ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2011.269.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 269

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

54. årgang
14. oktober 2011


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/76/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2011/679/EU

 

*

Rådets afgørelse af 10. oktober 2011 om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

17

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

18

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1012/2011 af 11. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter almindelig tunge i VIIIa og VIIIb fra fartøjer, der fører belgisk flag

21

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1013/2011 af 11. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter storøjet tun i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag

23

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2011 af 11. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter jomfruhummer i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

25

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1015/2011 af 13. oktober 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

27

 

 

AFGØRELSER

 

 

2011/680/EU

 

*

Rådets afgørelse af 10. oktober 2011 om beskikkelse af et portugisisk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

29

 

 

2011/681/EU

 

*

Rådets afgørelse af 10. oktober 2011 om beskikkelse af et irsk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

30

 

 

2011/682/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 11. oktober 2011 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland

31

 

 

2011/683/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 11. oktober 2011 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal

32

 

*

Rådets afgørelse 2011/684/FUSP af 13. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

33

 

 

2011/685/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 13. oktober 2011 om anerkendelse af, at den litauiske database for kvæg er fuldt operationel (meddelt under nummer K(2011) 7164)

36

 

 

2011/686/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 13. oktober 2011 om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra indførsel til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien er tilladt (meddelt under nummer K(2011) 7168)  ( 1 )

37

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2012 (EUT L 336 af 21.12.2010)

39

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/76/EU

af 27. september 2011

om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

At fremme bæredygtig transport er et centralt element i den fælles transportpolitik. Med henblik herpå bør transportsektorens bidrag til klimaændringerne og dens negative virkninger reduceres, herunder navnlig mobilitetshæmmende trafikbelastning og luft- og støjforurening, der forårsager sundheds- og miljøskader. Desuden skal miljøbeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af andre EU-politikker, herunder den fælles transportpolitik.

(2)

En reduktion af de negative virkninger af transport bør opnås på en sådan måde, at uforholdsmæssigt store hindringer for den frie bevægelighed undgås, således at hensynet til sund økonomisk vækst, et korrekt fungerende indre marked og den territoriale sammenhængskraft bliver tilgodeset.

(3)

Med henblik på at optimere transportsystemet i overensstemmelse hermed, bør der i den fælles transportpolitik benyttes en kombination af instrumenter til at forbedre transportinfrastrukturen og anvendelsen af teknologi og at tilvejebringe en mere effektiv styring af transportbehovet, herunder navnlig ved fremme af fornyelsen af vognparken, en mere effektiv anvendelse af infrastrukturer og samordnet modalitet. Derfor bør princippet om, at brugeren betaler, finde udvidet anvendelse, og princippet om, at forureneren betaler, udvikles og gennemføres i transportsektoren inden for alle transportformer.

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (4) skal Kommissionen fremlægge en model til vurdering af alle eksterne omkostninger ved brug af transportinfrastrukturen, som skal danne grundlag for fremtidige beregninger af infrastrukturafgifter. Modellen skal suppleres med en konsekvensanalyse af internaliseringen af eksterne omkostninger for alle transportformer og en strategi for en trinvis anvendelse af modellen samt eventuelt forslag til yderligere revision af direktivet.

(5)

For at gøre transportpolitikken mere bæredygtig bør transportpriserne i højere grad afspejle de omkostninger, der er forbundet med trafikbetinget luft- og støjforurening, klimaændringer og trafikbelastning forårsaget af den faktiske brug af alle transportformer, hvilket kan tjene som middel til at optimere infrastrukturen, reducere den lokale forurening, styre trafikbelastningen og bekæmpe klimaændringer med de lavest mulige omkostninger for økonomien. Dette kræver anvendelse af en trinvis fremgangsmåde inden for alle transportformer, idet der tages hensyn til deres særlige kendetegn.

(6)

Transportformerne har allerede påbegyndt en internalisering af eksterne omkostninger, og den relevante EU-lovgivning indfaser eller udgør i det mindste ikke en hindring for en sådan internalisering. Det er imidlertid nødvendigt at overvåge denne proces og at fremme den yderligere for alle transportformer under anvendelse af fælles principper, idet der tages højde for hver transportforms særegenhed.

(7)

I vejtransportsektoren udgør vejafgifter, der er beregnet som afstandsbaserede afgifter for brug af infrastrukturen, et retfærdigt og effektivt økonomisk virkemiddel til realisering af en bæredygtig transportpolitik, da sådanne afgifter hænger direkte sammen med brugen af infrastrukturen, køretøjernes miljøpræstationer samt tid og sted for brugen af køretøjerne, således at de kan fastsættes på et niveau, der afspejler omkostningerne ved den forurening og trafikbelastning, som den faktiske brug af køretøjerne er årsag til. Desuden medfører vejafgifter ingen forvridning af konkurrencen på det indre marked, da alle virksomheder, uanset hvilken medlemsstat de har oprindelse i eller er etablerede i, skal betale dem i forhold til, hvor meget de benytter vejnettet.

(8)

Konsekvensanalysen viser, at brug af vejafgifter, der beregnes på grundlag af forureningsomkostningerne og, på veje med trafikbelastning, på grundlag af en større differentiering af vejafgifterne i spidsbelastningsperioder, kan have en gunstig indvirkning på transportsystemet og befordre Unionens strategi vedrørende klimaændringer. Det kan nedbringe trafikbelastning og lokal forurening ved at tilskynde til brug af renere køretøjsteknologi, optimere logistisk adfærd og reducere tomkørsel. Det kan indirekte bidrage betydeligt til at reducere brændstofforbruget og bekæmpe klimaændringer.

(9)

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender nationale regler til at pålægge andre trafikanter, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, afgifter.

(10)

Omkostningerne ved trafikbetinget luft- og støjforurening, såsom sundhedsomkostninger, herunder behandling inden for sundhedsvæsenet, tab af afgrøde og andre produktionstab samt velfærdsomkostninger, bæres på den medlemsstats område, hvor transporten finder sted. Princippet om, at forureneren betaler, gennemføres ved hjælp af afgifter på eksterne omkostninger, hvilket bidrager til at reducere de eksterne omkostninger.

(11)

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv rummer den model, Kommissionen har udviklet til beregning af de eksterne omkostninger ved trafikbetinget luft- og støjforurening, pålidelige metoder og en række faste værdier, der allerede kan danne grundlag for beregning af afgifter for eksterne omkostninger.

(12)

Der er stadig usikkerhed om omkostningerne og fordelene ved de systemer, der er nødvendige for at kontrollere differentierede afgifter på de mindre trafikerede veje. Så længe den usikkerhed består, er en fleksibel tilgang på EU-niveau det mest hensigtsmæssige. Med en fleksibel tilgang bør medlemsstaterne kunne vælge at lægge vejnettets lokale og nationale karakteristika til grund for deres beslutning om, hvorvidt der skal indføres afgifter for eksterne omkostninger, og på hvilke veje.

(13)

Tidsbaserede brugsafgifter udgør en nyttig metode, hvormed brugerbetalingsprincippet allerede kan anvendes, når en afgiftsordning baseret på den tilbagelagte afstand, som bedre afspejler den faktiske brug af infrastrukturen, aktuelt ikke anvendes. Tidsbaserede brugsafgifter, der pålægges på døgn-, uge-, måneds- eller årsbasis, bør ikke føre til diskrimination af lejlighedsvise brugere, da en stor andel af sådanne brugere formentlig er ikke-nationale transportvirksomheder. Der bør derfor fastsættes et mere præcist forhold mellem døgn-, uge-, måneds- og årssatser for tunge godskøretøjer.

(14)

For at sikre, at de europæiske transportvirksomheder modtager klare prissignaler, der tilskynder dem til adfærdsoptimering, bør der på mellemlang sigt tilstræbes konvergens i de metoder, som medlemsstaterne anvender til beregning af de eksterne omkostninger.

(15)

En klar og gennemsigtig gennemførelse af afgiftsordningerne kan føre til et mere velfungerende indre marked. Inkonsekvens mellem afgiftsordninger bør derfor undgås for ikke at føre til konkurrenceforvridning inden for den internationale godstransport på det transeuropæiske vejnet eller på visse afsnit af dette net og på alle andre yderligere afsnit af de sammenkoblede motorvejsnet, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet. De samme afgiftsprincipper bør navnlig gælde for ethvert afsnit af motorvejsnettet i en medlemsstat.

(16)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at pålægge det højeste afgiftsniveau, der tillades i dette direktiv for infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger, gennem vejafgifter, men bør kunne vælge at pålægge afgifter for en eller begge af nævnte omkostninger på et lavere niveau eller helt at undlade at pålægge afgifter for dem.

(17)

Medlemsstaterne bør, når de træffer afgørelse om, på hvilket net der skal anvendes en afgift for eksterne omkostninger, kunne vælge ikke at opkræve afgifter for eksterne omkostninger på visse veje for at forbedre adgangen til og konkurrenceevnen for udkants-, indlands- og øområder.

(18)

Oven i en infrastrukturafgift bør der kunne lægges et eksternt omkostningselement, som baseres på omkostningerne ved trafikbetinget luft- og støjforurening. Det eksterne omkostningselement i vejafgifter bør kunne lægges oven i infrastrukturomkostningerne, forudsat at en række betingelser overholdes ved omkostningsberegningen, således at der ikke pålægges uberettigede afgifter.

(19)

Afgiften for eksterne omkostninger bør for bedre at afspejle omkostningerne ved trafikbaseret luft- og støjforurening differentieres efter vejtype, køretøjstype og, for støj, de pågældende tidspunkter.

(20)

Trafikbelastning har negativ indvirkning ved, at det for trafikanterne generelt fører til spild af tid og brændstof. Differentiering af infrastrukturafgifter er et redskab til at håndtere trafikbelastning, forudsat at de differentierede vejafgifter giver et tydeligt og meningsfuldt prissignal til trafikanterne om at ændre deres adfærd og at undgå vejafsnit med trafikbelastning i spidsbelastningsperioder.

(21)

Hvor en bestemt vejstrækning pålægges differentierede afgifter med det formål at reducere trængslen, bør differentieringen fastlægges og pålægges på en provenuneutral måde, der giver betydelige finansielle fordele til de virksomheder, der anvender den pågældende strækning uden for spidsbelastningsperioder, snarere end til dem, der anvender den i spidsbelastningsperioder.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (5) udgør allerede et grundlag for at udvikle og færdiggøre sættet af EU-foranstaltninger vedrørende støj fra motorkøretøjer og vejinfrastruktur ved at stille krav til de kompetente myndigheder om at udarbejde strategiske støjkort for større veje og handlingsplaner til at nedsætte støjniveauet, hvor eksponeringsniveauet kan medføre skadelige virkninger for menneskers sundhed.

