»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i protokollen samt i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder derfor i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

PROTOKOL

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

DEN EUROPÆISKE UNION

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter« —

SOM HENVISER TIL aftalen undertegnet den 26. oktober 2004 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (1) (»associeringsaftalen«),

SOM MINDER OM artikel 16 deri, i medfør af hvilken Fyrstendømmet Liechtenstein gives mulighed for at tiltræde associeringsaftalen ved en protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins geografiske beliggenhed,

SOM TAGER HENSYN TIL de tætte bånd mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund, der viser sig ved et område uden indre grænser mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins ønske om at opretholde og indføre et område uden grænsekontrol i forhold til alle Schengen-lande og derfor blive associeret i Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at gennem den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union den 18. maj 1999 indgik med Republikken Island og Kongeriget Norge (2), blev disse to lande associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Fyrstendømmet Liechtenstein associeres på lige fod med Island, Norge og Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein bør indgås en protokol, der giver Liechtenstein rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Rådet for Den Europæiske Union, på den ene side, og Island og Norge samt Schweiz, på den anden side,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af det nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og at de afgørelser om udvikling af Schengen-reglerne i henhold til nævnte afsnit, som Danmark har gennemført i sin nationale lovgivning, kun vil kunne skabe folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet i henhold til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3), deltager i visse bestemmelser i Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Den Europæiske Union har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, også anvender de pågældende regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at Schengen-reglerne kan fungere korrekt, er nødvendigt, at denne protokol anvendes sammen med de aftaler mellem de forskellige parter, der er associeret i, eller som deltager i gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som regulerer deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL protokollen om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (4),

SOM ERINDRER OM forbindelsen mellem Schengen-reglerne og Fællesskabets regler om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse nødvendiggør en samtidig anvendelse af Schengen-reglerne og Fællesskabets regler om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 16 i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (»associeringsaftalen«), tiltræder Fyrstendømmet Liechtenstein (»Liechtenstein«) associeringsaftalen på de betingelser, der er fastsat i denne protokol.

Denne tiltrædelse tillægger de kontraherende parter gensidige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat heri.

Artikel 2

1.   De bestemmelser i Schengen-reglerne, der er nævnt i bilag A og bilag B til tiltrædelsesaftalen, således som de finder anvendelse i Den Europæiske Unions medlemsstater, gennemføres og anvendes i Liechtenstein på de betingelser, der er fastsat i de nævnte bilag.

2.   Endvidere skal bestemmelserne i Den Europæiske Unions og Det Europæiske Fællesskabs retsakter, der er opført i bilaget til denne protokol, som har erstattet eller videreudviklet bestemmelserne i Schengen-reglerne, gennemføres og anvendes af Liechtenstein.

3.   De retsakter og foranstaltninger, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab vedtager om ændring eller udvikling af Schengen-reglerne, hvor procedurerne i associeringsaftalen sammenholdt med denne protokol er blevet anvendt, skal også, uden at det berører artikel 5, godkendes, gennemføres og anvendes af Liechtenstein.

Artikel 3

De rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1-4, artikel 4, 5, 6, 8, 9 og 10, artikel 11, stk. 2, 3 og 4, og artikel 13 i associeringsaftalen, gælder for Liechtenstein.

Artikel 4

Formandskabet for det blandede udvalg, der oprettes i medfør af artikel 3 i associeringsaftalen, varetages på ekspertniveau af repræsentanten for Den Europæiske Union. På højt embedsmandsplan eller ministerplan varetages det på skift for seks måneder ad gangen af repræsentanten for Den Europæiske Union og henholdsvis repræsentanten for Liechtensteins eller Schweiz' regering.

Artikel 5

1.   Vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, forbeholdes Den Europæiske Unions kompetente institutioner. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2, træder sådanne retsakter eller foranstaltninger i kraft samtidig for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og deres respektive berørte medlemsstater og for Liechtenstein, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse retsakter eller foranstaltninger. I denne forbindelse tages der behørigt hensyn til det tidsrum, som Liechtenstein i det blandede udvalg har anført som nødvendigt for, at Liechtenstein kan opfylde sine forfatningsmæssige krav.

Hvis Liechtenstein ikke kan anvende den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der forstyrrer Schengen-samarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab kan over for Liechtenstein træffe passende foranstaltninger, der kan sikre, at Schengen-samarbejdet fungerer korrekt.

3.   Liechtensteins accept af de i stk. 2 omhandlede retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein, på den ene side, og, alt efter sagens art, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de af dets medlemsstater, der er bundet af disse retsakter og foranstaltninger, på den anden side.

4.   Hvis:

betragtes denne protokol som ophørt, medmindre det blandede udvalg, efter nøje at have undersøgt mulighederne for at fortsætte protokollen, træffer anden afgørelse inden for en frist på 90 dage. Ophør af denne protokol får virkning tre måneder efter udløbet af fristen på 90 dage.

