15.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 543/2011

af 7. juni 2011

om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 3 og 103h, artikel 121, litra a), artikel 127 og 134, artikel 143, litra b), artikel 148 og 179, artikel 192, stk. 2, artikel 194 og artikel 203a, stk. 8, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved forordning (EF) nr. 1234/2007 indføres der en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, herunder frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

(2)

Gennemførelsesbestemmelserne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2). Denne forordning er, er blevet ændret flere gange. Af klarhedshensyn bør alle gennemførelsesbestemmelserne inkorporeres i en ny forordning sammen med de ændringer, som erfaringen har vist er nødvendige, og forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ophæves.

(3)	Der bør fastsættes produktionsår for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Da ingen støtteordninger i sektoren længere følger de pågældende produkters høstcyklus, kan alle produktionsår harmoniseres til at følge kalenderåret.

(4)

Ifølge artikel 113, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 bemyndiges Kommissionen til at fastsætte handelsnormer for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Ifølge artikel 113a, stk. 1, i nævnte forordning må frugt og grøntsager, som skal sælges friske til forbrugeren, kun afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet. For at harmonisere gennemførelsen af denne bestemmelse bør der fastlægges en detaljeret, generel handelsnorm for alle friske frugter og grøntsager.

(5)

På grundlag af tallene i Comext, Europa-Kommissionens referencedatabase for international handel, bør der vedtages særlige handelsnormer for de produkter, som det anses for nødvendigt at vedtage en norm for baseret på en vurdering af deres betydning, idet der især tages hensyn til, hvilke produkter der er genstand for den værdimæssigt største handel.

(6)

For at undgå unødvendige handelshindringer, hvis der skal fastlægges særlige handelsnormer for individuelle produkter, bør disse normer være i overensstemmelse med de normer, der er vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Er der ikke vedtaget nogen særlig EU-handelsnorm, bør produkter betragtes som værende i overensstemmelse med den generelle handelsnorm, hvis indehaveren kan dokumentere, at produkterne er i overensstemmelse med en gældende UNECE-norm.

(7)

Der bør åbnes mulighed for undtagelser fra og fritagelser for anvendelse af handelsnormer i forbindelse med bestemte transaktioner, som enten er meget marginale og/eller specielle eller finder sted i begyndelsen af distributionskæden, eller når der er tale om tørrede frugter og grøntsager og produkter til forarbejdning. Det bør tillades, at nogle produkter på grund af deres biologiske udvikling eller mere eller mindre letfordærvelige karakter udviser en lettere forringet friskhedstilstand og fasthed, hvis de ikke tilhører klasse »Ekstra«. Nogle produkter, som normalt ikke er intakte, når de sælges, bør fritages for den generelle handelsnorm, som ellers ville kræve dette.

(8)

De angivelser, som kræves ifølge handelsnormerne, bør klart fremgå af emballagen og/eller etiketten. For at undgå svig og vildledning af forbrugerne bør de angivelser, som kræves i henhold til normerne, være tilgængelige for forbrugerne inden køb, især i forbindelse med fjernsalg, hvor erfaringen har vist, at der er risiko for svig og tilsidesættelse af den forbrugerbeskyttelse, som normerne yder.

(9)

Kolli med forskellige arter af frugt og grøntsager finder stadigt større udbredelse på markedet for at imødekomme efterspørgslen fra nogle forbrugere. I henhold til god forretningsskik skal frugt og grøntsager, der sælges i samme kolli, være af samme kvalitet. For produkter, som der ikke er fastsat EU-normer for, kan dette sikres ved hjælp af almindelige bestemmelser. Der bør fastsættes mærkningsbestemmelser for kolli med blandinger af forskellige arter af frugt og grøntsager. De bør være mindre strenge end handelsnormernes bestemmelser for navnlig at tage hensyn til den disponible plads på etiketten.

(10)	For at sikre, at der kan føres korrekt og effektiv kontrol, bør fakturaer og ledsagedokumenter, der ikke er beregnet til forbrugerne, indeholde grundlæggende oplysninger, der findes i handelsnormerne.

(11)	Der bør fastsættes nærmere regler for den selektive kontrol på grundlag af en risikoanalyse, der er omhandlet i artikel 113a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Det bør især understreges, hvilken rolle risikoanalysen spiller ved udvælgelsen af produkter, der skal kontrolleres.

(12)	Hver medlemsstat bør udpege kontrolorganer, som skal være ansvarlige for, at der foretages overensstemmelseskontrol i alle handelsled. Et af disse organer bør være ansvarligt for kontakt til og koordinering mellem alle øvrige udpegede organer.

(13)

Da information om de erhvervsdrivende og om de grundlæggende træk ved deres virksomhed er en uundværlig hjælp for medlemsstaterne i deres analyser, bør hver medlemsstat oprette en database med oplysninger om erhvervsdrivende i sektoren for frugt og grøntsager. For at sikre, at alle aktører i afsætningskæden er omfattet, og under hensyntagen til retssikkerheden bør der fastsættes en definition af, hvad der forstås ved »erhvervsdrivende«.

(14)

Overensstemmelseskontrollen bør foregå ved hjælp af stikprøver og koncentreres om erhvervsdrivende, hos hvem der er størst risiko for at finde varer, som ikke overholder normerne. Under hensyntagen til de nationale markeders særpræg bør medlemsstaterne fastsætte regler, som gør det muligt for dem at målrette deres kontrol mod bestemte kategorier af erhvervsdrivende. For at sikre åbenhed bør disse regler meddeles Kommissionen.

(15)

Medlemsstaterne bør sørge for, at eksporten af frugt og grøntsager til tredjelande er i overensstemmelse med handelsnormerne, og bør bekræfte dette, jf. Genève-protokollen om fastsættelse af normer for friske frugter og grøntsager samt tørrede produkter, der er indgået inden for rammerne af UNECE, og OECD-ordningen for anvendelse af internationale normer for frugt og grøntsager.

(16)

Frugt og grøntsager, der importeres fra tredjelande, bør være i overensstemmelse med handelsnormerne eller tilsvarende normer. Der bør derfor foretages overensstemmelseskontrol, inden disse varer føres ind på EU's toldområde, dog ikke af mindre partier, som ifølge kontrolorganerne er forbundet med ringe risiko for manglende overensstemmelse. I nogle tredjelande, som behørigt garanterer, at normerne overholdes, kan de pågældende tredjelandes kontrolorganer foretage kontrol forud for eksporten. Udnyttes denne mulighed, bør medlemsstaterne regelmæssigt undersøge, om den kontrol, som tredjelandenes kontrolorganer har gennemført forud for eksporten, er effektiv og pålidelig.

(17)	Da frugt og grøntsager til industriel forarbejdning ikke er underlagt handelsnormer, bør det sikres, at de ikke sælges på markedet til forbrug i frisk tilstand. Disse produkter bør mærkes på en passende måde.

(18)

Frugt og grøntsager, der er omfattet af overensstemmelseskontrollen, bør underkastes den samme form for kontrol i alle handelsled. Med henblik herpå bør de kontrolbestemmelser, som UNECE har anbefalet, og som svarer til OECD’s anbefalinger på området, anvendes. Der bør dog fastsættes særlige regler for kontrol i detailleddet.

(19)	Der bør fastsættes bestemmelser om anerkendelse af producentorganisationer for de produkter, som disse ansøger om. Ansøges der udelukkende om anerkendelse for produkter til forarbejdning, bør det sikres, at de rent faktisk leveres til forarbejdning.

(20)

For at nå frugt- og grøntsagsordningens mål og sikre, at producentorganisationerne udfører deres arbejde på en bæredygtig og effektiv måde, bør der sikres optimal stabilitet i producentorganisationerne. Der bør derfor fastsættes en minimumsperiode for en producents medlemskab af en producentorganisation. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte udmeldelsesfrister og tidspunkter for, hvornår et medlems udmeldelse får virkning.

(21)	En producentorganisations vigtigste og væsentligste aktiviteter bør være knyttet til koncentrationen af udbud og afsætning. En producentorganisation bør dog have mulighed for at udøve andre aktiviteter, uanset om de er af handelsmæssig eller anden art.

(22)

Producentorganisationerne bør tilskyndes til at samarbejde, ved at det tillades, at afsætningen af frugt og grøntsager, der udelukkende er købt hos en anden anerkendt producentorganisation, hverken tages i betragtning ved beregningen af hovedaktiviteten eller de øvrige aktiviteter. Er en producentorganisation anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, bør den have mulighed for at tilvejebringe disse faciliteter via sine medlemmer, via datterselskaber eller ved udlicitering.

(23)

Producentorganisationer kan have kapitalandele i datterselskaber, der bidrager til, at deres medlemmers produktion opnår større værditilvækst. Der bør fastlægges regler for beregning af værdien af en sådan afsat produktion. Disse datterselskaber bør have samme hovedaktiviteter som producentorganisationen efter en overgangsperiode, hvor de har mulighed for at tilpasse sig.

(24)

Der bør fastlægges nærmere regler for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007, og for, hvordan de skal fungere. For at opnå sammenhæng bør de i videst muligt omfang afspejle de regler, der er fastsat for producentorganisationer.

(25)	For at lette koncentrationen af udbuddet bør der tilskyndes til, at bestående producentorganisationer sammenlægges til nye producentorganisationer, ved at der fastlægges regler for sammenlægning af de sammenlagte producentorganisationers driftsprogrammer.

(26)

Samtidig med, at princippet om, at en producentorganisation skal oprettes på producenternes initiativ og kontrolleres af disse, overholdes, bør det være op til medlemsstaterne at fastsætte betingelser for, at andre fysiske eller juridiske personer accepteres som medlemmer af en producentorganisation og/eller sammenslutning af producentorganisationer.

(27)

For at sikre, at producentorganisationerne rent faktisk repræsenterer et minimumsantal producenter, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at undgå, at et mindretal af medlemmer, der eventuelt tegner sig for størstedelen af den pågældende producentorganisations produktion, dominerer producentorganisationens forvaltning og drift alt for kraftigt.

(28)	For at tage hensyn til forskellige produktions- og afsætningsforhold i EU bør medlemsstaterne fastsætte betingelser for foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger, der forelægger en anerkendelsesplan.

(29)

For at fremme oprettelsen af stabile producentorganisationer, der kan bidrage varigt til at nå frugt- og grøntsagsordningens mål, bør kun producentsammenslutninger, der kan godtgøre, at de er i stand til at opfylde alle betingelserne for anerkendelse inden for et bestemt tidsrum, foreløbigt anerkendes.

(30)

Det bør fastlægges, hvilke oplysninger producentsammenslutningerne skal medtage i anerkendelsesplanen. For at producentsammenslutningerne bedre kan opfylde betingelserne for anerkendelse bør det tillades, at anerkendelsesplanen ændres. Med henblik herpå bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan anmode en producentsammenslutning om at træffe korrigerende foranstaltninger for at sikre, at anerkendelsesplanen gennemføres.

(31)

En producentsammenslutning kan opfylde betingelserne for anerkendelse, inden anerkendelsesplanen er afsluttet. Det bør fastsættes, at nævnte sammenslutninger kan indgive ansøgning om anerkendelse sammen med udkast til driftsprogrammer. For at opnå sammenhæng bør anerkendelsen af en producentsammenslutning være ensbetydende med, at dens anerkendelsesplan afsluttes og støtten afbrydes. For at tage hensyn til den flerårige finansiering af investeringer bør investeringer, hvortil der kan ydes investeringsstøtte, kunne overføres til driftsprogrammer.

(32)

For at lette den korrekte anvendelse af ordningen for støtte til dækning af udgifterne til oprettelse og administration af producentsammenslutninger bør denne støtte ydes som et fast beløb. Der bør indføres et loft over dette faste beløb af hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. For at tage hensyn til de forskellige finansielle behov hos producentsammenslutninger af forskellig størrelse bør dette loft desuden tilpasses efter værdien af producentsammenslutningernes salgbare produktion.

(33)	For at opnå sammenhæng og en gnidningsløs overgang til status som anerkendt producentsammenslutning bør der for producentsammenslutninger gælde de samme regler som for producentorganisationer med hensyn til deres hovedaktiviteter og deres afsatte produktions værdi.

(34)	For at tage hensyn til de nye producentsammenslutningers finansielle behov og sikre, at støtteordningen anvendes korrekt i tilfælde af sammenlægninger, bør der være mulighed for at yde støtte til de producentsammenslutninger, der opstår ved sammenlægningen.

(35)

For at lette anvendelsen af støtteordningen på driftsprogrammer bør det klart defineres, hvad der forstås ved producentorganisationernes afsatte produktion, og i den forbindelse specificeres, hvilke produkter der kan tages i betragtning, og i hvilket handelsled produktionens værdi skal beregnes. Af kontrol- og forenklingshensyn bør der anvendes en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager til forarbejdning, der repræsenterer basisproduktets værdi, dvs. frugt og grøntsager til forarbejdning, og aktiviteter, som ikke udgør en egentlig forarbejdning. Da de mængder frugt og grøntsager, der medgår til fremstilling af forarbejdede frugter og grøntsager, afviger væsentligt fra produktgruppe til produktgruppe, bør disse forskelle afspejles i de faste satser, der anvendes. For frugt og grøntsager, der skal forarbejdes til aromatiske krydderurter og paprikapulver, bør der også indføres en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager til forarbejdning, som kun repræsenterer basisproduktets værdi. Der bør også kunne anvendes andre metoder til beregning af den salgbare produktion i tilfælde af årlige udsving eller utilstrækkelige data. For at forhindre, at ordningen misbruges, bør producentorganisationerne som hovedregel ikke kunne ændre metoden til fastsættelse af referenceperioder, mens programmet løber.

(36)

For at lette overgangen til den nye metode til beregning af værdien af den afsatte produktion af frugt og grøntsager til forarbejdning bør driftsprogrammer, der var godkendt pr. 20. januar 2010, ikke berøres af den nye beregningsmetode, idet disse driftsprogrammer dog kan ændres i henhold til artikel 65 og 66 i forordning (EF) nr. 1580/2007. Af samme grund bør værdien af den produktion, der er afsat i referenceperioden for driftsprogrammer, som er godkendt efter nævnte dato, beregnes efter de nye regler.

(37)

For at sikre, at støtten anvendes korrekt, bør der fastlægges bestemmelser for forvaltningen af driftsfonde og medlemmernes finansielle bidrag, der er så fleksible som muligt, på betingelse af, at alle producenter kan udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutningerne om, hvordan den skal anvendes.

(38)	Der bør fastlægges bestemmelser for omfanget og opbygningen af den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer og for de nationale rammer for miljøforanstaltninger. Målet er at optimere tildelingen af finansielle ressourcer og forbedre strategiens kvalitet.

(39)

Der bør fastlægges procedurer for forelæggelse og godkendelse af driftsprogrammer, herunder tidsfrister, for at myndighederne kan foretage en passende evaluering af oplysningerne og de foranstaltninger og aktiviteter, der skal indgå i eller udelukkes fra programmerne. Da programmerne forvaltes på årsbasis, bør det fastsættes, at programmer, der ikke er godkendt inden en given dato, udsættes et år.

(40)

Der bør fastsættes en procedure for årlig ændring af driftsprogrammer for det følgende år, så de kan tilpasses for at tage hensyn til eventuelle nye betingelser, som ikke kunne forudses, da de oprindeligt blev forelagt. Det bør også være muligt at ændre driftsfondens foranstaltninger og beløb i løbet af det år, et program gennemføres. For at sikre, at de overordnede formål fastholdes i de godkendte programmer, bør alle sådanne ændringer være underlagt visse begrænsninger og betingelser, der fastlægges af medlemsstaterne, herunder at det er obligatorisk at give myndighederne meddelelse om ændringer.

(41)	Af finansielle grunde og af hensyn til retssikkerheden bør der udarbejdes en liste over foranstaltninger og udgifter, der ikke kan omfattes af driftsprogrammer.

(42)

I forbindelse med investeringer i individuelle bedrifter bør det for at undgå, at en privatperson, der afbryder tilknytningen til organisationen i investeringens levetid, opnår en urimelig berigelse, fastsættes, at organisationen kan inddrive restværdien af investeringen, uanset om en sådan investering ejes af et medlem eller organisationen.

(43)

For at sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, bør det fastlægges, hvilke oplysninger der skal anføres i støtteansøgningerne, og hvilke procedurer der skal gælde for støtteudbetalingen. For at undgå likviditetsproblemer bør producentorganisationerne kunne anvende en ordning med udbetaling af forskud, som der skal stilles sikkerhed for. Af de samme årsager bør der kunne anvendes en alternativ ordning til at refundere allerede afholdte udgifter.

(44)

Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv ikke alt for store overskud på markedet kan medføre væsentlige forstyrrelser. Der bør fastlægges nærmere regler for omfanget og anvendelsen af krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltninger i forbindelse med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1234/2007. Disse regler bør så vidt muligt sikre fleksibilitet og hurtig indgriben i krisesituationer og bør derfor give medlemsstaterne og producentorganisationerne mulighed for selv at træffe de relevante beslutninger. Reglerne bør dog forhindre misbrug og fastsætte de nødvendige grænser for anvendelsen af visse foranstaltninger, herunder på det finansielle område. De skal også sikre, at plantesundheds- og miljøkravene overholdes.

(45)

Der bør fastsættes nærmere regler for tilbagekøb fra markedet, hvor der tages hensyn til den pågældende foranstaltnings potentielle betydning. Der bør navnlig fastlægges regler for ordningen for øget støtte til tilbagekøbte frugter og grøntsager, som velgørende organisationer og andre foretagender og institutioner uddeler gratis som humanitær hjælp. For at lette den gratis uddeling bør velgørende organisationer og institutioner have mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af tilbagekøbte produkter, såfremt disse produkter er blevet forarbejdet. Der bør desuden fastlægges lofter over støtte til tilbagekøb for at sikre, at disse ikke bliver en permanent alternativ afsætningsmulighed for produkterne, frem for at de bringes i omsætning på markedet. For de produkter, som der er fastsat lofter over EU-tilbagekøbsgodtgørelsen for i bilag V til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (3), bør disse lofter fortsat anvendes, idet de dog kan forhøjes i et vist omfang for at afspejle, at tilbagekøbene nu samfinansieres. For andre produkter, hvor erfaringen endnu ikke har vist, at der består en risiko for overdrevne tilbagekøb, bør det tillades, at medlemsstaterne fastsætter lofter over støtten. Af samme årsager bør der dog under alle omstændigheder fastsættes en kvantitativ grænse for tilbagekøb pr. produkt pr. producentorganisation.

(46)

Der bør fastsættes nærmere regler for den nationale finansielle støtte, som medlemsstaterne kan yde i områder af EU, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad, og det bør i den forbindelse defineres, hvad der forstås ved at være organiseret i ringe grad. Der bør fastlægges procedurer for godkendelse af en sådan national støtte og for EU's godkendelse af refusion af støtten og fastsættelse af refusionens størrelse samt refusionssatsen. Disse procedurer bør afspejle de nugældende.

(47)

Der bør fastlægges nærmere regler, navnlig proceduremæssige bestemmelser, for, hvornår regler, der er fastsat af en producentorganisation for frugt og grøntsager eller en sammenslutning af sådanne organisationer, kan udvides til at gælde for alle producenter i et bestemt økonomisk område. Sælges produkterne på træ eller busk, bør det også fastlægges, hvilke regler der skal udvides til at gælde for henholdsvis producenter og købere.

(48)

For at overvåge importen af æbler og sørge for, at en kraftig stigning i æbleimporten inden for relativt kort tid bliver bemærket, blev der som en overgangsordning i 2006 indført en importlicensordning for æbler henhørende under KN-kode 0808 10 80. I mellemtiden er der til at overvåge æbleimporten udviklet nye og præcise metoder, som er mindre besværlige for de erhvervsdrivende end den nuværende licensordning. Derfor bør pligten til at fremlægge importlicens for æbler henhørende under KN-kode 0808 10 80 afskaffes om kort tid.

(49)

Der bør fastlægges nærmere regler for indgangsprisordningen for frugt og grøntsager. Da de fleste letfordærvelige frugter og grøntsager leveres i konsignation, er det særligt vanskeligt at bestemme deres værdi. Det bør fastsættes, hvilke metoder der skal anvendes til beregning af den indgangspris, som skal danne grundlag for tariferingen af de importerede produkter i den fælles toldtarif. Navnlig bør der fastsættes faste importværdier på grundlag af det vejede gennemsnit af produkternes gennemsnitspriser, og der bør fastsætte særlige bestemmelser, såfremt der ikke foreligger noteringer for produkter med en given oprindelse. For at sikre, at ordningen anvendes korrekt, bør det kunne fastsættes, at der under visse omstændigheder skal stilles sikkerhed.

(50)

Der bør indføres nærmere regler for den importtold, der kan pålægges bestemte produkter ud over den told, der er fastsat i den fælles toldtarif. Tillægstolden kan pålægges, hvis den importerede mængde af de pågældende produkter overskrider en udløsningstærskel, der er fastsat for produktet og anvendelsesperioden. Varer, der er under transport til EU, er fritaget for tillægstold, og der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for dem.

(51)	Det bør fastsættes, at såvel producentorganisationer som medlemsstater skal foretage passende overvågning og evaluering af igangværende programmer og ordninger for at vurdere, hvor effektive de er.

(52)

Der bør fastlægges bestemmelser om de meddelelser, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, deres art, hvilket format de skal have, og hvordan de skal sendes. Disse bestemmelser bør omfatte meddelelser fra producenter og producentorganisationer til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen samt sanktioner i tilfælde af forsinkede eller urigtige meddelelser.

(53)

Der bør fastlægges bestemmelser om, hvilke former for kontrol der er nødvendige for at sikre korrekt anvendelse af denne forordning og forordning (EF) nr. 1234/2007, og passende sanktioner i tilfælde af, at der konstateres uregelmæssigheder. Disse foranstaltninger bør omfatte både specifikke EU-kontrolforanstaltninger og -sanktioner og supplerende nationale kontrolforanstaltninger og sanktioner. Kontrollen og sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Der bør være mulighed for at løse problemer i tilfælde af åbenlyse fejl, force majeure og andre usædvanlige omstændigheder for at sikre, at producenterne får en rimelig behandling. Der bør ligeledes fastsættes regler for kunstigt skabte situationer for at undgå, at der kan drages fordel af sådanne situationer.

(54)

Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang fra den tidligere ordning, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 2200/96, Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (4) og Rådets Forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (5) til den nye ordning, der blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af direktiv 2001/112/EF og 2001/113/EF og forordning (EØF) nr. 827/68, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 318/2006 og ophævelse af forordning (EF) nr. 2202/96 (6) og siden ved forordning (EF) nr. 1234/2007 og ved forordning (EF) nr. 1580/2007 og siden ved nærværende forordning og bestemmelserne til gennemførelse af overgangsreglerne i artikel 203a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(55)	For at afskaffelsen af importlicensordningen for æbler ikke skal påvirke handelsstrømmene for kraftigt, bør artikel 134 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fortsat anvendes indtil den 31. august 2011.

(56)	Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og anvendelse af udtryk

1. Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1234/2007 for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

Afsnit II og III i nærværende forordning gælder dog kun for de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning.

2. Udtryk, som anvendes i forordning (EF) nr. 1234/2007, har samme betydning, når de anvendes i nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Produktionsår

Produktionsårene for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager løber fra 1. januar til 31. december.

AFSNIT II

KLASSIFICERING AF PRODUKTERNE

KAPITEL 1

Generelle regler

Artikel 3

Handelsnormer; indehavere

1. Kravene i artikel 113a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 betragtes som den generelle handelsnorm. De nærmere oplysninger om den generelle handelsnorm findes i del A i bilag I til nærværende forordning.

Frugt og grøntsager, der ikke er omfattet af en særlig handelsnorm, skal være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm. Hvis indehaveren kan påvise, at produkterne er i overensstemmelse med gældende normer vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), betragtes produkterne som værende i overensstemmelse med den generelle handelsnorm.

2. De særlige handelsnormer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er anført i del B i bilag I til nærværende forordning, for følgende produkter:

æbler

b)	citrusfrugter

c)	kiwifrugter

d)	hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie

e)	ferskner og nektariner

pærer

jordbær

sød peber

i)	spisedruer

tomater.

3. Med henblik på anvendelsen af artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er en indehaver en fysisk eller juridisk person, der fysisk er i besiddelse af de berørte produkter.

Artikel 4

Undtagelser fra og fritagelser for anvendelsen af handelsnormer

1. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne:

produkter, der, hvis de er tydeligt mærket med ordene »til forarbejdning« eller »til foder« eller anden tilsvarende ordlyd:

i)	er bestemt til industriel forarbejdning

ii)	er bestemt til foder eller andre formål end ernæringsformål

b)	produkter, som producenten på sin bedrift overdrager til forbrugeren til dennes personlige brug

produkter, der ved en afgørelse, som Kommissionen på anmodning af en medlemsstat har truffet efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, anerkendes som produkter fra et bestemt område, som sælges i detailhandelen i dette område for at tilgodese en velkendt lokal forbrugstradition

d)	produkter, der er afpudset eller udskåret for at gøre dem »spiseklare« eller »tilberedningsklare«

e)	produkter, der afsættes som spiselige spirer, som stammer fra frø af planter, der klassificeres som frugt og grøntsager, jf. artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning 1234/2007 og del IX i bilag I til samme forordning.

2. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne inden for et bestemt dyrkningsområde:

a)	produkter, som producenten sælger eller leverer til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder, eller som sendes fra producentens bedrift til disse virksomheder, og

b)	produkter, som sendes fra lagervirksomheder til sorterings- og emballeringsvirksomheder.

3. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne fritage produkter, der udbydes til salg i detailleddet til forbrugerne til deres personlige brug, for kravet om overholdelse af de særlige handelsnormer, hvis de er mærket som »produkt til forarbejdning« eller med anden tilsvarende ordlyd og skal forarbejdes, dog ikke de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i).

4. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne fritage produkter, som producenterne sælger direkte til de endelige forbrugere til deres personlige brug på markeder, der udelukkende er forbeholdt producenter i et bestemt produktionsområde, som medlemsstaterne har fastsat, for anvendelse af handelsnormerne.

5. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, tillades det, hvad angår de særlige handelsnormer, at frugt og grøntsager, der ikke tilhører klasse »Ekstra«, i de handelsled, som følger efter forsendelsen, udviser en mindre forringelse af friskheden og fastheden og mindre ændringer som følge af deres udvikling og mere eller mindre udtalte letfordærvelighed.

6. Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kræves det ikke, at følgende produkter er i overensstemmelse med den generelle handelsnorm:

a)	svampe, ikke dyrkede, henhørende under KN-kode 0709 59

b)	kapers henhørende under KN-kode 0709 90 40

c)	bitre mandler henhørende under KN-kode 0802 11 10

d)	afskallede mandler henhørende under KN-kode 0802 12

e)	afskallede hasselnødder henhørende under KN-kode 0802 22

f)	afskallede valnødder henhørende under KN-kode 0802 32

g)	pinjefrø henhørende under KN-kode 0802 90 50

h)	pistacienødder henhørende under KN-kode 0802 50 00

i)	macadamianødder henhørende under KN-kode 0802 60 00

j)	pekannødder henhørende under KN-kode ex 0802 90 20

k)	andre nødder henhørende under KN-kode 0802 90 85

l)	pisang, tørrede, henhørende under KN-kode 0803 00 90

m)	citrusfrugter, tørrede, henhørende under KN-kode 0805

n)	blandinger af tropiske nødder henhørende under KN-kode 0813 50 31

o)	blandinger af andre nødder henhørende under KN-kode 0813 50 39

p)	safran henhørende under KN-kode 0910 20.

7. Det godtgøres over for medlemsstatens ansvarlige myndighed, at de produkter, der er anført i stk. 1, litra a), og stk. 2, opfylder de fastlagte betingelser, navnlig med hensyn til deres anvendelse.

Artikel 5

Særlige angivelser

1. De angivelser, som kræves i henhold til dette kapitel, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk på kolliet, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve kolliet eller er fastgjort til dette.

2. For varer, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet.

3. I tilfælde af aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (7) kan et produkt kun anses for at være i overensstemmelse med handelsnormerne, hvis angivelserne er tilgængelige, inden købet afsluttes.

4. Fakturaer og ledsagedokumenter, eksklusive kvitteringer til forbrugeren, skal angive produkternes navn og oprindelsesland og eventuelt klasse, sort eller handelstype, hvis det kræves i en særlig handelsnorm, eller at produktet er bestemt til forarbejdning.

Artikel 6

Særlige angivelser i detailhandelen

1. I detailhandelsleddet skal de angivelser, der kræves i henhold til dette kapitel, være tydelige og letlæselige. Produkter kan udbydes til salg, såfremt detailhandleren på et fremtrædende sted sammen med produkterne og med letlæselig skrift angiver oprindelsesland og eventuelt klasse og sort eller handelstype på en måde, som ikke vildleder forbrugeren.

2. For færdigpakkede produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (8), skal nettovægten anføres i tillæg til de angivelser, der er foreskrevet i handelsnormerne. For produkter, som sælges efter antal, er der dog ikke pligt til at anføre nettovægten, hvis antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller hvis antallet er anført på etiketten.

Artikel 7

Blandinger

1. Det er tilladt at afsætte kolli af en nettovægt på 5 kg eller derunder, som indeholder blandinger af forskellige arter af frugt og grøntsager, såfremt:

a)	produkterne er af ensartet kvalitet, og hvert af de pågældende produkter overholder den relevante særlige handelsnorm eller den generelle handelsnorm, hvis der ikke findes en særlig handelsnorm for et bestemt produkt

b)	kolliet er korrekt mærket i henhold til dette kapitel

c)	blandingen ikke vildleder forbrugeren.

2. Kravene i stk. 1, litra a), gælder ikke for produkter, der er medtaget i en blanding, som ikke er produkter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i artikel 1, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3. Hvis frugten og grøntsagerne i en blanding har oprindelse i mere end én medlemsstat eller mere end ét tredjeland, kan der afhængigt af omstændighederne i stedet for oprindelseslandenes fulde navn anføres en af følgende angivelser:

a)	»blanding af frugt og grøntsager fra EU«

b)	»blanding af frugt og grøntsager fra tredjelande«

c)	»blanding af frugt og grøntsager fra EU og tredjelande«.

KAPITEL II

Kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 8

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder bestemmelser om overensstemmelseskontrol, dvs. den kontrol af frugt og grøntsager, der gennemføres i alle handelsled for at fastslå, om produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 9

Koordineringsmyndigheder og kontrolorganer

1. Hver medlemsstat udpeger:

a)	en myndighed, der er eneansvarlig for koordinering og kontakter på de områder, som er omfattet af dette kapitel, i det følgende benævnt »koordineringsmyndigheden«, og

b)	et eller flere kontrolorganer, der har ansvaret for at anvende dette kapitel, i det følgende benævnt »kontrolorganer«.

De koordineringsmyndigheder og kontrolorganer, der er nævnt i første afsnit, kan være offentlige eller private. Medlemsstaterne er dog ansvarlige for dem i begge tilfælde.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om følgende:

a)	navn og postadresse og e-mail-adresse på den koordineringsmyndighed, de har udpeget i henhold til stk. 1, litra a)

b)	navn og postadresse og e-mail-adresse på de kontrolorganer, de har udpeget i henhold til stk. 1, litra b), og

c)	en nøjagtig beskrivelse af de udpegede kontrolorganers kompetenceområde.

3. Koordineringsmyndigheden kan være kontrolorganet, et af kontrolorganerne eller et andet organ udpeget i henhold til stk. 1.

4. Kommissionen offentliggør på en måde, den finder passende, en liste over de koordineringsmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget.

Artikel 10

Database over erhvervsdrivende

1. Medlemsstaterne opretter en database over erhvervsdrivende i frugt- og grøntsagssektoren, der på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, rummer data om de erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med afsætning af frugt og grøntsager, som der er fastsat normer for i medfør af artikel 113 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Medlemsstaterne kan til dette formål bruge en eller flere andre databaser, der allerede er oprettet til andre formål.

2. I denne forordning forstås ved »erhvervsdrivende« en fysisk eller juridisk person:

der ligger inde med frugt og grøntsager, som er underlagt handelsnormer, for at:

i)	udstille eller udbyde disse produkter til salg

ii)	sælge disse produkter eller

iii)	afsætte dem på anden måde, eller

b)	som selv udøver en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i litra a), for så vidt angår frugt og grøntsager, der er underlagt handelsnormer.

De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, litra a), omfatter:

a)	fjernsalg via internettet eller på anden måde

b)	aktiviteter, der udøves af den fysiske eller juridiske person for egen regning eller for tredjemands regning

c)	aktiviteter, der udøves i EU og/eller ved eksport til tredjelande og/eller import fra tredjelande.

3. Medlemsstaterne bestemmer, på hvilke betingelser følgende erhvervsdrivende optages i databasen eller ej:

a)	erhvervsdrivende, hvis virksomhed er af en sådan art, at de i henhold til artikel 4 er fritaget for at overholde handelsnormerne, og

b)	fysiske eller juridiske personer, hvis aktiviteter i frugt- og grøntsagssektoren er begrænset til transport af varer eller til detailsalg.

4. Består databasen over erhvervsdrivende af flere særskilte elementer, sørger koordineringsmyndigheden for, at databasen og dens forskellige elementer samt ajourføringerne heraf er ensartede. Databasen ajourføres navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

5. Databasen skal for hver erhvervsdrivende indeholde følgende:

a)	registreringsnummer, navn og adresse

b)	oplysninger, der er nødvendige til klassificering af den erhvervsdrivende i en af de risikokategorier, som er nævnt i artikel 11, stk. 2, herunder den erhvervsdrivendes placering i afsætningskæden og oplysning om virksomhedens størrelse

c)	oplysninger om forhold, der er konstateret under tidligere kontroller hos den erhvervsdrivende

d)	al anden information, som anses for at være nødvendig for kontrollen, som fx information om, at der findes et kvalitetssikringssystem eller egenkontrolsystem til kontrol af, om handelsnormerne overholdes.

Databasen ajourføres navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

6. De erhvervsdrivende har pligt til at udlevere de oplysninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige for at oprette og ajourføre databasen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser for, hvordan erhvervsdrivende, der ikke er etableret på deres område, men som opererer på deres område, skal figurere i deres database.

Afdeling 2

Overensstemmelseskontrol, der foretages af Medlemsstaterne

Artikel 11

Overensstemmelseskontrol

1. Medlemsstaterne sørger for, at der baseret på en risikoanalyse foretages selektiv overensstemmelseskontrol med den nødvendige hyppighed for at sikre overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Et af kriterierne for vurderingen af risikoen er, om der eksisterer en overensstemmelsesattest, jf. artikel 14, der er udstedt af en ansvarlig myndighed i et tredjeland, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til artikel 15. Eksisterer der en sådan attest, betragtes det som en faktor, der mindsker risikoen for manglende overensstemmelse.

Kriterierne for vurderingen af risikoen kan også omfatte:

a)	produktets art, produktionsperioden, produktets pris, vejret, emballeringen og håndteringen, opbevaringsbetingelserne, oprindelseslandet, transportmidlet eller partiets omfang

b)	de erhvervsdrivendes størrelse, deres placering i afsætningskæden, mængden af afsatte produkter eller deres værdi, deres produktudvalg, leveringsområdet eller den type virksomhed, de driver, fx oplagring, sortering, emballering eller salg

c)	oplysninger om forhold, der er konstateret under tidligere kontroller, herunder antal og type af konstaterede mangler, de afsatte produkters normale kvalitet, det anvendte tekniske udstyrs beskaffenhed

d)	hvor pålidelige de erhvervsdrivendes kvalitetssikringssystemer eller egenkontrolsystemer til kontrol af, om handelsnormerne overholdes, er

e)	det sted, hvor kontrollen udføres, navnlig hvis dette er EU's indgangstoldsted, eller det sted, hvor produkterne pakkes eller indlades

f)	øvrige oplysninger, der kan tyde på manglende overensstemmelse.

2. Ved risikoanalysen, der baseres på oplysningerne i databasen over erhvervsdrivende, jf. artikel 10, klassificeres de erhvervsdrivende i risikokategorier.

Medlemsstaterne fastlægger på forhånd:

a)	kriterierne for vurdering af risikoen for, at partier ikke er i overensstemmelse med normerne

b)	minimumsandelene af erhvervsdrivende eller partier og/eller mængder, der underkastes overensstemmelseskontrol, på grundlag af en risikoanalyse for hver risikokategori.

Medlemsstaterne kan vælge at foretage selektiv kontrol af produkter, der ikke er omfattet af særlige handelsnormer, baseret på en risikoanalyse.

3. Hvis der ved kontrollen afsløres væsentlige uregelmæssigheder, øger medlemsstaterne kontrolfrekvensen i forbindelse med erhvervsdrivende, produkter, oprindelseslande eller andre parametre.

4. De erhvervsdrivende har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, disse organer finder nødvendige for at tilrettelægge og udføre overensstemmelseskontrollen.

Artikel 12

Godkendte erhvervsdrivende

1. Medlemsstaterne kan tillade, at erhvervsdrivende, som er klassificeret i den laveste risikokategori, og som giver særlige garantier for, at de overholder handelsnormerne, bruger en etiket som vist i bilag II til mærkning af hvert kolli ved afsendelsen og/eller underskriver overensstemmelsesattesten, jf. artikel 14.

2. Tilladelsen gives for en periode på mindst et år.

3. Erhvervsdrivende, der benytter denne mulighed, skal:

a)	have kontrolpersonale, der har gennemgået en uddannelse, som medlemsstaten har godkendt

b)	have passende anlæg til klargøring og emballering af produkterne

c)	forpligte sig til at foretage overensstemmelseskontrol af de varer, de forsender, og have et register med en oversigt over alle de kontroller, de har foretaget.

