτηνιατρικές Υπηρεσίες

Τμήμα Δασών

Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων

Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης

Μετεωρολογική Υπηρεσία

Τμήμα Αναδασμού

Υπηρεσία Μεταλλείων

Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών

Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών

Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως

Αστυνομία

Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου

Τμήμα Φυλακών

Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη

Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων

Τμήμα Εργασίας

Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων

Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας

Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου

Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου

Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο

Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας

Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων

Υπουργείο Εσωτερικών

Επαρχιακές Διοικήσεις

Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως

Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως

Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας

Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών

Πολιτική Άμυνα

Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων

Υπηρεσία Ασύλου

Υπουργείο Εξωτερικών

Υπουργείο Οικονομικών

Τελωνεία

Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων

Στατιστική Υπηρεσία

Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών

Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού

Κυβερνητικό Τυπογραφείο

Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής

Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού

Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων

Τμήμα Δημοσίων Έργων

Τμήμα Αρχαιοτήτων

Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας

Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας

Τμήμα Οδικών Μεταφορών

Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών

Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών

Υπουργείο Υγείας

Φαρμακευτικές Υπηρεσίες

Γενικό Χημείο

Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας

Οδοντιατρικές Υπηρεσίες

Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας

Letland

a)   Ministerier, sekretariater for ministre med særlig portefølje samt derunder hørende institutioner:

Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Ārlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Kultūras ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes

Satversmes aizsardzības birojs

b)   Andre statslige institutioner:

Augstākā tiesa

Centrālā vēlēšanu komisija

Finanšu un kapitāla tirgus komisija

Latvijas Banka

Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes

Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

Satversmes tiesa

Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

Valsts kontrole

Valsts prezidenta kanceleja

Tiesībsarga birojs

Nacionālā radio un televīzijas padome

Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries)

Litauen

Prezidentūros kanceliarija

Seimo kanceliarija

Institutioner direkte under Seimas (parlamentet):

Lietuvos mokslo taryba;

Seimo kontrolierių įstaiga;

Valstybės kontrolė;

Specialiųjų tyrimų tarnyba;

Valstybės saugumo departamentas;

Konkurencijos taryba;

Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras;

Vertybinių popierių komisija;

Ryšių reguliavimo tarnyba;

Nacionalinė sveikatos taryba;

Etninės kultūros globos taryba;

Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba;

Valstybinė kultūros paveldo komisija;

Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga;

Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija;

Valstybinė lietuvių kalbos komisija;

Vyriausioji rinkimų komisija;

Vyriausioji tarnybinės etikos komisija;

Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba

Vyriausybės kanceliarija

Institutioner under Vyriausybės (regeringen):

Ginklų fondas;

Informacinės visuomenės plėtros komitetas;

Kūno kultūros ir sporto departamentas;

Lietuvos archyvų departamentas;

Mokestinių ginčų komisija;

Statistikos departamentas;

Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas;

Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba;

Viešųjų pirkimų tarnyba;

Narkotikų kontrolės departamentas;

Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija;

Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija;

Valstybinė lošimų priežiūros komisija;

Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba;

Vyriausioji administracinių ginčų komisija;

Draudimo priežiūros komisija;

Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas;

Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras

Konstitucinis Teismas

Lietuvos bankas

Aplinkos ministerija

Institutioner under Aplinkos ministerija (miljøministeriet):

Generalinė miškų urėdija;

Lietuvos geologijos tarnyba;

Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba;

Lietuvos standartizacijos departamentas;

Nacionalinis akreditacijos biuras;

Valstybinė metrologijos tarnyba;

Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba;

Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija

Finansų ministerija

Institutioner under Finansų ministerija (finansministeriet):

Muitinės departamentas;

Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba;

Valstybinė mokesčių inspekcija;

Finansų ministerijos mokymo centras

Krašto apsaugos ministerija

Institutioner under Krašto apsaugos ministerijos (forsvarsministeriet):

Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas;

Centralizuota finansų ir turto tarnyba;

Karo prievolės administravimo tarnyba;

Krašto apsaugos archyvas;

Krizių valdymo centras;

Mobilizacijos departamentas;

Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba;

Infrastruktūros plėtros departamentas;

Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras

Lietuvos kariuomenė

Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos

Kultūros ministerija

Institutioner under Kultūros ministerijos (kulturministeriet):

Kultūros paveldo departamentas;

Valstybinė kalbos inspekcija

Socialinės apsaugos ir darbo ministerija

Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos (social- og arbejdsministeriet):

Garantinio fondo administracija;

Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba;

Lietuvos darbo birža;

Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba;

Trišalės tarybos sekretoriatas;

Socialinių paslaugų priežiūros departamentas;

Darbo inspekcija;

Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba;

Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba;

Ginčų komisija;

Techninės pagalbos neįgaliesiems centras;

Neįgaliųjų reikalų departamentas

Susisiekimo ministerija

Institutioner under Susisiekimo ministerijos (transport- og kommunikationsministeriet):

Lietuvos automobilių kelių direkcija;

Valstybinė geležinkelio inspekcija;

Valstybinė kelių transporto inspekcija;

Pasienio kontrolės punktų direkcija

Sveikatos apsaugos ministerija

Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerijos (sundhedsministeriet):

Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba;

Valstybinė ligonių kasa;

Valstybinė medicininio audito inspekcija;

Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba;

Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba;

Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba;

Farmacijos departamentas;

Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras;

Lietuvos bioetikos komitetas;

Radiacinės saugos centras

Švietimo ir mokslo ministerija

Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerijos (uddannelses- og videnskabsministeriet):

Nacionalinis egzaminų centras;

Studijų kokybės vertinimo centras

Teisingumo ministerija

Institutioner under Teisingumo ministerijos (justitsministeriet):

Kalėjimų departamentas;

Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba;

Europos teisės departamentas

Ūkio ministerija

Prie Ūkio ministerijosįsteigtos įstaigos [økonoministeriet]:

Įmonių bankroto valdymo departamentas;

Valstybinė energetikos inspekcija;

Valstybinė ne maisto produktų inspekcija;

Valstybinis turizmo departamentas

Užsienio reikalų ministerija

Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų

Vidaus reikalų ministerija

Institutioner under Vidaus reikalų ministerijos (indenrigsministeriet):

Asmens dokumentų išrašymo centras;

Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba;

Gyventojų registro tarnyba;

Policijos departamentas;

Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas;

Turto valdymo ir ūkio departamentas;

Vadovybės apsaugos departamentas;

Valstybės sienos apsaugos tarnyba;

Valstybės tarnybos departamentas;

Informatikos ir ryšių departamentas;

Migracijos departamentas;

Sveikatos priežiūros tarnyba;

Bendrasis pagalbos centras

Žemės ūkio ministerija

Institutioner under Žemės ūkio ministerijos (landbrugsministeriet):

Nacionalinė mokėjimo agentūra;

Nacionalinė žemės tarnyba;

Valstybinė augalų apsaugos tarnyba;

Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba;

Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba;

Žuvininkystės departamentas

Teismai [domstole]:

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas;

Lietuvos apeliacinis teismas;

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas;

apygardų teismai;

apygardų administraciniai teismai;

apylinkių teismai;

Nacionalinė teismų administracija

Generalinė prokuratūra

Andre centrale offentlige forvaltningsenheder (institucijos, įstaigos, tarnybos):

Aplinkos apsaugos agentūra;

Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija;

Aplinkos projektų valdymo agentūra;

Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba;

Miško sanitarinės apsaugos tarnyba;

Valstybinė miškotvarkos tarnyba;

Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras;

Lietuvos AIDS centras;

Nacionalinis organų transplantacijos biuras;

Valstybinis patologijos centras;

Valstybinis psichikos sveikatos centras;

Lietuvos sveikatos informacijos centras;

Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras;

Valstybinis aplinkos sveikatos centras;

Respublikinis mitybos centras;

Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras;

Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras;

Visuomenės sveikatos ugdymo centras;

Muitinės kriminalinė tarnyba;

Muitinės informacinių sistemų centras;

Muitinės laboratorija;

Muitinės mokymo centras;

Valstybinis patentų biuras;

Lietuvos teismo ekspertizės centras;

Centrinė hipotekos įstaiga;

Lietuvos metrologijos inspekcija;

Civilinės aviacijos administracija;

Lietuvos saugios laivybos administracija;

Transporto investicijų direkcija;

Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija;

Pabėgėlių priėmimo centras

Luxembourg

Ministère d'État

Ministère des affaires étrangères et de l’immigration

Ministère de l’agriculture, de la viticulture et du développement rural

Ministère des classes moyennes, du tourisme et du logement

Ministère de la culture, de l’enseignement supérieur et de la recherche

Ministère de l'économie et du commerce extérieur

Ministère de l'éducation nationale et de la formation professionnelle

Ministère de l'égalité des chances

Ministère de l’environnement

Ministère de la famille et de l’intégration

Ministère des finances

Ministère de la fonction publique et de la réforme administrative

Ministère de l’Intérieur et de l’aménagement du territoire

Ministère de la justice

Ministère de la santé

Ministère de la sécurité sociale

Ministère des transports

Ministère du travail et de l’emploi

Ministère des travaux publics

Ungarn

Egészségügyi Minisztérium

Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium

Gazdasági és Közlekedési Minisztérium

Honvédelmi Minisztérium

Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium

Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium

Külügyminisztérium

Miniszterelnöki Hivatal

Oktatási és Kulturális Minisztérium

Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium

Pénzügyminisztérium

Szociális és Munkaügyi Minisztérium

Központi Szolgáltatási Főigazgatóság

Malta

Uffiċċju tal-Prim Ministru (Office of the Prime Minister)

Ministeru għall-Familja u Solidarjetà Soċjali (Ministry for the Family and Social Solidarity)

Ministeru tal-Edukazzjoni Zgħazagħ u Impjiegi (Ministry for Education Youth and Employment)

Ministeru tal-Finanzi (Ministry of Finance)

Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (Ministry for Resources and Infrastructure)

Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministry for Tourism and Culture)

Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Ministry for Justice and Home Affairs)

Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (Ministry for Rural Affairs and the Environment)

Ministeru għal Għawdex (Ministry for Gozo)

Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunità (Ministry of Health, the Elderly and Community Care)

Ministeru tal-Affarijiet Barranin (Ministry of Foreign Affairs)

Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta' Informazzjoni (Ministry for Investment, Industry and Information Technology)

Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (Ministry for Competitiveness and Communications)

Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (Ministry for Urban Development and Roads)

Nederlandene

Ministerie van Algemene Zaken

Bestuursdepartement

Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid

Rijksvoorlichtingsdienst

Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties

Bestuursdepartement

Centrale Archiefselectiedienst (CAS)

Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD)

Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR)

Agentschap Korps Landelijke Politiediensten

Ministerie van Buitenlandse Zaken

Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC)

Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ)

Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS)

Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES)

Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI)

Centrale diensten ressorterend onder de secretaris-generaal en de plaatsvervangend secretaris- generaal (S/PlvS) (Support services falling under the Secretary-general and Deputy Secretary-general)

Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk)

Ministerie van Defensie — (Forsvarsministeriet)

Bestuursdepartement

Commando Diensten Centra (CDC)

Defensie Telematica Organisatie (DTO)

Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst

De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst

Defensie Materieel Organisatie (DMO)

Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie

Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO)

Ministerie van Economische Zaken

Bestuursdepartement

Centraal Planbureau (CPB)

SenterNovem

Staatstoezicht op de Mijnen (SodM)

Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa)

Economische Voorlichtingsdienst (EVD)