Så snart det blandede udvalg med enstemmighed er nået frem til en aftale, ifølge hvilken Liechtenstein accepterer og fuldt ud gennemfører de relevante bestemmelser i den nye retsakt eller foranstaltning, finder stk. 2, litra b), stk. 3 og 4 anvendelse. Den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), første punktum, gives inden for 30 dage efter, at der er indgået en aftale i det blandede udvalg.

Artikel 6

Liechtenstein kan ved opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende Schengen-informationssystemet og visuminformationssystemet anvende Schweiz' tekniske infrastruktur for at få adgang til disse systemer.

Artikel 7

Hvad angår administrationsomkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne protokol, bidrager Liechtenstein årligt til Den Europæiske Unions almindelige budget med 0,071 % af et beløb på 8 100 000 EUR, med forbehold af en årlig justering i forhold til inflationsraten i Den Europæiske Union.

Artikel 8

1.   Denne protokol berører ikke aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller andre aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Liechtenstein.

2.   Denne protokol berører ikke aftaler mellem Liechtenstein, på den ene side, og en eller flere medlemsstater, på den anden side, i det omfang de er forenelige med denne protokol. I tilfælde af uforenelighed mellem sådanne aftaler og denne protokol, gælder bestemmelserne i protokollen.

3.   Denne protokol berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, der indgås af Det Europæiske Fællesskab med Liechtenstein, eller aftaler, som indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, på den ene side, og Liechtenstein, på den anden side, eller aftaler, som indgås på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

4.   Denne protokol berører på ingen måde aftaler, der er indgået mellem Liechtenstein og Schweiz, i det omfang de er forenelige med denne protokol. I tilfælde af uforenelighed mellem sådanne aftaler og denne protokol, gælder bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 9

1.   Denne protokol træder i kraft en måned fra den dato, hvor generalsekretæren for Rådet, der er dens depositar, har sikret sig, at alle formelle krav er opfyldt for så vidt angår det samtykke til at være bundet af denne protokol, der er udtrykt af parterne eller på deres vegne.

2.   Artikel 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 2, litra a), første punktum, i protokollen og de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1 – 4, og artikel 4, 5 og 6 i associeringsaftalen finder midlertidig anvendelse i Liechtenstein fra datoen for protokollens undertegnelse.

3.   Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af protokollen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), sidste punktum, fra den dato, hvor protokollen træder i kraft.

Artikel 10

1.   Bestemmelserne i artikel 2 får virkning for Liechtenstein på en dato, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer de medlemsstater, der anvender alle bestemmelserne i artikel 2, efter høring af det blandede udvalg og efter at have sikret sig, at Liechtenstein opfylder forudsætningerne for gennemførelse af de relevante bestemmelser.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som de nævnte medlemsstater anvender.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, som i henhold til tiltrædelsestraktaten kun anvender en del af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 2, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang, den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne, som allerede anvendes af de respektive medlemsstater.

2.   Anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz og Liechtenstein på den ene side, og mellem Liechtenstein og Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de medlemsstater, der i givet fald er bundet af disse bestemmelser, på den anden side.

3.   Protokollen finder kun anvendelse, hvis de aftaler, som Liechtenstein skal indgå som omhandlet i artikel 13 i associeringsaftalen, er blevet gennemført.

4.   Desuden finder denne protokol kun anvendelse, hvis protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz også gennemføres.

Artikel 11

1.   Denne protokol kan opsiges af Liechtenstein eller af Schweiz eller af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer. Opsigelsen meddeles depositaren. Den får virkning seks måneder efter meddelelsen.

2.   Hvis denne protokol eller associeringsaftalen opsiges af Schweiz eller associeringsaftalen med Schweiz ophæves, vil associeringsaftalen og denne protokol fortsat være gældende for forholdet mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab på den ende side, og Liechtenstein på den anden side. I det tilfælde træffer Rådet afgørelse om de nødvendige foranstaltninger efter høring af Liechtenstein. Disse foranstaltninger er dog kun bindende for Liechtenstein, hvis de accepteres af Liechtenstein.

3.   Denne protokol betragtes som værende ophævet, hvis Liechtenstein ophæver en af de aftaler, der er nævnt i artikel 13 i den associeringsaftale, Liechtenstein har indgået, eller ophæver den protokol, der er nævnt i artikel 10, stk. 4.

Artikel 12

Denne protokol udfærdiges i tre eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

(1)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(2)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(3)  Henholdsvis EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20 og EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(4)  Se side 39 i denne EUT.

(5)  Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14.6.1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

DEN EUROPÆISKE UNION,

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

I det følgende benævnt »de kontraherende parter«

forsamlet i Bruxelles den otteogtyvende februar 2008 med henblik på undertegnelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, har vedtaget protokollen.

De befuldmægtigede for de kontraherende parter har taget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

(1)  EUT C 197 af 12.7.2000, s. 1.

