9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 138/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 6. april 2010 af Saint-Gobain Vertex s.r.o., Tolnatext Fonalfeldolgozó és Müszakiszövetgyártó, »Valmieras stikla šķiedra« AS og Vitrulan Technical Textiles GmbH (»klagerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse åben mesh-stoffer af glasfibre.

(3)

Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udløbet af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Ud over den kontrol, der er omtalt i betragtning 11 i forordningen om midlertidig told, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(6)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for den påtænkte anbefaling af indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer med oprindelse i Kina, og en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»fremlæggelse af endelige konklusioner«). Alle parter fik også tildelt en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(7)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(8)

Den pågældende vare er, som det fremgår af betragtning 14 i forordningen om midlertidig told, åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2 og med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 40 00, ex 7019 51 00, ex 7019 59 00, ex 7019 90 91 og ex 7019 90 99.

(9)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger viste en yderligere analyse, at varen ikke kan klassificeres under tre af de fem KN-koder, der er anført i betragtning 8. Derfor udgår KN-kode ex 7019 90 91, ex 7019 90 99 og ex 7019 40 00 af beskrivelsen af den pågældende vare.

(10)

Der mindes også om, at en kinesisk eksporterende producent som omtalt i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told anmodede om præcisering af, hvorvidt glasfiberskiver er omfattet af varedefinitionen. EU-erhvervsgrenen var af den opfattelse, at glasfiberskiver er varer i efterfølgende produktionsled med andre egenskaber end den pågældende vare. Det blev dog besluttet at indhente yderligere oplysninger fra interesserede parter, før der drages en endelig konklusion herom.

(11)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner fremsendte EU-erhvervsgrenen og Federation of European Producers of Abrasives (FEPA), der repræsenterer brugere af glasfiberskiver, materiale, hvoraf det fremgik, at der skal gennemføres en række etaper i produktionsprocessen for at omdanne åben mesh-stoffer af glasfiber til glasfiberskiver. Skivens fysiske form er også forskellig fra den pågældende vare, der normalt leveres i ruller (smalle eller brede), og den anvendes normalt også til andre formål (forstærkning af slibeskiver). Den kinesiske eksporterende producent var enig i disse argumenter.

(12)

Der gøres endvidere opmærksom på, at glasfiberskiverne ikke blev produceret eller solgt af nogen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Kina eller EU-producenter.

(13)

En EU-producent af glasfiberskiver, som gav sig til kende efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, fremførte, at glasfiberskiver ikke bør udelukkes fra varedækningen. Producenten gjorde gældende, at glasfiberskiver ikke er en vare i et efterfølgende produktionsled, men at sondringen mellem den pågældende vare og en vare i et efterfølgende produktionsled skulle ske på det stadium, hvor coatningen af åben mesh-ruller finder sted. Ifølge virksomheden er coatningen af åben mesh-ruller, der anvendes i byggesektoren forskellig fra coatningen af åben mesh-ruller, som senere anvendes til fremstilling af glasfiberskiver. I sidstnævnte tilfælde coates rullerne med fenolharpiks. Med andre ord hævdes de kemiske egenskaber ved åben mesh-ruller til fremstilling af glasfiberskiver at være identiske med glasfiberskivernes egenskaber. Ifølge virksomheden kan disse typer åben mesh-ruller ikke anvendes som forstærkningsmateriale i byggesektoren, hvilket er den pågældende vares vigtigste anvendelsesformål. Virksomheden var derfor af den opfattelse, at såfremt glasfiberskiver skulle udelukkes fra varedækningen, burde det også det også gælde åben mesh-ruller coatet med fenolharpiks.

(14)

Som det fremgår af betragtning 13, gav virksomheden sig først til kende efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, og fremlagde ikke verificerbare data til støtte for dens påstande. Da der ikke forelå data fra undersøgelsen for så vidt angår de forskellige anvendte belægninger, kunne virksomhedens påstand ikke vurderes ud fra undersøgelsesresultaterne. Hertil kommer, at de forskellige typer åben mesh-ruller uanset coatningen har de samme basale fysiske egenskaber, og derfor bør åben mesh-ruller coatet med fenolharpiks ikke udelukkes. Denne påstand blev derfor afvist.

(15)

På grundlag af de data, som er indsamlet ved undersøgelsen, og det materiale, som er fremsendt af den eksporterende producent omtalt i betragtning 10, EU-erhvervsgrenens og FEPA's kommentarer til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger accepteres anmodningen om at udelukke glasfiberskiver fra varedækningen. Det konkluderes således, at glasfiberskiver som en vare i efterfølgende produktionsled ikke har de samme fysiske egenskaber og anvendes til andre formål end åben mesh-stoffer og derfor bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, som er fastlagt i forordningen om midlertidig told. Glasfiberskiver udelukkes derfor definitivt fra undersøgelsen.

(16)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes betragtning 17 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Som det fremgår af betragtning 18-32 i forordningen om midlertidig told, blev det oprindeligt foreslået at indrømme to virksomheder markedsøkonomisk behandling, men på et senere stadium i proceduren blev det besluttet at trække forslaget tilbage efter undersøgelse af påstande om de pågældende virksomheders markedsøkonomiske status, og påstandene viste sig at være korrekte.

(18)

En eksporterende producent, på hvilken artikel 18 i grundforordningen fandt anvendelse, gentog de argumenter, som allerede var blevet fremført, da denne blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at nægte indrømmelse af markedsøkonomisk behandling. Producenten anførte igen, at de vedtægter og den joint venture-kontrakt, som Kommissionen havde modtaget, var en gammel version, som aldrig trådte i kraft og derfor ikke havde nogen betydning for resultatet af vurderingen af virksomhedens opfyldelse af kriterierne vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(19)

Som det fremgår af betragtning 28 i forordningen om midlertidig told kunne disse argumenter ikke fjerne tvivlen om det første dokuments autenticitet og om de oplysninger, den eksporterende producent havde afgivet i sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling.

(20)

Hvad angår argumentet, at anvendelsen af artikel 18, stk. 1, i grundforordningen er urimelig i dette tilfælde, anvender Kommissionen bestemmelserne i denne artikel fra sag til sag alt efter den enkelte sags nærmere omstændigheder. I den nuværende procedure anses anvendelsen af denne artikel for passende som allerede nævnt i betragtning 26, 27 og 31 i forordningen om midlertidig told, eftersom fremlæggelsen af forfalskede dokumenter sår tvivl om samtlige dokumenter fremlagt af virksomheden.