Agentschap Telecom

Kenniscentrum Professioneel & Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIANOo)

Regiebureau Inkoop Rijksoverheid

Octrooicentrum Nederland

Consumentenautoriteit

Ministerie van Financiën

Bestuursdepartement

Belastingdienst Automatiseringscentrum

Belastingdienst

de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (de forskellige afdelinger af skat og told i Nederlandene)

Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle Dienst (ECD))

Belastingdienst Opleidingen

Dienst der Domeinen

Ministerie van Justitie

Bestuursdepartement

Dienst Justitiële Inrichtingen

Raad voor de Kinderbescherming

Centraal Justitie Incasso Bureau

Openbaar Ministerie

Immigratie en Naturalisatiedienst

Nederlands Forensisch Instituut

Dienst Terugkeer & Vertrek

Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Bestuursdepartement

Dienst Regelingen (DR)

Agentschap Plantenziektekundige Dienst (PD)

Algemene Inspectiedienst (AID)

Dienst Landelijk Gebied (DLG)

Voedsel en Waren Autoriteit (VWA)

Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen

Bestuursdepartement

Inspectie van het Onderwijs

Erfgoedinspectie

Centrale Financiën Instellingen

Nationaal Archief

Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid

Onderwijsraad

Raad voor Cultuur

Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

Bestuursdepartement

Inspectie Werk en Inkomen

Agentschap SZW

Ministerie van Verkeer en Waterstaat

Bestuursdepartement

Directoraat-generaal Transport en Luchtvaart

Directoraat-generaal Personenvervoer

Directoraat-generaal Water

Centrale diensten (Central Services)

Centrale diensten van de Organisatie Verkeer en Watersaat

Koninklijk Nederlands Meteorologisch Instituut KNMI

Rijkswaterstaat, Bestuur

de afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (hver enkelt regional tjeneste under generaldirektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)

de afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (hver enkelt regional tjeneste under generaldirektoratet for offentlige arbejder og vandforvaltning)

Adviesdienst Geo-Informatie en ICT

Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV)

Bouwdienst

Corporate Dienst

Data ICT Dienst

Dienst Verkeer en Scheepvaart

Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW)

Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ)

Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA)

Waterdienst

Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie

Port state Control

Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO)

Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht

Toezichthouder Beheer Eenheid Water

Toezichthouder Beheer Eenheid Land

Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer

Bestuursdepartement

Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie

Directoraat-generaal Ruimte

Directoraat-general Milieubeheer

Rijksgebouwendienst

VROM Inspectie

Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport

Bestuursdepartement

Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken

Inspectie Gezondheidszorg

Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming

Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM)

Sociaal en Cultureel Planbureau

Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen

Tweede Kamer der Staten-Generaal

Eerste Kamer der Staten-Generaal

Raad van State

Algemene Rekenkamer

Nationale Ombudsman

Kanselarij der Nederlandse Orden

Kabinet der Koningin

Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken

Østrig

Bundeskanzleramt

Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten

Bundesministerium für Finanzen

Bundesministerium für Gesundheit

Bundesministerium für Inneres

Bundesministerium für Justiz

Bundesministerium für Landesverteidigung und Sport

Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

Bundesministerium für Arbeit, Soziales und Konsumentenschutz

Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur

Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie

Bundesministerium für Wirtschaft, Familie und Jugend

Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung

Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft mbH

Bundesbeschaffung GmbH

Bundesrechenzentrum GmbH

Polen

Kancelaria Prezydenta RP

Kancelaria Sejmu RP

Kancelaria Senatu RP

Kancelaria Prezesa Rady Ministrów

Sąd Najwyższy

Naczelny Sąd Administracyjny

Wojewódzkie sądy administracyjne

Sądy powszechne – rejonowe, okręgowe i apelacyjne

Trybunał Konstytucyjny

Najwyższa Izba Kontroli

Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich

Biuro Rzecznika Praw Dziecka

Biuro Ochrony Rządu

Biuro Bezpieczeństwa Narodowego

Centralne Biuro Antykorupcyjne

Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej

Ministerstwo Finansów

Ministerstwo Gospodarki

Ministerstwo Rozwoju Regionalnego

Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego

Ministerstwo Edukacji Narodowej

Ministerstwo Obrony Narodowej

Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi

Ministerstwo Skarbu Państwa

Ministerstwo Sprawiedliwości

Ministerstwo Infrastruktury

Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego

Ministerstwo Środowiska

Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji

Ministerstwo Spraw Zagranicznych

Ministerstwo Zdrowia

Ministerstwo Sportu i Turystyki

Urząd Komitetu Integracji Europejskiej

Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej

Urząd Regulacji Energetyki

Urząd do spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych

Urząd Transportu Kolejowego

Urząd Dozoru Technicznego

Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych

Urząd do spraw Repatriacji i Cudzoziemców

Urząd Zamówień Publicznych

Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów

Urząd Lotnictwa Cywilnego

Urząd Komunikacji Elektronicznej

Wyższy Urząd Górniczy

Główny Urząd Miar

Główny Urząd Geodezji i Kartografii

Główny Urząd Nadzoru Budowlanego

Główny Urząd Statystyczny

Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji

Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych

Państwowa Komisja Wyborcza

Państwowa Inspekcja Pracy

Rządowe Centrum Legislacji

Narodowy Fundusz Zdrowia

Polska Akademia Nauk

Polskie Centrum Akredytacji

Polskie Centrum Badań i Certyfikacji

Polska Organizacja Turystyczna

Polski Komitet Normalizacyjny

Zakład Ubezpieczeń Społecznych

Komisja Nadzoru Finansowego

Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych

Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego

Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad

Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa

Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej

Komenda Główna Policji

Komenda Główna Straży Granicznej

Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych

Główny Inspektorat Ochrony Środowiska

Główny Inspektorat Transportu Drogowego

Główny Inspektorat Farmaceutyczny

Główny Inspektorat Sanitarny

Główny Inspektorat Weterynarii

Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego

Agencja Wywiadu

Agencja Mienia Wojskowego

Wojskowa Agencja Mieszkaniowa

Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa

Agencja Rynku Rolnego

Agencja Nieruchomości Rolnych

Państwowa Agencja Atomistyki

Polska Agencja Żeglugi Powietrznej

Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych

Agencja Rezerw Materiałowych

Narodowy Bank Polski

Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej

Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych

Instytut Pamięci Narodowej – Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu

Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa

Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej

Państwowe Gospodarstwo Leśne „Lasy Państwowe”

Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości

Urzędy wojewódzkie

Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, centralny organ administracji rządowej lub wojewoda

Portugal

Presidência do Conselho de Ministros

Ministério das Finanças e da Administração Pública

Ministério da Defesa Nacional

Ministério dos Negócios Estrangeiros

Ministério da Administração Interna

Ministério da Justiça

Ministério da Economia e da Inovação

Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas

Ministério da Educação

Ministério da Ciência, da Tecnologia e do Ensino Superior

Ministério da Cultura

Ministério da Saúde

Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social

Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações

Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional

Presidência da República

Tribunal Constitucional

Tribunal de Contas

Provedoria de Justiça

Rumænien

Administrația Prezidențială

Senatul României

Camera Deputaților

Înalta Curte de Casație și Justiție

Curtea Constituțională

Consiliul Legislativ

Curtea de Conturi

Consiliul Superior al Magistraturii

Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casație și Justiție

Secretariatul General al Guvernului

Cancelaria prim-ministrului

Ministerul Afacerilor Externe

Ministerul Economiei și Finanțelor

Ministerul Justiției

Ministerul Apărării

Ministerul Internelor și Reformei Administrative

Ministerul Muncii, Familiei și Egalității de Șanse

Ministerul pentru Întreprinderi Mici și Mijlocii, Comerț, Turism și Profesii Liberale

Ministerul Agriculturii și Dezvoltării Rurale

Ministerul Transporturilor

Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice și Locuinței

Ministerul Educației Cercetării și Tineretului

Ministerul Sănătății Publice

Ministerul Culturii și Cultelor

Ministerul Comunicațiilor și Tehnologiei Informației

Ministerul Mediului și Dezvoltării Durabile

Serviciul Român de Informații

Serviciul de Informații Externe

Serviciul de Protecție și Pază

Serviciul de Telecomunicații Speciale

Consiliul Național al Audiovizualului

Consiliul Concurenței (CC)

Direcția Națională Anticorupție

Inspectoratul General de Poliție

Autoritatea Națională pentru Reglementarea și Monitorizarea Achizițiilor Publice

Consiliul Național de Soluționare a Contestațiilor

Autoritatea Națională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilități Publice (ANRSC)

Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor

Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor

Autoritatea Navală Română

Autoritatea Feroviară Română

Autoritatea Rutieră Română

Autoritatea Națională pentru Protecția Drepturilor Copilului

Autoritatea Națională pentru Persoanele cu Handicap

Autoritatea Națională pentru Turism

Autoritatea Națională pentru Restituirea Proprietăților

Autoritatea Națională pentru Tineret

Autoritatea Națională pentru Cercetare Științifică

Autoritatea Națională pentru Reglementare în Comunicații și Tehnologia Informației

Autoritatea Națională pentru Serviciile Societății Informaționale

Autoritatea Electorală Permanentă

Agenția pentru Strategii Guvernamentale

Agenția Națională a Medicamentului

Agenția Națională pentru Sport

Agenția Națională pentru Ocuparea Forței de Muncă

Agenția Națională de Reglementare în Domeniul Energiei

Agenția Română pentru Conservarea Energiei

Agenția Națională pentru Resurse Minerale

Agenția Română pentru Investiții Străine

Agenția Națională pentru Întreprinderi Mici și Mijlocii și Cooperație

Agenția Națională a Funcționarilor Publici

Agenția Națională de Administrare Fiscală

Agenția de Compensare pentru Achiziții de Tehnică Specială

Agenția Națională Anti-doping

Agenția Nucleară

Agenția Națională pentru Protecția Familiei

Agenția Națională pentru Egalitatea de Șanse între Bărbați și Femei

Agenția Națională pentru Protecția Mediului

Agenția Națională Antidrog

Slovenien

Predsednik Republike Slovenije

Državni zbor Republike Slovenije

Državni svet Republike Slovenije

Varuh človekovih pravic

Ustavno sodišče Republike Slovenije

Računsko sodišče Republike Slovenije

Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil

Slovenska akademija znanosti in umetnosti

Vladne službe

Ministrstvo za finance

Ministrstvo za notranje zadeve

Ministrstvo za zunanje zadeve

Ministrstvo za obrambo

Ministrstvo za pravosodje

Ministrstvo za gospodarstvo

Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano

Ministrstvo za promet

Ministrstvo za okolje in prostor

Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve

Ministrstvo za zdravje

Ministrstvo za javno upravo

Ministrstvo za šolstvo in šport

Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo

Ministrstvo za kulturo

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

višja sodišča

okrožna sodišča

okrajna sodišča

Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije

Okrožna državna tožilstva

Državno pravobranilstvo

Upravno sodišče Republike Slovenije

Višje delovno in socialno sodišče

delovna sodišča

Davčna uprava Republike Slovenije

Carinska uprava Republike Slovenije

Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja

Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo

Uprava Republike Slovenije za javna plačila

Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna

Policija

Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve

Generalštab Slovenske vojske

Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje

Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo

Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami

Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij

Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence

Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov

Tržni inšpektorat Republike Slovenije

Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino

Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto

Inšpektorat za energetiko in rudarstvo

Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja

Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano

Fitosanitarna uprava Republike Slovenije

Veterinarska uprava Republike Slovenije

Uprava Republike Slovenije za pomorstvo

Direkcija Republike Slovenije za ceste

Prometni inšpektorat Republike Slovenije

Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo

Agencija Republike Slovenije za okolje

Geodetska uprava Republike Slovenije

Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo

Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor

Inšpektorat Republike Slovenije za delo

Zdravstveni inšpektorat

Urad Republike Slovenije za kemikalije

Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji

Urad Republike Slovenije za meroslovje

Urad za visoko šolstvo

Urad Republike Slovenije za mladino

Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport

Arhiv Republike Slovenije

Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije

Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije

Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije

Služba vlade za zakonodajo

Služba vlade za evropske zadeve

Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko

Urad vlade za komuniciranje

Urad za enake možnosti

Urad za verske skupnosti

Urad za narodnosti

Urad za makroekonomske analize in razvoj

Statistični urad Republike Slovenije

Slovenska obveščevalno-varnostna agencija

Protokol Republike Slovenije

Urad za varovanje tajnih podatkov

Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu

Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj

Informacijski pooblaščenec

Državna volilna komisija

Slovakiet

Ministerier og andre centrale myndigheder, som omhandlet i lov nr. 575/2001 sml. om regeringens og centraladministrationens opgaver, med senere gennemførelsesbestemmelser:

Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky

Národná rada Slovenskej republiky

Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

Ministerstvo financií Slovenskej republiky

Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky

Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky

Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky

Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky

Ministerstvo obrany Slovenskej republiky

Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky

Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky

Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky

Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky

Ministerstvo školstva Slovenskej republiky

Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky

Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky

Úrad vlády Slovenskej republiky

Protimonopolný úrad Slovenskej republiky

Štatistický úrad Slovenskej republiky

Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky

Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky

Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky

Úrad pre verejné obstarávanie

Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky

Národný bezpečnostný úrad

Ústavný súd Slovenskej republiky

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Generálna prokuratúra Slovenskej republiky

Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky

Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky

Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

Úrad pre finančný trh

Úrad na ochranu osobných údajov

Kancelária verejného ochrancu práv

Finland

Oikeuskanslerinvirasto – Justitiekanslersämbetet

Liikenne- ja viestintäministeriö – Kommunikationsministeriet

Ajoneuvohallintokeskus AKE – Fordonsförvaltningscentralen AKE

Ilmailuhallinto – Luftfartsförvaltningen

Ilmatieteen laitos – Meteorologiska institutet

Merenkulkulaitos – Sjöfartsverket

Merentutkimuslaitos – Havsforskningsinstitutet

Ratahallintokeskus RHK – Banförvaltningscentralen RHK

Rautatievirasto – Järnvägsverket

Tiehallinto – Vägförvaltningen

Viestintävirasto – Kommunikationsverket

Maa- ja metsätalousministeriö – Jord- och skogsbruksministeriet

Elintarviketurvallisuusvirasto – Livsmedelssäkerhetsverket

Maanmittauslaitos – Lantmäteriverket

Maaseutuvirasto – Landsbygdsverket

Oikeusministeriö – Justitieministeriet

Tietosuojavaltuutetun toimisto – Dataombudsmannens byrå

Tuomioistuimet – domstolar

Korkein oikeus – Högsta domstolen

Korkein hallinto-oikeus – Högsta förvaltningsdomstolen

Hovioikeudet – hovrätter

Käräjäoikeudet – tingsrätter

Hallinto-oikeudet – förvaltningsdomstolar

Markkinaoikeus – Marknadsdomstolen

Työtuomioistuin – Arbetsdomstolen

Vakuutusoikeus – Försäkringsdomstolen

Kuluttajariitalautakunta – Konsumenttvistenämnden

Vankeinhoitolaitos – Fångvårdsväsendet

HEUNI - Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti – HEUNI - Europeiska institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta Nationerna

Konkurssiasiamiehen toimisto – Konkursombudsmannens byrå

Kuluttajariitalautakunta – Konsumenttvistenämnden

Oikeushallinnon palvelukeskus – Justitieförvaltningens servicecentral

Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus – Justitieförvaltningens datateknikcentral

Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) – Rättspolitiska forskningsinstitutet

Oikeusrekisterikeskus – Rättsregistercentralen

Onnettomuustutkintakeskus – Centralen för undersökning av olyckor

Rikosseuraamusvirasto – Brottspåföljdsverket

Rikosseuraamusalan koulutuskeskus – Brottspåföljdsområdets utbildningscentral

Rikoksentorjuntaneuvosto –Rådet för brottsförebyggande

Saamelaiskäräjät – Sametinget

Valtakunnansyyttäjänvirasto – Riksåklagarämbetet

Vankeinhoitolaitos – Fångvårdsväsendet

Opetusministeriö – Undervisningsministeriet

Opetushallitus – Utbildningsstyrelsen

Valtion elokuvatarkastamo – Statens filmgranskningsbyrå

Puolustusministeriö – Försvarsministeriet

Puolustusvoimat – Försvarsmakten

Sisäasiainministeriö – Inrikesministeriet

Väestörekisterikeskus – Befolkningsregistercentralen

Keskusrikospoliisi – Centralkriminalpolisen

Liikkuva poliisi – Rörliga polisen

Rajavartiolaitos – Gränsbevakningsväsendet

Lääninhallitukset – Länstyrelserna

Suojelupoliisi – Skyddspolisen

Poliisiammattikorkeakoulu – Polisyrkeshögskolan

Poliisin tekniikkakeskus – Polisens teknikcentral

Poliisin tietohallintokeskus – Polisens datacentral

Helsingin kihlakunnan poliisilaitos – Polisinrättningen i Helsingfors

Pelastusopisto – Räddningsverket

Hätäkeskuslaitos – Nödcentralsverket

Maahanmuuttovirasto – Migrationsverket

Sisäasiainhallinnon palvelukeskus – Inrikesförvaltningens servicecentral

Sosiaali- ja terveysministeriö – Social- och hälsovårdsministeriet

Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta – Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden

Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta – Besvärsnämnden för socialtrygghet

Lääkelaitos – Läkemedelsverket

Terveydenhuollon oikeusturvakeskus – Rättsskyddscentralen för hälsovården

Säteilyturvakeskus – Strålsäkerhetscentralen

Kansanterveyslaitos – Folkhälsoinstitutet

Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO – Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling

Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus – Social- och hälsovårdens – produkttillsynscentral

Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes – Forsknings- och – utvecklingscentralen för social- och hälsovården Stakes

Vakuutusvalvontavirasto – Försäkringsinspektionen

Työ- ja elinkeinoministeriö – Arbets- och näringsministeriet

Kuluttajavirasto – Konsumentverket

Kilpailuvirasto – Konkurrensverket

Patentti- ja rekisterihallitus – Patent- och registerstyrelsen

Valtakunnansovittelijain toimisto – Riksförlikningsmännens byrå

Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset – Statliga förläggningar för asylsökande

Energiamarkkinavirasto - Energimarknadsverket

Geologian tutkimuskeskus – Geologiska forskningscentralen

Huoltovarmuuskeskus – Försörjningsberedskapscentralen

Kuluttajatutkimuskeskus – Konsumentforskningscentralen

Matkailun edistämiskeskus (MEK) – Centralen för turistfrämjande

Mittatekniikan keskus (MIKES) – Mätteknikcentralen

Tekes - teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus – Tekes -utvecklingscentralen för teknologi och innovationer

Turvatekniikan keskus (TUKES) – Säkerhetsteknikcentralen

Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) – Statens tekniska forskningscentral

Syrjintälautakunta – Nationella diskrimineringsnämnden

Työneuvosto – Arbetsrådet

Vähemmistövaltuutetun toimisto – Minoritetsombudsmannens byrå

Ulkoasiainministeriö – Utrikesministeriet

Valtioneuvoston kanslia – Statsrådets kansli

Valtiovarainministeriö – Finansministeriet

Valtiokonttori – Statskontoret

Verohallinto – Skatteförvaltningen

Tullilaitos – Tullverket

Tilastokeskus – Statistikcentralen

Valtion taloudellinen tutkimuskeskus – Statens ekonomiska forskiningscentral

Ympäristöministeriö – Miljöministeriet

Suomen ympäristökeskus – Finlands miljöcentral

Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus – Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet

Valtiontalouden tarkastusvirasto – Statens revisionsverk

Sverige

A

Affärsverket svenska kraftnät

Akademien för de fria konsterna

Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden

Allmänna pensionsfonden

Allmänna reklamationsnämnden

Ambassader

Ansvarsnämnd, statens

Arbetsdomstolen

Arbetsförmedlingen

Arbetsgivarverk, statens

Arbetslivsinstitutet

Arbetsmiljöverket

Arkitekturmuseet

Arrendenämnder

Arvsfondsdelegationen

B

Banverket

Barnombudsmannen

Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens

Bergsstaten

Biografbyrå, statens

Biografiskt lexikon, svenskt

Birgittaskolan

Blekinge tekniska högskola

Bokföringsnämnden

Bolagsverket

Bostadsnämnd, statens

Bostadskreditnämnd, statens

Boverket

Brottsförebyggande rådet

Brottsoffermyndigheten

C

Centrala studiestödsnämnden

D

Danshögskolan

Datainspektionen

Departementen

Domstolsverket

Dramatiska institutet

E

Ekeskolan

Ekobrottsmyndigheten

Ekonomistyrningsverket

Ekonomiska rådet

Elsäkerhetsverket

Energimarknadsinspektionen

Energimyndighet, statens

EU/FoU-rådet

Exportkreditnämnden

Exportråd, Sveriges

F

Fastighetsmäklarnämnden

Fastighetsverk, statens

Fideikommissnämnden

Finansinspektionen

Finanspolitiska rådet

Finsk-svenska gränsälvskommissionen

Fiskeriverket

Flygmedicincentrum

Folkhälsoinstitut, statens

Fonden för fukt- och mögelskador

Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas

Folke Bernadotteakademin

Forskarskattenämnden

Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap

Fortifikationsverket

Forum för levande historia

Försvarets materielverk

Försvarets radioanstalt

Försvarets underrättelsenämnd

Försvarshistoriska museer, statens

Försvarshögskolan

Försvarsmakten

Försäkringskassan

G

Gentekniknämnden

Geologiska undersökning

Geotekniska institut, statens

Giftinformationscentralen

Glesbygdsverket

Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning

Granskningsnämnden för radio och TV

Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar

Gymnastik- och Idrottshögskolan

Göteborgs universitet

H

Handelsflottans kultur- och fritidsråd

Handelsflottans pensionsanstalt

Handelssekreterare

Handelskamrar, auktoriserade

Handikappombudsmannen

Handikappråd, statens

Harpsundsnämnden

Haverikommission, statens

Historiska museer, statens

Hjälpmedelsinstitutet

Hovrätterna

Hyresnämnder

Häktena

Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd

Högskolan Dalarna

Högskolan i Borås

Högskolan i Gävle

Högskolan i Halmstad

Högskolan i Kalmar

Högskolan i Karlskrona/Ronneby

Högskolan i Kristianstad

Högskolan i Skövde

Högskolan i Trollhättan/Uddevalla

Högskolan på Gotland

Högskolans avskiljandenämnd

Högskoleverket

Högsta domstolen

I

ILO-kommittén

Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen

Inspektionen för strategiska produkter

Institut för kommunikationsanalys, statens

Institut för psykosocial medicin, statens

Institut för särskilt utbildningsstöd, statens

Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering

Institutet för rymdfysik

Institutet för tillväxtpolitiska studier

Institutionsstyrelse, statens

Insättningsgarantinämnden

Integrationsverket

Internationella programkontoret för utbildningsområdet

J

Jordbruksverk, statens

Justitiekanslern

Jämställdhetsombudsmannen

Jämställdhetsnämnden

Järnvägar, statens

Järnvägsstyrelsen

K

Kammarkollegiet

Kammarrätterna

Karlstads universitet

Karolinska Institutet

Kemikalieinspektionen

Kommerskollegium

Konjunkturinstitutet

Konkurrensverket

Konstfack

Konsthögskolan

Konstnärsnämnden

Konstråd, statens

Konsulat

Konsumentverket

Krigsvetenskapsakademin

Krigsförsäkringsnämnden

Kriminaltekniska laboratorium, statens

Kriminalvården

Krisberedskapsmyndigheten

Kristinaskolan

Kronofogdemyndigheten

Kulturråd, statens

Kungl. Biblioteket

Kungl. Konsthögskolan

Kungl. Musikhögskolan i Stockholm

Kungl. Tekniska högskolan

Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien

Kungl. Vetenskapsakademien

Kustbevakningen

Kvalitets- och kompetensråd, statens

Kärnavfallsfondens styrelse

L

Lagrådet

Lantbruksuniversitet, Sveriges

Lantmäteriverket

Linköpings universitet

Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet

Livsmedelsverk, statens

Livsmedelsekonomiska institutet

Ljud- och bildarkiv, statens

Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk

Lotteriinspektionen

Luftfartsverket

Luftfartsstyrelsen

Luleå tekniska universitet

Lunds universitet

Läkemedelsverket

Läkemedelsförmånsnämnden

Länsrätterna

Länsstyrelserna

Lärarhögskolan i Stockholm

M

Malmö högskola

Manillaskolan

Maritima muséer, statens

Marknadsdomstolen

Medlingsinstitutet

Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges

Migrationsverket

Militärhögskolor

Mittuniversitetet

Moderna museet

Museer för världskultur, statens

Musikaliska Akademien

Musiksamlingar, statens

Myndigheten för handikappolitisk samordning

Myndigheten för internationella adoptionsfrågor

Myndigheten för skolutveckling

Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning

Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning

Myndigheten för Sveriges nätuniversitet

Myndigheten för utländska investeringar i Sverige

Mälardalens högskola

N

Nationalmuseum

Nationellt centrum för flexibelt lärande

Naturhistoriska riksmuseet

Naturvårdsverket

Nordiska Afrikainstitutet

Notarienämnden

Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens

Nämnden för statligt stöd till trossamfund

Nämnden för styrelserepresentationsfrågor

Nämnden mot diskriminering

Nämnden för elektronisk förvaltning

Nämnden för Rh-anpassad utbildning

Nämnden för hemslöjdsfrågor

O

Oljekrisnämnden

Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning

Ombudsmannen mot etnisk diskriminering

Operahögskolan i Stockholm

P

Patent- och registreringsverket

Patentbesvärsrätten

Pensionsverk, statens

Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden

Pliktverk, Totalförsvarets

Polarforskningssekretariatet

Post- och telestyrelsen

Premiepensionsmyndigheten

Presstödsnämnden

R

Radio- och TV-verket

Rederinämnden

Regeringskansliet

Regeringsrätten

Resegarantinämnden

Registernämnden

Revisorsnämnden

Riksantikvarieämbetet

Riksarkivet

Riksbanken

Riksdagsförvaltningen

Riksdagens ombudsmän

Riksdagens revisorer

Riksgäldskontoret

Rikshemvärnsrådet

Rikspolisstyrelsen

Riksrevisionen

Rikstrafiken

Riksutställningar, Stiftelsen

Riksvärderingsnämnden

Rymdstyrelsen

Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige

Räddningsverk, statens

Rättshjälpsmyndigheten

Rättshjälpsnämnden

Rättsmedicinalverket

S

Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund

Sameskolstyrelsen och sameskolor

Sametinget

SIS, Standardiseringen i Sverige

Sjöfartsverket

Skatterättsnämnden

Skatteverket

Skaderegleringsnämnd, statens

Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor

Skogsstyrelsen

Skogsvårdsstyrelserna

Skogs- och lantbruksakademien

Skolverk, statens

Skolväsendets överklagandenämnd

Smittskyddsinstitutet

Socialstyrelsen

Specialpedagogiska institutet

Specialskolemyndigheten

Språk- och folkminnesinstitutet

Sprängämnesinspektionen

Statistiska centralbyrån

Statskontoret

Stockholms universitet

Stockholms internationella miljöinstitut

Strålsäkerhetsmyndigheten

Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll

Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA

Styrelsen för Samefonden

Styrelsen för psykologiskt försvar

Stängselnämnden

Svenska institutet

Svenska institutet för europapolitiska studier

Svenska ESF-rådet

Svenska Unescorådet

Svenska FAO kommittén

Svenska Språknämnden

Svenska Skeppshypotekskassan

Svenska institutet i Alexandria

Sveriges författarfond

Säkerhetspolisen

Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden

Södertörns högskola

T

Taltidningsnämnden

Talboks- och punktskriftsbiblioteket

Teaterhögskolan i Stockholm

Tingsrätterna

Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens

Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet

Totalförsvarets forskningsinstitut

Totalförsvarets pliktverk

Tullverket

Turistdelegationen

U

Umeå universitet

Ungdomsstyrelsen

Uppsala universitet

Utlandslönenämnd, statens

Utlänningsnämnden

Utrikesförvaltningens antagningsnämnd

Utrikesnämnden

Utsädeskontroll, statens

V

Valideringsdelegationen

Valmyndigheten

Vatten- och avloppsnämnd, statens

Vattenöverdomstolen

Verket för förvaltningsutveckling

Verket för högskoleservice

Verket för innovationssystem (VINNOVA)

Verket för näringslivsutveckling (NUTEK)

Vetenskapsrådet

Veterinärmedicinska anstalt, statens

Veterinära ansvarsnämnden

Väg- och transportforskningsinstitut, statens

Vägverket

Vänerskolan

Växjö universitet

Växtsortnämnd, statens

Å

Åklagarmyndigheten

Åsbackaskolan

Ö

Örebro universitet

Örlogsmannasällskapet

Östervångsskolan

Överbefälhavaren

Överklagandenämnden för högskolan

Överklagandenämnden för nämndemannauppdrag

Överklagandenämnden för studiestöd

Överklagandenämnden för totalförsvaret

United Kingdom

Cabinet Office

Office of the Parliamentary Counsel

Central Office of Information

Charity Commission

Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only)

Crown Prosecution Service

Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform

Competition Commission

Gas and Electricity Consumers’ Council

Office of Manpower Economics

Department for Children, Schools and Families

Department of Communities and Local Government

Rent Assessment Panels

Department for Culture, Media and Sport

British Library

British Museum

Commission for Architecture and the Built Environment

The Gambling Commission

Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage)

Imperial War Museum

Museums, Libraries and Archives Council

National Gallery

National Maritime Museum

National Portrait Gallery

Natural History Museum

Science Museum

Tate Gallery

Victoria and Albert Museum

Wallace Collection

Department for Environment, Food and Rural Affairs

Agricultural Dwelling House Advisory Committees

Agricultural Land Tribunals

Agricultural Wages Board and Committees

Cattle Breeding Centre

Countryside Agency

Plant Variety Rights Office

Royal Botanic Gardens, Kew

Royal Commission on Environmental Pollution

Department of Health

Dental Practice Board

National Health Service Strategic Health Authorities

NHS Trusts

Prescription Pricing Authority

Department for Innovation, Universities and Skills

Higher Education Funding Council for England

National Weights and Measures Laboratory

Patent Office

Department for International Development

Department of the Procurator General and Treasury Solicitor

Legal Secretariat to the Law Officers

Department for Transport

Maritime and Coastguard Agency

Department for Work and Pensions

Disability Living Allowance Advisory Board

Independent Tribunal Service

Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions)

Occupational Pensions Regulatory Authority

Regional Medical Service

Social Security Advisory Committee

Export Credits Guarantee Department

Foreign and Commonwealth Office

Wilton Park Conference Centre

Government Actuary’s Department

Government Communications Headquarters

Home Office

HM Inspectorate of Constabulary

House of Commons

House of Lords

Ministry of Defence

Defence Equipment & Support

Meteorological Office

Ministry of Justice

Boundary Commission for England

Combined Tax Tribunal

Council on Tribunals

Court of Appeal - Criminal

Employment Appeals Tribunal

Employment Tribunals

HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts (England and Wales)

Immigration Appellate Authorities

Immigration Adjudicators

Immigration Appeals Tribunal

Lands Tribunal

Law Commission

Legal Aid Fund (England and Wales)

Office of the Social Security Commissioners

Parole Board and Local Review Committees

Pensions Appeal Tribunals

Public Trust Office

Supreme Court Group (England and Wales)

Transport Tribunal

The National Archives

National Audit Office

National Savings and Investments

National School of Government

Northern Ireland Assembly Commission

Northern Ireland Court Service

Coroners Courts

County Courts

Court of Appeal and High Court of Justice in Northern Ireland

Crown Court

Enforcement of Judgements Office

Legal Aid Fund

Magistrates’ Courts

Pensions Appeals Tribunals

Northern Ireland, Department for Employment and Learning

Northern Ireland, Department for Regional Development

Northern Ireland, Department for Social Development

Northern Ireland, Department of Agriculture and Rural Development

Northern Ireland, Department of Culture, Arts and Leisure

Northern Ireland, Department of Education

Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade and Investment

Northern Ireland, Department of the Environment

Northern Ireland, Department of Finance and Personnel

Northern Ireland, Department of Health, Social Services and Public Safety

Northern Ireland, Office of the First Minister and Deputy First Minister

Northern Ireland Office

Crown Solicitor’s Office

Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland

Forensic Science Laboratory of Northern Ireland

Office of the Chief Electoral Officer for Northern Ireland

Police Service of Northern Ireland

Probation Board for Northern Ireland

State Pathologist Service

Office of Fair Trading

Office for National Statistics

National Health Service Central Register

Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners

Paymaster General’s Office

Postal Business of the Post Office

Privy Council Office

Public Record Office

HM Revenue and Customs

The Revenue and Customs Prosecutions Office

Royal Hospital, Chelsea

Royal Mint

Rural Payments Agency

Scotland, Auditor-General

Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service

Scotland, General Register Office

Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer

Scotland, Registers of Scotland

The Scotland Office

The Scottish Ministers

Architecture and Design Scotland

Crofters Commission

Deer Commission for Scotland

Lands Tribunal for Scotland

National Galleries of Scotland

National Library of Scotland

National Museums of Scotland

Royal Botanic Garden, Edinburgh

Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland

Scottish Further and Higher Education Funding Council

Scottish Law Commission

Community Health Partnerships

Special Health Boards

Health Boards

The Office of the Accountant of Court

High Court of Justiciary

Court of Session

HM Inspectorate of Constabulary

Parole Board for Scotland

Pensions Appeal Tribunals

Scottish Land Court

Sheriff Courts

Scottish Police Services Authority

Office of the Social Security Commissioners

The Private Rented Housing Panel and Private Rented Housing Committees

Keeper of the Records of Scotland

The Scottish Parliamentary Body Corporate

HM Treasury

Office of Government Commerce

United Kingdom Debt Management Office

The Wales Office (Office of the Secretary of State for Wales)

The Welsh Ministers

Higher Education Funding Council for Wales

Local Government Boundary Commission for Wales

The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Wales

Valuation Tribunals (Wales)

Welsh National Health Service Trusts and Local Health Boards

Welsh Rent Assessment Panels

3.   Fortegnelse over leverancer og udstyr, der indkøbes af forsvarsministerierne og agenturer for forsvars- og sikkerhedsaktiviteter i Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Irland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig, som er omfattet af afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale.

