ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2011.029.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 29

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

54. årgang
3. februar 2011


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 87/2011 af 2. februar 2011 om udpegelse af et EU-referencelaboratorium for biers sundhed, om supplerende ansvarsområder og opgaver for dette laboratorium og om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 88/2011 af 2. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring, for så vidt angår statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer ( 1 )

5

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 89/2011 af 2. februar 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

28

 

 

AFGØRELSER

 

 

2011/73/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 2. februar 2011 om tilladelse til markedsføring af et mycelieekstrakt fra Lentinula edodes (shiitake-svamp) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2011) 442)

30

 

 

2011/74/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 2. februar 2011 om ændring af beslutning 2003/248/EF for så vidt angår forlængelse af varigheden af midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Argentina (meddelt under nummer K(2011) 447)

32

 

 

2011/75/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 2. februar 2011 om ændring af beslutning 2003/249/EF for så vidt angår forlængelse af varigheden af midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Chile (meddelt under nummer K(2011) 477)

33

 

 

2011/76/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 2. februar 2011 om tilladelse til markedsføring af chitin-glucan fra Aspergillus niger som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2011) 480)

34

 

 

IV   Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 205/09/KOL af 8. maj 2009 om ordningen for midlertidig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien (Norge)

36

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 87/2011

af 2. februar 2011

om udpegelse af et EU-referencelaboratorium for biers sundhed, om supplerende ansvarsområder og opgaver for dette laboratorium og om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 32, stk. 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 882/2004 fastsættes de generelle opgaver for og krav til EU-referencelaboratorier for foderstoffer og fødevarer samt dyresundhed. EU-referencelaboratorierne for dyresundhed og levende dyr er opført på en liste i del II i bilag VII til nævnte forordning.

(2)

Der er gennemført en udvælgelsesprocedure, og det udvalgte laboratorium, Agence Nationale de Sécurité Sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES), der har et forskningslaboratorium for sygdomme hos bier, Laboratoire de Sophia-Antipolis, i Frankrig, bør fra den 1. april 2011 udpeges til EU-referencelaboratorium for biers sundhed for en femårs periode.

(3)

Som supplement til de generelle funktioner og opgaver, der er fastsat i artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004, bør visse særlige ansvarsområder og opgaver vedrørende kendetegn ved de agenser, der kan indvirke på biers sundhed, varetages på EU-plan for at sikre en bedre samordning. Disse supplerende særlige ansvarsområder og opgaver for EU-referencelaboratoriet for biers sundhed bør derfor fastlægges i nærværende forordning.

(4)

Del II i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES), der har et forskningslaboratorium for sygdomme hos bier, Laboratoire de Sophia-Antipolis, i Frankrig, udpeges til EU-referencelaboratorium for biers sundhed fra 1. april 2011 til 31. marts 2016.

I bilag II til denne forordning er der fastlagt visse ansvarsområder og opgaver for dette EU-referencelaboratorium.

Artikel 2

I del II i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 indsættes følgende som punkt 18:

»18.

EU-referencelaboratorium for biers sundhed

Agence Nationale de Sécurité Sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail

Laboratoire de Sophia-Antipolis

Les Templiers

105 route des Chappes

BP 111

06902 Sophia-Antipolis

Frankrig.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.


BILAG

Visse ansvarsområder og opgaver for EU-referencelaboratoriet for biers sundhed

Som supplement til de generelle funktioner og opgaver, der påhviler EU-referencelaboratorierne i dyresundhedssektoren i henhold til artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004, har EU-referencelaboratoriet for biers sundhed følgende ansvarsområder og opgaver:

1.

Det skal i samråd med Kommissionen koordinere de metoder, der anvendes i medlemsstaterne til diagnosticering af de relevante sygdomme hos bier, især ved at:

a)

typebestemme, opbevare og, hvor det er relevant, udlevere stammer af det relevante patogen med henblik på at fremme diagnosticeringstjenesten i Unionen

b)

typebestemme og karakterisere antigener og genomer, når det er relevant og nødvendigt, f.eks. med henblik på epidemiologisk opfølgning eller diagnoseverifikation

c)

udlevere referencesera og andre referencereagenser til de nationale referencelaboratorier med henblik på standardisering af de prøver og reagenser, der anvendes i de enkelte medlemsstater, hvis der er behov for serologiske test

d)

tilrettelægge regelmæssige sammenlignende undersøgelser (ringtest) af diagnoseprocedurer på EU-plan med de nationale referencelaboratorier for at tilvejebringe oplysninger om de i Unionen anvendte diagnosemetoder og resultaterne af de i Unionen gennemførte undersøgelser

e)

opretholde en ekspertise vedrørende Tropilaelaps-mider og lille stadebille (Aethina tumida) og eventuelle andre patogener, så der kan foretages en hurtig differentialdiagnosticering

f)

fastslå de pågældende patogeners identitet, om nødvendigt i nært samarbejde med de af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) udpegede regionale referencelaboratorier

g)

opbygge og vedligeholde en opdateret samling af patogener og stammer af disse patogener og en opdateret samling af specifikke sera og andre reagenser mod sygdomspatogener hos bier, når og hvis de foreligger

h)

få til opgave at gennemføre en kortlægning af de teknikker, der for øjeblikket anvendes i de forskellige laboratorier

i)

foreslå standardiserede test og testprocedurer eller referencereagenser til intern kvalitetskontrol

j)

rådgive Kommissionen om videnskabelige aspekter af biers sundhed.

2.

EU-referencelaboratoriet skal:

a)

bistå aktivt ved diagnosticering af udbrud af den relevante sygdom i medlemsstaterne ved at undersøge patogenisolater, der er fremsendt til diagnosebekræftelse, karakterisering og epizootiske undersøgelser, og straks meddele Kommissionen, medlemsstaterne og de pågældende nationale referencelaboratorier resultaterne af alle undersøgelser

b)

fremme uddannelse eller videreuddannelse af eksperter i laboratoriediagnostik med henblik på at harmonisere diagnoseteknikker i hele Unionen

c)

tilrettelægge workshopper for nationale referencelaboratorier som aftalt i arbejdsprogrammet, herunder efteruddannelse af eksperter fra medlemsstaterne og, hvis det er relevant, fra tredjelande med hensyn til nye analysemetoder

d)

yde teknisk bistand til Kommissionen og efter anmodning fra Kommissionen deltage i internationale fora vedrørende navnlig standardisering og gennemførelse af analysemetoder

e)

udvikle overvågningsaktiviteter og så vidt muligt koordinere aktiviteter, der tager sigte på at forbedre biers sundhedsstatus i Unionen, navnlig ved at:

i)

gennemføre prøvninger af testvalidering eller samarbejde med de berørte nationale referencelaboratorier herom

ii)

give Kommissionen videnskabelig og teknisk støtte og indsamle oplysninger og rapporter vedrørende EU-referencelaboratoriets aktiviteter

iii)

iværksætte og koordinere en undersøgelse om colony collapse disorder i Unionen med henblik på at fastsætte en værdi for »normal« sæsonbetinget dødelighed hos bier

f)

for så vidt angår metoder til diagnosticering af sygdomme hos bier, samarbejde med de relevante kompetente laboratorier i tredjelande, hvor disse sygdomme er udbredte

g)

samarbejde med de af OIE udpegede relevante regionale laboratorier for så vidt angår eksotiske sygdomme (Tropilaelaps-mider og lille stadebille (Aethina tumida) og alle andre sygdomme, som er eksotiske i Unionen

h)

samle og formidle oplysninger til Kommissionen og de berørte nationale referencelaboratorier om eksotiske og endemiske sygdomme eller skadegørere, der måske vil fremkomme, og som kan påvirke Unionen, herunder colony collapse disorder.

3.

EU-referencelaboratoriet skal også:

a)

i samråd med Kommissionen gennemføre eksperimenter og feltforsøg, der tager sigte på en mere effektiv bekæmpelse af specifikke sygdomme hos bier

b)

på de nationale referencelaboratoriers årlige møde revidere de relevante testkrav i OIE's Terrestrial Animal Health Code og Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals

c)

bistå Kommissionen ved revisionen af OIE's anbefalinger i Terrestrial Animal Health Code og Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals.


3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 88/2011

af 2. februar 2011

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring, for så vidt angår statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 452/2008 er der fastlagt fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker på området uddannelse og livslang læring inden for tre specifikke områder, som skal gennemføres ved hjælp af statistiske aktioner.

(2)

Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af individuelle statistiske aktioner med henblik på udarbejdelse af statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, som er omfattet af område 1 i forordning (EF) nr. 452/2008.

(3)

Ved udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør medlemsstaternes og EU's statistiske myndigheder overholde de principper, der er fastsat i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som blev godkendt ved Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed (2).

(4)

Ved gennemførelsen af foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør der tages hensyn til de eventuelle byrder for uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner og til den seneste aftale mellem UNESCO's statistiske kontor (UIS), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Kommissionen (Eurostat) vedrørende begreber, definitioner, databehandling, hyppighed og frister for fremsendelse af resultater. Dette omfatter dataindberetningsformatet for uddannelsessystemer som angivet i den seneste udgave af de detaljerede retningslinjer for UNESCO/OECD/Eurostat-dataindsamling.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning fastlægges der regler for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 452/2008 for så vidt angår indsamling, fremsendelse og bearbejdning af statistiske data inden for område 1 om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

Artikel 2

Emner, der er omfattet, og deres kendetegn

Udvælgelsen og definitionen af de emner, der er omfattet af område 1 om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, samt en detaljeret liste over deres kendetegn og opdelinger fastsættes som anført i bilag I.

Artikel 3

Referenceperioder og fremsendelse af resultater

1.   Data om tilmeldte studerende, nytilmeldte studerende, personale, fremmedsprog, der studeres, og størrelsen af klasserne vedrører skoleåret/det akademiske år som fastsat nationalt (år t). Årlige data om tilmeldte studerende, nytilmeldte studerende, personale, indlærte fremmedsprog og størrelsen af klasserne fremsendes til Kommissionen (Eurostat) en gang om året senest den 30. september i år t+2. Den første dataindberetning åi september 2012 vedrører skoleåret/det akademiske år 2010-2011 som fastsat nationalt.

2.   Dimittender/eksamener vedrører skoleåret/det akademiske år som fastsat nationalt (år t) eller kalenderåret (år t+1). Årlige data om dimittender/eksamener fremsendes til Kommissionen (Eurostat) en gang om året senest den 30. november i år t+2. Den første dataindberetning i november 2012 vedrører skoleåret/det akademiske år 2010-2011 som fastsat nationalt eller kalenderåret 2011.

3.   Data om uddannelsesudgifter vedrører medlemsstatens regnskabsår som fastsat nationalt (år t). Årlige data om uddannelsesudgifter fremsendes til Kommissionen (Eurostat) en gang om året senest den 30. november i år t+2. Den første dataindberetning i november 2012 vedrører regnskabsåret 2010.

Artikel 4

Datakvalitetskrav og kvalitetsrapporteringsramme

1.   Datakvalitetskrav og kvalitetsrapporteringsramme vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer fastsættes som anført i bilag II.

2.   Medlemsstaterne indsender hvert år en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med kravene i bilag II. Den første rapport vedrører dataindsamlingsåret 2012. Kvalitetsrapporten vedrørende referenceperioderne i artikel 3 indsendes til Kommissionen senest den 31. januar i år t+3. Den første kvalitetsrapport vedrørende 2012-dataindsamlingen indsendes undtagelsesvist senest den 31. marts i år t+3.

3.   Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige data ved at kombinere forskellige kilder som f.eks. stikprøveundersøgelser, administrative datakilder og andre datakilder.

4.   Medlemsstaterne oplyser Kommissionen (Eurostat) om metoder og kvaliteten af data fra andre anvendte kilder end stikprøveundersøgelser og administrative datakilder, jf. stk. 3.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 227.

(2)  KOM(2005) 217 endelig.


BILAG I

Emner, der er er omfattet af område 1, samt detaljeret liste over kendetegn og opdelinger

Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL-Bologna

Antal tilmeldte studerende efter uddannelsesniveau (tertiært niveau), køn og detaljeret uddannelsesområde i overensstemmelse med Bolognaprocessens struktur med to cykler (bachelorgrad-mastergrad) og ph.d.-grad

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Antal studerende, der følger Bologna-strukturen (eller på uddannelser, der fører til en lignende grad i ikke-europæiske lande), antal studerende på uddannelser, som ikke har indført Bologna-strukturen (følger ISCED 1997-strukturen) (eller på uddannelser, der fører til andre grader i ikke-europæiske lande)

Bologna-strukturen

Uddannelser, der varer under 3 år, men som anses for at være på tertiært niveau og indgår i Bologna-strukturen (fører til en første grad); uddannelser af 3-4 års varighed, der fører til en bachelorgrad, (fører til en første grad); mastergrad, 4-6 års samlet varighed (fører til en anden grad); lange uddannelser, som fører til en første grad, og som anses for at være en del af Bologna- strukturen (mindst 5 år); ph.d.-uddannelser og andre uddannelsesprogrammer på doktoralt niveau (fører til en tredje grad – postdoc-grad)

ISCED-niveauer

ISCED 5A 3 til < 5 år, (fører til en første grad); ISCED 5A, mindst 5 år (fører til en første grad); ISCED 5A (fører til en anden grad); ISCED 5B (fører til en første kvalifikation); ISCED 5B (fører til en anden kvalifikation); ISCED 6 (ph.d.- grad/doktorgrad/postdoc-grad)

Detaljeret uddannelsesområde

Field of education and training manual, december 1999

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL1

Antal studerende efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, mål med uddannelsen, deltagelsesintensitet, køn og alder

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5, ISCED 6, ikke niveauopdelt

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen uddannelse, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse

Mål med uddannelsen

ISCED 3A/B, ISCED 3C, ISCED 4A/B, ISCED 4C, ISCED 5A, ISCED 5B

Deltagelsesintensitet

Fuldtid og deltid i alt, fuldtid

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 3 år, 3- 29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Obligatorisk (undtagen kolonne 5 hvad angår deltagelse i førskoleprogrammer, som ikke indgår i ISCED 0 eller 1).


