BILAG

DEN TEKNISKE SPECIFIKATION FOR INTEROPERABILITET FOR DELSYSTEMET DRIFT OG TRAFIKSTYRING

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.	INDLEDNING

1.1.	Teknisk omfang

1.2.	Geografisk omfang

1.3.	Indholdet af denne TSI

2.	BESKRIVELSE AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.

Delsystem

2.2.	Anvendelsesområde

2.2.1.

Personale og tog

2.2.2.

Principper

2.2.3.

Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

3.	VÆSENTLIGE KRAV

3.1.	Overholdelse af væsentlige krav

3.2.	Væsentlige krav — oversigt

4.	DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.	Indledning

4.2.	Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

4.2.1.

Specifikationer for personale

4.2.1.1.

Generelle krav

4.2.1.2.

Dokumentation til lokomotivførerne

4.2.1.2.1.

Lokomotivførerens regelsæt

4.2.1.2.2.

Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

4.2.1.2.2.1.

Udarbejdelse af strækningsoversigten

4.2.1.2.2.2.

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

4.2.1.2.2.3.

Tidstro informering af lokomotivføreren

4.2.1.2.3.

Køreplaner

4.2.1.2.4.

Rullende materiel

4.2.1.3.

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

4.2.1.4.

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

4.2.1.5.

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

4.2.2.

Specifikationer for tog

4.2.2.1.

Kendings- og slutsignal

4.2.2.1.1.

Generelt krav

4.2.2.1.2.

Kendingssignal

4.2.2.1.3.

Slutsignal

4.2.2.2.

Togets hørbarhed

4.2.2.2.1.

Generelt krav

4.2.2.2.2.

Reference

4.2.2.3.

Identificering af køretøjer

4.2.2.4.

Passagerernes og lastens sikkerhed

4.2.2.4.1.

Lastens sikkerhed

4.2.2.4.2.

Passagerernes sikkerhed

4.2.2.5.

Oprangering

4.2.2.6.

Bremsning af tog

4.2.2.6.1.

Minimumskrav til bremsesystemet

4.2.2.6.2.

Bremseevne

4.2.2.7.

Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.

Generelt krav

4.2.2.7.2.

Datakrav

4.2.2.8.

Krav til observering af signaler og mærker langs strækningen

4.2.2.9.

Dødmandsanlæg

4.2.3.

Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.

Køreplanlægning

4.2.3.2.

Identificering af tog

4.2.3.2.1.

Tognummerets format

4.2.3.3.

Togafgang

4.2.3.3.1.

Kontroller og test inden afgang

4.2.3.3.2.

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

4.2.3.4.

Trafikstyring

4.2.3.4.1.

Almindelige krav

4.2.3.4.2.

Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

4.2.3.4.2.2.

Forventet overleveringstidspunkt

4.2.3.4.3.

Farligt gods

4.2.3.4.4.

Driftskvalitet

4.2.3.5.

Dataregistrering

4.2.3.5.1.

Registrering af overvågningsdata uden for toget

4.2.3.5.2.

Registrering af overvågningsdata i toget

4.2.3.6.

Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.

Underretning af andre brugere

4.2.3.6.2.

Underretning af lokomotivførerne

4.2.3.6.3.

Beredskab

4.2.3.7.

Håndtering af nødsituationer

4.2.3.8.

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

4.3.	Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

4.3.1.

Grænseflader til TSI'en for infrastruktur

4.3.2.

Grænseflader til TSI'en for togkontrol og signaler

4.3.3.

Grænseflader til TSI'en for rullende materiel

4.3.3.1.

Grænseflader til TSI'en for lokomotiver og rullende materiel

4.3.3.2.

Grænseflader til TSI'en for godsvogne

4.3.4.

Grænseflader med TSI'en for energi

4.4.	Driftsregler

4.5.	Vedligeholdelsesregler

4.6.	Faglige kvalifikationer

4.6.1.

Faglig kompetence

4.6.1.1.

Faglig viden

4.6.1.2.

Evnen til at anvende denne viden i praksis

4.6.2.

Sprogkompetence

4.6.2.1.

Principper

4.6.2.2.

Sprogbeherskelse

4.6.3.

Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.

Væsentlige elementer

4.6.3.2.

Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1.

Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.2.

Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.3.

Særlige elementer vedrørende togets personale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1.

Infrastrukturkendskab

4.6.3.2.3.2.

Kendskab til det rullende materiel

4.6.3.2.3.3.

Hjælpepersonale

4.7.	Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1.

Indledning

4.7.2.

Udgår

4.7.3.

Udgår

4.7.4.

Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1.

Før ansættelsen:

4.7.4.1.1.

Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

4.7.4.1.2.

Psykologisk vurdering

4.7.4.2.

Efter ansættelsen

4.7.4.2.1.

Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.2.

Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.3.

Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

4.7.5.

Helbredskrav

4.7.5.1.

Almindelige krav

4.7.5.2.

Krav til synsevnen

4.7.5.3.

Krav til hørelsen

4.8.	Infrastrukturregister og køretøjsregister

4.8.1.

Infrastruktur

4.8.2.

Rullende materiel

5.	INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.	Definition

5.2.	Liste over komponenter

6.	VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.	Interoperabilitetskomponenter

6.2.	Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1.

Principper

7.	GENNEMFØRELSE

7.1.	Principper

7.2.	Retningslinjer for gennemførelsen

7.3.	Særtilfælde

7.3.1.

Indledning

7.3.2.

Liste over særtilfælde

7.3.2.1.

Midlertidigt særtilfælde (T1) for Estland, Letland og Litauen

7.3.2.2.

Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland og Det forenede Kongerige

Tillæg A:

ERTMS/ETCS driftsregler

Tillæg B:

Andre regler, der muliggør en sammenhængende drift

Tillæg C:

Sikkerhedsrelaterede kommunikationsmetoder

Tillæg D:

Information, som jernbanevirksomheden skal have adgang til i forbindelse med de strækninger, den ønsker at operere på

Tillæg E:

Sprog og kommunikationsniveau

Tillæg F:

Tillæg G:

Tillæg H:

Tillæg I:

Tillæg J:

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med udførelse af opgaver i tilknytning til »ledsagelse af tog«

Tillæg K:

Tillæg L:

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog

Tillæg M:

Tillæg N:

Tillæg O:

Tillæg P:

Tillæg Pa:

Tillæg Q:

Tillæg R:

Tillæg S:

Tillæg T:

Bremseevne

Tillæg U:

Liste over åbne punkter

Tillæg V:

Tillæg W:

Ordliste

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk omfang

Denne tekniske specifikation for interoperabilitet (herefter benævnt »TSI«) vedrører delsystemet drift og trafikstyring, der er anført på listen i punkt 1 i bilag II til direktiv 2008/57/EF. Mere information om dette delsystem findes i kapitel 2.

1.2.   Geografisk omfang

Det geografiske omfang af denne TSI er det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 2008/57/EF.

