6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/1

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/2

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) udvidet til at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Derudover blev det besluttet at oprette en fritagelsesordning på grundlag af grundforordningens artikel 13, stk. 2. De nærmere bestemmelser for ordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (4). For at opnå fritagelse fra den udvidede told skal cykelproducenterne i Unionen overholde betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, nemlig en andel af kinesiske cykeldele i produktionen på højst 60 % eller en værditilvækst på mere end 25 % til alle indførte dele. Til dato er der indrømmet mere end 250 fritagelser.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (5), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, (»den tidligere undersøgelse«) besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005 (6) at øge den gældende antidumpingtold til 48,5 %.

(4)

Den 13. juli 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina (»indledningsmeddelelsen«) (7).

(5)

Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en begrundet anmodning indgivet af European Bicycle Manufacturers Association (EBMA, »ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 25 %, af EU-produktionen af cykler.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de EU-producenter, som var nævnt i anmodningen, alle andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importørerne og de sammenslutninger, som den vidste var berørt af undersøgelsen, samt de kinesiske myndigheder om indledningen af undersøgelsen.

(8)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

En række EU-producenter, der var repræsenteret af ansøgeren, andre samarbejdsvillige EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter.

(10)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(11)

På grund af det store antal eksporterende producenter, EU-producenter og importører, som var omfattet af undersøgelsen, blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17.

(12)

For at gøre det muligt for Kommissionen at beslutte, om det var nødvendigt at udtage stikprøver, og i påkommende tilfælde at udtage en stikprøve blev eksporterende producenter og repræsentanter, der handlede på disses vegne, EU-producenter og importører anmodet om at give sig til kende og fremsende oplysninger som specificeret i indledningsmeddelelsen. Kommissionen kontaktede også kendte sammenslutninger af eksporterende producenter og de relevante myndigheder i Kina. Disse parter gjorde ikke indsigelse mod brugen af stikprøver.

(13)

I alt 7 eksportører/producenter, ca. 100 EU-producenter og 4 importører indsendte de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister.

(14)

Da kun syv kinesiske producenter afgav de oplysninger, der ønskedes i indledningsmeddelelsen, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver. Der blev sendt spørgeskemaer til disse syv virksomheder, hvoraf tre indsendte besvarelser. Ud af disse tre virksomheder var der kun to, der angav, at de havde eksporteret den pågældende vare til Unionen i perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(15)

Stikprøven af EU-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtaget efter høring af den relevante sammenslutning og med dennes samtykke på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen. Som resultat heraf blev der udvalgt otte EU-producenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de otte udvalgte virksomheder, der afgav fyldestgørende besvarelser.

(16)

I betragtning af det begrænsede antal importører, der besvarede spørgeskemaet og gav udtryk for samarbejdsvilje (4 importører), blev det besluttet, at stikprøver ikke var nødvendige med hensyn til importører. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fire importører. Efterfølgende indsendte kun en enkelt importør et besvaret spørgeskema, men dette var ufuldstændigt, da importøren var i færd med at afvikle sine aktiviteter.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. De oplysninger, som nedenstående virksomheder fremsendte, blev efterprøvet ved kontrolbesøg på stedet:

(18)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede NUP. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2007 til udgangen af NUP (»den betragtede periode«).

(19)

Den pågældende vare er den samme som den, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1524/2000, nærmere bestemt cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), henhørende under KN-kode ex 8712 00 10, 8712 00 30 og ex 8712 00 80.

(20)

Som i den tidligere undersøgelse blev cyklerne inddelt i følgende kategorier:

(21)

Alle typer cykler som defineret ovenfor har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De sælges desuden gennem stort set de samme distributionskanaler, såsom cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på EU-markedet. Da cykler har de samme grundlæggende anvendelsesformål, er de i vidt omfang indbyrdes udskiftelige, og modeller fra forskellige kategorier konkurrerer derfor med hinanden. Det konkluderedes derfor, at alle kategorierne udgør en enkelt vare.

(22)

Undersøgelsen viste også, at cykler fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, cykler fremstillet og solgt på referencelandets marked og cykler importeret til EU-markedet med oprindelse i Kina har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål.

(23)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af parterne, at der var ringe eller slet ingen konkurrence mellem de kinesiske cykler og cykler fremstillet på EU-markedet. Der var imidlertid ingen sagsoplysninger, som kunne have støttet en sådan påstand, og der blev ikke forelagt dokumentation til støtte for denne påstand. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at som nævnt i betragtning 26, var de kinesiske eksporterende producenters samarbejdsvilje meget lav, og de forelagde meget begrænsede oplysninger om de produkter, som de kinesiske producenter fremstiller og sælger på EU-markedet. Derfor, og da der ikke foreligger mere pålidelige oplysninger, blev påstanden afvist.

(24)

Cykler, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, cykler, der fremstilles og sælges på referencelandets marked, og cykler importeret til EU-markedet med oprindelse i Kina anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

(26)

Samarbejdsviljen i forbindelse med denne procedure var lige fra dens indledning meget begrænset. Som anført i betragtning 14 var der kun tre kinesiske producenter, der besvarede spørgeskemaet, og som indledningsvis var villige til at samarbejde. Ud af disse tre virksomheder var der kun to, der oplyste om eksport af den pågældende vare til Unionen i NUP, hvilket samlet svarer til mindre end 10 % af den samlede eksport af den pågældende vare til Unionen.

(27)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos de to virksomheder, der havde eksportsalg til Unionen. For en af disse virksomheders vedkommende var det ikke muligt at efterprøve oplysningerne i spørgeskemaet, da virksomheden ikke fremlagde dokumentation, der kunne underbygge de oplysninger, den havde fremsendt. Den anden virksomhed samarbejdede tilfredsstillende, men dens eksport til Unionen i NUP udgør mindre end 5 % af den samlede eksport af den pågældende vare fra Kina til Unionen.

(28)

På grundlag af ovenstående blev de kinesiske myndigheder og de tre virksomheder underrettet om, at grundforordningens artikel 18 ville kunne finde anvendelse som følge af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side, og de fik lejlighed til at fremføre deres bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til denne meddelelse. Som følge heraf er konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. handelsstatistikker og redegørelser fra interesserede parter, herunder anmodningen.

(29)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Mexico som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil.

(30)

En part, der fremsatte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af valget af Mexico som referenceland, hævdede, at cykelpriserne på hjemmemarkedet i Mexico ikke er pålidelige, og at de er uegnede i forbindelse med denne undersøgelse. Indien blev foreslået som alternativ. Denne påstand var imidlertid ikke underbygget og blev derfor forkastet.

(31)

Mexico blev anvendt som referenceland i de foregående undersøgelser, og der er ikke påvist nye eller ændrede omstændigheder, som ville kunne berettige en ændring. Det mexicanske marked for den pågældende vare, antallet af aktører, den indenlandske konkurrence og produktionsprocessens karakteristika bekræftede, at Mexico stadig var et velegnet referenceland.

(32)

Der blev sendt spørgeskemaer til tre mexicanske virksomheder. Af disse tre virksomheder var der kun én, der ønskede at samarbejde, og denne virksomhed indgav et besvaret spørgeskema.

(33)

Hjemmemarkedssalgspriser fra referencelandet blev anvendt til at fastsætte en gennemsnitlig normal værdi, idet den gennemsnitlige vekselkurs i NUP mellem euro og peso blev anvendt til at opnå en vejet gennemsnitspris ab fabrik i euro.

(34)

Som følge af anvendelsen af artikel 18 og i mangel af andre pålidelige oplysninger blev eksportpriserne hovedsagelig fastlagt på grundlag af oplysninger fra Eurostat og oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør.

(35)

I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at de prisoplysninger, der fandtes i Eurostat, var utilstrækkelige med henblik på undersøgelsen (8). På grund af den lave grad af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side vurderede Kommissionen imidlertid, at Eurostats importpriser for Kina var en anvendelig kilde i forbindelse med den foreliggende undersøgelse. Kommissionen er bekendt med begrænsningerne i denne analyse og med, at den kun kan bruges som en indikator for prisudviklingen.

(36)

Eksportprisen udledt af Eurostats prisoplysninger er en cif-pris, der måtte tilpasses for de gennemsnitlige omkostninger ved søfragt pr. transaktion med henblik på at beregne prisniveauet ab fabrik. Oplysningerne i den eneste samarbejdsvillige kinesiske producents svar blev anvendt til at fastsætte de gennemsnitlige søfragtsomkostninger pr. enhed, som blev beregnet til 8,30 EUR. Den eneste samarbejdsvillige kinesiske virksomheds pris ab fabrik ved eksport til Unionen blev fastsat på et lignende grundlag. Den herved beregnede enhedspris blev derefter anvendt til at beregne den vejede gennemsnitlige kinesiske pris ab fabrik.

(37)

I henhold til artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi fra Mexico sammenlignet med den vejede gennemsnitlige kinesiske eksportpris ab fabrik. Derved blev der fastlagt en vejet gennemsnitlig dumpingmargen.