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL1_Adult

Antal studerende i voksenuddannelsesprogrammer, som indberettes i ENRL1 efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, deltagelsesintensitet, køn og alder

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse

Deltagelsesintensitet

Fuldtid og deltid i alt, fuldtid

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 15 år, 15-29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL1a

Antal studerende efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, mål med uddannelsen, institutionstype, deltagelsesintensitet, og køn

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6, ikke niveauopdelt

Uddannelsesretning

ISCED 2 almen, ISCED 2 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 2 erhvervsuddannelse, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Mål med uddannelsen

ISCED 3A, ISCED 3B, ISCED 3C, ISCED 4A, ISCED 4B, ISCED 4C, ISCED 5A første grad, ISCED 5A anden og højere grader, ISCED 5B første kvalifikation, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer

Deltagelsesintensitet

Fuldtid og deltid i alt, fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

fuldtid og deltid i alt

Heraf: studerende i uddannelsesprogrammer, som både er skole- og arbejdspladsbaseret (for ISCED 3 og 4)

køn

Mænd, kvinder

fuldtid

Heraf: studerende i uddannelsesprogrammer, som både er skole- og arbejdspladsbaseret (for ISCED 3 og 4)

køn

Mænd, kvinder

deltid

Heraf: studerende i uddannelsesprogrammer, som både er skole- og arbejdspladsbaseret (for ISCED 3 og 4)

fuldtidsækvivalenter

Heraf: studerende i uddannelsesprogrammer, som både er skole- og arbejdspladsbaseret (for ISCED 3 og 4)

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Deltagelsesintensitet

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Obligatorisk (undtagen række C5-C12 (vedrørende statsstøttede private institutioner og uafhængige private institutioner) og kolonne 5 (vedrørende deltagelse i førskoleprogrammer, som ikke indgår i ISCED 0 eller 1), som forbliver fakultativ).


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL1a_adult

Antal studerende i voksenuddannelsesprogrammer, som indberettes i ENRL1a efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, institutionstype, deltagelsesintensitet og køn

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4

Uddannelsesretning

ISCED 2 almen, ISCED 2 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 2 erhvervsuddannelse, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Institutionstype

Offentlige institutioner, alle private institutioner, statsstøttede private institutioner, uafhængige private institutioner

Deltagelsesintensitet

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL3

Antal studerende og omgængere (ISC 123) i almene uddannelsesprogrammer efter uddannelsesniveau, køn og trin

Opdelinger

Specifikationer

Type studerende/ omgængere

Antal studerende, antal omgængere

Uddannelsesniveau

ISCED 1

Mål med uddannelsen

ISCED 2 almen, ISCED 3 almen

Køn

Mænd, kvinder

Klassetrin

1. klassetrin, 2. klassetrin, 3. klassetrin, 4. klassetrin, 5. klassetrin, 6. klassetrin, 7. klassetrin, 8. klassetrin, 10. klassetrin, klassetrin ukendt

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL4

Antal studerende på 1. klassetrin efter køn og alder

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

1. klassetrin i grundskolen (ISCED 1)

Køn

Mænd, kvinder

Aldersgruppe

under 4 år, 4-14 år (enkeltår), 15 år og derover, alder ukendt

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL5

Antal studerende (ISC 56) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, uddannelsesområde og køn

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 56

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Køn

Mænd, kvinder

Uddannelsesområde

Uddannelse (ISC 14), læreruddannelse (ISC 141), pædagogik (ISC 142), humaniora og kunst, kunst (ISC 21), humaniora (ISC 22), samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura, samfunds- og adfærdsvidenskab (ISC 31), journalistik og information (ISC 32), handel og administration (ISC 34), jura (ISC 38), videnskab, biovidenskab (ISC 42), naturvidenskab (ISC 44), matematik og statistik (ISC 46), datalogi (ISC 48), ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ingeniørvidenskab og teknik (ISC 52), fremstillingsvirksomhed (ISC 54), arkitektur og bygningskunst (ISC 58), landbrug, landbrug, skovbrug og fiskeri (ISC 62), veterinærvidenskab (ISC 64), sundhed og velfærd, sundhed (ISC 72), sociale tjenesteydelser (ISC 76), tjenesteydelser, personlige tjenesteydelser (ISC 81), transporttjenester (ISC 84), miljøbeskyttelse (ISC 85), sikkerhedstjenester (ISC 86), ukendt eller uoplyst

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL6

Antal mobile og udenlandske studerende (ISCED 5 og 6) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen og uddannelsesområde

Opdelinger

Specifikationer

Type studerende

Mobile og udenlandske studerende

Uddannelsesniveau

ISCED 5 og 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Uddannelsesområde

Uddannelse (ISC 14), læreruddannelse (ISC 141), pædagogik (ISC 142), humaniora og kunst, kunst (ISC 21), humaniora (ISC 22), samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura, samfunds- og adfærdsvidenskab (ISC 31), journalistik og information (ISC 32), handel og administration (ISC 34), jura (ISC 38), videnskab, biovidenskab (ISC 42), naturvidenskab (ISC 44), matematik og statistik (ISC 46), datalogi (ISC 48), ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ingeniørvidenskab og teknik (ISC 52), fremstillingsvirksomhed (ISC 54), arkitektur og bygningskunst (ISC 58), landbrug, landbrug, skovbrug og fiskeri (ISC 62), veterinærvidenskab (ISC 64), sundhed og velfærd, sundhed (ISC 72), sociale tjenesteydelser (ISC 76), tjenesteydelser, personlige tjenesteydelser (ISC 81), transporttjenester (ISC 84), miljøbeskyttelse (ISC 85), sikkerhedstjenester (ISC 86), ukendt eller uoplyst

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL7

Antal mobile og udenlandske studerende efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, EU-borger/ikke-EU-borger og køn

Opdelinger

Specifikationer

Type studerende

Mobile studerende efter oprindelse i EU-lande, ikke-EU-lande og ukendt oprindelse

Uddannelsesniveau

ISCED 5, ISCED 6, ikke niveauopdelt

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad, ISCED 5A anden og højere grader, ISCED 5B første kvalifikation, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer

Køn

Mænd, kvinder

Type studerende

Studerende, som ikke er statsborgere i det indberettende land

heraf studerende, som er EU-borgere

heraf studerende, som ikke er EU-borgere

heraf studerende med ukendt statsborgerskab

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5, ISCED 6, ikke niveauopdelt

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad, ISCED 5A anden og højere grader, ISCED 5B første kvalifikation, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer

Køn

Mænd, kvinder

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL8

Antal studerende (ISCED 5/6) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen og statsborgerskabsland

Opdelinger

Specifikationer

Type studerende

Alle studerende

Uddannelsesniveau

ISCED 5, ISCED 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B

Statsborgerskabsland

Standardkoderne for land og område til statistisk brug er de koder, som er fastsat af FN's afdeling for statistik (United Nations Statistics Division) (international standard ISO 3166-1), m49alpha.

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRL9

Antal studerende (ISC 5/6) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen og oprindelsesland (sædvanlig bopæl og/eller tidligere uddannelse)

Opdelinger

Specifikationer

Type studerende

Studerende efter oprindelsesland

Uddannelsesniveau

ISCED 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B

Sædvanligt bopælsland eller –område/ tidligere uddannelsesland eller -område

Standardkoderne for land og område til statistisk brug er de koder, som er fastsat af FN's afdeling for statistik (United Nations Statistics Division) (international standard ISO 3166-1), m49alpha.

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENTR1

Årligt optag efter uddannelsesniveau og mål med uddannelsen

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin ISCED 3, niveauet mellem sekundær og tertiær ISCED 4, tertiær

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Type studerende

Nytilmeldte studerende, gentilmeldte studerende, fortsættende studerende

Nytilmeldte studerende

Med tidligere uddannelse på et andet tertiært niveau, uden tidligere uddannelse på tertiært niveau

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENTR2

Antal nytilmeldte studerende efter uddannelsesniveau, køn og alder

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin (ISCED 3), niveauet mellem sekundær og tertiær (ISCED 4), tertiær

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 14 år, 14-29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Obligatorisk undtagen for kolonne 1 og 2 (vedrørende ISCED 3 og 4), som er fakultative.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENTR3

Antal nytilmeldte studerende efter uddannelsesniveau, køn og uddannelsesområde

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Tertiær

Mål med uddannelsen

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Køn

Mænd, kvinder

Uddannelsesområde

Uddannelse (ISC 14), læreruddannelse (ISC 141), pædagogik (ISC 142), humaniora og kunst, kunst (ISC 21), humaniora (ISC 22), samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura, samfunds- og adfærdsvidenskab (ISC 31), journalistik og information (ISC 32), handel og administration (ISC 34), jura (ISC 38), videnskab, biovidenskab (ISC 42), naturvidenskab (ISC 44), matematik og statistik (ISC 46), datalogi (ISC 48), ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ingeniørvidenskab og teknik (ISC 52), fremstillingsvirksomhed (ISC 54), arkitektur og bygningskunst (ISC 58), landbrug, landbrug, skovbrug og fiskeri (ISC 62), veterinærvidenskab (ISC 64), sundhed og velfærd, sundhed (ISC 72), sociale tjenesteydelser (ISC 76), tjenesteydelser, personlige tjenesteydelser (ISC 81), transporttjenester (ISC 84), miljøbeskyttelse (ISC 85), sikkerhedstjenester (ISC 86), ukendt eller uoplyst

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD-Bologna

Antal dimittender/eksamener (tertiært niveau) efter køn og detaljeret uddannelsesområde i overensstemmelse med Bolognaprocessens struktur med to cykler (bachelorgrad-mastergrad) og ph.d.-grad

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Antal dimittender/eksamener, der følger Bologna-strukturen (eller på uddannelser, der fører til en lignende grad i ikke- europæiske lande), antal dimittender/eksamener fra uddannelser, som ikke har indført Bologna-strukturen (følger ISCED 1997- strukturen) (eller fra uddannelser, der fører til andre grader i ikke-europæiske lande)

Bologna-strukturen

Grader, der kræver under 3 års studier, men anses for at være på tertiært niveau og indgå i Bologna-strukturen (fører til en første grad); bachelorgrad, 3-4 års varighed, fører til en første grad; mastergrad, der kræver 4-6 års samlede studier (fører til en anden grad), lange uddannelser, der fører til en første grad, og som anses for at indgå i Bologna-strukturen (mindst 5 år), ph.d.- grad og doktorgrad

ISCED-niveauer

ISCED 5A, første grad, 3 til < 5 år; ISCED 5A, første grad, mindst 5 år; ISCED 5A, (fører til en anden grad); ISCED 5B (fører t il en første kvalifikation); ISCED 5B (fører til en anden kvalifikation), ISCED 6 (ph.d.-grad/doktorgrad/postdoc-grad)

Detaljeret uddannelsesområde

Field of education and training manual, december 1999

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD1

Antal dimittender (ISCED 3 og 4) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, uddannelsesretning, institutionstype, køn og mobile og udenlandske studerende efter køn

Opdelinger

Specifikationer

Dimittendtype

Dimittender, som er udenlandske statsborgere i det indberettende land, dimittender, som er mobile studerende i det indberettende land

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin (ISCED 3), niveauet mellem sekundær og tertiær (ISCED 4)

Mål med uddannelsen

ISCED 3A, ISCED 3B, ISCED 3C af samme varighed som typiske 3A- eller 3B-uddannelser, ISCED 3C af kortere varighed end typiske 3A- eller 3B-uddannelser, ISCED 4A , ISCED 4B, ISCED 4C

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse ISCED 4 almen uddannelse, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Køn

Mænd, kvinder

Type dimittender/mobile studerende

Dimittender med oprindelse uden for det indberettende land

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin (ISCED 3), niveauet mellem sekundær og tertiær (ISCED 4)

Mål med uddannelsen

ISCED 3A, ISCED 3B, ISCED 3C af samme varighed som typiske 3A- eller 3B-uddannelser, ISCED 3C af kortere varighed end typiske 3A- eller 3B-uddannelser

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen uddannelse, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Køn

Mænd, kvinder

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Køn

Mænd, kvinder

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin (ISCED 3), niveauet mellem sekundær og tertiær (ISCED 4)

Mål med uddannelsen

ISCED 3A, ISCED 3B, ISCED 3C af samme varighed som typiske 3A- eller 3B-uddannelser, ISCED 3C af kortere varighed end typiske 3A- eller 3B-uddannelser