(23)

For at det indre marked kan fungere gnidningsfrit, er det nødvendigt at have en EU-ramme for at sikre, at vejafgifter, der fastsættes ud fra de lokale omkostninger ved trafikbaseret luft- og støjforurening og på grundlag af trafikbelastningen, er gennemsigtige, står i rimeligt forhold til målet og ikke er diskriminerende. Denne ramme bør indeholde fælles afgiftsprincipper, beregningsmetoder, maksimale niveauer og enhedsværdier for eksterne omkostninger, som baseres på anerkendte videnskabelige metoder, samt procedurer for anmeldelse af afgiftsordninger og rapportering herom til Kommissionen.

(24)

Hvis en myndighed udpeges af en medlemsstat til at fastsætte afgiften for eksterne omkostninger, bør den ikke have nogen egeninteresse i at fastsætte beløbet på et urimeligt niveau, og den bør derfor være uafhængig af det organ, der opkræver vejafgifterne og administrerer provenuet.

(25)

Den korridor, for hvilken en forhøjet afgift er tilladt, kan omfatte parallelle og indbyrdes konkurrerende vejstrækninger i bjergområder og inden for en rimelig afstand, hvortil trafikken kan omledes som følge af indførelsen af afgiftsforhøjelsen. I grænseoverskridende projekter bør der ved anvendelsen af denne bestemmelse opnås enighed mellem de berørte medlemsstater og Kommissionen.

(26)

For at give forrang til anlæg af de prioriterede projekter af europæisk interesse, som er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (6), bør de medlemsstater, der har mulighed for at anvende en afgiftsforhøjelse, bruge den mulighed, inden de pålægger en afgift for eksterne omkostninger. For at undgå urimelige afgifter for brugerne bør en afgift for eksterne omkostninger ikke kunne kombineres med en forhøjet afgift, medmindre de eksterne omkostninger overstiger den afgiftsforhøjelse, der allerede er pålagt. I sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt, at afgiftsforhøjelsen trækkes fra afgiften for eksterne omkostninger.

(27)

Rabatter og nedsættelser af afgiften for eksterne omkostninger bør ikke tillades, da der er betydelig risiko for, at nogle brugerkategorier derved bliver diskrimineret.

(28)

I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om statsstøtte bør tilskyndelsesforanstaltninger kunne tillades for ture, der omfatter dyre skift i transportform såsom vej-sø-vej, med henblik på at fremme den territoriale sammenhængskraft og adgangen til og konkurrenceevnen for udkants-, indlands- og øområder.

(29)

Det bør være muligt at tillade rabatter og nedsættelser af infrastrukturafgiften under visse omstændigheder for alle kategorier af brugere, herunder hyppige brugere eller brugere af elektroniske bompengesystemer.

(30)

Opkrævning af en afgift for eksterne omkostninger i form af en vejafgift vil påvirke brugernes beslutninger mere effektivt, hvis de er bekendt med sådanne omkostninger. Disse omkostninger bør derfor figurere særskilt på en opgørelse, på en faktura eller på et lignende dokument fra vejafgiftsforvalteren. Et sådant dokument vil desuden gøre det lettere for transportvirksomhederne at vælte afgiften for eksterne omkostninger over på afsenderen eller andre kunder.

(31)

Elektroniske bompengesystemer er ønskelige for at undgå en forstyrrelse af den glidende trafikafvikling og forhindre, at køer ved betalingsstederne skader det lokale miljø. Det er derfor ønskeligt at pålægge en afgift for eksterne omkostninger ved hjælp af sådanne systemer under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (7). For at fremme et velfungerende indre marked bør Kommissionen overvåge de fremskridt, der gøres inden for rammerne af direktiv 2004/52/EF med henblik på inden for de aftalte datoer at gennemføre en reel europæisk bompengetjeneste, der begrænser antallet af elektroniske bompengeanordninger i et givet køretøj til én enhed, der er kompatibel med alle medlemsstaters systemer til elektronisk afgiftsopkrævning.

(32)

Mens afgørelser om nationale offentlige udgifter, herunder anvendelsen af det provenu, der skabes ved dette direktiv, i overensstemmelse med nærhedsprincippet er et anliggende for medlemsstaterne, bør merprovenuet fra afgifter for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi i overensstemmelse med de transportpolitiske mål i dette direktiv anvendes til fordel for transportsektoren og til at fremme bæredygtig mobilitet i bred forstand. Sådanne projekter bør derfor bl.a. tage sigte på at lette effektiv prisfastsættelse, mindske forurening fra vejtrafik ved kilden og afbøde dens virkninger, forbedre køretøjernes CO2- og energieffektivitet, udbygge alternativ infrastruktur til transportbrugerne, optimere logistikken eller forbedre færdselssikkerheden.

(33)

Med henblik på at fremme interoperabiliteten mellem vejafgiftsordninger og forudsat at visse betingelser er opfyldt, bør det tillades, at to eller flere medlemsstater arbejder sammen om at indføre fælles vejafgiftssystemer.

(34)

Kommissionen bør i god tid sende Europa-Parlamentet og Rådet en samlet vurdering af de indvundne erfaringer i de medlemsstater, der pålægger afgift for eksterne omkostninger og/eller en infrastrukturafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

(35)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (8) tages provenu af afgifter, der betales direkte af brugerne, i betragtning ved beregning af finansieringskløften for et indtægtsskabende projekt. Provenuet fra afgifter for eksterne omkostninger bør imidlertid ikke tages i betragtning ved beregning af finansieringskløften, da dette provenu bør anvendes til projekter, der tager sigte på at nedbringe forurening fra vejtrafik ved kilden og afbøde dens virkninger, forbedre køretøjernes CO2- og energieffektivitet og udbygge alternativ infrastruktur til transportbrugerne.

(36)

Når medlemsstater implementerer alternative videnskabelige metoder til beregning af afgifter for eksterne omkostninger, bør de kunne tage hensyn til de metoder til beregning af værdier for eksterne omkostninger, der er omhandlet i undersøgelsen »Handbook on the estimation of external cost in the transport sector« (9), som giver et overblik over, hvor langt man teoretisk og praktisk er kommet med at foretage skøn over eksterne omkostninger.

(37)

I bjergområder, som beskrevet i undersøgelsen »Mountain Areas in Europe: Analysis of mountain areas in EU member states, acceding and other European countries«, der blev udført for Europa-Kommissionen i 2004, bør der kunne tillades højere afgifter for eksterne omkostninger, i det omfang objektive videnskabelige data kan påvise, at luft- og støjforurening giver større skader i disse bjergområder på grund af geografiske omstændigheder og fysiske fænomener såsom vejenes stigning, temperaturinversion og refleksion fra dalsiderne.

(38)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (10).

(39)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår visse tilpasninger af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(40)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (11) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(41)

Målet for dette direktiv, nemlig at tilskynde til differentiering af afgifter for eksterne omkostninger som et middel til at gøre transport mere bæredygtig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af den store betydning af transportens grænseoverskridende dimension bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 1999/62/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 ændres således:

a)

Følgende litra indsættes:

»ad)   »motorvej«: en vej, som specielt er anlagt og bygget til færdsel med motorkøretøjer, som ikke har tilkørsel til tilgrænsende ejendomme, og som:

i)i de to færdselsretninger har særskilte vejbaner der, bortset fra særlige steder eller midlertidigt, er adskilt fra hinanden enten ved en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler ogii)ikke krydses i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvognslinje, cykelsti eller gangsti ogiii)er særligt afmærket som motorvej.

b)

Litra b) og ba) affattes således:

»b)   »vejafgift«: betaling af et bestemt beløb for et køretøj, som afhænger af den tilbagelagte afstand på en bestemt infrastruktur og af køretøjstypen, og hvori der indgår en infrastrukturafgift og/eller en afgift for eksterne omkostninger

ba)   »infrastrukturafgift«: en afgift, der pålægges med henblik på at dække en medlemsstats omkostninger til anlæg, vedligeholdelse, drift og udvikling i forbindelse med infrastruktur«.

c)

Følgende litraer indsættes:

»bb)   »afgift for eksterne omkostninger«: en afgift, der pålægges med henblik på at dække omkostninger i en medlemsstat som følge af trafikbaseret luft og/eller støjforurening

bc)   »omkostninger ved trafikbaseret luftforurening«: omkostninger som følge af skader, der skyldes udledning af partikler og ozonprækursorer såsom nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser fra et køretøj under brugen

bd)   »omkostninger ved trafikbaseret støj«: omkostninger som følge af skader, der skyldes støj fra køretøjer selv eller fra deres kontakt med vejbanen

be)   »vægtet gennemsnitlig infrastrukturafgift«: det samlede provenu af en infrastrukturafgift i løbet af en given periode divideret med de tilbagelagte køretøjskilometer på de afgiftsbelagte vejafsnit i samme periode

bf)   »vægtet gennemsnitlig afgift for eksterne omkostninger«: det samlede provenu af en afgift for eksterne omkostninger i løbet af en given periode divideret med de tilbagelagte køretøjskilometer på de afgiftsbelagte vejafsnit i samme periode«.

d)

Litra d) affattes således:

»d)   »køretøj«: et motorkøretøj eller en kombination af sammenkoblede køretøjer, som er beregnet til eller benyttes til vejgodstransport, og hvis højeste tilladte totalvægt er på over 3,5 tons.«

2)

Artikel 7, 7a og 7b erstattes af følgende:

»Artikel 7

1.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre vejafgifter og/eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet eller på visse afsnit af dette net og på alle andre yderligere afsnit af deres motorvejsnet, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 2-5 og i artikel 7a-7k, jf. dog artikel 9, stk. 1a. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til under overholdelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anvende vejafgifter og/eller brugsafgifter på andre veje, forudsat at opkrævning af afgifter og/eller brugsafgifter for disse andre veje ikke indebærer forskelsbehandling af den internationale trafik og ikke medfører konkurrenceforvridning mellem virksomheder.

2.   Medlemsstaterne må ikke opkræve både vejafgifter og brugsafgifter for en og samme køretøjsklasse for benyttelse af et enkelt vejafsnit. I medlemsstater, hvor brug af vejnettet er afgiftsbelagt, kan der dog også lægges afgift på afbenyttelse af broer, tunneller og bjergpas.

3.   Vejafgifter og brugsafgifter opkræves uden direkte eller indirekte forskelsbehandling begrundet i transportvirksomhedernes nationalitet, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori denne er etableret, køretøjernes registreringsland eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted.