(38)

Dumpingberegningerne viste, at der var tale om en landsdækkende dumpingmargen på mere end 20 %. Dette niveau bør imidlertid betragtes som konservativt beregnet, da der ikke i Eurostats data er taget hensyn til de betydelige prisforskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at dumpingmargenerne ifølge oplysningerne i anmodningen var på over 100 %.

(39)

Den sandsynlige udvikling i importen fra Kina blev analyseret, både hvad angår forventet prisudvikling og mængde.

(40)

Ud fra oplysningerne i anmodningen er den kinesiske cykelfremstillingsindustri, udtrykt i mængde, den største i verden. Kina har en produktionskapacitet på 100 til 110 millioner cykler og en produktion på ca. 80 mio. cykler om året. Den kinesiske cykelindustri er eksportorienteret: Ud af en årlig produktion på 80 mio. cykler er 25 mio. cykler forbeholdt hjemmemarkedet, og de resterende 55 mio. cykler — 69 % af den samlede produktion — er beregnet til eksport.

(41)

Den anslåede årlige uudnyttede kapacitet i Kina er ca. 20 til 30 mio. cykler, hvilket som nævnt i betragtning 66 er mere end det dobbelte af den nuværende produktion i Unionen. Desuden viser oplysninger, der er fremkommet under undersøgelsen, at produktionskapaciteten for cykler i Kina let kan forhøjes, bl.a. gennem en udvidelse af arbejdsstyrken, i tilfælde af øget efterspørgsel.

(42)

I betragtning af ovenstående kan det ikke udelukkes, at den uudnyttede kapacitet i Kina kan bruges til at øge eksporten til Unionen, hvis der ikke anvendes antidumpingforanstaltninger.

(43)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af parterne, at der ikke foreligger dokumentation for den i forordningen omhandlede kinesiske produktionskapacitet, og at den er baseret på ren spekulation. I denne forbindelse skal der mindes om, at de kinesiske eksporterende producenters samarbejdsvilje var meget lav, og at det i vid udstrækning var nødvendigt at basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. I dette tilfælde og som nævnt i betragtning 40 anvendte Kommissionen i mangel af andre mere pålidelige oplysninger de umiddelbare beviser, der var fremlagt i anmodningen. I forbindelse med undersøgelsen fremkom der ikke oplysninger, der kunne tyde på, at sådanne umiddelbare beviser var ukorrekte. Den pågældende part fremlagde heller ingen oplysninger eller beviser, der ville have vist væsentligt forskellige niveauer af uudnyttet kapacitet i Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(44)

Data fra Eurostat og fra anmodningen viser, at Unionen er et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter.

(45)

Prisoplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende virksomhed viser, at de vejede gennemsnitlige eksportpriser ab fabrik for varen ved salg til tredjelande er lavere end de gennemsnitlige priser ab fabrik ved salg i Unionen i NUP. I betragtning af produktionskapaciteten i Kina og efterspørgslen på EU-markedet er det meget sandsynligt, at de kinesiske producenter omgående ville øge deres eksport af cykler til Unionen, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Desuden giver den eksisterende overkapacitet de kinesiske producenter mulighed for at være til stede på det europæiske marked til meget lave priser.

(46)

I lyset af det forhold, at der, selv i betragtning af de foranstaltninger, der i øjeblikket er i kraft, blev konstateret en dumpingmargen på over 20 % for den kinesiske eksport i NUP ud fra en konservativ sammenligning af tal fra Eurostat og oplysninger, der blev afgivet af den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør, er det meget sandsynligt, at der uden foranstaltninger fortsat vil finde dumping sted.

(47)

Ovennævnte analyse har vist, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser. I betragtning af især den uudnyttede kapacitet i Kina, som let kan øges yderligere, hvis der er behov herfor, samt analysen af prisniveauet på EU-markedet og i andre tredjelande, kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(48)

I løbet af den aktuelle undersøgelse konstateredes det, at der er blevet fremstillet cykler af omkring 100 EU-producenter, som gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen, samt af andre producenter, hvoraf de fleste er repræsenteret ved deres nationale sammenslutninger. De udgør derfor EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Undersøgelsen viste endvidere, at erhvervsgrenen nyder godt af den fritagelsesordning, der er beskrevet i ovenstående betragtning 1.

(49)

Alle de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indhentet fra EU-producenterne og de nationale sammenslutninger før og efter undersøgelsens indledning samt generelle produktionsstatistikker, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

(50)

EU-producenternes salg blev vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra producenterne i besvarelsen af spørgeskemaet vedrørende stikprøver samt oplysninger afgivet af ansøgeren i anmodningen. Oplysningerne i anmodningen var indhentet fra forskellige sammenslutninger af cykelproducenter i Unionen.

(51)

Det åbenbare forbrug i Unionen blev fastsat på grundlag af alle EU-producenters salg på EU-markedet som anslået i betragtning 68 samt Eurostats oplysninger om importen fra tredjelande.

(52)

Mellem 2007 og NUP faldt forbruget i Unionen med 11 % fra 22 912 066 enheder i 2007 til 20 336 813 enheder i NUP. Forbruget faldt især mellem 2008 og 2009. Nærmere oplysninger (i enheder) fremgår af følgende:

Tabel 1 —   Forbrug

(53)

Den importerede mængde af den pågældende vare blev bestemt på grundlag af statistiske oplysninger fra Eurostat. Mængden af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i Kina faldt med 38 % i den betragtede periode til 615 920 enheder i NUP (jf. tabel 2). Importen af den pågældende vare fra Kina i begyndelsen af den betragtede periode var 26 % større end i NUP i den tidligere undersøgelse (1. april 2003 til 31. marts 2004: 733 901 enheder (9)). Det største fald i importen af den pågældende vare fandt sted mellem 2008 og 2009, hvilket er på linje med udviklingen i det samlede EU-forbrug (jf. tabel 1 og 2).

(54)

Da importen fra Kina faldt mere end forbruget i den betragtede periode, faldt markedsandelen for Kina en smule, fra 4,4 % i 2007 til 3,1 % i NUP.

(55)

Udviklingen i importen og markedsandelen for cykler med oprindelse i Kina i den betragtede periode fremgår af følgende tabel:

Tabel 2 —   Import fra Kina

(56)

Som anført i betragtning 35 er Kommissionen af den opfattelse, at det er rimeligt at anvende Eurostats importpriser for Kina som kilde i forbindelse med den foreliggende undersøgelse.

(57)

Ifølge Eurostats data steg de vejede gennemsnitlige importpriser — herefter angivet i indeksform — på importen fra Kina med 125 % mellem 2007 og NUP. Importpriserne steg betydeligt i 2009 og forblev derefter næsten konstante. Følgende tabel indeholder de detaljerede data:

Tabel 3 —   Priserne på den pågældende import

(58)

For at fastsætte størrelsen af prisunderbuddet for cykler med oprindelse i Kina baserede Kommissionen sin analyse på de oplysninger, der i undersøgelsens løb blev afgivet af EU-producenterne i stikprøven, og på de gennemsnitlige priser fra Eurostat. De relevante salgspriser for EU-erhvervsgrenen var priserne ved salg til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. Sammenligningen viste, at importen fra Kina efter fradrag af antidumpingtolden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 53 %.

(59)

Baseret på data fra Eurostat faldt importen fra andre tredjelande fra 9 087 000 enheder i 2007 til 8 587 000 enheder i NUP, hvilket sammenlagt er en nedgang på 6 %. Den fulgte den nedadgående tendens i EU-forbruget (-11 %), men i et langsommere tempo. Markedsandelen for importen fra tredjelande steg fra 40 % til 42 % i løbet af den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 35 og 56 tager Eurostat-priserne imidlertid ikke hensyn til sammensætningen af de enkelte landes varesortimenter, og derfor er der kun benyttet indekstal til at belyse prisudviklingen. Da varesammensætningen i importen fra andre tredjelande er ukendt, giver det ikke mening at sammenligne priserne på de nedenfor nævnte importerede varer med EU-erhvervsgrenens priser. Der blev dog indhentet visse yderligere oplysninger vedrørende importen fra de lande, hvorfra størstedelen af den resterende cykelimport stammer. Nærmere bestemt er der tale om følgende tal:

Tabel 4 —   Import fra andre lande

(60)

Importen fra Taiwan faldt i den betragtede periode fra 3 158 600 enheder i 2007 til 2 958 000 enheder i NUP, og dens markedsandel steg en smule, fra 14 % til 15 %, i samme periode. Importen af cykler fra Taiwan er rettet mod det dyre markedssegment. I løbet af undersøgelsen er det ved en sammenligning mellem modeller blevet påvist, at de fra Taiwan importerede cykler sælges til højere priser end tilsvarende modeller fremstillet af EU-erhvervsgrenen i den tidligere undersøgelsesperiode (10). Desuden udviste importpriserne i den betragtede periode en stigende tendens, idet der kunne noteres en stigning på 25 % i NUP i forhold til 2007.

