ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2011.176.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 176

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

54. årgang
5. juli 2011


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2011/392/EU

 

*

Rådets afgørelse af 13. maj 2011 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning

1

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning

2

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 647/2011 af 4. juli 2011 om berigtigelse af den slovenske udgave af Kommissionens forordning (EU) nr. 258/2010 om særlige betingelser vedrørende import af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien som følge af risikoen for forurening med pentachlorphenol og dioxiner og om omhævelse af beslutning 2008/352/EF ( 1 )

17

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 648/2011 af 4. juli 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår anvendelsesperioden for overgangsforanstaltningerne i forbindelse med betingelserne for undtagelse af visse dyr fra udtransportforbuddet i Rådets direktiv 2000/75/EF ( 1 )

18

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 649/2011 af 4. juli 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

20

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 650/2011 af 4. juli 2011 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11

22

 

 

DIREKTIVER

 

*

Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak

24

 

 

AFGØRELSER

 

 

2011/393/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 8. marts 2011 om Den Franske Republiks støtteforanstaltning C 18/10 (ex NN 20/10) til fordel for leverandører inden for luftfartsindustrien (Aéro 2008-garanti) (meddelt under nummer K(2011) 1378)  ( 1 )

37

 

 

2011/394/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 1. juli 2011 om ændring af beslutning 2009/821/EF for så vidt angår listen over grænsekontrolsteder og veterinærenheder i Traces (meddelt under nummer K(2011) 4594)  ( 1 )

45

 

 

2011/395/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 1. juli 2011 om ophævelse af beslutning 2006/241/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for visse produkter af animalsk oprindelse, bortset fra fiskerivarer, med oprindelse i Madagaskar (meddelt under nummer K(2011) 4642)  ( 1 )

50

 

 

2011/396/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. juli 2011 om godkendelse af et laboratorium i Japan, der skal foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (meddelt under nummer K(2011) 4595)  ( 1 )

51

 

 

2011/397/EU

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. juni 2011 om procedurerne for miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse af produktionen af eurosedler (ECB/2011/8)

52

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 13. maj 2011

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning

(2011/392/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 24. februar 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet med henblik på at fastlægge en tvistbilæggelsesordning vedrørende handelsbestemmelser.

(2)

Kommissionen har i samråd med det udvalg, der er udpeget i henhold til traktatens artikel 207, ført forhandlinger inden for rammerne af forhandlingsdirektiver fastsat af Rådet.

(3)

Disse forhandlinger er blevet afsluttet, og en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning (i det følgende benævnt »aftalen«) blev paraferet den 9. december 2009.

(4)

Aftalen blev undertegnet på Unionens vegne den 13. december 2010.

(5)

Aftalen bør indgås —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning godkendes på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 23 (1).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2011.

På Rådets vegne

MARTONYI J.

Formand


(1)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

på den ene side, og

KONGERIGET MAROKKO, i det følgende benævnt »Marokko«,

på den anden side,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

MÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Målsætning

Målet med denne aftale er at forebygge og bilægge eventuelle handelstvister mellem parterne med henblik på så vidt muligt at finde en gensidigt acceptabel løsning.

Artikel 2

Anvendelse af aftalen

1.   Denne aftales bestemmelser finder anvendelse på alle tvister vedrørende en påstået overtrædelse af bestemmelserne i afsnit II (med undtagelse af artikel 24) i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (i det følgende benævnt »associeringsaftalen«) (1) eller af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer, udskiftning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side. Nærværende aftales procedurer finder anvendelse, hvis en tvist ikke er bilagt senest 60 dage efter dens indbringelse for associeringsrådet, jf. artikel 86 i associeringsaftalen.

2.   Artikel 86 i associeringsaftalen finder anvendelse på tvister vedrørende anvendelse og fortolkning af andre bestemmelser i associeringsaftalen.

3.   I forbindelse med stk. 1 anses en tvist for at være bilagt, når associeringsrådet har truffet en afgørelse, jf. artikel 86, stk. 2, i associeringsaftalen, eller har erklæret, at der ikke længere består nogen tvist.

KAPITEL II

KONSULTATIONER OG MÆGLING

Artikel 3

Konsultationer

1.   Parterne bestræber sig på at løse eventuelle tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser ved loyalt at indlede konsultationer med det formål hurtigt at nå til enighed om en retfærdig og gensidigt acceptabel løsning. Under disse konsultationer drøfter parterne også de konsekvenser som den påståede overtrædelse vil have for deres handel.

2.   Konsultationer indledes ved, at den ene part fremsender en skriftlig anmodning til den anden part med kopi til underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser, hvori den anfører, hvilken foranstaltning, sagen drejer sig om, og de bestemmelser i de i artikel 2 omhandlede aftaler, som efter partens opfattelse er blevet overtrådt.

3.   Konsultationer indledes senest 40 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen og finder sted på den indklagede parts territorium, medmindre parterne aftaler andet. Konsultationerne anses for at være afsluttet senest 60 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen, medmindre parterne enes om at fortsætte dem. Konsultationerne, navnlig de oplysninger, der kommer frem, og de holdninger, parterne indtager under forhandlingerne, er fortrolige og berører ikke parternes rettigheder i et eventuelt videre sagsforløb.

4.   Konsultationer om hastende spørgsmål, herunder om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, indledes senest 15 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen og anses for afsluttet senest 30 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen.

5.   Hvis den part, over for hvem anmodningen om konsultationer fremsættes, ikke besvarer anmodningen senest 20 arbejdsdage efter datoen for modtagelsen, eller hvis der ikke afholdes konsultationer inden for de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 3 og 4, eller hvis konsultationerne er afsluttet, uden at man er nået til enighed om en gensidigt acceptabel løsning, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel efter artikel 5.

Artikel 4

Mægling

1.   Hvis konsultationerne ikke resulterer i en gensidigt acceptabel løsning, kan parterne efter indbyrdes aftale henvende sig til en mægler. Anmodninger om mægling fremsættes skriftligt til den indklagede part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser med angivelse af den foranstaltning, der har været genstand for konsultationer, samt det aftalte kommissorium for mæglingen. Parterne forpligter sig til at udvise imødekommenhed over for anmodninger om mægling.

2.   Hvis parterne ikke når til enighed om en mægler senest 10 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen om mægling, vælger formændene for underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser eller deres stedfortræder ved lodtrækning en mægler blandt de personer, som er anført på den i artikel 19 omhandlede liste, og som ikke er statsborgere i nogen af parterne. Udvælgelsen foretages senest 15 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen om mægling. Mægleren indkalder parterne til et møde senest 30 dage efter sin udvælgelse. Parternes indlæg skal være mægleren i hænde senest 15 dage inden mødet, og mægleren kan anmode parterne, eksperter eller tekniske rådgivere om supplerende oplysninger, hvis mægleren anser det for nødvendigt. Alle oplysninger, der er indhentet på denne måde, skal meddeles parterne, og de skal kunne fremsætte bemærkninger hertil. Mægleren afgiver en udtalelse senest 45 dage efter sin udvælgelse.

3.   I mæglerens udtalelse kan indgå en eller flere henstillinger om foranstaltninger i overensstemmelse med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, hvorved tvisten kan løses. Mæglerens udtalelse er ikke bindende.

4.   Parterne kan indgå aftale om at ændre de i stk. 2 anførte frister. Mægleren kan også beslutte at ændre disse frister efter anmodning fra en af parterne under hensyn til de særlige vanskeligheder, den pågældende part måtte være stødt på, eller under hensyn til sagens kompleksitet.

5.   Mæglingsforhandlingerne, navnlig mæglerens udtalelse, alle oplysninger, der kommer frem, og de holdninger, parterne indtager under disse forhandlinger, er fortrolige og berører ikke parternes rettigheder i et eventuelt videre sagsforløb.

6.   Hvis parterne er enige herom, kan mæglingsforhandlingerne fortsætte, samtidig med at voldgiftsproceduren afvikles.

7.   Udskiftning af en mægler sker kun af de grunde og efter de procedurer, der er beskrevet i punkt 18-21 i forretningsordenen.

KAPITEL III

TVISTBILÆGGELSESPROCEDURER

AFDELING I

Voldgiftsprocedure

Artikel 5

Indledning af voldgiftsproceduren

1.   Er det ikke lykkedes parterne at løse tvisten gennem konsultationer, jf. artikel 3, eller gennem mægling, jf. artikel 4, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel.

2.   Anmodning om nedsættelse af et voldgiftspanel fremsættes skriftligt over for den indklagede part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser. Den klagende part skal i sin anmodning anføre, hvilken foranstaltning sagen drejer sig om, og gøre rede for, hvordan den pågældende foranstaltning udgør en overtrædelse af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser. Der anmodes om nedsættelse af et voldgiftspanel senest 18 måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen om konsultationer, uden at dette berører den klagende parts ret til at anmode om nye konsultationer om samme anliggende på et senere tidspunkt.

Artikel 6

Nedsættelse af voldgiftspanelet

1.   Voldgiftspanelet skal bestå af tre voldgiftsmænd.

2.   Senest 10 arbejdsdage efter den indklagede parts modtagelse af anmodningen om nedsættelse af et voldgiftspanel rådfører parterne sig med hinanden for at nå til enighed om voldgiftspanelets sammensætning.

3.   Hvis parterne ikke kan nå til enighed om panelets sammensætning inden for fristen i stk. 2, kan begge parter anmode formændene for underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser eller disses stedfortræder om at udvælge alle tre medlemmer ved lodtrækning fra den liste, der er fastsat i henhold til artikel 19, således at ét medlem vælges blandt de personer, som den klagende part foreslår, ét blandt de personer, som den indklagede part foreslår, og ét blandt de personer, som parterne har udpeget til at varetage formandskabet. Er parterne enige om et eller flere medlemmer af voldgiftspanelet, udvælges de øvrige medlemmer efter samme procedure.

4.   Formændene for underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser eller disses stedfortræder udvælger voldgiftsmændene senest 5 arbejdsdage efter den i stk. 3 omhandlede anmodning.

5.   Voldgiftspanelet anses for nedsat på den dato, på hvilken de tre voldgiftsmænd udvælges.

6.   Udskiftning af voldgiftsmænd sker kun af de grunde og efter de procedurer, der er beskrevet i punkt 18-21 i forretningsordenen.

Artikel 7

Interimsrapport fra voldgiftspanelet

Senest 120 dage efter datoen for dets nedsættelse fremsender voldgiftspanelet en interimsrapport til parterne, hvori der redegøres for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af relevante bestemmelser og grundlaget for panelets konklusioner og henstillinger. Parterne kan skriftligt anmode voldgiftspanelet om at genbehandle bestemte punkter i interimsrapporten senest 15 dage efter forelæggelsen heraf. Voldgiftspanelets endelige kendelse skal indeholde en redegørelse for de anbringender, der er fremført på stadiet for interimsgenbehandlingen.

Artikel 8

Voldgiftspanelets kendelse

1.   Voldgiftspanelet meddeler parterne og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser sin kendelse senest 150 dage efter datoen for nedsættelsen af panelet. Hvis formanden for voldgiftspanelet finder, at denne frist ikke kan overholdes, skal formanden meddele parterne og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser dette skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår panelet forventes at afslutte sit arbejde. Kendelsen bør under ingen omstændigheder meddeles senere end 180 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet.

2.   I hastende tilfælde, navnlig hvis der er tale om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, bestræber voldgiftspanelet sig på at meddele sin kendelse senest 75 dage efter datoen for nedsættelsen af panelet. Under ingen omstændigheder bør kendelsen afsiges senere end 90 dage efter datoen for nedsættelsen af panelet. Voldgiftspanelet afsiger senest 10 dage efter nedsættelsen en foreløbig kendelse om, hvorvidt det anser sagen for at haste.

3.   Efter anmodning fra begge parter suspenderer voldgiftspanelet når som helst sit arbejde i en af parterne aftalt periode på højst 12 måneder og genoptager det efter anmodning fra den klagende part ved udløbet af den aftalte periode. Hvis den klagende part ikke anmoder om genoptagelse af voldgiftspanelets arbejde inden udløbet af den aftalte suspensionsperiode, indstilles proceduren. Suspension og indstilling af voldgiftspanelets arbejde berører ikke parternes rettigheder i forbindelse med et andet sagsforløb vedrørende samme anliggende.

AFDELING II

Efterlevelse

Artikel 9

Efterlevelse af voldgiftspanelets kendelse

Begge parter træffer de fornødne foranstaltninger til at efterleve voldgiftspanelets kendelse, og parterne bestræber sig på i fællesskab at fastsætte en frist for efterlevelse af kendelsen.

Artikel 10

Rimelig frist for efterlevelse

1.   Senest 30 dage efter at parterne har modtaget meddelelsen om voldgiftspanelets kendelse, meddeler den indklagede part den klagende part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser, hvor lang en frist der er nødvendig for at efterleve kendelsen (»rimelig frist«), hvis øjeblikkelig efterlevelse ikke er mulig.

2.   Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvad der er en rimelig frist for at efterleve voldgiftspanelets kendelse, anmoder den klagende part senest 20 dage efter modtagelse af meddelelsen fra den indklagede part, jf. stk. 1, skriftligt voldgiftspanelet om at fastsætte en rimelig frist. En sådan anmodning meddeles samtidigt den anden part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser. Voldgiftspanelet meddeler parterne og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser sin kendelse senest 30 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.

3.   Den rimelige frist kan forlænges efter aftale mellem parterne.

Artikel 11

Prøvelse af foranstaltninger, der er truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse

1.   Den indklagede part meddeler, inden den rimelige frist udløber, den anden part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse.

2.   Hvis der er uenighed mellem parterne om realiteten af en foranstaltning, der er meddelt efter stk. 1, eller en sådan foranstaltnings overensstemmelse med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, kan den klagende part skriftligt anmode voldgiftspanelet om at afgøre spørgsmålet. Det skal af anmodningen fremgå, hvilken foranstaltning sagen drejer sig om, og hvordan denne foranstaltning er i strid med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser. Voldgiftspanelet meddeler sin kendelse senest 90 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen. I hastende tilfælde, navnlig hvis der er tale om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, meddeler voldgiftspanelet sin kendelse senest 45 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.

Artikel 12

Midlertidige foranstaltninger i tilfælde af manglende efterlevelse

1.   Hvis den indklagede part ikke meddeler hvilke foranstaltninger, der er truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse inden udløbet af den rimelige frist, eller hvis voldgiftspanelet finder, at de foranstaltninger, der er meddelt i henhold til artikel 11, stk. 1, ikke er forenelige med partens forpligtelser i henhold til de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, skal den indklagede part, eventuelt på anmodning af den klagende part, fremsætte et tilbud om midlertidig kompensation.

2.   Hvis der ikke senest 30 dage efter udløbet af den rimelige frist eller efter meddelelsen af voldgiftspanelets kendelse i henhold til artikel 11, om at en efterlevelsesforanstaltning ikke er forenelig med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, er opnået enighed om kompensation, er den klagende part berettiget til efter underretning af den anden part og af underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser at suspendere forpligtelser, som udspringer af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, i en grad, der svarer til omfanget af den ophævelse eller forringelse af fordele, som overtrædelsen har forårsaget. Den klagende part kan gennemføre suspensionen 10 arbejdsdage efter datoen for den indklagede parts modtagelse af meddelelsen, medmindre den indklagede part har anmodet om en voldgiftsprocedure efter stk. 3.

3.   Hvis den indklagede part finder, at omfanget af suspensionen ikke svarer til den ophævelse eller forringelse af fordele, som overtrædelsen har forårsaget, kan den skriftligt anmode voldgiftspanelet om at afgøre spørgsmålet. En sådan anmodning meddeles den anden part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser inden udløbet af den i stk. 2 omhandlede periode på 10 arbejdsdage. Senest 30 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen meddeler voldgiftspanelet parterne og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser sin kendelse om omfanget af suspensionen af forpligtelser efter eventuelt at have indhentet ekspertrådgivning. Forpligtelser må først suspenderes, når voldgiftspanelet har afsagt sin kendelse, og enhver suspension skal være i overensstemmelse med voldgiftspanelets kendelse.

4.   Suspensionen af forpligtelser er midlertidig og må kun anvendes, indtil de foranstaltninger, hvorom det er konstateret, at de er i strid med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, er trukket tilbage eller ændret og gjort forenelige med de nævnte bestemmelser, jf. artikel 13, eller indtil parterne er nået til enighed om at bilægge tvisten.

Artikel 13

Prøvelse af efterlevelsesforanstaltninger, der er truffet efter suspensionen af forpligtelser

1.   Den indklagede part meddeler den anden part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser de foranstaltninger, der er truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse, og sin anmodning om, at den klagende parts anvendelse af suspension af forpligtelser bringes til ophør.

2.   Hvis parterne ikke når til enighed om de meddelte foranstaltningers forenelighed med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser senest 30 dage efter datoen for modtagelsen af meddelelsen, anmoder den klagende part skriftligt voldgiftspanelet om at afgøre spørgsmålet. En sådan anmodning meddeles samtidigt den anden part og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser. Voldgiftspanelets kendelse meddeles parterne og underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser senest 45 dage efter datoen for indgivelse af anmodningen. Hvis voldgiftspanelet når frem til, at de foranstaltninger, der er truffet for at efterleve kendelsen, er i overensstemmelse med de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, bringes suspensionen af forpligtelser til ophør.

AFDELING III

Fælles bestemmelser

Artikel 14

Gensidigt acceptabel løsning

Det står parterne frit for til enhver tid at indgå en aftale for at bilægge tvister, som falder ind under denne aftale. De underretter underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser og voldgiftspanelet herom. Når den gensidigt acceptable løsning er blevet meddelt, afslutter voldgiftspanelet sit arbejde, og proceduren indstilles.

Artikel 15

Forretningsorden

1.   Tvistbilæggelsesprocedurerne i kapitel III er omfattet af den forretningsorden, der er knyttet som bilag til denne aftale.

2.   Voldgiftspanelets møder er offentlige i overensstemmelse med forretningsordenen, medmindre parterne fastsætter andet.

Artikel 16

Almindelige og tekniske oplysninger

Efter anmodning fra en part eller på eget initiativ kan voldgiftspanelet indhente de oplysninger, det finder nødvendige med henblik på voldgiftspanelproceduren. Voldgiftspanelet har navnlig også ret til at søge relevant ekspertrådgivning, hvis det finder det nødvendigt. Voldgiftspanelet rådfører sig med parterne, inden det vælger de pågældende eksperter. Alle oplysninger, der er indhentet på denne måde, skal meddeles parterne, og de skal kunne fremsætte bemærkninger hertil. Medmindre parterne aftaler andet, har fysiske eller juridiske personer, som er etableret i parterne, og som har interesse i proceduren, tilladelse til at indgive skriftlige meddelelser til voldgiftspanelet i overensstemmelse med forretningsordenen. Sådanne meddelelser skal være begrænset til tvistens faktiske omstændigheder og må ikke vedrøre retsspørgsmål.

Artikel 17

Fortolkningsregler

Voldgiftspaneler anvender og fortolker de i artikel 2 omhandlede bestemmelser efter sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder Wienerkonventionen om traktatretten. Voldgiftspanelets kendelser kan ikke udvide eller begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i de i artikel 2 omhandlede bestemmelser.