1.3.   Indholdet af denne TSI

I henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF fastlægger denne TSI følgende forhold:

a)	den angiver anvendelsesområdet for delsystemet drift og trafikstyring — kapitel 2

b)	den præciserer de væsentlige krav for det berørte delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer — kapitel 3

c)

den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som det pågældende delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde. Disse specifikationer kan, om nødvendigt, variere alt efter delsystemets anvendelse, f.eks. efter kategori af strækning, knudepunkt og/eller rullende materiel, jf. bilag I til direktiv 2008/57/EF — kapitel 4

d)	den fastlægger, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog — kapitel 5

e)	den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne — kapitel 6

f)	den angiver strategien for anvendelsen af TSI’en. Navnlig præciseres faserne og de elementer, der kan gøres brug af, i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI'en er generaliseret — kapitel 7

g)	den angiver med hensyn til det berørte personale, hvilke krav til faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet der gælder for driften og vedligeholdelsen af det pågældende delsystem og for anvendelsen af TSI'en — kapitel 4.

I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2008/57/EF kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI. Disse særtilfælde er angivet i kapitel 7.

Drifts- og vedligeholdelsesreglerne vedrørende det anvendelsesområde, der er beskrevet i punkt 1.1 og 1.2 i dette bilag, er desuden anført i kapitel 4 i denne TSI.

2.   BESKRIVELSE AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Delsystem

Delsystemet drift og trafikstyring er beskrevet i punkt 2.4 i bilag II til direktiv 2008/57/EF som følger:

2.2.   Anvendelsesområde

Denne TSI finder anvendelse på delsystemet drift og trafikstyring, der varetages af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, og omhandler togdrift på konventionelle jernbanestrækninger i det transeuropæiske net (TEN-nettet).

Specifikationerne i TSI'en for drift og trafikstyring kan også anvendes som referencedokument for togdrift uden for denne TSI's anvendelsesområde.

2.2.1.   Personale og tog

Punkt 4.6. og 4.7. gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i tog, og som passerer en eller flere landegrænser og er på arbejde længere end til den eller de lokaliteter, der er angivet som »grænselokaliteter« i infrastrukturforvalterens netredegørelse og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse.

Punkt 4.6.2. gælder også for lokomotivførere i henhold til punkt 8 i bilag VI til direktiv 2007/59/EF. En medarbejder, hvis opgaver kun indebærer arbejde frem til og med en »grænselokalitet« som omhandlet i dette punkts første afsnit, anses ikke for at passere en grænse.

Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togafgang og trafikstyring, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne.

Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af tog før planmæssig grænsepassage, og som er på arbejde længere end til en eller flere »grænselokaliteter«, jf. dette punkts første afsnit, er omfattet af punkt 4.6. og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som grænseoverskridende, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til de »grænselokaliteter«, der er omhandlet i dette punkts første afsnit.

Dette er illustreret i nedenstående tabeller:

Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter længere end til grænselokaliteten

Opgave	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	4.6	4.7
Trafikstyring	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	4.6	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse

Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænselokaliteten

Opgave	Faglige kvalifikationer	Helbredskrav
Personale i tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Trafikstyring	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Klargøring af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse
Afsendelse af tog	Gensidig anerkendelse	Gensidig anerkendelse

2.2.2.   Principper

Denne TSI omfatter de komponenter (jf. kapitel 4) i delsystemet drift og trafikstyring vedrørende konventionelle jernbaner, hvor der findes driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, og hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten.

Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal fastsætte passende procedurer, der sikrer, at alle krav i regler og procedurer samt dokumentation opfyldes. Fastsættelsen af disse procedurer er en relevant del af jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres sikkerhedsledelsessystem i henhold til direktiv 2004/49/EF. Sikkerhedsledelsessystemet vurderes af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.

2.2.3.   Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

De fleste af kravene i denne TSI vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske komponenter, tog og køretøjer, der er vigtige for driften.

Kriterierne for udformningen af disse komponenter er bl.a. beskrevet i TSI for rullende materiel. I denne TSI fokuseres der på deres driftsmæssige funktion.

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Overholdelse af væsentlige krav

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og dets delsystemer og interoperabilitetskomponenter opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.

3.2.   Væsentlige krav — oversigt

De væsentlige krav omfatter:

—

sikkerhed

—	pålidelighed og tilgængelighed

—

sundhed

—	miljøbeskyttelse

—	teknisk kompatibilitet.

I henhold til direktiv 2008/57/EF består de væsentlige krav både af generelle krav, der gælder for hele det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, og særlige krav, der gælder for de enkelte delsystemer og deres komponenter.

I den følgende tabel sammenfattes forbindelsen mellem de væsentlige krav i bilag III til direktiv 2008/57/EF og denne TSI.

Punkt

Overskrift

Sikkerhed

Driftssikkerhed og tilgængelighed

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Væsentlige krav, der gælder specielt for drift og trafikstyring

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.1.4

1.1.5

1.2

1.3.1

1.3.2

1.4.1

1.4.2

1.4.3

1.4.4

1.4.5

1.5

2.6.1

2.6.2

2.6.3

4.2.1.2

Dokumentation til lokomotivførerne

X

X

X

4.2.1.2.1

Regelsæt

X

X

X

4.2.1.2.2

Strækningsoversigt

X

X

4.2.1.2.2.1

Udarbejdelse af strækningsoversigt

X

4.2.1.2.2.2

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

X

X

4.2.1.2.2.3

Tidstro informering af lokomotivføreren

X

X

X

4.2.1.2.3

Køreplaner

X

X

X

4.2.1.2.4

Rullende materiel

X

X

X

4.2.1.3

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

X

X

X

4.2.1.4

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

X

X

X

4.2.1.5

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

X

X

X

X

4.2.2.1

Kendings- og slutsignal

X

X

X

4.2.2.1.1

Generelt krav

X

X

X

4.2.2.1.2

Kendingssignal

X

X

X

4.2.2.1.3

Slutsignal

X

X

X

4.2.2.2

Togets hørbarhed

X

X

X

X

4.2.2.2.1

Generelt krav

X

X

X

4.2.2.2.2

Betjening

X

X

4.2.2.3

Identificering af køretøjer

X

X

X

4.2.2.4

Passagerernes og lastens sikkerhed

X

4.2.2.5

Oprangering

X

4.2.2.6

Bremsning af tog

X

X

X

4.2.2.6.1

Minimumskrav til bremsesystemet

X

X

X

4.2.2.6.2

Bremseevne

X

X

X

4.2.2.7

Kontrol af togets driftstilstand

X

X

X

4.2.2.7.1

Generelt krav

X

X

4.2.2.7.2

Datakrav

X

X

4.2.2.8

Krav til observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen

X

X

4.2.2.9

Dødmandsanlæg

X

4.2.3.1

Køreplanlægning

X

X

X

4.2.3.2

Identificering af tog

X

X

X

4.2.3.3

Togafgang

X

X

4.2.3.3.1

Kontroller og test inden afgang

X

X

X

X

4.2.3.3.2

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

X

X

X

X

4.2.3.4

Trafikstyring

X

X

X

4.2.3.4.1

Almindelige krav

X

X

X

4.2.3.4.2

Rapportering af togets position

X

X

X

4.2.3.4.2.1

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

X

X

4.2.3.4.2.2

Forventet overleveringstidspunkt

X

X

4.2.3.4.3

Farligt gods

X

X

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

X

X

4.2.3.5

Dataregistrering

X

X

4.2.3.5.1

Registrering af overvågningsdata uden for toget

X

X

4.2.3.5.2

Registrering af overvågningsdata i toget

X

X

4.2.3.6

Uregelmæssig drift

X

X

X

4.2.3.6.1

Underretning af andre brugere

X

X

4.2.3.6.2

Underretning af lokomotivførerne

X

4.2.3.6.3

Beredskab

X

X

X

4.2.3.7

Håndtering af nødsituationer

X

X

X

4.2.3.8

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

X

4.4

Driftsregler for ERTMS

X

X

4.6

Faglige kvalifikationer

X

X

X

4.7

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

X

4.   DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.   Indledning

Under hensyntagen til alle de relevante væsentlige krav omfatter delsystemet drift og trafikstyring som beskrevet i punkt 2.2 kun de elementer, der er anført i dette kapitel.