(61)

Importen med oprindelse i Thailand faldt i den betragtede periode fra 1 534 000 enheder i 2007 til 1 397 000 enheder i NUP. Nedgangen i importen var i tråd med udviklingen i forbruget, idet markedsandelen forblev konstant på 7 %. Mens importen af cykler fra Thailand udgøres af cykler i mellemsegmentet, viste undersøgelsen ikke desto mindre på basis af en sammenligning mellem modeller, at importen fra Thailand sælges til højere priser end tilsvarende modeller fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Desuden udviste importpriserne i den betragtede periode en stigende tendens, idet der kunne noteres en stigning på 27 % i NUP i forhold til 2007.

(62)

Importen fra Sri Lanka fordobledes næsten i den betragtede periode, fra 574 000 enheder i 2007 til 1 101 000 enheder i NUP, og dens markedsandel nåede 5 % ved udgangen af den betragtede periode. Det er imidlertid blevet påstået af en part, at de kinesiske eksportører omgår antidumpingtolden ved omladning via Sri Lanka. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige oplysninger til at drage nogen konklusioner vedrørende situationen for denne import. Under disse omstændigheder kan det ikke udelukkes, at import angivet med oprindelse i Sri Lanka bidrager til den skade, der forvoldes EU-erhvervsgrenen.

(63)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en af de interesserede parter, at konklusionerne vedrørende en mulig omgåelse via Sri Lanka kun var en formodning, og at enhver påstand om omgåelse via Sri Lanka ikke burde tages i betragtning i de endelige konklusioner. Som svar på denne påstand bør det understreges, at det klart udtrykkes i betragtning 62, at Kommissionen ikke drog nogen konklusioner om dette spørgsmål.

(64)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(65)

Som beskrevet ovenfor måtte bestemmelserne om stikprøver anvendes i betragtning af det store antal klagende EU-producenter. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende måde:

(66)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt en smule hvert år i den betragtede periode. Sidst i NUP faldt produktionen med 11 % i forhold til 2007 i overensstemmelse med udviklingen i forbruget. Detaljerede data er angivet i tabel 5:

Tabel 5 —   Den samlede EU-produktion

(67)

Produktionskapaciteten voksede en smule (2 %) mellem 2007 og NUP. Da produktionen faldt, udviste kapacitetsudnyttelsen et samlet fald på 13 % mellem 2007 og NUP, resulterende i en kapacitetsudnyttelse på 81 % i NUP. De nærmere tal er som følger:

Tabel 6 —   Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(68)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 13 % mellem 2007 og NUP. Denne udvikling stemmer overens med den generelle tendens i retning af faldende forbrug på EU-markedet. De nærmere tal er som følger:

Tabel 7 —   Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(69)

Markedsandelen for EU-erhvervsgrenen svingede en smule mellem 2007 og NUP. Samlet set har der været et fald på 1,3 procentpoint i den betragtede periode. De nærmere tal er som følger:

Tabel 8 —   Unionens markedsandel

(70)

Beskæftigelsen faldt med 9 % i den betragtede periode, fra 14 925 ansatte i 2007 til 13 646 i NUP.

(71)

Produktiviteten steg en smule i 2008 i forhold til 2007, men faldt derefter. Generelt er produktiviteten faldet en smule, dvs. med 3 %, i den betragtede periode. De nærmere tal er som følger:

Tabel 9 —   Den samlede EU-beskæftigelse og -produktivitet

(72)

Det skal bemærkes, at markedsandelen for alle EU-producenter faldt en anelse, med 1,3 procentpoint, mens forbruget faldt med 11 %, hvilket klart viser, at producenterne ikke har været i stand til at vokse.

(73)

Dumpingen fra Kina fortsatte i NUP. Som anført i betragtning 34 er dumpingberegningen på grund af den lave grad af samarbejde fra de kinesiske eksportørers side baseret på de gennemsnitlige priser fra Eurostat. Som anført i betragtning 35 indeholder de gennemsnitlige priser fra Eurostat begrænsede oplysninger om varesammensætningen, som er af stor betydning for beregningen af dumpingmargenen; i betragtning af Kinas uudnyttede kapacitet kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen dog ikke anses for at være ubetydelige.

(74)

Det blev undersøgt, om EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Det blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenens imødesete genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping ikke er sket i det forventede omfang, hvilket navnlig fremgår af den vedvarende lave rentabilitet og en faldende kapacitetsudnyttelse.

(75)

En producent kunne som følge af sin nuværende interne struktur ikke afgive overensstemmende oplysninger om lagrene for den betragtede periode. Oplysningerne fra denne virksomhed måtte derfor udelades i forbindelse med analysen af lagerbeholdningerne for den betragtede periode.

(76)

Lagrene af cykler steg i den betragtede periode fra 880 935 stk. i 2007 til 1 091 516 stk. i NUP, svarende til en stigning på 24 %. De nærmere tal er som følger:

Tabel 10 —   Lagerbeholdninger

(77)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser ab fabrik ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Unionen var i den betragtede periode præget af en svagt opadgående tendens. Samlet set øgede EU-erhvervsgrenen sine priser med 9 % mellem 2007 og NUP i tråd med stigningen i produktionsomkostningerne som beskrevet i betragtning 79.

Tabel 11 —   Enhedspris på EU-markedet

(78)

Produktionsomkostningerne blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit for alle typer af samme vare, der blev fremstillet af producenterne i stikprøven.

(79)

Produktionsomkostningerne steg i løbet af perioden med 9 %. Denne stigning skyldes navnlig en ændring i varesammensætningen. De nærmere tal er som følger:

Tabel 12 —   Produktionsomkostninger pr. enhed

(80)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af parterne, at produktionsomkostningerne steg på trods af betydelige fald i visse omkostninger til råmaterialer, dvs. stål og aluminium, hvilket tyder på, at den skade, der var lidt, var selvforskyldt. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget med tilstrækkelig dokumentation. Den pågældende part forelagde rent faktisk kun data, der meget overordnet viste prisudviklingen for aluminium og stål i den betragtede periode, men ikke viste, i hvilket omfang denne udvikling skal have påvirket de samlede omkostninger ved fremstilling af cykler. Desuden blev denne påstand først fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger, dvs. i en fremskreden fase af proceduren, og den kunne derfor ikke længere efterprøves. Påstanden blev derfor afvist.

(81)

De af stikprøven omfattede producenters samlede rentabilitet i forbindelse med den pågældende vare i løbet af det første år af den betragtede periode var negativ (– 1,7 %). I 2008 blev EU-producenterne rentable. I 2009 og i NUP var erhvervsgrenen imidlertid igen tabsgivende.

(82)

Ovennævnte tendens viser, at erhvervsgrenen er i en vanskelig situation i forhold til den tidligere undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet var 3,6 % i NUP.

Tabel 13 —   Rentabilitet

(83)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det, uden at der dog blev forelagt dokumentation herfor, hævdet, at EU-erhvervsgrenen ikke havde formået at forbedre sin effektivitet og sine resultater. I modsætning hertil har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen har gjort en åbenlys indsats for at foretage justeringer som følge af prispresset fra dumpingimport ved at flytte produktionsanlæggene inden for Unionen og således øge omkostningseffektiviteten, jf. betragtning 85. Disse påstande er derfor blevet afvist.

(84)

Investeringerne i erhvervsgrenen for den pågældende vare faldt markant i den betragtede periode, nærmere bestemt fra 21 491 000 EUR i 2007 til 11 738 000 EUR i NUP. Dette kan i vid udstrækning forklares med den økonomiske krise, som begyndte i 2008 og kulminerede i NUP, hvor det blev vanskeligere og vanskeligere at få adgang til ny kapital, og salgsprognoserne var pessimistiske.

(85)

Det skal bemærkes, at en betydelig del af investeringerne er foretaget med henblik på at øge effektiviteten i fremstillingsprocessen og holde sig opdateret med den nyeste teknologi. I denne proces er noget af produktionskapaciteten blevet flyttet fra vesteuropæiske lande til østeuropæiske lande, hvorved produktionsgrundlaget er blevet udbredt til næsten alle medlemsstater, hvilket viser EU-erhvervsgrenens levedygtighed og dens indsats for at forblive konkurrencedygtig.

Tabel 14 —   Investeringer og investeringsafkast

(86)

En af producenterne kunne på grund af virksomhedens indre struktur ikke afgive overensstemmende oplysninger om nettoproduktionen af anlægsaktiver i den betragtede periode til beregning af investeringsafkastet. Oplysningerne fra denne virksomhed måtte derfor udelades ved analysen af investeringsafkastet for den betragtede periode.

(87)

Investeringsafkastet fulgte rentabilitetsudviklingen. I 2007 måtte EU-producenterne i stikprøven notere et negativt investeringsafkast på 16 %, som steg en smule til et negativt investeringsafkast på 10 % i NUP.

(88)

En producent var som følge af virksomhedens struktur ikke i stand til at give overensstemmende oplysninger om likviditet i den betragtede periode, hvilket gjorde det umuligt at anslå likviditeten for kun cykelproduktionen inden for virksomhedens samlede aktiviteter. Oplysningerne fra denne virksomhed måtte derfor udelades ved analysen af likviditeten for den betragtede periode.

