29.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/17

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1260/2010

af 22. december 2010

om offentliggørelse for 2011 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Nomenklaturen over eksportrestitutioner bør offentliggøres i den pr. 1. januar 2011 gældende fuldstændige udgave, som den følger af forordningerne om eksportordninger for landbrugsprodukter.

(2)	Kommissionens forordning (EU) nr. 1298/2009 af 18. december 2009 om offentliggørelse for 2010 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87 (3), bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3846/87 foretages følgende ændringer:

1)	Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)	Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EU) nr. 1298/2009 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.

Den udløber den 31. december 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

(3) EUT L 353 af 31.12.2009, s. 9.

BILAG I

»BILAG 1

NOMENKLATUREN OVER EKSPORTRESTITUTIONER FOR LANDBRUGSPRODUKTER

INDHOLD

Sektor

1.	Korn, hvedemel og rugmel, gryn og groft mel

2.	Ris og brudris

3.	Produkter forarbejdet på basis af korn og ris

4.	Kornfoderblandinger

Oksekød

Svinekød

Fjerkræ

Æg

9.	Mælk og mejeriprodukter

10.	Hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

11.	Sirup og andre produkter inden for sukkersektoren

1. Korn, hvedemel og rugmel, gryn og groft mel

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

1001

Hvede og blandsæd af hvede og rug:

1001 10 00

–	Hård hvede:

– –

Til udsæd

1001 10 00 9200

– –	I andre tilfælde

1001 10 00 9400

ex 1001 90

–	Andre varer:

– –	Anden spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug:

1001 90 91

– – –

Blød hvede og blandsæd af hvede og rug

1001 90 91 9000

1001 90 99

– – –

I andre tilfælde

1001 90 99 9000

1002 00 00

Rug

1002 00 00 9000

1003 00

Byg:

1003 00 10

–

Til udsæd

1003 00 10 9000

1003 00 90

–	I andre tilfælde

1003 00 90 9000

1004 00 00

Havre:

–

Til udsæd

1004 00 00 9200

–	I andre tilfælde

1004 00 00 9400

1005

Majs:

ex 1005 10

–	Til udsæd:

1005 10 90

– –	I andre tilfælde

1005 10 90 9000

1005 90 00

–	I andre tilfælde

1005 90 00 9000

1007 00

Sorghum:

1007 00 90

–	I andre tilfælde

1007 00 90 9000

ex 1008

Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter:

1008 20 00

–

Hirse

1008 20 00 9000

1101 00

Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

–

Hvedemel:

1101 00 11

– –	Af hård hvede

1101 00 11 9000

1101 00 15

– –	Af blød hvede og spelt:

– – –

Askeindhold fra 0 til 600 mg/100 g

1101 00 15 9100

– – –

Askeindhold fra 601 til 900 mg/100 g

1101 00 15 9130

– – –

Askeindhold fra 901 til 1 100 mg/100 g

1101 00 15 9150

– – –

Askeindhold fra 1 101 til 1 650 mg/100 g

1101 00 15 9170

– – –

Askeindhold fra 1 651 til 1 900 mg/100 g

1101 00 15 9180

– – –

Askeindhold større end 1 900 mg/100 g

1101 00 15 9190

1101 00 90

–	Mel af blandsæd af hvede og rug

1101 00 90 9000

ex 1102

Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

1102 10 00

–

Rugmel:

– –	Askeindhold fra 0 til 1 400 mg/100 g

1102 10 00 9500

– –	Askeindhold fra over 1 400 til 2 000 mg/100 g

1102 10 00 9700

– –	Askeindhold større end 2 000 mg/100 g

1102 10 00 9900

ex 1103

Gryn og groft mel samt pellets af korn:

–	Gryn og groft mel:

1103 11

– –

Af hvede:

1103 11 10

– – –

Hård hvede:

– – – –

Askeindhold fra 0 til 1 300 mg/100 g:

– – – – –

Fine gryn, hvor mindre end 10 vægtprocent kan passere en sigte med en maskestørrelse på 0,160 mm

1103 11 10 9200

– – – – –

I andre tilfælde

1103 11 10 9400

– – – –

Askeindhold større end 1 300 mg/100 g

1103 11 10 9900

1103 11 90

– – –

Blød hvede og spelt:

– – – –

Askeindhold fra 0 til 600 mg/100 g

1103 11 90 9200

– – – –

Askeindhold større end 600 mg/100 g

1103 11 90 9800

2. Ris og brudris

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

1006

Ris:

1006 20

–	Afskallet ris (hinderis):

– –	Skoldet (parboiled):

1006 20 11

– – –

Rundkornet

1006 20 11 9000

1006 20 13

– – –

Middelkornet

1006 20 13 9000

– – –

Langkornet:

1006 20 15

– – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3

1006 20 15 9000

1006 20 17

– – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3

1006 20 17 9000

– –	Andre varer:

1006 20 92

– – –

Rundkornet

1006 20 92 9000

1006 20 94

– – –

Middelkornet

1006 20 94 9000

– – –

Langkornet:

1006 20 96

– – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3

1006 20 96 9000

1006 20 98

– – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3

1006 20 98 9000

1006 30

–	Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret:

– –	Delvis sleben ris:

– – –

Skoldet (parboiled):

1006 30 21

– – – –

Rundkornet

1006 30 21 9000

1006 30 23

– – – –

Middelkornet

1006 30 23 9000

– – – –

Langkornet:

1006 30 25

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3

1006 30 25 9000

1006 30 27

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3

1006 30 27 9000

– – –

Andre varer:

1006 30 42

– – – –

Rundkornet

1006 30 42 9000

1006 30 44

– – – –

Middelkornet

1006 30 44 9000

– – – –

Langkornet:

1006 30 46

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3

1006 30 46 9000

1006 30 48

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3

1006 30 48 9000

– –	Sleben ris:

– – –

Skoldet (parboiled):

1006 30 61

– – – –

Rundkornet:

– – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 61 9100

– – – – –

Andre varer

1006 30 61 9900

1006 30 63

– – – –

Middelkornet:

– – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 63 9100

– – – – –

Andre varer

1006 30 63 9900

– – – –

Langkornet:

1006 30 65

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3:

– – – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 65 9100

– – – – – –

Andre varer

1006 30 65 9900

1006 30 67

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3:

– – – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 67 9100

– – – – – –

Andre varer

1006 30 67 9900

– – –

Andre varer:

1006 30 92

– – – –

Rundkornet:

– – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 92 9100

– – – – –

Andre varer

1006 30 92 9900

1006 30 94

– – – –

Middelkornet:

– – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 94 9100

– – – – –

Andre varer

1006 30 94 9900

– – – –

Langkornet:

1006 30 96

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på over 2, men under 3:

– – – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 96 9100

– – – – – –

Andre varer

1006 30 96 9900

1006 30 98

– – – – –

Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3:

– – – – – –

I pakninger med indhold af 5 kg og derunder

1006 30 98 9100

– – – – – –

Andre varer

1006 30 98 9900

1006 40 00

–

Brudris

1006 40 00 9000

3. Produkter forarbejdet på basis af korn og ris

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 1102

Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

ex 1102 20

–

Majsmel:

ex 1102 20 10

– –	Med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder:

– – –

Med fedtindhold på 1,3 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,8 vægtprocent og derunder (2)

1102 20 10 9200

– – –

Med fedtindhold på over 1,3 vægtprocent, men ikke over 1,5 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder (2)

1102 20 10 9400

ex 1102 20 90

– –	Andre varer:

– – –

Med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent, men ikke over 1,7 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder (2)

1102 20 90 9200

ex 1102 90

–	Andre varer:

1102 90 10

– –

Bygmel:

– – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder

1102 90 10 9100

– – –

Andre varer

1102 90 10 9900

ex 1102 90 30

– –

Havremel:

– – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 1,8 vægtprocent og derunder og med et fugtighedsindhold på 11 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase er praktisk taget uvirksom

1102 90 30 9100

ex 1103

Gryn og groft mel samt pellets af korn:

–	Gryn og groft mel:

ex 1103 13

– –

Af majs:

ex 1103 13 10

– – –

Med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder:

– – – –

Med fedtindhold på 0,9 vægtprocent og derunder og et råcelluloseindhold i tør tilstand, der ikke overstiger 0,6 vægtprocent, og 30 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 315 mikron og 5 % og derunder passerer gennem en sigte med et maskevidde på 150 mikron (3)

1103 13 10 9100

– – – –

Med fedtindhold på over 0,9 % vægtprocent, men ikke over 1,3 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand, der ikke overstiger 0,8 vægtprocent, og 30 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 315 mikron og 5 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 150 mikron (3)

1103 13 10 9300

– – – –

Med fedtindhold på over 1,3 vægtprocent, men ikke over 1,5 vægtprocent og med et råcelluloseindhold i tør tilstand, der ikke overstiger 1 vægtprocent, og 30 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 315 mikron og 5 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 150 mikron (3)

1103 13 10 9500

ex 1103 13 90

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent, men ikke over 1,7 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand, der ikke overstiger 1 vægtprocent, og 30 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 315 mikron og 5 % og derunder passerer gennem en sigte med en maskevidde på 150 mikron (3)

1103 13 90 9100

ex 1103 19

– –	Af andre kornsorter:

1103 19 10

– – –

Af rug

1103 19 10 9000

ex 1103 19 30

– – –

Af byg:

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder

1103 19 30 9100

ex 1103 19 40

– – –

Af havre:

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder, med et avneindhold på 0,1 vægtprocent og derunder, og med et fugtighedsindhold på 11 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase er praktisk taget uvirksom

1103 19 40 9100

ex 1103 20

–

Pellets:

1103 20 20

– –

Af byg

1103 20 20 9000

1103 20 60

– –

Af hvede

1103 20 60 9000

ex 1104

Korn, bearbejdet på anden måde (f.eks. afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006; kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet:

–	Korn, valset eller i flager:

ex 1104 12

– –

Af havre:

ex 1104 12 90

– – –

I flager:

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder, med et avneindhold på 0,1 vægtprocent og derunder og med et fugtighedsindhold på 12 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase praktisk taget er uvirksom

1104 12 90 9100

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder, med et avneindhold på over 0,1 vægtprocent, men ikke over 1,5 vægtprocent, og med et fugtighedsindhold på 12 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase praktisk taget er uvirksom

1104 12 90 9300

ex 1104 19

– –	Af andre kornsorter:

1104 19 10

– – –

Af hvede

1104 19 10 9000

ex 1104 19 50

– – –

Af majs:

– – – –

I flager:

– – – – –

Med fedtindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,7 vægtprocent og derunder (3)

1104 19 50 9110

– – – – –

Med fedtindhold i tør tilstand på over 0,9 vægtprocent, men ikke over 1,3 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,8 vægtprocent og derunder (3)

1104 19 50 9130

– – –

Af byg:

ex 1104 19 69

– – – –

I flager

– – – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder

1104 19 69 9100

–	Andet bearbejdet korn (f.eks. afskallet, afrundet, skåret eller knust):

ex 1104 22

– –

Af havre:

ex 1104 22 20

– – –

Kun afskallet:

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder, et avneindhold på 0,5 vægtprocent og derunder og med et fugtighedsindhold på 11 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase er praktisk taget uvirksom, svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr.508/2008 (1)

1104 22 20 9100

ex 1104 22 30

– – –

Afskallet og skåret eller knust:

– – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 2,3 vægtprocent og derunder og med et avneindhold på 0,1 vægtprocent og derunder og med et fugtighedsindhold på 11 vægtprocent og derunder, og hvis peroxidase er praktisk taget uvirksom (»Grütze« eller »Grutten«), svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 508/2008 (1)

1104 22 30 9100

ex 1104 23

– –

Af majs:

ex 1104 23 10

– – –

Afskallet, også skåret eller knust:

– – – –

Med fedtindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,6 vægtprocent og derunder (»Grütze« eller »Grutten«), svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 508/2008 (1) (3)

1104 23 10 9100

– – – –

Med fedtindhold i tør tilstand på over 0,9 vægtprocent, men ikke over 1,3 vægtprocent, og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,8 vægtprocent og derunder (»Grütze« eller »Grutten«), svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 508/2008 (1) (3)

1104 23 10 9300

1104 29

– –	Af andre kornsorter:

– – –

Af byg:

ex 1104 29 01

– – – –

Kun afskallet:

– – – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder og med et råcelluloseindhold i tør tilstand på 0,9 vægtprocent og derunder, svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 508/2008 (1)

1104 29 01 9100

ex 1104 29 03

– – – –

Afskallet, også skåret eller knust (»Grütze« eller »Grutten«):

– – – – –

1104 29 03 9100

ex 1104 29 05

– – – –

Afrundet (perlegryn):

– – – – –

Med et askeindhold i tør tilstand på 1 vægtprocent og derunder (uden talkum):

– – – – – –

Første kategori svarende til den definition, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 508/2008 (1)

1104 29 05 9100

– – – – – –

Anden kategori svarende til den definition, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 508/2008 (1)

1104 29 05 9300

– – –

Andre varer:

– – – –

Afskallet, også skåret eller knust:

ex 1104 29 11

– – – – –

Af hvede, ikke skåret eller knust, svarende til definitionen i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. (1)

1104 29 11 9000

– – – –

Kun knust:

1104 29 51

– – – – –

Af hvede

1104 29 51 9000

1104 29 55

– – – – –

Af rug

1104 29 55 9000

1104 30

–	Kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet:

1104 30 10

– –

Af hvede

1104 30 10 9000

1104 30 90

– –	Af andre kornsorter

1104 30 90 9000

1107

Malt, også brændt:

1107 10

–	Ikke brændt:

– –

Af hvede:

1107 10 11

– – –

Formalet

1107 10 11 9000

1107 10 19

– – –

Andre varer

1107 10 19 9000

– –	Andre varer:

1107 10 91

– – –

Formalet

1107 10 91 9000

1107 10 99

– – –

Andre varer

1107 10 99 9000

1107 20 00

–

Brændt

1107 20 00 9000

ex 1108

Stivelse; inulin:

–	Stivelse (4):

ex 1108 11 00

– –	Hvedestivelse:

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 87 %, og en renhed i tørstoffet på mindst 97 %

1108 11 00 9200

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 84 %, men under 87 %, og med en renhed i tørstoffet på mindst 97 % (5)

1108 11 00 9300

ex 1108 12 00

– –	Majsstivelse:

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 87 %, og en renhed i tørstoffet på mindst 97 %

1108 12 00 9200

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 84 %, men under 87 %, og med en renhed i tørstoffet på mindst 97 % (5)

1108 12 00 9300

ex 1108 13 00

– –	Kartoffelstivelse:

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 80 %, og en renhed i tørstoffet på mindst 97 %

1108 13 00 9200

– – –

Med et tørstofindhold på mindst 77 %, men under 80 %, og med en renhed i tørstoffet på mindst 97 % (5)

1108 13 00 9300

ex 1108 19

– –	Anden stivelse:

ex 1108 19 10

– – –

Risstivelse:

– – – –

Med et tørstofindhold på mindst 87 %, og en renhed i tørstoffet på mindst 97 %

1108 19 10 9200

– – – –

Med et tørstofindhold på mindst 84 %, men under 87 %, og med en renhed i tørstoffet på mindst 97 % (5)

1108 19 10 9300

ex 1109 00 00

Hvedegluten, også tørret:

–	Tørret hvedegluten med proteinindhold i tør tilstand på 82 vægtprocent eller derover (N × 6,25)

1109 00 00 9100

ex 1702

Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeroplysninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

ex 1702 30

–	Glucose og glucosesirup, uden indhold af fructose eller med et fructoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent:

– –	Andre varer:

