28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1

(1)

Bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 90/2011 af 19. juli 2011 (3), hvorved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (4) blev indarbejdet i EØS-aftalen.

(2)

Som følge af at forordning (EF) nr. 1008/2008 er blevet indarbejdet i aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, er den samme ordning blevet indført mellem Unionen og Schweiz for luftfartsselskaber fra Schweiz og Fællesskabet (5).

(3)

Som følge af at forordning (EF) nr. 1008/2008 er blevet indarbejdet i konventionen om oprettelse af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (Vaduzkonventionen) (6), er den samme ordning desuden blevet indført mellem Schweiz og EØS-EFTA-staterne for luftfartsselskaber fra Schweiz og EØS-EFTA-staterne.

(4)

EØS-aftalens bilag XIII bør derfor ændres, så schweiziske luftfartsselskaber får ret til at drive lufttrafiktjenester fra en EU-medlemsstat til en EØS-EFTA-stat og omvendt.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg, bør baseres på det udkast, der er knyttet til nærværende afgørelse —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/3

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (2) indførte Rådet antidumpingforanstaltninger på importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (»visse typer tovværk og kabler af stål« eller »den pågældende vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 og med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Foranstaltningerne vedrørende denne import bestod i en toldsats fastsat til 60,4 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(2)

Den 12. august 2009 indledte Kommissionen, efter en anmodning indsendt af forbindelsesudvalget for EU Wire Rope Industries, en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13. Denne undersøgelse førte til vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (3), hvorved Rådet udvidede den endelige antidumpingtold på importen af visse typer tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Republikken Korea (»de udvidede foranstaltninger«). Ved samme forordning blev importen af den pågældende vare, afsendt fra visse specifikt nævnte koreanske virksomheder, fritaget for disse foranstaltninger, da det blev konstateret, at de pågældende virksomheder ikke omgik foranstaltningerne. Selv om nogle af de pågældende koreanske virksomheder var forretningsmæssigt forbundet med virksomheder i Kina, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger, var der desuden ikke noget bevis for, at et sådant forhold blev etableret eller brugt til at omgå de gældende foranstaltninger over for importen med oprindelse i Kina (4).

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (5) og efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, opretholdt Rådet disse foranstaltninger.

(4)

Ved forordning (EU) nr. 969/2011 (6), indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 med henblik på at fastslå, om en koreansk eksportør, Seil Wire & Cable (»ansøgeren«), kunne indrømmes en undtagelse fra disse foranstaltninger, ophævede antidumpingtolden på import fra ansøgeren og lod import fra denne registrere.

(5)

Den fornyede undersøgelse indledtes, fordi Kommissionen fandt, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at underbygge ansøgerens påstande om, at denne var en ny eksporterende producent i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og var i stand til at opfylde kriterierne for indrømmelse af fritagelse for udvidelse af foranstaltningerne som anført i grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(6)

Der er derfor foretaget en undersøgelse med henblik på at fastslå, om ansøgeren opfylder kriterierne for at blive indrømmet en fritagelse for de udvidede foranstaltninger som nævnt i betragtning 5-7, i Kommissionens forordning (EU) nr. 969/2011, ved at sikre, at ansøgeren:

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om ovennævnte kriterier var opfyldt. Denne proces omfattede kontrol på stedet hos ansøgeren.

(8)

Ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at virksomheden opfylder alle tre kriterier i betragtning 6 ovenfor. Ansøgeren kunne bevise, at: i) virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til EU i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009, ii) at den ikke har omgået de gældende foranstaltninger for visse typer tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina, og at iii) den begyndte at eksportere den pågældende vare til EU efter den 30. juni 2009. Denne virksomhed bør derfor indrømmes en fritagelse.

(9)

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen, jf. betragtning 8 ovenfor, konkluderes det, at virksomheden Seil Wire & Cable bør tilføjes på listen over virksomheder, der er fritaget for den endelige antidumpingtold, som indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 på importen af visse typer tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til at omfatte importen af visse typer tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea. Derfor bør Seil Wire & Cable tilføjes på listen over individuelle virksomheder i artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012. Som nævnt i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 er anvendelsen af fritagelsen betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til nævnte forordning. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, finder antidumpingtolden fortsat anvendelse.

(10)

Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen er blevet underrettet om resultaterne af undersøgelsen og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de fandtes rimelige —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien. De endelige resultater og konklusioner af en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 20 er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1645/2005 (3). Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 193/2007 (4) en endelig udligningstold i en periode på yderligere fem år. Udligningsforanstaltningerne blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008 (5) efter en delvis interimsundersøgelse (»den seneste fornyede undersøgelse«). Udligningsforanstaltningerne består i en specifik told. Tolden er mellem 0 og 106,5 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra alle andre producenter.

(2)

Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/07 (6), at resultaterne af antisubsidieundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (7) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien. Der blev efterfølgende gennemført en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8) (»antidumpinggrundforordningen«) vedrørende South Asian Petrochem Ltd, og de endelige resultater og konklusioner heraf er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1646/2005 (9). Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007 (10) en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere fem år. Antidumpingforanstaltningerne blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008 efter en delvis interimsundersøgelse. Foranstaltningerne blev fastsat til niveauet for skadestærsklen og bestod i specifikke antidumpingtoldsatser. Tolden varierer mellem 87,5 og 200,9 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 153,6 EUR/ton på importen fra alle andre producenter (»de gældende antidumpingforanstaltninger«).

(4)

Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/06 (11), at resultaterne af antidumpingundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(5)

Ved afgørelse 2005/697/EF (12) godtog Kommissionen tilsagn fra South Asian Petrochem Ltd om en mindsteimportpris (»tilsagnet«). Efter en navneforandring konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/05 (13), at tilsagnet fra South Asian Petrochem Ltd også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(6)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19 blev indgivet af Dhunseri Petrochem & Tea Limited, en indisk eksporterende producent af PET (»ansøgeren«). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af subsidieaspektet, for så vidt angår ansøgeren. Ansøgeren anmodede samtidig om den fornyede undersøgelse af de nuværende antidumpingforanstaltninger. Den resterende antidumping- og udligningstold anvendes på import af varer fremstillet af ansøgeren, og ansøgerens salg til EU er omfattet af tilsagnet.

(7)

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at modvirke den udligningsberettigede subsidiering. Ansøgeren fremlagde navnlig umiddelbare beviser for, at dennes subsidiebeløb er dalet til et niveau et godt stykke under den toldsats, som i øjeblikket finder anvendelse på virksomheden. Denne nedbringelse af det samlede subsidieniveau skyldes navnlig, at den ikke længere har status som eksportorienteret virksomhed (EOU). EOU-ordningen, som indebærer subsidier på 13,5 %, tegnede sig for langt størstedelen af de 13,9 % i subsidier, som blev konstateret i forbindelse med den fremskyndede fornyede undersøgelse.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser, og offentliggjorde den 2. april 2011 ved meddelelse 2011/C 102/08 (14) om indledning af en delvis interimsundersøgelse (»nærværende undersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 19. Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af subsidieringsaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

En af de interesserede parter anmodede om og blev indrømmet en høring.

(11)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og den indiske regering og modtog besvarelser inden for den fastsatte frist.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af subsidiering. Kommissionen foretog kontrolbesøg på stedet hos ansøgeren i Kolkata, Indien, og hos de indiske myndigheder i New Delhi (generaldirektoratet for udenrigshandel og handelsministeriet) og i Kolkata (handels- og industriministeriet, regeringen i Vestbengalen).

(13)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(14)

Den 2. april 2011 bekendtgjorde Kommissionen ved meddelelse 2011/C 102/09 (15) indledningen af en delvis interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 3, der var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

(15)

I forbindelse med den sideløbende antidumpingundersøgelse blev det konstateret, at ændringerne ikke er af varig karakter. Følgelig afsluttedes undersøgelsen, uden at de gældende foranstaltninger blev ændret.

(16)

Den undersøgte vare er PET med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628- 5, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«).

(17)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare produceret i Indien og solgt til Unionen er identisk med hensyn til fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål med den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien. Det konkluderes derfor, at varer solgt på hjemmemarkedet og eksportmarkedet er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(18)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og ansøgeren, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(19)

De under punkt a) til d) i betragtning 18 nævnte ordninger er baseret på loven om udenrigshandel (»Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992«) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992 (»Foreign Trade Act«). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i »Foreign Trade Policy«-dokumenter (»FTP«), der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. To FTP-dokumenter er relevante for NUP i den foreliggende sag, nemlig FTP 04-09 og FTP 09-14. Sidstnævnte trådte i kraft i august 2009. Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer FTP 04-09 og FTP 09-14 i en procedurehåndbog - »Handbook of Procedures, Volume I« (henholdsvis »HOP I 04-09« og »HOP I 09-14«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(20)

Den under litra e) nævnte ordning er baseret på afdeling 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949 (i det følgende benævnt »bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(21)

Ordning f) er baseret på »Income Tax Act of 1961« (»indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (»finansloven«).

(22)

Den under litra g) nævnte ordning administreres af regeringen i Vestbengalen og er beskrevet i bekendtgørelse fra det vestbengalske handels- og industriministerium nr. 580-CI/H af 22. juni 1999, senest erstattet af bekendtgørelse nr. 134-CI/O/Incentive/17/03/I af 24. marts 2004.

(23)

DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i kapitel 4 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

(24)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(25)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. DEPBS-satsen for den pågældende vare i NUP i nærværende undersøgelse var på 8 % af FOB-værdien, med et værdiloft på 58 INR/kg. Som følge heraf er den maksimale godtgørelse på 4,64 INR/kg.

(26)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på tidspunkt for udstedelsen eksportforsendelsesdokumentet den fordel, den pågældende vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en kredit, der er udstedt under DEPBS. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.

(27)

Det konstateredes, at efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan kreditter, der er udstedt under DEPBS, bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er importeret ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen.

(28)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til ansøgninger om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i punkt 4.47 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14 — kan ansøgninger, der er modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(29)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(30)

Med DEPBS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, nr. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(31)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(32)

Denne ordning kan ikke, som ansøgeren hævder, betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, litra i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

(33)

Ved offentlig bekendtgørelse nr. 54 (RE-2010)/2009-2014 af 17. juni 2011 blev DEPBS forlænget med 3 måneder indtil den 30. september 2011. Da der ikke er blevet offentliggjort yderligere forlængelser efterfølgende, er DEPBS endeligt ophævet fra og med den 30. september 2011. Denne ordning vil således ikke indebære nogen fordel for ansøgeren efter den 30. september 2011. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, er det derfor blevet undersøgt, om der bør indføres foranstaltninger over for denne ordning.

(34)

I den forbindelse blev det konstateret, at ansøgeren modtog tilsvarende fordele i henhold til den parallelle toldgodtgørelsesordning. Toldgodtgørelsessatsen for PET var på 5,5 % af FOB-værdien, dog med et maksimumsbeløb på 5,50 INR/kg. Da toldgodtgørelsesordningen ikke blev udnyttet i NUP, er det ikke muligt at beregne et subsidiebeløb for denne ordning.

(35)

Ansøgeren hævdede, at toldgodtgørelsesordningen er i overensstemmelse med »retningslinjerne for forbrug af råvarer i produktionsprocessen« i bilag II til grundforordningen, nærmere bestemt afsnit I i nævnte bilag. Som for DEPBS blev det dog fastslået, at toldgodtgørelsessatsen fastsættes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej.

(36)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, nr. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii).

(37)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i NUP.

(38)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra a).

(39)

Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(40)

På denne baggrund er den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for ansøgeren i NUP, på 6,7 %.

(41)

Det blev i forbindelse med undersøgelsen konstateret, at ansøgeren ikke opnåede fordele under EOU-, EPZ- eller SEZ-ordningen i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere disse ordninger yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(42)

Der findes en detaljeret beskrivelse af EPCGS i kapitel 5 i FTP 04-09 og i FTP 09-14 samt i kapitel 5 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

(43)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører, som er knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.

(44)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og indtil ti år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og efter betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ordningen giver mulighed for en reduceret importtoldsats på 5 % på alle kapitalgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. I henhold til FTP 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told på 0 % under EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af importforpligtelsen kortere.