(89)

Tendensen for likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, forblev positiv i den undersøgte periode. Mellem 2007 og NUP faldt den dog med ca. 33 %. Nærmere bestemt er der tale om følgende tal:

Tabel 15 —   Likviditet

(90)

Producenterne i stikprøven tilvejebringer kapital internt, når de tilhører en koncern, eller ved banklån. I andre tilfælde benyttes den likviditet, som virksomhederne selv skaber, som finansieringskilde. Ingen af producenterne i stikprøven har haft større vanskeligheder ved at tilvejebringe kapital.

(91)

I den betragtede periode steg lønomkostningerne pr. ansat med 11 %. Dette afspejler et skift i produktionen til lidt mere sofistikerede varer.

Tabel 16 —   Lønninger

(92)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det påstået, at lønomkostningerne pr. ansat steg, samtidig med at efterspørgslen faldt, hvilket ville tyde på, at skaden var selvforskyldt. Som vist i ovenstående tabel steg lønomkostningerne pr. ansat rent faktisk med 11 % i den betragtede periode. Antallet af ansatte faldt dog med 9 %, jf. betragtning 70. Følgelig steg de samlede lønomkostninger kun med 2 %. Det blev derfor konstateret, at de overordnede virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet var meget små.

(93)

De eksisterende antidumpingforanstaltninger har klart haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Faktisk er det i en vis udstrækning lykkedes denne at udnytte foranstaltningerne til at opretholde en stabil markedsandel. Imidlertid faldt EU-produktionen, og fortjenstmargenen forblev utilstrækkelig. Muligheden for yderligere vækst og fortjeneste er blevet undergravet af det pres, dumpingimporten har udøvet på priser og mængder.

(94)

Som det fremgår af betragtning 53, faldt importmængden fra Kina mellem 2007 og NUP. Men det største fald i importmængden fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor priserne på importen fra Kina steg betragteligt. Som undersøgelsen viste, og som angivet i betragtning 58 var denne prisstigning imidlertid stadig ikke tilstrækkeligt stor til at give erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin situation. Faktisk underbød importen fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med 53 %.

(95)

Erhvervsgrenen er klart i en vanskelig situation, da den er tabsgivende. Næsten alle skadesindikatorer vedrørende EU-producenternes finansielle resultater — såsom rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet — udviste forværringer i den betragtede periode. Det kan dermed ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation er sikret. Denne situation kunne desuden være blevet yderligere forværret på grund af presset fra en import, der muligvis omgår foranstaltningerne.

(96)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen som helhed fortsat befinder sig i en udsat økonomisk situation og fortsat har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

(97)

Parallelt med det faldende forbrug i Unionen faldt den kinesiske imports markedsandel en smule, fra 4,4 % til 3,1 % (jf. betragtning 53). Baseret på en beregning, som ikke tager hensyn til antidumpingtolden, underbød den kinesiske import EU-erhvervsgrenens priser med 53 % i NUP, jf. betragtning 58. Der mindes om, at toldsatsen er på 48,5 %. Følgelig viser niveauet for underbuddet på den ene side effektiviteten af den gældende told og på den anden side behovet for at opretholde foranstaltningerne. Denne konklusion bestyrkes af den omstændighed, at det underbud, der blev konstateret, var på samme niveau som det underbud, der blev konstateret i forbindelse med den foregående fornyede undersøgelse. Den skadevoldende prismæssige virkning af dumpingimporten fra Kina på EU-erhvervsgrenen var derfor fortsat betydelig og vil som anført ovenfor i betragtning 58 sandsynligvis fortsætte.

(98)

På grund af de negative økonomiske betingelser, der var gældende i NUP, faldt forbruget af cykler. Produktionen og beskæftigelsen faldt også i takt med udviklingen i forbruget. Da cykelindustrien ikke har høje faste omkostninger, havde nedgangen i produktionen ikke indflydelse på rentabiliteten i Unionens cykelindustri.

(99)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det påstået, at EU-erhvervsgrenen skabte yderligere produktionskapacitet, samtidig med at EU-forbruget faldt, hvilket havde negative virkninger for EU-erhvervsgrenens situation. Dette udsagn er i modstrid med udviklingen i forbruget og kapaciteten, jf. betragtning 52 og 67. Rent faktisk faldt forbruget hovedsageligt mellem 2008 og 2009, mens produktionskapaciteten allerede var blevet forøget et år tidligere, dvs. i 2007 og 2008. Denne påstand blev derfor afvist.

(100)

Som anført i betragtning 59 faldt mængden af import fra andre tredjelande med 6 % i overensstemmelse med udviklingen i forbruget. Markedsandelen for importen fra andre lande steg fra 40 % i 2007 til 42 % i NUP. Gennemsnitsprisen for importen fra disse lande udviste således en stigende tendens på 6 % mellem 2007 og NUP. De vigtigste lande, hvorfra den pågældende vare importeredes, var Taiwan, Thailand og Sri Lanka.

(101)

Den taiwanske imports markedsandel steg svagt i løbet af den betragtede periode (fra 14 % til 15 %). De foreliggende oplysninger viser imidlertid, at importen fra Taiwan som anført i betragtning 60 konkurrerer på redelige vilkår med EU-producerede cykler.

(102)

Markedsandelen for importen fra Thailand var konstant i den betragtede periode. Som anført i betragtning 61 fremgår det af de foreliggende oplysninger, at denne import i NUP blev solgt til en pris, der kan konkurrere med prisen på lignende cykler produceret i Unionen.

(103)

Importen med oprindelse i Sri Lanka er steget med 92 % i den betragtede periode. Dens markedsandel var i NUP på 5 %. Som forklaret i betragtning 62 er det dog blevet hævdet, at importen fra Sri Lanka omfatter cykler med oprindelse i Kina.

(104)

Det kan konkluderes, at importen fra Taiwan og Thailand, som er blandt de største eksportører af cykler til Unionen, ikke kunne have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, navnlig på grund af dens prisniveau (der svarer til eller er højere end EU-erhvervsgrenens priser). Derimod kan det ikke udelukkes, at import, som er angivet med oprindelse i Sri Lanka, bidrager til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(105)

Der er fremsat dokumenterede påstande om, at de kinesiske eksportører løbende omgår foranstaltningerne ved import gennem flere lande, og denne import forvolder skade for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af de beviser for omgåelse, der tidligere er fundet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»OLAF«), navnlig vedrørende import via Filippinerne, kan det ikke udelukkes, at en sådan ulovlig adfærd stadig forekommer på markedet, og at den forvolder EU-erhvervsgrenen skade.

(106)

Som anført i betragtning 66-91 har indførelsen af antidumpingforanstaltninger kun til en vis grad gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at overvinde følgerne af den skade, den har lidt. I den betragtede periode befandt EU-erhvervsgrenen sig tilsyneladende i en skrøbelig og sårbar situation, hvor den stadig var udsat for de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina.

(107)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev importen fra det pågældende land vurderet for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat skade.

(108)

Som nævnt i betragtning 40 er den kinesiske cykelindustri eksportorienteret. De kinesiske cykler er til stede på de vigtigste verdensmarkeder, især i USA og Japan, hvor de har en dominerende stilling. Som nævnt i en tidligere undersøgelse (11) lykkedes det i slutningen af 1990'erne de kinesiske eksporterende producenter efter et toårigt fravær fra det amerikanske marked efter indførelsen af antidumpingtold at øge deres tilstedeværelse på dette marked betydeligt i løbet af en meget kort periode. I 2009 var eksporten af kinesiske cykler til USA i størrelsesordenen 14 055 000 enheder, ud af et samlet forbrug på 14 888 000 enheder.

(109)

Dette viser, at de kinesiske producenter er i stand til hurtigt at eksportere til og komme ind på nye markeder samt fastholde sin dominerende stilling i længere tid.

(110)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af parterne, at i tilfælde af udløb af foranstaltningerne ville der ikke forekomme en betydelig stigning i importen af kinesiske cykler, fordi de kinesiske eksportører har vanskeligt ved at overholde de europæiske sikkerhedsstandarder for cykler (EN 14764, EN 14765, EN 14766 og EN 14781). Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget med nogen dokumentation. I modsætning hertil har undersøgelsen vist, at en stor del af de cykler og dele til cykler, der allerede importeres fra Kina, overholder de nødvendige sikkerhedsstandarder. Der var således ingen grund til at antage, at de kinesiske producenter ikke er i stand til at overholde de gældende sikkerhedsstandarder for cykler. Denne påstand blev derfor afvist.

(111)

Som anført i betragtning 41 viste data, som blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, at der er adgang til en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina. Der blev fundet klare tegn på, at en stor del af denne uudnyttede kapacitet uden antidumpingforanstaltninger kunne blive udnyttet til at øge eksporten til Unionen. Dette bekræftes navnlig af, at der ikke er tegn på, at markeder i tredjelande eller det kinesiske hjemmemarked kan absorbere yderligere kinesisk produktion.

