ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2012.063.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 63

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

55. årgang
2. marts 2012


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

 

2012/119/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for vejledning om dataindsamling og udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og om sikringen af deres kvalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (meddelt under nummer C(2012) 613)  ( 1 )

1

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

2.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 10. februar 2012

om fastsættelse af regler for vejledning om dataindsamling og udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og om sikringen af deres kvalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

(meddelt under nummer C(2012) 613)

(EØS-relevant tekst)

(2012/119/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal Kommissionen tilrettelægge en udveksling af informationer om industrielle emissioner mellem Kommissionen og medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, for at bane vejen for udfærdigelsen af referencedokumenter om den bedste tilgængelige teknik (BAT-referencedokumenter) som defineret i direktivets artikel 3, nr. 11).

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU skal udvekslingen af informationer især vedrøre anlæggenes og teknikkernes miljøpræstationer, den dertil knyttede overvågning og den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker.

(3)

Ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af information i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (2) blev der oprettet et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse.

(4)

I henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU indhentede Kommissionen den 13. september 2011 udtalelse (3) fra forummet om vejledning om dataindsamling og om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format, og offentliggjorde udtalelsen.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Vejledningen om dataindsamling og om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format, jf. artikel 13, stk. 3, litra c) og d), i direktiv 2010/75/EU, er anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 2012.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(2)  EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3.

(3)  http://circa.europa.eu/Public/irc/env/ied/library?l=/ied_art_13_forum/opinions_article


BILAG

VEJLEDNING

om praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer som omhandlet i i artikel 13, stk. 3, litra c) og d), i direktiv 2010/75/EU, herunder dataindsamling, udfærdigelse af BAT-referencedokumenter og sikring af deres kvalitet

KAPITEL 1: PROCEDURE I FORBINDELSE MED UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF ET BAT-REFERENCEDOKUMENT

1.1.

Baggrund

1.1.1.

Hvad er et BAT-referencedokument, og hvad er formålet med det?

1.1.2.

»Horisontale« og »vertikale« BAT-referencedokumenter

1.2.

Procedure for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

1.2.1.

Generel procedure for udfærdigelse af et nyt BAT-referencedokument

1.2.2.

Generel procedure i forbindelse med revision af et BAT-referencedokument

1.2.3.

Formål med revision af et BAT-referencedokument

1.2.4.

Typisk arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

1.3.

Udtalelse fra det forum, der er nedsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU

1.4.

Vedtagelse af BAT-konklusionerne og offentliggørelse af BAT-referencedokumentet

KAPITEL 2: BAT-REFERENCEDOKUMENTETS INDHOLD OG ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.

Indledning

2.2.

BAT-referencedokumentets struktur

2.3.

BAT-referencedokumentets indhold

2.3.1.

Generelle oplysninger om BAT-referencedokumentets indhold

2.3.2.

Forord

2.3.3.

Anvendelsesområde

2.3.4.

Generelle oplysninger om den pågældende sektor

2.3.5.

Anvendte processer og teknikker

2.3.6.

Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer

2.3.7.

Mulige teknikker til bestemmelse af BAT

2.3.7.1.

Generelle oplysninger om mulige teknikker til bestemmelse af BAT

2.3.7.2.

Oplysninger om de enkelte teknikker

2.3.7.2.1.

Beskrivelse

2.3.7.2.2.

Teknisk beskrivelse

2.3.7.2.3.

Opnåede miljøfordele

2.3.7.2.4.

Miljøeffektivitet og operationelle data

2.3.7.2.5.

Virkninger på tværs af medier

2.3.7.2.6.

Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen

2.3.7.2.7.

Økonomi

2.3.7.2.8.

Drivkraft for gennemførelsen

2.3.7.2.9.

Eksempler på anlæg

2.3.7.2.10.

Litteraturhenvisninger

2.3.8.

BAT-konklusioner

2.3.9.

Nye teknikker

2.3.10.

Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde

2.3.11.

Referencer

2.3.12.

Ordliste og forkortelser

2.3.13.

Bilag

KAPITEL 3: BAT-KONKLUSIONER

3.1.

Indledning

3.2.

Elementer i en individuel BAT-konklusion

3.2.1.

Generelt

3.2.2.

Beskrivelse af teknikker

3.2.3.

Oplysninger til vurdering af anvendelse af teknikker

3.3.

Individuelle BAT-konklusioner med tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet

3.3.1.

Individuelle BAT-konklusioner med tilknyttede emissionsniveauer

3.3.2.

Individuelle BAT-konklusioner med andre tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet end emissionsniveauer

3.4.

Individuelle BAT-konklusioner uden niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT

KAPITEL 4: TILRETTELÆGGELSE AF INFORMATIONSUDVEKSLING

4.1.

Indledning

4.2.

Rolle for det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU

4.3.

Rolle for det forum, der er nedsat ved artikel 13 i direktiv 2010/75/EU

4.4.

De tekniske arbejdsgruppers rolle

4.4.1.

Oprettelse af tekniske arbejdsgrupper

4.4.2.

Den tekniske arbejdsgruppes ansvarsområder og procedurer

4.4.3.

Undergrupper til den tekniske arbejdsgruppe

4.4.4.

Besøg på anlægsområdet

4.4.5.

Inddragelse af leverandører af udstyr i udvekslingen af informationer

4.5.

EIPPCB's rolle

4.6.

Milepæle i udvekslingen af informationer

4.6.1.

Oprettelse af »ønskelisten«

4.6.2.

Møder i den tekniske arbejdsgruppe

4.6.2.1.

Generelt

4.6.2.2.

Indledende møde

4.6.2.3.

Afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe

4.6.2.3.1.

Generelt

4.6.2.3.2.

Divergerende holdninger

4.6.3.

Første runde af dataindsamlingen efter det indledende møde

4.6.4.

Anmodninger om yderligere oplysninger

4.6.5.

Arbejdsudkast og formelle udkast til BAT-referencedokumenter

4.6.5.1.

Formelle udkast

4.6.5.2.

Arbejdsudkast

4.6.6.

Bemærkninger til formelle udkast til BAT-referencedokumenter

4.7.

Informationsudvekslingsværktøjer

4.7.1.

BAT-informationssystem (BATIS)

4.7.2.

EIPPCB's websted

4.8.

Beskyttelse af personoplysninger

KAPITEL 5: INDSAMLING OG INDGIVELSE AF DATA

5.1.

Indledning

5.2.

Generelle principper for indsamling og indgivelse af data for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

5.2.1.

Datatype

5.2.2.

Dataformat

5.2.3.

Datakvalitet

5.3.

Fortrolighed

5.4.

Nødvendige data om miljøeffektivitet og nødvendige operationelle data for BAT-referencedokumentets kapitler »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« og »BAT-konklusioner«

5.4.1.

Generelle oplysninger om miljøeffektivitet og operationelle data

5.4.2.

Forbrug

5.4.2.1.

Generelle oplysninger om forbrug

5.4.2.2.

Forbrug af råstoffer og hjælpematerialer/råmaterialer

5.4.2.3.

Vandforbrug

5.4.2.4.

Energiforbrug

5.4.3.

Emissioner til vand

5.4.4.

Emissioner til luft

5.4.5.

Restprodukter/affald

5.4.6.

Andre oplysninger

5.4.7.

Referenceoplysninger, der skal ledsage emissionsdata

5.4.7.1.

Generelt

5.4.7.2.

Overvågning

5.4.7.3.

Gennemsnit, intervaller og fordelinger af emissionsværdier

5.5.

Specifikke spørgsmål under hver enkelt teknisk arbejdsgruppes kompetenceområde

KAPITEL 6: KVALITETSSIKRING I FORBINDELSE MED UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF BAT-REFERENCEDOKUMENTER

TILLÆG 1: SYSTEM TIL KLASSIFICERING AF DATAKVALITET

TILLÆG 2: TYPISK ARBEJDSGANG FOR UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF BAT-REFERENCEDOKUMENTER

KAPITEL 1

Procedure i forbindelse med udfærdigelse og revision af et BAT-referencedokument

1.1.   Baggrund

1.1.1.   Hvad er et BAT-referencedokument, og hvad er formålet med det?

I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal Kommissionen for at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne tilrettelægge en udveksling af informationer mellem medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, og Kommissionen.

I henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU vedrører udvekslingen af informationer især:

a)

anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner (eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår), forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion

b)

den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri

c)

den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i litra a) og b) nævnte spørgsmål.

I artikel 3, nr. 11), i direktiv 2010/75/EU defineres BAT-referencedokument som et dokument, der er resultatet af denne udveksling af informationer. Det er et dokument, der er udarbejdet med henblik på definerede aktiviteter, og med beskrivelse af navnlig den anvendte teknik, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknik under overvejelse med henblik på fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik samt BAT-konklusioner og ny teknik, idet der navnlig lægges vægt på de kriterier, der er anført i bilag III i direktiv 2010/75/EU. Derfor er et BAT-referencedokument pr. definition et beskrivende dokument, og det foreskriver ikke anvendelsen af nogen teknik eller specifik teknologi eller fortolker direktiv 2010/75/EU.

Bedste tilgængelige teknik (BAT) er defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2010/75/EU som det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed.

a.   »Teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges.

b.   »Tilgængelig teknik«: teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante erhvervssektor på økonomisk og teknisk levedygtige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår.

c.   »Bedste«: den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

I artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU defineres »BAT-konklusioner« endvidere som de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet. BAT-konklusionerne skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 75, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. De lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene for de anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU.

Formålet med et BAT-referencedokument er at bestemme den bedste tilgængelige teknik og mindske skævheder i Unionen, hvad angår omfanget af emissioner fra industrielle aktiviteter. BAT-referencedokumenter bør formidle oplysninger til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, producenterne, Kommissionen og den brede offentlighed om, hvad den bedste tilgængelige teknik og ny teknik betyder for de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU. Processen for bestemmelse af den bedste tilgængelige teknik og ny teknik skal være gennemsigtig og objektiv, baseret på pålidelige tekniske og økonomiske oplysninger. Et BAT-referencedokument skal desuden fungere som drivkraft for forbedret miljøeffektivitet i hele EU.

Indholdet af BAT-referencedokumentet skal for at opfylde sit hovedformål og sikre brugervenlighed begrænses til de oplysninger, der er relevante for at muliggøre bestemmelse af den bedste tilgængelige teknik og de tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet, jf. kapitel 3 (1) og ny teknik i forbindelse med gennemførelse af direktiv 2010/75/EU. Et BAT-referencedokument skal ikke betragtes som en håndbog i teknikker til forebyggelse af og kontrol med forurening. Der findes omfattende litteratur om emnet, som der i BAT-referencedokumentet kan henvises til, hvor det er relevant. Det er imidlertid vigtigt, at BAT-referencedokumentet indeholder oplysninger om de vigtigste teknikker, som den tekniske arbejdsgruppe (TWG, jf. afsnit (2) 4.4) har overvejet i forbindelse med bestemmelsen af den bedste tilgængelige teknik, og om årsagerne til de BAT-konklusioner, som den tekniske arbejdsgruppe er nået frem til.

1.1.2.   »Horisontale« og »vertikale« BAT-referencedokumenter

BAT-referencedokumenter kan enten være begrænset til spørgsmål vedrørende særlige industrielle aktiviteter (»vertikale« BAT-referencedokumenter), eller de kan omhandle tværsektorielle spørgsmål (»horisontale« BAT-referencedokumenter (3)).

»Horisontale« og »vertikale« BAT-referencedokumenter skal udarbejdes på en sådan måde, at de supplerer formålet om at fastsætte godkendelsesvilkår for de anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU. »Vertikale« BAT-referencedokumenter kan indeholde oplysninger om teknikker, som kan hjælpe tekniske arbejdsgrupper med at udlede den bedste tilgængelige teknik for andre sektorer. »Horisontale« BAT-referencedokumenter indeholder generiske oplysninger, som kan anvendes på tværs af mange aktiviteter, der henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU. »Horisontale« BAT-referencedokumenter skal omfatte oplysninger, der supplerer oplysningerne i »vertikale« BAT-referencedokumenter, vedrørende aspekter, som går på tværs af flere erhvervssektorer. Dette bør ikke resultere i modstridende konklusioner mellem »vertikale« og »horisontale« BAT-referencedokumenter. For at fremme anvendelsen af »vertikale« og »horisontale« BAT-referencedokumenter som supplement til hinanden skal et BAT-referencedokument indeholde egnede krydshenvisninger til andre relevante »vertikale« og »horisontale« BAT-referencedokumenter.

1.2.   Procedure for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

Kommissionen organiserer og koordinerer udvekslingen af informationer gennem inddragelse af Det Europæiske Kontor for Integreret Forureningsforebyggelse og -bekæmpelse (EIPPCB) (under GD Det Fælles Forskningscenter) og GD for Miljø. De interessenter, der er involveret i udvekslingen af informationer, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU (medlemsstaterne, de berørte industrier, ngo'er, der arbejder for miljøbeskyttelse, og Kommissionen), overvåger processen via det forum, som oprettes i henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU. De bidrager til udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter ved at deltage i de tekniske arbejdsgrupper. Der findes flere oplysninger om interessenternes rolle og forummets og de tekniske arbejdsgruppers funktionsmåde i kapitel 4.

Afgørelsen om at udfærdige et BAT-referencedokument eller om at indlede en revision af et BAT-referencedokument træffes af Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra b), tager den hensyn til udtalelsen fra forummet om arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer.

1.2.1.   Generel procedure for udfærdigelse af et nyt BAT-referencedokument

Eftersom nogle aktiviteter, som ikke var omhandlet i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF (4), er medtaget i bilag I til direktiv 2010/75/EU, skal der udfærdiges nye BAT-referencedokumenter.

Arbejdsgangen i forbindelse med udfærdigelsen af et nyt BAT-referencedokument har mange lighedspunkter med arbejdsgangen for evalueringen af et BAT-referencedokument som beskrevet i afsnit 1.2.4. De primære forskelle består i, at der ikke stilles krav om »ønsker« i nye BAT-referencedokumenter (jf. afsnit 4.6), at der er behov for indsamling af flere informationer, og at der i almindelighed forventes to formelle udkast til BAT-referencedokumentet, inden det sidste møde i den tekniske arbejdsgruppe afholdes.

1.2.2.   Generel procedure i forbindelse med revision af et BAT-referencedokument

Revisionen af BAT-referencedokumenter er en løbende proces grundet den dynamiske karakter af BAT. Der kan f.eks. opstå nye foranstaltninger og teknikker, videnskaben og teknologierne udvikler sig hele tiden, og der indføres med held nye processer i industrien. For at afspejle disse ændringer og deres konsekvenser for BAT skal BAT-referencedokumenter revideres med jævne mellemrum og om nødvendigt ajourføres i overensstemmelse hermed. Betragtning 13 i direktiv 2010/75/EU vedrører eksplicit dette, idet det heri er anført, at Kommissionen bør stile mod at ajourføre BAT-referencedokumenterne senest otte år efter offentliggørelsen af den foregående udgave.

I afgørelsen om at revidere et BAT-referencedokument bør der tages hensyn til oplysningerne i kapitlet »Nye teknikker« og afsnittet »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.2) samt andre faktorer såsom en angivelse af, at nye teknikker muligvis er tilgængelige, behovet for at udvide BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og behovet for at medtage produkter/stoffer eller processer, som endnu ikke er omfattet.

1.2.3.   Formål med revision af et BAT-referencedokument

Formålet med revisionen af et BAT-referencedokument er at identificere udviklinger i BAT. Dette opnås primært ved at undersøge de dele af BAT-referencedokumentet, der fastsætter konklusionerne vedrørende BAT, og ved at revidere eller ajourføre disse konklusioner, når der foreligger nye oplysninger, som giver mulighed for dette.

Revisionen af et BAT-referencedokument forventes derfor ikke at involvere en fuldstændig omskrivning eller ændring af hele BAT-referencedokumentet. Det anerkendes dog, at de første revisioner af BAT-referencedokumenter i nogle tilfælde kan omfatte væsentligt flere ændringer end efterfølgende revisioner.

De nye oplysninger, det er mest relevant at identificere, indsamle og forelægge inden for rammerne af udvekslingen af informationer i forbindelse med revisionen af et BAT-referencedokument, er naturligvis de oplysninger, der kan føre til reviderede eller ajourførte BAT-konklusioner. I den sammenhæng er det afgørende, at data indsamles på baggrund af vejledningen i kapitel 5.

Revisionen af et BAT-referencedokument skal endvidere omfatte:

1.

ajourføring og supplering af gamle baggrundsoplysninger på basis af nyere data

2.

fjernelse af forældede oplysninger

3.

rettelse af fejl og fjernelse af eventuelle uoverensstemmelser med andre BAT- referencedokumenter.

Revisionen af et BAT-referencedokument er primært fokuseret på kapitlerne »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT«, »BAT-konklusioner« og »Nye teknikker« i BAT-referencedokumentet og i mindre grad på kapitlerne »Anvendte processer og teknikker« (i tilfælde af vigtige ændringer i dette kapitel) og »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« i BAT-referencedokumentet. Revisionen af de andre kapitler i BAT-referencedokumentet skal prioriteres lavere.

Generelt er der behov for at sikre, at alle de oplysninger, der forbliver i BAT-referencedokumentet, er så ajourførte, konsistente og præcise, som det med rimelighed er muligt.

1.2.4.   Typisk arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

Den typiske arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter (jf. tillæg 2) omfatter vigtige milepæle i form af et indledende møde, et eller to formelle udkast til BAT-referencedokumentet og et afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.2.3). Afhængigt af, hvilken type proces (udfærdigelse eller revision af et BAT-referencedokument) der er tale om, findes der følgende varianter af arbejdsgangen:

1.

I forbindelse med et nyt BAT-referencedokument eller en revision af et BAT-referencedokument, som omfatter en stor udvidelse af anvendelsesområdet, menes der generelt at være brug for to formelle udkast. Den overordnede proces bør i sådanne tilfælde vare mellem 31 og 39 måneder.