Kapitel 25

:

Salt, svovl, jord og stenarter, gips, kalk og cement

Kapitel 26

:

Malme, slagger og aske

Kapitel 27

:

Mineralske brændstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminøse stoffer, mineralsk voks

undtagen

ex ex 27.10

:

særlige maskinbrændselsstoffer

Kapitel 28

:

Uorganiske kemikalier, organiske og uorganiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper

undtagen

ex ex 28.09

:

eksplosive stoffer

ex ex 28.13

:

eksplosive stoffer

ex ex 28.14

:

tåregas

ex ex 28.28

:

eksplosive stoffer

ex ex 28.32

:

eksplosive stoffer

ex ex 28.39

:

eksplosive stoffer

ex ex 28.50

:

giftige stoffer

ex ex 28.51

:

giftige stoffer

ex ex 28.54

:

eksplosive stoffer

Kapitel 29

:

Organiske kemikalier;

undtagen:

ex ex 29.03

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.04

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.07

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.08

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.11

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.12

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.13

:

giftige stoffer

ex ex 29.14

:

giftige stoffer

ex ex 29.15

:

giftige stoffer

ex ex 29.21

:

giftige stoffer

ex ex 29.22

:

giftige stoffer

ex ex 29.23

:

giftige stoffer

ex ex 29.26

:

eksplosive stoffer

ex ex 29.27

:

giftige stoffer

ex ex 29.29

:

eksplosive stoffer

Kapitel 30

:

Farmaceutiske produkter

Kapitel 31

:

Gødningsstoffer

Kapitel 32

:

Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og malervarer, kit og spartelmasse, trykfarver, blæk og tusch

Kapitel 33

:

Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumevarer, kosmetik og toiletmidler

Kapitel 34

:

Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøremidler, syntetisk voks, tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende produkter, modellermasse og dentalvoks

Kapitel 35

:

Proteiner, lim og klister, enzymer

Kapitel 37

:

Produkter til fotografisk og kinematografisk brug

Kapitel 38

:

Diverse kemiske produkter

undtagen:

ex ex 38.19

:

giftige stoffer

Kapitel 39

:

Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser) samt varer deraf,

undtagen:

ex ex 39.03

:

eksplosive stoffer

Kapitel 40

:

Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og factis samt varer deraf,

undtagen:

ex ex 40.11

:

skudsikre dæk

Kapitel 41

:

Rå huder og skind (undtagen pelsskind) samt læder

Kapitel 42

:

Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign., varer af tarme (andet end fishgut)

Kapitel 43

:

Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf

Kapitel 44

:

Træ og varer deraf, trækul

Kapitel 45

:

Kork og varer deraf

Kapitel 46

:

Kurvemagerarbejder og andre varer af flettematerialer

Kapitel 47

:

Materialer til papirfremstilling

Kapitel 48

:

Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap

Kapitel 49

:

Bøger, aviser, billeder og andre tryksager; håndskrevne eller maskinskrevne arbejder samt tegninger

Kapitel 65

:

Hovedbeklædning og dele dertil

Kapitel 66

:

Paraplyer, parasoller, spadserestokke, piske og ridepiske samt dele dertil

Kapitel 67

:

Bearbejdede fjer og dun og varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af menneskehår

Kapitel 68

:

Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer

Kapitel 69

:

Keramiske produkter

Kapitel 70

:

Glas og glasvarer

Kapitel 71

:

Perler, ædel- og halvædelstene, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse materialer, bijouterivarer

Kapitel 73

:

Jern og stål samt varer deraf

Kapitel 74

:

Kobber og varer deraf

Kapitel 75

:

Nikkel og varer deraf

Kapitel 76

:

Aluminium og varer deraf

Kapitel 77

:

Magnesium og beryllium samt varer deraf

Kapitel 78

:

Bly og varer deraf

Kapitel 79

:

Zink og varer deraf

Kapitel 80

:

Tin og varer deraf

Kapitel 81

:

Andre uædle metaller, der anvendes i den metallurgiske industri, samt varer deraf

Kapitel 82

:

Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler, af uædle metaller, dele dertil

undtagen:

ex ex 82.05

:

værktøj

ex ex 82.07

:

værktøj, dele

Kapitel 83

:

Diverse varer af uædle metaller

Kapitel 84

:

Kedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber, dele dertil

undtagen:

ex ex 84.06

:

motorer

ex ex 84.08

:

andre motorer

ex ex 84.45

:

maskiner

ex ex 84.53

:

automatiske databehandlingsmaskiner

ex ex 84.55

:

dele til maskiner henhørende under pos. 84.53

ex ex 84.59

:

atomreaktorer

Kapitel 85

:

Elektriske maskiner og apparater, elektrisk materiel samt dele dertil;

undtagen:

ex ex 85.13

:

telekommunikationsudstyr

ex ex 85.15

:

sendere

Kapitel 86

:

Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil, jernbane- og sporvejsmateriel, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke-elektrisk)

undtagen:

ex ex 86.02

:

pansrede elektriske lokomotiver

ex ex 86.03

:

andre pansrede lokomotiver

ex ex 86.05

:

pansrede vogne

ex ex 86.06

:

reparationsvogne

ex ex 86.07

:

vogne

Kapitel 87

:

Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele dertil,

undtagen:

ex ex 87.08

:

tanks og andre pansrede køretøjer

ex ex 87.01

:

traktorer

ex ex 87.02

:

militærkøretøjer

ex ex 87.03

:

kranvogne

ex ex 87.09

:

motorcykler

ex ex 87.14

:

påhængsvogne

Kapitel 89

:

Skibe, både og flydende materiel

undtagen:

ex ex 89.01 A

:

krigsskibe

Kapitel 90

:

Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater, dele dertil

undtagen:

ex ex 90.05

:

kikkerter (binokulære)

ex ex 90.13

:

forskellige instrumenter, lasere

ex ex 90.14

:

afstandsmålere

ex ex 90.28

:

elektriske og elektroniske måleinstrumenter

ex ex 90.11

:

mikroskoper

ex ex 90.17

:

instrumenter til medicinsk brug

ex ex 90.18

:

apparater til mekanoterapi

ex ex 90.19

:

ortopædiske artikler

ex ex 90.20

:

røntgenapparater

Kapitel 91

:

Fremstilling af ure

Kapitel 92

:

Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater

Kapitel 94

:

Møbler og dele dertil, sengebunde, madrasser, dyner, puder og lignende

undtagen:

ex ex 94.01 A

:

flysæder

Kapitel 95

:

Varer af udskærings- og støbematerialer

Kapitel 96

:

Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter

Kapitel 98

:

Diverse varer

Underbilag 2

Alle andre ordregivere, hvis offentlige indkøb er omfattet af afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale

Varer og tjenesteydelser

Tærskelværdier

400 000 SDR

Bygge- og anlægsarbejder

Tærskelværdier

5 000 000 SDR

Unionens tilsagn

Alle ordregivere, der er opstillet i underbilag 1 og offentlige myndigheder og offentlige foretagender, der foretager offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser i direktiv 2004/17/EF med henblik på at udøve en eller flere af følgende aktiviteter:

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand eller forsyning af disse net med drikkevand

b)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af elektricitet eller forsyning af disse net med elektricitet

c)

tilrådighedsstillelse af lufthavne eller andre transportterminaler til luftfartsselskaber

d)

tilrådighedsstillelse af søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre transportterminaler for transportvirksomheder, der opererer til vands

e)

drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabelbane

f)

udnyttelse af et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.

Iraks tilsagn

Alle ordregivere, der er opstillet i underbilag 1 og offentlige myndigheder og offentlige foretagender, der foretager offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder med henblik på at udøve en eller flere af følgende aktiviteter:

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand eller forsyning af disse net med drikkevand

b)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af elektricitet eller forsyning af disse net med elektricitet

c)

tilrådighedsstillelse af lufthavne eller andre transportterminaler til luftfartsselskaber

d)

tilrådighedsstillelse af søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre transportterminaler for transportvirksomheder, der opererer til vands

e)

drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabelbane

f)

udnyttelse af et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.

Underbilag 3

Andre tjenesteydelser end tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsbranchen omfattet af afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale

Iraks tilsagn

Område:

CPC-referencenummer

Vedligeholdelse og reparation

6112, 6122, 633, 886

Landtransport, herunder sikkerhedstransport og kurérvirksomhed, undtagen postbesørgelse

712 (undtagen71235), 7512, 87304

Lufttransport: transport af personer og gods, undtagen postbesørgelse

73 (undtagen 7321)

Postbesørgelse på land, undtagen med tog og i luften

71235, 7321

Telekommunikationstjenester

752 (*1) (undtagen 7524, 7525, 7526)

Finansielle tjenester

a)

Forsikring

b)

Bank- og investeringstjenesteydelser (*2)

ex 81, 812, 814

Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser

84

Regnskab, revision og bogholderi

862

Markeds- og opinionsundersøgelser

864

Managementkonsulentvirksomhed og hermed beslægtede tjenesteydelser

865, 866 (*3)

Arkitektvirksomhed: ingeniørvirksomhed og integreret ingeniørvirksomhed; byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed; hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse

867

Reklamevirksomhed

871

Bygningsrengøring og ejendomsadministration

874, 82201-82206

Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis

88442

Kloakvæsen, renovationsvæsen, rensning og lignende tjenesteydelser

94


Unionens tilsagn

Område:

CPC-referencenummer

Vedligeholdelse og reparation

6112, 6122, 633, 886

Landtransport, herunder sikkerhedstransport og kurérvirksomhed, undtagen postbesørgelse

712 (undtagen 71235), 7512, 87304

Lufttransport: transport af personer og gods, undtagen postbesørgelse

73 (undtagen 7321)

Postbesørgelse på land, undtagen med tog og i luften

71235, 7321

Telekommunikationstjenester

752 (*4) (undtagen 7524, 7525, 7526)

Finansielle tjenester

a)

Forsikring

b)

Bank- og investeringstjenesteydelser (*5)

ex 81, 812, 814

Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser

84

Regnskab, revision og bogholderi

862

Markeds- og opinionsundersøgelser

864

Managementkonsulentvirksomhed og hermed beslægtede tjenesteydelser

865, 866 (*6)

Arkitektvirksomhed: ingeniørvirksomhed og integreret ingeniørvirksomhed; byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed; hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse

867

Reklamevirksomhed

871

Bygningsrengøring og ejendomsadministration

874, 82201-82206

Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis

88442

Kloakvæsen, renovationsvæsen rensning og lignende tjenesteydelser

94

Underbilag 4

Tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsbranchen omfattet af afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale

Iraks tilsagn

Alle tjenesteydelser, der er opført i afdeling 51 i den centrale produktnomenklatur (CPC)

Unionens tilsagn

Alle tjenesteydelser, der er opført i afdeling 51 i den centrale produktnomenklatur (CPC)

Underbilag 5

Generelle bemærkninger og fravigelser fra bestemmelserne i kapitel II, afdeling V, afsnit II, i denne aftale

1.