(21)

Den anden eksporterende producent, som blev nægtet markedsøkonomisk behandling, men som til gengæld blev indrømmet individuel behandling, anfægtede det grundlag, hvorpå Kommissionen havde trukket sin beslutning tilbage. Producenten fandt, at der ikke forelå nye afgørende beviser, som i væsentlig grad kunne anfægte de oprindelige konklusioner og berettige annulleringen af den første beslutning om at indrømme markedsøkonomisk behandling. Producenten anførte, at de unøjagtigheder og mangler, som var fundet i regnskaberne, og som revisoren ikke havde kommenteret, ikke havde nogen materiel indflydelse på regnskabernes pålidelighed.

(22)

Som det fremgår af betragtning 30 i grundforordningen, kunne disse argumenter ikke bortveje tvivlen om nøjagtigheden og fuldstændigheden af de tal, producenten havde fremlagt i sine regnskaber.

(23)

Producenten finder endvidere, at resultatet af undersøgelsen og den individuelle toldsats er urimelig og ude af proportioner, eftersom virksomheden har samarbejdet under proceduren og bliver pålagt samme høje toldsats som virksomheder, som ikke samarbejder, og den virksomhed, som underkastes bestemmelserne i grundforordningens artikel 18. I denne forbindelse kan det nævnes, at virksomheden er underkastet en toldsats, som er resultatet af den metode, der anvendes for virksomheder, som er blevet indrømmet individuel behandling.

(24)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 18-32 i forordningen om midlertidig told.

(25)

Som det fremgår af betragtning 37 i forordningen om midlertidig told anmodede en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, om individuel undersøgelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i grundforordningen og indsendte besvaret ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling inden for den fastsatte tidsfrist.

(26)

Som nævnt i betragtning 5 blev der aflagt kontrolbesøg hos gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og det blev fastslået, at virksomhederne ikke opfyldte kriterium 1, 2 og 3 i artikel 2, stk. 7, litra c, i grundforordningen.

(27)

Hvad angår kriterium et, kunne de to forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke fremlægge tilstrækkelige beviser vedrørende aktionærernes bidrag til selskabskapitalen. Aktionærerne overtog de virksomheder, som oprindeligt blev oprettet med statsmidler, uden at de selv bidrog med kapital. Hertil kommer, at der i strid mod vedtægterne ikke blev afholdt aktionærmøder, og der heller ikke forelå referater af sådanne møder, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt de forretningsmæssige beslutninger blev truffet af aktionærerne uden statslig indgriben. På baggrund af ovenstående vurderes det, at virksomhederne ikke kunne påvise, at deres forretningsbeslutninger ikke træffes uden væsentlig statslig indgriben.

(28)

Hvad angår kriterium to, viste undersøgelsen, at de to forretningsmæssigt forbundne virksomheders regnskaber ikke blev revideret i henhold til internationale regnskabsstandarder, eftersom de indeholdt en række mangler og fejl som f.eks. bogførte/betalte afgifter, løbende fejl på kontoen for udbetaling af udbytte og manglende afskrivning, som ikke fremgik af revisionspåtegningen.

(29)

Angående kriterium tre undlod den ene forretningsmæssigt forbundne virksomhed at fremlægge deres aftale om brugsretten til jord, der blev ikke fundet posteringer i deres regnskaber og ej heller blev der fremlagt dokumentation for betaling. Den anden virksomhed fik overdraget en brugsret til jord fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed, hvilket ikke fremgår af regnskaberne, og derfor ikke er afskrevet.

(30)

På baggrund heraf blev det foreslået, at gruppen af virksomheder, som anmodede om individuel undersøgelse, nægtes markedsøkonomisk behandling.

(31)

Kommissionen fremlagde officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og klagerne. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres. Der blev ikke modtaget bemærkninger efter fremlæggelse af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(32)

Det blev foreløbigt fastslået, at en af de stikprøveudvalgte grupper af eksporterende producenter i Kina, som var blevet nægtet markedsøkonomisk behandling, opfyldte alle betingelserne for individuel behandling.

(33)

Som det fremgår af betragtning 35 i forordningen om midlertidig told, opfyldte den eksporterende producent, for hvilken beslutningen om markedsøkonomisk behandling blev trukket tilbage, betingelserne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen for indrømmelse af individuel behandling.

(34)

EU-erhvervsgrenen anfægtede beslutningen om at indrømme individuel behandling til den virksomhed, for hvilken beslutningen om at indrømme markedsøkonomisk behandling var blevet trukket tilbage, med den begrundelse, at de ufuldstændige regnskaber og uregelmæssighederne rejste tvivl om samtlige virksomhedens data. Det blev imidlertid fastslået, at uregelmæssighederne i regnskaberne ikke havde nogen indflydelse på pålideligheden af virksomhedens eksportpriser. EU-erhvervsgrenens påstand blev derfor afvist.

(35)

På baggrund heraf bekræftes den oprindelige konklusion, at to af de tre eksporterende producenter opfylder alle betingelserne for indrømmelse af individuel behandling. Betragtning 33-36 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår individuel behandling bekræftes herved.

(36)

Gruppen af to forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som anmodede om individuel undersøgelse, anmodede også om individuel behandling, såfremt det ved undersøgelsen skulle fremgå, at de ikke opfyldte kravene for markedsøkonomisk behandling. Det blev fastslået, at de opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for indrømmelse af individuel behandling.

(37)

EU-erhvervsgrenen rejste også tvivl om beslutningen om at indrømme gruppen af to forretningsmæssigt forbundne virksomheder individuel behandling ud fra den betragtning, at eftersom virksomhedernes data viste sig at være upålidelige ved vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling, kunne de heller ikke være et egnet grundlag for indrømmelse af individuel behandling. EU-erhvervsgrenens påstand blev afvist med den begrundelse, at uregelmæssighederne i forbindelse med vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling ikke havde nogen indflydelse på opfyldelsen af betingelserne for indrømmelse en individuel told, og derfor kunne der indrømmes individuel behandling.

(38)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til valget af referenceland. Det bekræftes derfor, at Canada er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. Konklusionerne i betragtning 39-45 i forordningen om midlertidig told bekræftes herved.