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen uddannelse, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD2

Antal dimittender (ISCED 3 og 4) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, uddannelsesretning, alder og køn

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Andet sekundærtrin (ISCED 3), niveauet mellem sekundær og tertiær (ISCED 4)

Dimittendtype

Alle dimittender, førstegangsdimittender

Mål med uddannelsen

ISCED 3A, ISCED 3B, ISCED 3C af samme varighed som typiske 3A- eller 3B-uddannelser, ISCED 3C af kortere varighed end typiske 3A- eller 3B-uddannelser, førstegangsdimittender ISCED 3A og 3B, førstegangsdimittender ISCED 3A, 3B og 3C af samme varighed som typiske 3A- og 3B-uddannelser, ISCED 4A, ISCED 4B, ISCED 4C

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 3 erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen uddannelse, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse, ISCED 4 erhvervsuddannelse

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 11 år, 11-29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD3

Antal dimittender (ISCED 5 og 6) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, samlet varighed, institutionstype, køn og mobile og udenlandske studerende efter køn

Opdelinger

Specifikationer

Type dimittend/oprindelse

Dimittender, som er mobile studerende i det indberettende land

Uddannelsesniveau

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad efter samlet varighed, ISCED 5A anden og højere grader efter samlet varighed, ISCED 5B første kvalifikation efter samlet varighed, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer efter samlet varighed, ISCED 6 ph.d.- grad/doktorgrad, ISCED 6 postdoc-grad

Samlet varighed

ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 til 6 år, ISCED 5A anden og højere grader over 6 år, ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5B første kvalifikation 2-< 3 år, ISCED 5B første kvalifikation 3 til < 5 år, ISCED 5B første kvalifikation over 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer 3 til < 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer mindst 5 år

Køn

Mænd, kvinder

Type dimittend/statsborgerskab

Studerende, som er udenlandske statsborgere i det indberettende land

Uddannelsesniveau

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad efter samlet varighed, ISCED 5A anden og højere grader efter samlet varighed, ISCED 5B første kvalifikation efter samlet varighed, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer efter samlet varighed, ISCED 6 ph.d.- grad/doktorgrad, ISCED 6 postdoc-grad

Samlet varighed

ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 til 6 år, ISCED 5A anden og højere grader over 6 år, ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5B første kvalifikation 2-< 3 år, ISCED 5B første kvalifikation 3 til < 5 år, ISCED 5B første kvalifikation over 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer 3 til < 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer mindst 5 år

Køn

Mænd, kvinder

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesniveau

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad efter samlet varighed, ISCED 5A anden og højere grader efter samlet varighed, ISCED 5B første kvalifikation efter samlet varighed, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer efter samlet varighed, ISCED 6 ph.d./doktorgrad, ISCED 6 postdoc-grad

Samlet varighed

ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 til 6 år, ISCED 5A anden og højere grader over 6 år, ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5B første kvalifikation 2-< 3 år, ISCED 5B første kvalifikation 3 til < 5 år, ISCED 5B første kvalifikation over 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer 3 til < 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer mindst 5 år

Køn

Mænd, kvinder

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD4

Antal dimittender (ISCED 5 og 6) efter uddannelsesniveau, mål med uddannelsen, samlet varighed, alder og køn

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Alle ISCED 5- og 6-dimittender: ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6. Førstegangsdimittender (uden dobbelttælling): ISCED 5A, ISCED 5B

Mål med uddannelsen

ISCED 5A første grad efter samlet varighed, ISCED 5A anden og højere grader efter samlet varighed, ISCED 5B første kvalifikation efter samlet varighed, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer efter samlet varighed, ISCED 6 ph.d.- grad/doktorgrad, ISCED 6 postdoc-grad, førstegangsdimittender (uden dobbelttælling) ISCED 5A i alt efter samlet varighed, ISCED 5B i alt

Samlet varighed

ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 år, ISCED 5A anden og højere grader under 5 til 6 år, ISCED 5A anden og højere grader over 6 år, ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5B første kvalifikation 2-< 3 år, ISCED 5B første kvalifikation 3 til < 5 år, ISCED 5B første kvalifikation over 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer 3 til < 5 år, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer mindst 5 år, førstegangsdimittender (uden dobbelttælling) ISCED 5A 3 to < 5 år, førstegangsdimittender (uden dobbelttælling) ISCED 5A 5 til 6 år, førstegangsdimittender (uden dobbelttælling) ISCED 5A over 6 år

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 15 år, 15-29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

GRAD5

Antal dimittender efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, køn og uddannelsesområde

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 6

Uddannelsesretning

ISCED 3 erhvervsuddannelseskvalifikationer/forberedende erhvervsuddannelseskvalifikationer, ISCED 4 erhvervsuddannelseskvalifikationer/forberedende erhvervsuddannelseskvalifikationer, ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere grader, ISCED 5B første kvalifikation, ISCED 5B anden og højere kvalifikationer, ISCED 6 ph.d.-grad/doktorgrad, ISCED 6 postdoc-grad

Køn

Mænd, kvinder

Uddannelsesområde

Uddannelse (ISC 14), læreruddannelse (ISC 141), pædagogik (ISC 142), humaniora og kunst, kunst (ISC 21), humaniora (ISC 22), samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura, samfunds- og adfærdsvidenskab (ISC 31), journalistik og information (ISC 32), handel og administration (ISC 34), jura (ISC 38), videnskab, biovidenskab (ISC 42), naturvidenskab (ISC 44), matematik og statistik (ISC 46), datalogi (ISC 48), ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed, ingeniørvidenskab og teknik (ISC 52), fremstillingsvirksomhed (ISC 54), arkitektur og bygningskunst (ISC 58), landbrug, landbrug, skovbrug og fiskeri (ISC 62), veterinærvidenskab (ISC 64), sundhed og velfærd, sundhed (ISC 72), sociale tjenesteydelser (ISC 76), tjenesteydelser, personlige tjenesteydelser (ISC 81), transporttjenester (ISC 84), miljøbeskyttelse (ISC 85), sikkerhedstjenester (ISC 86), ukendt eller uoplyst

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

Gennemsnitlig varighed

Gennemsnitlig varighed af tertiær uddannelse

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED tertiært niveau, ISCED 6

Uddannelsesretning

ISCED 5A, ISCED 5B, ISCED 5A/6

Varighed

 

efter approksimationsformel

(på forhånd fastsat)

efter kædemetoden

Betinget sandsynlighed for nul frafald i løbet af det første studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra første til andet studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra andet til tredje studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra tredje til fjerde studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra fjerde til femte studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra femte til sjette studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra sjette til syvende studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra syvende til ottende studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra ottende til niende studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra niende til tiende studieår, betinget sandsynlighed for oprykning fra tiende til ellevte studieår

Fakultativ. Indsamles hvert tredje år.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

Fuldførelsesgrad

2009-undersøgelse til estimering af fuldførelsesgraden for indenlandske og udenlandske studerende inden for det tertiære uddannelsesområde

Opdelinger

Specifikationer

Førstegangseksamen

 

Samlet varighed

ISCED 5A første grad 3 til < 5 år, ISCED 5A første grad 5 til 6 år, ISCED 5A første grad over 6 år, ISCED 5A anden og højere kvalifikationer (uden dobbelttælling), ISCED 5B første kvalifikation 2 til < 3 år, ISCED 5B første kvalifikation 3 til < 5 år, ISCED 5B første kvalifikation over 5 år, ISCED 5B første og anden kvalifikation (uden dobbelttælling)

Bevægelser mellem tertiære uddannelser af type A og type B

Bevægelse fra 5A- til 5B-uddannelser, bevægelse fra 5B- til 5A-uddannelser

Antal dimittender

Antal tilmeldte på en 5A-uddannelse, som ikke får en første 5A-grad, men som skifter til en 5B-uddannelse, og som får en første 5B-grad; antal dimittender fra en tertiær uddannelse af type A, som efter eksamen starter på en 5B-uddannelse, og som f år en første 5B-grad; antal tilmeldte på en 5B-uddannelse, som ikke får en første 5B-grad, men som skifter til en 5A- uddannelse, og som får en første 5A-grad; antal dimittender fra en tertiær uddannelse af type B, som efter eksamen starter på en 5A-uddannelse, og som får en første 5A-grad

Deltagelsesintensitet

Fuldtid og deltid i alt, fuldtid, deltid

Fuldførelsesgrad

(på forhånd fastsat)

Fakultativ. Indsamles hvert tredje år.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

Class1

Gennemsnitlig klassestørrelse efter uddannelsesniveau og institutionstype

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

Skoler på primærtrinnet (ISC 1), skoler på første sekundærtrin (ISC 2)

Institutionstype

Offentlige institutioner, statsstøttede private institutioner, uafhængige private institutioner

Gennemsnitlig klassestørrelse

Antal studerende, antal klasser

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

PERS_ENRL2

Antal studerende med dækning justeret efter statistikker over undervisningspersonale efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, mål med uddannelsen, institutionstype og studiets tilrettelæggelse

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5/6, ikke niveauopdelt

Uddannelsesretning

ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 5B, ISCED 5A/6

Uddannelsesretning

ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, skolebaseret, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, skole- og arbejdspladsbaseret, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, skolebaseret, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, skole- og arbejdspladsbaseret

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Studiets tilrettelæggelse

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Obligatorisk. Række C4-C9 vedrørende statsstøttede private institutioner og uafhængige private institutioner er fakultativ. Kolonne 9-10 (vedrørende ISCED 3 erhvervsuddannelse og forberedende erhvervsuddannelse, som er skolebaseret og skole- og arbejdspladsbaseret) og 14-15 (vedrørende ISCED 4 erhvervsuddannelse og forberedende erhvervsuddannelse, som er skolebaseret og skole- og arbejdspladsbaseret) er fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

PERS1

Lærere (ISCED 0-4) og akademisk personale (ISCED 5-6) efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, køn, alder, institutionstype og beskæftigelsesstatus

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5 og 6, ikke niveauopdelt

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen uddannelse, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse skolebaseret, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse skole- og arbejdspladsbaseret, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse skolebaseret, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse skole- og arbejdspladsbaseret, ISCED 5B, ISCED 5A og 6

Køn

Mænd, kvinder

Alder

Under 25 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65 og derover, alder ukendt

Beskæftigelsesstatus

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Køn

Mænd, kvinder

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Beskæftigelsesstatus

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Obligatorisk. Række A54-A61 vedrørende statsstøttede private institutioner og uafhængige private institutioner er fakultativ. Kolonne 9-10 (vedrørende ISCED 3 erhvervsuddannelse og forberedende erhvervsuddannelse, som er skolebaseret og skole- og arbejdspladsbaseret) og 14-15 (vedrørende ISCED 4 erhvervsuddannelse og forberedende erhvervsuddannelse, som er skolebaseret og skole- og arbejdspladsbaseret) er fakultativ (begge for række A1-A36).


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

PERS2

Administrativt skolepersonale og støttelærere i ISCED 0, 1, 2 og 3

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, kombination af ISCED 1 og 2, kombination af ISCED 2 og 3

Administrativt skolepersonale

 

Køn

Mænd, kvinder

Beskæftigelsesstatus

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Støttelærere

 

Køn

Mænd, kvinder

Beskæftigelsesstatus

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

FIN_ENRL2

Antal studerende med dækning justeret efter statistikker over uddannelsesfinansiering efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, mål med uddannelsen, institutionstype og studiets tilrettelæggelse

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5/6, ikke niveauopdelt

Uddannelsesretning

ISCED 2 almen, ISCED 2 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 5B, ISCED 5A/6

Institutionstype

Offentlige uddannelsesinstitutioner, alle private uddannelsesinstitutioner

Studiets tilrettelæggelse

Fuldtid, deltid, fuldtidsækvivalenter

Obligatorisk, Række C4-C9 (vedrørende statsstøttede private institutioner og uafhængige private institutioner) er fakultativ. Kolonne 4, 5, 7, 8, 11, 12, 13 og 14 er fakultativ. Kolonne 10 kan indberettes sammen med kolonne 9.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

FINANCE1

Uddannelsesudgifter efter uddannelsesniveau, kilde og transaktionstype

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5/6

Uddannelsesretning

ISCED 2 almen, ISCED 2 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 5B, ISCED 5A/6

Kilde (1)

statslige, regionale og lokale offentlige udgifter

transaktionstype (1)

direkte udgifter for offentlige institutioner, direkte udgifter for private institutioner, overførsler til regionale myndigheder (netto), overførsler til kommunale myndigheder (netto), stipendier og andre tilskud til studerende/husstande, studielån, overførsler og betalinger til andre private enheder

Kilde (2)

midler fra internationale organer og andre udenlandske kilder

transaktionstype (2)

internationale betalinger direkte til offentlige institutioner, internationale betalinger direkte til private institutioner, overførsler fra internationale kilder til statslige myndigheder, overførsler fra internationale kilder til regionale myndigheder, overførsler fra internationale kilder til kommunale myndigheder

Kilde (3)

husholdningernes udgifter

transaktionstype (3)

betalinger til offentlige institutioner (netto), betalinger til private institutioner (netto), betalinger for varer, som uddannelsesinstitutioner har bestilt direkte eller indirekte, betaling for varer, der ikke er direkte nødvendige for deltagelse, betalinger for privatundervisning

