19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1

(1)

Forordning (EF) nr. 73/2009 (1) fastsætter en mekanisme for finansiel disciplin, hvorved niveauet for den direkte støtte justeres, når prognoserne viser, at underloftet for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under udgiftsområde 2 i bilag I til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2), med en sikkerhedsmargen på 300 000 000 EUR, er overskredet i et givet regnskabsår.

(2)

Det ovennævnte underloft omfatter udgifter til direkte betalinger inden alle overførsler til landdistriktsudvikling og før graduering. Teksten til forordning (EF) nr. 73/2009 bør derfor gøres klarere, således at det fastsættes, at de udgifter, der skal sammenholdes med underloftet, også omfatter mulige overførsler til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), jf. artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009, samt mulige overførsler til ELFUL i vinsektoren, der er en følge af anvendelsen af artikel 190a, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (3).

(3)

Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4) bemyndigede Kommissionen til blandt andet at vedtage en bestemmelse til at behandle den situation, hvor tildelingen af betalingsrettigheder til en landbruger ville føre til en uventet fordel for landbrugeren. En sådan situation kan også opstå i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 og bør derfor tages op.

(4)

I henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 valgte nogle medlemsstater gennemførelse af enkeltbetalingsordningen og delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen i fåre- og gedekødssektoren samt i oksekødssektoren på regionalt plan. Regionale overvejelser kan også være relevante for de beslutninger, der skal træffes i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 om at fortsætte eller tilpasse den delvise gennemførelse af enkeltbetalingsordningen i disse sektorer. Det bør derfor gøres muligt at træffe disse beslutninger på regionalt plan.

(5)

Forordning (EF) nr. 73/2009 åbner mulighed for tildeling af betalingsrettigheder, når en landbruger i en bestemt sektor ikke ejer nogen betalingsrettigheder. Denne bestemmelse tager imidlertid ikke tilstrækkeligt højde for den situation, hvor landbrugeren alligevel anmelder et antal forpagtede betalingsrettigheder i det første år af indlemmelsen af den koblede støtte i enkeltbetalingsordningen. I dette tilfælde vil landbrugeren ikke have mulighed eller kun delvis have mulighed for at aktivere de nye betalingsrettigheder, der tildeles, eftersom alle eller nogle af landbrugerens støtteberettigede hektar allerede vil være anvendt til at aktivere de forpagtede rettigheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en midlertidig fravigelse, i henhold til hvilken den pågældende landbruger bør tildeles betalingsrettigheder for de anmeldte hektar, som svarer til antallet af hektar ud over de hektar, der anmeldes for at aktivere de forpagtede betalingsrettigheder og/eller de betalingsrettigheder, som giver ret til betaling uden nogen anmeldelse af de hertil svarende hektar. Denne fravigelse bør begrænses til den situation, hvor en landbruger forsat skal være aktiv inden for landbruget.

(6)

I henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 skulle medlemsstater, der fra 2010 ønsker at anvende særlige støtteforanstaltninger som omhandlet i nævnte forordning, senest den 1. august 2009 træffe beslutning om at anvende deres nationale lofter til finansiering af disse foranstaltninger. I forlængelse af Kommissionens meddelelse til Rådet af 22. juli 2009 med titlen »Situationen på markedet for mejeriprodukter i 2009« og på baggrund af den aktuelle situation på markedet for mejeriprodukter er det nødvendigt at fravige denne frist, således at medlemsstaterne fra 2010 på visse betingelser kan yde særlig støtte til landbrugere i mejerisektoren.

(7)

Forordning (EF) nr. 73/2009 bestemmer, at støtteloftet i nævnte forordning i visse tilfælde kan fraviges, når artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er anvendt til at yde støtte for ammekøer. Formålet med denne fravigelse er at fastsætte en tilstrækkelig overgangsperiode for at sikre en problemfri overgang til de nye regler for specifik støtte i oksekødssektoren. Det bør derfor gøres klart, at denne fravigelse er begrænset til de tilfælde, hvor artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 hovedsagelig har været anvendt til støtte af oksekødssektoren.

(8)

Forordning (EF) nr. 73/2009 ophæver forordning (EF) nr. 1782/2003 fra dagen, hvor den træder i kraft, og finder anvendelse fra den 1. januar 2009. Forordning (EF) nr. 73/2009 fastsætter imidlertid, at forordning (EF) nr. 1782/2003 stadig finder anvendelse i særlige tilfælde, herunder den delvise gennemførelse af enkeltbetalingsordningen i fåre- og gedekødssektoren. For at sikre en sammenhængende tilgang for denne sektor bør den hertil svarende bestemmelse i forordning (EF) nr. 73/2009 finde anvendelse i stedet for i 2009. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsbestemmelse vedrørende tillægsbetalinger for får og geder i 2009.

(9)

Forordning (EF) nr. 73/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   For at sikre, at de beløb til finansiering af markedsforanstaltninger og direkte støtte under den fælles landbrugspolitik, som på nuværende tidspunkt henhører under udgiftsområde 2 i bilag I til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (5), ligger under de årlige lofter i afgørelse 2002/929/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 18. november 2002, vedrørende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 (6) skal der fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for finansieringen af nævnte foranstaltninger under udgiftsområde 2 for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 190a i forordning (EF) nr. 1234/2007, de beløb, der er fastsat i artikel 134 og 135, og de beløb, der er omhandlet i artikel 136 i nærværende forordning, og inden anvendelsen af den graduering, der er fastsat i artikel 7 og 10 i nærværende forordning og artikel 1, stk.1, i forordning (EF) nr. 378/2007, viser, at ovennævnte årlige loft med en margen på 300 000 000 EUR under dette loft vil blive overskredet.