2.

I forbindelse med den første revision af et BAT-referencedokument uden en stor udvidelse af anvendelsesområdet kan der være brug for to formelle udkast, selvom man generelt mener, at ét formelt udkast til BAT-referencedokumentet er tilstrækkeligt. Derfor varer processen generelt mellem 24 og 29 måneder (i tilfælde af ét formelt udkast eller mellem 29 og 39 måneder i tilfælde af to formelle udkast).

3.

I forbindelse med efterfølgende revisioner af et BAT-referencedokument uden en stor udvidelse af anvendelsesområdet mener man, at ét formelt udkast er tilstrækkeligt, og processen bør vare mellem 24 og 29 måneder.

Disse forskellige arbejdsgange er referencepunkter for de tekniske arbejdsgrupper. Efter høring af den tekniske arbejdsgruppe kan de tilpasses af EIPPCB til det specifikke indhold i det pågældende BAT-referencedokument, også under hensyntagen til erfaringerne fra udfærdigelsen og revisionen af andre BAT-referencedokumenter. Hovedfaserne i udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter og deres tidsfrister er beskrevet nærmere i tabel 1.

Disse faser tager hensyn til målet i betragtning 13 i direktiv 2010/75/EU om, at BAT-referencedokumenter bør ajourføres senest otte år efter offentliggørelsen af den foregående udgave.

De tidsfrister, der er anført ovenfor, bør ses som repræsentative for et typisk »vertikalt« BAT-referencedokument (jf. afsnit 1.1.2).

De præcise faser og tidsfristen for arbejdet med hvert enkelt BAT-referencedokument afhænger af en række faktorer, herunder BAT-referencedokumentets anvendelsesområde (og den eventuelle udvidelse af anvendelsesområdet i forbindelse med revisioner af BAT-referencedokumenter), antallet og kompleksiteten af de emner, der skal tages op, EIPPCB's ressourcer (i lyset af dets centrale rolle i forbindelse med informationsudvekslingsprocessen) og frem for alt den tekniske arbejdsgruppes aktive og effektive deltagelse. Den fleksibilitet, der hersker i forbindelse med tilpasningen af arbejdsgangen til det specifikke indhold i et bestemt BAT-referencedokument, gælder, uden at det berører den overordnede målsætning om at fuldføre arbejdet inden for de ovenfor anførte tidsfrister.

Det forventes principielt, at der afholdes to plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe som led i en revision af et BAT-referencedokument (det indledende møde og det afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.2)). I visse undtagelsestilfælde (f.eks. når der er blevet formidlet en masse nye oplysninger, eller når bestemmelsen af BAT er særlig kontroversiel) kan der afholdes et yderligere plenarmøde i den tekniske arbejdsgruppe. Ud over disse plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe kan der arrangeres undergruppemøder for at lette arbejdet (jf. afsnit 4.4.3).

Det forventes endvidere principielt, at der offentliggøres et formelt udkast inden det afsluttende plenarmøde i den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.2.3), dog ikke i tilfælde af et nyt BAT-referencedokument eller en særlig kompleks revision, herunder f.eks. en revision med en stor udvidelse af anvendelsesområdet, hvor der er behov for et andet formelt udkast. Ud over dette (disse) formelle udkast kan der fremlægges arbejdsudkast for at lette arbejdet (jf. afsnit 4.6.5).

Med henblik på at anvende ressourcerne fra alle dem, der er involveret i udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, bedst muligt, skal der være et klart skæringspunkt for indgivelse af de oplysninger, som er blevet lovet eller identificeret i konklusionerne fra det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2). Oplysninger, som indgives efter denne frist, accepteres kun under særlige omstændigheder, efter høring af den tekniske arbejdsgruppe, og EIPPCB vil kun tage hensyn til disse, hvis de bidrager væsentligt til at udlede eller ajourføre BAT-konklusionerne.

Hvis det bliver nødvendigt, indgiver EIPPCB anmodninger om yderligere oplysninger (RAI) til den tekniske arbejdsgruppe med henblik på at indsamle eventuelt manglende oplysninger, som anses for at være nødvendige, særlig for at udlede BAT-konklusioner i henhold til vejledningen i kapitel 3 og 5 (jf. afsnit 4.6.4).

Tabel 1

Hovedfaser i udfærdigelsen og revisionen af et BAT-referencedokument (BREF)

Fase nr.

Fase i revision af BREF

Forventet tid for fase

(måneder)

Akkumuleret tid

(måneder)

Bemærkninger

0

Forberedelse af revisionen

 

 

Efter færdigbehandlingen af et BAT-referencedokument viderefører EIPPCB BATIS-forummet for dette BAT-referencedokument (jf. afsnit 4.7.1), navnlig med henblik på foranstaltninger til opfølgning på anbefalingerne vedrørende det fremtidige arbejde i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.10) og med henblik på den fremtidige revision af BAT-referencedokumentet. BATIS skal fungere som et forum for diskussion og udveksling af informationer til støtte for den næste revisionsproces.

1

(Gen)aktivering af teknisk arbejdsgruppe (TWG) og opfordring til ønsker

2

2

EIPPCB (gen)aktiverer TWG (opfordrer til bekræftelse af medlemskab og kontaktoplysninger). I forbindelse med en BREF-revision anmoder EIPPCB TAG-medlemmer om at indgive deres ønsker vedrørende oplysninger, de ønsker at få behandlet i revisionsprocessen, eller ændringer/korrektioner, de ønsker at få indført i den eksisterende tekst (jf. afsnit 4.6.1).

2

Indledende møde

3

5

I forbindelse med en BREF-revision udarbejder og opretter EIPPCB en konsolideret liste over ønsker og udarbejder om nødvendigt standardformularer for hvert emne på ønskelisten, så TWG kan formidle oplysninger på en struktureret, effektiv og direkte anvendelig måde.

EIPPCB indkalder til møde (jf. afsnit 4.6.2.2) i TAG for at afklare proceduren, drøfte ønskelisten (i forbindelse med en BREF-revision), blive enige om omfanget af revisionen og om de data, der skal indsamles, og deres format baseret på vejledningen om dataindsamling i kapitel 5.

TWG fastlægger en procedure baseret på EIPPCB's generelle vejledning i, hvordan man håndterer f.eks. fortrolige forretningsoplysninger, følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og andre relaterede spørgsmål.

3

Nye oplysninger (frist)

6

11

TWG indsamler og indgiver de oplysninger, der er blevet lovet eller identificeret i konklusionerne fra det indledende møde. Oplysninger, som er umiddelbart tilgængelige, indgives straks til EIPPCB, så udfærdigelsen kan påbegyndes så hurtigt som muligt efter det indledende møde.

I denne periode kan EIPPCB:

deltage i besøg på stedet, hvilket kan aftales på eller efter det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2)

undersøge oplysninger

påbegynde udfærdigelse ved hjælp af de tilgængelige oplysninger, som er blevet indgivet tidligt.

De oplysninger, som TAG-medlemmerne har indgivet, som EIPPCB har indsamlet, deles med TAG-medlemmerne i »realtid« via BATIS i henhold til afsnit 4.7.1 og 5.3. TWG-medlemmerne kan komme med bemærkninger til de indgivne oplysninger og dele bemærkningerne via BATIS.

4

Udarbejdelse af det første formelle udkast

4-6

15-17

EIPPCB udarbejder et første formelt udkast til BREF (eller til de reviderede dele af BREF i forbindelse med en BREF-revision) med henblik på en formel høring af TWG (jf. kapitel 2 og afsnit 4.6.5.1 og 4.6.6).

Det forventes, at de oplysninger, der indgives i høringsperioden, normalt udgør de baggrundsoplysninger, som er nødvendige for at opnå en høj grad af enighed om kapitlerne »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« (jf. afsnit 2.3.6) og »Teknikker, der skal tages i betragtning ved bestemmelsen af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) i BAT-referencedokumentet, i hvilken forbindelse kapitlet »BAT-konklusioner« (jf. afsnit 2.3.8) i BAT-referencedokumentet medtages i det første formelle udkast til en BREF-revision.

5

TWG's bemærkninger

2-3

17-20

TWG's bemærkninger vedrørende udkastet skal modtages inden for to måneder. Hvis en høring forventes at finde sted i løbet af sommer- eller juleferien, kan høringsperioden udvides til maks. tre måneder.

6

Udarbejdelse af det andet formelle udkast

(valgfrit)

3-7

[20-27]

EIPPCB tager hensyn til alle bemærkninger og alle indgivne oplysninger. EIPPCB udarbejder et baggrundsdokument inklusive en vurdering af de væsentlige bemærkninger, det har modtaget, og udarbejder et andet formelt udkast, der som minimum indeholder en ajourført udgave af kapitlet »BAT-konklusioner« i BAT-referencedokumentet og den seneste udgave af kapitlerne »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« (jf. afsnit 2.3.6) og »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) i BAT-referencedokumentet.

7

TWG's bemærkninger

(valgfrit)

2-3

[22-30]

Det andet formelle udkast sendes i formel høring med henblik på at modtage TWG's bemærkninger inden for to måneder. Hvis en høring forventes at finde sted i løbet af sommer- eller juleferien, kan høringsperioden udvides til maks. tre måneder.

8

Afsluttende møde

3-5

20-25

[25-35]

EIPPCB analyserer alle bemærkninger og forbereder sig på et afsluttende TWG-møde. EIPPCB udarbejder et baggrundsdokument inklusive mindst en vurdering af de væsentlige bemærkninger, det har modtaget (jf. afsnit 4.6.6), og fremlægger mindst den seneste udgave af kapitlerne »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« (jf. afsnit 2.3.6), »Teknikker, der skal tages i betragtning ved bestemmelsen af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) og »BAT-konklusioner« (jf. afsnit 2.3.8) i BAT-referencedokumentet.

På dette endelige TAG-møde forsøges det at nå til enighed om et endeligt udkast (jf. afsnit 4.6.2.3).

9

Endeligt udkast

4

24-29

[29-39]

Det endelige udkast udarbejdes. Derefter følger en kort periode for fremsættelse af bemærkninger, hvor TWG bør fokusere på de ændringer, der er foretaget på baggrund af konklusionerne fra det afsluttende møde. EIPPCB sørger for, at TWG får feedback om, hvordan der er taget hensyn til disse bemærkninger.

Det ajourførte endelige udkast og vurderingen af de afsluttende bemærkninger gøres tilgængelige for forummet senest otte uger før forummets møde.

10

Forelæggelse på et møde i forummet

 

 

Det ajourførte endelige udkast fremlægges for forummet, som anmodes om at afgive sin udtalelse om dokumentet (jf. afsnit 1.3).

Kommissionen sørger for, at forummets udtalelse gøres offentligt tilgængelig.

NB: De tidspunkter, der står i firkantede parenteser, henviser til tilfælde, hvor der forelægges to formelle udkast.

For at øge effektiviteten i forbindelse med forberedelsen af arbejde underretter EIPPCB forummet (jf. afsnit 4.3) om de datoer/perioder, hvor en teknisk arbejdsgruppe forventes at blive genaktiveret eller oprettet, i så god tid, som det med rimelighed er muligt. På samme måde underretter EIPPCB medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe om de næste faser og eventuelle tidsfrister.

1.3.   Udtalelse fra det forum, der er nedsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU

Efter at den tekniske arbejdsgruppe har afsluttet sit arbejde, sendes det ajourførte endelige udkast af et BAT-referencedokument til det forum, der er nedsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU (jf. afsnit 4.3), og som vil blive anmodet om at afgive sin udtalelse om dokumentet. Dokumentet vil blive drøftet på et møde i forummet. Medlemmerne af forummet vil blive bedt om skriftligt at fremsætte alle deres bemærkninger vedrørende udkastet til den endelige udgave af BAT-referencedokumentet forud for mødet.

Forummet kan bl.a. behandle:

1.

spørgsmål, som den tekniske arbejdsgruppe har rejst, hvor den divergerende holdning hos det pågældende medlem af den tekniske arbejdsgruppe ikke er afspejlet nøjagtigt i det endelige udkast

2.

begrundede forslag fra forummets medlemmer om at fjerne eller ændre en divergerende holdning hos deres egen repræsentant i den tekniske arbejdsgruppe

3.

præciseringer af tekst, som er uklar, fordi det endelige udkast er skrevet på et kluntet engelsk

4.

tekstrevisioner, der bedre afspejler den konklusion, som den tekniske arbejdsgruppe er nået frem til

5.

rettelser af typografiske fejl i det endelige udkast

6.

forslag om at medtage vigtige emner, som allerede er blevet fremstillet i teksten i BAT-referencedokumentet, i afsnittet »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« (jf. afsnit 2.3.10).

I henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU offentliggør Kommissionen udtalelsen fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumenterne og tager hensyn til denne udtalelse i forbindelse med procedurerne for vedtagelse af afgørelser om konklusionerne om BAT og i det endelige offentliggjorte BAT-referencedokument.

1.4.   Vedtagelse af BAT-konklusionerne og offentliggørelse af BAT-referencedokumentet

Udkastet til afgørelse om BAT-konklusionerne (jf. afsnit 2.3.8 og kapitel 3) forelægges af Kommissionen for det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU, som afgiver sin udtalelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 75, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU (jf. afsnit 4.2).

Efter vedtagelse af afgørelsen om BAT-konklusionerne ændrer EIPPCB om nødvendigt BAT-referencedokumentet i overensstemmelse med den vedtagne afgørelse om BAT-konklusionerne og gør straks den engelske udgave af det endelige BAT-referencedokument offentligt tilgængelig. Afgørelsen om BAT-konklusionerne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på de officielle EU-sprog.

KAPITEL 2

BAT-referencedokumentets indhold og anvendelsesområde

2.1.   Indledning

Et BAT-referencedokument er et teknisk dokument, som indeholder faktuelle tekniske og økonomiske oplysninger, afspejler resultatet af informationsudvekslingen i medfør af artikel 13 i direktiv 2010/75/EU og indeholder de nødvendige elementer, der fører til BAT-konklusionerne for de berørte aktiviteter.

Når en teknisk arbejdsgruppe identificerer emner, som ligger uden for BAT-referencedokumentets anvendelsesområde eller anvendelsesområdet for direktiv 2010/75/EU, skal disse emner ikke medtages i BAT-referencedokumentet.

Hvis det specifikt har til formål at hjælpe læseren med at indhente flere oplysninger om et emne, kan virksomheder (dvs. anlæg eller leverandører), handelsnavne, bidragydere eller medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe nævnes ved navn i et BAT-referencedokument, medmindre dette strider imod konkurrencelovgivningen.

2.2.   BAT-referencedokumentets struktur

Ifølge definitionen af et BAT-referencedokument i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2010/75/EU indeholder et BAT-referencedokument en beskrivelse af navnlig den anvendte teknik, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknik under overvejelse med henblik på fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik samt BAT-konklusioner og ny teknik.

Et BAT-referencedokument bør generelt indeholde de dele, der er angivet i tabellen nedenfor:

 

Forord

 

Anvendelsesområde

 

Kapitel: Generelle oplysninger om den pågældende sektor

 

Kapitel: Anvendte processer og teknikker

 

Kapitel: Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer

 

Kapitel: Mulige teknikker til bestemmelse af BAT

 

Kapitel: BAT-konklusioner

 

Kapitel: Nye teknikker

 

Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde

 

Referencer

 

Ordliste og forkortelser

 

Bilag (afhænger af relevans for sektoren og adgang til oplysninger)

Strukturen af alle BAT-referencedokumenter bør følge de generelle principper som anført i dette afsnit. Den rækkefølge for kapitlerne, som er angivet her, er illustrativ, og alle BAT-referencedokumenter kan struktureres anderledes, hvis det er mere hensigtsmæssigt for indholdet af BAT-referencedokumentet. »Horisontale« BAT-referencedokumenter (jf. afsnit 1.1.2) kan afvige væsentligt fra denne oversigt, og nogle kapitler er muligvis slet ikke relevante. Den tekniske arbejdsgruppe skal dog også i forbindelse med »horisontale« BAT-referencedokumenter forsøge at vedtage BAT-konklusioner, for så vidt de er relevante og mulige.

Hvis et BAT-referencedokument omfatter forskellige delsektorer eller helt adskilte procesfaser inden for en sektor, er det måske mere passende at have særskilte kapitler for hver af disse sektorer eller procesfaser og anvende førnævnte struktur (»Generelle oplysninger« indtil »Nye teknikker«) på hvert af disse kapitler.

2.3.   BAT-referencedokumentets indhold

2.3.1.   Generelle oplysninger om BAT-referencedokumentets indhold

Udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter sker med henblik på udgivelse af kortfattede dokumenter, hvor der fokuseres på BAT-konklusionerne, og de beskrivende dele holdes så korte som muligt. For at minimere gentagelser af oplysninger kan der laves krydshenvisninger til andre BAT-referencedokumenter (eller emner i disse dokumenter).

2.3.2.   Forord

I det kortfattede standardafsnit »Forord« i BAT-referencedokumentet beskrives dokumentets struktur, retsgrundlaget nævnes kort (uden en fortolkning af direktiv 2010/75/EU), og den måde, som dokumentet er udarbejdet på, angives (f.eks. hvordan oplysningerne blev indsamlet og vurderet). Teksten skræddersys for at afspejle den individuelle struktur i det enkelt BAT-referencedokument.

2.3.3.   Anvendelsesområde

I det i almindelighed kortfattede afsnit »Anvendelsesområde« i BAT-referencedokumentet beskrives det så præcist som muligt, hvilke aktiviteter dokumentet omfatter.

Der er som minimum tale om en henvisning til de relevante aktivitetsbeskrivelser, som er angivet i bilag I til direktiv 2010/75/EU. Hvis det er relevant, medtages der yderligere oplysninger om de produktionsprocesser og underprocesser, som dokumentet omfatter.

