ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.182.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
52. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
||
|
* |
Kommissionens forordning (EF) nr. 619/2009 af 13. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet ( 1 ) |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
2009/548/EF |
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 30. juni 2009 om fastlæggelse af en model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (meddelt under nummer K(2009) 5174) ( 1 ) |
|
|
|
2009/549/EF |
|
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 617/2009
af 13. juli 2009
om åbning af et autonomt toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I betragtning af at Fællesskabet har en interesse i at udvikle harmoniske handelsforbindelser med tredjelande, bør der indføres bestemmelser om at åbne et autonomt EF-importtoldkontingent på 20 000 tons fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet. |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 144 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1) sammenholdt med artikel 4 i nævnte forordning åbnes og forvaltes toldkontingenterne for de i denne forordning anførte produkter af Kommissionen i henhold til detaljerede bestemmelser, som vedtages efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i nævnte forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der åbnes et årligt EF-toldkontingent med løbenummer 09.4449 på 20 000 tons, udtrykt i produktvægt, for import af fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201, 0202, 0206 10 95 og 0206 29 91.
2. For det i stk. 1 omhandlede kontingent fastsættes importtolden til 0 %.
3. Kontingentåret løber fra den 1. juli til den 30. juni.
Artikel 2
Kommissionen forvalter det i artikel 1 omhandlede toldkontingent i overensstemmelse med artikel 144 og artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.
På Rådets vegne
E. ERLANDSSON
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/2 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 618/2009
af 14. juli 2009
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 15. juli 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MK |
30,0 |
ZZ |
30,0 |
|
0707 00 05 |
TR |
106,6 |
ZZ |
106,6 |
|
0709 90 70 |
TR |
102,0 |
ZZ |
102,0 |
|
0805 50 10 |
AR |
49,3 |
TR |
53,0 |
|
ZA |
67,1 |
|
ZZ |
56,5 |
|
0808 10 80 |
AR |
85,4 |
BR |
73,6 |
|
CL |
97,7 |
|
CN |
94,7 |
|
NZ |
96,5 |
|
US |
98,1 |
|
ZA |
81,9 |
|
ZZ |
89,7 |
|
0808 20 50 |
AR |
84,7 |
CL |
76,8 |
|
NZ |
87,2 |
|
ZA |
101,6 |
|
ZZ |
87,6 |
|
0809 10 00 |
HR |
90,0 |
TR |
189,4 |
|
XS |
103,5 |
|
ZZ |
127,6 |
|
0809 20 95 |
TR |
262,6 |
ZZ |
262,6 |
|
0809 30 |
TR |
145,4 |
ZZ |
145,4 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 619/2009
af 13. juli 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 er der opstillet en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (2). |
(2) |
En række medlemsstater har givet Kommissionen oplysninger, som er relevante i forbindelse med en ajourføring af fællesskabslisten, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005. Tredjelande har også forelagt relevante oplysninger. Fællesskabslisten bør ajourføres på dette grundlag. |
(3) |
Kommissionen har underrettet alle berørte luftfartsselskaber, enten direkte eller — hvor dette ikke har været muligt — via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om enten at nedlægge driftsforbud for dem i Fællesskabet eller at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på fællesskabslisten. |
(4) |
Kommissionen gav de berørte luftfartsselskaber lejlighed til at gennemgå de af medlemsstaterne fremlagte dokumenter, fremsætte skriftlige bemærkninger og give Kommissionen en mundtlig redegørelse inden for 10 arbejdsdage samt til at give en mundtlig redegørelse til Udvalget for Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (3). |
(5) |
De myndigheder, som har ansvaret for at føre tilsyn med de berørte luftfartsselskaber, er blevet konsulteret af Kommissionen og i nogle tilfælde også af nogle medlemsstater. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 474/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
På baggrund af resultater af SAFA-rampeinspektioner for luftfartøjer fra visse EF-luftfartsselskaber og områdespecifikke inspektioner og audits, som er udført af deres nationale luftfartsmyndigheder, har nogle medlemsstater truffet visse håndhævelsesforanstaltninger. De oplyste Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om disse foranstaltninger: Grækenlands kompetente myndigheder oplyste, at Air Operator Certificate (AOC) for luftfartsselskabet EuroAir Ltd blev tilbagekaldt den 8. maj 2009; Sveriges kompetente myndigheder oplyste, at de havde tilbagekaldt AOC fra luftfartsselskabet Nordic Airways AB (»Regional«) den 23. januar 2009 og AOC fra luftfartsselskabet Fly Excellence AB den 31. marts 2009. |
(8) |
Den 8. april 2009 oplyste Thailands kompetente myndigheder (Thai Department of Civil Aviation — Thai DCA) Kommissionen om, at de har tilbagekaldt AOC fra luftfartsselskabet One Two Go. Selv om One Two Go havde anket tilbagekaldelsesordren, stadfæstede Thai DCA denne ordre den 4. maj 2009. |
(9) |
Da operatøren har mistet sit AOC, og operatørens licens derfor ikke kan anses for at være gyldig, vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at One Two Go ikke længere er et »luftfartsselskab« som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2111/2005, og at det derfor bør slettes af bilag A. |
(10) |
Ifølge bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 298/2009 af 8. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet (4) forelagde Thai DCA Kommissionen oplysninger om effektiviteten af de afhjælpende foranstaltninger, som er truffet af luftfartsselskabet Orient Thai, samt foranstaltninger truffet af Thai DCA med henblik på at afhjælpe de tidligere afslørede sikkerhedsmangler, der førte til suspendering af luftfartsselskabets operationer med luftfartøjer af typen MD-80 i en periode på 75 dage indtil den 7. oktober 2008. |
(11) |
På baggrund af disse oplysninger finder Kommissionen, at der ikke er behov for yderligere foranstaltninger. |
(12) |
Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 298/2009 aflagde en gruppe eksperter fra Fællesskabet besøg i Ukraine fra den 25. til den 29. maj 2009 for at verificere, dels hvilke fremskridt der er opnået med gennemførelsen af den handlingsplan, som Ukraines kompetente myndigheder forelagde med henblik på at forbedre tilsynet, og dels sikkerhedssituationen hos de to luftfartsselskaber, hvis operationer er underlagt et driftsforbud i Fællesskabet — Ukraine Cargo Airways og Ukrainian Mediterranean Airlines. Med henblik på at verificere Ukraines statslige luftfartsstyrelses udøvelse af sine tilsynsforpligtelser aflagde Fællesskabets ekspertgruppe besøg hos to luftfartsselskaber — South Airlines og Khors Air Company, der opererer i Fællesskabet og har været underkastet rampeinspektioner i Fællesskabet og i andre ECAC–stater. |
(13) |
Den statslige luftfartsstyrelse har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af sin handlingsplan. Samtlige den statslige luftfartsstyrelse foranstaltninger (12 ud af 12), jf. dens handlingsplan, der er forelagt den 31. maj 2008 med henblik på at forbedre udøvelsen af tilsyn, udestår fortsat. Der har ikke fundet certificering sted i henhold til de krav, som den statslige luftfartsstyrelse bebudede, den pågældende lovgivning er ikke sat i kraft, og de afhjælpende foranstaltninger forventes ikke afsluttet før tidligst i juli 2011, og for nogle foranstaltningers vedkommende er gennemførelsen udskudt til 2015. |
(14) |
Handlingsplanens gennemførelse hænger direkte sammen med kompleksiteten af det ukrainske retssystem, som ikke gør det muligt entydigt at slå fast, hvilke standarder der anvendes til godkendelse af luftfartøjer og operatører, og om de reelt opfylder Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO’s) bilag. Dette bekræftedes på møder med de fire operatører. |
(15) |
Rapporten over besøget afslører også, at Ukraines kompetente myndigheder ikke råder over tilstrækkeligt kvalificeret personale til at føre tilsyn med 74 AOC-indehavere (luftdygtighed og operationer). Gennemførelsen af de løbende tilsynsaktiviteter kunne ikke påvises fuldt ud, og Ukraines kompetente myndigheders kommentarer, der blev forelagt efter besøget, kunne ikke klarlægge disse spørgsmål. En omhyggelig granskning af Ukraines kompetente myndigheders AOC-system viser endvidere, at dette system hverken klart fastslår, hvilke bestemmelser/standarder der benyttes til certificeringen, eller skaber vished for, præcis hvilken flåde der har fået tilladelse til at operere, og præcis hvilke tilladelser der er opnået. |
(16) |
De bemærkninger, som Ukraines kompetente myndigheder forelagde, var utilstrækkelige til at bringe de konstateringer, som blev påpeget i forbindelse med besøget, ud af verden. De forskellige afhjælpende foranstaltninger, som disse myndigheder bebudede, må nøje overvåges og evalueres regelmæssigt under hensyntagen til resultaterne af det besøg fra ICAO USOAP, der blev gennemført i juni 2008. Efter besøget forelagde Ukraines kompetente myndigheder en ny plan for afhjælpende foranstaltninger, og gennemførelsen af denne afhænger af vedtagelsen af en ny luftfartslov i Ukraine, som ventes vedtaget i 2010. Vedtagelsen af de forskellige gennemførelsesbestemmelser vil dermed ikke være afsluttet før anden halvdel af 2011 for luftfartøjsoperationer, udgangen af 2012 for certificering af flybesætninger og udgangen af 2015 for fortsat luftdygtighed. |
(17) |
På baggrund af resultaterne af besøget og den redegørelse, som blev afgivet på mødet i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 1. juli 2009, vil Kommissionen fortsat nøje overvåge gennemførelsen af disse foranstaltninger og samarbejde med Ukraines kompetente myndigheder for at bistå dem med at forbedre tilsynet og gribe ind over for en eventuel manglende overensstemmelse. Derudover vil medlemsstaterne systematisk kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder med opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for luftfartøjer med licens fra Ukraine i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2008 (5). |
(18) |
Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 298/2009 blev luftfartsselskabet opfordret til at forelægge alle relevante oplysninger, herunder afhjælpende foranstaltninger, for at rette op på de tidligere konstaterede sikkerhedsmangler. Ukraines kompetente myndigheder forelagde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet angående luftfartsselskabets AOC. Motor Sich forelagde dokumentation den 4. juni 2009, hvori selskabet erklærede, at det havde udført en årsagsanalyse og udarbejdet afhjælpende foranstaltninger for at udbedre eventuelle sikkerhedsmangler. Ukraines kompetente myndigheder godkendte dets analyse og afhjælpende foranstaltninger. Den 15. juni fremsendte selskabet desuden et brev med afhjælpende foranstaltninger til Frankrigs kompetente myndigheder, der havde udført en inspektion (6) af luftfartøjet AN-12 (UR-11819). Ifølge planen for afhjælpende foranstaltninger er selskabets håndbøger og dokumentation (driftshåndbog og flyvehåndbog) ændret for at bringe dem i overensstemmelse med ICAO’s standarder og åbne mulighed for en korrekt forberedelse af flyvninger. |
(19) |
Men uddannelsen af pilot og besætning for at sikre, at de reviderede håndbøger og procedurer anvendes efter hensigten, er utilstrækkelig til at sikre en passende behandling af den brede vifte af ændringer. Endvidere har Kommissionen ikke modtaget oplysninger fra Ukraines kompetente myndigheder med en angivelse af, at de har verificeret status for gennemførelsen og den reelle afslutning af disse foranstaltninger med henblik på vedvarende at afhjælpe de afslørede sikkerhedsmangler. |
(20) |
På baggrund af disse konstateringer og på grundlag af de fælles kriterier finder Kommissionen, at luftfartsselskabet Motor Sich på nuværende tidspunkt ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder og derfor fortsat bør være opført i bilag A. |
(21) |
Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 298/2009 aflagde en gruppe eksperter fra Fællesskabet besøg hos luftfartsselskabet den 27. maj 2009. Af rapporten over besøget fremgår det, at flåden hos Ukraine Cargo Airways (UCA) er reduceret betydeligt i løbet af et år fra 20 luftfartøjer i begyndelsen af 2008 (ti IL-76, tre AN-12, tre AN-26, tre MIL-8 helikoptere og et Tupolev Tu-134) til 4 luftfartøjer på tidspunktet for besøget (to IL-76, en AN-12 og en AN-26). Af de 4 luftfartøjer på luftfartsselskabets AOC er kun ét luftfartøj, et IL-76 (UR-UCC), i luftdygtig stand, idet luftdygtighedsbeviserne er udløbet for de tre øvrige luftfartøjer på luftfartsselskabets AOC. Luftfartsselskabet erklærede, at alle øvrige luftfartøjer ikke længere er luftdygtige og ikke opererer på nogen måde. |
(22) |
Ifølge rapporten har UCA gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af sin plan for afhjælpende foranstaltninger, som er forelagt Kommissionen den 1. april 2008. Af de planlagte 22 foranstaltninger er 19 angivet som færdiggjort og afsluttet. Sikkerhedspolitik og dokumentation er revideret og forbedret. Der er oprettet et internt sikkerhedsinspektionsdepartement. Luftfartøjets tekniske tilstand var forbedret. Procedurerne for uddannelse af besætningen er revideret og forbedret. Imidlertid udestår 3 foranstaltninger, som er foreslået i denne plan for afhjælpende foranstaltninger, hvoraf den mest problematiske er manglen på iltmasker til hurtig iførelse for IL-76, AN-12 og AN-26, således som det kræves af ICAO for flyvninger over en vis højde. |