»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 træder Den Europæiske Union i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i protokollen samt i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder derfor i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

PROTOKOL

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

DEN EUROPÆISKE UNION

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter« —

SOM HENVISER TIL aftalen undertegnet den 26. oktober 2004 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (1) (»associeringsaftalen«),

SOM MINDER OM artikel 16 deri, i medfør af hvilken Fyrstendømmet Liechtenstein gives mulighed for at tiltræde associeringsaftalen ved en protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins geografiske beliggenhed,

SOM TAGER HENSYN TIL de tætte bånd mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund, der viser sig ved et område uden indre grænser mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins ønske om at opretholde og indføre et område uden grænsekontrol i forhold til alle Schengen-lande og derfor blive associeret i Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at gennem den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union den 18. maj 1999 indgik med Republikken Island og Kongeriget Norge (2), blev disse to lande associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Fyrstendømmet Liechtenstein associeres på lige fod med Island, Norge og Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein bør indgås en protokol, der giver Liechtenstein rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Rådet for Den Europæiske Union, på den ene side, og Island og Norge samt Schweiz, på den anden side,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af det nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og at de afgørelser om udvikling af Schengen-reglerne i henhold til nævnte afsnit, som Danmark har gennemført i sin nationale lovgivning, kun vil kunne skabe folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet i henhold til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3), deltager i visse bestemmelser i Schengen-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Den Europæiske Union har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, også anvender de pågældende regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at Schengen-reglerne kan fungere korrekt, er nødvendigt, at denne protokol anvendes sammen med de aftaler mellem de forskellige parter, der er associeret i, eller som deltager i gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som regulerer deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL protokollen om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (4),

SOM ERINDRER OM forbindelsen mellem Schengen-reglerne og Fællesskabets regler om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse nødvendiggør en samtidig anvendelse af Schengen-reglerne og Fællesskabets regler om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 16 i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (»associeringsaftalen«), tiltræder Fyrstendømmet Liechtenstein (»Liechtenstein«) associeringsaftalen på de betingelser, der er fastsat i denne protokol.

Denne tiltrædelse tillægger de kontraherende parter gensidige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat heri.

Artikel 2

1.   De bestemmelser i Schengen-reglerne, der er nævnt i bilag A og bilag B til tiltrædelsesaftalen, således som de finder anvendelse i Den Europæiske Unions medlemsstater, gennemføres og anvendes i Liechtenstein på de betingelser, der er fastsat i de nævnte bilag.

2.   Endvidere skal bestemmelserne i Den Europæiske Unions og Det Europæiske Fællesskabs retsakter, der er opført i bilaget til denne protokol, som har erstattet eller videreudviklet bestemmelserne i Schengen-reglerne, gennemføres og anvendes af Liechtenstein.

3.   De retsakter og foranstaltninger, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab vedtager om ændring eller udvikling af Schengen-reglerne, hvor procedurerne i associeringsaftalen sammenholdt med denne protokol er blevet anvendt, skal også, uden at det berører artikel 5, godkendes, gennemføres og anvendes af Liechtenstein.

Artikel 3

De rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1-4, artikel 4, 5, 6, 8, 9 og 10, artikel 11, stk. 2, 3 og 4, og artikel 13 i associeringsaftalen, gælder for Liechtenstein.

Artikel 4

Formandskabet for det blandede udvalg, der oprettes i medfør af artikel 3 i associeringsaftalen, varetages på ekspertniveau af repræsentanten for Den Europæiske Union. På højt embedsmandsplan eller ministerplan varetages det på skift for seks måneder ad gangen af repræsentanten for Den Europæiske Union og henholdsvis repræsentanten for Liechtensteins eller Schweiz' regering.

Artikel 5

1.   Vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, forbeholdes Den Europæiske Unions kompetente institutioner. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2, træder sådanne retsakter eller foranstaltninger i kraft samtidig for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og deres respektive berørte medlemsstater og for Liechtenstein, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse retsakter eller foranstaltninger. I denne forbindelse tages der behørigt hensyn til det tidsrum, som Liechtenstein i det blandede udvalg har anført som nødvendigt for, at Liechtenstein kan opfylde sine forfatningsmæssige krav.

Hvis Liechtenstein ikke kan anvende den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der forstyrrer Schengen-samarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab kan over for Liechtenstein træffe passende foranstaltninger, der kan sikre, at Schengen-samarbejdet fungerer korrekt.

3.   Liechtensteins accept af de i stk. 2 omhandlede retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein, på den ene side, og, alt efter sagens art, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de af dets medlemsstater, der er bundet af disse retsakter og foranstaltninger, på den anden side.

4.   Hvis:

betragtes denne protokol som ophørt, medmindre det blandede udvalg, efter nøje at have undersøgt mulighederne for at fortsætte protokollen, træffer anden afgørelse inden for en frist på 90 dage. Ophør af denne protokol får virkning tre måneder efter udløbet af fristen på 90 dage.

Så snart det blandede udvalg med enstemmighed er nået frem til en aftale, ifølge hvilken Liechtenstein accepterer og fuldt ud gennemfører de relevante bestemmelser i den nye retsakt eller foranstaltning, finder stk. 2, litra b), stk. 3 og 4 anvendelse. Den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), første punktum, gives inden for 30 dage efter, at der er indgået en aftale i det blandede udvalg.

