I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 636/2009

af 22. juli 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC's fortolkningsbidrag 15

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 3. juli 2008 offentliggjorde IFRIC (International Financial Reporting Interpretations Committee) fortolkningsbidrag 15, Kontrakter om opførelse af fast ejendom (i det følgende benævnt »IFRIC 15«). IFRIC 15 er et fortolkningsbidrag, der tydeliggør og giver vejledning i, hvornår indtægter fra opførelse af fast ejendom skal regnskabsføres, og især om byggekontrakter falder ind under IAS 11, Entreprisekontrakter, eller IAS 18, Omsætning.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at IFRIC 15 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 indsættes IFRIC's fortolkningsbidrag 15, Kontrakter om opførelse af fast ejendom, som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IFRIC 15 som angivet i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRIC 15

IFRIC fortolkningsbidrag 15, Kontrakter om opførelse af fast ejendom

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

IFRIC-FORTOLKNINGSBIDRAG 15

Aftaler om opførelse af fast ejendom

HENVISNINGER

—	IAS 1 Præsentation af årsregnskaber (ajourført 2007)

—	IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

—	IAS 11 Entreprisekontrakter

—	IAS 18 Omsætning

—	IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

—	IFRIC 12 Koncessionsaftaler

—	IFRIC 13 Kundeloyalitetsprogrammer

BAGGRUND

1	Inden for ejendomsbranchen kan virksomheder, der direkte eller gennem underentreprenører beskæftiger sig med opførelse af fast ejendom, indgå aftaler med en eller flere købere, inden opførelsen er tilendebragt. Der findes forskellige typer af sådanne aftaler.

Eksempelvis kan virksomheder, der beskæftiger sig med opførelse af beboelsesejendomme, påbegynde markedsføringen af de enkelte enheder (lejligheder eller huse) på projektstadiet, dvs. mens opførelsen stadig er i gang, eller før den overhovedet er påbegyndt. Hver enkelt køber indgår en aftale med virksomheden om at købe en specifik enhed, når denne er klar til indflytning. Køberen betaler normalt et depositum til virksomheden, som kun refunderes, hvis virksomheden ikke er i stand til at levere den færdige enhed i overensstemmelse med de aftalte betingelser. Resten af købsprisen betales normalt først til virksomheden ved den kontraktlige opfyldelse, når køberen tager enheden i besiddelse.

Virksomheder, der beskæftiger sig med opførelse af erhvervs- og industriejendomme, kan indgå en aftale med en enkelt køber. Køberen kan være forpligtet til at foretage acontobetalinger mellem tidspunktet for aftalens indgåelse og den kontraktlige opfyldelse. Opførelsen kan ske på en grund, som køberen ejer eller leaser før opførelsen påbegyndes.

ANVENDELSESOMRÅDE

4	Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af omsætning og dermed forbundne omkostninger for virksomheder, der direkte eller gennem underentreprenører beskæftiger sig med opførelse af fast ejendom.

5	De aftaler, der er omfattet af dette fortolkningsbidrag, er aftaler om opførelse af fast ejendom. Ud over opførelse af fast ejendom kan sådanne aftaler også omfatte levering af andre varer eller tjenesteydelser.

PROBLEMSTILLING

Dette fortolkningsbidrag behandler to problemstillinger:

(a)	Er aftalen omfattet af IAS 11 eller IAS 18?

(b)	Hvornår skal omsætning fra opførelsen af fast ejendom indregnes?

KONSENSUS

I følgende gennemgang forudsættes det, at virksomheden tidligere har analyseret aftalen om opførelse af fast ejendom og eventuelle tilhørende aftaler og har konkluderet, at virksomheden hverken bibeholder sit fortsatte ledelsesmæssige engagement i det omfang, der normalt er forbundet med ejendomsret, eller kontrollen over den opførte ejendom i et omfang, der udelukker indregning af dele af eller hele vederlaget som omsætning. Hvis indregning af en del af vederlaget som omsætning er udelukket, omfatter nedenstående gennemgang kun den del af aftalen, for hvilken omsætningen kan indregnes.

Inden for en enkelt aftale kan virksomheden foruden opførelsen af fast ejendom have påtaget sig at levere varer eller tjenesteydelser (eksempelvis salg af grund eller udførelse af ejendomsadministration). I overensstemmelse med IAS 18, afsnit 13, kan det være nødvendigt at opdele en sådan aftale i separat identificerbare elementer, hvoraf et er opførelsen af fast ejendom. Dagsværdien af det samlede modtagne eller tilgodehavende vederlag for aftalen skal fordeles på de enkelte elementer. Hvis der identificeres separate elementer, anvender virksomheden afsnit 10-12 i dette fortolkningsbidrag på det element, der vedrører opførelse af fast ejendom, for at bestemme, om dette element er omfattet af IAS 11 eller IAS 18. Segmenteringskriterierne i IAS 11 finder derefter anvendelse på et element af aftalen, hvis det vurderes, at det pågældende element udgør en entreprisekontrakt.

9	Følgende gennemgang angår aftaler om opførelse af fast ejendom såvel som identificerede elementer om opførelse af fast ejendom i aftaler, som også omfatter andre elementer.

Vurdering af, om aftalen er omfattet af IAS 11 eller IAS 18

10	Vurderingen af, om en aftale om opførelse af fast ejendom er omfattet af IAS 11 eller IAS 18, afhænger af aftalens vilkår samt alle forhold og omstændigheder omkring aftalen. Dette forudsætter, at der foretages en vurdering af den enkelte aftale.

IAS 11 er gældende, når aftalen opfylder definitionen på en entreprisekontrakt i IAS 11, afsnit 3: »en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver …« En aftale om opførelse af fast ejendom opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, når køberen har mulighed for at fastlægge de væsentligste konstruktionsmæssige elementer af ejendommens design, før opførelsen påbegyndes, og/eller bestemme væsentlige konstruktionsmæssige ændringer, efter at opførelsen er påbegyndt (uanset, om køber udnytter denne mulighed eller ej). Når IAS 11 er gældende, omfatter entreprisekontrakten også kontrakter eller elementer af kontrakter om levering af tjenesteydelser, som er direkte forbundet med opførelsen af fast ejendom i overensstemmelse med IAS 11, afsnit 5(a), og IAS 18, afsnit 4.

En aftale om opførelse af fast ejendom, hvor køberne kun har begrænset mulighed for at få indflydelse på ejendommens design, som eksempelvis at udvælge et design ud fra en række muligheder opstillet af virksomheden eller at fastlægge mindre afvigelser fra det grundlæggende design, er derimod en aftale om salg af varer, som er omfattet af IAS 18.

Regnskabsmæssig behandling af omsætning fra opførelsen af fast ejendom

Aftalen er en entreprisekontrakt

13	Når aftalen er omfattet af IAS 11, og dens udfald kan skønnes pålideligt, skal virksomheden indregne omsætning med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden i overensstemmelse med IAS 11.

14	Det er muligt, at aftalen ikke opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, hvorfor den ikke er omfattet af IAS 18. I så fald skal virksomheden afgøre, om aftalen gælder levering af tjenesteydelser eller salg af varer.

Aftalen er en aftale om levering af tjenesteydelser

Hvis virksomheden ikke er forpligtet til at anskaffe og levere byggematerialer, er aftalen muligvis alene en aftale om levering af tjenesteydelser i overensstemmelse med IAS 18. I så fald kræver IAS 18, hvis kriterierne i IAS 18, afsnit 20, er opfyldt, at omsætning indregnes med udgangspunkt i transaktionens færdiggørelsesgrad efter produktionskriteriet. Kravene i IAS 11 finder generelt anvendelse på indregningen af omsætning og tilknyttede omkostninger for en sådan transaktion (IAS 18, afsnit 21).

Aftalen er en aftale om salg af varer

16	Hvis virksomheden er forpligtet til at levere såvel tjenesteydelser som byggematerialer for at opfylde sin kontraktlige forpligtelse til at levere ejendommen til køber, er aftalen en aftale om salg af varer, og kriterierne for indregning af omsætning i IAS 18, afsnit 14, finder anvendelse.

Virksomheden kan til køber overføre kontrollen med og de væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til det igangværende arbejde i den aktuelle stand i takt med opførelsen. I så fald skal virksomheden, hvis alle kriterierne i IAS 18, afsnit 14, løbende opfyldes, i takt med at opførelsen skrider frem, indregne omsætning med udgangspunkt i transaktionens færdiggørelsesgrad efter produktionskriteriet. Kravene i IAS 11 finder generelt anvendelse på indregningen af omsætning og tilknyttede omkostninger for en sådan transaktion.

18	Virksomheden kan til køber overføre kontrollen med og de væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til hele ejendommen på én gang (f.eks. ved færdiggørelse ved eller efter levering). I så fald skal virksomheden kun indregne omsætning, når alle kriterier i IAS 18, afsnit 14, er opfyldt.

Når virksomheden er forpligtet til at udføre yderligere arbejde på en ejendom, som allerede er leveret til køber, skal den indregne en forpligtelse og en omkostning i overensstemmelse med IAS 18, afsnit 19. Forpligtelsen skal måles i overensstemmelse med IAS 37. Når virksomheden er forpligtet til at levere yderligere varer eller tjenesteydelser, som er separat identificerbare fra ejendommen, som allerede er leveret til køber, vil den have identificeret de resterende varer eller tjenesteydelser som et separat element af salget i overensstemmelse med afsnit 8 i dette fortolkningsbidrag.

Oplysninger

Når en virksomhed anvender produktionskriteriet til indregning af omsætning for aftaler, som løbende opfylder alle kriterierne i IAS 18, afsnit 14, i takt med at opførelsen skrider frem (jf. afsnit 17 i dette fortolkningsbidrag), skal den oplyse:

(a)	hvordan den afgør, hvilke aftaler der kontinuerligt opfylder alle kriterierne i IAS 18, afsnit 14, i takt med at opførelsen skrider frem,

(b)	den beløbsmæssige størrelse af omsætning hidrørende fra sådanne aftaler i regnskabsåret, og

(c)	de metoder, der er anvendt til at opgøre færdiggørelsesgraden af igangværende aftaler.

For de i afsnit 20 beskrevne aftaler, som er igangværende på balancedagen, skal virksomheden ligeledes oplyse:

(a)	den samlede beløbsmæssige størrelse af afholdte omkostninger og indregnet overskud (med fradrag af indregnede tab) til dato, og

(b)	modtagne forudbetalinger fra kunder.

ÆNDRINGER I APPENDIKSET TIL IAS 18

22-23

[Ændringen er ikke relevant for individuelle, nummererede standarder]

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Virksomheden skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. januar 2009, skal den give oplysning om dette.

25	Ændringer i regnskabspraksis skal regnskabsmæssigt behandles med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8.

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/10

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 637/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (1), særlig artikel 9, stk. 6,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (2), særlig artikel 9, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 930/2000 af 4. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	I direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF er der fastsat almindelige regler for sortsbetegnelsers egnethed ved henvisning til artikel 63 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (5).

(3)

Med henblik på anvendelse af direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF bør der fastsættes detaljerede regler for anvendelsen af kriterierne i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94, især med hensyn til hindringer for fastsættelsen af en sortsbetegnelse som anført i nævnte artikels stk. 3 og 4. I første omgang bør sådanne detaljerede regler begrænses til følgende hindringer:

—	anvendelsen hindret af en ældre rettighed tilhørende tredjemand

—	vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse

—	betegnelser, der er identiske eller kan forveksles med en anden sorts sortsbetegnelse

—	betegnelser, der er identiske eller kan forveksles med andre betegnelser

—	betegnelser, der virker vildledende eller skaber forvirring med hensyn til sortens kendetegn eller andre træk.

(4)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsættes der med henblik på anvendelse af artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/53/EF og artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/55/EF detaljerede regler for anvendelsen af visse kriterier i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.

Artikel 2

1. Hvis en tredjepart har en ældre rettighed til et varemærke, anses der at foreligge en hindring for anvendelsen af en sortsbetegnelse i Fællesskabet, når den myndighed, der er kompetent til at godkende sortsbetegnelsen, er blevet underrettet om et varemærke, der er registreret i en eller flere medlemsstater eller i Fællesskabet før godkendelsen af sortsbetegnelsen, og som er identisk med eller ligner sortsbetegnelsen og er registreret for varer, der er identiske med eller ligner den pågældende plantesort.

2. Hvis en tredjepart har en ældre rettighed til en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse for landbrugsprodukter og fødevarer, anses det for en hindring for anvendelsen af en sortsbetegnelse i Fællesskabet, når sortsbetegnelsen ville udgøre en overtrædelse af artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (6), for så vidt angår geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i en medlemsstat eller i Fællesskabet i henhold til forordningens artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 4, andet afsnit, artikel 5, stk. 6, artikel 6 og artikel 7, stk. 4, eller den tidligere artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (7) for varer, der er identiske med eller ligner den pågældende plantesort.

3. En hindring for egnetheden af en betegnelse som følge af en ældre rettighed, jf. stk. 2, anses ikke længere for at bestå, såfremt der opnås skriftlig tilladelse fra indehaveren af den ældre rettighed til at anvende den pågældende sortsbetegnelse, forudsat at en sådan tilladelse ikke kan virke vildledende på offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

4. Hvis anmelderen har en ældre rettighed med hensyn til hele eller en del af den foreslåede betegnelse, finder artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2100/94 tilsvarende anvendelse.

Artikel 3

1. En sortsbetegnelse anses for at forvolde brugerne vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse i følgende tilfælde:

den har form af et fantasinavn, der

i)	består af et enkelt bogstav

ii)

består af eller indeholder som et særskilt element en række bogstaver, der ikke danner et ord, der kan udtales på et officielt fællesskabssprog; hvis denne række er en fast forkortelse, begrænses denne faste forkortelse imidlertid til højst to sæt på hver højst tre tegn placeret i hver sin ende af betegnelsen

iii)	indeholder et tal, undtagen hvis dette tal er en integreret del af navnet eller angiver, at sorten er eller vil være en af en nummereret serie af sorter, der er avlsmæssigt beslægtede

iv)	består af mere end tre ord eller elementer, medmindre rækken af ord eller elementer gør det let at genkende eller gengive sortsbetegnelsen

v)	består af eller indeholder et for langt ord eller element

vi)	indeholder et tegnsætningstegn eller et andet symbol, en blanding af store og små bogstaver (undtagen hvis første bogstav er stort og resten af betegnelsen er skrevet med små bogstaver), tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning

den har form af en kode, der

i)	kun består af et tal eller flere tal, undtagen i tilfælde af indavlede linjer eller tilsvarende særlige sortstyper

ii)	består af et enkelt bogstav

iii)	indeholder over ti bogstaver eller bogstaver og tal

iv)	indeholder over fire skiftende grupper af et bogstav eller bogstaver og et tal eller flere tal

v)	indeholder et tegnsætningstegn eller et andet symbol, tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning.

2. Anmelderen meddeler ved indsendelsen af et forslag til en sortsbetegnelse, om den foreslåede betegnelse skal være et fantasinavn eller en kode.

3. Giver anmelderen ikke oplysning om den foreslåede betegnelses form, skal betegnelsen anses for at være et fantasinavn.

Artikel 4

Følgende gælder for vurdering af identiteten af eller forveksling med sortsbetegnelsen for en anden sort:

»kan forveksles med« anses for at dække bl.a. en sortsbetegnelse, der indeholder en forskel på kun et bogstav eller accenter over bogstaver i forhold til sortsbetegnelsen på en sort af en nærbeslægtet art, der er officielt godkendt til markedsføring i Fællesskabet, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land, som er en kontraherende part i den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV), eller er underlagt sortsbeskyttelse i nævnte områder. En forskel på kun et bogstav i en etableret forkortelse som en særskilt enhed i sortsbetegnelsen anses dog ikke for at kunne give anledning til forveksling. Det anses heller ikke for at kunne give anledning til forveksling, når det bogstav, der er forskelligt, er så fremtrædende, at det klart adskiller betegnelsen fra en allerede registreret sortsbetegnelse. En forskel på to eller flere bogstaver anses ikke for at kunne give anledning til forveksling, medmindre der er tale om en ombytning af to bogstaver. En forskel på et tal i talrækker (når talrækken tillades som et fantasinavn) anses ikke for at kunne give anledning til forveksling.

Uanset artikel 6 finder første afsnit ikke anvendelse på en sortsbetegnelse i form af en kode, hvis referencesortsbetegnelsen også har form af en kode. En forskel på kun et tegn, bogstav eller tal i en kode anses for at muliggøre en klar sondring mellem to koder. Mellemrum tages ikke i betragtning ved sammenligning af betegnelser, der har form af en kode

b)	definitionen af »nærbeslægtede arter« er fastsat i bilag I

c)	»en sort, der ikke længere findes« anses for at betyde en sort, der ikke længere markedsføres

»et officielt register over plantesorter« skal betragtes som henvisning til den fælles sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter eller til et register, der er oprettet af, og som ajourføres af EF-Sortsmyndigheden, et officielt organ i Fællesskabets medlemsstater eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller en kontraherende part i UPOV

»en sort, hvis betegnelse ikke har opnået nogen særlig betydning«: en situation, hvor en sortsbetegnelse, der på et tidspunkt er indført i et officielt register over plantesorter, og som derved fik en særlig betydning, anses for at have mistet denne særlige betydning ti år efter, at sorten er slettet fra registret.

Artikel 5

Som betegnelser, der normalt bruges til markedsføringen af varer, eller som skal holdes fri efter anden lovgivning, betragtes især:

a)	valutabetegnelser eller betegnelser med tilknytning til mål og vægt

b)	udtryk, der i henhold til lovgivningen ikke må anvendes til andre formål end dem, der er forudsat i lovgivningen.

Artikel 6

En sortsbetegnelse betragtes som vildledende eller årsag til forveksling, hvis:

a)	den giver det forkerte indtryk, at sorten har særlige kendetegn eller særlig værdi

b)	den giver det forkerte indtryk, at sorten er beslægtet med eller afledt af en anden særlig sort

c)	den henviser til særlige kendetegn eller værdier på en måde, der giver det forkerte indtryk, at kun denne sort har dem, selv om andre sorter af samme art kan have samme kendetegn eller værdi

d)	den på grund af sin lighed med et velkendt handelsnavn, som ikke er et registreret varemærke eller en sortsbetegnelse, giver det indtryk, at sorten er en anden sort, eller giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren

den består af eller indeholder:

i)	komparativer eller superlativer

ii)	det botaniske navn eller det almindelige navn på en art inden for den gruppe af enten landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, som sorten tilhører

iii)	navnet på en fysisk eller juridisk person eller en henvisning dertil, der giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren

f)	den indeholder et geografisk navn, der kan vildlede offentligheden med hensyn til sortens kendetegn eller værdi.

Artikel 7

Sortsbetegnelser, der er godkendt i form af en kode, skal angives tydeligt som sådan i medlemsstaternes relevante officielle sortsliste eller sortslister over officielt godkendte plantesorter eller i den relevante fælles sortsliste ved en fodnote med følgende forklaring: »sortsbetegnelse godkendt i form af en kode«.

Artikel 8

Forordning (EF) nr. 930/2000 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 9

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på sortsbetegnelser, som anmelderen har foreslået myndighederne til godkendelse før 25. maj 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1.

(2) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33.

(3) EFT L 108 af 5.5.2000, s. 3.

(4) Se bilag II.

(5) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.

(6) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(7) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

BILAG I

NÆRBESLÆGTEDE ARTER

Ved »nærbeslægtede arter«, jf. artikel 4, litra b), forstås følgende:

a)	Hvis der er mere end én klasse inden for en slægt, anvendes listen over klasser i punkt 1.

b)	Hvis klasser omfatter mere end én slægt, anvendes listen over klasser i punkt 2.

c)	Generelt betragtes en slægt som en klasse for så vidt angår slægter og arter, der ikke er omfattet af listerne over klasser i punkt 1 og 2.

1. Klasser inden for en slægt

Klasse	Videnskabeligt navn
Klasse 1.1	Brassica oleracea
Klasse 1.2	Brassica, undtagen Brassica oleracea
Klasse 2.1	Beta vulgaris — sukkerroe, foderroe
Klasse 2.2	Beta vulgaris — bede, herunder Cheltenham beet, bladbede eller sølvbede
Klasse 2.3	Beta, undtagen klasse 2.1 og 2.2
Klasse 3.1	Cucumis sativus
Klasse 3.2	Cucumis melo
Klasse 3.3	Cucumis, undtagen klasse 3.1 og 3.2
Klasse 4.1	Solanum tuberosum
Klasse 4.2	Solanum, undtagen klasse 4.1

2. Klasser, der omfatter mere end én slægt

Klasse	Videnskabeligt navn
Klasse 201	Secale, Triticale, Triticum
Klasse 203 (1)	Agrostis, Dactylis, Festuca, Festulolium, Lolium, Phalaris, Phleum og Poa
Klasse 204 (1)	Lotus, Medicago, Ornithopus, Onobrychis, Trifolium
Klasse 205	Cichorium, Lactuca

(1) Klasse 203 og 204 er ikke udelukkende fastlagt på basis af nærbeslægtede arter.

BILAG II

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EF) nr. 930/2000	(EFT L 108 af 5.5.2000, s. 3)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/2004	(EUT L 321 af 22.10.2004, s. 29)
Kommissionens forordning (EF) nr. 920/2007	(EUT L 201 af 2.8.2007, s. 3)

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 930/2000	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5, litra a)	Artikel 5, litra a)
Artikel 5, litra c)	Artikel 5, litra b)
Artikel 6, litra a) til d)	Artikel 6, litra a) til d)
Artikel 6, litra e), nr. i) og ii)	Artikel 6, litra e), nr. i) og ii)
Artikel 6, litra e), nr. iv)	Artikel 6, litra e), nr. iii)
Artikel 6, litra f)	Artikel 6, litra f)
Artikel 7	Artikel 7
—	Artikel 8
Artikel 8	Artikel 9
Bilag	Bilag I
—	Bilag II og III

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/17

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 639/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår særlig støtte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 68, stk. 7, artikel 69, stk. 6, første afsnit, litra a), artikel 69, stk. 7, fjerde afsnit, artikel 71, stk. 6, andet afsnit, artikel 71, stk. 10, og artikel 142, litra c) og q), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kapitel 5 i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009 indeholder bestemmelser om særlig støtte til landbrugerne. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til det kapitel.

(2)

I henhold til artikel 68, stk. 6, i forordning (EF) nr. 73/2009 skal særlig støtte, der ydes i medfør af nævnte artikel, være i overensstemmelse med andre fællesskabsstøtteforanstaltninger eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte. For at sikre en korrekt forvaltning af ordningerne bør samme foranstaltning ikke finansieres to gange ved hjælp af både særlig støtte og støtte fra andre fællesskabsstøtteordninger. På grund af de mange forskellige valgmuligheder, der findes for gennemførelse af særlig støtte, bør medlemsstaterne have ansvaret for at sikre overensstemmelsen i henhold til den beslutning, de træffer for at gennemføre særlige støtteforanstaltninger inden for de rammer, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, og i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning.

(3)

I henhold til artikel 71, stk. 10, og artikel 140 i forordning (EF) nr. 73/2009 skal medlemsstaterne udførligt underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes for at gennemføre især artikel 68 til 72 i nævnte forordning. Der bør derfor fastlægges bestemmelser for at præcisere tidspunktet for og indholdet af sådanne underretninger, således at Kommissionen kan overvåge gennemførelsen.

(4)	Da landbrugerne til enhver tid bør overholde de retlige krav, bør der ikke ydes særlig støtte som kompensation for, at de overholdes.

(5)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet. For at bevare medlemsstaternes skønsbeføjelser og samtidig sikre, at foranstaltningerne forvaltes korrekt, bør det overlades til medlemsstaterne at definere de særlige typer landbrug, mens foranstaltningerne ikke desto mindre bør indeholde bestemmelser om ikke uvæsentlige og målelige miljøforbedringer.

(6)	I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet. Til støtte for medlemsstaterne bør der fastlægges en vejledende liste med betingelser, der skal opfyldes.

(7)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter, jf. dog artikel 68, stk. 2, litra c), i nævnte forordning, hvor der stilles krav om, at støtten skal opfylde kriterierne i artikel 2-5 i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (2). Der bør fastlægges bestemmelser for at præcisere de støtteberettigede foranstaltningers indhold samt de gældende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 af 5. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (3).

(8)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til styrkelse af dyrevelfærdsstandarder. For at opnå styrkede dyrevelfærdsstandarder bør der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne har ansvaret for at etablere et system for vurdering af planerne fra de ansøgere, som agter at forbedre flere forskellige dyrevelfærdsaspekter.

(9)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. v), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet. I henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), må støtten kun ydes, hvis den er godkendt af Kommissionen. Der bør derfor fastlægges detaljerede rammebestemmelser, som medlemsstaterne skal opfylde ved fastsættelsen af kriterierne for støtteberettigelse. Der bør ligeledes fastsættes en procedure for anmeldelse af foranstaltningen og Kommissionens vurdering og godkendelse af den.

(10)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til at overvinde særlige ulemper for landbrugere i specifikke sektorer i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer. For at bevare medlemsstaternes skønsbeføjelser og samtidig sikre, at foranstaltningerne forvaltes korrekt, bør det overlades til medlemsstaterne at definere de områder og/eller typer af landbrug, der er støtteberettigede, og fastlægge støttens størrelse. For at undgå markedsforvridninger bør betalingerne imidlertid ikke baseres på udsving i markedspriserne eller sidestilles med et udligningsstøttesystem, hvorved medlemsstaterne betaler landbrugerne indenlandsk landbrugsstøtte på grundlag af forskellen mellem en målpris og den indenlandske markedspris.

(11)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre, at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder. Der bør især fastsættes bestemmelser for fastlæggelsen af referencebeløb pr. støtteberettiget landbruger, tildeling af betalingsrettigheder og beregningen af forhøjelsen af deres værdi samt for medlemsstaternes kontrol af programmerne, og disse bestemmelser bør af hensyn til sammenhængen være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt for tildeling af beløb fra den nationale reserve.

(12)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte i form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier. Der bør fastlægges minimumsrammebestemmelser, inden for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning fastsætter regler for, hvordan der tildeles bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier, således at det sikres, at bidragene holdes på et hensigtsmæssigt niveau samtidig med, at landbrugernes interesser beskyttes.

(13)

Ifølge artikel 68, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 73/2009 gælder der meget detaljerede bestemmelser for at yde særlig støtte til at kompensere landbrugerne for visse økonomiske tab i forbindelse med dyre- og plantesygdomme samt miljøhændelser i form af finansielle bidrag til gensidige fonde. Der bør fastlægges minimumsrammebestemmelser, inden for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning fastsætter regler for, hvordan der tildeles bidrag til gensidige fonde, således at det sikres, at bidragene holdes på et hensigtsmæssigt niveau samtidig med, at landbrugernes interesser beskyttes.

(14)

De beløb, der er omhandlet i artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal beregnes af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7 i nævnte artikel. Derfor bør de pågældende beløb for hver enkelt medlemsstat og de betingelser, der gælder for Kommissionens revision af disse beløb, fastsættes.

(15)	Da visse bestemmelser om særlig støtte som omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 skal anvendes fra den 1. august 2009, bør gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendes hurtigst muligt efter deres vedtagelse.

(16)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved

a) »særlige støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til gennemførelse af særlig støtte i medfør af artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009

b) »andre fællesskabsstøtteinstrumenter«:

foranstaltninger omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (4), Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (5), Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (6), Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (7), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (8) og (EF) nr. 3/2008, og

ii)	foranstaltninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i medfør af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (9), herunder veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger.

Artikel 2

Kriterier for berettigelse til særlige støtteforanstaltninger

1. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for berettigelse til særlige støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, og betingelserne i nærværende forordning.

2. Medlemsstaterne gennemfører nærværende forordning, særlig stk. 1, under iagttagelse af objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger.

Artikel 3

Sammenhæng og kumulering af støtte

1. Medlemsstaterne sikrer sammenhængen mellem:

a)	særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter

b)	forskellige særlige støtteforanstaltninger

c)	særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte.

Medlemsstaterne sikrer navnlig, at særlige støtteforanstaltninger ikke hindrer, at foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter, eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte, fungerer korrekt.

2. I de tilfælde, hvor der under en særlig støtteforanstaltning også kan ydes støtte inden for rammerne af en foranstaltning, der gennemføres som led i andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller en anden særlig støtteforanstaltning, sikrer medlemsstaterne, at en landbruger kun kan modtage støtte til et bestemt tiltag under én af disse foranstaltninger.

Artikel 4

Betingelser for støtteforanstaltninger

1. Særlige støtteforanstaltninger må ikke udgøre en kompensation for overholdelse af obligatoriske forpligtelser og navnlig af de lovbestemte forvaltningskrav og standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastlagt i henholdsvis bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009, eller de andre krav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005.

2. Særlige støtteforanstaltninger må ikke finansiere skatter og afgifter.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de særlige støtteforanstaltninger, de gennemfører, kan verificeres og kontrolleres.

Artikel 5

Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen

1. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om de særlige støtteforanstaltninger, de agter at anvende, senest den 1. august i det år, der går forud for den pågældende foranstaltnings første anvendelsesår.

Oplysningerne skal indgives i overensstemmelse med del A i bilag I, undtagen for særlige støtteforanstaltninger til særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, hvor oplysningerne indgives i overensstemmelse med del B i bilag I.

2. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i medfør af artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009, senest den 1. august 2009.

3. Medlemsstaterne oplyser hvert år Kommissionen om betalinger, der er ydet til landbrugere, for hver foranstaltning og sektor, senest den 15. september året efter, at betalingerne er ydet.

4. Den årlige rapport, medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen om gennemførelsen af artikel 71 i forordning (EF) nr. 73/2009, skal sendes senest den 15. september hvert år og indeholde de oplysninger, der er opført i bilag II til nærværende forordning.

5. Medlemsstaterne sender senest den 1. oktober 2012 Kommissionen en rapport om de særlige støtteforanstaltninger, der er gennemført i 2009, 2010 og 2011, deres virkninger i forhold til deres mål og eventuelle problemer.

KAPITEL II

SÆRLIGE REGLER

Artikel 6

Særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet

Medlemsstaterne definerer de særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet, og for hvilke der er fastlagt en årlig supplerende betaling, jf. artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 73/2009. Disse særlige typer landbrug skal frembringe ikke uvæsentlige og målelige miljøforbedringer.

Artikel 7

Forbedring af landbrugsprodukters kvalitet

Den årlige supplerende betaling til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet, som er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009, kan navnlig gøre det muligt for landbrugerne at:

opfylde de betingelser, der er nødvendige for at deltage i fællesskabsordninger for fødevarekvalitet som omhandlet i de retsakter, der er anført i artikel 68, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (10), Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (11), Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (12) og Kommissionens forordning (EF) nr. 114/2009 af 6. februar 2009 om midlertidige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår henvisninger til vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser (13), eller

b)	deltage i private eller nationale ordninger for certificering af fødevarekvalitet.

Hvis den særlige støtte tildeles med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), finder kravene i artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (14) tilsvarende anvendelse.

Artikel 8

Forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter

1. Den årlige supplerende betaling til landbrugere til forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter, som er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal anspore landbrugerne til at forbedre markedsføringen af deres landbrugsprodukter ved at sikre bedre information om og/eller fremstød for produkternes kvalitet og egenskaber eller den måde, de er produceret på.

2. Artikel 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 501/2008 og dens bilag I og II finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 9

Styrkelse af dyrevelfærdsstandarder

1. Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af støttebetingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der styrker dyrevelfærden som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 73/2009, eventuelt hensyn til:

a)	landbrugstypen

b)	bedriftens størrelse med hensyn til belægningsgrad eller antal af dyr og arbejdskraft, og

c)	det anvendte bedriftsforvaltningssystem.

2. Ved styrket dyrevelfærd forstås praksis, der går ud over de minimumskrav, som er fastlagt i den gældende fællesskabslovgivning og nationale lovgivning, navnlig de retsakter, der henvises til i punkt C i bilag II til forordning (EF) nr. 73/2009. En sådan praksis kan omfatte de strengere normer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1974/2006.

Artikel 10

Særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet

1. Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af støttebetingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. v), i forordning (EF) nr. 73/2009, navnlig hensyn til:

a)	miljømålene i den region, hvor foranstaltningen skal gennemføres, og

b)	enhver form for støtte, der allerede er ydet inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller andre særlige støtteforanstaltninger eller foranstaltninger finansieret ved hjælp af statsstøtte.

2. Artikel 27, stk. 2-6 og stk. 8, 9 og 13, artikel 48 og artikel 53 i forordning (EF) nr. 1974/2006 finder tilsvarende anvendelse på særlig støtte til landbrugere, der udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.

3. Kommissionen vurderer de foreslåede særlige støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne meddeler den i medfør af forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning, til fordel for landbrugere, som udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.

Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene, godkender den foranstaltningerne i henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009 senest fire måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nærværende forordning.

Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger ikke opfylder kravene, anmoder den medlemsstaten om at omarbejde de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse hermed og meddele dem til Kommissionen. Den godkender foranstaltningerne, hvis den finder, at de er blevet korrekt omarbejdet.

Artikel 11

Særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris

1. Medlemsstaterne definerer ved fastlæggelsen af betingelserne for at yde særlig støtte til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder, eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 de økonomisk sårbare og/eller miljømæssigt følsomme områder og/eller økonomisk sårbare typer landbrug, der kan ydes støtte til, især under hensyntagen til de relevante produktionsstrukturer og -vilkår.

2. Den særlige støtte må ikke baseres på udsving i markedspriserne og må ikke sidestilles med et udligningsstøttesystem.

Artikel 12

Områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer

1. Betingelserne for at yde særlig støtte i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre, at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal navnlig:

a)	indeholde bestemmelser om, hvordan de individuelle referencebeløb til støtteberettigede landbrugere fastsættes, og

b)	indeholde bestemmelser om omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammerne og/eller betingelserne for godkendelse af dem.

2. Når en landbruger, der ikke har nogen betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.

Når en landbruger, der råder over betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over, og for hvilke han ikke råder over betalingsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, landbrugeren allerede har, kan forhøjes.

Værdien af hver betalingsrettighed, der modtages i overensstemmelse med dette stykke, bortset fra tredje afsnit, beregnes ved, at det individuelle referencebeløb, medlemsstaten har fastlagt, divideres med det antal rettigheder, som er omhandlet i det foregående afsnit.

3. Forhøjelsen af de beløb, der ydes pr. hektar i henhold til den generelle arealbetalingsordning, som er omhandlet i artikel 131, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, fastlægges ved, at landbrugerens referencebeløb divideres med det antal støtteberettigede hektar, han anmelder med henblik på betaling i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

4. Medlemsstaterne sikrer, at landbrugerne i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, til hvilke der ydes særlig støtte, ikke får kompensation for de særlige ulemper i henhold til andre bestemmelser i programmer med samme formål.

Artikel 13

Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

1. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for kontrakter, som der kan ydes særlig støtte til i form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 73/2009.

2. Kontrakterne skal indeholde bestemmelser om:

a)	de specifikke risici, der forsikres mod

b)	de specifikke økonomiske tab, der dækkes, og

c)	præmien, eksklusive afgifter.

3. Kontrakterne må ikke dække mere end et års produktion. I de tilfælde hvor kontraktbetingelserne dækker dele af to kalenderår, sikrer medlemsstaterne, at der ikke ydes kompensation to gange for samme kontrakt.

4. Medlemsstaterne vedtager regler for beregning af en landbrugers tilintetgjorte gennemsnitlige årlige produktion i overensstemmelse med artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

5. Landbrugeren underretter hvert år medlemsstaten om nummeret på sin forsikringspolice og sender en kopi af kontrakten og bevis for, at præmien er betalt.

Artikel 14

Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser

1. De regler, der fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 71, stk. 9, i forordning (EF) nr. 73/2009 for gensidige fonde, der er berettiget til finansielle bidrag i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser, jf. artikel 68, stk. 1, litra e), i samme forordning, skal navnlig omfatte:

a)	betingelserne for finansiering af den gensidige fond

b)	hvilke dyre- eller plantesygdomsudbrud eller miljøhændelser, der kan udløse kompensation til landbrugerne, herunder eventuelt geografisk område

c)	kriterierne for vurdering af, om en bestemt hændelse skal udløse kompensation til landbrugerne

d)	metoderne til beregning af ekstraomkostninger, som udgør økonomiske tab i henhold til artikel 71, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009

e)	beregningen af de administrative omkostninger som omhandlet i artikel 71, stk. 6, i forordning (EF) nr. 73/2009

f)	eventuelle begrænsninger af de omkostninger, der er berettiget til et finansielt bidrag, i henhold til artikel 71, stk. 7, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009

g)	en procedure for godkendelse af en given gensidig fond i henhold til national ret

h)	procedureregler, og

i)	den overensstemmelsesrevision og revision i forbindelse med regnskabsafslutning, som den gensidige fond skal underkastes efter godkendelsen.

2. Hvis den finansielle kompensation, den gensidige fond skal betale, stammer fra et kommercielt lån, skal det have en løbetid på mindst 1 og højst 5 år.

3. Medlemsstaterne sørger for, at landbrugerne er informeret om:

a)	alle godkendte gensidige fonde

b)	betingelserne for tilslutning til en bestemt gensidig fond, og

c)	den gensidige fonds finansieringsordninger.

Artikel 15

Finansielle bestemmelser om særlige støtteforanstaltninger

1. De beløb, der er omhandlet i artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009, er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

2. Ved anvendelsen af artikel 69, stk. 7, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009 kan medlemsstaterne senest den 1. august i et hvilket som helst kalenderår fra 2010 anmode om en revision af de beløb, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, hvis det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den beregning, der er fastsat i artikel 69, stk. 7, første afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, for det pågældende regnskabsår afviger med mere end 20 % fra det beløb, der er fastsat i bilag III.

Ethvert revideret beløb, som Kommissionen fastsætter, finder anvendelse fra kalenderåret efter det år, hvor anmodningen blev fremsat.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(2) EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.

(3) EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3.

(4) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(5) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.

(6) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(7) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(8) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(9) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(10) EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.

(11) EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3.

(12) EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.

(13) EUT L 38 af 7.2.2009, s. 26.

(14) EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.

BILAG I

Oplysninger, der skal indgives til Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 1

DEL A

For alle særlige støtteforanstaltninger, undtagen foranstaltninger for særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, skal oplysningerne omfatte:

—	betegnelsen på hver foranstaltning med reference til den relevante bestemmelse i artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009

—

en beskrivelse af hver foranstaltning, herunder mindst:

a)	de berørte sektorer

b)	dens varighed

dens mål

d)	de gældende støttebetingelser

e)	et vejledende niveau for støtte til den

f)	det samlede beløb, der er fastsat for den

g)	de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge de dertil knyttede budgetlofter, og

h)	hvor finansieringsmidlerne stammer fra

—	enhver eksisterende foranstaltning, som anvendes inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteordninger eller af foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte, på samme område eller i samme sektor som den særlige støtteforanstaltning og i givet fald afgrænsningen mellem dem

—

eventuelt en beskrivelse af:

a)	de særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet, som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 73/2009

b)	de styrkede dyrevelfærdsstandarder som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 73/2009

c)	de økonomisk sårbare og/eller miljømæssigt følsomme områder og/eller økonomisk sårbare typer landbrug som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009, samt det nuværende produktionsniveau som omhandlet i artikel 68, stk. 3, i samme forordning

d)	omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammerne som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 73/2009.

DEL B

For særlige støtteforanstaltninger til særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, skal oplysningerne omfatte:

—	foranstaltningens betegnelse

—	det geografiske område, foranstaltningen omfatter

—	en beskrivelse af den foreslåede foranstaltning og de forventede miljøvirkninger i forhold til miljømæssige behov og prioriteter samt specifikke kontrollerbare mål

—	begrundelsen for interventionen, omfanget og aktioner, indikatorer, kvantificerede mål og i givet fald støttemodtagere

—	kriterier og administrative regler for at sikre, at tiltag ikke også støttes af andre fællesskabsstøtteordninger

—	dokumentation som omhandlet i artikel 48, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1974/2006, der giver Kommissionen mulighed for at kontrollere, om beregningerne er overensstemmende og sandsynlige

—	en detaljeret beskrivelse af den nationale gennemførelse af minimumskravene til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav som omhandlet i punkt 5.3.2.1 i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 1974/2006

—

en beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre (herunder beskrivelsen af de obligatoriske krav, jf. artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005, som er relevante for hver type forpligtelse), der benyttes som referencepunkt for beregninger, der anvendes til at begrunde: a) ekstraomkostninger og b) indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse; ved denne metode skal der i givet fald tages hensyn til støtte, der ydes under forordning (EF) nr. 73/2009; i givet fald den metode, der anvendes til omregning til andre enheder i overensstemmelse med artikel 27, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1974/2006

—	støttebeløb

—	i givet fald de oplysninger, der er omhandlet i femte og sjette led under punkt 5.3.2.1.4 i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 1974/2006.

BILAG II

Oplysninger, der skal medtages i den årlige rapport om gensidige fonde som omhandlet i artikel 5, stk. 4

—	En liste over godkendte gensidige fonde og antallet af tilsluttede landbrugere pr. fond

—	i givet fald de administrative omkostninger til oprettelsen af nye gensidige fonde

—	finansieringskilden, jf. artikel 69, stk. 6, litra a) eller c), i forordning (EF) nr. 73/2009, og i givet fald den lineære nedsættelses og de pågældende betalingers størrelse

—	typen af økonomiske tab, som de enkelte godkendte fonde har ydet kompensation for, fordelt efter årsag, jf. artikel 71, stk. 1, i ovennævnte forordning

—	antallet af landbrugere, som de enkelte godkendte fonde har ydet kompensation til, fordelt efter type af økonomisk tab og efter årsag, jf. artikel 71, stk. 1, i ovennævnte forordning

—	de enkelte godkendte fondes udgifter pr. type økonomisk tab

—	den procentdel og det beløb, de enkelte fonde har betalt af det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 71, stk. 7, i ovennævnte forordning

—	eventuelle erfaringer med gennemførelsen af den særlige støtteforanstaltning for gensidige fonde.

BILAG III

Beløb omhandlet i artikel 15, stk. 1, som beregnet i henhold til artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009

(mio. EUR)
Belgien	8,6
Danmark	15,8
Tyskland	42,6
Irland	23,9
Grækenland	74,3
Spanien	144,4
Frankrig	97,4
Italien	144,9
Luxembourg	0,8
Malta	0,1
Nederlandene	31,7
Østrig	11,9
Portugal	21,7
Finland	4,8
Slovenien	2,4
Sverige	13,9
Det Forenede Kongerige	42,8

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/26

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elmotorer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (1), særlig artikel 15, stk. 1,

efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2005/32/EF fastlægger Kommissionen krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger.

(2)

I artikel 16, stk. 2, første led, i direktiv 2005/32/EF hedder det, at Kommissionen i givet fald, efter proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, stk. 2, og efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, vedtager gennemførelsesforanstaltninger for produkter til brug i elmotorsystemer.

(3)

Elmotorer er den vigtigste type elforbruger i de EU-virksomheder, som benytter motorer i produktionsprocesserne. De systemer, motorerne indgår i, tegner sig for ca. 70 % af industriens elforbrug. Det samlede potentiale for omkostningseffektive forbedringer af disse motorsystemers energieffektivitet ligger omkring 20-30 %. En af hovedfaktorerne bag sådanne forbedringer er brug af energieffektive motorer. Derfor udgør motorerne i elmotorsystemer et prioriteret produkt, for hvilket der bør fastsættes krav til miljøvenligt design.

(4)

Elmotorsystemer omfatter en række energiforbrugende produkter, heriblandt motorer, gear, pumper og ventilatorer. Motorer og frekvensomformere dertil udgør en vigtig del af sådanne produkter. Det er grunden til, at der i denne forordning kræves, at nogle motortyper bliver udstyret med frekvensomformer.

(5)

Mange motorer indgår i andre produkter, men bliver ikke særskilt bragt i omsætning eller taget i brug som omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF og 2006/42/EF (2). For at realisere hele potentialet for omkostningseffektive besparelser bør motorer, der indgår i andre produkter, også være omfattet af forordningens bestemmelser.

(6)	Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse for at få analyseret de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af elmotorer. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige.

(7)

Den forberedende undersøgelse viser, at elmotorer omsættes på EU-markedet i stort antal, og at det er deres energiforbrug i brugsfasen, der giver den største miljøpåvirkning i løbet af deres levetid, idet deres årlige elforbrug var på 1 067 TWh i 2005 svarende til 427 mio. ton udledt CO2. Hvis der ikke træffes foranstaltninger til at begrænse dette forbrug, ventes det at stige til 1 252 TWh i 2020. Konklusionen er, at energiforbruget i løbet af levetiden og elforbruget i brugsfasen kan forbedres betydeligt, især hvis motorer til anvendelser, hvor omdrejningstal og belastning varierer, udstyres med frekvensomformer.

(8)	Den forberedende undersøgelse viser, at kun elforbruget under brugen er et væsentligt miljøaspekt med relevans for produktdesignet, jf. bilag I, del 1, i direktiv 2005/32/EF.

(9)	Forbedringer af elmotorers elforbrug bør opnås ved at anvende eksisterende generiske omkostningseffektive teknologier, som fører til, at de samlede udgifter til anskaffelse og drift bliver lavere.

(10)	Kravene til miljøvenligt design af elmotorer bør harmonisere kravene til deres elforbrug i hele Fællesskabet med det formål at bidrage til et velfungerende indre marked og en forbedring af produkternes miljøegenskaber.

(11)

Producenterne bør have en passende tidsramme til at ændre produkternes design. Tidsplanen bør lægges på en sådan måde, at negative virkninger for motorernes funktioner undgås, og der tages hensyn til omkostningsvirkningen for producenterne, herunder navnlig for små og mellemstore virksomheder, samtidig med, at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme.

(12)

Elforbruget bør bestemmes ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, som anvender alment anerkendte måleteknikker og eventuelle harmoniserede standarder, som er fastlagt af de europæiske standardiseringsorganisationer, der er opregnet i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (3).

(13)	Denne forordning ventes at øge udbredelsen på markedet af teknologi, der forbedrer elmotorers miljøresultater over hele deres levetid, og dermed at give en anslået energibesparelse i levetiden på 5 500 PJ (4) og elbesparelser på 135 TWh i 2020, sammenlignet med et scenarie med uændret praksis.

(14)	I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2005/32/EF bør denne forordning specificere, hvilke procedurer der gælder for overensstemmelsesvurdering.

(15)	For at lette kontrollen af overholdelsen bør det pålægges producenterne at give oplysninger i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag IV og V i direktiv 2005/32/EF.

(16)	For at reducere motorernes miljøvirkninger yderligere bør producenterne give relevante oplysninger om demontering, genvinding eller bortskaffelse, når produkterne er udtjente.

(17)

Der bør fastlægges referenceværdier for de meget energieffektive teknologier, der er til rådighed i dag. Det vil bidrage til generel udbredelse af og let adgang til information, navnlig for små og mellemstore virksomheder og helt små virksomheder, hvilket yderligere befordrer integrationen af de bedste designteknologier til nedbringelse af energiforbruget.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design med henblik på omsætning og ibrugtagning af elmotorer, herunder når de indgår i andre produkter.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	elmotorer, der er konstrueret til drift fuldstændig neddykket i en væske

b)	elmotorer, der er fuldt integreret i et produkt (f.eks. gear, pumpe, ventilator eller kompressor), således at motorens energipræstationer ikke kan bestemmes uafhængigt af produktets

elmotorer, der er specifikt konstrueret til drift

i)	mere end 1 000 meter over havets overflade

ii)	hvor omgivelsernes temperatur er højere end 40 °C

iii)	ved en maksimal driftstemperatur på mere end 400 °C

iv)	hvor omgivelsernes temperatur er lavere end – 15 °C (alle motorer) eller lavere end 0 °C (motorer med luftkøling)

v)	hvor vandtemperaturen ved produktets kølevandsindtag er lavere end 5 °C eller højere end 25 °C

vi)	i eksplosiv atmosfære som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF (5)

d)	bremsemotorer

undtagen hvad angår oplysningskravene i bilag I, punkt 2, nr. 3, 4, 5, 6 og 12.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2005/32/EF, og derudover forstås ved:

1) »motor«: en trefaset 50 Hz eller 50/60 Hz asynkron kortslutningsmotor med én hastighed, som

har et poltal på 2-6

har en mærkespænding UN på højst 1 000 V

har en mærkelast PN mellem 0,75 kW og 375 kW

er konstrueret til kontinuerlig drift

2) »frekvensomformer«: en effektelektronisk enhed, som ved omformning af elnettets trefasede 50 Hz forsyner en motor med strøm med variabel frekvens og spænding, kontinuerligt tilpasset således, at motoren afgiver en mekanisk effekt med et moment og ved et omdrejningstal, der svarer til dens aktuelle belastning

3) »kortslutningsmotor«: en elmotor, som hverken har børster, kommutator, slæberinge eller elektriske forbindelser til rotoren

4) »fase«: elforsyningsnettets konfigurationstype

5) »pol«: det samlede antal magnetiske nord- og sydpoler, som motorens roterende magnetfelt frembringer; poltallet bestemmer motorens basisomdrejningstal

6) »kontinuerlig drift«: at en elmotor med integreret kølesystem kan køre uden afbrydelse ved nominel belastning, uden at den specificerede maksimale temperaturstigning overskrides

7) »bremsemotor«: en elmotor med en elektromekanisk bremse, der virker direkte på motorakslen uden kobling.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Kravene til miljøvenligt design af elmotorer er opstillet i bilag I.

De forskellige krav til miljøvenligt design træder i kraft efter følgende tidsplan:

1)	Fra den 16. juni 2011 skal motorernes effektivitet mindst svare til effektivitetsklasse IE2 som anført i bilag I, punkt 1.

Fra den 1. januar 2015

i)	skal motorer med en mærkelast på 7,5-375 kW enten have en effektivitet svarende til effektivitetsklasse IE3 som anført i bilag I, punkt 1, eller opfylde kravene i effektivitetsklasse IE2 som anført i bilag I, punkt 1, og være udstyret med frekvensomformer.

Fra den 1. januar 2017

i)	skal alle motorer med en mærkelast på 0,75-375 kW enten have en effektivitet svarende til effektivitetsklasse IE3 som anført i bilag I, punkt 1, eller opfylde kravene i effektivitetsklasse IE2 som anført i bilag I, punkt 1, og være udstyret med frekvensomformer.

Kravene til produktinformation på elmotorer er anført i bilag I. Om kravene til miljøvenligt design er overholdt, fastslås ved målinger og beregninger, der opfylder kravene i bilag II.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 8 i direktiv 2005/32/EF er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

Artikel 5

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende verifikationsproceduren i bilag III til denne forordning.

Artikel 6

Vejledende referenceværdier

De vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste motorer, der i øjeblikket findes på markedet, er angivet i bilag IV.

Artikel 7

Revision

Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den teknologiske udvikling inden for både elmotorer og reguleringer dertil senest syv år efter dens ikrafttræden og forelægger konsultationsforummet resultaterne af gennemgangen. Ved gennemgangen ses der bl.a. på ressourceudnyttelse, genbrug og genvinding samt måleusikkerheder.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(2) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.

(3) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(4) 1 TWh = 3,6 PJ.

(5) EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1.

BILAG I

KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN AF ELMOTORER

1) KRAV TIL ELMOTORERS EFFEKTIVITET

Mindstekravene til elmotorers nominelle effektivitet er angivet i tabel 1 og 2.

Tabel 1

Nominel mindste effektivitet (η) for effektivitetsklasse IE2 (50 Hz)

Mærkelast (kW)	Poltal
Mærkelast (kW)	2	4	6
0,75	77,4	79,6	75,9
1,1	79,6	81,4	78,1
1,5	81,3	82,8	79,8
2,2	83,2	84,3	81,8
3	84,6	85,5	83,3
4	85,8	86,6	84,6
5,5	87,0	87,7	86,0
7,5	88,1	88,7	87,2
11	89,4	89,8	88,7
15	90,3	90,6	89,7
18,5	90,9	91,2	90,4
22	91,3	91,6	90,9
30	92,0	92,3	91,7
37	92,5	92,7	92,2
45	92,9	93,1	92,7
55	93,2	93,5	93,1
75	93,8	94,0	93,7
90	94,1	94,2	94,0
110	94,3	94,5	94,3
132	94,6	94,7	94,6
160	94,8	94,9	94,8
200 op til 375	95,0	95,1	95,0

Tabel 2

Nominel mindste effektivitet (η) for effektivitetsklasse IE3 (50 Hz)

Mærkelast (kW)	Poltal
Mærkelast (kW)	2	4	6
0,75	80,7	82,5	78,9
1,1	82,7	84,1	81,0
1,5	84,2	85,3	82,5
2,2	85,9	86,7	84,3
3	87,1	87,7	85,6
4	88,1	88,6	86,8
5,5	89,2	89,6	88,0
7,5	90,1	90,4	89,1
11	91,2	91,4	90,3
15	91,9	92,1	91,2
18,5	92,4	92,6	91,7
22	92,7	93,0	92,2
30	93,3	93,6	92,9
37	93,7	93,9	93,3
45	94,0	94,2	93,7
55	94,3	94,6	94,1
75	94,7	95,0	94,6
90	95,0	95,2	94,9
110	95,2	95,4	95,1
132	95,4	95,6	95,4
160	95,6	95,8	95,6
200 op til 375	95,8	96,0	95,8

2) KRAV TIL PRODUKTINFORMATION PÅ ELMOTORER

Fra den 16. juni 2011 skal de i nr. 1-12 anførte oplysninger om motorerne tydeligt fremgå af

a)	motorernes tekniske dokumentation

b)	den tekniske dokumentation til produkter, som motorerne er indbygget i

c)	de websteder med fri adgang, som tilhører motorproducenterne

d)	de websteder med fri adgang, som tilhører producenter af produkter, som motorerne er indbygget i.

I den tekniske dokumentation skal oplysningerne stå i nummerorden fra nr. 1 til nr. 12. Der behøver ikke at benyttes nøjagtig samme ordlyd som i listen. Oplysningerne kan gives i form af grafer, figurer eller symboler i stedet for tekst.

1)	nominel effektivitet (η) ved 100 %, 75 % og 50 % mærkelast og mærkespænding (UN)

2)	effektivitetsklasse »IE2« eller »IE3«

3)	fremstillingsår

4)	producentens navn eller varemærke, nummer i handelsregisteret og hjemsted

5)	produktets modelnummer

6)	motorens poltal

7)	mærkelast udtrykt som enkeltværdi(er) eller interval (kW)

8)	fødespændingens mærkefrekvens(er) (Hz)

9)	mærkespænding udtrykt som enkeltværdi(er) eller interval (V)

10)	mærkeomdrejningstal udtrykt som enkeltværdi(er) eller interval (min-1)

11)	oplysninger med relevans for demontering, genvinding eller bortskaffelse, når produkterne er udtjente

12)

oplysninger om de vilkår, som motoren specifikt er konstrueret til drift ved:

i)	højde over havets overflade

ii)	den omgivende lufts temperatur, også for motorer med luftkøling

iii)	vandtemperaturen ved produktets kølevandsindtag

iv)	maksimal driftstemperatur

v)	eksplosiv atmosfære.

Oplysningerne i nr. 1, 2 og 3 skal være uudsletteligt anført på eller nær motorens ydelsesskilt.

For elmotorer, der er kundespecifikt produceret og af særlig mekanisk og elektrisk konstruktion, behøver oplysningerne i nr. 1-12 ikke at offentliggøres på motorproducentens websted med fri adgang. Oplysning om, at alle elmotorer, der ikke opfylder kravene til effektivitetsklasse IE3, skal være udstyret med frekvensomformer, skal anføres tydeligt på motorens ydelsesskilt og i dens tekniske dokumentation:

a)	fra den 1. januar 2015 for motorer med en mærkelast på 7,5-375 kW

b)	fra den 1. januar 2017 for motorer med en mærkelast på 0,75-375 kW.

Producenterne skal i den tekniske dokumentation oplyse om alle de specifikke forholdsregler, der skal træffes, når motorer samles, monteres, vedligeholdes eller anvendes sammen med frekvensomformere, herunder hvordan de elektriske og magnetiske felter fra frekvensomformeren minimeres.

3) DEFINITIONER MED HENBLIK PÅ BILAG I

1)	Ved »nominel mindste effektivitet« (η) forstås effektiviteten ved fuld mærkelast og -spænding, ekskl. tolerancer.

2)	Ved »tolerance« forstås den størst tilladte variation mellem prøvningsmåleresultatet med en given motor og den opgivne værdi på ydelsesskiltet eller i den tekniske dokumentation.

BILAG II

MÅLINGER OG BEREGNINGER

Ved overholdelse og kontrol af overholdelse af kravene i denne forordning udføres målinger og beregninger ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar metode, som anvender alment anerkendte metoder, og som fører til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Alle nedenstående tekniske parametre skal være opfyldt.

Energieffektiviteten er forholdet mellem den afgivne mekaniske effekt og den optagne elektriske effekt.

En motors effektivitet som specificeret i bilag I bestemmes ved mærkelast (PN), mærkespænding (UN) og mærkefrekvens (fN).

Forskellen mellem den afgivne mekaniske effekt og den optagne elektriske effekt skyldes tab i selve motoren.

De samlede tab bestemmes ifølge én af nedenstående metoder:

—	måling af samlede tab, eller

—	summering af særskilt bestemte tab.

BILAG III

VERIFIKATIONSPROCEDURE

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende nedenstående verifikationsprocedure for de i bilag I anførte krav.

1)	Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt enhed.

2)	Modellen anses for at overholde bestemmelserne i denne forordning, hvis de ud fra den nominelle effektivitet (η) beregnede tab (1-η) ikke afviger fra værdierne i bilag I med mere end 15 % i lastintervallet 0,75-150 kW og 10 % i lastintervallet > 150-375 kW.

3)	Hvis resultatet i punkt 2 ikke opnås, skal markedstilsynsmyndigheden teste yderligere tre tilfældigt udvalgte enheder; dette gælder dog ikke motorer, der produceres i styktal under fem pr. år.

Den samme model anses for at overholde bestemmelserne i denne forordning, hvis de tab (1-η), der beregnes ud fra gennemsnittet af den nominelle effektivitet (η) for de tre enheder i punkt 3, ikke afviger fra værdierne i bilag I med mere end 15 % i lastintervallet 0,75-150 kW og 10 % i lastintervallet > 150-375 kW.

5)	Hvis de i punkt 4 omhandlede resultater ikke nås, anses modellen for ikke at overholde forordningens krav.

Ved kontrollen af overensstemmelse med kravene i denne forordning anvender medlemsstaterne proceduren i bilag II og pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som anvender alment anerkendte måleteknikker, herunder metoder, der er fastlagt i standarder, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG IV

VEJLEDENDE REFERENCEVÆRDIER (JF. ARTIKEL 6)

På tidspunktet for vedtagelse af denne forordning anses den bedste tilgængelige teknologi på motormarkedet at være niveau IE3 eller en IE3-motor med frekvensomformer, som defineret i bilag I.

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/35

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 641/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2005/32/EF fastlægger Kommissionen kravene til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger.

(2)

(3)

Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse, hvor de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af cirkulationspumper, der typisk anvendes i bygninger, er blevet analyseret. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige.

(4)

Cirkulationspumper forbruger meget af den energi, der bruges i bygningers varmeanlæg. Desuden kører de fleste standardcirkulationspumper kontinuerligt, uanset opvarmningsbehovet. Cirkulationspumper er derfor et af de prioriterede produkter, for hvilke der bør fastsættes krav til miljøvenligt design.

(5)	Det miljømæssige aspekt ved cirkulationspumperne, der er blevet fastslået som værende væsentligt i relation til denne forordning, er deres elektriske forbrug i brugsfasen.

(6)

Den forberedende undersøgelse viser, at der hvert år bringes ca. 14 millioner cirkulationspumper i omsætning på Fællesskabets marked, og at deres mest betydende miljøpåvirkning i alle livscyklusserne er energiforbruget i brugsfasen, der beløb sig til 50 TWh i 2005, hvilket svarer til 23 mio. tons CO2-emissioner. Hvis der ikke træffes specifikke foranstaltninger, forventes elforbruget at stige til 55 TWh i 2020. Den forberedende undersøgelse viser, at elforbruget i brugsfasen kan reduceres betydeligt.

(7)

Den forberedende undersøgelse viser, at de forskellige krav med hensyn til andre parametre for miljøvenligt design, som omhandlet i bilag I, del 1, til direktiv 2005/32/EF, er unødvendige, fordi cirkulationspumpernes elforbrug i brugsfasen er det aspekt, der har langt den største betydning for miljøet.

(8)	Cirkulationspumper bør gøres mere effektive ved anvendelse af allerede eksisterende, generiske og omkostningseffektive teknologier, der kan reducere de samlede omkostninger til anskaffelse og drift af cirkulationspumper.

(9)	Kravene til miljøvenligt design bør harmonisere kravene til cirkulationspumpers elforbrug i hele Fællesskabet og derved bidrage til et velfungerende indre marked og en forbedring af disse produkters miljøegenskaber.

(10)	For at øge genbrug og genvinding af cirkulationspumper bør producenterne give oplysninger vedrørende samling og adskillelse af cirkulationspumper.

(11)

Kravene til miljøvenligt design bør ikke have en negativ indvirkning på cirkulationspumpernes brugsegenskaber og bør ikke være til skade for sundhed, sikkerhed eller miljø. Fordelene ved at nedbringe elforbruget i brugsfasen bør navnlig mere end opveje eventuelle ekstra miljøpåvirkninger i produktionsfasen.

(12)

Kravene til miljøvenligt design bør indføres gradvist for at give producenterne tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige designændringer af produkter, der er omfattet af denne forordning. Timingen af indførelsen af disse krav bør være således, at negative virkninger for markedsførte cirkulationspumpers funktioner undgås, og der tages hensyn til omkostningsvirkningen for producenterne, herunder navnlig for små og mellemstore virksomheder, samtidig med, at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme.

(13)

Overensstemmelsesvurdering og måling af de relevante produktparametre bør foretages ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som anvender alment anerkendte måleteknikker, herunder, hvis sådanne findes, harmoniserede standarder vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer, som er anført i fortegnelsen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (2).

(14)

Denne forordning bør hurtigt sikre, at der bringes teknologier i omsætning, der reducerer cirkulationspumpers miljøeffekt over hele levetiden, hvilket vurderes til at give elbesparelser på 23 TWh i 2020, svarende til 11 Mt CO2-ækvivalent sammenlignet med en situation, hvor der ikke gennemføres foranstaltninger.

(15)	I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2005/32/EF bør denne forordning specificere, hvilke procedurer der gælder for overensstemmelsesvurdering.

(16)	For at lette kontrollen af overholdelsen bør det pålægges producenterne at give oplysninger i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag IV og V i direktiv 2005/32/EF.

(17)	Ud over de retligt bindende krav i denne forordning, bør der opstilles vejledende referenceværdier for de bedste tilgængelige teknologier for at sikre omfattende og let adgang til information om cirkulationspumpers miljømæssige egenskaber i hele deres levetid.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design med henblik på omsætning af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	Drikkevandscirkulationspumper, bortset fra informationskravene i bilag I, punkt 2, stk. 4.

Produktintegrerede cirkulationspumper, der er bragt i omsætning senest den 1. januar 2020 som udskiftningspumper for identiske produktintegrerede cirkulationspumper, der er bragt i omsætning senest den 1. august 2015. På udskiftningsproduktet eller dettes emballage skal det klart være angivet, hvilket produkt eller hvilke produkter det er beregnet til.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2005/32/EF, og derudover forstås ved:

1) »cirkulationspumpe«: en pumpe med løber, som har en nominel hydraulisk udgangseffekt på mellem 1 og 2 500 W, og som er konstrueret til brug i varmeanlæg eller køleanlægs sekundære fordelingskredse

2) »vådløbercirkulationspumpe«: en cirkulationspumpe, hvor motorens aksel er direkte koblet til løberen, og hvor motoren er omsluttet af pumpemediet

3) »ekstern cirkulationspumpe«: en cirkulationspumpe, der er konstrueret til at fungere uafhængigt af produktet

4) »produkt«: apparatur, der producerer og/eller overfører varme

5) »drikkevandscirkulationspumpe«: en cirkulationspumpe specielt konstrueret til at recirkulere drikkevand som defineret i Rådets direktiv 98/83/EF (3).

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Kravene til miljøvenligt design af cirkulationspumper er opstillet i bilag I.

Overensstemmelse med kravene til miljøvenligt design måles efter kravene opstillet i bilag II, punkt 1.

Metoden til beregning af et energieffektivitetsindeks for cirkulationspumper er beskrevet i bilag II, punkt 2.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for den overensstemmelsesvurdering, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2005/32/EF, er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

Artikel 5

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende den verifikationsprocedure, der er beskrevet i bilag III til denne forordning, for de i bilag I til denne forordning anførte krav.

Artikel 6

Vejledende referenceværdier

De vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste cirkulationspumper på markedet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning er anført i bilag IV.

Artikel 7

Revision

Kommissionen revurderer inden den 1. januar 2012 den metode til beregning af energieffektivitetsindekset, der er beskrevet i bilag II, punkt 2, til denne forordning for produktintegrerede vådløbercirkulationspumper.

Kommissionen revurderer inden den 1. januar 2017 denne forordning i lyset af den teknologiske udvikling. Denne revurdering omfatter vurdering af designløsninger, der gør genbrug og genvinding lettere.

Resultaterne af disse revurderinger forelægges for konsultationsforummet for miljøvenligt design.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse efter følgende tidsplan:

1)	fra den 1. januar 2013 skal eksterne vådløbercirkulationspumper opfylde effektivitetsniveauet i bilag I, punkt 1, stk. 1, dog med undtagelse af pumper, der er konstrueret specielt til anvendelse i solvarmesystemers primærkredse, og af varmepumper

2)	fra den 1. august 2015 skal eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper opfylde effektivitetsniveauet i bilag I, punkt 1, stk. 2.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(3) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

BILAG I

KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN

1. KRAV TIL ENERGIEFFEKTIVITET

1)	Fra den 1. januar 2013 skal eksterne vådløbercirkulationspumper, dog med undtagelse af pumper konstrueret specielt til solvarmesystemers primærkredse og af varmepumper, have et energieffektivitetsindeks (EEI) på højst 0,27, beregnet i overensstemmelse med bilag II, punkt 2.

2)	Fra den 1. august 2015 skal eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper have et energieffektivitetsindeks (EEI) på højst 0,23, beregnet i overensstemmelse med bilag II, punkt 2.

2. KRAV TIL PRODUKTINFORMATION

Fra den 1. januar 2013

1)	skal energieffektivitetsindekset for cirkulationspumper, der beregnes i overensstemmelse med bilag II, være angivet på produktets mærkeplade og emballage samt i den tekniske dokumentation på følgende måde: »EEI ≤ 0,[xx]«

2)	skal følgende oplysninger angives: »Referenceværdien for de mest effektive cirkulationspumper er EEI ≤ 0,20.«

3)	skal oplysninger om demontering, genvinding eller bortskaffelse af udtjente komponenter og materialer stilles til rådighed for behandlingsanlæg

4)	skal følgende oplysninger angives på drikkevandscirkulationspumpers emballage og tekniske dokumentation: »Denne cirkulationspumpe er kun egnet til drikkevand«.

Producenterne skal give oplysninger om, hvorledes cirkulationspumpen installeres, anvendes og vedligeholdes, så dens miljøpåvirkninger bliver mindst mulige.

Ovennævnte oplysninger skal også vises på cirkulationspumpeproducenternes frit tilgængelige websteder.

BILAG II

MÅLEMETODER OG -PROCEDURER TIL BEREGNING AF ENERGIEFFEKTIVITETSINDEKS

1. MÅLEMETODER

For så vidt angår overholdelse og kontrol af overholdelse af kravene i denne forordning skal målinger foretages under anvendelse af en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, der tager hensyn til alment anerkendte tekniske målemetoder, herunder metoder beskrevet i dokumenter, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende.

2. PROCEDURE TIL BEREGNING AF ENERGIEFFEKTIVITETSINDEKSET

Proceduren til beregning af energieffektivitetsindekset (EEI) for cirkulationspumper er som følger:

Hvis en cirkulationspumpe har mere end én indstilling for løftehøjde og flow, foretages målingerne ved den højeste indstilling.

Ved »løftehøjde« (H) forstås løftehøjde (i meter) frembragt af cirkulationspumpen på det nærmere angivne driftspunkt.

Ved »flow« (Q) forstås vands volumenhastighed gennem cirkulationspumpen (m3/h).

2.	Det punkt, hvor Q · H er størst, bestemmes, og flow og løftehøjde defineres som: Q100 % og H100 % .

Den hydrauliske effekt Phyd i dette punkt beregnes.

Ved »hydraulisk effekt« forstås et udtryk for det aritmetiske produkt af flow (Q), løftehøjde (H) og en omregningsfaktor til indbyrdes tilpasning af de enheder, der bruges i beregningen.

Ved »Phyd« forstås den hydrauliske effekt, der leveres af cirkulationspumpen til den pumpede væske på det specificerede driftspunkt (i watt).

Referenceeffekten beregnes som:

Pref = 1,7 · Phyd + 17 · (1 – e–0,3 · Phyd ), 1 W ≤ Phyd ≤ 2 500 W

Ved »referenceeffekt« forstås forholdet mellem en cirkulationspumpes hydrauliske effekt og effektforbrug, idet der tages hensyn til effektivitetens afhængighed af cirkulationspumpens størrelse.

Ved »Pref« forstås cirkulationspumpens referencestrømforbrug (i watt).

5.	Referencekontrolkurven defineres som en lige linje mellem punkterne: (Q 100 %, H 100 %) og (Q 0 %, )

6.	Der vælges en indstilling af cirkulationspumpen, der sikrer, at cirkulationspumpen på den valgte kurve når op på Q · H = maksimalpunktet.

7.	P1 og H måles ved: Q100 % , 0,75 · Q100 % , 0,5 · Q100 % , 0,25 · Q100 % . Ved »P1« forstås den elektriske effekt (i watt), der forbruges af cirkulationspumpen ved det specificerede driftspunkt.

8.	Følgende flow beregnes: , Hmeas ≤ Href PL = P1,meas, Hmeas > Href hvor Href er løftehøjden på referencekontrolkurven ved de forskellige flow.

Med anvendelse af PL og nedenstående belastningsprofil:

Flow [%]	Tid [%]
100	6
75	15
50	35
25	44

beregnes den vægtede gennemsnitseffekt PL,avg som:

PL,avg = 0,06 · PL,100 % + 0,15 · PL,75 % + 0,35 · PL,50 % + 0,44 · PL,25 %

Energieffektivitetsindekset (1) beregnes som:

Formula , hvor C20 % = 0,49

(1) Ved CXX % forstås en omregningsfaktor, der sikrer, at kun XX % af en bestemt type af cirkulationspumper på det tidspunkt, hvor omregningsfaktoren fastsættes, har et EEI ≤ 0,20.

BILAG III

VERIFIKATIONSPROCEDURE

Medlemsstaternes myndigheder skal ved kontrol af overensstemmelse med kravene i bilag I anvende den måle- og beregningsprocedure, der er beskrevet i bilag II.

Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt cirkulationspumpe. Hvis energieffektivitetsindekset overskrider de af producenten angivne værdier med mere end 7 %, foretages der målinger på yderligere tre cirkulationspumper. Modellen anses for at være i overensstemmelse, hvis det aritmetiske gennemsnit af de målte værdier for de sidste tre cirkulationspumper ikke overskrider de af producenten angivne værdier med mere end 7 %.

I modsat fald anses modellen ikke for at være i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

Ud over den procedure, der er beskrevet i dette bilag, skal medlemsstaternes myndigheder anvende pålidelige og reproducerbare målemetoder, som tager hensyn til alment anerkendte teknikker på området, herunder metoder beskrevet i dokumenter, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG IV

VEJLEDENDE REFERENCEVÆRDIER

På tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning er referenceværdien for den bedste teknologi på markedet for cirkulationspumper EEI ≤ 0,20.

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/42

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 642/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af fjernsyn

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)	Ifølge artikel 16, stk. 2, første led, i direktiv 2005/32/EF udsteder Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, stk. 2, og efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design eventuelt gennemførelsesforanstaltninger for forbrugerelektronik.

(3)

Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse, hvor de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af fjernsyn er analyseret. Undersøgelsen blev tilrettelagt i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er offentliggjort på Kommissionens websted »Europa«.

(4)	På forbrugerelektronikkens område er fjernsyn en produktgruppe med stor betydning for elforbruget, hvorfor den rangerer højt i politikken for miljøvenligt design.

(5)	Det miljøaspekt ved fjernsyn, der i forbindelse med denne forordning anses for væsentligt, er elforbruget i brugsfasen.

(6)

Det årlige elforbrug til fjernsyn blev anslået til 60 TWh i 2007 i Fællesskabet, hvad der svarer til udledning af 24 mio. tons CO2. Uden særlige foranstaltninger for at begrænse dette elforbrug forventes det at stige til 132 TWh i 2020. Den forberedende undersøgelse viser, at elforbruget i brugsfasen kan nedskæres kraftigt.

(7)

Andre relevante miljøaspekter vedrører farlige stoffer, der indgår i fremstillingen af fjernsyn, og affald ved bortskaffelse af udtjente fjernsyn. Nedsættelse af miljøbelastningen fra fjernsyn bør ikke behandles yderligere i denne forordning, da dette spørgsmål er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (2) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (3).

(8)	Den forberedende undersøgelse viser, at der ikke er behov for andre parametre for miljøvenligt design som anført i direktiv 2005/32/EF, bilag I, del 1.

(9)	Det er muligt og realistisk at nedsætte elforbruget for fjernsyn ved at anvende eksisterende omkostningseffektive teknologier, der ikke er ejendomsretligt beskyttede, og som resulterer i, at de samlede udgifter ved anskaffelse og brug af fjernsyn falder.

(10)	Kravene til miljøvenligt design bør medføre en harmonisering af kravene til elforbruget for fjernsyn i hele Fællesskabet, fordi de dermed bidrager til, at det indre marked kan fungere efter hensigten, og til, at disse produkters miljømæssige egenskaber forbedres.

(11)	Kravene til miljøvenligt design bør hverken forringe produktets brugsegenskaber eller skade sundheden, sikkerheden eller miljøet. Fordelene ved at nedbringe elforbruget i brugsfasen bør navnlig mere end opveje eventuelle ekstra miljøpåvirkninger i produktionsfasen.

(12)

Ved gradvis indførelse af kravene til miljøvenligt design bør det sikres, at producenterne får en passende tidsramme til at tilpasse deres produkter. Tidsmæssigt bør indførelsen planlægges således, at der ikke opstår negative virkninger for brugsegenskaberne ved udstyr, der i forvejen er i omsætning, og så der tages hensyn til omkostningsvirkningen for producenterne, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, samtidig med at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme.

(13)

Målingerne af de relevante produktparametre bør udføres ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, herunder harmoniserede europæiske standarder fra de europæiske standardiseringsorganer, når sådanne er vedtaget, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (4).

(14)	Denne forordning bør øge udbredelsen på markedet af teknologier, der mindsker miljøbelastningen fra fjernsyn således, at der skønsmæssigt spares 28 TWh elektricitet i 2020 i forhold til, hvordan forbruget ville have udviklet sig uden indgreb.

(15)	I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2005/32/EF bør denne forordning specificere de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering.

(16)	For at lette kontrollen af overholdelsen bør producenterne give oplysninger i den i bilag IV og V til direktiv 2005/32/EF omhandlede tekniske dokumentation i det omfang, oplysningerne vedrører kravene i denne forordning.

(17)

I Kommissionens beslutning 2009/300/EF af 12. marts 2009 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tv-apparater (5) gøres det til en betingelse, at produkternes energieffektivitet i tændt tilstand er den aktuelt bedst mulige, og at miljøbelastningen fra farlige stoffer nedbringes. Sådanne referenceoplysninger vil bidrage til at gøre informationerne bredt og let tilgængelige, navnlig for små og mellemstore virksomheder og meget små firmaer, og det vil yderligere befordre integrationen af de designteknologier, der er bedst til at nedbringe miljøbelastningen fra fjernsyn. Derfor bør der ikke i denne forordning fastsættes referenceværdier for den bedste tilgængelige teknologi.

(18)

De krav, der gælder fra den 7. januar 2013 i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (6), bør bringes i anvendelse for fjernsyn på et tidligere tidspunkt end fastsat i forordningen, fordi der kan indføres teknologi, der lever op til forordningens bestemmelser, for fjernsyn på kortere tid, således at der kan opnås yderligere energibesparelser. Forordning (EF) nr. 1275/2008 bør derfor ikke finde anvendelse på fjernsyn og bør ændres i overensstemmelse med ovenstående.

(19)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Indhold og anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design af fjernsyn.

Artikel 2

Definitioner

Ud over definitionerne i direktiv 2005/32/EF gælder følgende definitioner:

1) »fjernsyn«: et tv-apparat eller en tv-monitor

2) »tv-apparat«: et produkt, der primært er konstrueret til at vise og modtage audiovisuelle signaler, og som bringes i omsætning under en enkelt model- eller systembetegnelse; det består af:

3) »tv-monitor«: et produkt, der er konstrueret til at vise et videosignal fra en række kilder på en integreret skærm, herunder tv-sendesignaler, og som eventuelt kan styre og gengive lydsignaler fra en ekstern enhed, der er forbundet med tv-monitoren ved hjælp af standardiserede videosignalindgange, herunder cinch (komponent, komposit), scart, HDMI og fremtidige trådløse standarder (dvs. ikke videosignalforbindelser, der ikke er standard, f.eks. DVI og SDI), men det kan ikke modtage og behandle sendesignaler

4) »tændt tilstand«: den tilstand, hvor fjernsynet er tilsluttet elnettet og frembringer lyd og billeder

5) »standardindstilling til hjemmebrug«: den indstilling af fjernsynet, som producenten anbefaler til normal brug i hjemmet

6) »standbytilstand«: en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet elnettet, er afhængigt af energitilførsel fra elnettet for at fungere efter hensigten og kun tilbyder følgende funktioner, som kan stå til rådighed i ubegrænset tid:

en reaktiveringsfunktion eller reaktiveringsfunktion sammen med en simpel angivelse af, at reaktiveringsfunktionen er slået til, og/eller

informations- eller statusvisning

7) »slukket tilstand«: en tilstand, hvor udstyret er tilsluttet elnettet og ikke yder nogen funktion; udtrykket omfatter også:

8) »reaktiveringsfunktion«: en funktion, der gør det lettere at aktivere andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af fjernomskiftning — der involverer fjernbetjening, intern sensor, timer — til en tilstand, der giver adgang til yderligere funktioner, herunder tændt tilstand

9) »informations- eller statusvisning«: en kontinuerlig funktion, der giver informationer eller viser udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt

10) »tvungen startmenu«: et sæt indstillinger af fjernsynet, der på forhånd er fastlagt af producenten, blandt hvilke brugeren tvinges til at vælge en bestemt indstilling, når fjernsynet tændes første gang

11) »fuld HD-opløsning«: en skærmopløsning med mindst 1 920 × 1 080 fysiske pixel.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

Kravene til miljøvenligt design af fjernsyn fremgår af bilag I.

Efterlevelsen af kravene til miljøvenligt design konstateres ved målinger efter metoderne i bilag II.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for overensstemmelsesvurdering, jf. artikel 8 i direktiv 2005/32/EF, er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem for overensstemmelsesvurdering, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

Det er fastsat i bilag I, del 5, punkt 1), hvilken teknisk dokumentation der skal forelægges til brug for overensstemmelsesvurderingen.

Artikel 5

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Tilsyn foretages efter verifikationsproceduren i bilag III.

Artikel 6

Revision

Kommissionen tager denne forordning op til fornyet overvejelse i lyset af den teknologiske udvikling senest tre år efter dens ikrafttræden og forelægger konsultationsforummet for miljøvenligt design resultaterne af overvejelserne.

Artikel 7

Ændring af forordning (EF) nr. 1275/2008

Bilag I, punkt 3, til forordning (EF) nr. 1275/2008 erstattes af teksten i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Kravene til miljøvenligt design i bilag I, punkt 1) i del 1, del 3 og del 4 samt del 5, punkt 2), finder anvendelse fra den 20. august 2010.

Kravene til miljøvenligt design i bilag I, del 1, punkt 2), finder anvendelse fra den 1. april 2012.

Kravene til miljøvenligt design i bilag I, del 2, punkt 1), litra a) til d), finder anvendelse fra den 7. januar 2010.

Kravene til miljøvenligt design i bilag I, del 2, punkt 2), litra a) til e), finder anvendelse fra den 20. august 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(2) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(3) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(4) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(5) EUT L 82 af 28.3.2009, s. 3.

(6) EUT L 339 af 18.12.2008, s. 45.

(7) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.

BILAG I

KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN

1. EFFEKTFORBRUG I TÆNDT TILSTAND

Fra den 20. august 2010 gælder følgende:

Effektforbruget for et fjernsyn i tændt tilstand med et synligt skærmareal A udtrykt i dm2 må ikke overskride følgende grænser:

	Fuld HD-opløsning	Alle andre opløsninger
Tv-apparater	20 watt + A · 1,12 · 4,3224 watt/dm2	20 watt + A · 4,3224 watt/dm2
Tv-monitorer	15 watt + A · 1,12 · 4,3224 watt/dm2	15 watt + A · 4,3224 watt/dm2

Fra den 1. april 2012:

Effektforbruget for et fjernsyn i tændt tilstand med et synligt skærmareal A udtrykt i dm2 må ikke overskride følgende grænser:

	Alle opløsninger
Tv-apparater	16 watt + A · 3,4579 watt/dm2
Tv-monitorer	12 watt + A · 3,4579 watt/dm2

2. EFFEKTFORBRUG I STANDBYTILSTAND/SLUKKET TILSTAND

Fra den 7. januar 2010:

a)	Effektforbrug i »slukket tilstand«: Effektforbruget for fjernsyn i enhver slukket tilstand må ikke overstige 1,00 watt.

Effektforbrug i »standbytilstand«:

Effektforbruget for fjernsyn i enhver tilstand, der alene indebærer en reaktiveringsfunktion, eller som alene indebærer en reaktiveringsfunktion og en simpel angivelse af, at reaktiveringsfunktionen er slået til, må ikke overstige 1,00 watt.

Effektforbruget for fjernsyn i enhver tilstand, der alene indebærer informations- eller statusvisning, eller som alene indebærer en kombination af reaktiveringsfunktion og informations- eller statusvisning, må ikke overstige 2,00 watt.

c)	Mulighed for slukket tilstand og/eller standbytilstand Fjernsyn skal kunne bringes i slukket tilstand og/eller standbytilstand og/eller en anden tilstand, der ikke overskrider de relevante krav til effektforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når fjernsynet er tilsluttet elnettet.

Hvor der er tale om tv-apparater, der består af en skærmenhed og en eller flere tunere/modtagerbokse og eventuelt supplerende funktioner til datalagring og/eller afspilning, f.eks. dvd, harddisk eller videooptager, som en eller flere særskilte enheder, gælder litra a)-c) for skærmenheden og den eller de særskilte enheder hver for sig.

Fra den 20. august 2011 gælder følgende:

Effektforbrug i »slukket tilstand«:

Effektforbruget for fjernsyn i enhver slukket tilstand må ikke overstige 0,30 watt, medmindre betingelsen i næste afsnit er opfyldt.

Fjernsyn, der har en umiddelbart synlig afbryder, som ved slukning sætter fjernsynet i en tilstand, hvis effektforbrug ikke overstiger 0,01 watt, må ikke have et effektforbrug, der overstiger 0,50 watt, i en eventuel anden slukket tilstand.

Effektforbrug i »standbytilstand«:

c)	Mulighed for slukket tilstand og/eller standbytilstand Fjernsyn skal kunne bringes i slukket tilstand og/eller standbytilstand og/eller en anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når fjernsynet er tilsluttet elnettet.

Automatisk slukkefunktion

Fjernsyn skal have en funktion med følgende egenskaber:

Når der er gået højst 4 timer i tændt tilstand efter sidste interaktion med brugeren og/eller kanalskift, skal fjernsynet automatisk skifte fra tændt tilstand til:

—	standbytilstand eller

—	slukket tilstand eller

—	en anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand.

ii)	Fjernsynet skal vise en advarselsmeddelelse, inden det automatisk skifter fra tændt tilstand til en af de foreskrevne tilstande.

Denne funktion skal være aktiv i standardindstillingen.

Hvor der er tale om tv-apparater, der består af en skærmenhed og en eller flere tunere/modtagerbokse og eventuelt supplerende funktioner til datalagring og/eller afspilning, f.eks. dvd, harddisk eller videooptager, i en særskilt enhed, gælder litra a)-d) for skærmenhed og særskilt enhed hver for sig.

3. »STANDARDINDSTILLING TIL HJEMMEBRUG« FOR FJERNSYN, DER LEVERES MED TVUNGEN STARTMENU

Fra den 20. august 2010 gælder følgende:

Fjernsyn, der har tvungen startmenu, når de tændes første gang, skal i den tvungne startmenu have en »standardindstilling til hjemmebrug«, som skal være valgt som standard, når fjernsynet tændes første gang. Hvis brugeren vælger en anden indstilling end »standardindstilling til hjemmebrug«, når fjernsynet tændes første gang, skal det fremkalde et ekstra trin i indstillingsprocessen, hvor brugeren skal bekræfte sit valg.

4. SPIDSVÆRDIFORHOLD FOR LUMINANS

Fra den 20. august 2010 gælder følgende:

—	Fjernsyn uden tvungen startmenu: Spidsværdien for luminans fra et fjernsyn i tændt tilstand ved den indstilling, det leveres i af producenten, må ikke være mindre end 65 % af spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand.

—	Fjernsyn med tvungen startmenu: I tændt tilstand ved standardindstillingen til hjemmebrug må spidsværdien for luminans ikke være mindre end 65 % af spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand.

5. OPLYSNINGER, SOM PRODUCENTERNE SKAL STILLE TIL RÅDIGHED

Den tekniske dokumentation skal oplyse om følgende forhold til brug for overensstemmelsesvurderingen efter artikel 5:

Om testparametre for målingerne oplyses følgende:

—	omgivelsernes temperatur

—	testspænding i volt og frekvens i hertz

—	total harmonisk forvrængning i elforsyningssystemet

—	hvilke indgange, der er benyttet for lyd- og billedtestsignalerne

—	information om og dokumentation af den instrumentering, den opsætning og de kredsløb, der er brugt i elektriske tests.

Om tændt tilstand oplyses følgende:

—	effektforbruget i watt afrundet til en decimal for målinger af effekt på op til 100 watt, og til helt tal for målinger af effekt over 100 watt

—	karakteristika for videosignalet med det dynamiske udsendelsesindhold, der repræsenterer et typisk udsendelsesindhold

—	hvilken sekvens af skridt der skal tages for at sikre stabilitet i effektforbruget

—	for fjernsyn med tvungen startmenu oplyses desuden forholdet mellem spidsværdien for luminans ved standardindstillingen til hjemmebrug og spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand, udtrykt i procent

—	for tv-monitorer leveres desuden en beskrivelse af de relevante egenskaber ved den tuner, der er brugt ved målingerne.

For hver standbytilstand og/eller slukket tilstand oplyses følgende:

—	effektforbruget i watt afrundet til to decimaler

—	hvilken målemetode der er anvendt

—	hvordan tilstanden blev valgt eller programmeret

—	forløbet af hændelser frem til den tilstand, hvor fjernsynet automatisk skifter tilstand.

d)	For den automatiske slukkefunktion oplyses følgende: hvor længe fjernsynet forbliver i tændt tilstand, før det automatisk går i standby eller slukket tilstand eller en anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til effektforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand.

e)	Om indhold af farlige stoffer oplyses følgende: Hvis fjernsynet indeholder kviksølv eller bly: indholdet af kviksølv anført som X,X mg og forekomst af bly.

Fra den 20. august 2010 gælder følgende:

Følgende oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden på websteder med fri adgang:

—	Effektforbruget i tændt tilstand opgivet i watt afrundet til en decimal for målinger af effekt på op til 100 watt, og til helt tal for målinger af effekt over 100 watt.

—	Effektforbruget i watt for hver standbytilstand og/eller slukket tilstand, afrundet til to decimaler.

—	For fjernsyn uden tvungen startmenu oplyses forholdet mellem spidsværdien for luminans med fjernsynet i tændt tilstand, således som det leveres af producenten, og spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand, udtrykt i procent afrundet til nærmeste hele tal.

—	For fjernsyn med tvungen startmenu oplyses forholdet mellem spidsværdien for luminans med fjernsynet i tændt tilstand ved standardindstillingen til hjemmebrug og spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand, udtrykt i procent afrundet til nærmeste hele tal.

—	Hvis fjernsynet indeholder kviksølv eller bly: indholdet som X,X mg og forekomst af bly.

BILAG II

MÅLINGER

1) Målinger af effektforbrug i tændt tilstand

Målinger af effektforbruget som omhandlet i bilag I, del 1, skal opfylde alle følgende betingelser:

a)	Målingerne udføres ved anvendelse af en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, som gennemføres under hensyntagen til de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder.

Når effektforbruget i tændt tilstand måles, skal fjernsynet være indstillet på følgende måde:

—	Tv-apparater uden tvungen startmenu: Effektforbruget som omhandlet i punkt 1) og 2) måles med fjernsynet i tændt tilstand, således som det leveres af producenten, dvs. at fjernsynets lysstyrkeindstillinger skal stå i den position, producenten har indstillet dem i til brug for slutbrugeren.

—	Tv-apparater med tvungen startmenu: Effektforbruget som omhandlet i punkt 1) og 2) måles ved standardindstillingen til hjemmebrug.

—

Tv-monitorer uden tvungen startmenu: Tv-monitoren skal være tilsluttet en passende tuner. Effektforbruget som omhandlet i punkt 1) og 2) måles med fjernsynet i tændt tilstand, således som det leveres af producenten, dvs. at tv-monitorens lysstyrkeindstillinger skal stå i den position, producenten har indstillet dem i til brug for slutbrugeren. Tunerens effektforbrug er ikke relevant for målingen af tv-monitorens effektforbrug i tændt tilstand.

—	Tv-monitorer med tvungen startmenu: Tv-monitoren skal være tilsluttet en passende tuner. Effektforbruget som omhandlet i punkt 1) og 2) fastslås ved standardindstillingen til hjemmebrug.

Generelle målebetingelser:

—	Målingerne skal udføres ved en rumtemperatur på 23 °C ± 5 °C.

—	Målingerne skal foretages, mens apparatet modtager et dynamisk videosignal med udsendelsesindhold, der repræsenterer en typisk fjernsynsudsendelse. Det, der måles, skal være det gennemsnitlige effektforbrug over en sammenhængende periode på 10 minutter.

—

Målingerne skal foretages, efter at fjernsynet har været i slukket tilstand i mindst en time umiddelbart fulgt af mindst en time i tændt tilstand, og de skal være afsluttet efter højst tre timer i tændt tilstand. Det relevante videosignal skal afspilles i hele den tid, fjernsynet er i tændt tilstand. For fjernsyn, der vides at blive stabile inden en time, kan disse tidsperioder nedsættes, hvis det kan påvises, at måleresultatet højst afviger med 2 % fra det resultat, der ville være fremkommet ved brug af de her nævnte tidsperioder.

—	Målingerne skal foretages med en usikkerhed på højst 2 % ved et 95 % konfidensinterval.

—

Hvis apparatet har mulighed for automatisk lysstyrkeregulering, skal denne funktion være slået fra, når målingerne foretages. Kan den automatiske regulering af lysstyrken ikke slås fra, skal føleren for omgivelsernes lysniveau modtage en direkte belysning på 300 lux eller mere, mens målingerne foretages.

2) Målinger af effektforbrug i standbytilstand/slukket tilstand

Målinger af effektforbruget som omhandlet i bilag I, del 2, skal opfylde alle følgende betingelser:

a)	Effektforbruget som omhandlet i punkt 1), litra a) og b), og punkt 2), litra a) og b), skal fastslås ved anvendelse af en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, som gennemføres under hensyntagen til de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder.

b)	Når der måles en effekt på 0,50 watt eller mere, skal målingerne foretages med en usikkerhed på højst 2 % ved et 95 % konfidensinterval. Når der måles en effekt på mindre end 0,50 watt, skal målingerne foretages med en usikkerhed på højst 0,01 watt ved et 95 % konfidensinterval.

3) Målinger af spidsværdi for luminans

Målinger af spidsværdi for luminans som omhandlet i bilag I, del 4, skal opfylde alle følgende betingelser:

a)	Målingerne udføres ved anvendelse af en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, som gennemføres under hensyntagen til de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder.

Målingerne af spidsværdier for luminans foretages med et luminansmåleinstrument, som måler på den del af skærmen, der viser et helt (100 %) hvidt billede, som er en del af et testmønster, der bruges til »fuldskærmstest«, hvor testmønsteret ikke overskrider det APL-niveau (average picture level), hvor der sker en effektbegrænsning i skærmens luminansdriversystem.

c)	Målingerne af spidsværdiforholdet for luminans foretages, uden at luminansmålerens målepunkt på skærmen forstyrres, når der skiftes mellem de indstillinger, der er omhandlet i bilag I, del 4.

BILAG III

VERIFIKATIONSPROCEDURE

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende nedenstående verifikationsprocedure for de i bilag I anførte krav.

1)	Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt fjernsynsenhed.

Modellen anses for at opfylde bestemmelserne i bilag I

a)	hvis resultatet for effektforbrug i tændt tilstand ikke overskrider den gældende grænseværdi, jf. bilag I, del 1, punkt 1) og 2), med mere end 7 %, og

b)	hvis resultatet for effektforbrug i standbytilstand/slukket tilstand ikke overskrider den gældende grænseværdi, jf. bilag I, del 2, punkt 1), litra a) og b), og punkt 2), litra a) og b), med mere end 0,10 watt, og

c)	hvis resultatet for spidsværdiforholdet for luminans, jf. bilag I, del 3, ikke ligger under 60 %.

3)	Hvis testen ikke giver de i punkt 2), litra a), b) eller c), foreskrevne resultater, testes yderligere tre enheder af samme model.

Når tre yderligere enheder af samme model er blevet testet, anses modellen for at opfylde kravene i bilag I

a)	hvis gennemsnittet af resultaterne for de tre sidste enheders effektforbrug i tændt tilstand ikke overskrider den gældende grænseværdi, jf. bilag I, del 1, punkt 1) og 2), med mere end 7 %, og

b)	hvis gennemsnittet af resultaterne for de sidste tre enheders effektforbrug i standbytilstand/slukket tilstand ikke overskrider den gældende grænseværdi, jf. bilag I, del 2, punkt 1), litra a) og b), og punkt 2), litra a) og b), med mere end 0,10 watt, og

c)	hvis gennemsnittet af resultaterne for de sidste tre enheders spidsværdiforhold for luminans som anført i bilag I, del 3, ikke ligger under 60 %.

5)	Hvis de i punkt 4), litra a), b) og c), anførte resultater ikke nås, anses modellen for ikke at opfylde kravene.

Når medlemsstaternes myndigheder kontrollerer overensstemmelsen med kravene, følger de proceduren i bilag II og anvender pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer, som gennemføres under hensyntagen til de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, som der er offentliggjort referencenumre for i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG IV

Liste over energiforbrugende produkter, der er omfattet af bilag I, punkt 3), i forordning (EF) nr. 1275/2008

Radioapparater

Videokameraer

Videooptagere

Hi-fi-optagere

Forstærkere

Hjemmebiografanlæg

Musikinstrumenter

Andet udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler eller anden teknologi til transmission af lyd og billeder på anden måde end ved telekommunikation, dog ikke fjernsyn som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2009.

23.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/53

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 643/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/57/EF af 3. september 1996 om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug (2) fastsætter bestemmelser om køle/fryseapparater til husholdningsbrug. Direktivets krav, som har været gyldige siden 1999, er nu forældede.

(2)

(3)

I artikel 16, stk. 2, første led, i direktiv 2005/32/EF hedder det, at Kommissionen i givet fald, efter proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, stk. 2, og efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design, vedtager nye gennemførelsesforanstaltninger for køle/fryseapparater til husholdningsbrug og ophæver direktiv 96/57/EF.

(4)

Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse for at få analyseret de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af køle/fryseapparater, der typisk anvendes i husholdninger. Undersøgelsen blev tilrettelagt i samarbejde med interessenter og berørte parter fra Fællesskabet og tredjelande, og resultaterne er offentliggjort på Kommissionens websted på »Europa«.

(5)	Der er mulighed for en væsentlig forbedring af energieffektiviteten for absorptionskøleskabe og termoelektriske køleapparater, f.eks. små drikkevarekølere. Disse apparater bør derfor omfattes af denne forordning.

(6)	De miljøaspekter, der er udpeget som væsentlige i forbindelse med denne forordning, er elforbruget i brugsfasen og produktegenskaber beregnet på at sikre, at slutbrugeren anvender køle/fryseapparatet til husholdningsbrug på en mere miljøvenlig måde.

(7)	Den forberedende undersøgelse viser, at der ikke er behov for at stille krav til de øvrige parametre for miljøvenligt design i bilag I, del 1, til direktiv 2005/32/EF.

(8)

Det årlige elforbrug i Fællesskabet for produkter omfattet af denne forordning er anslået til 122 TWh i 2005, svarende til 56 mt udledning af CO2. Det forventes, at elforbruget for køle/fryseapparater til husholdningsbrug vil falde frem til 2020, men på grund af forældede krav og miljømærker ventes faldet at forløbe langsommere, end det ellers ville have været tilfældet. Potentialet for omkostningseffektive energibesparelser kan derfor ikke realiseres fuldt ud, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger for at ajourføre de nuværende krav til miljøvenligt design.

(9)	Elforbruget for produkter omfattet af denne forordning bør reduceres ved hjælp af eksisterende omkostningseffektive generiske teknologier, som mindsker de samlede udgifter til anskaffelse og drift af produkterne.

(10)	Denne forordning burde føre til en hurtig markedsintroduktion af mere energieffektive produkter, som er omfattet af forordningen.

(11)

Kravene til miljøvenligt design bør hverken påvirke produktets brugsegenskaber set fra slutbrugerens synspunkt eller skade sundhed, sikkerhed eller miljø. Fordelene ved at nedbringe elforbruget i brugsfasen for produkter omfattet af denne forordning bør navnlig være større end eventuelle ekstra miljøpåvirkninger i produktionsfasen.

(12)

Ved at indføre krav til miljøvenligt design i flere faser burde producenterne være sikret en passende tidsramme for designændringer af produkter omfattet af denne forordning. Faserne bør planlægges, negative virkninger for brugsegenskaberne for udstyr på markedet undgås, og der bør tages hensyn til omkostningsvirkningen for slutbrugere og producenter, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, samtidig med at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme.

(13)

Overensstemmelsesvurdering og måling af de relevante produktparametre bør ske med en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, som anvender alment anerkendte måleteknikker og eventuelle harmoniserede standarder, som er fastlagt af de europæiske standardiseringsorganisationer, der er opregnet i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (3).

(14)	I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2005/32/EF bør denne forordning specificere de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering.

(15)	For at lette kontrollen af overensstemmelsen bør producenterne give oplysninger i den i bilag V og VI til direktiv 2005/32/EF omhandlede tekniske dokumentation i det omfang, oplysningerne vedrører kravene i denne forordning.

(16)

Ud over de retligt bindende krav i denne forordning bør der angives vejledende referenceværdier for de bedste tilgængelige teknologier for produkter omfattet af denne forordning med henblik på at sikre omfattende og lettere adgang til information om produkternes miljøpræstationer i hele deres livscyklus.

(17)	Direktiv 96/57/EF bør derfor ophæves.

(18)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design for markedsføring af køle/fryseapparater til husholdningsbrug med almindelig elnettilslutning og et nettorumfang på højst 1 500 liter.

2. Denne forordning gælder for køle/fryseapparater til husholdningsbrug med almindelig elnettilslutning, herunder apparater, som sælges til anden brug end husholdningsbrug, eller til køling af andet end fødevarer.

Den gælder også for køle/fryseapparater til husholdningsbrug med almindelig elnettilslutning, som kan drives af batterier.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	køle/fryseapparater, som benytter andre energikilder end elektricitet, f.eks. LPG (flaskegas), petroleum eller biobrændstoffer

b)	batteridrevne køle/fryseapparater, som kan tilsluttes elnettet ved hjælp af en ac/dc-omformer, som indkøbes separat

c)	køle/fryseapparater fremstillet efter særlige specifikationer, som kun findes i ét eksemplar og ikke svarer til nogen anden model køle/fryseapparat

d)	køle/fryseapparater til servicesektoren, som automatisk registrerer, at der udtages kølede fødevarer, og hvor oplysningerne herom via en netforbindelse kan sendes til et fjernkontrolsystem med henblik på lagerbogholderi

e)	apparater, hvis hovedfunktion ikke er lagring af fødevarer ved hjælp af køling, f.eks. ismaskiner eller drikkevareautomater til kolde drikke.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2005/32/EF, og derudover forstås ved:

1) »fødevarer«: madvarer, ingredienser, drikkevarer, herunder vin, og andet, som hovedsagelig er beregnet til fortæring, og som kræver afkøling til bestemte temperaturer

2) »køle/fryseapparat til husholdningsbrug«: isoleret skab (kumme) med et eller flere rum, som er beregnet til afkøling eller indfrysning af fødevarer eller til opbevaring af kølede eller frosne fødevarer til ikke-erhvervsmæssige formål, og som køles ved hjælp af en eller flere energiforbrugende processer; apparater, der sælges i moduler til montering af slutbrugeren, er også omfattet

3) »køleskab«: et køle/fryseapparat beregnet til opbevaring af fødevarer og med mindst et rum, der er egnet til opbevaring af ferske madvarer og/eller drikkevarer, herunder vin

4) »kompressionskølet køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, hvor kølingen sker ved hjælp af en motordrevet kompressor

5) »absorptionskølet køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, hvor kølingen sker ved hjælp af en absorptionsproces med varme som energikilde

6) »køleskab med frostboks«: et køle/fryseapparat med mindst et rum til opbevaring af ferske madvarer og mindst et rum til indfrysning af ferske madvarer og opbevaring af frosne fødevarer under 3-stjerneforhold (frostboksen)

7) »frostskab«: et køle/fryseapparat med et eller flere rum, som er egnet til opbevaring af frosne fødevarer

8) »fryser«: et køle/fryseapparat med et eller flere rum, som er egnet til indfrysning af fødevarer med temperaturer fra omgivelsestemperatur til – 18 °C og til opbevaring af frosne fødevarer under 3-stjerneforhold; en fryser kan også have 2-stjerneafdelinger og/eller -rum inden for samme rum eller skab (kumme)

9) »vinkøleskab«: et køle/fryseapparat, som ikke har andre rum end et eller flere opbevaringsrum til vin

10) »multianvendeligt køleskab«: et køle/fryseapparat, som kun har et eller flere multianvendelige rum

11) »ækvivalent køle/fryseapparat«: en model, som bringes i omsætning med samme brutto- og nettorumfang, samme tekniske egenskaber og effektivitets- og ydeevnekarakteristika og samme rumtyper som en anden model køle/fryseapparat, der bringes i omsætning af den samme producent under en anden handelskode.

Andre definitioner, der gælder i forbindelse med bilag II til VI, er fastlagt i bilag I.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

De generiske krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug, som er omfattet af denne forordning, er anført i bilag II, punkt 1. De specifikke krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug er anført i bilag II, punkt 2.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

1. Proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 8 i direktiv 2005/32/EF er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

2. I forbindelse med overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8 i direktiv 2005/32/EF skal den tekniske dokumentation omfatte en kopi af den produktinformation, der stilles til rådighed i henhold til bilag III, punkt 2, og resultaterne af de i bilag IV til denne forordning anførte beregninger.

Hvis de oplysninger, der indgår i den tekniske dokumentation for en bestemt model køle/fryseapparat til husholdningsbrug, er fremkommet ved beregninger på grundlag af design eller ekstrapolering ud fra andre ækvivalente køle/fryseapparater til husholdningsbrug eller begge dele, skal dokumentationen nøje beskrive sådanne beregninger og ekstrapoleringer og prøvninger, som producenten har udført for at bekræfte nøjagtigheden af beregningsresultaterne. I sådanne tilfælde skal den tekniske dokumentation også omfatte en fortegnelse over alle andre ækvivalente køle/fryseapparater til husholdningsbrug, hvor oplysningerne i den tekniske dokumentation er fremkommet på samme grundlag.

Artikel 5

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende verifikationsproceduren i denne forordnings bilag V for de i denne forordnings bilag II anførte krav.

Artikel 6

Referenceværdier

Vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste køle/fryseapparater til husholdningsbrug, som findes på markedet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, er anført i bilag VI.

Artikel 7

Revision

Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den teknologiske udvikling senest fem år efter dens ikrafttræden og forelægger konsultationsforummet for miljøvenligt design resultaterne af revisionen. Ved revisionen vurderes navnlig måletolerancerne og mulighederne for at fjerne eller nedsætte korrektionsfaktorerne i bilag IV.

Kommissionen vurderer behovet for at vedtage specifikke krav til miljøvenligt design for vinkøleskabe senest to år efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 8

Ophævelse

Direktiv 96/57/EF ophæves fra den 1. juli 2010.

Artikel 9

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. De generiske krav til miljøvenligt design i bilag II, punkt 1, 1), gælder fra den 1. juli 2010.

De generiske krav til miljøvenligt design i bilag II, punkt 1, 2), gælder fra den 1. juli 2013.

De specifikke krav til miljøvenligt design for energieffektivitetsindekset i bilag II, punkt 2, gælder i overensstemmelse med tidsplanen i tabel 1 og 2 i bilag II.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(2) EFT L 236 af 18.9.1996, s. 36.

(3) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

BILAG I

Definitioner, der gælder for bilag II-VI

I bilag II-VI forstås ved:

a) »andre typer køle/fryseapparater«: køle/fryseapparater, hvor kølingen sker ved hjælp af enhver anden teknologi eller proces end kompressions- og absorptionskøling

b) »no frost-system«: et automatisk system, som forhindrer permanent rimdannelse, idet kølingen sker ved konvektion, fordamperne afrimes af et automatisk afrimningssystem, og afrimningsvandet bortledes automatisk

c) »no frost-rum«: ethvert rum, som afrimes af et no frost-system

d) »apparat til indbygning«: et fast køle/fryseapparat beregnet på indbygning i et skab, en vægniche eller lignende, og som kræver montering af afsluttende beklædning

e) »køle/svaleskab«: et køle/fryseapparat, som mindst har et rum til opbevaring af ferske madvarer og et svalerum, men ingen frostboks, isboks eller friskkølrum

f) »svaleskab«: et køle/fryseapparat, som kun har et eller flere svalerum

g) »køleskab med friskkøl«: et køle/fryseapparat, som mindst har et rum til opbevaring af ferske madvarer og et friskkølrum, men ingen frostboks

h) »rum«: alle rum i litra i)-p)

i) »rum til opbevaring af ferske madvarer«: et rum beregnet til opbevaring af ikke-frosne fødevarer, som kan være yderligere opdelt i andre rum

j) »svalerum«: et rum beregnet til opbevaring af bestemte fødevarer eller drikkevarer ved en højere temperatur end i rummet til opbevaring af ferske madvarer

k) »friskkølrum«: et rum specielt beregnet til opbevaring af letfordærvelige fødevarer

l) »isboks«: et rum med lav temperatur specielt beregnet til produktion og opbevaring af is(terninger)

m) »rum til opbevaring af frosne madvarer«: et rum med lav temperatur specielt beregnet til opbevaring af frosne madvarer og klassificeret efter temperatur således:

n) »rum til vinkøling«: et rum udelukkende udformet til enten hurtig afkøling af vin til den rette drikketemperatur eller til langtidsopbevaring af vin med henblik på modning, med følgende egenskaber:

o) »multianvendeligt rum«: et rum, som er beregnet til brug ved to eller flere af temperaturerne for de forskellige rumtyper, og som slutbrugeren kan indstille til permanent at ligge i driftstemperaturintervallet for den pågældende rumtype ifølge producentens anvisninger. Hvis der er mulighed for at ændre temperaturen i rummet til en anden driftstemperatur udelukkende i en kort periode (f.eks. en indstilling til hurtig indfrysning), er rummet dog ikke et »multianvendeligt rum« som defineret i denne forordning

p) »andet rum«: et rum, bortset fra rum til vinkøling, som er beregnet til opbevaring af bestemte fødevarer ved en temperatur på mere end + 14 °C

q) »2-stjerneafdeling«: en del af en frostboks, et indfrysningsrum, et 3-stjernerum eller et 3-stjernefrostskab, som ikke har egen individuel dør eller låg, og hvor temperaturen ikke er højere end – 12 °C

r) »kummefryser«: en fryser, som kan have rum af både kummetype og skabstype, men hvor bruttorumfanget af rum af kummetype udgør mindst 75 % af apparatets samlede bruttovolumen

s) »kummetype«: et køle/fryseapparat, hvor rummet eller rummene er tilgængelige fra apparatets overside

t) »skabstype«: et køle/fryseapparat, hvor rummet eller rummene er tilgængelige fra apparatets forside

u) »hurtig indfrysning«: en reversibel indstilling, som slutbrugeren kan aktivere i henhold til producentens anvisninger, og som sænker opbevaringstemperaturen i fryseren eller indfrysningsrummet, så der sker en hurtigere indfrysning af fødevarer.

BILAG II

Krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug

1. GENERISKE KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN

Fra den 1. juli 2010:

a)	For vinkøleskabe skal der i producentens brugsvejledning anføres følgende oplysning: »Apparatet er udelukkende beregnet til opbevaring af vin«.

For køle/fryseapparater til husholdningsbrug skal der i producentens brugsvejledning anføres oplysninger om:

—	hvilken kombination af skuffer, kurve og hylder der giver den mest energieffektive udnyttelse af apparatet, og

—	hvordan husholdningskøle/fryseapparatets elforbrug i brugsfasen kan begrænses mest muligt.

Fra den 1. juli 2013:

Hurtig indfrysning eller lignende funktioner, som aktiveres ved at ændre termostatindstillingen for fryseren eller dens rum, skal — når de er aktiveret af slutbrugeren i henhold til producentens anvisninger — automatisk stille om til den forudgående normale opbevaringstemperatur efter højst 72 timer. Kravet gælder ikke for køleskabe med frostboks med en termostat og en kompressor, som er udstyret med et elektromekanisk kontrolpanel.

Køleskabe med frostboks med en termostat og en kompressor, som er udstyret med et elektromekanisk kontrolpanel og kan anvendes ved omgivelsestemperaturer på under + 16 °C i henhold til producentens anvisninger, skal være indrettet således, at en eventuel indstilling til vinterdrift eller en lignende funktion, som sikrer en korrekt opbevaringstemperatur for frosne madvarer, automatisk aktiveres afhængigt af omgivelsestemperaturen, hvor apparatet er placeret.

c)	Tomme køle/fryseapparater til husholdningsbrug, som har et nettorumfang på mindre end 10 liter, skal senest efter en time automatisk stille om til drift med et elforbrug på 0,00 watt. Hvis der kun findes en tænd/slukknap, anses dette ikke for tilstrækkeligt til at opfylde kravet.

2. SPECIFIKKE KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN

Køle/fryseapparater til husholdningsbrug, som er omfattet af denne forordning og har et nettorumfang på mindst 10 liter, skal overholde grænseværdierne for energieffektivitetsindeks, der er anført i tabel 1 og 2.

De specifikke krav til miljøvenligt design i tabel 1 og 2 gælder ikke for:

—	vinkøleskabe, og

—	absorptionskølede køle/fryseapparater og andre typer køle/fryseapparater i kategori 4-9, jf. bilag IV, punkt 1.

Energieffektivitetsindeks (EEI) for køle/fryseapparater til husholdningsbrug beregnes i overensstemmelse med proceduren i bilag IV.

Tabel 1

Kompressorkølede køle/fryseapparater

Anvendelse	Energieffektivitetsindeks (EEI)
1. juli 2010	EEI < 55
1. juli 2012	EEI < 44
1. juli 2014	EEI < 42

Tabel 2

Absorptionskølede køle/fryseapparater og andre typer køle/fryseapparater

Anvendelse	Energieffektivitetsindeks (EEI)
1. juli 2010	EEI < 150
1. juli 2012	EEI < 125
1. juli 2015	EEI < 110

BILAG III

Målinger

I forbindelse med overholdelse af kravene i denne forordning anvendes pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som anvender alment anerkendte måleteknikker, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

1. GENERELLE PRØVNINGSBETINGELSER

Der gælder følgende generelle prøvningsbetingelser:

1)	Hvis der findes varmelegemer, som skal forhindre, at der dannes kondensvand, og som kan tændes og slukkes af slutbrugeren, skal de være tændt og — hvis de kan indstilles — være indstillet til størst mulig varmeafgivelse.

2)	Hvis der findes »dørmonterede anordninger« (f.eks. dispensere til is eller kolde drikke/koldt vand), som slutbrugeren kan tænde eller slukke for, skal de være tændt, men ikke i brug, under målingen af elforbruget.

3)	For multianvendelige apparater og rum skal opbevaringstemperaturen under målingen af elforbruget være den af producenten angivne nominelle temperatur for den koldeste type rum under kontinuerlig normal drift.

4)	Et køle/fryseapparats elforbrug bestemmes for den koldeste konfiguration i henhold til producentens oplysninger om kontinuerlig normal drift for ethvert »andet rum«, jf. definitionen i bilag IV, tabel 5.

2. FØLGENDE PARAMETRE FASTLÆGGES:

a)	»udvendige dimensioner«, der bestemmes til nærmeste hele millimeter

b)	»samlet pladsbehov ved drift«, der bestemmes til nærmeste hele millimeter

c)	»samlet bruttorumfang«, der bestemmes til nærmeste hele kubikdecimeter eller liter

d)	»nettorumfang og samlet nettorumfang«, der bestemmes til nærmeste hele kubikdecimeter eller liter

e)	»afrimningssystem«

f)	»opbevaringstemperatur«

g)	»elforbrug«, der angives i kilowatttimer pr. 24 timer (kWh/24h) med tre decimaler

h)	»temperaturstigningstid«

i)	»indfrysningskapacitet«

j)	»effektforbrug«, der angives i watt afrundet til to decimaler, og

k)	»luftfugtighed i rum til vinkøling«, der angives i procent afrundet til nærmeste hele tal.

BILAG IV

Metode til beregning af energieffektivitetsindeks

1. KLASSIFICERING AF KØLE/FRYSEAPPARATER TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Køle/fryseapparater til husholdningsbrug inddeles i kategorier som anført i tabel 1. Hver kategori defineres af den specifikke kombination af rum, der er anført i tabel 2, og er uafhængig af antallet af døre og/eller skuffer.

Tabel 1

Kategorier af køle/fryseapparater til husholdningsbrug

Kategori	Betegnelse
1	Køleskabe med et eller flere rum til opbevaring af ferske madvarer
2	Køle/svaleskabe, svaleskabe og vinkøleskabe
3	Køleskabe med friskkøl og køleskabe med et rum uden stjernemærkning
4	Køleskabe med 1-stjernerum
5	Køleskabe med 2-stjernerum
6	Køleskabe med 3-stjernerum
7	Køleskabe med frostboks
8	Skabsfrysere
9	Kummefrysere
10	Multianvendelige og andre køle/fryseapparater

Køle/fryseapparater til husholdningsbrug, som ikke kan placeres i kategori 1 til 9 på grund af deres rumtemperatur, placeres i kategori 10.

Tabel 2

Klassificering af køle/fryseapparater til husholdningsbrug og relevant kombination af rum

Nominel temperatur (for EEI) (°C)

Designtemperatur

+12

–6

–12

–18

Kategori

nummer

Rumtype

Andet

Opbevaring af vin

Svale

Opbevaring af ferske madvarer

Friskkøl

Ingen stjerner/isboks

1 stjerne

2 stjerner

3 stjerner

4 stjerner

Kategori

Kombination af rum

KØLESKABE MED ET ELLER FLERE RUM TIL OPBEVARING AF FERSKE MADVARER

KØLE/SVALESKABE, SVALESKABE og VINKØLESKABE

KØLESKABE MED FRISKKØL og KØLESKABE MED ET RUM UDEN STJERNEMÆRKNING

KØLESKABE MED 1-STJERNERUM

KØLESKABE MED 2-STJERNERUM

KØLESKABE MED 3-STJERNERUM

KØLESKABE MED FROSTBOKS

SKABSFRYSERE

J (1)

KUMMEFRYSERE

MULTIANVENDELIGE OG ANDRE APPARATER

Bemærkninger:

J	=	rummet findes
N	=	rummet findes ikke
U	=	rummet findes undertiden.

Køle/fryseapparater til husholdningsbrug inddeles i en eller flere klimaklasser som anført i tabel 3.

Tabel 3

Klimaklasser

Klasse	Symbol	Omgivelsestemperatur (°C)
Udvidet tempereret	SN	+ 10 til + 32
Tempereret	N	+ 16 til + 32
Subtropisk	ST	+ 16 til + 38
Tropisk	T	+ 16 til + 43

Køle/fryseapparatet skal være i stand til at bibeholde de krævede opbevaringstemperaturer for de forskellige rum samtidigt og inden for de tilladte temperaturudsving (under afrimning), der er anført i tabel 4 for de forskellige typer køle/fryseapparater til husholdningsbrug og de relevante klimaklasser.

Multianvendelige apparater og/eller rum skal være i stand til at bibeholde de krævede opbevaringstemperaturer for de forskellige rum, hvis disse temperaturer kan indstilles af slutbrugeren i henhold til producentens anvisninger.

Tabel 4

Opbevaringstemperatur

Opbevaringstemperatur (°C)

Andet rum

Rum til vinkøling

Svalerum

Rum til opbevaring af ferske madvarer

Friskkølrum

1-stjernerum

2-stjernerum/afdeling

Fryser og 3-stjernerum/frostskab

tom

twma

tcm

t1m, t2m, t3m, tma

tcc

t**

t***

> + 14

+ 5 ≤ twma ≤ + 20

+ 8 ≤ tcm ≤ + 14

0 ≤ t1m, t2m, t3m ≤ + 8; tma ≤ + 4

– 2 ≤ tcc ≤ + 3

≤ – 6

≤ – 12 (2)

≤ – 18 (2)

Bemærkninger:

tom	:	opbevaringstemperatur for andet rum
twma	:	opbevaringstemperatur for rum til vinkøling med udsving på 0,5 K
tcm	:	opbevaringstemperatur for svalerum
t1m, t2m, t3m	:	opbevaringstemperatur for rum til ferske madvarer
tma	:	gennemsnitlig opbevaringstemperatur for rum til ferske madvarer
tcc	:	øjebliksopbevaringstemperatur for friskkølrum
t, t, t**	:	højst tilladte temperaturer for rum til opbevaring af frosne madvarer

opbevaringstemperaturen for isboksen og rum uden stjernemærkning er under 0 °C.

2. BEREGNING AF ÆKVIVALENT RUMFANG

Det ækvivalente rumfang for et køle/fryseapparat til husholdningsbrug er lig med summen af alle rums ækvivalente rumfang. Det angives i liter og afrundes til nærmeste hele tal og beregnes således:

Formula

hvor:

—	n er antallet af rum

—	Vc er rummets/rummenes rumfang

—	Tc er rummets/rummenes nominelle temperatur, jf. tabel 2

—	er den termodynamiske faktor, jf. tabel 5

—	FFc , CC and BI are volume correction factors as set out in Table 6.

Den termodynamiske korrektionsfaktor Formula er forholdet mellem forskellen mellem et rums nominelle temperatur (Tc ) (fastlagt i tabel 2) og omgivelsestemperaturen under normale prøvningsbetingelser (+ 25 °C) og forskellen mellem samme omgivelsestemperatur og temperaturen i et rum til ferske madvarer (+ 5 °C).

De termodynamiske faktorer for de rum, der er beskrevet i bilag I, litra i)-p), er vist i tabel 5.

Tabel 5

Termodynamiske faktorer for køle/fryseapparaters rum

Rum	Nominel temperatur	(25 – Tc )/20
Andet rum	Designtemperatur
Svalerum/rum til vinkøling	+ 12 °C	0,65
Rum til opbevaring af ferske madvarer	+ 5 °C	1,00
Friskkølrum	0 °C	1,25
Isboks og rum uden stjernemærkning	0 °C	1,25
1-stjernerum	– 6 °C	1,55
2-stjernerum	– 12 °C	1,85
3-stjernerum	– 18 °C	2,15
Indfrysningsrum (4-stjernerum)	– 18 °C	2,15

Bemærkninger:

i)	For multianvendelige rum bestemmes den termodynamiske faktor af den nominelle temperatur, jf. tabel 2, for den koldeste rumtype, som kan indstilles af slutbrugeren i henhold til producentens anvisninger og bibeholdes kontinuerligt.

ii)	For alle 2-stjerneafdelinger (i en fryser) fastsættes den termodynamiske faktor til Tc = – 12 °C.

iii)	For andre rum bestemmes den termodynamiske faktor af den laveste designtemperatur, som kan indstilles af slutbrugeren i henhold til producentens anvisninger og bibeholdes kontinuerligt.

Tabel 6

Korrektionsfaktorværdier

Korrektionsfaktor	Værdi	Betingelser
FF (no frost)	1,2	No frost-rum til opbevaring af frosne madvarer
FF (no frost)	1	Øvrige
CC (klimaklasse)	1,2	Apparater i klimaklasse T (tropiske)
	1,1	Apparater i klimaklasse ST (subtropiske)
	1	Øvrige
BI (indbygget)	1,2	Apparater til indbygning mindre end 58 cm brede
BI (indbygget)	1	Øvrige

Bemærkninger:

i)	FF er rumfangkorrektionsfaktoren for no frost-rum.

ii)	CC er rumfangkorrektionsfaktoren for en given klimaklasse. Hvis et køle/fryseapparatet er placeret i mere end én klimaklasse, anvendes klimaklassen med den største korrektionsfaktor ved beregningen af ækvivalent rumfang.

iii)	BI er rumfangkorrektionsfaktoren for apparater til indbygning.

3. BEREGNING AF ENERGIEFFEKTIVITETSINDEKS

Ved beregningen af energieffektivitetsindekset (EEI) for en model køle/fryseapparat til husholdningsbrug sammenlignes det pågældende køle/fryseapparats årlige elforbrug med dets årlige standardelforbrug.

Energieffektivitetsindeks (EEI) (afrundet til 1 decimal) beregnes således:

hvor:

—	=	AEC	=	årligt elforbrug for husholdningskøle/fryseapparatet
—	=	SAEC	=	årligt standardelforbrug for husholdningskøle/fryseapparatet.

Det årlige elforbrug (AE C) (afrundet til to decimaler) bestemmes i kWh/år således:

AEc = E24h × 365

hvor:

—	E24h er husholdningskøle/fryseapparatets elforbrug i kWh/24h afrundet til tre decimaler.

Det årlige standardelforbrug (SAE C) (afrundet til to decimaler) bestemmes i kWh/år således:

SAEc = Veq × M + N + CH

hvor:

—	Veq er husholdningskøle/fryseapparatets ækvivalente rumfang

—	CH er lig med 50 kWh/år for husholdningskøle/fryseapparater med et friskkølrum med et nettorumfang på mindst 15 liter

—	værdierne for M og N er anført i tabel 7 for hver kategori køle/fryseapparat til husholdningsbrug.

Tabel 7

Værdier for M og N efter kategori køle/fryseapparat til husholdningsbrug

Kategori	M	N
1	0,233	245
2	0,233	245
3	0,233	245
4	0,643	191
5	0,450	245
6	0,777	303
7	0,777	303
8	0,539	315
9	0,472	286
10	(3)	(3)

(1) Omfatter også frostskabe med 3 stjerner.

(2) For husholdningskøle/fryseapparater med »no frost« tillades under en afrimningscyklus et temperaturudsving på højst 3 K i en periode på 4 timer eller 20 % af afrimningscyklussens varighed; den korteste af disse to perioder anvendes.

(3) For køle/fryseapparater i kategori 10 afhænger værdierne af M og N af temperaturen og stjernemærkningen af rummet med den laveste opbevaringstemperatur, som kan indstilles af slutbrugeren i henhold til producentens anvisninger og bibeholdes kontinuerligt. Hvis der kun findes et »andet rum«, jf. tabel 2 og bilag I, litra p), anvendes M- og N-værdierne for kategori 1. Apparater med 3-stjernerum eller indfrysningsrum (4-stjernerum) regnes for at være køleskabe med frostboks.

BILAG V

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Ved kontrol af overensstemmelse med kravene i bilag II tester medlemsstaternes myndigheder et enkelt køle/fryseapparat til husholdningsbrug. Hvis de målte parametre ikke stemmer overens med de af producenten angivne værdier, jf. artikel 4, stk. 2, inden for de tolerancer, der er fastlagt i tabel 1, udføres der målinger af yderligere tre køle/fryseapparater til husholdningsbrug. Gennemsnittet af de målte værdier for disse tre yderligere husholdningskøle/fryseapparater skal opfylde kravene i bilag II inden for de måletolerancer, der er angivet i tabel 1.

Er dette ikke tilfældet, anses modellen og alle andre ækvivalente modeller køle/fryseapparat til husholdningsbrug for ikke at være overensstemmende.

Tabel 1

Målt parameter	Måletolerance
Nominelt bruttorumfang	I forhold til mærkeværdien (1) må den målte værdi højst være 3 % eller 1 liter mindre; den største af de to værdier anvendes.
Nominelt nettorumfang	I forhold til mærkeværdien må den målte værdi højst være 3 % eller 1 liter mindre; den største af de to værdier anvendes. Hvis brugeren kan justere rumfanget af svalerummet og rummet til ferske madvarer i forhold til hinanden, gælder denne målenøjagtighed for konfigurationen, hvor svalerummet har det mindst mulige rumfang.
Indfrysningskapacitet	Den målte værdi må højst være 10 % mindre end mærkeværdien.
Elforbrug	Den målte værdi må ikke overstige mærkeværdien (E24h ) med mere end 10 %.
Effektforbrug for husholdningskøle/fryseapparater med mindre end 10 liter nettorumfang	Den målte værdi må ikke overstige grænseværdien i bilag II, punkt 1, 2), litra c), med mere end 0,10 W ved et konfidensinterval på 95 %.
Vinkøleskabe	Den målte værdi for relativ luftfugtighed må ikke overstige det nominelle interval med mere end 10 %.

Ud over proceduren i bilag III anvender medlemsstaterne pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder, som anvender alment anerkendte måleteknikker, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) »Mærkeværdi«: den værdi, der er oplyst af producenten.

BILAG VI

Vejledende referenceværdier for køle/fryseapparater til husholdningsbrug

På tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden blev nedenstående udpeget som den bedste tilgængelige teknologi på markedet for køle/fryseapparater til husholdningsbrug for så vidt angår energieffektivitetsindeks og støj.

Køleskabe, kompressionskølet:

—	EEI = 29,7 og et årligt elforbrug på 115 kWh/år for et samlet nettovolumen på 300 liter i et rum til ferske madvarer plus et friskkølrum på 25 liter og klimaklasse T (tropisk)

—	Støj = 33 dB(A).

Køleskabe, absorptionskølet:

—	EEI = 97,2 og et årligt elforbrug på 245 kWh/år for et samlet nettovolumen på 28 liter i et rum til ferske madvarer og klimaklasse N (tempereret)

—	Støj ≈ 0 dB(A).

Køleskabe med frostboks, kompressionskølet:

—	EEI = 28,0 og et årligt elforbrug på 157 kWh/år for et samlet nettovolumen på 255 liter, heraf rum på 236 liter til ferske madvarer og frostboks på 19 liter (fire stjerner) og klimaklasse T (tropisk)

—	Støj = 33 dB(A).

Skabsfryser, kompressionskølet:

—	EEI = 29,3 og et årligt elforbrug på 172 kWh/år for et samlet nettovolumen på 195 liter i et 4-stjernerum og klimaklasse T (tropisk)

—	Støj = 35 dB(A).

Kummefryser, kompressionskølet:

—	EEI = 27,4 og et årligt elforbrug på 153 kWh/år for et samlet nettovolumen på 223 liter i et 4-stjernerum og klimaklasse T (tropisk)

—	Støj = 37 dB(A).

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.191.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 191

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 23. juli 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 634/2009 af 22. juli 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 635/2009 af 14. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for æbler ( 1 )	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 636/2009 af 22. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRIC's fortolkningsbidrag 15 ( 1 )	5
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (kodificeret udgave) ( 1 )	10
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 638/2009 af 22. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1145/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 for så vidt angår nationale omstruktureringsprogrammer for bomuldssektoren	15
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår særlig støtte	17
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elmotorer ( 1 )	26
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper ( 1 )	35
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af fjernsyn ( 1 )	42
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 643/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug ( 1 )	53
		Kommissionens forordning (EF) nr. 644/2009 af 22. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 623/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. juli 2009	69

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	19,3
0702 00 00	ZZ	19,3
0707 00 05	TR	98,3
0707 00 05	ZZ	98,3
0709 90 70	TR	97,9
0709 90 70	ZZ	97,9
0805 50 10	AR	60,0
	ZA	57,8
	ZZ	58,9
0806 10 10	EG	150,6
	MA	167,5
	TR	109,9
	US	141,6
	ZZ	142,4
0808 10 80	AR	90,5
	BR	72,1
	CL	90,0
	CN	97,8
	NZ	93,7
	US	91,3
	ZA	86,0
	ZZ	88,8
0808 20 50	AR	81,7
	CL	81,8
	NZ	138,3
	ZA	98,6
	ZZ	100,1
0809 10 00	TR	163,1
0809 10 00	ZZ	163,1
0809 20 95	TR	285,7
	US	236,3
	ZZ	261,0
0809 30	TR	153,8
0809 30	ZZ	153,8
0809 40 05	IL	167,2
0809 40 05	ZZ	167,2

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 10 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
1001 90 91	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 90 99	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd	0,00
1002 00 00	RUG	61,37
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	31,15
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	31,15
1007 00 90	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	66,36

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2009/557/EF
*	Kommissionens beslutning af 22. juli 2009 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien i 2008 (meddelt under nummer K(2009) 5608)	72


	(1) EØS-relevant tekst