(23) |
Rapporten peger også på betydelige sikkerhedsmangler på områderne flyveoperationer, uddannelse og kontrol, fortsat luftdygtighed og vedligeholdelse. Derudover er kvalitetsstyringssystemet mangelfuldt, og der er ingen vished for, at konstateringer, der påpeges i forbindelse med intern audit eller af Ukraines kompetente myndigheder, afhjælpes og verificeres forud for afslutningen, ej heller sikres det, at manglerne analyseres systematisk. Disse mangler rejser tvivl om holdbarheden af de afhjælpende foranstaltninger, som selskabet har iværksat, efter at driftsforbuddet blev pålagt. |
(24) |
Selskabet blev opfordret til at forelægge sine bemærkninger. Den 10. juni forelagde UCA dokumentation vedrørende de konstateringer, som blev påpeget i forbindelse med besøget. Af de 16 nye konstateringer, som blev påpeget under besøget, kunne én reelt afsluttes efter undersøgelse af selskabets dokumentation. For 2 konstateringer vedrørende driftshåndbogen og selskabets AOC anførte selskabet, at det havde forelagt Ukraines kompetente myndigheder en anmodning om at godkende ændringer af dets driftshåndbog og havde anmodet om at få begrænset det tilladte flyveniveau på sit AOC for luftfartøjerne AN-12 (UR-UCN) og AN-26 (UR-UDM). |
(25) |
Kommissionen modtog ikke oplysninger om godkendelsen af de ændringer (begrænsningerne), som selskabet anmodede om. Endvidere anmodede luftfartsselskabet om at måtte afgive en redegørelse over for Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed den 1. juli 2009, hvori det anførte, at ud af ialt 51 afhjælpende foranstaltninger manglede 15 stadig at blive gennemført med frist til udgangen af august 2009, hvorefter Ukraines kompetente myndigheder ville foretage en verifikation. Kommissionen forbeholder sig ret til at verificere dette luftfartsselskabs gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger. |
(26) |
På baggrund af disse konstateringer finder Kommissionen på nuværende tidspunkt på grundlag af de fælles kriterier, at luftfartsselskabet ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder og derfor fortsat bør være opført i bilag A. |
(27) |
Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 298/2009 aflagde en gruppe eksperter fra Fællesskabet besøg hos luftfartsselskabet den 28. maj 2009. Af rapporten over besøget fremgår det, at UMAir har gjort betydelige fremskridt med hensyn til sit dokumentationssystem, der er gennemrevideret. Der er oprettet et sikkerhedsdepartement, og der er udnævnt et kontaktpunkt for SAFA-inspektioner. Uddannelsesprocedurerne er også revideret og forbedret. Men skønt UMAir hævder at have afsluttet gennemførelsen af sin plan for afhjælpende foranstaltninger, hvilket er verificeret af Ukraines kompetente myndigheder, viser ekspertgruppens stikprøvevise afhjælpende foranstaltninger, at der fortsat findes nogle mangler: De afhjælpende foranstaltninger, som UMAir har truffet i relation til loadsheet/dry operating index, forekommer ikke at være anvendt effektivt for alle luftfartøjstyper, som er opført på AOC. Visse afhjælpende foranstaltninger angående mangler, der blev påpeget under SAFA-inspektioner, afhjælpes ikke på systematisk vis, og deres bagvedliggende årsager fastslås ikke (olielækage i motoren, manglende skruer, præstationsbegrænsninger i MEL osv.). |
(28) |
Der blev desuden påpeget betydelige sikkerhedsmæssige konstateringer på områderne operationer, fortsat luftdygtighed samt vedligeholdelse og teknik: der findes ikke en klar procedure, som UMAir’s flybesætning skal benytte i tilfælde af motorsvigt en route (drift-down), og i driftshåndbogen mangler proceduren til at melde, at der foreligger en nødsituation, når den forventede/beregnede brændstofbeholdning ved landingen forventes at ligge under minimum. Der kunne ikke forelægges dokumentation for, at et luftfartøj (UR-CFF) og dets motor opfylder luftdygtighedsdirektiver, der blev fundet forskellige mangler på luftfartøjerne af typen DC-9 og MD 83, og programmet til forebyggelse og kontrol af korrosion (corrosion prevention and control program — CPCP, bestemmelse af korrosionsniveauet og rapporteringsregler) følges ikke. For så vidt angår luftfartsselskabets kvalitetssystem fandt gruppen fra Fællesskabet ifølge sin rapport, at organisationen ikke kunne dokumentere, at der regelmæssigt foretages audit af alle aspekter af vedligeholdelses- og flyveoperationsprocesser. De gennemførte foranstaltninger tog ikke altid de bagvedliggende årsager i betragtning, og der findes ikke noget overordnet system, hvormed der holdes kontrol med de udestående konstateringer (interne og eksterne audits, herunder Ukraines SAA konstateringer). |
(29) |
Selskabet blev opfordret til at forelægge sine bemærkninger. På mødet i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 1. juli 2009 forelagde UMAir en plan for afhjælpende foranstaltninger, som er godkendt af Ukraines kompetente myndigheder. Planen for afhjælpende foranstaltninger er opstillet for at imødegå de sikkerhedsmangler, der blev påpeget i forbindelse med besøget. Men luftfartsselskabets redegørelse gjorde det ikke muligt at rette op på de konstateringer, som blev påpeget i forbindelse med besøget, bl.a. på området fortsat luftdygtighed. Kommissionen forbeholder sig ret til at verificere dette luftfartsselskabs gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger. |
(30) |
På baggrund af disse konstateringer finder Kommissionen på nuværende tidspunkt på grundlag af de fælles kriterier, at luftfartsselskabet ikke opfylder de relevante sikkerhedsstandarder og derfor fortsat bør være opført i bilag A. |
(31) |
Der foreligger bekræftede oplysninger om, at tilsynsmyndighederne for luftfartsselskaber, der er certificeret i Kasakhstan, har udvist manglende evne til at gennemføre og håndhæve de relevante sikkerhedsstandarder, som det fremgår af resultaterne af den audit, der er udført af ICAO inden for rammerne af sit verdensomspændende program for kontrol med sikkerheden (USOAP). |
(32) |
Efter den USOAP-audit af Kasakhstan, der er udført i april 2009, underrettede ICAO alle stater, som er medlem af Chicago-konventionen, om betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder af betydning for det sikkerhedsmæssige tilsyn af selskaber og luftfartøjer, som er registreret i Kasakhstan, hvoraf én vedrører operationer (7), og en anden vedrører luftdygtighed (8), og det fremgår, at processen, som Kasakhstan benytter til at udstede et Air Operator Certificate (AOC), ikke omfatter alle de gældende bestemmelser i ICAO’s bilag 6. Hovedparten af de eksisterende AOC er udstedt uden medvirken af en kvalificeret flyteknisk inspektør. Blandt andet er følgende punkter ikke behandlet som led i certifikationsprocessen: forelæggelse af vedligeholdelsesprogrammer, gennemgang af minimumsudstyrslister (MEL), krav til fortsat luftdygtighed med henblik på udstedelsen af godkendelse til specifikke operationer såsom ETOPS og CAT III. Derudover er hovedparten af luftdygtighedsbeviserne udstedt, uden at der er foretaget en teknisk inspektion af luftfartøjet, og Kasakhstans kompetente myndigheder har ikke udført periodiske luftfartøjsinspektioner. ICAO kunne ikke acceptere de planer for afhjælpende foranstaltninger, som disse myndigheder foreslog, idet de ikke indeholdt bindende frister for gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som øjeblikkeligt må iværksættes for at afhjælpe disse betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder. |
(33) |
På baggrund af de to betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som blev offentliggjort kort efter ICAO’s besøg, og SAFA-rapporterne indledte Kommissionen drøftelser med Kasakhstans kompetente myndigheder, gav udtryk for alvorlige betænkeligheder ved sikkerheden i forbindelse med operationer foretaget af luftfartsselskaber med licens fra dette land og anmodede om yderligere oplysninger om de foranstaltninger, som statens kompetente myndigheder har truffet for at følge op på ICAO’s konstateringer og konstateringerne i SAFA-programmets regi. |
(34) |
Kasakhstans kompetente myndigheder forelagde dokumentation mellem den 5. og 29. juni 2009 og afgav en redegørelse for Udvalget for Luftfartssikkerhed den 30. juni 2009. Kasakhstans kompetente myndigheder oplyste i forbindelse med deres redegørelse den 30. juni 2009 Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at der er udarbejdet en plan for afhjælpende foranstaltninger med henblik på at imødegå de af ICAO rapporterede mangler, at de har iværksat de første etaper af gennemførelsen af denne, og at det skulle være muligt at opfylde alle ICAO’s sikkerhedskrav i juni 2010. De to betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ICAO offentliggjorde, forventes ikke bragt ud af verden før december 2009. Kasakhstans kompetente myndigheder oplyste også Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at de vil forelægge kvartalsrapporter om status for gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som ICAO har foreslået. |
(35) |
Derudover har Kasakhstans kompetente myndigheder oplyst, at der er udstedt i alt 69 AOC, og at de har truffet foranstaltninger til at suspendere eller tilbagekalde 11 af disse den 1. april 2009. Dog hersker der stadig usikkerhed om de håndhævelsesforanstaltninger, som er gennemført for at følge op på ICAO’s betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, det de suspensioner/tilbagekaldelser, som Kasakhstans kompetente myndigheder redegjorde for, er foretaget før ICAO’s USOAP-audit, der er ikke fremlagt dokumentation for, at AOC reelt er tilbagekaldt, og nogle af de AOC, som efter sigende er tilbagekaldt den 1 april 2009, står opført som gyldige den 1. juni 2009. Kasakhstans kompetente myndigheder anerkendte, at kasakhisk lovgivning åbner mulighed for, at luftfartøjer kan opereres samtidigt af mere end en operatør, og at der derfor ikke sker en tydelig udpegning af den enhed, der bærer ansvaret for det pågældende luftfartøjs luftdygtighed og operationer. |
(36) |
Luftfartsselskabet Berkut State Airline, der er certificeret i Kasakhstan, anmodede om at blive hørt af Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 30. juni 2009. I forbindelse med denne redegørelse forelagde luftfartsselskabet ikke en omfattende plan for foranstaltninger, som er iværksat med henblik på at sikre overensstemmelse med sikkerhedsstandarder og med henblik på at bortvejre en eventuel forveksling med luftfartsselskabet BEK Air, der tidligere er benævnt Berkut Air, som er optaget i bilag A siden april 2009. Berkut State Airline anførte også, at det har til hensigt at opgive erhvervsmæssige operationer og operationer med gamle luftfartøjer. |
(37) |
Kasakhstans kompetente myndigheder forelagde ikke oplysninger vedrørende certifikater, der indehaves af luftfartsselskaberne BEK Air, tidligere benævnt Berkut Air, eller gennemførelsen af eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der kunne påvirke de sikkerhedsmangler, som i april 2009 førte til luftfartsselskabets optagelse i bilag A, og de forelagde ikke dokumentation for, at dette luftfartsselskab er underlagt håndhævelsesforanstaltninger. |
(38) |
Kasakhstans kompetente myndigheder oplyste Udvalget for Luftfartssikkerhed om eksistensen af et tredje luftfartsselskab ved navn Berkut KZ, men forelagde ikke oplysninger om dette luftfartsselskabs certifikater. |
(39) |
Luftfartsselskabet SCAT, der er certificeret i Kasakhstan, anmodede med kort varsel om at blive hørt af Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 30. juni 2009. I forbindelse med denne redegørelse anerkendte luftfartsselskabet, at nogle luftfartøjer, f.eks. Yak 42 med registreringsnummer UP-Y4210, også opereres af andre luftfartsselskaber, der er certificeret i Kasakhstan, og at der derfor ikke sker en tydelig udpegning af den enhed, der bærer ansvaret for det pågældende luftfartøjs luftdygtighed og operationer. Desuden forelagde luftfartsselskabet og Kasakhstans kompetente myndigheder ikke dokumentation for, at den fortsatte luftdygtighed og vedligeholdelse af luftfartøjer af typen Boeing B-737-522 og B-757-204, som er registeret i Litauen (registreringsnummer: LY-AWE, LY-AWD, LY-FLB og LY-FLG), sikres i overensstemmelse med de gældende EU-bestemmelser. |
(40) |
Kommissionen anerkender de bestræbelser, der er gjort for at reformere det civile luftfartssystem i Kasakhstan, og de første skridt, der er taget for at imødegå de sikkerhedsmangler, der er rapporteret af ICAO. Det vurderes imidlertid på grundlag af de fælles kriterier og i afventning af den faktiske gennemførelse af egnede afhjælpende foranstaltninger med henblik på at rette op på ICAO’s betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, at Kasakhstans kompetente myndigheder på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at gennemføre og håndhæve de relevante sikkerhedsstandarder hos alle luftfartsselskaber under myndighedernes lovpligtige kontrol. Der bør nedlægges driftsforbud for samtlige luftfartsselskaber, der er certificeret i Kasakhstan, og med undtagelse af luftfartsselskabet Air Astana optages de derfor i bilag A. |
(41) |
Luftfartsselskabet Air Astana, der er certificeret i Kasakhstan, anmodede om at blive hørt af Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det fremlagde sin redegørelse den 30. juni 2009. I forbindelse med sin redegørelse forelagde luftfartsselskabet en omfattende række af afhjælpende foranstaltninger og en årsagsanalyse, der er udformet med henblik på at imødegå de talrige mangler hos luftfartsselskabet, som er konstateret af Tyskland (9), Nederlandene (10), Det Forenede Kongerige (11) og andre ECAC-stater (12) i forbindelse med rampeinspektioner i SAFA-programmets regi. Hvad angår dets flådes sikkerhedssituation, er alle luftfartøjer på luftfartsselskabets AOC registreret uden for Kasakhstan (Aruba). Arubas kompetente myndighed er ansvarlig for tilsynet med luftfartøjerne i Air Astanas flåde i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1 og 8 til Chicago-konventionen samt dennes bilag 6 for så vidt angår fortsat luftdygtighed. |
(42) |
I lyset af ovenstående forekommer det ikke nødvendigt at optage luftfartsselskabet Air Astana i bilag A. Men under hensyn til resultaterne af nylige rampeinspektioner (13), der er udført i Fællesskabets lufthavne i SAFA-programmets regi, og medlemsstaternes forpligtelse til at øge antallet af rampeinspektioner på luftfartøjer, som Air Astana benytter til at beflyve Fællesskabet, finder Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at indføre en specifik overvågning af Air Astanas operationer til Fællesskabet på strenge betingelser, og dermed at dets operationer bør begrænses strengt til deres nuværende niveau og til de luftfartøjer, som benyttes på nuværende tidspunkt. Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier og på disse betingelser, at dette luftfartsselskab bør optages i bilag B. |
(43) |
Efter suspensionen af Zambias nationale luftfartsselskab Zambian Airways i januar 2009 og ICAO’s offentliggørelse af betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder i februar 2009 oven på en audit i USOAP-regi angående luftfartøjsoperationer samt Zambias civile luftfartsmyndigheds certificering og tilsyn anmodede Kommissionen om oplysninger fra disse myndigheder i april 2009 for at verificere gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som skulle rette op på dette problem. De betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder vedrørte det faktum, at Zambias Department of Civil Aviation (DCA) har udstedt enogtyve luftfartstilladelser til erhvervsmæssige luftfartsoperatører, og nogle af disse omfatter en tilladelse til at udføre internationale operationer. Disse luftfartstilladelser vedrører snarere økonomiske end sikkerhedsrelaterede spørgsmål. Indehaverne af disse luftfartstilladelser udfører internationale operationer, selv om de krævede inspektioner angående operationer og luftdygtighed ikke er udført forud for udstedelsen af et AOC. Dertil kommer, at rapporterne over DCA’s periodiske inspektioner påpeger sikkerhedsmangler, uden at løsningen af disse er registreret. |
(44) |
Oplysningerne fra Zambias myndigheder i maj 2009 indeholder ingen dokumentation angående de hastende afhjælpende foranstaltninger, som er nødvendige for at rette op på de betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ICAO påpeger. Der er bl.a. ikke forelagt certificeringsplan og -procedurer, ej heller regler og bestemmelser, hvormed opfyldelsen af ICAO’s krav i bilag 6 til Chicago-konventionen dokumenteres i forbindelse med certificeringen. Der er ingen dokumentation for begrænsninger for Zambias »luftfartstilladelser« og ingen dokumentation til støtte for certificeringsprocessen, som det kræves ifølge ICAO’s bilag 6. |
(45) |
Den supplerende dokumentation, som Zambias kompetente myndigheder fremsendte den 1. juni 2009, gav ikke belæg for, at AOC (Z/AOC/001/2009) udstedt den 29. maj 2009 til Zambezi Airlines, der er certificeret i Zambia, opfylder ICAO’s krav, og at der er rettet op på de sikkerhedsmæssige betænkeligheder. ICAO fastholder stadig sine sikkerhedsmæssige betænkeligheder. |
(46) |
På baggrund af disse konstateringer og den potentielle risiko, som denne situation kan indebære for sikkerheden i forbindelse med operationer foretaget af luftfartsselskaber, som er certificeret i Zambia, og som har tilladelse til at udføre internationale flyvninger, vurderer Kommissionen på grundlag af de fælles kriterier, at samtlige luftfartsselskaber, der er certificeret i Zambia, bør optages i bilag A. |
(47) |
Det indonesiske generaldirektorat for civilluftfart (DGCA) har forelagt Kommissionen dokumentationen for, at luftfartsselskaberne Garuda Indonesia, Airfast Indonesia, Mandala Airlines og Ekspres Transportasi Antarbenua (driver virksomhed under firmanavnet Premiair) den 10. juni 2009 fik udstedt et nyt AOC i medfør af den nye indonesiske bekendtgørelse vedrørende civil luftfartsikkerhed (CASR). Blandt andet har luftfartsselskaberne Garuda og Airfast fået tildelt nye AOC med en toårig gyldighedsperiode efter en komplet audit og procedure for fornyet certificering. Mandala og Premi Air er blevet underkastet en audit, som er begrænset til de nye krav i henhold til den nye CASR. |
(48) |
Efter anmodning fra det indonesiske DGCA aflagde en gruppe eksperter fra Fællesskabet et besøg fra den 15. til den 18. juni 2009 i Indonesien for at undersøge forholdene og verificere, om tilsynsaktiviteterne gennemføres fuldt ud på nuværende tidspunkt, og om systemet for tilsynsaktiviteter er blevet opgraderet med henblik på at muliggøre en passende opfølgning på DGCA’s konstateringer angående indonesiske luftfartsselskaber. I samme forbindelse blev der aflagt besøg hos to luftfartsselskaber (Mandala Airlines og Premi Air) med henblik på at verificere det indonesiske DGCA’s evne til at varetage tilsynet med sikkerheden i overensstemmelse med de relevante standarder (den nye CASR). |
(49) |
Besøget viste, at det aktuelle effektivitetsniveau i DGCA’s overvågning af de fire ovennævnte luftfartsselskaber sammenholdt med deres fornyede certificering sikrer overholdelse af de nye krav, og det kan dermed betragtes som tilstrækkeligt. Tilsynssystemet er forbedret, så det bliver muligt at foretage en passende opfølgning af DGCA’s konstateringer i relation til indonesiske luftfartsselskaber. DGCA har udviklet et system til på effektiv vis at styre information fra tilsynsaktiviteter og som følge heraf spore måldato og den faktiske dato for afslutning af en konstatering og for en eventuel forlængelse, som indrømmes af DGCA. |
(50) |
Desuden er de forskelle i forhold til Chicagokonventionens bilag 6, som DGCA anmeldte til ICAO den 20. februar 2009, og som kunne have en skadelig indflydelse på sikkerheden i forbindelse med de indonesiske luftfartsselskabers operationer, blevet trukket tilbage den 25. marts 2009. Efter at DGCA foretog en teknisk gennemgang, er der sendt en ny anmeldelse med begrænsede afvigelser til ICAO den 28. maj 2009. ICAO’s standarder vil fremover blive håndhævet over for indonesiske luftfartsselskaber fra og med den 30. november 2009; de nyligt vedtagne standarder håndhæves imidlertid allerede for luftfartsselskaberne Garuda, Mandala, Premiair og Airfast siden den 10. juni 2009 — datoen for udstedelse af deres nye AOC. |
(51) |
DGCA anmodede om at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 30. juni 2009. DGCA oplyste Kommissionen om, at luftfartøjet af typen Embraer EMB-120 med registreringsnummer PK-RJC, der opereres af Premi Air, pt. ikke er udstyret med sikkerhedssystemet TCAS, som det ellers kræves i den nye CASR, og at installationen af dette forventes afsluttet inden den 30. november 2009. Denne oplysning fremgår klart af luftfartsselskabets AOC som fastslået i EU-ekspertgruppens rapport. |
(52) |
Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at effektivitetsniveauet i DGCA’s nuværende overvågningsaktiviteter muliggør en tilstrækkelig håndhævelse og overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder hos fire luftfartsselskaber, der er underkastet en proces med henblik på fornyet certificering: Garuda Indonesia, Airfast Indonesia, Mandala Airlines, og Ekspres Transportasi Antarbenua (driver virksomhed under firmanavnet Premiair). Disse fire luftfartsselskaber bør derfor udgå af bilag A. Alle øvrige indonesiske luftfartsselskaber bør på nuværende tidspunkt fortsat være opført i bilag A. Kommissionen vil samarbejde tæt med Indonesiens kompetente myndigheder efter den fornyede certificering af andre indonesiske luftfartsselskaber. |
(53) |
Indonesiens kompetente myndigheder har endvidere forelagt Kommissionen en ajourført liste over luftfartsselskaber, som har fået udstedt AOC. På nuværende tidspunkt er følgende luftfartsselskaber foruden de fire ovennævnte luftfartsselskaber certificeret i Indonesien: Merpati Nusantara, Kartika Airlines, Trigana Air Service, Metro Batavia, Pelita Air Service, Indonesia Air Asia, Lion Mentari Airlines, Wing Adabi Airlines, Cardig Air, Riau Airlines, Transwisata Prima Aviation, Tri MG Intra Asia Airlines, Manunggal Air Service, Megantara, Indonesia Air Transport, Sriwijaya Air, Travel Express Aviation Service, Republic Express Airlines, KAL Star, Sayap Garuda Indah, Survei Udara Penas, Nusantara Air Charter, Nusantara Buana Air, Nyaman Air, Travira Utama, Derazona Air Service, National Utility Helicopter, Deraya Air Taxi, Dirgantara Air Service, SMAC, Kura-Kura Aviation, Gatari Air Service, Intan Angkasa Air Service, Air Pacific Utama, Asco Nusa Air, Pura Wisata Baruna, Penerbangan Angkasa Semesta, ASI Pudjiastuti, Aviastar Mandiri, Dabi Air Nusantara, Sampoerna Air Nusantara, Mimika Air, Alfa Trans Dirgantara, Unindo, Sky Aviation, Johnlin Air Transport og Eastindo. Fællesskabets liste bør tilsvarende ajourføres, og disse luftfartsselskaber bør optages i bilag A. |
(54) |
Angolas kompetente myndigheder (INAVIC) har oplyst Kommissionen om, at luftfartsselskabet TAAG Angola Airlines har fået udstedt et nyt AOC i overensstemmelse med Angolas bekendtgørelse vedrørende luftfartsikkerhed (AASR) den 28. maj 2009 efter en komplet procedure for fornyet certificering. |
(55) |
Efter anmodning fra Angolas kompetente myndigheder (INAVIC) aflagde en gruppe eksperter fra Fællesskabet et besøg fra den 8. til den 11. juni 2009 i Angola for at undersøge forholdene. Under besøget blev det bekræftet, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opfylde ICAO’s standarder. INAVIC afsluttede 66 % af de konstateringer, som blev påpeget i forbindelse med det besøg, som Fællesskabets eksperter tidligere aflagde i februar 2008, og TAAG afsluttede 75 % af konstateringerne. Angola har nærmere bestemt vedtaget nye luftfartsbestemmelser i overensstemmelse med ICAO’s standarder, og dets statslige luftfartsselskab TAAG har fået foretaget en fornyet certificering i overensstemmelse med den nye retlige ramme. |
(56) |
TAAG anmodede om at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed, og det blev hørt den 1. juli 2009 med bistand fra INAVIC. Luftfartsselskabet oplyste desuden Kommissionen om, at det gennemgik en IOSA-audit i maj 2009, hvor der kun blev påpeget et begrænset antal konstateringer, og at disse konstateringer alle var afhjulpet pr. 29. juni 2009. |
(57) |
Luftfartsselskabet forelagde Udvalget for Luftfartssikkerhed overbevisende dokumentation for, at der blev truffet yderligere foranstaltninger efter besøget, og at der er gjort meget store fremskridt med hensyn til at imødegå de tilbageværende udestående konstateringer, og de redegjorde for omfattende foranstaltninger, hvoraf det fremgår, at mere end 90 % af konstateringerne nu er afsluttet, og man er i færd med at afhjælpe de tilbageværende konstateringer. Luftfartsselskabet kunne imidlertid ikke dokumentere, at flyvninger med luftfartøjer af typen B-747 og B-737-200 udføres med den påkrævede flyvedataovervågning. |
(58) |
Portugals myndigheder oplyste Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at de havde indvilget i at yde Angolas kompetente myndigheder bistand med henblik på at forbedre sikkerhedstilsynet med TAAG for at sætte dette luftfartsselskab i stand til at beflyve Portugal. De oplyste nærmere bestemt Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at de ville acceptere flyvninger med visse luftfartøjer efter at have foretaget inspektioner før flyvningen i Angola og rampeinspektioner efter ankomsten i Portugal. Angolas kompetente myndigheder bekræftede, at de accepterer rampeinspektioner før flyvningen i Luanda på luftfartøjer, som TAAG benytter til sine operationer til Lissabon med støtte fra de portugisiske myndigheder. Portugals kompetente myndigheder vil udføre rampeinspektioner inden for rammerne af SAFA-programmet for hver flyvning, som opereres af TAAG. |
(59) |
Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at TAAG i første omgang bør udgå af bilag A og optages i bilag B på den betingelse, at luftfartsselskabet ikke udfører mere end ti ugentlige flyvninger med luftfartøjer af typen Boeing B-777 med registreringsnummer D2-TED, D2-TEE og D2-TEF fra Luanda til Lissabon. Disse flyvninger må først opereres, efter at Angolas myndigheder har udført rampeinspektioner af det luftfartøj, der skal opereres, før hver afgang fra Angola, og de portugisiske myndigheder har udført rampeinspektioner af hvert luftfartøj i Portugal. Dette er en midlertidig foranstaltning, og Kommissionen vil gennemgå situationen ud fra alle disponible oplysninger og navnlig ud fra Portugals kompetente myndigheders evaluering. |
(60) |
Det besøg, der blev aflagt den 8. til den 11. juni 2009 i Angola for at undersøge forholdene, afslørede, at der er udstedt AOC til operatørerne PHA og SERVISAIR, uden at en passende certificeringsproces har fundet sted. Selv om disse to AOC er midlertidigt suspenderet af INAVIC, finder Kommissionen på grundlag af de fælles kriterier, at de pågældende luftfartsselskaber bør optages i bilag A. |
(61) |
Kommissionen noterer sig INAVIC’s igangværende fornyede certificering af 18 luftfartsselskaber, som forventes afsluttet ved udgangen af 2010, og tilskynder INAVIC til beslutsomt at videreføre denne proces og tage behørigt hensyn til potentielle sikkerhedsproblemer, som påpeges inden for disse rammer. Kommissionen anerkender i den forbindelse, at INAVIC traf håndhævelsesforanstaltninger over for nogle AOC-indehavere, idet 6 ud af 19 er midlertidigt suspenderet. |
(62) |
Kommissionen vurderer på grundlag af de fælles kriterier, at i afventning af INAVIC’s komplette fornyede certificering af luftfartsselskaberne i fuld overensstemmelse med Angolas nye luftfartssikkerhedsbestemmelser bør disse luftfartsselskaber fortsat være opført i bilag A. |
(63) |
Luftfartsselskabet SN2AG, der er certificeret i Gabon, anmodede om at blive hørt af Udvalget for Luftfartssikkerhed for at dokumentere, at de operationer, som udføres med luftfartøjer af typen Challenger CL601 med registreringsnummer TR-AAG og af typen HS-125-800 med registreringsnummer ZS-AFG, opfylder de relevante standarder, hvilket det fik lejlighed til den 1. juli 2009. Kommissionen tog til efterretning, at dette luftfartsselskab har gjort yderligere mærkbare fremskridt i henseende til sin plan for afhjælpende foranstaltninger med henblik på at opfylde de internationale standarder. Kommissionen tog også til efterretning, at SN2AG var genstand for en audit med henblik på en fornyet certificering af Gabons kompetente myndigheder i februar 2009, og at luftfartsselskabet fik udstedt et nyt AOC i februar 2009. |
(64) |
Den 1. juli 2009 redegjorde Gabons kompetente myndigheder (ANAC) også over for Udvalget for Luftfartssikkerhed for de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre deres struktur og personaleressourcer, og erklærede, at de nu råder over tilstrækkelige kvalificerede ressourcer til at sikre tilsynet med dette luftfartsselskabs operationer og vedligeholdelse i overensstemmelse med ICAO’s bestemmelser. Dette er bekræftet af ICAO’s eksperter, som bistår Gabon med deres tilsyn indtil marts 2010. |
(65) |
Derfor vurderes det på grundlag af de fælles kriterier, at SN2AG opfylder de relevante sikkerhedsstandarder for flyvninger, der opereres med luftfartøjet af typen Challenger CL601 med registreringsnummer TR-AAG og luftfartøjet af typen HS-125-800 med registreringsnummer ZS-AFG. Dermed bør resten af SN2AG’s flåde være pålagt driftsmæssige begrænsninger, og luftfartsselskabet bør flyttes fra bilag A til bilag B. |
(66) |
Der foreligger oplysninger om talrige sikkerhedsmangler hos Egypt Air, der er certificeret i Egypten. Disse mangler er påpeget i forbindelse med 75 inspektioner, der er udført siden januar 2008, hovedsagelig af Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Tyskland og Østrig samt andre ECAC-stater ved rampeinspektioner i SAFA-programmets regi. Den gentagne forekomst af disse konstateringer (i alt 240 konstateringer — heraf 91 i kategori 2 og 69 i kategori 3) rejser tvivl om, hvorvidt sikkerhedsmanglerne er systemiske. |
(67) |
Under henvisning til SAFA-rapporterne indledte Kommissionen den 25. maj 2009 en formel konsultation med Egyptens kompetente myndigheder (ECAA) og gav udtryk for alvorlige betænkeligheder angående sikkerheden i forbindelse med dette luftfartsselskabs operationer og opfordrede i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 2111/2005 indtrængende luftfartsselskabet og dettes kompetente myndigheder til at træffe foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de afslørede sikkerhedsmangler på tilfredsstillende vis. |
(68) |
Luftfartsselskabet forelagde omfangsrig dokumentation den 10., 16., 17., 19. og 26. juni 2009. De forelagte dokumenter omhandlede allerede trufne eller planlagte afhjælpende foranstaltninger efter rampeinspektioner samt en årsagsanalyse med henblik på at tilvejebringe langsigtede løsninger. Luftfartsselskabet anmodede om at give Udvalget for Luftfartssikkerhed en mundtlig redegørelse, og denne fandt sted den 30. juni 2009. |
(69) |
I lyset af de vedholdende alvorlige konstateringer på områderne fortsat luftdygtighed, vedligeholdelse, operationer og sikkerhed for gods om bord anmoder Kommissionen Egyptens kompetente myndigheder om at sende månedlige rapporter om verifikation af gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger sammen med eventuelle andre rapporter over audits, som disse myndigheder udfører for Egypt Airs vedkommende. Kommissionen bør også modtage en rapport over den afsluttende audit, som udføres af Egyptens kompetente myndigheder ved udløbet af denne periode, og resultaterne heraf vil blive meddelt Kommissionen sammen med denne myndigheds anbefalinger. |
(70) |
Luftfartsselskabet og Egyptens kompetente myndigheder accepterede et besøg fra Fællesskabets eksperter med henblik på at verificere gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen opfordrede indtrængende luftfartsselskabet til snarest muligt at nå frem til varige løsninger af de forskellige konstateringer, for i modsat fald vil der skulle træffes passende foranstaltninger. På dette grundlag vurderes det, at luftfartsselskabet ikke på nuværende tidspunkt bør optages i bilag A. |
(71) |
Medlemsstaterne skal sikre, at antallet af inspektioner af Egypt Air vil blive forøget for at skabe et grundlag for en fornyet vurdering af denne sag på det kommende møde i Udvalget for Luftfartssikkerhed, som skal finde sted i november 2009. |
(72) |
Den Russiske Føderations kompetente myndigheder oplyste den 11. juni 2009 Kommissionen om, at de ændrede deres afgørelse af 25. april 2008, hvor de på AOC udelukkede 13 russiske luftfartøjer fra at operere i Fællesskabet, da luftfartøjerne på daværende tidspunkt ikke var udstyret til at udføre internationale flyvninger efter ICAO’s standarder, idet de bl.a. manglede det påkrævede TAWS/E-GPWS-udstyr. Visse luftfartøjer, som blev udelukket ved afgørelsen af 25. april 2008, er siden blevet udstyret på passende vis med henblik på at udføre internationale flyvninger. Derudover er disse luftfartsselskabers AOC og driftsspecifikationer ændret for at tage højde for disse ændringer. |
(73) |
Ifølge den nye afgørelse udelukkes følgende luftfartøjer fra at operere til, i eller fra Fællesskabet: a) Aircompany Yakutia: Tupolev TU-154: RA-85007 og RA-85790; Antonov AN-140: RA-41250; AN-24RV: RA-46496, RA-46665, RA-47304, RA-47352, RA-47353 og RA-47360; AN-26: RA-26660. b) Atlant Soyuz: Tupolev TU-154M: RA-85672. c) Gazpromavia: Tupolev TU-154M: RA-85625 og RA-85774; Yakovlev Yak-40: RA-87511, RA-88186 og RA-88300; Yak-40K: RA-21505 og RA-98109; Yak-42D: RA-42437; alle (22) helikoptere Kamov Ka-26 (registreringsnummer ukendt); alle (49) helikoptere Mi-8 (registreringsnummer ukendt); alle (11) helikoptere Mi-171 (registreringsnummer ukendt); alle (8) helikoptere Mi-2 (registreringsnummer ukendt); alle (1) helikopter EC-120B: RA-04116. d) Kavminvodyavia: Tupolev TU-154B: RA-85307, RA-85494 og RA-85457. e) Krasnoyarsky Airlines: Dette luftfartsselskabs AOC er tilbagekaldt. For så vidt angår de følgende 2 luftfartøjer af typen TU-154M, der tidligere blev opereret af Krasnoyarsky Airlines, opereres RA-85682 på nuværende tidspunkt af et andet luftfartsselskab, der er certificeret i Den Russiske Føderation, og luftfartøjet RA-85683 opereres ikke på nuværende tidspunkt. f) Kuban Airlines: Yakovlev Yak-42: RA-42526, RA-42331, RA-42336, RA-42350, RA-42538 og RA-42541. g) Orenburg Airlines: Tupolev TU-154B: RA-85602; alle TU-134 (registreringsnummer ukendt); alle Antonov An-24 (registreringsnummer ukendt); alle An-2 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mi-2 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mi-8 (registreringsnummer ukendt). h) Siberia Airlines: Tupolev TU-154M: RA-85613, RA-85619, RA-85622 og RA-85690. i) Tatarstan Airlines: Yakovlev Yak-42D: RA-42374 og RA-42433; alle Tupolev TU-134A herunder: RA-65065, RA-65102, RA-65691, RA-65970 og RA-65973. alle Antonov AN-24RV herunder: RA-46625 og RA-47818; luftfartøjerne af typen AN24RV med registreringsnummer RA-46625 og RA-47818 opereres på nuværende tidspunkt af et andet russisk luftfartsselskab. j) Ural Airlines: Tupolev TU-154B: RA-85319, RA-85337, RA-85357, RA-85375, RA-85374, RA-85432 og RA-85508. k) UTAir: Tupolev TU-154M: RA-85813, RA-85733, RA-85755, RA-85806 og RA-85820. alle (25) TU-134: RA-65024, RA-65033, RA-65127, RA-65148, RA-65560, RA-65572, RA-65575, RA-65607, RA-65608, RA-65609, RA-65611, RA-65613, RA-65616, RA-65618, RA-65620, RA-65622, RA-65728, RA-65755, RA-65777, RA-65780, RA-65793, RA-65901, RA-65902, og RA-65977; luftfartøjet RA_65143 opereres af et andet russisk luftfartsselskab; alle (1) TU-134B: RA-65726; alle (10) Yakovlev Yak-40: RA-87292, RA-87348, RA-87907, RA-87941, RA-87997, RA-88209, RA 88210, RA-88227, RA-88244 og RA-88280; alle helikoptere Mil-26: (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mil-10: (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere Mil-8 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere AS-355 (registreringsnummer ukendt); alle helikoptere BO-105 (registreringsnummer ukendt); luftfartøjet af typen AN-24B RA-46388; luftfartøjer af typen AN-24B (RA-46267 og RA-47289) og luftfartøjer af typen AN-24RV (RA-46509, RA-46519 og RA-47800) opereres af et andet russisk luftfartsselskab. l) Rossija (STC Russia): Tupolev TU-134: RA-65555, RA-65904, RA-65905, RA-65911, RA-65921 og RA-65979; TU-214: RA-64504 og RA-64505; Ilyushin IL-18: RA-75454 og RA-75464; Yakovlev Yak-40: RA-87203, RA-87968, RA-87971, RA-87972 og RA-88200. |
(74) |
Sådanne luftfartøjer blev ikke udpeget for luftfartsselskaberne Red Wings (tidligere Airlines 400 JSC). |
(75) |
Den Russiske Føderations kompetente myndigheder oplyste også Kommissionen om, at luftfartsselskabet Aeroflot-Nords AOC var blevet begrænset den 3. juni 2009, så selskabet udelukkes fra at operere til Fællesskabet. |
(76) |
Den Russiske Føderations kompetente myndigheder og Kommissionen er fortsat fast besluttet på at videreføre deres tætte samarbejde og udveksle alle nødvendige oplysninger om deres luftfartsselskabers sikkerhed. Medlemsstaterne vil systematisk kontrollere den faktiske overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder ved hjælp af opprioriterede rampeinspektioner, som udføres for disse luftfartsselskabers luftfartøjer i medfør af forordning (EF) nr. 351/2008. |
(77) |
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) oplyste Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at det suspenderede vedligeholdelsesorganisationsgodkendelsen EASA.145.0177, som er udstedt til Yemenia Yemen Airways, der er certificeret i Yemen, på grund af uløste sikkerhedsmangler. Derudover oplyste Frankrigs kompetente myndigheder Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at de efterfølgende suspenderede luftdygtighedsbeviset for luftfartøjerne af typen Airbus A-310, som er registeret i Frankrig (F-OHPR og F-OHPS), og som opereres af luftfartsselskabet. |
(78) |
Kommissionen noterer sig den manglende overholdelse af gældende EU-bestemmelser og besluttede den 1. juli 2009 under henvisning til dødsulykken, som ramte Yemenia Yemen Airways flight 626 den 30. juni, at iværksætte formelle konsultationer med Yemenia Yemen Airways i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 2111/2005 og med Yemens kompetente myndigheder i medfør af artikel 3 i forordning (EF) nr. 473/2006 for at vurdere det førnævnte luftfartsselskabs opfyldelse af ICAO’s gældende standarder for operationer og vedligeholdelse, og Kommissionen forbeholder sig ret til om nødvendigt at træffe hastende foranstaltninger. |
(79) |
Kommissionen har indtil videre ikke modtaget dokumentation for en fuldstændig gennemførelse af passende afhjælpningsforanstaltninger hos de andre luftfartsselskaber, som er medtaget på den fællesskabsliste, der blev ajourført den 8. april 2009, og hos de myndigheder, der er ansvarlige for det lovpligtige tilsyn med disse luftfartsselskaber, til trods for specifikke anmodninger herom fra Kommissionen. Det vurderes derfor på grundlag af de fælles kriterier, at disse luftfartsselskaber fortsat skal være pålagt driftsforbud (bilag A) eller driftsmæssige begrænsninger (bilag B) alt efter tilfældet. |
(80) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 474/2006 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag A erstattes af teksten i bilag A til nærværende forordning. |
2) |
Bilag B erstattes af teksten i bilag B til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen efter dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Antonio TAJANI
Næstformand
(1) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.
(2) EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14.
(3) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.
(4) EUT L 95 af 9.4.2009, s. 16.
(5) EUT L 109 af 19.4.2008, s. 7.
(6) DGAC/F-2008-564.
(7) ICAO’s konstatering OPS/01.
(8) ICAO’s konstatering AIR/01.
(9) LBA/D-2008-334 og LBA/D-2008-944.
(10) CAA-NL-2008-24, CAA-NL-2008-254, CAA-NL-2009-7, CAA-NL-2009-42 og CAA-NL-2009-55.
(11) CAA-UK-2008-187.
(12) DGCATR-2008-85, DGCATR-2008-310, DGCATR-2008-360, DGCATR-2008-381, DGCATR-2008-460, DGCATR-2008-585, DGCATR-2009-39, DGCATR-2009-69, DGCATR-2009-93 og DGCATR-2009-105.
(13) LBA/D-2009-332.
BILAG A
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, FOR HVIS VEDKOMMENDE ALLE FORMER FOR DRIFT ER OMFATTET AF FORBUD I FÆLLESSKABET (1)
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (AOC) eller licens |
Luftfartsselskabets ICAO-kode |
Operatørens hjemland |
AIR KORYO |
Ukendt |
KOR |
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) |
AIR WEST CO. LTD |
004/A |
AWZ |
Republikken Sudan |
ARIANA AFGHAN AIRLINES |
009 |
AFG |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
MOTOR SICH |
025 |
MSI |
Ukraine |
SIEM REAP AIRWAYS INTERNATIONAL |
AOC/013/00 |
SRH |
Kongeriget Cambodja |
SILVERBACK CARGO FREIGHTERS |
Ukendt |
VRB |
Republikken Rwanda |
UKRAINE CARGO AIRWAYS |
145 |
UKS |
Ukraine |
UKRAINIAN MEDITERRANEAN AIRLINES |
164 |
UKM |
Ukraine |
VOLARE AVIATION ENTREPRISE |
143 |
VRE |
Ukraine |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Angola, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen TAAG Angola Airlines, herunder: |
|
|
Republikken Angola |
AEROJET |
015 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR26 |
004 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR GEMINI |
002 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR GICANGO |
009 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR JET |
003 |
Ukendt |
Republikken Angola |
AIR NAVE |
017 |
Ukendt |
Republikken Angola |
ALADA |
005 |
Ukendt |
Republikken Angola |
ANGOLA AIR SERVICES |
006 |
Ukendt |
Republikken Angola |
DIEXIM |
007 |
Ukendt |
Republikken Angola |
GIRA GLOBO |
008 |
Ukendt |
Republikken Angola |
HELIANG |
010 |
Ukendt |
Republikken Angola |
HELIMALONGO |
011 |
Ukendt |
Republikken Angola |
MAVEWA |
016 |
Ukendt |
Republikken Angola |
PHA |
019 |
Ukendt |
Republikken Angola |
RUI & CONCEICAO |
012 |
Ukendt |
Republikken Angola |
SAL |
013 |
Ukendt |
Republikken Angola |
SERVISAIR |
018 |
Ukendt |
Republikken Angola |
SONAIR |
014/ |
Ukendt |
Republikken Angola |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Benin, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
— |
Republikken Benin |
AERO BENIN |
PEA No 014/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
Ukendt |
Republikken Benin |
AFRICA AIRWAYS |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Benin |
ALAFIA JET |
PEA No 014/ANAC/MDCTTTATP-PR/DEA/SCS |
Ikke oplyst |
Republikken Benin |
BENIN GOLF AIR |
PEA No 012/MDCTTP-PR/ANAC/DEA/SCS. |
Ukendt |
Republikken Benin |
BENIN LITTORAL AIRWAYS |
PEA No 013/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS. |
BLA |
Republikken Benin |
COTAIR |
PEA No 015/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS. |
Ukendt |
Republikken Benin |
ROYAL AIR |
PEA No 11/ANAC/MDCTTP-PR/DEA/SCS |
Ukendt |
Republikken Benin |
TRANS AIR BENIN |
PEA No 016/MDCTTTATP-PR/ANAC/DEA/SCS |
TNB |
Republikken Benin |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (RDC), der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
— |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AFRICA ONE |
409/CAB/MIN/TC/0114/2006 |
CFR |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AFRICAN AIR SERVICES COMMUTER |
409/CAB/MIN/TVC/051/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIGLE AVIATION |
409/CAB/MIN/TC/0042/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR BENI |
409/CAB/MIN/TC/0019/2005 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR BOYOMA |
409/CAB/MIN/TC/0049/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR INFINI |
409/CAB/MIN/TC/006/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR KASAI |
409/CAB/MIN/ TVC/036/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR KATANGA |
409/CAB/MIN/TVC/031/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR NAVETTE |
409/CAB/MIN/TC/015/2005 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
AIR TROPIQUES |
409/CAB/MIN/TVC/029/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BEL GLOB AIRLINES |
409/CAB/MIN/TC/0073/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BLUE AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/028/08 |
BUL |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BRAVO AIR CONGO |
409/CAB/MIN/TC/0090/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BUSINESS AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/048/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BUSY BEE CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/052/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
BUTEMBO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TC/0056/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
CARGO BULL AVIATION |
409/CAB/MIN/TC/0106/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
CETRACA AVIATION SERVICE |
409/CAB/MIN/TVC/026/08 |
CER |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
CHC STELLAVIA |
409/CAB/MIN/TC/0050/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
COMAIR |
409/CAB/MIN/TC/0057/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
COMPAGNIE AFRICAINE D’AVIATION (CAA) |
409/CAB/MIN/TVC/035/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
DOREN AIR CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0032/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
EL SAM AIRLIFT |
409/CAB/MIN/TC/0002/2007 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
ENTREPRISE WORLD AIRWAYS (EWA) |
409/CAB/MIN/TVC/003/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
ESPACE AVIATION SERVICE |
409/CAB/MIN/TC/0003/2007 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
FILAIR |
409/CAB/MIN/TVC/037/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
FREE AIRLINES |
409/CAB/MIN/TC/0047/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
GALAXY KAVATSI |
409/CAB/MIN/TVC/027/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
GILEMBE AIR SOUTENANCE (GISAIR) |
409/CAB/MIN/TVC/053/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
GOMA EXPRESS |
409/CAB/MIN/TC/0051/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
GOMAIR |
409/CAB/MIN/TVC/045/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
GREAT LAKE BUSINESS COMPANY |
409/CAB/MIN/TC/0048/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
HEWA BORA AIRWAYS (HBA) |
409/CAB/MIN/TVC/038/08 |
ALX |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
INTERNATIONAL TRANS AIR BUSINESS (ITAB) |
409/CAB/MIN/TVC/033/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
KATANGA AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TC/0088/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
KIN AVIA |
409/CAB/MIN/TVC/042/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
KIVU AIR |
409/CAB/MIN/TC/0044/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
LIGNES AÉRIENNES CONGOLAISES (LAC) |
Ministers underskrift (anordning 78/205) |
LCG |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
MALU AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/04008 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
MALILA AIRLIFT |
409/CAB/MIN/TC/0112/2006 |
MLC |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
MANGO AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/034/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
PIVA AIRLINES |
409/CAB/MIN/TC/0001/2007 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
RWAKABIKA BUSHI EXPRESS |
409/CAB/MIN/TC/0052/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
SAFARI LOGISTICS SPRL |
409/CAB/MIN/TC/0076/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
SAFE AIR COMPANY |
409/CAB/MIN/TVC/025/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
SERVICES AIR |
409/CAB/MIN/TVC/030/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
SUN AIR SERVICES |
409/CAB/MIN/TC/0077/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
SWALA AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/050/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
TEMBO AIR SERVICES |
409/CAB/MIN/TC/0089/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
THOM'S AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TC/0009/2007 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
TMK AIR COMMUTER |
409/CAB/MIN/TVC/044/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
TRACEP CONGO AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/046/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
TRANS AIR CARGO SERVICES |
409/CAB/MIN/TVC/024/08 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
TRANSPORTS AERIENS CONGOLAIS (TRACO) |
409/CAB/MIN/TC/0105/2006 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
VIRUNGA AIR CHARTER |
409/CAB/MIN/TC/018/2005 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
WIMBI DIRA AIRWAYS |
409/CAB/MIN/TVC/039/08 |
WDA |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
ZAABU INTERNATIONAL |
409/CAB/MIN/TVC/049/09 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (RDC) |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Ækvatorialguinea, herunder: |
|
|
Ækvatorial-guinea |
CRONOS AIRLINES |
Ukendt |
Ukendt |
Ækvatorial-guinea |
CEIBA INTERCONTINENTAL |
Ukendt |
CEL |
Ækvatorial-guinea |
EGAMS |
Ukendt |
EGM |
Ækvatorial-guinea |
EUROGUINEANA DE AVIACION Y TRANSPORTES |
2006/001/MTTCT/DGAC/SOPS |
EUG |
Ækvatorial-guinea |
GENERAL WORK AVIACION |
002/ANAC |
ikke oplyst |
Ækvatorial-guinea |
GETRA — GUINEA ECUATORIAL DE TRANSPORTES AEREOS |
739 |
GET |
Ækvatorial-guinea |
GUINEA AIRWAYS |
738 |
ikke oplyst |
Ækvatorial-guinea |
STAR EQUATORIAL AIRLINES |
Ukendt |
Ukendt |
Ækvatorial-guinea |
UTAGE — UNION DE TRANSPORT AEREO DE GUINEA ECUATORIAL |
737 |
UTG |
Ækvatorial-guinea |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Indonesien, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Garuda Indonesia, Airfast Indonesia, Mandala Airlines, and Ekspres Transportasi Antarbenua, herunder: |
|
|
Republikken Indonesien |
AIR PACIFIC UTAMA |
135-020 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ALFA TRANS DIRGANTATA |
135-012 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ASCO NUSA AIR |
135-022 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
ASI PUDJIASTUTI |
135-028 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
AVIASTAR MANDIRI |
135-029 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
CARDIG AIR |
121-013 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
DABI AIR NUSANTARA |
135-030 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
DERAYA AIR TAXI |
135-013 |
DRY |
Republikken Indonesien |
DERAZONA AIR SERVICE |
135-010 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
DIRGANTARA AIR SERVICE |
135-014 |
DIR |
Republikken Indonesien |
EASTINDO |
135-038 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
GATARI AIR SERVICE |
135-018 |
GHS |
Republikken Indonesien |
INDONESIA AIR ASIA |
121-009 |
AWQ |
Republikken Indonesien |
INDONESIA AIR TRANSPORT |
135-034 |
IDA |
Republikken Indonesien |
INTAN ANGKASA AIR SERVICE |
135-019 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
JOHNLIN AIR TRANSPORT |
135-043 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
KAL STAR |
121-037 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
KARTIKA AIRLINES |
121-003 |
KAE |
Republikken Indonesien |
KURA-KURA AVIATION |
135-016 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
LION MENTARI ARILINES |
121-010 |
LNI |
Republikken Indonesien |
MANUNGGAL AIR SERVICE |
121-020 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
MEGANTARA |
121-025 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
MERPATI NUSANTARA AIRLINES |
121-002 |
MNA |
Republikken Indonesien |
METRO BATAVIA |
121-007 |
BTV |
Republikken Indonesien |
MIMIKA AIR |
135-007 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NATIONAL UTILITY HELICOPTER |
135-011 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NUSANTARA AIR CHARTER |
121-022 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NUSANTARA BUANA AIR |
135-041 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
NYAMAN AIR |
135-042 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PELITA AIR SERVICE |
121-008 |
PAS |
Republikken Indonesien |
PENERBANGAN ANGKASA SEMESTA |
135-026 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
PURA WISATA BARUNA |
135-025 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
REPUBLIC EXPRESS AIRLINES |
121-040 |
RPH |
Republikken Indonesien |
RIAU AIRLINES |
121-016 |
RIU |
Republikken Indonesien |
SAMPOERNA AIR NUSANTARA |
135-036 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SAYAP GARUDA INDAH |
135-004 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SKY AVIATION |
135-044 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
SMAC |
135-015 |
SMC |
Republikken Indonesien |
SRIWIJAYA AIR |
121-035 |
SJY |
Republikken Indonesien |
SURVEI UDARA PENAS |
135-006 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRANSWISATA PRIMA AVIATION |
135-021 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRAVEL EXPRESS AVIATION SERVICE |
121-038 |
XAR |
Republikken Indonesien |
TRAVIRA UTAMA |
135-009 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
TRI MG INTRA ASIA AIRLINES |
121-018 |
TMG |
Republikken Indonesien |
TRIGANA AIR SERVICE |
121-006 |
TGN |
Republikken Indonesien |
UNINDO |
135-040 |
Ukendt |
Republikken Indonesien |
WING ABADI AIRLINES |
121-012 |
WON |
Republikken Indonesien |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Kasakhstan, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Air Astana, herunder: |
|
|
Republikken Kasakhstan |
AERO AIR COMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AEROPRAKT KZ |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AEROTOUR KZ |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AIR ALMATY |
AK-0331-07 |
LMY |
Republikken Kasakhstan |
AIR COMPANY KOKSHETAU |
AK-0357-08 |
KRT |
Republikken Kasakhstan |
AIR DIVISION OF EKA |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AIR FLAMINGO |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AIR TRUST AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
AK SUNKAR AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ALMATY AVIATION |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ARKHABAY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ASIA CONTINENTAL AIRLINES |
AK-0345-08 |
CID |
Republikken Kasakhstan |
ASIA CONTINENTAL AVIALINES |
AK-0371-08 |
RRK |
Republikken Kasakhstan |
ASIA WINGS |
AK-0390-09 |
AWA |
Republikken Kasakhstan |
ASSOCIATION OF AMATEUR PILOTS OF KAZAKHSTAN |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ATMA AIRLINES |
AK-0372-08 |
AMA |
Republikken Kasakhstan |
ATYRAU AYE JOLY |
AK-0321-07 |
JOL |
Republikken Kasakhstan |
AVIA-JAYNAR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
BEYBARS AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
BERKUT AIR/BEK AIR |
AK-0311-07 |
BKT/BEK |
Republikken Kasakhstan |
BERKUT STATE AIRLINE |
AK-0378-09 |
BEC |
Republikken Kasakhstan |
BERKUT KZ |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
BURUNDAYAVIA AIRLINES |
AK-0374-08 |
BRY |
Republikken Kasakhstan |
COMLUX |
AK-0352-08 |
KAZ |
Republikken Kasakhstan |
DETA AIR |
AK-0344-08 |
DET |
Republikken Kasakhstan |
EAST WING |
AK-0332-07 |
EWZ |
Republikken Kasakhstan |
EASTERN EXPRESS |
AK-0358-08 |
LIS |
Republikken Kasakhstan |
EOL AIR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
EURO-ASIA AIR |
AK-0384-09 |
EAK |
Republikken Kasakhstan |
EURO-ASIA AIR INTERNATIONAL |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
EXCELLENT GLIDE |
AK-0338-08 |
EGB |
Republikken Kasakhstan |
FENIX |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
FLY JET KZ |
AK-0391-09 |
FJK |
Republikken Kasakhstan |
IJT AVIATION |
AK-0335-08 |
DVB |
Republikken Kasakhstan |
INVESTAVIA |
AK-0342-08 |
TLG |
Republikken Kasakhstan |
IRBIS |
AK-0317-07 |
BIS |
Republikken Kasakhstan |
IRTYSH AIR |
AK-0381-09 |
MZA |
Republikken Kasakhstan |
JET AIRLINES |
AK-0349-09 |
SOZ |
Republikken Kasakhstan |
JET ONE |
AK-0367-08 |
JKZ |
Republikken Kasakhstan |
KAVIASPAS |
AK-0322-07 |
KZS |
Republikken Kasakhstan |
KAZAIR JET |
AK-0387-09 |
KEJ |
Republikken Kasakhstan |
KAZAIRTRANS AIRLINE |
AK-0347-08 |
KUY |
Republikken Kasakhstan |
KAZAIRWEST |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
KAZAVIA |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
KOKSHETAU |
AK-0357-08 |
KRT |
Republikken Kasakhstan |
MAK AIR AIRLINE |
AK-0334-07 |
AKM |
Republikken Kasakhstan |
MEGA AIRLINES |
AK-0356-08 |
MGK |
Republikken Kasakhstan |
MIRAS |
AK-0315-07 |
MIF |
Republikken Kasakhstan |
NAVIGATOR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
OLIMP AIR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ORLAN 2000 AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
PANKH CENTER KAZAKHSTAN |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
PRIME AVIATION |
AK-0308-07 |
PKZ |
Republikken Kasakhstan |
SALEM AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
SAMAL AIR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
SAYAT AIR |
AK-0351-08 |
SYM |
Republikken Kasakhstan |
SAYAKHAT AIRLINES |
AK-0359-08 |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
SEMEYAVIA |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
SCAT |
AK-0350-08 |
VSV |
Republikken Kasakhstan |
STARLINE KZ |
AK-0373-08 |
LMZ |
Republikken Kasakhstan |
SKYBUS |
AK-0364-08 |
BYK |
Republikken Kasakhstan |
SKYJET |
AK-0307-09 |
SEK |
Republikken Kasakhstan |
SKYSERVICE |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
TAHMID AIR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
TULPAR AVIA SERVICE |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
TYAN SHAN |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
UST-KAMENOGORSK |
AK-0385-09 |
UCK |
Republikken Kasakhstan |
ZHETYSU AIRCOMPANY |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ZHERSU AVIA |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
ZHEZKAZGANAIR |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Kasakhstan |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Kirgisiske Republik, herunder: |
|
|
Den Kirgisiske Republik |
AIR MANAS |
17 |
MBB |
Den Kirgisiske Republik |
AVIA TRAFFIC COMPANY |
23 |
AVJ |
Den Kirgisiske Republik |
AEROSTAN (EX BISTAIR-FEZ BISHKEK) |
08 |
BSC |
Den Kirgisiske Republik |
CLICK AIRWAYS |
11 |
CGK |
Den Kirgisiske Republik |
DAMES |
20 |
DAM |
Den Kirgisiske Republik |
EASTOK AVIA |
15 |
Ukendt |
Den Kirgisiske Republik |
GOLDEN RULE AIRLINES |
22 |
GRS |
Den Kirgisiske Republik |
ITEK AIR |
04 |
IKA |
Den Kirgisiske Republik |
KYRGYZ TRANS AVIA |
31 |
KTC |
Den Kirgisiske Republik |
KYRGYZSTAN |
03 |
LYN |
Den Kirgisiske Republik |
MAX AVIA |
33 |
MAI |
Den Kirgisiske Republik |
S GROUP AVIATION |
6 |
Ukendt |
Den Kirgisiske Republik |
SKY GATE INTERNATIONAL AVIATION |
14 |
SGD |
Den Kirgisiske Republik |
SKY WAY AIR |
21 |
SAB |
Den Kirgisiske Republik |
TENIR AIRLINES |
26 |
TEB |
Den Kirgisiske Republik |
TRAST AERO |
05 |
TSJ |
Den Kirgisiske Republik |
VALOR AIR |
07 |
Ukendt |
Den Kirgisiske Republik |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Liberia |
|
— |
Liberia |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Den Gabonesiske Republik, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen Gabon Airlines, Afrijet og SN2AG, herunder: |
|
|
Den Gabonesiske Republik |
AIR SERVICES SA |
0002/MTACCMDH/SGACC/DTA |
Ukendt |
Den Gabonesiske Republik |
AIR TOURIST (ALLEGIANCE) |
0026/MTACCMDH/SGACC/DTA |
NIL |
Den Gabonesiske Republik |
NATIONALE ET REGIONALE TRANSPORT (NATIONALE) |
0020/MTACCMDH/SGACC/DTA |
Ukendt |
Den Gabonesiske Republik |
SCD AVIATION |
0022/MTACCMDH/SGACC/DTA |
Ukendt |
Den Gabonesiske Republik |
SKY GABON |
0043/MTACCMDH/SGACC/DTA |
SKG |
Den Gabonesiske Republik |
SOLENTA AVIATION GABON |
0023/MTACCMDH/SGACC/DTA |
Ukendt |
Den Gabonesiske Republik |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sierra Leone, herunder: |
— |
— |
Sierra Leone |
AIR RUM, LTD |
Ukendt |
RUM |
Sierra Leone |
DESTINY AIR SERVICES, LTD |
Ukendt |
DTY |
Sierra Leone |
HEAVYLIFT CARGO |
Ukendt |
Ukendt |
Sierra Leone |
ORANGE AIR SIERRA LEONE LTD |
Ukendt |
ORJ |
Sierra Leone |
PARAMOUNT AIRLINES, LTD |
Ukendt |
PRR |
Sierra Leone |
SEVEN FOUR EIGHT AIR SERVICES LTD |
Ukendt |
SVT |
Sierra Leone |
TEEBAH AIRWAYS |
Ukendt |
Ukendt |
Sierra Leone |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Swaziland, herunder: |
— |
— |
Swaziland |
AERO AFRICA (PTY) LTD |
Ukendt |
RFC |
Swaziland |
JET AFRICA SWAZILAND |
Ukendt |
OSW |
Swaziland |
ROYAL SWAZI NATIONAL AIRWAYS CORPORATION |
Ukendt |
RSN |
Swaziland |
SCAN AIR CHARTER, LTD |
Ukendt |
Ukendt |
Swaziland |
SWAZI EXPRESS AIRWAYS |
Ukendt |
SWX |
Swaziland |
SWAZILAND AIRLINK |
Ukendt |
SZL |
Swaziland |
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Zambia, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, herunder: |
|
|
Zambia |
Zambezi Airlines |
Z/AOC/001/2009 |
Ukendt |
Zambia |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag A, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet-leasede luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
BILAG B
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, DER ER OMFATTET AF DRIFTSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER I FÆLLESSKABET (1)
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (AOC) |
Luftfartsselskabets ICAO-kode |
Operatørens hjemland |
Type luftfartøj |
Registreringsnummer eller -numre og serienummer eller -numre, hvis dette/disse er kendt |
Registreringsstat |
AFRIJET (2) |
CTA 0002/MTAC/ANAC-G/DSA |
|
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen Falcon 50; 1 luftfartøj af typen Falcon 900 |
Hele flåden, undtagen: TR-LGV; TR-LGY; TR-AFJ |
Den Gabonesiske Republik |
AIR ASTANA (3) |
AK-0388-09 |
KZR |
Kasakhstan |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfar-tøjer af typen B767; 4 luftfartøjer af typen B757; 10 luftfartøjer af typen A319/320/321; 5 luftfartøjer af typen Fokker 50 |
Hele flåden, undtagen: P4-KCA, P4-KCB; P4-EAS, P4-FAS, P4-GAS, P4-MAS; P4-NAS, P4-OAS, P4-PAS, P4-SAS, P4-TAS, P4-UAS, P4-VAS, P4-WAS, P4-YAS, P4-XAS; P4-HAS, P4-IAS, P4-JAS, P4-KAS, P4-LAS |
Aruba (Kongeriget Nederlandene) |
AIR BANGLA-DESH |
17 |
BGD |
Bangladesh |
B747-269B |
S2-ADT |
Bangladesh |
AIR SERVICE COMORES |
06-819/TA-15/DGACM |
KMD |
Comorerne |
Hele flåden, undtagen: LET 410 UVP |
Hele flåden, undtagen: D6-CAM (851336) |
Comorerne |
GABON AIRLINES (4) |
CTA 0001/MTAC/ANAC |
GBK |
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøj af typen Boeing B-767-200 |
Hele flåden, undtagen: TR-LHP |
Den Gabonesiske Republik |
NOUVELLE AIR AFFAIRES GABON (SN2AG) |
CTA 0003/MTAC/ANAC-G/DSA |
NVS |
Den Gabonesiske Republik |
Hele flåden, undtagen: 1 luftfartøj af typen Challenger; CL601 1 luftfartøj af typen HS-125-800 |
Hele flåden, undtagen: TR-AAG, ZS-AFG |
Den Gabonesiske Republik; Den Sydafrikanske Republik |
TAAG ANGOLA AIRLINES (5) |
001 |
DTA |
Republikken Angola |
Hele flåden, undtagen: 3 luftfartøjer af typen B-777 |
Hele flåden, undtagen: D2-TED, D2-TEE, D2-TEF |
Republikken Angola |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag B, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet-leasede luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er ramt af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
(2) Afrijet må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.
(3) Air Astana må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.
(4) Gabon Airlines må kun bruge det luftfartøj, der er anført for dets nuværende operationer i Det Europæiske Fællesskab.
(5) TAAG Angola Airlines må kun beflyve Portugal og kun med de specifikke luftfartøjer og på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings 58. og 59. betragtning.
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/25 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 620/2009
af 13. juli 2009
om forvaltning af et toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, og artikel 148, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 617/2009 (2) har åbnet et flerårigt autonomt toldkontingent for import af 20 000 tons oksekød af høj kvalitet. I forordningens artikel 2 er det fastsat, at Kommissionen skal forvalte toldkontingentet efter artikel 144 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Der bør derfor fastsættes nærmere regler for forvaltningen af kontingentet. |
(2) |
Kontingentet bør forvaltes på grundlag af importlicenser. Der bør derfor fastsættes regler om indgivelse af licensansøgninger og om de oplysninger, der skal anføres i ansøgningerne og licenserne. Det kan om nødvendigt ske som undtagelse fra visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 af 21. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød (4). |
(3) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fastsættelse af fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (5) er der fastsat nærmere regler om importlicensansøgninger, licensansøgere og udstedelse af licenser. Forordningen begrænser licensernes gyldighedsperiode til den sidste dag i kontingentperioden. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør gælde for importlicenser, der er udstedt i henhold til det kontingent, som er omfattet af forordning (EF) nr. 617/2009, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. |
(4) |
For at sikre, at importen forløber regelmæssigt, bør hver kontingentperiode opdeles i flere delperioder. |
(5) |
Overgang til fri omsætning for de produkter, der importeres efter det kontingent, som er omfattet af forordning (EF) nr. 617/2009, bør ske mod forelæggelse af et ægthedscertifikat, der er udstedt af eksporttredjelandets kompetente myndigheder. Med udstedelsen af sådanne ægthedscertifikater bør det garanteres, at importprodukterne faktisk er oksekød af høj kvalitet som defineret i nærværende forordning. Certifikaternes form og indhold og procedurerne for anvendelse af sådanne certifikater bør fastlægges nærmere. Certifikaterne bør udstedes af myndighederne i tredjelande, der yder alle nødvendige garantier for at sikre, at de pågældende ordninger anvendes korrekt. |
(6) |
I forordning (EF) nr. 617/2009 er det fastsat, kontingentet åbnes fra den 1. august 2009. Forordningen bør derfor anvendes fra samme dato. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastlægger regler for forvaltningen af toldkontingentet for import af oksekød af høj kvalitet, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 617/2009, herefter benævnt »toldkontingentet«.
2. Forordningen gælder for oksekød af høj kvalitet, der er fersk, kølet eller frosset og opfylder betingelserne i bilag I.
I denne forordning betragtes kød, som ved importen til Fællesskabets toldområde foreligger i frosset tilstand med en indre temperatur på – 12 °C eller derunder, som frosset kød.
3. Forordning (EF) nr. 1301/2006, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 382/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
Artikel 2
Forvaltning af toldkontingentet
1. Toldkontingentet forvaltes efter metoden med samtidig undersøgelse efter kapitel II i forordning (EF) nr. 1301/2006.
2. Den importtoldsats, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 617/2009, skal anføres i rubrik 24 i importlicensansøgningen og importlicensen, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1301/2006.
3. Det kontingentår, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 617/2009, opdeles i 12 månedlige delperioder. Den mængde, der er til rådighed for hver delperiode, er lig med en tolvtedel af den samlede mængde.
Uanset første afsnit opdeles kontingentåret 2009/10 i ti månedlige delperioder med undtagelse af den første delperiode, der omfatter perioden 1. august 2009 til 30. september 2009. Den mængde, der er til rådighed i hver delperiode, er lig med en tiendedel af den samlede mængde.
Artikel 3
Importlicensansøgninger
1. Licensansøgninger skal indgives i løbet af de første syv dage af måneden før hver delperiode, jf. artikel 2, stk. 3.
Uanset første afsnit skal licensansøgninger for den første delperiode af kontingentåret 2009/10 indgives i løbet af de første fire dage af august 2009.
2. Uanset artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 382/2008 kan licensansøgninger vedrøre et eller flere produkter omfattet af de KN-koder eller grupper af KN-koder, som er anført i bilag I til nævnte forordning. Hvis ansøgninger omfatter flere KN-koder, skal den respektive mængde for hver KN-kode eller gruppe af KN-koder fastlægges nærmere. Alle KN-koder skal anføres i rubrik 16 og deres varebeskrivelse i rubrik 15 i licensansøgninger og licenser.
3. Medlemsstaterne underretter senest den 14. dag i den måned, hvor ansøgningerne indgives, Kommissionen om de samlede mængder af licensansøgningerne, jf. artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1301/2006, opdelt efter oprindelsesland og udtrykt i kg produktvægt.
Uanset første afsnit er fristen for meddelelse for den første delperiode af kontingentåret 2009/10 den 7. august 2009.
4. Oprindelseslandet angives i rubrik 8 i licensansøgningerne og licenserne.
En af angivelserne i bilag II anføres i rubrik 20 i licensansøgningerne og licenserne.
Artikel 4
Udstedelse af importlicenser
1. Licenserne udstedes fra den 23. og ikke senere end udgangen af den måned, som licensansøgningerne blev indgivet for.
Uanset første afsnit udstedes de licenser, der er ansøgt om i august 2009, fra den 14. til den 21. august 2009.
2. I hver licens angives mængden for hver KN-kode eller for hver gruppe af KN-koder.
Artikel 5
Importlicensers gyldighed
Licenser er gyldige i tre måneder fra den første dag af den delperiode, som de er udstedt for.
Uanset stk. 1 vil licenser, for så vidt angår de licensansøgninger, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, være gyldige i tre måneder fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 376/2008.
Artikel 6
Medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen
1. Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:
a) |
senest den tiende dag i hver måned de mængder produkter, for hvilke der blev udstedt importlicenser i den foregående måned, herunder eventuelle meddelelser om ingen ansøgninger |
b) |
de mængder produkter, der er omfattet af uudnyttede og delvis udnyttede importlicenser og svarer til forskellen mellem de mængder, der er afskrevet på importlicenserne, og de mængder, for hvilke de blev udstedt, herunder eventuelle meddelelser om ingen ansøgninger
|
2. Senest den 31. oktober efter udgangen af hvert kontingentår meddeler medlemsstaterne Kommissionen de mængder, der faktisk overgik til fri omsætning i den foregående kontingentperiode.
3. I de i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser udtrykkes mængderne i kg produktvægt og opdelt efter oprindelsesland og produktkategori, jf. bilag V til forordning (EF) nr. 382/2008.
4. Meddelelserne fremsendes elektronisk efter de modeller og metoder, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.