Bestemmelserne i artikel 43, stk. 4, og artikel 53 vedrørende brugen af elektroniske midler i forbindelse med offentlige indkøb og bestemmelserne om mindskelse af tidsfristerne i artikel 50 og tillæg VI til bilag 1 til denne aftale finder anvendelse fra ikrafttrædelsen af den relevante lovgivning om elektroniske offentlige indkøb i Irak.

2.

Kontrakter, der tildeles af ordregivere i underbilag 1 og 2 i forbindelse med udstedelse af licenser til tjenesteydelser inden for olie- og gassektoren og udstedelse af licenser til brugen af naturressourcer er ikke omfattet.

3.

Kontrakter, der skal muliggøre en af de i underbilag 2 nævnte aktiviteter, er ikke omfattet af procedurerne i denne aftale, hvis den pågældende aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen ikke er begrænset.

4.

Bestemmelserne i afsnit II, afdeling V, kapitel II, i denne aftale finder ikke anvendelse på de finske Ålandsøer.

Tillæg II

Medier til offentliggørelse af oplysninger om offentlige indkøb

I Irak

Oplysninger om offentlige indkøb meddeles i det irakiske statstidende.

I Unionen

Den Europæiske Unions Tidende

Informationssystemet vedrørende offentlige udbud i Europa: http://simap.europa.eu/index_da.html

Belgien:

Love, kongelige og ministerielle bekendtgørelser, ministerielle cirkulærer - Le Moniteur Belge

Retspraksis - Pasicrisie

Bulgarien:

Love og administrative bestemmelser - Държавен вестник (statstidende)

Retsafgørelser - www.sac.government.bg

Cirkulærer, procedurer m.m. - www.aop.bg og www.cpc.bg

Tjekkiet:

Love og bekendtgørelser - Tjekkiets lovsamling

Afgørelser fra kontoret for konkurrencebeskyttelse - Samling af afgørelser fra kontoret for konkurrencebeskyttelse

Danmark:

Love og bekendtgørelser - Lovtidende

Retsafgørelser - Ugeskrift for Retsvæsen

Cirkulærer, procedurer m.v. - Ministerialtidende

Kendelser afsagt af Klagenævnet for Udbud - Konkurrencerådets Dokumentation

Tyskland:

Love og bekendtgørelser - Bundesanzeiger, udgiver: der Bundesminister der Justiz, forlag: Bundesanzeiger

Retsafgørelser: Entscheidungsammlungen des Bundesverfassungsgerichts, Bundesgerichtshofs, Bundesverwaltungsgerichts, Bundesfinanzhofs samt Oberlandesgerichte

Estland:

Love, bekendtgørelser og cirkulærer: Riigi Teataja

Retsafgørelser afsagt af Estlands højesteret: Riigi Teataja (del 3)

Grækenland:

Εφημερίς της Κυβερνήσεως της Ελληνικής Δημοκρατίας (Grækenlands statstidende)

Spanien:

Love - Boletín Oficial des Estado

Retsafgørelser - ingen officiel publikation

Frankrig:

Lovgivning - Journal Officiel de la République française

Retspraksis - Recueil des arrêts du Conseil d'État

Revue des marchés publics

Irland:

Love og bekendtgørelser - Iris Oifigiúil (Den irske stats officielle tidende)

Italien:

Lovgivning - Gazetta Ufficiale

Retspraksis - ingen officiel publikation

Cypern:

Love – Republikkens officielle tidende (Επίσημη Εφημερίδα της Δημοκρατίας)

Retsafgørelser: Retsafgørelser afsagt af Cyperns højesteret – Trykkeri (Αποφάσεις Ανωτάτου Δικαστηρίου 1999 – Τυπογραφείο της Δημοκρατίας)

Luxembourg:

Love – Memorial

Retspraksis – Pasicrisie

Ungarn:

Love - Magyar Közlöny (Republikken Ungarns officielle tidende)

Retspraksis - Közbeszerzési Értesítő - a Közbeszerzések Tanácsa Hivatalos Lapja (bulletin for offentlige indkøb – Rådet for offentlige indkøbs officielle tidende)

Letland:

Love - Latvijas vēstnesis (officielle tidende)

Litauen:

Love og administrative bestemmelser - Valstybės Žinios (Litauens statstidende)

Retsafgørelser, retspraksis – Bulletin fra Litauens højesteret "Teismų praktika"; Bulletin fra Litauens højesteret for administrative anliggender "Administracinių teismų praktika"

Malta:

Love – Government Gazette

Nederlandene:

Love - Nederlandse Staatscourant og/eller Staatsblad

Retspraksis - ingen officiel publikation

Østrig:

Österreichisches Bundesgesetzblatt Amtsblatt zur Wiener Zeitung

Sammlung von Entscheidungen des Verfassungsgerichtshofes

Sammlung der Entscheidungen des Verwaltungsgerichtshofes – administrativrechtlicher und finanzrechtlicher Teil

Amtliche Sammlung der Entscheidungen des OGH in Zivilsachen

Polen:

Love - Dziennik Ustaw Rzeczypospolitej Polskiej (Polens lovtidende)

Retsafgørelser, retspraksis – »Zamówienia publiczne w orzecznictwie. Wybrane orzeczenia zespołu arbitrów i Sądu Okręgowego w Warszawie« (Samling af domme afsagt af voldgiftspaneler og regionale domstole i Warszawa)

Portugal:

Love – Diário da República Portuguesa 1a Série A e 2a série

Retspublikationer: Boletim do Ministério da Justiça

Colectânea de Acordos do SupremoTribunal Administrativo;

Colectânea de Jurisprudencia Das Relações

Rumænien:

Love og administrative bestemmelser – Monitorul Oficial al României (Rumæniens officielle tidende)

Retsafgørelser, alment gyldige administrative afgørelser og alle andre procedurer – www.anrmap.ro

Slovenien:

Love – Uradni list Republike Slovenije (Republikken Sloveniens officielle tidende)

Retsafgørelser – ingen officiel publikation

Slovakiet:

Love – Zbierka zákonov (Lovsamling)

Retsafgørelser – ingen officiel publikation

Finland:

Suomen säädöskokoelma – Finlands författningssamling (Samling af Finlands love)

Sverige:

Svensk Författningssamling

Det Forenede Kongerige:

Lovgivning – HM Stationery Office

Retspraksis – Law Reports

Offentlige organer – HM Stationery Office

Tillæg III

Medier til offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

I Irak

Udbud offentliggøres i tre landsdækkende aviser, herunder Al-Sabah, og på ordregiverens websted. Udbudsbekendtgørelser på webstedet indeholder et resumé på engelsk.

Når den nationale portal for offentlige indkøb er færdig, vil bekendtgørelser om offentlige indkøb også blive offentliggjort der.

I Unionen

Informationssystemet vedrørende offentlige udbud i Europa: http://simap.europa.eu/index_da.html

Den Europæiske Unions Tidende

Tillæg IV

Bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb

Hver bekendtgørelse om påtænkte offentlige indkøb skal indeholde:

1.

Ordregiverens navn og adresse samt andre nødvendige oplysninger for at kunne kontakte ordregiveren og indhente al relevant dokumentation vedrørende de offentlige indkøb samt omkostninger og eventuelle betalingsbetingelser.

2.

En beskrivelse af de offentlige indkøb, herunder arten og mængden af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og hvis mængden ikke kendes, så den skønnede mængde.

3.

I tilfælde af successive kontrakter, eventuelt et skøn over tidsplanen for offentliggørelsen af efterfølgende bekendtgørelser om påtænkte offentlige indkøb.

4.

En beskrivelse af eventuelle optioner.

5.

Tidsfristen for levering af varer eller tjenesteydelser eller kontraktens varighed.

6.

Den udbudsmetode, der vil blive anvendt, og hvorvidt den indebærer forhandlinger eller elektroniske auktioner.

7.

Eventuelt adressen og sidste frist for indsendelse af anmodninger om deltagelse i en udbudsprocedure.

8.

Adressen og sidste frist for afgivelse af bud.

9.

Det eller de sprog, hvorpå buddene eller anmodningerne om deltagelse kan/skal indgives, hvis det er et andet end den pågældende parts ordregivers officielle sprog.

10.

En liste over og en kort beskrivelse af eventuelle betingelser for leverandørers deltagelse, herunder eventuelle krav om specifikke dokumenter eller certifikater, som leverandørerne skal fremlægge i forbindelse hermed, medmindre sådanne krav er indeholdt i det udbudsmaterialet, der stilles til rådighed for alle interesserede leverandører samtidig med bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb.

11.

Hvis en ordregiver i medfør af artikel 47 har til hensigt at udvælge et begrænset antal kvalificerede leverandører, der inviteres til at deltage i udbuddet, angives det, hvilke kriterier der vil blive anvendt for at udvælge dem og eventuelle begrænsninger i antallet af leverandører, der vil kunne afgive bud.

Tillæg V

Meddelelse, der opfordrer interesserede leverandører til at ansøge om optagelse på leverandørlisten

Hver meddelelse, hvori interesserede leverandører opfordres til at ansøge om optagelse på leverandørlisten med henblik på påtænkte offentlige indkøb, skal indeholde:

1.

En beskrivelse af de varer og tjenesteydelser eller kategorier heraf, i forbindelse med hvilke listen eventuelt vil blive anvendt

2.

De betingelser, leverandørerne skal opfylde for at kunne deltage, og de metoder, ordregiveren vil anvende med henblik på at kontrollere, om en leverandør opfylder de pågældende betingelser

3.

Ordregiverens navn og adresse samt andre nødvendige oplysninger for at kunne kontakte ordregiveren og indhente al relevant dokumentation vedrørende listen.

4.

Listens gyldighedsperiode og den metode, hvorved den vil blive fornyet eller bragt til ophør, eller, hvis gyldighedsperioden ikke er angivet, den metode, hvorved anvendelsen af listen vil blive bragt til ophør.

Tillæg VI

Tidsfrister

1.

En ordregiver, der anvender begrænset udbud, skal fastsætte, at sidste frist for indgivelse af anmodninger om deltagelse principielt ikke kan være mindre end 25 dage fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb. Hvis særlig tvingende omstændigheder, som kan dokumenteres af ordregiveren, ikke gør det muligt at overholde den pågældende frist, kan fristen afkortes til ikke under 10 dage.

2.

Med forbehold af stk. 3 skal ordregiveren fastsætte, at sidste frist for indgivelse af bud ikke er på under 40 dage fra den dato, hvor:

a)

bekendtgørelsen om de påtænkte offentlige indkøb i tilfælde af offentligt udbud offentliggøres, eller

b)

ordregiveren i tilfælde af et begrænset udbud meddeler leverandørerne, at de vil blive opfordret til at afgive bud, uanset om ordregiveren anvender leverandørlisten eller ej.

3.

Ordregiveren kan mindske den frist for afgivelse af bud, der er fastsat i stk. 2 til ikke under 10 dage, hvis:

a)

ordregiveren offentliggjorde en bekendtgørelse om det planlagte offentlige indkøb i medfør af artikel 45, stk. 3, mindst 40 dage og ikke over 12 måneder forud for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb, og denne bekendtgørelse indeholder:

i)

en beskrivelse af indkøbet

ii)

den omtrentlige sidste frist for afgivelse af bud eller indsendelse af anmodninger om deltagelse

iii)

en erklæring om, at interesserede leverandører skal give udtryk for deres interesse i at deltage i udbuddet over for ordregiveren

iv)

den adresse, hvorfra der kan anmodes om dokumenter vedrørende det offentlige indkøb, og

v)

så mange oplysninger, der er påkrævet til bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb i medfør af tillæg IV, som er tilgængelige.

b)

ordregiveren i forbindelse med offentlige indkøb af tilbagevendende art i en første udbudsbekendtgørelse har anført, at der i efterfølgende udbudsbekendtgørelser vil blive fastsat frister for afgivelse af bud på grundlag af dette stykke, eller

c)

særlig tvingende omstændigheder, som kan dokumenteres af ordregiveren, ikke gør det muligt at overholde den pågældende frist.