2)

I artikel 41 tilføjes følgende stykke:

»6.   Når en medlemsstat anvender artikel 59 eller 63, kan den på grundlag af objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, fastsætte, at i tilfælde af salg, overdragelse eller udløb af en forpagtning af bedriften eller af en del af denne eller af præmierettigheder overføres nogle af eller alle de betalingsrettigheder eller den forhøjelse af værdien af betalingsrettighederne, der ville blive tildelt den pågældende landbruger, til den nationale reserve, hvis tildelingen eller forhøjelsen ville føre til en uventet fordel for landbrugeren. Kriterierne skal mindst omfatte følgende:

3)

Artikel 51 ændres således:

4)

I artikel 64, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset tredje afsnit tildeles en landbruger i en bestemt sektor, som ikke ejer nogen betalingsrettigheder, men anmelder et antal forpagtede betalingsrettigheder i det første år af indlemmelsen af den koblede støtte, et antal betalingsrettigheder, der svarer til forskellen mellem antallet af de støtteberettigede hektar, som vedkommende anmelder, og antallet af forpagtede betalingsrettigheder, som vedkommende anmelder. Værdien af de tildelte rettigheder beregnes ved at dividere det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af stk. 1, med antallet af rettigheder, der skal tildeles. Værdien af hver tildelt rettighed overstiger dog ikke 5 000 EUR.

For at sikre fuld tildeling af det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af stk. 1 efter anvendelse af dette stykkes fjerde afsnit, tildeles landbrugeren i den pågældende sektor betalingsrettigheder til en maksimumsværdi på 5 000 EUR pr. rettighed. Uanset artikel 35 giver disse betalingsrettigheder ret til en årlig støtte under enkeltbetalingsordningen uden anmeldelse af de hertil svarende hektar. Antallet af betalingsrettigheder, der aktiveres ved anvendelse af denne fravigelse, kan dog ikke i et givet år overstige antallet af betalingsrettigheder, der aktiveres af landbrugeren i henhold til artikel 35. Denne fravigelse finder ikke længere anvendelse fra det første år, hvor og i den udstrækning landbrugeren i den pågældende sektor anmelder et tilstrækkeligt antal støtteberettigede hektar til aktivering af betalingsrettighederne eller en del heraf i overensstemmelse med artikel 35. Disse betalingsrettigheder aktiveres for de støtteberettigede hektar, der er til rådighed, inden der overdrages betalingsrettigheder til landbrugeren efter tildelingen af betalingsrettigheder i overensstemmelse med dette afsnits første punktum.

I tilfælde af overdragelse af betalingsrettigheder, der fremkommer ved anvendelsen af dette stykkes femte afsnit, bortset fra ved arv eller forskud på arv eller som følge af ændring af retlig status, finder artikel 35 anvendelse, når modtageren aktiverer disse betalingsrettigheder.«

5)

I artikel 67 bliver den nuværende tekst stk. 1, og følgende stykke tilføjes:

»2.   De medlemsstater, som kun på dele af deres område har benyttet den mulighed, der er fastsat i afsnit III, kapitel 5, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 om anvendelse af enkeltbetalingsordningen på regionalt plan, kan anvende denne artikel på det samme regionale plan.

Medlemsstater, der benytter den mulighed, der er fastsat i første afsnit, forelægger senest den 1. december 2009 følgende oplysninger for Kommissionen:

Medlemsstaterne besvarer inden for en måned enhver anmodning fra Kommissionen om yderligere præciseringer af de forelagte oplysninger.

Kommissionen anvender de beløb, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra a), som grundlag for i henhold til denne artikel for de pågældende medlemsstater at tilpasse de nationale lofter, der er omhandlet i artikel 40.«

6)

Artikel 69 ændres således:

7)

Følgende afsnit tilføjes i artikel 131, stk. 1:

»Fristen den 1. august 2009, der er omhandlet i første afsnit, ændres til den 1. januar 2010 for så vidt angår nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, og som beslutter fra 2010 at yde støtte som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b), til landbrugere i mejerisektoren, forudsat at støtten finansieres i overensstemmelse med stk. 3, litra a), i nærværende artikel.«

8)

I afsnit VII, kapitel 2, indsættes følgende artikel:

»Artikel 146a

Fåre- og gedebetalinger i 2009

Medlemsstater, der i 2009 har ydet betalinger i fåre- og gedekødssektoren i medfør af afsnit III, kapitel 5, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. denne forordnings artikel 41, der svarer til de fåre- og gedebetalinger, som er nævnt i bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003.

I dette tilfælde foretager de berørte medlemsstater inden for det loft, der er fastsat i henhold til artikel 64, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, en supplerende betaling i 2009 til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der opdrætter får og geder, på de betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 11, i forordning (EF) nr. 1782/2003.«

9)

Artikel 146, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Artikel 20, stk. 2, artikel 64, stk. 2, artikel 66, 68, 68a, 68b og 69 og artikel 70, stk. 1, litra b), og stk. 2, og kapitel 1 (hård hvede), 5 (energiafgrøder), 7 (mælkepræmie), 10 (arealbetaling for markafgrøder), 10b (støtte til olivenplantager), 10c (støtte til produktion af tobak) og 10d (arealbetaling for humle) i afsnit IV i nævnte forordning finder dog fortsat anvendelse i 2009.«

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/5

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1995/2000 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat (»UAN«) med oprindelse i bl.a. Rusland. Denne forordning vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige forordning«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i september 2005 (»udløbsundersøgelsen«), forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 1911/2006 (3) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau i en periode på fem år. Foranstaltningerne består af en særtold.

