I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

26.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 771/2009

af 25. august 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår handelsnormer for frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103a og artikel 121, litra a), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er pr. 1. juli 2009 blevet gennemgribende ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1221/2008 (3) for så vidt angår bestemmelserne om handelsnormer. En nyligt indført bestemmelse om produkter, der skal fritages for den generelle handelsnorm, bør imidlertid afklares.

(2)

Ifølge artikel 53, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1580/2007 beregnes værdien af den afsatte produktion for referenceperioden i henhold til den lovgivning, der var gældende i den referenceperiode, som er nævnt i den pågældende artikel. Dette princip bør også anvendes ved beregningen af værdien af producentsammenslutningers afsatte produktion.

(3)

I 2008 reviderede Arbejdsgruppen for Fastsættelse af Kvalitetsnormer for Landbrugsprodukter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) FN/ECE-normerne for hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie, pærer og tomater. For at undgå unødige handelshindringer som følge af, at der gælder særlige EF-handelsnormer for frugt og grøntsager, bør disse normer svare til FN/ECE-normerne. Derfor bør de særlige normer for de nævnte frugter og grøntsager i forordning (EF) nr. 1580/2007 rettes ind efter de nye FN/ECE-normer.

(4)	Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1580/2007 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 3b, litra a), affattes således:

»a)	svampe, ikke dyrkede, henhørende under KN-kode 0709 59«.

2)	I artikel 44 indsættes som stk. 3: »3. Værdien af den afsatte produktion beregnes i henhold til den lovgivning, der gælder for den periode, som der anmodes om støtte for.«

3)	I bilag I, del B, affattes del 4, 6 og 10 som angivet i del A, B og C i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3) EUT L 336 af 13.12.2008, s. 1.

BILAG

DEL A

»Del 4: Normer for hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for:

—

hovedsalat af sorter (cultivarer) af arten:

—	Lactuca sativa L. var. capitata L. (almindelig hovedsalat, inkl. icebergtypen)

—	Lactuca sativa L. var. longifolia Lam. (bindsalat)

—	Lactuca sativa L. var. crispa L. (pluksalat)

—

krydsninger af disse sorter og

—	kruset endivie af sorter (cultivarer) af arten Cichorium endivia L. var. crispum Lam. og

—	bredbladet endivie af sorter (cultivarer) af arten Cichorium endivia L. var. latifolium Lam.,

som er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne.

Normerne gælder hverken for produkter, der er beregnet til industriel forarbejdning, produkter, der frembydes som enkeltblade, eller hovedsalat med rodklump eller hovedsalat i potter.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som produktet skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at produkterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene og afpudsede, dvs. praktisk taget fri for jord og andre vækstmedier samt praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske af udseende

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	praktisk taget frie for angreb af skadegørere

—	saftspændte

—	fri for stokløbning

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

For hovedsalat tillades en rødlig farvenuance forårsaget af lave temperaturer under væksten, såfremt en sådan ikke i alvorlig grad ændrer udseendet.

Rødderne skal med et rent snit være skåret af umiddelbart under bladfæstet.

Produkterne skal være normalt udviklede. Produkternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Produkterne inddeles i følgende to klasser:

i) Klasse I

Produkterne i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens eller handelstypens særpræg, især med hensyn til farve.

Produkterne skal være:

—	velformede

—	faste, dog afhængig af dyrkningsform og produkttype

—	fri for skader og angreb, der forringer spiseligheden

—	fri for frostskader.

Hovedsalat skal have et enkelt velskabt hoved. Det er dog tilladt, at hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde har et mindre veludviklet hoved.

Bindsalat skal have et hoved, evt. af mindre størrelse.

Hvad angår kruset endivie og bredbladet endivie, skal den centrale del være gul.

ii) Klasse II

Denne klasse omfatter produkter, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Produkterne skal være:

—	rimeligt velformede

—	fri for skader og forandringer, der i alvorlig grad foringer spiseligheden.

Følgende fejl er tilladt, hvis produkterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	lette farvefejl

—	lettere skader forårsaget af angreb af skadegørere.

Hovedsalat skal have et hoved, som dog kan være mindre veludviklet. For hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde kræves der ikke hoved.

Bindsalat kan være uden hoved.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af stykvægten.

A. Mindstevægt

Mindstevægten for klasse I og II er:

	Friland	Beskyttet
Hovedsalat, ekskl. hovedsalat af icebergtypen, og bindsalat, ekskl. salat af typen Little Gem	150 g	100 g
Hovedsalat af icebergtypen	300 g	200 g
Pluksalat og salat af typen Little Gem	100 g	100 g
Kruset endivie og bredbladet endivie	200 g	150 g

B. Ensartethed

a) Hovedsalat

For alle klasser gælder, at vægtforskellen mellem det letteste og det tungeste hoved i samme pakning ikke må overstige:

—	40 g i de tilfælde, hvor det letteste hoved vejer under 150 g

—	100 g i de tilfælde, hvor det letteste hoved vejer mellem 150 og 300 g

—	150 g i de tilfælde, hvor det letteste hoved vejer mellem 300 og 450 g

—	300 g i de tilfælde, hvor det letteste hoved vejer over 450 g.