I dette afsnit angives også aktiviteter/processer, som bevidst ikke er omfattet af BAT-referencedokumentets anvendelsesområde, idet årsagerne hertil anføres. De vigtigste »direkte forbundne« aktiviteter, som er omfattet af dokumentet, nævnes, også selv om de ikke i sig selv er aktiviteter under bilag I.

Relevansen af andre BAT-referencedokumenter skal, hvis det skønnes nødvendigt, nævnes via krydshenvisninger til disse relevante BAT-referencedokumenter (eller emner heri).

Det skal fastlægges klart, hvis anvendelsesområdet for et BAT-referencedokument er bredere eller snævrere end anvendelsesområdet for de(n) tilsvarende aktivitet(er) i bilag I til direktiv 2010/75/EU. Definitionen af et BAT-referencedokuments anvendelsesområde udgør ikke en retlig fortolkning af aktivitetsbeskrivelserne i bilag I til direktiv 2010/75/EU.

Hvad angår »horisontale« BAT-referencedokumenter, beskrives de dækkede emner samt deres anvendelse i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i bilag I til direktiv 2010/75/EU.

2.3.4.   Generelle oplysninger om den pågældende sektor

Det korte indledende kapitel »Generelle oplysninger om den pågældende sektor« i BAT-referencedokumentet indeholder de seneste generelle oplysninger om den erhvervssektor, som BAT-referencedokumentet vedrører, for så vidt angår antal og størrelse af anlæg, geografisk fordeling, produktionskapacitet og økonomi. Det vil give en indikation af de vigtigste miljøspørgsmål for sektoren og om muligt angive nogle overordnede emissions- og forbrugsdata (med fokus på de vigtigste miljøspørgsmål) som baggrundsinformation.

Dette indledende kapitel skal ikke være det primære fokus i udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument.

2.3.5.   Anvendte processer og teknikker

Kapitlet »Anvendte processer og teknikker« i BAT-referencedokumentet indeholder en kort beskrivelse af de produktionsprocesser, der for øjeblikket anvendes i de(n) erhvervssektor(er), som BAT-referencedokumentet omfatter, samt en angivelse af de teknikker, der anvendes til at forhindre og begrænse emissioner.

De indeholdte aktiviteter omfatter de aktiviteter, der er beskrevet i bilag I til direktivet, og »direkte forbundne aktiviteter«, mens relevansen af andre BAT-referencedokumenter for visse aspekter af nogle »forbundne aktiviteter« angives. Der vil være beskrivelser af procesvarianter, udviklingstendenser og alternative processer i det omfang, de er relevante for bestemmelsen af BAT. For at gøre beskrivelsen kortere støttes den af diagrammer eller flowdiagrammer.

Dette kapitel afspejler de fortløbende faser i en typisk produktionsenhed. Nogle af de følgende spørgsmål eller dem alle (justeres evt., så de opfylder særlige forhold i forarbejdningsenheder eller landbrugsbedrifter) vil blive medtaget, da de kan være relevante for bestemmelsen af BAT:

anvendte råstoffer (herunder sekundære/genbrugte) og hjælpematerialer, herunder vand og energi

diverse anvendte stoffer/materialer

tilvirkning af råstoffer (herunder opbevaring og håndtering)

materialebehandling

produktfremstilling

efterbehandling af produkter

teknikker, der anvendes til at forhindre eller begrænse emissioner

opbevaring og håndtering af mellem- og færdigprodukter

håndtering af og skæbne for biprodukter og restprodukter/affald.

De faktiske eller mulige relationer og forbindelser mellem forskellige aktiviteter/procesfaser vil blive beskrevet, særlig hvis disse kan påvirke den generelle miljøeffektivitet (f.eks. hvis biprodukter eller restprodukter/affald fra en aktivitet kan anvendes som råmateriale for en anden).

2.3.6.   Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer

I kapitlet »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« i BAT-referencedokumentet rapporteres der om omfanget af de emissions- og forbrugsniveauer, der konstateres for tiden for den overordnede proces (eller processer) og dens (deres) underprocesser, og de anvendte teknikker angives. De oplysninger, der er indeholdt i de datasæt, som der henvises til i afsnit 5.2, kan anvendes til dette formål. For at give en idé om den relative miljøeffektivitet af sammenlignelige aktiviteter er der brug for oplysninger om produktionsniveauer med henblik på at udtrykke emissions- og forbrugsniveauerne pr. produktionsenhed.

Oplysningerne omfatter den anvendelse af energi, vand og råstoffer, der konstateres for tiden. Dataene omfatter emissioner af de vigtigste luft- og vandforurenende stoffer og produktion af restprodukter/affald forårsaget af aktiviteterne samt en angivelse af støj- og lugtemissioner, hvis det er relevant. For så vidt der foreligger oplysninger herom, angives input til og output fra underprocesser, hvorved de miljømæssigt mere signifikante underprocesser fremhæves, og mulighederne for genbrug og genvinding af materialer i hele processen eller ud over denne behandles. Oplysningerne og dataene i dette kapitel danner grundlag for en vurdering af de vigtigste virkninger på tværs af medier og indbyrdes afhængigheder.

Emissions- og forbrugsdataene i dette kapitel i BAT-referencedokumentet vil så vidt muligt blive kvalificeret med oplysninger om driftsvilkår (f.eks. procent af fuld kapacitet, inddragelse eller udeladelse af andre vilkår end normale driftsvilkår, referencevilkår), prøveudtagnings- og analysemetoder. Statistiske præsentationer (som f.eks. viser gennemsnit, maksimum, minimum, intervaller) kan anvendes til dette formål.

2.3.7.   Mulige teknikker til bestemmelse af BAT

2.3.7.1.   Generelle oplysninger om mulige teknikker til bestemmelse af BAT

Kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« i BAT-referencedokumentet er afgørende for udarbejdelsen af BAT-konklusioner. Det indeholder et katalog over teknikker og tilknyttet overvågning, som anvendes til at:

forhindre emissioner til luft, vand (herunder grundvand) og jord eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, begrænse emissioner

forhindre eller begrænse affaldsdannelse.

De teknikker, der beskrives i dette kapitel i BAT-referencedokumentet, anses for at være de mest relevante for bestemmelsen af BAT for de berørte aktiviteter. Der forstås ved teknikker både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned.

De beskrevne teknikker omfatter teknikker, der begrænser anvendelsen af råstoffer, vand og energi, samt foranstaltninger, som anvendes til at forhindre eller begrænse miljøkonsekvenserne af ulykker og hændelser, og foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet. De omfatter endvidere foranstaltninger til forhindring eller begrænsning af forurening under andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør).

Forældede teknikker fremstilles ikke.

Eftersom BAT-referencedokumenter ikke skal betragtes som håndbøger i teknikker til forebyggelse af og kontrol med forurening, beskrives teknikkerne i dette kapitel kortfattet.

Hvis en teknik allerede er beskrevet fyldestgørende i et andet BAT-referencedokument, kan der laves en krydshenvisning til dette BAT-referencedokument. Hvis der findes sektorspecifikke variationer, fremstilles disse under overskriften »Teknisk beskrivelse« i det BAT-referencedokument, der ajourføres. BAT-referencedokumentet indeholder også sektorspecifikke oplysninger under overskrifterne »Miljøeffektivitet og operationelle data«, »Anvendelse« og »Eksempler på anlæg«.

Denne samling mulige teknikker omfatter foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet det anerkendes, at emissionsforebyggelse, når det er muligt, foretrækkes frem for emissionsreduktion. God driftspraksis vil blive behandlet, og der vil blive taget hensyn til (forebyggende) vedligeholdelsessystemer, proceskontrolmetoder og beredskabsbestemmelser. Teknikker, som i praksis er nye inden for sektoren og er etablerede teknikker inden for andre sektorer, medtages, hvis det er relevant.

Formålet med dette kapitel i BAT-referencedokumentet er at medtage så mange oplysninger, som der er behov for for at vurdere, om teknikken, alene eller kombineret med andre teknikker, er kvalificeret som BAT for den pågældende sektor, samt vurdere dens anvendelse inden for sektoren. I dette kapitel drøftes hver enkelt teknik, uden at det på forhånd afgøres, om den opfylder alle BAT-kriterierne (jf. artikel 3, nr. 10), og bilag III til direktiv 2010/75/EU).

Det angives, om de fremstillede teknikker anvendes på eksisterende anlæg, eller om de kun anvendes på nye anlæg eller på både nye og eksisterende anlæg. Det tilstræbes, at de fremstillede teknikker både omfatter billige og dyre teknikker.

2.3.7.2.   Oplysninger om de enkelte teknikker

Oplysningerne om de enkelte teknikker skal helst omfatte alle de elementer, der er vist i tabellen nedenfor.

 

Beskrivelse

 

Teknisk beskrivelse

 

Opnåede miljøfordele

 

Miljøeffektivitet og operationelle data

 

Virkninger på tværs af medier

 

Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen

 

Økonomi

 

Drivkraft for gennemførelsen

 

Eksempler på anlæg

 

Litteraturhenvisninger

De generelle principper for indsamling af data, herunder førnævnte oplysninger, er angivet i kapitel 5.

2.3.7.2.1.   Beskrivelse

Der medtages en kort beskrivelse af teknikken, som er bestemt til anvendelse i BAT-konklusionerne (jf. afsnit 3.2).

2.3.7.2.2.   Teknisk beskrivelse

Der medtages en mere detaljeret og dog teknisk beskrivelse, som, hvor dette er relevant, indeholder kemiske eller andre ligninger, billeder, diagrammer og flowdiagrammer.

2.3.7.2.3.   Opnåede miljøfordele

De vigtigste potentielle miljøfordele, som skal opnås ved at gennemføre teknikken (herunder reduceret energiforbrug, reducerede emissioner til vand, luft og jord, begrænset forbrug af råstoffer samt stigende produktionsudbytte, reducerede affaldsmængder osv.), vil blive fremstillet.

2.3.7.2.4.   Miljøeffektivitet og operationelle data

Faktiske anlægsspecifikke ydelsesdata (5) (herunder emissionsniveauer (6), forbrugsniveauer — af råstoffer, vand, energi — og mængder af genererede restprodukter/affald) fra velfungerende anlæg (i forhold til miljøet som helhed), hvor teknikken anvendes, nævnes sammen med den relevante baggrundsinformation som beskrevet i afsnit 5.4.

Alle andre nyttige oplysninger om følgende emner medtages:

hvordan teknikken konstrueres, drives, vedligeholdes, kontrolleres og nedlægges (jf. også afsnit 5.4)

spørgsmål vedrørende emissionsovervågning i forbindelse med anvendelsen af teknikken (jf. også afsnit 5.4.7)

teknikkens følsomhed og holdbarhed

spørgsmål vedrørende forebyggelse af miljøulykker.

Forbindelser mellem input (f.eks. art og mængde af råstoffer og brændstoffer, energi, vand) og output (emissioner, restprodukter/affald, produkter) vil blive fremhævet, særlig hvis de er relevante for at fremme forståelsen af forskellige miljøvirkninger og deres samspil, f.eks. hvis der er foretaget en afvejning mellem forskellige output, så bestemte niveauer for miljøeffektivitet ikke kan opnås på samme tid.

Emissions- og forbrugsdataene vil så vidt muligt blive kvalificeret med oplysninger om relevante driftsbetingelser (f.eks. procent af fuld kapacitet, brændstoffets sammensætning, omgåelse af (reduktions–) teknikken, inddragelse eller udeladelse af andre betingelser end normale driftsbetingelser, referencebetingelser), prøveudtagnings- og analysemetoder og statistiske præsentationer (f.eks. kort- og langsigtede gennemsnit, maksimum, intervaller og fordelinger, jf. navnlig afsnit 5.4.7.

Der medtages oplysninger om betingelser/vilkår, som hæmmer den fulde udnyttelse af (reduktions–)teknikken og/eller gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå (reduktions–)teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde (reduktions–)kapacitet.

Oplysningerne i denne del af BAT-referencedokumentet er vigtige i forhold til at udlede de niveauer for miljøeffektivitet, som er knyttet til BAT (jf. afsnit 3.3).

2.3.7.2.5.   Virkninger på tværs af medier

Relevante negative miljøvirkninger, der skyldes gennemførelsen af teknikken, og som muliggør en sammenligning af teknikker med henblik på at vurdere virkningen på miljøet som helhed, vil blive nævnt. Det kan f.eks. omfatte spørgsmål om:

forbrug og art af råstoffer og vand

energiforbrug og bidrag til klimaforandringer

potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning

potentiale for fotokemisk ozonskabelse

syring som følge af emissioner til luft

partikelmateriale i den omgivende luft (herunder mikropartikler og metaller)

eutrofiering af land og vand som følge af emissioner til luft eller vand

potentiale for iltsvind i vand

persistente/giftige/bioakkumulerbare komponenter (herunder metaller)

produktion af restprodukter/affald

begrænsning af evnen til at genbruge eller genvinde restprodukter/affald

generering af støj og/eller lugt

øget risiko for ulykker.

Der skal tages hensyn til referencedokumentet om økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger i forbindelse med væsentlige virkninger på tværs af medier.

2.3.7.2.6.   Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen

Hvis teknikken kan anvendes i hele den erhvervssektor, som BAT-referencedokumentet omfatter (jf. afsnit 2.3.3), vil det være angivet. Ellers angives de vigtigste generelle tekniske restriktioner med hensyn til anvendelsen af teknikken inden for sektoren.

De vigtigste sektorspecifikke restriktioner, som forventes anført, er:

en angivelse af den type anlæg eller processer inden for sektoren, hvor teknikken ikke kan anvendes

begrænsningerne i forbindelse med gennemførelsen i visse generiske tilfælde, idet der f.eks. tages hensyn til:

hvorvidt der er tale om et nyt eller et eksisterende anlæg, under hensyntagen til faktorer, som spiller en rolle for eftermontering (f.eks. plads til rådighed), og samspil mellem allerede installerede teknikker

anlæggets størrelse, kapacitet (stor eller lille) eller belastningsfaktor

mængde, type eller kvalitet af det fremstillede produkt

anvendt type brændstof eller råstof

dyrevelfærd

klimaforhold.

Disse restriktioner samt årsagerne hertil skal angives.

Disse restriktioner skal ikke betragtes som en liste over mulige lokale betingelser, der kan påvirke anvendelsen af teknikken for et enkelt anlæg.

2.3.7.2.7.   Økonomi

Der medtages oplysninger om teknikkernes omkostninger (kapital/investering, drift og vedligeholdelse, herunder oplysninger om, hvordan disse omkostninger er blevet beregnet/kalkuleret) og eventuelle besparelser, som skyldes anvendelsen af dem (f.eks. reduceret forbrug af råstoffer eller energi, affaldsafgifter, reduceret tilbagebetalingstid sammenlignet med andre teknikker), indtægter eller andre fordele, herunder oplysninger om, hvordan disse er blevet beregnet/kalkuleret.

Omkostningsdataene skal helst angives i euro (EUR). Hvis der foretages en konvertering fra en anden valuta, angives dataene i den oprindelige valuta samt det år, hvor dataene blev indsamlet. Dette er vigtigt, da konverteringskurserne varierer over tid. Prisen på/omkostningerne til udstyret eller tjenesteydelsen ledsages af det år, hvor indkøbet blev foretaget.

Omkostningsdataene skal helst angives i form af marginale omkostninger, så det bliver muligt at vurdere ændringen i de samlede omkostninger.

Oplysningerne om markedet for sektoren angives, hvor det er muligt, med henblik på at sætte omkostningerne til teknikker ind i en sammenhæng.

Der skal medtages oplysninger, som er relevante for både nye og eksisterende anlæg. Herved kan teknikkens økonomiske levedygtighed i den pågældende sektor og eventuelle økonomiske begrænsninger af dens anvendelse om muligt vurderes.

Der skal angives oplysninger om teknikkens omkostningseffektivitet (f.eks. i EUR pr. begrænset masse af forurenende stoffer), hvor det er relevant, med henblik på at gøre det muligt at vurdere den økonomiske levedygtighed i henhold til artikel 3, nr. 10), litra b), i direktiv 2010/75/EU.

Der skal tages hensyn til referencedokumentet om økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger og referencedokumentet om generelle principper for overvågning i forbindelse med henholdsvis økonomiske aspekter og overvågningsomkostninger.

Hvis der opstår fortrolighedsspørgsmål, skal de håndteres som fastlagt i afsnit 5.3.

2.3.7.2.8.   Drivkraft for gennemførelsen

Hvis det er relevant, medtages der specifikke lokale betingelser, krav (f.eks. lovgivning, sikkerhedsforanstaltninger) eller ikke-miljømæssige udløsere (f.eks. øget udbytte, forbedret produktkvalitet, økonomiske incitamenter — f.eks. subsidier, skattenedsættelser), som har drevet eller stimuleret gennemførelsen af teknikken indtil nu.

Denne del af BAT-referencedokumentet skal være meget kort og indeholde opstillinger i punktform.

Eksempler på oplysninger, som skal indgives i denne sammenhæng:

oplysninger om type/kvalitet af vandrecipienter (f.eks. temperatur, saltholdighed)

oplysninger om miljøkvalitetsstandarder

oplysninger om øget produktion eller produktivitet.

2.3.7.2.9.   Eksempler på anlæg

Der anføres en/flere referencer til et/flere anlæg, hvor teknikken er blevet gennemført, og hvorfra der er indsamlet oplysninger, som er anvendt ved udfærdigelsen af afsnittet om denne teknik i BAT-referencedokumentet. Herunder angives det, i hvilket omfang teknikken anvendes i EU eller på verdensplan.

Det anses for at være yderst nyttigt at angive navne på anlæg i dette afsnit af BAT-referencedokumentet, og det bør generelt ikke skabe problemer med hensyn til fortrolighedsspørgsmål (jf. afsnit 5.3).