(39)

Der mindes om, at det blev anset for mere hensigtsmæssigt at beregne en normal værdi for at tage højde for kvalitetsforskellene mellem samme vare produceret og solgt i Canada og den pågældende vare fra Kina. Den normale værdi blev derfor beregnet på grundlag af den canadiske producents produktionsomkostninger med tillæg af et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger, generalomkostninger og fortjeneste på hjemmemarkedet.

(40)

De virksomheder, som fik indrømmet individuel behandling, bestred beregningen af den normale værdi, og den ene virksomhed rejste navnlig spørgsmålet om, hvorvidt den var blevet beregnet for hver varetype. Det blev bekræftet, at den normale værdi blev beregnet for hver varetype på grundlag af data fra den eneste producent af den pågældende vare i referencelandet. Af hensyn til nødvendigheden af fortrolighed blev den normale værdi oplyst i form af prisintervaller.

(41)

Tre parter fremførte, at den oplyste normale værdi ikke gav en rimelig forståelse af de kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for beregningen af dumpingmargenen. Alle virksomheder anmodede om mere detaljerede oplysninger om beregningen af den normale værdi og om omfanget af de forskellige justeringer af den normale værdi for at tage højde for kvalitetsforskellene. Det vurderedes imidlertid, at virksomhederne havde fået alle de data, der kunne oplyses under hensyntagen til forpligtelsen til at overholde datafortroligheden.

(42)

Denne påstand blev derfor afvist. Konklusionerne i betragtning 46-49 i forordningen om midlertidig told vedrørende fastsættelse af den normale værdi bekræftes herved.

(43)

Den ene af de virksomheder, som var blevet indrømmet individuel behandling i den indledende fase, anmodede om nærmere redegørelse for beregningen af emballeringsomkostninger, eftersom der efter deres opfattelse ikke var nogen konsistent sammenhæng mellem de oplyste data om emballeringen og omfanget og værdien af transaktionerne. Eftersom denne virksomhed ikke havde anført emballeringsomkostninger i sin besvarelse af antidumpingspørgeskemaet, blev emballeringsomkostningerne beregnet på grundlag af oplysninger fra de andre to eksporterende producenter, som indgik i stikprøven.

(44)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til fastsættelsen af eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told herved.

(45)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner fremførte gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der skulle indrømmes individuel behandling, at provisioner ikke burde have været medregnet i de beløb, som blev fratrukket eksportprisen. Påstanden blev accepteret, og eksportprisen blev justeret i overensstemmelse hermed, og gruppens dumpingmargen blev derfor revideret.

(46)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik, bekræftes konklusionen i betragtning 51 og 52 i forordningen om midlertidig told herved.

(47)

En EU-importør af den pågældende vare bifaldt indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, eftersom importprisen derved ville blive genetableret på et ikke-skadevoldende niveau. Importøren var dog af den opfattelse, at en forskel på mere end 10 % mellem de forskellige toldafgifter ville forvride markedet. Derfor anmodede importøren om, at foranstaltningerne ændres på en sådan måde, at den virksomhed, som var blevet indrømmet individuel behandling, og som pålægges en lavere individuel told, ikke burde drage fordel heraf. Importøren hævdede, at der var øget risiko for, at den eksporterende producent med den lavere individuelle told ville omgå foranstaltningerne. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere oplysninger eller bevis for at underbygge denne påstand, hvorfor den blev afvist.

(48)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet:

(49)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 53-57 i forordningen om midlertidig told herved.

(50)

På dette grundlag fastsættes det landsdækkende dumpingniveau endeligt til 62,9 % af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, og konklusionen i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(51)

Det præciseres, at udtrykket »EU-erhvervsgrenen« i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told refererer til alle EU-producenter. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-produktionen, bekræftes betragtning 60 i forordningen om midlertidig told.

(52)

Som forklaret i betragtning 9 bør KN-kode ex 7019 90 91, ex 7019 90 99 og ex 7019 40 00 udgå af beskrivelsen af den pågældende vare. Udelukkelsen af disse koder ændrede ikke konklusionerne vedrørende EU-forbruget, herunder importen, som var baseret på tal indeholdt i klagen suppleret med verificerede tal indhentet fra de samarbejdende virksomheder samt Eurostattal.

(53)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 61-63 i forordningen om midlertidig told herved.

(54)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til dumpingimporten fra det pågældende land med hensyn til omfang, priser og markedsandel, bekræftes konklusionerne i betragtning 64-66 i forordningen om midlertidig told herved.

(55)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende prisunderbud, bekræftes metoden i betragtning 67 og 68 i forordningen om midlertidig told til fastsættelse af prisunderbuddet, herunder også kvalitetsjusteringen. Efter den individuelle undersøgelse, som blev indrømmet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger over for en gruppe af eksporterende producenter i Kina, blev prissammenligningen af sammenlignelige varetyper taget op til ny behandling. Denne fornyede behandling bekræftede, at dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med 30-35 % i UP.

(56)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 69-84 i forordningen om midlertidig told herved.

(57)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes konklusionerne i betragtning 85-87 i forordningen om midlertidig told herved.

(58)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 89-91 i forordningen om midlertidig told herved.

(59)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende virkningerne af andre faktorer, bekræftes konklusionerne i betragtning 92-96 i forordningen om midlertidig told herved.

(60)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, bekræftes betragtning 97-99 i forordningen om midlertidig told herved.

(61)

Da der ikke er fremsat bemærkninger i forbindelse med Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 101-103 i forordningen om midlertidig told.

(62)

Da der ikke er fremsat bemærkninger om importørernes interesser, konkluderedes det, at indførelsen af endelige foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare ikke ville stride mod importørernes interesser.

(63)

Der mindes om, at brugerne eller forbrugerorganisationerne i undersøgelsens indledende fase ikke indgik i noget samarbejde. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremsendte en brugersammenslutning bemærkninger. Bemærkningerne vedrørte imidlertid kun den potentielt negative virkning af indførelsen af glasfiberskiver, hvis ikke de blev udelukket fra varedækningen. Som det fremgår af betragtning 15, bør glasfiberskiver udelukkes fra varedækningen. Derfor vil indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger ikke have en negativ virkning for brugere af glasfiberskiver.

(64)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger om brugernes og forbrugernes interesser, konkluderedes det, at indførelsen af endelige foranstaltninger vedrørende importen af det pågældende produkt ikke ville stride mod deres interesser.

(65)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en endelig antidumpingtold på importen af åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Kina.

