ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.083.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 83

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
30. marts 2010


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 267/2010 af 24. marts 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet ( 1 )

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 268/2010 af 29. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår Fællesskabets institutioners og organers adgang til medlemsstaternes geodatasæt og -tjenester på harmoniserede vilkår

8

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 269/2010 af 29. marts 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

10

 

 

AFGØRELSER

 

 

2010/181/EU

 

*

Rådets afgørelse af 16. februar 2010 om offentliggørelse af henstilling 2010/190/EU med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare

12

 

 

2010/182/EU

 

*

Rådets afgørelse af 16. februar 2010 om at pålægge Grækenland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud

13

 

 

2010/183/EU

 

*

Rådets afgørelse af 16. marts 2010 om ændring af beslutning 2009/459/EF om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Rumænien

19

 

 

2010/184/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/1/2010 af 5. marts 2010 om ændring af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2009 om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2009 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

20

 

 

2010/185/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2010 af 23. marts 2010 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

22

 

*

Rådets afgørelse 2010/186/FUSP af 29. marts 2010 om ændring af fælles holdning 2009/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea

23

 

 

2010/187/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 25. marts 2010 om godkendelse af, at nogle medlemsstater indfører visse særlige bestemmelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods (meddelt under nummer K(2010) 1610)

24

 

 

2010/188/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 29. marts 2010 om ændring af bilag III til beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæringen om, at visse administrative regioner i Polen og Portugal er officielt frie for enzootisk kvægleukose (meddelt under nummer K(2010) 1912)  ( 1 )

59

 

 

2010/189/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 29. marts 2010 om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (meddelt under nummer K(2010) 1914)

62

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2010/190/EU

 

*

Rådets henstilling til Grækenland af 16. februar 2010 med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og at fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare

65

 

 

2010/191/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 22. marts 2010 om omfanget og virkningerne af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel

70

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 267/2010

af 24. marts 2010

om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1534/91 af 31. maj 1991 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), b), c) og e),

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning,

efter høring af Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af forordning (EØF) nr. 1534/91 har Kommissionen beføjelse til ved forordning at anvende artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2) på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet, der tager sigte på samarbejde om:

opstilling af fælles tariffer for risikopræmier baseret på kollektive statistikker eller på skadeshyppighed

opstilling af fælles standardpolicebetingelser

fælles dækning af bestemte former for risici

skadesopgørelse

afprøvning og godkendelse af sikkerhedsudstyr

registre vedrørende øgede risici og oplysningssystemer i forbindelse hermed.

(2)

I medfør af forordning (EØF) nr. 1534/91 har Kommissionen vedtaget forordning (EF) nr. 358/2003 af 27. februar 2003 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet (3). Forordning (EF) nr. 358/2003 udløber den 31. marts 2010.

(3)

Forordning (EF) nr. 358/2003 indrømmer ikke fritagelse for aftaler om skadesopgørelse og om registre vedrørende øgede risici og oplysningssystemer i forbindelse hermed. Kommissionen fandt ikke, at den havde tilstrækkelige erfaringer vedrørende behandling af enkeltsager til at gøre brug af de beføjelser, forordning (EØF) nr. 1534/91 tillagde den på disse områder. Denne situation har ikke ændret sig. Selv om forordning (EF) nr. 358/2003 indrømmede fritagelse for opstilling af standardpolicebetingelser og for afprøvning og godkendelse af sikkerhedsudstyr, bør dette ikke være tilfældet med nærværende forordning, da Kommissionens undersøgelse af, hvordan forordning (EF) nr. 358/2003 har fungeret, viste, at det ikke længere var nødvendigt at medtage sådanne aftaler i en sektorspecifik gruppefritagelsesforordning. I en situation, hvor disse to kategorier af aftaler ikke er specifikke for forsikringssektoren og, som det fremgik af undersøgelsen, også kan give anledning til visse konkurrencemæssige betænkeligheder, er det mere hensigtsmæssigt, at de er undergivet selvvurdering.

(4)

Efter en offentlig høring, der blev indledt den 17. april 2008, vedtog Kommissionen den 24. marts 2009 en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om forordning (EF) nr. 358/2003 (rapporten) (4). Rapporten og det ledsagende arbejdsdokument (arbejdsdokumentet) indeholdt foreløbige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 358/2003. Den 2. juni 2009 afholdt Kommissionen et offentligt møde med de berørte parter, bl.a. repræsentanter for forsikringssektoren, forbrugerorganisationer og de nationale konkurrencemyndigheder, om rapportens og arbejdsdokumentets konklusioner og forslag.

(5)

Denne forordning bør sikre en effektiv beskyttelse af konkurrencen og samtidig skabe fordele for forbrugerne og give virksomhederne den nødvendige retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til Kommissionens erfaringer på dette område og til resultaterne af høringerne forud for vedtagelsen af denne forordning.

(6)

I henhold til forordning (EØF) nr. 1534/91 skal Kommissionens fritagelsesforordning fastlægge, hvilke kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis den finder anvendelse på, angive, hvilke begrænsninger eller bestemmelser der må eller ikke må optræde i aftalerne, vedtagelserne eller den samordnede praksis, og fastsætte, hvilke bestemmelser aftalerne, vedtagelserne eller den samordnede praksis skal indeholde, eller hvilke øvrige betingelser de skal opfylde.

(7)

Det vil dog være hensigtsmæssigt fortsat at følge den ved forordning (EF) nr. 358/2003 anvendte fremgangsmåde med hovedsagelig at fastlægge, hvilke kategorier af aftaler der er fritaget, når en nærmere fastsat grænse for markedsandelen ikke er overskredet, og hvilke begrænsninger eller bestemmelser sådanne aftaler ikke må indeholde.

(8)

Adgangen til at drage fordel af gruppefritagelsen, der er fastsat i denne forordning, bør begrænses til de aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. For anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke aftaler der kan falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1. Der foreligger heller ingen formodning om, at aftaler, der ikke er omfattet af denne forordning, falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1, eller at de ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Ved en individuel vurdering af aftaler i henhold til traktatens artikel 101, stk. 1, skal der tages hensyn til mange faktorer, navnlig markedsstrukturen på det relevante marked.

(9)

Samarbejde mellem forsikringsvirksomheder eller inden for sammenslutninger af virksomheder om indsamling af data (der også kan omfatte en række statistiske beregninger) til beregning af de hidtidige gennemsnitsomkostninger ved dækning af en bestemt risiko eller, for livsforsikrings vedkommende, dødelighedstabeller eller tabeller over sygdoms-, ulykkes- og invaliditetsfrekvens kan give et bedre kendskab til risiciene og gør risikovurderingen lettere for de enkelte forsikringsvirksomheder. Dette kan igen gøre det lettere at komme ind på markedet og dermed være til gavn for forbrugerne. Det samme gælder fælles undersøgelser af, hvorledes omstændigheder, der ligger uden for de deltagende virksomheders kontrol, kan ventes at påvirke antallet eller omfanget af krav eller udbyttet af forskellige former for investeringer. Det må imidlertid sikres, at et sådant samarbejde kun fritages i det omfang, det er nødvendigt for at nå disse mål. Det bør derfor især fastsættes, at aftaler om bruttopræmier ikke er fritaget. De kan nemlig være lavere end de beløb, der fremgår af de pågældende datasamlinger, tabeller eller undersøgelser, idet forsikringsvirksomhederne kan anvende indtægterne af deres investeringer til at nedsætte præmierne. Desuden bør de pågældende datasamlinger, tabeller eller undersøgelser være uforbindende og kun have vejledende karakter. Udveksling af data, der ikke er nødvendige for at nå de i denne betragtning nævnte mål, bør ikke være omfattet af denne forordning.

(10)

Jo snævrere de kategorier er, hvori de statistiske oplysninger om de hidtidige omkostninger ved dækning af en bestemt risiko opdeles, desto større spillerum har forsikringsvirksomhederne desuden til at differentiere deres bruttopræmier ved deres beregninger heraf. Der bør derfor indrømmes fritagelse for fælles indsamling af data om de hidtidige risikoomkostninger på betingelse af, at de statistikker, der stilles til rådighed, er så detaljerede og differentierede, som det aktuarmæssigt er formålstjenligt.

(11)

Desuden er adgangen til fælles datasamlinger, tabeller og undersøgelser nødvendig såvel for forsikringsvirksomheder, der er aktive på det pågældende geografiske marked eller produktmarked, som for forsikringsvirksomheder, der påtænker at gå ind på dette marked. Adgang til sådanne datasamlinger, tabeller og undersøgelser kan også være værdifuld for forbruger- eller kundeorganisationer. Forsikringsvirksomheder, der endnu ikke er aktive på det pågældende marked, og forbruger- og kundeorganisationer bør have adgang til sådanne datasamlinger, tabeller og undersøgelser på vilkår, som er rimelige, overkommelige og ikke-diskriminerende i forhold til de vilkår, der gælder for forsikringsvirksomheder, som allerede er aktive på markedet. Sådanne vilkår kan f.eks. bestå i, at forsikringsvirksomheder, der endnu ikke opererer på markedet, forpligter sig til at udlevere statistiske oplysninger om forsikringskrav, hvis de nogensinde går ind på markedet, og kan også omfatte medlemskab af den sammenslutning af forsikringsvirksomheder, der har ansvaret for at udarbejde datasamlingerne. Hvad angår adgang for forbruger- og kundeorganisationer, kan der dog gøres en undtagelse på grund af hensynet til den offentlige sikkerhed, f.eks. hvor adgangen vedrører nukleare anlægs sikkerhedssystemer eller svagheder i systemer til forebyggelse af oversvømmelser.

(12)

Pålideligheden af de fælles datasamlinger, tabeller og undersøgelser øges, jo større deres statistiske grundlag er. Forsikringsvirksomheder med store markedsandele kan selv samle tilstrækkeligt statistisk materiale til at opnå pålidelige datasamlinger, men det vil virksomheder med små markedsandele måske ikke være i stand til, og nytilkomne virksomheder i endnu mindre grad. Når der i sådanne fælles datasamlinger, tabeller og undersøgelser medtages oplysninger fra alle forsikringsvirksomheder på markedet, også de store, virker det som udgangspunkt fremmende for konkurrencen, fordi det hjælper de små forsikringsvirksomheder og letter adgangen til markedet. I betragtning af dette særlige træk ved forsikringssektoren er det ikke hensigtsmæssigt at gøre en fritagelse af sådanne fælles datasamlinger, tabeller og undersøgelser betinget af, at bestemte markedsandelstærskler ikke overskrides.

(13)

Co-assurance- og co-reassurancepooler kan under visse nærmere omstændigheder være nødvendige for at sætte de virksomheder, der deltager i poolen, i stand til at tilbyde forsikring eller genforsikring af risici, som de måske kun kunne tilbyde en utilstrækkelig dækning af, hvis poolen ikke fandtes. Sådanne pooler giver normalt ikke anledning til en begrænsning af konkurrencen som omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1, og er derfor ikke omfattede af forbuddet i nævnte bestemmelse.

(14)

Co-assurance- og co-reassurancepooler kan sætte forsikrings- og genforsikringsvirksomheder i stand til at tilbyde forsikring eller genforsikring af risici, også selv om en sådan pool er mere vidtrækkende end nødvendigt for at sikre, at den pågældende risiko dækkes. Sådanne pooler kan imidlertid indebære konkurrencebegrænsninger, bl.a. i form af en standardisering af forsikringsbetingelserne og endda af forsikringssummer og præmier. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fastsætte, under hvilke omstændigheder sådanne pooler kan fritages.

(15)

For helt nye risici er det ikke muligt på forhånd at vide, hvilken tegningskapacitet der kræves for at dække risikoen, eller om to eller flere pooler kan tilbyde den pågældende forsikringstype uafhængigt af hinanden. En poolaftale om co-assurance eller co-reassurance af sådanne nye risici kan derfor fritages i en begrænset periode uden en markedsandelstærskel. Tre år må anses for at være tilstrækkeligt til indsamling af de oplysninger om hidtidige forsikringskrav, som er nødvendige for, at det kan vurderes, om der er behov for en pool.

(16)

Risici, der ikke tidligere fandtes, bør betragtes som nye risici. Undtagelsesvis kan en risiko betragtes som en ny risiko, hvis dens art ud fra en objektiv analyse har ændret sig så væsentligt, at det ikke på forhånd er muligt at vide, hvilken tegningskapacitet der kræves for at dække risikoen.

(17)

For risici, der ikke er nye, kan co-assurance- og co-reassurancepooler, der indebærer en begrænsning af konkurrencen, under visse nærmere omstændigheder være forbundet med sådanne fordele, at det er berettiget at fritage dem efter traktatens artikel 101, stk. 3, selv om de kunne erstattes af to eller flere konkurrerende forsikringsudbydere. De kan f.eks. sætte de deltagende virksomheder i stand til at opnå den fornødne erfaring inden for den pågældende forsikringssektor, eller de kan åbne mulighed for omkostningsbesparelser eller nedsættelse af bruttopræmier i kraft af fælles genforsikring på gunstige vilkår. Alle eventuelle fritagelser bør dog begrænses til aftaler, der ikke giver de pågældende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de berørte produkter. Forbrugerne kan imidlertid kun drage reelle fordele af pooler, hvis der hersker tilstrækkelig konkurrence på de relevante markeder, poolerne opererer på. Denne betingelse bør anses for at være opfyldt, når en pools markedsandel holder sig under en bestemt tærskel, og poolen derfor kan formodes at være udsat for faktisk eller potentiel konkurrence fra virksomheder, der ikke deltager i poolen.

(18)

Ved denne forordning bør der derfor indrømmes fritagelse for alle sådanne co-assurance- og co-reassurancepooler, som har eksisteret i mere end tre år, eller som ikke etableres med henblik på dækning af en ny risiko, forudsat at den markedsandel, som de deltagende virksomheder har tilsammen, ikke overstiger visse tærskler. Den lavere tærskel for co-assurancepooler er begrundet i, at der i co-assurancepooler kan være ensartede forsikringsbetingelser og bruttopræmier. Hvorvidt en pool opfylder markedsandelskriteriet, bør vurderes på grundlag af en sammenlægning af samtlige deltagende virksomheders markedsandele. Den enkelte deltagende virksomheds markedsandel er baseret på dens samlede bruttopræmieindtægter både inden for og uden for den pågældende pool på samme relevante marked. Disse fritagelser bør imidlertid kun finde anvendelse, hvis den pågældende pool opfylder de øvrige betingelser, der er fastsat i denne forordning, og som skal sikre, at begrænsningen af konkurrencen mellem de deltagende virksomheder i poolen holdes på et minimum. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt at afgøre på grundlag af en individuel analyse, om de i denne forordning fastsatte betingelser er opfyldt.

(19)

For at lette indgåelsen af aftaler, som i nogle tilfælde kan kræve betydelige investeringer, bør denne forordnings gyldighedsperiode fastsættes til syv år.

(20)

Kommissionen kan i medfør af artikel 29, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (5) inddrage en fritagelse ifølge nærværende forordning, hvis den i et konkret tilfælde fastslår, at en aftale, som fritagelserne i nærværende forordning finder anvendelse på, alligevel har visse virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3.

(21)

En medlemsstats konkurrencemyndigheder kan i medfør af artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 inddrage en fritagelse ifølge nærværende forordning for den pågældende medlemsstats område eller en del deraf, hvis de i et konkret tilfælde fastslår, at en aftale, som fritagelserne i nærværende forordning finder anvendelse på, alligevel har visse virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3, på denne medlemsstats område eller en del af dette område, der frembyder alle et særskilt geografisk markeds karakteristika.

(22)

Ved afgørelse af, om fritagelsen ved denne forordning bør inddrages i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1/2003, er de virkninger til skade for konkurrencen, der kan opstå som følge af forbindelser mellem en co-assurance- eller co-reassurancepool og/eller dens deltagende virksomheder og andre pooler og/eller deres deltagende virksomheder på det samme relevante marked, af særlig stor betydning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »aftale«: en aftale, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis

2)   »deltagende virksomheder«: virksomheder, der er parter i aftalen, og deres respektive forbundne virksomheder

3)   »forbundne virksomheder«:

a)

virksomheder, hvori en af aftaleparterne direkte eller indirekte

i)

råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne, eller

ii)

kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen, direktionen eller andre organer, som repræsenterer virksomheden i retlig henseende, eller

iii)

har ret til at lede virksomhedens forretninger

b)

virksomheder, der direkte eller indirekte har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser over en af aftaleparterne

c)

virksomheder, hvori en af de i litra b) omhandlede virksomheder direkte eller indirekte har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser

d)

virksomheder, hvori en af aftaleparterne sammen med en eller flere af de virksomheder, der er omhandlet i litra a), b) eller c), i fællesskab har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser, eller hvori to eller flere af sidstnævnte virksomheder i fællesskab har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser

e)

virksomheder, hvori de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser indehaves i fællesskab af:

i)

aftaleparterne eller deres respektive forbundne virksomheder, som omhandlet i litra a)-d), eller

ii)

en eller flere aftaleparter eller en eller flere af deres forbundne virksomheder, jf. litra a)-d), og en eller flere tredjeparter

4)   »co-assurancepooler«: grupper, der er oprettet af forsikringsvirksomheder, enten direkte eller gennem mæglere eller befuldmægtigede — bortset fra ad hoc-co-assuranceaftaler på tegningsmarkedet, hvor en bestemt del af en given risiko dækkes af en ledende forsikringsvirksomhed, og den resterende del af risikoen dækkes af andre forsikringsvirksomheder, der opfordres til at dække denne resterende del — og som

5)   »co-reassurancepooler«: grupper, der er oprettet af forsikringsvirksomheder, enten direkte eller gennem mæglere eller befuldmægtigede, eventuelt med deltagelse af en eller flere genforsikringsvirksomheder — bortset fra ad hoc-co-assuranceaftaler på tegningsmarkedet, hvor en bestemt del af en given risiko dækkes af en ledende forsikringsvirksomhed, og den resterende del af risikoen dækkes af andre forsikringsvirksomheder, der opfordres til at dække denne resterende del — med henblik på:

6)   »ny risiko«:

a)

en risiko, der ikke tidligere har bestået, og hvis forsikringsdækning kræver udvikling af et helt nyt forsikringsprodukt og ikke kun en udvidelse, forbedring eller erstatning af et eksisterende forsikringsprodukt, eller

b)

i ekstraordinære tilfælde en risiko, hvis art ud fra en objektiv analyse har ændret sig så væsentligt, at det ikke på forhånd er muligt at vide, hvilken tegningskapacitet der kræves for at dække risikoen

7)   »bruttopræmie«: den præmie, som opkræves hos forsikringstageren.

KAPITEL II

FÆLLES DATASAMLINGER, TABELLER OG UNDERSØGELSER

Artikel 2

Fritagelse

I medfør af traktatens artikel 101, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser finder traktatens artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler mellem to eller flere virksomheder i forsikringssektoren om:

a)

fælles indsamling og udsendelse af oplysninger, der er nødvendige til følgende formål:

i)

beregning af de hidtidige gennemsnitsomkostninger ved dækning af en bestemt risiko (i det følgende benævnt »datasamlinger«)

ii)

udarbejdelse af dødelighedstabeller samt tabeller, der viser sygdoms-, uhelds- og invaliditetsfrekvens for forsikringer med et kapitaliseringselement (i det følgende benævnt »tabeller«)

b)

fælles gennemførelse af undersøgelser af, hvilke virkninger generelle omstændigheder der ligger uden for de deltagende virksomheders kontrol, kan ventes at få enten for antallet eller omfanget af fremtidige krav for en bestemt risiko eller risikokategori eller for udbyttet af forskellige former for investeringer (i det følgende benævnt »undersøgelser«) samt udsendelse af resultaterne af sådanne undersøgelser.

Artikel 3

Betingelser for fritagelse

1.   Fritagelsen efter artikel 2, litra a), finder anvendelse på betingelse af, at datasamlingerne eller tabellerne

a)

er baseret på indsamling af data, som er spredt over et antal risikoår valgt som observationsperiode, og som angår et antal identiske eller sammenlignelige risici, der er tilstrækkeligt til at udgøre et statistisk anvendeligt grundlag for data om bl.a.:

i)

antallet af forsikringskrav i den pågældende periode

ii)

antallet af individuelle risici, som er forsikret i hvert risikoår i den valgte observationsperiode

iii)

den samlede sum, der er udbetalt eller skal udbetales til dækning af forsikringskrav vedrørende den pågældende periode

iv)

den samlede forsikringssum for hvert risikoår i den valgte observationsperiode

b)

indeholder en så detaljeret opdeling af de foreliggende statistiske data, som det aktuarmæssigt er formålstjenligt

c)

under ingen omstændigheder indbefatter tillæg for uforudsete udgifter, indtægter af reserver, administrations- eller handelsomkostninger eller skatter, afgifter eller afgiftslignende bidrag og hverken indeholder indtægter af investeringer eller forventet overskud.

2.   Fritagelsen efter artikel 2, finder anvendelse på betingelse af, at datasamlingerne, tabellerne eller undersøgelsesresultaterne

a)

ikke åbner mulighed for at identificere, hvilke forsikringsvirksomheder eller forsikringstagere der er tale om

b)

ved opstillingen og udsendelsen indeholder angivelse af, at de er uforbindende

c)

ikke på nogen måde angiver bruttopræmiernes størrelse

d)

på rimelige, overkommelige og ikke-diskriminerende vilkår gøres tilgængelige for enhver forsikringsvirksomhed, der anmoder om et eksemplar, herunder også forsikringsvirksomheder, der ikke er aktive på det geografiske marked eller det produktmarked, som disse datasamlinger, tabeller eller undersøgelsesresultater angår

e)

på rimelige, overkommelige og ikke-diskriminerende vilkår gøres tilgængelige for forbruger- eller kundeorganisationer, der med henvisning til et begrundet hensyn anmoder specifikt og præcist om adgang til dem, medmindre et afslag på udlevering er objektivt begrundet ud fra hensynet til den offentlige sikkerhed.

Artikel 4

Aftaler udelukket fra fritagelsen

Fritagelsen efter artikel 2 gælder ikke, hvis de deltagende virksomheder indbyrdes forpligter sig til eller pålægger andre virksomheder ikke at benytte andre datasamlinger eller tabeller end dem, der er omhandlet i artikel 2, litra a), eller ikke at fravige resultaterne af de i artikel 2, litra b), omhandlede undersøgelser.

KAPITEL III

FÆLLES DÆKNING AF VISSE RISIKOTYPER

Artikel 5

Fritagelse

I medfør af traktatens artikel 101, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser finder traktatens artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler mellem to eller flere virksomheder i forsikringssektoren om oprettelse og drift af pooler af forsikringsvirksomheder eller af forsikrings- og genforsikringsvirksomheder til fælles dækning af en bestemt risikotype i form af co-assurance eller co-reassurance.

Artikel 6

Fritagelsens anvendelse og markedsandelstærskler

1.   For co-assurance- eller co-reassurancepooler, der udelukkende oprettes til dækning af nye risici, gælder fritagelsen efter artikel 5 i tre år fra det tidspunkt, hvor poolen første gang blev oprettet, uanset dens markedsandel.

2.   For co-assurance- eller co-reassurancepooler, der ikke falder ind under stk. 1, gælder fritagelsen efter artikel 5, så længe denne forordning er i kraft, på betingelse af, at den markedsandel, som alle de deltagende virksomheder har tilsammen inden for og uden for poolen, ikke overstiger:

a)

20 % af noget relevant marked for co-assurancepoolers vedkommende

b)

25 % af noget relevant marked for co-reassurancepoolers vedkommende.

3.   Ved beregningen af en deltagende virksomheds markedsandel på det relevante marked skal der tages hensyn til:

a)

den deltagende virksomheds markedsandel inden for den pågældende pool

b)

den deltagende virksomheds markedsandel inden for en anden pool, som den deltager i, på samme relevante marked som den pågældende pool, og

c)

den deltagende virksomheds markedsandel på samme relevante marked som den pågældende pool, men uden deltagelse i nogen pool.

4.   Ved anvendelsen af de i stk. 2 fastsatte markedsandelstærskler gælder følgende:

a)

markedsandelen beregnes på grundlag af bruttopræmieindtægterne; foreligger der ingen data om bruttopræmieindtægterne, kan skøn opstillet på basis af andre pålidelige markedsoplysninger, herunder forsikringsdækning eller forsikringsværdi, benyttes til at beregne den pågældende forsikringsvirksomheds markedsandel

b)

markedsandelen beregnes på grundlag af oplysninger vedrørende det foregående kalenderår.

