1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold og foretog en endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina. For de fire virksomheder med individuel told varierer den gældende told fra 7,6 % til 39,9 %. Den told, der gælder for »alle andre selskaber«, er 46,7 %. Forordning (EF) nr. 684/2008 (3) præciserede anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005.

(2)

Kommissionen modtog en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) af forordning (EF) nr. 1174/2005 fra en eksporterende producent af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(3)

Anmodningen blev indgivet af Crown Equipment (Suzhou) Company Limited (»Crown Suzhou« eller »ansøgeren«).

(4)

Ansøgeren hævdede, at han opererede på markedsvilkår og ikke eksporterede den pågældende vare til Det Europæiske Fællesskab i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (den oprindelige undersøgelsesperiode), og at han ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af den pågældende vare, som er omfattet af de gældende foranstaltninger. Endvidere hævdede han, at virksomheden var begyndt at eksportere håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(5)

Kommissionen indledte, da den efter høring af det rådgivende udvalg havde fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4, og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger, ved forordning (EF) nr. 52/2009 (4) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1174/2005, for så vidt angår ansøgeren (fornyet undersøgelse).

(6)

Den antidumpingtold på 46,7 %, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005 på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil fremstillet af ansøgeren, blev ophævet i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 52/2009. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

(7)

Den »pågældende vare« er den samme som den, der omhandles i forordning (EF) nr. 1174/2005, ændret ved forordning (EF) nr. 684/2008, nemlig håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. Håndbetjente palletrucks er trucks på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang. Håndbetjente palletrucks er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser som f.eks. i) at transportere og at løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, at anbringe materiale på lager (højtløftere), ii) at stable paller oven på hinanden (stablere), iii) at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller iv) at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for EF-erhvervsgrenen samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den i forordning (EF) nr. 52/2009 fastsatte frist.

(9)

Kommissionens tjenestegrene sendte også ansøgeren en formular til fremsættelse af krav om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema og modtog besvarelser inden for den fastsatte frist.

(10)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

(11)

Ved brev af 22. maj 2009 til Kommissionen trak Crown Suzhou formelt sin anmodning om fornyet undersøgelse (ny eksportør) tilbage, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(12)

Det blev overvejet, hvorvidt undersøgelsen automatisk skulle fortsætte. Kommissionen konstaterede, at afslutningen af undersøgelsen ikke ville påvirke den indførte antidumpingforanstaltning, at den told, der gælder for »alle andre selskaber«, ville blive genindført med tilbagevirkende kraft for Crown Suzhou, og at en sådan afslutning ikke ville være i strid med Fællesskabets interesser. På den baggrund bør undersøgelsen afsluttes.

(13)

De interesserede parter blev orienteret om hensigten om at afslutte undersøgelsen og genindføre en endelig antidumpingtold på import af den pågældende vare, som fremstilles og sælges til eksport til Fællesskabet af Crown Suzhou, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger, der kunne ændre denne afgørelse.

(14)

Det konkluderedes derfor, at import til Fællesskabet af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som fremstilles og sælges til eksport til Fællesskabet af Crown Suzhou, bør gøres til genstand for den landsdækkende told, der gælder for »alle andre selskaber« (46,7 %), og som blev indført ved forordning (EF) nr. 1174/2005, og at denne told derfor bør genindføres.

(15)

I betragtning af ovenstående bør antidumpingtolden for Crown Suzhou opkræves med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor forordning (EF) nr. 52/2009 trådte i kraft, på importen af den pågældende vare, der har været genstand for registrering i henhold til artikel 3 i den forordning.

(16)

Den fornyede undersøgelse påvirker ikke udløbsdatoen for de foranstaltninger, der er indført ved forordning (EF) nr. 1174/2005, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/4

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/6

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. oktober 2009 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/9

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2009.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/11

(1)

Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (4) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (5). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Samordningen af medlemsstaternes bestemmelser om offentlighed, om gyldigheden af aktieselskaber og selskaber med begrænset ansvars forpligtelser og om selskabernes ugyldighed er af særlig betydning, navnlig for at beskytte tredjemand.

(3)

Offentlighed bør gøre det muligt for tredjemand at gøre sig bekendt med de væsentlige dokumenter vedrørende selskabet samt at få visse oplysninger om dette, navnlig om identitet for de personer, som har ret til at forpligte selskabet.

(4)

Med forbehold af substantielle forudsætninger og formaliteter, der er fastlagt i medlemsstaternes nationale ret, bør selskaberne kunne vælge at indgive de krævede dokumenter og oplysninger i papirform eller elektronisk.