Artikel 6

Liechtenstein kan ved opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende Schengen-informationssystemet og visuminformationssystemet anvende Schweiz' tekniske infrastruktur for at få adgang til disse systemer.

Artikel 7

Hvad angår administrationsomkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne protokol, bidrager Liechtenstein årligt til Den Europæiske Unions almindelige budget med 0,071 % af et beløb på 8 100 000 EUR, med forbehold af en årlig justering i forhold til inflationsraten i Den Europæiske Union.

Artikel 8

1.   Denne protokol berører ikke aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller andre aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Liechtenstein.

2.   Denne protokol berører ikke aftaler mellem Liechtenstein, på den ene side, og en eller flere medlemsstater, på den anden side, i det omfang de er forenelige med denne protokol. I tilfælde af uforenelighed mellem sådanne aftaler og denne protokol, gælder bestemmelserne i protokollen.

3.   Denne protokol berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, der indgås af Det Europæiske Fællesskab med Liechtenstein, eller aftaler, som indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, på den ene side, og Liechtenstein, på den anden side, eller aftaler, som indgås på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

4.   Denne protokol berører på ingen måde aftaler, der er indgået mellem Liechtenstein og Schweiz, i det omfang de er forenelige med denne protokol. I tilfælde af uforenelighed mellem sådanne aftaler og denne protokol, gælder bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 9

1.   Denne protokol træder i kraft en måned fra den dato, hvor generalsekretæren for Rådet, der er dens depositar, har sikret sig, at alle formelle krav er opfyldt for så vidt angår det samtykke til at være bundet af denne protokol, der er udtrykt af parterne eller på deres vegne.

2.   Artikel 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 2, litra a), første punktum, i protokollen og de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1 – 4, og artikel 4, 5 og 6 i associeringsaftalen finder midlertidig anvendelse i Liechtenstein fra datoen for protokollens undertegnelse.

3.   Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af protokollen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), sidste punktum, fra den dato, hvor protokollen træder i kraft.

Artikel 10

1.   Bestemmelserne i artikel 2 får virkning for Liechtenstein på en dato, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer de medlemsstater, der anvender alle bestemmelserne i artikel 2, efter høring af det blandede udvalg og efter at have sikret sig, at Liechtenstein opfylder forudsætningerne for gennemførelse af de relevante bestemmelser.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som de nævnte medlemsstater anvender.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, som i henhold til tiltrædelsestraktaten kun anvender en del af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 2, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang, den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne, som allerede anvendes af de respektive medlemsstater.

2.   Anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz og Liechtenstein på den ene side, og mellem Liechtenstein og Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de medlemsstater, der i givet fald er bundet af disse bestemmelser, på den anden side.

3.   Protokollen finder kun anvendelse, hvis de aftaler, som Liechtenstein skal indgå som omhandlet i artikel 13 i associeringsaftalen, er blevet gennemført.

4.   Desuden finder denne protokol kun anvendelse, hvis protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz også gennemføres.

Artikel 11

1.   Denne protokol kan opsiges af Liechtenstein eller af Schweiz eller af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer. Opsigelsen meddeles depositaren. Den får virkning seks måneder efter meddelelsen.

2.   Hvis denne protokol eller associeringsaftalen opsiges af Schweiz eller associeringsaftalen med Schweiz ophæves, vil associeringsaftalen og denne protokol fortsat være gældende for forholdet mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab på den ende side, og Liechtenstein på den anden side. I det tilfælde træffer Rådet afgørelse om de nødvendige foranstaltninger efter høring af Liechtenstein. Disse foranstaltninger er dog kun bindende for Liechtenstein, hvis de accepteres af Liechtenstein.

3.   Denne protokol betragtes som værende ophævet, hvis Liechtenstein ophæver en af de aftaler, der er nævnt i artikel 13 i den associeringsaftale, Liechtenstein har indgået, eller ophæver den protokol, der er nævnt i artikel 10, stk. 4.

Artikel 12

Denne protokol udfærdiges i tre eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

(1)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(2)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(3)  Henholdsvis EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20 og EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(4)  Se side 39 i denne EUT.

(5)  Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14.6.1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

DEN EUROPÆISKE UNION,

og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

I det følgende benævnt »de kontraherende parter«

forsamlet i Bruxelles den otteogtyvende februar 2008 med henblik på undertegnelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, har vedtaget protokollen.

De befuldmægtigede for de kontraherende parter har taget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

(1)  EUT C 197 af 12.7.2000, s. 1.

»Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 træder Den Europæiske Union i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i protokollen samt aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder derfor i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

PROTOKOL

mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter« —

SOM HENVISER TIL aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, der blev undertegnet den 26. oktober 2004 (1) (i det følgende benævnt »aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz«),

SOM MINDER OM, at aftalens artikel 15 giver mulighed for Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz ved en protokol,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins geografiske beliggenhed,

SOM TAGER HENSYN TIL Fyrstendømmet Liechtensteins ønske om at blive associeret i den fællesskabslovgivning, der omfatter Dublin- og Eurodac-forordningerne (i det følgende benævnt »Dublin/Eurodac-reglerne«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Europæiske Fællesskab den 19. januar 2001 indgik en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, baseret på Dublin-konventionen (2),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Fyrstendømmet Liechtenstein associeres på lige fod med Island, Norge og Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Dublin/Eurodac-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein bør indgås en protokol, der giver Liechtenstein rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side, og Island og Norge samt Schweiz på den anden side,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, men at der bør skabes mulighed for, at Det Schweiziske Forbund og Liechtenstein på den ene side, og Danmark på den anden side, i deres indbyrdes forbindelser, kan anvende de grundlæggende bestemmelser i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, således som foreskrevet i artikel 11, stk. 1, deri.