2.3.7.2.10.   Litteraturhenvisninger

Der medtages henvisninger til litteratur eller andet referencemateriale (f.eks. bøger, rapporter, undersøgelser), som blev anvendt ved udfærdigelsen af afsnittet, og som indeholder mere detaljerede oplysninger om teknikken. Hvis referencematerialet består af et stort antal sider, henvises der til de(n) relevante side(r) eller afsnit.

Referencelitteratur gøres tilgængelig via BATIS, hvis det er muligt.

2.3.8.   BAT-konklusioner

Kapitlet »BAT-konklusioner« i BAT-referencedokumentet indeholder konklusioner om, hvad der er BAT for sektoren, på baggrund af informationsudvekslingen som omhandlet i de foregående kapitler og under hensyntagen til definitionen i artikel 3, nr. 10), af »bedste tilgængelige teknik« samt de kriterier, der er angivet i bilag III til direktiv 2010/75/EU. For så vidt angår processen for fastlæggelse af disse BAT-konklusioner, tages de overordnede kriterier for miljøeffektiviteten af teknikkerne, herunder virkninger på tværs af medier, samt omkostningerne hertil i betragtning i forbindelse med erhvervssektoren.

Dette kapitel udfærdiges på en sådan måde, at der ikke er brug for væsentlige ændringer, for at det kan medtages i et dokument, der kan vedtages i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 2010/75/EU og anvendes som »BAT-konklusioner« som defineret i artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU.

Det skal bemærkes, at dokumentation (dvs. solide tekniske og økonomiske oplysninger), som støtter, at en teknik er BAT, kan komme fra et eller flere anlæg, der anvender teknikken et eller andet sted i verden. I tilfælde, hvor oplysningerne om teknikken kun kommer fra ét anlæg og/eller fra anlæg, der er placeret i tredjelande, foretager den tekniske arbejdsgruppe en grundig vurdering af anvendelsen inden for sektoren.

Kapitel 3 indeholder flere oplysninger om BAT-konklusioner og de elementer, de skal indeholde i henhold til artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU.

2.3.9.   Nye teknikker

Ifølge artikel 3, nr. 14), i direktiv 2010/75/EU er en »ny teknik« en ny teknik til en industriel aktivitet, der kan medføre enten et generelt højere miljøbeskyttelsesniveau eller mindst samme miljøbeskyttelsesniveau og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt.

I kapitlet »Nye teknikker« i BAT-referencedokumentet identificeres sådanne nye teknikker. Det er vigtigt kun at medtage teknikker, som befinder sig på et tilstrækkelig fremskredet udviklingsniveau, så der er en god mulighed for, at de bliver BAT i (nær) fremtid.

Oplysninger om hver enkelt ny teknik omfatter som minimum en beskrivelse af denne, dens potentielle effektivitet i forhold til eksisterende bedste tilgængelige teknikker, et foreløbigt cost-benefit-skøn og en tidsplan for, hvornår teknikken eventuelt bliver forretningsmæssigt »tilgængelig«.

Dette kapitel kan også omfatte teknikker for behandling af miljøspørgsmål, som først for nylig er blevet interessante i forhold til den pågældende sektor.

Teknikker, som allerede anvendes i industriel målestok, fremstilles i kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) i BAT-referencedokumentet og ikke i kapitlet »Nye teknikker«.

2.3.10.   Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde

I det korte afsnit »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« i BAT-referencedokumentet angives startdatoen og varigheden for processen for udfærdigelse eller revision af BAT-referencedokumentet samt de centrale milepæle (f.eks. møder i den tekniske arbejdsgruppe, udstedelse af formelle dokumentudkast).

Der henvises til de institutioner og organisationer, som er repræsenteret i den tekniske arbejdsgruppe, der aktivt har bidraget til informationsudvekslingen, og til de vigtigste informationskilder, som BAT-referencedokumentet er baseret på, og alle særlig nævneværdige rapporter eller indsendelser, der har bidraget til tilliden til resultaterne, fremhæves.

Den grad af enighed, som informationsudvekslingen har mundet ud i, angives ved at rapportere om de gyldige (7) divergerende holdninger, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har udtrykt, og graden af tilslutning hos medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe.

Afsnittet indeholder en henvisning til udtalelsen fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet og en angivelse af alle spørgsmål, som skulle behandles under vedtagelsesproceduren i forbindelse med BAT-konklusionerne.

Alle centrale uafklarede spørgsmål eller videnshuller identificeres. Anbefalinger om yderligere forskning eller dataindsamling medtages med henblik på den næste revision af dokumentet.

2.3.11.   Referencer

I afsnittet »Referencer« i BAT-referencedokumentet angives de informationskilder, som EIPPCB har anvendt til at udfærdige dokumentet, herunder særlig de dokumenter, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har fremlagt i forbindelse med informationsudvekslingen. Disse dokumenter gøres også tilgængelige for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe via BATIS (jf. afsnit 4.7.1), medmindre de indeholder fortrolige oplysninger (jf. afsnit 5.3) eller ikke må videredistribueres, fordi de er ophavsretligt beskyttet.

2.3.12.   Ordliste og forkortelser

Afsnittet »Ordliste og forkortelser« i BAT-referencedokumentet har en standardstruktur og indeholder en indledning samt en oversigt over og definition af de specifikke tekniske udtryk og alle akronymer i dokumentet.

2.3.13.   Bilag

Afhængigt af relevansen for sektoren og adgangen til oplysninger kan hoveddelen af BAT-referencedokumentet suppleres af bilag, som indeholder støtteinformation fra litteratur og/eller casestudier.

Der medtages ikke sammenfatninger af lovgivning i BAT-referencedokumentet. Sammenfatninger af national lovgivning, som er indsendt af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe, kan gøres tilgængelige via EIPPCB's websted.

KAPITEL 3

BAT-konklusioner

3.1.   Indledning

I artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU defineres »BAT-konklusioner« som »et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet«.

Kapitlet »BAT-konklusioner« i BAT-referencedokumentet udfærdiges derfor på en sådan måde, at det dækker alle førnævnte aspekter, så der ikke er brug for væsentlige ændringer, for at det kan medtages i et dokument, der kan vedtages i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 2010/75/EU og anvendes som BAT-konklusioner som defineret i artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU (jf. afsnit 2.3.8).

For klarhedens skyld defineres de aktiviteter, der er omfattet af BAT-konklusionerne, utvetydigt i dokumentet. Desuden nævnes det, at listen over teknikker, som er beskrevet i BAT-konklusionerne, hverken skal betragtes som præskriptive eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, som sikrer mindst et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau. Sektorspecifikke definitioner af »nye anlæg« og »eksisterende anlæg« kan om nødvendigt også medtages.

BAT-konklusionerne består af en række individuelle konklusioner, som angiver, hvilke(n) teknik(ker) eller kombination(er) af teknikker, der er BAT i forhold til at nå et bestemt miljømål. Disse teknikker bør have været nævnt i kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« i BAT-referencedokumentet.

Hver enkelt BAT kan evt. have et tilknyttet niveau for miljøeffektivitet. Det tilknyttede niveau for miljøeffektivitet kan enten være et emissionsniveau eller en anden form for effektivitetsniveau.

BAT-konklusionerne kan endvidere, hvis det anses for at være nyttigt for de kompetente myndigheder og driftslederne, indeholde erklæringer, hvori det angives, hvornår bestemte teknikker ikke er BAT og derfor forsætligt er udeladt af BAT-konklusionerne på grund af faktorer såsom dårlig eller utroværdig miljøeffektivitet, manglende tilgængelighed, økonomi, tekniske og/eller økonomiske overvejelser i forbindelse med eftermontering, virkninger på tværs af medier eller driftssikkerhed.

Jf. artikel 3, nr. 12), i direktiv 2010/75/EU bør BAT-konklusionerne også behandle overvågning, der er knyttet til BAT (hyppighed af og metoder til overvågning). Dette kan gøres enten ved at medtage særskilte konklusioner om overvågning eller ved at lade dem være en del af andre konklusioner, f.eks. hvis der er angivet et interval for miljøeffektivitet.

BAT-konklusionerne bør omhandle andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør), hvis disse anses for at være problematiske i forhold til miljøbeskyttelse.

BAT-konklusionerne struktureres på en sådan måde, at flere individuelle konklusioner er grupperet i forhold til visse fællestræk, f.eks. miljøspørgsmål, faser i produktionsprocessen eller færdigprodukt(er), i det omfang det er hensigtsmæssigt.

3.2.   Elementer i en individuel BAT-konklusion

3.2.1.   Generelt

Hver individuel BAT-konklusion skal fremstilles i et standardformat, hvis struktur i det væsentlige afhænger af, om der er knyttet et niveau for miljøeffektivitet til BAT eller ej.

Hver individuel BAT-konklusion nummereres for at gøre det nemmere at henvise til den og starter med en angivelse af de miljømål/fordele, som forfølges (f.eks. forhindre/begrænse støvemissioner, vandforbrug, affaldsproduktion), efterfulgt af »BAT er at anvende« og den teknik eller kombination af teknikker, der kan anvendes til at nå dette/disse mål.

Hver enkelt BAT-konklusion indeholder en beskrivelse af de(n) teknik(ker) eller kombination af teknikker, som opfylder de angivne miljømål/fordele, og omfatter oplysninger til at vurdere dens anvendelse i den pågældende sektor.

3.2.2.   Beskrivelse af teknikker

Beskrivelsen af teknikkerne er kort, men informativ nok til at være nyttig for de kompetente myndigheder og driftslederne. Ikke-fastlagte akronymer og teknisk fagsprog undgås. De korte beskrivelser af teknikker i kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) i BAT-referencedokumentet bør udgøre grundlaget for beskrivelserne i BAT-konklusionerne.

Hvis det er relevant, dækker denne beskrivelse også de aspekter, der er nævnt i BAT-definitionen (f.eks. vedligeholdelse, konstruktion, drift, nedlæggelse).

3.2.3.   Oplysninger til vurdering af anvendelse af teknikker

Medmindre andet er angivet, kan de teknikker, der er nævnt i BAT-konklusionerne, generelt anvendes på den pågældende aktivitet. Hvis der findes restriktioner med hensyn til anvendelsen af en bestemt teknik, nævnes dette eksplicit. Oplysningerne i kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7, særlig oplysningerne under overskrifterne »Tekniske overvejelser, som er relevante for anvendelsen«, »Økonomi« og »Virkninger på tværs af medier«) i BAT-referencedokumentet bør udgøre grundlaget for angivelsen af spørgsmål omkring anvendelse i BAT-konklusionerne.

Oplysninger til vurdering af anvendelsen af bestemte teknikker skal særlig omfatte følgende, hvis det er relevant: »nye« i forhold til »eksisterende« anlæg, anlæggets størrelse, anvendt procestype, anvendt type brændstof eller råstof, forbrugsniveauer, belastningsfaktor, udbytte eller produktivitet, klimaforhold og pladskrav. Virkninger på tværs af medier nævnes ikke, medmindre de resulterer i restriktioner med hensyn til anvendelsen.

3.3.   Individuelle BAT-konklusioner med tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet

Niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT, kan omfatte:

emissionsniveauer

forbrugsniveauer

andre niveauer (f.eks. reduktionseffektivitet).

Et niveau for miljøeffektivitet, som er tilknyttet BAT, medtages, hvis der er et solidt grundlag for dette. Dette sker på baggrund af den information, der er udvekslet i den tekniske arbejdsgruppe, under hensyntagen til mængden og kvaliteten af de anlægsspecifikke data, som er modtaget i forbindelse med informationsudvekslingen.

De niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT, udtrykkes som intervaller snarere end enkelte værdier. Et interval kan afspejle de forskelle i en given type anlæg (f.eks. forskelle i klasse/renhed og kvalitet af færdigproduktet, forskelle i konstruktion, størrelse og kapacitet af anlægget), der medfører variationer i den miljøeffektivitet, som opnås via anvendelsen af BAT.

Der skal helst anvendes et reelt interval frem for et udtryk af typen »< X«, da sidstnævnte indeholder færre oplysninger. Der kan anvendes et udtryk af typen »< X til Y« (dvs. »< X« for den laveste ende af intervallet, Y for den øverste ende), hvis den laveste ende af intervallet ikke kan defineres præcist, f.eks. hvis de data, der rapporteres i informationsudvekslingen, ligger tæt på detektionsgrænsen.

EIPPCB og den tekniske arbejdsgruppe vurderer de data, der er indsamlet under informationsudvekslingen (jf. kapitel 5), for at udlede både den nederste og den øverste ende af intervallet.

For at definere den nederste ende af intervallet er det nødvendigt at tage anlæggets/anlæggenes præstation under normale driftsvilkår ved hjælp af den BAT, der opnår den bedste miljøeffektivitet som angivet i informationsudvekslingen (kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« i BAT-referencedokumentet), medmindre denne præstation udelukkes fra intervallet af den tekniske arbejdsgruppe. I så fald indeholder BAT-referencedokumentet en forklaring på, hvorfor den er blevet afvist, idet der tages hensyn til, at det anlæg, der opnår den bedste præstation for en given miljøindikator, muligvis ikke kan opnå de bedste præstationer for andre indikatorer.

Den øverste ende af intervallet for det niveau for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT, udledes ved at betragte det interval, som er tilknyttet anvendelsen af BAT (8) under normale driftsvilkår.

Ved definitionen af de niveauer for miljøeffektivitet, som er tilknyttet BAT, kan der anvendes afrundede værdier for at tage hensyn til begrænsninger i dataindsamlingen eller tekniske problemer (f.eks. anvendelse af forskellige overvågningsmetoder, usikkerhed ved målinger).

3.3.1.   Individuelle BAT-konklusioner med tilknyttede emissionsniveauer

Ifølge artikel 3, nr. 13), i direktiv 2010/75/EU er »emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik«»den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker (…), udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår«.

Ifølge artikel 3, nr. 4), i direktiv 2010/75/EU er »emission«»direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på anlægget«.

I artikel 14, stk. 1, litra f), angives opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser og momentane standsninger som eksempler på »andre vilkår end normale driftsvilkår«.

En individuel BAT-konklusion med emissionsniveauer, der er forbundet med BAT (BAT-AEL), indeholder et numerisk interval for emissionsniveauer. Enhederne, referencevilkårene (f.eks. niveau af ilt i røggas, temperatur, tryk) — hvis det er relevant — og gennemsnitsperioden (f.eks. gennemsnit pr. time/dag/uge/måned/år) skal defineres utvetydigt. Hvis det anses for at være nødvendigt, og hvis de fremlagte data muliggør det, kan BAT-AEL udtrykkes som gennemsnit på kort og lang sigt (jf. også afsnit 5.4.7).

Der kan tilføjes oplysninger for at forklare, på hvilke betingelser de lave BAT-AEL kan opnås, eller for at afspejle de forskellige resultater af de forskellige teknikker.

I Figur 3.1 er der angivet et eksempel på en individuel BAT-konklusion, som omfatter emissionsniveauer, der er tilknyttet BAT.

Figur 3.1

Eksempel på en individuel BAT-konklusion, som omfatter emissionsniveauer, der er tilknyttet BAT (BAT-AEL)

42.

For at reducere VOC-emissioner fra proces AA er BAT at anvende en af teknikkerne nedenfor eller en kombination af disse:

 

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

A

aa

[beskrivelse]

nye anlæg

B

bb

 

eksisterende anlæg

C

cc

 

 

BAT-AEL for VOC er:

For nye anlæg: 10-20 mg C/Nm3 som dagsgennemsnit under referencevilkår xx, yy, …

For eksisterende anlæg: 20-30 mg C/Nm3 som dagsgennemsnit under referencevilkår xx, yy, …

BAT-AEL kan udtrykkes på en eller flere måder, afhængigt af de tilgængelige oplysninger, herunder på de nedenfor angivne måder.

Som koncentrationer (frigivet masse af forurenende stof pr. volumen). Dette er generelt den mest almindelige måde at udtrykke emissionsniveauer på, men referencevilkår og gennemsnitsperioder er afgørende for deres sammenlignelighed.

Som specifikke belastninger (frigivet masse af forurenende stof pr. masse af det fremstillede produkt eller pr. masse af anvendt råstof). I visse tilfælde er specifikke belastninger en bedre præstationsindikator end koncentrationer, f.eks. hvis koncentrationer af forurenende stoffer øges som følge af foranstaltninger til reduktion af mængden af spildevand og til bevaring af energi, f.eks. lukning af vandkredsløb. Også i dette tilfælde er gennemsnitsperioder afgørende for sammenligneligheden.

3.3.2.   Individuelle BAT-konklusioner med andre tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet end emissionsniveauer

Der kan knyttes andre niveauer for miljøeffektivitet end emissionsniveauer til bestemte BAT. Eksempler herpå er forbrug af materialer, vand eller energi, affaldsproduktion, reduktionseffektivitet med hensyn til forurenende stoffer og varighed af synlige emissioner.

Forbrugsniveauer, som er tilknyttet BAT, skal helst udtrykkes i forbrug (f.eks. af råstof, energi, vand) pr. masse af det fremstillede produkt (f.eks. i kg/t, MJ/t).

For så vidt angår energi- og vandforbrug, kan præstationsniveauer, som er tilknyttet BAT, også udtrykkes i forbrug pr. masse af råstoffet (f.eks. MJ/t, m3/t).

Med hensyn til affaldsproduktion skal niveauer for miljøeffektivitet, som er tilknyttet BAT, helst udtrykkes i genereret masse af affald pr. masse af det fremstillede produkt (f.eks. i kg/t af produktet). De kan også udtrykkes på andre måder, f.eks. som genereret masse af affald pr. masse af råstoffer (f.eks. i kg/t).

Individuelle BAT-konklusioner, der omfatter andre tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet end emissionsniveauer, har en lignende struktur som vist i figur 3.1 (med andre niveauer for miljøeffektivitet end BAT-AEL).

3.4.   Individuelle BAT-konklusioner uden niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT

Individuelle BAT-konklusioner uden niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT, f.eks. vedrørende systemer til overvågning, begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet eller miljøstyring, struktureres på samme måde som vist i figur 3.1, med undtagelse af oplysningerne om niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT.

KAPITEL 4

Tilrettelæggelse af informationsudveksling

4.1.   Indledning

De forskellige procesfaser i forbindelse med informationsudvekslingen og vedtagelsen af BAT-konklusionerne som fastsat i artikel 13 i direktiv 2010/75/EU er beskrevet i afsnit 1.2.4.

Informationsudvekslingsprocessen omtales ofte som »Sevilla-processen«, fordi den koordineres af EIPPCB, der har hjemsted i Sevilla i Spanien.

De vigtigste aktører i denne proces er beskrevet i afsnit 4.2 til 4.5.

Vigtige milepæle i forbindelse med informationsudvekslingsprocessen, informationsudvekslingsværktøjer og sikkerhedsspørgsmål vedrørende personoplysninger er beskrevet i afsnit 4.6 til 4.8.

4.2.   Rolle for det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU

Artikel 75 i direktiv 2010/75/EU omhandler oprettelsen af et udvalg bestående af repræsentanter fra alle medlemsstater, som skal bistå Kommissionen inden for rammerne af gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU.

I henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 2010/75/EU skal afgørelser om BAT-konklusionerne vedtages efter forskriftsproceduren som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9). Derfor skal det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU, involveres i vedtagelsen af afgørelser om BAT-konklusionerne som følge af informationsudvekslingen.

I henhold til artikel 13, stk. 3, er udvalget endvidere involveret i drøftelserne om og vedtagelsen af »vejledning om dataindsamlingen« og »vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format« (dvs. dette dokument).

4.3.   Rolle for det forum, der er nedsat ved artikel 13 i direktiv 2010/75/EU

Det forum, der er nedsat ved artikel 13 i direktiv 2010/75/EU, er en ekspertgruppe, som Kommissionen opretter og regelmæssigt indkalder til møde i. Det består af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse. Udnævnelsen af forummets medlemmer sker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum (2011/C 146/03) (10), hvori også forummets opgaver er fastlagt.

Forummets rolle er som beskrevet i betragtning 14 og artikel 13 i direktiv 2010/75/EU at sikre en effektiv, aktiv og gennemsigtig udveksling af informationer, der fører til BAT-referencedokumenter af høj kvalitet, ved at drøfte og afgive sin udtalelse om de praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer.

Forummets primære opgave er at evaluere resultatet af informationsudvekslingen om BAT under hensyntagen til dette vejledende dokument og at afgive sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumenterne på baggrund af det arbejde, der udføres på teknisk niveau (jf. afsnit 1.3). Forummets medlemmer er ansvarlige for at udnævne deres repræsentanter i de tekniske arbejdsgrupper (jf. navnlig afsnit 4.4.2, som omhandler opgaverne og profilen for medlemmerne af de tekniske arbejdsgrupper) og for at holde kontakten med dem gennem hele udfærdigelsesprocessen med henblik på at sikre en aktiv og effektiv udveksling af informationer.

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU afgiver forummet nærmere bestemt sin udtalelse om:

1.

forummets forretningsorden

2.

arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer

3.

vejledning om dataindsamlingen

4.

vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format.

Det er også i forummet, at generelle spørgsmål vedrørende udveksling af informationer drøftes. Via forummet kan interessenter udtale sig om informationsudvekslingsprocessen. Forummet kan, hvis det skønnes nødvendigt, foreslå specifikke aspekter, som skal behandles i forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument.

4.4.   De tekniske arbejdsgruppers rolle

4.4.1.   Oprettelse af tekniske arbejdsgrupper

I forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument oprettes (eller genaktiveres) der en teknisk arbejdsgruppe af Kommissionen. Hver enkelt tekniske arbejdsgruppe består af tekniske eksperter, som repræsenterer medlemsstaterne, industrierne, ikke-statslige organisationer (ngo'er), der arbejder for miljøbeskyttelse, og Kommissionen.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe udnævnes til at deltage i udvekslingen af informationer, primært på baggrund af deres tekniske, økonomiske, miljø- eller lovgivningsmæssige ekspertise (særlig i forhold til at tillade eller kontrollere industrianlæg) samt deres evne til at inddrage slutbrugerperspektivet for BAT-referencedokumentet i informationsudvekslingsprocessen.

Eksperterne for hver enkelt teknisk arbejdsgruppe udnævnes af repræsentanterne i forummet. Med henblik herpå sender medlemmerne af forummet navne og kontaktoplysninger på deres kandidater til den tekniske arbejdsgruppe til EIPPCB.

For at øge effektiviteten af deltagelsen af de erhvervssektorer, der er berørt af tekniske arbejdsgrupper, kan de europæiske industrisammenslutninger koordinere udnævnelsen.

4.4.2.   Den tekniske arbejdsgruppes ansvarsområder og procedurer

Den tekniske arbejdsgruppe udfærdiger eller reviderer et BAT-referencedokument, hvori resultatet af udvekslingen af informationer for en given sektor er registreret.

Den tekniske arbejdsgruppe er den vigtigste informationskilde i forbindelse med udfærdigelsen og revisionen af et BAT-referencedokument. Det er derfor afgørende, at medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe deltager aktivt i udvekslingen af informationer. Ved at deltage i den tekniske arbejdsgruppe forpligter medlemmerne sig til aktivt at indsamle og videregive oplysninger inden for de tidsfrister, som den tekniske arbejdsgruppe har vedtaget, eller som EIPPCB har foreslået, under overholdelse af konkurrencelovgivningen.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlige for at aflægge rapport til den repræsentant i forummet, som har udnævnt dem, særlig hvis der opstår problemer i forbindelse med udvekslingen af informationer.

Et medlem af den tekniske arbejdsgruppes vigtigste opgaver er at:

1.

forstå vejledningen i dette dokument

2.

identificere og angive nye/ajourførte centrale data og spørgsmål, som er relevante for at udlede eller ajourføre BAT-konklusioner for sektoren

3.

aktivt indsamle målrettede tekniske og økonomiske oplysninger, som er vigtige for udfærdigelsen/revisionen af et BAT-referencedokument, herunder navnlig nye/ajourførte data om emissions- og forbrugsniveauer fra anlæg, der er omfattet af BAT-referencedokumentet (for den sektor/medlemsstat, som den pågældende repræsenterer), i henhold til den procedure, som den tekniske arbejdsgruppe har vedtaget på baggrund af en generel vejledning fra EIPPCB i overensstemmelse med principperne i kapitel 5 i dette dokument, også med henblik på at behandle spørgsmål såsom fortrolige forretningsoplysninger, følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og andre relaterede spørgsmål

4.

kontrollere kvaliteten af de indsamlede data og oplysninger, inden de sendes til EIPPCB, særlig dataene i udfyldte skabeloner/spørgeskemaer, som anvendes til at indsamle anlægsspecifikke oplysninger (jf. afsnit 5.4 og 5.5)

5.

dele de indsamlede data med andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og EIPPCB ved at offentliggøre oplysningerne direkte i BATIS (jf. afsnit 4.7.1), evt. med undtagelse af fortrolige forretningsoplysninger eller følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen

6.

reagere på anmodninger om yderligere oplysninger eller afklaringer fra EIPPCB i god tid (jf. afsnit 1.2.4)

7.

kommentere på formelle udkast til BAT-referencedokumenter og andre dokumenter udfærdiget af EIPPCB inden for de fastsatte tidsfrister

8.

være til stede ved møderne i den tekniske arbejdsgruppe og deltage aktivt i dem

9.

udveksle erfaringer med EIPPCB og andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe (f.eks. i forbindelse med besøg på anlægsområdet)

10.

identificere og etablere kontakter/netværk med ikke-medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe (f.eks. skyggegrupper af eksperter, kompetente myndigheder, driftsledere eller grupper af driftsledere, nationale grupper) for at få flere erfaringer, som kan deles med resten af den tekniske arbejdsgruppe og EIPPCB.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlige for at uploade alle de oplysninger, de har indsamlet og fremlagt i forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af BAT-referencedokumentet, til BATIS (jf. afsnit 4.7.1), evt. med undtagelse af fortrolige forretningsoplysninger eller følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen (jf. afsnit 5.3). I ekstraordinære tilfælde kan data indsendes i anden elektronisk form, f.eks. via e-mail.

Det meste af medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppes arbejde kan forventes at finde sted uden for plenarmøderne, herunder indgivelse af oplysninger og revision af udkast til forslag. Hvis der skal udarbejdes et vellykket BAT-referencedokument, kræver det især, at den tekniske arbejdsgruppe kommer med detaljerede svar på væsentlige dokumentudkast inden for en begrænset tidsfrist. Selvom det tilstræbes at opnå konsensus i den tekniske arbejdsgruppe i løbet af arbejdet, er det ikke en forudsætning, og det er EIPPCB's opgave, at de relevante tilgængelige oplysninger kommer til udtryk i BAT-referencedokumentet.

4.4.3.   Undergrupper til den tekniske arbejdsgruppe

Med henblik på at behandle specifikke spørgsmål inden for arbejdsomfanget kan den tekniske arbejdsgruppe beslutte sig for at oprette undergrupper med det formål at løse specifikke opgaver såsom at indsamle, analysere, strukturere og drøfte oplysninger og data, drøfte bemærkninger til foreslåede tekstudkast eller forberede og udarbejde skabeloner eller dokumenter. Disse undergrupper forvaltes på en gennemsigtig måde af EIPPCB, som giver alle medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe adgang til grupperne og lader dem følge og forstå undergruppernes aktiviteter og resultaterne af disse (f.eks. uploades dagsordener for møder og protokoller og rapporter til BATIS i god tid).

Møder i undergrupperne til den tekniske arbejdsgruppe kan afholdes i Kommissionens lokaler i Sevilla i Spanien eller andre steder.

Undergruppernes drøftelser og arbejde erstatter ikke plenarmøderne i den tekniske arbejdsgruppe, hvor der træffes beslutninger, som involverer hele den tekniske arbejdsgruppe.

4.4.4.   Besøg på anlægsområdet

Besøg på anlægsområdet kan bidrage til indsamling og validering af oplysninger med henblik på udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter. Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe kan forelægge forslag om besøg på anlægsområdet for EIPPCB og andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe. Oplysninger om besøg på anlægsområdet deles med hele den tekniske arbejdsgruppe i tilstrækkelig god tid forud for besøgsdatoerne, for at repræsentanterne for de lokale kompetente myndigheder og interesserede medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe så vidt muligt kan deltage og for at undgå interessekonflikter. Alle medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe får adgang til kortfattede redegørelser om sådanne besøg på anlægsområdet via BATIS (jf. afsnit 4.7.1).

4.4.5.   Inddragelse af leverandører af udstyr i udvekslingen af informationer

»Leverandører af udstyr«, som kan bidrage med værdifulde tekniske og økonomiske data og oplysninger i forbindelse med udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter, bør opfordres til at deltage aktivt i udvekslingen af informationer, enten direkte som medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe eller indirekte som eksperter, der formidler oplysninger til EIPPCB eller til andre medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe.

Udtrykket »leverandører af udstyr« skal opfattes ret bredt for at udvide den eksisterende viden i forhold til informationsudvekslingen. Hovedkriteriet for inddragelsen af »leverandører af udstyr« i informationsudvekslingsprocessen er, at de skal være i besiddelse af relevant teknisk og økonomisk viden/oplysninger, som kan gavne udvekslingen af informationer om BAT og den tilknyttede overvågning. Dermed udelukkes i princippet de rent kommercielle formidlere (grossister), som sælger udstyr eller tjenesteydelser til driftslederne/ejerne af anlæggene for at opnå fortjeneste, uden at de nødvendigvis har tilstrækkelig teknisk indsigt i »udstyrets« funktion og viden om dets driftsmæssige ydeevne.

Den tekniske og økonomiske viden/information, som »leverandørerne af udstyr« er i besiddelse af, kan gælde en lang række aktiviteter såsom udformning, konstruktion, godkendelse, produktion/fremstilling, levering, drift, vedligeholdelse, overvågning og nedlæggelse af et anlæg eller en del af et anlæg (f.eks. proces, system, komponent).

En repræsentant for en virksomhed, der er »leverandør af udstyr«, som er udnævnt til at deltage i den tekniske arbejdsgruppe, skal reelt fungere som repræsentant for »leverandører af udstyr« generelt eller for en bestemt undersektor (ikke udelukkende som repræsentant for den virksomhed, hvor den pågældende er ansat) for at sikre en passende repræsentation af sektoren.

Det anbefales derfor så vidt muligt at inddrage repræsentanter for sammenslutninger af leverandører af udstyr. Gennem disse kan de enkelte virksomheder formidle oplysninger.

4.5.   EIPPCB's rolle

EIPPCB's rolle er at koordinere informationsudvekslingen og sikre, at oplysninger indsamles og behandles i overensstemmelse med vejledningen i dette dokument i forbindelse med udfærdigelsen eller revisionen af BAT-referencedokumenterne.

For hvert enkelt BAT-referencedokument står EIPPCB's videnskabelige medarbejdere i spidsen for arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe, som er oprettet til formålet.

EIPPCB styrer arbejdet med at bestemme BAT som fastlagt i direktiv 2010/75/EU, baseret på principperne om teknisk ekspertise, gennemsigtighed og neutralitet. Dets arbejde omfatter en uafhængig verifikation og analyse af de oplysninger, der er indsamlet med henblik på at udlede BAT-konklusioner.

Hvis medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe forelægger ufuldstændige eller utilstrækkelige oplysninger, underretter EIPPCB den tekniske arbejdsgruppe og forummet om dette og beder om fyldestgørende oplysninger. Derudover forsøger EIPPCB at indsamle de manglende oplysninger ved at søge aktivt efter manglende eller ufuldstændige data (f.eks. under besøg på anlægsområdet — jf. afsnit 4.4.4 — eller ved at kontakte personer/institutioner, som ikke er direkte repræsenteret i den tekniske arbejdsgruppe). Derudover kan EIPPCB tilrettelægge telefon- eller videokonferencer, hvis der er behov for at drøfte bestemte spørgsmål vedrørende udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument.

For at udfylde sin rolle udfører EIPPCB især følgende opgaver:

1.

deltager aktivt i og støtter indsamlingen af oplysninger og udfærdiger BAT-referencedokumenterne

2.

kontrollerer/verificerer de indgivne data/oplysninger og anmoder, i det omfang det skønnes nødvendigt, leverandøren af data/oplysninger om supplerende oplysninger/præciseringer

3.

står i spidsen for tekniske drøftelser på plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe og på møder i undergrupperne til denne og leder disse møder (jf. også afsnit 4.6.2 og 4.4.3)

4.

tilser den overordnede forvaltning af samarbejdsredskabet BATIS (jf. afsnit 4.7.1) for at sikre gennemsigtighed i udvekslingen af informationer

5.

fremlægger de endelige udkast til BAT-referencedokumenter på møder i forummet (jf. afsnit 4.3).

De andre opgaver, som EIPPCB udfører, er nævnt i andre dele af dette dokument, særlig i afsnit 4.6 til 4.7.

Den EIPPCB-medarbejder, som står i spidsen for informationsudvekslingen om et specifikt BAT-referencedokument, forventes at have meget god forståelse for procesteknik, miljøspørgsmål, brancheforskrifter, miljømæssige godkendelsesprocesser, miljøpolitik i EU og især viden om og indsigt i den relevante erhvervssektor.

De nødvendige nøglekompetencer er teknisk viden, kommunikationsfærdigheder, evner til at udarbejde en tekst, neutralitet, integritet og en evne til at udarbejde og skrive tekniske dokumenter på engelsk.

4.6.   Milepæle i udvekslingen af informationer

4.6.1.   Oprettelse af »ønskelisten«

I forbindelse med en revision af et BAT-referencedokument, når en teknisk arbejdsgruppe genaktiveres, anmodes forummets medlemmer om at udnævne deres repræsentant(er), og disse medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe får tilsendt en forespørgsel om at udarbejde en liste over »ønsker«, som skal anvendes til at organisere og strukturere drøftelserne på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2).

Ønskerne skal, for at fokus holdes i revisionen af BAT-referencedokumentet, primært dreje sig om de vigtigste spørgsmål, f.eks.:

1.

BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og struktur (jf. afsnit 2.3.3 og 2.2)

2.

manglende, forældede, ufuldstændige eller uklare BAT eller niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT (jf. afsnit 2.3.8 og kapitel 3)

3.

type og format af de anlægsspecifikke data, der skal indsamles for at foretage revisionen (jf. afsnit 5.4)

4.

ajourføring af de emissions- og forbrugsniveauer, der konstateres for tiden for den overordnede proces (eller processer) og dens (deres) underprocesser, samt en angivelse af de anvendte teknikker

5.

nye »mulige teknikker til bestemmelse af BAT« samt »nye teknikker« og processer, hvis gennemførelse skaber miljømæssige og/eller økonomiske fordele for sektoren (jf. afsnit 2.3.7 og 2.3.9)

6.

forbedring af eksisterende teknikker og processer med hensyn til beskyttelse af miljøet og/eller økonomiske aspekter (jf. afsnit 2.3.7).

Det er følgelig de dele af BAT-referencedokumentet om »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« (jf. afsnit 2.3.6), men især om »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7), »BAT-konklusioner«) (jf. afsnit 2.3.8), »Nye teknikker« (jf. afsnit 2.3.9) og »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« (jf. afsnit 2.3.10), der skal være det primære fokus i forhold til at fremsætte ønsker.

Mindre vigtige spørgsmål (f.eks. stavefejl) skal ikke rapporteres i »ønskelisten«. Den indledende dataindsamlingsperiode samt den periode for fremsættelse af bemærkninger, der er tilrettelagt for hvert enkelt BAT-referencedokument, giver medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe mulighed for at rejse disse spørgsmål over for resten af den tekniske arbejdsgruppe.