b) Kruset endivie og bredbladet endivie

For alle klasser gælder, at vægtforskellen mellem det letteste og det tungeste hoved i samme pakning ikke må overstige 300 g.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

ii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder størrelseskravet, men som vejer højst 10 % mere eller mindre end den pågældende størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af produkter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande produkter af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper i samme salgsemballage (1), forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver farve, sort og/eller handelstype af samme oprindelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Produkterne skal emballeres således, at de sikres passende beskyttelse. De skal emballeres hensigtsmæssig under hensyntagen til emballagens størrelse og art, dvs. uden for store hulrum og uden, at produkterne er udsat for et for stort tryk.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning (2) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A. Identifikation

Pakkeri og/eller afsender:

—	navn og adresse (fx gade/by/region/postnummer og land, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet) eller

—	en kode, som er officielt anerkendt af de nationale myndigheder (3).

B. Produktets art

—	»hovedsalat«, »bataviasalat«, »icebergsalat«, »bindsalat«, »pluksalat« (eller fx »egebladssalat«, »lollo bionda« eller »lollo rossa«), »kruset endivie«, »bredbladet endivie« eller en tilsvarende betegnelse for disse varearter, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	hvis aktuelt »hovedsalat af typen Little Gem« eller andre synonyme betegnelser

—	hvis aktuelt »beskyttet afgrøde« eller anden relevant betegnelse

—	sortsnavn (valgfrit)

—	»blandet salat« eller en tilsvarende betegnelse, hvis salgsemballagerne indeholder en blanding af produkter af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper. Er produkterne ikke synlige udefra, skal de farver, sorter og handelstyper, salgsemballagerne indeholder, anføres.

C. Produktets oprindelse

—	Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

—	For salgsemballager der indeholder en blanding af produkter af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper af forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende farve, sort og/eller handelstype.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse, udtrykt ved mindstevægt pr. styk eller antal hoveder

—	nettovægt (valgfrit).

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.«

DEL B

»Del 6: Normer for pærer

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for pærer af sorter (cultivarer) af Pyrus communis L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke pærer til industriel forarbejdning.

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som pærer skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at pærer skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

Pærernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	fortsætte modningsprocessen, således at de kan nå den modningsgrad, der kan forventes for den enkelte sort

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Pærer inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Pærer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve, og stilken skal være hel.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og huden skal være fri for ru rustdannelse.

De må ikke have fejl bortset fra meget lette overfladefejl i huden, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Pærer med sten er ikke tilladt.

ii) Klasse I

Pærer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve (4).

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og huden skal være fri for ru rustdannelse.

Følgende små fejl kan dog tillades på enkelte frugter, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	en lettere fejl ved formen

—	en lettere fejl ved udviklingen

—	lettere farvefejl

—

lettere fejl i huden inden for følgende grænser:

—	2 cm i længden for aflange fejl

—	1 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), som tilsammen højst må dække 0,25 cm2

—	mindre stødmærker, der ikke må være på over 1 cm2.

Stilken kan være beskadiget i lettere grad.

Pærer med sten er ikke tilladt.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter pærer, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl er tilladt, hvis pærerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	fejl ved formen

—	fejl ved udviklingen

—

farvefejl

—	lettere ru rustdannelser

—

fejl i huden inden for følgende grænser:

—	4 cm i længden for aflange fejl

—	2,5 cm2 af det samlede areal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), som tilsammen højst må 1 cm2

—	mindre stødmærker, der ikke må være på over 2 cm2.

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit.

Den mindste diameter for frugter i samtlige klasser er anført nedenfor:

	»Ekstra«	Klasse I	Klasse II
Sorter med store frugter	60 mm	55 mm	55 mm
Andre sorter	55 mm	50 mm	45 mm

Sommerpærer, der er anført i bilaget til disse normer, skal ikke overholde mindstestørrelsen.

For at sikre, at pærerne er af ensartet størrelse i en pakning, er forskellen i frugternes diameter i én og samme pakning begrænset til:

—	5 mm for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lagpakket

—	10 mm for frugter i klasse I, der er pakket løst i emballagen eller i færdigpakninger.

Der er ikke fastsat nogen regel om ensartet størrelse for frugter i klasse II, der er pakket løst i emballagen eller i færdigpakninger.

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes. Denne tolerance gælder ikke for pærer uden stilk.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

Inden for denne tolerance må højst 2 % efter antal eller vægt af frugter have følgende fejl:

—	mindre ikke-helede skader eller revner

—	meget svage spor af råd

—	tilstedeværelse af levende skadegørere i frugten og/eller ændringer af frugtkødet, som skyldes skadegørere.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser:

a)	for frugter, der er omfattet af regler om ensartethed, 10 % efter antal eller vægt af frugter, der har størrelsen umiddelbart under eller over den på pakningen angivne størrelse, idet der for frugter af den mindste tilladte størrelse accepteres en afvigelse på højst 5 mm under mindstestørrelsen

b)	for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, 10 % efter antal eller vægt af frugter, der er mindre end den fastsatte mindstestørrelse, idet der højst tillades en afvigelse på 5 mm under denne størrelse.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af pærer af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) samt modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande pærer af forskellige sorter i samme salgsemballage (5), forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort af samme oprindelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Pærer skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klæbemærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i huden.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning (6) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeri og/eller afsender:

—	navn og adresse (fx. gade/by/region/postnummer og land, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet) eller

—	en kode, som er officielt anerkendt af de nationale myndigheder (7).