Artikel 18

Voldgiftspanelets kendelse

1.   Voldgiftspanelet bestræber sig på at træffe afgørelse ved enstemmighed. Hvis det imidlertid ikke er muligt at nå frem til en enstemmig afgørelse, afgøres sagen ved flertalsafstemning. Dissenser offentliggøres ikke.

2.   Voldgiftspanelets kendelse er bindende for parterne og skaber ikke rettigheder eller forpligtelser for fysiske eller juridiske personer. I kendelsen redegøres der for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af relevante bestemmelser i de i artikel 2 omhandlede aftaler og grundlaget for voldgiftspanelets resultater og konklusioner. Underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser offentliggør voldgiftspanelets kendelse i dens fulde ordlyd, medmindre det beslutter ikke at gøre dette af hensyn til beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger.

KAPITEL IV

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 19

Liste over voldgiftsmænd

1.   Underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser fastsætter senest 6 måneder efter denne aftales ikrafttrædelse en liste med mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Hver af parterne foreslår mindst 5 personer til at fungere som voldgiftsmænd. De to parter udvælger også mindst 5 personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, til at varetage formandskabet i voldgiftspanelet. Underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser sørger for, at listen altid er fuldstændig.

2.   Voldgiftsmænd skal have specialiseret viden eller erfaringer inden for jura og international handel. De skal være uafhængige og handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering eller være tilknyttet nogen af parternes regering, og de skal overholde den adfærdskodeks, der er knyttet som bilag til denne aftale.

3.   Underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser kan fastsætte supplerende lister med mindst 15 personer, som har ekspertise inden for bestemte spørgsmål vedrørende sektorer, der er omfattet af de i artikel 2 omhandlede aftaler. Hver af parterne foreslår mindst 5 personer til at fungere som voldgiftsmænd. De to parter udvælger også mindst 5 personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, til at varetage formandskabet i voldgiftspanelet. Når udvælgelsesproceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes, kan formændene for underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser anvende en supplerende liste med begge parters samtykke.

Artikel 20

Forholdet til WTO-forpligtelser

1.   Hvis en part søger tvistbilæggelse vedrørende en forpligtelse i WTO-regi, gør den brug af de relevante regler og procedurer i overenskomsten om oprettelse af WTO, som finder anvendelse uanset bestemmelserne i denne aftale.

2.   Hvis en part søger tvistbilæggelse vedrørende en forpligtelse, som falder ind under denne aftales anvendelsesområde, jf. artikel 2, gør den brug af denne aftales regler og procedurer.

3.   Hvis en part søger tvistbilæggelse vedrørende en forpligtelse, som falder ind under denne aftales anvendelsesområde, jf. artikel 2, der i substansen svarer til en forpligtelse i WTO-regi, gør den brug af de relevante regler og procedurer i overenskomsten om oprettelse af WTO, som finder anvendelse uanset bestemmelserne i denne aftale, medmindre parterne aftaler andet.

4.   Når tvistbilæggelsesprocedurerne er indledt, benyttes udelukkende det forum, som er valgt i overensstemmelse med ovenstående punkter, medmindre det erklærer sig inkompetent.

5.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part gennemfører en af WTO's tvistbilæggelsesorgan godkendt suspension af forpligtelser. Overenskomsten om oprettelse af WTO kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at suspendere forpligtelser i henhold til denne aftale.

Artikel 21

Frister

1.   Alle de i denne aftale fastsatte frister, herunder voldgiftspanelernes frister til at meddele deres kendelser, regnes i kalenderdage fra dagen efter den handling eller den kendsgerning, som de vedrører, medmindre andet er fastsat.

2.   Alle frister, der er nævnt i denne aftale, kan ændres efter aftale mellem parterne. Parterne forpligter sig til at udvise imødekommenhed over for anmodninger om forlængelse af tidsfrister, som er begrundet i en parts vanskeligheder med at efterleve denne aftales procedurer. Hvis en part anmoder herom, kan voldgiftspanelet ændre de frister, der gælder for forhandlingerne, under hensyntagen til parternes forskellige udviklingsniveau.

Artikel 22

Gennemgang og ændring af aftalen

1.   Efter ikrafttrædelsen af denne aftale og bilagene hertil kan associeringsrådet når som helst tage deres gennemførelse op til fornyet overvejelse for at tage stilling til, om de skal videreføres, ændres eller ophæves.

2.   I den forbindelse kan associeringsrådet overveje muligheden af at oprette en fælles appelinstans for flere Euro-Middelhavs-aftaler.

3.   Associeringsrådet kan beslutte at ændre denne aftale og bilagene hertil.

Artikel 23

Ikrafttrædelse

Parterne godkender denne aftale efter deres egne procedurer. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken parterne underretter hinanden om, at de i denne artikel omhandlede procedurer er afsluttet.

Udfærdiget i Bruxelles den trettende december to tusind og ti i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

Image

За Кралство Мароко

Por el Reino de Marruecos

Za Marocké království

For Kongeriget Marokko

Für das Königreich Marokko

Maroko Kuningriigi nimel

Για το Βασίλειο του Μαρόκου

For the Kingdom of Morocco

Pour le Royaume du Maroc

Per il Regno del Marocco

Marokas Karalistes vārdā –

Maroko Karalystės vardu

A Marokkói Királyság részéről

Għar-Renju tal-Marokk

Voor het Koninkrijk Marokko

W imieniu Królestwa Maroka

Pelo Reino de Marrocos

Pentru Regatul Maroc

Za Marocké kráľovstvo

Za Kraljevino Maroko

Marokon kuningaskunnan puolesta

För Konungariket Marocko

Image

Image


(1)  Bestemmelserne i denne aftale berører ikke artikel 34 i protokollen om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde.

BILAG

BILAG I:

FORRETNINGSORDEN FOR VOLDGIFTSPANELER

BILAG II:

ADFÆRDSKODEKS FOR MEDLEMMER AF VOLDGIFTSPANELER OG MÆGLERE

BILAG I

FORRETNINGSORDEN FOR VOLDGIFTSPANELER

Almindelige bestemmelser

1.

I denne aftale og i denne forretningsorden forstås ved:

»rådgiver«: en person, som af en part er udpeget til at rådgive eller bistå den pågældende part i forbindelse med en voldgiftspanelprocedure

»klagende part«: den part, som anmoder om nedsættelse af et voldgiftspanel i henhold til denne aftales artikel 5

»indklagede part«: den part, som det påstås har overtrådt de i denne aftales artikel 2 omhandlede bestemmelser

»voldgiftspanel«: et panel nedsat i henhold til denne aftales artikel 6

»repræsentant for en part«: en ansat eller enhver anden person, der er udpeget af et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ i en part

»dag«: en kalenderdag, medmindre andet er fastsat.

2.

Det påhviler den indklagede part at varetage den logistiske administration af tvistbilæggelsesproceduren, navnlig tilrettelæggelse af høringer, medmindre andet aftales. Dog afholder Den Europæiske Union udgifterne til alle organisatoriske aspekter i forbindelse med konsultationer, mægling og voldgift, bortset fra udgifterne til mægleres og voldgiftsmænds vederlag og omkostninger, der afholdes i fællesskab.

Meddelelser

3.

Parterne og voldgiftspanelet indsender anmodninger, udtalelser, skriftlige indlæg og andre dokumenter pr. e-mail og fremsender samme dag en kopi pr. telefax, anbefalet brev, almindeligt brev, brev med aflevering mod kvittering eller ved hjælp af et andet telekommunikationsmiddel, som giver mulighed for at dokumentere fremsendelsen. Medmindre andet bevises, anses en meddelelse sendt via e-mail og fax for at være modtaget på dagen for dens afsendelse.

4.

Hver part forelægger den anden part og hver af voldgiftsmændene en elektronisk kopi af alle sine skriftlige indlæg. Der skal også forelægges en papirkopi af dokumenterne.

5.

Alle meddelelser skal stiles til henholdsvis det marokkanske udenrigsministerium og til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Handel.

6.

Mindre skrivefejl i enhver form for anmodning, udtalelse, skriftligt indlæg eller andre dokumenter vedrørende voldgiftspanelproceduren kan berigtiges ved indgivelse af et nyt dokument, hvor ændringerne klart er angivet.

7.

Hvis sidste dag for indgivelse af et dokument er en officiel helligdag eller hviledag i Marokko eller Unionen, kan dokumentet indgives den efterfølgende arbejdsdag. Den første mandag i hver december måned udveksler parterne lister over deres officielle helligdage og hviledage i det efterfølgende år. Ingen dokumenter, meddelelser eller anmodninger af nogen art anses for at være modtaget på en officiel helligdag eller hviledag. Hvad angår fastlæggelse af alle tidsfrister, som i denne aftale udtrykkes i form af arbejdsdage, er det desuden kun arbejdsdage, der er fælles for begge parter, der tages i betragtning.

8.

Afhængigt af formålet med de omtvistede bestemmelser sendes der ligeledes en kopi af alle anmodninger og meddelelser, som i henhold til denne aftale stiles til underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser, til andre relevante underudvalg, som er nedsat i henhold til associeringsaftalen.

Indledning af voldgift

9.

a)

Hvis medlemmerne af voldgiftspanelet udvælges ved lodtrækning i medfør af denne aftales artikel 6 eller punkt 19, 20 eller 49 i denne forretningsorden, skal der være repræsentanter for begge parter til stede under lodtrækningen.

b)

Medmindre parterne aftaler andet, mødes de med voldgiftspanelet senest 7 arbejdsdage efter panelets nedsættelse for at tage stilling til de spørgsmål, som parterne eller voldgiftspanelet anser for relevante, herunder voldgiftsmændenes vederlag og godtgørelsen af deres omkostninger, som skal svare til WTO-standarderne. Medlemmerne af voldgiftspanelet og parternes repræsentanter kan deltage i dette møde pr. telefon- eller videokonference.

10.

a)

Medmindre parterne aftaler andet senest 5 arbejdsdage efter datoen for udvælgelse af voldgiftsmændene, er voldgiftspanelets mandat:

»på baggrund af de relevante bestemmelser i aftalerne omhandlet i artikel 2 i tvistbilæggelsesaftalen at undersøge det anliggende, hvortil der henvises i anmodningen om nedsættelse af voldgiftspanelet, at afgøre, hvorvidt den pågældende foranstaltning er forenelig med de i tvistbilæggelsesaftalens artikel 2 omhandlede bestemmelser, og at afsige en kendelse i overensstemmelse med artikel 8 i tvistbilæggelsesaftalen.«.

b)

Parterne meddeler voldgiftspanelet det aftalte mandat senest 5 arbejdsdage efter, at de er nået til enighed herom.

Skriftlige indlæg

11.

Den klagende part indgiver sit indledende skriftlige indlæg senest 20 dage efter datoen for voldgiftspanelets nedsættelse. Den indklagede part indgiver sit skriftlige modindlæg senest 20 dage efter datoen for indgivelse af det indledende skriftlige indlæg.

Arbejdsgang i voldgiftspaneler

12.

Formanden for voldgiftspanelet leder alle panelets møder. Et voldgiftspanel kan give formandskabet beføjelse til at træffe administrative og proceduremæssige afgørelser.

13.

Medmindre der i denne aftale er fastsat andet, kan voldgiftspanelet varetage sine opgaver på enhver vis, herunder pr. telefon, telefax eller internetforbindelse.

14.

Kun voldgiftsmænd må deltage i voldgiftspanelets forhandlinger. Panelet kan dog give deres assistenter tilladelse til at overvære disse.

15.

Det er alene voldgiftspanelets ansvar at udarbejde en kendelse, og denne opgave må ikke uddelegeres til andre.

16.

Hvis der opstår proceduremæssige spørgsmål, som ikke er omfattet af bestemmelserne i denne aftale og bilagene hertil, kan voldgiftspanelet efter høring af parterne vedtage en hensigtsmæssig procedure, som er forenelig med denne aftale.

17.

Hvis voldgiftspanelet finder, at der er behov for at ændre en frist, der gælder for forhandlingerne, eller for at foretage andre administrative eller proceduremæssige justeringer, underretter det skriftligt parterne om grundene hertil og angiver den frist eller justering, der er behov for. Voldgiftspanelet kan efter samråd med parterne vedtage en sådan ændring eller justering. Fristerne i denne aftales artikel 8, stk. 2, kan ikke ændres.

Udskiftning

18.

Hvis en voldgiftsmand ikke kan deltage i proceduren, trækker sig tilbage eller skal udskiftes, vælges en afløser i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3.

19.

Hvis en part finder, at en voldgiftsmand ikke overholder kravene i adfærdskodeksen og derfor skal udskiftes, underretter denne part den anden part herom senest 15 dage efter, at den er blevet bekendt med omstændighederne ved voldgiftsmandens væsentlige brud på adfærdskodeksen.

Hvis en part finder, at en voldgiftsmand, bortset fra formanden, ikke overholder kravene i adfærdskodeksen, rådfører parterne sig med hinanden og udskifter i givet fald voldgiftsmanden ved at vælge en afløser efter proceduren i denne aftales artikel 6, stk. 3.

Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt en voldgiftsmand bør udskiftes, kan de hver især anmode om, at sagen henvises til formanden for voldgiftspanelet, hvis afgørelse er endelig.

Hvis formanden finder, at en voldgiftsmand ikke overholder kravene i adfærdskodeksen, skal formanden vælge en ny voldgiftsmand ved lodtrækning fra den i denne aftales artikel 19, stk. 1, omhandlede liste over personer, på hvilken den oprindelige voldgiftsmand var opført. Hvis parterne valgte den oprindelige voldgiftsmand i henhold til denne aftales artikel 6, stk. 2, vælges afløseren ved lodtrækning blandt de personer, som den klagende part og den indklagede part har foreslået i henhold til denne aftales artikel 19, stk. 1. Den nye voldgiftsmand udvælges senest 5 arbejdsdage efter datoen for indgivelse af anmodningen om udskiftning til formanden for voldgiftspanelet.

20.

Hvis en part finder, at formanden for voldgiftspanelet ikke overholder kravene i adfærdskodeksen, rådfører parterne sig med hinanden og udskifter i givet fald formanden ved at vælge en afløser efter proceduren i denne aftales artikel 6, stk. 3.

Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt formanden bør udskiftes, kan de hver især anmode om, at sagen henvises til en af de tilbageblivende på listen over personer, der er valgt til at varetage formandskabet i henhold til denne aftales artikel 19, stk. 1. Formændene for underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser eller disses stedfortræder udvælger den pågældende person ved lodtrækning. Denne persons afgørelse om, hvorvidt formanden skal udskiftes, er endelig.

Hvis denne person finder, at den oprindelige formand ikke overholder kravene i adfærdskodeksen, vælger vedkommende en ny formand ved lodtrækning blandt de tilbageblivende på listen over personer, der kan varetage formandskabet, jf. denne aftales artikel 19, stk. 1. Den nye formand udvælges senest 5 arbejdsdage efter indgivelsen af den i dette punkt omhandlede anmodning.

21.

Voldgiftspanelproceduren suspenderes i den tid, det tager at gennemføre de i punkt 18, 19 og 20 omhandlede procedurer.

Høringer

22.

Formanden fastsætter dato og tidspunkt for høringen i samråd med parterne og voldgiftspanelets øvrige medlemmer. Formanden bekræfter disse oplysninger skriftligt over for parterne. Hvis høringen er åben for offentligheden, stiller den part, som varetager den logistiske administration af forhandlingerne, også disse oplysninger til rådighed for offentligheden. Voldgiftspanelet kan beslutte ikke at indkalde til høring, medmindre en part modsætter sig det.

23.

Medmindre parterne aftaler andet, afholdes høringen i Bruxelles i de tilfælde, hvor den klagende part er Marokko, og i Rabat i de tilfælde, hvor den klagende part er Unionen.

24.

Under ekstraordinære omstændigheder kan voldgiftspanelet indkalde til en yderligere høring. Der indkaldes ikke til en yderligere høring i forbindelse med procedurerne efter denne aftales artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 3, og artikel 13, stk. 2.

25.

Alle voldgiftsmænd skal være til stede under hele høringsforløbet.

26.

Følgende personer kan deltage i en høring, uanset om proceduren er åben for offentligheden eller ej:

a)

parternes repræsentanter

b)

parternes rådgivere

c)

administrativt personale, tolke, oversættere og retsskrivere samt

d)

voldgiftsmændenes assistenter.

Kun parternes repræsentanter og rådgivere må rette henvendelse til voldgiftspanelet.

27.

Senest 5 arbejdsdage inden en høring skal hver part give voldgiftspanelet en liste med navnene på de personer, der på den pågældende parts vegne vil fremføre mundtlige anbringender eller indlæg under høringen, og på andre repræsentanter eller rådgivere, som vil deltage i høringen.

28.

Voldgiftspanelers høringer er åbne for offentligheden, medmindre parterne fastsætter andet. Hvis parterne beslutter, at høringen skal være lukket for offentligheden, kan en del af den ikke desto mindre være åben for offentligheden, hvis voldgiftspanelet efter anmodning fra parterne beslutter det. Voldgiftspanelet mødes imidlertid for lukkede døre, hvis en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige forretningsoplysninger.

29.

Voldgiftspanelet afholder høringen på følgende måde:

 

Anbringender:

a)

den klagende parts anbringende

b)

den indklagede parts anbringende.

 

Modanbringender:

a)

den klagende parts replik

b)

den indklagede parts duplik.

30.

Voldgiftspanelet kan stille spørgsmål til begge parter når som helst under en høring.

31.

Voldgiftspanelet sørger for, at der udarbejdes et referat af hver høring, og at det hurtigst muligt sendes til parterne.

32.

Senest 10 arbejdsdage efter høringen kan hver part afgive et supplerende skriftligt indlæg vedrørende spørgsmål, der opstod under høringen.

Skriftlige forespørgsler

33.

Under proceduren kan voldgiftspanelet når som helst rette skriftlige forespørgsler til en eller begge parter. Hver part modtager en kopi af alle voldgiftspanelets forespørgsler.

34.

Parterne sender også hver især en kopi af deres skriftlige besvarelser af voldgiftspanelets forespørgsler til den anden part. Hver part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til den anden parts besvarelse senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen heraf.

Fortrolighed

35.

Parterne holder voldgiftspanelets høringer fortrolige, når de afholdes for lukkede døre, jf. punkt 28. Hver part behandler de oplysninger, som den anden part har forelagt voldgiftspanelet og udpeget som fortrolige, som sådanne. Hvis en part forelægger voldgiftspanelet en fortrolig udgave af sine skriftlige indlæg, skal den efter anmodning fra den anden part også fremlægge et ikke-fortroligt sammendrag af de i indlægget indeholdte oplysninger, som kan offentliggøres. Dette sammendrag meddeles senest 15 dage efter datoen for anmodningen eller meddelelsen af indlægget, alt efter hvilken dato der er den seneste. Intet i disse regler kan forhindre en part i at offentliggøre erklæringer vedrørende dens egne holdninger.

Ex parte-kontakter

36.