(3)

Joint Stock Company Acron (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent fra Rusland, indsendte en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) (»denne undersøgelse«) i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

(4)

Ansøgeren hævdede ikke at have eksporteret UAN til Unionen i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra 1. juni 1998 til 31. maj 1999 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«), og ikke at være forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af UAN, som er omfattet af ovenstående antidumpingforanstaltninger. Ansøgeren hævdede desuden først at have eksporteret UAN til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(5)

Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EU-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 241/2009 (4) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1911/2006 (»gældende foranstaltninger«), for så vidt angår ansøgeren.

(6)

Den antidumpingtold på 20,11 EUR pr. ton, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1911/2006 på importen af UAN fremstillet og solgt af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen, blev ophævet i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 241/2009. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

(7)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. en opløsning af urinstof og ammoniumnitrat, der er et flydende gødningsstof med udbredt anvendelse i landbruget, og som stammer fra Rusland (»den pågældende vare«). Den består af en blanding af urinstof, ammoniumnitrat og vand. Den pågældende vare henhører i øjeblikket under KN-kode 3102 80 00.

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(9)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder og modtog svar inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af dumping. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed:

(10)

Den fornyede undersøgelse (ny eksportør) omfattede perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008 (»nuværende undersøgelsesperiode«).

(11)

Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at ansøgeren var begyndt at eksportere til Unionen efter denne periode.

(12)

Ansøgeren kunne desuden påvise, at denne ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Rusland, som er genstand for de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland.

(13)

I den forbindelse bekræftes det, at ansøgeren bør anses for at være en ny eksportør, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(14)

Ansøgeren havde intet hjemmemarkedssalg i Rusland af den pågældende vare. Når priserne på hjemmemarkedet ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, må der anvendes en anden metode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde.

(15)

Den normale værdi blev beregnet på grundlag af ansøgerens fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(16)

Med hensyn til fremstillingsomkostningerne bør det nævnes, at omkostninger til gas udgør en stor del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede produktionsomkostninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev det undersøgt, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare var afspejlet i passende omfang i ansøgerens regnskaber.

(17)

Det blev konstateret, at de hjemmemarkedspriser på gas, som ansøgeren betalte, var unormalt lave. Eksempelvis var de kun på 20-25 % af eksportprisen for naturgas fra Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland var regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Da gasomkostningerne ikke blev afspejlet i passende omfang i ansøgerens regnskaber, måtte der foretages en passende justering af dem. Da der ikke var tale om normale gaspriser på det russiske hjemmemarked, var det nødvendigt at fastsætte gaspriserne ud fra et »andet rimeligt grundlag, herunder oplysninger fra andre repræsentative markeder«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(18)

Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport, ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger og justeret med henblik på at afspejle de lokale distributionsomkostninger. Waidhaus, der er midtpunktet for det russiske salg af gas til Unionen, som er både det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte ansøgeren en række påstande i forbindelse med på den ene side i) retsgrundlaget for den foretagne justering af gasprisen og på den anden side ii) de metoder, der var blevet anvendt ved justeringen af gasprisen.

(20)

Ansøgeren hævdede, at enhver justering af den gaspris, som denne har betalt på det russiske hjemmemarked, ville være ubegrundet, fordi regnskaberne fuldt ud afspejlede de omkostninger, der var forbundet med fremstilling af den pågældende vare i Rusland. Ansøgeren hævdede endvidere, at i henhold til artikel 1 i grundforordningen skal den normale værdi altid fastsættes på grundlag af priserne i eksportlandet, og at det derfor var i strid med den artikel at basere konklusioner på oplysninger fra producenter i andre tredjelande.

(21)

For så vidt angår ansøgerens argument om det påståede brud på artikel 1 i grundforordningen, bør det bemærkes, at i artikel 1 beskrives kun begrebet dumping i almindelighed, hvorimod de detaljerede bestemmelser om fastsættelse af dumping fremgår af artikel 2 i grundforordningen. I henhold til artikel 2, stk. 5, i grundforordningen er det muligt at anvende oplysninger fra andre repræsentative markeder, herunder tredjelande, hvis »omkostninger forbundet med produktion og salg af den vare, der er omfattet af undersøgelsen, ikke er tilstrækkeligt afspejlet i den pågældende parts optegnelser«. Ansøgerens påstand i den henseende måtte derfor afvises.

(22)

Ansøgeren anførte også, at der fandtes naturlige konkurrencemæssige fordele i Rusland som f.eks. store forekomster af naturgas og fordelagtige leveringsbetingelser, der kunne forklare prisforskellene mellem den naturgas, som blev solgt på hjemmemarkedet, og den, der blev eksporteret. Ansøgeren påstod også, at de russiske hjemmemarkedspriser ville være omkostningsdækkende.

(23)

For så vidt angår de naturlige fordele, omtalte ansøgeren ikke den kendsgerning, at hjemmemarkedspriserne på naturgas er reguleret i Rusland og derfor ikke kan anses for i rimeligt omfang at afspejle den pris, der normalt skulle betales på markeder uden konkurrenceforvridning. Ansøgeren fremlagde heller ingen dokumentation til støtte for disse påstande. For så vidt angår omkostningerne, forholder det sig endvidere således, at selv om den gaspris, som ansøgeren har betalt, dækkede de enhedsomkostninger for produktion og salg af gas, som leverandøren har afholdt, er dette argument irrelevant, da der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem markedsprisen på gas og produktions- og salgsomkostningerne. Påstandene måtte derfor afvises.