Infrastrukturforvalteren har i henhold til direktiv 2001/14/EF det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til bestemte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i dette kapitel.

4.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet drift og trafikstyring omfatter:

—	specifikationer for personale

—	specifikationer for tog

—	specifikationer for togdrift.

4.2.1.   Specifikationer for personale

4.2.1.1.   Generelle krav

Dette punkt omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter.

1)	Ansatte i jernbanevirksomheder, som: a) er beskæftiget med at køre togene (herefter i denne TSI benævnt »lokomotivføreren«) og indgår i »togets personale« b) varetager serviceopgaver (ud over kørsel) og indgår i »togets personale« c) er beskæftiget med klargøring af tog.

2)	Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikstyring

Specifikationerne omfatter følgende områder:

—	Dokumentation

—	Kommunikation

Endvidere fastsættes i denne TSI for personalet i henhold til punkt 2.2.1. krav til:

—	Kvalifikationer (se punkt 4.6. og tillæg L)

—	Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (se punkt 4.7.).

4.2.1.2.   Dokumentation til lokomotivførerne

Den jernbanevirksomhed, der står for togdriften, skal forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde.

Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, og det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.

4.2.1.2.1.   Lokomotivførerens regelsæt

Alle nødvendige procedurer for lokomotivføreren skal være inkluderet i »lokomotivførerens regelsæt«, der består af et dokument eller computermedie.

Lokomotivførerens regelsæt skal indeholde kravene til samtlige strækninger og til det rullende materiel, der bliver brugt på disse strækninger, i de situationer med normal og uregelmæssig drift og i de nødsituationer, som lokomotivføreren kan komme ud for.

Lokomotivførerens regelsæt skal rettes mod to forskellige aspekter:

—	det skal beskrive de fælles regler og procedurer, der gælder for hele TEN-nettet (under hensyntagen til indholdet af tillæg A, B og C)

—	det skal beskrive de eventuelle særlige regler og procedurer, der anvendes af den enkelte infrastrukturforvalter.

Regelsættet skal som et minimum omfatte procedurer for følgende forhold:

—	Personalets sikkerhed

—	Signalering og togkontrol

—	Drift af toget, herunder drift under svigtforhold

—	Trækkraftenheder og rullende materiel

—	Hændelser og ulykker.

Lokomotivførerens regelsæt udarbejdes af jernbanevirksomheden.

Jernbanevirksomheden skal opstille lokomotivførerens regelsæt i samme format for hele den infrastruktur, lokomotivførerne skal arbejde på.

Jernbanevirksomheden skal udarbejde lokomotivførerens regelsæt på en sådan måde, at lokomotivføreren sættes i stand til at anvende alle driftsbestemmelser.

Det skal indeholde to bilag:

—	Tillæg 1: Håndbog i kommunikationsprocedurer

—	Tillæg 2: Blanketsamling.

Meddelelser og blanketter skal udarbejdes på infrastrukturforvalterens/-ernes »driftssprog«.

Lokomotivførerens regelsæt skal udarbejdes og opdateres i følgende trin:

—	infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med den fornødne information på infrastrukturforvalterens driftssprog

—	jernbanevirksomheden skal udarbejde det første eller opdaterede dokument

—	hvis det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt til lokomotivførerens regelsæt, ikke er det, der blev benyttet ved fremsendelsen af den fornødne information, skal jernbanevirksomheden sørge for en eventuel oversættelse og/eller medtage forklarende tekst på et andet sprog.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af lokomotivførerens regelsæt er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.   Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

Lokomotivførerne skal forsynes med en beskrivelse af banestrækningerne og de anlæg, som findes langs de strækninger, der køres på, og som er relevante for kørselsfunktionen. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »strækningsoversigten« (som enten kan være et traditionelt dokument eller computerbaseret).

Strækningsoversigten skal som et minimum indeholde følgende oplysninger:

—	generel beskrivelse af driften

—	strækningens stigninger og fald

—	detaljeret diagram over banestrækningen.

4.2.1.2.2.1.   Udarbejdelse af strækningsoversigten

Strækningsoversigten skal udarbejdes på samme måde for alle de infrastrukturer, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.

Jernbanevirksomheden har ansvaret for en komplet og korrekt samling af strækningsoversigten (den skal f.eks. sørge for en eventuel nødvendig oversættelse og/eller medtagelse af forklarende tekst) på grundlag af oplysningerne fra infrastrukturforvalteren/-erne.

Bogen skal omfatte følgende information (listen er ikke udtømmende):

a)	generelle driftsforhold: — signalsystem og tilhørende trafikafvikling (dobbeltspor, vekselspor, venstre- eller højrekørsel osv.) — kørestrømstype — radioudstyr til kommunikation mellem tog og ikke-kørende personale

b)	oplysning om ændringer i stigningsforhold med værdier for stigningsforhold og angivelser af områder med stigninger

c)

detaljeret diagram over banestrækningen: — navn og beliggenhed for stationer og andre vigtige anlæg på strækningen — tunnellers beliggenhed, navn og længde med særlige oplysninger om eksempelvis gangstier og sikre nødudgange samt angivelse af sikre steder, hvor evakuering af passagerer kan finde sted — vigtige lokaliteter såsom neutralsektioner — tilladte hastighedsgrænser for de enkelte spor og eventuelle andre hastighedsgrænser for visse togtyper — den ansvarlige infrastrukturforvalter — midler til kommunikation med trafikstyringen/kontrolcentret i situationer med normal og uregelmæssig drift.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af strækningsoversigten er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.2.   Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring af oplysninger, der er givet i overensstemmelse med punkt 4.2.1.2.2.1.

Disse ændringer skal jernbanevirksomheden samle i et særskilt dokument eller på et computermedie i samme format for alle de infrastrukturer, som tog fra den pågældende jernbanevirksomhed kører på.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af det dokument, der samler ændringerne af oplysningerne i strækningsoversigten, er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.3.   Tidstro informering af lokomotivføreren

Infrastrukturforvalteren skal underrette lokomotivførerne om enhver ændring af strækningen eller de relevante anlæg langs banestrækningerne, der ikke er meddelt som ændringer af oplysningerne til strækningsoversigten i henhold til punkt 4.2.1.2.2.2.

4.2.1.2.3.   Køreplaner

Tidsmæssige oplysninger om togdriften gør det muligt at sikre, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med den information, der er nødvendig for normal drift af toget. Den skal som et minimum oplyses om:

—

tognummer

—	togets køredage (hvis relevant)

—	standsningssteder og de aktiviteter, der skal udføres der

—	andre koordineringspunkter

—	tidspunkter for ankomst/afgang/passage for hvert af disse steder.

