(1)

I oktober 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1659/2005 (2) en endelig antidumpingtold på mellem 2,7 % og 39,9 % på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Efter to interimsundersøgelser gennemført på anmodning fra kinesiske eksporterende producenter blev forordningen ændret i 2009 ved Rådets forordning (EF) nr. 825/2009 (3) og (EF) nr. 826/2009 (4). Efter interimsundersøgelserne varierer den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1659/2005 for øjeblikket mellem 0 % og 39,9 %.

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af de gældende antidumpingforanstaltninger (5) for importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina modtog Kommissionen den 9. juli 2010 en anmodning om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af Magnesia Bricks Production Defence Coalition (»MBPDC« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en væsentlig del — i dette tilfælde over 25 % — af den samlede EU-produktion af visse magnesiasten.

(3)

Anmodningen indeholdt umiddelbare beviser for, at der er sandsynlighed for fortsat dumping og fornyet skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelsesprocedure. Ansøgeren hævdede også, at en virksomhed med hjemsted i Østrig, RHI AG (»RHI«), burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, da dens kerneaktiviteter var flyttet til Kina, hvor den har en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der producerer den pågældende vare, og virksomheden havde øget sine kerneaktiviteter vedrørende den pågældende vare i Kina.

(4)

Den 8. oktober 2010 offentliggjorde Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse magnesiasten med oprindelse i Kina (6).

(5)

I betragtning af det tilsyneladende store antal parter, der er involveret i proceduren, meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den måske ville anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at kunne afgøre, om det var nødvendigt at benytte stikprøver, og i givet fald udvælge en stikprøve blev eksporterende producenter, importører og EU-producenter anmodet om at forelægge visse oplysninger for perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(6)

Den pågældende vare er kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten med et indhold af magnesia på mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 6815 91 00 og ex 6815 99 00 .

(7)

Samme vare er kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten med et indhold af magnesia på mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, der fremstilles og sælges på EU-markedet.

(8)

Magnesitmineraler er det vigtigste råmateriale ved fremstilling af magnesiasten. Magnesiasten fremstilles almindeligvis efter kemiske standardspecifikationer, som så ændres for at opfylde den endelige brugers behov. De anvendes normalt i stålindustrien som foring i de beholdere, hvor stålet smeltes.

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, repræsentanterne for det pågældende eksportland og kendte importører og brugere om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

I betragtning af det store antal parter, der er involveret, blev stikprøver i indledningsmeddelelsen nævnt som en mulighed for de kinesiske eksporterende producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og EU-producenter. Af de 78 eksporterende producenter, som blev kontaktet ved indledningen af proceduren, fremlagde kun fire de i indledningsmeddelelsen omhandlede oplysninger vedrørende udtagning af stikprøven.

(11)

Med hensyn til EU-producenterne indsendte i alt ti virksomheder, herunder de producenter, på hvis vegne MBPDC anmodede om den fornyede undersøgelse, de ønskede oplysninger. De EU-producenter, der anmodede om den fornyede undersøgelse, er stærkt afhængige af forsyningen af et vigtigt råmateriale fra Kina og har anmodet om fortrolig behandling af deres navne i lyset af risikoen for gengældelsesforanstaltninger.

(12)

Kommissionens tjenestegrene havde kontaktet alle EU-producenter af magnesiasten forud for indledningen af undersøgelsen med henblik på at indhente oplysninger om deres produktion og deres støtte til eller modstand mod undersøgelsen. En af de virksomheder, der besvarede spørgeskemaet, RHI AG, tilkendegav modstand mod udløbsundersøgelsen forud for indledningen heraf.

(13)

Efter indledningen af undersøgelsen påstod RHI, at de af ansøgeren fremlagte kendsgerninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse, navnlig med hensyn til RHI's produktion, ikke var korrekte, og at RHI tværtimod burde indgå i definitionen af EU-erhvervsgrenen, som det havde været tilfældet i den oprindelige procedure i 2005. Derfor bestred RHI den definition af EU-erhvervsgrenen, som havde ført til indledningen af proceduren, med den begrundelse, at kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 4, ikke var opfyldt, da RHI er den største EU-producent og tegner sig for mere end 50 % af den samlede produktion i EU, og da RHI er imod indledningen af undersøgelsen.