(112)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det desuden hævdet, at stigningen i de kinesiske arbejdskraftomkostninger ville lægge en alvorlig dæmper på stigningen i den kinesiske produktionskapacitet. Det skal i den forbindelse nævnes, at de kinesiske eksporterende producenters samarbejdsvilje var meget begrænset, og at der ikke er blevet forelagt oplysninger vedrørende arbejdskraftomkostningerne og kapaciteten i Kina, jf. betragtning 26. Den pågældende part forelagde desuden ikke dokumentation til støtte for denne påstand. Derfor måtte denne påstand afvises.

(113)

Som anført i betragtning 105 er der fremsat dokumenterede påstande om, at de kinesiske eksportører løbende omgår foranstaltningerne ved import gennem flere lande. Dette er yderligere af bekræftet af OLAF i forbindelse med sagen om Filippinerne. Denne type adfærd viser de kinesiske eksportørers store interesse for det attraktive EU-marked.

(114)

EU-erhvervsgrenen havde i mange år lidt under følgerne af dumpingimport fra Kina og befinder sig stadig i en vanskelig økonomisk situation.

(115)

Som det fremgår ovenfor, lykkedes det takket være de gældende antidumpingforanstaltninger EU-erhvervsgrenen at genrejse sig fra følgerne af den kinesiske dumpingpraksis. I NUP befandt erhvervsgrenen sig imidlertid i en vanskelig økonomisk situation. Hvis EU-erhvervsgrenen på denne baggrund udsættes for øget import fra det pågældende land til dumpingpriser, er det sandsynligt, at dens salg, markedsandel og salgspriser vil falde yderligere med deraf følgende forværring af dens finansielle situation.

(116)

Som anført i betragtning 58 blev det desuden også konstateret, at det forhold, at de kinesiske producenters salgspriser underbød EU-erhvervsgrenens priser med i gennemsnit 53 %, synes at tyde på, at de kinesiske eksporterende producenter uden foranstaltninger sandsynligvis vil eksportere den pågældende vare til EU-markedet til priser, som er betragteligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(117)

I betragtning af undersøgelsens konklusioner vedrørende den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske industris eksportorienterede karakteristik og de kinesiske eksportørers tidligere adfærd på udenlandske markeder vil enhver ophævelse af foranstaltningerne kunne tyde på, at der er sandsynlighed for fortsat skade.

(118)

Endelig støtter den i betragtning 105 og 113 nævnte omgåelse klart konklusionen vedrørende sandsynligheden for fortsat skade. Den er et klart bevis for, at EU-markedet fortsat er et attraktivt marked for de kinesiske producenter, som uden antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis vil dirigere større mængder eksport til Unionen.

(119)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om det til trods for konklusionen om, at der har fundet skadevoldende dumping sted, klart kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina.

(120)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var imod Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(121)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(122)

Unionens cykelindustri har vist, at den er levedygtig og konkurrencedygtig på redelige markedsvilkår. Undersøgelsen viste dog, at industrien stadig er svækket med et økonomisk resultat tæt på break-even. Derfor er det nødvendigt at opretholde redelige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(123)

Da nye cykelmodeller i vidt omfang udvikles af EU-erhvervsgrenen, vil denne også fuldt ud kunne drage fordel af en sådan udvikling med hensyn til salgsmængder og priser, hvis presset fra dumpingimporten holdes under kontrol af foranstaltningerne.

(124)

Det vurderes, at en videreførelse af foranstaltningerne vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen, som derefter burde være i stand til at opretholde og eventuelt øge salget og formodentlig salgspriserne og derved skabe den omsætning, som er nødvendig for, at virksomheden fortsat kan investere i ny teknologi.

(125)

Hvis foranstaltningerne over for importen fra Kina bortfaldt, ville der sandsynligvis forekomme yderligere forvridning af handelen, der uundgåeligt vil føre til en afbrydelse af EU-erhvervsgrenens genrejsning. I betragtning af den uudnyttede produktionskapacitet i Kina og kinesiske eksportørers tidligere adfærd på de udenlandske markeder er det klart, at det, hvis foranstaltningerne bortfalder, vil være meget svært, om ikke umuligt, for EU-erhvervsgrenen at genskabe og endog at fastholde sin position. I modsat fald vil EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis forværres yderligere, hvilket kan føre til en yderligere reduktion af produktionskapaciteten i EU og lukning adskillige fremstillingsvirksomheder. Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltninger er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(126)

På baggrund af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 93-96 ovenfor og som følge af argumenterne vedrørende analysen af sandsynligheden for fortsat skade, jf. betragtning 106-117, kan det også konkluderes, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(127)

Nærværende undersøgelse støttes af Det Europæiske Cyklistforbund (ECF), som er en paraplyorganisation for de nationale cyklistforbund i Europa.

(128)

ECF fremfører, at Europa er det vigtigste marked for moderne cykelvarer med høje standarder for kvalitet og sikkerhed, og at en tilstrømning af produkter fra Kina ville mindske disse standarder. Desuden anfører ECF, at der er et enormt vækstpotentiale for cykelindustrien i Unionens økonomi, som vil blive bragt i fare, hvis antidumpingtolden ophæves.

(129)

Det skal erindres, at det i tidligere undersøgelser blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne. Selv om der har været anvendt foranstaltninger, har importørerne og brugerne i Unionen fortsat kunne købe varen i bl.a. Kina. Det er ikke blevet fremført, at der skulle have været problemer med at finde andre kilder. Det konkluderes derfor, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil have alvorlige følger for brugerne i Unionen.

(130)

COLIPED (sammenslutningen af europæiske producenter af cykelreservedele og -tilbehør) gav sig til kende under undersøgelsen. COLIPED fremførte, at der i Unionen findes omkring 300 fabrikker, som leverer dele til cykelproducenter, og som beskæftiger ca. 7 300 mennesker, og at leverandørindustriens videre eksistens derfor er uløseligt forbundet med videreførelsen af cykelproduktionen i Europa. I denne forbindelse konstateredes det, at det uden foranstaltninger forventes, at der vil ske yderligere lukninger blandt cykelproducenterne i Europa, hvilket vil have negative følger for Unionens komponentindustri og bringe beskæftigelsen i leverandørindustrien i fare. Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i leverandørernes interesse.

(131)

Der er kun modtaget én besvarelse af spørgeskemaet fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører vedrørende importen fra Kina, men denne besvarelse var ufuldstændig, da virksomheden af uangivne årsager forberedte sig på at indstille sine aktiviteter.

(132)

Det skal for det første bemærkes, at det i betragtning af den lave grad af samarbejdsvilje blandt importørerne ikke var muligt at foretage en fuldstændig vurdering af de mulige følger af at indføre eller ikke indføre foranstaltninger. Det skal også erindres, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at genskabe redelige handelsvilkår og sikre, at der ikke forekommer import til skadevoldende dumpingpriser. Da redeligt prissatte importvarer stadig vil kunne komme ind på EU-markedet, og da der også fortsat vil forekomme import fra tredjelande, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle virksomhed ikke vil blive væsentligt berørt. Det er også klart, at EU-producenterne har tilstrækkelig kapacitet til at dække en eventuel stigning i efterspørgslen efter cykler. Som det fremgår af tabellen i betragtning 59, viser importen fra andre tredjelande desuden, at der er en betydelig produktionskapacitet for cykler i disse lande. Det er derfor meget usandsynligt, at der vil forekomme mangel på cykler.

(133)

Da redeligt prissat import stadig vil kunne komme ind på EU-markedet, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil kunne fortsætte, selv om antidumpingforanstaltningerne over for dumpingimporten fra Kina opretholdes. Den lave samarbejdsvilje hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og det forhold, at det efter indførelsen af foranstaltninger mod Kina ikke var muligt i forbindelse med undersøgelsen at indsamle dokumentation fra importører, der havde oplevet særlige vanskeligheder, understøtter yderligere denne konklusion.

(134)

En videreførelse af foranstaltningerne mod importen af cykler med oprindelse i Kina vil klart være i EU-erhvervsgrenens, forbrugernes og EU-cykeldeleleverandørernes interesse. Det vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at vokse og forbedre sin situation under genskabte redelige konkurrencevilkår. Endvidere vil importørerne ikke blive væsentligt påvirket, da der stadig vil være redeligt prissatte cykler på markedet. Hvis der derimod ikke indføres foranstaltninger, er det imidlertid sandsynligt, at der er cykelproducenter i EU, der må lukke, hvorved også EU's cykeldeleleverandørers eksistens er truet.

(135)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina.

(136)

På baggrund af ovenstående bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende cykler opretholdes. Forlængelsen af foranstaltningerne efter en udløbsundersøgelse vil i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, normalt gælde for fem år, medmindre der med henvisning til særlige grunde eller omstændigheder skal fastsættes en kortere periode.

(137)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den foreliggende procedure som nævnt i betragtning 1 og 48 er kendetegnet ved særlige omstændigheder, som også bør afspejles korrekt i varigheden af antidumpingforanstaltningerne. Grundlæggende begunstiges EU-erhvervsgrenen af en atypisk række foranstaltninger bestående såvel af værditold på færdige cykler som en fritagelsesordning, som gør det muligt for erhvervsgrenen at anvende kinesiske dele til cykler uden at være omfattet af antiomgåelsestold, forudsat at bestemte betingelser er opfyldt.

