9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1197/2009

af 30. november 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 2115/2005 om en genopretningsplan for hellefisk inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 af 20. december 2005 (1) gennemføres en genopretningsplan for hellefisk vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (i det følgende benævnt »NAFO«).

(2)

På sit 29. årsmøde i september 2007 vedtog NAFO en række ændringer til genopretningsplanen. Disse ændringer vedrører skærpede foranstaltninger i forbindelse med fangstrapportering og yderligere kontrolforanstaltninger med henblik på at skærpe inspektionen på havet af fartøjer, der sejler ind i eller ud af det NAFO-regulerede område.

(3)	Det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 2115/2005, så ændringerne til genopretningsplanen kan gennemføres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2115/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende artikel indsættes: »Artikel 5a Indsejling i det NAFO-regulerede område 1.   Fiskerfartøjer, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, må kun sejle ind i det NAFO-regulerede område for at fiske efter hellefisk, hvis de: a) har under 50 tons fangst om bord, uanset fangstens art, eller b) følger proceduren i stk. 2, 3 og 4. 2.   Hvis et fiskerfartøj har fangster på 50 tons eller derover om bord fra andre områder end det NAFO-regulerede område, skal det via e-mail eller fax senest 72 timer før indsejling i det NAFO-regulerede område meddele NAFO's sekretariat: a) fangstmængden om bord b) positionen (bredde/længde), hvor fartøjsføreren skønner, at fartøjet vil begynde at fiske, og c) det forventede tidspunkt for ankomst til positionen. 3.   Hvis et inspektionsskib på baggrund af meddelelsen omhandlet i stk. 2 tilkendegiver, at det agter at gennemføre en inspektion, meddeler det fiskerfartøjet koordinaterne på et kontrolsted, hvor inspektion skal finde sted. Kontrolstedet må ikke være mere end 60 sømil væk fra den position, hvor føreren af fiskerfartøjet skønner, at fartøjet vil begynde at fiske. 4.   Et fiskerfartøj, som omhandlet i stk. 2, kan begynde at fiske i ethvert af følgende tilfælde: a) hvis det fra NAFO's sekretariat får meddelelse om, at det kan begynde at fiske b) hvis inspektionsfartøjet efter en inspektion udført i henhold til stk. 3 giver fiskerfartøjet tilladelse til at begynde at fiske c) hvis inspektionsfartøjet ikke har indledt inspektionen senest tre timer efter, at fiskerfartøjet er ankommet til det kontrolsted, der er udpeget i henhold til stk. 3 d) hvis det på det tidspunkt, hvor det sejler ind i det NAFO-regulerede område, ikke får meddelelse fra NAFO's sekretariat eller et inspektionsfartøj om, at et inspektionsfartøj agter at foretage inspektion i henhold til stk. 3.«

2)

I artikel 6 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, litra b), affattes således: »b) mængderne af hellefisk hver femte dag, herunder nulfangst. Denne meddelelse sendes første gang senest ved slutningen af den tiende dag efter, at fartøjet sejlede ind i NAFO-underområde 2 og NAFO-afsnit 3 KLMNO.« b) Stk. 2 og 3 affattes således: »2.   Medlemsstaterne skal, når de modtager meddelelser som omhandlet i stk. 1, videresende sådanne meddelelser til Kommissionen. Kommissionen skal øjeblikkeligt videresende meddelelsen omhandlet i stk. 1, litra b), til NAFO's sekretariat. 3.   Når de fangster af hellefisk, der er givet meddelelse om i henhold til stk. 2, skønnes at udgøre 75 % af medlemsstatens kvote, skal fartøjsførerne indsende meddelelser som omhandlet i stk. 1, litra b), hver tredje dag.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 340 af 23.12.2005, s. 3.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/3

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/139/EF

af 25. november 2009

om foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets direktiv 93/34/EØF af 14. juni 1993 om foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Direktiv 93/34/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (5), og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af to- og trehjulede motordrevne køretøjer med hensyn til foreskrevne påskrifter og skilte. Disse tekniske forskrifter vedrører tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle typer motorkøretøjer kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2002/24/EF. Bestemmelserne i direktiv 2002/24/EF, som vedrører systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer, finder derfor også anvendelse på nærværende direktiv.

(3)

Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at visse medlemsstater, for så vidt angår foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer, på et ikke-diskriminerende grundlag kan bibeholde præceptive særbestemmelser med henblik på anvendelse af færdselsreglerne, forudsat at disse særkrav vedrører brugen af de pågældende køretøjer og ikke indebærer sådanne ændringer i deres konstruktion, at det vil forhindre EF-typegodkendelse af denne type køretøjer.

(4)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv gælder for foreskrevne påskrifter og skilte på alle typer køretøjer som er omhandlet i artikel 1 i direktiv 2002/24/EF.

Artikel 2

Proceduren for meddelelse af EF-typegodkendelse for så vidt angår foreskrevne påskrifter og skilte på et to- og trehjulet motordrevet køretøj samt betingelserne for fri bevægelighed for nævnte køretøjer er de i henholdsvis kapitel II og III i direktiv 2002/24/EF fastsatte.

Artikel 3

De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse forskrifterne i bilag I til den tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2002/24/EF.

Artikel 4

1.   For så vidt angår to- og trehjulede motorkøretøjer, som opfylder forskrifterne i dette direktiv, kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører foreskrevne påskrifter og skilte, nægte at udstede EF-typegodkendelse eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne køretøjer.

