20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/1

(1)

Rådet gav den 16. juli 1999 Kommissionen bemyndigelse til i Europarådet og på vegne af Det Europæiske Fællesskab at forhandle om en konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester.

(2)

Den europæiske konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (»konventionen«) blev vedtaget af Europarådet den 24. januar 2001.

(3)

Konventionen indeholder et regelsæt, der er næsten identisk med det, som fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (1).

(4)

Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003 og er åben for undertegnelse for Unionen og dens medlemsstater.

(5)

Konventionens undertegnelse vil bidrage til at udvide anvendelsen af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i direktiv 98/84/EF, ud over Unionens grænser og vil etablere et regelsæt for adgangsstyrede tjenester, der er fælles for hele det europæiske kontinent.

(6)

Unionen har med vedtagelsen af direktiv 98/84/EF udøvet sin interne kompetence på de områder, der er omfattet af konventionen, bortset fra artikel 6 og 8 heri, for så vidt som artikel 8 vedrører bestemmelser i henhold til artikel 6. Konventionen bør derfor undertegnes af både Unionen og dens medlemsstater.

(7)

Konvention bør undertegnes på vegne af Unionen med forbehold af dens indgåelse —

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/6

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 627/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 16. august 2010 (»klagen«) af Defence Committee of the Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (»Defence Committee«) på vegne af to grupper af EU-producenter (»klagerne«), der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af visse sømløse rør af rustfrit stål.

(3)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«) som omhandlet i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige foranstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(5)

Med hensyn til de tre anmodninger om individuel undersøgelse er det blevet endelig besluttet, at de ikke kan efterkommes, da de ville gøre undersøgelsen urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Som nævnt i betragtning 6 i forordningen om midlertidig told udtog Kommissionen en repræsentativ stikprøve, som tegner sig for 25 % af den samlede import, der er registreret i Eurostat i UP, og over 38 % af de samarbejdsvillige eksportørers samlede eksport i UP. Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told er to ud af de tre stikprøveudvalgte eksporterende producenter store grupper. Gruppernes størrelse udgjorde en særlig belastning for nærværende undersøgelse både med hensyn til undersøgelsesindsatsen og analysen. Det var under disse omstændigheder ikke muligt at efterkomme anmodningerne om individuel undersøgelse fra yderligere eksporterende producenter.

(6)

Det skal erindres, at den pågældende vare, jf. betragtning 15 i forordningen om midlertidig told, er sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), med oprindelse i Kina, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00 (»den pågældende vare«).

(7)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til den pågældende vare efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftes betragtning 15 til 19 i forordningen om midlertidig told hermed.

(8)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 20 i forordningen om midlertidig told hermed.

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede et antal parter nogle af konklusionerne i forbindelse med afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 21-43 i forordningen om midlertidig told.

(10)

En part hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde prisforskellen på råmaterialer mellem EU-markedet og det kinesiske marked. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at forskellen i nominelle priser mellem Unionens, USA's og Kinas priser på råmaterialer både fremlægges i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling og i forordningen om midlertidig told. Som fastslået i betragtning 27 i forordningen om midlertidig told ligger denne forskel i gennemsnit og afhængigt af stålkvaliteten på omkring 30 %. Med hensyn til de informationskilder, der ligger til grund for denne sammenligning, har Kommissionen anvendt oplysninger fra samarbejdsvillige EU-producenter og eksporterende producenter i Kina. Oplysningerne er blevet krydstjekket med offentligt tilgængelige kilder (3).

(11)

Det blev endvidere hævdet, at Kommissionen ikke foretog nogen sammenligning mellem priserne på jernmalm importeret til Kina og de internationale markedspriser. En påstand i relation hertil var, at der ikke er fremlagt oplysninger om jernmalms indvirkning på priserne for de råmaterialer (billets, ingots og rundstål), som producenterne af den pågældende vare køber. Henvisningen til jernmalm i betragtning 28 i forordningen om midlertidig told tager udgangspunkt i komparative fordele som en mulig forklaring på de lave priser for billets, ingots og rundstål i Kina. Jernmalm samt nikkel og krom er vigtige udgiftsforøgende faktorer i fremstillingen af billets, ingots og rundstål af rustfrit stål. Da priserne på jernmalm, nikkel og krom imidlertid generelt følger de internationale markedspriser, kan de kun have en begrænset indvirkning på prisforskellen mellem Unionens og Kinas billets, ingots og rundstål samt i sidste ende sømløse rør af rustfrit stål. Derfor var de konklusioner, der førte til afvisningen af kriterium 1 i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, ikke baseret på priserne på jernmalm, men på prisforskellen mellem de råmaterialer, bl.a. billets, ingots og rundstål, der indgår direkte i fremstillingen af den pågældende vare. Denne prisforskel førte sammen med den påviste statslige indgriben (eksportafgift og ingen momsrefusion) til den konklusion, at det ikke er blevet godtgjort, at kriterium 1 for at indrømme markedsøkonomisk behandling var opfyldt.

(12)

En part gentog ved flere lejligheder den samme påstand vedrørende de proceduremæssige aspekter ved afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. Påstanden vedrørte konsultationerne med det rådgivende udvalg af medlemsstater, og navnlig de oplysninger, som udvalget under den nuværende undersøgelse har fået fremsendt. Der blev redegjort for sagen i to skrivelser til parten, og den var genstand for flere udvekslinger med høringskonsulenten. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at udvekslingen af oplysninger vedrørende konsultationer med rådgivende udvalg af medlemsstater kun må videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgår af grundforordningen, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 5. De gældende bestemmelser giver ikke parter tilladelse til at få adgang til udvekslingerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

(13)