(14)

Som nævnt i betragtning 3 ovenfor havde ansøgeren konkluderet, at RHI AG burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen med den begrundelse, at virksomheden havde flyttet sine kerneaktiviteter til Kina. I betragtning af dette og af den kendsgerning, at RHI AG tilkendegav modstand mod den fornyede undersøgelse, anmodede Kommissionen RHI om at afgive yderligere oplysninger for at undersøge, hvorvidt virksomheden burde medtages i definitionen af EU-erhvervsgrenen. De ønskede oplysninger vedrørte virksomhedens forretningsaktiviteter både i Unionen og i Kina og omfattede oplysninger om produktionskapacitet, produktionsmængde, værdien og mængden af salget i og uden for Unionen og Kina og værdien og mængden af importen af den pågældende vare på EU-markedet. Virksomheden fremlagde de krævede supplerende oplysninger, og der blev aflagt kontrolbesøg i dens hovedsæde i Wien.

(15)

I den oprindelige undersøgelse, som var indledt i juli 2004, var RHI en af de klagende EU-producenter. Dengang importerede RHI også den pågældende vare fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, og det blev undersøgt, om virksomheden burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a).

(16)

Det skal erindres, at vurderingen af RHI's situation blev foretaget i Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2005 af 11. april 2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (7) og bekræftet ved forordning (EF) nr. 1659/2005. Med henblik på vurderingen blev følgende kriterier undersøgt:

(17)

På det tidspunkt blev det konstateret, at virksomhedens kerneaktiviteter var beliggende i Unionen, hvad angår den pågældende vare (Hovedsæde, center for forskning og udvikling og største produktionsanlæg var beliggende i Unionen). Desuden blev langt størsteparten af RHI's salg på EU-markedet produceret i Unionen, og kun en mindre del blev produceret i Kina (5 % af virksomhedens samlede salgsmængde i Unionen), da produktionen i den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina primært tog sigte på det hurtigt voksende asiatiske marked. Desuden blev det konstateret, at denne import blev solgt til priser, som kunne sammenlignes med EU-erhvervsgrenens, og at virksomheden derfor ikke nød væsentlige gavnlige virkninger i form af rentabilitet ved videresalg af den importerede vare. Endelig blev det udtrykkeligt nævnt, at RHI’s produktionsvirksomhed i Unionen er en særskilt retlig enhed, som er adskilt fra virksomhedens kinesiske produktionsvirksomhed. Det konstateredes, at RHI AG, selv om det er en global koncern med et produktionsanlæg i Kina, som udgør en særskilt retlig enhed, stadig fremstillede langt størstedelen af sine magnesiasten, der efterfølgende blev solgt på EU-markedet, på sine produktionsanlæg i Unionen. På dette grundlag blev det konkluderet, at RHI AG, som støttede indførelsen af foranstaltninger på daværende tidspunkt, udgjorde en del af EU-erhvervsgrenen.

(18)

Under kontrolbesøget i forbindelse med den nuværende undersøgelse blev det konstateret, at virksomhedens kerneaktivitet stadig var placeret i Unionen. Virksomhedens hovedsæde, aktionærer og forsknings- og udviklingscenter befandt sig i Unionen. Virksomheden har fem anlæg i Unionen, som fremstiller den pågældende vare, og i perioden 2005 til 30. juni 2010, hvor undersøgelsesperioden sluttede, er produktionskapaciteten i disse anlæg steget. Tal fra RHI vedrørende virksomhedens produktionskapacitet i Unionen for samme vare og produktionsmængden pr. anlæg i undersøgelsesperioden blev efterprøvet og fundet korrekte.