4.   Medlemsstaterne kan indføre reducerede vej- eller brugsafgifter eller undtagelser fra forpligtelsen til at betale vej- eller brugsafgift for køretøjer, der er undtaget fra kravet om, at der skal installeres og anvendes kontrolapparater i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (12), og i de tilfælde, der er omfattet af nærværende direktivs artikel 6, stk. 2, litra a) og b), på de deri fastsatte betingelser.

5.   En medlemsstat kan vælge kun at lægge vejafgifter og/eller brugsafgifter på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, hvis den skønner, at en udvidelse til køretøjer på mindre end 12 ton bl.a. vil:

a)

medføre betydelige negative konsekvenser for trafikafvikling, miljø, støjniveau, trafikbelastning, sundhed eller færdselssikkerhed som følge af en ændring af trafikmønstret

b)

medføre administrationsomkostninger på mere end 30 % af merprovenuet som følge af en sådan udvidelse.

Medlemsstater, der vælger kun at lægge vejafgifter og/eller brugsafgifter på køretøjer, der har en tilladt totalvægt på 12 ton og derover, giver Kommissionen meddelelse om deres afgørelse og begrundelsen herfor.

Artikel 7a

1.   Brugsafgifter skal stå i rimeligt forhold til længden af det tidsrum, hvori den pågældende infrastruktur benyttes, og må ikke overstige de værdier, der er fastsat i bilag II, og de skal kunne betales for et døgn, en uge, en måned eller et år. Månedsafgiften må højst være 10 % af årsafgiften, ugeafgiften må højst være 5 % af årsafgiften, og dagsafgiften må højst være 2 % af årsafgiften.

En medlemsstat kan for køretøjer, der er registreret i samme medlemsstat, forlange udelukkende betaling af årsafgift.

2.   Medlemsstaterne fastsætter brugsafgifter, herunder administrative udgifter, for de forskellige køretøjsklasser på et niveau, der ikke er højere end maksimumssatserne i bilag II.

Artikel 7b

1.   Infrastrukturafgifterne bygger på princippet om inddrivelse af infrastrukturomkostningerne. De vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgifter skal stå i forhold til anlægsudgifterne og omkostningerne til drift, vedligeholdelse og udbygning af det pågældende infrastrukturnet. De vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgifter kan også omfatte kapitalafkast og/eller fortjenstmargen baseret på markedsvilkår.

2.   De omkostninger, der medregnes, skal vedrøre det net eller en del af det net, for hvilket infrastrukturafgifterne opkræves, og de køretøjer, der er pålagt infrastrukturafgift. Medlemsstaterne kan vælge kun at inddrive en procentdel af disse omkostninger.

Artikel 7c

1.   Afgiften for eksterne omkostninger kan stå i forhold til omkostningerne ved trafikbaseret luftforurening. På vejafsnit gennem områder, hvor befolkningen er udsat for vejtrafikbaseret støj, kan der i afgiften for eksterne omkostninger indgå omkostningerne ved trafikbaseret støj.

Afgiften for eksterne omkostninger differentieres og fastsættes i overensstemmelse med mindstekravene og metoderne i bilag IIIa og skal ligge inden for de øvre grænser i bilag IIIb.

2.   De omkostninger, der medregnes, skal vedrøre det net eller en del af det net, for hvilket afgifterne for eksterne omkostninger opkræves, og de køretøjer, der er pålagt afgift for eksterne omkostninger. Medlemsstaterne kan vælge kun at inddrive en procentdel af disse omkostninger.

3.   Afgiften for eksterne omkostninger vedrørende trafikbaseret luftforurening finder ikke anvendelse på køretøjer, der opfylder de strengeste EURO-emissionsstandarder, indtil fire år efter de anvendelsesdatoer, der er fastsat i de bestemmelser, som indførte disse standarder.

4.   Afgiftsbeløbet for eksterne omkostninger fastsættes af den berørte medlemsstat. Hvis en medlemsstat udpeger en myndighed med henblik herpå, skal myndigheden være juridisk og økonomisk uafhængig af den organisation, der administrerer eller opkræver hele afgiften eller en del heraf.

Artikel 7d

Senest et år efter vedtagelsen af fremtidige og strengere EURO-emissionsstandarder fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure de tilsvarende øvre grænser i bilag IIIb.

Artikel 7e

1.   Medlemsstaterne beregner den maksimale infrastrukturafgift ved en metode, der er baseret på de grundlæggende principper i bilag III.

2.   For koncessionsvejafgifter skal det maksimale niveau for infrastrukturafgiften svare til eller ligge under det niveau, der ville være resultatet, hvis der var anvendt en metode baseret på de grundlæggende beregningsprincipper i bilag III. Vurderingen af, om afgifterne er på et hertil svarende niveau, foretages på grundlag af en referenceperiode af en rimelig længde, der er afpasset efter koncessionskontraktens art.

3.   Forpligtelserne i henhold til stk. 1 og 2 gælder ikke for vejafgiftsordninger, der allerede var indført den 10. juni 2008, eller for hvilke der inden den 10. juni 2008 ifølge en udbudsprocedure var modtaget bud eller svar på opfordringer til at forhandle ved udbud med forhandling, så længe disse ordninger fortsat er gældende, og forudsat at de ikke ændres væsentligt.

Artikel 7f

1.   Der kan for usædvanlig infrastruktur i bjergområder efter underretning af Kommissionen opkræves en forhøjet infrastrukturafgift for specifikke vejafsnit, hvor der er alvorlig trafikbelastning, eller hvor vejtrafikken forårsager væsentlige miljøskader, forudsat at:

a)

provenuet fra forhøjelsen investeres i finansiering af anlæg af prioriterede projekter af europæisk interesse, jf. bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (13), som direkte bidrager til at mindske trafikbelastningen eller miljøskaderne, og som befinder sig i samme korridor som det vejafsnit, forhøjelsen vedrører

b)

forhøjelsen ikke overstiger 15 % af den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift, beregnet i overensstemmelse med artikel 7b, stk. 1, og artikel 7e, medmindre provenuet fra forhøjelsen investeres i grænseoverskridende afsnit af prioriterede projekter af europæisk interesse vedrørende infrastruktur i bjergområder, i hvilket tilfælde forhøjelsen ikke må overstige 25 %

c)

forhøjelsen ikke fører til uretfærdig behandling af erhvervsmæssig trafik i forhold til andre trafikanter

d)

Kommissionen inden forhøjelsen træder i kraft får forelagt en beskrivelse af, nøjagtigt hvor forhøjelsen gælder, og bevis for, at der er truffet beslutning om finansiering af de i litra a) omhandlede prioriterede projekter, og

e)

den periode, hvor forhøjelsen skal gælde, defineres og begrænses på forhånd og, for så vidt angår det forventede merprovenu, er i overensstemmelse med de finansieringsplaner og cost-benefit-analyser, der er fremlagt for de projekter, som provenuet fra forhøjelsen skal medfinansiere.

Bestemmelsen i første afsnit anvendes kun på nye grænseoverskridende projekter, hvis de medlemsstater, der er involveret i det pågældende projekt, giver deres samtykke hertil.

2.   Infrastrukturafgifter, der er differentieret i henhold til artikel 7g, kan forhøjes.

3.   Efter at have modtaget de krævede oplysninger fra en medlemsstat, der har til hensigt at pålægge en forhøjet afgift, stiller Kommissionen disse oplysninger til rådighed for medlemmerne af det i artikel 9c nævnte udvalg. Hvis Kommissionen finder, at den planlagte forhøjelse ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller hvis den finder, at den planlagte forhøjelse vil påvirke et udkantområdes økonomiske udvikling i stærkt negativ retning, kan den forkaste de afgiftsplaner, der er fremlagt af den pågældende medlemsstat, eller forlange dem ændret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 9c, stk. 2.

4.   På vejafsnit, der opfylder kriterierne for forhøjelse i stk. 1, kan en medlemsstat kun pålægge en afgift for eksterne omkostninger, hvis der også sker en forhøjelse.

5.   Forhøjelsen trækkes fra det afgiftsbeløb for eksterne omkostninger, der beregnes efter artikel 7c, undtagen for køretøjer tilhørende EURO-emissionsklasse 0, I og II fra den 15. oktober 2011, og III fra 2015 og frem. Alle disse provenuer, der genereres via samtidig gennemførelse af forhøjelsen og afgifterne for eksterne omkostninger, investeres i finansiering af anlæg af prioriterede projekter af europæisk interesse, jf. bilag III til afgørelse nr. 661/2010/EU.

Artikel 7g

1.   Medlemsstaterne differentierer infrastrukturafgiften efter EURO-emissionsklassen for køretøjet på en sådan måde, at ingen infrastrukturafgift er mere end 100 % højere end den samme afgift på et tilsvarende køretøj, der opfylder de strengeste emissionskrav. Eksisterende koncessionskontrakter er fritaget for dette krav, indtil kontrakten fornyes.

En medlemsstat kan dog fravige kravet om at differentiere infrastrukturafgiften, hvis:

i)

dette i alvorlig grad ville undergrave sammenhængen i vejafgiftssystemerne på dens område

ii)

det ikke ville være teknisk gennemførligt at indføre en sådan differentiering for det pågældende vejafgiftssystem

iii)

det ville føre til, at de mest forurenende køretøjer blev flyttet til en anden rute med negative følger for færdselssikkerheden og folkesundheden, eller

iv)

vejafgiften indeholder en afgift for eksterne omkostninger.

Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser og fritagelser.

2.   Hvis en fører eller, hvor det er relevant, transportvirksomheden i forbindelse med en kontrol ikke kan fremvise de køretøjsdokumenter, der er nødvendige for at konstatere, hvilken EURO-emissionsklasse køretøjet tilhører, kan medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter.

3.   Infrastrukturafgiften kan også differentieres med det formål at mindske trafikbelastning og infrastrukturslid og optimere udnyttelsen af den pågældende infrastruktur eller forbedre færdselssikkerheden, hvis:

a)

differentieringen er gennemsigtig, bredt offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på samme vilkår

b)

differentieringen sker på grundlag af, hvilket tidspunkt på dagen, hvilken dag eller hvilken årstid der er tale om

c)

ingen infrastrukturafgift er mere end 175 % højere end det højeste niveau for den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift, jf. artikel 7b

d)

de spidsbelastningsperioder, hvor der pålægges højere infrastrukturafgifter med det formål at mindske trafikbelastningen, ikke overstiger fem timer om dagen

e)

differentieringen fastlægges og pålægges på en gennemsigtig og provenuneutral måde for en vejstrækning, der er berørt af trængsel, ved at indføre reducerede vejafgifter for de transportvirksomheder, der anvender den pågældende strækning uden for spidsbelastningsperioder, og forhøjede afgifter for dem, der anvender den pågældende strækning i spidsbelastningsperioder, og

f)

en medlemsstat, der ønsker at indføre en sådan differentiering eller ændre en allerede eksisterende differentiering, underretter Kommissionen herom og forelægger den de nødvendige oplysninger til verificering af, at betingelserne er opfyldt. På grundlag af de indsendte oplysninger offentliggør Kommissionen en liste, som den regelmæssigt opdaterer, over de tidspunkter og dertil hørende satser, som differentieringen gælder for.

