3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/1

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1670/2006 ydes der restitution for de mængder korn, som er anbragt under kontrol og destilleret, multipliceret med en koefficient, der fastsættes hvert år for hver af de pågældende medlemsstater. Koefficienten udtrykker forholdet mellem de samlede eksporterede mængder og de samlede markedsførte mængder af den pågældende alkoholholdige drikkevare på grundlag af den konstaterede tendens i udviklingen af disse mængder i det antal år, der svarer til den gennemsnitlige lagringsperiode for den pågældende alkoholholdige drikkevare.

(2)

Ifølge oplysningerne fra Irland vedrørende perioden fra den 1. januar til den 31. december 2009 var den gennemsnitlige lagringsperiode i 2009 fem år for Irish whiskey.

(3)

Koefficienterne for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4)

Ifølge artikel 10 i protokol nr. 3 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde må der ikke ydes eksportrestitutioner ved eksport til Liechtenstein, Island og Norge. Desuden har EU indgået aftaler med visse tredjelande, der indebærer afskaffelse af eksportrestitutioner. I medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1670/2006 bør der tages hensyn hertil ved beregningen af koefficienterne for perioden 2010/11.

(5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 81/2010 af 28. januar 2010 om fastsættelse for perioden 2009/10 af koefficienter for korn, der eksporteres i form af Irish whiskey (3), er blevet irrelevant, da den vedrører koefficienterne for 2009/10. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør nævnte forordning ophæves —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/3

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet citronsyre, sorbinsyre, thymol og vanillin som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 25. maj 2010 (2), at det i bilaget opførte præparat under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at tilsætningsstoffet kan øge vækstraten og forbedre tilvæksten hos målarten. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/5

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Diclazuril, CAS-nr. 101831-37-2, blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2430/1999 (3) tilladt anvendt i ti år i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, hønniker op til 16 uger og kalkuner op til 12 uger. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i fællesskabsregistret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er indgivet en ansøgning om en ny vurdering af diclazuril som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »coccidiostatika og histomonostatika«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 23. juni 2010, at diclazuril under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med det påtænkte anvendelsesformål, og at tilsætningsstoffet er effektivt til bekæmpelse af coccidiose hos slagtekyllinger (4). EFSA konkluderede, at der ikke ville opstå sikkerhedsmæssige problemer, forudsat at der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af diclazuril viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Som følge af at der gives en ny godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003, bør bestemmelserne vedrørende diclazuril til slagtekyllinger i forordning (EF) nr. 2430/1999 udgå.

(7)

Da ændringerne af betingelserne for godkendelsen ikke foretages af sikkerhedsmæssige årsager, bør der indrømmes en overgangsperiode til afvikling af eksisterende lagre af forblandinger og foderblandinger.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/9

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 896/2009 (3) blev præparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 tilladt anvendt i en periode på ti år som tilsætningsstof til foder til søer. I overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF blev det tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 (4), til slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 492/2006 (5) og til malkekøer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2007 (6). Dette tilsætningsstof blev derpå opført i fællesskabsregistret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er indgivet en ansøgning om en ny vurdering af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til malkekøer i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning, og om en ny anvendelse til heste i henhold til forordningens artikel 7 med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 22. juni 2010 (7), at Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med det påtænkte anvendelsesformål som fodertilsætningsstof til malkekøer, og at det kan øge mælkeproduktionen hos malkekøer. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

EFSA konkluderede i sin udtalelse af 22. juni 2010 (8) om anvendelse af stoffet som fodertilsætningsstof til heste, at præparatet kan øge den tilsyneladende fiberfordøjelighed hos målarten.

(6)

Vurderingen af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Som følge af at der gives en ny godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003, bør bestemmelserne vedrørende Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 i forordning (EF) nr. 1520/2007 udgå.

(8)

Da ændringerne af betingelserne for godkendelsen ikke foretages af sikkerhedsmæssige årsager, bør der indrømmes en overgangsperiode til afvikling af eksisterende lagre af forblandinger og foderblandinger.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/12

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien "zootekniske tilsætningsstoffer" af Pediococcus acidilactici CNCM MA 18/5M som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise.