(19)

Virksomheden fortsatte med at investere i sine anlæg i Unionen, og for perioden 2007 til slutningen af undersøgelsesperioden udgjorde virksomhedens investeringer i forbindelse med samme vare en betydelig del af dens samlede investeringer i Unionen.

(20)

RHI har flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, der er involveret i produktion og handel med ildfaste produkter, herunder magnesiasten, hvoraf RHI Refractories Liaoning Co. Ltd, en særskilt retlig enhed, producerer den pågældende vare. Denne virksomhed, der er et joint venture indgået med en kinesisk virksomhed, påbegyndte sin produktion i 1997. Den har kun ét anlæg. Selv om anlæggets produktionskapacitet steg betydeligt i perioden fra 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden, udgør den stadig ikke en større del af RHI's samlede produktionskapacitet (europæiske og kinesiske anlæg tilsammen).

(21)

Med hensyn til mængden af importen af den pågældende vare efter indførelsen af foranstaltningerne i 2005 importerede virksomheden i undersøgelsesperioden kun en mindre forsendelse fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, da den er underlagt den højeste antidumpingtold på 39,9 %.

(22)

RHI fremlagde værdi og mængde for sit salg af samme vare produceret i Unionen og for den pågældende vare produceret i Kina. Virksomheden dokumenterede, at størstedelen af de salg, som dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina havde foretaget i undersøgelsesperioden, fandt sted med henblik på eksport til andre lande end Unionen, mens resten solgtes på det kinesiske marked.

(23)

Med hensyn til de virkninger, salget af den importerede vare havde på virksomhedens samlede salg i Unionen, var mængden af denne import i forhold til virksomhedens samlede salgsmængde på EU-markedet ubetydelig, og indflydelsen på virksomhedens salg var derfor ubetydelig.

(24)

Baseret på data kontrolleret på stedet konkluderes det, at RHI ikke bør udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. Virksomhedens situation har ikke ændret sig væsentligt siden den oprindelige undersøgelse, hvor det blev konstateret, at de tre kriterier var opfyldt, og konkluderet, at virksomheden var del af EU-erhvervsgrenen.

(25)

Konklusionerne bekræfter, at virksomheden stadig har sine kerneaktiviteter (hovedsæde, center for forskning og udvikling og største produktionsanlæg) i Unionen. Stigningen i produktionskapaciteten på anlægget i Kina i perioden 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden kan ikke betragtes som en omlægning af virksomhedens kerneaktiviteter til Kina. Derfor afvises ansøgerens påstand om, at RHI bør udelukkes på det grundlag, at RHI har en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Kina, der fremstiller den pågældende vare, og har forøget sine aktiviteter i Kina.

(26)

De oplysninger, der var afgivet af ansøgeren, gav ikke et nøjagtigt billede af RHI's situation som EU-producent, navnlig hvad angår virksomhedens produktionsmængde og produktionskapacitet i Unionen og dens produktionskapacitet i Kina. Ved således at inkludere RHI's produktion i den samlede EU-produktion udgør ansøgerens produktion mindre end 50 % af den samlede EU-produktion. Desuden, som forklaret ovenfor, i) bør RHI betragtes som en del af EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, ii) tegner RHI sig for over 50 % af den samlede EU-produktion, jf. artikel 5, stk. 4, andet punktum, i grundforordningen, og iii), har RHI modsat sig udløbsundersøgelsen. Derfor bør proceduren afsluttes.

(27)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at denne procedure bør afsluttes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 og artikel 11, stk. 2, 5 og 6.