5.   Såfremt den i stk. 2, litra a), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 20 %, men derefter stiger til over dette niveau uden dog at overstige 25 %, finder fritagelsen efter artikel 5 fortsat anvendelse i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 20 %-grænsen første gang blev overskredet.

6.   Såfremt den i stk. 2, litra a), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 20 %, men derefter stiger til over 25 %, finder fritagelsen efter artikel 5 fortsat anvendelse i et kalenderår efter det år, hvor 25 %-grænsen første gang blev overskredet.

7.   Stk. 5 og 6 kan ikke kombineres, så en periode på to kalenderår overskrides.

8.   Såfremt den i stk. 2, litra b), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 25 %, men derefter stiger til over dette niveau uden dog at overstige 30 %, finder fritagelsen efter artikel 5 fortsat anvendelse i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 25 %-grænsen første gang blev overskredet.

9.   Såfremt den i stk. 2, litra b), fastsatte markedsandel ikke i begyndelsen overstiger 25 %, men derefter stiger til over 30 %, finder fritagelsen efter artikel 5 fortsat anvendelse i et kalenderår efter det år, hvor 30 %-grænsen første gang blev overskredet.

10.   Stk. 8 og 9 kan ikke kombineres, så en periode på to kalenderår overskrides.

Artikel 7

Betingelser for fritagelse

Fritagelsen efter artikel 5 finder anvendelse på betingelse af,

a)

at hver deltagende virksomhed har mulighed for med et rimeligt opsigelsesvarsel at trække sig ud af poolen uden derved at pådrage sig sanktioner

b)

at poolens regler ikke forpligter nogen af poolens deltagende virksomheder til at forsikre eller genforsikre gennem poolen og ikke, hverken helt eller delvis, pålægger nogen af de virksomheder, der deltager i poolen begrænsninger med hensyn til at forsikre eller genforsikre nogen risiko af den af poolen dækkede type uden for poolen

c)

at poolens regler ikke indskrænker poolens eller de deltagende virksomheders aktiviteter til kun at omfatte forsikring eller genforsikring af risici i en bestemt geografisk del af EU

d)

at aftalen ikke begrænser produktion eller salg

e)

at aftalen ikke indebærer markeds- eller kundedeling

f)

at medlemmerne af en co-reassurancepool ikke aftaler de bruttopræmier, de anvender for direkte forsikring.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 8

Overgangsperiode

I perioden fra 1. april 2010 til 30. september 2010 finder forbuddet i traktatens artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, som allerede var i kraft den 31. marts 2010, og som ikke opfylder betingelserne for fritagelse efter denne forordning, men opfylder betingelserne for fritagelse efter forordning (EF) nr. 358/2003.

Artikel 9

Gyldighedsperiode

Denne forordning træder i kraft den 1. april 2010.

Den udløber den 31. marts 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 143 af 7.6.1991, s. 1.

(2)  Med virkning fra den 1. december 2009 er EF-traktatens artikel 81 blevet til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De to bestemmelser er indholdsmæssigt identiske. I denne forordning skal henvisninger til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde efter omstændighederne forstås som henvisninger til EF-traktatens artikel 81.

(3)  EUT L 53 af 28.2.2003, s. 8.

(4)  KOM(2009) 138.

(5)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 268/2010

af 29. marts 2010

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår Fællesskabets institutioners og organers adgang til medlemsstaternes geodatasæt og -tjenester på harmoniserede vilkår

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (1), særlig artikel 17, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2007/2/EF skal medlemsstaterne give Fællesskabets institutioner og organer adgang til geodatasæt og -tjenester på harmoniserede vilkår.

(2)

For at sikre, at der bliver en vis sammenhæng i den måde, hvorpå adgangen til geodatasæt og -tjenester realiseres, bør der i denne forordning fastsættes et mindstesæt af vilkår, der skal opfyldes.

(3)

Direktiv 2007/2/EF giver i artikel 17, stk. 7, mulighed for undtagelser fra kravet om gensidig tilrådighedsstillelse af data. Men i tilfælde, hvor medlemsstaterne anvender denne undtagelsesmulighed, bør de kunne fastsætte, hvilke foranstaltninger, f.eks. sikkerhedsforholdsregler, Fællesskabets institutioner skal træffe for alligevel at kunne få adgang til disse datasæt og -tjenester.

(4)

Enhver aftale, herunder licensaftaler, kontrakter og udvekslinger af elektronisk post eller andre ordninger vedrørende Fællesskabets institutioners og organers adgang til medlemsstaternes og deres myndigheders geodatasæt og -tjenester i medfør af denne forordning bør formuleres under anvendelse af den terminologi, direktiv 2007/2/EF fastsætter i artikel 3.

(5)

For at kunne udføre deres offentlige hverv og bidrage til gennemførelsen af EU's miljøpolitik bør Fællesskabets institutioner og organer kunne stille geodatasæt og - tjenester til rådighed for kontrahenter, der udfører arbejde for dem.

(6)

Ordninger bør som hovedregel være i overensstemmelse med denne forordning 18 måneder efter, at den er trådt i kraft. Der er dog behov for en overgangsbestemmelse, da tidligere fastsatte ordninger stadig kan være gældende på det tidspunkt. Derfor bør ordninger, der findes på ikrafttrædelsestidspunktet for denne forordning, bringes i overensstemmelse med forordningen, når de skal fornys, eller når de udløber, dog senest tre år efter forordningens ikrafttræden.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv 2007/2/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter harmoniserede vilkår for adgang til geodatasæt og -tjenester i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF, artikel 17.

Artikel 2

Begrænsninger i adgangen

Efter anmodning fra vedkommende fællesskabsinstitution eller -organ begrunder medlemsstaterne eventuelle begrænsninger i tilrådighedsstillelsen i medfør af direktiv 2007/2/EF, artikel 17, stk. 7.

Medlemsstaterne kan anføre, på hvilke betingelser, adgang kan opnås, når tilrådighedsstillelsen er begrænset i medfør af artikel 17, stk. 7.

Artikel 3

Ordninger

1.   Ordninger om adgang til geodatasæt og -tjenester skal være fuldt forenelige med denne forordning.

2.   Definitionerne i direktiv 2007/2/EF, artikel 3, benyttes i alle ordninger om adgang til geodatasæt og -tjenester.

Artikel 4

Udnyttelse af geodatasæt og -tjenester

1.   Institutioner eller organer under Fællesskabet kan stille geodatasæt og -tjenester til rådighed for kontrahenter, der handler på deres vegne.

2.   Når der stilles geodatasæt og -tjenester til rådighed som omhandlet i stk. 1. gør Fællesskabets institutioner og organer alt, hvad de kan, for at undgå, at der gøres uautoriseret brug af dem.

3.   Når et geodatasæt eller en geodatatjeneste er stillet til rådighed i medfør af stk. 1, må den modtagende part ikke stille sættet eller tjenesten til rådighed for nogen anden part uden skriftligt samtykke fra den, der oprindelig har leveret dataene eller tjenesten.

Artikel 5

Metadata

Betingelser, der gælder for Fællesskabets institutioner og organer i overensstemmelse med denne forordning, anføres i metadataelement 8.1, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 (2), bilaget, del B.

Artikel 6

Åbenhed

1.   Når en institution eller et organ under Fællesskabet anmoder om at få adgang til et geodatasæt eller en geodatatjeneste, fremlægger medlemsstaten på anmodning også, med henblik på bedømmelse og anvendelse, oplysninger om, hvilke mekanismer, der har været brugt til at indsamle, behandle, frembringe, kvalitetskontrollere og få adgang til de pågældende geodatasæt og -tjenester, hvis denne supplerende information findes, og hvis det er rimeligt at finde den frem og forelægge den.

2.   Medlemsstaternes tilbud til Fællesskabets institutioner og organer om adgang til geodatasæt og -tjenester skal, når der anmodes om det, oplyse om grundlaget for gebyrer og om, hvilke faktorer de er beregnet ud fra.

Artikel 7

Svartid

Adgang til geodatasæt og -tjenester giver medlemsstaterne uden tøven og senest 20 dage efter at have fået en skriftlig anmodning, medmindre medlemsstaten og fællesskabsinstitutionen eller -organet har aftalt andet.

Artikel 8

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne sørger for, at ordninger er i overensstemmelse med denne forordning, 18 måneder efter at den er trådt i kraft.

I de tilfælde, hvor der i forvejen findes ordninger om tilrådighedsstillelse af geodatasæt og - tjenester på denne forordnings ikrafttrædelsesdato, sørger medlemsstaterne for, at disse ordninger bringes i overensstemmelse med forordningen, når de fornys eller udløber, men seneste tre år efter forordningens ikrafttræden.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.

(2)  EUT L 326 af 4.12.2008, s. 12.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 269/2010

af 29. marts 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 30. marts 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

156,4

JO

64,0

MA

141,2

TN

160,3

TR

101,1

ZZ

124,6

0707 00 05

JO

75,8

MA

87,9

TR

126,5

ZZ

96,7

0709 90 70

MA

143,4

TR

108,5

ZZ

126,0

0805 10 20

EG

46,7

IL

56,3

MA

53,6

TN

47,0

TR

65,5

ZZ

53,8

0805 50 10

EG

66,4

IL

91,6

MA

49,1

TR

68,9

ZA

69,5

ZZ

69,1

0808 10 80

AR

80,9

BR

83,8

CA

100,2

CL

85,6

CN

76,2

MK

23,6

US

130,0

ZA

94,1

ZZ

84,3

0808 20 50

AR

75,5

CL

96,3

CN

35,0

MX

100,0

UY

106,8

ZA

100,8

ZZ

85,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/12


RÅDETS AFGØRELSE

af 16. februar 2010

om offentliggørelse af henstilling 2010/190/EU med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare

(2010/181/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. februar 2010 vedtog Rådet henstilling 2010/190/EU (1) med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare.

(2)

Offentliggørelsen af denne henstilling burde lette samordningen af medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, bidrage til en bedre forståelse blandt de økonomiske beslutningstagere, og lette gennemførelsen af de foranstaltninger, der anbefales —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Henstilling 2010/190/EU med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning den 16. februar 2010.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  Se side 65 i denne EUT.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/13


RÅDETS AFGØRELSE

af 16. februar 2010

om at pålægge Grækenland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud

(2010/182/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 9, sammenholdt med artikel 136,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og for at styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige situation i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, under hensyntagen til den økonomiske situation.

(4)

Den 27. april 2009 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, og rettede henstillinger med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2010 i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1). Rådet fastsatte ligeledes, at der skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 27. oktober 2009.

(5)

Det faktiske og forventede offentlige underskud og de data vedrørende gæld, som Grækenland indberettede i april 2009, blev væsentligt opjusteret i indberetningen af oktober 2009. Underskuddet i 2008 steg til 7¾ % af BNP (fra de 5 % af BNP, som blev indberettet i april), og den indberettede gældskvote nåede 99 % af BNP ved udløbet af 2008 (sammenlignet med de 97,6 %, der blev indberettet i april 2009). I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave) (2) tog Kommissionen (Eurostat) et generelt forbehold for kvaliteten af de faktiske data, Grækenland indberettede, idet de indberettede tal var forbundet med »væsentlig usikkerhed«. Kommissionens (Eurostats) forbehold for de græske statistikker over de offentlige finanser er endnu ikke trukket tilbage, hvorfor de græske statistikker over de offentlige finanser endnu ikke er blevet godkendt, og er genstand for en yderligere revision. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2009 og det græske opdaterede stabilitetsprogram fra januar 2010 (i det følgende benævnt »opdateringen fra januar 2010«) nåede det offentlige underskud op på 12¾ % af BNP i 2009 sammenlignet med målsætningen om 3,7 % af BNP i opdatereringen fra januar 2009. På grundlag af den officielt fremskrevne reale BNP-vækstrate på – ¼ % i 2010 er budgetmålet for 2010 på 8,7 % af BNP, hvilket er langt over referenceværdien på 3 % af BNP.

(6)

Den 2. december 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF at Grækenland ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling i henhold til EF-traktatens artikel 104, stk. 1, 27. april 2009 (i det følgende benævnt »Rådets henstilling af 27. april 2009«).

(7)

Den 11. februar 2010 drøftede Det Europæiske Råd den finansielle situation i Grækenland, støttede den græske regerings bestræbelser på og tilsagn om at gøre, hvad der er nødvendigt, herunder vedtage yderligere foranstaltninger, for at sikre at de ambitiøse mål i stabilitetsprogrammet nås, og opfordrede Grækenland til stringent og beslutsomt at gennemføre alle foranstaltninger for effektivt at reducere budgetunderskudskvotienten med 4 procentpoint af BNP i 2010.

(8)

Artikel 126, stk. 9, i TEUF bestemmer, at hvis en medlemsstat fortsat undlader at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet træffe afgørelse om at pålægge medlemsstaten inden for en bestemt tidsfrist at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet. Det er ikke første gang, Rådet beslutter at rette et pålæg til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9 i TEUF. Den 17. februar 2005 besluttede Rådet at rette et pålæg til Grækenland i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 9, med henblik på at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der blev skønnet nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud.

(9)

De følgende faktorer bør tages i betragtning med henblik på at fastlægge indholdet af afgørelsen om et pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9 i TEUF, herunder en frist for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. For det første var det anslåede underskud i 2009 væsentligt større end forventet, da Rådets henstilling af 27. april 2009 blev vedtaget, og udgiftsskreddet samt de manglende indtægter har mere end udlignet virkningen af de foranstaltninger til budgetkonsolidering, der blev gennemført i løbet af 2009. Den samlede justering, som er nødvendig for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud, er større end 9¾ procentpoint af BNP. For det andet er den nominelle budgetjustering, der blev fastlagt i opdateringen fra januar 2010, på 4 procentpoint af BNP, og ifølge de græske myndigheder stammer to tredjedele heraf fra permanente foranstaltninger.

(10)

I lyset af disse faktorer forekommer det nødvendigt at forlænge den frist, der var fastsat i Rådets henstilling af 27. april 2009 til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland, i betragtning af den krævede konsoliderings størrelse i de næste to år indtil 2012 som omhandlet i opdateringen fra januar 2010.

(11)

Den 16. februar 2010 vedtog Rådet henstilling til Grækenland nr. … (3) med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare (i det følgende benævnt »Rådets henstilling af 16. februar 2010«).

(12)

På grundlag af de reale BNP-vækstrater på – ¼ % og ¾ %, der var forudset i Kommissionens efterårsprognoser fra 2009 for 2010 og 2011, og i lyset af risiciene for de budgetmæssige udsigter vil en nøje gennemførelse af 2010-budgettet være afgørende for at lede de offentlige finanser mod en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012. Vedtagelsen af konkrete, permanente foranstaltninger i 2011 og 2012 vil være nødvendig for at opnå et offentligt underskud, der ikke overskrider 5,6 % i 2011 og 2,8 % af BNP i 2012. Den finanspolitiske strukturelle indsats, der skal til for at opnå en sådan nedbringelse af underskuddet, bør være på mindst 3½ % af BNP i 2010 og 2011, og 2½ % af BNP i 2012.

(13)

Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud kræver et antal specifikke nedskæringer i de offentlige udgifter (herunder særligt nedskæringer i lønninger, sociale overførsler samt i antallet af offentligt ansatte) og indtægtsforøgelser (herunder særligt ved hjælp af en skattereform, højere punktafgifter og skat på fast ejendom) samt et antal forbedringer af de græske finanspolitiske rammer (såsom mellemsigtet budgetplanlægning, vedtagelsen af finanspolitiske bestemmelser og en række institutionelle ændringer). De fleste af disse foranstaltninger har de græske myndigheder selv opregnet i opdateringen fra januar 2010. Den fulde gennemførelse af alle de nødvendige foranstaltninger inden for de fastsatte frister bør kræves udtrykkeligt, da det forekommer strengt nødvendigt at rette op på situationen for de offentlige finanser i Grækenland på en troværdig og holdbar måde. På grund af de risici, der er forbundet med den planlagte finanspolitiske konsolideringsstrategi, skal Grækenland som anført i stabilitetsprogrammet være rede til at vedtage supplerende foranstaltninger og gennemføre dem for at sikre, at tilpasningsplanerne følges.

(14)

Det er på grund af de alvorlige og gentagne mangler konstateret ved udarbejdelsen af de græske finansstatistikker og for at kunne foretage en passende overvågning af de offentlige finanser i Grækenland nødvendigt at arbejde yderligere på at forbedre indsamlingen og behandlingen af de offentlige data, som kræves i henhold til gældende ret, især ved at styrke de mekanismer, der sikrer, at disse data indgives hurtigt og korrekt. Dette omfatter en kvartalsmæssig og årlig udarbejdelse af statistikker over de offentlige finanser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2223/96 (4), (EF) nr. 264/2000 (5), (EF) nr. 1221/2002 (6), (EF) nr. 501/2004 (7), (EF) nr. 1222/2004 (8), (EF) nr. 1161/2005 (9) og (EF) nr. 479/2009 samt en månedlig offentliggørelse af data vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet og hurtig tilvejebringelse af finansielle data vedrørende social sikring, lokal forvaltning og midler uden for budgettet. Når der imidlertid henses til, at de administrative ændringer, der kræves for at udarbejde troværdige finanspolitiske statistikker, kan tage tid, er det vigtigt, at forandringer i størrelsen af det offentlige underskud overvåges regelmæssigt, og at politiske mål for både underskuddet og forandringerne i gældsniveauet fastlægges.

(15)

Den offentlige bruttogæld ved udløbet af 2009 vurderes til at have overskredet 113 % af BNP. Dette er blandt de højeste gældskvoter i Unionen, og det ligger væsentligt over referenceværdien på 60 % af BNP fastsat i TEUF. Sammenholdt med udviklingen på markedet og den deraf følgende nyvurdering af risici gør dette ikke alene finansieringen af alle yderligere udstedelser dyrere, men forøger også omkostningerne i forbindelse med en genfinansiering af den eksisterende statsgæld. Desuden er der også andre faktorer end nettolåntagning, der i høj grad har bidraget til det ændrede gældsniveau. Det er nødvendigt, at Grækenland iværksætter yderligere tiltag for at kontrollere sådanne faktorer for at mindske gældskvoten i et tilfredsstillende tempo i overensstemmelse med fremskrivningerne for den offentlige saldo og den nominelle BNP-vækst. Den årlige ændring i niveauet for den nominelle offentlige gæld i 2010-2012 bør være i overensstemmelse med målsætningerne for underskud og med en samlet stock-flowjustering på ¼ % af BNP årligt i 2010, 2011 og 2012.

(16)

Grækenland skal senest den 16. marts 2010 fremlægge en rapport, der indeholder de foranstaltninger og den tidsplan for gennemførelsen, der skal til for at nå budgetmålene for 2010. Grækenland skal også regelmæssigt fremlægge rapporter til Rådet og Kommissionen, der angiver, hvordan de foranstaltninger, der er specificeret i nærværende afgørelse, gennemføres. I betragtning af den alvorlige finansielle situation i Grækenland skal disse rapporter fremlægges regelmæssigt fra og med den 15. maj 2010 og bør offentliggøres. Rapporterne skal navnlig indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er gennemført, og af dem som skal gennemføres i 2010 for at konsolidere de offentlige finanser og forbedre deres langsigtede holdbarhed. I betragtning af samspillet mellem den finanspolitiske konsolidering og behovet for at gennemføre strukturelle reformer og forbedre konkurrenceevnen bør Grækenland også i disse rapporter angive de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 16. februar 2010. Endvidere bør rapporterne også indeholde oplysninger om den månedlige gennemførelse af statsbudgettet, den sociale sikrings og lokalforvaltningens budgetgennemførelse, udstedelser af gældsbeviser, udviklingen af beskæftigelsen i den offentlige sektor, ikke-afholdte udgifter samt mindst en gang årligt den finansielle situation for offentlige virksomheder. I betragtning af samspillet mellem den finanspolitiske konsolidering og behovet for at gennemføre strukturelle reformer og forbedre konkurrenceevnen har Rådet opfordret Grækenland til at indberette de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 16. februar 2010 i forbindelse med de kvartalsrapporter, der er nævnt i denne afgørelse. Kommissionen og Rådet vil gennemgå rapporterne med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

(17)

Den Europæiske Unions stats- og regeringschefers erklæring af 11. februar 2010 opfordrede Kommissionen til i samarbejde med ECB at overvåge gennemførelsen af nærværende afgørelse tæt og foreslå nødvendige yderligere foranstaltninger.

(18)

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud skal Grækenland træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den mellemfristede målsætning om en strukturel budgetsaldo i balance nås hurtigst muligt. Til dette formål skal de græske myndigheder fortsat sikre, at gennemførelsen af permanente foranstaltninger til overvågning af de løbende primære udgifter, herunder navnlig lønninger, sociale overførsler, støtte og andre overførsler. Endvidere skal Grækenland sikre, at den finanspolitiske konsolidering også fremmer kvaliteten af de offentlige finanser og bidrager til at genskabe økonomiens konkurrenceevne inden for rammerne af et omfattende reformprogram, samtidig med at der hurtigt gennemføres politikker med henblik på yderligere at reformere af skatteforvaltningen. På baggrund af det stigende gældsniveau og den forventede forøgelse af aldersrelaterede udgifter bør de græske myndigheder fortsætte med at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Grækenland bringer det nuværende uforholdsmæssigt store underskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2012.

2.   Den planlagte tilpasning med henblik på korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud skal omfatte en årlig strukturel justering på mindst 3½ procentpoint af BNP i 2010 og 2011, og på mindst 2½ procentpoint af BNP i 2012.

3.   I henhold til den i stk. 2 omhandlede planlagte tilpasning må det offentlige underskud ikke overstige 21 270 mio. EUR i 2010, 14 170 mio. EUR i 2011 og 7 360 mio. EUR i 2012.

4.   I henhold til den i stk. 2 omhandlede planlagte tilpasning må den årlige ændring i den konsoliderede offentlige bruttogæld ikke overstige 21 760 mio. EUR i 2010, 14 680 mio. EUR i 2011 og 7 880 mio. EUR i 2012.

5.   Nedbringelsen af underskuddet bør fremskyndes, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold bliver bedre end det forventes på nuværende tidspunkt.

Artikel 2

For at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør og overholde den planlagte tilpasning skal Grækenland gennemføre et antal finansielle konsolideringsforanstaltninger, herunder de i stabilitetsprogrammet anførte, og navnlig

A.   UOPSÆTTELIGE FINANSPOLITISKE FORANSTALTNINGER, DER SKAL TRÆFFES INDEN DEN 15. MAJ 2010

Som anført i stabilitetsprogrammet samt de finansielle foranstaltninger bebudet den 2. februar 2010 skal Grækenland:

Udgifter

a)

flytte 10 % af ministeriernes budgetbevillinger (bortset fra løn og pensioner) i budgettet for 2010 til en reserve til uforudsete udgifter under afventning af en omfordeling af bevillinger blandt departementerne og identificere de udgiftsprogrammer, der skal rationaliseres, hvilket medfører en væsentlig permanent udgiftsbegrænsning

b)

reducere lønninger, herunder ved indefrysning af den nominelle løn i den centrale administration, lokalforvaltningen, statsagenturer og øvrige offentlige institutioner, og skære ned i antallet af ansatte. Der skal stoppes for nyansættelser i 2010, og ledige stillinger i den offentlige forvaltning, herunder midlertidige stillinger, skal fjernes, bl.a. ved ikke at erstatte fastansatte tjenestemænd, der pensioneres

c)

reducere særlige tillæg til tjenestemænd (herunder fra konti uden for budgettet), hvilket vil føre til en beskæring i den samlede løn i den offentlige forvaltning, som et første skridt mod et forbedret offentligt lønsystem og en ensretning af den offentlige lønramme

d)

vedtage nominelle begrænsninger af overførsler fra den sociale sikring, herunder ved at gennemføre foranstaltninger, der begrænser pristalsreguleringen af ydelser og krav

Indtægter

e)

gennemføre en progressiv beskatningsskala for alle indtægtskilder og en horisontalt ensrettet behandling af indtægter fra arbejds- og kapitalaktiver

f)

ophæve alle fravigelser og selvstændige beskatningsbestemmelser i skattesystemet, herunder indtægter af særlige tillæg til tjenestemænd

g)

indføre skønsmæssig skatteansættelse (presumptive taxation) af selvstændige erhvervsdrivende

h)

opkræve permanente skatter af bygninger og øge satserne for skat på fast ejendom i forhold til satserne pr. 31. december 2009

i)

hæve punktafgifterne på tobak, alkohol og brændstof i forhold til satserne pr. 31. december 2009

j)

gøre nøje rede for og gennemføre den aktuelle planlagte reform af skattesystemet inden udgangen af marts 2010 og anvende den potentielle effektivitetsgevinst herfra til yderligere at begrænse underskuddet

B.   LEDSAGEFORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT SIKRE BUDGETMÅLENE FOR 2010

a)

I det omfang en række af de risici, der er knyttet til lofterne for underskud og gæld i henhold til artikel 1, stk. 3 og 4, bliver til virkelighed, skal Grækenland, i den rapport, der skal fremlægges senest den 16. marts 2010, bebude yderligere foranstaltninger end dem, der fremgår af artikel 2, afdeling A, for at sikre, at budgetmålene for 2010 nås. Yderligere foranstaltninger bør fokusere på udgiftsbegrænsninger (f.eks. yderligere nedskæringer af de løbende udgifter og af kapitaludgifterne, herunder ved at ophæve budgetbevillinger i reserven til uforudsete udgifter), men omfatter også indtægtsforøgende foranstaltninger (f.eks. forøgelse af momsprovenuet, indførelse af punktafgifter på luksusvarer, herunder privatbiler, og yderlige forøgelse af punktafgifterne på energiprodukter). Den første vurdering i denne forbindelse foretages ved den første rapportering den 16. marts 2010.