Denne information om togdriften baseres på de oplysninger, der gives af infrastrukturforvalteren, og kan enten udleveres elektronisk eller på papir.

Informationen til lokomotivføreren skal udarbejdes på samme måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.

4.2.1.2.4.   Rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for arbejdet med det rullende materiel under svigtforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.

4.2.1.3.   Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normale og uregelmæssige driftsforhold.

Informationen til togets personale skal med hensyn til struktur, format, indhold, udarbejdelse og opdatering baseres på specifikationen i punkt 4.2.1.2. i denne TSI.

4.2.1.4.   Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og togets personale, skal angives i:

—	de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (tillæg C)

—	den såkaldte blanketsamling.

Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget driftssprog.

4.2.1.5.   Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. tillæg L) og trafikstyringspersonalet skal foregå på det driftssprog (se ordlisten), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende strækning.

Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale og det personale, der giver tilladelse til togkørslen, er anført i tillæg C.

Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2001/14/EF pligt til at oplyse, hvilket driftssprog dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.

Såfremt lokal praksis imidlertid kræver, at der også benyttes et andet sprog, er det infrastrukturforvalteren, der fastsætter de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.

4.2.2.   Specifikationer for tog

4.2.2.1.   Kendings- og slutsignal

4.2.2.1.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.

4.2.2.1.2.   Kendingssignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at tog, der nærmer sig, er fuldt synlige og genkendelige, ved at de udstyres med korrekt udformede hvide frontlys.

Det forreste køretøj i toget skal på fronten udstyres med tre lys, der anbringes i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lysene skal altid være tændt, når toget fremføres fra denne del af toget.

Kendingssignalet skal gøre det let at få øje på toget (bl.a. for personer, der arbejder i sporet, og personer, der krydser offentlige jernbaneovergange) (identificeringslys) og sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (belysning af sporet forude, markeringspunkter og informationstavler mv.) (forlygter) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og de må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.

Standarderne for afstanden mellem lysene, højden over sporet, lysenes diameter og intensitet samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke er fastsat i TSI'en for det rullende materiel (herefter benævnt »RST TSI«).

4.2.2.1.3.   Slutsignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets bagende. Slutsignalet må kun være synligt på bagenden af det sidste køretøj i toget. Det skal vises som vist nedenfor.

4.2.2.1.3.1.   Passagertog

Slutsignalet på et passagertog skal bestå af to stationære røde lys, som er placeret i den samme vandrette højde over pufferne.

4.2.2.1.3.2.   Godstog i international trafik

En medlemsstat skal meddele, hvilket af følgende krav der gælder på medlemsstatens jernbanenet for tog, der krydser medlemsstatens grænse:

Enten

—	to faste røde lys eller

—	to reflekterende plader med følgende form med hvide trekanter i siden og en rød trekant øverst og nederst:

Lysene eller pladerne skal være placeret i samme vandrette højde over pufferne. En medlemsstat, som kræver to reflekterende plader, skal også acceptere to stationære røde lys som slutsignal.

4.2.2.1.3.3.   Godstog, som ikke krydser en medlemsstats grænse

For godstog, som ikke krydser en medlemsstats grænse, er slutsignalet et åbent punkt (se tillæg U).

4.2.2.2.   Togets hørbarhed

4.2.2.2.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med akustisk advarselsudstyr, som indikerer, at toget nærmer sig.

4.2.2.2.2.   Reference

Lokomotivføreren skal kunne aktivere det akustiske advarselsudstyr fra alle arbejdspositioner.

4.2.2.3.   Identificering af køretøjer

Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.

Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.

De øvrige krav er anført i tillæg P.

4.2.2.4.   Passagerernes og lastens sikkerhed

4.2.2.4.1.   Lastens sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten.

4.2.2.4.2.   Passagerernes sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at passagertransporten foregår på en sikker måde ved afgang og under hele rejsen.

4.2.2.5.   Oprangering

Jernbanevirksomheden skal fastsætte de regler og procedurer, som dens ansatte skal overholde for at sikre, at toget opfylder kravene for den tildelte kanal.

Toget skal oprangeres under hensyntagen til følgende forhold:

a)

køretøjerne — de enkelte køretøjer i toget skal opfylde alle de krav, der gælder for de strækninger, toget skal køre på — de enkelte køretøjer i toget skal være i stand til at køre med den maksimale hastighed, som det er meningen, at toget skal køre med — de enkelte køretøjer i toget skal være vedligeholdt med de foreskrevne intervaller, og disse intervaller må ikke overskrides (hverken med hensyn til tid eller afstand) i løbet af togets kørsel

b)

toget — de køretøjer, toget består af, skal oprangeres ud fra de tekniske begrænsninger, der er knyttet til den pågældende banestrækning, og toget må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstationerne — jernbanevirksomheden skal sørge for, at toget både før og under togets kørsel teknisk set anses for at være i stand til at gennemføre kørslen

c)	vægt og akseltryk — togets vægt må ikke overskride det maksimum, der er fastsat i forhold til den pågældende strækning, koblingernes styrke, trækkraften og andre relevante togegenskaber. Det maksimale akseltryk skal overholdes

d)	togets maksimale hastighed — togets maksimale kørehastighed skal fastsættes ud fra eventuelle begrænsninger på den eller de pågældende strækninger, og ud fra bremseevne, akseltryk og køretøjstyper

e)	den kinematiske profil — den kinematiske profil for de enkelte køretøjer (inklusive lasten) i toget må ikke overstige de maksimumsværdier, der gælder for den pågældende banestrækning.

Der kan være behov for eller pålægges yderligere begrænsninger af hensyn til det konkrete togs bremsesystem eller trækkraft.

4.2.2.6.   Bremsning af tog

4.2.2.6.1.   Minimumskrav til bremsesystemet

Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI for rullende materiel.

Den automatiske bremse skal være virksom på forreste og bageste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.

Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte togdele automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.

4.2.2.6.2.   Bremseevne

Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om den faktiske krævede bremseevne. Oplysningerne skal om nødvendigt omfatte betingelserne for anvendelse af bremsesystemer, der kan påvirke infrastrukturen, som f.eks. en magnetskinnebremse, en regenerativ bremse og en hvirvelstrømsbremse.

Jernbanevirksomheden skal udarbejde bremseforskrifter, som de ansatte skal overholde, med henblik på at sikre, at toget har den fornødne bremseevne.

Bremseforskrifterne skal forvaltes inden for infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem.

De øvrige krav er anført i tillæg T.

4.2.2.7.   Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal fastsætte en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget udstyr i toget er fuldt funktionsdygtigt, og at toget er sikkert at køre med.

Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre betingelser og procedurer for togdrift under uregelmæssige forhold.

4.2.2.7.2.   Datakrav

Der skal i de data, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift, og i den procedure, der benyttes ved fremsendelsen af disse data, fokuseres på:

—

tognummer

—	identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget

—	togets faktiske længde

—	om toget medtager passagerer eller dyr, selv om det ikke er planlagt hertil

—	eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.)

—	oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods.

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at disse data stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren/-erne, inden toget afgår.