(138)

Den foreliggende udløbsundersøgelse har bekræftet cykelsektorens kompleksitet og den tætte sammenkobling med sektoren for dele til cykler. Som anført i betragtning 1 har undersøgelsen vist, at Unionens cykelindustri i vid udstrækning benytter sig af fritagelsesordningen for importen af dele til cykler. Det er derfor vigtigt, at foranstaltningernes virkning regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse. Af disse årsager blev det overvejet, om foranstaltningernes varighed skulle begrænses til tre år.

(139)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række EU-producenter og deres sammenslutninger, at foranstaltningernes varighed burde forlænges til fem år. Parterne hævdede navnlig, at cykelproducenterne var rede til at investere i produktionen af dele til cykler for at mindske deres afhængighed af import af kinesiske dele til cykler, men at en periode på tre år var ikke tilstrækkelig til at opnå et afkast af sådanne investeringer.

(140)

I den forbindelse er påstanden om, at en række parter har investeret eller har til hensigt at investere i sektoren for cykler eller dele til cykler ikke relevant, når behovet for og varigheden af antidumpingforanstaltninger skal vurderes inden for rammerne af en udløbsundersøgelse. En sådan vurdering kan kun baseres på, at det fastslås, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade.

(141)

Som allerede beskrevet i betragtning 137 skal der mindes om, at siden den oprindelige indførelse af foranstaltninger i 1993 og udvidelsen heraf til dele til cykler i 1997 har situationen med hensyn til cykelproduktion i Unionen ændret sig markant, da der er blevet indrømmet over 250 fritagelser. Foranstaltninger vedrørende cykler er direkte knyttet til de foranstaltninger, der er blevet udvidet til også at omfatte dele til cykler, og den fritagelsesordning, der er blevet oprettet. Den i betragtning 138 omhandlede konklusion om, at foranstaltningerne ville berettige en fornyet undersøgelse, gælder på denne baggrund fortsat. I denne forbindelse noterer Rådet sig, at Kommissionen har mulighed for på eget initiativ at indlede en interimsundersøgelse omfattende dumping, skade samt for fritagelsesordningens vedkommende de i grundforordningens artikel 11, stk. 3, omhandlede aspekter.

(142)

På denne baggrund og i lyset af den kendsgerning, at foranstaltningers varighed under alle omstændigheder ville være et aspekt, der skal kastes lys over i forbindelse med enhver undersøgelse, er det inden for rammerne af den nuværende udløbsundersøgelse for tidligt at vurdere, om der er særlige grunde eller omstændigheder til at fastsætte en varighed, der afviger fra den normale periode på fem år, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det konkluderes derfor, at foranstaltningerne bør forlænges med fem år. Dette berører ikke det forhold, at de nuværende antidumpingforanstaltningers varighed kan revurderes i forbindelse med en eventuel efterfølgende fuld interimsundersøgelse, alt afhængigt af resultaterne.

(143)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(144)

Det følger af ovenstående, at antidumpingtolden bør opretholdes i en periode på fem år —

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/19

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/777/EF af 29. november 2007 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum og om ophævelse af beslutning 2005/432/EF (3) fastsættes der bestemmelser om import til samt transit og oplagring i Unionen af sendinger af kødprodukter og sendinger af behandlede maver, blærer og tarme som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (4).

(2)

Beslutning 2007/777/EF omfatter også lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import, transit og oplagring af disse varer er tilladt, modeller til folke- og dyresundhedscertifikater samt bestemmelser om de importerede produkters oprindelse og den behandling, de skal underkastes.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit, herunder oplagring under transit, gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (5) fastsættes der krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import til og transit gennem Unionen af fjerkræ, rugeæg, daggamle kyllinger, specifikt patogenfrie æg, kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, herunder strudsefugle og vildtlevende fjervildt, æg og ægprodukter. Ifølge nævnte forordning må de pågældende varer kun importeres til Unionen fra tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i del 1 i bilag I til samme forordning.

(4)

På grund af nylige udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i Sydafrika blev beslutning 2007/777/EF og forordning (EF) nr. 798/2008 ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 536/2011 (6), der foreskriver en særlig behandling af importen fra Sydafrika af kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme til konsum fremstillet af kød af opdrættede strudsefugle og af biltong/jerky og pasteuriserede kødprodukter, der består af eller indeholder kød af opdrættet fjervildt, strudsefugle og vildtlevende fuglevildt, som er tilstrækkelig til at fjerne de dyresundhedsmæssige risici i forbindelse med disse varer, og forbyder import af avls- og brugsstrudsefugle, daggamle kyllinger, rugeæg og kød af strudsefugle fra hele Sydafrikas område, der er omfattet af forordning (EF) nr. 798/2008.

(5)

Sydafrika har givet Kommissionen oplysninger om de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, man har gennemført i forbindelse med de nylige udbrud af HPAI. Kommissionen har evalueret de pågældende oplysninger og den epidemiologiske situation efter sygdomsudbruddene i Sydafrika.

(6)

Derudover har EU-veterinærberedskabsteamet aflagt kontrolbesøg i Sydafrika for at vurdere situationen og fremsætte anbefalinger om forbedring af sygdomsbekæmpelsen.

(7)

Sydafrika har gennemført sanering med henblik på at bekæmpe sygdommen og begrænse dens spredning. Sydafrika gennemfører overvågningsaktiviteter for aviær influenza, som synes at opfylde de krav, der er fastsat i del II i bilag IV til forordning (EF) nr. 798/2008.

(8)

Det positive resultat af evalueringen af sygdomssituationen og de epidemiologiske undersøgelser, som Sydafrika har gennemført, gør det muligt at begrænse restriktionerne for importen af kød af strudsefugle til Unionen til den sygdomsramte del af Sydafrikas område, som Sydafrika har pålagt restriktioner. Restriktionerne for import af levende strudsefugle og rugeæg heraf bør imidlertid fastholdes for hele Sydafrikas område på grund af den forholdsvis større risiko for mulig indslæbning af virusset til Unionen.

(9)

Med hensyn til de i beslutning 2007/777/EF omhandlede behandlinger af importen af visse kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme til konsum samt biltong/jerky og pasteuriserede kødprodukter bør behandlinger, der er foretaget inden udbruddet af HPAI, foretages igen for de varer, der har oprindelse i den sygdomsfrie del af Sydafrikas område.

(10)

Del 1 i bilag II til beslutning 2007/777/EF indeholder en liste over områder eller dele af områder i tredjelande, for hvilke regionalisering af dyresundhedsmæssige årsager finder anvendelse. Oplysningerne om Sydafrika bør ændres, således at der tages hensyn til den nye sygdomssituation for så vidt angår HPAI i det pågældende tredjeland og til konsekvenserne heraf for restriktionerne af importen af de berørte varer til Unionen.

(11)

Beslutning 2007/777/EF og forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/23

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/25

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet to pladser ledige som medlem af Regionsudvalget, efter at Michelle MULHERINs og Denis LANDYs mandater er udløbet. Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Terry BRENNANs mandat er udløbet —

a)

som medlem

samt

b)

som suppleant

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/26

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Paul-Henri MEYERS' mandat er udløbet. Der er blevet en plads ledig som suppleant efter beskikkelsen af Gilles ROTH som medlem af Regionsudvalget —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleant:

6.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/27

(1)

Frankrigs faste repræsentation ved EU underrettede ved brev af 7. november 2003 Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »TEUF«) (1) om, at visse virksomheder, der sælger kød en detail, var fritaget for destruktionsafgiften.

(2)

Den oprindelige meddelelse vedrørte både den støtte, der var tildelt i 2003, og støtte planlagt fra 2004. Da en del af støtten allerede var tildelt, besluttede Kommissionen på daværende tidspunkt at dele sagen op. Af den støtte, der blev tildelt i 2003, undersøges kun fritagelsen for destruktionsafgiften i forbindelse med denne afgørelse.

(3)

Destruktionsafgiften blev afskaffet fra den 1. januar 2004. Finansieringen af den offentlige destruktionstjeneste blev efterfølgende sikret med en »slagtningsafgift«, som Kommissionen ikke har rejst indsigelse imod (2).

(4)

Som led i behandlingen af sagen om »slagtningsafgiften« (statsstøttesag nr. N 515A/03) har de franske myndigheder sendt Kommissionen oplysninger, der også er relevante i det foreliggende tilfælde, bl.a. ved brev af 29. december 2003.

(5)

Ved brev af 7. april 2005, der blev registreret den 12. april 2005, fremsendte de franske myndigheder de supplerende oplysninger, Kommissionen havde anmodet om ved brev af 4. marts 2005.

(6)

Kommissionen indledte den procedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, i TEUF, vedrørende den omhandlede støtte ved brev nr. SG(2005)D/202956 af 7. juli 2005.

(7)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de øvrige medlemsstater og andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(8)

De franske myndigheder fremsendte deres bemærkninger i brev af 20. september 2005 og 15. november 2005, der blev registreret den 17. november 2005.