4. Hvis en erhvervsdrivende ikke længere overholder kravene i tilladelsen, trækker medlemsstaten tilladelsen tilbage.

5. Uanset stk. 1 kan erhvervsdrivende, der har fået en sådan tilladelse, fortsætte med at anvende etiketter, der var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1580/2007 pr. 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

Tilladelser, der er givet til erhvervsdrivende inden den 1. juli 2009, gælder for den periode, de blev givet for.

Artikel 13

Toldmyndighedernes antagelse af angivelser

1. Toldmyndighederne kan kun antage udførselsangivelser og/eller angivelser til overgang til fri omsætning for produkter, der er underlagt særlige handelsnormer, hvis:

a)	varerne ledsages af en overensstemmelsesattest, eller

b)	det ansvarlige kontrolorgan har underrettet toldmyndigheden om, at der er udstedt en overensstemmelsesattest for de pågældende partier, eller

c)	det ansvarlige kontrolorgan har underrettet toldmyndigheden om, at der ikke er udstedt en overensstemmelsesattest for de pågældende partier, fordi det ikke er nødvendigt at kontrollere dem på baggrund af risikoanalysen som omhandlet i artikel 11, stk. 1.

Dette er ikke til hinder for overensstemmelseskontrol, som medlemsstaterne kan foretage i henhold til artikel 11.

2. Stk. 1 gælder også for produkter, der er underlagt den generelle handelsnorm, som er fastlagt i del A i bilag I, og for produkter, som er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), hvis den pågældende medlemsstat finder det nødvendigt på baggrund af den risikoanalyse, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1.

Artikel 14

Overensstemmelsesattest

1. En myndighed kan udstede en overensstemmelsesattest for at bekræfte, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med en bestemt handelsnorm (i det følgende benævnt »attest«). Den attest, der skal anvendes af myndighederne i EU, er vist i bilag III.

De tredjelande, der er nævnt i artikel 15, stk. 4, kan i stedet at bruge den attest, som udstedes af myndighederne i EU, bruge deres egen attest, hvis den indeholder mindst tilsvarende oplysninger som EU's attest. Kommissionen stiller på den måde, den finder passende, eksempler på sådanne tredjelandsattester til rådighed.

2. Attesterne kan udstedes i papirformat med original underskrift eller i et verificeret elektronisk format med elektronisk signatur.

3. Hver attest påføres den ansvarlige myndigheds stempel og underskrives af den eller de personer, der er bemyndiget hertil.

4. Attesten udstedes på mindst ét af EU's officielle sprog.

5. Hver attest skal også være påført et løbenummer, så den kan identificeres. Den ansvarlige myndighed beholder en kopi af hver attest, den udsteder.

6. Uanset i stk. 1, første afsnit, kan medlemsstaterne fortsætte med at anvende attester, der var i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1580/2007 pr. 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

Afdeling 3

Overensstemmelseskontrol, der foretages af tredjelande

Artikel 15

Godkendelse af den overensstemmelseskontrol, som tredjelande foretager inden import til EU

1. Efter anmodning fra et tredjeland kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 godkende kontrol af overensstemmelse med særlige handelsnormer, som foretages af det pågældende tredjeland forud for import til EU.

2. Tredjelande kan få den godkendelse, der er nævnt i stk. 1, hvis EU-handelsnormerne eller normer, der mindst svarer hertil, overholdes for produkter, som eksporteres til EU.

Ved godkendelsen fastsættes det, hvem der er den officielle myndighed i det tredjeland, på hvis ansvar den kontrol, som er nævnt i stk. 1, foretages. Denne myndighed er ansvarlig for kontakterne til EU. Ved godkendelsen præciseres det også, hvilke kontrolorganer der står for den egentlige kontrol i tredjelandet.

Godkendelsen kan kun gælde for produkter med oprindelse i det pågældende tredjeland og kan begrænses til bestemte produkter.

3. Tredjelandets kontrolorganer skal være officielle organer eller organer, der er officielt anerkendt af den myndighed, som er nævnt i stk. 2, og frembyder tilstrækkelige garantier og råder over personale, udstyr og anlæg i det omfang, der er nødvendigt, for at kontrollen kan gennemføres efter de metoder, som er nævnt i artikel 17, stk. 1, eller tilsvarende metoder.

4. De tredjelande, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til nærværende artikel, og de berørte produkter, er anført i bilag IV.

Kommissionen stiller på den måde, den finder passende, oplysninger om de pågældende officielle myndigheder og kontrolorganer til rådighed.

Artikel 16

Suspension af godkendelsen af overensstemmelseskontrollen

Kommissionen kan suspendere godkendelsen af overensstemmelseskontrollen, hvis det i et betydeligt antal partier og/eller mængder konstateres, at varerne ikke svarer til oplysningerne i de overensstemmelsesattester, som tredjelandenes kontrolorganer har udstedt.

Afdeling 4

Kontrolmetoder

Artikel 17

Kontrolmetoder

1. Den overensstemmelseskontrol, der er omhandlet i dette kapitel, bortset fra overensstemmelseskontrollen ved detailsalg til den endelige forbruger, foretages efter kontrolmetoderne i bilag V, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Medlemsstaterne fastsætter særlige regler for overensstemmelseskontrollen ved detailsalg til den endelige forbruger.

2. Hvis det ved kontrollen konkluderes, at varerne er i overensstemmelse med handelsnormerne, kan kontrolorganet udstede en overensstemmelsesattest som vist i bilag III.

3. Er varerne ikke i overensstemmelse med normerne, udsteder kontrolorganet en erklæring herom til den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant. Varer, for hvilke der er udstedt en erklæring om manglende overensstemmelse, må ikke flyttes uden tilladelse fra det kontrolorgan, som har udstedt erklæringen. Denne tilladelse kan gøres betinget af, at der overholdes en række krav, som det pågældende kontrolorgan har fastsat.

De erhvervsdrivende kan beslutte at bringe alle eller en del af varerne i overensstemmelse med normerne. Varer, der er bragt i overensstemmelse med normerne, må ikke afsættes, før det ansvarlige kontrolorgan på passende vis har sikret sig, at varerne rent faktisk er bragt i overensstemmelse med normerne. Kontrolorganet udsteder i givet fald først en overensstemmelsesattest som vist i bilag III for partiet eller en del af partiet, når varerne er bragt i overensstemmelse med normerne.

Hvis et kontrolorgan imødekommer en erhvervsdrivendes anmodning om at bringe varerne i overensstemmelse med normerne i en anden medlemsstat end den, hvor det ved kontrollen er fastslået, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne, skal den erhvervsdrivende underrette det ansvarlige kontrolorgan i bestemmelsesmedlemsstaten om det parti, som ikke er i overensstemmelse. Den medlemsstat, der har udstedt erklæringen om manglende overensstemmelse, sender en kopi af denne erklæring til de øvrige berørte medlemsstater, herunder den medlemsstat, som det parti, der ikke er i overensstemmelse, er bestemt til.

Hvis varerne hverken kan bringes i overensstemmelse med normerne eller anvendes til foder, industriel forarbejdning eller andre formål end ernæringsformål, kan kontrolorganet, hvis det viser sig at være nødvendigt, anmode de erhvervsdrivende om at træffe relevante foranstaltninger til at sikre, at de pågældende produkter ikke afsættes.

De erhvervsdrivende udleverer alle de oplysninger, som medlemsstaterne finder nødvendige for anvendelsen af dette stykke.

Afdeling 5

Meddelelser

Artikel 18

Meddelelser

1. En medlemsstat, hvor det for et vareparti fra en anden medlemsstat konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne på grund af produktfejl eller -forringelser, der kunne være blevet opdaget ved emballeringen, underretter omgående Kommissionen og de medlemsstater, der vil kunne blive berørt heraf.

2. En medlemsstat, hvor et vareparti fra et tredjeland er blevet nægtet adgang til at overgå til fri omsætning på grund af manglende overensstemmelse med handelsnormerne, underretter omgående Kommissionen, de medlemsstater, der vil kunne blive berørt heraf, og det pågældende tredjeland, som er anført i bilag IV.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om bestemmelserne i deres kontrol- og risikoanalysesystemer. De underretter Kommissionen om efterfølgende ændringer af disse systemer.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de sammenfattede resultater af kontrollerne i alle handelsled i et givet år senest den 30. juni det følgende år.

5. De meddelelser, der er nævnt i stk. 1 til 4, sendes på den måde, Kommissionen har angivet.

AFSNIT III

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Krav og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 19

Definitioner

1. I dette afsnit forstås ved:

a)	»producent«: en landbruger som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007

b)	»tilsluttet producent«: en producent eller et kooperativ af producenter, der er medlem af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer

c)	»datterselskab«: en virksomhed, som en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger heraf har en kapitalandel i, og som bidrager til at nå producentorganisationens eller sammenslutningen af producentorganisationers mål

d)	»tværnational producentorganisation«: en organisation, hvor mindst en af producenternes bedrifter ligger i en anden medlemsstat end den, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde

e)	»tværnational sammenslutning af producentorganisationer«: en sammenslutning af producentorganisationer, hvor mindst en af de tilsluttede producentorganisationer har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde

f)	»konvergensmål«: mål for foranstaltninger til fordel for de mindst udviklede medlemsstater og regioner i henhold til EU-lovgivningen vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013

»foranstaltning«:

i)	aktioner, der sigter mod produktionsplanlægning, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

ii)	aktioner, der sigter mod at forbedre eller fastholde produktkvaliteten, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

iii)	aktioner, der sigter mod at forbedre afsætningen, herunder erhvervelse af anlægsaktiver, samt andre fremstøds- og kommunikationsaktiviteter end dem, der henhører under nr. vi)

iv)	forskning og forsøgsproduktion, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

v)	uddannelsesaktioner, der ikke henhører under nr. vi), og aktioner, der sigter mod at fremme adgangen til rådgivningstjenester

vi)	et af de seks kriseforebyggelses- og krisestyringsinstrumenter, der er anført i artikel 103c, stk. 2, første afsnit, litra a) til f), i forordning (EF) nr. 1234/2007

vii)	miljøaktioner, jf. artikel 103c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

viii)

andre aktioner, herunder erhvervelse af anlægsaktiver, undtagen aktioner, der henhører under nr. i), ii), iii), iv) og vii), som opfylder et eller flere af målene i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007

h)	»aktion«: en specifik aktivitet eller et specifikt instrument, der sigter mod at nå et bestemt operationelt mål, som kan bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er anført i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007

i)	»biprodukt«: et produkt, der fremkommer ved tilberedning af et frugt- eller grøntsagsprodukt, og som har en positiv økonomisk værdi, men ikke er det tilsigtede hovedresultat

j)	»tilberedning« klargøring såsom vask, udskæring, skrælning, afpudsning og tørring af frugt og grøntsager, uden at de omdannes til forarbejdede frugter og grøntsager

»foranstaltninger, der skal gennemføres af en branche« som omhandlet i artikel 103d, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007: en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 123, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som er godkendt af medlemsstaten og forvaltes i fællesskab af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer og mindst én anden aktør i fødevareforarbejdnings- og/eller distributionskæden

»udgangsindikator«: enhver indikator, som afspejler en tilstand eller en tendens, der er fremherskende ved en programmeringsperiodes start, og som kan give nyttige oplysninger:

i)	ved analysen af udgangssituationen med henblik på at fastlægge en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer eller et driftsprogram

ii)	som en reference, som en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger kan vurderes i forhold til, og/eller

iii)	ved fortolkning af en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger.

2. Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske personer der på deres område skal overholde artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. De kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af producentorganisationer og eventuelt også fastsætte bestemmelser for klart definerede dele af juridiske personer med henblik på anvendelsen af artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Afdeling 2

Krav til producentorganisationer

Artikel 20

Omfattede produkter

1. Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer i henhold til artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007 for det produkt eller den gruppe af produkter, som er specificeret i ansøgningen om anerkendelse, ved hjælp af en beslutning truffet i henhold til artikel 125b, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.

2. Medlemsstaterne anerkender kun producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis producentorganisationerne kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker på grundlag af leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 21

Mindsteantal medlemmer

Ved fastlæggelsen af mindsteantallet af medlemmer for en producentorganisation i medfør af artikel 125b, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne, hvis en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer bestående af producenter, bestemme, at mindsteantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilsluttet hver af de juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer.

Artikel 22

Medlemskabets minimumslængde

1. En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2. Opsiges medlemskabet, skal det meddeles organisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioder på højst seks måneder og bestemmer, på hvilke datoer udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 23

Producentorganisationernes strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 122, stk. 1, litra c), og artikel 125b, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

a)	kendskab til medlemmernes produktion

b)	indsamling, sortering, oplagring og emballering af medlemmernes produktion

c)	forretningsmæssig og budgetmæssig forvaltning og

d)	centraliseret bogholderi og faktureringssystem.

Artikel 24

Salgbar produktion - værdi eller mængde

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 125b, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 beregnes den salgbare produktions værdi eller mængden heraf på samme grundlag som den afsatte produktions værdi, jf. nærværende forordnings artikel 50 og 51.

2. Hvis et eller flere medlemmer af en producentorganisation ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 1, kan deres afsatte produktions værdi beregnes som den gennemsnitlige værdi af deres salgbare produktion i en periode på tre år forud for det år, hvor ansøgningen om anerkendelse indsendes, og hvor medlemmerne af den pågældende producentorganisation rent faktisk har haft en produktion.

Artikel 25

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Med henblik på anvendelsen af artikel 125b, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anses en producentorganisation, der er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, for at opfylde sin forpligtelse, såfremt den sørger for tilstrækkelige tekniske faciliteter, enten selv eller via sine medlemmer, via datterselskaber eller ved udlicitering.

Artikel 26

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1. En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2. En producentorganisation kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end dens afsatte produktions værdi beregnet i henhold til artikel 50.

3. Afsætning af frugt og grøntsager, der er købt direkte fra en anden producentorganisation, og af produkter, som producentorganisationen ikke er anerkendt for, anses ikke for at udgøre en del af producentorganisationens aktiviteter.

4. Anvendes artikel 50, stk. 9, finder nærværende artikels stk. 3 tilsvarende anvendelse på de berørte datterselskaber fra den 1. januar 2012.

Artikel 27

Udlicitering

1. Til de aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 125d i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan bl.a. høre indsamling, oplagring, emballering og afsætning af en producentorganisations tilsluttede medlemmers produktion.

2. Ved udlicitering af en producentorganisations aktivitet forstås, at producentorganisationen indgår en forretningsmæssig aftale med en anden part, herunder et eller flere af sine medlemmer eller et datterselskab, om at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver dog ansvarlig for at sikre gennemførelsen af aktiviteten og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige aftale om at udføre aktiviteten.

Artikel 28

Tværnationale producentorganisationer

1. En tværnational producentorganisation skal have sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor producentorganisationen råder over betydelige driftsanlæg eller har et betydeligt antal medlemmer og/eller opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2. Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)	at anerkende den tværnationale producentorganisation

b)	at godkende den tværnationale producentorganisations driftsprogram

at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er medlemmer, med hensyn til at overholde betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og sanktioner. De andre medlemsstater er forpligtet til inden for en rimelig frist at yde den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, al den nødvendige bistand, og

d)	på anmodning af andre medlemsstater at formidle al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, til de øvrige medlemsstater, hvor der er medlemmer, oversat til et af de officielle sprog i de medlemsstater, der anmoder herom.

Artikel 29

Sammenlægninger af producentorganisationer

1. Den producentorganisation, der dannes ved sammenlægning af producentorganisationer, træder i stedet for disse producentorganisationer. Den nye organisation overtager de oprindelige producentorganisationers rettigheder og forpligtelser.

Den nye sammenlagte organisation kan gennemføre separate programmer sideløbende indtil den 1. januar året efter sammenlægningen eller kan sammenlægge driftsprogrammerne fra sammenlægningstidspunktet. Driftsprogrammerne sammenlægges i overensstemmelse med artikel 66 og 67.

2. Medlemsstaterne kan uanset stk. 1, andet afsnit, tillade producentorganisationer, der indgiver en velbegrundet anmodning herom, at fortsætte med sideløbende at gennemføre separate driftsprogrammer indtil deres normale udløb.

Artikel 30

Medlemmer, der ikke er producenter

1. Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2. Ved fastsættelsen af de betingelser, der er nævnt i stk. 1, sørger medlemsstaterne især for, at artikel 122, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 125a, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 overholdes.

3. De fysiske og juridiske personer, der er nævnt i stk. 1, må ikke:

a)	tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)	have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU.

Medlemsstaterne kan under overholdelse af betingelserne i stk. 2 begrænse fysiske og juridiske personers ret til at stemme om beslutninger om driftsfonden eller afskære dem herfra.

Artikel 31

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1. Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, de finder nødvendige for at undgå, at et eller flere medlemmer misbruger deres beføjelser eller indflydelse i forbindelse med forvaltningen af en producentorganisation og dens drift; herunder foranstaltninger vedrørende stemmeret.

2. Er en producentorganisation en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 32

Regler for producentorganisationer, der også gælder for sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 22, artikel 26, stk. 3, og artikel 27 og 31 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer. Står sammenslutningen af producentorganisationer for salget, finder artikel 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Artikel 33

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1. Medlemsstaterne kan kun anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 125c i forordning (EF) nr. 1234/2007 med hensyn til aktiviteter vedrørende det produkt eller den gruppe af produkter, som er anført i ansøgningen om anerkendelse.

2. En sammenslutning af producentorganisationer kan anerkendes i henhold til artikel 125c i forordning (EF) nr. 1234/2007 og kan gennemføre alle en producentorganisations aktiviteter, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

Artikel 34

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke selv er producentorganisationer

1. Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er en anerkendt producentorganisation, kan accepteres som medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2. Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke selv er anerkendte producentorganisationer, må ikke:

a)	tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)	have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU.

Medlemsstaterne kan give disse medlemmer ret til at stemme om beslutninger om driftsprogrammer eller begrænse deres stemmeret eller afskære dem herfra.

Artikel 35

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1. En tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor sammenslutningen råder over et betydeligt antal tilsluttede producentorganisationer, og/eller de tilsluttede producentorganisationer opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2. Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)	at anerkende sammenslutningen

b)	eventuelt at godkende sammenslutningens driftsprogram

at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er tilsluttede producentorganisationer, med hensyn til at overholde betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og sanktioner. De andre medlemsstater er forpligtet til at yde al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, og

d)	på anmodning af andre medlemsstater at formidle al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, til de øvrige medlemsstater, hvor der er medlemmer, oversat til et af de officielle sprog i de medlemsstater, der anmoder herom.

Afdeling 4

Producentsammenslutninger

Artikel 36

Fremlæggelse af anerkendelsesplan

1. En juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person fremlægger anerkendelsesplanen, jf. artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit hovedsæde.

2. Medlemsstaterne fastsætter:

a)	de minimumskriterier, som den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person skal opfylde for at kunne forelægge en anerkendelsesplan

b)	reglerne for anerkendelsesplanernes udarbejdelse, indhold og gennemførelse

c)	den periode, hvor et tidligere medlem af en producentorganisation efter at have forladt producentorganisationen er udelukket fra at tilslutte sig en producentsammenslutning for de produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og

d)	de administrative procedurer for godkendelse af, kontrol med og gennemførelse af anerkendelsesplaner.

Artikel 37

Anerkendelsesplanens indhold

Et udkast til en anerkendelsesplan skal mindst indeholde følgende elementer:

en beskrivelse af udgangssituationen, bl.a. med hensyn til antallet af tilsluttede producenter, med en fuldstændig oversigt over medlemmer, produktion, herunder den afsatte produktions værdi, afsætning og infrastruktur, der er til producentsammenslutningens rådighed, herunder infrastruktur, der ejes af de enkelte medlemmer af producentsammenslutningen

b)	den foreslåede startdato for gennemførelse af planen og dens varighed, der ikke må overstige fem år, og

c)	de aktiviteter og investeringer, der skal gennemføres for at opnå anerkendelse.

Artikel 38

Godkendelse af anerkendelsesplanen

1. Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om det forelagte udkast til anerkendelsesplan senest tre måneder efter, at de har modtaget planen med den fornødne dokumentation. Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere frist.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for, hvilke foranstaltninger og udgifter der kan komme i betragtning som led i anerkendelsesplaner, herunder regler for, hvilke investeringer der kan komme i betragtning, for at producentsammenslutninger kan opfylde anerkendelseskriterierne for producentorganisationer, jf. artikel 125b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3. Efter den overensstemmelseskontrol, der er nævnt i artikel 111, gør medlemsstatens ansvarlige myndighed eventuelt følgende:

a)	accepterer planen og giver en foreløbig anerkendelse

b)	anmoder om ændringer af planen

c)	afviser planen.

Om nødvendigt accepteres en plan kun, hvis den indeholder de ændringer, der er anmodet om i henhold til litra b).

Medlemsstatens ansvarlige myndighed underretter den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person om sin beslutning.

Artikel 39

Gennemførelse af anerkendelsesplanen

1. Anerkendelsesplanen gennemføres i årlige perioder regnet fra den 1. januar. Medlemsstaterne kan give producentsammenslutninger tilladelse til at opdele disse årlige perioder i halvårlige perioder.

Det første år, anerkendelsesplanen gennemføres i overensstemmelse med den foreslåede dato, jf. artikel 37, litra b), begynder anerkendelsesplanen:

a)	den 1. januar efter datoen for medlemsstatens ansvarlige myndigheds accept af planen eller

b)	den første kalenderdag efter accepten.

Anerkendelsesplanens første gennemførelsesår slutter under alle omstændigheder den 31. december samme år.

2. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at producentsammenslutningerne kan anmode om ændringer af planerne i gennemførelsesperioden. Disse anmodninger skal vedlægges den fornødne dokumentation.

Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser anerkendelsesplanerne kan ændres i løbet af en årlig eller en halvårlig periode uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Ændringerne er kun støtteberettigede, hvis producentsammenslutningen straks underretter medlemsstatens ansvarlige myndighed herom.

3. Medlemsstatens ansvarlige myndighed træffer beslutning om ændringer af planen senest tre måneder efter modtagelsen af ændringsanmodningen efter at have undersøgt den forelagte begrundelse og dokumentation. Træffes der ikke beslutning om en ændringsanmodning inden for nævnte frist, betragtes den som afvist. Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere frist.

Artikel 40

Anmodninger om anerkendelse som producentorganisation

1. Producentsammenslutninger, som gennemfører en anerkendelsesplan, kan når som helst indgive en anmodning om anerkendelse i henhold til artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007. Anmodningerne skal under alle omstændigheder forelægges inden udgangen af den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2. Fra datoen for indgivelsen af anmodningen kan sammenslutningen forelægge et udkast til et driftsprogram i henhold til artikel 63.

Artikel 41

Producentsammenslutningernes hovedaktivitet

1. En producentsammenslutnings hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er foreløbigt anerkendt for.

2. En producentsammenslutning kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentsammenslutning, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end værdien af producentsammenslutningens egne medlemmers og andre producentsammenslutningers medlemmers afsatte produktion.

Artikel 42

Den afsatte produktions værdi

1. Artikel 50, stk. 1 til 4, stk. 6, første punktum, og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

2. Er den afsatte produktions værdi faldet med mindst 35 % af årsager, der er blevet behørigt begrundet over for medlemsstaten, og som producentsammenslutningen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses den afsatte produktions samlede værdi for at udgøre 65 % af den samlede værdi, der er anført og kontrolleret af medlemsstaten i den eller de tidligere støtteansøgninger for den seneste årlige periode, eller såfremt den ikke foreligger, af den værdi, som oprindelig blev anført i den godkendte anerkendelsesplan.

3. Den afsatte produktions værdi beregnes i henhold til den lovgivning, der gælder for den periode, som der anmodes om støtte for.

Artikel 43

Finansiering af anerkendelsesplaner

1. Støttesatserne i artikel 103a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 halveres for den del af den afsatte produktion, der overstiger 1 000 000 EUR.

2. Der fastsættes et årligt loft over støtten i artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 på 100 000 EUR for hver producentsammenslutning.

3. Støtten i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 udbetales:

a)	i årlige eller halvårlige rater ved afslutningen af hver årlig eller halvårlig periode til gennemførelse af anerkendelsesplanen eller

i rater for en del af en årlig periode, hvis planen starter i løbet af den årlige periode, eller hvis der inden en årlig periode slutter, opnås anerkendelse i henhold til artikel 125b i forordning (EF) nr. 1234/2007. I så fald nedsættes det loft, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, forholdsmæssigt.

Ved beregningen af raterne kan medlemsstaterne gå ud fra den afsatte produktion i en anden periode end den, som raten udbetales for, hvis dette er påkrævet af hensyn til kontrollen. Forskellen mellem perioderne skal være mindre end den pågældende periodes længde.

4. Vekselkursen for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2, er den seneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggør inden den første dag i den periode, som den pågældende støtte ydes for.

Artikel 44

Støtte til investeringer, der kræves for at opnå anerkendelse

Investeringer i forbindelse med gennemførelsen af anerkendelsesplaner, jf. artikel 37, litra c), i denne forordning, som der ydes støtte til i henhold til artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, finansieres i forhold til, i hvilket omfang de anvendes til medlemmernes produkter i en producentsammenslutning, som er foreløbigt anerkendt.

Der kan ikke ydes EU-støtte til investeringer, som kan fordreje konkurrencevilkårene, når det gælder producentsammenslutningens øvrige økonomiske aktiviteter.

Artikel 45

Støtteansøgning

1. En producentsammenslutning indgiver en samlet ansøgning om den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, senest tre måneder efter udløbet af hver årlig eller halvårlig periode, jf. nærværende forordnings artikel 43, stk. 3. Ansøgningen skal indeholde en erklæring om den afsatte produktions værdi for den periode, som der ansøges om støtte for.

2. Ansøgninger om støtte for halvårlige perioder kan kun indgives, hvis anerkendelsesplanen er opdelt i halvårlige perioder, jf. artikel 39, stk. 1. Alle støtteansøgninger skal vedlægges en skriftlig erklæring fra producentsammenslutningen om:

a)	at den overholder og vil overholde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i nærværende forordning, og

b)	at den hverken direkte eller indirekte har modtaget, modtager eller vil modtage dobbelt EU-støtte eller national støtte til de aktioner, der gennemføres i henhold til dens anerkendelsesplan, og som EU yder finansiel støtte i henhold til nærværende forordning.

3. Medlemsstaterne fastsætter fristen for betaling af støtten, der under alle omstændigheder ikke må overstige seks måneder fra modtagelsen af ansøgningen.

Artikel 46

Støtteberettigelse

Medlemsstaterne vurderer producentsammenslutningernes berettigelse til støtte i henhold til denne forordning med henblik på at fastslå, om det er behørigt begrundet at yde støtte, under hensyntagen til vilkårene og datoen for en eventuel tidligere ydelse af offentlig støtte til de producentorganisationer eller -sammenslutninger, hvorfra medlemmerne af den pågældende producentsammenslutning kommer, og til eventuelle skift af medlemskab mellem producentorganisationer og -sammenslutninger.

Artikel 47

EU-bidrag

1. EU-bidraget til finansieringen af den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, andrager:

a)	75 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)	50 % i de øvrige regioner.

Medlemsstaten betaler den resterende del af støtten som et fast beløb. I støtteansøgningen skal det ikke dokumenteres, hvad støtten skal anvendes til.

2. EU-bidraget til finansieringen af den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, udtrykt i kapitaltilskud eller i kapitaltilskud-ækvivalent, må i forhold til de støtteberettigede investeringsudgifter ikke overstige:

a)	50 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)	30 % i de øvrige regioner.

De berørte medlemsstater forpligter sig til at bidrage til finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst 5 %.

Støttemodtagerne deltager i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst:

a)	25 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)	45 % i de øvrige regioner.

Artikel 48

Sammenlægninger

1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan ydes eller fortsat ydes til producentsammenslutninger, der er foreløbigt anerkendt, og som er dannet ved sammenlægning af to eller flere foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger.

2. Ved beregningen af støttens størrelse, jf. stk. 1, træder den producentsammenslutning, der dannes ved sammenlægningen, i stedet for de oprindelige sammenslutninger.

3. Sammenlægges to eller flere producentsammenslutninger, overtager den nye sammenslutning de rettigheder og forpligtelser, der gjaldt for den producentsammenslutning, der først blev foreløbigt anerkendt.

4. Såfremt en foreløbigt anerkendt producentsammenslutning bliver lagt sammen med en anerkendt producentorganisation, er den organisation, der dannes ved sammenlægningen, ikke længere berettiget til foreløbig anerkendelse som producentsammenslutning og heller ikke til den støtte, der er nævnt i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Den nye organisation behandles fortsat som den anerkendte producentorganisation, forudsat at den overholder de gældende krav. Om nødvendigt anmoder producentorganisationen om at få ændret sit driftsprogram, og her finder artikel 29 tilsvarende anvendelse.

Aktioner, som producentsammenslutninger har gennemført før en sammenlægning, er dog fortsat støtteberettigede på de betingelser, der er fastsat i anerkendelsesplanen.

Artikel 49

Anerkendelsens virkninger

1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, ophører, når anerkendelsen er givet.

2. Hvis der indgives et driftsprogram i overensstemmelse med nærværende forordning, sikrer medlemsstaten, at der ikke sker dobbeltfinansiering af de foranstaltninger, der er fastlagt i anerkendelsesplanen.

3. Investeringer, der opfylder betingelserne for støtte til de udgifter, som er nævnt i artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan overføres til driftsprogrammerne, forudsat at de er i overensstemmelse med nærværende forordning.

4. Medlemsstaterne fastsætter en frist, som begynder efter gennemførelsen af anerkendelsesplanen, inden for hvilken producentsammenslutningen skal anerkendes som producentorganisation. Fristen må højst være på fire måneder.

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Den afsatte produktions værdi

Artikel 50

Beregningsgrundlag

1. For en producentorganisation beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af producentorganisationens egen og de tilsluttede producenters produktion, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Den afsatte produktions værdi kan omfatte frugt og grøntsager, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke gælder ifølge artikel 4.

2. I den afsatte produktions værdi medregnes produktionen fra de medlemmer, der forlader eller tilslutter sig producentorganisationen. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for at undgå dobbelttælling.

3. Den afsatte produktions værdi må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.

Har en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller datterselskaber, jf. denne artikels stk. 9, enten selv eller ved udlicitering forarbejdet frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning til de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er anført i del X i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, eller ethvert andet forarbejdet produkt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag VI til nærværende forordning, beregnes den afsatte produktions værdi som en fast procentsats, der anvendes på af disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:

a)	53 % for frugtsaft

b)	73 % for koncentreret saft

c)	77 % for tomatkoncentrat

d)	62 % for frosne frugter og grøntsager

e)	48 % for frugt- og grøntsagskonserves

f)	70 % for svampekonserves af slægten Agaricus

g)	81 % for frugt, foreløbigt konserveret i saltlage

h)	81 % for tørret frugt

i)	27 % for andre forarbejdede frugter og grøntsager

j)	12 % for forarbejdede aromatiske krydderurter

k)	41 % for paprikapulver.

4. Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationerne at medregne biprodukternes værdi i den afsatte produktions værdi.

5. I den afsatte produktions værdi medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afhændet i henhold til artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som anslås til gennemsnitsprisen for de produkter, producentorganisationen afsatte i den foregående referenceperiode.

6. Kun producentorganisationens og/eller de tilsluttede producenters produktion, som afsættes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi. Har en producentorganisations tilsluttede producenter en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, som deres egen organisation har udpeget i henhold til artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, medregnes denne produktion i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion.

7. Den afsatte produktion af frugt og grøntsager faktureres »ab producentorganisation« eventuelt som klargjort og emballeret produkt, der er anført i del IX i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, eksklusive:

moms

udgifter til intern transport, hvis der er stor afstand mellem producentorganisationens opsamlings- eller emballeringscentral og producentorganisationens distributionssted. Medlemsstaterne fastsætter de nedsættelser, som skal anvendes på den fakturerede værdi for produkter, der faktureres på forskellige leverings- eller transportstadier, og begrunder i deres nationale strategi, hvad der betragtes som stor afstand.

8. Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab sammenslutning af producentorganisationer« på samme måde som i stk. 7.

9. Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab datterselskab« på samme måde som i stk. 7, hvis mindst 90 % af datterselskabets kapital ejes:

a)	af en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer og/eller

b)	af producenter, der er tilsluttet producentorganisationerne eller sammenslutningerne af producentorganisationer, forudsat at medlemsstaten har godkendt dette, og det bidrager til at nå målene i artikel 122, stk. 1, litra c), og artikel 125b, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

10. Ved udlicitering beregnes den afsatte produktions værdi »ab producentorganisation«, og den omfatter den økonomiske merværdi, som den aktivitet, som producentorganisationen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 9, repræsenterer.

11. Hvis produktionen falder som følge af vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der i den forbindelse modtages i henhold til høstforsikringsforanstaltninger, jf. afdeling 6 i kapitel III, eller tilsvarende foranstaltninger, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi.

Artikel 51

Referenceperiode

1. Det årlige loft over den støtte, der er nævnt i artikel 103d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, beregnes hvert år på grundlag af den afsatte produktions værdi i en tolvmåneders referenceperiode, der fastsættes af medlemsstaterne.

2. Referenceperioden fastsættes af medlemsstaterne for hver producentorganisation som:

a)	en tolvmåneders periode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, som der anmodes om støtte for, og slutter senest den 31. december året før det år, som der anmodes om støtte for, eller

b)	den gennemsnitlige værdi af tre på hinanden følgende tolvmåneders perioder, der tidligst begynder den 1. januar fem år før det år, som der anmodes om støtte for, og slutter senest den 31. december året før det år, som der anmodes om støtte for.

3. Tolvmånedersperioden skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et driftsprograms løbetid, medmindre særlige forhold berettiger hertil.

4. Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % af årsager, som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 65 % af dens værdi i den foregående referenceperiode.

Producentorganisationen begrunder de årsager, der er nævnt i første afsnit, over for medlemsstatens ansvarlige myndighed.

5. Hvis nyligt anerkendte producentorganisationer ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 2, kan den afsatte produktions værdi anses for at være lig med værdien af den salgbare produktion, som producentorganisationen har oplyst med henblik på anerkendelse.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på nye medlemmer af en producentorganisation, der tilslutter sig en producentorganisation for første gang.

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indsamle oplysninger om den afsatte produktions værdi for producentorganisationer, som ikke har forelagt driftsprogrammer.

7. Uanset stk. 1 og 6 beregnes den afsatte produktions værdi for referenceperioden i henhold til den lovgivning, der var gældende i den pågældende referenceperiode.

For driftsprogrammer, der var godkendt pr. 20. januar 2010, beregnes den afsatte produktions værdi for årene indtil 2007 imidlertid på grundlag af den lovgivning, der var gældende i referenceperioden, hvorimod den afsatte produktions værdi for årene fra 2008 beregnes på grundlag af den lovgivning, der var gældende i 2008.

For driftsprogrammer, der er godkendt efter den 20. januar 2010, beregnes den afsatte produktions værdi for årene fra 2008 på grundlag af den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, hvor driftsprogrammet blev godkendt.

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 52

Forvaltning

Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsfondene forvaltes på en sådan måde, at alle udgifter og indtægter i forbindelse med dem hvert år kan identificeres, kontrolleres og godkendes af eksterne revisorer.

Artikel 53

Finansiering af driftsfonde

1. Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 103b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsættes af producentorganisationen.

2. Alle producenter skal kunne udnytte driftsfonden, og alle producenter skal kunne være med til på demokratisk vis at træffe beslutning om anvendelsen af producentorganisationens driftsfond og de finansielle bidrag til driftsfonden.

Artikel 54

Meddelelse af anslået beløb

1. Producentorganisationerne meddeler senest den 15. september medlemsstaterne, hvor stort et beløb EU, medlemmerne og producentorganisationerne selv anslås at bidrage med til driftsfondene for det følgende år, sammen med driftsprogrammerne eller anmodningerne om godkendelse af ændringer heraf.

Medlemsstaterne kan fastsætte en senere dato end den 15. september.

2. Driftsfondenes anslåede størrelse beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og den afsatte produktions værdi. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 55

National strategi

1. Den nationale strategis overordnede struktur og indhold, jf. artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal fastlægges i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII. Den kan bestå af regionale elementer.

I den nationale strategi indarbejdes alle de beslutninger, medlemsstaterne træffer, og de bestemmelser, de indfører, i henhold til del II, afsnit II, kapitel II, afdeling I og Ia, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende afsnit.

2. Den nationale strategi, herunder indarbejdelse af de nationale regler, jf. artikel 103f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastlægges, før udkastet til driftsprogrammer indleveres i et givet år. De nationale regler indarbejdes, når de er sendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 103f, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3. I forbindelse med udformningen af den nationale strategi skal der på medlemsstatens ansvar foretages en analyse af udgangssituationen. Analysen skal afdække, vurdere og prioritere de behov, der skal opfyldes, de mål, der skal nås ved hjælp af driftsprogrammerne for at opfylde disse prioriterede behov, de forventede resultater og de kvantificerede mål, der skal nås i forhold til udgangssituationen, samt fastlægge de mest egnede instrumenter og aktioner til at nå disse mål.

4. Medlemsstaterne sikrer også, at den nationale strategi overvåges og evalueres, og at den gennemføres ved hjælp af driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres, især på baggrund af overvågningen og evalueringen. Disse ændringer skal foretages, før udkastet til driftsprogrammer indsendes i et givet år.

5. Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkelt foranstaltning og/eller aktionstype og/eller udgift med henblik på at sikre en passende balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 56

Nationale regler for miljøaktioner

1. Medlemsstaterne sender Kommissionen udkastet til nationale regler, jf. artikel 103f, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, men underretter også Kommissionen om eventuelle ændringer af de nationale regler, som er omfattet af proceduren i nævnte afsnit. Kommissionen gør de nationale regler tilgængelige for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

2. I en separat del af de nationale regler anføres de generelle krav om komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse, som miljøaktioner, der er udvalgt i henhold til et driftsprogram, skal opfylde, jf. artikel 103f, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Kommissionen udarbejder et forlæg til denne del til brug for medlemsstaterne.

De nationale regler omfatter også en ikke-udtømmende liste over miljøaktioner og de betingelser, der gælder herfor i medlemsstaten, jf. artikel 103c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007. For hver miljøaktion anføres:

a)	begrundelsen for aktionen baseret på dens miljøpåvirkning og

b)	den eller de specifikke forpligtelser.

3. Miljøaktioner, der svarer til forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, som støttes i henhold til et landdistriktsprogram, skal have samme varighed som disse forpligtelser. Varer tilsvarende forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug længere end det oprindelige driftsprogram, videreføres miljøaktionerne i det følgende driftsprogram. Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde tillade, at miljøaktionernes varighed afkortes, eller at de endog stoppes, især på grundlag af resultaterne af den midtvejsevaluering, der er omhandlet i artikel 126, stk. 3, i denne forordning.

I de nationale regler anføres det, hvor længe de aktioner, der er nævnt i stk. 1, varer, og eventuelt at der er pligt til at videreføre dem i det næste driftsprogram.

Artikel 57

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende forordning, for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammerne.

Artikel 58

Forhold til landdistriktsprogrammer

1. Der ydes ikke støtte som led i medlemsstatens landdistriktsprogram eller -programmer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 (9), til aktioner, der er omfattet af foranstaltninger omhandlet i nærværende forordning, jf. dog stk. 2.

2. Er der undtagelsesvis bevilget støtte i henhold til artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005 til foranstaltninger, der kunne være støtteberettigede i henhold til nærværende forordning, sørger medlemsstaterne for, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Med henblik herpå sørger medlemsstaterne, når de medtager foranstaltninger med sådanne undtagelser i deres landdistriktsprogrammer, for, at det i den nationale strategi, jf. nærværende forordnings artikel 55, angives, hvilke kriterier og administrative regler de vil anvende i landdistriktsprogrammerne.

3. Hvis det er relevant, og medmindre andet er fastsat i artikel 103a, stk. 3, artikel 103d, stk. 1 og 3, og artikel 103e i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 47 i nærværende forordning, må støtten til foranstaltninger, der er omfattet af nærværende forordning, ikke overstige den støtte, der ydes til foranstaltninger omfattet af landdistriktsprogrammet.

4. Støtte til miljøaktioner undtagen til erhvervelse af anlægsaktiver skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 1698/2005 for betalinger til miljøvenligt landbrug. Disse beløb kan i særlige tilfælde forhøjes, så der tages hensyn til specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi, jf. nærværende forordnings artikel 55, og i producentorganisationernes driftsprogrammer. Beløbene til miljøaktioner kan også forhøjes for at støtte operationer med henblik på prioriteringer, jf. artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005.

5. Stk. 4 gælder ikke for miljøaktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel.

Artikel 59

Driftsprogrammers indhold

Driftsprogrammerne indeholder følgende:

a)	en beskrivelse af udgangssituationen, der, hvis det er relevant, er baseret på de fælles udgangsindikatorer, som er anført i bilag VIII

de mål, der er opstillet for driftsprogrammet, under hensyntagen til produktions- og afsætningsmulighederne, og en forklaring på, hvordan programmet bidrager til den nationale strategi, samt en bekræftelse af, at det er i overensstemmelse med den nationale strategi, herunder balancen mellem aktiviteterne. I beskrivelsen af målene skal der henvises til de mål, der er defineret i den nationale strategi, og der skal angives målelige mål for at lette overvågningen af de fremskridt, som gradvis sker i gennemførelsen af programmet

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger og enkeltaktioner, herunder foranstaltninger til kriseforebyggelse og -styring, der skal gennemføres, og de midler, der skal anvendes for at nå målene i hvert af de år, hvor programmet gennemføres. Det anføres i beskrivelsen, i hvor høj grad de forskellige foreslåede foranstaltninger:

supplerer og er i overensstemmelse med andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der finansieres eller er berettigede til støtte fra andre EU-fonde, og navnlig støtte til udvikling af landdistrikter. I den forbindelse skal der, hvis det er relevant, henvises til foranstaltninger, som er gennemført under tidligere driftsprogrammer

ii)	ikke medfører risiko for dobbeltfinansiering fra EU-fonde

d)	programmets varighed og

de finansielle aspekter, nemlig:

i)	beregningsmetoden og de finansielle bidrags størrelse

ii)	proceduren for finansiering af driftsfonden

iii)	information, der er nødvendig for at begrunde bidrag af forskellig størrelse, og

iv)	budgettet og tidsplanen for gennemførelse af foranstaltningerne i hvert af de år, programmet gennemføres.

Artikel 60

Aktioner, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammer

1. Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag IX.

2. Støtteberettigede udgifter i forbindelse med driftsprogrammer skal begrænses til de faktisk afholdte udgifter. Dog kan medlemsstaterne i stedet på forhånd fastsætte behørigt begrundede faste standardsatser i følgende tilfælde:

a)	hvis disse faste standardsatser er anført i bilag IX

b)	for ekstra kilometerudgifter til ekstern transport sammenholdt med udgifterne til landevejstransport, ved brug af jernbane- og/eller skibstransport som en del af en miljøvenlig foranstaltning, og

c)	for ekstraomkostninger og indkomsttab, der er opstået som følge af miljøaktioner, beregnet i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 (10).

Medlemsstaterne tager disse satser op til revision mindst hvert femte år.

3. For at en aktion kan være støtteberettiget, skal over 50 % udtrykt i de berørte produkters værdi, være produkter, som producentorganisationen er anerkendt for. For at kunne indgå i de 50 % skal produkterne komme fra producentorganisationens medlemmer eller producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. Artikel 50 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af værdien.

4. For miljøaktioner gælder følgende regler:

a)	Forskellige miljøaktioner kan kombineres, hvis de supplerer hinanden og er forenelige. Kombineres miljøaktioner, skal der ved fastsættelsen af støtten tages hensyn til de specifikke indkomsttab og supplerende omkostninger, der opstår som følge af kombinationen

b)	Forpligtelser til at begrænse anvendelsen af gødning, plantebeskyttelsesmidler eller andre hjælpestoffer accepteres kun, hvis begrænsningen kan vurderes på en måde, der giver rimelig sikkerhed for, at forpligtelserne opfyldes

c)	Aktioner, der vedrører miljøvenlig håndtering af emballage skal begrundes behørigt og være mere vidtrækkende end de krav, medlemsstaterne har fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF (11).

Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi, der er nævnt i artikel 55 i denne forordning, hvor stor en procentdel af de årlige udgifter i forbindelse med et driftsprogram der højst må anvendes til aktioner, der vedrører miljøvenlig håndtering af emballage. Denne procentdel må ikke overstige 20 % undtagen for at tage hensyn til særlige nationale/regionale omstændigheder, der skal begrundes i den nationale strategi.

5. Investeringer, herunder investeringer i forbindelse med leasingkontrakter, hvor tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det kan godtgøres, at det er økonomisk berettiget, og navnlig i tilfælde, hvor den skattemæssige afskrivningsperiode er på over fem år.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de investeringer, der fornyes:

a)	tilføres producentorganisationens driftsfond eller

b)	fratrækkes fornyelsesomkostningerne.

6. Der kan foretages investeringer i eller iværksættes aktioner, der bidrager til at nå driftsprogrammets mål på individuelle bedrifter og/eller i bedriftslokaler tilhørende producenter, som er tilsluttet producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, også når aktionerne udliciteres til medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer. Forlader den tilsluttede producent producentorganisationen, sørger medlemsstaten for, at investeringen eller dens restværdi tilbagebetales. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastsætte, at producentorganisationen ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.

7. Investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede, hvis investeringerne og aktionerne har de mål, der er nævnt i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder de mål, der er nævnt i artikel 122, stk. 1, litra c), i samme forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 61

Dokumenter, der skal forelægges

Driftsprogrammer vedlægges bl.a.:

a)	dokumentation for, at der er oprettet en driftsfond

b)	producentorganisationens skriftlige tilsagn om at ville overholde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i nærværende forordning og

c)	producentorganisationens skriftlige tilsagn om, at den hverken direkte eller indirekte har modtaget eller vil modtage anden EU-støtte eller national støtte til de aktioner, der er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

Artikel 62

Sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer

1. En medlemsstat kan tillade, at en sammenslutning af producentorganisationer fremlægger et helt driftsprogram eller et delprogram, der består af aktioner, som to eller flere tilsluttede producentorganisationer har udpeget i deres respektive driftsprogrammer, men ikke gennemført.

2. De driftsprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet, vurderes sammen med de tilsluttede producentorganisationers driftsprogrammer bl.a. for, om de mål og begrænsninger, der er fastsat i artikel 103c i forordning (EF) nr. 1234/2007 overholdes.

3. Medlemsstaterne sørger for:

at aktionerne finansieres fuldt ud ved hjælp af bidrag fra de medlemmer af sammenslutningerne af producentorganisationer, der er producentorganisationer, betalt af disse producentorganisationers driftsfonde. Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer, jf. artikel 34, kan dog være med til at finansiere aktionerne med et beløb, der står i forhold til de tilsluttede producentorganisationers bidrag

b)	at aktionerne og det dermed forbundne finansielle bidrag er opført i hver tilsluttet producentorganisations driftsprogram, og

c)	at der ikke er risiko for dobbelt støtte.

4. Artikel 58, 59 og 60, artikel 61, litra b) og c), og artikel 63-67 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer. Der kræves dog ikke balance mellem aktiviteterne, jf. artikel 59, litra b), i de delprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet.

Artikel 63

Frist for forelæggelse

1. Producentorganisationen forelægger driftsprogrammerne til godkendelse for myndighederne i den medlemsstat, hvor producentorganisationen er etableret, senest den 15. september året før det år, hvor de skal gennemføres. Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen.

2. Når en juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person, herunder en producentsammenslutning, indgiver en ansøgning om anerkendelse som producentorganisation, kan den samtidig indgive driftsprogrammet til godkendelse, jf. stk. 1. For at driftsprogrammet kan godkendes, skal der opnås anerkendelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 64, stk. 2.

Artikel 64

Beslutning

1. Medlemsstatens myndigheder:

a)	godkender driftsfondenes beløb og de driftsprogrammer, der opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i dette kapitel

b)	godkender driftsprogrammerne på den betingelse, at producentorganisationen accepterer visse ændringer, eller

c)	afviser driftsprogrammerne eller dele deraf.

2. Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene senest den 15. december det år, de er forelagt.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Medlemsstaternes myndigheder kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe beslutning om driftsprogrammer og driftsfonde til senest den 20. januar året efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

Artikel 65

Ændringer af driftsprogrammer for efterfølgende år

1. Producentorganisationer kan hvert år senest den 15. september anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder om forlængelse af deres varighed, der skal anvendes fra den 1. januar det følgende år.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen for indgivelse af anmodninger.

2. Anmodninger om ændringer vedlægges dokumentation for årsagen til ændringerne og deres art og betydning.

3. Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om anmodninger om ændringer af driftsprogrammer senest den 15. december det år, anmodningen indgives.

Medlemsstaternes myndigheder kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe beslutning om ændringer af driftsprogrammer til senest den 20. januar året efter anmodningen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

Artikel 66

Ændringer af driftsprogrammer i årets løb

1. Medlemsstaterne kan på betingelser, de selv fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb.

2. Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om ændringer af driftsprogrammer, som der anmodes om i henhold til stk. 1, senest den 20. januar året efter, at der blev anmodet om ændringerne.

3. Medlemsstaternes myndigheder kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

a)	kun delvis at gennemføre deres driftsprogrammer

b)	at ændre driftsprogrammets indhold

at forhøje driftsfondens størrelse med højst 25 % og nedsætte den med en procentdel, der fastsættes af medlemsstaten, af det oprindeligt godkendte beløb, hvis driftsprogrammets overordnede formål fastholdes. Medlemsstaterne kan forhøje denne procentdel ved sammenlægning af producentorganisationer, jf. artikel 29, stk. 1

d)	føje national finansiel støtte til driftsfonden, hvis artikel 93 finder anvendelse.

4. Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammerne kan ændres i årets løb uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Disse ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks giver myndighederne meddelelse om dem.

Artikel 67

Driftsprogrammers format

1. Driftsprogrammerne gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december.

2. Driftsprogrammer, der godkendes senest den 15. december, gennemføres fra den 1. januar det følgende år.

Gennemførelsen af programmer, der godkendes efter den 15. december, udsættes et år.

Uanset første og andet afsnit i dette stykke påbegyndes gennemførelsen af driftsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 64, stk. 2, eller artikel 65, stk. 3, andet afsnit, senest den førstkommende 31. januar, efter at de er godkendt i overensstemmelse med disse bestemmelser.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 68

Godkendt støtte

1. Medlemsstaterne giver producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer meddelelse om den godkendte støtte, jf. artikel 103g, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, senest den 15. december året før det år, som der anmodes om støtte for.

2. Finder artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 65, stk. 3, andet afsnit, anvendelse, giver medlemsstaterne meddelelse om den godkendte støtte senest den 20. januar det år, som der anmodes om støtte for.

Artikel 69

Støtteansøgninger

1. Producentorganisationerne indgiver deres ansøgning om støtte eller reststøtte til medlemsstatens myndigheder for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar året efter det år, der ansøges om støtte for.

2. Støtteansøgningerne vedlægges dokumentation, der angiver:

a)	den støtte, der ansøges om

b)	den afsatte produktions værdi

c)	de finansielle bidrag, der er erlagt af producentorganisationens medlemmer og af organisationen selv

d)	de udgifter, der er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet

e)	udgifterne til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger fordelt på aktioner

f)	den andel af driftsfonden, der er anvendt til kriseforebyggelse og krisestyring fordelt på aktioner

g)	at artikel 103c, stk. 2, og stk. 3, første afsnit, og artikel 103d i forordning (EF) nr. 1234/2007 er overholdt

h)	et skriftligt tilsagn om, at producentorganisationen ikke har modtaget dobbelt EU-støtte eller national støtte til de foranstaltninger og/eller aktioner, der er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning, og

i)	bevis for, at den pågældende aktion er blevet gennemført, hvis der ansøges om betaling på grundlag af en fast standardsats, jf. artikel 60, stk. 2.

3. Støtteansøgningerne kan vedrøre programmerede, men endnu ikke afholdte udgifter, hvis følgende kan dokumenteres:

a)	foranstaltningerne kunne ikke gennemføres senest den 31. december i året for driftsprogrammets gennemførelse af årsager, som ikke kan tilskrives den pågældende producentorganisation

b)	foranstaltningerne kan gennemføres senest den 30. april året efter det år, der er ansøgt om støtte for, og

c)	der er stadig et tilsvarende bidrag fra producentorganisationen tilbage i driftsfonden.

Støtten udbetales kun, og den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 71, stk. 3, frigives kun på betingelse af, at det dokumenteres, at de programmerede udgifter, der er nævnt i første afsnit, litra b), er afholdt, senest den 30. april året efter det år, som de pågældende udgifter var programmeret for, for så vidt det fastslås, at der rent faktisk er krav på støtte.

4. Indgives ansøgningerne efter datoen i stk. 1, nedsættes støtten med 1 % for hver dag, fristen overskrides.

I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstatens myndigheder acceptere ansøgninger, der indgives efter datoen i stk. 1, hvis den fornødne kontrol er udført, og betalingsfristen i artikel 70 er overholdt.

5. Sammenslutninger af producentorganisationer kan indgive en ansøgning om støtte som omhandlet i stk. 1 på vegne af deres medlemmer, hvis disse medlemmer er producentorganisationer og den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 2, forelægges for hvert medlem. Det er producentorganisationerne, der i sidste ende skal modtage støtten.

Artikel 70

Udbetaling af støtte

Medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober året efter det år, programmet gennemføres.

Artikel 71

Forskud

1. Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om forskud på den del af støtten, der svarer til de forventede udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

2. Forskudsansøgninger indgives efter medlemsstatens beslutning enten hver tredje måned i januar, april, juli og oktober eller hver fjerde måned i januar, maj og september.

De samlede forskud for et givet år må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet.

3. Der udbetales forskud mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 (12).

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 52 og 53 i nærværende forordning, og at tidligere forskud og det tilsvarende bidrag fra producentorganisationen faktisk er brugt.

4. Der kan indgives ansøgninger om frigivelse af sikkerhedsstillelse i det igangværende programår, og disse vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Sikkerhedsstillelsen frigives for op til 80 % af forskuddet.

5. Det primære krav, jf. artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85, er, at de foranstaltninger, der er anført i driftsprogrammerne, gennemføres under overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 61, litra b) og c), i nærværende forordning.

Hvis det primære krav ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 61, litra b) og c), misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerhedsstillelsen, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre sanktioner og bøder i henhold til kapitel V, afdeling 3.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerhedsstillelsen i forhold til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.

6. Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af forskud.

Artikel 72

Delvis betaling

Medlemsstaterne kan tillade, at producentorganisationerne ansøger om betaling af den del af støtten, som svarer til udgifter, der allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet.

Ansøgningerne kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, men højst tre gange i løbet af et givet år. De vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Betalingerne på grundlag af ansøgninger om dele af støtten må ikke overstige 80 % af den del af støtten, som svarer til udgifter, som allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet for den pågældende periode. Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb for udbetaling af dele af støtten og ansøgningsfrister.

KAPITEL III

Kriseforebyggelse og krisestyring

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 73

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 103c, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 74

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, som i henhold til artikel 103c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007 optages til at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, og hvis tilbagebetalingsperiode overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det godtgøres, at det er økonomisk berettiget.

Afdeling 2

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 75

Definition

Denne afdeling indeholder bestemmelser om tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 103c, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

I dette kapitel forstås ved »produkter, der købes tilbage fra markedet«, »tilbagekøbte produkter« og »produkter, der ikke er udbudt til salg« produkter, der på denne måde er købt tilbage fra markedet.

Artikel 76

Handelsnormer

1. Er der fastsat en handelsnorm for et bestemt produkt i henhold til afsnit II, skal produktet, der købes tilbage fra markedet, opfylde denne norm undtagen bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter. Produkterne kan købes tilbage i bulk, alle størrelser samlet, såfremt mindstekravene til klasse II overholdes, navnlig for så vidt angår kvalitet og størrelse.

Miniatureprodukter som defineret i den pågældende norm skal dog være i overensstemmelse med den gældende handelsnorm, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

2. Er der ikke fastsat nogen handelsnorm for et bestemt produkt, skal produkter, der købes tilbage fra markedet, overholde mindstekravene i bilag X. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende bestemmelser.

Artikel 77

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

1. Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, beregnes på grundlag af det aritmetiske gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og som producentorganisationen har afsat i de tre foregående år.

2. For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:

a)	hvis organisationen var en producentsammenslutning, i givet fald de tilsvarende oplysninger for denne producentsammenslutning eller

b)	den mængde, der dannede grundlaget for anmodningen om anerkendelse.

Artikel 78

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1. Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer giver på forhånd medlemsstaternes myndigheder meddelelse pr. telex, telefax eller e-mail om alle tilbagekøb, de påtænker at foretage.

Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der er omfattet af intervention, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 108.

Meddelelserne skal indeholde en attest på, at de tilbagekøbte produkter er i overensstemmelse med de gældende handelsnormer eller mindstekrav, jf. artikel 76.

2. Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for producentorganisationernes meddelelser, jf. stk. 1, navnlig fristerne herfor.

3. Inden for de frister, der er nævnt i stk. 2:

a)	foretager medlemsstaten enten kontrollen i henhold til artikel 108, stk. 1, hvorefter den, hvis der ikke findes nogen uregelmæssigheder, godkender det tilbagekøb, som havde fundet sted på kontroltidspunktet, eller

b)	i de tilfælde, der er nævnt i artikel 108, stk. 3, undlader medlemsstaten at foretage kontrollen i henhold til artikel 108, stk. 1, og underretter i så fald pr. telex, telefax eller e-mail producentorganisationen om, at den godkender det tilbagekøb, som der er givet meddelelse om.

Artikel 79

Støtte

1. Støtten til tilbagekøb af produkter, der omfatter både EU's bidrag og producentorganisationens bidrag, må ikke overstige de beløb, der i bilag XI er fastsat for de produkter, som er anført i dette bilag. Medlemsstaterne fastsætter maksimumstøtten til andre produkter.

Har producentorganisationen modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er nævnt i første afsnit, med de nettoindtægter, som de tilbagekøbte produkter har givet producentorganisationen. De pågældende frugter og grøntsager skal for at være støtteberettigede være opkøbt på markedsvilkår.

2. Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % af en producentorganisations afsatte produktionsmængde af et givet produkt. Mængder, der er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, eller på en anden måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 80, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i denne procentsats.

Den afsatte produktionsmængde beregnes som gennemsnittet af de produktionsmængder, der er afsat i de foregående tre år. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen blev anerkendt for.

Procentsatsen i første afsnit er et årligt gennemsnit for en treårsperiode, der i et år højst må overskrides med 5 procentpoint.

3. EU's finansielle støtte i forbindelse med tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende institutioner og institutioner som omhandlet i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, må kun anvendes til betaling af produkter, der afhændes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og de omkostninger, der er omhandlet i artikel 81, stk. 1, og artikel 82, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 80

Tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

1. Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem får negative følger for miljøet eller plantesundheden. Udgifter, som producentorganisationerne afholder for at overholde disse bestemmelser, er støtteberettigede som en del af støtten til tilbagekøb fra markedet som led i driftsprogrammet.

2. Til de anvendelsesformål, der er nævnt i stk. 1, hører gratis uddeling, jf. artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og tilsvarende anvendelsesformål, som medlemsstaterne har godkendt.

Medlemsstaterne kan give velgørende institutioner og andre institutioner som omhandlet i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, såfremt disse produkter er blevet forarbejdet.

Modtagerne af de gratis uddelte frugt- og grøntsagsprodukter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, som er nævnt i andet afsnit.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende institutioner og andre institutioner, som de har godkendt, jf. artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3. Produkterne skal kunne afhændes til forarbejdningsindustrien. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for at forhindre fordrejning af konkurrencevilkårene for den pågældende industri i EU eller for importerede produkter, og at tilbagekøbte produkter bliver bragt på markedet igen. Alkohol, der fremkommer ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.

Artikel 81

Transportomkostninger

1. Transportomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling af alle produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, kan godtgøres som led i driftsprogrammet på grundlag af faste beløb efter afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet, jf. bilag XII.

Ved søtransport bestemmer medlemsstaterne afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet. Godtgørelsen må ikke overstige omkostningerne ved landtransport ad den korteste vej mellem indskibningsstedet og det hypotetiske udgangssted, hvis landtransport er mulig. De beløb, der er fastsat i bilag XII, multipliceres med en korrektionskoefficient på 0,6.

2. Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

a)	modtagerinstitutionernes navn

b)	den omhandlede produktmængde

c)	modtagerinstitutionernes overtagelse af produkterne og de anvendte transportmidler og

d)	afstanden mellem afhentningssted og leveringssted.

Artikel 82

Sorterings- og emballeringsomkostninger

1. Omkostningerne ved sortering og emballering af tilbagekøbte frugter og grøntsager til gratis uddeling kan som led i driftsprogrammet for produkter i kolli på under 25 kg netto godtgøres inden for de faste beløb, der er angivet i bilag XIII, del A.

2. Kolli med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med EU-symbolet og en eller flere af de angivelser, der er anført i bilag XIII, del B.

3. Sorterings- og emballeringsomkostningerne udbetales til den producentorganisation, der har forestået sorteringen og emballeringen.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

a)	modtagerinstitutionernes navn

b)	den omhandlede produktmængde og

c)	modtagerinstitutionernes overtagelse af produkterne og produkternes præsentation.

Artikel 83

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1. De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er nævnt i artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, forpligter sig til:

a)	at overholde bestemmelserne i nærværende forordning

b)	at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab

c)	at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og

d)	at fremlægge bilagene vedrørende de pågældende produkters endelige anvendelse i form af en overtagelsesattest (eller et tilsvarende dokument), der bekræfter, at de tilbagekøbte produkter er afhentet af tredjemand med henblik på anvendelse til gratis uddeling.

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager små mængder, og de anser risikoen for at være ubetydelig. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

2. Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelsesformål forpligter sig til:

a)	at overholde bestemmelserne i nærværende forordning

b)	at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab, hvis medlemsstaten finder det hensigtsmæssigt, selv om produktet er blevet denatureret inden leveringen

c)	at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og

d)	ikke at anmode om supplerende støtte til den alkohol, der fremstilles af de pågældende produkter, når der er tale om tilbagekøbte produkter til destillation.

Afdeling 3

Grøn høst og undladt høst

Artikel 84

Definitioner af grøn høst og undladt høst

1. I denne forordning forstås ved:

a) »grøn høst«: høst af samtlige uafsættelige produkter på et givet areal, inden høsten normalt går i gang. De pågældende produkter må ikke være blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager forud for den grønne høst.

b) »undladt høst«: det forhold, at der ikke hentes nogen erhvervsmæssig produktion på det pågældende areal i forbindelse med den normale produktionscyklus. Hvis produkterne ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

2. Grøn høst og undladt høst skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

Artikel 85

Betingelser for grøn høst og undladt høst

1. I forbindelse med grøn høst og undladt høst gør medlemsstaterne følgende:

fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelsen af foranstaltningerne, herunder om forhåndsmeddelelser om undladt høst og grøn høst, deres indhold og frister, om den godtgørelse, der skal betales, og om anvendelsen af foranstaltningerne, og opstiller en liste over de produkter, der er omfattet af foranstaltningerne

b)	fastsætter bestemmelser for at forhindre, at gennemførelsen af foranstaltningerne får negative følger for miljøet eller plantesundheden

c)	kontrollerer, om foranstaltningerne gennemføres korrekt, herunder i forhold til bestemmelserne i litra a) og b), og hvis dette ikke er tilfældet, godkender de ikke, at foranstaltningerne anvendes.

2. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer giver på forhånd medlemsstaternes myndigheder meddelelse pr. telex, telefax eller e-mail om al undladt høst og grøn høst, de har planlagt.

Den første meddelelse i et givet år skal for et givet produkt indeholde en analyse baseret på den forventede markedssituation, som begrunder at anvende grøn høst som en kriseforebyggelsesforanstaltning.

3. Der må ikke både anvendes grøn høst og undladt høst for samme produkt og samme areal i et givet år eller i to på hinanden følgende år.

4. Godtgørelserne, der både består af EU's og producentorganisationens bidrag til grøn høst og undladt høst tager, er betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til stk. 1, litra a):

a)	således at de kun dækker de ekstraomkostninger, der er forbundet med at anvende foranstaltningen, under hensyntagen til den miljø- og plantesundhedsmæssige forvaltning, som er nødvendig for at overholde de bestemmelser, der vedtages i henhold til stk.1, litra b), eller

b)	således at de højst dækker 90 % af den maksimale støtte til tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 79.

Afdeling 4

Salgsfremme og kommunikation

Artikel 86

Gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger

1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger. Bestemmelserne skal gøre det muligt hurtigt at træffe foranstaltninger, når der er behov for det.

2. Aktionerne inden for salgsfremme og kommunikation skal supplere eventuelle igangværende salgsfremme- og kommunikationsaktioner, som de pågældende producentorganisationer har iværksat, og som ikke har noget at gøre med deres kriseforebyggelse og krisestyring.

Afdeling 5

Uddannelse

Artikel 87

Gennemførelse af uddannelsesaktioner

Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelsen af uddannelsesaktioner.

Afdeling 6

Høstforsikring

Artikel 88

Målet med høstforsikringsaktioner

Høstforsikringsaktionerne forvaltes af en producentorganisation og bidrager til at beskytte producenternes indkomster og dække markedstab, som producentorganisationen og/eller dens medlemmer har lidt som følge af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelt sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 89

Gennemførelse af høstforsikringsaktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af høstforsikringsaktioner, herunder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsaktionerne ikke fordrejer konkurrencevilkårene på forsikringsmarkedet.

2. Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsaktioner, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog ikke overstige:

a)	80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:

i)	tab som anført i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

ii)	tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

Loftet i første afsnit, litra b), gælder også, selv om den finansielle støtte fra EU i henhold til artikel 103d, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3. Høstforsikringsaktioner omfatter ikke forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4. I denne artikel defineres »ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe« på samme måde som i artikel 2, nr. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (13).

Afdeling 7

Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

Artikel 90

Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

2. Støtten til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde omfatter både EU's og producentorganisationens bidrag. Den samlede støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde må ikke overstige følgende andel af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i dennes første, andet og tredje driftsår:

a)	henholdsvis 10 %, 8 % og 4 % i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere

b)	henholdsvis 5 %, 4 % og 2 % i de øvrige medlemsstater.

3. En producentorganisation kan kun modtage den støtte, der er nævnt i stk. 2, én gang og kun i fondens tre første driftsår. Anmoder en producentorganisation først om støtte i fondens andet eller tredje driftsår, udgør støtten:

a)	henholdsvis 8 % og 4 % i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere

b)	henholdsvis 4 % og 2 % i de øvrige medlemsstater.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

KAPITEL IV

National finansiel støtte

Artikel 91

Producenternes organiseringsgrad

1. Ved anvendelsen af artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 beregnes producenternes organiseringsgrad i et område af en medlemsstat som værdien af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området, og som producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger har afsat, divideret med den samlede værdi af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området.

2. Producenternes organiseringsgrad i et område af en medlemsstat anses for ringe, hvis den gennemsnitlige organiseringsgrad beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for de sidste tre år, som der foreligger data for, er under 20 %.

Der kan kun ydes national finansiel støtte til frugt- og grøntsagsproduktionen i det område, der er nævnt i denne artikel. Ved anvendelsen af dette kapitel betragtes et område som en bestemt del af en medlemsstats område som følge af dets administrative, geografiske eller økonomiske kendetegn.

Artikel 92

Tilladelse til at yde national finansiel støtte

1. Medlemsstaterne anmoder i henhold til artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 Kommissionen om tilladelse til at yde national finansiel støtte til driftsprogrammer, der skal gennemføres i et givet kalenderår, senest den 31. januar i det pågældende kalenderår.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at producenterne i det omhandlede område ifølge definitionen i artikel 91 i nærværende forordning er organiseret i ringe grad, og at kun produktion af frugt- og grøntsager med oprindelse i det pågældende område er berettiget til at modtage støtte, samt nærmere oplysninger om de pågældende producentorganisationer, den pågældende støtte og størrelsen af de finansielle bidrag, der ydes i henhold til artikel 103b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2. Kommissionen godkender eller afviser anmodningen senest tre måneder efter indgivelsen. Svarer Kommissionen ikke inden for denne frist, anses anmodningen for at være godkendt.

Er anmodningen ufuldstændig, suspenderes fristen på tre måneder, og medlemsstaten underrettes om den konstaterede mangel. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor medlemsstaten underrettes om suspensionen, og varer, indtil der modtages en fuldstændig anmodning.

Artikel 93

Ændringer af driftsprogrammet

En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer om nødvendigt sit driftsprogram i henhold til artikel 65 eller 66.

Artikel 94

Ansøgning om og udbetaling af national finansiel støtte

1. Producentorganisationerne ansøger om den nationale finansielle støtte, og medlemsstaterne udbetaler støtten i overensstemmelse med artikel 69 og 70.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for udbetalingen af den nationale finansielle støtte, herunder mulighed for udbetaling af forskud og dele af støtten.

Artikel 95

EU's refusion af national finansiel støtte

1. Medlemsstaterne kan anmode EU om refusion af den godkendte nationale finansielle støtte, der reelt er udbetalt til producentorganisationerne, inden den 1. januar i det andet år efter det år, hvor programmet blev iværksat.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at betingelserne i artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er blevet overholdt i tre af de fire foregående år, og nærmere oplysninger om de omhandlede producentorganisationer, den støtte, der reelt er betalt, og en beskrivelse af driftsfonden med angivelse af samlet beløb, bidrag fra EU, medlemsstaten (national finansiel støtte) og producentorganisationerne og deres medlemmer.

2. Kommissionen træffer afgørelse om at godkende eller afvise anmodningen. Anmodningen afvises, hvis den anmodende medlemsstat ikke har overholdt reglerne for tilladelse til at yde national finansiel støtte eller refusion heraf eller de regler, der i nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007 er fastsat for producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer.

3. Hvis EU er indforstået med at refundere støtten, anmeldes de refusionsberettigede udgifter til Kommissionen efter proceduren i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (14).

4. EU kan højst refundere 60 % af den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationen.

KAPITEL V

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Rapporter og meddelelser

Artikel 96

Producentsammenslutningers og producentorganisationers rapporter

1. Efter anmodning fra medlemsstatens myndigheder skal producentsammenslutninger og producentorganisationer udlevere relevante oplysninger, der kræves til at udarbejde den årlige rapport, som er nævnt i artikel 97, litra b).

2. Producentorganisationerne fremlægger årlige rapporter, der vedlægges støtteansøgningerne, om driftsprogrammernes gennemførelse.

Rapporterne vedrører følgende:

a)	de driftsprogrammer, der er gennemført det foregående år

b)	de vigtigste ændringer af driftsprogrammerne og

c)	forskelle mellem den anslåede støtte og den støtte, der er ansøgt om.

3. Den årlige rapport skal for hvert driftsprogram, der gennemføres:

a)	beskrive driftsprogrammets mål og resultater, eventuelt baseret på de fælles output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII, og om nødvendigt de supplerende output- og resultatindikatorer, der er fastsat i den nationale strategi, og

b)	skitsere de største problemer, der er forbundet med at forvalte programmet, og de foranstaltninger, der måtte være truffet for at sikre kvalitet og effektivitet under programmets gennemførelse.

Hvis det er relevant, skal det i den årlige rapport specificeres, hvilke effektive foranstaltninger der i overensstemmelse med den nationale strategi og i henhold til artikel 103c, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er truffet for at beskytte miljøet mod en eventuelt øget belastning, som skyldes investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammet.

4. Det sidste år, driftsprogrammet anvendes, udarbejdes der en endelig rapport i stedet for den årlige rapport, der er nævnt i stk. 1.

Det skal fremgå af de endelige rapporter, i hvilket omfang programmets mål er nået. Der skal redegøres for ændringer af aktioner og/eller metoder og fremhæves faktorer, der har haft betydning for, hvor godt det er lykkedes at gennemføre programmet, som er taget eller skal tages i betragtning ved udarbejdelse af efterfølgende driftsprogrammer eller ændring af igangværende driftsprogrammer.

5. Hvis en producentsammenslutning eller en producentorganisation undlader at sende medlemsstaten en meddelelse, som kræves i henhold til nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som medlemsstaten er bekendt med, anses for urigtig, suspenderer medlemsstaten den foreløbige anerkendelse af producentsammenslutningen eller anerkendelsen af producentorganisationen, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende forordning.

Medlemsstaten beretter om sådanne tilfælde i sin årlige rapport, jf. artikel 97, litra b), i nærværende forordning.

Artikel 97

Medlemsstaternes meddelelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger

Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter:

senest den 31. januar driftsfondens samlede størrelse, der det pågældende år er godkendt for samtlige driftsprogrammer. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede EU-støtte til driftsfonden skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

senest den 15. november en årlig rapport om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger og om de driftsfonde, driftsprogrammer og anerkendelsesplaner, der er gennemført det foregående år. Den årlige rapport skal navnlig indeholde de oplysninger, der er anført bilag XIV

senest den 31. januar det finansielle beløb, der svarer til den årlige gennemførelse af dette års anerkendelsesplaner. Godkendte og anslåede beløb skal opgives. Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger for hver producentsammenslutning:

i)	det samlede beløb for den årlige periode til gennemførelse af anerkendelsesplanen, bidragene fra EU, medlemsstaterne og producentsammenslutningerne og/eller deres medlemmer

ii)	en opdeling af støtten i den støtte, som er nævnt henholdsvis i artikel 103a, stk. 1, litra a), og litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 98

Medlemsstaternes meddelelser om producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked

1. Medlemsstaternes myndigheder giver hver onsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) Kommissionen meddelelse for hver markedsdag om de gennemsnitlige priser på frugt og grøntsager, der er noteret på de repræsentative markeder, som er anført i bilag XV, del A.

For frugt og grøntsager, der er omfattet af den generelle handelsnorm, indberettes der kun priser for produkter, der er i overensstemmelse med denne norm, mens der for produkter, som er omfattet af en særlig handelsnorm, kun indberettes priser for produkter i klasse I.

Noteringerne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller, udtrykt i EUR/100 kg nettovægt.

Foreligger der data, indberetter medlemsstaterne priser for de produkttyper og -sorter, størrelser og/eller præsentationer, der er anført i bilag XV, del A. Vedrører noteringerne andre typer, sorter, størrelser og/eller præsentationer end dem, der er anført i bilag XV, del A, giver medlemsstaternes myndigheder Kommissionen meddelelse om, hvilke typer, sorter, størrelser og/eller præsentationer noteringerne gælder for.

