14.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/16

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 19. oktober 2011

om de statsstøtteordninger, som Grækenland har iværksat i form af gældssanering i amterne Kastoria, Evia, Florina, Kilkis, Rhodópi, Évros, Xánthi og Dodekánisos og på øerne Lésvos, Sámos og Khíos

(Nr. C 23/04 (ex NN 153/03), C 20/05 (ex NN 70/04) og C 50/05 (ex NN 20/05))

(meddelt under nummer C(2011) 7252)

(Kun den græske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2012/307/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til om aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med artikel 108, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1)

Efter at have modtaget oplysninger, ifølge hvilke støtten skal være ydet i 1993 og de følgende år til virksomheder i amterne Kastoria og Evia i forbindelse med en genforhandling af gældsposter, anmodede Kommissionen ved brev af 27. maj 2003 de græske myndigheder om inden fire uger at fremsende en udskrift af retsgrundlaget for denne genforhandling sammen med enhver anden nødvendig oplysning med henblik på en undersøgelse i henhold til EF-traktatens artikel 87 og 88 (3).

(2)	Ved brev af 10. juli 2003, der blev registreret den 17. juli 2003, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen en skrivelse fra de græske myndigheder, hvori disse anmodede om at få den i betragtning 1 nævnte frist forlænget med en måned.

(3)	Ved brev af 4. august 2003, der blev registreret den 6. august 2003, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de oplysninger, den havde udbedt sig ved brev af 27. maj 2003.

(4)	Af disse oplysninger fremgik det, at støtten var blevet ydet uden Kommissionens godkendelse. Derfor besluttede Kommissionen at registrere støtten som ikkeanmeldt under nr. NN 153/03.

(5)	Ved brev af 21. juni 2004 (4) meddelte Kommissionen Grækenland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, (C 23/2004) (herefter »indledning af første procedure«).

(6)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede støtteforanstaltninger.

(7)	Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

(8)	Ved brev af 13. juli 2004, der blev registreret den 19. juli 2004, anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om en måneds forlængelse af den frist, som de græske myndigheder havde fået til at fremsende deres svar på indledningen af den første procedure.

(9)	Ved fax af 6. august 2004 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(10)	Ved brev af 9. august 2004, der blev registreret den 10. august 2004, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de græske myndigheders svar på indledningen af den første procedure.

(11)

Af de oplysninger, som de græske myndigheder fremsendte ved brev af 4. august 2003, fremgik det, at den omhandlede støtte ikke kun vedrørte amterne Kastoria og Evia, men også Florina og Kilkis. Derfor bad Kommissionen ved fax af 22. april 2004 de græske myndigheder fremsende supplerende oplysninger om støtten til sidstnævnte amter.

(12)	Ved brev af 26. maj 2004 anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om en måneds forlængelse af den frist, som de græske myndigheder havde fået til at fremsende førnævnte supplerende oplysninger.

(13)	Ved fax af 7. juni 2004 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(14)	Ved brev af 1. juli 2004, der blev registreret samme dag, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de oplysninger, den havde udbedt sig ved fax af 22. april 2004.

(15)	Af disse oplysninger fremgik det, at støtten var blevet ydet uden Kommissionens godkendelse. Derfor besluttede Kommissionen at registrere støtten som ikkeanmeldt under nr. NN 70/04.

(16)	Ved brev af 9. juni 2005 (7) meddelte Kommissionen Grækenland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, i EF-traktaten i henseende til den støtte, der blev ydet i amterne Florina og Kilkis (C 20/2005) (herefter »indledning af anden procedure«).

(17)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (8). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede støtteforanstaltninger.

(18)	Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

(19)	Ved brev af 24. juni 2005, der blev registreret den 28. juni 2005, anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om to måneders forlængelse af den frist, som de græske myndigheder havde fået til at fremsende deres svar på indledningen af denne anden procedure.

(20)	Ved fax af 13. juli 2005 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(21)	Ved brev af 18. august 2005, der blev registreret den 24. august 2005, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de græske myndigheders svar på indledningen af anden procedure.

(22)

Af de oplysninger, som de græske myndigheder fremsendte ved brev af 1. juli 2004, fremgik det, at den omhandlede støtte også var ydet i andre amter end dem, der var genstand for indledningen af de to første procedurer. Derfor bad Kommissionen ved fax af 12. november 2004 de græske myndigheder fremsende supplerende oplysninger om støtten til disse amter.

(23)	Ved brev af 13. december 2004, der blev registreret den 15. december 2004, anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om en måneds forlængelse af den frist, som de græske myndigheder havde fået til at fremsende førnævnte supplerende oplysninger.

(24)	Ved fax af 6. januar 2005 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(25)	Ved brev af 27. januar 2005, der blev registreret den 1. februar 2005, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de oplysninger, den havde udbedt sig ved fax af 12. november 2004.

(26)	Af disse oplysninger fremgik det, at støtten var blevet ydet uden Kommissionens godkendelse. Derfor besluttede Kommissionen at registrere støtten som ikkeanmeldt under nr. NN 20/05.

(27)

Ved brev af 22. december 2005 (10) meddelte Kommissionen Grækenland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, i henseende til den støtte, der blev ydet i amterne Rhodópi, Évros, Xánthi og Dodekánisos og på øerne Lésvos, Sámos og Khíos (C 50/05) (herefter »indledning af tredje procedure«).

(28)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (11). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede støtteforanstaltninger.

(29)	Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

(30)

Ved brev af 23. januar 2006, der blev registreret den 25. januar 2006, anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om tre måneders forlængelse af den frist, som de græske myndigheder havde fået til at fremsende deres svar på indledningen af denne tredje procedure.

(31)	Ved fax af 3. februar 2006 indrømmede Kommissionen den ønskede forlængelse af fristen.

(32)	Ved brev af 10. maj 2006, der blev registreret den 11. maj 2006, sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de græske myndigheders svar på indledningen af denne tredje procedure.

(33)	Efter fornyet undersøgelse af alle fremsendte akter og oplysninger bad Kommissionen ved fax af 12. januar 2011 de græske myndigheder om inden en måned at præcisere de omhandlede støtteforanstaltninger.

(34)	Ved e-mail af 7. februar 2011 anmodede Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen om en forlængelse på 40 arbejdsdage af den nævnte frist.

(35)	Ved fax af 17. februar 2011 indrømmede Kommissionen en fristforlængelse på 20 arbejdsdage.

(36)	Ved e-mail af 15. marts 2011 og 29. marts 2011 sendte Grækenlands faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de førnævnte præciseringer.

II. BESKRIVELSE

(37)

Ifølge bekendtgørelse nr. 69836/B1461 af 30.9.1993 kan gæld, der pr. 30. juni 1993 er forfalden eller ikke, på lån af enhver art (som driftskapital og til investering) i drakmer eller udenlandsk valuta, ydet til industri- og håndværksvirksomheder, der uanset deres hovedsædes beliggenhed er etableret og driver virksomhed i amterne Kastoria og Evia, og på bankgarantier i drakmer eller udenlandsk valuta, der er stillet for disse virksomheder, konverteres til et nyt lån, der skal afdrages over 10 år med fast halvårlig ydelse eller med lige store halvårlige afdrag og tillæg af renter til den rentesats, der på tidspunktet for hver beregning er gældende for denne gældssanering (den gældende rentesats er renten på 12-måneders-skatkammerbeviser ved den emission, der går forud på hver halvårlig beregning af renten på lånet, forhøjet med to og med en rentegodtgørelse på 10 procentpoint i de første fem år trukket på den konto, der er fastlagt ved lov nr. 128/75 (12)).

(38)	Alternativt kan de førnævnte virksomheder i fem år få en rentegodtgørelse på 10 procentpoint på gæld opgjort pr. 30. juni 1993, der er stiftet i drakmer eller udenlandsk valuta og knyttet til investeringer i aktiver eller i driftskapital.

(39)	Virksomhederne skal være levedygtige efter gældssaneringen (hvilket indebærer, at virksomheden er kriseramt), og det påhviler bankerne at verificere, om dette kriterium er opfyldt.

(40)	Bekendtgørelse nr. 2035824/5887 af 1.6.1994, 2045909/7431/0025 af 26.8.1994, 2071670/11297 af 9.11.1994 og 72742/B1723 af 8.12.1994 ændrer henstanden og rentegodtgørelserne på de nye lån og hjemler statsgaranti for disse lån.

(41)

Ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B1398 af 14.9.1993 indeholder de samme støtteforanstaltninger og -vilkår som dem, der er beskrevet i betragtning 37. Ligeledes ydes der ifølge denne bekendtgørelse statsgaranti for hovedstol og renter af saneret gæld stiftet af industri- og håndværksvirksomheder i amterne Florina og Kilkis, og det bestemmes, at staten påtager sig betaling af morarenter pr. 31. december 1992 på lån ydet til driftskapital eller investeringer i disse virksomheder inden for grænserne af budgettet for lov nr. 128/75.

(42)

Bekendtgørelse nr. 66336/B1398 af 14.9.1993 blev ændret ved en række bekendtgørelser, nemlig nr. 30755/B1199 af 21.7.1994, 60029/B1541 af 23.9.1994, 72742/B1723 af 8.12.1994, 236/B22 af 4.1.1995, 8014/B285 af 28.2.1995, 44678/B1145 af 3.7.1995, 44446/B1613 af 24.12.1996, 40410/B1678 af 9.12.1997, 10995/B546 af 24.3.1999, 12169/B736 af 22.3.2000 og 35913/B2043 af 24.10.2000. Disse forskellige bekendtgørelser ændrer lånenes løbetid, henstanden og rentegodtgørelserne på de nye lån og forlænger ligeledes den periode, ved hvis udløb de ubetalte veksler forfalder.

(43)	Virksomhederne skal være levedygtige efter gældssaneringen (hvilket indebærer, at virksomheden er kriseramt), og det påhviler bankerne at verificere, om dette kriterium er opfyldt.

(44)

Ministeriel bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 indeholder følgende bestemmelser:

På de nye driftslån, der er ydet siden den 1. april 1993 til industri-, håndværks- og minevirksomheder, industrielle husdyrbrug, hotelvirksomheder og skibsværfter etableret, uanset hovedsædets beliggenhed, i amterne Xánthi, Rhodópi og Évros, gives en rentegodtgørelse på 10 (ti) procentpoint trukket på den konto, der er fastlagt ved lov nr. 128/75, på op til 20 % af virksomhedens omsætning i løbet af det foregående år eller 50 % af indeværende års ordrebeholdning, af renter bogført fra 1.4.1993 til 31.3.1996 og med statsgaranti på op til et samlet beløb af 100 000 000 GRD (293 470 EUR).

Sammenlægning sker i et nyt lån, der afdrages over 10 år med fast halvårlig ydelse beregnet af det fulde beløb pr. 31.12.1993, af forfalden eller ikke forfalden gæld på lån til investering eller driftskapital ydet til industri-, håndværks- og minevirksomheder, industrielle husdyrbrug, hotelvirksomheder og virksomheder i regionen Thrakien med en rentegodtgørelse på 10 procentpoint i de første fem år trukket på den konto, der er fastlagt ved lov nr. 128/75, og med statsgaranti.

c)	I gældssaneringen indgår morarenter, der er forfaldne pr. 31.12.1992, på lån til investering eller driftskapital.

(45)	Virksomhederne skal være levedygtige efter gældssaneringen (hvilket indebærer, at virksomheden er kriseramt), og det påhviler bankerne at verificere, om dette kriterium er opfyldt.

(46)

Bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 blev ændret ved en række ministerielle bekendtgørelser, nemlig nr. 14237/B.664 af 6.4.1994, 235/B.21 af 4.1.1995, 44678/B.1145 af 3.7.1995, 14946/B.566 af 30.4.1996, 44446/B.1613 af 24.12.1996, 32576/B.1282 af 9.10.1997 (13), 11362/B.472 af 7.4.1997, 40412/B.1677 af 9.12.1997 (14), 42998/B.2026 af 15.12.1998, 19954/B.957 af 7.6.1999, 10123/B.507 af 17.3.1999, 6244/B.270 af 18.2.2000 og 35913/B.2043 af 24.10.2000 (15). Alle disse bekendtgørelser ændrer de tekniske parametre såsom rentegodtgørelserne, henstanden, lånenes løbetid og de perioder, efter hvis udløb ubetalte veksler forfalder.

(47)

Ved ministeriel bekendtgørelse nr. 2003341/683/0025 af 17.2.1994 ydes statsgaranti for lån til driftskapital ydet siden den 1. april 1993 til industri-, håndværks- og minevirksomheder, industrielle husdyrbrug, hotelvirksomheder og skibsværfter etableret, uanset hovedsædets beliggenhed, i amterne Xánthi, Rhodópi og Évros på op til et samlet beløb af 100 000 000 GRD (293 470 EUR) pr. virksomhed og for lån (hovedstol og renter), der stammer fra gældssanering pr. 31.12.1993 af gæld på gamle lån, der er ydet i overensstemmelse med bestemmelserne i fælles bekendtgørelse nr. 1648/G.G.54/B.22 af 13.1.1994.