1702 30 50

– – –

I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret

1702 30 50 9000

1702 30 90

– – –

I andre tilfælde (6)

1702 30 90 9000

ex 1702 40

–	Glucose og glucosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

1702 40 90

– –	Andre varer (6)

1702 40 90 9000

ex 1702 90

–	Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et indhold i tør tilstand på 50 vægtprocent fructose:

1702 90 50

– –	Maltodextrin og maltodextrinsirup:

– – –

Maltodextrin, hvidt, i fast form, også agglomereret

1702 90 50 9100

– – –

Andre varer (6)

1702 90 50 9900

– –

Karamel:

– – –

Andre varer:

1702 90 75

– – – –

I form af pulver, også agglomereret

1702 90 75 9000

1702 90 79

– – – –

I andre tilfælde

1702 90 79 9000

2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

ex 2106 90

–	Andre varer:

– –	Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:

– – –

Andre varer:

2106 90 55

– – – –

Glucosesirup og maltodextrinsirup (6)

2106 90 55 9000

4. Kornfoderblandinger

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

2309

Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder (7):

ex 2309 10

–	Hunde– og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

– –	Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter:

– – –

Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger:

– – – –

Uden indhold af stivelse eller med indhold af stivelse på 10 vægtprocent og derunder (8) (9):

2309 10 11

– – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 10 11 9000

2309 10 13

– – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 10 13 9000

– – – –

Med indhold af stivelse på over 10 vægtprocent, men ikke over 30 vægtprocent (8):

2309 10 31

– – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 10 31 9000

2309 10 33

– – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 10 33 9000

– – – –

Med indhold af stivelse på over 30 vægtprocent (8):

2309 10 51

– – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 10 51 9000

2309 10 53

– – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 10 53 9000

ex 2309 90

–	Andre varer:

– –	Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes:

– – –

Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger, maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter:

– – – –

Med indhold af stivelse, glucose, glucosesirup og andre glucoseopløsninger eller maltodextrin, maltodextrinsirup og andre maltodextrinopløsninger:

– – – – –

Uden indhold af stivelse eller med indhold af stivelse på 10 vægtprocent og derunder (8) (9):

2309 90 31

– – – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 90 31 9000

2309 90 33

– – – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 90 33 9000

– – – – –

Med indhold af stivelse på over 10 vægtprocent, men ikke over 30 vægtprocent (8):

2309 90 41

– – – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 90 41 9000

2309 90 43

– – – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 90 43 9000

– – – – –

Med indhold af stivelse på over 30 vægtprocent (8):

2309 90 51

– – – – – –

Uden indhold af mælkeprodukter eller med indhold af mælkeprodukter på under 10 vægtprocent

2309 90 51 9000

2309 90 53

– – – – – –

Med indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent

2309 90 53 9000

5. Oksekød

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 0102

Hornkvæg, levende:

ex 0102 10

–	Racerene avlsdyr:

ex 0102 10 10

– –	Kvier (hundyr, der endnu aldrig har kælvet):

– – –

Af vægt på mindst 250 kg:

– – – –

Højst 30 måneder gamle

0102 10 10 9140

– – – –

I andre tilfælde

0102 10 10 9150

ex 0102 10 30

– –

Køer:

– – –

Af vægt på mindst 250 kg:

– – – –

Højst 30 måneder gamle

0102 10 30 9140

– – – –

I andre tilfælde

0102 10 30 9150

ex 0102 10 90

– –	Andre varer:

– – –

Af vægt på mindst 300 kg

0102 10 90 9120

ex 0102 90

–	Andre varer:

– –

Tamkvæg:

– – –

Af vægt over 160 kg, men ikke over 300 kg:

ex 0102 90 41

– – – –

Til slagtning:

– – – – –

Af vægt over 220 kg

0102 90 41 9100

– – –

Af vægt over 300 kg:

– – – –

Kvier (hundyr, der endnu aldrig har kælvet):

0102 90 51

– – – – –

Til slagtning

0102 90 51 9000

0102 90 59

– – – – –

I andre tilfælde

0102 90 59 9000

– – – –

Køer:

0102 90 61

– – – – –

Til slagtning

0102 90 61 9000

0102 90 69

– – – – –

I andre tilfælde

0102 90 69 9000

– – – –

Andre varer:

0102 90 71

– – – – –

Til slagtning

0102 90 71 9000

0102 90 79

– – – – –

I andre tilfælde

0102 90 79 9000

0201

Kød af hornkvæg, fersk eller kølet:

0201 10 00

–	Hele og halve kroppe:

– –	Den forreste del af den hele eller den halve krop med samtlige knogler, bov og hals og med over ti ribben:

– – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 10 00 9110

– – –

I andre tilfælde

0201 10 00 9120

– –	Andre varer:

– – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 10 00 9130

– – –

I andre tilfælde

0201 10 00 9140

0201 20

–	Andre udskæringer, ikke udbenet:

0201 20 20

– –	»Quartiers compensés«:

– – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 20 20 9110

– – –

I andre tilfælde

0201 20 20 9120

0201 20 30

– –	Forfjerdinger, sammenhængende eller adskilte:

– – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 20 30 9110

– – –

I andre tilfælde

0201 20 30 9120

0201 20 50

– –	Bagfjerdinger, sammenhængende eller adskilte:

– – –

Med højst otte ribben eller ribbenspar:

– – – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 20 50 9110

– – – –

I andre tilfælde

0201 20 50 9120

– – –

Med mere end otte ribben eller ribbenspar:

– – – –

Af voksne handyr af hornkvæg (10)

0201 20 50 9130

– – – –

I andre tilfælde

0201 20 50 9140

ex 0201 20 90

– –	Andre varer:

– – –

Vægten af ben udgørende højst en tredjedel af stykkets vægt

0201 20 90 9700

0201 30 00

–

Udbenet:

– –	Udbenede stykker for eksport til Amerikas Forenede Stater i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1643/2006 (12) eller til Canada i henhold til forordning (EF) nr. 1041/2008 (13)

0201 30 00 9050

– –	Udbenede stykker, herunder hakket kød med et gennemsnitligt indhold af magert oksekød (med undtagelse af fedt) på 78 % og derover (15)

0201 30 00 9060

– –	Andre varer med et gennemsnitligt indhold af magert oksekød (med undtagelse af fedt) på 55 % og derover, hvert stykke emballeret for sig (15):

– – –

Af bagfjerdinger af voksne handyr, med højst otte ribben eller ribbenspar, lige afskåret eller pistoludskæring (11)

0201 30 00 9100

– – –

Af sammenhørende eller adskilte forfjerdinger af voksne handyr, lige afskåret eller pistoludskæring (11)

0201 30 00 9120

– –	Andre varer

0201 30 00 9140

ex 0202

Kød af hornkvæg, frosset:

0202 10 00

–	Hele og halve kroppe:

– –	Den forreste del af den hele eller den halve krop med samtlige knogler, bov og hals og med over ti ribben

0202 10 00 9100

– –	Andre varer

0202 10 00 9900

ex 0202 20

–	Andre udskæringer, ikke udbenet:

0202 20 10

– –	»Quartiers compensés«

0202 20 10 9000

0202 20 30

– –	Forfjerdinger, sammenhængende eller adskilte

0202 20 30 9000

0202 20 50

– –	Bagfjerdinger, sammenhængende eller adskilte:

– – –

Med højst otte ribben eller ribbenspar

0202 20 50 9100

– – –

Med mere end otte ribben eller ribbenspar

0202 20 50 9900

ex 0202 20 90

– –	Andre varer:

– – –

Vægten af ben udgørende højst en tredjedel af stykkets vægt

0202 20 90 9100

0202 30

–

Udbenet:

0202 30 90

– –	Andre varer:

– – –

Udbenede stykker for eksport til Amerikas Forenede Stater i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1643/2006 (12) eller til Canada i henhold til forordning (EF) nr. 1041/2008 (13)

0202 30 90 9100

– – –

Andre varer, herunder hakket kød med et gennemsnitligt indhold af magert oksekød (med undtagelse af fedt) på 78 % og derover (15)

0202 30 90 9200

– – –

Andre varer

0202 30 90 9900

0206

Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset:

0206 10

–	Af hornkvæg, fersk eller kølet:

– –	Andre varer:

0206 10 95

– – –

Nyretap og mellemgulv

0206 10 95 9000

–	Af hornkvæg, frosset:

0206 29

– –	Andre varer:

– – –

Andre varer:

0206 29 91

– – – –

Nyretap og mellemgulv

0206 29 91 9000

ex 0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget, spiseligt mel og pulver af kød eller slagteaffald:

ex 0210 20

–	Kød af hornkvæg:

ex 0210 20 90

– –

Udbenet:

– – –

Saltet eller tørret

0210 20 90 9100

ex 1602

Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedt eller konserverede:

ex 1602 50

–	Af hornkvæg:

– –	Andre varer:

ex 1602 50 31

– – –

Corned beef I hermetisk lukkede pakninger, udelukkende med indhold af oksekød:

– – – –

Med et kollagen/protein–forhold på højst 0,35 (16) og følgende vægtprocent af oksekød (ikke slagtebiprodukter og fedt):

– – – – –

90 % og derover:

– – – – – –

Varer, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1731/2006 (14)

1602 50 31 9125

– – – – –

80 % og derover, men under 90 %:

– – – – – –

Varer, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1731/2006 (14)

1602 50 31 9325

ex 1602 50 95

– – –

Andre varer; I hermetisk lukkede pakninger:

– – – –

Udelukkende med indhold af oksekød:

– – – – –

Med et kollagen/protein–forhold på højst 0,35 (16) og følgende vægtprocent af oksekød (ikke slagtebiprodukter og fedt):

– – – – – –

90 % og derover:

– – – – – – –

Varer, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1731/2006 (14)

1602 50 95 9125

– – – – – –

80 % og derover, men under 90 %:

– – – – – – –

Varer, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1731/2006 (14)

1602 50 95 9325

6. Svinekød

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 0103

Svin, levende:

–	Andre varer:

ex 0103 91

– –	Af vægt under 50 kg:

0103 91 10

– – –

Tamsvin

0103 91 10 9000

ex 0103 92

– –	Af vægt 50 kg og derover:

– – –

Tamsvin:

0103 92 19

– – – –

Andre varer

0103 92 19 9000

ex 0203

Svinekød, fersk, kølet eller frosset:

–	Fersk eller kølet:

ex 0203 11

– –	Hele og halve kroppe:

0203 11 10

– – –

Af tamsvin (28)

0203 11 10 9000

ex 0203 12

– –	Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

– – –

Af tamsvin:

ex 0203 12 11

– – – –

Skinke og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 12 11 9100

ex 0203 12 19

– – – –

Bov og stykker deraf (29):

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 12 19 9100

ex 0203 19

– –	Andre varer:

– – –

Af tamsvin:

ex 0203 19 11

– – – –

Forende og stykker deraf (30):

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 19 11 9100

ex 0203 19 13

– – – –

Kam og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 19 13 9100

ex 0203 19 15

– – – –

Brystflæsk og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 15 vægtprocent

0203 19 15 9100

– – – –

Andre varer:

ex 0203 19 55

– – – – –

Udbenet:

– – – – – –

Skinke, forende, bov og kam samt stykker deraf (17) (27) (29) (30) (31)

0203 19 55 9110

– – – – – –

Brystflæsk og stykker deraf, med et samlet bruskindhold på under 15 vægtprocent (17) (27)

0203 19 55 9310

–

Frosset:

ex 0203 21

– –	Hele og halve kroppe:

0203 21 10

– – –

Af tamsvin (28)

0203 21 10 9000

ex 0203 22

– –	Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

– – –

Af tamsvin:

ex 0203 22 11

– – – –

Skinke og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 22 11 9100

ex 0203 22 19

– – – –

Bov og stykker deraf (29):

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 22 19 9100

ex 0203 29

– –	Andre varer:

– – –

Af tamsvin:

ex 0203 29 11

– – – –

Forende og stykker deraf (30):

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 29 11 9100

ex 0203 29 13

– – – –

Kam og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0203 29 13 9100

ex 0203 29 15

– – – –

Brystflæsk og stykker deraf:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 15 vægtprocent

0203 29 15 9100

– – – –

Andre varer:

ex 0203 29 55

– – – – –

Udbenet:

– – – – – –

Skinke, forende og bov samt stykker deraf (17) (29) (30) (31) (32)

0203 29 55 9110

ex 0210

Kød og spiseligt slagteaffald, saltet, i saltlage, tørret eller røget, spiseligt mel og pulver af kød eller slagteaffald:

–

Svinekød:

ex 0210 11

– –	Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

– – –

Af tamsvin:

– – – –

Saltet eller i lage:

ex 0210 11 11

– – – – –

Skinke og stykker deraf:

– – – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0210 11 11 9100

– – – –

Tørret eller røget:

ex 0210 11 31

– – – – –

Skinke og stykker deraf:

– – – – – –

»Prosciutto di Parma«, »Prosciutto di San Daniele« (18):

– – – – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0210 11 31 9110

– – – – – –

Andre varer:

– – – – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0210 11 31 9910

ex 0210 12

– –	Brystflæsk og stykker deraf:

– – –

Af tamsvin:

ex 0210 12 11

– – – –

Saltet eller i lage:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 15 vægtprocent

0210 12 11 9100

ex 0210 12 19

– – – –

Tørret eller røget:

– – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 15 % vægtprocent

0210 12 19 9100

ex 0210 19

– –	Andre varer:

– – –

Af tamsvin:

– – – –

Saltet eller i lage:

ex 0210 19 40

– – – – –

Kam og stykker deraf:

– – – – – –

Med et samlet ben- og bruskindhold på under 25 vægtprocent

0210 19 40 9100

ex 0210 19 50

– – – – –

Andre varer:

– – – – – –

Udbenet:

– – – – – – –

Skinke, forende, bov og kam samt stykker deraf (17)

0210 19 50 9100

– – – – – – –

Brystflæsk og stykker deraf, uden svær (17):

– – – – – – – –

Med et samlet bruskindhold på under 15 vægtprocent

0210 19 50 9310

– – – –

Tørret eller røget:

– – – – –

Andre varer:

ex 0210 19 81

– – – – – –

Udbenet:

– – – – – – –

»Prosciutto di Parma«, »Prosciutto di San Daniele« og stykker deraf (18)

0210 19 81 9100

– – – – – – –

Skinke, forende, bov og kam samt stykker deraf (17)

0210 19 81 9300

ex 1601 00

Pølser og lignende varer af kød, slagteaffald eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf:

–	Andre varer (24):

1601 00 91

– –	Tørrede pølser og smørepølser, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt (20) (22):

– – –

Uden indhold af kød eller slagteaffald af fjerkræ

1601 00 91 9120

– – –

Andre varer

1601 00 91 9190

1601 00 99

– –	Andre varer (19) (22):

– – –

Uden indhold af kød eller slagteaffald af fjerkræ

1601 00 99 9110

– – –

Andre varer

1601 00 99 9190

ex 1602

Andre varer af kød, slagteaffald eller blod, tilberedt eller konserverede:

–

Af svin:

ex 1602 41

– –	Skinke og stykker deraf:

ex 1602 41 10

– – –

Af tamsvin (23):

– – – –

Kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt, med indhold af kød og fedt på 80 vægtprocent og derover (24) (25):

– – – – –

I pakninger med indhold af 1 kg og derover (33)

1602 41 10 9110

– – – – –

I pakninger med indhold af under 1 kg

1602 41 10 9130

ex 1602 42

– –	Bov og stykker deraf:

ex 1602 42 10

– – –

Af tamsvin (23):

– – – –

Kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt, med indhold af kød og fedt på 80 vægtprocent og derover (24) (25):

