9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/1

(1)

De ensartede forskrifter i regulativ nr. 29 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af køretøjer for så vidt angår beskyttelse af fører og passagerer i et erhvervskøretøjs førerhus (3) (»FN/ECE regulativ nr. 29«), tilsigter at fjerne de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter i den reviderede 1958-overenskomst og at sikre en høj grad af sikkerhed og beskyttelse for køretøjets fører og passagerer.

(2)

På datoen for tiltrædelsen af overenskomsten af 1958 som revideret tiltrådte Unionen et begrænset antal FN/ECE-regulativer, som er anført i bilag II til afgørelse 97/836/EF; FN/ECE-regulativ nr. 29 var ikke opført på denne liste.

(3)

Set i lyset af de efterfølgende ændringer til FN/ECE-regulativ nr. 29 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (4), ifølge hvilken Unionen skal tage hensyn til FN/ECE-regulativ nr. 29, bør nævnte FN/ECE-regulativ indgå i EU-typegodkendelsessystemet for motorkøretøjer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/3

(1)

Formålet med de standardiserede forskrifter i udkastet til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres sikkerhed i forhold til fodgængere (3) og udkastet til FN/ECE-regulativ om ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af diodelyskilder (LED-lyskilder) til brug i godkendte signallamper i motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (4) er at fjerne tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter i overenskomsten af 1958 som revideret og at sikre, at sådanne køretøjer har en høj grad af sikkerhed og beskyttelse.

(2)

Den Europæiske Union bør fastlægge sin holdning til disse udkast til regulativer og således gøre det muligt for Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, at stemme for dem.

(3)

Både regulativudkastet om sikkerhed for fodgængere og regulativudkastet om LED-lyskilder bør indarbejdes i EU-typegodkendelsessystemet for motorkøretøjer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/5

(1)

Rådet vedtog den 12. april 2005 forordning (EF) nr. 560/2005.

(2)

På grundlag af en gennemgang af listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i forordning (EF) nr. 560/2005, mener Rådet, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer være opført på listen.

(3)

Endvidere bør oplysningerne vedrørende en person på listen i bilag I og personerne på listen i bilag IA til nævnte forordning ajourføres —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/10

(1)

Støtten til privat oplagring bør ikke overstige summen af de tekniske og finansielle omkostninger, som er konstateret i EU i det foregående fangstår.

(2)

For at modvirke længere tids oplagring, for at afkorte betalingsfristerne og for at mindske kontrolbyrden bør støtten til privat oplagring udbetales som et engangsbeløb.

(3)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

—

:

den første måned

:

219 EUR/t

—

:

den anden måned

:

0 EUR/t

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/11

(1)

For hver af de varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2000, skal der inden fangstårets begyndelse fastsættes en EU-salgspris på mindst 70 % og højst 90 % af orienteringsprisen.

(2)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1388/2011 (2) fastsættes der for fangståret 2012 orienteringspriser for alle de pågældende varer.

(3)

Markedspriserne varierer betragteligt alt efter fiskeart og behandlingsgrad, navnlig for blæksprutte og kulmule.

(4)

Der bør derfor fastsættes tilpasningskoefficienter for de forskellige arter og behandlingsgrader for frosne varer, der landes i EU, med henblik på at fastlægge det prisniveau, der udløser interventionsforanstaltningen i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(5)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/13

(1)

I forordning (EF) nr. 104/2000 er det fastsat, at der ydes støtte for visse ferske varer, der tages tilbage fra markedet og forarbejdes med henblik på stabilisering og oplagring eller konservering.

(2)

Formålet med støtten er at give producentorganisationerne tilstrækkelig tilskyndelse til at forarbejde eller konservere varer, der er taget tilbage fra markedet, og således undgå, at sådanne varer destrueres.

(3)

Støtten bør ikke være så høj, at den forstyrrer markedsligevægten for de pågældende varer og fordrejer konkurrencevilkårene.

(4)

Støtten bør ikke overstige de tekniske og finansielle omkostninger, der i det foregående fangstår er konstateret i EU ved de foranstaltninger, som er nødvendige for at stabilisere og oplagre varerne.

(5)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/15

(1)

Ifølge forordning (EF) nr. 104/2000 kan der hvert år pr. varekategori fastsættes referencepriser gældende for hele EU for de varer, som toldtariffens satser er suspenderet for, jf. artikel 28, stk. 1, i samme forordning. Det samme gælder for varer, som efter en toldnedsættelsesordning i WTO-regi eller en anden præferenceordning skal overholde en referencepris.

(2)

Ifølge artikel 29, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 104/2000 er referenceprisen for de varer, der er anført i afsnit A og B i bilag I til nævnte forordning, lig med tilbagetagelsesprisen fastsat efter artikel 20, stk. 1, i samme forordning.