B. Produktets art

—	»Pærer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

—	sortsnavn. Ved salgsemballager, der indeholder en blanding af forskellige pæresorter, navn på hver sort.

C. Produktets oprindelse

—	Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse. Ved salgsemballager, der indeholder en blanding af forskellige pæresorter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—

størrelse, eller for frugter, der er lagpakket, stykantal. Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

a)	for frugter, der er omfattet af reglerne om ensartethed, ved mindste og største diameter

b)	for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, ved diameteren på den mindste frugt i pakningen, efterfulgt af udtrykket »og derover« eller eventuelt diameteren på den største frugt i pakningen.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Tillæg

Størrelseskriterier for pærer

L	=	sorter med store frugter
SP	=	sommerpærer, som der ikke er fastsat nogen mindstestørrelse for

Ikke-udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpæresorter

Sorter med små frugter og andre sorter, der ikke er anført på listen, kan afsættes, hvis de overholder størrelsesbestemmelserne for andre sorter i afsnit III i normerne.

Nogle af sorterne på følgende liste kan afsættes under navne, for hvilke der er ansøgt om eller opnået beskyttelse i et eller flere lande. Første og anden kolonne i følgende tabel gengiver ikke sådanne navne. Nogle kendte mærker er til orientering anført i tredje kolonne.

Sort	Synonym	Handelsnavn	Størrelse
Abbé Fétel	Abate Fetel		L
Abugo o Siete en Boca			SP
Aka			SP
Alka			L
Alsa			L
Amfora			L
Alexandrine Douillard			L
Bergamotten			SP
Beurré Alexandre Lucas	Lucas		L
Beurré Bosc	Bosc, Beurré d’Apremont, Empereur Alexandre, Kaiser Alexander		L
Beurré Clairgeau			L
Beurré	Hardenpont		L
Beurré Giffard			SP
Beurré précoce Morettini	Morettini		SP
Blanca de Aranjuez	Agua de Aranjuez, Espadona, Blanquilla		SP
Carusella			SP
Castell	Castell de Verano		SP
Colorée de Juillet	Bunte Juli		SP
Comice rouge			L
Concorde			L
Condoula			SP
Coscia	Ercolini		SP
Curé	Curato, Pastoren, Del cura de Ouro, Espadon de invierno, Bella de Berry, Lombardia de Rioja, Batall de Campana		L
D’Anjou			L
Dita			L
D. Joaquina	Doyenné de Juillet		SP
Doyenné d’hiver	Winterdechant		L
Doyenné du Comice	Comice, Vereinsdechant		L
Erika			L
Etrusca			SP
Flamingo			L
Forelle			L
Général Leclerc		Amber Grace™	L
Gentile			SP
Golden Russet Bosc			L
Grand champion			L
Harrow Delight			L
Jeanne d’Arc			L
Joséphine			L
Kieffer			L
Klapa Mīlule			L
Leonardeta	Mosqueruela, Margallon, Colorada de Alcanadre, Leonarda de Magallon		SP
Lombacad		Cascade®	L
Moscatella			SP
Mramornaja			L
Mustafabey			SP
Packham’s Triumph	Williams d’Automne		L
Passe Crassane	Passa Crassana		L
Perita de San Juan			SP
Pérola			SP
Pitmaston	Williams Duchesse		L
Précoce de Trévoux	Trévoux		SP
Président Drouard			L
Rosemarie			L
Suvenirs			L
Santa Maria	Santa Maria Morettini		SP
Spadoncina	Agua de Verano, Agua de Agosto		SP
Taylors Gold			L
Triomphe de Vienne			L
Vasarine Sviestine			L
Williams Bon Chrétien	Bon Chrétien, Bartlett, Williams, Summer Bartlett		L

DEL C

»Del 10: Normer for tomater

I. DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for tomater af sorter (cultivarer) af arten Lycopersicum esculentum Mill, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne; de omfatter ikke tomater til industriel forarbejdning.

Tomater inddeles i fire handelstyper:

—

»runde«

—

»ribbede«

—

»aflange«

—	»kirsebærtomater« (herunder »cocktailtomater«).

II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som tomater skal opfylde efter klargøring og emballering.

A. Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at tomaterne skal være:

—

hele

—	sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

—	rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

—	friske af udseende

—	praktisk taget fri for skadegørere

—	fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

—	fri for unormal ydre fugtighed

—	fri for fremmed lugt og/eller smag.

For tomater i klase skal stænglerne være friske, sunde, rene og fri for blade og synlige fremmedlegemer.

Tomaternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

—	tåle transport og håndtering og

—	ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B. Klasseinddeling

Tomater inddeles i følgende tre klasser:

i) Klasse »Ekstra«

Tomater i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være faste og være sortstypiske af form, udseende og udvikling.