– – – – –

I pakninger med indhold af 1 kg og derover (34)

1602 42 10 9110

– – – – –

I pakninger med indhold af under 1 kg

1602 42 10 9130

ex 1602 49

– –	Andre varer, herunder blandinger:

– – –

Af tamsvin:

– – – –

Med indhold af kød eller slagteaffald af enhver art på 80 vægtprocent og derover (herunder fedt af enhver art eller oprindelse):

ex 1602 49 19

– – – – –

Andre varer (23) (26):

– – – – – –

Kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt, med indhold af kød og fedt på 80 vægtprocent og derover (24) (25):

– – – – – – –

Uden indhold af kød eller slagteaffald af fjerkræ:

– – – – – – – –

Med indhold af et produkt, der består af tydeligt genkendelige muskelstykker, som på grund af deres størrelse ikke kan identificeres som kommende fra skinke, bov, kam eller nakke, sammen med små synlige fedtpartikler og små mængder geléansamlinger

1602 49 19 9130

7. Fjerkræ

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 0105

Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende:

–	Af vægt 185 g og derunder:

0105 11

– –	Høns af arten Gallus domesticus:

– – –

Avls- og formeringshønekyllinger:

0105 11 11

– – – –

Æglægningsracer

0105 11 11 9000

0105 11 19

– – – –

Andre varer

0105 11 19 9000

– – –

Andre varer:

0105 11 91

– – – –

Æglægningsracer

0105 11 91 9000

0105 11 99

– – – –

Andre varer

0105 11 99 9000

0105 12 00

– –

Kalkuner:

0105 12 00 9000

ex 0105 19

– –	Andre varer:

0105 19 20

– – –

Gæs

0105 19 20 9000

ex 0207

Kød og spiseligt slagteaffald, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105:

–	Af høns af arten Gallus domesticus:

ex 0207 12

– –	Ikke udskåret, frosset:

ex 0207 12 10

– – –

Plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte »70 pct.–høns«):

– – – –

Høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – –

Andre varer

0207 12 10 9900

ex 0207 12 90

– – –

Plukkede, rensede, uden hoved og fødder og uden hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte »65 pct.–høns«), eller i anden form:

– – – –

»65 %-høns«:

– – – – –

Høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – –

Andre varer

0207 12 90 9190

– – – –

Høns af arten Gallus domesticus, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse i uregelmæssig sammensætning:

– – – – –

Høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – –

Andre varer

0207 12 90 9990

ex 0207 14

– –	Udskåret samt slagteaffald, frosset:

– – –

Udskårne stykker:

– – – –

Ikke udbenet:

ex 0207 14 20

– – – – –

Halve eller kvarte:

– – – – – –

Af høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – – –

Andre varer

0207 14 20 9900

ex 0207 14 60

– – – – –

Lår og stykker deraf:

– – – – – –

Af høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – – –

Andre varer

0207 14 60 9900

ex 0207 14 70

– – – – –

Andre varer:

– – – – – –

Halve eller kvarte, uden gump:

– – – – – – –

Af høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – – – –

Andre varer

0207 14 70 9190

– – – – – –

Dele, der omfatter et helt lår eller et stykke deraf og et rygstykke, hvis vægt ikke må overstige 25 % af den samlede vægt

– – – – – – –

Af høns af arten Gallus domesticus, hvis brystbensspids, lårben og skinneben er fuldstændig forbenede

– – – – – – –

Andre varer

0207 14 70 9290

–	Af kalkuner:

0207 25

– –	Ikke udskåret, frosset:

0207 25 10

– – –

Plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte »80 pct.–kalkuner«)

0207 25 10 9000

0207 25 90

– – –

Plukkede, rensede, uden hoved og fødder, og uden hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte »73 pct.–kalkuner«) eller i anden form

0207 25 90 9000

ex 0207 27

– –	Udskåret samt slagteaffald, frosset:

– – –

Udskårne stykker:

ex 0207 27 10

– – – –

Udbenet:

– – – – –

Homogeniseret kød, herunder mekanisk udbenet kød

– – – – –

Andre varer:

– – – – – –

Andre varer end gump

0207 27 10 9990

– – – –

Ikke udbenet:

– – – – –

Lår og stykker deraf:

0207 27 60

– – – – – –

Underlår og stykker deraf

0207 27 60 9000

0207 27 70

– – – – – –

Andre varer

0207 27 70 9000

8. Æg

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 0407 00

Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

–	Æg af fjerkræ:

– –	Til udrugning (35):

0407 00 11

– – –

Af kalkuner eller gæs

0407 00 11 9000

0407 00 19

– – –

I andre tilfælde

0407 00 19 9000

0407 00 30

– –	I andre tilfælde

0407 00 30 9000

0408

Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne, eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler:

–	Æggeblommer:

ex 0408 11

– –

Tørrede:

ex 0408 11 80

– – –

Andre varer:

– – – –

Egnet til menneskeføde

0408 11 80 9100

ex 0408 19

– –	Andre varer:

– – –

Andre varer:

ex 0408 19 81

– – – –

Flydende:

– – – – –

Egnet til menneskeføde

0408 19 81 9100

ex 0408 19 89

– – – –

I andre tilfælde, også frosne:

– – – – –

Egnet til menneskeføde

0408 19 89 9100

–	Andre varer:

ex 0408 91

– –

Tørrede:

ex 0408 91 80

– – –

Andre varer:

– – – –

Egnet til menneskeføde

0408 91 80 9100

ex 0408 99

– –	Andre varer:

ex 0408 99 80

– – –

Andre varer:

– – – –

Egnet til menneskeføde

0408 99 80 9100

9. Mælk og mejeriprodukter

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

0401

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (50):

0401 10

–	Med fedtindhold på 1 vægtprocent og derunder:

0401 10 10

– –	I pakninger med indhold af 2 liter og derunder

0401 10 10 9000

0401 10 90

– –	I andre tilfælde

0401 10 90 9000

0401 20

–	Med fedtindhold på over 1 vægtprocent, men ikke over 6 vægtprocent:

– –	3 vægtprocent og derunder:

0401 20 11

– – –

I pakninger med indhold af 2 liter og derunder:

– – – –

Med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder

0401 20 11 9100

– – – –

Med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent

0401 20 11 9500

0401 20 19

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder

0401 20 19 9100

– – – –

Med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent

0401 20 19 9500

– –	Over 3 vægtprocent:

0401 20 91

– – –

I pakninger med indhold af 2 liter og derunder

0401 20 91 9000

0401 20 99

– – –

I andre tilfælde

0401 20 99 9000

0401 30

–	Med fedtindhold på over 6 vægtprocent:

– –	21 vægtprocent og derunder:

0401 30 11

– – –

I pakninger med indhold af 2 liter og derunder:

– – – –

Med fedtindhold på:

– – – – –

Over 10 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0401 30 11 9400

– – – – –

Over 17 vægtprocent

0401 30 11 9700

0401 30 19

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på over 17 vægtprocent

0401 30 19 9700

– –	Over 21 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent:

0401 30 31

– – –

I pakninger med indhold af 2 liter og derunder:

– – – –

Med fedtindhold på:

– – – – –

35 vægtprocent og derunder

0401 30 31 9100

– – – – –

Over 35 vægtprocent, men ikke over 39 vægtprocent

0401 30 31 9400

– – – – –

Over 39 vægtprocent

0401 30 31 9700

0401 30 39

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på:

– – – – –

35 vægtprocent og derunder

0401 30 39 9100

– – – – –

Over 35 vægtprocent, men ikke over 39 vægtprocent

0401 30 39 9400

– – – – –

Over 39 vægtprocent

0401 30 39 9700

– –	Over 45 vægtprocent:

0401 30 91

– – –

I pakninger med indhold af 2 liter og derunder:

– – – –

Med fedtindhold på:

– – – – –

68 vægtprocent og derunder

0401 30 91 9100

– – – – –

Over 68 vægtprocent

0401 30 91 9500

0401 30 99

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på:

– – – – –

68 vægtprocent og derunder

0401 30 99 9100

– – – – –

Over 68 vægtprocent

0401 30 99 9500

0402

Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler (43):

ex 0402 10

–	I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med fedtindhold på 1,5 vægtprocent og derunder (46):

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (48):

0402 10 11

– – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder

0402 10 11 9000

0402 10 19

– – –

I andre tilfælde

0402 10 19 9000

– –	Andre varer (49):

0402 10 91

– – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder

0402 10 91 9000

0402 10 99

– – –

I andre tilfælde

0402 10 99 9000

–	I pulverform, som granulat eller i anden fast form, med fedtindhold på over 1,5 vægtprocent (46):

ex 0402 21

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (48):

– – –

Med fedtindhold på 27 vægtprocent og derunder:

0402 21 11

– – – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

11 vægtprocent og derunder

0402 21 11 9200

– – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0402 21 11 9300

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0402 21 11 9500

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0402 21 11 9900

– – – –

Andre varer:

0402 21 17

– – – – –

Med fedtindhold på 11 vægtprocent og derunder

0402 21 17 9000

0402 21 19

– – – – –

Med fedtindhold på over 11 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent:

– – – – – –

17 vægtprocent og derunder

0402 21 19 9300

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0402 21 19 9500

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0402 21 19 9900

– – –

Med fedtindhold på over 27 vægtprocent:

0402 21 91

– – – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

28 vægtprocent og derunder

0402 21 91 9100

– – – – – –

Over 28 vægtprocent, men ikke over 29 vægtprocent

0402 21 91 9200

– – – – – –

Over 29 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent

0402 21 91 9350

– – – – – –

Over 45 vægtprocent

0402 21 91 9500

0402 21 99

– – – –

Andre varer:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

28 vægtprocent og derunder

0402 21 99 9100

– – – – – –

Over 28 vægtprocent, men ikke over 29 vægtprocent

0402 21 99 9200

– – – – – –

Over 29 vægtprocent, men ikke over 41 vægtprocent

0402 21 99 9300

– – – – – –

Over 41 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent

0402 21 99 9400

– – – – – –

Over 45 vægtprocent, men ikke over 59 vægtprocent

0402 21 99 9500

– – – – – –

Over 59 vægtprocent, men ikke over 69 vægtprocent

0402 21 99 9600

– – – – – –

Over 69 vægtprocent, men ikke over 79 vægtprocent

0402 21 99 9700

– – – – – –

Over 79 vægtprocent

0402 21 99 9900

ex 0402 29

– –	Andre varer (49):

– – –

Med fedtindhold på 27 vægtprocent og derunder:

– – – –

Andre varer:

0402 29 15

– – – – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder:

– – – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – – –

11 vægtprocent og derunder

0402 29 15 9200

– – – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0402 29 15 9300

– – – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0402 29 15 9500

– – – – – – –

Over 25 vægtprocent

0402 29 15 9900

0402 29 19

– – – – –

Andre varer:

– – – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0402 29 19 9300

– – – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0402 29 19 9500

– – – – – – –

Over 25 vægtprocent

0402 29 19 9900

– – –

Med fedtindhold på over 27 vægtprocent:

0402 29 91

– – – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder:

0402 29 91 9000

0402 29 99

– – – –

Andre varer:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

41 vægtprocent og derunder

0402 29 99 9100

– – – – – –

Over 41 vægtprocent

0402 29 99 9500

–	Andre varer:

0402 91

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (48):

0402 91 10

– – –

Med fedtindhold på 8 vægtprocent og derunder:

– – – –

Med indhold af fedtfrit mælketørstof på 15 vægtprocent og derover, og med fedtindhold på over 7,4 vægtprocent

0402 91 10 9370

0402 91 30

– – –

Med fedtindhold på over 8 vægtprocent, men ikke over 10 vægtprocent:

– – – –

Med indhold af fedtfrit mælketørstof på 15 vægtprocent og derover

0402 91 30 9300

– – –

Med fedtindhold på over 45 vægtprocent:

0402 91 99

– – – –

I andre tilfælde

0402 91 99 9000

0402 99

– –	I andre tilfælde (49):

0402 99 10

– – –

Med fedtindhold på 9,5 vægtprocent og derunder:

– – – –

Med indhold af saccharose på 40 vægtprocent og derover, med indhold af fedtfrit mælketørstof på 15 vægtprocent og derover og med fedtindhold på over 6,9 vægtprocent

0402 99 10 9350

– – –

Med fedtindhold på over 9,5 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent:

0402 99 31

– – – –

I pakninger af nettovægt 2,5 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på 21 vægtprocent og derunder:

– – – – – –

Med indhold af saccharose på 40 vægtprocent og derover og med indhold af fedtfrit mælketørstof på 15 vægtprocent og derover

0402 99 31 9150

– – – – –

Med fedtindhold på over 21 vægtprocent, men ikke over 39 vægtprocent

0402 99 31 9300

– – – – –

Med fedtindhold på over 39 vægtprocent

0402 99 31 9500

0402 99 39

– – – –

I andre tilfælde:

– – – – –

Med fedtindhold på 21 vægtprocent og derunder, med indhold af saccharose på 40 vægtprocent og derover og med indhold af fedtfrit mælketørstof på 15 vægtprocent og derover

0402 99 39 9150

ex 0403

Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

ex 0403 90

–	Andre varer:

– –	Ikke aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao:

– – –

I pulverform, som granulat eller i anden fast form (43) (47):

– – – –

Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på (36):

0403 90 11

– – – – –

1,5 vægtprocent og derunder

0403 90 11 9000

0403 90 13

– – – – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent:

– – – – – –

11 vægtprocent og derunder

0403 90 13 9200

– – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0403 90 13 9300

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0403 90 13 9500

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0403 90 13 9900

0403 90 19

– – – – –

Over 27 vægtprocent

0403 90 19 9000

– – – –

Andre varer, med fedtindhold på (39):

0403 90 33

– – – – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent:

– – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0403 90 33 9400

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0403 90 33 9900

– – –

Andre varer:

– – – –

Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på (36):

0403 90 51

– – – – –

3 vægtprocent og derunder:

– – – – – –

1,5 vægtprocent og derunder

0403 90 51 9100

0403 90 59

– – – – –

Over 6 vægtprocent:

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 21 vægtprocent

0403 90 59 9170

– – – – – –

Over 21 vægtprocent, men ikke over 35 vægtprocent

0403 90 59 9310

– – – – – –

Over 35 vægtprocent, men ikke over 39 vægtprocent

0403 90 59 9340

– – – – – –

Over 39 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent

0403 90 59 9370

– – – – – –

Over 45 vægtprocent

0403 90 59 9510

ex 0404

Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet:

0404 90

–	Andre varer:

– –	Ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med fedtindhold på (36):

ex 0404 90 21

– – –

1,5 vægtprocent og derunder:

– – – –

I pulverform eller som granulat, med vandindhold på 5 vægtprocent og derunder og med mælkeproteinindhold i det fedtfrie mælketørstof på:

– – – – –

Over 29 vægtprocent, men ikke over 34 vægtprocent

0404 90 21 9120

– – – – –

34 vægtprocent og derover

0404 90 21 9160

0404 90 23

– – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent (43):

– – – –

I pulverform eller som granulat:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

11 vægtprocent og derunder

0404 90 23 9120

– – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0404 90 23 9130

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0404 90 23 9140

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0404 90 23 9150

ex 0404 90 29

– – –

Over 27 vægtprocent (43):

– – – –

I pulverform eller som granulat, med fedtindhold på:

– – – – –

28 vægtprocent og derunder

0404 90 29 9110

– – – – –

Over 28 vægtprocent, men ikke over 29 vægtprocent

0404 90 29 9115

– – – – –

Over 29 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent

0404 90 29 9125

– – – – –

Over 45 vægtprocent

0404 90 29 9140

– –	Andre varer, med fedtindhold på (39) (43):