(3)

EU-tilbagetagelsespriserne for de pågældende varer fastsættes for fangståret 2012 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 198/2012 (2).

(4)

Ifølge artikel 29, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 104/2000 skal referenceprisen for andre varer end dem, der er anført i bilag I og II til nævnte forordning, fastsættes navnlig på grundlag af det vejede gennemsnit af de toldværdier, der er konstateret på importmarkederne eller i importhavnene i de sidste tre år før datoen for referenceprisens fastsættelse.

(5)

Det er ikke nødvendigt at fastsætte referencepriser for de varer, der er omfattet af kriterierne i artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, og som kun importeres fra tredjelande i ubetydelige mængder.

(6)

For at sikre hurtig anvendelse af referencepriserne i 2012 bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/19

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 skal EU-tilbagetagelsespriserne og -salgspriserne for de varer, der er anført i bilag I til nævnte forordning, fastsættes på grundlag af varens friskhed, størrelse eller vægt og behandlingsgrad ved, at et beløb på højst 90 % af orienteringsprisen multipliceres med tilpasningskoefficienten for den pågældende varekategori.

(2)

Tilbagetagelsespriserne kan multipliceres med tilpasningskoefficienter i landingsområder, der ligger meget fjernt fra EU’s vigtigste forbrugscentre. Orienteringspriserne for fangståret 2012 for alle de pågældende varer blev fastsat ved Rådets forordning (EU) nr. 1388/2011 (2).

(3)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/29

(1)

I forordning (EF) nr. 104/2000 er det fastsat, at der ydes finansiel udligning til producentorganisationer, der under visse betingelser tager varer som anført i afsnit A og B i bilag I til nævnte forordning tilbage. Værdien af sådan finansiel udligning skal nedsættes med faste værdier, når der er tale om varer, som er bestemt til andre formål end konsum.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2493/2001 af 19. december 2001 om afsætning af visse tilbagetagne fiskevarer (2) fastsættes det, hvilke afsætningsmuligheder der er for tilbagetagne varer. Det er nødvendigt at fastsætte en fast værdi for sådanne varer for hver afsætningsmulighed under hensyntagen til den gennemsnitlige indtægt, som kan opnås ved sådan afsætning i de forskellige medlemsstater.

(3)

I henhold til artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2509/2000 af 15. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår den finansielle udligning for fiskevarer (3), er der fastsat særlige bestemmelser om, at det organ, som er ansvarligt for at udbetale den finansielle udligning, underrettes, når en producentorganisation eller et af dens medlemmer udbyder sine varer til salg i en anden medlemsstat end den, hvor organisationen er anerkendt. Det pågældende organ er organet i den medlemsstat, hvor producentorganisationen blev anerkendt. Den faste værdi, der skal fratrækkes, bør derfor være den, der anvendes i sidstnævnte medlemsstat.

(4)

Der bør anvendes samme beregningsmetode for forskuddet på den finansielle udligning som omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2509/2000.

(5)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/31

(1)

Forordning (EF) nr. 2160/2003 har til formål at sikre, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til påvisning og bekæmpelse af bl.a. salmonella på alle relevante trin og navnlig i den primære produktionsfase, dvs. i flokke, med henblik på at mindske forekomsten af fødevarebårne zoonotiske patogener og de risici, de indebærer for folkesundheden.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2160/2003 skal der opstilles EU-mål for mindskelse af forekomsten af alle salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden i slagtekyllinger. En sådan mindskelse er afgørende for at sikre, at kriterierne vedrørende salmonella i fersk kød fra slagtekyllinger, jf. del E i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003 og kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (2), er opfyldt.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal EU-målet omfatte en angivelse i tal af en maksimumsprocent for de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, og/eller en minimumsprocent for mindskelse af antallet af de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, en øvre tidsgrænse for, hvornår målet skal være nået, og en fastlæggelse af de kontrolordninger, der nødvendige for at efterprøve, om målet er nået. Det skal desuden, hvor det er relevant, omfatte en definition af serotyper af betydning for folkesundheden.

(4)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende nationale foranstaltninger, og til de oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i henhold til de eksisterende EU-bestemmelser, navnlig som led i de oplysninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (3), særlig artikel 5, når EU-målet opstilles.

(5)

I artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2007 af 12. juni 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i slagtekyllinger og om ændring af forordning (EF) nr. 1091/2005 (4) fastsættes målet for mindskelse af maksimumsprocenten af flokke af slagtekyllinger, der fortsat er positive for disse to serotyper af salmonella, til højst 1 % pr. 31. december 2011.

(6)

Det fremgik af rapporten "Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses, Zoonotic Agents and Food-borne Outbreaks in 2009" (5), at Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium er de serovarer, der hyppigst sættes i forbindelse med sygdomme hos mennesker. Antallet af tilfælde af Salmonella enteritidis hos mennesker faldt markant i 2009, mens der kunne konstateres en stigning i antallet af Salmonella typhimurium-tilfælde.

