24.7.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 606/2009

af 10. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (1), særlig artikel 25, stk. 3, og artikel 32, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge definitionen af vin i punkt 1, andet afsnit, litra c), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, der omhandler kategorierne af vinavlsprodukter, har vin et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Denne grænse kan dog forhøjes til 20 % vol. for vin, der er fremstillet uden tilsætning, og som stammer fra visse vindyrkningszoner, der skal fastlægges.

(2)

Afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 og bilag V og VI til nævnte forordning indeholder almindelige bestemmelser om ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder og derudover henvisninger til gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal vedtage. Det bør klart og tydeligt fastsættes, hvilke ønologiske fremgangsmåder der er tilladt, herunder hvilke metoder der er tilladt til sødning af vin, og der bør fastsættes grænser for anvendelsen af bestemte stoffer og betingelser for anvendelsen af nogle af disse stoffer.

(3)

Bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2) omhandlede tilladte ønologiske fremgangsmåder. Listen over tilladte ønologiske fremgangsmåder bør bevares og samles i ét bilag, men beskrivelserne af dem bør forenkles og gøres mere sammenhængende, samtidig med at listen suppleres for at tage hensyn til den tekniske udvikling.

(4)

I del A i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 var der for vin produceret i EF fastsat et maksimalt sulfitindhold, der lå over de grænseværdier, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) har fastsat. Grænseværdierne bør tilpasses OIV's grænseværdier, der er internationalt anerkendt, og for visse særlige søde vine, der produceres i små mængder, bør der fastholdes undtagelsesbestemmelser på grund af deres høje sukkerindhold og ønsket om at sikre deres holdbarhed. På baggrund af resultaterne af igangværende videnskabelige undersøgelser af mulighederne for at reducere og finde erstatning for sulfitter i vin og af de mængder sulfitter, som vin tilfører kosten, bør grænseværdierne på et senere tidspunkt kunne tages op til revision med henblik på at blive sænket.

(5)	De bestemmelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne kan tillade, at der i en begrænset periode i forsøgsøjemed anvendes visse ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, som ikke er medtaget i EF-retsforskrifterne, bør fastsættes.

(6)	Til fremstilling af mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin kræves der en række særlige fremgangsmåder ud over de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt andetsteds. Af klarhedshensyn bør disse fremgangsmåder anføres i et særskilt bilag.

(7)

Til fremstilling af hedvin kræves der en række særlige fremgangsmåder ud over de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt andetsteds, og til visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse kræves der særlige forhold. Af klarhedshensyn bør disse fremgangsmåder og restriktioner anføres i et særskilt bilag.

(8)

Forskæring er en gængs ønologisk fremgangsmåde, og af hensyn til de virkninger, den kan have på vinkvaliteten, bør det defineres, hvad der forstås ved forskæring, og der bør fastsættes bestemmelser for brugen af denne fremgangsmåde for at undgå misbrug og for at sikre vine af høj kvalitet, som er forenelig med en mere konkurrencedygtig sektor. Af samme årsager bør denne brug ved produktion af rosévin reguleres især for vine, som der ikke gælder nogen produktspecifikation for.

(9)

Der er allerede fastsat renheds- og identitetsspecifikationer for et stort antal stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder, i EF-retsforskrifterne for fødevarer og i OIV's internationale ønologiske kodeks. Af harmoniserings- og klarhedshensyn bør disse specifikationer først og fremmest lægges til grund, men de bør samtidig kunne suppleres med særlige EF-regler.

(10)

Vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller i nærværende forordning, må ikke bringes i omsætning. Nogle af disse produkter kan dog anvendes til industrielle formål, og der bør fastsættes bestemmelser herfor for at sikre passende kontrol med deres endelige anvendelse. For at undgå, at erhvervsdrivende, der har lagre af produkter, som er fremstillet, før denne forordning finder anvendelse, lider økonomiske tab, bør det fastsættes, at produkter, der er fremstillet i henhold til de regler, som var gældende før dette tidspunkt, kan leveres til konsum.

(11)

Ifølge del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008 skal tilsætning, syring og afsyring anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder sukker, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, som de fysiske eller juridiske personer, der udfører behandlingerne, ligger inde med. Anmeldelserne skal bruges til at føre kontrol med nævnte behandlinger. Derfor bør anmeldelserne sendes til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område den pågældende behandling foregår, og de bør være så nøjagtige som muligt og være myndighederne i hænde tids nok til, at behandlingen kan kontrolleres effektivt, når det drejer sig om forhøjelse af alkoholindholdet.

(12)

Med hensyn til syring og afsyring er efterfølgende kontrol tilstrækkelig. For at forenkle administrationen bør det derfor tillades, at anmeldelserne, bortset fra produktionsårets første anmeldelse, afgives ved ajourføring af bøger, der regelmæssigt kontrolleres af myndighederne. I nogle medlemsstater foretager myndighederne systematisk analytisk kontrol af alle partier af produkter, der anvendes til vinfremstilling. Så længe det forholder sig sådan, er det ikke absolut nødvendigt at kræve anmeldelse af planlagt tilsætning.

(13)

Uanset den almindelige bestemmelse i del D i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008 er overhældning af vin eller druemost på vinbærme eller presserester af druer eller presset »aszú« eller »výber« et væsentligt kendetegn ved fremstilling af bestemte ungarske og slovakiske vine. De særlige betingelser for denne fremgangsmåde bør fastsættes i henhold til de nationale bestemmelser, som gjaldt i de respektive medlemsstater pr. 1. maj 2004.

(14)

De analysemetoder og regler, som OIV anbefaler og har offentliggjort i sin samling af internationale metoder til analyse af vin og druemost, anvendes ifølge artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 til bestemmelse af sammensætningen af produkter omfattet af nævnte forordning og til konstatering af, om disse produkter har undergået en behandling i strid med de tilladte fremgangsmåder. Hvis der til bestemte EF-vinavlsprodukter kræves særlige analysemetoder, som OIV ikke har fastsat, bør der fastsættes EF-metoder.

(15)	For at opnå større åbenhed bør listen over og beskrivelsen af de pågældende analysemetoder offentliggøres på EF-plan.

(16)

Derfor bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin (3) og (EF) nr. 423/2008 af 8. maj 2008 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (4) ophæves.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra forskriftsudvalget, der er omhandlet i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til afsnit III, kapitel I og II, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 2

Vindyrkningszoner, hvor vine kan have et totalt alkoholindhold på højst 20 % vol.

De vindyrkningszoner, der er omhandlet i punkt 1, andet afsnit, litra c), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, er vindyrkningszone C I, C II og C III, der er omhandlet i bilag IX til nævnte forordning, og arealerne i zone B, hvor følgende hvidvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse kan produceres: »Vin de pays de Franche-Comté« og »Vin de pays du Val de Loire«.

Artikel 3

Tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

1.   De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der gælder ved produktion og konservering af produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 479/2008, jf. dens artikel 29, stk. 1, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

2.   De tilladte ønologiske fremgangsmåder, betingelserne for at anvende dem og begrænsningerne i forbindelse hermed er anført i bilag I A.

3.   Grænseværdierne for vins svovldioxidindhold er anført i bilag I B.

4.   Grænseværdierne for indhold af flygtige syrer er anført i bilag I C.

5.   Betingelserne for sødning er fastsat i bilag I D.

Artikel 4

Anvendelse af nye ønologiske fremgangsmåder i forsøgsøjemed

1.   De enkelte medlemsstater kan i forsøgsøjemed, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, for en periode på højst tre år tillade anvendelse af visse ønologiske fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, der ikke er tilladt i forordning (EF) nr. 479/2008 eller i nærværende forordning, hvis:

a)	de pågældende fremgangsmåder eller behandlingsmetoder opfylder betingelserne i artikel 27, stk. 2, og kriterierne i artikel 30, litra b) til e), i forordning (EF) nr. 479/2008

b)	de mængder, der gøres til genstand for disse fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, højst andrager 50 000 hl pr. år og pr. forsøg

c)	den pågældende medlemsstat ved forsøgets begyndelse underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om betingelserne for hver tilladelse

d)	behandlingen anføres på det ledsagedokument, som er nævnt i artikel 112, stk. 1, og bogføres som nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Et forsøg omfatter den eller de behandlinger, der indgår i et forskningsprojekt, som skal være veldefineret og beskrevet i én forsøgsprotokol.

2.   Produkter, der er fremstillet ved anvendelse af sådanne ønologiske fremgangsmåder eller behandlinger i forsøgsøjemed, må gerne bringes i omsætning i en anden medlemsstat end den pågældende medlemsstat, hvis den medlemsstat, der har givet tilladelse til forsøget, på forhånd har informeret modtagermedlemsstatens myndigheder om betingelserne for tilladelsen og om, hvor store mængder det drejer sig om.

3.   Senest tre måneder efter udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 1, sender den pågældende medlemsstat Kommissionen en meddelelse om det tilladte forsøg og resultatet af det. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om forsøgsresultatet.

4.   Den pågældende medlemsstat kan i givet fald afhængigt af resultatet anmode Kommissionen om tilladelse til at fortsætte forsøget for en ny periode på højst tre år, eventuelt med en større mængde end ved det første forsøg. Medlemsstaten indsender den fornødne dokumentation til støtte for anmodningen. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 afgørelse om anmodningen om fortsættelse af forsøget.

Artikel 5

Ønologiske fremgangsmåder for kategorier af mousserende vin

De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, herunder tilsætning, syring og afsyring, der gælder for mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin, og som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008, er anført i bilag II til nærværende forordning, jf. dog de generelle ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 og i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 6

Ønologiske fremgangsmåder for hedvin

De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der gælder for hedvin, og som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, er anført i bilag III til nærværende forordning, jf. dog de generelle ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 og i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 7

Definition af forskæring

1.   Ved »forskæring« som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008 forstås blanding af vin eller most af forskellig herkomst, af forskellige druesorter, fra forskellige produktionsår eller af forskellige vin- eller mostkategorier.

2.   Følgende vin- og mostkategorier betragtes som forskellige:

a)	rødvin, hvidvin og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres

b)	vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse/geografisk betegnelse, vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres.

Ved anvendelsen af dette stykke betragtes rosévin som rødvin.

3.   Følgende betragtes ikke som forskæring:

a)	tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost

b)

sødning.

Artikel 8

Generelle bestemmelser om blanding og forskæring

1.   En vin må kun fremstilles ved blanding eller forskæring, hvis blandingens eller forskæringens bestanddele har alle de kendetegn, der kræves til fremstilling af vin, og er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende forordning.

En rosévin må ikke fremstilles ved forskæring af en hvidvin uden BOB/BGB med en rødvin uden BOB/BGB.

Bestemmelsen i andet afsnit udelukker dog ikke forskæring af den deri i nævnte art, hvis slutproduktet skal bruges til at fremstille en cuvé som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 479/2008 eller til fremstilling af perlevin.

2.   Det er forbudt at forskære druemost eller vin, som har været genstand for den ønologiske fremgangsmåde, der er omhandlet i punkt 14 i bilag I A til nærværende forordning, med druemost eller vin, som ikke har været genstand for denne ønologiske fremgangsmåde.

Artikel 9

Renheds- og identitetsspecifikationer for de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder

1.   Er der i Kommissionens direktiv 2008/84/EF (5) ikke fastsat renheds- og identitetsspecifikationer for de stoffer, der anvendes i forbindelse med de ønologiske fremgangsmåder, som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, gælder de specifikationer, som er fastsat og offentliggjort i Den Internationale Vinorganisations internationale ønologiske kodeks.

Eventuelt suppleres disse renhedskriterier med de særlige forskrifter, der er fastsat i bilag I A til nærværende forordning.

2.   De enzymer og enzympræparater, der anvendes i forbindelse med de tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der står på listen i bilag I A, opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (6).