(48)

Bekendtgørelse nr. 2003341/683/0025 af 17.2.1994 blev ændret ved en række bekendtgørelser, nemlig nr. 2022973/3968/0025 af 18.5.1994, 2043231/6673/0025 af 11.7.1995, 2030175/4446/0025 af 10.6.1996, 2087184/49/0025 af 11.7.1997, 2016123/2133/0025 af 6.3.1998, 2090373/11216/0025 af 1.6.1998 (16), 2/21857/0025 af 7.10.1999, 2/14774/0025 af 31.5.2000, 2/82257/0025 af 18.12.2000, 2/7555/0025 af 25.5.2001, 2/61352/0025 af 31.1.2002 og 2/64046/0025/2003 af 28.1.2004. Ifølge alle disse bekendtgørelser finder statsgarantien anvendelse ved iværksættelsen af de foranstaltninger, der er bestemt i de forskellige bekendtgørelser om ændring af bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 (jf. betragtning 46).

(49)

I ovenanførte ministerielle bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000 præciseres det, at virksomhederne for at falde ind under bestemmelserne heri skal være levedygtige i absolut forstand (og ikke efter gældssanering, som det bestemmes i de øvrige bekendtgørelser, der nævnes i denne afgørelse), hvilket indebærer, at de ikke må være kriseramte.

(50)

I henhold til ministeriel bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 ydes en rentegodtgørelse på tre procentpoint, trukket på den fælles konto, der er fastlagt ved lov nr. 128/75, af restgælden på lån ydet til driftskapital siden den 1. april 1989 til handels- og håndværksvirksomheder med hovedsæde i amterne Évros, Lésvos, Sámos, Khíos og Dodekánisos.

(51)

I henhold til ministeriel bekendtgørelse nr. 2078809 af 10.10.1989 ydes en rentegodtgørelse på tre procentpoint, trukket på den fælles konto, der er fastlagt ved lov nr. 128/75, af restgælden på lån ydet til driftskapital siden den 1. april 1989 til handels- og håndværksvirksomheder med hovedsæde i amterne Rhodópi, Xánthi og Sámos.

(52)	De ministerielle bekendtgørelser 9034/B.289 af 10.2.2003 og 37497/B.1232 af 2.6.2003 supplerer de bekendtgørelser, der nævnes i betragtning 50 og 51, idet rentegodtgørelsens omfang og visse tekniske parametre herfor præciseres.

III. BEGRUNDELSE FOR AT INDLEDE DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(53)	Kommissionen nærede med hensyn til de tre omhandlede ordninger ikke blot tvivl om, hvorvidt der var tale om fravær af statsstøtte, men også om, hvorvidt den støtte, som den mente, der var tale om, var forenelig med det indre marked.

a) Begrundelse for indledningen af første procedure

(54)

Den første procedure blev indledt af følgende grunde i forening:

Da de græske myndigheder blev bedt om at forklare de omhandlede støtteforanstaltninger, angav de, at de ministerielle bekendtgørelser, der var retsgrundlaget herfor, ikke var blevet anmeldt, fordi man mente, at den med bekendtgørelserne indførte støtteordning ikke udgjorde statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I øvrigt tilføjede de, at de pågældende støttebeløb formentlig faldt ind under de minimis-reglen, selv om de ikke kendte det nøjagtige antal støttemodtagere.

Da de minimis-reglen ikke fandt anvendelse på landbrugssektoren på tidspunktet for støttetildelingen, og bekendtgørelserne, der udgjorde retsgrundlaget for den omhandlede støtte, var rettet mod virksomheder med likviditetsproblemer, mente Kommissionen, at støtten skulle analyseres i lyset af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af ovennævnte bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

De tilgængelige oplysninger vedrørende landbrugssektoren var ikke tilstrækkelige til at fastslå, om statsgarantien var blevet ydet under iagttagelse af de forskellige regler for statsstøtte i form af garantier, der har fundet anvendelse, siden den første af ovennævnte ministerielle bekendtgørelser trådte i kraft.

I industri- og håndværkssektoren fandt de minimis-reglen til gengæld anvendelse, men da de græske myndigheder ikke kendte antallet af modtagere af den støtte, der blev indført med de nævnte ministerielle bekendtgørelser, og de minimis-støtten beregnes over en periode på tre år og ikke for en punktuel ydelse, var det umuligt at fastslå, om støtten ifølge de nævnte bekendtgørelser faktisk kunne falde ind under de minimis-reglen. På denne baggrund skulle støtten også analyseres på grundlag af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af ovennævnte bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

De tilgængelige oplysninger vedrørende disse to sektorer var ikke tilstrækkelige til at fastslå, om statsgarantien var blevet ydet under iagttagelse af de forskellige regler for statsstøtte i form af garantier, der har fundet anvendelse, siden den første af ovennævnte bekendtgørelser trådte i kraft.

b) Begrundelse for indledningen af anden procedure

(55)

Den anden procedure blev indledt af følgende grunde i forening:

Da de græske myndigheder blev bedt om at forklare de omhandlede støtteforanstaltninger, angav de, at de pågældende støttebeløb formentlig faldt ind under de minimis-reglen, selv om de ikke kendte det nøjagtige antal støttemodtagere. Ud over det forhold, at de minimis-reglen frem til den 1. januar 2005 ikke fandt anvendelse på landbrugssektoren, havde Kommissionen ingen oplysninger, som kunne gøre det muligt for den at fastslå, i hvilket omfang de beløb, som landbrugsvirksomhederne modtog i medfør af ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B.1398 og ændringerne hertil, kunne falde ind under Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (17), hvormed de minimis-reglen blev udvidet til landbrugssektoren.

Da de førnævnte bekendtgørelser var rettet mod kriseramte virksomheder, skulle støtten analyseres i lyset af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af de omhandlede bekendtgørelser trådte i kraft, nærmere bestemt den 21. september 1993. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

c)	De tilgængelige oplysninger vedrørende landbrugssektoren var ikke tilstrækkelige til at fastslå, om statsgarantien var blevet ydet under iagttagelse af de forskellige regler for statsstøtte i form af garantier, der har fundet anvendelse siden den 21. september 1993.

I industri- og håndværkssektoren fandt de minimis-reglen til gengæld anvendelse, men da de græske myndigheder ikke kendte antallet af modtagere af den støtte, der blev indført med de nævnte ministerielle bekendtgørelser, og de minimis-støttens loft beregnes over en periode på tre år og ikke for en punktuel ydelse, var det umuligt at fastslå, om støtten ifølge de nævnte bekendtgørelser faktisk kunne falde ind under de minimis-reglen. På denne baggrund skulle støtten også analyseres på grundlag af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse siden den 21. september 1993. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

e)	De tilgængelige oplysninger vedrørende disse to sektorer var ikke tilstrækkelige til at fastslå, om statsgarantien var blevet ydet under iagttagelse af de forskellige regler for statsstøtte i form af garantier, der har fundet anvendelse siden den 21. september 1993.

c) Begrundelse for indledningen af tredje procedure

(56)

Den tredje procedure blev indledt af følgende grunde i forening:

I de oplysninger, som de græske myndigheder fremsendte, angav de i lighed med bemærkningerne til de to andre procedurer, der var indledt, at de omhandlede beløb formentlig faldt ind under de minimis-reglen. Ud over det forhold, at de minimis-reglen frem til den 1. januar 2005 ikke fandt anvendelse på landbrugssektoren, havde Kommissionen ingen oplysninger, som kunne gøre det muligt for den at fastslå, i hvilket omfang de beløb, som landbrugsvirksomhederne modtog i medfør af de bekendtgørelser, der udgjorde retsgrundlaget for den omhandlede støtte, kunne falde ind under forordning (EF) nr. 1860/2004.

Da de omhandlede bekendtgørelser var rettet mod kriseramte virksomheder, skulle støtten analyseres i lyset af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af de omhandlede bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

I industri-, hotel- og håndværkssektoren fandt de minimis-reglen til gengæld anvendelse, men da de græske myndigheder ikke havde fremsendt oplysninger om antallet af støttemodtagere, og de minimis-støttens loft beregnes over en periode på tre år og ikke for en punktuel ydelse, var det umuligt at fastslå, om støtten ifølge de nævnte bekendtgørelser faktisk kunne falde ind under de minimis-reglen. På denne baggrund skulle støtten også analyseres i lyset af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af de omhandlede bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

I stenkulindustrien og skibsbygningssektoren fandt de minimis-reglen først anvendelse efter ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (18). Af de i litra c) anførte grunde skulle støtten imidlertid også analyseres på grundlag af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af de omhandlede bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

I søtransportsektoren fandtes ingen gældende de minimis-regler. Støtten skulle også analyseres på grundlag af de mange bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der har fundet anvendelse, siden den første af de omhandlede bekendtgørelser trådte i kraft. Men de tilgængelige oplysninger gjorde det ikke muligt at fastslå, om disse regler var blevet overholdt.

f)	I ingen af de nævnte sektorer var de tilgængelige oplysninger tilstrækkelige til at fastslå, om statsgarantien var blevet ydet under iagttagelse af de forskellige regler for statsstøtte i form af garantier, der har fundet anvendelse, siden den første af ovennævnte bekendtgørelser trådte i kraft.

Ifølge bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 og de i betragtning 51 og 52 ovenfor nævnte bekendtgørelser blev der indført støtte til andre amter end Rhodópi, Xánthi og Évros, og det var ikke muligt at fastslå, om den påtænkte støtteordning var en udvidelse af den ordning, der var gældende for disse tre amter, eller en ny ordning. Uanset den påtænkte ordnings udformning var det ikke muligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger at fastslå, om de gældende regler for statsstøtte (regler for regional støtte eller de minimis-reglen) var blevet overholdt.

Ved anlæggelse af den synsvinkel, at de ministerielle bekendtgørelser nævnt i litra g) udgjorde en udvidelse af den støtteordning, der blev anvendt i amterne Rhodópi, Xánthi og Évros, var det ikke muligt at fastslå, om den påtænkte støtte kunne falde ind under de minimis-reglen eller skulle betragtes som forenelig med bestemmelserne om ydelse af støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

Ved anlæggelse af den anden synsvinkel, nemlig at de ministerielle bekendtgørelser nævnt i litra g) udgjorde en selvstændig ny ordning, skulle man af mangel på præcise angivelser herom i bekendtgørelsernes bestemmelser forvente, at anvendelsen heraf på sunde virksomheder såvel som kriseramte virksomheder var forenelig, men analysen udmøntede sig i følgende konklusioner:

—	For kriseramte virksomheders vedkommende var det ikke muligt at fastslå, om den påtænkte støtte kunne falde ind under de minimis-reglen eller skulle betragtes som forenelig med bestemmelserne om ydelse af støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder

—	For sunde virksomheders vedkommende var det ikke muligt at fastslå, om deres driftskapital, der hidrørte fra et lån med rentegodtgørelse, var gået til finansiering af investeringer, der var støtteberettigede i henhold til Unionens regler om støtte med regionalt sigte.

IV. DE GRÆSKE MYNDIGHEDERS BEMÆRKNINGER TIL INDLEDNINGEN AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

a) De græske myndigheders bemærkninger til indledningen af første undersøgelsesprocedure

(57)

I deres brev af 9. august 2004 anførte de græske myndigheder følgende:

a)	Sammenlægning af lån er et forvaltningsinstrument, som ikke medfører nogen stor udgift for det offentlige.

b)	Beregningen af renter for hver halvårsperiode støttes allerede af retspraksis ved højesteret i Grækenland, som har erklæret kvartalsvis kapitalisering af renter ulovlig og urimelig og medvirkende til øget gældsætning.

c)	Ydelse af statsgaranti kan ikke betragtes som støtte, idet brugen heraf er ledsaget af vilkår, der er særlig belastende for skyldnerne.

I referenceperioden forblev rentesatserne langt højere i Grækenland end i resten af Unionen trods rentegodtgørelserne. Der var derfor ikke tale om konkurrenceforvridning, så meget mere som de støttemodtagende virksomheder skulle være levedygtige. I øvrigt blev godtgørelserne finansieret over en særlig konto uden for statens budget.

e)	Indrømmelsen af henstand kan ikke betragtes som støtte, idet gælden og renterne består, og det dermed kun drejer sig om en forskydning af tilbagebetalingen, hvilket berettiges af den økonomiske konjunktur.

f)	Bekendtgørelse nr. 72742/B1723 (se betragtning 42) medfører ingen ekstra udgift i forhold til de udgifter, der er forbundet med den bekendtgørelse, der udgør retsgrundlaget for den omhandlede støtteordning.

Frigivelse af sikkerhedsstillelse i medfør af ministeriel bekendtgørelse nr. 2071670/11297 kan ikke betragtes som støtte til virksomheden, idet sikkerhedsstillelsen er afpasset efter de sanerede låns hovedstol. I øvrigt dækker den græske statsgaranti ikke alle typer omkostninger, som bankerne pålægger låntagerne.

Ministeriel bekendtgørelse nr. 69836/B1451 og ændringerne hertil vedrørte forarbejdningsvirksomheder i almindelighed og omtalte ikke specifikt forarbejdningsvirksomheder i landbrugssektoren, som var omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (19), Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (20) og Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (21). Disse forordninger har fundet anvendelse undervejs i hele gennemførelsen af de operationelle programmer til anden og tredje EF-støtteramme. De virksomheder, der har foretaget investeringer, og som til formålet har modtaget støtte fra det græske ministerium for landbrug, udvikling af landdistrikter og fødevarer, har ikke kunnet udnytte gældssaneringsordningen, da det ikke var tanken. Ej heller fandt de minimis-reglen anvendelse, idet de erhvervsdrivende for at få tilskud skulle have udført et stykke arbejde og afholdt omkostningerne herved.

i)	Henvisningen til de minimis-reglen tjener udelukkende til at illustrere det forhold, at størsteparten af den ydede støtte lå under de minimis-loftet, uden særlig reference til landbrugssektoren.

j)	Kriteriet om »levedygtighed efter gældssaneringen« berører på ingen måde den overordnede vurdering af virksomhedens levedygtighed, som kreditinstitutionen foretager, idet beslutningen om, at en virksomhed er berettiget til gældssanering, træffes umiddelbart efter levedygtighedsvurderingen.

k)	Gældssaneringen vedrører gamle lån, og der er ikke ydet finansiering til nye investeringer.