(4)

Pediococcus acidilactici CNCM MA 18/5M blev tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til slagtekyllinger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 (2) og til slagtesvin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2036/2005 (3) og i ti år til laksefisk og rejer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2009 (4).

(5)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse til at anvende præparatet til fravænnede smågrise. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 23. juni 2010 (5), at Pediococcus acidilactici CNCM MA 18/5M ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, og at anvendelse af stoffet har vist en betydelig forbedring i enten tilvæksten eller foderudnyttelsen hos målarterne. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af Pediococcus acidilactici CNCM MA 18/5M viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/14

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og artikel 17, stk. 2, i samme forordning er Nederlandenes ansøgning om registrering af betegnelsen »Edam Holland« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Finland, Østrig, Slovakiet, regeringerne i Australien, New Zealand og USA såvel som Dairy Australia, Dairy Companies Association of New Zealand og National Milk Producers Federation samt USA's Dairy Export Council har gjort indsigelse mod registreringen efter artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Indsigelserne er fundet antagelige efter artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning, bortset fra indsigelserne fra Australien og Dairy Australia, som er fremsendt for sent og derfor ikke fundet antagelige.

(3)

Indsigelserne gik på manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006, navnlig betegnelsen og dens anvendelse, produktets specificitet og omdømme, afgrænsningen af det geografiske område såvel som restriktionerne for råvarernes oprindelse. Indsigelserne gik desuden ud på, at registreringen ville stride mod artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006 og være til skade for navne, varemærker og produkter, som allerede havde været lovligt på markedet i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelse, jf. artikel 6, stk. 2, og at den betegnelse, der forslås registreret, er en artsbetegnelse.

(4)

Kommissionen har ved breve af 21. oktober 2008 opfordret Nederlandene og de indsigende parter til nå til enighed efter deres interne procedurer.

(5)

Da der ikke er nået til enighed med de indsigende parter inden for den fastsatte frist, bør Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(6)

Med hensyn til den fremførte manglende overholdelse af artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006 for så vidt angår betegnelsen, det geografiske område, produktets specificitet, tilknytningen mellem produktegenskaberne og det geografiske område, produktets omdømme og restriktionerne for råvarens oprindelse har de nationale myndigheder kunnet bekræfte, at disse betingelser var opfyldt, og at der desuden ikke var påvist åbenlyse fejl. Det bør understreges, at »Holland« ikke er navnet på den pågældende medlemsstat, og at »Edam Holland« anses for at være en traditionel geografisk betegnelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006. Kravene i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra b), er således opfyldt, eftersom det pågældende geografiske område er afgrænset i tråd med produktets tilknytning til området og de vigtigste aspekter af produktets specificitet. Edam Hollands specificitet skyldes en kombination af faktorer med tilknytning til det geografiske område, såsom mælkens kvalitet (højt fedt- og proteinindhold), aminosyrer med oprindelse i β-CN og γ-glutamylpeptid, overvejende brug af græsning, anvendelse af kalveløbe, naturmodning såvel som landbrugernes og osteproducenternes kunnen.

(7)

Hvad angår indsigelserne baseret på manglende overholdelse af artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006, har Nederlandene fremlagt oplysninger om forskellen mellem det produkt, der bærer den registrerede betegnelse »Noord-Hollandse Edammer«, og det produkt, der bærer betegnelsen »Edam Holland«. Der er som led i indsigelserne ikke fremlagt bevis for, at forbrugerne vil kunne vildledes, eller at producenterne vil blive forskelsbehandlet.

(8)

Det fremgår af sagen, at de indsigende parter ikke henviste til den fuldstændige betegnelse »Edam Holland«, da de fremførte, at registrering heraf ville være til skade for navne, varemærker eller producenter, og at den betegnelse, der foreslås registreret, er en artsbetegnelse. De henviste således kun til en del af betegnelsen, nemlig »Edam«. Beskyttelsen gælder imidlertid hele udtrykket »Edam Holland«. Ifølge artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 kan udtrykket »Edam« fortsat anvendes, forudsat at EU-rettens principper og forskrifter overholdes. Af klarhedshensyn er varespecifikationen og resuméet blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(9)

På denne baggrund bør betegnelsen »Edam Holland« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/22

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og artikel 17, stk. 2, i samme forordning er Nederlandenes ansøgning om registrering af betegnelsen »Gouda Holland« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Frankrig, Østrig, regeringerne i Australien, New Zealand og USA såvel som Dairy Australia, Dairy Companies Association of New Zealand og National Milk Producers Federation samt USA's Dairy Export Council har gjort indsigelse mod registreringen efter artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Disse indsigelser er fundet antagelige efter artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning.