(45)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(46)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(47)

Med EPCGS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, nr. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som den indiske regering ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(48)

Endvidere er EPCGS retligt betinget af eksportresultater, da sådanne licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Ansøgeren hævdede, at EPCGS-subsidierne med hensyn til køb af kapitalgoder i de tilfælde, hvor eksportforpligtelsen allerede var opfyldt inden NUP, ikke længere burde behandles som retligt betinget af eksportresultater. De burde derfor ikke behandles som specifikke subsidier og burde ikke være genstand for udligningsforanstaltninger. Denne påstand må imidlertid afvises. Det skal understreges, at selve subsidiet var retligt betinget af eksportresultater, dvs. det ville ikke være blevet bevilget, hvis virksomheden ikke havde accepteret en vis form for eksportforpligtelse.

(49)

EPCGS kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, litra i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(50)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren, dvs. 18,93 år. Der blev lagt renter til dette beløb for at afspejle den samlede værdi af fordelen over tid. Den kommercielle rente for lån i lokal valuta i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål.

(51)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater.

(52)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,6 %.

(53)

FMS er detaljeret beskrevet i punkt 3.9.1 til 3.9.2.2 i FTP 04-09 og punkt 3.14.1 til 3.14.3 i FTP 09-14 samt i punkt 3.20 til 3.20.3 i HOP I 04-09 og punkt 3.8 til 3.8.2 i HOP I 09-14.

(54)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

(55)

Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til bilag 37(C) i HOP I 04-09 og HOP I 09-14, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af FOB-værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(56)

Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver råvare eller enhver vare, herunder også kapitalgoder.

(57)

Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(58)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(59)

Med FMS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, nr. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(60)

Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og dermed udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(61)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, nr. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råvarer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, litra i), og bilag II og III. En eksportør er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om han overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af råvarer. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens bilag I, litra i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(62)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren har opnået i NUP, og som ansøgeren på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, fremstillede eller transporterede mængder.

(63)

Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for ansøgeren udgør 0,1 %.

(64)

Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede en fordel i form af præferentielle rentesatser for eksportfinansiering i NUP indtil den 30. juni 2011. Retsgrundlaget for denne præferentielle rentesats er beskrevet i Master Circular on Rupee/Foreign Currency Export Credit & Customer Services to Exporters DBOD No DIR.(Exp). BC 07/04.02.02/2009-10 fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(65)

Betingelser og vilkår for ECS blev den 1. juli 2011 revideret ved Master Circular on Rupee/Foreign Currency Export Credit & Customer Services to Exporters DBOD No.DIR. (Exp).BC.04/04.02.002/2011-12 fra RBI. De reviderede vilkår indebærer ikke nogen fordel for ansøgeren. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, bør denne ordning derfor ikke udlignes.

(66)

I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at ansøgeren ikke opnåede fordele under ITES i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(67)

Vestbengalen yder berettigede industrivirksomheder incitamenter i form af en række fordele, herunder eftergivelse af omsætningsafgift og central omsætningsafgift på færdigvarer for at fremme den industrielle udvikling i de økonomisk tilbagestående områder i denne stat.

(68)

En detaljeret beskrivelse af denne ordning som anvendt af den vestbengalske regering kan findes i bekendtgørelse nr. 580-CI/H af 22. juni 1999 fra det vestbengalske handels- og industriministerium.

(69)

Selskaber, der opretter en ny industrivirksomhed eller foretager en større udvidelse af en eksisterende industrivirksomhed i tilbagestående områder, er støtteberettigede i henhold til denne ordning. Der findes imidlertid en udtømmende liste over erhvervsgrene, der ikke er støtteberettigede (en negativliste over erhvervsgrene), og den forhindrer selskaber i bestemte erhvervssektorer i at drage fordel af incitamenterne.

(70)

I henhold til denne ordning skal virksomhederne investere i tilbagestående områder. Disse områder — bestemte territoriale enheder i Vestbengalen — er inddelt i forskellige kategorier efter deres økonomiske udviklingsgrad, mens visse egne samtidig er udelukket fra incitamentsordningerne. Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er investeringens størrelse og det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret.

(71)

Denne ordning yder subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, nr. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra delstaten Vestbengalen, da incitamenterne (fritagelser fra omsætningsafgift og central omsætningsafgift på salg af færdigvarer) indebærer, at de skatteindtægter, der ellers ville være opnået, reduceres. Desuden medfører disse incitamenter en fordel for virksomhederne i form af en forbedret finansiel situation, idet ellers skyldige skatter ikke betales.

(72)

Endvidere er ordningen regionalt specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 4, stk. 3, da den kun kan benyttes af visse virksomheder, der har foretaget investeringer inden for bestemte angivne geografiske områder på den pågældende delstats retsområde. Den kan ikke anvendes af virksomheder, der er beliggende uden for disse områder, og fordelens størrelse er desuden afhængig af det pågældende område.

(73)

WBIS 1999 er derfor udligningsberettiget.

(74)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af den omsætningsafgift og centrale omsætningsafgift på salg af færdigvarer, som normalt skulle være betalt i den fornyede undersøgelsesperiode, men som forblev ubetalt i henhold til denne ordning. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den herved opnåede subsidiesats var på 1,4 %.

(75)

De udligningsberettigede subsidier for ansøgeren i henhold til bestemmelserne i grundforordningen er udtrykt i værdi fastslået til 8,7 %. Dette subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(76)

Det niveau for subsidiering, som i forbindelse med den nuværende procedure blev fastsat for ansøgeren, er som følger:

(77)

Kommissionen finder derfor, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, jf. grundforordningens artikel 19.

(78)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 4, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(79)

Det blev fastslået, at ansøgeren i NUP fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra den indiske regering. Endvidere er den subsidiesats, der blev konstateret i denne undersøgelse, lavere end den, der blev fastslået under den seneste fornyede undersøgelse. Det blev også fastslået, at de ændringer, ansøgeren henviser til, jf. betragtning 7, rent faktisk fandt sted. Ansøgeren kunne rent faktisk ikke længere drage fordel af EOU-ordningen i NUP, jf. betragtning 41.

(80)

Det blev imidlertid også fastslået, at den vigtigste ordning, som blev anvendt af ansøgeren i NUP (dvs. DEBPS), ophørte den 30. september 2011, og at en anden ordning, som ikke blev anvendt i NUP (dvs. toldgodtgørelse), i øjeblikket anvendes af ansøgeren. Det står derfor klart, at den situation, der var fremherskende i NUP, ikke er af varig karakter, da den allerede har ændret sig væsentligt i mellemtiden.

(81)

Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse bør afsluttes uden ændring af de gældende udligningsforanstaltninger. Kommissionen underrettede ansøgeren såvel som de andre berørte parter om de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå afslutning af undersøgelsen —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i bl.a. Indien. I medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 4, blev der efterfølgende gennemført en fornyet undersøgelse vedrørende South Asian Petrochem Ltd, og de endelige resultater og konklusioner heraf fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 1646/2005 (3). Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007 (4) en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere fem år. Antidumpingforanstaltningerne blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008 (5) efter en delvis interimsundersøgelse (»den seneste fornyede undersøgelse«). Foranstaltningerne består i en specifik antidumpingtold. Tolden varierer mellem 87,5 og 200,9 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 153,6 EUR/ton på importen fra andre producenter (»den gældende told«).

(2)

Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/06 (6), at resultaterne af antidumpingundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde gælde for Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 (7) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien. Efter en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (8) (»antisubsidiegrundforordningen«), blev de endelige foranstaltninger ændret som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1645/2005 (9). Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 193/2007 (10) en endelig udligningstold for en periode på yderligere fem år. Udligningsforanstaltningerne blev ændret ved forordning (EF) nr. 1286/2008 efter den seneste fornyede undersøgelse. Udligningsforanstaltningerne består i en specifik told. Tolden varierer mellem 0 og 106,5 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra andre producenter (»de gældende udligningsforanstaltninger«).

(4)

Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/07 (11), at resultaterne af antidumpingundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde gælde for Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(5)

Ved afgørelse 2005/697/EF (12) godtog Kommissionen tilsagn afgivet af South Asian Petrochem Ltd om en mindsteimportpris (»tilsagnet«). Efter en navneforandring konkluderede Kommissionen ved meddelelse 2010/C 335/05 (13), at det tilsagn, som South Asian Petrochem Ltd havde afgivet, også burde gælde for Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(6)

Dhunseri Petrochem & Tea Ltd (en indisk eksporterende producent af PET (»ansøgeren«) indgav en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren. Ansøgeren anmodede samtidig om en fornyet undersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger. Antidumping- og udligningstolden anvendes på importen af varer fremstillet af ansøgeren, og dennes salg til Unionen er omfattet af tilsagnet.

(7)

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at fastholde den gældende told på det nuværende niveau for at modvirke dumpingen. Ansøgeren hævdede navnlig, at betydelige ændringer i virksomhedens produktionsomkostninger har ført til en væsentligt lavere dumpingmargen efter indførelsen af den gældende told. Af en sammenligning mellem virksomhedens hjemmemarkedspriser og dens priser ved eksport til Unionen, som ansøgeren foretog, fremgik det, at dumpingmargenen var betydeligt lavere end niveauet for den nuværende told.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 2. april 2011 ved meddelelse 2011/C 102/09 (14) indledningen af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren (»indledningsmeddelelsen«).

(9)

Den 2. april 2011 offentliggjorde Kommissionen ved meddelelse 2011/C 102/08 (15) indledningen af en delvis interimsundersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 19, der alene begrænsede sig til at omfatte subsidiering og ansøgeren.

(10)

I forbindelse med den delvise interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne blev det konstateret, at ændringerne ikke er af varig karakter. Følgelig afsluttedes undersøgelsen, uden at de gældende foranstaltninger blev ændret.

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

Alle interesserede parter blev underrettet om muligheden for at anmode om en høring. Én part anmodede om og blev indrømmet en høring.

(13)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og modtog besvarelsen inden for den fastsatte frist.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af dumping. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i Kolkata, Indien, og i Haldia, Indien.

(15)

Ved brev til Kommissionen af 18. april 2012 trak ansøgeren formelt sin anmodning om en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af PET med oprindelse i Indien tilbage. Tilbagetrækningen begrundes hovedsageligt med yderligere udvidelse af ansøgerens produktionskapacitet, hvilket viser, at ændringerne, for så vidt angår dumping, ikke er af varig karakter på grund af det umiddelbart forestående yderligere fald i produktionsomkostningerne. Ansøgeren hævdede, at det er de løbende ændringer, som sætter spørgsmålstegn ved den varige karakter af de ændringer, der blev konstateret i løbet af undersøgelsen. Det blev fastslået, at selv om nogle af de ændringer, der blev konstateret i løbet af undersøgelsen, var af varig karakter, er virksomheden rent faktisk i gang med en proces, der indebærer løbende ændringer.

(16)

På baggrund af tilbagetrækningen blev det overvejet, om det ville være berettiget at fortsætte den fornyede undersøgelse på Kommissionens eget initiativ. Kommissionens tjenestegrene fandt ikke tvingende grunde til, at en afslutning ikke ville være i Unionens interesse. På den baggrund bør den fornyede undersøgelse afsluttes.

(17)

De interesserede parter blev underrettet om, at det er hensigten at afslutte den fornyede undersøgelse, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(18)

Det konkluderes derfor, at undersøgelsen vedrørende importen af PET med oprindelse i Indien bør afsluttes uden ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/17

(1)

I henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 kan der vedtages relevante EU-beredskabsforanstaltninger vedrørende fødevarer og foder, der er importeret fra et tredjeland, for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne hver for sig.

(2)

Efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima den 11. marts 2011 blev Kommissionen orienteret om, at indholdet af radionukleider i visse fødevarer med oprindelse i Japan oversteg de indgrebsværdier for fødevarer, der gælder i Japan. En sådan kontaminering kan udgøre en trussel mod folke- og dyresundheden i Unionen, og derfor blev Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 297/2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima (2), vedtaget. Nævnte forordning blev senere afløst af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011 (3), som atter blev afløst af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012 (4).