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det skal sikres, at de stater, med hvilke Det Europæiske Fællesskab har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, også anvender de nævnte regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at en korrekt anvendelse af »Dublin/Eurodac«-reglerne kræver samtidig anvendelse af denne protokol og aftalerne mellem de forskellige parter, der er associeret i gennemførelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, som regulerer deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3) bør anvendes af Fyrstendømmet Liechtenstein på samme måde, som det anvendes af Den Europæiske Unions medlemsstater, når de behandler oplysninger i henhold til denne protokol,

SOM HENVISER TIL protokollen om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (4),

SOM ERINDRER OM forbindelsen mellem Schengen-reglerne og fællesskabsreglerne om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at den nævnte forbindelse nødvendiggør en samtidig anvendelse af Schengen-reglerne og fællesskabsreglerne om kriterierne for og mekanismerne til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, og om oprettelsen af Eurodac —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

1.   I overensstemmelse med artikel 15 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af medlemsstaterne eller i Schweiz (i det følgende benævnt »aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz«), tiltræder Fyrstendømmet Liechtenstein (i det følgende benævnt »Liechtenstein«) denne aftale på de betingelser, der er fastsat i denne protokol.

2.   Denne protokol tillægger de kontraherende parter gensidige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat heri.

Artikel 2

1.   Bestemmelserne i

gennemføres af Liechtenstein og anvendes i landets forbindelser med Den Europæiske Unions medlemsstater og med Schweiz.

2.   Uden at det berører bestemmelserne i artikel 5, skal retsakter og andre foranstaltninger vedtaget af Det Europæiske Fællesskab, der ændrer eller supplerer de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og de afgørelser, der træffes ifølge procedurerne i disse bestemmelser, også godkendes, gennemføres og anvendes af Liechtenstein.

3.   Med henblik på stk.1 og 2 anses henvisninger til »medlemsstaterne« indeholdt i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, også at omfatte Liechtenstein.

Artikel 3

De rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 2, artikel 3, stk. 1-4, artikel 5, 6 og 7, artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, og artikel 9, 10 og 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz gælder på tilsvarende måde for Liechtenstein.

Artikel 4

En repræsentant for Liechtensteins regering bliver medlem af det blandede udvalg, jf. artikel 3 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz.

Formandskabet for det blandede udvalg udøves efter tur for en periode på seks måneder af repræsentanten for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »Kommissionen«) og repræsentanten for henholdsvis Liechtensteins eller Schweiz' regering.

Artikel 5

1.   Når Rådet for Den Europæiske Union (i »det følgende benævnt Rådet«) vedtager retsakter eller foranstaltninger, der ændrer eller supplerer bestemmelserne i artikel 2, og når retsakter eller foranstaltninger vedtages efter de procedurer, der er fastsat i disse bestemmelser, anvendes disse retsakter eller foranstaltninger samtidig af medlemsstaterne og af Liechtenstein, medmindre der udtrykkeligt er truffet anden bestemmelse, jf. dog stk. 2.

2.   Kommissionen giver straks Liechtenstein meddelelse om vedtagelsen af retsakter eller foranstaltninger i henhold til stk. 1. Liechtenstein udtaler sig om sin godkendelse af deres indhold og gennemførelsen heraf i landets interne retsorden. Den beslutning meddeles Kommissionen senest 30 dage efter vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger.

3.   Hvis indholdet af ovennævnte retsakter eller foranstaltninger ikke kan være bindende for Liechtenstein, før de forfatningsmæssige krav er opfyldt, meddeler Liechtenstein Kommissionen dette ved meddelelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger. Liechtenstein giver snarest Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse, når alle forfatningsmæssige krav er opfyldt. I tilfælde, hvor der ikke kræves folkeafstemning, gives meddelelsen senest 30 dage efter udløbet af folkeafstemningsfristen. Hvis der kræves folkeafstemning, har Liechtenstein en frist på højst 18 måneder fra datoen for Kommissionens meddelelse til at give meddelelse. Fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden for Liechtenstein og indtil meddelelsen om, at de forfatningsmæssige krav er opfyldt, anvender Liechtenstein midlertidigt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning, hvor det er muligt.

4.   Hvis Liechtenstein ikke kan anvende den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der forstyrrer gennemførelsen af samarbejdet om Dublin/Eurodac, undersøges situationen af det blandede udvalg. Det Europæiske Fællesskab kan over for Liechtenstein træffe de rimelige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at Dublin/Eurodac-samarbejdet fungerer tilfredsstillende.