(66)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anførte en kinesisk eksporterende producent, at denne ikke havde fået tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om beregningen af skadesmargenen, eftersom data om EU-erhvervsgrenens mængder, værdier og priser for hver varetype ikke blev oplyst. Virksomheden fremførte som argument, at disse oplysninger ikke kunne betragtes som fortrolige, eftersom stikprøven bestod af fire EU-producenter. Det bør dog bemærkes, at nogle typer varer i UP blev solgt af et meget begrænset antal EU-producenter. Det betragtes derfor som hensigtsmæssigt ikke at oplyse priser, mængder og værdier i forbindelse med sådanne transaktioner. Desuden anses det ikke for nødvendigt at afsløre detaljerede tal for hver eneste type vare for at give parterne tilstrækkelig information om beregningsmetoden og resultaterne af beregningen.

(67)

Samme kinesiske eksporterende producent rejste tvivl om den anvendte målfortjeneste i beregningen af skadesmargenen, navnlig den kendsgerning, at målfortjenesten var identisk med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitsfortjeneste i UP. Den betvivlede også anvendelsen af dataene fra de stikprøveudvalgte EU-producenter ved beregningen af målfortjenesten i stedet for de data, der refererer til EU-erhvervsgrenen som helhed. Endelig rejste den tvivl om det anvendte målfortjenesteniveau sammenholdt med niveauet i en anden undersøgelse, der blev foretaget for kort tid siden om en nært beslægtet varesektor.

(68)

Som forklaret i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told afspejler målfortjenesten den gennemsnitlige fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i årene 2006-2007, mens den vejede gennemsnitsfortjeneste i UP blev beregnet på grundlag af dataene fra de fire virksomheder, som indgik i stikprøven. Hertil kommer, at der ved denne fortjeneste som forklaret i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told ikke tages hensyn til de ekstraordinære omstruktureringsomkostninger, som nogle af de stikprøveudvalgte producenter har indberettet. Det er derfor et rent tilfælde, at disse to fortjenestetal er identiske.

(69)

Angående spørgsmålet om, hvilke data der skal anvendes for at beregne målfortjenesten, bør det bemærkes, at fortjenesteniveauet ved stikprøveundersøgelser er en af mikroindikatorerne i skadesanalysen. Følgelig anses det beregnede tal for stikprøven for repræsentativt for EU-erhvervsgrenen som helhed. I en undersøgelse, hvor der anvendes stikprøver, er den målfortjeneste, som anvendes ved beregningen af skadesmargenen, altid baseret på data fra de virksomheder, som indgår i stikprøven.

(70)

Endelig bør det i forbindelse med henvisningen til en anden antidumpingundersøgelse understreges, at resultaterne og konklusionerne fra hver undersøgelse er baseret på de data vedrørende en specifik varedefinition og en specifik periode, som er indsamlet fra samarbejdende virksomheder i hver undersøgelse. Det er derfor umuligt at foretage en direkte sammenligning mellem resultaterne af disse to separate undersøgelser og to forskellige UP.

(71)

Med hensyn til skadestærsklen kan det nævnes, at som følge af korrektionen af en skrivefejl ved beregningen af den foreløbige skadesmargen vedrørende en eksporterende producent blev dennes margen opjusteret. Dette har imidlertid ikke indflydelse på størrelsen af denne virksomheds antidumpingtold, eftersom tolden er baseret på dumpingmargenen.

(72)

Det bør også næves, at der i forbindelse med indrømmelsen af individuel behandling til en anden gruppe kinesiske eksporterende producenter som nævnt i betragtning 32 også blev beregnet en individuel skadesmargen for dem.

(73)

Som følge af de i betragtning 71 nævnte revisioner blev den vejede gennemsnitlige skadesmargen for de samarbejdende eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og restskadesmargenen for ikke-samarbejdende producenter også revideret.

(74)

På grundlag heraf udgør de endelige skadesmargener følgende i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet:

(75)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. Alle toldsatser bør derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener.

(76)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(77)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) finder udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(78)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(79)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for den påtænkte anbefaling af indførelsen af en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige konklusioner. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(80)

Gruppen af to forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som anmodede om individuel behandling, og som blev indrømmet individuel behandling, gav udtryk for, at den påtænkte at afgive et tilsagn. Gruppen afgav ikke et tilsagn inden for fristen i grundforordningens artikel 8, stk. 2, hvorfor det ikke kunne tages i betragtning.

(81)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da nævnte artikel ikke finder anvendelse, når der er blevet anvendt stikprøver.

(82)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da glasfiberskiver nu er udelukket fra varedækningen (jf. betragtning 15) frigives de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told på importen af glasfiberskiver. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives —

—

ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. april 2009 til 30. marts 2010)

—

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger

—

faktisk har eksporteret de pågældende varer til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne er baseret, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen,

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 118/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 6. april 2010 af Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Unionen af visse ringmekanismer. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), jf. betragtning 7 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»skadesundersøgelsesperioden«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det — navnlig to importører og den thailandske producent — fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en endelig afgørelse i sagen vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Ud over verifikationerne i betragtning 6 i forordningen om midlertidig told blev der gennemført et kontrolbesøg hos Rima Benelux Holding BV, som er den eneste bruger, der havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet for brugere.

(6)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand og den endelige opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(7)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(8)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til konklusionerne vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 8-11 i forordningen om midlertidig told.

(9)

I henhold til betragtning 14 i forordningen om midlertidig told skal det erindres, at der kun var en thailandsk producent, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at virksomhedens eksport til Unionen i UP udgjorde den samlede thailandske eksport til Unionen. Den eksporterende producent og en samarbejdsvillig ikke-forretningsmæssigt forbundet importør påstod, at den uafhængige eksterne ekspert, som bistod Kommissionen i forbindelse med kontrolbesøget hos den eksporterende producent, havde foretaget nogle beregningsfejl i sin rapport. En af ekspertens opgaver var at undersøge nickelcoating-processen og den mængde råmaterialer, som den eksporterende producent anvendte i de forskellige produktionsfaser. Som det fremgår af betragtning 15 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen, at den eksporterende producent indsendte ufuldstændige og ukorrekte oplysninger vedrørende væsentlige elementer af virksomhedens produktionsomkostninger og af andre råmaterialer. Kommissionen undersøgte de påstande, der var blevet fremsat af den eksporterende producent og en importør vedrørende beregningsfejl i ekspertens rapport, og det blev fundet, at de ikke var begrundede. Konklusionerne i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(10)

Den eksporterende producent og en importør anfægtede også de foreløbige konklusioner i betragtning 19-20 i forordningen om midlertidig told. De påstod navnlig, at den metode, der blev anvendt til midlertidigt at fastlægge den normale værdi for andre varetyper end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, var overdrevet, idet den fejlagtigt var blevet baseret på et aritmetisk gennemsnit af de normale værdier. Kommissionen accepterede påstanden, hvorefter den tilpassede metoden og justerede de normale værdier for disse andre varetyper under hensyntagen til den thailandske producents varemix, som afspejler producentens situation mere præcist.