(28)

Ansøgeren blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Ansøgeren anfægtede stærkt Kommissionens konklusioner og betvivlede, at RHI’s produktion i undersøgelsesperioden oversteg produktionen hos de resterende EU-producenter, som støttede klagen. Især fremlagde ansøgeren forskellige pressemeddelelser om RHI’s aktiviteter til støtte for sine påstande om, at virksomheden ikke længere betragter produktion i Unionen som sine kerneaktiviteter, og at der er en klar ændring i koncernens strategi, således som det kommer til udtryk i bebudede massive udvidelser af dens produktionskapacitet i Kina. Det konstateredes imidlertid, at sådanne pressemeddelelser henviser til virksomhedens generelle forretningsmæssige aktiviteter og ikke specifikt vedrører den undersøgte vare. Ansøgeren fremlagde ikke andre beviser på omlægning af RHI's kerneaktiviteter med hensyn til perioden fra 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden, der kunne føre til den konklusion, at RHI burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(29)

Derfor bør udløbsundersøgelsen vedrørende importen til Unionen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina afsluttes.

(30)

På grund af de præcise omstændigheder, som er anført i betragtning 26 ovenfor, bør den endelige antidumpingtold, der er betalt eller bogført i henhold til forordning (EF) nr. 1659/2005 ved import af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som overgår til fri omsætning fra den 14. oktober 2010, datoen for udløbet af antidumpingforanstaltningerne, undtagelsesvis godtgøres eller indrømmes fritagelse.

(31)

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser.

(32)

I lyset af de ovenfor, særligt i betragtning 21, beskrevne omstændigheder vil Kommissionen overvåge eksport- og importstrømmene af den pågældende vare såvel som de relevante KN-koder. Hvis der skulle forekomme ændringer i disse strømme, vil Kommissionen undersøge, hvilke foranstaltninger der bør træffes.

(33)

Den 27. maj 2010 modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Ansøgningen blev indgivet af TRL China Ltd (»TRL«), en eksporterende producent i Kina.

(34)

TRL anførte, at virksomheden opererede på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og ansøgte alternativt om individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5. TRL hævdede desuden, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«), og at virksomheden ikke har forbindelse til nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af de i overstående betragtning 1 nævnte antidumpingforanstaltninger.

(35)

TRL hævdede yderligere, at virksomheden var begyndt at eksportere den pågældende vare til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(36)

Den 28. september 2010 meddelte Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg ved forordning (EU) nr. 850/2010 (8), indledningen af en fornyet undersøgelse (ny eksportør) af forordning (EF) nr. 1659/2005, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra TRL og om at gøre denne import til genstand for registrering.

(37)

Undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse (ny eksportør) var fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010.

(38)

Som følge af afslutningen af udløbsundersøgelsen og den omstændighed, at TRL ikke importerede den pågældende vare fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 850/2010 til datoen for udløbet af antidumpingforanstaltningerne, den 13. oktober 2010, konkluderes det, at den fornyede undersøgelse (ny eksportør) vedrørende importen til Unionen af visse magnesiasten med oprindelse i Kina derfor også bør afsluttes.

(39)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen —

(1)

Den 23. marts 2011 indgav den italienske olieindustri- og minedriftsammenslutning Assomineraria pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. I henhold til artikel 30, stk. 5, første afsnit, informerede Kommissionen de italienske myndigheder herom pr. brev af 1. april 2011, som de italienske myndigheder besvarede den 19. april 2011. Anmodningen indgivet af Assomineraria vedrører efterforskning efter olie og gas og udnyttelse af olie i Italien. I tråd med Kommissionens tidligere fusionsbeslutninger (2) er to forskellige aktiviteter beskrevet i anmodningen:

(2)

I overensstemmelse med Kommissionens ovennævnte beslutninger gælder for denne afgørelse, at termen »produktion« også omfatter »udvikling«, dvs. opførelse af egnet infrastruktur til fremtidig produktion (boreplatforme, rørledninger, terminaler osv.). Endvidere er det i henhold til Kommissionens faste praksis også konstateret, at »udvikling, produktion og salg af råolie« udgør »ét relevant produktmarked« (3). I forbindelse med denne afgørelse anses »produktion« derfor for at omfatte både »udvikling« og (første) salg af olie.

