ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.135.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 135

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
2. juni 2010


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 477/2010/EU af 19. maj 2010 om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 478/2010 af 1. juni 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina

3

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 479/2010 af 1. juni 2010 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om mælk og mejeriprodukter

26

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 480/2010 af 1. juni 2010 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Spressa delle Giudicarie (BOB))

36

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 481/2010 af 1. juni 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2011 over sekundære målvariabler om intergenerationel overførsel af ugunstige vilkår ( 1 )

38

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 482/2010 af 1. juni 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

46

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 477/2010/EU

af 19. maj 2010

om ophævelse af Rådets beslutning 79/542/EØF om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (3) skulle der opstilles en liste over de lande eller dele af lande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af visse levende dyr og fersk kød fra visse dyr.

(2)

Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (4) blev derfor vedtaget. Ved denne beslutning blev der fastsat sundheds- og hygiejnebetingelser for import til Unionen af levende dyr undtagen dyr af hestefamilien og for import af fersk kød fra sådanne dyr, herunder dyr af hestefamilien, men undtagen tilberedt kød. Nævnte beslutnings bilag I og II indeholder desuden lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere visse levende dyr og fersk kød fra disse dyr til Unionen, samt standardveterinærcertifikater.

(3)

Siden nævnte beslutning blev vedtaget, er der fastsat en række nye dyre- og folkesundhedskrav i andre EF-retsakter, f.eks. Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (5) og Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr (6) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (10).

(4)

Disse EF-retsakter udgør nye lovgivningsmæssige rammer på området, og direktiv 72/462/EØF er også blevet ophævet ved direktiv 2004/68/EF.

(5)

I artikel 20 i direktiv 2004/68/EF er det fastsat, at de gennemførelsesbestemmelser, som er blevet fastsat i henhold til de beslutninger og afgørelser, der er blevet vedtaget vedrørende indførsel af levende dyr, kød og kødprodukter i henhold til direktiv 72/462/EØF, herunder beslutning 79/542/EØF, fortsat skal være gældende, indtil de erstattes med foranstaltninger, som vedtages inden for de nye lovgivningsmæssige rammer.

(6)

Det er endvidere fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum (11), at gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af direktiv 72/462/EØF fortsat skal finde anvendelse indtil vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser på grundlag af forordning (EF) nr. 852/2004, forordning (EF) nr. 853/2004 og forordning (EF) nr. 854/2004 og direktiv 2002/99/EF.

(7)

Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (12) indeholder krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater og andre bestemmelser, som tager de nye lovgivningsmæssige rammer i betragtning og afløser de krav og bestemmelser, der er fastsat i beslutning 79/542/EØF. Fra datoen for nævnte forordnings ikrafttræden er beslutning 79/542/EØF derfor udløbet og finder ikke længere anvendelse.

(8)

Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden i EU-lovgivningen bør beslutning 79/542/EØF udtrykkeligt ophæves med virkning fra den pågældende dato —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Beslutning 79/542/EØF ophæves med virkning fra den 9. april 2010.

Henvisninger til den ophævede beslutning betragtes som henvisninger til forordning (EU) nr. 206/2010.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

D. LÓPEZ GARRIDO

Formand


(1)  Udtalelse af 16.12.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 25.3.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.4.2010.

(3)  EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(4)  EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15.

(5)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(6)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321.

(7)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

(8)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(9)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(10)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(11)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33.

(12)  EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 478/2010

af 1. juni 2010

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«) (1), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Indledning

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 8. september 2009 en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), Republikken Korea (Korea) og Taiwan (de pågældende lande).

(2)

Proceduren blev iværksat som følge af en klage, der blev indgivet den 27. juli 2009 af CIRFS — European Man-made Fibres Association (klageren) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede EU-produktion af garn med høj styrke af polyestere. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

1.2.   Parter, som er berørt af proceduren

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EU-producenter, andre EU-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere, andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt Kinas, Koreas og Taiwans repræsentanter om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, eksporterende producenter i Kina, Korea og Taiwan, importører og brugere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og Korea og importører anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kendte eksporterende producenter i Kina og Korea, og EU-importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009.

(6)

Som anført i betragtning 22 til 27, indsendte 11 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Med hensyn til Korea fremlagde fire eksporterende producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(7)

Kommissionen udtog ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter en stikprøve på tre eksporterende producenter i Kina eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder med den største eksportmængde til Unionen. Alle berørte eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder blev hørt og gav deres samtykke til udtagelsen af stikprøven.

(8)

For Koreas vedkommende fremlagde kun fire eksporterende producenter de nødvendige oplysninger for at kunne deltage i stikprøveudtagelsen. Da antallet af eksporterende producenter, som var villige til at samarbejde, var lavt, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver.

(9)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og til de eksporterende producenter, der ønskede at modtage sådanne spørgeskemaer med henblik på at søge om en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(10)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik desuden mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(11)

To eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, da de ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Det var imidlertid opfattelsen, at en individuel undersøgelse af de pågældende eksporterende producenter ville have ført til yderligere kontrolbesøg på stedet og til en særlig analyse, og det ville således have været urimelig byrdefuldt og ville have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen. Derfor var den foreløbige konklusion, at de eksporterende producenters anmodning om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(12)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig fire EU-producenter, 10 importører og 68 brugere.

(13)

De klagende EU-producenter, yderligere en EU-producent, der støttede undersøgelsen, to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og 33 brugere indsendte besvarelser.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

 

Producenter i Unionen:

Brilén SA, Barbastro, Spanien

Performance Fibers, Bascharage, Luxemburg og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed, Performance Fibers Longlaville, Longwy, Frankrig, Performance Fibers GmbH, Bad Hersfeld, Tyskland, Performance Fibers, Bobingen, Tyskland, Performance Fibers, Guben, Tyskland

Polyester High Performance, Wuppertal, Tyskland

Sioen, Mouscron, Belgien.

 

Importører i Unionen:

Protex Advanced Textiles GmbH, Rosendahl, Tyskland.

 

Brugere i Unionen:

Autoliv Romania SA, Brasov, Rumænien

Guth & Wolf GmbH, Gütersloh, Tyskland

Michelin, Clermont Ferrand, Frankrig

Mitas AS, Prague, Tjekkiet.

 

Eksporterende producenter i Kina:

Zhejiang Guxiandao Industrial Fibre Co, Ltd., Shaoxing

Zhejiang Hailide New Material Co., Ltd, Haining

Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd, Huzhou.

 

Eksporterende producenter i Korea:

Hyosung Corporation, Seoul

Kolon Industries Inc, Seoul

KP Chemtech Corporation, Ulsan

Samyang Corporation, Seoul.

 

Eksporterende producenter i Taiwan:

Far Eastern Textiles Co. Ltd, Taipei

Shinkong Corporation, Taipei.

 

Forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen:

Hyosung Luxembourg SA, Luxembourg.

 

Producenter i referencelandet:

Performance Fibers, Inc. og Performance Fibers Operations, Inc., Richmond, USA.

1.3.   Undersøgelsesperiode

(15)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (undersøgelsesperioden eller UP). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(16)

Den pågældende vare er garn med høj styrke af polyestere (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Taiwan (den pågældende vare), der i øjeblikket tariferes under KN-kode 5402 20 00.

(17)

Den pågældende vare har usædvanlige egenskaber og bruges til en række forskellige formål, som f.eks. forstærkning af dæk, brede tekstiler, transportbånd, sikkerhedsbælter, net og geokunststoffer.

(18)

I løbet af undersøgelsen hævdede visse parter, at det garn, der blev anvendt i produktionen af dæk, det såkaldte »High Modulus Low Shrinkage«-garn (HMLS) (højt elasticitetsmodul, begrænset krympning) bør udelukkes fra undersøgelsens omfang. De hævdede, at HMLS har forskellige egenskaber og anvendelsesformål i sammenligning med andre former for garn med høj styrke.

(19)

Af undersøgelsen fremgik det imidlertid, at selv om HMLS-garn har nogle bestemte egenskaber i sammenligning med andre former for garn med høj styrke (f.eks. elasticitetsmodul, krympning, brudstyrke og træthedsresistens) har de forskellige former for den pågældende vare alle de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. De betragtes derfor som udgørende én enkelt vare.

2.2.   Samme vare

(20)

Den vare, der blev eksporteret til Unionen fra Kina, Korea og Taiwan, og den vare, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Korea og Taiwan såvel som i Kina af den kinesiske eksporterende producent, som var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og også den vare, der blev fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter, blev anset for at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber såvel som de samme brugere. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   STIKPRØVEUDTAGNING

3.1.   Stikprøveudtagning af importører

(21)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, imidlertid besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøveudtagning.

3.2.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(22)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(23)

For at Kommissionen kunne afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i så fald gøre dette, blev de eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg, deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter.

(24)

De kinesiske myndigheder og producentsammenslutninger, dvs. det kinesiske handelskammer for import og eksport af tekstiler, blev også hørt i forbindelse med udtagningen af en repræsentativ stikprøve.

3.2.1.   Forhåndsudvælgelse af samarbejdsvillige eksporterende producenter

(25)

I alt 11 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. De rapporterede alle om eksport af den pågældende vare til Unionen i UP og gav udtryk for, at de var villige til at indgå i stikprøven. Derfor blev disse 11 eksporterende producenter anset for at være samarbejdsvillige i forbindelse med den nuværende undersøgelse (samarbejdsvillige eksporterende producenter).

(26)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. En sammenligning mellem importoplysninger fra Eurostat og den eksportmængde til Unionen af den pågældende vare, som virksomhederne har indberettet for UP, jf. betragtning 25, viser, at de kinesiske eksporterende producenter var meget samarbejdsvillige, jf. betragtning 73 nedenfor.

3.2.2.   Udvælgelse af stikprøven af samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af garn med høj styrke til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre virksomheder eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der tegnede sig for mere end 65 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle de pågældende eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder hørt, og de gav deres samtykke til udtagelsen af stikprøven.

3.3.   Individuel undersøgelse

(28)

To eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, da de ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om fastsættelsen af en individuel dumpingmargen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(29)

Som nævnt i betragtning 27 blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med dumpingundersøgelsen af de pågældende lande, er opført i betragtning 14. På baggrund af de kontrolbesøg, der skulle gennemføres hos en lang række virksomheder, hvilket for Kinas vedkommende indebar kontrol af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og spørgeskemabesvarelser om antidumping, blev det vurderet, at individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(30)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at de to anmodninger om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

4.   DUMPING

4.1.   Generel metode

(31)

Den generelle metode, der herefter blev fastsat, har været anvendt på alle eksporterende producenter i Korea, Taiwan, den eksporterende producent i Kina, som var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og under hensyntagen til konceptet vedrørende et referenceland, også for de to øvrige eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande i denne undersøgelse beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

4.1.1.   Normal værdi

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om hver eksporterende producents salg af samme vare på hjemmemarkedet til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Unionen.

(33)

Kommissionen udpegede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt salg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(34)

For hver varetype, der solgtes af de pågældende eksporterende producenter på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(35)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hver virksomheds salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for hver varetype.