Jernbanevirksomheden skal underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte kanal eller bliver aflyst.

4.2.2.8.   Krav til observering af signaler og mærker langs strækningen

Lokomotivføreren skal være i stand til at se de signaler og mærker, der findes langs strækningen, og disse skal kunne ses af lokomotivføreren. Det samme gælder for andre former for markeringer langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Derfor skal signaler, mærker, markeringer og informationstavler udformes og placeres på en ensartet måde, der letter denne opgave for lokomotivføreren. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:

—	de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan opfatte informationerne ved hjælp af togets frontlys

—	når det er nødvendigt at belyse informationerne, skal belysningen være velegnet og tilstrækkelig stærk

—	når der anvendes retroreflekterende materialer, skal reflektionsegenskaberne opfylde de relevante specifikationer, og mærkerne skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at aflæse informationerne ved hjælp af togets frontlys.

Førerrummene skal til enhver tid indrettes, så lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de oplysninger, der vises.

4.2.2.9.   Dødmandsanlæg

Det er nødvendigt at have et system i toget til overvågning af lokomotivførerens reaktioner. Dette bringer toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum, som er fastsat i TSI'en for det rullende materiel.

4.2.3.   Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.   Køreplanlægning

I henhold til direktiv 2001/14/EF skal infrastrukturforvalteren oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en køreplanskanal til tog.

4.2.3.2.   Identificering af tog

Det enkelte tog skal identificeres ved hjælp af togets tognummer. Tognummeret tildeles af infrastrukturforvalteren, når han tildeler en køreplanskanal, og det skal kendes af jernbanevirksomheden og alle infrastrukturforvaltere, som står for togets drift. Tognummeret skal være entydigt for hvert net. Tognummeret bør ikke ændres undervejs.

4.2.3.2.1.   Tognummerets format

Tognummerets format er fastsat i TSI'en for togkontrol og signaler (herefter benævnt »CCS TSI«).

4.2.3.3.   Togafgang

4.2.3.3.1.   Kontroller og test inden afgang

Jernbanevirksomheden skal bestemme, hvilke kontroller og test der skal foretages for at sikre, at afgangen foregår på en sikker måde (f.eks. døre, last og bremser).

4.2.3.3.2.   Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

Jernbanevirksomheden skal orientere infrastrukturforvalteren om, at et tog er klart til at få adgang til nettet.

Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.

4.2.3.4.   Trafikstyring

4.2.3.4.1.   Almindelige krav

Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod trafikforstyrrelser.

Infrastrukturforvalteren skal fastsætte procedurer og metoder for:

—	tidstro overvågning og disponering af togenes kørsel

—	driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer med størst mulig kapacitet i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser og

—	informering af jernbanevirksomheden/-erne i sådanne tilfælde.

Jernbanevirksomheden kan efter aftale med infrastrukturforvalteren indføre de yderligere procedurer, som den har behov for, og som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne.

4.2.3.4.2.   Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.   Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

Infrastrukturforvalteren skal:

a)	fastsætte en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene forlader, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af den pågældende deltatid

b)

tilvejebringe de særlige data, der kræves med henblik på rapportering af togets position. Oplysningerne skal omfatte: — tognummer — det rapporteringspunkt, der er tale om — den strækning, toget kører på — den planmæssige tilstedeværelse ved rapporteringspunktet — den faktiske tilstedeværelse ved rapporteringspunktet (afgang, ankomst eller passage — der skal anføres særskilte ankomst- og afgangstider for de rapporteringspunkter, hvor toget standser) — antal minutter forud for tid eller forsinket ved rapporteringspunktet — den umiddelbare årsag til enhver forsinkelse, der er større end 10 minutter, eller som krævet ifølge kvalitetsovervågningssystemet — forsinkelse af en rapportering og med hvor mange minutter — eventuelt tidligere tognummer — aflysning af toget over hele eller en del af kørselsstrækningen.

4.2.3.4.2.2.   Forventet overleveringstidspunkt

Infrastrukturforvalteren skal indføre en procedure, der gør det muligt at angive den forventede afvigelse i minutter fra køreplanstidspunktet for overlevering af et tog fra en infrastrukturforvalter til en anden.

Der skal i den forbindelse oplyses om eventuelle driftsforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået).

4.2.3.4.3.   Farligt gods

Jernbanevirksomheden skal fastsætte procedurer for overvågning af transport af farligt gods.

Disse procedurer skal omfatte:

—	bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (1)

—	oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods i toget

—	oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods

—	planlægning af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods.

4.2.3.4.4.   Driftskvalitet

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om alle de omhandlede tjenester drives på en effektiv måde.

Overvågningsprocedurerne skal gøre det muligt at analysere data og identificere de underliggende tendenser, både hvad angår menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til iværksættelse af forbedringstiltag med henblik på at forhindre hændelser, der kan gøre driften af nettet mindre effektiv, eller begrænse deres følger.

I tilfælde hvor sådanne forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der informeres om dem på en passende måde, uden at forretningsoplysninger afsløres.

Hændelser, der har haft alvorlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den eller de jernbanevirksomheder, der er involveret i hændelsen, til at bidrage til analysen; det gælder især, hvor en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at forhindre eller mindske årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.

Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.

4.2.3.5.   Dataregistrering

Data vedrørende togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:

—	at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker

—

at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstation i perioden umiddelbart før og (hvis det er relevant) efter en hændelse eller ulykke med henblik på at afdække årsager, der er knyttet til togets kørsel eller udstyr, og for at identificere behov for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser

—	at indsamle oplysninger om såvel lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstation.

De registrerede data skal kunne henføres til:

—	datoen og tidspunktet for registreringen

—	den præcise geografiske placering af det sted, hvor den registrerede hændelse fandt sted (afstand i kilometer fra en kendt lokalitet)

—

tognummer

—	lokomotivførerens identitet.

Kravene med hensyn til opbevaring og regelmæssig evaluering af og adgang til disse data er anført i de relevante nationale regler:

—	i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomhedens licens er udstedt (for data, der er registreret i toget), eller

—	i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er placeret (for data, der er registreret uden for toget).

4.2.3.5.1.   Registrering af overvågningsdata uden for toget

Infrastrukturforvalteren skal som et minimum registrere data om:

—	svigt i de anlæg langs banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.)

—	detektering af et overophedet akselleje, hvis der forefindes et sådant udstyr

—	kommunikationen mellem lokomotivføreren og personalet i infrastrukturforvalterens trafikstyring.

4.2.3.5.2.   Registrering af overvågningsdata i toget

Jernbanevirksomheden skal som et minimum registrere data om:

—	forbikørsel af signaler i stopstilling eller af slutpunktet for køretilladelsen (»end of authority« — EOA) uden tilladelse

—	aktivering af nødbremsen

—	den hastighed, toget kører med

—	enhver udkobling eller overstropning af togets mobile togkontrolsystemer

—	aktivering af det akustiske advarselsudstyr (tyfon)

—	betjening af døre (frigivelse, lukning)

—	melding fra eventuelle indbyggede varmløbningsdetektorer

—	identificering af det førerrum, for hvilket der registreres data med henblik på kontrol

4.2.3.6.   Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.   Underretning af andre brugere

Infrastrukturforvalteren skal sammen med jernbanevirksomheden/-erne etablere en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller tilgængelighed.