For så vidt angår den samlede subventionsækvivalent for gældssaneringen, var størstedelen af støtteudbetalingerne på beskedne beløb, de pågældende områder (Kastoria og Evia) var alle ugunstigt stillede områder i henhold til Rådets direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (22), og landet faldt som helhed ind under mål 1.

m)	Den rentesats, der blev anvendt til de nye lån, er den, der gælder ved den seneste emission af skatkammerbeviser, og godtgørelsen vedrører ikke hele det gældssanerede låns løbetid, men kun de første kritiske år, og forskellen på satserne er ikke særlig stor (1-2 procentpoint).

n)	Ordningen varede fra 30. juni 1993 til 30. juni 2003.

b) De græske myndigheders bemærkninger til indledningen af anden undersøgelsesprocedure

(58)

I deres brev af 18. august 2005 fremsatte de græske myndigheder følgende argumenter, som allerede for størstedelens vedkommende var fremsat i deres svar på indledningen til den første procedure (se foregående punkt):

a)	Sammenlægning af lån er et forvaltningsinstrument, som ikke medfører nogen stor udgift for det offentlige (de tilføjer, at dette instrument ikke har til formål at yde selektiv støtte).

b)	Beregningen af renter for hver halvårsperiode støttes allerede af retspraksis ved højesteret i Grækenland, som har erklæret kvartalsvis kapitalisering af renter ulovlig og urimelig og medvirkende til øget gældsætning.

c)	I referenceperioden forblev rentesatserne langt højere i Grækenland end i resten af Unionen trods rentegodtgørelserne.

d)	Ydelse af statsgaranti kan ikke betragtes som støtte, idet brugen heraf er ledsaget af vilkår, der er særlig belastende for skyldnerne.

e)	Morarenter og godtgørelser blev finansieret over en særlig konto (i henhold til lov nr. 128/75) uden for statens budget.

f)	Indrømmelsen af henstand kan ikke betragtes som støtte, idet gælden og renterne består, og det dermed kun drejer sig om en forskydning af tilbagebetalingen, hvilket berettiges af den økonomiske konjunktur.

Bestemmelserne i ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B.1398 af 1993 og ændringerne hertil gav mulighed for støtteforanstaltninger til virksomheder, der var etableret i amterne Florina og Kilkis, uden nogen større omkostning for det offentlige og på betingelse af, at disse virksomheder blev anset for levedygtige. Der var derfor ikke tale om konkurrenceforvridning efter EF-traktatens artikel 87. I øvrigt må man huske, at amterne Florina og Kilkis støder op til Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og at de i referenceperioden (1990'erne) led meget under krigshandlingerne og den manglende stabilitet i regionen.

h)	Endelig henvises der i førnævnte bekendtgørelse til industri- og håndværksvirksomheder. Ifølge de græske myndigheder berørte bestemmelserne heri ikke landbrugsvirksomheder.

c) De græske myndigheders bemærkninger til indledningen af tredje undersøgelsesprocedure

(59)

I deres brev af 10. maj 2006 fremførte de græske myndigheder følgende argumenter:

De amter, der er berørt af de omhandlede bekendtgørelser, gennemlevede en vanskelig økonomisk periode kendetegnet ved en lav grad af aktivitet og en højere arbejdsløshed end resten af landet. Denne situation blev forværret af nabolandenes krigstilstand (f.eks. Kosovo). Der kunne derfor ikke være tale om konkurrenceforvridning, og støtten i form af gældssanering og rentegodtgørelse kunne falde ind under undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c).

b)	Støtten var fokuseret på at løse problemer såsom manglen på dynamik i de lokale markeder, arbejdsmarkedets fastfrysning og faldet i efterspørgslen samt på langsigtet økonomisk udvikling.

For så vidt angår Kommissionens argument om, at konkurrencevilkårene i det indre marked kunne fordrejes i kraft af den skarpe konkurrence i landbrugssektoren, er det kun bekendtgørelse nr. 1648/B22 af 13.1.1994 blandt alle de undersøgte bekendtgørelser, der vedrører industrielle husdyrbrug. I øvrigt udgjorde kødproduktionen i perioden 1995-2004 i amterne Évros, Rhodópi og Xánthi kun en lille del af de pågældende amters landbrugsproduktion, og i den omhandlede periode forblev bruttonationalproduktet (BNP) i disse amter (både absolut og pr. capita) — om end det var steget — mindre end det nationale gennemsnit.

d)	Ifølge bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 og 2078809 af 1989 om rentegodtgørelse på lån til driftskapital til virksomheder på Lésvos, Sámos, Khíos og Dodekánisos skal også disse virksomheder være levedygtige før og efter saneringen af deres gæld.

e)	De kompetente myndigheder i Grækenland er blevet bedt om at indsamle oplysninger om den faktisk ydede støtte, men har ikke kunnet levere disse oplysninger.

f)	Rentegodtgørelserne finansieres over en konto i henhold til lov nr. 128/75, som ikke indeholder statslige midler, idet det drejer sig om en konto, der i det væsentlige er bestemt til omfordeling af midler.

d) Brev fra de græske myndigheder af 15. og 29. marts 2011

(60)

I deres breve af 15. og 29. marts 2011 præciserede de græske myndigheder først og fremmest udløbsdatoerne for de oprindelige bekendtgørelser om de omhandlede ordninger. Der var tale om følgende datoer:

a)	den 30. juni 2003 for bekendtgørelse nr. 69836/B1461 (amterne Kastoria og Evia)

b)	den 30. juni 2000 for bekendtgørelse nr. 66336/B/398 af 14.9.1993 (amterne Florina og Kilkis)

c)	den 31. december 2005 for bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 (amterne Xánthi, Rhodópi og Évros)

d)	den 31. december 2004 for bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 (amterne Rhodópi, Évros, Xánthi og Dodekánisos og øerne Lésvos, Sámos og Khíos).

(61)

Derefter præciserede de græske myndigheder, at levedygtighedskriteriet for virksomhederne efter gældssaneringen ikke indebar, at der udelukkende blev taget hensyn til virksomhedens levedygtighed efter gældssaneringen, men snarere at der blev foretaget en overordnet vurdering af virksomhedens levedygtighed før og efter saneringen.

(62)

De to breve indeholder også tabeller over subventionsækvivalenten for hver udbetaling af den omhandlede støtte til de modtagende virksomheder, idet formålet hermed var at afdække andelen af virksomheder, til hvilke støtten kunne falde ind under de minimis-reglen. De græske myndigheder angav imidlertid, at de tilgængelige oplysninger, for så vidt angik støtte i henhold til bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 (Xánthi, Rhodópi og Évros, Sámos, Lésvos, Khíos og Dodekánisos) og 1648/B.22 af 13.1.1994 (Xánthi, Rhodópi og Évros), kun dækker perioden 2004-2007. De fremsendte oplysninger om støtte tildelt i henhold til bekendtgørelse nr. 69836/B1461 (Kastoria og Evia) dækker perioden 1993-1998, og støtte tildelt i henhold til bekendtgørelse nr. 66336/B/398 af 14.9.1993 (Florina og Kilkis) perioden 1993-2001. Oplysningerne er indhentet hos bankerne, men ikke alle har svaret. De græske myndigheder mener imidlertid, at tallene ligger tæt på det samlede støttebeløb, der blev tildelt, idet de banker, der svarede, er de primære leverandører af kreditter til de berørte amter. Efter deres mening viser analysen af tallene, at støtten holder sig under de minimis-loftet i 73,55-99,46 % af tilfældene alt efter den omhandlede periode og relevante bekendtgørelse.

(63)	De græske myndigheder præciserer endelig, at virksomheder inden for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke var støtteberettigede, og at udtrykket »minevirksomheder« dækker virksomheder, der udvinder marmor og sten.

V. VURDERING

V.I. EKSISTENSEN AF STØTTE

(64)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. I absolut forstand svarer den omhandlede støtte til denne definition, da den er finansieret af staten eller ved hjælp af statslige midler, den begunstiger visse virksomheder (virksomheder inden for landbrug, håndværk, industri, hotelbranchen, udvindingsindustrien — se betragtning 63 — og skibssektoren i de nævnte amter) i form af tilbud om foranstaltninger som låneomlægning, lettelser af vekselløbetider, rentegodtgørelser og garantistillelse, og den kan påvirke samhandelen (23) og fordreje konkurrencevilkårene (24).

(65)

Ganske vist har de græske myndigheder forsøgt at påvise, at den omhandlede støtte kunne falde ind under de minimis-reglen og derfor ikke udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF. Men ud over at de minimis-reglen ikke altid har været gældende i alle de berørte sektorer i den periode, hvor bekendtgørelserne, der udgør retsgrundlaget for de omhandlede støtteordninger, har fundet anvendelse, er oplysningerne ufuldstændige, hvilket de græske myndigheder også selv har indrømmet (se betragtning 62). I øvrigt varierer beløbene for de minimis-støtten fra sektor til sektor (de er ikke ens for industrisektoren og landbrugssektoren), og de fremsendte tabeller giver indtryk af, at de græske myndigheder ikke rigtig har opfattet denne forskel. Endelig bemærker Kommissionen, at førnævnte tabeller, trods de græske myndigheders oplysninger om, at virksomheder inden for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke var berettigede til de omhandlede støtteordninger, tydeligt viser, at en række virksomheder i disse erhverv alligevel har fået støtte, og at de er blevet anset for at falde ind under de minimis-reglen, selv om de åbenlyst har oversteget det tilladte beløb.

(66)	Kommissionen minder om, at enhver individuel støtte, der ydes i henhold til en ordning, som på tildelingstidspunktet opfylder de betingelser, som fremgår af en gældende de minimis-forordning, anses for ikke at udgøre statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(67)	I landbrugssektoren fandtes der endnu ingen EU-bestemmelser om de minimis-støtte, dengang de græske myndigheder begyndte at tildele den omhandlede støtte.

(68)	De første bestemmelser, der blev vedtaget på området, indgik i forordning (EF) nr. 1860/2004 (25).

(69)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1860/2004, som både finder anvendelse på primærproduktionen af landbrugsvarer og forarbejdningen og afsætningen heraf, påvirker støtte på højst 3 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode ikke samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og falder derfor ikke ind under artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(70)	I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1860/2004 gælder dette også for støtte, som er bevilget før forordningens ikrafttræden, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 3.

(71)

Den 1. januar 2008 blev forordning (EF) nr. 1860/2004 erstattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter (26), som forhøjer de minimis-støttebeløbet til 7 500 EUR pr. støttemodtager over en periode på tre regnskabsår, uanset støttens form og indhold, og hver medlemsstats samlede loft til 0,75 % af værdien af den årlige landbrugsproduktion.

(72)

I artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1535/2007 står der, at »forordningen finder anvendelse på støtte, som før den 1. januar 2008 er ydet til virksomheder i landbrugsproduktionssektoren, hvis støtten opfylder alle betingelser i artikel 1 til 4, med undtagelse af kravet om den udtrykkelige henvisning til denne forordning, jf. artikel 4, stk. 1, første afsnit.« Forordningen finder dog ikke anvendelse på primærproduktion af landbrugsprodukter.

(73)	På området forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter findes den pr. 1. januar 2007 gældende de minimis-regel i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (27).

(74)

I artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1998/2006 fastsættes beløbet 200 000 EUR pr. støttemodtager over en periode på tre regnskabsår som den grænse, hvorunder støtten ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og derfor ikke falder ind under artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(75)

I artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1998/2006 står der, at »denne forordning finder anvendelse på støtte, der inden dens ikrafttræden er ydet til virksomheder i transportsektoren og inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 2.«

(76)

På den baggrund anser Kommissionen ikke den støtte, der er ydet i henhold til de undersøgte bekendtgørelser, som statsstøtte, når støtten pr. støttemodtager ikke overstiger:

i henseende til primærproduktion af landbrugsprodukter: 3 000 EUR over en treårig periode, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1860/2004, eller 7 500 EUR over en periode på tre regnskabsår, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1535/2007

i henseende til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter: 3 000 EUR over en treårig periode, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1860/2004, eller 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1998/2006.

(77)	Kommissionen understreger imidlertid, at kriseramte virksomheder ikke kan falde ind under bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1998/2006 eller (EF) nr. 1535/2007.