2. Medlemsstaterne udpeger repræsentative markeder i det område, hvor frugten og grøntsagerne produceres, på grundlag af transaktioner på fysisk identificerbare markeder, som fx engrosmarkeder, auktioner eller andre fysiske steder, hvor udbud møder efterspørgsel, eller på grundlag af direkte transaktioner mellem producenter, herunder producentorganisationer, og individuelle købere, som fx grossister, handlende, distributionscentraler og andre erhvervsdrivende. De repræsentative markeder kan også udpeges på grundlag af en kombination af transaktioner, der har fundet sted på fysisk identificerbare markeder, og direkte transaktioner.

3. Det er frivilligt, om medlemsstaternes myndigheder ønsker at give Kommissionen meddelelse om producentpriser på de frugter og grøntsager og andre produkter, der er anført i bilag XV, del B.

4. Ved indberetningen af priser i henhold til stk. 3 følges de retningslinjer, som Kommissionen vedtager og offentliggør på en måde, den finder passende.

Afdeling 2

Kontrol

Artikel 99

Entydigt identifikationssystem

Medlemsstaterne sørger for, at der benyttes et entydigt identifikationssystem for alle støtteansøgninger, der indgives af samme producentorganisation eller producentsammenslutning. Systemet skal være foreneligt med det identitetsregistreringssystem, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (15).

Artikel 100

Ansøgningsprocedurer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i nærværende forordning, fastsætter medlemsstaterne passende procedurer for indsendelse af støtteansøgninger, anmodninger om anerkendelse, anmodninger om godkendelse af driftsprogrammer og betalingsanmodninger.

Artikel 101

Stikprøvekontrol

Hvis det er relevant at foretage kontrol i form af stikprøver, sørger medlemsstaterne på grundlag af en risikoanalyse for, at kontrollens art og hyppighed afstemmes efter den pågældende foranstaltning.

Artikel 102

Administrativ kontrol

Der foretages administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt. Det sikres, at de gennemførte kontrolforanstaltninger, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser, registreres.

Artikel 103

Kontrol på stedet

1. For hver kontrol på stedet udarbejdes der en kontrolrapport for at gøre det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder i forbindelse med den foretagne kontrol. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

a)	den kontrollerede støtteordning og ansøgning

b)	de tilstedeværende personer

c)	de kontrollerede aktioner, foranstaltninger og dokumenter

d)	kontrolresultaterne.

2. Modtageren får mulighed for at underskrive rapporten for at bekræfte sin tilstedeværelse ved kontrollen og tilføje bemærkninger. Konstateres der uregelmæssigheder, kan der sendes en kopi af kontrolrapporten til modtageren.

3. Kontrollen på stedet kan varsles på forhånd, når blot formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Varslet begrænses til det absolut korteste tidsrum.

4. Hvis det er muligt, foretages der kontrol på stedet i henhold til denne forordning, samtidig med at der foretages anden kontrol, som kræves i henhold til EU-reglerne om landbrugsstøtte.

Artikel 104

Indrømmelse af anerkendelse og godkendelse af driftsprogrammer

1. Før medlemsstaterne anerkender en producentorganisation i henhold til artikel 125b, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, aflægger de producentorganisationen et besøg på stedet for at sikre sig, at betingelserne for anerkendelse er opfyldt.

2. Før medlemsstatens myndigheder godkender et driftsprogram i henhold til artikel 64, efterprøver de på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet, det driftsprogram, der ønskes godkendt, og eventuelle anmodninger om ændring. Det kontrolleres bl.a.:

a)	at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 59, litra a), b) og e), og som skal indgå i udkastet til driftsprogram, er rigtige

b)	at programmerne stemmer overens med artikel 103c i forordning (EF) nr. 1234/2007 og med de nationale regler og den nationale strategi

c)	at aktionerne er støtteberettigede, og at de foreslåede udgifter er støtteberettigede

at programmerne hænger sammen og har den fornødne tekniske kvalitet, at overslagene og støtteplanen er velbegrundede, og at den planlagte gennemførelse er tilfredsstillende. Det skal under kontrollen efterprøves, om der er fastsat målbare mål, således at det kan overvåges, om disse nås, og om de fastsatte mål vil kunne nås, ved at de foreslåede aktioner gennemføres, og

at de transaktioner, der anmodes om støtte til, stemmer overens med den gældende nationale lovgivning og EU-retten og eventuelt bestemmelserne om offentlige indkøb, statsstøtte og andre relevante bindende normer, som er fastsat i den nationale lovgivning eller i de nationale regler eller den nationale strategi.

Artikel 105

Administrativ kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1. Før støtten tildeles, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og supplerer den med stikprøvekontrol på stedet, jf. artikel 106.

2. Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal især, og hvis det er relevant for den indsendte ansøgning, omfatte kontrol af:

a)	den årlige eller i givet fald den endelige rapport, der fremsendes sammen med ansøgningen om driftsprogrammets gennemførelse

b)	den afsatte produktions værdi, bidragene til driftsfonden og de afholdte udgifter

c)	at de pågældende produkter og tjenesteydelser er leveret, og at der er tale om reelle udgifter

d)	at de gennemførte aktioner svarer til dem, der er anført i det godkendte driftsprogram

e)	at de finansielle begrænsninger og lofter m.v. er overholdt.

3. For udgifter, der er afholdt i henhold til driftsprogrammet, fremlægges der fakturaer og dokumenter, som fx bankudtog som bevis for, at betalingen har fundet sted. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der som belæg for betalingerne fremlægges dokumenter med tilsvarende bevisværdi. De anvendte fakturaer skal udstedes i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, jf. artikel 50, stk. 9, eller hvis medlemsstaten godkender det, i en eller flere af de tilsluttede producenters navn. Hvis det er relevant, udstedes fakturaerne dog for personaleudgifter, jf. punkt 2, litra b), i bilag IX, i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, jf. artikel 50, stk. 9.

Artikel 106

Kontrol på stedet af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1. Ved behandlingen af de støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, udfører medlemsstaterne kontrol på stedet hos producentorganisationerne for at fastslå, at betingelserne for at udbetale støtten eller saldoen er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter bl.a.:

a)	kontrol af, at anerkendelseskriterierne er overholdt for det pågældende år

kontrol af, hvad driftsfonden er anvendt til i det pågældende år, herunder hvilke udgifter der er anmeldt i anmodninger om forskud eller delvis betaling, og den afsatte produktions værdi, bidragene til driftsfonden og de afholdte udgifter dokumenteret ved hjælp af regnskabsbilag eller andre dokumenter

c)	kontrol i andet led af udgifter til tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst.

2. Den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af den samlede støtte, der ansøges om, i medlemsstater, der har mere end ti anerkendte producentorganisationer. I andre tilfælde aflægges der besøg hos den enkelte producentorganisation mindst én gang hvert tredje år.

Hver producentorganisation kontrolleres mindst én gang, inden støtten eller saldoen for driftsprogrammets sidste år udbetales.

3. Resultaterne af kontrollen på stedet evalueres for at fastslå, om eventuelle problemer er af systemisk karakter og indebærer en risiko for tilsvarende aktioner, andre støttemodtagere eller andre organer. Ved evalueringen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder i et område eller en del af et område eller i en specifik producentorganisation, foretager medlemsstaten supplerende kontrol det pågældende år og forhøjer procentdelen af de pågældende ansøgninger, som skal kontrolleres det følgende år.

4. Medlemsstaten fastlægger, hvilke producentorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse.

Ved risikoanalysen tages der især hensyn til følgende:

a)	støttens størrelse

b)	resultaterne af kontrollen de foregående år

c)	et vilkårligt element og

d)	andre parametre, som skal fastlægges af medlemsstaterne.

Artikel 107

Kontrol på stedet af driftsprogrammernes foranstaltninger

1. Medlemsstaternes kontrol på stedet af driftsprogrammernes foranstaltninger sigter navnlig mod at efterprøve:

a)	gennemførelsen af de aktioner, der er omfattet af driftsprogrammet

b)	at gennemførelsen eller den påtænkte gennemførelse af aktionerne er i overensstemmelse med den anvendelse, der er beskrevet i det godkendte driftsprogram

c)	for et passende antal udgiftsposter, at de pågældende udgifter er i overensstemmelse med EU-retten med hensyn til art og afholdelsestidspunkt og svarer til de godkendte specifikationer

d)	at de afholdte udgifter kan dokumenteres ved hjælp af regnskabsbilag eller andre dokumenter, og

e)	den afsatte produktions værdi.

2. Den afsatte produktions værdi kontrolleres på grundlag af det regnskabssystem, der er revideret og påtegnet i henhold til national ret.

Medlemsstaterne kan derfor beslutte, at anmeldelsen af den afsatte produktions værdi skal godkendes på samme måde som regnskabsoplysningerne.

Kontrollen af anmeldelsen af den afsatte produktions værdi kan udføres, inden den relevante støtteansøgning fremsendes. Den skal senest udføres, inden støtten udbetales.

3. Kontrollen skal omfatte et kontrolbesøg på stedet for den pågældende aktion eller, hvis aktionen er immateriel, et kontrolbesøg hos initiativtageren, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. I forbindelse med aktioner på individuelle bedrifter omfattet af den stikprøve, der er nævnt i artikel 106, stk. 2, er det særlig vigtigt, at der aflægges mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om de er gennemført.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at undlade at aflægge besøg, når det drejer sig om mindre aktioner, eller hvis der efter deres opfattelse er ringe risiko for, at betingelserne for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller at aktionen ikke er gennemført i virkeligheden. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

4. Kontrollen på stedet omfatter alle de forpligtelser, som producentorganisationen eller dens medlemmer har, og som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget.

5. Kun kontrol, der opfylder alle kravene i denne artikel, kan betragtes som en del af den kontrol, som skal foretages i henhold til artikel 106, stk. 2.

Artikel 108

Kontrol i første led af tilbagekøb

1. Medlemsstaterne foretager kontrol i første led af hver enkelt producentorganisations tilbagekøb bestående i dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, eventuelt ved stikprøvetagning, af de tilbagekøbte produkters vægt og kontrol af, om artikel 76 er overholdt, i henhold til reglerne i afsnit II, kapitel II. Kontrollen foretages efter modtagelsen af den meddelelse, der er nævnt i artikel 78, stk. 1, inden for de frister, som fastsættes i henhold til artikel 78, stk. 2.

2. Den kontrol i første led, der er nævnt i stk. 1, omfatter 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet. De tilbagekøbte produkter, dog ikke produkter til gratis uddeling, denatureres eller afhændes efter kontrollen til forarbejdningsindustrien under myndighedernes tilsyn efter de forskrifter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 80.

3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne, hvis produkterne skal uddeles gratis, nøjes med at kontrollere en mindre procentdel end anført i stk. 2, men ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af en producentorganisations produktionsår. Kontrollen kan finde sted hos producentorganisationen og/eller modtagerne af de pågældende produkter. Hvis der ved kontrollen konstateres betydelige uregelmæssigheder, gennemfører medlemsstatens myndigheder yderligere kontrol.

Artikel 109

Kontrol i andet led af tilbagekøb

1. Som led i den kontrol, der er beskrevet i artikel 106, foretager medlemsstaterne kontrol i andet led af tilbagekøb.

Medlemsstaterne opstiller kriterier, hvorefter de analyserer og vurderer risikoen for, at en bestemt producentorganisation har foretaget tilbagekøb, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kriterierne opstilles bl.a. ud fra resultaterne af tidligere kontrol i første og andet led og ud fra, om producentorganisationen anvender en kvalitetssikringsordning. På grundlag af disse kriterier fastsættes det for hver producentorganisation, hvor hyppigt der som et minimum skal føres kontrol i andet led.

2. Den kontrol, der er anført i stk. 1, består i kontrol på stedet hos producentorganisationerne og modtagerne af de tilbagekøbte produkter for at garantere, at betingelserne for at udbetale EU-støtte er overholdt. Kontrollen skal bl.a. omfatte:

a)	gennemgang af det særlige lagerregnskab og det finansregnskab, som alle producentorganisationer, der foretager et eller flere tilbagekøb i løbet af det pågældende produktionsår, skal føre

kontrol af de afsatte mængder som oplyst i støtteansøgningerne, navnlig kontrol af lagerregnskab og finansregnskab, fakturaer og om nødvendigt deres rigtighed og af, om der er overensstemmelse mellem disse oplysninger og de pågældende producentorganisationers regnskabstal og/eller skatte- og afgiftsmæssige oplysninger.

c)	kontrol af, om den regnskabsmæssige forvaltning har været korrekt, især kontrol af, om de nettoindtægter, producentorganisationerne har angivet i betalingsanmodningerne, er rigtige, om eventuelle tilbagekøbsomkostninger står i forhold hertil, og at beløbene dermed er korrekte, og

d)	kontrol af de tilbagekøbte produkters anvendelse som angivet i betalingsanmodningen og kontrol af, om der er foretaget en passende denaturering, for at sikre, at producentorganisationerne og modtagerne har overholdt denne forordning.

3. Den kontrol, der er nævnt i stk. 2, foretages hos de berørte producentorganisationer og de modtagere, som er tilknyttet disse organisationer. Hver kontrol skal bl.a. omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret.

4. I det særlige lagerregnskab og det finansregnskab, der er nævnt i stk. 2, litra a), skal der for hvert produkt, der er genstand for tilbagekøb, skelnes mellem følgende varebevægelser udtrykt i mængder:

a)	den produktion, som producentorganisationens medlemmer har leveret, og som medlemmer af andre producentorganisationer har leveret i henhold til artikel 125a, stk. 2, litra b), og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007

b)	producentorganisationens salg, idet der skelnes mellem produkter til friskvaremarkedet og andre typer produkter, herunder råvarer til forarbejdning, og

c)	tilbagekøbte produkter.

5. Kontrollen af, hvad de produkter, som er nævnt i stk. 4, litra c), er anvendt til, omfatter især:

a)	stikprøvekontrol af det særlige regnskab, som modtagerne skal føre, og eventuelt af, om der er sammenhæng med det regnskab, som skal føres i henhold til national ret, og

b)	kontrol af, at de gældende miljøbetingelser er overholdt.

6. Hvis der ved kontrollen i andet led konstateres betydelige uregelmæssigheder, udvider medlemsstatens myndigheder kontrollen i andet led for det pågældende produktionsår og indfører hyppigere kontrol i andet led i det følgende produktionsår hos de berørte producentorganisationer eller sammenslutningerne heraf.

Artikel 110

Grøn høst og undladt høst

1. Forud for grøn høst sikrer medlemsstaterne sig ved kontrol på stedet, at de omhandlede produkter ikke er beskadiget, og at det pågældende areal er velplejet. Efter den grønne høst kontrollerer medlemsstaten, at hele det pågældende areal er blevet høstet, og at det høstede produkt er blevet denatureret.

Efter høstperiodens afslutning efterprøver medlemsstaterne, om analysen baseret på den forventede markedssituation er pålidelig, jf. artikel 85, stk. 2. Desuden analyserer de eventuelle afvigelser mellem den forventede markedssituation og den reelle markedssituation.

2. Forud for undladt høst undersøger medlemsstaterne ved kontrol på stedet, om det omhandlede areal er velplejet, at en del af arealet ikke allerede er blevet høstet, og om produktet er veludviklet og generelt er af sund, sædvanlig handelskvalitet.

Medlemsstaterne sørger for, at produktionen denatureres. Er dette ikke muligt, sikrer de sig ved et besøg på stedet eller kontrolbesøg i høstsæsonen, at der ikke høstes.

3. Artikel 109, stk. 1, 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 111

Kontrol før godkendelse af producentsammenslutningers anerkendelsesplaner

1. Inden medlemsstaterne godkender en producentsammenslutnings anerkendelsesplan i henhold til artikel 125e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kontrollerer de den juridiske person eller klart definerede del af den juridiske person på stedet.

2. Medlemsstaterne sikrer sig på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet:

a)	at oplysningerne i anerkendelsesplanen er korrekte

b)	at planen hænger sammen økonomisk og har den fornødne tekniske kvalitet, at overslagene er velbegrundede, og at den planlagte gennemførelse er tilfredsstillende

c)	at aktionerne er støtteberettigede, og at de foreslåede udgifter er støtteberettigede og rimelige, og

d)	at de transaktioner, der anmodes om støtte til, stemmer overens med gældende national ret og EU-retten, især bestemmelserne om offentlige indkøb, statsstøtte og andre relevante bindende normer, som er fastsat i den nationale lovgivning eller i de nationale regler eller den nationale strategi.

Artikel 112

Kontrol af producentsammenslutningers støtteansøgninger

1. Før der tildeles støtte, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle producentsammenslutningers støtteansøgninger og stikprøvekontrol på stedet.

2. Når den støtteansøgning, der er omhandlet i artikel 45, er indgivet, kontrollerer medlemsstaterne producentsammenslutningerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for at yde støtte er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter bl.a. kontrol af:

a)	om anerkendelseskriterierne er overholdt for det pågældende år

b)	den afsatte produktions værdi og gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omfattet af anerkendelsesplanen, og de afholdte udgifter.

3. Den kontrol, der er omhandlet i stk. 2, skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af den samlede støtte.

Alle producentsammenslutninger kontrolleres mindst hvert femte år.

4. Artikel 105 og 107 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 113

Tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

1. Den medlemsstat, hvori en tværnational producentorganisation eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen med denne organisations eller sammenslutnings driftsprogram og driftsfond og anvende eventuelle sanktioner over for organisationen eller sammenslutningen.

2. De andre medlemsstater, som er forpligtet til at indgå i det administrative samarbejde, der er nævnt i artikel 28, stk. 2, litra c), og artikel 35, stk. 2, litra c), gennemfører den administrative kontrol og den kontrol på stedet, der kræves af den medlemsstat, som er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og underretter den om resultaterne. De overholder alle tidsfrister, som den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, fastsætter.

3. De regler, der gælder i den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse på producentorganisationen, driftsprogrammet og driftsfonden. På miljø- og plantesundsområdet og i forbindelse med afhændelse af tilbagekøbte produkter er det dog lovgivningen i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, der finder anvendelse.

Afdeling 3

Sanktioner

Artikel 114

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1. Medlemsstaterne tilbagekalder en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af kriterierne er væsentlig og skyldes, at producentorganisationen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Medlemsstaterne tilbagekalder især en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne kan tilskrives:

a)	at kravene i artikel 21 og 23, artikel 26, stk. 1 og 2, eller artikel 31 er blevet tilsidesat, eller

b)	at den afsatte produktions værdi i to på hinanden følgende år har ligget under den grænse, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 125b, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til dette stykke får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt, medmindre andet er fastsat i en eventuel national horisontal lovgivning om forældelsesfrister.

2. Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, suspenderer medlemsstaterne en producentorganisations anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne er væsentlig, men kun midlertidig.

Der udbetales ikke støtte i suspensionsperioden. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor kontrollen har fundet sted, og gælder, indtil der er udført en kontrol, som viser, at de pågældende kriterier er overholdt.

Suspensionsperioden må højst være på 12 måneder. Hvis de omhandlede kriterier ikke er overholdt 12 måneder herefter, tilbagekaldes anerkendelsen.

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 70, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende dette stykke. Imidlertid kan disse senere betalinger under ingen omstændigheder finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.

3. I andre tilfælde end de i stk. 1 og 2 anførte, hvor anerkendelseskriterierne ikke er overholdt, sender medlemsstaterne en varslingsskrivelse, hvori de oplyser, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes. Medlemsstaterne kan vente med at udbetale støtte, indtil de korrigerende foranstaltninger er truffet.

Træffes der ikke korrigerende foranstaltninger inden for 12 måneder, betragtes den manglende overholdelse af kriterierne som væsentlig, hvorefter stk. 2 finder anvendelse.

Artikel 115

Svig

1. Hvis det konstateres, at en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning har begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1234/2007, gør medlemsstaterne følgende, medmindre der anvendes andre sanktioner i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning:

a)	tilbagekalder anerkendelsen af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen

b)	udelukker de pågældende aktioner eller transaktioner fra at modtage støtte i henhold til driftsprogrammet eller anerkendelsesplanen og kræver allerede udbetalt støtte betalt tilbage

c)	udelukker producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller producentsammenslutningen fra at modtage støtte det næste år i henhold til driftsprogrammet eller anerkendelsesplanen.

2. Medlemsstaterne kan suspendere anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning eller suspendere betalingerne til et sådant organ, hvis de mistænkes for at have begået svig i forbindelse med støtte, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 116

Producentsammenslutninger

1. Medlemsstaterne anvender de sanktioner og bøder, der er omhandlet i artikel 114 og/eller 117, analogt på anerkendelsesplaner.

2. Ud over det, der gælder ifølge stk. 1, inddriver medlemsstaten, hvis producentsammenslutningen efter afslutningen af den periode, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 49, stk. 4, ikke er blevet anerkendt som producentorganisation:

a)	100 % af den støtte, producentsammenslutningen har modtaget, hvis den manglende anerkendelse skyldes, at producentsammenslutningen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, eller

b)	50 % af den støtte, producentsammenslutningen har modtaget, i alle andre tilfælde.

Artikel 117

Driftsprogram

1. Betalingerne beregnes på grundlag af, hvad der er fundet støtteberettiget.

2. Medlemsstaten gennemgår den indsendte støtteansøgning og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter:

a)	det beløb, der vil skulle betales til støttemodtageren udelukkende på grundlag af ansøgningen

b)	det beløb, der skal betales til støttemodtageren, efter at det er undersøgt, om ansøgningen opfylder støttekriterierne.

3. Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, skal der betales en bøde. Bøden er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

Der skal dog ikke betales bøde, hvis producentorganisationen eller producentsammenslutningen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der ikke er støtteberettigede, og som findes ved kontrol på stedet eller efterfølgende kontrol.

5. Anmeldes og kontrolleres den afsatte produktions værdi, før der ansøges om støtte, lægges den anmeldte og den kontrollerede værdi til grund ved beregningen af beløbene i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

Artikel 118

Sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

Hvis der i forlængelse af kontrollen i artikel 108 konstateres uregelmæssigheder med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er nævnt i artikel 76, skal støttemodtageren:

betale en bøde, som svarer til EU-bidraget og beregnes på basis af de tilbagekøbte mængder produkter, der ikke stemmer overens med handelsnormerne eller mindstekravene, hvis disse mængder udgør under 10 % af de mængder, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 78 for det pågældende tilbagekøb

b)	betale en bøde, der er dobbelt så stor som EU-bidraget, hvis disse mængder udgør mellem 10 % og 25 % af de mængder, der er givet meddelelse om, eller

c)	betale en bøde, som svarer til EU-bidraget, for alle de mængder, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 78, hvis disse mængder overstiger 25 % af de mængder, der er givet meddelelse om.

Artikel 119

Andre sanktioner over for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

1. De bøder, der er omhandlet i artikel 117, vedrører støtte, der er ansøgt om i forbindelse med tilbagekøb som led i driftsprogrammets udgifter.

2. Udgifter til tilbagekøb anses ikke for støtteberettigede, hvis de produkter, der ikke er blevet udbudt til salg, ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 80, stk. 1, eller de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse i strid med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 80, stk. 1, har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden.

Artikel 120

Sanktioner over for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 108 og 109, konstateres uregelmæssigheder, som kan tillægges modtagerne af tilbagekøbte produkter, anvendes følgende sanktioner:

a)	modtagerne mister retten til at modtage tilbagekøbte produkter, og

b)	modtagerne af tilbagekøbte produkter forpligtes til at tilbagebetale værdien af de produkter, de har modtaget, plus de dermed forbundne sorterings-, emballerings- og transportomkostninger i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser.

Sanktionen i litra a) får øjeblikkeligt virkning og gælder i mindst et produktionsår. Den kan forlænges afhængigt af, hvor alvorlig uregelmæssigheden er.

Artikel 121

Grøn høst og undladt høst

1. Hvis det i forbindelse med grøn høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal producentorganisationen betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)	medlemsstaten under den kontrol, der er omhandlet i artikel 110, stk. 1, andet afsnit, konstaterer, at grøn høst ikke var berettiget på grundlag af analysen af den forventede markedssituation på det pågældende tidspunkt

b)	det areal, der er anmeldt med henblik på grøn høst, ikke opfylder kriterierne for grøn høst

c)	ikke hele arealet er høstet, eller produktionen ikke er denatureret.

2. Hvis det i forbindelse med undladt høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, skal producentorganisationen betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)	det areal, der er anmeldt med henblik på undladt høst, ikke opfylder kriterierne for undladt høst

b)	hele arealet eller en del heraf alligevel er blevet høstet

c)	foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for.

3. Bøderne i stk. 1 og 2 lægges oven i en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 117.

Artikel 122

Forhindring af kontrol på stedet

En støtteansøgning afvises for den omhandlede del af udgifterne, hvis producentorganisationen, medlemmet eller den pågældende repræsentant forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 123

Betaling af opkrævet støtte og bøder

1. Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, producentsammenslutninger eller andre erhvervsdrivende tilbagebetaler uberettiget udbetalt støtte med renter og betaler de bøder, der er fastsat i denne afdeling.

Renterne beregnes:

a)	på grundlag af den periode, der er gået fra betalingen til modtagerens tilbagebetaling

b)	på grundlag af den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender til sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som gjaldt på datoen for den uberettigede udbetaling forhøjet med 3 procentpoint.

2. Opkrævet støtte, renter og bøder betales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

Artikel 124

Anmeldelse af uregelmæssigheder

Anvendelsen af administrative sanktioner og bøder og opkrævningen af uberettiget udbetalt støtte som omhandlet i denne afdeling udelukker ikke, at uregelmæssigheder skal indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 1848/2006 (16).

Afdeling 4

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

Artikel 125

Fælles præstationsindikatorer

1. Både de nationale strategier og driftsprogrammerne overvåges og evalueres, for at det kan vurderes, hvordan det går med at nå driftsprogrammernes mål, og hvor effektive de er set i forhold til disse mål.

2. Fremskridt og effektivitet vurderes ved hjælp af fælles præstationsindikatorer, jf. bilag VIII, for udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af de driftsprogrammer, der gennemføres.

3. Hvis en medlemsstat finder det hensigtsmæssigt, fastlægges der et begrænset antal supplerende indikatorer, som er specifikke for denne strategi og afspejler nationale og/eller regionale behov, samt betingelser og målsætninger, som er specifikke for producentorganisationernes driftsprogrammer. Desuden medtages eventuelle supplerende indikatorer for miljømæssige målsætninger, som ikke er omfattet af de fælles præstationsindikatorer.

Artikel 126

Procedurer for overvågning og evaluering af driftsprogrammer

1. Producentorganisationerne sørger for, at deres driftsprogrammer overvåges og evalueres ved hjælp af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 125, og eventuelt de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

Til dette formål indfører de et system til indsamling, registrering og ajourføring af den information, der kræves for at udarbejde disse indikatorer.

2. Formålet med overvågningen er at vurdere, hvordan det går med at nå driftsprogrammets specifikke mål. Den foregår ved hjælp af finansielle indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Resultaterne heraf benyttes til:

a)	at kontrollere programgennemførelsens kvalitet

b)	at påvise eventuelle behov for justeringer eller revision af driftsprogrammet med henblik på at nå de mål, der er opstillet for det, eller at forbedre forvaltningen af programmet, herunder den finansielle forvaltning

c)	at bidrage til opfylde rapporteringskravene i forbindelse med driftsprogrammets gennemførelse.

Resultaterne af overvågningen beskrives i den årlige rapport, som producentorganisationen i henhold til artikel 96, stk. 1, skal forelægge for den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af den nationale strategi.

3. Evalueringen sker i form af en særskilt midtvejsevalueringsrapport.

Formålet med midtvejsevalueringen, der kan udføres med bistand fra et specialiseret konsulentfirma, er at undersøge, i hvilken grad de finansielle midler er udnyttet, og hvor effektivt driftsprogrammet har været, og at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå programmets overordnede mål. Der kan i denne forbindelse gøres brug af de fælles præstationsindikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne.

Hvis det er relevant, omfatter midtvejsevalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne af miljøaktionerne og deres virkninger med hensyn til:

a)	at forebygge jorderosion

b)	at reducere brugen og/eller forbedre forvaltningen af plantebeskyttelsesmidler

c)	at beskytte levesteder og biodiversiteten eller

d)	at bevare landskabet.

Resultaterne heraf benyttes til:

a)	at forbedre kvaliteten af de driftsprogrammer, der forvaltes af producentorganisationen

b)	at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af driftsprogrammet

c)	at bidrage til at opfylde rapporteringskravene i forbindelse med driftsprogrammernes gennemførelse og

d)	at høste erfaringer, der kan udnyttes til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de fremtidige driftsprogrammer, som producentorganisationen skal forvalte.

Midtvejsevalueringen udføres under driftsprogrammets gennemførelse og i så god tid, at resultaterne af evalueringen kan indgå i forberedelsen af det efterfølgende driftsprogram.

Midtvejsevalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er nævnt i artikel 96, stk. 1.

Artikel 127

Procedurer for overvågning og evaluering af den nationale strategi

1. Overvågningen og evalueringen af den nationale strategi foregår ved hjælp af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 125, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

2. Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og ajourføring af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 125. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationen har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

3. Formålet med overvågningen er løbende at vurdere, hvordan det går med at nå driftsprogrammets overordnede og specifikke mål. Den foregår ved hjælp af finansielle indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. I den forbindelse anvendes oplysningerne i de årlige statusrapporter, som producentorganisationen fremsender, om overvågningen af deres driftsprogrammer. Resultaterne af overvågningen benyttes til:

a)	at kontrollere kvaliteten af driftsprogrammernes gennemførelse

b)	at påvise eventuelle behov for justeringer eller revision af den nationale strategi med henblik på at nå de mål, der er opstillet for denne strategi, eller at forbedre forvaltningen af strategiens gennemførelse, herunder den finansielle forvaltning af driftsprogrammerne, og

c)	at bidrage til at opfylde rapporteringskravene i forbindelse med den nationale strategis gennemførelse.

4. Formålet med evalueringen er at vurdere, hvordan det går med at nå strategiens overordnede mål. Den udføres ved hjælp af indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne. I den forbindelse anvendes de overvågningsresultater og den midtvejsevaluering af driftsprogrammerne, som findes i de årlige statusrapporter og endelige rapporter, producentorganisationerne fremsender. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

a)	at forbedre strategiens kvalitet

b)	at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af strategien og

c)	at bidrage til at opfylde rapporteringskravene i forbindelse med den nationale strategis gennemførelse.

Evalueringen omfatter en evaluering, som skal gennemføres så tidligt i 2012, at resultaterne af den kan medtages i en særskilt evalueringsrapport, der samme år vedlægges den årlige rapport, som er nævnt i artikel 97, litra b). Formålet med rapporten er at undersøge, i hvilken grad de finansielle midler er udnyttet, og hvor effektivt driftsprogrammerne er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer har haft set i forhold til de mål og resultater, der skal nås ifølge strategien, og eventuelt de andre mål, der er fastsat i artikel 103c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Formålet er at tage ved lære af erfaringerne, der kan bruges til at forbedre fremtidige nationale strategiers kvalitet og navnlig til at afdække mangler ved fastlæggelsen af målsætninger, mål eller støtteberettigede foranstaltninger eller behov for at fastlægge nye instrumenter.

KAPITEL VI

Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område

Artikel 128

Meddelelse af listen over økonomiske områder

Når listen over økonomiske områder sendes i overensstemmelse med artikel 125f, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, gives der samtidig alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i nævnte forordnings artikel 125f, stk. 2, første afsnit, er opfyldt.

Artikel 129

Meddelelse af bindende regler; repræsentativitet

1. Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 125g i forordning (EF) nr. 1234/2007 giver Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for et produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser de samtidig Kommissionen om:

a)	hvilken producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer der har anmodet om udvidelse af reglernes anvendelsesområde

hvor mange producenter der er medlem af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, og hvor mange producenter der er i alt i det pågældende økonomiske område, idet disse oplysninger skal vedrøre situationen på tidspunktet for anmodningen om udvidelse af reglernes anvendelsesområde

c)	hvor stor den samlede produktion i det økonomiske område er, og hvor stor en produktion den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer afsatte i det seneste produktionsår, der foreligger tal for

d)	fra hvilken dato reglerne er blevet udvidet til at gælde for den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, og

e)	fra hvilken dato og hvor længe udvidelsen gælder.

2. Med henblik på at bestemme, om en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer er repræsentativ efter artikel 125f, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fastsætter medlemsstaterne regler om udelukkelse af:

a)	producenter, hvis produktion hovedsagelig er bestemt til direkte salg til forbrugerne på bedriften eller i produktionsområdet

b)	direkte salg som nævnt i litra a)

c)	produkter, der leveres til forarbejdning, jf. artikel 125f, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, medmindre de pågældende regler helt eller delvis gælder for sådanne produkter.

Artikel 130

Finansielle bidrag

Hvis en medlemsstat i henhold til artikel 125i i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutter, at producenter, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, skal betale et finansielt bidrag, giver den Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.

Disse oplysninger omfatter bl.a. beregningsgrundlaget, enhedsbeløbet, bidragsmodtageren eller -modtagerne og arten af de forskellige omkostninger, der er nævnt i artikel 125i i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 131

Udvidet anvendelse af reglerne for mere end ét produktionsår

Hvis det besluttes, at udvidelsen skal gælde i mere end ét produktionsår, kontrollerer medlemsstaterne for hvert produktionsår, om betingelserne med hensyn til repræsentativitet, jf. artikel 125f, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fortsat er opfyldt i hele den periode, hvor udvidelsen gælder.

Konstaterer medlemsstaterne, at betingelserne ikke længere er opfyldt, ophæver de straks udvidelsen med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende produktionsår.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om en eventuel ophævelse, hvorefter Kommissionen offentliggør disse oplysninger på passende måde.

Artikel 132

Salg af produkter på træ eller busk; købere

1. Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger sine produkter på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der er anført i punkt 1, litra e) og f), og punkt 3 i bilag XVIa til forordning (EF) nr. 1234/2007.

2. Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at reglerne i bilag XVIa til forordning (EF) nr. 1234/2007 bortset fra reglerne i stk. 1 kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT IV

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Importtold og indgangsprisordning

Afdeling 1

Indgangsprisordning

Artikel 133

Anvendelsesområde og definitioner

1. Denne afdeling indeholder regler for anvendelsen af artikel 140a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2. I denne afdeling forstås ved:

a) »parti«: varer, der frembydes med en angivelse til overgang til fri omsætning, som kun omfatter varer af samme oprindelse henhørende under en og samme KN-kode

b) »importør«: en klarerer som anført i artikel 4, nr. 18, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (17).

Artikel 134

Indberetning af priser og mængder importerede produkter

1. For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XVI, del A, giver medlemsstaterne for hver markedsdag og for hver oprindelse senest kl. 12 (belgisk tid) den førstfølgende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om:

de repræsentative gennemsnitsnoteringer for produkter importeret fra tredjelande, som er afsat på de repræsentative importmarkeder, der er nævnt i artikel 135, og de signifikative noteringer, der er konstateret på andre markeder for betydelige mængder importerede produkter eller - såfremt der ikke foreligger noteringer på de repræsentative markeder - de signifikative noteringer, der for importerede produkter er konstateret på andre markeder, og

b)	de samlede mængder, der svarer til de noteringer, der er nævnt i litra a).

Er de samlede mængder i litra b) mindre end 1 ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2. De noteringer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), konstateres:

a)	for hvert af produkterne i bilag XVI, del A

b)	for alle disponible sorter og størrelser og

c)	i import/engrosleddet eller i engros/detailleddet, hvis der ikke foreligger noteringer i import/engrosleddet.

De nedsættes med følgende beløb:

a)	en margen på 15 % for handelscentrene i London, Milano og Rungis og på 8 % for de øvrige handelscentre og

b)	transport- og forsikringsomkostninger inden for EU's toldområde.

For de transport- og forsikringsomkostninger, der skal fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. De faste beløb og metoden til beregning heraf meddeles straks Kommissionen.

3. De noteringer, der konstateres i henhold til stk. 2, nedsættes i engros/detailleddet på forhånd med et beløb svarende til 9 % for at tage hensyn til grossistens fortjenstmargen og dernæst med et element på 0,7245 EUR pr. 100 kg for at tage hensyn til udgifterne til håndtering, markedsskatter og -afgifter.

4. For produkter, der er anført i bilag XVI, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses følgende noteringer for repræsentative:

a)	noteringerne for produkter i klasse I, for så vidt mængderne i denne klasse udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder

b)	noteringerne for produkter i klasse I, og, hvis produkterne i denne klasse udgør under 50 % af de samlede mængder, noteringerne for produkter i klasse II for de mængder, der er nødvendige for at nå op på 50 % af de samlede afsatte mængder

noteringerne for produkter i klasse II, hvis der ikke foreligger produkter i klasse I, medmindre det besluttes at multiplicere dem med en tilpasningskoefficient, hvis disse produkter på grund af produktionsbetingelserne på det pågældende oprindelsessted ikke normalt og traditionelt afsættes i klasse I som følge af deres kvalitetsegenskaber.

Den tilpasningskoefficient, der er nævnt i første afsnit, litra c), anvendes på noteringerne efter fradrag af de beløb, som er nævnt i stk. 2.

For produkter, der er anført i bilag XVI, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses noteringerne for produkter, der opfylder den generelle handelsnorm, for repræsentative.

Artikel 135

Repræsentative markeder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de normale markedsdage for de markeder, der er anført i bilag XVII, og som betragtes som repræsentative markeder.

Artikel 136

Faste importværdier

1. For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XVI, del A, fastsætter Kommissionen hver arbejdsdag for hver oprindelse en fast importværdi, der er lig med det vejede gennemsnit af de repræsentative noteringer, der er nævnt i artikel 134, nedsat med et fast beløb på 5 EUR/100 kg og med værditolden.