5.   Liechtensteins accept af de i stk. 1 nævnte retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein, Schweiz og Den Europæiske Unions medlemsstater.

6.   Denne protokol suspenderes hvis:

7.   Det blandede udvalg undersøger det spørgsmål, der førte til suspensionen, og søger inden for en frist på 90 dage at afhjælpe årsagerne til, at den pågældende retsakt eller foranstaltning ikke blev accepteret eller ratificeret. Efter gennemgang af alle yderligere muligheder for at videreføre protokollen, herunder også muligheden for at konstatere at de kontraherende parter lovgivning tilsvarer hinanden, kan det med enstemmighed beslutte at genoptage protokollen. Hvis protokollen fortsat er suspenderet efter 90 dage, finder den ikke længere anvendelse.

Artikel 6

For så vidt angår administrations- og driftsomkostninger i forbindelse med oprettelsen og driften af Eurodacs centrale enhed yder Liechtenstein årligt til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget et bidrag svarende til 0,071 % af et oprindeligt referencebeløb på 11 675 000 EUR og, fra regnskabsåret 2004, et årligt bidrag på 0,071 % af de tilsvarende budgetbevillinger for det pågældende regnskabsår.

Artikel 7

Denne protokol berører ikke aftaler, der er indgået mellem Liechtenstein og Schweiz, i det omfang de er forenelige med denne protokol. I tilfælde af uforenelighed mellem disse aftaler og denne protokol, gælder bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 8

1.   Denne protokol skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos generalsekretæren for Rådet, der fungerer som depositar.

2.   Denne protokol træder i kraft den første dag i måneden efter, at depositaren har underrettet de kontraherende parter om, at det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument er deponeret.

3.   Artikel 1 og 4, og artikel 5, stk. 2, første punktum, i denne protokol og de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 2, og artikel 3, stk. 1-4, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, finder midlertidig anvendelse i Liechtenstein fra protokollens undertegnelse.

Artikel 9

Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af protokollen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, sidste punktum, fra den dato, hvor denne protokol træder i kraft.

Artikel 10

1.   Protokollen finder kun anvendelse, hvis de aftaler, som Liechtenstein skal indgå og som er nævnt i artikel 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, også er blevet gennemført.

2.   Endvidere anvendes denne protokol kun, hvis protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne også finder anvendelse.

Artikel 11

1.   Denne protokol kan opsiges af de kontraherende parter. Opsigelsen meddeles depositaren. Den får virkning seks måneder efter meddelelsen.

2.   Hvis denne protokol eller aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz opsiges af Schweiz eller aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz ophæves for Schweiz' vedkommende, vil aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz og denne protokol fortsat være gældende for forholdet mellem Det Europæiske Fællesskab på den ende side og Liechtenstein på den anden side.

3.   Denne protokol betragtes som ophævet, hvis Liechtenstein ophæver en af de aftaler, der er nævnt i artikel 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein har indgået, eller ophæver den protokol, der er nævnt i artikel 10, stk. 2.

Artikel 12

Denne protokol udfærdiges i tre eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

(1)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(2)  EFT L 93 af 3.4.2001, s. 38.

(3)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(4)  Se side 3 i denne EUT.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2.9.2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11.12.2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen for at lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublin-konventionen er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning (EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 407/2002 af 28.2.2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1).

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

I det følgende benævnt »de kontraherende parter«

forsamlet i Bruxelles den otteogtyvende februar 2008 med henblik på undertegnelsen af protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, har vedtaget protokollen.

De befuldmægtigede for de kontraherende parter har taget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

BILAG I

BILAG II

BILAG III

BILAG I

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.3.   Oste

ITALIEN

Grana Padano (BOB)

BILAG II

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»GRANA PADANO«

EF-Nr.: IT-PDO-0217-0011-26.7.2006

BGB ( ) BOB (X)

1.   Betegnelse

»GRANA PADANO«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype (jf. bilag III)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Grana Padano«

Hård ost fremstillet af kogt masse og langsomt modnet, som tilvirkes året rundt og anvendes som bordost eller reven ost. Osten fremstilles af delvis skummet rå mælk fra køer, hvis ernæring hovedsagelig består af frisk eller konserveret grøntfoder. Den rå mælk kommer fra to daglige malkninger. Hvad angår mælkens forarbejdning, er det tilladt at anvende mælken fra én enkelt malkning eller fra to malkninger, der er blandet. Osten har cylindrisk form, let udadbuede eller næsten lige sider og har en flad over- og underside med en let fremtrædende kant.

Den har en diameter på 35-45 cm, og sidehøjden er 18-25 cm med variationer, som afhænger af de tekniske fremstillingsbetingelser.

Vægt: fra 24 til 40 kg; Skorpe: hård og glat med en tykkelse på 4-8 mm.

Ostemassen er hård med en finkornet konsistens, der spalter sig let i flager fra midten og udad og udviser knap synlig huldannelse. Fedtindholdet i tørstoffet udgør mindst 32 %. Skorpen er mørk eller naturlig gyldengul, indvendig er osten hvid eller strågul. Ostens indre har en behagelig aroma og fin smag.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Rå komælk, naturlig valle og kalveløbe.