(5)

Interesserede parter bør kunne få en genpart fra registeret af sådanne dokumenter og oplysninger både i papirform og i elektronisk form.

(6)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at beslutte at bevare den nationale offentlige tidende, som er bestemt til bekendtgørelse af obligatoriske dokumenter og oplysninger, i papirform eller elektronisk form eller fastsætte regler om offentliggørelse på tilsvarende effektiv måde.

(7)

Adgangen til oplysninger om selskaber på tværs af grænserne bør lettes ved — ud over den obligatoriske offentliggørelse på et af de anerkendte sprog i selskabets hjemland — at tillade frivillig registrering af dokumenter og oplysninger på andre sprog. Tredjeparter, der handler i god tro, bør kunne påberåbe sig disse oversættelser.

(8)

Det bør præciseres, at de i henhold til nærværende direktiv krævede oplysninger skal fremgå af alle breve og bestillingssedler, uanset om de er i papirform, eller der benyttes et andet medium. På baggrund af den teknologiske udvikling bør det ligeledes fastsættes, at disse oplysninger skal angives på et selskabs eventuelle hjemmeside.

(9)

Beskyttelsen af tredjemand bør sikres ved bestemmelser, der i videst muligt omfang begrænser de grunde, som kan medføre, at de i selskabets navn indgåede forpligtelser bliver ugyldige.

(10)

For at skabe retssikkerhed i forholdet mellem selskabet og tredjemand såvel som i forholdet mellem selskabsdeltagerne er det nødvendigt at begrænse ugyldighedsgrundene samt ugyldighedsafgørelsens tilbagevirkende kraft og at fastsætte en kort frist for indsigelser fra tredjemand mod denne afgørelse.

(11)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —

—

i Belgien:

—

i Bulgarien:

акционерно дружество, дружество с ограничена отговорност, командитно дружество с акции

—

i Den Tjekkiske Republik:

společnost s ručením omezeným, akciová společnost

—

i Danmark:

aktieselskab, kommanditaktieselskab, anpartsselskab

—

i Tyskland:

die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung

—

i Estland:

aktsiaselts, osaühing

—

i Irland:

companies incorporated with limited liability

—

i Grækenland:

ανώνυμη εταιρία, εταιρία περιωρισμένης ευθύνης, ετερόρρυθμη κατά μετοχές εταιρία

—

i Spanien:

la sociedad anónima, la sociedad comanditaria por acciones, la sociedad de responsabilidad limitada

—

i Frankrig:

société anonyme, société en commandite par actions, société à responsabilité limitée, société par actions simplifiée

—

i Italien:

società per azioni, società in accomandita per azioni, società a responsabilità limitata

—

i Cypern:

δημόσιες εταιρείες περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση, ιδιωτικές εταιρείες περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή με εγγύηση

—

i Letland:

akciju sabiedrība, sabiedrība ar ierobežotu atbildību, komanditsabiedrība

—

i Litauen:

akcinė bendrovė, uždaroji akcinė bendrovė

—

i Luxembourg:

société anonyme, société en commandite par actions, société à responsabilité limitée

—

i Ungarn:

részvénytársaság, korlátolt felelősségű társaság

—

i Malta:

kumpannija pubblika/public limited liability company, kumpannija privata/private limited liability company

—

i Nederlandene:

naamloze vennootschap, besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid

—

i Østrig:

die Aktiengesellschaft, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung

—

i Polen:

spółka z ograniczoną odpowiedzialnością, spółka komandytowo-akcyjna, spółka akcyjna

—

i Portugal:

a sociedade anónima de responsabilidade limitada, a sociedade em comandita por acções, a sociedade por quotas de responsabilidade limitada

—

i Rumænien:

societate pe acțiuni, societate cu răspundere limitată, societate în comandită pe acțiuni

—

i Slovenien:

delniška družba, družba z omejeno odgovornostjo, komaditna delniška družba

—

i Slovakiet:

akciová spoločnosť, spoločnosť s ručením obmedzeným

—

i Finland:

yksityinen osakeyhtiö/privat aktiebolag, julkinen osakeyhtiö/publikt aktiebolag

—

i Sverige:

aktiebolag

—

For Det Forenede Kongerige:

companies incorporated with limited liability.

a)

Stiftelsesoverenskomsten samt vedtægterne, såfremt disse foreligger som et særskilt dokument

b)

ændringer vedrørende de under litra a) nævnte dokumenter, herunder også forlængelse af selskabets virksomhedsperiode

c)

efter hver ændring af stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne den fuldstændige ordlyd af det ændrede dokument i den nugældende affattelse

d)

udnævnelse, udtræden samt identitet for de personer, der i deres egenskab af lovbestemt selskabsorgan eller som medlemmer af et sådant organ

e)

i det mindste årligt størrelsen af den tegnede kapital, dersom stiftelsesoverenskomsten eller vedtægterne nævner en selskabskapital, medmindre forhøjelse af den tegnede kapital kræver vedtægtsændring

f)

de regnskabsdokumenter for hvert regnskabsår, som skal offentliggøres i henhold til Rådets direktiv 78/660/EØF (6), 83/349/EØF (7), 86/635/EØF (8) og 91/674/EØF (9)

g)

enhver flytning af selskabets hjemsted (hovedkontor)

h)

selskabets opløsning

i)

den retsafgørelse, der fastslår selskabets ugyldighed

j)

udnævnelse af likvidatorer og deres identitet, samt de beføjelser, der er tillagt dem, medmindre disse udtrykkeligt og udelukkende fremgår af loven eller vedtægterne

k)

likvidationens afslutning, samt udslettelse af registeret i de medlemsstater, hvor udslettelsen udløser retsvirkninger.

a)

de fornødne oplysninger med henblik på at identificere det register, i hvilket den i artikel 3 omhandlede aktmappe forefindes, og det registreringsnummer, hvorunder selskabet er indført i registeret

b)

selskabets form og hjemsted samt i påkommende tilfælde, at selskabet er under likvidation.

a)

at den efter i artikel 2, litra f), påbudte offentliggørelse af regnskabsdokumenter undlades

b)

at de i artikel 5 omhandlede pligtige oplysninger ikke er angivet på forretningspapirer eller på selskabets eventuelle hjemmeside.

a)

Ugyldigheden skal fastslås ved retsafgørelse

b)

ugyldighed kan kun fastslås i de i nr. i)-vi) nævnte tilfælde:

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/20

(1)

Rådets tolvte direktiv 89/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Det er nødvendigt at samordne visse garantier, som i medlemsstaterne kræves af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde i hele Fællesskabet.

(3)

På dette område findes dels Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (5), Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (6), samt Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (7) vedrørende henholdsvis offentlighed, gyldigheden af selskabets forpligtelser, selskabets ugyldighed samt årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som gælder for alle kapitalselskaber, dels Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (8), Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (9), samt Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (10) vedrørende henholdsvis stiftelse og kapital samt fusioner og spaltninger, som kun gælder for aktieselskaber.

(4)

Et retligt instrument, der åbner mulighed for en begrænsning af den individuelle virksomhedsejers hæftelse i hele Fællesskabet, er påkrævet, dog med forbehold af de lovgivninger i medlemsstaterne, som i visse tilfælde foreskriver, at sådanne virksomhedsindehavere hæfter for virksomhedens forpligtelser.

(5)

Et selskab med begrænset ansvar kan være et enkeltmandsselskab allerede ved stiftelsen og kan blive det derved, at alle anparterne forenes på en hånd. Medlemsstaterne kan, indtil en senere samordning af de nationale bestemmelser i koncernlovgivningen har fundet sted, fastsætte visse særlige bestemmelser eller sanktioner, når en fysisk person er eneste selskabsdeltager i flere selskaber, eller når et enkeltmandsselskab eller enhver anden juridisk person er eneste selskabsdeltager i et selskab. Denne mulighed har udelukkende til formål at tage hensyn til de særlige forhold, der forekommer i henhold til visse nationale lovgivninger. Medlemsstaterne kan i dette øjemed i særlige tilfælde indføre begrænsninger i adgangen til oprettelse af enkeltmandsselskaber eller ubegrænset ansvar for den eneste selskabsdeltager. Det står medlemsstaterne frit at fastsætte regler med henblik på at imødegå den risiko, som et enkeltmandsselskab kan udgøre som følge af, at der kun findes én selskabsdeltager, navnlig for at sikre frigørelsen af den tegnede kapital.

(6)

Hvis alle anparter samles på én hånd, bør dette samt den eneste deltagers identitet offentliggøres ved indførsel i et offentligt tilgængeligt register.

(7)

Beslutninger, truffet af den eneste selskabsdeltager i sin egenskab af generalforsamling, bør nedfældes skriftligt.

(8)

Også aftaler mellem den eneste selskabsdeltager og det selskab, han repræsenterer, bør være skriftlige, hvis disse kontrakter ikke vedrører løbende transaktioner, der indgås på nationale vilkår.