(36)

I de tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitssalgspris for denne varetype svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den pågældende vare.

(37)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af alene det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype.

(38)

I de tilfælde, hvor alle varer inden for denne varetype blev solgt med tab, var det opfattelsen, at salget ikke havde fundet sted i normal handel.

(39)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, anvendte Kommissionen den beregnede normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(40)

For at beregne den normale værdi jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev hver af de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs- og administrationsomkostninger samt andre generalomkostninger (SG&A) og den vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til producenternes gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. De oplyste produktionsomkostninger og SG&A blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

4.1.2.   Eksportpris

(41)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(42)

Når salget foregik gennem en forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, ud fra den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til uafhængige købere. I disse tilfælde blev der foretaget justeringer for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder skatter og afgifter såvel som en rimelig margin til SG&A plus fortjeneste. Den forretningsmæssigt forbundne importørs egne omkostninger til SG&A blev anvendt, og der blev fastsat en rimelig fortjeneste ud fra den fortjeneste, som var blevet fastslået for den uafhængige importør af den pågældende vare i undersøgelsen.

4.1.3.   Sammenligning

(43)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

4.1.4.   Dumpingmargen

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen for hver samarbejdsvillig eksporterende producent fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

4.2.   Kina

4.2.1.   Vurdering af markedsøkonomisk behandling

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(47)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

1)

Virksomhedens beslutninger skal træffes, og omkostninger bestemmes som reaktion på markedsvilkår og uden nogen omfattende statslig indgriben. I den sammenhæng skal udgifterne til de vigtigste inputs i alt væsentligt afspejle markedsværdierne.

2)

Virksomhederne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål.

3)

Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4)

Retssikkerhed og stabilitet sikres ved love om konkurs og ejerforhold.

5)

Valutaomregninger skal finde sted til markedskursen.

(48)

Alle virksomheder, der indgik i stikprøven, anmodede om markedsøkonomisk behandling og udfyldte ansøgningsformularen om markedsøkonomisk behandling inden for de fastsatte frister. Kommissionen indhentede og efterprøvede oplysningerne i ansøgningsformularen og alle andre oplysninger, som den fandt nødvendige, som led i kontrolbesøget hos de pågældende virksomheder.

(49)

Ved gennemgangen blev det fastslået, at to eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, ikke opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(50)

Navnlig én eksporterende producent, der indgik i stikprøven, opfyldte ikke kravene i kriterium 1 til 3. For det første kunne den ikke godtgøre, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, da der blev konstateret restriktioner i dens salgsaktiviteter, f.eks. forpligtelsen til at sælge en vis mængde af den pågældende vare på hjemmemarkedet. For det andet godtgjorde den ikke, at dens regnskaber blev revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. Af undersøgelsen fremgik det, at der var en række uoverensstemmelser og mangler i ansøgerens regnskaber samt overtrædelser af IAS-principperne. Endelig blev der konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige evalueringer af brugsrettigheder til jord.

(51)

Den anden eksporterende producent, der indgik i stikprøven, kunne ikke godtgøre, at den opfyldte kravene i kriterium 1 og 3. Den kunne ikke godtgøre, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben, da der blev konstateret restriktioner i dens salgsaktiviteter svarende til de restriktioner, der er nævnt i betragtning 50, og eftersom en del af dens kapital ikke var blevet indbetalt, til trods for statens bekræftelse heraf. Der blev endvidere konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige vurderinger af brugsrettigheder til jord.

(52)

En eksporterende producent, der indgik i stikprøven, godtgjorde, at den opfyldte alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og kunne derfor indrømmes markedsøkonomisk behandling.

4.2.2.   Individuel behandling

(53)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for individuel behandling.

(54)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

1)

Eksportører, som er helt eller delvist udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures, kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste.

2)

Eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit.

3)

Størstedelen af aktierne tilhører private. Statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben.

4)

Valutaomregninger foretages til markedskursen.

5)

Statens indgriben er ikke af sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(55)

De eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og som ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, havde også ønsket individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(56)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det foreløbigt, at følgende to eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5:

Zhejiang Guxiandao Industrial Fibre Co., Ltd

Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd.

4.2.3.   Referenceland

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, og som ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«).

(58)

I indledningsmeddelelsen blev det foreslået at benytte USA som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette forslag.

(59)

En lang række parter gjorde indsigelse mod dette forslag og foreslog, at Taiwan eller Korea blev anvendt, da de hævdede, at disse lande var bedre egnede. Der blev givet følgende relevante begrundelser:

a)

Produktionsprocessen og -omkostningerne i USA varierer betydeligt fra Kina, da de maskiner, der anvendes i USA er gamle og forældede, hvorimod det udstyr, der anvendes hos de fleste kinesiske producenter er moderne og bygger på den nyeste teknologi. De fleste kinesiske, taiwanske og koreanske eksporterende producenter anvender en ny produktionsteknologi med én etape, hvilket gør dem mere effektive end deres amerikanske modparter.

b)

Det faktum, at taiwanske og koreanske eksportører hævdedes at sælge til dumpingpriser, er irrelevant for valget af et egnet referenceland.

c)

Klageren har forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, og det ville ikke være hensigtsmæssigt at basere den normale værdi på oplysninger fra disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

d)

Konkurrencebetingelserne i USA er forskellige fra betingelserne i Kina. Det amerikanske marked er praktisk talt monopoliseret af én producent, hvorimod Taiwan og Korea har et større antal hjemlige producenter, end det er tilfældet i Kina.

(60)

Kommissionen undersøgte ovennævnte bemærkninger og mente, at de generelt var relevante for så vidt angår valget af referenceland. Det blev desuden undersøgt, om Taiwan eller Korea ville være egnet som et muligt tredjeland med markedsøkonomi med hensyn til at fastsætte den normale værdi for Kina.

(61)

Det fremgik især af undersøgelsen, at Taiwan havde en højere grad af kompatibilitet med Kina for så vidt angår slutprodukterne. Det blev bemærket, at de eksporterende producenter i Taiwan også findes i Kina med forretningsmæssigt forbundne producenter, og at de stort set opererer på samme vilkår i begge lande.

(62)

På dette grundlag blev det anset for mere hensigtsmæssigt at anvende Taiwan som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(63)

Efter at have valgt Taiwan som referenceland blev den normale værdi beregnet ud fra de oplysninger, der var kontrolleret hos de taiwanske eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Den normale værdi blev baseret på de priser, der var betalt eller skulle betales for salg på hjemmemarkedet i Taiwan for tilsvarende varetyper, såfremt disse fandtes at være produceret i repræsentative mængder og solgt i normal handel. Dette var tilfældet for en række eksporterede varetyper.

4.2.4.   Normal værdi

4.2.4.1.   En eksporterende producent, der indgik i stikprøven, og som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(64)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget hos den eksporterende producent, der indgik i stikprøven, og som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Kina i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(65)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes, jf. betragtning 40.

4.2.4.2.   De eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(66)

Som omtalt i betragtning 57 til 63 skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes ud fra prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, i dette tilfælde Taiwan.

(67)

For de øvrige eksporterede varetyper, som enten ikke blev solgt i normal handel i Taiwan eller ikke blev solgt i repræsentative mængder af de taiwanske producenter på deres hjemmemarked, måtte der beregnes normale værdier. Den normale værdi blev beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 40.

4.2.5.   Eksportpris

(68)

Alt salg af den pågældende vare, som de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, foretog til EU-markedet, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

4.2.6.   Sammenligning

(69)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, provision, nedslag, rabatter og indirekte beskatning, når dette var relevant og berettiget.

4.2.7.   Dumpingmargener

4.2.7.1.   For de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven

(70)

For de virksomheder, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(71)

På det grundlag udgør de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Zhejiang Guxiandao Industrial Fibre Co., Ltd

9,3 %

Zhejiang Hailide New Material Co., Ltd

0

Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd

7,7 %

4.2.7.2.   For alle andre samarbejdsvillige eksporterende producenter

(72)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev fastsat ud fra de margener, der var blevet fastsat for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, idet der ses bort fra den eksporterende producent med en margen på 0. På dette grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, midlertidigt fastsat til 8,9 %.

(73)

For alle andre kinesiske eksportørers vedkommende fastslog Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdsvillige eksporterende producenters stikprøvebesvarelser, blev sammenlignet med den samlede import fra Kina i henhold til Eurostats importstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 100. På dette grundlag blev samarbejdsniveauet anset for at være højt, og det blev derfor anset for hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter til den højeste dumpingmargen, der var blevet fastsat for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven.

(74)

Ud fra dette blev den landsdækkende dumping midlertidigt fastsat til 9,3 %.

4.3.   Korea

4.3.1.   Normal værdi

(75)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget af de varetyper, der blev solgt til eksport i Unionen af alle fire undersøgte virksomheder, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Korea i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(76)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Alle fire undersøgte virksomheder havde salg på hjemmemarkedet af visse varetyper, som ikke fandt sted i repræsentative mængder eller i normal handel. I disse tilfælde blev den normale værdi beregnet på det i betragtning 40 omhandlede grundlag.

4.3.2.   Eksportpris

(77)

Dele af det eksportsalg, som er foretaget af én eksporterende producent, fandt sted direkte til en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Eksportprisen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, derfor fastsat på grundlag af den pris, hvortil varerne første gang blev videresolgt til en uafhængig køber og i overensstemmelse med den i betragtning 42 omhandlede metode.

(78)

Den nævnte eksporterende producents resterende eksport af den pågældende vare og alle de tre andre eksporterende producenters eksportsalg skete direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportsalgsprisen for dette salg blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

4.3.3.   Sammenligning

(79)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, og emballering, kreditter og provision, når dette var relevant og berettiget.

(80)

Alle fire undersøgte virksomheder stillede krav om en justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at den samme vare angiveligt blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i eksportlandet, men at disse afgifter blev refunderet eller ikke betalt, når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(81)

Kravet blev fundet uberettiget, da ingen af de fire virksomheder kunne påvise, at de importafgifter, de havde fået refunderet, skyldtes eksport af den pågældende vare til Unionen.

4.3.4.   Dumpingmargener

(82)

For hver virksomhed blev den normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for de tilsvarende varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(83)

På det grundlag blev de dumpingmargener, der var udtrykt som en procentdel af cif-importprisen, Unionens grænse, ufortoldet, der gjorde sig gældende for alle de pågældende eksporterende producenter i Korea, anset for at være under bagatelgrænsen på 2 %, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(84)

Det bør bemærkes, at de fire koreanske eksporterende producenter tegner sig for hele eksporten med oprindelse i Korea, når man sammenligner med importoplysninger fra Eurostat. Derfor er det foreløbigt konkluderet, at det ikke var påkrævet at vedtage antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Korea.

(85)

Hvis denne konklusion bekræftes i undersøgelsens videre forløb, vil proceduren blive afsluttet for så vidt angår Korea.