Mælken stammer fra køer, der er opdrættet inden for det afgrænsede område, jf. punkt 4.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Malkekvægets foder består hovedsagelig af frisk grøntfoder eller halm, hø, ensilage osv. og anvendes til lakterende køer, goldkøer eller kvier over 7 måneder.

Malkekøernes foder består hovedsagelig af foderplanter, der er dyrket på bedrifternes marker eller inden for produktionsområdet for »Grana Padano« BOB.

I den daglige foderration skal mindst 50 % af tørstoffet bestå af foderplanter, således at forholdet mellem foderplanter og kraftfoder, hvad angår tørstofindhold, er mindst én.

Mindst 75 % af tørstoffet i de foderplanter, der indgår i den daglige foderration, skal stamme fra fodermidler, der er dyrket inden for mælkens produktionsområde.

De tilladte fodermidler er opført på en positivliste, der omfatter:

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Fremstillingen og modningen skal foregå inden for det under punkt 4 anførte produktionsområde.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Rivning og indpakning af osten skal finde sted inden for det område, der er angivet under punkt 4. Eftersom friskreven ost er et meget følsomt produkt, er det af hensyn til bevarelsen af dets smagsegenskaber nødvendigt straks at pakke det under forhold, der sikrer, at enhver form for udtørring undgås. Dertil kommer, at hurtig pakning af produktet i emballage med oprindelsesbetegnelsen bedre kan garantere ægtheden af det revne produkt, der i sagens natur er vanskeligere at identificere end en hel ost, hvor mærkningen er synlig (som bekræftet ved Domstolens dom af 20. maj 2003).

Anvendelse af osteafskær, der stammer fra udskæring og pakning af »Grana Padano« BOB i mindre stykker med varierende og/eller fast vægt, blokke, firkanter, minioste osv. med henblik på fremstilling af reven »Grana Padano«, er kun tilladt på følgende betingelser: Skorpeandelen må højst udgøre 18 %; sporbarheden af de hele oste med betegnelsen »Grana Padano« BOB, som osteafskærret kommer fra, skal kunne garanteres; osteafskær, der ikke straks anvendes og/eller overføres fra en virksomhed til en anden, skal opbevares særskilt efter registreringsnummer og produktionsmåned; transport af osteafskær er kun tilladt inden for samme virksomhed eller samme virksomhedsgruppe, forudsat at disse er beliggende inden for oprindelsesområdet. Det er således ikke tilladt at markedsføre osteafskær med henblik på produktion af reven »Grana Padano«.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Det officielle mærke, der bekræfter, at produktet opfylder de krav, der giver ret til anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Grana Padano«, og som derfor skal findes på både hele oste og på alle pakninger af »Grana Padano« BOB med mindre stykker eller som reven ost, består af en rombeformet figur med teksten »GRANA« og »PADANO« med blokbogstaver. I rombens øverste og nederste hjørner, hvis spidser er afrundede, står initialerne »G« og »P«.

Prægningen, hvormed oprindelsesmærket udstanses ved koldpresning på de hele oste i forbindelse med formningen, består af en række små aftegnede romber, der er fordelt over hele ostens kant, og hvori der skiftevis står »GRANA« og »PADANO«, såvel som identifikationsoplysninger om mejeri og fremstillingsmåned og -år.

Anvendelse af den særlige prægning, der specifikt anvendes til ost af typen »Trentingrana«, må kun anvendes til »Grana Padano« BOB, der produceres i den selvstyrende provins Trento, såfremt osten fremstilles af mælk fra køer, der fodres med foderplanter; det er hele året ikke tilladt at anvende nogen form for ensilage. Prægningen, der er fordelt over hele ostens kant, består af to rækker udstansede romber, som gennemkrydses af ordet »TRENTINO«. I midten er der stiliserede bjerge, hvori forekommer ordene »TRENTINO« skrevet fra venstre og herunder »TRENTINO« skrevet fra højre.

Oprindelsesmærkningen ved hjælp af prægningen er suppleret med anbringelse af et kaseinmærke med teksten »GRANA PADANO«, produktionsår og en alfanumerisk kode, der entydigt identificerer hver hel ost.

»Grana Padano«, der er modnet inden for produktionsområdet mindst 20 måneder efter formningen, kan gives betegnelsen »Riserva« (lagret). Klassificeringen i kategorien »Grana Padano« Riserva angives ved hjælp af et andet brændemærke, der på anmodning af operatørerne anbringes på ostens sider efter samme fremgangsmåde som ved anbringelsen af BOB-mærket. Nævnte mærkning består af en cirkelformet tegning, som gennemkrydses af ordet »RISERVA«. I den øverste halvcirkel står ordet »OLTRE« (over) og »20«, i nederste halvcirkel ordet »MESI« (måneder).

Hvad angår det pakkede produkt findes der følgende yderligere produktkategorier: »Grana Padano« Oltre 16 mesi (over 16 måneder) og »Grana Padano« Riserva (lagret).