»Ønskelisten« skal indeholde en samling nye og tilgængelige oplysninger, som den tekniske arbejdsgruppe ønsker at indsamle og forelægge.

Hvis et ønske skal kunne anvendes fuldt ud, skal det ledsages af:

1.

en relevant begrundelse

2.

bilag/støtteinformation, hvis de forefindes

3.

forslag om typen og formatet af relevante oplysninger og om, hvordan de oplysninger, der skønnes nødvendige for revisionen, skal indsamles.

4.6.2.   Møder i den tekniske arbejdsgruppe

4.6.2.1.   Generelt

Plenarmøder i den tekniske arbejdsgruppe (f.eks. indledende møder og afsluttende møder) tilrettelægges og ledes af EIPPCB og afholdes i Kommissionens lokaler i Sevilla i Spanien. Arbejdssproget på disse møder er engelsk. Møderne i den tekniske arbejdsgruppe understøttes af et baggrundsdokument, som er udarbejdet af EIPPCB, og som indeholder de spørgsmål, der foreslås drøftet, og sendes til alle medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe forud for mødet (jf. afsnit 1.2.4).

EIPPCB kan afholde yderligere ad hoc-møder med et enkelt medlem af den tekniske arbejdsgruppe eller med en gruppe af disse for at drøfte eller forklare individuelle spørgsmål eller bemærkninger, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har fremsat, med det formål at opnå et positivt udfald af informationsudvekslingsprocessen (jf. også afsnit 4.4.3 om undergrupper til den tekniske arbejdsgruppe).

EIPPCB udarbejder korte mødereferater og –notater fra plenar- og ad hoc-møderne i den tekniske arbejdsgruppe og uploader dem til BATIS.

4.6.2.2.   Indledende møde

Som angivet i afsnit 4.6.1 udgør listen over ønsker i forbindelse med en revision af et BAT-referencedokument grundlaget for tilrettelæggelsen og strukturen af drøftelserne på det indledende møde.

På det indledende møde er det især de punkter, der er anført nedenfor, som behandles, og som der drages konklusioner om.

1.

BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og struktur

2.

arten og omfanget af de oplysninger, der skal indsamles under revisionen. Der skal især drages konklusioner om:

i)

de(n) sektorspecifikke skabelon(er) for indsamling og indberetning af oplysninger (jf. også afsnit 5.4 og 5.5) samt strategien for formidling af disse skabeloner, særlig for at forhindre, at operatører modtager flere anmodninger om data, og at der genereres store mængder data, som ikke kan bruges

ii)

måder til at sikre, at datasættet er repræsentativt i forhold til at udlede BAT-konklusioner

3.

en proces for den tekniske arbejdsgruppe til, hvor det er relevant, at afdække og præcisere i BAT-referencedokumentet:

i)

hvad der anses for at være »normale driftsvilkår« og »andre vilkår end normale driftsvilkår« for de aktiviteter, som hører ind under BAT-referencedokumentet

ii)

hvilke foranstaltninger der foreligger til at forhindre eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, begrænse forurening under andre vilkår end normale driftsvilkår (såsom opstart eller nedlukning, omgåelse af reduktionssystemer, jf. også afsnit 2.3.7)

4.

en generel tidslinje for arbejdet baseret på den typiske arbejdsgang, der er angivet i afsnit 1.2.4, særlig tidsfristen for modtagelse af oplysninger efter det indledende møde.

5.

de specifikke opgaver, som den tekniske arbejdsgruppe skal udføre, særlig med angivelse af, hvilket medlem af den tekniske arbejdsgruppe der har lovet at forelægge hvilke oplysninger

6.

på det indledende møde er der også mulighed for at underrette medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe om spørgsmål, som skal behandles i forbindelse med alle BAT-referencedokumenter, navnlig:

i)

procedurer for behandling af potentielt fortrolige forretningsoplysninger og følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og relaterede spørgsmål (jf. afsnit 5.3).

ii)

samspil med andre BAT-referencedokumenter (både »horisontale« og »vertikale« dokumenter, jf. afsnit 1.1.2)

iii)

det specifikke værktøj, som den tekniske arbejdsgruppe vil anvende til at indsamle, udveksle og analysere oplysninger BATIS-systemet (jf. afsnit 4.7.1) samt de procedurer for indgivelse af oplysninger, som er blevet fastlagt på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.3), vil navnlig blive præsenteret for den tekniske arbejdsgruppe.

De primære spørgsmål, der skal drøftes på det indledende møde, og forslag fra EIPPCB skitseres i et baggrundsdokument, som omdeles til den tekniske arbejdsgruppe senest fire uger forud for mødet.

4.6.2.3.   Afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe

4.6.2.3.1.   Generelt

Formålet med det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe er at behandle udestående spørgsmål med henblik på at afslutte de tekniske drøftelser i den tekniske arbejdsgruppe.

Det er især de punkter, der er anført nedenfor, som behandles, og som der drages konklusioner om.

1.

BAT-konklusionernes indhold og struktur (jf. kapitel 3)

2.

eventuelle ændringer af indholdet i kapitlerne »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) og »Nye teknikker« (jf. afsnit 2.3.9) i BAT-referencedokumentet

3.

spørgsmål, som skal anføres i afsnittet »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.10).

De primære spørgsmål, der skal drøftes på det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe, og forslag fra EIPPCB skitseres i et detaljeret baggrundsdokument, som omdeles til den tekniske arbejdsgruppe senest fire uger forud for mødet. Baggrundsdokumentet omfatter som minimum en vurdering af de væsentlige bemærkninger, der er modtaget (jf. afsnit 4.6.6). EIPPCB forelægger endvidere for den tekniske arbejdsgruppe mindst den seneste udgave af kapitlerne »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« (jf. afsnit 2.3.6), »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« (jf. afsnit 2.3.7) og »BAT-konklusioner« (jf. afsnit 2.3.8) i BAT-referencedokumentet.

Målet med det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe er, at de tilstedeværende medlemmer skal drage konklusioner i enighed. Hvis der gives udtryk for divergerende holdninger, registreres disse som anført i afsnit 4.6.2.3.2 nedenfor.

4.6.2.3.2.   Divergerende holdninger

BAT samt niveauer for miljøeffektivitet (jf. afsnit 3.3), der er tilknyttet BAT, udarbejdes af EIPPCB på baggrund af oplysninger, som foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet uddeles til den tekniske arbejdsgruppe inden dens afsluttende møde (jf. afsnit 4.6.2.3). Disse oplysninger kan omfatte specifikke forslag til BAT eller tilknyttede niveauer for miljøeffektivitet, som er modtaget fra den tekniske arbejdsgruppe.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe forventes at fremsætte pålidelige tekniske, tværgående og økonomiske argumenter, der kan tjene deres sag, hvis de ikke er enige i udkastene til BAT-konklusioner. Disse argumenter skal i første omgang fremsættes som bemærkninger til det formelle udkast til BAT-referencedokument inden for den fastsatte høringsperiode (jf. afsnit 1.2.4).

Hvis den tekniske arbejdsgruppe til sidst ikke når til enighed om et spørgsmål, rapporteres de divergerende holdninger og begrundelserne herfor kun i afsnittet »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« i BAT-referencedokumentet, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

1.

den divergerende holdning er baseret på oplysninger, som EIPPCB allerede har fået adgang til på det tidspunkt, hvor BAT-konklusionerne for BAT-referencedokumentet udarbejdes, eller den er fremsat inden for den periode for fremsættelse af bemærkninger, der er forbundet med et sådant udkast

2.

de(t) pågældende medlem(mer) af den tekniske arbejdsgruppe angiver en gyldig begrundelse for den divergerende holdning. EIPPCB skønner, at en begrundelse er gyldig, hvis den understøttes af passende tekniske, tværgående eller økonomiske data eller oplysninger, som er relevante for fastlæggelsen af BAT.

De medlemsstater, ngo'er, der arbejder for miljøbeskyttelse, eller industrisammenslutninger, som fremsætter eller støtte den divergerende holdning, nævnes eksplicit ved navn i dokumentet (jf. afsnit 2.3.10).

4.6.3.   Første runde af dataindsamlingen efter det indledende møde

Med undtagelse af udfyldte skabeloner/spørgeskemaer (jf. afsnit 5.4) ledsages de oplysninger, der er blevet lovet eller identificeret i konklusionerne fra det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2) og fremlagt for EIPPCB, af et eller flere »informationskortlægningsark«, hvori de dele af BAT-referencedokumentet, som hver enkelt fremlagt oplysning vedrører, angives.

Oplysningerne skal helst ledsages af konkrete forslag i form af tekstudkast til BAT-referencedokumenter under angivelse af, hvilke(t) afsnit de skal indsættes i. Disse tekstforslag opfylder kravene i denne vejledning, særlig i afsnit 2.3.

Oplysningerne skal helst indgives på engelsk for at gøre dem lettere tilgængelige for de forskellige medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe.

EIPPCB vurderer de indgivne »informationskortlægningsark« og giver den tekniske arbejdsgruppe feedback, særlig om hvorvidt og hvordan de indgivne oplysninger er blevet taget i betragtning i BAT-referencedokumentet. EIPPCB giver denne feedback, når det første udkast til BAT-referencedokumentet udgives. Hvis de oplysninger, som et medlem af den tekniske arbejdsgruppe har fremlagt, ikke kan tages i betragtning, skal EIPPCB underrette bidragyderen så hurtigt som muligt med henblik på en forbedring af de fremlagte oplysninger.

4.6.4.   Anmodninger om yderligere oplysninger

EIPPCB sender anmodninger om yderligere oplysninger til den tekniske arbejdsgruppe for at indsamle vigtige oplysninger med henblik på at bestemme BAT og niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT, som enten ikke blev identificeret på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2) eller ikke blev fremlagt under den første runde af dataindsamlingen. En anmodning om yderligere oplysninger bør ikke kræve en lang dataindsamlingsperiode. Den tekniske arbejdsgruppe får feedback om resultatet af en anmodning om yderligere oplysninger.

4.6.5.   Arbejdsudkast og formelle udkast til BAT-referencedokumenter

4.6.5.1.   Formelle udkast

Formelle udkast til et nyt eller revideret BAT-referencedokument omfatter som anført i afsnit 1.2.4 alle de dele, der er angivet i afsnit 2.3, evt. med undtagelse af kapitlet »BAT-konklusioner« i BAT-referencedokumentet og afsnittet »Afsluttende bemærkninger og anbefalinger vedrørende det fremtidige arbejde« i BAT-referencedokumentet.

Et formelt udkast, som ikke er det endelige formelle udkast, ledsages af en vurdering af i det mindste alle de væsentlige bemærkninger, der er indgivet vedrørende det foregående formelle udkast (jf. afsnit 4.6.6). EIPPCB giver feedback til den tekniske arbejdsgruppe om alle de indgivne bemærkninger (både væsentlige og mindre væsentlige), før BAT-referencedokumentet fremlægges for forummet som anført i afsnit 4.6.6.

Hvert enkelt formelt udkast til et revideret BAT-referencedokument vil tage form af en konsolideret udgave, hvori de nye oplysninger og foretagne ændringer understreges i forhold til:

1.

den tidligere offentliggjorte udgave af BAT-referencedokumentet

2.

oplysningerne i de(t) foregående udkast, der er udarbejdet i revisionsprocessen.

Formelle udkast omdeles af EIPPCB til den tekniske arbejdsgruppe med henblik på en peerevaluering og indsamling af manglende oplysninger. Bemærkninger skal indgives til EIPPCB inden for en fast tidsfrist (jf. afsnit 1.2.4 og 4.6.6) og i specifikke formater.

4.6.5.2.   Arbejdsudkast

Ud over de formelle udkast til et BAT-referencedokument og for at øge gennemsigtigheden af det igangværende arbejde under udarbejdelsen/revisionen af et BAT-referencedokument kan EIPPCB beslutte sig for at udsende et arbejdsudkast til BAT-referencedokumentet eller dele af BAT-referencedokumentet til orientering og høring af den tekniske arbejdsgruppe, hvis medlemmer kan vælge frivilligt at fremsætte bemærkninger.

EIPPCB skal gøre det klart for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe, hvilke spørgsmål de forventes at fremsætte bemærkninger om, samtidig med at det gøres klart, at der er tale om en uformel høring, som ikke erstatter den formelle høringsproces. Denne uformelle høring kan f.eks. bruges til at understrege eventuelle datamangler og udløse en yderligere indsamling af oplysninger. Denne uformelle høring kan f.eks. bruges til at understrege eventuelle datamangler og udløse en yderligere indsamling af oplysninger.

For så vidt angår BAT-konklusionerne (jf. afsnit 2.3.8), anvendes denne fremgangsmåde ikke, og det er kun den foreslåede struktur (indholdsfortegnelsen), der kan uddeles, inden det formelle udkast udstedes.

4.6.6.   Bemærkninger til formelle udkast til BAT-referencedokumenter

Efter omdelingen af hvert enkelt formelt udkast til et BAT-referencedokument er der en periode for fremsættelse af bemærkninger på mindst otte uger, så medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe kan fremsætte deres bemærkninger og forslag til dokumentet (jf. afsnit 1.2.4). Det gælder ikke endelige udkast, som udarbejdes efter det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.2.3). I den forbindelse arrangeres der en periode for fremsættelse af bemærkninger på mindst fire uger for at fokusere på de ændringer, som er foretaget på baggrund af konklusionerne fra det afsluttende møde.

Hovedformålet med høringen er at opfordre medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe til at foretage en peerevaluering og validering af oplysningerne i dokumentet samt til at tilvejebringe manglende oplysninger ved at indgive yderligere oplysninger. I begrundede undtagelsestilfælde, hvor der er brug for at indsamle mere detaljerede oplysninger til støtte for de indgivne bemærkninger, skal dette fremgå tydeligt sammen med bemærkningerne, og disse oplysninger skal indgives senest tre måneder efter tidsfristen for indgivelse af bemærkninger.

For at fokusere og fremskynde revisionen af BAT-referencedokumentet inddeles de bemærkninger, der indgives vedrørende det første udkast (eller vedrørende det første og andet udkast, jf. afsnit 1.2.4), i to grupper:

1.

Den første gruppe omfatter bemærkninger, som medlemmet af den tekniske arbejdsgruppe anser for »væsentlige« (dvs. bemærkninger, der har betydning for BAT-konklusionerne, BAT-referencedokumentets anvendelsesområde og struktur).

2.

Den anden gruppe omfatter »mindre væsentlige« bemærkninger (f.eks. trykfejl, bemærkninger, der ikke har nogen betydning for BAT-konklusionerne).

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe sikrer, at hver enkelt af de bemærkninger, de fremsætter, inddeles i en af disse to grupper, inden de indgiver deres bemærkninger til EIPPCB. EIPPCB sammenholder og formidler statistikker på baggrund af denne inddeling for at foretage et groft skøn af arbejdsbyrden og for at bidrage til at identificere væsentlige spørgsmål på et tidligt tidspunkt i processen.

De bemærkninger, der anses for »væsentlige«, prioriteres af EIPPCB, og de tages i betragtning, inden det efterfølgende formelle udkast udgives. De bemærkninger, der anses for »mindre væsentlige«, afspejles muligvis ikke fuldt ud i det efterfølgende formelle udkast. Der tages imidlertid hensyn til begge typer bemærkninger, inden det endelige udkast udarbejdes.

EIPPCB giver den tekniske arbejdsgruppe detaljeret feedback om, hvordan der er taget hensyn til deres væsentlige bemærkninger, når der udgives et nyt formelt udkast, eller når baggrundsdokumentet udgives forud for det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe (jf. afsnit 4.6.2). EIPPCB giver feedback til den tekniske arbejdsgruppe om, hvordan alle bemærkningerne er taget i betragtning, før BAT-referencedokumentet fremlægges for forummet (jf. afsnit 4.3).

4.7.   Informationsudvekslingsværktøjer

4.7.1.   BAT-informationssystem (BATIS)

BATIS er en webbaseret softwareapplikation, som er oprettet med det formål at lette udvekslingen af informationer om BAT samt den interne proces, der gennemføres af EIPPCB med henblik på at udfærdige eller revidere BAT-referencedokumenter. Ud over EIPPCB's medarbejdere er det kun udnævnte medlemmer af forummet og den tekniske arbejdsgruppe, der har adgang til BATIS. BATIS indeholder kontaktoplysninger på medlemmerne af en teknisk arbejdsgruppe for at lette udvekslingen af informationer i hver enkelt teknisk arbejdsgruppe.

Hovedformålet med systemet er at hjælpe EIPPCB med at organisere og forvalte oplysninger om BAT-referencedokumenter, skabe gennemsigtighed og udfærdige BAT-referencedokumenter af høj kvalitet.

BATIS er med til at bevare gennemsigtigheden i forbindelse med udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter. Med henblik herpå er alle de oplysninger, der indsamles inden for rammerne af udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, tilgængelige i BATIS, med undtagelse af fortrolige eller følsomme oplysninger (jf. afsnit 5.3).

EIPPCB er ansvarlig for den overordnede forvaltning af oplysninger i BATIS. EIPPCB strukturerer oplysningerne/dokumenterne i BATIS (i sidste ende ved at flytte dokumenter, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe har uploadet direkte) på en sådan måde, at de er lette at finde, særlig for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe og forummet.