(24)

Ansøgeren hævdede endvidere, at en undersøgelse i henhold til grundforordningen ikke skulle omfatte subsidiering af varer på tidligere produktionstrin. Det bemærkes, at formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 5, er at fastslå, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af samme vare er tilstrækkeligt afspejlet i den berørte parts regnskaber. Dette var ikke tilfældet af de i betragtning 17 nævnte grunde. Det er noget andet end at fastslå, om der er tale om subsidier, hvilket ikke indgår i denne undersøgelse. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(25)

I den forbindelse anførte ansøgeren også, at selv om der er særlige markedssituationer til stede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, vedrører de kun markedet for den pågældende vare, dvs. UAN som sådan, som ikke kan udvides til at omfatte markedsvilkårene for en vare på tidligere produktionstrin. Som det imidlertid fremgår af betragtning 24 ovenfor, foregik justeringen af naturgaspriserne på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 5, der som nævnt ovenfor i betragtning 21 udtrykkeligt giver institutionerne ret til at anvende produktionsomkostninger fra andre repræsentative markeder. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(26)

Ansøgeren fremførte endelig, at grundforordningens artikel 2, stk. 5, begrænser sig til en undersøgelse af, om virksomhedens regnskaber er i overensstemmelse med det berørte tredjelands almindeligt anerkendte bogføringsprincipper, og ikke kræver, at omkostningerne svarer til omkostninger på uregulerede markeder.

(27)

Det bør bemærkes, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, er der to krav, som skal være opfyldt, for at omkostningerne kan beregnes på grundlag af eksportørens regnskaber: i) regnskaberne skal være i overensstemmelse med det berørte lands almindeligt anerkendte bogføringsprincipper og ii) omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare skal være tilstrækkeligt afspejlet i regnskaberne. Hvis — som i det foreliggende tilfælde — det andet krav ikke er opfyldt, fordi omkostningerne ikke er afspejlet i regnskaberne, skal omkostningerne justeres. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(28)

Ansøgeren hævdede, at gaspriserne i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode svingede betydeligt, og at den normale værdi burde fastsættes på månedsbasis (eller i det mindste på kvartalsbasis) snarere end på årsbasis.

(29)

Det bør bemærkes, at skønt gaspriserne svingede i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode, blev disse svingninger ikke betragtet som ekstraordinære eller særlig betydelige. Markedet for naturgas er nemlig i almindelighed karakteriseret ved temmelig betydelige prissvingninger. Ansøgeren kunne ikke påvise, at der var tale om særlige omstændigheder, og at prissvingningerne i den nuværende undersøgelsesperiode var betydeligt større end de sædvanlige svingninger. Derfor var der ingen grund til at fravige den metode, som blev anvendt i den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger. Desuden var de oplysninger, på grundlag af hvilke den normale værdi — ifølge ansøgeren — burde have været fastsat, kun delvis tilgængelige, eftersom de nødvendige oplysninger fra virksomhederne i USA, dvs. SA&G-omkostningerne samt fortjeneste, kun var tilgængelige på årsbasis. Så selv om man ville følge ansøgerens påstand, ville det ikke have været muligt at foretage en meningsfyldt beregning af en månedlig eller kvartalsvis værdi. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(30)

Ansøgeren hævdede også, at Waidhaus ikke er et passende referencemarked i betragtning af påstanden om ikke-konkurrencemæssig prisfastsættelse for gas i Tyskland og forholdene mellem parterne, som er knyttet sammen med prissammensætningen i gaseksportkontrakterne fra Rusland.

(31)

Det bør bemærkes, at den påståede ikke-konkurrencemæssige prisfastsættelse for gas på hjemmemarkedet i Tyskland under alle omstændigheder blev betragtet som irrelevant, fordi den kun vedrørte de priser, som tyske gasdistributører opkræver på hjemmemarkedet, og dette vedrører derfor slet ikke prisen for russisk gas, når den sælges til eksport i Waidhaus. Ansøgerens påstand om, at tyske veletablerede selskaber ikke har noget incitament til at opnå lave priser for gas importeret fra Rusland ved Waidhaus, er således blot en antagelse, som ikke kan dokumenteres eller har hold i virkeligheden. Disse påstande afvistes derfor.

(32)

Ansøgeren hævdede også, at hvis eksportprisen ved Waidhaus skulle anvendes, burde den russiske eksporttold på al eksport have været trukket fra Waidhaus-prisen, da salg på hjemmemarkedet ikke pålægges told.

(33)

Markedsprisen i Waidhaus, som blev betragtet som et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, er nemlig prisen efter eksportafgifter og ikke priserne før disse afgifter. Set fra køberens synspunkt er det den pris, der skal betales ved Waidhaus, der er relevant, og det er i den forbindelse irrelevant, hvor stor en andel af prisen der udgøres af eksportskat, og hvor stor en andel af prisen der går til gasleverandøren. Sidstnævnte vil på den anden side altid forsøge at maksimere prisen og dermed opkræve den højeste pris, som kunderne er villige til at betale. Da denne pris altid ligger et godt stykke over produktionsomkostningerne, således at gasleverandøren kan opnå en høj fortjeneste, er markedsprisen ikke primært påvirket af eksporttoldens størrelse, men af den pris, som markedet er villigt til at betale. Det blev derfor konkluderet, at prisen inklusive eksportskat og ikke prisen før denne skat er den normale pris på et marked underlagt markedskræfternes frie spil. Ansøgerens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(34)

I den forbindelse hævdede ansøgeren også, at den lokale distributørs fortjeneste ikke burde lægges til eksportprisen ved Waidhaus, uden dog at forklare eller påvise, hvorfor denne var af den opfattelse, at justeringen for at tage højde for den lokale distributør ville have været fejlagtig. Det var opfattelsen, at da kunderne på hjemmemarkedet købte gas fra lokale leverandører, måtte det antages, at de skulle betale de lokale distributionsomkostninger, som ikke er inkluderet i den ikke-justerede Waidhaus-pris. Derfor måtte det anses, at denne justering var berettiget, og påstanden blev følgelig afvist.

(35)

SA&G-omkostninger samt fortjeneste kunne ikke fastsættes ud fra grundforordningens artikel 2, stk. 6, indledningen, første punktum, da ansøgeren ikke havde noget hjemmemarkedssalg i Rusland af samme vare. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da kun ansøgeren var genstand for undersøgelsen. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da naturgas blandt varer af samme generelle varekategori ligeledes er langt det vigtigste råmateriale, hvorfor fremstillingsomkostningerne med stor sandsynlighed også ville skulle justeres af de i betragtning 17 omhandlede grunde. Inden for rammerne af denne fornyede undersøgelse forelå der ingen oplysninger, som muliggjorde en behørig kvantificering af en sådan justering samt fastsættelse af SA&G-omkostningerne og de relevante fortjenstmargener ved salg af disse varer efter en sådan justering. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat på grundlag af en rimelig metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(36)

Da det russiske hjemmemarked for varer af samme generelle varekategori er meget lille, var det nødvendigt at indhente oplysninger fra andre repræsentative markeder. I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder inden for sektoren for nitrogenholdige gødningsstoffer taget i betragtning. Det blev konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske (USA) producenter ville være de mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i betragtning af den store mængde pålidelige og fuldstændige finansielle oplysninger, der var offentligt tilgængelige fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Desuden viste det nordamerikanske marked et betydeligt salg på hjemmemarkedet og et betydeligt konkurrenceniveau både for nationale og udenlandske virksomheder. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der blev anset for at være blandt de største virksomheder inden for gødningssektoren med hensyn til deres salg i Nordamerika af den samme generelle varekategori (nitrogenholdige gødningsstoffer). Disse tre producenter blev anset for at være repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødninger, og deres SA&G-omkostninger samt fortjeneste var dermed repræsentative for de omkostninger og den fortjeneste, som normalt gør sig gældende for virksomheder, der har succes i denne branche. Desuden er der intet tegn på, at den således beregnede fortjeneste oversteg den fortjeneste, som normalt opnås af russiske producenter ved salg af varer af den samme generelle varekategori på det russiske hjemmemarked.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede ansøgeren den ovenfor beskrevne metode og hævdede, at den anvendte fortjenstmargen er urimelig og ekstremt høj, især i sammenligning med den fortjenstmargen, som blev anvendt i tidligere antidumpingundersøgelser vedrørende samme vare. Ansøgeren hævdede, at 2008, som var grundlaget for fastlæggelsen af SA&G samt fortjeneste, var et usædvanligt år på det amerikanske marked, fordi gaspriserne svingede meget, og priserne på gødning var usædvanligt høje, hvilket medførte usædvanligt høje fortjenester for de amerikanske producenter.

(38)

Denne undersøgelse bekræftede, at der i det store og hele ikke var tale om ændrede omstændigheder, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 9, som kunne berettige til en afvigelse fra den metode, der blev benyttet i den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger. For det første blev det fastslået, at de fortjenstmargener, som de samme amerikanske producenter opnåede før 2008, lå tæt op ad de fortjenstmargener, som de opnåede i 2008. At fortjenstniveauerne i 2008 skilte sig ud fra dem i de foregående år er desuden normalt i en markedsøkonomi, hvor omkostninger, priser og fortjenester ændrer sig over tid. Endelig er markedet for naturgas i almindelighed karakteriseret ved at være fluktuerende. En sammenligning af gasprisniveauet på de amerikanske markeder og i Waidhaus i 2008 og i de foregående år frembød ikke nogen afvigende tendens, som kunne have været årsag til abnormt høje fortjenester på det amerikanske marked. I lyset af ovenstående er det opfattelsen, at der ikke var nogen grund til at fravige den i betragtning 36 ovenfor beskrevne metode.

(39)

Ansøgeren påstod endvidere, at testen i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), om, hvorvidt den anvendte fortjenstmargen var rimelig, ikke var blevet anvendt, da fortjenstmargenen overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked, jf. artikel 2, stk. 6, litra c).

(40)

Ansøgeren forelagde ingen dokumentation til støtte for denne påstand. Da denne fornyede undersøgelse var begrænset til en konstatering af dumping, for så vidt angår ansøgeren, var der ingen tilgængelige oplysninger om andre producenter i Rusland. Det bør bemærkes, at ansøgerens omkostninger til gas har måttet afvises af ovenstående grunde, hvorimod ansøgerens egen indberettede rentabilitet på virksomhedsplan for varer solgt på hjemmemarkedet efter justering for ekstraordinære gevinster og tab i forbindelse med finansiel virksomhed er i samme størrelsesorden som de amerikanske producenters rentabilitet. Under disse omstændigheder er der ingen grund til at være af den opfattelse, at den anvendte fortjenstmargen ville overstige den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(41)

EU-erhvervsgrenen gjorde indsigelser mod ovenstående metode, for så vidt angår beregningen af SA&G-omkostninger samt fortjeneste, og påstod, at ansøgerens egne SA&G-omkostninger skulle have været anvendt. Det fremgår dog af grundforordningens artikel 2, stk. 6, at beløbene for SA&G samt fortjeneste kun skal baseres på faktiske data vedrørende den pågældende eksporterende producents produktion og salg, når salget finder sted i normal handel. Som det fremgår af betragtning 35 og 36, var dette ikke tilfældet, fordi ansøgeren ikke havde noget hjemmemarkedssalg i Rusland af samme vare. Påstanden måtte derfor afvises.

(42)

Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Unionen.

(43)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Følgelig blev der justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger og indirekte skatter, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(44)

Ansøgerens eksportsalg i nuværende undersøgelsesperiode skete gennem Agronova, den forretningsmæssigt forbundne forhandler i USA. Undersøgelsen har vist, at den forretningsmæssigt forbundne virksomheds funktioner er begrænset til at finde kunder og forhandle salgskontrakter. En kontrol viste, at Agronovas regnskaber ikke fuldt ud afspejlede alle virksomhedens aktiviteter, og der var noget, som tydede på, at skønt virksomheden ikke modtog nogen aktivitetsrelateret provision, fik den kompensation for sine aktiviteter på anden måde. Af disse grunde ansås Agronova for at have samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Eksportpriserne blev derfor justeret med en nominel provision svarende til en forhandlers sædvanlige fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(45)

Ansøgeren hævdede, at eksportprisen skulle have været justeret med en nominel provision, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for salg foretaget gennem dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed i USA, da denne virksomhed påstås at have haft funktioner, som svarer til en fuldt ud integreret eksportsalgsafdelings, og derfor ikke bør behandles som en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(46)

Dette kunne ikke bekræftes i denne undersøgelse, som afslørede, at for så vidt angår den forretningsmæssigt forbundne virksomheds funktioner og den måde, denne får kompensation for sine aktiviteter af ansøgeren, burde den forretningsmæssigt forbundne virksomhed snarere betragtes som en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(47)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(48)

Denne sammenligning viste en dumpingmargen på 22,9 %, udtrykt i procent af prisen cif Unionens grænse, ufortoldet.

(49)

Der mindes om, at den endelige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, og som omhandlet i betragtning 49 i forordning (EF) nr. 1995/2000 i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev fastsat på niveauet for den konstaterede skadesmargen, som var lavere end dumpingmargenen, da det blev anset, at en sådan lavere told ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der blev påført EU-erhvervsgrenen. På baggrund af ovenstående bør den told, der fastsættes i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, ikke være højere skadesmargenen.

(50)

Der kan ikke fastsættes nogen individuel skadesmargen i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse, da den er begrænset til en undersøgelse af dumping, for så vidt angår ansøgeren. Den dumpingmargen, der blev fastsat i forbindelse med denne undersøgelse, blev derfor sammenlignet med den skadesmargen, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Eftersom sidstnævnte var lavere end den dumpingmargen, der blev konstateret i denne undersøgelse, bør der indføres en endelig antidumpingtold for ansøgeren på niveauet for den skadesmargen, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(51)

For så vidt angår foranstaltningens form, blev det fastslået, at den ændrede antidumpingtold burde antage samme form som den told, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1995/2000. For at sikre foranstaltningernes effektivitet og forhindre enhver form for prismanipulation var det hensigtsmæssigt at indføre tolden i form et bestemt beløb pr. ton. Som følge heraf bør den antidumpingtold, der indføres på importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges til eksport til Unionen af ansøgeren, og beregnes på grundlag af skadesmargenen som fastslået i den oprindelige undersøgelse i form af et bestemt beløb pr. ton være 20,11 EUR pr. ton.

(52)

I betragtning af ovenstående opkræves antidumpingtolden for ansøgeren med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den fornyede undersøgelse blev indledt, på importen af den pågældende vare, der har været genstand for registrering i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 241/2009.

(53)

Ansøgeren og andre parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af UAN med oprindelse i bl.a. Rusland, som fremstilles og sælges til eksport til Unionen af ansøgeren, og at opkræve denne told med tilbagevirkende kraft for den import, der var gjort til genstand for registrering. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(54)

Denne fornyede undersøgelse påvirker ikke udløbsdatoen for de foranstaltninger, der er indført ved forordning (EF) nr. 1911/2006, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(55)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav ansøgeren et tilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8. Ansøgeren anførte, at tilbuddet ville blive afgivet ud fra den rimelige forventning, at nogle af de påstande, denne havde fremført efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, ville blive accepteret og ville føre til en mindsteimportpris, som ansøgeren kunne bruge. Eftersom ingen af de bemærkninger, ansøgeren fremsatte, imidlertid fandtes berettigede, og da ansøgeren ikke forekommer interesseret i at tilbyde en mindsteimportpris på grundlag af den skadestærskel, som blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, blev det betragtet som unødvendigt at gennemføre nogen yderligere detaljeret analyse af, om tilsagnet kunne godtages —

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/12

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1338/2006 (2) indførte Rådet, efter en undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«), en endelig antidumpingtold på importen af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). De gældende foranstaltninger består af en endelig landsdækkende værditold på 58,9 %.

(2)

Efter indførelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledningen af en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen var baseret på en påstand om, at den eksporterende producent Henan Prosper Skins and Leather Enterprise Co. Ltd. (»ansøgeren«):

(3)

Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EU-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 573/2009 (3) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1338/2006 for så vidt angår ansøgeren.

(4)

I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 573/2009 blev den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1338/2005 på importen af semsgarvet læder (vaskeskind), produceret af ansøgeren, ophævet. Samtidig blev toldmyndighederne pålagt at tage de nødvendige skridt til at registrere importen af semsgarvet læder (vaskeskind), der var produceret af ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(5)

Den vare, der er omfattet af den igangværende undersøgelse, er semsgarvet læder (vaskeskind), som defineret i den oprindelige undersøgelse, dvs. semsgarvet læder (vaskeskind) og en kombination af semsgarvet læder (vaskeskind), også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder og en kombination af semsgarvet »crust« læder (»semsgarvet læder (vaskeskind) «) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90.

(6)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(7)

Undersøgelsen af dumpingaspektet omfattede perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 (»den fornyede undersøgelsesperiode«).

(8)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Ved gennemgangen af ansøgerens spørgeskemabesvarelse i forbindelse med et kontrolbesøg afgav ansøgeren urigtige og vildledende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1. Herudover besluttede ansøgeren at indstille samarbejdet, og gennemgangen måtte afsluttes uden at være blevet fuldført. Den 21. september 2009 trak ansøgeren formelt sin anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) tilbage.

(9)

Ansøgeren blev informeret om, at hans indgivne oplysninger ikke ansås for troværdige, og at de ville blive afvist, og han blev opfordret til at indgive nærmere oplysninger inden for en given tidsfrist i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 4. Ansøgeren indgav ikke yderligere oplysninger.

(10)

På baggrund af ovenstående og til trods for at ansøgeren havde trukket anmodningen tilbage, fandtes det hensigtsmæssigt at fortsætte undersøgelsen på eget initiativ og træffe afgørelse for så vidt angår ansøgeren på grundlag af de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(11)

I mangel af andre oplysninger fastsættes ansøgerens told til den landsdækkende toldsats.

(12)

På baggrund af ovenstående konklusioner blev det besluttet, at import til Unionen af semsgarvet læder (vaskeskind) og en kombination af semsgarvet læder (vaskeskind), også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder og en kombination af semsgarvet »crust« læder, som i øjeblikket henhører under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fremstillet af Henan Prosper Skins & Leather Enterprise Co., Ltd. (Taric-tillægskode A957) og solgt til eksport til Unionen, burde pålægges en antidumpingtold svarende til den sats, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1338/2006 og pålagt alle virksomheder i Folkerepublikken Kina. Ligeledes blev det besluttet, at antidumpingsatsen burde genindføres og opkræves med tilbagevirkende kraft på al import af den pågældende vare, der var gjort til genstand for registrering i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 573/2009.

(13)

Ansøgeren, EU-erhvervsgrenen og repræsentanter for det pågældende eksportland blev informeret om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der førte til ovenstående konklusion, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der var af en sådan art, at de berettigede til en ændring af ovennævnte konklusion.

(14)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor de foranstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1338/2006, udløber i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/15

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/17

(1)

Der bør fastlægges kriterier, således at medlemsstaterne kan fravige de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtage alternative sikkerhedsforanstaltninger, som tilvejebringer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, på grundlag af en [lokal] risikovurdering. Sådanne alternative foranstaltninger bør være begrundet i luftfartøjets størrelse eller i forhold vedrørende operationernes eller andre relevante aktiviteters karakter, omfang eller hyppighed. De kriterier, der bør fastlægges, bør derfor også være begrundet i disse hensyn.

(2)

I overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EF) nr. 300/2008 anvendes bilaget til ovennævnte forordning fra den dato, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, dog ikke senere end 24 måneder efter, at forordning (EF) nr. 300/2008 er trådt i kraft. Derfor bør anvendelsen af de kriterier, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 300/2008, udsættes, indtil der er vedtaget gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 4, stk. 3, dog ikke længere end til den 29. april 2010.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

1)

luftfartøjer med højeste tilladte startvægt på under 15 000 kilogram

2)

helikoptere

3)

flyvninger med henblik på retshåndhævelse

4)

flyvninger med henblik på brandbekæmpelse

5)

flyvninger med henblik på ambulancetjeneste, nødberedskab eller redningstjeneste

6)

flyvninger med henblik på forskning og udvikling

7)

flyvninger med henblik på arbejdsflyvning

8)

flyvninger med henblik på humanitær bistand

9)

flyvninger, som opereres af luftfartsselskaber, flyfabrikanter eller vedligeholdelsesvirksomheder, og som ikke transporterer passagerer, bagage, fragt eller post

10)

flyvninger med luftfartøjer med højeste tilladte startvægt på under 45 500 kilogram med henblik på befordring af eget personale eller befordring af passagerer eller varer uden vederlag som led i virksomhedsdriften.

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/18

(1)

I protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3) og protokol 3 til EØS-aftalen (4) fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2)

I protokol 3 til EØS-aftalen, ændret ved afgørelse nr. 138/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg (5), er der fastsat en nultoldsats for visse former for vand tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, henhørende under KN-kode 2202 10 00, og visse andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker, henhørende under KN-kode ex 2202 90 10.

(3)

Nultoldsatsen for dette vand og disse andre drikkevarer er blevet midlertidigt suspenderet for Norge ved aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (6), i det følgende benævnt »aftalen«, godkendt ved Rådets afgørelse 2004/859/EF. I henhold til punkt IV i det godkendte referat til aftalen er toldfri indførsel af varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 og ex 2202 90 10 med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent, mens indførsel ud over kontingentet belægges med told.

(4)

I henhold til punkt IV, tredje led, sidste punktum, i det godkendte referat til aftalen får de pågældende varer ubegrænset toldfri adgang til EU, hvis kontingentet ikke er blevet opbrugt senest den 31. oktober i det foregående år. Ifølge de statistikker, der er indberettet til Kommissionen, var det årlige kontingent for 2009 for de pågældende varer, som blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 89/2009 (7), ikke blevet opbrugt den 31. oktober 2009. De pågældende varer bør derfor få ubegrænset toldfri adgang til EU fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010.

(5)

Det er derfor nødvendigt at ophæve den midlertidige suspension af toldfriheden i henhold til protokol nr. 2.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/20

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilag XVII anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2006, 2007 og 2008 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for pærer, citroner, æbler og courgetter.

(3)

Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/22

(1)

EU har siden 1990 finansieret medlemsstaternes kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål, der er fastsat navnlig i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (2).

(2)

Forordning (EF) nr. 861/2006 indeholder bl.a. bestemmelser om EF-finansieringsforanstaltninger til dækning af udgifterne til kontrol, inspektion og overvågning af fiskeriet for perioden 2007-2013. Kommissionens forordning (EF) nr. 391/2007 (3) fastsætter gennemførelsesbestemmelser til sådanne foranstaltninger.

(3)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal medlemsstaterne have klare fingerpeg om de regler, der gælder for modtagelse af EF-støtte til dækning af udgifterne til fiskerikontrol og håndhævelse.

(4)

Reglerne vedrørende EU's finansielle bidrag til nationale kontrolprogrammer bør forenkles og præciseres.

(5)

Anmodninger om godtgørelse af udgifter skal knyttes til netop den kommissionsbeslutning, der har godkendt det projekt, for hvilket der anmodes om godtgørelse af udgifter.

(6)

Der bør fastsættes særlige regler for støtteberettigelsen for udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der medfinansieres under flere successive kommissionsbeslutninger.

(7)

Anmodninger om godtgørelse af udgifter for de enkelte projekter kan sendes til Kommissionen, inden et projekt er afsluttet. Medlemsstaterne bør derfor anmode om godtgørelse inden for en vis tidsfrist efter den dato, hvor udgiften er blevet afholdt, ellers anses den for ikke at være støtteberettiget.

(8)

Forordning (EF) nr. 391/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse dermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

1)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

»2.   Godtgørelsen udbetales i euro på grundlag af vekselkursen for euroen, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den måned, hvor fakturaen registreres i regnskabssystemet af Kommissionens anvisningsberettigede tjeneste.«

4)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

5)

I bilag VI affattes litra d), nr. vii), således:

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/24

(1)

Ved forordning (EF) nr. 517/94 er der fastsat kvantitative kontingenter for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande, som tildeles i overensstemmelse med »først-til-mølle-princippet«.

(2)

I henhold til forordningen er det under visse omstændigheder muligt at anvende andre tildelingsmetoder, at opdele kontingenterne i dele eller at forbeholde en vis andel af et specifikt kvantitativt loft til ansøgninger, der støttes af dokumentation for tidligere importresultater.

(3)

Reglerne for forvaltning af de kontingenter, der er fastsat for 2010, bør vedtages inden kontingentårets begyndelse for ikke at forstyrre kontinuiteten i handelsstrømmen.

(4)

De foranstaltninger, der er vedtaget i tidligere år, som f.eks. i Kommissionens forordning (EF) nr. 1164/2008 af 24. november 2008 om regler for forvaltning og fordeling af tekstilkontingenter, der er fastsat for 2009 i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 517/94 (2), har vist sig at være tilfredsstillende, og det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage lignende regler for 2010.

(5)

For at tilfredsstille det størst mulige antal erhvervsdrivende er det hensigtsmæssigt at gøre tildelingsmetoden efter »først til mølle-princippet« mere fleksibel ved at lægge loft over de mængder, der kan tildeles hver enkelt erhvervsdrivende efter denne metode.

(6)

For at sikre en vis kontinuitet i handelen og en effektiv forvaltning af kontingenterne bør de erhvervsdrivende have mulighed for at lade deres første ansøgning om importbevilling for 2010 svare til de mængder, som de indførte i 2009.

(7)

For at udnytte mængderne optimalt bør en erhvervsdrivende, der har opbrugt mindst halvdelen af den allerede bevilgede mængde, kunne ansøge om en supplerende mængde, forudsat at der er mængder til rådighed inden for kontingenterne.

(8)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør importbevillingerne være gyldige i ni måneder regnet fra udstedelsesdatoen, dog kun til udgangen af året. Medlemsstaterne bør først udstede bevillinger, når de har modtaget underretning fra Kommissionen om, at der er mængder til rådighed, og kun hvis den erhvervsdrivende kan godtgøre, at der foreligger en kontrakt og, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, kan attestere, at han ikke allerede har fået tildelt en fællesskabsimportbevilling i medfør af denne forordning for de pågældende kategorier og lande. De kompetente nationale myndigheder bør dog bemyndiges til på de pågældende importørers anmodning at forlænge gyldighedsperioden med tre måneder og indtil den 31. marts 2011, hvis mindst halvdelen af bevillingen er blevet udnyttet på anmodningstidspunktet.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det tekstiludvalg, der er nedsat i medfør af artikel 25 i forordning (EF) nr. 517/94 —

a)

kan bevise, at der foreligger en kontrakt for levering af de pågældende varer, og

b)

skriftligt attesterer, at han for så vidt angår de pågældende kategorier og lande:

19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/32

(1)

De fælles regler for indførsel af visse tekstilvarer fra tredjelande bør ajourføres for at tage hensyn til den seneste udvikling på flere områder.

(2)

Den bilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer, der er i kraft til 31. december 2009, vil ikke blive fornyet.

(3)

Ændringer til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2) påvirker også visse koder i bilag I til forordning (EØF) nr. 3030/93.

(4)

Forordning (EØF) nr. 3030/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 —