De skal i forhold til modningsgraden have en sådan farve, at de kan opfylde de krav, som er anført under punkt A, sidste afsnit.

De må ikke have »grøn nakke« og andre fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, der ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii) Klasse I

Tomater i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være rimeligt faste, og de skal være sortstypiske.

De skal være fri for sprækker og tydelig forekomst af »grøn nakke«. Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

—	små formfejl

—	lettere farvefejl

—	små overfladefejl

—	meget små beskadigelser.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

—	helede sprækker, der er højst 1 cm lange

—	udvækster, der dog ikke må være for udprægede

—	ringe navledannelse, dog uden forkorkning

—	griffelar, der højst må dække 1 cm2

—	fine langstrakte griffelar (trådlignende), dog ikke længere end to tredjedele af frugtens største diameter.

iii) Klasse II

Denne klasse indbefatter tomater, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

De skal være rimeligt faste (men kan være lidt mindre faste end tomaterne i klasse I) og må ikke have uhelede sprækker.

Følgende fejl kan accepteres, hvis tomaterne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

—	form-, udviklings- og farvefejl

—	overfladefejl eller beskadigelser, såfremt de ikke forringer frugten i alvorlig grad

—	helede sprækker, der er højst 3 cm lange for »runde«, »ribbede« eller »aflange« tomater.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

—	udvækster, der er mere fremtrædende end i klasse I, uden at der dog er tale om misdannelse

—	navledannelse

—	griffelar, der højst må dække 2 cm2

—	fine langstrakte griffelar (trådlignende).

III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt eller antal.

Følgende bestemmelser gælder ikke for tomater i klase og er valgfri for klasse II.

For at sikre, at tomaterne har en ensartet størrelse:

må forskellen i diameter mellem tomater i samme pakning ikke overstige:

—	10 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på pakningen) er på under 50 mm

—	15 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på pakningen) er på 50 mm og derover, men under 70 mm

—	20 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på pakningen) er på 70 mm og derover, men under 100 mm

—	der gælder ingen grænse for, hvor stor forskellen i diameter kan være for frugter med en diameter på 100 mm eller derover.

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne og intervallerne i følgende tabel overholdes:

Størrelseskode	Diameter i mm
0	≤ 20
1	> 20 ≤ 25
2	> 25 ≤ 30
3	> 30 ≤ 35
4	> 35 ≤ 40
5	> 40 ≤ 47
6	> 47 ≤ 57
7	> 57 ≤ 67
8	> 67 ≤ 82
9	> 82 ≤ 102
10	> 102

b)	For tomater, der størrelsessorteres efter vægt eller antal, skal størrelsesforskellen være i overensstemmelse med litra a).

IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A. Kvalitetstolerancer

i) Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii) Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes. 5 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen, for tomater i klase.

iii) Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes. 10 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen, for tomater i klase.

B. Størrelsestolerancer

For alle klasser: 10 % efter antal eller vægt af tomater, som har den størrelse, der ligger umiddelbart under og/eller over den, der er angivet.

V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A. Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af tomater af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering).

Tomaterne i klasse »Ekstra« og klasse I skal være praktisk taget ensartede med hensyn til modningsgrad og farve. Endvidere skal »aflange« tomater være tilstrækkeligt ensartede i længden.

Det er imidlertid tilladt at blande tomater af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper i samme salgsemballage (8), forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver farve, sort og/eller handelstype af samme oprindelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B. Emballering

Tomaterne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning (9) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A. Identifikation

Pakkeri og/eller afsender:

—	navn og adresse (fx. gade/by/region/postnummer og land, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet) eller

—	en kode, som er officielt anerkendt af de nationale myndigheder (10).

B. Produktets art

»Tomater« eller »tomater i klase« og handelstype, hvis indholdet ikke er synligt udefra. Disse oplysninger skal altid være anført for typen »kirsebærtomater« og »cocktailtomater«, uanset om de er i klase.

—	»Blandede tomater« eller en tilsvarende betegnelse, hvis salgsemballagerne indeholder en blanding af tomater af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper. Er produkterne ikke synlige udefra, skal de farver, sorter og handelstyper, salgsemballagerne indeholder, anføres.

—	sortens navn (valgfrit).

C. Produktets oprindelse

Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

For salgsemballager der indeholder en blanding af tomater af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper af forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende farve, sort og/eller handelstype.

D. Handelsmæssige oplysninger

—

klasse

—	størrelse (hvis der er fastsat størrelsessortering) udtrykt ved minimums- og maksimumsdiameter.

E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)

—

(1) Salgsemballagen skal være beregnet til at blive solgt som et samlet hele.

(2) Kolli med færdigpakkede produkter til direkte salg til forbrugerne er ikke omfattet af disse mærkningsbestemmelser, men skal overholde nationale bestemmelser. Den nævnte mærkning skal dog anføres på transportemballagen, der indeholder kolliene.

(3) Ifølge en række landes nationale lovgivning kræves det, at navn og adresse angives. Anvendes der en kode, skal betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse) anføres i forbindelse med koden, og foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

(4) En ikke-udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpærer findes i bilaget til disse normer.

(5) Salgsemballagen skal være beregnet til at blive solgt som et samlet hele.