2.   Medlemsstaterne skal af grunde, der vedrører foreskrevne påskrifter og skilte, nægte at udstede EF-typegodkendelse til en ny type to- eller trehjulet motordrevet, som ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Direktiv 93/34/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes fra den 1. juni 2010.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 41.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 18.11.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.

(3)  EFT L 188 af 29.7.1993, s. 38.

(4)  Se bilag II, del A.

(5)  EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1.

---

---

---

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/12

---

RÅDETS BESLUTNING

af 26. november 2009

om Det Europæiske Fællesskabs holdning til genforhandlingen af den monetære aftale med Republikken San Marino

(2009/904/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 111, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Fællesskabet har siden euroens indførelse haft kompetence for monetære spørgsmål og valutakursspørgsmål.

(2)	Det påhviler Rådet at fastlægge arrangementer for forhandling og indgåelse af aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørende valutakursordninger.

(3)	Den Italienske Republik indgik på Fællesskabets vegne en monetær aftale med Republikken San Marino den 29. november 2000.

(4)	Rådet opfordrede i sine konklusioner af 10. februar 2009 Kommissionen til at undersøge, hvordan de eksisterende aftaler fungerer, og til at overveje, om lofterne for udstedelse af mønter bør forhøjes.

(5)

Kommissionen konkluderede i sin meddelelse om, hvordan de monetære aftaler med Monaco, San Marino og Vatikanstaten har fungeret, at den monetære aftale med Republikken San Marino i den nuværende form bør ændres, således at der sikres en mere ensartet tilgang i forbindelserne mellem Fællesskabet og de lande, som har undertegnet en monetær aftale.

(6)

Den monetære aftale med Republikken San Marino bør derfor genforhandles hurtigst muligt, således at den nye ordning træder i kraft den 1. januar 2010 samtidig med de nye regler vedrørende indførelsen af euromønter, der er fastlagt i Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (1), der blev godkendt af Rådet i dets konklusioner af 10. februar 2009 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den Italienske Republik meddeler Republikken San Marino, at der er behov for at ændre den nuværende monetære aftale mellem Den Italienske Republik, på Fællesskabets vegne, og Republikken San Marino (herefter »aftalen«) hurtigst muligt, og tilbyder genforhandling af de relevante bestemmelser i aftalen.

Artikel 2

Ved genforhandlingen af aftalen med Republikken San Marino søger Fællesskabet at opnå følgende ændringer:

a)	Aftalen skal indgås mellem Fællesskabet og Republikken San Marino. Aftaleteksten skal bestå af en kodificeret udgave af den nuværende aftale med de indførte ændringer.

b)

Republikken San Marino forpligter sig til ved hjælp af direkte gennemførelse eller eventuelle tilsvarende tiltag at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger: — til at anvende al relevant fællesskabslovgivning for bank- og finanssektoren, navnlig lovgivning vedrørende de pågældende institutioners aktiviteter og overvågning, — til at anvende al relevant fællesskabslovgivning om forebyggelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig og forfalskning af kontanter og andre betalingsmidler, om medaljer og møntefterligninger og om statistiske indberetningskrav. Republikken San Marino sikrer, at al relevant fællesskabslovgivning for bank- og finanssektoren gennemføres på dets område før den 1. januar 2015. Aftalen skal indeholde et bilag med angivelse af fristerne for indførelsen af sådanne foranstaltninger.

c)

Metoden for fastlæggelsen af lofterne for San Marinos udstedelse af euromønter skal revideres. De nye lofter beregnes efter en metode, hvor en fast del, som tager sigte på at undgå en for stor numismatisk spekulation i San Marinos mønter ved at dække møntsamlermarkedets efterspørgsel, kombineres med en variabel del, der beregnes som Den Italienske Republiks gennemsnitlige møntudstedelse pr. indbygger i år n-1 multipliceret med antallet af indbyggere i Republikken San Marino.

d)

Der nedsættes et blandet udvalg til at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af aftalen. Det består af repræsentanter for Republikken San Marino, Den Italienske Republik, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB). Udvalget skal have mulighed for hvert år at revidere den faste del for at tage hensyn til inflationen og udviklingen på møntsamlermarkedet. Det træffer beslutninger ved enstemmighed. Den blandede udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

e)

Republikken San Marinos euromønter udstedes af Instituto Poligrafico e Zecca dello Stato. Republikken San Marino skal dog have mulighed for at indgå kontrakt med en anden af Den Europæiske Unions møntanstalter, der præger euromønter, med det blandede udvalgs godkendelse. Mængden af mønter, som udstedes af Republikken San Marino, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Den Italienske Republik, med henblik på ECB's godkendelse af den samlede mængde udstedte mønter.

f)

De Europæiske Fællesskabers Domstol vælges som den instans, der skal bilægge eventuelle tvister i forbindelse med aftalens anvendelse. Hvis Fællesskabet eller Republikken San Marino finder, at den anden part ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til den monetære aftale, kan de hver især indbringe sagen for Domstolen. Domstolens dom er bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for en frist, som Domstolen fastlægger i sin dom. Hvis Fællesskabet eller Republikken San Marino ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen inden for den fastlagte frist, kan den anden part straks bringe aftalen til ophør.

Artikel 3

Forhandlingerne med Republikken San Marino føres af Den Italienske Republik og Kommissionen på Fællesskabets vegne. Den Italienske Republik og Kommissionen har beføjelse til at parafere aftalen på Fællesskabets vegne. ECB tilknyttes forhandlingerne fuldt ud, og dens samtykke kræves for så vidt angår spørgsmål, der falder inden for dens kompetenceområde. Den Italienske Republik og Kommissionen forelægger udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) til udtalelse.