(78)

I andre sektorer end landbrugssektoren (med andre ord i den foreliggende sag de forskellige sektorer, der er nævnt i denne afgørelse, med undtagelse af skibsbygningssektoren, som behandles i betragtning 80 og 81 herunder (28)) var det den de minimis-regel, som blev omtalt i Kommissionens meddelelse af 20. maj 1992 — Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (29) (herefter »rammebestemmelserne fra 1992«), der var gældende på det tidspunkt, hvor den omhandlede støtte blev tildelt. Heraf fremgår det, at »engangsstøtte på op til 50 000 ECU til en given udgiftskategori således ikke længere anmeldes i henhold til [EF-traktatens] (30) artikel 93, stk. 3. Det samme gælder støtteordninger, hvorved den støtte, en virksomhed kan få udbetalt til en given udgiftstype, begrænses til 50 000 ECU over en treårig periode. Det er dog en forudsætning, at der til den pågældende støtte eller støtteordning er knyttet den udtrykkelige betingelse, at yderligere støtte til samme virksomhed for samme udgiftstype fra andre ordninger ikke bringer den samlede støtte til virksomheden op over 50 000 ECU.« Denne regel blev derefter omdefineret i Kommissionens meddelelse om de minimis-støtteordninger fra 1996 (31) (herefter »rammebestemmelserne fra 1996«), hvori de minimis-støttebeløbet blev fastsat til 100 000 ECU for samme periode, og siden i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001, hvorefter samme beløb blev fastsat til 100 000 EUR for samme periode.

(79)

I betragtning af de undersøgte ordningers udløbsdato (31. december 2005 var den sidste), og da reglerne ikke anvendes med tilbagevirkende kraft på de i betragtning 78 nævnte sektorer, anser Kommissionen ikke den støtte, der er ydet i henhold til de undersøgte bekendtgørelser, som statsstøtte, når støtten pr. støttemodtager ikke overstiger:

a)	50 000 ECU over en treårig periode i perioden fra den 19. august 1992 til den 5. marts 1996, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med rammebestemmelserne fra 1992

b)	100 000 ECU/EUR over en treårig periode i perioden fra den 6. marts 1996 til den 1. februar 2001, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med rammebestemmelserne fra 1996

c)	100 000 EUR over en treårig periode i perioden fra den 2. februar 2001 til den 31. december 2005, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 69/2001.

(80)	Endelig gjaldt de minimis-reglen først i skibsbygningssektoren fra ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 69/2001.

(81)

Derfor anser Kommissionen ikke den støtte, der er ydet i henhold til de undersøgte bekendtgørelser, som statsstøtte, når støtten pr. støttemodtager ikke overstiger 100 000 EUR over en treårig periode i perioden fra den 2. februar 2001 til den 30. juni 2007, såfremt støtten på tildelingstidspunktet var i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 69/2001.

(82)

De øvrige argumenter, som de græske myndigheder har fremsat for, at der ikke var tale om statsstøtte, kan ikke tages til følge af Kommissionen af nedenstående grunde, som er holdbare i hvert enkelt tilfælde, hvor argumenterne er blevet påberåbt:

a)	Ved at hævde, at lånesammenlægningen ikke medfører nogen stor udgift for de offentlige myndigheder (se især betragtning 57, litra a), og 58, litra a)), erkender de græske myndigheder, at operationen påfører staten en udgift eller med andre ord udgør et forbrug af statslige midler.

Indtil meddelelsen om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (32) (herefter »meddelelsen fra 2000«) trådte i kraft, blev alle garantier betragtet som indeholdende et element af statsstøtte (se betragtning 105, litra a)). Ifølge meddelelsen fra 2000 kan en garanti anses for ikke at indeholde et element af statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, såfremt garantimodtagerne ikke er låntagere i økonomiske vanskeligheder og derfor i princippet ville kunne opnå et lån på markedsvilkår på finansmarkederne uden medvirken fra statens side, såfremt garantierne er knyttet til en præcis finansiel operation, vedrører et bestemt maksimalt beløb, ikke dækker mere end 80 % af restgælden på lånet eller en anden finansiel forpligtelse (medmindre det drejer sig om obligationer og lignende instrumenter) og ikke er ubegrænsede, såfremt reglerne for ordningen bygger på en realistisk vurdering af den risiko, der efter al sandsynlighed er ved at dække garantierne, som er selvfinansierende takket være de præmier, som modtagervirksomhederne betaler, såfremt ordningen indeholder de bestemmelser, ifølge hvilke garantierne ydes, og det i ordningen er bestemt, at den almindelige finansiering af ordningen skal undersøges mindst en gang om året, og såfremt præmierne dækker såvel de risici, der normalt er forbundet med ydelse af garantier, som ordningens administrative omkostninger og tillader et normalt afkast af den eventuelle startkapital, som staten har investeret i ordningen. Men de græske myndigheder fremsendte ingen oplysninger, der kunne bekræfte, at disse forudsætninger var opfyldt.

For så vidt angår konkurrence, er indrømmelsen af henstand (se betragtning 57, litra e), og 58, litra f)) mere end blot en tidsmæssig forskydning af tilbagebetalingen, eftersom den letter tilbagebetalingsbyrden på et nærmere bestemt tidspunkt og således også midlertidigt letter modtagerens økonomiske situation.

d)	Kontoen i henhold til lov nr. 128/75, der bruges til finansiering af rentegodtgørelser (se betragtning 57, litra d), 58, litra e), og 59, litra f)), udgør statslige midler (33), selv om den ikke er opført på den græske stats budget, som de græske myndigheder selv anfører.

e)	Ydelsen af en rentegodtgørelse på lån giver de modtagende virksomheder en fordel, selv om rentesatsen er høj i Grækenland.

Frigivelsen af den sikkerhed, der skal stilles for at opnå garantien (se betragtning 57, litra g)), indeholder — selv om den ikke indebærer nogen direkte udgift for den græske stat ifølge ministeriel bekendtgørelse nr. 2071670/11297 — et element af støtte, fordi staten ved at tilbyde muligheden ikke alene tilbyder modtagervirksomhederne adgang til kapital, men også fjerner en modydelse for at opnå denne statsgaranti.

Det forhold, at rentesatsen er høj i Grækenland (se betragtning 57, litra d)), indebærer ikke fravær af støtte, idet alene dette at yde rentegodtgørelser — uanset den økonomiske baggrund for at foretage omlægninger med godtgørelser — er det samme som at lette modtagerne for en byrde, som de normalt ville have skullet bære i forbindelse med deres erhvervsvirksomhed.

(83)	Under hensyntagen til disse elementer kan Kommissionen kun konkludere, at den støtte, som ikke overholder de minimis-beløbsgrænserne og ikke opfylder betingelserne for tildeling af de minimis-støtte som defineret i betragtning 68-81, falder ind under artikel 107, stk. 1, i TEUF.

V.II. STØTTENS FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED

(84)	Imidlertid kan visse støtteformer i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF anses som forenelige med det indre marked.

(85)	I det foreliggende tilfælde bør det i henseende til hver af de tre indledte procedurer undersøges, hvilken undtagelse der kunne være gældende alt efter den berørte sektor (idet der sondres mellem landbrugssektoren og de øvrige sektorer).

V.II.1 STØTTE VEDRØRENDE AMTERNE KASTORIA OG EVIA, SOM ER GENSTAND FOR FØRSTE INDLEDTE PROCEDURE

a) Landbrugssektoren

(86)

I betragtning af arten af den tildelte støtte er den eneste undtagelse, der kunne påberåbes for støttens forenelighed med det indre marked, undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, ifølge hvilken støtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(87)

Da den omhandlede støtte ikke er anmeldt, er det en forudsætning for anvendelsen af undtagelsen, at støtten er i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler på tidspunktet for støttetildelingen. Ifølge de græske myndigheders oplysninger varede den omhandlede ordning fra den 30. juni 1993 til den 30. juni 2003. Det er derfor i lyset af de gældende statsstøtteregler i denne periode, at den omhandlede ordnings forenelighed med det indre marked skal analyseres.

(88)

En af grundene til, at Kommissionen indledte proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF, er, at støtten syntes at være indført med henblik på kriseramte virksomheder. Til dette anførte de græske myndigheder i deres brev af 9. august 2004, at kriteriet om »levedygtighed efter gældssaneringen« på ingen måde berørte den overordnede vurdering af virksomhedens levedygtighed, som kreditinstitutionen skulle foretage, idet beslutningen om, at en virksomhed var berettiget til gældssanering, blev truffet umiddelbart efter levedygtighedsvurderingen. Dette argument blev gentaget i brevene af 15. og 29. marts 2011 (se betragtning 61).

(89)

Kommissionen mener ikke, at denne forklaring tillader den at konkludere, at der ikke blev ydet støtte til kriseramte virksomheder, for selv om — som de græske myndigheder hævder — virksomhedernes berettigelse til gældssanering blev afgjort umiddelbart efter levedygtighedsvurderingen, gjaldt vurderingen som sådan deres levedygtighedsperspektiver, efter at gældssaneringen var gennemført, hvilket indebærer, at kandidatvirksomhederne kunne være i vanskeligheder på tidspunktet for vurderingen, men ikke desto mindre få tilbudt ordningen, fordi vurderingsorganet kunne se muligheder for en tilbagevenden for virksomheden til levedygtighed efter gældssaneringen (dette element understregede Kommissionen i øvrigt i betragtning 23 i sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, idet det i præamblen til bekendtgørelse nr. 2045909/7931/0025 nævnes, at det er nødvendigt at understøtte virksomheder med likviditetsproblemer i amterne Kastoria og Evia).

i) Bestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i den omhandlede periode

I. Fra den 1. oktober 1993 til den 31. december 1997

(90)

Statsstøtte til kriseramte virksomheder er underlagt en række regler. Da ministeriel bekendtgørelse nr. 69836/B1461 trådte i kraft, var det Kommissionens praksis at anse denne støtte, for så vidt angik landbrugssektoren, som driftsstøtte, der ikke kunne erklæres forenelig med det indre marked, medmindre følgende tre betingelser var opfyldt:

a)	den pågældende støtte skulle vedrøre lån, der var blevet optaget for at finansiere allerede foretagne investeringer

den kumulerede subventionsækvivalent for støtte, der eventuelt blev ydet, når lånene blev optaget, og den pågældende støtte måtte ikke overstige de satser, som Kommissionen generelt tillod, nemlig

i)	i henseende til investeringer i primærproduktion af landbrugsprodukter: 35 % eller 75 % i ugunstigt stillede områder i henhold til direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975

ii)

i henseende til investeringer i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter: 55 % eller 75 % i mål 1-regioner vedrørende projekter, der var i overensstemmelse med sektorprogrammerne eller et af målene for artikel 1 i forordning (EØF) nr. 866/90 (34), og 35 % (eller 50 % i mål 1-regioner) vedrørende andre projekter, forudsat at disse ikke var udelukket fra udvælgelseskriterierne i punkt 2 i bilaget til Kommissionens beslutning 90/342/EØF af 7. juni 1990 om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter (35) (eller beslutning 94/173/EF (36), som erstattede den).

den pågældende støtte skulle følge efter rentejusteringer af nye lån, der blev foretaget for at tage hensyn til det ændrede renteniveau — støttebeløbet måtte ikke overstige ændringen af satserne for de nye lån — eller støtten skulle vedrøre levedygtige landbrugsbedrifter, især når de finansielle byrder som følge af eksisterende lån var af et så stort omfang, at landbrugsbedrifternes eksistens var i fare, og der eventuelt var en konkursrisiko.

(91)

I deres brev af 9. august 2004 anførte de græske myndigheder, at bekendtgørelse nr. 69836/B1451 og ændringerne hertil gjaldt forarbejdningsvirksomheder i almindelighed uden specifik angivelse af de forarbejdningsvirksomheder i landbrugssektoren, som var omfattet af forordning (EØF) nr. 866/90, (EF) nr. 951/97 og (EF) nr. 1257/1999, at hele landet hørte under mål 1, og at de virksomheder, der havde foretaget investeringer, og som til formålet havde modtaget støtte fra ministeriet for landbrug, udvikling af landdistrikter og fødevarer, ikke havde kunnet udnytte gældssaneringsordningen, da det ikke var tanken. De tilføjede i øvrigt, for så vidt angik den samlede subventionsækvivalent for gældssaneringen, at størstedelen af støtteudbetalingerne var på beskedne beløb, og at gældssaneringen gjaldt gamle lån og derfor allerede foretagne investeringer.

(92)

Først og fremmest gør de græske myndigheders præciseringer det ikke muligt for Kommissionen at udelukke, at forarbejdningsvirksomhederne i landbrugssektoren kunne have modtaget støtte i medfør af ministeriel bekendtgørelse nr. 69836/B1451 og ændringerne hertil, idet det forhold, at de nævnte virksomheder ikke er nævnt specifikt, ikke automatisk indebærer, at de ikke tilhører den generiske kategori forarbejdningsvirksomheder (industrivirksomheder), som falder ind under bekendtgørelsens anvendelsesområde.

(93)	Med hensyn til opfyldelsen af de betingelser, der nævnes i betragtning 90, konstaterer Kommissionen, at bekendtgørelse nr. 69836/B1451 og ændringerne hertil dækkede sanering af lån, der kunne vedrøre enten investeringer eller driftskapital.

(94)	Med hensyn til saneringen af lån til investeringer gør de græske myndigheders præciseringer det muligt for Kommissionen at konstatere, at den i betragtning 90, litra a), nævnte betingelse er opfyldt, eftersom disse lån vedrørte allerede foretagne investeringer.

(95)	Kommissionen kan ligeledes anse alternativ to til betingelsen i betragtning 90, litra c), som opfyldt, eftersom modtagervirksomhederne skal være levedygtige efter gældssaneringen på baggrund af en vurdering foretaget af finansielle institutioner.