(3)

De japanske myndigheder har for nylig rapporteret om, at shiitake-svampe, der er dyrket på træstammer, med oprindelse i præfekturet Iwate ofte ikke opfylder kravene. Det konstaterede indhold af summen af cæsium-134 og cæsium-137 i shiitake-svampe dyrket på træstammer overskred den strengere grænseværdi på 100 becquerel/kg, der har været gældende i Japan siden den 1. april 2012. Desuden blev der i en lang række prøver fundet værdier, der lå over den grænseværdi, der var gældende før den 1. april 2012 (500 becquerel/kg). Desuden blev der rapporteret om, at enkelte prøver af bregner og fisk med oprindelse i Iwate ikke opfyldte kravene. Præfekturet Iwate er ikke blandt de præfekturer i den berørte zone, hvor der er krav om testning forud for eksport til Unionen af alle foderstoffer og fødevarer med oprindelse i disse præfekturer. På grund af disse nye fund bør præfekturet Iwate tilføjes i den berørte zone.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

"3.   I erklæringen omhandlet i stk. 1 skal det endvidere attesteres:

2)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

a)

produkterne har forladt Japan inden denne forordnings ikrafttrædelse, eller

b)

erklæringen blev udstedt før denne forordnings ikrafttrædelse og produkterne har forladt Japan højst 10 arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttrædelse.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/21

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 234/2011 af 10. marts 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2) skal ansøgningsdossieret indeholde alle de tilgængelige data, som er relevante for risikovurderingen.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 234/2011 vedrørende specifikke data, som kræves til risikovurdering af fødevareenzymer, skal der indgives oplysninger om de biologiske og toksikologiske data.

(3)

En række fødevareenzymer, som for øjeblikket markedsføres i Unionen, er blevet evalueret og godkendt i henhold til de nationale bestemmelser i Frankrig og Danmark i overensstemmelse med retningslinjerne for præsentation af data vedrørende fødevareenzymer, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (herefter benævnt »komitéen«) fastlagde i en udtalelse den 11. april 1991 (offentliggjort i 1992) (3). Enkelte fødevareenzymer (f.eks. chymosin, invertase og urease) er også blevet evalueret af komitéen (4).

(4)

Når det gælder enzympræparaters toksikologiske egenskaber, anses fødevareenzymer, der stammer fra spiselige dele af (ikke genetisk modificerede) planter og dyr, ifølge retningslinjerne fra komitéen generelt ikke for at udgøre en sundhedsmæssig risiko. I overensstemmelse med retningslinjerne skal der ikke indgives særlig dokumentation vedrørende sikkerhed, forudsat at det potentielle forbrug ved normal anvendelse ikke medfører en indtagelse af bestanddele, der er større end forudset ved normalt forbrug af udgangsmaterialet, og forudsat at der kan fastsættes tilfredsstillende kemiske og mikrobiologiske specifikationer.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter benævnt »autoriteten«) har ligeledes anført i sin vejledning om de data, der kræves til evaluering af ansøgninger vedrørende fødevareenzymer (5), at en begrundelse for ikke at forelægge toksikologiske data vedrørende fødevareenzymer fra spiselige dele af dyr og ikke genetisk modificerede planter kan være, at der foreligger dokumentation for sikkerheden tilbage i tiden i forbindelse med udgangsmaterialet for fødevareenzymerne, fødevareenzymernes sammensætning og egenskaber samt deres anvendelse i fødevarer, hvoraf det fremgår, at de ikke har negative virkninger for menneskers sundhed ved sammenlignelig indtagelse, understøttet af eksisterende toksikologiske undersøgelser. Derfor bør det ikke kræves, at ansøgninger vedrørende fødevareenzymer fra sådanne spiselige udgangsmaterialer omfatter toksikologiske data.

(6)

Begrebet betinget antagelse om sikkerhed (Qualified Presumption of Safety) (herefter benævnt »QPS«) (6) blev defineret af autoriteten som et værktøj til vurdering af sikkerheden i forbindelse med mikroorganismer, der tilsættes i løbet af fødevarekæden enten direkte eller som udgangsmateriale for tilsætningsstoffer eller fødevareenzymer. Begrebet betyder, at autoriteten, når en mikroorganismestamme indgår i en QPS-gruppe og opfylder de nævnte krav, ikke behøver at foretage yderligere sikkerhedsvurderinger af produktionsstammen. Hvis de mikroorganismer, der anvendes til fremstilling af fødevareenzymer, har QPS-status i henhold til autoritetens seneste fortegnelse over anbefalede biologiske agenser med QPS-status, bør det derfor ikke kræves, at ansøgninger vedrørende enzymer omfatter toksikologiske data. Men hvis restkoncentrationer, urenheder eller nedbrydningsprodukter forbundet med den samlede enzymfremstillingsproces (produktion, genfinding og rensning) giver anledning til bekymring, kan autoriteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 anmode om supplerende data til risikovurdering, herunder toksikologiske data.

(7)

I henhold til artikel 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer (7) kan et fødevareenzym kun optages på EU's liste, hvis det på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation ikke udgør noget sikkerhedsproblem for forbrugerens sundhed ved det foreslåede anvendelsesniveau. Reduceringen af data, som kræves til risikovurdering af fødevareenzymer fra spiselige dele af (ikke genetisk modificerede) planter og dyr og fra mikroorganismer, der har QPS-status, indvirker ikke negativt på kvaliteten af risikovurderingen, der er baseret på komitéens og autoritetens retningslinjer.

(8)

For så vidt angår grupperingen af specifikke fødevareenzymer i en og samme ansøgning, fremgår det allerede af autoritetens vejledning om data, der kræves til evaluering af ansøgninger vedrørende fødevareenzymer, at specifikke fødevareenzymer med samme katalytiske aktivitet, som er fremstillet af den samme mikroorganismestamme og ved stort set samme fremstillingsproces, kan grupperes i en samlet ansøgning, selv om hvert enkelt fødevareenzym i princippet skal vurderes.

(9)

Fødevareenzymer fremstillet af spiselige dele af planter eller dyr, som har samme katalytiske aktivitet og er fremstillet af samme udgangsmateriale (f.eks. på artsniveau) og ved stort set samme fremstillingsproces, bør kunne grupperes i en samlet ansøgning.

(10)

Ligeledes bør fødevareenzymer fremstillet af mikroorganismer med QPS-status eller af mikroorganismer, der er blevet anvendt i fremstillingen af fødevareenzymer, som er vurderet og godkendt af de kompetente myndigheder i Frankrig eller Danmark i overensstemmelse med komitéens retningslinjer fra 1992, kunne grupperes i en samlet ansøgning på samme betingelser.

(11)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 kan autoriteten under risikovurderingen anmode om supplerende oplysninger i behørigt begrundede tilfælde.

(12)

Oprettelsen af EU's liste over fødevareenzymer bør ske gnidningsfrit uden at forstyrre det eksisterende marked for fødevareenzymer. Undtagelsen fra kravet om indsendelse af toksikologiske data og muligheden for at gruppere dossiererne vil reducere byrden for ansøgere og navnlig små og mellemstore virksomheder.

(13)

Undtagelsen fra kravet om indsendelse af toksikologiske data og muligheden for at gruppere dossiererne bør ikke gælde for fødevareenzymer, som er fremstillet af genetisk modificerede planter eller dyr som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (8), eller for fødevareenzymer, der er fremstillet af eller med genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (9). Når det gælder fødevareenzymer fremstillet af genetisk modificerede mikroorganismer ved anvendelse af de teknikker, der er nævnt i bilag II, del A, punkt 4, i direktiv 2009/41/EF, bør undtagelsen fra kravet om fremsendelse af toksikologiske data finde anvendelse, hvis stamkulturerne af mikroorganismerne har QPS-status (10).

(14)

Forordning (EU) nr. 234/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Som artikel 1a indsættes:

»Artikel 1a

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »QPS-status« (betinget antagelse om sikkerhed): den sikkerhedsstatus, som autoriteten tildeler udvalgte grupper af mikroorganismer på grundlag af en vurdering, der ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder

b)   »komitéens retningslinjer fra 1992«: retningslinjerne for præsentation af data vedrørende fødevareenzymer, som blev fastlagt af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelsen af 11. april 1991 (11).

2)

I artikel 8 indsættes følgende som stk. 3, 4, 5 og 6:

»3.   Uanset stk. 1, litra l), skal det dossier, der indgives til støtte for ansøgninger om sikkerhedsvurdering af fødevareenzymer, ikke nødvendigvis omfatte toksikologiske data, hvis det pågældende fødevareenzym er fremstillet af:

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis de pågældende planter eller dyr er genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1829/2003, eller hvis de pågældende mikroorganismer er genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 2009/41/EF (12). Stk. 3, litra b), finder dog anvendelse på mikroorganismer, hvis der er anvendt teknikker/metoder til genetisk modifikation som nævnt i bilag II, del A, punkt 4, i direktiv 2009/41/EF.

5.   Fødevareenzymer kan grupperes i en samlet ansøgning, forudsat at de har samme katalytiske aktivitet, er fremstillet af samme udgangsmateriale (f.eks. på artsniveau) og ved stort set samme fremstillingsproces og er fremstillet af:

6.   Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis de pågældende planter eller dyr er genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1829/2003, eller hvis de pågældende mikroorganismer er genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 2009/41/EF.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/24

(1)

I forordning (EF) nr. 882/2004 fastsættes de generelle opgaver for og krav til EU-referencelaboratorier for foderstoffer og fødevarer samt dyresundhed og levende dyr. EU-referencelaboratorierne for foderstoffer og fødevarer er opført på en liste i del I i bilag VII til nævnte forordning.

(2)

Der er i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (2) fastsat bestemmelser om foranstaltninger til kontrol af de stoffer og grupper af restkoncentrationer, der er opført på listen i direktivets bilag I.

(3)

Efter at laboratorierne i Nederlandene omlagde deres aktiviteter, blev alle funktioner, herunder al infrastruktur og personale, i Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (RIVM), som for øjeblikket er angivet som EU-referencelaboratorium for restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske fødevarer, overført til RIKILT – Institute of Food Safety, for så vidt angår restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF. De opgaver, der var blevet varetaget af RIVM, blev tildelt RIKILT i henhold til en rammekontrakt, der udløb den 31. december 2011.

(4)

Eftersom kontrakten med RIVM var ved at udløbe, blev der iværksat en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af et EU-referencelaboratorium, der skulle afløse RIVM. RIKILT – Institute of Food Safety blev udvalgt, da det opfyldte alle de fastsatte kriterier, og bør derfor udpeges.

(5)

På grund af omfanget af stoffer i gruppe A, 1) til 4), i bilag I til direktiv 96/23/EF, og eftersom RIKILT – Institute of Food Safety er blevet udvalgt, fordi det opfylder alle de fastsatte kriterier, bør det udpeges som det kompetente EU-referencelaboratorium for kontrol af restkoncentrationer i veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske fødevarer, for så vidt angår restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF, pr. 1. januar 2012. Denne forordning bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(6)

Del I i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

»a)

For restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF

RIKILT – Institute for Food Safety, en afdeling af Wageningen UR

Wageningen

Nederlandene«.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/26

(1)

For de medlemsstater, der i 2012 gennemfører enkeltbetalingsordningen som fastsat i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009, bør budgetlofterne for hver af de betalinger, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54 i nævnte forordning, fastsættes for 2012.

(2)

For de medlemsstater, der i 2012 gør brug af valgmulighederne i artikel 69, stk. 1, eller artikel 131, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009, bør budgetlofterne for den særlige støtte, der er omhandlet i afsnit II, kapitel 5, i forordning (EF) nr. 73/2009 fastsættes for 2012.

(3)

I henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 73/2009 er de midler, der kan anvendes til koblede foranstaltninger som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii) og iv), og i artikel 68, stk. 1, litra b) og e), begrænset til 3,5 % af det nationale loft, der henvises til i artikel 40 i samme forordning. Af klarhedshensyn bør Kommissionen offentliggøre de lofter, der følger af de beløb, der anmeldes af medlemsstaterne for de pågældende foranstaltninger.

(4)

I medfør af artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 er de beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 69, stk. 7, i samme forordning, fastsat i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2). Af klarhedshensyn bør Kommissionen offentliggøre de af medlemsstaterne anmeldte beløb, som de agter at anvende i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009.