(11)

Den eksporterende producent påstod desuden, at de anvendte satser for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) og fortjenstmargener på hhv. 16 % og 8 % var for høje. Den eksporterende producent påstod, at SA&G-satsen ikke burde være højere end 12,59 %, hvilket afspejler virksomhedens egne SA&G-omkostninger ekskl. omkostninger til indlandstransport.

(12)

Det skal erindres, at den eksporterende producent, jf. betragtning 15-17 i forordningen om midlertidig told, ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og således ikke fremlagde oplysninger om virksomhedens samlede SA&G-omkostninger. Under disse omstændigheder, og da der ikke blev fremlagt yderligere oplysninger om virksomhedens samlede SA&G-omkostninger, blev det besluttet fortsat at basere konklusionerne på de foreliggende oplysninger i klagen. På grundlag af de foreliggende oplysninger og for så vidt som det kunne verificeres, blev en SA&G-sats på 16 % fundet rimelig. Påstanden blev derfor afvist.

(13)

Den eksporterende producent påstod, at det fortjenstniveau på 8 %, som var blevet anvendt i den foreløbige beregning, var for højt, og at Kommissionen i stedet for skulle have anvendt et fortjenstniveau på 5 %. De fremsatte argumenter var for det første, at et fortjenstniveau på 5 % var blevet anvendt som målfortjeneste i skadesanalysen, og dernæst, at et fortjenstniveau på 5 % var på linje med tidligere undersøgelser vedrørende den samme vare. Kommissionen bemærkede til det første argument, at fastlæggelsen af en målfortjeneste for EU-erhvervsgrenen og det fortjenstniveau, som var blevet anvendt til fastlæggelsen af en normal værdi, ikke fulgte samme logik og derfor ikke behøver at være ens. Vedrørende det andet argument erkendte Kommissionen, at der var mange grunde til at anvende det samme fortjenstniveau som i tidligere undersøgelser vedrørende den samme vare, og accepterede denne påstand og ændrede derfor det fortjenstniveau, der blev anvendt til beregningerne af de normale værdier tilsvarende.

(14)

Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger fremsatte EU-erhvervsgrenen og den eksporterende producent en række bemærkninger. EU-erhvervsgrenen var uenig i den ændring, der var blevet foretaget i fortjenstmargenen, og påstod, at en fortjenstmargen på 5 % ikke var tilstrækkeligt til at dække rentabilitetskravene hos de tre forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som indgår i produktion og salg af den pågældende vare, men dog uden at fremlægge flere begrundede argumenter. Påstanden blev derfor afvist.

(15)

Den eksporterende producent påstod, at omkostningerne for afskrivning, bygninger og forsikring, som blev anvendt til beregningen af den normale værdi af en varetype, ikke var de samme som for de andre varetyper, og at der burde anvendes de samme tal for alle varetyper. Kommissionen undersøgte påstanden og fandt ganske rigtigt en fejl i beregningen. Modsat den eksporterende producents påstand blev beregningsfejlen dog fundet i beregningen af den normale værdi for de øvrige varetyper. Den normale værdi for de øvrige typer blev derfor justeret tilsvarende.

(16)

Den eksporterende producent påstod desuden, at den normale værdi for andre varetyper end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, ikke fuldt ud tog højde for den eksporterende producents faktiske varemix. Den eksporterende producent gentog i den forbindelse sin påstand om, at der burde anvendes et vejet gennemsnit af de normale værdier, hvilket afspejler den eksporterende producents faktiske varemix. Kommissionen accepterede, jf. betragtning 10 ovenfor, at justere beregningen af de normale værdier for disse andre varetyper for dermed at tage højde for den thailandske producents faktiske varemix, og uanset den faktiske salgsmængde for hver type blev der beregnet en normal værdi for små, mellemstore og store ringmekanismer. Kommissionen afviste dog påstanden om, at der desuden skulle anvendes en vægtningsfaktor baseret på eksportørens salg til Unionen, idet eksportøren ikke fremlagde begrundede argumenter.

(17)

Den eksporterende producent påstod endvidere, at Kommissionens metode til beregning af den normale værdi på grundlag af ringmekanismernes længde var unøjagtig og ukorrekt og foreslog derfor en ny metode til beregning af gennemsnit, som mere nøjagtigt skulle tage højde for varernes forskellige længder. Kommissionen beregnede, jf. betragtning 16 ovenfor, en normal værdi for andre type end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, og beregnede normale værdier for små, mellemstore og store ringmekanismer. Eksportørens beregning blev fundet fejlagtig og resultatorienteret. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Bortset fra ovennævnte ændringer, og da der ikke blev fremlagt kommentarer, bekræftes indholdet af betragtning 15-20 i forordningen om midlertidig told vedrørende fastlæggelsen af den normale værdi hermed endeligt.

(19)

Den eksporterende producent påstod, at den valuta, der var anvendt til beregning af transportomkostningerne i dumpingberegningen, ikke var den korrekte. Kommissionen accepterede denne påstand.

(20)

Da der ikke blev fremlagt andre bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 21-24 i forordningen om midlertidig told vedrørende eksportpriser og sammenligningen af eksportpriser og den respektive normale værdi hermed endeligt.

(21)

Den eksporterende producent påstod, at beregningen af dumpingmargenen ikke tog højde for den specifikke normale værdi for to varetyper. Denne påstand blev accepteret, og beregningerne blev tilsvarende justeret.

(22)

På baggrund af ovennævnte ændringer i beregningen af den normale værdi og sammenligningen, og efter at visse beregningsfejl vedrørende eksportprisen, jf. ovenfor, er rettet, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(23)

Da den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for den samlede eksport af den pågældende vare fra Thailand til Unionen, blev det konkluderet, at restdumpingmargenen skulle fastsættes til den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent, altså 16,3 %.