(3)

Indsigelserne gik på manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006, navnlig betegnelsen og dens anvendelse, produktets specificitet og omdømme, afgrænsningen af det geografiske område såvel som restriktionerne for råvarernes oprindelse. Indsigelserne gik desuden ud på, at registreringen ville stride mod artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006 og være til skade for navne, varemærker og produkter, som allerede havde været lovligt på markedet i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelse, jf. artikel 6, stk. 2, og at den betegnelse, der forslås registreret, er en artsbetegnelse.

(4)

Kommissionen har ved breve af 4. november 2008 opfordret Nederlandene og de indsigende parter til nå til enighed efter deres interne procedurer.

(5)

Da der ikke er nået til enighed med de indsigende parter inden for den fastsatte frist, bortset fra, at Frankrig og Nederlandene er nået til enighed, bør Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(6)

Med hensyn til den fremførte manglende overholdelse af artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006 for så vidt angår betegnelsen, det geografiske område, produktets specificitet, tilknytningen mellem produktegenskaberne og det geografiske område, produktets omdømme og restriktionerne for råvarens oprindelse, har de nationale myndigheder kunnet bekræfte, at disse betingelser var opfyldt, og at der desuden ikke var påvist åbenlyse fejl. Det bør understreges, at Holland ikke er navnet på den pågældende medlemsstat, og at »Gouda Holland« anses for at være en traditionel geografisk betegnelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006. Kravene i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra b), er således opfyldt, eftersom det pågældende geografiske område er afgrænset i tråd med produktets tilknytning til området og de vigtigste aspekter af produktets specificitet. Gouda Hollands specificitet skyldes en kombination af faktorer med tilknytning til det geografiske område, såsom mælkens kvalitet (højt fedt- og proteinindhold), aminosyrer med oprindelse i β-CN og γ-glutamylpeptid, overvejende brug af græsning, anvendelse af kalveløbe, naturmodning såvel som landbrugernes og osteproducenternes kunnen.

(7)

Hvad angår indsigelserne baseret på manglende overholdelse af artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006, har Nederlandene fremlagt oplysninger om forskellen mellem det produkt, der bærer den registrerede betegnelse »Noord-Hollandse Gouda«, og det produkt, der bærer betegnelsen »Gouda Holland«. Der er som led i indsigelserne ikke fremlagt bevis for, at forbrugerne vil kunne vildledes, eller at producenterne vil blive forskelsbehandlet.

(8)

Det fremgår af sagen, at de indsigende parter ikke henviste til den fuldstændige betegnelse »Gouda Holland«, da de fremførte, at registrering heraf ville være til skade for navne, varemærker eller producenter, og at den betegnelse, der foreslås registreret, er en artsbetegnelse. De henviste således kun til en del af betegnelsen, nemlig »Gouda«. Beskyttelsen gælder imidlertid hele udtrykket »Gouda Holland«. Ifølge artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 kan udtrykket »Gouda« fortsat anvendes, forudsat at EU-rettens principper og forskrifter overholdes. Af klarhedshensyn er varespecifikationen og resuméet blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(9)

På denne baggrund bør betegnelsen »Gouda Holland« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/30

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/32

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1112/2002 (2) og (EF) nr. 2229/2004 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter zinkphosphid.

(2)

Anmelderen har i overensstemmelse med artikel 24e i forordning (EF) nr. 2229/2004 trukket sin støtte til optagelsen af aktivstoffet i bilag I til direktiv 91/414/EØF tilbage inden for to måneder efter modtagelsen af udkastet til vurderingsrapport. Derfor blev Kommissionens beslutning 2008/941/EF af 8. december 2008 om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (4) vedtaget, uden at zinkphosphid blev optaget i det pågældende bilag.