4.   Differentieringen i stk. 1 og 3 må ikke være udformet med henblik på at tilvejebringe ekstra vejafgiftsprovenu. Der skal kompenseres for en eventuel utilsigtet provenustigning ved ændringer i differentieringens struktur senest to år efter afslutningen af det regnskabsår, i hvilket det ekstra provenu er fremkommet.

Artikel 7h

1.   Senest seks måneder inden en medlemsstat iværksætter en ny infrastrukturafgiftsordning, sender den Kommissionen følgende:

a)

for vejafgiftsordninger, der ikke involverer koncessionsvejafgifter:

de enhedsværdier og andre parametre, der anvendes ved beregning af de forskellige infrastrukturomkostningselementer, og

klare oplysninger om, hvilke køretøjstyper der er omfattet af vejafgiftsordningen, om den geografiske udstrækning af det net eller den del af nettet, der anvendes ved hver omkostningsberegning, og om, hvor stor en procentdel af omkostningerne der søges dækket

b)

for vejafgiftsordninger, der involverer koncessionsvejafgifter:

koncessionskontrakterne eller væsentlige ændringer af sådanne kontrakter

den grundmodel, hvorpå koncessionsgiveren har baseret bekendtgørelsen om koncession på, jf. bilag VII B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (14); i grundmodellen skal indgå de skønnede omkostninger som defineret i artikel 7b, stk. 1, i forbindelse med koncessionen, den forventede trafik opgjort på køretøjstyper, de påtænkte vejafgiftsniveauer og den geografiske udstrækning af det net, der er omfattet af koncessionskontrakten.

2.   Inden seks måneder efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger i henhold til stk. 1 afgiver Kommissionen udtalelse om, hvorvidt forpligtelserne i artikel 7e er opfyldt. Kommissionens udtalelser stilles til rådighed for det i artikel 9c nævnte udvalg.

3.   Inden en medlemsstat iværksætter en ny ordning for afgifter for eksterne omkostninger, sender den Kommissionen følgende:

a)

nøjagtige oplysninger om, hvilke vejafsnit der pålægges afgift for eksterne omkostninger, og hvordan afgiften for eksterne omkostninger differentieres efter køretøjsklasser, vejtyper og tidspunkter

b)

den forventede vægtede gennemsnitlige afgift for eksterne omkostninger og det forventede samlede provenu

c)

hvor det er relevant, navnet på den myndighed, der udpeges efter artikel 7c, stk. 4, til at fastsætte afgiften, og dens repræsentant

d)

de parametre, data og oplysninger, der er nødvendige for at vise, hvordan beregningsmetoden i bilag IIIa vil blive anvendt.

4.   Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt forpligtelserne i artikel 7b, 7c eller 7j eller artikel 9, stk. 2, er opfyldt, senest

a)

seks måneder efter forelæggelsen af det i stk. 3 omhandlede dossier, eller

b)

hvor det er relevant, yderligere tre måneder efter modtagelse af yderligere oplysninger i henhold til stk. 3, som Kommissionen har anmodet om.

Den pågældende medlemsstat tilpasser den foreslåede afgift for eksterne omkostninger for at efterkomme afgørelsen. Kommissionens afgørelse stilles til rådighed for det i artikel 9c nævnte udvalg, for Europa-Parlamentet og for Rådet.

Artikel 7i

1.   Medlemsstaterne må ikke indrømme nogen brugere rabatter eller nedsættelser af en vejafgift, for så vidt angår det afgiftselement, der vedrører eksterne omkostninger.

2.   Medlemsstaterne kan indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften, under forudsætning af at:

a)

den deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at andre brugere pålægges yderligere omkostninger i form af højere vejafgifter

b)

sådanne rabatter og nedsættelser medfører faktiske besparelser i administrative omkostninger, og

c)

er på højst 13 % af den infrastrukturafgift, der betales af tilsvarende køretøjer, som ikke er berettigede til rabat eller nedsættelse.

3.   Med forbehold af betingelserne i artikel 7g, stk. 3, litra b), og artikel 7g, stk. 4, kan vejafgifterne i undtagelsestilfælde, nemlig for specifikke projekter af væsentlig europæisk interesse udpeget i bilag III til afgørelse nr. 661/2010/EU, differentieres på andre måder for at sikre sådanne projekters kommercielle levedygtighed, når de er udsat for direkte konkurrence fra andre former for køretøjstransport. Den deraf følgende afgiftsstruktur skal være lineær, forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår og må ikke medføre, at der væltes yderligere omkostninger over på andre brugere i form af højere vejafgifter. Inden den pågældende afgiftsstruktur indføres, kontrollerer Kommissionen, om disse betingelser er opfyldt.

Artikel 7j

1.   Vejafgifter og brugsafgifter pålægges og opkræves, og betalingen af dem kontrolleres, på en sådan måde, at den glidende trafikafvikling hindres mindst muligt, og således at enhver obligatorisk kontrol ved Unionens indre grænser undgås. Med henblik herpå samarbejder medlemsstaterne om at fastlægge metoder til at give transportvirksomhederne mulighed for at erlægge vejafgifter og brugsafgifter døgnet rundt, i det mindste på større salgssteder, med anvendelse af normale betalingsmidler i og uden for de medlemsstater, hvor de pålægges. Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige faciliteter til rådighed på de steder, hvor vejafgifter og brugsafgifter betales, således at normale færdselssikkerhedsstandarder opretholdes.

2.   Ordningerne for opkrævning af vejafgifter og brugsafgifter må ikke uberettiget stille lejlighedsvise brugere af vejnettet ringere, hverken finansielt eller på anden måde. Hvis en medlemsstat opkræver vejafgifter eller brugsafgifter udelukkende ved hjælp af systemer, der kræver udstyr til installation i køretøjet (on-board units), sørger den for, at alle brugere kan erhverve de nødvendige on-board units, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (15), på rimelige administrative og økonomiske vilkår.

3.   Hvis en medlemsstat pålægger et køretøj en vejafgift, skal den samlede vejafgift, infrastrukturafgiften og/eller afgiften for eksterne omkostninger fremgå af en kvittering, som udleveres til transportvirksomheden, så vidt muligt elektronisk.

4.   Hvis det er økonomisk gennemførligt, pålægger og opkræver medlemsstaterne afgifter for eksterne omkostninger ved hjælp af et elektronisk system, som opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2004/52/EF. Kommissionen fremmer det samarbejde mellem medlemsstaterne, der måtte være nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer på europæisk plan.

Artikel 7k

Med forbehold af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er dette direktiv ikke til hinder for, at medlemsstater, der indfører en ordning med vejafgifter og/eller brugsafgifter på infrastruktur, fastsætter passende kompensation for disse afgifter.

3)

Følgende artikel tilføjes efter artikel 8a:

»Artikel 8b

1.   To eller flere medlemsstater kan samarbejde om at indføre en fælles vejafgiftsordning for hele deres fælles område. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at Kommissionen underrettes om et sådant samarbejde og den senere drift af ordningen og eventuelle ændringer deraf.

2.   Den fælles vejafgiftsordning skal opfylde bestemmelserne i artikel 7-7k. Andre medlemsstater kan tilslutte sig den fælles ordning.«

4)

I artikel 9 affattes stk. 1a og stk. 2 således:

»1a.   Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for ikke-diskriminerende anvendelse af regulerende afgifter med specifikt sigte på at mindske trafikbelastning eller bekæmpe miljøvirkninger, herunder luftforurening, på veje i byområder, herunder veje, der er del af det transeuropæiske net, og som går igennem byområder.

2.   Medlemsstaterne afgør, hvorledes provenuet fra dette direktiv skal anvendes. For at sikre udviklingen af transportnettet som helhed bør provenuet fra infrastrukturafgifterne og fra afgifterne for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til fordel for transportsektoren og til optimering af det samlede transportsystem. Især bør provenuet fra afgifter for eksterne omkostninger eller en til dette provenu svarende økonomisk værdi anvendes til at gøre transporten mere bæredygtig, herunder til et eller flere af følgende formål:

a)

at lette effektiv prisfastsættelse

b)

at mindske forurening fra vejtrafik ved kilden

c)

at afbøde virkningerne af forurening fra vejtrafik ved kilden

d)

at forbedre køretøjernes CO2- og energieffektivitet

e)

at udbygge alternativ infrastruktur til transportbrugerne og/eller udvide den nuværende kapacitet

f)

at støtte det transeuropæiske transportnet

g)

at optimere logistikken

h)

at forbedre færdselssikkerheden og

i)

at sørge for sikre parkeringsområder.

Medlemsstaterne anses for at have gennemført dette stykke, såfremt de har tilrettelagt og gennemført skatte- og finanspolitiske støtteordninger, der genererer økonomisk støtte til det transeuropæiske net svarende til en værdi af mindst 15 % af provenuet fra infrastrukturafgiften og afgiften for eksterne omkostninger i den enkelte medlemsstat.«

5)

Artikel 9b og 9c erstattes af følgende:

»Artikel 9b

Kommissionen fremmer dialog og udveksling af teknisk knowhow mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv og særlig bilagene.

Artikel 9c

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (16).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 9d

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår:

tilpasningen af bilag 0 til gældende EU-ret

tilpasningen af formlerne i bilag IIIa, punkt 4.1 og 4.2, til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Procedurerne i artikel 9e, 9f og 9g finder anvendelse for de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 9e

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9d tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 9f og 9g anførte betingelser.

Artikel 9f

1.   Den i artikel 9d omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9g

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat deri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

6)

I artikel 10, stk. 1, erstattes ordene »De Europæiske Fællesskabers« af »Den Europæiske Unions«.

7)

Følgende artikel indsættes efter artikel 10:

»Artikel 10a

1.   Beløbene i euro som fastsat i bilag II og beløbene i cent som fastsat i tabel 1 og 2 i bilag IIIb revideres hvert andet år fra den 1. januar 2013 for at tage hensyn til ændringer i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer (som offentliggjort af Kommissionen (Eurostat)).

Beløbene tilpasses automatisk, idet grundbeløbet i euro eller cent øges med den procentvise ændring i nævnte indeks. Facit rundes op til nærmeste euro for så vidt angår bilag II, til nærmeste 1/10 af en cent for så vidt angår tabel 1 i bilag IIIb, og til nærmeste 1/100 af en cent for så vidt angår tabel 2 i bilag IIIb.

2.   Kommissionen offentliggør de i stk. 1 nævnte tilpassede beløb i Den Europæiske Unions Tidende. De tilpassede beløb træder i kraft den første dag i måneden efter offentliggørelsen.«

8)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1.   Medlemsstater, der pålægger en afgift for eksterne omkostninger og/eller en infrastrukturafgift, udarbejder senest den 16. oktober 2014 og hvert fjerde år derefter en rapport om de vejafgifter, herunder koncessionsvejafgifter, der pålægges på deres område, og sender den til Kommissionen, som stiller den til rådighed for de øvrige medlemsstater. Rapporten kan undtage vejafgiftsordninger, der allerede var indført den 10. juni 2008, og som ikke omfatter afgifter for eksterne omkostninger, så længe disse ordninger fortsat er gældende, og forudsat de ikke ændres væsentligt. Rapporten skal indeholde oplysninger om:

a)

den vægtede gennemsnitlige afgift for eksterne omkostninger og de specifikke afgiftsbeløb for alle kombinationer af køretøjsklasse, vejtype og tidspunkt

b)

differentieringen i infrastrukturafgifterne efter køretøjstype og tidspunkt

c)

den vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgift og det samlede provenu fra infrastrukturafgiften

d)

det samlede provenu fra afgifter for eksterne omkostninger og

e)

de tiltag, der er gjort i henhold til artikel 9, stk. 2.

2.   Senest den 16. oktober 2015 aflægger Kommissionen, som bistås af det i artikel 9c nævnte udvalg, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig for så vidt angår effektiviteten af bestemmelserne om dækning af omkostninger forbundet med trafikbaseret forurening og om indføjelsen af køretøjer over 3,5 ton, men under 12 ton. I rapporten skal der desuden gives en analyse, der bygger på løbende overvågning, og en vurdering af bl.a.:

a)

effektiviteten af de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, for at reducere de negative virkninger af vejtransport, navnlig under hensyn til virkningerne på geografisk isolerede og periferisk beliggende medlemsstater

b)

virkningen af gennemførelsen af dette direktiv med hensyn til at lede brugerne i retning af de mest miljøvenlige og effektive transportløsninger, hvilket skal omfatte oplysninger om indførelsen af afstandsbaserede afgifter

c)

gennemførelsen og virkningen af differentieringen af infrastrukturafgifter, jf. artikel 7g om reduktion af lokal luftforurening og trafikbelastning. Rapporten skal endvidere evaluere, om den maksimale differentiering og spidsbelastningsperioderne, der er omhandlet i artikel 7g, er nok til, at differentieringsmekanismen kan fungere ordentligt

d)

videnskabelige fremskridt med hensyn til at foretage skøn over eksterne omkostninger ved transport med henblik på at internalisere dem og

e)

fremskridt i retning af at pålægge trafikanter afgifter og indførelse af metoder til gradvis harmonisering af afgiftssystemer, der anvendes i forbindelse med erhvervskøretøjer.

Rapporten skal også evaluere anvendelsen af elektroniske systemer til at pålægge og opkræve infrastrukturafgifter og afgifter for eksterne omkostninger samt graden af interoperabilitet i henhold til direktiv 2004/52/EF.

3.   Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på yderligere revision af nærværende direktiv.

4.   Senest den 16. oktober 2012 forelægger Kommissionen en rapport, der opsummerer de øvrige foranstaltninger, som f.eks. reguleringspolitikker, der er truffet med henblik på at internalisere eller reducere alle transportformers eksterne omkostninger i forbindelse med miljø, støj og sundhed, herunder retsgrundlag og anvendte øvre værdier.

Med henblik på at sikre loyal intermodal konkurrence og samtidig gradvis pålægge afgifter for eksterne omkostninger for alle transportformer skal den omfatte en tidsplan over de foranstaltninger, der fortsat skal træffes, således at den også omfatter andre transportformer eller køretøjer og/eller eksterne omkostningselementer, der endnu ikke er taget i betragtning, under hensyntagen til fremskridtene med revisionen af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (17).

9)

Bilag III ændres således:

a)

Første afsnit affattes således:

»I dette bilag fastlægges de grundlæggende principper for beregning af vægtede gennemsnitlige infrastrukturafgifter, der skal afspejle artikel 7b, stk. 1. Denne pligt til at fastsætte infrastrukturafgifterne efter omkostningerne berører ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse med artikel 7b, stk. 2, at vælge ikke at dække omkostningerne fuldt ud med provenu fra infrastrukturafgifter eller deres frihed til i overensstemmelse med artikel 7f at lade særlige infrastrukturafgifter afvige fra gennemsnittet.«

b)

I andet afsnit erstattes ordene »EF-retten« og »EF-retsakter« af henholdsvis »EU-retten« og »EU-retsakter«.

c)

I punkt 1, andet led, ændres udtrykket »artikel 7a, stk. 1« til »artikel 7b, stk. 2«.

10)

Efter bilag III indsættes den tekst, der er indeholdt i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 16. oktober 2013. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Forpligtelsen til at omsætte og gennemføre dette direktiv gælder ikke for medlemsstaterne, så længe der ikke gennemføres vejafgifter eller brugsafgifter på deres område.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. september 2011.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  EUT C 255 af 22.9.2010, s. 92.

(2)  EUT C 120 af 28.5.2009, s. 47.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 11.3.2009 (EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 345) og Rådets førstebehandlingsholdning af 14.2.2011 (EUT C 77 E af 11.3.2011, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 7.6.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.9.2011.

(4)  EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42.

(5)  EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

(6)  EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1.

(7)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124.

(8)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(9)  http://ec.europa.eu/transport/costs/handbook/index_en.htm.

(10)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(11)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(12)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

(13)  EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1.

(14)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(15)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124

(16)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13

(17)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51


BILAG

»

BILAG IIIa

MINIMUMSKRAV VED PÅLÆGNING AF AFGIFT FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

I dette bilag fastsættes de minimumskrav, der stilles ved pålægning af afgifter for eksterne omkostninger og ved beregning af de øvre grænser for vægtet gennemsnitlig afgift for eksterne omkostninger.

1.   De relevante dele af vejnettet

Medlemsstaterne skal oplyse, nøjagtig hvilken eller hvilke dele af deres vejnet der er pålagt en afgift for eksterne omkostninger.

Vælger en medlemsstat kun at lægge en afgift for eksterne omkostninger på en eller flere dele af vejnettet, der er omfattet af dette direktiv, skal den eller de pågældende dele udpeges på grundlag af en vurdering, der viser:

at der ved køretøjernes brug forårsages miljøskader af større omfang på de veje, som er pålagt afgift for eksterne omkostninger, end gennemsnitligt på de øvrige dele af vejnettet, der er omfattet af dette direktiv, og som ikke er pålagt afgift for eksterne omkostninger, eller

at en afgift for eksterne omkostninger på de øvrige dele af vejnettet, der er omfattet af dette direktiv, kunne få en negativ indflydelse på miljø eller færdselssikkerhed, eller at pålæggelsen og opkrævningen af en afgift for eksterne omkostninger på dem ville medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger.

2.   Relevante køretøjer, veje og tidspunkter

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilken klassificering af køretøjerne der lægges til grund for differentiering af vejafgiften. Den skal også give Kommissionen meddelelse om, hvilke veje der er pålagt en høj afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt »veje i forstæder (herunder motorveje)«), og hvilke veje der er pålagt en lav afgift for eksterne omkostninger (i det følgende benævnt »veje mellem byer (herunder motorveje)«).

Medlemsstaterne skal ligeledes, når det er relevant, give Kommissionen meddelelse om de nøjagtige tidspunkter, der afgrænser natperioden, hvor større gener i forbindelse med støj eventuelt afspejles i en højere støjafgift for eksterne omkostninger.

Vejenes klassificering som veje i forstæder (herunder motorveje) og veje mellem byer (herunder motorveje) og periodernes placering skal bygge på objektive kriterier, der hænger sammen med, i hvilken grad vejene og deres nærmeste omgivelser er udsat for forurening, f.eks. befolkningstæthed og det årlige antal forureningsspidsværdier, som er målt i henhold til dette direktiv. De anvendte kriterier anføres i meddelelsen.

3.   Afgiftsbeløb

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed fastsætter ét bestemt beløb for hver køretøjsklasse, vejtype og periode. Den deraf følgende afgiftsstruktur, herunder begyndelses- og sluttidspunktet for hver natperiode, hvis der i afgiften for eksterne omkostninger indgår omkostningerne ved trafikstøj, skal være gennemsigtig, offentliggjort og tilgængelig for alle brugere på lige vilkår. Offentliggørelsen bør ske i god tid inden gennemførelsen. Alle parametre, data og øvrige oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan de forskellige eksterne omkostningselementer er beregnet, skal offentliggøres.

Ved fastsættelsen af afgifterne skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed følge princippet om effektiv prisfastsættelse, dvs. en pris, der er tæt på den samfundsmæssige marginalomkostning ved brug af det pågældende køretøj.

Ved fastsættelsen af afgiften tages der også hensyn til risikoen for, at trafikken flytter til en anden rute, eventuelle negative følger for færdselssikkerhed, miljø og trafikbelastning og eventuelle løsninger, der kan mindske disse risici.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed skal overvåge, i hvor høj grad afgiftsordningen reducerer miljøskader fra vejtransport. Den skal hvert andet år om nødvendigt justere afgiftsstrukturen og afgiftsbeløbene for de enkelte køretøjsklasser, vejtyper og perioder efter ændringer i transportudbuddet og -behovet.

4.   Eksterne omkostningselementer

4.1.   Omkostninger ved luftforurening fra trafikken

Når en medlemsstat vælger helt eller delvis at indregne omkostningerne ved luftforurening fra trafikken i afgiften for eksterne omkostninger, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved luftforurening fra trafikken efter nedenstående formel eller benytte de faste værdier i tabel 1 i bilag IIIb, hvis disse er lavere:

Formula

hvor

=

PCVij

=

omkostningen ved luftforurening fra køretøjsklasse i på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

=

EFik

=

emissionsfaktoren for forurenende stof k og køretøjsklasse i (gram pr. køretøjskilometer)

=

PCjk

=

omkostningen ved forurenende stof k på vejtype j (EUR pr. gram).