C.   ANDRE FORANSTALTNINGER, DER SKAL TRÆFFES INDEN UDLØBET AF 2010

Udgifter

a)

vedtage de nødvendige reformer, så den aldersrelaterede indvirkning på budgettet begrænses væsentligt ved hjælp af en reform af sundheds- og pensionssystemerne, som skal godkendes efter peer review-proceduren i Udvalget for Økonomisk Politik. Der skal navnlig vedtages en parametrisk reform af pensionssystemet, som bør sikre, at pensionssystemet er finansielt holdbart i lyset af den aldrende befolkning, og til dette formål bør reformen omfatte en nedsættelse af den øvre grænse for pensioner, en progressiv forhøjelse af den lovpligtige pensionsalder for både kvinder og mænd, en ændring af betingelserne for tildeling af pension, som bedre afspejler de bidrag, der er indbetalt i gennem en persons arbejdsliv, en større lighed mellem generationerne og en rationalisering af ordningen med særlige tilskud til lave pensioner

b)

begrænse beskæftigelsen i den offentlige sektor ved yderligere at reducere antallet af midlertidige kontrakter og ved at gennemføre reglen om én ansættelse for hver femte pensionering

c)

reformere lønsystemet for personer, der er direkte ansat i den offentlige forvaltning, således at der etableres ensartede principper for fastsættelsen og planlægningen af lønninger. Lønrammerne skal ensrettes med henblik på at reducere lønudgifterne. Der skal også på lokalt niveau spares på lønudgifterne og den nye, ensrettede lønramme for den offentlige sektor skal udvides og omdefineres, så den finder anvendelse på den lokale forvaltning og forskellige andre agenturer. Det skal samtidig sikres, at de ansatte med de bedste præstationer beholdes i den offentlige sektor

Indtægter

d)

beslutsomt fremme bekæmpelsen af skatteunddragelse og svig (navnlig med hensyn til moms, selskabsskat og beskatning af selvstændiges indtægter), bl.a. ved at styrke håndhævelsen af skattepligten, og anvende de potentielle indtægter herfra til yderligere at begrænse underskuddet

e)

fortsat modernisere skatteforvaltningen, bl.a. ved at indføre et skatteopkrævningsorgan under fuldt ansvar, som skal fastlægge årlige målsætninger og operere inden for rammerne af ordninger om overvågning og evaluering af skatteforvaltningens arbejde, og tildele de nødvendige ressourcer såsom personale på højt niveau, støtte til infrastruktur og udstyr, ledelsesorganisering og informationsdeling, som skal have tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse mod politisk indflydelse

Finanspolitisk ramme

f)

gøre nøje rede for de foranstaltninger, der skal gennemføres i 2011 og 2012, så de overholder målsætningerne i opdateringen fra januar 2010

g)

styrke finansministeriets stilling overfor ressortministerierne under forberedelsen af den årlige finanslov og styrke dets kontrolmekanismer i løbet af gennemførelsen af budgettet og endvidere sikre en effektiv gennemførelse af en programbaseret budgetplanlægning

h)

videreføre reformen af General Accounting Office, bl.a. ved at indføre et skatteopkrævningsorgan under fuldt ansvar, som skal fastlægge årlige målsætninger og operere inden for rammerne af ordninger om overvågning og evaluering af arbejdet, og tildele alle de nødvendige ressourcer såsom personale på højt niveau, støtte til infrastruktur og udstyr, indføre ordninger om ledelsesorganisering og informationsdelingssystemer, som skal have tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse mod politisk indflydelse

i)

vedtage en mellemsigtet budgetramme, herunder bindende udgiftslofter baseret på en flerårig udgiftsregel og etablere et uafhængigt finanspolitisk agentur, der rettidigt og offentligt rapporterer om budgetplanerne og -gennemførelsen i alle enheder af den offentlige forvaltning

j)

inden for den i litra i) nævnte mellemsigtet budgetramme straks indberette yderligere permanente udgiftsbegrænsende foranstaltninger på mellemlang sigt

k)

beslutsomt fremme bekæmpelsen af korruption i den offentlige administration, navnlig i forbindelse med offentlige lønninger og tillæg, offentligt udbud, skatteansættelse og opkrævning

l)

tage de nødvendige skridt for at undgå en reduktion af den gennemsnitlige forfaldstid for offentlig gæld

m)

fortsætte indsatsen for at kontrollere andre faktorer end nettolåntagningen, der bidrager til forandringerne i gældsniveauet

D.   ANDRE FINANSPOLITISKE FORANSTALTNINGER, DER SKAL TRÆFFES SENEST I 2012

Udgifter

a)

i 2011 og 2012 gennemføre permanente justeringsforanstaltninger, der navnlig vedrører de løbende udgifter. Der skal nærmere bestemt vedtages nedskæringer i udgifterne, som tilsigter varige besparelser i de offentlige forbrugsudgifter, herunder lønninger, sociale overførsler og nedskæringer i antallet af de offentligt ansatte

Indtægter

b)

inden for en mellemsigtet budgetramme fortsat stringent gennemføre reformen af skatteforvaltningen og anvende de potentielle indtægter til at nedbringe underskuddet

Finanspolitisk ramme

c)

styrke de institutionelle mekanismer for at skabe pålidelige og troværdige officielle budgetprognoser under hensyn til de tilgængelige oplysninger om den seneste udvikling og tendens i gennemførelsen. Til dette formål skal de officielle makroøkonomiske prognoser gennemgås af eksterne eksperter. Kommissionens tjenestegrenes prognoser skal anvendes som benchmark

d)

undlade at inkludere enkeltstående underskudsbegrænsende engangsforanstaltninger i budgetmålsætningerne

e)

inden for den mellemsigtede budgetramme vedtage supplerende, permanente udgiftsbegrænsende foranstaltninger, der tilsigter at nå en mellemfristet målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud.

Artikel 3

For at gøre det muligt rettidigt og effektivt at foretage en udgiftskontrol og en korrekt overvågning af den finanspolitiske udvikling skal Grækenland:

a)

inden den 15. maj 2010 vedtage lovgivning, der gør det lovpligtigt at fremlægge offentlige, månedlige rapporter om budgetgennemførelsen inden for en frist på ti dage efter månedens udløb

b)

håndhæve de aktuelle retlige forpligtelser for socialsikringsfonde og hospitaler om at offentliggøre årlige officielle årsregnskaber og balancer

c)

fortsætte indsatsen for at forbedre indsamlingen og behandlingen af offentlige data, bl.a. ved at styrke kontrolmekanismerne hos de statistiske myndigheder og i General Accounting Office og ved at sikre effektivt personligt ansvar i tilfælde af fejlmeldinger, således at det sikres, at der sker en hurtig levering af offentlige data af høj kvalitet som krævet i forordning (EF) nr. 2223/96, (EF) nr. 264/2000, (EF) nr. 1221/2002, (EF) nr. 501/2004, (EF) nr. 1222/2004, (EF) nr. 1161/2005, (EF) nr. 223/2009 (10) og (EF) nr. 479/2009

d)

samarbejde med Kommissionen (Eurostat), så der hurtigt kan indgås aftale om en handlingsplan, der skal iværksættes for at udbedre statistiske, institutionelle og forvaltningsmæssige mangler

e)

samarbejde med Kommissionen (Eurostat) og modtage en passende, permanent tekniske assistance til indsamling af finanspolitiske og andre makroøkonomiske statistikker.

Artikel 4

1.   Grækenland skal senest den 16. marts 2010 offentliggøre og forelægge Rådet og Kommissionen en rapport, der angiver tidsplanen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der nævnes i denne afgørelses artikel 2, med henblik på at nå budgetmålene for 2010, herunder de nødvendige foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2, punkt B.

2.   Grækenland skal senest den 15. maj 2010 offentliggøre og forelægge Rådet og Kommissionen en rapport med en redegørelse for de politiske foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme denne afgørelse. Grækenland skal efterfølgende fremlægge og offentliggøre sådanne rapporter hvert kvartal.

3.   De i stk. 2 nævnte rapporter skal indeholde detaljerede oplysninger om:

a)

de konkrete foranstaltninger, der er gennemført inden fremlæggelsen af rapporten, med henblik på at efterkomme denne afgørelse, herunder om foranstaltningernes kvantificerede konsekvenser for budgettet

b)

de konkrete foranstaltninger, der er planer om at gennemføre efter fremlæggelsen af rapporten, med henblik på at efterkomme denne afgørelse samt tidsplanen for gennemførelsen heraf og et skøn over foranstaltningernes budgetmæssige konsekvenser

c)

den månedlige gennemførelse af statsbudgettet

d)

socialsikringens og de lokale myndigheders budgetgennemførelse og anvendelsen af midler uden for budgettet vedrørende kortere perioder end et år

e)

regeringens udstedelse af gældspapirer og tilbagebetaling

f)

den permanente og midlertidige udvikling i beskæftigelsen i den offentlige sektor

g)

ikke-afholdte udgifter (kumulerede restancer), og

h)

den finansielle situation i offentlige virksomheder og øvrige offentlige enheder (sådanne oplysninger bør fremlægges på årligbasis).

4.   Kommissionen og Rådet vil analysere rapporterne for at vurdere, hvorvidt Grækenland har handlet i overensstemmelse med denne afgørelse.

I forbindelse med disse vurderinger kan Kommissionen angive, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at følge tilpasningsplanerne i denne afgørelse for korrektion af det uforholdsmæssige store underskud.

Artikel 5

Grækenland gennemfører virkningsfulde foranstaltninger for at efterkomme denne afgørelse senest den 15. maj 2010.

Artikel 6

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 7

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

(2)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(3)  Se side 65 i denne EUT.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.)

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 264/2000 af 3. februar 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med hensyn til kortfristede statistikker over offentlige finanser (EFT L 29 af 4.2.2000, s. 4.)

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002 af 10. juni 2002 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (EFT L 179 af 9.7.2002, s. 1.)

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 501/2004 af 10. marts 2004 om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service (EØS-relevant tekst) (EUT L 81 af 19.3.2004, s. 1.)

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1222/2004 af 28. juni 2004 om udarbejdelse og indberetning af data vedrørende den kvartårlige offentlige gæld (EUT L 233 af 2.7.2004, s. 1.)

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1161/2005 af 6. juli 2005 om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 22.)

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (tekst af relevans for EØS og for Schweiz) (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.)


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/19


RÅDETS AFGØRELSE

af 16. marts 2010

om ændring af beslutning 2009/459/EF om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Rumænien

(2010/183/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (1), særlig artikel 5, stk. 2, sammenholdt med artikel 8,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 2009/458/EF (2) ydede Rådet gensidig bistand til Rumænien og ved beslutning 2009/459/EF (3) ydede Rådet mellemfristet finansiel bistand til Rumænien.

(2)

Omfanget og intensiteten af den økonomiske recession, der har ramt Rumænien, nødvendiggør en tilpasning af de økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til frigivelsen af de forskellige rater af den finansielle bistand, for at tage hensyn til virkningen af det uventet store fald i det reale BNP.

(3)

Beslutning 2009/459/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2009/459/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 5, litra a), affattes således:

»a)

Der gennemføres et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige underskud til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP inden for en frist og med en konsolideringskurs, der er i overensstemmelse med de henstillinger, som Rådet har rettet til Rumænien som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud«.

2)

Artikel 3, stk. 5, litra b), affattes således:

»b)

Der vedtages og gennemføres årlige budgetter for 2010 og derefter, som er forenelige med konsolideringskursen anført i tillægsaftalememorandummet.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Rumænien.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

(2)  EUT L 150 af 13.6.2009, s. 6.

(3)  EUT L 150 af 13.6.2009, s. 8.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/20


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/1/2010

af 5. marts 2010

om ændring af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2009 om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2009 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

(2010/184/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 10,

under henvisning til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2009 (2) og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2009 (3) samt addendummet hertil (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den øverstbefalende for EU-operationen afholdt en styrkeopbygningskonference den 16. december 2008.

(2)

Som følge af tilbuddet fra Ukraine om at bidrage til operation Atalanta, henstillingen fra EU-operationens øverstbefalende og rådgivningen fra Den Europæiske Unions Militærkomité bør Ukraines bidrag accepteres.

(3)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1 i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2009 affattes således:

»Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

På baggrund af styrkeopbygnings- og bemandingskonferencerne accepteres bidragene fra Norge, Kroatien, Montenegro og Ukraine til EU's militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»Atalanta«).«.

Artikel 2

Bilaget til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, 5. marts 2010.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

C. FERNÁNDEZ-ARIAS

Formand


(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)  EUT L 109 af 30.4.2009, s. 52.

(3)  EUT L 112 af 6.5.2009, s. 9.

(4)  EUT L 119 af 14.5.2009, s. 40.


BILAG

»BILAG

LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 1, OMHANDLEDE TREDJELANDE

Norge

Kroatien

Montenegro

Ukraine.«


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/22


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/2/2010

af 23. marts 2010

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

(2010/185/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1) (Atalanta), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet har i medfør af artikel 6 i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken.

(2)

Den 4. december 2009 vedtog PSC afgørelse Atalanta/8/2009 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Giovanni GUMIERO til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kontreadmiral Jan THÖRNQVIST som ny øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster.

(4)

EU's Militærkomité har støttet denne indstilling.

(5)

I medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontreadmiral Jan THÖRNQVIST udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 14. april 2010.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

C. FERNÁNDEZ-ARIAS

Formand


(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)  EUT L 327 af 12.12.2009, s. 40.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/23


RÅDETS AFGØRELSE 2010/186/FUSP

af 29. marts 2010

om ændring af fælles holdning 2009/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. oktober 2009 fælles holdning 2009/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (1).

(2)

Rådet vedtog den 22. december 2009 afgørelse 2009/1003/FUSP om ændring af fælles holdning 2009/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea (2).

(3)

Rådet finder, at der ikke længere er grund til fortsat at lade visse personer være opført på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i fælles holdning 2009/788/FUSP. Listen i bilaget til fælles holdning 2009/788/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De personer, der er nævnt i bilaget til denne afgørelse, fjernes fra listen i bilag II til fælles holdning 2009/788/FUSP.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget den 29. marts 2010

På Rådets vegne

E. ESPINOSA

Formand


(1)  EUT L 281 af 28.10.2009, s. 7.

(2)  EUT L 346 af 23.12.2009, s. 51.


BILAG

De i artikel 1 omhandlede personer

nr. 2

Generalmajor Mamadouba (alias Mamadou) Toto CAMARA

nr. 3

General Sékouba KONATÉ

nr. 16

Kommandant Kelitigui FARO

nr. 43

Kabinet (alias Kabiné) KOMARA


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/24


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 25. marts 2010

om godkendelse af, at nogle medlemsstater indfører visse særlige bestemmelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods

(meddelt under nummer K(2010) 1610)

(2010/187/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (1), særlig artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I, del I.3, bilag II, del II.3 og bilag III, del III.3, til direktiv 2008/68/EF indeholder lister over nationale undtagelser, hvormed der kan tages hensyn til særlige nationale forhold. Disse lister bør ajourføres med henblik på at optage nye nationale undtagelser.

(2)

Af hensyn til klarheden bør de pågældende dele erstattes helt.

(3)

Direktiv 2008/68/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Transport af Farligt Gods, der er nedsat ved direktiv 2008/68/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det godkendes, at medlemsstaterne i bilaget til denne afgørelse indfører de heri omhandlede undtagelser, som vedrører transport af farligt gods på deres område.

Bestemmelserne anvendes uden forskelsbehandling.

Artikel 2

Bilag I, del I.3, bilag II, del II.3, og bilag III, del III.3, til direktiv 2008/68/EF ændres i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13.


BILAG

I bilag I, del I.3, bilag II, del II.3, og bilag III, del III.3, til direktiv 2008/68/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I, del I.3, affattes således:

»I.3.   Nationale undtagelser

Medlemsstaternes undtagelser for transport af farligt gods på deres område baseret på artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/68/EF.

Nummerering af undtagelserne: RO-a/bi/bii-MS-nn

RO = Vej

a/bi/bii = Artikel 6, stk. 2, litra a), og litra b), nr. i) og ii)

MS = Forkortelse for medlemsstat

nn = løbenummer

Baseret på artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/68/EF

BE Belgien

RO–a–BE–1

Om: Klasse 1 — Små mængder.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.6.

Indhold i direktivets bilag: 1.1.3.6 sætter en grænse på 20 kg for den mængde eksplosivstoffer til minedrift, som må transporteres i et almindeligt køretøj.

Den nationale lovgivnings indhold: Ansvarlige for lagre, som ligger langt fra forsyningsstedet, kan opnå tilladelse til at transportere højst 25 kg dynamit eller vanskeligt antændeligt sprængstof og 300 detonatorer i almindelige motorkøretøjer under iagttagelse af de betingelser, som sprængstoftjenesten fastsætter.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Article 111 de l'arrêté royal 23 septembre 1958 sur les produits explosifs.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–BE–2

Om: Transport af urensede tomme containere, der har indeholdt produkter af forskellige klasser.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.6.

Den nationale lovgivnings indhold: Angivelse i transportdokumentet: »Urensede tomme emballager, der har indeholdt produkter af forskellige klasser«.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Dérogation 6-97.

Bemærkninger: Undtagelsen er registreret hos Europa-Kommissionen under nr. 21 (i medfør af artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–BE–3

Om: Vedtagelse af RO–a–UK–4.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–BE–4

Om: Undtagelse fra alle ARD-kravene til national transport af højst 1 000 brugte ioniske røgdetektorer fra private husholdninger til et behandlingsanlæg i Belgien via de afleveringssteder, der er planlagt ifølge scenariet for selektiv indsamling af røgdetektorer.

Henvisning til ADR: Alle krav

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF:

Den nationale lovgivnings indhold: Ioniske røgdetektorer til privat brug er ikke underlagt myndighedskontrol ud fra et radiologisk synspunkt, når blot røgdetektoren er af en godkendt type. Transporten af disse røgdetektorer til slutbrugeren er også undtaget fra ADR-kravene. (Se 2.2.7.1.2.(d).)

Ifølge direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) skal der foretages en selektiv indsamling af brugte røgdetektorer, og de radioaktive stoffer fjernes i ioniske røgdetektorer. For at muliggøre denne selektive indsamling er et scenario opstillet med henblik på at tilskynde private husholdninger til at aflevere deres brugte røgdetektorer til et indsamlingssted, hvorfra disse detektorer kan sendes til et behandlingsanlæg — i visse tilfælde via et andet indsamlingssted eller et mellemlager.

Ved indsamlingsstederne vil der blive stillet metalbeholdere til rådighed, hvori højst 1 000 røgdetektorer kan pakkes. Fra disse indsamlingssteder kan en sådan pakke med røgdetektorer transporteres sammen med andet affald til et mellemlager eller behandlingsanlægget. Pakken vil blive mærket med ordet »røgdetektor«.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Scenariet for selektiv indsamling af røgdetektorer udgør en del af betingelserne for fjernelse af godkendte instrumenter, der er fastsat i artikel 3.1.d.2 i l'arrêté royal af 20. juli 2001: de generelle strålingsbeskyttelsesregler.

Bemærkninger: Denne undtagelse er nødvendig for at muliggøre den selektive indsamling af brugte ioniske røgdetektorer.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

DE Tyskland

RO–a–DE–1

Om: Sammenpakning og sammenlæsning af bildele med klassifikationskoden 1.4G og bestemte typer farligt gods (N4).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.1.10 og 7.5.2.1.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om sammenpakning og sammenlæsning.

Den nationale lovgivnings indhold: UN 0431 og UN 0503 tillades sammenlæsset med andre bestemte typer farligt gods (varer til bilproduktion) i visse mængder som anført i undtagelsen. Værdien 1 000 (jf. punkt 1.1.3.6.4) må ikke overskrides.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 28.

Bemærkninger: Undtagelsen er påkrævet for hurtig levering af sikkerhedskomponenter til biler i takt med den lokale efterspørgsel. På grund af det store varesortiment lagerfører lokale værksteder sædvanligvis ikke disse varer.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–DE–2

Om: Undtagelse fra kravet om transportdokument og afsendererklæring for visse mængder farligt gods som defineret i 1.1.3.6 (N1).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.1 og 5.4.1.1.6.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokumentets indhold.

Den nationale lovgivnings indhold: For alle klasser undtagen klasse 7 kræves intet transportdokument, medmindre godsmængden overskrider angivelserne i punkt 1.1.3.6.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 18.

Bemærkninger: De oplysninger, der fremgår af mærkningen på emballagen, anses for tilstrækkelige til indenlandsk transport, da et transportdokument ikke altid er hensigtsmæssigt ved lokal distribution.

Undtagelsen er registreret hos Europa-Kommissionen under nr. 22 (i medfør af artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–DE–3

Om: Transport af målenormaler og brændstofpumper (tomme, urensede).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bestemmelserne vedrørende UN-numrene 1202, 1203 og 1223.

Indhold i direktivets bilag: Emballering, mærkning, dokumenter, transport- og håndteringsinstrukser, instrukser for køretøjets mandskab.

Den nationale lovgivnings indhold: Specificering af gældende forskrifter og supplerende bestemmelser om anvendelse af undtagelsen; op til 1 000 l: svarende til tomme urensede emballager; over 1 000 l: overholdelse af visse forskrifter for tanke; kun transport af tomme og urensede emballager.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 24.

Bemærkninger: Liste nr. 7, 38 og 38a.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–DE–5

Om: Tilladelse til sammenpakning.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.1.10.4 MP2.

Indhold i direktivets bilag: Forbud mod sammenpakning.

Den nationale lovgivnings indhold: Klasse 1.4S, 2, 3 og 6.1; tilladelse til sammenpakning af genstande med klassifikationskode 1.4S (patroner til små våben), aerosoler (klasse 2) samt rense- og behandlingsmateriale i klasse 3 og 6.1 (UN-numre anført) som sæt, der skal sælges i kombinationsemballage i emballagegruppe II og i små mængder.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 21.

Bemærkninger: Liste nr. 30*, 30a, 30b, 30c, 30d, 30e, 30f og 30g.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

DK Danmark

RO–a–DK–1

Om: Vejtransport af emballager eller genstande med affald eller rester af farligt gods, der er indsamlet fra husholdninger og visse virksomheder med henblik på bortskaffelse.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Punkt 2, 3, 4.1, 5.2, 5.4 og 8.2.

Indhold i direktivets bilag: Principper for klassificering, særlige bestemmelser, bestemmelser for emballering, bestemmelser om mærkning, transportdokument og uddannelse.

Den nationale lovgivnings indhold: Indvendige emballager og genstande med indhold af affald eller rester af farligt gods kan, når de indsamles fra husstande eller visse virksomheder, anbringes sammen i ydre emballager. Mængden af indholdet i den enkelte indvendige emballage og/eller ydre emballage må ikke overskride bestemte vægt- eller volumengrænser. Undtagelser fra bestemmelserne om klassificering, emballering, mærkning, dokumentation og uddannelse.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransport af farligt gods, § 4, stk. 3.