(7)

EFSA vedtog i juli 2011 en videnskabelig udtalelse om et kvantitativt skøn af virkningerne for folkesundheden af, at der fastsættes et nyt mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella i slagtekyllinger (6). Det konkluderes i udtalelsen, at Salmonella enteritidis er den mest udbredte overførte zoonotiske salmonellaserotype fra forældre til afkom hos fjerkræ. EFSA bemærkede ligeledes, at EU-kontrolforanstaltningerne vedrørende slagtekyllinger har bidraget til, at antallet af salmonellosetilfælde forårsaget af slagtekyllinger er mindsket betydeligt hos mennesker i forhold til 2006. Målet bør derfor bekræftes.

(8)

Monofasiske Salmonella typhimurium-stammer er i de senere år blevet en af de hyppigst påviste salmonellaserotyper hos en række dyrearter og i kliniske isolater fra mennesker. Ifølge EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2010 om overvågning og vurdering af risikoen for folkesundheden ved "Salmonella typhimurium-lignende stammer", der blev vedtaget den 22. september 2010 (7), betragtes monofasiske Salmonella typhimurium-stammer med antigenformlen 1,4,[5],12:i:-, der omfatter stammer med og uden O5-antigenet, som varianter af Salmonella typhimurium, og de udgør en folkesundhedsmæssig risiko, der kan sammenlignes med risikoen ved andre Salmonella typhimurium-stammer. Salmonella typhimurium-stammer med antigenformlen 1,4,[5],12:i:- bør derfor inkluderes i målet.

(9)

For at efterprøve, om EU-målet er nået, er det nødvendigt at udtage prøver fra flokke af slagtekyllinger gentagne gange. For at resultaterne kan evalueres og sammenlignes, er det nødvendigt at fastlægge en fælles kontrolordning til efterprøvning af, om EU-målet er nået.

(10)

Der er forelagt nationale bekæmpelsesprogrammer til opfyldelse af EU-målet for 2012 for flokke af slagtekyllinger med henblik på EU-medfinansiering i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (8). De tekniske ændringer, der foretages i bilaget til nærværende forordning, gælder umiddelbart. Kommissionen behøver derfor ikke igen at godkende de nationale bekæmpelsesprogrammer til gennemførelse af nærværende forordning. Der er derfor ikke behov for en overgangsperiode.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/37

(1)

Der bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer.

(3)

Nitroxinil er opført i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 som et stof, der for kvæg og får tillades anvendt til muskel, fedt, lever og nyre, med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

(4)

Irland har indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur om udvidelse (ekstrapolering) af de eksisterende bestemmelser for nitroxinil til også at omfatte ko- og fåremælk.

(5)

Udvalget for Veterinærlægemidler har anbefalet, at der fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af nitroxinil for ko- og fåremælk, og at bestemmelsen »Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum« udgår.

(6)

Rækken vedrørende nitroxinil i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres, således at den anbefalede grænseværdi for ko- og fåremælk indsættes, og den eksisterende bestemmelse »Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum« udgår.

(7)

De berørte parter bør indrømmes en rimelig frist til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde den nye grænseværdi.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/40

(1)

Der bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer.

(3)

Der er indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af pegyleret bovin granulocyt-kolonistimulerende faktor i kvæg.

(4)

Udvalget for Veterinærlægemidler har anbefalet, at der ikke fastsættes nogen maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af pegyleret bovin granulocyt-kolonistimulerende faktor i kvæg.

(5)

Tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres, således at stoffet pegyleret bovin granulocyt-kolonistimulerende faktor tilføjes og tillades anvendt til kvæg.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/42

(1)

Forordning (EF) nr. 834/2007, særlig kapitel 4 i afsnit III, indeholder grundlæggende forskrifter om økologisk produktion af forarbejdede fødevarer. Gennemførelsesbestemmelserne til disse grundlæggende forskrifter er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (2).

(2)

I forordning (EF) nr. 889/2008 bør der fastsættes særlige bestemmelser for produktion af økologisk vin. Bestemmelserne bør gælde for de vinavlsprodukter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (3).

(3)

Ved forarbejdningen af økologiske vine er det nødvendigt at anvende visse produkter og stoffer som tilsætnings- eller hjælpestoffer på nøje fastlagte betingelser. Med henblik herpå og på grundlag af anbefalingerne i den EU-dækkende undersøgelse »Økologisk vinavl: Udvikling af miljø- og forbrugervenlige teknologier til forbedring af økologiske vines kvalitet og videnskabeligt baserede retlige rammer« (også kaldet »ORWINE«) (4) bør brugen af sådanne produkter og stoffer være tilladt i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 834/2007.