Som emissionsfaktorer gælder de samme faktorer, som medlemsstaterne benytter til at udarbejde de nationale emissionsopgørelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (1) (hvilket kræver brug af EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook (2)). Omkostningen ved de enkelte forurenende stoffer vurderes af medlemsstaten eller, hvis det er hensigtsmæssigt, af en uafhængig myndighed, der respekterer det aktuelle tekniske niveau.

Medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan benytte videnskabeligt beviste alternative metoder til at beregne værdien for omkostningerne ved luftforurening under anvendelse af data fra måling af luftforureningen og den lokale værdi for omkostningen ved de forurenende stoffer, forudsat at resultaterne ikke overstiger værdierne i tabel 1 i bilag IIIb for nogen af køretøjsklasserne.

4.2.   Omkostninger ved trafikbaseret støjforurening

Når en medlemsstat vælger helt eller delvis at indregne omkostningerne ved trafikbaseret støjforurening i afgiften for eksterne omkostninger, skal medlemsstaten eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed beregne omkostningen ved trafikstøjen efter nedenstående formel eller benytte de faste værdier i tabel 2 i bilag IIIb, hvis disse er lavere:

Formula

Formula

Formula

hvor

NCVj =

støjomkostningen for ét tungt godskøretøj på vejtype j (EUR pr. køretøjskilometer)

NCjk =

støjomkostningen pr. person, der på vejtype j udsættes for støjniveauet k (EUR pr. person)

POPk =

den population, der dagligt udsættes for støjniveau k pr. kilometer (personer pr. kilometer)

WADT =

den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn (personbilsækvivalent)

a og b

er vægtningsfaktorer, der fastsættes af medlemsstaten på en sådan måde, at den deraf følgende vægtede gennemsnitlige afgift på støj pr. køretøjskilometer ikke overstiger NCVj (daglig).

Den trafikbetingede støjforurening hænger sammen med indvirkningen på støjniveauerne målt tæt på eksponeringspunktet og bag støjdæmpende barrierer, hvis sådanne findes.

Den population, der udsættes for støjniveau k, aflæses på de strategiske støjkort, der er udarbejdet i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (3).

Omkostningerne pr. person, der udsættes for støjniveau k, vurderes af medlemsstaten eller, hvis det er hensigtsmæssigt, af en uafhængig myndighed, der respekterer det aktuelle tekniske niveau.

Ved beregning af den vægtede gennemsnitstrafik pr. døgn benyttes en ækvivalensfaktor »e« på højst 4 mellem tunge godskøretøjer og personbiler.

Medlemsstaterne eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan anvende videnskabeligt beviste alternative metoder til at beregne værdien for omkostningerne ved støj, forudsat at resultaterne ikke overstiger værdierne i tabel 2 i bilag IIIb.

Medlemsstaterne eller, hvor det er relevant, en uafhængig myndighed kan fastsætte differentierede afgifter for støj for at belønne brugen af mere støjsvage køretøjer, forudsat at det ikke fører til forskelsbehandling af udenlandske køretøjer. Hvis der indføres differentierede afgifter for støj, kan afgifterne for de mest støjende køretøjsklasser ikke overstige de faste værdier i tabel 2 i bilag IIIb og fire gange afgiften for støj for det mest støjsvage køretøj.

BILAG IIIb

ØVRE GRÆNSER FOR VÆGTET GENNEMSNITLIG AFGIFT FOR EKSTERNE OMKOSTNINGER

Dette bilag fastlægger de parametre, der skal anvendes til at beregne de øvre grænser for vægtet gennemsnitlig afgift for eksterne omkostninger.

1.   Øvre grænser for omkostninger ved trafikbaseret luftforurening

Tabel 1:   Øvre grænser for afgiften for omkostninger ved luftforurening

Cent pr. køretøjskilometer

Veje i forstæder

(herunder motorveje)

Veje mellem byer

(herunder motorveje)

EURO 0

16

12

EURO I

11

8

EURO II

9

7

EURO III

7

6

EURO IV

4

3

EURO V

0

0

efter den 31. december 2013

3

2

EURO VI

0

0

efter den 31. december 2017

2

1

Mindre forurenende end EURO VI

0

0

Værdierne i tabel 1 kan multipliceres med en faktor på op til 2 i bjergområder, for så vidt som det er begrundet i vejenes stigning, højde over havet og/eller temperaturinversion.

2.   Øvre grænser for omkostninger ved trafikbaseret støjforurening

Tabel 2:   Øvre grænser for afgiften for omkostninger ved støj

Cent pr. køretøjskilometer

Dag

Nat

Veje i forstæder

(herunder motorveje)

1,1

2

Veje mellem byer

(herunder motorveje)

0,2

0,3

Værdierne i tabel 2 kan multipliceres med en faktor på op til 2 i bjergområder, for så vidt som det er begrundet i vejenes stigning, temperaturinversion og/eller refleksion fra dalsiderne.

«

(1)  EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22.

(2)  Det Europæiske Miljøagenturs metode: http://reports.eea.europa.eu/EMEPCORINAIR5/.

(3)  EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.


ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN OM SAMMENLIGNINGSTABELLER

"Kommissionen minder om sit tilsagn om at sikre, at medlemsstaterne udarbejder sammenligningstabeller, der viser overensstemmelsen mellem deres vedtagne gennemførelsesforanstaltninger og EU-direktivet, og underretter Kommissionen herom i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning ud fra hensynet til borgerne, bedre lovgivning og øget gennemsigtighed på lovgivningsområdet og som led i undersøgelsen af, om de nationale regler er i overensstemmelse med EU's bestemmelser.

Kommissionen beklager den manglende opbakning til at indføje en bestemmelse i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignet) om at gøre det obligatorisk at udarbejde sammenligningstabeller.

Kommissionen kan som et kompromis og for at sikre en øjeblikkelig vedtagelse af dette forslag acceptere, at denne obligatoriske bestemmelse om sammenligningstabeller indføjes i teksten med en relevant betragtning, hvori medlemsstaterne opfordres til at følge denne praksis. Den vil senest 12 måneder efter plenarforsamlingens vedtagelse af aftalen afgive oplysninger og ved udgangen af gennemførelsesperioden forelægge en rapport om medlemsstaternes praksis med i egen og EU’s interesse selv at udarbejde og offentliggøre tabeller, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

Kommissionens holdning i denne sag må dog ikke anses for at danne præcedens. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet at finde en egnet løsning på dette horisontale institutionelle spørgsmål."


ERKLÆRING FRA DET UNGARSKE, POLSKE, DANSKE OG CYPRIOTISKE FORMANDSKAB FOR RÅDET

»Det bekræftes hermed, at aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet på trilogmødet den 23. maj 2011 vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignet) ikke foregriber resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om sammenligningstabeller.«


ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET

"Europa-Parlamentet beklager, at Rådet ikke var villigt til at acceptere obligatorisk offentliggørelse af sammenligningstabeller som led i forslaget til ændring af direktiv 1999/62/EF. Der gøres herved opmærksom på, at den aftale, der blev indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet under trilogen den 23. maj 2011 vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignet) ikke foregriber resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om sammenligningstabeller.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til senest 12 måneder efter plenarforsamlingens vedtagelse af denne aftale at underrette det og til ved udgangen af gennemførelsesperioden at forelægge en rapport om medlemsstaternes praksis med hensyn til udarbejdelse og offentliggørelse af deres egne tabeller, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne."


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/17


RÅDETS AFGØRELSE

af 10. oktober 2011

om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

(2011/679/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. december 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2027/2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (1).

(2)

Unionen har forhandlet med Republikken Kap Verde om en ny protokol, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Kap Verdes højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)

Som afslutning på disse forhandlinger blev den nye protokol til aftalen paraferet den 22. december 2010.

(4)

På grundlag af afgørelse Rådets afgørelse 2011/405/EU (2) er den nye protokol blevet undertegnet, og den anvendes midlertidigt fra den 1. september 2011.

(5)

Protokollen bør indgås —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 16, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke til at blive bundet af protokollen (3).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2011.

På Rådets vegne

A. KRASZEWSKI

Formand


(1)  EUT L 414 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 181 af 9.7.2011, s. 1.

(3)  Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


FORORDNINGER

14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/18


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1011/2011

af 13. oktober 2011

om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 9. maj 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 442/2011 (2) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

(2)

Den 2. september 2011 (3) ændrede Rådet forordning (EU) nr. 442/2011 og udvidede foranstaltningerne over for Syrien, herunder med en udvidelse af kriterierne for opførelse på listerne og et forbud mod køb, indførsel og transport af råolie fra Syrien. Den 23. september 2011 (4) ændrede Rådet igen forordning (EU) nr. 442/2011 og udvidede yderligere foranstaltningerne over for Syrien til at omfatte et forbud mod investeringer i råoliesektoren, tilføjelse af nye navne på listerne og forbud mod levering af syriske pengesedler og mønter til Syriens centralbank.

(3)

Rådets afgørelse 2011/684/FUSP (5) om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP indeholder yderligere en foranstaltning, nemlig opførelse af endnu en enhed på listerne og en undtagelsesbestemmelse om midlertidig anvendelse af indefrosne pengemidler, som den pågældende enhed senere har modtaget, i forbindelse med finansieringen af handel med ikke-udpegede personer og enheder.

(4)

Eftersom denne foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er regulering på EU-plan nødvendig for dens gennemførelse, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender den ensartet.

(5)

For at sikre, at foranstaltningen i denne forordning er effektiv, bør denne forordning træde i kraft straks ved dens offentliggørelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 442/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 6, litra a), erstattes ordene »bilag II« af ordene »bilag II og IIa«.

2)

I artikel 7, litra a) og c), artikel 9 og artikel 14, stk. 1, erstattes ordene »bilag II« af ordene »bilag II eller bilag IIa«.