4.

Ordregiveren kan afkorte den frist for afgivelse af bud, der er fastsat i stk. 2, til ikke under fem dage i forbindelse med hver af følgende omstændigheder:

a)

bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb offentliggøres ved brug af elektroniske midler

b)

hele udbudsmaterialet stilles til rådighed ved brug af elektroniske midler fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb

c)

ordregiveren accepterer bud ved brug af elektroniske midler.

5.

Brugen af stk. 4 sammenholdt med stk. 3 skal under ingen omstændigheder medføre, at de frister for afgivelse af bud, der er fastsat i stk. 2, afkortes til under 10 dage fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige bud.

6.

Uanset alle øvrige frister i dette tillæg kan ordregiveren, når der købes handelsvarer eller tjenesteydelser, afkorte den frist for afgivelse af bud, der er fastsat i stk. 2, til ikke under 13 dage, forudsat at tilbudsgiveren samtidig ved brug af elektroniske midler offentliggør både bekendtgørelsen om de påtænkte offentlige indkøb og det fuldstændige udbudsmateriale. Hvis ordregiveren accepterer bud vedrørende handelsvarer eller tjenesteydelser afgivet ved brug af elektroniske midler, kan ordregivere desuden afkorte den tidsfrist, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, til ikke under 10 dage.

7.

Hvis en ordregiver, der er omfattet af bilag 2, har udvalgt alle eller et begrænset antal kvalificerede leverandører, kan fristen for afgivelse af bud fastsættes i fællesskab mellem ordregiveren og de udvalgte leverandører. Hvis intet er aftalt, må fristen ikke være på under 10 dage.

Tillæg VII

Meddelelser om tildeling af kontrakter

Den meddelelse, der er nævnt i artikel 55, stk. 2, skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a)

en beskrivelse af de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for det offentlige indkøb

b)

ordregiverens navn og adresse

c)

den valgte leverandørs navn og adresse

d)

værdien af det antagne bud eller af det højeste og det laveste bud, der er taget i betragtning ved tildelingen af kontrakten

e)

datoen for tildeling af kontrakten

f)

den anvendte udbudsprocedure og, ved udbud med forhandling, en beskrivelse af de omstændigheder, der berettiger anvendelsen af denne procedure.

Tillæg VIII

Udbudsmateriale

Som omhandlet i artikel 49, stk. 1, skal udbudsmaterialet, medmindre der allerede er fastsat andet i bekendtgørelsen om de påtænkte offentlige indkøb, indeholde en fuldstændig beskrivelse af:

a)

de offentlige indkøb, herunder arten og mængden af varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og hvis mængden ikke kendes, så den skønnede mængde og eventuelle krav, der skal opfyldes, herunder tekniske specifikationer, overensstemmelsesvurdering, planer, tegninger eller brugsanvisninger

b)

eventuelle betingelser for leverandørers deltagelse, herunder en liste over oplysninger og dokumenter, som leverandørerne skal indgive i forbindelse med deres deltagelse

c)

alle evalueringskriterier, der anvendes ved tildelingen af kontrakten, og undtagen hvis prisen er det eneste kriterium, hver kriteriums relative betydning

d)

eventuelle autentificerings- eller krypteringskrav eller andet, hvis ordregiveren vil gennemføre udbudsproceduren ved brug af elektroniske midler

e)

reglerne for den elektroniske auktion, hvis ordregiveren vil afholde en sådan, herunder præcisering af de elementer i buddet, der vedrører evalueringskriterierne

f)

datoen, tidspunktet og stedet for åbning af buddene i tilfælde af en offentlig åbning af buddene, samt eventuelt hvilke personer der må være til stede

g)

eventuelle andre betingelser, herunder betalingsbetingelser og begrænsninger i de midler, der må anvendes til at afgive buddene, f.eks. i papirform eller elektronisk og

h)

eventuelle datoer for levering af varer eller tjenesteydelser.


(*1)  Undtagen taletelefoni, telex, radiotelefoni, personsøgning og satellitkommunikation.

(*2)  Undtagen aftaler om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter samt centralbankers tjenesteydelser.

(*3)  Undtagen voldgifts- og mæglingstjenesteydelser.

(*4)  Undtagen taletelefoni, telex, radiotelefoni, personsøgning og satellitkommunikation.

(*5)  Undtagen aftaler om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter samt centralbankers tjenesteydelser. I Finland skal betalinger fra statslige ordregivere (udgifter) gennemføres via et bestemt pengeinstitut (Postipankki Ltd) eller via det finske postgirosystem. I Sverige skal betalinger til og fra statslige organer gennemføres via det svenske postgirosystem (Postgiro).

(*6)  Undtagen voldgifts- og mæglingstjenesteydelser.


BILAG 2

INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

Konventioner om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret som omhandlet i artikel 60

1.

I medfør af målene i artikel 60 bekræfter parterne den betydning, de tillægger deres forpligtelser i medfør af Pariskonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholmakten af 1967, ændret i 1979).

2.

Artikel 60, stk. 2, vedrører følgende multilaterale konventioner, som Irak vil tiltræde, idet landet vil sikre en passende og effektiv gennemførelse af de forpligtelser, der følger af disse multilaterale konventioner.

2.1.

Handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen, 1994)

2.2.

Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (1886, senest ændret i 1979)

2.3.

Protokollen til Madridarrangementet om international registrering af varemærker (1989)

2.4.

Genèveakten til Haagarrangementet vedrørende international registrering af industrielle design (1999)

2.5.

Patentsamarbejdstraktaten (Washington, 1970, senest ændret i 2001)

2.6.

Budapesttraktaten om international anerkendelse af deponering af mikroorganismer med henblik på patentprocedurer (1977, ændret i 1980).

3.

Artikel 60, stk. 3, vedrører følgende multilaterale konventioner, som Irak skal overholde:

3.1.

Den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom, 1961)

3.2.

Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, traktaten om ophavsret – WCT (Genève 1996)

3.3.

Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, traktaten om fremførelser og fonogrammer – WPPT (Genève, 1996)

3.4.

Singaporetraktaten om varemærkeret (2006)

3.5.

Traktaten om varemærkeret (Genève 1994)

3.6.

Patentlovstraktaten (Genève 2000)

3.7.

Den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV) (Genèveakten 1991).


BILAG 3

INFORMATIONSKONTORER

UNIONEN

DEN EUROPÆISKE UNION

Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Handel

Tjenesteydelser og Investeringer

Rue de la Loi 170

1000 Bruxelles

Belgien

E-mail

:

TRADE-GATS-CONTACT-POINTS@ec.europa.eu

ØSTRIG

Federal Ministry of Economics and Labour

Department for Multilateral Trade Policy - C2/11

Stubenring 1

A-1011 Wien

Østrig

Tlf.

:

+ 43 1 711 00 (ext. 6915/5946)

Fax

:

+ 43 1 718 05 08

E-mail

:

post@C211.bmwa.gv.at

BELGIEN

Service public fédéral Economie, PME,

Classes moyennes et Energie Direction générale du Potentiel économique

(Federal Public Service Economy, SMEs, Self-employed and Energy Directorate - General Economic Potential)

Rue du Progrès, 50

B-1210 Bruxelles

Belgien

Tlf.

:

+322 277 51 11

Fax

:

+322 277 53 11

E-mail

:

info-gats@economie.fgov.be

BULGARIEN

Foreign Economic Policy Directorate

Ministry of Economy and Energy

12, Alexander Batenberg Str.

1000 Sofia

Bulgarien

Tlf.

:

+359 2 940 77 61

+359 2 940 77 93

Fax

:

+359 2 981 49 15

E-mail

:

wto.bulgaria@mee.government.bg

CYPERN

Permanent Secretary

Planning Bureau

Apellis and Nirvana corner

1409 Nicosia

Cypern

Tlf.

:

+357 22 406 801

+357 22 406 852

Fax

:

+357 22 666 810

E-mail

:

planning@cytanet.com.cy

maria.philippou@planning.gov.cy

TJEKKIET

Ministry of Industry and Trade

Department of Multilateral and EU Common Trade Policy

Politických vězňů 20

Praha 1

Tjekkiet

Tlf.

:

+420 2 2485 2012

Fax

:

+420 2 2485 2656

E-mail

:

brennerova@mpo.cz

DANMARK

Udenrigsministeriet

Handelspolitik

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Danmark

Tlf.

:

+45 3392 0000

Fax

:

+45 3254 0533

E-mail

:

hp@um.dk

ESTLAND

Ministry of Economic Affairs and Communications

11 Harju street

15072 Tallinn

Estland

Tlf.

:

+372 639 7654

+372 625 6360

Fax

:

+372 631 3660

E-mail

:

services@mkm.ee

FINLAND

Ministry for Foreign Affairs

Department for External Economic Relations

Unit for the EC's Common Commercial Policy

PO Box 176

00161 Helsinki

Finland

Tlf.

:

+358-9 1605 5528

Fax

:

+358-9 1605 5599

FRANKRIG

Ministère de l'Economie, des Finances et de l’Emploi

Direction générale du Trésor et de la Politique économique (DGTPE)

Service des Affaires multilatérales et du développement

Sous Direction Politique commerciale et Investissement

Bureau Services, Investissements et Propriété intellectuelle

139 rue de Bercy (télédoc 233)

75572 Paris Cédex 12

Frankrig

Tlf.

:

+33 (1) 44 87 20 30

Fax

:

+33 (1) 53 18 96 55

Secrétariat général des affaires européennes

2, Boulevard Diderot

75572 Paris Cédex 12

Tlf.

:

+33 (1) 44 87 10 13

Fax

:

+33 (1) 44 87 12 61

TYSKLAND

Germany Trade and Invest (GTAI)

Agrippastrasse 87-93

50676 Köln

Tyskland

Tlf.

:

+49 (221) 2057 345

Fax

:

+49 (221) 2057 262

E-mail

:

zoll@gtai.de; trade@gtai.de

GRÆKENLAND

Ministry of Economy and Finance

Directorate for Foreign Trade Policy

Kornarou Str.

10563 Athen

Grækenland

Tlf.

:

+30 210 3286121, 3286126

Fax

:

+30 210 3286179

UNGARN

Ministry for National Development and Economy

Trade Policy Department

Honvéd utca 13-15.

H-1055 Budapest

Ungarn

Tlf.

:

+361 336 7715

Fax

:

+361 336 7559

E-mail

:

kereskedelempolitika@gkm.gov.hu

IRLAND

Department of Enterprise, Trade & Employment

International Trade Section (WTO)

Earlsfort Centre

Hatch St.

Dublin 2

Irland

Tlf.

:

+353 1 6312533

Fax

:

+353 1 6312561

ITALIEN

Ministero degli Affari Esteri

Piazzale della Farnesina, 1

00194 Rom

Italien

General Directorate for the Multilateral Economic and Financial Cooperation

WTO Coordination Office

Tlf.