Voldgiftspanelet må ikke mødes eller tage kontakt med en part i den anden parts fravær.

37.

Medlemmer af voldgiftspanelet må ikke i de andre voldgiftsmænds fravær drøfte aspekter af det emne, der er genstand for forhandlingerne, med en eller begge parter.

Amicus curiae-indlæg

38.

Medmindre parterne aftaler andet senest 5 dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet, kan panelet modtage uanmodede skriftlige indlæg, forudsat at disse afgives senest 10 dage efter voldgiftspanelets nedsættelse, at de er kortfattede og under ingen omstændigheder fylder mere end 15 maskinskrevne sider inkl. eventuelle bilag, og at de er direkte relevante for de faktiske omstændigheder, der behandles af voldgiftspanelet.

39.

Indlægget skal indeholde en beskrivelse af den fysiske eller juridiske person, der afgiver det, herunder karakteren af den pågældende persons aktiviteter og finansieringskilde og af den pågældende persons interesse i voldgiftsproceduren. Det skal være affattet på de sprog, som parterne har valgt i overensstemmelse med punkt 42 og 43 i denne forretningsorden.

40.

Voldgiftspanelet opregner i sin kendelse alle de indlæg, det har modtaget, som er i overensstemmelse med ovennævnte punkter. Voldgiftspanelet har ikke pligt til i sin kendelse at behandle de anbringender, der fremføres i sådanne indlæg. Alle indlæg, som voldgiftspanelet modtager i henhold til disse punkter, forelægges parterne med henblik på deres bemærkninger.

Hastesager

41.

I hastende tilfælde, som er omhandlet i denne aftale, justerer voldgiftspanelet i samråd med parterne og efter behov de frister, der er nævnt i denne forretningsorden, og underretter parterne herom.

Oversættelse og tolkning

42.

Under de i denne aftales artikel 6, stk. 2, omhandlede konsultationer og senest på det i punkt 9, litra b), i denne forretningsorden omhandlede møde bestræber parterne sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog til brug for voldgiftsforhandlingerne.

43.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, sørger de hver især for oversættelse af deres skriftlige indlæg til det sprog, den anden part har valgt, og afholder udgifterne hertil.

44.

Den indklagede part sørger for tolkning af de mundtlige indlæg til de sprog, parterne hver især har valgt.

45.

Voldgiftspanelets kendelser meddeles på det eller de sprog, parterne har valgt.

46.

Parterne kan hver især fremsætte bemærkninger til en oversat udgave af et dokument, der er udarbejdet i henhold til disse punkter.

Beregning af frister

47.

Hvis en part som følge af anvendelsen af punkt 7 i denne forretningsorden modtager et dokument på en anden dato end den, hvor den anden part har modtaget samme dokument, skal enhver frist, der beregnes på grundlag af datoen for modtagelse af nævnte dokument, beregnes fra datoen for den seneste modtagelse af dokumentet.

Andre procedurer

48.

Denne forretningsorden gælder også for procedurerne efter denne aftales artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 3, og artikel 13, stk. 2. De i forretningsordenen fastsatte frister tilpasses imidlertid efter de særlige frister, der er fastsat for voldgiftspanelets afsigelse af en kendelse i forbindelse med disse andre procedurer.

49.

Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen i forbindelse med procedurerne efter denne aftales artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 3, og artikel 13, stk. 2, finder procedurerne i artikel 6 anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen forlænges i så fald med 15 dage.

BILAG II

ADFÆRDSKODEKS FOR MEDLEMMER AF VOLDGIFTSPANELER OG MÆGLERE

Definitioner

1.

I denne adfærdskodeks forstås ved:

a)   »medlem« eller »voldgiftsmand«: et medlem af et voldgiftspanel, der gyldigt er nedsat i henhold til denne aftales artikel 6

b)   »mægler«: en person, der foretager mægling i overensstemmelse med denne aftales artikel 4

c)   »kandidat«: en person, hvis navn står på den i denne aftales artikel 19 omhandlede liste over voldgiftsmænd, og som overvejes udvalgt til medlem af et voldgiftspanel i henhold til denne aftales artikel 6

d)   »assistent«: en person, som efter mandat fra et medlem foretager efterforskning eller bistår dette medlem

e)   »procedure«: medmindre andet er angivet, en voldgiftspanelprocedure i henhold til denne aftale

f)   »personale«: i forbindelse med et medlem, personer, der arbejder under medlemmets ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter.

Ansvar i forbindelse med afviklingen af sager

2.

Alle kandidater og medlemmer skal undgå utilbørlig adfærd og adfærd, der kan udlægges som utilbørlig, være uafhængige og upartiske, undgå direkte og indirekte interessekonflikter og iagttage en høj adfærdsstandard, således at integriteten og upartiskheden i tvistbilæggelsesordningen bevares. Tidligere medlemmer skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i punkt 15, 16, 17 og 18 i denne adfærdskodeks.

Oplysningspligt

3.

Forud for bekræftelsen af en kandidats udvælgelse til medlem af et voldgiftspanel i henhold til denne aftale skal kandidaten oplyse om alle interesser, forbindelser og andre forhold, som kan formodes at påvirke den pågældendes uafhængighed eller upartiskhed, eller som kan formodes at give indtryk af utilbørlig adfærd eller partiskhed i forbindelse med proceduren. I dette øjemed skal en kandidat gøre enhver rimelig indsats for at få kendskab til sådanne interesser, forbindelser og spørgsmål.

4.

En kandidat eller et medlem må kun videregive oplysninger om faktiske eller potentielle overtrædelser af denne adfærdskodeks til underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser med henblik på parternes undersøgelse heraf.

5.

Efter udvælgelsen skal et medlem vedblive med at gøre enhver rimelig indsats for at få kendskab til eventuelle interesser, forbindelser og andre forhold som omhandlet i punkt 3 i denne adfærdskodeks og oplyse herom. Oplysningspligten er en vedvarende forpligtelse, ifølge hvilken et medlem skal oplyse om alle interesser, forbindelser og andre forhold, der måtte komme frem på et hvilket som helst trin i proceduren. Medlemmet skal oplyse om sådanne interesser, forbindelser og andre forhold ved skriftligt at underrette underudvalget for industri, handel og tjenesteydelser med henblik på parternes undersøgelse heraf.

Medlemmernes opgaver

6.

Efter udvælgelsen skal et medlem udføre sine opgaver omhyggeligt og hurtigt under hele procedurens forløb og udvise loyalitet og rettidig omhu.

7.

Et medlem må kun behandle spørgsmål, der rejses i forbindelse med proceduren, og som har betydning for kendelsen, og må ikke uddelegere denne opgave til andre.

8.

Et medlem skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vedkommendes assistent og personale er bekendt med og overholder bestemmelserne i punkt 2, 3, 4, 5, 16, 17 og 18 i denne adfærdskodeks.

9.

Et medlem må ikke etablere ex parte-kontakter, der vedrører proceduren.

Medlemmernes uafhængighed og upartiskhed

10.

Et medlem skal være uafhængigt og upartisk og undgå adfærd, der kan udlægges som utilbørlig eller partisk, og må ikke lade sig påvirke af egne interesser, udefrakommende pres, politiske overvejelser, offentlige protester, loyalitet over for en part eller frygt for kritik.

11.

Et medlem må ikke hverken direkte eller indirekte påtage sig nogen forpligtelse eller acceptere nogen fordel, som på nogen måde ville være til hindring for eller give indtryk af at være til hindring for, at medlemmet udfører sine opgaver korrekt.

12.

Et medlem må ikke udnytte sin stilling som medlem af voldgiftspanelet til at fremme personlige eller private interesser og skal undgå handlinger, som kan give det indtryk, at andre befinder sig i en særlig stilling med hensyn til at påvirke medlemmet.

13.

Et medlem må ikke lade finansielle, forretningsmæssige, faglige, familiemæssige eller sociale forbindelser eller forpligtelser påvirke sin adfærd eller dømmekraft.

14.

Et medlem skal undgå at etablere forbindelser eller erhverve finansielle interesser, som kan formodes at påvirke medlemmets upartiskhed eller give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd.

Tidligere medlemmers forpligtelser

15.

Alle tidligere medlemmer skal undgå handlinger, der kan give det indtryk, at de var partiske under varetagelsen af deres opgaver eller drog fordel af voldgiftspanelets kendelse.

Fortrolighed

16.

Et medlem eller tidligere medlem må på intet tidspunkt videregive eller gøre brug af ikke-offentlige oplysninger, der vedrører en procedure eller er indhentet under en procedure, medmindre det sker som led i proceduren, og må under ingen omstændigheder videregive eller gøre brug af sådanne oplysninger til egen eller andres fordel eller til skade for andres interesser.

17.

Et medlem må ikke videregive et voldgiftspanels kendelse eller dele heraf, før den er offentliggjort i overensstemmelse med denne aftale.

18.

Et medlem eller tidligere medlem må på intet tidspunkt oplyse om et voldgiftspanels drøftelser eller om noget medlems standpunkt.

Udgifter

19.

Hvert medlem fører regnskab med og udarbejder en endelig opgørelse over den tid, der anvendes til proceduren og de hertil medgåede udgifter.

Mæglere

20.

Bestemmelserne i denne adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer gælder tilsvarende for mæglere.


FORORDNINGER

5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 647/2011

af 4. juli 2011

om berigtigelse af den slovenske udgave af Kommissionens forordning (EU) nr. 258/2010 om særlige betingelser vedrørende import af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien som følge af risikoen for forurening med pentachlorphenol og dioxiner og om omhævelse af beslutning 2008/352/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. ii), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen vedtog den 25. marts 2010 forordning (EU) nr. 258/2010 (2) om særlige betingelser vedrørende import af guargummi og om omhævelse af beslutning 2008/352/EF. I den slovenske udgave af forordningen var ordlyden »foderstof- og fødevarevirksomhedslederne« oversat forkert, og det er derfor nødvendigt at berigtige den pågældende sprogudgave. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(2)

Forordning (EU) nr. 258/2010 bør derfor berigtiges.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Denne berigtigende forordning vedrører kun den slovenske udgave.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1

(2)  EUT L 80 af 26.3.2010, s. 28.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 648/2011

af 4. juli 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår anvendelsesperioden for overgangsforanstaltningerne i forbindelse med betingelserne for undtagelse af visse dyr fra udtransportforbuddet i Rådets direktiv 2000/75/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra c), artikel 11, artikel 12 og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1266/2007 af 26. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 2000/75/EF for så vidt angår kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af visse dyr af modtagelige arter i forbindelse med bluetongue (2) er der fastsat bestemmelser om kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af dyr inden for og ud af spærrezonerne i forbindelse med bluetongue.

(2)

I artikel 8 i forordning (EF) nr. 1266/2007 er der fastsat betingelser for fritagelse fra udtransportforbuddet i direktiv 2000/75/EF. Det fastsættes i nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, at flytning af dyr samt sæd, æg og embryoner herfra fra en bedrift, en sædopsamlingsstation eller en opbevaringsstation i en spærrezone til en anden bedrift, en anden sædopsamlingsstation eller en anden opbevaringsstation er undtaget fra udtransportforbuddet, forudsat at dyrene samt sæden, æggene og embryonerne herfra opfylder betingelserne i bilag III til nævnte forordning eller opfylder andre tilfredsstillende dyresundhedsgarantier på grundlag af et positivt resultat af en risikovurdering af foranstaltninger mod spredning af bluetonguevirus og beskyttelse mod vektorangreb, som kræves af den kompetente myndighed på oprindelsesstedet og er godkendt af den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet, inden flytningen af de pågældende dyr.

(3)

I artikel 9a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/2007 fastsættes det, at bestemmelsesmedlemsstaterne som en overgangsforanstaltning og uanset betingelserne i bilag III til nævnte forordning på grundlag af resultatet af en risikovurdering, der tager hensyn til de entomologiske og epidemiologiske forhold, dyrene indføres under, kan kræve, at flytning af visse dyr, som er omfattet af undtagelsen i nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, skal ske under overholdelse af supplerende betingelser. Disse supplerende betingelser går ud på, at dyrene skal være under 90 dage gamle; de skal siden fødslen have været opstaldet under vektorsikrede forhold, og de skal have været underkastet visse af de prøver, der er nævnt i bilag III til nævnte forordning.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 1266/2007, som ændret ved forordning (EU) nr. 1142/2010 (3), blev anvendelsesperioden for overgangsforanstaltningerne i artikel 9a i forordning (EF) nr. 1266/2007 forlænget med yderligere seks måneder indtil den 30. juni 2011. Da forordning (EU) nr. 1142/2010 blev vedtaget, forventedes det, at nye regler vedrørende kriterierne for vektorsikrede virksomheder ville være blevet indarbejdet i bilag III til forordning (EF) nr. 1266/2007, og at de nævnte overgangsforanstaltninger derfor ikke længere ville være nødvendige. De planlagte ændringer af bilag III til nævnte forordning er imidlertid endnu ikke blevet foretaget.

(5)

Det er derfor nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden for overgangsforanstaltningerne i artikel 9a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/2007 med yderligere et år, så længe ændringerne af bilag III til forordning (EF) nr. 1266/2007, for så vidt angår vektorsikrede virksomheder, ikke er vedtaget.

(6)

Forordning (EF) nr. 1266/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I den indledende sætning i artikel 9a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/2007 ændres datoen »30. juni 2011« til »30. juni 2012«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.

(2)  EUT L 283 af 27.10.2007, s. 37.

(3)  EUT L 322 af 8.12.2010, s. 20.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 649/2011

af 4. juli 2011

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtning:

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 5. juli 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

49,0

AR

26,0

EC

26,0

MK

31,8

TR

53,0

US

26,0

ZZ

35,3

0707 00 05

TR

95,0

ZZ

95,0

0709 90 70

EC

28,8

TR

112,4

ZZ

70,6

0805 50 10

AR

62,6

BR

42,9

CL

88,7

TR

68,0

UY

56,9

ZA

71,8

ZZ

65,2

0808 10 80

AR

123,5

BR

80,4

CL

88,6

CN

91,2

NZ

112,3

US

132,1

UY

61,9

ZA

78,7

ZZ

96,1

0808 20 50

AR

79,1

AU

65,1

CL

113,0

CN

53,5

NZ

161,1

ZA

88,4

ZZ

93,4

0809 10 00

AR

89,7

TR

276,6

XS

152,4

ZZ

172,9

0809 20 95

TR

295,1

ZZ

295,1

0809 30

TR

179,1

XS

55,8

ZZ

117,5


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 650/2011

af 4. juli 2011

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2011 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 5. juli 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 259 af 1.10.2010, s. 3.

(4)  EUT L 175 af 2.7.2011, s. 8.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 5. juli 2011

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10 (1)

50,36

0,00

1701 11 90 (1)

50,36

0,00

1701 12 10 (1)

50,36

0,00

1701 12 90 (1)

50,36

0,00

1701 91 00 (2)

53,10

1,54

1701 99 10 (2)

53,10

0,00

1701 99 90 (2)

53,10

0,00

1702 90 95 (3)

0,53

0,20


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


DIREKTIVER

5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/24


RÅDETS DIREKTIV 2011/64/EU

af 21. juni 2011

om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak

(kodifikation)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (1), 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter (2) og 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktiverne bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres og samles i én enkelt retsakt.

(2)

Unionens afgiftslovgivning for så vidt angår tobaksvarer skal sikre et velfungerende indre marked og samtidig et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, jf. artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under hensyntagen til at tobaksvarer kan forårsage alvorlige sundhedsskader, og at Unionen er part i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol. Der bør tages højde for situationen for hver af de forskellige sorter forarbejdet tobak.

(3)

Et af formålene med traktaten om Den Europæiske Union er at opretholde en økonomisk union, som har de samme kendetegn som et internt marked, inden for hvilken der er en sund konkurrence. Med hensyn til forarbejdet tobak forudsætter gennemførelsen af dette mål, at medlemsstaternes forbrugsafgifter på varer fra denne sektor ikke fordrejer konkurrencen og ikke hindrer den frie bevægelighed inden for Unionen.

(4)

De mange sorter forarbejdet tobak, der adskiller sig fra hinanden ved deres kendetegn og forskellige anvendelsesformål bør defineres.

(5)

Der bør indføres en sondring mellem finskåren tobak til rulning af cigaretter og anden røgtobak.

(6)

Tobaksruller, der kan ryges, som de er, efter en simpel, manuel behandling, bør også betragtes som cigaretter, således at disse varer pålægges ens afgifter.

(7)

Begrebet fabrikant bør defineres som den fysiske eller juridiske person, der reelt fremstiller tobaksvarerne og fastsætter den maksimale detailsalgspris for de enkelte medlemsstater, hvori de pågældende produkter skal overgå til frit forbrug.

(8)

Af hensyn til en ensartet og rimelig opkrævning af afgifter bør en definition af cigaretter, cigarer og cigarillos og anden røgtobak fastlægges, således at tobaksruller, som i forhold til deres længde kan betragtes som to eller flere cigaretter, i punktafgiftsøjemed behandles som to eller flere cigaretter, at en cigartype, som på mange punkter ligner en cigaret, i punktafgiftsøjemed behandles som en cigaret, at røgtobak, som på mange punkter ligner finskåren tobak til rulning af cigaretter, i punktafgiftsøjemed behandles som finskåren tobak, og at tobaksaffald defineres præcist. I lyset af de økonomiske vanskeligheder, som en omgående gennemførelse ville kunne medføre for de berørte tyske og ungarske virksomheder, bør Tyskland og Ungarn bemyndiges til at udsætte anvendelsen af definitionen af cigarer og cigarillos indtil den 1. januar 2015.

(9)

For så vidt angår punktafgifter, bør strukturharmoniseringen navnlig have den virkning, at konkurrencen for de forskellige kategorier af forarbejdet tobak, som tilhører den samme gruppe, ikke fordrejes som følge af opkrævning af afgifter, og at medlemsstaternes nationale markeder åbnes.

(10)

Af konkurrencehensyn skal der være fri prisdannelse for alle grupper af forarbejdet tobak.

(11)

Punktafgiftsstrukturen for cigaretter skal, ud over et specifikt element fastsat pr. vareenhed, omfatte et proportionalt element, som baseres på detailsalgsprisen inklusive alle afgifter. Da omsætningsafgiften på cigaretter har samme virkning som en værdipunktafgift, bør denne tages i betragtning ved fastsættelsen af forholdet mellem punktafgiftens specifikke element og det samlede afgiftsbeløb.

(12)

Med forbehold af den blandede afgiftsstruktur og den maksimale procentsats af det specifikke element i det samlede afgiftsbeløb skal medlemsstaterne tildeles effektive midler til at lægge specifikke punktafgifter eller minimumspunktafgifter på cigaretter for at sikre, at mindst en bestemt minimumsafgift opkræves i hele Unionen.

(13)

Med henblik på det indre markeds funktion er det nødvendigt at fastsætte minimumspunktafgifter for alle former for forarbejdet tobak.

(14)

Med hensyn til cigaretter bør der sikres neutrale konkurrencevilkår for producenterne, opdelingen af tobaksmarkederne bør reduceres og sundhedsmålene fremhæves. En prisrelateret minimumsafgift bør således fastsættes med udgangspunkt i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, og en specifik minimumsafgift bør finde anvendelse for alle cigaretter. Af samme årsag bør den vejede gennemsnitlige detailsalgspris også anvendes som udgangspunkt for måling af betydningen af specifikke punktafgifters andel af det samlede afgiftsbeløb.

(15)

Med hensyn til pris- og punktafgiftsniveauerne navnlig i forhold til cigaretter, som er langt den største kategori af tobaksvarer, og i forhold til finskåren tobak til rulning af cigaretter er der stadig væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne, som kan forstyrre det indre markeds funktion. En vis grad af konvergens mellem afgiftsniveauerne i medlemsstaterne ville være med til at nedbringe omfanget af bedrageri og smugling inden for Unionen.

(16)

En sådan konvergens ville også bidrage til at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Afgiftsniveauet er et vigtigt aspekt i forhold til prisen på tobaksvarer og påvirker følgelig forbrugernes rygevaner. Bedrageri og smugling undergraver de afgiftsregulerede prisniveauer navnlig for cigaretter og finskåren tobak til rulning af cigaretter og bringer derved målene for tobakskontrol og sundhedsbeskyttelse i fare.

(17)

Med henblik på andre varer end cigaretter bør der gælde en ensartet afgiftsincidens for alle varer, der tilhører samme kategori forarbejdet tobak. Med henblik på det indre markeds funktion er det mest hensigtsmæssigt at fastsætte en samlet minimumspunktafgift udtrykt som procentsats eller i beløb pr. kg eller pr. stk.

(18)

Med hensyn til finskåren tobak til rulning af cigaretter bør en prisrelateret minimumsafgift i Unionen udtrykkes på en sådan måde, at der opnås tilsvarende virkninger som på cigaretområdet, og tage udgangspunkt i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

(19)

Det er nødvendigt, at der sker en tilnærmelse af minimumsniveauerne for finskåren tobak til rulning af cigaretter i forhold til minimumsafgiftsniveauerne for cigaretter, så der tages større hensyn til graden af konkurrence mellem de to produkter, som afspejles i observerede forbrugsmønstre, samt deres lige store skadevirkning.

(20)

Portugal bør gives mulighed for at anvende en reduceret sats for så vidt angår cigaretter, der forbruges i de mest afsidesliggende regioner i Azorerne og Madeira.

(21)

Overgangsperioder bør gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage en smidig tilpasning til niveauerne for den samlede punktafgift, hvorved eventuelle bivirkninger begrænses.

(22)

For ikke at skade den økonomiske og sociale balance på Korsika er det nødvendigt og berettiget at give en dispensation indtil den 31. december 2015, i medfør af hvilken Frankrig kan anvende en punktafgiftssats, som er lavere end den nationale punktafgiftssats, for cigaretter og andre former for forarbejdet tobak, der overgår til frit forbrug på øen. Afgifterne på forarbejdet tobak, der overgår til frit forbrug på Korsika, bør senest på denne dato være fuldstændigt tilpasset de på det franske fastland gældende afgifter, men der bør ske en trinvis forhøjelse af den på Korsika gældende punktafgift på cigaretter for at undgå en alt for voldsom overgang til de på fastlandet gældende afgifter.

(23)

De fleste medlemsstater afgiftsfritager eller tilbagebetaler punktafgifter for visse former for forarbejdet tobak, afhængig af deres anvendelse; fritagelserne eller tilbagebetalingerne i forbindelse med særlige anvendelser bør fastsættes i dette direktiv.

(24)

Der bør indføres en fremgangsmåde, hvorefter de i dette direktiv fastsatte satser eller beløb regelmæssigt kan tages op til revision på grundlag af en rapport fra Kommissionen, hvori der tages hensyn til alle relevante faktorer.

(25)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

FORMÅL

Artikel 1

Dette direktiv fastsætter de almindelige principper for harmoniseringen af strukturen og satserne for de punktafgifter, som medlemsstaterne pålægger forarbejdet tobak.

KAPITEL 2

DEFINITIONER

Artikel 2

1.   I dette direktiv forstås ved forarbejdet tobak:

a)

cigaretter

b)

cigarer og cigarillos

c)

røgtobak

i)

finskåren tobak til rulning af cigaretter

ii)

anden røgtobak

2.   Produkter, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier i artikel 3 eller artikel 5, stk. 1, ligestilles med cigaretter og røgtobak.

Uanset første afsnit betragtes produkter uden indhold af tobak ikke som forarbejdet tobak, hvis de udelukkende benyttes til medicinske formål.

3.   Med forbehold af de EU-forskrifter der allerede er vedtaget, foregriber definitionerne i stk. 2 i denne artikel og artikel 3, 4 og 5 ikke fastlæggelsen af, hvilke systemer eller hvilket afgiftsniveau der skal anvendes på de forskellige varegrupper, som nævnes deri.

Artikel 3

1.   I dette direktiv forstås ved cigaretter:

a)

tobaksruller, der kan ryges, som de er, og som ikke er cigarer eller cigarillos efter artikel 4, stk. 1

b)

tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling skydes ind i cigaretpapirhylstre

c)

tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling omvikles med cigaretpapirblade.

2.   I punktafgiftsøjemed betragtes en af de i stk. 1 omhandlede tobaksruller som to cigaretter, hvis den uden filter og mundstykke har en længde over 8 cm, men højst 11 cm, som tre cigaretter, hvis den uden filter og mundstykke har en længde over 11 cm, men højst 14 cm, og så fremdeles.

Artikel 4

1.   I dette direktiv forstås følgende ved cigarer eller cigarillos, hvis de kan være og i betragtning af deres egenskaber og forbrugernes almindelige forventninger udelukkende er bestemt til at ryges, som de er:

a)

tobaksruller, som er forsynet med et dæksblad af naturtobak

b)

tobaksruller, som er fyldt med en reven blanding og er forsynet med et dæksblad af normal cigarfarve af rekonstitueret tobak, der dækker produktet helt, eventuelt også filteret, men ikke mundstykket i tilfælde af cigarer med mundstykke, når deres stykvægt uden filter og mundstykke er mindst 2,3 g og højst 10 g, og deres omkreds er 34 mm eller derover i mindst en tredjedel af deres længde.

2.   Uanset stk. 1 kan Tyskland og Ungarn indtil den 31. december 2014 fortsætte med at anvende følgende afsnit.

Følgende betragtes som cigarer eller cigarillos, hvis de kan ryges, som de er:

a)

tobaksruller, som udelukkende består af naturtobak

b)

tobaksruller, som er forsynet med et dæksblad af naturtobak

c)

tobaksruller, som er fyldt med en reven blanding og er forsynet med et dæksblad af normal cigarfarve, der dækker produktet helt, eventuelt også filteret, men ikke i tilfælde af cigarer med mundstykke, hvor mundstykke og et omblad begge er af rekonstitueret tobak, når deres stykvægt uden filter eller mundstykke er mindst 1,2 g, og deres dæksblad er fæstnet i spiralform med en spids vinkel på mindst 30o i forhold til cigarens længdeaksel

d)

tobaksruller, som er fyldt med en reven blanding og er forsynet med et dæksblad af normal cigarfarve af rekonstitueret tobak, der dækker produktet helt, eventuelt også filteret, men ikke mundstykket i tilfælde af cigarer med mundstykke, når deres stykvægt uden filter og mundstykke er mindst 2,3 g, og deres omkreds er 34 mm eller derover i mindst en tredjedel af deres længde.

3.   Produkter, som delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier i stk. 1, ligestilles med cigarer og cigarillos.

Artikel 5

1.   I dette direktiv forstås ved røgtobak:

a)

tobak, der er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, og som kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning

b)

tobaksaffald, der er pakket med henblik på detailsalg, som ikke henhører under artikel 3 og artikel 4, stk. 1, og som kan ryges. I forbindelse med denne artikel forstås ved »tobaksaffald« rester af tobaksblade samt biprodukter, der hidrører fra tobaksforarbejdning eller fremstilling af tobaksvarer.

2.   Som finskåret tobak til rulning af cigaretter betragtes røgtobak, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1,5 mm.

Desuden kan medlemsstaterne som finskåren tobak til rulning af cigaretter betragte røgtobak, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1,5 mm eller derover, og hvis den er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter.

Artikel 6

Som fabrikant betragtes enhver fysisk eller juridisk person etableret i Unionen, der forarbejder tobak til tobaksvarer med henblik på detailsalg.

KAPITEL 3

BESTEMMELSER FOR CIGARETTER

Artikel 7

1.   Cigaretter forarbejdet inden for Unionen og cigaretter indført fra tredjelande pålægges i hver medlemsstat en værdipunktafgift, som udregnes efter den maksimale detailsalgspris inklusive told, såvel som en specifik punktafgift udregnet efter produktenhed.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne holde toldafgifter uden for beregningsgrundlaget for den værdipunktafgift, der opkræves på cigaretter.

2.   Satsen for den værdipunktafgift og beløbet for den specifikke punktafgift skal være den samme for alle cigaretter.

3.   I strukturharmoniseringens slutfase gennemføres der i alle medlemsstaterne for cigaretter det samme forhold mellem den specifikke punktafgift og summen af den værdipunktafgift og omsætningsafgiften, således at skalaen af detailsalgspriser på rette måde afspejler forskellen i de priser, hvortil fabrikanterne afsætter varen.

4.   Punktafgiften for cigaretter kan om nødvendigt omfatte en minimumsafgift, såfremt den blandede afgiftsstruktur og båndet for punktafgiftens specifikke element, som fastsat i artikel 8, overholdes strengt.

Artikel 8

1.   Det specifikke punktafgiftsbeløb for cigaretter fastlægges i forhold til den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

2.   Den vejede gennemsnitlige detailsalgspris beregnes i forhold til den samlede værdi af alle de cigaretter, der overgår til frit forbrug, på grundlag af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter divideret med den samlede mængde af cigaretter, der overgår til frit forbrug. Den fastsættes senest den 1. marts hvert år på grundlag af data vedrørende alle cigaretter, der er overgået til frit forbrug det foregående kalenderår.

3.   Indtil den 31. december 2013 må det specifikke element i punktafgiften ikke være under 5 % eller over 76,5 % af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer ved sammenlægning af følgende:

a)

den specifikke punktafgift

b)

den værdipunktafgift og den moms, der opkræves af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

4.   Fra den 1. januar 2014 må det specifikke element i punktafgiften på cigaretter ikke være under 7,5 % eller over 76,5 % af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer ved sammenlægning af følgende:

a)

den specifikke punktafgift

b)

den værdipunktafgift og den moms, der opkræves af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

5.   Som undtagelse fra stk. 3 og 4 kan en medlemsstat, når der i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter i denne medlemsstat indtræffer en ændring, der bevirker, at punktafgiftens specifikke element udtrykt som en procentdel af det samlede afgiftsbeløb falder til under en procentsats på 5 % eller 7,5 %, alt efter tilfældet, eller stiger til over en procentsats på 76,5 % af det samlede afgiftsbeløb, undlade at tilpasse det specifikke punktafgiftsbeløb indtil senest den 1. januar i det andet år efter det år, hvor ændringen fandt sted.

6.   Medlemsstaterne kan opkræve en minimumspunktafgift på cigaretter, jf. dog nærværende artikels stk. 3, 4 og 5 samt artikel 7, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 9

1.   Medlemsstaterne anvender minimumsforbrugsafgifter på cigaretter efter reglerne i dette kapitel.

2.   Stk. 1 finder anvendelse på de afgifter, som i henhold til dette kapitel opkræves på cigaretter, og som omfatter

a)

en specifik punktafgift pr. vareenhed

b)

en værdipunktafgift beregnet på grundlag af den maksimale detailsalgspris

c)

en moms beregnet på grundlag af detailsalgsprisen.

Artikel 10

1.   Den samlede punktafgift (specifik afgift og værdiafgift eksklusive moms) på cigaretter udgør mindst 57 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris på cigaretter, der overgår til frit forbrug. Punktafgiften skal være mindst 64 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

Medlemsstater, som opkræver en punktafgift på mindst 101 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter på grundlag af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, er dog ikke forpligtede til at overholde 57 %-reglen i første afsnit.

2.   Fra den 1. januar 2014 udgør den samlede punktafgift på cigaretter mindst 60 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris på cigaretter, der overgår til frit forbrug. Punktafgiften skal være mindst 90 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

Medlemsstater, som opkræver en punktafgift på mindst 115 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter på grundlag af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, er dog ikke forpligtede til at overholde 60 %-reglen i første afsnit.

Bulgarien, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien indrømmes en overgangsperiode indtil den 31. december 2017 til at efterkomme kravene i første og andet afsnit.

3.   Medlemsstaterne forhøjer gradvis punktafgifterne med henblik på at efterkomme kravene i stk. 2 på de datoer, der er fastsat deri.

Artikel 11

1.   Når der i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter i en medlemsstat indtræffer en ændring, der bevirker, at den samlede punktafgift falder til under det niveau, der er fastsat i henholdsvis artikel 10, stk. 1, første punktum, og stk. 2, første punktum, kan den pågældende medlemsstat undlade at tilpasse afgiften indtil den 1. januar i det andet år efter det år, hvor ændringen fandt sted.

2.   Forhøjer en medlemsstat momssatsen for cigaretter, kan den nedsætte den samlede punktafgift med op til et beløb, der udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris svarer til forhøjelsen af momssatsen, ligeledes udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, også selv om en sådan tilpasning bevirker, at den samlede punktafgift falder til under det niveau, der udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris er fastsat i artikel 10, stk. 1, første punktum, og stk. 2, første punktum.

Medlemsstaten forhøjer imidlertid afgiften igen, så den når op på mindst dette niveau den 1. januar i det andet år efter det år, hvor nedsættelsen fandt sted.

Artikel 12

1.   Portugal kan anvende en reduceret sats, der er indtil 50 % lavere end den i artikel 10 fastsatte, for så vidt angår cigaretter, der forbruges i de mest afsidesliggende regioner i Azorerne og Madeira, og som fremstilles af småproducenter, hvis respektive årsproduktion ikke overstiger 500 tons.

2.   Som afvigelse fra artikel 10 kan Frankrig fortsætte med fra den 1. januar 2010 og indtil den 31. december 2015 at anvende en reduceret punktafgiftssats på cigaretter, der overgår til frit forbrug i Korsikas departementer, op til et årligt kontingent på 1 200 tons. Denne sats fastsættes således:

a)

indtil den 31. december 2012: mindst 44 % af prisen på cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse i disse departementer

b)

fra den 1. januar 2013: mindst 50 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter, der overgår til frit forbrug. Punktafgiften skal være mindst 88 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris

c)

fra den 1. januar 2015: mindst 57 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter, der overgår til frit forbrug. Punktafgiften skal være mindst 90 EUR pr. 1 000 stk. cigaretter uanset den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

KAPITEL 4

BESTEMMELSER FOR ANDEN FORARBEJDET TOBAK END CIGARETTER

Artikel 13

Følgende kategorier af forarbejdet tobak, der er fremstillet inden for Unionen, eller som er indført fra tredjelande, underkastes i hver medlemsstat en minimumspunktafgift, der er fastsat i artikel 14:

a)

cigarer og cigarillos

b)

finskåren tobak til rulning af cigaretter

c)

anden røgtobak.

Artikel 14

1.   Medlemsstaterne anvender en punktafgift, der kan være:

a)

enten en værdipunktafgift, beregnet på grundlag af de maksimale detailsalgspriser for hver vare, der frit er fastsat af de i Unionen etablerede fabrikanter og importørerne fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 15, eller

b)

en specifik afgift udtrykt som et beløb pr. kg eller, for cigarer og cigarillos, alternativt pr. antal stykker, eller

c)

en blandet afgift, omfattende et værdielement og et specifikt element.

Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb for punktafgiften, såfremt punktafgiften enten er en værdiafgift eller en blandet afgift.

2.   Den samlede punktafgift (specifik afgift og/eller værdiafgift eksklusive moms) udtrykt som en procentdel eller som et beløb pr. kg eller pr. antal stykker, skal være mindst lig med de minimumssatser eller minimumsbeløb, der er fastsat:

a)   for cigarer eller cigarillos: 5 % af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 12 EUR pr. 1 000 stk. eller pr. kg

b)   for finskåren tobak til rulning af cigaretter: 40 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller 40 EUR pr. kg

c)   for anden røgtobak: 20 % af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 22 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2013 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 43 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 47 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2015 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 46 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 54 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2018 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 48 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 60 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2020 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 50 % af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 60 EUR pr. kg.

Den vejede gennemsnitlige detailsalgspris beregnes i forhold til den samlede værdi af den finskårne tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, på grundlag af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter divideret med den samlede mængde finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug. Den fastsættes senest den 1. marts hvert år på grundlag af data vedrørende alle cigaretter, der er overgået til frit forbrug det foregående kalenderår.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede satser eller beløb gælder for alle varer, der tilhører samme kategori forarbejdet tobak, og der foretages ikke inden for den enkelte kategori nogen sondring på grundlag af varernes kvalitet, frembydning, oprindelse eller fremstillingsmaterialer eller på grundlag af virksomhedernes art alle andre kriterier.

4.   Som afvigelse fra stk. 1 og 2, kan Frankrig fortsætte med fra den 1. januar 2010 og indtil den 31. december 2015 at anvende en reduceret punktafgiftssats på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter, der overgår til frit forbrug i Korsikas departementer. Denne sats er fastsat således:

a)   for cigarer og cigarillos: mindst 10 % af salgsprisen inklusive alle afgifter

b)   for finskåren tobak til rulning af cigaretter:

i)

indtil den 31. december 2012 mindst 27 % af salgsprisen inklusive alle afgifter

ii)

fra den 1. januar 2013 mindst 30 % af salgsprisen inklusive alle afgifter

iii)

fra den 1. januar 2015 mindst 35 % af salgsprisen inklusive alle afgifter

c)   for anden røgtobak: mindst 22 % af salgsprisen inklusive alle afgifter.

KAPITEL 5

FASTSÆTTELSE AF DE MAKSIMALE DETAILSALGSPRISER FOR FORARBEJDET TOBAK, OPKRÆVNING AF PUNKTAFGIFT, FRITAGELSER OG REFUSIONER

Artikel 15

1.   Fabrikanter eller eventuelt deres repræsentanter eller befuldmægtigede i Unionen samt importører fra tredjelande fastsætter frit de maksimale detailsalgspriser for hver enkelt af deres varer og for hver enkelt af de medlemsstater, hvori de skal overgå til frit forbrug.

Den i første afsnit omhandlede bestemmelse kan dog ikke være til hinder for anvendelsen af nationale lovgivninger om kontrol med prisniveauet eller overholdelse af fastsatte priser, såfremt de er forenelige med EU-lovgivningen.

2.   For at lette opkrævningen af punktafgiften kan medlemsstaterne fastsætte en skala for detailsalgspriser pr. gruppe forarbejdet tobak på betingelse af, at hver skala er tilstrækkelig bred og detaljeret til reelt at svare til forskellen på varer med oprindelse i Unionen.

Enhver skala gælder for alle varer, der tilhører den gruppe af forarbejdet tobak, som den angår, uden hensyn til kvalitet, præsentation, varens oprindelse eller de benyttede materialer, firmaernes særkende eller andre kriterier.

Artikel 16

1.   De nærmere regler for opkrævning af punktafgiften harmoniseres senest i den afsluttende fase for harmoniseringen af punktafgiften. I den foregående fase opkræves punktafgiften principielt ved hjælp af toldbanderoler. Hvis medlemsstaterne opkræver punktafgiften ved hjælp af toldbanderoler, er de forpligtet til at stille disse til rådighed for fabrikanter og forhandlere fra andre medlemsstater. Hvis punktafgiften opkræves på anden måde, påser medlemsstaterne, at hverken administrative eller tekniske hindringer af denne grund påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

2.   Importører og EU-fabrikanter af forarbejdet tobak undergives, for så vidt angår de nærmere regler for opkrævning og betaling af punktafgiften, den i stk. 1 omhandlede ordning.

Artikel 17

Forarbejdet tobak kan fritages for punktafgift, eller allerede erlagt punktafgift kan tilbagebetales, når:

a)

den anvendes denatureret til industriel brug eller gartneribrug

b)

den destrueres under administrativt tilsyn

c)

den udelukkende anvendes til videnskabelige forsøg samt til forsøg, der vedrører varernes kvalitet

d)

den genanvendes af fabrikanten.

Medlemsstaterne bestemmer de vilkår og formaliteter, som ovennævnte fritagelser og tilbagebetalinger er underlagt.

KAPITEL 6

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

1.   Kommissionen offentliggør en gang om året værdien af euroen i nationale valutaer, der skal anvendes på beløbene for den samlede punktafgift.

De valutakurser, der anvendes, er dem, der gælder den første arbejdsdag i oktober, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; de finder anvendelse fra den 1. januar i det følgende kalenderår.

2.   Medlemsstaterne kan opretholde de punktafgiftsbeløb, som gælder ved den i stk. 1 omhandlede årlige tilpasning, såfremt omregningen af punktafgiftsbeløbene udtrykt i euro medfører en forhøjelse af punktafgifterne udtrykt i national valuta på under 5 % eller under 5 EUR, idet det laveste af disse to beløb er gældende.

Artikel 19

1.   Hvert fjerde år forelægger Kommissionen Rådet en rapport og eventuelt et forslag om punktafgiftssatsen og -strukturen i dette direktiv.

I Kommissionens rapport indgår hensynet til et velfungerende indre marked, realværdien af punktafgiftssatserne og traktatens bredere målsætninger.

2.   Rapporten i stk. 1 baseres navnlig på oplysningerne fra medlemsstaterne.

3.   Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 43 i Rådets direktiv 2008/118/EF (5) en liste over statistiske data, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten, med undtagelse af data vedrørende fysiske eller juridiske personer. Bortset fra data, der er let tilgængelige for medlemsstaterne, omhandler listen kun data, som kan indsamles og opstilles uden en uforholdsmæssig administrativ byrde for medlemsstaterne.

4.   Kommissionen må ikke offentliggøre eller på anden måde udbrede data, hvis det ville føre til afsløring af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed.

Artikel 20

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Direktiv 92/79/EØF, 92/80/EØF og 95/59/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver anses som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 22

Dette direktiv træder i kraft den 1. januar 2011.

Artikel 23

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2011.

På Rådets vegne

FAZEKAS S.

Formand


(1)  EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8.

(2)  EFT L 316 af 31.10.1992, s. 10.

(3)  EFT L 291 af 6.12.1995, s. 40.

(4)  Jf. bilag I, del A.

(5)  EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12.


BILAG I

DEL A

Ophævede direktiver med liste over ændringer

(jf. artikel 21)

Rådets direktiv 92/79/EØF

(EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8)

 

Rådets direktiv 1999/81/EF

(EFT L 211 af 11.8.1999, s. 47)

Udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 2002/10/EF

(EFT L 46 af 16.2.2002, s. 26)

Udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 2003/117/EF

(EUT L 333 af 20.12.2003, s. 49)

Udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 2010/12/EU

(EUT L 50 af 27.2.2010, s. 1)

Udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 92/80/EØF

(EFT L 316 af 31.10.1992, s. 10)

 

Rådets direktiv 1999/81/EF

(EFT L 211 af 11.8.1999, s. 47)

Udelukkende artikel 2

Rådets direktiv 2002/10/EF

(EFT L 46 af 16.2.2002, s. 26)

Udelukkende artikel 2

Rådets direktiv 2003/117/EF

(EUT L 333 af 20.12.2003, s. 49)

Udelukkende artikel 2

Rådets direktiv 2010/12/EU

(EUT L 50 af 27.2.2010, s. 1)

Udelukkende artikel 2

Rådets direktiv 95/59/EF

(EFT L 291 af 6.12.1995, s. 40)

 

Rådets direktiv 1999/81/EF

(EFT L 211 af 11.8.1999, s. 47)

Udelukkende artikel 3

Rådets direktiv 2002/10/EF

(EFT L 46 af 16.2.2002, s. 26)

Udelukkende artikel 3

Rådets direktiv 2010/12/EU

(EUT L 50 af 27.2.2010, s. 1)

Udelukkende artikel 3

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 21)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

92/79/EØF

31. december 1992

92/80/EØF

31. december 1992

95/59/EF

1999/81/EF

1. januar 1999

1. januar 1999

2002/10/EF

1. juli 2002 (1)

2003/117/EF

1. januar 2004

2010/12/EU

31. december 2010

1. januar 2011


(1)  Uanset den dato, der fastsættes i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/10/EF:

a)

bemyndiges Forbundsrepublikken Tyskland til at lade de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/10/EF træde i kraft senest den 1. januar 2008

b)

bemyndiges Kongeriget Spanien og den Hellenske Republik til at lade de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 1, stk. 1, i direktiv 2002/10/EF (med hensyn til artikel 2, stk. 1, andet punktum, i direktiv 92/79/EØF) træde i kraft senest den 1. januar 2008.


BILAG II

Sammenligningstabel

Direktiv 92/79/EØF

Direktiv 92/80/EØF

Direktiv 95/59/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1 og 2

Artikel 1

Artikel 1, stk. 3

Artikel 2, stk. 1, indledning

Artikel 2, stk. 1, indledning

Artikel 2, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 2, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 2, stk. 1, litra c), første led

Artikel 2, stk. 1, litra c), nr. i)

Artikel 2, stk. 1, litra c), andet led

Artikel 2, stk. 1, litra c), nr. ii)

Artikel 2, stk. 1, afslutning

Artikel 2, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 4, stk. 1, første afsnit

Artikel 3, stk. 1

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

Artikel 4, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk.1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

Artikel 7, stk. 1

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5, indledning

Artikel 5, stk. 1, indledning

Artikel 5, nr. 1)

Artikel 5, stk. 1, litra a)

Artikel 5, nr. 2)

Artikel 5, stk. 1, litra b)

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, første afsnit

Artikel 6, stk. 2

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit

Artikel 9, stk. 1, første afsnit

Artikel 6

Artikel 8, stk. 1

Artikel 7, stk. 1, første afsnit

Artikel 16, stk. 6

Artikel 7, stk. 1, andet afsnit

Artikel 8, stk. 2, 3 og 4

Artikel 7, stk. 2, 3 og 4

Artikel 16, stk. 1-5

Artikel 8, stk. 1-5

Artikel 16, stk. 7

Artikel 8, stk. 6

Artikel 1

Artikel 9

Artikel 2, stk. 1 og 2

Artikel 10, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 4

Artikel 10, stk. 3

Artikel 2a

Artikel 11

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 12, stk. 1

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 12, stk. 2

Artikel 1

Artikel 13

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 14, stk. 1

Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, indledning

Artikel 14, stk. 2, første afsnit, indledning

Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, første, andet og tredje led

Artikel 3, stk. 1, fjerde og femte afsnit

Artikel 3, stk. 1, sjette afsnit, indledning

Artikel 3, stk. 1, sjette afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 14, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 3, stk. 1, syvende afsnit

Artikel 3, stk. 1, ottende afsnit

Artikel 3, stk. 1, niende afsnit

Artikel 14, stk. 2, andet afsnit

Artikel 3, stk. 1, tiende afsnit

Artikel 14, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 3, stk. 1, ellevte afsnit

Artikel 14, stk. 2, fjerde afsnit

Artikel 3, stk. 1, tolvte afsnit

Artikel 14, stk. 2, femte afsnit

Artikel 3, stk. 1, trettende afsnit

Artikel 14, stk. 2, sjette afsnit

Artikel 3, stk.1, fjortende afsnit

Artikel 3, stk. 2

Artikel 14, stk. 3

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 14, stk. 4

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit

Artikel 15, stk. 1, første afsnit

Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit

Artikel 9, stk. 2, første punktum

Artikel 15, stk. 2, første afsnit

Artikel 9, stk. 2, andet punktum

Artikel 15, stk. 2, andet afsnit

Artikel 10

Artikel 16

Artikel 11

Artikel 17

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 2, stk. 5

Artikel 5, stk. 1

Artikel 18, stk. 1

Artikel 2, stk. 6

Artikel 5, stk. 2

Artikel 18, stk. 2

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 19

Artikel 5, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 18

Artikel 20

Artikel 19, stk. 1

Artikel 21, stk. 1

Artikel 19, stk. 2

Artikel 21, stk. 2

Artikel 20

Artikel 22

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 21

Artikel 23

Bilag I

Bilag II

Bilag I

Bilag II


AFGØRELSER

5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/37


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 8. marts 2011

om Den Franske Republiks støtteforanstaltning C 18/10 (ex NN 20/10) til fordel for leverandører inden for luftfartsindustrien (»Aéro 2008«-garanti)

(meddelt under nummer K(2011) 1378)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2011/393/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

Den 17. oktober 2008 indledte Kommissionen på eget initiativ en procedure over for den kursgarantiordning, som COFACE tilbyder leverandører inden for luftfartsindustrien (i det følgende »Aéro 2008«-garantien) (CP 294/08).

(2)

Der blev fremsendt anmodninger om oplysninger til Den Franske Republik den 4. november 2008, den 15. maj 2009 og den 30. september 2009. Den Franske Republik besvarede disse anmodninger henholdsvis den 8. december 2008, den 18. juni 2009 og den 30. oktober 2009. Alle svar blev registreret samme dag.

(3)

Der blev afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de franske myndigheder den 17. december 2009. Efter dette møde fremsendte de franske myndigheder supplerende oplysninger den 22. februar 2010.

(4)

Ved brev af 20. juli 2010 underrettede Kommissionen Den Franske Republik om sin beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) over for denne foranstaltning.

(5)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(6)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter vedrørende foranstaltningen.

(7)

Den 20. september 2010 fremsendte Den Franske Republik sine kommentarer til Kommissionen.

(8)

Ved brev af 15. november 2010 anmodede Kommissionen Den Franske Republik om supplerende oplysninger. Den Franske Republik svarede ved brev af 15. december 2010, der blev registret samme dag i Kommissionens tjenestegrene.

(9)

Den Franske Republik fremsendte supplerende oplysninger ved brev af 31. januar 2011, der registreredes samme dag af Kommissionens tjenestegrene.

II.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

II.1.   Retsgrundlag

(10)

Det oplyses fra fransk side, at retsgrundlaget for foranstaltningen er artikel L 432-1, L 432-2, R 442-1 og R 442-8-4 i den franske forsikringslov (code des assurances).

II.2.   Støttemodtagere

(11)

Potentielle støttemodtagere er udstyrsleverandører af anden rang eller derunder (3).

(12)

Der er ikke fastsat et loft for de støttemodtagende virksomheders størrelse. Udstyrsleverandører, hvori en flyproducent ejer en kapitalandel på over 25 %, kommer ikke i betragtning.

(13)

Kriseramte virksomheder har ikke adgang til ordningen.

(14)

Ordningen gælder for udstyrsleverandører, der driver virksomhed i Frankrig, herunder virksomheder, som har anlæg eller hovedsæde i Frankrig, og som leverer til producenter uden for Frankrig. Til gengæld er udstyrsleverandører, som ikke er etableret i Frankrig, og som leverer til en producent, som er etableret i et andet land end Frankrig, ikke omfattet af ordningen.

(15)

Ifølge oplysningerne fra Frankrig har AD Industrie, Aérofonctions, Axon Cable og Exameca hidtil nydt godt af ordningen. Der er tale om udstyrsleverandører inden for luftfartsindustrien, som driver virksomhed i Frankrig, og som COFACE i slutningen af 2008 indrømmede en garantiordning til dækning af valutakursrisikoen.

II.3.   Økonomisk baggrund

(16)

Ifølge Frankrig kræver flyproducenter i stigende omfang, at deres leverandører afgiver tilbud i dollars (»USD«). I tilfælde af en svag dollar giver sådanne mellem- og langsigtede leveringskontrakter i USD problemer for franske leverandører og andre leverandører, som har hovedparten af deres omkostninger i euro-zonen.

(17)

Frankrig har oplyst, at nogle virksomheder i flyindustrien har problemer med at opnå den nødvendige dækning af kursrisikoen mellem euro og USD. Selv om der findes produkter på finansmarkederne til afdækning af kursrisici, er de særlige karakteristika for de disponible garantier ikke altid afpasset efter visse virksomheders særlige behov. Ifølge de franske myndigheder foreslår bankerne oftest at dække udsvingene mellem euroen og dollaren i en periode på højst to år.

II.4.   Beskrivelse af foranstaltningen

(18)

»Aéro 2008«-garantien er en ordning til afdækning af risikoen for udsving af valutakursen mellem dollaren og euroen. Leverandører inden for flyindustrien, der har indgået leveringskontrakter i dollar vinder, hvis dollaren er stærk, men lider tab, hvis dollaren er svag. Garantien giver dem mulighed for at sikre sig mod tab i tilfælde af en svag dollar, samtidig med at de i et vist omfang kan opnå en gevinst i tilfælde af en stærk dollar.

(19)

Ordningen administreres af COFACE. COFACE er et af de førende franske eksportkreditfinansieringsselskaber og har siden 2002 hørt under Natixis-gruppen. Natixis er datterselskab i BPCE-gruppen, som opstod ved fusionen mellem Banque Populaire og Caisse d'Épargne i 2009.

(20)

Det samlede beløb, der kan finansieres, er begrænset til valutakursrisikoen vedrørende leverancer på op til 500 mio. EUR. Indtil nu er det reelt kun en lille andel (10 mio. EUR af det maksimale beløb) der er udnyttet. Interesserede virksomheder kan anmode om at deltage i ordningen indtil den 15. december 2012.

(21)

En leverandør til flyindustrien, der er interesseret i »Aéro 2008«, skal anmode om afdækning af kursrisiko og dokumentere, at afdækningen vedrører leverancer faktureret i dollar. Efter indsendelse af ansøgning modtager leverandøren et tilbud fra COFACE, der omfatter et omsætningsbeløb i dollar og en »sikret« valutakurs i forhold til dollaren. Disse to parametre bestemmes af garantiudvalget på basis af den anmodning, der oprindeligt var indgivet af leverandørerne. De dækkede beløb er begrænset til en brøkdel af de samlede kontrakter, som den forsikrede har indgået i dollar. Tilbuddet gælder i højst fem år. Leverandøren kan acceptere eller afvise COFACE's forslag. Det garanterede beløb kan ikke ændres, efter at COFACE formelt har godkendt garantien.

(22)

Hvis dollaren er svag i forhold til den forsikrede kurs, modtager de virksomheder, der har anmodet om afdækning, en kompensation på 100 % af det lidte tab fra COFACE. I tilfælde af en stærk dollar skal virksomhederne betale en andel af gevinsten til COFACE. Den forsikrede virksomhed kan vælge, om den vil modtage 25 % eller 50 % af den konstaterede stigning i dollaren ved kursrevisionen. Den gevinstandel, som virksomheden skal udbetale til COFACE, beregnes herefter på grundlag af den reviderede kurs. Der er to former for gevinstandele:

Variant 1: Den reviderede kurs svarer til den oprindeligt forsikrede kurs minus forskellen mellem den oprindeligt garanterede kurs og vekselkursen på afregningsdagen (f.eks. den daglige referencekurs ((»fixing«) for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank) op til den garanterede gevinstandelsprocent

Variant 2: Der gælder samme regler som for variant 1, men der er fastsat et loft på 0,15 EUR for gevinstandelen (dvs. forskellen mellem den oprindeligt forsikrede kurs og vekselkursen på afregningsdagen).

(23)

Det beløb, der betales af de leverandører, der er omfattet af kursgarantien, er mindre i tilfælde af en stærk dollar end det beløb, som de modtager i tilfælde af en tilsvarende svag dollar. Den gevinstandel, der betales, giver til en vis grad leverandørerne mulighed for at drage fordel af en stærk dollar. Det forhold, at der afgives en del af den opnåede gevinst i tilfælde af en stærk dollar, giver til gengæld mulighed for nedsættelse af præmien ved valutaafdækning i tilfælde af en svag dollar.

(24)

De præmier, som leverandørerne skal betale for at være omfattet af Aéro 2008, fastsættes og faktureres ved kontraktundertegnelsen. De forsikrede kan vælge at betale præmien omgående eller betaling i rater. Leverandører, der vælger sidstnævnte mulighed, skal betale 25 % af præmien ved kontraktindgåelsen og resten for hvert dækket år den 31. januar i det pågældende år. I dette tilfælde faktureres en sats svarende til EURIBOR-rentesatsen (12 måneder) forhøjet med 60 basispointpoint for at dække kreditrisikoen i forbindelse med præmiebetalingen (4). Af de fire leverandører, der har tegnet garantien, har to, AD Industrie og Exameca, valgt ratebetaling.

(25)

Leverandørerne skal til dokumentation fremlægge fakturaer, som bevis for de udbetalte beløb i dollar.

(26)

Ifølge de franske myndigheder gennemføres alle COFACE's transaktioner som led i Aéro 2008 for den franske stats regning. Til alle disse transaktioner benytter COFACE en særlig bankkonto, der tilhører den franske stat, og alle finansielle transaktioner, herunder potentielle tab, gennemføres over denne konto. Selv om den franske stat står som ejer af kontoen, anvender COFACE kontoen til at gennemføre alle finansielle transaktioner, som køb af optioner. Leverandørernes præmier overføres direkte til denne konto. Det betyder, at COFACE som sådan ikke bærer nogen risiko, fordi COFACE administrerer ordningen på statens vegne. Det er den franske stat, som bærer den økonomiske risiko ved ordningen.

(27)

COFACE fastsætter præmierne på ad hoc-basis. Ifølge de franske myndigheder afspejler disse præmier markedspriserne for underliggende kurssikringsinstrumenter. De finansielle instrumenter, som COFACE køber på og for statens regning, på det tidspunkt garantien tilbydes leverandøren, dækker hele kursrisikoen i hele garantiperioden.

(28)

I tilfælde af en stærk dollar skal leverandøren tilbagebetale COFACE et beløb, der svarer til forskellen mellem den sikrede kurs og referencevekselkursen på afregningsdagen. I tilfælde af misligholdelse er COFACE forpligtet til at opfylde den kontraktlige forpligtelse (til afdækning af garantien) på statens regning. Den tredjepart, der har købt tilsagnet om betaling i tilfælde af en stærk dollar, modtager betaling fra den franske stats bankkonto. Den franske stat får muligvis ikke, eller muligvis ikke det fulde beløb tilbagebetalt af den misligholdende leverandør.

(29)

Hvis leverandørerne fordeler en del af præmiebetalingen i rater, risikerer den franske stat ligeledes tab, hvis det skyldige præmiebeløb ikke indbetales i det år, garantien dækker.

(30)

Ordningen blev indført i efteråret 2008. 11 leverandører har anmodet COFACE om et formelt tilbud, som blev accepteret af fire af disse. To af virksomhederne har efterfølgende nedjusteret det beløb, hvorfor der oprindeligt blev ansøgt om dækning. Alle disse tilbud blev accepteret i november og december 2008. Ifølge oplysninger fra Frankrig er der ikke accepteret noget tilbud i 2009 og 2010.

(31)

Af de fire garantier løber to indtil udgangen af 2013 (dvs. fem år), en ophørte i 2010 (dvs. to år), og en ophørte allerede i 2009 (dvs. efter et år). De garantier, der løber indtil 2013, vedrører årlige leveringstrancher. De leverancer, der potentielt er berørt af ordningen, repræsenterer i alt ca. 19 mio. USD. For en række leverandører, som har valgt kun at sikre en del af deres leverancer, dækker garantierne ca. 12 mio. USD. Tre af de fire leverandører har modtaget en dækning for leverancer på under 2,8 mio. USD hver. Axon Cable bevarer en »andel« på 25 % af »gevinsten« i tilfælde af en stærk dollar, medens de andre leverandører beholder en andel på 50 % af »gevinsten«.

(32)

Nedenstående oversigt blev fremlagt af Frankrig på mødet i december 2009. Den viser de deltagende leverandører og de garantier, der er afgivet hvert år samt den garanterede årlige vekselkurs. AD Industrie og Axon Cable har ikke accepteret det samlede beløb, der blev tilbudt af COFACE.

 

AD Industrie

Aérofonctions

Axon Cable

Exameca

2009

0,264 mio. USD/[…] (5)

0,256 mio. USD/[…]

2010

2 mio. USD/[…]

0,384 mio. USD/[…]

2,712 mio. USD/[…]

2011

2 mio. USD/[…]

0,205 mio. USD/[…]

2012

2 mio. USD/[…]

0,511 mio. USD/[…]

2013

2 mio. USD/[…]

0,511 mio. USD/[…]

I alt

8 mio. USD

0,264 mio. USD

1,866 mio. USD

2,712 mio. USD

Maksimalt beløb tilbudt af COFACE

12,7 mio. USD

0,264 mio. USD

3,74 mio. USD

2,712 mio. USD

Præmier

2,54 %

2,48 %

1,35 %

2,55 %

Gevinstandel

50 %

50 %

25 %

50 %

II.5.   Resumé af de betænkeligheder, der resulterede i procedurens indledning

(33)

Begrundelsen for at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF var, at der herskede en vis tvivl med hensyn til, hvorvidt der forelå statsstøtte, og om den omhandlede foranstaltning var forenelig med statsstøttereglerne.

(34)

For det første var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt de præmier, der blev betalt af leverandørerne, svarede til markedspriserne. Kommissionen mente især, at de franske myndigheder ikke havde dokumenteret, at præmierne dækkede følgende elementer: COFACE's administrationsomkostninger til forvaltning af garantien, risiko i forbindelse med leverandørens misligholdelse, kreditrisiko ved ratebetaling af præmier og fortjenestemargen. Det kunne derfor ikke udelukkes, at de leverandører, der havde tegnet en garanti, opnåede en selektiv økonomisk fordel. Da »Aéro 2008« kan henføres til Frankrig, kunne det ikke udelukkes, at foranstaltningen kunne indebære statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(35)

For det andet var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt der forelå en situation med markedssvigt hvad angår små, store og mellemstore virksomheders mulighed for at foretage valutakurssikring over for kort- og langsigtede virkninger af valutakursudsving mellem euroen og dollaren.

(36)

For det tredje betvivlede Kommissionen, at ordningen havde en tilskyndelseseffekt, fordi leverandørerne tilsyneladende kunne drage fordel af garantien, selv om anmodningen blev indgivet efter kontraktens undertegnelse.

(37)

For det fjerde nærede Kommissionen tvivl med hensyn til ordningens proportionalitet, da den ikke er begrænset til virksomheder, som har dokumenterede vanskeligheder med at få adgang til valutakurssikring hos deres banker.

(38)

For det femte nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt støttens mulige positive virkning kan opveje dens negative virkninger, så støtten ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

III.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(39)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

IV.   KOMMENTARER FRA DEN FRANSKE REPUBLIK

(40)

Ifølge Frankrig afspejler de præmier, der faktureredes som led i »Aéro 2008«, markedsværdien for afdækning af kursrisiko, og den omhandlede foranstaltning udgør derfor ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(41)

De franske myndigheder har tilsendt Kommissionen en detaljeret redegørelse for den metode, der danner grundlag for beregning af de præmier, der betales som led i »Aéro 2008«.

(42)

Frankrig har fremlagt oplysninger, der giver mulighed for at fastslå den nøjagtige markedsværdi af de finansielle produkter, som garantiordningen kræver. Garantien består af finansielle instrumenter, som tilsammen udgør betalingsprofilen: terminskøb i euro/dollar, køb og salg af optioner i euro/dollar.

(43)

Markedsværdien af disse finansielle instrumenter beregnes på basis af data fra Bloomberg software, der er verdensførende inden for finansiel information. Frankrig har fremlagt dokumentation fra Bloomberg-databasen vedrørende de samlede finansielle instrumenter, som tilsammen udgør de garantier, der er indrømmet de fire leverandører som led i »Aéro 2008«.

(44)

De således definerede markedsværdier omfatter en fortjenestmargen til de finansinstitutter, som COFACE køber disse instrumenter hos. Ifølge de franske oplysninger omfatter de produkter, som bankerne foreslår til afdækning af valutakurssrisiko, normalt ikke betaling af en præmie. Banksektoren får sin betaling over de forsikrede vekselkurser og options-priserne. Fortjenestmargenerne er indeholdt i priserne på de finansielle instrumenter, der udgør garantien for leverandørerne, og er derfor dækket af de præmier, der faktureres af COFACE. Ved COFACE's fastsættelse af kursen er den garanterede terminskurs desuden altid højere end den aktuelle maksimale kurs på terminsmarkedet.

(45)

En margen på 40 basispoint er inkluderet i præmien for at dække de ekstra administrationsomkostninger i forbindelse med COFACE's administration af ordningen. Denne margen repræsenterer mellem 17 % og 32 % (6) af den samlede værdi af de præmier, der faktureres til de fire virksomheder, som har tegnet »Aéro 2008«-garantien.

(46)

De franske myndigheder har ligeledes fremlagt en detaljeret redegørelse for, hvordan der ved beregning af de fakturerede præmier tages hensyn til leverandørens misligholdelse. Som anført i betragtning 28 kan leverandørens misligholdelse medføre et økonomisk tab for den franske stat i en situation med en stærk dollar.

(47)

Risikoen for en leverandørs misligholdelse beregnes af COFACE på basis af Score @rating, et ratingsystem over franske virksomheder, som COFACE skabte i 2002, og som bygger på 20 års erfaring med vurdering af virksomheder. COFACE har med sit Score @rating af banktilsynet fået tildelt status som »External Credit Assesment Institution« (ECAI) for sin ratingvirksomhed i Frankrig. Denne godkendelse er tildelt i overensstemmelse med reglerne under Basel II aftalen. Nedenstående oversigt giver et overblik over sammenhængen mellem de forskellige anerkendte ratingsystemer (7):

ECAI

COFACE

Banque de France

Fitch

Moody's

S & P

Risikovægt

Risikokortlægning ifølge Basel II —

1

10-9

3++ til 3+

AAA til AA-

Aaa til Aa3

AAA til AA-

20 %

2

8

3

A+ til A–

A1 til A3

A+ til A–

50 %

3

7-6

4+

BBB+ til BBB–

Baa1 til Baa3

BBB+ til BBB–

100 %

Vurdering af langsigtet risiko

4

5-4

4 til 5+

BB+ til BB–

Ba1 til Ba3

BB+ til BB–

100 %

5

3

5 til 6

B+ til B–

B1 til B3

B+ til B–

150 %

6

2-1

8 til 9

CCC+ eller derunder

Caa1 eller derunder

CCC+ eller derunder

150 %

(48)

Score @rating er en risikorating svarende til, at risikoen for misligholdelse opdeles i trancher. Den risiko, der analyseres, er virksomhedens misligholdelse i henhold til loven eller manglende betaling af tilsvarende grovhed. Hver rating, på en skala fra 1 til 10, svarer til en gennemsnitlig misligholdelsessats på et år. Nedenstående oversigt viser misligholdelsessatser på et år svarende til de forskellig ratings i Score @rating (8):

 

Meget stor risiko

Middelstor risiko

Minimal risiko

Score @rating

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Misligholdelsessats for et år

25 %

10 %

4 %

2 %

1,3 %

0,7 %

0,4 %

0,15 %

0,05 %

0 %

(49)

For at imødegå risikoen for, at den forsikrede ikke betaler i en situation med en stærk dollar, må COFACE dække sig ind i et omfang svarende til risikoen for misligholdelse ved hjælp af finansinstrumenter (9). Ved hjælp af Bloomberg-databasen er det muligt at beregne prisen for de instrumenter, der er nødvendige til afdækning af kreditrisikoen på det tidspunkt, hvor garantien tegnes. Præmien justeres herefter under hensyntagen til risikoen for misligholdelse på basis af Score @rating-systemet og prisen på de instrumenter, der er nødvendige for at afdække denne risiko.

(50)

De elementer, der beskrives i betragtning 40-49, danner grundlag for beregning af de præmier, der anvendes i forbindelse med »Aéro 2008«. De franske myndigheder har fremlagt en detaljeret oversigt over de præmier, der er faktureret til de fire leverandører, som har tegnet garantien. Det fremgår af nedenstående oversigt:

 

Axon Cable

Exameca

AD Industrie

Aérofonctions

Tegningsdato

5.12.2008

11.12.2008

14.11.2008

21.10.2008

COFACE rating ved tegningen

[…]

[…]

[…]

[…]

Startår

2009

2010

2010

2009

Slutår

2013

2010

2013

2009

Gevinstandel

25 %

50 %

50 %

50 %

Gevinstandel, begrænset til 0,15 EUR?

Ja

Ja

Ja

Nej

Betalingsfrist

3 mdr.

2 mdr.

3 mdr.

3 mdr.

Beløb i USD

1 865 000

2 712 000

8 000 000

264 000

Garantiens markedspris

[…]

[…]

[…]

[…]

Kreditrisiko

[…]

[…]

[…]

[…]

Margen til administrationsomkostninger

0,40 %

0,40 %

0,40 %

0,40 %

I ALT

1,26 %

2,43 %

2,43 %

2,29 %

Præmie — COFACE

1,35 %

2,55 %

2,54 %

2,48 %

Afvigelse i relation til gennemførelsesrisiko (10)

0,09 %

0,12 %

0,11 %

0,19 %

(51)

Ifølge de franske myndigheder gør den således definerede præmie garantien mindre attraktiv i forhold til de produkter, der tilbydes af banksektoren. De betingelser, der tilbydes i forbindelse med »Aéro 2008«, er derfor ikke mere fordelagtige end markedsvilkårene. Præmierne omfatter markedsværdien af de finansinstrumenter, der kræves for at tilbyde garantien, herunder en fortjenestmargen, COFACE's administrationsomkostninger og værdien af risikoen for leverandørens misligholdelse. Frankrig hævder derfor, at foranstaltningen ikke omfatter nogen selektiv økonomisk fordel og ikke udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(52)

Frankrig anfører endvidere, at af de 11 virksomheder, der modtog et tilbud fra COFACE, besluttede syv at afvise tilbuddet. Ifølge de franske oplysninger erklærede to af de pågældende virksomheder, at bankbetingelserne var mere favorable (bl.a. ingen præmiebetaling), og to hævdede, at COFACE's betingelser ikke var interessante (garanterede kurser var ikke attraktive). En virksomhed hævdede, at betalingsbetingelserne ikke var i overensstemmelse med den foreslåede garanti, en anden meddelte, at det var lykkedes at indgå aftalen i euro, og en tredje virksomhed anførte, at forhandlingerne med køberen ikke var afsluttet, da garantitilsagnet udløb.

V.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

(53)

En foranstaltning udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, hvis den opfylder følgende fire betingelser: Den ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler, den giver en selektiv fordel til bestemte virksomheder eller til bestemte produktioner, den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(54)

Som anført i betragtning 34 var beslutningen om at indlede proceduren primært begrundet i, at der var tvivl om, hvorvidt de udbetalte præmier var i overensstemmelse med markedspriserne. Kommissionen mente især, at de franske myndigheder ikke havde dokumenteret, at de betalte præmier dækkede følgende elementer: COFACE administrationsomkostninger i forbindelse med forvaltning af garantien, risikoen for leverandørens misligholdelse, kreditrisikoen ved ratebetaling af præmier og en fortjenestemargen. Det kunne derfor ikke udelukkes, at de leverandører, der havde tegnet garantien, kunne opnå en selektiv økonomisk fordel.

(55)

Kommissionens tjenestegrene har undersøgt de oplysninger, der er fremlagt fra fransk side efter procedurens indledning efter artikel 108, stk. 2 i TEUF, for at konstatere, om foranstaltningen er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, dvs. om COFACE's betingelser svarer til de betingelser, der tilbydes af private aktører på markedet.

(56)

Kommissionen bemærker først, at de franske myndigheder har forpligtet sig til, at COFACE over for alle virksomheder, der anmoder om kurssikring, beregner præmien på basis af samme metode som den, der bl.a. er beskrevet i afsnit IV (11).

(57)

Kommissionen konstaterer, at der på markederne findes produkter, der svares til dem, der tilbydes af COFACE.

(58)

Kommissionen har efterfølgende kontrolleret, at den markedspris, som COFACE fakturerer for garantien, svarer til den markedspris, der anvendes af private aktører.

(59)

Kommissionen konstaterer, at priserne på de finansielle instrumenter, der er nødvendige for at tilbyde garantien, faktisk svarer til markedspriserne, hvilket fremgår af dokumentationen fra Bloomberg, som Frankrig har fremlagt, og reelt afspejler de præmier, der faktureres af COFACE.

(60)

Markedspriserne for disse finansinstrumenter omfatter desuden en fortjenestmargen til de finansinstitutter, hos hvem COFACE køber de omhandlede instrumenter.

(61)

De franske myndigheder har endvidere dokumenteret, at der faktureres en supplerende margen på 40 point for at dække COFACE's administrationsomkostninger. Som anført i betragtning 45 tegner denne margen sig for en væsentlig del af de fakturerede præmiers værdi. Kommissionen mener derfor, at de fakturerede præmier omfatter en fortjenestmargen og en margen, der dækker COFACE's administrationsomkostninger. Det gør det muligt at fjerne de betænkeligheder, der kom til udtryk ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen bemærker, at de private banker ikke inkluderer en sådan ekstra margen men blot modtager den margen, der er inkluderet i priserne i Bloombergs database. Denne margen kan derfor anses for at svare til markedsprisen. Kommissionen finder, at Frankrig ligeledes har dokumenteret, at risikoen for leverandørens misligholdelse (12) er korrekt afspejlet i fastsættelsen af de fakturerede præmier. For at imødegå en situation, hvor den forsikrede ikke betaler, i en situation med en stærk dollar, skal COFACE dække sig ind i et omfang svarende til risikoen for misligholdelse ved:

køb af euro/dollar-put til striking-prisen svarende til den garanterede terminskurs for (1 % gevinstandel) x beløb i garanterede dollar

køb af euro/dollar-put til striking-prisen svarende til den garanterede terminskurs minus 0,15 EUR for gevinstandel × beløb i garanterede dollar — hvis der er fastsat et loft for gevinstandelen.

(62)

Værdien af kreditrisikoen for et bestemt år svarer derfor til summen af optionspriserne multipliceret med risikoen for misligholdelse i det pågældende år. Denne misligholdelsessandsynlighed er defineret i et internationalt anerkendt ratingsystem, der er beskrevet i betragtning 47 og 48, og som benyttes af COFACE og dets kunder som led i deres kommercielle transaktioner. Kommissionen finder, at det ud fra effektivitetshensyn er berettiget, at COFACE anvender sine egne ratings frem for eksterne ratings.

(63)

På basis af de supplerende oplysninger fra de franske myndigheder og det tilsagn, der er afgivet som nævnt i betragtning 56 i denne afgørelse, konkluderer Kommissionen, at COFACE's priser for de garantier, der ydes som led i »Aéro 2008«, er i overensstemmelse med de priser, private aktørers tilbyder på markedsvilkår.

(64)

»Aéro 2008« kan derfor anses for at være i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. De leverandører, der har tegnet denne garanti, har derfor ikke opnået en økonomisk fordel.

(65)

Det er derfor ikke nødvendigt at analysere de øvrige betænkeligheder, der lå til grund for procedurens indledning. Forekomst af en selektiv økonomisk fordel er en forudsætning for at dokumentere, at der foreligger statsstøtte, og det kan derfor konkluderes, at »Aéro 2008« ikke udgør statsstøtte.

(66)

Med hensyn til de betingelser, som COFACE anvender i forbindelse med ratebetaling af præmien, finder Kommissionen imidlertid, at de anvendte rentesatser, dvs. Euribor-rentesats (12 måneder) plus 60 basispoint ikke kan anses for at være i overensstemmelse med markedspraksis. Især er præmien på 60 basispoint en fast præmie, som ikke justeres på grundlag af risikoen for misligholdelse eller sikkerhedsniveauet. Da der ikke anføres en særlig begrundelse fra fransk side, anvender Kommissionen den metode for beregning af reference- og kalkulationssatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (13) (herefter »meddelelsen om referencesatser«) til at beregne referencesatsen. I brev af 31. januar 2011 forpligtede de franske myndigheder sig til, at forskellen mellem præmier på basis af COFACE's rentesats og præmier beregnet på basis af referencesatserne i meddelelsen om referencesatser altid skal ligge under de minimis-tærsklen, og de forpligtede sig også til at overholde bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (14).

(67)

På grundlag af dette tilsagn konkluderer Kommissionen, at de renter, der faktureres i forbindelse med ratebetalinger, ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og derfor ikke udgør statsstøtte.

VI.   KONKLUSION

(68)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at »Aéro 2008«-garantien ikke udgør statsstøtte efter artikel 107, stk.1, i TEUF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den af Den Franske Republik gennemførte foranstaltning til fordel for leverandører inden for luftfartssektoren (»Aéro 2008«-garantien) udgør ikke støtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2011.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EUT C 268 af 2.10.2010, s. 4.

(2)  Se fodnote 1

(3)  Denne foranstaltning vedrører således ikke »Tier 1« og »super Tier 1«, som er partnere, der deler risiciene med flyproducenterne.

(4)  Denne oplysning blev fremlagt af Frankrig som led i bemærkningerne den 20. september 2010.

(5)  Fortroligt.

(6)  Forskellen skyldes, at margenen for de administrationsomkostningerne er fast, medens de øvrige elementer i præmieomkostningerne er variable afhængig af den reelle risiko for virksomheden og prisen for de nødvendige hedging-instrumenter.

(7)  Kilde: COFACE's websted:http://www.coface.fr/CofacePortal/ShowBinary/BEA%20Repository/FR_fr_FR/pages/home/wwd/i/_docs/Score@rating.pdf

(8)  Ibid.

(9)  Der er tale om et putkøb euro/dollar til striking-pris svarende til den garanterede terminskurs for (1 % gevinstandel) × garanteret dollarbeløb og et putkøb euro/dollar til striking-pris svarende til den garanterede terminskurs minus 0,15 EUR for gevinstandel × det garanterede dollarbeløb i tilfælde af et loft over gevinstandelen.

(10)  Der er tale om en præmie, som dækker markedsvolatiliteten mellem tidspunktet for kontraktens indgåelse og betingelserne på afregningsdagen, og som ligger mellem 9 og 19 basispoint afhængigt af markedsbetingelserne på afregningsdagen.

(11)  Brev fra de franske myndigheder af 20. september 2010.

(12)  I tilfælde af godtgørelse fra COFACE (en situation med en svag dollar), medfører virksomhedens misligholdelse, at COFACE undgår at yde kompensation, men når garantien medfører tilbagebetaling fra virksomheden, vil dens misligholdelse resultere i et tilsvarende tab for staten.

(13)  EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

(14)  EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/45


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 1. juli 2011

om ændring af beslutning 2009/821/EF for så vidt angår listen over grænsekontrolsteder og veterinærenheder i Traces

(meddelt under nummer K(2011) 4594)

(EØS-relevant tekst)

(2011/394/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 20, stk. 1 og 3, og

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (2), særlig artikel 6, stk. 4, andet afsnit, andet punktum,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3), særlig artikel 6, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (4) fastlægges en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt i henhold til direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Den pågældende liste findes i bilag I til nævnte beslutning.

(2)

Tyskland har meddelt, at grænsekontrolstedet på havnen i Rostock blev lukket den 31. marts 2011. Oplysningerne om dette grænsekontrolsted bør derfor udgå af listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(3)

På grundlag af en meddelelse fra Spanien bør den nuværende suspension af godkendelsen af grænsekontrolstedet ved Almería lufthavn ikke længere finde anvendelse. Oplysningerne om det pågældende grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Spanien har endvidere meddelt, at inspektionscentret »Pantalán 3« ved grænsekontrolstedet på havnen i Vigo bør udgå, og at navnet på inspektionscentret »Vieirasa« bør ændres til »Puerto Vieira« i oplysningerne om det pågældende grænsekontrolsted i listen i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(4)

På grundlag af en meddelelse fra Frankrig bør visse kategorier af animalske produkter, der for øjeblikket kan kontrolleres på grænsekontrolstedet på havnen i Brest, tilføjes til oplysningerne om dette grænsekontrolsted i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(5)

På grundlag af en meddelelse fra Italien bør grænsekontrolstederne på havnen og i lufthavnen i Reggio Calabria, på havnen i Olbia og i lufthavnene i Rimini og Palermo udgå af listen. Italien har endvidere meddelt, at kun et begrænset antal arter af levende dyr er tilladt på grænsekontrolstedet i lufthavnen Bologna-Borgo Panigale. Listen over grænsekontrolsteder i Italien bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

På grundlag af en meddelelse fra Ungarn bør navnet på grænsekontrolstedet i Budapest lufthavn ændres til »Budapest-Liszt Ferenc Nemzetközi Repülőtér«.

(7)

Nederlandene har meddelt, at kun dyr fra zoologiske haver er tilladt på inspektionscentret »MHS Live« på grænsekontrolstedet i Maastricht lufthavn. Oplysningerne om det pågældende grænsekontrolsted bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

På grundlag af en meddelelse fra Østrig bør grænsekontrolstedet i Linz lufthavn godkendes for alle hov- og klovdyr.

(9)

På grundlag af en meddelelse fra Portugal bør oplysningerne om grænsekontrolstederne på havnene i Peniche og Setúbal udgå af listen for denne medlemsstat i bilag I til beslutning 2009/821/EF.

(10)

I bilag II til beslutning 2009/821/EF fastlægges listen over centrale enheder, regionale enheder og lokale enheder i det integrerede veterinærinformationssystem (Traces).

(11)

På grundlag af meddelelser fra Tyskland, Irland, Frankrig og Østrig bør der foretages visse ændringer af listen over centrale, regionale og lokale enheder i Traces for de pågældende medlemsstater, der fastlægges i bilag II til beslutning 2009/821/EF.

(12)

Beslutning 2009/821/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I og II til beslutning 2009/821/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(3)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(4)  EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1.


BILAG

I bilag I og II til beslutning 2009/821/EF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

I den del, der vedrører Tyskland, udgår linjen for Rostock havn.

b)

I den del, der vedrører Spanien, foretages følgende ændringer:

i)

Linjen for Almería lufthavn affattes således:

»Almería

ES LEI 4

A

 

HC(2), NHC(2)

O«.

ii)

Linjen for Vigo havn affattes således:

»Vigo

ES VGO 1

P

T.C. Guixar

HC,

NHC-T(FR),

NHC-NT

 

Frioya

HC-T(FR)(2)(3)

 

Frigalsa

HC-T(FR)(2)(3)

 

Pescanova

HC-T(FR)(2)(3)

 

Puerto Vieira

HC-T(FR)(3)

 

Fandicosta

HC-T(FR)(2)(3)

 

Frig. Morrazo

HC-T(FR)(3)«.

 

c)

I den del, der vedrører Frankrig, affattes linjen for Brest havn således:

»Brest

FR BES 1

P

 

HC(1)(2), NHC«.

 

d)

I den del, der vedrører Italien, foretages følgende ændringer:

i)

Følgende linjer udgår:

»Olbia

IT OLB 1

P

 

HC-T(FR)(3)«

 

»Palermo(*)

IT PMO 4

A

 

HC-T(*)«

 

»Reggio Calabria(*)

IT REG 1

P

 

HC(*), NHC(*)«

 

»Reggio Calabria(*)

IT REG 4

A

 

HC(*), NHC(*)«

 

»Rimini

IT RMI 4

A

 

HC(2)(*), NHC(2)(*)«.

 

ii)

Linjen for lufthavnen Bologna-Borgo Panigale affattes således:

»Bologna-Borgo Panigale

IT BLQ 4

A

 

HC(2), NHC(2)

O(14)«.

e)

I den del, der vedrører Ungarn, affattes linjen for Budapest lufthavn således:

»Budapest-Liszt Ferenc Nemzetközi Repülőtér

HU BUD 4

A

 

HC(2),

NHC-T(CH)(2),

NHC-NT(2)

O«.

f)

I den del, der vedrører Nederlandene, affattes linjen for Maastricht lufthavn således:

»Maastricht

NL MST 4

A

MHS Products

HC(2), NHC(2)

 

MHS Live

 

U, E, O(14)«.

g)

I den del, der vedrører Østrig, affattes linjen for Linz lufthavn således:

»Linz

AT LNZ 4

A

 

HC(2), NHC(2)

U, E, O«.

h)

I den del, der vedrører Portugal, udgår linjerne for havnene i Peniche og Setúbal.

2)

Bilag II ændres således:

a)

I den del, der vedrører Tyskland, foretages følgende ændringer:

i)

Linjen for den lokale enhed »DE47103 WOLFENBÜTTEL, LANDKREIS U. STADT SALZGITTER« affattes således:

»DE47103

WOLFENBÜTTEL, LANDKREIS«

ii)

Linjen for den lokale enhed »DE16203 GOSLAR, LANDKREIS« affattes således:

»DE16203

GOSLAR, LANDKREIS U. SALZGITTER, STADT«.

b)

I den del, der vedrører Irland, foretages følgende ændringer:

i)

Linjen for følgende lokale enheder udgår:

»IE01100

LAOIS

IE01800

MONAGHAN

IE02400

WESTMEATH«.

ii)

Linjen for den lokale enhed »IE00900 KILDARE« affattes således:

»IE00900

KILDARE/DUBLIN/LAOIS/WEST WICKLOW«.

iii)

Linjen for den lokale enhed »IE00200 CAVAN« affattes således:

»IE00200

CAVAN/MONAGHAN«.

iv)

Linjen for den lokale enhed »IE01900 OFFALY« affattes således:

»IE01900

OFFALY/WESTMEATH«.

c)

I den del, der vedrører Frankrig, udgår linjen for følgende lokale enhed:

»FR16400

PYRÉNÉES-ATLANTIQUES (BAYONNE)«.

d)

I den del, der vedrører Østrig, foretages følgende ændringer:

i)

Linjerne for følgende lokale enheder indsættes under den regionale enhed »AT00100 BURGENLAND«:

»AT00109

MAG. D. FREISTADT EISENSTADT

AT00110

STADTGEMEINDE RUST«.

ii)

Linjen for den lokale enhed »AT00413 VOEÖCKLABRUCK« affattes således:

»AT00413

VOECKLABRUCK«.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 1. juli 2011

om ophævelse af beslutning 2006/241/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for visse produkter af animalsk oprindelse, bortset fra fiskerivarer, med oprindelse i Madagaskar

(meddelt under nummer K(2011) 4642)

(EØS-relevant tekst)

(2011/395/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (1), særlig artikel 22, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/241/EF af 24. marts 2006 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse produkter af animalsk oprindelse, bortset fra fiskerivarer, med oprindelse i Madagaskar (2) fastsættes det, at medlemsstaterne skal forbyde import af animalske produkter, undtagen fiskevarer, snegle og guano, med oprindelse i Madagaskar.

(2)

Der er ved en række EU-retsakter fastsat bestemmelser om importen af animalske produkter, bl.a. Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (4).

(3)

EU-lovgivningen om import af animalske produkter sikrer, at kun animalske produkter, der opfylder kravene i gældende lovgivning, må importeres fra Madagaskar til Unionen.

(4)

Beslutning 2006/241/EF er derfor ikke længere nødvendig og bør ophæves.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Beslutning 2006/241/EF ophæves.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(2)  EUT L 88 af 25.3.2006, s. 63.

(3)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/51


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4. juli 2011

om godkendelse af et laboratorium i Japan, der skal foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning

(meddelt under nummer K(2011) 4595)

(EØS-relevant tekst)

(2011/396/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (1), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF blev Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l’environnement et du travail (ANSES) i Nancy i Frankrig (tidligere Agence française de sécurité sanitaire des aliments, AFSSA) udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(2)

Det fastsættes også i beslutningen, at ANSES skal dokumentere evalueringen af laboratorier i tredjelande, der har ansøgt om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(3)

Den kompetente myndighed i Japan har indgivet en ansøgning om godkendelse af et laboratorium i det pågældende tredjeland, der skal foretage sådanne serologiske test. Til støtte for ansøgningen har ANSES den 4. februar 2011 afgivet en positiv rapport om evalueringen af det pågældende laboratorium.

(4)

Det pågældende laboratorium bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Nedenstående laboratorium godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter, jf. artikel 3, stk. 2, i beslutning 2000/258/EF:

Laboratory Department, Animal Quarantine Service

Ministry of Agriculture, Forestry and Fisheries

11-1, Haramachi, Isogo-ku

Yokohama

Kanagawa 235-0008

Japan

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. august 2011.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 79 af 30.3.2000, s. 40.


5.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/52


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 21. juni 2011

om procedurerne for miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse af produktionen af eurosedler

(ECB/2011/8)

(2011/397/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 128, stk. 1, og artikel 16 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) har Den Europæiske Centralbank (herefter »ECB«) eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Denne ret omfatter en beføjelse til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af eurosedlers integritet som betalingsmiddel.

(2)

I henhold til traktatens artikel 11 er Unionens miljøpolitik baseret på princippet om miljøintegration, hvorefter miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Under hensyntagen til dette princip fremmer Eurosystemet god miljøstyring baseret på ISO 14000-serien af standarder.

(3)

Ifølge traktatens artikel 9 skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der bl.a. er knyttet til beskyttelse af menneskers sundhed. Under hensyntagen til dette princip er det af største vigtighed for Eurosystemet at undgå og minimere enhver sundheds- og sikkerhedsmæssig risiko, der måtte være for offentligheden og de arbejdstagere, som deltager i produktionen af eurosedler eller råmaterialer til eurosedler. Eurosystemet støtter en god forvaltning af sundheds- og sikkerhedsforholdene i overensstemmelse med politikkerne, som er fastlagt af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (1) og i OHSAS 18000-serien af standarder.

(4)

Der bør derfor indføres en procedure for miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse for at sikre, at kun producenter, som opfylder de miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige minimumskrav, godkendes til at udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion.

(5)

Med henblik på at foretage en så tæt overvågning som muligt af de godkendte producenter af eurosedler og råmaterialer til eurosedlers overholdelse af de miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, er det nødvendigt, at ECB jævnligt indsamler oplysninger fra disse producenter om den indvirkning på miljøet, sundheden og sikkerheden, som deres produktion af eurosedler og råmaterialer til eurosedler har —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

AFDELING I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse gælder følgende definitioner:

a)   »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

b)   »råmaterialer til eurosedler«: papir, blæk, folie og tråd, som anvendes til produktion af eurosedler

c)   »produktionssted«: det sted, som en producent anvender, eller ønsker at anvende, til produktion af eurosedler eller råmaterialer til eurosedler

d)   »producent«: en enhed, som deltager, eller ønsker at deltage, i en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion

e)   »miljøgodkendelse«: den status, som ECB har tildelt en producent som bekræftelse på, at dennes aktivitet i forbindelse med produktion af eurosedler er i overensstemmelse med kravene i Afdeling II, og hvis omfang er beskrevet i artikel 3

f)   »sundheds- og sikkerhedsgodkendelse«: den status, som ECB har tildelt en producent som bekræftelse på, at dennes aktivitet i forbindelse med produktion af eurosedler er i overensstemmelse med kravene i Afdeling III, og hvis omfang er beskrevet i artikel 4

g)   »godkendt producent«: en producent, som har opnået miljøgodkendelse og sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

h)   »certificeringsmyndighed«: en uafhængig certificeringsmyndighed, som vurderer producenternes miljø- eller sundheds- og sikkerhedsstyringssystemer og er bemyndiget til at certificere, at en producent opfylder kravene i ISO 14000- eller OHSAS 18000-serien af standarder

i)   »aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion«: produktionen af eurosedler eller råmaterialer til eurosedler

j)   »ECB-arbejdsdag«: en hverdag, mandag til fredag, dog ikke officielle ECB-fridage

k)   »fremstilling af plader«: produktionen af trykplader til de offsettryk- og kobbertrykteknologier, der anvendes til produktionen af eurosedler

l)   »individuel produktion«: produktion, som består af flere sendinger af samme råmaterialer fra de samme leverandører, hvorved sammensætningen er helt igennem homogen og ikke indeholder nye stoffer eller de samme stoffer i koncentrationer, der ligger over de grænseværdier, som ECB har fastsat separat.

Artikel 2

Generelle principper

1.   En producent må kun udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, hvis ECB har meddelt denne en miljøgodkendelse og en sundheds- og sikkerhedsgodkendelse til den pågældende aktivitet.

2.   ECB's krav til miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse er minimumskrav. Producenterne kan vedtage og gennemføre strengere miljøstandarder og/eller sundheds- og sikkerhedsstandarder, men ECB vurderer kun producentens opfyldelse af kravene, som er fastsat i denne afgørelse.

3.   Direktionen har beføjelse til at træffe alle afgørelser vedrørende en producents miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse, under hensyntagen til Seddelkomiteens synspunkter, og skal underrette Styrelsesrådet herom.

4.   En godkendt producent må kun udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion på produktionssteder, hvortil denne har opnået: a) en miljøgodkendelse og b) en sundheds- og sikkerhedsgodkendelse, uanset hvilke andre godkendelser, der måtte være meddelt i henhold til andre ECB-retsakter.

5.   Alle omkostninger og hermed forbundne tab, som en producent måtte pådrage sig i forbindelse med anvendelsen af denne afgørelse, bæres af producenten.

6.   ECB fastlægger separat de tekniske detaljer i forbindelse med de krav, som producenterne skal opfylde for at opnå en miljø-, sundheds- og sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 3

Miljøgodkendelse

1.   Godkendelse på basis af ISO 14000-serien af standarder om miljøstyringssystemer skal følge den procedure, som er fastlagt i Afdeling II. En producent må kun udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, hvis ECB har givet denne en miljøgodkendelse til den pågældende aktivitet.

2.   En producent kan opnå miljøgodkendelse til en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion under forudsætning af, at denne opfylder følgende betingelser:

a)

producenten opfylder ISO 14001-standarden på et bestemt produktionssted for en bestemt aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, og en certificeringsmyndighed har udstedt et certifikat, der bekræfter dette

b)

producentens produktionssted, såfremt der er tale om et trykkeri, er beliggende i en medlemsstat, og

c)

producentens produktionssted, såfremt der ikke er tale om et trykkeri, er beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA).

3.   Direktionen kan, under hensyntagen til Seddelkomiteens synspunkter, i konkrete tilfælde give dispensation fra kravene til beliggenhed i artikel 2, litra b) og c). En sådan beslutning meddeles straks Styrelsesrådet. Direktionen efterkommer enhver beslutning, som Styrelsesrådet måtte træffe herom.

4.   En miljøgodkendelse gives til en producent for tre år med forbehold af en beslutning truffet i henhold til artikel 13 eller 14.

5.   Såfremt en miljøgodkendt producent ønsker at udlicitere produktionen af eurosedler eller råmateriale til eurosedler til et andet produktionssted eller til tredjemand, herunder producentens datterselskaber og associerede virksomheder, kræves forudgående skriftligt samtykke fra ECB.

Artikel 4

Sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

1.   Godkendelse på basis af OHSAS 18001-standarden om sundheds- og sikkerhedsstyringssystemer skal følge den procedure, som er fastlagt i Afdeling III. En producent må kun udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, hvis ECB har givet denne en sundheds- og sikkerhedsgodkendelse til den pågældende aktivitet.

2.   En producent kan opnå sundheds- og sikkerhedsgodkendelse til en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion under forudsætning af, at denne opfylder følgende betingelser:

a)

producenten opfylder OHSAS 18001-standarden på et bestemt produktionssted for en bestemt aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, og en certificeringsmyndighed har udstedt et certifikat, der bekræfter dette

b)

producentens produktionssted, såfremt der er tale om et trykkeri, er beliggende i en medlemsstat, og

c)

producentens produktionssted, såfremt der ikke er tale om et trykkeri, er beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA).

3.   Direktionen kan, under hensyntagen til Seddelkomiteens synspunkter, i konkrete tilfælde give dispensation fra kravene til beliggenhed i artikel 2, litra b) og c). En sådan beslutning meddeles straks Styrelsesrådet. Direktionen efterkommer enhver beslutning, som Styrelsesrådet måtte træffe herom.