Den samme part fremsatte en række påstande, der fortrinsvist vedrørte spørgsmålet om fordrejninger på markedet for råmaterialer. Det blev hævdet, at de billets af rustfrit stål, der blev købt på det kinesiske hjemmemarked, kun udgjorde en del af indkøbene af råmaterialer i UP. Det skal i den henseende først og fremmest bemærkes, at der i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke fastsættes nogen tærskel for den andel af indkøbte råmaterialer, der må gøres til genstand for fordrejninger. Det fremgår af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), at udgifterne til de vigtigste inputs i alt væsentligt skal afspejle markedsværdierne. Vigtigere er det dog, at Kommissionen forklarede, at fordrejningerne på det kinesiske marked for råmaterialer vedrører de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af sømløse rør af rustfrit stål, og ikke kun billets. De vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af sømløse rør af rustfrit stål, er billets, ingots og rundstål af rustfrit stål, som udgør over 50 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Disse råmaterialer henhører sammen under HS-kode 7218 10 (ingots af rustfrit stål og andre ubearbejdede former for rustfrit stål). De er alle pålagt en eksportafgift på 15 %, og der ydes ikke refusion af momsen på 17 % ved eksport. Det er i den henseende, at der er konstateret fordrejninger, hvilket har ført til konklusionen om, at ingen af de kinesiske stikprøveudvalgte eksporterende producenter fra Kina opfyldte kriterium 1 for markedsøkonomisk behandling. De råmaterialer, der i den pågældende virksomhed anvendes til fremstilling af den pågældende vare, og som indkøbes på det kinesiske hjemmemarked, tegner sig for en væsentlig del, nemlig omkring 30 % af indkøbene. Det skal hertil bemærkes, at en anden stor andel importeres fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

Fokuseres der specifikt på køb fra ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører, svarer indkøbene på hjemmemarkedet faktisk til 56 %. I modsætning til partens påstand var der derfor ikke givet en forkert fremstilling af kendsgerninger for så vidt angår afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling, hverken i kommunikationen med parten eller i konsultationerne med det rådgivende udvalg, som var orienteret om samtlige fremførte argumenter. Påstanden må derfor afvises.

(14)

En virksomhed hævdede, at afgørelsen om at afvise markedsøkonomisk behandling bør være individuel og virksomhedsspecifik i modsætning til denne sag, hvor institutionerne har udvidet de generelle konklusioner om landet til også at gælde de enkelte producenter. Dette argument kan ikke accepteres. Institutionernes analyse blev foretaget individuelt for hver stikprøveudvalgt producent. Det er korrekt, at institutionerne har draget den samme konklusion for de tre producenter, men det skyldes, at staten griber ind i producenternes beslutningsproces, som forklaret i forordningen om midlertidig told.

(15)

I betragtning af ovenstående bekræftes konklusionen om at afvise alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling, som fastslået i betragtning 21-43 i forordningen om midlertidig told.

(16)

En part hævdede, at USA burde være brugt som referenceland. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i betragtning 46-48 i forordningen om midlertidig told redegøres grundigt for årsagerne til afgørelsen om ikke at bruge USA som referenceland. Da parten ikke uddybede sin påstand og ikke fremførte nogen yderligere argumenter, som kunne ændre konklusionerne med hensyn til USA som et muligt referenceland, må påstanden afvises.

(17)

Det skal samtidig understreges, at Kommissionen fortsatte sin indsats for at få et egnet referenceland til at samarbejde. Som følge af den indsats, der henvises til i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told, kontaktede Kommissionen producenter i Brasilien, Canada, Malaysia, Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan og Ukraine. Alt i alt er 46 virksomheder blevet kontaktet, men ingen viste samarbejdsvilje.

(18)

I betragtning af ovenstående bekræftes den foreløbige konklusion om, at den normale værdi fastsættes på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, jf. betragtning 51 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Som det fremgår af betragtning 49-51 i forordningen om midlertidig told, fastsættes den normale værdi på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, for de varetyper, der kommer tættest på med samme diameter, stålkvalitet og varetype (f.eks. koldttrukne eller varmttrukne).

(20)

Parternes bemærkninger vedrørende den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen, samt bemærkninger vedrørende justeringer (f.eks. af forskelle i handelsled og kvalitetsopfattelse) er behandlet i betragtning 45 og 46 nedenfor.

(21)

En virksomhed hævdede, at den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af prisen på ubearbejdede huljern af rustfrit stål ved import fra Unionen til USA eller fra EU-producenter til Unionen. Denne påstand er ikke blevet yderligere uddybet. Virksomheden fremførte ikke argumenter for, hvordan denne konstruktion ville være bedre egnet til fastsættelse af den normale værdi end den metode, der anvendes i forordningen om midlertidig told. Det er navnlig ikke blevet uddybet, hvorfor det ville være mere hensigtsmæssigt at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen for huljern i stedet for at basere den på EU-erhvervsgrenens pris for samme vare.

(22)

Det er endvidere ikke blevet uddybet, hvorfor Unionen’s eksport til USA skal tages i betragtning. Dette alternativ synes ikke at være hensigtsmæssigt, især da alle samarbejdsvillige producenter i USA er afhængige af import fra deres EU-moderselskaber, som allerede nævnt i betragtning 48 i forordningen om midlertidig told. Desuden betyder de høje forarbejdningsomkostninger i USA, som netop er årsagen til, at USA ikke betragtes som et egnet referenceland, at den foreslåede metode ikke er hensigtsmæssig, jf. betragtning 48 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Hvad angår eksport fra USA til Unionen, er dette spørgsmål blevet behandlet i betragtning 49 i forordningen om midlertidig told. Det blev anslået, at USA's eksportpriser ville blive påvirket af de høje produktionsomkostninger, og at eksportmængderne ville blive meget begrænsede.

(24)

Den samme virksomhed foreslog at fastsætte den normale værdi på grundlag af de faktiske priser for huljern af rustfrit stål importeret af EU-producenter. Imidlertid samarbejder den EU-producent, der importerer huljern fra Indien til Unionen, som nævnt i klagen, ikke i denne undersøgelse, og ingen af de stikprøveudvalgte EU-producenter importerer huljern fra noget land uden for Unionen. Derfor kan den foreslåede metode ikke anvendes.

(25)

Med hensyn til ovenstående bekræftes fastsættelsen af den normale værdi i betragtning 49-51 i forordningen om midlertidig told.

(26)

En part gentog sin påstand om, at ordredatoen burde betragtes som salgsdato frem for fakturadatoen for at sikre en rimelig sammenligning. Denne påstand blev fremsat under henvisning til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Som den pågældende part allerede er blevet orienteret om under høringen med høringskonsulenten den 11. marts 2011, henviser denne bestemmelse specifikt til valutaomregning, dvs. den vekselkurs, der anvendes, når prissammenligningen nødvendiggør en valutaomregning. Henvisningen til datoen på indkøbsordren vedrører derfor valutaomregning inden for rammerne af en rimelig sammenligning mellem eksportpris og normal værdi og vedrører ikke omsætning og mængden af eksportsalg til Unionen under UP.

(27)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales. Derfor bekræftes betragtning 52 i forordningen om midlertidig told hermed.

(28)

Som fastslået i betragtning 20 ovenfor er parternes bemærkninger vedrørende den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen, samt bemærkninger vedrørende justeringer (f.eks. af forskelle i handelsled og kvalitetsopfattelse) blevet behandlet i betragtning 45 og 46 nedenfor.

(29)

En part anfægtede metoden med at sammenligne eksportprisen og den normale værdi på grundlag af tre specifikke parametre (diameter, stålkvalitet og varetype (f.eks. koldttrukne eller varmttrukne)). Parten hævdede, at der burde være foretaget mere detaljerede sammenligninger, f.eks. ved også at tage højde for andre parametre, navnlig godstykkelse, længde og testning.

(30)

Kommissionens tjenestegrene indsamlede oplysninger vedrørende en række forskellige parametre, herunder længde, godstykkelse og testning.

(31)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastslås dumpingmargenen normalt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af priserne for alle eksporttransaktioner. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 11, bør dumpingberegningerne være baseret på »alle eksporttransaktioner til Fællesskabet«, men de bør foretages »under hensyntagen til de relevante bestemmelser om en rimelig sammenligning«. Virksomheden henviste til det såkaldte varekontrolnummer og de heri indeholdte parametre. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at varekontrolnummeret er et redskab, der anvendes i undersøgelsen til at strukturere og organisere den væsentlige mængde af yderst detaljerede oplysninger, som virksomhederne fremsender. Det bidrager til at foretage en mere detaljeret analyse af forskellige produktegenskaber inden for kategorien af den pågældende vare og den samme vare. Sammenligningen var baseret på de mest relevante egenskaber for at sikre en rimelig sammenligning.

(32)

Som følge af virksomhedens påstand forklarede Kommissionen i en skrivelse, at godstykkelsen på et rør er proportional med rørets vægt og dermed indirekte omfattet af sammenligningen. Andre egenskaber, såsom testning, har kun en lille indvirkning på sammenligningen. Eksempelvis er næsten alle de pågældende varer omfattet af standardtest.

(33)

Det skal understreges, at Kommissionen i modsætning til partens påstande ikke har ladet nogen oplysninger ude af betragtning. Det er dog ikke ualmindeligt, at nogle af de parametre, der anvendes i varekontrolnummeret, er mindre væsentlige, og at nogle specifikke parametre danner et bedre sammenligningsgrundlag end andre. Der er i sammenligningen ikke set bort fra rør på grundlag af fysiske forskelle eller af andre grunde, og der er heller ikke skabt nye varetyper. Tværtimod omfattede sammenligningen alle former for salg, uanset diameter eller rørlængde.

(34)

Virksomheden hævdede yderligere, at Kommissionens fremgangsmåde forhindrede virksomheden i at fremsætte krav om justeringer for fysiske egenskaber. Denne påstand er igen blevet baseret på den kendsgerning, at Kommissionen foretog sammenligningen på grundlag af tre parametre og ikke flere og er allerede blevet behandlet ovenfor i betragtning 31 ff.

(35)

Med hensyn til sammenligningsproceduren, som samme part også gjorde indvendinger mod, skal det bemærkes, at virksomheden havde fuld lejlighed til at kommentere de foretagne beregninger i sit eget tilfælde. Nærmere oplysninger om disse beregninger blev fremlagt på dagen for offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Ved en skrivelse af 11. juli 2011 kommenterede virksomheden spørgsmålet om de anvendte parametre i sammenligningen og anmodede om yderligere præciseringer. Kommissionens tjenestegrene fremsendte et svar den 19. juli 2011. Virksomheden gentog herefter sine argumenter i en skrivelse af 29. juli 2011. Virksomheden var uenig i sammenligningsgrundlaget og hævdede igen, at parametre som godstykkelse, længde eller testning havde en indvirkning på prisen. Som fastslået ovenfor erkender Kommissionen, at disse parametre havde en vis indvirkning på prisen. Det blev dog anset for mere hensigtsmæssigt at basere beregningerne på de tre vigtigste parametre, da det førte til det største matchningsniveau og samtidig gjorde det muligt at finde matchende salg for alle eksporttransaktioner.

(36)

Virksomheden hævdede, at den var forhindret i at fremsætte krav om justeringer. Det argument må afvises. Det var muligt at fremsætte krav under hele proceduren, ikke mindst på tidspunktet for den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, hvor virksomheden fik fuldt kendskab til beregningerne i detaljer.

(37)

En part hævdede, at anvendelsen af de samme produktionsomkostninger for rør med en lille og en stor diameter ikke afspejlede de faktiske omkostninger, da der var meget større omkostninger for rør med en stor diameter. Parten kom dog ikke med noget alternativ og uddybede heller ikke sin påstand. Da der ikke er foreslået nogen alternativ metode, betragtes den anvendte metode derfor som den mest hensigtsmæssige.

(38)

En virksomhed hævdede, at antallet af justeringer (den kendsgerning, at Kommissionen kun har anvendt tre parametre, justeringer af forskelle i kvalitetsopfattelse og handelsled) indikerer, at EU-producenternes varer næppe kan sammenlignes med de importerede kinesiske varer. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at institutionerne foretager justeringer, fordi de ganske enkelt er et grundlæggende element i enhver dumpingberegning. Disse justeringer er fastsat i grundforordningen og rejser således ikke tvivl om sammenligneligheden mellem den pågældende vare og den samme vare. Det høje matchningsniveau bekræfter faktisk, at den pågældende vare og den samme vare er fuldt sammenlignelige.

(39)

I betragtning af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 53-54 i forordningen om midlertidig told hermed.

(40)

En part hævdede, at dumpingmargenen burde beregnes på kvartalsbasis på grund af de store prissvingninger på nikkel. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi i dette tilfælde ikke er en sammenligning mellem priser og omkostninger, men kun mellem de vejede gennemsnitlige salgspriser (den normale værdi blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgspriser). Endvidere var stigningen i nikkelpriserne en stigning i verdensmarkedspriserne og derfor ikke et isoleret kinesisk fænomen. Stigningen påvirkede højst tre måneder af UP, mens salget af den pågældende vare fandt sted i hele UP. Desuden skal ændringer i råmaterialepriserne betragtes som en naturlig del af forretningsaktiviteter. De stigende nikkelpriser burde have den samme indvirkning på både EU-producenter og kinesiske producenter, eftersom nikkel er noteret på London Metal Exchange. Enhver forskel ville skyldes fordrejede råmaterialepriser i Kina og bør derfor ikke medtages i beregningen. Derfor må påstanden afvises, og sammenligningen baseres på de kinesiske årlige gennemsnitlige eksportpriser og de årlige gennemsnitlige EU-priser, behørigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

En kinesisk producent fremsatte en underbygget påstand om, at beregningen af justeringer i dennes individuelle dumpingberegning var ukorrekt. Kommissionen accepterede denne påstand og foretog en ny beregning, der resulterede i en dumpingmargen på 83,7 %. Bortset fra denne ændring bekræftes konklusionerne i betragtning 55-61 i forordningen om midlertidig told hermed. De reviderede dumpingmargener er som følger:

(42)

Der blev efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke fremsat påstande vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og til, hvorvidt stikprøven af EU-producenter var repræsentativ. Derfor bekræftes betragtning 62-63 i forordningen om midlertidig told hermed.

(43)

Der blev ikke fremsat påstande vedrørende EU-forbruget. Derfor bekræftes betragtning 64-66 i forordningen om midlertidig told hermed.

(44)

Der blev ikke fremsat påstande fra interesserede parter vedrørende de foreløbige konklusioner om dumpingimportens størrelse, markedsandel og prisudvikling. Derfor bekræftes betragtning 67-69 i forordningen om midlertidig told hermed.

(45)

For så vidt angår beregningen af prisunderbuddet på import fra Kina, anmodede både de kinesiske eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen om yderligere oplysninger vedrørende den metode til fastsættelse af visse justeringer (såsom forskelle i omkostninger efter import, i handelsled og i markedsopfattelse af kvalitet), der var blevet anvendt ved beregningen. Kommissionen har imødekommet disse anmodninger ved at fremlægge, hvordan disse justeringer blev fastsat samtidig med, at reglerne om fortrolighed blev overholdt.

(46)

Der blev som følge af kommentarerne fra en kinesisk producent foretaget en mindre rettelse i beregningen af prisunderbuddet, da justeringen for forskelle i handelsleddet i den foreløbige beregning også omfattede en del af omkostningerne efter import, som samtidig var blevet medregnet i en separat justering for forskelle i alle omkostninger efter import. Rettelsen resulterede i en ændring på mindre end ét procentpoint i underbudsmargenerne og skadestærsklen (jf. betragtning 82 og 83 nedenfor for en revision af skadestærsklen) i forhold til den midlertidige fase.

(47)

Bortset fra ovennævnte ændringer, og da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 70-71 i forordningen om midlertidig told hermed.

(48)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede et antal kinesiske producenter, at visse indikatorer skulle udelukkes fra skadesundersøgelsen. De fastslog navnlig, at produktionen og kapacitetsudnyttelsen faldt i samme takt som EU-forbruget, og mente derfor ikke, at disse indikatorer skulle betragtes som faktorer i undersøgelsen om væsentlig skade. Der blev fremsat en lignende påstand vedrørende salget på EU-markedet, der angiveligt ligeledes faldt i samme takt som faldet i forbruget.

(49)

Det skal i denne sammenhæng for det første bemærkes, at det ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 5, er »alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation«, som skal undersøges i en undersøgelse om skade. Den mulige indvirkning af andre faktorer end dumpingimporten, der kan have forvoldt skade, behandles i kapitel F. Årsagssammenhæng, navnlig under punktet vedrørende andre faktorers indvirkning (jf. betragtning 59-69 nedenfor).

(50)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 72-89 i forordningen om midlertidig told hermed.

(51)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 90-92 i forordningen om midlertidig told hermed.

(52)

Nogle parter gentog deres påstande fra den midlertidige fase om, at det i et stort omfang er andre faktorer end dumpingimporten, der har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(53)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod visse kinesiske eksporterende producenter i den forbindelse navnlig, at den faldende salgsmængde og tabet af markedsandele for en stor del skyldtes faldende efterspørgsel som følge af den økonomiske krise snarere end dumpingimporten fra Kina. De påstod endvidere, at det samme fald i priserne på kinesisk import og i EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode (med henholdsvis 9 % og 8 %) også vidnede om, at de faldende priser i EU-erhvervsgrenen udelukkende skyldtes faldende efterspørgsel snarere end virkninger af dumpingimporten.