0404 90 81

– – –

1,5 vægtprocent og derunder:

– – – –

I pulverform eller som granulat

0404 90 81 9100

ex 0404 90 83

– – –

Over 1,5 vægtprocent, men ikke over 27 vægtprocent:

– – – –

I pulverform eller som granulat:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

11 vægtprocent og derunder

0404 90 83 9110

– – – – – –

Over 11 vægtprocent, men ikke over 17 vægtprocent

0404 90 83 9130

– – – – – –

Over 17 vægtprocent, men ikke over 25 vægtprocent

0404 90 83 9150

– – – – – –

Over 25 vægtprocent

0404 90 83 9170

– – – –

I anden form end i pulverform eller som granulat:

– – – – –

Med indhold af saccharose på 40 vægtprocent og derover, med indhold af fedtfri mælketørstof på 15 vægtprocent og derover og med fedtindhold på over 6,9 vægtprocent

0404 90 83 9936

ex 0405

Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter:

0405 10

–

Smør:

– –	Med fedtindhold på 85 vægtprocent og derunder:

– – –

Naturligt smør:

0405 10 11

– – – –

I pakninger af nettovægt 1 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

80 vægtprocent og derover, men under 82 vægtprocent

0405 10 11 9500

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 11 9700

0405 10 19

– – – –

I andre tilfælde:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

80 vægtprocent og derover, men under 82 vægtprocent

0405 10 19 9500

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 19 9700

0405 10 30

– – –

Rekombineret smør:

– – – –

I pakninger af nettovægt 1 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

80 vægtprocent og derover, men under 82 vægtprocent

0405 10 30 9100

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 30 9300

– – – –

Andre varer:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 30 9700

0405 10 50

– – –

Vallesmør:

– – – –

I pakninger af nettovægt 1 kg og derunder:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 50 9300

– – – –

Andre varer:

– – – – –

Med fedtindhold på:

– – – – – –

80 vægtprocent og derover, men under 82 vægtprocent

0405 10 50 9500

– – – – – –

82 vægtprocent og derover

0405 10 50 9700

0405 10 90

– –	Andre varer

0405 10 90 9000

ex 0405 20

–	Smørbare mælkefedtprodukter:

0405 20 90

– –	Med fedtindhold på over 75 vægtprocent, men under 80 vægtprocent:

– – –

Med fedtindhold på:

– – – –

75 vægtprocent og derover, men under 78 vægtprocent

0405 20 90 9500

– – – –

78 vægtprocent og derover

0405 20 90 9700

0405 90

–	Andre varer:

0405 90 10

– –	Med fedtindhold på 99,3 vægtprocent og derover og med vandindhold på 0,5 vægtprocent og derunder

0405 90 10 9000

0405 90 90

– –	I andre tilfælde

0405 90 90 9000

KN–kode

Varebeskrivelse

Supplerende krav ved anvendelse af produktkode

Produktkode

Maksimalt vandindhold i produktet

(%)

Mindste fedtindhold i tørstoffet

(%)

ex 0406

Ost og ostemasse (42) (45):

ex 0406 10

–	Frisk ost (ikke modnet eller lagret), herunder valleost, og ostemasse:

ex 0406 10 20

– –	Med fedtindhold på 40 vægtprocent og derunder:

– – –

Valleost, bortset fra saltet Ricotta

0406 10 20 9100

– – –

Andre varer:

– – – –

Med et vandindhold i den fedtfri ostemasse på over 47 vægtprocent, men ikke over 72 vægtprocent:

– – – – –

Ricotta, saltet:

– – – – – –

Fremstillet udelukkende af fåremælk

0406 10 20 9230

– – – – – –

Andre varer

0406 10 20 9290

– – – – –

Cottage cheese

0406 10 20 9300

– – – – –

Andre varer:

– – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – –

Under 5 vægtprocent

0406 10 20 9610

– – – – – – –

5 vægtprocent og derover, men under 19 vægtprocent

0406 10 20 9620

– – – – – – –

19 vægtprocent og derover, men under 39 vægtprocent

0406 10 20 9630

– – – – – – –

Andre varer, med et vandindhold i den fedtfri ostemasse på:

– – – – – – – –

Over 47 vægtprocent, men ikke over 52 vægtprocent

0406 10 20 9640

– – – – – – – –

Over 52 vægtprocent, men ikke over 62 vægtprocent

0406 10 20 9650

– – – – – – – –

Over 62 vægtprocent

0406 10 20 9660

– – – –

Med et vandindhold i den fedtfri ostemasse på over 72 vægtprocent:

– – – – –

Ost af frisk fløde, med et vandindhold i den fedtfri ostemasse på over 77 vægtprocent, men ikke over 83 vægtprocent, og med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – –

60 vægtprocent og derover, men under 69 vægtprocent

0406 10 20 9830

– – – – – –

69 vægtprocent og derover

0406 10 20 9850

– – – – –

I andre tilfælde

0406 10 20 9870

– – – –

Andre varer

0406 10 20 9900

ex 0406 20

–	Ost af enhver art, revet eller i pulverform:

ex 0406 20 90

– –	Andre varer:

– – –

Oste fremstillet af valle

0406 20 90 9100

– – –

Andre varer:

– – – –

Med fedtindhold på over 20 vægtprocent, med mælkesukkerindhold på under 5 vægtprocent og med et tørstofindhold på:

– – – – –

60 vægtprocent og derover, men under 80 vægtprocent

0406 20 90 9913

– – – – –

80 vægtprocent og derover, men under 85 vægtprocent

0406 20 90 9915

– – – – –

85 vægtprocent og derover, men under 95 vægtprocent

0406 20 90 9917

– – – – –

95 vægtprocent og derover

0406 20 90 9919

– – – –

Andre varer

0406 20 90 9990

ex 0406 30

–	Smelteost, ikke revet eller i pulverform:

– –	Andre varer:

– – –

Med fedtindhold i ostemassen på 36 vægtprocent og derunder og med fedtindhold i tørstoffet på:

ex 0406 30 31

– – – –

48 vægtprocent og derunder:

– – – – –

Med et tørstofindhold på:

– – – – – –

40 vægtprocent og derover, men under 43 vægtprocent, og med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – –

Under 20 vægtprocent

0406 30 31 9710

– – – – – – –

20 vægtprocent og derover

0406 30 31 9730

– – – – – –

43 vægtprocent og derover og med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – –

Under 20 vægtprocent

0406 30 31 9910

– – – – – – –

20 vægtprocent og derover, men under 40 vægtprocent

0406 30 31 9930

– – – – – – –

40 vægtprocent og derover

0406 30 31 9950

ex 0406 30 39

– – – –

Over 48 vægtprocent:

– – – – –

Med tørstofindhold på:

– – – – – –

40 vægtprocent og derover, men under 43 vægtprocent

0406 30 39 9500

– – – – – –

43 vægtprocent og derover, men under 46 vægtprocent

0406 30 39 9700

– – – – – –

46 vægtprocent og derover, og med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – –

Under 55 vægtprocent

0406 30 39 9930

– – – – – – –

55 vægtprocent og derover

0406 30 39 9950

ex 0406 30 90

– – –

Med fedtindhold på over 36 vægtprocent

0406 30 90 9000

ex 0406 40

–	Blåskimmelost og andre oste indeholdende skimmel dannet af Penicillium roqueforti:

ex 0406 40 50

– –	Gorgonzola

0406 40 50 9000

ex 0406 40 90

– –	Andre varer

0406 40 90 9000

ex 0406 90

–	Anden ost:

– –	Andre varer:

ex 0406 90 13

– – –

Emmentaler

0406 90 13 9000

ex 0406 90 15

– – –

Gruyère, Sbrinz:

– – – –

Gruyère

0406 90 15 9100

ex 0406 90 17

– – –

Bergkäse, Appenzell:

– – – –

Bergkäse

0406 90 17 9100

ex 0406 90 21

– – –

Cheddar

0406 90 21 9900

ex 0406 90 23

– – –

Edam

0406 90 23 9900

ex 0406 90 25

– – –

Tilsit

0406 90 25 9900

ex 0406 90 27

– – –

Butterkäse

0406 90 27 9900

ex 0406 90 29

– – –

Kashkaval:

– – – –

Fremstillet af fåre- og/eller gedemælk

0406 90 29 9100

– – – –

Fremstillet udelukkende af komælk

0406 90 29 9300

ex 0406 90 32

– – –

Feta (38):

– – – –

Fremstillet udelukkende af fåremælk eller fåremælk og gedemælk:

– – – – –

Med vandindhold i den fedtfri ostemasse på 72 vægtprocent og derunder

0406 90 32 9119

ex 0406 90 35

– – –

Kefalotyri:

– – – –

Fremstillet udelukkende af fåre– og/eller gedemælk

0406 90 35 9190

– – – –

Andre varer:

0406 90 35 9990

ex 0406 90 37

– – –

Finlandia

0406 90 37 9000

– – –

Andre varer:

– – – –

I andre tilfælde:

– – – – –

Med fedtindhold i ostemassen på 40 vægtprocent og derunder og med vandindhold i den fedtfri ostemasse på:

– – – – – –

47 vægtprocent og derunder:

ex 0406 90 61

– – – – – – –

Grana Padano, Parmigiano Reggiano

0406 90 61 9000

ex 0406 90 63

– – – – – – –

Fiore Sardo, Pecorino:

– – – – – – – –

Fremstillet udelukkende af fåremælk

0406 90 63 9100

– – – – – – – –

I andre tilfælde

0406 90 63 9900

ex 0406 90 69

– – – – – – –

Andre varer:

– – – – – – – –

Oste fremstillet af valle

0406 90 69 9100

– – – – – – – –

I andre tilfælde

0406 90 69 9910

– – – – – –

Over 47 vægtprocent, men ikke over 72 vægtprocent:

ex 0406 90 73

– – – – – – –

Provolone

0406 90 73 9900

ex 0406 90 75

– – – – – – –

Asiago, Caciocavallo, Montasio, Ragusano

0406 90 75 9900

ex 0406 90 76

– – – – – – –

Danbo, Fontal, Fontina, Fynbo, Havarti, Maribo, Samsø:

– – – – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på 45 vægtprocent og derover, men under 55 vægtprocent:

– – – – – – – – –

Med tørstofindhold på 50 vægtprocent og derover, men under 56 vægtprocent

0406 90 76 9300

– – – – – – – – –

Med tørstofindhold på 56 vægtprocent og derover

0406 90 76 9400

– – – – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på 55 vægtprocent og derover

0406 90 76 9500

ex 0406 90 78

– – – – – – –

Gouda:

– – – – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på under 48 vægtprocent

0406 90 78 9100

– – – – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på 48 vægtprocent og derover, men under 55 vægtprocent

0406 90 78 9300

– – – – – – – –

I andre tilfælde:

0406 90 78 9500

ex 0406 90 79

– – – – – – –

Esrom, Italico, Kernhem, Saint Nectaire, Saint Paulin, Taleggio

0406 90 79 9900

ex 0406 90 81

– – – – – – –

Cantal, Cheshire, Wensleydale, Lancashire, Double Gloucester, Blarney, Colby, Monterey

0406 90 81 9900

ex 0406 90 85

– – – – – – –

Kefalograviera, Kasseri:

– – – – – – – –

Med vandindhold på 40 vægtprocent og derunder

0406 90 85 9930

– – – – – – – –

Med vandindhold på over 40 vægtprocent, men ikke over 45 vægtprocent

0406 90 85 9970

– – – – – – – –

I andre tilfælde

0406 90 85 9999

– – – – – – –

Andre oste, med vandindhold i den fedtfri ostemasse på:

ex 0406 90 86

– – – – – – – –

Over 47 vægtprocent, men ikke over 52 vægtprocent:

– – – – – – – – –

Oste fremstillet af valle

0406 90 86 9100

– – – – – – – – –

Andre varer, med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – – – – –

Under 5 vægtprocent

0406 90 86 9200

– – – – – – – – – –

5 vægtprocent og derover, men under 19 vægtprocent

0406 90 86 9300

– – – – – – – – – –

19 vægtprocent og derover, men under 39 vægtprocent

0406 90 86 9400

– – – – – – – – – –

39 vægtprocent og derover

0406 90 86 9900

ex 0406 90 87

– – – – – – – –

Over 52 vægtprocent, men ikke over 62 vægtprocent:

– – – – – – – – –

Oste fremstillet af valle, bortset fra Manouri

0406 90 87 9100

– – – – – – – – –

Andre varer, med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – – – – –

Under 5 vægtprocent

0406 90 87 9200

– – – – – – – – – –

5 vægtprocent og derover, men under 19 vægtprocent

0406 90 87 9300

– – – – – – – – – –

19 vægtprocent og derover, men under 40 vægtprocent

0406 90 87 9400

– – – – – – – – – –

40 vægtprocent og derover:

– – – – – – – – – – –

Idiazabal, Manchego og Roncal, fremstillet udelukkende af fåremælk

0406 90 87 9951

– – – – – – – – – – –

Maasdam

0406 90 87 9971

– – – – – – – – – – –

Manouri

0406 90 87 9972

– – – – – – – – – – –

Hushallsost

0406 90 87 9973

– – – – – – – – – – –

Murukoloinen

0406 90 87 9974

– – – – – – – – – – –

Gräddost

0406 90 87 9975

– – – – – – – – – – –

Andre varer

0406 90 87 9979

ex 0406 90 88

– – – – – – – –

Over 62 vægtprocent, men ikke over 72 vægtprocent:

– – – – – – – – –

Oste fremstillet af valle

0406 90 88 9100

– – – – – – – – –

Andre varer:

– – – – – – – – – –

Med fedtindhold i tørstoffet på:

– – – – – – – – – – –

10 vægtprocent og derover, men under 19 vægtprocent

0406 90 88 9300

– – – – – – – – – – –

40 vægtprocent og derover:

– – – – – – – – – – – –

Akawi

0406 90 88 9500

10. Hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 1701

Rør– og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form:

–	Råsukker, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer:

ex 1701 11

– –	Rørsukker:

ex 1701 11 90

– – –

I andre tilfælde:

– – – –

Kandis

1701 11 90 9100

– – – –

Andet råsukker:

– – – – –

I pakninger af nettovægt på 5 kg og derunder

1701 11 90 9910

ex 1701 12

– –	Roesukker:

ex 1701 12 90

– – –

I andre tilfælde:

– – – –

Kandis

1701 12 90 9100

– – – –

Andet råsukker:

– – – – –

I pakning af nettovægt på 5 kg og derunder

1701 12 90 9910

–	I andre tilfælde:

1701 91 00

– –	Med indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer

1701 91 00 9000

ex 1701 99

– –	Andre varer:

1701 99 10

– – –

Hvidt sukker:

– – – –

Kandis

1701 99 10 9100

– – – –

I andre tilfælde:

– – – – –

Af en samlet mængde på 10 tons og derunder

1701 99 10 9910

– – – – –

Andre varer

1701 99 10 9950

ex 1701 99 90

– – –

Andre varer:

– – – –

Med indhold af andre tilsatte stoffer end smagsstoffer eller farvestoffer

1701 99 90 9100

11. Sirup og andre produkter inden for sukkersektoren

KN–kode

Varebeskrivelse

Produktkode

ex 1702

Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

ex 1702 40

–	Glucose og glucosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

ex 1702 40 10

– –	Isoglucose:

– – –

Med et fructoseindhold i tør tilstand på 41 vægtprocent og derover

1702 40 10 9100

1702 60

–	Anden fructose og fructosesirup, med et fructoseindhold i tør tilstand på over 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

1702 60 10

– –	Isoglucose

1702 60 10 9000

1702 60 95

– –	Andre varer

1702 60 95 9000

ex 1702 90

–	Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et indhold i tør tilstand på 50 vægtprocent fructose:

1702 90 30

– –	Isoglucose

1702 90 30 9000

– –

Karamel:

1702 90 71

– – –

Med et saccharoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover

1702 90 71 9000

ex 1702 90 95

– –	Andre varer:

– – –

Kunsthonning, også blandet med naturlig honning

1702 90 95 9100

– – –

Andre varer bortset fra sorbose

1702 90 95 9900

2106

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

ex 2106 90

–	Andre varer:

– –	Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:

2106 90 30

– – –

Sirup af isoglucose

2106 90 30 9000

– – –

I andre tilfælde:

2106 90 59

– – – –

Af andre sukkerarter

2106 90 59 9000«

(1) EFT L 149 af 7.6.2008, s. 55.