(3)

Den oprindelige anmelder (i det følgende benævnt »ansøgeren«) har i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF indgivet en ny ansøgning og anmodet om, at den blev behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 14-19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (5).

(4)

Ansøgningen blev indgivet til Tyskland, der blev udpeget som rapporterende medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 2229/2004. Tidsfristen for den fremskyndede procedure er overholdt. Aktivstoffets specifikation og de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for, er de samme som i beslutning 2008/941/EF. Ansøgningen opfylder ligeledes de øvrige indholdsmæssige og proceduremæssige krav i artikel 15 i forordning (EF) nr. 33/2008.

(5)

Tyskland har evalueret de supplerende data, som ansøgeren har forelagt, og har udarbejdet en supplerende rapport. Tyskland sendte den 20. juli 2009 rapporten til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Kommissionen. EFSA underrettede de øvrige medlemsstater og ansøgeren om den supplerende rapport, med henblik på at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og sendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 33/2008 og på Kommissionens anmodning forelagde EFSA sin konklusion om zinkphosphid for Kommissionen den 2. juli 2010 (6). Udkastet til vurderingsrapport, den supplerende rapport og EFSA's konklusion er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 28. oktober 2010 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om zinkphosphid.

(6)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder zinkphosphid, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Zinkphosphid bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(7)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(8)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder zinkphosphid, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(9)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(10)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Der er i beslutning 2008/941/EF af 8. december 2008 om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer, fastsat bestemmelser om ikke at optage zinkphosphid og om at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende stof, inden den 31. december 2011. Det er nødvendigt at slette rækken vedrørende zinkphosphid i beslutningens bilag.

(12)

Direktiv 2008/941/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder zinkphosphid som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. april 2015, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder zinkphosphid som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 30. april 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/36

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 703/2001 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af anden fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter haloxyfop-R. Ved Kommissionens beslutning 2007/437/EF (4) blev det besluttet ikke at optage haloxyfop-R i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(2)

Den oprindelige anmelder, i det følgende benævnt »ansøgeren«, har i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF indgivet en ny ansøgning og anmodet om, at den blev behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 14-19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (5).

(3)

Ansøgningen blev indgivet til Danmark, der blev udpeget som rapporterende medlemsstat ved forordning (EF) nr. 451/2000. Tidsfristen for den fremskyndede procedure er overholdt. Aktivstoffets specifikation og de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for, er de samme som i beslutning 2007/437/EF. Ansøgningen opfylder ligeledes de øvrige indholdsmæssige og proceduremæssige krav i artikel 15 i forordning (EF) nr. 33/2008. I ansøgningen anvendes ISO-navnet »haloxyfop-P« som henvisning til aktivstoffet i stedet for det tidligere anvendte navn »haloxyfop-R«.

(4)

Danmark har evalueret de nye oplysninger og data, som ansøgeren har forelagt, og udarbejdet en supplerende rapport. Rapporten blev den 3. april 2009 meddelt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) og Kommissionen. EFSA fremsendte den supplerende rapport til de øvrige medlemsstater og ansøgeren for at indhente kommentarer og videresendte de modtagne kommentarer til Kommissionen. I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 33/2008 og efter anmodning fra Kommissionen meddelte EFSA sin konklusion om haloxyfop-P til Kommissionen den 9. oktober 2009 (6). Udkastet til vurderingsrapport, den supplerende rapport og EFSA's konklusion er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 28. oktober 2010 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om haloxyfop-P.

(5)

Den rapporterende medlemsstats supplerende rapport og EFSA's nye konklusion fremhævede især de problematiske forhold, der medførte en afvisning af at optage aktivstoffet i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Det drejede sig især om den mulige forurening af grundvandet – og eventuelt drikkevandet – med en række metabolitter og risikoen for pattedyr.

(6)

De nye oplysninger, ansøgeren har fremlagt, viser følgende. De pågældende metabolitter er ikke toksikologisk eller biologisk relevante og frembyder en økotoksikologisk set lav risiko.

(7)

De supplerende data og oplysninger fra ansøgeren gør det derfor muligt at udelukke de specifikke problematiske forhold, der medførte en afvisning af at optage stoffet i bilag I. Der er ikke fremkommet andre uafklarede videnskabelige spørgsmål.