(9)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Confédération de la boucherie, boucherie-charcuterie, traiteurs (sammenslutningen af slagter- og charcuteributikker og cateringvirksomheder) (i det følgende benævnt »CFBCT«) af 18. oktober 2005 og bemærkninger fra et privat firma af 17. oktober 2005 (4) og 11. juli 2008.

(10)

De franske myndigheder bekræftede ved brev af 18. april 2011, at den fritagelse for betaling af afgiften på køb af kød (den såkaldte »destruktionsafgift«), der for 2003 blev bevilget visse virksomheder, som afsætter landbrugsvarer, var i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (5).

(11)

Den pågældende foranstaltning vedrører finansieringen for 2003 af den offentlige destruktionstjeneste og destruktion af kød- og benmel, som ikke længere kan anvendes kommercielt.

(12)

Den offentlige destruktionstjeneste blev tidligere finansieret af destruktionsafgiften, som blev indført ved § 302a ZD i den franske almene skattelovsamling med hjemmel i § 1 i den franske lov nr. 96-1139 af 26. december 1996 om indsamling og bortskaffelse af døde dyr og slagteaffald (i det følgende benævnt »loven af 1996«).

(13)

Destruktionsafgiften vedrørte detailhandleres køb af kød og andre nærmere specificerede produkter. Afgiften skulle principielt betales af enhver, der solgte varer en detail. Grundlaget for afgiftsberegningen var værdien, ekskl. moms, af indkøb uanset oprindelse:

(14)

Virksomheder, hvis omsætning i det foregående kalenderår var på under 2 500 000 franske francs (FRF) (6) (381 122 EUR), ekskl. moms, var fritaget for afgiften. Afgiftssatsen pr. månedlig købsperiode ekskl. moms blev fastsat til 0,5 % for køb på op til 125 000 FRF (19 056 EUR) og til 0,9 % for køb på over 125 000 FRF. Med § 35 i loven om ændring af finansloven for 2000 (lov nr. 2000-1353 af 30. december 2000) blev der indført visse ændringer af ordningen med destruktionsafgiften, som trådte i kraft den 1. januar 2001. Ændringerne havde til formål at imødegå virkningerne af BSE-krisen og de deraf følgende ekstraomkostninger. Afgiftsgrundlaget blev derfor udvidet til at omfatte »andre kødprodukter«. Afgiftssatsen blev fastsat til 2,1 % pr. månedlig købsperiode på op til 125 000 FRF (19 056 EUR) og til 3,9 % for beløb over 125 000 FRF. Endvidere var virksomheder, hvis omsætning i det foregående kalenderår var på under 5 000 000 FRF (762 245 EUR), ekskl. moms, fritaget for afgiften.

(15)

Oprindelig, dvs. fra den 1. januar 1997, blev afgiftsprovenuet indbetalt til en dertil oprettet fond, hvis formål var at finansiere indsamling og bortskaffelse af døde dyr og slagteaffald, der er klassificeret som uegnet til konsum og foder, med andre ord de aktiviteter, som i henhold til § 264 i de franske landbrugslove er defineret som en offentlig tjenesteydelsesopgave. Fonden blev forvaltet af det nationale center for forbedring af landbrugsbedrifternes struktur (CNASEA).

(16)

Fra den 1. januar 2001 indgik destruktionsafgiftsprovenuet direkte i statens almindelige budget og ikke længere i den fond, der blev oprettet til dette formål. For 2003 blev der åbnet for bevillingerne i ministeriet for landbrug, levnedsmidler, fiskeri og landdistrikter ved dekret nr. 2002-1580 af 30. december 2002 om gennemførelse af finansloven for 2003. De blev registreret som stående udgifter i dette ministerium under afdeling IV, offentlige interventioner, del 4, økonomiske aktiviteter, tilskyndelser og interventioner. Provenuet af denne afgift blev for 2003 anslået til 550 mio. EUR.

(17)

Meddelelsen fra 2003 fastsatte støtte til oplagring og destruktion af kødmel samt støtte til transport og destruktion af selvdøde dyr og slagteaffald. Endvidere fastsatte loven af 1996 afgiftsfritagelse for virksomheder, der solgte kød en detail, og hvis årlige omsætning var på under 762 245 EUR. Ifølge Kommissionens oplysninger var loven af 1996 i kraft hele året i 2003.

(18)

Kommissionen konkluderede i sin beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren, at støtteforanstaltningerne vedrørende bortskaffelse og destruktion af selvdøde dyr samt oplagringen og destruktionen af kødmel og slagteaffald ikke risikerede at påvirke vilkårene for samhandelen på en måde, der strider mod den fælles interesse. De kunne derfor anvende undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF som foranstaltninger, der kan bidrage til udvikling af sektoren. Kommissionen besluttede til gengæld at indlede den procedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, i TEUF, hvad angår eksistensen og foreneligheden af støtte til handelsvirksomheder, som er fritaget for destruktionsafgiften.

(19)

Ved indledningen af undersøgelsesproceduren vurderede Kommissionen, at fritagelsen fra at betale destruktionsafgiften kunne medføre, at staten mister penge, og den forekom ikke berettiget ud fra afgiftssystemets karakter eller forvaltning, eftersom det har til formål at sikre staten indtægter. Fritagelsen skete nemlig ifølge Kommissionens oplysninger ikke på grundlag af omsætningen i forbindelse med salg af kød, men på grundlag af den samlede omsætning.

(20)

Da destruktionsafgiften beregnes ud fra værdien af kødprodukterne, forekom det ikke berettiget at fritage en virksomhed med en højere omsætning i forbindelse med salg af kød fra at betale afgiften, mens en konkurrent med en lavere omsætning i forbindelse med salg af kødprodukter skal betale afgiften.

(21)

Derfor udgjorde ovennævnte afgiftsfritagelse en selektiv fordel. Der var altså tale om en støtte til salgsvirksomheder, som indrømmes afgiftsfritagelse og dermed opnåede en skattefordel. På grundlag af tallene vedrørende salg af kød konkluderede Kommissionen, at afgiftsfritagelsen i 2003 for handlende med en omsætning på under 762 245 EUR var en fordel, der kunne udgøre en statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(22)

Kommissionen kunne ikke udelukke, at afgiftsfritagelsen kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, særlig i grænseområder.

(23)

Afgiftsfritagelsen for handlende med en omsætning på under 762 245 EUR syntes derfor at udgøre en statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(24)

I det foreliggende tilfælde var fritagelsen en afgiftslettelse uden nogen form for incitament eller modydelse fra støttemodtageren, og det var ikke muligt at godtgøre, at støtten er forenelig med konkurrencereglerne.

(25)

Kommissionen mente derfor, at støtten hørte under anvendelsesområdet for punkt 3.5 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (7), som var gældende på daværende tidspunkt. Det nævnte punkt fastsætter, at en støtteforanstaltning skal indeholde et vist incitament eller kræve en vis modydelse fra støttemodtageren for at kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Medmindre der således udtrykkeligt er fastsat undtagelser i EF-lovgivningen eller i landbrugsrammebestemmelserne, betragtes unilaterale statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(26)

Med hensyn til handelsvirksomheder, der er fritaget for at betale destruktionsafgiften, kunne Kommissionen ikke udelukke, at der var tale om en statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og at det drejede sig om en driftsstøtte, som Kommissionen tvivlede på var forenelig med det indre marked.

(27)

De franske myndigheder fremsendte deres bemærkninger i brev af 20. september 2005 og 15. november 2005. De anførte heri, at det ikke kunne anfægtes, at den afgiftsfritagelse, som blev indrømmet ikkeafgiftspligtige virksomheder, udgjorde en støtte i betydningen i EF-traktaten. Kommissionen anvendte for øvrigt en tilsvarende betegnelse i sin beslutning 2005/474/EF (8) om fritagelsen indrømmet fra den 1. januar 1997 til den 31. december 2002 (statsstøttesag NN 17/01 omklassificeret som C 49/02).

(28)

De franske myndigheder påpegede til gengæld, inden forordning (EF) nr. 1998/2006 trådte i kraft, at støtten henhørte under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (9). De gjorde gældende, at antallet af berørte virksomheder, som højst udgjorde 100 000 i gennemsnit pr. år, samt den omsætningstærskel, der blev anvendt til fritagelsen (762 245 EUR), ville indebære, at det fritagelsesbeløb, som kunne udgøre en statsstøtte, under alle omstændigheder lå under tærsklen på 100 000 EUR over en treårig periode som fastsat i forordning (EF) nr. 69/2001.

(29)

For at bevise, at det beløb for afgiftsfritagelsen, som disse virksomheder nød godt af i 2003, systematisk var mindre end 100 000 EUR over tre år, anvendte de franske myndigheder to metoder.