2. Er der for de produkter og de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, fastsat en fast importværdi i overensstemmelse med denne afdeling, anvendes den enhedspris, der er omhandlet i artikel 152, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (18), ikke. I stedet anvendes den faste importværdi, som er nævnt i stk. 1.

3. Er der ikke fastsat nogen fast importværdi for et produkt af en given oprindelse, anvendes gennemsnittet af de gældende faste importværdier for dette produkt.

4. I de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, gælder de faste importværdier, så længe de ikke ændres. De ophører dog med at gælde, hvis der ikke er indberettet repræsentative gennemsnitsnoteringer til Kommissionen i syv på hinanden følgende markedsdage.

Hvis der i henhold til første afsnit ikke gælder en fast importværdi for et produkt, er den faste importværdi for produktet lig med det seneste gennemsnit af de faste importværdier.

5. Uanset stk. 1 anvendes der ikke en fast importværdi fra den første dag i de anvendelsesperioder, der er anført i bilag XVI, del A, hvis det ikke har været muligt at beregne en fast importværdi.

6. De repræsentative noteringer omregnes til euro ved hjælp af den repræsentative markedskurs, der er beregnet for den pågældende dag.

7. De faste importværdier udtrykt i euro offentliggøres af Kommissionen på måde, den finder passende.

Artikel 137

Indgangspris, der lægges til grund

1. Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XVI, del A, tariferes i den fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

enten produkternes fob-pris i oprindelseslandet, forhøjet med forsikrings- og transportomkostningerne indtil grænsen for EU's toldområde, for så vidt denne pris og disse omkostninger kendes på det tidspunkt, hvor angivelsen til produkternes overgang til fri omsætning indleveres. Er disse priser mere end 8 % højere end den faste importværdi, der gælder for det pågældende produkt på det tidspunkt, angivelsen til overgang til fri omsætning indleveres, skal importøren stille den sikkerhed, der er nævnt i artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93. Den importtold, som produkterne i sidste ende kan blive pålagt, er den told, importøren skulle have betalt, hvis det pågældende produkt var blevet tariferet på grundlag af den faste værdi, eller

toldværdien, beregnet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, som kun anvendes på de pågældende importerede produkter. I så fald fradrages tolden på de betingelser, der er fastsat i artikel 136, stk. 1, i nærværende forordning. I dette tilfælde skal importøren stille den sikkerhed, der er nævnt i artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93, svarende til den told, han skulle have betalt, hvis produkterne var blevet tariferet på grundlag af den faste importværdi, der gælder for det pågældende parti, eller

c)	den faste importværdi, der er beregnet ifølge artikel 136 i nærværende forordning.

2. Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XVI, del B, tariferes i den fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

enten produkternes fob-pris i oprindelseslandet, forhøjet med forsikrings- og transportomkostningerne indtil grænsen for EU's toldområde, for så vidt denne pris og disse omkostninger kendes på det tidspunkt, toldangivelsen indleveres. Skønner toldmyndighederne, at der skal stilles sikkerhed i henhold til artikel 248 i forordning (EØF) nr. 2454/93, pålægger de importøren at stille en sikkerhed, der svarer til den maksimale told for det pågældende produkt, eller

toldværdien, beregnet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, som kun anvendes på de pågældende importerede produkter. I så fald fradrages tolden på de betingelser, der er fastsat i artikel 136, stk. 1, i nærværende forordning. I dette tilfælde skal importøren stille den sikkerhed, der er nævnt i artikel 248 i forordning (EØF) nr. 2454/93, svarende til den maksimale told for det pågældende produkt.

3. Er indgangsprisen beregnet på grundlag af produkternes fob-pris i oprindelseslandet, beregnes toldværdien på grundlag af det salg, der sker til denne pris.

Er indgangsprisen beregnet efter en af procedurerne i stk. 1, litra b) eller c), eller stk. 2, litra b), beregnes toldværdien på samme grundlag som indgangsprisen.

4. Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at de priser, der er nævnt i stk. 1, litra a), eller stk. 2, litra a), er korrekte, eller til at fastsætte den toldværdi, som er nævnt i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b). Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 5.

Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted.

I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.

5. Den frist på fire måneder, der er nævnt i stk. 4, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.

6. Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.

Afdeling 2

Tillægsimporttold

Artikel 138

Anvendelsesområde og definitioner

1. Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 141, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan på betingelserne i denne afdeling pålægges de produkter, der er anført i bilag XVIII, i de deri angivne perioder.

2. De mængder, der udløser tillægstolden er anført i bilag XVIII.

Artikel 139

Indberetning af mængder

1. For hvert af de produkter, der er anført i bilag XVIII, sender medlemsstaterne i de angivne perioder Kommissionen nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter den metode, der i artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93 er fastsat for tilsyn med præferenceimport.

Meddelelsen sendes hver onsdag senest kl. 12 (belgisk tid) for de mængder, der er bragt i fri omsætning ugen forinden.

2. Angivelser til overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, som toldmyndighederne på importørens anmodning kan antage, uden at de indeholder alle de oplysninger, der er omhandlet i bilag 37 til forordning (EØF) nr. 2454/93, skal ud over de oplysninger, der er nævnt i samme forordnings artikel 254, indeholde en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Angives produkter, der er omfattet af denne afdeling, til fri omsætning efter proceduren for forenklet angivelse, jf. artikel 260 i forordning (EØF) nr. 2454/93, skal den forenklede angivelse ud over de andre informationer, der kræves, indeholde en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Anvendes hjemstedsordningen, jf. artikel 263 i forordning (EØF) nr. 2454/93, når produkter, der er omfattet af denne afdeling bringes i fri omsætning, skal den meddelelse til toldmyndighederne, der er nævnt i artikel 266, stk. 1, i samme forordning, indeholde alle nødvendige oplysninger til identifikation af produkterne såvel som en angivelse af de pågældende produkters nettomasse (kg).

Artikel 266, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes ikke ved import af produkter omfattet af denne afdeling.

Artikel 140

Opkrævning af tillægstold

1. Så snart det for et af de produkter og for en af de perioder, der er anført i bilag XVIII, konstateres, at de mængder, der overgår til fri omsætning, overskrider den tilsvarende udløsningsmængde, opkræver Kommissionen en tillægstold, medmindre det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU's marked, eller virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

2. Tillægstolden opkræves for de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden skal anvendes, hvis:

a)	deres tarifering, der foretages i henhold til artikel 137, medfører anvendelse af de højeste specifikke toldsatser, der gælder for import fra den pågældende oprindelse

b)	importen finder sted i den periode, hvor tillægstolden opkræves.

Artikel 141

Tillægstoldens størrelse

Den tillægstold, der pålægges i henhold til artikel 140, er lig med en tredjedel af den told, der opkræves for det pågældende produkt ifølge den fælles toldtarif.

For import, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægstolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 140, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 142

Fritagelser for tillægstold

1. Følgende varer er fritaget for tillægstold:

a)	varer, der importeres i henhold til toldkontingenter, som er anført i bilag 7 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (19), i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«

b)	varer, der er under transport til EU, jf. stk. 2.

2. Som varer under transport til EU betragtes varer, der:

a)	har forladt oprindelseslandet inden beslutningen om at indføre tillægstolden

b)	transporteres i henhold til et transportdokument, der er gyldigt fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i EU, og som er udfærdiget inden indførelsen af nævnte tillægstold.

3. Det skal dokumenteres over for toldmyndighederne, at kravene i stk. 2 er opfyldt.

Toldmyndighederne kan dog anse varerne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for indførelsen af tillægstolden, hvis et af følgende dokumenter fremlægges:

a)	i forbindelse med søtransport konnossement, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden nævnte dato

b)	i forbindelse med jernbanetransport fragtbrev, der er antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden nævnte dato

i forbindelse med vejtransport fragtaftale ad landevej (CMR) eller et andet forsendelsesdokument, der er udfærdiget i oprindelseslandet inden nævnte dato, hvis betingelserne i de bilaterale eller multilaterale ordninger, der er aftalt i forbindelse med EU-forsendelse eller fælles forsendelse, overholdes

d)	i forbindelse med lufttransport luftfragtbrev, hvoraf det fremgår, at flyselskabet har overtaget varerne inden nævnte dato.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 143

Kontrol

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller andre EU-retsakter, iværksætter medlemsstaterne de kontroller og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende forordning anvendes korrekt. De skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

De skal navnlig sikre:

a)	at alle de støttekriterier, der er fastsat i EU's eller medlemsstaternes lovgivning eller de nationale regler eller den nationale strategi, er overholdt

b)	at medlemsstaternes myndigheder råder over et tilstrækkeligt stort, kvalificeret og erfarent personale til at kunne udføre kontrollen effektivt, og

c)	at kontrollen tilrettelægges således, at der undgås uregelmæssig dobbeltfinansiering af foranstaltningerne i henhold til nærværende forordning og andre EU-ordninger eller nationale ordninger.

Artikel 144

Nationale sanktioner

Ud over eventuelle sanktioner, der indføres i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, sørger medlemsstaterne for, at der på nationalt niveau indføres sanktioner ved uregelmæssigheder i forbindelse med kravene i nærværende forordning og forordning (EF) nr. 1234/2007, og at disse sanktioner er effektive, står i rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Artikel 145

Kunstigt skabte situationer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, foretages der ingen betalinger til modtagere, hvis det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelserne for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings formål.

Artikel 146

Meddelelser

1. Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller et organ, der har eneansvar for at opfylde forpligtelserne til at sende meddelelser om følgende emner:

a)	producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, jf. artikel 97 i denne forordning

b)	producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked, jf. artikel 98 i denne forordning

c)	priser på og mængder af produkter, der er importeret fra tredjelande og solgt på de repræsentative importmarkeder, jf. artikel 134 i denne forordning

d)	importerede mængder, der er overgået til fri omsætning, jf. artikel 139 i denne forordning.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ de har udpeget med angivelse af kontaktoplysninger, og om ændringer af disse oplysninger.

Listen over udpegede myndigheder og organer med deres navne og adresser gøres tilgængelig for medlemsstaterne og offentligheden på passende måde via de informationssystemer, Kommissionen har indført, herunder ved at de offentliggøres på internettet.

3. Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, skal alle meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i henhold til denne forordning, sendes elektronisk via det elektroniske system, som Kommissionen har stillet til rådighed for medlemsstaternes myndigheder, og i det format, Kommissionen har angivet.

Meddelelser, der ikke sendes på den måde og i det format, der er angivet i første afsnit, kan anses for ikke at være sendt, jf. dog stk. 5.

4. Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser i denne forordning, træffer medlemsstaterne alle de foranstaltninger, der er nødvendige, for at de kan overholde de frister for fremsendelse af meddelelser, som er fastsat i denne forordning.

5. Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, eller meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (20), for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 147

Åbenlyse fejl

Alle meddelelser, krav eller anmodninger, der sendes til en medlemsstat i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder støtteansøgninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen korrigeres, hvis der foreligger åbenlyse fejl, som myndighederne anerkender som sådanne.

Artikel 148

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Hvis der i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1234/2007 skal indføres en sanktion eller opkræves en bøde eller trækkes en fordel eller en anerkendelse tilbage, sker dette ikke, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Tilfælde af force majeure skal imidlertid meddeles medlemsstatens myndigheder sammen med behørig dokumentation herfor senest ti arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor den pågældende er i stand til at gøre det.

Artikel 149

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1580/2007 ophæves.

Artikel 134 i forordning (EF) nr. 1580/2007 anvendes dog indtil den 31. august 2011.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIX.

Artikel 150

Overgangsbestemmelser

1. Driftsprogrammer, der er omfattet af artikel 203a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan fortsætte, indtil de udløber, forudsat at de opfylder de regler, der var gældende før den 1. januar 2008.

2. Med henblik på anvendelsen af artikel 203a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er reglerne om mindstekravene til de råvarer, der leveres til forarbejdning, og mindstekravene til færdigvarernes kvalitet, som fortsat finder anvendelse for så vidt angår råvarer høstet i medlemsstater, der gør brug af den overgangsordning, der er nævnt i det pågældende stykke, ud over de relevante handelsnormer, der er omhandlet i afsnit II i nærværende forordning, indeholdt i Kommissionens forordninger, som er anført i bilag XX.

3. Anerkendelsesplaner, der er accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, og som fortsat er omfattet af denne accept i henhold til artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for producentsammenslutninger, der ikke ligger i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, eller i EU's fjernområder, jf. traktatens artikel 349, eller på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (21), finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 103a, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Anerkendelsesplaner, der er accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, og som var omfattet af nævnte forordnings artikel 14, stk. 7, og fortsat er omfattet af denne accept i henhold til artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 103a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

4. Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres nationale strategi senest den 15. september 2011 for:

a)	at begrunde, hvilken afstand der betragtes som stor, jf. artikel 50, stk. 7, litra b)

b)	at fastsætte den procentdel af de årlige udgifter i forbindelse med et driftsprogram, der højst må anvendes til aktioner, der vedrører miljøvenlig håndtering af emballage, jf. artikel 60, stk. 4, andet afsnit.

5. Driftsprogrammer, der er godkendt før denne forordnings ikrafttrædelse kan fortsætte, indtil de udløber, uden at den maksimale procentdel, der er, er fastsat i artikel 60, stk. 4, andet afsnit, overholdes.

Artikel 151

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(4) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

(5) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 46.

(6) EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1.

(7) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(8) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 33.

(9) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(10) EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.

(11) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.

(12) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(13) EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.

(14) EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.

(15) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(16) EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.

(17) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(18) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(19) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(20) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(21) EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.

BILAG I

HANDELSNORMER OMHANDLET I ARTIKEL 3

DEL A

Generel handelsnorm

1. Mindstekrav til kvalitet

Under hensyn til de tilladte tolerancer skal produkterne være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Produkternes tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

2. Mindstekrav til modenhed

Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede, men ikke overdrevent udviklede, og frugt skal være tilstrækkeligt moden uden at være overmoden.

Produkternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå en passende modningsgrad.

3. Tolerancer

Der tillades en tolerance på 10 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder mindstekravene til kvalitet, i hvert parti. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

4. Mærkning af produktets oprindelse

Oprindelseslandets fulde navn (1). For produkter med oprindelse i en medlemsstat skal dette være på oprindelseslandets sprog eller et andet sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet. For andre produkter skal dette være på et sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet.

DEL B

Særlige handelsnormer

DEL 1: HANDELSNORM FOR ÆBLER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for æbler af sorter (cultivarer) af arten Malus domestica Borkh., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, men gælder ikke for æbler til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som æbler skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at æbler skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for alvorlig æbleglassethed, bortset fra Fuji og mutanter heraf

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Æblernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Krav til modenhed

Æblerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Produkternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå den modningsgrad, der kan forventes for den enkelte sort.

For at kontrollere, at mindstekravene til modenhed overholdes, kan der tages flere parametre i betragtning (fx morfologi, smag, fasthed og brydningsindeks).

C. Klasseinddeling

Æbler inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Æbler i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have være sortstypiske (2), og stilken skal være hel.

Mindst følgende del af overfladen på æbler skal have den sortstypiske farve:

—	i farvegruppe A skal ¾ af den samlede overflade være rød

—	i farvegruppe B skal ½ af den samlede overflade være delvis rød

—	i farvegruppe C skal 1/3 skal af den samlede overflade være svagt rød, rødlig eller rødstribet.

Frugtkødet skal være sundt.

De må ikke have fejl, bortset fra meget små overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen:

—	meget små overfladefejl

—

meget let rustdannelse (3) som fx:

—	naturlig rust i stilkhulen, som ikke må være ru og/eller

—	enkelte svage rustspor.

ii) Klasse I

Æbler i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske (4).

Mindst følgende del af overfladen på æbler skal have den sortstypiske farve:

—	i farvegruppe A skal ½ af den samlede overflade være rød

—	i farvegruppe B skal 1/3 af den samlede overflade være delvis rød

—	i farvegruppe C skal 1/10 skal af den samlede overflade være svagt rød, rødlig eller rødstribet.

Frugtkødet skal være sundt.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	små formfejl

—	en lettere fejl ved udviklingen

—	lettere farvefejl

—	1 cm2 af det samlede areal kan have svagere stødpletter, der ikke må være misfarvede

—

lettere fejl i huden inden for følgende grænser:

—	2 cm i længde for aflange fejl

—	1 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 0,25 cm2

—

meget let rustdannelse (5) som fx:

—	naturlig rust, lidt uden for stilkhulen eller blomsterhulen, som ikke må være ru og/eller

—	fintnettet rustdannelse, der højst dækker 1/5 af frugtens samlede overflade og ikke er i stærk kontrast til frugtens almindelige farve

—	kraftig rustdannelse, der højst dækker 1/20 af frugtens samlede overflade, mens fintnettet og kraftig rustdannelse tilsammen højst må dække 1/5 af frugtens samlede overflade.

Stilken kan mangle, hvis snittet er tydeligt, og den tilgrænsende hud ikke er forringet.

iii) Klasse II

Denne klasse omfatter æbler, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor anførte mindstekrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis æblerne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	fejl ved udviklingen

—

farvefejl

—	1,5 cm2 af det samlede areal kan have svagere stødpletter, der kan være svagt misfarvede

—

fejl i huden inden for følgende grænser:

—	4 cm i længde for aflange fejl

—	2,5 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 1 cm2

—

meget let rustdannelse (6) som fx:

—	naturlig rust, også uden for stilkhulen eller blomsterhulen, som kan være lidt ru og/eller

—	fintnettet rustdannelse, der højst dækker 1/2 af frugtens samlede overflade og ikke er i stærk kontrast til frugtens almindelige farve, og eller

—	kraftig rustdannelse, der højst dækker 1/3 af frugtens samlede overflade, mens

—	fintnettet og kraftig rustdannelse tilsammen højst må dække ½ af frugtens samlede overflade.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt.

Mindstestørrelsen er 60 mm, hvis den bestemmes efter diameter, eller 90 g, hvis den bestemmes efter vægt. Mindre frugter kan dog godkendes, hvis deres Brix-værdi er på mindst 10,5, og de er mindst 50 mm i diameter eller vejer mindst 70 g.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli:

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

—	5 mm for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket. Er der tale om æbler af sorterne Bramley's Seedling (Bramley, Triomphe de Kiel) og Horneburger, kan forskellen i diameter dog være på op til 10 mm, og

—	10 mm for frugter i klasse I, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager. Er der tale om æbler af sorterne Bramley's Seedling (Bramley, Triomphe de Kiel) og Horneburger, kan forskellen i diameter dog være på op til 20 mm, eller

for frugter, der størrelsessorteres efter vægt, ikke overstige:

—

For frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket:

Interval (g)	Vægtforskel (g)
70-90	15 g
91-135	20 g
136-200	30 g
201-300	40 g
> 300	50 g

—

For frugter i klasse I, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager:

Størrelsesskala (g)	Ensartethed (g)
70-135	35
136-300	70
> 300	100

Der er ikke fastsat krav om ensartethed for frugter i klasse II, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til størrelse. Denne tolerance gælder ikke for frugter af en størrelse, der er mindst:

—	5 mm mindre end mindstediameteren

—	10 g mindre end mindstevægten.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af æbler af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande æbler af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Æblerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse. Specielt skal salgsemballager af en nettovægt på over 3 kg være tilstrækkeligt stive til at beskytte produktet på passende måde.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klæbemærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden af skrællen beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation:

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig, til rådighed om betydningen af den pågældende kode.

B. Produktets art

—	»æbler«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn. Ved blandinger af forskellige æblesorter, navn på hver sort.

—	Sortsnavnet kan erstattes af et synonym. En mutants navn eller en handelsbetegnelse må kun angives som supplement til sorten eller synonymet.

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (7) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige æblesorter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse, eller for frugter, der er lag- og rækkepakket, stykantal.

Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

a)	for frugter, der er omfattet af reglerne om ensartethed, ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt

b)	for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, ved diameteren eller vægten for den mindste frugt i kolliet, efterfulgt af udtrykket »og derover« eller en tilsvarende benævnelse, eller i givet fald ved diameteren eller vægten for den største frugt i kolliet.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

Tillæg

Ikke udtømmende liste over æblesorter.

Frugter af sorter, som ikke er anført på listen, skal klassificeres efter deres sortsegenskaber.

Sort	Mutant	Synonym	Farvegruppe	Rustdannelse
African Red			B
Akane		Tohoku 3	B
Alborz Seedling			C
Aldas			B
Alice			B
Alkmene		Early Windsor	C
Alro			B
Alwa			B
Amasya			B
Angold			C
Antej		Antei	B
Apollo		Beauty of Blackmoor	C
Arkcharm		Arkansas No 18, A 18	C
Arlet			B	R
Aroma			C
	Mutanter af Aroma, fx		C
	Amorosa		C
Auksis			B
Beacon			A
Belfort		Pella	B
Belle de Boskoop				R
	Mutanter af Belle de Boskoop, fx			R
	Boskoop rouge	Red Boskoop Roter Boskoop		R
Belle fleur double
Belorrusskoje Maļinovoje		Belorusskoe Malinovoe, Byelorusskoe Malinovoe	B
Berlepsch		Freiherr von Berlepsch	C
	Mutanter af Berlepsch, fx		C
	Berlepsch rouge	Red Berlepsch, Roter Berlepsch	C
Blushed Golden
Bogatir		Bogatyr
Bohemia			B
Braeburn			B
	Mutanter af Braeburn, fx		B
	Hidala		B
	Joburn		B
	Lochbuie Red Braeburn		B
	Mahana Red		B
	Mariri Red		B
	Redfield		B
	Royal Braeburn		B
Bramley's Seedling		Bramley, Triomphe de Kiel
Brettacher Sämling
Calville Groupe des
Cardinal			B
Carola		Kalco	C
Caudle			B
Charden
Charles Ross
Civni			B
Coromandel Red		Corodel	A
Cortland			B
Cox's Orange Pippin		Cox orange	C	R
	Mutanter af Cox' Orange Pippin, fx		C	R
	Cherry Cox		C	R
Crimson Bramley
Cripps Pink			C
	Mutanter af Cripps Pink, fx		C
	Pink Rose		C
	Rosy Glow		C
	Ruby Pink		C
Cripps Red			C* (8)
Dalinbel			B
Delblush
Delcorf			C
	Mutanter af Delcorf, fx		C
	Dalili		C
	Monidel		C
Delgollune			B
Delicious ordinaire		Ordinary Delicious	B
Deljeni
Delikates			B
Delor			C
Discovery			C
Doč Melbi		Doch Melbi	C
Dunn's Seedling				R
Dykmanns Zoet			C
Egremont Russet				R
Elan
Elise		Red Delight	A
Ellison's orange		Ellison	C
Elstar			C
	Mutanter af Elstar, fx
	Bel-El		C
	Daliest		C
	Daliter		C
	Elshof		C
	Elstar Armhold		C
	Elstar Reinhardt		C
	Goedhof		C
	Red Elstar		C
	Valstar		C
Empire			A
Falstaff			C
Fiesta		Red Pippin	C
Florina			B
Forele			B
Fortune				R
Fuji			B
	Mutanter af Fuji, fx		B
	Kiku		B
Gala			C
	Mutanter af Gala, fx		C
	Annaglo		C
	Baigent		C
	Galaxy		C
	Mitchgala		C
	Obrogala		C
	Regala		C
	Regal Prince		C
	Tenroy		C
Garcia
Ginger Gold
Gloster			B
Goldbohemia
Golden Delicious
Golden Delicious	Mutanter af Golden Delicious, fx
Golden Russet				R
Golden Supreme		Gradigold, Golden Extreme
Goldrush		Coop 38
Goldstar
Granny Smith
Gravensteiner		Gravenstein
	Mutanter af Gravensteiner, fx
	Gravenstein rouge	Red Gravenstein, Roter Gravensteiner
Greensleeves
Holsteiner Cox		Holstein		R
	Mutanter af Holsteiner Cox, fx			R
	Holstein rouge	Red Holstein, Roter Holsteiner Cox		R
Honeycrisp			C
Honey gold
Horneburger
Howgate Wonder		Manga
Idared			B
Iedzēnu			B
Ilga			B
Ingrid Marie			B	R
Iron			C
Isbranica			C
Jacob Fisher
Jacques Lebel
Jamba			C
James Grieve
	Mutanter af James Grieve, fx
	James Grieve rouge	Red James Grieve
Jarka			C
Jerseymac			B
Jester
Jonagold (9)			C
	Mutanter af Jonagold, fx		C
	Crowngold		C
	Daligo		C
	Daliguy	Jonasty	C
	Dalijean	Jonamel	C
	Decosta		C
	Jomar		C
	Jomured	Van de Poel	C
	Jonabel		C
	Jonabres		C
	Jonagold Boerekamp		C
	Jonagold 2000	Excel	C
	Jonagored Supra		C
	Jonaveld		C
	King Jonagold		C
	New Jonagold	Fukushima	C
	Novajo	Veulemanns	C
	Primo		C
	Red Jonaprince		C
	Romagold	Surkijn	C
	Rubinstar		C
	Schneica	Jonica	C
	Wilmuta		C
Jonalord			C
Jonathan			B
Julia			B
Jupiter
Karmijn de Sonnaville			C
Katja		Katy	B
Kent				R
Kidd's orange red			C	R
Kim			B
Koit			C
Koričnoje Novoje		Korichnoe Novoe, Korichnevoe Novoe	C
Kovaļenkovskoje		Kovalenkovskoe	B
Krameri Tuvioun			B
Kulikovskoje			B
Lady Williams			B
Lane's Prince Albert
Laxton's Superb			C	R
Ligol			B
Lobo			B
Lodel			A
Lord Lambourne			C
Maigold			B
McIntosh			B
Meelis			B
Melba			C
Melodie			B
Melrose			C
Meridian			C
Moonglo			C
Morgenduft		Imperatore	B
Mutsu
Noris			B
Normanda			C
Nueva Europa			C
Nueva Orleans			B
Odin			B
Ontario			B
Orlik			B
Orlovskoje Polosatoje			C
Ozark Gold
Paula Red			B
Pero de Cirio
Piglos			B
Pikant			B
Pikkolo			C
Pilot			C
Pimona			C
Pinova			C
Pirella			B
Piros			C
Prima			B
Rafzubex			A
Rafzubin			C
Rajka			B
Rambour d'hiver
Rambour Franc			B
Reanda			B
Rebella			C
Red Delicious			A
	Mutanter af Red Delicious, fx		A
	Erovan	Early Red One	A
	Fortuna Delicious		A
	Oregon	Oregon Spur Delicious	A
	Otago		A
	Red Chief		A
	Red King		A
	Red Spur		A
	Red York		A
	Richared		A
	Royal Red		A
	Shotwell Delicious		A
	Stark Delicious		A
	Starking		A
	Starkrimson		A
	Starkspur		A
	Topred		A
	Well Spur		A
Red Dougherty			A
Redkroft			A
Regal			A
Regina			B
Reglindis			C
Reine des Reinettes		Gold Parmoné, Goldparmäne	C
Reineta Encarnada			B
Reinette Rouge du Canada			B
Reinette d'Orléans
Reinette Blanche du Canada		Reinette du Canada, Canada Blanc, Kanadarenette, Renetta del Canada		R
Reinette de France
Reinette de Landsberg
Reinette grise du Canada		Graue Kanadarenette		R
Relinda			C
Remo			B
Renora			B
Resi			B
Resista
Retina			B
Rewena			B
Roja de Benejama		Verruga, Roja del Valle, Clavelina	A
Rome Beauty		Belle de Rome, Rome	B
	Mutanter af Rome Beauty, fx		B
	Red Rome		B
Rosana			B
Royal Beauty			A
Rubin (tjekkisk cultivar)			C
Rubin (kasakhisk cultivar)			B
Rubinola			B
Rudens Svītrainais		Osennee Polosatoe, Rudeninis Dryzuotasis, Rudens Svītrotais, Streifling, Streifling Herbst, Sügisjoonik, Syysjuovikas og mange andre	C
Saltanat			B
Sciearly			A
Scifresh			B
Sciglo			A
Sciray		GS48	A
Scired			A	R
Sciros			A
Selena			B
Shampion			B
Sidrunkollane Talioun
Sinap Orlovskij
Snygold		Earlygold
Sommerregent			C
Spartan			A
Splendour			A
St. Edmunds Pippin				R
Stark's Earliest			C
Štaris		Staris	A
Sturmer Pippin				R
Summerred			B
Sügisdessert			C
Sunrise			A
Sunset				R
Suntan				R
Sweet Caroline			C
Talvenauding			B	R
Tellisaare			B
Tiina		Tina	C
Topaz			B
Tydeman's Early Worcester		Tydeman's Early	B
Veteran			B
Vista Bella		Bellavista	B
Wealthy			B
Worcester Pearmain			B
York			B
Zarja Alatau		Zarya Alatau
Zailijskoje		Zailiyskoe	B
Žigulovskoje		Zhigulovskoe	C

DEL 2: HANDELSNORM FOR CITRUSFRUGTER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for følgende sorter (cultivarer) af frugter klassificeret under betegnelsen »citrusfrugter«, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, idet citrusfrugter til industriel forarbejdning ikke er omfattet af normen:

—	citroner af arten Citrus limon (L.) Burm. f.

—	mandariner (Citrus reticulata Blanco), herunder satsumas (Citrus unshiu Marcow.), klementiner (Citrus clementina Hort. ex Tan.), almindelige mandariner (Citrus deliciosa Ten.) og tangeriner (Citrus tangerina Hort. ex Tan.) af disse arter og hybrider deraf

—	appelsiner af arten Citrus sinensis (L.) Osbeck.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som citrusfrugter skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at citrusfrugter skal være:

—

hele

—	fri for sår og/eller større helede beskadigelser

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for tegn på udtørring

—	fri for skader som følge af lave temperaturer eller frost

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Citrusfrugternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Krav til modenhed

Citrusfrugterne skal have nået en passende udvikling og modningsgrad efter kriterierne for sorten, plukningsperioden og produktionsområdet.

Citrusfrugternes modning bestemmes ud fra de parametre, der er anført for hver art:

—	minimumssaftindhold

—	minimumsindhold af opløselige faste stoffer, dvs. minimumssukkerindhold

—	minimumsforhold mellem sukker/syreindhold (10)

—

farve.

Efter en normal udvikling skal citrusfrugterne have opnået den farve, der er sortstypisk på bestemmelsesstedet.

	Minimumssaftindhold (%)	Minimumssukkerindhold (°Brix)	Minimumsforhold mellem sukker og syre	Farve
Citroner	20			Farven skal være sortstypisk. Citroner kan dog være grønne (men ikke mørkegrønne), hvis de opfylder mindstekravene til saftindhold.
Satsumas, klementiner og andre mandarinsorter og hybrider deraf
Satsumas	33		6,5:1	Farven skal være sortstypisk på mindst en tredjedel af frugtens overflade.
Klementiner	40		7,0:1
Andre mandarinsorter og hybrider deraf	33		7,5:1
Appelsiner
Blodappelsiner	30		6,5:1	Farven skal være sortstypisk. Appelsiner kan dog være lysegrønne på højst en femtedel af frugtens samlede overflade, hvis de opfylder mindstekravene til saftindhold. Appelsiner, der produceres i områder med høje lufttemperaturer og høj relativ fugtighed i udviklingsperioden, kan dog have en grøn farve på over en femtedel af frugtens samlede overflade, hvis de opfylder mindstekravene til saftindhold.
Navels	33		6,5:1
Andre sorter	35		6,5:1
Mosambi, Sathgudi og Pacitan med grøn farve på mere end en femtedel af overfladen	33
Andre sorter med grøn farve på mere end en femtedel af overfladen	45

Citrusfrugter, der opfylder disse krav til modenhed, kan behandles, så den grønne farve forsvinder. Denne behandling er kun tilladt, hvis de øvrige naturlige smagsegenskaber ikke ændres.

C. Klasseinddeling

Citrusfrugter inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Citrusfrugter i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Citrusfrugter i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	lettere fejl ved formen

—	lettere farvefejl, herunder lettere solskold

—	mindre fejl under udvikling i skrællen, når blot de ikke påvirker kødet

—	mindre fejl i skrællen opstået under frugtens vækst som fx sølvskurv, rustdannelser eller skader forårsaget af skadegørere

—	mindre, helede fejl, der skyldes mekaniske årsager som fx haglskader, grengnav eller stødpletter påført under håndtering

—	lettere og delvis løsnen af skrællen for alle frugter i mandaringruppen.

iii) Klasse II

Denne klasse omfatter citrusfrugter, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Følgende fejl, som ikke forringer citrusfrugternes kvalitet, holdbarhed og præsentation, er tilladt:

—	fejl ved formen

—	farvefejl, herunder solskold

—	fejl under udvikling i skrællen, når blot de ikke påvirker kødet

—	fejl i skrællen opstået under frugtens vækst som fx sølvskurv, rustdannelser eller skader forårsaget af skadegørere

—	helede fejl, der skyldes mekaniske årsager som fx haglskader, grengnav eller stødpletter påført under håndtering

—	helede overfladiske småskader

—	rynket skræl

—	lettere og delvis løsnen af skrællen for appelsiner og delvis løsnen af skrællen for alle frugter i mandaringruppen.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen fastsættes efter største diameter i tværsnit eller efter stykantal.

A. Mindstestørrelse

Der gælder følgende mindstestørrelser:

Frugt	Diameter (mm)
Citroner	45
Satsumas og andre mandarinsorter og hybrider deraf	45
Klementiner	35
Appelsiner	53

B. Ensartethed

Citrusfrugter kan størrelsessorteres på en af følgende måder:

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli ikke overstige:

—	10 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er < 60 mm

—	15 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er ≥ 60 mm, men < 80 mm

—	20 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er ≥ 80 mm, men < 110 mm

—	der gælder ingen grænse for, hvor stor forskellen i diameter kan være for frugter med en diameter på ≥ 110 mm.

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne og intervallerne i følgende tabel overholdes:

	Størrelseskode	Diameter (mm)
Citroner	0	79 - 90
	1	72 - 83
	2	68 - 78
	3	63 - 72
	4	58 - 67
	5	53 - 62
	6	48 - 57
	7	45 - 52
Satsumas, klementiner og andre mandarinsorter og hybrider deraf	1 - XXX	78 og derover
	1 - XX	67 - 78
	1 eller 1 - X	63 - 74
	2	58 - 69
	3	54 - 64
	4	50 - 60
	5	46 - 56
	6 (11)	43 - 52
	7	41 - 48
	8	39 - 46
	9	37 - 44
	10	35 - 42
Appelsiner	0	92 – 110
	1	87 – 100
	2	84 – 96
	3	81 – 92
	4	77 – 88
	5	73 – 84
	6	70 – 80
	7	67 – 76
	8	64 – 73
	9	62 – 70
	10	60 – 68
	11	58 – 66
	12	56 – 63
	13	53 – 60

For at opnå ensartet størrelse anvendes ovennævnte størrelsesskalaer, bortset fra følgende tilfælde:

For frugt, der præsenteres i løs afladning i bokspaller, og for frugt i salgsemballager på højst 5 kg netto må den maksimale forskel ikke være større end intervallet ved gruppering af tre på hinanden følgende størrelsesklasser i størrelsesskalaen.

c)	For frugter, der størrelsessorteres efter antal, skal størrelsesforskellen være i overensstemmelse med litra a).

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der svarer til størrelsen umiddelbart under og/eller over den størrelse (eller de størrelser, hvis tre størrelser forsendes samlet), som er angivet på kolliet.

I alle tilfælde omfatter tolerancen på 10 % kun frugter, hvis diameter ikke er under følgende mindstestørrelser:

Frugt	Diameter (mm)
Citroner	43
Satsumas og andre mandarinsorter og hybrider deraf	43
Klementiner	34
Appelsiner	50

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af citrusfrugter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse og af praktisk taget samme udvikling og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves desuden ensartet farve.

Det er imidlertid tilladt at blande citrusfrugter af forskellige arter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver arts vedkommende af samme sort eller handelstype og oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Citrusfrugter skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skrællen beskadiges.

Hvis frugterne svøbes enkeltvis, skal der anvendes papir, der er fint, tørt, nyt og lugtfrit (12).

Det er forbudt at anvende stoffer, der kan ændre citrusfrugternes naturlige egenskaber, særlig deres lugt og smag (13).

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer. Den præsentationsform, hvor en stilk med grønne blade bliver siddende på frugten, er dog tilladt.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

B. Produktets art

—	artens almindelige navn, hvis produktet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn for appelsiner

—

for mandaringruppen:

—	satsumas: »Satsumas«, eventuelt efterfulgt af sortsnavnet

—	klementiner: »Klementiner«, eventuelt efterfulgt af sortsnavnet og i givet fald angivelsen »uden kerner« for klementiner uden kerner og klementiner med 1-10 kerner eller »med kerner« for klementiner med over 10 kerner)

—	andre mandariner og hybrider deraf: sortsnavn.

—	»Blandede citrusfrugter« eller tilsvarende betegnelse og de forskellige arters almindelige navn, hvis blandingen består af citrusfrugter af forskellige arter

—	»uden kerner« (valgfrit) (14).