(8)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder haloxyfop-P, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Haloxyfop-P bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(9)

Uden at denne konklusion tilsidesættes, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. Det bør derfor kræves, at ansøgeren fremlægger oplysninger, der bekræfter vurderingen af eksponeringen af grundvandet for så vidt angår aktivstoffet og jordmetabolitterne DE-535 phenol, DE-535 pyridinol og DE-535 pyridinon.

(10)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/39

(1)

Ifølge direktiv 89/106/EØF kan det for at tage hensyn til eventuelle forskelle med hensyn til beskyttelsesniveauer for bygværker på nationalt, regionalt eller lokalt plan i basisdokumenterne blive nødvendigt for hvert væsentligt kravs vedkommende at foretage en klassificering af varers ydeevne. Disse dokumenter er offentliggjort som Meddelelse fra Kommissionen om basisdokumenterne til Rådets direktiv 89/106/EØF (2).

(2)

For så vidt angår de væsentlige krav til sikkerhed i tilfælde af brand opstiller basisdokument nr. 2 en række indbyrdes afhængige foranstaltninger, der tilsammen definerer den brandsikringsstrategi, der skal videreudvikles på forskellig vis i medlemsstaterne.

(3)

I basisdokument nr. 2 identificeres en af disse foranstaltninger som begrænsning af udvikling og spredning af ild og røg inden for et nærmere bestemt område ved at begrænse byggevarernes muligheder for at bidrage til en fuldt udviklet brand.

(4)

Niveauet for denne begrænsning kan kun udtrykkes ved hjælp af forskellige niveauer for byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand under den endelige anvendelse.

(5)

Som en harmoniseret løsning blev der ved beslutning 2000/147/EF af 8. februar 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand (3) indført et system af klasser.

(6)

I forbindelse med polyester-coatede og plastisol-coatede stålplader er det nødvendigt at anvende den klassificering, der blev indført ved beslutning 2000/147/EF.

(7)

Ydeevnen med hensyn til reaktion ved brand er for mange byggevarer og/eller -materialer blevet fastslået inden for den klassificering, der er fastsat ved beslutning 2000/147/EF, og er tilstrækkelig kendt af brandmyndighederne i medlemsstaterne til, at det ikke er nødvendigt at foretage en prøvning af disse egenskaber —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/42

(1)

Ifølge direktiv 89/106/EØF kan det for at tage hensyn til eventuelle forskelle med hensyn til beskyttelsesniveauer for bygværker på nationalt, regionalt eller lokalt plan i basisdokumenterne blive nødvendigt for hvert væsentligt kravs vedkommende at foretage en klassificering af varers ydeevne. Disse dokumenter er offentliggjort som Meddelelse fra Kommissionen om basisdokumenterne til Rådets direktiv 89/106/EØF (2).

(2)

For så vidt angår de væsentlige krav til sikkerhed i tilfælde af brand opstiller basisdokument nr. 2 en række indbyrdes afhængige foranstaltninger, der tilsammen definerer den brandsikringsstrategi, der skal videreudvikles på forskellig vis i medlemsstaterne.

(3)

I basisdokument nr. 2 identificeres en af disse foranstaltninger som begrænsning af udvikling og spredning af ild og røg inden for et nærmere bestemt område ved at begrænse byggevarernes muligheder for at bidrage til en fuldt udviklet brand.

(4)

Niveauet for denne begrænsning kan kun udtrykkes ved hjælp af forskellige niveauer for byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand under den endelige anvendelse.

(5)

Som en harmoniseret løsning blev der ved Kommissionens beslutning 2000/147/EF af 8. februar 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand (3) indført et system af klasser.

(6)

I forbindelse med fibrøse støbte gipsstukelementer er det nødvendigt at anvende den klassificering, der blev indført ved beslutning 2000/147/EF.

(7)

Ydeevnen med hensyn til reaktion ved brand er for mange byggevarer og/eller -materialer blevet fastslået inden for den klassificering, der er fastsat ved beslutning 2000/147/EF, og er tilstrækkelig kendt af brandmyndighederne i medlemsstaterne til, at det ikke er nødvendigt at foretage en prøvning af disse egenskaber —

3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/44