Artikel 7
Ægthedscertifikater
1. Overgang til fri omsætning af de produkter, der importeres under kontingentet, sker mod forelæggelse af et ægthedscertifikat, der er udfærdiget som vist i bilag III.
2. På ægthedscertifikatets bagside skal det anføres, at kødet med oprindelse i eksportlandet opfylder betingelserne i bilag I.
3. Et ægthedscertifikat er kun gyldigt, hvis det er behørigt udfyldt og påtegnet af den udstedende myndighed.
4. Et ægthedscertifikat anses for at være behørigt påtegnet, hvis det er forsynet med dato og sted for udstedelsen og bærer den udstedende myndigheds stempel og underskriften for den eller de personer, der er beføjet til at undertegne certifikatet.
5. Stemplet kan være erstattet med et trykt segl på originaleksemplaret af ægthedscertifikatet og eventuelle kopier heraf.
6. Ægthedscertifikatet er gyldigt til den 30. juni efter udstedelsesdatoen.
Artikel 8
Udstedende myndigheder i tredjelande
1. Den i artikel 7, stk. 3, omhandlede udstedende myndighed skal:
a) |
være anerkendt som sådan af eksportlandets kompetente myndighed |
b) |
påtage sig at kontrollere angivelser på ægthedscertifikaterne. |
2. Følgende oplysninger skal meddeles Kommissionen:
a) |
navn og adresse og om muligt e-mail- og internetadresse for de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede de i artikel 7 omhandlede ægthedscertifikater |
b) |
prøver på de stempler, som myndighederne anvender |
c) |
de procedurer og kriterier, som den udstedende myndighed anvender, når den skal fastslå, om betingelserne i bilag I er opfyldt. |
Artikel 9
Meddelelser om tredjelande
Når betingelserne i bilag I er opfyldt, offentliggør Kommissionen navnet på den udstedende myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller på en anden hensigtsmæssig måde.
Artikel 10
Kontrol på stedet i tredjelande
Kommissionen kan anmode tredjelandet om at tillade, at Kommissionens repræsentanter, når det er nødvendigt, udfører kontrol på stedet i det pågældende tredjeland. Kontrollen gennemføres sammen med det pågældende tredjelands kompetente myndigheder.
Artikel 11
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) Se side 1 i denne EUT.
(3) EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.
(4) EUT L 115 af 29.4.2008, s. 10.
(5) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.
BILAG I
Betingelser for produkter under det i artikel 1, stk. 1, nævnte toldkontingent
1) |
Udskæringerne stammer fra slagtekroppe af kvier eller tyre på under 30 måneder, der i mindst 100 dage før slagtningen er blevet tildelt et foder, der indeholder mindst 62 % koncentrater og/eller foderkornbiprodukter på fodertørstofbasis, og som opfylder eller overstiger et fordøjeligt energiindhold på over 12,26 megajoules pr. 1 kg tørstof. |
2) |
Kvier og tyre, der tildeles det i nr. 1) beskrevne foder, opfodres i gennemsnit med mindst 1,4 % af den levende kropsvægt pr. dag på tørstofbasis. |
3) |
De slagtekroppe, som udskæringerne stammer fra, vurderes af en af den nationale regering ansat vurderingsmand, der baserer vurderingen og den deraf følgende klassifikation af slagtekroppen på en metode, som den nationale regering har godkendt. Nationalregeringens vurderingsmetode og klassifikationer skal vurdere den forventede slagtekropskvalitet ved brug af en kombination af slagtekroppens modenhed og udskæringernes smagsegenskaber. En sådan vurderingsmetode for slagtekroppen skal omfatte, men ikke være begrænset til, en vurdering af modenhedsegenskaber for farve og tekstur af longissimus dorsi-musklen og ossifikation af knogler og brusk samt en vurdering af forventede smagsegenskaber, herunder en kombination af de diskrete specifikationer for intramuskulær fedt og longissimus dorsi-musklens fasthed. |
4) |
Udskæringerne skal være mærket i overensstemmelse med artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (1). |
5) |
Angivelsen »High Quality Beef« kan være anført på etiketten. |
BILAG II
Angivelser omhandlet i artikel 3, stk. 4
— |
: |
på bulgarsk |
: |
Говеждо/телешко месо с високо качество (Регламент (ЕО) № 620/2009) |
— |
: |
på spansk |
: |
Carne de vacuno de alta calidad [Reglamento (CE) no 620/2009] |
— |
: |
på tjekkisk |
: |
Vysoce jakostní hovězí/telecí maso (nařízení (ES) č. 620/2009) |
— |
: |
på dansk |
: |
Oksekød af høj kvalitet (forordning (EF) nr. 620/2009) |
— |
: |
på tysk |
: |
Qualitätsrindfleisch (Verordnung (EG) Nr. 620/2009) |
— |
: |
på estisk |
: |
Kõrgekvaliteediline veiseliha/vasikaliha (määrus (EÜ) nr 620/2009) |
— |
: |
på græsk |
: |
Βόειο κρέας εκλεκτής ποιότητας [κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 620/2009] |
— |
: |
på engelsk |
: |
High-quality beef/veal (Regulation (EC) No 620/2009) |
— |
: |
på fransk |
: |
Viande bovine de haute qualité [règlement (CE) no 620/2009] |
— |
: |
på italiensk |
: |
Carni bovine di alta qualità [regolamento (CE) n. 620/2009] |
— |
: |
på lettisk |
: |
Augstākā labuma liellopu/teļa gaļa (Regula (EK) Nr. 620/2009) |
— |
: |
på litauisk |
: |
Aukštos kokybės jautiena ir (arba) veršiena (Reglamentas (EB) Nr. 620/2009) |
— |
: |
på ungarsk |
: |
Kiváló minőségű marha-/borjúhús (620/2009/EK rendelet) |
— |
: |
på maltesisk |
: |
Ċanga/vitella ta' kwalità għolja (Regolament (KE) Nru 620/2009) |
— |
: |
på nederlandsk |
: |
Rundvlees van hoge kwaliteit (Verordening (EG) nr. 620/2009) |
— |
: |
på polsk |
: |
Wołowina/cielęcina wysokiej jakości (Rozporządzenie (WE) nr 620/2009) |
— |
: |
på portugisisk |
: |
Carne de bovino de alta qualidade [Regulamento (CE) n.o 620/2009] |
— |
: |
på rumænsk |
: |
Carne de vită/vițel de calitate superioară [Regulamentul (CE) nr. 620/2009] |
— |
: |
på slovakisk |
: |
Vysoko kvalitné hovädzie/teľacie mäso [Nariadenie (ES) č. 620/2009] |
— |
: |
på slovensk |
: |
Visokokakovostno goveje/telečje meso (Uredba (ES) št. 620/2009) |
— |
: |
på finsk |
: |
Korkealaatuista naudanlihaa (asetus (EY) N:o 620/2009) |
— |
: |
på svensk |
: |
Nötkött av hög kvalitet (förordning (EG) nr 620/2009) |
BILAG III
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/31 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 621/2009
af 14. juli 2009
om forbud mod fiskeri efter makrel i afsnit VI, VII, VIII a, VIII b, VIII d og VIII e, V b (EF-farvande), internationale farvande i II a, XII og XIV fra fartøjer, der fører spansk flag
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 26, stk. 4,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 21, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2009. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt. |
(3) |
Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2009 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Det er forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fangster af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Fokion FOTIADIS
Generaldirektør for Maritime Anliggender og Fiskeri
(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(2) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.
(3) EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1.
BILAG
Nr. |
2/T&Q |
Medlemsstat |
Spanien |
Bestand |
MAC/2CX14- |
Art |
Makrel (Scomber scombrus) |
Område |
VI, VII, VIII a, VIII b, VIII d og VIII e, V b (EF-farvande), internationale farvande i II a, XII og XIV |
Dato |
15. juni 2009 |
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Kommissionen
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/33 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 30. juni 2009
om fastlæggelse af en model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
(meddelt under nummer K(2009) 5174)
(EØS-relevant tekst)
(2009/548/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1), særlig artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til direktiv 2009/28/EF skal hver medlemsstat vedtage en national handlingsplan for vedvarende energi. I disse planer skal medlemsstaterne fastsætte deres nationale mål for den andel, som energi fra vedvarende energikilder skal udgøre af forbruget til transport, elektricitet, opvarmning og køling i 2020, idet de tager hensyn til virkningerne for det endelige forbrug af energieffektivitetsforanstaltninger, og de foranstaltninger, der skal træffes for at nå de nationale overordnede mål, herunder samarbejde mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, planlagte statistiske overførsler eller fælles projekter, nationale politikker til at udvikle eksisterende og tilvejebringe nye biomasseressourcer til forskellige anvendelser samt de foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde kravene i artikel 13-19 i direktiv 2009/28/EF. |
(2) |
I henhold til direktiv 2009/28/EF skal Kommissionen senest den 30. juni 2009 fastlægge en model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, som omfatter de minimumskrav, der er fastsat i direktivets bilag VI — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Den model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, som er fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF og anført i denne beslutning, er vedtaget.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2009.
På Kommissionens vegne
Andris PIEBALGS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s 16.
BILAG
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. |
Resumé af den nationale politik for vedvarende energi |
2. |
Det forventede endelige energiforbrug i 2010-2020 |
3. |
Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb |
3.1. |
Nationale overordnede mål |
3.2. |
Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb |
4. |
Foranstaltninger med henblik på at nå målene |
4.1. |
Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder |
4.2. |
Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16 og 17-21 i direktiv 2009/28/EF |
4.2.1. |
Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.2. |
Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.3. |
Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.4. |
Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.5. |
Certificering af installatører (artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.6. |
Udvikling af infrastruktur til elektricitet (artikel 16, stk. 1, og 3-6, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.7. |
Drift af elnettet (artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.8. |
Integrering af biogas i naturgasnettet (artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.9. |
Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (artikel 16, stk. 11, i direktiv 2009/28/EF) |
4.2.10. |
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler — bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF) |
4.3. |
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til produktion af elektricitet |
4.4. |
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling |
4.5. |
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport |
4.6. |
Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse |
4.6.1. |
Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede |
4.6.2. |
Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer) |
4.7. |
Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande |
4.7.1. |
Proceduremæssige aspekter |
4.7.2. |
Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater |
4.7.3. |
Skønnet potentiale for fælles projekter |
4.7.4. |
Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion |
5. |
Vurderinger |
5.1. |
Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport |
5.2. |
Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport |
5.3. |
Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål) |
5.4. |
Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning af gennemførelsen |
Model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi
Ifølge direktiv skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2010 forelægge Kommissionen en national handlingsplan for vedvarende energi. Dette er modellen for disse handlingsplaner. I henhold til artikel 4 i direktiv 2009/28/EF er det obligatorisk at anvende modellen.
Formålet med modellen er at sikre, at de nationale handlingsplaner for vedvarende energi er komplette, omfatter alle de krav, der er fastsat i direktivet, og stemmer overens med hinanden og med de rapporter om direktivets gennemførelse, som medlemsstaterne skal forelægge hvert andet år.
Ved angivelse af oplysninger på modellen er medlemsstaterne forpligtet til at anvende de definitioner, beregningsregler og den terminologi, der er fastlagt i direktiv 2009/28/EF. Medlemsstaterne tilskyndes desuden til at anvende de definitioner, beregningsregler og den terminologi, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (1) .
Yderligere oplysninger kan anføres enten i selve handlingsplanen eller vedlægges som bilag.
Afsnittene i kursiv er beregnet som en hjælp til medlemsstaterne ved udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi. Medlemsstaterne kan slette disse afsnit i den udgave af handlingsplanen, som de sender Kommissionen.
Kommissionen minder hermed medlemsstaterne om, at alle nationale støtteordninger skal opfylde statsstøttereglerne i EF-traktatens artikel 87 og 88. Forelæggelse af den nationale handlingsplan for vedvarende energi træder ikke i stedet for anmeldelse af statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.
1. RESUMÉ AF DEN NATIONALE POLITIK FOR VEDVARENDE ENERGI
Giv en kort beskrivelse af den nationale politik for vedvarende energi og de mål, der er opstillet for politikken (f.eks. vedrørende forsyningssikkerhed og de miljømæssige, økonomiske og sociale fordele) samt de vigtigste strategiske foranstaltninger.
2. DET FORVENTEDE ENDELIGE ENERGIFORBRUG I 2010-2020
I dette afsnit skal medlemsstaterne anføre deres beregning af det udvidede endelige energiforbrug for alle typer energi (fra både vedvarende og konventionelle kilder). Der skal oplyses et samlet skøn og et for hver sektor for perioden frem til 2020.
I beregningerne skal der også tages hensyn til den forventede virkning af de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger, som vedtages i denne periode. Der skal præsenteres et »grundscenarie«, hvori der kun tages højde for de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger, der er vedtaget før 2009. Derudover er der et »udvidet scenarie«, som inddrager alle de foranstaltninger, der er vedtaget efter 2009. De øvrige afsnit af de nationale handlingsprogrammer er baseret på dette udvidede scenarie, hvor der tages hensyn til de effektivitetsforanstaltninger, der træffes efter 2009.
Udtrykket »forbrug til opvarmning og køling« skal forstås som den varme, der er udvundet (solgt), plus det endelige forbrug af alle andre energiprodukter, undtagen elektricitet i slutbrugersektorerne, f.eks. i industrien, husholdningerne, servicesektoren, landbruget, skovbruget og fiskeriet. Begrebet opvarmning og køling omfatter derfor også det endelige energiforbrug til forarbejdning. I det endelige forbrug til opvarmning og køling kan der også indgå elektricitet, men denne elektricitet er regnet med i målet for elektricitet og tages derfor ikke i betragtning her.
Ved beregningen af, om målet for 2020 og det vejledende forløb er overholdt, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, betragtes energiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18 % af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug (4,12 % for Cypern og Malta). De fornødne justeringer foretages i tabellen. Det fremgår af kassen, hvordan beregningen foretages.