Artikel 10

Betingelser for opbevaring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller nærværende forordning

1.   Produkter, der ikke er i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller nærværende forordning, skal destrueres. Medlemsstaterne kan dog tillade, at visse produkter, som de selv fastsætter kendetegnene for, anvendes på destillerier eller eddikefabrikker eller til industriformål.

2.   Sådanne produkter må ikke uden gyldig grund opbevares af en producent eller en handlende og må kun omsættes, hvis de er bestemt til et destilleri, en eddikefabrik, en virksomhed, som anvender dem til industriformål eller til industriprodukter, eller et bortskaffelsesanlæg.

3.   Medlemsstaterne kan for bedre at identificere vine som omhandlet i stk. 1 lade disse tilsætte denatureringsmidler eller indikatorer. De kan også, hvis der foreligger en rimelig begrundelse, forbyde de anvendelser, der er nævnt i stk. 1, og lade produkterne bortskaffe.

4.   Vine, der er fremstillet før den 1. august 2009, kan udbydes og leveres til direkte konsum, forudsat at de er i overensstemmelse med de EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser, der var gældende inden denne dato.

Artikel 11

Generelle bestemmelser om tilsætning til og syring og afsyring af andre produkter end vin

De behandlinger, der er omhandlet i del D, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, skal foretages i én arbejdsgang. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at nogle af disse behandlinger kan foretages i flere arbejdsgange, hvis en sådan fremgangsmåde giver et bedre slutprodukt. I så fald gælder de grænseværdier, der er fastsat i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, for den samlede behandling.

Artikel 12

Administrative bestemmelser om tilsætning

1.   Den anmeldelse af forhøjelse af alkoholindholdet, der er omhandlet i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, indgives af de fysiske eller juridiske personer, der foretager de pågældende behandlinger, inden udløbet af den tidsfrist og på de kontrolbetingelser, som fastsættes af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen finder sted.

2.   Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:

a)	anmelderens navn og adresse

b)	stedet, hvor behandlingen foretages

c)	dato og klokkeslæt for behandlingens påbegyndelse

d)	betegnelsen for det produkt, der behandles

e)	den proces, der anvendes ved behandlingen, og arten af det produkt, der anvendes.

3.   Medlemsstaterne kan tillade, at der til myndighederne indgives en forudgående anmeldelse, som gælder for flere behandlinger eller for en bestemt periode. En sådan anmeldelse kan kun godtages, hvis anmelderen fører bog over de enkelte tilsætninger, jf. stk. 6, og over de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

4.   Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at en anmelder, der på grund af force majeure hindres i at foretage behandlingen på det tidspunkt, som er anført i anmeldelsen, kan indgive en ny anmeldelse til myndighederne, så der kan foretages fornøden kontrol.

5.   Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, er ikke påkrævet i medlemsstater, hvor kontrolmyndighederne foretager systematisk analytisk kontrol af alle partier af produkter, der anvendes til vinfremstilling.

6.   Oplysningerne om behandlinger til forhøjelse af alkoholindholdet indføres i de bøger, der er nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, umiddelbart efter selve behandlingens afslutning.

Hvis en forudgående anmeldelse, som vedrører flere behandlinger, ikke indeholder dato og klokkeslæt for behandlingernes begyndelse, skal disse oplysninger desuden indføres i bøgerne forud for hver behandling.

Artikel 13

Administrative bestemmelser om syring og afsyring

1.   Den anmeldelse af syring og afsyring, der er omhandlet i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, indgives af de erhvervsdrivende senest den anden dag efter, at den første behandling i et produktionsår er blevet foretaget. Den gælder for alle behandlinger i produktionsåret.

2.   Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:

a)	anmelderens navn og adresse

b)	behandlingens art

c)	stedet, hvor behandlingen er foretaget.

3.   Oplysningerne om de enkelte behandlinger til syring og afsyring indføres i de bøger, der er nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 14

Overhældning af vin eller druemost på vinbærme, presserester af druer eller presset »aszú«/»výber«

Overhældning af vin eller druemost på vinbærme, presserester af druer eller presset »aszú«/»výber« som omhandlet i del D, punkt 2, i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008 foretages som følger i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der gjaldt pr. 1. maj 2004:

a)	»Tokaji fordítás« eller »Tokajský forditáš« tilberedes ved, at der hældes most eller vin på presset »aszú«/»výber«

b)	»Tokaji máslás« eller »Tokajský mášláš« tilberedes ved, at der hældes most eller vin på presset »szamorodni«/»samorodné« eller »aszú«/»výber«.

De pågældende produkter skal stamme fra det samme produktionsår.

Artikel 15

EF-analysemetoder

1.   De analysemetoder, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, og som gælder for kontrol af vinavlsprodukter eller EF-grænseværdier, findes i bilag IV.

2.   Kommissionen offentliggør i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende listen over og beskrivelsen af de analysemetoder, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og beskrevet i OIV's samling af internationale metoder til analyse af vin og druemost, som gælder for kontrol af de grænseværdier og krav, som er fastsat i EF-reglerne for produktion af vinavlsprodukter.

Artikel 16

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2676/90 og (EF) nr. 423/2008 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger og til forordning (EF) nr. 1493/1999 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2009.

---

(1)  EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

(2)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(3)  EFT L 272 af 3.10.1990, s. 1.

(4)  EUT L 127 af 15.5.2008, s. 13.

(5)  EUT L 253 af 20.9.2008, s. 1.

(6)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

24.7.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/60

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 607/2009

af 14. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (1), særlig artikel 52, 56 og 63 og artikel 126, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I afsnit III, kapitel IV, i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsættes almindelige bestemmelser om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for visse vinavlsprodukter.

(2)

For at sikre, at EF-registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 479/2008, bør ansøgningerne behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder som led i en forudgående national indsigelsesprocedure. Der bør gennemføres efterfølgende kontrol af, at ansøgningerne opfylder betingelserne i nærværende forordning, at der anvendes samme fremgangsmåde i medlemsstaterne, og at registreringerne af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser ikke skader tredjemand. Derfor bør der fastsættes gennemførelsesbestemmelser for de ansøgnings-, behandlings-, indsigelses- og annulleringsprocedurer, der gælder for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vinavlsprodukter.

(3)

Det bør fastsættes, på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person kan ansøge om registrering. Der bør lægges særlig vægt på afgrænsning af området under hensyntagen til produktionsområdet og produktets kendetegn. Alle producenter, der er etableret i det afgrænsede geografiske område, bør kunne benytte den registrerede betegnelse, hvis betingelserne i produktspecifikationen er opfyldt. Området bør afgrænses så detaljeret, præcist og utvetydigt, at producenter, myndigheder og kontrolorganer kan fastslå, hvorvidt de forskellige aktiviteter foregår inden for det afgrænsede geografiske område.

(4)	Der bør fastsættes særlige regler for registrering af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

(5)

Fastsættes det, at emballeringen af et vinavlsprodukt med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller processer i forbindelse med dets præsentation kun må foregå i et bestemt geografisk område, begrænses de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser. Ifølge Domstolens retspraksis kan sådanne begrænsninger kun pålægges, hvis de er nødvendige, rimelige og egnede til at beskytte oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses omdømme. Enhver begrænsning bør begrundes behørigt set i forhold til de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser.

(6)	Der bør fastsættes bestemmelser om betingelsen for produktion i det afgrænsede område. Der gælder nemlig et begrænset antal undtagelser i EF.

(7)	De oplysninger, der skal anføres som begrundelse for sammenhængen mellem det geografiske områdes kendetegn og deres indflydelse på det færdige produkt, bør også fastlægges.

(8)	EF-registreringen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør også tjene til information af erhvervsdrivende og forbrugere. For at alle har adgang til registret, bør det foreligge i elektronisk form.

(9)

For at bevare de særlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og for at tilnærme medlemsstaternes lovgivning til hinanden med henblik på at skabe ensartede konkurrencevilkår i EF bør der fastsættes en EF-retlig ramme for kontrol med disse vine, som medlemsstaternes særlige bestemmelser skal være i overensstemmelse med. Kontrollen bør gøre det nemmere at spore de pågældende produkter, og det bør fastsættes, hvilke aspekter kontrollen skal omfatte. For at forhindre konkurrenceforvridning bør uvildige organer føre løbende kontrol.

(10)	Med henblik på en sammenhængende gennemførelse af forordning (EF) nr. 479/2008 bør der udarbejdes forlæg til ansøgninger, indsigelser, ændringer og annulleringer.

(11)	I afsnit III, kapitel V, i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsættes almindelige bestemmelser om anvendelsen af traditionelle benævnelser i forbindelse med visse vinavlsprodukter.

(12)

Anvendelsen, reguleringen og beskyttelsen af visse benævnelser (bortset fra oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser) til beskrivelse af vinavlsprodukter er en særdeles veletableret praksis i EF. Disse traditionelle benævnelser kan få forbrugerne til at tænke på en bestemt produktions- eller lagringsmetode eller en bestemt kvalitet, farve eller stedtype eller endog en bestemt begivenhed med tilknytning til vinens historie. For at sikre loyal konkurrence og for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør der derfor skabes en fælles ramme for definition, anerkendelse, beskyttelse og anvendelse af disse traditionelle benævnelser.

(13)

Det er tilladt at anvende traditionelle benævnelser i forbindelse med tredjelandsprodukter, når blot de opfylder de samme eller tilsvarende betingelser som dem, medlemsstaterne skal opfylde, for at undgå, at forbrugerne vildledes. Da flere tredjelande ikke har lige så centraliserede regler som EF's retssystem, bør der stilles nogle krav til tredjelandes »repræsentative erhvervsorganisationer« for at sikre de samme garantier som dem, der gælder i henhold til EF-reglerne.

(14)	I afsnit III, kapitel VI, i forordning (EF) nr. 479/2008 fastsættes almindelige bestemmelser om mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter.

(15)

Der er fastsat bestemmelser om mærkning af fødevarer i Rådets første direktiv 89/104/EØF (2), Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter (5). Disse bestemmelser gælder også for vinavlsprodukter, medmindre de udtrykkeligt er udelukket i de nævnte direktiver.

(16)	Ved forordning (EF) nr. 479/2008 harmoniseres mærkningen for alle vinavlsprodukter, og der tillades anvendelse af andre benævnelser end dem, der udtrykkeligt er fastlagt i EF-retsforskrifterne, forudsat at de er korrekte.

(17)

Ifølge forordning (EF) nr. 479/2008 skal der fastsættes betingelser for at anvende bestemte benævnelser, der bl.a. henviser til herkomst, aftapningsvirksomhed, producent, importør m.v. For nogle af disse benævnelser er det nødvendigt at fastsætte EF-regler, for at det indre marked kan fungere efter hensigten. Reglerne bør normalt baseres på de allerede gældende bestemmelser. For andre benævnelsers vedkommende bør de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med EF-retten fastlægge de regler, der skal gælde for vin produceret på deres område, så reglerne fastlægges så tæt på producenterne som muligt. Det bør dog sikres, at reglerne er gennemsigtige.

(18)	For forbrugernes skyld bør visse obligatoriske oplysninger samles i samme synsfelt på beholderen, og der bør fastsættes tolerancer for angivelsen af det virkelige alkoholindhold, ligesom der bør tages hensyn til produkternes særlige kendetegn.

(19)	De gældende regler for anvendelsen af angivelser eller mærker til identifikation af levnedsmiddelpartier har vist sig nyttige og bør derfor bibeholdes.

(20)	Angivelser af, at druerne er produceret økologisk, sorterer dog udelukkende under Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (6), og gælder for alle vinavlsprodukter.