C. Produktets oprindelse

—	Oprindelsesland (15) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

—	Ved blandinger af citrusfrugter af forskellige arter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende art.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—

størrelsen angives som:

—	minimums– og maksimumsstørrelse (i mm) eller

—	størrelseskode(r) eventuelt efterfulgt af en minimums- eller maksimumsstørrelse eller stykantal

—	behandles frugten efter høst, anføres det, hvilket konserveringsmiddel eller hvilke andre kemiske stoffer der er anvendt efter høsten.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 3: HANDELSNORM FOR KIWIER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for kiwier af sorter (cultivarer) af Actinidia chinensis Planch eller Actinidia deliciosa (A. Chev.), C.F. Liang og A.R. Ferguson, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for kiwier til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som kiwierne skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at kiwier skal være:

—	hele (men uden stilk)

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	tilstrækkeligt faste; hverken bløde, plettede eller vandfyldte

—	velformede; dobbelte eller mangedobbelte frugter er udelukket

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Kiwiernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Mindstekrav til modenhed

Kiwierne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Med henblik herpå skal frugterne ved emballeringen have nået en modningsgrad på mindst 6,2° Brix eller et tørstofindhold på gennemsnitligt 15 %, således at de når op på 9,5° Brix i begyndelsen af distributionskæden.

C. Klasseinddeling

Kiwier inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Kiwier i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal være faste, og frugtkødet skal være uden fejl.

De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Forholdet mellem frugternes mindste og største diameter målt i tværsnit skal være mindst 0,8.

ii) Klasse I

Kiwier i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal være faste, og frugtkødet skal være uden fejl.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	lettere fejl ved formen (men opsvulmninger og misdannelser er udelukket)

—	lette farvefejl

—	lette overfladefejl, såfremt deres samlede areal ikke overstiger 1 cm2

—	små »Hayward-mærker« i form af linjer på langs og uden forhøjning.

Forholdet mellem frugternes mindste og største diameter målt i tværsnit skal være mindst 0,7.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter kiwier, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Frugterne skal være rimeligt faste, og frugtkødet skal være uden alvorlige fejl.

Følgende fejl er tilladt, hvis kiwierne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—

farvefejl

—	overfladefejl, som fx små helede revner, ardannelse eller ujævnt arvæv, såfremt det samlede areal ikke overstiger 2 cm2

—	flere udprægede »Hayward-mærker« med en mindre forhøjning

—	mindre stødmærker.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter frugternes vægt.

Mindstevægten er 90 g for klasse »Ekstra«, 70 g for klasse I og 65 g for klasse II.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli ikke overstige:

—	10 g for frugter på under 85 g

—	15 g for frugter, der vejer mellem 85 g og 120 g

—	20 g for frugter, der vejer mellem 120 g og 150 g

—	40 g for frugter, der vejer 150 g og derover.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til størrelse.

Kiwier må dog ikke veje under 85 g i klasse »Ekstra«, 67 g i klasse I og 62 g i klasse II.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af kiwier af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Kiwier skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skrællen beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

B. Produktets art

—	»Kiwier« og/eller »Actinidia«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortens navn (valgfrit).

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (16) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse udtrykt som frugternes mindste og største vægt

—	stykantal (valgfrit).

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 4: HANDELSNORM FOR HOVEDSALAT, KRUSET ENDIVIE OG BREDBLADET ENDIVIE

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for:

—

hovedsalat af sorter (cultivarer) af arten:

—	Lactuca sativa L. var. capitata L. (almindelig hovedsalat, inkl. icebergtypen)

—	Lactuca sativa L. var. longifolia Lam.(bindsalat)

—	Lactuca sativa L. var. crispa L. (pluksalat)

—	krydsninger af disse sorter og

—	kruset endivie af sorter (cultivarer) af arten Cichorium endivia L. var. crispum Lam. og

—	bredbladet endivie af sorter (cultivarer) af arten Cichorium endivia L. var. latifolium Lam.

som er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne.

Normen gælder hverken for produkter, der er beregnet til industriel forarbejdning, produkter, der frembydes som enkeltblade, eller hovedsalat med rodklump eller hovedsalat i potter.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som produktet skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at produkterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene og afpudsede, dvs. praktisk taget fri for jord og andre vækstmedier samt praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske af udseende

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere

—	saftspændte

—	fri for stokløbning

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

For hovedsalat tillades en rødlig farvenuance forårsaget af lave temperaturer under væksten, såfremt en sådan ikke i alvorlig grad ændrer udseendet.

Rødderne skal med et rent snit være skåret af umiddelbart under bladfæstet.

Produkterne skal være normalt udviklede. Produkternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Produkterne inddeles i følgende to klasser:

i) Klasse I

Produkterne i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

Produkterne skal være:

—	velformede

—	faste, dog afhængig af dyrkningsform og produkttype

—	fri for skader og angreb, der forringer spiseligheden

—	fri for frostskader.

Hovedsalat skal have et enkelt velskabt hoved. Det er dog tilladt, at hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde har et mindre veludviklet hoved.

Bindsalat skal have et hoved, evt. af mindre størrelse.

Hvad angår kruset endivie og bredbladet endivie, skal den centrale del være gul.

ii) Klasse II

Denne klasse omfatter produkter, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Produkterne skal være:

—	rimeligt velformede

—	fri for skader og forandringer, der i alvorlig grad foringer spiseligheden.

Følgende fejl er tilladt, hvis produkterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	lette farvefejl

—	lettere skader forårsaget af angreb af skadegørere.

Hovedsalat skal have et hoved, som dog kan være mindre veludviklet. For hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde kræves der ikke hoved.

Bindsalat kan være uden hoved.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af stykvægten.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli ikke overstige:

a) Hovedsalat

—	40 g hvis det letteste hoved vejer under 150 g

—	100 g hvis det letteste hoved vejer mellem 150 og 300 g

—	150 g hvis det letteste hoved vejer mellem 300 og 450 g

—	300 g hvis det letteste hoved vejer over 450 g.

b) Kruset endivie og bredbladet endivie

—

300 g.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

ii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder kravene til størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af produkter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver i samme kolli, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort, handelstype og/eller farve af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Produkterne skal emballeres således, at de sikres passende beskyttelse. De skal emballeres hensigtsmæssig under hensyntagen til emballagens størrelse og art, dvs. uden for store hulrum, og uden at produkterne er udsat for et for stort tryk.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli undtagen færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter angivelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse

—

B. Produktets art

—	»hovedsalat«, »bataviasalat«, »icebergsalat«, »bindsalat«, »pluksalat« (eller fx »egebladssalat«, »lollo bionda« eller »lollo rossa«), »kruset endivie«, »bredbladet endivie« eller en tilsvarende betegnelse, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	»hovedsalat af typen Little Gem« eller en tilsvarende betegnelse, hvis det er relevant

—	eventuelt »hovedsalat af typen Little Gem« eller en tilsvarende betegnelse

—	sortsnavn (valgfrit).

—

»Blanding af hovedsalat og/eller endivie« eller en tilsvarende betegnelse, hvis der er tale om en blanding af hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke sorter, handelstyper og/eller og farver og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

C. Produktets oprindelse

—	Oprindelsesland (17) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

—	På blandinger af hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver og forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort, handelstype og/eller farve.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse, udtrykt ved mindstevægt pr. styk eller antal hoveder

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 5: HANDELSNORM FOR FERSKNER OG NEKTARINER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for ferskner og nektariner af de sorter (cultivarer) af arterne Prunus persica Sieb. og Prunus persica Zucc., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, men gælder ikke for ferskner og nektariner til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som ferskner og nektariner skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at ferskner og nektariner skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for revner i stilkhulen

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

—	Fersknernes og nektarinernes udvikling og tilstand skal være således, at frugterne kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Krav til modenhed

Frugterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne. Frugtkødets brydningsindeks bør mindst være på 8° Brix.

C. Klasseinddeling

Ferskner og nektariner inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

Frugtkødet skal være sundt.

De må ikke udvise fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske. Frugtkødet skal være sundt.

Det kan dog tillades, at nogle frugter har følgende små fejl, hvis disse ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	små formfejl

—	lettere fejl ved udviklingen

—	lettere farvefejl

—	lette trykmærker, der ikke overstiger 1 cm2 af den samlede overflade

—

lettere fejl i huden inden for følgende grænser:

—	1,5 cm i længden for aflange fejl

—	1 cm2 af den samlede overflade for alle øvrige fejl.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter ferskner og nektariner, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl. Følgende fejl kan accepteres, hvis fersknerne og nektarinerne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	fejl ved udviklingen, herunder revnet sten, forudsat at frugten er lukket og frugtkødet er sundt

—

farvefejl

—	stødpletter, der kan være lettere misfarvede, men som ikke overstiger 2 cm2 af det samlede areal

—

fejl i huden inden for følgende grænser:

—	2,5 cm i længden for aflange fejl

—	2 cm2 af den samlede overflade for alle øvrige fejl.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes enten efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt eller antal.

Mindstestørrelsen er:

—	56 mm eller 85 g i klasse »Ekstra«

—	51 mm eller 65 g i klasse I og II (hvis der anvendes størrelsessortering).

Frugter på under 56 mm eller 85 g afsættes dog ikke fra 1. juli til 31. oktober (nordlige halvkugle) og fra 1. januar til 30. april (sydlige halvkugle).

Følgende bestemmelser er valgfri for klasse II.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli:

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

—	5 mm for frugter på under 70 mm

—	10 mm for frugter på 70 mm og derover

for frugter, der størrelsessorteres efter vægt, ikke overstige:

—	30 g for frugter på under 180 g

—	80 g for frugter på 180 g og derover

for frugter, der størrelsessorteres efter antal, ikke oversige de forskelle, der er fastsat i litra a) eller litra b).

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne i følgende tabel overholdes.

	kode	diameter eller		vægt
		fra	til	fra	til
		(mm)	(mm)	(g)	(g)
1	D	51	56	65	85
2	C	56	61	85	105
3	B	61	67	105	135
4	A	67	73	135	180
5	AA	73	80	180	220
6	AAA	80	90	220	300
7	AAAA	> 90		> 300

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser (hvis der anvendes størrelsessortering): der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af ferskner eller nektariner af samme oprindelse, sort, kvalitet, modningsgrad og størrelse (hvis der anvendes størrelsessortering) og for klasse »Ekstra« samme farve.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Ferskner og nektariner skal emballeres således, at de er passende beskyttet.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skindet beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

B. Produktets art

—	»Ferskner« eller »Nektariner«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	frugtkødets farve

—	sortsnavn (valgfrit).

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (18) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse (hvis der anvendes størrelsessortering) udtrykt ved mindste og største diameter (i mm) eller mindste og største vægt (i g) eller størrelseskode

—	stykantal (valgfrit).

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 6: HANDELSNORM FOR PÆRER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for pærer af sorter (cultivarer) af Pyrus communis L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, men gælder ikke for pærer til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som pærer skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at pærer skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Pærernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Krav til modenhed

Pærernes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå den modningsgrad, der kan forventes for den enkelte sort.

C. Klasseinddeling

Pærer inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Pærer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske (19).

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og skrællen skal være fri for ru rustdannelse.

De må ikke have fejl bortset fra meget lette overfladefejl i skrællen, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Stilken skal være hel.

Pærer med sten er ikke tilladt.

ii) Klasse I

Pærer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske (20).

Frugtkødet skal være sundt.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	en lettere fejl ved formen

—	en lettere fejl ved udviklingen

—	lettere farvefejl

—	meget lette ru rustdannelser

—

lettere fejl i skrællen inden for følgende grænser:

—	2 cm i længden for aflange fejl

—	1 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), som tilsammen højst må dække 0,25 cm2

—	mindre stødmærker, der ikke må være på over 1 cm2.

Stilken kan være beskadiget i lettere grad.

Pærer med sten er ikke tilladt.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter pærer, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl er tilladt, hvis pærerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	fejl ved udviklingen

—

farvefejl

—	lettere ru rustdannelser

—

fejl i skrællen inden for følgende grænser:

—	4 cm i længden for aflange fejl

—	2,5 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), som tilsammen højst må dække 1 cm2

—	mindre stødmærker, der ikke må være på over 2 cm2.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt.

Mindstestørrelsen er:

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter:

	»Ekstra«	Klasse I	Klasse II
Sorter med store frugter	60 mm	55 mm	55 mm
Andre sorter	55 mm	50 mm	45 mm

for frugter, der størrelsessorteres efter vægt:

	»Ekstra«	Klasse I	Klasse II
Sorter med store frugter	130 g	110 g	110 g
Andre sorter	110 g	100 g	75 g

Sommerpærer, der er anført i tillægget til denne norm, skal ikke overholde mindstestørrelsen.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli:

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

—	5 mm for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket

—	10 mm for frugter i klasse I, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager.

for frugter, der størrelsessorteres efter vægt:

—

for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket, ikke overstige:

Interval (g)	Vægtforskel (g)
75 - 100	15
100 - 200	35
200 - 250	50
> 250	80

—

for frugter i klasse I, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager, ikke overstige:

Interval (g)	Vægtforskel (g)
75 - 100	25
100 – 200	50
> 200	100

Der er ikke fastsat nogen regel om ensartet størrelse for frugter i klasse II, der er pakket løst i kolliet eller i salgsemballager.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til størrelse, med en afvigelse på højst:

—	5 mm under mindstediameteren

—	10 g under mindstevægten.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af pærer af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) samt modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande pærer af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Pærer skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skrællen beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli undtagen færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter angivelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse

—

B. Produktets art

—	»Pærer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn. Ved blandinger af forskellige pæresorter, navn på hver sort.

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (21) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse. Ved blandinger af forskellige pæresorter af forskellig oprindelse skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse eller for frugter, der er lag- og rækkepakket, stykantal.

—

Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

a)	for frugter, der er omfattet af reglerne om ensartethed, ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt

b)	for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, ved diameteren eller vægten for den mindste frugt i kolliet, efterfulgt af udtrykket »og derover« eller en tilsvarende benævnelse, eller i givet fald ved diameteren eller vægten for den største frugt i kolliet.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Tillæg

Størrelseskriterier for pærer

L	=	sorter med store frugter
SP	=	sommerpærer, som der ikke er fastsat nogen mindstestørrelse for

Ikke udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpæresorter

Sorter med små frugter og andre sorter, der ikke er anført på listen, kan afsættes, hvis de overholder størrelsesbestemmelserne for andre sorter i afsnit III i normen.

Nogle af sorterne på følgende liste kan afsættes under betegnelser, for hvilke der er ansøgt om eller opnået beskyttelse i et eller flere lande. Første og anden kolonne i følgende tabel indeholder ikke disse betegnelser. I tredje kolonne er der udelukkende til orientering anført nogle kendte handelsbetegnelser.

Sort	Synonym	Handelsbetegnelse	Størrelse
Abbé Fétel	Abate Fetel		L
Abugo o Siete en Boca			SP
Akça			SP
Alka			L
Alsa			L
Amfora			L
Alexandrine Douillard			L
Bambinella			SP
Bergamotten			SP
Beurré Alexandre Lucas	Lucas		L
Beurré Bosc	Bosc, Beurré d’Apremont, Empereur Alexandre, Kaiser Alexander		L
Beurré Clairgeau			L
Beurré d’Arenberg	Hardenpont		L
Beurré Giffard			SP
Beurré précoce Morettini	Morettini		SP
Blanca de Aranjuez	Agua de Aranjuez, Espadona, Blanquilla		SP
Carusella			SP
Castell	Castell de Verano		SP
Colorée de Juillet	Bunte Juli		SP
Comice rouge			L
Concorde			L
Condoula			SP
Coscia	Ercolini		SP
Curé	Curato, Pastoren, Del cura de Ouro, Espadon de invierno, Bella de Berry, Lombardia de Rioja, Batall de Campana		L
D’Anjou			L
Dita			L
D. Joaquina	Doyenné de Juillet		SP
Doyenné d’hiver	Winterdechant		L
Doyenné du Comice	Comice, Vereinsdechant		L
Erika			L
Etrusca			SP
Flamingo			L
Forelle			L
Général Leclerc		Amber Grace™	L
Gentile			SP
Golden Russet Bosc			L
Grand champion			L
Harrow Delight			L
Jeanne d’Arc			L
Joséphine			L
Kieffer			L
Klapa Mīlule			L
Leonardeta	Mosqueruela, Margallon, Colorada de Alcanadre, Leonarda de Magallon		SP
Lombacad		Cascade ®	L
Moscatella			SP
Mramornaja			L
Mustafabey			SP
Packham’s Triumph	Williams d’Automne		L
Passe Crassane	Passa Crassana		L
Perita de San Juan			SP
Pérola			SP
Pitmaston	Williams Duchesse		L
Précoce de Trévoux	Trévoux		SP
Président Drouard			L
Rosemarie			L
Santa Maria	Santa Maria Morettini		SP
Spadoncina	Agua de Verano, Agua de Agosto		SP
Suvenirs			L
Taylors Gold			L
Triomphe de Vienne			L
Vasarine Sviestine			L
Williams Bon Chrétien	Bon Chrétien, Bartlett, Williams, Summer Bartlett		L

DEL 7: HANDELSNORM FOR JORDBÆR

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for jordbær af sorter (cultivarer) af slægten Fragaria L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for jordbær til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som jordbær skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at jordbær skal være:

—	hele og ubeskadigede

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske, men ikke vaskede

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	praktisk taget fri for angreb af skadegørere

—	med blomsterbæger (undtagen skovjordbær); blomsterbægeret og i givet fald stilken skal være friske og grønne

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Jordbærrene skal være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbærrenes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Jordbær inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Jordbær i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

Overfladen skal være skinnende, afhængigt af sortens særpræg.

De skal være fri for jord.

De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Jordbær i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	lettere fejl ved formen

—	en lille hvidlig plet, hvis overflade højst må dække en tiendedel af bærrets samlede overflade

—	lette overfladiske trykmærker.

De skal være praktisk taget fri for jord.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter jordbær, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Følgende fejl tillades, hvis jordbærrene bevarer deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	en lille hvidlig plet, hvis overflade højst må dække en femtedel af bærrets samlede overflade

—	mindre, tørre trykskader, som ikke udvikler sig yderligere

—	mindre spor af jord.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit.

Mindstestørrelsen er:

—	25 mm for klasse »Ekstra«

—	18 mm for klasse I og II.

Der kræves ingen mindstestørrelse for skovjordbær.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til mindstestørrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af jordbær af samme oprindelse, sort og kvalitet.

I klasse »Ekstra« skal andre jordbær end skovjordbær være specielt ensartede og regelmæssige med hensyn til modenhed, farve og størrelse. I klasse I kan de være mindre ensartede med hensyn til størrelsen.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Jordbær skal emballeres således, at de er rimeligt beskyttede.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

B. Produktets art

—	»Jordbær«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn (valgfrit).

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (22) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 8: HANDELSNORM FOR SØD PEBER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for sød peber af de sorter (23) (cultivarer) af arten Capsicum annuum L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, men gælder ikke for sød peber til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som sød peber skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at frugterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske af udseende

—

faste

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for skader som følge af lave temperaturer eller frost

—	forsynet med stilk; stilken skal være pænt afskåret, og blomsterbægeret skal være uskadt

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Frugternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Sød peber inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Sød peber i denne klasse skal være af fineste kvalitet. Frugterne skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

De må ikke have fejl, bortset fra meget små overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Sød peber i denne klasse skal være af god kvalitet. Frugterne skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	en lettere fejl ved formen

—	lette sølvskinnende pletter eller skader forårsaget af blærefødder, der dækker højst 1/3 af den samlede overflade

—

meget lette overfladefejl, som fx:

—	huller, rifter, solskold og trykmærker, der, når det gælder aflange fejl, i alt er højst 2 cm lange, og når det gælder andre fejl, i alt dækker højst 1 cm2, eller

—	tørre overfladiske sprækker, der i alt dækker højst 1/8 af den samlede overflade.

—	let beskadiget stilk.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter sød peber, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Følgende fejl er tilladt, hvis produkterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	sølvskinnende pletter eller skader forårsaget af blærefødder, der dækker højst 2/3 af den samlede overflade

—

overfladefejl, som fx:

—	huller, rifter, solskold, trykmærker og helede skader, der, når det gælder aflange fejl, i alt er højst 4 cm lange, og når det gælder andre fejl, i alt dækker højst 2,5 cm2, eller

—	tørre overfladiske sprækker, der i alt dækker højst 1/4 af den samlede overflade.

—	griffelråd, der dækker højst 1 cm2

—	tegn på udtørring på højst 1/3 af overfladen

—	beskadiget stilk og blomsterbæger, forudsat at det omkringsiddende kød er uskadt.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt. For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli:

for sød peber, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

—

20 mm.

for sød peber, der størrelsessorteres efter vægt, ikke overstige:

—	30 g, hvis den tungeste frugt vejer 180 g eller derunder

—	40 g, hvis den tungeste frugt vejer over 180 g.

Aflange frugter skal være tilstrækkeligt ensartede i længden.

Der kræves ikke ensartet størrelse for klasse II.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser (hvis der anvendes størrelsessortering): der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af sød peber af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering) og, for så vidt angår klasse »Ekstra« og klasse I, af stort set samme modenhed og farve.

Det er imidlertid tilladt at blande produkter af forskellige handelstyper og/eller farver i samme emballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver handelstype og/eller farve af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Sød peber skal emballeres således, at produkterne er rimeligt beskyttede.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at huden beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse

—

B. Produktets art

—	»Sød peber«, hvis indholdet ikke er synligt udefra,

—	»Blandede søde peberfrugter« eller en tilsvarende betegnelse, hvis der er tale om en blanding af søde peberfrugter af forskellige handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke handelstyper og/eller farver og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (24) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

For blandinger af forskellige handelstyper og/eller farver af søde peberfrugter af forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende handelstype og/eller farve.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering) udtrykt ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt.

—	stykantal (valgfrit).

—	»stærk« eller en tilsvarende betegnelse, hvis det er relevant

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

DEL 9: HANDELSNORM FOR SPISEDRUER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for spisedruer af de sorter (cultivarer) af arten Vitis vinifera L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for spisedruer til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som spisedruer skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at klaserne og druerne skal være:

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	praktisk taget fri for angreb af skadegørere

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Endvidere skal druerne være:

—

hele

—	velformede

—	normalt udviklede.

Pigmentering som følge af sol betragtes ikke som en fejl.

Spisedruerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne, således at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Krav til modenhed

Druesaften skal have et brydningsindeks på mindst:

—	12 °Brix for sorterne Alphonse Lavallée, Cardinal og Victoria

—	13 °Brix for alle andre sorter med sten

—	14 °Brix for alle sorter uden sten.

Endvidere skal alle sorter have et tilfredsstillende forhold mellem sukker- og syreindhold.

C. Klasseinddeling

Spisedruer inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Spisedruer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet. Druerne skal være faste, fastsiddende, ensartet fordelt i klasen og praktisk taget være dækket af det naturlige vokslag.

De må ikke have fejl, bortset fra meget små overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Spisedruer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet. Druerne skal være faste, fastsiddende og så vidt muligt være dækket af det naturlige vokslag. De kan dog være mindre ensartet fordelt i klasen end i klasse »Ekstra«.

Følgende små fejl tillades dog, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	mindre fejl ved formen

—	lette farvefejl

—	meget små pletter af solskold, der kun har påvirket skallen.

iii) Klasse II

Denne klasse omfatter spisedruer, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Klaserne kan have mindre fejl med hensyn til form, udvikling og farve, såfremt de væsentlige kendetegn for sorten under hensyntagen til produktionsområdet ikke ændres derved.

Druerne skal være tilstrækkeligt faste og fastsiddende og så vidt muligt dækket af det naturlige vokslag. De kan være mere uregelmæssigt fordelt i klasen end i klasse I.

Følgende fejl kan accepteres, hvis spisedruerne bevarer deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—

farvefejl

—	små pletter af solskold, der kun har skadet skallen

—	små stødpletter

—	små forandringer i skallen.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af klasernes vægt.

En klase skal mindst veje 75 g. Denne bestemmelse gælder ikke for portionspakninger.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder kravene til størrelse. I hver salgsemballage tillades en klase, som vejer under 75 g, for at nå op på den anførte vægt, såfremt klasen opfylder alle øvrige krav til den angivne klasse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af klaser af samme oprindelse, sort, kvalitet og modenhed.

Klaser i klasse »Ekstra« skal være af stort set samme farve og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande spisedruer af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Spisedruer skal emballeres således, at de er rimeligt beskyttede.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri. Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skallen beskadiges.

Kolliene skal være fri for ethvert fremmedlegeme, dog kan et stykke af vinranken på højst 5 cm i længden sidde på klasens stilk som en særlig måde at præsentere klasen på.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

—

B. Produktets art

—	»Spisedruer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn. Ved blandinger af forskellige sorter af spisedruer, navn på hver sort.

C. Produktets oprindelse

—	Oprindelsesland (25) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

—	Ved blandinger af forskellige sorter af spisedruer af forskellig oprindelse anføres hvert oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	eventuelt »Klaser i portionsstørrelse på under 75 g«.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Tillæg

Udtømmende liste over sorter med små druer

Sort	Andre navne, som sorten er kendt under
Admirable de Courtiller	Admirable, Csiri Csuri
Albillo	Acerba, Albuela, Blanco Ribera, Cagalon
Angelo Pirovano	I. Pirovano 2
Annamaria	I. Ubizzoni 4
Baltali
Beba	Beba de los Santos, Eva
Catalanesca	Catalanesa, Catalana, Uva Catalana
Chasselas blanc	Chasselas doré, Fendant, Franceset, Franceseta, Gutedel, Krachgutedel, White van der Laan
Chasselas rouge	Roter Gutedel
Chelva	Chelva de Cebreros, Guareña, Mantuo, Villanueva
Ciminnita	Cipro bianco
Clairette	Blanquette, Malvoisie, Uva de Jijona
Colombana bianca	Verdea, Colombana de Peccioli
Crimson Seedless
Csaba gyöngye	Cabski biser, Julski Muscat, Muscat Julius, Perle de Csaba, Perla di Csaba
Dawn seedless
Dehlro
Delizia di Vaprio	I. Pirovano 46 A
Eclipse Seedless
Exalta
Flame Seedless	Red Flame
Gros Vert	Abbondanza, St Jeannet, Trionfo dell'Esposizione, Verdal, Trionfo di Gerusalemme
Jaoumet	Madeleine de St Jacques, Saint Jacques
Madeleine	Angevine, Angevine Oberlin, Madeleine Angevine Oberlin, Republicain
Mireille
Molinera	Besgano, Castiza, Molinera gorda
Moscato d'Adda	Muscat d'Adda
Moscato d'Amburgo	Black Muscat, Hambro, Hamburg, Hamburski Misket, Muscat d'Hambourg, Moscato Preto
Moscato di Terracina	Moscato di Maccarese
Muscat Seedless
Muska
Œillade	Black Malvoisie, Cinsaut, Cinsault, Ottavianello, Sinso
Panse precoce	Bianco di Foster, Foster's white, Sicilien
Perla di Csaba	Càbski Biser, Julski muskat, Muscat Julius, Perle de Csaba
Perlaut
Perlette
Pirobella
Pizzutello bianco	Aetonychi aspro, Coretto, Cornichon blanc, Rish Baba, Sperone di gallo, Teta di vacca
Precoce de Malingre
Primus	I. Pirovano 7
Prunesta	Bermestia nera, Pergola rossa, Pergolese di Tivoli
Servant	Servan, Servant di Spagna
Sideritis	Sidiritis
Sultanines	Bidaneh, Kishmich, Kis Mis, Sultan, Sultana, Sultani, Cekirdesksiz, Sultanina bianca, Sultaniye, Thompson Seedless og mutanter deraf
Sundance
Sunred Seedless
Szőlőskertek Királynője	Königin der Weingärten, Szőlőskertek Királynője muskotály, Szőlőskertek Királynéja, Rasaki ourgarias, Regina Villoz, Reina de las Viñas, Reine des Vignes, I. Mathiasz 140, Queen of the Vineyards, Regina dei Vigneti
Thompson Seedless og mutanter deraf
Valenci blanc	Valensi, Valency, Panse blanche
Valenci noir	Planta Mula, Rucial de Mula, Valenci negro
Yapincak

DEL 10: HANDELSNORM FOR TOMATER

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for tomater af de sorter (cultivarer) af arten Solanum lycopersicum L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for tomater til industriel forarbejdning.

Tomater inddeles i fire handelstyper:

—

»runde«

—

»ribbede«

—

»aflange«

—	»kirsebærtomater« (herunder »cocktailtomater«).

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som tomater skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at tomaterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske af udseende

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

For tomater i klase skal stænglerne være friske, sunde, rene og fri for blade og synlige fremmedlegemer.

Tomaternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Tomater inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Tomater i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være faste og have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

De skal i forhold til modningsgraden have en sådan farve, at de kan opfylde de krav, som er anført under punkt A, tredje afsnit.

De må ikke have »grøn nakke« og andre fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, der ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Tomater i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være rimeligt faste og have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

De skal være fri for sprækker og tydelig forekomst af »grøn nakke«. Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	små form- og udviklingsfejl

—	lettere farvefejl

—	små overfladefejl

—	meget små beskadigelser.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

—	helede sprækker, der er højst 1 cm lange

—	udvækster, der dog ikke må være for udprægede

—	ringe navledannelse, dog uden forkorkning

—	griffelar, der højst må dække 1 cm2

—	fine langstrakte griffelar (trådlignende), dog ikke længere end to tredjedele af frugtens største diameter.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter tomater, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

De skal være rimeligt faste (men kan være lidt mindre faste end tomaterne i klasse I) og må ikke have uhelede sprækker.

Følgende fejl kan accepteres, hvis tomaterne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	form- og udviklingsfejl

—

farvefejl

—	overfladefejl eller beskadigelser, såfremt de ikke forringer frugten i alvorlig grad

—	helede sprækker, der er højst 3 cm lange for »runde«, »ribbede« eller »aflange« tomater.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

—	udvækster, der er mere fremtrædende end i klasse I, uden at der dog er tale om misdannelse

—	navledannelse

—	griffelar, der højst må dække 2 cm2

—	fine langstrakte griffelar (trådlignende).

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt eller antal.

Følgende bestemmelser gælder ikke for tomater i klase og kirsebærtomater og er valgfri for klasse II.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem frugter i samme kolli:

for tomater, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

—	10 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på under 50 mm

—	15 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på 50 mm og derover, men under 70 mm

—	20 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på 70 mm og derover, men under 100 mm

—	der gælder ingen grænse for, hvor stor forskellen i diameter kan være for frugter med en diameter på 100 mm eller derover.

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne og intervallerne i følgende tabel overholdes:

Størrelseskode	Diameter (mm)
0	≤ 20
1	> 20 ≤ 25
2	> 25 ≤ 30
3	> 30 ≤ 35
4	> 35 ≤ 40
5	> 40 ≤ 47
6	> 47 ≤ 57
7	> 57 ≤ 67
8	> 67 ≤ 82
9	> 82 ≤ 102
10	> 102

b)	for tomater, der størrelsessorteres efter vægt eller antal, ikke overstige de forskelle, der er fastsat i litra a).

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene, eller af produkter, der er angrebet af råd. For tomater i klase accepteres der 5 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd. For tomater i klase accepteres der 10 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af tomater af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering).

Tomaterne i klasse »Ekstra« og klasse I skal være praktisk taget ensartede med hensyn til modningsgrad og farve. Endvidere skal »aflange« tomater være tilstrækkeligt ensartede i længden.

Det er imidlertid tilladt at blande tomater af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper i samme kolli, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver farve, sort og/eller handelstype af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Tomater skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

—	for alle kolli undtagen færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter angivelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse

—

B. Produktets art

—	»Tomater« eller »Tomater i klase« og handelstype, hvis indholdet ikke er synligt udefra. Disse oplysninger skal altid være anført for typen »kirsebærtomater« og »cocktailtomater«, uanset om de er i klase.

—	»Blandede tomater« eller en tilsvarende betegnelse for blandinger af tomater af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke farver, sorter eller handelstyper og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

—	sortsnavn (valgfrit).

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland (26) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

For blandinger af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper af tomater af forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende farve, sort og/eller handelstype.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering) udtrykt ved mindste og største diameter.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

(1) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(2) En ikke udtømmende liste over sorter klassificeret efter farve og rustdannelse findes i tillægget til denne norm.

(3) Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(4) En ikke udtømmende liste over sorter klassificeret efter farve og rustdannelse findes i tillægget til denne norm.

(5) Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(6) Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(7) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(8) Mindst 20 % for klasse I og klasse II.

(9) For sorten Jonagold kræves det dog, at mindst en tiendedel af overfladen på æbler i klasse II skal være rødstribet.

(10) Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test.

(11) Størrelser under 45 mm gælder kun klementiner.

(12) Anvendelse af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer, der kan efterlade en fremmed smag på frugtskrællen, er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med EU-bestemmelserne herom.

(13) Anvendelse af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer, der kan efterlade en fremmed smag på frugtskrællen, er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med EU-bestemmelserne herom.

(14) Citrusfrugter uden kerner kan undertiden indeholde kerner.

(15) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(16) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(17) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(18) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(19) En ikke-udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpærer findes i tillægget til denne norm.

(20) En ikke-udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpærer findes i tillægget til denne norm.

(21) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(22) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(23) Nogle sorter af sød peber kan være stærke.

(24) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(25) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(26) Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

BILAG II

FORLÆG TIL ETIKET, JF. ARTIKEL 12, STK. 1

BILAG III

OVERENSSTEMMELSESATTEST VEDRØRENDE OVERENSSTEMMELSE MED EU'S HANDELSNORMER FOR FRISKE FRUGTER OG GRØNTSAGER, JF. ARTIKEL 12, 13 OG 14

BILAG IV

TREDJELANDE, HVIS OVERENSSTEMMELSESKONTROL ER GODKENDT I HENHOLD TIL ARTIKEL 15, OG DE PÅGÆLDENDE PRODUKTER

Land	Produkter
Schweiz	Friske frugter og grøntsager undtagen citrusfrugter
Marokko	Friske frugter og grøntsager
Sydafrika	Friske frugter og grøntsager
Israel	Friske frugter og grøntsager
Indien	Friske frugter og grøntsager
New Zealand	Æbler, pærer og kiwier
Senegal	Friske frugter og grøntsager
Kenya	Friske frugter og grøntsager
Tyrkiet	Friske frugter og grøntsager

BILAG V

KONTROLMETODER, JF. ARTIKEL 17, STK. 1

Disse kontrolmetoder er baseret på bestemmelserne i den vejledning for kontrol af friske frugters og grøntsagers kvalitet, som er vedtaget inden for rammerne af OECD-ordningen for anvendelsen af internationale normer på frugt og grøntsager.

1. DEFINITIONER

1.1. Kolli

Enkeltdel af et parti bestående af emballagen og dens indhold. Kolliets emballage er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et vist antal salgsemballager eller produkter, der er pakket løst eller i lag, gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Kolliet kan i sig selv være en salgsemballage. Vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere er ikke kolli.

1.2. Salgsemballage

Enkeltdel af et parti bestående af emballagen og dens indhold. Salgsemballagers emballage er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbrugeren.

1.3. Færdigpakninger

Færdigpakninger er salgsemballager, der er udformet på en sådan måde, at emballagen helt eller delvis omgiver indholdet, men på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller undergår en ændring. Beskyttelsesfilm, der omgiver et enkelt produkt, betragtes ikke som en færdigpakning.

1.4. Forsendelse

Mængde produkt, der er beregnet til at blive afsat af en og samme erhvervsdrivende, og som er til stede ved kontrollen og beskrevet i et dokument. Forsendelsen kan bestå af en eller flere typer produkter. Den kan omfatte et eller flere partier friske, tørre eller tørrede frugter og grøntsager.

1.5. Parti

Mængde produkter, der på kontroltidspunktet har samme karakteristika, hvad angår:

—	pakkeriets og/eller afsenderens navn

—	oprindelsesland

—	produktets art

—	produktets klasse

—	størrelse (hvis produktet størrelsessorteres)

—	sort eller handelstype (ifølge de pågældende bestemmelser i normen)

—	emballagetype og præsentation.

Hvis det ved kontrollen af forsendelser (som defineret i punkt 1.4) er vanskeligt at skelne mellem partierne, og/eller det ikke er muligt at præsentere særskilte partier, kan alle partier i en forsendelse dog betragtes som et enkelt parti, såfremt de er ensartede, hvad angår produkttype, afsender, oprindelsesland, klasse og, hvis det er fastsat i den pågældende handelsnorm, sort eller handelstype.

1.6. Prøveudtagning

Midlertidig udtagning af samleprøver i forbindelse med overensstemmelseskontrol.

1.7. Delprøve

Kolli, der er tilfældigt udtaget af partiet, når det drejer sig om emballerede produkter, eller mængde, der er tilfældigt udtaget et sted i partiet, når det drejer sig om produkter i løs afladning (direkte pålæsset et transportkøretøj eller et rum heri).

1.8. Bulkprøve

Flere delprøver, der antages at være repræsentative for partiet, og som tilsammen udgør en tilstrækkelig mængde til, at partiet kan vurderes ud fra alle kriterier.

1.9. Sekundærprøve

En mængde produkt, der er udtaget tilfældigt af delprøven.

Når det gælder emballerede nødder, skal sekundærprøven veje mellem 300 g og 1 kg. Hvis delprøven udgøres af kolli, der indeholder salgsemballager, skal sekundærprøven være en eller flere salgsemballager, der tilsammen vejer mindst 300 g.

Når det gælder andre emballerede produkter, skal sekundærprøven bestå af 30 enheder, hvis kolliets nettovægt er 25 kg eller derunder, og kolliet ikke indeholder salgsemballager. I nogle tilfælde betyder det, at hele kolliets indhold skal kontrolleres, hvis delprøven indeholder færre end 30 enheder.