(96)

Til gengæld kan Kommissionen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger konkludere, at betingelsen i betragtning 90, litra b), uden al tvivl er opfyldt, for de græske myndigheder præciserede i deres brev af 9. august 2004, at virksomheder, der forarbejder eller afsætter landbrugsprodukter, bl.a. var omfattet af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 866/90 og (EF) nr. 951/97, og at disse forordninger var blevet anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne heri, hvilket indebærer, at der allerede havde kunnet ydes støtte op til den maksimale støtteintensitet, der var tilladt ifølge de nævnte forordninger (75 % for mål 1-regioner, som Grækenland tilhører), og at anvendelsen af den i den foreliggende sag omhandlede ordning på grund af kumuleringen af støtte kunne medføre, at denne intensitet var blevet overskredet.

(97)	For så vidt angår gældssaneringen af lån til driftskapital, kunne den omhandlede ordning heller ikke anvendes under overholdelse af alle betingelserne i betragtning 90, idet den førstnævnte betingelse (litra a)) udtrykkeligt er, at lånene skal være knyttet til investeringer.

II. Fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 2000

(98)

I 1997 blev betingelserne i betragtning 90 erstattet af bestemmelserne i Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (herefter »rammebestemmelserne fra 1997«) (37). Det er bestemt i punkt 4.4 i disse rammebestemmelser, at »for så vidt angår landbrugssektoren træder nærværende rammebestemmelser imidlertid i kraft den 1. januar 1998 for nye statsstøtteordninger. De træder i kraft samme dag for bestående ordninger, eller, hvis Kommissionen i denne forbindelse har indledt proceduren i EF-traktatens artikel 93, stk. 2, mod en eller flere medlemsstater, når Kommissionen har vedtaget en endelig beslutning over for den eller de pågældende medlemsstat(er) på grundlag af EF-traktatens artikel 93, stk. 2.«

(99)

I rammebestemmelserne fra 1997, som var helt nye for landbrugssektoren, gjaldt bl.a.:

at redningsstøtte skulle: bestå af tilførsel af likviditet, være begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder, antage form af lånegarantier eller lån til normal markedsrente, være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte beståen (f.eks. dækning af lønudgifter og rutinemæssige leverancer) og kun ydes i et tidsrum, der ligeledes var begrænset til, hvad der var strengt nødvendigt for at få fastlagt de fornødne og gennemførlige saneringsforanstaltninger, uden uacceptable virkninger for industrien og landbruget i andre medlemsstater

at omstruktureringsstøtte skulle: bestå af støtte til gennemførelsen af en omstruktureringsplan med henblik på nedskæring eller definitiv nedlukning af produktionskapacitet i tilfælde af strukturel overkapacitet i sektoren (idet nedskæringen er et supplement til enhver nedskæring, der foretages uden omstruktureringsstøtte) med undtagelse af tilfælde, hvor alle de beslutninger, der træffes om at yde støtte, ikke i nogen sammenhængende tolvmånedersperiode omfatter en produktmængde, der overstiger en vis andel af den samlede årlige mængde af den pågældende produktion i det pågældende land (3 % for foranstaltninger, der tager sigte på en bestemt kategori af produkter eller erhvervsdrivende og 1,5 % for foranstaltninger uden dette sigte).

(100)

Medlemsstaterne kunne vælge at anvende førnævnte bestemmelser for landbrugssektoren som erstatning for rammebestemmelserne fra 1997 på andre sektorer end landbrugssektoren, som faldt ind under deres anvendelsesområde (i disse andre sektorer gjaldt meget strenge kriterier, især med hensyn til omstruktureringsplanen og støttemodtagerens bidrag til omstruktureringen, se nedenfor under punkt b), »Andre sektorer end landbrugssektoren«, betragtning 109-121).

(101)

I deres brev af 9. august 2004 fremkom de græske myndigheder ikke med en eneste oplysning, som kunne gøre det muligt for Kommissionen at konstatere, at støtteordningen var blevet tilpasset denne lovgivning, og at støtten, der var tildelt i den omhandlede periode, derfor var ydet i overensstemmelse med de relevante betingelser i rammebestemmelserne fra 1997, med andre ord enten de betingelser, der er beskrevet i betragtning 99, litra b), eller de betingelser, der gælder andre sektorer end landbrugssektoren (fremlæggelse af en omstruktureringsplan, der inden for et rimeligt tidsrum og på basis af en realistisk vurdering skal kunne gøre virksomheden sund og rentabel på længere sigt, afbødning af støttens eventuelle skadelige virkninger for konkurrenterne, iagttagelse af princippet om engangsstøtte, kapacitetsnedskæring i tilfælde af strukturel overkapacitet i sektoren, sikring af proportionalitet mellem støtten og omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen og dækning af omstruktureringens sociale omkostninger).

III. Fra den 1. juli 2000 til den 30. juni 2003

(102)

Rammebestemmelserne fra 1997 blev den 9. oktober 1999 erstattet af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (herefter »rammebestemmelserne fra 1999«) (38). I punkt 6.3 i rammebestemmelserne fra 1999 står der, at »medlemsstaterne skal tilpasse deres bestående rednings- og omstruktureringsstøtteordninger, som vil være i kraft efter den 30. juni 2000, så de bringes i overensstemmelse med rammebestemmelserne efter denne dato.« Endvidere: »For at Kommissionen kan kontrollere denne tilpasning, bør medlemsstaterne inden den 31. december 1999 fremsende en oversigt over alle disse ordninger. De skal derefter inden den 30. juni 2000 fremsende tilstrækkelige oplysninger til, at Kommissionen kan kontrollere, at ordningerne er blevet ændret i overensstemmelse med nærværende rammebestemmelser.«

(103)

Rammebestemmelserne fra 1999 indeholdt også et særligt kapitel om omstrukturering af kriseramte virksomheder i landbrugssektoren. I forhold til kapitlet i rammebestemmelserne fra 1997 indførtes der med dette særlige kapitel en definition af strukturel overkapacitet i sektoren, undtagelsen, der nævnes i betragtning 99, litra b), blev begrænset til virksomheder i primærsektoren (hvilket indebærer, at undersektorerne forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter automatisk blev underlagt kravet om kapacitetsnedskæring), og princippet om engangsstøtte, hvorefter støtte til omstrukturering kun kan gives én gang, blev indført.

(104)

ii) Spørgsmålet om garantier

(105)

Et andet punkt, der fik Kommissionen til at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, er spørgsmålet om foreneligheden af den støtte, der blev ydet i form af garantier. De græske myndigheder fremsatte en række bemærkninger i deres brev af 9. august 2004 (se betragtning 57, litra c) og g)). Kommissionen mener imidlertid, at disse bemærkninger giver anledning til følgende kommentarer:

Med hensyn til litra c) beviser det forhold, at ydelsen af en garanti er forbundet med strenge betingelser, ikke i sig selv, at der ikke er tale om statsstøtte. Tværtimod angives det tydeligt i de regler, der fandt anvendelse, mens den omhandlede ordning var gældende, og som fremgik af brevene til medlemsstaterne SG(89) D/4328 af 5. april 1989 og SG(89) D/12772 af 12. oktober 1989 samt af punkt 38 i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om anvendelsen af EØF-traktatens artikel 92 og 93 og artikel 5 i Kommissionens direktiv 80/723/EØF på offentlige virksomheder i fremstillingssektoren (39), at »alle garantier, der ydes af staten direkte eller indirekte via finansieringsinstitutter, falder inden for rammerne af EØF-traktatens artikel 92, stk. 1«, og at der kræves anvendt betingelser, som bl.a. kan indebære, at virksomheden træder i likvidation.Ganske vist erstattedes førnævnte breve i 2000 af meddelelsen om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier , som indeholdt en række betingelser, der garanterede fraværet af statsstøtte, men de græske myndigheder angav i deres brev af 9. august 2004 intet, der kunne godtgøre, at de omhandlede garantier var ydet på denne måde.

Selv om de græske myndigheder havde givet oplysninger til påvisning af, at garantierne var ydet, uden at der var tale om statsstøtte, ville Kommissionen ikke have kunnet verificere det, fordi dette, for bare at give et enkelt eksempel, kun er gældende, hvis de modtagende virksomheder ikke er kriseramte.

For så vidt angår litra g), udgør det forhold, at garantien ikke dækker visse udgifter, på ingen måde et bevis for, at samtlige betingelser er overholdt, og man dermed kan konkludere, at den i garantien iboende støtte var forenelig med det indre marked. Desuden må det konstateres, at ingen af de græske myndigheders øvrige oplysninger i deres brev af 9. august 2004 godtgør, at betingelserne var opfyldt.

(106)

Efter at have præciseret dette mener Kommissionen snarere, at garantierne i løbet af den periode, den omhandlede ordning varede, udgjorde et element i en samling af instrumenter til ydelse af statsstøtte til kriseramte virksomheder, og at garantiernes forenelighed derfor er knyttet til hele omstruktureringsprocessens forenelighed, hvorom — som det til fulde fremgår af analysen i betragtning 94-104 — de græske myndigheder ikke har oplyst tilstrækkeligt til at befri Kommissionen for den tvivl, den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (disse betragtninger om garantierne gælder alle tre procedurer i denne afgørelse og alle de nævnte sektorer, undtagen de garantier, der er omfattet af ministeriel bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000, som i kraft af det anvendte kriterium om levedygtighed — levedygtighed før gældssaneringen — bliver genstand for en særskilt undersøgelse).

(107)

De øvrige argumenter, som de græske myndigheder fremsatte i deres brev af 9. august 2004 (anvendt rentesats, spørgsmålet om eksistens eller ikke af større omkostninger som følge af bekendtgørelser, der udgør en integreret del af retsgrundlaget for ordningen, rentetilskrivningsperioder), indeholder intet element, der vil kunne ændre Kommissionens holdning som beskrevet ovenfor.

(108)

Da de græske myndigheders oplysninger ikke fjerner den tvivl, som Kommissionen udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, kan Kommissionen kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

b) Andre sektorer end landbrugssektoren

(109)

Som med landbrugssektoren skal Kommissionen også analysere den omhandlede støtte i lyset af bestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(110)

Da ministeriel bekendtgørelse nr. 69836/B1461 trådte i kraft den 1. oktober 1993, fremgik de pågældende bestemmelser af Ottende beretning om konkurrencepolitikken, navnlig punkt 177, 227 og 228.

(111)

I punkt 177 i beretningen står der, at hvis det kan vise sig nødvendigt med redningsforanstaltninger for at give et pusterum, som kan bruges til at iværksætte langsigtede løsninger på en virksomheds vanskeligheder, skal disse foranstaltninger ikke bruges til at hindre uomgængelige kapacitetsnedskæringer og derfor også kun bruges i tilfælde, hvor de er nødvendige for at løse alvorlige sociale problemer.

(112)

I punkt 227 i beretningen præciseres det, at redningsstøtten kan være berettiget i traktatens forstand, når den er knyttet til en omstrukturering med sigte på varig sanering af de omhandlede kriseramte virksomheder og/eller regioner, og når den har et regionalt eller sektorrelateret sigte, der er tilstrækkeligt til, at virkningerne af støtten lader sig vurdere.

(113)

I punkt 228 i beretningen præciseres yderligere Kommissionens holdning til redningsstøtte, og der gives en definition af »ledsagende støtte«.

(114)

Redningsstøtte skal:

a)	bestå af kontant støtte i form af lånegarantier eller lån til normal markedsrente

b)	være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte drift, f.eks. dækning af lønudgifter og rutinemæssige leverancer

c)	kun ydes i det tidsrum, der er nødvendigt for at få fastlagt de fornødne og gennemførlige saneringsforanstaltninger (normalt ikke over seks måneder)

d)	være begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder og ikke have uacceptable virkninger for industrien i andre medlemsstater.

(115)

Den ledsagende støtte bør være betinget af gennemførelsen af et veldefineret omstrukturerings- og/eller omstillingsprogram samt reelt og effektivt medvirke til at genoprette levedygtigheden for den pågældende produktion. Støttens intensitet og størrelse bør begrænses til det absolut nødvendige til sikring af virksomhedens ligevægt i den uundgåelige overgangsperiode, inden et sådant program kan bære frugt. Støtten bør være af begrænset varighed og reduceres gradvis.

(116)

Disse betingelser blev erstattet af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 1994 (40), der trådte i kraft den 23. december 1994 (herefter »rammebestemmelserne fra 1994«), derefter af rammebestemmelserne fra 1997, som trådte i kraft den 1. januar 1998, og siden af rammebestemmelserne fra 1999, der trådte i kraft den 1. juli 2000, idet der skal tages hensyn til den periode, medlemsstaterne fik til at tilpasse deres støtteordninger herefter (se betragtning 98 og 102).

(117)

Rammebestemmelserne fra 1994 bekræfter Kommissionens politik med hensyn til redningsstøtte (se betragtning 114) og indeholder en mere præcis definition af indhold og konsekvenser af de omstruktureringsplaner, der skal fremlægges (og som inden for et rimeligt tidsrum og på basis af en realistisk vurdering skal kunne gøre virksomheden sund og rentabel på længere sigt, med afbødning af støttens eventuelle skadelige virkninger for konkurrenterne, under iagttagelse af princippet om engangsstøtte, med kapacitetsnedskæring i tilfælde af strukturel overkapacitet i sektoren, sikring af proportionalitet mellem støtten og omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen og dækning af omstruktureringens sociale omkostninger).