:

(39) 06 3691 4353

Fax

:

(39) 06 3242 482

E-mail

:

dgce.omc@esteri.it

General Directorate for the European Integration

Office II – EU external relations

Tlf.

:

+39 06 3691 2740

Fax

:

+39 06 3691 6703

E-mail

:

dgie2@esteri.it

Ministerio Attività Produttive

Area per l'internazionalizzazione

Viale Boston, 25

00144 Rom

Italien

General Directorate for Commercial Policy

Division V

Tlf.

:

+39 06 5993 2589

Fax

:

+39 06 5993 2149

E-mail

:

polcom5@mincomes.it

LETLAND

Ministry of Economics of the Republic of Latvia

Foreign Economic Relations Department

Foreign Trade Policy Unit

Brivibas Str. 55

RIGA, LV 1519

Letland

Tlf.

:

+371 67 013 008

Fax

:

+371 67 280 882

E-mail

:

pto@em.gov.lv

LITAUEN

Division of International Economic Organizations,

Ministry of Foreign Affairs

J. Tumo Vaizganto 2

2600 Vilnius

Litauen

Tlf.

:

+370 52 362 594

+370 52 362 598

Fax

:

+370 52 362 586

E-mail

:

teo.ed@urm.1t

LUXEMBOURG

Ministère des Affaires Etrangères

Direction des Relations Economiques Internationales

6, rue de l'Ancien Athénée

L-1144 Luxembourg

Luxembourg

Tlf.

:

+352 478 2355

Fax

:

+352 22 20 48

MALTA

Director

International Economic Relations Directorate

Economic Policy Division

Ministry of Finance

St. Calcedonius Square

Floriana CMR02

Malta

Tlf.

:

+356 21 249 359

Fax

:

+356 21 249 355

Email

:

epd@gov.mt

joseph.bugeja@gov.mt

NEDERLANDENE

Ministry of Economic Affairs

Directorate-General for Foreign Economic Relations

Trade Policy & Globalisation (ALP: E/446)

P.O. Box 20101

2500 EC Haag

Nederlandene

Tlf.

:

+3170 379 6451

+3170 379 6467

Fax

:

+3170 379 7221

E-mail

:

M.F.T.RiemslagBaas@MinEZ.nl

POLEN

Ministry of Economy

Department of Trade Policy

Ul. Żurawia 4a

00-507 Warszawa

Polen

Tlf.

:

+48 22 693 4826

+48 22 693 4856

+48 22 693 4808

Fax

:

+48 22 693 4018

E-mail

:

joanna.bek@mg.gov.pl

PORTUGAL

Ministry of Economy

ICEP

Av. 5 de Outubro, 101

1050-051 Lissabon

Portugal

Tlf.

:

(351 21) 790 95 00

Fax

:

(351 21) 790 95 81

E-mail

:

informação@icep.pt

Ministry of Foreign Affairs

General Directorate for Community Affairs (DGAC)

R da Cova da Moura 1

1350 – 11 Lissabon

Portugal

Tlf.

:

+351 21 393 55 00

Fax

:

+351 21 395 45 40

RUMÆNIEN

Ministry of Economy, Trade and Business Environment

Department for Foreign Trade

Str. Ion Campineanu nr. 16

Sector 1

Bucharest

Romania

Telephone

:

(40) 2140 10 504

(40) 2131 50 906

Telefax

:

(40) 2140 10 594

(40) 2131 50 581

E-mail

:

dgre@dce.gov.ro

SLOVAKIET

Ministry of Economy of the Slovak Republic

Trade and Consumer Protection Directorate

Trade Policy Department

Mierová 19

827 15 Bratislava 212

Slovakiet

Tlf.

:

+421-2 4854 7110

Fax

:

+421-2 4854 3116

SLOVENIEN

Ministry of Economy of the Republic of Slovenia

Directorate for Foreign Economic Relations

Kotnikova 5

1000 Ljubljana

Slovenien

Tlf.

:

+386 1 400 35 42

Fax

:

+386 1 400 36 11

E-mail

:

jozica.frelih@gov.si

Internet

:

www.mg-rs.si

SPANIEN

Ministerio de Industria, Turismo y Comercio

Secretaría de Estado de Turismo y Comercio

Secretaría General de Comercio Exterior

Subdirección General de Comercio Internacional de Servicios

Paseo de la Castellana 162

28046 Madrid

Spanien

Tlf.

:

+34 91 349 3781

Fax

:

+34 91 349 5226

E-mail

:

sgcominser.sscc@mcx.es

SVERIGE

Kommerskollegium

Department for WTO and Developments in Trade

Box 6803

113 86 Stockholm

Sverige

Tlf.

:

+46 (0) 8 690 48 00

Fax

:

+46 (0) 8 30 67 59

E-mail

:

registrator@kommers.se

Internet

:

http://www.kommers.se

Ministry for Foreign Affairs

Department:UD-IH

103 39 Stockholm

Sverige

Tlf.

:

+46 (0) 8 405 10 00

Fax

:

+46 (0) 8 723 11 76

E-mail

:

registrator@foreign.ministry.se

Internet

:

http://www.sweden.gov.se/

DET FORENEDE KONGERIGE

Department for Business Enterprise & Regulatory Reform

Trade Policy Unit

Bay 4127

1 Victoria Street

London

SW1H 0ET

England

Det Forenede Kongerige

Tlf.

:

+4420+ 7215 5922

Fax

:

+4420+ 7215 2235

E-mail

:

A133servicesEWT@berr.gsi.gov.uk

Internet

:

www.berr.gov.uk/europeantrade/key-trade-issues-gats/page22732/html


BILAG 4

NOTER OG SUPPLERENDE BESTEMMELSER HERTIL

Ad ARTIKEL 23

Stk. 2

Anden beskyttelse af investeringer end den behandling, der er afledt af artikel 25, herunder procedurer for bilæggelse af tvister mellem investorer og staten, er ikke omfattet af denne afdeling.

Ad ARTIKEL 24

1.

En juridisk person kontrolleres af en anden juridisk person, hvis sidstnævnte har beføjelse til at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmerne eller på anden måde lovligt at styre de afgørelser, der træffes.

2.

Ved »stiftelse« og »erhvervelse« af en juridisk person forstås også investering i en juridisk persons kapitalandele med henblik på at etablere eller opretholde varige økonomiske forbindelser.

Ad ARTIKEL 25

Stk. 1

Den behandling, der følger af Unionens forpligtelser, hvad angår leveringen af tjenesteydelser fra leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende, er udelukket fra denne bestemmelse. Den behandling, der følger af aftaler, som Unionen eller dens medlemsstater har indgået, hvori der fastsættes bestemmelse om gensidig anerkendelse, jf. artikel VII i GATS, er også udelukket fra denne bestemmelse.

Stk. 2

Irak kan opfylde kravet i dette stykke ved at indrømme tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen enten formelt samme behandling eller formelt en anderledes behandling end den, landet indrømmer sine egne tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer. Formelt samme eller formelt en anderledes behandling anses for at være mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til gavn for tjenester eller tjenesteydere i Irak sammenlignet med lignende tjenester, tjenesteydere, virksomheder og investorer i Unionen.

Stk. 3

For en sikkerheds skyld bør denne meddelelse sendes til generaldirektøren for Generaldirektoratet for Handel eller dennes efterfølger.

Ad ARTIKEL 29

Stk. 4

Alene det forhold, at der kræves visum, skal ikke anses for at annullere eller forringe disse fordele.

Ad ARTIKEL 60

Stk. 1

I denne aftale forstås ved intellektuel ejendomsret ophavsret, herunder ophavsret til edb-programmer og databaser, sui generis-rettigheder til ikke-originale databaser og rettigheder i tilknytning til ophavsret, rettigheder i forbindelse med patenter, varemærker, handelsnavne, for så vidt som disse er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder efter den pågældende nationale ret, mønstre, integrerede kredsløbs layoutdesign (topografier), geografiske betegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser, kildebetegnelser, plantesorter, beskyttelse af fortrolige oplysninger og beskyttelse mod illoyal konkurrence som omhandlet i artikel 10a i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholmakten 1967).

Ad underbilag 1 til tillæg I til BILAG 1

1.

»Medlemsstaternes kontraherende myndigheder« omfatter også alle underordnede ordregivere under en hvilken som helst kontraherende myndighed i en medlemsstat, forudsat at de ikke har status som særskilt juridisk person.

2.

Hvad angår indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet, der foretages af ordregivere i Unionen og centralregeringens ordregivere, er kun ikke-følsom materiel og ikke-krigsmateriel, der er medtaget på listen over Unionens forpligtelser, jf. bilag 1 til denne aftale, omfattet.

ENSIDIG ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION VEDRØRENDE ARTIKEL 96 (TOLD- OG SKATTESAMARBEJDE)

Unionen erklærer, at medlemsstaterne kun er forpligtet i medfør af artikel 96 i det omfang, de har tilsluttet sig principperne for god forvaltningsskik på skatteområdet på EU-plan.


AFGØRELSER

31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/131


DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

af 11. juli 2012

om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union

(2012/419/EU)

DET EUROPÆISKE RÅD HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 355, stk. 6,

under henvisning til initiativ fra Den Franske Republik,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 355, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Det Europæiske Råd mulighed for, på den berørte medlemsstats initiativ, med enstemmighed og efter høring af Kommissionen, at vedtage en afgørelse om ændring af den status, som de i stk. 1 og 2 i denne artikel nævnte danske, franske eller nederlandske lande eller territorier har i forhold til Unionen.

(2)

Ved skrivelse af 26. oktober 2011 fra den franske præsident anmodede Den Franske Republik (i det følgende benævnt »Frankrig«) Det Europæiske Råd om at træffe en sådan afgørelse, således at Mayotte, der i øjeblikket har status som et af de oversøiske lande og territorier som nævnt i artikel 355, stk. 2, i TEUF, og som i den forbindelse er opført i bilag II i denne traktat, får status som region i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i TEUF.

(3)

Frankrigs anmodning er en følge af, at Mayottes indbyggere har valgt gradvist at nærme sig hovedlandet, hvilket blev bekræftet ved en folkeafstemning den 29. marts 2009, hvor 95,2 % af de afgivne stemmer var for forslaget om at ændre Mayotte til et departement. Siden den 31. marts 2011 udgør Mayotte således det 101. franske departement og det femte franske oversøiske departement.

(4)

Mayottes strukturelle sociale og økonomiske situation og øens geografiske situation fremviser alle de karakteristika, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF for en region i den yderste periferi i denne bestemmelses forstand. Der bør derfor indsættes en henvisning til Mayotte i artikel 349, således at denne artikel som helhed finder anvendelse på Mayotte, og tillige i artikel 355, stk. 1, i TEUF.

(5)

Ændringen af Mayottes status i forhold til Unionen, som imødekommer et demokratisk fremsat ønske, er i tråd med, at Mayotte har fået en status, der ligner hovedlandets status —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med virkning fra den 1. januar 2014 ophører Mayotte med at være et af de oversøiske lande og territorier, der er underlagt bestemmelserne i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for at blive en region i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i TEUF.

Artikel 2

TEUF ændres således:

1)

I artikel 349, stk. 1, indsættes »Mayotte« efter »Martinique«.

2)

I artikel 355, stk. 1, indsættes »Mayotte« efter »Martinique«.

3)

I bilag II udgår sjette led.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2012.

På Det Europæiske Råds vegne

H. VAN ROMPUY

Formand