Kilde (4)

andre private enheders udgifter

transaktionstype (4)

stipendier og andre tilskud til studerende/husholdninger, studielån

Obligatorisk. Detaljerede opdelinger i række F1, F4, F6, F7, F8, H2, H3, H5B, H15, H16, H17, E2, E3, E5A, E5B er fakultativt. Kolonne 4, 5, 7, 8, 11, 12, 13, 14 er fakultativ. Kolonne 10 kan indberettes sammen med kolonne 9.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

FINANCE2

Udgifter til uddannelse efter uddannelsesniveau, art og ressourcekategori

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5/6

Uddannelsesretning

ISCED 2 almen, ISCED 2 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse, ISCED 5B, ISCED 5A/6

Udgifter i offentlige uddannelsesinstitutioner

løbende udgifter til aflønning af personale (1)

lærere, - andet pædagogisk, administrativt og fagligt personale + støttepersonale

løbende udgifter til aflønning af personale (2)

løn, pensionsudgifter, andre ikke-lønmæssige vederlag

andre løbende udgifter

 

kapitaludgifter

 

tilpasninger som følge af ændringer i den finansielle balance

 

udgifter til hjælpetjenester i offentlige uddannelsesinstitutioner

 

udgifter til FoU-aktiviteter i offentlige uddannelsesinstitutioner

 

Udgifter i alle private uddannelsesinstitutioner

samlede løbende udgifter til aflønning af personale

 

samlede løbende udgifter undtagen udgifter til aflønning af personale

 

samlede kapitaludgifter

 

tilpasninger som følge af ændringer i den finansielle balance

 

samlede udgifter til hjælpetjenester i offentlige uddannelsesinstitutioner

 

samlede udgifter til FoU-aktiviteter i private uddannelsesinstitutioner

 

Obligatorisk. Række X1, X5, X7, X8, X9 plus Y1-Y40 og Z1-Z40 er fakultativ (vedrørende statsstøttede private uddannelsesinstitutioner og uafhængige private institutioner). Kolonne 4, 5, 7, 8, 11, 12, 13, 14 er fakultativ. Kolonne 10 kan indberettes sammen med kolonne 9.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

REGIO1

Antal studerende efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, køn og region

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 0, ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3, ISCED 4, ISCED 5, ISCED 6

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse, ISCED 4 almen, ISCED 4 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse, ISCED 5A, ISCED 5B

Køn

Mænd, kvinder

Region

NUTS-niveau 2 for alle lande undtagen Tyskland og Det Forenede Kongerige (NUTS-niveau 1). For følgende lande kræves ingen regionale oplysninger: Estland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Island og Liechtenstein (intet NUTS- niveau 2 i disse lande)

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

REGIO2

Antal studerende efter alder, køn og region

Opdelinger

Specifikationer

Alder

Under 3 år, 3-29 år (enkeltår), 30-34 år, 35-39 år, 40 år og derover, alder ukendt

Køn

Mænd, kvinder

Region

NUTS-niveau 2 for alle lande undtagen Tyskland og Det Forenede Kongerige (NUTS-niveau 1). For følgende lande kræves ingen regionale oplysninger: Estland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Island og Liechtenstein (intet NUTS- niveau 2 i disse lande)

Obligatorisk.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRLLNG1

Antal studerende efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning og moderne fremmedsprog, der studeres

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse

Moderne fremmedsprog

Bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk, arabisk, japansk, kinesisk, russisk, andre moderne fremmedsprog

Tilsvarende antal tilmeldte studerende

 

Obligatorisk. Kolonne 4 og 5 (vedrørende almen uddannelse og forberedende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse på ISCED 3) er fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ENRLLNG2

Antal studerende efter uddannelsesniveau, uddannelsesretning, alder og moderne fremmedsprog, der studeres

Opdelinger

Specifikationer

Uddannelsesniveau

ISCED 1, ISCED 2, ISCED 3

Uddannelsesretning

ISCED 3 almen, ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelse/erhvervsuddannelse

Antal fremmedsprog

ingen fremmedsprog, ét fremmedsprog, to eller flere fremmedsprog

Alder

Under 6 år, 6-19 år (enkeltår), mindst 20 år, ikke specificeret efter alder

Tilsvarende antal tilmeldte studerende

 

Obligatorisk. Række A2 til A18 er fakultativ, kolonne 13 til 16 (vedrørende ISCED 3 forberedende erhvervsuddannelses- og erhvervsuddannelsesretning) er fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ISCMAP_PROGR

Kortlægning af nationale uddannelsesprogrammer

Opdelinger

Specifikationer

Kolonneoverskrifter

Kol. 1

Uddannelsens nummer (udd.<ISCED-niveau>.<nummer inden for niveauet>)

Kol. 2

Året for uddannelsens oprettelse

Kol. 3

ISCED-niveau

Kol. 4

Mål med uddannelsen

Kol. 5

Uddannelsesretning

Kol. 6

Teoretisk samlet varighed på ISCED 5

Kol. 7

Placering i den nationale struktur for grader/kvalifikationer

Kol. 8

Placering i strukturen for tertiære uddannelser (bachelor-master-ph.d.)

Kol. 9

Bemærkninger vedr. uddannelser, der spænder over flere ISCED-niveauer eller underkategorier

Kol. 10

Uddannelsens nationale betegnelse

Kol. 11

Beskrivende betegnelse for uddannelsen på engelsk

Kol. 12

Minimumskrav til optagelse (ISCED-niveau eller andet)

Kol. 13

Vigtigste tildelte eksamensbeviser, diplomer og certifikater

Kol. 14

Kode for eksamensbeviser i ISCMAP-QUAL

Kol. 15

Teoretisk startalder

Kol. 16

Uddannelsens teoretiske varighed

Kol. 17

Uddannelsens samlede teoretiske varighed (år) ved uddannelsens afslutning

Kol. 18

Indgår der et praktisk undervisningsforløb i uddannelsen? (ja/nej)

Kol. 19

Uddannelse, der specifikt henvender sig til voksne (ja/nej)

Kol. 20

Uddannelse, der specifikt er tænkt som deltidsstudium (ja/nej)

Kol. 21

Registreret i UOE-dataindsamling (ja/nej/delvist)

Kol. 22

Registreret i UOE-FINANCE-tabeller (ja/nej/delvist)

Kol. 23

Tilmeldte studerende

Kol. 24

Bemærkninger

Fakultativ.


Tabelbetegnelse og opdelinger

Benævnelse og specifikationer

ISCMAP_QUAL

Kortlægning af nationale uddannelseskvalifikationer

Opdelinger

Specifikationer

Kolonneoverskrifter

Kol. 1

Kvalifikationens nummer (kval.<nummer inden for niveauet>)

Kol. 2

År for kvalifikationens indførelse

Kol. 3

Kvalifikationens ISCED-niveau

Kol. 4

Mål (A/B/C)

Kol. 5

National betegnelse

Kol. 6

Betegnelse på engelsk

Kol. 7

Uddannelser, der fører til den

Kol. 8

Afsluttende eksamen (ja/nej)

Kol. 9

Flere forskellige eksamener i løbet af uddannelsen (ja/nej)

Kol. 10

Antal fastsatte kursustimer OG eksamener (ja/nej)

Kol. 11

Skøn over, hvor stor en del (i %) af kurset der afholdes eksamen i

Kol. 12

Kun antal fastsatte kursustimer (ja/nej)

Kol. 13

Kursustimer

Kol. 14

Særlige krav

Kol. 15

Kan kvalifikationen erhverves uden at tilmelde sig en specifik uddannelse? (ja/nej)

Kol. 16

Under hvilke betingelser?

Kol. 17

Organisation(er), der tildeler kvalifikationen

Kol. 18

Uddannelsesnummer

Kol. 19

Antal dimittender

Kol. 20

Uddannelsesnummer

Kol. 21

Antal dimittender

Kol. 22

Bemærkninger

Fakultativ.


BILAG II

Datakvalitetskrav og kvalitetsrapporteringsramme

Datakvalitetskrav

Kvalitetskravene til data om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne vedrører kvalitetsindberetningsaspekter (eller kriterier) med hensyn til relevans, nøjagtighed, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed og sammenhæng.

Dataene skal navnlig være i overensstemmelse med de definitioner og begreber, der er fastlagt i de detaljerede retningslinjer for UNESCO/OECD/Eurostat-dataindsamling vedrørende uddannelsessystemer.

Datakvalitetsrapport

Hvert år 3 måneder inden den indberetningsdato, der er anført i artikel 4, stk. 2, sender Kommissionen (Eurostat) medlemsstaterne udkast til den årlige kvalitetsrapport, der allerede er delvist udfyldt med de kvantitative indikatorer og andre data, som Kommissionen (Eurostat) er i besiddelse af. Medlemsstaterne indsender den udfyldte kvalitetsrapport, jf. artikel 4, stk. 2, til Kommissionen (Eurostat).

Kvalitetsrapporten opdeles i følgende syv kapitler: tilmeldte studerende, nytilmeldte studerende, personale, dimittender/eksamener, finansiering, studerede fremmedsprog og regionale tilmeldingsdata.

Datakvalitetsrapporten skal dokumentere overholdelse af aspekterne vedrørende relevans, nøjagtighed, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed og sammenhæng.

Datakvalitetsrapporten skal navnlig være i overensstemmelse med de definitioner og begreber, der er fastlagt i de detaljerede retningslinjer for UNESCO/OECD/Eurostat-dataindsamling vedrørende uddannelsessystemer.

Afvigelser fra de definitioner og begreber, der er fastlagt i de detaljerede retningslinjer for UNESCO/OECD/Eurostat-dataindsamlingen vedrørende uddannelsessystemerne, skal dokumenteres og forklares og om muligt kvantificeres.

Medlemsstaterne skal navnlig fremsende en beskrivelse af de kilder, der er anvendt på tabelniveau, jf. bilag I, og anvendelse af estimater og revisioner i forbindelse med tabeller og opdelinger skal tydeligt fremgå.


3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/28


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 89/2011

af 2. februar 2011

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. februar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

116,3

JO

85,0

MA

59,8

TN

125,1

TR

100,8

ZZ

97,4

0707 00 05

JO

86,2

MA

100,1

TR

175,4

ZZ

120,6

0709 90 70

MA

56,6

TR

133,1

ZZ

94,9

0709 90 80

EG

82,2

ZZ

82,2

0805 10 20

AR

41,5

BR

41,5

EG

54,1

IL

67,8

MA

52,0

TN

54,5

TR

70,6

ZA

41,5

ZZ

52,9

0805 20 10

IL

162,8

MA

77,2

TR

79,6

ZZ

106,5

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

57,9

EG

57,7

IL

98,7

JM

91,5

MA

88,7

PK

51,1

TR

67,0

US

79,6

ZZ

74,0

0805 50 10

AR

45,3

EG

41,5

TR

56,6

UY

45,3

ZZ

47,2

0808 10 80

BR

55,2

CA

96,6

CL

90,0

CN

86,6

MK

42,6

US

126,3

ZZ

82,9

0808 20 50

CN

76,0

US

108,9

ZA

96,8

ZZ

93,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/30


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 2. februar 2011

om tilladelse til markedsføring af et mycelieekstrakt fra Lentinula edodes (shiitake-svamp) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2011) 442)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2011/73/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Virksomheden GlycaNova Norge AS indgav den 19. december 2007 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre mycelieekstrakt fra shiitake-svampe (Lentinula edodes tidligere Lentinus edodes) som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Det kompetente britiske fødevarevurderingsorgan afgav den 3. november 2008 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at det var acceptabelt at anvende mycelieekstrakt fra Lentinula edodes som levnedsmiddelingrediens.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 7. januar 2009.

(4)

Inden for det i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 24. september 2009.

(6)

Den 9. juli 2010 konkluderede EFSA (Ekspertpanelet for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier) i den videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved ekstrakt fra Lentinula edodes som en ny levnedsmiddelingrediens (2), at mycelieekstrakt fra Lentinula edodes var sikkert under de foreslåede betingelser for anvendelse og de foreslåede grænser for indtag.

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at mycelieekstrakt fra Lentinula edodes opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mycelieekstrakt fra Lentinula edodes, jf. bilag I, kan markedsføres i EU som en ny levnedsmiddelingrediens til de i bilag II angivne anvendelser.

Artikel 2

Mycelieekstrakt fra Lentinula edodes, som godkendes ved denne afgørelse, betegnes »ekstrakt fra svampen Lentinula edodes« eller »ekstrakt fra shiitake-svamp« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til GlycaNova Norge AS, Oraveien 2, 1630 Gamle Fredrikstad, Norge.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)  EFSA Journal 2010; 8(7): 1685.


BILAG I

Specifikationer for mycelieekstrakt fra Lentinula edodes

Beskrivelse:

Den nye levnedsmiddelingrediens er et sterilt vandigt ekstrakt fremstillet af myceliet af Lentinula edodes, der dyrkes ved submersfermentering. Det er en lysebrun, svagt uklar væske.

Lentinan er et β-(1-3) β-(1-6)-D-glucan, som har en molekylvægt på ca. 5 × 105 dalton, en forgreningsgrad på 2/5 og en tripel-helix tertiær struktur.