(24)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 28-32 i forordningen om midlertidig told hermed.

(25)

Den thailandske producent og en række importører satte spørgsmålstegn ved de tendenser i EU-forbruget, som blev fastslået i forordningen om midlertidig told. De påstod navnlig, at faldet i forbruget var større, end det fremgik af forordningen om midlertidig told (ca. 30 %). De anmodede desuden om uddybninger vedrørende den metode, som Kommissionen anvendte til at fastslå forbruget, idet ringmekanismer indgår i en toldposition, der omfatter andre varer.

(26)

Det skal bemærkes, at selv om disse interesserede parter anfægtede konklusionerne vedrørende forbruget, indsendte de ingen beviser som støtte for deres argumenter. De pegede heller ikke på fejl i metoden.

(27)

Hvad angår metoden, blev forbruget, jf. betragtning 33 i forordningen om midlertidig told, fastlagt ud fra efterprøvede salgstal, som de samarbejdsvillige parter (de to EU-producenter og den thailandske eksportør for perioden 2008-UP) anførte i spørgeskemabesvarelserne og på grundlag af Eurostats oplysninger for resten af importen. Da ringmekanismer af anden oprindelse er pålagt antidumpingtold, registreres importen (fra alle oprindelser) under underpositionerne i databasen for toldtariffer (Taric), som i høj grad er specifik for den undersøgte vare. Disse underpositioner blev anvendt for at sikre, at kun importen af den pågældende vare blev taget i betragtning til trods for en mindre ændring af varedefinitionen i denne undersøgelse.

(28)

Da Eurostats tal er anført i kilo, og forbruget blev beregnet i antal stykker, anmodede en importør om en uddybning af, hvordan omregningen foregik. Det skal derfor bemærkes, at der blev anvendt en omregningsfaktor på 50 g/stk., hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser og blev fundet rimeligt sammenholdt med oplysningerne fra den thailandske eksporterende producent. Det skal desuden tilføjes, at hvis Kommissionen havde anvendt den nøjagtige gennemsnitsvægt pr. ringmekanisme, som fremgik af oplysningerne fra den thailandske eksporterende producent, ville importen fra Thailand i den samlede skadesundersøgelsesperiode have udvist en endnu voldsommere stigning både i absolutte mængder (25 % i forhold til 19 % i forordningen om midlertidig told) og markedsandele (fra 11,8 % til 15,5 % i forhold til 12,0 % til 15,0 % som fastslået i forordningen om midlertidig told).

(29)

En importør påstod desuden, at importen fra Thailand faktisk faldt med 40 % i skadesundersøgelsesperioden, men dette var baseret på importværdien — og ikke på mængden — for hele toldpositionen, hvilket altså også omfattede andre varer end den undersøgte vare. Denne påstand måtte afvises.

(30)

Ud fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 33-40 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-forbruget (som faldt med over 15 % mellem 2008 og UP) og importen fra Thailand.

(31)

En importør påstod, at skadesanalysen var forudindtaget på grund af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation, som skulle ses i sammenhæng med situationen i en af erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som angiveligt var fortjenstgivende i sektoren for ringmekanismer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skadesanalysen udelukkende fokuserer på EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet af den pågældende vare produceret i Unionen. Da den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, jf. betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, ikke er en producent i Unionen og overvejende forhandler varer uden oprindelse i Unionen, skal den ikke tages i betragtning i skadesanalysen.

(32)

Uanset ovenstående skal det ikke desto mindre understreges, at importøren ikke fremlagde nogen oplysninger om, at ovennævnte forretningsmæssigt forbundne virksomheds økonomiske situation skulle være god. Tværtimod viste de tal, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen, at også denne virksomheds salgsmængder af ringmekanismer faldt markant i undersøgelsesperioden.

(33)

I betragtning af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadesanalysen, bekræftes betragtning 41-57 i forordningen om midlertidig told hermed, og det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(34)

Selv om enkelte interesserede parter anfægtede de midlertidige konklusioner vedrørende virkningen af andre faktorer (se nedenfor), anfægtede ingen af dem den midlertidige konklusion om, at dumpingimporten fra Thailand forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Konklusionerne i betragtning 58-64 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(35)

En række interesserede parter anfægtede den midlertidige konklusion vedrørende virkningerne af andre faktorer og anførte, at faldet i efterspørgslen, konkurrencen mellem EU-producenterne, importen fra Indien og den selvpåførte skade var de vigtigste årsager til skaden.

(36)

Vedrørende faldet i efterspørgslen henvises der til betragtning 25-30 ovenfor, som bekræfter den tendens i forbruget, som blev fastslået i forordningen om midlertidig told. Påstandene om, at virkningen af faldet i efterspørgslen var blevet undervurderet, afvises derfor. Det skal dog ikke desto mindre erindres, at det i betragtning 67 i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at faldet i forbruget kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade, selv om denne virkning blev forstærket af dumpingimportens virkninger. Virkningen af faldet i efterspørgslen var dog ikke af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

(37)

Den thailandske eksportør påstod også, at den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, også skyldtes konkurrencen mellem EU-producenterne. Dette skyldes navnlig, at EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele faldt sammen med stigningen i markedsandele hos den anden EU-producent.

(38)

Selv om den thailandske eksportørs beregninger i denne henseende ikke er helt korrekte, er det dog sandt, at den anden producents samlede markedsandel også steg i løbet af skadesundersøgelsesperioden. Det skal dog erindres, at denne producent, jf. betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, importerer en betydelig mængde ringmekanismer fra Thailand. I det år, hvor denne producent øgede sit salg af EU-producerede varer og sin markedsandel, er det interessant at bemærke, at producenten også øgede sit salg af ringmekanismer fra Thailand. Producenten blev faktisk en betydelig importør af ringmekanismer fra Thailand ved at købe en større del af eksporten fra Thailand i løbet af året. Selv om den anden EU-producent således overtog markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, er det derfor ikke vanskeligt at konkludere, at det lykkedes for denne virksomhed, idet den også havde fordel af dumpingimporten af ringmekanismer fra Thailand. Det skal erindres, at denne producent blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen på grund af dens betydelige importaktiviteter i forhold til egenproduktionen.