(2) Analysemetoden til fastsættelse af fedtstofindholdet er anført i bilag I (metode A) til Kommissionens direktiv 84/4/EØF (EFT L 15 af 18.1.1984, s. 28).

(3) Metoden, der skal anvendes til fastsættelse af fedtstofindholdet, er som følger:

—	prøven skal knuses således, at 90 vægtprocent eller mere kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 500 mikron og 100 vægtprocent kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 1 000 mikron

—	analysemetoden, der skal anvendes herefter, er anført i bilag I (metode A) til direktiv 84/4/EØF.

(4) Stivelsens tørstofindhold fastslås ved hjælp af metoden i bilag IV til Kommissionens forordning (EØF) nr. 687/2008 (EFT L 192 af 19.7.2008, s. 20). Stivelsens renhedsgrad fastslås ved hjælp af Ewers modificerede polarimetriske metode, der er offentliggjort i bilag III, del L, i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).

(5) Eksportrestitutionen for stivelse justeres efter følgende formel:

1.	Kartoffelstivelse: ((virkelig % tørstof)/80) × eksportrestitution.

2.	Alle andre typer stivelse: ((virkelig % tørstof)/87) × eksportrestitution.

Ansøgeren angiver, når toldformaliteterne gennemføres, produktets tørstofindhold i den erklæring, der anvendes til dette formål.

(6) Eksportrestitutionen ydes for produkter med et tørstofindhold på mindst 78 %. Den eksportrestitution, der skal betales for produkter med et tørstofindhold på under 78 %, justeres efter følgende formel:

((virkeligt tørstofindhold)/78) × eksportrestitution.

Tørstofindholdet bestemmes efter metode 2 i bilag II til Kommissionens direktiv 79/796/EØF (EFT L 239 af 22.9.1979, s. 24) eller ved enhver anden egnet analysemetode, der mindst giver de samme garantier.

(7) Som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 (EFT L 147 af 30.6.1995, s. 51).

(8) Med henblik på restitutionsydelse tages der kun hensyn til stivelse fra kornprodukter. Som kornprodukter anses produkter henhørende under KN–kode 0709 90 60 og 0712 90 19, kapitel 10 og 1101, 1102, 1103 og 1104 (i uforandret stand og ikke rekonstitueret) bortset fra 1104 30 og kornindholdet i produkter under KN–kode 1904 10 10 og 1904 10 90. Kornindholdet i produkter i pos. 1904 10 10 and 1904 10 90 i den kombinerede nomenklatur anses at være lig med vægten af det færdige produkt. Der ydes ikke restitution for korn, for hvilket stivelsens oprindelse ikke klart kan fastslås ved analyse.

(9) Der betales kun restitution for produkter med et stivelsesindhold på 5 vægtprocent og derover.

(10) Dette restitutionsbeløb er betinget af fremlæggelse af den attest, som er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 433/2007 (EFT L 104 af 21.4.2007, s. 3,.

(11) Ydelse af restitution er betinget af overholdelse af de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1359/2007 (EFT L 304 af 22.11.2007, s. 21) og, hvis det er relevant, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1741/2006 (EUT L 329 af 25.11.2006, s. 7).

(12) EFT L 308 af 8.11.2006, s. 7.

(13) EFT L 281, 24.10.2008, s. 3

(14) EFT L 325 af 24.11.2006, s. 12.

(15) Indholdet af magert oksekød eksklusive fedt bestemmes efter analysemetoden i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2429/86 (EFT L 210 af 1.8.1986, s. 39). Ved udtrykket »gennemsnitligt indhold« forstås den prøvemængde, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2002 (EFT L 117 af 4.5.2002, s. 6). Prøven udtages fra den del af partiet, der indebærer den største risiko.

(16) Bestemmelse af kollagenindholdet:

Det med faktoren 8 multiplicerede hydroxyprolinindhold anses som indholdet af kollagen. Hydroxyprolinindholdet skal bestemmes efter ISO–metoden 3496–1978.

(17) Varer og stykker deraf henhørende under denne position, hvis de på grundlag af det sammenhængende muskelvævs mål og karakteristika kan identificeres som hidrørende fra de nævnte primære udskæringer. Udtrykket »stykker deraf« gælder for varer med en netto stykvægt på mindst 100 g eller varer, der er skåret i ensartede skiver, som klart kan identificeres som hidrørende fra den nævnte primære udskæring, og emballeret sammen med en samlet nettovægt på mindst 100 g.

(18) Denne restitution vil kun blive givet til produkter, hvis betegnelse er attesteret af de kompetente myndigheder i det producerende medlemsland.

(19) Ved anvendelse af restitution på pølser i emballage, som også indeholder konserverende væske, lægges kun pølsernes vægt til grund.

(20) Vægten af et lag paraffin svarende til, hvad der er normalt i handelen, betragtes som en del af pølsernes nettovægt.

(21) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2333/97 (EFT L 323 af 26.11.1997, s. 25).

(22) Hvis tilberedte sammensatte næringsmidler (inklusive færdige middagsretter) tariferes under pos. 1601 på grund af deres sammensætning, ydes restitutionen kun for nettovægten af disse næringsmidlers indhold af pølser, kød og slagteaffald (herunder spæk og fedt af enhver art og oprindelse).

(23) Ved anvendelse af restitution på produkter, som også indeholder ben, lægges kun produkternes nettovægt efter fradrag for vægt af ben til grund.

(24) Ydelse af restitutionen er betinget af, at de i Kommissionens forordning (EF) nr.903/2008 (EFT L 249 af 18.9.2008, s. 3) fastsatte betingelser overholdes. Ved gennemførelsen af udførselstoldformaliteterne angiver eksportøren skriftligt, at de pågældende produkter opfylder disse betingelser.

(25) Indholdet af kød og fedt bestemmes efter den analyseprocedure, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2004/2002 (EFT L 308 af 9.11.2002, s. 22).

(26) Indholdet af kød eller slagteaffald af enhver art (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) bestemmes efter den analyseprocedure, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 226/89 (EFT L 29 af 31.1.1989, s. 11).

(27) Frysning af produkter i henhold til artikel 7, stk. 3, første afsnit i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (EFT L 186 af 17.7.2009, s. 1) er ikke tilladt.

(28) Hele og halve kroppe kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.

(29) Boven kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.

(30) Forenden kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.

(31) Bovsnitte, kæbe– og halssnitte eller kæbe–, hals– og bovsnitte samlet, der foreligger særskilt, er ikke berettiget til denne restitution.

(32) Udbenet nakke, der foreligger særskilt, er ikke berettiget til denne restitution.

(33) I tilfælde af, at tarifering af produkter som skinke eller stykker af skinke i pos. 1602 41 10 9110 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 42 10 9110 eller i givet fald for produktkode 1602 49 19 9130, uden at dette berører anvendelsen af artikel 48 i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009.

(34) I tilfælde af, at tarifering af produkter som bov eller stykker af bov i pos. 1602 42 10 9110 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 49 19 9130, uden at dette berører anvendelsen af artikel 48 i forordning (EF) nr. 612/2009.

(35) Herunder hører kun æg af fjerkræ, som svarer til de betingelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i De Europæiske Fællesskaber, og på hvilke er påtrykt produktionsvirksomhedens registreringsnummer og/eller andre angivelser som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 617/2008 (EFT L 168 af 28.6.2008, s. 5).

(36) Når et produkt henhørende under denne position er tilsat valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, tages der ved beregning af restitutionsbeløbet ikke hensyn til den andel, som svarer til valle– eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter.

Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen.

Hvis et produkt henhørende under denne position består af permeat, ydes der ingen restitution.

Ved afslutning af toldformaliteterne angives det i den dertil foreskrevne erklæring, om produktet består af permeat, eller om der er tilsat ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, og i bekræftende fald angives:

—	det maksimale vægtindhold af tilsætning af ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt, og navnlig

—	den tilsatte valles indhold af laktose.

(37) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2287/2000 (EFT L 260 af 14.10.2000, s. 22).

(38) Når dette produkt indeholder kasein og/eller kaseinater, der er tilsat før eller under fremstillingen, ydes der ingen restitutioner. Ved afslutning af toldformaliteterne angives i den dertil foreskrevne erklæring, om der er tilsat kasein og/eller kaseinater.

(39) Restitutionsbeløbet pr. 100 kg af produktet henhørende under denne position er lig med summen af følgende elementer:

det anførte beløb pr. 100 kg multipliceret med procenten af de mælkeprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet. Med hensyn til tilsætninger af ikke–mælkeprodukter kan de omtalte produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling eller konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen.

Såfremt produktet er tilsat valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein– og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, multipliceres de anførte beløb pr. kg med vægten af de mælkeprodukter, med undtagelse af valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet

et element, der er beregnet i henhold til artikel 14 , stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (EFT L 318 af 4.12.2009, , s. 1).

—	det maksimale vægtindhold af tilsætninger af ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt, og navnlig

—	den tilsatte valles indhold af laktose.

Hvis produktets andel af mælkepulver består af permeat, ydes der ingen restitution.

(40) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 707/98 (EFT L 98 af 30.6.1995, s. 11).

(41) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 823/96 (EFT L 111 af 30.6.1995, s. 9).

(42)

a)	Restitutionen for oste, hvis emballering indeholder flydende væske, især saltlage, beregnes på grundlag af ostens nettovægt, efter at vægten af den flydende væske er fratrukket.

b)	Plastfolie, paraffin, aske eller voks betragtes ikke som en del af produktets nettovægt ved beregningen af restitutionen.

c)	Hvis osten er emballeret i plastfolie, og vægten af plastfolien er inkluderet i den anførte nettovægt, nedsættes restitutionen med 0,5 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren angive, om osten er emballeret i plastfolie, og om den anførte nettovægt inkluderer plastfoliens vægt.

Hvis osten er omsluttet af paraffin eller aske, og vægten af paraffinen eller asken er inkluderet i den anførte nettovægt, nedsættes restitutionen med 2 %.

Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren angive, om osten er omsluttet af paraffin eller aske, og om den anførte nettovægt inkluderer askens eller paraffinens vægt.

e)	Hvis osten er omsluttet af voks, skal ansøgeren ved afslutning af toldformaliteterne på erklæringen anføre ostens nettovægt eksklusiv voksens vægt.

(43) Hvis indholdet af mælkeproteiner (kvælstofindhold × 6,38) i det fedtfrie mælketørstof i et produkt, der henhører under denne position, er på under 34 %, ydes der ikke restitution. For varer i pulverform, der henhører under denne position, ydes der ikke restitution. hvis varen indeholder mere end 5 % vand efter vægt.

Når toldformaliteterne gennemføres, skal importøren i sin angivelse anføre mindsteindholdet af mælkeproteiner i den fedtfri tørstofmasse og, for varer i pulverform, det maksimale vandindhold.

(44) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2287/2000 (EFT L 260 af 14.10.2000, s. 22).

(45)

Hvis produktet, bortset fra krydderier og krydderurter, er tilsat ikke-mælkeprodukter, herunder navnlig skinke, nødder, rejer, laks, oliven eller rosiner, nedsættes restitutionen med 10 %.

Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren på den dertil foreskrevne erklæring angive, om osten indeholder sådanne ikke-mælkeprodukter.

b)	Hvis produktet indeholder krydderier eller krydderurter, herunder navnlig sennep, basilikum, hvidløg eller oregano, nedsættes restitutionen med 1 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren på den dertil foreskrevne erklæring angive, om osten indeholder krydderier eller krydderurter.

Hvis produktet er tilsat kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, tages der ved beregning af restitutionsbeløbet ikke hensyn til den andel, som udgøres af kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter (bortset fra vallesmør henhørende under KN-kode 0405 10 50) og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504.

Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren i den dertil foreskrevne erklæring angive, om der er tilsat kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, og i bekræftende fald angive det maksimale vægtindhold af kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter (evt. med angivelse af indholdet af vallesmør) og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, pr. 100 kg af det færdige produkt.

d)	De omhandlede produkter kan indeholde tilsætninger af ikke-mælkeprodukter, såsom salt, osteløbe eller skimmel, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter.

(46) Restitutionssatsen for kondenseret frossen mælk er den samme som den, der anvendes for henholdsvis pos. 0402 91 eller 0402 99.

(47) Restitutionssatserne for produkter i frossen tilstand henhørende under KN–kode 0403 90 11 til 0403 90 39 er de samme som dem, der anvendes for KN–kode 0403 90 51 til 0403 90 69.

(48) Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen. Ved afslutning af toldformaliteterne angives det i den dertil foreskrevne erklæring, om der er tilsat ikke–mælkeprodukter, og i bekræftende fald angives det maksimale vægtindhold af tilsætninger af ikke–mælkeprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt.

(49) Restitutionsbeløbet for 100 kg af produktet henhørende under denne position er lig med summen af følgende elementer:

det anførte beløb pr. 100 kg multipliceret med procenten af de mælkeprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet. Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ved beregning af restitutionen

et element, der er beregnet i henhold til artikel 14 , stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (EFT L 318 af 4.12.2009, s. 1).

Ved afslutning af toldformaliteterne angives i den dertil foreskrevne erklæring det maksimale vægtindhold af saccharose, og om der er tilsat ikke–mælkeprodukter, og i bekræftende fald det maksimale vægtindhold af tilsætninger af ikke–mælkeprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt.

(50) De omhandlede produkter kan indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling eller konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen. Når toldformaliteterne gennemføres, skal importøren i sin angivelse anføre, om der er tilsat produkter, og i bekræftende fald, den maksimalt tilsatte mængde.