Bemærkninger: Det er umuligt at foretage en nøjagtig klassificering og anvende alle ADR-bestemmelserne for affald og rester af farligt gods i de mængder, der indsamles fra husholdninger og visse virksomheder med henblik på bortskaffelse. Affaldet er som regel indeholdt i emballager, der er blevet solgt i detailhandelen.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–DK–2

Om: Vejtransport af emballager indeholdende eksplosive stoffer og emballager med detonatorer på samme køretøj.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.2.2.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om sammenpakning.

Den nationale lovgivnings indhold: ADR-bestemmelserne skal overholdes ved transport af farligt gods ad vej.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bekendtgørelse nr. 729 of 15. august 2001 om vejtransport af farligt gods § 4, stk. 1.

Bemærkninger: Der er et praktisk begrundet behov for at kunne læsse eksplosive stoffer sammen med detonatorer på samme køretøj, når disse varer skal transporteres fra opbevaringssted til arbejdssted og tilbage igen.

Når den danske lovgivning om transport af farligt gods er ændret, tillader de danske myndigheder sådan transport på følgende betingelser:

(1)

Der transporteres højst 25 kg eksplosivstoffer i gruppe D.

(2)

Der transporteres højst 200 stk. detonatorer i gruppe B.

(3)

Detonatorer og eksplosivstoffer emballeres hver for sig i UN-godkendt emballage efter reglerne i direktiv 2000/61/EF om ændring af direktiv 94/55/EF.

(4)

Afstanden mellem emballager, der indeholder detonatorer, og emballager, der indeholder eksplosivstoffer, skal være mindst 1 meter. Denne afstand skal være overholdt, også efter en pludselig opbremsning. Emballager, der indeholder eksplosivstoffer, og emballager, der indeholder detonatorer, skal være således anbragt på køretøjet, at de hurtigt kan fjernes.

(5)

Alle andre regler for transport af farligt gods ad vej skal overholdes.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

FI Finland

RO–a–FI–1

Om: Transport af visse mængder af farligt gods i busser og transport af små mængder af lavaktivt radioaktivt materiale til sundheds- og forskningsformål.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.1 og 5.4.

Indhold i direktivets bilag: Emballeringsbestemmelser, dokumentation.

Den nationale lovgivnings indhold: Det er tilladt at transportere farligt gods i visse mængder under de i punkt 1.1.3.6 angivne med en maksimal nettomasse på højst 200 kg i busser uden at bruge transportdokumenter og uden at opfylde alle emballeringskrav. Ved transport af lavaktivt radioaktivt materiale til sundheds- og forskningsformål i mængder på højst 50 kg gælder kravene i ADR om køretøjers mærkning og udstyr ikke.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Liikenne- ja viestintäministeriön asetus vaarallisten aineiden kuljetuksesta tiellä (277/2002; 313/2003; 312/2005).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–FI–2

Om: Beskrivelse af tomme tanke i transportdokumentet.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.6.

Indhold i direktivets bilag: Særlige bestemmelser for tomme urensede emballager, køretøjer, containere, tanke, batterikøretøjer og multielement-gascontainere (»MEGC'er«).

Den nationale lovgivnings indhold: Ved transport af tomme urensede tankvogne, hvori to eller flere stoffer med UN-numrene 1202, 1203 og 1223 har været transporteret, kan beskrivelsen i transportdokumenterne efterfølges af teksten »har sidst indeholdt« sammen med navnet på det produkt, der har det laveste flammepunkt; »Tom tankvogn, 3, har sidst indeholdt: UN 1203 benzin, II«.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Liikenne- ja viestintäministeriön asetus vaarallisten aineiden kuljetuksesta tiellä (277/2002; 313/2003).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–FI–3

Om: Mærkning af transportenheder for eksplosivstoffer.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3.2.1.1.

Indhold i direktivets bilag: Generelle bestemmelser om mærkning med orangefarvede fareskilte.

Den nationale lovgivnings indhold: Transporterende enheder, der (normalt i varevogne) transporterer små mængder eksplosivstoffer (højst 1 000 kg netto) til stenbrud og arbejdspladser, kan mærkes for og bag med fareseddel nr. 1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Liikenne- ja viestintäministeriön asetus vaarallisten aineiden kuljetuksesta tiellä (277/2002; 313/2003).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

FR Frankrig

RO–a–FR–2

Om: Transport af affald fra sundhedssektoren, som indebærer smittefare i henhold til UN 3291, med en masse på højst 15 kg.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Den nationale lovgivnings indhold: Undtagelse fra ADR-kravene for transport af affald fra sundhedssektoren, som indebærer smittefare i henhold til UN 3291, med en masse på højst 15 kg.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 1er juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par route — Article 12.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–FR–5

Om: Transport af farligt gods i offentlige transportmidler til personbefordring (18).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.3.1.

Indhold i direktivets bilag: Transport af personer og farligt gods.

Den nationale lovgivnings indhold: Transport af farligt gods i andre klasser end klasse 7 er tilladt i offentlige transportmidler i håndbagagen, idet kun bestemmelserne om emballering og mærkning af kolli i punkt 4.1, 5.2 og 3.4 finder anvendelse.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 29 mai 2009 relatif au transport des marchandises dangereuses par voies terrestres, annexe I paragraphe 3.1.

Bemærkninger: Håndbagage må kun indeholde farligt gods til personlig brug eller egen erhvervsmæssig brug. Bærbare gasbeholdere er tilladt for patienter med åndedrætsbesvær i den mængde, der er nødvendig under rejsen.

Udløbsdato: 29. februar 2016.

RO–a–FR–6

Om: Selvstændiges transport af små mængder af farligt gods (18)

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokument obligatorisk.

Den nationale lovgivnings indhold: Selvstændiges transport af små mængder af farligt gods i andre klasser end klasse 7, som ikke overskrider grænseværdierne i punkt 1.1.3.6, er ikke omfattet af pligten til at medføre et transportdokument som anført i punkt 5.4.1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 29 mai 2009 relatif au transport des marchandises dangereuses par voies terrestres annexe I, paragraphe 3.2.1.

Udløbsdato: 29. februar 2016.

IE Irland

RO–a–IE–1

Om: Fritagelse for kravet i punkt 5.4.0 i ADR om transportdokument ved transport af pesticider i ADR-klasse 3, opført under 2.2.3.3 som FT2-pesticider (flammepunkt < 23 oC), og ADR-klasse 6.1, opført under 2.2.61.3 som T6-pesticider, flydende (flammepunkt ikke under 23 oC), hvor mængderne af det transporterede farlige gods ikke overstiger mængderne i punkt 1.1.3.6 i ADR.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokument påkrævet.

Den nationale lovgivnings indhold: Der kræves ikke transportdokument ved transport af pesticider i ADR-klasse 3 og 6.1, medmindre mængden af det transporterede farlige gods overstiger de mængder, der er fastsat i ADR, punkt 1.1.3.6.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(9) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 2004«.

Bemærkninger: Unødvendigt og byrdefuldt krav ved lokal transport og levering af disse pesticider.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–IE–2

Om: Undtagelse fra nogle af ADR-bestemmelserne om emballering og mærkning af små mængder (under grænserne i 1.1.3.6) af pyrotekniske genstande, hvis udløbsdata er overskredet, med klassifikationskode 1.3G, 1.4G og 1.4S i ADR-klasse 1 og med de tilhørende stofidentifikationsnumre UN 0092, UN 0093, UN 0191, UN 0195, UN 0197, UN 0240, UN 0312, UN 0403, UN 0404 eller UN 0453 ved transport til nærmeste militære kaserne med henblik på bortskaffelse.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.6, 4.1, 5.2 og 6.1.

Indhold i direktivets bilag: Bortskaffelse af udløbne pyrotekniske genstande.

Den nationale lovgivnings indhold: ADR's bestemmelser om emballering og mærkning af pyrotekniske genstande med de respektive UN-numre UN 0092, UN 0093, UN 0191, UN 0195, UN 0197, UN 0240, UN 0312, UN 0403, UN 0404 eller UN 0453, hvis udløbsdato er overskredet, ved transport til nærmeste militære kaserne finder ikke anvendelse, forudsat at de generelle emballeringsbestemmelser i ADR overholdes, og at transportdokumentet indeholder supplerende oplysninger. Undtagelsen gælder kun for lokal transport til nærmeste militære kaserne af små mængder af disse pyrotekniske genstande, hvis udløbsdato er overskredet, med henblik på forsvarlig bortskaffelse.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(10) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 2004«.

Bemærkninger: Der har været vanskeligheder med transport af små mængder af maritime nødsignaler, hvis udløbsdato er overskredet, især fra lystbåde og skibsudrustningsbutikker, til militære kaserner med henblik på forsvarlig bortskaffelse. Særlig emballagekravene har givet problemer. Undtagelsen vedrører små mængder (mindre end anført i punkt 1.1.3.6) ved lokal transport.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–IE–3

Om: Undtagelse fra kravene i 6.7 og 6.8 til vejtransport af nominelt tomme urensede lagertanke (for stationær oplagring) med henblik på rensning, reparation, prøvning eller ophugning.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 6.7 og 6.8.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af tanke.

Den nationale lovgivnings indhold: Undtagelse fra kravene i 6.7 og 6.8 i ADR til vejtransport af nominelt tomme urensede lagertanke (for stationær oplagring) med henblik på rensning, reparation, prøvning eller ophugning forudsat at a) så stor en del som praktisk muligt af de rørledninger, der var forbundet med tanken, er fjernet; b) tanken er udstyret med en passende trykaflastningsventil, som skal forblive funktionsdygtig under transporten; og c) alle åbninger i tanken og i eventuelt tilbageværende tilsluttede rørledninger, jf. dog forudsætning b), er forseglet for at hindre udslip af farligt gods, i det omfang det med rimelighed er praktisk muligt at gøre det.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Foreslået ændring af »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Disse tanke anvendes til oplagring af stoffer på faste lokaliteter og ikke til transport af gods. De vil indeholde meget små mængder af farligt gods under transport til forskellige lokaliteter med henblik på rensning, reparation m.v.

Tidligere under artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–IE–4

Om: Undtagelse fra kravene i 5.3, 5.4, 7 og bilag B i ADR til transport af flasker med gasser, der benyttes som udskænkningsmiddel (til drikkevarer), når de transporteres på samme køretøj som drikkevarerne (som de skal benyttes til).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3, 5.4, 7 og bilag B.

Indhold i direktivets bilag: Mærkning af køretøjer, transportdokumenter og bestemmelser om transportudstyr og transportoperationer.

Den nationale lovgivnings indhold: Undtagelse fra kravene i 5.3, 5.4, 7 og bilag B i ADR til transport af flasker med gasser, der benyttes som udskænkningsmiddel til drikkevarer, når de transporteres på samme køretøj som drikkevarerne (som de skal benyttes til).

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Foreslået ændring af »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Hovedaktiviteten er distribution af emballerede drikkevarer, som ikke er ADR-stoffer, sammen med nogle få små gasflasker med tilhørende udskænkningsgasser.

Tidligere under artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–IE–5

Om: Undtagelse fra kravene til konstruktion og prøvning af beholdere samt anvendelsesbestemmelserne, som er indeholdt i 6.2 og 4.1 i ADR, i forbindelse med indenlandsk transport i Irland for så vidt angår flasker og trykfade til gasser i klasse 2, efter multimodal transport, der har omfattet søtransport, når i) flaskerne og trykfadene er konstrueret og prøvet samt anvendes i overensstemmelse med IMDG-koden, ii) flaskerne og trykfadene ikke genpåfyldes i Irland, men returneres i nominelt tom tilstand til oprindelseslandet for den multimodale transport, og iii) flaskerne og trykfadene distribueres lokalt i små mængder.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.4.2, 4.1 og 6.2.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om multimodal transport, der omfatter søtransport, brug af flasker og trykfade til gasser i ADR-klasse 2 samt konstruktion og prøvning af disse flasker og trykfade for gasser i ADR-klasse 2.

Den nationale lovgivnings indhold: Bestemmelserne i 4.1 og 6.2 gælder ikke for flasker og trykfade til gasser i klasse 2, hvis i) flaskerne og fadene er konstrueret og prøvet i overensstemmelse med IMDG-koden, ii) flaskerne og fadene benyttes efter reglerne i IMDG-koden, iii) flaskerne og fadene blev sendt til afsenderen ved en multimodal transport, der omfatter en strækning til søs, iv) flaskerne og fadene transporteres til den endelige bruger på en enkelt tur, der afsluttes inden for én dag, fra modtageren af den multimodale transport (jf. nr. iii)), v) flaskerne og fadene ikke genpåfyldes inden for staten, men returneres i nominelt tom tilstand til oprindelseslandet for den multimodale transport (jf. nr. iii)), og vi) flaskerne og fadene distribueres lokalt inden for staten i små mængder.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Foreslået ændring af »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Gasserne i disse flasker og trykfade har specifikationer, som forlanges af de endelige brugere, og som gør det nødvendigt at indføre dem fra steder uden for ADR-området. Efter brug skal de nominelt tomme flasker og fade returneres til oprindelseslandet med henblik på genpåfyldning med særligt specificerede gasser — de skal ikke genpåfyldes i Irland eller noget andet sted i ADR-området. Skønt de ikke er i overensstemmelse med ADR, opfylder de IMDG-koden og godkendes med henblik herpå. Den multimodale transport, der påbegyndes uden for ADR-området, forudsættes afsluttet hos importøren, hvorfra flaskerne og trykfadene skal distribueres til den endelige bruger lokalt i Irland i små mængder. Denne transport inden for Irland vil falde inden for artikel 6, stk. 9, i direktiv 94/55/EF.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

LT Litauen

RO–a–LT–1

Om: Vedtagelse af RO–a–UK–6.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Lietuvos Respublikos Vyriausybės 2000 m. kovo 23 d. nutarimas Nr. 337 »Dėl pavojingų krovinių vežimo kelių transportu Lietuvos Respublikoje« (Regeringens beslutning nr. 337 om vejtransport af farligt gods i Republikken Litauen, vedtaget den 23. marts 2000).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

Det Forenede Kongerige

RO–a–UK–1

Om: Transport af visse genstande, der indeholder radioaktive stoffer med lav risiko, f.eks. ure, røgdetektorer og kompasskiver (E1).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: De fleste krav i ADR.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transport af klasse 7-materiale.

Den nationale lovgivnings indhold: Fuldstændig undtagelse for visse handelsvarer, der indeholder begrænsede mængder radioaktivt materiale, fra bestemmelserne i de nationale forskrifter. (En selvlysende anordning, som er beregnet til at bæres af en person; højst 500 røgdetektorer til privat brug, som hver indeholder en aktivitet på højst 40 kBq, pr. køretøj eller jernbanevogn; højst fem lysanordninger med gasformig tritium, som hver indeholder en aktivitet på højst 10 GBq, pr. køretøj eller jernbanevogn.)

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Radioactive Material (Road Transport) Regulations 2002: Regulation 5(4)(d). The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 3(10).

Bemærkninger: Undtagelsen er midlertidig, idet den ikke længere er påkrævet, når der i ADR er indarbejdet regler svarende til reglerne udstedt af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–2

Om: Undtagelse fra kravet om transportdokument for visse mængder farligt gods (i andre klasser end klasse 7) som defineret i 1.1.3.6 (E2).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.6.2 og 1.1.3.6.3.

Indhold i direktivets bilag: Undtagelse fra nogle af kravene for visse mængder pr. transporterende enhed.

Den nationale lovgivnings indhold: Transportdokument er ikke påkrævet for begrænsede mængder, undtagen hvis de udgør en del af en større ladning.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 3(7)(a).

Bemærkninger: Denne undtagelse er passende ved indenlandsk transport, hvor et transportdokument ikke altid er hensigtsmæssigt ved lokal distribution.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–3

Om: Undtagelse fra kravene til brandslukningsmateriel for køretøjer, der transporterer lavaktivt radioaktivt materiale (E4).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.1.4.

Indhold i direktivets bilag: Krav om, at køretøjer skal være udstyret med brandslukningsmateriel.

Den nationale lovgivnings indhold: Kravet om tilstedeværelse af brandslukningsmateriel bortfalder, når der kun transporteres undtagelseskolli (UN 2908, UN 2909, UN 2910 og UN 2911).

Begrænsede krav, når der kun transporteres få kolli.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Radioactive Material (Road Transport) Regulations 2002: Regulation 5(4)(d).

Bemærkninger: Tilstedeværelse af brandslukningsmateriel er i praksis ikke relevant ved transport af UN 2908, UN 2909, UN 2910 og UN 2911, som ofte foregår i små køretøjer.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–4

Om: Distribution af gods (undtagen gods i klasse 1, 4.2, 6.2 og 7) i indvendige emballager fra lokale distributionscentraler til detailudsalg eller slutbrugere eller fra detailudsalg til slutbrugere (N1).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 6.1.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager.

Den nationale lovgivnings indhold: Emballager forlanges ikke forsynet med RID/ADR- eller UN-mærkning eller anden mærkning, hvis de indeholder gods som anført i Schedule 3.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 7(4) and Regulation 36 Authorisation Number 13.

Bemærkninger: ADR-kravene er uhensigtsmæssige i de sidste faser af transporten fra en distributionscentral til en detailhandlende eller fra en detailhandlende til en slutbruger. Undtagelsen har til formål at tillade, at indvendige emballager med gods til detaildistribution kan transporteres i sidste led af en lokal distributionskæde uden ydre emballage.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–5

Om: Tilladelse til en anden »maksimal samlet mængde pr. transporterende enhed« for gods i klasse 1 i kategori 1 og 2 i tabellen i punkt 1.1.3.6.3 (N10).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.6.3 og 1.1.3.6.4.

Indhold i direktivets bilag: Undtagelser vedrørende mængder pr. transporterende enhed.

Den nationale lovgivnings indhold: Regler for undtagelse fra maksimale mængder og sammenlæsning af eksplosivstoffer.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Explosives by Road Regulations 1996, reg. 13 and Schedule 5; reg. 14 and Schedule 4.

Bemærkninger: Tilladelse til andre maksimale mængder for gods i klasse 1, nemlig »50« for kategori 1 og »500« for kategori 2. Ved udførelse af beregninger for sammenlæsning benyttes multiplikatoren »20« for transportkategori 1 og »2« for transportkategori 2.

Tidligere under artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–6

Om: Forhøjelse af den største nettovægt af eksplosive genstande, som er tilladt i EX/II-køretøjer (N13).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.5.2.

Indhold i direktivets bilag: Begrænsninger i mængden af eksplosive stoffer og genstande, der må transporteres.

Den nationale lovgivnings indhold: Begrænsninger i mængden af eksplosive stoffer og genstande, der må transporteres.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Explosives by Road Regulations 1996, reg. 13, Schedule 3.

Bemærkninger: Lovgivningen i Det Forenede Kongerige tillader en nettovægt på højst 5 000 kg i type II-køretøjer for forenelighedsgruppe 1.1C, 1.1D, 1.1E og 1.1J.

Mange af de genstande i klasse 1.1C, 1.1D, 1.1E og 1.1J, der transporteres rundt i Europa, er store eller omfangsrige og har en længde på over 2,5 m. De består hovedsagelig i eksplosive genstande til militær brug. Begrænsningerne for konstruktion af EX/III-køretøjer (som skal være lukkede) gør, at det er meget vanskeligt at læsse sådanne genstande af og på. Nogle af genstandene vil kræve specialmateriel til af- og pålæsning i begge ender af transportvejen. I praksis findes sådant materiel sjældent. Der er kun få EX/III-køretøjer i brug i Det Forenede Kongerige, og det vil være meget bekosteligt for branchen, hvis det kræves, at der konstrueres yderligere specialiserede EX/III-køretøjer til transport af sådanne eksplosivtyper.

I Det Forenede Kongerige transporteres militære eksplosiver for det meste af private transportfirmaer, som ikke kan udnytte, at militære køretøjer er undtaget fra bestemmelserne i rammedirektivet. For at komme uden om dette problem har Det Forenede Kongerige altid tilladt transport af op til 5 000 kg af sådanne genstande med EX/II-køretøjer. Den nuværende grænse er ikke altid tilstrækkelig, da en genstand kan indeholde mere end 1 000 kg eksplosivt stof.

Siden 1950 er der kun sket to ulykker (begge i 1950'erne), hvor mere end 5 000 kg eksplosivt stof er eksploderet. De var forårsaget af henholdsvis et brændende dæk og et varmt udstødningssystem, der antændte presenningen. Disse brande kunne være indtruffet med en mindre last. Der var hverken dræbte eller kvæstede.

Erfaringen viser, at korrekt emballerede eksplosive genstande næppe kan gå af ved slagpåvirkning, som f.eks. ved en køretøjskollision. Oplysninger fra militære rapporter og fra data fra forsøg med missilnedslag viser, at der skal en større slagpåvirkning til end den, der sker ved faldprøvens 12 m fald, til at udløse patroner.

Nugældende sikkerhedsstandarder vil ikke blive berørt.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–7

Om: Undtagelse fra opsynskravet for små mængder af visse godstyper i klasse 1 (N12).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.4 og 8.5 S1(6).

Indhold i direktivets bilag: Krav om opsyn med køretøjer, hvori der transporteres en vis mængde farligt gods.

Den nationale lovgivnings indhold: Bestemmelser om sikker parkering og opsyn, men ikke krav om, at visse klasse 1-ladninger er under konstant opsyn, hvilket kræves i ADR 8.5 S1(6).

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 1996, reg. 24.

Bemærkninger: ADR-opsynskravene kan ikke altid opfyldes i national sammenhæng.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–8

Om: Lempelse af begrænsningerne for transport af blandede ladninger af eksplosivstoffer og sammenlæsning af eksplosivstoffer og andet farligt gods i jernbanevogne, køretøjer og containere (N4/5/6).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.2.1 og 7.5.2.2.

Indhold i direktivets bilag: Begrænsninger for visse former for sammenlæsning.

Den nationale lovgivnings indhold: Den nationale lovgivning er mindre restriktiv, hvad angår sammenlæsning af eksplosivstoffer, forudsat at transport af sådanne ladninger kan ske uden risiko.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 1996, Regulation 18.

Bemærkninger: Det Forenede Kongerige ønsker at tillade visse varianter af reglerne for sammenlæsning af eksplosivstoffer med hinanden og med andet farligt gods. Alle varianter begrænses mængdemæssigt med hensyn til en eller flere af ladningens dele og tillades kun, hvis der er truffet alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler mod, at eksplosivstofferne kommer i berøring med andet farligt gods eller på anden måde bringer dette i fare eller bringes i fare af det.

Eksempler på undtagelser, som Det Forenede Kongerige måske ønsker at tillade:

1.

Eksplosivstoffer, der er klassificeret under UN nr. 0029, 0030, 0042, 0065, 0081, 0082, 0104, 0241, 0255, 0267, 0283, 0289, 0290, 0331, 0332, 0360 eller 0361 kan transporteres i samme køretøj som farligt gods, der er klassificeret under UN nr. 1942. Den tilladte mængde UN 1942 begrænses, som om det er et 1.1D-eksplosivstof.

2.

Eksplosivstoffer, der er klassificeret under UN-nr. 0191, 0197, 0312, 0336, 0403, 0431 eller 0453, kan transporteres i samme køretøj som farligt gods (undtagen brandfarlige gasser, smittefarlige stoffer og giftige stoffer) i transportkategori 2 eller farligt gods i transportkategori 3 eller en kombination heraf, forudsat at den samlede mængde farligt gods i transportkategori 2 ikke overstiger 500 kg eller l, og at den samlede nettomasse af sådanne eksplosivstoffer ikke overstiger 500 kg.

3.

1.4G-eksplosivstoffer kan transporteres sammen med brandfarlige væsker og brandfarlige gasser i transportkategori 2 eller ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser i transportkategori 3 eller en kombination heraf i samme køretøj, forudsat at den samlede mængde farligt gods ikke overstiger 200 kg eller l, og at den samlede nettomasse af eksplosivstoffer ikke overstiger 20 kg.

4.

Eksplosive genstande, der er klassificeret under UN-nr. 0106, 0107 eller 0257, kan transporteres sammen med sådanne eksplosive genstande i forenelighedsgruppe D, E eller F, som de er komponenter til. Den samlede mængde eksplosivstoffer under UN-nr. 0106, 0107 eller 0257 må ikke overstige 20 kg.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–a–UK–9

Om: Alternativ til anbringelse af orange faretavler for små forsendelser af radioaktivt materiale i små køretøjer.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3.2.

Indhold i direktivets bilag: Krav om anbringelse af orange faretavler på små køretøjer, der transporterer radioaktivt materiale.