EIPPCB er navnlig ansvarlig for at gøre oplysninger om møder i den tekniske arbejdsgruppe og undergruppemøder (f.eks. baggrundsdokumenter, mødereferater, diasshow fra møder) samt bemærkninger fra den tekniske arbejdsgruppe om udkast til BAT-referencedokumenter og EIPPCB's feedback vedrørende disse bemærkninger (jf. afsnit 4.6.6) tilgængelige i BATIS.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlige for at uploade deres individuelle bidrag til BATIS. Der findes en onlinebrugermanual i BATIS til brugerne af BATIS. Hvis det ikke kan lade sig gøre at anvende BATIS til at indgive oplysninger (hvis en bog f.eks. sendes til EIPPCB), kan der anvendes andre metoder til indgivelse af oplysninger til EIPPCB (f.eks. via almindelig post, fax). Dette forventes dog generelt ikke at være tilfældet, og elektronisk tilgængelige oplysninger skal uploades direkte til BATIS som angivet ovenfor.

BATIS har en funktionalitet, som gør det muligt for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe automatisk at få at vide (dvs. dagligt), om der er uploadet nye oplysninger, eller om medlemmer af gruppen har skaffet sig adgang til de oplysninger, der er uploadet inden for de sidste 24 timer.

Oplysninger, der er indsamlet som forberedelse til udfærdigelsen eller revisionen af et BAT-referencedokument, gøres tilgængelige via BATIS (jf. afsnit 4.7.1).

4.7.2.   EIPPCB's websted

EIPPCB's websted (http://eippcb.jrc.ec.europa.eu) er det primære værktøj til formidling af BAT-referencedokumenterne og udkastene til BAT-referencedokumenter. På webstedet findes:

1.

generelle oplysninger om direktiv 2010/75/EU og EIPPCB

2.

vedtagne BAT-referencedokumenter og oplysninger om deres status (f.eks. vedtaget under revisionen)

3.

endelige BAT-referencedokumenter og formelle udkast til BAT-referencedokumenter

4.

vejledende udvalgsdokumenter (som f.eks. denne vejledning)

5.

udtalelser og dokumenter fra forummet

6.

meddelelser om begivenheder og møder i EIPPCB

7.

EIPPCB's arbejdsplaner for udfærdigelsen og revisionen af BAT-referencedokumenter

8.

oplysninger om muligheder for beskæftigelse i EIPPCB

9.

det elektroniske BATIS-arbejdsområde for medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og forummet.

4.8.   Beskyttelse af personoplysninger

Personoplysninger om medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe og forummet, som består af hvert enkelt medlems navn og kontaktoplysninger, indsamles af EIPPCB, når de udnævnes til medlemmer af den tekniske arbejdsgruppe eller forummet, udelukkende med det formål at give EIPPCB mulighed for at forvalte medlemmernes deltagelse i udfærdigelsen/revisionen af et BAT-referencedokument og give medlemmerne mulighed for at få adgang til forvaltningsværktøjer til redigering og revision af BAT-referencedokumenter og andre dokumenter.

Kommissionen går ind for beskyttelse af brugernes privatliv. Politikken om »beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne« er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11). Yderligere oplysninger i form af en erklæring om beskyttelse af privatlivets fred er tilgængelige for medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe og forummet på EIPPCB's websted. Derfor offentliggør EIPPCB ikke kontaktoplysninger for den tekniske arbejdsgruppe på sit websted.

Kommissionen, der er den ansvarlige institution for behandling af de ovenfor anførte personoplysninger, opbevarer oplysningerne.

Medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe og forummet kan til enhver tid udøve deres ret til at få adgang til og ændre oplysningerne ved at kontakte EIPPCB's sekretariat på:

E-mail: jrc-ipts-eippcb@ec.europa.eu

Tlf. +34 954 488 284

Fax +34 954 488 426.

KAPITEL 5

Indsamling og indgivelse af data

5.1.   Indledning

Dette kapitel indeholder en vejledning om dataindsamlingen for udvekslingen af informationer under direktiv 2010/75/EU i henhold til artikel 13, stk. 3, litra c), i nævnte direktiv.

5.2.   Generelle principper for indsamling og indgivelse af data for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

De data, der skal indsamles og indgives til EIPPCB vedrørende miljøeffektiviteten af anlæg og anvendte teknikker samt deres tekniske og økonomiske levedygtighed, bør gøre det muligt at udfærdige, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne og BAT-konklusionerne i disse som beskrevet i kapitel 3.

De generelle principper, som medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe skal følge i forbindelse med indsamling og indgivelse af data, er skitseret nedenfor.

1.

Datasæt fra enkelte anlæg, hvori både den opnåede miljøeffektivitet og de teknikker, der anvendes til at opnå den, angives, er væsentlige for bestemmelsen af BAT.

2.

Det er derfor afgørende, at medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe leverer fuldstændige datasæt på i hvert fald det anlægsniveau, der er angivet i detaljer i afsnit 5.4. Aggregerede data fra flere anlæg er sædvanligvis ikke tilstrækkelige til at drage konklusioner vedrørende BAT og/eller niveauer for miljøeffektivitet, der er tilknyttet BAT (jf. afsnit 3.3.1 og 3.3.2). I særlige tilfælde kan spørgsmål om fortrolighed eller følsomhed af hensyn til konkurrencelovgivningen nødvendiggøre, at EIPPCB behandler oplysningerne på en passende måde (f.eks. anonymisering) med det formål at indberette dem i BAT-referencedokumentet (jf. også afsnit 5.3 om fortrolighed nedenfor).

3.

Både procesinterne teknikker og »end-of-pipe«-teknikker, som anvendes i anlægget for at minimere dets miljøvirkning, skal nævnes og dokumenteres. Hvis det er relevant, indgives der en fuld beskrivelse af teknikken/teknikkerne (sammen med datasættene), som følger den struktur med 10 overskrifter, der er beskrevet i afsnit 2.3.7.

4.

De indgivne data skal ledsages af klare angivelser af, hvorvidt de vedrører normale driftsvilkår eller andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør), jf. afsnit 4.6.2.2.

5.2.1.   Datatype

De primære data/oplysninger skal indsamles på i hvert fald anlægsniveau eller endda mere specifikke niveauer (f.eks. produktionsanlæg, enhed, proces, fyringsanlæg), med en klar henvisning til de(n) anvendte teknik(ker). Hvis der foreligger data/oplysninger, som allerede er indsamlet til andre formål, skal de genbruges.

Oplysninger, som giver et samlet overblik over sektoren — herunder evt. industriens kapacitet, produktionsniveauer, markedsoplysninger, priser og andre evt. følsomme oplysninger — kan forelægges i sammenfattet form, men dette er primært nyttigt i forbindelse med udfærdigelsen eller ajourføringen af kapitlerne »Generelle oplysninger« og »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer« i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.4 og 2.3.6).

De oplysninger, der indgives om teknikker, skal i så høj grad som muligt omhandle alle de i afsnit 5.4 nævnte aspekter for at muliggøre udfærdigelsen af kapitlet »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.7). Resultaterne af teknikkerne skal sættes ind i en sammenhæng og især understøttes af de relevante operationelle og økonomiske data (jf. afsnit 5.4).

Der skal forelægges oplysninger fra de anlæg, som skønnes at klare sig bedst (for så vidt angår miljøet som helhed). Hvad angår disse anlæg, skal de i afsnit 5.4 nævnte oplysninger være tilstrækkelig detaljerede til at hjælpe med til at forstå, hvordan den konstaterede høje miljøeffektivitet er opnået. Det betyder ikke, at der kun skal indsamles og indgives oplysninger om de anlæg, der klarer sig bedst. Ajourføringen af kapitel 3 »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer«, i BAT-referencedokumentet (jf. afsnit 2.3.6) kræver, at der indgives oplysninger om alle de emissions- og forbrugsniveauer, som konstateres for tiden for den overordnede proces og dens underprocesser.

5.2.2.   Dataformat

Oplysninger på anlægsniveau indgives primært til EIPPCB ved hjælp af en fælles skabelon, som den tekniske arbejdsgruppe har vedtaget, uden at det begrænser muligheden for at indgive yderligere bilag, hvis det skønnes nyttigt. Med henblik på at minimere arbejdet med at udfylde denne fælles skabelon opfordres den tekniske arbejdsgruppe til at tage hensyn til periodiske rapporteringskrav og tilgængeligheden af data. Skabeloner er især nyttige til at indsamle mange oplysninger, muliggøre sammenligning af data samt identificere mangler og afvigelser. Dette udelukker ikke, at der kan anvendes supplerende data (f.eks. casestudier, tekniske data og omkostningsdata vedrørende specifikke teknikker), hvis det anses for nødvendigt for at udlede BAT-konklusioner.

De væsentlige data/oplysninger, som en skabelon til indsamling af fuldstændige datasæt på anlægsniveau (eller et mere adskilt niveau) skal indeholde, er angivet i afsnit 5.4 (hvori den nødvendige miljøeffektivitet og de nødvendige operationelle data er anført).

5.2.3.   Datakvalitet

De indgivne oplysninger skal være tilstrækkelig detaljerede, så de kan vurderes og sammenlignes med andre data og i sidste ende anvendes til at udfærdige BAT-konklusioner (jf. kapitel 3). Selv om fokus i informationsudvekslingen ligger på tilgængelige målte data, anbefales det at tage hensyn til det system til klassificering af datakvalitet, der er vist i tillæg 1, for at sikre kvaliteten af de estimerede data.

De forelagte data (særlig emissions- og forbrugsdata) skal stamme fra de senere år.

Alle indgivne tal skal angives i SI-enheder eller i enheder, der almindeligvis anvendes i sektoren, og de skal helst godkendes af den tekniske arbejdsgruppe på det indledende møde.

Alle data, særlig oplysningerne i udfyldte skabeloner, skal kontrolleres nøje, før de indgives til EIPPCB, med det formål at sikre fuldstændighed og identificere og rette fejl og uoverensstemmelser. Indgivne skabeloner, som i hovedsagen anses for at være ufuldstændige eller for at indeholde for mange fejl, tages ikke i betragtning af EIPPCB.

5.3.   Fortrolighed

Fortrolige forretningsoplysninger og følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen er generelt ikke et problem, da informationsudvekslingen har fokus på emissionsdata, der er almindeligt kendte, hvilket kan fastslås på baggrund af artikel 24, stk. 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (12).

Det kan imidlertid forekomme, at EIPPCB har brug for/gavn af fortrolige forretningsoplysninger og følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen i forbindelse med dets vurderinger (f.eks. omkostninger, produktionsmængde).

Hvis oplysninger, der indgives til EIPPCB, anses for at være fortrolige forretningsoplysninger eller følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen og derfor ikke skal angives i BAT-referencedokumentet, skal dette fremgå klart, når oplysningerne sendes, og årsagen til/begrundelsen for fortrolighed/følsomhed skal angives.

Fortrolige forretningsoplysninger og følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen angives ikke i BAT-referencedokumentet, medmindre oplysningerne udgør et vigtigt grundlag for BAT-konklusionerne, og den, der indgiver oplysningerne, specifikt giver EIPPCB tilladelse til at angive oplysningerne i BAT-referencedokumentet efter at have kontrolleret, om dette er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.

Der findes flere måder at behandle fortrolige/følsomme data i BAT-referencedokumenter på, f.eks. sammenfatning eller anonymisering af oplysningerne. EIPPCB kan om nødvendigt gøre dette med bistand fra dem, der har indgivet oplysningerne.

I den periode, hvor en skabelon udarbejdes (jf. afsnit 4.6.2.2 og 5.4), drøftes det i detaljer, hvilke oplysninger der er brug for, fortrolighedsgraden (evt.) af de anmodede data og de praktiske aspekter ved at håndtere potentielt fortrolige forretningsoplysninger, følsomme oplysninger i henhold til konkurrencelovgivningen, interessekonflikter og relaterede spørgsmål, baseret på den procedure, der drøftes på det indledende møde.

5.4.   Nødvendige data om miljøeffektivitet og nødvendige operationelle data for BAT-referencedokumentets kapitler »Mulige teknikker til bestemmelse af BAT« og »BAT-konklusioner«

5.4.1.   Generelle oplysninger om miljøeffektivitet og operationelle data

Dette afsnit omhandler miljøeffektivitet og operationelle data. For at udfærdige, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-konklusionerne vil alle de teknikker, der skal tages i betragtning i BAT-beslutningsprocessen, imidlertid blive præsenteret i BAT-referencedokumentet i overensstemmelse med standardstrukturen i henhold til afsnit 2.3.7, hvori er angivet andre data, der er nødvendige for at drage BAT-konklusioner (særlig vedrørende økonomi, virkninger på tværs af medier og tekniske overvejelser).

Der kan udarbejdes et fælles spørgeskema, men det kan kun omhandle nogle generelle spørgsmål uden at gå i dybden med de tekniske detaljer. Der foreligger for øjeblikket ikke nogen vedtaget fælles skabelon for indsamling af data, og på grund af diversiteten af de aktiviteter, som direktiv 2010/75/EU omfatter, kan der kun udarbejdes en grundlæggende fælles skabelon. Derfor skal den tekniske arbejdsgruppe på det indledende møde træffe afgørelse om formatet og det resterende indhold af skabelonen for den sektor, den vedrører (jf. afsnit 4.6.2.2 og 5.5).

De vigtigste typer af data om miljøeffektivitet og operationelle data, som en skabelon for indsamling af anlægsspecifikke data skal indeholde, er skitseret i afsnittene nedenfor.

5.4.2.   Forbrug

5.4.2.1.   Generelle oplysninger om forbrug

De indgivne oplysninger skal omfatte data om anvendelsen af råstoffer og hjælpematerialer/råmaterialer, vand og energi i de relevante processer.

5.4.2.2.   Forbrug af råstoffer og hjælpematerialer/råmaterialer

Oplysningerne skal i det omfang, det er relevant for de berørte aktiviteter, omfatte:

1.

mængden af anvendte råstoffer og hjælpematerialer/råmaterialer (herunder sekundære/genbrugte materialer) og deres sammensætning

2.

en angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at gøre udnyttelsen af ressourcer så effektiv som muligt.

5.4.2.3.   Vandforbrug

Der skal skelnes mellem kølevand og procesvand i de indgivne oplysninger, og det skal angives, om vand genbruges og i givet fald i hvilket omfang. Data/oplysninger skal, hvis det er relevant for de berørte aktiviteter, omfatte de nedenfor anførte punkter.

1.

Oplysninger om oprindelsen af det anvendte vand og om vandrecipienten (f.eks. navn, type — regnvand, overfladevand, dvs. sø, flod, vandløb, hav, eller grundvand. Hvis det er relevant også temperatur, flow, kvalitet).

2.

Hvorvidt der foretages behandling af vandforsyningen på anlægsområdet og en angivelse af den udførte behandlingstype (f.eks. afsaltning, filtrering).

3.

En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at reducere vandforbruget. Hvis bestræbelserne på at reducere vandforbruget medfører mere koncentreret spildevand, angives dette samt de foranstaltninger, der er truffet for at minimere miljøvirkningen af mere koncentreret spildevand.

5.4.2.4.   Energiforbrug

De angivne oplysninger skal, hvis det er relevant for de berørte aktiviteter, omfatte:

1.

Input:

i)

Typen og mængden af anvendt brændstof/energi (f.eks. brændselsolie, flaskegas, naturgas, damp, elektricitet, affald, biogas, biobrændstof eller biomasse anvendt som brændstof), herunder kølegas og tekniske gasser (f.eks. N2, O2). Hvis der anvendes damp, angives damptemperaturen og -trykket.

ii)

Brændstof-/energiforbrug (pr. type), idet der skelnes mellem termisk og elektrisk energi.

2.

Output:

i)

Hvorvidt der produceres energi (f.eks. elproduktion) og i hvilket omfang. Hvis der produceres damp, angives damptemperaturen og -trykket.

ii)

Hvorvidt der sælges energi eller anvendes varmeenergi på eller uden for anlægsområdet (f.eks. fjernvarme).

3.

Andet:

i)

Hvorvidt der genindvindes energi og i hvilken del af anlægget, i hvilken form og hvilket omfang.

ii)

Hvorvidt der sker eksoterme reaktioner og i hvilken del af anlægget og hvilket omfang.

iii)

Hvorvidt der sker varmetab og i hvilken del af anlægget og hvilket omfang.

iv)

Hvorvidt der anvendes energibenchmarking.

Der skal angives systemgrænser (berørte dele af et anlæg) og referencevilkår i forbindelse med angivelsen af energiforbrug/effektivitetsværdier.

Energidata skal udtrykkes i kWh eller MJ pr. masse af produktet (eller pr. masse af råstoffer), idet det angives, hvorvidt der blev anvendt nedre eller øvre brændværdier til at bestemme dette.

BAT-referencedokumentet om energieffektivitet skal tages i betragtning i forbindelse med indsamlingen og rapporteringen af energidata.

5.4.3.   Emissioner til vand

Der skal skelnes mellem kølevand og procesvand i de indgivne oplysninger, og det skal angives, om vand genbruges og i så fald i hvilket omfang. Data/oplysninger skal, hvis det er relevant for de berørte aktiviteter, omfatte de nedenfor anførte punkter.

1.

Mængden og gennemstrømningshastigheden af udledt processpildevand samt en angivelse af, hvorvidt ekstraordinære udledninger er inkluderet.

2.

En angivelse af kilderne (f.eks. enhedsprocesser) til udledning af procesvand.

3.

Mængden, gennemstrømningshastigheden og temperaturen af udledt kølevand.

4.

Hvorvidt regnvand indsamles og behandles i anlægget og i hvilket omfang.

5.

Hvorvidt spildevand fra andre anlæg (herunder kommunalt spildevand) behandles i anlægget og i hvilket omfang.

6.

Emissionsniveauerne (som koncentrationer og/eller (specifikke) belastninger, hvis det skønnes relevant (13), jf. afsnit 3.3.1) for udledte forurenende stoffer for alt berørt spildevand, samt hvorvidt spildevandet udledes direkte eller indirekte i vandrecipienten. Det angives endvidere, hvorvidt andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør) er inkluderet. Disse oplysninger skal indgives sammen med de relevante referenceoplysninger, der er angivet i afsnit 5.4.7.

7.