(21)

Anvendelsen af blykapsler til omslutning af lukkeanordningen på beholdere med produkter omfattet af forordning (EF) nr. 479/2008 bør fortsat forbydes, for det første for at undgå enhver risiko for kontaminering, navnlig ved lejlighedsvis berøring med kapslerne, og for det andet for at undgå enhver risiko for miljøforurening som følge af blyholdigt affald fra ovennævnte kapsler.

(22)	Der bør indføres nye regler for »angivelse af herkomst« for at øge produkternes sporbarhed og skabe større åbenhed.

(23)	Der kræves særlige gennemførelsesbestemmelser for angivelser af druesorter til vinfremstilling og årgang for vine uden oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(24)

Anvendelsen af bestemte flasketyper til bestemte produkter er en veletableret praksis i EF og i tredjelande. De pågældende flasker kan, fordi de er blevet anvendt i lang tid, få forbrugerne til at forbinde dem med et produkt med bestemte egenskaber eller en bestemt oprindelse. Disse flasketyper bør derfor forbeholdes de pågældende vine.

(25)

De mærkningsregler, der gælder for vinavlsprodukter med oprindelse i tredjelande, som omsættes på EF's marked, bør også så vidt muligt harmoniseres med den metode, der er fastsat for EF-vinavlsprodukter, for at undgå, at forbrugerne vildledes, og at producenterne udsættes for illoyal konkurrence. Der bør dog tages hensyn til de bestående forskelle, både hvad angår produktionsbetingelserne, vinfremstillingstraditionerne og lovgivningen i tredjelandene.

(26)

I betragtning af forskellene mellem de produkter, der er omfattet af denne forordning, og deres markeder og forbrugernes forventninger bør reglerne differentieres efter de pågældende produkter, især for så vidt angår visse fakultative oplysninger om vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der ikke desto mindre er mærket med navnene på druesorter og årgang, hvis de opfylder visse certificerings- og akkrediteringskrav (såkaldte »sortsvine«). For at der inden for kategorien af vine uden BOB/BGB derfor kan skelnes mellem vine, der tilhører underkategorien »sortsvine«, og de øvrige vine, bør der fastsættes særlige regler for anvendelsen af fakultative oplysninger dels for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, dels for vine uden disse betegnelser, hvortil også hører »sortsvine«.

(27)

Der bør vedtages foranstaltninger for at lette overgangen fra de tidligere retsforskrifter for vin (især Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (7)) til nærværende forordning for at undgå at skabe unødige vanskeligheder for de erhvervsdrivende. For at give de erhvervsdrivende, der er etableret i EF eller i tredjelande, mulighed for at opfylde mærkningskravene, bør der indføres en overgangsperiode. Bestemmelserne bør derfor håndhæves således, at produkter, der er mærket i henhold til de gældende regler, fortsat kan afsættes i en overgangsperiode.

(28)

På grund af den administrative byrde er nogle medlemsstater ikke i stand til at indføre de love og administrative bestemmelser, der kræves for at efterkomme artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008 senest den 1. august 2009. For at undgå, at de erhvervsdrivende og myndighederne stilles ufordelagtigt på grund af denne frist, bør der indføres en overgangsperiode og fastsættes overgangsbestemmelser.

(29)	Bestemmelserne i nærværende forordning bør ikke være til hinder for særlige regler, der ved forhandlinger måtte blive vedtaget i henhold til aftaler med tredjelande indgået efter proceduren i traktatens artikel 133.

(30)

De nye gennemførelsesbestemmelser til afsnit III, kapitel IV, V og VI, i forordning (EF) nr. 479/2008 bør afløse de gældende gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999. Kommissionens forordning (EF) nr. 1607/2000 af 24. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, især for afsnittet om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (8) og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (9) bør derfor ophæves.

(31)

Ved artikel 128 i forordning (EF) nr. 479/2008 ophæves de bestemmelser, som Rådet har fastsat for vinsektoren, herunder også bestemmelser, der vedrører aspekter, som er omhandlet i nærværende forordning. For at undgå handelsvanskeligheder, for at skabe en smidig overgang for de erhvervsdrivende og give medlemsstaterne en rimeligt frist til at vedtage en række gennemførelsesforanstaltninger, bør der indføres overgangsperioder.

(32)	Gennemførelsesbestemmelserne i denne forordning bør anvendes fra samme dag som afsnit III, kapitel IV, V og VI, i forordning (EF) nr. 479/2008.

(33)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til afsnit III i forordning (EF) nr. 479/2008, især for så vidt angår:

a)	bestemmelserne i afsnittets kapitel IV om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for de produkter, der er nævnt i artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008

b)	bestemmelserne i afsnittets kapitel V om traditionelle benævnelser for de produkter, der er nævnt i artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008

c)	bestemmelserne i afsnittets kapitel VI om mærkning og præsentation af vinavlsprodukter.

KAPITEL II

BESKYTTEDE OPRINDELSESBETEGNELSER OG BESKYTTEDE GEOGRAFISKE BETEGNELSER

AFDELING 1

Ansøgning om beskyttelse

Artikel 2

Ansøger

1.   En individuel ansøger kan være ansøger, jf. artikel 37, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, hvis det:

a)	kan dokumenteres, at den pågældende person er den eneste producent i det afgrænsede geografiske område, og

b)

såfremt det pågældende afgrænsede geografiske område er omgivet af områder med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, kan dokumenteres, at det pågældende område har kendetegn, der adskiller sig væsentligt fra de omkringliggende afgrænsede områders, eller at produktets kendetegn adskiller sig fra kendetegnene for de produkter, som fremstilles i de omkringliggende afgrænsede områder.

2.   En medlemsstat eller et tredjeland eller deres respektive myndigheder kan ikke være ansøger, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 3

Ansøgning om beskyttelse

En ansøgning om beskyttelse består af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 35 eller 36 i forordning (EF) nr. 479/2008, og en elektronisk kopi af produktspecifikationen og enhedsdokumentet.

Ansøgningen om beskyttelse og enhedsdokumentet udfærdiges i overensstemmelse med forlæggene i bilag I og II til nærværende forordning.

Artikel 4

Betegnelse

1.   Den betegnelse, der skal beskyttes, registreres kun på de(t) sprog, der anvendes til at beskrive det pågældende produkt i det afgrænsede geografiske område.

2.   Betegnelsen registreres med den oprindelige stavemåde.

Artikel 5

Afgrænsning af det geografiske område

Området afgrænses detaljeret, præcist og utvetydigt.

Artikel 6

Produktion i det afgrænsede geografiske område

1.   Ved anvendelsen af artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås ved »produktion« alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocessen undtagen eventuelle processer efter produktionen.

2.   For produkter med en beskyttet geografisk betegnelse skal den andel af druerne på op til 15 %, der kan have oprindelse uden for det afgrænsede geografiske område, jf. artikel 34, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008, hidrøre fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvori det afgrænsede område ligger.

3.   Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 479/2008 gælder del B, punkt 3, i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr.606/2009 (10) vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

4.   Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), og stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse forarbejdes til vin enten:

a)	i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område eller

b)	i et område beliggende i samme administrative enhed eller i en tilstødende administrativ enhed i overensstemmelse med de nationale regler, eller

c)

hvis det drejer sig om en grænseoverskridende oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, eller hvis der er indgået en aftale om kontrolforanstaltninger mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, kan et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse forarbejdes til vin i et område, der ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område.

Uanset artikel 34, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan vin med en beskyttet geografisk betegnelse fortsat forarbejdes til vin i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, indtil den 31. december 2012.

Uanset artikel 34, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 479/2008 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986.

Artikel 7

Sammenhæng

1.   Oplysningerne til bekræftelse af den geografiske sammenhæng, jf. artikel 35, stk. 2, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal forklare, i hvilket omfang det afgrænsede geografiske områdes kendetegn har indflydelse på det færdige produkt.

Omfatter ansøgningerne flere kategorier af vinavlsprodukter, skal oplysningerne til bekræftelse af sammenhængen dokumenteres for hvert vinavlsprodukt.

2.   Når det drejer sig om en oprindelsesbetegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

a)	nærmere oplysninger om det geografiske område, især om naturforhold og menneskelige faktorer, af relevans for sammenhængen

b)	nærmere oplysninger om produktets kvalitet eller kendetegn, der i det væsentlige eller udelukkende kan tilskrives det geografiske område

c)	en beskrivelse af årsagssammenhængen mellem de oplysninger, som er nævnt i henholdsvis litra a) og b).

3.   Når det drejer sig om en geografisk betegnelse, skal produktspecifikationen indeholde:

a)	nærmere oplysninger om det geografiske område af relevans for sammenhængen

b)	nærmere oplysninger om produktets kvalitet, omdømme eller andre specifikke kendetegn, der kan tilskrives den geografiske oprindelse

c)	en beskrivelse af årsagssammenhængen mellem de oplysninger, som er nævnt i henholdsvis litra a) og b).

4.   Af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse skal det fremgå, om den bygger på en specifik kvalitet eller et specifikt omdømme eller andre kendetegn, der kan tilskrives den geografiske oprindelse.

Artikel 8

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Fremgår det af en produktspecifikation, at produktet skal emballeres i det afgrænsede geografiske område eller i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område i henhold til et krav som nævnt i artikel 35, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 479/2008, skal dette krav begrundes for det pågældende produkt.

AFDELING 2

Kommissionens behandlingsprocedure

Artikel 9

Modtagelse af ansøgningen

1.   Ansøgningen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor ansøgningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2.   Kommissionen påfører ansøgningsdokumenterne modtagelsesdatoen og ansøgningens journalnummer.

Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, modtager en kvittering for modtagelsen, som indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	den betegnelse, der skal registreres

c)	antal modtagne sider

d)	dato for ansøgningens modtagelse.

Artikel 10

Indgivelse af en grænseoverskridende ansøgning

1.   Der kan indgives en fælles ansøgning om beskyttelse af en grænseoverskridende betegnelse for et grænseoverskridende geografisk område af flere producentsammenslutninger, der repræsenterer dette område.

2.   Er der udelukkende involveret medlemsstater, anvendes den forudgående nationale procedure, der er omhandlet i artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de pågældende medlemsstater.

Ved anvendelsen af artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008 sender en medlemsstat på de øvrige medlemsstaters vegne Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, der fra hver af de øvrige medlemsstater indeholder en bemyndigelse af den medlemsstat, der har indsendt ansøgningen, til at handle på deres vegne.

3.   Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun tredjelande, sendes den enten til Kommissionen af en af ansøgersammenslutningerne på vegne af de øvrige eller af et af tredjelandene på vegne af de øvrige tredjelande, og den skal indeholde følgende:

a)	oplysninger, der beviser, at betingelserne i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008 er opfyldt

b)	bevis for beskyttelsen i de pågældende tredjelande

c)	en bemyndigelse fra hvert af de øvrige tredjelande, jf. stk. 2.

4.   Vedrører en grænseoverskridende ansøgning mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes den forudgående nationale procedure, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i alle de berørte medlemsstater. Ansøgningen sendes til Kommissionen af en af medlemsstaterne eller et af tredjelandene eller af en af ansøgersammenslutningerne i et af tredjelandene, og den skal indeholde følgende:

a)	oplysninger, der beviser, at betingelserne i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008 er opfyldt

b)	bevis for beskyttelsen i de pågældende tredjelande

c)	en bemyndigelse fra hver af de øvrige medlemsstater og hvert af de øvrige tredjelande, jf. stk. 2.

5.   Meddelelser fra Kommissionen eller afgørelser, den træffer, sendes til den medlemsstat, det tredjeland eller den producentsammenslutning etableret i et tredjeland, som har sendt Kommissionen en grænseoverskridende ansøgning, jf. denne artikels stk. 2, 3 og 4.

Artikel 11

Antagelighed

1.   For at afgøre, om en ansøgning om beskyttelse kan antages, kontrollerer Kommissionen, at registreringsansøgningen, jf. bilag I, er udfyldt, og at støttedokumenterne er vedlagt ansøgningen.