Den nationale lovgivnings indhold: Den tillader alle undtagelser, der er godkendt ved denne proces. Undtagelsen består i følgende:

Køretøjerne skal:

a)

enten forsynes med tavler efter de relevante forskrifter i ADR punkt 5.3.2, eller

b)

hvad angår køretøjer, som medfører mindre end ti emballager med ikke-fissilt eller fissilt undtaget radioaktivt materiale, hvor summen af disses transportindekser er højst tre, kan køretøjerne alternativt være forsynet med et skilt, som opfylder kravene i den nationale lovgivning.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Radioactive Material (Road Transport) Regulations 2002, Regulation 5(4)(d).

Bemærkninger:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

Baseret på artikel 6, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2008/68/EF

BE Belgien

RO–bi–BE–1

Om: Transport i nærheden af industrianlæg, herunder transport på offentlig vej.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Indhold i direktivets bilag: Bilag A og B.

Den nationale lovgivnings indhold: Undtagelserne vedrører dokumentation og mærkning af kolli og førerens bevis.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Dérogations 2-89, 4-97 et 2-2 000.

Bemærkninger: Farligt gods transporteres mellem private områder.

undtagelse 2-89: tværs over offentlig vej (kemikalier i kolli)

undtagelse 4-97: over en strækning på 2 km (blokke af råjern med en temperatur på 600 °C)

undtagelse 2-2 000: over en strækning på ca. 500 m (IBC (mellemstor beholder til bulkvarer), PG II, III klasse 3, 5.1, 6.1, 8 og 9).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–3

Om: Uddannelse af førere.

Lokal transport af UN 1202, 1203 og 1223 i kolli og i tanke (i Belgien inden for en radius af 75 km fra firmaets hovedkontor).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.2.

Indhold i direktivets bilag:

Uddannelsens opbygning:

1)

Uddannelse, kolli

2)

Uddannelse, tanke

3)

Særlig uddannelse kl. 1

4)

Særlig uddannelse kl. 7.

Den nationale lovgivnings indhold: Definitioner — bevis — udstedelse — duplikater — gyldighed og forlængelse — tilrettelæggelse af kurser og eksamener — undtagelser — straffe — afsluttende bestemmelser.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Præciseres i kommende regler.

Bemærkninger: Det foreslås, at der afholdes et første kursus afsluttet med en prøve, kun om transport af UN 1202, 1203 og 1223 i kolli og i tanke inden for en radius af 75 km fra firmaets hovedkontor — uddannelsens længde skal opfylde ADR-kravene — efter 5 år skal føreren gennemføre et genopfriskningskursus og bestå en ny prøve — beviset får betegnelsen »national transport af UN 1202, 1203 og 1223 i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/68/EF«.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–4

Om: Transport af farligt gods i tanke med henblik på bortskaffelse ved forbrænding.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 3.2.

Den nationale lovgivnings indhold: Som undtagelse fra tabellen i 3.2 tillades brug af tankcontainer med tankkode L4BH i stedet for tankkode L4DH på særlige vilkår til transport af væske, der reagerer med vand, giftig gas, III, n.o.s.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Dérogation 01 – 2002.

Bemærkninger: Denne regel finder kun anvendelse på transport af farligt affald over korte afstande.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–5

Om: Transport af affald til affaldsbortskaffelsesanlæg.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.2, 5.4, 6.1 (gamle regler: A5, 2X14, 2X12).

Indhold i direktivets bilag: Klassificering, mærkning og krav vedrørende emballering.

Den nationale lovgivnings indhold: I stedet for at klassificere affald efter ADR opdeles affaldet i forskellige grupper (antændelige opløsningsmidler, maling, syrer, batterier osv.) for at undgå farlige reaktioner inden for en gruppe. Konstruktionskravene til emballagerne er lempeligere.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté royal relatif au transport des marchandises dangereuses par route.

Bemærkninger: Disse regler kan benyttes ved transport af små mængder affald til bortskaffelsesanlæg.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–6

Om: Vedtagelse af RO–bi–SE–5

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–7

Om: Vedtagelse af RO–bi–SE–6

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–BE–8

Om: Vedtagelse af RO–bi–UK–2

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

DE Tyskland

RO–bi–DE–1

Om: Udeladelse af visse angivelser i transportdokumentet (n2).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.1.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokumentets indhold.

Den nationale lovgivnings indhold: For alle klasser undtagen klasse 1 (bortset fra 1.4S), 5.2 og 7

kræves i transportdokumentet ikke anført oplysninger om:

a)

modtageren, hvis der er tale om lokal distribution (undtagen ved hele vognladninger og transport ad bestemte ruter),

b)

antal og type emballager, hvis punkt 1.1.3.6 ikke finder anvendelse, og hvis køretøjet opfylder alle krav i bilag A og B,

c)

andet end transportdokument for seneste last, hvis der er tale om tomme urensede tanke.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 18.

Bemærkninger: Anvendelse af alle bestemmelserne er ikke praktisk mulig ved den pågældende transportform.

Undtagelsen er registreret hos Europa-Kommissionen under nr. 22 (i medfør af artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–DE–2

Om: Bulktransport af PCB-kontamineret materiale i klasse 9.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.3.1.

Indhold i direktivets bilag: Bulktransport.

Den nationale lovgivnings indhold: Tilladelse til bulktransport i veksellad eller containere, der er forseglet, så de er uigennemtrængelige for væsker og støv.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 11.

Bemærkninger: Undtagelse 11 tidsbegrænset: udløber 31. december 2004. Fra 2005 gælder samme bestemmelser i ADR og RID.

Se også den multilaterale aftale M137.

Liste nr. 4*.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–DE–3

Om: Transport af emballeret farligt affald.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1-5.

Indhold i direktivets bilag: Klassificering, emballering og mærkning.

Den nationale lovgivnings indhold: Klasse 2 til 6.1, 8 og 9: Sammenpakning og transport af farligt affald i emballager eller IBC'er; affaldet skal være emballeret i indvendige emballager (som indsamlet) og kategoriseret i specifikke affaldsgrupper (forebyggelse af farlige reaktioner i en affaldsgruppe); der skal anvendes særlige skriftlige instrukser vedrørende affaldsgrupper og som fragtbrev; indsamling af husholdnings- og laboratorieaffald m.v.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 20.

Bemærkninger: Liste nr. 6*.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

DK Danmark

RO–bi–DK–1

Om: UN 1202, 1203, 1223 og klasse 2 — intet transportdokument.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokument kræves.

Den nationale lovgivnings indhold: Ved transport af mineralolieprodukter hørende til klasse 3, UN 1202, 1203 og 1223 og gasser hørende til klasse 2 i forbindelse med levering til to eller flere modtagere og indsamling af tilsvarende returgods fra to eller flere af disse, kan transportdokumentet udelades, såfremt de skriftlige anvisninger foruden de i øvrigt i ADR krævede oplysninger indeholder oplysninger om UN-nr., stofnavn og klasse.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bekendtgørelse nr. 729 af 15. august 2001 om vejtransport af farligt gods.

Bemærkninger: Begrundelsen for den ovenfor beskrevne nationale undtagelse er, at der er udviklet elektronisk udstyr, således at f.eks. olieselskaber løbende kan sende oplysninger om kunderne til køretøjerne. Eftersom disse oplysninger ikke foreligger, når transporten påbegyndes, men sendes til køretøjet under transporten, kan transportdokumenterne ikke udfærdiges, inden transporten påbegyndes. Denne form for transport finder kun sted inden for begrænsede områder.

Danmark har p.t. en lignende undtagelse i medfør af artikel 6, stk. 10, i direktiv 94/55/EF.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–DK–2

Om: Vedtagelse af RO–bi–SE–6.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransport af farligt gods, som ændret.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–DK–3

Om: Vedtagelse af RO–bi–UK–1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransport af farligt gods, som ændret.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

EL Grækenland

RO–bi–EL–1

Om: Undtagelse fra sikkerhedskravene for faste tanke (tankvogne), der er registreret inden den 31. december 2001, ved lokal transport eller transport af små mængder af visse kategorier af farligt gods.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.6.3.6, 6.8.2.4.2, 6.8.2.4.3, 6.8.2.4.4, 6.8.2.4.5, 6.8.2.1.17-6.8.2.1.22, 6.8.2.1.28, 6.8.2.2, 6.8.2.2.1, 6.8.2.2.2.

Indhold i direktivets bilag: Krav til konstruktion, udstyr, typegodkendelse, eftersyn, prøvning og mærkning af faste tanke (tankvogne), flytbare tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metal samt batterikøretøjer og MEGC'er.

Den nationale lovgivnings indhold: Overgangsbestemmelse: Faste tanke (tankvogne), flytbare tanke og tankcontainere, der er registreret første gang i Grækenland mellem den 1. januar 1985 og den 31. december 2001, kan bruges indtil den 31. december 2010. Disse overgangsbestemmelser gælder for vogne til transport af følgende farlige stoffer: (UN 1202, 1268, 1223, 1863, 2614, 1212, 1203, 1170, 1090, 1193, 1245, 1294, 1208, 1230, 3262 og 3257). Transporten forudsættes at vedrøre små mængder eller finde sted som lokal transport med vogne, der er registreret i førnævnte periode. Overgangsbestemmelsen gælder for tankvogne, der er tilpasset til følgende:

1.

ADR-bestemmelserne om eftersyn og prøvning i punkt 6.8.2.4.2, 6.8.2.4.3, 6.8.2.4.4 og 6.8.2.4.5 (ADR 1999: 211 151, 211 152, 211 153 og 211 154).

2.

Mindste vægtykkelse 3 mm for tanke med inddelinger med rumindhold på op til 3 500 l og mindst 4 mm konstruktionsstål for tanke med inddelinger med rumindhold på op til 6 000 l, uanset skillevæggenes type og tykkelse.

3.

Hvis det anvendte materiale er aluminium eller et andet metal, skal tankene opfylde tykkelseskravene og øvrige tekniske specifikationer, der fremgår af de tekniske tegninger, der er godkendt af de lokale myndigheder i det land, hvor vognen tidligere har været registreret. Foreligger der ingen tekniske tegninger, skal tankene opfylde kravene i punkt 6.8.2.1.17 (211 127).

4.

Tankene skal opfylde forskrifterne i randnr./punkt 211128, 6.8.2.1.28 (211129) og punkt 6.8.2.2 sammen med punkt 6.8.2.2.1 og 6.8.2.2.2 (211 130 og 211 131).

Nærmere betegnet kan tankvogne med en totalvægt på under 4 t, som er registreret første gang inden den 31. december 2002, og hvis vægtykkelse er mindre end 3 mm, kun bruges til lokal transport af gasolie (UN 1202), hvis de ombygges i overensstemmelse med randnr. 211 127 (5)b4 (6.8.2.1.20).

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Τεχνικές Προδιαγραφές κατασκευής, εξοπλισμού και ελέγχων των δεξαμενών μεταφοράς συγκεκριμένων κατηγοριών επικινδύνων εμπορευμάτων για σταθερές δεξαμενές (οχήματα-δεξαμενές), αποσυναρμολογούμενες δεξαμενές που βρίσκονται σε κυκλοφορία (Krav til konstruktion, udstyr, eftersyn og prøvning af faste tanke (tankvogne) og flytbare tanke, der er i brug, for visse kategorier af farligt gods.)

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO-bi–EL–2

Om: Undtagelse fra bestemmelserne om konstruktion af basiskøretøjet, for så vidt angår køretøjer til lokal transport af farligt gods, som er registreret første gang inden den 31. december 2001.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: ADR 2001: 9.2, 9.2.3.2 og 9.2.3.3.

Indhold i direktivets bilag: Krav til konstruktion af basiskøretøjer.

Den nationale lovgivnings indhold: Undtagelsen gælder for køretøjer, der er bestemt til lokal transport af farligt gods (UN-nr. 1202, 1268, 1223, 1863, 2614, 1212, 1203, 1170, 1090, 1193, 1245, 1294, 1208, 1230, 3262 og 3257), og som er registreret første gang inden den 31. december 2001.

Ovennævnte køretøjer skal opfylde kravene i 9 (9.2.1-9.2.6) i bilag B til direktiv 94/55/EF, dog gælder følgende undtagelser.

Opfyldelse af bestemmelserne i punkt 9.2.3.2 er kun nødvendig, hvis køretøjet af producenten er udstyret med blokeringsfrie bremser; det skal være udstyret med et retardersystem som defineret i 9.2.3.3.1, som dog ikke nødvendigvis opfylder bestemmelserne i 9.2.3.3.2 og 9.2.3.3.3.

Elforsyningen til fartskriveren skal finde sted via en sikkerhedsbarriere, der er forbundet direkte til akkumulatoren (randnr. 220 514), og den elektriske løftemekanisme for truckakslen skal befinde sig, hvor den oprindelig var monteret af producenten af køretøjet, og være beskyttet i et passende forseglet hus (randnr. 220 517).

Tankvogne med en maksimal masse på mindre end 4 t til lokal transport af diesel/gasolie (UN 1202) skal opfylde bestemmelserne i 9.2.2.3, 9.2.2.6, 9.2.4.3 og 9.2.4.5, men ikke nødvendigvis de øvrige.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Τεχνικές Προδιαγραφές ήδη κυκλοφορούντων οχημάτων που διενεργούν εθνικές μεταφορές ορισμένων κατηγοριών επικινδύνων εμπορευμάτων. (Tekniske krav til køretøjer, der allerede er i brug, og som er beregnet til lokal transport af visse kategorier af farligt gods.)

Bemærkninger: Der er kun få af de ovenfor beskrevne køretøjer sammenlignet med det samlede antal allerede registrerede køretøjer, og de er tilmed kun beregnet til lokal transport. Den ønskede undtagelses form, størrelsen af den berørte køretøjsflåde og typen af det gods, der transporteres, udgør ikke et trafiksikkerhedsproblem.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

ES Spanien

RO–bi–ES–2

Om: Særligt udstyr til distribution af vandfri ammoniak.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 6.8.2.2.2.

Indhold i direktivets bilag: For at hindre, at indholdet slipper ud i tilfælde af beskadigelse af de udvendige anordninger (rørledninger, lukkeanordninger på siden), må den indvendige stopventil og dens sæde ikke kunne rives løs i tilfælde af ydre belastninger, og de skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan modstå sådanne belastninger. Fyldnings- og tømningsanordninger (inklusive dæksler eller skruepropper) og eventuelle beskyttelseshætter skal kunne sikres mod utilsigtet åbning.

Den nationale lovgivnings indhold: Tanke, der anvendes til landbrugsformål til distribution og anvendelse af vandfri ammoniak, og som blev taget i brug før den 1. januar 1997, kan udstyres med udvendige i stedet for indvendige sikkerhedsanordninger, forudsat at de yder mindst den samme beskyttelse som tankens vægge.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Real Decreto 551/2006. Anejo 1. Apartado 3.

Bemærkninger: Inden den 1. januar 1997 blev en tanktype udstyret med udvendige sikkerhedsanordninger udelukkende brugt inden for landbruget til at sprede vandfri ammoniak direkte på jorden. Forskellige tanke af denne art er stadig i brug i dag. De kører sjældent med last på vejen, men anvendes udelukkende til gødning på store landbrug.

Udløbsdato: 29. februar 2016.

FI Finland

RO–bi–FI–1

Om: Ændring af informationen i transportdokumentet for eksplosive stoffer.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.2.1(a).

Indhold i direktivets bilag: Særlige bestemmelser for klasse 1.

Den nationale lovgivnings indhold: I transportdokumentet er det tilladt at anvende antallet af detonatorer (1 000 detonatorer svarer til 1 kg sprængstof) i stedet for den faktiske nettomasse af eksplosive stoffer.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Liikenne- ja viestintäministeriön asetus vaarallisten aineiden kuljetuksesta tiellä (277/2002; 313/2003).

Bemærkninger: Informationen anses for at være tilstrækkelig til indenlandsk transport. Denne undtagelse anvendes hovedsageligt inden for sprængningsindustrien i forbindelse med små mængder, der transporteres lokalt.

Undtagelsen er registreret hos Europa-Kommissionen under nr. 31.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–FI–2

Om: Vedtagelse af RO–bi–SE–10.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–FI–3

Om: Vedtagelse af RO–bi–DE–1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning:

Udløbsdato: 29. februar 2016.

FR Frankrig

RO–bi–FR–1

Om: Brug af søtransportdokument som transportdokument ved korte ture efter losning af skib.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Oplysninger, som skal være indeholdt i det dokument, der benyttes som transportdokument for farligt gods.

Den nationale lovgivnings indhold: Søtransportdokumentet benyttes som transportdokument inden for en radius på 15 km.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 1er juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par route — Article 23-4.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–FR–3

Om: Transport af stationære LPG-lagertanke (18).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Den nationale lovgivnings indhold: Der gælder særlige regler for transport af stationære LPG-lagertanke. Finder kun anvendelse på korte afstande.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 1er juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par route — Article 30.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–FR–4

Om: Særregler for uddannelse af førere og godkendelse af køretøjer til transport i forbindelse med landbrug (korte afstande).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 6.8.3.2, 8.2.1 og 8.2.2.

Indhold i direktivets bilag: Tankes udstyr og uddannelse af førere.

Den nationale lovgivnings indhold:

Særregler for godkendelse af køretøjer.

Særlig uddannelse af førere.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 1er juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par route — Article 29-2 — Annex D4.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

IE Irland

RO-bi–IE–1

Om: Undtagelse fra kravet i 5.4.1.1.1 om, at transportdokumentet skal oplyse i) modtagernes navn og adresse, ii) antallet af kolli og en beskrivelse af dem og iii) den samlede mængde farligt gods, når der er tale om transport af petroleum, dieselolie eller F-gas (LPG) med angivelse af de respektive stofidentifikationsnumre UN 1223, UN 1202 og UN 1965 til slutbrugeren.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.

Indhold i direktivets bilag: Dokumentation.

Den nationale lovgivnings indhold: Når petroleum, dieselolie eller F-gas (LPG) med stofidentifikationsnumrene hhv. UN 1223, UN 1202 og UN 1965, jf. bilag B.5 i bilag B til ADR, transporteres til slutbrugeren, er det ikke nødvendigt at anføre navn og adresse på modtageren, antallet af kolli, hhv. IBC'er eller beholdere, og en beskrivelse af dem eller den samlede mængde transporteret gods på den transporterende enhed.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(2) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Ved levering af fyringsolie til husholdninger er det almindelig praksis at fylde kundens lagertank op, uanset hvor meget der er i den i forvejen — derfor kan man således ikke på det tidspunkt, hvor den lastede tankvogn begynder sin tur, vide, hvor stor den faktiske leverance bliver, ligesom man ikke kan vide, hvor mange kunder der skal leveres til på den enkelte tur. Når der skal leveres flasker med LPG til husholdninger, er det almindelig praksis at bytte de tomme flasker ud med fyldte, og heller ikke her kan man ved turens begyndelse vide, hvor mange kunder der skal betjenes, og hvor meget de hver især skal have.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–IE–2

Om: Undtagelse, der ved transport af tomme urensede tanke giver mulighed for at benytte transportdokumentet for seneste last som det transportdokument, der forlanges i 5.4.1.1.1.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.

Indhold i direktivets bilag: Dokumentation.

Den nationale lovgivnings indhold: Ved transport af tomme urensede tanke er transportdokumentet for seneste last tilstrækkeligt.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(3) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Særlig ved levering af benzin og/eller dieselolie til tankstationer vender tankvognen direkte tilbage til oliedepotet (for ny påfyldning med henblik på de næste leverancer) straks efter levering af sidste last.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–IE–3

Om: Undtagelse, der giver mulighed for at losse og laste farligt gods på offentlige steder uden særlig tilladelse fra de kompetente myndigheder, selvom den særlige bestemmelse CV1 under 7.5.11 eller S1 under 8.5 gælder for dette gods.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5 og 8.5.

Indhold i direktivets bilag: Supplerende bestemmelser om af- og pålæsning og håndtering.

Den nationale lovgivnings indhold: Af- og pålæsning af farligt gods på offentlige steder er som afvigelse fra kravene i 7.5.11 og 8.5 tilladt uden særlig tilladelse fra den kompetente myndighed.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(5) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: For indenlandsk transport inden for staten udgør denne bestemmelse en meget stor byrde for de kompetente myndigheder.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–IE–5

Om: Undtagelse fra forbuddet i punkt 7.5.2.1 mod sammenlæsning af genstande i forenelighedsgruppe B og stoffer og genstande i forenelighedsgruppe D på det samme køretøj som farligt gods i klasse 3, 5.1 og 8 i tanke.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser om af- og pålæsning og håndtering.

Den nationale lovgivnings indhold: Kolli, der indeholder genstande i forenelighedsgruppe B i ADR-klasse 1, og kolli, der indeholder stoffer og genstande i forenelighedsgruppe D i ADR-klasse 1, må transporteres i samme køretøj som farligt gods i ADR-klasse 3, 5.1 eller 8 under forudsætning af, at a) de pågældende kolli i ADR-klasse 1 transporteres i særskilte containere/lastrum, hvis konstruktion den kompetente myndighed har godkendt, og på vilkår, som den kompetente myndighed har godkendt, og b) de pågældende stoffer i ADR-klasse 3, 5.1 eller 8 transporteres i beholdere, der opfylder den kompetente myndigheds krav, hvad angår konstruktion, fremstilling, prøvning, undersøgelse, drift og anvendelse.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(7) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: På betingelser, som den kompetente myndighed har godkendt, tillades det, at genstande og stoffer af klasse 1 i kompatibilitetsgruppe B og D læsses på samme køretøj som farligt gods i tanke af klasse 3, 5.1 og 8 — dvs. på »pumpevogne«.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–IE–6

Om: Undtagelse fra kravet i punkt 4.3.4.2.2, hvorefter bøjelige fyldnings- og tømningsrør, som ikke er permanent fastgjort til tanken på en tankvogn, skal være tomme under transport.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.3.

Indhold i direktivets bilag: Anvendelse af tankvogne.

Den nationale lovgivnings indhold: Oprullede slanger (herunder de tilhørende faste rør), der er monteret på tankvogne, som benyttes til detaildistribution af olieprodukter med stofidentifikationsnumrene UN 1011, UN 1202, UN 1223, UN 1863 og UN 1978, skal ikke være tomme under vejtransport, hvis der træffes de fornødne forholdsregler for at forebygge tab af indholdet.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Regulation 82(8) of the »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: Bøjelige slanger monteret på tankvogne, som leverer til boliger, skal være permanent fyldte, også under transport. Udpumpningssystemet betegnes »wet-line« og kræver, at tankvognens måler og slange er fyldt, hvad der skal sikre, at kunden får den korrekte mængde af varen.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–IE–7

Om: Undtagelse fra visse krav i 5.4.0, 5.4.1.1.1 og 7.5.11 i ADR om bulktransport af ammoniumnitratbaseret gødning, UN 2067, fra havne til modtagere.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.0, 5.4.1.1.1 og 7.5.11.

Indhold i direktivets bilag: Kravet om et særskilt transportdokument for hver tur med oplysning om den korrekte samlede mængde af den aktuelle last; kravet om at køretøjet skal rengøres før og efter turen.

Den nationale lovgivnings indhold: Forslag om en undtagelse, der skal gøre det muligt at modificere ADR-kravene til transportdokumenter og rensning af køretøj. Formålet er at tage hensyn til de praktiske forhold ved bulktransport fra havn til modtager.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Foreslået ændring af »Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations, 2004«.

Bemærkninger: ADR-reglerne omfatter: a) krav om et særskilt transportdokument med oplysning om den samlede masse for den aktuelle transport af farligt gods og b) den særlige bestemmelse CV24 om rengøring for hvert eneste læs, der transporteres mellem havnen og modtageren under losningen af et bulkskib. Da der er tale om lokal transport i forbindelse med losning af et skib, hvor flere læs af samme stof transporteres mellem skib og modtager (inden for samme dag eller på hinanden følgende dage), må et enkelt transportdokument med tilnærmelsesvis angivelse af den samlede masse af hvert læs være nok, og det skulle ikke være nødvendigt at kræve den særlige bestemmelse CV24 anvendt.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

LT Litauen

RO–bi–LT–1

Om: Vedtagelse af RO–bi–EL–1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Lietuvos Respublikos Vyriausybės 2000 m. kovo 23 d. nutarimas Nr. 337 »Dėl pavojingų krovinių vežimo kelių transportu Lietuvos Respublikoje« (Regeringens beslutning nr. 337 om vejtransport af farligt gods i Republikken Litauen, vedtaget den 23. marts 2000).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–LT–2

Om: Vedtagelse af RO–bi–EL–2.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Lietuvos Respublikos Vyriausybės 2000 m. kovo 23 d. nutarimas Nr. 337 »Dėl pavojingų krovinių vežimo kelių transportu Lietuvos Respublikoje« (Regeringens beslutning nr. 337 om vejtransport af farligt gods i Republikken Litauen, vedtaget den 23. marts 2000).

Udløbsdato: 30. juni 2015.

NL Nederlandene

RO–bi–NL–13

Om: Ordning for transport af farligt affald fra husstande 2004.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.6, 3.3, 4.1.4, 4.1.6, 4.1.8, 4.1.10, 5.1.2, 5.4.0, 5.4.1, 5.4.3, 6.1, 7.5.4, 7.5.7, 7.5.9, 8 og 9.

Indhold i direktivets bilag: Undtagelser vedrørende mængden, særlige bestemmelser, brug af emballage, brug af ydre emballage, dokumentation, konstruktion og prøvning af emballager, af- og pålæsning og håndtering, bemanding, drift, køretøjer og dokumentation, konstruktion og godkendelse af køretøjer.

Den nationale lovgivnings indhold: 17 substansbestemmelser i relation til transporten af farligt affald fra husstande, som indsamles i små mængder. I lyset af de små mængder, som indsamles i de enkelte tilfælde, og de forskellige stoffers forskellige art er det ikke muligt at gennemføre transporten i fuld overensstemmelse med ADR-bestemmelserne. I overensstemmelse hermed fastsættes en forenklet variant, som afviger fra en række ADR-bestemmelser, i medfør af den ovennævnte ordning.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Ordning for transport af farligt affald fra husstande 2004.

Bemærkninger: Ordningen blev oprettet for at lade enkeltpersoner aflevere små mængder kemisk affald på ét sted. De pågældende stoffer består derfor af rester som f.eks. malingaffald. Faren reduceres mest muligt ved valg af transportmiddel, bl.a. brug af særlige transporterende enheder og opsætning af rygeforbudsskilte og et gult blink, så de er synlige for publikum. I forbindelse med transporten er det afgørende, at der er garanti for sikkerheden. Det kan eksempelvis opnås ved at transportere stofferne i forseglede beholdere for således at undgå spild eller risikoen for, at giftige dampe udledes fra eller akkumuleres i køretøjet. I køretøjet er der indbygget enheder, som egner sig til at oplagre forskellige affaldskategorier og yde beskyttelse ved stuvning og utilsigtede forskydninger samt uforvarende åbning. Samtidig skal transportoperatøren have bevis for faglig uddannelse, uanset at der kun er tale om små mængder affald, fordi der kan være tale om mange forskellige typer af stoffer. Grundet privatpersoners manglende viden om farerne ved sådanne stoffer bør der stilles skriftlige anvisninger til rådighed, jf. bilaget til ordningen.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

PT Portugal

RO–bi–PT–1

Om: Transportdokumentation for UN 1965.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transportdokument.

Den nationale lovgivnings indhold: Den korrekte forsendelsesbetegnelse, der skal anføres i transportdokumentet ifølge bestemmelserne i punkt 5.4.1 i RPE (Regulamento Nacional de Transporte de Mercadorias Perigosas por Estrada) for kommerciel butan- og propangas, der er omfattet af samlebetegnelsen »UN 1965 carbonhydridgasblanding, fordråbet, n.o.s.« og transporteres i flasker, kan erstattes af et andet handelsnavn som følger:

 

»UN 1965 butan« for blanding A, A01, A02 og A0, jf. punkt 2.2.2.3 i RPE, ved transport i flasker,

 

»UN 1965 propan« for blanding C, jf. punkt 2.2.2.3 i RPE, ved transport i flasker.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Despacho DGTT 7560/2004, 16. april 2004, under artikel 5, nr. 1, i Decreto-Lei No 267-A/2003 af 27. oktober.

Bemærkninger: Det erkendes, at det har stor betydning, at det gøres lettere for virksomhederne at udfylde transportdokumenterne for farligt gods, forudsat at sikkerheden ikke derved forringes.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–PT–2

Om: Transportdokument for tomme urensede tanke og containere.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transportdokument.

Den nationale lovgivnings indhold: Ved returtransport af tomme tanke og containere, der har indeholdt farligt gods, kan det transportdokument, der er omhandlet i punkt 5.4.1 i RPE, erstattes af det transportdokument, der er udstedt for den nærmest foregående transport, hvorved godset er leveret.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Despacho DGTT 15162/2004, 28. juli 2004, under artikel 5, nr. 1, i Decreto-Lei No 267-A/2003 af 27. oktober.

Bemærkninger: Kravet om, at der ved transport af tomme tanke og containere, der har indeholdt farligt gods, skal foreligge et transportdokument i overensstemmelse med RPE, medfører i visse tilfælde praktiske vanskeligheder, som kan reduceres til et minimum, uden at sikkerheden forringes.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

SE Sverige

RO–bi–SE–1

Om: Transport af farligt affald til bortskaffelsesanlæg for farligt affald.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 2, 5.2 og 6.1.

Indhold i direktivets bilag: Klassificering og mærkning samt krav til konstruktion og prøvning af emballager.

Den nationale lovgivnings indhold: Lovgivningen består af enklere klassificeringskriterier, mindre strenge krav til konstruktion og prøvning af emballager og ændrede mærkningskrav.

Farligt affald inddeles i forskellige affaldsgrupper i stedet for at klassificeres ifølge ADR. Hver affaldsgruppe omfatter stoffer, som i overensstemmelse med ADR kan sammenpakkes.

Hver emballage kræves mærket med den pågældende affaldsgruppe i stedet for UN-nummeret.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Reglerne gælder kun for transport af farligt affald fra offentlige genbrugspladser til bortskaffelsesanlæg for farligt affald.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–2

Om: Navn og adresse på afsender i transportdokumentet.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.

Indhold i direktivets bilag: Krav om generelle oplysninger i transportdokumentet.

Den nationale lovgivnings indhold: I den nationale lovgivning kræves afsenderens navn og adresse ikke, hvis tom, urenset emballage returneres som led i et distributionssystem.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Tomme urensede returemballager vil i de fleste tilfælde stadig indeholde en lille mængde farligt gods.

Undtagelsen finder især anvendelse på virksomheder, der returnerer tomme urensede gasbeholdere, når de får leveret fyldte beholdere.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–3

Om: Transport af farligt gods i nærheden af industrianlæg, herunder transport ad offentlig vej mellem anlæggenes forskellige dele.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transport af farligt gods på offentlig vej.

Den nationale lovgivnings indhold: Transport i nærheden af industrianlæg, herunder transport ad offentlig vej mellem anlæggenes forskellige dele. Undtagelserne omhandler mærkning af emballager, transportdokumenter, førernes beviser og godkendelsesattest ifølge 9.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Det forekommer ikke sjældent, at farligt gods overføres mellem private områder, der ligger på hver sin side af en offentlig vej. Sådan transport er ikke transport af farligt gods ad privat vej og bør derfor omfattes af de relevante krav. Jf. også direktiv 96/49/EF, artikel 6, stk. 14.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–4

Om: Transport af farligt gods, der er beslaglagt af myndighederne.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transport af farligt gods ad vej.

Den nationale lovgivnings indhold: Reglerne kan fraviges, hvis det sker med begrundelse i beskyttelse af arbejdstagerne, risiko ved omladning, fremlæggelse af bevismateriale mv.

Reglerne kan kun fraviges, hvis sikkerhedsniveauet er tilfredsstillende ved normale transportforhold.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Undtagelserne gælder kun for myndigheder, der har beslaglagt farligt gods.

Undtagelsen agtes kun anvendt på lokal transport af f.eks. gods, der er taget i forvaring af politiet, herunder eksplosivstoffer eller tyvekoster. Problemet med denne type gods er, at man aldrig kan være sikker på klassificeringen. Dertil kommer, at godset ofte hverken er emballeret eller mærket i overensstemmelse med ADR. Politiet foretager flere hundrede sådanne transporter hvert år. Indsmuglet spiritus må transporteres fra det sted, hvor det er beslaglagt, til et depot for bevismateriale og derfra til et destruktionsanlæg; de to sidstnævnte kan ligge ret langt fra hinanden. De tilladte undtagelser indebærer, at a) hver emballage ikke behøver at være mærket, og at b) det ikke er nødvendigt at anvende godkendte emballager. Alle paller, der indeholder sådanne emballager, skal dog være korrekt mærket. Alle andre krav skal være opfyldt. Der foregår ca. 20 sådanne transporter om året.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–5

Om: Transport af farligt gods i og omkring havne.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.1.2, 8.1.5 og 9.1.2.

Indhold i direktivets bilag: Dokumenter, der skal følge med den transporterende enhed; alle transporterende enheder med farligt gods skal have det specificerede udstyr; godkendelse af køretøjer.

Den nationale lovgivnings indhold:

Dokumenter (undtagen førerens bevis) behøver ikke at følge med den transporterende enhed.

En transporterende enhed behøver ikke at have det i punkt 8.1.5 specificerede udstyr.

Der kræves ikke godkendelsesattest for trækkende køretøjer.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Jf. direktiv 96/49/EF, artikel 6, stk. 14.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–6

Om: ADR-uddannelsesbevis for inspektører.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.2.1.

Indhold i direktivets bilag: Førere af køretøjer skal gennemføre uddannelseskurser.

Den nationale lovgivnings indhold: Inspektører, der foretager den årlige tekniske inspektion af køretøjet, behøver hverken at gennemføre de uddannelseskurser, der er nævnt i 8.2, eller at være i besiddelse af ADR-uddannelsesbevis.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: I nogle tilfælde kan køretøjer, der undersøges ved den tekniske inspektion, være lastet med farligt gods, f.eks. urensede tomme tanke.

Kravene i 1.3 og 8.2.3 finder stadig anvendelse.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–7

Om: Lokal distribution af UN 1202, 1203 og 1223 i tankvogne.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.1.6 og 5.4.1.4.1.

Indhold i direktivets bilag: For tomme urensede tanke og tankcontainere skal beskrivelsen følge punkt 5.4.1.1.6. Hvis der er flere modtagere, kan deres navn og adresse anføres i andre dokumenter.

Den nationale lovgivnings indhold: For tomme urensede tanke og tankcontainere er beskrivelsen i medfør af 5.4.1.1.6 i transportdokumentet ikke påkrævet, hvis der i lasteplanen er anført et 0 ud for mængden af stoffet. Modtagernes navn og adresse kræves ikke i noget dokument i køretøjet.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–9

Om: Lokal transport i forbindelse med landbrug og byggearbejder.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4, 6.8 og 9.1.2.

Indhold i direktivets bilag: Transportdokument; konstruktion af tanke; godkendelsesattest.

Den nationale lovgivnings indhold: Lokal transport i forbindelse med landbrug og byggearbejder er fritaget for at opfylde en række krav:

a)

der kræves ikke en erklæring om det farlige gods

b)

ældre tanke/containere, der ikke er konstrueret i overensstemmelse med 6.8, men i overensstemmelse med ældre national lovgivning, og som er monteret på mandskabsvogne, kan stadig benyttes

c)

ældre tankvogne, der ikke opfylder kravene i 6.7 og 6.8, og som er beregnet til transport af stoffer under UN 1268, 1999, 3256 og 3257, med eller uden udstyr til udlægning af vejbelægning, kan stadig benyttes til lokal transport og omkring vejarbejder

d)

der kræves ikke en godkendelsesattest for mandskabsvogne og tankvogne med eller uden udstyr til udlægning af vejbelægning.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: En mandskabsvogn er en slags campingvogn for et arbejdshold, hvori der er et opholdsrum og desuden monteret en ikke godkendt tank/container til dieselbrændstof beregnet til skovbrugstraktorer.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–10

Om: Tanktransport af sprængstoffer.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.1.4.

Indhold i direktivets bilag: Sprængstoffer kan kun pakkes i emballage i overensstemmelse med 4.1.4.

Den nationale lovgivnings indhold: Den kompetente nationale myndighed godkender køretøjer beregnet til tanktransport af sprængstoffer. Tanktransport er kun tilladt for de sprængstoffer, der er nævnt i forskrifterne, eller som den kompetente myndighed har givet særlig tilladelse til.

Et køretøj lastet med sprængstoffer i tanke skal mærkes i overensstemmelse med 5.3.2.1.1, 5.3.1.1.2. og 5.3.1.4. Kun ét køretøj i den transporterende enhed må indeholde farligt gods.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Appendiks S — Særlige bestemmelser for indenlandsk transport af farligt gods ad vej udstedt i overensstemmelse med loven om transport af farligt gods og de svenske forskrifter SÄIFS 1993:4.

Bemærkninger: Gælder kun for indenlandsk transport, og når transporten hovedsagelig er af lokal karakter. De pågældende forskrifter var gældende, før Sverige tiltrådte Den Europæiske Union.

Kun to virksomheder udfører transport af sprængstoffer i tankvogne. Man forventer at gå over til emulsioner i en nær fremtid.

Gammel undtagelse nr. 84.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–11

Om: Førerbevis

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.2.

Indhold i direktivets bilag: Krav til uddannelse af køretøjets mandskab.

Den nationale lovgivnings indhold: Uddannelse af førere er ikke tilladt med nogen af de køretøjer, der er nævnt i 8.2.1.1.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Appendiks S — Særlige bestemmelser for indenlandsk transport af farligt gods ad vej udstedt i overensstemmelse med loven om transport af farligt gods.

Bemærkninger: Lokal transport.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–SE–12

Om: Transport af UN 0335 fyrværkeri.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag B, 7.2.4, V2 (1).

Indhold i direktivets bilag: Krav om brug af køretøjer af typen EX/II og EX/III.

Den nationale lovgivnings indhold: Ved transport af UN 0335 fyrværkeri finder den særlige bestemmelse V2 (1) i punkt 7.2.4 kun anvendelse, hvis nettovægten af det eksplosive indhold overstiger 3 000 kg (4 000 kg med påhængskøretøj), og hvis fyrværkeriet er klassificeret som

UN 0335 ifølge tabellen for standardklassificering af fyrværkeri i punkt 2.1.3.5.5 i den 14. reviderede udgave af FN's anbefalinger for transport af farligt gods.

En sådan klassificering finder sted med den kompetente myndigheds godkendelse. I transportenheden skal der medbringes en bekræftelse af klassificeringen.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Appendiks S — Særlige bestemmelser for indenlandsk transport af farligt gods ad vej udstedt i overensstemmelse med loven om transport af farligt gods.

Bemærkninger: Transport af fyrværkeri finder kun sted i to korte perioder om året, nemlig ved årsskiftet og ved månedsskiftet april/maj. Transporten fra leverandør til terminal kan uden større vanskeligheder udføres med den bestående flåde af EX-godkendte køretøjer. Distributionen af fyrværkeriet fra terminalerne til udsalgene og af overskudsvarer tilbage til terminalerne begrænses imidlertid af mangelen på EX-godkendte køretøjer. Transportørerne har ingen interesse i at investere i sådanne godkendelser, da de ikke kan få dækket deres udgifter. Dermed bringes fyrværkerileverandørernes eksistens i fare, fordi de ikke kan få deres produkter på markedet.

For at denne undtagelse kan finde anvendelse, skal fyrværkeriet være klassificeret ifølge standardlisten i FN's anbefalinger, hvilket garanterer den mest aktuelle klassificering.

Der er indført en tilsvarende undtagelse for UN 0336 fyrværkeri i den særlige bestemmelse 651 i 3.3.1 i ADR 2005.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

Det Forenede Kongerige

RO–bi–UK–1

Om: Køretøjer med farligt gods, der krydser offentlig vej (N8).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transport af farligt gods på offentlig vej.

Den nationale lovgivnings indhold: Reglerne for transport af farligt gods gælder ikke for private områder, der ligger på hver sin side af en vej. For klasse 7 finder denne undtagelse ikke anvendelse på nogen af bestemmelserne i forskrifterne fra 2002 om radioaktive materialer (vejtransport).

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 1996, reg. 3 Schedule 2(3)(b); Carriage of Explosives by Road Regulations 1996, reg. 3(3)(b).

Bemærkninger: Det kan let forekomme, at gods overføres mellem private områder, der ligger på hver sin side af en vej. Der er ikke tale om transport af farligt gods ad offentlig vej i udtrykkets sædvanlige forstand, og i sådanne tilfælde bør ingen af forskrifterne for farligt gods finde anvendelse.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–UK–2

Om: Undtagelse fra forbuddet mod, at føreren og dennes medhjælper åbner emballager med farligt gods i en lokal distributionskæde fra et lokalt distributionsdepot til et detailudsalg eller en slutbruger eller fra detailudsalget til slutbrugeren (dog ikke klasse 7) (N11).

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 8.3.3.

Indhold i direktivets bilag: Forbud mod, at føreren og dennes medhjælper åbner emballager med farligt gods.

Den nationale lovgivnings indhold: Forbuddet mod åbning af emballager modificeres med bestemmelsen »medmindre køretøjsoperatøren tillader det«.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Carriage of Dangerous Goods by Road Regulations 1996, reg. 12 (3).

Bemærkninger: En bogstavelig fortolkning af forbuddet i bilaget kan skabe alvorlige problemer for detaildistributionen.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–UK–3

Om: Alternative transportbestemmelser for træfade indeholdende UN 3065 i emballagegruppe III.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.4, 4.1, 5.2 og 5.3.

Indhold i direktivets bilag: Krav til emballering og mærkning.

Den nationale lovgivnings indhold: Muliggør transport af alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på over 24 volumenprocent, men ikke over 70 volumenprocent (emballagegruppe III) i ikke-UN-godkendte træfade uden faresedler, der er underlagt strengere lastekrav og krav til køretøjerne.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 7 (13) and (14).

Bemærkninger: Der er tale om et produkt med en høj værdi, der er pålagt punktafgift, og som skal transporteres mellem destilleriet og frilagre i sikre forseglede køretøjer forsynet med regeringens afgiftssegl. Lempelsen af kravene til emballering og mærkning tages i betragtning i de supplerende krav for at garantere sikkerheden.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–UK–4

Om: Vedtagelse af RO–bi–SE–12.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2007 Part 1.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RO–bi–UK–5

Om: Indsamling af brugte batterier med henblik på bortskaffelse eller genanvendelse.

Henvisning til bilag I, del I.1, til direktiv 2008/68/EF: Bilag A og B.

Indhold i direktivets bilag: Særlig bestemmelse 636.

Den nationale lovgivnings indhold: Der tillades følgende betingelser i stedet for særlig bestemmelse 636 i kapitel 3.3:

Brugte lithiumbatterier (UN 3090 og UN 3091), der er indsamlet og klargjort til transport med henblik på bortskaffelse mellem indsamlingsstedet og det anlæg, hvor den første behandling finder sted, sammen med andre batterier og akkumulatorer, der ikke indeholder lithium (UN 2800 og UN 3028), er ikke omfattet af de øvrige ADR-bestemmelser, hvis følgende betingelser er opfyldt:

De skal være emballeret i 1H2-tromler eller 4H2-kasser, der opfylder kravene til emballagegruppe II for faste stoffer.

Lithiumbatterier og lithiumionbatterier må højst udgøre 5 % af den enkelte emballages indhold.

Hver emballage må højst have en bruttovægt på 25 kg.

Den samlede mængde emballager pr. transporterende enhed må ikke overstige 333 kg.

Der må ikke derudover transporteres andet farligt gods.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment 2007 part 1.

Bemærkninger: Afleveringssteder for forbrugerne findes normalt i detailforretninger, og det er ikke hensigtsmæssigt at uddanne mange i at sortere og emballere brugte batterier efter ADR-bestemmelserne. Det britiske system kommer til at fungere ifølge retningslinjer, der er fastsat i UK Waste and Resources Action Programme, og indebærer desuden, at der stilles korrekt ADR-emballage og fornøden instruktion til rådighed.

Udløbsdato: 30. juni 2015.«

2)

Bilag II, del II.3, affattes således:

»II.3.   Nationale undtagelser

Medlemsstaternes undtagelser for transport af farligt gods på deres område baseret på artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/68/EF.

Nummerering af undtagelserne: RA-a/bi/bii-MS-nn

RA = Jernbane

a/bi/bii = Artikel 6, stk. 2, litra a), og litra b), nr. i) og ii)

MS = Forkortelse for medlemsstat

nn = løbenummer

Baseret på artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/68/EF

DE Tyskland

RA–a–DE–2

Om: Tilladelse til sammenpakning.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 4.1.10.4 MP2.

Indhold i direktivets bilag: Forbud mod sammenpakning.

Den nationale lovgivnings indhold: Klasse 1.4S, 2, 3 og 6.1; tilladelse til sammenpakning af genstande med klassifikationskode 1.4S (patroner til små våben), aerosoler (klasse 2) samt rense- og behandlingsmateriale i klasse 3 og 6.1 (UN-numre anført) som sæt, der skal sælges i kombinationsemballage i emballagegruppe II og i små mængder.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 21.

Bemærkninger: Liste nr. 30*, 30a, 30b, 30c, 30d, 30e, 30f og 30g.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

FR Frankrig

RA–a–FR–3

Om: Jernbaneselskabers egen befordring.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.4.1.

Indhold i direktivets bilag: Anførelse af oplysninger om farlige stoffer på fragtbrevet.

Den nationale lovgivnings indhold: Jernbaneselskabers befordring af eget gods i mængder, som ikke overskrider de grænser, der er anført i 1.1.3.6, er ikke omfattet af kravet om ladningserklæring.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 5 juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par chemin de fer — Article 20.2.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–a–FR–4

Om: Undtagelse af visse postvogne fra mærkning.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3.1.

Indhold i direktivets bilag: Påklæbning af faresedler på vognenes sider obligatorisk.

Den nationale lovgivnings indhold: Kun krav om påklæbning af faresedler på postvogne, der rummer over 3 t af et materiale i samme klasse (gælder ikke klasse 1, 6.2 og 7).

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Arrêté du 5 juin 2001 relatif au transport des marchandises dangereuses par chemin de fer — Article 21.1.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

SE Sverige

RA–a–SE–1

Om: Mærkning med faresedler er ikke påkrævet for jernbanevogne, der befordrer farligt gods som ekspresgods.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3.1.

Indhold i direktivets bilag: Jernbanevogne, der befordrer farligt gods, skal mærkes med faresedler.

Den nationale lovgivnings indhold: Mærkning med faresedler er ikke påkrævet for jernbanevogne, der befordrer farligt gods som ekspresgods.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: I RID er der mængdemæssige begrænsninger for, hvad der må betegnes som ekspresgods. Det er derfor et spørgsmål, der vedrører små mængder.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

Det Forenede Kongerige

RA–a–UK–1

Om: Transport af genstande, der indeholder visse radioaktive stoffer med lav risiko, f.eks. ure, røgdetektorer og kompasskiver.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: De fleste krav i RID.

Indhold i direktivets bilag: Krav til transport af klasse 7-materiale.

Den nationale lovgivnings indhold: Fuldstændig undtagelse for visse handelsvarer, der indeholder begrænsede mængder radioaktivt materiale, fra bestemmelserne i de nationale forskrifter.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Packaging, Labelling and Carriage of Radioactive Material by Rail Regulations 1996, reg. 2(6) (as amended by Schedule 5 of the Carriage of Dangerous Goods (Amendment) Regulations 1999).

Bemærkninger: Denne undtagelse er en kortsigtet foranstaltning, der ikke længere er påkrævet, når der i RID er indarbejdet regler svarende til IAEA-reglerne.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–a–UK–2

Om: Lempelse af begrænsningerne for transport af blandede ladninger af eksplosivstoffer og sammenlæsning af eksplosivstoffer og andet farligt gods i jernbanevogne, køretøjer og containere (N4/5/6).

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.2.1 og 7.5.2.2.

Indhold i direktivets bilag: Begrænsninger for visse former for sammenlæsning.

Den nationale lovgivnings indhold: Den nationale lovgivning er mindre restriktiv, hvad angår sammenlæsning af eksplosivstoffer, forudsat at transport af sådanne ladninger kan ske uden risiko.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Packaging, Labelling and Carriage of Radioactive Material by Rail Regulations 1996, reg. 2(6) (as amended by Schedule 5 of the Carriage of Dangerous Goods (Amendment) Regulations 1999).

Bemærkninger: Det Forenede Kongerige ønsker at tillade visse varianter af reglerne for sammenlæsning af eksplosivstoffer med hinanden og med andet farligt gods. Enhver undtagelse vil indebære en mængdemæssig begrænsning af en eller flere dele af lasten og vil kun blive tilladt, hvis alle rimelige, gennemførlige foranstaltninger er blevet truffet for at forhindre, at eksplosivstofferne bringes i kontakt med eller på anden måde bringer dette gods i fare eller bringes i fare af dette gods.

Eksempler på undtagelser, som Det Forenede Kongerige måske ønsker at tillade:

1.

Eksplosivstoffer, der er klassificeret under UN nr. 0029, 0030, 0042, 0065, 0081, 0082, 0104, 0241, 0255, 0267, 0283, 0289, 0290, 0331, 0332, 0360 eller 0361 kan transporteres i samme køretøj som farligt gods, der er klassificeret under UN nr. 1942. Den tilladte mængde UN 1942 begrænses, som om det er et 1.1D-eksplosivstof.

2.

Eksplosivstoffer, der er klassificeret under UN-nr. 0191, 0197, 0312, 0336, 0403, 0431 eller 0453, kan transporteres i samme køretøj som farligt gods (undtagen brandfarlige gasser, smittefarlige stoffer og giftige stoffer) i transportkategori 2 eller farligt gods i transportkategori 3 eller en kombination heraf, forudsat at den samlede mængde farligt gods i transportkategori 2 ikke overstiger 500 kg eller l, og at den samlede nettomasse af sådanne eksplosivstoffer ikke overstiger 500 kg.

3.

1.4G-eksplosivstoffer kan transporteres sammen med brandfarlige væsker og brandfarlige gasser i transportkategori 2 eller ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser i transportkategori 3 eller en kombination heraf i samme køretøj, forudsat at den samlede mængde farligt gods ikke overstiger 200 kg eller l, og at den samlede nettomasse af eksplosivstoffer ikke overstiger 20 kg.

4.

Eksplosive genstande, der er klassificeret under UN-nr. 0106, 0107 eller 0257, kan transporteres sammen med sådanne eksplosive genstande i forenelighedsgruppe D, E eller F, som de er komponenter til. Den samlede mængde eksplosivstoffer under UN-nr. 0106, 0107 eller 0257 må ikke overstige 20 kg.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–a–UK–3

Om: Tilladelse til en anden maksimal samlet mængde pr. transporterende enhed for gods i klasse 1 i kategori 1 og 2 i tabellen i 1.1.3.1.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 1.1.3.1.

Indhold i direktivets bilag: Undtagelse vedrørende transportens art.

Den nationale lovgivnings indhold: Fastsættelse af regler for undtagelse fra maksimale mængder og sammenlæsning af eksplosivstoffer.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 3(7)(b).

Bemærkninger: Tilladelse til andre maksimale mængder og multiplikatorer ved sammenlæsning for gods i klasse 1, nemlig »50« for kategori 1 og »500« for kategori 2. Ved udførelse af beregninger for sammenlæsning benyttes multiplikatoren »20« for transportkategori 1 og »2« for transportkategori 2.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–a–UK–4

Om: Vedtagelse af RA–a–FR–6.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 5.3.1.3.2.

Indhold i direktivets bilag: Lempelse af kravene om faresedler ved huckepack-transport.

Den nationale lovgivnings indhold: Kravene om faresedler skal ikke opfyldes, hvis køretøjernes faresedler tydeligt kan ses.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2004: Regulation 7(12).

Bemærkninger: Denne bestemmelse har altid været gældende i Det Forenede Kongerige.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–a–UK–5

Om: Distribution af gods (undtagen gods i klasse 1, 4.2, 6.2 og 7) i indvendige emballager fra lokale distributionsdepoter til detailudsalg eller slutbrugere eller fra detailudsalg til slutbrugere.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 6.1.

Indhold i direktivets bilag: Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager.

Den nationale lovgivnings indhold: Emballager forlanges ikke forsynet med RID/ADR- eller UN-mærkning.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: The Carriage of Dangerous Goods and Use of Transportable Pressure Equipment Regulations 2007: Regulation 26.

Bemærkninger: RID-kravene er uhensigtsmæssige i de sidste faser af transporten fra en distributionscentral til en detailhandlende eller fra en detailhandlende til en slutbruger. Undtagelsen har til formål at tillade, at indvendige emballager med gods til detaildistribution kan transporteres i jernbaneleddet af en lokal distributionskæde uden ydre emballage.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

Baseret på artikel 6, stk.2, litra b), nr. i), i direktiv 2008/68/EF

DE Tyskland

RA–bi–DE–2

Om: Transport af emballeret farligt affald.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 1-5.

Indhold i direktivets bilag: Klassificering, emballering og mærkning.

Den nationale lovgivnings indhold: Klasse 2 til 6.1, 8 og 9: Sammenpakning og transport af farligt affald i emballager eller IBC'er; affaldet skal være emballeret i interne emballager (som indsamlet) og kategoriseret i specifikke affaldsgrupper (forebyggelse af farlige reaktioner i en affaldsgruppe); der skal anvendes særlige skriftlige instrukser vedrørende affaldsgrupper og som fragtbrev; indsamling af husholdnings- og laboratorieaffald m.v.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Gefahrgut-Ausnahmeverordnung — GGAV 2002 vom 6.11.2002 (BGBl. I S. 4350); Ausnahme 20.

Bemærkninger: Liste nr. 6*.

Udløbsdato: 30. juni 2015.

DK Danmark

RA–bi–DK–1

Om: Transport af farligt gods i tunneler.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.

Indhold i direktivets bilag: Pålæsning, aflæsning og sikkerhedsafstande.

Den nationale lovgivnings indhold: I lovgivningen er der fastsat bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF med hensyn til transport gennem den faste Storebæltsforbindelses jernbanetunnel. Disse alternative bestemmelser vedrører alene lastemængde og afstand mellem ladninger af farligt gods.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bestemmelser om transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt og Øresund af 15. februar 2005.

Bemærkninger:

Udløbsdato: 30. juni 2015.

RA–bi–DK–2

Om: Transport af farligt gods i tunneler.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 7.5.

Indhold i direktivets bilag: Pålæsning, aflæsning og sikkerhedsafstande.

Den nationale lovgivnings indhold: I lovgivningen er der fastsat bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF med hensyn til transport gennem den faste Øresundsforbindelses jernbanetunnel. Disse alternative bestemmelser vedrører alene lastemængde og afstand mellem ladninger af farligt gods.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Bestemmelser om transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt og Øresund af 15. februar 2005.

Bemærkninger:

Udløbsdato: 29. februar 2016.

SE Sverige

RA–bi–SE–1

Om: Transport af farligt affald til bortskaffelsesanlæg for farligt affald.

Henvisning til bilag II, del II.1, til direktiv 2008/68/EF: 2, 5.2 og 6.1.

Indhold i direktivets bilag: Klassificering og mærkning samt krav til konstruktion og prøvning af emballager.

Den nationale lovgivnings indhold: Lovgivningen består af enklere klassificeringskriterier, mindre strenge krav til konstruktion og prøvning af emballager og ændrede mærkningskrav. Farligt affald inddeles i forskellige affaldsgrupper i stedet for at klassificeres ifølge RID. Hver affaldsgruppe omfatter stoffer, som i overensstemmelse med RID kan sammenpakkes. Hver emballage kræves mærket med den pågældende affaldsgruppe i stedet for UN-nummeret.

Oprindelig henvisning til den nationale lovgivning: Särskilda bestämmelser om vissa inrikes transporter av farligt gods på väg och i terräng.

Bemærkninger: Reglerne gælder kun for transport af farligt affald fra offentlige genbrugspladser til bortskaffelsesanlæg for farligt affald.

Udløbsdato: 30. juni 2015.«

3)

Bilag III, del III.3, affattes således:

»III.3.   Nationale undtagelser

— …«


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/59


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 29. marts 2010

om ændring af bilag III til beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæringen om, at visse administrative regioner i Polen og Portugal er officielt frie for enzootisk kvægleukose

(meddelt under nummer K(2010) 1912)

(EØS-relevant tekst)

(2010/188/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig bilag D, kapitel I, punkt E, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 64/432/EØF foreskriver, at en medlemsstat eller en del af en medlemsstat kan erklæres officielt fri for enzootisk kvægleukose for så vidt angår kvægbesætninger, under forudsætning af at visse betingelser i direktivet er opfyldt.

(2)

Listen over regioner i medlemsstaterne, der er erklæret frie for enzootisk kvægleukose, findes i bilag III til Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (2).

(3)

Polen har forelagt Kommissionen dokumentation for, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er overholdt for så vidt angår 25 administrative regioner (powiaty) i de større administrative enheder (provinser) Kujawsko-Pomorskie, Podlaskie og Mazowieckie, så de pågældende regioner i Polen kan betragtes som officielt frie for enzootisk kvægleukose.

(4)

På grundlag af evalueringen af den dokumentation, der er fremlagt af Polen, bør de pågældende regioner (powiaty) erklæres for regioner i Polen, der er officielt frie for enzootisk kvægleukose.

(5)

Portugal har forelagt Kommissionen dokumentation, der viser, at de relevante betingelser i direktiv 64/432/EØF er opfyldt for så vidt angår den selvstyrende region Azorerne, med henblik på at den pågældende region kan betragtes som en region i Portugal, der er officielt fri for enzootisk kvægleukose.

(6)

På grundlag af evalueringen af den dokumentation, der er fremlagt af Portugal, bør den selvstyrende region Azorerne erklæres for en region i Portugal, der er officielt fri for enzootisk kvægleukose.

(7)

Bilag III til beslutning 2003/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag III til beslutning 2003/467/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2)  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 74.


BILAG

1)

Angivelserne vedrørende Polen i kapitel 2 i bilag III til beslutning 2003/467/EF affattes således:

»I Polen:

Provinsen dolnośląskie

Powiaty:

bolesławiecki, dzierżoniowski, głogowski, górowski, jaworski, jeleniogórski, Jelenia Góra, kamiennogórski, kłodzki, legnicki, Legnica, lubański, lubiński, lwówecki, milicki, oleśnicki, oławski, polkowicki, strzeliński, średzki, świdnicki, trzebnicki, wałbrzyski, Wałbrzych, wołowski, wrocławski, Wrocław, ząbkowicki, zgorzelecki og złotoryjski

Provinsen lubelskie

Powiaty:

bialski, Biała Podlaska, biłgorajski, chełmski, Chełm, hrubieszowski, janowski, krasnostawski, kraśnicki, lubartowski, lubelski, Lublin, łęczyński, łukowski, opolski, parczewski, puławski, radzyński, rycki, świdnicki, tomaszowski, włodawski, zamojski og Zamość

Provinsen kujawsko-pomorskie

Powiaty:

aleksandrowski, brodnicki, chełmiński, golubsko-dobrzyński, grudziądzki, lipnowski, Grudziądz, radziejowski, rypiński, toruński, Toruń, wąbrzeski, Włocławek og włocławski

Provinsen łódzkie

Powiaty:

bełchatowski, brzeziński, kutnowski, łaski, łęczycki, łowicki, łódzki, Łódź, opoczyński, pabianicki, pajęczański, piotrkowski, Piotrków Trybunalski, poddębicki, radomszczański, rawski, sieradzki, skierniewicki, Skierniewice, tomaszowski, wieluński, wieruszowski, zduńskowolski og zgierski

Provinsen małopolskie

Powiaty:

brzeski, bocheński, chrzanowski, dąbrowski, gorlicki, krakowski, Kraków, limanowski, miechowski, myślenicki, nowosądecki, nowotarski, Nowy Sącz, oświęcimski, olkuski, proszowicki, suski, tarnowski, Tarnów, tatrzański, wadowicki og wielicki

Provinsen mazowieckie

Powiaty:

białobrzeski, garwoliński, grójecki, gostyniński, grodziski, kozienicki, legionowski, lipski, łosicki, makowski, miński, nowodworski, ostrowski, otwocki, piaseczyński, Płock, płocki, płoński, pruszkowski, przysuski, Radom, radomski, Siedlce, siedlecki, sierpecki, sochaczewski, sokołowski, szydłowiecki, Warszawa, warszawski zachodni, węgrowski, wołomiński, wyszkowski, zwoleński og żyrardowski

Provinsen opolskie

Powiaty:

brzeski, głubczycki, kędzierzyńsko-kozielski, kluczborski, krapkowicki, namysłowski, nyski, oleski, opolski, Opole, prudnicki og strzelecki

Provinsen podkarpackie

Powiaty:

bieszczadzki, brzozowski, dębicki, jarosławski, jasielski, kolbuszowski, krośnieński, Krosno, leski, leżajski, lubaczowski, łańcucki, mielecki, niżański, przemyski, Przemyśl, przeworski, ropczycko-sędziszowski, rzeszowski, Rzeszów, sanocki, stalowowolski, strzyżowski, Tarnobrzeg og tarnobrzeski

Provinsen podlaskie

Powiaty:

augustowski, białostocki, Białystok, bielski, grajewski, hajnowski, moniecki, sejneński, siemiatycki, sokólski, suwalski, Suwałki, wysokomazowiecki og zambrowski

Provinsen pomorskie

Powiaty:

Gdańsk, gdański, Gdynia, lęborski, Sopot og wejherowski

Provinsen śląskie

Powiaty:

będziński, bielski, Bielsko-Biała, bieruńsko-lędziński, Bytom, Chorzów, cieszyński, częstochowski, Częstochowa, Dąbrowa Górnicza, gliwicki, Gliwice, Jastrzębie Zdrój, Jaworzno, Katowice, kłobucki, lubliniecki, mikołowski, Mysłowice, myszkowski, Piekary Śląskie, pszczyński, raciborski, Ruda Śląska, rybnicki, Rybnik, Siemianowice Śląskie, Sosnowiec, Świętochłowice, tarnogórski, Tychy, wodzisławski, Zabrze, zawierciański, Żory og żywiecki

Provinsen świętokrzyskie

Powiaty:

buski, jędrzejowski, kazimierski, kielecki, Kielce, konecki, opatowski, ostrowiecki, pińczowski, sandomierski, skarżyski, starachowicki, staszowski og włoszczowski

Provinsen warmińsko-mazurskie

Powiaty:

ełcki, giżycki, gołdapski og olecki

Provinsen wielkopolskie

Powiaty:

jarociński, kaliski, Kalisz, kępiński, kolski, koniński, Konin, krotoszyński, ostrzeszowski, słupecki, turecki og wrzesiński«

2)

I kapitel 2 i bilag III til beslutning 2003/467/EF indsættes følgende:

»I Portugal:

Den selvstyrende region Azorerne«.


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/62


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 29. marts 2010

om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf

(meddelt under nummer K(2010) 1914)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(2010/189/EU)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (1), særlig artikel 57, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastsat forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza, som skal øge de kompetente myndigheders og landbrugets årvågenhed og beredskab over for de risici, denne sygdom er forbundet med.

(2)

Efter udbrud af lavpatogen aviær influenza i 2007 og 2008 på visse fjerkræbedrifter i det centrale og vestlige Portugal, navnlig bedrifter, hvor der holdes fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt, blev der gennemført en nødvaccinationsplan i henhold til Kommissionens beslutning 2008/285/EF (2), og det lykkedes at udrydde sygdommen. På grundlag af en risikovurdering blev det imidlertid besluttet, at værdifulde avlsgråænder på en bedrift i regionen Lisboa e Vale do Tejo, Ribatejo Norte, Vila Nova da Barquinha fortsat var udsat for en potentiel risiko for infektion med aviær influenza, navnlig via eventuel indirekte kontakt med vilde fugle (i det følgende benævnt »bedriften«).

(3)

Portugal besluttede derfor at fortsætte med vaccination mod aviær influenza som en langsigtet foranstaltning ved at gennemføre en plan for forebyggende vaccination på bedriften, hvilket blev godkendt ved Kommissionens beslutning 2008/838/EF af 3. november 2008 om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (3). Nævnte beslutning udløb den 31. juli 2009.

(4)

Portugal har forelagt en rapport om gennemførelsen af denne plan for forebyggende vaccination for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed og tilkendegivet, at man har til hensigt at fortsætte med forebyggende vaccination, hvis der tilvejebringes en passende vaccine.

(5)

Portugal forelagde den 8. januar 2010 Kommissionen en plan for forebyggende vaccination med henblik godkendelse, som skal anvendes indtil den 31. juli 2011 (i det følgende benævnt »planen for forebyggende vaccination«).

(6)

I videnskabelige udtalelser om anvendelse af vaccination til bekæmpelse af aviær influenza fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i 2005 (4), 2007 (5) og 2008 (6) fremfører Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, at nødvaccinationer og forebyggende vaccinationer mod aviær influenza er et værdifuldt redskab som supplement til foranstaltningerne til bekæmpelse af sygdommen.

(7)

Kommissionen har endvidere gennemgået den plan for forebyggende vaccination, Portugal har forelagt, og den finder, at planen er i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. I betragtning af den epidemiologiske situation vedrørende lavpatogen aviær influenza i Portugal, den type bedrift, hvor der skal vaccineres, og vaccinationsplanens begrænsede rækkevidde bør planen godkendes.

(8)

I forbindelse med den plan for forebyggende vaccination, som Portugal skal gennemføre, bør der kun anvendes vacciner, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (7), eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (8).

(9)

Endvidere bør der gennemføres overvågning og laboratorieundersøgelser af den bedrift, hvor de vaccinerede gråænder holdes, og bedrifter med uvaccineret fjerkræ som fastsat i planen for forebyggende vaccination.

(10)

Der bør endvidere indføres visse restriktioner vedrørende flytninger af vaccinerede gråænder, rugeæg heraf og gråænder, der er afkom af sådanne ænder, i overensstemmelse med planen for forebyggende vaccination. På grund af det lave antal gråænder på den bedrift, hvor den forebyggende vaccination skal foregå, og af hensyn til sporbarhed og logistiske aspekter bør vaccinerede gråænder ikke flyttes fra bedriften, men aflives efter deres reproduktive periode i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 93/119/EØF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (9).

(11)

Hvad angår handel med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt har Portugal truffet supplerende foranstaltninger i henhold til Kommissionens beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt (10).

(12)

For at mindske de økonomiske konsekvenser for den pågældende bedrift bør der fastsættes visse undtagelser fra flytningsrestriktionerne for gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder, da sådanne flytninger ikke indebærer nogen specifik risiko for sygdomsspredning, og forudsat at der føres officielt tilsyn, og at de særlige dyresundhedsbetingelser for handel inden for Den Europæiske Union overholdes.

(13)

Planen for forebyggende vaccination bør godkendes, så den kan gennemføres indtil den 31. juli 2011. Denne afgørelse bør derfor kun anvendes indtil denne dato.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastsættes visse foranstaltninger, der skal anvendes i Portugal, når der foretages forebyggende vaccination af gråænder (Anas platyrhynchos) bestemt til udsætning som fjervildt (i det følgende benævnt »gråænder«) på en bedrift, som er udsat for risiko for aviær influenza.

Foranstaltningerne omfatter bl.a. visse restriktioner med hensyn til flytning i Portugal og afsendelse fra Portugal af de vaccinerede gråænder, rugeæg heraf og gråænder, der er afkom heraf.

2.   Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af de beskyttelsesforanstaltninger, Portugal træffer i henhold til direktiv 2005/94/EF og beslutning 2006/605/EF.

Artikel 2

Godkendelse af planen for forebyggende vaccination

1.   Planen for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza i Portugal, som Portugal forelagde for Kommissionen den 8. januar 2010, og som skal gennemføres på en bedrift i regionen Lisboa e Vale do Tejo, Ribatejo Norte, Vila Nova da Barquinha indtil den 31. juli 2011 (i det følgende benævnt »planen for forebyggende vaccination«), godkendes.

2.   Kommissionen offentliggør planen for forebyggende vaccination.

Artikel 3

Betingelser for gennemførelse af planen for forebyggende vaccination

1.   Portugal sikrer, at gråænderne vaccineres i overensstemmelse med planen for forebyggende vaccination med en monovalent inaktiveret heterolog vaccine, der indeholder aviær influenza af subtype H5, som er godkendt af Portugal i henhold til direktiv 2001/82/EF eller forordning (EF) nr. 726/2004.

2.   Portugal sikrer, at der gennemføres overvågning og laboratorieundersøgelser af den bedrift, hvor de vaccinerede gråænder holdes, og bedrifter med uvaccineret fjerkræ som fastsat i planen for forebyggende vaccination.

3.   Portugal sikrer, at planen for forebyggende vaccination gennemføres effektivt.

Artikel 4

Mærkning og restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse samt bortskaffelse af vaccinerede gråænder

Den kompetente myndighed sikrer, at vaccinerede gråænder på den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bedrift:

a)

hver især mærkes

b)

ikke flyttes til andre fjerkræbedrifter i Portugal eller

c)

afsendes fra Portugal.

Efter de pågældende ænders reproduktive periode aflives de på den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bedrift i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, i direktiv 93/119/EØF, og kroppene bortskaffes på sikker vis.

Artikel 5

Restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse af rugeæg fra gråænder på den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bedrift

Den kompetente myndighed sikrer, at rugeæg fra gråænder på den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bedrift kun må flyttes til et rugeri i Portugal og ikke afsendes fra Portugal.

Artikel 6

Restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse af gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder

1.   Den kompetente myndighed sikrer, at gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder, efter udrugningen kun må flyttes til en bedrift beliggende i det område, der er oprettet i Portugal omkring den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bedrift som fastsat i planen for forebyggende vaccination.

2.   Uanset stk. 1 og forudsat at de gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder, er over fire måneder gamle, kan de:

a)

udsættes i naturen i Portugal eller

b)

afsendes fra Portugal, forudsat at:

i)

resultaterne af overvågningen og laboratorieundersøgelserne, der er fastsat i planen for forebyggende vaccination, er tilfredsstillende og

ii)

betingelserne i beslutning 2006/605/EF vedrørende afsendelse af fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt er opfyldt.

Artikel 7

Udstedelse af sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Den Europæiske Union for gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder

Portugal sikrer, at der i sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Den Europæiske Union med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt, jf. artikel 6, stk. 2, litra b), anføres følgende:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2010/189/EU«.

Artikel 8

Rapporter

Portugal forelægger senest en måned efter denne afgørelses anvendelsesdato en rapport for Kommissionen om gennemførelsen af planen for forebyggende vaccination og forelægger derefter hver sjette måned rapporter for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Artikel 9

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. juli 2011.

Artikel 10

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(2)  EUT L 92 af 3.4.2008, s. 37.

(3)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 40.

(4)  EFSA Journal (2005) 266, s. 1, Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of Avian Influenza.

(5)  EFSA Journal (2007) 489, Scientific Opinion on Vaccination against avian influenza of H5 and H7 subtypes in domestic poultry and captive birds.

(6)  EFSA Journal (2008) 715, s. 1, Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of avian influenza and the risks of its introduction into the EU poultry holdings.

(7)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(8)  EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(9)  EFT L 340 af 31.12.1993, s. 21.

(10)  EUT L 246 af 8.9.2006, s. 12.


HENSTILLINGER

30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/65


RÅDETS HENSTILLING TIL GRÆKENLAND

af 16. februar 2010

med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og at fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare

(2010/190/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 4,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den makroøkonomiske og budgetmæssige situation i Grækenland er blevet væsentligt forringet det seneste år, og Grækenlands offentlige finanser har forværredes langt mere, end hvad der kunne forventes som følge af nedgangen. Denne udvikling skyldes navnlig nationale faktorer, som har udviklet sig gennem længere tid, og som har resulteret i en forringelse af den græske økonomis stilling for så vidt angår nettolångivning samt store og vedvarende eksterne ubalancer, hvilket afspejler et stort tab af konkurrenceevne og en væsentlig forværring af budgetstillingen.

(2)

Nationale politikker for anvendelsen af finanspolitik, effektiviteten i den offentlige forvaltning og manglen på strukturreformer (indikatorer viser, at Grækenland er lavt placeret i forhold til de internationale referencepunkter) har bidraget til de ringe økonomiske og finanspolitiske præstationer.

(3)

Den aktuelle situation indebærer store udfordringer og risici for den græske økonomis holdbarhed på lang sigt, og den økonomiske og finansielle situation kan have en negativ afsmitning på andre medlemmer af euroområdet, hvilket har vist sig ved bevægelser i de finansielle spredninger i en række medlemsstater. Den nuværende situation risikerer også at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.

(4)

Rådet og Kommissionen har gentagne gange i forbindelse med forskellige tilfælde af multilateral overvågning gjort opmærksom på de langsigtede strukturelle problemer i den græske økonomi. Dette omfatter budgetovervågning inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og Lissabonstrategien, hvor de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (1) udgør en generel referenceramme for strukturreformer i Unionen og i euroområdet. Disse omfatter henstillinger til medlemsstaterne om at overholde deres mellemsigtede budgetmål og om effektivt at sikre en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store underskud samt om at sigte mod en korrektion af underskuddet på de løbende poster ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og bidrage til korrektionen heraf ved hjælp af finanspolitikker.

(5)

I denne sammenhæng og i lyset af de store strukturelle problemer i den græske økonomi, der omfatter finanspolitiske og arbejdsmarkeds- og produktmarkedsmæssige problemer, bemærkede Rådet i sin henstilling af 25. juni 2009 (2), at det for Grækenland er »nødvendigt at styrke indsatsen for at rette op på den græske økonomis makroøkonomiske ubalancer og strukturelle svagheder«, og det rettede landespecifikke henstillinger til Grækenland, bl.a. om at det burde fortsætte den finanspolitiske konsolidering, styrke konkurrencen inden for de liberale tjenesteydelser, indføre reformer for at forøge investeringer i F&U, bruge strukturfonde mere effektivt, indføre reformer af den offentlige forvaltning og træffe en lang række arbejdsmarkedsforanstaltninger inden for rammerne af en integreret flexicuritystrategi. Samtidig henstillede Rådet, at Grækenland, der er medlem af euroområdet, skal sikre de offentlige finansers holdbarhed og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser, modernisere den offentlige forvaltning, samt gennemføre Unionens fælles principper om flexicurity.

(6)

Grækenlands økonomi- og finanspolitikker er hverken i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger, der blev rettet i henhold til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, eller de henstillinger, der blev rettet til de medlemsstater, som er en del af euroområdet i Rådets henstilling af 14. maj 2008 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker.

(7)

Den 15. januar 2010 fremlagde Grækenland 2010-opdateringen af stabilitetsprogrammet, som indeholder målene inden for det finanspolitiske område i perioden indtil 2013, og som skal sammenholdes med 2010-budgettet, som det græske parlament vedtog den 23. december 2009. Rådet fremsatte en udtalelse den 16. februar 2010 om 2010-opdateringen af det græske stabilitetsprogram i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3). Den 16. februar 2010 vedtog Rådet endvidere en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, hvor det pålagde Grækenland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendigt for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (4) (i det følgende benævnt »Rådets afgørelse af 16. februar 2010«).

(8)

Hvis samordningen af de økonomiske politikker i euroområdet skal fungere korrekt, kræver det en rettidig anvendelse af de instrumenter, der er til rådighed i henhold til artikel 121 i TEUF. Artikel 121, stk. 4, i TEUF bestemmer, at Kommissionen kan rette en advarsel til den pågældende medlemsstat og kan henstille Rådet om at rette de nødvendige henstillinger til denne medlemsstat. I betragtning af den alvorlige situation og for at sikre overensstemmelse med Rådets afgørelse af 16. februar 2010, er det hensigtsmæssigt, at Rådet vedtager de nødvendige henstillinger. Rådet kan desuden på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.

(9)

Selv om forringelsen af de makroøkonomiske vilkår i 2009 har været mere udtalt, end myndighederne forventede, er de offentlige finanser blevet forværret langt mere, end hvad der kunne forventes som følge af den større end forventede nedgang. Forringelsen er i høj grad et resultat af de budgetpolitikker, som den græske regering har gennemført. Det offentlige underskud i 2009 anslås aktuelt til 12,75 % af BNP sammenlignet med et mål på 3,75 % af BNP i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2009.

(10)

2010-budgettet blev vedtaget af det græske parlament den 23. december 2009 og fastsatte et mål for underskuddet på 9,1 % af BNP i 2010. I mellemtiden meddelte de græske myndigheder, at de havde til hensigt at fremskynde den finanspolitiske justering allerede i 2010 og fastsatte budgetmålet for 2010 til 8,7 % af BNP. Opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010 bekræftede det ændrede budgetmål for 2010 på 8,7 % af BNP.

(11)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring ligger langt over EU-gennemsnittet, hvilket navnlig skyldes en meget stor forventet stigning i pensionsudgifter som en andel af BNP i de kommende årtier. De tilgængelige indikatorer peger i lighed med Kommissionen tjenestegrenes holdbarhedsrapport fra 2009 på en meget stor risiko for de offentlige finansers holdbarhed, som i tilslutning til behovet for budgetkonsolidering skal behandles gennem reformen af pensions- og sundhedssystemerne. Det græske pensionssystem er genstand for problemer, herunder at dets dækning er fragmenteret. Selv om Grækenland har en af de højeste gennemsnitlige pensionsydelseskvoter i Unionen med en negativ indvirkning på incitamenterne til at arbejde, som afspejles navnlig i den lave beskæftigelsesrate blandt ældre arbejdstagere, har Grækenland et af det største antal fattige blandt de ældre. Der er også problemer med førtidspensioneringsordninger, som giver alternative — men dyre — pensionsmuligheder. Sundhedssystemet trænger også til reformer, navnlig med henblik på en væsentlig forbedring af effektiviteten og forvaltningen, da disse har været årsag til gentagne budgetoverskridelser. Arbejdsmarkedsreformer bør støtte det øgede arbejdsudbud med henblik på at udvide bidragsgrundlaget.

(12)

Grækenland bør genvinde den tabte konkurrenceevne og rette op på de store eksterne ubalancer. I denne sammenhæng bør Grækenland ifølge de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker tilsigte at korrigere underskuddet på de løbende poster »ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og […] bidrage til at korrigere underskuddet via deres finanspolitik«. Med henblik herpå bør de græske myndigheder gennemføre permanente foranstaltninger for at kontrollere de løbende primære udgifter, herunder lønomkostningerne i den offentlige sektor, og hurtigt gennemføre strukturreformer af arbejdsmarkedet og produktmarkedet. De græske myndigheder bør især sikre, at de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger også fokuserer på at forbedre de offentlige finansers kvalitet inden for rammerne af et omfattende reformprogram, samtidig med at de hurtigt gennemfører politikker med henblik på at reformere skatteforvaltningen yderligere.

(13)

En række forskellige indikatorer og analyser bekræfter, at Grækenland i stor og vedholdende grad har lidt tab i den prisrelaterede konkurrenceevne i de seneste ti år. Lønstigninger, der overstiger produktivitetsvæksten, er et forklarende element. Lønnen i den offentlige sektor i forhold til den private sektor er steget hurtigere i Grækenland end i andre økonomier i euroområdet, og har påvirket de samlede lønforhandlinger, hvilket understreger behovet for, at den offentlige sektor spiller en førende rolle i forbindelse med genindførelsen af løntilbageholdenhed. Hertil kommer, at nogle egenskaber ved det græske kollektive overenskomstsystem (f.eks. forhandlingernes mellemliggende niveau) kan forklare misforholdet mellem løn- og produktivitetsvæksten og kræver justeringer, som skal aftales af de sociale parter. Når der ses fremad skal lønforhandlingssystemet støtte lønforandringer, som i højere grad afspejler konkurrenceevne, udvikling inden for produktivitet og lokale arbejdsmarkedsforhold.

(14)

Den offentlige forvaltning har udgjort en væsentlig hindring for en øget effektivitet i Grækenland. Grækenland er med hensyn til den offentlige sektor lavt placeret i de fleste internationale sammenligninger, og den utilstrækkelige administrative kapacitet og effektivitet menes at være skyld i mange problemer. Myndighederne har givet tilsagn om at forbedre den måde, det fungerer på. Dette bør komme til udtryk ved personalenedskæringer, en forbedret personaleadministration i de offentlige enheder, reducerede omkostninger, større gennemsigtighed, større retssikkerhed og en effektiv gennemførelse af politikker.

(15)

Grækenland har betydelige muligheder for at forbedre sit erhvervsmiljø og produktmarkedets funktion. Virksomhederne er udsat for komplekse, tunge og langsommelige administrative procedurer. De liberale tjenesteydelser er tungt reguleret, og konkurrencehindringerne er blandt de største i Unionen. Endvidere halter liberaliseringen af netværksindustrier (f.eks. energi) efter EU-gennemsnittet, og det samme gælder åbningen af markeder i transportsektoren, navnlig i jernbanesektoren. Reformer på disse områder kunne øge de private investeringer og beskæftigelse, uden at det vil kræve store omkostninger for de offentlige finanser. Reformer af produktmarkedet vil også kunne bidrage til, at der gennemføres arbejdsmarkedsreformer, i og med at omkostningspresset reduceres.

(16)

Grækenlands arbejdsmarked trænger også til reformer i overensstemmelse med de fælles principper for flexicurity, hvilket Rådet bemærkede i sine henstillinger om gennemførelsen af beskæftigelsespolitikker fra 2009. Opmærksomheden skal navnlig rettes mod de unge på grund af de vanskeligheder, de står overfor, når de træder ind på det formelle arbejdsmarked. Der er store muligheder for at støtte ændringer af arbejdsmarkedet, herunder ved forbedring af uddannelsespolitikkerne, en forbedring af arbejdsstyrkens færdigheder og en forbedring af effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, bl.a. også med støtte fra Den Europæiske Socialfond. Der er også behov for at lette lovgivning om lønmodtagerbeskyttelse. Endvidere bør politikker tilskynde aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af disse henstillinger er af central betydning for den græske økonomi. Der bør således tages behørigt hensyn til virkningen på beskæftigelsen af de strukturelle tiltag, der er gennemført på det økonomiske område.

(17)

En hurtigere og mere effektiv udnyttelse af midlerne fra Unionens struktur- og samhørighedsfonde kunne spille en afgørende rolle for, om det lykkes at genskabe konkurrenceevnen og bæredygtige offentlige finanser. Fremskridtet med udnyttelsen af fondene er gået langsomt i forhold til andre medlemsstater. Ved at arbejde sammen med Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at forbedre udnyttelseskapaciteten og udformningen af operationelle programmer vil Grækenland kunne finansiere centrale offentlige investeringer, som støtter det langsigtede vækstpotentiale og samtidig gør det muligt at gennemføre en budgetmæssig konsolidering. Der bør udvises særlig opmærksomhed om det operationelle program vedrørende »administrativ reform« og »digital konvergens«, da det støtter væsentlige reformer i den offentlige forvaltning, som er centrale for den reformstrategi, der blev skitseret i opdateringen af stabilitetsprogrammet i januar 2010. Man kunne f.eks. støtte sig til Unionens strukturfonde under disse operationelle programmer for at fremme den offentlige sektors reformer af sundhedssystemet, den offentlige jobformidling, livslang uddannelse, bekæmpelse af sort arbejde samt opbygningen af en effektiv myndighedskontrol og håndhævelseskapacitet.

(18)

De græske banker forekommer relativt sunde med hensyn til rentabilitet og kapitalgrundlag. Desuden er denne sektors modstandsdygtighed blevet bekræftet ved omfattende stresstesting. Hertil kommer, at de græske banker opretholder en lav grad af misligholdte lån (omkring 7,2 % af de samlede udlån) og en relativt lav udlåns-/indlånskvote. Imidlertid har den græske banksektor oplevet vanskeligheder med at få adgang til likviditet på engrosmarkederne, hvilket har betydet, at den i høj grad har været afhængig af lån i Eurosystemet. Samlet set er det, selv om det græske banksystem generelt er robust og har lidt mindre end nogle af de andre medlemsstater som følge af den globale finanskrise, usandsynligt, at det forbliver upåvirket af vanskelighederne i de græske offentlige finanser. De økonomiske og finansielle problemers påvirkning af nogle af Grækenlands nabolande vækker også bekymring.

(19)

I betragtning af den globale økonomiske og finansielle krises virkninger for den græske økonomi vil den heraf følgende nyvurdering af risici lægge yderligere pres på gældsbyrden og hæve risikopræmierne for den offentlige gæld —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.

I betragtning af de institutionelle svagheder ved de græske offentlige finanser og den græske økonomi som helhed bør Grækenland snarest muligt begynde i 2010 at udarbejde og gennemføre en ambitiøs og omfattende pakke med strukturreformer som går videre end de foranstaltninger, der er angivet i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010. Klare og detaljerede tidsplaner for de foreslåede reformer bør gøres tilgængelige og følges ved gennemførelsen. Grækenland bør nærmere bestemt i betragtning af betydningen af at sikre lønforhandlingssystemets effektivitet og behovet for en samlet løntilbageholdenhed og på baggrund af tab i konkurrenceevnen:

a)

reducere de offentlige lønninger for at sikre, at den offentlige sektors lønpolitik spiller en førende rolle over for den private sektors lønudvikling og bidrager til en samlet løntilbageholdenhed

b)

ensrette lønudbetalingssystemet for personer, der er direkte ansat i den offentlige forvaltning, ved at etablere ensartede principper for at fastsætte og planlægge lønninger og ved at ensrette lønrammen. Denne lønpolitik bør udvides til at omfatte regler for vederlag til ansatte i offentlige virksomheder

c)

fremme lønfastsættelsessystemets fleksibilitet ved at arbejde for mere decentrale lønforhandlinger (f.eks. undgå en administrativ udvidelse af kollektive overenskomster til virksomheder, som ikke deltager i forhandlingerne), bl.a. ved at adskille dem fra lønudviklingen i den offentlige sektor, og forbedre gennemførelsen af lønforhandlingsloven med henblik på at begrænse anvendelsen af fravigelsesklausulen.

2.

På baggrund af det presserende behov for en reform af pensionssystemet og i lyset af udfordringerne med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt bør Grækenland:

a)

fortsætte med en rettidigt og omfattende pensionsreform, som bør bidrage til holdbarheden af de offentlige finanser

b)

sikre, at den lovpligtige pensionsalder er ens for kvinder og mænd, og indføre supplerende parametre, som automatisk tilpasser pensionsniveauet og den lovpligtige pensionsalder til ændringer i de underliggende økonomiske og demografiske faktorer

c)

sikre at omfattende arbejdsmarkedsreformer støtter øget arbejdsudbud og beskæftigelse med henblik på at udvide bidragsgrundlaget

d)

tilpasse reglerne om pensionstildeling ved at styrke sammenhængen mellem de bidrag, der indbetales, og de ydelser, der modtages, og indføre pristalsregulering af pensionerne i stedet for den vilkårlige regulering, der hidtil er anvendt

e)

forhøje den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennem mere restriktive kriterier for tidlig pensionering og foretage en væsentlig begrænsning af den aktuelle uforholdsmæssig lange liste over beskæftigelsesområder, der tillader en tidlig pensionering

f)

forenkle det fragmenterede pensionssystem og indføre generelt bindende lovgivning om berettigelse, bidrag, akkumulering og pristalsregulering

g)

allerede i 2010 vedtage den nødvendige lovgivning.

3.

På sundhedsområdet skal reformerne fokusere på:

a)

en nøje gennemgang af sundhedssystemets overdrevent fragmenterede struktur og forvaltningen heraf

b)

at fremme kvaliteten og effektiviteten af de primære offentlige sundhedstjenester

c)

en modernisering af hospitalsforvaltningen og regnskabsprocedurer

d)

indkøbsprocedurerne, bl.a. ved hjælp af en gennemgang af listen over indkøbte medicinalvarer.

4.

Det er nødvendigt at fremme den offentlige forvaltnings effektivitet. Med henblik herpå bør Grækenland:

a)

udvikle, godkende og gennemføre den strategiske reform, der er nødvendig for sikre en væsentlig forbedring af gennemsigtigheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning. Dette skal baseres på en uafhængig, funktionel gennemgang, af den samlede struktur af den offentlige forvaltning, med henblik på at forøge den offentlige forvaltnings effektivitet på flere politikområder, navnlig for så vidt angår strukturer for beslutningstagning, fordelingen af ansvar mellem institutionerne, den interne organisering af centrale ministerier, overblikket og ansvarligheden for gennemførelsen og omfanget for antal af personale samt personaleadministration. Den opadgående tendens i beskæftigelsen i den offentlige sektor bør vendes.

b)

sammenlægge kommuner og lokalråd og indføre væsentlige udgiftsbesparelser

c)

træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at offentlige indkøb udføres omkostningseffektivt, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt.

5.

En anden prioritet, der skal behandles allerede i 2010, vedrører forbedringer af produktmarkedets funktion og erhvervsmiljøet. Med henblik herpå bør Grækenland:

a)

opnå de mål, der er fastsat i dagsordenen for en bedre lovgivning, ved at forenkle procedurerne for at starte, registrere og drive en forretning, ensrette og forenkle græsk lovgivning, ved i hvert ministerium at indføre specialiserede kontorer for bedre lovgivning, ved at styrke brugen af konsekvensanalyser og generelt ved at fremskynde gennemførelsen af programmet for begrænsning af administrative byrder

b)

vedtage og gennemføre en klar og indsatsorienteret ramme for konkurrencepolitikken, herunder en gennemgang af regler for prioritering og en reform af håndhævelsesmetoder, og styrke den hellenske konkurrencestyrelses rolle og kapacitet

c)

hurtigt og ambitiøst gennemføre bestemmelserne i tjenesteydelsesdirektivet

d)

træffe effektive foranstaltninger for at forøge konkurrencen inden for liberale tjenesteydelser

e)

fortsat fremme og overvåge afreguleringen af transport- og energisektoren, bl.a. ved at afskaffe prisbegrænsninger og hindringer for adgang til vejgodstransportsektoren, ved fuldt ud at gennemføre den første jernbanepakke (5) med henblik på at fremme åbningen af markedet i jernbanesektoren og ved at fremskynde liberaliseringen af el-sektoren ved at adskille aktuelle etablerede operatører

f)

lette reguleringen af detailsektoren.

6.

Med henblik på at støtte væksten i produktivitet og beskæftigelse bør Grækenland:

a)

træffe øjeblikkelige foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde

b)

gennemgå arbejdsmarkedslovgivningen, herunder lovgivning om beskyttelse af lønmodtagere med henblik på at forøge udbuddet af arbejdskraft

c)

støtte efterspørgslen efter arbejdskraft ved at styrke målrettede nedsættelser af arbejdskraftsomkostninger

d)

indføre reformer af uddannelsessystemet for at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og fremme tilpasningen til arbejdsmarkedets behov.

7.

Grækenland bør på baggrund af udfordringen med at forbedre produktiviteten, bl.a. ved hjælp af prioriterede offentlige investeringsstrategier, træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at forbedre effektiviteten og hastigheden af udnyttelsen af EU's strukturfonde. Der bør i denne forbindelse udvises særlig opmærksomhed om den hurtige og effektive gennemførelse af de operationelle programmer vedrørende »administrativ reform« og »digital konvergens«, da de støtter væsentlige reformer i den offentlige forvaltning, som er centrale for den reformstrategi, der blev skitseret i opdateringen af stabilitetsprogrammet i januar 2010.

8.

Grækenland opfordres til at indberette de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling og på tidsplanen for gennemførelsen af strukturelle foranstaltninger som anført i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010, i forbindelse med kvartalsindberetningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse af 16. februar 2010.

Denne henstilling er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  http://ec.europa.eu/economy_finance/structural_reforms/growth_jobs/guidelines/index_en.htm

(2)  Rådets henstilling af 25. juni 2009 om ajourføringen i 2009 af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 183 af 15.7.2009, s. 1).

(3)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(4)  EFT L 83 af 30.3.2010, s. 13.

(5)  Direktiv 91/440/EØF (EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25), 95/18/EF (EFT L 143 af 27.6.1995, s. 70) og 2001/14/EF (EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29).


30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/70


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 22. marts 2010

om omfanget og virkningerne af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel

(2010/191/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eurosedlernes status som lovligt betalingsmiddel er fastlagt i artikel 128 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nærmere bestemt i kapitlet om den monetære politik. I henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Unionen enekompetence med hensyn til den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta (de deltagende medlemsstater).

(2)

I henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) er euromønterne de eneste mønter, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater.

(3)

Der er i øjeblikket en vis usikkerhed i euroområdet med hensyn til omfanget af denne status som lovligt betalingsmiddel og konsekvenserne heraf.

(4)

Denne henstilling er baseret på de vigtigste konklusioner i en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra finansministerierne og de nationale centralbanker i euroområdet.

(5)

Kommissionen vil undersøge gennemførelsen af denne henstilling tre år efter dens vedtagelse og vurdere, om der er behov for regulerende foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   Fælles definition af lovligt betalingsmiddel

Når der består en betalingsforpligtelse, bør eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel indebære:

a)

Obligatorisk accept:

Medmindre parterne er enedes om en anden betalingsmåde, kan kreditor ikke afvise eurosedler og -mønter.

b)

Accept til fuld pålydende værdi:

Pengeværdien af eurosedler og -mønter er lig med det beløb, der er angivet på sedlerne og mønterne.

c)

Frigørelse fra betalingsforpligtelser:

En debitor kan frigøre sig fra en betalingsforpligtelse ved at tilbyde kreditor eurosedler og -mønter.

2.   Accept af betalinger i eurosedler og -mønter i detailtransaktioner

Accept af eurosedler og -mønter som betalingsmiddel bør være reglen i detailtransaktioner. En undtagelse herfra bør kun være mulig, hvis den er begrundet i »princippet om god tro« (hvis for eksempel detailhandleren ikke har byttepenge).

3.   Accept af pengesedler med høj pålydende værdi i detailtransaktioner

Pengesedler med høj pålydende værdi bør accepteres som betalingsmiddel i detailtransaktioner. En undtagelse herfra bør kun være mulig, hvis den er begrundet i »princippet om god tro« (hvis for eksempel den pålydende værdi af den tilbudte pengeseddel ikke står i rimeligt forhold til det beløb, der skal betales til kreditor).

4.   Intet tillæg ved anvendelse af eurosedler og -mønter

Der bør ikke opkræves tillæg ved betaling med eurosedler og -mønter.

5.   Eurosedler, som er blevet farvet af intelligente systemer til neutralisering af pengesedler (IBNS)

Selv om eurosedler, der er blevet farvet med sikkerhedsblæk fra intelligente systemer til neutralisering af pengesedler (IBNS), er lovligt betalingsmiddel, bør medlemsstaterne aktivt meddele de interesserede parter (banker, detailhandlere, offentligheden), at farvede pengesedler skal leveres tilbage til de nationale centralbanker, fordi de højst sandsynligt stammer fra et røveri.

6.   Fuldstændig ødelæggelse af udstedte sedler og mønter foretaget af enkeltpersoner

Medlemsstaterne bør hverken forbyde eller straffe fuldstændig ødelæggelse af små mængder eurosedler eller -mønter, som er foretaget af enkeltpersoner. De bør imidlertid forbyde uautoriseret ødelæggelse af store mængder eurosedler eller -mønter.

7.   Forvanskning af sedler og mønter til kunstneriske formål

Medlemsstaterne bør ikke tilskynde til forvanskning af eurosedler eller -mønter til kunstneriske formål, men bør tolerere dette. Sådanne forvanskede sedler eller mønter bør anses for uegnede til at være i omløb.

8.   Kompetence til at træffe beslutning om destruktion af euromønter, som er egnede til at være i omløb

En beslutning om at destruere euromønter, som er egnede til at være i omløb, bør ikke træffes af en national myndighed alene. Forud for destruktionen af euromønter, som er egnede til at være i omløb, bør den kompetente nationale myndighed høre Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs underudvalg for euromønter og underrette møntdirektørernes arbejdsgruppe.

9.   1-og 2-eurocentmønters status som lovligt betalingsmiddel og afrundingsregler

I medlemsstater, hvor der er indført afrundingsordninger, og hvor priserne derfor afrundes til nærmeste fem cent, bør 1- og 2-eurocentmønter stadig have status som lovligt betalingsmiddel, og de bør fortsat accepteres som betalingsmiddel. Medlemsstaterne bør imidlertid undlade at indføre nye afrundingsregler, fordi dette kan have en negativ indvirkning på muligheden for at frigøre sig fra en betalingsforpligtelse ved at tilbyde det nøjagtige skyldige beløb, og fordi det under visse omstændigheder kan resultere i et tillæg på kontantbetalinger.

10.   Eurosamlermønter og deres status som lovligt betalingsmiddel

Medlemsstaterne bør træffe alle passende foranstaltninger for at forhindre, at eurosamlermønter anvendes som betalingsmiddel (f.eks. særlig emballage, tydelige informationer, brug af ædelt metal, salgspriser over pålydende værdi).

Denne henstilling er rettet til alle medlemsstater i euroområdet, Den Europæiske Centralbank samt europæiske og nationale handels- og forbrugersammenslutninger.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.