4.   En sundheds- og sikkerhedsgodkendelse gives til en producent for tre år med forbehold af en beslutning truffet i henhold til artikel 13 eller 14.

5.   Såfremt en sundheds- og sikkerhedsgodkendt producent ønsker at udlicitere produktionen af eurosedler eller råmateriale til eurosedler til et andet produktionssted eller til tredjemand, herunder producentens datterselskaber og associerede virksomheder, kræves forudgående skriftligt samtykke fra ECB.

AFDELING II

PROCEDURE FOR MILJØGODKENDELSE

Artikel 5

Anmodning om indledning af proceduren

1.   En producent, der ønsker at udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, skal sende en skriftlig anmodning til ECB om indledning af miljøgodkendelsesproceduren. Anmodningen om indledning af proceduren skal uden undtagelse indeholde:

a)

en nærmere angivelse af produktionsstedet og dets beliggenhed

b)

en kopi af ISO 14001-certifikatet for det angivne produktionssted

c)

et sammendrag på engelsk af den seneste årlige kontrolrapport, som er udstedt af certificeringsmyndigheden

d)

en årlig rapport på engelsk, som beskriver producentens interne miljøstyringssystem, under anvendelse af en af ECB udarbejdet blanket.

2.   ECB undersøger, om den dokumentation, som producenten har fremsendt i sin anmodning om indledning af proceduren, er fuldstændig. ECB informerer producenten om resultatet af denne undersøgelse senest 30 ECB-arbejdsdage fra dato for modtagelse af anmodningen om indledning af proceduren. ECB kan forlænge fristen én gang og giver producenten skriftlig underretning herom. ECB kan under udførelsen af denne undersøgelse anmode producenten om supplerende oplysninger vedrørende kravene i stk. 1. Hvis ECB anmoder om supplerende oplysninger, underrettes producenten om resultatet af undersøgelsen senest 20 ECB-arbejdsdage fra dato for modtagelse af de supplerende oplysninger.

3.   ECB afviser anmodningen om indledning af proceduren og giver producenten skriftlig meddelelse herom samt om begrundelsen herfor senest inden for de i stk. 2 angivne frister, i følgende tilfælde:

a)

hvis producenten ikke fremsender oplysningerne i medfør af stk. 1

b)

hvis producenten ikke fremsender de supplerende oplysninger, som ECB har anmodet om i henhold til stk. 2 inden for en rimelig tidsfrist, som skal aftales gensidigt

c)

hvis producentens miljøgodkendelse er blevet inddraget, og perioden med forbud mod at ansøge om ny godkendelse, der er angivet i beslutningen om at inddrage godkendelsen, ikke er udløbet, eller

d)

hvis beliggenheden af produktionsstedet ikke opfylder kravene i artikel 3, stk. 2, litra b) eller c).

Artikel 6

Miljøgodkendelse

1.   Hvis vurderingen af anmodningen om at indlede proceduren i henhold til artikel 5, stk. 2, er positiv, giver ECB producenten en miljøgodkendelse.

2.   ECB's beslutning om at give producenten en miljøgodkendelse skal indeholde en klar angivelse af:

a)

producentens navn

b)

det produktionssted, som miljøgodkendelsen gives for, og dets præcise beliggenhed

c)

dato for udløb af miljøgodkendelsen

d)

eventuelle særlige vilkår vedrørende punkt b) og c).

3.   Miljøgodkendelsen gives til producenten for en fornyelig periode på tre år. Ansøger en miljøgodkendt producent om fornyelse af miljøgodkendelsen før datoen for dens udløb, forbliver den pågældende miljøgodkendelse med at være gyldig, indtil ECB har truffet beslutning i henhold til stk. 1.

4.   Afviser ECB anmodningen om miljøgodkendelse, kan producenten indlede den i artikel 15 fastlagte prøvelsesprocedure.

AFSNIT III

PROCEDURE FOR SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSGODKENDELSE

Artikel 7

Anmodning om indledning af proceduren

1.   En producent, der ønsker at udføre en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, skal sende en skriftlig anmodning til ECB om indledning af sundheds- og sikkerhedsgodkendelsesproceduren. Anmodningen skal uden undtagelse indeholde:

a)

en nærmere angivelse af produktionsstedet og dets beliggenhed

b)

en kopi af OHSAS 18001-certifikatet for det angivne produktionssted

c)

et sammendrag på engelsk af den seneste årlige kontrolrapport, som er udstedt af certificeringsmyndigheden

d)

en årlig rapport på engelsk, som beskriver producentens interne sundheds- og sikkerhedsstyringssystem, under anvendelse af en af ECB udarbejdet blanket.

2.   ECB undersøger, om den dokumentation, som producenten har fremsendt i sin anmodning om indledning af proceduren, er fuldstændig. ECB informerer producenten om resultatet af denne undersøgelse senest 30 ECB-arbejdsdage fra dato for modtagelse af anmodningen om indledning af proceduren. ECB kan forlænge fristen én gang og giver producenten skriftlig underretning herom. ECB kan under udførelsen af denne undersøgelse anmode producenten om supplerende oplysninger vedrørende kravene i stk. 1. Hvis ECB anmoder om supplerende oplysninger, underrettes producenten om resultatet af undersøgelsen senest 20 ECB-arbejdsdage fra dato for modtagelse af de supplerende oplysninger.

3.   ECB afviser anmodningen om indledning af proceduren og giver producenten skriftlig meddelelse herom samt om begrundelsen herfor senest inden for de i stk. 2 angivne frister, i følgende tilfælde:

a)

hvis producenten ikke fremsender oplysningerne i medfør af stk. 1

b)

hvis producenten ikke fremsender de supplerende oplysninger, som ECB har anmodet om i henhold til stk. 2 inden for en rimelig tidsfrist, som skal aftales gensidigt

c)

hvis producentens sundheds- og sikkerhedsgodkendelse er blevet inddraget, og perioden med forbud mod at ansøge om ny godkendelse, der er angivet i beslutningen om at inddrage godkendelsen, ikke er udløbet, eller

d)

hvis beliggenheden af produktionsstedet ikke opfylder kravene i artikel 4, stk. 2, litra b) eller c).

Artikel 8

Sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

1.   Hvis vurderingen af anmodningen om at indlede proceduren i henhold til artikel 7, stk. 2, er positiv, giver ECB producenten en sundheds- og sikkerhedsgodkendelse.

2.   ECB's beslutning om at give producenten en sundheds- og sikkerhedsgodkendelse skal indeholde en klar angivelse af:

a)

producentens navn

b)

det produktionssted, som sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen gives for, og dets præcise beliggenhed

c)

dato for udløb af sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen

d)

eventuelle særlige vilkår vedrørende punkt b) og c).

3.   Sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen gives til producenten for en fornyelig periode på tre år. Ansøger en sundheds- og sikkerhedsgodkendt producent om fornyelse af sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen før datoen for dens udløb, forbliver den pågældende sundheds- og sikkerhedsgodkendelse med at være gyldig, indtil ECB har truffet beslutning i henhold til stk. 1.

4.   Afviser ECB anmodningen om sundheds- og sikkerhedsgodkendelse, kan producenten indlede den i artikel 15 fastlagte prøvelsesprocedure.

AFDELING IV

VEDVARENDE FORPLIGTELSER

Artikel 9

Godkendte producenters vedvarende forpligtelser

1.   En godkendt producent skal skriftligt og uden unødig forsinkelse informere ECB om følgende:

a)

såfremt der indledes en afviklings- eller saneringsprocedure vedrørende producenten eller en tilsvarende procedure

b)

såfremt der udnævnes en likvidator, midlertidig bobestyrer, administrator eller en tilsvarende person vedrørende producentens virksomhed

c)

såfremt den godkendte producent har planer om at anvende underentreprise eller inddrage tredjemand i en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, for hvilken producenten har en miljøgodkendelse og sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

d)

enhver ændring, der måtte opstå, efter at miljøgodkendelsen og sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen er blevet givet, som berører eller kan berøre opfyldelsen af kravene til miljøgodkendelse og sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

e)

enhver ændring i den godkendte producents bestemmende indflydelse som følge af ændringer i ejerstrukturen eller af andre årsager.

2.   En godkendt producent skal fremsende følgende til ECB for det relevante produktionssted:

a)

en kopi af certifikatet for producentens miljøstyringssystem og sundheds- og sikkerhedsstyringssystem, hver gang det i artikel 3, stk. 2, litra a) og artikel 4, stk. 2, litra a) omhandlede certifikat fornyes

b)

for hvert kalenderår og senest fire måneder efter årets udgang sammendragene, oversat til engelsk, af de seneste miljømæssige og sundheds- og sikkerhedsmæssige eksterne kontrolrapporter, som de relevante certificeringsmyndigheder har udstedt

c)

for hvert kalenderår og senest fire måneder efter årets udgang årlige kontrolrapporter på engelsk, som beskriver de resultater, som producentens miljøstyringssystem og sundheds- og sikkerhedsstyringssystem har opnået, under anvendelse af de i artikel 5, stk. 1, litra d) og artikel 7, stk. 1, litra d) omhandlede blanketter

d)

for hvert kalenderår og senest fire måneder efter årets udgang generelle oplysninger og miljødata om det årlige forbrug og den årlige emission, som kan tilskrives aktiviteten vedrørende euroseddelproduktion, som fastlagt af ECB, i det af ECB udarbejdede skema vedrørende miljøspørgsmål.

3.   Er den godkendte producent et trykkeri, har denne også pligt til:

a)

at foretage analyser af de kemiske stoffer, som fremgår af den i artikel 10, stk. 1, omhandlede liste, som skal foretages af de laboratorier, der fremgår af den i artikel 10, stk. 2, omhandlede fortegnelse. Disse analyser skal udføres på færdige eurosedler i overensstemmelse med standardprocedurer, som fastlægges separat mindst én gang for hver individuelle produktion, og i øvrigt når den godkendte producent finder det passende for at overvåge, at de kemiske stoffer overholder de fastsatte grænseværdier. Den godkendte producent skal indberette resultaterne af hver enkelt individuelle analyse under anvendelse af den af ECB udarbejdede blanket til indberetning af analyseresultater

b)

for hvert kalenderår og senest fire måneder efter årets udgang at indberette de resultater, som de laboratorier, der har foretaget de i punkt a) omhandlede analyser, har opnået, under anvendelse af den af ECB udarbejdede blanket til indberetning af resultater

c)

at indgå aftaler med leverandører af råmateriale til eurosedler, som omfatter en forpligtelse for leverandørerne af råmateriale til eurosedler til at sikre, at alle de kemiske stoffer, som er indeholdt i råmaterialet til eurosedler, uanset om det måtte være produceret af sidstnævnte eller ej, ikke overskrider de i artikel 10, stk. 1, fastsatte grænseværdier, når de analyseres i de færdige eurosedler i overensstemmelse med stk. 3, litra a). For at opfylde dette krav skal den godkendte producent stille al relevant dokumentation til rådighed for leverandørerne af råmateriale. Leverandørerne af råmateriale til eurosedler kan anvende de laboratorier, som er opført i den i artikel 10, stk. 2, nævnte fortegnelse til deres egne analyser

d)

at sikre, at alle pladefremstillende virksomheder, som denne anvender i underentreprise, har gyldige ISO 14001- og OHSAS 18001-certifikater for de pågældende produktionssteder.

4.   En godkendt producent har pligt til at fortroligholde de tekniske detaljer vedrørende de miljømæssige og sundheds- og sikkerhedsmæssige krav i henhold til artikel 2, stk. 6.

Artikel 10

ECB's vedvarende forpligtelser

1.   ECB skal udarbejde en liste over kemiske stoffer, som skal analyseres, samt fastsætte deres grænseværdier. Med forbehold af artikel 19 har en overskridelse af disse grænseværdier, herunder i de i artikel 9, stk. 3, litra c) omhandlede tilfælde, ingen indflydelse på producentens sundheds- og sikkerhedsgodkendelse.

2.   ECB har pligt til at føre en liste over laboratorier, som skal anvendes til analyse af forekomst og koncentration af kemiske stoffer på den i stk. 1 omhandlede liste. Det fastlægges separat, hvilke analysemetoder der skal anvendes.

3.   ECB har pligt til at informere de godkendte producenter om opdateringer af de i stk. 1 og 2 omhandlede lister.

AFDELING V

KONSEKVENSER AF MANGLENDE OVERHOLDELSE

Artikel 11

Manglende overholdelse

I det tilfælde at den godkendte producent ikke overholder forpligtelserne i henhold til artikel 9, eller hvis oplysningerne, som fremsendes til ECB i henhold til artikel 9, stk. 2, litra b), c) og d) og artikel 9, stk. 3, litra a) og b) er ufuldstændige, udgør dette manglende overholdelse fra producentens side af kravene til miljøgodkendelse eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 12

Skriftlige meddelelser

1.   I tilfælde af manglende overholdelse af den i artikel 11 omhandlede art fremsender ECB en skriftlig meddelelse til den godkendte producent, hvori der fastsættes en tidsfrist for producenten til at afhjælpe den manglende overholdelse.

2.   Af den skriftlige meddelelse skal fremgå: a) at ECB træffer beslutning i henhold til artikel 13, såfremt den manglende overholdelse ikke er blevet afhjulpet inden for den i stk. 1 omhandlede tidsfrist, eller b) hvis der forekommer endnu et tilfælde af manglende overholdelse inden for den i stk. 1 omhandlede tidsfrist.

Artikel 13

Suspension af miljøgodkendelse eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelse i forbindelse med nye ordrer

1.   ECB træffer beslutning, såfremt den manglende overholdelse ikke er blevet afhjulpet, eller hvis der forekommer endnu et tilfælde af manglende overholdelse inden for den i artikel 12, stk. 1, omhandlede tidsfrist, men den godkendte producent fremsætter en rimelig begrundelse for, at denne vil kunne korrigere den manglende overholdelse:

a)

hvori der i samråd med den godkendte producent fastsættes en tidsfrist for den godkendte producent til at afhjælpe den manglende overholdelse

b)

hvori den godkendte producents godkendelse suspenderes, hvad angår dennes mulighed for at modtage nye ordrer på den pågældende aktivitet i forbindelse med produktion af eurosedler, herunder deltagelse i udbudsrunder vedrørende en aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, indtil udløb af den i punkt a) omhandlede tidsfrist, eller hvis den manglende overholdelse er blevet afhjulpet inden for denne tidsfrist, indtil den manglende overholdelse er blevet afhjulpet.

2.   Fremsætter den godkendte producent ikke en rimelig begrundelse for, at denne vil kunne korrigere den manglende overholdelse, som omhandlet i stk. 1, træffer ECB beslutning i henhold til artikel 14.

Artikel 14

Tilbagekaldelse af miljøgodkendelse eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

1.   ECB tilbagekalder en godkendt producents miljøgodkendelse eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelse: a) hvis den godkendte producent ikke er i stand til at korrigere den manglende overholdelse inden for den i artikel 13, stk. 1, litra a), omhandlede tidsfrist, eller b) i henhold til artikel 13, stk. 2.

2.   I beslutningen om inddragelse af godkendelsen angiver ECB den dato, hvorfra den godkendte producent kan genansøge om godkendelse.

Artikel 15

Prøvelsesprocedure

1.   Såfremt ECB har truffet en af følgende beslutninger:

a)

en beslutning om at afvise en anmodning om indledning af en miljøgodkendelsesprocedure eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelsesprocedure

b)

en beslutning om at afvise at give en miljøgodkendelse eller sundheds- og sikkerhedsgodkendelse

c)

en beslutning i henhold til artikel 12-14

kan producenten eller den godkendte producent senest 30 ECB-arbejdsdage efter meddelelse af en sådan beslutning indgive en skriftlig anmodning til Styrelsesrådet om prøvelse af beslutningen. Producenten eller den godkendte producent skal begrunde anmodningen og vedlægge alle oplysninger til støtte herfor.

2.   Hvis producenten eller den godkendte producent udtrykkeligt anmoder herom i sin anmodning om prøvelse og angiver en begrundelse herfor, kan Styrelsesrådet suspendere anvendelsen af den beslutning, der prøves.

3.   Styrelsesrådet efterprøver beslutningen og meddeler sin begrundede afgørelse skriftligt til producenten eller den godkendte producent senest to måneder efter modtagelse af anmodningen.

4.   Anvendelsen af stk. 1-3 berører ikke rettigheder i henhold til traktatens artikel 263 og 265.

AFSNIT VI

OVERHOLDELSE AF MILJØKRAV

Artikel 16

Information om godkendte producenters overholdelse af miljøkravene

For bedre at kunne vurdere de godkendte producenters overholdelse af miljøkravene kan ECB anmode de godkendte producenter om at fremsende specifikke eller tydeliggørende oplysninger i forbindelse med de data, som fremsendes i ECB's miljøspørgeskema, som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra d). Om nødvendigt kan ECB anmode om et møde med den godkendte producent i ECB's lokaler. ECB kan også, med den godkendte producents tilladelse og i overensstemmelse med alle gældende sikkerhedskrav for den godkendte producent, aflægge et besøg på produktionsstedet. Den godkendte producent kan også invitere ECB til et besøg på produktionsstedet for at tydeliggøre de data, som er fremsendt i ECB's miljøspørgeskema.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

ECB's register over godkendelser

1.   ECB skal føre et register over miljøgodkendelser og sundheds- og sikkerhedsgodkendelser, hvoraf skal fremgå:

a)

en fortegnelse over producenter, der har opnået miljøgodkendelse og sundheds- og sikkerhedsgodkendelse samt de pågældende produktionssteder

b)

for hvert produktionssted angive den aktivitet i forbindelse med euroseddelproduktion, som miljøgodkendelsen og sundheds- og sikkerhedsgodkendelsen er blevet givet for

c)

udløbsdatoen for miljøgodkendelserne og sundheds- og sikkerhedsgodkendelserne.

2.   Træffer ECB en beslutning i henhold til artikel 13, registreres varigheden af suspensionen.

3.   Træffer ECB en beslutning i henhold til artikel 14, slettes producentens navn fra registret.

4.   ECB skal gøre en fortegnelse over de godkendte producenter, som er opført i registret, og opdateringer heraf tilgængelig for de nationale centralbanker og godkendte producenter.

Artikel 18

Årsrapport

1.   ECB skal på grundlag af de oplysninger, som de godkendte producenter har fremsendt, udarbejde en årlig rapport om den indvirkning, som aktiviteten vedrørende euroseddelproduktion måtte have på miljøet og dens effekter på sundheden og sikkerheden.

2.   ECB skal offentliggøre oplysninger om den generelle indvirkning, som aktiviteten vedrørende euroseddelproduktion har på miljøet og sundheden og sikkerheden, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (2).

Artikel 19

Overgangsbestemmelse

Fra produktionsåret 2016 må de nationale centralbanker ikke godkende trykte eurosedler med kemiske stoffer, der overskrider de i artikel 10, stk. 1, fastsatte grænseværdier.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder for produktion af eurosedler fra år 2013.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. juni 2011.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  Findes på http://osha.europa.eu

(2)  EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.