BILAG II

»BILAG II

KODE FOR BESTEMMELSESSTED VED EKSPORTRESTITUTIONER

A00	Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre territorier, proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra Fællesskabet)
A01	Andre bestemmelsessteder
A02	Alle bestemmelsessteder, ekskl. Amerikas Forenede Stater
A03	Alle bestemmelsessteder, ekskl. Schweiz
A04	Alle tredjelande
A05	Andre tredjelande
A10	EFTA–lande (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz
A11	AVS–lande (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet, som har undertegnet Lomé–konventionen) Angola, Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Comorerne (ekskl. Mayotte), Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Côte d'Ivoire, Djibouti, Dominica, Etiopien, Fijiøerne, Gabon, Gambia, Ghana, Grenada, Guinea, Guinea–Bissau, Ækvatorialguinea, Guyana, Haiti, Jamaica, Kenya, Kiribati, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauritius, Mauretanien, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Uganda, Papua Ny Guinea, Dominikanske Republik, Rwanda, Saint Christopher og Nevis, Saint Vincent og Grenadinerne, Saint Lucia, Salomonøerne, Samoa, São Tomé og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Swaziland, Tanzania, Tchad, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu, Vanuatu, Zambia, Zimbabwe
A12	Lande og territorier i Middelhavsområdet Ceuta og Melilla, Gibraltar, Tyrkiet, Albanien, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Libanon, Syrien, Israel, Vestbredden/Gazastriben, Jordan
A13	OPEC–lande (Organisationen af Olieeksporterende Lande) Algeriet, Libyen, Nigeria, Gabon, Venezuela, Irak, Iran, Saudi–Arabien, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Indonesien
A14	ASEAN–lande (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien) Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne
A15	Lande i Latinamerika Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia, Venezuela, Ecuador, Peru, Brasilien, Chile, Bolivia, Paraguay, Uruguay, Argentina
A16	SAARC–lande (Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde) Pakistan, Indien, Bangladesh, Maldiverne, Sri Lanka, Nepal, Bhutan
A17	EØS–lande (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), ekskl. Den Europæiske Union Island, Norge, Liechtenstein
A18	Central– og Østeuropæiske lande og territorier Albanien, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
A19	NAFTA–lande (Den Nordamerikanske Frihandelsaftale) Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico
A20	Mercosur–lande (Det Sydamerikanske Fællesmarked) Brasilien, Paraguay, Uruguay, Argentina
A21	NIC–lande (nyligt industrialiserede lande i Asien) Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hongkong
A22	DAE–lande (dynamiske asiatiske økonomier) Thailand, Malaysia, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hongkong
A23	APEC–lande (økonomisk samarbejde i Asien og Stillehavsregionen) Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico, Chile, Thailand, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne, Kina, Sydkorea, Japan, Taiwan, Hongkong, Australien, Papua Ny Guinea, New Zealand
A24	SNG–lande (Samfundet af Uafhængige Stater) Ukraine, Belarus, Moldova, Rusland, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan
A25	OECD–lande, ekskl. EU (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) Island, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Australsk Oceanien, New Zealand, New Zealandsk Oceanien
A26	Europæiske lande og territorier, ekskl. Den Europæiske Union Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz, Færøerne, Andorra, Gibraltar, Vatikanstaten, Tyrkiet, Albanien, Ukraine, Belarus, Moldova, Rusland, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
A27	Afrika (A28) (A29) Lande og territorier i Nordafrika, andre afrikanske lande
A28	Lande og territorier i Nordafrika Ceuta og Melilla, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten
A29	Andre afrikanske lande Sudan, Mauretanien, Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad, Kap Verde, Senegal, Gambia, Guinea–Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Côte d'Ivoire, Ghana, Togo, Benin, Nigeria, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ækvatorialguinea, São Tomé og Principe, Gabon, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda, Burundi, Saint Helena og tilhørende områder, Angola, Etiopien, Eritrea, Djibouti, Somalia, Kenya, Uganda, Tanzania, Seychellerne og tilhørende områder, Britisk Territorium i Det Indiske Ocean, Mozambique, Madagaskar, Mauritius, Comorerne, Mayotte, Zambia, Zimbabwe, Malawi, Sydafrika, Namibia, Botswana, Swaziland, Lesotho
A30	Amerika (A31) (A32) (A33) Nordamerika, Mellemamerika og Antillerne, Sydamerika
A31	Nordamerika Amerikas Forenede Stater, Canada, Grønland, Saint Pierre og Miquelon
A32	Mellemamerika og Antillerne Mexico, Bermuda, Guatemala, Belize, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Anguilla, Cuba, Saint Christopher og Nevis, Haiti, Bahamas, Turks– og Caicosøerne, Den Dominikanske Republik, De Amerikanske Jomfruøer, Antigua og Barbuda, Dominica, Caymanøerne, Jamaica, Saint Lucia, Saint Vincent, De Britiske Jomfruøer, Barbados, Montserrat, Trinidad og Tobago, Grenada, Aruba, De Nederlandske Antiller
A33	Sydamerika Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam, Ecuador, Peru, Brasilien, Chile, Bolivia, Paraguay, Uruguay, Argentina, Falklandsøerne
A34	Asien (A35) (A36) Mellemøsten og øvrige asiatiske lande
A35	Mellemøsten Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Libanon, Syrien, Irak, Iran, Israel, Vestbredden/Gazastriben, Jordan, Saudi–Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen
A36	Øvrige asiatiske lande Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Maldiverne, Sri Lanka, Nepal, Bhutan, Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne, Mongoliet, Kina, Nordkorea, Sydkorea, Japan, Taiwan, Hongkong, Macao
A37	Oceanien og Polarområderne (A38) (A39) Australien og New Zealand, øvrige lande i Oceanien og Polarområderne
A38	Australien og New Zealand Australien, Australsk Oceanien, New Zealand, New Zealandsk Oceanien
A39	Øvrige lande i Oceanien og Polarområderne Papua Ny Guinea, Nauru, Salomonøerne, Tuvalu, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Amerikansk Oceanien, Wallis og Futunaøerne, Kiribati, Pitcairn, Fijiøerne, Vanuatu, Tonga, Samoa, Nordmarianerne, Fransk Polynesien, Mikronesiens Forenede Stater (Yap, Kosrae, Truk, Pohnpei), Marshalløerne, Palau, Polarområderne
A40	Oversøiske lande og territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Wallis og Futunaøerne, Det Sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Saint Pierre og Miquelon, Mayotte, De Nederlandske Antiller, Aruba, Grønland, Anguilla, Caymanøerne, Falklandsøerne, De Sydlige Sandwichøer og tilhørende områder, Turks– og Caicosøerne, De Britiske Jomfruøer, Montserrat, Pitcairn, Saint Helena og tilhørende områder, De Britiske Antarktiske Territorier, De Britiske Territorier i Det Indiske Ocean
A96	Kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland
A97	Proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra Fællesskabet Bestemmelsessteder, som er fastsat i artikel 33, 41 og 42 i forordning (EF) nr. 612/2009 (EFT L 186 af 17.7.2009, s. 1).«

29.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/57

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1261/2010

af 22. december 2010

om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. PROCEDURE

1.1. Indledning

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 1. april 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure (»AS-proceduren«) vedrørende import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»Indien« eller »det pågældende land«).

(2)	Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse stænger af rustfrit stål og indledte en separat undersøgelse (»AD-proceduren«).

(3)

AS-proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 15. februar 2010 af European Federation of Iron and Steel Industries (Eurofer) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse stænger af rustfrit stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Indiens regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Indiens regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Konsultationerne førte i dette tilfælde ikke til nogen gensidigt acceptabel løsning.

1.2. Parter, som er berørt af proceduren

(5)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EU-producenter, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt Indiens myndigheder om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)	Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

1.2.1. Stikprøver af eksporterende producenter i Indien

(7)	I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Indien påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte subsidieringens omfang, jf. grundforordningens artikel 27.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i Indien anmodet om at give sig til kende senest 15 dage fra datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter i perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010.

(9)	De relevante indiske myndigheder blev også hørt i forbindelse udtagelsen af en repræsentativ stikprøve.

(10)

I alt 22 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Indien, gav sig til kende og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. 20 af disse samarbejdsvillige virksomheder eller grupper angav eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven blev således udtaget på grundlag af de oplysninger, der blev indgivet af disse 20 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter.

(11)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj.

1.2.2. Udtagelse af stikprøven af samarbejdsvillige virksomheder i Indien

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af to individuelle virksomheder og en virksomhedsgruppe bestående af fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der tilsammen tegnede sig for mere end 63 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare.

1.2.3. Individuel undersøgelse af de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

(13)	En eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, da den ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 27, stk. 1, anmodede om fastsættelsen af en individuel subsidiemargen, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og indsendte en besvarelse af spørgeskemaet.

(14)

Som nævnt i betragtning 12 blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen af subsidiering, er anført i betragtning 22. I betragtning af det antal kontrolbesøg, der skulle gennemføres hos disse virksomheder, blev det konkluderet, at en individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre, at undersøgelsen kunne afsluttes rettidigt.

(15)	Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at de to anmodninger om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

1.2.4. Stikprøve af EU-producenter

(16)	På baggrund af det store antal EU-producenter, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 27.

(17)

Ingen andre producenter end de otte klagere gav sig til kende og fremlagde de oplysninger, der blev anmodet om indledningsmeddelelsen, nemlig grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Ud af disse otte blev der udtaget en stikprøve på fire virksomheder på grundlag af repræsentativiteten af deres salgsmængder, de forskellige varetyper og deres beliggenhed i Unionen. Klageren og de pågældende producenter blev hørt om udtagelsen af stikprøven.

(18)	De fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden.

1.2.5. Stikprøve af importører

(19)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. Fire importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig selv til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til den indiske regering, de eksporterende producenter fra Indien, der indgik i stikprøven, EU-producenterne i stikprøven, til de fire importører i Unionen, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, og til alle brugere, som man vidste, var berørt af undersøgelsen.

(21)

Der blev modtaget besvarelser fra Indiens regering, de eksporterende producenter i stikprøven, den eksporterende producent, som anmodede om en individuel undersøgelse, EU-producenterne i stikprøven og fra en importør. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra brugere eller andre interesserede parter i undersøgelsen. Desuden fremlagde en væsentlig del af EU-producenterne de nødvendige generelle oplysninger til skadesanalysen.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev indsendt af de interesserede parter, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos Indiens regering i Delhi, Maharashtras regering i Mumbai, den indiske regerings regionale kontor i Mumbai og følgende virksomheder:

Producenter i Unionen

—	Aceros Inoxidables Olarra SA, Spanien, og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder

—	Rodaciai SPA, Italien, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

—	Roldan SA, Spanien, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

—	Ugitech France SA, Frankrig, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

Eksporterende producenter i Indien

—	Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra

—	Chandan Steel Ltd., Mumbai, Maharashtra

Venus-gruppen:

—	Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai, Maharashtra

—	Precision Metals, Mumbai, Maharashtra

—	Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra

—	Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai, Maharashtra

1.3. Undersøgelsesperiode

(23)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(24)

Den pågældende vare er stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89.

2.2. Samme vare

(25)

Undersøgelsen viste, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til EU-markedet. Ligeledes har varer produceret af EU-erhvervsgrenen og solgt på EU-markedet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Unionen fra det pågældende land. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

3. SUBSIDIERING

3.1. Indledning

(26)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a)	Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordning)

b)	Advance Authorization Scheme (forhåndslicensordning — »AAS«)

c)	Export Promotion Capital Goods Scheme (ordning for eksportfremmende investeringsgoder)

d)	Export Oriented Units Scheme (»ordning for eksportorienterede virksomheder«)

e)	Export Credit Scheme (eksportkreditordning)

(27)

De under punkt a) til d) nævnte ordninger er baseret på loven om udenrigshandel (»Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992«) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992 (»Foreign Trade Act«). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. To »Foreign Trade Policy«-dokumenter er relevante for UP i denne undersøgelse, nemlig FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014. Desuden fastsætter Indiens regering også procedurer for FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 i »Handbook of Procedures, volume I« (»Procedurehåndbogen«) (henholdsvis »Procedurehåndbogen I 2004-2009« og »Procedurehåndbogen I 2009-2014«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(28)	Den under punkt e) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 (»Banking Regulation Act 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

3.2. Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)

a) Retsgrundlag

(29)	DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 4.3 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 samt i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b) Støtteberettigelse

(30)	Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

c) Praktisk gennemførelse af DEPBS

(31)

En eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse formodede importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(32)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan blive eksporteret, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument under forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt niveauet af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelsen af en DEPBS-kredit.

(33)

Det konstateredes, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, undtagen investeringsgoder og varer, som er underlagt importrestriktioner. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen.

(34)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter indsendes elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister for DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de ansøgningsfrister, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(35)	Det blev konstateret, at to virksomheder i stikprøven, nemlig Chandan Steel og virksomhederne i Venus-gruppen, gjorde brug af denne ordning i UP.

d) Konklusioner vedrørende DEPBS

(36)

DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske stat, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter og dermed reducere de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville have haft. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(37)	Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(38)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III til grundforordningen (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er navnlig ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i UP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på den DEPBS-kredit, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i UP.

(40)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(41)	Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på mellem 1,5 % og 3,4 %.

3.3. Advance Authorisation Scheme (»AAS«) (forhåndstilladelsesordningen)

a) Retsgrundlag

(42)	Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1-4.1.14 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 og i kapitel 4.1 – 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og i Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b) Støtteberettigelse

(43)

AAS består af seks underordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 44. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-underordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i FT-policy 2004-2009, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-underordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

c) Praktisk gennemførelse

(44)

Der kan udstedes AAS for:

i) Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii) Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, der fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii) Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv) Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i stk. 8.2.b) til f), g), i) og j) i FT-policy 2004-2009. Ifølge den indiske regering forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

v) Attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Order« eller »ARO«): En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne af indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes AAS-licenserne som ARO og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi) Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en AAS-licensindehaver. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken gyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. stk. 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. forhåndstilladelse for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).

(45)	To virksomheder modtog indrømmelser under AAS-ordningen i forbindelse med den pågældende vare i UP. Disse virksomheder gjorde brug af en underordning, nemlig AAS for fysisk eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(46)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre en korrekt og behørig fortegnelse over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014 samt bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at den foreskrevne fortegnelse og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende.

(47)

For så vidt angår den underordning, som de pågældende virksomheder anvendte i UP, dvs. fysisk eksport, fastsætter den indiske regering den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«), som findes for de fleste varer, herunder den pågældende vare.

(48)	Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder).

(49)	I undersøgelsen blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis.

(50)

En af de undersøgte virksomheder ajourførte ikke et system, så det kunne kontrolleres, hvilke råmaterialer der blev brugt til fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder, jf. FT-policy 2004 til 2009 (Tillæg 23) og bilag II, punkt II, stk. 4, til grundforordningen. Der fandtes ingen fortegnelse over det faktiske forbrug. Ændringer i administrationen af FT-policy 2004-2009, som blev gennemført i efteråret 2005 (obligatorisk indsendelse af forbrugsfortegnelse til de indiske myndigheder i forbindelse med indfrielsesproceduren), havde endnu ikke fundet anvendelse på denne virksomhed. Derfor kunne den faktiske gennemførelse af denne bestemmelse ikke kontrolleres på dette tidspunkt.

(51)

Hvad angår den anden virksomhed, ajourførte den heller ikke en bestemt fortegnelse over produktion og forbrug. Forbrugsfortegnelse for UP forelå dog ikke, og det var derfor ikke muligt at kontrollere bl.a. forbrugsfortegnelsen med henblik på at afgøre, hvilke råmaterialer der var blevet anvendt i produktionen af eksportvaren og i hvilke mængder, jf. FT-policy (Tillæg 23). Hvad angår kravene til kontrol, jf. betragtning 46, førte virksomheden ingen fortegnelser over, hvorledes denne kontrol fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation for den udførte revision (f.eks. en revisionsrapport), ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden om produktionsprocesser. Kort sagt blev det konkluderet, at den undersøgte eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante FT-betingelser var blevet opfyldt.

d) Konklusion vedrørende AAS

(52)	Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs., at den udgør et finansielt bidrag fra den indiske stat, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(53)

Desuden er forhåndslicenserne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(54)

Den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke en verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, til grundforordningen samt for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). Det konkluderes desuden, at SION-normerne for den pågældende vare i sig selv ikke kan anses for tilstrækkeligt præcise og for at udgøre et system til verifikation af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at den indiske regering ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i produktionen til eksport. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen).

(55)	Denne underordning er derfor udligningsberettiget.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(56)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning.

(57)

Subsidiebeløbet for de virksomheder, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til underordningen i UP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(58)	Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på hhv. 0,8 % og 1,5 %.

3.4. Export Promotion Capital Goods Scheme (»EPCGS«) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(59)

Undersøgelsen viste, at to virksomheder eller grupper af virksomheder i stikprøven anvendte denne ordning i UP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget i forbindelse med denne undersøgelse.