(118)

Uden for landbrugssektoren bekræfter rammebestemmelserne fra 1997, som er frugten af en regelmæssig gennemgang af Kommissionens politik for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, indholdet af rammebestemmelserne fra 1994.

(119)

Retningslinjerne fra 1999 skærper betingelserne for ydelse af redningsstøtte ved at indføre en bestemt tidsfrist for fremlæggelse af omstruktureringsplanen. Med hensyn til omstrukturering angår skærpelsen især SMV'erne, og der gives mulighed for at kræve en kapacitetsnedskæring, selv om der ikke forekommer strukturel overkapacitet i sektoren.

(120)

Idet de græske myndigheders forklaringer i deres brev af 9. august 2004 både gælder landbrugssektoren og andre sektorer, kan Kommissionen kun konstatere, som den allerede har gjort for landbrugssektorens vedkommende, at de græske myndigheder ikke har angivet noget som helst, der gør det muligt for Kommissionen at konstatere, at de forskellige betingelser, der er fastlagt i rammebestemmelserne fra 1994, 1997 og 1999, er blevet opfyldt (for blot at nævne et enkelt eksempel er der intet, der tyder på, at en omstruktureringsplan med de nødvendige modydelser er blevet fremlagt af de støttemodtagende virksomheder). Denne konstatering gælder også med hensyn til de bestemmelser, der er beskrevet i Ottende beretning om konkurrencepolitikken.

(121)

I mangel af elementer, der kan bekræfte overholdelsen af ovennævnte bestemmelser, er Kommissionen ikke i stand til at konstatere, at den tildelte støtte er ydet, efter at der er fremlagt en omstruktureringsplan med alle de karakteristika, der er defineret i ovennævnte mangfoldige lovgivning (især en plan, der inden for et rimeligt tidsrum og på basis af en realistisk vurdering skal kunne gøre virksomheden sund og rentabel på længere sigt, afbødning af støttens virkninger for konkurrenterne, iagttagelse af princippet om engangsstøtte, kapacitetsnedskæring, proportionalitet mellem støtten og omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen samt dækning af omstruktureringens sociale omkostninger). Kommissionen kan derfor ikke fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, og kan derfor kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

V.II.2 STØTTE VEDRØRENDE AMTERNE FLORINA OG KILKIS, SOM ER GENSTAND FOR ANDEN INDLEDTE PROCEDURE

a) Landbrugssektoren

(122)

I deres brev af 18. august 2005 anførte de græske myndigheder, at grundbekendtgørelsen, der er retsgrundlag for ydelsen af støtten (ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B.1398 af 1993) henviste til industri- og håndværksvirksomheder, og at en landbrugsvirksomhed ikke ville være omfattet af dens bestemmelser.

(123)

Kommissionen noterer sig disse præciseringer og mener derfor, at den ikke behøver analysere den omhandlede ordning i lyset af de statsstøtteregler for landbrugssektoren, som fandt anvendelse, da støtten blev ydet.

b) Andre sektorer end landbrugssektoren

(124)

Kommissionen vurderede ved indledningen af proceduren, at ordningen var beregnet til kriseramte virksomheder, fordi virksomhederne ifølge ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B.1398 af 1993 skulle være levedygtige efter omstruktureringen (hvilket ikke udelukker en krisesituation på tidspunktet, hvor det afgøres, at virksomheden er støtteberettiget), og den skal derfor undersøge den omhandlede støttes forenelighed i lyset af de regler, der var gældende for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder på støttetildelingstidspunktet.

(125)

De regler, der fandt anvendelse på redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder på støttetildelingstidspunktet, var først og fremmest punkt 177, 227 og 228 i Ottende beretning om konkurrencepolitikken, rammebestemmelserne fra 1994 og rammebestemmelserne fra 1997 i den rækkefølge.

(126)

For så vidt angår punkt 177, 227 og 228 i Ottende beretning om konkurrencepolitikken, rammebestemmelserne fra 1994 og rammebestemmelserne fra 1997, afgav de græske myndigheder i deres brev af 18. august 2005 forklaringer, der var identiske med dem, de havde afgivet for at begrunde statsstøtten i amterne Kastoria og Evia (de græske myndigheders argumenter, der er anført i betragtning 57, litra a)-f), er allerede anført i betragtning 56, litra a)-e)). Den analyse, som Kommissionen foretager i betragtning 110-121, er derfor også gyldig i det foreliggende tilfælde, hvilket betyder, at Kommissionen ikke er i stand til at fjerne den tvivl, den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, og at den kun kan konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(127)

I deres brev af 18. august 2005 forsøgte de græske myndigheder ligeledes at begrunde den omhandlede støtte i, at amterne Florina og Kilkis støder op til Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og at de lokale virksomheder led meget under krigshandlingerne og den manglende stabilitet i regionen.

(128)

Denne henvisning til usædvanlige begivenheder kunne have bragt artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF i anvendelse, ifølge hvilken bestemmelse det er foreneligt med det indre marked at yde støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder. Imidlertid har de græske myndigheder intet oplyst, som kunne påvise de vanskeligheder, som virksomhederne i de to amter hævdes at være påført, og hvordan disse er forårsaget af ustabiliteten i regionen som følge af begivenhederne i Jugoslavien. I øvrigt er Kommissionen ikke i besiddelse af oplysninger, der vil kunne bekræfte, at de af de græske myndigheder nævnte begivenheder har kunnet fremkalde virkninger under ordningens fulde løbetid. Endelig undrer Kommissionen sig over, at ordningen kun skulle vedrøre visse økonomiske sektorer i de to amter, mens de nævnte begivenheder logisk set burde have påvirket samtlige lokale virksomheder i alle sektorer.

(129)

I betragtning af disse elementer kan Kommissionen ikke se, hvordan den omhandlede støtteordning kunne være omfattet af artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF. Den kan derfor kun konkludere endnu en gang, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

V.II.3 STØTTE VEDRØRENDE AMTERNE RHODÓPI, ÉVROS, XÁNTHI OG DODEKÁNISOS, ØERNE LÉSVOS, SÁMOS OG KHÍOS, SOM ER GENSTAND FOR TREDJE INDLEDTE PROCEDURE

(130)

Idet Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren angav, at den på baggrund af de oplysninger, den var i besiddelse af, ikke kunne fastslå, om de to ministerielle bekendtgørelser fra 1989 og de efterfølgende bekendtgørelser, som er nævnt i betragtning 50-52 ovenfor, udgjorde en ny, selvstændig støtteordning eller en integreret del af den samlede ordning, som er analyseret i de forskellige procedurer, der blev indledt, og idet de græske myndigheder i deres brev af 10. maj 2006 ikke afgav nogen forklaring herpå, vil foreneligheden med det indre marked af de ordninger, som er indført ved de omhandlede ministerielle bekendtgørelser, blive undersøgt separat. Garantierne i ministeriel bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000 (se betragtning 49) bliver også genstand for en separat undersøgelse, idet de støttemodtagende virksomheder ifølge denne bekendtgørelse skal være levedygtige i det hele taget og ikke kun levedygtige efter gældssaneringen som i de øvrige tilfælde, der nævnes i den foreliggende sag.

(131)

For så vidt angår de ministerielle bekendtgørelser i betragtning 44-52, består analysen af to store dele, nemlig en landbrugsdel og en ikkelandbrugsrelateret del, som det er tilfældet med de ordninger, der er omfattet af de to først indledte procedurer. Dog vil delen, der ikke angår landbrug, være opdelt i to kategorier, nemlig industri-, hotel- og håndværkssektoren henholdsvis skibssektoren. Stenkulsindustrien, som ligeledes var omfattet af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, bliver ikke behandlet her, idet de græske myndigheder i deres breve af 15. og 29. marts 2011 anførte, at de omhandlede udvindingsaktiviteter gjaldt marmor og sten, hvilket gør, at de berørte virksomheder henhører under analysen af støtten til industrisektoren.

a) Landbrugssektoren

(132)

Kommissionen skal analysere den omhandlede ordning i lyset af de regler, der var gældende for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder på støttetildelingstidspunktet.

(133)

I landbrugssektoren er de pågældende regler allerede beskrevet i betragtning 90 og 98-103. Idet ordningen i det foreliggende tilfælde udløb den 31. december 2005, skal der til listen over gældende regler føjes Fællesskabets rammebestemmelser fra 2004 om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (41) (herefter »rammebestemmelserne fra 2004«), som trådte i kraft den 10. oktober 2004 og skærpede betingelserne i rammebestemmelserne fra 1999 (især ved at fastslå, at modtageren af omstruktureringsstøtten skal give reelle modydelser, der ikke indeholder støtte). I betragtning af arten af støttemodtagere (industrielle husdyrbrug og malkekvægsbedrifter) bør det i øvrigt overvejes, om ordningen både kunne omfatte virksomheder i primærproduktionen (ren avl) og forarbejdning/afsætning (f.eks. avl med forarbejdningsaktiviteter på stedet).

(134)

Med hensyn til den egentlige overholdelse af reglerne konstaterer Kommissionen, at bekendtgørelse nr. 1648/B22 af 13.1.1994 og ændringerne hertil dækkede sanering af lån, der kunne vedrøre enten investeringer eller driftskapital.

(135)

For så vidt angår saneringen af lån til investeringer, oplyste de græske myndigheder intet i deres brev af 10. maj 2006, der kunne gøre det muligt for Kommissionen at konstatere, at lånene, der var genstand for saneringen, faktisk var optaget for at dække allerede foretagne investeringer. Kommissionen kan derfor ikke konkludere, at betingelsen i betragtning 90, litra a), er opfyldt.

(136)

Kommissionen kan heller ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger konkludere, at betingelsen i betragtning 90, litra b), uden al tvivl er opfyldt, for de græske myndigheder har intet anført herom i deres brev af 10. maj 2006.

(137)

For så vidt angår betingelsen i betragtning 90, litra c), kan Kommissionen anse alternativ to som opfyldt, eftersom modtagervirksomhederne skulle være levedygtige efter gældssaneringen på baggrund af en vurdering foretaget af bankerne.

(138)

For så vidt angår gældssaneringen af lån til driftskapital, kunne den omhandlede ordning heller ikke anvendes under overholdelse af alle betingelserne i betragtning 90, idet den første betingelse i litra a) udtrykkeligt er, at lånene skal være knyttet til investeringer.

(139)

Med hensyn til støtten, der er ydet fra den 1. januar 1998 og indtil datoen for ikrafttrædelsen af rammebestemmelserne fra 2004, er den analyse, der foretages i betragtning 98-104, ligeledes gyldig for substansen i det foreliggende tilfælde, idet de græske myndigheder i deres brev af 10. maj 2006 intet anførte, der kunne gøre det muligt for Kommissionen at konstatere, at der var fremlagt en omstruktureringsplan, inklusive de obligatoriske modydelser, med henblik på at opnå den omhandlede støtte.

(140)

Hvad endelig angår den støtte, der blev ydet efter ikrafttrædelsen af rammebestemmelserne fra 2004, kan Kommissionen kun konstatere, at de græske myndigheder i deres brev af 10. maj 2006 intet anførte, som kunne gøre det muligt for Kommissionen at konstatere, at der var fremlagt en omstruktureringsplan, inklusive de obligatoriske modydelser, med henblik på at opnå den omhandlede støtte. Kommissionen kan derfor ikke fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, og kan derfor kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(141)

I deres brev af 10. maj 2006 forsøgte de græske myndigheder at begrunde den omhandlede støtte i krigen i naboregionerne. Ifølge de græske myndigheder gjorde denne baggrund støtten berettiget til at være omfattet af undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF (se betragtning 59, litra a)).

(142)

Kommissionen kan ikke godtage dette argument af flere grunde:

Lovgivningsmæssigt er forekomsten af en konflikt en usædvanlig begivenhed, som kun kan være omfattet af artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF, ifølge hvilken bestemmelse støtte til erstatning for skader som følge af naturkatastrofer og andre usædvanlige begivenheder er forenelig med det indre marked

I landbrugssektoren skal støttens forenelighed undersøges i lyset af undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, ifølge hvilken bestemmelse det er foreneligt med det indre marked at yde støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, og ikke i lyset af undtagelsen i litra a) i samme artikels stk. 3, ifølge hvilken bestemmelse det er foreneligt med det indre marked at yde støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel 349 (42), under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation

c)	For at denne undtagelse kan finde anvendelse, skulle støtten være tildelt under overholdelse af reglerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Men som det er påvist ovenfor, har det ikke været tilfældet.

(143)

Kommissionen kan heller ikke fastslå, at artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, af følgende grunde:

I deres brev af 10. maj 2006 understregede de græske myndigheder ganske vist, at BNP samlet og pr. capita i de pågældende amter lå på et beskedent niveau i forhold til BNP i landets øvrige regioner i den periode, hvor ordningen gjaldt, men de præciserede også, at BNP var steget i samme periode, hvilket viser, at krigen i naboregionerne ikke har haft en katastrofal virkning for økonomien i de omhandlede amter

Som beskrivelsen af retsgrundlaget for den omhandlede ordning viser, er der tilført ændringer til ordningen næsten 10 år efter ophøret af krigshandlingerne i naboregionerne. Man kan derfor ikke sige, at de græske myndigheder var tvunget til at gribe ind på grund af krigstilstanden i naboregionerne, og at der derfor består en årsagssammenhæng mellem krigen og virksomhedernes vanskeligheder (et enkelt eksempel er nok til at illustrere dette: Bekendtgørelse nr. 2/64046/0025/2003 af 28.1.2004, som nævnes i betragtning 48, dækker lån, som kunne optages af industrivirksomheder — med andre ord potentielt set af industrielle husdyrbrug — indtil den 31. december 2004).

(144)

For så vidt angår de græske myndigheders øvrige bemærkninger i deres brev af 10. maj 2006, understreger Kommissionen følgende (disse bemærkninger med undtagelse af bemærkningerne i litra b) gælder også for alle de øvrige sektorer, der er omfattet af proceduren):

a)	Problemer såsom manglen på dynamik i de lokale markeder eller faldet i efterspørgslen kan næppe løses gennem ydelse af støtte til kriseramte virksomheder uden omstrukturering. Strukturelle foranstaltninger er et mere velegnet virkemiddel

De omhandlede amters andel af den samlede kødproduktion i Grækenland ændrer på ingen måde den risiko for konkurrenceforvridning, som følger af, at der ydes støtte i forbindelse med den etablerede lovgivning (i det foreliggende tilfælde ydelse af støtte til kriseramte virksomheder uden omstruktureringsplan). Ifølge Domstolens retspraksis kan denne støtte, når en finansiel støtte, som ydes af en stat, styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med (hvilket er tilfældet i den foreliggende sag), medføre en fordrejning af konkurrencevilkårene for de konkurrerende virksomheder, som ikke har adgang til denne støtteordning (43)

c)	Spørgsmålet om virksomhedernes levedygtighed som defineret i de to ministerielle bekendtgørelser fra 1989 behandles senere i afgørelsen

d)	Argumentet om, at kontoen i henhold til lov nr. 128/75 ikke indeholder statslige midler, er allerede blevet behandlet i betragtning 82, litra d).

(145)

Som følge af disse betragtninger kan Kommissionen kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

b) Industri-, hotel- og håndværkssektoren

(146)

Kommissionen skal analysere den omhandlede ordning i lyset af de regler, der var gældende for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(147)

Ligesom det var tilfældet med den støtte, der var genstand for de to første procedurer, der blev indledt, var de regler, der fandt anvendelse på redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder på støttetildelingstidspunktet, først og fremmest punkt 177, 227 og 228 i Ottende beretning om konkurrencepolitikken, rammebestemmelserne fra 1994, rammebestemmelserne fra 1997 og rammebestemmelserne fra 1999 i den rækkefølge. I det foreliggende tilfælde skal rammebestemmelserne fra 2004 føjes til listen, idet ordningen udløb den 31. december 2005 i visse amter.

(148)

De oplysninger, som de græske myndigheder fremsendte i deres brev af 10. maj 2006, og som er anført i betragtning 59 ovenfor, omfatter intet element vedrørende overholdelsen af reglerne for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Kommissionen er derfor ikke i stand til at konstatere, om punkt 177, 227 og 228 i Ottende beretning om konkurrencepolitikken eller rammebestemmelserne fra 1994, 1997, 1999 og 2004 er opfyldt.

(149)

Kommissionen kan ikke fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, og kan derfor kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

c) Skibssektoren

(150)

Den omhandlede ordnings forenelighed med det indre marked skal analyseres ud fra to vinkler, alt efter om »skibssektor« betegner skibsbygning eller søtransport.

(151)

Kommissionen skal analysere den omhandlede ordning i lyset af de regler, der var gældende for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(152)

Med hensyn til skibsbygning har de gældende regler for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder siden ikrafttrædelsen af ministeriel bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 været og er fortsat følgende:

a)	indtil den 31. december 1998: Rådets direktiv 90/684/EØF af 21. december 1990 om støtte til skibsbygningsindustrien (44)

b)	fra den 1. januar 1999 til 31. december 2003: Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (45)

c)	siden den 1. januar 2004: Rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygning (46).

(153)

I deres brev af 10. maj 2006 anførte de græske myndigheder intet, som kunne give Kommissionen mulighed for at konkludere, at den omhandlede støtteordning er blevet anvendt under overholdelse af reglerne for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i den pågældende sektor. Kommissionen kan derfor ikke fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF og kan derfor kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(154)

Også i søtransportsektoren skal Kommissionen analysere den omhandlede ordning i lyset af de regler, der var gældende for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(155)

Siden ministeriel bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994 trådte i kraft, har reglerne for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i søtransportsektoren været indeholdt i følgende akter:

a)	»Finansielle og fiskale foranstaltninger vedrørende skibsfart med fartøjer, der er indregistreret i Fællesskabet« (47)

b)	Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren fra 1997 (48)

c)	EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren 2004 (49).

(156)

Igen gjaldt, at de græske myndigheder i deres brev af 10. maj 2006 intet anførte, som kunne give Kommissionen mulighed for at konkludere, at den omhandlede støtteordning er blevet anvendt under overholdelse af reglerne for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i den pågældende sektor. Kommissionen kan derfor ikke fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, og kan derfor kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

d) Støtte tildelt i amterne Lésvos, Sámos, Khíos og Dodekánisos, som ligeledes er genstand for tredje indledte procedure

(157)

I forbindelse med indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF havde Kommissionen i mangel af tilstrækkelige oplysninger to hypoteser:

a)	enten at den støtte, som var omfattet af ministeriel bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 og 2078809 af 10.10.1989 og ændringerne hertil, indgik i samme ramme som den, der var fastlagt ved de bekendtgørelser, der er beskrevet i betragtning 44-48

b)	eller at støtten udgjorde en del af et finansieringssystem, der ikke byggede på det samme retsgrundlag.

(158)

I deres brev af 10. maj 2006 oplyste de græske myndigheder, at de to bekendtgørelser fra 1989 krævede, at virksomhederne skulle være levedygtige før og efter gældssaneringen. Kommissionen kan ikke nøjes med denne præcisering, idet det efter en fornyet undersøgelse viser sig, at det ikke i nogen af de to pågældende bekendtgørelser er angivet, at virksomhederne skulle være levedygtige før og efter gældssaneringen. Derfor skal Kommissionen ikke alene analysere foreneligheden af støtten i de to bekendtgørelser og ændringerne hertil på baggrund af de to hypoteser i betragtning 157, men også uden i hypotese to at udelukke, at støtten kunne være ydet til kriseramte virksomheder.

(159)

For så vidt angår den første hypotese i betragtning 157, kan Kommissionen kun konstatere, at hvis de to ministerielle bekendtgørelser fra 1989 og ændringerne hertil indgår i samme ramme som den, der var fastlagt ved de bekendtgørelser, der er beskrevet i betragtning 44-48, er analysen, som Kommissionen foretog i betragtning 146-149, også gyldig her, og at de græske myndigheders forklaringer i deres brev af 10. maj 2006 ikke kan fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, hvorfor den kun kan konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(160)

For så vidt angår den anden hypotese, skal der ses på to tilfælde, nemlig ydelse af støtte til kriseramte virksomheder og ydelse af støtte til levedygtige virksomheder.

(161)

I den første hypotese er analysen i betragtning 146-149 også gyldig, og de græske myndigheders forklaringer i deres brev af 10. maj 2006 kan ikke fjerne den tvivl, som Kommissionen udtrykte ved indledningen af proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, hvorfor den kun kan konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(162)

I den anden hypotese kan Kommissionen ligeledes konstatere, at de græske myndigheders forklaringer i deres breve af 10. maj 2006, 15. marts 2011 og 29. marts 2011 ikke gør det muligt at fastslå, om driftskapitalen, der var rejst ved hjælp af lån med rentegodtgørelse, tjente til at finansiere støtteberettigede investeringer ifølge Unionens regler om statsstøtte med regionalt sigte (siden ikrafttrædelsen af ministeriel bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989 har de gældende regler været henholdsvis Kommissionens meddelelse vedrørende metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), i TEUF på regionalstøtte (50) og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte fra 1998 (51)). Kommissionen kan kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(163)

I tilfælde af at driftskapitalen ikke var blevet brugt til finansiering af støtteberettigede investeringer i medfør af Unionens regler om støtte med regionalt sigte, skal Kommissionen endelig kontrollere, om støtten i form af driftskapital, som dermed får status af driftsstøtte, kan erklæres forenelig i lyset af de gældende bestemmelser i Unionens regler om støtte med regionalt sigte. I denne sammenhæng vil Kommissionen gerne understrege, at det påhviler den pågældende medlemsstat at samarbejde med Kommissionen og forelægge alle oplysninger, der gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, om den omhandlede støtte er forenelig (52). Da de græske myndigheders oplysninger i de forskellige breve ikke gør det muligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i Unionens regler om statsstøtte med regionalt sigte, kan Kommissionen kun konkludere, at den omhandlede ordning var uforenelig med det indre marked.

(164)

Den garanti, der blev ydet i medfør af bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000, skal ikke betragtes som et instrument, der indgår i forbindelse med en omstrukturering af en kriseramt virksomhed i lighed med den, der er omfattet af de øvrige bekendtgørelser omhandlet i denne afgørelse, for bekendtgørelsen kræver, for at garantien kan ydes, at virksomheden er levedygtig i absolut forstand og ikke først efter gældssaneringen. Den skal derfor analyseres i lyset af de statsstøtteregler, der finder anvendelse herpå.

(165)

Siden ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000 og indtil den 31. december 2005 (ordningens udløbsdato) har garantierne været omfattet af meddelelsen fra 2000.

(166)

I denne meddelelse fra 2000 præciseres det, at Kommissionen skal vurdere foreneligheden af den støtte, der er knyttet til ydelsen af en garanti, ifølge de regler, der finder anvendelse på andre former for støtte, og som er præciseret i de forskellige rammebestemmelser og retningslinjer, der gælder i de omhandlede erhvervssektorer. I øvrigt kan garantien kun accepteres, hvis mobiliseringen heraf er knyttet til specifikke betingelser, som f.eks. kan indebære, at virksomheden erklæres konkurs, eller en lignende procedure.

(167)

I det foreliggende tilfælde har de græske myndigheder intet oplyst om statsstøtteelementet i de tildelte garantier. Kommissionen er derfor ikke i stand til at bedømme det i lyset af de forskellige bestemmelser, der finder anvendelse alt efter den givne sektor, og at fastslå, om dette element af statsstøtte kunne medføre en overskridelse af den maksimale støtteintensitet, som i givet fald gælder for virksomheder, der ikke er kriseramte (de græske myndigheder har i øvrigt ikke fremsendt oplysninger om overholdelsen af de forskellige regler i deres svar på indledningen af tredje procedure).

(168)

Kommissionen er på denne baggrund ikke i stand til at konkludere, at støtten, der er ydet i form af garantier i henhold til ministeriel bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000, er forenelig med det indre marked.

VI. KONKLUSION

(169)

Kommissionen konstaterer, at Grækenland har iværksat den omhandlede støtte i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF. Ovenstående analyse viser, at den omhandlede støtte ikke kan erklæres forenelig med det indre marked, eftersom de græske myndigheder ikke har fremsendt oplysninger, der kan påvise overholdelsen af de forskellige regler, der er nævnt, og at Kommissionen derfor ikke er i stand til at fjerne den tvivl, som den udtrykte ved indledningen af de forskellige procedurer. I denne sammenhæng vil Kommissionen gerne understrege, at det påhviler den pågældende medlemsstat at samarbejde med Kommissionen og forelægge alle oplysninger, der gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, om den omhandlede støtte er forenelig.

(170)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (53) beslutter Kommissionen, når den træffer negative afgørelser i tilfælde af ulovlig støtte, at den berørte medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge støtten fra støttemodtagerne (i det foreliggende tilfælde alle dem, der har nydt godt af bestemmelserne i de undersøgte bekendtgørelser). Grækenland skal således træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den uforenelige støtte, der allerede er udbetalt ulovligt til støttemodtagerne. I overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 42 i Kommissionens meddelelse med titlen »Mod en effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger, som pålægger en medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte« (54) skal Grækenland inden fire måneder efter meddelelsen af denne afgørelse efterkomme den. Det beløb, der tilbagesøges, tillægges påløbne renter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (55).

(171)

Denne afgørelse skal efterkommes straks, især for så vidt angår tilbagesøgningen af alle støttebeløb, der er tildelt individuelt i henhold til støtteordningen, med undtagelse af den støtte, der er ydet til specifikke projekter, som på tidspunktet for støttetildelingen opfyldte alle de betingelser, som er fastlagt i de minimis-forordningen eller undtagelsesforordningen, som finder anvendelse i medfør af artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (56), eller i en støtteordning, som er godkendt af Kommissionen.

(172)

I artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999 hedder det imidlertid, at Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte forældes efter 10 år. Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren, enten som individuel støtte eller i henhold til en støtteordning. Enhver foranstaltning, der træffes af Kommissionen eller af en medlemsstat efter opfordring fra Kommissionen angående den ulovlige støtte, afbryder denne frist. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.