Artikel 4

Efter aftalens parafering er Kommissionen berettiget til at indgå aftalen på Fællesskabets vegne, medmindre EFC eller ECB er af den opfattelse, at aftalen bør forelægges for Rådet.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik, Kommissionen og ECB.

---

(1)  EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/14

---

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2009/905/RIA

af 30. november 2009

om akkreditering af leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og c), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Sverige og Kongeriget Spanien (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Union har sat sig som målsætning at opretholde og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; fælles handling mellem medlemsstaterne vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager skal tilvejebringe et højt tryghedsniveau.

(2)

Dette mål skal nås ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet gennem et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, samtidig med at de principper og regler vedrørende menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten, som EU bygger på, og som medlemsstaterne har til fælles, skal overholdes.

(3)

Udveksling af oplysninger og efterretninger om kriminalitet og kriminelle aktiviteter er afgørende for, at det kan lykkes de retshåndhævende myndigheder at forebygge, afsløre og efterforske kriminalitet og kriminelle aktiviteter. Fælles handling vedrørende politisamarbejde i henhold til traktatens artikel 30, stk. 1, litra a), indebærer, at det er nødvendigt at behandle relevante oplysninger, som bør være omfattet af passende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

(4)	Den intensiverede udveksling af oplysninger i forbindelse med kriminalteknisk bevismateriale og den øgede anvendelse af bevismateriale fra én medlemsstat i en anden medlemsstats retsprocedurer gør det særligt påkrævet at fastsætte fælles standarder for leverandører af kriminaltekniske ydelser.

(5)	Oplysninger fra kriminaltekniske procedurer i én medlemsstat kan for øjeblikket være forbundet med en vis usikkerhed i en anden medlemsstat med hensyn til, den måde hvorpå et element er blevet behandlet, hvilke metoder der er anvendt, og hvordan resultaterne er blevet fortolket.

(6)

I punkt 3.4, litra h), i Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haagprogrammet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (2) understregede medlemsstaterne behovet for en definition af kvalitetsstandarderne i de retsmedicinske laboratorier senest i 2008.

(7)	Det er særlig vigtigt at indføre fælles standarder for leverandører af kriminaltekniske ydelser, når det drejer sig om så følsomme personoplysninger som dna-profiler og fingeraftryksoplysninger.

(8)

I henhold til artikel 7, stk. 4, i Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (3), træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre integriteten af de dna-profiler, der er stillet til rådighed for eller fremsendt til andre medlemsstater med henblik på sammenligning, og til at sikre, at disse foranstaltninger overholder internationale standarder som f.eks. EN ISO/IEC 17025 »generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence« (herefter »EN ISO/IEC 17025«).

(9)	Dna-profiler og fingeraftryksoplysninger anvendes ikke kun i straffesager, men er også afgørende for identificeringen af ofre, navnlig efter katastrofer.

(10)	Akkreditering af leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter, er et vigtigt skridt i retning af en sikrere og mere effektiv udveksling af kriminaltekniske oplysninger inden for Unionen.

(11)

Akkreditering foretages af det nationale akkrediteringsorgan, som har enekompetence til at vurdere, om et laboratorium opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder. Et akkrediteringsorgan bemyndiges af staten. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (4) indeholder detaljerede bestemmelser om sådanne nationale akkrediteringsorganers kompetence. Bl.a. regulerer artikel 7 i den nævnte forordning akkreditering på tværs af grænserne i tilfælde, hvor der anmodes om akkreditering ved et andet nationalt akkrediteringsorgan.

(12)

Der findes ikke nogen aftale om anvendelse af en fælles akkrediteringsstandard for analyse af videnskabeligt bevismateriale, og det er en mangel, der bør afhjælpes; det er derfor nødvendigt at vedtage et retligt bindende instrument om akkreditering af alle leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter. Akkreditering giver de nødvendige garantier for, at laboratorieaktiviteter udføres i overensstemmelse med de relevante internationale standarder, især EN-ISO/IEC 17025 samt relevante gældende retningslinjer.

(13)	En akkrediteringsstandard gør det muligt for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, at anmode om supplerende standarder for laboratorieaktiviteter inden for deres nationale jurisdiktioner.

(14)	Akkreditering vil hjælpe med til at skabe gensidig tillid til gyldigheden af de anvendte grundlæggende analysemetoder. Akkrediteringen nævner ikke, hvilken metode der skal anvendes, men kun at den anvendte metode skal være passende til formålet.

(15)

Foranstaltninger, der træffes uden for et laboratorium, hører ikke under denne rammeafgørelses anvendelsesområde. F.eks. er hverken fingeraftryksoplysninger eller foranstaltninger, der træffes på hændelses- eller gerningsstedet eller kriminaltekniske analyser, der udføres uden for laboratorier, omfattet af dens anvendelsesområde.

(16)	Denne rammeafgørelse tager ikke sigte på at harmonisere nationale regler vedrørende den juridiske vurdering af kriminalteknisk bevismateriale.

(17)

Denne afgørelse berører ikke gyldigheden, der er fastlagt i overensstemmelse med gældende nationale regler, af resultaterne af laboratorieaktiviteter, der er udført inden gennemførelsen heraf, selv om leverandøren af kriminaltekniske ydelser ikke var akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Formål

1.   Formålet med denne rammeafgørelse er at sikre, at resultaterne af laboratorieaktiviteter udført af akkrediterede leverandører af kriminaltekniske ydelser i én medlemsstat af de myndigheder, der har ansvaret for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger, anerkendes som lige så pålidelige som resultaterne af laboratorieaktiviteter udført af leverandører af kriminaltekniske ydelser, der er akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025, i enhver anden medlemsstat.

2.   Dette mål nås ved at sikre, at leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter, akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i overensstemmelse med EN-ISO/IEC 17025.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på laboratorieaktiviteter, der resulterer i:

a)	en dna-profil, og

b)	fingeraftryksoplysninger.

Artikel 3

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

a)

»laboratorieaktivitet«: enhver foranstaltning, der træffes i et laboratorium i forbindelse med lokalisering og indsamling af spor på genstande samt udvikling, analyse og fortolkning af kriminalteknisk bevismateriale med henblik på at afgive ekspertudtalelser eller udveksle kriminalteknisk bevismateriale

b)	»resultater af laboratorieaktiviteter«: analytisk output og fortolkning i direkte forbindelse hermed

c)	»leverandør af kriminaltekniske ydelser«: en offentlig eller privat organisation, der udfører kriminaltekniske laboratorieaktiviteter efter anmodning fra kompetente retshåndhævende eller retlige myndigheder

d)	»nationalt akkrediteringsorgan«: det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008

e)	»dna-profil«: en bogstav- eller nummerkode, der repræsenterer en række identifikationskendetegn ved den ikke-kodende del af en analyseret menneskelig dna-prøve, dvs. den særlige molekylestruktur på de forskellige dna-loci

f)	»fingeraftryksoplysninger«: fingeraftryksbilleder, latente fingeraftryksbilleder, håndfladeaftryk, latente håndfladeaftryk og skabeloner af sådanne billeder (kodede minutiae).

Artikel 4

Akkreditering

Medlemsstaterne sikrer, at deres leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter, akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i overensstemmelse med EN-ISO/IEC 17025.

Artikel 5

Anerkendelse af resultater

1.   Hver medlemsstat sikrer, at resultaterne fra akkrediterede leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter i andre medlemsstater, af de af dens myndigheder, der har ansvaret for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger, anerkendes som lige så pålidelige som resultaterne fra indenlandske leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører laboratorieaktiviteter, og som er akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025.

2.   Denne rammeafgørelse berører ikke nationale regler vedrørende den juridiske vurdering af bevismateriale.

Artikel 6

Omkostninger

1.   Hver medlemsstat afholder eventuelle offentlige omkostninger som følge af denne rammeafgørelse i henhold til deres nationale bestemmelser.

2.   Kommissionen undersøger mulighederne for at yde finansiel støtte over Den Europæiske Unions almindelige budget til relaterede nationale og tværnationale projekter, der skal bidrage til gennemførelsen af denne rammeafgørelse, bl.a. med henblik på udveksling af erfaringer, formidling af knowhow og præstationsprøvninger.

Artikel 7

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelses bestemmelser om dna-profiler senest 30. november 2013.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelses bestemmelser om fingeraftryksoplysninger senest 30. november 2015.

3.   Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret, senest 30. maj 2016.

4.   På baggrund af de i stk. 3 omhandlede oplysninger og andre oplysninger, som medlemsstaterne fremsender efter anmodning, forelægger Kommissionen inden den 1. juli 2018 Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af denne rammeafgørelse.

5.   Rådet undersøger inden udgangen af 2018, i hvilket omfang medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 174 af 28.7.2009, s. 7.

(2)  EUT C 198 af 12.8.2005, s. 1.

(3)  EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12.

(4)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/17

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1198/2009

af 8. december 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 9. december 2009.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/19

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1199/2009

af 8. december 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1159/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. december 2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Importtolden for korn, som gælder fra den 1. december 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2009 (3).

(2)	Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1159/2009.

(3)	Forordning (EF) nr. 1159/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 1159/2009 affattes som angivet i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 9. december 2009.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

(3)  EUT L 314 af 1.12.2009, s. 3.

---

---

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/22

---

RÅDETS AFGØRELSE 2009/906/FUSP

af 8. december 2009

om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28 og artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 19. november 2007 vedtog Rådet fælles aktion 2007/749/FUSP om oprettelse af en europæisk politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH) (1). Den fælles aktion udløber den 31. december 2009.

(2)	EUPM's kommando- og kontrolstruktur bør ikke berøre missionschefens kontraktmæssige ansvar over for Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af EUPM's budget.

(3)	vagtkapaciteten bør aktiveres med henblik på EUPM.

(4)	EUPM gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Missionen

1.   Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH), som blev oprettet ved fælles aktion 2002/210/FUSP (2), videreføres fra den 1. januar 2010.

2.   EUPM skal operere i overensstemmelse med missionsbeskrivelsen i artikel 2 og udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 2

Missionsbeskrivelse

Som del af den generelle retsstatstilgang i BiH og i regionen støtter EUPM primært relevante retshåndhævende myndigheder i BiH i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption, navnlig med fokus på landsdækkende retshåndhævende myndigheder, bedre interaktion mellem politi og anklagemyndighed og fremme af regionalt og internationalt samarbejde, idet der samtidig opretholdes yderligere kapaciteter på områderne politireform og ansvarliggørelse.

EUPM yder EU's særlige repræsentant (EUSR) operationel rådgivning for at støtte ham i hans rolle. Via sit arbejde og netværk i landet bidrager EUPM til den overordnede indsats for at sikre, at EU er fuldt informeret om udviklingen i BiH.

EUPM fungerer i overensstemmelse med de generelle målsætninger i bilag 11 til den generelle rammeaftale for fred i Bosnien-Hercegovina, og formålet med EUPM støttes af fællesskabsinstrumenterne.

Artikel 3

Missionens nøgleopgaver

For at gennemføre missionen har EUPM følgende nøgleopgaver:

1)	at styrke den operationelle kapacitet og den fælles kapacitet hos de retshåndhævende myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption

2)	at yde bistand og støtte i forbindelse med planlægning og gennemførelse af efterforskninger i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption som led i en systematisk tilgang

3)	at yde bistand og fremme udvikling af BiH's kriminalefterforskningskapaciteter

4)	at forbedre samarbejdet mellem politi og anklagemyndighed

5)	at styrke samarbejdet mellem politi og straffesystem

6)	at bidrage til at sikre en passende grad af ansvarliggørelse.

Artikel 4

Missionens struktur

1.   EUPM skal have følgende struktur:

a)	et hovedkvarter i Sarajevo bestående af missionschefen og et personale som fastsat i operationsplanen (OPLAN)

b)	fire regionale kontorer i Sarajevo, Banja Luka, Mostar og Tuzla

c)

samplacering hos de relevante retshåndhævende myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption på øverste ledelsesniveau eller andre centrale niveauer, hvis det findes nødvendigt (efterretningstjenesten, grænsepolitiet, myndigheden for indirekte beskatning, direktoratet for politisamarbejde, den offentlige anklager).

2.   Disse elementer vil blive yderligere udarbejdet i detaljer i OPLAN. Rådet godkender operationskonceptet (CONOPS) og OPLAN.

Artikel 5

Den øverstbefalende for den civile operation

1.   Direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse (CPCC) er den øverstbefalende for den civile operation for EUPM.

2.   Den øverstbefalende for den civile operation skal under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under den overordnede myndighed af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) udøve kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med EUPM.

3.   Den øverstbefalende for den civile operation sikrer korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og ved at yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.

4.   Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt den udstationerende stats nationale myndigheders eller den pågældende EU-institutions kommando. Nationale myndigheder overfører den operative kontrol (OPCON) med deres personale, hold og enheder til den øverstbefalende for den civile operation.

5.   Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar med henblik på at sikre, at EU opfylder sin pligt til at tage vare på personalet.

6.   Den øverstbefalende for den civile operation og EUSR konsulterer om nødvendigt hinanden.

Artikel 6

Missionschefen

1.   Missionschefen påtager sig ansvaret for og har kommando over og kontrol med EUPM i indsatsområdet.

2.   Missionschefen har kommando over og kontrol med personale, hold og enheder fra de bidragende stater, som udpeget af den øverstbefalende for den civile operation, tillige med det administrative og logistiske ansvar, herunder for aktiver, ressourcer og oplysninger, som er stillet til rådighed for EUPM.

3.   Missionschefen giver instrukser til hele EUPM's personale med henblik på en effektiv gennemførelse af EUPM i indsatsområdet, idet vedkommende varetager koordinationen og den daglige ledelse i overensstemmelse med instrukserne på strategisk niveau fra den øverstbefalende for den civile operation.

4.   Missionschefen har ansvaret for gennemførelsen af EUPM's budget. Missionschefen undertegner med henblik herpå en kontrakt med Kommissionen.

5.   Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet. For udstationeret personale iværksættes disciplinære sanktioner af den relevante nationale myndighed eller EU-myndighed.

6.   Missionschefen repræsenterer EUPM i operationsområdet og sikrer, at EUPM er tilstrækkeligt synlig.

7.   Missionschefen koordinerer om nødvendigt med andre EU-aktører på stedet. Missionschefen får med forbehold af kommandovejen lokal politisk vejledning fra EUSR.

Artikel 7

EUPM's personale

1.   Antallet af medarbejdere i EUPM og deres kompetence skal være i overensstemmelse med missionsbeskrivelsen i artikel 2, nøgleopgaverne for missionen i artikel 3 og strukturen i artikel 4.

2.   EUPM består primært af personale udstationeret af medlemsstaterne eller EU-institutionerne. Den enkelte medlemsstat eller EU-institution afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, den har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra deployeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge, samt afsavns- og faretillæg.

3.   Internationalt civilt personale og lokalt personale kan også efter behov kontraktansættes af EUPM, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke stilles til rådighed af personale udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i særlig begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgninger fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.

4.   Alt personale skal overholde de missionsspecifikke minimumsoperationsstandarder i relation til sikkerhed samt missionssikkerhedsplanen, der støtter EU’s feltsikkerhedspolitik. For så vidt angår beskyttelse af EU's klassificerede informationer, som medarbejderne får kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, skal de overholde de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (3) (i det følgende benævnt »Rådets sikkerhedsforskrifter«).

Artikel 8

Missionens og EUPM-personalets status

1.   Der træffes de nødvendige foranstaltninger med hensyn til videreførelsen af aftalen af 4. oktober 2002 mellem EU og BiH om EUPM's aktiviteter i BiH, så længe EUPM varer.

2.   Den stat eller EU-institution, der har udstationeret en medarbejder, har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende medarbejderen i forbindelse med udstationeringen. Den pågældende stat eller EU-institution har ansvaret for eventuelt at anlægge sag mod den udstationerede.

3.   Internationalt og lokalt ansat civilt personales ansættelsesforhold og rettigheder og forpligtelser fastsættes i kontrakten mellem missionschefen og vedkommende medarbejder.

Artikel 9

Kommandovej

1.   EUPM skal have én fælles kommandovej som en krisestyringsoperation.

2.   PSC udøver med referat til Rådet den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.

3.   Den øverstbefalende for den civile operation er, under politisk kontrol og strategisk styring af PSC og under HR's overordnede myndighed, den øverstbefalende for EUPM på strategisk niveau og giver som sådan instrukser til missionschefen og yder vedkommende rådgivning og teknisk støtte.

4.   Den øverstbefalende for den civile operation aflægger rapport til Rådet via HR.

5.   Missionschefen har kommando over og kontrol med EUPM i indsatsområdet og er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation.

Artikel 10

Politisk kontrol og strategisk styring

1.   Med referat til Rådet udøver PSC den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3. Denne bemyndigelse omfatter kompetencen til efter forslag fra HR at udnævne en missionschef og at ændre CONOPS og OPLAN. Beslutningskompetencen med hensyn til EUPM's mål og afslutning forbliver hos Rådet.

2.   PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.

3.   PSC får regelmæssigt og i det omfang, det er nødvendigt, rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres ansvarsområder.

Artikel 11

Tredjelandes deltagelse

1.   Med forbehold af EU's selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUPM, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, inkl. lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra BiH, og bidrager til EUPM's løbende udgifter i passende omfang.

2.   Tredjelande, der yder bidrag til EUPM, har de samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse med EUPM's daglige ledelse som de deltagende medlemsstater.

3.   Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og til at nedsætte en bidragyderkomité.

4.   De detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med traktatens artikel 37. HR kan forhandle sådanne aftaler. Indgår EU og et tredjeland en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i EU's krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med missionen.

Artikel 12

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag for året 2010 til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM udgør 14 100 000 EUR.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de fællesskabsregler og -procedurer, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget. Missionschefen kan i overensstemmelse med finansforordningen indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUPM. Missionschefen har ansvaret for forvaltningen af et lager, hvor der opbevares brugt udstyr, der også kan bruges til at efterkomme presserende behov i forbindelse med ESFP-deployeringer. Det skal være tilladt statsborgere fra deltagende tredjelande og fra værtsstaten at byde på kontrakter.

3.   Missionschefen refererer fuldt og helt til Kommissionen og er under dennes tilsyn for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af vedkommendes kontrakt.

4.   I de finansielle ordninger skal der tages hensyn til EUPM's operative behov, herunder udstyrets kompatibilitet og interoperabiliteten mellem EUPM's forskellige hold.

5.   Udgifterne i forbindelse med EUPM er støtteberettigede fra den 1. januar 2010.

Artikel 13

Sikkerhed

1.   Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de i forbindelse med EUPM gennemføres korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5 og 9, i samråd med Rådssekretariatets sikkerhedskontor.

2.   Missionschefen er ansvarlig for EUPM's sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUPM, i overensstemmelse med EU's politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for EU i en operativ funktion i medfør af afsnit V i traktaten og instrumenter i tilknytning hertil.

3.   Missionschefen bistås af en overordnet ansvarlig for missionens sikkerhed (SMSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med Rådets Generalsekretariats Sikkerhedskontor.

4.   Missionschefen udpeger lokale sikkerhedsansvarlige for de fire regionale kontorer, der med referat til SMSO har ansvaret for den daglige forvaltning af samtlige sikkerhedsaspekter af de respektive elementer i EUPM.

5.   EUPM's personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af SMSO.

Artikel 14

Koordinering

1.   Med forbehold af kommandovejen handler missionschefen i nøje koordinering med EU-delegationen i BiH for at sikre konsekvens i EU's indsats til støtte for BiH.

2.   Missionschefen koordinerer nøje med EU-missionscheferne i BiH.

3.   Missionschefen samarbejder med de andre internationale aktører i landet, især OSCE, Europarådet og det internationale program for bistand til uddannelse i kriminalefterforskning (ICITAP).

Artikel 15

Videregivelse af klassificerede informationer

1.   HR har, når det er relevant og afhængigt af EUPM's behov, bemyndigelse til, under iagttagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter, at videregive klassificerede EU-informationer og -dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE«, som er udarbejdet med henblik på EUPM, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.

2.   HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov derfor, også bemyndigelse til, under iagttagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter, at videregive klassificerede EU-informationer og -dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE«, som er udarbejdet med henblik på EUPM, til værtsstaten. I alle andre tilfælde videregives sådanne informationer og dokumenter til værtsstaten efter de relevante procedurer for samarbejdet mellem værtsstaten og EU.

3.   HR har bemyndigelse til at videregive ikke-klassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger vedrørende EUPM, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse (4).

Artikel 16

Revision

På baggrund af en halvårlig revisionsproces, der er i overensstemmelse med evalueringskriterierne i CONOPS og OPLAN, skal der om nødvendigt kunne foretages justeringer af EUPM's aktiviteter.

Artikel 17

Vagtkapacitet

Vagtkapaciteten aktiveres i forbindelse med EUPM.

Artikel 18

Ikrafttræden og varighed

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011. Budgettet for 2011 besluttes ved separat afgørelse af Rådet.

Artikel 19

Offentliggørelse

1.   Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   PSC's afgørelser, jf. artikel 10, stk. 1, om udnævnelse af missionschefen, offentliggøres ligeledes i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 303 af 21.11.2007, s. 40.

(2)  EFT L 70 af 13.3.2002, s. 1.

(3)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.

(4)  Rådets afgørelse 2006/683/EF, Euratom af 15. september 2006 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 285 af 16.10.2006, s. 47).

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/27

---

RÅDETS AFGØRELSE 2009/907/FUSP

af 8. december 2009

om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions operation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28 og artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1).

(2)	Der må på baggrund af erfaringerne fra det første år af operationen foretages ændringer i fælles aktion 2008/851/FUSP, så det bliver muligt for den EU-ledede flådestyrke i Somalia (EUNAVFOR) at bidrage til overvågning af fiskeri ud for Somalias kyster.

(3)	Piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster truer fortsat skibsfarten i området og især leveringen af fødevarehjælp til den somaliske befolkning fra Verdensfødevareprogrammet.

(4)	Det er derfor nødvendigt at forlænge operationen med endnu et år.

(5)	Den 30 november 2009 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1897 (2009).

(6)	Fælles aktion 2008/851/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fælles aktion 2008/851/FUSP ændres således:

a)	I artikel 1 tilføjes følgende stykke: »3.   Atalanta skal desuden bidrage til overvågningen af fiskeri ud for Somalias kyster.«

b)

artikel 2, litra f), erstattes af følgende: »f) etablerer forbindelser og samarbejder med organisationer og enheder samt de stater, der arbejder i regionen for at bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster, navnlig marinestyrken »Combined Task Force 150«, der handler inden for rammerne af operation »Varig Frihed«. g) bistår de somaliske myndigheder ved at stille data om fiskeri, der er indsamlet i forbindelse med operationen, til rådighed, når der er sket tilstrækkelige fremskridt i land inden for maritim kapacitetsopbygning, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udveksling af oplysninger.«

c)	artikel 16, stk. 3, affattes således: »3.   EU's militæroperation ophører den 12. december 2010.«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/28

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2009

om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet, og om formandskabet for Rådets forberedende organer

(2009/908/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 16, stk. 9,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 236, litra b),

under henvisning til Det Europæiske Råds afgørelse af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet (1), særlig artikel 2, stk. 3, og artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastsættes gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet (i det følgende benævnt »Det Europæiske Råds afgørelse«).

(2)

Disse gennemførelsesforanstaltninger omfatter den rækkefølge, i hvilken de på forhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater på skift skal varetage formandskabet i på hinanden følgende perioder på atten måneder under hensyn til, at der siden den 1. januar 2007 i overensstemmelse med Rådets forretningsorden har eksisteret en ordning med 18-måneders-programmer for Rådet aftalt mellem de tre formandskaber i en given periode.

(3)	Ved sammensætningen af grupperne skal der i overensstemmelse med artikel 1 i Det Europæiske Råds afgørelse tages hensyn til medlemsstaternes forskelligartethed og den geografiske balance i Unionen.

(4)

Fordelingen af ansvarsområderne mellem medlemsstaterne inden for hver gruppe fremgår af artikel 1, stk. 2, i Det Europæiske Råds afgørelse. I begge de tilfælde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i nærværende afgørelse, fastsættes de praktiske vilkår for samarbejdet mellem medlemsstaterne i hver gruppe ved fælles overenskomst mellem de pågældende medlemsstater.

(5)	Herudover bør disse gennemførelsesforanstaltninger omfatte særlige regler med hensyn til formandskabet for de organer, der forbereder arbejdet i Rådet for Udenrigsanliggender, som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Det Europæiske Råds afgørelse.

(6)

Formandskabet for de fleste af disse forberedende organer bør varetages af en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »den højtstående repræsentant«), mens formandskabet for de øvrige organer fortsat bør varetages af det halvårlige formandskab. Hvor formandskabet for sådanne forberedende organer varetages af en repræsentant for den højtstående repræsentant, kan der gælde en overgangsperiode.

(7)	De forberedende organer, hvis formandskab varetages efter en anden ordning end ordningen med halvårlige formandskaber, bør også anføres i denne afgørelse, jf. artikel 2, stk. 3, i Det Europæiske Råds afgørelse.

(8)	Formandskabet for de forberedende organer, der ikke er anført i denne afgørelse, vil blive varetaget i overensstemmelse med artikel 2 i Det Europæiske Råds afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den rækkefølge, i hvilken medlemsstaterne fra 1. januar 2007 skal varetage formandskabet for Rådet, er anført i Rådets afgørelse af 1. januar 2007 om rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet (2).

Sammensætningen af formandskabsgrupperne på tre medlemsstater og deres rækkefølge, jf. artikel 1, stk. 1, i Det Europæiske Råds afgørelse, fremgår af bilag I til nærværende afgørelse.

Artikel 2

1.   Hvert medlem af en gruppe som omhandlet i artikel 1, andet afsnit, varetager på skift i en periode på seks måneder formandskabet for alle rådssammensætninger, undtagen udenrigsanliggender. De øvrige medlemmer af gruppen bistår formandskabet på alle dets ansvarsområder på grundlag af Rådets 18-måneders-program.

2.   Medlemmerne af en gruppe som omhandlet i artikel 1 kan indbyrdes træffe afgørelse om alternative ordninger.

3.   I hvert af de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde fastsættes de praktiske vilkår for samarbejdet mellem medlemsstaterne i hver gruppe ved fælles overenskomst mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 3

Inden den 1. juli 2017 træffer Rådet afgørelse om den rækkefølge, i hvilken medlemsstaterne vil varetage formandskabet fra 1. juli 2020.

Artikel 4

Formandskabet for de organer, der forbereder arbejdet i Rådet for Udenrigsanliggender, varetages i overensstemmelse med reglerne i bilag II.

Artikel 5

Formandskabet for de af Rådets forberedende organer, der er anført i bilag III, varetages af faste formandskaber som fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EFT L 315 af 2.12.2009, s. 50.

(2)  EUT L 1 af 4.1.2007, s. 11.

---

---

---

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/35

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2009

om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for formanden for Det Europæiske Råd

(2009/909/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 243,

under henvisning til Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967 om lønningsregulativ for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommer, generaladvokater og justitssekretær, for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans, samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten for EU-personalesager (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Lissabontraktaten omdanner Det Europæiske Råd til en EU-institution og opretter hvervet som formand for Det Europæiske Råd med en mandatperiode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang.

(2)	Ansættelsesvilkårene for formanden for Det Europæiske Råd bør fastsættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   De bestemmelser i Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967, der finder anvendelse på formanden for Kommissionen, finder tilsvarende anvendelse på formanden for Det Europæiske Råd.

2.   Den månedlige grundløn for formanden for Det Europæiske Råd er lig med det beløb, der fremkommer ved anvendelse af 138 % på grundlønnen for en tjenestemand ved Den Europæiske Union i lønklasse 16, tredje løntrin.

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles formanden for Det Europæiske Råd af formanden for Rådet.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 187 af 8.8.1967, s. 1.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/36

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2009

om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

(2009/910/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 243

under henvisning til Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967 om lønningsregulativ for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommer, generaladvokater og justitssekretær, for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans, samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten for EU-personalesager (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lissabontraktaten opretter hvervet som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der i overensstemmelse med artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Union varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er formand for Rådet for Udenrigsanliggender og er en af Kommissionens næstformænd.

(2)	Ansættelsesvilkårene for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bør fastsættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   De bestemmelser i Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967, der finder anvendelse på medlemmer af Kommissionen, herunder Kommissionens næstformænd, finder tilsvarende anvendelse på Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

2.   Uanset artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967 er den månedlige grundløn for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik lig med det beløb, der fremkommer ved anvendelse af 130 % på grundlønnen for en tjenestemand ved Den Europæiske Union i lønklasse 16, tredje løntrin.

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af formanden for Rådet.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 187 af 8.8.1967, s. 1.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/37

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2009

om udnævnelse af generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

(2009/911/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 2, første afsnit, og ud fra følgende betragtning:

Der bør udnævnes en generalsekretær for Rådet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Pierre de BOISSIEU udnævnes til generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union for perioden fra den 1. december 2009 til dagen efter Det Europæiske Råds møde i juni 2011.

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles Pierre de BOISSIEU af formanden for Rådet.

Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/38

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2009

om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

(2009/912/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 243, og ud fra følgende betragtning:

Ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union bør fastsættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union modtager en grundløn svarende til grundlønnen for en tjenestemand i Den Europæiske Union i lønklasse 16, tredje løntrin, multipliceret med 100 %. Generalsekretæren modtager de familietillæg og øvrige godtgørelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (1).

Generalsekretæren for Rådet er ligeledes omfattet af en social sikringsordning med godtgørelse af udgifter svarende til den ordning, der er fastsat i tjenestemandsvedtægten, og artikel 17 i bilag VII i tjenestemandsvedtægten finder tilsvarende anvendelse på generalsekretæren.

Artikel 2

Det i artikel 1, stk. 1, omhandlede vederlag tilpasses med den justeringskoefficient, der fastsættes af Rådet i medfør af artikel 64 og 65 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union for tjenestemænd med tjenestested i Belgien.

Artikel 3

Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union modtager et boligtillæg, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 2290/77 af 18. oktober 1977 om lønningsregulativ for Revisionsrettens medlemmer (2), og er omfattet af en pensionsordning samt af en ordning med midlertidig godtgørelse i tilfælde af udtræden af tjenesten, som fastsættes på tilsvarende måde som ordningerne i den nævnte forordning.

Artikel 4

Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (3) finder anvendelse på generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 5

Hvor ikke andet fremgår af denne afgørelse, finder artikel 11 til 14 og artikel 17 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt alle relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, med undtagelse af artikel 52, anvendelse på generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 6

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. december 2009.

Den meddeles generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union af formanden for Rådet.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(2)  EFT L 268 af 20.10.1977, s. 1.

(3)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/39

---

AFGØRELSE TRUFFET VED FÆLLES OVERENSKOMST MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

af 7. december 2009

om fastlæggelse af hjemstedet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

(2009/913/EU)

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER HAR —

under henvisning til artikel 341 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (1) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder

(2)	Det skal fastlægges, hvor dette agentur skal have sit hjemsted —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder får hjemsted i Ljubljana.

Artikel 2

Denne afgørelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, har virkning fra datoen for offentliggørelsen.

---

(1)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/40

---

Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2009/442/EF af 5. juni 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF, for så vidt angår overvågning og rapportering

( Den Europæiske Unions Tidende L 148 af 11. juni 2009 )

I indholdsfortegnelsen på omslagets anden side i titlen til Kommissionens beslutning 2009/442/EF udgår fodnotehenvisningen.

På side 18 udgår undertitlen »(EØS-relevant tekst)«.

---

9.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/40

---

Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

( Den Europæiske Unions Tidende L 257 af 30. september 2009 )

Side 37, bilaget, i tabellen under »Budgetkonto 6711«, kolonnen »Foranstaltning«:

I stedet for:

»Landdistriktsudvikling ELFUL akse 2 (2007 DE06RPO 020)«

Læses:

»Landdistriktsudvikling ELFUL akse 2 (2007 DE06RPO 019)«.

---