(5)

Af klarhedshensyn bør budgetlofterne for 2012 for enkeltbetalingsordningen, efter at de lofter, der er fastsat for de betalinger, der er nævnt i artikel 52 53, 54, og 68 i forordning (EF) nr. 73/2009, er fratrukket lofterne i bilag VIII til samme forordning, offentliggøres. Det beløb, der skal fratrækkes nævnte bilag VIII for at finansiere den særlige støtte som omhandlet i artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009, svarer til forskellen mellem det samlede beløb for den særlige støtte, som medlemsstaterne har anmeldt, og de beløb, der er anmeldt til finansiering af den særlige støtte i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6, litra a), i samme forordning. Hvis en medlemsstat, der gennemfører enkeltbetalingsordningen, beslutter at yde den i artikel 68, stk. 1, litra c), nævnte støtte, skal det beløb, der anmeldes til Kommissionen, medregnes under loftet for enkeltbetalingsordningen, da denne støtte udgør en forhøjelse af enhedsværdien og/eller antallet af betalingsrettigheder for landbrugeren.

(6)

For de medlemsstater, der i 2012 gennemfører den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit V, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, bør de årlige rammebeløb fastsættes i overensstemmelse med forordningens artikel 123, stk. 1.

(7)

Af klarhedshensyn bør maksimumsbeløbet offentliggøres for de midler, der er fastsat på grundlag af medlemsstaternes anmeldelse, og som stilles til rådighed for de medlemsstater, der under den generelle arealbetalingsordning yder særskilte sukkerbetalinger i 2012 i henhold til artikel 126 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(8)

Af klarhedshensyn bør maksimumsbeløbet offentliggøres for de midler, der er fastsat på grundlag af medlemsstaternes anmeldelse, og som stilles til rådighed for de medlemsstater, der under den generelle arealbetalingsordning yder særskilte frugt- og grøntsagsbetalinger i 2012 i henhold til artikel 127 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(9)

For de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, bør de i 2012 gældende budgetlofter for overgangsbetalinger for frugt og grøntsager, jf. artikel 128, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, offentliggøres på grundlag af deres anmeldelse.

(10)

Af klarhedshensyn bør maksimumsbeløbet offentliggøres for de midler, der er fastsat på grundlag af medlemsstaternes anmeldelse, og som stilles til rådighed for de medlemsstater, der under den generelle arealbetalingsordning yder særskilte bærfrugtbetalinger i 2012 i henhold til artikel 129 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/35

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/37

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Manfred RICHTERs mandat er udløbet —

—

Barbara HACKENSCHMIDT, Mitglied des Landtags Brandenburg.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/38

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 19. april 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 7. marts 2011 af Solae Europe S.A. (»klageren«), der tegner sig for en stor del (i dette tilfælde over 25 %) af Unionens samlede produktion af visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein (3). Klagen indeholdt beviser for, at den pågældende vare blev dumpet, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, den anden kendte EU-producent, de eksporterende producenter og Kinas repræsentanter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, såvel som deres sammenslutninger om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

Alle de interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører blev det i indledningsmeddelelsen anført, at der muligvis ville blive anvendt stikprøver, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 1225/2009. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende kinesiske producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Myndighederne i Kina blev også hørt om udtagelsen af stikprøver blandt eksporterende producenter.

(7)

20 eksporterende producenter afgav de oplysninger, der blev anmodet om i forbindelse med stikprøveudtagningen, og tilbød at samarbejde inden for de fastsatte frister. De salgsmængder i EU, som disse (grupper af) eksporterende producenter indberettede, udgjorde ca. 90 % af den pågældende import i undersøgelsesperioden. Derfor blev graden af samarbejde betragtet som høj.

(8)

I betragtning af det store antal (grupper af) eksporterende producenter, som gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at det var nødvendigt at benytte stikprøver for de eksporterende producenter.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtog Kommissionen en stikprøve, som var baseret på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Den stikprøve, der var blevet udtaget således, bestod oprindeligt af to grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der bl.a. repræsenterede fem individuelle producenter og tegnede sig for 40-50 % af den mængde af den pågældende vare, der blev eksporteret fra Kina til EU i undersøgelsesperioden. Efter at der var blevet modtaget dokumentation, der tydede på, at disse to grupper muligvis skulle behandles som en enkelt enhed, for så vidt angår indførelse af en antidumpingtold (se betragtning 41), blev stikprøven udvidet, således at den også omfattede en tredje gruppe af eksporterende producenter og således tegnede sig for 45-60 % af den kinesiske import. De berørte parter og de kinesiske myndigheder blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, hørt i forbindelse med den indledende udtagelse og den efterfølgende udvidelse af stikprøven. To forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter gjorde indsigelse mod udvidelsen af stikprøven, idet de hævdede, at hvis stikprøven skulle udvides, ville de være bedre egnet som den tredje gruppe af eksporterende producenter, der skulle indgå i stikprøven. Det bør understreges, at i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 17, stk. 1, bestod den foreslåede nye stikprøve af de tre grupper af eksporterende producenter med det største salg af den pågældende vare i EU i undersøgelsesperioden. Det salg i EU af den pågældende vare, som i undersøgelsesperioden blev opnået af de to forretningsmæssigt forbundne producenter, som hævdede, at de burde have været udtaget som en tredje gruppe, var meget beskedent og udgjorde mindre end 10 % af den udtagne tredje gruppes salgsmængde. Det blev derfor bekræftet, at den udvidede stikprøve ville have den største repræsentativitet med de foreslåede tre grupper. Der blev ikke gjort yderligere indsigelser.

(10)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det store antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det var nødvendigt at benytte stikprøver, for så vidt angår ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(11)

Syv ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som tegner sig for 20 % af den samlede import af den pågældende vare til Unionen, indvilligede i at indgå i stikprøven. Tre importører, som tegner sig for ca. 17 % af den samlede import fra Kina og næsten 90 % af de samarbejdsvillige importørers import, blev udtaget til stikprøven. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, fik de berørte parter mulighed for at kommentere udtagningen af stikprøven. Der var ingen indsigelser. En af importørerne i stikprøven ophørte med at samarbejde og besvarede ikke spørgeskemaet.

(12)

For at give de grupper af eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen dem de relevante formularer. I denne forbindelse anmodede to grupper af virksomheder i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, mens de resterende grupper af virksomheder i stikprøven anmodede om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(13)

Ansøgningsformularerne vedrørende markedsøkonomisk behandling/individuel behandling blev også sendt til de (grupper af) eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og som havde meddelt, at de havde til hensigt at anmode om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(14)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i stikprøven og eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven og havde meddelt, at de havde til hensigt at anmode om en individuel undersøgelse, til klageren og den anden kendte EU-producent, importører i stikprøven samt til alle kendte brugere.

(15)

Efter at have anmodet om oplysninger fra producenter i de mulige referencelande, Brasilien, Israel og Amerikas Forenede Stater (»USA«), blev der også sendt spørgeskemaer til de producenter i Brasilien og Israel, som havde tilbudt at samarbejde, med henblik på at fastsætte den normale værdi for virksomheder, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling (jf. betragtning 60-64).

(16)

Der blev modtaget fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra de tre grupper af eksporterende producenter i Kina i stikprøven, en brasiliansk producent, en israelsk producent, en EU-producent (med et produktionsanlæg i henholdsvis Belgien og Danmark), to (ud af tre) importører i stikprøven og fire brugere i EU. En anden brasiliansk producent indsendte en ufuldstændig besvarelse.

(17)

Desuden blev der modtaget anmodninger om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3, fra én eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven (»ansøger A«), og en gruppe af forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (samlet benævnt »ansøger B«) (4). Efter at have analyseret oplysningerne fra de parter, der indgår i stikprøven, samt disse anmodninger, herunder også behørigt udfyldte spørgeskemaer, blev det konkluderet, at antallet af (grupper af) eksporterende producenter, der skulle undersøges alene i stikprøven, var så stort, at yderligere individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Ansøgerne blev derfor underrettet om, at deres anmodning om individuel undersøgelse blev afvist.

(18)

Ansøger B anfægtede denne beslutning om ikke at tage hans anmodning om en individuel undersøgelse i betragtning. Han hævdede, at denne afvisning ville være i strid med grundforordningens artikel 17, stk. 3, og artikel 6.10 i antidumpingaftalen, som fortolket af WTO's tvistbilæggelsesorgan i sagen vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer for nylig (5). For det andet ville dette være i modstrid med det grundlæggende princip om proportionalitet.

(19)

For så vidt angår den første påstand, giver grundforordningens artikel 17, stk. 3, og artikel 6.10 i antidumpingaftalen udtrykkeligt undersøgelsesmyndigheden mulighed for ikke at tage anmodninger om individuel behandling i betragtning, hvis antallet af berørte eksportører og/eller producenter er så stort, at en sådan beslutning ikke er praktisk gennemførlig. WTO's appelorgans rapport i sagen vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer præciserede, at rettidige anmodninger om individuel behandling »som hovedregel« accepteres, medmindre dette ville være »urimeligt byrdefuldt« (6). I dette tilfælde ville kontrol af spørgeskemabesvarelserne og af ansøgernes besvarelser af formularerne vedrørende markedsøkonomisk behandling/individuel behandling indebære kontrolbesøg hos én enkelt virksomhed (ansøger A) og to andre virksomheder (dem, der indgår i ansøger B's gruppe). Under disse kontrolbesøg ville overholdelse af bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), skulle efterprøves sammen med den struktur, de omkostninger (herunder produktionsomkostninger og indkøb), det salg og den rentabilitet, som alle disse enheder har indberettet. I betragtning af det store antal enheder, der allerede er blevet undersøgt inden for rammerne af stikprøven, ville tilføjelsen af endnu en ansøger have været urimeligt byrdefuld og have bragt rettidig afslutning af undersøgelsen i alvorlig fare. Derfor er beslutningen om ikke at acceptere disse anmodninger om en individuel undersøgelse hjemlet i lovgivningen og ikke i strid med proportionalitetsprincippet.

(20)

Efter at have fået oplyst, at en individuel undersøgelse ville være for byrdefuld, foreslog ansøger B senere, at han kunne trække sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling tilbage, hvis der kunne opnås enighed om at gennemføre en undersøgelse vedrørende individuel behandling. Da virksomheden angiveligt kun havde gennemført en mindre eksporttransaktion i UP og ikke længere ville kræve markedsøkonomisk behandling, hævdede den, at Kommissionen ikke ville skulle gennemføre et kontrolbesøg i Kina for at fastlægge dumpingens størrelse, og at det ville være tilstrækkeligt at efterprøve den pågældende eksporttransaktion og besvarelsen af spørgeskemaet fra klageren i EU. Eksportøren hævdede på dette grundlag, at indrømmelse af en individuel undersøgelse ikke ville være byrdefuldt.

(21)

Hvis en individuel undersøgelse blev indrømmet, ville et kontrolbesøg hos ansøger B dog være nødvendigt, da andet salg til EU i UP ikke ville kunne udelukkes uden et kontrolbesøg hos begge producenter i gruppen i Kina. Et sådant kontrolbesøg ville have været urimeligt byrdefuldt, da stikprøven omfatter tre store grupper af virksomheder og dermed er stor. Anmodningen blev derfor afvist.

(22)

Beslutningen om ikke at acceptere anmodningerne om individuel behandling er blevet opretholdt. På baggrund af ovennævnte tre årsager er det blevet endelig besluttet, at anmodningerne om individuel undersøgelse ikke kan efterkommes, da de ville gøre undersøgelsen urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en fastsættelse af dumping, deraf følgende skade eller trussel om skade og EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(24)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(25)

I den foreløbige fase blev det konkluderet, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger ikke ville være hensigtsmæssig, navnlig i betragtning af behovet for yderligere analyse af årsagssammenhængen mellem dumpingimporten af visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(26)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige foranstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(27)

Kommissionen fortsatte med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Ud over de i betragtning 23 omhandlede kontrolbesøg blev der aflagt kontrolbesøg hos Kerry i Bristol, Det Forenede Kongerige, som er af de importører og brugere af sojaprotein, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(28)

Den pågældende vare blev i indledningsmeddelelsen defineret som varer fremstillet af koncentreret sojaprotein med indhold af proteiner på 65 vægtprocent og derover (N × 6,25), beregnet på grundlag af tørstofindholdet og eksklusive tilsatte vitaminer, mineraler, aminosyrer og tilsætningsstoffer til fødevarer (»den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2106 10 20, ex 2106 90 92, ex 2309 90 10, ex 2309 90 99 (ex 2309 90 96 fra den 1. januar 2012) og ex 3504 00 90.