Sammensætning af mycelieekstrakt fra Lentinula edodes

Vandindhold

98 %

Tørstof

2 %

Fri glucose

mindre end 20 mg/ml

Protein i alt (1)

mindre end 0,1 mg/ml

N-holdige bestanddele (2)

mindre end 10 mg/ml

Lentinan

0,8-1,2 mg/ml


(1)  Bradford-metoden.

(2)  Kjeldahl-metoden.


BILAG II

Anvendelse af mycelieekstrakt fra Lentinula edodes

Fødevaregruppe

Maksimumsindhold af mycelieekstrakt fra Lentinula edodes

Brødprodukter

2 ml/100 g

Læskedrikke

0,5 ml/100 ml

Færdigretter

2,5 ml pr. måltid

Fødevarer på basis af yoghurt

1,5 ml/100 ml

Kosttilskud (som defineret i direktiv 2002/46/EF (1))

2,5 ml pr. daglig dosis


(1)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.


3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/32


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 2. februar 2011

om ændring af beslutning 2003/248/EF for så vidt angår forlængelse af varigheden af midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Argentina

(meddelt under nummer K(2011) 447)

(2011/74/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2000/29/EF må jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i ikke-europæiske lande bortset fra Middelhavslandene, Australien, New Zealand, Canada og de kontinentale stater i USA i princippet ikke importeres til Unionen. Nævnte direktiv tillader dog undtagelser fra denne regel, for så vidt det fastslås, at der ikke er risiko for spredning af skadegørere.

(2)

Kommissionens beslutning 2003/248/EF (2) bemyndiger medlemsstaterne til at indrømme midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2000/29/EF, så import af jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Argentina tillades.

(3)

De omstændigheder, der dannede grundlag for bemyndigelsen i henhold til beslutning 2003/248/EF, gør sig stadig gældende, og der er ikke fremkommet nye oplysninger, som giver anledning til at revidere de særlige betingelser.

(4)

Ved Kommissionens direktiv 2008/64/EF (3) udgik Colletotrichum acutatum Simmonds af del A, kapitel II, litra c), i bilag II til direktiv 2000/29/EF. Derfor bør denne organisme ikke længere være opført i bilaget til beslutning 2003/248/EF.

(5)

Ud fra erfaringen med anvendelsen af beslutning 2003/248/EF er det formålstjenligt at forlænge bemyndigelsen i ti år.

(6)

Beslutning 2003/248/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2003/248/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, i beslutning 2003/248/EF affattes således:

»Den i stk. 1 omhandlede bemyndigelse til at give dispensation (i det følgende benævnt »bemyndigelsen«) er ud over de betingelser, der er fastlagt i bilag I, II og IV til direktiv 2000/29/EF, også undergivet betingelserne i bilaget til nærværende beslutning, og den gælder kun for planter, der føres ind i Unionen i perioden fra 1. juni til 30. september hvert år.«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Denne beslutning udløber den 30. september 2020.«

3)

Punkt 1, litra c), andet led, i bilaget udgår.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 10.4.2003, s. 28.

(3)  EUT L 168 af 28.6.2008, s. 31.


3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/33


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 2. februar 2011

om ændring af beslutning 2003/249/EF for så vidt angår forlængelse af varigheden af midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Chile

(meddelt under nummer K(2011) 477)

(2011/75/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2000/29/EF må jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i ikke-europæiske lande bortset fra Middelhavslandene, Australien, New Zealand, Canada og de kontinentale stater i USA i princippet ikke importeres til Unionen. Nævnte direktiv tillader dog undtagelser fra denne regel, for så vidt det fastslås, at der ikke er risiko for spredning af skadegørere.

(2)

Kommissionens beslutning 2003/249/EF (2) bemyndiger medlemsstaterne til at indrømme midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i direktiv 2000/29/EF, så import af jordbærplanter (Fragaria L.) til udplantning, dog ikke frø, med oprindelse i Chile tillades.

(3)

De omstændigheder, der dannede grundlag for bemyndigelsen i henhold til beslutning 2003/249/EF, gør sig stadig gældende, og der er ikke fremkommet nye oplysninger, som giver anledning til at revidere de særlige betingelser.

(4)

Ved Kommissionens direktiv 2008/64/EF (3) udgik Colletotrichum acutatum Simmonds af del A, kapitel II, litra c), i bilag II til direktiv 2000/29/EF. Derfor bør denne organisme ikke længere være opført i bilaget til beslutning 2003/249/EF.

(5)

Ud fra erfaringen med anvendelsen af beslutning 2003/249/EF er det formålstjenligt at forlænge bemyndigelsen i 10 år.

(6)

Beslutning 2003/249/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2003/249/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, i beslutning 2003/249/EF affattes således:

»Den i stk. 1 omhandlede bemyndigelse til at give dispensation (i det følgende benævnt »bemyndigelsen«) er ud over de betingelser, der er fastlagt i bilag I, II og IV til direktiv 2000/29/EF, også undergivet betingelserne i bilaget til nærværende beslutning, og den gælder kun for planter, der føres ind i Unionen i perioden fra 1. juni til 30. september hvert år.«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Denne beslutning udløber den 30. september 2020.«

3)

Punkt 1, litra c), andet led, i bilaget udgår.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 10.4.2003, s. 32.

(3)  EUT L 168 af 28.6.2008, s. 31.


3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/34


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 2. februar 2011

om tilladelse til markedsføring af chitin-glucan fra Aspergillus niger som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2011) 480)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2011/76/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Virksomheden Kitozyme SA indgav den 15. januar 2008 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Belgien om tilladelse til at markedsføre chitin-glucan fra Aspergillus niger som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Det kompetente belgiske fødevarevurderingsorgan afgav den 5. november 2008 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at der var behov for yderligere vurdering.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 12. marts 2009. Flere medlemsstater fremsatte supplerende bemærkninger.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 27. august 2009.

(5)

Den 9. juli 2010 konkluderede EFSA (Ekspertpanelet for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier) i den videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved chitin-glucan som en ny levnedsmiddelingrediens (2), at chitin-glucan fra Aspergillus niger var sikkert under de foreslåede betingelser for anvendelse og ved de foreslåede grænser for indtag.

(6)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at chitin-glucan fra Aspergillus niger opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Chitin-glucan fra Aspergillus niger, jf. bilaget, kan markedsføres i EU som en ny levnedsmiddelingrediens i kosttilskud med en maksimumsdosis på 5 g pr. dag.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne afgørelse, betegnes »Chitin-glucan fra Aspergillus niger« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Kitozyme SA, Rue Haute Claire, 4, Parc Industriel des Hauts-Sarts, Zone 2, 4040 Herstal, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)  EFSA Journal 2010; 8(7): 1687.


BILAG

SPECIFIKATIONER FOR CHITIN-GLUCAN FRA ASPERGILLUS NIGER-MYCELIUM

Beskrivelse:

Chitin-glucan er fremstillet af myceliet af Aspergillus niger, og det er et svagt gulligt, lugtløst, fritflydende pulver. Det har et tørstofindhold på 90 % eller derover.

Chitin-glucan er hovedsageligt sammensat af to polysaccharider:

chitin, der består af gentagne enheder af N-acetyl-D-glucosamin (CAS nr.: 1398-61-4)

beta(1,3)-glucan, der består af gentagne enheder af D-glucose (CAS nr.: 9041-22-9).

Specifikation for chitin-glucan fra Aspergillus niger

Tørringstab

≤ 10 %

Chitin-glucan

≥ 90 %

Forholdet mellem chitin og glucan

30:70 til 60:40

Aske

≤ 3 %

Fedtstoffer

≤ 1 %

Proteiner

≤ 6 %


IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

3.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/36


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 205/09/KOL

af 8. maj 2009

om ordningen for midlertidig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien (Norge)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61-63 samt protokol 26 til aftalen,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (3), særlig artikel 24,

UNDER HENVISNING TIL artikel 1, stk. 3, i del I og artikel 4, stk. 3, i del II i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (4),

UNDER HENVISNING TIL Tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen (5), særlig kapitlet om rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger (6),

UNDER HENVISNING TIL beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om gennemførelse af de bestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II i protokol nr. 3 (7), og

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Sagsforløb

Den 28. april 2009 anmeldte de norske myndigheder i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 en ordning for midlertidig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien (registreringsnr. 516522) (8).

2.   Formålet med støtteforanstaltningen

De norske myndigheder har forklaret, at der er betydelig usikkerhed med hensyn til udviklingen i den norske økonomi og bankernes udlånspolitik og -virksomhed. Der er en stærk indbyrdes afhængighed mellem realøkonomien og det finansielle system. Ønsket om at mindske risici i forbindelse med stigende tab kan få bankerne til at stramme långivningen. Virkningen af et fald i den eksterne efterspørgsel for den norske økonomi forværres af en stramning af udlånsbetingelserne for virksomhederne og husstandene, hvorved investeringerne og aktiviteterne i realøkonomien hæmmes, og de negative virkninger af den generelle økonomiske afmatning øges.

De norske myndigheder har anført, at udlånsundersøgelser foretaget af den norske centralbank (Norges Bank) og det norske finanstilsyn (Kredittilsynet) viser, at bankerne har strammet kreditstandarderne betydeligt, navnlig med hensyn til virksomhedslån. De viser ligeledes, at kapitalgrundlaget er et vigtigt spørgsmål for bankerne, når de vurderer deres udlånspolitik. På nuværende tidspunkt er de norske banker finansielt sunde, men det er nødvendigt for dem at styrke deres kernekapital for at kunne opretholde en normal långivning.

I december 2008 anbefalede Norges Bank, at regeringen traf foranstaltninger til at forbedre bankernes soliditet for at fremme långivningen til realøkonomien. Denne anbefaling blev støttet af Kredittilsynet.

De norske myndigheder har forklaret, at nogle af de større norske banker har en forholdsvis lav kernekapitaldækning og skal have tilført kapital for fortsat at kunne udlåne til realøkonomien (9). Mindre banker med en høj kapitalprocent kan også have brug for yderligere kernekapital for at opretholde eller øge udlåningen i overensstemmelse med formålet med den anmeldte ordning. Ifølge de norske myndigheder kan visse små banker have mere begrænsede selvfinansieringsmuligheder og en ret snæver udlånsportefølje. De er derfor mere udsat for likviditetsrisici end banker med et bredere forretningsgrundlag. Selv hvis de således oprindeligt havde en højere kapitalprocent, kan sådanne faktorer medføre, at kernekapitalen lettere svækkes, end det ville være tilfældet for andre banker. De norske myndigheder har derfor været af den opfattelse, at både situationen i banksektoren og udsigterne for den norske økonomi kræver en statslig foranstaltning, der giver mulighed for en rekapitalisering af fundamentalt sunde banker for at genoprette den finansielle stabilitet og fremme långivningen til realøkonomien.

Formålet med ordningen er at tilføre Tier 1-kapital (10) til bankerne for at styrke dem og sætte dem bedre i stand til at opretholde deres normale udlånsvirksomhed. Ordningen er kun åben for fundamentalt sunde banker og er ifølge de norske myndigheder blevet udformet med henblik på at nå målet om at sikre udlån til realøkonomien og samtidig minimere konkurrencefordrejninger.

Som led i rekapitaliseringsordningen er der oprettet en statslig finansfond (Statens finansfond) (11) med det formål midlertidigt at tilføre Tier 1-kapital til norske banker (12): Fondens erhvervelse af enten hybride værdipapirer eller præferencekapitalinstrumenter sker efter ansøgning fra den enkelte bank. Betingelserne fastsættes i en aftale mellem fonden og den enkelte bank med de nøjagtige kriterier for rekapitaliseringen (f.eks. nominel værdi, beløb, forrentning og udtrædelsesincitamenter).

3.   Nationalt retsgrundlag for støtteforanstaltningen

Det nationale retsgrundlag for fonden er lov 6. mars 2009 nr. 12 om Statens finansfond. Der vil også blive vedtaget en bekendtgørelse med nærmere regler for finansfonden og dens virksomhed (13).

4.   Budget og varighed

I 2008 gennemførte Norges Bank en makroøkonomisk stresstest for de seks største norske banker. Testen tog udgangspunkt i et negativt scenario, hvor resultatet var, at banker ville få tab på i gennemsnit 2,3 % af deres risikovægtede aktiver. På grundlag af denne test anslog Norges Bank, at behovet for kapitalindskud i de ti største banker udgjorde 34 mia. NOK. I overensstemmelse med resultaterne af denne test har fonden fået tilført tilstrækkelige midler (50 mia. NOK, ca. 5,1 mia. EUR).

Ordningen skal være midlertidig, og reglerne forventes at træde i kraft i maj 2009, idet fonden har en frist på seks måneder til at indgå aftaler med banker, der ansøger om kapitalindskud. Fristen for at indgive ansøgninger til fonden vil blive fastsat til seks uger inden udløbet af perioden på seks måneder for at give fonden tid til at indgå en aftale med den ansøgende bank, inden fristen udløber i november 2009. Inden for denne periode vil de norske myndigheder også vurdere, om der vil være behov for foranstaltningen i en længere periode, i hvilket tilfælde ordningen igen vil blive anmeldt.