En angivelse af, hvorvidt spildevand behandles i et spildevandsanlæg på eller uden for anlægsområdet (f.eks. kommunalt eller centralt for et helt industrianlæg).

8.

En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at forhindre eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse emissioner til vand.

9.

Mængden af forurenende stoffer før og efter (reduktions–) teknikken/teknikkerne for at bestemme reduktionseffektiviteten.

10.

Oplysninger om betingelser/vilkår, som hæmmer den fulde udnyttelse af (reduktions–) teknikken og/eller gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå (reduktions–) teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde (reduktions–) kapacitet.

5.4.4.   Emissioner til luft

De indgivne data/oplysninger skal, hvis det er relevant for den berørte sektor, omfatte de nedenfor anførte punkter.

1.

Emissionsniveauerne (som koncentrationer og/eller (specifikke) belastninger, hvis de forefindes, jf. afsnit 3.3.1) for udledte forurenende stoffer, idet der skelnes mellem kanaliserede emissioner (f.eks. skorstene) og ikke-kanaliserede emissioner (f.eks. diffuse/flygtige) samt en angivelse af, hvorvidt emissioner under andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør) er inkluderet. For data om den specifikke belastning skal det omhandlede produkt defineres klart. Disse oplysninger skal indgives sammen med de relevante referenceoplysninger, der er angivet i afsnit 5.4.7.

2.

En angivelse af, hvorvidt spildgas behandles i et centralt spildgasanlæg på eller uden for anlægsområdet.

3.

En angivelse af kilderne (f.eks. enhedsprocesser) til både diffuse/flygtige emissioner og emissioner fra skorstene.

4.

Røggassens gennemstrømningshastighed.

5.

Referencevilkår (f.eks. refererer data om koncentrationen til tørre spildgasser — hvis det ikke er tilfældet, angives det — og referenceoxygenindholdet nævnes, hvis det er relevant).

6.

En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at forhindre eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse emissioner til luft.

7.

Mængden af forurenende stoffer før og efter (reduktions–) teknikken/teknikkerne for at bestemme reduktionseffektiviteten.

8.

Oplysninger om betingelser/vilkår, som hæmmer den fulde udnyttelse af (reduktions–) teknikken og/eller gør det nødvendigt fuldt ud eller delvist at omgå (reduktions–) teknikken og de foranstaltninger, der er truffet for at genoprette den fulde (reduktions–) kapacitet.

5.4.5.   Restprodukter/affald

De indgivne oplysninger skal, hvis det er relevant for den berørte sektor, omfatte de nedenfor anførte punkter.

1.

Typen/typerne og mængderne af restprodukter/affald (f.eks. slam), der genereres/opstår som følge af aktiviteten.

2.

(Fysiske/kemiske) kendetegn ved restprodukter/affald, der genereres/opstår som følge af aktiviteten (f.eks. metalindhold, gennemsnitligt tørstofindhold).

3.

Den specifikke vægt af organiske og uorganiske restprodukter/affald, der er bortskaffet, og den specifikke vægt, som genbruges/genvindes internt eller eksternt.

4.

En angivelse af de anvendte teknikker (herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned) for at forhindre produktionen af restprodukter/affald eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse produktionen af restprodukter/affald.

5.4.6.   Andre oplysninger

De angivne data om miljøeffektivitet og de operationelle data skal ledsages af alle de relevante generelle oplysninger som f.eks., hvis det er relevant:

1.

det år, anlægget blev bygget og idriftsat, og en angivelse af arten af og datoerne for større eftermonteringer

2.

typen af anvendte produktionsprocesser, katalysatorer, procesudstyr (f.eks. fabriksanlæg, varmeveksler og fyringsanlæg)

3.

de primære driftsvilkår for processen (f.eks. kontinuerlig proces eller batchproces, tilbagevendende begivenheder såsom afkulning af fyringsanlæg, regenerering af katalysatorer, produktionsbelastning, procestemperatur)

4.

de forskellige typer fremstillede produkter og hvordan deres kvalitet/sammensætning kan påvirke forbruget/emissionerne

5.

foranstaltninger til forhindring eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af forurening under andre vilkår end normale driftsvilkår (som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør)

6.

foranstaltninger til nedbringelse af sandsynligheden for (hyppigheden af) og/eller miljøvirkninger af ulykker/hændelser.

5.4.7.   Referenceoplysninger, der skal ledsage emissionsdata

5.4.7.1.   Generelt

For så vidt angår emissionsdata, skal de indgivne oplysninger ud over værdien og enheden for den overvågne parameter, hvis det er relevant, omfatte:

1.

emissionskilden (f.eks. reaktor, fyringsanlæg)

2.

en angivelse af emissionsmønsteret (f.eks. minimums-/maksimumsværdier, percentiler eller en grafisk gengivelse, jf. afsnit 5.4.7.3).

5.4.7.2.   Overvågning

For så vidt angår emissionsovervågningsdata, skal de indgivne oplysninger, hvis det er relevant, omfatte de nedenfor anførte punkter.

1.

Hyppigheden af målingen/prøveudtagningen/overvågningen.

2.

Den gennemsnitsperiode, der anvendes til at indberette dataene (se detaljerede oplysninger nedenfor).

3.

Den anvendte overvågningsmetode (f.eks. direkte måling, indirekte måling, masse-/varmebalancer, emissionsfaktorer) og en angivelse af de(n) anvendte EN/ISO-standard(er) (eller andet) for overvågning, herunder prøveudtagningsmetoden og forbehandling af prøven. Hvis den er tilgængelig, angives detektionsgrænsen (LOD) og kvantificeringsgrænsen (LOQ) for den overvågne parameter. Hvis den anvendte standard for overvågning ikke er en EN/ISO-standard, angives der en beskrivelse af standarden.

4.

En angivelse af usikkerheden i forbindelse med målingen/prøveudtagningen/overvågningen.

5.

Oplysninger om datakilden, f.eks. hvem har indsamlet, analyseret og indgivet dataene.

6.

Hvorvidt dataene blev indsamlet under normal drift eller under andre vilkår end normale driftsvilkår (f.eks. opstart/nedlukning, regelmæssig vedligeholdelse, usædvanlige vilkår).

Der skal tages hensyn til referencedokumentet om generelle principper for overvågning i forbindelse med angivelse af overvågningsresultater, og hvordan man håndterer usikkerhed, direkte målinger og overvågningskrav.

5.4.7.3.   Gennemsnit, intervaller og fordelinger af emissionsværdier

Ved angivelsen af oplysninger om emissionsovervågning skal varigheden af den periode, hvor værdierne er indsamlet, og hvor der er beregnet gennemsnit af dem, angives utvetydigt. Oplysninger, der er indsamlet under andre vilkår end normale driftsvilkår, skal indberettes særskilt.

Udvekslingen af informationer skal vedrøre anlæggenes og teknikkernes præstation med hensyn til emissioner, udtrykt som gennemsnit på både kort og lang sigt, hvor det er relevant (jf. afsnit 1.1.1). Tilgængeligheden af begge typer oplysninger, relevansen samt gennemførligheden af deres indsamling og den efterfølgende analyse heraf skal drøftes på det indledende møde (jf. afsnit 4.6.2.2).

Et datasæt, der indeholder gennemsnit på kort sigt (f.eks. gennemsnit pr. halve time, time, dag), som dækker et længere tidsrum (f.eks. et eller flere år), gør det muligt at foretage efterfølgende beregninger af gennemsnit og percentiler på kort og lang sigt. Især variationsintervallet og fordelingsfunktionerne (f.eks. maksimum, middelværdi, standardafvigelse fra punktmålingerne) for gennemsnit pr. dag eller time, som er indsamlet over et langt tidsrum (f.eks. et år eller mere), er nødvendige for at identificere emissionsmønsteret og eventuelle maksimale emissioner, der kan opstå.

Årlige gennemsnit giver generelt et godt billede af miljøeffektiviteten for en proces/teknik, uafhængigt af lokale forstyrrelser eller kortsigtede variationer, da de omfatter emissioner på anlægsniveau fra alle kilder og under alle vilkår gennem hele året, dvs. i en relativt stabil situation. Årlige gennemsnit er også interessante i sammenhæng med benchmarking af potentielle teknikker. For så vidt angår årlige gennemsnit, er det vigtigt at angive, hvordan de er udledt eller beregnet (f.eks. på baggrund af kontinuerlige målinger eller punktmålinger, og i tilfælde af sidstnævnte hvor mange), og om emissioner under andre vilkår end normale driftsvilkår er inkluderet.

5.5.   Specifikke spørgsmål under hver enkelt teknisk arbejdsgruppes kompetenceområde

De tekniske arbejdsgrupper, der er oprettet med henblik på udfærdigelse eller revision af et BAT-referencedokument, skal overholde de generelle principper, som er angivet i afsnit 5.4. Med henblik på udvekslingen af informationer, jf. artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/75/EU, skal medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe derfor angive oplysninger (særlig forbrugs- og emissionsdata) på i hvert fald aktivitets- og anlægsniveau. Den tekniske arbejdsgruppe bestemmer, hvorvidt der skal angives oplysninger på et mere specifikt niveau (f.eks. reaktor, fyringsanlæg, enhedsoperation, proces). Sammenfattede data fra flere anlæg kan imidlertid anvendes til at udarbejde kapitel 3, »Aktuelle emissions- og forbrugsniveauer«, i BAT-referencedokumentet.

I forbindelse med en revision af et BAT-referencedokument skal medlemmerne af den tekniske arbejdsgruppe i deres liste over ønsker foreslå typen og formatet af de sektorspecifikke data, der skal indsamles med henblik på revisionen af det pågældende BAT-referencedokument. Det baggrundsdokument, som EIPPCB udarbejder forud for det indledende møde, skal indeholde den tekniske arbejdsgruppes forslag og konkrete forslag til strukturen af en sektorspecifik skabelon for dataindsamling og til drøftelser vedrørende typen og formatet af de data, der skal indsamles og indgives.

Den tekniske arbejdsgruppe skal på det indledende møde beslutte, om de generelle principper i dette vejledende dokument om dataindsamling skal suppleres af sektorspecifikke aspekter for det pågældende BAT-referencedokument.

Den tekniske arbejdsgruppe skal drøfte og udarbejde en eller flere sektorspecifikke skabeloner for indsamling og indgivelse af oplysninger til EIPPCB under overholdelse af de generelle principper i afsnit 5.2. Den tekniske arbejdsgruppe skal især bestemme typen af data, gennemsnit, intervaller, fordelinger, enheder, referencevilkår, der skal anvendes/indgives, under hensyntagen til de tilgængelige data og de enheder og referencevilkår, som producenterne anvender. Et af målene med det indledende møde er derfor at blive enige om disse spørgsmål, og der skal være sat tid nok af til dette.

Vigtigt: Skabelonen/skabelonerne skal oprettes i et format, der gør det let at foretage dataindsamling og -analyse, såsom Excel, XML eller andre statistiske værktøjer. Der skal fortrinsvis anvendes multiple choice-spørgsmål. Brugen af spørgsmål, som giver mulighed for åbne svar, skal så vidt muligt begrænses, da de i sagens natur medfører et behov for præciseringer, fordi den anvendte terminologi er inkonsekvent. Der skal indbygges en mulighed for at lette datavalideringen i skabelonerne. Skabelonen kan testes under besøg på anlægsområdet med henblik på yderligere forbedringer.

Den tekniske arbejdsgruppe skal på det indledende møde fastlægge tidsplanen for indsamling og indgivelse af data til EIPPCB (i overensstemmelse med den typiske arbejdsgang for udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter, der er fastlagt i afsnit 1.2.4). Sidste øjebliksdata skal undgås, da det er svært for hele den tekniske arbejdsgruppe at foretage en peerevaluering af dem. Oplysninger, der er indgivet efter de(n) fastsatte tidsfrist(er), tages ikke i betragtning (jf. også afsnit 1.2.4).

For så vidt angår emissionsdata, skal den tekniske arbejdsgruppe på baggrund af de indsamlede data om koncentration og (specifik) belastning (hvis begge datatyper er tilgængelige, skal de begge indgives) beslutte, om den ene eller begge datatyper vil bidrage til at udlede nyttige BAT-konklusioner.

Data om både koncentration og specifik belastning kan være nyttige for BAT-referencedokumenterne.

Data om specifikke belastninger (f.eks. masse af forurenende stoffer frigivet pr. masse af det fremstillede produkt) gør det muligt at sammenligne miljøeffektiviteten for anlæg uanset deres forskellige produktionsmængder, og de påvirkes ikke af opblanding eller fortynding.

Data om koncentrationer (ledsaget af referencevilkår og gennemsnitsperioder) giver generelt flere oplysninger om den kortsigtede effektivitet af enkelte processer eller enhedsoperationer og kan dermed påvise udsving og maksimale emissioner. De fastslår også den til enhver tid gældende miljøeffektivitet. Hvis de kombineres med flowdata, bliver det til enhver tid muligt at fastlægge forureningsbelastningen. Når der foretages kontinuerlige målinger, kan data om koncentrationer anvendes til at formidle oplysninger om effektiviteten over en længere periode (f.eks. et år).

KAPITEL 6

Kvalitetssikring i forbindelse med udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter

Kvalitetssikringsprocessen i forbindelse med udfærdigelse og revision af BAT-referencedokumenter hviler i høj grad på, at vejledningen i dette dokument overholdes, særlig i forhold til BAT-referencedokumentets indhold og grænser og indsamlingen af data for udledning af BAT.

Kvaliteten af et BAT-referencedokument afhænger både af kvaliteten af de deltagere, der er involveret i processen (højt teknisk ekspertise- og deltagelsesniveau), og også kvaliteten af selve »Sevilla-processen«. For at sikre denne kvalitet forventes medlemsstaterne, de berørte industrier, ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, og Kommissionen hver især at have etableret et kvalitetssystem, som omfatter:

1.

klare afgrænsninger af ansvaret og tildelingen af opgaver

2.

metoder og procedurer

3.

tildeling af tilstrækkelige ressourcer (særlig personale)

4.

et internt kontrolsystem, der fører til løbende forbedringer.

Kvaliteten af et BAT-referencedokument er en daglig aktivitet, som er baseret på det personlige engagement hos alle dem, der er involveret i udvekslingen af informationer. Generelt har hvert enkelt medlem af den tekniske arbejdsgruppe på oprindelsesstedet for de indsamlede oplysninger som dataansvarlig i første led en særlig rolle i forhold til at sikre kvaliteten af sine bidrag.

Den EIPPCB-medarbejder, der udfærdiger BAT-referencedokumenterne på baggrund af bidrag fra den tekniske arbejdsgruppe, er dataansvarlig i andet led for kvaliteten af de indgivne oplysninger. EIPPCB arbejder inden for rammerne af Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS) under Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC). IPTS er ISO 9001-certificeret, og FFC arbejder inden for rammerne af Kommissionens interne kontrolstandarder og grundlæggende kontrolramme, der er baseret på international god praksis. Dette er en yderligere sikkerhed for, at EIPPCB har kapacitet til at udføre sine opgaver.

Kvalitetssikringsprocessen vil til stadighed blive overvåget, og forummet vil blive bedt om at bidrage hertil.


(1)  Medmindre andet er fastsat, refererer udtrykket »kapitel« til kapitlerne i dette bilag.

(2)  Medmindre andet er fastsat, refererer udtrykket »afsnit« til afsnittene i dette bilag.

(3)  Kommissionen kan desuden beslutte sig for at udarbejde en række vejledende dokumenter, som eventuelt kan erstatte nogle af de horisontale BAT-referencedokumenter.

(4)  EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(5)  Omfattet af betingelserne i konkurrencelovgivningen og beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, jf. afsnit 5.3.

(6)  Koncentrationen og den specifikke belastning af de(t) forurenende stof(fer) (hvis de foreligger) eller de data, der er nødvendige for at udlede disse oplysninger, herunder de anvendte overvågningsmetoder og referencevilkår. For data om den specifikke belastning skal det omhandlede produkt defineres klart.

(7)  Udtrykket »gyldig« refererer til den tilgang, der er fastsat i afsnit 4.6.2.3.2.

(8)  Herunder både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges.

(9)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(10)  EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3.

(11)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(12)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(13)  Oplysninger om belastninger (f.eks. masse af forurenende stoffer frigivet pr. år) kan bidrage til at påvise prioriteringer i forhold til begrænsning af forurening.

Tillæg 1

SYSTEM TIL KLASSIFICERING AF DATAKVALITET

Oplysningerne nedenfor stammer fra referencedokumentet om økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) (afsnit 2.4.1 i ECM, vedtaget i juli 2006).

Der er anvendt systemer til klassificering af datakvalitet til emissionsoverslag for at give en kvalitativ indikation af pålideligheden af dataestimater. Denne fremgangsmåde er blevet udvidet til et generisk system til klassificering af datakvalitet. Det følgende system til klassificering af datakvalitet anbefales for alle indsamlede data:

A.

et estimat, der er baseret på en stor mængde oplysninger, som er fuldt ud repræsentative for situationen, og for hvilket alle udgangshypoteser kendes

B.

et estimat, der er baseret på en betydelig mængde oplysninger, som er repræsentative for de fleste situationer, og for hvilket de fleste udgangshypoteser kendes

C.

et estimat, der er baseret på en begrænset mængde oplysninger, som er repræsentative for nogle situationer, og for hvilket et begrænset antal udgangshypoteser kendes

D.

et estimat, som er baseret på en teknisk beregning, der er udledt på baggrund af en meget begrænset mængde oplysninger, som kun er repræsentative for en eller to situationer, og for hvilket få udgangshypoteser kendes

E.

et estimat, der er baseret på en teknisk begrundelse, som er udledt udelukkende på baggrund af hypoteser.

Data i kvalitet A eller B er mest velegnede til bestemmelse af BAT.

Tillæg 2

TYPISK ARBEJDSGANG FOR UDFÆRDIGELSE OG REVISION AF BAT-REFERENCEDOKUMENTER

Image