(29)

Ovennævnte varedækning kan inddeles i to hovedproduktgrupper: i) sojaproteinkoncentrater (»koncentrater«, herunder simple koncentrater/basiskoncentrater og yderligere forarbejdede koncentrater), som har et proteinindhold på over 65 %, men under 90 %, og ii) isolerede sojaproteiner »isolater«), som har et proteinindhold på 90 % eller derover.

(30)

Det blev også konstateret, at mens det simple koncentrat i høj grad er et basisprodukt med en beskeden værditilvækst, kræver isolater og yderligere forarbejdede koncentrater betydeligt mere forarbejdning, og de er derfor produkter med større værditilvækst.

(31)

Varedækningen som beskrevet ovenfor omfatter også simple (ikke yderligere forarbejdede) koncentrater til foder. Disse blev i den betragtede periode produceret i EU på et anlæg i Frankrig tilhørende klageren og af en anden virksomhed, ADM, som er hjemmehørende i Nederlandene.

(32)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren om en ændring af varedækningen gennem udelukkelse af koncentrater, der anvendes til foder. Klageren modsatte sig den tilgang, der blev foreslået i det midlertidige dokument og hævdede, at udelukkelsen af data fra det franske anlæg, som lukkede i 2009 (dvs. midt i den betragtede periode), resulterede i en uoverensstemmelse i de resterende data (hvor ADM's data fortsat blev taget i betragtning). Følgelig var salget og markedsandelen for EU-producenterne af den undersøgte vare kunstigt oppustede.

(33)

Klageren hævdede, at på baggrund af den relativt stabile efterspørgsel blev en del af det udbud, der kom fra Solaes franske anlæg, indtil det lukkede i 2009, overtaget af konkurrenten i EU, ADM. Følgelig førte udelukkelsen af data fra det franske anlæg til en misvisende sammenligning af dataene fra 2008, hvor ADM kun havde en mindre andel af markedet for koncentrater til foder, med data for UP, hvor AMD havde en meget større andel af dette marked.

(34)

Klageren fremlagde navnlig oplysningen om tekniske og kemiske forskelle mellem koncentrater til foder på den ene side og andre koncentrater og isolater på den anden side. Der anvendes også forskellige distributionskanaler til disse undergrupper. Desuden henhører koncentrater til foder under en anden KN-kode end andre koncentrater (til fødevarer) og isolater.

(35)

Efter klagerens fremlæggelse af oplysninger tilkendegav en af eksportørerne, at han var uenig i anmodningen om at begrænse varedækningen. Denne eksportør havde dog misforstået anmodningen og troede, at anmodningen vedrørte udelukkelse af alle sojaproteinkoncentrater, mens den i realiteten kun vedrører simple sojaproteinkoncentrater til foder. Desuden fremlagde eksportøren ingen saglig begrundelse for, at anmodningen skulle være ubegrundet.

(36)

Baseret på de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, skal det også bemærkes, at import af sojaproteinkoncentrater til foder tegner sig for mindre end 1 % af den samlede import fra Kina til Unionen af den undersøgte vare (som oprindeligt defineret).

(37)

I betragtning af ovenstående og navnlig de klare tekniske, kemiske og markedsrelaterede forskelle anses det for hensigtsmæssigt at begrænse varedækningen ved at udelukke simple sojaproteinkoncentrater af den art, der anvendes i dyrefoder. Den pågældende vare er følgelig varer fremstillet af koncentreret sojaprotein, undtagen varer af den art, der anvendes i dyrefoder, med indhold af proteiner på 65 vægtprocent og derover (N × 6,25), beregnet på grundlag af tørstofindholdet og eksklusive tilsatte vitaminer, mineraler, aminosyrer og tilsætningsstoffer til fødevarer, med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«) og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2106 10 20, ex 2106 90 92 og ex 3504 00 90.

(38)

Den pågældende vare anvendes hovedsageligt i fødevareindustrien i kød og erstatninger for kød. Den anvendes desuden i salatdressinger, supper, drikkevarepulver, energibarer, coffee whitener, frosne desserter, kunstigt flødeskum, modermælkserstatning, brød, morgenmadsprodukter, pasta osv. På grund af den pågældende vares egenskaber har den også en række særlige anvendelsesformål, herunder klæbemidler, asfalt, harpiks, rengøringsmidler, kosmetik, blæk, læder, maling, belagt papir, pesticider/afsvampningsmidler, plastik, polyester og tekstilfibre.

(39)

Trods visse forskelle med hensyn til de eventuelle endelige anvendelsesformål har de forskellige typer af den pågældende vare, koncentrater og isolater, alle de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. De betragtes derfor som udgørende én enkelt vare.

(40)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i Brasilien, der blev valgt som referenceland, samt visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Disse varer anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(41)

De eksporterende producenter i stikprøven bestod af Shandong Crown Soya Protein Co. Ltd. og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Crown-gruppen«), Gushen Biological Technology Group Co. Ltd. og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Gushen-gruppen«) og Sinoglory Health Food Co. Ltd. og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Sinoglory-gruppen«). På et tidligt tidspunkt i løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at Gushen-gruppen og Sinoglory-gruppen muligvis skulle behandles som forretningsmæssigt forbundne eksportører. Efter fremlæggelsen af de pågældende eksportørers forklaringer blev det til sidst besluttet at betragte Gushen-gruppen og Sinoglory-gruppen som separate enheder i forbindelse med denne undersøgelse.

(42)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(43)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(44)

Crown-gruppen og Sinoglory-gruppen ansøgte om markedsøkonomisk behandling.

(45)

For både Crown-gruppen og Sinoglory-gruppen indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, og alle andre oplysninger, den fandt nødvendige.

(46)

Det blev ved undersøgelsen fastslået, at begge grupper ikke opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), for at opnå markedsøkonomisk behandling.

(47)

Virksomhederne fra begge grupper opfyldte navnlig ikke kriterium 1, 2 og 3.

(48)

For den første gruppes vedkommende opfyldte en af producenterne i gruppen ikke kriterium 1, fordi den pågældende producent er forpligtet til at sælge alle sine varer på det internationale marked. Selv om virksomheden hævdede, at denne bestemmelse ikke var bindende, har virksomheden rent faktisk aldrig solgt varer på hjemmemarkedet (med undtagelse af et beskedent salg i 2007). Hvad angår kriterium 2, blev der konstateret flere regnskabsproblemer for begge producenter i gruppen. Desuden forelagde en af virksomhederne i gruppen ingen ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling. Derudover udlejede en af virksomhederne i gruppen en del af sine arealer, uden at der forelå nogen registrering af lejeindtægter i dens regnskaber, da ingen fakturaer eller dokumentation for betaling af leje blev udstedt. Da den flyttede til et nyt produktionsanlæg, og en del af dens udstyr blev overflødigt, blev der ikke udført nogen test for værdiforringelse. Endelig skal det bemærkes, at en af virksomhederne i gruppen købte et nyt stykke jord og i den forbindelse modtog et beløb fra regeringen, som skulle anvendes som erstatning til de landsbyboere, der var nødt til at flytte. Beløbet blev dog ikke anvendt til dette formål, men derimod til at mindske udgifterne til brugsretten til jorden. Hvad angår kriterium 3, bytter to producenter i gruppen råvarer fra den samme leverandør uden behørig dokumentation eller ordentlige optegnelser og på grundlag af meget uformelle ordninger uden nogen form for justeringer for prisforskelle eller gebyrer. Dette udgør en form for byttehandel. Desuden kunne en producent anvende den jord, der tilhørte dens majoritetsaktionær, uden nogen betaling i en årrække. Ifølge denne virksomhed var dette muligt, fordi moderselskabet havde erhvervet de tilhørende brugsrettigheder til jorden til en meget lav pris i forbindelse med dens privatisering.

(49)

Efter fremlæggelse af de detaljerede resultater vedrørende markedsøkonomisk behandling og den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, gentog gruppen tidligere påstande om, at en af de to producenter ikke burde betragtes som retligt forbundet med resten af gruppen. For så vidt angår denne påstand, blev det konstateret, at de to producenter forfulgte en koordineret handels- og industristrategi sammen med resten af gruppen, herunder den i betragtning 48 omhandlede praksis med byttehandel. Påstanden afvises derfor.

(50)

Gruppen hævdede også, at salgsrestriktionen for en af producenterne kun var nævnt i virksomhedens vedtægter og ikke i erhvervslicensen eller godkendelsesbeviset. Ifølge virksomheden var denne restriktion derfor ikke bindende. Det blev desuden hævdet, at den virksomhed, som ikke havde indgivet en ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling, ikke var en producent- eller handelsvirksomhed, men snarere fungerede som betalingsagent, og at gruppen havde gjort sit bedste for at forelægge alle de oplysninger, den råder over.

(51)

Som nævnt ovenfor overholdt den pågældende producent helt klart salgsrestriktionen. Desuden udgør vedtægterne en del af de dokumenter, der fremlægges til godkendelse for myndighederne, når virksomheden oprettes, og det er derfor klart, at indholdet af disse dokumenter danner grundlag for virksomhedens faktiske transaktioner. Hvad angår den virksomhed, der ikke indsendte en ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling, blev det sluttelig konstateret, at denne virksomhed rent faktisk var involveret i visse aspekter vedrørende eksportsalg af den pågældende vare og derfor burde have indsendt en ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling. Begge påstande afvises derfor.

(52)

I den anden gruppe var en af de eksporterende producenter også underlagt en salgsrestriktion, som indebar, at 70 % af dens produktion skulle sælges til eksport, og den opfyldte derfor ikke kriterium 1. Hvad angår kriterium 2, blev der konstateret en række problemer vedrørende afskrivning af aktiver og ændringer i regnskabspolitikkerne. Hvad angår kriterium 3, varierer værdien af to grunde betragteligt i en af virksomhedernes regnskaber, og det anses, at virksomheden modtog et skjult tilskud ved at købe en grund til en pris, der ligger klart under markedsværdien. Desuden nød en anden virksomhed i gruppen godt af gratis leje af en grund i et år, og den har erhvervet brugsrettigheder til jord til en pris, der er lavere end markedsværdien. Endelig var en række gruppeinterne garantier ikke anført i bemærkningerne til regnskabet, hvilket udgør en overtrædelse af IAS 24.

(53)

Efter fremlæggelsen af de detaljerede resultater vedrørende markedsøkonomisk behandling og den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede gruppen, at de to producenters faktiske salg ikke var underlagt nogen salgsrestriktioner. Ifølge virksomhederne skyldtes det forhold, at deres respektive eksportmængder var i overensstemmelse med restriktionerne i deres vedtægter alene forholdet mellem udbud og efterspørgsel på sojaproteinmarkedet. De understregede, at disse restriktive bestemmelser var blevet fjernet fra teksterne kort efter undersøgelsesperioden. Hvad angår kriterium 2, hævdede gruppen, at bortset fra nogle mindre regnskabsmæssige fejl, havde den fuldt ud overholdt de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina, som den er forpligtet til at anvende frem for IAS. Med hensyn til brugsrettigheder til jord hævdede gruppen, at forskellen i værdien af de to grunde skyldtes udgifterne til udjævning af en af de to grunde. Endelig blev det understreget, at den gratis leje af en anden grund skyldtes visse administrative forsinkelser, før brugsretten til jorden reelt kan erhverves, og at værdien af fritagelsen under alle omstændigheder kun var beskeden set i forhold til virksomhedens driftsindtægter.

(54)

Hvad angår kriterium 1, udgør vedtægterne en del af de dokumenter, som forelægges myndighederne og godkendes, når virksomheden oprettes. Når virksomheden overholdt salgsrestriktionerne, anses det, at det er på grund af kravet herom, og det er klart, at indholdet af disse dokumenter danner grundlag for virksomhedens faktiske transaktioner. Endvidere understreges det, at restriktionerne blev slettet i vedtægterne efter UP, og det er derfor irrelevant for denne undersøgelse. Hvad angår kriterium 2, stod det klart, at nøjagtigheden og pålideligheden af regnskaberne ikke kunne bekræftes. Desuden burde virksomhedens regnskaber have været revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, hvilket ikke kunne bekræftes under kontrolbesøget. Hvad angår kriterium 3, kunne der under kontrolbesøget ikke forelægges dokumentation for udgifterne til udjævning af den pågældende grund. Endelig står det uanset forklaringerne fast, at en af virksomhederne lejede sine arealer gratis i en bestemt periode og således modtog et tilskud. Der blev således ikke modtaget bemærkninger, som kunne ændre resultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Disse undersøgelsesresultater bekræftes hermed.