3)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Bilag II og IIa består af følgende:

a)

Bilag II er en liste over fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, som Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2011/273/FUSP har konstateret er personer eller enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer og enheder, der drager fordel af eller støtter regimet, og fysiske eller juridiske personer og enheder med tilknytning til dem, og som artikel 9a ikke finder anvendelse på.

b)

Bilag IIa er en liste over enheder, som Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2011/273/FUSP har konstateret er enheder med tilknytning til de personer eller enheder, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, eller til personer og enheder, der drager fordel af eller støtter regimet, og som artikel 9a finder anvendelse på.«

4)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4.   Listerne i bilag II og IIa tages op til revision regelmæssigt og mindst hver 12. måned.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Som undtagelse fra artikel 4, stk. 1, kan en enhed, som er opført på listen i bilag IIa, i en periode på to måneder fra datoen for dens udpegelse foretage en betaling med indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som denne enhed har modtaget efter datoen for dens udpegelse, forudsat at:

a)

den pågældende betaling er forfalden i henhold til en handelskontrakt og

b)

den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat har konstateret, at betalingen ikke direkte eller indirekte er modtaget af en person eller enhed, der er opført på listerne i bilag II eller bilag IIa.«

Artikel 2

Bilag II til forordning (EU) nr. 442/2011 ændres som fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Teksten i bilag I til nærværende forordning indsættes som bilag IIa til forordning (EU) nr. 442/2011.

Artikel 4

Teksten i bilag IV til forordning (EU) nr. 442/2011 erstattes af bilag III til nærværende forordning.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  EUT L 121 af 10.5.2011, s. 11.

(2)  EUT L 121 af 10.5.2011, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 (EUT L 228 af 3.9.2011, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EU) nr. 950/2011 (EUT L 247 af 24.9.2011, s. 3).

(5)  Se side 33 i denne EUT.


BILAG I

»BILAG IIa

Liste over enheder, der er omhandlet i artikel 4 og 5

Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

1.

Commercial Bank of Syria

Damaskusafdelingen, Postboks 2231, Moawiya St., Damaskus, Syrien;- Postboks 933, Yousef Azmeh Square, Damaskus, Syrien;

Aleppoafdelingen, Postboks 2, Kastel Hajjarin St., Aleppo, Syrien;

SWIFT/BIC CMSY SY DA; alle kontorer i hele verden [NPWMD]

Websted: http://cbs-bank.sy/En-index.php

Tlf.: +963 11 2218890

Fax: +963 11 2216975

direktion: dir.cbs@mail.sy

Statsejet bank, som yder finansiel støtte til regimet.

13.10.2011«


BILAG II

I bilag II til forordning (EU) nr. 442/2011 erstattes indgangene for Emad Ghraiwati, Tarif Akhras og Issam Anbouba af følgende indgange:

»Navn

Identificerende oplysninger (fødselsdato, fødested …)

Begrundelse

Opført på listen den

Emad Ghraiwati

Fødselsdato: marts 1959

Fødested: Damaskus, Syrien.

Formand for Damaskus industrikammer (Zuhair Ghraiwati Sons). Støtter det syriske regime økonomisk.

2.9.2011

Tarif Akhras

Fødselsdato: 1949

Fødested: Homs, Syrien.

Grundlægger af Akhras Group (råvarer, handel, forarbejdning og logistik) i Homs. Støtter det syriske regime økonomisk.

2.9.2011

Issam Anbouba

Fødselsdato: 1949

Fødested: Lattakia, Syrien.

Formand for Issam Anbouba Est. for agro-industry Støtter det syriske regime økonomisk.

2.9.2011«


BILAG III

»BILAG IV

Liste over olieprodukter

HS-kode

Beskrivelse

2709 00

Jordolie og olie hidrørende fra bituminøse mineraler, råolie:

2710

Jordolie og råolier hidrørende fra bituminøse mineraler, undtagen råolie; præparater, ikke andetsteds tariferet, indeholdende som karaktergivende bestanddel 70 vægtprocent eller derover af jordolier eller af olier hidrørende fra bituminøse mineraler; olieaffald (med undtagelse af køb, i Syrien, af petroleum, jetbrændstof (KN-kode 2710 19 21), der ikke er forbudt, forudsat at det er bestemt og bruges alene til fortsat flyvning af luftfartøjet, hvori det er lastet).

2712

Vaselin; paraffin, mikrovoks, slack wax, ozokerit, montanvoks, tørvevoks og anden mineralvoks samt lignende produkter fremstillet ad syntetisk vej eller på anden måde, også farvet.

2713

Jordoliekoks, kunstig asfaltbitumen og andre restprodukter fra jordolie eller fra olier hidrørende fra bituminøse mineraler.

2714

Bitumen og asfalt, naturlig; bituminøs skifer og olieskifer samt naturligt bitumenholdigt sand; asfaltit og asfaltsten.

2715 00 00

Bituminøse blandinger på basis af naturlig asfalt, naturlig bitumen, kunstig asfaltbitumen, mineraltjære eller mineraltjærebeg (f.eks. asfaltmastiks, »cut backs«).«


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1012/2011

af 11. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter almindelig tunge i VIIIa og VIIIb fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer (2) i visse andre farvande er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

39/T&Q

Medlemsstat

Belgien

Bestand

SOL/8AB

Art

Almindelig tunge (Solea solea)

Område

VIIIa og VIIIb

Dato

13.8.2011


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/23


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1013/2011

af 11. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter storøjet tun i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer (2) i visse andre farvande er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

42/T&Q

Medlemsstat

Portugal

Bestand

BET/ATLANT

Art

Storøjet tun (Thunnus obesus)

Område

Atlanterhavet

Dato

16.9.2011


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1014/2011

af 11. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter jomfruhummer i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

47/T&Q

Medlemsstat

Belgien

Bestand

NEP/8ABDE

Art

Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

Område

VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe

Dato

13.8.2011


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/27


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1015/2011

af 13. oktober 2011

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtning:

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. oktober 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

58,3

EC

36,3

MA

42,5

MK

42,0

ZZ

44,8

0707 00 05

AL

65,0

MK

64,2

TR

132,0

ZZ

87,1

0709 90 70

TR

132,0

ZZ

132,0

0805 50 10

AR

67,4

BR

38,2

CL

60,5

TR

62,1

UY

56,8

ZA

67,6

ZZ

58,8

0806 10 10

BR

225,1

CL

79,6

MK

85,4

PE

228,3

TR

119,2

ZA

65,0

ZZ

133,8

0808 10 80

CL

127,7

CN

86,4

NZ

122,0

ZA

126,9

ZZ

115,8

0808 20 50

CL

85,4

CN

98,9

TR

57,5

ZZ

80,6


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/29


RÅDETS AFGØRELSE

af 10. oktober 2011

om beskikkelse af et portugisisk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2011/680/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 302,

under henvisning til indstilling fra den portugisiske regering,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 13. september 2010 afgørelse 2010/570/EU, Euratom om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Manuel CAVALEIRO BRANDÃOs mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gonçalo da GAMA LOBO XAVIER, Confederação da Indústria Portuguesa (CIP), beskikkes som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 20. september 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2011.

På Rådets vegne

A. KRASZEWSKI

Formand


(1)  EUT L 251 af 25.9.2010, s. 8.


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/30


RÅDETS AFGØRELSE

af 10. oktober 2011

om beskikkelse af et irsk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2011/681/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 302,

under henvisning til indstilling fra den irske regering,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 13. september 2010 afgørelse 2010/570/EU, Euratom om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Jillian VAN TURNHOUTS mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Seamus BOLAND, Chief Executive Officer, Irish Rural Link, beskikkes som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 20. september 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2011.

På Rådets vegne

A. KRASZEWSKI

Formand


(1)  EUT L 251 af 25.9.2010, s. 8.


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/31


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 11. oktober 2011

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland

(2011/682/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet det finansiel bistand (gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (2)) til støtte for et stærkt økonomisk og finansielt reformprogram, som skulle genoprette tilliden, genskabe en holdbar økonomisk vækst og sikre finansiel stabilitet i Irland, euroområdet og Unionen.

(2)

En forlængelse af løbetiden og en mindskelse af rentemarginalen vil bidrage til at sikre, at programmets målsætninger opfyldes, jf. konklusionerne af 21. juli 2011 fra stats- og regeringscheferne i euroområdet og EU-institutionerne om lån fra den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet.

(3)

For at sikre, at målsætningerne med hensyn til likviditet og bæredygtighed opfyldes, bør forlængelsen af løbetiden og mindskelsen af rentemarginalen også finde anvendelse på de trancher, der allerede er blevet udbetalt.

(4)

På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 1 i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen yder Irland et lån på højst 22,5 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 12,5 år. Løbetiden for lånefacilitetens enkelte trancher kan være op til 30 år.«

2)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Irland betaler Unionens finansieringsomkostninger ved hver tranche.«

Artikel 2

Artikel 1, stk. 1, første punktum, og artikel 1, stk. 5, i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU som ændret ved nærværende afgørelse finder også anvendelse på de trancher af lånet, der er blevet udbetalt før nærværende afgørelses ikrafttræden.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Irland.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

(2)  EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34.


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/32


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 11. oktober 2011

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal

(2011/683/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter anmodning fra Portugal tildelte Rådet det finansiel bistand (gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (2)) til støtte for et stærkt økonomisk og finansielt reformprogram, som skulle genoprette tilliden, genskabe en holdbar økonomisk vækst og sikre finansielle stabilitet i Portugal, euroområdet og Unionen.

(2)

En forlængelse af løbetiden og en mindskelse af rentemarginalen vil bidrage til at sikre, at programmets målsætninger opfyldes, jf. konklusionerne af 21. juli 2011 fra stats- og regeringscheferne i euroområdet og EU-institutionerne om lån fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet.

(3)

For at sikre, at målsætningerne med hensyn til likviditet og bæredygtighed opfyldes, bør forlængelsen af løbetiden og mindskelsen af rentemarginalen også finde anvendelse på de trancher, der allerede er blevet udbetalt.

(4)

På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 1 i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Unionen yder Portugal et lån på højst 26 mia. EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 12½ år. Løbetiden for lånets enkelte trancher kan være op til 30 år.«

2)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Portugal betaler Unionens finansieringsomkostninger ved hver tranche.«

Artikel 2

Artikel 1, stk. 1, første punktum, og artikel 1, stk. 5, i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU som ændret ved nærværende afgørelse finder også anvendelse på de trancher af lånet, der er blevet udbetalt før nærværende afgørelses ikrafttræden.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

(2)  EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88.


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/33


RÅDETS AFGØRELSE 2011/684/FUSP

af 13. oktober 2011

om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 9. maj 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1).

(2)

I betragtning af den alvorlige situation i Syrien, bør en yderligere enhed være omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2011/273/FUSP med henblik på at forhindre den pågældende enhed i at benytte pengemidler eller økonomiske ressourcer, som den på nuværende tidspunkt ejer, besidder eller kontrollerer, til at yde finansiel støtte til det syriske regime, idet indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som den pågældende enhed senere har modtaget, samtidig midlertidigt tillades anvendt i forbindelse med finansieringen af handel med ikke-udpegede personer og enheder.

(3)

Afgørelse 2011/273/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådets afgørelse 2011/273/FUSP ændres således:

1)

Artikel 3 ændres således:

i)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre indrejse i eller transit gennem deres område over for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.«

ii)

Stk. 8, affattes således:

»8.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 5, 6 og 7 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilag I, begrænses tilladelsen til det formål, til hvilket den er udstedt, og den heraf berørte person.«

2)

Artikel 4 ændres således:

i)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, eller ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer og enheder, der drager fordel af eller støtter regimet, og personer og enheder med tilknytning til dem, jf. listerne i bilag I og II, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført på listerne i bilag I og II.«

ii)

Stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listerne i bilag I og II, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt overfor, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på realkreditlån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter«.

iii)

Stk. 4, litra a), affattes således:

»a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den i artikel 4, stk. 1, omhandlede fysiske eller juridiske person eller enhed blev optaget i bilag I og II, eller af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig kendelse, der er afsagt før denne dato«.

iv)

Stk. 4, litra c), affattes således:

»c)

afgørelsen om tilbageholdelsesret eller kendelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person eller enhed, der er opført i bilag I og II, og«.

v)

Der tilføjes følgende stykke:

»5a.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at en udpeget enhed, som er opført på listen i bilag II, i en periode på to måneder efter datoen for dens udpegelse foretager en betaling fra indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som denne enhed har modtaget efter datoen for dens udpegelse, når den pågældende betaling er forfalden i henhold til en kontrakt i forbindelse med finansieringen af handel, forudsat at den relevante medlemsstat har konstateret, at betalingen ikke er direkte eller indirekte modtaget af en person eller enhed omhandlet i stk. 1.«

3)

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

Intet krav, herunder krav om kompensation eller noget andet tilsvarende krav, såsom krav om modregning, bøder eller krav i henhold til en garanti, en fordring, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en obligation, en finansiel garanti, herunder gældsbreve og tilsvarende instrumenter i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger, der er omfattet af denne afgørelse, må tildeles de udpegede personer og enheder, som er opført på listerne i bilag I og II, eller nogen anden person eller enhed i Syrien, herunder Syriens regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, eller nogen person eller enhed, som rejser fordringer gennem eller til fordel for en sådan person eller enhed.«

4)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Rådet udarbejder på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik listerne i bilag I og II og vedtager ændringer hertil.«

5)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Bilag I og II skal indeholde grundene til at opføre de pågældende personer og enheder på listen.

2.   Bilag I og II skal også indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer eller enheder. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliaser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.«

Artikel 2

Bilaget til afgørelse 2011/273/FUSP bliver til bilag I.

Artikel 3

Bilaget til denne afgørelse tilføjes som bilag II til afgørelse 2011/273/FUSP.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  EUT L 121 af 10.5.2011, s. 11.


BILAG

»BILAG II

Enheder som omhandlet i artikel 4, stk. 1

Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

1.

Commercial Bank of Syria

Damaskusafdelingen, Postboks 2231, Moawiya St., Damaskus, Syrien;- Postboks 933, Yousef Azmeh Square, Damaskus, Syrien;

Aleppoafdelingen, Postboks 2, Kastel Hajjarin St., Aleppo, Syrien;

SWIFT/BIC CMSY SY DA; alle kontorer i hele verden [NPWMD]

Websted: http://cbs-bank.sy/En-index.php

Tlf.: +963 11 2218890

Fax: +963 11 2216975

direktion: dir.cbs@mail.sy

Statsejet bank, som yder finansiel støtte til regimet.

13.10.2011«


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 13. oktober 2011

om anerkendelse af, at den litauiske database for kvæg er fuldt operationel

(meddelt under nummer K(2011) 7164)

(Kun den litauiske udgave er autentisk)

(2011/685/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det fastsættes i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1760/2000 (i det følgende benævnt »forordningen«), at kvæg skal identificeres, og at de skal udstyres med et pas, som skal ledsage dem, når de flyttes.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 3, i forordningen kan medlemsstater, der har en elektronisk database, som efter Kommissionens vurdering er fuldt operationel, bestemme, at der kun skal udstedes pas for dyr, der er bestemt til handel inden for Unionen, og at dyrene kun skal være ledsaget af deres pas, når de flyttes fra den pågældende medlemsstats område til en anden medlemsstats område.

(3)

Litauen har anmodet Kommissionen om, at landets database for kvæg anerkendes som operationel. Databasen danner grundlag for det litauiske system for identifikation og registrering af kvæg.

(4)

Litauen har forelagt den nødvendige dokumentation, der bl.a. bekræfter, at landets database for kvæg opfylder kravene i forordningens artikel 5: i) forsinkede indberetninger af begivenheder er fremhævet i databasen, og de frister for flytning af dyr, der er fastsat i forordningen, overholdes således, ii) pas, der er udstedt for dyr, der flyttes ud af Litauen, afleveres efterfølgende til den kompetente myndighed ved ankomsten, iii) der er en grænseflade mellem den nationale database for kvæg og henholdsvis den nationale database for landbrugsudbetalingsordningen og det nationale forvaltningssystem for veterinæroplysninger, som gør det lettere at koordinere kontrollerne og udveksle nyttige data, og iv) retningslinjerne er strammet op, således at øremærker udstedes og tildeles korrekt, og disse oplysninger er tilgængelige via databasen.

(5)

Kommissionen har gennemgået dokumentationen og anser den for at være tilstrækkelig til at anerkende, at databasen er operationel.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det anerkendes, at den litauiske database for kvæg er fuldt operationel fra den 1. juli 2011 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den litauiske database for kvæg anerkendes som fuldt operationel fra den 1. juli 2011.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Litauen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.


14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/37


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 13. oktober 2011

om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysningerne om Mexico i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra indførsel til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien er tilladt

(meddelt under nummer K(2011) 7168)

(EØS-relevant tekst)

(2011/686/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a),

under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (2), særlig artikel 12, stk. 1, første og andet afsnit, artikel 12, stk. 4, artikel 19, hovedet, og artikel 19, litra a) og b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I direktiv 92/65/EØF er der fastsat betingelser for import til Unionen af bl.a. sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien. Betingelserne skal mindst svare til dem, der gælder for samhandel mellem medlemsstaterne.

(2)

I direktiv 2009/156/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af levende dyr af hestefamilien. Det fastsættes, at import af dyr af hestefamilien til Unionen skal ske fra tredjelande eller dele af tredjelandes område, hvor venezuelansk encephalomyelitis (VEE) er en anmeldelsespligtig sygdom, og som har været frie for VEE i mindst to år.

(3)

I Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, og om ændring af beslutning 93/195/EØF og 94/63/EF (3), er der fastsat en liste over tredjelande, eller dele heraf, hvis der anvendes en områdeopdeling, hvorfra medlemsstaterne tillader import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien, ligesom de øvrige importbetingelser anføres. Den pågældende liste findes i bilag I til nævnte beslutning. Mexico, undtagen staterne Chiapas og Oaxaca, er for øjeblikket opført i nævnte bilag.

(4)

Mexico meddelte den 19. august 2011 Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), at der var bekræftet to tilfælde af VEE i heste i staterne Tabasco og Veracruz, som er forårsaget af en virus af samme subtype IE som den, der var fundet i nabostaterne Chiapas og Oaxaca.

(5)

Indførsel til Unionen af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien bør derfor ikke længere være tilladt fra staterne Tabasco og Veracruz i Mexico. De pågældende stater bør derfor udgå af bilag I til beslutning 2004/211/EF.

(6)

Beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til beslutning 2004/211/EF affattes oplysningerne vedrørende Mexico således:

»MX

Mexico

MX-0

Hele landet

 

 

MX-1

Hele landet undtagen staterne Chiapas, Oaxaca, Tabasco og Veracruz

D

X

X

X

X

X

X

X

 

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(2)  EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1.

(3)  EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1.


Berigtigelser

14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/39


Berigtigelse til Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2012

( Den Europæiske Unions Tidende L 336 af 21. december 2010 )

1.

Side 4, bilag, del 1, punkt 1, sidste anførelse:

I stedet for:

»Skælbrosme

Phycis spp.«

læses:

»Almindelig skælbrosme

Phycis blennoides«.

2.

Side 6, bilag, del 2, skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for dybhavshajer og Deania hystricosa og Deania profundorum, overskriften:

I stedet for:

»Område

:

Internationale farvande i XII (DWS/12-)«

læses:

»Område

:

Internationale farvande i XII (DWS/12INT-)«.

3.

Side 8, bilag, del 2, andet skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for skolæst Coryphaenoides rupestris, fodnote (1):

I stedet for:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande i VIII, IX, X, XII og XIV.«

læses:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale f arvande i VIII, IX, X, XII og XIV (RNG/*8X14-).«

4.

Side 8, bilag, del 2, tredje skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for skolæst Coryphaenoides rupestris, fodnote (1):

I stedet for:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande i Vb, VI og VII.«

læses:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande i Vb, VI, VII (RNG/*5B67-).«

5.

Side 9, bilag, del 2, tredje skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for orange savbug Hoplostethus atlanticus, overskriften:

I stedet for:

»Område

:

EU-farvande og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VII, IX, X, XII og XIV (ORY/ 1CX14C-)«

læses:

»Område

:

EU-farvande og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VIII, IX, X, XII og XIV (ORY/1CX14)«.

6.

Side 10, bilag, del 2, andet skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for spidstandet blankesten Pagellus bogaraveo, fodnote (2):

I stedet for:

»(2)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande VI, VII og VIII.«

læses:

»(2)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande VI, VII og VIII (SBR/*678-).«

7.

Side 11, bilag, del 2, første, andet og tredje skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for skælbrosme Phycis spp., overskriften:

I stedet for:

»Skælbrosme

Phycis spp.«

læses:

»Almindelig skælbrosme

Phycis blennoides«.

8.

Side 11, bilag, del 2, andet skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for skælbrosme Phycis spp., fodnote (1):

I stedet for:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande VIII og IX«

læses:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande VIII og IX (GFB/*89-).«.

9.

Side 11, bilag, del 2, tredje skema, der viser de årlige fiskerimuligheder for skælbrosme Phycis spp., fodnote (1):

I stedet for:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande V, VI og VII.«

læses:

»(1)

Maksimalt 8 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande V, VI, VII (GFB/*567-).«.

10.

Side 12, bilag, del 2, skemaet, der viser de årlige fiskerimuligheder for skælbrosme Phycis spp., overskriften:

I stedet for:

»Skælbrosme

Phycis spp.«

læses:

»Almindelig skælbrosme

Phycis blennoides«.