1.10. Sammensat prøve (kun tørre og tørrede produkter)

En sammensat prøve er en blanding på mindst 3 kg af alle sekundærprøver, der er udtaget af bulkprøven. Produkterne i den sammensatte prøve skal blandes homogent.

1.11. Reduceret prøve

Mængde produkt, der er tilfældigt udtaget af bulkprøven eller den sammensatte prøve, og som er begrænset til det strengt nødvendige minimum, men som dog er stor nok til, at der kan foretages en vurdering ud fra visse individuelle kriterier.

Hvis kontrolmetoden ødelægger produktet, må den reducerede prøve ikke overstige 10 % af bulkprøven eller, når det drejer sig om nødder med skal, 100 nødder udtaget af den sammensatte prøve. Når det drejer sig om små tørre eller tørrede produkter (dvs. 100 g indeholder flere end 100 enheder), må den reducerede prøve ikke overstige 300 g.

Med henblik på vurdering af kriterier for udviklings- og/eller modningsgrad sammensættes prøven efter de objektive metoder, der er beskrevet i Guidance on Objective Tests to Determine Quality of Fruit and Vegetables and Dry and Dried Produce.

Der kan udtages flere reducerede prøver af en bulkprøve eller en sammensat prøve for at kontrollere partiets overensstemmelse med forskellige kriterier.

2. IVÆRKSÆTTELSE AF OVERENSSTEMMELSESKONTROL

2.1. Generel bemærkning

Overensstemmelseskontrol foretages ved vurdering af prøver, der udtages tilfældigt forskellige steder i det parti, der skal kontrolleres. Det antages i princippet, at prøvernes kvalitet er repræsentativ for hele partiets kvalitet.

2.2. Kontrolsted

Overensstemmelseskontrol kan udføres under pakning, på forsendelsesstedet, under transport, på bestemmelsesstedet samt i engros- og detailleddet.

Hvis kontrolorganet ikke udfører overensstemmelseskontrollen på sit eget område, skal indehaveren stille anlæg til rådighed til gennemførelsen af overensstemmelseskontrol.

2.3. Identifikation af partierne og/eller det helhedsindtryk, forsendelsen giver

Partierne identificeres ud fra deres mærkning eller andre kriterier såsom de angivelser, der er fastsat ifølge Rådets direktiv 89/396/EØF (1). I forbindelse med forsendelser, der består af flere partier, skal kontrolløren danne sig et helhedsindtryk af forsendelsen ved hjælp af ledsagedokumenter eller erklæringer angående forsendelserne. Kontrolløren fastslår derpå, i hvilken grad partierne er i overensstemmelse med oplysningerne i disse dokumenter.

Hvis produkterne skal læsses eller er læsset på et transportmiddel, anvendes transportmidlets registreringsnummer til at identificere forsendelsen.

2.4. Udlevering af produkter

Kontrolløren udpeger de kolli, der skal undersøges. Den erhvervsdrivende udleverer kolliene og bulkprøven samt alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere forsendelsen eller partiet.

Hvis det er nødvendigt med reducerede prøver eller sekundærprøver, udvælger kontrolløren dem af bulkprøven.

2.5. Fysisk kontrol

—

Vurdering af emballage og præsentation:

Det kontrolleres, om emballagen, herunder de materialer, der er anvendt indvendigt i kolliet, er af passende kvalitet og i ren stand som krævet i den pågældende handelsnorm. Dette sker på grundlag af delprøver, når det drejer sig om emballerede produkter, og på grundlag af transportkøretøjet i alle andre tilfælde. Hvis der kun tillades bestemte typer emballage eller præsentation, kontrolleres det, om disse anvendes.

—

Kontrol af mærkning:

Det kontrolleres, om produkterne er mærket i overensstemmelse med den pågældende handelsnorm. Dertil hører kontrol af, om mærkningen er korrekt og/eller om det er påkrævet at ændre den, og i hvilket omfang.

For emballerede produkter foretages denne kontrol på grundlag af delprøverne, mens den i alle andre tilfælde foretages på grundlag af de dokumenter, der er fastgjort til pallen eller transportkøretøjet.

Frugt og grøntsager, der er indpakket individuelt i plast, betragtes ikke som færdigpakkede levnedsmidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, og behøver ikke nødvendigvis være mærket i overensstemmelse med handelsnormerne. I dette tilfælde kan plasten blot betragtes som en beskyttelse for skrøbelige produkter.

—

Kontrol af produkternes overensstemmelse:

Kontrolløren beslutter, hvor stor bulkprøven skal være, for at han kan foretage en vurdering af partiet. Kontrolløren udvælger tilfældigt de kolli, der skal kontrolleres, eller i tilfælde af produkter i løs afladning de steder i partiet, hvor delprøverne skal udtages.

Det skal omhyggeligt sikres, at udtagningen af prøver ikke forringer produktets kvalitet.

Beskadigede kolli må ikke indgå i bulkprøven. De skal stilles til side og kan om nødvendigt underkastes en særskilt undersøgelse, som der udarbejdes en særskilt rapport om.

Hvis et parti erklæres for utilfredsstillende, eller hvis det skal undersøges, om et produkt muligvis ikke er i overensstemmelse med handelsnormen, skal bulkprøven mindst omfatte følgende minimumsmængder:

Emballerede produkter
Antal kolli i partiet	Antal kolli, der skal udtages (delprøver)
Op til 100	5
Fra 101 til 300	7
Fra 301 til 500	9
Fra 501 til 1 000	10
Over 1 000	15 (minimum)

Produkter i løs afladning (direkte pålæsset et transportkøretøj eller et rum heri)
Partiets vægt i kg eller antal enheder i partiet	Delprøvernes vægt i kg eller antal enheder, der skal udtages
Op til 200	10
Fra 201 til 500	20
Fra 501 til 1 000	30
Fra 1 001 til 5 000	60
Over 5 000	100 (minimum)

Når der er tale om store frugter og grøntsager (over 2 kg pr. styk), skal delprøverne omfatte mindst fem styk. Når der er tale om partier, der består af færre end 5 kolli, eller som vejer under 10 kg, skal hele partiet kontrolleres.

Hvis kontrolløren efter en kontrol ikke kan træffe afgørelse, skal han foretage en ny fysisk kontrol og indberette gennemsnittet af de to kontroller som det samlede resultat.

2.6. Kontrol af produktet

Når det drejer sig om emballerede produkter, bruges delprøverne til at kontrollere produkternes generelle udseende og præsentation, om kolliene er rene, og mærkningen af dem. I alle andre tilfælde foretages disse kontroller på grundlag af partiet eller transportkøretøjet.

Det produkt, der skal kontrolleres, skal tages helt ud af emballagen. Kontrolløren må kun undlade dette, hvis prøveudtagningen er baseret på sammensatte prøver.

Kontrollen af ensartethed, mindstekrav, kvalitetsklasse og størrelse foretages på grundlag af bulkprøven eller den sammensatte prøve under hensyntagen til de forklarende brochurer, der er offentliggjort inden for rammerne af OECD-ordningen for anvendelsen af internationale normer på frugt og grøntsager.

Konstateres der fejl, fastslår kontrolløren, hvor stor en procentdel af produkterne der efter antal eller vægt ikke er i overensstemmelse med normen.

Udvendige fejl kontrolleres ud fra bulkprøven eller den sammensatte prøve. Det kan ved hjælp af reducerede prøver kontrolleres, om produkterne er i overensstemmelse med visse kriterier for udviklingsgrad og/eller modningsgrad, eller hvorvidt de er behæftet med indvendige fejl. Der anvendes især kontrol ved hjælp af reducerede prøver, når produktets handelsværdi ødelægges ved kontrollen.

Kriterierne for udviklings- og/eller modningsgrad kontrolleres ved hjælp af de instrumenter og metoder, der er fastsat til dette formål i den pågældende handelsnorm, eller i overensstemmelse med Guidance on Objective Tests to Determine Quality of Fruit and Vegetables and Dry and Dried Produce.

2.7. Rapport om kontrolresultater

De dokumenter, der er omhandlet i artikel 14, udstedes, hvis det er relevant.

Hvis der konstateres fejl, som bevirker, at produktet ikke er i overensstemmelse med normen, underrettes den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant skriftligt om disse fejl, hvor stor en procentdel der er tale om, og om årsagerne til den manglende overensstemmelse. Hvis det er muligt at bringe produktet i overensstemmelse med normen ved at ændre dets mærkning, underrettes den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant herom.

Hvis produktet udviser fejl, anføres det, hvor stor en procentdel der anses for ikke at være i overensstemmelse med normen.

2.8. Forringelse af produktets værdi som følge af overensstemmelseskontrol

Efter overensstemmelseskontrollen stilles bulkprøven eller den sammensatte prøve til rådighed for den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant.

Kontrolorganet er ikke forpligtet til at tilbagelevere de dele af bulkprøven eller den sammensatte prøve, som er ødelagt ved kontrollen.

(1) EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.

BILAG VI

FORARBEJDEDE PRODUKTER, JF. ARTIKEL 50, STK. 3

Kategori

KN-kode

Varebeskrivelse

Frugtsaft

ex 2009

Frugtsafter, dog ikke druesaft og druemost henhørende under pos. 2009 61 og 2009 69, banansaft henhørende under pos. ex 2009 80 og koncentrerede safter, ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

Koncentrerede frugtsafter er frugtsafter henhørende under pos. ex 2009 fremstillet ved fysisk fjernelse af mindst 50 % af vandindholdet, i pakninger af nettovægt 200 kg og derover

Tomatkoncentrat

ex 2002 90 31

ex 2002 90 91

Tomatkoncentrat med et tørstofindhold på 28 vægtprocent eller derover, i pakninger af nettovægt 200 kg og derover

Frosne frugter og grøntsager

ex 0710

Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00, oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59

ex 0811

Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95

ex 2004

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10, oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91

Frugt- og grøntsagskonserves

ex 2001

Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:

—	frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2001 90 20

—	sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2001 90 30

—	yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2001 90 40

—	palmehjerter henhørende under pos. 2001 90 60

—	oliven henhørende under pos. 2001 90 65

—	vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2001 90 97

ex 2002

Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, bortset fra ovenfor beskrevne tomatkoncentrat henhørende under pos. ex 2002 90 31 og ex 2002 90 91

ex 2005

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70, sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10

ex 2008

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen:

—	jordnøddesmør henhørende under pos. 2008 11 10

—	andre nødder, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet, henhørende under pos. ex 2008 19

—	palmehjerter henhørende under pos. 2008 91 00

—	majs henhørende under pos. 2008 99 85

—	yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2008 99 91

—	vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2008 99 99

—	blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 92 59, ex 2008 92 78, ex 2008 92 93 og ex 2008 92 98

—	bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 99 49, ex 2008 99 67 og ex 2008 99 99

Svampekonserves

2003 10

Svampe af slægten Agaricus, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

Frugter, foreløbigt konserveret i saltlage

ex 0812

Frugter og nødder, foreløbigt konserveret i saltlage, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring, bortset fra foreløbigt konserverede bananer henhørende under pos. ex 0812 90 98

Tørrede frugter

ex 0813

Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806

0804 20 90

Tørrede figner

0806 20

Tørrede druer

ex 2008 19

Andre nødder, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet, bortset fra tropiske nødder og blandinger deraf

Andre forarbejdede frugter og grøntsager

Forarbejdede frugter og grøntsager, der er opført i del X i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, og som ikke hører til produkterne i ovenstående kategorier

Forarbejdede aromatiske krydderurter

ex 0910

Tørret timian

ex 1211

Basilikum, melisse, mynte, Origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin, salvie, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret

Paprikapulver

ex 0904

Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede, undtagen sød peber henhørende under pos. 0904 20 10

BILAG VII

NATIONAL STRATEGI FOR BÆREDYGTIGE DRIFTSPROGRAMMER OG DENS STRUKTUR OG INDHOLD, JF. ARTIKEL 55, STK. 1

1. Den nationale strategis varighed

Angives af medlemsstaten.

2. Analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale, den strategi, der vælges på denne baggrund, samt begrundelse for de valgte prioriteringer, jf. artikel 103f, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.1. Analyse af situationen

Beskriv den aktuelle situation i frugt- og grøntsagssektoren ved hjælp af kvantificerede data, idet styrker og svagheder, forskelle, behov og mangler samt udviklingspotentiale belyses på baggrund af de relevante fælles udgangsindikatorer, der er fastlagt i bilag VIII, og andre relevante supplerende indikatorer. Beskrivelsen skal mindst omfatte følgende:

—	frugt- og grøntsagssektorens resultater, herunder de vigtigste tendenser: sektorens styrker og svagheder, bl.a. med hensyn til konkurrenceevne, og producentorganisationernes udviklingspotentiale

—	frugt- og grøntsagsproduktionens betydning for miljøet (påvirkning/belastning og fordele), herunder de vigtigste tendenser.

2.2. Valg af strategi på baggrund af styrker og svagheder

Beskriv centrale områder, hvor indgreb forventes at skabe den maksimale værditilvækst:

—	hvorvidt målsætningerne for driftsprogrammerne og de dermed forbundne forventede resultater og mål for de fastlagte (prioriterede) behov er relevante, og i hvilket omfang det er realistisk at forvente, at de nås

—	om der er sammenhæng i strategien og eksisterer gensidigt forstærkende vekselvirkninger, og at der ikke er konflikter og modsigelser mellem de forskellige udvalgte aktioners operationelle mål

—	om der er komplementaritet og sammenhæng mellem de udvalgte aktioner og med andre nationale eller regionale aktioner og navnlig med aktiviteter, hvortil der ydes EU-støtte, og med foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

—	hvilke resultater og konsekvenser der forventes sammenholdt med udgangssituationen og disses bidrag til at nå EU's mål.

2.3. Tidligere driftsprogrammers virkning (hvis der foreligger oplysninger herom)

Beskriv eventuelt, hvilken virkning driftsprogrammer, der er gennemført i nyere tid, har haft. Der fremlægges et sammendrag af de tilgængelige resultater.

3. Driftsprogrammers og instrumenters mål, resultatindikatorer, jf. artikel 103f, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007

Beskriv de aktionstyper, der er udvalgt som støtteberettigede (ikke udtømmende liste), og angiv, hvilke mål der skal nås, kontrollerbare mål og indikatorer, der gør det muligt at bedømme effektivitet og fremskridt med hensyn til at nå målene.

3.1. Krav til alle eller flere aktionstyper

Kriterier og administrative bestemmelser, der er fastsat for at sikre, at der til bestemte aktioner, der er udvalgt som støtteberettigede, ikke også tildeles støtte i henhold til andre af den fælles landbrugspolitiks instrumenter, især landdistriktsstøtte.

Foranstaltninger, der er indført i overensstemmelse med artikel 103c, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007 for at beskytte miljøet mod en eventuelt øget belastning, som skyldes investeringer, hvortil der er ydet støtte i henhold til driftsprogrammer, og støttekriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med samme forordnings artikel 103f, stk. 1, for at sikre, at investeringer på individuelle bedrifter, hvortil der er ydet støtte i henhold til driftsprogrammer, overholder målene i traktatens artikel 191 og i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram.

3.2. Specifikke oplysninger om aktionstyper (udfyldes kun for de valgte aktionstyper)

Følgende specifikke oplysninger skal gives for de påtænkte aktioner:

3.2.1. Aktioner vedrørende produktionsplanlægning (ikke udtømmende liste)

3.2.1.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse, fx leje eller leasing (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.1.2. Andre aktioner

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.2. Aktioner til forbedring eller opretholdelse af produktkvaliteten (ikke udtømmende liste)

3.2.2.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse, fx leje eller leasing (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.2.2. Andre aktioner

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.3. Aktioner til forbedring af afsætningen (ikke udtømmende liste)

3.2.3.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse, fx leje eller leasing (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.3.2. Andre aktionstyper, herunder fremstøds- og kommunikationsaktiviteter undtagen aktiviteter, der vedrører kriseforebyggelse og krisestyring

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.4. Forskning og forsøgsproduktion (ikke udtømmende liste)

3.2.4.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse, fx leje eller leasing (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.4.2. Andre aktionstyper

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.5. Typer af uddannelsesaktioner (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og aktioner til fremme af adgangen til rådgivningstjenester (ikke udtømmende liste)

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper (herunder uddannelsestyper og/eller spørgsmål, der dækkes af rådgivningen)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.6. Kriseforebyggelse og krisestyring

—	beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.7. Typer af miljøaktioner (ikke udtømmende liste)

—	bekræftelse af, at de miljøaktioner, der er udvalgt som støtteberettigede, overholder kravene i artikel 103c, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007

—	bekræftelse af, at støtten til støtteberettigede miljøaktioner overholder kravene i artikel 103c, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.2.7.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse, fx leje eller leasing (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.7.2. Andre aktionstyper

—	liste over støtteberettigede miljøforanstaltninger

—	beskrivelse af, hvilke aktionstyper der er støtteberettigede, herunder den eller de specifikke forpligtelser, de medfører, deres berettigelse baseret på deres forventede miljøvirkning i relation til miljøbehov og -prioriteringer

—	eventuelle støttebeløb

—	kriterier for beregning af støttens størrelse

3.2.8. Andre aktionstyper (ikke udtømmende liste)

3.2.8.1. Erhvervelse af anlægsaktiver

—	støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	andre former for støtteberettiget erhvervelse (fx leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.8.2. Andre aktioner

—	beskrivelse af de andre støtteberettigede aktionstyper

—	oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

4. Udpegning af myndigheder og ansvarlige organer

Medlemsstatens udpegning af den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen, overvågningen og evalueringen af den nationale strategi

5. Beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemer

Systemerne skal udarbejdes på grundlag af listen over fælles præstationsindikatorer i bilag VIII. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, skal der i den nationale strategi specificeres supplerende indikatorer, der afspejler nationale og/eller regionale behov samt betingelser og målsætninger, der er specifikke for de nationale driftsprogrammer.

5.1. Vurdering af driftsprogrammer og producentorganisationernes indberetningsforpligtelser, jf. artikel 103f, stk. 2, litra d) og e), i forordning (EF) nr. 1234/2007

Beskriv overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i forbindelse med driftsprogrammer, herunder producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

5.2. Overvågning og evaluering af den nationale strategi

Beskriv overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i forbindelse med den nationale strategi.

BILAG VIII

Liste over fælles præstationsindikatorer, jf. artikel 59, litra a), artikel 96, stk. 3, litra a), og artikel 125, stk. 2

Systemet med fælles præstationsindikatorer for aktioner, som iværksættes af produktorganisationer, sammenslutninger af produktorganisationer og deres medlemmer i henhold til et driftsprogram, omfatter ikke nødvendigvis alle faktorer, der kan gribe ind og påvirke et driftsprograms output, resultater og virkninger. I denne sammenhæng skal de data, som de fælles præstationsindikatorer genererer, fortolkes i lyset af kvantitative og kvalitative oplysninger i forbindelse med andre centrale faktorer, som bidrager til, om programmet bliver vellykket gennemført eller mislykkes.

1. FÆLLES INDIKATORER FOR DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE (INPUTINDIKATORER)(ÅRLIGE)

Foranstaltning

Aktionstype

Inputindikatorer (årlige)

Aktioner vedrørende produktionsplanlægning

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)	Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Aktioner til forbedring eller opretholdelse af produktkvaliteten

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)	Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Aktioner til forbedring af afsætningen

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)	Fremstøds- og kommunikationsaktiviteter (undtagen aktiviteter, der vedrører kriseforebyggelse og krisestyring)

d)	Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Forskning og forsøgsproduktion

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)	Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Uddannelsesaktioner (undtagen i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring) og/eller aktioner til fremme af adgangen til rådgivningstjenester

Baseret på det vigtigste emneområde:

a)	Økologisk produktion

b)	Integreret produktion eller integreret skadedyrsbekæmpelse

c)	Andre miljøspørgsmål

d)	Sporbarhed

e)	Produktkvalitet, herunder pesticidrester

f)	Andre spørgsmål

Udgifter (EUR)

Kriseforebyggelse og krisestyring

a)	Tilbagekøb fra markedet

b)	Grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

c)	Fremstøds- og kommunikationsaktiviteter

d)	Uddannelsesaktioner

e)	Høstforsikring

f)	Støtte til dækning af de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde.

Udgifter (EUR)

Miljøaktioner

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Andre aktioner:

(1)

Produktion

i)	Økologisk produktion

ii)	Integreret produktion

iii)	Forbedret udnyttelse og/eller forvaltning af vand, herunder vandbesparelse og -afledning

iv)	Aktioner til jordbundsbevaring (fx jordbearbejdningsmetoder til forebyggelse/reduktion af jorderosion, plantedække, jordbundspleje og jorddækning)

v)	Aktioner til etablering eller bevaring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten (fx vådområder), bevaring af landskabet og landbrugsområder med store naturværdier, herunder bevaring af historiske værdier (fx stendiger, terrasser og småskove)

vi)	Aktioner til fremme af energibesparelse

vii)	Aktioner til reduktion af affaldsproduktion og forbedret affaldshåndtering

viii)

Andre aktioner

(2)

Transport

(3)

Afsætning

Udgifter (EUR)

Andre aktioner

a)	Køb af anlægsaktiver

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)	Andre aktioner

Udgifter (EUR)

2. FÆLLES OUTPUTINDIKATORER (ÅRLIGE)

Foranstaltning

Aktionstype

Outputindikatorer (årlige)

Aktioner vedrørende produktionsplanlægning

a)	Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (1)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

c)	Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Aktioner til forbedring eller opretholdelse af produktkvaliteten

a)	Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (1)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

c)	Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Aktioner til forbedring af afsætningen

a)	Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (1)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

c)	Fremstøds- og kommunikationsaktiviteter (undtagen aktiviteter vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring)

Antal gennemførte aktioner (2)

d)	Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Forskning og forsøgsproduktion

a)	Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (1)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

c)	Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (3)

Antal berørte hektar (4)

Uddannelsesaktioner (undtagen i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring) og/eller aktioner til fremme af adgangen til rådgivningstjenester

Baseret på det vigtigste emneområde:

Antal uddannelsesdage modtaget af deltagerne

a)	Økologisk produktion

b)	Integreret produktion eller integreret skadedyrsbekæmpelse

c)	Andre miljøspørgsmål

d)	Sporbarhed

e)	Produktkvalitet, herunder pesticidrester

f)	Andre spørgsmål

Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester (5)

Kriseforebyggelse og krisestyring

a)	Tilbagekøb fra markedet

Antal gennemførte aktioner (6)

b)	Grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

Antal gennemførte aktioner (7)

c)	Fremstøds- og kommunikationsaktiviteter

Antal gennemførte aktioner (2)

d)	Uddannelsesaktioner

Antal uddannelsesdage modtaget af deltagerne

e)	Høstforsikring

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

f)	Støtte til dækning af de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde

Antal gennemførte aktioner (8)

Miljøaktioner

a)	Køb af anlægsaktiver (9)

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (2)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing (10)

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Andre aktioner

(1)

Produktion

i)	Økologisk produktion

ii)	Integreret produktion

iii)	Forbedret udnyttelse og/eller forvaltning af vand, herunder vandbesparelse og -afledning

iv)	Aktioner til jordbundsbevaring (fx jordbearbejdningsmetoder til forebyggelse/reduktion af jorderosion, plantedække, jordbundspleje og jorddækning)

v)	Aktioner til etablering eller bevaring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten (fx vådområder), bevaring af landskabet og landbrugsområder med store naturværdier, herunder bevaring af historiske værdier (fx stendiger, terrasser og småskove)

vi)	Aktioner til fremme af energibesparelse

vii)	Aktioner til reduktion af affaldsproduktion og forbedret affaldshåndtering

viii)

Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Antal berørte hektar

(2)

Transport

(3)

Afsætning

Afsat produktionsmængde

Andre aktioner

a)	Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Samlet investeringsvolumen (EUR) (1)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

c)	Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

3. FÆLLES RESULTATINDIKATORER

NB: Resultatindikatorer skal først meddeles, når resultaterne er blevet vurderet.

Foranstaltning

Resultatindikatorer (måling)

Aktioner vedrørende produktionsplanlægning

Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (tons)

Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg)

Aktioner til forbedring eller opretholdelse af produktkvaliteten

Ændring i afsat produktionsmængde, som opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning« (tons) (11)

Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg)

Skønnet indvirkning på produktionsomkostningerne (EUR/kg)

Aktioner til forbedring af afsætningen

Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (tons)

Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg)

Forskning og forsøgsproduktion

Antal nye teknikker, processer og/eller produkter, der er indført siden driftsprogrammets begyndelse

Uddannelsesaktioner (undtagen i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring) og/eller aktioner til fremme af adgangen til rådgivningstjenester

Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram

Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester

Kriseforebyggelse og krisestyring

a)	Tilbagekøb fra markedet

Samlet tilbagekøbt produktionsmængde (ton)

b)	Grøn høst eller undladt høst af frugter og grøntsager

Samlet areal, der har været genstand for grøn høst eller undladt høstet (ha)

c)	Fremstød og kommunikation

Skønnet ændring i afsat produktionsmængde for produkter, der har være genstand for fremstøds/kommunikationsaktiviteter (tons)

d)	Uddannelsesaktioner

Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram

e)	Høstforsikring

Samlet forsikringsværdi (EUR)

f)	Støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde

Samlet værdi af den oprettede gensidige forsikringsfond (EUR)

Miljøaktioner

a)	Køb af anlægsaktiver (12)

Skønnet ændring i årligt forbrug af kunstgødning/ha pr. type gødning (N og P2O3) (ton)

Skønnet ændring i årligt vandforbrug/ha (m3/ha)

Skønnet ændring i årligt energiforbrug pr. energikilde eller brændstoftype (l/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

b)	Andre former for erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing (13)

c)	Andre aktioner

(1)	Produktion

Skønnet ændring i årlig mængde produceret affald (ton pr. ton afsat produktion)

Skønnet ændring i årligt emballageforbrug (ton pr. ton afsat produktion)

(2)

Transport

Skønnet ændring i årligt energiforbrug pr. energikilde- eller brændstoftype (l/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

(3)

Afsætning

Skønnet ændring i årlig mængde produceret affald (ton pr. ton afsat produktion)

Skønnet ændring i årligt emballageforbrug (ton pr. ton afsat produktion)

Andre aktioner

Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (tons)

Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg)

Skønnet indvirkning på produktionsomkostningerne (EUR/kg)

Bemærkninger: Referencen for ændringer er status ved programstart.

4. FÆLLES EFFEKTINDIKATORER

NB: Effektindikatorer skal først meddeles, når de er blevet vurderet.

Foranstaltning

Overordnede målsætninger

Effektindikatorer (måling)

Aktioner vedrørende produktionsplanlægning

Forbedring af konkurrenceevnen

At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen

Skønnet ændring i den afsatte produktions samlede værdi (EUR)

Ændring i det samlede antal frugt og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (1) af den pågældende PO/SPO (antal) (14)

Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha)

Aktioner til forbedring eller opretholdelse af produktkvaliteten

Aktioner til forbedring af afsætningen

Forskning og forsøgsproduktion

Uddannelsesaktioner (undtagen i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring) og/eller aktioner til fremme af adgangen til rådgivningstjenester

Kriseforebyggelse og krisestyring

Miljøaktioner

Bevaring og beskyttelse af miljøet:

—

Jord

ikke fastlagt

—	Vandkvalitet

Skønnet ændring i det samlede forbrug af kunstgødning pr. gødningstype (N og P2O3) (tons)

—	Bæredygtig udnyttelse af vandressourcer

Skønnet ændring i det samlede vandforbrug (m3)

—	Levesteder og biodiversitet

ikke fastlagt

—	Landskaber

ikke fastlagt

—	Begrænsning af klimaændringer

Skønnet ændring i det samlede energiforbrug pr. energikilde- eller brændstoftype (liter/m3/Kwh)

—	Affaldsreduktion

Skønnet ændring i den samlede mængde produceret affald (tons)

Skønnet ændring i emballageforbruget (tons)

Andre aktioner

Forbedring af konkurrenceevnen

At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen

Skønnet ændring i den afsatte produktions samlede værdi (EUR)

Ændring i det samlede antal frugt og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (14) af den pågældende PO/SPO (antal)

Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha)

Bemærkninger: Referencen for ændringer er status ved programstart.

5. FÆLLES UDGANGSINDIKATORER

NB: Udgangsindikatorer er nødvendige for at kunne analysere situationen ved starten af programmeringsperioden. Nogle udgangsindikatorer er kun relevante for de enkelte driftsprogrammer på producentorganisationsplan (fx produktionsmængde, der er afsat til under 80 % af den gennemsnitspris, som PO’en/SPO’en har fået). Andre fælles udgangsindikatorer er også relevante for de nationale strategier på medlemsstatsplan (fx den afsatte produktions samlede værdi).

Udgangsindikatorer skal generelt beregnes som treårige gennemsnit. Hvis der ikke foreligger data, bør de i det mindste beregnes ud fra data for ét år.

Målsætninger	Udgangsindikatorer i forbindelse med målsætninger
Målsætninger	Indikator	Definition (og måling)
Overordnede målsætninger
Forbedring af konkurrenceevnen	Den afsatte produktions samlede værdi	Den samlede værdi af PO’ens/SPO’ens afsatte produktion (EUR)
At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen	Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktive medlemmer af den pågældende PO/SPO	Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktive medlemmer (15) af den pågældende PO/SPO
	Samlet areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO	Samlet areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha)
Bevaring og beskyttelse af miljøet	ikke fastlagt
Specifikke målsætninger
Fremme af koncentrationen af udbuddet	Den samlede afsatte produktionsmængde	PO’ens/SPO’ens samlede afsatte produktion (tons)
Fremme af afsætningen af medlemmernes produkter		PO’ens/SPO’ens samlede afsatte produktion (tons)
Sikring af, at produktionen tilpasses efterspørgslen, for så vidt angår kvalitet og kvantitet		Den afsatte produktionsmængde, der opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning« (16), inddelt efter de primære typer »kvalitetsordninger« (tons)
Optimering af produktionsomkostninger	ikke fastlagt
Forøgelse af produkternes handelsværdi	Den afsatte produktions gennemsnitlige enhedsværdi	Den afsatte produktions samlede værdi/ den samlede afsatte produktionsmængde (EUR/kg)
Stabilisering af producentpriser	ikke fastlagt
Fremme af viden og forbedring af menneskeligt potentiale	Antal personer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter	Antal personer, som har fuldført et uddannelsesprogram/en uddannelsesaktivitet i de seneste tre år (antal)
	Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester	Antal bedrifter, der er medlem af PO’en/SPO’en, og som benytter rådgivningstjenester (antal)
Udvikling af tekniske og økonomiske resultater og fremme af innovation	ikke fastlagt
Specifikke målsætninger på miljøområdet
Bidrag til beskyttelse af jorden	Areal udsat for erosionsrisiko, med angivelse af erosionsbekæmpelsesforanstaltninger	Areal til frugt- og grøntsagsproduktion, hvor der er risiko for jorderosion (17), og hvor der er gennemført erosionsbekæmpelsesforanstaltninger (ha)
Bidrag til opretholdelse og forbedring af vandkvaliteten	Areal med forbrugsbegrænsning/bedre forvaltning af gødning	Areal med produktion af frugt og grøntsager omfattet af forbrugsbegrænsning eller bedre forvaltning af gødning (ha)
Bidrag til bæredygtig udnyttelse af vandressourcer	Areal med vandbesparelsesforanstaltninger	Areal med produktion af frugt og grøntsager, hvor der er truffet vandbesparelsesforanstaltninger (ha)
Bidrag til beskyttelse af levesteder og biodiversitet	Økologisk produktion	Areal til økologisk produktion af frugt og/eller grøntsager (ha)
	Integreret produktion	Areal til integreret produktion af frugt og/eller grøntsager (ha)
	Andre aktioner, der bidrager til beskyttelse af levesteder og biodiversitet	Areal omfattet af andre aktioner, som bidrager til at beskytte levesteder og biodiversitet (ha)
Bidrag til landskabsbevarelse	ikke fastlagt
Bidrag til begrænsning af klimaændringer – produktion	Væksthusopvarmning – energieffektivitet	Anslået årligt energiforbrug til væksthusopvarmning, inddelt efter energikildetype (ton/liter/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)
Bidrag til begrænsning af klimaændringer - transport Bidrag til opretholdelse og forbedring af luftkvaliteten — transport	Transport — energieffektivitet	Anslået årligt energiforbrug til intern transport (18), inddelt efter brændstoftype (liter/m3/kWh pr. ton afsat produktion)
Nedbringelse af den producerede affaldsmængde	ikke fastlagt
Bemærkninger: PO betyder producentorganisation; SPO betyder sammenslutning af producentorganisationer.

(1) Udfyldes kun for det år, investeringen foretages.

(2) Hver dag i en kampagne tæller som en aktion.

(3) Kun ved aktioner i forbindelse med forsøgsproduktion på lodder, der tilhører medlemmernes bedrifter.

(4) Kun ved aktioner i forbindelse med forsøgsproduktion på lodder, der tilhører medlemmernes bedrifter og/eller producentorganisationen.

(5) Uanset kilden til rådgivningen (dvs. om den ydes af en rådgivningstjeneste, som PO’en har oprettet, eller af eksterne tjenester) og uanset rådgivningsemnet.

(6) Tilbagekøb af det samme produkt i forskellige perioder af året og tilbagekøb af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner. Hvert tilbagekøb af et givet produkt tæller som en aktion

(7) Grøn høst og undladt høst af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner. Grøn høst og undladt høst af det samme produkt tæller som en aktion, uanset hvor mange dage høsten tager, hvor mange bedrifter der deltager, og hvor mange marker eller hektar der er tale om.

(8) Aktioner, der omfatter oprettelse af forskellige gensidige forsikringsfonde, tæller som forskellige aktioner.

(9) Herunder ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.

(10) Herunder andre former for erhvervelse af anlægsaktiver i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.

(11) Ved »kvalitetskrav« forstås her en række detaljerede forpligtelser med hensyn til produktionsmetoder, (a) hvis opfyldelse gøres til genstand for uafhængig kontrol, og (b) som resulterer i et slutprodukt, hvis kvalitet (i) ligger væsentligt over de normale kommercielle standarder for folkesundhed, plantesundhed eller miljø, og (ii) som lever op til aktuelle og forventede afsætningsmuligheder. Det foreslås, at de primære typer »kvalitetsordninger« dækker følgende: a) certificeret økologisk produktion, b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, (c) certificeret integreret produktion og (d) private certificerede produktkvalitetsordninger.

(12) Herunder ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.

(13) Herunder andre former for erhvervelse af anlægsaktiver i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.

(14) Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til PO’en/SPO’en.

(15) Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til PO’en/SPO’en.

(16) Ved »kvalitetskrav« forstås her en række detaljerede forpligtelser med hensyn til produktionsmetoder, (a) hvis opfyldelse gøres til genstand for uafhængig kontrol, og (b) som resulterer i et slutprodukt, hvis kvalitet (i) ligger væsentligt over de normale kommercielle standarder for folkesundhed, plantesundhed eller miljø, og (ii) som lever op til aktuelle og forventede afsætningsmuligheder. De primære typer »kvalitetsordninger« dækker følgende: a) certificeret økologisk produktion, b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, (c) certificeret integreret produktion og (d) private certificerede produktkvalitetsordninger.

(17) Ved »areal udsat for erosionsrisiko« forstås enhver skrånende lod med en hældning på over 10 %, uanset om der er foretaget erosionsbekæmpelse på den (fx jorddække, sædskifte m.v.). Hvis de relevante oplysninger foreligger, kan en medlemsstat i stedet anvende følgende definition: Ved »areal udsat for erosionsrisiko« forstås enhver lod med et forventet tab af jord, som overstiger den naturlige jorddannelse, uanset om der er foretaget erosionsbekæmpelse på den (fx jorddække, sædskifte m.v.).

(18) Ved intern transport forstås transport af produkter fra medlemmernes bedrifter til levering til PO’en/SPO’en.

BILAG IX

LISTE OVER AKTIONER OG UDGIFTER, DER IKKE ER STØTTEBERETTIGEDE I HENHOLD TIL DRIFTSPROGRAMMER, JF. ARTIKEL 60, STK. 1

Almindelige produktionsomkostninger, navnlig udgifter til plantebeskyttelsesmidler, herunder midler til integreret bekæmpelse, gødning og andre rå- og hjælpestoffer, emballeringsomkostninger, lageromkostninger, indpakningsomkostninger, også hvis disse indgår i nye processer, emballageudgifter, afhentningsomkostninger eller transportomkostninger (intern/ekstern), driftsudgifter (navnlig el, brændstof og vedligeholdelse) undtagen:

—	specifikke udgifter til kvalitetsforbedrende foranstaltninger. Udgifter til mycelium, udsæd og etårige planter er under ingen omstændigheder støtteberettigede (heller ikke selv om materialet er certificeret)

—	specifikke udgifter til biologiske plantebeskyttelsesmidler (såsom feromoner og rovinsekter), uanset om de anvendes inden for økologisk, integreret eller konventionel produktion

—	specifikke transport-, sorterings- og emballeringsomkostninger i forbindelse med gratis uddeling, jf. artikel 81 og 82

—	specifikke udgifter til miljøvenlige foranstaltninger, herunder udgifter til miljøvenlig håndtering af emballage

—

specifikke udgifter til økologisk produktion, integreret produktion eller forsøgsproduktion, herunder specifikke udgifter til økologisk udsæd og plantemateriale. Medlemsstatens myndigheder fastlægger kriterier for støtteberettigelse for forsøgsproduktion og tager her hensyn til procedurens eller konceptets innovative karakter og de dermed forbundne risici

—	specifikke udgifter til at sikre kontrol med, at normerne i denne forordnings afsnit II, plantesundhedsbestemmelserne og de maksimale grænseværdier for restkoncentrationer overholdes.