4.4.   Taiwan

4.4.1.   Normal værdi

(86)

Størstedelen af hjemmemarkedssalget af de varetyper, der blev solgt til eksport i Unionen af de to undersøgte virksomheder, fandt sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Taiwan i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(87)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Begge undersøgte virksomheder havde salg på hjemmemarkedet af visse varetyper, som ikke fandt sted i repræsentative mængder eller i normal handel. I disse tilfælde blev den normale værdi beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 40.

4.4.2.   Eksportpris

(88)

Alt salg af den pågældende vare, som de to samarbejdsvillige eksporterende producenter foretog til EU-markedet, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

4.4.3.   Sammenligning

(89)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle undersøgte eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, provision, nedslag og rabatter, når dette var relevant og berettiget.

4.4.4.   Dumpingmargener

(90)

For hver virksomhed blev den normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for de tilsvarende varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(91)

På dette grundlag var dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Far Eastern Textiles Co., Ltd

3,9 %,

Shinkong Corporation

ubetydelig.

(92)

Med hensyn til import med oprindelse i Taiwan bør det bemærkes, at ifølge Eurostats importoplysninger tegner de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sig for den samlede eksport med oprindelse i dette land. Der blev fastsat en landsdækkende dumpingmargen for Taiwan. Det blev endvidere konstateret, at denne landsdækkende dumpingmargen lå under den bagatelgrænse, der anvendtes, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Derfor er det foreløbigt konkluderet, at det ikke var påkrævet at indføre antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Taiwan.

(93)

Hvis denne konklusion bekræftes i undersøgelsens videre forløb, vil proceduren blive afsluttet for så vidt angår Taiwan.

5.   EU-ERHVERVSGRENEN

5.1.   EU-produktion

(94)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion.

(95)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 121 000 mio. ton i UP. Denne mængde omfattede produktionen for alle EU-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktion for de producenter, som forblev tavse i forbindelse med proceduren (tavse producenter). Da der ikke forelå andre oplysninger, blev oplysningerne i klagen om de tavse producenter således anvendt ved fastsættelsen af den samlede EU-produktion og det samlede EU-forbrug. De tavse producenter tegnede sig for ca. 22 % af den samlede EU-produktion i UP. Ingen af de kendte EU-producenter var neutrale eller modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(96)

Produktionsmængden for de EU-producenter, som støttede klagen, var på 94 000 ton i UP og udgjorde således ca. 78 % af den samlede anslåede EU-produktion.

5.2.   Definition af EU-erhvervsgren

(97)

Som nævnt i betragtning 96 viste undersøgelsen, at de EU-producenter, som støttede klagen og indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 78 % af den samlede EU-produktion i UP. Disse producenter anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

6.   SKADE

6.1.   EU-forbruget

(98)

Forbruget blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostat og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, inklusive de tavse producenters anslåede salg.

(99)

Som nævnt i betragtning 95 blev der anvendt oplysninger for disse producenter, som var anført i klagen, da der manglede oplysninger om de tavse producenters produktion og salg af garn med høj styrke.

Tabel 1

EU-forbruget

2005

2006

2007

2008

UP

Ton

221 277

233 969

265 826

241 258

205 912

Indeks

100

106

120

109

93

Kilde: Eurostat, oplysninger i klagen og besvarelser af spørgeskemaet.

(100)

EU-forbruget faldt sammenlagt 7 % i den betragtede periode. Det blev konstateret, at forbruget først steg med 20 % mellem 2005 og 2007, hvorefter det faldt med 22 % mellem 2007 og UP. Faldet i forbruget i 2008 skyldtes en lavere efterspørgsel, især i anden halvdel af 2008 som følge af den økonomiske krise.

6.2.   Importen til Unionen fra de pågældende lande

6.2.1.   Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(101)

Kommissionen overvejede, om importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina, Korea og Taiwan skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(102)

For så vidt angår importen fra Taiwan og Korea, blev det som nævnt ovenfor foreløbigt vurderet, at både den taiwanske og koreanske import ikke fandt sted til dumpingpriser i UP.

(103)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at virkningen af importen fra Korea og Taiwan ikke skulle kumuleres med dumpingimporten fra Kina.

6.2.2.   Dumpingimport fra Kina

(104)

Det skal bemærkes, at én eksporterende producent i Kina, som indgik i stikprøven, ikke dumpede sine varer på EU-markedet. Eksporten fra denne virksomhed skal derfor ikke medregnes i analysen af udviklingen i dumpingimporten fra Kina på EU-markedet.

(105)

For at undgå offentliggørelse af eventuelle følsomme virksomhedsoplysninger om denne producent blev det imidlertid af fortrolighedshensyn anset for hensigtsmæssigt ikke at udelukke oplysningerne fra denne eksportør, som ikke dumpede sine varer på EU-markedet, fra de offentligt tilgængelige oplysninger, der forelægges nedenfor, bl.a. Eurostats data.

(106)

Den første tabel nedenfor viser således al import af garn med høj styrke med oprindelse i Kina, hvorimod den anden tabel viser indekserede data vedrørende dumpingimport på EU-markedet i den betragtede periode.

Tabel 2a

Samlet import fra Kina

2005

2006

2007

2008

UP

Mængde (ton)

16 200

23 776

42 249

51 406

48 683

Indeks

100

147

261

317

301

Markedsandel

7,3 %

10,2 %

15,9 %

21,3 %

23,6 %

Indeks

100

139

217

291

323

Priser (EUR/ton)

1 871

1 622

1 522

1 571

1 548

Indeks

100

87

81

84

83

Kilde: Eurostat.

(107)

Mængden af den samlede import fra Kina steg dramatisk (tredobling) i den betragtede periode, mens den gennemsnitlige importpris i samme periode faldt med 17 %. Som følge heraf voksede importens markedsandel markant fra 7,3 % i 2005 til 23,6 % i UP. Det fremgik af undersøgelsen, at selv i perioden mellem 2007 og UP, hvor forbruget faldt med 22 %, steg importmængden fra Kina med 15 %, hvilket førte til en stigning på 7,7 procentpoint i markedsandelen heraf.

6.2.2.1.   Mængde, pris og markedsandel for dumpingimporten

Tabel 2b

Dumpingimport fra Kina

2005

2006

2007

2008

UP

Import (ton)

 

 

 

 

 

Indeks

100

240

582

728

714

Markedsandel

 

 

 

 

 

Indeks

100

227

485

667

768

Priser (EUR/ton)

 

 

 

 

 

Indeks

100

67

61

63

61

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(108)

Mængden af dumpingimport fra Kina steg dramatisk i den betragtede periode, hvilket førte til mere end en syvdobling af dens markedsandel. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at til trods for faldet i forbruget mellem 2007 og UP vandt dumpingimporten en betydelig markedsandel i UP.

(109)

De gennemsnitlige priser på dumpingimporten fra Kina viste et fald på 39 % i den betragtede periode, hvilket underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP som forklaret i betragtning 112.

6.2.2.2.   Prisunderbud

(110)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen.

(111)

Samarbejdet fra de kinesiske eksportørers side var udtalt og omfattede 69 % af den samlede eksportmængde fra Kina i Unionen i UP. Da en af de kinesiske eksporterende producenter ikke havde solgt varer til dumpingpriser på EU-markedet, blev denne virksomheds import ikke taget i betragtning i forbindelse med vurderingen af prisunderbud.

(112)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i Kina blev solgt i Unionen i undersøgelsesperioden til underbudspriser på 24 % under EU-erhvervsgrenens priser.

6.3.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

6.3.1.   Indledende bemærkninger

(113)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2005 til undersøgelsesperiodens afslutning.

6.3.2.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Tabel 3

 

2005

2006

2007

2008

UP

Produktion (ton)

145 854

145 916

144 053

124 807

94 027

Indeks

100

100

99

86

64

Kapacitet (ton)

159 813

159 785

159 101

154 783

143 784

Indeks

100

100

100

97

90

Kapacitetsudnyttelse

91 %

91 %

91 %

81 %

65 %

Indeks

100

100

100

88

72

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(114)

Som vist i ovenstående tabel faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 36 % i løbet af den betragtede periode. Det bør bemærkes, at selv om EU-forbruget steg med 20 % mellem 2005 og 2007, forblev EU-erhvervsgrenens produktion stabil i den periode, hvorimod den faldt markant mellem 2007 og UP i tråd med faldet i EU-forbruget.

(115)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt til ca. 144 000 ton i UP. På baggrund af stagnerende salg og faldende produktionsmængder faldt udnyttelsen af den kapacitet, der var til rådighed, dog fra 91 % i 2005 til 65 % i UP. Det største fald skete i perioden fra 2007 til undersøgelsesperioden.

6.3.3.   Salgsmængde og markedsandel

(116)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører den mængde, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EU-markedet.

Tabel 4

 

2005

2006

2007

2008

UP

Salgsmængde (ton)

112 998

113 844

117 855

99 495

80 745

Indeks

100

101

104

88

71

Markedsandel

51,1 %

48,7 %

44,3 %

41,2 %

39,2 %

Indeks

100

95

87

81

77

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(117)

Mens EU-forbruget steg med 20 % i 2005 og 2007, steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den pågældende vare til uafhængige kunder på EU-markedet med kun 4 %. Det betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug i den periode. Dertil kommer, at i resten af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde sågar mere, nemlig 31 %, hvorimod EU-forbruget faldt med 22 %. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde konstant og markant, og tabet af markedsandele var så højt som 11,9 procentpoint i den betragtede periode.

6.3.4.   EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser

(118)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, ab fabrik, ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 9 % i den betragtede periode. Det største fald indtraf mellem 2007 og UP og var sammenfaldende med dumpingimporten fra Kina til lave priser. Resultatet var, at EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine salgspriser især i UP til trods for stigningen i råmaterialepriserne.

Tabel 5

 

2005

2006

2007

2008

UP

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 592

2 595

2 565

2 510

2 350

Indeks

100

100

99

97

91

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(119)

Undersøgelsen viste rent faktisk, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 6 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden. Det skyldtes hovedsageligt en stigning i prisen på PET-spåner, som er det væsentligste råmateriale, der anvendes i produktionen af garn med høj styrke. Den gennemsnitlige pris på PET-spåner steg med 12 % mellem 2005 og 2008, hvorefter den faldt til et niveau, der svarede til niveauet for 2005. I samme periode var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at holde sine salgspriser nede for at kunne konkurrere med dumpingimporten til lave priser. Derfor lå EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt under erhvervsgrenens omkostninger i UP.

6.3.5.   Lagre

(120)

Lagrene udgjorde ca. 15 % af produktionsmængden i UP. EU-erhvervsgrenen formindskede sine lagre med 9 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2007 og UP. Imidlertid skal dette fald ses i lyset af det lavere aktivitetsniveau, der skyldtes en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen.

Tabel 6

 

2005

2006

2007

2008

UP

Lagre (ton)

15 004

16 828

17 402

16 844

13 727

Indeks

100

112

116

112

91

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

6.3.6.   Beskæftigelse, lønninger og produktivitet

Tabel 7

 

2005

2006

2007

2008

UP

Beskæftigelse — fuldtidsækvivalenter (FTÆ)

1 727

1 714

1 667

1 498

1 333

Indeks

100

99

96

87

77

Arbejdskraftomkostninger (EUR/FTÆ)

41 089

41 996

42 083

48 499

43 538

Indeks

100

102

102

118

106

Produktivitet (enhed pr. FTÆ)

84,4

85,1

86,4

83,3

70,5

Indeks

100

101

102

99

84

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(121)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af beskæftigede reduceret væsentligt, dvs. med 23 % i den betragtede periode. Faldet i produktiviteten skal ses i lyset af de generelle indskrænkninger, hvor faldet i antallet af beskæftigede følger faldet i produktionen, men først senere. For så vidt angår arbejdskraftomkostningerne, steg de kun lidt med 6 % i den betragtede periode.

6.3.7.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital

Tabel 8

 

2005

2006

2007

2008

UP

Rentabilitet

3,0 %

–0,7 %

–1,1 %

–11,5 %

–13,3 %

Indeks

100

–22

–37

– 378

– 438

Likviditet (000 EUR)

15 936

–1 407

824

–16 311

–14 597

Indeks

100

–9

5

– 120

– 141

Investeringer (000 EUR)

6 713

3 305

8 229

1 295

764

Indeks

100

49

123

19

11

Investeringsafkast

12,6 %

–29,4 %

–15,7 %

– 103,3 %

– 130,6 %

Indeks

100

– 233

– 124

– 819

–1 036

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(122)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet markant fra en fortjeneste på 3 % i 2005 til et tab på 13,3 % i UP. Til trods for den omstændighed, at EU-forbruget udviste en stigende tendens mellem 2005 og 2007 kunne EU-erhvervsgrenen ikke drage fordel af denne gunstige udvikling som følge af dumpingimporten fra Kina til lave priser.

(123)

Tendensen, som fremgår af likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Følgelig udviser likviditeten en væsentlig nedgang i den betragtede periode. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som udviste en tilsvarende negativ udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode.

(124)

Af ovenstående fremgår det, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode. Derfor faldt investeringerne med 89 % i den betragtede periode.

6.3.8.   Vækst

(125)

EU-forbruget steg med 20 % mellem 2005 og 2007, men det lykkedes kun EU-erhvervsgrenen at øge sin salgsmængde til EU-markedet med 4 %, hvilket betød, at den ikke kunne drage fordel af stigningen i EU-forbruget. Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 29 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde langt mere udtalt end faldet på 7 % i EU-forbruget. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også markant med 12 procentpoint i samme periode.

6.3.9.   Den faktiske dumpingmargens størrelse

(126)

Dumpingmargenerne for Kina, som fremgår af afsnittet om dumping ovenfor, ligger over bagatelgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

6.4.   Konklusion om skade

(127)

Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste skadesindikatorer som f.eks. produktion (– 36 %), kapacitetsudnyttelse (– 28 %), salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet (– 29 %), markedsandel (– 12 procentpoint) og produktivitet (– 16 %) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, som f.eks. likviditet (– 241 %) og rentabilitet (– 16,3 procentpoint), påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital også blev undermineret, navnlig i UP.

(128)

Det blev konstateret, at de største tab skete i perioden mellem 2008 og UP, da dumpingimporten fra Kina til trods for et kraftigt fald i EU-forbruget, forblev betydelig på EU-markedet og underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 24 % i UP.

(129)

Det fremgik også af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger nåede sit højeste niveau i 2008 hovedsagelig som følge af en kraftig stigning i priserne på det vigtigste råmateriale. Det lykkedes EU-erhvervsgrenen i UP at opretholde og kontrollere sine produktionsomkostninger gennem rationaliseringsbestræbelser og som følge af faldet i priserne på PET-spåner, der hovedsageligt indtraf i anden halvdel af UP. Men i lyset af det kraftige prisunderbud, som de kinesiske eksportører anvendte i UP, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sine salgspriser til et niveau, som ville have dækket omkostningerne. Dette førte til en betydelig forværring af den finansielle situation i UP.

(130)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

7.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

7.1.   Indledning

(131)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kunne betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

7.2.   Virkningerne af dumpingimporten

(132)

Det fremgik af undersøgelsen, at dumpingimporten fra Kina steg dramatisk i den betragtede periode, og at dens markedsandel på EU-markedet mellem 2005 og UP mere end syvdobledes. Det blev også konstateret, at i perioden mellem 2008 og UP, da EU-forbruget faldt med ca. 15 %, forblev mængden af dumpingimport fra Kina høj, og markedsandelen steg sågar med 15 %.

(133)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen et markant fald på 29 % i dens salgsmængde, og markedsandelen faldt således fra 51,1 % til 39,2 %, dvs. næsten 12 procentpoint. I perioden mellem 2008 og UP faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med to procentpoint, hvorimod den kinesiske dumpingimport steg til trods for den faldende efterspørgsel på EU-markedet.

(134)

For så vidt angår priserne på dumpingimport faldt de med 39 % i den betragtede periode og underbød i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen blev således forhindret i at øge sine priser for at dække stigningen i råmaterialepriserne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet for salg på EU-markedet, jf. betragtning 122, fra en fortjeneste på 3 % i 2005 til et tab på 13,3 % i UP.

(135)

Det fremgik også af undersøgelsen, at de stigende mængder dumpingimport fra Kina til lave priser generelt havde en negativ indvirkning på markedet i form af pristryk.

(136)

Det konstante pres, som blev udøvet af dumpingimport fra Kina til lave priser på EU-markedet, blev derfor ikke anset for at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine salgspriser til de øgede råmaterialeomkostninger, navnlig i 2008, hvor prisen på PET-spåner nåede sit højdepunkt. Det forklarede, at EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele og oplevede fald i rentabiliteten.

(137)

I lyset af ovenstående blev det derfor foreløbigt konkluderet, at den kraftige stigning i dumpingimport fra Kina til lave priser havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

7.3.   Andre faktorers indvirkning

7.3.1.   Efterspørgslens udvikling på EU-markedet

(138)

Som nævnt i betragtning 100 steg EU-forbruget af garn med høj styrke først mellem 2005 og 2007, hvorefter det faldt i 2008 og i UP. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen en betydelig markedsandel. Selv om det ikke kan udelukkes, at denne negative udvikling i EU-forbruget mellem 2008 og UP kan have haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, er det værd at bemærke, at det lykkedes de kinesiske eksportører at øge deres markedsandel samtidigt. Følgelig er det opfattelsen, at forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ikke kan forklares ved den faldende efterspørgsel, men hovedsageligt skyldes den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina og det prisunderbud, som de kinesiske eksportører praktiserede.

7.3.2.   Råmaterialepriser

(139)

Priserne på råmaterialerne, hovedsageligt PET-spåner, er steget betydeligt mellem 2005 og 2008, hvorefter de faldt i anden halvdel af UP og nåede et niveau ved udgangen af UP, der svarede til niveauet i 2005.

(140)

Undersøgelsen bekræftede, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i forbindelse med produktionen af garn med høj styrke fulgte den samme tendens som udviklingen i råmaterialepriserne, og generelt steg med 6 % i den betragtede periode. På et marked med effektive handelsvilkår, dvs. uden skadevoldende dumping, kan det dog forventes, at priserne justeres regelmæssigt for at afspejle situationen med hensyn til de forskellige elementer i produktionsomkostningerne. Det skete ikke i dette tilfælde. Faktisk var EU-erhvervsgrenen tvunget til at holde sine salgspriser lave for at kunne konkurrere med dumpingimport fra Kina til lave priser, hvilket medførte et markant fald i dens rentabilitet. Følgelig er den foreløbige konklusion, at de kinesiske eksportørers prisunderbud har presset priserne på EU-markedet og forhindret EU-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser for at dække sine omkostninger.

7.3.3.   EU-erhvervsgrenens produktion til det bundne marked

(141)

Det fremgik af undersøgelsen, at kun én EU-producent, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var vertikalt integreret, og at produktionen til det bundne marked blev anvendt til en yderligere forarbejdning til varer med værditilvækst i det efterfølgende produktionsforløb. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret produktionsproblemer, der hænger sammen med disse varer i det efterfølgende produktionsforløb. Produktionen til det bundne marked forblev faktisk stabil i den betragtede periode og tegnede sig for ca. 7 % af produktionsmængden.

(142)

På dette grundlag var det opfattelsen, at EU-erhvervsgrenens produktion til det bundne marked ikke bidrog til forværringen af dens finansielle situation, navnlig ikke i UP.

7.3.4.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(143)

Selv om analysen af skade og årsagssammenhæng fokuserede på EU-erhvervsgrenens situation på EU-markedet, blev dens eksportresultater undersøgt som en potentiel anden faktor, der eventuelt kan forklare den konstaterede skade. Analysen viste, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter forblev beskedent (ca. 3 %) i den betragtede periode. Faldet i eksportsalget — fra ca. 18 000 ton i 2005 til ca. 7 000 ton i UP — kan forklares med faldet i produktionen i samme periode. Eksportprisen var dog højere end den pris, som EU-erhvervsgrenen krævede af sine kunder på EU-markedet. Det blev således konkluderet, at faldet i eksportmængden ikke kan forklare omfanget af den skade, som EU-erhvervsgrenen led, herunder især det betydelige fald i rentabiliteten i UP.

7.3.5.   Import fra andre tredjelande

(144)

Udviklingen i importen fra andre tredjelande, både for så vidt angår mængder og priser, mellem 2005 og UP fremgår af følgende tabel:

Tabel 9

Andre tredjelande

2005

2006

2007

2008

UP

Import (ton)

29 940

30 350

29 035

21 590

16 478

Indeks

100

101

97

72

55

Markedsandel

13,5 %

13,0 %

10,9 %

8,9 %

8,0 %

Indeks

100

96

81

66

59

Pris (EUR pr. ton)

2 635

2 700

2 584

2 606

2 585

Indeks

100

102

98

99

98

Kilde: Eurostat.

(145)

De vigtigste andre tredjelande, der eksporterer garn med høj styrke til Unionen, er Schweiz, Belarus, Japan og Thailand. Som det fremgår af ovenstående tabel, var den samlede importmængde fra disse lande temmelig lav i forhold til EU-forbruget, og den faldt med 45 % i den betragtede periode. De gennemsnitlige importpriser forblev stabile og relativt høje i UP.

(146)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

7.3.6.   Importen fra Korea og Taiwan

(147)

For så vidt angår importen fra Taiwan og Korea, blev det som nævnt ovenfor foreløbigt vurderet, at både den taiwanske og koreanske import ikke fandt sted til dumpingpriser i UP. Denne import kan ses i tabel 10 og 11 nedenfor:

Tabel 10

Den samlede import fra Korea

2005

2006

2007

2008

UP

Mængde (ton)

17 542

20 701

27 521

24 908

24 580

Indeks

100

118

157

142

140

Markedsandel

7,9 %

8,8 %

10,4 %

10,3 %

11,9 %

Indeks

100

112

131

130

151

Priser (EUR/ton)

2 105

1 958

1 912

1 911

1 780

Indeks

100

93

91

91

85

Kilde: Eurostat.

(148)

Som det kan ses af ovenstående tabel, fulgte importmængderne fra Korea stort set en tendens, der lignede tendensen for forbruget i den betragtede periode. Importmængderne steg fra 17 542 ton i 2005 til 24 580 ton i undersøgelsesperioden. Dette førte til en stigning i markedsandele fra 7,9 % i 2005 til 11,9 % i undersøgelsesperioden. Det er imidlertid værd at bemærke, at importmængden faldt væsentligt mellem 2007 og udgangen af UP.

(149)

Det er også værd at bemærke, at selv om den gennemsnitlige importpris fra Korea faldt med 15 % i den betragtede periode, forblev den højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i samme periode.

Tabel 11

Den samlede import fra Taiwan

2005

2006

2007

2008

UP

Mængde (ton)

7 343

7 761

10 285

11 028

8 163

Indeks

100

106

140

150

111

Markedsandel

3,3 %

3,3 %

3,9 %

4,6 %

4,0 %

Indeks

100

100

117

138

119

Priser (EUR/ton)

1 968

1 734

1 608

1 678

1 687

Indeks

100

88

82

85

86

Kilde: Eurostat.

(150)

Med hensyn til importen fra Taiwan steg den fra 7 343 ton i 2005 til 8 163 ton i UP, dvs. med 11 %. Samtidig steg denne imports markedsandel let fra 3,3 % i 2005 til 4 % i undersøgelsesperioden. Ligesom den koreanske import faldt den taiwanske importmængde betydeligt mellem 2007 og udgangen af UP.

(151)

De gennemsnitlige importpriser fra Taiwan faldt med 14 % i den betragtede periode, men forblev betydeligt højere end importpriserne fra Kina i samme periode.

(152)

På grundlag af ovenstående kan det ikke udelukkes, at importen fra Korea og Taiwan kan have bidraget til en del af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Importmængderne og -priserne i UP synes dog ikke at være på et niveau, som kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

7.3.7.   Andre producenter i Unionen

(153)

Analysen af oplysningerne vedrørende EU-markedet tydede på, at alle andre EU-producenter ikke vandt, men tabte markedsandele i den betragtede periode. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret særlige problemer vedrørende konkurrencen mellem EU-producenterne eller handelsfordrejende virkninger, som kan forklare den væsentlige skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen.

(154)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at de producenter, der ikke indgik i definitionen af EU-erhvervsgrenen, ikke bidrog til den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

7.4.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(155)

Ovennævnte analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængde og markedsandele for dumpingimporten fra Kina til lave priser. Desuden blev det konstateret, at denne import blev foretaget til dumpingpriser, som lå betydeligt under de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varetyper på EU-markedet.

(156)

Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten fra Kina til lave priser var sammenfaldende med en generel stigning i efterspørgslen i Unionen i perioden mellem 2005 og 2007, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode. Desuden lykkedes det de kinesiske eksportører at øge deres markedsandel mellem 2007 og UP, hvor efterspørgslen på EU-markedet var faldende. Samtidig blev der observeret endnu en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel og i de vigtigste indikatorer for dennes økonomiske situation. Den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina til lave priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, førte rent faktisk i den betragtede periode til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet med mere end 16 procentpoint, hvilket medførte svære tab i UP.

(157)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(158)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

8.   EU'S INTERESSER

8.1.   Indledende bemærkning

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

8.2.   EU-erhvervsgrenen

(160)

EU-erhvervsgrenen består af fire producenter i forskellige EU-medlemsstater, som giver direkte beskæftigelse til godt 1 300 arbejdstagere i forbindelse med den pågældende vare.

(161)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger forekom en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(162)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på garn med høj styrke, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for dens økonomiske situation og rentabilitet.

(163)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

8.3.   Importører

(164)

Der blev udsendt spørgeskemaer til ti importører i Unionen. Kun to importører i Tyskland og Spanien, som tegnede sig for henholdsvis 15,4 % og 0,2 % af den samlede import fra Kina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Med hensyn til den første importør fremgik det af undersøgelsen, at den kun importerede fra Kina, og at næsten hele dens omsætning vedrørte den pågældende vare. I værste fald ville en antidumpingtold på 9 % føre til en betydelig nedgang i denne virksomheds rentabilitet, og den ville blive tabsgivende. Det er imidlertid opfattelsen, at den vil kunne videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder i betragtning af en stærk markedsposition blandt visse store brugere. Dertil kommer, at den vil kunne ty til andre forsyningskilder i det mindste på længere sigt. For så vidt angår den anden importør, tegnede den pågældende vare sig kun for en begrænset del af dens samlede forretning (0-5 %), og enhver negativ indvirkning af de foreslåede foranstaltninger må således forventes at være ubetydelig.

(165)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at denne importør bør være i en situation, hvor den kan videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder og/eller skifte til andre forsyningskilder, selv om en indførelse af midlertidige antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på én af de ovennævnte importører. Derfor formodes indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke at have en negativ indvirkning generelt på importørerne.

8.4.   Brugere

(166)

Brugerne af garn med høj styrke har udvist stor interesse i denne sag. Ud af de 68 brugere, der blev kontaktet, har 33 samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Disse samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 25 % af den samlede import fra Kina. Disse virksomheder befinder sig over hele Unionen og findes i forskellige industrisektorer, f.eks. dæk- og automobilindustri, tovværk og industriel anvendelse.

(167)

Af hensyn til klarheden, og i betragtning af at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil få forskellig indvirkning på brugerne afhængig af den sektor, de arbejder i, blev indvirkningen af foranstaltningerne på brugerne analyseret, og de blev inddelt i særskilte industrisektorer som beskrevet i det efterfølgende.

(168)

For så vidt angår brugerne i dækindustrien, indkom der fire spørgeskemabesvarelser fra dækproducenter. I henhold til dækproducenternes oplysninger var andelen af garn med høj styrke i forhold til produktionsomkostningerne for et dæk relativt begrænsede, under 1 % i gennemsnit, og den gennemsnitlige fortjeneste i forbindelse med dækproduktion beløb sig til ca. 2 %. Det blev konstateret, at ingen af de samarbejdsvillige brugere importerede den pågældende vare fra Kina. Hvis der indføres midlertidige antidumpingtold, er det derfor opfattelsen, at disse brugere ikke påvirkes af foranstaltninger over for importen fra Kina. Desuden findes der en række alternative forsyningskilder, såfremt brugerne i denne sektor importerer fra Kina.

(169)

Med hensyn til automobilsektoren (som hovedsagelig fremstiller sikkerhedsseler og airbags) indsendtes der seks spørgeskemabesvarelser fra disse brugere. Disse seks virksomheder tegnede sig for 5 % af den samlede import af garn med høj styrke fra Kina i UP. Generelt blev det konstateret, at de varer, hvori der anvendes garn med høj styrke, i gennemsnit tegnede sig for mindre end 4 % af den samlede omsætning hos disse virksomheder, og at den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på ca. 3 %. Desuden blev det konstateret, at de seks virksomheder indkøbte garn med høj styrke hovedsageligt hos EU-producenterne, hvorimod kun 11 % af deres indkøb blev importeret fra Kina. Derfor er det ikke sandsynligt, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger på importen fra Kina generelt vil påvirke automobilsektoren alvorligt, da det blev konstateret, at disse virksomheder er rentable, og Kina ikke var hovedforsyningskilden.

(170)

Men hensyn til producenterne af tovværk blev der indsendt spørgeskemabesvarelser fra tre virksomheder, som tegner sig for mindre end 1 % af den samlede import fra Kina i UP. Deres forretningssandel af garn med høj styrke var på ca. 18 % af deres samlede volumen, og den gennemsnitlige fortjenstmargen i den sektor var på ca. 8 % i UP. På det grundlag blev det anslået, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold på importen fra Kina sandsynligvis kun bevirker et let fald i deres fortjenstmargen. Det fremgik også af undersøgelsen, at størstedelen af importen (66 %) kom fra Kina i UP, hvorimod 20 % kom fra Korea. Derfor er det ikke sandsynligt, at denne sektor bliver alvorligt berørt, hvis der indføres foranstaltninger, da indvirkningen på fortjenstmargenen er begrænset, og der findes andre forsyningskilder.

(171)

En række producenter af tovværk har indvendt, at da garn med høj styrke hovedsageligt anvendes i andre sektorer, f.eks. industrisektoren og automobilindustrien, ville indførelsen af antidumpingforanstaltninger føre til en mangel på de former for garn med høj styrke, som anvendes af producenterne af tovværk, da EU-producenterne formodes at ville fokusere på de største markeder først og kun forsyne de resterende sektorer, hvis de har uudnyttet kapacitet. Det bør imidlertid bemærkes, at der findes andre forsyningskilder, herunder EU-erhvervsgrenen, Korea og Taiwan såvel som andre tredjelande, der ikke er underlagt foranstaltninger. Derfor blev denne påstand afvist.

(172)

For så vidt angår brugerne inden for sektoren for industriel anvendelse, f.eks. taglægning, bælter, remme og industritekstiler, blev der indsendt i alt 19 spørgeskemabesvarelser. Disse brugere tegnede sig for 19 % af den samlede import fra Kina i UP. Ud fra de oplysninger, der er tilgængelige for denne sektor, er den forretningsandel, hvor der anvendes garn med høj styrke, på 64 % af den samlede volumen, og den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på 13 %. Indvirkningen af antidumpingtold forventes kun at bevirke et let fald i den gennemsnitlige fortjenstmargen i denne sektor. Det fremgik også af undersøgelsen, at disse brugere hovedsageligt foretog deres indkøb hos EU-producenterne og i Kina. Følgelig bør indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Kina ikke få en betydelig negativ indvirkning på denne sektor i betragtning af den begrænsede indvirkning på fortjenstmargenen og den omstændighed, at der findes andre forsyningskilder.

(173)

Nogle brugere indvendte, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på dem på to måder. De hævdede, at der ikke kun ville være mangel på alternative kilder, men også at de pågældende lande ville flytte deres eksport fra den pågældende vare til varer i det efterfølgende produktionsforløb.

(174)

Med hensyn til påstanden om, at der ikke vil være alternative kilder, skal det først bemærkes, at der ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Korea og Taiwan. Endvidere findes der andre forsyningskilder i andre tredjelande, som ikke er underlagt foranstaltninger, som nævnt i betragtning 171. For det andet fremgik det af undersøgelsen med hensyn til EU-erhvervsgrenens forsyning, at der var problemer med forsyningen fra nogle EU-producenter til visse brugere. Imidlertid fremgik det ikke af analysen, at disse problemer optrådte regelmæssigt. Ud fra ovenstående, og især som følge af eksistensen af andre forsyningskilder, blev denne påstand afvist.

(175)

Med hensyn til påstanden om, at producenter af garn med høj styrke i de pågældende lande ville flytte deres eksport til det efterfølgende produktionsforløb, bør det bemærkes, at der ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Korea og Taiwan. Derfor er det opfattelsen, at brugerne af garn med høj styrke bør kunne forblive konkurrencedygtige, selv hvis de kinesiske eksportører flytter deres eksport til det efterfølgende produktionsforløb, da de stadig vil kunne forsyne sig med garn med høj styrke hos andre leverandører, som ikke er underlagt foranstaltninger. Derfor blev dette krav afvist.

(176)

Hvis man tager ovenstående i betragtning, forekommer indvirkningen på brugerne i de forskellige industrisektorer generelt begrænset, selv om nogle brugere sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra Kina. Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

8.5.   Konklusion vedrørende EU's interesser

(177)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina.

9.   INGEN INDFØRELSE AF TOLD

(178)

På baggrund af konklusionerne om, at landsdækkende vejede gennemsnitlige dumpingmargener for importen med oprindelse i Korea og Taiwan ligger under bagatelgrænsen, indføres der ingen midlertidig antidumpingtold på importen fra disse lande.

10.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

10.1.   Skadestærskel

(179)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(180)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(181)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det er opfattelsen, at den fortjeneste, der kan opnås uden dumpingimport, bør være baseret på år 2005, som er det eneste år, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede fortjeneste, og hvor den kinesiske import var mindre påfaldende på EU-markedet. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 3 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(182)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 3 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(183)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos de eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet i UP. Forskellen som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi for de sammenlignede varetyper.

10.2.   Midlertidige foranstaltninger

(184)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(185)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(186)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle told (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(187)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(188)

De fastlagte dumping- og skadesmargener er som følger:

Virksomhed

Dumpingmargen

Skadesmargen

Zhejiang Guxiandao Industrial Fibre Co., Ltd

9,3 %

57,1 %

Zhejiang Uniful Industrial Fibre Co., Ltd

7,7 %

57,6 %

Zhejiang Hailide New Material Co., Ltd

0

Ikke relevant

Samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

8,9 %

57,3 %

Alle andre virksomheder

9,3 %

57,6 %

11.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(189)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres hermed en midlertidig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der normalt tariferes under KN-kode 5402 20 00.

2.   Den midlertidige antidumpingtold på nettoprisen, frit EU's grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder fastsættes til følgende:

Virksomhed

Told (%)

Tarictillægskode

Zhejiang Guxiandao Industrial Fibre Co., Ltd

9,3

A974

Zhejiang Unifull Industrial Fibre Co., Ltd

7,7

A975

Zhejiang Hailide New Material Co., Ltd

0

A976

Virksomheder opført i bilaget

8,9

A977

Alle andre virksomheder

9,3

A999

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 1225/2009.

2.   I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 kan de interesserede parter inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT C 213 af 8.9.2009, s. 16.

(3)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.


BILAG

KINESISKE SAMARBEJDSVILLIGE EKSPORTERENDE PRODUCENTER, DER IKKE INDGIK I STIKPRØVEN

Taric-tillægskode A977

Virksomhedens navn

By

Hangzhou Huachun Chemical Fiber Co., Ltd

Hangzhou

Heilongjiang Longdi Co., Ltd

Harbin

Hyosung Chemical Fiber (Jiaxing) Co., Ltd

Jiaxing

Oriental Industies (Suzhou) Ltd

Suzhou

Shanghai Wenlong Chemical Fiber Co., Ltd

Shanghai

Shaoxing Haifu Chemistry Fibre Co., Ltd

Shaoxing

Sinopec Shanghai Petrochemical Company

Shanghai

Wuxi Taiji Industry Co., Ltd

Wuxi


2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 479/2010

af 1. juni 2010

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om mælk og mejeriprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 192, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 192, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 udveksler medlemsstaterne og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende nævnte forordning. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 562/2005 (2) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 (3) for så vidt angår meddelelser, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mælk og mejeriprodukter.

(2)

Da forordning (EF) nr. 562/2005 allerede er blevet ændret og der kræves yderligere ændringer, navnlig for at ajourføre henvisningerne til andre forordninger, bør forordning (EF) nr. 562/2005 af klarhedshensyn ophæves og afløses af en ny forordning.

(3)

Der kan kun fastsættes eksportrestitutioner og støtte for skummetmælkspulver, som forarbejdes til kasein, på grundlag af oplysninger om prisudviklingen både på det indre marked og i den internationale handel.

(4)

Det er nødvendigt at kunne sammenligne prisnoteringerne for produkterne, navnlig med henblik på beregningen af restitutionerne og støtten. Det er også nødvendigt at øge disse prisnoteringers pålidelighed ved at vægte dataene.

(5)

For at forenkle og lette de nationale myndigheders administration bør de ugentlige prismeddelelser begrænses til produkter, for hvilke oplysningerne er nødvendige for en nøje overvågning af markedet for mælk og mejeriprodukter. Det bør fastsættes, at der skal indsendes månedlige meddelelser for andre produkter, mens det bør afskaffes at indsende meddelelser for produkter, som oplysningerne ikke er vigtige for.

(6)

Meddelelser af priser for produkter, der fremstilles af mindre end tre producenter pr. medlemsstat, bør mærkes som fortrolige og bør kun anvendes af Kommissionen og ikke afsløres over for andre.

(7)

Med henblik på en bedre overvågning af markedet for mælk og mejeriprodukter er det vigtigt med oplysninger om importen af produkter, som der kræves importlicens til. Ifølge artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (4) kræves der fra den 1. juli 2008 kun importlicenser for præferenceimport.

(8)

I henhold til artikel 11, stk. 1, litra b) og c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (5) skal Kommissionen underrettes om de mængder, der er udstedt importlicenser for, og om de mængder, som importlicenserne ikke er udnyttet eller kun delvis er udnyttet for i forbindelse med importtoldkontingenter. Disse horisontale bestemmelser vedrører de samme oplysninger som dem, artikel 7, stk. 1 og 6, i forordning (EF) nr. 562/2005 hidtil har omhandlet. Forpligtelsen til at give meddelelse om disse oplysninger bør derfor ikke medtages i den nye forordning.

(9)

I artikel 1, stk. 2, litra a), nr. i), i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (6) fastsættes det, i hvilke tilfælde og for hvilke produkter der skal fremlægges importlicens. I afsnit K i bilag II til nævnte forordning findes en liste over mælk og mejeriprodukter, der importeres i henhold til andre præferenceordninger end toldkontingenter, og som der skal fremlægges importlicens for. For disse produkter skal der sendes meddelelser til Kommissionen.

(10)

I henhold til afsnit 2, kapitel III, i forordning (EF) nr. 2535/2001 forvaltes bestemte importkontingenter på grundlag af IMA 1-certifikater, der udstedes af tredjelandenes myndigheder i henhold til IMA-ordningen. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor store mængder produkter der er udstedt importlicenser for på grundlag af IMA 1-certifikater. Erfaringen har vist, at disse meddelelser ikke altid gør det muligt nøjagtigt at følge med i, hvordan den pågældende import forløber i de enkelte etaper. Det bør fastsættes, at der skal gives yderligere oplysninger.

(11)

For nøje og regelmæssigt at kunne observere handelsstrømmene med henblik på at vurdere, hvilken virkning restitutionerne har, er det nødvendigt med oplysninger om eksporten af de produkter, som der er fastsat restitutioner for, navnlig om de mængder, der er solgt ved licitation.

(12)

Med henblik på gennemførelsen af landbrugsaftalen, der blev indgået som led i Uruguayrundens multilaterale handelsforhandlinger (i det følgende benævnt »landbrugsaftalen«), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (7), kræves der en lang række detaljerede oplysninger om import og eksport, navnlig om ansøgninger om licenser og deres udnyttelse, for at sikre, at forpligtelserne i landbrugsaftalen overholdes. For at forpligtelserne kan udnyttes bedst muligt, er det en forudsætning, at der hurtigt gives oplysninger om udviklingen i eksporten.

(13)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (8) fastsættes der særlige bestemmelser for eksport af visse mejeriprodukter til Canada, USA og Den Dominikanske Republik. Det bør fastsættes, at de nødvendige oplysninger skal meddeles.

(14)

Ved forordning (EF) nr. 1187/2009 fastsættes der en særlig ordning for ydelse af restitutioner for bestanddele med EU-oprindelse i smelteost, der er fremstillet i henhold til proceduren for aktiv forædling. Det bør fastsættes, at de nødvendige oplysninger skal meddeles.

(15)

Flere års erfaring med behandling af de oplysninger, Kommissionen modtager, har vist, at nogle meddelelser kan fremsendes mindre hyppigt, uden at der går vigtige oplysninger tabt.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE STØTTE TIL SKUMMETMÆLK OG SKUMMETMÆLKSPULVER

Artikel 1

1.   For så vidt angår støtte, der ydes i henhold til artikel 99, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 til skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, giver medlemsstaterne senest den 20. i hver måned Kommissionen meddelelse om følgende for den foregående måned:

a)

de mængder skummetmælk, der er anvendt til fremstilling af foderblandinger, og som der er ansøgt om støtte til i den pågældende måned

b)

de mængder denatureret skummetmælkspulver, som der er ansøgt om støtte til i den pågældende måned

c)

de mængder skummetmælkspulver, der er anvendt til fremstilling af foderblandinger, og som der er ansøgt om støtte til i den pågældende måned.

2.   For så vidt angår støtte, der ydes i henhold til artikel 100 i forordning (EF) nr. 1234/2007 til skummetmælk, som forarbejdes til kasein eller kaseinater, giver medlemsstaterne senest den 20. i hver måned Kommissionen meddelelse om de mængder skummetmælk, som der er ansøgt om støtte til i den foregående måned. Disse mængder opdeles efter kasein- eller kaseinatproduktionens kvalitet.

KAPITEL II

PRISER

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne giver senest hver onsdag kl. 12.00 (belgisk tid) Kommissionen meddelelse om følgende for så vidt angår de priser ab fabrik, der er noteret ugen før for produkterne i bilag I.A:

a)

priserne for hvert af de produkter, der er nævnt i punkt 1-6, hvis den nationale produktion tegner sig for mindst 1 % af EU's produktion

b)

priserne for ost, der tegner sig for mindst 4 % af den samlede nationale osteproduktion.

Den nationale produktion og EU's produktion af smør, jf. punkt 4 og 5 i bilag I.A, der skal tages i betragtning med henblik på anvendelsen af første afsnit, litra a), er den samlede produktion af begge produkter, som er nævnt i de to punkter.

2.   Medlemsstaterne giver senest den 10. i hver måned Kommissionen meddelelse om følgende for så vidt angår de priser ab fabrik, der er noteret måneden før for produkterne i bilag I.B:

a)

priserne for hvert produkt undtagen ost, hvis den nationale produktion tegner sig for mindst 2 % af EU's produktion

b)

priserne for de enkelte ostetyper, undtagen dem, der er nævnt i stk. 1, litra b), som tegner sig for mindst 8 % af den samlede nationale osteproduktion.

3.   Medlemsstaterne giver hurtigst muligt, men ikke senere end ved månedens udgang Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

den pris, mælkeproducenterne den foregående måned har fået udbetalt på deres område for leverancer af rå mælk på grundlag af det faktiske fedt- og proteinindhold

b)

den anslåede pris for leverancer i den igangværende måned, hvis den foreligger.

4.   I denne artikel forstås der ved »pris ab fabrik« den pris, hvortil produktet købes fra virksomheden, ekskl. afgifter (moms) og andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, oplagring, paller, forsikring m.m.). Prisen svarer til det salg, der er faktureret i referenceperioden.

Artikel 3

1.   De priser, der gives meddelelse om i henhold til artikel 2, udtrykkes som vejede gennemsnit i national valuta pr. 100 kg.

2.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de meddelte prisoplysninger er repræsentative, pålidelige og fuldstændige. Med henblik herpå sender medlemsstaterne senest den 15. august 2010 Kommissionen en rapport udarbejdet på grundlag af forlægget i bilag II. Der sendes en ny rapport, hver gang der skal ajourføres et element i den tidligere rapport.

3.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de erhvervsdrivende sender dem de krævede oplysninger inden for de pågældende tidsfrister.

4.   Senest den 15. august 2010 sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger på grundlag af forlæggene i bilag I.A og I.B:

a)

vedrører en pris, der skal meddeles, et produkt, der fremstilles af mindre end tre producenter i en medlemsstat, anføres ordet »fortroligt« i kolonnen »bemærkninger« i bilag I.A og I.B. Disse oplysninger betragtes som fortrolige og må kun anvendes til sammendragning

b)

for ost den repræsentative pakkeenhed, som prisen indberettes for

c)

for andre produkter end ost: Hvis en pris svarer til en anden pakkeenhed end den, der er anført i kolonnen »repræsentativ pakkeenhed«, anføres den faktiske pakkeenhed for det produkt, som prisen indberettes for, i kolonnen bemærkninger i bilag I.A og I.B.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hver gang et af de elementer, der er nævnt i første afsnit, litra a), b) og c), skal ajourføres.

KAPITEL III

HANDEL

AFDELING 1

Import

Artikel 4

Medlemsstaterne giver senest den 10. i hver måned Kommissionen meddelelse for den foregående måned om de mængder mælk og mejeriprodukter, der er importeret i henhold til andre præferenceordninger end toldkontingenter, jf. del I, afsnit K, i bilag II til forordning (EF) nr. 376/2008, og som der er udstedt importlicenser for, opdelt efter KN-kode og oprindelseslandets kode.

Meddelelserne skal også omfatte nulangivelser.

Artikel 5

Senest den 31. marts giver medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger for det foregående år, opdelt efter KN-kode, om de importlicenser, der er udstedt mod fremlæggelse af et IMA 1-certifikat, jf. afsnit 2, kapitel III, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 2535/2001, med angivelse af nummeret på IMA 1-certifikaterne:

a)

den produktmængde, der er udstedt certifikat for, og datoen for udstedelse af importlicenserne

b)

den produktmængde, som sikkerhedsstillelsen er frigivet for.

Meddelelserne skal også omfatte nulangivelser.

AFDELING 2

Eksport

Artikel 6

1.   Medlemsstaterne giver hver arbejdsdag senest kl. 18 Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke der den pågældende dag er ansøgt om licenser:

i)

som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 376/2008, bortset fra licenserne i artikel 15 og 29 i forordning (EF) nr. 1187/2009

ii)

som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1187/2009

b)

eventuelt at der ikke modtaget nogen ansøgninger den pågældende dag, undtagen hvis der ikke er fastsat nogen restitution eller er fastsat en nulrestitution for et af de produkter, der er nævnt i del 9 i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (9)

c)

de mængder, opdelt pr. ansøgning og efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, som der den pågældende dag er ansøgt om foreløbige licenser for, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 1187/2009, med angivelse af:

i)

sidste frist for afgivelse af bud med en kopi af det dokument, der bekræfter licitationsbekendtgørelsen for de mængder, der er ansøgt om

ii)

den mængde produkter, som licitationsbekendtgørelsen omfatter

d)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter og efter destinationskode, for hvilke de foreløbige licenser, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 1187/2009, er blevet definitivt udstedt eller annulleret den pågældende dag, med angivelse af hvornår den foreløbige licens er udstedt, og hvor stor en mængde den omfatter

e)

eventuelt den ændrede produktmængde, som den licitationsbekendtgørelse, der er nævnt i litra c), gælder for.

f)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, som der er udstedt licenser med restitution for i henhold til artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1187/2009.

2.   Hvad angår den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, litra c), nr. i), er det tilstrækkeligt med én meddelelse pr. medlemsstat, hvis der er indsendt flere ansøgninger i forbindelse med samme licitationsbekendtgørelse.

Artikel 7

1.   Medlemsstaterne giver inden den 16. i hver måned Kommissionen meddelelse om følgende for den foregående måned:

a)

de mængder, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter, som der er annulleret licensansøgninger for i henhold til artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1187/2009

b)

de uudnyttede mængder på licenser, der er udløbet og returneret den foregående måned, og som er udstedt siden den 1. juli i det igangværende GATT-år, opdelt efter kode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for mejeriprodukter

c)

de mængder mejeriprodukter, opdelt efter KN-kode og oprindelseslandets kode, der ikke befinder sig i en af de situationer, som er nævnt i traktatens artikel 28, stk. 2, og som er importeret for at blive anvendt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 0406 30, jf. artikel 12, stk. 5, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (10), og for hvilke der er givet tilladelse, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 1187/2009

d)

de mængder, opdelt efter KN-kode, som der er udstedt licenser og ikke ansøgt om restitution for, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1187/2009.

2.   Medlemsstaterne giver senest den 31. december Kommissionen meddelelse om de mængder, opdelt efter KN-kode, som der i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 1187/2009 er udstedt licenser for for det følgende kontingentår.

KAPITEL IV

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 8

1.   De meddelelser, medlemsstaterne skal sende til Kommissionen i henhold til denne forordning, sendes elektronisk efter de metoder, som Kommissionen har udarbejdet til brug for dem.

2.   Meddelelsernes form og indhold defineres på grundlag af standardforlæg eller metoder, som Kommissionen har udarbejdet til brug for myndighederne. Disse forlæg og metoder tilpasses og ajourføres, efter at den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og eventuelt de berørte myndigheder er blevet underrettet.

Artikel 9

Kommissionen stiller de data, oplysninger og dokumenter, som medlemsstaterne fremsender, til rådighed for alle medlemsstater.

Artikel 10

Forordning (EF) nr. 562/2005 ophæves.

Forordning (EF) nr. 562/2005 gælder dog fortsat for fremsendelsen af data, oplysninger og dokumenter vedrørende perioden forud for nærværende forordnings anvendelse.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 95 af 14.4.2005, s. 11.

(3)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(4)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29.

(5)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(6)  EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.

(7)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(8)  EUT L 318 af 4.12.2009, s. 1.

(9)  EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

(10)  EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1.


BILAG I.A

UGENTLIG MEDDELELSE

Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 479/2010

EUROPA-KOMMISSIONEN — GD AGRI.C.4 — ANIMALSKE PRODUKTER

 

Medlemsstat: …

 

Kontaktperson: …

 

Telefon: …

 

Fax …

 

E-mail: …


Produkt

KN-kode

Repræsentativ pakkeenhed

Bemærkninger

1.

Vallepulver

0404 10 02

25 kg

 

2.

Skummetmælkspulver af interventionskvalitet

0402 10 19

25 kg

 

3.

Sødmælkspulver

0402 21 19

25 kg

 

4.

Smør — usaltet

0405 10 19

25 kg

 

5.

Smør — usaltet

0405 10 11

250 g

 

6.

Butteroil

0405 90 10

200 kg

 

7.

Cheddar, 45 til 50 % fedt i tørstoffet

0406 90 21

 (1)

 

8.

Gouda, 45 til 50 % fedt i tørstoffet

0406 90 78

 (1)

 

9.

Edam, 40 til 45 % fedt i tørstoffet

0406 90 23

 (1)

 

10.

Emmental, 45 til 50 % fedt i tørstoffet

0406 90 13

 (1)

 


(1)  For ost skal meddelelsen vedrøre den mest repræsentative pakkeenhed.


BILAG I.B

MÅNEDLIG MEDDELELSE

Artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 479/2010

EUROPA-KOMMISSIONEN — GD AGRI.C.4 — ANIMALSKE PRODUKTER

Medlemsstat: …

Kontaktperson: …

Telefon: …

Fax …

E-mail: …


Produkt

KN-kode

Repræsentativ pakkeenhed

Bemærkninger

1.

Skummetmælkspulver til foder

0402 10 19 ANIM

20 t

 

2.

Kasein

3501 10

25 kg (sække)

 

3.

Ost

 

 

 

 

 (1)

 

 

 (1)

 

 

 (1)

 

 

 (1)

 

 

 (1)

 


(1)  For ost skal meddelelsen vedrøre den mest repræsentative pakkeenhed.


BILAG II

Elementer, der skal medtages i den rapport om prisen på rå mælk og mejeriprodukter, som skal sendes til Kommissionen  (1) i henhold til artikel 3

1.

Markedsordning og -struktur:

generel oversigt over markedsstrukturen for det pågældende produkt

2.

Produktdefinition:

sammensætning (fedtindhold, tørstofindhold, vandindhold i den fedtfri masse), kvalitetsklasse, alder eller modning, præsentations- og emballeringsvilkår (f.eks. i løs vægt, i sække på 25 kg), andre karakteristika

3.

Noteringssted og -procedure:

a)

det organ, der har ansvaret for prisstatistikker (adresse, fax, e-mail)

b)

antallet af noteringspunkter og det geografiske område eller den region, som priserne gælder for

c)

undersøgelsesmetode (f.eks. direkte undersøgelse hos de første købere). Hvis priserne fastsættes af en priskomité, bør det angives, om de er baseret på meninger eller kendsgerninger. Hvis der anvendes sekundært materiale, skal alle kilder oplyses (f.eks. brugen af markedsrapporter)

d)

statistisk behandling af priser, herunder de faktorer, der anvendes til at omregne produktets vægt til den repræsentative vægt, jf. bilag I

4.

Produktion:

(Anslået) årlig produktion i medlemsstaten

5.

Repræsentativitet:

Andelen af noterede produkter (f.eks. i % af den årlige produktion)

6.

Andre relevante aspekter


(1)  Rapporten sendes til følgende adresse: Europa-Kommissionen — GD AGRI.C.4 — animalske produkter.


BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 562/2005

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 2, stk. 3, og artikel 3, stk. 1

Artikel 6, stk. 3

Artikel 3, stk. 2

Artikel 6, stk. 4

Artikel 3, stk. 3

Artikel 6, stk. 5

Artikel 2, stk. 4

Artikel 3, stk. 4

Artikel 7, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 4

Artikel 7, stk. 5

Artikel 4

Artikel 7, stk. 6

Artikel 8

Artikel 5

Artikel 9, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 9, stk. 3

Artikel 10

Artikel 11, litra a)

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 11, litra b)

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 11, litra c)

Artikel 11, litra d)

Artikel 7, stk. 1, litra c)

Artikel 11, litra e)

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 11, litra e)

Artikel 7, stk. 2

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 8

Artikel 15

Artikel 9

Artikel 16

Artikel 10

Artikel 17

Artikel 11

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag I.A og I.B

Bilag VII

Bilag VIII

Bilag IX

Bilag X

Bilag XI

Bilag XII

Bilag II

Bilag XIII

Bilag III


2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/36


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 480/2010

af 1. juni 2010

om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Spressa delle Giudicarie (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Spressa delle Giudicarie«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96 (2) som ændret ved forordning (EF) nr. 2275/2003 (3).

(2)

Eftersom de pågældende ændringer ikke er af mindre omfang som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringerne godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11.

(3)  EUT L 336 af 23.12.2003, s. 44.

(4)  EUT C 238 af 3.10.2009, s. 14.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.3.   Oste

ITALIEN

Spressa delle Giudicarie (BOB)


2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/38


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 481/2010

af 1. juni 2010

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår listen for 2011 over sekundære målvariabler om intergenerationel overførsel af ugunstige vilkår

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) (1), særlig artikel 15, stk. 2, litra f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med forordning (EF) nr. 1177/2003 er der fastlagt en fælles ramme for en systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår omfattende sammenlignelige og aktuelle tværsnits- og tidsseriedata om indkomstforhold og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om de berørte gruppers sammensætning på nationalt plan og EU-plan.

(2)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1177/2003 er gennemførelsesforanstaltninger nødvendige for at fastlægge listen over de sekundære målområder og -variabler, som hvert år skal indgå i EU-SILC-tværsnitskomponenten. Listen over sekundære målvariabler, der skal indgå i modulet om intergenerationel overførsel af dårlige vilkår, bør fastlægges for 2011. Den bør også indeholde koder for variablerne og definitioner heraf.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Listen over sekundære målvariabler, variabelkoderne og definitionerne til modulet for 2011 om intergenerationel overførsel af ugunstige vilkår, der skal indgå i tværsnitskomponenten i EF-statistikkerne over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC), er indeholdt i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 165 af 3.7.2003, s. 1.


BILAG

I denne forordning anvendes følgende enhed, dataindsamlingsmetode, referenceperiode og definitioner:

1.   Enhed

Der indsamles data for alle nuværende husstandsmedlemmer eller i givet fald for alle udvalgte respondenter, som er over 24, men under 60 år.

2.   Indsamlingsmetode

På grund af arten af de data, som skal indsamles, er kun personlige interview eller registerbaserede data tilladt. Undtagelsesvis er interview af stedfortrædere tilladt, hvis de pågældende personer er midlertidigt fraværende eller forhindret i at svare.

3.   Referenceperiode

Referenceperioden er det tidsrum, hvor den adspurgte var ca. 14 år gammel.

4.   Definitioner

1)   Fader: den person, som den adspurgte betragtede som sin fader, da han/hun var ca. 14 år gammel. Almindeligvis vil faderen være den biologiske fader, men hvis den adspurgte betragter en anden person som sin fader i referenceperioden, skal svarene referere til ham, selv om den biologiske fader er levende og kendt.

2)   Moder: den person, som den adspurgte betragtede som sin moder, da han/hun var ca. 14 år gammel. Almindeligvis vil moderen være den biologiske moder, men hvis den adspurgte betragter en anden person som sin moder i referenceperioden, skal svarene referere til hende, selv om den biologiske moder er levende og kendt.

3)   Husstand: refererer til den husstand, hvor respondenten boede, da han/hun var ca. 14 år gammel. Hvis respondentens forældre var skilt og havde fælles forældremyndighed (hver forælder 50 % af tiden), vælger respondenten sin husstand enten på et objektivt grundlag ud fra den primære adresse, da han/hun var ca. 14 år gammel (dvs. adressen i folkeregistret og/eller id-kortet/passet), eller på et subjektivt grundlag ud fra det sted, hvor han/hun følte sig mest hjemme, da han/hun var 14 år gammel. Ønskes mere detaljerede retningslinjer, henvises til »Description of target variables: Cross-sectional and Longitudinal« (EU-SILC 065 — 2010 operation) — Units.

EMNEOMRÅDER OG LISTE OVER MÅLVARIABLER

 

Modul 2011

Intergenerationel overførsel af ugunstige vilkår

Variabel

Kode

Målvariabel

Basisoplysninger

RB030

 

Person-id

Id-nummer

Personidentifikationsnummer (PID)

PT005

 

Intergenerationel tværsnitsbaseret personvægt

0+(Format 2.5)

Vægt

Familiedata

PT010

 

Forældre

1

Boede sammen med begge forældre (eller personer, der betragtes som forældre)

2

Boede kun sammen med faderen (eller person, der betragtes som fader)

3

Boede kun sammen med moderen (eller person, der betragtes som moder)

4

Boede i en privat husstand uden forældre

5

Boede i en kollektiv husstand eller på institution

PT010_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT020

 

Antal voksne

 

Antal (2 cifre) 0-99

PT020_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT030

 

Antal børn

 

Antal (2 cifre) 0-99

PT030_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT040

 

Antal erhvervsaktive personer i husstanden

 

Antal (2 cifre) 0-99

PT040_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT050

 

Faderens fødselsår

 

År (4 cifre)

– 1

Ved ikke

PT050_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT060

 

Faderens fødeland

1

Født i respondentens nuværende bopælsland (dvs. det land, hvor undersøgelsen foretages)

2

Født i et andet EU-27-land

3

Født i et andet europæisk land

4

Født uden for Europa

– 1

Ved ikke

PT060_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT070

 

Faderens statsborgerskab

1

Respondentens nuværende bopælsland (dvs. det land, hvor undersøgelsen foretages)

2

Et andet EU-27-land

3

Et andet europæisk land

4

Uden for Europa

– 1

Ved ikke

PT070_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT080

 

Moderens fødselsår

 

År (4 cifre)

– 1

Ved ikke

PT080_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT090

 

Moderens fødeland

1

Født i respondentens nuværende bopælsland (dvs. det land, hvor undersøgelsen foretages)

2

Født i et andet EU-27-land

3

Født i et andet europæisk land

4

Født uden for Europa

– 1

Ved ikke

PT090_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT100

 

Moderens statsborgerskab

1

Respondentens nuværende bopælsland (dvs. det land, hvor undersøgelsen foretages)

2

Et andet EU-27-land

3

Et andet europæisk land

4

Uden for Europa

– 1

Ved ikke

PT100_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

Data om uddannelse

PT110

 

Faderens højeste uddannelsesniveau

0

Faderen kunne hverken læse eller skrive på noget sprog

1

Lavt niveau (førskoleniveau, primær uddannelse eller sekundær uddannelse, 1. trin)

2

Mellemniveau (sekundær uddannelse, 2. trin, og niveauet mellem sekundær og tertiær uddannelse)

3

Højt niveau (tertiær uddannelse, 1.og 2. trin)

– 1

Ved ikke

PT110_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT120

 

Moderens højeste uddannelsesniveau

0

Moderen kunne hverken læse eller skrive på noget sprog

1

Lavt niveau (førskoleniveau, primær uddannelse eller sekundær uddannelse, 1. trin)

2

Mellemniveau (sekundær uddannelse, 2. trin og niveauet mellem sekundær og tertiær uddannelse)

3

Højt niveau (tertiær uddannelse, 1.og 2. trin)

– 1

Ved ikke

PT120_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (ukendt moder)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

Data om beskæftigelse

PT130

 

Faderens beskæftigelsesstatus

1

Lønmodtager

2

Selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlem

3

Arbejdsløs

4

Pensioneret eller førtidigt pensioneret eller ophørt med at drive virksomhed

5

Hjemmegående med omsorgsforpligtelser

6

Anden person, som ikke var i arbejde

– 1

Ved ikke

PT130_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 3

Ikke relevant (fader død)

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT140

 

Havde faderen ledelsesfunktion

1

Ledende stilling

2

Ikke ledende stilling

– 1

Ved ikke

PT140_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 2

Ikke relevant (fader arbejdede ikke)

– 3

Ikke relevant (fader død)

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT150

 

Faderens hovedbeskæftigelse

 

ISCO-08(COM)-kode (1 ciffer)

– 1

Ved ikke

PT150_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 2

Ikke relevant (fader arbejdede ikke)

– 3

Ikke relevant (fader død)

– 4

Ikke relevant (fader ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT160

 

Moderens beskæftigelsesstatus

1

Lønmodtager

2

Selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlem

3

Arbejdsløs

4

Pensioneret eller førtidigt pensioneret eller ophørt med at drive virksomhed

5

Hjemmegående med omsorgsforpligtelser

6

Anden person, som ikke var i arbejde

– 1

Ved ikke

PT160_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 3

Ikke relevant (moder død)

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT170

 

Havde moderen ledelsesfunktion

1

Ledende stilling

2

Ikke ledende stilling

– 1

Ved ikke

PT170_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 2

Ikke relevant (moder arbejdede ikke)

– 3

Ikke relevant (moder død)

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT180

 

Moderens hovedbeskæftigelse

 

ISCO-08(COM)-kode (1 ciffer)

– 1

Ved ikke

PT180_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 2

Ikke relevant (moder arbejdede ikke)

– 3

Ikke relevant (moder død)

– 4

Ikke relevant (moder ukendt)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

Økonomiske forhold

PT190

 

Husstandens økonomiske situation

1

Meget dårlig

2

Dårlig

3

Temmelig dårlig

4

Temmelig god

5

God

6

Meget god

– 1

Ved ikke

PT190_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT200

 

Mulighed for at få pengene til at slå til

1

Meget vanskeligt

2

Vanskeligt

3

Ret vanskeligt

4

Ret let

5

Let

6

Meget let

– 1

Ved ikke

PT200_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)

PT210

 

Boligforhold

1

Ejer

2

Lejer

3

Fri bolig

– 1

Ved ikke

PT210_F

1

Udfyldt

– 1

Mangler

– 4

Ikke relevant (boede i kollektiv husstand eller på institution)

– 5

Ikke »den udvalgte respondent«

– 6

Ikke inden for aldersgruppen (25-59)


2.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/46


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 482/2010

af 1. juni 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 2. juni 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

51,1

MK

50,2

TN

92,7

TR

64,5

ZZ

64,6

0707 00 05

AL

41,0

MA

46,5

MK

54,8

TR

120,0

ZZ

65,6

0709 90 70

TR

111,5

ZZ

111,5

0805 50 10

AR

95,7

BR

112,1

TR

93,4

ZA

105,5

ZZ

101,7

0808 10 80

AR

89,4

BR

78,5

CA

80,1

CL

87,2

CN

73,5

IL

49,0

MK

26,7

NZ

121,3

US

140,3

UY

81,7

ZA

86,9

ZZ

83,1

0809 20 95

TR

534,1

ZZ

534,1


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.