2.   Anses en registreringsansøgning for at kunne antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland herom.

Er ansøgningen ikke udfyldt eller kun delvis udfyldt, eller er de støttedokumenter, der er nævnt i stk. 1, ikke fremlagt samtidig med registreringsansøgningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ansøgeren herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage ansøgningen. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at ansøgningen ikke kan antages.

Artikel 12

Undersøgelse af gyldighed

1.   Opfylder en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der kan antages, ikke kravene i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland om grundene til afvisningen og sætter en frist for tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen eller fremsættelse af bemærkninger.

2.   Afhjælper medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke hindringerne for registreringen inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen ansøgningen i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

3.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

AFDELING 3

Indsigelsesprocedurer

Artikel 13

National indsigelsesprocedure i forbindelse med grænseoverskridende ansøgninger

Vedrører en grænseoverskridende ansøgning kun medlemsstater eller mindst en medlemsstat og mindst et tredjeland, anvendes indsigelsesproceduren i alle de berørte medlemsstater, jf. artikel 38, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 14

Indsigelser i henhold til EF-proceduren

1.   Indsigelser som nævnt i artikel 40 i forordning (EF) nr. 479/2008 udfærdiges på grundlag af forlægget i bilag III til nærværende forordning. Indsigelsen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En indsigelse betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor indsigelsen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2.   Kommissionen påfører indsigelsesdokumenterne modtagelsesdatoen og indsigelsens journalnummer.

Den indsigende part modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	antal modtagne sider

c)	dato for indsigelsens modtagelse.

Artikel 15

Antagelighed som led i EF-proceduren

1.   For at bestemme, om en indsigelse kan antages i henhold til artikel 40 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden fristens udløb.

2.   Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, skal indsigelsen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis eller bevis for anvendelsen og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3.   Alle behørigt begrundede indsigelser skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

De oplysninger og beviser, der skal fremlægges som belæg for anvendelsen af et ældre varemærke, skal omfatte information om, hvor, hvor længe og i hvilket omfang det ældre varemærke er anvendt, og af hvilken art det er, og information om dets anseelse og omdømme.

4.   Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage indsigelsen. Den indsigende part, medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at indsigelsen ikke kan antages.

5.   Anses en indsigelse for ikke at kunne antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland herom.

Artikel 16

Undersøgelse af en indsigelse som led i EF-proceduren

1.   Har Kommissionen ikke afvist indsigelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.   Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller registrere en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4.   Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelser fra flere indsigende parter er det muligt, at registreringsansøgningen ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede indsigelsesprocedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

AFDELING 4

Beskyttelse

Artikel 17

Afgørelse om beskyttelse

1.   Medmindre ansøgningerne om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser afvises i henhold til artikel 11, 12, 16 eller 28, træffer Kommissionen afgørelse om at beskytte oprindelsesbetegnelserne eller de geografiske betegnelser.

2.   Afgørelser om beskyttelse, der er truffet i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Register

1.   Kommissionen fører »registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«, i det følgende benævnt »registret«, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der er godkendt, indføres i registret.

Når det drejer sig om betegnelser, der er registreret i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, indfører Kommissionen de oplysninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3, undtagen oplysningen i litra f), i registret.

3.   Kommissionen indfører følgende oplysninger i registret:

a)	produktets eller produkternes registrerede betegnelse

b)	at betegnelsen er beskyttet som geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse

c)	oprindelseslandets eller –landenes navn

d)	registreringsdato

e)	henvisning til den retsakt, hvorved betegnelsen registreres

f)	henvisning til enhedsdokumentet.

Artikel 19

Beskyttelse

1.   Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder fra det tidspunkt, den indføres i registret.

2.   Ved ulovlig anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse træffer medlemsstaternes myndigheder på eget initiativ, jf. artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller efter anmodning fra en part de nødvendige foranstaltninger til at bringe den ulovlige anvendelse til ophør og forhindre, at de pågældende produkter afsættes eller eksporteres.

3.   Beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse gælder for hele betegnelsen, herunder dens bestanddele, såfremt de har det fornødne særpræg. Bestanddele uden fornødent særpræg eller generiske bestanddele, der indgår i en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, beskyttes ikke.

AFDELING 5

Ændringer og annullering

Artikel 20

Ændring af produktspecifikationen eller enhedsdokumentet

1.   En ansøgning om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen fra en ansøger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 479/2008, udfærdiges i henhold til bilag IV til nærværende forordning.

2.   For at bestemme, om en ansøgning om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen i henhold til artikel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 kan antages, kontrollerer Kommissionen, om den har modtaget de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning, og en udfyldt ansøgning som nævnt i nærværende artikels stk. 1.

3.   Ved anvendelsen af artikel 49, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder artikel 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.

4.   En ændring er af mindre omfang, hvis:

a)	den ikke vedrører produktets vigtigste kendetegn

b)	den ikke ændrer ved sammenhængen

c)	den ikke indebærer en ændring af produktets betegnelse eller nogen del af produktets betegnelse

d)	den ingen indflydelse har på det afgrænsede geografiske område

e)	den ikke medfører yderligere restriktioner for afsætningen af produktet.

5.   Indgives ansøgningen om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen af en anden ansøger end den oprindelige ansøger, giver Kommissionen den oprindelige ansøger meddelelse om ansøgningen.

6.   Beslutter Kommissionen at godkende en ændring af produktspecifikationen, der har indflydelse på eller omfatter en ændring af oplysningerne i registret, sletter den de oprindelige oplysninger af registret og indfører de nye med virkning fra den dato, hvor den pågældende afgørelse får virkning.

Artikel 21

Anmodning om annullering

1.   En annulleringsanmodning, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 479/2008, udfærdiges efter forlægget i bilag V til nærværende forordning. Annulleringsanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Annulleringsanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2.   Kommissionen påfører dokumenterne i annulleringsanmodningen modtagelsesdatoen og annulleringsanmodningens journalnummer.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen modtager en kvittering for modtagelsen, der mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	antal modtagne sider

c)	dato for anmodningens modtagelse.

3.   Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

Artikel 22

Antagelighed

1.   Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, jf. artikel 50 i forordning (EF) nr. 479/2008, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

a)	er anført, hvilken legitim interesse og begrundelse og hvilket motiv ophavsmanden til annulleringsanmodningen har

b)	redegøres for annulleringsgrunden

c)	henvises til en erklæring til støtte for annulleringsanmodningen fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvor ophavsmanden til anmodningen har bopæl eller sæde.

2.   Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

3.   Er oplysningerne om grundene, de faktiske forhold, beviserne og argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, ikke fremlagt samtidig med annulleringsanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ophavsmanden til annulleringsanmodningen herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

4.   Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgerne etableret i det pågældende tredjeland, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse berøres af annulleringen, herom.

Artikel 23

Undersøgelse af en annullering

1.   Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 22, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller de pågældende producenter etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes eventuelt til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

Som led i undersøgelsen af en annullering opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.   Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om produktspecifikationen for et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse ikke længere kan overholdes, eller om overholdelsen ikke længere kan garanteres, især hvis betingelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 479/2008 ikke længere er opfyldt eller ikke længere vil kunne opfyldes i den nærmeste fremtid.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder og ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om annullering.

4.   Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter i så fald de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

5.   Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen betegnelsen af registret.

AFDELING 6

Kontrol

Artikel 24

Erhvervsdrivendes tilkendegivelse

Erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i hele eller en del af produktionen eller emballeringen af et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal tilkendegive dette over for myndighederne, jf. artikel 47 i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 25

Årlig kontrol

1.   Den årlige kontrol, som kontrolmyndighederne fører i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, består af følgende:

a)	en organoleptisk og en analytisk undersøgelse af produkter med oprindelsesbetegnelse

b)	enten kun en analytisk undersøgelse eller også både en organoleptisk og en analytisk undersøgelse af produkter med geografisk betegnelse og

c)	kontrol af, at betingelserne i produktspecifikationen er overholdt.

Den årlige kontrol finder sted i den medlemsstat, hvor produktionen er foregået i henhold til produktspecifikationen, og føres

a)	ved stikprøvekontrol på grundlag af en risikoanalyse eller

b)	ved prøveudtagning eller

c)	systematisk.

Ved stikprøvekontrol udvælger medlemsstaterne det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele det afgrænsede geografiske område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der er afsat eller opbevares med henblik på at blive afsat.

Stikprøvekontrollen kan kombineres med prøveudtagning.

2.   Undersøgelserne i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), udføres på anonyme prøver og skal vise, at produktet er i overensstemmelse med kendetegnene og kvaliteten i produktspecifikationen for den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse, og skal udføres på alle produktionsstadier, herunder emballeringsstadiet, eller senere. Hver prøve skal være repræsentativ for den pågældende vin, som den erhvervsdrivende har på lager.

3.   For at undersøge, om produktspecifikationen, jf. stk. 1, første afsnit, litra c), er overholdt, kontrollerer kontrolmyndighederne:

a)	de erhvervsdrivendes lokaler for at fastslå, om de erhvervsdrivende rent faktisk er i stand til at overholde betingelserne i produktspecifikationen

b)	produkterne på et ethvert produktionsstadium, herunder emballeringsstadiet, på grundlag af en kontrolplan, som kontrolmyndighederne udarbejder på forhånd, og som de erhvervsdrivende har kendskab til, og som omfatter alle produktionsstadier.

4.   Den årlige kontrol skal sikre, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse kun anvendes til et produkt, hvis:

a)	resultaterne af de undersøgelser, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), og i stk. 2, dokumenterer, at det pågældende produkt overholder de gældende grænseværdier og har alle de egenskaber, som kræves for den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse

b)	om de øvrige betingelser i produktspecifikationen er overholdt, jf. procedurerne i stk. 3.

5.   Produkter, der ikke opfylder betingelserne i denne artikel, må gerne bringes i omsætning, men i så fald uden den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse og kun hvis de øvrige retlige betingelser er opfyldt.

6.   Drejer det sig om en grænseoverskridende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, kan kontrollen føres af en hvilken som helst af kontrolmyndighederne i de medlemsstater, der har interesse i oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

7.   Føres den årlige kontrol på det stadium, hvor produktet emballeres i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor produktionen har fundet sted, finder artikel 84 i Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (11) anvendelse.

8.   Stk. 1-7 gælder for vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis den pågældende betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 26

Analytisk og organoleptisk undersøgelse

Den analytiske og organoleptiske undersøgelse, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a) og b), består af:

a)

en analyse af den pågældende vin, hvor følgende karakteristiske egenskaber måles: i) på grundlag af en fysisk og kemisk analyse: — det totale og det virkelige alkoholindhold — det totale sukkerindhold udtrykt som fruktose og glukose (herunder sakkarose i perlevin og mousserende vin) — totalt syreindhold — indhold af flygtige syrer — totalt svovldioxidindhold ii) på grundlag af en supplerende analyse: — kuldioxidindholdet (perlevin og mousserende vin, overtryk i bar ved 20 °C) — andre karakteristiske egenskaber, som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning eller i produktspecifikationen for de pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

b)	en organoleptisk undersøgelse, der omfatter udseende, lugt og smag.

Artikel 27

Kontrol af produkter med oprindelse i tredjelande

Er tredjelandets vine beskyttet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, sender det pågældende tredjeland på begæring Kommissionen oplysninger om de myndigheder, der er nævnt i artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, og om de aspekter, kontrollen omfatter, og bevis for, at den pågældende vin opfylder de betingelser, der gælder for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

AFDELING 7

Omdannelse til geografisk betegnelse

Artikel 28

Anmodning

1.   En medlemsstat eller et tredjelands myndigheder eller en ansøger etableret i det pågældende tredjeland kan anmode om, at en beskyttet oprindelsesbetegnelse omdannes til en beskyttet geografisk betegnelse, hvis det ikke længere er muligt at overholde produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller det ikke længere kan garanteres, at den vil blive overholdt.