På pakninger med ost i kategorien »Grana Padano« Oltre 16 mesi er logoet for Grana Padano suppleret med betegnelsen »OLTRE 16 MESI«, som er anbragt på en enkelt linje mellem to parallelle linjer.

På pakninger med ost i kategorien »Grana Padano« Riserva figurerer ud over logoet »GRANA PADANO« en gengivelse af brændemærket »RISERVA«.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Området for produktion og rivning af »Grana Padano« BOB omfatter følgende provinser: Alessandria, Asti, Biella, Cuneo, Novara, Torino, Verbania, Vercelli, Bergame, Brescia, Côme, Crémone, Lecco, Lodi og Mantoue på venstre side af Po, Milan, Monza, Pavie, Sondrio, Varese, Trente, Padoue, Rovigo, Trévise, Venise, Vérone, Vicence og Bologne på højre side af Reno, Ferrare, Forlì Cesena, Piacenza, Ravenne og Rimini. Produktionsområdet omfatter tillige følgende kommuner i provinsen Bolzano: Anterivo, Lauregno, Proves, Senale-S. Felice og Trodena.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Produktionsområdet for »Grana Padano« BOB er i store dele sammenfaldende med Po-slettens område, dvs. Po-slettens geografiske område, der er kendetegnet ved svagt skrånende alluviale overdrev af fluvio-glacial oprindelse. Overdrevene, som er vandrige, hører til blandt verdens mest frugtbare jorder og mest velegnede områder til produktion af foderplanter.

De særlige jordbundsforhold er sammen med områdets særlige mikroklima især gunstigt for produktionen af majs, som udgør det vigtigste foder for de malkekøer, hvis mælk anvendes til fremstilling af »Grana Padano« BOB. Majs kan udgøre op til 50 % af det tørstof, som indtages.

Gennem jordforbedring og vandregulering på Po-sletten, der gennemførtes fra starten af det 11. århundrede, blev forudsætningerne for udvikling af lokalt kvægopdræt skabt. Det var adgangen til de store mælkemængder, som oversteg landbefolkningens daglige forbrug, som fremmede og nødvendiggjorde omdannelse af mælken til ost, der lader sig opbevare. Også i dag er den rigelige forekomst af lokale foderplanter, især majs, der hænger sammen med den rigelige vandmængde, et grundlæggende element for fastholdelse af kvægopdræt og mælkeproduktion.

5.2.   Produktets egenart

De særlige egenskaber ved »Grana Padano« BOB kan henføres til følgende faktorer:

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Årsagssammenhængen mellem »Grana Padano« BOB og dets oprindelsesområde kan henføres til følgende faktorer:

Årsagssammenhængen mellem produktets egenskaber og det geografiske område kan også henføres til ostemageren, »casaro«, som altid har spillet en central og grundlæggende rolle i fremstillingen af oste betegnelsen »Grana Padano« BOB.

Den dag i dag foretages forarbejdningen af mælk til »Grana Padano« BOB stadigvæk af ostemagere, ikke af teknikere eller videnskabelige eksperter.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure angående forslaget til ændring af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Grana Padano«.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses:

BILAG I

DEL A

Maksimale beløb for Unionens bidrag til støtte til tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 4, stk. 3

DEL B

Maksimale beløb for ekstra EU-støtte til tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 4, stk. 5

BILAG II

Formularer til meddelelser, jf. artikel 7, stk. 1

MEDDELELSE OM TILBAGEKØB

Følgende tabel udfyldes den første dag for meddelelse:

Maksimale støttebeløb fastsat af medlemsstaten i henhold til Art. 80, stk. 1, i forordning EF nr. 1580/2007; Art. 79, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011:

MEDDELELSE OM GRØN/UNDLADT HØST

Følgende tabel udfyldes den første dag for meddelelse:

Maksimale støttebeløb fastsat af medlemsstaten i henhold til Art. 86, stk. 4, i forordning EF nr. 1580/2007; Art. 85, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

(1)  Der udfyldes et nyt excel-skema for hver uge (også nulmeddelelser for uger uden foranstaltninger, i tilfælde, hvor medlemsstater har indgivet en tidligere meddelelse).

(2)  Produkter anført i artikel 1, stk. 1.

(3)  Kun Unionens bidrag skal tages med i beregningen, f.eks. for tomater 3,6325 EUR/100 kg.

(4)  Der udfyldes et nyt excel-skema for hver uge (også nulmeddelelser for uger uden foranstaltninger, i tilfælde, hvor medlemsstater har indgivet en tidligere meddelelse).

(5)  Produkter anført i artikel 1, stk. 1.

(6)  Hvis den erhvervsmæssige produktion allerede er blevet høstet, skal det tal, der indføres, være et skøn over den hertil svarende overflade med produktion.

(7)  Kun Unionens bidrag skal tages med i beregningen.

BILAG III

Formularer til meddelelser, jf. artikel 7, stk. 2

MEDDELELSE OM TILBAGEKØB

MEDDELELSE OM GRØN/UNDLADT HØST