(173)

I det foreliggende tilfælde er de datoer, som Kommissionen kan gå tilbage til med henblik på at kræve tilbagebetaling, følgende:

for den støtte, der er genstand for første procedure: den 1. oktober 1993, eftersom Kommissionen første gang traf en foranstaltning den 27. maj 2003, men bekendtgørelse nr. 69836/B1461, der blev vedtaget den 14. september 1993, blev offentliggjort i Grækenlands statstidende den 1. oktober 1993 og trådte i kraft på denne dato

b)	for den støtte, der er genstand for anden procedure: den 22. april 1994, eftersom Kommissionen traf den første foranstaltning den 22. april 2004

c)	for den støtte, der er genstand for tredje procedure: den 12. november 1994, eftersom Kommissionen traf den første foranstaltning den 12. november 2004.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De støtteordninger, som Grækenland i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har iværksat i form af gældssanering i amterne Kastoria, Evia, Florina, Kilkis, Rhodópi, Évros, Xánthi og Dodekánisos og på øerne Lésvos, Sámos og Khíos, er uforenelige med det indre marked.

Artikel 2

En individuel støtte, der ydes i henhold til en af de ordninger, som er omhandlet i artikel 1, udgør ikke statsstøtte, hvis den på tildelingstidspunktet opfylder de betingelser, der er fastlagt i en af de forordninger, der er vedtaget i medfør af artikel 2 i forordning (EF) nr. 994/98, som var gældende på tidspunktet for støttetildelingen.

Artikel 3

1. Grækenland har pligt til hos støttemodtagerne at tilbagesøge den uforenelige støtte, der er ydet i henhold til ordningerne ifølge artikel 1.

2. De støttebeløb, der skal tilbagebetales, tillægges renter fra den dato, hvor de blev udbetalt til støttemodtagerne, og indtil de er blevet tilbagebetalt.

3. Renterne beregnes som fastsat i kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004.

4. Grækenland annullerer alle udestående betalinger af støtte, der er ydet i henhold til ordningerne ifølge artikel 1, fra datoen for meddelelsen af denne afgørelse.

Artikel 4

Tilbagesøgningen af den støtte, der er ydet i henhold til ordningerne ifølge artikel 1, skal ske hurtigt og effektivt.

Grækenland sørger for at efterkomme nærværende afgørelse inden fire måneder efter meddelelsen af afgørelsen.

Artikel 5

1. Inden to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse forelægger Grækenland følgende oplysninger:

a)	en liste over støttemodtagere, som har modtaget støtte i henhold til ordningerne ifølge artikel 1, og det samlede beløb, som hver enkelt har modtaget i forbindelse med den ordning, der berører vedkommende støttemodtager

b)	det samlede beløb (hovedstol og renter), der skal tilbagesøges hos hver støttemodtager, som har modtaget støtte, der ikke kan dækkes af reglen

c)	en detaljeret beskrivelse af allerede trufne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

d)	dokumenter, der godtgør, at støttemodtagerne har fået besked på at tilbagebetale støtten.

2. Grækenland holder Kommissionen orienteret om fremskridtene med de nationale foranstaltninger, der træffes for at efterkomme denne afgørelse, indtil den støtte, der er ydet i henhold til ordningen ifølge artikel 1, er tilbagebetalt. Grækenland forelægger straks på Kommissionens anmodning enhver oplysning om de foranstaltninger, der allerede er truffet og er planlagt for at efterkomme denne afgørelse. Grækenland skal også fremsende detaljerede oplysninger om de støttebeløb og renter, som støttemodtageren allerede har tilbagebetalt.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen

(1) EUT C 52 af 2.3.2005, s. 9, om sag C 23/04, EUT C 176 af 16.7.2005, s. 13, om sag C 20/05, EUT C 63 af 16.3.2006, s. 2, om sag C 50/05.

(2) Ministeriel bekendtgørelse nr. 69836/B1461, ændret ved bekendtgørelse nr. 2035824/5887, 2045909/7431/0025, 2071670/11297 og 72742/B1723.

(3) Den 1. december 2009 blev artikel 87 og 88 i EF-traktaten erstattet af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ligesom der nu henvises til Den Europæiske Union i stedet for Det Europæiske Fællesskab.

(4) Brev SG-Greffe (2004) D/202445.

(5) EUT C 52 af 2.3.2005, s. 9.

(6) Ministeriel bekendtgørelse nr. 66336/B1398 af 14.9.1993 og ændringer hertil.

(7) Brev SG-Greffe (2005) D/202557.

(8) EUT C 176 af 16.7.2005, s. 13.

(9) Fælles bekendtgørelse nr. 1648/B.22 af 13.1.1994, bekendtgørelse nr. 2003341/683/0025 af 17.2.1994, fælles bekendtgørelse nr. 14237/B.664 af 6.4.1994, fælles bekendtgørelse nr. 2022973/3968/0025 af 18.5.1994, fælles bekendtgørelse nr. 235/B.21 af 4.1.1995, fælles bekendtgørelse nr. 44678/B.1145 af 3.7.1995, bekendtgørelse nr. 2043231/6673/0025 af 11.7.1995, fælles bekendtgørelse nr. 14946/B.566 af 30.4.1996, bekendtgørelse nr. 2030175/4446/0025 af 10.6.1996, fælles bekendtgørelse nr. 44446/B.1613 af 24.12.1996, bekendtgørelse nr. 2087184/49/0025 af 11.7.1997, bekendtgørelse nr. 11362/B.472 af 7.4.1997, bekendtgørelse nr. 32576/B.1282 af 9.10.1997, bekendtgørelse nr. 2016123/2133/0025 af 6.3.1998, bekendtgørelse nr. 40412/B.1677 af 9.12.1997, bekendtgørelse nr. 2090373/11216/0025 af 1.6.1998, bekendtgørelse nr. 42998/B.2026 af 15.12.1998, bekendtgørelse nr. 44247/B.2108 af 23.12.1998, bekendtgørelse nr. 19954/B.957 af 7.6.1999, bekendtgørelse nr. 2/42929/0025 af 7.10.1999, bekendtgørelse nr. 10123/B.507 af 17.3.1999, bekendtgørelse nr. 2/21857/0025 af 7.10.1999, bekendtgørelse nr. 6244/B.270 af 18.2.2000, bekendtgørelse nr. 2/14774/0025 af 31.5.2000, bekendtgørelse nr. 35913/B.2043 af 24.10.2000, bekendtgørelse nr. 2/82257/0025 af 18.12.2000, bekendtgørelse nr. 43407/B.2428 af 19.12.2000, bekendtgørelse nr. 2/7555/0025 af 25.5.2001, bekendtgørelse nr. 33951/B.1498 af 10.10.2001, bekendtgørelse nr. 2/61352/0025/2001 af 31.1.2002, bekendtgørelse nr. 42567/B.1770 af 4.12.2001, bekendtgørelse nr. 75113/B.2455 af 11.11.2003, bekendtgørelse nr. 2/64046/0025/2003 af 28.1.2004, bekendtgørelse nr. 2041901 af 16.5.1989, bekendtgørelse nr. 2078809 af 10.10.1989, bekendtgørelse nr. 9034/B.289 af 10.2.2003, bekendtgørelse nr. 80295/B.2631 af 28.11.2003, bekendtgørelse nr. 37497/B.1232 af 2.6.2003.

(10) Brev SG-Greffe (2005) D/207656.

(11) EUT C 63 af 16.3.2006, s. 2.

(12) Indestående på denne konto, der blev åbnet i den græske centralbank, kommer fra afdrag og renter, der opkræves hos forretningsbanker, på de lån, der er ydet dem. Ethvert overtræk på denne konto dækkes af staten (ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, har der længe været et overtræk på denne konto, og det er således blevet dækket af staten). I sin dom af 7. juni 1988 i sag C 57/86, Den Hellenske Republik mod Kommissionen, (Sml. 1988, s. 2855) konstaterede EF-domstolen (i dag EU-Domstolen), at den græske nationalbanks forvaltning og udbetalinger var undergivet statens direkte kontrol.

(13) Ændret ved bekendtgørelse nr. 43407/B.2428 af 19.12.2000, som igen er ændret ved bekendtgørelse nr. 33951/B.1498 af 10.10.2001, som igen er ændret ved bekendtgørelse nr. 75113/B.2455 af 11.11.2003.

(14) Ændret ved bekendtgørelse nr. 44247/B.2108 af 23.12.1998.

(15) Ændret ved bekendtgørelse nr. 42567/B.1770 af 4.12.2001.

(16) Som igen er ændret ved bekendtgørelse nr. 2/42929/0025 af 7.10.1999.

(17) EUT L 325 af 28.10.2004, s. 4. Forordning (EF) nr. 1860/2004 blev ophævet og erstattet den 1. januar 2008 af Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007.

(18) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

(19) EFT L 91 af 6.4.1990, s. 1.

(20) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 22.

(21) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(22) EFT L 128 af 19.5.1975, s. 1.

(23) Enhver støtteforanstaltning, der begunstiger en virksomhed i en sektor, der er åben for samhandel (som landbrugs- og industrisektoren), eller som vil kunne tiltrække forbrugere fra andre medlemsstater (som hotelbranchen), påvirker samhandelen. I landbrugssektoren har Grækenland deltaget i samhandelen i det indre marked med en import på 13,684 mia. EUR og en eksport på 19,31 mia. EUR.

(24) Ifølge EU-Domstolens retspraksis er alene det forhold, at virksomheden får sin konkurrencesituation forbedret i kraft af en fordel, som den ikke ville have kunnet få på normale markedsvilkår, og som de konkurrerende virksomheder ikke kan opnå, tilstrækkeligt til at påvise en konkurrenceforvridning (dom af 17. september 1980 i sag C 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 2671, græsk særudgave 1980-III, s. 13).

(25) Se fodnote 17.

(26) EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35.

(27) EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.

(28) I søtransportsektoren gælder de minimis-reglen ikke i det foreliggende tilfælde, idet sektoren ikke falder ind under nogen af de retsakter, der regulerer de minimis-støtte, med undtagelse af forordning (EF) nr. 1998/2006, men den gælder ikke kriseramte virksomheder.

(29) EFT C 213 af 19.8.1992, s. 2.

(30) Ændret til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(31) EFT C 68 af 6.3.1996, s. 9.

(32) EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14.

(33) Se fodnote 11.

(34) EFT L 91 af 6.4.1990, s. 1. Forordning (EØF) nr. 866/90 blev ophævet og erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 951/97 (EFT L 142 af 2.6.1997, s. 22).

(35) EFT L 163 af 29.6.1990, s. 71.

(36) EFT L 79 af 23.3.1994, s. 29.

(37) EFT C 283 af 19.9.1997, s. 2.

(38) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(39) EFT C 307 af 13.11.1993, s. 3.

(40) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.

(41) EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(42) Øregioner.

(43) Jf. fodnote 24, sag C 730/79, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11 og 12 i begrundelsen.

(44) EFT L 380 af 31.12.1990, s. 27.

(45) EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.

(46) EUT C 317 af 30.12.2003, s. 11. Denne ramme blev forlænget første gang i 2006 (EUT C 260 af 28.10.2006, s. 7) og anden gang i 2008 (EUT C 173 af 8.7.2008, s. 3).

(47) Dokument SEK(89) 921 endelig udg. af 3. august 1989.

(48) EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5.

(49) EUT L 13 af 17.1.2004, s. 3.

(50) EFT C 212 af 12.8.1988, s. 2.

(51) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(52) Dom afsagt af Retten i Første Instans (nu Retten) den 15. juni 2005 i sag T-171/02, Regione autonoma della Sardegna mod Kommissionen, Sml. II, p. 2123, præmis 129.

(53) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(54) EUT C 272 af 15.11.2007, s. 4.

(55) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(56) EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.153.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 153

Dansk udgave	Retsforskrifter	55. årgang 14. juni 2012

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
		2012/305/EU
	*	Rådets afgørelse af 7. juni 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen hertil fra 2001	1
		2012/306/EU
	*	Rådets afgørelse af 12. juni 2012 om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique	3
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2012 af 13. juni 2012 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (镇江香醋 (Zhenjiang Xiang Cu) (BGB))	4
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 502/2012 af 13. juni 2012 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2/2012 over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Malaysia, Thailand og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, Thailand og Filippinerne eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering	8
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2012 af 13. juni 2012 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet for notfartøjer, der fører græsk eller italiensk flag eller er registreret i Grækenland eller Italien	12
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 504/2012 af 13. juni 2012 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	14
		AFGØRELSER
		2012/307/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 19. oktober 2011 om de statsstøtteordninger, som Grækenland har iværksat i form af gældssanering i amterne Kastoria, Evia, Florina, Kilkis, Rhodópi, Évros, Xánthi og Dodekánisos og på øerne Lésvos, Sámos og Khíos (Nr. C 23/04 (ex NN 153/03), C 20/05 (ex NN 70/04) og C 50/05 (ex NN 20/05)) (meddelt under nummer C(2011) 7252) ( 1 )	16

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	55,3
	MK	45,6
	TR	57,2
	ZZ	52,7
0707 00 05	MK	26,2
	TR	119,6
	ZZ	72,9
0709 93 10	TR	97,9
0709 93 10	ZZ	97,9
0805 50 10	AR	72,8
	BO	105,1
	TR	107,0
	ZA	101,4
	ZZ	96,6
0808 10 80	AR	111,6
	BR	83,7
	CH	68,9
	CL	100,9
	CN	136,2
	NZ	141,5
	US	156,6
	UY	61,9
	ZA	111,6
	ZZ	108,1
0809 10 00	TR	186,0
0809 10 00	ZZ	186,0
0809 29 00	TR	444,0
0809 29 00	ZZ	444,0
0809 40 05	ZA	300,5
0809 40 05	ZZ	300,5


	(1) EØS-relevant tekst