(39)

Desuden genfremsatte interesserede parter en påstand om, at den indiske import også forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, en påstand som allerede blev behandlet i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev især baseret på, at Indien har en markedsandel på ca. 50 % på EU-markedet, dvs. 3 gange større end Thailands markedsandel, og at de tilsvarende gennemsnitspriser faldt med 3 % mellem 2009 og UP og underbød EU-priserne med 24 %. Det blev også understreget, at en væsentlig del af den indiske import blev købt af en virksomhed, som er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen.

(40)

Der blev dog ikke fremlagt nye beviser i denne henseende, og disse påstande blev allerede behandlet i forordningen om midlertidig told. Den absolutte importmængde fra Indien var ganske rigtigt højere end importmængden fra Thailand, men det fremgik af forordningen om midlertidig told, at disse importmængder udviklede sig forskelligt: Importen fra Thailand steg generelt i skadesundersøgelsesperioden både i absolutte og relative tal, mens importen fra Indien faldt (med næsten 10 %), og markedsandelen også faldt svagt. Desuden var de gennemsnitlige indiske importpriser også højere end de thailandske importpriser. Selv om en af EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne virksomheder importerer ringmekanismer fra Indien, viste undersøgelsen desuden, at denne import er faldet betydeligt i en årrække, jf. betragtning 32 ovenfor.

(41)

Endelig påstod en række interesserede parter også, at klageren mistede kunder, idet virksomheden blev aktiv på leverandørmarkedet via moderselskabet, Ring International Holding (RIH), og at salget af ringmekanismer til forretningsmæssigt forbundne virksomheder bør undersøges nøje, da det ikke foregår til priser som mellem uafhængige virksomheder. Disse påstande må dog afvises, da de ikke var begrundede, og da undersøgelsen viste, at salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder var ubetydeligt i forhold til det samlede salg.

(42)

På dette grundlag bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 65-76 i forordningen om midlertidig told hermed. Selv om andre faktorer end importen også havde en virkning på EU-erhvervsgrenens situation, konkluderes det, at dumpingimporten fra Thailand har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, på grundlag af en analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten.

(43)

To af de fem importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, reagerede på fremlæggelsen af de midlertidige konklusioner og indsendte skriftlige bemærkninger. En af disse importører samt en anden importør anmodede om at blive hørt mundtligt. Kommissionen besluttede desuden at gennemføre et kontrolbesøg hos den eneste bruger, der deltog i undersøgelsen.

(44)

Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende betragtning 79-90 i forordningen om midlertidig told, som beskriver markedet og EU-erhvervsgrenens interesser.

(45)

Det erindres først og fremmest, at det i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger kun ville få en betydelig negativ virkning for situationen hos en importør, som også producerer ringmekanismer i Unionen. Den pågældende importør reagerede ikke på indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(46)

En anden importør, som også anmodede om en høring med høringskonsulenten, betvivlede navnlig beregningen af dumpingmargenen, skadesanalysen og beregningen af EU-forbruget. Importøren fremkom dog ikke med nye bemærkninger vedrørende analysen af Unionens interesser.

(47)

En tredje importør, som tegner sig for 20 % af den samlede import fra Thailand, anmodede om en høring, hvorunder den forklarede, at den i modsætning til de oplysninger, der var blevet indsendt tidligere i undersøgelsen, ikke indstillede alle sine aktiviteter i forbindelse med ringmekanismer, jf. betragtning 92 i forordningen om midlertidig told, men overførte dem til et andet kontor. Under høringen forklarede importøren, at dens ringmekanisme-aktiviteter kun er et supplement til kerneaktiviteten som omfatter andre varer, og importøren udelukkede ikke import af ringmekanismer fra Thailand, selv om der måtte indføres foranstaltninger. På grund af generalomkostningerne til importørens store distributionsnetværk, vil dette dog afhænge af antidumpingtoldens omfang og af muligheden for at øge de priser, kunderne skal betale. Alternativt vil importøren ikke få væsentlige negative konsekvenser ved at ophøre med sine ringmekanisme-aktiviteter i betragtning af denne aktivitets ringe omfang i forhold til den samlede aktivitet.

(48)

Som nævnt i betragtning 5 ovenfor blev spørgeskemabesvarelsen fra den eneste samarbejdsvillige bruger verificeret under et kontrolbesøg efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Denne bruger køber fra leverandører i mange lande, herunder Unionen, Indien og Thailand. Brugeren importerede også fra Kina, men ændrede forsyningskilde efter indførelsen af antidumpingtold.

(49)

Importen fra Thailand udgør ca. 10 % af brugerens samlede indkøb af ringmekanismer, og virksomheden besluttede ikke at importere thailandske varer efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Selv om foranstaltningerne hidtil tilsyneladende ikke har påvirket brugerens økonomiske situation væsentligt, beklagede virksomheden dog, at dens forsyningskilder var blevet begrænset, og især at virksomheden fremover ikke altid vil kunne anvende korttidslevering af ringmekanismer.

(50)

Interesserede parter gentog deres påstand, som dog allerede var blevet behandlet i forordningen om midlertidig told, nemlig at indførelsen af foranstaltninger ville føre til en begrænsning af forsyningskilder på EU-markedet. Det skal dog på ny bemærkes, at undersøgelsen ganske rigtigt viste, at EU-markedet er kendetegnet ved et begrænset antal aktører, nemlig en producent i Indien, en i Thailand, to i Unionen og et vist antal i Kina. Formålet med antidumpingforanstaltninger er at genskabe loyal konkurrence på EU-markedet og ikke at forhindre import. Dette kan ganske rigtigt føre til en begrænsning af importniveauet, mens foranstaltningerne modvirker importens konkurrenceforvridende virkning. Dette er dog i sig selv ikke en tilstrækkelig grund til at rejse tvivl vedrørende indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten. Det kan endda påstås, at der skal sikres loyal konkurrence på EU-markedet for at garantere alle leverandørers fortsatte eksistens på længere sigt.

(51)

Det forventes, at importen fra Thailand med den endelige tolds niveau, som er lavere end den midlertidige told, fortsat vil kunne komme ind på EU-markedet, og undersøgelsen viste samtidig, at der også findes andre leverandører, dog i et begrænset antal.

(52)

Ud fra ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 77-110 i forordningen om midlertidig told hermed, og det konkluderes, at der overordnet set — ud fra de foreliggende oplysninger vedrørende Unionens interesser — ikke er tvingende grunde til ikke at indføre endelige foranstaltninger over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Thailand.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes betragtning 111-114 i forordningen om midlertidig told hermed.

(54)

Hvad angår den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det bemærket, at antidumpingtolden burde reduceres til 6 %, idet den indiske import angiveligt ikke er dumpet og er 6 % højere end importen fra Thailand. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med antidumpingtolden ikke er at justere priserne til de andre leverandørers priser, men derimod at afhjælpe de fordrejende virkninger af skadevoldende dumping.

(55)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede dumping. Den konstaterede dumping blev beregnet til 16,3 %, da den er faldet betydeligt siden den midlertidige fase.

(56)

I betragtning af ovenstående fastsættes den endelige antidumpingtold for den samarbejdsvillige eksportør til 16,3 %.

(57)

I betragtning af størrelsen af den dumpingmargen, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige told, frigives —

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/18

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 704/2008 af 15. juli 2008 om indgåelse af en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012 (2) begrænses fiskerimulighederne for kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) til en referencemængde på 250 000 t.

(2)

På grundlag af artikel 2, stk. 3, i ovennævnte forordning er der blevet tildelt en supplerende kvote på 50 000 t for perioden 1. august 2010 - 31. juli 2011, så den samlede referencemængde udgør 300 000 t.

(3)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har de registrerede fangster i denne fiskerikategori taget af fartøjer, der fører de pågældende medlemsstaters flag eller er registreret i de pågældende medlemsstater, nået et sådant omfang, at kvoten for ovennævnte referenceperiode er opbrugt.

(4)

Derfor bør der indføres forbud mod fiskeri for denne fiskerikategori —

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/19

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgning om godkendelse af ændringerne i varespecifikationen for »Parmigiano Reggiano« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Belgien, Danmark og »Association des Importateurs de fromage« (sammenslutningen af osteimportører) hjemmehørende i Basel (Schweiz) har gjort indsigelse mod registreringen i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Belgiens og Danmarks indsigelser blev fundet antagelige efter artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a) og c), i nævnte forordning. Indsigelsen fra »Association des Importateurs de fromage« blev fundet uantagelig, da den var blevet indgivet efter fristens udløb.

(3)

Ved brev af 30. oktober 2009 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

(4)

Danmarks indsigelse gik på den manglende begrundelse for forpligtelsen til at udskære, rive og emballere osten med betegnelsen »Parmigiano Reggiano« i det afgrænsede geografiske område. Efter tydeliggørende oplysninger, som Italien har givet i forbindelse med de pågældende konsultationer, har Danmark trukket sin indsigelse tilbage.

(5)

Belgiens indsigelse gik ligeledes på den manglende begrundelse for forpligtelsen til at udskære, rive og emballere osten med betegnelsen »Parmigiano Reggiano« i det afgrænsede geografiske område.

(6)

Da Italien og Belgien ikke er nået til enighed inden for fristen på seks måneder, skal Kommissionen træffe beslutning efter proceduren i artikel 7, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(7)

I punkt 3.6 i enhedsdokumentet understreger Italien, at »denne forpligtelse forklares derved, at der på revet eller udskåret ost ikke er noget identifikationsmærke for osten »Parmigiano Reggiano«, som findes på den hele ost, og den er derfor nødvendig for at garantere det foremballerede produkts oprindelse. Forpligtelsen stammer ligeledes fra behovet for at garantere, at emballeringen af udskårne stykker sker så hurtigt som muligt efter udskæringen med metoder, der modvirker risikoen for udtørring og iltning og derved tab af de oprindelige organoleptiske egenskaber ved »Parmigiano Reggiano«. Åbning af formen fjerner ostens beskyttelse i form af skorpen, der yderst udtørret giver en fuldstændig isolering fra omgivelserne.«

(8)

Efter Kommissionens mening er en begrundelse, der skal sikre det pågældende produkts oprindelse, sikre den optimale kontrol heraf og bevare dets fysiske og organoleptiske kvalitet, ikke behæftet med nogen fejlvurdering fra de italienske kompetente myndigheders side.

(9)

Belgien har i sin indsigelse desuden påkaldt sig artikel 7, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 510/2006. Efter den pågældende artikel kan indsigelser kun antages, hvis »(…) registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade […] produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse«.

(10)

Belgien har ikke givet konkrete data for, i hvilket omfang de belgiske virksomheder måtte blive berørt negativt af ikrafttrædelsen af ændringerne i varespecifikationen.

(11)

Det er under alle omstændigheder et kendt faktum, at der uden for det afgrænsede geografiske område findes virksomheder, der udskærer og/eller emballerer ost med betegnelsen »Parmigiano Reggiano«. I henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006 tillades der i denne henseende en maksimal overgangsperiode på fem år, hvis en indsigelse anses for antagelig med den begrundelse, at registreringen af den foreslåede betegnelse ville skade produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse. I betragtning af navnlig løbende kontraktmæssige forpligtelser og behovet for gradvis tilpasning til markedet som følge af ændringerne i varespecifikationen for »Parmigiano Reggiano« forekommer det i det givne tilfælde hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode på et år til fordel for virksomheder, der ikke er etableret i det i varespecifikationen for »Parmigiano Reggiano« afgrænsede geografiske område, idet de lovligt har foretaget udskæring og emballering af »Parmigiano Reggiano« uden for det afgrænsede geografiske område i mindst fem år før den 16. april 2009. Denne overgangsperiodes varighed er den samme som den, Italien har givet virksomheder, der udskærer og emballerer i Italien, men uden for det afgrænsede geografiske område.

(12)

I lyset af disse oplysninger bør ændringerne godkendes, og der bør fastsættes en overgangsperiode på et år.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/21

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/23

(1)

Virksomheden National Starch Food Innovation indgav den 23. august 2005 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre phosphateret distivelsephosphat (phosphateret majsstivelse) som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Det kompetente britiske fødevarevurderingsorgan afgav den 27. april 2009 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at det var acceptabelt at anvende phosphateret distivelsephosphat som en ny levnedsmiddelingrediens.

(3)

Kommissionen fremsendte den første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 4. maj 2009.

(4)

Inden udløbet af den i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte frist på 60 dage blev der i overensstemmelse med samme stykke fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 10. februar 2010.

(6)

Den 10. september 2010 konkluderede EFSA i den videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved phosphateret distivelsephosphat som en ny levnedsmiddelingrediens (2), at phosphateret distivelsephosphat var sikkert under de foreslåede anvendelsesbetingelser og ved de foreslåede grænser for indtaget.

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at phosphateret distivelsephosphat opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/26