ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.168.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 168

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
2. juli 2010


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 579/2010 af 29. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 367/2006 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien

1

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 580/2010 af 29. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Ukraine

12

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 581/2010 af 1. juli 2010 om maksimale tidsfrister for overførsel af relevante data fra køretøjsenheder og førerkort ( 1 )

16

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2010 af 1. juli 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

17

 

 

AFGØRELSER

 

 

2010/369/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 18. juni 2010 om EU's finansielle bidrag i 2010 til visse medlemsstaters nationale programmer for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskeriet (meddelt under nummer K(2010) 3797)

19

 

 

2010/370/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 1. juli 2010 om tildeling af ekstra havdage til Spanien i ICES-afsnit VIII c og IX a med undtagelse af Cadizbugten (meddelt under nummer K(2010) 4330)

22

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 579/2010

af 29. juni 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 367/2006 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 19,

under henvisning til forslag forelagt af Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

I.   Tidligere undersøgelse og gældende udligningsforanstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (2) indførte Rådet i december 1999 en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien (den pågældende vare) og henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den nævnte forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne indebar en udligningstold i form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % på importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen af den pågældende vare fra alle andre virksomheder. Den oprindelige undersøgelse fandt sted i perioden fra 1. oktober 1997 til 30. september 1998.

(2)

Rådet fastholdt i marts 2006 ved forordning (EF) nr. 367/2006 (3) efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 den endelige udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2597/1999, på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Den fornyede undersøgelse fandt sted fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004.

(3)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1288/2006 (4) i august 2006 efter en interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en indisk PET-folieproducent, Garware Polyester Limited (Garware), den endelige udligningstold, der blev pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(4)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1124/2007 (5) i september 2007 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en anden indisk PET-folieproducent, Jindal Poly Films Limited (Jindal), tidligere kendt som Jindal Polyester Ltd, den endelige udligningstold, der blev pålagt Jindal ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(5)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 15/2009 (6) i januar 2009 efter en delvis interimsundersøgelse, som Kommissionen indledte på eget initiativ, vedrørende subsidiering af fem indiske PET-folieproducenter, den endelige udligningstold, der blev pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 367/2006.

II.   Gældende antidumpingforanstaltninger

(6)

Det skal bemærkes, at Jindal Poly Films Limited pålægges en antidumpingtold på 0 % (7).

III.   Indledning af en delvis interimsundersøgelse

(7)

Anmodningen om en delvis interimsundersøgelse blev indgivet af Jindal Poly Films Limited, en eksporterende producent i Indien (ansøgeren). Anmodningen er begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om subsidiering, for så vidt angår ansøgeren. Ansøgeren har forelagt tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, har ændret sig betydeligt, og at disse ændringer er af varig karakter.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8) (indledningsmeddelelsen) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 alene af subsidieringens omfang, for så vidt angår ansøgeren, med henblik på at fastslå, om foranstaltningerne bør ophæves eller ændres for ansøgeren.

(9)

I den delvise interimsundersøgelse ville også indgå en vurdering af behovet for, afhængigt af konklusionerne af undersøgelsen, at ændre den toldsats, der i øjeblikket finder anvendelse på importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter i det pågældende land, som ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 367/2006, dvs. den told, som gælder for »alle andre virksomheder« i Indien.

IV.   Undersøgelsesperiode

(10)

Undersøgelsen af subsidieringens omfang omfattede perioden fra 1. april 2008 til 31. marts 2009 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

V.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, den indiske regering (GOI), Du Pont Tejin Films, Luxembourg, Mitsubishi Polyester Film, Tyskland, Toray Plastics Europe, Frankrig, og Nurell, Italien, der tegner sig for en betydelig del af EU's PET-folieproduktion (EU-erhvervsgrenen), om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(14)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Den fremsendte også et spørgeskema til GOI.

(15)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra ansøgeren og GOI.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Den aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren og hos GOI i Delhi.

VI.   Fremlæggelse af oplysninger og bemærkninger til proceduren

(17)

GOI og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå en ændring af den gældende told for ansøgeren. De fik en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE

(18)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er samme vare som i forordning (EF) nr. 367/2006, nemlig polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 med oprindelse i Indien.

C.   SUBSIDIERING

1.   Indledning

(19)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af GOI og de øvrige interesserede parter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a)

»Advance Authorization Scheme« (forhåndslicensordning — tidligere kendt som »Advance Licence Scheme«)

b)

»Duty Entitlement Passbook Scheme« (toldgodtgørelsesordning)

c)

»Export Promotion Capital Goods Scheme« (ordning for eksportfremmende investeringsgoder)

d)

»Export Credit Scheme« (eksportkreditordning)

e)

»Package Scheme of Incentives (PSI)« (incitamentordning).

(20)

De nævnte ordninger a) til c) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (loven om udlandshandel), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges GOI til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser gengives i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes af Handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er relevant for NUP i den foreliggende sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (EXIM-policy 04-09). Desuden fastlægger GOI også de procedurer, der styrer EXIM-policy 04-09 i »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (Procedurehåndbogen I 04-09). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(21)

Den under d) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 »Banking Regulation Act 1949), der tillader Reserve Bank of India (RBI)« at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(22)

Den under punkt e) nævnte ordning forvaltes af delstatsmyndighederne i Indien.

2.   Advance Authorisation Scheme (AAS) (forhåndstilladelsesordningen)

a)   Retsgrundlag

(23)

Ordningen er detaljeret beskrevet i punkt 4.1.1-4.1.14 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4.1-4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09. Denne ordning blev kaldt »Advance Licence Scheme« i den tidligere undersøgelse, der førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 367/2006.

b)   Støtteberettigelse

(24)

AAS består af seks underordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 25. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i EXIM-policy 04-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettiget til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

c)   Praktisk gennemførelse

(25)

Forhåndstilladelser kan udstedes for:

i)   Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk område. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii)   Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, som fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii)   Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv)   Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i punkt 8.2.b) til f), g), i) og j) i EXIM policy 04-09. Ifølge GOI forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

v)   ARO: En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne af indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes AAS-licenserne som ARO og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi)   Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en AAS-licensindehaver. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken ugyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter).

(26)

Ansøgeren modtog indrømmelser under AAS i forbindelse med den pågældende vare i NUP. Ansøgeren gjorde brug af to underordninger, nemlig i) AAS for fysisk eksport og ii) AAS for transaktioner ligestillet med eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(27)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09 samt tillæg 23), dvs. et register over det faktiske forbrug. Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at de foreskrevne register og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende. Dog gælder disse bestemmelser kun for forhåndstilladelser udstedt den 13. maj 2005 eller senere. For alle forhåndstilladelser eller forhåndslicenser, der er udstedt før denne dato, anmodes licensindehaverne om at følge tidligere gældende kontrolbestemmelser, dvs. at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i forbindelse med licensen i det format, der er angivet i tillæg 18 (kapitel 4.30 i og tillæg 18 til Procedurehåndbogen I 02-07).

(28)

For så vidt angår de underordninger, der er anvendt af ansøgeren i NUP, dvs. fysisk eksport og transaktioner ligestillet med eksport, fastsætter GOI den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af GOI på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (SION). Der er fastsat SION for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de er offentliggjort i Procedurehåndbogen II 04-09. De seneste ændringer i forbindelse med SION for PET-folie og PET-spåner, der er et mellemprodukt, blev revideret i september 2005.

(29)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(30)

Ovennævnte ordning har ikke ændret sig siden sidste delvise interimsundersøgelse vedrørende subsidiering for ansøgeren, som blev afsluttet i januar 2009. Fordelen under denne ordning er imidlertid blevet betydelig mindre, jf. betragtning 39.

(31)

I den nuværende interimsundersøgelse blev det fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis. Ansøgeren ajourførte ikke et system, så det kunne kontrolleres, hvilke råmaterialer der blev brugt til fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder, jf. Foreign Trade Policy (FTP) 2004 til 2009 (Tillæg 23) og grundforordningens bilag II, punkt II, stk. 4. Forbrugsregistret blev aldrig kontrolleret af GOI.

(32)

Ændringer i administrationen af FTP 2004-2009, som blev gennemført i efteråret 2005 (obligatorisk indsendelse af forbrugsregistret til de indiske myndigheder i forbindelse med indfrielsesproceduren), har endnu ikke fundet anvendelse på ansøgeren. Derfor kunne den faktiske gennemførelse af denne bestemmelse ikke kontrolleres på dette tidspunkt.

d)   Konklusion

(33)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra GOI, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(34)

Desuden er AAS for fysisk eksport og AAS for transaktioner ligestillet med eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(35)

De to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). De er ikke i overensstemmelse med reglerne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). GOI anvendte ikke på effektiv vis hverken den nye eller den gamle kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, om der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4, samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). SION for den pågældende vare var ikke tilstrækkeligt præcise. SION-normerne kan ikke i sig selv anses for at være et system til kontrol af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at GOI ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i fremstillingen til eksport. GOI foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(36)

Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(37)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke den undersøgende myndighed at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning.

(38)

Subsidiebeløbet for den ansøger, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til de tre underordninger i NUP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt i forhold til eksportomsætningen af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(39)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,7 %.

3.   »Duty Entitlement Passbook Scheme« (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)

a)   Retsgrundlag

(40)

DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i punkt 4.3 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09.

b)   Støtteberettigelse

(41)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

c)   Praktisk gennemførelse af DEPBS

(42)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse angiveligt importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(43)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt niveauet af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen beføjelser med hensyn til indrømmelsen af en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på eksportangivelsestidspunktet.

(44)

DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(45)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter arkiveres elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister for DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i HOP I 04-09. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(46)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)   Konklusioner vedrørende DEPBS

(47)

DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra GOI, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(48)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(49)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden findes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om betaling af for høje importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(50)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 og beregningsmetoden for denne ordning i forordning (EF) nr. 367/2006 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at GOI giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, som ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. Ydermere bogførte den samarbejdsvillige eksporterende producent DEPBS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet.

(51)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(52)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 5,1 %.

4.   »Export Promotion Capital Goods Scheme« (EPCGS) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

a)   Retsgrundlag

(53)

EPCGS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 5 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09.

b)   Støtteberettigelse

(54)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.

c)   Praktisk gennemførelse

(55)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har virksomheder lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil ti år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder GOI efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtold på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. Indtil 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(56)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af investeringsgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(57)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)   Konklusion vedrørende EPCGS-ordningen

(58)

EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra GOI, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som GOI ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, da toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(59)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(60)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(61)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for NUP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål. Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(62)

Ansøgeren hævdede, at investeringsgoder, der toldfrit blev importeret i forbindelse med den EPCGS-ordning, der blev brugt i Khanvel-enheden, ikke længere anvendes, og at fordelen ved sådanne goder ikke længere bør indgå i tælleren. Som svar herpå skal det bemærkes, at ansøgeren allerede har opnået fordelen vedrørende disse investeringsgoder. Eftersom det desuden ikke kan dokumenteres, at ansøgeren ikke længere ejer disse goder, eller at denne ikke vil bruge dem igen, må Kommissionen afvise denne påstand.

(63)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(64)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 2,3 %.

5.   »Export Credit Scheme« (ECS) (eksportkreditordning)

a)   Retsgrundlag

(65)

Ordningen er detaljeret beskrevet i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) og i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 09/04.02.02/2008-09 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

b)   Støtteberettigelse

(66)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

c)   Praktisk gennemførelse

(67)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (pakkekredit), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(68)

Som følge af sådanne Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(69)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)   Konklusion vedrørende ECS

(70)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 65 nævnte Master Circulars fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI’s metode til at fastsætte individuelle maksimale udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank.

(71)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM) kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra GOI til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af GOI. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circulars fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(72)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i NUP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af ansøgeren. Dette subsidiebeløb (tælleren i beregningen) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i NUP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(73)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,2 %.

6.   »Package Scheme Incentives« (incitamentordning — PSI)

a)   Retsgrundlag

(74)

I tidligere undersøgelser af PET-folie, herunder den fornyede undersøgelse, som førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved Rådets forordning (EF) nr. 367/2006, blev en række indiske delstatsordninger, som indebærer incitamenter, og som er bevilliget til lokale virksomheder, undersøgt. De statslige ordninger falder ind under betegnelsen PSI, da der kan være forskellige former for incitamenter involveret. Ved undersøgelsen blev det fastslået, at en virksomheds ret til fordele under ordningen fremgår af støtteberettigelsesbeviset (Eligibility Certificate).

(75)

Maharashtras regerings incitamentspakkeordning (Package Scheme of Incentives (PSI)) er blevet ændret flere gange, siden den blev indført. Ansøgeren opnår fortsat begunstigelser under PSI 1993, men ikke under efterfølgende ordninger. Derfor blev kun PSI 1993 vurderet i det foreliggende tilfælde.

(76)

Den vestbengalske regerings Sales Tax Remission Scheme giver mulighed for tilbagebetaling af central omsætningsafgift. Undersøgelsen afslørede, at ansøgeren nød godt af fritagelse for omsætningsafgift (Central Sales Tax) under den vestbengalske regerings PSI i forhold til sine indkøb. Denne skattebestemmelse fritager en virksomhed for betaling af omsætningsafgift for hjemmemarkedssalg (både lokal og central omsætningsafgift).

b)   Støtteberettigelse

(77)

For at være støtteberettigede skal virksomhederne som hovedregel investere i mindre udviklede områder i en delstat enten ved at oprette et nyt industriforetagende eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af et eksisterende industriforetagende. Hovedkriteriet for fastsættelsen af tilskyndelsernes omfang er klassificeringen af det område, som virksomheden befinder sig eller vil blive etableret i, samt investeringens størrelse.

c)   Praktisk gennemførelse

(78)

I henhold til ordningen for fritagelse for omsætningsafgift skal nærmere udpegede enheder ikke opkræve omsætningsafgift på deres salgstransaktioner. De udpegede enheder er ligeledes fritaget for at betale omsætningsafgift for varer fra leverandører, der selv er omfattet af ordningerne. Fritagelsen med hensyn til salgstransaktionen anses ikke for at medføre nogen fordel for de udpegede salgsenheder, hvorimod fritagelsen i forbindelse med købstransaktionen til gengæld medfører en fordel for de udpegede enheder, der køber varen.

(79)

Fritagelse for omsætningsafgift på indkøb i delstaten Maharashtra (som tidligere var undtaget under Maharashtras Sales Tax Exemption Scheme of Incentives) er ikke længere mulig. Siden april 2005 er loven om omsætningsafgift for salg inden for delstaten i Maharashtra blevet erstattet af et merværdiafgiftssystem. Med virkning fra april 2005 skal ansøgeren som ikke-fritaget enhed betale omsætningsafgift ved indkøb af råmaterialer.

d)   Konklusion

(80)

For så vidt angår Maharashtras incitamenter fra 1993 nød ansøgeren kun godt af fritagelse for omsætningsafgift på færdige varer i NUP, hvilket man tidligere har konstateret ikke er nogen fordel for modtageren (betragtning 114 i forordning (EF) nr. 367/2006). Derfor konstateredes der ingen udligningsberettigede subsidier i forbindelse med Maharashtras incitamenter fra 1993.

(81)

For så vidt angår ansøgerens indkøb af råmaterialer fra virksomheder, som ikke har hjemsted i delstaten Maharashtra, og som er fritaget for omsætningsafgift, ydes der ved PSI subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2. Fritagelsen for betaling af omsætningsafgifter ved indkøb udgør et finansielt bidrag, da denne indrømmelse reducerer de indtægter, som den indiske stat ellers ville være haft. Desuden giver denne fritagelse virksomhederne en fordel, da den forbedrer deres likviditet.

(82)

PSI-ordningen er kun åben for virksomheder, som har foretaget investeringer i visse nærmere udpegede geografiske områder i en indisk delstats retsområde. Den kan ikke benyttes af virksomheder uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er derfor specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 4, stk. 3, og er derfor udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(83)

For så vidt angår fritagelsen for omsætningsafgift, blev subsidiebeløbet beregnet på grundlag af det omsætningsafgiftsbeløb, der normalt skulle være betalt i NUP, men som forblev ubetalt.

(84)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning og det samlede hjemmemarkedssalg i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(85)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,1 %.

7.   Udligningsberettigede subsidiebeløb

(86)

Der mindes om, at i Rådets forordning (EF) nr. 1124/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 367/2006 fastsattes det udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren udtrykt som en værditold til 17,1 %.

(87)

I løbet af den igangværende delvise interimsundersøgelse konstateredes det, at de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren udtrykt som en værditold var på 8,4 % som anført nedenfor:

ORDNING→

AAS (9)

DEPBS (9)

EPCGS (9)

ECS (9)

PSI

I alt

VIRKSOMHED ↓

%

%

%

%

%

%

Jindal Poly Films Limited

0,7

5,1

2,3

0,2

0,1

8,4

(88)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringens omfang med hensyn til den eksporterende producent er dalet.

8.   Udligningsforanstaltninger

(89)

Det blev også undersøgt, om de ændrede omstændigheder vedrørende de undersøgte ordninger kunne betragtes som værende af varig karakter. Der er en række elementer, som tyder på, at dette er tilfældet.

(90)

For det første skal det bemærkes, at konklusionerne i denne delvise interimsundersøgelse er i overensstemmelse med de subsidiebeløb, som blev fastsat for fem indiske producenter af PET-folie i den delvise interimsundersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2009, hvor de udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt som en værditold, lå på mellem 5,4 % og 8,6 % Dette tyder på, at subsidieringens omfang i Indien for denne vare er temmelig konstant.

(91)

Dernæst forholder det sig sådan, at den største fordel i forbindelse med den foregående undersøgelse opnåedes under AAS, hvorimod fordelen under denne ordning er dalet væsentligt i NUP, og det er kommet frem, at dette fortsat var tilfældet også efter NUP.

(92)

På grundlag af ovenstående tyder det på, at ansøgeren fortsat vil modtage subsidier fremover i form af et beløb, der er lavere end det, som blev fastslået i den tidligere delvise interimsundersøgelse.

(93)

Eftersom det er blevet påvist, at omfanget af den subsidiering, ansøgeren modtager, er langt mindre end tidligere, og at denne sandsynligvis vil fortsætte med at modtage subsidier af et omfang, der er mindre end det, som fastsattes i den tidligere delvise interimsundersøgelse, bør foranstaltningens niveau derfor ændres, så den afspejler de nye konklusioner.

(94)

I betragtning af ovenstående bør den ændrede udligningstold fastsættes på samme niveau som den nye subsidieringssats, der blev konstateret under den nuværende delvise interimsundersøgelse, eftersom den skadesmargen, der blev beregnet i den oprindelige antisubsidieundersøgelse, er højere.

(95)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (10) må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Som nævnt i betragtning 6 er ansøgeren imidlertid underlagt en antidumpingtold på 0 % i forbindelse med den pågældende vare, hvorfor disse bestemmelser ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(96)

For så vidt angår den told, der i øjeblikket finder anvendelse på importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter, som ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 367/2006, dvs. den told, som gælder for »alle andre virksomheder« i Indien, bemærkes det, at de nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændrede i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til igen at beregne subsidieringen og tolden for disse virksomheder. Derfor forbliver den told, der gælder for alle andre virksomheder end ansøgeren, uændret —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 367/2006 affattes således:

»2.   Den endelige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Endelig told (%)

Taric-tillægskode

Ester Industries Limited, 75-76, Amrit Nagar, Behind South Extension Part-1, New Delhi 110 003, Indien

7,2

A026

Garware Polyester Limited, Garware House, 50-A, Swami Nityanand Marg, Vile Parle (East), Mumbai 400 057, Indien

5,4

A028

Jindal Poly Films Limited, 56 Hanuman Road, New Delhi 110 001, Indien

8,4

A030

MTZ Polyfilms Limited, New India Centre, 5th Floor, 17 Co-operage Road, Mumbai 400 039, Indien

8,7

A031

Polyplex Corporation Limited, B-37, Sector-1, Noida 201 301, Dist. Gautam Budh Nagar, Uttar Pradesh, Indien

8,6

A032

SRF Limited, Block C, Sector 45, Greenwood City, Gurgaon 122003, Haryana, Indien

5,4

A753

Uflex Limited, A-1, Sector 60, Noida 201 301 (U.P.), Indien

6,4

A027

Alle andre virksomheder

19,1

A999«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 2010.

På Rådets vegne

E. ESPINOSA

Formand


(1)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(2)  EFT L 316 af 10.12.1999, s. 1.

(3)  EUT L 68 af 8.3.2006, s. 15.

(4)  EUT L 236 af 31.8.2006, s. 1.

(5)  EUT L 255 af 29.9.2007, s. 1.

(6)  EUT L 6 af 10.1.2009, s. 1.

(7)  EUT L 288 af 6.11.2007, s. 1.

(8)  EUT C 215 af 9.9.2009, s. 17.

(9)  Subsidier markeret med en asterisk er eksportsubsidier

(10)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.


2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/12


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 580/2010

af 29. juni 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag forelagt af Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 452/2007 (2) (herefter benævnt »den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Ukraine. Foranstaltningerne består i en værditold på 9,9 %.

1.2.   Anmodning om en fornyet undersøgelse

(2)

I august 2008 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3 (herefter benævnt »interimsundersøgelsen«). Anmodningen blev færdiggjort i december 2008. Den undersøgelse, der anmodedes om, var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet og blev indgivet af Eurogold Industries Ltd., en eksporterende producent fra Ukraine (herefter benævnt »ansøgeren« eller »EGI«). Ansøgeren havde samarbejdet i forbindelse med den undersøgelse, som førte til resultaterne og konklusionerne i den oprindelige forordning (herefter benævnt »den oprindelige undersøgelse«). Antidumpingtolden for ansøgeren, der er den eneste kendte eksporterende producent af den pågældende vare i Ukraine, udgør 9,9 %.

(3)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at de omstændigheder, som lå til grund for foranstaltningerne, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter. Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at modvirke dumpingen.

1.3.   Indledning af undersøgelsen

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede derfor at indlede en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, alene af dumpingaspektet, for så vidt angår EGI. Kommissionen offentliggjorde den 9. april 2009 en indledningsmeddelelse (herefter benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte undersøgelsen.

1.4.   Den pågældende vare og samme vare

(5)

Den vare, som er berørt af den delvise interimsundersøgelse, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Ukraine, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 3924 90 00, ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00.

(6)

Den vare, der fremstilles og sælges i Ukraine, og den vare, der eksporteres til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

1.5.   Interesserede parter

(7)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(8)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der fandt dumping sted, og der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren:

Eurogold Industries Ltd., Zhitomir, Ukraine

og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Eurogold Service Zumbühl & Co., Zug i Schweiz (»EGS«).

1.6.   Undersøgelsesperiode

(9)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 (herefter benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

2.   UNDERSØGELSESRESULTATER

2.1.   Normal værdi

(10)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om EGI's samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at EGI's samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(11)

For hver varetype, som EGI solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(12)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP, der var fortjenstgivende.

(13)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningen, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(14)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(15)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af EGI ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(16)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for EGI, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, indledningen.

(17)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne hævdede EGI, at de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger i procent, som blev anvendt til at beregne den normale værdi, ikke svarede til de omkostninger i procent, som blev anvendt i forbindelse med hjemmemarkedssalget i normal handel, og at visse beregnede normale værdier derfor i den forstand var for høje.

(18)

Påstanden blev undersøgt, men fandtes grundløs, da de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger i procent, der blev anvendt, er de samme som omkostningerne i procent for hjemmemarkedssalg, uanset om salget sker i normal handel eller ej, eftersom de er udtrykt i procent af omsætningen. Påstanden afvises derfor.

2.2.   Eksportpris

(19)

EGI foretog eksportsalg til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed EGS i Schweiz.

(20)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(21)

Når eksportsalg til Unionen skete gennem den forretningsmæssigt forbundne virksomhed EGS, der varetog alle importfunktioner i forbindelse med varernes overgang til fri omsætning i Unionen som forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, til hvilke de importerede varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I disse tilfælde blev der foretaget justeringer for at tage højde for alle de omkostninger, som var påløbet mellem import og videresalg, og for forventet fortjeneste, så der kunne fastsættes en realistisk eksportpris. Da der ikke forelå nye oplysninger fra uafhængige importører om forventet fortjeneste, blev der i den forbindelse gjort brug af samme procentvise fortjeneste som den i den oprindelige undersøgelse.

(22)

EGI hævdede, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 10, at hvis eksportprisen fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, skal den betalte antidumpingtold ikke fratrækkes som en omkostning, eftersom den ifølge EGI er afspejlet i videresalgspriserne.

(23)

I den forbindelse blev dokumentationen til støtte for påstanden bestående i en række salgsprisberegninger gennemgået. De foretagne beregninger vedrørte imidlertid kun visse af de modeller, der var blevet solgt i UP, og viste, at salgsprisen ikke fuldt ud afspejlede antidumpingtolden i alle tilfælde. Derfor blev den tilvejebragte dokumentation ikke anset for afgørende med hensyn til at fastslå, om antidumpingtolden var afspejlet i videresalgspriserne. Påstanden blev derfor afvist, og da eksportprisen for salg til Unionen gennem EGS blev fastsat, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, blev antidumpingtolden fratrukket som omkostning.

(24)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne gentog EGI sin påstand. Der blev imidlertid ikke indgivet nye beviser eller argumenter til støtte for påstanden. Påstanden afvises derfor.

2.3.   Sammenligning

(25)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i omkostninger til transport, pakning, kredit og provisioner i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(26)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne dukkede en regnefejl op, som involverede en ukorrekt valutaomregning for visse justeringer for pakkeomkostninger. Dette blev rettet, og beregningen af dumpingmargenen blev gennemgået i overensstemmelse hermed.

(27)

EGI hævdede også efter fremlæggelsen af konklusionerne, at der bør ses bort fra de foretagne justeringer for det hjemmemarkedssalg, som ikke foregår i normal handel, og at der i mangel af andre former for salg af den pågældende varetype bør gøres brug af de gennemsnitlige justeringer for salg af andre varetyper i almindelig handel, fordi kun sidstnævnte ville afspejle de omkostninger, som indgik i de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, der blev brugt til at beregne den normale værdi.

(28)

Denne påstand blev undersøgt, men ikke accepteret, da justeringer kun bruges til sammenligningsformål og normalt afspejler de faktiske omkostninger i forbindelse med hver enkelt transaktion og derfor udgør et objektivt element og er uafhængige af, om det endelige salg foregår i almindelig handel.

(29)

Det blev endvidere i forbindelse med undersøgelsen af denne påstand konstateret, at der var blevet anvendt ukorrekte justeringer til beregningen af de normale værdier for de varetyper, som der ikke foregik noget hjemmemarkedssalg af. Dette blev rettet, man anvendte de samlede gennemsnitlige justeringer for alt hjemmemarkedssalg, og beregningen blev ændret i overensstemmelse hermed. EGI hævdede, at der burde indrømmes justeringer for kreditomkostninger for disse varetyper, eftersom kreditomkostninger indgik i de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, der blev brugt til at beregne den normale værdi. Denne påstand blev afvist, fordi de pågældende varetyper faktisk aldrig blev solgt på hjemmemarkedet, og der derfor ikke var noget bevis for, at betalingerne var udskudt. I den forbindelse bemærkes det, at en justering for kreditomkostninger ikke bygger på faktiske betalingsbetingelser og - omkostninger, men på en alternativomkostning med udgangspunkt i de betalingsbetingelser, der blev aftalt på tidspunktet for salget.

2.4.   Dumpingmargen

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(31)

EGI's dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, er på 7,0 %.

(32)

Det blev også undersøgt, om konklusionerne med rimelighed kunne betragtes som værende af varig karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(33)

Ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheds omlægning af deres salgskanaler er nu veletableret for størstedelen af deres salg og kan betragtes som værende af varig karakter. Det er derfor usandsynligt, at de omstændigheder, som førte til indledningen af denne interimsundersøgelse, ændrer sig i nærmeste fremtid på en måde, som ville påvirke konklusionerne af interimsundersøgelsen. Endvidere dukkede der ingen elementer op i løbet af undersøgelsen, som tyder på, at de nye omstændigheder ikke er af varig karakter. Det konkluderes derfor, at de ændrede omstændigheder er af varig karakter.

3.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(34)

I den oprindelige undersøgelse konkluderedes det, at EGI var den eneste ukrainske eksporterende producent af strygebrætter. Den metode, der blev anvendt til at fastsætte dumpingmargenen for EGI, blev derfor også anvendt til at fastsætte dumpingmargenen for alle andre ukrainske eksporterende producenter af den pågældende vare.

(35)

Det anses derfor i lyset af resultaterne af den fornyede undersøgelse for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine til 7,0 %.

(36)

De interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Ukraine, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Hvor det var relevant, blev der taget hensyn til deres bemærkninger, og de er afspejlet i denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysningerne om alle virksomheder i Ukraine i tabellen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 452/2007 affattes således:

»Ukraine

Alle virksomheder

7,0

—«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 2010.

På Rådets vegne

E. ESPINOSA

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 109 af 26.4.2007, s. 12.

(3)  EUT C 85 af 9.4.2009, s. 28.


2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 581/2010

af 1. juli 2010

om maksimale tidsfrister for overførsel af relevante data fra køretøjsenheder og førerkort

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (1) , særlig artikel 10, stk. 5, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er nødvendigt regelmæssigt at overføre data, som er registreret i køretøjsenheden og på førerkortet, for at muliggøre en effektiv kontrol af førerens og virksomhedens efterlevelse af køre- og hviletidsbestemmelser, jf. forordning (EF) nr. 561/2006.

(2)

Betingelserne for vejtransportvirksomhederne harmoniseres yderligere i hele Unionen, idet der fastsættes en maksimal tidsfrist for overførslen af relevante data fra køretøjsenheden og førerkortet.

(3)

Ved fastlæggelsen af den maksimale tidsfrist for overførslen af data medregnes kun dage med registrerede aktiviteter.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning.

(5)

Der bør foretages en definition af de relevante data, som skal overføres, for at mindske virksomhedernes administrative byrde.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 (3)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Ved denne forordning fastsættes de maksimale tidsfrister for overførsel af de relevante data fra køretøjsenheden og førerkortet med henblik på artikel 10, stk. 5, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 561/2006.

2.   I denne forordning forstås ved »relevante data«: alle data, som registreres af digitale fartskrivere, bortset fra detaljerede hastighedsdata.

3.   Den maksimale tidsfrist for overførsel af de relevante data må ikke overstige:

a)

90 dage for data fra køretøjsenheden

b)

28 dage for data fra førerkortet.

4.   De relevante data overføres på en sådan måde, at ingen data går tabt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 90. dag efter offentliggørelsen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

(2)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(3)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.


2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 582/2010

af 1. juli 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 2. juli 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

56,2

MK

36,4

TR

50,2

ZZ

47,6

0707 00 05

MK

45,6

TR

121,6

ZZ

83,6

0709 90 70

TR

103,7

ZZ

103,7

0805 50 10

AR

79,8

TR

97,3

UY

91,0

ZA

98,0

ZZ

91,5

0808 10 80

AR

102,2

BR

70,8

CA

118,4

CL

113,8

CN

84,3

NZ

122,9

US

162,8

ZA

98,8

ZZ

109,3

0809 10 00

TR

234,1

ZZ

234,1

0809 20 95

TR

307,6

ZZ

307,6

0809 30

AR

133,5

TR

158,2

ZZ

145,9

0809 40 05

AU

258,9

IL

210,4

US

110,3

ZZ

193,2


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/19


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 18. juni 2010

om EU's finansielle bidrag i 2010 til visse medlemsstaters nationale programmer for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskeriet

(meddelt under nummer K(2010) 3797)

(2010/369/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (1), særlig artikel 24, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes det, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan få et bidrag fra EU til dækning af udgifter til deres nationale programmer for indsamling og forvaltning af data.

(2)

Sådanne programmer skal opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008 af 14. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (3).

(3)

Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Finland har indsendt nationale programmer for 2009/10, jf. artikel 4, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 199/2008. Disse programmer blev godkendt i 2009 efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 199/2008.

(4)

De pågældende medlemsstater har indsendt årlige budgetoverslag for perioden 2009/10, jf. artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1078/2008 af 3. november 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 (4). Kommissionen har evalueret medlemsstaternes årlige budgetoverslag, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1078/2008, under hensyntagen til de nationale programmer godkendt efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 199/2008.

(5)

Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 1078/2008 skal Kommissionen godkende det årlige budgetoverslag og træffe afgørelse om det årlige EU-tilskud til hvert nationalt program efter proceduren fastsat i artikel 24 i forordning (EF) nr. 861/2006 og på basis af resultatet af evalueringen af de årlige budgetoverslag, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1078/2008.

(6)

Ifølge artikel 24, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 861/2008 fastsættes tilskudssatsen ved en kommissionsbeslutning. Efter artikel 16 i den pågældende forordning kan EU-medfinansieringssatsen for foranstaltninger til indsamling af grunddata ikke overstige 50 % af medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af programmet for indsamling, forvaltning og anvendelse af fiskeridata. For at forbedre indsamlingen af de data, der er nødvendige for den fælles fiskeripolitik, gives der forrang til de mest velegnede foranstaltninger i den forbindelse, jf. artikel 24, stk. 2.

(7)

Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse efter artikel 75, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EU's maksimale finansielle bidrag i 2010 til hver medlemsstat til indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskeriet og satsen for EU's finansielle bidrag er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2010.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

(3)  EUT L 186 af 15.7.2008, s. 3.

(4)  EUT L 295 af 4.11.2008, s. 24.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


BILAG

NATIONALE PROGRAMMER 2009/10

STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER OG MAKSIMALT EU-TILSKUD FOR 2010

(EUR)

Medlemsstat

Støtteberettigede udgifter

Maksimalt EU-tilskud

(Sats: 50 %)

Belgien

1 649 816,00

824 908,00

Bulgarien

404 210,00

202 105,00

Danmark

6 001 601,00

3 000 800,50

Tyskland

6 470 425,00

3 235 212,50

Estland

618 043,00

309 021,50

Irland

6 954 948,00

3 477 474,00

Grækenland

4 307 365,00

2 153 682,50

Spanien

15 144 263,00

7 572 131,50

Italien

6 956 797,00

3 478 398,50

Cypern

575 033,00

287 516,50

Letland

318 109,00

159 054,50

Litauen

219 792,00

109 896,00

Malta

600 263,00

300 131,50

Polen

1 141 259,00

570 629,50

Portugal

3 476 673,00

1 738 336,50

Rumænien

584 788,00

292 394,00

Slovenien

211 015,00

105 507,50

Finland

1 595 842,00

797 921,00

I ALT

57 230 242,00

28 615 121,00


2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/22


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 1. juli 2010

om tildeling af ekstra havdage til Spanien i ICES-afsnit VIII c og IX a med undtagelse af Cadizbugten

(meddelt under nummer K(2010) 4330)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(2010/370/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig bilag IIB, punkt 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I punkt 7 i bilag IIB til forordning (EF) nr. 43/2009 fastsættes det maksimale antal dage, som EU-fartøjer med en længde overalt på 10 m og derover, der medfører trawl og snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm, garn med en maskestørrelse på mindst 60 mm eller langliner til bundfiskeri, må være til stede i ICES-afsnit VIII c og IX a med undtagelse af Cadizbugten i perioden 1. februar 2009 -31. januar 2010.

(2)

I henhold til punkt 9 i bilag IIB kan Kommissionen på grundlag af det endelige ophør med fiskerivirksomhed siden den 1. januar 2004 tildele medlemsstaterne et ekstra antal havdage, hvor fartøjer, der medfører sådanne fiskeredskaber, må være til stede i det pågældende geografiske område.

(3)

Den 11. november 2009 forelagde Spanien dokumentation for, at 12 fiskerfartøjer har indstillet fiskeriet siden den 1. januar 2004. På basis af de indsendte oplysninger og beregningsmetoden i punkt 9.1 i bilag IIB bør Spanien for perioden 1. februar 2009-31. januar 2010 tildeles 9 ekstra havdage for fartøjer, der medfører redskaber anført i punkt 3 i samme bilag.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det maksimale antal dage, som fiskerfartøjer, der fører spansk flag og medfører fiskeredskaber som omhandlet i punkt 3 i bilag IIB til forordning (EF) nr. 43/2009, og som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i det pågældende bilags punkt 7.2, må være til stede i ICES-afsnit VIII c og IX a med undtagelse af Cadizbugten, jf. det pågældende bilags tabel I, ændres til 184 dage om året.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2010.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1.