(9)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

a)

en fysisk person er eneste selskabsdeltager i flere selskaber, eller

b)

et enkeltmandsselskab eller enhver anden juridisk person er eneste selskabsdeltager i et selskab.

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/26

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/27

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (2) indeholder regler for produktion og omsætning af levende dyr og animalske produkter.

(2)

Det er i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter mistanke om eller bekræftet forekomst af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos får eller geder i Fællesskabet. I forordningens bilag VIII og IX er der fastsat bestemmelser om omsætning i Fællesskabet og import til Fællesskabet af sådanne dyr og produkter heraf.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt bestemmelser, som i Fællesskabet og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder generelt og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. I henhold til forordningens artikel 53 skal Kommissionen, hvis det er åbenbart, at fødevarer eller foder med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater, straks vedtage visse foranstaltninger, f.eks. suspension af omsætningen eller af importen af den pågældende animalske fødevare.

(4)

Endvidere er det fastsat i artikel 54 i forordning (EF) nr. 178/2002, at såfremt en medlemsstat officielt informerer Kommissionen om behovet for at iværksætte beredskabsforanstaltninger, og Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med forordningens artikel 53, kan medlemsstaten vedtage midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og den skal straks underrette de andre medlemsstater og Kommissionen herom. I så fald skal Kommissionen senest ti arbejdsdage herefter forelægge sagen for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (»komitéen«) med henblik på forlængelse, ændring eller ophævelse af de midlertidige nationale beskyttelsesforanstaltninger. Indtil der er blevet vedtaget fællesskabsforanstaltninger, kan medlemsstaten opretholde de midlertidige nationale beskyttelsesforanstaltninger.

(5)

Den 8. marts 2007 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en udtalelse fra Ekspertpanelet for Biologiske Farer — efter anmodning fra Europa-Kommissionen — om visse aspekter vedrørende TSE-risikoen hos får og geder (3). I udtalelsen konkluderede EFSA, at der ikke er dokumentation for en epidemiologisk eller molekylær forbindelse mellem klassisk og/eller atypisk scrapie og TSE hos mennesker. BSE-agensen er den eneste TSE-agens, der er identificeret som zoonotisk. På grund af agensernes forskelligartethed er det imidlertid for øjeblikket ikke muligt at udelukke, at andre TSE-agensers kan overføres til mennesker (4).

(6)

På grundlag af udtalelsen vedtoges Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 af 26. juni 2007 om ændring af bilag I, III, VII og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (5). Ved forordning (EF) nr. 727/2007 afskaffedes derfor kravet om, at hele flokkes skal slås ned, og der blev fastsat visse alternativer til nedslagning, hvis der bekræftes TSE-udbrud på en bedrift med får eller geder, og hvis forekomst af bovin spongiform encephalopati (BSE) er blevet udelukket. Efter et annullationssøgsmål og en anmodning om midlertidige foranstaltninger fra Frankrig vedrørende visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 727/2007 udsatte Retten ved kendelse afsagt den 28. september 2007 af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (6) anvendelsen af de omtvistede bestemmelser, indtil der var afsagt dom i hovedsagen.

(7)

Den 24. januar 2008 vedtog EFSA efter anmodning fra Kommissionen en videnskabelig og teknisk afklarende udtalelse om fortolkningen af visse elementer i konklusionerne i udtalelsen af 8. marts 2007 om visse aspekter vedrørende TSE-risikoen hos får og geder (7), som var blevet taget i betragtning i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 727/2007.

(8)

Efter nøje at have behandlet den afklarende udtalelse og overvejet sine valgmuligheder som beslutningstager i risikostyringen vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 746/2008 af 17. juni 2008 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (8). Forordning (EF) nr. 746/2008 opretholder i alt væsentligt de bestemmelser, der allerede var fastsat i forordning (EF) nr. 727/2007. Efter nye søgsmål indbragt af Frankrig udsatte Retten ved kendelse afsagt den 30. oktober 2008 af præsidenten for Retten (9) anvendelsen af de pågældende bestemmelser, indtil der var afsagt en endelig dom, som omfatter en komplet legalitetskontrol af de risikostyringsforanstaltninger, Kommissionen har truffet ved forordning (EF) nr. 746/2008.

(9)

EFSA offentliggjorde den 6. november 2008 en udtalelse fra Ekspertpanelet for Biologiske Farer — efter anmodning fra Europa-Kommissionen — om risikoen for mennesker og dyr med hensyn til eksponering for transmissible spongiforme encephalopatier gennem mælk og mejeriprodukter fra små drøvtyggere (10). EFSA konkluderede i udtalelsen, at klassisk scrapie kan overføres fra moderfår til lam via mælk eller kolostrum. EFSA påpegede endvidere, at anvendelse af mælk og mejeriprodukter fra en flok med klassisk scrapie kan indebære en TSE-eksponeringsrisiko for mennesker og dyr. EFSA konkluderede desuden, at avlsprogrammerne til udvikling af scrapieresistens hos får kan forventes at ville reducere menneskers og dyrs eksponering gennem mejeriprodukter fra små drøvtyggere. For så vidt angår atypisk scrapie konkluderede EFSA tillige, at agensens tilsyneladende begrænsede dissemination i organismen hos berørte individer kunne reducere overførbarheden via mælk. Med hensyn til BSE bemærkede EFSA, at der ikke foreligger oplysninger om sygdomsfremkaldende karakteristika ved eller PrPSc i kolostrum eller mælk fra små drøvtyggere med BSE. På baggrund af den tidlige, progressive perifere dissemination af BSE-agensen i eksperimentelt inficerede modtagelige får konkluderede EFSA imidlertid, at det må anses for sandsynligt, at kolostrum og mælk fra BSE-inficerede modtagelige små drøvtyggere vil have sygdomsfremkaldende evne.

(10)

Frankrigs fødevaresikkerhedsagentur, AFSSA, offentliggjorde den 6. november 2008 en udtalelse om risikoen for spredning af klassisk scrapie via mælk fra små drøvtyggere (11), hvor det drog samme konklusioner som i EFSA's udtalelse med hensyn til klassisk scrapies overførbarhed via mælk eller kolostrum fra moderfår til lam. Hvad angår menneskers TSE-eksponering fandt AFSSA, at indtag af mælk eller mejeriprodukter fra inficerede besætninger af små drøvtyggere eller fra sådanne besætninger, hvor der er mistanke om infektion, kan medføre for stor eksponering for forbrugerne, og AFFSA anbefalede, at markedsføring med henblik på konsum af mælk og mejeriprodukter fra besætningen forbydes på baggrund af den høje potentielle sygdomsincidens i besætninger, hvor der forekommer klassisk scrapie.

(11)

På grundlag af udtalelserne fra EFSA og AFSSA vedtog Frankrig den 7. november 2008 foranstaltninger vedrørende det nationale marked, som forbød anvendelse af mælk og mejeriprodukter fra scrapieinficerede flokke i Frankrig til fødevare- og foderformål (12).

(12)

Komitéen så den 11. og 26. november 2008 nærmere på, hvilke konsekvenser der skal drages af disse nye videnskabelige elementer.

(13)

På komitéens møde den 11. november 2008 blev der — for at tage hensyn til den nye videnskabelig evidens og navnlig den dokumenterede mulighed for overførsel af klassisk scrapie via mælk fra moderfår til lam — forelagt et udkast til en kommissionsforordning om ændring af bilag VII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 med henblik på at forbyde anvendelse af mælk og mejeriprodukter fra scrapieinficerede flokke til foderformål, at fremskynde udryddelsesprocessen for flokke af malkedyr, der er inficeret med klassisk scrapie, og at indføre restriktioner for anvendelsen af mælk og mejeriprodukter til fødevareformål på det nationale marked. Da det sidste element imidlertid ikke blev støttet af et flertal blandt medlemsstaterne, blev forslaget ikke sat til afstemning.

(14)

Den 26. november 2008 blev der forelagt et ændret udkast til en kommissionsforordning om ændring af bilag VII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 med henblik på at forbyde anvendelse af mælk og mejeriprodukter fra bedrifter med klassisk scrapie til foderformål, og det fik støtte fra et kvalificeret flertal i komitéen. Den franske delegation hilste vedtagelsen af udkastet velkommen og opfordrede Kommissionen til at fremlægge et udkast til en kommissionsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 med henblik på fastsættelse af lignende foranstaltninger vedrørende fødevarer. Som svar på denne anmodning bekræftede Kommissionen, at der fortsat ville pågå drøftelser herom vedrørende fødevarer.

(15)

Efterfølgende vedtoges Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2009 af 3. februar 2009 om ændring af bilag VII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (13). Forordning (EF) nr. 103/2009 indeholder en række ændringer af bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, bl.a. en bestemmelse om, at hvis et bekræftet TSE-tilfælde er klassisk scrapie, må mælk og mejeriprodukter fra de dyr på bedriften, der skal destrueres, ikke anvendes til fodring af drøvtyggere, bortset fra fodring af drøvtyggere på den pågældende bedrift. Endvidere skal markedsføring af sådanne produkter som foder til ikke-drøvtyggere begrænses til den pågældende medlemsstats område. Endelig foreskriver forordning (EF) nr. 103/2009, at udryddelsesprocessen for flokke af malkedyr, der er inficeret med klassisk scrapie, fremskyndes for at mindske TSE-eksponeringsrisikoen for mennesker.

(16)

Frankrig anmodede den 18. december 2008 Kommissionen om at vedtage beredskabsforanstaltninger i henhold til artikel 53, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 med hensyn til menneskers eksponering for agenser, der forårsager klassisk scrapie. Endvidere orienterede Frankrig på komitéens møde den 14. januar 2009 de øvrige medlemsstater om anmodningen.

(17)

I tråd med drøftelserne i forbindelse med forelæggelsen den 26. november 2008 for komitéen af et udkast til en kommissionsforordning om ændring af bilag VII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 videreførte Kommissionen den 20. januar 2009 drøftelserne i en arbejdsgruppe vedrørende anvendelse til konsum af mælk og mejeriprodukter fra bedrifter med et tilfælde af klassisk scrapie. Det fremgik af drøftelserne, at langt de fleste af medlemsstaterne ikke kunne tilslutte sig Frankrigs holdning med hensyn til nødvendigheden af at træffe supplerende risikostyringsforanstaltninger, der begrænser anvendelsen af sådan mælk og sådanne mejeriprodukter til konsum.

(18)

Ved brev af 11. marts 2009 til Frankrig bekræftede Kommissionen, at den ikke agtede at vedtage beredskabsforanstaltninger vedrørende anvendelse af mælk og mejeriprodukter til konsum.

(19)

Frankrig vedtog den 25. februar 2009 en foranstaltning med henblik på forbud mod import til Frankrigs område af mælk og mejeriprodukter til konsum fra får og geder (14). I overensstemmelse med artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 informerede Frankrig den 9. marts 2009 Kommissionen om foranstaltningerne som værende midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. I henhold til foranstaltningerne må mælk og mejeriprodukter kun importeres fra en anden medlemsstat til Frankrigs område, hvis den/de kommer fra en bedrift, der ikke er omfattet af officielle begrænsninger med hensyn til flytning af dyr, og hvis den/de ikke kommer fra dyr, som skal destrueres eller aflives som følge af et bekræftet tilfælde af klassisk scrapie.

(20)

Kommissionen forelagde følgelig sagen for komitéen på mødet den 23. marts 2009 med henblik på forlængelse, ændring eller ophævelse af de midlertidige nationale beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med proceduren i artikel 54, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002.

(21)

Som det nærmere fremgår af præamblen til forordning (EF) nr. 746/2008, særlig betragtning 12, erkender EFSA, at der ikke er videnskabelig dokumentation for direkte forbindelser mellem TSE hos får og geder og TSE hos mennesker, bortset fra BSE, selv om biodiversiteten for sygdomsagenserne hos får og geder er et vigtigt element, som ikke gør det muligt at udelukke overførbarhed til mennesker.

(22)

EFSA's synspunkt, nemlig at det ikke kan udelukkes, at TSE-agenser hos får og geder kan overføres til mennesker, er baseret på eksperimentelle undersøgelser af artsbarrieren til mennesker og dyremodeller (primater og mus). Modellerne tager dog ikke hensyn til menneskers genetiske karakteristika, som har stor betydning for den relative modtagelighed for prionsygdomme. De har også visse begrænsninger, når det drejer sig om at ekstrapolere resultaterne til naturlige betingelser, navnlig med hensyn til, hvor godt de repræsenterer artsbarrieren til mennesker, og usikkerheden om, hvor godt den anvendte inokulationsvej i forsøget repræsenterer eksponering under naturlige betingelser. På det grundlag kan det antages, at risikoen for, at TSE-agenser hos får og geder kan overføres til mennesker, ganske vist ikke kan udelukkes, men at risikoen er ekstremt lille, når det tages i betragtning, at den påviste overførbarhed er baseret på forsøgsmodeller, som ikke repræsenterer de naturlige betingelser i forbindelse med den faktiske artsbarriere til mennesker og de faktiske infektionsveje.

(23)

Ved gennemførelsen af Fællesskabets politik sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed. Fællesskabsforanstaltninger om fødevarer og foder skal baseres på en relevant vurdering af de mulige risici for menneskers og dyrs sundhed og skal under hensyntagen til de foreliggende videnskabelige beviser opretholde eller, hvis det er videnskabeligt begrundet, øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed. Det er imidlertid umuligt at betragte en komplet risikoeliminering som en realistisk målsætning i forbindelse med risikostyringsbeslutninger vedrørende fødevaresikkerhed, når fordele og omkostninger ved risikobegrænsende foranstaltninger skal afvejes nøje over for hinanden for at sikre, at foranstaltningen står i rimeligt forhold hertil. Beslutningstageren i risikostyringsprocessen har som funktion og ansvar at træffe beslutning om det acceptable risikoniveau under hensyntagen til alle foreliggende elementer i en videnskabelig risikovurdering.

(24)

Som beslutningstager i risikostyringen på Fællesskabsplan har Kommissionen ansvaret for, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at fastlægge, hvilket risikoniveau der er acceptabelt, og vedtage de foranstaltninger, der har størst relevans for at opretholde et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden. Kommissionen har gennemgået og vurderet de nyeste videnskabelige oplysninger om muligheden for overførsel af TSE til mennesker. Den har vurderet, at der for øjeblikket er en meget lille og acceptabel risiko. Som supplement til bestemmelserne om foder og uden at træffe uforholdsmæssigt vidtgående foranstaltninger har Kommissionen ved forordning (EF) nr. 103/2009 foreskrevet, at udryddelsesprocessen for flokke af malkedyr, der er inficeret med klassisk scrapie, fremskyndes, hvilket medfører en yderligere reduktion af menneskers eksponering for TSE.

(25)

Indtil Førsteinstansretten har afsagt dom om lovligheden af de omtvistede bestemmelser i forordning (EF) nr. 746/2008 — et spørgsmål, der også er relevant for stridspunktet i underretningen fra Frankrig — er det på grundlag dels af den videnskabelige dokumentation, der henvises til i de foreliggende videnskabelige udtalelser, dels af høringerne af komitéen Kommissionens opfattelse efter at have hørt komitéen, at de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, som Frankrig har vedtaget, er mere vidtgående, end hvad der nødvendigt for at undgå en alvorlig risiko for menneskers sundhed, også selv om man tager forsigtighedsprincippet i betragtning.

(26)

Kommissionen mener derfor, at de foranstaltninger, Frankrig vedtog den 25. februar 2009 og meddelte Kommissionen den 9. marts 2009, bør suspenderes, jf. artikel 54, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, indtil der er afsagt dom i sag T-257/07, Frankrig mod Kommissionen.

(27)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/31

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Fællesskabet og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder i almindelighed og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Der er fastsat bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

Ved Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (2) fastsættes det, at produktionskæden for dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse skal overvåges med henblik på påvisning af visse restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og disses ekskrementer og biologiske væsker samt væv og animalske produkter, foder og drikkevand. I henhold til artikel 29 i direktiv 96/23/EF skal tredjelandes garantier have mindst samme virkning som den, der følger af garantierne i direktivet.

(3)

Resultaterne af den seneste EF-inspektion i Indien har vist mangler i systemet for kontrol med restkoncentrationer i levende dyr og produkter heraf.

(4)

På trods af Indiens garanter har medlemsstaterne underrettet Kommissionen om et øget antal fund af nitrofuraner og deres metabolitter i krebsdyr til konsum eller foderbrug importeret fra Indien. Forekomst af sådanne stoffer i fødevarer er forbudt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 (3), og de udgør en potentiel alvorlig risiko for menneskers sundhed.

(5)

De pågældende animalske produkter anvendes også til fremstilling af foder til akvakulturdyr. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (4) er det ikke tilladt at anvende nitrofuraner eller deres metabolitter som fodertilsætningsstof. Endvidere må sådanne animalske produkter, der indeholder nitrofuraner anvendt som antibakterielle stoffer, ikke anvendes i foder til opdrættede dyr, da det drejer sig om animalske biprodukter af kategori 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (5).

(6)

Der bør derfor på fællesskabsplan vedtages visse beredskabsforanstaltninger vedrørende import af akvakulturkrebsdyr fra Indien for at sikre effektiv og ensartet beskyttelse af menneskers sundhed i alle medlemsstaterne.

(7)

Medlemsstaterne bør derfor kun tillade import af akvakulturkrebsdyr fra Indien, hvis det kan dokumenteres, at de har været underkastet en analytisk test på oprindelsesstedet til påvisning af, at de ikke indeholder koncentrationer af nitrofuraner eller deres metabolitter, der overskrider verifikationsmetodens beslutningsgrænse, jf. Kommissionens beslutning 2002/657/EF (6).

(8)

Det bør dog tillades at importere sendinger, som ikke er ledsaget af resultaterne af de analytiske test på oprindelsesstedet, forudsat at den importerende medlemsstat sørger for, at de pågældende sendinger testes ved ankomsten til Fællesskabets grænse og opbevares under offentligt tilsyn, indtil resultaterne foreligger.

(9)

Denne beslutning tages op til revision på baggrund af de garantier, Indien giver, og på grundlag af de analytiske test, der foretages af medlemsstaterne.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/34

(1)

Ved beslutning 2006/660/EF (2) meddelte Kommissionen en begrænset godkendelse af det polske skibsregister for et tidsrum på tre år. En begrænset godkendelse i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (3) er en godkendelse, som meddeles organisationer kendt som klassifikationsselskaber, der opfylder alle kravene undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A »Generelle krav« i bilaget til direktivet. Virkningerne af godkendelsen er begrænset til Tjekkiet, Cypern, Litauen, Malta, Polen og Slovakiet.

(2)

Kommissionen har vurderet det polske skibsregister i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i direktiv 94/57/EF. Vurderingen var baseret på resultaterne af fire kontrolinspektioner, som eksperter fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur foretog i 2007 i overensstemmelse med artikel 2, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (4). De tjekkiske, cypriotiske, litauiske, maltesiske, polske og slovakiske myndigheder blev opfordret til at deltage i vurderingen. Kommissionen har også taget hensyn til resultaterne af yderligere to kontrolinspektioner foretaget af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur i april og maj 2009 med henblik på at undersøge det polske skibsregisters aktiviteter i forbindelse med tilsyn af nybygning af skibe og for at kontrollere, at de korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen havde ønsket efter vurderingen, var gennemført af det polske skibsregister.

(3)

Hvor der var konstateret mangler, har det polske skibsregister i de fleste tilfælde omgående gennemført passende og tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger. De tilbageværende mangler vedrører hovedsagelig gennemførelsen af registrets regler og procedurer, navnlig hvad angår kontrollen med skibsværfter og verifikation af nybyggerier, inspektørers uddannelse og kvalifikationer og klasseoverførsel. Det polske skibsregister er derfor blevet opfordret til at gennemføre yderligere korrigerende foranstaltninger i denne henseende. Til trods for deres alvor giver disse mangler ikke anledning til at stille spørgsmålstegn ved den overordnede kvalitet i forbindelse med organisationens vigtigste systemer og kontrolmekanismer.

(4)

På nuværende tidspunkt er forordning (EF) nr. 391/2009 trådt i kraft. Heri er fastsat, at organisationer, som på datoen for forordningens ikrafttræden er tildelt en godkendelse i henhold til direktiv 94/57/EF, bibeholder denne godkendelse. Godkendelserne skal efterprøves af Kommissionen inden 17. juni 2010 med henblik på at afgøre, om begrænsninger skal erstattes af andre eller helt fjernes.

(5)

Ifølge de oplysninger, der foreligger Kommissionen og bygger på vurderingen og inspektionerne, overholder det polske skibsregister generelt de krav og forpligtelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 391/2009 for alle fartsområder og alle typer skibe.

(6)

Ifølge de seneste data, der er offentliggjort i henhold til Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol, og som vedrører de inspektioner, aftaleparterne foretog i 2008, resulterede 0,77 % af samtlige inspektioner i tilbageholdelse af skibe på grund af problemer med certifikater, der var udstedt af det polske skibsregister i perioden 2006-2008, mod 0,34 % i gennemsnit for godkendte organisationer.

(7)

En meddelelse af en EF-godkendelse af det polske skibsregister bør træde i kraft den 29. september 2009 for at sikre godkendelsens kontinuitet.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra USS-udvalget, der er nedsat ved artikel 12 i forordning (EF) nr. 391/2009 —

1.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/36

»6)

Kapitel 13, afdeling 2 »Sæsonpræmie« (artikel 96, 97 og 98), artikel 117, afdeling 4, underafdeling 2 »Ekstensiveringsbeløbsordningen« (artikel 118 og 119), afdeling 6 »Supplerende betalinger« (artikel 125) og artikel 133 udgår.«

»6)

Kapitel 13, afdeling 2 »Sæsonpræmie« (artikel 96, 97 og 98), artikel 117, afdeling 4, underafdeling 2 »Ekstensiveringsbeløbsordningen« (artikel 118-119), afdeling 6 »Supplerende betalinger« (artikel 125) og artikel 133 udgår.«