Omdannelsesanmodningen, der indgives til Kommissionen, udfærdiges efter forlægget i bilag VI til denne forordning. Omdannelsesanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Omdannelsesanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering.

2.   Opfylder en anmodning om omdannelse til en geografisk betegnelse ikke kravene i artikel 34 og 35 i forordning (EF) nr. 479/2008, underretter Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland om grundene til afvisningen og opfordrer dem til at trække anmodningen tilbage eller ændre den eller fremsætte deres bemærkninger inden for to måneder.

3.   Har medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland ikke afhjulpet hindringerne for omdannelsen til en geografisk betegnelse inden for den fastsatte frist, afviser Kommissionen anmodningen.

4.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise omdannelsesanmodningen på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

5.   Artikel 40 og artikel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 anvendes ikke.

KAPITEL III

TRADITIONELLE BENÆVNELSER

AFDELING 1

Ansøgning

Artikel 29

Ansøgere

1.   Medlemsstaternes og tredjelandes myndigheder og repræsentative erhvervsorganisationer etableret i tredjelande kan ansøge Kommissionen om beskyttelse af traditionelle benævnelser, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Ved »repræsentativ erhvervsorganisation« forstås enhver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der har indført samme regler inden for et eller flere bestemte vindyrkningsområder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, og som har mindst to tredjedele af producenterne i det eller de områder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, den dækker, som medlemmer og tegner sig for mindst to tredjedele af områdets/områdernes produktion. En repræsentativ erhvervsorganisation må kun ansøge om beskyttelse for vine, den selv producerer.

Artikel 30

Ansøgning om beskyttelse

1.   Ansøgninger om beskyttelse af en traditionel benævnelse udfærdiges efter forlægget i bilag VII og vedlægges de regler, der gælder for anvendelse af den pågældende benævnelse.

2.   Indgiver en repræsentativ erhvervsorganisation etableret i et tredjeland en ansøgning, vedlægges der også oplysninger om erhvervsorganisationen. Disse oplysninger, der eventuelt omfatter relevante oplysninger om den repræsentative erhvervsorganisations medlemmer, findes i bilag XI.

Artikel 31

Sprog

1.   Den benævnelse, der skal beskyttes, skal enten være:

a)	på de(t) officielle sprog, regionale sprog i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor benævnelsen stammer fra, eller

b)	på det sprog, der i handelen anvendes for denne benævnelse.

En benævnelse, der anvendes på et bestemt sprog, skal henvise til specifikke produkter, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Benævnelsen registreres med den oprindelige stavemåde.

Artikel 32

Regler for traditionelle benævnelser i tredjelande

1.   Artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder tilsvarende anvendelse på benævnelser, der traditionelt anvendes i tredjelande i forbindelse med vinavlsprodukter med geografiske betegnelser i de pågældende tredjelande.

2.   For vine med oprindelse i tredjelande, hvis etiketter er forsynet med andre traditionelle angivelser end de traditionelle benævnelser, der er anført i bilag XII, er det tilladt at anvende disse traditionelle angivelser på etiketterne i overensstemmelse med de gældende regler i de pågældende tredjelande, inklusive angivelser, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

AFDELING 2

Behandlingsprocedure

Artikel 33

Indgivelse af ansøgning

Kommissionen påfører ansøgningsdokumenterne modtagelsesdatoen og ansøgningens journalnummer. Ansøgningen sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. En ansøgning betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor ansøgningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato og den traditionelle benævnelse offentliggøres på passende måde.

Ansøgeren modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	den traditionelle benævnelse

c)	antal modtagne dokumenter

d)	modtagelsesdato.

Artikel 34

Antagelighed

Kommissionen kontrollerer, at ansøgningen er behørigt udfyldt og vedlagt den forlangte dokumentation, jf. artikel 30.

Er ansøgningen ufuldstændigt udfyldt, eller mangler der dokumentation, eller er den ufuldstændig, underretter Kommissionen ansøgeren herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage ansøgningen. Ansøgeren får meddelelse om afgørelsen om, at ansøgningen ikke kan antages.

Artikel 35

Betingelser for gyldighed

1.   En traditionel benævnelse anerkendes, hvis:

a)	den er i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EF) nr. 479/2008 og opfylder betingelserne i artikel 31 i nærværende forordning

b)

benævnelsen udelukkende består af: i) et navn, der traditionelt anvendes i handelen på en stor del af EF's eller det pågældende tredjelands område for at holde bestemte kategorier vinavlsprodukter adskilt, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller ii) et kendt navn, der traditionelt anvendes i handelen i hvert fald på den pågældende medlemsstats eller det pågældende tredjelands område for at holde bestemte kategorier vinavlsprodukter adskilt, jf. artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008

c)

benævnelsen: i) ikke er generisk ii) er defineret og reguleret i medlemsstatens lovgivning eller iii) er omfattet af anvendelsesbetingelser, der er i overensstemmelse med reglerne for vinproducenterne i det pågældende tredjeland, herunder de regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved traditionel anvendelse:

a)	mindst fem år for benævnelser på sprog som nævnt i artikel 31, litra a), i denne forordning

b)	mindst femten år for benævnelser på et sprog som nævnt i artikel 31, litra b), i denne forordning.

3.   Ved anvendelsen af stk. 1, litra c), nr. i), forstås ved generisk benævnelse navnet på en traditionel benævnelse, der, selv om den vedrører en bestemt produktionsmetode eller ældningsmetode eller en kvalitet, farve eller stedtype eller et forhold, der har med et vinavlsprodukts historie at gøre, er blevet den almindelige betegnelse for det pågældende vinavlsprodukt i EF.

4.   Betingelsen i nærværende artikels stk. 1, litra b), gælder ikke for traditionelle benævnelser som omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008.

Artikel 36

Grunde til afvisning

1.   Er en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse ikke i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og kravene i artikel 31 og 35, underretter Kommissionen ansøgeren om grundene til afvisningen og sætter en frist på to måneder fra fremsendelsen af denne meddelelse til at trække ansøgningen tilbage eller ændre den eller fremsætte bemærkninger.

Kommissionen træffer på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, afgørelse om, hvorvidt benævnelsen kan beskyttes.

2.   Afhjælper ansøgeren ikke hindringerne inden for den fastsatte frist, jf. stk. 1, afviser Kommissionen ansøgningen. Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af de dokumenter og oplysninger, den har til rådighed. Ansøgeren underrettes om afgørelsen om, at ansøgningen er afvist.

AFDELING 3

Indsigelsesprocedurer

Artikel 37

Anmodning om indsigelse

1.   Senest to måneder efter den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, kan medlemsstater eller tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, gøre indsigelse mod den foreslåede anerkendelse ved at indgive en indsigelsesanmodning.

2.   Indsigelsesanmodningen udfærdiges efter forlægget i bilag VIII og sendes til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Indsigelsesanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering.

3.   Kommissionen påfører dokumenterne i indsigelsesanmodningen modtagelsesdatoen og indsigelsesanmodningens journalnummer.

Den indsigende part modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	antal modtagne sider

c)	dato for anmodningens modtagelse.

Artikel 38

Antagelighed

1.   For at bestemme, om en indsigelse kan antages, kontrollerer Kommissionen, om de(n) påberåbte ældre rettighed(er) og grunden(e) til indsigelsen er anført deri og blev modtaget af Kommissionen inden for den fastsatte frist, jf. artikel 37, stk. 1.

2.   Er indsigelsen baseret på et ældre varemærkes anseelse og omdømme, jf. artikel 41, stk. 2, skal indsigelsesanmodningen vedlægges bevis for, at der er blevet ansøgt om det ældre varemærke, at det er blevet registreret eller anvendt, fx registreringsbevis og bevis for varemærkets anseelse og omdømme.

3.   Alle behørigt begrundede indsigelsesanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt al relevant dokumentation.

De oplysninger og beviser, der skal fremlægges som belæg for anvendelsen af et ældre varemærke, skal omfatte information om, hvor, hvor længe og i hvilket omfang det ældre varemærke er anvendt, og af hvilken art det er, og information om dets anseelse og omdømme.

4.   Er oplysningerne om de(n) påberåbte ældre rettighed(er), grunden(e), de faktiske forhold, beviserne eller argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1-3, ikke fremlagt samtidig med indsigelsesanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen den indsigende part herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

5.   Kan en indsigelsesanmodning ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation i det pågældende tredjeland herom.

Artikel 39

Undersøgelse af en indsigelse

1.   Har Kommissionen ikke afvist indsigelsesanmodningen i henhold til artikel 38, stk. 4, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om indsigelsen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.   Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland eller den indsigende part ingen bemærkninger, eller overholdes fristerne ikke, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at afvise eller anerkende den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om de betingelser, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, eller artikel 41, stk. 3, eller artikel 42, ikke er opfyldt. Den indsigende part og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller den repræsentative erhvervsorganisation etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om afvisning.

4.   Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere indsigelsesanmodninger fra flere indsigende parter er det muligt, at ansøgningen om anerkendelse ikke kan godkendes; i sådanne tilfælde kan Kommissionen suspendere de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Afvises en ansøgning, betragtes suspenderede procedurer som afsluttet, og de indsigende parter underrettes herom.

AFDELING 4

Beskyttelse

Artikel 40

Generel beskyttelse

1.   Opfylder en ansøgning betingelserne i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og i artikel 31 og 35, og afvises den ikke i henhold til artikel 38 og 39, indsættes den traditionelle benævnelse i bilag XII til nærværende forordning.

2.   De traditionelle benævnelser, der er nævnt i bilag XII, er kun beskyttet på det sprog og for de kategorier vinavlsprodukter, som er anført i ansøgningen, mod:

a)	ethvert misbrug, selv hvis den beskyttede benævnelse er ledsaget af udtryk som fx »art«, »type«, »metode«, »manér«, »efterligning«, »smag«, »lignende« eller tilsvarende udtryk

b)	enhver anden falsk eller vildledende angivelse af produktets art, kendetegn eller hovedegenskaber på pakningen eller emballagen, i reklamerne eller i dokumenterne for det pågældende produkt

c)	enhver anden praksis, som kan vildlede forbrugerne og navnlig give indtryk af, at vinen er berettiget til den beskyttede traditionelle benævnelse.

Artikel 41

Forhold til varemærker

1.   Er en traditionel benævnelse beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 40, hvis ansøgningen om registrering af varemærket ikke vedrører vine, der er berettiget til anvendelse af en sådan traditionel benævnelse, og indsendes efter datoen for indsendelsen til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af den traditionelle benævnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres efter ansøgning ugyldige efter de gældende procedurer, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (12) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (13).

2.   Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 40 i nærværende forordning, og som der er ansøgt om, eller som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på EF's område før den 4. maj 2002 eller før indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af den traditionelle benævnelse.

I så fald tillades anvendelsen af den traditionelle benævnelse sideløbende med det relevante varemærke.

3.   Et navn beskyttes ikke som traditionel benævnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet, art, kendetegn eller kvalitet.

Artikel 42

Enslydende benævnelser

1.   En benævnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en traditionel benævnelse, der allerede er beskyttet i henhold til dette kapitel, beskyttes med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende benævnelse, der vildleder forbrugerne med hensyn til produkternes art, kvalitet eller virkelige oprindelse, registreres ikke, selv om benævnelsen er korrekt.

Anvendelsen af en beskyttet enslydende benævnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den yngre beskyttede enslydende benævnelse og den traditionelle benævnelse, der allerede er anført i bilag XII, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2.   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på traditionelle benævnelser, der er beskyttet før den 1. august 2009, og som er delvis enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller navnet på en druesort eller et synonym herfor, jf. bilag XV.

Artikel 43

Håndhævelse af beskyttelsen

Med henblik på anvendelsen af artikel 55 i forordning (EF) nr. 479/2008 træffer medlemsstaternes myndigheder ved ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser på eget initiativ eller efter anmodning alle foranstaltninger til at standse afsætningen, herunder eksporten, af de pågældende produkter.

AFDELING 5

Annulleringsprocedure

Artikel 44

Annulleringsgrunde

En traditionel benævnelse annulleres, hvis den ikke længere er i overensstemmelse med definitionen i artikel 54, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller kravene i artikel 31 og 35, artikel 40, stk. 2, artikel 41, stk. 3, eller artikel 42.

Artikel 45

Anmodning om annullering

1.   En medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person, der har en legitim interesse, kan indgive en behørigt begrundet anmodning om annullering til Kommissionen udfærdiget efter forlægget i bilag IX. Annulleringsanmodningen indgives til Kommissionen på papir eller i elektronisk form. Annulleringsanmodningen betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor anmodningen er optaget i Kommissionens postregistrering. Denne dato offentliggøres på passende måde.

2.   Kommissionen påfører dokumenterne i annulleringsanmodningen modtagelsesdatoen og annulleringsanmodningens journalnummer.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen modtager en kvittering for modtagelsen, der mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	antal modtagne sider

c)	dato for anmodningens modtagelse.

3.   Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis Kommissionen tager initiativ til annulleringen.

Artikel 46

Antagelighed

1.   Når det skal bestemmes, om en annulleringsanmodning kan antages, kontrollerer Kommissionen, om der i anmodningen:

a)	er anført, hvilken legitim interesse ophavsmanden til annulleringsanmodningen har

b)	redegøres for annulleringsgrunden(e)

c)	henvises til en erklæring, hvori der redegøres for, hvilken legitim interesse, hvilke grunde og hvilket motiv ophavsmanden til annulleringsanmodningen har, fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvor ophavsmanden til anmodningen har bopæl eller sæde.

2.   Alle annulleringsanmodninger skal indeholde oplysninger om de faktiske forhold, beviser og argumenter til støtte for annulleringen samt al relevant dokumentation.

3.   Er oplysningerne om grundene, de faktiske forhold, beviserne og argumenterne eller dokumentationen, jf. stk. 1 og 2, ikke fremlagt samtidig med annulleringsanmodningen, eller mangler nogle af dem, underretter Kommissionen ophavsmanden til annulleringsanmodningen herom og opfordrer vedkommende til at afhjælpe manglerne inden for to måneder. Afhjælpes manglerne ikke inden for fristen, afviser Kommissionen at antage anmodningen. Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland underrettes om afgørelsen om, at anmodningen ikke kan antages.

4.   Anses en annulleringsanmodning for at kunne antages, eller har Kommissionen på eget initiativ indledt en annulleringsprocedure, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen etableret i det pågældende tredjeland, hvis traditionelle benævnelse berøres af annulleringen, herom.

Artikel 47

Undersøgelse af en annullering

1.   Har Kommissionen ikke afvist annulleringsanmodningen i henhold til artikel 46, stk. 3, giver den medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland meddelelse om annulleringsanmodningen og opfordrer dem til at fremsætte deres bemærkninger senest to måneder efter meddelelsen. Bemærkninger, der modtages inden for denne frist på to måneder, sendes til ophavsmanden til annulleringsanmodningen.

Som led i undersøgelsen af en annullering opfordrer Kommissionen parterne til eventuelt at fremsætte bemærkninger til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter, senest to måneder efter opfordringen.

2.   Fremsætter medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren etableret i det pågældende tredjeland eller ophavsmanden til annulleringsanmodningen ingen bemærkninger inden for de fastsatte frister, træffer Kommissionen afgørelse om annulleringen.

3.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed. Den undersøger, om betingelserne i artikel 44 ikke længere er opfyldt.

Ophavsmanden til annulleringsanmodningen og medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder underrettes om afgørelsen om annullering.

4.   Efter en forudgående undersøgelse af en eller flere annulleringsanmodninger fra flere parter er det muligt, at det ikke kan accepteres fortsat at beskytte en traditionel benævnelse, i hvilket tilfælde Kommissionen kan suspendere de øvrige annulleringsprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige ophavsmænd til annulleringsanmodningerne om alle afgørelser, der er truffet som led i proceduren, og som vedrører dem.

Annulleres en traditionel benævnelse, betragtes suspenderede annulleringsprocedurer som afsluttet, og ophavsmændene til annulleringsanmodningerne underrettes herom.

5.   Når en annullering får virkning, sletter Kommissionen benævnelsen af listen i bilag XII.

AFDELING 6

Eksisterende beskyttede traditionelle benævnelser

Artikel 48

Eksisterende beskyttede traditionelle benævnelser

Traditionelle benævnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 24, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 753/2002, beskyttes automatisk i henhold til nærværende forordning, hvis:

a)	der er sendt et resumé af definitionen eller anvendelsesbetingelserne til Kommissionen senest den 1. maj 2009

b)	medlemsstaterne eller tredjelandene ikke er ophørt med at beskytte bestemte traditionelle benævnelser.

KAPITEL IV

MÆRKNING OG PRÆSENTATION

Artikel 49

Fælles regler for alle angivelser i mærkningen

Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, må der i mærkningen af de produkter, der er nævnt i punkt 1 til 11 og punkt 13, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 (i det følgende benævnt »produkter«) ikke tilføjes andre angivelser end dem, der er fastsat i artikel 58, og dem, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i nævnte forordning, medmindre de opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF.

AFDELING 1

Obligatoriske angivelser

Artikel 50

Anførelse af obligatoriske angivelser

1.   De obligatoriske angivelser, der er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, og de, der er nævnt i artikel 59 i samme forordning, skal stå i samme synsfelt på beholderen, så de kan læses samtidig, uden at det er nødvendigt at dreje beholderen.

Obligatoriske angivelser af partiets nummer og de angivelser, der er nævnt i artikel 51 og artikel 56, stk. 4, i nærværende forordning, kan dog anbringes uden for det synsfelt, hvor de øvrige obligatoriske angivelser står.

2.   De obligatoriske angivelser, der er nævnt i stk. 1, og de, der gælder i henhold til de retsakter, som er nævnt i artikel 58 i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres med typer, der ikke kan slettes, og som tydeligt kan skelnes fra alle øvrige påskrifter og tegninger.

Artikel 51

Anvendelse af horisontale regler

1.   Hvis en eller flere af de ingredienser, der er anført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, forekommer i et af de produkter, der henvises til i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, skal de angives i mærkningen efter ordet »indeholder«. Når det gælder sulfitter, kan følgende benævnelser anføres: »sulfitter« eller »svovldioxid«.

2.   Ud over den pligtige mærkning, der er nævnt i stk. 1, kan der anvendes et piktogram som vist i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 52

Afsætning og eksport

1.   Produkter, hvis etiket eller præsentation ikke er i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning, må ikke afsættes i EF eller eksporteres.

2.   Uanset kapitel V og VI i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne, hvis de pågældende produkter skal eksporteres, tillade, at der på etiketten på vin til eksport står angivelser, der er i strid med EF-mærkningsreglerne, hvis de kræves ifølge det pågældende tredjelands lovgivning. Disse angivelser kan være på andre sprog end EF's officielle sprog.

Artikel 53

Forbud mod blykapsler og blyfolie

Lukkeanordningerne til produkter som omhandlet i artikel 49 må ikke være forsynet med blykapsler eller blyfolie.

Artikel 54

Virkeligt alkoholindhold

1.   Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, anføres i hele eller halve procent.

Det tal, der angiver det virkelige alkoholindhold, efterfølges af måleenheden »% vol.«, og udtrykket »virkeligt alkoholindhold« eller »alkoholindhold« eller forkortelsen »alk.« kan være anført foran.

Uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, må det angivne virkelige alkoholindhold ikke være mere end 0,5 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen. For produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der lagres i flasker i mere end tre år, mousserende vin, mousserende kvalitetsvin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin og vin af overmodne druer gælder dog, uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, at det angivne virkelige alkoholindhold ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen.

2.   Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen angives på etiketten med mindst 5 mm høje typer, hvis det nominelle volumen er på over 100 cl, med mindst 3 mm høje typer, hvis det er på 100 cl eller derunder, men over 20 cl, og med mindst 2 mm høje typer, hvis det er på 20 cl eller derunder.

Artikel 55

Angivelse af herkomst

1.   Herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, angives på følgende måde:

a)

for vine som nævnt i punkt 1, 2, 3, 7 til 9 og punkt 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse ved hjælp af et af følgende udtryk: i) »vin fra (…)«, »produceret i (…)« eller »produkt fra (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, hvor druerne er høstet og forarbejdet til vin. Drejer det sig om en grænseoverskridende vin, der er fremstillet af bestemte druesorter til vinfremstilling, jf. artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, må kun navnet på en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande anføres ii) udtrykket »EF-vin« eller tilsvarende udtryk eller »forskæring af vine med oprindelse i forskellige lande i Det Europæiske Fællesskab«, når det drejer sig om vin, som er fremkommet ved forskæring af vine med oprindelse i forskellige medlemsstater, eller udtrykket »forskæring af vine fra forskellige lande uden for Det Europæiske Fællesskab« eller »forskæring fra (…)«, efterfulgt af navnene på de pågældende tredjelande for vin fremstillet ved forskæring af vine med oprindelse i forskellige tredjelande iii) udtrykket »EF-vin« eller tilsvarende udtryk eller »vin fremstillet i (…) af druer høstet i (…)« med indsættelse af navnene på de pågældende medlemsstater, for vin, der er fremstillet i en medlemsstat af druer høstet i en anden medlemsstat, eller udtrykket »vin fremstillet i (…) af druer høstet i (…)«, med indsættelse af navnene på de pågældende tredjelande for vin, der er fremstillet i et tredjeland af druer høstet i et andet tredjeland

b)

for vine som nævnt i punkt 4, 5 og 6 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse ved hjælp af et af følgende udtryk: i) udtrykket »vin fra (…)«, »produceret i (…)« eller »produkt fra (…)« eller »Sekt fra (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, hvor druerne er høstet og forarbejdet til vin ii) udtrykket »produceret i (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat, hvor den anden alkoholgæring finder sted

c)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse udtrykket »vin fra (…)«, »produceret i (…)« eller »produkt fra (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, hvor druerne er høstet og forarbejdet til vin. Drejer det sig om en grænseoverskridende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller grænseoverskridende beskyttet geografisk betegnelse, må kun navnet på en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande anføres.

Dette stykke finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i artikel 56 og 67.

2.   For druemost, druemost i gæring, koncentreret druemost og ung ikke-færdiggæret vin angives herkomsten, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008, på etiketten på følgende måde:

a)	»most fra (…)« eller »most produceret i (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på medlemsstaten eller et individuelt område, som udgør en del af den medlemsstat, hvor produktet er fremstillet

b)	»forskæring af produkter fra to eller flere EF-lande« ved forskæring af produkter, der er fremstillet i to eller flere medlemsstater

c)	»most fremstillet i (…) af druer høstet i (…)« for så vidt angår druemost, som ikke er fremstillet i den medlemsstat, hvor druerne er høstet.

3.   For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det land, som indgår i Det Forenede Kongerige.

Artikel 56

Angivelse af aftapningsvirksomhed, producent, importør og forhandler

1.   Ved anvendelsen af artikel 59, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende artikel forstås følgende ved:

a)	»aftapningsvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, som foretager aftapning eller for egen regning lader denne foretage

b)	»aftapning«: påfyldning af det pågældende produkt på beholdere med et indhold på 60 liter eller derunder med henblik på senere salg

c)

»producent«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, som foretager forarbejdning af druer, druemost og vin til mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin eller for egen regning lader denne foretage

d)	»importør«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i EF, og som bærer ansvaret for, at ikke-fællesskabsvarer, jf. artikel 4, nr. 8, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (14), overgår til fri omsætning i EF

e)

»forhandler«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet af definitionen af producent, og som køber og siden bringer mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin i omsætning

f)	»adresse«: angivelse af den lokale administrative enhed og den medlemsstat, hvor aftapningsvirksomhedens, producentens, forhandlerens eller importørens hovedsæde er beliggende.

2.   Ud over aftapningsvirksomhedens navn og adresse anføres enten

a)	udtrykket »aftapningsvirksomhed« eller »aftappet af (…)« eller

b)

udtryk, hvis anvendelsesbetingelser er fastlagt af de medlemsstater, hvor aftapningen af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse finder sted: i) på producentens bedrift eller ii) i en producentsammenslutnings lokaler eller iii) i en virksomhed i det afgrænsede geografiske område eller i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede geografiske område.

Hvis aftapningen foretages på fremmede anlæg, suppleres angivelsen af aftapningsvirksomheden med udtrykket »aftappet for« eller, hvis der angives navn og adresse på den, der har foretaget aftapningen for tredjemands regning, med udtrykket »aftappet for (…) af (…)«.

Finder aftapningen sted på et andet sted end på aftapningsvirksomheden, anføres der ud over de angivelser, som er nævnt i dette stykke, en henvisning til det nøjagtige sted, hvor aftapningen har fundet sted, og hvis den foregår i en anden medlemsstat, navnet på medlemsstaten.

Er der tale om andre beholdere end flasker, anføres udtrykket »emballeringsvirksomhed« og »emballeret af« i stedet for »aftapningsvirksomhed« og »aftappet af (…)«, medmindre der ikke skelnes mellem disse udtryk på det sprog, der anvendes.

3.   Ud over producentens eller forhandlerens navn og adresse anføres udtrykket »producent« eller »produceret af« eller »forhandler« eller »solgt af« eller tilsvarende. Medlemsstaterne kan bestemme, at det skal være obligatorisk at anføre producenten.

4.   Før importørens navn og adresse anføres udtrykket »importør« eller »importeret af (..)«.

5.   De angivelser, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4, kan anføres samlet, hvis de vedrører den samme fysiske eller juridiske person.

En af disse angivelser kan udskiftes med en kode, som fastsættes af den medlemsstat, hvor aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren har hovedsæde. Koden suppleres med en henvisning til den pågældende medlemsstat. Navn og adresse på andre fysiske eller juridiske personer, der har med den erhvervsmæssige distribution at gøre, end aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren, som er angivet med en kode, skal også stå på det pågældende produkts etiket.

6.   Hvis aftapningsvirksomhedens, producentens, importørens eller forhandlerens navn eller adresse består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, skal navnet og adressen anføres:

a)	med typer, der højst er halvt så store som dem, der enten anvendes til den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse eller til betegnelse af den pågældende kategori vinavlsprodukt, eller

b)	ved hjælp af en kode, jf. stk. 5, andet afsnit.

Medlemsstaterne kan vælge, hvilken løsning der skal anvendes i forbindelse med produkter, der er fremstillet på deres område.

Artikel 57

Angivelse af bedriften

1.   De udtryk, der henviser til en bedrift i bilag XIII, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, er forbeholdt vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at:

a)	vinen udelukkende er fremstillet af druer, der er høstet på vinbrug, som drives af den pågældende bedrift

b)	hele vinfremstillingen foregår på bedriften

c)	medlemsstaterne regulerer anvendelsen af deres respektive udtryk, der er anført i bilag XIII. Tredjelandene fastsætter regler for anvendelsen af deres respektive udtryk i bilag XIII, herunder de udtryk, som er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

2.   Andre erhvervsdrivende, der har med afsætningen af produktet at gøre, må kun anvende en bedrifts navn, hvis den pågældende bedrift giver tilladelse til det.

Artikel 58

Angivelse af sukkerindholdet

1.   De udtryk, der i del A i bilag XIV til nærværende forordning er anført til angivelse af sukkerindholdet, skal stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 59, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Berettiger produkternes sukkerindhold udtrykt som fruktose og glukose (herunder sakkarose) anvendelsen af to af udtrykkene i del A i bilag XIV, vælges kun et af de to udtryk.

3.   Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 3 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del A i bilag XIV.

Artikel 59

Undtagelser

Ifølge artikel 59, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« udelades for vine med følgende beskyttede oprindelsesbetegnelser, hvis denne mulighed er hjemlet i medlemsstatens lovgivning eller i det pågældende tredjelands gældende regler, herunder de regler, som er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer:

a) Cypern:	Κουμανδαρία (Commandaria)
b) Grækenland:	Σάμος (Samos)
c) Spanien:	Cava, Jerez, Xérès eller Sherry, Manzanilla
d) Frankrig:	Champagne
e) Italien:	Asti, Marsala, Franciacorta
f) Portugal:	Madeira eller Madère, Port eller Porto

Artikel 60

Særlige regler for mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin tilsat kulsyre og mousserende kvalitetsvin

1.   Til udtrykkene »mousserende vin tilsat kulsyre« og »perlevin tilsat kulsyre«, jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, føjes med bogstaver af samme type og samme størrelse ordene »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid«, medmindre det af det sprog, der anvendes, fremgår, at der er tilsat kuldioxid.

Udtrykket »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid« anføres også, når artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder anvendelse.

2.   For mousserende kvalitetsvin kan henvisningen til vinavlsproduktkategorien udelades for vin, på hvis etiket der står »Sekt«.

AFDELING 2

Fakultative angivelser

Artikel 61

Årgang

1.   Årgangen, jf. artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på etiketten på de produkter, der er nævnt i artikel 49, hvis mindst 85 % af de druer, som er medgået til fremstillingen af produkterne, er høstet det pågældende år. Dertil regnes ikke:

a)	produktmængder, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller

b)	produktmængder som nævnt i punkt 3, litra e) og f), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   For produkter, der traditionelt fremstilles af druer, som høstes i januar og februar, anføres det foregående kalenderår som årgang på etiketten.

3.   Produkter uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse skal også overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2 og i artikel 63.

Artikel 62

Navne på druesorter til vinfremstilling

1.   Navnene på de druesorter, der anvendes til fremstilling af produkter som nævnt i artikel 49 i nærværende forordning, eller synonymerne herfor, jf. artikel 60, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på de pågældende produkters etiket på de betingelser, som er fastsat i nærværende artikels litra a) og b).

a)

For vin, der er fremstillet i EF, er druesorternes navne eller synonymerne herfor dem, der er nævnt i klassificeringen af druesorter til vinfremstilling, jf. artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008. For medlemsstater, der er fritaget for forpligtelsen til at klassificere, jf. artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, skal druesorternes navne eller synonymerne herfor være nævnt på den internationale liste over vinstoksorter og synonymer herfor, som forvaltes af Den Internationale Vinorganisation (OIV).

b)

For vin med oprindelse i tredjelande skal betingelserne for at anvende druesorternes navne eller synonymerne herfor være i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i det pågældende tredjeland, herunder de regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer, og de navne på druesorter eller synonymer herfor, som er nævnt på mindst en af følgende organisationers liste: i) Den Internationale Vinorganisation (OIV) ii) Unionen for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) iii) Det Internationale Råd for Plantegenetiske Ressourcer (IBPGR).

c)

For produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse må druesorternes navne eller synonymerne herfor nævnes i følgende tilfælde: i) Hvis kun en druesort eller synonymet for den nævnes, skal mindst 85 % af produktet være fremstillet af sorten, uden at følgende medregnes: — produktmængder, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller — produktmængder som nævnt i punkt 3, litra e) og f), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008. ii) Hvis to eller flere druesorter eller synonymer for dem nævnes, skal produktet være 100 % fremstillet af disse sorter, uden at følgende medregnes: — produktmængder, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller — produktmængder som nævnt i punkt 3, litra e) og f), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008. I det tilfælde, der er nævnt i nr. ii), skal druesorterne anføres i faldende orden efter den andel, de tegner sig for, med typer af samme størrelse.

d)	For produkter uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse må navnene på druesorter eller synonymer herfor nævnes, hvis kravene i stk. 1, litra a), b) eller c), og i artikel 63 er overholdt.

2.   Når det drejer sig om mousserende vin og mousserende kvalitetsvin, kan de druesortsnavne, der anvendes til supplering af produktbetegnelsen, »pinot blanc«, »pinot noir«, »pinot meunier« og »pinot gris« og de tilsvarende navne på EF's øvrige sprog, erstattes med synonymet »pinot«.

3.   Uanset artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 må de navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del A i bilag XV til nærværende forordning, og som består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, kun anføres på etiketten for et tredjelands produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, hvis de var tilladt i henhold til de EF-regler, som var gældende den 11. maj 2002 eller ved medlemsstaternes tiltrædelse, afhængigt af hvilken dato der er den seneste.

4.   De navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del B i bilag XV til nærværende forordning, og som delvis indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og som direkte henviser til det geografiske element i den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, må kun anføres på etiketten for et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse.

Artikel 63

Særlige regler for druesorter til vinfremstilling og årgange for vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.   Medlemsstaterne udpeger den myndighed eller de myndigheder, der har ansvar for den certificering, som er nævnt i artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (15).

2.   Certificeringen af vin på de enkelte produktionsstadier, herunder under emballeringen af vinen, varetages enten af:

a)	den eller de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, eller

b)	et eller flere kontrolorganer, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 882/2004, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5 i nævnte forordning.

Den eller de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og have kvalificeret personale og de nødvendige midler til at udføre deres opgaver.

De certificeringsorganer, der er nævnt i første afsnit, litra b), skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

Certificeringsudgifterne afholdes af de berørte erhvervsdrivende.

3.   Formålet med certificeringsproceduren, jf. artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008, er at skabe administrativt bevis for, at oplysningerne om druesorten/erne eller årgangen på den pågældende vins etiket er rigtige.

Derudover kan producentmedlemsstaterne beslutte at gennemføre:

a)	en organoleptisk undersøgelse af vinens lugt og smag for at kontrollere, at vinens væsentlige egenskaber skyldes de(n) anvendte druesort(er), og denne undersøgelse skal foretages på anonyme prøver

b)	en analytisk undersøgelse af en vin, som kun er fremstillet af en druesort.

Certificeringsproceduren gennemføres af de(n) myndighed(er) eller de(t) kontrolorgan(er), som er nævnt i stk. 1 og 2, i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

Certificeringen gennemføres enten:

a)	ved stikprøvekontrol på grundlag af en risikoanalyse eller

b)	ved prøveudtagning eller

c)	systematisk.

Stikprøvekontrol skal baseres på en kontrolplan, som myndighederne har opstillet på forhånd for produktets forskellige produktionsstadier. De erhvervsdrivende orienteres om kontrolplanen. Medlemsstaterne udvælger vilkårligt det minimumsantal erhvervsdrivende, der skal kontrolleres.

Ved prøveudtagning sørger medlemsstaterne for, at kontrollerne i kraft af antallet, arten og hyppigheden er repræsentative for hele deres område og står i forhold til mængden af vinavlsprodukter, der afsættes eller opbevares med henblik på at blive afsat.

Stikprøvekontrollen kan kombineres med prøveudtagning.

4.   Hvad angår artikel 60, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008 sørger producentmedlemsstaterne for, at de pågældende vinproducenter godkendes af den medlemsstat, hvor produktionen finder sted.

5.   Producentmedlemsstaterne sørger for, at afsnit V i forordning (EF) nr. 555/2008 og forordning (EF) nr. 606/2009 anvendes for så vidt angår kontrol og sporbarhed.

