BILAG I

Administrative dokumenter for EF-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres forrudevisker- og forrudevaskersystemer

DEL 1

Oplysningsskema

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af et motorkøretøj for så vidt angår dets forrudevisker- og forrudevaskersystemer.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkelig detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (1): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (2): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

1.   KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.   Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: …

3.   MOTOR (3)

3.2.   Forbrændingsmotor

3.2.1.8.   Største nettoeffekt (4): … kW ved … min–1 (som oplyst af fabrikanten)

3.2.5.   Elektrisk system

3.2.5.1.   Nominel spænding: …V, positiv/negativ tilslutning til stel (5)

3.2.5.2.   Generator

3.2.5.2.1.   Type: …

3.2.5.2.2.   Nominel effekt: … VA

3.3.   Elektrisk motor

3.3.1.1.   Maksimal timeeffekt: …kW

3.3.1.2.   Driftsspænding: … V

3.3.2.   Batteri

3.3.2.3.   Kapacitet: … Ah (amperetimer)

3.4.   Motorkombination

3.4.1.   Hybridelektrisk køretøj: ja/nej (5)

3.4.2.   Kategori af hybridelektrisk køretøj: med ekstern opladning/ikke-ekstern opladning: (5)

3.4.4.   Beskrivelse af anordningen til energilagring: (batteri, kondensator, svinghjul/generator osv.)

3.4.4.5.   Energi: …

(for batteri: spænding og kapacitet Ah i 2 h, for kondensator: J, …)

3.4.4.6.   Lader: indbygget/ekstern/ingen (5)

4.   TRANSMISSION (6)

4.7.   Køretøjets konstruktivt bestemte tophastighed (i km/h) (7) …

9.   KARROSSERI

9.2.   Materialer og konstruktion: …

9.4.   Synsfelt

9.4.1.   Nærmere oplysninger om de primære referencemærker, som er tilstrækkelig detaljerede til, at mærkerne nemt kan identificeres, samt hvert enkelt mærkes placering i forhold til de andre og i forhold til det R-punkt, der skal kontrolleres: …

9.5.   Forrude og andre ruder

9.5.1.   Forrude

9.5.1.1.   Anvendte materialer: …

9.5.1.2.   Monteringsmåde: …

9.5.1.3.   Hældning: …

9.5.1.4.   Typegodkendelsesnummer (-numre): …

9.5.1.5.   Forrudeudstyr og dets placering samt en kort beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter i forbindelse hermed: …

9.6.   Forrudeviskersystem

9.6.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger): …

9.7.   Forrudevaskersystem

9.7.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger) eller godkendelsesnummer, hvis typegodkendt som separat teknisk enhed: …

9.8.   Afrimning og afdugning

9.8.2.   Største elforbrug: …kW

9.10.   Indvendig indretning

9.10.3.   Sæder

9.10.3.5.   Koordinater eller tegning af R-punktet

9.10.3.5.1.   Førersæde: …

9.10.3.6.   Konstruktivt bestemt torsovinkel

9.10.3.6.1.   Førersædet: …

Forklarende bemærkninger

DEL 2

EF-typegodkendelsesattest

MODEL

Format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Meddelelse vedrørende:

— meddelelse af EF-typegodkendelse (8) — udvidelse af EF-typegodkendelse (8) — nægtelse af EF-typegodkendelse (8) — inddragelse af EF-typegodkendelse (8)	af en køretøjstype med hensyn til forrudevisker- og forrudevaskersystem
i henhold til forordning (EU) nr. 1008/2010, senest ændret ved forordning (EU) nr. …/… (8)
EF-typegodkendelsesnummer: …
Årsag til udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet (9): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (10): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger: se addendum

2.   Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Bemærkninger (eventuelt): se addendum

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

Bilag

:

Informationspakke Prøvningsrapport

---

(1)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(2)  Angivelse i henhold til definitionerne i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF.

(3)  For køretøjer, som kan køre på enten benzin, diesel osv., eventuelt kombineret med andet brændstof, gentages punkterne. For ikke-konventionelle motorer og systemer skal fabrikanten give nærmere oplysninger svarende til dem, der er nævnt her.

(4)  Bestemmes i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 80/1269/EØF (EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46).

(5)  Det ikke gældende overstreges.

(6)  Specificerede oplysninger skal gives for hver foreslået variant.

(7)  Hvad angår påhængskøretøjer, den maksimale hastighed som angivet af fabrikanten.

(8)  Det ikke gældende overstreges.

(9)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(10)  Som defineret i bilag II, afsnit A, til direktiv 2007/46/EF.

BILAG II

Administrative dokumenter for EF-typegodkendelse af forrudevaskersystemer som separate tekniske enheder

DEL 1

Oplysningsskema

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af forrudevaskersystemer som separate tekniske enheder.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkelig detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, som er anført på den separate tekniske enhed (1): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   For separate tekniske enheder, EF-godkendelsesmærkets placering og anbringelsesmetode: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

9.7.   Forrudevasker

9.7.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger): …

Forklarende bemærkninger

DEL 2

EF-typegodkendelsesattest

MODEL

Format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Meddelelse vedrørende:

— meddelelse af EF-typegodkendelse (2) — udvidelse af EF-typegodkendelse (2) — nægtelse af EF-typegodkendelse (2) — inddragelse af EF-typegodkendelse (2)	af en type forrudevaskersystem som separat teknisk enhed
i henhold til forordning (EU) nr. 1008/2010, senest ændret ved forordning (EU) nr. …/… (2)
EF-typegodkendelsesnummer: …
Årsag til udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, som er anført på den separate tekniske enhed (3): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.7.   EF-godkendelsesmærkets placering og fastgørelse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger: se addendum

2.   Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Bemærkninger (eventuelt): se addendum

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

Bilag

:

Informationspakke Prøvningsrapport

DEL 3

EF-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed

1.   EF-typegodkendelsesmærket for separate tekniske enheder består af:

1.1.   Et rektangel omkring et lille ‘e’, efterfulgt af den tal- eller bogstavkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-typegodkendelse af en separat teknisk enhed:

1	for Tyskland
2	for Frankrig
3	for Italien
4	for Nederlandene
5	for Sverige
6	for Belgien
7	for Ungarn
8	for Tjekkiet
9	for Spanien
11	for Det Forenede Kongerige
12	for Østrig
13	for Luxembourg
17	for Finland
18	for Danmark
19	for Rumænien
20	for Polen
21	for Portugal
23	for Grækenland
24	for Irland
26	for Slovenien
27	for Slovakiet
29	for Estland
32	for Letland
34	for Bulgarien
36	for Litauen
49	for Cypern
50	for Malta

1.2.   I nærheden af rektanglet, »basisgodkendelsens nummer« — som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret — med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af denne forordning. Løbenummeret er pt. »00«.

2.   EF-typegodkendelsesmærket for separat teknisk enhed skal anbringes på forrudevaskerens væskebeholder, så det er holdbart og let læseligt, selv når anordningen monteres i køretøjet.

3.   Figur 1 viser et eksempel på et EF-typegodkendelsesmærke for en separat teknisk enhed.

Figur 1

Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed

Forklarende note

Forklaring

Dette EF-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed er blevet udstedt af Nederlandene og har nummer 0046. De to første cifre »00« angiver, at den separate tekniske enhed blev godkendt i henhold til denne forordning.

---

(1)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(2)  Det ikke gældende overstreges.

(3)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(4)  Det ikke relevante overstreges.

BILAG III

Krav til forrudevisker- og forrudevaskersystemer

1.   SÆRLIGE KRAV

1.1.   Forrudeviskersystem.

1.1.1.   Alle køretøjer skal være udstyret med et forrudeviskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, uden at føreren behøver foretage andet end at tænde for den betjeningsanordning, der anvendes til at starte og standse forrudeviskersystemet (positionen »on«).

1.1.1.1.   Forrudeviskersystemet skal bestå af en eller flere viskerarme, hvis viskerblade nemt skal kunne udskiftes.

1.1.2.   Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 98 % af synsfelt A, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III.

1.1.3.   Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 80 % af synsfelt B, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III.

1.1.4.   Forrudeviskerfeltet skal opfylde kravene i punkt 1.1.2 og 1.1.3, når systemet fungerer med en viskerfrekvens svarende til punkt 1.1.5.1, og skal prøves under de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.10 til 2.1.10.3 i dette bilag.

1.1.5.   Forrudeviskersystemet skal have mindst to viskerfrekvensindstillinger:

1.1.5.1.

Den ene frekvens må ikke være mindre end 10 og ikke over 55 cyklusser pr. minut.

1.1.5.2.

Den anden frekvens må ikke være under 45 fuldstændige cyklusser pr. minut.

1.1.5.3.

Der skal være en forskel på mindst 15 cyklusser pr. minut mellem den højeste og en lavere viskerfrekvensindstilling.

1.1.5.4.

Forrudeviskersystemet kan anvendes i intermitterende drift for at opfylde kravene i punkt 1.1.5.1 til 1.1.5.3 i dette bilag.

1.1.6.   Frekvenserne i punkt 1.1.5 til 1.1.5.3 skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.1 til 2.1.6 og punkt 2.1.8 i dette bilag.

1.1.7.   Når forrudeviskersystemet standses ved at slukke på betjeningsanordningen (positionen »off«), skal viskerarm/-arme og –blad/-blade køre tilbage til hvileposition.

1.1.8.   Forrudeviskersystemet skal være i stand til at forblive blokeret i en sammenhængende periode på 15 sekunder. Det er tilladt at anvende automatiske kredsløbsbeskyttelsesanordninger, såfremt det med henblik på nulstilling ikke kræver andre betjeninger end af forrudeviskerens betjeningsanordning.

1.1.9.   Forrudeviskersystemets evne til at forblive blokeret, jf., punkt 1.1.8, skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.7 i dette bilag.

1.1.10.   Hvis forrudeviskerarmens/-armenes eller –bladets/bladenes hvileposition ikke er uden for synsfelt B, som bestemt i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III, skal det være muligt manuelt at flytte viskerarmen/-armenes på en sådan måde, at viskerbladet/-bladene kan løftes fra dets/deres placering på forruden, således at forruden kan rengøres manuelt.

1.1.11.   Forrudeviskersystemet skal kunne fungere i 2 minutter på en tør forrude i en omgivende temperatur på – 18 °C, uden at dette medfører en forringet ydeevne.

1.1.12.   Forrudeviskersystemets ydeevne ved – 18° C skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.11 i dette bilag.

1.1.13.   Forrudeviskersystemet skal fortsat opfylde kravene i punkt 1.1.2 i dette bilag uden forringet ydeevne, når det fungerer ved højeste frekvens, og når køretøjet er genstand for en relativ lufthastighed på 80 % af den mindste af følgende værdier: køretøjets konstruktivt bestemt største hastighed eller 160 km/h. Synsfelt A på forruden skal forberedes i overensstemmelse med punkt 2.1.8 og 2.1.9 i dette bilag. De aerodynamiske påvirkninger kombineret med størrelsen og formen af forruden, viskerarmen/-armene og viskerbladet/-bladene skal prøves under disse betingelser under hensyntagen til punkt 2.1.9.1. Viskerbladet/-bladene skal under prøvningen forblive i berøring med forruden, og der må ikke forekomme et fuldstændigt løft. Viskerbladet/-bladene skal forblive i fuld berøring med forruden i det felt, der er fastsat i punkt 1.1.2, for hver fuldstændig cyklus, og der må ikke forekomme delvise løft ved opad- eller nedadgående viskning.

1.2.   Forrudevaskersystem.

1.2.1.   Alle køretøjer skal være forsynet med et forrudevaskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, og som er i stand til at modstå de heraf følgende belastninger og tryk, når dyserne er tilkoblet og systemet er aktiveret i overensstemmelse med proceduren i punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.1.2 i dette bilag.

1.2.2.   Forrudevaskersystemets ydeevne må ikke blive nedsat, når det er genstand for temperaturcyklusser som fastsat i punkt 2.2.1 til 2.2.5 i dette bilag.

1.2.3.   Forrudevaskersystemet skal kunne sprøjte væske på forrudens målfelt uden tegn på spild, frakobling af rørledninger eller fejl ved dyserne under normale betingelser og omgivende temperaturer mellem – 18 °C og 80 °C. Hvis dyserne er blokeret, må systemet desuden ikke vise tegn på spild eller frakobling af nogen rørledning.

1.2.4.   Forrudevaskersystemet skal kunne levere en tilstrækkelig mængde væske til at rengøre mindst 60 % af synsfelt A, der bestemmes i overensstemmelse med tillæg 3 til bilag III, på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.2.6 til 2.2.6.4 i dette bilag.

1.2.5.   Forrudevaskersystemet skal kunne aktiveres manuelt ved hjælp af betjeningsanordningen for forrudevasker. Aktivering og deaktivering af systemet kan desuden være koordineret og kombineret med andre af køretøjets systemer.

1.2.6.   Væskebeholderens rumfang må ikke være mindre end 1,0 liter.

2.   PRØVNINGPROCEDURE

2.1.   Prøvningsbetingelser for forrudeviskersystem.

2.1.1.   De nedenfor beskrevne prøvninger skal gennemføres på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.2 til 2.1.5, medmindre andet er anført.

2.1.2.   Den omgivende temperatur skal være mellem 5 °C og 40 °C.

2.1.3.   Forruden holdes konstant våd.

2.1.4.   Elektriske forrudeviskersystemer skal desuden opfylde nedenstående supplerende betingelser.

2.1.4.1.   Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse.

2.1.4.2.   En eventuel motor skal køre med et omdrejningstal på højst 30 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybridelektriske køretøjer, fastsættes et realistisk scenarie, hvori indgår motorhastigheder og periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold. Hvis forrudeviskersystemet kan opfylde kravene uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

2.1.4.3.   Nærlyset skal være tændt.

2.1.4.4.   Alle påmonterede varme-, ventilations-, afrimnings - og afdugningsanordninger (uanset placering i køretøjet) skal være i drift med det maksimale strømforbrug.

2.1.5.   Forrudeviskersystemer, der fungerer ved hjælp af trykluft eller vakuum, skal kunne arbejde konstant med de foreskrevne viskerfrekvenser, uanset motorens omdrejningstal og belastning eller batteriets minimale og maksimale ladeniveauer, der er fastsat for normal drift af fabrikanten.

2.1.6.   Forrudeviskersystemets viskerfrekvenser skal opfylde kravene i punkt 1.1.5 til 1.1.5.3 i dette bilag efter en indledende driftsperiode på 20 minutter på en våd forrude.

2.1.7.   Kravene i punkt 1.1.8 i dette bilag skal være opfyldt, når viskerarmene fastholdes i en position svarende til en halv cyklus i 15 sekunder, mens forrudeviskerens betjeningsanordning er indstillet på den højeste viskerfrekvens.

2.1.8.   Forrudens yderside affedtes omhyggeligt med metylalkohol eller tilsvarende affedtende middel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

2.1.9.   Forrudens yderside påføres et ensartet lag af afprøvningsblandingen, der skal være i overensstemmelse med kravene i tillæg 4 til bilag III, som skal tørre ind.

2.1.9.1.   Når forrudens yderside er blevet forberedt i henhold til punkt 2.1.8 og 2.1.9, kan forrudevaskersystemet anvendes under de relevante prøvninger.

2.1.10.   Forrudeviskersystemets viskerfelt som anført i punkt 1.1.4 i dette bilag fastsættes på følgende måde:

2.1.10.1.   Forrudens yderside skal være behandlet som foreskrevet i punkt 2.1.8 og 2.1.9.

2.1.10.2.   For at kontrollere, om kravene i punkt 1.1.2 og 1.1.3 i dette bilag er opfyldt, skal forrudeviskersystemet aktiveres under hensyntagen til punkt 2.1.9.1, og der udføres en aftegning af viskerfeltet, som sammenlignes med en aftegning af synsfelterne A og B, der bestemmes i henhold til tillæg 3 til bilag III.

2.1.10.3.   Den tekniske tjeneste kan tillade en alternativ prøvningsprocedure (f.eks. virtuel prøvning) for at kontrollere, om kravene i punkt 1.1.2 og 1.1.3 i dette bilag er opfyldt.

2.1.11.   Kravene i punkt 1.1.11 skal være opfyldt i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C, idet køretøjet skal have været udsat for denne temperatur i mindst 4 timer. Køretøjet skal forberedes til at fungere på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.1.4 til 2.1.5. Viskersystemet skal under prøvningen betjenes normalt, men ved højeste viskerfrekvens. Det er ikke nødvendigt at observere viskerfeltet.

2.2.   Prøvningsbetingelser for forrudevaskersystemet.

2.2.1.   Prøve nr. 1. Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C i mindst 4 timer. Vandet skal være stabiliseret ved denne temperatur.

2.2.1.1.   Alle dyser skal være tilproppet og forrudevaskersystemets betjeningsanordning betjenes seks gange på et minut, og hver arbejdsgang skal vare mindst 3 sekunder.

2.2.1.1.1.   Hvis forrudevaskersystemet drives ved førerens muskelkraft, skal betjeningskraften være 11,0 til 13,5 daN i tilfælde af en hånddrevet pumpe. Betjeningskraften skal være 40,0 til 44,5 daN i tilfælde af en foddrevet pumpe.

2.2.1.1.2.   For elektriske pumper skal prøvningsspændingen være mindst lig den nominelle spænding, men må ikke overstige denne med mere end 2 V.

2.2.1.2.   Forrudevaskersystemets ydeevne ved prøvningens afslutning skal være i overensstemmelse med punkt 1.2.3 i dette bilag.

2.2.2.   Prøve nr. 2. Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst 4 timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur.

2.2.2.1.   Forrudevaskersystemets betjeningsanordning aktiveres 6 gange på et minut, og hver arbejdsgang skal vare mindst 3 sekunder, i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1.1 og 2.2.1.1.2. Systemet anbringes derefter i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C, indtil isen er fuldstændig smeltet. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2.

2.2.3.   Prøve nr. 3. Eksponeringsprøvning ved lav temperatur

2.2.3.1.   Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst 4 timer, idet det sikres, at alt vaskersystemets vand er frosset. Systemet anbringes derefter i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C, indtil isen er fuldstændig smeltet, dog ikke længere end i 4 timer. Denne nedfrysnings/optøningsproces gentages seks gange. Ved prøvningens afslutning, når forrudevaskersystemet er placeret i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C og isen er fuldstændig tøet, selv om vandet ikke behøver at være stabiliseret ved denne temperatur, kontrolleres forrudevaskersystemets ydeevne ved at aktivere det i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2.

2.2.3.2.   Forrudevaskersystemet fyldes helt op (fuldt spædet) med en frostsikker forrudevaskervæske bestående af en 50 % opløsning af metanol eller isopropylalkohol i vand, hvis hårdhed ikke overstiger 205 mg/l (ca). Systemet anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst 4 timer. Væsken behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2.

2.2.4.   Prøve nr. 4. Eksponeringsprøvning ved høj temperatur

2.2.4.1.   Dersom dele af forrudevaskersystemet er placeret i motorrummet, fyldes det helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 80 ± 3 °C i mindst 8 timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2.

2.2.4.2.   Dersom ingen dele af forrudevaskersystemet er placeret i motorrummet, fyldes det helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 80 ± 3 °C i mindst 8 timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Herefter anbringes systemet i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C. Når vandets temperatur er stabiliseret, kontrolleres forrudevaskersystemets ydeevne ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2. Derefter fyldes systemet helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 60 ± 3 °C i mindst 8 timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.2. Fabrikanten kan alternativt anmode om, at forrudevaskersystemet prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 2.2.4.1.

2.2.5.   Prøvningerne af forrudevaskersystemet som fastsat i punkt 2.2.1 til 2.2.4.2 udføres i rækkefølge på samme forrudevaskersystem. Systemet kan enten prøves, således som det er monteret på den køretøjstype, hvortil der søges om EF-typegodkendelse, eller separat. Hvis der søges om EF-typegodkendelse af en separat teknisk enhed, skal systemet prøves separat.

2.2.6.   Prøve nr. 5. Prøvning af forrudevaskersystemets ydeevne

2.2.6.1.   Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet). Med standset bil og uden større vindpåvirkning rettes dysen eller dyserne om muligt mod det tilsigtede område på forrudens yderside.

2.2.6.2.   Forrudens yderside skal være behandlet som foreskrevet i punkt 2.1.8 og 2.1.9 i dette bilag.

2.2.6.3.   Forrudevaskersystemet aktiveres i henhold til fabrikantens anvisninger, jf. dog punkt 2.2.1.1.1 og 2.2.1.1.2 i dette bilag. Prøvningens samlede varighed må ikke overstige 10 fuldstændige automatiske driftscyklusser af forrudeviskersystemet ved højeste viskerfrevens.

2.2.6.4.   For at kontrollere, om kravene i punkt 1.2.4 i dette bilag er opfyldt, udføres der en aftegning af det relevante rengjorte felt, som sammenlignes med en aftegning af synsfelt A, der bestemmes i henhold til tillæg 3 til bilag III. Hvis det er helt tydeligt for iagttageren, at kravene er opfyldt, er det ikke nødvendigt at udføre aftegningerne.

2.2.7.   Prøvningen som fastsat i punkt 2.2.6 til 2.2.6.4 udføres altid på den køretøjstype, hvortil der søges om EF-typegodkendelse, også når det er en separat teknisk enhed, der er monteret i køretøjet.

BILAG I

Administrative dokumenter til EF-typegodkendelse af køretøjer med hensyn til hjulafskærmninger

DEL 1

Oplysningsskema

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af et motorkøretøj for så vidt angår hjulafskærmninger.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i relevant målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkelig detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (1): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (2): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

1.   KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.   Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: …

1.3.   Antal aksler og hjul: …

1.3.1.   Antal aksler med tvillingmontering samt anbringelse: …

1.3.2.   Antal styrede aksler og deres placering: …

1.3.3.   Drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse): …

2.   MASSE OG DIMENSIONER (3)  (4)

2.3.   Sporvidde(r) og akselbredde(r)

2.3.1.   Hver styrende aksels sporvidde (5) …

2.3.2.   Sporvidde for alle andre aksler (5) …

2.3.3.   Bredde af den bredeste bagaksel: …

2.3.4.   Bredde af den forreste aksel (målt ved dækkets yderste del, dog bortset fra dækkets udbuling tæt ved vejoverfladen): …

2.4.   Køretøjets hoveddimensioner (udvendige mål)

2.4.1.   For chassis uden karrosseri

2.4.1.2.   Bredde (6): …

2.4.1.3.   Højde (i køreklar stand) (7) (ved ophæng med niveauregulering angives normal køreposition): …

2.4.2.   For chassis med karrosseri

2.4.2.2.   Bredde (6): …

2.4.2.3.   Højde (i køreklar stand) (7) (ved ophæng med niveauregulering angives normal køreposition): …

2.6.   Masse i køreklar stand

Masse af køretøj med karrosseri - og for trækkende køretøjer i andre klasser end M1 - med tilkoblingsanordning, hvis en sådan er monteret af fabrikanten, i køreklar stand, eller masse af chassis eller af chassis med førerhus uden karrosseri og/eller tilkoblingsanordning, hvis karrosseri og/eller tilkoblingsanordning ikke monteres af fabrikanten (med væsker, værktøj, reservehjul, hvis monteret, og fører samt for busser ét personalemedlem, hvis der forefindes et sæde dertil i køretøjet (8) (største og mindste for hver variant): …

6.   HJULOPHÆNG

6.2.1.   Niveauregulering: ja/nej/ekstraudstyr (9)

6.6.   Dæk og hjul

6.6.1.   Dæk- og hjulkombination(er):

(a)	for dæk anføres dimensionsbetegnelse

(b)	for hjul anføres fælgdimension(er) og indpresningsdybde(r)

6.6.1.1.   Aksler

6.6.1.1.1.   Aksel 1: …

6.6.1.1.2.   Aksel 2: …

osv.

6.6.4.   Beskrivelse af anordning(er) til kørsel i sne og dæk- og hjulkombination(er), som fabrikanten anbefaler som egnet til foraksel og/eller bagaksel på køretøjstypen: …

9.16.   Hjulafskærmning

9.16.1.   Kort beskrivelse af køretøjets hjulafskærmning: …

9.16.2.   Detaljerede tegninger af hjulafskærmningsdele og disses anbringelse på køretøjet med målangivelser svarende til figur 1 i bilag II til denne forordning og under hensyntagen til yderværdierne for dæk- og hjulkombinationer: …

Forklarende bemærkninger

DEL 2

EF-typegodkendelsesattest

MODEL

Format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Meddelelse vedrørende:

— EF-typegodkendelse (10) — udvidelse af EF-typegodkendelse (10) — afslag på EF-typegodkendelse (10) — inddragelse af EF-typegodkendelse (10)	af en køretøjstype med hensyn til hjulafskærmninger
i henhold til forordning (EU) nr. 1009/2010, senest ændret ved forordning (EU) nr. …/… (10)
EF-typegodkendelsesnummer: …
Årsag til udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (11): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (12): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger: se addendum

2.   Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Bemærkninger (eventuelt): se addendum

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

Bilag

:

Informationspakke Prøvningsrapport

---

(1)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(2)  Angivelse i henhold til definitionerne i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF.

(3)  Ved udførelse med normalt førerhus og med førerhus med sovekabine oplyses for begge udførelser dimensioner og masse.

(4)  ISO-standard nr. 612: 1978 — Road vehicles — Dimensions of motor vehicles and towed vehicles — terms and definitions.

(5)  

(g4)	Term nr. 6.5.

(6)  

(g7)	Term nr. 6.2.

(7)  

(g8)	Term nr. 6.3.

(8)  Massen af føreren og eventuelt medfølgende personale sættes til 75 kg pr. person (fordelt med 68 kg for personen selv og syv kg for dennes bagage i henhold med ISO-standard 2416 - 1992), brændstofbeholderen fyldes til 90 % af det af fabrikanten opgivne volumen og de øvrige væskeholdige systemer (undtagen dem med spildevand), til 100 % af det opgivne volumen.

(9)  Det ikke gældende overstreges.

(10)  ) Det ikke gældende overstreges.

(11)  ) Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(12)  Som defineret i direktiv 2007/46/EF, bilag II, del A.

BILAG II

Krav til hjulafskærmninger

1.   GENERELLE KRAV

1.1.	Motorkøretøjet skal være forsynet med en hjulafskærming for hvert hjul.

1.2.	Hjulafskærmningen kan bestå af karrosseridele eller separate hjulafskærmninger og skal være konstrueret på en sådan måde, at de i videst mulige omfang beskytter andre trafikanter mod opslyngede sten, jord, is, sne og vand samt mindsker farerne som følge af kontakt med roterende hjul.

2.   SÆRLIGE KRAV

2.1.	Hjulafskærmningerne skal opfylde følgende krav med køretøjets masse justeret til den masse, der er angivet af fabrikanten for køretøjet i køreklar stand med en ekstra passager i første sæderække og de styrende hjul i stilling til ligeudkørsel.

2.1.1.

I den del, der udgøres af de radiale planer ved en vinkel på 300 fremad og 500 bagud fra hjulenes centrum (se fig. 1), skal hjulafskærmningens samlede bredde (q) mindst være tilstrækkelig til at dække den samlede dæksbredde (b) under hensyntagen til dækkets omgrænsningslinje samt yderværdierne for dæk- og hjulkombinationer som specificeret af fabrikanten. Hvis der er tale om tvillingehjul skal der tages hensyn til dækkenes omgrænsningslinjer og den samlede bredde (t) over de to dæk.

2.1.1.1.

Ved bestemmelse af de bredder, der henvises til i punkt 2.1.1, tages påskrifter, prydmønstre, bånd eller riller til beskyttelse af dæksiden ikke i betragtning.

2.1.2.

Hjulafskærmningens bagkant må ikke ende højere oppe end ved et horisontalt plan 150 mm over hjulenes rotationsakse, og desuden: 2.1.2.1. hvis der er tale om enkelthjul, skal skæringspunktet for hjulafskærmningens bagkant med det horisontale plan som defineret i punkt 2.1.2 (se fig. 1, punkt A) ligge på ydersiden af dækkets midterplan i længderetningen 2.1.2.2. hvis der er tale om tvillingehjul, skal skæringspunktet for hjulafskærmningens bagkant med det horisontale plan som defineret i punkt 2.1.2 (se fig. 1, punkt A) ligge på ydersiden af yderste dæks midterplan i længderetningen

2.1.3.

Hver hjulafskærmnings udformning og placering skal være således, at den er så tæt ved dækket som muligt. Særligt inden for det område, der afgrænses af de i punkt 2.1.1 omhandlede radiale planer, skal den opfylde følgende forskrifter: 2.1.3.1. Dybden (p) af fordybningen, der befinder sig i dækaksens lodrette plan, målt fra den yderste og den inderste kant af hjulafskærmningen ved det lodrette længdeplan, der går gennem dækket inden i hjulafskærmningen, skal være mindst 30 mm. Denne dybde kan gradvis reduceres til 0 i retning mod de radiale planer, der er omhandlet i punkt 2.1.1. 2.1.3.2. Afstanden (c) mellem hjulafskærmningens underkant og aksen gennem hjulenes omdrejningspunkt må ikke overstige 2 gange r, hvor radius (r) er dækkets statiske radius.

2.1.4.

Hvis der er tale om køretøjer med ophæng med niveauregulering, skal ovennævnte krav være opfyldt, når køretøjet er i normal køreposition som specificeret af fabrikanten.

2.2.	Hjulafskærmningerne kan bestå af flere dele, forudsat der efter monteringen ingen åbninger er mellem de enkelte dele eller inden for disse.

2.3.	Hjulafskærmningerne skal være solidt fastgjorte. De kan dog være aftagelige, enten som en enhed eller i dele.

3.   ANORDNINGER TIL KØRSEL I SNE

3.1.

Hvis der er tale om køretøjer, hvor kun to hjul er drevne hjul, skal fabrikanten attestere, at køretøjet er konstrueret således, at mindst en type anordning til kørsel i sne kan anvendes på mindst en af de dæk- og hjulkombinationer, der er godkendt til køretøjets drevne aksel. Den anordning til kørsel i sne og de(n) dæk- og hjulkombination(er), der er egnet til køretøjstypen, skal nærmere angives af fabrikanten i punkt 6.6.4 i oplysningsskemaet.

3.2.

Hvis der er tale om køretøjer, hvor alle hjul er drevne hjul, herunder køretøjer, hvor drivaksler kan udkobles manuelt eller automatisk, skal fabrikanten attestere, at køretøjet er konstrueret således, at mindst en type anordning til kørsel i sne kan anvendes på mindst en af de dæk- og hjulkombinationer, der er godkendt til køretøjets drevne aksel. Den anordning til kørsel i sne og de(n) dæk- og hjulkombination(er), der er egnet til køretøjstypen, skal nærmere angives af fabrikanten i punkt 6.6.4 i oplysningsskemaet.

3.3.	Køretøjets fabrikant skal inkludere relevante anvisninger vedrørende korrekt brug af de specificerede anordninger til kørsel i sne i køretøjets instruktionsbog, og disse skal gives på det nationale sprog, eller mindst et af de nationale sprog, i det land, hvor køretøjet udbydes til salg.

Figur 1

Tegning af hjulafskærmning

BILAG

Nr.	8/T&Q
Medlemsstat	Spanien
Bestand	RED/03M.
Art	Rødfiskarter (Sebastes spp.)
Område	NAFO 3 M
Dato	13.4.2010

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	46,8
	MA	75,9
	MK	35,0
	TR	95,0
	ZZ	63,2
0707 00 05	EG	161,4
	MK	59,4
	TR	146,1
	ZA	121,6
	ZZ	122,1
0709 90 70	MA	78,8
	TR	143,6
	ZZ	111,2
0805 20 10	MA	71,5
	ZA	149,8
	ZZ	110,7
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	AR	100,3
	HR	47,9
	TR	62,2
	UY	54,2
	ZA	60,7
	ZZ	65,1
0805 50 10	AR	54,2
	BR	83,8
	CL	81,9
	EC	92,5
	TR	69,3
	UY	61,0
	ZA	109,5
	ZZ	78,9
0806 10 10	BR	227,9
	PE	182,7
	TR	157,9
	US	227,8
	ZA	79,2
	ZZ	175,1
0808 10 80	AR	75,7
	AU	149,8
	CA	73,1
	CL	84,2
	CN	82,6
	MK	22,1
	NZ	116,8
	US	118,9
	ZA	83,9
	ZZ	89,7
0808 20 50	CN	41,7
	US	48,2
	ZZ	45,0

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 10. november 2010

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	63,80	0,00
1701 11 90 (1)	63,80	0,00
1701 12 10 (1)	63,80	0,00
1701 12 90 (1)	63,80	0,00
1701 91 00 (2)	55,14	0,93
1701 99 10 (2)	55,14	0,00
1701 99 90 (2)	55,14	0,00
1702 90 95 (3)	0,55	0,19

---

(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.

BILAG

Følgende tilføjes til »nr. 7« i bilag I til direktiv 98/8/EF:

---

(1)  Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm

BILAG I

(jf. artikel 4, stk. 4)

DEL A

PRØVEUDTAGNING

1.   Produkter, der skal indgå i stikprøven

Der udtages prøver af følgende kategorier af spiseklare fødevarer i detailhandelsleddet:

1.1.   Emballerede (ikke frosne) varm- og koldrøgede samt gravad fisk

Produkter i denne kategori skal være vakuumpakket eller pakket i modificeret atmosfære.

Fiskene kan være udskåret eller ej. Emballagen kan indeholde en hel eller halv fisk eller en del af en fisk. Fiskene kan være flået eller ej.

1.2.   Bløde og halvfaste oste, bortset fra friskoste

Denne kategori omfatter oste fremstillet af rå, termiseret eller pasteuriseret mælk af alle dyrearter. Ostene kan være modnede, overflademodnede, skimmelmodnede eller modnet i saltlage.

Osten kan være emballeret, bl.a. i musselin, eller uemballeret i detailhandelsleddet, men skal emballeres på salgsstedet.

1.3.   Emballerede varmebehandlede kødprodukter

1.3.1.

Produkter i denne kategori skal have undergået varmebehandling og derefter være blevet håndteret og vakuumpakket eller pakket i modificeret atmosfære.

1.3.2.

Produkter i denne kategori omfatter både uindpakkede kødprodukter og kødprodukter i permeabel emballage, som er skåret i skiver eller på anden måde håndteret mellem varmebehandlingen og emballeringen. Produkterne kan være røget efter varmebehandlingen. Denne kategori omfatter nærmere bestemt: a) kolde, tilberedte kødprodukter: kødprodukter, der typisk består af hele eller store dele af anatomiske eller gendannede strukturer (som f.eks. kogt skiveskåret skinke og stegt kyllingefilet) b) pølser c) postejer.

1.3.3.

Denne kategori omfatter ikke: a) kødprodukter, der er tørret efter varmebehandlingen, som f.eks. jerky-produkter b) kødprodukter, som er varmebehandlet i upermeabel emballage og ikke håndteret efterfølgende c) fermenterede kødprodukter, herunder fermenterede pølser.

2.   Prøveudtagning

Der anvendes proportionel stratificeret prøveudtagning i forbindelse med det samordnede overvågningsprogram, idet stikprøverne tildeles de enkelte medlemsstater, så de står i forhold til størrelsen af medlemsstaternes befolkninger.

2.1.   Prøveudtagningsplan

2.1.1.

Hver medlemsstat skal have en prøveudtagningsplan baseret på multistage cluster-udvælgelse: a) første trin består af de store byer, der skal indgå i stikprøven b) andet trin består af de detailforretninger, der skal indgå i stikprøven c) tredje trin består af de forskellige fødevarer i de tre kategorier af spiseklare fødevarer, der skal udtages prøver af.

2.1.2.

Prøveudtagningsplanen skal udarbejdes af den kompetente myndighed og skal omfatte følgende: a) de byer, der er omfattet af det samordnede overvågningsprogram b) de typer detailforretninger, der er omfattet, og den procentdel af prøver, der udtages i hver kategori c) tidsplanen for prøveudtagningen over hele året.

2.1.3.

Hvis der foreligger relevante markedsføringsdata skal prøveudtagningsplanen også omfatte: a) de typer produkter, der skal udtages prøver af, i hver af de tre kategorier af spiseklare fødevarer b) det antal prøver, der skal udtages af hver af de i litra a) omhandlede typer produkter.

2.1.4.

Medlemsstaterne udarbejder en prøveudtagningsplan efter reglerne nedenfor og på grundlag af de bedste disponible markedsføringsdata. Disse markedsføringsdata kan ofte indhentes hos en national brancheforening, eller en sådan kan være behjælpelig med at finde frem til dataene. Hvis der ikke foreligger markedsføringsdata, anvendes det bedste skøn over markedsandele til støtte for prøveudtagningsplanen på centralt niveau. Hvis der ikke foreligger pålidelige markedsføringsoplysninger, kan de kompetente myndigheder se sig nødsaget til at overdrage udvælgelsen af den produkttype, der skal indgå i stikprøven for en bestemt kategori, til den lokale prøveudtager.

2.2.   Udvælgelse af kategorier af detailforretninger, der skal indgå i stikprøven

De kompetente myndigheder vælger de detailforretninger, i hvilke der skal udtages prøver. De typer detailforretninger, som omfattes af prøveudtagningen, er supermarkeder, små butikker, delikatesseforretninger og gademarkeder (f.eks. landbomarkeder).

Hvis den største kategori af salgssteder (f.eks. supermarkeder) tegner sig for mindst 80 % af markedet for en kategori af spiseklare fødevarer, kan prøverne udtages udelukkende på disse salgssteder. Er det ikke tilfældet, tilføjes den næststørste kategori af salgssteder og så fremdeles, indtil mindst 80 % af markedet er dækket.

Når prøveudtagningen foretages i henhold til en prøveudtagningsplan, skal det antal prøver, der udtages for hver kategori af spiseklare fødevarer i hver type detailforretning, være proportionel med markedsandelen for den pågældende type forretning i forhold til de omfattede typer salgssteder.

2.3.   Udvælgelse af byer, der skal indgå i stikprøven

Prøveudtagningen skal foregå i store byer. Mindst to store byer i hver medlemsstat skal indgå i stikprøven.

De byer, hvor der udtages prøver, skal tilsammen dække mindst 30 % af befolkningen i den pågældende medlemsstat. Hvis de otte største byer indgår i prøveudtagningsplanen, kan der dog være tale om mindre end 30 % af befolkningen.

2.4.   Tidsplan for prøveudtagningen

Kontamineringen af spiseklare fødevarer med Listeria monocytogenes kan variere i omfang i løbet af året. For at sikre nøjagtige resultater af det samordnede overvågningsprogram fastsættes dets varighed til 12 perioder af en måned, hvor der skal udtages det samme antal prøver.

2.5.   Udvælgelse af spiseklare fødevarer i de tre hovedkategorier, der skal indgå i stikprøven

De spiseklare fødevarer i de tre kategorier af spiseklare fødevarer, der skal indgå i stikprøven, udvælges på grundlag af markedsføringsdata og specificeres i prøveudtagningsplanen.

De kompetente myndigheder kan beslutte at give prøveudtagerne besked om at udvælge oste til prøveudtagning — i overensstemmelse med den nationale prøveudtagningsplan — på grundlag af et anslået bidrag til markedsandelen. De kompetente myndigheder bør også give retningslinjer vedrørende omtrentlig markedsandel for vigtige typer fødevarer i de forskellige kategorier for at opnå en stikprøve, som er så repræsentativ som mulig, f.eks. for markedet for oste fremstillet af rå/pasteuriseret mælk.

DEL B

INDSAMLING OG TRANSPORT AF PRØVER

1.   Nærmere oplysninger om prøver og deres type

Prøverne udtages tilfældigt blandt de produkter, der er frembudt til salg, og skal hver især veje mindst 100 g. Der kan udtages mere end én prøve i hver af de tre kategorier af spiseklare fødevarer under samme besøg i detailforretningen. Der bør dog ikke udtages prøver af mere end fem partier i hver kategori under samme besøg.

Kun emballerede og intakte (forseglede) produkter, pakket af producenten, indsamles til prøveudtagning. Hvad angår oste og kødprodukter kan dog også produkter, som er emballeret i detailforretningen, indsamles til prøveudtagning.

De produkter, der indsamles til prøveudtagning, skal være mærket, så man kan registrere oplysninger om dem. Mærkningen skal omfatte følgende oplysninger:

a)	fremstillingsland

b)	partinummer

c)	sidste anvendelsesdato

d)	i givet fald anvisninger om opbevaringstemperatur

e)	andre oplysninger, som normalt findes på mærkningen af emballerede spiseklare fødevarer.

Hvis ikke alle oplysningerne under litra a)-d) fremgår af mærkningen, skal prøveudtageren anmode ejeren eller lederen af detailforretningen om de manglende produkt- og mærkningsoplysninger og/eller finde dem på engrosemballagen.

Hvis mærkningen af den spiseklare fødevare er utydelig eller på anden måde beskadiget, indsamles det pågældende produkt ikke til prøveudtagning. Der udtages to prøver af hvert parti af røgede eller gravad fisk, der indgår i stikprøven. Det skal sikres ved hjælp af mærkningsoplysningerne, f.eks. partinummer og sidste salgsdato, at de to prøver er fra samme parti. Den ene af de to prøver skal analyseres den dag, hvor prøven modtages på laboratoriet, og den anden ved holdbarhedsperiodens udløb.

Hvad angår bløde og halvfaste oste og varmebehandlede kødprodukter tages der kun en enkelt prøve fra et parti. Denne prøve skal analyseres ved holdbarhedsperiodens udløb.

Prøverne skal anbringes i en særskilt prøveudtagningspose og straks sendes til laboratoriet til analyse.

Der skal i alle faser træffes forholdsregler for at sikre, at det udstyr, der anvendes under prøveudtagning, transport og opbevaring, ikke er kontamineret med Listeria monocytogenes.

2.   Oplysninger om prøver

Alle relevante oplysninger om en prøve anføres i et prøveskema, som den kompetente myndighed udarbejder en model til. Prøveskemaet ledsager prøven til enhver tid. For prøver af oste, der er emballeret i detailforretningen, kan det være nødvendigt at anmode om de ønskede produkt- og mærkningsoplysninger og/eller finde disse oplysninger på engrosemballagen.

Overfladetemperaturen af de emballerede prøver måles på indsamlingstidspunktet og anføres i prøveskemaet.

Hver prøve og det tilhørende prøveskema mærkes med et entydigt nummer, som skal anvendes fra prøveudtagning til analyse. Den kompetente myndighed anvender hertil et entydigt nummereringssystem.

3.   Transport af prøver

Prøverne transporteres i kølebeholdere og opbevares under transporten ved 2 til 8 °C beskyttet mod kontaminering udefra.

Alle prøver af spiseklare fødevarer skal være laboratoriet i hænde senest 24 timer efter prøveudtagningen.

Transporttiden må kun undtagelsesvist overskride 24 timer. Den må dog ikke vare over 48 timer og må under ingen omstændigheder føre til, at analysen af det produkt, der indsamlet til prøveudtagning, foretages efter sidste salgsdato.

DEL C

PRØVEFORBEREDELSE OG ANALYSEMETODER

1.   Modtagelse af prøver

1.1.   Almindelige regler

Ved modtagelsen af prøverne kontrollerer laboratorierne de oplysninger, prøveudtageren har anført i prøveskemaet, og udfylder de relevante rubrikker i skemaet. Alle modtagne prøver undersøges for at sikre, at transportemballagen er intakt, inden de opbevares. Prøver, hvis temperatur ved modtagelsen er over 8 °C, kasseres, medmindre temperaturen i detailleddet var over 8 °C.

Alle prøver holdes nedkølet, indtil deres holdbarhedsperiode udløber, jf. dog punkt 1.2.

I tilfælde, hvor prøverne skal opbevares indtil holdbarhedsperiodens udløb, holdes de nedkølet:

a)	ved den opbevaringstemperatur, der er anført på emballagemærkningen. Hvis der på mærkningen er anført et temperaturinterval, skal prøven opbevares ved højeste temperatur i intervallet

b)

hvis der ikke er anført nogen specifik opbevaringstemperatur på emballagemærkningen, skal prøven opbevares ved: i) de maksimale nedkølingstemperaturer, der er fastsat i lovgivningen eller i de gældende retningslinjer i den medlemsstat, hvor prøven er indsamlet, med en tolerancemargen på ± 2 °C ii) 8 °C (± 2 °C), hvis der ikke findes en sådan lovgivning eller retningslinjer.

Hvis holdbarhedsperioden for det produkt, der er udtaget prøve af, udløber en weekend eller en officiel fridag, skal prøven analyseres den sidste arbejdsdag inden holdbarhedsperiodens udløb.

1.2.   Særlige regler for røgede og gravad fisk

Den ene af de to prøver analyseres senest 24 timer efter ankomsten til laboratoriet. Hvis prøven ikke analyseres straks efter ankomsten, skal den holdes nedkølet ved 3 °C (± 2 °C) i laboratoriet, indtil den analyseres.

Den anden prøve skal holdes nedkølet, indtil dens holdbarhedsperiode udløber.

2.   Prøveforberedelse og forberedelse af initial suspension

Der skal i alle faser undgås kontaminering prøverne imellem og fra omgivelserne. Så snart laboratorieanalyserne er indledt, kasseres prøverne. Hvis analysen standses, f.eks. på grund af uacceptable afvigelser i analyseproceduren, skal der indhentes nye prøver.

Til første fortynding anvendes hele produktet eller en repræsentativ analyseprøve på 100-150 g. Prøver af fødevarer udtages således, at de omfatter overflader i det omfang, de indtages (f.eks. 20 % skorpe/overflade og 80 % masse). Når et emballeret produkt er skiveskåret, udtages en repræsentativ prøve fra mere end en enkelt skive af produktet. Analyseprøven skæres i små stykker og anbringes i en stomacherpose ved hjælp af et sterilt redskab og under anvendelse af en aseptisk teknik. Af denne blanding udtages en analyseprøve på 10 g til kvantitativ bestemmelse, og en analyseprøve på 25 g til påvisning.

Analyseprøven (10 g) tilsættes 9 dele (90 ml) fortyndingsmiddel, hvorefter blandingen homogeniseres i en stomacher eller pulsifier i 1-2 min.

Der kan i de fleste tilfælde anvendes »buffered« peptonvand, jf. EN ISO 11290-2-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til påvisning og kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes — del 2: Metode til kvantitativ bestemmelse«, som fortyndingsmiddel.

Til fortynding af ost kan der i stedet for »buffered« peptonvand anvendes en natriumcitratopløsning, jf. EN ISO 6887-5-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Forberedelse af prøvemateriale, suspensioner og fortyndinger til mikrobiologisk undersøgelse — del 5: Specifikke krav gældende for mælk og mælkeprodukter«.

Analyser med henblik på påvisning og kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes foretages i overensstemmelse med følgende:

a)	prøver af røgede og gravad fisk skal analyseres ad to gange: i) straks efter indsamlingen af prøverne i detailhandelsleddet ii) ved udløbet af holdbarhedsperioden

b)	prøver af bløde og halvfaste oste og varmebehandlede kødprodukter skal kun analyseres ved holdbarhedsperiodens udløb.

2.1.   Påvisning af Listeria monocytogenes

Påvisning af Listeria monocytogenes skal ske efter den ændrede udgave af EN ISO 11290-1:1996-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til påvisning og kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes — del 1: Påvisningsmetode«.

2.2.   Kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes

Kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes skal ske efter EN ISO 11290-2:1998-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til påvisning og kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes — del 2: Metode til kvantitativ bestemmelse« og tillægget hertil, EN ISO 11290-2:1998/Amd 1:2004 »Modifikation af dyrkningsmediet«.

Hvis prøven viser sig at være kontamineret, antages størsteparten af produkterne at udvise lave niveauer for kontaminering med Listeria monocytogenes. For at muliggøre en skønsmæssig opgørelse over lave tal i prøverne (mellem 10 og 100 cfu/g) dobbelttestes 1 ml af primærfortyndingen som anført i EN ISO 11290-2:1998/Amd 1:2004:

a)	ved spredning på tre plader med en diameter på 90 mm

b)	ved spredning på én plade med en diameter på 140 mm.

På grund af muligheden for højere niveauer for kontaminering med Listeria monocytogenes skal 0,1 ml af primærfortyndingen spredes på én plade, så der kan tælles op til 1,5 × 104 cfu/g. Udpladningen skal udføres én gang som anført i ISO 7218:2007-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Generelle krav og vejledning for mikrobiologiske undersøgelser«.

3.   Analyser af i røgede og gravad fisks pH-værdi og vandaktivitet (aw)

3.1.   Bestemmelse af pH-værdi

Prøvens pH-værdi bestemmes efter EN ISO 2917:1999-standarden »Kød og kødprodukter — Måling af pH-værdi — Referencemetode«.

Analysen skal foretages på den prøve, der blev analyseret ved ankomsten til laboratoriet. Til måling af prøvens pH-værdi anbefales den ikke-destruktive teknik, der er anført i ISO-metoden.

Resultatet afrundes til nærmeste pH-enhed, som er delelig med 0,05.

3.2.   Bestemmelse af vandaktivitet (aw)

Prøvens vandaktivitet (aw) bestemmes efter EN ISO 21807:2004-standarden »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Bestemmelse af vandaktivitet«.

Analysen skal foretages på den prøve, der blev analyseret ved ankomsten til laboratoriet. Metoden skal kunne påvise vandaktivitet i intervallet 0,999 til 0,9000, og repeterbarhedsgrænsen skal svare til en standardafvigelse på 0,002.

Den afrundede værdi skal indeholde mindst to betydende cifre.

4.   Opbevaring af isolater

Der opbevares én bekræftet Listeria monocytogenes-stamme pr. positiv prøve med henblik på eventuelle yderligere typningsundersøgelser. Hvis der udskilles Listeria monocytogenes-stammer fra både påvisningsmetoden og metoden til kvantitativ bestemmelse, skal kun isolaterne fra sidstnævnte metode opbevares.

Isolaterne opbevares på de nationale referencelaboratorier ved hjælp af passende stammesamlingsmetoder, under forudsætning af at metoden sikrer, at stammerne forbliver levedygtige i mindst to år, med henblik på typning.

DEL D

RAPPORTERING

1.   Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne skal indberette oplysninger, i det omfang de er til rådighed og tilgængelige, i to overordnede kategorier:

a)	en oversigt over det samordnede overvågningsprogram og dettes resultater i form af en skriftlig redegørelse

b)	individuelle detaljerede data for hver prøve, der er analyseret som led i prøveudtagningsplanen; disse oplysninger skal forelægges som rådata ved hjælp af »dataordbogen« og de i artikel 5, stk. 2, omhandlede dataindsamlingsskemaer.

2.   Oplysninger, der skal indgå i oversigten over det samordnede overvågningsprogram og dettes resultater

a)	Medlemsstat

b)	Start- og slutdato for prøveudtagning og analyser

c)	Antal prøver af spiseklare fødevarer, der er indsamlet i detailforretninger og analyseret: i) bløde og halvfaste oste ii) emballerede røgede og gravad fisk iii) emballerede varmebehandlede kødprodukter

d)	Overordnede resultater: samlet antal og andel af prøver, der ligger over grænsen på 100 cfu/g Listeria monocytogenes i bløde og halvfaste oste, røgede og gravad fisk samt varmebehandlede kødprodukter, der er omfattet af det samordnede overvågningsprogram

e)

Beskrivelse af medlemsstatens marked for bløde og halvfaste oste, røgede og gravad fisk samt varmebehandlede kødprodukter: i) markedets samlede størrelse i absolutte tal (hvis denne oplysning foreligger) ii) forskellige typer detailforretningers markedsandel, f.eks. supermarkeder, små butikker, delikatesseforretninger og gademarkeder (hvis denne oplysning foreligger) iii) markedsandel for importerede (fra andre medlemsstater og tredjelande) og indenlandske produkter (hvis denne oplysning foreligger) iv) de forskellige produkttypers markedsandel (hvis denne oplysning foreligger)

f)	Detailforretninger, der indgår i stikprøven: kategorier af salgssteder: supermarkeder, små butikker osv.

g)	Geografisk fordeling af prøveudtagningen — omfattede byer (% af befolkningen, der er omfattet)

h)	Beskrivelse af randomiseringsproceduren for prøveudtagning i detailhandelen: månedsbaseret randomisering

i)	Bemærkninger vedrørende prøveudtagningsprogrammets generelle repræsentativitet

j)	Forberedelse af analyseprøve til måling af pH-værdi

k)	Analysemetode til bestemmelse af vandaktivitet (aw).

3.   Oplysninger, der skal indgå i de individuelle detaljerede data om hver prøve

a)	Prøvetype: i) emballerede bløde og halvfaste oste ii) emballerede røgede og gravad fisk iii) emballerede varmebehandlede kødprodukter

b)

Prøvens undertype: i) oste fremstillet af rå/termiseret/pasteuriseret mælk ii) oste fremstillet af komælk/gedemælk/fåremælk/bøffelmælk/blandet mælk iii) overflademodnede eller skimmelmodnede oste, oste modnet i saltlage eller oste modnet på anden måde. iv) skiveskårne eller ikke-skiveskårne produkter v) kold/varmrøgede eller gravad fisk vi) fiskeart

c)	Konserveringsmidler anvendt i røgede eller gravad fisk (som anført på mærkningen)

d)	Osteskorpe medtaget i analyseprøven (ja/nej; hvis ja, angives andel i procent, hvis denne oplysning foreligger)

e)	Prøveudtagningsdato

f)	Sidste anvendelsesdato for det produkt, prøven er udtaget af

g)	Produktions/pakkedato (hvis denne oplysning foreligger)

h)	Prøvens overfladetemperatur i detailforretningen

i)	Opbevaringstemperatur i laboratoriet indtil holdbarhedsperiodens udløb

j)	Analyse umiddelbart efter prøveudtagningen (kun for røgede og gravad fisk) eller holdbarhedsperiodens udløb

k)	Startdato for laboratorieanalysen

l)	Påvisning af Listeria monocytogenes: kvalitative resultater (fravær/forekomst i 25 g)

m)	Kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes: kvantitative resultater (cfu/g)

n)	pH-værdi (kun røgede og gravad fisk)

o)	Vandaktivitet (aw) (kun røgede og gravad fisk)

p)

Bykode

q)	Salgsstedskode

r)	Type detailhandel: i) supermarked ii) lille butik/uafhængig detailhandler iii) delikatesseforretning iv) gademarked/landbomarked

s)	Produktionsland: som konstateret med henvisning til identifikationsmærket på emballagen eller i handelsdokumenterne

t)	Færdigpakkede produkter: i) pakket i modificeret atmosfære ii) vakuumpakket iii) pakket i detailhandelen (kun for oste og kødprodukter)

u)	Prøvens organoleptiske kvalitet.

BILAG II

Antal prøver, der skal udtages for hver kategori af spiseklare fødevarer i medlemsstaterne

(jf. artikel 4, stk. 5)

Medlemsstat	Befolkning pr. 1.1.2008 (data fra Eurostat)		Harmoniseret stratificeret stikprøvestørrelse
	N (Millioner)	%	Pr. fødevarekategori og analysefase (1)	Stikprøver i alt
Belgien — BE	10,7	2,1	60	240
Bulgarien — BG	7,6	1,5	60	240
Tjekkiet — CZ	10,4	2,1	60	240
Danmark — DK	5,576	1,1	60	240
Tyskland — DE	82,2	16,5	400	1 600
Estland — EE	1,3	0,3	30	120
Irland — IE	4,4	0,9	30	120
Grækenland — EL	11,2	2,3	60	240
Spanien — ES	45,3	9,1	200	800
Frankrig — FR	63,8	12,8	400	1 600
Italien — IT	59,6	12,0	400	1 600
Cypern — CY	0,8	0,2	30	120
Letland — LV	2,3	0,5	30	120
Litauen — LT	3,4	0,7	30	120
Luxembourg — LU	0,5	0,1	30	120
Ungarn — HU	10,0	2,0	60	240
Malta — MT	0,4	0,1	30	120
Nederlandene — NL	16,4	3,3	60	240
Østrig — AT	8,3	1,7	60	240
Polen — PL	38,1	7,7	200	800
Portugal — PT	10,6	2,1	60	240
Rumænien — RO	21,5	4,3	60	240
Slovenien — SI	2,0	0,4	30	120
Slovakiet — SK	5,4	1,1	60	240
Finland — FI	5,3	1,1	60	240
Sverige — SE	9,2	1,8	60	240
Det Forenede Kongerige — UK	61,2	12,3	400	1 600
EU i alt	497,5	100,0	3 020	12 080

---

(1)  For røgede og gravad fisk indsamles der to prøver fra hvert parti. Den ene af disse prøver analyseres den dag, hvor prøven modtages på laboratoriet, og den anden ved holdbarhedsperiodens udløb (jf. punkt 1.2 i del C i bilag I).

BILAG III

Maksimalt EU-tilskud til medlemsstaterne

(EUR)
Medlemsstat	Maksimalt medfinansieringsbeløb
	Påvisning af Listeria monocytogenes	Kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes	pH	Vandaktivitet	I alt
Belgien — BE	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Bulgarien — BG	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Tjekkiet — CZ	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Danmark — DK	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Tyskland — DE	96 000	96 000	6 000	8 000	206 000
Estland — EE	7 200	7 200	450	600	15 450
Irland — IE	7 200	7 200	450	600	15 450
Grækenland — EL	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Spanien — ES	48 000	48 000	3 000	4 000	103 000
Frankrig — FR	96 000	96 000	6 000	8 000	206 000
Italien — IT	96 000	96 000	6 000	8 000	206 000
Cypern — CY	7 200	7 200	450	600	15 450
Letland — LV	7 200	7 200	450	600	15 450
Litauen — LT	7 200	7 200	450	600	15 450
Luxembourg — LU	7 200	7 200	450	600	15 450
Ungarn — HU	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Malta — MT	7 200	7 200	450	600	15 450
Nederlandene — NL	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Østrig — AT	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Polen — PL	48 000	48 000	3 000	4 000	103 000
Portugal — PT	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Rumænien — RO	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Slovenien — SI	7 200	7 200	450	600	15 450
Slovakiet — SK	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Finland — FI	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Sverige — SE	14 400	14 400	900	1 200	30 900
Det Forenede Kongerige — UK	96 000	96 000	6 000	8 000	206 000
EU i alt	724 800	724 800	45 300	60 400	1 555 300

BILAG IV

Attesteret finansielt regnskab for gennemførelsen af et samordnet program for overvågning af Listeria monocytogenes i udvalgte kategorier af spiseklare fødevarer

Rapport for perioden: … Til …

Erklæring om EU-tilskudsberettigede udgifter afholdt til det samordnede overvågningsprogram

Nummeret på Kommissionens afgørelse om bevilling af EU-tilskud: …

Udgifter i forbindelse med	Antal test	Udgifter til analyser i referenceperioden i alt (national valuta)	Udgifter, der er berettiget til EU-tilskud, i alt
Påvisning af Listeria monocytogenes
Kvantitativ bestemmelse af Listeria monocytogenes
Bestemmelse af pH-værdi
Vandaktivitet (aw)

Erklæring fra støttemodtageren

Undertegnede attesterer, at:

—	ovenstående udgifter reelt er afholdt i forbindelse med de i Kommissionens afgørelse 2010/678/EU fastsatte opgaver, og at de har været nødvendige for en korrekt udførelse af disse opgaver

—	alle bilag for udgifterne er til rådighed til revisionsformål

—	der ikke er ansøgt om andre EU-tilskud til dette samordnede overvågningsprogram

—	tilskuddet ikke har bevirket, at medlemsstaten har opnået en fortjeneste, jf. artikel 109, stk. 2, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002).

Dato: …

Den økonomisk ansvarliges navn: …

Underskrift: …

BILAG

I bilag 3 til beslutning 95/467/EF indsættes følgende i tabellen vedrørende byggevaregruppen »SKORSTENE, RØGRØR OG SÆRLIGE BYGGEVARER«:

---

(1)  Byggevarer/-materialer, for hvilke der på et klart identificerbart punkt i fremstillingsprocessen sker en forbedring af klassifikationen vedrørende reaktion ved brand (f.eks. tilføjelse af et brandhæmmende middel eller en begrænsning af organisk materiale).

(2)  Byggevarer/-materialer, der ikke er omfattet af fodnote *.

(3)  Byggevarer/-materialer, som ikke skal testes for reaktion ved brand (f.eks. byggevarer/-materialer i klasse A1 i henhold til Kommissionens beslutning 96/603/EF, EFT L 267 af 19.10.1996, s. 23).«

BILAG

Forklaring

Forkortelser:

BG	:	Republikken Bulgarien
CZ	:	Den Tjekkiske Republik
DK	:	Kongeriget Danmark
DE	:	Forbundsrepublikken Tyskland
EE	:	Republikken Estland
IE	:	Irland
ES	:	Kongeriget Spanien
FR	:	Den Franske Republik
CY	:	Republikken Cypern
LV	:	Republikken Letland
LT	:	Republikken Litauen
MT	:	Republikken Malta
NL	:	Kongeriget Nederlandene
PL	:	Republikken Polen
SI	:	Republikken Slovenien
SK	:	Den Slovakiske Republik
FI	:	Republikken Finland
SE	:	Kongeriget Sverige
UK	:	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Angivelsen »X« markerer, hvilke medlemsstater der fritages, jf. artikel 1.

Del I —   direktiv 66/401/EØF

BG

CZ

DK

DE

IE

ES

LV

LT

MT

PL

SK

UK

Agrostis canina

X

Alopecurus pratensis

X

X

X

Arrhenatherum elatius

X

X

Bromus catharticus

X

X

X

X

X

Bromus sitchensis

X

X

X

X

X

X

Cynodon dactylon

X

X

X

X

X

X

Dactylis glomerata

X

Festuca arundinacea

X

x Festulolium

X

Lolium x boucheanum

X

Phalaris aquatica

X

X

X

X

X

X

X

Phleum nodosum

X

Phleum pratense

X

Poa annua

X

X

X

Poa nemoralis

X

X

Poa palustris

X

X

Poa trivialis

X

Trisetum flavescens

X

X

X

X

X

Galega orientalis

X

X

X

Hedysarum coronarium

X

X

X

X

X

X

X

Lotus corniculatus

X

X

Lupinus albus

X

X

Lupinus angustifolius

X

X

Lupinus luteus

X

X

Medicago lupulina

X

X

X

Medicago x varia

X

Onobrychis viciifolia

X

X

Trifolium alexandrinum

X

X

X

X

Trifolium hybridum

X

Trifolium incarnatum

X

X

X

X

Trifolium repens

X

Trifolium resupinatum

X

X

X

X

Trigonella foenum-graecum

X

X

X

X

X

X

X

Vicia pannonica

X

X

X

X

Vicia villosa

X

X

Brassica napus

X

Brassica oleracea

Phacelia tanacetifolia

X

X

X

Raphanus sativus

X

Del II —   direktiv 66/402/EØF

CZ

DK

DE

EE

IE

FR

LV

LT

MT

NL

PL

UK

Avena strigosa

X

X

X

Oryza sativa

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Phalaris canariensis

X

X

X

X

X

X

Sorghum bicolor

X

X

X

X

X

X

Sorghum sudanense

X

X

X

X

X

X

X

Sorghum bicolor x Sorghum sudanense

X

X

X

X

X

X

Triticum spelta

X

X

Zea mays

X

Del III —   direktiv 68/193/EØF

	DK	EE	IE	LV	LT	NL	PL	FI	SE	UK
Vitis	X	X	X	X	X	X	X	X	X	X

Del IV —   direktiv 1999/105/EF

	DK	EE	LT	MT	SI
Abies alba		X	X	X
Abies cephalonica	X	X	X	X
Abies grandis		X	X	X
Abies pinsapo	X	X	X	X	X
Acer platanoides				X
Acer pseudoplatanus		X	X	X
Alnus glutinosa				X
Alnus incana				X
Betula pendula				X
Betula pubescens				X
Carpinus betulus		X		X
Castanea sativa	X	X	X
Cedrus atlantica	X	X	X	X	X
Cedrus libani	X	X	X	X	X
Fagus sylvatica		X		X
Fraxinus angustifolia	X	X	X
Fraxinus excelsior				X
Larix decidua				X
Larix x eurolepis				X
Larix kaempferi				X
Larix sibirica	X		X	X	X
Picea abies				X
Picea sitchensis		X	X	X	X
Pinus brutia	X	X	X		X
Pinus canariensis	X	X	X		X
Pinus cembra	X	X	X	X
Pinus contorta			X	X	X
Pinus halepensis	X	X	X
Pinus leucodermis	X	X	X	X	X
Pinus nigra		X	X
Pinus pinaster	X	X	X
Pinus pinea	X	X	X
Pinus radiata	X	X	X		X
Prunus avium		X
Pseudotsuga menziesii			X
Quercus cerris	X	X	X
Quercus ilex	X	X	X
Quercus petraea		X		X
Quercus pubescens	X	X	X	X
Quercus rubra				X
Quercus suber	X	X	X
Robinia pseudoacacia		X
Tilia cordata				X
Tilia platyphyllos		X		X

Del V —   direktiv 2002/54/EF

	CY	MT
Beta vulgaris	X	X

Del VI —   direktiv 2002/55/EF

	IE	UK
Allium cepa – aggregatum group		X
Allium fistulosum		X
Allium sativum		X
Allium schoenoprasum		X
Anthriscus cerefolium	X	X
Asparagus officinalis	X
Beta vulgaris	X
Capsicum annuum		X
Cichorium intybus		X
Citrullus lanatus	X	X
Cucurbita maxima	X
Cynara cardunculus	X	X
Foeniculum vulgare		X
Rheum rhabarbarum		X
Scorzonera hispanica	X	X
Solanum melongena		X
Valerianella locusta	X	X

Del VII —   direktiv 2002/57/EF

CZ

DK

DE

EE

IE

FR

CY

LV

LT

MT

NL

PL

UK

Arachis hypogaea

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Brassica rapa

X

Brassica juncea

X

X

X

Brassica napus

X

Brassica nigra

X

X

X

X

X

Cannabis sativa

X

X

X

Carthamus tinctorius

X

X

X

X

X

X

X

X

Carum carvii

X

X

X

X

X

Gossypium spp.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Helianthus annuus

X

X

X

X

X

Linum usitatissimum

X

Papaver somniferum

X

X

X

X

Sinapis alba

X

X

Glycine max

X

X

X

X

X