(54)

Det skal for det første bemærkes, at det i betragtning 103-106 i forordningen om midlertidig told erkendes, at den økonomiske afmatning og det deraf følgende fald i efterspørgslen havde en negativ indvirkning på situationen i EU-erhvervsgrenen, og at det som sådan kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det kan dog på ingen måde mindske de skadevoldende virkninger af den kinesiske dumpingimport til lave priser, der i betydeligt omfang har kunnet forøge sin andel på EU-markedet i den betragtede periode.

(55)

Som forklaret i betragtning 104 og 105 i forordningen om midlertidig told er virkningerne af dumpingimporten faktisk endnu mere skadelige i en periode med faldende efterspørgsel end i en årrække med hurtig vækst. Det lader til, at den kinesiske import vedvarende har underbudt EU-priserne i hele den betragtede periode. Desuden lå prisunderbuddet i UP på mellem 21 % og 32 %, og den kinesiske import udgjorde mere end 18 % af Unionens markedsandel som følge af en væsentlig fremgang på 7,9 procentpoint i den betragtede periode. Mens den kinesiske import derfor lagde et åbenbart pristryk på EU-erhvervsgrenen, hvilket forhindrede denne i at fastsætte omkostningsdækkende (for ikke at sige overskudsgivende) priser, gjorde den stigende mængde og markedsandel af denne import det samtidig umuligt for EU-erhvervsgrenen at sigte mod øget produktion, kapacitetsudnyttelse og salg, navnlig med henblik på råvarer, der hovedsagelig sælges via distributører.

(56)

For det andet ville det i dette tilfælde have fordrejet undersøgelsen at drage konklusioner udelukkende på grundlag af udvalgte skadesindikatorer, såsom salgsmængde og markedsandel eller salgspriser alene. Eksempelvis var den faldende salgsmængde og tabet af markedsandele bl.a. kombineret med et kraftigt fald i rentabilitet og skyldtes i vid udstrækning pristrykket fra dumpingimporten. Med hensyn til selve spørgsmålet om markedsandel tabte EU-erhvervsgrenen 3,6 procentpoint til fordel for den kinesiske import i den betragtede periode. Endelig kan det igen i betragtning af underbuddet og stigningen i den kinesiske import i både relative og absolutte tal på ingen måde konkluderes, at faldet i EU-producenternes priser ikke var forbundet med dumpingimportens prisniveau.

(57)

I betragtning af ovenstående bekræftes årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er forvoldt, på grundlag af en kombination af de store mængder og det pristryk, som den kinesiske import udøvede på EU-erhvervsgrenen.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 94-96 i forordningen om midlertidig told hermed.

(59)

For så vidt angår virkningerne af import fra andre tredjelande til Unionen, hævdede nogle kinesiske eksporterende producenter, at 1,0 procentpoint ud af EU-erhvervsgrenens tabte markedsandel på 3,6 procentpoint burde tilskrives import fra Japan og Indien. Men faktisk øgede den kinesiske import sin markedsandel på bekostning af både anden import og EU-erhvervsgrenen. Stigningen i den kinesiske markedsandel på 7,9 procentpoint kan inddeles i et tab af markedsandel for EU-erhvervsgrenen på 3,6 procentpoint og et tab af markedsandelen for anden import på 4,3 procentpoint.

(60)

De samme kinesiske eksporterende producenter hævdede, at gennemsnitspriserne på importen fra udvalgte tredjelande, navnlig Ukraine, Indien og USA, også var faldet kraftigt, hvilket kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at gennemsnitsimportprisen fra alle andre tredjelande end Kina samlet set voksede med 34 % i den betragtede periode. Som fastslået i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told var gennemsnitsimportprisen fra USA betydeligt højere end priserne på EU-markedet. Som det også blev understreget i samme betragtning faldt markedsandelen for import fra Ukraine, mens USA og Indien bevarede relativt stabile markedsandele. Det kan dog ikke på grundlag af Eurostats tal for denne import konkluderes, at importen fra andre tredjelande har spillet en væsentlig rolle for forværringen af EU-erhvervsgrenens situation, og at den konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og skaden dermed skal brydes.

(61)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konklusionerne i betragtning 97-102 i forordningen om midlertidig told, bekræftes disse konklusioner hermed.

(62)

Med hensyn til virkningerne af den økonomiske afmatning undersøges årsagerne til, hvorfor den økonomiske afmatning ikke kan betragtes som en faktor, der kan bryde årsagssammenhængen, i betragtning 52-58 ovenfor. Da ingen af de fremsatte bemærkninger viste det modsatte, bekræftes konklusionerne i betragtning 103-106 i forordningen om midlertidig told hermed.

(63)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende konklusionerne om EU-erhvervsgrenens eksportresultater i betragtning 107-108 i forordningen om midlertidig told, bekræftes disse konklusioner hermed.

(64)

Et antal kinesiske eksporterende producenter hævdede, at den stigning i enhedsproduktionsomkostningerne på 18 %, der omtales i betragtning 109 i forordningen om midlertidig told, spillede en vigtigere rolle for EU-erhvervsgrenens lavere rentabilitet end dumpingimporten, og anmodede om en mere detaljeret undersøgelse af konsekvenserne af denne stigning i enhedsomkostningerne.

(65)

Kommissionen undersøgte spørgsmålet og fandt, at stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne kan tilskrives højere produktionsomkostninger som følge af højere råmaterialepriser samt faste omkostninger, såsom direkte arbejdskraftomkostninger, afskrivningsomkostninger, faste fremstillingsomkostninger og SA&G-omkostninger, og også det hurtige fald i produktionen.