(3)

Assomineraria er en handelssammenslutning, som i denne sammenhæng handler på vegne af de vigtigste foretagender, der arbejder med efterforskning efter og produktion af kulbrinter i Italien. De fire vigtigste selskaber, der er medlemmer af sammenslutningen, er ENI S.p.A., Edison S.p.A, Shell Italia E&P S.p.A og Total E&P Italia S.p.A

(4)

I henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf.

(5)

Da Italien har gennemført og anvender Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4), må markedsadgangen anses for at være fri, jf. artikel 30, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af en række forskellige kriterier, hvoraf intet alene nødvendigvis er afgørende.

(6)

Med henblik på at afgøre, om de pågældende økonomiske aktører er undergivet almindelige konkurrencevilkår på de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, tages der hensyn til de største aktørers markedsandel og koncentrationsgraden på disse markeder. Da vilkårene varierer for de forskellige aktiviteter, der er omfattet af denne afgørelse, foretages der en særskilt vurdering for hver aktivitet/hvert marked.

(7)

Nærværende afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(8)

Hver af de to aktiviteter, som anmodningen gælder (efterforskning efter olie og naturgas og produktion af olie), er blevet betragtet som særskilte produktmarkeder i Kommissionens tidligere beslutninger, der er nævnt i betragtning 1 og 2. De bør derfor behandles særskilt.

(9)

I overensstemmelse med Kommissionens praksis (5) udgør efterforskning efter olie og naturgas ét relevant produktmarked, da det ikke er muligt fra begyndelsen at afgøre, om efterforskningen vil føre til fund af olie eller naturgas. Hvad angår markedet for efterforskning, erhverver efterforskningsselskaber efterforskningslicenser fra »værtslandene«, almindeligvis via udbudsprocedurer (6). Det er endvidere gennem Kommissionens mangeårige praksis fastslået, at det relevante geografiske marked er verdensomspændende. Da der ikke er noget, som tyder på, at definitionen vil være anderledes i dette tilfælde, opretholdes den i forbindelse med denne afgørelse.

(10)

Der skelnes mellem tre metoder til at måle fordelingen af markedsandele blandt aktive aktører inden for efterforskning, og der anvendes tre variabler, nemlig kapitaludgifter, påviste reserver og forventet produktion. Anvendelsen af kapitaludgifterne er dog fundet uhensigtsmæssig til at måle markedsandelen blandt aktører, der er aktive inden for efterforskning, bl.a. på grund af de meget varierende investeringsomkostninger i forskellige geografiske områder. Således er der behov for større investeringer for at udføre olie- og gasefterforskning i Nordsøen end i f.eks. Mellemøsten.

(11)

To andre parametre er typisk blevet anvendt til at vurdere markedsandelene for de økonomiske aktører inden for denne sektor, nemlig deres andel af påviste reserver og af den forventede produktion (7).

(12)

Pr. 31. december 2009 var de samlede påviste olie- og gasreserver på i alt 385,58 mia. standardkubikmeter olieækvivalent (i det følgende benævnt Sm3 o.e.) på verdensplan ifølge de foreliggende oplysninger (8). Pr. 1. januar 2010 androg de samlede påviste olie- og gasreserver i Italien lidt mere end 0,205 mia. Sm3 o.e. (9) eller lidt mere end 0,05 %. Den andel heraf, som de enkelte ordregivere, der driver virksomhed i Italien, tegner sig for, er nødvendigvis endnu mindre. Ifølge de foreliggende oplysninger er der en direkte forbindelse mellem de påviste reserver af olie og gas og den forventede fremtidige produktion. Intet i de foreliggende oplysninger indikerer således, at den markedsandel, som de ordregivere, der driver virksomhed i Italien, tegner sig for, vil ændres væsentligt, hvis den snarere måles som forventet produktion end som virksomhedernes andel af de påviste reserver. I betragtning af forbindelsen mellem de påviste reserver og den faktiske produktion kan disse fakta også betragtes som en indikation af konkurrencevilkårene på det pågældende marked.