4.2.3.6.2.   Underretning af lokomotivførerne

Er der uregelmæssig drift på en infrastrukturforvalters område, skal infrastrukturforvalteren give lokomotivførerne formelle instrukser om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at håndtere det pågældende svigt på en sikker måde.

4.2.3.6.3.   Beredskab

Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle naboinfrastrukturforvaltere fastsætte og bekendtgøre de fornødne beredskabsforanstaltninger samt klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske eventuelle negative påvirkninger fra den uregelmæssige drift.

Planlægningskravene og reaktionen på sådanne hændelser skal stå mål med det pågældende svigt og dets potentielle konsekvenser.

Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet og desuden omhandle:

—	fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige driftsforstyrrelser, og procedurer for hjælp til nedbrudte tog)

—	fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt)

—	ekstreme vejrforhold.

Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af driftsforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan de pågældende kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.

Jernbanevirksomheden skal fremlægge denne information for infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om ændringer i disse kontaktoplysninger.

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden/-erne om ændringer i sine kontaktoplysninger.

4.2.3.7.   Håndtering af nødsituationer

Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:

—	alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, eller de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur

—	naboinfrastrukturforvaltere

—	lokale myndigheder og organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne (herunder brand- og redningstjenesterne).

udarbejde og bekendtgøre de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen.

Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:

—	sammenstød

—	brand i toget

—	evakuering af tog

—	ulykker i tunneler

—	hændelser, der involverer farligt gods

—	afsporinger.

Jernbanevirksomheden skal forsyne infrastrukturforvalteren med nærmere oplysninger om disse omstændigheder, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog.

Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.

4.2.3.8.   Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal fastsætte passende procedurer for hjælpen til togets personale under uregelmæssigheder med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (f.eks. vedrørende kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).

4.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 gælder der følgende funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne:

4.3.1.   Grænseflader til TSI'en for infrastruktur

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog		Henvisning til TSI'en for infrastruktur, konventionelle tog
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Bremseevne	4.2.2.6.2	Sporets modstandsevne i længderetningen	4.2.7.2
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten	4.1.2.2.2	Driftsregler	4.4
Uregelmæssig drift	4.2.3.6

4.3.2.   Grænseflader til TSI'en for togkontrol og signaler

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog		Henvisning til TSI'en for togkontrol og signaler, konventionelle tog
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Regelsæt	4.2.1.2.1
Driftsregler	4.4	Driftsregler	4.4
Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen	4.2.2.8	Faste togkontrolelementers synlighed	4.2.16
Bremseevne	4.2.2.6	Togets bremseevne og egenskaber	4.3.2.3
Regelsæt	4.2.1.2.1	Brug af sandingsudstyr	4.2.10
Tognummer	4.2.3.2.1	Lokomotivførerens brugerflade til ETCS	4.2.12
		Lokomotivførerens brugerflade til GSM-R	4.2.13
Dataregistrering i toget	4.2.3.5	Grænseflade til dataregistrering til lovmæssige formål	4.2.15

4.3.3.   Grænseflader til TSI'en for rullende materiel

4.3.3.1.   Grænseflader til TSI'en for lokomotiver og rullende materiel

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog		Henvisning til TSI'en for lokomotiver og passagervogne til konventionelle tog
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Beredskab	4.2.3.6.3	Sammenkobling ved bugsering	4.2.2.2.4
Oprangering	4.2.2.5	Grænseflade til infrastruktur akseltrykparameter	4.2.3.2
Minimumskrav til bremsesystemet	4.2.2.6.1	Bremseevne	4.2.4.5
Kendings- og slutsignaler	4.2.2.1	Udvendige lygter	4.2.7.1
Togets hørbarhed	4.2.2.2	Tyfon	4.2.7.2
Observering af signaler	4.2.2.8	Udsyn	4.2.9.1.3
		Forrudens optiske egenskaber	4.2.9.2.2
		Indvendig belysning	4.2.9.1.8
Dødmandsanlæg	4.2.2.9	Kontrol med lokomotivførerens aktivitet	4.2.9.3.1
Dataregistrering	4.2.3.5.2	Registreringsanordning	4.2.9.5

4.3.3.2.   Grænseflader til TSI'en for godsvogne

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog		Henvisning til udkast til TSI'en for rullende materiel – godsvogne, konventionelle tog
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Slutsignal	4.2.2.1.3.2	Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal	4.2.6.3
Slutsignal	4.2.2.1.3.2	Togets slutsignal	Tillæg E
Oprangering	4.2.2.5	Profilkontrol	4.2.3.1
Oprangering	4.2.2.5	Akseltrykparameter	4.2.3.3.2
Beredskab	4.2.3.6.3	Løftning og hævning	4.2.2.2
Bremsning af tog	4.2.2.6	Bremse	4.2.4

4.3.4.   Grænseflader med TSI'en for energi

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog		Henvisning til TSI'en for energi, konventionelle tog
Parameter	Punkt	Parameter	Punkt
Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger	4.2.1.2.2	Styring af strømforsyningen	4.4.2
Tidstro informering af lokomotivføreren	4.2.1.2.2.3
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten	4.2.1.2.2.2	Udførelse af arbejder	4.4.3

4.4.   Driftsregler

Regler og procedurer, der skal sikre en sammenhængende drift af nye og forskellige strukturelt definerede delsystemer, der forudsættes anvendt i TEN-nettet, skal være identiske i ensartede situationer. Det gælder navnlig dem, der er direkte knyttet til driften af et nyt togkontrol- og signalsystem.

Driftsreglerne for det europæiske system til styring af jernbanetrafik (ERTMS/ETCS) og for radiosystemet ERTMS/GSM-R er anført i tillæg A.

De øvrige driftsregler, der vil kunne standardiseres inden for TEN-nettet, er anført i tillæg B.

4.5.   Vedligeholdelsesregler

Ikke relevant

4.6.   Faglige kvalifikationer

Dette afsnit omhandler i overensstemmelse med punkt 2.2.1 i denne TSI den faglige og sproglige kompetence og den vurderingsprocedure, der skal anvendes for at klarlægge, om personalet besidder denne kompetence.

4.6.1.   Faglig kompetence

Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale (herunder entreprenører) skal være i besiddelse af den faglige kompetence, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedsrelaterede opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis er en del af denne kompetence.

Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udføre de enkelte opgaver, er anført i tillæg H, J og L.

4.6.1.1.   Faglig viden

Med henvisning til kravene i disse bilag og afhængigt af den enkelte medarbejders opgaver kræves der kendskab til følgende forhold:

a)

almindelig jernbanedrift med særlig vægt på sikkerhedskritisk arbejde: — de grundlæggende principper i jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem — roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker ved gennemførelse af grænseoverskridende trafik — vurdering af faremomenter og navnlig af risici i forbindelse med jernbanedrift og kørestrømsanlæg.

b)	tilstrækkelig viden om sikkerhedsrelaterede opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til: — de pågældende jernbanestrækninger og de anlæg, der findes langs disse strækninger — rullende materiel — miljøet.

