29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 227/1

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 227/3

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1266/2007 af 26. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 2000/75/EF for så vidt angår kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af visse dyr af modtagelige arter i forbindelse med bluetongue (2) er der fastsat bestemmelser om flytning af sådanne dyr inden for og ud af spærrezonerne i forbindelse med bluetongue. Der er også fastsat betingelser for undtagelser fra udtransportforbuddet vedrørende flytning af sådanne dyr samt sæd, æg og embryoner heraf, jf. direktiv 2000/75/EF. Betingelserne omfatter bl.a. beskyttelse af sådanne dyr mod vektorangreb.

(2)

For at give mulighed for en mere fleksibel udformning af de programmer for overvågning af bluetongue, der findes i medlemsstaterne, især med hensyn til afgrænsningen af »områder med lavere risiko«, kan der udformes alternative strategier med hensyn til overvågning med kontroldyr, som dog skal give garantier på samme niveau med hensyn til dokumentation for, at der ikke forekommer bluetonguevirus. De serologiske/virologiske undersøgelser kan også omfatte test af prøver, der er indsamlet til andre formål, f.eks. prøver fra slagterier og af mælk i tanke.

(3)

Erfaringerne har vist, at det kan være vanskeligt at anvende kravene i forordning (EF) nr. 1266/2007, som tager sigte på at hindre, at dyrene udsættes for vektorer. Det kan dog under visse omstændigheder på virksomheder såsom tyrestationer og karantænestationer være muligt at hindre, at dyrene udsættes for vektorer. Beskyttelsen mod vektorangreb bør ikke udelukkende bero på anvendelse af insekticider og/eller repellenter, men det bør også kræves, at dyrene holdes inden for en vektorsikker virksomhed, hvor der er truffet supplerende foranstaltninger for at hindre kontakt mellem dyrene og vektorerne, navnlig en kombination af passende fysiske barrierer og kemiske behandlinger (insekticider og/eller repellenter). Fravær af vektorer kan efterprøves ved anvendelse af vektorfælder i sådanne virksomheder.

(4)

Ifølge den videnskabelige udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd om risiko for overførsel af bluetongue i forbindelse med transit af dyr (»Risk of Bluetongue Transmission in Animal Transit«), som blev vedtaget den 11. september 2008 (3), er der fortsat væsentligt mindre risiko ved at flytte dyr i en periode af året med lav overførselsrisiko, endda uden supplerende test, end i andre perioder, også selv om det kombineres med serologiske test eller PCR-test. Dertil kommer, at hvis varigheden af den transitperiode, hvor dyrene er udsat for vektorangreb, ikke overstiger én dag, betragtes insekticiders og/eller repellenters effektivitet som risikobegrænsende foranstaltninger som tilstrækkelig til at beskytte dyrene mod sådanne angreb.

(5)

Transit gennem »områder med lavere risiko«, hvor der vaccineres, og hvor der ikke er forekomst af en eller flere specifikke serotyper af bluetonguevirus, indebærer ikke nogen infektionsrisiko for dyrene.

(6)

Der bør derfor fastsættes visse undtagelser fra de generelle krav i forordning (EF) nr. 1266/2007 om, at dyr og køretøjer ved alle flytninger i transit skal behandles med insekticider eller repellenter.

(7)

Forordning (EF) nr. 1266/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 7, stk. 2a, indledningen, affattes således:

»2a.   Medlemsstaterne kan på grundlag af resultatet af en risikovurdering, hvor der skal tages hensyn til fyldestgørende epidemiologiske data indsamlet på grundlag af gennemførelsen af overvågning i overensstemmelse med punkt 1.1.2.1 eller 1.1.2.2 i bilag I, afgrænse en del af en beskyttelseszone som en »spærrezone med vaccination og uden forekomst af en eller flere specifikke serotyper af bluetonguevirus« (»område med lavere risiko«) på følgende betingelser:«

2)

Artikel 9, stk. 1, litra c), og stk. 2 og stk. 3, erstattes af følgende:

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis transitten foregår:

3.   Hvis dyrene opfylder mindst én af betingelserne i bilag III, afsnit A, punkt 5, 6 og 7, finder kravene vedrørende behandling af dyr fastsat i stk. 1, litra a) og b), og vedrørende beskyttelse af dyr fastsat i stk. 1, litra c), ikke anvendelse.

4.   For dyr som omhandlet i stk. 1 indføjes følgende supplerende tekst i de relevante sundhedscertifikater som fastlagt ved direktiv 64/432/EØF, 91/68/EØF og 92/65/EØF, eller omhandlet i beslutning 93/444/EØF:

3)

I artikel 9a indsættes som stk. 4:

»4.   For dyr som omhandlet i stk. 1 indføjes følgende supplerende tekst i de relevante sundhedscertifikater som fastlagt ved direktiv 64/432/EØF, 91/68/EØF og 92/65/EØF, eller omhandlet i beslutning 93/444/EØF:

4)

Bilag I og III ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 227/7

(1)

I Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien (3) er der fastsat en liste over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader midlertidig indførsel af registrerede heste, genindførsel af registrerede heste efter midlertidig udførsel, import af dyr af hestefamilien til slagtning, registrerede heste og avls- og brugsdyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 1, litra c), i direktiv 90/426/EØF og kapitel II, del A, punkt 2, i bilag D til Rådets direktiv 92/65/EØF skal dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien komme fra tredjelande eller dele af tredjelande, som i mindst seks måneder har været fri for snive.

(3)

Brasilien meddelte den 5. september 2008 Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), at der var bekræftet et tilfælde af snive i en hest i São Paulos forstæder i staten São Paulo. For at tillade fortsat import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien fra de sygdomsfrie dele af Brasilien vedtog Kommissionen beslutning 2008/804/EF (4), hvorved staten São Paulo udgik af listen over områder i Brasilien i bilag I til beslutning 2004/211/EF.

(4)

På baggrund af oplysningerne og garantierne fra Brasilien, og da er der er gået mindst seks måneder, siden snivetilfælde blev konstateret og det inficerede dyr destrueret, bør staten São Paulo atter optages på listen over områder i Brasilien i bilag I til beslutning 2004/211/EF, så der igen kan importeres dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien fra denne del af Brasilien. Oplysningerne om Brasilien i bilag I til beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Ved et veterinærkontrolbesøg i Mauritius blev der konstateret mangler, der kræver, at import til Fællesskabet af dyr af hestefamilien fra Mauritius begrænses til kun at omfatte registrerede heste, der opfylder dyresundhedsbetingelserne i bilag II(E) til Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr (5). Det kræves bl.a., at dyret har opholdt sig mindst tre måneder i afsenderlandet og forud for eksporten har været holdt i godkendt isolation beskyttet mod vektorinsekter, for at undgå, at sygdommen indslæbes til Fællesskabet. Oplysningerne om Mauritius i bilag I til beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Oplysningerne om Brasilien affattes således:

2)

Oplysningerne om Mauritius affattes således:

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 227/9

(1)

Den 20. december 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (2), hvori den fokuserede på mediekendskab i kommerciel kommunikation omfattende emner vedrørende reklamer, mediekendskab i audiovisuelle produktioner, som til dels handler om at oplyse om europæiske film og fremme tilegnelsen af kreative færdigheder samt online-mediekendskab, som f.eks. vil give borgerne større viden om, hvordan søgemaskiner virker.

(2)

Europa-Parlamentet opfordrer i sin betænkning om mediekendskab i en digital verden (3) Kommissionen til at udbygge sin politik til fremme af mediekendskabet i samarbejde med alle de europæiske institutioner og med de lokale og regionale myndigheder.

(3)

Rådet støtter i sine konklusioner om mediekendskab (4), som blev vedtaget af Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 21. og 22. maj 2008, den strategiske opfattelse, som foreslået af Europa-Kommissionen, af mediekendskab som en vigtig faktor for aktivt medborgerskab i dagens informationssamfund.

(4)

Regionsudvalget vedtog i oktober 2008 en samlet udtalelse om kreativt onlineindhold og mediekendskab (5).

(5)

Det Europæiske Råd i Lissabon (6) konkluderede, at »indholdsindustrier skaber værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk«. Med den europæiske kulturdagsorden, som blev lanceret i 2007, fastlægges der strategiske politiske rammer for at imødekomme vigtige udfordringer inden for kultur, mens der i Rådets konklusioner fra maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation sættes fokus på det specifikke bidrag, som kultur kan yde til kreativitet og innovation, og opfordres til et bredt koncept, hvor innovation indgår som en del af Lissabonstrategien efter 2010. Dette er navnlig også vigtigt inden for rammerne af Europa-Kommissionens initiativ i2010 for at fremme konkurrenceevnen i ikt-sektoren og skabe et europæisk samarbejdsområde for information.

(6)

Større mediekendskab vil i væsentligt omfang bidrage til at komme nærmere de mål, som blev fastsat for EU på Det Europæiske Råds møde i Lissabon og i i2010-initiativet, navnlig for så vidt angår en mere konkurrencedygtig vidensøkonomi, samtidig med at det bidrager til et mere rummeligt informationssamfund.

(7)

Den offentlige høring, som blev afholdt i slutningen af 2006, viste, at der er forskellig praksis og forskellige niveauer af mediekendskab i Europa. Samtidig erkendes det, at der ikke findes nogen fælles vedtagne kriterier eller standarder for vurdering af mediekendskab, og at der er et presserende behov for en omfattende og langsigtet forskningsindsats, der skal fastlægge sådanne kriterier.

(8)

Som det kommer til udtryk i undersøgelsen af »Nuværende tendenser og fremgangsmåder inden for mediekendskab i Europa«, som blev gennemført for Kommissionen i andet halvår 2007, er der visse forhold, der lægger hindringer i vejen for udviklingen inden for mediekendskab på europæisk plan. Der er især tale om en manglende fælles vision, en manglende europæisk synlighed i nationale, regionale og lokale initiativer, og en mangel på europæiske netværk og samordning mellem interesseparter.

(9)

Det vil være yderst vigtigt at kunne analysere, sætte fokus på og formidle god praksis på området i hele EU samt skabe og fremme europæiske netværk blandt interesseparter.

(10)

Europæiske borgeres evne til at træffe kvalificerede og diversificerede valg som medieforbrugere vil bidrage til den europæiske audiovisuelle industris og indholdsindustris konkurrenceevne.

(11)

Mediekendskab vedrører evnen til at få adgang til medierne, at forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt skabe kommunikation i forskellige sammenhænge.

(12)

Udbredelsen af digitalt kreativt indhold og forøgelsen af online- og mobilplatforme til distribution skaber nye udfordringer for mediekendskab. I den verden, vi lever i i dag, skal borgerne kunne udvikle analytiske færdigheder, så de får et bedre intellektuelt og følelsesmæssigt greb om digitale medier.

(13)

Mediekendskab omfatter alle medier. Målet med mediekendskab er at øge folks opmærksomhed over for de mange former for mediebudskaber, som møder dem i hverdagen. Mediebudskaber er de programmer, film, billeder, lyd og websteder, som formidles gennem forskellige former for kommunikation.

(14)

Mediekendskab spiller en vigtig rolle for øget bevidsthed om den europæiske kulturarv og kulturelle identiteter og for større viden om og interesse for audiovisuel kulturarv og nye europæiske kulturproduktioner.

(15)

Mediekendskab drejer sig om inddragelse og medborgerskab i dagens informationssamfund. Det er en grundlæggende færdighed, ikke kun for de unge, men også for voksne og ældre, forældre, lærere og mediefolk. Takket være internettet og den digitale teknologi kan et stigende antal europæere nu skabe og formidle billeder, information og indhold. Mediekendskab anses i dag for at være en forudsætning for et aktivt og komplet medborgerskab, der skal forebygge og mindske risikoen for social udstødelse.

(16)

Et samfund med højt mediekendskab vil på én gang være stimulerende og en forudsætning for pluralisme og uafhængighed i medierne. Når forskellige holdninger og idéer brydes på forskellige sprog, der repræsenterer forskellige grupper, i og på tværs af samfundet, slår det positivt igennem på værdier, såsom forskelligartethed, tolerance, gennemsigtighed, lighed og dialog. Derfor bør mediekendskabet forbedres i alle sektorer af samfundet, og de fremskridt, der gøres, bør følges nøje.

(17)

Demokrati forudsætter, at borgerne deltager aktivt i samfundslivet, og mediekendskab vil give dem de færdigheder, de behøver for at få nogen mening ud af den strøm af informationer, der hver dag formidles via nye kommunikationsteknologier.

(18)

Mediekendskab bør håndteres forskelligt, alt efter hvilket niveau der er tale om. Medlemsstaterne har hovedansvaret for, at skolernes læseplaner på alle niveauer indeholder mediekendskab. De lokale myndigheders rolle er også meget vigtig, da de er tæt på borgerne og støtter initiativer i den ikke-formelle uddannelsessektor. Civilsamfundet bør ligeledes yde et aktivt bidrag til at fremme mediekendskab efter bottom-up-princippet.

(19)

Kommissionens initiativer, såsom Media 2007 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (7)) og direktivet om audiovisuelle medietjenester (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (8)), som har til formål at styrke konkurrenceevnen i den europæiske audiovisuelle industri og indholdsindustri, vil bidrage til mediekendskab.

(20)

Kommissionen har til hensigt nøje at følge fremskridtet inden for audiovisuelt mediekendskab og mediekendskab i kommerciel kommunikation i henhold til betragtning 37 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, navnlig inden for rammerne af kontaktudvalget for audiovisuelle medietjenester og inden for rapporteringsforpligtelsen i direktivets artikel 26.

(21)

Kommissionen vil tilskynde til forskningsprojekter om mediekendskab inden for rammerne af eksisterende programmer. Den har navnlig til hensigt at iværksætte en undersøgelse af, hvor stor opmærksomhed der er på risici ved formidling af personoplysninger via internettet, samt en undersøgelse af, hvordan brug af søgemaskiner forbedres.

(22)

I initiativerne om mediekendskab bør der ligeledes være fokus på ophavsrettens rolle.

(23)

Behandlingen af personoplysninger i informations- og kommunikationsnetværk, navnlig med henblik på at tilbyde forbrugerne skræddersyede tilbud, og de udfordringer, det medfører i form af beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, skal ligeledes indgå i initiativerne om mediekendskab. Informations- og kommunikationsnetværk åbner nye muligheder for brugerne, men kan også medføre nye risici for den enkelte, f.eks. identitetstyveri, diskriminerende profilering eller løbende overvågning. Kommissionen beskæftigede sig med disse problemer og mulige løsninger i sin meddelelse om bedre databeskyttelse med teknologier til beskyttelse af privatlivet (9).

(24)

Initiativer om digitalt mediekendskab bør sikre, at traditionelle forlæggere inddrages tæt, set i lyset af de yderst værdifulde erfaringer, som forlagsindustrien ligger inde med i forhold til mediekendskabet i verden uden for internetverden, og af, at denne industri i stigende grad bevæger sig mod produktion og distribution af digitalt indhold.

(25)

Kommissionen har til hensigt at skabe yderligere konsensus om vigtige aspekter af mediekendskab (definitioner, mål) og støtte analyse og udveksling af god praksis i det digitale miljø, herunder økonomien i Europas mediesektor, navnlig gennem tilrettelæggelse af møder i kontaktudvalget for audiovisuelle medietjenester (10), fremme og støtte af begivenheder under Media 2007 (11), samarbejde med andre europæiske institutioner og internationale organisationer som Europarådet, UNESCO og FN's alliance af civilisationer samt fremme af et offentligt-privat partnerskab om mediekendskab —

I.

at medlemsstaterne i samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for audiovisuel og elektronisk kommunikation, og i samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning af databeskyttelse, hvor det er relevant:

II.

at medieindustrien forpligter sig yderligere til at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for at forbedre mediekendskabet ved:

III.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.