(13)

Markedet for efterforskning er ikke stærkt koncentreret. Ud over de statsejede selskaber er markedet kendetegnet ved tilstedeværelsen af internationale vertikalt integrerede private aktører, kaldet »super majors« (BP og ExxonMobil samt Shell), samt et antal aktører, der kaldes »majors«. Disse faktorer kan opfattes som en indikator for, at markedet er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(14)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis (10) udgør udvikling, produktion og salg af (rå)olie et særskilt produktmarked, der geografisk set er verdensomspændende. Da der ikke er noget, som tyder på, at definitionen vil være anderledes i dette tilfælde, opretholdes den i forbindelse med denne afgørelse.

(15)

Ifølge de foreliggende oplysninger (11) udgjorde den samlede, daglige produktion af olie 79,948 mio. tønder på verdensplan i 2009. Samme år blev der i Italien produceret i alt 0,095 mio. tønder pr. dag, svarende til en markedsandel på 0,11 %. For så vidt angår den andel, som de enkelte ordregivere, der driver virksomhed i Italien, tegnede sig for i 2009, var situationen således: med en verdensomspændende produktion af 1 007 000 tønder pr. dag (12) har ENI en andel på 1,26 % af den globale olieproduktion; Shells globale produktion på 1 581 000 tønder olie pr. dag (13) giver det en markedsandel på 1,98 % af olieproduktionen på verdensplan; Total har en global produktion på 1 381 000 tønder olie pr. dag (14), som giver det en markedsandel på 1,73 % af olieproduktionen på verdensplan; endelig har Edison har en global produktion på 5 000 tønder olie pr. dag (15), som giver det en markedsandel på 0,006 % af olieproduktionen i verden.

(16)

Med henblik på denne analyse er det afgørende at tage koncentrationsgraden på det relevante marked som helhed i betragtning. Kommissionen har således bemærket, at markedet for produktion af råolie er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store statsejede selskaber og tre internationale vertikalt integrerede private aktører (de såkaldte »super majors«: BP, ExxonMobil og Shell, hvis andel af olieproduktionen i 2009 udgjorde hhv. 3,2 %, 3,0 % og 2,0 % (16)) og en række såkaldte »majors« (17). Disse faktorer indikerer, at markedet omfatter en række aktører, og at der mellem disse aktører formodes at være effektiv konkurrence.

(17)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 8 til 16, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår leveringen af følgende tjenester i Italien:

(18)

Da betingelsen om fri adgang til markedet må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, hvis formål er at udøve de tjenester, der er anført i betragtning 17, litra a) og b), i Italien, eller når der afholdes projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i de pågældende geografiske områder.

(19)

Ifølge anmodningen producerer de fleste udnyttelsesfelter i Italien både olie og gas, i forskellige procentforhold (18). Produktionen af gas er ikke omfattet af denne anmodning om fritagelse, og for denne sektor finder bestemmelserne i direktiv 2004/17/EF fortsat anvendelse. Det skal i den forbindelse erindres, at indkøbskontrakter; der omfatter flere forskellige aktiviteter, skal behandles i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2004/17/EF. Det betyder, at når en ordregivende myndighed gennemfører »blandede« indkøbskontrakter, dvs. indkøbskontrakter om udøvelse af både aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF, og aktiviteter, der ikke er undtaget, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten først og fremmest tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede indkøbskontrakter, hvor formålet primært er at støtte produktionen af gas, finder bestemmelserne i direktiv 2004/17/EF anvendelse. Hvis det ikke er muligt objektivt at afgøre, hvilken aktivitet der udgør kontraktens hovedgenstand, skal kontrakten tildeles efter reglerne i artikel 9, stk. 2 og 3, i direktiv 2004/17/EF.

(20)

Denne afgørelse bygger på den retlige og faktuelle situation i perioden fra marts 2011 til april 2011, som den fremgår af de oplysninger, der er indgivet af Assomineraria, oplysningerne i BP Statistical Review of World Energy 2010 og oplysningerne fra de italienske myndigheder. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige eller faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler —