ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.084.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 84

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
31. marts 2010


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets Gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 af 29. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina

13

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion

19

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 272/2010 af 30. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 972/2006 om indførelse af særlige regler for importen af Basmati-ris og en midlertidig kontrolordning for fastsættelse af deres oprindelse

23

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 273/2010 af 30. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet ( 1 )

25

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 274/2010 af 30. marts 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

50

 

 

AFGØRELSER

 

 

2010/192/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 29. marts 2010 om undtagelse af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i England, Skotland og Wales fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (meddelt under nummer K(2010) 1920)  ( 1 )

52

 

 

2010/193/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 29. marts 2010 om ændring af beslutning 2003/135/EF for så vidt angår planerne for udryddelse af og nødvaccination mod klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse dele af Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz (Tyskland) (meddelt under nummer K(2010) 1931)

56

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/1


RÅDETS DIREKTIV 2010/24/EU

af 16. marts 2010

om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning t il traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Gensidig bistand mellem medlemsstaterne til inddrivelse af hinandens og Unionens fordringer i forbindelse med visse skatter og andre foranstaltninger bidrager til at sikre et velfungerende indre marked. Den sikrer fiskal neutralitet og har gjort det muligt for medlemsstaterne at afskaffe de diskriminerende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, som var udformet for at hindre svig og budgetmæssige tab.

(2)

Der blev først fastlagt ordninger om gensidig bistand ved inddrivelse i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told (3). Direktivet og dets ændringsretsakter blev kodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (4).

(3)

Disse ordninger udgør et første skridt mod bedre procedurer for inddrivelse i Unionen, idet de harmoniserer gældende nationale regler, men de har imidlertid vist sig utilstrækkelige til at opfylde kravene i det indre marked, som det har udviklet sig de seneste 30 år.

(4)

For bedre at beskytte medlemsstaternes finansielle interesser og det indre markeds neutralitet er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for gensidig bistand til inddrivelse til at omfatte fordringer i forbindelse med skatter og afgifter, der endnu ikke er omfattet af gensidig bistand til inddrivelse, mens det med henblik på at imødekomme det stigende antal anmodninger om bistand og opnå bedre resultater er nødvendigt at gøre bistanden mere effektiv og lettere at anvende i praksis. For at opfylde disse mål er væsentlige tilpasninger nødvendige, og det vil ikke være tilstrækkeligt blot at foretage en ændring af det eksisterende direktiv 2008/55/EF. Nævnte direktiv bør derfor ophæves og erstattes af en ny retsakt, der bygger på de resultater, der er opnået gennem direktiv 2008/55/EF, men som fastsætter klarere og mere præcise regler, hvor det er nødvendigt.

(5)

Klarere regler ville kunne fremme en mere omfattende informationsudveksling mellem medlemsstaterne. De ville endvidere kunne sikre, at alle juridiske og fysiske personer i Unionen er omfattet, idet der tages hensyn til det stadigt voksende spektrum af retlige former, herunder ikke blot traditionelle former som truster og fonde, men til alle de nye instrumenter, der kan oprettes af skatteyderne i medlemsstaterne. De ville desuden kunne gøre det muligt at tage hensyn til alle de former, som fordringer fra de offentlige myndigheder i forbindelse med skatter, afgifter, bidrag, tilbagebetalinger og interventioner kan antage, herunder samtlige pengekrav mod den berørte skatteyder eller en tredjepart, og som træder i stedet for hovedkravet. Klarere regler er nødvendige især for bedre at definere alle de berørte parters rettigheder og forpligtelser.

(6)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes kompetence til at beslutte, hvilke inddrivelsesforanstaltninger der skal være tilgængelige i deres nationale lovgivning. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at hverken forskelle mellem nationale love eller manglende koordinering mellem de kompetente myndigheder forhindrer, at ordningen for gensidig bistand i henhold til dette direktiv fungerer gnidningsløst.

(7)

Gensidig bistand kan bestå af følgende: Den bistandssøgte myndighed kan meddele den bistandssøgende myndighed de oplysninger, den har brug for til inddrivelse af fordringer, der er opstået i den bistandssøgende medlemsstat, og give den betalingspligtige meddelelse om ethvert dokument vedrørende sådanne fordringer, der hidrører fra den bistandssøgende medlemsstat. Den bistandssøgte myndighed kan også efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddrive fordringer, som er opstået i den bistandssøgende medlemsstat, eller træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af disse fordringer.

(8)

Vedtagelse af en ensartet akt til anvendelse i forbindelse med eksekutionsforanstaltninger i den bistandssøgte medlemsstat, samt vedtagelse af en ensartet standardformular for meddelelse af akter og afgørelser vedrørende fordringen, skulle løse de problemer med anerkendelse og oversættelse af akter fra andre medlemsstater, som i høj grad bidrager til den manglende effektivitet i de nuværende ordninger om bistand.

(9)

Der bør skabes et retsgrundlag for udveksling af oplysninger om specifikke tilbagebetalinger af skat uden forudgående anmodning. Af hensyn til effektiviteten bør det ligeledes gøres muligt for skatteembedsmænd fra en medlemsstat at være til stede ved eller deltage i administrative undersøgelser i en anden medlemsstat. Der bør sikres mere direkte udveksling af oplysninger mellem tjenester med henblik på hurtigere og mere effektiv bistand.

(10)

I lyset af den øgede mobilitet i det indre marked og restriktionerne i traktaten og anden lovgivning om de garantier, som skatteydere, der ikke er etableret på det nationale område, kan kræve, bør mulighederne for at anmode om inddrivelses- eller retsbevarende foranstaltninger i en anden medlemsstat udvides. Da fordringens alder er en afgørende faktor, bør det være muligt for medlemsstaterne at anmode om gensidig bistand, selv hvis de nationale inddrivelsesmuligheder endnu ikke er udtømt, bl.a. når anvendelsen af sådanne procedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville give anledning til uforholdsmæssigt store vanskeligheder.

(11)

En generel forpligtelse til at meddele anmodninger og dokumenter i digital form og via elektroniske netværk med præcise regler om anvendelse af sprog i anmodninger og dokumenter burde give medlemsstaterne mulighed for at behandle anmodninger hurtigere og lettere.

(12)

Under inddrivelsesproceduren i den bistandssøgte medlemsstat kan fordringen, meddelelsen fra myndighederne i den bistandssøgende medlemsstat eller den akt, der giver mulighed for eksekution heraf, anfægtes af den berørte person. Det bør fastsættes, at den berørte person i sådanne tilfælde bør indbringe sagen for den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat, og at den bistandssøgte myndighed bør suspendere eksekutionsproceduren, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat, medmindre den bistandssøgende myndighed anmoder om andet.

(13)

Med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til inddrivelse af andre medlemsstaters fordringer bør den bistandssøgte medlemsstat kunne inddrive de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen, fra den betalingspligtige.

(14)

Effektivitet vil bedst kunne opnås, hvis den bistandssøgte myndighed i forbindelse med eksekution af en anmodning om bistand kan anvende de beføjelser, den har i henhold til sin nationale lovgivning om fordringer i forbindelse med de samme eller lignende skatter eller afgifter. Hvis der ikke findes en lignende skat eller afgift, vil den mest hensigtsmæssige procedure være den, der er fastsat i den bistandssøgte medlemsstats lovgivning om fordringer i forbindelse med personlig indkomstskat. Denne anvendelse af national lovgivning bør som hovedregel ikke finde anvendelse på fortrinsstillingen for fordringer, der er opstået i den bistandssøgte medlemsstat. Det bør dog være muligt også at give fortrinsstilling for fordringer fra andre medlemsstater på grundlag af en aftale mellem de pågældende medlemsstater.

(15)

For så vidt angår spørgsmål om forældelse, er det nødvendigt at forenkle de eksisterende regler ved at fastlægge, at en suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen generelt fastsættes i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat, medmindre suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig i henhold til den gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.

(16)

Effektivitet kræver, at oplysninger, som meddeles i forbindelse med den gensidige bistand, kan anvendes til andre formål end dem, der er fastlagt i dette direktiv, i den medlemsstat, der modtager oplysningerne, såfremt dette er tilladt efter national lovgivning i såvel den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, som den medlemsstat, der modtager oplysningerne.

(17)

Dette direktiv bør ikke hindre opfyldelsen af en forpligtelse til at yde videregående bistand på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger.

(18)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(19)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(20)

Målene for dette direktiv, nemlig tilvejebringelsen af en ensartet ordning for gensidig bistand ved inddrivelse i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor af hensyn til den nødvendige ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger regler for, hvorledes medlemsstaterne skal bistå ved inddrivelse i en medlemsstat af fordringer som omhandlet i artikel 2, der opstår i en anden medlemsstat.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på fordringer vedrørende:

a)

alle skatter og afgifter af enhver art, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller dens territoriale eller administrative underenheder, herunder lokale myndigheder eller på vegne af Unionen

b)

restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der opkræves som led i disse foranstaltninger

c)

afgifter og told, der opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker.

2.   Dette direktivs anvendelsesområde omfatter:

a)

administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer vedrørende fordringer, for hvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1, og som pålægges af de administrative myndigheder, der har kompetence til at opkræve de pågældende skatter og afgifter eller foretage administrative undersøgelser herom, eller som bekræftes af administrative eller judicielle instanser på anmodning af disse administrative myndigheder

b)

gebyrer for attester og lignende dokumenter i forbindelse med administrative procedurer vedrørende skatter og afgifter

c)

renter og omkostninger i forbindelse med de fordringer, for hvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1 eller med litra a) eller b) i nærværende stk.

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a)

obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser

b)

gebyrer, der ikke er omhandlet i stk. 2

c)

skyldige beløb af aftaleretlig karakter, såsom betaling for almennyttige offentlige ydelser

d)

strafferetlige sanktioner, der pålægges på basis af offentlig retsforfølgning, eller andre strafferetlige sanktioner, der ikke er omfattet af stk. 2, litra a).

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)   »bistandssøgende myndighed«: et centralt forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling i en medlemsstat, som fremsætter anmodning om bistand vedrørende en af de i artikel 2 omhandlede fordringer

b)   »bistandssøgt myndighed«: et centralt forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling i en medlemsstat, hvortil en anmodning om bistand rettes

c)   »person«:

i)

en fysisk person

ii)

en juridisk person

iii)

når der i henhold til gældende lovgivning er mulighed for det, en sammenslutning af personer, der kan indgå retshandler, men som ikke har status som juridisk person eller

iv)

enhver anden retlig konstruktion uanset art og form, med eller uden status som juridisk person, der ejer eller forvalter aktiver, hvoraf der, herunder af indkomst afledt deraf, skal svares en af de skatter, der er omfattet af dette direktiv

d)   »ad elektronisk vej«: ved hjælp af edb-udstyr til behandling, herunder digital kompression, og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler

e)   »CCN-netværk«: den fælles platform, der er baseret på Common Communication Network (CCN), og som er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told- og skatteområdet.

Artikel 4

Organisatoriske bestemmelser

1.   Hver medlemsstat giver senest den 20. maj 2010 Kommissionen meddelelse om dens kompetente myndighed eller myndigheder (i det følgende benævnt »kompetent myndighed«) for så vidt angår dette direktiv og meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater og offentliggør en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den kompetente myndighed udpeger et centralt forbindelseskontor, som er hovedansvarligt for kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand, der hører under dette direktiv.

Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakter med Kommissionen.

3.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelseskontorer, der er ansvarlige for kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand vedrørende en eller flere bestemte typer eller kategorier af de skatter og afgifter, der er omhandlet i artikel 2.

4.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan ud over det eller de centrale forbindelseskontorer udpege kontorer som forbindelsesafdelinger. Forbindelsesafdelingerne anmoder om eller yder gensidig bistand i henhold til dette direktiv som led i deres specifikke territoriale eller operationelle kompetencer.

5.   Når et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling modtager en anmodning om gensidig bistand, der kræver foranstaltninger uden for det ansvarsområde, det/den har fået tillagt, sender det/den straks anmodningen til det kompetente kontor eller den kompetente afdeling, hvis dette/denne er bekendt, eller til det centrale forbindelseskontor og underretter den bistandssøgende myndighed herom.

6.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat underretter Kommissionen om dens centrale forbindelseskontor og om eventuelle forbindelseskontorer eller forbindelsesafdelinger, som den har udpeget. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

7.   Al korrespondance sendes fra eller på vegne af eller, fra sag til sag efter aftale med det centrale forbindelseskontor, som sikrer en effektiv kommunikation.

KAPITEL II

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Artikel 5

Anmodning om oplysninger

1.   Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed udleverer den bistandssøgte myndighed de oplysninger, der kan forventes at være relevante for den bistandssøgende myndighed ved inddrivelse af dens fordringer som omhandlet i artikel 2.

Med henblik på udlevering af disse oplysninger sørger den bistandssøgte myndighed for at foretage de administrative undersøgelser, der måtte være nødvendige for at fremskaffe dem.

2.   Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at give oplysninger:

a)

som den ikke ville være i stand til at fremskaffe med henblik på inddrivelse af lignende fordringer, opstået i den bistandssøgte medlemsstat

b)

som ville afsløre handelsmæssige, industrielle eller erhvervsmæssige hemmeligheder

c)

hvis meddelelse kunne krænke sikkerheden eller den offentlige orden i den bistandssøgte medlemsstat.

3.   Stk. 2 kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at den gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

4.   Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grundene til, at en anmodning om oplysninger ikke kan efterkommes.

Artikel 6

Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning

Hvis en tilbagebetaling af skatter eller afgifter, dog ikke merværdiafgifter, vedrører en person, der er etableret eller hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan den medlemsstat, hvorfra tilbagebetalingen skal finde sted, underrette den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret eller hjemmehørende, om den forestående tilbagebetaling.

Artikel 7

Tilstedeværelse på administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

1.   Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som den bistandssøgte myndighed har fastsat, kan embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at fremme gensidig bistand som omhandlet i dette direktiv:

a)

være til stede på kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgte medlemsstat udfører deres hverv

b)

være til stede under administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område

c)

bistå de kompetente embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstat under en retssag i den pågældende medlemsstat.

2.   For så vidt det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats gældende lovgivning, kan det fastsættes i den i stk. 1, litra b), omhandlede aftale, at embedsmænd fra den bistandssøgende medlemsstat kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.

3.   Embedsmænd med bemyndigelse fra den bistandssøgende myndighed, som gør brug af mulighederne i stk. 1 og 2, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig bemyndigelse med angivelse af deres identitet og officielle mandat.

KAPITEL III

BISTAND TIL MEDDELELSE AF DOKUMENTER

Artikel 8

Anmodning om meddelelse af visse dokumenter vedrørende fordringer

1.   Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed modtageren alle dokumenter, herunder retslige, der hidrører fra den bistandssøgende medlemsstat, og som vedrører en fordring som omhandlet i artikel 2 eller inddrivelse heraf.

Anmodningen om meddelelse ledsages af en standardformular, der mindst indeholder følgende oplysninger:

a)

navn, adresse og andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren

b)

formålet med meddelelsen og tidsfristen for at give meddelelse

c)

en beskrivelse af det vedlagte dokument og den pågældende fordrings art og beløb

d)

navn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende

i)

det kontor, der har ansvaret for det vedlagte dokument og, hvis det ikke er det samme,

ii)

det kontor, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger om det meddelte dokument eller om mulighederne for at anfægte betalingspligten.

2.   Den bistandssøgende myndighed anmoder kun om meddelelse i henhold til denne artikel, når den ikke kan give meddelelse efter reglerne for meddelelse af de pågældende dokumenter i den bistandssøgende medlemsstat, eller når en sådan meddelelse ville give anledning til uforholdsmæssigt store vanskeligheder.

3.   Den bistandssøgte myndighed giver straks den bistandssøgende myndighed underretning om, hvad den har foretaget sig for at efterkomme anmodningen om meddelelse, og især om, på hvilken dato dokumentet er blevet meddelt til modtageren.

Artikel 9

Meddelelsesmidler

1.   Den bistandssøgte myndighed sørger for, at meddelelsen i den bistandssøgte medlemsstat foretages i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.

2.   Stk. 1 berører ikke andre typer meddelelser foretaget af en kompetent myndighed i den bistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse med de gældende regler i den pågældende medlemsstat.

En kompetent myndighed, der er etableret i den bistandssøgende medlemsstat kan meddele dokumenter direkte med anbefalet brev eller elektronisk til en person på en anden medlemsstats område.

KAPITEL IV

INDDRIVELSESFORANSTALTNINGER ELLER RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER

Artikel 10

Anmodning om inddrivelse

1.   Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver den bistandssøgte myndighed fordringer, der er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat.

2.   Den bistandssøgende myndighed tilsender den bistandssøgte myndighed alle relevante oplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse, så snart den har fået kendskab til disse oplysninger.

Artikel 11

Betingelser for anmodninger om inddrivelse

1.   Den bistandssøgende myndighed må ikke fremsætte en anmodning om inddrivelse, hvis og så længe fordringen og/eller den akt, der hjemler ret til eksekution heraf i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes i denne medlemsstat, medmindre artikel 14, stk. 4, tredje afsnit, finder anvendelse.

2.   Inden den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse, iværksættes de inddrivelseprocedurer, der kan indledes i den bistandssøgende medlemsstat, undtagen i følgende tilfælde:

a)

hvis det er tydeligt, at der ikke er nogen aktiver til inddrivelse i den bistandssøgende medlemsstat, eller at sådanne procedurer ikke vil føre til betaling af hele fordringen, og den bistandssøgende myndighed ligger inde med specifikke oplysninger om, at den pågældende person har aktiver i den bistandssøgte medlemsstat

b)

hvis anvendelse af sådanne procedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville være uforholdsmæssigt vanskelig.

Artikel 12

Akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og andre dokumenter som bilag hertil

1.   Anmodninger om inddrivelse ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat.

Denne ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, afspejler det væsentlige indhold i den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, og udgør det eneste grundlag for inddrivelsesforanstaltninger og retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgte medlemsstat. Den behøver ikke at anerkendes, suppleres eller erstattes af en tilsvarende akt i den pågældende medlemsstat.

Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

oplysninger, der er relevante for identifikationen af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, en beskrivelse af fordringen, herunder dens art, den omfattede periode, datoer af relevans for eksekutionsprocessen samt fordringens beløb og forskellige komponenter såsom hovedstol, påløbne renter osv.

b)

navn og andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af den betalingspligtige

c)

navn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende

i)

det kontor, der har ansvaret for vurderingen af fordringen og, hvis det ikke er det samme

ii)

det kontor, hvor der kan hentes yderligere oplysninger om fordringen eller mulighederne for at anfægte betalingspligten.

2.   Anmodningen om inddrivelse af en fordring kan ledsages af andre dokumenter vedrørende fordringen, som er udstedt i den bistandssøgende medlemsstat.

Artikel 13

Eksekution af anmodningen om inddrivelse

1.   Med henblik på inddrivelse i den bistandssøgte medlemsstat behandles enhver fordring, for hvilken der er fremsat anmodning om inddrivelse, på samme måde som hvis det drejede sig om en fordring fra den bistandssøgte medlemsstat, medmindre andet er fastsat i dette direktiv. Den bistandssøgte myndighed anvender sine beføjelser og procedurer i henhold til de love og administrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder for fordringer i forbindelse med samme skat eller afgift eller, hvis en sådan ikke findes, en lignende skat eller afgift, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.

Hvis den bistandssøgte myndighed vurderer, at der ikke opkræves samme eller lignende skatter eller afgifter på dens område, anvender den sine beføjelser og procedurer i henhold til de love og administrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder for fordringer i forbindelse med personlig indkomstskat, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.

Den bistandssøgte medlemsstat er ikke forpligtet til at give fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling som lignende fordringer, der er opstået i den pågældende medlemsstat, medmindre andet aftales mellem de berørte medlemsstater eller er hjemlet i den bistandssøgte medlemsstats nationale lovgivning. En medlemsstat, der giver en anden medlemsstats fordringer en fortrinsstilling, kan ikke afslå at give de samme eller lignende fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling på samme vilkår.

Den bistandssøgte medlemsstat inddriver fordringen i sin egen valuta.

2.   Den bistandssøgte myndighed underretter efter due diligence-princippet den bistandssøgende myndighed om foranstaltninger, den træffer vedrørende anmodningen om inddrivelse.

3.   Fra den dato, hvorpå anmodningen om inddrivelse blev modtaget, opkræver den bistandssøgte myndighed renter for sen betaling i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.

4.   Hvis de love og administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat tillader det, kan den bistandssøgte myndighed indrømme den betalingspligtige en betalingsfrist eller tillade betaling i rater, og den kan i den forbindelse opkræve renter. Den orienterer efterfølgende den bistandssøgende myndighed om en sådan beslutning.

5.   Med forbehold af artikel 20, stk. 1, fremsender den bistandssøgte myndighed til den bistandssøgende myndighed de beløb, der er inddrevet i forbindelse med fordringen og renterne som omhandlet i stk. 3 og 4 i denne artikel.

Artikel 14

Tvister

1.   Tvister vedrørende fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og tvister vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetent myndighed i den bistandssøgende medlemsstat hører under de kompetente instansers kompetence i den bistandssøgende medlemsstat. Hvis fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, anfægtes under inddrivelsesforretningen af en berørt part, underretter den bistandssøgte myndighed den pågældende part om, at sagen skal indbringes for den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse den gældende lovgivning i den medlemsstat.

2.   Tvister vedrørende de eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat, eller vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetent myndighed i den bistandssøgte medlemsstat indbringes for den kompetente instans i denne medlemsstat i overensstemmelse med gældende lovgivning og administrative bestemmelser i den medlemsstat.

3.   Hvis en sag som omhandlet i stk. 1 er indbragt for den kompetente instans i den bistandssøgende medlemsstat, underretter den bistandssøgende myndighed den bistandssøgte myndighed herom og oplyser, i hvilket omfang fordringen ikke er anfægtet.

4.   Så snart den bistandssøgte myndighed har modtaget de i stk. 3 nævnte oplysninger enten fra den bistandssøgende myndighed eller fra den berørte part, suspenderer den eksekutionsforretningen, for så vidt angår den anfægtede del af fordringen, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans om spørgsmålet, medmindre den bistandssøgende myndighed anmoder om andet i overensstemmelse med tredje afsnit i dette stykke.

Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed, eller hvis den bistandssøgte myndighed på anden måde skønner at det er nødvendigt, kan den bistandssøgte myndighed træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse, for så vidt som lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat tillader det, uden at dette dog berører anvendelsen af artikel 16.

Den bistandssøgende myndighed kan i henhold til de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat, anmode den bistandssøgte myndighed om at inddrive en anfægtet fordring eller den anfægtede del af en fordring, for så vidt som det er tilladt efter de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. Sådanne anmodninger begrundes. Hvis indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for den betalingspligtige, tilbagebetaler den bistandssøgende myndighed eventuelt inddrevne beløb med tillæg af eventuel erstatning i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.

Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende eller den bistandssøgte medlemsstat har indledt en procedure med gensidig aftale, og resultatet af proceduren kan påvirke den fordring, i forbindelse med hvilken der er anmodet om bistand, skal inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, indtil proceduren er afsluttet, medmindre den vedrører et umiddelbart hastetilfælde på grund af svig eller insolvens. Hvis inddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, finder andet afsnit anvendelse.

Artikel 15

Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om bistand ved inddrivelse

1.   Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed om efterfølgende ændringer af anmodningen om inddrivelse eller tilbagetrækning heraf og oplyser om årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen.

2.   Hvis ændringen af anmodningen skyldes en afgørelse fra den i artikel 14, stk. 1, omhandlede kompetente instans fremsender den bistandssøgende myndighed denne afgørelse sammen med en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Den bistandssøgte myndighed træffer derefter yderligere inddrivelsesforanstaltninger på grundlag af den reviderede akt.

Inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, som allerede er truffet på grundlag af den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, kan fortsættes på grundlag af den reviderede akt, medmindre ændringen af anmodningen skyldes, at den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat eller den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, er ugyldig.

Artikel 12 og 14 finder anvendelse på den reviderede akt.

Artikel 16

Anmodning om retsbevarende foranstaltninger

1.   Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed retsbevarende foranstaltninger, hvis dette er tilladt efter dens nationale lovgivning og i henhold til sin administrative praksis, for at sikre inddrivelse, hvis en fordring eller den akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes på det tidspunkt, hvor anmodningen foretages, eller hvis fordringen endnu ikke er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, for så vidt retsbevarende foranstaltninger også er mulige i en lignende situation i henhold til den bistandssøgende medlemsstats lovgivning og administrative praksis.

Det dokument, der udfærdiges med henblik på at hjemle ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende medlemsstat vedrørende en eventuel fordring, for hvilken der er anmodet om gensidig bistand, vedhæftes anmodningen om retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgte medlemsstat. Dette dokument anerkendes, suppleres eller erstattes ikke af en tilsvarende akt i den bistandssøgte medlemsstat.

2.   Anmodningen om retsbevarende foranstaltninger kan ledsages af andre dokumenter vedrørende fordringen, som er udstedt i den bistandssøgende medlemsstat.

Artikel 17

Regler for anmodning om retsbevarende foranstaltninger

Med henblik på iværksættelsen af artikel 16 anvendes artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 2, samt artikel 14 og 15 med de fornødne ændringer.

Artikel 18

Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelser

1.   Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 10-16 omhandlede bistand, hvis inddrivelse af fordringen på grund af den betalingspligtiges situation ville give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder i den bistandssøgte medlemsstat, for så vidt som de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i denne medlemsstat, tillader en sådan fritagelse for nationale fordringer.

2.   Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 5 og 7-16 omhandlede bistand, hvis den oprindelige anmodning om bistand efter artikel 5, 7, 8, 10 eller 16 vedrører fordringer, der er over fem år gamle regnet fra tidspunktet for fordringens forfaldsdato i den bistandssøgende medlemsstat frem til tidspunktet for fremsættelse af den oprindelige anmodning om bistand.

Hvis der imidlertid gøres indsigelse mod fordringen eller den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, løber den femårige tidsfrist fra det tidspunkt, hvor den bistandssøgende medlemsstat fastslår, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod fordringen eller den akt, der hjemler ret til eksekution.

Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat giver henstand eller mulighed for betaling i rater, løber den femårige tidsfrist fra det tidspunkt, hvor den samlede betalingsperiode udløber.

I disse tilfælde er den bistandssøgte myndighed dog ikke forpligtet til at yde bistand, som vedrører fordringer, der er over ti år gamle regnet fra tidspunktet for fordringens forfaldsdato i den bistandssøgende medlemsstat.

3.   En medlemsstat er ikke forpligtet til at yde bistand, hvis det samlede beløb af de fordringer, der er omfattet af dette direktiv, og for hvilke der anmodes om bistand, er på under 1 500 EUR.

4.   Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grundene til, at en anmodning om bistand ikke kan efterkommes.

Artikel 19

Forældelse

1.   Spørgsmål om forældelse afgøres udelukkende ud fra de retsregler, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat.

2.   For så vidt angår suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfrister, har inddrivelsesforanstaltninger, der i overensstemmelse med anmodningen om bistand træffes af eller på vegne af den bistandssøgte myndighed, og som medfører suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, samme virkning i den bistandssøgende medlemsstat, hvis der er hjemmel for den tilsvarende virkning i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgende medlemsstat.

Hvis suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat, anses de inddrivelsesforanstaltninger, der i overensstemmelse med anmodningen om bistand træffes af eller på vegne af den bistandssøgte myndighed, og som ville medføre suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat, for at være truffet i sidstnævnte medlemsstat, for så vidt angår deres virkning for forældelse.

Første og andet afsnit berører ikke rettighederne for de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat til at træffe foranstaltninger til suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen i overensstemmelse med den gældende lovgivning i denne medlemsstat.

3.   Den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed underretter hinanden om foranstaltninger, der afbryder, suspenderer eller forlænger forældelsesfristen for den fordring, for hvilken der er anmodet om inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, eller som kan have denne virkning.

Artikel 20

Omkostninger

1.   Ud over de beløb, der er nævnt i artikel 13, stk. 5, skal den bistandssøgte myndighed søge at inddrive de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med inddrivelsen fra den berørte person og tilbageholde disse i det inddrevne beløb i overensstemmelse med den bistandssøgte myndigheds love og bestemmelser.

2.   Medlemsstaterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse med den gensidige bistand, som de yder hinanden i medfør af dette direktiv.

Ved inddrivelser, der enten frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget store omkostninger eller falder inden for rammerne af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, kan de bistandssøgende og bistandssøgte myndigheder imidlertid træffe aftale om særlige godtgørelsesregler i de pågældende sager.

3.   Uanset stk. 2 forbliver den bistandssøgende medlemsstat ansvarlig over for den bistandssøgte medlemsstat for godtgørelse af eventuelle omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæres ubegrundede, for så vidt angår fordringens indhold eller gyldigheden af den akt, der hjemler ret til eksekution og/eller retsbevarende foranstaltninger, og som er udstedt af den pågældende bistandssøgende myndighed.

KAPITEL V

GENERELLE REGLER FOR ALLE TYPER ANMODNINGER OM BISTAND

Artikel 21

Standardformularer og kommunikationsmidler

1.   De i artikel 5, stk. 1, omhandlede anmodninger om oplysninger, de i artikel 8, stk. 1, omhandlede anmodninger om meddelelse, de i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmodninger om inddrivelse og de i artikel 16, stk. 1, omhandlede anmodninger om retsbevarende foranstaltninger fremsendes elektronisk under anvendelse af en standardformular, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre. Disse formularer anvendes også så vidt muligt i forbindelse med yderligere korrespondance vedrørende anmodningen.

Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og det dokument, der hjemler ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgende medlemsstat, samt de øvrige dokumenter som omhandlet i artikel 12 og 16 fremsendes også elektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der til standardformularerne vedhæftes rapporter, erklæringer og andre dokumenter eller bekræftede kopier eller uddrag heraf, som også fremsendes elektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre.

Standardformularer og elektronisk kommunikation kan også anvendes til udveksling af oplysninger i medfør af artikel 6.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på de oplysninger og den dokumentation, der indhentes ved tilstedeværelse på administrative kontorer i en anden medlemsstat eller ved deltagelse i administrative undersøgelser i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7.

3.   Det forhold at korrespondancen ikke sker elektronisk eller med anvendelse af standardformularer, påvirker ikke gyldigheden af de oplysninger, der indhentes, eller de foranstaltninger, der træffes, i forbindelse med eksekutionen af en anmodning om bistand.

Artikel 22

Anvendelse af sprog

1.   Alle anmodninger om bistand, standardformularer til brug for meddelelse og ensartede akter, der hjemler ret til eksekution i de bistandssøgte medlemsstater, sendes på eller ledsages af en oversættelse til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat. Det forhold, at visse dele heraf er affattet på et andet sprog end det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat, berører ikke deres gyldighed eller lovligheden ved proceduren, for så vidt dette andet sprog er et, der er aftalt mellem de berørte medlemsstater.

2.   De dokumenter, for hvilke der anmodes om meddelelse i henhold til artikel 8, kan sendes til den bistandssøgte myndighed på et af de officielle sprog i den bistandssøgende medlemsstat.

3.   Når en anmodning ledsages af andre dokumenter end de i stk. 1 og 2 nævnte, kan den bistandssøgte myndighed om nødvendigt anmode den bistandssøgende myndighed om en oversættelse af sådanne dokumenter til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat eller til et andet sprog som aftalt bilateralt mellem de berørte medlemsstater.

Artikel 23

Videregivelse af oplysninger og dokumenter

1.   Oplysninger, der under en eller anden form videregives i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.

Sådanne oplysninger kan anvendes med henblik på at iværksætte eksekution eller retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med fordringer, der er omfattet af dette direktiv. De kan også anvendes til vurdering og eksekution af obligatoriske socialsikringsbidrag.

2.   Personer, der er behørigt sikkerhedsgodkendt af Europa-Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan udelukkende få adgang til disse oplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på drift, vedligeholdelse og udvikling af CCN-netværket.

3.   Den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, tillader at de benyttes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1, i den medlemsstat, der har modtaget oplysningerne, hvis oplysningerne i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, kan anvendes til lignende formål.

4.   Hvis den bistandssøgende eller bistandssøgte myndighed vurderer, at oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af dette direktiv, med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, kan være af værdi for en tredje medlemsstat, kan den fremsende de pågældende oplysninger til den omhandlede tredje medlemsstat, forudsat at denne overdragelse er i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i dette direktiv Den underretter den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer, om, at den agter at dele de pågældende oplysninger med en tredje medlemsstat. Den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer, kan modsætte sig en sådan deling af oplysninger inden for ti arbejdsdage fra den dato, hvor den har modtaget meddelelsen fra den medlemsstat, der ønsker at dele oplysningerne.

5.   Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 3, der er blevet fremsendt i henhold til stk. 4, kan kun gives af den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer.

6.   Oplysninger, der under en eller anden form videregives i medfør af dette direktiv, kan påberåbes eller anvendes som bevismateriale af alle myndigheder i den medlemsstat, der har modtaget oplysningerne, på samme grundlag som lignende oplysninger, der tilvejebringes i den pågældende medlemsstat.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Anvendelse af andre aftaler om bistand

1.   Dette direktiv berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse med hensyn til at yde videregående bistand på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, herunder for så vidt angår meddelelse af inden- og udenretslige akter.

2.   Hvis medlemsstaterne indgår sådanne bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger om spørgsmål, som er omfattet af dette direktiv, bortset fra afgørelser i individuelle tilfælde, underretter de straks Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

3.   Hvis medlemsstaterne yder en sådan mere omfattende gensidig bistand i medfør af en bilateral eller multilateral aftale eller ordning, kan de anvende de elektroniske kommunikationsnet og de standardformularer, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 25

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Inddrivelsesudvalget.

2.   Når der henvises til nærværende stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 26

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 25, stk. 2, de nærmere regler for gennemførelse af artikel 4, stk. 2, 3 og 4, artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel 10, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 15, artikel 16, stk. 1, og artikel 21, stk. 1.

Reglerne vedrører mindst følgende:

a)

de praktiske ordninger for organisering af kontakterne mellem de centrale forbindelseskontorer, de andre forbindelseskontorer og forbindelsesafdelingerne i artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i de forskellige medlemsstater og kontakterne med Kommissionen

b)

de kommunikationsmidler, som myndighederne kan benytte til overførsel af meddelelser

c)

formatet af og andre detaljer i standardformularerne til de i artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel 10, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, beskrevne formål

d)

omregning af beløb til inddrivelse og overførsel af inddrevne beløb.

Artikel 27

Rapportering

1.   Hver medlemsstat underretter senest den 31. marts hvert år Kommissionen om følgende:

a)

antallet af anmodninger om oplysninger, meddelelse og inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, som den hvert år sender til hver bistandssøgt medlemsstat, og som den modtager fra hver bistandssøgende medlemsstat

b)

beløbet for de fordringer, for hvilke der anmodes om bistand ved inddrivelse, og de inddrevne beløb.

2.   Medlemsstaterne kan også indsende andre oplysninger, der kan have værdi for evalueringen af den gensidige bistand i henhold til dette direktiv.

3.   Kommissionen aflægger hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan de ordninger, der er etableret i medfør af dette direktiv, fungerer.

Artikel 28

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2012.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 29

Ophævelse af direktiv 2008/55/EF

Direktiv 2008/55/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 30

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 31

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  Udtalelse af 10.2.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 16.7.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18.

(4)  EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/13


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 270/2010

af 29. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag forelagt af Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 452/2007 (2) en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«). Foranstaltningerne består i en værditold på 38,1 %, undtagen for fem virksomheder, der specifikt er nævnt, og som pålægges en individuel toldsats.

1.2.   Anmodning om en fornyet undersøgelse

(2)

I 2008 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (»interimsundersøgelsen«). Anmodningen om en undersøgelse alene af dumpingaspektet blev indgivet af en kinesisk eksporterende producent, Guangzhou Power Team Houseware Co. Ltd., Guangzhou (»Power Team« eller »ansøgeren«). Den endelige antidumpingtold for ansøgeren er 36,5 %.

(3)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at de omstændigheder, som lå til grund for foranstaltningerne, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter. Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningen på sit nuværende niveau for at modvirke dumpingen.

(4)

Ansøgeren fremførte navnlig, at han nu driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, dvs. at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Ansøgeren påstod derfor, at hans normale værdi bør fastsættes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). En sammenligning af denne normale værdi og virksomhedens eksportpriser til Den Europæiske Union (»EU«) viste, at dumpingmargenen tilsyneladende er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau.

(5)

Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at modvirke dumpingen, da det var baseret på den tidligere konstaterede dumping.

1.3.   Indledning af undersøgelsen

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede at indlede en interimsundersøgelse alene af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren (3), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

1.4.   Den pågældende vare og samme vare

(7)

Den vare, som er berørt af den delvise interimsundersøgelse, er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), dvs. strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, normalt angivet under KN-kode ex 3924 90 00 (4), ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00.

(8)

Den vare, der fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til EU , samt den vare, der fremstilles og sælges i Ukraine (anvendt som referenceland), har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

1.5.   De berørte parter

(9)

Kommissionen underrettede officielt repræsentanten for EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(10)

Kommissionen sendte også et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til ansøgeren og modtog en rettidig besvarelse heraf. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der fandt dumping sted, og der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren.

1.6.   Den nuværende undersøgelsesperiode

(11)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 (den »nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Der mindes om, at undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, som førte til indførelsen af foranstaltningerne, omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«).

2.   UNDERSØGELSESRESULTATER

2.1.   Markedsøkonomisk behandling

(12)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted under markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

Virksomhedsbeslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nævneværdig statslig indblanding, og udgifter skal afspejle markedsværdierne.

Virksomheder skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder (»IAS«) og anvendes til alle formål.

Der må ikke være videreført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

Love om konkurs og ejerforhold skal give stabilitet og retssikkerhed.

Valutakursomregninger sker til markedskursen.

(13)

Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling og blev opfordret til at udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling.

(14)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at ansøgeren ikke opfyldte det kriterium for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led (kriterium 1), for så vidt angår udgifterne til de vigtigste inputs. Det blev fastslået, at efter den oprindelige undersøgelses undersøgelsesperiode, dvs. efter 2005, indførte staten eksportrestriktioner på en række stålvarer, herunder de vigtigste råvarer til fremstilling af strygebrætter, dvs. stålplader, stålrør og stålwire. Det bemærkes, at udgifterne til disse råvarer udgør en betydelig del af de samlede udgifter til råvarer. Indførelsen af eksportafgifter gjorde incitamentet til at eksportere mindre og øgede derved mængderne på hjemmemarkedet med lavere priser til følge. Det blev også konstateret, at kinesiske stålproducenter (5) havde adgang til en række subsidieordninger, og visse stålproducenters offentligt tilgængelige kontooplysninger bekræfter, at den kinesiske stat aktivt støtter udviklingen af stålsektoren i Kina.

(15)

Følgelig lå hjemmemarkedspriserne på stål i Kina i NUP langt under priserne på andre betydelige markeder, som f.eks. priserne på stål i Nordamerika og Nordeuropa (6), og disse prisforskelle kan ikke forklares ved nogen konkurrencefordel i stålproduktionen.

(16)

Ud fra de foreliggende oplysninger blev det konstateret, at ansøgeren nød godt af disse kunstigt lave og fordrejede priser på stål, når han købte sine råvarer på det kinesiske hjemmemarked.

(17)

Det konkluderedes derfor, at en stor del af Power Team's inputs ikke i alt væsentligt afspejler markedsværdierne. Følgelig blev det konkluderet, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at alle kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og virksomheden kunne dermed ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(18)

Ansøgeren, eksportlandet og EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte konklusioner. Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen fremsatte bemærkninger.

(19)

Ansøgeren fremførte tre hovedargumenter inden for tidsfristen. For det første anførte denne, at Power Team's råvarepriser stadig var i overensstemmelse med hjemmemarkedspriserne, og at denne konklusion var tilstrækkelig til at opfylde kriterium 1 i den oprindelige undersøgelse. Følgelig betragtede virksomheden det som værende i strid med grundforordningens artikel 11, stk. 9, at sammenligne priserne på det kinesiske hjemmemarked med priserne på andre internationale stålmarkeder. I den forbindelse anfægtede virksomheden også relevansen af de nordeuropæiske og nordamerikanske markedspriser på stål, som der blev sammenlignet med. Ansøgeren fremførte, at der også ville være priser på andre internationale markeder, som f.eks. de tyrkiske eksportpriser, som var lavere end hjemmemarkedspriserne i Kina.

(20)

Det er korrekt, at ansøgeren opfyldte kriterium 1 i den oprindelige undersøgelse, men ikke kriterium 2. Dette er imidlertid ikke i strid med grundforordningens artikel 11, stk. 9, da der ikke er nogen ændring i den metode, der anvendes til at vurdere, om virksomheden drives under markedsøkonomiske vilkår, og navnlig om den stadig opfylder kriterium 1. I begge undersøgelser - den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse – blev spørgsmålet om, hvorvidt råvarerne afspejler markedsværdierne, vurderet. I begge undersøgelser var en af de undersøgte indikatorer hjemmemarkedspriserne på stål, men i den oprindelige undersøgelse var der ingen andre betydelige faktorer, der syntes at have indflydelse på råvarepriserne. Således forblev metoden den samme, det var kun konklusionerne, der var forskellige.

(21)

Den fornyede undersøgelse afslørede, at efter den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. siden 2006, har omstændighederne ændret sig, eftersom den kinesiske stat indførte en række foranstaltninger for at modvirke eksport af stålplader, stålrør og stålwire ved at indføre en eksportafgift og ved at afskaffe momsrefusion ved eksport. Dette havde sammen med de førnævnte subsidieordninger en fordrejende virkning på de kinesiske hjemmemarkedspriser på stål, fordi den prisforskel, der blev konstateret mellem de priser og de offentliggjorte hjemmemarkedspriser for Nordamerika og Nordeuropa, voksede betydeligt til omkring 30 %. Denne prisforskel er ikke blevet anfægtet af ansøgeren efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(22)

For så vidt angår det argument, at de nordamerikanske og nordeuropæiske hjemmemarkedspriser på stål ikke er de eneste internationalt relevante priser, bemærkes det, at begge stålmarkeder blev valgt til en prissammenligning, da begge markeder har et stort forbrug af stål og er konkurrenceprægede markeder med en række aktive producenter. Det kunne derfor med rimelighed antages, at disse hjemmemarkedspriser var repræsentative for konkurrencedygtige markedspriser. Endvidere blev påstanden om, at tyrkiske eksportpriser skulle være lavere end kinesiske hjemmemarkedspriser, ikke yderligere dokumenteret på dette stadium, dvs. at der ikke blev indsendt oplysninger om konkrete priser inden for den fastsatte frist. Endvidere fremkom der ingen forklaring på, at tyrkiske eksportpriser skulle være mere relevante, i betragtning af det tyrkiske eksportmarkeds relativt beskedne størrelse i forhold til det nordamerikanske og nordeuropæiske marked.

(23)

Virksomheden hævdede dernæst, at den blev diskrimineret i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen, eftersom der i et antal andre sager af nyere dato, hvor stål udgjorde et væsentligt input, var en række kinesiske stålvirksomheder, der opfyldte kriterium 1. Disse sager blev alle gennemgået, og det blev konstateret, at ingen af de virksomheder, som var inddraget i de sager, blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, eftersom de alle manglede at opfylde mindst et andet af de i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), opførte kriterier. Af hensyn til den økonomiske forvaltning var det således ikke nødvendigt at gå i detaljer med kriterium 1, da det stod klart, at virksomheden ikke ville komme i betragtning af en anden grund. Under alle omstændigheder var Kommissionen i ingen af disse sager af nyere dato nået frem til den konklusion, at der ikke fandtes fordrejninger på det kinesiske hjemmemarked for stål, tværtimod var der ikke blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling i sager af nyere dato, hvor der kunne konstateres fordrejede priser på råvarer (7).

(24)

Endelig fremførte ansøgeren det argument, at en justering af den normale værdi ville være mere rimelig end at nægte markedsøkonomisk behandling. En justering af den normale værdi forekommer imidlertid urimelig, i betragtning af at et af kriterierne for at indrømme markedsøkonomisk behandling er, at udgifterne til de vigtigste inputs skal afspejle markedsværdierne. Hvis dette ikke er tilfældet, bør konsekvensen snarere være, at der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at den normale værdi erstattes af den normale værdi i et referenceland, navnlig hvis råvarerne udgør så betydelig en del af udgifterne til inputs.

(25)

Det konkluderes, at ingen af Power Team's argumenter var overbevisende eller førte til en anden vurdering af konklusionerne.

(26)

EU-erhvervsgrenen påpegede, at den kinesiske stat havde grebet meget ind i forbindelse med stålindustrien, hvilket allerede havde fået EU og USA til at anmode om WTO-konsultationer for at løse disse problemer.

(27)

På grundlag af ovenstående bekræftes konklusionerne, samt at Power Team ikke bør indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(28)

Efter offentliggørelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at foreslå en ændring af forordning (EF) nr. 452/2007, fremsatte ansøgeren yderligere bemærkninger til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(29)

Ansøgeren genfremsatte hovedsagelig sit argument om, at dennes vigtigste inputs ville afspejle markedsværdierne i Kina, og at kinesiske priser i det store og hele ville være i overensstemmelse med priserne på andre internationale markeder. Ansøgeren erkendte, at prisstigningen på de vigtigste inputs var mindre markant i Kina i 2008 end på andre internationale stålmarkeder, men påstod, at dette ikke skyldtes fordrejninger, hvorimod der kunne ligge andre rent kommercielle faktorer til grund for de lavere priser på det kinesiske hjemmemarked. Ansøgeren pegede på øget produktion i 2008 og anførte, at den gældende antidumping- og udligningstold på eksporten af størstedelen af de inputs af stål, der produceres i Kina, har gjort, at de kinesiske producenter har sænket deres priser på hjemmemarkedet.

(30)

Det bemærkes, at de yderligere prisoplysninger, som ansøgeren fremkom med, understøttede konklusionerne om, at de vigtigste råvarer til fremstillingen af strygebrætter i 2008 i gennemsnit var væsentlig billigere på det kinesiske hjemmemarked end på andre betydelige markeder i verden.

(31)

For så vidt angår det argument, at det var rent kommercielle faktorer, som lå til grund for den prisforskel, dvs. den øgede produktion i Kina, bemærkes det, at det argument ikke var tilstrækkelig dokumenteret, navnlig for så vidt angår en mulig sammenhæng mellem den påståede vækst i produktionen og situationen på efterspørgselssiden. Samtidig viser det argument, som blev fremført af ansøgeren, nemlig at der var indført udligningstold på eksporten af en række stålprodukter fra Kina, blot, at de kinesiske stålproducenter rent faktisk nød godt af subsidier.

(32)

Derfor kan ansøgerens påstand om, at stålmarkedet i Kina ikke er fordrejet, ikke tages til følge, og det konkluderes endeligt, at afgørelsen om markedsøkonomisk behandling ikke bør revideres, og at Power Team ikke bør indrømmes markedsøkonomisk behandling.

2.2.   Individuel behandling

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, indføres der om nødvendigt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterier for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

Eksportører, som er helt eller delvist udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures, kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste.

Eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit.

Størstedelen af aktierne skal tilhøre private, og det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben.

Valutaomregninger foretages til markedskursen.

Statens indgriben er ikke af sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(34)

Ud over den markedsøkonomiske behandling anmodede ansøgeren også om individuel behandling for det tilfælde, at den pågældende ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(35)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren opfyldte alle ovennævnte kriterier, og det konkluderes, at Power Team bør indrømmes individuel behandling.

2.3.   Normal værdi

(36)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(37)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte atter at benytte Tyrkiet, der blev benyttet som referenceland i den oprindelige undersøgelse, som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, men der var ingen samarbejdsvillig tyrkisk producent i forbindelse med denne interimsundersøgelse. En ukrainsk eksporterende producent, som var inddraget i en sideløbende undersøgelse i forbindelse med en anden interimsundersøgelse, var imidlertid samarbejdsvillig. De interesserede parter blev underrettet herom, og der blev ikke gjort indsigelser mod at benytte Ukraine som referenceland på det tidspunkt.

(38)

Da der ikke var nogen umiddelbare grunde til ikke at vælge Ukraine som referenceland, og navnlig da der ikke var nogen anden producent i et tredjeland, som var samarbejdsvillig, blev den normale værdi fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det konstateret, at den samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare i referencelandet var repræsentativt i forhold til ansøgerens eksportsalg til EU. Endvidere blev det sammenlignelige hjemmemarkedssalg (om nødvendigt justeret for fysiske egenskaber) for alle eksporterede varetyper anset for at være repræsentativt, eftersom den solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet.

(40)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget i referencelandet af hver type strygebræt, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type strygebræt.

(41)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på en specifik varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i referencelandet i undersøgelsesperioden.

(42)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(43)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende varetype lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af udelukkende fortjenstgivende salg af den varetype.

(44)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at i tilfælde, hvor fortjenstgivende salg udgjorde under 10 % af den samlede salgsmængde af en bestemt varetype, burde man normalt anvende en beregnet normal værdi.

(45)

I den forbindelse bemærkes det, at der ikke var tale om en situation med under 10 % fortjenstgivende salg i forbindelse med denne undersøgelse. Endvidere er den praksis med automatisk at beregne en normal værdi under sådanne omstændigheder ikke længere gældende.

2.4.   Eksportpris

(46)

Den pågældende vare blev i alle tilfælde solgt til eksport til uafhængige kunder i EU gennem uafhængige forhandlere i Kina, og derfor blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, nemlig på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges til eksport til EU.

(47)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at eksportprisen skulle fastsættes på grundlag af prisen på den uafhængige kinesiske forhandlers faktura ved salg til uafhængige kunder i EU, og ikke som det blev gjort på grundlag af den pris, der er betalt eller skal betales for varen, når den sælges af Power Team til den uafhængige forhandler i Kina til eksport. En sådan fremgangsmåde ville imidlertid ikke være i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, hvoraf det fremgår, at når varer sælges til eksport, beregnes eksportprisen på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresælges til en uafhængig køber. Påstanden må derfor afvises.

2.5.   Sammenligning

(48)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for fysiske egenskaber, transportudgifter, omkostninger til forsikring og håndtering og kreditomkostninger, når dette var relevant og berettiget. I betragtning af at eksportprisen blev fastsat udelukkende på grundlag af hjemmemarkedssalg til kinesiske forhandlere til eksport, var der ingen grund til at tage hensyn til afgiftsforskelle, eftersom den normale værdi også blev fastsat ud fra hjemmemarkedssalget i referencelandet, der har en lignende afgiftsordning. Både den normale værdi og eksportprisen blev derfor beregnet ekskl. moms.

(49)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at grupperingen af varetyper (som rent faktisk var sket til sammenligningsformål) skabte tvivl om, hvorvidt prissammenligningen var korrekt.

(50)

I den sammenhæng bemærkes det, at grupperingen af varetyper i forbindelse med denne undersøgelse var identisk med den gruppering, der blev foretaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og blev betragtet som nødvendig for at øge sammenligneligheden mellem de varer, som Power Team solgte til eksport til EU, og de varer, som blev solgt på hjemmemarkedet i referencelandet. Det bør også bemærkes, at ansøgeren ikke dokumenterede sin anmodning yderligere, navnlig for så vidt angår grunden til, at den foretagne gruppering (som forklaret i den særlige fremlæggelse af oplysninger til ansøgeren) ikke ville være hensigtsmæssig. Påstanden må derfor afvises.

2.6.   Dumpingmargen

(51)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(52)

Det blev konstateret, at Power Team's dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EU's grænse, var på 39,6 %.

3.   VARIGE ÆNDRINGER I OMSTÆNDIGHEDERNE

(53)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(54)

I denne forbindelse skal der mindes om, at ansøgeren blev nægtet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, fordi der blev konstateret uregelmæssigheder, for så vidt angår dennes regnskabsføring. I denne undersøgelse konstateredes det, at Power Team opfyldte dette kriterium. Som anført ovenfor opfyldte ansøgeren imidlertid ikke kriteriet for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c, første led, for så vidt angår udgifterne til de vigtigste inputs. Derfor har omstændighederne, for så vidt angår markedsøkonomisk behandling, ikke ændret sig for ansøgerens vedkommende.

(55)

De oplysninger, der blev indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen (dvs. ansøgerens individuelle priser ved eksport til EU og en normal værdi, fastsat i Ukraine som referenceland), førte imidlertid til en højere dumpingmargen. Denne ændring betragtes som betydelig, og bibeholdelse af foranstaltningen på det nuværende niveau ville ikke længere være tilstrækkeligt til at modvirke dumpingen.

4.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(56)

Som resultat af den fornyede undersøgelse anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra Power Team til 39,6 %.

(57)

For så vidt angår niveauet for resttolden, mindes der om, at samarbejdsviljen i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var begrænset. Således blev tolden for ikke-samarbejdsvillige virksomheder fastsat på et niveau, der svarede til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producents mest solgte varetyper med den højeste dumpingmargen. Ved at anvende samme metode og ud fra de relevante oplysninger fra ansøgeren skal resttolden ændres til 42,3 %.

(58)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 452/2007, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til parternes bemærkninger, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 452/2007 foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om Guangzhou Power Team Houseware Co. Ltd., Guangzhou i tabellen i artikel 1, stk. 2, affattes således:

Land

Producent

Told (%)

Taric-tillægskode

Kina

Guangzhou Power Team Houseware Co. Ltd., Guangzhou

39,6

A783

Oplysningerne om alle andre virksomheder i Kina i tabellen i artikel 1, stk. 2affattes således:

Land

Producent

Told (%)

Taric-tillægskode

Kina

Alle andre virksomheder

42,3

A999

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010

På Rådets vegne

E. ESPINOSA

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 109 af 26.4.2007, s. 12.

(3)  EUT C 3 af 8.1.2009, s. 14 (»indledningsmeddelelse«).

(4)  Koden er ændret (3924 90 00 i stedet for 3924 90 90, jf. indledningsmeddelelsen) som følge af den nye Kombinerede Nomenklatur, som trådte i kraft den 1.1.2010 (jf. forordning (EF) nr. 948/2009).

(5)  Eksempelvis »Money for Metal: A detailed Examination of Chinese Government Subsidies to its Steel Industry« af Wiley Rein LLP, juli 2007, »China Government Subsidies Survey« af Anne Stevenson-Yang, februar 2007, »Shedding Light on Energy Subsidies in China: An Analysis of China's Steel Industry from 2000-2007« af Usha C.V. Haley, »China's Specialty Steel Subsidies: Massive, Pervasive and Illegal« af Specialty Steel Industry of North America, »The China Syndrome: How Subsidies and Government Intervention Created the World's Largest Steel Industry« af Wiley Rein & Fielding LLP, juli 2006 og »The State-Business Nexus in China’s Steel Industry – Chinese Market Distortions in Domestic and International Perspective« af Prof. Dr. Markus Taube & Dr. Christian Schmidkonz fra THINK!DESK China Research & Consulting, 25.2.2009.

(6)  Kilde: Steel Business Briefing, average prices for 2005 and 2008.

(7)  Jf. Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 29 af 31.1.2009, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 94 af 8.4.2009, s. 17).


31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 271/2010

af 24. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 25, stk. 3, artikel 38, litra b), og artikel 40, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007 fastsætter, at fællesskabslogoet er en af de obligatoriske angivelser, der skal anføres på emballagen for produkter, der er forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, jf. artikel 23, stk. 1, og at anvendelsen af dette logo er valgfri for produkter importeret fra tredjelande. Artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 tillader, at fællesskabslogoet anføres i mærkning og udformning af samt reklamer for produkter, der opfylder kravene i nævnte forordning.

(2)

Erfaringerne fra anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (2), som er blevet erstattet af forordning (EF) nr. 834/2007, har vist, at det fællesskabslogo, som kunne anvendes på frivillig basis, ikke længere opfylder forventningerne hos hverken sektorens erhvervsdrivende eller forbrugerne.

(3)

Der bør indføres nye bestemmelser vedrørende logoet i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (3). Disse bestemmelser bør muliggøre en bedre tilpasning af logoet til udviklingen i sektoren, specielt ved at forbrugerne bedre kan identificere økologiske produkter, der falder under EU-forordningerne vedrørende økologisk produktion.

(4)

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er det hensigtsmæssigt at henvise til et »EU-logo for økologisk produktion« i stedet for et »EF-logo for økologisk produktion«.

(5)

Kommissionen har organiseret en konkurrence for kunst- og designstuderende i medlemsstaterne for at indhente forslag til et nyt logo, og af disse forslag udvalgte et uafhængigt bedømmelsesudvalg de 10 bedste, som blev opstillet på en prioriteringsliste. En yderligere gennemgang under hensyn til intellektuel ejendomsret gjorde det muligt at identificere de tre bedste modeller ud fra dette synspunkt, hvilke derefter blev lagt ud på nettet i perioden fra 7. december 2009 til 31. januar 2010 for at indhente reaktioner. Det logo, som de fleste besøgende på webstedet i den pågældende periode valgte, bør blive Den Europæiske Unions nye logo for økologisk produktion.

(6)

Ændringen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion pr. 1. juli 2010 bør ikke forårsage vanskeligheder på markedet, da økologiske produkter, der allerede er markedsført, kan sælges uden de obligatoriske angivelser, der kræves i artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007, såfremt de pågældende produkter er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91 eller (EF) nr. 834/2007.

(7)

For at det kan blive muligt at anvende logoet lige fra det tidspunkt, hvor det bliver obligatorisk i henhold til EU-lovgivningen, og for at sikre at det fungerer effektivt på det interne marked, sikrer fair konkurrence og beskytter forbrugernes interesser, er det nye logo for økologisk produktion blevet registreret som et fællesmærke for økologisk landbrug hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret, og det er derfor gældende, brugbart og beskyttet. Logoet vil også blive registreret i internationale og EU-varemærkeregistre.

(8)

Ifølge artikel 58 i forordning (EF) nr. 889/2008 bør kodenummeret på kontrolmyndigheden eller kontrolorganet anbringes umiddelbart under fællesskabslogoet uden nogen specifik angivelse af formatet eller tildelingen af disse koder. For at opnå en harmoniseret anvendelse af disse kodenumre, bør der fastsættes detaljerede bestemmelser om formatet og tildelingen af disse koder.

(9)

Forordning (EF) nr. 889/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 889/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit III affattes overskriften på kapitel 1 således:

 

»Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion«.

2)

Artikel 57 affattes således:

»Artikel 57

EU-logo for økologisk produktion

Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion (i det følgende benævnt »EU-logo for økologisk produktion«) skal følge modellen i del A i bilag XI til nærværende forordning, jf. artikel 25, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007.

EU-logoet for økologisk produktion skal kun anvendes, når det pågældende produkt er produceret i overensstemmelse med kravene i forordning (EØF) nr. 2092/91 og dens gennemførelsesforordninger eller forordning (EF) nr. 834/2007, og kravene i nærværende forordning.«

3)

Artikel 58, stk. 1, litra b), c) og d), affattes således:

»b)

indeholde en angivelse, der henviser til den økologiske produktionsmetode, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 i overensstemmelse med del B.2 i bilag XI til nærværende forordning

c)

indeholde et referencenummer, der skal afgøres af Kommissionen eller medlemsstatens myndighed i overensstemmelse med del B.3 i bilag XI til nærværende forordning, og

d)

anbringes i samme synsfelt som EU-logoet for økologisk produktion, når dette anvendes i mærkningen.«

4)

Artikel 95, stk. 9 og 10, affattes således:

»9.   Lagre af produkter, der er produceret, emballeret og mærket inden den 1. juli 2010 i overensstemmelse med enten forordning (EØF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007, kan fortsat markedsføres forsynet med angivelser, som henviser til økologisk produktion, indtil lagrene er udtømt.

10.   Emballager, der er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007, kan fortsat anvendes til produkter, der markedsføres forsynet med angivelser, som henviser til økologisk produktion, indtil den 1. juli 2012, forudsat at produktet i øvrigt opfylder kravene i forordning (EF) nr. 834/2007.«

5)

Bilag XI erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1

(2)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1

(3)  EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.


BILAG

»BILAG XI

A.   EU-logo for økologisk produktion, jf. artikel 57

1.

EU-logoet for økologisk produktion skal svare til følgende model:

Image

2.

Referencefarven i Pantone er Green Pantone nr. 376 og Green [50 % Cyan + 100 % Yellow], når der anvendes firfarvetryk.

3.

EU-logoet for økologisk produktion kan også anvendes i sort og hvidt som vist nedenfor, men kun når det ikke kan vises i farve:

Image

4.

Hvis emballagens eller mærkningens baggrundsfarve er mørk, kan symbolerne anvendes i negativt format med emballagens eller mærkningens baggrundsfarve.

5.

Anvendes et symbol i farver på en farvet baggrund, som gør det mindre tydeligt, bør der anvendes en ydre linje omkring symbolet for at øge kontrasten med baggrundsfarverne.

6.

I visse særlige situationer, hvor en emballage er forsynet med angivelser i en enkelt farve, kan EU-logoet for økologisk produktion anføres i samme farve.

7.

EU-logoet for økologisk produktion skal mindst være 9 mm højt og 13,5 mm bredt; forholdet højde/bredde skal altid være 1:1,5. På meget små emballager kan det være nødvendigt at reducere minimumshøjden til 6 mm.

8.

EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes sammen med grafiske eller bogstavelige elementer med tilknytning til økologisk landbrug, hvis EU-logoet for økologisk produktion hverken ændres eller denatureres af sådanne elementer, og angivelserne i artikel 58 heller ikke ændres. Når EU-logoet for økologisk produktion anvendes samtidigt med nationale eller private logoer, der har en anden grøn farve end den i punkt 2 nævnte referencefarve, kan EU-logoet for økologisk produktion anvendes i nævnte ikke-referencefarve.

9.

Anvendelsen af EU-logoet for økologisk produktion skal ske efter de bestemmelser, der er knyttet til logoets registrering som fællesmærke for økologisk landbrug hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret og i internationale og EU-varemærkeregistre.

B.   Kodenumre, jf. artikel 58

Kodenumrenes almindelige format er følgende:

AB-CDE-999

hvor:

1.

»AB« er ISO-koden, som angivet i artikel 58, stk. 1, litra a), for det land, hvor kontrollen finder sted, og

2.

»CDE« er en angivelse i tre bogstaver, der skal afgøres af Kommissionen eller den enkelte medlemsstat, såsom »bio« eller »öko« eller »org« eller »eko«, der henviser til den økologiske produktionsmetode, jf. artikel 58, stk. 1, litra b), og

3.

»999« er referencenummeret med højst tre cifre, der som fastsat i artikel 58, stk. 1, litra c), tildeles af:

a)

den enkelte medlemsstats kompetente myndighed til de kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, de har delegeret kontrolopgaverne til i medfør af artikel 27 i forordning (EF) nr. 834/2007

b)

Kommissionen til:

i)

de kontrolorganer og -myndigheder, der omhandles i artikel 3, stk, 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (1) og er opført på listen i bilag I til nævnte forordning

ii)

tredjelandenes kompetente myndigheder eller kontrolorganer, der omhandles i artikel 7, stk, 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1235/2008 og er opført på listen i bilag III til nævnte forordning

iii)

de kontrolorganer og -myndigheder, der omhandles i artikel 10, stk, 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1235/2008 og er opført på listen i bilag IV til nævnte forordning

c)

den enkelte medlemsstats myndighed til den kontrolmyndighed eller det kontrolorgan, der har fået tilladelse til indtil 31. december 2012 at udstede kontrolattester, jf. artikel 19, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1235/2008 (importtilladelser), efter forslag fra Kommissionen.

Kommissionen offentliggør kodenumrene med dertil egnede tekniske midler, herunder offentliggørelse på internettet.


(1)  EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25


31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/23


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 272/2010

af 30. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 972/2006 om indførelse af særlige regler for importen af Basmati-ris og en midlertidig kontrolordning for fastsættelse af deres oprindelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 138 og 143, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtning:

(1)

Den aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Indien i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994 (2), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2004/617/EF (3), fastsætter en toldsats på nul for importen af afskallet ris af visse sorter af Basmati-typen med oprindelse i Indien.

(2)

Den aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994 (4), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2004/618/EF (5), fastsætter en toldsats på nul for importen af afskallet ris af visse sorter af Basmati-typen med oprindelse i Pakistan.

(3)

I artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 972/2006 (6) er det fastsat, at forordningens regler gælder for afskallet Basmati-ris af de sorter, der er specificeret i bilag XVIII til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(4)

I artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 972/2006 er det fastsat, at hvis resultaterne af de test, som medlemsstaterne foretager for importeret Basmati-ris, viser, at det analyserede produkt ikke svarer til det, der er angivet i ægthedscertifikatet, anvendes importtolden for afskallet ris. I den sammenhæng er der i reglerne ikke fastsat en tolerance for forekomsten af ris, der ikke svarer til de sorter, som er opført i bilag XVIII til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(5)

Vilkårene for produktion af og handel med Basmati-ris gør det særdeles vanskeligt at garantere, at hvert eneste parti består 100 % af Basmati-ris af de sorter, der er opført i bilag XVIII til forordning (EF) nr. 1234/2007. Med henblik på at sikre regelmæssige forsyninger af Basmati-ris til EU, og da den dna-baserede EU-kontrolordning endnu ikke er funktionsdygtig, og medlemsstaterne derfor kan anvende deres egne kontrolprotokoller med mindst 5 % usikkerhed for kontrollerne, som kan kumuleres på ethvert toleranceniveau, bør der anvendes en tolerance på 5 % for forekomst i importeret Basmati-ris af langkornet ris, der ikke svarer til nogle af de sorter, som er opført i nævnte bilag XVIII.

(6)

For at alle berørte importører kan få gavn af denne foranstaltnings positive virkninger, bør det fastsættes, at tolerancen gælder for hver import af Basmati-ris, for hvilken medlemsstaternes myndigheder endnu ikke har truffet endelig afgørelse om retten til nultoldsats.

(7)

Forordning (EF) nr. 972/2006 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 972/2006 tilføjes følgende punktum:

»Forekomst af op til 5 % afskallet ris, der henhører under KN-kode 1006 20 17 eller 1006 20 98 og ikke svarer til nogle af de arter, som er opført i bilag XVIII til forordning (EF) nr. 1234/2007 (7), accepteres dog.

Artikel 2

Artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 972/2006, som ændret ved artikel 1 i nærværende forordning, gælder også for Basmati-ris, der importeres, inden nærværende forordning træder i kraft, og for hvilken medlemsstaternes myndigheder endnu ikke endeligt har fastslået den ret til nultoldsats, som er fastsat i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2 anvendes ikke mere fra udgangen af den tolvte måned efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 19.

(3)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 17.

(4)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 25.

(5)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 23.

(6)  EUT L 176 af 30.6.2006, s. 53.

(7)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1


31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 273/2010

af 30. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Den Europæiske Union og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 er der opstillet en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Den Europæiske Union i henhold til kapitel II i forordning (EF) nr. 2111/2005 (2).

(2)

En række medlemsstater har givet Kommissionen oplysninger, som er relevante i forbindelse med en ajourføring af fællesskabslisten, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005. Tredjelande har også forelagt relevante oplysninger. Fællesskabslisten bør ajourføres på dette grundlag.

(3)

Kommissionen har underrettet alle berørte luftfartsselskaber, enten direkte eller – hvor dette ikke har været muligt – via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om enten at nedlægge driftsforbud for dem i Den Europæiske Union eller at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på Fællesskabslisten.

(4)

Kommissionen gav de berørte luftfartsselskaber lejlighed til at gennemgå de af medlemsstaterne fremlagte dokumenter, fremsætte skriftlige bemærkninger og give Kommissionen en mundtlig redegørelse inden for 10 arbejdsdage samt at give en mundtlig redegørelse til Udvalget for Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (3).

(5)

De myndigheder, som har ansvaret for at føre tilsyn med de berørte luftfartsselskaber, er blevet konsulteret af Kommissionen og i nogle tilfælde også af nogle medlemsstater.

(6)

Udvalget for Luftfartssikkerhed har hørt redegørelser fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Kommissionen om de tekniske bistandsprojekter, der er udført i lande, som berøres af forordning (EF) nr. 2111/2005. Det er blevet underrettet om anmodningerne om yderligere teknisk bistand og samarbejde for at forbedre civile luftfartsmyndigheders administrative og tekniske kapacitet med sigte på at afhjælpe eventuel manglende overholdelse af gældende internationale standarder.

(7)

Udvalget for Luftfartssikkerhed er også blevet underrettet om de håndhævelsesforanstaltninger, som EASA og medlemsstaterne har iværksat for at sikre den vedvarende luftdygtighed og vedligeholdelse af luftfartøjer, der er registreret i Den Europæiske Union og drives af luftfartsselskaber, der er certificeret af civile luftfartsmyndigheder i tredjelande.

(8)

Forordning (EF) nr. 474/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

På baggrund af resultater af SAFA-rampeinspektioner for luftfartøjer fra visse EU-luftfartsselskaber og områdespecifikke inspektioner og audit, som er udført af deres nationale luftfartsmyndigheder, har nogle medlemsstater truffet visse håndhævelsesforanstaltninger. De oplyste Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om disse foranstaltninger: den 12. marts 2010 iværksatte Spaniens kompetente myndigheder proceduren med henblik på at suspendere Air Operator Certificate (AOC) for luftfartsselskabet Baleares Link Express, og AOC for luftfartsselskabet Euro Continental blev suspenderet den 12. januar 2010; Tysklands kompetente myndigheder suspenderede AOC for Regional Air Express fra den 28. januar 2010; Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder oplyste, at AOC for luftfartsselskabet Trans Euro Air Limited blev suspenderet den 8. december 2009; Slovakiets kompetente myndigheder oplyste skriftligt, at AOC for luftfartsselskabet Air Slovakia blev suspenderet den 1. marts 2010.

(10)

Endelig oplyste Letlands kompetente myndigheder Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at grundet alvorlige betænkeligheder ved sikkerheden i forbindelse med driften af og den vedvarende luftdygtighed for luftfartøjer af typen IL-76, som opereres af luftfartsselskabet Aviation Company Inversija, besluttede de den 26. februar 2010 at slette disse luftfartøjer fra det AOC, som indehaves af luftfartsselskabet Aviation Company Inversija, og det pågældende AOC blev suspenderet den 16. marts 2010.

(11)

I medfør af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2006 indhentede Kommissionen detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, som er truffet af de kompetente myndigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (GACA), der er ansvarlige for det lovpligtige tilsyn med Air Koryo og af Air Koryo med henblik på at imødegå de sikkerhedsmangler, som er skitseret i forordning (EF) nr. 474/2006.

(12)

I december 2008 havde Kommissionen kontakt med GACA og anmodede om en handlingsplan for afhjælpende foranstaltninger fra Air Koryo med dokumentation for, hvorledes luftfartsselskabet havde korrigeret de alvorlige sikkerhedsmangler, der blev afsløret i forbindelse med de rampeinspektioner, som blev udført forud for luftfartsselskabets optagelse i bilag A til listen over luftfartsselskaber, der har forbud mod at operere i Den Europæiske Union. Kommissionen anmodede desuden om relevante oplysninger, som kunne dokumentere, at GACA har varetaget et tilstrækkeligt tilsyn med Air Koryo i overensstemmelse med ICAO's bestemmelser.

(13)

I juni 2009 afgav GACA et formelt svar og forelagde en række dokumenter, som indeholdt en fyldestgørende redegørelse for de oplysninger, der var anmodet om. Derefter fulgte en række meddelelser mellem Kommissionen og GACA, som gjorde det muligt at skabe klarhed over den aktuelle luftfartssikkerhedssituation i Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

(14)

Af de dokumenter, som GACA fremlagde, og drøftelserne mellem Kommissionen og GACA fremgik det, at Air Koryo for luftfartøjet Tupolev Tu 204-300 kan dokumentere, at luftfartøjet kan opereres i fuld overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder, herunder vedvarende luftdygtighed og operationer, og at GACA er i stand til at varetage tilsynet med luftfartsselskabet i overensstemmelse med de internationale standarder.

(15)

For alle øvrige luftfartøjstyper i Air Koryos flåde bekræftede GACA, at de ikke fuldt ud opfylder de internationale standarder for luftfartøjers udstyr, bl.a. EGPWS, og at disse typer ikke har fået tilladelse af GACA til at operere i EU's luftrum.

(16)

Under hele forløbet reagerede GACA omgående og samarbejdsvilligt på Kommissionens anmodninger om oplysninger. Air Koryo fremlagde sin redegørelse for Udvalget for Luftfartssikkerhed den 18. marts 2010 og bekræftede den gunstige udvikling i selskabet.

(17)

I lyset af ovenstående vurderes det derfor på grundlag af de fælles kriterier, at Air Koryo bør gives tilladelse til at beflyve Den Europæiske Union med de to luftfartøjer af typen Tupolev Tu-204 med registreringsnummer P-632 og P-633 uden operative begrænsninger. Men da resten af flåden ikke opfylder de relevante ICAO-krav, bør de ikke gives tilladelse til at beflyve Den Europæiske Union, før disse krav er opfyldt til fulde. På grundlag af de fælles kriterier vurderes det derfor, at Air Koryo bør optages i bilag B. Luftfartsselskabet må alene beflyve EU med de to luftfartøjer af typen Tupolev TU-204.

(18)

Swazilands kompetente myndigheder forelagde den 17. december 2009 skriftlig dokumentation for, at AOC og licenser er trukket tilbage for følgende luftfartsselskaber: Aero Africa (PTY) Ltd, Jet Africa (PTY) Ltd, Royal Swazi National Airways, Scan Air Charter Ltd og Swazi Express Airways. Disse luftfartsselskaber er ophørt med deres aktiviteter pr. 8. december 2009.

(19)

Det vurderes derfor i lyset af ovenstående og på grundlag af de fælles kriterier, at de nævnte luftfartsselskaber med licens i Swaziland ikke længere bør være opført i bilag A.

(20)

Der er beviser for alvorlige sikkerhedsmangler hos luftfartsselskabet Bellview Airlines, der er certificeret i Nigeria, hvilket dokumenteres af resultaterne af de undersøgelser, der er udført af Frankrigs kompetente myndigheder og af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

(21)

Frankrigs kompetente myndigheder (DGAC) oplyste Kommissionen om, at ovennævnte luftfartsselskab opererer to luftfartøjer af typen Boeing 737-200, der er registreret i Frankrig, med registreringsnummer F-GHXK og F-GHXL, hvis luftdygtighedsbeviser udløb i henholdsvis maj og august 2008. Disse luftfartøjer er derfor ikke længere i luftdygtig stand.

(22)

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) rapporterede til Kommissionen, at den del-145-godkendelse (ref. EASA.145.0172), det havde udstedt til denne organisation, blev suspenderet den 8. maj 2009 med øjeblikkelig virkning på grund af uløste sikkerhedsmangler, som ikke lever op til sikkerhedsstandarderne og bringer flyvesikkerheden i alvorlig fare, og at det overvejes at tilbagekalde denne godkendelse.

(23)

De foreliggende oplysninger viser, at Bellview Airlines, der er certificeret i Nigeria, har overtaget driften fra luftfartsselskabet Bellview Airlines, der var certificeret i Sierra Leone; et luftfartsselskab, som blev opført i bilag A den 22. marts 2006 (4), og som udgik af samme bilag den 14. november 2008 (5), efter at Sierra Leones kompetente myndigheder oplyste Kommissionen om, at luftfartselskabets AOC var trukket tilbage.

(24)

Luftfartøjet af typen Boeing B737-200 med registreringsnummer 5N-BFN havarerede i Lagos den 22. oktober 2005, hvilket resulterede i et totalskadet luftfartøj og 117 dødsofre. Nigerias kompetente myndigheder forelagde ingen nærmere oplysninger om ulykken og har endnu ikke offentliggjort en rapport over ulykkesefterforskningen.

(25)

På baggrund af ovennævnte mangler indledte Kommissionen drøftelser med Nigerias kompetente myndigheder, gav udtryk for alvorlige betænkeligheder ved sikkerheden i forbindelse med Bellview Airlines' operationer og luftdygtighed og anmodede om yderligere oplysninger om situationen og de foranstaltninger, som myndighederne og luftfartsselskabet har truffet for at afhjælpe de konstaterede mangler.

(26)

Nigerias kompetente myndigheder oplyste den 19. februar 2010, at operatøren er indehaver af et AOC, men har indstillet sine operationer. De oplyste imidlertid ikke om status for certifikater, som indehaves af luftfartsselskabet, og status for selskabets luftfartøjer.

(27)

Bellview Airlines anmodede om at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 1. juli 2009 med bistand fra Nigerias kompetente myndigheder (NCAA). Bellview Airlines forelagde et AOC med gyldighed frem til den 22. april 2010 og nævnte samtidig, at dette AOC er suspenderet, efter at alle luftfartøjer, som er nævnt på dette AOC, er trukket tilbage. NCAA anførte, at ifølge de gældende nigerianske forskrifter udløb gyldigheden af dette AOC den 4. december 2009, dvs. 60 dage efter, at det sidste luftfartøjs operationer blev indstillet, men kunne ikke dokumentere, at dette AOC var suspenderet eller tilbagekaldt. NCAA blev derfor anmodet om straks at forelægge skriftlig dokumentation i form af: a) den administrative akt om suspension eller tilbagekaldelse af Bellview Airlines' AOC; b) en bekræftelse af, at den nigerianske civile luftfartsmyndighed er i færd med at foretage en (fornyet) certificering af selskabet; c) en formel forpligtelse, hvorved den nigerianske civile luftfartsmyndighed påtager sig at underrette Kommissionen om resultaterne af auditten med henblik på (fornyet) certificering, før et nyt AOC udstedes.

(28)

Nigerias kompetente myndigheder forelagde de ønskede oplysninger den 25. marts 2010. På baggrund af de fælles kriterier vurderes det derfor, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger på nuværende tidspunkt.

(29)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1144/2009 (6) forelagde Egyptens kompetente myndigheder fire månedlige rapporter for november og december 2009 samt januar og februar 2010 for at vise status for planens gennemførelse som verificeret af disse myndigheder. Ud over disse rapporter, som fokuserede på rampeinspektioner af Egypt Airs luftfartøjer, blev der den 18. november forelagt auditrapporter vedrørende vedvarende luftdygtighed og flyve- og jordoperationer.

(30)

Egyptens kompetente myndigheder har også forpligtet sig til at forelægge yderligere oplysninger om en tilfredsstillende løsning på de problemer, der blev konstateret ved rampeinspektioner af Egypt Air-luftfartøjer i 2008, 2009 og 2010. Myndighederne har i denne forbindelse rettet skriftlig henvendelse til visse medlemsstater, hvori der var udført rampeinspektioner af Egypt Airs luftfartøjer. Processen med at afslutte disse konstateringer er i gang og kontrolleres jævnligt.

(31)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1144/2009 (7) aflagde Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur et kontrolbesøg med bistand fra medlemsstaterne fra den 21. til den 25. februar 2010. I forbindelse med dette kontrolbesøg blev der også foretaget en vurdering af det tilsyn, som Egyptens civile luftfartsmyndighed (ECAA) udøver generelt, og navnlig dens gennemførelse af handlingsplanen for afhjælpende foranstaltninger og den gradvise afslutning af konstateringerne for Egypt Airs vedkommende. Af kontrolbesøget fremgik det, at ECAA var i stand til at varetage sine pligter i henhold til ICAO-standarderne vedrørende tilsynet med operatører, som de udsteder et AOC til, og der blev udpeget områder, som bør styrkes; der er bl.a. behov for et stringent system, hvormed der følges op på konstateringer i forbindelse med ECAA's tilsynsaktiviteter, og uddannelse af det licensudstedende personale.

(32)

Af kontrolbesøget fremgik det, at Egypt Air er i færd med at gennemføre planen for afhjælpende foranstaltninger. Samlet set blev der ikke påpeget væsentlige overtrædelser af ICAO's standarder. Kommissionen anerkender luftfartsselskabets indsats for at afslutte de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på dets sikkerhedsforhold. I lyset af omfanget og rækkevidden af luftfartsselskabets plan for afhjælpende foranstaltninger og behovet for at finde bæredygtige/varige løsninger på de talrige, tidligere konstaterede sikkerhedsmangler anmoder Kommissionen Egyptens kompetente myndigheder om fortsat at sende månedlige rapporter om verifikationen af gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger og herunder de afhjælpende foranstaltninger med henblik på at rette op på de mangler, der er konstateret i forbindelse med kontrolbesøget, og forelægge oplysninger om alle ECAA's tilsynsaktiviteter på området vedvarende luftdygtighed, vedligeholdelse og operationer for dette luftfartsselskabs vedkommende.

(33)

Medlemsstaterne vil fortsat kontrollere Egypt Airs faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for dette luftfartsselskabs luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008.

(34)

Kontrolbesøget omfattede også en række andre egyptiske luftfartsselskaber. Der blev rapporteret betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder for to luftfartsselskaber; AlMasria Universal Airlines og Midwest Airlines.

(35)

For så vidt angår AlMasria Universal Airlines blev der rapporteret væsentlige mangler på området flyveoperationer og uddannelse, navnlig med hensyn til visse operationelle lederes kvalifikationer og viden. Dette bliver vigtigere endnu, såfremt flåden udbygges.

(36)

Ved brev af 3. marts 2010 blev luftfartsselskabet AlMasria Universal Airlines opfordret til at forelægge Udvalget for Luftfartssikkerhed sine bemærkninger. AlMasria afgav en redegørelse for Udvalget for Luftfartssikkerhed den 17. marts 2010 angående afhjælpende foranstaltninger med henblik på at rette op på mangler, som blev påpeget i forbindelse med kontrolbesøget. På baggrund af selskabets planlagte flådeudvidelse anmoder Kommissionen Egyptens kompetente myndigheder om at sende månedlige rapporter om verifikationen af gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger og forelægge oplysninger om alle ECAA's tilsynsaktiviteter på området vedvarende luftdygtighed, vedligeholdelse og operationer for dette luftfartsselskabs vedkommende.

(37)

Medlemsstaterne vil kontrollere AlMasrias faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for dette luftfartsselskabs luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008.

(38)

For så vidt angår Midwest Airlines er der beviser for sikkerhedsmangler, som er påpeget af Italiens kompetente myndigheder, vedrørende kontrollen af masse og balance på en Midwest Airlines-flyvning. Disse beviser førte til, at Italien afviste at give operatøren tilladelse til at udøve flyveoperationer (8). Desuden blev der i forbindelse med kontrolbesøget rapporteret om væsentlige mangler på områderne drifts- og vedligeholdelsesledelse, flykontrol og uddannelse af besætninger samt styring af vedvarende luftdygtighed, der påvirker sikkerheden. På baggrund af ovenstående og på grundlag af de fælles kriterier vurderes det, at dette luftfartsselskab ikke er i stand til at sikre deres drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med ICAO's standarder. Egyptens civile luftfartsmyndighed oplyste under besøget, at de havde truffet foranstaltninger for at suspendere Midwest Airlines' operationer.

(39)

Ved brev af 3. marts 2010 blev luftfartsselskabet Midwest Airlines opfordret til at forelægge Udvalget for Luftfartssikkerhed sine bemærkninger. Den 15. marts 2010 forelagde Egyptens kompetente myndigheder dokumentation for, at Midwest Airlines' AOC er tilbagekaldt fra den 28. februar 2010.

(40)

På grundlag af ECAA's foranstaltninger er der ikke behov for yderligere foranstaltninger. ECAA anmodede om lov til at forelægge Kommissionen oplysninger om processer og resultater vedrørende den fornyede certificering, inden et AOC udstedes til dette selskab.

(41)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2008 fortsatte medlemsstaterne med at kontrollere Iran Airs faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af jævnlige rampeinspektioner af de af luftfartsselskabets luftfartøjer, der lander i EU's lufthavne. I 2009 indberettede Østrig, Frankrig, Tyskland, Sverige, Italien og Det Forenede Kongerige sådanne inspektioner. Resultaterne af disse inspektioner viste i årets løb et markant fald i overensstemmelsen med internationale sikkerhedsstandarder.