(4)

Visse produkter og stoffer, der anvendes som tilsætnings- eller hjælpestoffer til ønologiske fremgangsmåder ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed (5), er afledt af landbrugsråvarer. I så fald kan råvarerne findes på markedet i økologisk form. For at fremme efterspørgslen efter sådanne råvarer bør tilsætnings- og hjælpestoffer, som er afledt af økologisk dyrkede råvarer, foretrækkes.

(5)

Metoder og teknikker til produktion af vin er på unionsplan fastsat i forordning (EF) nr. 1234/2007 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser i forordning (EF) nr. 606/2009 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser, mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (6). Brugen af sådanne metoder og teknikker i den økologiske vinavl vil måske ikke være i overensstemmelse med de målsætninger og principper, der er fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007, og navnlig de særlige principper for forarbejdning af økologiske fødevarer, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 834/2007. Der bør derfor fastsættes særlige restriktioner og grænser for visse ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder.

(6)

Visse andre fremgangsmåder, der er almindeligt brugt ved forarbejdning af fødevarer, kan også anvendes ved vinfremstilling og kan også påvirke visse vigtige kendetegn ved økologiske produkter og dermed også deres sande karakter, men for tiden findes der ikke alternative metoder, som kan afløse dem. Det er tilfældet for varmebehandling, filtrering, omvendt osmose og brugen af ionbyttende harpikser. Disse fremgangsmåder bør derfor kunne anvendes af økologiske vinavlere, men brugen af dem bør begrænses. En undersøgelse af brugen af varmebehandling, ionbyttende harpikser og omvendt osmose bør derfor kunne foretages på et senere tidspunkt.

(7)

Ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der kan virke vildledende med hensyn til de økologiske produkters sande karakter, bør være udelukket inden for økologisk vinavl. Det er tilfældet for koncentration ved nedkøling, fjernelse af alkohol, fjernelse af svovldioxid ved fysiske processer, elektrodialyse og brugen af kationbyttere, da disse ønologiske fremgangsmåder ændrer produktets sammensætning i så stort omfang, at de kan virke vildledende, hvad den økologiske vins sande karakter angår. Af samme grund kan brug eller tilsætning af visse stoffer også virke vildledende, hvad den økologiske vins sande karakter angår. Det bør derfor fastsættes, at sådanne stoffer hverken bør bruges eller tilsættes i forbindelse med økologiske ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder.

(8)

Hvad navnlig sulfitter angår, viser resultaterne af ORWINE-undersøgelsen, at økologiske vinproducenter i EU allerede har kunnet nedsætte indholdet af svovldioxid i vin, der er fremstillet af økologiske druer, i forhold til det maksimale svovldioxidindhold, der er tilladt for ikke-økologiske vine. Der bør derfor fastsættes et maksimalt svovlindhold, der er specifikt for økologiske vine, og som er lavere end det tilladte niveau for ikke-økologiske vine. De nødvendige mængder svovldioxid afhænger af de forskellige vinkategorier og også af visse af vinens iboende karakteristika, herunder navnlig dens sukkerindhold, som bør tages i betragtning, når der fastsættes maksimalniveauer for svovldioxidindholdet i økologiske vine. Ekstreme vejrforhold kan dog skabe vanskeligheder i visse vindyrkningsområder, som gør det nødvendigt at tilsætte supplerende mængder sulfitter under vinfremstillingen for at kunne stabilisere det pågældende års færdige produkter. Det bør tillades at forhøje det maksimale svovldioxidindhold, når betingelserne herfor er opfyldt.

(9)

Vin er et produkt med lang holdbarhed, og nogle vine opbevares traditionelt i mange år i tønder eller tanke, inden de bringes på markedet. På betingelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (7) og for en begrænset periode i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 889/2008 bør markedsføring af sådanne vine med overholdelse af mærkningskravene efter nævnte forordning være tilladt, indtil lagrene er opbrugt.

(10)

Nogle oplagrede vine blev produceret ved en vinfremstillingsproces, der allerede opfyldte de regler for produktion af økologisk vin, som er fastsat i denne forordning. Når dette kan bevises, bør det være tilladt at bruge EU's logo for økologisk produktion, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007, og som fra den 1. juli 2010 kaldes »EU's økologiske logo«, for at muliggøre rimelig sammenligning og konkurrence mellem økologiske vine produceret før og efter, at denne forordning træder i kraft. Er dette ikke tilfældet, bør vin udelukkende være mærket som »vin af økologiske druer« uden brug af logoet, hvis vinen er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007 og siden forordning (EF) nr. 889/2008, inden den blev ændret ved nærværende forordning.

(11)

Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

1)

Afsnit II ændres som følger:

2)

Afsnit V ændres som følger:

3)

Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som nyt bilag VIIIa.

9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/48

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —