3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 691/2010

af 29. juli 2010

om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), særlig artikel 11,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I forordning (EF) nr. 549/2004 kræves det, at der oprettes en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser.

(2)

Præstationsordningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttrafiksystemet ved at forbedre luftfartstjenesternes præstationer generelt inden for de centrale præstationsområder sikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i præstationsrammen i ATM-masterplanen, alt sammen under hensyn til de overordnede sikkerhedsmål.

(3)	Præstationsordningen skal indeholde indikatorer og bindende mål for de centrale præstationsområder, hvorved de fastsatte sikkerhedsniveauer opfyldes og fastholdes fuldt ud, og den skal samtidig gøre det muligt at opstille præstationsmål inden for andre centrale præstationsområder.

(4)	Præstationsordningen skal oprettes og forvaltes med henblik på på sigt at nå de samfundsmæssige mål på højt plan.

(5)	Præstationsordningen skal se luftfartstjenesterne ud fra en gate-to-gate-tilgang, som omfatter lufthavnene, med henblik på at forbedre nettets overordnede præstation.

(6)

Der bør tages behørigt hensyn til den gensidige afhængighed mellem de nationale niveauer/niveauerne for de funktionelle luftrumsblokke og nettets niveau samt den gensidige afhængighed præstationsmålene imellem, alt sammen under hensyn til de overordnede sikkerhedsmål, i forbindelse med udarbejdelsen og overvågningen af præstationsordningen.

(7)	I præstationsplanerne registreres medlemsstaternes indsats i referenceperioden for at opfylde det fælles europæiske luftrums målsætninger og sikre balancen mellem alle luftrumsbrugernes behov og luftfartstjenesteudøvernes udøvelse af tjenester.

(8)	De nationale tilsynsmyndigheder spiller en central rolle for præstationsordningens gennemførelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de er rustet til at varetage dette supplerende ansvar effektivt.

(9)	I præstationsplanerne beskrives de foranstaltninger, herunder incitamentsordninger, der har til formål at få interessenterne til at forbedre præstationerne på nationalt og europæisk plan samt inden for de funktionelle luftrumsblokke.

(10)

Under omstændigheder, der ikke kunne forudses på tidspunktet for præstationsplanernes vedtagelse, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes og de af præstationsmålene omfattede organers kontrol, bør oprettelsen af egnede varslingsmekanismer gøre det muligt at iværksætte passende foranstaltninger, som har til formål at opretholde sikkerhedskravene og kontinuiteten i tjenesternes udøvelse.

(11)	Der afholdes effektive høringer af interessenterne både på nationalt og europæisk plan og/eller inden for de funktionelle luftrumsblokke.

(12)	Med behørig hensyntagen til effektiviteten af militære operationer er det civile/militære samarbejde og den civile/militære koordination af største vigtighed for at nå præstationsmålene.

(13)	Præstationsordningen berører ikke bestemmelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004, som har til formål at beskytte vitale sikkerheds- eller forsvarsmæssige interesser.

(14)	Der udvælges centrale specifikke og målbare præstationsindikatorer, som gør det muligt at fordele ansvaret for at nå præstationsmålene. De tilhørende mål skal være opnåelige, realistiske og rettidige og have til formål at styre den bæredygtige udøvelse af luftfartstjenester effektivt.

(15)	Gennemførelsen af bindende præstationsmål understøttet af incitamenter, der kan være af økonomisk art, kræver en passende sammenhæng med Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (2).

(16)

Opstillingen og gennemførelsen af centrale præstationsindikatorer og præstationsmål kræver, at de er i overensstemmelse med de sikkerhedsmål og -standarder, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (3), og forordningens gennemførelsesbestemmelser samt de foranstaltninger, EU iværksætter for at nå og fastholde disse mål.

(17)	I referenceperioderne indføres en effektiv præstationsovervågningsproces for at sikre, at præstationens udvikling gør det muligt at nå målene og om nødvendigt at iværksætte passende foranstaltninger.

(18)

Ved opstilling af fællesskabsdækkende præstationsmål for den første referenceperiode tager Kommissionen behørigt hensyn til luftfartstjenesteudøvernes aktuelle økonomiske situation, der navnlig skyldes allerede iværksatte omkostningsbegrænsende foranstaltninger, særlig siden 2009, samt eventuelle for høje eller lave opkrævede en route-afgifter, der overføres fra tidligere år. Der tages behørigt hensyn til de fremskridt, der allerede er gjort i de eksisterende funktionelle luftrumsblokke.

(19)	I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004 finder nærværende forordning anvendelse på de lufttrafikstyringsnetfunktioner, der henvises til i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (4), gennem en passende ændring af nærværende forordning.

(20)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastlægges de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre luftfartstjenesternes og netfunktionernes overordnede præstation i den almene lufttrafik inden for ICAO EUR- og AFI-områderne, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester, med henblik på at opfylde alle luftrumsbrugernes krav.

2.   For så vidt angår opstillingen af mål, finder denne forordning anvendelse på luftfartstjenester, der udøves af luftfartstjenesteudøvere, som er udpeget i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (5), og vejrtjenesteudøvere, når sådanne er udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at nærværende forordning ikke finder anvendelse på terminalluftfartstjenester i lufthavne med en erhvervsmæssig lufttransport på under 50 000 flybevægelser om året. De underretter Kommissionen herom. Hvis ingen af en medlemsstats lufthavne har en erhvervsmæssig lufttransport på over 50 000 flybevægelser om året, gælder præstationsmålene som et minimum for den lufthavn, der har det største antal flybevægelser inden for den erhvervsmæssige lufttransport.

4.   Hvis en medlemsstat mener, at alle eller en del af dens terminalluftfartstjenester er underlagt markedsvilkårene, vurderer den i henhold til de procedurer, der fastsættes i artikel 1, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1794/2006, og med støtte fra den nationale tilsynsmyndighed senest 12 måneder inden starten på en ny referenceperiode, om betingelserne i bilag I til den nævnte forordning er opfyldt. Hvis medlemsstatens vurdering viser, at betingelserne er opfyldt, uanset antallet af flybevægelser inden for den erhvervsmæssige lufttransport, kan den beslutte ikke at fastsætte fastlagte omkostninger i henhold til nævnte forordning eller ikke at indføre bindende mål for tjenesternes omkostningseffektivitet.

5.   Ifølge artikel 11, stk. 6, litra c), nr. ii), i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004, og uden at det berører artikel 4, stk. 2, i nærværende forordning, skal målene for omkostningseffektivitet gælde for alle fastlagte omkostninger, som luftrumsbrugerne skal afholde.

6.   Medlemsstaterne kan også anvende denne forordning:

a)

i luftrum under deres ansvarsområde i andre ICAO-områder, under forudsætning af at de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater derom, og uden at det berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen af 1944 om international civil luftfart (Chicagokonventionen)

b)	på luftfartstjenesteudøvere, som har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

7.   Uanset bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (6) og direktivets gennemførelsesforordninger, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (7) og (EF) nr. 1330/2007 (8), finder kravene om indberetning som defineret i kapitel V anvendelse på nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører, lufthavnskoordinatorer og luftfartsselskaber på de i bilag IV fastsatte betingelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004.

Endvidere forstås ved:

a)   »lufthavnsoperatør«: lufthavnens forvaltningsorgan som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (9)

b)   »data«: kvalitative, kvantitative og andre relevante oplysninger relateret til præstationerne inden for luftfartssektoren, der indsamles og systematisk behandles af eller på vegne af Kommissionen med det formål at gennemføre præstationsordningen

c)   »præstationsindikatorer«: de indikatorer, der anvendes til overvågning, benchmarking og evaluering af præstationerne

d)   »centrale præstationsindikatorer«: de præstationsindikatorer, der anvendes til opstilling af præstationsmål

e)   »flybevægelser inden for erhvervsmæssig lufttransport«: antallet af starter og landinger, der involverer transport af passagerer, fragt eller post mod betaling af vederlag eller lejeafgift, beregnet som et gennemsnit over de tre år forud for præstationsplanens vedtagelse, uanset den højst tilladte startmasse og antallet af besatte passagersæder

f)   »bindende mål«: : et præstationsmål vedtaget af medlemsstaterne som et led i en national præstationsplan eller en præstationsplan for en funktionel luftrumsblok, der er underkastet en incitamentsordning med belønninger, foranstaltninger med afskrækkende virkning og/eller korrigerende handlingsplaner

g)   »luftfartsselskab«: en lufttransportvirksomhed med en gyldig licens udstedt af en medlemsstat i henhold til EU-lovgivningen

h)   »repræsentant for luftrumsbrugerne«: enhver juridisk person eller enhed, der repræsenterer interesserne hos en eller flere kategorier af luftfartstjenestebrugere

i)   »fastlagte omkostninger«: de omkostninger, der defineres i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004

j)   »nationale myndigheder«: tilsynsmyndighederne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok, hvis omkostninger kan inddrives fra luftrumsbrugerne, når de opstår i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester i medfør af artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1794/2006

k)   »åben rapporteringskultur«: en kultur, hvor operatører i forreste linje og lignende ikke straffes for handlinger, undladelser eller beslutninger, der står i et rimeligt forhold til deres erfaringer og uddannelse, mens grov uagtsomhed, forsætlig regelovertrædelse og destruktive handlinger samtidig ikke tolereres

l)   »lufthavnskoordinator«: den stilling, der oprettes i koordinerede lufthavne i medfør af forordning (EØF) nr. 95/93

m)   »præstationsovervågning«: den kontinuerlige proces med indsamling og analyse af data for at måle det egentlige resultat af et system i forhold til de foruddefinerede mål.

Artikel 3

Evalueringsorgan

1.   Hvis Kommissionen beslutter at udpege et evalueringsorgan til at bistå den i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, sker en sådan udpegelse for et fast tidsrum, som falder sammen med referenceperioderne.

2.   Evalueringsorganet har den fornødne kompetence og upartiskhed til selvstændigt at udføre de opgaver, det får tildelt af Kommissionen, navnlig inden for de centrale præstationsområder.

3.   Evalueringsorganet bistår Kommissionen i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, navnlig med følgende opgaver:

a)	indsamling, behandling, validering og formidling af præstationsrelaterede data

b)	definition af nye eller tilpasning af centrale præstationsområder i overensstemmelse med de områder, der er identificeret i ATM-masterplanens (Air Traffic Management) præstationsramme, som nævnt i artikel 8, stk. 1, og de tilhørende centrale præstationsindikatorer

c)	i den anden referenceperiode og derefter: definition af passende centrale præstationsindikatorer med henblik på inden for alle centrale præstationsområder at dække netfunktionernes og luftfartstjenesternes præstationer i både en route- og terminaltjenester

d)	opstilling eller revision af fællesskabsdækkende præstationsmål

e)	opstilling af tærskelværdier for aktivering af varslingsmekanismerne som nævnt i artikel 9, stk. 3

f)	vurdering af overensstemmelsen af vedtagne præstationsplaner, herunder præstationsmål, med de fællesskabsdækkende mål

g)	evt. vurdering af overensstemmelsen af de i henhold til artikel 18, stk. 3, vedtagne varslingstærskelværdier med de fællesskabsdækkende varslingstærskelværdier, der er nævnt i artikel 9, stk. 3

h)	evt. vurdering af de reviderede præstationsmål eller de korrigerende foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har iværksat

i)	overvågning, benchmarking og evaluering af luftfartstjenesternes præstationer på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok samt på EU-plan

j)	overvågning, benchmarking og evaluering af netfunktionernes præstationer

k)	løbende overvågning af ATM-nettets generelle præstation, herunder udarbejdelse af årsrapporter til Udvalget for det Fælles Luftrum

l)	vurdering af opfyldelsen af præstationsmålene efter hver referenceperiodes udløb med henblik på at forberede den følgende periode.

4.   På Kommissionens anmodning stiller evalueringsorganet ad hoc-oplysninger eller rapporter om præstationsrelaterede spørgsmål til rådighed.

5.   Evalueringsorganet kan rapportere og rette henstillinger til Kommissionen om forbedring af ordningen.

6.   Forbindelserne med de nationale tilsynsmyndigheder:

a)	Med henblik på at udøve sin funktion med løbende overvågning af ATM-nettets generelle præstation indhenter evalueringsorganet de nødvendige oplysninger om de nationale præstationsplaner eller præstationsplanerne for de funktionelle luftrumsblokke fra de nationale tilsynsmyndigheder.

b)

Evalueringsorganet bistår de nationale tilsynsmyndigheder efter deres anmodning herom, idet det giver et uafhængigt syn på de nationale præstationsproblemer eller præstationsproblemerne inden for den funktionelle luftrumsblok, herunder faktuelle sammenligninger mellem luftfartstjenesteudøvere, der arbejder inden for lignende miljøer (benchmarking), analyser af præstationsændringer over de seneste fem år eller analyser af fremadrettede prognoser.

c)

De nationale tilsynsmyndigheder kan anmode om evalueringsorganets bistand til at definere vejledende værdier for opstilling af nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok under hensyntagen til det europæiske perspektiv. Disse værdier stilles til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne og luftrumsbrugerne.

7.   Evalueringsorganet samarbejder i relevant omfang med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur om de opgaver, der fremgår af stk. 3, når disse er af sikkerhedsmæssig art, for at sikre overensstemmelsen med de mål og standarder, der opstilles og gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008.

8.   Med henblik på at udøve sin funktion med løbende overvågning af lufttrafikstyringsnettets generelle præstation opretter evalueringsorganet hensigtsmæssige ordninger for samarbejde med luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne.

Artikel 4

Nationale tilsynsmyndigheder

1.   De nationale tilsynsmyndigheder er ansvarlige for udarbejdelse på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok af præstationsplaner samt for præstationskontrol og overvågning af præstationsplaner og -mål. Ved udøvelsen af disse opgaver handler de upartisk, uafhængigt og gennemsigtigt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har eller har adgang til de nødvendige ressourcer og kompetencer inden for alle de centrale præstationsområder til at varetage de opgaver, der fremgår af nærværende forordning, herunder de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der fremgår af artikel 19.

3.   Såfremt en medlemsstat har mere end en national tilsynsmyndighed, underretter den Kommissionen om, hvilken national tilsynsmyndighed der er ansvarlig for den nationale koordination og forbindelserne med Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning.

Artikel 5

Funktionelle luftrumsblokke

1.   Medlemsstaterne tilskynder til et tæt samarbejde mellem deres nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at opstille en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok.

2.   Såfremt medlemsstaterne beslutter at vedtage en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok:

a)	sikrer de, at præstationsplanen er i overensstemmelse med den skabelon, der fastsættes i bilag II

b)	underretter de Kommissionen om, hvilken national tilsynsmyndighed eller hvilket nationalt organ der er ansvarligt for koordinationen inden for den funktionelle luftrumsblok og for forbindelserne med Kommissionen med hensyn til præstationsplanernes gennemførelse

c)

træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at: i) der opstilles et enkelt mål for hver enkelt central præstationsindikator ii) de foranstaltninger, der henvises til i artikel 11, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 549/2004, defineres og iværksættes i referenceperioden, når målene ikke nås. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen iii) de konsekvenser, der er forbundet med at opfylde eller ikke opfylde målene, fordeles hensigtsmæssigt inden for den funktionelle luftrumsblok

d)	bærer de det fælles ansvar for opfyldelsen af de præstationsmål, der er opstillet for den funktionelle luftrumsblok

e)

lægger de, såfremt der ikke er blevet fastlagt nogen fælles afgiftszone i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1794/2006, de nationale mål for omkostningseffektivitet sammen og fastsætter til orientering et globalt tal, som viser den indsats, der er blevet gjort for at forbedre omkostningseffektiviteten i den funktionelle luftrumsblok.

3.   Såfremt medlemsstaterne i en funktionel luftrumsblok ikke vedtager en præstationsplan med mål for den funktionelle luftrumsblok, underretter de Kommissionen om samlede præstationsmål, idet de understreger den funktionelle luftrumsbloks præstationsmåls overensstemmelse med de fællesskabsdækkende præstationsmål.

Artikel 6

Koordination med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

I henhold til artikel 13a i forordning (EF) nr. 549/2004 og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 koordinerer Kommissionen efter omstændighederne følgende med EASA:

a)

præstationsordningens sikkerhedsaspekter, herunder opstilling, revision og gennemførelse af centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikatorer og fællesskabsdækkende sikkerhedsrelaterede præstationsmål, samt fremsættelsen af forslag om passende aktioner og foranstaltninger efter aktivering af en varslingsmekanisme.

b)	de centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikatorers og -måls overensstemmelse med gennemførelsen af det europæiske luftfartssikkerhedsprogram, således som dette måtte blive vedtaget af EU.

Artikel 7

Referenceperiodernes varighed

1.   Præstationsordningens første referenceperiode omfatter kalenderårene 2012 til og med 2014. De efterfølgende referenceperioder omfatter fem kalenderår, medmindre andet besluttes ved ændring af nærværende forordning.

2.   Referenceperioden er den samme for de fællesskabsdækkende præstationsmål og de nationale præstationsplaner og -mål samt for præstationsplaner og -mål inden for de funktionelle luftrumsblokke.

Artikel 8

Centrale præstationsområder og præstationsindikatorer

1.   I forbindelse med opstillingen af mål træffer Kommissionen beslutning om eventuel sammenlægning og tilpasning af andre centrale præstationsområder i henhold til artikel 11, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 549/2004 i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i samme forordning.

2.   I forbindelse med opstillingen af mål er der en eller et begrænset antal centrale præstationsindikatorer, der svarer til hvert enkelt centralt præstationsområde. Luftfartstjenesternes præstation vurderes ud fra bindende mål for hver enkelt central præstationsindikator.

3.   De centrale præstationsindikatorer for opstilling af fællesskabsdækkende mål, der er udvalgt for hvert centralt præstationsområde, findes i bilag I, afsnit 1.

4.   De centrale præstationsindikatorer, der anvendes til at opstille præstationsmål for de nationale eller funktionelle luftrumsblokke, findes i bilag I, afsnit 2.

5.   De centrale præstationsindikatorer må ikke ændres inden for en referenceperiode. Ændringer vedtages gennem ændring af nærværende forordning senest seks måneder før vedtagelsen af nye fællesskabsdækkende præstationsmål.

6.   Ud over de centrale præstationsområder og centrale præstationsindikatorer, der er nævnt i nærværende artikel, kan medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok beslutte at opstille og anvende flere præstationsindikatorer og tilhørende mål end dem, der fremgår af bilag I, afsnit 2, til deres egen præstationsovervågning og/eller som led i deres præstationsplaner. Disse supplerende indikatorer og mål understøtter opfyldelsen af de fællesskabsdækkende og de deraf resulterende nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok. De kan f.eks. omfatte og beskrive præstationsplanens civile/militære eller meteorologiske dimension. Disse supplerende indikatorer og mål kan ledsages af passende incitamentsordninger, der træffes afgørelse om på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

KAPITEL II

FORBEREDELSE AF PRÆSTATIONSPLANER

Artikel 9

Fællesskabsdækkende præstationsmål

1.   Kommissionen vedtager fællesskabsdækkende præstationsmål i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 under hensyntagen til de relevante input fra de nationale tilsynsmyndigheder og efter høring af interessenterne, som det fremgår af artikel 10 i samme forordning, samt af andre relevante organisationer efter behov og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, for så vidt angår de med præstationen forbundne sikkerhedsaspekter.

2.   Kommissionen stiller forslag om fællesskabsdækkende mål senest 15 måneder inden referenceperiodens start og vedtager disse senest 12 måneder inden referenceperiodens start.

3.   Når Kommissionen vedtager de fællesskabsdækkende præstationsmål, definerer den på samme tid varslingstærskelværdier for hver enkelt præstationsindikator. Såfremt disse varslingstærskelværdier overskrides, kan varslingsmekanismerne i artikel 18 aktiveres. Varslingstærskelværdierne for den centrale præstationsindikator for omkostningseffektivitet dækker både trafikkens og omkostningernes udvikling.

4.   Kommissionen underbygger hvert enkelt fællesskabsdækkende præstationsmål med en beskrivelse af de antagelser og den begrundelse, der ligger til grund for opstillingen af disse mål, herunder anvendelsen af input fra nationale tilsynsmyndigheder og andre faktuelle oplysninger, trafikprognoser og evt. forventede niveauer for effektive fastlagte omkostninger for EU.

Artikel 10

Udarbejdelse af præstationsplaner

1.   De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder enten på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok præstationsplaner indeholdende mål, som er i overensstemmelse med de fællesskabsdækkende præstationsmål og de vurderingskriterier, der er opstillet i bilag III. Der opstilles kun en præstationsplan pr. medlemsstat eller pr. funktionel luftrumsblok, hvis de berørte medlemsstater beslutter sig for at udarbejde en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2.

2.   For at underbygge udarbejdelsen af præstationsplanerne sikrer de nationale tilsynsmyndigheder:

a)	at luftfartstjenesteudøverne offentliggør relevante elementer af deres forretningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med de fællesskabsdækkende mål

b)	at interessenterne høres om præstationsplanen og -målene i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 549/2004. Interessenterne får stillet relevante oplysninger til rådighed senest tre uger forud for høringsmødet.

3.   Præstationsplanerne skal navnlig omfatte:

a)	trafikprognoser udtrykt i tjenesteenheder for hvert år i referenceperioden sammen med en begrundelse for de anvendte tal

b)	de fastlagte omkostninger for luftfartstjenesterne, som er fastlagt af medlemsstaten/medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004

c)	en beskrivelse af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde præstationsmålene, med en beskrivelse af disses relevans i forhold til den europæiske ATM-masterplan og deres sammenhæng med de vigtigste områder og de retningslinjer for udvikling og ændringer, der er fastsat heri

d)	præstationsmålene inden for de enkelte relevante centrale præstationsområder opstillet med henvisning til hver enkelt central præstationsindikator for hele referenceperioden med årlige værdier, der kan anvendes til overvågnings- og inciterende formål

e)

en beskrivelse af planens civile/militære dimension, som beskriver præstationen med hensyn til den fleksible brug af luftrummet med henblik på at øge kapaciteten, idet der tages behørigt hensyn til effektiviteten af militære missioner og om nødvendigt til relevante præstationsindikatorer og -mål i overensstemmelse med præstationsplanens indikatorer og mål

f)	en beskrivelse af og begrundelse for, hvordan præstationsmålene under litra d) er forenelige og bidrager til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål

g)	en klar identifikation af de forskellige enheder, der er ansvarlige for at opfylde målene, og deres specifikke bidrag

h)	en beskrivelse af de incitamentsmekanismer, der vil blive anvendt på de forskellige ansvarlige enheder for at tilskynde til opfyldelse af målene i referenceperioden

i)	de foranstaltninger, de nationale tilsynsmyndigheder iværksætter for at overvåge opfyldelsen af præstationsmålene

j)	en beskrivelse af resultatet af interessenthøringen, herunder de spørgsmål, der blev rejst af deltagerne, og de vedtagne aktioner.

4.   Præstationsplanerne baseres på skabelonen i bilag II og kan, hvis medlemsstaterne beslutter det i henhold til artikel 8, stk. 6, indeholde yderligere indikatorer med tilhørende mål.

Artikel 11

Incitamentsordninger

1.   De incitamentsordninger, som medlemsstaterne gennemfører som led i deres præstationsplan, overholder følgende generelle principper:

a)	De er effektive, forholdsmæssige, troværdige og må ikke ændres i løbet af referenceperioden.

b)	De gennemføres på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag med henblik på at støtte forbedringer af udøvelsen af tjenester.

c)	De er en del af den lovgivningsramme, som alle interessenter kender på forhånd, og finder anvendelse gennem hele referenceperioden.

d)	De påvirker adfærden hos enheder, som er omfattet af de opstillede mål, med henblik på at opnå et højt præstationsniveau og nå de tilhørende mål.

2.   Incitamenter vedrørende sikkerhedsmål har til formål at tilskynde til, at de fastsatte sikkerhedsniveauer opfyldes og fastholdes fuldt ud, og gør det samtidig muligt at forbedre præstationen inden for andre centrale præstationsområder. De er ikke af økonomisk art og består af handlingsplaner med frister og/eller tilhørende foranstaltninger i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (10) og/eller gennemførelsesregler i medfør af forordning (EF) nr. 216/2008.

3.   Incitamenter vedrørende mål for omkostningseffektivitet er af økonomisk art og forvaltes i henhold til de relevante bestemmelser i artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1794/2006. De består af en mekanisme til risikodeling på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

4.   Incitamenter vedrørende kapacitetsmål kan være af økonomisk art eller af en anden art, herunder korrigerende handlingsplaner med frister og tilhørende foranstaltninger, som kan omfatte bonusser og sanktioner vedtaget af medlemsstaterne. Økonomiske incitamenter forvaltes i henhold til bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1794/2006.

5.   Incitamenter vedrørende miljømål har til formål at tilskynde til, at de fastsatte miljøpræstationsniveauer nås, og gør det samtidig muligt at forbedre præstationen inden for andre centrale præstationsområder. De kan være af økonomisk eller ikkeøkonomisk art og vedtages af medlemsstaterne under hensyntagen til de lokale forhold.

6.   Derudover kan medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok etablere eller godkende incitamentsordninger for luftrumsbrugere i henhold til bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1794/2006.

KAPITEL III

VEDTAGELSE AF PRÆSTATIONSPLANER

Artikel 12

Indledende vedtagelse af præstationsplaner

Efter forslag fra de nationale tilsynsmyndigheder vedtager medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok deres præstationsplaner indeholdende bindende præstationsmål og fremsender disse til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af de fællesskabsdækkende mål.

Artikel 13

Vurdering af præstationsplanerne og revision af målene

1.   Kommissionen vurderer præstationsplanerne, deres mål og især deres overensstemmelse med og passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål med udgangspunkt i kriterierne i bilag III, idet den tager behørigt hensyn til den kontekstuelle udvikling, der måtte have fundet sted mellem datoen for vedtagelse af de fællesskabsdækkende mål og datoen for vurdering af præstationsplanen.

2.   Såfremt de præstationsmål, der er indeholdt i en præstationsplan, er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, underretter Kommissionen medlemsstaten/medlemsstaterne herom senest fire måneder efter planens modtagelse.

3.   Såfremt et eller flere af de præstationsmål, der er indeholdt i en præstationsplan, ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, kan Kommissionen senest fire måneder efter planens modtagelse og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 beslutte at fremsætte en anbefaling til den eller de berørte medlemsstater om at vedtage et eller flere reviderede præstationsmål. En sådan beslutning træffes efter høring af den eller de berørte medlemsstater og påpeger nøjagtig, hvilke mål der skal revideres, samt en begrundelse for Kommissionens vurdering.

4.   I sådanne tilfælde og senest to måneder efter anbefalingens fremsættelse vedtager den eller de berørte medlemsstater under behørig hensyntagen til Kommissionens synspunkter reviderede præstationsmål samt passende foranstaltninger til opfyldelse af disse mål og underretter Kommissionen herom.

Artikel 14

Vurdering af de reviderede præstationsmål og vedtagelse af korrigerende foranstaltninger

1.   Senest to måneder efter denne underretning vurderer Kommissionen de reviderede præstationsmål og især deres overensstemmelse med og passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål med udgangspunkt i kriterierne i bilag III.

2.   Såfremt de reviderede mål, der henvises til i artikel 13, stk. 4, er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, underretter Kommissionen medlemsstaten/medlemsstaterne herom senest to måneder efter modtagelsen af de reviderede mål.

3.   Såfremt de reviderede præstationsmål og de passende foranstaltninger fortsat ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, kan Kommissionen senest to måneder efter modtagelsen af de reviderede mål og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 beslutte, at den eller de berørte medlemsstater skal iværksætte korrigerende foranstaltninger.

4.   En sådan beslutning identificerer nøjagtig, hvilke mål der skal revideres, samt en begrundelse for Kommissionens vurdering. Den kan indeholde det forventede præstationsniveau for de pågældende mål med henblik på at give den eller de berørte medlemsstater mulighed for at iværksætte korrigerende foranstaltninger og/eller indeholde forslag til sådanne passende foranstaltninger.

5.   Kommissionen underrettes senest to måneder efter sin beslutning om de korrigerende foranstaltninger, som den eller de berørte medlemsstater har vedtaget, samt om de elementer, der viser, at overensstemmelsen med Kommissionens beslutning er sikret.

Artikel 15

Præstationsplaner og -mål, der vedtages efter referenceperiodens start

Præstationsplaner og korrigerende foranstaltninger, der vedtages efter referenceperiodens start i medfør af procedurerne i artikel 13 og 14, virker med tilbagevirkende kraft fra referenceperiodens første dag.

Artikel 16

Revision af de fællesskabsdækkende mål

1.   Kommissionen kan beslutte at revidere de fællesskabsdækkende mål i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004:

a)	inden referenceperiodens start, når den har omfattende dokumentation for, at de oprindelige data, antagelser og begrundelser, der lå til grund for opstillingen af de oprindelige fællesskabsdækkende mål, ikke længere gælder

b)	under referenceperioden i medfør af en varslingsmekanisme som nævnt i artikel 18.

2.   En revision af de fællesskabsdækkende mål kan resultere i en ændring af de eksisterende præstationsplaner. I sådanne tilfælde kan Kommissionen beslutte at foretage en passende tilpasning af den tidsplan, der fastsættes i kapitel II og III i nærværende forordning.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING AF PRÆSTATIONSRESULTATERNE

Artikel 17

Løbende overvågning og rapportering

1.   De nationale tilsynsmyndigheder på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok og Kommissionen overvåger gennemførelsen af præstationsplanerne. Hvis målene ikke nås inden for referenceperioden, iværksætter de nationale tilsynsmyndigheder de passende foranstaltninger, der er fastlagt i præstationsplanen, med henblik på at afhjælpe situationen. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen.

2.   Såfremt Kommissionen er vidne til en væsentlig og varig præstationsforringelse i en medlemsstat eller en funktionel luftrumsblok, som påvirker andre stater, der er med i det fælles europæiske luftrum og/eller hele det europæiske luftrum, kan den anmode de berørte medlemsstater og tilsynsmyndigheden eller -organet på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok om at fastsætte og gennemføre passende foranstaltninger med henblik på at opfylde de mål, der er opstillet i deres præstationsplan, og at underrette Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

3.   Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om den overvågning, som deres nationale tilsynsmyndigheder eller tilsynsmyndighederne inden for den funktionelle luftrumsblok foretager af præstationsplanen og -målene, mindst en gang om året, og når præstationsmålene risikerer ikke at blive nået. Kommissionen rapporterer til Udvalget for det Fælles Luftrum om opfyldelsen af præstationsmålene mindst en gang om året.

Artikel 18

Varslingsmekanismer

1.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 9, stk. 3, overskrides på EU-plan som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved periodens start, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes kontrol, evaluerer Kommissionen situationen efter høring af medlemsstaterne via Udvalget for det Fælles Luftrum og stiller forslag om passende foranstaltninger inden for tre måneder, hvilket kan indebære revision af de fællesskabsdækkende præstationsmål og dermed revision af præstationsmålene på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

2.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 9, stk. 3, overskrides på nationalt plan eller inden for en funktionel luftrumsblok som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved periodens start, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes kontrol, evaluerer den nationale tilsynsmyndighed eller det relevante tilsynsorgan situationen i samarbejde med Kommissionen, og myndigheden eller organet kan stille forslag om passende foranstaltninger inden for tre måneder, hvilket kan indebære revision af præstationsmålene på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

3.   På nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok kan medlemsstaterne beslutte at vedtage andre varslingstærskelværdier end dem, der fremgår af artikel 9, stk. 3, med henblik på at tage højde for lokale forhold og særpræg. I sådanne tilfælde anføres disse tærskelværdier i præstationsplanerne, og de skal være i overensstemmelse med de tærskelværdier, der vedtages i henhold til artikel 9, stk. 3. Afvigelserne underbygges med en detaljeret begrundelse. Såfremt disse tærskelværdier aktiveres, finder proceduren i stk. 2 anvendelse.

4.   Såfremt gennemførelsen af en varslingsmekanisme indebærer revision af præstationsplaner og -mål, letter Kommissionen en sådan revision via en passende tilpasning af den tidsplan, der finder anvendelse, i henhold til proceduren i kapitel II og III i nærværende forordning.

Artikel 19

Uhindret overensstemmelsesovervågning

Luftfartstjenesteudøverne sikrer, at Kommissionen og den eller de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere dem, en kvalificeret enhed, der handler på sidstnævntes vegne, eller i påkommende tilfælde EASA kan udføre uhindret inspektion og uhindrede undersøgelser hos dem, herunder i form af besøg på stedet. Uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders og EASA's kontrolbeføjelser, bemyndiges de autoriserede personer:

a)	til inden for alle centrale præstationsområder at kontrollere de relevante dokumenter og al anden dokumentation, der måtte være relevant for opstillingen af præstationsplaner og -mål

b)	til at tage kopi eller udskrift af de kontrollerede dokumenter

c)	til at anmode om en mundtlig forklaring på stedet.

Sådanne inspektioner og undersøgelser udføres i overensstemmelse med de gældende procedurer i den medlemsstat, hvor de foretages.

KAPITEL V

INDSAMLING, VALIDERING, UNDERSØGELSE, EVALUERING OG FORMIDLING AF OPLYSNINGER RELATERET TIL PRÆSTATIONERNE INDEN FOR LUFTFARTSSEKTOREN I DET FÆLLES EUROPÆISKE LUFTRUM

Artikel 20

Indsamling og validering af data til evaluering

1.   Ud over de data, som Kommissionen allerede har indsamlet via andre EU-instrumenter, og som også kan anvendes til evalueringsformål, sikrer de nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne, at Kommissionen får stillet de data, der fremgår af bilag IV, til rådighed i henhold til kravene i nævnte bilag.

2.   De nationale myndigheder kan helt eller delvist uddelegere eller omorganisere indberetningsarbejdet mellem deres nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne og lufthavnskoordinatorerne med henblik på at tage højde for lokale særpræg og eksisterende rapporteringsveje.

3.   De indberettende organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten, valideringen og den rettidige fremsendelse af dataene, herunder dokumentation for deres kvalitetskontrol og valideringsprocesser, forklaringer på specifikke forespørgsler fra Kommissionen vedrørende dataenes kvalitet og om nødvendigt handlingsplaner med henblik på at forbedre dataenes kvalitet. Dataene indberettes elektronisk uden beregning og i påkommende tilfælde i det af Kommissionen angivne format.

4.   Kommissionen vurderer kvaliteten og validerer de i henhold til stk. 1 fremsendte data. Såfremt dataene ikke er velegnede til evalueringsformål, kan Kommissionen iværksætte passende foranstaltninger med henblik på at vurdere og forbedre dataenes kvalitet i samarbejde med medlemsstaterne og især deres nationale tilsynsmyndigheder.

5.   I forbindelse med nærværende forordning skal de i stk. 1 nævnte præstationsrelaterede data, der allerede indberettes til Eurocontrol, også indberettes til Kommissionen. Såfremt dette ikke er tilfældet, træffer Kommissionen og Eurocontrol de nødvendige forholdsregler for at sikre, at dataene stilles til Kommissionens rådighed i henhold til de krav, der fremgår af stk. 3.

6.   Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller det kan forventes, at dataenes kvalitet er utilstrækkelig, kan Kommissionen, inden der fastsættes nye datakrav ved ændring af nærværende forordning, iværksætte pilotundersøgelser, som på frivillig basis gennemføres af medlemsstaterne. Pilotundersøgelserne foretages med henblik på at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling under hensyntagen til fordelene ved dataenes tilgængelighed i forhold til udgifterne i forbindelse med indsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne.

Artikel 21

Formidling af oplysninger

1.   Kommissionen formidler generelle oplysninger med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (11), navnlig artikel 4, og artikel 18 i forordning (EF) nr. 550/2004.

2.   De oplysninger, der er omfattet af artikel 3, stk. 3, litra a), skal være offentligt tilgængelige for de berørte interesserede parter, navnlig ad elektronisk vej.

3.   De årsrapporter, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, litra k), skal være offentligt tilgængelige. En henvisning til disse årsregnskaber offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kan beslutte regelmæssigt at stille andre generelle oplysninger til rådighed for de berørte interesserede parter, navnlig ad elektronisk vej.

4.   De fællesskabsdækkende mål i artikel 9 og en henvisning til de vedtagne præstationsplaner i kapitel III skal være offentligt tilgængelige og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Det indberettende organ, som oplysningerne og aktiviteterne direkte vedrører, skal have individuel adgang til specifikke oplysninger, herunder validerede data og statistikker.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der træffes i medfør af nærværende forordning, er behørigt begrundede, og at de underkastes en effektiv revisions- og/eller klageprocedure.

Artikel 23

Overgangsforanstaltninger

Såfremt medlemsstaterne beslutter at vedtage en præstationsplan med mål inden for en funktionel luftrumsblok i løbet af den første referenceperiode, sikrer de:

a)	at planen har forrang over de nationale planer pr. 1. januar i et af årene i referenceperioden

b)	at planens varighed ikke er længere end referenceperiodens resterende varighed

c)	at det i planen dokumenteres, at dens præstationsmål er mindst lige så ambitiøse som konsolideringen af de tidligere nationale mål.

Artikel 24

Evaluering af ordningen

Kommissionen evaluerer effektiviteten af processen inden den 1. juli 2013. Inden udgangen af 2014 og regelmæssigt derefter evaluerer Kommissionen præstationsordningen og analyserer især systemets gennemslagskraft, effektivitet og anvendelsesområde under behørig hensyntagen til ICAO's arbejde inden for dette område.

Artikel 25

Ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005

I forordning (EF) nr. 2096/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Del 2.2 i bilag I affattes således: »2.2.   Organisationsledelse En luftfartstjenesteudøver skal udarbejde en forretningsplan, som mindst dækker en femårig periode. Forretningsplanen skal: a) fastlægge luftfartstjenesteudøverens overordnede mål og dens strategi for opfyldelsen af disse i overensstemmelse med enhver overordnet mere langsigtet plan for tjenesteudøveren og med EU-krav af relevans for udviklingen af infrastruktur eller anden teknologi b) indeholde passende præstationsmål i henseende til f.eks. sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet. Oplysningerne under litra a) og b) skal være i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i ICAO-standard 2.27.1, bilag 11, ændring 47B-A, af 20. juli 2009. En luftfartstjenesteudøver skal forelægge sikkerheds- og forretningsmæssige begrundelser for større investeringsprojekter, herunder evt. den estimerede indvirkning på de relevante præstationsmål som nævnt i afsnit 2.2, litra b), og identificere investeringer, der kan henføres til de lovmæssige krav, som er forbundet med gennemførelsen af SESAR. En luftfartstjenesteudøver skal udarbejde en årlig plan, som dækker det følgende år, og hvori forretningsplanens enkelte elementer specificeres yderligere, og eventuelle ændringer deraf beskrives. Den årlige plan skal indeholde følgende bestemmelser om tjenestens niveau og kvalitet såsom det forventede niveau for kapacitet, sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet: a) oplysninger om iværksættelsen af ny infrastruktur eller andre udviklingsforløb og en meddelelse om, hvorledes de vil bidrage til at forbedre luftfartstjenesteudøverens præstation, herunder tjenesternes niveau og kvalitet b) præstationsindikatorer, som er i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og som kan danne grundlag for en rimelig vurdering af præstationsniveauet og tjenesternes kvalitet c) oplysninger om de planlagte foranstaltninger, der skal afhjælpe de i luftfartstjenesteudøverens sikkerhedsplan identificerede sikkerhedsrisici, herunder sikkerhedsindikatorer til overvågning af sikkerhedsrisikoen og om nødvendigt de estimerede omkostninger, der er forbundet med afhjælpningsforanstaltningerne d) tjenesteudøverens forventede økonomiske situation på kort sigt og alle ændringer af eller virkninger for forretningsplanen. Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af forretningsplanens og årsrapportens præstationsdel til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning på betingelser, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

2)

Afsnit 9 i bilag I affattes således: »9.   RAPPORTERINGSKRAV En luftfartstjenesteudøver skal kunne forelægge den relevante nationale tilsynsmyndighed en årsrapport over sine aktiviteter. Denne rapport skal dække udøverens økonomiske resultater, jf. dog artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004, og udøverens operative resultater samt alle andre vigtige aktiviteter og udviklingsforløb, navnlig i flyvesikkerhedsmæssig henseende. Årsrapporten skal mindst omfatte: — en vurdering af præstationsniveauet for den udøvede tjeneste — luftfartstjenesteudøverens præstation sammenholdt med de præstationsmål, der er fastsat i forretningsplanen, idet den faktiske præstation afstemmes med den årlige plan ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i den årlige plan — en forklaring af afvigelser fra målene og definition af foranstaltninger til afhjælpning af ethvert problem i referenceperioden som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 — udviklingen inden for drift og infrastruktur — de økonomiske resultater, forudsat at de ikke offentliggøres særskilt i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 550/2004 — oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne af udøverens tjenester — oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer. Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af årsrapporten til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning og for offentligheden på betingelser, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

Artikel 26

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Kapitel V finder anvendelse fra den 1. januar 2011. Den første referenceperiode starter den 1. januar 2012.

---

(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)  EUT L 341 af 7.12.2006, s. 3.

(3)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(4)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(5)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(6)  EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.

(7)  EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3.

(8)  EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7.

(9)  EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1.

(10)  EUT L 335 af 21.12.2005, s. 13.

(11)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

---

---

---

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/23

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 692/2010

af 30. juli 2010

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under de KN-koder, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i et tidsrum på tres dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), jf. dog de i Den Europæiske Union gældende foranstaltninger vedrørende ordninger med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende tilsyn med tekstilvarer ved indførsel i Den Europæiske Union.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i et tidsrum på tres dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92, jf. dog de i Den Europæiske Union gældende foranstaltninger vedrørende ordninger med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende tilsyn med tekstilvarer ved indførsel i Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/26

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 693/2010

af 2. august 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. august 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/28

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 694/2010

af 2. august 2010

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 689/2010 (4).

(2)	De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. august 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 253 af 25.9.2009, s. 3.

(4)  EUT L 199 af 31.7.2010, s. 21.

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/30

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 26. juli 2010

om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere

(2010/427/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 27, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med denne afgørelse er at fastlægge, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«) skal tilrettelægges og fungere som et funktionelt autonomt EU-organ under den højtstående repræsentants myndighed, jf. artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) som ændret ved Lissabontraktaten. Denne afgørelse og navnlig anvendelsen af udtrykket »den højtstående repræsentant« vil blive fortolket i overensstemmelse med dennes forskellige funktioner i medfør af artikel 18 i TEU.

(2)

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, andet afsnit, i TEU, påser Unionen, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse områder og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant, vil sikre denne sammenhæng og vil samarbejde i den henseende.

(3)

EU-Udenrigstjenesten vil støtte den højtstående repræsentant, der også er næstformand i Kommissionen og formand for Rådet for Udenrigsanliggender, under opfyldelsen af dennes mandat, der er at føre Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»FUSP«) og påse, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil, som omhandlet i navnlig artikel 18 og 27 i TEU. EU-Udenrigstjenesten vil støtte den højtstående repræsentant i dennes egenskab af formand for Rådet for Udenrigsanliggender, uden at dette berører Generalsekretariatet for Rådets sædvanlige opgaver. EU-Udenrigstjenesten vil også støtte også den højtstående repræsentant i dennes egenskab af næstformand i Kommissionen for så vidt angår varetagelsen i Kommissionen af de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil, uden at dette berører Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige opgaver.

(4)

EU-Udenrigstjenesten bør, når den bidrager til Unionens eksterne samarbejdsprogrammer, søge at sikre, at programmerne opfylder målene for optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, især stk. 2, litra d), og at de respekterer målene for EU's udviklingspolitik i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«). I den forbindelse bør EU-Udenrigstjenesten også fremme opfyldelsen af målene for den europæiske konsensus om udvikling (1) og den europæiske konsensus om humanitær bistand (2).

(5)	Det følger af Lissabontraktaten, at EU-Udenrigstjenesten for at gennemføre traktatens bestemmelser skal være operationel så hurtigt som muligt efter traktatens ikrafttræden.

(6)

Europa-Parlamentet vil fuldt ud spille sin rolle i Unionens optræden udadtil, herunder sine politiske kontrolfunktioner som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i TEU, samt i lovgivnings- og budgetspørgsmål som fastsat i traktaterne. Desuden vil den højtstående repræsentant regelmæssigt høre Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP i overensstemmelse med artikel 36 i TEU, og den højtstående repræsentant påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. EU-Udenrigstjenesten bistår den højtstående repræsentant hermed. Der bør udformes særlige ordninger med henblik på at give medlemmer af Europa-Parlamentet adgang til klassificerede dokumenter og informationer på FUSP-området. Indtil der er vedtaget sådanne ordninger, vil de eksisterende bestemmelser i den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (3) finde anvendelse.

(7)

Den højtstående repræsentant eller dennes repræsentant bør varetage de ansvarsopgaver, der er omhandlet i de respektive retsakter om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (4), EU's Satellitcenter (5), Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (6) og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (7). EU-Udenrigstjenesten bør yde disse enheder den støtte, der i øjeblikket ydes af Generalsekretariatet for Rådet.

(8)

Der bør vedtages bestemmelser om EU-Udenrigstjenestens personale og ansættelse heraf, hvis sådanne bestemmelser er nødvendige for at fastlægge, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere. Sideløbende hermed bør der i overensstemmelse med artikel 336 i TEUF foretages de nødvendige ændringer af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (»personalevedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (8) (»AØAF«), jf. dog artikel 298 i TEUF. I personalesager behandles EU-Udenrigstjenesten som en institution i henhold til personalevedtægten og AØAF. Den højtstående repræsentant vil blive ansættelsesmyndighed for både tjenestemænd, der er omfattet af personalevedtægten, og ansatte, der er omfattet af AØAF. Antallet af tjenestemænd og øvrige ansatte i EU-Udenrigstjenesten vil blive fastsat hvert år som led i budgetproceduren og vil blive afspejlet i stillingsfortegnelsen.

(9)	EU-Udenrigstjenestens personale bør i udøvelsen af dets tjeneste og i dets adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser.

(10)

Ansættelse bør være baseret på fortjeneste og sikre passende geografisk balance og balance mellem kønnene. EU-Udenrigstjenestens personale bør have en fornuftig tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemsstaterne. Den revision, der efter planen skal foretages i 2013, bør også omfatte dette spørgsmål, herunder om nødvendigt forslag til yderligere specifikke foranstaltninger med henblik på at korrigere eventuelle ubalancer.

(11)

I overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU omfatter EU-Udenrigstjenesten tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Med henblik herpå vil de relevante tjenestegrene og funktioner i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen blive overført til EU-Udenrigstjenesten sammen med tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der beklæder stillinger i sådanne tjenestegrene eller funktioner. Inden den 1. juli 2013 vil EU-Udenrigstjenesten udelukkende ansætte tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt personale, der er udstationeret fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Efter denne dato bør alle tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union kunne søge de ledige stillinger i EU-Udenrigstjenesten.

(12)

EU-Udenrigstjenesten kan i specifikke tilfælde anvende specialiserede udstationerede nationale eksperter, som vil blive underlagt den højtstående repræsentants myndighed. Nationale eksperter, der er udstationeret i EU-Udenrigstjenesten, vil ikke blive medregnet i den tredjedel af EU-Udenrigstjenestens samlede personale på administrator (»AD«) niveau, som personale fra medlemsstaterne bør udgøre, når EU-Udenrigstjenesten vil være nået op på fuld kapacitet. Deres overførsel i oprettelsesfasen for EU-Udenrigstjenesten vil ikke blive automatisk og vil ske med godkendelse fra myndighederne i de medlemsstater, de kommer fra. Ved datoen for udløbet af kontrakten for en udstationeret national ekspert, der er overført til EU-Udenrigstjenesten i henhold til artikel 7, vil den relevante funktion blive konverteret til en stilling som midlertidigt ansat i tilfælde, hvor den funktion, som den udstationerede nationale ekspert udførte, svarer til en funktion, der normalt udføres af personale på AD-niveau, forudsat at den nødvendige stilling er til rådighed i stillingsfortegnelsen.

(13)

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten aftaler de detaljerede ordninger med hensyn til udstedelse af instrukser fra Kommissionen til delegationerne. Disse bør navnlig foreskrive, at når Kommissionen vil udstede instrukser til delegationerne, vil den samtidig give delegationscheferne og EU-Udenrigstjenestens centraladministration en kopi heraf.

(14)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) (»finansforordningen«) bør ændres, således at EU-Udenrigstjenesten indsættes i dens artikel 1 med en specifik sektion i EU-budgettet. I overensstemmelse med de gældende regler og som det er tilfældet med andre institutioner vil en del af Revisionsrettens årsberetning endvidere blive afsat til EU-Udenrigstjenesten, og EU-Udenrigstjenesten vil afgive svar på sådanne beretninger. EU-Udenrigstjenesten vil blive underlagt dechargeprocedurer, jf. artikel 319 i TEUF og artikel 145-147 i finansforordningen. Den højtstående repræsentant yder Europa-Parlamentet al den støtte, der er nødvendig for udøvelsen af Europa-Parlamentets rettigheder som dechargemyndighed. Gennemførelsen af driftsbudgettet vil blive varetaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 317 i TEUF. Afgørelser med finansielle virkninger vil navnlig være i overensstemmelse med det ansvar, der er fastlagt i finansforordningens afsnit IV, særlig artikel 64-68 om de finansielle aktørers ansvar og artikel 75 om forvaltning af udgifter.

(15)

Etableringen af EU-Udenrigstjenesten bør være baseret på princippet om omkostningseffektivitet med sigte på budgetneutralitet. Med henblik herpå vil der skulle anvendes overgangsordninger og en gradvis kapacitetsopbygning. Unødig overlapning af opgaver, funktioner og ressourcer i forhold til andre strukturer bør undgås. Alle rationaliseringsmuligheder bør udnyttes. Derudover vil der blive behov for et antal yderligere stillinger til midlertidigt ansatte fra medlemsstaterne, som vil skulle finansieres inden for rammerne af den nuværende flerårige finansielle ramme.

(16)	Der bør fastsættes bestemmelser om EU-Udenrigstjenestens aktiviteter og dens personale for så vidt angår sikkerhed, beskyttelsen af klassificerede informationer og åbenhed.

(17)	Der erindres om, at protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter vil finde anvendelse på EU-Udenrigstjenesten, dens tjenestemænd og øvrige ansatte, som vil være omfattet af enten personalevedtægten eller AØAF.

(18)

Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab er fortsat omfattet af en fælles institutionel ramme. Det er derfor afgørende at sikre sammenhæng mellem begges eksterne forbindelser og tillade Unionens delegationer at repræsentere Det Europæiske Atomenergifællesskab i tredjelande og ved internationale organisationer.

(19)	Den højtstående repræsentant bør senest medio 2013 foretage en gennemgang af, hvordan EU-Udenrigstjenesten tilrettelægges og fungerer, eventuelt ledsaget af forslag til revision af denne afgørelse. En sådan revision bør vedtages senest primo 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Art og anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastlægges det, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«) skal tilrettelægges og fungere.

2.   EU-Udenrigstjenesten, som har hovedkvarter i Bruxelles, er et funktionelt autonomt EU-organ, der er adskilt fra Generalsekretariatet for Rådet og fra Kommissionen, med den rets- og handleevne, der er nødvendig for, at den kan løse sine opgaver og nå sine mål.

3.   EU-Udenrigstjenesten er underlagt den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks (»den højtstående repræsentants«) myndighed.

4.   EU-Udenrigstjenesten består af en centraladministration og af Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer.

Artikel 2

Opgaver

1.   EU-Udenrigstjenesten støtter den højtstående repræsentant under opfyldelsen af dennes mandater som omhandlet i navnlig artikel 18 og 27 i TEU:

—

under opfyldelsen af dennes mandat om at varetage Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»FUSP«), herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (»FSFP«), at bidrage med forslag til udformningen af denne politik, som denne gennemfører som Rådets bemyndigede, samt at påse, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil

—	i dennes egenskab af formand for Rådet for Udenrigsanliggender, uden at dette berører Generalsekretariatet for Rådets sædvanlige opgaver

—

i dennes egenskab af næstformand i Kommissionen, for så vidt angår varetagelsen i Kommissionen af de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil, uden at dette berører Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige opgaver.

2.   EU-Udenrigstjenesten bistår Det Europæiske Råds formand, Kommissionens formand og Kommissionen i udøvelsen af deres respektive funktioner med hensyn til eksterne forbindelser.

Artikel 3

Samarbejde

1.   EU-Udenrigstjenesten støtter og samarbejder med medlemsstaternes diplomatiske tjenester samt med Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionens tjenestegrene for at sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og mellem disse områder og dens øvrige politikker.

2.   EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene hører hinanden om alle spørgsmål vedrørende Unionens optræden udadtil i forbindelse med udøvelsen af deres respektive funktioner bortset fra spørgsmål, der er omfattet af FSFP. EU-Udenrigstjenesten deltager i det forberedende arbejde og de forberedende procedurer i forbindelse med akter, der udarbejdes af Kommissionen på dette område.

Dette stykke gennemføres i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 1, i TEU og artikel 205 i TEUF.

3.   EU-Udenrigstjenesten kan indgå serviceleveranceordninger med relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet, Kommissionen eller andre af Unionens kontorer eller interinstitutionelle organer.

4.   EU-Udenrigstjenesten sørger for passende støtte til og samarbejde med Unionens øvrige institutioner og organer, navnlig Europa-Parlamentet. EU-Udenrigstjenesten kan også drage fordel af støtte fra og samarbejde med disse institutioner og organer, herunder agenturer, når det er hensigtsmæssigt. EU-Udenrigstjenestens interne revisor samarbejder med Kommissionens interne revisor for at sikre en sammenhængende revisionspolitik, navnlig under henvisning til Kommissionens ansvar for driftsudgifterne. Derudover samarbejder EU-Udenrigstjenesten med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»OLAF«) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1073/1999 (10). Den skal navnlig hurtigt vedtage den afgørelse, der kræves i den nævnte forordning, om retningslinjerne og betingelserne for interne undersøgelser. Som fastsat i den nævnte forordning yder både medlemsstaterne, i overensstemmelse med nationale bestemmelser, og institutionerne den støtte, der er nødvendig for, at OLAF’s ansatte kan løse deres opgaver.

Artikel 4

EU-Udenrigstjenestens centraladministration

1.   EU-Udenrigstjenesten ledes af en administrerende generalsekretær, der handler under den højtstående repræsentants myndighed. Den administrerende generalsekretær træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at EU-Udenrigstjenesten fungerer smidigt, herunder den administrative og budgetmæssige forvaltning. Den administrerende generalsekretær sikrer en effektiv koordinering mellem alle centraladministrationens tjenestegrene samt med Unionens delegationer.

2.   Den administrerende generalsekretær bistås af to vicegeneralsekretærer.

3.   EU-Udenrigstjenestens centraladministration opdeles i generaldirektorater.

a)

Den omfatter især: — en række generaldirektorater omfattende geografiske kontorer, der dækker alle verdens lande og regioner, samt multilaterale og tematiske kontorer. Disse tjenestegrene koordinerer efter behov med Generalsekretariatet for Rådet og med de relevante tjenestegrene i Kommissionen — et generaldirektorat for forhold vedrørende administration, personale, budget, sikkerhed samt kommunikations- og informationssystemer, der arbejder inden for de rammer af EU-Udenrigstjenesten, der forvaltes af den administrerende generalsekretær. Den højtstående repræsentant udpeger i overensstemmelse med de sædvanlige ansættelsesbestemmelser en generaldirektør for budget og administration, som arbejder under den højtstående repræsentants myndighed. Han er over for den højtstående repræsentant ansvarlig for den administrative og interne budgetmæssige forvaltning af EU-Udenrigstjenesten. Han overholder de samme budgetposter og administrative bestemmelser som dem, der finder anvendelse på den del af sektion III i Unionens budget, der henhører under udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme — Direktoratet for Krisestyring og Planlægning, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet, Den Europæiske Unions Militærstab og EU's Situationscenter, der er placeret under den højtstående repræsentants direkte myndighed og ansvar, og som bistår denne i opgaven med at føre Unionens FUSP i overensstemmelse med traktatens bestemmelser under overholdelse af Unionens øvrige kompetencer i overensstemmelse med artikel 40 i TEU. De særlige forhold i forbindelse med disse strukturer og de nærmere enkeltheder vedrørende deres funktioner samt personalets ansættelse og status respekteres. Der sikres fuld koordinering mellem alle EU-Udenrigstjenestens strukturer.

b)

EU-Udenrigstjenestens centraladministration omfatter desuden: — en tjenestegren for strategisk politisk planlægning — en juridisk tjeneste under den administrerende generalsekretærs administrative myndighed, som arbejder tæt sammen med Rådets og Kommissionens juridiske tjenester — tjenestegrene for interinstitutionelle forbindelser, information og offentligt diplomati, intern revision og inspektioner samt beskyttelse af personoplysninger.

4.   Den højtstående repræsentant udpeger formændene for de forberedende rådsorganer, hvor formanden er en repræsentant for den højtstående repræsentant, herunder formanden for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, i overensstemmelse med de detaljerede ordninger i bilag II til Rådets afgørelse 2009/908/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet og om formandskabet for Rådets forberedende organer (11).

5.   Den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten bistås om nødvendigt af Generalsekretariatet for Rådet og de relevante tjenestegrene i Kommissionen. EU-Udenrigstjenesten, Generalsekretariatet for Rådet og de relevante tjenestegrene i Kommissionen kan til dette formål udarbejde serviceleveranceordninger.

Artikel 5

Unionens delegationer

1.   Afgørelsen om at åbne eller lukke en delegation vedtages af den højtstående repræsentant efter aftale med Rådet og Kommissionen.

2.   Hver af Unionens delegationer står under en delegationschefs myndighed.

Delegationschefen har myndighed over hele delegationens personale uanset dets status og med hensyn til alle dets aktiviteter. Han refererer til den højtstående repræsentant vedrørende den overordnede forvaltning af delegationens arbejde og for at sikre koordineringen af alle Unionens tiltag.

Personalet ved delegationerne omfatter personale fra EU-Udenrigstjenesten og, når det er hensigtsmæssigt med henblik på gennemførelsen af Unionens budget og andre af Unionens politikker end dem, der hører under EU-Udenrigstjenestens ansvarsområde, personale fra Kommissionen.

3.   Delegationschefen modtager instrukser fra den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten og er ansvarlig for deres udførelse.

På områder, hvor Kommissionen udøver de beføjelser, der er tillagt den i traktaterne, kan Kommissionen også i overensstemmelse med artikel 221, stk. 2, i TEUF udstede instrukser til delegationerne, som skal udføres under delegationschefens overordnede ansvar.

4.   Delegationschefen gennemfører driftsbevillinger i forbindelse med EU-projekter i det pågældende tredjeland, når Kommissionen har subdelegeret denne opgave, i overensstemmelse med finansforordningen.

5.   Driften af de enkelte delegationer evalueres med jævne mellemrum af generalsekretæren for EU-Udenrigstjenesten; evalueringen omfatter en finansiel og en administrativ revision. Til dette formål kan generalsekretæren for EU-Udenrigstjenesten bede om bistand fra Kommissionens relevante tjenestegrene. Ud over de interne foranstaltninger, der gennemføres af EU-Udenrigstjenesten, udøver OLAF sine beføjelser, navnlig ved at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af svig, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1073/1999.

6.   Den højtstående repræsentant indgår de nødvendige ordninger med de pågældende værtslande, internationale organisationer eller tredjelande. Den højtstående repræsentant træffer navnlig de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at værtslande indrømmer Unionens delegationer, deres personale og deres ejendom privilegier og immuniteter, der svarer til dem, der er omhandlet i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser.

7.   Unionens delegationer har beføjelse til at imødekomme andre EU-institutioners behov, navnlig Europa-Parlamentet, i deres kontakter med de internationale organisationer eller tredjelande, som delegationerne er akkrediteret til.

8.   Delegationschefen har beføjelse til at repræsentere Unionen i det land, hvor delegationen er akkrediteret, navnlig til indgåelse af kontrakter og som part i retssager.

9.   Unionens delegationer arbejder tæt sammen og udveksler oplysninger med medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

10.   Unionens delegationer støtter i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i TEU og efter anmodning fra medlemsstaterne disse i deres diplomatiske forbindelser og i deres konsulære beskyttelse af unionsborgere i tredjelande på et ressourceneutralt grundlag.

Artikel 6

Personale

1.   Bortset fra stk. 3 finder denne artikel anvendelse med forbehold af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (»personalevedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (»AØAF«), herunder de ændringer, der foretages i disse regler for at tilpasse dem til EU-Udenrigstjenestens behov i overensstemmelse med artikel 336 i TEUF.

2.   EU-Udenrigstjenesten omfatter tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union, herunder personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester, der er udpeget som midlertidigt ansatte.

Personalevedtægten og AØAF finder anvendelse på dette personale.

3.   EU-Udenrigstjenesten kan om nødvendigt anvende et begrænset antal specialiserede udstationerede nationale eksperter i specifikke tilfælde.

Den højtstående repræsentant vedtager regler svarende til dem, der er fastsat i Rådets afgørelse 2003/479/EF af 16. juni 2003 om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet (12), hvorefter udstationerede nationale eksperters specialiserede ekspertise stilles til rådighed for EU-Udenrigstjenesten.

4.   EU-Udenrigstjenestens personale skal i udøvelsen af dets pligter og i dets adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser. Det må hverken søge eller modtage instrukser fra regeringer, myndigheder, organisationer eller personer uden for EU-Udenrigstjenesten eller fra andre organer eller personer end den højtstående repræsentant, jf. dog artikel 2, stk. 1, tredje led, artikel 2, stk. 2, og artikel 5, stk. 3. I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 11, stk. 2, må EU-Udenrigstjenestens personale ikke modtage vederlag af nogen art fra anden side uden for EU-Udenrigstjenesten.

5.   De beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som AØAF tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå kontrakter, tildeles den højtstående repræsentant, som kan uddelegere disse beføjelser inden for EU-Udenrigstjenesten.

6.   Ansættelse i EU-Udenrigstjenesten skal være baseret på fortjeneste og på at sikre passende geografisk balance og balance mellem kønnene. EU-Udenrigstjenestens personale skal have en fornuftig tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemsstaterne. Den i artikel 13, stk. 3, omhandlede gennemgang omfatter tillige dette forhold, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag til yderligere specifikke foranstaltninger til at korrigere eventuelle ubalancer.

7.   Tjenestemænd i Unionen og midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester har samme rettigheder og forpligtelser og skal behandles lige, især med hensyn til deres adgang til alle stillinger på lige vilkår. Der skelnes ikke mellem midlertidigt ansatte fra nationale diplomatiske tjenester og tjenestemænd i Unionen med hensyn til tildeling af de opgaver, som skal udføres på alle EU-Udenrigstjenestens aktivitets- og politikområder. I overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen støtter medlemsstaterne Unionen i håndhævelsen af det finansielle ansvar for midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, der kommer fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester, der følger af et ansvar i medfør af finansforordningens artikel 66.

8.   Den højtstående repræsentant fastlægger udvælgelsesprocedurerne for EU-Udenrigstjenestens personale, der bør foregå efter en gennemsigtig procedure baseret på fortjeneste med et mål om at sikre tjenesten personale af højeste standard med hensyn til kvalifikationer, effektivitet og integritet og samtidig sikre en passende geografisk balance og balance mellem kønnene og en fornuftig tilstedeværelse af statsborgere fra alle medlemsstater i EU-Udenrigstjenesten. Repræsentanter for medlemsstaterne, Generalsekretariatet for Rådet og for Kommissionen inddrages i ansættelsesproceduren vedrørende de ledige stillinger i EU-Udenrigstjenesten.

9.   Når EU-Udenrigstjenesten er nået op på fuld kapacitet, bør personale fra medlemsstaterne som omhandlet i stk. 2, første afsnit, udgøre mindst en tredjedel af EU-Udenrigstjenestens samlede personale på AD-niveau. På samme måde bør fastansatte EU-tjenestemænd udgøre mindst 60 % af alt personale i EU-Udenrigstjenesten på AD-niveau, herunder personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester, der er blevet fastansatte EU-tjenestemænd i overensstemmelse med bestemmelserne i personalevedtægten. Den højtstående repræsentant aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om besættelsen af stillinger i EU-Udenrigstjenesten.

10.   Den højtstående repræsentant fastsætter reglerne for mobilitet for at sikre, at der er en høj grad af mobilitet for EU-Udenrigstjenestens personale. Der gælder særlige og detaljerede ordninger for det personale, der er nævnt i artikel 4, stk. 3, litra a), tredje led. I princippet skal alt personale i EU-Udenrigstjenesten med jævne mellemrum gøre tjeneste ved Unionens delegationer. Den højtstående repræsentant fastsætter regler herfor.

11.   I overensstemmelse med de gældende bestemmelser i national ret giver hver medlemsstat sine embedsmænd, som er blevet midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, en garanti for øjeblikkelig genansættelse efter deres tjenesteperiode i EU-Udenrigstjenesten. I overensstemmelse med artikel 50b i AØAF må denne tjenesteperiode ikke overstige otte år, medmindre den forlænges med højst to år under ekstraordinære omstændigheder og i tjenestens interesse.

EU-tjenestemænd, der gør tjeneste i EU-Udenrigstjenesten, har ret til at søge stillinger i deres oprindelige institution på samme vilkår som interne kandidater.

12.   Der tages skridt til at give EU-Udenrigstjenestens personale passende fælles uddannelse, især med udgangspunkt i den praksis og de strukturer, der allerede findes på nationalt plan og i EU. Den højtstående repræsentant træffer passende foranstaltninger med henblik herpå inden et år efter denne afgørelses ikrafttræden.

Artikel 7

Overgangsbestemmelser vedrørende personalet

1.   De relevante tjenestegrene og funktioner i Generalsekretariatet for Rådet og i Kommissionen, der er anført i bilaget, overføres til EU-Udenrigstjenesten. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der beklæder stillinger i de tjenestegrene eller udfører de funktioner, der er opført i bilaget, overføres til EU-Udenrigstjenesten. Dette gælder tilsvarende for kontraktansatte og lokalt ansatte i disse tjenestegrene og funktioner. Udstationerede nationale eksperter, der arbejder i disse tjenestegrene eller funktioner, overføres også til EU-Udenrigstjenesten med godkendelse fra myndighederne i den medlemsstat, de kommer fra.

Disse overførsler får virkning den 1. januar 2011.

Ved overførslen til EU-Udenrigstjenesten anviser den højtstående repræsentant i overensstemmelse med personalevedtægten hver tjenestemand en stilling i den ansættelsesgruppe, der svarer til den pågældende tjenestemands lønklasse.

2.   De procedurer for ansættelse af personale til stillinger, som overføres til EU-Udenrigstjenesten, der er i gang på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden, forbliver gyldige. De vil blive fortsat og afsluttet under den højtstående repræsentants myndighed i overensstemmelse med de relevante stillingsopslag og de gældende regler i personalevedtægten og AØAF.

Artikel 8

Budget

1.   Funktionerne som anvisningsberettiget for EU-Udenrigstjenestens sektion i Den Europæiske Unions almindelige budget uddelegeres i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59. Den højtstående repræsentant vedtager de interne regler for forvaltningen af de administrative budgetposter. Driftsudgifter forbliver i Kommissionens sektion af budgettet.

2.   EU-Udenrigstjenesten udøver sine beføjelser i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes til den.

3.   Ved udarbejdelsen af overslag over EU-Udenrigstjenestens administrationsudgifter vil den højtstående repræsentant høre henholdsvis kommissæren med ansvar for udviklingspolitik og kommissæren med ansvar for naboskabspolitik vedrørende deres respektive ansvarsområder.

4.   I overensstemmelse med artikel 314, stk. 1, i TEUF opstiller EU-Udenrigstjenesten et overslag over sine udgifter for det følgende regnskabsår. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et budgetforslag, der kan indeholde afvigende overslag. Kommissionen kan ændre budgetforslaget som omhandlet i artikel 314, stk. 2, i TEUF.

5.   For at sikre den budgetmæssige gennemsigtighed på området for Unionens optræden udadtil tilsender Kommissionen sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget budgetmyndigheden et arbejdsdokument med en samlet oversigt over alle udgifter i forbindelse med Unionens optræden udadtil.

6.   EU-Udenrigstjenesten underlægges de dechargeprocedurer, der er omhandlet i artikel 319 i TEUF og artikel 145-147 i finansforordningen. EU-Udenrigstjenesten vil i den forbindelse fuldt ud samarbejde med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren og i fornødent omfang forelægge de nødvendige supplerende oplysninger, herunder ved at deltage i møder i de relevante organer.

Artikel 9

Instrumenter for optræden udadtil samt programmering

1.   Forvaltningen af Unionens eksterne samarbejdsprogrammer henhører under Kommissionens ansvar med forbehold af Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens respektive roller i programmeringen som omhandlet i de følgende stykker.

2.   Den højtstående repræsentant sikrer den overordnede politiske koordinering af Unionens optræden udadtil og påser navnlig via følgende eksterne bistandsinstrumenter, at Unionens optræden udadtil fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv:

—	instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (13)

—	Den Europæiske Udviklingsfond (14)

—	Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (15)

—	det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (16)

—	instrumentet for samarbejdet med industrialiserede lande (17)

—	instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (18)

—	stabilitetsinstrumentet vedrørende den bistand, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1717/2006 (19).

3.   EU-Udenrigstjenesten bidrager navnlig til programmerings- og forvaltningscyklussen i forbindelse med de i stk. 2 omhandlede instrumenter på grundlag af policymålene i disse instrumenter. Den har især ansvaret for at forberede følgende afgørelser fra Kommissionen om de strategiske, flerårige skridt i programmeringscyklussen:

i)	landeallokeringer for at fastlægge den samlede finansielle ramme for de enkelte regioner med forbehold af den vejledende fordeling i den flerårige finansielle ramme. Inden for hver region afsættes en del af midlerne til regionale programmer

ii)	landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter

iii)	nationale og regionale vejledende programmer.

Under hele programmerings-, planlægnings- og gennemførelsescyklussen for de i stk. 2 omhandlede instrumenter arbejder den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med artikel 3 sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene, jf. dog artikel 1, stk. 3. Alle forslag til afgørelse vil blive udarbejdet ved at følge kommissionens procedurer og vil blive forelagt Kommissionen til vedtagelse.

4.   Med hensyn til Den Europæiske Udviklingsfond og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet udarbejdes alle forslag, herunder forslag om ændring af grundforordningerne og programmeringsdokumenterne, jf. stk. 3, i fællesskab af de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten og i Kommissionen under kommissæren med ansvar for udviklingspolitiks ansvar, og de forelægges i fællesskab med den højtstående repræsentant Kommissionen til vedtagelse.

Den relevante tjenestegren i Kommissionen udarbejder tematiske programmer med undtagelse af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område og den del af stabilitetsinstrumentet, der er omhandlet i stk. 2, syvende led, under vejledning af kommissæren med ansvar for udviklingspolitik, og de forelægges kommissærkollegiet efter aftale med den højtstående repræsentant og de andre relevante kommissærer.

5.   Med hensyn til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument udarbejdes alle forslag, herunder forslag om ændring af grundforordningerne og programmeringsdokumenterne i stk. 3, i fællesskab af de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen under kommissæren med ansvar for naboskabspolitiks ansvar, og de forelægges i fællesskab med den højtstående repræsentant Kommissionen til vedtagelse.

6.   Foranstaltninger, der iværksættes i medfør af: FUSP-budgettet, stabilitetsinstrumentet med undtagelse af den del, der er omhandlet i stk. 2, syvende led, instrumentet for samarbejdet med industrialiserede lande, kommunikation og foranstaltninger vedrørende offentligt diplomati samt valgobservationsmissioner henhører under den højtstående repræsentants/EU-Udenrigstjenestens ansvar. Kommissionen er ansvarlig for deres finansielle gennemførelse under den højtstående repræsentants myndighed i dennes egenskab af næstformand i Kommissionen. Den tjenestegren i Kommissionen, der har ansvaret for denne gennemførelse, samlokaliseres med EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 10

Sikkerhed

1.   Den højtstående repræsentant træffer efter høring af det udvalg, der er omhandlet i del II, afsnit I, punkt 3 i bilaget til Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (20), afgørelse om sikkerhedsbestemmelserne for EU-Udenrigstjenesten og træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at EU-Udenrigstjenesten effektivt styrer risici for dens personale, fysiske aktiver og informationer, og at den opfylder sin pligt til at udvise rettidig omhu i denne henseende. Sådanne bestemmelser finder anvendelse på hele EU-Udenrigstjenestens personale og alle Unionens delegationer uanset deres administrative status eller oprindelse.

2.   Indtil vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1:

—	anvender EU-Udenrigstjenesten sikkerhedsforanstaltningerne i bilaget til afgørelse 2001/264/EF med hensyn til beskyttelsen af klassificerede oplysninger

—	anvender EU-Udenrigstjenesten Kommissionens forskrifter om sikkerhed, jf. det relevante bilag til Kommissionens forretningsorden (21), med hensyn til andre sikkerhedsaspekter.

3.   EU-Udenrigstjenesten skal have en tjenestegren med ansvar for sikkerhedsspørgsmål, der bistås af medlemsstaternes relevante tjenester.

4.   Den højtstående repræsentant træffer alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre sikkerhedsbestemmelser i EU-Udenrigstjenesten, især for så vidt angår beskyttelsen af klassificerede informationer og de foranstaltninger, der skal træffes for det tilfælde, at ansatte i EU-Udenrigstjenesten ikke overholder sikkerhedsbestemmelserne. Med henblik herpå søger EU-Udenrigstjenesten rådgivning fra Generalsekretariatet for Rådets Sikkerhedskontor, fra de relevante tjenestegrene i Kommissionen og fra medlemsstaternes relevante tjenester.

Artikel 11

Aktindsigt, arkiver og databeskyttelse

1.   EU-Udenrigstjenesten anvender de bestemmelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (22). Den højtstående repræsentant træffer afgørelse om gennemførelsesbestemmelserne for EU-Udenrigstjenesten.

2.   EU-Udenrigstjenestens administrerende generalsekretær organiserer tjenestens arkiver. De relevante arkiver i de tjenestegrene, der overføres fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen, overføres til EU-Udenrigstjenesten.

3.   EU-Udenrigstjenesten beskytter fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (23). Den højtstående repræsentant træffer afgørelse om gennemførelsesbestemmelserne for EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 12

Fast ejendom

1.   Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionens relevante tjenestegrene træffer alle nødvendige foranstaltninger, således at de overførsler, der er omhandlet i artikel 7, kan ledsages af de overførsler af råds- og kommissionsbygninger, der er nødvendige for, at EU-Udenrigstjenesten kan fungere.

2.   De betingelser, hvorunder fast ejendom stilles til rådighed for EU-Udenrigstjenestens centraladministration og Unionens delegationer, afgøres i fællesskab af den højtstående repræsentant og, alt efter hvad der er relevant, Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen.

Artikel 13

Afsluttende og generelle bestemmelser

1.   Den højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse og træffer alle de nødvendige foranstaltninger til støtte herfor.

2.   Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, hvordan EU-Udenrigstjenesten fungerer, senest inden udgangen af 2011. Denne rapport skal navnlig omfatte gennemførelsen af artikel 5, stk. 3 og 10, og artikel 9.

3.   Senest medio 2013 foretager den højtstående repræsentant en gennemgang af, hvordan EU-Udenrigstjenesten tilrettelægges og fungerer, som bl.a. vil omfatte gennemførelsen af artikel 6, stk. 6, 8 og 11. Gennemgangen ledsages om nødvendigt af passende forslag til revision af denne afgørelse. I så tilfælde reviderer Rådet senest primo 2014 denne afgørelse i lyset af denne gennemgang i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU.

4.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Bestemmelserne om finansiel forvaltning og ansættelse får først virkning, når de nødvendige ændringer i personalevedtægten, AØAF og finansforordningen samt ændringsbudgettet er vedtaget. For at sikre en smidig overgang indgår den højtstående repræsentant, Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen de nødvendige ordninger, og de hører medlemsstaterne.

5.   Inden for en måned efter denne afgørelses ikrafttræden forelægger den højtstående repræsentant Kommissionen et overslag over EU-Udenrigstjenestens indtægter og udgifter, herunder en stillingsfortegnelse, således at Kommissionen kan forelægge et forslag til ændringsbudget.

6.   Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — på vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand (KOM(2007) 317 endelig). Ikke offentliggjort i EUT.

(3)  EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1.

(4)  Rådets fælles aktion 2004/551/FUSP af 12.7.2004 om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (EUT L 245 af 17.7.2004, s. 17).

(5)  Rådets fælles aktion 2001/555/FUSP af 20.7.2001 om oprettelse af et EU-satellitcenter (EFT L 200 af 25.7.2001, s. 5).

(6)  Rådets fælles aktion 2001/554/FUSP af 20.7.2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EFT L 200 af 25.7.2001, s. 1).

(7)  Rådets fælles aktion 2008/550/FUSP af 23.6.2008 om oprettelse af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) (EUT L 176 af 4.7.2008, s. 20).

(8)  Forordning nr. 31 (EØF), nr. 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1387/62).

(9)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25.5.1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).

(11)  EUT L 322 af 9.12.2009, s. 28.

(12)  EUT L 160 af 28.6.2003, s. 72.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18.12.2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

(14)  Forordning nr. 5 om fastsættelse af de nærmere bestemmelser for indkaldelser og overførsler af finansielle bidrag, budgetforhold og forvaltning af midlerne under Udviklingsfonden for de oversøiske lande og territorier (EFT 33 af 31.12.1958, s. 681/58).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder) (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24.10.2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (EUT L 310 af 9.11.2006, s.1).

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 382/2001 af 26.2.2001 om gennemførelse af projekter til fremme af samarbejde og handelsmæssige forbindelser mellem Den Europæiske Union og de industrialiserede lande i Nordamerika, Fjernøsten og Australasien (EFT L 57 af 27.2.2001, s. 10).

(18)  Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19.2.2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 81 af 22.3.2007, s. 1).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15.11.2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).

(20)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.

(21)  EFT L 308 af 8.12.2000, s. 26.

(22)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(23)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/41

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 28. juli 2010

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122x1507xNK603-majs (DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer K(2010) 5138)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2010/428/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. august 2005 indgav Pioneer Overseas Corporation i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Det Forenede Kongeriges kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af 59122x1507xNK603-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

(2)

Ansøgningen vedrører også markedsføring af andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af 59122x1507xNK603-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder den således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 8. april 2009 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA mente, at 59122x1507xNK603-majs er lige så sikkert som det tilsvarende ikke-genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. EFSA konkluderede derfor, at markedsføringen af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122x1507xNK603-majs som beskrevet i ansøgningen (i det følgende benævnt »produkterne«), ikke kan formodes at ville have nogen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med det planlagte anvendelsesformål (3). EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4.

(4)	I udtalelsen konkluderede EFSA også, at den miljøovervågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(5)	På baggrund af ovenstående bør produkterne tillades.

(6)	Hver enkelt GMO bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (4).

(7)

På grundlag af EFSA’s udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af 59122x1507xNK603-majs, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse, bør foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af den GMO, der ansøges om tilladelse for, dog forsynes med supplerende mærkning, hvoraf det klart fremgår, at de pågældende produkter ikke må anvendes til dyrkning.

(8)

Indehaveren af tilladelsen forelægger årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af miljøkonsekvenserne. Resultaterne bør fremlægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (5).

(9)

EFSA’s udtalelse berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(10)	Alle relevante oplysninger vedrørende godkendelsen af produkterne bør indføres i EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(11)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (6) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der består af eller indeholder GMO’er.

(12)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (7).

(13)	Ansøgeren er blevet hørt om foranstaltningerne i nærværende afgørelse.

(14)	Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden.

(15)	Rådet nåede på samlingen den 29. juni 2010 ikke frem til kvalificeret flertal hverken for eller imod forslaget. Rådet har oplyst, at det har afsluttet sine drøftelser om denne sag. Det er således op til Kommissionen at vedtage foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret 59122x1507xNK603-majs (Zea mays L.), som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse, tildeles den entydige identifikator DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

a)	fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6-majs

b)	foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6-majs

c)	produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende eller bestående af DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6-majs til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning.

Artikel 3

Mærkning

1.   Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»majs«.

2.   Etiketten på produkter, der indeholder eller består af DAS-59122-7xDAS-Ø15Ø7xMON-ØØ6Ø3-6-majs som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.   Indehaveren af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.   Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i henhold til beslutning 2009/770/EF.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehaver af tilladelsen

Indehaveren af tilladelsen er Pioneer Overseas Corporation, Belgien, der repræsenterer Pioneer Hi-Bred International, Inc., USA.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Pioneer Overseas Corporation, Avenue des Arts 44, 1040 Bruxelles, Belgien.

---

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(3)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question = EFSA-Q-2005-248

(4)  EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(5)  EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

(6)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(7)  EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.

---

---

3.8.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/46

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 28. juli 2010

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017 x MON 810-majs (MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer K(2010) 5139)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2010/429/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. november 2005 indgav Monsanto Europe S.A. i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Tjekkiets kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 88017 x MON 810-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

(2)

Forslaget vedrører også markedsføring af andre produkter end foder og fødevarer, der indeholder og består af MON 88017 x MON 810-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder den således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 21. juli 2009 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA mente, at MON 88017 x MON 810-majs er lige så sikkert som det tilsvarende ikke-genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. EFSA konkluderede derfor, at markedsføringen af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017 x MON 810-majs som beskrevet i ansøgningen, ikke kan formodes at ville have nogen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med det planlagte anvendelsesformål (3). EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4.

(4)	I udtalelsen konkluderede EFSA også, at den miljøovervågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(5)	På baggrund af ovenstående bør produkterne tillades.

(6)	Hver enkelt GMO bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (4).

(7)

På grundlag af EFSA’s udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 88017 x MON 810-majs, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse, bør foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af den GMO, der ansøges om tilladelse for, dog forsynes med supplerende mærkning, hvoraf det klart fremgår, at de pågældende produkter ikke må anvendes til dyrkning.

(8)

Indehaveren af tilladelsen forelægger årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af miljøkonsekvenserne. Resultaterne bør fremlægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (5).

(9)

EFSA’s udtalelse berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(10)	Alle relevante oplysninger vedrørende godkendelsen af produkterne bør indføres i EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(11)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (6) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der består af eller indeholder GMO’er.

(12)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (7).

(13)	Ansøgeren er blevet hørt om foranstaltningerne i nærværende afgørelse.

(14)	Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden.

(15)	Rådet nåede på samlingen den 29. juni 2010 ikke frem til kvalificeret flertal hverken for eller imod forslaget. Rådet har oplyst, at det har afsluttet sine drøftelser om denne sag. Det er således op til Kommissionen at vedtage foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret MON 88017 x MON 810-majs (Zea mays L.), som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse, tildeles den entydige identifikator MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

a)	fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6-majs

b)	foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6-majs

c)	produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende eller bestående af MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6-majs til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning.

Artikel 3

Mærkning

1.   Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn« »majs«.

2.   Etiketten på produkter, der indeholder eller består af MON-88Ø17-3 x MON-ØØ81Ø-6-majs som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.   Indehaveren af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.   Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i henhold til beslutning 2009/770/EF.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehaver af tilladelsen

Indehaveren af tilladelsen er Monsanto Europe S.A., Belgien, der repræsenterer Monsanto Company, USA.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Monsanto Europe S.A., Avenue de Tervuren 270-272, 1150 Bruxelles, Belgien.

---

(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1

(2)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(3)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question = EFSA-Q-2006-020

(4)  EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(5)  EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

(6)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(7)  EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.

---

---