4.6.1.2.   Evnen til at anvende denne viden i praksis

Personalet skal for at kunne anvende denne viden under almindelige og uregelmæssige driftsforhold samt i nødsituationer være fuldt bekendt med:

—	metoden og principperne for anvendelsen af disse regler og procedurer

—	proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne, rullende materiel og andet sikkerhedsrelateret udstyr

—	de principper i sikkerhedsledelsessystemet, der sigter mod at undgå, at der opstår unødig risiko for mennesker og for driften.

Personalet skal også besidde en generel evne til at tilpasse sig forskellige situationer.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udvikle et kompetencestyringssystem for at sikre, at deres personales specifikke kompetencer vurderes og vedligeholdes. De skal også efteruddanne medarbejderne for at sikre, at deres viden og færdigheder holdes ajour, navnlig i forhold til svagheder eller mangler i jernbanesystemets eller personalets præstationer.

4.6.2.   Sprogkompetence

4.6.2.1.   Principper

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i denne TSI.

Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet driftssprog end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kompetencestyringssystem.

De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens driftssprog.

4.6.2.2.   Sprogbeherskelse

Kendskabet til infrastrukturforvalterens driftssprog skal af sikkerhedshensyn ligge på et tilstrækkeligt højt niveau:

a)

Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til at: — afgive og forstå alle de meddelelser, der er angivet i tillæg C til denne TSI — kommunikere effektivt under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer — udfylde de blanketter, der er knyttet til anvendelsen af blanketsamlingen.

b)	Andet personale i toget, der i forbindelse med sit arbejde kommunikerer med infrastrukturforvalteren vedrørende sikkerhedsmæssige forhold, skal som et minimum være i stand til at afgive og forstå informationer, der beskriver toget og dets driftsstatus.

Nærmere anvisninger om krævede kompetenceniveauer findes i tillæg E. Lokomotivførernes sprogkendskab skal mindst ligge på niveau 3. For det øvrige personale i toget skal sprogkendskabet mindst ligge på niveau 2.

4.6.3.   Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.   Væsentlige elementer

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har pligt til at fastsætte en procedure for evaluering af deres personale.

Det anbefales, at der tages hensyn til følgende aspekter:

A.   Personaleudvælgelse

—	vurdering af den enkelte medarbejders erfaring og kompetence

—	vurdering af den enkelte medarbejders beherskelse af de eventuelle fremmedsprog, der måtte kræves, eller dennes evne til at lære sprog.

B.   Indledende faglig uddannelse

—	vurdering af uddannelsesbehov

—	uddannelsesressourcer

—	uddannelse af undervisere.

C.   Indledende vurdering

—	grundlæggende betingelser

—	evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder

—	uddannelse af undervisere

—	udstedelse af et kompetencecertifikat.

D.   Opretholdelse af kompetencer

—	principper for opretholdelse af kompetencer

—	metoder, der skal benyttes

—	formalisering af den proces, der skal sikre, at kompetencerne opretholdes

—	vurderingsprocedure.

E.   Genopfriskningskurser

—	principper for løbende uddannelse (bl.a. inden for sprog).

4.6.3.2.   Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1.   Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal foretage en vurdering af det berørte personales uddannelsesbehov.

Der skal i denne vurdering fokuseres på både omfang og kompleksitet og tages hensyn til de risici, der er forbundet med togdriften på TEN-nettet, navnlig med hensyn til den menneskelige formåen og dens grænser (menneskelige faktorer), hvilket afhænger af:

—	forskelle i driftspraksis mellem infrastrukturforvaltere og de risici, der er forbundet med at veksle mellem disse

—	forskelle mellem opgaver, driftsregler og kommunikationsprotokoller

—	eventuel anvendelse af et andet driftssprog blandt infrastrukturforvalterens ansatte

—	lokale driftsinstrukser, der kræver anvendelse af bestemte procedurer eller særligt udstyr i visse tilfælde, f.eks. i en bestemt tunnel.

Nærmere anvisninger om de elementer, der bør tages i betragtning, findes i de tillæg, der er nævnt i punkt 4.6.1. De forskellige elementer i personaleuddannelsen skal inddrages og tages i betragtning, hvor det er relevant.

Visse af elementerne i de tillæg, der er nævnt i punkt 4.6.1, vil måske ikke være relevante på grund af den driftsform, jernbanevirksomheden har planlagt, eller det net, infrastrukturforvalteren er ansvarlig for. Det skal i forbindelse med vurderingen af uddannelsesbehovet anføres, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og årsagerne hertil.

4.6.3.2.2.   Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal udarbejde en procedure for revurdering og ajourføring af deres særlige uddannelsesbehov og i den forbindelse tage hensyn til tidligere vurderinger, systemfeedback og kendte ændringer i regler og procedurer, infrastruktur og teknologi.

4.6.3.2.3.   Særlige elementer vedrørende togets personale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1.   Infrastrukturkendskab

Jernbanevirksomheden skal sikre, at togets personale har tilstrækkeligt kendskab til den relevante infrastruktur.

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om de strækninger, der betjenes, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:

—	på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og

—	i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1.

4.6.3.2.3.2.   Kendskab til det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om trækkraft og rullende materiel, og hvordan denne viden vedligeholdes.

4.6.3.2.3.3.   Hjælpepersonale

Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af togets personale, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af togets personale.

4.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1.   Indledning

Det personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1. udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.2., skal være i besiddelse af de egenskaber, der kræves for at overholde de generelle drifts- og sikkerhedsforskrifter.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udarbejde de procedurer, der skal iværksættes for at opfylde de fysiske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale, og beskrive disse procedurer som led i deres sikkerhedsledelsessystem.

De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.4., skal udføres af en anerkendt bedriftslæge, og eventuelle afgørelser om de ansattes helbredstilstand skal træffes af denne læge.

Personalet må ikke udføre sikkerhedskritisk arbejde, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer med henblik på at begrænse den risiko, som personalet udsættes for, hvis de arbejder under påvirkning af sådanne stoffer eller indtager disse stoffer i tjenesten.

Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale regler, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.

4.7.2.   Udgår

4.7.3.   Udgår

4.7.4.   Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1.   Før ansættelsen

4.7.4.1.1.   Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

Helbredsundersøgelserne skal omfatte:

—	en generel lægeundersøgelse

—	en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

—	en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

—	en screening for misbrugsstoffer.

4.7.4.1.2.   Psykologisk vurdering

Formålet med den psykologiske vurdering er at understøtte jernbanevirksomheden ved ansættelsen af og ledelsen af personale, som har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, der gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.

Ved fastsættelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:

a)	kognitive egenskaber: — opmærksomhed og koncentration — hukommelse — opfattelsesevne — dømmekraft — kommunikation

b)	psykomotoriske egenskaber: — reaktionshastighed — koordinering af bevægelser

c)	Adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber: — følelsesmæssig selvkontrol — adfærdsmæssig pålidelighed — selvstændighed — samvittighedsfuldhed.

Hvis psykologen udelader et af ovennævnte kriterier, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres.

4.7.4.2.   Efter ansættelsen

4.7.4.2.1.   Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:

—	hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år

—	hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år

—	hvert år for personale, der er over 62 år.

Bedriftslægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.

4.7.4.2.2.   Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:

—	en generel lægeundersøgelse

—	en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

—	en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

—	screening for misbrugsstoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det.