(66)

Da de svingende råmaterialeomkostninger i vid udstrækning dækkes af EU-erhvervsgrenens prissætningsmekanisme, det såkaldte legeringstillæg, hvor priserne direkte følger noteringen af de vigtigste råmaterialer, såsom nikkel, molybdæn og krom, vil det sandsynligvis ikke have en stor indvirkning på rentabiliteten. Til gengæld havde de andre faktorer i form af utilstrækkelige produktions- og salgsmængder en direkte indvirkning på rentabilitetsniveauet. Da EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder ville have været betydeligt større uden dumpingimporten, kan det ikke konkluderes, at stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne i sig selv er en vigtigere årsag til skaden end dumpingimporten, da den er uløseligt forbundet med stigningen i mængden af dumpingimport.

(67)

Nogle kinesiske eksporterende producenter hævdede yderligere, at EU-erhvervsgrenens undladelse af at foretage en omstrukturering trods det faldende forbrug kan have været en vigtig årsag til den skade, der er konstateret.

(68)

Det skal i den sammenhæng for det første bemærkes, at EU-erhvervsgrenen ikke alene skulle håndtere konsekvenserne af det faldende forbrug, men også overkomme virkningerne af dumpingimporten i en periode med faldende forbrug. Undersøgelsen har dog vist, at EU-erhvervsgrenen i) opretholdt sin produktionskapacitet i forventning om krisens midlertidige karakter og en snarlig genopretning og ikke kan forventes at tilpasse sin kapacitet efter den stigende importmængde fra Kina til unormalt lave dumpingpriser, ii) fortsat udviklede sin produktpalet med fokus på specialiserede varer af højere værdi, hvor den kinesiske konkurrence er knap så fremtrædende, og iii) reducerede sin arbejdsstyrke med 8 % og de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger per arbejdstager med 2 % i den betragtede periode (ser man udelukkende på de beskæringer, der er foretaget i kriseperioden, altså mellem 2008 og UP, svarer de henholdsvis til godt 19 og 11 procentpoint). Alle disse faktorer viser, at EU-erhvervsgrenen har været yderst aktiv med at træffe foranstaltninger i et forsøg på at imødegå de negative konsekvenser af den forvoldte skade. Ovennævnte tiltag har dog vist sig at være utilstrækkelige til at modvirke de skadelige virkninger af dumpingimporten i en periode med lav efterspørgsel.

(69)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 109-110 i forordningen om midlertidig told hermed.

(70)

Ingen af de fremsatte bemærkninger fra de interesserede parter har påvist, at virkningen af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina har været af en sådan art, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er konstateret. I betragtning af ovenstående konkluderes det, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(71)

Konklusionerne om årsagssammenhæng i forordningen om midlertidig told, som er gengivet i betragtning 111-113 i samme forordning, bekræftes derfor hermed.

(72)

På baggrund af parternes bemærkninger fortsatte Kommissionen sin analyse vedrørende Unionens interesser.

(73)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger eller oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 116-120 i forordningen om midlertidig told hermed.

(74)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dette punkt, bekræftes betragtning 121-123 i forordningen om midlertidig told hermed.

(75)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte en brugervirksomhed, som ikke havde været samarbejdsvillig, bemærkninger vedrørende Unionens interesser. Brugeren hævdede navnlig, at antidumpingforanstaltningerne vil have en væsentlig indvirkning på virksomheden. Virksomheden fastslog, at rør af rustfrit stål er en afgørende komponent i flere produkter på efterfølgende produktionstrin, som fremstilles af denne bruger (f.eks. varmevekslere), og at der også var et yderligere problem med forsyningssikkerheden i betragtning af de forsinkelser, virksomheden havde oplevet med hensyn til visse leverancer fra EU-producenter.

(76)

Da denne bruger dog kun erhverver 5 % af sine rør af rustfrit stål i Kina, tyder det på, at den mulige indvirkning på denne virksomhed er ret begrænset, både hvad angår omkostninger og forsyningssikkerhed.

(77)

Hvad angår de påståede omkostningsvirkninger, kunne virksomheden ikke underbygge denne påstand med faktiske data. Der skal desuden mindes om, at omkostningsvirkningerne for den ene fuldt samarbejdsvillige bruger blev betragtet som ubetydelige, både hvad angår selve virksomheden og den afdeling, som bruger rør af rustfrit stål, jf. betragtning 124-125 i forordningen om midlertidig told.

(78)

Med hensyn til det problem med forsyningssikkerhed, som brugeren kom ind på, skal det erindres, at der er mange andre tredjelande end Kina, der fortsat eksporterer rør af rustfrit stål til Unionen. Hertil kommer, at EU-erhvervsgrenen fortsat er den største leverandør af varen, og dens fortsatte eksistens er derfor afgørende også for brugerindustrien.

(79)

Selv om det i den midlertidige fase også blev overvejet, om antidumpingforanstaltningerne ville få en større indvirkning på de brugere, der anvender betydelige mængder rør af rustfrit stål importeret fra Kina til fremstilling af produkter på efterfølgende produktionstrin (jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told), blev det i mangel af underbyggede påstande og nye oplysninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger konkluderet, at de afgørende fordele for EU-erhvervsgrenen ved indførelsen af antidumpingforanstaltninger lader til at opveje de forventede negative virkninger på sådanne brugere. Derfor bekræftes konklusionerne vedrørende brugernes interesser i betragtning 124-130 i forordningen om midlertidig told hermed.

(80)

På baggrund af ovenstående konkluderes det endeligt, at der i det store og hele ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 131-132 i forordningen om midlertidig told hermed.

(81)

Klagerne hævdede, at den målfortjeneste på 5 %, der blev fastlagt i den midlertidige fase, var uforholdsmæssigt lav, og gentog, at niveauet på 12 % ville være berettiget, idet den pågældende industri er kapitalintensiv og konstant har brug for tekniske forbedringer og opdateringer, hvilket kræver væsentlige investeringer. Klagerne hævdede, at det var nødvendigt med et sådant rentabilitetsniveau for at give tilstrækkeligt afkast og muliggøre disse investeringer. Ovenstående påstand var dog ikke på overbevisende måde underbygget med faktiske tal. Det konkluderes derfor, at en fortjenstmargen på 5 % som fastsat i den midlertidige fase, bør bibeholdes.