(6) Kolli med færdigpakkede produkter til direkte salg til forbrugerne er ikke omfattet af disse mærkningsbestemmelser, men skal overholde nationale bestemmelser. Den nævnte mærkning skal dog anføres på transportemballagen, der indeholder kolliene.

(7) Ifølge en række landes nationale lovgivning kræves det, at navn og adresse angives. Anvendes der en kode, skal betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse) anføres i forbindelse med koden, og foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

(8) Salgsemballagen skal være beregnet til at blive solgt som et samlet hele.

(9) »Kolli med færdigpakkede produkter til direkte salg til forbrugerne er ikke omfattet af disse mærkningsbestemmelser, men skal overholde nationale bestemmelser. Den nævnte mærkning skal dog anføres på transportemballagen, der indeholder kolliene.«

(10) Ifølge en række landes nationale lovgivning kræves det, at navn og adresse angives. Anvendes der en kode, skal betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse) anføres i forbindelse med koden, og foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

26.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/26

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

af 25. august 2009

om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (1), særlig artikel 7a, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Mindstekravene med hensyn til at føre motorkøretøjer er ikke fuldt ud harmoniserede. Medlemsstaterne kan fastsætte krav, som er strengere end de europæiske mindstekrav, som er fastsat i bilag III, punkt 5, til direktiv 91/439/EØF.

(2)	Da tilstedeværelsen af forskellige krav i forskellige medlemsstater kan påvirke princippet om fri bevægelighed, anmodede Rådet i sin resolution af 26. juni 2000 specifikt om en gennemgang af de medicinske krav til udstedelse af kørekort som fastsat i bilag III til direktiv 91/439/EØF.

(3)	I overensstemmelse med Rådets resolution anbefalede Kommissionen, at der blev gennemført undersøgelser på mellemlang og lang sigt for at tilpasse bilag III til den videnskabelige og tekniske udvikling som fastlagt i artikel 7a, stk. 2, i direktiv 91/439/EØF.

(4)	Synsevne, sukkersyge og epilepsi blev identificeret som medicinske tilstande, der påvirker evnen til at føre motorkøretøjer, og som det var nødvendigt at tage i betragtning; med henblik herpå blev der nedsat arbejdsgrupper bestående af eksperter udpeget af medlemsstaterne.

(5)	Disse arbejdsgrupper har udarbejdet rapporter med henblik på at ajourføre de relevante punkter i bilag III til direktiv 91/439/EØF.

(6)	Direktiv 91/439/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Kørekort —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag III til direktiv 91/439/EØF ændres som angivet i bilaget.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ét år efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

(1) EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1.

BILAG

I bilag III til direktiv 91/439/EØF foretages følgende ændringer:

Punkt 6 affattes således:

»SYNET

Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkeligt god til, at vedkommende kan føre motorkøretøj. Er der grund til at nære formodning om, at ansøgerens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal vedkommende undersøges af en kompetent lægelig myndighed. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke, følsomhed overfor blænding og kontraster, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare.

For førere i gruppe 1 kan udstedelse af kørekort overvejes i »ganske særlige tilfælde«, hvor normen for synsfelt eller synsstyrke ikke kan overholdes; i sådanne tilfælde skal føreren undersøges af en kompetent lægelig myndighed for at påvise, at der ikke foreligger andre nedsættelser af synsfunktionen på grund af bl.a. blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke. Føreren eller ansøgeren skal også aflægge en af en kompetent myndighed tilrettelagt praktisk prøve med et positivt resultat.

Gruppe 1:

6.1.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokular synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.

Desuden skal synsfeltet i det horisontale plan være mindst 120°, synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være nogen fejl inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.

Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes eller fornyes på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af en kompetent lægelig myndighed.

6.2.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, og som har totalt funktionelt tab af synsevne på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn, skal have en synsstyrke på mindst 0,5, eventuelt med korrigerende linser. Den kompetente lægelige myndighed skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på dette øje er i overensstemmelse med kravet i punkt 6.1.

6.3.	Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en hensigtsmæssig periode (f.eks. seks måneder), hvor kørsel ikke er tilladt. Efter denne periode vil kørsel kun være tilladt, hvis synseksperter og køresagkyndige afgiver positiv udtalelse.

Gruppe 2:

6.4.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Hvis der anvendes korrigerende linser for at opnå værdier på 0,8 og 0,1, skal den mindst krævede synsstyrke (0,8 og 0,1) være opnået ved hjælp af brilleglas, hvis styrke ikke må overstige plus otte dioptrier, eller ved hjælp af kontaktlinser. Korrektionen skal kunne tåles godt.

Desuden skal synsfeltet i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være nogen fejl inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.

Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af nedsat følsomhed over for kontraster eller af dobbeltsyn.

Et alvorligt tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en hensigtsmæssig periode (f.eks. seks måneder), hvor kørsel ikke er tilladt. Efter denne periode vil kørsel kun være tilladt, hvis synseksperter og køresagkyndige afgiver positiv udtalelse.«

Punkt 10 affattes således:

»SUKKERSYGE

10.	I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person, og en recidiverende hypoglykæmi defineres som et andet alvorligt tilfælde af hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

Gruppe 1:

10.1.

Kørekort kan udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere med sukkersyge. Når disse personer behandles med medicin, bør de underkastes en autoriseret lægelig vurdering og regelmæssige lægeundersøgelser, afpasset efter hvert enkelt tilfælde, og med højst fem års mellemrum.

10.2.

Kørekort må ikke udstedes til eller fornyes for ansøgere eller førere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden. En fører, der lider af sukkersyge, skal påvise, at vedkommende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde.

Gruppe 2:

10.3.

Det bør overvejes, om der skal udstedes/fornyes kørekort for førere i gruppe 2 med sukkersyge. Når disse personer behandles med medicin, der medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi (f.eks. insulin og visse tabletter), gælder følgende kriterier:

—	der må ikke have været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder

—	føreren skal være fuldt bevidst om tilstedeværelsen af hypoglykæmi

—	føreren skal påvise, at vedkommende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre

—	føreren skal påvise, at vedkommende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi

—	der må ikke være andre komplikationer i forbindelse med sukkersygen, som kan medføre køreforbud.

I disse tilfælde bør udstedelse af kørekort desuden være betinget af en udtalelse fra en kompetent lægelig myndighed og regelmæssige lægeundersøgelser, som foretages med højst tre års mellemrum.

10.4.

Et alvorligt tilfælde af hypoglykæmi, selv i vågen tilstand, der ikke har forbindelse med kørsel, bør indberettes og give anledning til ny vurdering af køretilladelsen.«

Punkt 12 affattes således:

»EPILEPSI

12.

Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj.

Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under fem år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der skyldes en kendt årsag, som kan undgås.

Personer, der har haft et første eller et enkeltstående anfald eller tab af bevidsthed, bør rådes til at undlade kørsel. Der kræves en specialisterklæring med angivelse af kørselsforbuddets varighed og arten af påkrævet opfølgning.

Det er særdeles vigtigt, at personens specifikke epilepsisyndrom og anfaldstype identificeres, således at der kan foretages en korrekt vurdering af kørselssikkerheden (herunder risikoen for yderligere anfald) og iværksættes en hensigtsmæssig terapi. Dette bør overlades til en neurolog.

Gruppe 1:

12.1.

Udstedelse af kørekort til førere i gruppe 1 med epilepsi bør underkastes en løbende vurdering, indtil de har været anfaldsfri i mindst fem år.

Hvis en person lider af epilepsi, er kriterierne for udstedelse af et ubetinget kørekort ikke opfyldt. Den kørekortudstedende myndighed bør underrettes herom.

12.2.

Provokerede epileptiske anfald: ansøgere, der har haft et provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan på individuel basis erklæres egnede til at køre på grundlag af en neurologisk udtalelse (vurderingen bør om nødvendigt foretages i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser i bilag III (f.eks. om indtagelse af alkohol eller andre ledsagesygdomme).

12.3.

Første eller enkeltstående uprovokerede anfald: ansøgere, der har haft et første eller enkeltstående epileptisk anfald, kan erklæres egnede til at køre efter en anfaldsfri periode på seks måneder på grundlag af en lægelig vurdering. Nationale myndigheder kan tillade førere med gode prognoseindikatorer at køre tidligere.

12.4.

Tab af bevidsthed i andre tilfælde: tab af bevidsthed bør vurderes på baggrund af risikoen for gentagelse under kørsel.

12.5.

Epilepsi: førere kan erklæres egnede til at køre efter ét år uden yderligere anfald.

12.6.

Anfald udelukkende i sovende tilstand: ansøgere eller førere, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan erklæres egnede til at køre, når dette anfaldsmønster er blevet bekræftet over en periode, der ikke må være kortere end den anfaldsfrie periode, som gælder epilepsi. Hvis der forekommer anfald i vågen tilstand, skal der gå ét år uden yderligere anfald, før der kan udstedes kørekort (jf. »Epilepsi«).

12.7.

Anfald uden påvirkning af bevidstheden eller evnen til at handle: ansøgere eller førere, der aldrig har haft anfald bortset fra anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan erklæres egnede til at køre, når dette anfaldsmønster er blevet bekræftet over en periode, der ikke må være kortere end den anfaldsfrie periode, som gælder epilepsi. Hvis der forekommer andre anfald af anden art, skal der gå et år uden yderligere anfald, før der kan udstedes kørekort (jf. »Epilepsi«).

12.8.

Anfald som følge af en lægeordineret ændring eller afslutning af en terapi mod epilepsi: patienten kan rådes til ikke at køre fra det tidspunkt, hvor ændringen indtræder, og herefter i seks måneder efter det tidspunkt, hvor behandlingen afsluttes. Hvis der forekommer anfald efter en lægeordineret ændring eller fjernelse af medicinering, vil kørsel ikke være tilladt i tre måneder, hvis den tidligere effektive behandling genoptages.

12.9.

Efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi: (jf. »Epilepsi«).

Gruppe 2:

12.10.

Ansøgeren må ikke have modtaget medicin mod epilepsi i den fastsatte anfaldsfri periode. Der skal have været en passende lægelig opfølgning. En omfattende neurologisk undersøgelse må ikke have afsløret nogen cerebral patologi, og elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Der bør udføres et EEG og foretages en passende neurologisk vurdering efter den akutte periode.

12.11.

Provokerede epileptiske anfald: ansøgere, der har haft et provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan erklæres egnede til at køre på grundlag af en neurologisk udtalelse. Der bør udføres et EEG og foretages en passende neurologisk vurdering efter den akutte periode.

En person med en strukturel intracerebral læsion, der har øget risiko for anfald, bør ikke få tilladelse til at føre køretøjer i gruppe 2, før risikoen for epilepsi er faldet til mindst 2 % om året. Vurderingen bør om nødvendigt foretages i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser i bilag III (f.eks. om indtagelse af alkohol).

12.12.

Første eller enkeltstående uprovokerede anfald: ansøgere, der har haft et første uprovokeret epileptisk anfald, kan erklæres egnede til at køre, når der er gået fem år uden yderligere anfald og uden indtagelse af medicin mod epilepsi, hvis der er blevet foretaget en hensigtsmæssig neurologisk undersøgelse. Nationale myndigheder kan tillade førere med gode prognoseindikatorer at køre tidligere.

12.13.

Tab af bevidsthed i andre tilfælde: tab af bevidsthed bør vurderes på grundlag af risikoen for gentagelse under kørsel. Risikoen for gentagelse bør være 2 % om året eller mindre.

12.14.

Epilepsi: der skal være gået ti år uden anfald og uden indtagelse af medicin mod epilepsi. Nationale myndigheder kan tillade førere med gode prognoseindikatorer at køre tidligere. Dette gælder også unge med epilepsi.

Visse forstyrrelser (f.eks. arteriovenøs misdannelse eller intracerebral blødning) medfører øget risiko for anfald, også selv om der endnu ikke er forekommet anfald. I en sådan situation bør en kompetent lægelig myndighed foretage en vurdering; risikoen for anfald bør være højst 2 % om året, før der kan udstedes kørekort.«

26.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/31

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/113/EF

af 25. august 2009

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/126 af 20. december 2006 om kørekørt (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Mindstekravene med hensyn til at føre motorkøretøjer er ikke fuldt ud harmoniserede. Medlemsstaterne kan fastsætte krav, som er strengere end de europæiske mindstekrav, som er fastsat i bilag III, punkt 5, til direktiv 2006/126/EF.

(2)	Da tilstedeværelsen af forskellige krav i forskellige medlemsstater kan påvirke princippet om fri bevægelighed, anmodede Rådet i sin resolution af 26. juni 2000 specifikt om en gennemgang af de medicinske krav til udstedelse af kørekort.

(3)	I overensstemmelse med Rådets resolution anbefalede Kommissionen, at der blev gennemført undersøgelser på mellemlang og lang sigt for at tilpasse bilag III til den videnskabelige og tekniske udvikling som fastlagt i artikel 8 i direktiv 2006/126/EF.

(4)	Synsevne, sukkersyge og epilepsi blev identificeret som medicinske tilstande, der påvirker evnen til at føre motorkøretøjer, og som det var nødvendigt at tage i betragtning; med henblik herpå blev der nedsat arbejdsgrupper bestående af eksperter udpeget af medlemsstaterne.

(5)	Disse arbejdsgrupper har udarbejdet rapporter med henblik på at ajourføre de relevante punkter i bilag III til direktiv 2006/126/EF.

(6)	Direktiv 2006/126/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Kørekort —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag III til direktiv 2006/126/EF ændres som angivet i bilaget.

Artikel 2

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

(1) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.

BILAG

I bilag III til direktiv 2006/126/EF foretages følgende ændringer:

Punkt 6 affattes således:

»SYNET

Gruppe 1:

6.1.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokular synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.

6.2.

6.3.	Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en hensigtsmæssig periode (f.eks. seks måneder), hvor kørsel ikke er tilladt. Efter denne periode vil kørsel kun være tilladt, hvis synseksperter og køresagkyndige afgiver positiv udtalelse.

Gruppe 2:

6.4.

Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af nedsat følsomhed over for kontraster eller af dobbeltsyn.

Punkt 10 affattes således:

»SUKKERSYGE

10.	I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person, og en recidiverende hypoglykæmi defineres som et andet alvorligt tilfælde af hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

Gruppe 1:

10.1.

10.2.

Gruppe 2:

10.3.

—	der må ikke have været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder

—	føreren skal være fuldt bevidst om tilstedeværelsen af hypoglykæmi

—	føreren skal påvise, at vedkommende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre

—	føreren skal påvise, at vedkommende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi

—	der må ikke være andre komplikationer i forbindelse med sukkersygen, som kan medføre køreforbud.

10.4.

Et alvorligt tilfælde af hypoglykæmi, selv i vågen tilstand, der ikke har forbindelse med kørsel, bør indberettes og give anledning til ny vurdering af køretilladelsen.«

Punkt 12 affattes således:

»EPILEPSI

12.

Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj.

Gruppe 1:

12.1.

Udstedelse af kørekort til førere i gruppe 1 med epilepsi bør underkastes en løbende vurdering, indtil de har været anfaldsfri i mindst fem år.

Hvis en person lider af epilepsi, er kriterierne for udstedelse af et ubetinget kørekort ikke opfyldt. Den kørekortudstedende myndighed bør underrettes herom.

12.2.

12.3.

12.4.

Tab af bevidsthed i andre tilfælde: tab af bevidsthed bør vurderes på baggrund af risikoen for gentagelse under kørsel.

12.5.

Epilepsi: førere kan erklæres egnede til at køre efter ét år uden yderligere anfald.

12.6.

12.7.

12.8.

12.9.

Efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi: (jf. »Epilepsi«).

Gruppe 2:

12.10.

Ansøgeren må ikke have modtaget medicin mod epilepsi i den fastsatte anfaldsfrie periode. Der skal have været en passende lægelig opfølgning. En omfattende neurologisk undersøgelse må ikke have afsløret nogen cerebral patologi, og elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Der bør udføres et EEG og foretages en passende neurologisk vurdering efter den akutte periode.

12.11.

Provokerede epileptiske anfald: ansøgere, der har haft et provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan erklæres egnede til at køre på grundlag af en neurologisk udtalelse. Der bør udføres et EEG og foretages en passende neurologisk vurdering efter den akutte periode.

12.12.

12.13.

Tab af bevidsthed i andre tilfælde: tab af bevidsthed bør vurderes på grundlag af risikoen for gentagelse under kørsel. Risikoen for gentagelse bør være 2 % om året eller mindre.

12.14.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.223.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 223

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 26. august 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 770/2009 af 25. august 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 771/2009 af 25. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår handelsnormer for frugt og grøntsager	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 772/2009 af 25. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for tomater	20
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2009 af 20. august 2009 om forbud mod fiskeri efter torsk i VI, EF-farvande i Vb og EF-farvande og internationale farvande i XII og XIV fra fartøjer, der fører fransk flag	22
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 774/2009 af 25. august 2009 om 112. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban	24
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort	26
	*	Kommissionens direktiv 2009/113/EF af 25. august 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort	31

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	33,6
	XS	19,8
	ZZ	26,7
0707 00 05	MK	33,2
	TR	103,0
	ZZ	68,1
0709 90 70	TR	107,8
0709 90 70	ZZ	107,8
0805 50 10	AR	76,0
	UY	94,9
	ZA	67,3
	ZZ	79,4
0806 10 10	EG	174,8
	IL	86,7
	TR	106,8
	ZA	151,7
	ZZ	130,0
0808 10 80	AR	114,4
	BR	61,1
	CL	82,9
	NZ	85,6
	US	95,4
	UY	42,1
	ZA	83,2
	ZZ	80,7
0808 20 50	AR	113,9
	CN	60,3
	TR	130,3
	ZA	102,4
	ZZ	101,7
0809 30	TR	123,3
0809 30	ZZ	123,3
0809 40 05	TR	90,9
0809 40 05	ZZ	90,9

Løbenummer	KN-kode	Varebeskrivelse	Anvendelsesperiode	Udløsningsmængde (tons)
78.0015	0702 00 00	Tomater	1. oktober til 31. maj	415 907
78.0020	0702 00 00	Tomater	1. juni til 30. september	40 107
78.0065	0707 00 05	Agurker	1. maj til 31. oktober	19 309
78.0075	0707 00 05	Agurker	1. november til 30. april	17 223
78.0085	0709 90 80	Artiskokker	1. november til 30. juni	16 421
78.0100	0709 90 70	Courgetter	1. januar til 31. december	65 893
78.0110	0805 10 20	Appelsiner	1. december til 31. maj	700 277
78.0120	0805 20 10	Klementiner	1. november til slutningen af februar	385 569
78.0130	0805 20 30 0805 20 50 0805 20 70 0805 20 90	Mandariner, herunder tangeriner, satsumas, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter	1. november til slutningen af februar	95 620
78.0155	0805 50 10	Citroner	1. juni til 31. december	329 947
78.0160	0805 50 10	Citroner	1. januar til 31. maj	61 422
78.0170	0806 10 10	Spisedruer	21. juli til 20. november	89 140
78.0175	0808 10 80	Æbler	1. januar til 31. august	824 442
78.0180	0808 10 80	Æbler	1. september til 31. december	327 526
78.0220	0808 20 50	Pærer	1. januar til 30. april	223 485
78.0235	0808 20 50	Pærer	1. juli til 31. december	70 116
78.0250	0809 10 00	Abrikoser	1. juni til 31. juli	5 785
78.0265	0809 20 95	Kirsebær undtagen surkirsebær	21. maj til 10. august	133 425
78.0270	0809 30	Ferskner og nektariner	11. juni til 30. september	131 459
78.0280	0809 40 05	Blommer	11. juni til 30. september	129 925«

Nr.	7/T&Q
Medlemsstat	Frankrig
Bestand	COD/561214
Art	Torsk (Gadus Morhua)
Område	VI, EF-farvande i Vb og EF-farvande og internationale farvande i XII og XIV
Dato	1.7.2009

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2009 af 4. august 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 205 af 7.8.2009)	36