(55)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(56)

Gushen-gruppen anmodede kun om individuel behandling. Denne anmodning blev undersøgt, og der fandtes ikke anledning til at tro, at virksomheden ikke opfyldte ovennævnte kriterier. Det blev derfor konkluderet, at Gushen-gruppen kunne indrømmes individuel behandling.

(57)

Der blev også foretaget en vurdering for Crown-gruppen og Sinoglory-gruppen, da disse virksomheder ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. I begge tilfælde fandtes der ikke anledning til at tro, at virksomhederne ikke opfyldte ovennævnte kriterier. Det blev derfor konkluderet, at begge grupper kunne indrømmes individuel behandling.

(58)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gav klageren udtryk for, at han ikke var enig i, at de to eksportørgrupper i stikprøven skulle indrømmes individuel behandling. I betragtning af at der ikke indføres foranstaltninger, har det dog ikke været nødvendigt at undersøge dette yderligere.

(59)

Som beskrevet i betragtning 46 blev de to grupper i stikprøven, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, ikke indrømmet en sådan behandling. Den tredje gruppe i stikprøven havde ikke ansøgt om markedsøkonomisk behandling. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi for alle grupper derfor fastlagt ud fra priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(60)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(61)

Der blev modtaget en række bemærkninger, og andre lande, navnlig Brasilien og Israel, blev foreslået som alternativer. Hovedargumentet mod valget af USA som referenceland var, at i USA vil den pågældende vare være fremstillet af genetisk modificerede sojabønner, mens dette ikke ville være tilfældet i Kina. Brugen af genetisk modificerede sojabønner ville kunne resultere i, at produktet anvendes af forskellige brugere og/eller forarbejdningsindustrier. En af de eksporterende producenter fremførte ligeledes, at klagerens amerikanske datterselskab ville have en dominerende stilling på det amerikanske marked, hvilket vil føre til oppustede salgspriser på hjemmemarkedet.

(62)

På baggrund af disse bemærkninger søgte Kommissionen at samarbejde med alle kendte producenter af varer fremstillet af koncentreret sojaprotein i Brasilien, Israel og USA ved at stille dem en række centrale spørgsmål om deres produktion, salg og lokale markeder og bede dem tilkendegive, om de ville være villige til at afgive mere detaljerede oplysninger om deres omkostninger og priser, hvis deres land skulle blive valgt som referenceland. Kun én amerikansk producent og to brasilianske producenter afgav et svar, der omfattede afgivelse af de ønskede oplysninger og tilbud om yderligere samarbejde. På et senere tidspunkt fremsendte en israelsk producent også en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen bestræbte sig også på andre måder på at indhente oplysninger om ovennævnte og andre potentielle markeder.

(63)

De oplysninger, der blev indsamlet således, blev analyseret nøje. Det blev bekræftet, at den amerikanske vare overvejende var fremstillet af genetisk modificerede sojabønner i modsætning til varer fremstillet af koncentreret sojaprotein fra Kina, Brasilien eller Israel. Der kunne dog ikke drages nogen konklusioner med hensyn til virkningerne af denne forskel i de vigtigste råvarer for produktets egenskaber, anvendelsesformål, omkostninger eller pris. Selv om der på det brasilianske marked var en importtold på 14 %, fandtes der desuden betydelige mængder importerede varer fremstillet af koncentreret sojaprotein i Brasilien, som konkurrerer med de lokalt fremstillede varer. De to brasilianske producenter, der begge tilbød at samarbejde, tegnede sig rent faktisk for ¾ af forbruget i Brasilien, mens det amerikanske marked viste sig at være klart domineret af to store indenlandske producenter, hvoraf kun en havde tilbudt at samarbejde. Selv om det amerikanske marked samlet set var større, fremgik det således, at der var større konkurrence i Brasilien med to store indenlandske producenter og en betydelig import. Desuden fremgik det, at de samarbejdsvillige brasilianske producenters hjemmemarkedssalg overordnet set var af samme størrelsesorden som det salg, de kinesiske producenter i stikprøven havde til EU, og produktsortimenterne var sammenlignelige. Endelig blev det konstateret, at det brasilianske hjemmemarked var betydeligt større end det israelske.

(64)

På grundlag af ovenstående valgtes Brasilien som referenceland. Denne udvælgelse bekræftes.

(65)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenterne i referencelandet. Når varetyper på referencelandets hjemmemarked ikke blev solgt i normal handel, eller hvor der ikke blev solgt nogen lignende typer, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(66)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev der foretaget mere nøjagtige beregninger for også at tage hensyn til bemærkningerne fra parterne.

(67)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Kina. Eksportprisen blev derfor i alle tilfælde fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, nemlig på grundlag af den eksportpris, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev der foretaget mere nøjagtige beregninger for også at tage hensyn til bemærkningerne fra parterne.

(69)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende rabatter, transport-, forsikrings-, håndterings-, og lastningsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger samt indirekte skatter i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget og korrekt og kunne dokumenteres.

(70)

De endelige dumpingmargener blev udtrykt i procent af prisen, cif EU's grænse, ufortoldet.

(71)

For hver af de tre samarbejdsvillige grupper af eksporterende producenter i stikprøven blev der fastlagt en dumpingmargen ud fra en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi i referencelandet og det vejede gennemsnit af eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(72)

For de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, blev dumpingmargenen beregnet som et gennemsnit for de tre grupper af virksomheder i stikprøven.

(73)

På grund af det høje samarbejdsniveau i forbindelse med undersøgelsen — de samarbejdsvillige virksomheder tegnede sig for ca. 90 % af al import fra Kina i undersøgelsesperioden — blev den landsdækkende margen for de ikke samarbejdsvillige virksomheder fastsat ved at anvende den højeste margen, der blev konstateret for de grupper af virksomheder, der indgik i stikprøven.

(74)

På det grundlag er de endelige dumpingniveauer som følger:

(75)

Efter revisionen af varedækningen (udelukkelse af koncentrater til foder), anses én virksomhed — ADM i Nederlandene, hvis produktion er begrænset til koncentrater til foder — ikke længere for at udgøre en del af EU-erhvervsgrenen. Følgelig var det kun klageren (Solae), som fremstillede den samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden. Solae har på nuværende tidspunkt to produktionsanlæg i EU — et i Belgien, der producerer sojaproteinisolater, og et andet i Danmark, der producerer sojaproteinkoncentrater (det basale sojaproteinkoncentrat og yderligere forarbejdede koncentrater af høj værdi, hvori basalt sojaproteinkoncentrat indgår som et mellemprodukt). Solaes produktionsanlæg i Boudreaux, Frankrig, som kun fremstillede og markedsførte simple koncentrater til foder, lukkede i begyndelsen af 2009.

(76)

For så vidt angår produktion i EU, afslørede undersøgelsen, at Solaes fremstillingsproces udelukkende er baseret på en forarbejdningsaftale med det schweiziske moderselskab, Solae Europe. Under denne aftale forarbejder Solae Belgium og Solae Denmark de råvarer, som Solae Europe leverer, mod et gebyr. Under hele processen forbliver Solae Europe alene indehaver af råvarerne, eventuelle mellemprodukter og færdigvarerne.

(77)

Da ejendomsretten til råvarerne og færdigvarerne forbliver hos moderselskabet, er forarbejdningsaftalerne retligt set forskellige fra andre mulige produktionsordninger. I dette tilfælde beløb den merværdi, som disse virksomheder i EU tilførte, sig til over 50 % af produktionsomkostningerne. Denne andel af værditilvæksten afspejler også de teknologiske investeringer og kapitalinvesteringer, der er foretaget i Unionen. Nettoværdien af sådanne investeringer i EU er betydelig, og industrien beskæftiger et betydeligt antal personer i Unionen.

(78)

Det bør også bemærkes, at forarbejdningsaktiviteterne i EU vil udgøre »den sidste væsentlige ændring«, hvilket indebærer, at varerne får oprindelse i EU.

(79)

På grundlag af ovenstående blev det derfor konkluderet, at en økonomisk aktivitet som den, der udføres af Solae Belgium og Solae Denmark i EU, potentielt kunne blive truet af dumping og dermed kunne retfærdiggøre beskyttelse, uanset sådanne aktiviteters retlige status (forarbejdnings- eller andre produktionsordninger). I lyset af ovenstående konkluderedes det, at Solae Belgium og Solae Denmark skulle anses som EU-producenter, der udgør en del af EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(80)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede en af eksportørerne, at forarbejdningsvirksomheder ikke kan betragtes som EU-producenter og er uden betydning i forbindelse med antidumpingundersøgelser. Eksportøren hævdede, at da ejerskabet til råvarerne og færdigvarerne forblev hos Solae Europe, som er registreret i Schweiz (dvs. uden for EU), kan Solae Belgium og Solae Denmark ikke anses for at være EU-producenter, og de er derfor ikke berettiget til beskyttelse mod dumping.

(81)

Eksportøren påpegede, at i tidligere sager som f.eks. sagen vedrørende importen af sække og poser af plast med oprindelse i Kina (7) besluttede institutionerne at udelukke to kinesiske virksomheder fra en stikprøve bestående af eksporterende producenter, fordi de ikke selv havde fremstillet en stor mængde af de anmeldte eksporterede varer, men rent faktisk havde forarbejdet dem for andre eksporterende producenter.

(82)

Det skal bemærkes, at situationen i den sag, som eksportøren henviser til, ikke kan sammenlignes med situationen i den foreliggende sag. For det første havde de kinesiske virksomheder i ovennævnte sag vedrørende sække og poser af plast deres egen produktion, som ikke var omfattet af en forarbejdningsaftale (men salget af de varer, som de selv havde fremstillet, var for beskedent til, at virksomhederne kunne indgå i stikprøven), mens Solae Belgium og Solae Denmark i den foreliggende sag udelukkende arbejder under forarbejdningsaftalen.

(83)

Mens Solae Belgium og Solae Denmark er fuldt ud ejet af Solae Europe, blev der i forbindelse med undersøgelsen af de kinesiske virksomheder, der blev udelukket fra stikprøven, desuden ikke konstateret noget ejerskabsforhold med andre eksporterende producenter, for hvilke de forarbejdede varer.

(84)

Eksportøren henviste i sine bemærkninger også til en anden tidligere undersøgelse, nemlig undersøgelsen vedrørende importen af glycin med oprindelse i Kina (8), hvor Kommissionen behandlede en række kinesiske virksomheder som forhandlere snarere end producenter, da det blev konstateret, at den aktivitet, de udførte, ikke kunne betragtes som produktion.

(85)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at glycin-sagen heller ikke kan støtte eksportørens påstand, da de eksporterende kinesiske virksomheder i den pågældende sag kun gennemførte visse former for forarbejdning, der ikke ændrede den pågældende vares kemiske sammensætning eller fysiske egenskaber. Der var tale om en helt anden situation end den nuværende, hvor EU-virksomhedernes forarbejdning består i at konvertere sojabønner eller sojaflager til sojaproteiner og ikke blot ændrer materialets kemiske sammensætning eller fysiske egenskaber, men også tilfører færdigvaren en betydelig merværdi.

(86)

Eksportøren hævdede også, at centret for beslutningsprocessen for hele forarbejdningsordningen i Unionen udelukkende ligger hos en virksomhed uden for EU, og at forarbejdningsvirksomhederne er fuldstændigt og udelukkende afhængige af deres schweiziske moderselskab. Eksportøren tilføjede, at i en anden sag, som vedrører importen af vinylacetat med oprindelse i USA (9), udelukkede Kommissionen en EU-producent fra definitionen af EU-erhvervsgrenen på grund af den pågældende producents forbindelser med en virksomhed i et land, der er genstand for foranstaltninger.

(87)

En anden part fremførte også, at i forbindelse med undersøgelsen af forarbejdningsaftalen og dens status som produktion, bør spørgsmål om f.eks. hovedsædets placering, interessecentrum og engagement på markedet i EU analyseres på en måde, der svarer til analysen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i forbindelse med definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(88)

Solae har som gruppe rent faktisk strukturelle forbindelser med det schweiziske moderselskab og yderligere forretningsmæssige forbindelser med amerikanske virksomheder. Det er ikke noget nyt i forbindelse med antidumpingprocedurer, at virksomheder med en stærk tilstedeværelse i EU har sådanne strukturelle, kapitalmæssige eller forretningsmæssige forbindelser uden for EU. Sådanne strukturelle og forretningsmæssige forbindelser uden for EU kan dog ikke rokke ved konklusionen om, at klagerne anses for at være EU-producenter.