(42)

Kommissionen anmodede de kompetente myndigheder og selskabet om oplysninger for at verificere, hvordan de afslørede mangler blev afhjulpet. Luftfartsselskabet Iran Air forelagde en handlingsplan i februar 2010, hvori det anerkendte den tidligere handlingsplans mangler og påpegede årsagerne hertil og fastlagde specifikke foranstaltninger med henblik på at rette op på de påpegede mangler.

(43)

Men af oplysninger forelagt af Irans kompetente myndigheder (CAO-IRI), der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med Iran Air, fremgik det, at de ikke kunne dokumentere, at de havde truffet effektive foranstaltninger til at rette op på mangler, som blev påpeget i forbindelse med de inspektioner, som er udført i medfør af SAFA-programmet. Endvidere kunne CAO-IRI ikke dokumentere, at der var truffet egnede foranstaltninger for at rette op på den høje havarirate blandt luftfartsselskaber, der er registreret i Iran og opereres af luftfartsselskaber, som er certificeret af CAO-IRI.

(44)

Endvidere forelagde CAO-IRI dokumentation i februar 2010, hvoraf det fremgik, at Iran Airs tilsynsaktiviteter udviste mangler på området vedligeholdelse og inspektion af flyvninger, og at der manglede et effektivt system til at få afhjulpet betydelige sikkerhedsmæssige konstateringer. Desuden påviste de data over havarier og hændelser, som CAO-IRI forelagde, at Iran Airs luftfartøjer har været impliceret i et betydeligt antal alvorlige hændelser i de forløbne 11 måneder, og luftfartøjer af typen Fokker 100 var impliceret i mere end halvdelen af disse. Dokumentationen gav imidlertid intet belæg for, at CAO-IRI havde truffet opfølgende foranstaltninger.

(45)

I marts 2010 forelagde CAO-IRI oplysninger til dokumentation for, at der var foretaget inspektion af Iran Airs overholdelse af kravene til vedligeholdelse, men at konstateringerne påpegede problemer med selskabets motorovervågning og kvalitetssystem.

(46)

På mødet i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 17. marts 2010 anerkendte luftfartsselskabet, at standarden havde været dalende, men bekræftede, at de havde indført et kontrolcenter for vedligeholdelse og et vedligeholdelseseftersynsråd med henblik på at rette op på luftdygtighedsproblemer, sikkerhedsuddannelsen i alle selskabets divisioner var forbedret, sikkerheds- og kvalitetssikringsdepartementets aktiviteter var styrket, og der er nedsat sikkerhedsudvalg i selskabets divisioner. Selskabet har desuden iværksat en omfattende gennemgang af sin virksomhedsstruktur med henblik på at forbedre dets evne til at gøre sine operationer sikre. Resultaterne af nylige rampeinspektioner for Iran Air siden februar 2010 udviste en markant forbedring af luftfartsselskabets præstationer.

(47)

Idet der tages hensyn til den nylige, bemærkelsesværdige forbedring af SAFA-resultaterne, Iran Airs anerkendelse af behovet for forbedring og de skridt, selskabet har truffet for at rette op på de påpegede sikkerhedsmæssige betænkeligheder, finder Kommissionen, at Fokker 100-luftfartøjernes operationer i Den Europæiske Union bør suspenderes på grund af det store antal hændelser, hvori disse er impliceret. Angående de øvrige luftfartøjstyper i Iran Airs flåde (som fremlagt af CAO/IRI den 10. marts 2010), dvs. Boeing 747, Airbus A300, A310 og A320, bør disses operationer ikke tillades udbygget ud over deres nuværende omfang (frekvenser og destinationer), før Kommissionen fastslår, at der foreligger klare beviser for, at der på effektiv vis er rettet op på de påpegede sikkerhedsmangler.

(48)

Derfor vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at luftfartsselskabet bør optages i bilag B, og at det alene bør tillades at beflyve Den Europæiske Union på betingelse af, at dets operationer strengt begrænses til det nuværende niveau (frekvenser og destinationer) med de luftfartøjer, som benyttes på nuværende tidspunkt. Derudover bør flåden af Fokker 100 ikke gives tilladelse til at beflyve Den Europæiske Union.

(49)

Kommissionen vil fortsat nøje overvåge Iran Airs præstationer. Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede, forbedrede rampeinspektioner, som udføres for dette luftfartsselskabs luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008. Kommissionen påtænker i samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur at verificere den tilfredsstillende gennemførelse af de foranstaltninger, som CAO-IRI og Iran Air bekendtgjorde, ved at aflægge et besøg på stedet før det næste møde i Udvalget for Luftfartssikkerhed.

(50)

De myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn i Sudan (SCAA), udviste utilstrækkelig evne til at rette op på de væsentlige konstateringer, som er påvist ved den ICAO USOAP-revision af Sudan, der fandt sted i november 2006. SCAA underrettede i marts 2008 Kommissionen om, at på områderne luftfartøjsoperationer, luftdygtighed og udstedelse af licenser til personale var alle større og væsentlige mangler afsluttet eller afhjulpet. I december 2009 underrettede SCAA Kommissionen om, at 70 % af USOAP's konstateringer var blevet bragt i orden i overensstemmelse med ICAO's henstillinger.

(51)

Men ifølge SCAA's oplysninger til Kommissionen i december 2009 og marts 2010 er et betydeligt antal konstateringer ikke søgt rettet op med foranstaltninger, eller også har foranstaltningerne til at afhjælpe konstateringerne ikke vist sig effektive. Dette gælder især på området flyveoperationsinspektørers uddannelse og kvalifikationer og sikring af, at operatører har en godkendt uddannelseshåndbog.

(52)

Kort før dødsulykken, der ramte Boeing 707 med registreringsnummer ST-AKW, viste SCAA's audit af Azza Air Transport i oktober, at luftfartsselskabet ikke havde gennemført betydelige sikkerhedsmæssige tiltag på området uddannelse, der udgjorde en af de større mangler, som blev konstateret ved ICAO's audit. SCAA bekræftede, at de havde fornyet selskabets AOC hvert år siden den første udstedelse i 1996.

(53)

Den 10. december 2009 underrettede SCAA desuden Kommissionen om, at AOC for luftfartsselskabet Air West Company Ltd var blevet leveret tilbage til dem i juli 2008, og at Air West Ltd derfor ikke længere var en registeret indehaver af et AOC i Republikken Sudan. I betragtning af, at operatøren ikke længere har et AOC, og at dennes licens derfor ikke kan anses for at være gyldig, vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at Air West Ltd ikke længere er et ”luftfartsselskab”.

(54)

Som følge af de manglende fremskridt med hensyn til gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger fra USOAP's audit og SCAA's manglende evne til at sikre, at de anmeldte afhjælpende foranstaltninger var gennemført effektivt, vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at SCAA ikke har været i stand til at dokumentere sin evne til at gennemføre og håndhæve de relevante sikkerhedsstandarder, og som følge heraf bør alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Republikken Sudan, pålægges et driftsforbud og optages i bilag A.

(55)

Efter gennemgangen af situationen for Albanian Airlines MAK i november 2009 og ifølge bestemmelserne i forordning nr. 1144/2009 (9) fik Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur mandat til at udføre en omfattende standardinspektion hos Albanien, som det gennemførte i januar 2010. Den afsluttende inspektionsrapport af 7. marts 2010 afslørede væsentlige mangler på alle auditerede områder: 13 konstateringer af manglende overensstemmelse blev indberettet på området luftdygtighed, herunder 6 sikkerhedsrelaterede; 13 konstateringer af manglende overensstemmelse blev indberettet på området licensudstedelse og helbredsmæssig egnethed, herunder 3 sikkerhedsrelaterede; 9 konstateringer af manglende overensstemmelse blev indberettet på området luftfartsoperationer, herunder 6 sikkerhedsrelaterede. Desuden blev der fundet en akut sikkerhedsrisiko i forbindelse med et af de to AOC-indehaveres AOC, som blev afsluttet under besøget, efter at DGCA straks foretog afhjælpende foranstaltninger.

(56)

Albaniens kompetente myndigheder (DGCA) blev opfordret til at rapportere til Udvalget for Luftfartssikkerhed og efterkom opfordringen den 18. marts 2010.

(57)

Udvalget for Luftfartssikkerhed noterede sig, at Albaniens kompetente myndigheder (DGCA) allerede har forelagt EASA en handlingsplan. DGCA opfordres til at sikre, at EASA kan acceptere denne handlingsplan, og tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for på effektiv vis at gennemføre denne handlingsplan, idet der lægges vægt på at løse de mangler, som EASA har påpeget, og som skaber tvivl om sikkerheden, hvis de ikke afhjælpes omgående.

(58)

I lyset af behovet for straks at rette op på sikkerhedsmanglerne i Albanien, og medmindre DGCA træffer omfattende og effektive foranstaltninger, vil Kommissionen være nødsaget til at leve op til sit ansvar i medfør af artikel 21 i den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (FELO-aftalen), uden at dette berører foranstaltningerne i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005.

(59)

TAAG Angolan Airlines har tilladelse til at operere udelukkende i Portugal og med luftfartøjerne af typen Boeing 777-200 med registreringsnummer D2-TED, D2-TEE og D2-TEF og med fire luftfartøjer af typen Boeing B-737-700 med registreringsnummer D2-TBF, D2-TBG, D2-TBH og D2-TBJ på de betingelser, der er redegjort for i 88. betragtning i forordning (EF) nr. 1144/2009 (10). Kommissionen anmodede Angolas kompetente myndigheder (INAVIC) om at forelægge oplysninger om tilsynet med luftfartsselskabet TAAG Angolan Airlines, især hvad angår øget tilsyn med flyvningerne til Portugal og resultaterne heraf.

(60)

INAVIC oplyste Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at de har konsolideret den løbende overvågning af TAAG Angolan Airlines yderligere. Myndigheden udførte 34 planlagte inspektioner af luftfartsselskabet i 2009. Desuden er der systematisk udført rampeinspektioner forud for hver af luftfartsselskabets flyvninger til Europa.

(61)

TAAG anmodede om at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed med henblik på at redegøre for udviklingen i dets situation, og det blev hørt den 18. marts 2010. Luftfartsselskabet rapporterede, at det på ny er blevet medlem af IATA i december 2009 og forelagde Udvalget omfattende oplysninger til dokumentation af de gode resultater for dets operationer til Lissabon, og det anmodede på dette grundlag om tilladelse til at genoptage sine operationer til resten af EU.

(62)

Portugals kompetente myndigheder (INAC) forelagde deres evaluering af resultaterne af de rampeinspektioner, der er udført for TAAG Angolan Airline, siden luftfartsselskabet genoptog sine flyvninger til Lissabon. INAC rapporterede, at der er udført ca. 200 inspektioner, siden TAAG genoptog sine operationer den 1. august 2009. INAC bekræftede, at inspektionerne ikke gav anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, at INAC er fuldt tilfreds med TAAG Angolan Airlines' operationer til og fra Lissabon, og at INAC vil anbefale at tillade, at deres operationer udvides til resten af EU.

(63)

Luftfartsselskabet berettede også, at det er i færd med at investere i en opgradering af udstyret på sin Boeing B737-200-flåde med henblik på at installere EGPWS, ELT406, evne til at operere ved RVSM, cockpitdør, digital flight recorder og digital luftbåret vejrradar i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder, men at denne igangværende proces ikke er afsluttet for hele flåden. Luftfartsselskabet rapporterede endvidere, at det har til hensigt at udfase luftfartøjerne af typen B747-300 på grund af bl.a. lavere driftssikkerhed.

(64)

På baggrund af de fælles kriterier, og idet der tages hensyn til anbefalingen i 62. betragtning og de positive resultater af rampeinspektionerne af dette luftfartsselskabs luftfartøjer, vurderes det derfor, at TAAG bør bibeholdes i bilag B for så vidt angår de tre luftfartøjer af typen Boeing B777 med registreringsnummer D2-TED, D2-TEE og D2-TEF og de fire luftfartøjer af typen Boeing B737-700 med registreringsnummer D2-TBF, D2-TBG, D2-TBH og D2-TBJ, og at de nugældende begrænsninger, hvorved disse luftfartøjer udelukkende må operere til Lissabon, bør fjernes. Men luftfartsselskabets operationer til Den Europæiske Union bør underkastes en passende kontrol af den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for dette luftfartsselskabs luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008.

(65)

INAVIC berettede derudover om fremskridt med at finde løsninger på de tilbageværende konstateringer efter det seneste EU-sikkerhedsevalueringsbesøg i juni 2009. INAVIC ajourførte bl.a. Angolas forskrifter vedrørende luftfartsikkerhed i overensstemmelse med de seneste ændringer af ICAO's standarder, konsoliderede sit overvågningsprogram og ansatte to yderligere kvalificerede flyveoperationsinspektører.

(66)

INAVIS rapporterede også om fremskridt med hensyn til den fornyede certificering af Angolas luftfartsselskaber – en proces, der forventes afsluttet ved udgangen af 2010, hvor INAVIC har meddelt, at disse luftfartsselskaber skal indstille deres operationer, hvis de ikke har gennemgået en fornyet certificering i overensstemmelse med Angolas forskrifter vedrørende luftfartsikkerhed. Men bortset fra TAAG Angolan Airlines har intet luftfartsselskab endnu gennemgået en fornyet certificering.

(67)

INAVIC oplyste, at tilsynsaktiviteterne af visse luftfartsselskaber i forbindelse med den fornyede certificering afslørede sikkerhedsmæssige betænkeligheder og overtrædelser af de gældende sikkerhedsforskrifter, og INAVIC har truffet passende håndhævelsesforanstaltninger i den forbindelse. Dette havde til følge, at Air Geminis AOC blev tilbagekaldt i december 2009, og PHAs og SALs AOC blev tilbagekaldt i februar 2010. Giraglobos, Mavewas og Airnaves AOC blev suspenderet i februar 2010. Men INAVIC forelagde ingen dokumentation for, at disse AOC er trukket tilbage.

(68)

Kommissionen tilskynder INAVIC til at fortsætte den fornyede certificering af Angolas luftfartsselskaber med beslutsomhed og behørig hensyntagen til sikkerhedsbetænkeligheder, der konstateres i denne proces. Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at de øvrige luftfartsselskaber, der er underlagt INAVIC's lovpligtige tilsyn – Aerojet, Air26, Air Gicango, Air Jet, Air Nave, Alada, Angola Air Services, Diexim, Gira Globo, Heliang, Helimalongo, Mavewa, Rui & Conceicao, Servisair og Sonair samt Air Gemini, PHA og SAL – fortsat bør være opført i bilag A.

(69)

Den Russiske Føderations kompetente myndigheder oplyste den 19. februar 2010 Kommissionen om, at de havde ændret deres beslutning af 25. april 2008, hvorefter de havde forbudt luftfartøjer opført på 13 russiske luftfartsselskabers AOC at beflyve Den Europæiske Union. Luftfartøjerne var ikke udstyret til at udføre internationale flyvninger i henhold til ICAO-standarder (ikke udstyret med TAWS/EGPWS), og/eller deres luftdygtighedscertifikat var udløbet og/eller ikke blevet fornyet.

(70)

Ifølge den nye afgørelse udelukkes følgende luftfartøjer fra at operere til, i eller fra Den Europæiske Union:

a)

Aircompany Yakutia: Antonov AN-140: RA-41250; AN-24RV: RA-46496, RA-46665, RA-47304, RA-47352, RA-47353 og RA-47360; AN-26: RA-26660.

b)

Atlant Soyuz: Tupolev TU-154M: RA-85672 og RA-85682.

c)

Gazpromavia: Tupolev TU-154M: RA-85625 og RA-85774; Yakovlev Yak-40: RA-87511, RA-88186 og RA-88300; Yak-40K: RA-21505 og RA-98109; Yak-42D: RA-42437; alle (22) helikoptere Kamov Ka-26 (registreringsnummer ukendt); alle (49) helikoptere Mi-8 (registreringsnummer ukendt); alle (11) helikoptere Mi-171 (registreringsnummer ukendt); alle (8) helikoptere Mi-2 (registreringsnummer ukendt); alle (1) helikopter EC-120B: RA-04116.

d)

Kavminvodyavia: Tupolev TU-154B: RA-85307, RA-85494 og RA-85457.

e)

Krasnoyarsky Airlines: Luftfartøjet TU-154M RA-85682, som tidligere var opført på Krasnoyarsky Airlines’ AOC, som blev trukket tilbage i 2009, drives i øjeblikket af et andet luftfartsselskab, som er certificeret i Den Russiske Føderation.

f)

Kuban Airlines: Yakovlev Yak-42: RA-42331, RA-42336, RA-42350, RA-42526, RA-42538 og RA-42541.

g)

Orenburg Airlines: Tupolev TU-154B: RA-85602; alle TU-134 (registreringsnummer ukendt); alle Antonov An-24 (registreringsnummer ukendt); alle An-2 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mi-2 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mi-8 (registreringsnummer ukendt).

h)

Siberia Airlines: Tupolev TU-154M: RA-85613, RA-85619, RA-85622 og RA-85690.

i)

Tatarstan Airlines: Yakovlev Yak-42D: RA-42374 og RA-42433; alle Tupolev TU-134A herunder: RA-65065, RA-65102, RA-65691, RA-65970 og RA-65973; alle Antonov AN-24RV herunder: RA-46625 og RA-47818; luftfartøjerne af typen AN24RV med registreringsnummer RA-46625 og RA-47818 opereres på nuværende tidspunkt af et andet russisk luftfartsselskab.

j)

Ural Airlines: Tupolev TU-154B: RA-85508 (luftfartøjerne RA-85319, RA-85337, RA-85357, RA-85375, RA-85374 og RA-85432 opereres ikke på nuværende tidspunkt af finansielle årsager).

k)

UTAir: Tupolev TU-154M: RA-85733, RA-85755, RA-85806 og RA-85820; alle (25) TU-134: RA-65024, RA-65033, RA-65127, RA-65148, RA-65560, RA-65572, RA-65575, RA-65607, RA-65608, RA-65609, RA-65611, RA-65613, RA-65616, RA-65620, RA-65622, RA-65728, RA-65755, RA-65777, RA-65780, RA-65793, RA-65901, RA-65902, og RA-65977; luftfartøjerne RA-65143 og RA-65916 drives af et andet russisk luftfartsselskab; alle (1) TU-134B: RA-65726; alle (10) Yakovlev Yak-40: RA-87348 (opereres ikke på nuværende tidspunkt af finansielle årsager), RA-87907, RA-87941, RA-87997, RA-88209, RA-88227 og RA-88280; alle helikoptere Mil-26: (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mil-10: (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mil-8 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere AS-355 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere BO-105 (registreringsnummer ukendt); luftfartøjer af typen AN-24B: RA-46388, luftfartøjerne RA-46267 og RA-47289 og luftfartøjer af typen AN-24RV: RA-46509, RA-46519 og RA-47800 opereres af et andet russisk luftfartsselskab.

l)

Rossija (STC Russia): Tupolev TU-134: RA-65979, luftfartøjerne RA-65904, RA-65905, RA-65911, RA-65921 og RA-65555 opereres af et andet russisk luftfartsselskab; TU-214: RA-64504 og RA-64505 opereres af et andet russisk luftfartsselskab; Ilyushin IL-18: RA-75454 og RA-75464 opereres af et andet russisk luftfartsselskab; Yakovlev Yak-40: RA-87203, RA-87968, RA-87971 og RA-88200 opereres af et andet russisk luftfartsselskab.

(71)

I medfør af forordning (EF) nr. 1144/2009 gennemførte Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og medlemsstaterne et besøg i Republikken Yemen i december 2009 for at kontrollere sikkerhedssituationen hos Yemenia med henblik på at evaluere luftfartsselskabets faktiske overholdelse af de internationale sikkerhedsstandarder og på at evaluere CAMA’s evne til at varetage tilsynet med den civile luftfarts sikkerhed i Yemen.

(72)

Kontrolbesøget dokumenterede, at CAMA besidder evnen til at føre et effektivt tilsyn med Yemenia Yemen Airways og dermed sikre, at luftfartsselskaber, som de udsteder AOC til, er i stand til at opretholde en sikker drift i overensstemmelse med ICAO's standarder, og at Yemenia Yemen Airways' kontrol og tilsyn med sine operationer er tilstrækkelig til at sikre, at det opererer i overensstemmelse med de krav, som ligger til grund for dets AOC.

(73)

På baggrund af resultaterne af kontrolbesøget er der ikke behov for yderligere foranstaltninger på nuværende tidspunkt. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge luftfartsselskabets præstationer og tilskynder Yemens myndigheder til at videreføre deres indsats med hensyn til efterforskningen af ulykken, der den 30. juni 2009 ramte Yemenia Yemen Airways flight 626. Medlemsstaterne vil kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for dette luftfartsselskabs luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008.

(74)

Der er beviser for den utilstrækkelige evne, som er udvist af myndighederne med ansvar for tilsynet med de i Filippinerne certificerede luftfartsselskaber, til at få rettet op på sikkerhedsmangler, og der er ikke tilstrækkelige beviser for, at de gældende ICAO-standarder og anbefalede praksis overholdes af luftfartsselskaber, der er certificeret i Republikken Filippinerne, som det fremgår af resultaterne af ICAO's audit af Filippinerne i oktober 2009 inden for rammerne af det verdensomspændende program for kontrol med sikkerheden (USOAP) og den fortsatte nedgradering af Filippinernes sikkerhedsstatus af USA's kompetente myndigheder.

(75)

Efter USOAP-auditten af Filippinerne i oktober 2009 underrettede ICAO alle stater, som er medlem af Chicago-konventionen, om betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder af betydning for det sikkerhedsmæssige tilsyn med selskaber og luftfartøjer, som er registreret i Filippinerne (11), idet 47 luftfartsoperatører i Filippinerne og herunder internationale luftfartsoperatører opererer med AOC, som er udstedt i overensstemmelse med ophævede administrative bestemmelser. Filippinernes kompetente myndigheder har ikke udarbejdet nogen form for gennemførelsesplan eller overgangsplan med henblik på at certificere de tilbageværende operatører i overensstemmelse med de bekendtgørelser vedrørende civil luftfart, som afløste disse administrative bestemmelser. Derudover har Filippinernes kompetente myndigheder ikke udført tilsynsinspektion af luftfartsoperatører i over et år. De planer for afhjælpende foranstaltninger, som disse myndigheders foreslog ICAO, blev anset for utilstrækkelige til at afhjælpe disse betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som der fortsat ikke er fundet en løsning på.

(76)

Endvidere klassificerer U.S. Department of Transportation's Federal Aviation Administration (FAA) fortsat landets sikkerhedsstatus til kategori to i sit IASAprogram og angiver dermed, at Republikken Filippinerne ikke overholder ICAO's internationale sikkerhedsstandarder.

(77)

De betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ICAO har offentliggjort, gør det klart, at den plan for afhjælpende foranstaltninger, som Filippinernes kompetente myndigheder forelagde Kommissionen den 13. oktober 2008 (12), og som skulle afsluttes pr. 31. marts 2009, ikke blev opfyldt, og at Filippinernes kompetente myndigheder ikke var i stand til at gennemføre den nævnte handlingsplan rettidigt.

(78)

Under henvisning til de betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ICAO har offentliggjort, videreførte Kommissionen konsultationerne med Filippinernes kompetente myndigheder, gav udtryk for alvorlige betænkeligheder angående sikkerheden ved flyveoperationer for alle luftfartsselskaber med licens fra denne stat og anmodede om yderligere oplysninger om de foranstaltninger, som statens kompetente myndigheder har truffet for at afhjælpe de konstaterede sikkerhedsmangler.

(79)

Filippinernes kompetente myndigheder (CAAP) forelagde dokumentation i perioden januar-marts 2010, men tilvejebragte ikke alle de ønskede oplysninger og navnlig ikke dokumentation for, at sikkerhedsmangler er afhjulpet på tilfredsstillende vis.

(80)

CAAP blev hørt den 18. marts 2010 af Udvalget for Luftfartssikkerhed og bekræftede, at 20 luftfartsselskaber fortsat opererer med AOC, som er udstedt i henhold til de ophævede administrative bestemmelser, indtil deres fornyede certificering, dog senest den 1. december 2010. Der er tale om følgende luftfartsselskaber: Aerowurks Aerial Spraying Services, Airtrack Agricultural Corp., Asia Aircraft Overseas, Philippines Inc., Aviation Technology Innovators Inc., Bendice Transport Management Inc., Canadian Helicopter Philippines Inc., CM Aero, Cyclone Airways, INAEC Aviation Corp., Macro Asia Air Taxi Services, Omni Aviation, Corp., Philippine Agricultural Aviation Corp., Royal Air Charter Services Inc., Royal Star Aviation Inc., Southstar Aviation Company, Subic International Air Charter Inc. og Subic Seaplane Inc. Myndighederne bekræftede derudover, at et betydeligt antal af disse luftfartsselskaber fortsat opererer med et udløbet AOC i medfør af bestemmelserne om midlertidige fritagelser, som fritager dem for at have et sådant AOC. Blandt andet deltager luftfartsselskabet Pacific East Asia Cargo Airlines Inc. fortsat i internationale fragtoperationer med store luftfartøjer af typen Boeing B727, selv om dets AOC er udstedt den 31. marts 2008 i henhold til de ophævede administrative bestemmelser, der udløb den 30. marts 2009, i medfør af en fritagelse fra pligten til bringe sit AOC i overensstemmelse, som er udstedt den 16. december 2009 for en periode på højst 90 dage, der udløber den 16. marts 2010. CAAP kunne ikke bekræfte, at denne operatør pr. 18. marts 2010 havde indstillet sine operationer.

(81)

CAAP rapporterede, at følgende ni AOC var udløbet eller ikke fornyet: Beacon, Corporate Air, Frontier Aviation Corp., Mora Air Service Inc., Pacific Airways Corp., Pacific Alliance Corp., Topflite Airways Inc., World Aviation Corp. og Yokota Aviation Corp. Myndighederne forelagde dog ikke beviser for, at disse luftfartsselskabers AOC var tilbagekaldt, og at disse luftfartsselskaber som følge deraf ikke længere eksisterer.

(82)

CAAP anførte, at det i begyndelsen af 2009 havde iværksat en proces med henblik på fornyet certificering, og at 21 luftfartsselskaber allerede havde gennemført en fornyet certificering i overensstemmelse med de bekendtgørelser vedrørende civil luftfart, der trådte i kraft i 2008. Der er tale om følgende luftfartsselskaber: Air Philippines Corp., Aviatour's Fly'n Inc., Cebu Pacific Air, Chemtrad Aviation Corp., Far East Aviation Services, F.F. Cruz & Company Inc., Huma Corp., Interisland Airlines Inc., Island Aviation, Lion Air Inc., Mindanao Rainbow Agricultural Development Services, Misibis Aviation and Development Corp., Philippine Airlines, South East Asian Airlines Inc., Spirit of Manila Airlines Corp., TransGlobal Airways Corp., WCC Aviation Company, Zenith Air Inc. og Zest Airways Inc. CAAP kunne imidlertid ikke dokumentere, at denne proces med henblik på fornyet certificering er holdbar. CAAP kunne ikke forelægge fyldestgørende AOC for alle disse luftfartsselskaber, idet de forelagte AOC ikke gjorde det muligt at identificere antal og registreringsnumre for følgende luftfartsselskaber, der har gennemgået en fornyet certificering: Zest Airways Inc., Lion Air, Inc., Aviatour's Fly'sn Inc., Misibis Aviation og Development Corp. Derudover forelagde CAAP ingen oplysninger om audit forud for certificeringen for således at bevise, at en tilstrækkelig undersøgelse af luftfartsselskabernes operationer og vedligeholdelse havde fundet sted forud for deres fornyede certificering og derved dokumentere, at de godkendte håndbøger reelt er gennemført, og at disse luftfartsselskabers operationer og vedligeholdelse opfylder de gældende sikkerhedsstandarder. Endvidere kunne CAAP ikke dokumentere, at de luftfartsselskaber, der havde opnået en fornyet certificering, underkastes et passende tilsyn efter certificeringen, idet de fremlagte tilsynsplaner for luftdygtighed og licensudstedelse for 2010 ikke specificerede datoer for de planlagte aktiviteter.

(83)

Philippines Airlines krævede at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 18. marts 2010. Luftfartsselskabet redegjorde for sine aktiviteter og den proces til fornyet certificering, det gennemgik i 2009 med henblik på at få udstedt dets nye AOC den9. oktober 2009, hvori der erklæres overensstemmelse med de bekendtgørelser vedrørende civil luftfart, som trådte i kraft i 2008. Luftfartsselskabet redegjorde for den kontrol, som er foretaget forud for den fornyede certificering, og bekræftede, at den var målrettet en gennemgang og godkendelse af nye håndbøger og procedurer. Luftfartsselskabet anførte også, at CAAP ikke havde underkastet selskabet en omfattende audit på stedet forud for den fornyede certificering, og at CAAP endnu ikke havde gennemført audit af dets operationer, men at denne audit skulle foretages senere. Philippines Airlines erklærede, at det ikke opererer til EU, og anførte, at som følge af nedgraderingen af Filippinernes sikkerhedsstatus af USA's FAA er der indført begrænsninger for dets operationer til USA, og at luftfartsselskabet ikke har tilladelse til at beflyve yderligere ruter eller udskifte de luftfartøjer, som benyttes på de ruter, luftfartsselskabet beflyver på nuværende tidspunkt.

(84)

Cebu Pacific Airlines krævede at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 18. marts 2010. Luftfartsselskabet redegjorde for sine aktiviteter og den proces til fornyet certificering, det gennemgik i 2009 med henblik på at få udstedt dets nye AOC den 25. november 2009, hvori luftfartsselskabet erklæres at være i overensstemmelse med de bekendtgørelser vedrørende civil luftfart, som trådte i kraft i 2008. Luftfartsselskabet redegjorde for den kontrol, som er foretaget forud for den fornyede certificering, og bekræftede bl.a., at det opnåede AOC indeholder en ny godkendelse til at transportere farligt gods, selv om CAAP ikke har udført audit af dette område. Luftfartsselskabet erklærede dog, at det har valgt ikke at gøre brug af denne godkendelse. Cebu Pacific erklærede, at som følge af nedgraderingen af Filippinernes sikkerhedsstatus af USA's FAA har det ikke tilladelse til at operere til USA. Desuden anførte luftfartsselskabet, at det ikke påtænker at operere til EU.

(85)

Kommissionen anerkender den nylige indsats, som de to luftfartsselskaber har iværksat med henblik på at gøre deres operationer sikre, og anerkender ligeledes, at de har indført interne foranstaltninger for at øge sikkerheden. Kommissionen er rede til at aflægge et besøg hos disse operatører med deltagelse af medlemsstater og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for at kontrollere deres overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder.

(86)

Kommissionen anerkender endvidere de nylige bestræbelser, som de kompetente myndigheder har iværksat for at reformere det civile luftfartssystem i Republikken Filippinerne, og de skridt, der er taget for at rette op på de sikkerhedsmangler, der er rapporteret af FAA og ICAO. Det vurderes imidlertid i afventning af den faktiske gennemførelse af egnede afhjælpende foranstaltninger med henblik på at rette op på de betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ICAO har påpeget, og på grundlag af de fælles kriterier, at Filippinernes kompetente myndigheder på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at gennemføre og håndhæve de relevante sikkerhedsstandarder hos alle luftfartsselskaber under myndighedernes lovpligtige kontrol. Der bør derfor nedlægges driftsforbud for samtlige luftfartsselskaber, der er certificeret i Filippinerne, og de bør optages i bilag A.

(87)

Kommissionen er dog af den opfattelse, at de nylige ændringer af CAAP's ledelse og den nye ledelses øjeblikkelige konkrete tiltag, herunder ansættelsen af 23 kvalificerede inspektører og udnyttelsen af en betydelig teknisk bistand fra ICAO, dokumenterer statens vilje til hurtigt at rette op på de sikkerhedsmangler, som FAA og ICAO har påpeget, og hurtigst muligt bane vejen for en vellykket afhjælpning af disse mangler. Kommissionen er rede til at støtte Filippinernes indsats med et kontrolbesøg, der omfatter operatørernes sikkerhedspræstationer, for derigennem at udbedre de konstaterede alvorlige sikkerhedsmangler.

(88)

Kommissionen har indtil videre ikke modtaget dokumentation for en fuldstændig gennemførelse af passende afhjælpningsforanstaltninger hos de andre luftfartsselskaber, som er medtaget på den fællesskabsliste, der blev ajourført den 26. november 2009, eller hos de myndigheder, der er ansvarlige for det lovpligtige tilsyn med disse luftfartsselskaber, til trods for specifikke anmodninger herom fra Kommissionen. Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at disse luftfartsselskaber fortsat skal være pålagt driftsforbud (bilag A) eller driftsmæssige begrænsninger (bilag B) alt efter omstændighederne.

(89)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 474/2006 foretages følgende ændringer:

1.

Bilag A erstattes af teksten i bilag A til nærværende forordning.

2.

Bilag B erstattes af teksten i bilag B til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2010.

For Kommissionen

På formandens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.

(2)  EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14.

(3)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.

(4)  75. til 86. betragtning i forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006, EUT L 84 af 23.3.2006, s. 19-21.

(5)  21. betragtning i forordning (EF) nr. 1131/2008 af 14. november 2008, EUT L 306 af 15.11.2008, s. 49.

(6)  EUT L 312 af 27.11.2009, s. 16.

(7)  EUT L 312 af 27.11.2009, s. 16.

(8)  Den italienske civile luftfartsmyndighed (ENAC) oplyste den 5.2.2010 Midwest Airlines om disse sikkerhedsmangler, som efterfølgende førte til en tilbagekaldelse af tilladelsen til at gennemføre flyvningen.

(9)  10. til 16. betragtning i forordning (EF) nr. 1144/2009 af 26. november 2009, EUT L 312 af 27.11.2009, s. 17.

(10)  EUT L 312 af 27.11.2009, s. 24.

(11)  ICAO’s konstatering OPS/01.

(12)  16. betragtning i forordning (EF) nr. 1131/2008 af 14. november 2008, EUT L 306 af 15.11.2008, s. 49.


BILAG A

LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, FOR HVIS VEDKOMMENDE ALLE FORMER FOR DRIFT ER OMFATTET AF FORBUD I FÆLLESSKABET  (1)

Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes)

Nummer på Air Operator's Certificate (AOC) eller licens

Luftfartsselskabets ICAO-kode

Operatørens hjemland

ARIANA AFGHAN AIRLINES

AOC 009

AFG

Afghanistan

SIEM REAP AIRWAYS INTERNATIONAL

AOC/013/00

SRH

Kongeriget Cambodja

SILVERBACK CARGO FREIGHTERS

Ukendt

VRB

Republikken Rwanda

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Angola, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen TAAG Angola Airlines, der er optaget i bilag B, herunder:

 

 

Republikken Angola

AEROJET

015

Ukendt

Republikken Angola

AIR26

004

DCD

Republikken Angola

AIR GEMINI

002

GLL

Republikken Angola

AIR GICANGO

009

Ukendt

Republikken Angola

AIR JET

003

MBC

Republikken Angola

AIR NAVE

017

Ukendt

Republikken Angola

ALADA

005

RAD

Republikken Angola

ANGOLA AIR SERVICES

006

Ukendt

Republikken Angola

DIEXIM

007

Ukendt

Republikken Angola

GIRA GLOBO

008

GGL

Republikken Angola

HELIANG

010

Ukendt

Republikken Angola

HELIMALONGO

011

Ukendt

Republikken Angola

MAVEWA

016

Ukendt

Republikken Angola

PHA

019

Ukendt

Republikken Angola

RUI & CONCEICAO

012

Ukendt

Republikken Angola

SAL

013

Ukendt

Republikken Angola

SERVISAIR

018

Ukendt

Republikken Angola

SONAIR

014

SOR

Republikken Angola

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Benin, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

Republikken Benin

AERO BENIN

PEA No 014/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS

Ukendt

Republikken Benin

AFRICA AIRWAYS

Ukendt

AFF

Republikken Benin

ALAFIA JET

PEA No 014/ANAC/MDCTTTATP-PR/DEA/SCS

Ikke oplyst

Republikken Benin

BENIN GOLF AIR

PEA No 012/MDCTTP-PR/ANAC/DEA/SCS.

Ukendt

Republikken Benin

BENIN LITTORAL AIRWAYS

PEA No 013/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS.

LTL

Republikken Benin

COTAIR

PEA No 015/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS.

COB

Republikken Benin

ROYAL AIR

PEA No 11/ANAC/MDCTTP-PR/DEA/SCS

BNR

Republikken Benin

TRANS AIR BENIN

PEA No 016/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS

TNB

Republikken Benin

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Republikken Congo, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

 

Republikken Congo

AERO SERVICE

RAC06-002

RSR

Republikken Congo

EQUAFLIGHT SERVICES

RAC 06-003

EKA

Republikken Congo

SOCIETE NOUVELLE AIR CONGO

RAC 06-004

Ukendt

Republikken Congo

TRANS AIR CONGO

RAC 06-001

Ukendt

Republikken Congo

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (RDC), der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

AFRICAN AIR SERVICES COMMUTER

409/CAB/MIN/TVC/051/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

AIR KASAI

409/CAB/MIN/ TVC/036/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

AIR KATANGA

409/CAB/MIN/TVC/031/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

AIR TROPIQUES

409/CAB/MIN/TVC/029/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

BLUE AIRLINES

409/CAB/MIN/TVC/028/08

BUL

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

BRAVO AIR CONGO

409/CAB/MIN/TC/0090/2006

BRV

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

BUSINESS AVIATION

409/CAB/MIN/TVC/048/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

BUSY BEE CONGO

409/CAB/MIN/TVC/052/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

CETRACA AVIATION SERVICE

409/CAB/MIN/TVC/026/08

CER

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

CHC STELLAVIA

409/CAB/MIN/TC/0050/2006

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

COMPAGNIE AFRICAINE D’AVIATION (CAA)

409/CAB/MIN/TVC/035/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

DOREN AIR CONGO

409/CAB/MIN/TVC/0032/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

ENTREPRISE WORLD AIRWAYS (EWA)

409/CAB/MIN/TVC/003/08

EWS

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

FILAIR

409/CAB/MIN/TVC/037/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

GALAXY KAVATSI

409/CAB/MIN/TVC/027/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

GILEMBE AIR SOUTENANCE (GISAIR)

409/CAB/MIN/TVC/053/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

GOMA EXPRESS

409/CAB/MIN/TC/0051/2006

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

GOMAIR

409/CAB/MIN/TVC/045/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

HEWA BORA AIRWAYS (HBA)

409/CAB/MIN/TVC/038/08

ALX

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

INTERNATIONAL TRANS AIR BUSINESS (ITAB)

409/CAB/MIN/TVC/033/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

KIN AVIA

409/CAB/MIN/TVC/042/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

LIGNES AÉRIENNES CONGOLAISES (LAC)

Ministers underskrift (anordning nr. 78/205)

LCG

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

MALU AVIATION

409/CAB/MIN/TVC/04008

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

MANGO AVIATION

409/CAB/MIN/TVC/034/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

SAFE AIR COMPANY

409/CAB/MIN/TVC/025/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

SERVICES AIR

409/CAB/MIN/TVC/030/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

SWALA AVIATION

409/CAB/MIN/TVC/050/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

TMK AIR COMMUTER

409/CAB/MIN/TVC/044/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

TRACEP CONGO AVIATION

409/CAB/MIN/TVC/046/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

TRANS AIR CARGO SERVICES

409/CAB/MIN/TVC/024/08

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

WIMBI DIRA AIRWAYS

409/CAB/MIN/TVC/039/08

WDA

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

ZAABU INTERNATIONAL

409/CAB/MIN/TVC/049/09

Ukendt

Den Demokratiske Republik Congo (RDC)

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Djibouti, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

 

Djibouti

DAALLO AIRLINES

Ukendt

DAO

Djibouti

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Ækvatorialguinea, herunder:

 

 

Ækvatorial-guinea

CRONOS AIRLINES

Ukendt

Ukendt

Ækvatorial-guinea

CEIBA INTERCONTINENTAL

Ukendt

CEL

Ækvatorial-guinea

EGAMS

Ukendt

EGM

Ækvatorial-guinea

EUROGUINEANA DE AVIACION Y TRANSPORTES

2006/001/MTTCT/DGAC/SOPS

EUG

Ækvatorial-guinea

GENERAL WORK AVIACION

002/ANAC

Ikke oplyst

Ækvatorial-guinea

GETRA - GUINEA ECUATORIAL DE TRANSPORTES AEREOS

739

GET

Ækvatorial-guinea

GUINEA AIRWAYS

738

Ikke oplyst

Ækvatorial-guinea

STAR EQUATORIAL AIRLINES

Ukendt

Ukendt

Ækvatorialguinea

UTAGE – UNION DE TRANSPORT AEREO DE GUINEA ECUATORIAL

737

UTG

Ækvatorial-guinea

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Indonesien, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Garuda Indonesia, Airfast Indonesia, Mandala Airlines, and Ekspres Transportasi Antarbenua, herunder:

 

 

Republikken Indonesien

AIR PACIFIC UTAMA

135-020

Ukendt

Republikken Indonesien

ALFA TRANS DIRGANTATA

135-012

Ukendt

Republikken Indonesien

ASCO NUSA AIR

135-022

Ukendt

Republikken Indonesien

ASI PUDJIASTUTI

135-028

Ukendt

Republikken Indonesien

AVIASTAR MANDIRI

135-029

Ukendt

Republikken Indonesien

CARDIG AIR

121-013

Ukendt

Republikken Indonesien

DABI AIR NUSANTARA

135-030

Ukendt

Republikken Indonesien

DERAYA AIR TAXI

135-013

DRY

Republikken Indonesien

DERAZONA AIR SERVICE

135-010

DRZ

Republikken Indonesien

DIRGANTARA AIR SERVICE

135-014

DIR

Republikken Indonesien

EASTINDO

135-038

Ukendt

Republikken Indonesien

GATARI AIR SERVICE

135-018

GHS

Republikken Indonesien

INDONESIA AIR ASIA

121-009

AWQ

Republikken Indonesien

INDONESIA AIR TRANSPORT

135-034

IDA

Republikken Indonesien

INTAN ANGKASA AIR SERVICE

135-019

Ukendt

Republikken Indonesien

JOHNLIN AIR TRANSPORT

135-043

Ukendt

Republikken Indonesien

KAL STAR

121-037

KLS

Republikken Indonesien

KARTIKA AIRLINES

121-003

KAE

Republikken Indonesien

KURA-KURA AVIATION

135-016

KUR

Republikken Indonesien

LION MENTARI ARILINES

121-010

LNI

Republikken Indonesien

MANUNGGAL AIR SERVICE

121-020

Ukendt

Republikken Indonesien

MEGANTARA

121-025

MKE

Republikken Indonesien

MERPATI NUSANTARA AIRLINES

121-002

MNA

Republikken Indonesien

METRO BATAVIA

121-007

BTV

Republikken Indonesien

MIMIKA AIR

135-007

Ukendt

Republikken Indonesien

NATIONAL UTILITY HELICOPTER

135-011

Ukendt

Republikken Indonesien

NUSANTARA AIR CHARTER

121-022

Ukendt

Republikken Indonesien

NUSANTARA BUANA AIR

135-041

Ukendt

Republikken Indonesien

NYAMAN AIR

135-042

Ukendt

Republikken Indonesien

PELITA AIR SERVICE

121-008

PAS

Republikken Indonesien

PENERBANGAN ANGKASA SEMESTA

135-026

Ukendt

Republikken Indonesien

PURA WISATA BARUNA

135-025

Ukendt

Republikken Indonesien

REPUBLIC EXPRESS AIRLINES

121-040

RPH

Republikken Indonesien

RIAU AIRLINES

121-016

RIU

Republikken Indonesien

SAMPOERNA AIR NUSANTARA

135-036

SAE

Republikken Indonesien

SAYAP GARUDA INDAH

135-004

Ukendt

Republikken Indonesien

SKY AVIATION

135-044

Ukendt

Republikken Indonesien

SMAC

135-015

SMC

Republikken Indonesien

SRIWIJAYA AIR

121-035

SJY

Republikken Indonesien

SURVEI UDARA PENAS

135-006

Ukendt

Republikken Indonesien

TRANSWISATA PRIMA AVIATION

135-021

Ukendt

Republikken Indonesien

TRAVEL EXPRESS AVIATION SERVICE

121-038

XAR

Republikken Indonesien

TRAVIRA UTAMA

135-009

Ukendt

Republikken Indonesien

TRI MG INTRA ASIA AIRLINES

121-018

TMG

Republikken Indonesien

TRIGANA AIR SERVICE

121-006

TGN

Republikken Indonesien

UNINDO

135-040

Ukendt

Republikken Indonesien

WING ABADI AIRLINES

121-012

WON

Republikken Indonesien

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Kasakhstan, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Air Astana, der er optaget i bilag B, herunder:

 

 

Republikken Kasakhstan

AERO AIR COMPANY

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

AEROPRAKT KZ

Ukendt

APK

Republikken Kasakhstan

AIR ALMATY

AK-0331-07

LMY

Republikken Kasakhstan

AIR COMPANY KOKSHETAU

AK-0357-08

KRT

Republikken Kasakhstan

AIR DIVISION OF EKA

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

AIR FLAMINGO

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

AIR TRUST AIRCOMPANY

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

AK SUNKAR AIRCOMPANY

Ukendt

AKS

Republikken Kasakhstan

ALMATY AVIATION

Ukendt

LMT

Republikken Kasakhstan

ARKHABAY

Ukendt

KEK

Republikken Kasakhstan

ASIA CONTINENTAL AIRLINES

AK-0345-08

CID

Republikken Kasakhstan

ASIA CONTINENTAL AVIALINES

AK-0371-08

RRK

Republikken Kasakhstan

ASIA WINGS

AK-0390-09

AWA

Republikken Kasakhstan

ASSOCIATION OF AMATEUR PILOTS OF KAZAKHSTAN

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

ATMA AIRLINES

AK-0372-08

AMA

Republikken Kasakhstan

ATYRAU AYE JOLY

AK-0321-07

JOL

Republikken Kasakhstan

AVIA-JAYNAR

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

BEYBARS AIRCOMPANY

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

BERKUT AIR/BEK AIR

AK-0311-07

BKT/BEK

Republikken Kasakhstan

BERKUT KZ

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

BURUNDAYAVIA AIRLINES

AK-0374-08

BRY

Republikken Kasakhstan

COMLUX

AK-0352-08

KAZ

Republikken Kasakhstan

DETA AIR

AK-0344-08

DET

Republikken Kasakhstan

EAST WING

AK-0332-07

EWZ

Republikken Kasakhstan

EASTERN EXPRESS

AK-0358-08

LIS

Republikken Kasakhstan

EURO-ASIA AIR

AK-0384-09

EAK

Republikken Kasakhstan

EURO-ASIA AIR INTERNATIONAL

Ukendt

KZE

Republikken Kasakhstan

FENIX

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

FLY JET KZ

AK-0391-09

FJK

Republikken Kasakhstan

IJT AVIATION

AK-0335-08

DVB

Republikken Kasakhstan

INVESTAVIA

AK-0342-08

TLG

Republikken Kasakhstan

IRTYSH AIR

AK-0381-09

MZA

Republikken Kasakhstan

JET AIRLINES

AK-0349-09

SOZ

Republikken Kasakhstan

JET ONE

AK-0367-08

JKZ

Republikken Kasakhstan

KAZAIR JET

AK-0387-09

KEJ

Republikken Kasakhstan

KAZAIRTRANS AIRLINE

AK-0347-08

KUY

Republikken Kasakhstan

KAZAIRWEST

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

KAZAVIA

Ukendt

KKA

Republikken Kasakhstan

KAZAVIASPAS

Ukendt

KZS

Republikken Kasakhstan

KOKSHETAU

AK-0357-08

KRT

Republikken Kasakhstan

MEGA AIRLINES

AK-0356-08

MGK

Republikken Kasakhstan

MIRAS

AK-0315-07

MIF

Republikken Kasakhstan

NAVIGATOR

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

ORLAN 2000 AIRCOMPANY

Ukendt

KOV

Republikken Kasakhstan

PANKH CENTER KAZAKHSTAN

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

PRIME AVIATION

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

SALEM AIRCOMPANY

Ukendt

KKS

Republikken Kasakhstan

SAMAL AIR

Ukendt

SAV

Republikken Kasakhstan

SAYAKHAT AIRLINES

AK-0359-08

SAH

Republikken Kasakhstan

SEMEYAVIA

Ukendt

SMK

Republikken Kasakhstan

SCAT

AK-0350-08

VSV

Republikken Kasakhstan

SKYBUS

AK-0364-08

BYK

Republikken Kasakhstan

SKYJET

AK-0307-09

SEK

Republikken Kasakhstan

SKYSERVICE

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

TYAN SHAN

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

UST-KAMENOGORSK

AK-0385-09

UCK

Republikken Kasakhstan

ZHETYSU AIRCOMPANY

Ukendt

JTU

Republikken Kasakhstan

ZHERSU AVIA

Ukendt

RZU

Republikken Kasakhstan

ZHEZKAZGANAIR

Ukendt

Ukendt

Republikken Kasakhstan

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Kirgisiske Republik, herunder:

 

 

Den Kirgisiske Republik

AIR MANAS

17

MBB

Den Kirgisiske Republik

ASIAN AIR

Ukendt

AAZ

Den Kirgisiske Republik

AVIA TRAFFIC COMPANY

23

AVJ

Den Kirgisiske Republik

AEROSTAN (EX BISTAIR-FEZ BISHKEK)

08

BSC

Den Kirgisiske Republik

CLICK AIRWAYS

11

CGK

Den Kirgisiske Republik

DAMES

20

DAM

Den Kirgisiske Republik

EASTOK AVIA

15

EEA

Den Kirgisiske Republik

GOLDEN RULE AIRLINES

22

GRS

Den Kirgisiske Republik

ITEK AIR

04

IKA

Den Kirgisiske Republik

KYRGYZ TRANS AVIA

31

KTC

Den Kirgisiske Republik

KYRGYZSTAN

03

LYN

Den Kirgisiske Republik

MAX AVIA

33

MAI

Den Kirgisiske Republik

S GROUP AVIATION

6

SGL

Den Kirgisiske Republik

SKY GATE INTERNATIONAL AVIATION

14

SGD

Den Kirgisiske Republik

SKY WAY AIR

21

SAB

Den Kirgisiske Republik

TENIR AIRLINES

26

TEB

Den Kirgisiske Republik

TRAST AERO

05

TSJ

Den Kirgisiske Republik

VALOR AIR

07

VAC

Den Kirgisiske Republik

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Liberia

 

Liberia

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Gabonesiske Republik, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Gabon Airlines, Afrijet og SN2AG, der er optaget i bilag B, herunder:

 

 

Den Gabonesiske Republik

AIR SERVICES SA

0002/MTACCMDH/SGACC/DTA

AGB

Den Gabonesiske Republik

AIR TOURIST (ALLEGIANCE)

0026/MTACCMDH/SGACC/DTA

NIL

Den Gabonesiske Republik

NATIONALE ET REGIONALE TRANSPORT (NATIONALE)

0020/MTACCMDH/SGACC/DTA

Ukendt

Den Gabonesiske Republik

SCD AVIATION

0022/MTACCMDH/SGACC/DTA

Ukendt

Den Gabonesiske Republik

SKY GABON

0043/MTACCMDH/SGACC/DTA

SKG

Den Gabonesiske Republik

SOLENTA AVIATION GABON

0023/MTACCMDH/SGACC/DTA

Ukendt

Den Gabonesiske Republik

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Filippinerne, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

 

Republikken Filippinerne

AEROWURKS AERIAL SPRAYING SERVICES

4AN2008003

Ukendt

Republikken Filippinerne

AIR PHILIPPINES CORPORATION

2009006

Ukendt

Republikken Filippinerne

AIR WOLF AVIATION INC.

200911

Ukendt

Republikken Filippinerne

AIRTRACK AGRICULTURAL CORPORATION

4AN2005003

Ukendt

Republikken Filippinerne

ASIA AIRCRAFT OVERSEAS PHILIPPINES INC.

4AN9800036

Ukendt

Republikken Filippinerne

AVIATION TECHNOLOGY INNOVATORS, INC.

4AN2007005

Ukendt

Republikken Filippinerne

AVIATOUR'S FLY'N INC.

200910

Ukendt

Republikken Filippinerne

AYALA AVIATION CORP.

4AN9900003

Ukendt

Republikken Filippinerne

BEACON

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

BENDICE TRANSPORT MANAGEMENT INC.

4AN2008006

Ukendt

Republikken Filippinerne

CANADIAN HELICOPTERS PHILIPPINES INC.

4AN9800025

Ukendt

Republikken Filippinerne

CEBU PACIFIC AIR

2009002

Ukendt

Republikken Filippinerne

CHEMTRAD AVIATION CORPORATION

2009018

Ukendt

Republikken Filippinerne

CM AERO

4AN2000001

Ukendt

Republikken Filippinerne

CORPORATE AIR

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

CYCLONE AIRWAYS

4AN9900008

Ukendt

Republikken Filippinerne

FAR EAST AVIATION SERVICES

2009013

Ukendt

Republikken Filippinerne

F.F. CRUZ AND COMPANY, INC.

2009017

Ukendt

Republikken Filippinerne

HUMA CORPORATION

2009014

Ukendt

Republikken Filippinerne

INAEC AVIATION CORP.

4AN2002004

Ukendt

Republikken Filippinerne

ISLAND AVIATION

2009009

Ukendt

Republikken Filippinerne

INTERISLAND AIRLINES, INC.

2010023

Ukendt

Republikken Filippinerne

ISLAND TRANSVOYAGER

2010022

Ukendt

Republikken Filippinerne

LION AIR, INCORPORATED

2009019

Ukendt

Republikken Filippinerne

MACRO ASIA AIR TAXI SERVICES

4AN9800035

Ukendt

Republikken Filippinerne

MINDANAO RAINBOW AGRICULTURAL DEVELOPMENT SERVICES

2009016

Ukendt

Republikken Filippinerne

MISIBIS AVIATION & DEVELOPMENT CORP

2010020

Ukendt

Republikken Filippinerne

OMNI AVIATION CORP.

4AN2002002

Ukendt

Republikken Filippinerne

PACIFIC EAST ASIA CARGO AIRLINES, INC.

4AS9800006

Ukendt

Republikken Filippinerne

PACIFIC AIRWAYS CORPORATION

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

PACIFIC ALLIANCE CORPORATION

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

PHILIPPINE AIRLINES

2009001

Ukendt

Republikken Filippinerne

PHILIPPINE AGRICULTURAL AVIATION CORP.

4AN9800015

Ukendt

Republikken Filippinerne

ROYAL AIR CHARTER SERVICES INC.

4AN2003003

Ukendt

Republikken Filippinerne

ROYAL STAR AVIATION, INC.

4AN9800029

Ukendt

Republikken Filippinerne

SOUTH EAST ASIA INC.

2009004

Ukendt

Republikken Filippinerne

SOUTHSTAR AVIATION COMPANY, INC.

4AN9800037

Ukendt

Republikken Filippinerne

SPIRIT OF MANILA AIRLINES CORPORATION

2009008

Ukendt

Republikken Filippinerne

SUBIC INTERNATIONAL AIR CHARTER

4AN9900010

Ukendt

Republikken Filippinerne

SUBIC SEAPLANE, INC.

4AN2000002

Ukendt

Republikken Filippinerne

TOPFLITE AIRWAYS, INC.

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

TRANSGLOBAL AIRWAYS CORPORATION

2009007

Ukendt

Republikken Filippinerne

WORLD AVIATION, CORP.

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

WCC AVIATION COMPANY

2009015

Ukendt

Republikken Filippinerne

YOKOTA AVIATION, INC.

Ukendt

Ukendt

Republikken Filippinerne

ZENITH AIR, INC.

2009012

Ukendt

Republikken Filippinerne

ZEST AIRWAYS INCORPORATED

2009003

Ukendt

Republikken Filippinerne

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i São Tomé and Príncipe, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

São Tomé og Príncipe

AFRICA CONNECTION

10/AOC/2008

Ukendt

São Tomé og Príncipe

BRITISH GULF INTERNATIONAL COMPANY LTD

01/AOC/2007

BGI

São Tomé og Príncipe

EXECUTIVE JET SERVICES

03/AOC/2006

EJZ

São Tomé og Príncipe

GLOBAL AVIATION OPERATION

04/AOC/2006

Ukendt

São Tomé og Príncipe

GOLIAF AIR

05/AOC/2001

GLE

São Tomé og Príncipe

ISLAND OIL EXPLORATION

01/AOC/2008

Ukendt

São Tomé og Príncipe

STP AIRWAYS

03/AOC/2006

STP

São Tomé og Príncipe

TRANSAFRIK INTERNATIONAL LTD

02/AOC/2002

TFK

São Tomé og Príncipe

TRANSCARG

01/AOC/2009

Ukendt

São Tomé og Príncipe

TRANSLIZ AVIATION (TMS)

02/AOC/2007

TMS

São Tomé og Príncipe

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sierra Leone, herunder:

Sierra Leone

AIR RUM, LTD

Ukendt

RUM

Sierra Leone

DESTINY AIR SERVICES, LTD

Ukendt

DTY

Sierra Leone

HEAVYLIFT CARGO

Ukendt

Ukendt

Sierra Leone

ORANGE AIR SIERRA LEONE LTD

Ukendt

ORJ

Sierra Leone

PARAMOUNT AIRLINES, LTD

Ukendt

PRR

Sierra Leone

SEVEN FOUR EIGHT AIR SERVICES LTD

Ukendt

SVT

Sierra Leone

TEEBAH AIRWAYS

Ukendt

Ukendt

Sierra Leone

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sudan

 

 

Republikken Sudan

SUDAN AIRWAYS

Ukendt

 

Republikken Sudan

SUN AIR COMPANY

Ukendt

 

Republikken Sudan

MARSLAND COMPANY

Ukendt

 

Republikken Sudan

ATTICO AIRLINES

Ukendt

 

Republikken Sudan

FOURTY EIGHT AVIATION

Ukendt

 

Republikken Sudan

SUDANESE STATES AVIATION COMPANY

Ukendt

 

Republikken Sudan

ALMAJARA AVIATION

Ukendt

 

Republikken Sudan

BADER AIRLINES

Ukendt

 

Republikken Sudan

ALFA AIRLINES

Ukendt

 

Republikken Sudan

AZZA TRANSPORT COMPANY

Ukendt

 

Republikken Sudan

GREEN FLAG AVIATION

Ukendt

 

Republikken Sudan

ALMAJAL AVIATION SERVICE

Ukendt

 

Republikken Sudan

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Swaziland, herunder:

Swaziland

SWAZILAND AIRLINK

Ukendt

SZL

Swaziland

Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Zambia, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder:

 

 

Zambia

ZAMBEZI AIRLINES

Z/AOC/001/2009

ZMA

Zambia


(1)  Luftfartsselskaber, der er opført i bilag A, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet-leasede luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.


BILAG B

LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, DER ER OMFATTET AF DRIFTSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER I FÆLLESSKABET  (1)

Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes)

Nummer på Air Operator's Certificate (AOC)

Luftfartsselskabets ICAO-kode

Operatørens hjemland

Luftfartøjstype med begrænsning

Registreringsnummer eller -numre og serienummer eller -numre, hvis dette/disse er kendt

Registreringsstat

AIR KORYO

GAC-AOC/KOR-01

 

DPRK

Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen Tu 204

Hele flåden, undtagen: P-632 og P-633

DPRK

AFRIJET (2)

CTA 0002/MTAC/ANAC-G/DSA

 

Den Gabonesiske Republik

Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen Falcon 50; 1 luftfartøj af typen Falcon 900

Hele flåden, undtagen: TR-LGV, TR-LGY og TR-AFJ

Den Gabonesiske Republik

AIR ASTANA (3)

AK-0388-09

KZR

Kazakhstan

Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen B767; 4 luftfartøjer af typen B757; 10 luftfartøjer af typen A319/320/321; 5 luftfartøjer af typen Fokker 50

Hele flåden, undtagen: P4-KCA, P4-KCB; P4-EAS, P4-FAS, P4-GAS, P4-MAS; P4-NAS, P4-OAS, P4-PAS, P4-SAS, P4-TAS, P4-UAS, P4-VAS, P4-WAS, P4-YAS, P4-XAS; P4-HAS, P4-IAS, P4-JAS, P4-KAS og P4-LAS

Aruba (Kongeriget Nederlandene)

AIR BANGLADESH

17

BGD

Bangladesh

B747-269B

S2-ADT

Bangladesh

AIR SERVICE COMORES

06-819/TA-15/DGACM

KMD

Comorerne

Hele flåden, undtagen: LET 410 UVP

Hele flåden, undtagen: D6-CAM (851336)

Comorerne

GABON AIRLINES (4)

CTA 0001/MTAC/ANAC

GBK

Den Gabonesiske Republik

Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøj af typen Boeing B-767-200

Hele flåden, undtagen: TR-LHP

Den Gabonesiske Republik

IRAN AIR (5)

FS100

IRA

Den Islamiske Republik Iran

Hele flåden, undtagen: 14 luftfartøjer af typen A300, 4 luftfartøjer af typen A310, 9 luftfartøjer af typen B747, 1 luftfartøj B737 og 6 luftfartøjer af typen A320

Hele flåden, undtagen:

EP-IBA

EP-IBB

EP-IBC

EP-IBD

EP-IBG

EP-IBH

EP-IBI

EP-IBJ

EP-IBS

EP-IBT

EP-IBV

EP-IBZ

EP-ICE

EP-ICF

EP-IBK

EP-IBL

EP-IBP

EP-IBQ

EP-IAA

EP-IAB

EP-IBC

EP-IBD

EP-IAG

EP-IAH

EP-IAI

EP-IAM

EP-ICD

EP-AGA

EP-IEA

EP-IEB

EP-IED

EP-IEE

EP-IEF og

EP-IEG

Den Islamiske Republik Iran

NOUVELLE AIR AFFAIRES GABON (SN2AG)

CTA 0003/MTAC/ANAC-G/DSA

NVS

Den Gabonesiske Republik

Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøjer af typen Challen-ger; CL601 1 luftfartøj af typen HS-125-800

Hele flåden, undtagen: TR-AAG og ZS-AFG

Den Gabonesiske Republik; Den Sydafrikanske Republik

TAAG ANGOLA AIRLINES

001

DTA

Republikken Angola

Hele flåden, undtagen: 3 luftfartøjer af typen Boeing B-777 og 4 luftfar-tøjer af typen Boeing B-737-700

Hele flåden, undtagen: D2-TED, D2-TEE, D2-TEF, D2-TBF, D2, TBG, D2-TBH og D2-TBJ

Republikken Angola

UKRAINIAN MEDITERRANEAN

164

UKM

Ukraine

Hele flåden, undtagen 1 luftfartøj af typen MD-83

Hele flåden, undtagen: UR-CFF

Ukraine


(1)  Luftfartsselskaber, der er opført i bilag B, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet-leasede luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.

(2)  Afrijet må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.

(3)  Air Astana må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.

(4)  Gabon Airlines må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.

(5)  Iran Air må kun beflyve Den Europæiske Union med de specifikke luftfartøjer og på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings 48. og 49. betragtning.


31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/50


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 274/2010

af 30. marts 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. marts 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

156,4

JO

98,8

MA

166,6

TN

154,7

TR

123,2

ZZ

139,9

0707 00 05

JO

75,8

MA

108,5

TR

127,2

ZZ

103,8

0709 90 70

MA

142,0

TR

100,2

ZZ

121,1

0805 10 20

EG

47,6

IL

53,2

MA

50,7

TN

46,9

TR

62,7

ZZ

52,2

0805 50 10

EG

63,7

IL

91,6

MA

49,1

TR

64,8

ZA

71,7

ZZ

68,2

0808 10 80

AR

80,6

BR

89,2

CA

74,4

CL

94,4

CN

95,2

MK

23,6

US

132,0

UY

93,5

ZA

92,9

ZZ

86,2

0808 20 50

AR

78,4

CL

150,4

CN

35,0

MX

100,0

UY

106,8

ZA

92,6

ZZ

93,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/52


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 29. marts 2010

om undtagelse af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i England, Skotland og Wales fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

(meddelt under nummer K(2010) 1920)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2010/192/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 30, stk. 5 og 6,

under henvisning til anmodning indgivet af Shell U.K. Limited (i det følgende benævnt »Shell«) pr. e-mail af 15. oktober 2009,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

(1)

I henhold til artikel 27 i direktiv 2004/17/EF fik ordregivende myndigheder, der foretager efterforskning eller udvinding af gas i Det Forenede Kongerige, tilladelse til at anvende en alternativ ordning i stedet for de normale regler. Den alternative ordning medførte visse statistiske forpligtelser samt en forpligtelse til at overholde principperne om ikkeforskelsbehandling og iværksættelse af udbud ved tildeling af vareindkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, navnlig hvad angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til de økonomiske aktørers rådighed.

(2)

Proceduren i artikel 30 om undtagelse på visse betingelser for visse økonomiske aktører fra bestemmelserne i direktiv 2004/17/EF finder også anvendelse for de begrænsede forpligtelser i artikel 27 i samme direktiv.

(3)

Den 15. oktober 2009 indgav Shell pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. I henhold til artikel 30, stk. 5, første afsnit, informerede Kommissionen de britiske myndigheder herom pr. brev af 21. oktober 2009, som samme myndigheder besvarede pr. e-mail af 16. november 2009. Kommissionen anmodede endvidere Shell om yderligere oplysninger pr. e-mail af 17. november 2009, og disse oplysninger blev fremsendt af Shell pr. e-mail af 25. november 2009.

(4)

Anmodningen indgivet af Shell vedrører efterforskning og udnyttelse af olie og gas i England, Skotland og Wales. I tråd med Kommissionens tidligere fusionsbeslutninger (2) er tre forskellige aktiviteter, som udøves af Shell, beskrevet i anmodningen:

a)

efterforskning af olie og naturgas

b)

produktion af olie

c)

produktion af naturgas.

I overensstemmelse med Kommissionens ovennævnte beslutninger gælder for denne beslutning, at termen »produktion« også omfatter »udvikling«, dvs. opførelse af egnet infrastruktur til fremtidig produktion (boreplatforme, rørledninger, terminaler osv.).

II.   RETSGRUNDLAG

(5)

I henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf.

(6)

Da Det Forenede Kongerige har gennemført og anvender Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (3), må markedsadgangen anses for at være fri, jf. artikel 30, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af en række forskellige kriterier, hvoraf intet alene er afgørende.

(7)

Med henblik på at afgøre, om de pågældende økonomiske aktører er undergivet almindelige konkurrencevilkår på de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, tages der hensyn til de største aktørers markedsandel og koncentrationsgraden på disse markeder. Da vilkårene varierer for de forskellige aktiviteter, der er omfattet af denne afgørelse, foretages der en særskilt vurdering for hver aktivitet/hvert marked.

(8)

Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

III.   VURDERING

(9)

Hver af de tre aktiviteter, som anmodningen gælder (efterforskning af olie og naturgas, produktion af olie og produktion af naturgas), er blevet betragtet som særskilte produktmarkeder i Kommissionens tidligere beslutninger, der er nævnt i betragtning 4. De bør derfor behandles særskilt.

(10)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis (4) udgør efterforskning af olie og naturgas ét relevant produktmarked, da det ikke er muligt fra begyndelsen at afgøre, om efterforskningen vil føre til fund af olie eller naturgas. Det er endvidere fastslået gennem Kommissionens mangeårige praksis, at det relevante geografiske marked er verdensomspændende.

(11)

Der skelnes mellem tre metoder til at måle fordelingen af markedsandele blandt aktive aktører inden for efterforskning, og der anvendes tre variabler, nemlig kapitaludgifter, påviste reserver og forventet produktion. Anvendelsen af kapitaludgifterne er dog fundet uhensigtsmæssig til at måle markedsandelen blandt aktører, der er aktive inden for efterforskning, bl.a. på grund af de meget varierende investeringsomkostninger i forskellige geografiske områder. Således er der behov for større investeringer for at udføre olie- og gasefterforskning i Nordsøen end i f.eks. Mellemøsten.

(12)

To andre parametre er typisk blevet anvendt til at vurdere markedsandelene for de økonomiske aktører inden for denne sektor, nemlig deres andel af påviste reserver og af den forventede produktion (5).

(13)

Pr. 31. december 2008 var de samlede påviste olie- og gasreserver på i alt 385 mia. standardkubikmeter olieækvivalent (i det følgende benævnt Sm3 o.e.) på verdensplan ifølge de foreliggende oplysninger (6). Shell's andel heraf udgjorde 1,759 mia. Sm3 o.e., svarende til en markedsandel på 0,46 %. Pr. 1. januar 2009 androg de samlede påviste olie- og gasreserver i Det Forenede Kongerige lidt mere end 0,88 mia. Sm3 o.e. (7) eller lidt mere end 0,22 %. Shell's andel heraf er mindre endnu. I henhold til de foreliggende oplysninger er der en direkte forbindelse mellem de påviste reserver af olie og gas og den forventede fremtidige produktion. Intet i de foreliggende oplysninger indikerer således, at Shell's markedsandel vil ændres væsentligt, hvis den måles i form af forventet produktion i stedet for virksomhedens andel af de påviste reserver. Shell's markedsandel af de vigtigste konkurrenter af produktionen af hhv. olie og gas fremgår af betragtning 14 og 17 nedenfor. I betragtning af forbindelsen mellem de påviste reserver og den faktiske produktion kan disse tal også betragtes som en indikation af konkurrencevilkårene på det pågældende marked. Markedet for efterforskning er ikke koncentreret. Ud over de statsejede virksomheder er markedet kendetegnet ved tilstedeværelsen af to andre internationale vertikalt integrerede private aktører, kaldet »super majors« (BP og ExxonMobil), samt et antal aktører, kaldet »majors«. Disse faktorer kan opfattes som en indikator for, at markedet er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(14)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis (8) udgør udvikling og produktion af (rå)olie et særskilt produktmarked, der geografisk set er verdensomspændende. Ifølge de foreliggende oplysninger (9) udgjorde den samlede, daglige produktion af olie 81 820 mio. tønder på verdensplan i 2008. Samme år producerede Shell i alt 1 771 mio. tønder pr. dag, svarende til en markedsandel på 2,16 %. Med henblik på denne analyse er det afgørende at tage koncentrationsgraden og det relevante marked som helhed i betragtning. Kommissionen har således bemærket, at markedet for produktion af råolie er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store statsejede virksomheder og to andre internationale vertikalt integrerede private aktører (de såkaldte »super majors«: BP og ExxonMobil, hvis andel af olieproduktionen i 2008 udgjorde hhv. 3,08 % og 2,32 %) og en række såkaldte »majors« (10). Disse faktorer indikerer, at markedet omfatter en række aktører, og at der mellem disse aktører formodes at være effektiv konkurrence.

(15)

En tidligere kommissionsbeslutning (11) vedrørende levering af gas til slutbrugere skelner mellem gas med lav brændværdi (LCV) og gas med høj brændværdi (HCV). Kommissionen har også overvejet, om der bør skelnes mellem forsyning af flydende naturgas (LNG) og naturgas, der distribueres gennem rørledninger (12). En senere beslutning truffet af Kommissionen (13) vedrørende bl.a. udvikling og produktion af naturgas lod det stå åbent, om der i forbindelse med denne beslutning fandtes særskilte markeder for gas med lav brændværdi (LCV), gas med høj brændværdi (HCV) og flydende naturgas (LNG), eftersom det var irrelevant for den endelige vurdering. Spørgsmålet kan også hvad angår denne beslutning forblive åbent af følgende årsager:

Shell producerer ikke LNG

Shell U.K. Limited operer i Det Forenede Kongerige (Skotland, England og Wales), hvor der på spotmarkedet for gas, det såkaldte National Balancing Point ikke skelnes mellem LCV og HCV. Desuden er National Grid plc (det nationale britiske gastransmissionsnetværk) ansvarlig for at overvåge kvaliteten af gas, der anvendes i netværket.

(16)

For så vidt angår det geografiske marked, har Kommissionens tidligere beslutninger (14) fundet, at det omfatter Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og muligvis også Rusland og Algeriet.

(17)

Ifølge de foreliggende oplysninger (15) udgjorde den samlede produktion af gas i EU i 2008 190,3 mia. Sm3, mens EØS's produktion det samme år udgjorde 289,5 mia. Sm3. Shell's produktion i 2008 udgjorde 37,60 mia. Sm3, svarende til en markedsandel på 12,99 %. I 2008 udgjorde Ruslands og Algeriets produktion henholdsvis 601,7 og 86,5 mia. Sm3. Den samlede produktion for EØS samt Rusland og Algeriet udgjorde derfor i alt 976,7 mia. Sm3, hvoraf Shell's andel udgjorde 3,85 %. Koncentrationsgraden på markedet for produktion af naturgas er også lav, i betragtning af tilstedeværelsen af »super majors« (ExxonMobil og BP med markedsandele på mellem hhv. (10-20 %) og (5-10 %)) og »majors« (Statoil og Total med markedsandele på mellem hhv. (10-20 %) og (5-10 %)) og presset fra to andre store statsejede virksomheder, nemlig Gazprom fra Rusland og Sonatrach fra Algeriet (med markedsandele på mellem hhv. (30-40) % og (10-20) % (16). Disse faktorer kan desuden opfattes som en indikator for, at markedet er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

IV.   KONKLUSION

(18)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 5-17, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår leveringen af følgende tjenester i England, Skotland og Wales:

a)

efterforskning af olie og naturgas

b)

produktion af olie

c)

produktion af naturgas.

(19)

Da betingelsen om fri adgang til markedet må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, hvis formål er at udøve de tjenester, der er anført i betragtning 18, litra a)-c), i England, Skotland og Wales, eller når der afholdes projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i disse områder.

(20)

Denne afgørelse bygger på den retlige og faktuelle situation i perioden fra oktober til december 2009, som den fremgår af de oplysninger, som er indgivet af Shell og Det Forenede Kongerige. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige eller faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Direktiv 2004/17/EF finder ikke anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre levering af følgende tjenester i England, Skotland og Wales:

a)

efterforskning af olie og naturgas

b)

produktion af olie

c)

produktion af naturgas.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Michel BARNIER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  Se navnlig Kommissionens beslutning 2004/284/EF af 29. september 1999 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag nr. IV/M.1383 — Exxon/Mobil) og senere beslutninger, bl.a. Kommissionens beslutning af 3. maj 2007 om en fusions forenelighed med det fælles marked (Sag nr. IV/M.4545 — Statoil/Hydro) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

(3)  EFT L 79 af 29.3.1996, s. 30.

(4)  Se navnlig ovennævnte Exxon/Mobil-beslutning og senere Kommissionens beslutning af 19. november 2007 om en fusions forenelighed med det fælles marked (Sag COMP/M.4934 — KazMunaigaz/Rompetrol) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

(5)  Se særlig ovennævnte Exxon/Mobil-beslutning (betragtning 25 og 27).

(6)  Se punkt 5.2.1 i anmodningen og de deri nævnte kilder, navnlig BP Statistical Review of World Energy, juni 2009, der er vedlagt som bilag.

(7)  Dvs. 0,34 bio. Sm3 gas, svarende til 0,34 mia. Sm3 o.e., og 3,4 mia. tønder olie svarende til 0,540 mia. Sm3, dvs. i alt 0,88 mia. Sm3.

(8)  Se navnlig ovennævnte Exxon/Mobil-beslutning og KazMunaiGaz/Rompetrol-beslutning.

(9)  Se s. 8 i »BP Statistical Review of World Energy, June 2009«, der findes som bilag til anmodningen, i det følgende benævnt »BP statistics«.

(10)  Hvis markedsandele er mindre end »super majors« markedsandele.

(11)  Kommissionens beslutning 2007/194/EF af 14. november 2006 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.4180 — Gaz de France/Suez) (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 47).

(12)  Se navnlig ovennævnte Gaz de France/Suez-beslutning.

(13)  Jf. ovennævnte Statoil/Hydro-beslutning, punkt 12.

(14)  Se f.eks. de beslutninger, der nævnes i betragtning 4 ovenfor.

(15)  Se navnlig BP Statistics, s. 24.

(16)  Jf. ovennævnte beslutning Statoil/Hydro.


31.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/56


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 29. marts 2010

om ændring af beslutning 2003/135/EF for så vidt angår planerne for udryddelse af og nødvaccination mod klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse dele af Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz (Tyskland)

(meddelt under nummer K(2010) 1931)

(Kun den franske og den tyske udgave er autentiske)

(2010/193/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, femte afsnit, og artikel 20, stk. 2, femte afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som en af en række foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest vedtog Kommissionen beslutning 2003/135/EF af 27. februar 2003 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Tyskland i delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland (2).

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om den seneste udvikling med hensyn til nævnte sygdom hos vildtlevende svin i visse dele af delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz.

(3)

Det fremgår af disse oplysninger, at det er lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse områder i den sydlige del af Rheinland-Pfalz og i Eifel-området. Der er således ikke længere behov for planerne for udryddelse af og nødvaccination mod klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de pågældende områder.

(4)

Beslutning 2003/135/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2003/135/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(2)  EUT L 53 af 28.2.2003, s. 47.


BILAG

»BILAG

1.   OMRÅDER, HVOR DER GENNEMFØRES UDRYDDELSESPLANER

A.   I delstaten Rheinland-Pfalz

a)

Kreis Altenkirchen og Neuwied

b)

i Kreis Westerwald: Gemeinde Bad Marienberg, Hachenburg, Ransbach-Baumbach, Rennerod, Selters, Wallmerod og Westerburg, Gemeinde Höhr-Grenzhausen nord for motorvej A48, Gemeinde Montabaur nord for motorvej A3 og Gemeinde Wirges nord for motorvej A48 og A3

c)

i Landkreis Südwestpfalz: Gemeinde Thaleischweiler-Fröschen, Waldfischbach-Burgalben, Rodalben og Wallhalben

d)

i Kreis Kaiserslautern: Gemeinde Bruchmühlbach-Miesau syd for motorvej A6, Kaiserslautern-Süd og Landstuhl

e)

Kaiserslautern by syd for motorvej A6.

B.   I delstaten Nordrhein-Westfalen

a)

i Rhein-Sieg-Kreis: byerne Bad Honnef, Königswinter, Hennef (Sieg), Sankt Augustin, Niederkassel, Troisdorf, Siegburg og Lohmar samt Gemeinde Neunkirchen-Seelscheid, Eitorf, Ruppichteroth, Windeck og Much

b)

i Kreis Siegen-Wittgenstein: i Gemeinde Kreuztal Ortschaft Krombach, Eichen, Fellinghausen, Osthelden, Junkernhees og Mittelhees, i Siegen by Ortschaft Sohlbach, Dillnhütten, Geisweid, Birlenbach, Trupbach, Seelbach, Achenbach, Lindenberg, Rosterberg, Rödgen, Obersdorf, Eisern og Eiserfeld, Gemeinde Freudenberg, Neunkirchen og Burbach, i Gemeinde Wilnsdorf Ortschaft Rinsdorf og Wilden

c)

i Kreis Olpe: i Drolshagen by Ortschaft Drolshagen, Lüdespert, Schlade, Hützemert, Feldmannshof, Gipperich, Benolpe, Wormberg, Gelsingen, Husten, Halbhusten, Iseringhausen, Brachtpe, Berlinghausen, Eichen, Heiderhof, Forth og Buchhagen, i Olpe by Ortschaft Olpe, Rhode, Saßmicke, Dahl, Friedrichsthal, Thieringhausen, Günsen, Altenkleusheim, Rhonard, Stachelau, Lütringhausen og Rüblinghausen, Gemeinde Wenden

d)

i Märkische Kreis: byerne Halver, Kierspe og Meinerzhagen

e)

i Remscheid by: Ortschaft Halle, Lusebusch, Hackenberg, Dörper Höhe, Niederlangenbach, Durchsholz, Nagelsberg, Kleebach, Niederfeldbach, Endringhausen, Lennep, Westerholt, Grenzwall, Birgden, Schneppendahl, Oberfeldbach, Hasenberg, Lüdorf, Engelsburg, Forsten, Oberlangenbach, Niederlangenbach, Karlsruhe, Sonnenschein, Buchholzen, Bornefeld og Bergisch Born

f)

i byerne Köln og Bonn: de Gemeinde, der ligger på højre side af Rhinen

g)

Leverkusen by

h)

Rheinisch-Bergische Kreis

i)

Oberbergische Kreis.

2.   OMRÅDER, HVOR DER FORETAGES NØDVACCINATION

A.   I delstaten Rheinland-Pfalz

a)

Kreis Altenkirchen og Neuwied

b)

i Kreis Westerwald: Gemeinde Bad Marienberg, Hachenburg, Ransbach-Baumbach, Rennerod, Selters, Wallmerod og Westerburg, Gemeinde Höhr-Grenzhausen nord for motorvej A48, Gemeinde Montabaur nord for motorvej A3 og Gemeinde Wirges nord for motorvej A48 og A3

c)

i Landkreis Südwestpfalz: Gemeinde Thaleischweiler-Fröschen, Waldfischbach-Burgalben, Rodalben og Wallhalben

d)

i Kreis Kaiserslautern: Gemeinde Bruchmühlbach-Miesau syd for motorvej A6, Kaiserslautern-Süd og Landstuhl

e)

Kaiserslautern by syd for motorvej A6.

B.   I delstaten Nordrhein-Westfalen

a)

i Rhein-Sieg-Kreis: byerne Bad Honnef, Königswinter, Hennef (Sieg), Sankt Augustin, Niederkassel, Troisdorf, Siegburg og Lohmar samt Gemeinde Neunkirchen-Seelscheid, Eitorf, Ruppichteroth, Windeck og Much

b)

i Kreis Siegen-Wittgenstein: i Gemeinde Kreuztal Ortschaft Krombach, Eichen, Fellinghausen, Osthelden, Junkernhees og Mittelhees, i Siegen by Ortschaft Sohlbach, Dillnhütten, Geisweid, Birlenbach, Trupbach, Seelbach, Achenbach, Lindenberg, Rosterberg, Rödgen, Obersdorf, Eisern og Eiserfeld, Gemeinde Freudenberg, Neunkirchen og Burbach, i Gemeinde Wilnsdorf Ortschaft Rinsdorf og Wilden

c)

i Kreis Olpe: i Drolshagen by Ortschaft Drolshagen, Lüdespert, Schlade, Hützemert, Feldmannshof, Gipperich, Benolpe, Wormberg, Gelsingen, Husten, Halbhusten, Iseringhausen, Brachtpe, Berlinghausen, Eichen, Heiderhof, Forth og Buchhagen, i Olpe by Ortschaft Olpe, Rhode, Saßmicke, Dahl, Friedrichsthal, Thieringhausen, Günsen, Altenkleusheim, Rhonard, Stachelau, Lütringhausen og Rüblinghausen, Gemeinde Wenden

d)

i Märkische Kreis: byerne Halver, Kierspe og Meinerzhagen

e)

i Remscheid by: Ortschaft Halle, Lusebusch, Hackenberg, Dörper Höhe, Niederlangenbach, Durchsholz, Nagelsberg, Kleebach, Niederfeldbach, Endringhausen, Lennep, Westerholt, Grenzwall, Birgden, Schneppendahl, Oberfeldbach, Hasenberg, Lüdorf, Engelsburg, Forsten, Oberlangenbach, Niederlangenbach, Karlsruhe, Sonnenschein, Buchholzen, Bornefeld og Bergisch Born

f)

i byerne Köln og Bonn: de Gemeinde, der ligger på højre side af Rhinen

g)

Leverkusen by

h)

Rheinisch-Bergische Kreis

i)

Oberbergische Kreis.«