3.5. Export Oriented Units Scheme (»EOUS«) (ordning for eksportorienterede virksomheder)

(60)	Det blev konstateret, at en af virksomhederne i stikprøven havde status som eksportorienteret virksomhed og modtog subsidier i UP.

a) Retsgrundlag

(61)	EOUS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 6 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014samt i kapitel 6 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b) Støtteberettigelse

(62)

Med undtagelse af rene handelsvirksomheder kan enhver virksomhed, der i princippet forpligter sig til at eksportere hele sin produktion af varer eller tjenesteydelser, etableres under EOUS. Industrivirksomheder skal imidlertid opfylde et krav om minimumsinvesteringer i anlægsaktiver for at være berettigede til EOUS.

c) Praktisk gennemførelse

(63)	Eksportorienterede virksomheder kan findes og etableres overalt i Indien.

(64)

Ansøgninger om EOUS-status skal indeholde nærmere oplysninger for en periode på fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager virksomhedens ansøgning, vil den blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Aftalen om at blive godkendt som EOUS-virksomhed er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes i yderligere perioder.

(65)	En EOUS-virksomhed har ifølge FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 en central forpligtelse til at opnå en nettoindtjening i udenlandsk valuta, hvilket vil sige, at den samlede værdi af eksporten i en referenceperiode på fem år skal være højere end den samlede værdi af de importerede varer.

(66)

Eksportorienterede virksomheder er berettiget til følgende fordele:

i)	Fritagelse for importtold på alle varetyper (herunder investeringsgoder, råmaterialer og forbrugsgoder), som er nødvendige til fremstilling og forarbejdning eller i forbindelse hermed.

ii)	Fritagelse for punktafgift på varer indkøbt hos indenlandske leverandører.

iii)	Godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt.

iv)	Mulighed for at sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet (op til 50 % af de eksporterede varers fob-værdi) på betingelse af, at man opnår en positiv nettoindtjening i udenlandsk valuta efter indbetaling af gældende told, dvs. punktafgifter på den færdige vare.

v)	Delvis tilbagebetaling af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber.

vi)	Fritagelse i ti år efter virksomhedens etablering for den skat på indtægter, der normalt skal betales af fortjeneste af eksportsalg i overensstemmelse med Section 10A eller Section 10B i indkomstskatteloven.

(67)	Virksomheder under disse ordninger betragtes som virksomheder i toldzoner under toldmyndighedernes tilsyn.

(68)

De er retligt forpligtede til at føre en nøjagtig fortegnelse over alle importerede varer og med forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den eksport, der foretages i henhold til det relevante afsnit i Procedurehåndbogen I 2009-2014. Disse dokumenter skal regelmæssigt fremlægges for de kompetente indiske myndigheder i form af kvartalsvise og årlige statusrapporter.

(69)	På intet tidspunkt stilles der dog krav om, at EOUS-virksomheder skal redegøre for den indbyrdes forbindelse mellem enhver importtransaktion og deres eksport, salg til andre virksomheder, salg på hjemmemarkedet eller lagre som anført i afsnit 6.11.2 i Procedurehåndbogen I 2009-2014.

(70)	Hjemmemarkedssalget forsendes og registreres ved selvcertificering. Ekspeditionen af EOUS-virksomheders eksportforsendelser overvåges af en embedsmand fra told- og punktafgiftsmyndighederne.

(71)

I det aktuelle tilfælde blev EOUS-ordningen benyttet af en af de samarbejdsvillige eksportører i stikprøven. Den samarbejdsvillige eksportør benyttede ordningen til toldfrit at importere råmaterialer, forbrugsgoder og investeringsgoder, til punktafgiftsfrit at købe varer på hjemmemarkedet og opnå godtgørelse af omsætningsafgifter samt til at sælge en del af sin produktion på hjemmemarkedet. Virksomhederne opnåede således alle de fordele, der er beskrevet i betragtning 66 under nr. i)-vi). Hvad angår fritagelsen fra indkomstskat i henhold til afsnit 10B i indkomstskatteloven, viste undersøgelsen, at virksomheden fra 1. april 2010 ikke længere var berettiget til denne fritagelse. Bestemmelserne om indkomstskattefritagelser for eksportorienterede virksomheder blev derfor ikke taget yderligere i betragtning som led i denne undersøgelse.

d) Konklusioner om EOUS-ordningen

(72)

Fritagelsen af eksportorienterede virksomheder for tre typer importafgifter (basistold, »education cess on customs duty« og »higher secondary education cess« hhv. uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau) og godtgørelsen af omsætningsafgift er finansielle bidrag fra den indiske regering, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, således at EOUS-virksomheden opnår en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, da den forbedrer likviditet ved ikke at skulle betale afgifter, der normalt ville påløbe, og ved at opnå godtgørelse af omsætningsafgift.

(73)

Fritagelsen fra forbrugsafgiften og den tilsvarende importafgift (»EED« tillægstold) fører imidlertid ikke til, at der gives afkald på indtægter, der ellers ville være påløbet. Forbrugsafgifter og tillægstold kan, hvis de betales, benyttes som kredit for fremtidige afgiftsforpligtelser (den såkaldte »CENVAT-mekanisme«), som kan sammenlignes med moms-ordningen og giver indiske virksomheder mulighed for at udligne afgifter på anskaffelser med omsætningsafgifter. Disse afgifter er derfor ikke endelige. Ved anvendelse af »CENVAT«-kreditter er der kun en endelig afgift på værditilvæksten og ikke på råmaterialerne.

(74)

Det er således kun fritagelsen fra basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess« og godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift, der udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3. De er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene, at en EOUS-virksomhed har eksport som mål, jf. kapitel. 6.1 i FT-policy 2009-2014.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(75)	Den udligningsberettigede fordel er derfor eftergivelsen af de samlede importafgifter, basistold, uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau, der normalt skal betales ved import, samt godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift i UP.

i) Fritagelse for importafgifter (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«), godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift på råmaterialer og forbrugsgoder

(76)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der er en eksportorienteret virksomhed, blev beregnet på grundlag af den importtold (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«), som der var givet afkald på i UP for de materialer, som den eksportorienterede virksomhed importerede som helhed, og den godtgjorte omsætningsafgift i UP. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet som tæller. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde en samlet subsidiemargen på 4,3 % under EOUS-ordningen.

ii) Fritagelse for importafgifter (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«) på investeringsgoder

(77)

Investeringsgoder indgår ikke fysisk i de færdige varer. Fordelen for den undersøgte virksomhed er derfor beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte told på importen af investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningstid for sådanne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 3. Det således beregnede beløb, der kan tildeles UP, er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode for at afspejle værdien af fordelen over tid og derved bestemme den fulde fordel af denne ordning for modtageren. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde således en ubetydelig subsidiemargen.

3.6. Export Credit Scheme (ECS) (eksportkreditordning)

a) Retsgrundlag:

(78)

Ordningen er detaljeret beskrevet i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) og i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 09/04.02.02/2008-09 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

b) Støtteberettigelse

(79)	Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

c) Praktisk gennemførelse

(80)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(81)

Som følge af sådanne Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(82)	Det blev konstateret, at en af virksomhederne brugte denne ordning i UP.

d) Konklusion vedrørende ECS

(83)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 78 nævnte Master Circulars fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI's metode til at fastsætte individuelle maksimale udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank.

(84)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra Indiens regering til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, st. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circulars fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

e) Beregning af subsidiebeløbet

(85)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i UP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den pågældende virksomhed. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(86)	Den subsidiesats, der blev fastsat for virksomheden i forbindelse med denne ordning i UP, er på 0,4 %.

3.7. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(87)

Ud fra konklusionerne, jf. nedenstående tabel, ligger det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt som værditold på mellem 3,3 % og 4,3 %.

ORDNING→	DEPBS (4)	AAS (4)	EOUS (4)	ECS (4)	I alt
VIRKSOMHED
Chandan Steel Ltd.	1,5 %	1,5 %		0,4 %	3,4 %
Venus gruppen	2,6 % – 3,4 %	0 – 0,8 %			3,3 % (5)
Viraj Profiles Vpl. Ltd.			4,3 %		4,3 %

(88)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 4,0 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven.

(89)

For alle de andre indiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj, jf. betragtning 10. I betragtning af dette høje samarbejdsniveau blev subsidiemargenen for alle selskaber, der ikke samarbejdede, fastsat til satsen for den virksomhed, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 4,3 %.

4. EU-ERHVERVSGRENEN

4.1. EU-produktion

(90)

Følgende EU-producenters produktion blev taget i betragtning ved fastlæggelse af EU-produktionens omfang:

—	otte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet

—	fire producenter, der støttede klagen

—	tolv andre EU-producenter, der var opført i klagen og hverken optrådte som klagere eller støttede procedurer eller gjorde indsigelser over for den nuværende undersøgelse.

(91)	EU-erhvervsgrenen består således af disse 24 virksomheder i forbindelse med skadesanalysen som helhed.

4.2. Stikprøve af EU-producenter

(92)

Der blev, jf. betragtning 17, udtaget en stikprøve på fire virksomheder ud af de virksomheder, der gav sig til kende over for Kommissionen og indsendte de grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden, som de blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(93)	Disse fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i UP.

5. SKADE

5.1. Indledende bemærkninger

(94)

Skaden blev vurderet på grundlag af tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og tendenser vedrørende priser, beskæftigelse, produktivitet, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

5.2. EU-forbrug

(95)

EU-forbruget blev fastlagt på grundlag af salgsmængden hos EU-producenterne i stikprøven, salgsdata om de andre EU-producenter, som fremgik af klagen, Eurostats importdata for EU-markedet for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgsmålene for UP.

	2007	2008	2009	UP
EU-forbruget (tons)	315 143	285 548	186 198	202 019
Indeks (2007 = 100)	100	91	59	64

(96)	I løbet af den betragtede periode faldt forbruget med 36 %. Mellem 2007 og 2009 faldt forbruget med 41 %, men steg en anelse med 5 procentpoint mellem 2009 og UP.

(97)

Den økonomiske afmatning har bidraget til faldet i forbruget fra 2008, en periode hvor brugerne af den pågældende vare såsom bilindustrien, virksomheder, der producerer husholdningsapparater, den kemiske industri og byggeindustrien, oplevede et alvorligt fald i efterspørgslen på deres varer. I anden halvdel af UP begyndte markedssituationen at bedres en anelse, hvilket førte til en lille stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare i forhold til første halvdel af UP.

5.3. Importen til Unionen fra det pågældende land

5.3.1. Importens omfang og markedsandel

	2007	2008	2009	UP
Import fra Indien i tons	32 754	31 962	18 759	23 792
Indeks (2007 = 100)	100	98	57	73
Markedsandel for importen	10,39 %	11,19 %	10,07 %	11,78 %
Indeks (2007 = 100)	100	108	97	113

(98)

På grundlag af Eurostats oplysninger for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgeskemaet for UP fulgte importen af den pågældende vare fra Indien den nedadgående tendens i EU-forbruget og faldt med 27 % i den betragtede periode. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor importen faldt med 41 procentpoint. Importen steg derefter med 16 procentpoint mellem 2009 og UP.

(99)	Da dette fald er lavere end faldet i EU-forbruget, steg de indiske producenters markedsandel en anelse fra 10,39 % i 2007 til 11,78 % i UP.

5.3.2. Importpriser og prisunderbud

	2007	2008	2009	UP
Gennemsnitlig pris på import fra Indien (EUR/ton)	3 504	2 908	2 138	1 971
Indeks (2007 = 100)	100	83	61	56

(100)

Den gennemsnitlige pris på import af den pågældende vare fra Indien faldt med 44 %, og det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 22 procentpoint. Selv om dette fald fulgte den nedadgående tendens for råmaterialepriserne, skal det bemærkes, at den gennemsnitlige importpris pr. enhed fra Indien i hele den betragtede periode var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser, hvilket medførte et kraftigt pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(101)

En sammenligning for UP mellem EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder på EU-markedet, uden rabatter og skatter, og de indiske eksporterende producenters cif-priser, Unionens grænse, justeret for omkostninger til losning og toldbehandling, viste et underbud på mellem 16,7 % og 18,2 %.

5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(102)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den indiske subsidierede imports indvirkning på EU-erhvervsgrenen også en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2007 til undersøgelsesperioden.

5.4.1. Oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen som helhed

a) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2007	2008	2009	UP
Produktionsmængde i tons	296 576	262 882	159 397	170 557
Indeks (2007 = 100)	100	89	54	58
Produktionskapacitet (ton)	478 174	491 016	486 755	476 764
Indeks (2007 = 100)	100	103	102	100
Kapacitetsudnyttelse	62 %	54 %	33 %	36 %
Indeks (2007 = 100)	100	86	53	58

(103)

Mellem 2007 og UP faldt EU-erhvervsgrenens samlede produktion med 42 %, mens produktionskapaciteten forblev stabil, hvilket forårsagede et fald i kapacitetsudnyttelsesgraden på 26 procentpoint. Faldet i produktionen var større end faldet i EU-forbruget, som var på 36 % i den betragtede periode.

b) Salgsmængde og markedsandel

	2007	2008	2009	UP
EU-salg (tons)	255 300	230 344	154 602	164 191
Indeks (2007 = 100)	100	90	61	64
Markedsandel (% af EU-forbruget)	81 %	81 %	83 %	81 %
Indeks (2007 = 100)	100	100	102	100

(104)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den samme vare ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet faldt med 36 % i den betragtede periode, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor salget faldt med 29 procentpoint. Salget steg efterfølgende svagt med 3 procentpoint mellem 2009 og UP.

(105)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil på omkring 81 % i den betragtede periode.

c) Vækst

(106)

Da både EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % i den betragtede periode, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel stabil på 81 %.

d) Den faktiske subsidiemargens omfang

(107)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på den subsidierede import fra Indien kan den faktiske subsidiemargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig.

5.4.2. Oplysninger vedrørende EU-producenterne i stikprøven

a) Lagerbeholdning

(108)

EU-erhvervsgrenen producerer hovedsagelig efter ordre, og lagerbeholdningerne kan derfor ikke betragtes som en relevant skadesindikator. Tendensen i lagerbeholdningerne er kun angivet til orientering. Nedenstående tal viser kun lagerbeholdningernes størrelse i de virksomheder, der indgik i stikprøven, ved udgangen af hver periode.

	2007	2008	2009	UP
Ultimolagre (i ton)	25 315	27 736	24 032	19 730
Indeks (2007 = 100)	100	110	95	78

(109)

Lagerbeholdningerne faldt med 22 % i den betragtede periode, men angivet i procent af produktionen steg lagerbeholdningerne med mellem 16 % og 19,5 %.

b) Gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet og produktionsomkostninger

	2007	2008	2009	UP
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser (EUR)	4 478	3 615	2 507	2 521
Indeks (2007 = 100)	100	81	56	56
Produktionsomkostninger pr. enhed	4 003	3 408	2 900	2 773
Indeks (2007 = 100)	100	85	72	69

(110)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 44 % mellem 2007 og UP, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 25 procentpoint. Dette fald skyldtes dog til dels et fald i produktionsomkostningerne pr. enhed af den pågældende vare, som faldt med 31 % i den betragtede periode. Faldet i enhedsomkostningerne skyldtes hovedsagelig faldet i råmaterialepriserne. Faldet blev dog afbødet en anelse som følge af stigningen i andelen af faste omkostninger pr. produceret enhed, hvilket skyldtes den lavere kapacitetsudnyttelse.

c) Beskæftigelse, produktivitet og arbejdskraftomkostninger

	2007	2008	2009	UP
Antal medarbejdere	1 044	1 007	947	885
Indeks	100	97	91	85
Produktivitet (tons/ansat)	149	141	97	115
Indeks	100	94	65	77
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat	47 686	48 062	47 131	49 972
Indeks	100	101	99	105

(111)

Antallet af medarbejdere faldt med 15 % i den betragtede periode som følge af indskrænkninger i EU-erhvervsgrenens aktiviteter.