(89)

Det skal bemærkes, at sådanne argumenter kun ville være relevante med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), og definitionen af EU-erhvervsgrenen, hvis Solae Europe var hjemmehørende i et land, der er genstand for foranstaltninger, det vil i dette tilfælde sige Kina. Dette er tydeligvis ikke tilfældet, og følgelig er eksportørens argument irrelevant.

(90)

Det skal desuden gentages, at ejerskabet til det anvendte materiale og/eller færdigvaren ikke er et afgørende kriterium for definitionen af en EU-producent. Mens forarbejdning retligt set adskiller sig fra andre produktionsordninger, kan virksomheder, der foretager forarbejdning, anses for at være EU-producenter.

(91)

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med institutionernes tidligere praksis, f.eks. i udløbsundersøgelsen vedrørende importen af furfurylalkohol med oprindelse i Kina (10).

(92)

Det skal gentages, at i dette tilfælde beløb den merværdi, som virksomhederne i EU tilførte, sig til over 50 % af produktionsomkostningerne. Denne andel af værditilvæksten afspejler de teknologiske investeringer og de kapitalinvesteringer, der er foretaget i Unionen. Nettoværdien af sådanne investeringer i EU er betydelig, og industrien beskæftiger et betydeligt antal personer i Unionen.

(93)

Det konkluderes, at Solae Belgium og Solae Denmark anses for at være EU-producenter, der udgør en del af EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil herefter blive benævnt »EU-erhvervsgrenen«.

(94)

Den samlede produktion i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, blev fastsat på grundlag af klagerens besvarelse af spørgeskemaet.

(95)

Da EU-erhvervsgrenen kun omfatter en producent, fremlægges oplysningerne nedenfor som indekstal af hensyn til fortroligheden af disse oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19.

(96)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktion af forarbejdede varer til salg på EU-markedet, importtal for EU-markedet fra Eurostat og klagerens skøn.

(97)

KN-koderne for visse varer fremstillet af koncentreret sojaprotein dækker en bredere vifte af produkter og ikke kun den af undersøgelsen omfattede vare. På grundlag af omfattende undersøgelser og viden om markedet foretog klageren skøn over værdien og mængden af importen af den undersøgte vare til EU. Disse skøn blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen og anses for at være pålidelige. Kommissionens tjenestegrene modtog ingen bemærkninger med et alternativt forslag, der kunne anfægte brugen af disse skøn i forbindelse med denne undersøgelse.

(98)

En af parterne hævdede, at metoden til beregning af importen ikke er blevet forklaret tilstrækkeligt godt. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation, der underbygger denne kritik. Den pågældende part var kritisk over for Kommissionens tilgang, men foreslog dog ikke et mere passende eller pålideligt alternativ. Kritikken vedrørte hovedsageligt det forhold, at den pågældende part ikke var i stand til at fremsætte bemærkninger. Det skal erindres, at den ikke-fortrolige version af klagen, der indeholder en redegørelse for udelukkelsesmetoden, var tilgængelig i det ikke-fortrolige dossier fra indledningen af proceduren.

(99)

Der mindes om, at Kommissionen krydstjekkede oplysningerne i klagen og ikke fandt anledning til at sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden af den valgte metode. Eftersom parterne ikke foreslog en alternativ udelukkelsesmetode, blev deres bemærkninger anset for at være ubegrundede.

(100)

I hele den betragtede periode faldt efterspørgslen på EU-markedet med 8 %. Mere specifikt forblev EU-forbruget stabilt mellem 2007 og 2008, faldt med 8 % i 2009 og forblev stabilt i UP.

Tabel 1

(101)

Importen af den pågældende vare steg med 15 % i den betragtede periode og nåede op på 20 117 tons i UP. Mere specifikt forblev importen fra Kina stabil mellem 2007 og 2008, inden den steg med 26 procentpoint i 2009, hvor den nåede sit højdepunkt. Det skal bemærkes, at importen fra Kina faldt med ca. 9 procentpoint i UP.

Tabel 2

(102)

Indekstallet, som afspejler udviklingen i markedsandelen for dumpingimporten fra Kina, steg med 25 % i løbet af den betragtede periode. Det var stabilt mellem 2007 og 2008, men steg med 36 % i 2009. I UP faldt det med 11 procentpoint.

(103)

Den gennemsnitlige importpris steg samlet set med 37 % i den betragtede periode. Mere specifikt steg den indledningsvis med hele 48 % mellem 2007 og 2008, hvorefter den i 2009 faldt med 11 procentpoint og forblev på dette niveau i UP. Gennemsnitsprisen for importen fra Kina i UP var på 1 569 EUR pr. ton.

Tabel 3

(104)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev EU-producentens vejede gennemsnitlige salgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret, navnlig for kredit-, leverings- og emballeringsomkostninger samt provisioner, til ab fabrik-niveau, og sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige cif-priser for de samarbejdsvillige eksportører fra Kina ved salg til første uafhængige kunde på EU-markedet, justeret for at dække alle omkostninger i forbindelse med fortoldning, dvs. toldtariffen og omkostninger efter importen, (hjemtagningspris).

(105)

Sammenligningen viste, at i UP underbød importen af den pågældende vare EU-erhvervsgrenens priser med ca. 12 %.

(106)

En af parterne fremførte, at prisunderbuddet naturligvis kun er blevet beregnet for UP, og at der ikke er kendskab til omfanget af tidligere underbud. Den pågældende part fremførte dog, at det muligvis kan udledes, at prisunderbuddet har været faldende, da de kinesiske importpriser steg betydeligt mere end EU-erhvervsgrenens priser mellem 2007 og UP.

(107)

Det anerkendes rent faktisk, at mens de kinesiske importpriser steg med 37 % mellem 2007 og UP, steg EU-erhvervsgrenens priser kun med 15 % (jf. betragtning 119). Det er derfor klart, at med hensyn til gennemsnitlige priser er kløften mellem de kinesiske priser og EU-priserne blevet indsnævret mellem 2007 og UP.

(108)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(109)

Med henblik på skadesanalysen er skadesindikatorerne blevet fastsat på grundlag af oplysninger fra klagerens behørigt efterprøvede fuldstændige besvarelse af spørgeskemaet.

(110)

EU-produktionen faldt med 14 % mellem 2007 og UP. Mere specifikt faldt den med 8 % i 2008, før den faldt med yderligere 15 procentpoint i 2009. Der var dog en klar forbedring mellem 2009 og UP, hvor produktionen steg med 9 procentpoint.

Tabel 4

(111)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den undersøgte periode.

Tabel 5

(112)

Det indekstal, som viser udviklingen i kapacitetsudnyttelsen, faldt med 14 % i den betragtede periode. Mellem 2007 og 2008 faldt det med 8 % og med yderligere 15 procentpoint i 2009. Derpå steg det med 9 procentpoint i UP. Tendensen for kapacitetsudnyttelsesgraden afspejler udviklingen i produktionen i den betragtede periode, da produktionskapaciteten forblev stabil.

(113)

Det skal bemærkes, at til trods for et generelt fald forblev kapacitetsudnyttelsen forholdsvis høj og var i UP på over 80 %.

(114)

EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 8 % i den betragtede periode. Salget faldt med 9 % mellem 2007 og 2008 og med yderligere 5 procentpoint i 2009. Der var dog en klar forbedring mellem 2009 og UP, hvor salget steg med ca. 6 procentpoint.

Tabel 6

(115)

Samlet set bevarede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel i den betragtede periode. Mere specifikt faldt indekstallet med hele 9 % mellem 2007 og 2008, men allerede i 2009 steg det igen med 1 procentpoint, og det steg med yderligere 7 procentpoint i UP.

Tabel 7

(116)

Mellem 2007 og UP, hvor EU-forbruget faldt med 8 %, faldt salget også med 8 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev uændret.

(117)

Beskæftigelsen faldt med 7 % mellem 2007 og undersøgelsesperioden. Den steg lidt mellem 2007 og 2008 inden et kraftigt fald på 10 procentpoint i 2009. Beskæftigelsen steg dog igen, nemlig med 2 procentpoint i UP.

Tabel 8

(118)

Produktiviteten, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, faldt med 7 % i den betragtede periode. Dette fald afspejler, at produktionen faldt hurtigere end beskæftigelsen. Det skal dog bemærkes, at mellem 2009 og UP steg produktiviteten med 8 procentpoint, hvilket afspejler, at stigningen i produktionen indtraf endnu hurtigere end stigningen i beskæftigelsen.

Tabel 9

(119)

EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser steg med ca. 15 % i den betragtede periode. Gennemsnitsprisen steg i 2008 og 2009 (med henholdsvis 8 % og 10 procentpoint), før den igen faldt en smule i UP, dvs. med 3 procentpoint. Generelt er priserne på varer fremstillet af koncentreret sojaprotein stærkt afhængige af omkostningerne til de vigtigste råvarer (dvs. sojabønner eller sojabønneflager) og energi. Sammen tegner de sig for en betydelig del af produktionsomkostningerne. Det skal bemærkes, at markedet for sojabønner er volatilt og karakteriseret ved betydelige udsving fra år til år eller endog fra måned til måned.

(120)

På grund af de betydelige variationer i salgspriserne mellem de forskellige typer af den undersøgte vare bør man se på udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser med forbehold, fordi enhver ændring i den gennemsnitlige pris er stærkt påvirket af enhver ændring i varesortimentet.

Tabel 10

(121)

På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra Kina kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige.

(122)

Slutlagrene forblev generelt stabile mellem 2007 og UP. Det skal bemærkes, at lagrene udgør en ret beskeden del af den årlige produktion, og denne indikators relevans for skadesanalysen er derfor begrænset.

Tabel 11

(123)

De årlige arbejdskraftomkostninger steg med 7 % mellem 2007 og UP. De steg med 5 % mellem 2007 og 2008, før de faldt med 2 procentpoint i 2009 og derefter steg med 4 procentpoint i UP.

Tabel 12

(124)

I den betragtede periode var der betydelige udsving i rentabiliteten i forbindelse med salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som procentdel af nettosalget. Mens EU-erhvervsgrenen i 2007 og 2009 opnåede fortjeneste, led den tab i 2008 og UP. Udsvingene i rentabiliteten kan være en afspejling af prisudsvingene på sojabønnemarkedet.

Tabel 13

(125)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen.

(126)

Nettolikviditeten fra driften varierede betydeligt i den betragtede periode. Udgangspunktet var et positivt tal i 2007, derefter indtraf der en forværring i 2008, hvor tallet blev negativt, med en forbedring igen i 2009 og så igen et negativt tal i UP. Overordnet set fulgte likviditeten i brede træk rentabilitetsudviklingen.

(127)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital, hvilket hovedsageligt skyldtes, at den indgår i en større gruppe.

Tabel 14

(128)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare steg med 4 % mellem 2007 og 2008, inden de steg med yderligere 29 procentpoint i 2009. De faldt lidt, nemlig med 5 procentpoint, i UP. Den samlede stigning i investeringerne var på 28 % i den betragtede periode.

Tabel 15

(129)

Analysen af oplysningerne viser, at EU-erhvervsgrenen overordnet set oplevede et fald i produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, beskæftigelse og produktivitet i den betragtede periode. Lønomkostningerne steg også.

(130)

Denne negative situation er dog blevet forbedret, da der har været en positiv udvikling i de fleste af disse indikatorer mellem 2009 og UP (2010). Navnlig steg produktionen og kapacitetsudnyttelsen med 9 procentpoint mellem 2009 og 2010 (UP), salget i EU og markedsandelen steg med henholdsvis 6 og 7 procentpoint, beskæftigelsen steg med 2 procentpoint, mens produktiviteten steg med hele 8 procentpoint.

(131)

Også EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev overordnet set stabil i den betragtede periode. Den faldt i 2008, men steg igen allerede i 2009. I 2010 nåede den et niveau, der lå meget tæt på niveauet i 2007.

(132)

Rentabilitet samt investeringsafkast og likviditet (som er nært forbundet med rentabiliteten), viser alle et blandet billede af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Mens de overordnet set falder mellem 2007 og UP, svinger de også betydeligt og viser de udsving, der præger markedet.