(82)

Hvad angår fastsættelsen af skadestærsklen, blev der ved beregningen af skadestærsklen, jf. betragtning 45 ovenfor, også taget højde for den mindre rettelse vedrørende justeringen for forskelle i handelsleddet, som påvirkede beregningen af prisunderbuddet.

(83)

Ovenstående ændring førte til en mindre revision af skadestærsklen. Som det fremgår af nedenstående tabel ligger skadestærsklen således på mellem 48,3 % og 71,9 %:

(84)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at skadesmargenen som følge af den skade, som den økonomiske krise har forvoldt, bør fastsættes på grundlag af prisunderbud snarere end på unormalt lave salgspriser, og at denne metode var blevet anvendt i en række antidumpingprocedurer (4). I alle de undersøgelser, som den eksporterende producent har henvist til, var der imidlertid særlige omstændigheder vedrørende erhvervsgrenen eller den økonomiske sektor (truslen om at skabe et monopol, en væsentlig kapacitetsstigning i EU-erhvervsgrenen på et modent marked, langvarigt manglende overskud i erhvervsgrenen på verdensplan), som lå til grund for den usædvanlige anvendelse af denne specifikke metode. Det er ikke tilfældet i denne undersøgelse, eftersom den økonomiske krise har påvirket den globale økonomi som sådan og derfor ikke kan siges at være specifik for den erhvervsgren, der fremstiller sømløse rør af rustfrit stål.

(85)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør de endelige foranstaltninger fastsættes på grundlag af skadestærsklen, da skadestærsklen er lavere end den konstaterede dumpingmargen.

(86)

I betragtning af ovenstående fastsættes toldsatserne, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, til:

(87)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende de pågældende virksomheder. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer, der har oprindelse i Kina og er fremstillet af de nævnte virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(88)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter fremlæggelsen for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter.

(89)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(90)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgs- enheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(91)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for den påtænkte anbefaling af indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner.

(92)

Der blev taget behørigt hensyn til de interesserede parters bemærkninger. Ingen af bemærkningerne var af en sådan art, at de kunne ændre undersøgelsesresultaterne.

(93)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende told ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.

(94)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da nævnte artikel ikke finder anvendelse, når der er blevet anvendt stikprøver.

(95)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen (den endelige toldsats indført ved denne forordning er højere end den midlertidige told indført ved forordningen om midlertidig told), anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt —

—

ikke eksporterede den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare til Unionen i UP (1. juli 2009 til 30. juni 2010)

—

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger

—

faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen,

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/20

(1)

Sikkerhedskrav bør indføres dels for operatører af luftfartøjer, som er registreret i en medlemsstat, eller som er registreret i et tredjeland, men opereres af et EU-luftfartsselskab, og dels for operatører af luftfartøjer, der benyttes af en operatør fra et tredjeland inden for Unionen.

(2)

Efter en række tilfælde, hvor luftfartøjer næsten kolliderede i luften, og hvor sikkerhedsmargener var opbrugt, bl.a. ulykker i Yaizu (Japan) i 2001 og i Überlingen (Tyskland) i 2002, bør softwaren opgraderes i det pt. anvendte luftbårne antikollisionssystem. I undersøgelserne konkluderedes det, at med det luftbårne antikollisionssystems nuværende software er sandsynligheden for en kollisionsrisiko i luften 2,7 × 10-8 pr. flyvetime. Den aktuelle version 7.0 af ACAS II anses derfor at indebære en uacceptabel sikkerhedsrisiko.

(3)

Der er behov for at indføre en ny softwareversion i det luftbårne antikollisionssystem (ACAS II) og undgå kollisioner i luften for alle luftfartøjer, som beflyver det luftrum, som er omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)

For at sikre de højest mulige sikkerhedsstandarder bør luftfartøjer, som ikke hører under anvendelsesområdet for de obligatoriske udstyrskrav, men som er udstyret med ACAS II inden denne forordnings ikrafttræden, installere ACAS II med den nyeste version af softwaren til forebyggelse af kollisioner i luften.

(5)

For at sikre, at man opnår de sikkerhedsfordele, der er forbundet med den nye softwareudgave, bør udstyret installeres i alle luftfartøjer, så snart dette er praktisk muligt. Dog bør der fastsættes en realistisk tidsfrist, således at luftfartsindustrien kan tilpasse sig denne nye forordning under hensyn til, at det nye udstyr skal være til rådighed.

(6)

Agenturet har udarbejdet et udkast til gennemførelsesbestemmelser og forelagt disse for Kommissionen i form af udtalelser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

a)

operatører af luftfartøjer som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 216/2008, der opererer til, i eller fra Unionen, og

b)

operatører af luftfartøjer som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 216/2008, der overflyver det område, på hvilket traktaten finder anvendelse, og ethvert andet luftrum, hvor medlemsstaterne anvender forordning (EF) nr. 551/2004 (2).

1)

»ACAS« (Airborne Collision Avoidance System): et luftfartøjssystem, som er baseret på signaler fra en SSR-transponder (sekundær overvågningsradar), og som uafhængigt af jordudstyr rådgiver piloten om en potentiel konflikt med et andet luftfartøj, som er udstyret med en SSR-transponder

2)

»ACAS II« (Airborne Collision Avoidance System II): et luftbåret antikollisionssystem, som foruden TA giver meddelelser om vertikale RA

3)

»RA« (Resolution advisory) meddelelse: en meddelelse, der rådgiver flyvebesætningen om en manøvre, som skal sikre adskillelse fra alle trusler, eller en manøvrebegrænsning, som skal opretholde den eksisterende adskillelse

4)

»TA« (Traffic advisory) meddelelse: en meddelelse til flyvebesætningen om, at afstanden til et andet luftfartøj udgør en potentiel trussel.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/23

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2257/94 af 16. september 1994 om kvalitetsnormer for bananer (2), Kommissionens forordning (EF) nr. 2898/95 af 15. december 1995 om bestemmelser for kontrollen med, om kvalitetsnormerne for bananer (3) overholdes og Kommissionens forordning (EF) nr. 239/2007 af 6. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår meddelelser i banansektoren (4) er blevet ændret væsentligt (5). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres og samles i én enkelt retsakt.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes der handelsnormer for bananer. Formålet med normerne er at sikre forsyning af markedet med ensartede produkter af tilfredsstillende kvalitet, især hvad angår bananer, der høstes i EU, hvis kvalitet stadig må søges forbedret.

(3)

På grund af de mange forskellige sorter, der afsættes i EU, og forskellig handelspraksis bør der fastsættes mindstenormer for umodne, grønne bananer, uden at dette er til hinder for, at der senere fastsættes normer for et andet afsætningsled; figenbananer bør på grund af deres kendetegn og afsætningsmåde ikke omfattes af EU-normerne.

(4)

På baggrund af de opstillede mål bør det tillades, at de bananproducerende medlemsstater anvender nationale normer på deres område udelukkende for de produktionsled, der ligger efter det stadium, hvor bananerne er umodne og grønne, hvis bestemmelserne ikke er uforenelige med EU-normer, og hvis de ikke udgør en hindring for den fri bananomsætning i EU.

(5)

Der bør tages højde for, at ugunstige produktionsbetingelser i Madeira, Azorerne, Algarve, Kreta, Lakonien og Cyprus som følge af vejrforholdene medfører, at bananerne ikke opnår den krævede minimumslængde. I disse tilfælde er det stadig tilladt at afsætte den pågældende produktion, men den skal placeres i klasse II.

(6)

Der bør fastsættes foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser for handelsnormer for bananer anvendes ensartet, især med hensyn til kontrollen af, om produkterne er i overensstemmelse med normerne.

(7)

I betragtning af produktets fordærvelighed og handelens afsætnings- og kontrolpraksis bør det fastsættes, at kontrollen med, om normerne overholdes, i princippet skal foretages på det trin, som normerne gælder.

(8)

Et produkt, der har passeret kontrollen på dette trin, anses for at være i overensstemmelse med normerne. Denne vurdering kan dog følges op af uanmeldt kontrol i et senere afsætningsled indtil modneriet.

(9)

Der bør ikke foretages systematisk overensstemmelseskontrol, men derimod stikprøvekontrol af en prøve, der tilfældigt udtages af det kompetente organ, og som antages at være repræsentativ for partiet. De relevante bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (6), bør anvendes.

(10)

Bananhandelen er udsat for meget stor konkurrence. De erhvervsdrivende har selv indført strenge kontrolbestemmelser. Derfor bør erhvervsdrivende, der frembyder de fornødne garantier med hensyn til personale og håndteringsanlæg, og som kan garantere, at de bananer, som de afsætter i EU, er i overensstemmelse med normerne i EU, ikke underkastes kontrol i ovennævnte afsætningstrin. Dispensationen bør gives af den medlemsstat, på hvis område kontrollen i princippet skal gennemføres. Den bør trækkes tilbage, hvis normerne og betingelserne for dispensationen ikke overholdes.

(11)

De erhvervsdrivende bør give det kompetente organ oplysninger til brug for kontrollen.

(12)

Den overensstemmelsesattest, der udstedes efter kontrollen, skal ikke udgøre et ledsagedokument for bananer indtil det endelige afsætningsled, men et bevis på, at bananerne opfylder normerne i EU indtil levering til modneriet i overensstemmelse med normernes anvendelsesområde, og den fremlægges på den kompetente myndigheds anmodning. Det skal understreges, at bananer, som ikke er i overensstemmelse med normerne i nærværende forordning ikke må afsættes til konsum i frisk tilstand i EU.

(13)

Med henblik på at overvåge, hvordan bananmarkedet fungerer, er det nødvendigt for Kommissionen, at den modtager oplysninger om produktion og markedsføring af bananer produceret i Unionen. Der bør fastsættes bestemmelser for medlemsstaternes meddelelse af sådanne oplysninger.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

der ikke griber ind i den fri omsætning af produkter, der har oprindelse i tredjelande eller andre områder af EU, og som er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer, og

b)

som ikke er uforenelige med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer.

a)

de råder over kontrollører, som har gennemgået en uddannelse anerkendt af de kompetente nationale myndigheder

b)

de råder over det materiel og de faciliteter, der er nødvendige for de undersøgelser og analyser, som kontrollen kræver

c)

de råder over passende udstyr til fremsendelse af oplysninger.

a)

råder over et erfarent personale med kendskab til handelsnormerne og over materiel til håndtering og kontrol af bananer

b)

fører register over de håndteringer, de foretager, og

c)

frembyder garantier for, at de bananer, som de afsætter, er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer.

a)

mængden af bananer produceret i Unionen, der markedsføres:

b)

den gennemsnitlige salgspris på lokale markeder for grønne bananer produceret i Unionen, der markedsføres i deres produktionsområde

c)

den gennemsnitlige salgspris for grønne bananer på stadiet frit leveret første udskibningshavn (ulosset) for bananer produceret i Unionen, der markedsføres i Unionen uden for deres produktionsområde

d)

prognoser for de data, der omhandles i litra a), b) og c), for de to næste indberetningsperioder.

a)

De Kanariske Øer

b)

Guadeloupe

c)

Martinique

d)

Madeira, Azorerne og Algarve

e)

Kreta og Lakonien

f)

Cypern.

a)

januar til og med april

b)

maj til og med august

c)

september til og med december.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/35

1)

Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.