6.   Certificeringen af en grænseoverskridende vin, jf. artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan gennemføres af en hvilken som helst af de berørte medlemsstaters myndigheder.

7.   Når det gælder vin, som er produceret i henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, kan medlemsstaterne beslutte at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på:

a)	de(n) pågældende medlemsstat(er)

b)	druesorten/erne.

Når det gælder vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller geografisk angivelse, som er produceret i tredjelande, og på hvis etiket navnet på en eller flere druesorter eller årgangen er anført, kan tredjelandene besluttet at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på det eller de pågældende tredjelande.

Angives medlemsstatens/medlemsstaternes eller tredjelandets/tredjelandenes navn, finder artikel 55 i nærværende forordning ikke anvendelse.

8.   Stk. 1 til 6 gælder for produkter, der er fremstillet af druer, som høstes fra og med 2009.

Artikel 64

Angivelse af sukkerindholdet

1.   Medmindre andet er fastsat i artikel 58 i nærværende forordning, kan sukkerindholdet udtrykt som fruktose og glukose, jf. del B i bilag XIV til nærværende forordning, stå på etiketten for de produkter, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Berettiger produkternes sukkerindhold anvendelsen af to af udtrykkene i del B i bilag XIV til nærværende forordning, vælges kun et af de to udtryk.

3.   Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 1 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del B i bilag XIV til nærværende forordning.

4.   Stk. 1 gælder ikke for produkter som nævnt i punkt 3, 8 og 9 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, forudsat at medlemsstaterne eller tredjelandene regulerer betingelserne for at angive sukkerindholdet.

Artikel 65

Angivelse af EF-symboler

1.   De EF-symboler, der er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, kan anføres på vinetiketter i henhold til bilag V til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 (16). Uanset artikel 59 kan angivelserne »BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE« og »BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE« i symbolerne erstattes af de tilsvarende udtryk på et andet officielt EF-sprog, jf. nævnte bilag.

2.   Anføres EF-symbolerne eller de angivelser, som er nævnt i artikel 60, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, på produktets etiket, skal den tilsvarende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse også angives.

Artikel 66

Angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder

1.   Ifølge artikel 60, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan vin, der afsættes i EF, mærkes med angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder, bl.a. de metoder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, 3, 4, 5 og 6.

2.   De angivelser, der er nævnt i bilag XVI, er de eneste, der må anvendes til at beskrive en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, der har gæret, er modnet eller lagret i en træbeholder. Medlemsstaterne og tredjelandene kan dog fastsætte andre angivelser svarende til dem, der er fastsat i bilag XVI for vine af den art.

Det er tilladt at anvende en af de angivelser, som er nævnt i første afsnit, hvis vinen er lagret i en træbeholder i overensstemmelse med de gældende nationale regler, også selv om lagringsprocessen fortsætter i en anden type beholder.

De angivelser, der er nævnt i første afsnit, må ikke anvendes til at beskrive en vin, der er fremstillet ved hjælp af egetræsspåner, heller ikke selv om det er sket i forbindelse med anvendelsen af træbeholdere.

3.   Udtrykket »gæring på flaske« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvine, hvis:

a)	det fremstillede produkt er gjort mousserende ved anden alkoholiske gæring på flaske

b)	fremstillingsprocessens varighed, herunder lagringen i produktionsvirksomheden, beregnet fra det tidspunkt, hvor cuvéen er hensat til gæring med henblik på at gøre den mousserende, ikke har været kortere end ni måneder

c)	gæringen med henblik på at gøre cuvéen mousserende og cuvéens lagring på bærmen har varet mindst 90 dage, og

d)	det fremstillede produkt er skilt fra bærmen ved filtrering efter omtapning eller ved degorgering.

4.   Udtrykkene »gæring på flaske efter den traditionelle metode« eller »traditionel metode« eller »klassisk metode« eller »klassisk traditionel metode« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvin, hvis produktet:

a)	er gjort mousserende ved anden alkoholiske gæring på flaske

b)	i mindst ni måneder uden afbrydelse er forblevet i kontakt med bærmen og har befundet sig i samme virksomheds anlæg fra cuvéens fremstilling

c)	er skilt fra bærmen ved degorgering.

5.   Udtrykket »Crémant« må kun anvendes om hvid eller »rosé« mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, hvis:

a)	druerne er høstet manuelt

b)	vinen er fremstillet af most, som er fremkommet ved presning af hele eller afstilkede druer. Der må højst fremstilles 100 l most pr. 150 kg druer

c)	det samlede indhold af svovldioxid må ikke overstige 150 mg/l

d)	sukkerindholdet er på under 50 g/l

e)	vinen opfylder de krav, der er fastsat i stk. 4, og

f)

udtrykket »Crémant«, medmindre andet er fastsat i artikel 67, er anført på etiketten for mousserende kvalitetsvin kombineret med navnet på den geografiske enhed, der ligger til grund for det afgrænsede område, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller det pågældende tredjelands geografiske betegnelse vedrører.

Litra a) og f) gælder ikke for producenter, der ejer varemærker, som indeholder udtrykket »crémant«, og som er registreret før den 1. marts 1986.

6.   Henvisninger til økologisk produktion af druer er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (17).

Artikel 67

Navn på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område

1.   Hvad angår artikel 60, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 479/2008, og medmindre andet er fastsat i artikel 55 og 56 i nærværende forordning, må navnet på en geografisk enhed og henvisninger til et geografisk område kun anføres på etiketten for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse.

2.   Med henblik på anvendelsen af navnet på en geografisk enhed, der er mindre end det område, som ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, skal den pågældende geografiske enhed være nøje defineret. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelsen af disse geografiske enheder. Mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, skal have oprindelse i den pågældende mindre geografiske enhed. De resterende 15 % af druerne skal have oprindelse i den pågældende oprindelsesbetegnelses eller geografiske betegnelses afgrænsede geografiske område.

Medlemsstaterne kan, når det drejer sig om registrerede varemærker eller varemærker, som har vundet hævd før den 11. maj 2002, og som indeholder eller består af et navn på en geografisk enhed, der er mindre end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område i de pågældende medlemsstater, beslutte ikke at anvende kravene i første afsnit, tredje og fjerde punktum.

3.   Navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse eller henvisninger til et geografisk område, skal bestå af navnet på:

a)	en lokalitet eller en gruppe af lokaliteter

b)	et lokalt administrativt område eller en del af et lokalt administrativt område

c)	et vindyrkningsunderområde eller en del af et sådant underområde

d)	et administrativt område.

AFDELING 3

Regler for særlige flaskeformer og lukkeanordninger og supplerende bestemmelser fastlagt af producentmedlemsstaterne

Artikel 68

Betingelser for anvendelse af særlige flaskeformer

En flasketype skal for at kunne anføres på listen over særlige flasketyper i bilag XVII opfylde følgende krav:

a)	den skal i 25 år udelukkende, virkeligt og traditionelt være blevet anvendt til en vin med en bestemt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, og

b)	anvendelsen af den skal få forbrugerne til at tænke på en vin med en bestemt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en bestemt beskyttet geografisk betegnelse.

Bilag XVII indeholder betingelserne for at anvende de anerkendte særlige flasketyper.

Artikel 69

Regler for præsentation af visse produkter

1.   Kun mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin må afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin lukket på følgende måde:

a)

for flasker med et nominelt volumen på over 0,20 l: en champagneprop af kork eller andre materialer, som det er tilladt at bringe i berøring med levnedsmidler, holdt på plads med en fastholdelsesanordning og eventuelt dækket med en skive og forsynet med en folie, som dækker hele proppen og helt eller delvis flaskehalsen

b)	for flasker med et nominelt volumen på højst 0,20 l: enhver anden lukkeanordning.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at kravet i stk. 1 skal gælde for:

a)

produkter, der traditionelt aftappes på sådanne flasker, og som: i) er omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 479/2008 ii) er nævnt i punkt 7, 8 og 9 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 iii) er nævnt i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (18) eller iv) har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 1,2 % vol

b)	andre produkter end dem, der er nævnt i litra a), forudsat at de ikke vildleder forbrugerne med hensyn til produktets virkelige art.

Artikel 70

Producentmedlemsstaternes supplerende bestemmelser om mærkning og præsentation

1.   For vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er produceret på en medlemsstats område, kan anvendelsen af de angivelser, der er nævnt i artikel 61, 62 og 64 til 67, gøres obligatoriske, forbydes eller begrænses, ved at der indføres strengere betingelser end dem, der er fastsat i dette kapitel, via de pågældende vines produktspecifikationer.

2.   Medlemsstaterne kan gøre de angivelser, der er nævnt i artikel 64 og 66, obligatoriske for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er produceret på deres område.

3.   Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte at fastlægge og regulere andre angivelser end dem, der er nævnt i artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, for vin, der er produceret på deres område.

4.   Medlemsstaterne kan til kontrolformål beslutte, at artikel 58, 59 og 60 i forordning (EF) nr. 479/2008 skal gælde for vin, der er aftappet på deres område, men endnu ikke afsat eller eksporteret.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 71

Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999

1.   Kommissionen påfører de dokumenter, den modtager fra medlemsstaterne i henhold til artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, vedrørende en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 51, stk. 3, i nævnte forordning, modtagelsesdato og journalnummer.

Den pågældende medlemsstat modtager en kvittering for modtagelsen, som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	journalnummer

b)	antal modtagne dokumenter

c)	dato for dokumenternes modtagelse.

Dokumenterne betragtes som indgivet til Kommissionen på den dato, hvor de er optaget i Kommissionens postregistrering.

2.   Kommissionen træffer en eventuel afgørelse om at annullere en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til artikel 51, stk. 4, i forordning (EF) nr. 479/2008 på grundlag af de dokumenter, den har til rådighed, jf. artikel 51, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 72

Midlertidig mærkning

1.   Uanset artikel 65 i nærværende forordning skal vin med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene i artikel 38, stk. 5, i forordning (EF) nr. 479/2008, mærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

2.   Træffer Kommissionen i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 479/2008 afgørelse om ikke at beskytte en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, skal vine, der er mærket i henhold til nærværende artikels stk. 1, trækkes tilbage fra markedet eller ommærkes i henhold til kapitel IV i nærværende forordning.

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1.   Vinbetegnelser, som medlemsstaterne har anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser frem til 1. august 2009, og som Kommissionen ikke har offentliggjort i henhold til artikel 54, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller artikel 28 i forordning (EF) nr. 753/2002, behandles efter proceduren i artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008.

2.   Enhver ændring af produktspecifikationen for vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, eller vinbetegnelser, der ikke er beskyttet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, og som er blevet forelagt medlemsstaten senest den 1. august 2009, behandles efter proceduren i artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, hvis medlemsstaten har truffet afgørelse om godkendelse og har indsendt et teknisk dossier, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008, til Kommissionen senest den 31. december 2011.

3.   Medlemsstater, der ikke har indført de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008 senest den 1. august 2009, har frist til den 1. august 2010 til at gøre det. I mellemtiden finder artikel 9, 10, 11 og 12 tilsvarende anvendelse som forudgående national procedure, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 479/2008, i de pågældende medlemsstater.

4.   Vin, der bringes i omsætning eller mærkes før den 31. december 2010, og som opfylder de gældende bestemmelser før den 1. august 2009, kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 74

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1607/2000 og (EF) nr. 753/2002 ophæves.

Artikel 75

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2009.

---

(1)  EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

(2)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

(3)  EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.

(4)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(5)  EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17.

(6)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(7)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(8)  EFT L 185 af 25.7.2000, s. 17.

(9)  EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1.

(10)  Se side 1 i denne EUT.

(11)  EUT L 170 af 30.6.2008, s. 1.

(12)  EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25.

(13)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

(14)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(15)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(16)  EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.

(17)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(18)  EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---