(133)

Nettoinvesteringerne steg klart mellem 2007 og 2009 (med 33 %), og der var kun tale om et beskedent fald (på 5 procentpoint) i 2010 (UP).

(134)

De faktiske tab, som EU-erhvervsgrenen led i UP, var også forholdsvis beskedne.

(135)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt skade. Da der er tale om forholdsvis ubetydelige faktiske tab for EU-erhvervsgrenen i UP, og der var tegn på et opsving i slutningen af den betragtede periode, kan skaden ikke betegnes som væsentlig, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(136)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater hævdede klageren, at skaden i dette tilfælde burde betragtes som væsentlig, da konklusionerne i visse andre sager, hvor omstændighederne angiveligt var tilsvarende (dvs. konstatering af positive tendenser mod slutningen af den betragtede periode (11)), ikke var de samme. Ifølge klageren er det også i modstrid med WTO-reglerne at tage hensyn til den sidste del af den betragtede periode og at drage konklusioner på grundlag af tegnene på genrejsning i denne periode (12).

(137)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at hver enkelt sag skal vurderes individuelt. I denne sag viste undersøgelsen ikke blot klare tegn på genrejsning i EU-erhvervsgrenen mod slutningen af den betragtede periode, men omfanget af de negative tendenser var også forholdsvis begrænset. F.eks. forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel overordnet set stabil og relativt høj, mens kapacitetsudnyttelsen faldt en smule, men dog forblev på et niveau på over 80 %, og investeringerne steg. I oxalsyre-sagen (13) derimod havde EU-erhvervsgrenen f.eks. mistet 9 % af sin markedsandel i UP set i forhold til skadesundersøgelsesperiodens første år (14). I citronsyre-sagen (15) var der et tilsvarende tab af markedsandele, og der var et fald i investeringerne (16).

(138)

Med hensyn til WTO-forpligtelserne skal det bemærkes, at den pågældende panelrapport henviser til en helt anden situation, hvor undersøgelsesmyndigheden kun analyserede en del af oplysningerne fra kun 6 måneder for hvert af tre på hinanden følgende år og baserede sine resultater på denne ufuldstændige analyse. Situationen i den foreliggende sag er tydeligvis anderledes, da skadesanalysen dækker oplysninger vedrørende hele året i fire på hinanden følgende år, og desuden lægges der en vis vægt på det forhold, at ved slutningen af denne periode på fire år var der en positiv udvikling i mange af de analyserede tendenser set i forhold til året før UP.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderes det endeligt, at en eventuel skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kan betegnes som væsentlig, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(140)

Uden at dette berører afgørelsen vedrørende fravær af væsentlig skade og under den antagelse, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, kunne have været betegnet som væsentlig, har Kommissionen undersøgt den potentielle årsagssammenhæng.

(141)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(142)

Importen af den pågældende vare steg samlet set med 15 % mellem 2007 og UP, og den tilsvarende markedsandel steg med 25 % trods den faldende efterspørgsel på EU-markedet. Denne udvikling faldt generelt sammen med en svækket økonomisk situation i EU-erhvervsgrenen. Mens EU-erhvervsgrenen var i stand til at bevare sin markedsandel, steg importen fra Kina med over 5 procentpoint.

(143)

På dette grundlag synes der ved første øjekast at være en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(144)

En mere detaljeret analyse af virkningerne af dumpingimport for EU-erhvervsgrenens situation synes dog ikke at vise en klar sammenhæng. Mens importen fra Kina næsten ikke steg mellem 2007 og 2008 (betragtning 101), og cif-importprisen steg med 48 procentpoint (betragtning 103), led EU-erhvervsgrenen i 2008 ikke desto mindre f.eks. betydelige tab og tabte en vis markedsandel. Mens den kinesiske import steg med 26 % mellem 2008 og 2009, og cif-prisen for denne import faldt med 11 procentpoint, kunne EU-erhvervsgrenen i modsætning hertil bevare sin markedsandel og genrejse sig efter tabene i 2008. Mens importen fra Kina — også i perioden mellem 2009 og UP — opretholdt sin tilstedeværelse på EU-markedet, forbedredes EU-erhvervsgrenens situation klart som drøftet i skadesanalysen ovenfor.

(145)

Denne manglende sammenhæng mellem importen fra Kina og tendenserne i skadesindikatorerne tyder kraftigt på, at andre faktorer bidrog og muligvis forvoldte den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt. Dette spørgsmål vil blive undersøgt nærmere nedenfor.

(146)

Følgende andre faktorer blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen: i) faldet i Unionens efterspørgsel, som sandsynligvis til dels skyldes den finansielle og økonomiske krise i 2008/2009, og ii) volatiliteten på sojabønnemarkedet.

(147)

Der kunne konstateres et fald i EU-forbruget i den betragtede periode, dvs. et fald på 8 %, hvis 2007 sammenlignes med 2010 (UP). Mange af skadesfaktorerne udviklede sig stort set i tråd med denne faktor. F.eks. faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde også med 8 %, når der sammenlignes med ovennævnte to perioder. Andre eksempler er beskæftigelse – 7 % lavere i 2010 end i 2007 — og produktivitet — også 7 % lavere i 2010 end i 2007. Det er derfor klart, at faldet i efterspørgslen, uanset den underliggende årsag, var en væsentlig faktor for udviklingen i EU-erhvervsgrenens situation.

(148)

Selv om årsagen til faldet i efterspørgslen ikke er af direkte relevans for analysen af årsagssammenhæng, kan det meget vel tænkes, at det i det mindste delvist blev forvoldt af den finansielle og økonomiske krise. I denne forbindelse skal det bemærkes, at efterspørgslen navnlig faldt mellem 2008 og 2009. På grund af det tidsmæssige sammenfald var faldet på 8 procentpoint mellem 2008 og 2009 med al sandsynlighed forbundet med den økonomiske krise. Det kan derfor hævdes, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldes den økonomiske krise og det deraf følgende fald i efterspørgslen.

(149)

Det skal også bemærkes, at Solae Belgium i sin årlige rapport fra 2009 erkender, at faldende indtægter fra finansielle aktiver som følge af den finansielle krise har haft en negativ indvirkning på virksomhedens økonomiske situation.

(150)

Det gentages desuden, at EU-erhvervsgrenen forbedrede sin økonomiske situation mellem 2009 og UP. Denne udvikling falder helt tydeligt sammen med den generelle økonomiske genrejsning.

(151)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at faldet i efterspørgslen, som formodentlig til dels skyldes den økonomiske krise, var en væsentlig årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt.

(152)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at den finansielle og økonomiske krise ikke forårsagede skaden, men fremlagde ingen overbevisende argumenter i denne henseende og henviste blot til en række andre sager (17), hvor resultaterne var anderledes.

(153)

Det skal i den forbindelse gentages, at hver enkelt sag skal vurderes individuelt. I dette tilfælde er det en kendsgerning, at faldet i efterspørgslen, som formodentlig skyldtes den økonomiske krise, rent faktisk bidrog til forværringen af EU-erhvervsgrenens situation, og også at der ikke kan findes nogen klar sammenhæng mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens situation. Dette blev som beskrevet ovenfor rent faktisk i et vist omfang eksplicit anerkendt i den årlige rapport fra Solae Belgium fra 2009.

(154)

Ikke desto mindre kan der peges på vigtige forskelle mellem de sager, som klageren henviser til, og den foreliggende sag. En række af disse forskelle fremgår af de følgende betragtninger.

(155)

Selv om der ganske vist var en positiv udvikling i visse indikatorer mellem 2009 og UP i oxalsyre-sagen (18), faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel, mens den i den foreliggende sag steg, således at den næsten nåede op på niveauet for 2007 (19). I oxalsyre-sagen var der desuden ikke fravær af sammenhæng fra år til år mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og tendenserne i skadesindikatorerne, som det er tilfældet i den foreliggende sag. Rentabilitetstendenserne er også forskellige. Det skal navnlig bemærkes, at der er store udsving i rentabiliteten i den foreliggende sag. Sluttelig er markedet meget volatilt i den foreliggende sag.

(156)

I sagen vedrørende åben mesh-stoffer af glasfibre (20) faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel hvert år og med 12 procentpoint samlet set (21). Samtidig steg markedsandelen for den kinesiske import konsekvent fra år til år og samlet set med 12,4 procentpoint (22). I den foreliggende sag steg markedsandelen for den kinesiske import indtil 2009, hvorefter den faldt mellem 2009 og UP. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel allerede i 2008, hvorefter den igen næsten nåede op på niveauet for 2007.

(157)

I glasfiber-sagen (23) steg markedsandelen for dumpingimporten konsekvent fra år til år og samlet set med 6,3 procentpoint (24).

(158)

I sagen vedrørende keramiske fliser (25) steg markedsandelen for dumpingimporten løbende (26). Desuden var udviklingen i lagrene meget anderledes. I sagen vedrørende keramiske fliser var stigningen i lagerbeholdningerne en afslørende skadesfaktor (27). Sluttelig viste undersøgelsen i sagen vedrørende keramiske fliser, at på trods af genrejsningen i bygge- og anlægssektoren fortsatte indikatorerne for EU-erhvervsgrenen med at udvise en negativ tendens (28).

(159)

I fedtalkohol-sagen (29) adskilte udviklingen i skadesindikatorerne mellem 2009 og UP sig sluttelig fra udviklingen i den foreliggende sag (f.eks. faldt beskæftigelsen) (30), og dumpingimportens mængde og markedsandel steg mellem 2009 og UP (31).

(160)

Derfor må klagerens påstand afvises.

(161)

Det er blevet beskrevet ovenfor, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet svinger betydeligt, hvilket tyder på, at markedet er volatilt.

(162)

Denne volatilitet hænger tæt sammen med udsving på råvaremarkedet. Spotmarkedet for den vigtigste råvare — sojabønner — er traditionelt kendetegnet ved betydelige månedlige og årlige udsving (32), mens priserne for det endelige produkt — varer fremstillet af koncentreret sojaprotein — har tendens til at være ret stabile (da de er baseret på langsigtede kontrakter). Følgelig er rentabiliteten for den undersøgte vare stærkt afhængig af den fremherskende situation på sojabønnemarkedet.

(163)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at der rent faktisk var en betydelig stigning i prisen på sojabønner i 2008, som havde væsentlig indvirkning på rentabiliteten og EU-erhvervsgrenens overordnede situation. Klageren har selv anerkendt, at stigningen i prisen på sojabønner bidrog til den dårlige situation i 2008.

(164)

På baggrund af ovenstående står det klart, at volatiliteten på sojabønnemarkedet også var en væsentlig årsag til den skade, som måtte være blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(165)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at sojabønneprisernes volatilitet heller ikke kunne bryde årsagssammenhængen, og kun var relevant for tabene i 2008. Der blev dog ikke fremlagt underbyggede beviser i denne forbindelse.

(166)

Det skal bemærkes, at stigningen i sojabønnepriserne faldt sammen med EU-erhvervsgrenens dårlige finansielle resultater, og da høje sojabønnepriser blev anset for at være den vigtigste årsag til tabene i 2008, er der ingen særlige grunde til, at tabene i 2010, som faldt sammen med endnu en stigning i prisen på sojabønner, bør behandles anderledes.

(167)

Derfor må klagerens påstand afvises.

(168)

Andre faktorer, herunder navnlig faldet i efterspørgslen (som formodentlig delvist skyldes den økonomiske krise i 2008/2009) og det volatile marked for den vigtigste råvare, var betydningsfulde årsager til den skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt.

(169)

Selv under den antagelse at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, kan det dog ikke konkluderes, at en eventuel skade var forvoldt af dumpingimporten fra Kina, eftersom disse andre faktorer bryder årsagssammenhængen.

(170)

Da det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen ikke lider skade, der kan betegnes som væsentlig, og at andre faktorer under alle omstændigheder bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og skaden, er det ikke nødvendigt at undersøge Unionens interesser.

(171)

På baggrund af konklusionerne om, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, og fraværet af årsagssammenhæng bør proceduren afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 9.

(172)

De berørte parter er blevet underrettet om de endelige resultater, og om at det påtænkes at afslutte denne undersøgelse, og har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Deres bemærkninger blev taget i betragtning, men de har ikke ændret ovennævnte konklusioner —

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/55