5.   Rekapitaliseringsordningen

5.1.   Modtagerne

De norske myndigheder har forklaret, at kun norske banker, som er finansielt sunde, kan få adgang til støtte under den anmeldte ordning.

Kredittilsynet vil få en kontrollerende funktion og afgøre, om en bank kan få adgang til ordningen (14). Som led i sine regelmæssige overvågningsfunktioner modtager Kredittilsynet fra hver bank oplysninger om låneporteføljer og andre poster i balancen, forretningsplaner og deres egen vurdering af fremtidige risikofaktorer. Når en bank ansøger fonden om et kapitalindskud, vil Kredittilsynet blive anmodet om at foretage en vurdering af, om banken kan få adgang til ordningen. Kriteriet er i henhold til § 2 i bekendtgørelsen, at »banken opfylder krav til kernekapitaldækning med god margin, også under hensyntagen til den sandsynlige udvikling i nær fremtid«. Ifølge de norske myndigheder vil Kredittilsynet antage, at dette krav er opfyldt, hvis den pågældende bank har en kernekapitaldækning på eller over 6 %, dvs. 2 procentpoint over det fastsatte mindstekrav. I alle tilfælde baserer Kredittilsynet sin analyse på ajourførte oplysninger, under hensyntagen til en banks forskellige risikoeksponeringer, aktivkvalitet og forretningsudsigter samt formel kapitaldækning, med henblik på at konkludere, at en bank er fundamentalt sund også i lyset af den sandsynlige udvikling i nær fremtid.

5.2.   Maksimale kapitalforøgelser

Der er fastsat følgende lofter for forøgelsen af kernekapitaldækningen via kapitalindskud fra fonden:

a)

en bank med en kernekapitaldækning på under 7 % kan få tilført kapital til en kernekapitaldækning på maksimalt 10 %

b)

en bank med en kernekapitaldækning på mellem 7 % og 10 % kan få tilført kapital på op til 3 procentpoint, men ikke over en kernekapitaldækning på 12 %

c)

en bank med en kernekapitaldækning på over 10 % kan få tilført kapital på maksimalt 2 procentpoint (15).

Banker, som vil få en kernekapitaldækning på over 12 % efter det statslige kapitalindskud, skal dokumentere deres behov for en kapitaltilførsel, og fonden vil vurdere tilfældet i lyset af bankens situation og i lyset af, hvordan långivningen til realøkonomien kan blive stimuleret.

På samme måde skal en ansøgning om en forøgelse af kernekapitalen på over 2 procentpoint omfatte en passende dokumentation for behovet for et så stort kapitalindskud.

Fonden vil fastsætte det faktiske beløb, der skal tildeles, på grundlag af en vurdering af forskellige risikofaktorer, forretningsplaner og fremtidsudsigter. De norske myndigheder har forklaret, at hvis fonden på grundlag af den fremlagte dokumentation ikke er overbevist om, at der er behov for støtte under ordningen, vil den afvise ansøgningen. Banker, der er indplaceret i den højeste risikokategori, og som anmoder om en kapitalforøgelse på over 2 procentpoint, vil blive undersøgt nærmere.

Tilfælde, hvor rekapitaliseringen vil svare til over 2 procentpoint af kernekapitaldækningen, vil blive rapporteret til Tilsynsmyndigheden.

5.3.   Indplacering i en risikoklasse

Fonden indplacerer den enkelte bank i én af tre risikoklasser på basis af objektive kriterier (16). Risikoklassen vil være bestemmende for, hvilken rente der skal betales for den af fonden indskudte kapital, og ligger fast i hele løbetiden af aftalen mellem banken og fonden.

Ifølge bekendtgørelsen skal banker med en ekstern rating fra et godkendt ratingbureau indplaceres i følgende risikoklasse:

Risikoklasse

1

2

3

Rating

AA- eller bedre

Fra A– til A+

BBB+ eller lavere

De norske myndigheder har forklaret, at kun få norske banker rates af internationale ratingbureauer. Andre banker rates imidlertid regelmæssigt af de største norske banker. Banker, som ikke rates af et godkendt ratingbureau, vil blive vurderet på grundlag af principper svarende til dem, der anvendes af officielle ratingbureauer (17).

De norske myndigheder skønner, at meget få norske banker vil falde inden for risikoklasse 1, en række banker vil falde inden for risikoklasse 2, og hovedparten af bankerne vil blive indplaceret i risikoklasse 3 (ca. tre fjerdedele af alle norske banker).

5.4.   Rekapitaliseringsinstrumenter

Ifølge lovgivningen er der to alternative kapitalinstrumenter, en hybrid Tier 1-obligation (fondsobligasjon) og et Tier 1-præferencekapitalinstrument (preferansekapitalinstrument). Begge instrumenter anses som Tier 1-kapital og har ingen tilknyttede stemmerettigheder. Instrumenterne har fortrinsret til et ikke-kumulativt krav på årlig rente under forudsætning af, at der er et overskud og en kapitaldækning på ikke mindre end 0,2 % over det til enhver tid gældende mindstekrav til kapitaldækning. Renten skal dækkes, indtil den enten er betalt fuldt ud, eller så langt overskuddet rækker.

Prisen for rekapitaliseringen vil blive fastsat individuelt for hver bank på grundlag af den gældende rente. Desuden vil der være et tillæg, afhængigt af bankens risikokategori og den valgte instrumenttype.

De norske myndigheder er af den opfattelse, at det system, hvorved renten beregnes for hver bank for hvert instrument, svarer til den metode, som Den Europæiske Centralbank (18) fastsatte i sine anbefalinger af 20. november 2008 (19), og derfor er i overensstemmelse med retningslinjerne for rekapitalisering.

De norske myndigheder har forklaret, at norske bankers aktiver i vidt omfang er variabelt forrentede aktiver. For at minimere renterisikoen vil bankerne generelt forsøge at få samme løbetider for rentekontrakter på begge sider af balancen. Kongruensen mellem løbetider kræver således, at de norske banker hovedsagelig har variabelt forrentede forpligtelser. På baggrund heraf har de norske myndigheder taget udgangspunkt i, at forrentningen af en rekapitalisering baseres på afkastet på et kortfristet seksmåneders statsbevis eller en femårig statsobligation.

Ifølge de norske myndigheders forklaringer vil bankernes rekapitaliseringsomkostninger over en femårig periode være de samme, uanset hvilken mulighed en bank vælger. De illustrerer dette ved at sammenligne bankernes aktuelle nettorekapitaliseringsomkostninger på grundlag af afkastet på en femårig statsobligation med bankernes aktuelle nettorekapitaliseringsomkostninger på grundlag af afkastet på et seksmåneders statsbevis over en periode på fem år (20).

De norske myndigheder er derfor af den opfattelse, at selv om afkastet på et seksmåneders statsbevis i dag er lavere end afkastet på en femårig statsobligation, vil bankernes rekapitaliseringsomkostninger over en femårig periode være de samme, uanset hvilken mulighed der vælges.

5.4.1.   Hybrid Tier 1-obligation

Den hybride Tier 1-obligation skal dække tab efter stamaktiekapital (præference med hensyn til tabsdækning). Den er udformet som et konverterbart værdipapir uden udløbsdato, med en fast kupon fastsat som renten på norske statsobligationer, med følgende tillæg:

5,0 % for banker i risikoklasse 1

5,5 % for banker i risikoklasse 2

6,0 % for banker i risikoklasse 3 (21).

I overensstemmelse med anbefalingerne fra ECB beregnes minimumstillægget som udstederbankens femårige CDS-spreads på efterstillet gæld i referenceperioden 1. januar 2007-31. august 2008 plus 200 basispoint for driftsomkostninger plus yderligere 100 basispoint for at afspejle det hybride instruments rang i forhold til efterstillet gæld. Der anvendes derpå et tillæg for banker i risikoklasse 2 og 3.

De norske myndigheder har anført, at Norges Bank har anslået medianen af spreadet på efterstillede CDS-kontrakter med hensyn til DnB NOR (22), den eneste norske bank, hvor CDS-kontrakter handles, til 100 basispoint for perioden 1. januar 2007-31. august 2008 (23).

For at stimulere til indfrielse forhøjes kuponen med 1 procentpoint efter år 4 og år 5. Instrumentet vil bibeholde denne højere faste kupon indtil indfrielse. Indfrielse er betinget af en tilladelse fra Kredittilsynet, som skal efterprøve, at kapitalkravene fortsat vil være opfyldt efter indfrielsen.

5.4.2.   Tier 1-præferencekapitalinstrument

Tier 1-præferencekapitalinstrumentet skal rangere på lige fod (dække tab parallelt) med stamaktier. Det kan indfries efter tre år. Det er udformet som et obligatorisk konvertibelt værdipapir og konverteres til stamaktier efter fem år, medmindre det indfries eller konverteres forinden. Instrumentet skal have en fast kupon fastsat som renten på norske statsobligationer, med følgende tillæg:

6,0 % for banker i risikoklasse 1

6,5 % for banker i risikoklasse 2

7,0 % for banker i risikoklasse 3 (24).

I overensstemmelse med anbefalingerne fra ECB fastsættes minimumstillægget som 600 basispoint (500 basispoint som kapitalrisikopræmie og 100 basispoint til dækning af driftsomkostninger). Der anvendes et tillæg for banker i risikoklasse 2 og 3.

Som bemærket ovenfor kan instrumentet indfries efter tre år. Metoden til beregning af indfrielsesværdien fastsættes i aftalen med banken, og denne værdi kan ikke være lavere end parikurs (25). Der gives incitament til en tidlig indfrielse ved f.eks. i aftalen at fastsætte en forhøjelse af indfrielsesværdien i det fjerde og femte år, således at en tidlig indfrielse bliver billigere i forhold til en sen indfrielse.

Frem for at lade den obligatoriske konvertering finde sted skal incitamentet til indfrielse desuden sikres ved, at der ved udgangen af den femårige periode fastsættes en konverteringskurs, som er gunstigere for fonden end en konvertering til den gældende markedskurs og også gunstigere for fonden i forhold til en indfrielse inden udgangen af år fem (den valgte metode skal med andre ord sikre en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer).

De norske myndigheder har forklaret, at fonden skal have ret til at konvertere instrumentet til stamaktier/grundfondsbeviser, hvis præferencekapitalen udgør en betydelig del af bankens bogførte egenkapital. Fonden skal i aftalen med den enkelte bank fastsætte, hvad der udgør en betydelig del. En betydelig del kan ikke sættes højere end 50 % (26).

Den enkelte aftale kan også omfatte en option for banken til at konvertere instrumentet til stamaktier/grundfondsbeviser, hvis dens »egne midler« er blevet nedskrevet betydeligt (med mere end 20 %). Metoden til beregning af, hvor mange aktier fonden skal modtage ved konverteringen, fastsættes i aftalen med banken og skal sikre et rimeligt forhold mellem indfrielsesværdien og den potentielle gevinst på den ene side og konvertering og potentielt tab på den anden side (27).

5.5.   Adfærdsrestriktioner

Ifølge de norske myndigheder suppleres ordningen af en række adfærdsrestriktioner.

Fonden skal gøre kapitalindskud betinget af, at de anvendes i overensstemmelse med målene med ordningen og ikke i strid med formålet hermed, og at banken ikke udnytter kapitalindskuddet i sin markedsføring eller til at gennemføre aggressive kommercielle strategier (28).

Der findes yderligere restriktioner, f.eks. i) et forbud mod en forhøjelse af lønninger og øvrige ydelser til ledende medarbejdere frem til den 31. december 2010, ii) et næsten fuldstændigt forbud mod bonusser i regnskabsårene 2009 og 2010 med et forbud mod udbetaling af optjente bonusser derefter, iii) et forbud mod, at ledende medarbejdere modtager aktier eller lignende på gunstige vilkår, og iv) et forbud mod at iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller forlænge eller forny eksisterende programmer.

II.   VURDERING

1.   Forekomst af statsstøtte

Artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen har følgende ordlyd:

»Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

For at kunne betragtes som statsstøtte skal foranstaltningen for det første ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler. Den anmeldte ordning består af kapitalindskud foretaget af fonden ved hjælp af midler fra det nationale budget. Til dette formål har fonden fået tildelt et samlet budget på 50 mia. NOK.

Endvidere giver rekapitaliseringsforanstaltningerne modtagerne mulighed for at opnå den nødvendige kapital på gunstigere vilkår, end det ellers havde været muligt i lyset af forholdene på finansmarkederne. Tilsynsmyndigheden mener, at i betragtning af de nuværende vanskeligheder på kapitalmarkederne investerer staten, fordi ingen markedsøkonomisk aktør havde været villig til at investere på lignende vilkår. Endvidere er den anmeldte foranstaltning selektiv, idet kun fundamentalt sunde norske banker og ikke nogen andre finansielle institutioner eller andre virksomheder kan få adgang til ordningen. Dette giver modtagerne en økonomisk fordel og styrker deres stilling i forhold til deres konkurrenter i Norge og i andre EØS-medlemsstater og skal derfor anses for at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter.

Tilsynsmyndigheden mener derfor, at den anmeldte rekapitaliseringsordning udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

2.   Procedurekrav

I artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 fastsættes det, at »EFTA-Tilsynsmyndigheden skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil (…). Den pågældende stat må ikke føre de påtænkte foranstaltninger ud i livet, før proceduren er afsluttet med en endelig beslutning«.