(112)

For så vidt angår de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder, steg de kun lidt med 5 % i den betragtede periode. Dette betragtes som en naturlig stigning, som ligger under inflationsraten for den betragtede periode. Det skal endvidere bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne ikke udgør en væsentlig del af de samlede produktionsomkostninger til stænger af rustfrit stål.

d) Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital

	2007	2008	2009	UP
Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget)	9,5 %	3,5 %	–12,8 %	–7,9 %
Indeks	100	37	– 135	–83
Likviditet (EUR)	44 464 193	13 280 433	–12 678 708	–3 063 190
Indeks	100	30	–29	–7
Investeringer (1 000 EUR)	18 085 847	15 714 829	4 341 909	4 198 607
Indeks (2007 = 100)	100	87	24	23
Investeringsafkast	101 %	25 %	–50 %	–33 %
Indeks (2007 = 100)	100	25	–49	–32

(113)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt betydeligt i den betragtede periode og vendtes fra en fortjeneste på over 9 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, nemlig mere end 16 procentpoint.

(114)

Nettolikviditeten fra den samme vare faldt med 107 % mellem 2007 og UP.

(115)

De årlige investeringer i produktionen af den samme vare faldt med 77 % i den betragtede periode.

(116)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og faldt med 134 procentpoint.

(117)

Der var ingen antydninger af, at erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital formindskedes i den betragtede periode.

5.5. Konklusion om skade

(118)

Næsten alle skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode.

(119)

EU-forbruget faldt med 36 %, EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % og kapacitetsudnyttelsen faldt med 42 %. Enhedssalgspriserne hos EU-producenterne i stikprøven faldt med 44 % til et niveau under produktionsomkostningerne. Enhedssalgspriserne fulgte faldet i priserne på de importerede varer fra Indien for at opretholde en vis salgs- og produktionsmængde og dermed dække de faste omkostninger.

(120)

Rentabiliteten faldt fra en fortjeneste på 9,5 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Investeringerne, likviditeten og investeringsafkastet fulgte samme negative tendens og faldt med hhv. 77 %, 107 % og 246 procentpoint i den betragtede periode.

(121)

Kun en indikator, nemlig EU-erhvervsgrenens markedsandel, var stabil på 81 %.

(122)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

6.1. Indledning

(123)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra Indien havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

6.2. Virkningerne af den subsidierede import

(124)

Faldet på 44 % i importpriserne i den betragtede periode og de store underbudsmargener i UP på mellem 16,7 % og 18,2 % faldt sammen med forværringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(125)

I lyset af subsidieringens omfang hos de samarbejdsvillige eksportører, det lave prisniveau for den subsidierede import, som i betydelig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, spillede deres tilstedeværelse på EU-markedet en væsentlig rolle i forbindelse med forværringen af den negative tendens i salgspriserne på EU-markedet. Den væsentlige skade, som blev påført EU-erhvervsgrenen, ses tydeligst i de lave salgspriser og de betydelige finansielle tab i erhvervsgrenen.

(126)

De gennemsnitlige priser på importen fra Indien faldt betydeligt, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke priserne for at bibeholde en vis omsætning men dog til tabsgivende priser for i det mindste at dække de faste omkostninger. Som følge heraf forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation markant fra 2008.

(127)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den subsidierede import fra Indien, som i høj grad underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP, har spillet en afgørende rolle for den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket afspejles i den dårlige finansielle situation og forringelsen af næsten samtlige skadesindikatorer.

6.3. Andre faktorers indvirkning

(128)

De øvrige faktorer, der blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen, er den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget, produktionsomkostningerne, importen fra andre tredjelande og eksportresultaterne hos EU-producenterne i stikprøven.

6.3.1. Den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget og produktionsomkostningerne

(129)

Den økonomiske afmatning bidrog til indskrænkningen i forbruget og til pristrykket. Den lave efterspørgsel efter visse stænger af rustfrit stål medførte et fald i EU-erhvervsgrenens produktion og bidrog delvis til trykket på salgspriserne.

(130)

Under normale økonomiske vilkår og uden et kraftigt pristryk fra den subsidierede import ville EU-erhvervsgrenen sandsynligvis have haft vanskeligt ved at klare faldet i forbruget og den deraf følgende stigning i de faste produktionsomkostninger, der skyldtes den lave kapacitetsudnyttelse i perioden mellem 2007 og UP. Den subsidierede import forværrede dog virkningerne af den økonomiske afmatning og gjorde det umuligt at sælge til eller over omkostningsprisen mellem 2009 og UP.

(131)

Ud fra ovenstående er faldet i EU-efterspørgslen tilsyneladende knyttet til den økonomiske krise i sektoren og har bidraget til den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det konkluderes dog, at den ikke bryder den årsagssammenhæng, der er etableret mellem den subsidierede lavprisimport fra Indien og EU-erhvervsgrenens situation.

6.3.2. Import fra andre tredjelande

	2007	2008	2009	UP
Importen fra andre tredjelande i tons	27 089	23 242	12 837	14 036
Indeks	100	86	47	52
Markedsandel for andre tredjelande	8,60 %	8,14 %	6,89 %	6,95 %
Indeks	100	95	80	81
Gennemsnitlig importpris	4 820	4 487	3 756	3 501
Indeks	100	93	78	73

(132)

På grundlag af Eurostats data faldt mængden af import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål til fra visse tredjelande, der ikke er berørt af undersøgelsen, med 48 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel for andre tredjelande faldt med 19 %.

(133)

Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå langt over de indiske eksporterende producenters priser og endda EU-erhvervsgrenens priser. Det konkluderes derfor foreløbigt, at importen fra de andre tredjelande ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

6.3.3. Eksportresultater hos EU-producenterne i stikprøven

	2007	2008	2009	UP
Eksportsalg i tons	10 850	9 158	5 440	6 299
Indeks	100	84	50	58
Salgspris pr. enhed i euro	4 452	3 728	2 495	2 388
Indeks	100	84	56	54

(134)

I den betragtede periode faldt eksportmængden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 42 % og enhedssalgspriserne med 46 %. Selv om eksporten kun udgjorde 6 % af det samlede salg i UP, kan det ikke udelukkes, at resultaterne har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Det konkluderes dog på grundlag af de begrænsede eksportmængder, at virkningen ikke er nok til at bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den konstaterede skade.

6.4. Konklusion om årsagssammenhæng

(135)

Undersøgelsen viste, at de andre kendte faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksport og faldet i forbruget ikke var en afgørende årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede subsidierede import fra Indien og det konstaterede underbud på den ene side og EU-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at den subsidierede import er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

7. UNIONENS INTERESSER

7.1. Generelle overvejelser

(137)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at der er tale om skadevoldende subsidiering. Det er blevet overvejet, hvilke virkninger eventuelle foranstaltninger vil have for alle parter i proceduren, og hvilke følger det vil få, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger.

7.2. EU-erhvervsgrenens interesser

(138)

EU-erhvervsgrenen har lidt under skadevoldende subsidieret import af den pågældende vare fra Indien. Som bekendt viste de økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen en negativ tendens i den betragtede periode. I betragtning af skadens art (dvs. betydelige tab) er det tilsyneladende umuligt at undgå en yderligere forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen uden foranstaltninger.

(139)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere fordrejninger og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet.

(140)

Hvis foranstaltningerne ikke indføres, vil priserne fortsat ligge under produktionsomkostningerne og EU-producenternes fortjeneste vil forværres yderligere. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer, der er foretaget i produktionen, kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(141)

Da EU-erhvervsgrenen består af mellemstore og store virksomheder fordelt i hele Unionen, vil indførelsen af udligningsforanstaltninger desuden bidrage til at opretholde beskæftigelsen i disse områder.

(142)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres udligningsforanstaltninger.

7.3. Importørernes interesser

(143)

Kommissionen anmodede alle kendte importører om at give sig til kende og indsende grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare. Fire importører besvarede stikprøveundersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til alle fire importører, og kun en importør indsendte en spørgeskemabesvarelse. Der er planlagt et kontrolbesøg hos virksomheden i Tyskland på et senere tidspunkt i undersøgelsen.

(144)

Indføres der udligningstold, kan det ikke udelukkes, at importen fra det pågældende land vil falde, hvilket kan påvirke importørernes økonomiske situation. En stigning i importpriserne for det pågældende produkt bør dog kun have den virkning for importørerne, at konkurrencen på EU-markedet genoprettes og bør ikke forhindre importørerne i at sælge produktet. Den pågældende vares lave andel af slutbrugernes samlede omkostninger bør desuden gøre det lettere for importørerne at lægge en eventuel prisstigning over på deres kunder. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af udligningstold sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for importører i Unionen.

7.4. Brugernes interesser

(145)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, der er nævnt som brugere i klagen. Ingen af de 22 virksomheder indsendte besvarelser.

(146)

Den pågældende vare anvendes som kendt til en lang række anvendelsesformål såsom bilindustrien, husholdningsapparater, medicinsk og laboratorieinstrumenter mv. Brugerne i denne undersøgelse er dog mellemleverandører, der producerer og leverer dele til førnævnte anvendelsesformål. Det forventes på dette grundlag, at brugerne vil kunne overføre hele eller dele af prisstigningen, som skyldes indførelsen af udligningstold, til de slutbrugere, samtidig med at det bør huskes, at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil få ubetydelige virkninger for sidstnævnte.

(147)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af en udligningstold vil få en ubetydelig virkning for brugernes omkostninger.

7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(148)

På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

8. FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

8.1. Skadestærskel

(149)

I betragtning af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige udligningsforanstaltninger for at hindre, at den subsidierede import forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(150)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede subsidiemargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør, uden dog at overstige den konstaterede subsidiemargen.

(151)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende subsidiering, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import. Det konkluderes, at den fortjeneste, der kunne opnås uden subsidieret import, skal baseres på den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos EU-producenterne i stikprøven i 2007. Der er tale om det sidste år inden UP, hvor EU-erhvervsgrenen var i stand til at opnå en normal fortjenstmargen. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 9,5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende subsidiering.

(152)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 9,5 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(153)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige indiske eksportørers vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud, jf. betragtning 101, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

8.2. Midlertidige foranstaltninger

(154)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstold på importen med oprindelse i Indien svarende til enten subsidie- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(155)

Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være følgende:

Virksomhed	Subsidiemargen	Skadesmargen	Midlertidig udligningstold
Chandan Steel Ltd.	3,4 %	28,6 %	3,4 %
Venus gruppen	3,3 %	45,9 %	3,3 %
Viraj Profiles Vpl. Ltd.	4,3 %	51,5 %	4,3 %
Samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven	4,0 %	44,4 %	4,0 %
Alle andre virksomheder	4,3 %	51,5 %	4,3 %

(156)

De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(157)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel udligningstoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (6) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

9. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(158)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af udligningstold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en midlertidig udligningstold på importen af stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89.

2. Den midlertidige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:

Virksomhed	Told (%)	Taric-tillægskode
Chandan Steel Ltd., Mumbai, Maharashtra	3,4	AXXX
Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai, Maharashtra	3,3	AXXX
Precision Metals, Mumbai, Maharashtra	3,3	AXXX
Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra	3,3	AXXX
Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai. Maharashtra	3,3	AXXX
Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra	4,3	AXXX
Virksomheder opført i bilaget	4,0	AXXX
Alle andre virksomheder	4,3	AXXX

3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 597/2009.

2. De interesserede parter kan i henhold til artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 597/2009 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned efter datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(2) EUT C 87 af 1.4.2010, s. 17.

(3) EUT C 87 A af 1.4.2010, s. 1.

(4) Subsidier markeret med en asterisk er eksportsubsidier.

(5) Vejet gennemsnit for gruppen.

(6) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.

BILAG

Indiske samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven

Taric-tillægskode AXXX

Virksomhedens navn	By
Ambica Steel Ltd.	New-Delhi
Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd.	Navi-Mumbai
Chase Bright Steel Ltd.	Navi-Mumbai
D.H. Exports Pvt. Ltd.	Mumbai
Facor Steels Ltd.	Nagpur
Global smelters Ltd.	Kanpur
Indian Steel Works Ltd.	Navi-Mumbai
Jyoti Steel Industries Ltd.	Mumbai
Laxcon Steels Ltd.	Ahmedabad
Meltroll Engineering Pvt. Ltd.	Mumbai
Mukand Ltd.	Thane
Nevatia Steel & Alloys Pvt. Ltd.	Mumbai
Panchmahal Steel Ltd.	Kalol
Raajratna Metal Industries Ltd.	Ahmedabad
Rimjhim Ispat Ltd.	Kanpur
Sindia Steels Ltd.	Mumbai
SKM Steels Ltd.	Mumbai
Parekh Bright Bars Pvt. Ltd.	Thane
Shah Alloys Ltd.	Gandhinagar

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.343.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 343

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 29. december 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Oplysning om ikrafttrædelsesdatoen for aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager	1
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) nr. 1256/2010 af 17. december 2010 om fastsættelse for 2011 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet	2
	*	Rådets forordning (EU) nr. 1257/2010 af 20. december 2010 om forlængelse af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, der er indført ved forordning (EF) nr. 920/2005	5
	*	Rådets forordning (EU) nr. 1258/2010 af 20. december 2010 om fastsættelse for fangståret 2011 af orienteringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000	6
	*	Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation	10
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1260/2010 af 22. december 2010 om offentliggørelse for 2011 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87	17
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1261/2010 af 22. december 2010 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien	57
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1262/2010 af 22. december 2010 om ændring af forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 for så vidt angår slutdatoen for licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs til Spanien og Portugal og for sorghum til Spanien for kontingentåret 2010 samt udløbsdatoen for disse forordninger	76
		AFGØRELSER
		2010/813/EU
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 22. december 2010 om ændring af afgørelse ECB/2009/25 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2010 (ECB/2010/32)	78

Videnskabeligt navn	3-alfa-kode	Almindeligt anvendt navn
Psetta maxima	TUR	Pighvar
Sprattus sprattus	SPR	Brisling

Art Varer opført i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000	Vægt	Handelsmæssige oplysninger	EU-producentpris (EUR/t)
Gulfinnet tun (Thunnus albacares)	med en stykvægt på over 10 kg	Hel	1 200
		Renset, uden gæller
		Andet
	med en stykvægt på højst 10 kg	Hel
		Renset, uden gæller
		Andet
Hvid tun (Thunnus alalunga)	med en stykvægt på over 10 kg	Hel
		Renset, uden gæller
		Andet
	med en stykvægt på højst 10 kg	Hel
		Renset, uden gæller
		Andet
Bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis)		Hel
		Renset, uden gæller
		Andet
Almindelig tun (Thunnus thynnus)		Hel
		Renset, uden gæller
		Andet
Andre arter af slægterne Thunnus og Euthynnus		Hel
		Renset, uden gæller
		Andet

(millioner EUR)
	Udstedelse af mønter bestemt til at sættes i omløb og udstedelse af mønter til samlerbrug (ikke bestemt til at sættes i omløb) i 2010
Belgien	125,2
Tyskland	668,0
Irland	43,0
Grækenland	55,0
Spanien	210,0
Frankrig	290,0
Italien	283,0
Cypern	18,1
Luxembourg	40,0
Malta	10,5
Holland	54,0
Østrig	306,0
Portugal	50,0
Slovenien	30,0
Slovakiet	62,0
Finland	60,0«