Ved specifikke udgifter forstås ekstraudgifter beregnet som forskellen mellem traditionelle udgifter og faktiske udgifter.

For hver kategori af ovennævnte støtteberettigede specifikke udgifter kan medlemsstaterne for at beregne ekstraudgifter i forhold til traditionelle udgifter fastsætte behørigt begrundede faste standardsatser.

Administrations- og personaleudgifter med undtagelse af udgifter til gennemførelse af driftsfonde og driftsprogrammer, der omfatter:

indirekte produktionsomkostninger, der specifikt vedrører driftsfonden eller driftsprogrammet, herunder administrations- og personaleudgifter, rapporter og evalueringsundersøgelser samt omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, hvortil der betales en fast standardsats på højst 2 % af den godkendte driftsfond, jf. artikel 64, dog højst 180 000 EUR, hvori både EU's og producentorganisationens bidrag indgår.

For driftsprogrammer, der indgives af anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer, beregnes de indirekte produktionsomkostninger ved, at hver producentorganisations indirekte produktionsomkostninger, jf. første afsnit, lægges sammen, idet disse dog højst må andrage 1 250 000 pr. sammenslutning af producentorganisationer.

Medlemsstaterne kan begrænse finansieringen til de faktiske omkostninger og skal i så fald fastsætte de støtteberettigede omkostninger

personaleudgifter, herunder udgifter i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber som nævnt i artikel 50, stk. 9, og udgifterne skyldes foranstaltninger, der går ud på:

i)	at forbedre eller bevare et højt kvalitetsniveau eller miljøbeskyttelsen

ii)	at forbedre afsætningen.

Disse foranstaltninger skal gennemføres af kvalificeret personale. Hvis producentorganisationen bruger sine egne medarbejdere eller tilsluttede producenter hertil, skal deres tidsforbrug dokumenteres.

Ønsker en medlemsstat i forbindelse med alle ovennævnte støtteberettigede personaleudgifter at begrænse finansieringen til de faktiske udgifter på en alternativ facon, fastsætter den på forhånd på en behørigt begrundet måde faste standardsatser, som dog højst kan udgøre 20 % af den godkendte driftsfond. Denne procentsats kan forhøjes i behørigt begrundede tilfælde.

Producentorganisationerne skal for at kunne gøre krav på disse faste standardsatser over for medlemsstaten dokumentere, at aktionen er gennemført.

juridiske og administrative omkostninger ved sammenlægninger af producentorganisationer eller erhvervelse deraf samt juridiske og administrative omkostninger ved oprettelsen af tværnationale producentorganisationer eller tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer samt gennemførlighedsundersøgelser og forslag bestilt af producentorganisationer i den forbindelse.

3.	Indkomst- og pristillæg ud over i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring.

4.	Forsikringsudgifter ud over de høstforsikringsforanstaltninger, der er nævnt i afsnit III, kapitel III, afdeling 6.

5.	Tilbagebetaling af lån, der er optaget til en foranstaltning, som er gennemført inden driftsprogrammets begyndelse, dog ikke foranstaltninger omfattet af artikel 48, stk. 4, artikel 49, stk. 3, og artikel 74.

Erhvervelse af en ubebygget grund for et beløb, der overstiger 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning, medmindre erhvervelsen er nødvendig for en investering, der figurerer i driftsprogrammet. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan der fastsættes en højere procentdel for foranstaltninger, der vedrører miljøbevaring.

7.	Udgifter til møder og uddannelsesprogrammer, dog ikke hvis disse vedrører driftsprogrammet, herunder dagpenge samt rejse- og opholdsudgifter, eventuelt på grundlag af faste satser.

8.	Foranstaltninger eller udgifter i forbindelse med mængder, der produceres af producentorganisationens medlemmer uden for EU.

9.	Foranstaltninger, der kan fordreje konkurrencevilkårene inden for producentorganisationens øvrige erhvervsaktiviteter.

10.	Brugt materiel, der er erhvervet med EU-støtte eller national støtte inden for de foregående syv år.

11.

Investeringer i transportmidler, som producentorganisationen skal anvende til afsætning eller distribution, undtagen:

a)	investeringer i transportmidler til intern transport; på anskaffelsestidspunktet skal producentorganisationen over for den pågældende medlemsstat give en behørig begrundelse for, at investeringerne kun skal anvendes til intern transport

b)	supplerende udstyr til kølevogne eller vogne med kontrolleret atmosfære.

12.	Leje som alternativ til køb, medmindre medlemsstaten finder det godtgjort, at den pågældende leje er økonomisk berettiget.

13.	Driftsudgifter i forbindelse med det lejede kapitalgode.

14.

Udgifter til leasingkontrakter (gebyrer, renter, forsikringsudgifter m.v.) og driftsudgifter, undtagen:

a)	selve leasingen inden for grænserne af genstandens nettomarkedsværdi og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 55, stk. 1, første afsnit, litra b), i forordning (EF) nr. 1974/2006

b)	leasing af brugt materiel, der er erhvervet uden EU-støtte eller national støtte inden for de foregående syv år.

15.

Reklamekampagner for individuelle kommercielle mærker eller mærker med geografiske navne, undtagen:

—	mærker/varemærker tilhørende producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller datterselskaber som omhandlet i artikel 50, stk. 9

—	generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker

—	udgifter til trykning af reklame på emballager eller etiketter i forbindelse med ovenstående to led, forudsat at det indgår i driftsprogrammet.

Geografiske navne er kun tilladt, hvis de:

a)	er beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1), eller

b)	i alle tilfælde, hvor litra a) ikke finder anvendelse, er af sekundær betydning i forhold til hovedbudskabet.

Reklamemateriale, der skal bruges til generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker, skal være forsynet med Den Europæiske Unions symbol (kun i forbindelse med visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Den Europæiske Union«. Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som omhandlet i artikel 50, stk. 9, er ikke forpligtet til at anvende Den Europæiske Unions symbol i reklamer for deres mærker/varemærker.

16.	Underleverandør- eller udliciteringskontrakter i forbindelse med de foranstaltninger og udgifter, der ikke er støtteberettigede ifølge denne liste.

17.	Moms, undtagen moms, der ikke kan refunderes, jf. artikel 71, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1698/2005.

18.	Nationale eller regionale skatter og afgifter.

19.	Renter af gæld, medmindre bidraget gives i en anden form end direkte støtte, der ikke skal tilbagebetales.

20.	Fast ejendom, der er erhvervet med EU-støtte eller national støtte inden for de foregående ti år.

21.	Investeringer i selskabsaktier, hvis investeringen udgør en kapitalanbringelse, undtagen investeringer, der bidrager direkte til at opfylde driftsprogrammets mål.

22.	Udgifter afholdt af andre parter end producentorganisationen eller dens medlemmer, sammenslutninger af producentorganisationer eller deres medlemmer eller datterselskaber som omhandlet i artikel 50, stk. 9.

23.	Investeringer eller lignende aktioner, der ikke finder sted på bedrifter og/eller i lokaler tilhørende producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller et datterselskab som omhandlet i artikel 50, stk. 9.

24.	Foranstaltninger, som producentorganisationen har udliciteret uden for EU.

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

BILAG X

MINDSTEKRAV TIL TILBAGEKØBTE PRODUKTER, JF. ARTIKEL 76, STK. 2

Produkterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere og skader forårsaget af skadegørere

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed smag og/eller lugt.

2.	Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne deres type taget i betragtning.

3.	Produkterne skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

BILAG XI

MAKSIMAL STØTTE TIL TILBAGEKØB, JF. ARTIKEL 79, STK. 1

Produkt	Maksimal støtte (EUR/100 kg)
Blomkål	10,52
Tomater	7,25
Æbler	13,22
Druer	12,03
Abrikoser	21,26
Nektariner	19,56
Ferskner	16,49
Pærer	12,59
Auberginer	5,96
Meloner	6,00
Vandmeloner	6,00
Appelsiner	21,00
Mandariner	19,50
Klementiner	19,50
Satsumas	19,50
Citroner	19,50

BILAG XII

TRANSPORTOMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED GRATIS UDDELING, JF. ARTIKEL 81, STK. 1

Afstand mellem tilbagekøbssted og leveringssted	Transportomkostninger (EUR/t) (1)
Under 25 km	18,2
Fra 25 km til 200 km	41,4
Fra 200 km til 350 km	54,3
Fra 350 km til 500 km	72,6
Fra 500 km til 750 km	95,3
Over 750 km	108,3

(1) Tillæg ved køletransport: 8,5 EUR/t.

BILAG XIII

DEL A

SORTERINGS-OG EMBALLERINGSOMKOSTNINGER, JF. ARTIKEL 82, STK. 1

Produkt	Sorterings-og emballeringsomkostninger (EUR/t)
Æbler	187,7
Pærer	159,6
Appelsiner	240,8
Klementiner	296,6
Ferskner	175,1
Nektariner	205,8
Vandmeloner	167,0
Blomkål	169,1
Andre produkter	201,1

DEL B

ANGIVELSE, DER SKAL ANBRINGES PÅ PRODUKTERNES EMBALLAGE, JF. ARTIKEL 82, STK. 2

—	Продукт, предназначен за безплатна дистрибуция (Регламент за изпълнение (ЕC) № )

—	Producto destinado a su distribución gratuita [Reglamento de ejecución (UE) no ]

—	Produkt určený k bezplatné distribuci [prováděcí nařízení (EU) č. ]

—	Produkt til gratis uddeling (gennemførelsesforordning (EU) nr. )

—	Zur kostenlosen Verteilung bestimmtes Erzeugnis (Durchführungsverordnung (EU) Nr. )

—	Tasuta jagamiseks mõeldud tooted [rakendusmäärus (EL) nr ]

—	Προϊόν προοριζόμενο για δωρεάν διανομή [εκτελεστικός κανονισμός (ΕE) αριθ. ]

—	Product for free distribution (Implementing Regulation (EU) No )

—	Produit destiné à la distribution gratuite [règlement d’exécution (UE) no ]

—	Prodotto destinato alla distribuzione gratuita [regolamento di esecuzione (UE) n. ]

—	Produkts paredzēts bezmaksas izplatīšanai [Īstenošanas regula (ES) Nr. ]

—	Nemokamai platinamas produktas [Įgyvendinimo reglamentas (ES) Nr. ]

—	Ingyenes szétosztásra szánt termék (/EU végrehajtási rendelet)

—	Prodott destinat għad-distribuzzjoni bla ħlas [Regolament ta’ implimentazzjoni (UE) nru. ]

—	Voor gratis uitreiking bestemd product (Uitvoeringserordening (EU) nr. )

—	Produkt przeznaczony do bezpłatnej dystrybucji [Rozporządzenie wykonawcze (UE) nr ]

—	Produto destinado a distribuição gratuita [Regulamento de execução (UE) n.o ]

—	Produs destinat distribuirii gratuite [Regulamentul de punere în aplicare (UE) nr. ]

—	Výrobok určený na bezplatnú distribúciu [vykonávacie nariadenie (EÚ) č. ]

—	Proizvod, namenjen za prosto razdelitev [Izvedbena uredba (EU) št. ]

—	Ilmaisjakeluun tarkoitettu tuote (täytäntöönpanoasetus (EU) N:o )

—	Produkt för gratisutdelning (genomförandeförordning (EU) nr )

BILAG XIV

Oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes årlige rapport, jf. Artikel 97, litra b)

Alle oplysninger skal vedrøre det år, der aflægges rapport om. Der skal gives oplysninger om udgifter, der er afholdt efter udgangen af det år, som der aflægges rapport om. Der skal gives oplysninger om den kontrol og de sanktioner, der er foretaget og indført i løbet af det pågældende år og efter udgangen dette år. Når oplysningerne ændrer sig i årets løb, anvendes de oplysninger, der gælder pr. 31. december det år, der aflægges rapport om.

DEL A — OPLYSNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFORVALTNING

1. Administrative oplysninger

National lovgivning, der er vedtaget for at gennemføre afsnit I, kapitel IV, afdeling IVa, og afsnit II, kapitel II, afdeling IA, i del II i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer, som gælder for driftsprogrammer, der er gennemført i det år, der aflægges rapport om.

b)	Medlemsstaterne kontaktpunkt for meddelelser

Oplysninger om producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger:

—	kodenummer

—	navn og kontaktoplysninger

—	dato for anerkendelse (foreløbig anerkendelse i forbindelse med producentsammenslutninger)

—	alle involverede juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer og alle involverede datterselskaber

—	antal medlemmer (fordelt på producenter og ikke-producenter) og ændringer i medlemstallet i løbet af året

—

areal med frugt og grøntsagsproduktion (samlet areal og opdelt efter hovedafgrøder), omfattede produkter og beskrivelse af de solgte slutprodukter (med angivelse af værdi og mængde ifølge de vigtigste kilder), og produkternes vigtigste anvendelsesformål, opdelt efter værdi (med oplysninger om produkter, der er afsat på friskvaremarkedet, produkter, der er solgt til forarbejdning, og produkter, der er tilbagekøbt fra markedet)

—	strukturændringer i årets løb, navnlig nyligt anerkendte eller oprettede organer, tilbagekaldelse eller suspension af anerkendelser og sammenlægninger med angivelse af datoer for disse begivenheder

Oplysninger om brancheorganisationer:

—	organisationens navn og kontaktoplysninger

—	dato for anerkendelse

—	omfattede produkter.

2. Oplysninger om udgifter

Producentorganisationer. Finansielle oplysninger om hver modtager (producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer):

—	driftsfond: samlet beløb, bidrag fra EU, medlemsstaten (national støtte) og producentorganisationen og medlemmerne

—	beskrivelse af EU-støttens omfang, jf. artikel 103d i forordning (EF) nr. 1234/2007

—	finansielle oplysninger om driftsprogrammet fordelt på producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer

—	den afsatte produktions værdi: i alt og fordelt på de forskellige juridiske personer, som producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer består af

—	udgifter til driftsprogrammet fordelt på støtteberettigede foranstaltninger og aktionstyper

—	oplysninger om mængden af tilbagekøbte produkter fordelt på produkter og måneder og fordelt på samlede tilbagekøbte mængder og mængder, som er afhændet ved gratis uddeling, udtrykt i tons

—	liste over godkendte organer, jf. artikel 103d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Producentsammenslutninger. Finansielle oplysninger om hver modtager:

—	samlet beløb, bidrag fra EU, medlemsstaten og producentsammenslutningen og medlemmerne

—	medlemsstatens bidrag med subtotaler for producentsammenslutninger i overgangsperiodens første, andet, tredje, fjerde og femte år

—	udgifter til investeringer, der er nødvendige for at opnå anerkendelse i henhold til artikel 103a, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, fordelt på bidrag fra EU, medlemsstaten og producentsammenslutningen

—	den afsatte produktions værdi med subtotaler for producentsammenslutninger i overgangsperiodens første, andet, tredje, fjerde og femte år.

3. Oplysninger om gennemførelsen af den nationale strategi:

—

kort beskrivelse af, hvordan gennemførelsen af driftsprogrammerne forløber, opdelt efter foranstaltningstype, jf. artikel 19, stk. 1, litra g). Beskrivelsen baseres på de finansielle indikatorer og de fælles output- og resultatindikatorer og sammenfatter oplysningerne i de årlige statusrapporter om driftsprogrammerne, som producentorganisationerne sender

—	hvis medlemsstaten anvender artikel 182, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal statsstøtten beskrives

—

et sammendrag af resultaterne af de midtvejsevalueringer af driftsprogrammerne, som producentorganisationerne har sendt, herunder eventuelt kvalitetsvurderingerne af resultaterne og virkningen af miljøaktioner, der sigter mod forebyggelse af jorderosion, begrænsning af anvendelsen og/eller bedre forvaltning af plantebeskyttelsesmidler, beskyttelse af levesteder og biodiversiteten eller landskabsbevaring

—

et resumé af de væsentligste problemer i forbindelse med gennemførelsen af den nationale strategi og forvaltningen deraf samt eventuelle foranstaltninger, der er truffet, herunder eventuelt angivelse af, om den nationale strategi er blevet ajourført og hvorfor. En kopi af den ajourførte strategi vedlægges den årlige rapport

—	et sammendrag af de analyser, der er foretaget i henhold til artikel 110, stk. 1, andet afsnit.

I 2012 skal den årlige rapport også omfatte den evalueringsrapport for 2012, der er nævnt i artikel 127, stk. 4, andet afsnit.

4. Listen over godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, og indsamlere, opdelt efter produkt, for de medlemsstater, der anvender overgangsordningen i artikel 203a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

DEL B — OPLYSNINGER VEDRØRENDE REGNSKABSAFSLUTNING

5. Oplysninger om kontrol og sanktioner:

—	kontrol udført af medlemsstaten: oplysninger om organer, der er blevet kontrolleret, og kontroldatoen

—	kontrolprocenter

—	kontrolresultater

—	indførte sanktioner.

BILAG XV

DEL A

Indberetning af priser, jf. artikel 98, stk. 1

Produkt	Type/sort	Præsentation/størrelsessortering	Repræsentative markeder
Tomater	runde	størrelse 57-100 mm, løst i pakninger a ca. 5-6 kg	Vlaanderen (BE) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Almeria (ES) Granada (ES) Tenerife (ES) Murcia (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Bretagne (FR) Budapest (HU) Lecce (IT) Vittoria (IT) Westland (NL) Kalisko-pleszewski (PL) Algarve (PT) Galați (RO)
	i klase	løst i pakninger a ca. 3-6 kg
	kirsebærtomater	bakker a ca. 250-500 g

Abrikoser	Alle typer og sorter	størrelse 45-50 mm bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg	Sofia (BG) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Murcia (ES) Valencia (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Budapest (HU) Napoli (IT) Bologna (IT)
Nektariner	hvidt kød	størrelse A/B bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Lleida (ES) Zaragoza (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Ravenna (IT) Forli (IT) Metaponoto (IT)
Nektariner	gult kød	størrelse A/B bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg
Ferskner	hvidt kød	størrelse A/B bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Lleida (ES) Murcia (ES) Huesca (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Budapest (HU) Caserta (IT) Forli (IT) Cova da Beira (PT)
Ferskner	gult kød	størrelse A/B bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg
Spisedruer	Muscatel	Bakker eller pakninger a 1 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Alicante (ES) Murcia (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Sud-Ouest (FR) Budapest (HU) Bari (IT) Taranto (IT) Catania (IT) Algarve (PT)
	Chasselas
	Alphonse Lavallée
	Italia
	Black magic
	Red Globe
	Victoria
	Uden kerner (Sugarone/Thomson)
Pærer	Blanquilla	størrelse 55/60, pakninger a ca. 5-10 kg	Vlaanderen (BE) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Lleida (ES) Zaragoza (ES) Val de Loire — Centre (FR) Budapest (HU) Ferrara (IT) Modena (IT) Geldermalsen (NL) Grójecko-warecki (PL) Oeste (PT)
	Conference	størrelse 60/65+, pakninger a ca. 5-10 kg
	Williams	størrelse 65+/75+, pakninger a ca. 5-10 kg
	Rocha	størrelse 65+/75+, pakninger a ca. 5-10 kg
	Abbé Fétel	størrelse 70/75, pakninger a ca. 5-10 kg
	Kaiser	størrelse 70/75, pakninger a ca. 5-10 kg
	Doyenné du Comice	størrelse 75/90, pakninger a ca. 5-10 kg
Æbler	Golden delicious	størrelse 70/80, pakninger a ca. 5-20 kg	Gleisdorf (AT) Vlaanderen (BE) Praha (CZ) Niedersachsen (DE) Athens (EL) Thessaloniki (EL) Lleida (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Val de Loire — Centre (FR)
	Braeburn
	Jonagold (eller Jonagored)
	Idared
	Fuji
	Shampion
	Granny smith
	Red delicious og andre røde sorter
	Boskoop
	Gala	størrelse 65/70, pakninger a ca. 5-20 kg	Sud-Ouest (FR) Budapest (HU) Trento (IT) Bolzano (IT) Geldermalsen (NL) Grójecko-warecki (PL) Lubelsko-sandomierski (PL) Oeste (PT) Mureș (RO)
	Elstar
	Cox orange
Satsumas	alle sorter	størrelse 1-X - 2, pakninger a ca. 10-20 kg	Valencia (ES)
Citroner	alle sorter	størrelse 3-4, pakninger a ca. 10 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Alicante (ES) Murcia (ES) Catania (IT) Siracusa (IT)
Klementiner	alle sorter	størrelse 1-X - 3, pakninger a ca. 5-15 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Castellon (ES) Valencia (ES) Corigliano (IT) Catania (IT)
Mandariner	alle sorter	størrelse 1 - 2, pakninger a ca. 8-10 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Castellon (ES) Valencia (ES) Palermo (IT) Siracusa (IT) Algarve (PT)
Appelsiner	Salustiana	størrelse 6-9, pakninger a ca. 10-20 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Alicante (ES) Valencia (ES) Sevilla (ES) Catania (IT) Siracusa (IT) Algarve (PT)
	Navelinas
	Navelate
	Lanelate
	Valencia late
	Tarocco
	Navel
Courgetter	alle sorter	størrrelse 14-21, løst i pakningen	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Almeria (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Bari (IT) Latina (IT) Barendrecht (NL)
Kirsebær	alle sorter sødkirsebær	størrrelse 22 og derover, løst i pakningen	Sofia (BG) Praha (CZ) Rheinland-Pfalz (DE) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Zaragoza (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Budapest (HU) Bari (IT) Grójecko-warecki (PL) Cova da Beira (PT) Iași (RO)
Agurker	glatte sorter	størrelse 350-500 g, ordnet i pakningen	Sofia (BG) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Almeria (ES) Val de Loire — Centre (FR) Budapest (HU) Bari (IT) Vittoria (IT) Barendrecht (NL) Kalisko-pleszewski (PL)
Hvidløg	hvide	størrelse 50-80 mm, pakninger a ca. 2-5 kg	Athen (EL) Thessaloniki (EL) Cuenca (ES) Cordoba (ES) Sud-Ouest (FR) Budapest (HU) Rovigo (IT)
Hvidløg	violette	størrelse 50-80 mm, pakninger a ca. 2-5 kg
Blommer	Greengage	størrelse 35 mm og derover	Sofia (BG) Baden-Württemberg (DE) Murcia (ES) Sud-Ouest (FR) Budapest (HU) Modena (IT) Grójecko-warecki (PL) Argeș (RO) Caraș-Severin (RO)
	europæiske blommer (President, Stanley, Cacanska m.fl.)	størrelse 35 mm og derover
	Santa Rosa	størrelse 40 mm og derover
	japanske blommer (Golden Japan m.fl.)	størrelse 40 mm og derover
Sød peber	kantet, grøn	størrelse 70 mm og derover	Sofia (BG) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Almeria (ES) Murcia (ES) Budapest (HU) Brindisi (IT) Vittoria (IT) Westland (NL) Oeste (PT)
	kantet, farvet (rød, gul m.m.)	størrelse 70 mm og derover
	hvid	størrelse 50 mm og derover
	aflang, grøn	størrelse 40 mm og derover
Hovedsalat	Iceberg	størrelse 400 g og derover, pakninger a 8-12 styk	Nordrhein-Westfalen (DE) Athen (EL) Thessaloniki (EL) Almeria (ES) Murcia (ES) Rhône-Méditerranée (FR) Bari (IT) Grubbenvorst (NL) Oeste (PT) London (UK)
Hovedsalat	anden hovedsalat (inklusive Batavia)	størrelse 400 g og derover, pakninger a 8-12 styk
Jordbær	alle sorter	pakninger a 250/500 g	Vlaanderen (BE) Nordrhein-Westfalen (DE) Huelva (ES) Sud-Ouest (FR) Salerno (IT) Barendrecht (NL) Płocki (PL) Algarve (PT) London (UK)
Dyrkede svampe	lukkede	størrelse middel (30-65 mm)	La Rioja (ES) Val de Loire – Centre (FR) Dublin (IE) Budapest (HU) Barendrecht (NL) Poznański (PL) London (UK)
Kiwier	Hayward	størrelse 105-125 g pakninger a ca. 3-10 kg	Athen (EL) Sud-Ouest (FR) Latina (IT) Cuneo (IT) Verona (IT) Grande Porto (PT)

DEL B

Liste over frugt og grøntsager og andre produkter, jf. artikel 98, stk. 3

—

blomkål

—

asparges

—	auberginer

—

avocadoer

—	gulerødder

—

løg

—

bønner

—

porrer

—	vandmeloner

—

meloner

—	hasselnødder

—	surkirsebær

—

kål

—

kartofler

BILAG XVI

INDGANGSPRISSYSTEM, JF. AFSNIT IV, KAPITEL I, AFDELING 1

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for at være vejledende. Anvendelsesområdet for de ordninger, der er anført i afsnit IV, kapitel I, afdeling 1, bestemmes i dette bilag af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger ved vedtagelsen af den seneste ændring af denne forordning. Hvis der står »ex« foran KN-koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-kodens og varebeskrivelsens anvendelsesområde og den tilsvarende anvendelsesperiode.

DEL A

KN-kode	Varebeskrivelse	Anvendelsesperiode
ex 0702 00 00	Tomater	1. januar til 31. december
ex 0707 00 05	Agurker (1)	1. januar til 31. december
ex 0709 90 80	Artiskokker	1. november til 30. juni
0709 90 70	Courgetter	1. januar til 31. december
ex 0805 10 20	Søde appelsiner, friske	1. december til 31. maj
ex 0805 20 10	Klementiner	1. november til slutningen af februar
ex 0805 20 30 ex 0805 20 50 ex 0805 20 70 ex 0805 20 90	Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter	1. november til slutningen af februar
ex 0805 50 10	Citroner (Citrus limon og Citrus limonum)	1. juni til 31. maj
ex 0806 10 10	Spisedruer	21. juli til 20. november
ex 0808 10 80	Æbler	1. juli til 30. juni
ex 0808 20 50	Pærer	1. juli til 30. april
ex 0809 10 00	Abrikoser	1. juni til 31. juli
ex 0809 20 95	Kirsebær, undtagen surkirsebær	21. maj til 10. august
ex 0809 30 10 ex 0809 30 90	Ferskner, herunder nektariner	11. juni til 30. september
ex 0809 40 05	Blommer	11. juni til 30. september

DEL B

KN-kode	Varebeskrivelse	Anvendelsesperiode
ex 0707 00 05	Agurker bestemt til forarbejdning	1. maj til 31. oktober
ex 0809 20 05	Surkirsebær (Prunus cerasus)	21. maj til 10. august

(1) Undtagen agurker, der er nævnt i del B i dette bilag.

BILAG XVII

REPRÆSENTATIVE MARKEDER, JF. ARTIKEL 135

Medlemsstat(er)	Repræsentative markeder
Belgien og Luxembourg	Bruxelles
Bulgarien	Sofia
Tjekkiet	Prag
Danmark	København
Tyskland	Hamburg, München, Frankfurt, Köln og Berlin
Estland	Tallinn
Irland	Dublin
Grækenland	Athen og Thessaloniki
Spanien	Madrid, Barcelona, Sevilla, Bilbao, Zaragoza og Valencia
Frankrig	Paris-Rungis, Marseille, Rouen, Dieppe, Perpignan, Nantes, Bordeaux, Lyon og Toulouse
Italien	Milano
Cypern	Nicosia
Letland	Riga
Litauen	Vilnius
Ungarn	Budapest
Malta	Attard
Nederlandene	Rotterdam
Østrig	Wien-Inzersdorf
Polen	Ozarów Mazowiecki-Bronisze og Poznan
Portugal	Lissabon og Porto
Rumænien	Bukarest og Constanta
Slovenien	Ljubljana
Slovakiet	Bratislava
Finland	Helsinki
Sverige	Helsingborg og Stockholm
Det Forenede Kongerige	London

BILAG XVIII

TILLÆGSIMPORTTOLD, JF. AFSNIT IV, KAPITEL I, AFDELING 2

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag bestemmes af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Udløsningsperiode

Udløsningsmængde

(tons)

78.0015

0702 00 00

Tomater

—	1. oktober til 31. maj

481 625

78.0020

—	1. juni til 30. september

44 251

78.0065

0707 00 05

Agurker

—	1. maj til 31. oktober

31 289

78.0075

—	1. november til 30. april

26 583

78.0085

0709 90 80

Artiskokker

—	1. november til 30. juni

17 258

78.0100

0709 90 70

Courgetter

—	1. januar til 31. december

57 955

78.0110

0805 10 20

Appelsiner

—	1. december til 31. maj

368 535

78.0120

0805 20 10

Klementiner

—	1. november til udgangen af februar

175 110

78.0130

0805 20 30

0805 20 50

0805 20 70

0805 20 90

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

—	1. november til udgangen af februar

115 625

78.0155

0805 50 10

Citroner

—	1. juni til 31. december

346 366

78.0160

—	1. januar til 31. maj

88 090

78.0170

0806 10 10

Spisedruer

—	21. juli til 20. november

80 588

78.0175

0808 10 80

Æbler

—	1. januar til 31. august

916 384

78.0180

—	1. september til 31. december

95 396

78.0220

0808 20 50

Pærer

—	1. januar til 30. april

229 646

78.0235

—	1. juli til 31. december

35 541

78.0250

0809 10 00

Abrikoser

—	1. juni til 31. juli

5 794

78.0265

0809 20 95

Kirsebær, undtagen surkirsebær

—	21. maj til 10. august

30 783

78.0270

0809 30

Ferskner, herunder nektariner

—	11. juni til 30. september

5 613

78.0280

0809 40 05

Blommer

—	11. juni til 30. september

10 293

BILAG XIX

SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 149

Forordning (EF) nr. 1580/2007	Denne forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
Artikel 2a	Artikel 3
Artikel 3	Artikel 4
Artikel 4	Artikel 5
Artikel 5	Artikel 6
Artikel 6	Artikel 7
Artikel 7	Artikel 8
Artikel 8	Artikel 9
Artikel 9	Artikel 10
Artikel 10	Artikel 11
Artikel 11	Artikel 12
Artikel 12	Artikel 13
Artikel 12a	Artikel 14
Artikel 13	Artikel 15
Artikel 14	—
Artikel 15	Artikel 16
Artikel 16	—
Artikel 17	—
Artikel 18	—
Artikel 19	—
Artikel 20	Artikel 17
Artikel 20a	Artikel 18
Artikel 21	Artikel 19
Artikel 22	Artikel 20
Artikel 23	Artikel 21
Artikel 24	Artikel 22
Artikel 25	Artikel 23
Artikel 26	Artikel 24
Artikel 27	Artikel 25
Artikel 28	Artikel 26
Artikel 29	Artikel 27
Artikel 30	Artikel 28
Artikel 31	Artikel 29
Artikel 32	Artikel 30
Artikel 33	Artikel 31
Artikel 34	Artikel 33
Artikel 35	—
Artikel 36	Artikel 34
Artikel 37	Artikel 35
Artikel 38	Artikel 36
Artikel 39	Artikel 37
Artikel 40	Artikel 38
Artikel 41	Artikel 39
Artikel 42	Artikel 40
Artikel 43	Artikel 41
Artikel 44	Artikel 42
Artikel 45	Artikel 43
Artikel 46	Artikel 44
Artikel 47	Artikel 45
Artikel 48	Artikel 46
Artikel 49	Artikel 47
Artikel 50	Artikel 48
Artikel 51	Artikel 49
Artikel 52	Artikel 50
Artikel 53	Artikel 51
Artikel 54	Artikel 52
Artikel 55	Artikel 53
Artikel 56	Artikel 54
Artikel 57	Artikel 55
Artikel 58	Artikel 56
Artikel 59	Artikel 57
Artikel 60	Artikel 58
Artikel 61	Artikel 59-60
Artikel 62	Artikel 61
Artikel 63	Artikel 62
Artikel 64	Artikel 63
Artikel 65	Artikel 64
Artikel 66	Artikel 65
Artikel 67	Artikel 66
Artikel 68	Artikel 67
Artikel 69	Artikel 68
Artikel 70	Artikel 69
Artikel 71	Artikel 70
Artikel 72	Artikel 71
Artikel 73	Artikel 72
Artikel 74	Artikel 73
Artikel 75	Artikel 74
Artikel 76	Artikel 75
Artikel 77	Artikel 76
Artikel 78	Artikel 77
Artikel 79	Artikel 78
Artikel 80	Artikel 79
Artikel 81	Artikel 80
Artikel 82	Artikel 81
Artikel 83	Artikel 82
Artikel 84	Artikel 83
Artikel 85	Artikel 84
Artikel 86	Artikel 85
Artikel 87	Artikel 86
Artikel 88	Artikel 87
Artikel 89	Artikel 88
Artikel 90	Artikel 89
Artikel 91	Artikel 90
Artikel 92	—
Artikel 93	Artikel 91
Artikel 94	Artikel 92
Artikel 94a	Artikel 93
Artikel 95	Artikel 94
Artikel 96	Artikel 95, stk. 4
Artikel 97	Artikel 95
Artikel 98	Artikel 96
Artikel 99	Artikel 97
Artikel 100	Artikel 99
Artikel 101	Artikel 100
Artikel 102	Artikel 101
Artikel 103	Artikel 102
Artikel 104	Artikel 103
Artikel 105	Artikel 104
Artikel 106	Artikel 105, stk. 1
Artikel 107	Artikel 105, stk. 2 og 3
Artikel 108	Artikel 106
Artikel 109	Artikel 107
Artikel 110	Artikel 108
Artikel 111	Artikel 109
Artikel 112	Artikel 110
Artikel 113	Artikel 111
Artikel 114	Artikel 112
Artikel 115	Artikel 113
Artikel 116	Artikel 114
Artikel 117	Artikel 115
Artikel 118	Artikel 116
Artikel 119	Artikel 117
Artikel 120	Artikel 118
Artikel 121	Artikel 119
Artikel 122	Artikel 120
Artikel 123	Artikel 121
Artikel 124	Artikel 122
Artikel 125	Artikel 123
Artikel 126	Artikel 125
Artikel 127	Artikel 126
Artikel 128	Artikel 127
Artikel 129	Artikel 128
Artikel 130	Artikel 129
Artikel 131	Artikel 130
Artikel 132	Artikel 131
Artikel 133	Artikel 132
Artikel 134	—
Artikel 135	Artikel 133
Artikel 136	Artikel 134
Artikel 137	Artikel 135
Artikel 138	Artikel 136
Artikel 139	Artikel 137
Artikel 140	Artikel 138
Artikel 141	Artikel 139
Artikel 142	Artikel 140
Artikel 143	Artikel 141
Artikel 144	Artikel 142
Artikel 145	Artikel 143
Artikel 146	Artikel 144
Artikel 147	Artikel 145
Artikel 148	Artikel 146
Artikel 149	Artikel 147
Artikel 150	Artikel 148
Artikel 151	Artikel 149
Artikel 152	Artikel 150
Artikel 153	Artikel 151
Bilag I	Bilag I
Bilag II	Bilag II
Bilag III	Bilag III
Bilag IV	Bilag IV
Bilag VI	Bilag V
Bilag VII	Bilag VII
Bilag VIII	Bilag IX
Bilag IX	Bilag X
Bilag X	Bilag XI
Bilag XI	Bilag XII
Bilag XII	Bilag XIII
Bilag XIII	Bilag XIV
Bilag XIV	Bilag VIII
Bilag XV	Bilag XVI
Bilag XVI	Bilag XVII
Bilag XVII	Bilag XVIII
Bilag XVIII	Bilag XX

BILAG XX

FORORDNINGER OMHANDLET I ARTIKEL 150, STK. 2

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1764/86 af 27. maj 1986 om minimumskvalitetskravene for produkter, der er fremstillet på basis af tomater i forbindelse med produktionsstøtteordningen (1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2320/89 af 28. juli 1989 om minimumskvalitetskravene for ferskner i sukkerlage og/eller naturlig frugtsaft i forbindelse med produktionsstøtteordningen (2)

Artikel 2 i og del A og B i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 464/1999 af 3. marts 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for svesker (3)

Artikel 1, stk. 1 og 2, i og bilag II og III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1573/1999 af 19. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår krav til tørrede figner, der er omfattet af produktionsstøtteordningen (4)

Bilag I og II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter (5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/1999 af 28. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår mindstekrav til handel med visse sorter tørrede druer (6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2001 af 23. maj 2001 om minimumskvalitetskrav til frugtblandinger i forbindelse med ordningen for produktionsstøtte (7)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2002 af 5. februar 2002 om støtteberettigelseskriterier for råvarer under produktionsstøtteordningen i forordning (EF) nr. 2201/96 (8)

Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (9)

Artikel 16 i og bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2111/2003 af 1. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (10)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1559/2006 af 18. oktober 2006 om minimumskvalitetskravene for Williams- og Rochapærer i sukkerlage og/eller naturlig frugtsaft i forbindelse med produktionsstøtteordningen (11)

(1) EFT L 153 af 7.6.1986, s. 1.

(2) EFT L 220 af 29.7.1989, s. 54.

(3) EFT L 56 af 4.3.1999, s. 8.

(4) EFT L 187 af 20.7.1999, s. 27.

(5) EFT L 192 af 24.7.1999, s. 21.

(6) EFT L 197 af 29.7.1999, s. 32.

(7) EFT L 140 af 24.5.2001, s. 31.

(8) EFT L 35 af 6.2.2002, s. 11.

(9) EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14.

(10) EUT L 317 af 2.12.2003, s. 5.

(11) EUT L 288 af 19.10.2006, s. 22.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2011.157.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 157

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 15. juni 2011

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
		543/2011/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager	1