Ved at anmelde rekapitaliseringsordningen den 28. april 2009 overholdt de norske myndigheder anmeldelseskravet. De har givet tilsagn om ikke at gennemføre ordningen, før Tilsynsmyndigheden har godkendt foranstaltningen, hvorved de også har overholdt standstill-klausulen.

Tilsynsmyndigheden kan derfor konkludere, at de norske myndigheder har overholdt deres forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3.

3.   Støttens forenelighed

3.1.   Anvendelse af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), og retningslinjerne for rekapitalisering

I EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), fastsættes det, at »støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælles europæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats økonomi« (fremhævelse tilføjet) kan anses for at være forenelig med EØS-aftalen.

Tilsynsmyndigheden bestrider ikke de norske myndigheders analyse med hensyn til, at den aktuelle globale finanskrise har begrænset långivningen til realøkonomien på nationalt plan. Såfremt denne situation ikke blev tacklet, ville den få en systemisk effekt på den norske økonomi som helhed. Tilsynsmyndigheden mener derfor, at den anmeldte ordning tager sigte på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den norske økonomi.

På grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), vedtog Tilsynsmyndigheden i januar 2009 retningslinjerne for rekapitalisering med regler for vurderingen af støtte ydet i form af rekapitalisering i forbindelse med den aktuelle finanskrise. Tilsynsmyndigheden vil derfor vurdere den foreliggende anmeldelse på grundlag af bestemmelserne i retningslinjerne for rekapitalisering.

Det hedder i retningslinjerne for rekapitalisering: »På baggrund af den aktuelle situation på finansmarkederne kan rekapitalisering af bankerne tjene flere forskellige formål. For det første vil rekapitaliseringer bidrage til at genoprette den finansielle stabilitet og genskabe den tillid, der er nødvendig for, at bankerne igen tør låne til hinanden. (…) For det andet kan rekapitaliseringer bidrage til at sikre långivningen til realøkonomien« (29). Desuden »må det være muligt for bankerne at få tilført kapital på tilstrækkeligt gunstige vilkår til, at rekapitaliseringen bliver så effektiv, som der er behov for. På den anden side bør de vilkår, der knyttes til enhver rekapitaliseringsforanstaltning, sikre lige konkurrencevilkår for alle og, på lang sigt, muligheden for en tilbagevenden til normale markedsvilkår. Statens indgreb bør derfor være proportionelle og midlertidige og være udformet på en måde, der giver bankerne et incitament til at træde ud af ordningen, så snart markedsforholdene gør det muligt (…). Under alle omstændigheder bør EFTA-staterne sikre, at enhver rekapitalisering af en bank beror på et ægte behov« (fremhævelse tilføjet) (30).

De anmeldte foranstaltninger skal derfor opfylde følgende betingelser:

—   Hensigtsmæssighed (foranstaltningens egnethed til at opfylde de fastsatte formål): støtteforanstaltningen skal være målrettet for effektivt at opfylde målet om at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien

—   Nødvendighed: støtteforanstaltningen skal hensyn til beløb og form være nødvendig for at opnå det fastsatte formål (31)

—   Proportionalitet: de positive virkninger af støtteforanstaltningen skal fuldt ud afvejes mod konkurrencefordrejningerne, for at fordrejningerne kan begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå formålene med foranstaltningerne.

3.2.   Hensigtsmæssighed

Tilsynsmyndigheden skal først vurdere, om den påtænkte foranstaltning, dvs. statslig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker, er en hensigtsmæssig foranstaltning til at opnå de fastsatte formål om at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien.

Tilsynsmyndigheden erkender, at kreditinstitutter kan have behov for ekstra kapital under de aktuelle markedsvilkår for at sikre en tilstrækkelig kreditstrøm til hele økonomien og derved modvirke en yderligere forværring af krisen. Desuden har usikkerhed med hensyn til de økonomiske udsigter svækket tilliden til de finansielle institutioners langsigtede soliditet. Rekapitalisering af fundamentalt sunde banker skulle sikre, at de finansielle institutioner får tilført tilstrækkelig kapital til bedre at kunne modstå potentielle tab og opretholde deres normale udlånsvirksomhed.

Tilførsel af kapital til fundamentalt sunde banker kan derfor betragtes som en hensigtsmæssig foranstaltning til at sikre vilkår, der er gunstige for långivningen til realøkonomien i overensstemmelse med kravet i retningslinjerne for rekapitalisering.

3.3.   Nødvendighed

Støtteforanstaltningen skal med hensyn til beløb og form være nødvendig for at opnå det fastsatte formål, under hensyntagen til de aktuelle ekstraordinære omstændigheder. Det kan derfor antages, at kun støtte til fundamentalt sunde banker er nødvendig i forbindelse med de fastsatte formål.

De norske myndigheder forventer, at den anmeldte ordning vil træde i kraft i maj 2009 og være åben i seks måneder. Fristen for at indgive ansøgninger om et kapitalindskud vil blive fastsat til seks uger inden udløbet af perioden på seks måneder (ca. udgangen af september 2009).

Desuden er det planen, at kapitalindskuddene skal være midlertidige. Incitamenter til at tilskynde bankerne til at tilbagebetale den indskudte kapital indgår i ordningen, og der er fastsat en række betydelige adfærdsrestriktioner, hvilket yderligere tilskynder til en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at ved at begrænse ordningens tidsmæssige anvendelsesområde har de norske myndigheder begrænset den potentielle statsstøtte til konteksten i forbindelse med den aktuelle situation på finansmarkederne og den alvorlige forstyrrelse i den norske økonomi.

I retningslinjerne for rekapitalisering understreges vigtigheden af, at der sondres mellem fundamentalt sunde, velfungerende banker og nødlidende, mindre effektive banker (32).

De norske myndigheder har forklaret, at kun banker, der er fundamentalt sunde, kan få adgang til at deltage i den anmeldte ordning. På grundlag af bankernes oplysninger ved ansøgningen om kapitalindskuddet og på basis af objektive kriterier (formel kapitaldækning, analyse af den enkelte banks forskellige risikoeksponeringer, aktivkvalitet, forretningsudsigter osv.) vil Kredittilsynet få en »kontrollerende« funktion og vurdere, om en bank er fundamentalt sund. Ordningen vil kun være åben for banker, som ifølge Kredittilsynets vurdering opfylder Tier 1-kapitalkrav »med god margin, også under hensyntagen til den sandsynlige udvikling i nær fremtid« (33).

Det kan derfor konkluderes, at den anmeldte ordning respekterer sondringen i retningslinjerne for rekapitalisering og ikke vil blive anvendt til at tilføre kapital til banker, som ikke er fundamentalt sunde.

EFTA-staterne bør sikre, at enhver rekapitalisering af en bank beror på et ægte behov (34). I december 2008 gennemførte Norges Bank en stresstest for de seks største norske banker. Testen tog udgangspunkt i et negativt scenario, hvor resultatet var, at banker ville få tab på i gennemsnit 2,3 % af deres risikovægtede aktiver. Norges Bank anslog, at behovet for kapitalindskud i de ti største banker på grundlag af den simulerede negative udvikling udgjorde ca. 34 mia. NOK. På grundlag disse konklusioner har de norske myndigheder anslået, at 50 mia. NOK vil være et tilstrækkeligt beløb til at muliggøre en forøgelse af kernekapitalen i alle norske banker med i gennemsnit 2,3 %. Ordningens budget er derfor 50 mia. NOK.

Omfanget af kapitalindskud, som de norske myndigheder påtænker at foretage, står således i forbindelse med de særlige forhold på det norske bankmarked. De norske myndigheder har fastsat lofter for forøgelsen af kernekapitaldækningen via kapitalindskud fra fonden, som er knyttet til kapitaldækningen i en bank inden et eventuelt statsligt indgreb. Banker med en kernekapitaldækning på under 7 % kan således ansøge om at få tilført kapital, således at de kan opnå en kernekapitaldækning på maksimalt 10 % (35). Banker med en kernekapitaldækning på mellem 7 % og 10 % kan få tilført kapital med op til 3 procentpoint, men ikke over en kernekapitaldækning på 12 %. Banker med en kernekapitaldækning på over 10 % kan kun ansøge om et kernekapitalindskud på maksimalt 2 procentpoint.

Som bemærket ovenfor vil det faktiske beløb blive fastsat af fonden og specificeret i aftalen med den enkelte ansøgende bank. Desuden vil ansøgninger fra banker af systemisk betydning blive prioriteret, hvorved det sikres, at målet om at genoprette den finansielle stabilitet også tages i betragtning (36). Desuden vil fonden kræve yderligere begrundelse i forbindelse med enhver ansøgning om et kapitalindskud på mere end 2 procentpoint for at påvise behovet for et så stort kapitalindskud.

Alle tilfælde, hvor der er foretaget et kapitalindskud på over 2 %, vil blive rapporteret til Tilsynsmyndigheden.

Fonden vil også kræve yderligere begrundelse i forbindelse med enhver ansøgning, hvor den ansøgende bank med det påtænkte indskud vil få en kernekapitaldækning på over 12 %. Fonden vil derfor være i stand til at påvise behovet for statsligt indgreb trods en allerede høj kapitalisering. Tilsynsmyndigheden bemærker, at denne situation hovedsagelig vedrører små sparekasser med begrænsede selvfinansieringsmuligheder. Disse banker tegner sig for en lille del af markedet (kun 11 % af de samlede bankaktiver) og er primært aktive på lokale markeder. Hvis bankens specifikke behov ikke er tilstrækkeligt begrundet, vil fonden afvise dens ansøgning.

På grundlag af ovenstående betragtninger konkluderer Tilsynsmyndigheden, at den anmeldte ordning er udformet på en sådan måde, at det sikres, at ethvert kapitalindskud beror på et ægte behov.

3.4.   Proportionalitet

Tilsynsmyndigheden skal endelig vurdere, om kapitalindskud foretages på vilkår, som minimerer støttebeløbet, for at begrænse konkurrencefordrejningerne til det minimum, der er nødvendigt for at opnå de fastsatte formål.

Ifølge retningslinjerne for rekapitalisering er den bedste garanti for, at konkurrencefordrejningerne begrænses, at sikre, at prisen fastsættes tæt op ad markedsprisen (37). Rekapitaliseringen bør derfor udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til hvert pengeinstituts situation på markedet og banken gives et incitament til at betale staten tilbage, så snart det er muligt. Følgende elementer skal derfor anvendes ved en vurdering af rekapitaliseringsforanstaltningerne: rekapitaliseringens formål, den modtagende banks soliditet, forrentningen, udtrædelsesincitamenter og sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug af støtten og konkurrencefordrejninger.

Foranstaltningens formål og bankens soliditet er blevet undersøgt ovenfor. Forrentningen bør som helhed afspejle følgende elementer:

den modtagende banks risikoprofil

de nærmere karakteristika ved den valgte form

udtrædelsesincitamenter og

et benchmark for den risikofrie rente (38).

I retningslinjerne fastsættes en hensigtsmæssig metode til fastlæggelse af prisen for rekapitaliseringer ved henvisning til den metode, der er fastsat i de førnævnte anbefalinger fra ECB. Denne metode indebærer en beregning af en priskorridor på grundlag af forskellige komponenter, hvor det krævede afkast på efterstillet gæld udgør bunden, og det krævede afkast på stamaktier udgør loftet. Både bunden og loftet består af en kombination af afkast på statsobligationer og »tillæg«. De særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte bank og den enkelte EFTA-stat, bør afspejles ved beregningen af priskorridoren i en bestemt situation. Tilsynsmyndigheden vil også acceptere alternative prisfastsættelsesmetoder, forudsat at de resulterer i afkast, der er højere end de afkast, der fremkommer ved anvendelse af ECB's metode (39).

Det krævede afkast på efterstillet gæld beregnes derfor som afkast på statsobligationer plus udstederbankens CDS-spread plus 200 basispoint til at dække driftsomkostninger og tilvejebringe udtrædelsesincitamenter. Med hensyn til andre hybride instrumenter med økonomiske karakteristika svarende til efterstillet gæld afspejles disse instrumenters højere rang ved at medtage yderligere 100 basispoint.

De norske myndigheder har anset den hybride Tier 1-obligation for at være omfattet af ovennævnte beskrivelse og har beregnet forrentningen i forbindelse med dette instrument som afkastet på statsobligationer plus 5,0 % for banker indplaceret i risikoklasse 1 (tillægget er henholdsvis 5,5 % og 6,0 % for risikoklasse 2 og 3). De har anført, at Norges Bank har anslået CDS-spreadet med hensyn til DnB NOR (den største norske bank og den eneste, hvor der foreligger CDS-data) til 100 basispoint. Eftersom de pågældende data ikke findes for de andre norske banker, har myndighederne anvendt de samme tillæg i forbindelse med alle banker. En anvendelse af ECB's metode vil derfor resultere i et minimumstillæg på 400 basispoint. Som nævnt ovenfor er minimumstillægget under den anmeldte ordning 500 basispoint, og det er derfor i overensstemmelse med retningslinjerne i denne henseende.