(30)

De franske myndigheder forsøgte for det første at rekonstruere omsætningen for en virksomhed, som havde betalt en afgift på 100 000 EUR over tre år, eller i gennemsnit 33 333 EUR om året. På grundlag af dette beløb fordelt efter afgiftssats (henholdsvis 2,1 % og 3,9 %) rekonstruerede de det afgiftsgrundlag, der svarede til virksomhedens køb af kød. Ud fra værdien af disse køb af kød udledte de en anslået årlig omsætning på grundlag af den maksimalistiske hypotese, at der var tale om en virksomhed med speciale i handel med kød. Med denne metode nåede de frem til en omsætning for virksomheden, som var meget højere end tærsklen for afgiftsfritagelsen. Fritagelsestærsklen på 762 245 EUR var således langt overskredet, og derfor kan en virksomhed, der skulle betale en afgift på 100 000 EUR over tre år, under ingen omstændigheder være fritaget for afgiften på køb af kød.

(31)

For det andet forsøgte de franske myndigheder at rekonstruere afgiftsbeløbet for en virksomhed, der er specialiseret i kød, og hvis omsætning ligger lige under afgiftsfritagelsestærsklen på 762 000 EUR. Ud fra købskoefficienten/omsætningen på 0,58 (10) udledte de franske myndigheder værdien for denne virksomheds køb af kød, dvs. 441 960 EUR (762 000 x 0,58). Denne anden metode viser, at maksimumsbeløbet for afgiftsfritagelse er 13 132 EUR pr. år pr. virksomhed, eller et beløb, der under alle omstændigheder forbliver under 100 000 EUR over tre år.

(32)

Efter at forordning (EF) nr. 1998/2006 trådte i kraft, bekræftede de franske myndigheder, at den fritagelse for at betale afgiften på køb af kød (den såkaldte »destruktionsafgift«), der for 2003 blev indrømmet visse virksomheder, som afsætter landbrugsvarer, hørte under denne forordnings anvendelsesområde, særlig artikel 5 om overgangsbestemmelser.

(33)

Sammenslutningen af slagter- og charcuteributikker og cateringvirksomheder (i det følgende benævnt »CFBCT«) understregede for det første, at den pågældende foranstaltning ikke opfyldte kriterierne for definition af en statsstøtte, og at den afgiftsordning, der blev anvendt på visse virksomheder i forhold til deres omsætning, var fuldt ud berettiget ud fra afgiftssystemets forvaltning. Ifølge CFBCT blev afgiften på køb af kød opkrævet og kontrolleret i henhold til de gældende regler for moms og lignende afgifter. Fastsættelsen af tærsklen for afgiftsfritagelsen skete på et objektivt og rationelt grundlag på samme måde som med hensyn til tærsklerne for andre afgifter. Loven af 1996 er i overensstemmelse med det franske momsopkrævningssystem. Den havde ikke til formål at give visse virksomheder en særlig fordel, men tog i virkeligheden gennem indførelsen af en afgiftstærskel sigte på at tage højde for virksomheders evne til at bidrage, og særlig håndværksslagteres levedygtighed.

(34)

For det andet påvirkede denne foranstaltning ikke ifølge CFBCT samhandlen i Fællesskabet. De virksomheder, der var omfattet af den pågældende foranstaltning, var meget små, og det geografiske marked, de driver virksomhed på, var meget begrænset, hvilket ikke gav anledning til at tro, at der var tale om en statsstøtte i betydningen i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(35)

Selv om man gik ud fra, at der var tale om en støtte til de virksomheder, som var fritaget for at betale afgiften, fastholder CFBCT, at denne støtte under alle omstændigheder var forenelig med traktatens bestemmelser.

(36)

Kommissionen burde tage i betragtning, at den afgiftsfritagelse, der blev indrømmet små slagtervirksomheder og håndværksslagtere i det foreliggende tilfælde, var begrundet i et mål af almen interesse, som f.eks. håndteringen af kogalskabskrisen og den nødvendige behandling af farlige produkter. Endvidere vedrørte denne foranstaltning kun små og mellemstore virksomheder, og den ville være omfattet af de fritagelsesforordninger, der var gældende på daværende tidspunkt, nemlig Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (11) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1/2004 af 23. december 2003 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (12).

(37)

CFBCT fastholder dog, at kravet om tilbagebetaling af støtten, som ville være konsekvensen af, at foranstaltningen eventuelt blev betragtet som en uforenelig statsstøtte, ville være i strid med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (13), idet en negativ afgørelse med tilbagebetaling ikke tager højde for støttemodtagernes legitime tillid.

(38)

Den efterfølgende vurdering af støtten på grundlag af beskatning på et fast grundlag med tilbagevirkende kraft kunne under alle omstændigheder betyde, at den lå under de minimis-tærsklerne, da hovedparten af de potentielle modtagere af denne støtte var mikrovirksomheder.

(39)

Ifølge Kommissionens oplysninger udvikler det pågældende firma i Frankrig en aktivitet med distribution af fødevarer. Efter at have erlagt destruktionsafgiften for 2001-2003 og krævet tilbagebetaling af det udbetalte beløb til det franske skattevæsen mener firmaet at have en interesse i at fremsætte sine bemærkninger under dette sagsforløb.

(40)

Firmaet fastholder, at der i strid med Kommissionens konklusion i dens beslutning om at indlede en undersøgelsesprocedure af 5. juli 2005 (2005/C 228/06) (14) ikke var tale om en adskillelse mellem støtten i destruktionssektoren og afgiften på køb af kød. Det mener, at den destruktionsafgift, der blev udbetalt for 2003, har hjemmel i § 302 a ZD i den franske almene skattelovsamling, og at den finansierer en statsstøtteordning i henhold til artikel 107 i TEUF. Da denne ordning ikke er meddelt Kommissionen på forhånd, skal den anses for at være ulovlig.

(41)

Endvidere fastholder firmaet, at afgiftsfritagelsen er uforenelig med artikel 107 i TEUF, og at dette betyder, at afgiften er uforenelig med princippet om lighed i forhold til de offentlige udgifter og dermed med konkurrencereglerne.

(42)

Ifølge artikel 107, stk. 1, i TEUF er bortset fra de i nævnte traktat hjemlede undtagelser statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(43)

Artikel 107, 108 og 109 i TEUF finder anvendelse i sektoren for svinekød i henhold til artikel 21 i Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (15). De finder anvendelse i sektoren for oksekød i henhold til artikel 40 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (16). Før sidstnævnte forordning blev vedtaget, fandt artikel 107, 108 og 109 i TEUF anvendelse i sektoren for oksekød i henhold til artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 (17). De finder anvendelse i sektoren for fåre- og gedekød i henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (18). De finder anvendelse i sektoren for fjerkrækød i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (19). Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (20) ophæver disse forskellige forordninger og fastsætter i artikel 180, at reglerne for statsstøtte finder anvendelse på de ovennævnte produkter.

(44)

De franske myndigheder har bekræftet, at den fritagelse for at betale afgiften på køb af kød (den såkaldte »destruktionsafgift«), der i 2003 blev indrømmet visse virksomheder, som afsætter landbrugsprodukter, henhørte under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1998/2006.

(45)

I henhold til forordning (EF) nr. 1998/2006 anses støtte, der opfylder betingelserne i denne forordning, ikke for at opfylde alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og den er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(46)

Forordning (EF) nr. 1998/2006 finder anvendelse på støtte ydet til virksomheder i alle sektorer, men med hensyn til de virksomheder inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I i EF-traktaten, udelukkende når støttebeløbet fastsættes på basis af prisen for eller mængden af sådanne produkter, som indkøbes hos primærproducenter eller afsættes af de pågældende virksomheder, og når støtten ikke er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter.

(47)

I henhold til artikel 5, stk. 1, forordning (EF) nr. 1998/2006 finder denne forordning anvendelse på støtte, der inden dens ikrafttræden er ydet til virksomheder i transportsektoren og inden for forædling og afsætning af landbrugsprodukter, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 2. Forordning (EF) nr. 1998/2006 trådte i kraft den 29. december 2006.

(48)

I henhold til artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1998/2006 må den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed ikke overstige 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Loftet angives som et kontant tilskud. Alle tal, der benyttes, skal angive bruttobeløbene, dvs. før nogen form for beskatning. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens bruttosubventionsækvivalent.

(49)

De pågældende virksomheder var aktive inden for den forædling og afsætning af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I i EF-traktaten, og af andre produkter og var fritaget for destruktionsafgiften i 2003. I henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1998/2006 finder denne forordning derfor anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(50)

De franske myndigheder har slået fast, at betingelserne i forordning (EF) nr. 1998/2006 var opfyldt ved at godtgøre, at subventionsækvivalenten for den støtte, som den enkelte støttemodtager har fået udbetalt, i intet tilfælde oversteg 200 000 EUR over en periode på tre år, da maksimumsbeløbet for fritagelse var 13 132 EUR pr. år pr. virksomhed (se betragtning 29).

(51)

På grundlag af ovenstående mener Kommissionen, at fritagelsen for virksomheder, der sælger kød en detail, og hvis årlige omsætning var på under 762 245 EUR i 2003, henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1998/2006 og opfylder de deri fastsatte betingelser. Denne fritagelse udgjorde derfor ikke en statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF —