29.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 438/2010

af 19. maj 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 (3) fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed.

(2)

I artikel 5 i forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes bestemmelser for transport mellem medlemsstaterne af hunde, katte og fritter, som opført i bilag I, del A og B, til nævnte forordning. I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i nævnte forordning skal disse selskabsdyr være identificeret ved hjælp af en elektronisk identifikationsanordning (transponder). I en overgangsperiode på otte år fra datoen for nævnte forordnings ikrafttræden betragtes disse selskabsdyr også som identificeret, hvis de bærer en letlæselig tatovering.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 14 i forordning (EF) nr. 998/2003 skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder ISO-standard 11784 eller bilag A til ISO-standard 11785, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.

(4)

For at undgå unødvendige forstyrrelser, navnlig for så vidt angår transporten af selskabsdyr fra tredjelande, er det nødvendigt at præcisere henvisningerne til disse ISO-standarder, inden anvendelsen af transpondere bliver obligatorisk. På grund af disse henvisningers tekniske karakter bør de opføres i et bilag til forordning (EF) nr. 998/2003, og artikel 4 og 14 i nævnte forordning bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal hunde, katte og fritter være ledsaget af et pas udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed, hvori det attesteres, at der er foretaget vaccination mod rabies, som er gyldig, i overensstemmelse med anbefalingerne fra det laboratorium, der har fremstillet vaccinen, af det pågældende dyr med en inaktiveret vaccine mod rabies med mindst en antigen enhed pr. dosis (WHO-standard). Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 998/2003 findes der nu også rekombinante vacciner til vaccination mod rabies.

(6)

For at tillade transport, navnlig fra tredjelande, af hunde, katte og fritter, der er vaccineret med rekombinante vacciner, bør det ligeledes fastsættes, at der ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 998/2003 også gives tilladelse til brugen af disse vacciner i overensstemmelse med visse tekniske krav, der er fastsat i et bilag til nævnte forordning.

(7)

Hvis vaccinerne gives i en medlemsstat, bør der være udstedt en markedsføringstilladelse for dem i henhold til enten Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (4) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (5).

(8)	Hvis vaccinerne gives i et tredjeland, bør de opfylde de minimumsstandarder for sikkerhed, der er fastsat i det relevante kapitel i »Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals« fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

(9)

Endvidere bør der vedtages videnskabeligt baserede regler i lighed med dem, der er fastsat for rabies. Disse regler bør fastlægge forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger for transport af selskabsdyr, for så vidt angår andre sygdomme, der kan ramme disse dyr, såfremt disse forebyggende foranstaltninger står i rimeligt forhold til risikoen for at sprede disse sygdomme under transport.

(10)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 er indførslen af hunde og katte til Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige betinget af overholdelse af supplerende krav på baggrund af den særlige situation i disse lande med hensyn til rabies. Denne bestemmelse gælder som en overgangsforanstaltning indtil den 30. juni 2010.

(11)

I overensstemmelse med disse supplerende krav skal hunde og katte, som indføres på disse medlemsstaters område, identificeres ved hjælp af en transponder, medmindre bestemmelsesmedlemsstaten også godkender identifikation af dyret ved hjælp af en letlæselig tatovering. Disse krav omfatter ligeledes obligatorisk antistoftitrering, inden disse selskabsdyr indføres på disse medlemsstaters område, for at bekræfte, at niveauet for beskyttende antistoffer mod rabies er tilstrækkeligt.

(12)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende andre sygdomme end rabies samt ændringer af tekniske krav til identifikation af dyr og til rabiesvaccination som omhandlet i bilagene, der er indsat i forordning (EF) nr. 998/2003 i medfør af nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(13)	I artikel 8 i forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes betingelser for transport af hunde, katte og fritter fra tredjelande afhængigt af den aktuelle rabiessituation i oprindelsestredjelandet og i bestemmelsesmedlemsstaten.

(14)

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal selskabsdyr, hvis de indføres fra visse tredjelande til Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, opfylde de supplerende krav i artikel 6 i nævnte forordning. Disse tredjelande er opført i bilag II, del B, afdeling 2, og del C, til nævnte forordning.

(15)	I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal selskabsdyr, hvis de indføres fra andre tredjelande, anbringes i karantæne, medmindre det efter deres indførsel til Unionen er sikret, at de opfylder kravene i artikel 6 i nævnte forordning.

(16)

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003 kan Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår ekinokoksygdommen, og Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår flåter, gøre indførslen af selskabsdyr på deres område betinget af, at de særlige regler, der var gældende på datoen for nævnte forordnings ikrafttræden, er blevet overholdt. Denne bestemmelse gælder som en overgangsforanstaltning indtil den 30. juni 2010.

(17)

I henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 998/2003 skal Kommissionen efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om nødvendigheden af at opretholde den serologiske test forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som bygger på de indhøstede erfaringer og på en evaluering af risikoen, ledsaget af relevante forslag med hensyn til den ordning, der skal finde anvendelse fra den 1. juli 2010, for så vidt angår artikel 6, 8 og 16 i nævnte forordning.

(18)	For at kunne fastlægge denne ordning gennemførte Kommissionen en konsekvensanalyse på grundlag af forskellige nyere høringer og Kommissionens rapport i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EF) nr. 998/2003, som blev vedtaget den 8. oktober 2007, og tog hensyn til EFSA's anbefalinger.

(19)	EFSA vedtog den 11. december 2006 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af rabies i Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige og Malta ved afskaffelse af den serologiske test til måling af beskyttende antistoffer mod rabies (6).

(20)

På grundlag af data fra 2005 konstaterede EFSA, at visse medlemsstater har en ikke ubetydelig prævalens af rabies hos selskabsdyr. EFSA anbefalede endvidere, at der gennemføres risikobegrænsende foranstaltninger med hensyn til transport af selskabsdyr fra lande med en ikke ubetydelig prævalens af rabies hos selskabsdyr.

(21)	I disse medlemsstater er der først og fremmest tale om sylvatisk rabies. Undersøgelser i marken har vist, at med udryddelsen af sylvatisk rabies efter intensive programmer for oral vaccination af vildtlevende dyr falder antallet af sygdomstilfælde hos husdyr.

(22)

Fællesskabet har godkendt en række programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af rabies i disse medlemsstater i henhold til artikel 24, stk. 5, i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (7). Kommissionen regner med at stoppe EU-støtten til nationale programmer på disse medlemsstaters område ved udgangen af 2011.

(23)	På baggrund af EFSA's udtalelse af 11. december 2006 og de fællesskabsstøttede programmer for udryddelse af rabies i visse medlemsstater bør overgangsforanstaltningerne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 forlænges indtil den 31. december 2011.

(24)	EFSA vedtog den 18. januar 2007 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af ekinokoksygdommen i Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige, Malta og Finland ved ophævelse af de nationale bestemmelser (8).

(25)	EFSA vedtog den 8. marts 2007 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af flåter i Det Forenede Kongerige, Irland og Malta ved ophævelse af de nationale bestemmelser (9).

(26)

Disse udtalelser viser, at EFSA på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke kunne slutte, at de fem medlemsstater, der anvender overgangsforanstaltninger, har en speciel status med hensyn til visse flåter og bændelormen Echinococcus multilocularis, eller kvantificere risikoen for indslæbning af patogener gennem ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.

(27)	For at sikre konsistens med hensyn til overgangsforanstaltningerne bør overgangsforanstaltningen i artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003 forlænges indtil den 31. december 2011.

(28)	Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 998/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»I det tilfælde, der omhandles i første afsnit, litra b), skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder de krav, der er fastsat i bilag Ia, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.«

I artikel 5, stk. 1, foretages følgende ændringer:

Litra b) affattes således:

»b)

ledsaget af et pas udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed, hvori det attesteres, at:

i)	der er foretaget gyldig rabiesvaccination af det pågældende dyr i henhold til bilag Ib

ii)	der om nødvendigt er truffet forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende andre sygdomme, for så vidt angår det pågældende dyr.«

Følgende afsnit tilføjes:

»For at sikre bekæmpelse af andre sygdomme end rabies, der risikerer at spredes under transport af selskabsdyr, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og på de i artikel 19c og 19d fastsatte betingelser vedtage forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger som omhandlet i første afsnit, litra b), nr. ii). Disse foranstaltninger skal være videnskabeligt begrundede og stå i rimeligt forhold til risikoen for at sprede disse sygdomme under transport.«

I artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes indledningen og første led således:

»1. Indtil den 31. december 2011 er indførslen af selskabsdyr, der er opført i bilag I, del A, på Irlands, Maltas, Sveriges og Det Forenede Kongeriges område betinget af, at følgende krav er overholdt:

—

de skal være identificeret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra b), medmindre bestemmelsesmedlemsstaten indtil udløbet af den otteårige overgangsperiode, jf. artikel 4, stk. 1, også godkender identifikation i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra a), og«.

I artikel 8, stk. 1, foretages følgende ændringer:

I litra a) affattes nr. ii) således:

»ii)	indtil den 31. december 2011 til en af de medlemsstater, der er nævnt i bilag II, del A, enten direkte eller efter transit gennem et af de områder, der er nævnt i bilag II, del B, opfylde kravene i artikel 6«.

I litra b) affattes nr. ii) således:

»ii)	indtil den 31. december 2011 til en af de medlemsstater, der er nævnt i bilag II, del A, enten direkte eller efter transit gennem et af de områder, der er nævnt i bilag II, del B, anbringes i karantæne, medmindre det efter deres indførsel til Unionen er sikret, at de opfylder kravene i artikel 6.«

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra b), skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder de krav, der er fastsat i bilag Ia, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.«

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Indtil den 31. december 2011 kan Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår ekinokoksygdommen, og Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår flåter, gøre indførslen af selskabsdyr på deres område betinget af, at de særlige regler, der var gældende på datoen for denne forordnings ikrafttræden, er blevet overholdt.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 19a

1. Kommissionen kan for at tage hensyn til den tekniske udvikling ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d vedtage ændringer af de tekniske krav til identifikationen, der er fastsat i bilag Ia.

2. Kommissionen kan for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling vedrørende rabiesvaccinationer ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d vedtage ændringer af de tekniske krav til rabiesvaccination, der er fastsat i bilag Ib.

3. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

Artikel 19b

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og artikel 19a, i en periode på fem år fra den 18. juni 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 19c.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d.

Artikel 19c

1. Den i artikel 5, stk. 1, og artikel 19a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelig afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19d

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

8)	Bilag Ia og Ib, som affattet i bilaget til nærværende forordning, indsættes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

D. LÓPEZ GARRIDO

Formand

(1) EUT C 318 af 23.12.2009, s. 121.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 9.3.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.4.2010.

(3) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.

(4) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(5) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(6) EFSA Journal (2006) 436, s. 1.

(7) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(8) EFSA Journal (2006) 441, s. 1.

(9) EFSA Journal (2007) 469, s. 1.

BILAG

BILAG Ia

Tekniske krav til identifikationen

Med henblik på artikel 4, stk. 1, skal den elektroniske standardidentifikationsanordning være en passiv anordning til radiofrekvensidentifikation, der kun kan aflæses (»transponder«), og som:

1.	er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og benytter HDX- eller FDX-B-teknologi

2.	kan aflæses af en læseenhed, der er kompatibel med ISO-standard 11785.

BILAG Ib

Tekniske krav til rabiesvaccination (omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), nr. i))

Med henblik på artikel 5, stk. 1, anses en rabiesvaccination for gyldig, hvis følgende krav er opfyldt:

Rabiesvaccinen skal:

være en vaccine, som ikke er en modificeret levende virus-vaccine, og tilhøre en af følgende kategorier:

i)	en inaktiveret vaccine med mindst en antigen enhed pr. dosis (WHO-standard), eller

ii)	en rekombinant vaccine, som udtrykker det immuniserende glykoprotein af rabiesvirus i en levende virus-vektor

hvis den gives i en medlemsstat, have fået en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med:

i)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (1), eller

ii)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (2)

c)	hvis den gives i et tredjeland, som et minimum opfylde de krav, der er fastlagt i kapitel 2.1.13, del C, i »Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals«, 2008-udgaven, fra Verdensorganisationen for Dyresundhed.

En rabiesvaccination må kun anses for gyldig, hvis den opfylder følgende betingelser:

Vaccinen blev givet på den dato, der er angivet i:

i)	afsnit IV i passet, eller

ii)	i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

Den i litra a) omhandlede dato må ikke ligge før den dato for anbringelse af mikrochip, der er angivet i:

i)	afsnit III(2) i passet, eller

ii)	i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

Der skal mindst være forløbet 21 dage efter afslutningen af den af producenten krævede vaccinationsprotokol for den primære vaccination i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i den markedsføringstilladelse, der er omhandlet i punkt 1, litra b), for rabiesvaccinen i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor vaccinationen gives.

Vaccinationens gyldighedsperiode, som foreskrevet i de tekniske specifikationer i markedsføringstilladelsen for rabiesvaccinen i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor vaccinen gives, skal angives af en bemyndiget dyrlæge i:

i)	afsnit IV i passet, eller

ii)	i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

e)	En revaccination (booster) skal anses for en primær vaccination, hvis den ikke blev givet inden for den i litra d) angivne gyldighedsperiode for en tidligere vaccination.

(1) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(2) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring om Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen erklærer, at denne forordnings bestemmelser ikke anfægter institutionernes fremtidige holdninger for så vidt angår gennemførelsen af artikel 290 i TEUF eller enkelte retsakter, som indeholder sådanne bestemmelser.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen agter at foreslå en komplet revision af forordning (EF) nr. 998/2003 inden den 30. juni 2011, navnlig med hensyn til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Erklæring fra Kommissionen om meddelelse af delegerede retsakter

Europa-Kommissionen noterer sig, at det er Europa-Parlamentets og Rådets opfattelse, at den skal tage hensyn til institutionernes ferieperioder (vinter, sommer og valg til Europa-Parlamentet), når den giver meddelelse om delegerede retsakter, medmindre den lovgivningsmæssige retsakt åbner mulighed for en hasteprocedure; formålet hermed er at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at udøve deres beføjelser inden for de frister, der fastlægges i de pågældende lovgivningsmæssige retsakter, og er klar til at handle i overensstemmelse med disse beføjelser.

29.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/11

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 439/2010

af 19. maj 2010

om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Formålet med Unionens politik vedrørende et fælles europæisk asylsystem er ifølge Haagprogrammet at oprette et fælles asylområde ved at indføre en effektiv harmoniseret procedure i overensstemmelse med EU's værdier og humanitære tradition.

(2)

Takket være indførelsen af fælles minimumsstandarder er der de senere år gjort store fremskridt hen imod indførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Der er imidlertid fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om indrømmelse af international beskyttelse og de former, denne beskyttelse antager. Disse forskelle bør mindskes.

(3)

Kommissionen meddelte i sin strategiske plan på asylområdet, der blev vedtaget i juni 2008, at den havde til hensigt at udvikle det fælles europæiske asylsystem ved at foreslå en revision af de eksisterende retlige instrumenter med henblik på større harmonisering af de gældende standarder og ved at øge støtten til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig ved et lovgivningsforslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (støttekontoret) for at øge samordningen af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne, så der sikres en effektiv gennemførelse af de fælles regler.

(4)

I den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget i september 2008, bekræftede Det Europæiske Råd højtideligt, at enhver udlænding, der er udsat for forfølgelse, har ret til hjælp og beskyttelse på Den Europæiske Unions område i medfør af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og andre relevante traktater. Der var endvidere udtrykkelig enighed om, at et europæisk støttekontor skulle oprettes i 2009.

(5)

Formålet med det praktiske samarbejde på asylområdet er inden for en europæisk retlig ramme at forbedre konvergensen og sikre fortsat kvalitet i medlemsstaternes beslutningsprocedurer på dette område. Der er i de senere år allerede blevet iværksat et betydeligt antal praktiske samarbejdsforanstaltninger, navnlig vedtagelsen af en fælles tilgang for så vidt angår oplysninger om oprindelseslande og indførelse af et fælles europæisk uddannelsesprogram på asylområdet.

(6)	Støttekontoret bør oprettes for at styrke og udvikle disse samarbejdsforanstaltninger. Støttekontoret bør tage behørigt hensyn til resultaterne af disse samarbejdsforanstaltninger og de indhøstede erfaringer.

(7)

Når nogle medlemsstaters asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, navnlig som følge af disse landes geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, bør støttekontoret støtte udviklingen af solidaritet inden for Unionen med henblik på at gøre det nemmere at flytte de personer, der nyder international beskyttelse, mellem medlemsstater, samtidig med at det sikres, at asyl- og modtagelsessystemerne ikke misbruges.

(8)

Støttekontoret bør for at kunne opfylde sit mandat bedst muligt være uafhængigt rent teknisk og bør have juridisk, administrativ og økonomisk selvstændighed. Med henblik herpå bør støttekontoret være et EU-organ, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

(9)

Støttekontoret bør arbejde tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre tjenester og trække på disses kapacitet og ekspertise samt med Kommissionen. Medlemsstaterne bør samarbejde med støttekontoret for at sikre, at det er i stand til at opfylde sit mandat.

(10)

Støttekontoret bør også handle i tæt samarbejde med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og, når det er hensigtsmæssigt, med relevante internationale organisationer for at drage nytte af disses ekspertise og støtte. Med henblik herpå bør UNHCR's og de øvrige relevante internationale organisationers roller anerkendes fuldt ud, og disse organisationer bør inddrages fuldt ud i støttekontorets arbejde. Økonomiske midler, som støttekontoret stiller til rådighed for UNHCR i henhold til denne forordning, bør ikke resultere i, at UNHCR's aktiviteter dobbeltfinansieres med midler fra andre internationale eller nationale kilder.

(11)

For at støttekontoret kan opfylde sin funktion, og for så vidt det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver, bør det desuden samarbejde med andre EU-organer, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (2), og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (3).

(12)

Støttekontoret bør samarbejde med Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2008/381/EF (4), for at undgå, at aktiviteterne overlapper hinanden. Støttekontoret bør også opretholde en tæt dialog med civilsamfundet med henblik på udveksling af oplysninger og samling af viden på asylområdet.

(13)

Støttekontoret bør være et europæisk ekspertisecenter på asylområdet, som har ansvaret for at lette, koordinere og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne om de mange aspekter af asyl, for at sætte medlemsstaterne bedre i stand til at give international beskyttelse til dem, der er berettiget hertil, og samtidig, hvor det er relevant, behandle dem, der ikke opfylder kravene til international beskyttelse, på en retfærdig og effektiv måde. Støttekontorets mandat bør koncentreres om tre store opgaver, nemlig at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, at støtte det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet og at støtte de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres.

(14)	Støttekontoret bør ikke have direkte eller indirekte beføjelser i forbindelse med de beslutninger, som medlemsstaternes asylmyndigheder træffer angående individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

(15)

For at yde og/eller koordinere hurtig og effektiv operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, bør støttekontoret på anmodning af de berørte medlemsstater koordinere foranstaltninger til støtte for disse medlemsstater, f.eks. ved at indsætte asylstøttehold bestående af eksperter på asylområdet i disse medlemsstater. Disse hold bør navnlig yde ekspertise med hensyn til tolketjenester, oplysninger om oprindelseslande og viden om behandling og forvaltning af asylsager. Ordningen med asylstøttehold bør være omfattet af denne forordning for at sikre en effektiv indsættelse af holdene.

(16)

Støttekontoret bør opfylde sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den bistand, det yder, og de oplysninger, det videregiver, gennemsigtigheden af dets procedurer og virkemåde, og dets omhu ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt.

(17)

Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i støttekontorets bestyrelse, så de effektivt kan føre kontrol med dets virksomhed. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operative chefer for medlemsstaternes asylmyndigheder eller deres repræsentanter. Den bør have de nødvendige beføjelser, navnlig til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for støttekontorets beslutningstagning, vedtage årsrapporten om situationen på asylområdet i Unionen og tekniske dokumenter om gennemførelsen af Unionens instrumenter på asylområdet og udnævne en administrerende direktør samt, hvor det er hensigtsmæssigt, udpege et forretningsudvalg. I betragtning af UNHCR's ekspertise på asylområdet bør organisationen have et medlem af bestyrelsen uden stemmeret, så den inddrages fuldt ud i støttekontorets arbejde.

(18)

I betragtning af karakteren af støttekontorets opgaver og den administrerende direktørs rolle og med henblik på at gøre det muligt for Europa-Parlamentet at vedtage en udtalelse om den valgte kandidat inden dennes udnævnelse samt inden en eventuel forlængelse af den pågældendes embedsperiode, bør den administrerende direktør opfordres til at fremkomme med en udtalelse til og besvare spørgsmål fra Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Den administrerende direktør bør også forelægge Europa-Parlamentet årsrapporten. Derudover bør Europa-Parlamentet have mulighed for at opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om, hvorledes udførelsen af dennes opgaver forløber.

(19)

For at sikre støttekontorets fulde selvstændighed og uafhængighed bør det have sit eget budget, der hovedsagelig består af et bidrag fra Unionen. Finansieringen af støttekontoret bør finde sted på grundlag af en aftale med budgetmyndigheden som fastlagt i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (5). Unionens budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Unionens bidrag og ethvert tilskud, der ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(20)

Støttekontoret bør desuden samarbejde med myndigheder i tredjelande og internationale organisationer, der er kompetente på områder, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, og tredjelande inden for rammerne af samarbejdsaftaler indgået i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(21)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, har Det Forenede Kongerige og Irland ved skrivelser af 18. maj 2009 meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(22)	I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(23)

Eftersom Danmark som medlemsstat hidtil har bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, bør støttekontoret fremme det operationelle samarbejde med Danmark. Med henblik herpå bør en dansk repræsentant inviteres til at deltage i alle møder i bestyrelsen, der også bør kunne beslutte at invitere danske observatører til arbejdsgruppernes møder, hvor det er relevant.

(24)

For at støttekontoret kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med Unionen, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Støttekontoret bør desuden, efter aftale med Kommissionen, have mulighed for i overensstemmelse med TEUF at indgå samarbejdsaftaler med andre lande end dem, der har indgået aftaler med Unionen, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten. Støttekontoret bør dog under ingen omstændigheder udforme en selvstændig udenrigspolitik.

(25)	Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (Finansforordningen), navnlig artikel 185, bør finde anvendelse på støttekontoret.

(26)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7), bør finde ubegrænset anvendelse på støttekontoret, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).

(27)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (9) bør finde anvendelse på støttekontoret.

(28)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) bør finde anvendelse på støttekontorets behandling af personoplysninger.

(29)

De nødvendige bestemmelser vedrørende lokaler til støttekontoret i den medlemsstat, hvor støttekontoret skal have sit hovedsæde, samt de særlige regler, der skal gælde for støttekontorets samlede personale og deres familiemedlemmer, bør fastlægges i en aftale vedrørende hovedsædet. Endvidere bør værtsmedlemsstaten sikre de bedst mulige vilkår for, at støttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder med hensyn til børns skolegang og transport, så støttekontoret kan tiltrække højt kvalificerede medarbejdere fra så stort et geografisk område som muligt.

(30)

Målene for denne forordning, nemlig at forbedre gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, at lette, koordinere og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet og at yde og/eller koordinere operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)	Denne forordning respekterer grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og bør anvendes i overensstemmelse med retten til asyl, der anerkendes i charterets artikel 18 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ASYLSTØTTEKONTOR OG STØTTEKONTORETS FUNKTION

Artikel 1

Oprettelse af Det Europæiske Asylstøttekontor

Der oprettes et europæisk asylstøttekontor (støttekontoret) for at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet og yde og/eller koordinere operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.

Artikel 2

Støttekontorets funktion

1. Støttekontoret letter, koordinerer og styrker det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne om de mange aspekter af asyl og bidrager til en bedre gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem. I den forbindelse skal støttekontoret inddrages fuldt ud i den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem.

2. Støttekontoret yder effektiv operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, ved at trække på alle de nyttige ressourcer, som det har til rådighed, herunder f.eks. koordinering af ressourcer som tilvejebringes af medlemsstaterne på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

3. Støttekontoret yder videnskabelig og teknisk bistand til Unionens politik og lovgivning på alle de områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på asylspørgsmål, så det fuldt ud kan støtte det praktiske samarbejde på asylområdet og udføre sine opgaver effektivt. Det udgør en uafhængig informationskilde vedrørende alle spørgsmål på disse områder.

4. Støttekontoret opfylder sin funktion på en sådan måde, at det kan tjene som referencegrundlag i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den bistand, det yder, og de oplysninger, det videregiver, den gennemsigtighed, der er forbundet med dets procedurer og virkemåde, dets omhu ved udførelsen af de opgaver, det er pålagt, og den it-støtte, der er nødvendig for udøvelsen af dets mandat.

5. Støttekontoret arbejder tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale tjenester samt med Kommissionen. Støttekontoret udfører sine opgaver, uden at det berører de opgaver, andre relevante EU-organer er pålagt, og arbejder tæt sammen med disse organer og med UNHCR.

6. Støttekontoret har ingen beføjelser i forbindelse med de beslutninger, som medlemsstaternes asylmyndigheder træffer angående individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

KAPITEL 2

STØTTEKONTORETS OPGAVER

AFDELING 1

Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet

Artikel 3

Bedste praksis

Støttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer aktiviteter, der muliggør udveksling af oplysninger og identifikation og samling af bedste praksis mellem medlemsstaterne på asylområdet.

Artikel 4

Oplysninger om oprindelseslande

Støttekontoret tilrettelægger, fremmer og koordinerer aktiviteter vedrørende oplysninger om oprindelseslande, navnlig følgende:

indsamling af relevante, pålidelige, præcise og ajourførte oplysninger om oprindelseslande for personer, der ansøger om international beskyttelse, på en gennemsigtig og upartisk måde, ved brug af alle relevante informationskilder, herunder oplysninger, der er indsamlet fra statslige, ikke-statslige og internationale organisationer og EU-institutioner og -organer

b)	udarbejdelse af rapporter om oprindelseslande på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med litra a)

c)	forvaltning og yderligere udvikling af en portal til indsamling af oplysninger om oprindelseslande og vedligeholdelsen heraf med henblik på at sikre gennemsigtighed i overensstemmelse med de nødvendige regler for adgang til disse oplysninger i henhold til artikel 42

d)	udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelse af oplysninger om oprindelseslande

analyse af oplysninger om oprindelseslande på en gennemsigtig måde for at fremme konvergens i vurderingskriterierne og om nødvendigt gøre brug af resultaterne af møder i en eller flere arbejdsgrupper. Denne analyse har ikke til formål at give medlemsstaterne instruktioner med hensyn til indrømmelse af international beskyttelse eller afslag på ansøgninger herom.

Artikel 5

Støtte til flytning inden for Unionen af personer, der nyder international beskyttelse

Når nogle medlemsstaters asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, navnlig som følge af disse landes geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, fremmer, letter og koordinerer støttekontoret udvekslingen af oplysninger og andre aktiviteter i forbindelse med flytning inden for Unionen. Flytning inden for Unionen sker alene på basis af aftaler mellem medlemsstater og med samtykke fra den pågældende person, der nyder international beskyttelse, og om nødvendigt i samråd med UNHCR.

Artikel 6

Støtte til uddannelse

1. Støttekontoret fastlægger og udvikler uddannelse, der er tilgængelig for medlemmerne af alle nationale administrationer, domstole og retsinstanser samt nationale tjenester med ansvar for asylspørgsmål i medlemsstaterne. Deltagelse i uddannelse berører ikke nationale systemer og procedurer.

Støttekontoret udvikler sådan uddannelse i tæt samarbejde med medlemsstaternes asylmyndigheder og udnytter, hvor det er relevant, den ekspertise, som akademiske institutioner og andre relevante organisationer har.

2. Støttekontoret forvalter og udvikler et europæisk uddannelsesprogram på asylområdet under hensyntagen til Unionens eksisterende samarbejde på dette område.

3. Den uddannelse, støttekontoret tilbyder, kan være generel, specifik eller temabaseret og kan omfatte metoder til »uddannelse af undervisere« (train-the-trainers-methodology).

4. Specifikke eller tematiske uddannelsesaktiviteter, der vedrører viden og færdigheder inden for asylspørgsmål, omfatter og er ikke begrænset til følgende:

a)	internationale menneskerettigheder og gældende EU-ret på asylområdet, herunder særlige retlige emner og spørgsmål vedrørende retspraksis

b)	spørgsmål vedrørende behandlingen af asylansøgninger fra mindreårige og sårbare personer med særlige behov

c)	interviewteknikker

d)	anvendelse af lægerapporter og juridiske ekspertudtalelser i asylprocedurer

e)	spørgsmål i forbindelse med fremskaffelse og anvendelse af oplysninger om oprindelseslande

f)	modtagelsesforhold, med særlig vægt på sårbare grupper og torturofre.

5. Tilbudte uddannelsesaktiviteter skal være af høj kvalitet og fastlægge en række nøgleprincipper og bedste praksis med henblik på større konvergens i de administrative metoder og afgørelser og retlig praksis under behørig hensyntagen til de nationale domstoles og retsinstansers uafhængighed.

6. Støttekontoret giver de eksperter, som er en del af asylindsatspuljen, jf. artikel 15, den specialuddannelse, der er relevant for deres opgaver og funktioner, og afholder regelmæssige øvelser med de pågældende eksperter i overensstemmelse med den tidsplan for specialuddannelse og øvelser, som er omhandlet i støttekontorets årlige arbejdsprogram.

7. Støttekontoret kan i samarbejde med medlemsstaterne tilrettelægge uddannelsesaktiviteter på disses områder.

Artikel 7

Støtte til de eksterne dimensioner af det fælles europæiske asylsystem

Støttekontoret koordinerer efter aftale med Kommissionen udvekslingen af oplysninger og andre foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af instrumenter og mekanismer vedrørende den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem.

Støttekontoret koordinerer udvekslingen af oplysninger og andre foranstaltninger i forbindelse med genbosætning, som medlemsstater træffer med henblik på at imødekomme flygtninges behov for international beskyttelse i tredjelande og udvise solidaritet med deres værtslande.

Støttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat og i overensstemmelse med artikel 49 samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande om tekniske spørgsmål, navnlig med henblik på at fremme og bistå kapacitetsopbygning i tredjelandenes egne asyl- og modtagelsessystemer og gennemføre regionale beskyttelsesprogrammer, samt andre foranstaltninger, der er relevante for varige løsninger.

AFDELING 2

Støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres

Artikel 8

Særligt pres på asyl- og modtagelsessystemet

Støttekontoret koordinerer og støtter fælles foranstaltninger til fordel for asyl- og modtagelsessystemer i medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, som stiller usædvanligt store og presserende krav til deres modtagelsesfaciliteter og asylsystemer. Et sådant pres kan være kendetegnet ved pludselig tilstrømning af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse, og kan opstå som følge af medlemsstatens geografiske placering eller befolkningsmæssige situation.

Artikel 9

Indsamling og analyse af oplysninger

1. For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, indsamler støttekontoret, navnlig på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, UNHCR og eventuelt andre relevante organisationer, oplysninger, der er relevante for identifikation, forberedelse og fastlæggelse af nødforanstaltninger, jf. artikel 10, med henblik på at klare dette pres.

2. På grundlag af data fra de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, identificerer, indsamler og analyserer støttekontoret systematisk oplysninger vedrørende de til rådighed stående strukturer og personaleressourcer, navnlig for så vidt angår oversættelse og tolkning, oplysninger om oprindelseslande og om bistand til behandlingen og forvaltningen af asylsager samt kapaciteten til at modtage asylansøgere i de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, med henblik på at fremme en hurtig og pålidelig gensidig informering af de forskellige medlemsstaters asylmyndigheder.

3. Støttekontoret analyserer data i tilfælde af en pludselig tilstrømning af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som kan forårsage et særligt pres på asyl- og modtagelsessystemer, og sikrer hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Støttekontoret gør brug af eksisterende systemer og mekanismer til tidlig varsling og etablerer om nødvendigt et system til tidlig varsling til eget formål.

Artikel 10

Støtteforanstaltninger til medlemsstaterne

På anmodning af de berørte medlemsstater koordinerer støttekontoret foranstaltninger til støtte for medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, herunder følgende:

a)	foranstaltninger til støtte for medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, for at lette den første gennemgang af de asylansøgninger, der behandles af de kompetente nationale myndigheder

b)	foranstaltninger, der skal sikre, at de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, hurtigt kan stille passende modtagelsesfaciliteter til rådighed, navnlig nødindlogering, transport og lægehjælp

c)	de asylstøttehold, hvis virkemåde er fastsat i kapitel 3.

AFDELING 3

Bidrag til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

Artikel 11

Indsamling og udveksling af oplysninger

1. Støttekontoret tilrettelægger, koordinerer og fremmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes asylmyndigheder indbyrdes og mellem Kommissionen og medlemsstaternes asylmyndigheder om gennemførelsen af alle relevante instrumenter, der henhører under gældende EU-ret på asylområdet. Støttekontoret kan med henblik herpå oprette databaser over faktuelle og retlige oplysninger samt retspraksis vedrørende nationale, EU- og internationale instrumenter på asylområdet, idet der bl.a. gøres brug af eksisterende ordninger. Med forbehold af støttekontorets aktiviteter i medfør af artikel 15 og 16 vil ingen personoplysninger blive lagret i sådanne databaser, medmindre støttekontoret har indhentet sådanne oplysninger fra offentligt tilgængelige dokumenter.

2. Støttekontoret indsamler navnlig oplysninger om følgende:

a)	nationale administrationers og myndigheders behandling af ansøgninger om international beskyttelse

b)	national ret på asylområdet og udviklingen heraf, herunder retspraksis.

Artikel 12

Støttekontorets rapporter og andre dokumenter

1. Støttekontoret udarbejder hvert år en rapport om situationen på asylområdet i Unionen, idet der tages behørigt hensyn til allerede foreliggende oplysninger fra andre relevante kilder. I rapporten evaluerer støttekontoret bl.a. resultaterne af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne forordning, og foretager en samlet sammenlignende analyse af dem for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af og sammenhængen i det fælles europæiske asylsystem.

2. Støttekontoret kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram eller på anmodning af bestyrelsen eller Kommissionen, i tæt samråd med sine arbejdsgrupper og Kommissionen, vedtage tekniske dokumenter om gennemførelsen af EU-instrumenter på asylområdet, herunder retningslinjer og operationelle vejledninger, idet der tages behørigt hensyn til de synspunkter, som medlemsstaterne eller Europa-Parlamentet har givet udtryk for. Når sådanne tekniske dokumenter refererer til spørgsmål vedrørende international flygtningeret, tages der behørigt hensyn til UNHCR's relevante retningslinjer. Dokumenterne har ikke til formål at give medlemsstaterne instruktioner med hensyn til indrømmelse af international beskyttelse eller afslag på ansøgninger herom.

KAPITEL 3

ASYLSTØTTEHOLD

Artikel 13

Koordinering

1. En medlemsstat eller medlemsstater, der er udsat for et særligt pres, kan anmode støttekontoret om indsættelse af et asylstøttehold. Den eller de anmodende medlemsstater giver især en beskrivelse af situationen, angiver formålene med anmodningen om indsættelse og præciserer de forventede behov i forbindelse med indsættelsen, jf. artikel 18, stk. 1.

2. Som svar på en sådan anmodning kan støttekontoret koordinere den nødvendige tekniske og operationelle bistand til den eller de anmodende medlemsstater og indsættelsen af et asylstøttehold i et begrænset tidsrum på denne medlemsstats eller disse medlemsstaters område i henhold til en operationsplan, jf. artikel 18.

Artikel 14

Teknisk bistand

Asylstøtteholdene yder ekspertise som fastsat i den operationsplan, der er omhandlet i artikel 18, navnlig med hensyn til tolketjenester, oplysninger om oprindelseslande og viden om behandlingen og forvaltningen af asylsager inden for rammerne af de foranstaltninger til støtte for medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 10.

Artikel 15

Asylindsatspulje

1. Støttekontorets bestyrelse træffer på forslag af den administrerende direktør og med tre fjerdedeles flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer afgørelse om profilerne for og det samlede antal af de eksperter, der skal stilles til rådighed for asylstøtteholdene (i det følgende benævnt »asylindsatspuljen«). Som led i asylindsatspuljen opretter støttekontoret en tolkeliste. Samme procedure anvendes ved alle senere ændringer af profilerne for og det samlede antal af eksperter i asylindsatspuljen.

2. Medlemsstaterne bidrager til asylindsatspuljen gennem en national ekspertpulje etableret i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret, og foreslår eksperter, der svarer til de ønskede profiler.

Medlemsstaterne bistår støttekontoret med at udpege tolke til tolkelisten.

Medlemsstaterne kan vælge at indsætte tolke eller at stille dem til rådighed via videokonference.

Artikel 16

Indsættelse af asylstøttehold

1. Oprindelsesmedlemsstatens autonomi med hensyn til udvælgelse af antallet af og profilerne for eksperterne (den nationale pulje) samt varigheden af deres indsættelse bevares. Medlemsstaterne stiller disse eksperter til rådighed efter anmodning fra støttekontoret, medmindre de står i en situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, f.eks. en situation med utilstrækkeligt personale til at gennemføre procedurerne for fastlæggelse af status for personer, der ansøger om international beskyttelse. Medlemsstaterne meddeler på anmodning af støttekontoret hurtigst muligt antal, navne og profiler for de eksperter fra deres nationale pulje, som så hurtigt som muligt kan stilles til rådighed med henblik på at tilslutte sig et asylstøttehold.

2. Ved fastlæggelsen af sammensætningen af et asylstøttehold tager den administrerende direktør hensyn til den særlige situation, som den medlemsstat, der har anmodet om bistand, står i. Asylstøtteholdet sammensættes i overensstemmelse med den operationsplan, der er omhandlet i artikel 18.

Artikel 17

Procedure for beslutningstagning om indsættelse af asylstøttehold

1. Om nødvendigt kan den administrerende direktør udsende eksperter fra støttekontoret for at vurdere situationen i den medlemsstat, der anmoder om bistand.

2. Den administrerende direktør underretter straks bestyrelsen om enhver anmodning om indsættelse af asylstøttehold.

3. Den administrerende direktør træffer beslutning om anmodningen om indsættelse af asylstøttehold hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidig skriftligt den medlemsstat, der har anmodet om bistand, og bestyrelsen om beslutningen og anfører de vigtigste grunde for beslutningen.

4. Hvis den administrerende direktør beslutter at indsætte et eller flere asylstøttehold, udarbejder støttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, straks en operationsplan i henhold til artikel 18.

5. Så snart operationsplanen er godkendt, underretter den administrerende direktør de medlemsstater, hvis eksperter skal indgå i asylstøtteholdene, om det nødvendige antal og de ønskede profiler. Disse oplysninger sendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 19, og angiver den dato, hvor indsættelsen skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af operationsplanen til dem.

6. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træffes beslutningerne om indsættelsen af asylstøtteholdene af den stedfortrædende kontorchef.

Artikel 18

Operationsplan

1. Den administrerende direktør og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, fastlægger en operationsplan, som fastsætter de detaljerede betingelser for indsættelsen af asylstøtteholdene. Operationsplanen skal indeholde følgende:

a)	en beskrivelse af situationen inkl. modus operandi og formålene med indsættelsen, herunder det operationelle mål

b)	den forventede varighed af indsættelsen af holdene

c)	det geografiske ansvarsområde i den anmodende medlemsstat, hvor holdene vil blive sat ind

d)	en beskrivelse af opgaver og særlige instrukser for medlemmerne af holdene, herunder om hvilke databaser, de har tilladelse til at foretage søgninger i, samt hvilket udstyr, de må bære i den anmodende medlemsstat, og

e)	sammensætningen af holdene.

2. Alle ændringer eller tilpasninger af operationsplanen skal godkendes af både den administrerende direktør og den anmodende medlemsstat. Støttekontoret sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationsplan til de deltagende medlemsstater.

Artikel 19

Nationale kontaktpunkter

Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med støttekontoret om alle spørgsmål vedrørende asylstøtteholdene.

Artikel 20

Kontaktpunkt på EU-plan

1. Den administrerende direktør udpeger en eller flere af støttekontorets eksperter som kontaktpunkt på EU-plan med ansvar for koordineringen. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

2. Kontaktpunktet på EU-plan tager sig på vegne af støttekontoret af alle spørgsmål vedrørende indsættelsen af asylstøttehold. Kontaktpunktet på EU-plan skal navnlig:

a)	fungere som forbindelsesled mellem støttekontoret og værtsmedlemsstaten

b)	fungere som forbindelsesled mellem støttekontoret og medlemmerne af asylstøtteholdene og yde bistand på vegne af støttekontoret i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for indsættelse af disse hold

c)	overvåge, at operationsplanen gennemføres korrekt, og

d)	aflægge rapport til støttekontoret om alle spørgsmål vedrørende indsættelsen af asylstøttehold.

3. Den administrerende direktør kan bemyndige kontaktpunktet på EU-plan til at bistå med at løse eventuel uenighed om gennemførelsen af operationsplanen og indsættelsen af asylstøttehold.

4. Kontaktpunktet på EU-plan tager ved varetagelsen af sine opgaver kun imod instruktioner fra støttekontoret.

Artikel 21

Civilretligt ansvar

1. Når medlemmer af et asylstøttehold udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

2. Hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten for at få beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af oprindelsesmedlemsstaten.

3. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4. Tvister mellem medlemsstater om anvendelsen af denne artikels stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for Domstolen i overensstemmelse med artikel 273 i TEUF.

5. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder støttekontoret udgifter i forbindelse med skader på støttekontorets udstyr under indsættelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

Artikel 22

Strafferetligt ansvar

Under indsættelsen af et asylstøttehold sidestilles medlemmerne af et asylstøttehold med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Artikel 23

Omkostninger

Stiller medlemsstaterne deres eksperter til rådighed til at indgå i asylstøttehold, dækker støttekontoret fuldt ud omkostninger vedrørende følgende:

a)	rejser fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten

b)	vaccinationer

c)	særlige forsikringsbehov

d)	sundhedsydelser

e)	dagpenge, herunder til indkvartering

f)	støttekontorets tekniske udstyr, og

g)	eksperthonorarer.

KAPITEL 4

STØTTEKONTORETS STRUKTUR

Artikel 24

Støttekontorets administrative og ledelsesmæssige struktur

Støttekontorets administrative og ledelsesmæssige struktur består af:

a)	en bestyrelse

b)	en administrerende direktør og støttekontorets personale.

Støttekontorets administrative og ledelsesmæssige struktur kan bestå af et forretningsudvalg, hvis et sådant udvalg nedsættes i henhold til artikel 29, stk. 2.

Artikel 25

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen består af et medlem udpeget af hver af de medlemsstater, der er bundet af denne forordning, og to medlemmer udpeget af Kommissionen.

2. Hvert bestyrelsesmedlem kan repræsenteres eller ledsages af en suppleant; når suppleanten ledsager et medlem, deltager den pågældende uden at have stemmeret.

3. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges på grundlag af deres erfaring, faglige ansvarlighed og kompetence på højt niveau på asylområdet.

4. En repræsentant for UNHCR er medlem af bestyrelsen uden stemmeret.

5. Bestyrelsens medlemmer udnævnes for tre år. Mandatet kan forlænges. Ved udløbet af deres mandat og ved udtræden fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er truffet foranstaltning til genudnævnelse eller afløsning.

Artikel 26

Bestyrelsens formandskab

1. Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2. Formanden og næstformanden vælges for tre år, og mandatet kan forlænges én gang. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under deres mandatperiode som formand eller næstformand, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

Artikel 27

Bestyrelsesmøder

1. Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden. Den administrerende direktør deltager i møderne. Repræsentanten for UNHCR deltager ikke i mødet, når bestyrelsen varetager funktionerne i artikel 29, stk. 1, litra b), h), i), j) og m), og artikel 29, stk. 2, samt når bestyrelsen beslutter at stille økonomiske midler til rådighed til finansiering af aktiviteter, der gør det muligt for støttekontoret at drage nytte af UNHCR's ekspertise på asylområdet, jf. artikel 50.

2. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra en tredjedel af medlemmerne.

3. Bestyrelsen kan invitere enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i sine møder som observatør.

Danmark inviteres til at deltage i bestyrelsens møder.

4. Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

5. Bestyrelsens sekretariatsopgaver varetages af støttekontoret.

Artikel 28

Afstemningsregler

1. Medmindre andet er fastsat, træffer bestyrelsen beslutning med absolut flertal af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har medlemmets suppleant stemmeretten.

2. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

3. Formanden deltager i afstemningen.

4. Medlemsstater, der ikke deltager fuldt ud i gældende EU-ret på asylområdet, deltager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse inden for rammerne af artikel 29, stk. 1, litra e), og det berørte tekniske dokument udelukkende vedrører et EU-instrument på asylområdet, der ikke er bindende for dem.

5. I bestyrelsens forretningsorden fastlægges mere detaljerede afstemningsregler, herunder regler for, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt regler om beslutningsdygtighed.

Artikel 29

Bestyrelsens opgaver

1. Bestyrelsen sikrer, at støttekontoret udfører de opgaver, det har fået overdraget. Den er støttekontorets planlægnings- og overvågningsorgan. Den har navnlig til opgave:

a)	med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer og efter udtalelse fra Kommissionen at vedtage forretningsordenen

b)	at udnævne den administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 30, at udøve disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og om nødvendigt suspendere eller afskedige den pågældende

c)	at vedtage en almindelig årsrapport om støttekontorets virksomhed og sende den senest den 15. juni i det følgende år til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. Den almindelige årsrapport offentliggøres

d)	at vedtage en årsrapport om situationen på asylområdet i Unionen, jf. artikel 12, stk. 1. Rapporten forelægges Europa-Parlamentet. Rådet og Kommissionen kan anmode om ligeledes at få forelagt rapporten

e)	at vedtage de tekniske dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2

hvert år senest den 30. september på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør og efter at have modtaget Kommissionens udtalelse med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer at vedtage støttekontorets arbejdsprogram for det følgende år og sende det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Dette arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med Unionens årlige budgetprocedure og Unionens lovgivningsprogram på asylområdet

g)	at udøve sine funktioner i tilknytning til støttekontorets budget, jf. kapitel 5

h)	at vedtage de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001, jf. artikel 42 i nærværende forordning

i)	at vedtage støttekontorets personalepolitik under overholdelse af bestemmelserne i artikel 38

j)	efter at have anmodet om en udtalelse fra Kommissionen at vedtage en flerårig plan for personalepolitikken

k)	at træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af støttekontorets mandat som defineret i denne forordning

l)	at træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt udviklingen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra c), og

m)	at træffe alle beslutninger vedrørende etableringen og om nødvendigt ændringer i støttekontorets interne arbejdsstrukturer.

2. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med forberedelsen af beslutninger, arbejdsprogrammer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen, og, hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, til at træffe visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne.

Et sådant forretningsudvalg skal bestå af otte medlemmer, der udpeges blandt medlemmerne af bestyrelsen, heriblandt et af Kommissionens medlemmer i bestyrelsen. Varigheden af mandatet for forretningsudvalgets medlemmer er den samme som for medlemmerne af bestyrelsen.

Repræsentanter for UNHCR eller enhver anden person, hvis udtalelser kan være af interesse, kan på forretningsudvalgets anmodning deltage i forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

Støttekontoret fastsætter forretningsudvalgets procedurer i støttekontorets forretningsorden og offentliggøre disse procedurer.

Artikel 30

Udnævnelse af den administrerende direktør

1. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for en periode på fem år blandt de egnede kandidater, der er identificeret ved en almindelig udvælgelsesprøve organiseret af Kommissionen. Denne udvælgelsesprocedure gør det muligt at bekendtgøre en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Bestyrelsen kan kræve en ny procedure, hvis den ikke finder nogen af kandidaterne på den første liste tilstrækkeligt egnede. Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af dennes personlige kvalifikationer og erfaringer på asylområdet samt dennes administrative og ledelsesmæssige kompetencer. Før udnævnelsen opfordres den kandidat, bestyrelsen har valgt, til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Efter denne udtalelse kan Europa-Parlamentet vedtage en udtalelse, hvori der redegøres for dets syn på den valgte kandidat. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet om, på hvilken måde der er taget hensyn til denne udtalelse. Udtalelsen behandles som personlig og fortrolig, indtil kandidaten er udnævnt.

Inden for de sidste ni måneder af den administrerende direktørs femårige periode foretager Kommissionen en evaluering, hvor den navnlig undersøger:

—	den administrerende direktørs arbejde og

—	støttekontorets opgaver og behov i de følgende år.

2. Bestyrelsen kan under hensyntagen til den nævnte evaluering forlænge den administrerende direktørs embedsperiode én gang med højst tre år, men kun i de tilfælde, hvor en sådan forlængelse er begrundet i støttekontorets funktion og behov.

3. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden skal den administrerende direktør opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Artikel 31

Den administrerende direktørs opgaver

1. Støttekontoret ledes af den administrerende direktør, som varetager sit hverv i uafhængighed. Den administrerende direktør er ansvarlig for sine aktiviteter over for bestyrelsen.

2. Med forbehold af Kommissionens, bestyrelsens eller, hvis det oprettes, forretningsudvalgets beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

3. Den administrerende direktør aflægger på opfordring rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sine opgaver. Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af sine opgaver.

4. Den administrerende direktør er støttekontorets repræsentant i retlig henseende.

5. Den administrerende direktør kan bistås af en eller flere kontorchefer. Hvis den administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træder en af kontorcheferne i dennes sted.

6. Den administrerende direktør er ansvarlig for den administrative ledelse af støttekontoret og gennemførelsen af de opgaver, der tillægges det ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for

a)	den daglige administration af støttekontoret

b)	at udarbejde forslag til støttekontorets arbejdsprogrammer, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse

c)	at gennemføre arbejdsprogrammerne og de beslutninger, der træffes af bestyrelsen

d)	at udarbejde de rapporter om oprindelseslande, der er nævnt i artikel 4, litra b)

e)	at udarbejde et udkast til finansforordningen for støttekontoret, der vedtages af bestyrelsen, jf. artikel 37, samt gennemførelsesbestemmelser hertil

f)	at udarbejde et udkast til overslag over støttekontorets indtægter og udgifter samt gennemførelse af dets budget

g)	at udøve de i artikel 38 nævnte beføjelser over for støttekontorets personale

h)	at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 4, litra c)

i)	at træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af støttekontorets interne strukturer og

at koordinere og lede det rådgivende forum, jf. artikel 51. Til dette formål skal den administrerende direktør i samråd med relevante civilsamfundsorganisationer først vedtage en plan for oprettelse af det rådgivende forum. Når det formelt er oprettet, skal den administrerende direktør i samråd med det rådgivende forum vedtage en operationel plan, der omfatter regler for hyppigheden og karakteren af konsultation samt de organisatoriske mekanismer for gennemførelse af artikel 51. Der skal også vedtages gennemsigtige kriterier for løbende deltagelse i det rådgivende forum.

Artikel 32

Arbejdsgrupper

1. Støttekontoret kan inden for rammerne af sit mandat, således som det er fastsat i denne forordning, oprette arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på asylområdet, herunder dommere. Støttekontoret skal oprette arbejdsgrupper med henblik på anvendelse af artikel 4, litra e), og artikel 12, stk. 2. Suppleanter, som udpeges samtidig med eksperterne, kan træde i stedet for disse.

2. Kommissionen deltager altid i arbejdsgrupperne. UNHCR's repræsentanter kan helt eller delvis deltage i møderne i støttekontorets arbejdsgrupper afhængig af arten af de spørgsmål, der behandles.

3. Arbejdsgrupperne kan indkalde alle, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i møderne, bl.a. repræsentanter for civilsamfundet, der er aktive på asylområdet.

KAPITEL 5

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 33

Budget

1. Der udarbejdes for hvert regnskabsår, der svarer til kalenderåret, overslag over alle støttekontorets indtægter og udgifter, som opføres på støttekontorets budget.

2. Der skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter på støttekontorets budget.

3. Med forbehold af andre indtægter omfatter støttekontorets indtægter:

a)	et bidrag fra Unionen, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget

b)	eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne

c)	beløb, der opkræves for publikationer og andre ydelser leveret af støttekontoret

d)	bidrag fra de associerede lande.

4. Støttekontorets udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsomkostninger.

Artikel 34

Opstilling af budgettet

1. Hvert år opstiller den administrerende direktør et udkast til overslag over støttekontorets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, der omfatter stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

2. Bestyrelsen opstiller på grundlag af udkastet et foreløbigt udkast til overslag over støttekontorets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

3. Det foreløbige udkast til overslag over støttekontorets indtægter og udgifter sendes senest den 10. februar hvert år til Kommissionen. Bestyrelsen sender senest den 31. marts det endelige udkast til overslag, der skal omfatte et udkast til stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

4. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (budgetmyndigheden) sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

5. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF.

6. Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til støttekontoret.

7. Budgetmyndigheden vedtager støttekontorets stillingsfortegnelse.

8. Støttekontorets budget vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

9. Bestyrelsen underretter snarest muligt budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt at gennemføre, og som kan få væsentlige finansielle følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom leje eller køb af bygninger. Den underretter Kommissionen herom.

10. Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den udtalelsen til bestyrelsen inden for seks uger fra underretningen om projektet.

Artikel 35

Gennemførelse af budgettet

1. Den administrerende direktør gennemfører støttekontorets budget.

2. Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 36

Regnskabsaflæggelse og decharge

1. Støttekontorets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i henhold til artikel 128 i Finansforordningen.

2. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører støttekontorets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til støttekontorets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i henhold til artikel 129 i Finansforordningen på eget ansvar støttekontorets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

4. Bestyrelsen afgiver udtalelse om støttekontorets endelige årsregnskab.

5. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6. Det endelige årsregnskab offentliggøres.

7. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

8. På Europa-Parlamentets anmodning forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. Finansforordningens artikel 146, stk. 3.

9. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 37

Finansforordning

Finansforordningen for støttekontoret vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Den må kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (11), hvis det er nødvendigt på grund af de særlige forhold, der karakteriserer støttekontorets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL 6

BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE

Artikel 38

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber, som er fastlagt i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (12) (vedtægten), og de regler, som EU-institutionerne sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på støttekontorets personale, herunder den administrerende direktør.

2. Bestyrelsen vedtager i samråd med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 110 i vedtægten.

3. Støttekontoret udøver over for sine ansatte de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå kontrakter.

4. Bestyrelsen vedtager bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til støttekontoret.

Artikel 39

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for støttekontoret.

KAPITEL 7

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 40

Retlig status

1. Støttekontoret er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2. Støttekontoret har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3. Støttekontoret repræsenteres af sin administrerende direktør.

Artikel 41

Sprogordning

1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (13), finder anvendelse på støttekontoret.

2. Med forbehold af afgørelser, der træffes på grundlag af artikel 342 i TEUF, udarbejdes den almindelige årsberetning om støttekontorets virksomhed og dets årlige arbejdsprogram, jf. artikel 29, stk. 1, litra c) og f), på alle EU-institutionernes officielle sprog.

3. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med støttekontorets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 42

Aktindsigt

1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på støttekontorets dokumenter.

2. Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3. Der kan i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 klages til ombudsmanden over de beslutninger, som støttekontoret træffer, eller de kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, på de i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF fastsatte betingelser.

4. Støttekontorets behandling af personoplysninger er omfattet af forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 43

Regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer og ikke-klassificerede følsomme informationer

1. Støttekontoret anvender sikkerhedsprincipperne i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (14), bl.a. bestemmelserne om udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede informationer.

2. Støttekontoret anvender desuden sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme informationer, således som Kommissionen har vedtaget og gennemført dem.

Artikel 44

Bekæmpelse af svig

1. Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder ubegrænset anvendelse med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2. Støttekontoret tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 og indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele støttekontorets personale.

3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra støttekontoret og de organer, der er ansvarlige for fordeling heraf.

Artikel 45

Ansvarsordning

1. Støttekontorets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af støttekontoret indgået aftale.

3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal støttekontoret i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5. De ansattes personlige ansvar over for støttekontoret fastsættes i den vedtægt, der gælder for dem.

Artikel 46

Evaluering og revision

1. Senest 19. juni 2014 lader støttekontoret foretage en uafhængig ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af det mandat, bestyrelsen har givet det efter aftale med Kommissionen. Evalueringen omfatter støttekontorets indvirkning på det praktiske samarbejde på asylområdet og det fælles europæiske asylsystem. Evalueringen skal inden for rammerne af det fastlagte mandat tage behørigt hensyn til de fremskridt, der er gjort, herunder vurdere, om der kræves yderligere foranstaltninger for at sikre effektiv fordeling af ansvar og solidaritet med medlemsstater, der er udsat for et særligt pres. Evalueringen ser især nærmere på et eventuelt behov for at ændre støttekontorets mandat, herunder de finansielle følger af en eventuel ændring, og undersøger endvidere om forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af støttekontorets opgaver. Evalueringen tager hensyn til de berørte parters synspunkter, både på EU-plan og på nationalt plan.

2. Bestyrelsen træffer efter aftale med Kommissionen afgørelse om tidsplanen for fremtidige evalueringer under hensyntagen til resultaterne af den evaluering, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 47

Administrativ kontrol

Støttekontorets virke er underlagt ombudsmandens kontrol i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 48

Samarbejde med Danmark

Støttekontoret skal fremme operationelt samarbejde med Danmark, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis i spørgsmål, der er omfattet af dets aktiviteter.

Artikel 49

Samarbejde med tredjelande og associerede lande

1. Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kan deltage i støttekontorets arbejde som observatører. Der fastlægges nærmere ordninger vedrørende navnlig karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i støttekontorets arbejde. Disse ordninger omfatter bl.a. bestemmelser om deltagelse i initiativer, der iværksættes af støttekontoret, og om finansielle bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med vedtægten.

2. I forbindelse med spørgsmål, der henhører under støttekontorets aktiviteter, og i det omfang, det er nødvendigt for opfyldelsen af dets opgaver, fremmer støttekontoret, efter aftale med Kommissionen og inden for rammerne af sit mandat det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, inden for rammerne af Unionens politik for forbindelser med tredjelande og kan tillige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i TEUF samarbejde om tekniske aspekter med de kompetente myndigheder i tredjelande på de områder, der er omfattet af denne forordning inden for rammerne af samarbejdsaftaler indgået med disse myndigheder.

Artikel 50

Samarbejde med UNHCR

Støttekontoret samarbejder med UNHCR på de områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af de samarbejdsaftaler, der indgås med UNHCR. Fra støttekontorets side træffer bestyrelsen beslutning om samarbejdsaftaler, herunder deres budgetmæssige følger.

Herudover kan bestyrelsen beslutte, at støttekontoret kan stille økonomiske midler til rådighed for at dække UNHCR's udgifter til aktiviteter, der ikke fremgår af samarbejdsaftalerne. Aktiviteterne skal indgå i de særlige samarbejdsrelationer mellem støttekontoret og UNHCR som fastsat i denne artikel og i artikel 2, stk. 5, artikel 9, stk. 1, artikel 25, stk. 4, og artikel 32, stk. 2. I medfør af artikel 75 i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 finder de relevante bestemmelser i Finansforordningen samt gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse.

Artikel 51

Det rådgivende forum

1. Støttekontoret opretholder en dialog med relevante civilsamfundsorganisationer og relevante kompetente organer, der er aktive inden for asylpolitik på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk eller internationalt plan, og opretter med henblik herpå et rådgivende forum.

2. Det rådgivende forum udgør et middel til udveksling af oplysninger og samling af viden. Det sikrer en tæt dialog mellem støttekontoret og de relevante berørte parter.

3. Det rådgivende forum er åbent for alle relevante berørte parter, jf. stk. 1. Støttekontoret henvender sig til det rådgivende forums medlemmer, hvis der er et særligt behov i tilknytning til de områder, der er fastslået som prioriterede arbejdsområder for støttekontoret.

UNHCR er fast medlem af det rådgivende forum.

4. Støttekontoret anmoder navnlig det rådgivende forum om:

a)	at fremsætte forslag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram, der skal vedtages i henhold til artikel 29, stk. 1, litra f)

b)	at give bestyrelsen tilbagemeldinger og foreslå foranstaltninger til opfølgning af den årsrapport, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, litra c), og årsrapporten om situationen på asylområdet i Unionen, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og

c)	at underrette den administrerende direktør og bestyrelsen om konklusionerne og henstillingerne fra konferencer, seminarer og møder, der vedrører støttekontorets arbejde.

5. Det rådgivende forum mødes mindst en gang om året.

Artikel 52

Samarbejde med Frontex, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, andre EU-organer samt internationale organisationer

Støttekontoret samarbejder med de EU-organer, hvis virksomhed har tilknytning til dets aktivitetsområde, navnlig med Frontex og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt internationale organisationer med kompetence på de områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsaftaler, der indgås med disse organer i overensstemmelse med TEUF og bestemmelserne vedrørende disse organers kompetence.

Samarbejdet skal skabe synergi mellem de berørte organer og undgå overlapninger af det arbejde, der udføres i henhold til disse forskellige organers mandater.

Artikel 53

Aftale vedrørende hovedsædet og vilkår

De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til støttekontoret i værtsmedlemsstaten og de faciliteter, som denne medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i værtsmedlemsstaten for den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, støttekontorets personale og de pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en aftale vedrørende hovedsædet mellem støttekontoret og værtsmedlemsstaten, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den. Værtsmedlemsstaten sikrer de bedst mulige vilkår for, at støttekontoret kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 54

Påbegyndelse af støttekontorets virksomhed

Støttekontoret skal være fuldt operationelt senest den 19. juni 2011.

Kommissionen har ansvaret for støttekontorets oprettelse og indledende drift, indtil det har operationel kapacitet til at gennemføre sit eget budget.

Med henblik herpå:

—	kan en tjenestemand i Kommissionen fungere som midlertidig direktør og varetage den administrerende direktørs opgaver, indtil den administrerende direktør indtræder i sit embede, efter at bestyrelsen har udnævnt den pågældende i henhold til artikel 30

—	kan Kommissionens tjenestemænd under den midlertidige direktørs eller den administrerende direktørs ansvar udføre de opgaver, der er pålagt støttekontoret.

Den midlertidige direktør kan anvise alle betalinger, der er omfattet af støttekontorets bevillinger, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når støttekontorets stillingsfortegnelse er vedtaget.

Artikel 55

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

D. LÓPEZ GARRIDO

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 7. maj 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 25. februar 2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 18. maj 2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(3) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

(4) EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7.

(5) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(8) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(9) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(10) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(12) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(13) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

(14) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.132.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 132

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 29. maj 2010

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper	1
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 438/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr	3
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor	11