Det krævede afkast på stamaktier beregnes som afkastet på statsobligationer plus en egenkapitalrisikopræmie på 500 basispoint plus 100 basispoint til at dække driftsomkostninger og tilvejebringe udtrædelsesincitamenter. Med hensyn til andre instrumenter med økonomiske karakteristika svarende til stamaktier (herunder instrumenter uden udløbsdato, som konverteres til stamaktier) bør det krævede afkast ligge tæt op ad afkastet for stamaktier.

De norske myndigheder har anset Tier 1-præferencekapitalinstrumentet for at være omfattet af ovennævnte beskrivelse og har beregnet forrentningen i forbindelse med dette instrument som afkastet på statsobligationer plus 6,0 % for banker indplaceret i risikoklasse 1 (tillægget er henholdsvis 6,5 % og 7,0 % for risikoklasse 2 og 3). En anvendelse af ECB's metode vil resultere i et minimumstillæg på næsten 600 basispoint, og det kan derfor konkluderes, at tillægget for præferencekapitalinstrumentet er i overensstemmelse med retningslinjerne for rekapitalisering.

Det andet element i forbindelse med forrentningen er afkastet på statsobligationer (40). Den anmeldte ordning er baseret på den norske femårige statsobligation. Den anmeldte ordning giver imidlertid også de ansøgende banker mulighed for at knytte forrentningen til et seksmåneders statsbevis. Tilsynsmyndigheden bemærker, at den flydende seksmåneders rente på nuværende tidspunkt er ca. 1 procentpoint lavere en den faste femårige statsobligationsrente. Forrentningen ville således i dag være ca. 1 procentpoint lavere for en bank, der udnytter muligheden for forrentning på grundlag af den flydende seksmåneders rente.

De norske myndigheder har gjort gældende, at de to måder til at prisfastsætte kapitalindskuddet normalt er ækvivalente. De illustrerer dette ved at beregne forrentningen på grundlag af både den aktuelle norske femårige statsobligationsrente og de aktuelle nettoomkostninger ved seksmåneders statsbeviser på terminsmarkedet i den femårige periode. Dette er baseret på den teori, at paritet mellem faste og flydende renter vil blive sikret over tid.

Selv om beregningerne er baseret på forventninger og ikke garanterer, at renten altid vil være den samme som forudset, konkluderer Tilsynsmyndigheden, at det på grundlag af de tilgængelige data er sandsynligt, at den forrentning, der er knyttet til et seksmåneders statsbevis, vil ligge inden for den priskorridor, der er fastlagt på grundlag af den ovenfor beskrevne metode. Tilsynsmyndigheden har endvidere bemærket, at tillæggene ligger over det minimum, der kræves i henhold til retningslinjerne for rekapitalisering.

Efter at have undersøgt benchmarket for renten og de nærmere karakteristika ved de mulige instrumenter er det næste element i forbindelse med forrentningen en undersøgelse af modtagerens risikoprofil.

Som bemærket ovenfor indplacerer fonden den enkelte bank i én af tre risikoklasser på basis af objektive kriterier (41). Risikoklassen vil være bestemmende for, hvilken rente der skal betales for den tilførte kapital. Bilag 1 til retningslinjerne for rekapitalisering giver flere oplysninger om, hvordan modtagerens risikoprofil skal vurderes, og fastsætter kapitalgrundlag, kapitaltilførslens størrelse, aktuelle CDS-spreads og den ansøgende banks aktuelle og forventede fremtidige rating som relevante indikatorer.

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at fondens vurderingsmetode, der er beskrevet i afsnit I.5.3 ovenfor, tager tilstrækkeligt hensyn til disse forskellige indikatorer og derfor fører til en passende klassificering af ansøgerbankerne med hensyn til risiko.

De norske myndigheder har medtaget yderligere 50 basispoint i forrentningen for banker i risikoklasse 2 og yderligere 100 basispoint for banker i risikoklasse 3. Den logiske begrundelse herfor er forklaret som den forskel, der er konstateret mellem kreditspændet i forbindelse med DnB NOR's og andre norske bankers efterstillede gæld som tillæg til DnB NOR's skønnede CDS-spread. Spændet mellem det laveste og højeste afkast blev konstateret til ikke at være større end ca. 100 basispoint, og tillæggene i forbindelse med mellem- og højrisikoklasserne blev derfor fastsat til henholdsvis 50 og 100 basispoint.

Det sidste forrentningselement, der er fastsat i retningslinjerne, er de udtrædelsesincitamenter, der indgår i ordningen. I denne henseende bemærker Tilsynsmyndigheden, at renten på den hybride Tier 1-obligation (som kan indfries til enhver tid) forhøjes med 1 procentpoint årligt i år 4 og år 5 og bibeholder denne højere kupon indtil indfrielse. Med hensyn til Tier 1-præferencekapitalinstrumentet er indfrielse først mulig efter tre års forløb, og ved udgangen af det femte år konverteres instrumentet automatisk til stamaktier. Det fremgår imidlertid af bekendtgørelsen, at 1) indfrielsesværdien ikke kan være lavere end parikurs og skal forhøjes i år 4 og 5, og at 2) konverteringen til aktier ved udgangen af år 5 skal være på vilkår, som giver banken incitament til at indfri instrumentet, inden den automatiske konvertering vil finde sted. De norske myndigheder har også anført, at som et yderligere incitament til indfrielse bør konverteringsmekanismen også være gunstigere for fonden end en konvertering til den gældende markedskurs, hvilket kræver en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer.

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at under hensyntagen til alle disse elementer sikrer den anmeldte ordning en samlet forrentning i overensstemmelse med principperne i retningslinjerne for rekapitalisering.

Foruden forrentning og udtrædelsesincitamenter henvises der i retningslinjerne for rekapitalisering også til sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug af støtten og konkurrencefordrejninger, og EFTA-staterne skal indføre effektive og kontrollerbare nationale sikkerhedsforanstaltninger, der kan give garanti for, at den indskudte kapital bruges til at øge långivningen til realøkonomien, således at formålet om at finansiere realøkonomien faktisk nås (42). Tilsynsmyndigheden bemærker i denne henseende, at den anmeldte ordning indeholder adfærdsrestriktioner for de banker, der modtager et kapitalindskud, for at sikre, at midlerne ikke anvendes til andre formål end til at støtte långivningen til realøkonomien. I henhold til § 6 i bekendtgørelsen skal fonden regelmæssigt informeres om de modtagende bankers udlånspolitik, ifølge § 8 skal banker, der modtager et kapitalindskud, forpligte sig til at anvende det i overensstemmelse med målene med ordningen og ikke i strid med formålet hermed, som er at fremme långivningen til realøkonomien, og § 14 giver fonden beføjelse til at træffe foranstaltninger til at sikre, at vilkårene for kapitalindskuddet overholdes.

Endelig bemærker Tilsynsmyndigheden, at de norske myndigheder ikke har indført andre statsstøtteforanstaltninger målrettet mod banksektoren.

4.   Konklusion

På grundlag af den foregående vurdering mener Tilsynsmyndigheden, at den ordning for midlertidig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien, som de norske myndigheder påtænker at gennemføre, er forenelig med EØS-aftalen efter EØS-aftalens artikel 61 sammenholdt med retningslinjerne for rekapitalisering.

De norske myndigheder erindres om forpligtelsen på grundlag af artikel 21 i del II i protokol nr. 3 sammenholdt med artikel 6 i beslutning nr. 195/04/KOL til at fremlægge årlige rapporter om gennemførelsen af ordningen.

De norske myndigheder erindres ligeledes om, at alle planer om at ændre denne ordning skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EFTA-Tilsynsmyndigheden har besluttet ikke at gøre indsigelser over for ordningen for midlertidig rekapitalisering af fundamentalt sunde banker med det formål at fremme den finansielle stabilitet og långivningen til realøkonomien på grundlag af EØS-aftalens artikel 61 sammenholdt med retningslinjerne for rekapitalisering.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 3

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2009.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Per SANDERUD

Formand

Kurt JÄGER

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  I det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.

(4)  I det følgende benævnt »protokol nr. 3«.

(5)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen vedtaget og udstedt af Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1. I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«. Den ajourførte version af retningslinjerne for statsstøtte findes på Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/

(6)  I det følgende benævnt »retningslinjerne for rekapitalisering«.

(7)  Beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004, offentliggjort i EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1, som ændret ved beslutning nr. 319/05/KOL af 14. december 2005, offentliggjort i EUT L 113 af 27.4.2006, s. 24, og EØS-tillæg nr. 21 af 27.4.2006, s. 46.

(8)  I det følgende benævnt »rekapitaliseringsordningen«.

(9)  Ved udgangen af 2008 var der 121 norske sparekasser og 18 norske forretningsbanker. Ca. 77 % af de norske banker havde en kernekapitalprocent på over 12 %. Disse var imidlertid hovedsagelig mindre sparekasser og tegnede sig kun for ca. 11 % af de samlede bankaktiver. På den anden side havde et meget begrænset antal banker en kernekapitaldækning på under 7 %.

(10)  Tier 1-kapital er den primære indikator for en banks finansielle styrke set ud fra en tilsynsmyndigheds synspunkt. Den består af kernekapital, som primært består af stamaktier og synlige reserver (eller tilbageholdt overskud), men kan også kan omfatte uopsigelig, ikke-akkumulerende præferenceaktiekapital.

(11)  I det følgende benævnt »fonden«.

(12)  Begrebet »norske banker« omfatter norske banker ejet af udenlandske banker, men ikke filialer i Norge af udenlandske banker, andre kreditinstitutter end banker og andre typer finansielle institutioner.

(13)  I det følgende benævnt »bekendtgørelsen«.

(14)  § 2 i bekendtgørelsen.

(15)  § 2 i bekendtgørelsen.

(16)  § 10 i bekendtgørelsen.

(17)  Dette indebærer, at en række kriterier som f.eks. kernekapitaldækning, totalafkast, sammensætning og kreditkvalitet af udlånsporteføljen, indskudsdækning, tab og risikoeksponering (kreditrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko og operationel risiko) vil blive vurderet. Fonden, eller eksperter ansat af fonden, kan anvende ratings fra de største banker, der opererer i Norge, f.eks. en kreditanalyse foretaget af DnB NOR (Norges største koncern inden for finansielle tjenester), som udgangspunkt for at fastsætte den relevante risikoklasse.

(18)  I det følgende benævnt »ECB«.

(19)  I det følgende benævnt »anbefalingerne fra ECB«.

(20)  På grundlag af afkastet på seksmåneders statsbeviser købt på terminsmarkedet.

(21)  § 11 i bekendtgørelsen.

(22)  De norske myndigheder har beregnet dette tal på grundlag af summen af alle spreads på almindelige foranstående bankobligationer i forhold til statsobligationer og CDS-spreadene på efterstillede lån i forhold til foranstående bankobligationer.

(23)  I modsætning hertil har ECB inden for eurozonen anslået medianen af alle A CDS-spreads på efterstillet gæld til 73 basispoint.

(24)  § 12 i bekendtgørelsen.

(25)  § 13 i bekendtgørelsen.

(26)  § 12 i bekendtgørelsen.

(27)  Hvis konverteringskursen blev fastsat som gennemsnittet af den oprindelige markedskurs og markedskursen ved konverteringen, skulle fondens gevinst være sikret gennem en tilsvarende forhøjelse af indfrielsesværdien, hvorved der skabes symmetri mellem tabsrisiko og potentiel gevinst. Hvis konverteringskursen blev fastsat til markedskursen på konverteringstidspunktet, ville fonden ikke deltage i tab i aktieværdien inden konvertering. I et sådan tilfælde skulle gevinsten for fonden også være mere begrænset.

(28)  § 8 i bekendtgørelsen.

(29)  Punkt 4 og 5 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(30)  Punkt 11 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(31)  Domstolens dom af 15. april 2008, sag C-390/06, Nuova Agricast mod Ministero delle Attività Produttive, (endnu ikke offentliggjort), præmis 68. Domstolen fastslog, at »[s]åledes som det også fremgår af dommen (…) [i] sag 730/79 (…), kan en støtte, som medfører en forbedring af den begunstigede virksomheds økonomiske situation, uden at dette er nødvendigt for at virkeliggøre de i artikel 87, stk. 3, EF anførte formål, ikke betragtes som forenelig med fællesmarkedet.«

(32)  Punkt 12 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(33)  § 2 i bekendtgørelsen.

(34)  Punkt 11 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(35)  Eftersom banker med en kapitaldækning under 6 % generelt ikke vil få adgang til ordningen, vil den maksimale forøgelse for banker i denne kategori være 4 procentpoint. Som nævnt i fodnote 9 ovenfor er der meget få banker med en kernekapitaldækning under 7 %.

(36)  § 2 i bekendtgørelsen.

(37)  Punkt 19 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(38)  Punkt 23 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(39)  Punkt 30 i retningslinjerne for rekapitalisering.

(40)  Dette defineres på følgende måde i anbefalingerne fra ECB: »summen af i) det gennemsnitlige afkast af den 5-årige ØMU benchmark-obligation i de 20 bankdage forud for kapitalindskuddet og ii) det gennemsnitlige afkastspænd for den finansielle institutions hjemland i referenceperioden 1. januar 2007-31. august 2008«.

(41)  Se fodnote 17 ovenfor.

(42)  Punkt 39 i retningslinjerne for rekapitalisering.