4.7.4.2.3.   Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om anvendelse af misbrugsstoffer eller misbrug eller uhensigtsmæssig brug af alkohol. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af den pågældende.

Arbejdsgiveren skal anmode om en lægeundersøgelse, hvis den ansatte har været fraværende i over 30 dage på grund af sygdom. En sådan undersøgelse kan i relevante tilfælde indskrænkes til, at bedriftslægen ud fra de forhåndenværende helbredsoplysninger fastslår, at den ansattes arbejdsevne ikke er blevet påvirket.

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal iværksætte systemer for at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.

4.7.5.   Helbredskrav

4.7.5.1.   Almindelige krav

Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:

—	pludselig bevidstløshed

—	nedsat opmærksomhed eller koncentration

—	pludseligt tab af arbejdsevnen

—	nedsat balance- eller koncentrationsevne

—	betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:

4.7.5.2.   Krav til synsevnen

—	Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje.

—	Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed + 5/nærsynethed — 8. Bedriftslægen kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge.

—	Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion.

—	Kontaktlinser er tilladt.

—	Normalt farvesyn: Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis det kræves.

—	Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres).

—	Syn på begge øjne: fyldestgørende.

—	Binokulært syn: fyldestgørende.

—	Kontrastfølsomhed: god.

—	Ingen fremadskridende øjensygdom.

—	Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som bedriftslægen fastsætter.

4.7.5.3.   Krav til hørelsen

Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:

—	Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiomeddelelser.

—	Følgende værdier er udelukkende vejledende:

—	Hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1 000 Hz.

—	Hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2 000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

4.8.   Infrastrukturregister og køretøjsregister

På grund af infrastrukturregisterets og køretøjsregisterets egenskaber, som er fastsat i artikel 33, 34 og 35 i direktiv 2008/57/EF, er de ikke relevante for de konkrete krav, der stilles under delsystemet drift og trafikstyring. Denne TSI indeholder derfor ikke nærmere bestemmelser om disse registre.

Et af driftskravene går dog ud på, at visse data vedrørende infrastrukturen skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheden, og at visse data vedrørende det rullende materiel omvendt skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren, jf. punkt 4.8.1 og punkt 4.8.2. De pågældende data skal i begge tilfælde være komplette og korrekte.

4.8.1.   Infrastruktur

Kravene til de data vedrørende den konventionelle jernbaneinfrastruktur, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne, er for delsystemet drift og trafikstyring angivet i tillæg D. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.

4.8.2.   Rullende materiel

Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalterne. Indehaveren har ansvaret for, at dataene er korrekte:

—	hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest)

—	længden over puffere.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

I henhold til artikel 2, litra f), i direktiv 2008/57/EF forstås ved en interoperabilitetskomponent: »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af udstyr, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i jernbanesystemet. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.

5.2.   Liste over komponenter

Der er i øjeblikket ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet drift og trafikstyring.

6.   VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

Da der endnu ikke er specificeret interoperabilitetskomponenter i denne TSI, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.

6.2.   Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1.   Principper

Delsystemet drift og trafikstyring er et funktionelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv 2008/57/EF.

I henhold til artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF skal jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne bevise, at de opfylder kravene i denne TSI inden for deres sikkerhedsledelsessystem, når de ansøger om nye eller ændrede sikkerhedscertifikater eller -godkendelser.

I henhold til de fælles sikkerhedsmetoder, der skal fastsættes med henblik på at vurdere overensstemmelsen, skal de nationale sikkerhedsmyndigheder indføre en tilsynsordning til overvågning af den daglige overholdelse af sikkerhedsledelsessystemet for alle TSI'er. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke kræves, at elementer i denne TSI vurderes særskilt af et bemyndiget organ.

Kravene i denne TSI, som henviser til strukturelt definerede delsystemer, og som er anført i grænsefladerne (punkt 4.3), vurderes under de relevante strukturelle TSI'er.

7.   GENNEMFØRELSE

7.1.   Principper

Reglerne for gennemførelsen af denne TSI og overensstemmelsen med de relevante punkter i denne TSI fastsættes i en gennemførelsesplan, som de enkelte medlemsstater opstiller for de strækninger, de har ansvaret for.

Der skal i denne plan tages hensyn til:

a)	de særlige menneskelige faktorer, der spiller ind ved driften af en konkret strækning

b)	de enkelte drifts- og sikkerhedselementer, der vedrører hver af de pågældende strækninger, og

c)	hvorvidt gennemførelsen af det/de omhandlede elementer skal gælde: — for alle tog på den pågældende strækning eller kun for en del af disse tog — kun for visse strækninger — for alle TEN-strækninger — for alle tog, der kører på TEN-strækninger

d)	relationer til gennemførelsen af de øvrige delsystemer (togkontrol og signaler, rullende materiel osv.).

Eventuelle særlige undtagelser skal i den forbindelse tages i betragtning og dokumenteres som led i planen.

Gennemførelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de forskellige gennemførelsesmuligheder i følgende situationer:

a)	når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter påbegynder driften

b)	når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fornyer eller opdaterer sine driftssystemer

c)	når et nyt eller opdateret delsystem for infrastruktur, energi, rullende materiel eller togkontrol og signaler, som kræver et tilsvarende sæt driftsregler, tages i brug.

Det siger sig selv, at denne TSI ikke vil kunne gennemføres på alle punkter, før den hardware (infrastruktur, togkontrol mv.), der skal benyttes, er blevet harmoniseret. Retningslinjerne i dette kapitel skal derfor kun ses som en overgangsløsning på vej mod iværksættelsen af det endelige system.

7.2.   Retningslinjer for gennemførelsen

Gennemførelsen bygger på tre forskellige elementer:

a)	bekræftelse af, at eventuelle eksisterende systemer og procedurer opfylder kravene i denne TSI

b)	tilpasning af eventuelle eksisterende systemer og procedurer, så de opfylder kravene i denne TSI

c)

indførelse af nye systemer og procedurer i forbindelse med gennemførelsen af andre delsystemer — nye eller opgraderede konventionelle strækninger (infrastruktur/energi) — nye eller opgraderede ETCS-signalanlæg, GSM-R-radiosystemer, varmløbningsdetektorer osv. (togkontrol og signaler) — nyt rullende materiel (rullende materiel).

7.3.   Særtilfælde

7.3.1.   Indledning

Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.

Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:

a)	bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde)

b)	i midlertidige tilfælde skal medlemsstaterne indføre det relevante delsystem enten i 2016 (»T1«-tilfælde) eller i 2024 (»T2«-tilfælde).

7.3.2.   Liste over særtilfælde

7.3.2.1.   Midlertidigt særtilfælde (T1) for Estland, Letland og Litauen

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 i denne TSI kan tog, der udelukkende kører på jernbanenettet med en sporvidde på 1 520 mm i Estland, Letland og Litauen, anvende et andet nærmere angivet slutsignal til togene.

7.3.2.2.   Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland og Det forenede Kongerige

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.3.2.1 i denne TSI benytter Irland og Det Forenede Kongerige alfanumeriske numre i de eksisterende systemer. Medlemsstaterne fastsætter kravene og tidsplanen for overgangen fra alfanumeriske tognumre til numeriske tognumre i målsystemet.

---

(1)  EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13.