KASSE — Hvordan beregnes den øvre grænse for luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug, jf. direktivet om vedvarende energikilder
Antag, at luftfartens andel (AEC — Aviation Energy Consumption) af det samlede udvidede endelige energiforbrug (GFEC — Gross Final Energy Consumption) i land A er X:
X = AEC/GFEC
Antag, at X > 6,18 %
Når det gælder vurderingen af overholdelse, betyder den øvre grænse i dette tilfælde, at
GFECjusteret = GFEC – AEC + AECjusteret
hvor AECjusteret = 0,0618 * GFEC
Med andre ord er
GFECjusteret = GFEC – AEC + 0,0618 * GFEC=
= GFEC - X*GFEC + 0,0618 * GFEC=
= GFEC * (1,0618 - X)
»Justering« som en procentdel af det faktiske GFEC og som en funktion af X er derfor
Justering =(GFEC – GFECjusteret)/GFEC=
= X – 0,0618
NB: For Cypern og Malta anvendes 4,12 % og 0,0412 i stedet for 6,18 % og 0,0618.
Tabel 1
Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i [medlemsstat] i perioden frem til 2020 under hensyntagen til virkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger (2) 2010-2020 (ktoe)
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|||||||
Basisår |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): |
|||||||||||||
Endeligt forbrug til luftfart |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart , jf. artikel 5, stk. 6 (7) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Energiforbrug i alt, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||||||||
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
(Grundscenarie) |
Udvidet scenarie |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern): |
||||||||||||||
Endeligt forbrug til luftfart |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart (7), jf. artikel 5, stk. 6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Energiforbrug i alt, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI OG DET VEJLEDENDE FORLØB
3.1. Nationale overordnede mål
Tabel 2
Nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2005 og 2020 (tal, der skal overføres fra del A i bilag I til direktiv 2009/28/EF):
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
Medlemsstaterne kan vælge at gøre brug af fleksibilitetsforanstaltningerne i artikel 6, 7, 8 og 11 i direktiv 2009/28/EF. Dermed kan de lægge en del af deres eget forbrug af energi fra vedvarende energikilder til andre medlemsstaters mål, eller de kan lægge andre medlemsstaters forbrug af energi fra vedvarende energikilder til deres egne mål. I henhold til artikel 9 og 10 i direktiv 2009/28/EF må de ligeledes medregne fysisk import fra tredjelande af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Eventuelle vurderinger af potentialet for vedvarende energikilder i Deres land kan vedlægges som bilag.
Hvis der på regionalt plan eller for større byer eller energiforbrugende industrisektorer er fastsat mål for vedvarende energikilder, som bidrager til overholdelsen af de nationale mål, kan oplysningerne om disse også vedlægges som bilag.
3.2. Sektormål og det vejledende forløb
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF fastsætte mål for den andel, som energi fra vedvarende energikilder skal udgøre i 2020 i følgende sektorer:
— |
opvarmning og køling |
— |
elektricitet |
— |
transport. |
Målene for de tre sektorer skal, omregnet i forventet volumen (ktoe) og under hensyntagen til eventuelle planlagte fleksibilitetsforanstaltninger, i alt mindst være lig med den forventede mængde energi fra vedvarende energikilder, som svarer til medlemsstaternes mål for 2020 (som oplyst i sidste celle i tabel 2).
Målet for transport skal desuden være foreneligt med kravet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, som fastsætter, at andelen af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til transport mindst skal være 10 %. Det skal dog bemærkes, at den beregning, som foretages for at kontrollere, om målet i artikel 3, stk. 4, er overholdt, er forskellig fra beregningen af transportsektorens bidrag til medlemsstatens nationale overordnede mål for vedvarende energikilder.
Følgende gælder for transportsektorens mål og ikke for det overordnede mål:
— |
Ved beregning af nævneren tages kun benzin og diesel i betragtning. Det betyder, at petroleum/jetbrændstof og bunkerolie ikke må tages i betragtning, (men at diesel til visse tog og visse fartøjer, der sejler på de indre vandveje, må regnes med). |
— |
Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, og cellulose, tæller dobbelt ved beregningen af tælleren. |
— |
Elektricitet fra vedvarende energikilder til elkøretøjer tæller 2,5 gange ved beregningen af tælleren og nævneren. |
Ifølge artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF kan medlemsstaterne ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder og forbrugt i elkøretøjer, vælge at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Fællesskabet eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat, målt to år inden det pågældende år. Til beregning af den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Fællesskabet kan medlemsstaterne anvende de fremtidsscenarier, som udarbejdes af/til Kommissionen (8).
Foruden sektormålene for 2020 skal medlemsstaterne også beskrive den forventede vækst (vejledende forløb) i andelen af energi fra vedvarende energikilder, som forbruges i hver sektor i perioden 2010-2020. Det skal bemærkes, at sektormålene for vedvarende energi forbrugt til elektricitet og opvarmning og køling og de sektorspecifikke vejledende forløb er skøn.
Medlemsstaterne bedes anføre ovennævnte oplysninger i tabel 3.
Ved udfyldning af tabellen bør medlemsstaterne gøre brug af de mere detaljerede beregninger af det forventede forbrug af energi fra vedvarende energikilder, som er nødvendige for at kunne udfylde tabel 9. Beregningstabellerne 4a og 4b tjener som vejledning i, hvordan tabel 3 udfyldes.
Efter direktivet skal medlemsstaterne senest den 31. december 2009 offentliggøre og sende Kommissionen et prognosedokument, hvori de oplyser, om de agter at gøre brug af fleksibilitetsforanstaltningerne. Dette prognosedokument kan lægges til grund for udfyldningen af de relevante dele af tabel 4a. Medlemsstaterne er dog ikke forpligtet til at anvende tallene fra prognosedokumentet i deres handlingsplaner. De kan, hvis de ønsker det, justere deres tal i lyset af de oplysninger, som de øvrige medlemsstater meddeler i deres prognosedokumenter.
Tabel 3
De nationale mål for 2020 og det forventede vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling, elektricitet og transport
(Medlemsstaterne forventes at benytte beregningstabel 4a og 4b som grundlag for tabel 3)
(%) |
||||||||||||
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Vedvarende energikilder til opvarmning og køling (9) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vedvarende energikilder til elektricitet (10) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vedvarende energikilder til transport (11) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vedvarende energikilder i alt (12) (%) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Heraf fra samarbejdsmekanismen (13) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Overskud til samarbejdsmekanismen (13) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Som angivet i del B i direktivets bilag I |
|
|
2011-2012 |
2013-2014 |
2015-2016 |
2017-2018 |
|
2020 |
|
|
S2005 + 20 % (S2020-S2005) |
S2005 + 30 % (S2020-S2005) |
S2005 + 45 % (S2020-S2005) |
S2005 + 65 % (S2020-S2005) |
|
S2020 |
|
Minimumsforløb for vedvarende energikilder (14) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Minimumsforløb for vedvarende energikilder (ktoe) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 4a
Tabel for beregning af hver enkelt sektors bidrag til de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug
(ktoe) |
||||||||||||||
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 4b
Tabel for beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren
(ktoe) |
||||||||||||||
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT NÅ MÅLENE
4.1. Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Tabel 5
Oversigt over alle politikker og foranstaltninger
Foranstaltningens navn og reference |
Foranstaltningens art (18) |
Forventet resultat (19) |
Målgruppe og/eller målaktivitet (20) |
Eksisterende eller planlagt |
Foranstaltningens start- og slutdato |
1. |
|
|
|
|
|
2. |
|
|
|
|
|
3. |
|
|
|
|
|
… |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4.2. Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16 og 17-21 i direktiv 2009/28/EF
4.2.1. Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF)
Ved besvarelsen af nedenstående spørgsmål bedes medlemsstaterne gøre rede for de gældende nationale, regionale og lokale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter. Hvis der er behov for at tage yderligere skridt til at sikre, at procedurerne står i rimeligt forhold til målet og er nødvendige, bedes medlemsstaterne desuden gøre rede for eventuelle planlagte revisioner og de forventede resultater og oplyse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at gennemføre disse revisioner. Hvis oplysningerne er specifikke for en bestemt teknologi, anføres dette. Hvis de regionale/lokale myndigheder spiller en væsentlig rolle, uddybes den nærmere.
a) |
Liste over de gældende nationale og i givet fald regionale retsforskrifter vedrørende godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer og de regler om fysisk planlægning, der gælder for anlæg og den tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastruktur: |
b) |
Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området: |
c) |
Revision med henblik på at træffe foranstaltninger som beskrevet i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF foretages senest den: (dato) |
d) |
Resumé af de nuværende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant): |
e) |
Er der konstateret unødvendige hindringer eller uforholdsmæssige krav i forbindelse med de godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og de tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter? I bekræftende fald hvilke? |
f) |
På hvilket forvaltningsniveau (lokalt, regionalt eller nationalt) ligger ansvaret for at godkende, certificere og udstede licenser til anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, og for den fysiske planlægning? (Hvis det afhænger af, hvilken type anlæg der er tale om, bedes dette anført). Er ansvaret fordelt på flere niveauer, gøres der rede for, hvordan det koordineres mellem de forskellige niveauer. Hvordan vil koordineringen mellem de forskellige ansvarlige myndigheder blive forbedret i fremtiden? |
g) |
Hvordan sikres det, at ansøgere har adgang til fyldestgørende oplysninger om behandlingen af ansøgninger om godkendelse, certificering og udstedelse af licens og om støtte? Hvilke oplysninger og hvilken hjælp får potentielle ansøgere på selve ansøgningsformularen? |
h) |
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at lette den horisontale koordinering mellem de forskellige administrative organer, der er ansvarlige for de enkelte dele af tilladelsen? Hvor mange trin omfatter proceduren, før man får den endelige godkendelse/tilladelse/licens? Koordineres alle disse trin centralt? Får ansøgerne i forvejen besked om, hvor lang tid det vil tage at behandle en ansøgning? Hvor lang tid tager det i gennemsnit at nå til en afgørelse om en ansøgning? |
i) |
Tages der i forbindelse med godkendelsesprocedurerne hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige teknologier for vedvarende energi? Hvis ja, bedes De beskrive hvordan. Hvis nej, bedes De oplyse, om der er planer om at tage sådanne hensyn i fremtiden? |
j) |
Findes der særlige procedurer, f.eks. forenklede anmeldelsesprocedurer for decentraliserede småanlæg (f.eks. solfangere eller biomassekedler i bygninger)? I bekræftende fald, hvilke? Er der offentlig adgang til reglerne? Hvor offentliggøres de? Er der planer om at indføre sådanne forenklede anmeldelsesprocedurer på et senere tidspunkt? Hvis ja, bedes De oplyse, hvilke anlæg/systemer de vil gælde for. (Er det muligt at foretage nettomåling)? |
k) |
Hvor offentliggøres der oplysninger om de gebyrer, der opkræves i forbindelse med ansøgninger om godkendelse/tilladelse/licens til nye anlæg? Er de pågældende gebyrer knyttet til de administrative omkostninger, der er forbundet med at udstede sådanne tilladelser/licenser? Er der planer om at tage gebyrerne op til revision? |
l) |
Findes der officielle retningslinjer for de lokale og regionale administrative organer, når det gælder planlægning, design, opførelse og renovering af industri- eller boligområder med henblik på installering af udstyr og systemer til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet og opvarmning og køling, herunder fjernvarme og fjernkøling? Hvis der ikke findes sådanne officielle retningslinjer, eller hvis disse ikke er fyldestgørende, hvordan og hvornår vil der bliver rettet op på denne mangel. |
m) |
Findes der særlige uddannelsestiltag/kurser for sagsbehandlere, der varetager procedurerne for godkendelse, certificering og udstedelse af licens til nye anlæg til vedvarende energi? |
4.2.2. Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)
a) |
Skal teknologier til vedvarende energi opfylde visse kvalitetsnormer for at kunne komme i betragtning til støtte? I bekræftende fald, hvilke teknologier og hvilke normer? Findes der nationale eller regionale normer, der går videre end EU-normerne? |
4.2.3. Bygninger (artikel 13, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)
Bemærk, at elforsyning fra det nationale net ikke må regnes med i oplysningerne om væksten i anvendelsen af vedvarende energi i bygninger. Det drejer sig her om at øge den lokale forsyning med varme og/eller elektricitet til individuelle bygninger. Den direkte forsyning af bygninger med varme/køling fra fjernvarme og fjernkøling må gerne regnes med.
a) |
Henvis til eventuelle gældende nationale og regionale lovbestemmelser, og giv en oversigt over den lokale lovgivning til fremme af vedvarende energi i byggesektoren: |
b) |
Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området: |
c) |
Eventuel revision af bestemmelserne den: (dato) |
d) |
Oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt plan: |
e) |
Indeholder byggeforskrifterne og -reglementerne krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder? Hvilke krav gælder der, og i hvilke geografiske områder? (Giv en oversigt). Beskriv, hvilke foranstaltninger der er indbygget i disse reglementer for at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren, vokser? Er der planer om en eventuel revision af disse krav/foranstaltninger? |
f) |
Hvor meget forventes andelen af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren at stige i perioden frem til 2020? (De bedes så vidt muligt angive prognoserne særskilt for beboelsesejendomme (enfamiliehuse, flerfamiliehuse) og erhvervsejendomme, offentlige ejendomme og industriejendomme. (Det er tilladt at benytte en tabel til besvarelse af spørgsmålet (tabel 6 nedenfor)). Oplysningerne kan gives for hvert år eller for udvalgte år. Forbruget af energi fra vedvarende energikilder til både opvarmning og køling og elektricitet skal medregnes). Tabel 6 Forventet andel af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren
|
g) |
Har man overvejet at indføre krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye og nyrenoverede bygninger? I bekræftende fald anføres det, hvilket niveau dette minimum er fastsat til. I modsat fald gøres der rede for, hvordan det inden 2015 vil blive undersøgt, om en sådan politikmulighed er hensigtsmæssig. |
h) |
Beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at offentlige bygninger på nationalt, regionalt og lokalt plan fra 2012 og fremefter kommer til at danne forbillede ved at anvende anlæg til vedvarende energi eller ved at overholde standarderne for nulenergibygninger. (Der skal tages hensyn til kravene i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne). |
i) |
Hvad gøres der for at fremme anvendelsen i bygninger af effektive teknologier til vedvarende energi? (F.eks. foranstaltninger vedrørende biomassekedler, varmepumper, udstyr til termisk solenergi, som opfylder miljømærkekravene og andre normer, der er fastsat på nationalt plan eller EU-plan (jf. artikel 16, stk. 6)). |
4.2.4. Bestemmelser om oplysning (artikel 14, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2009/28/EF)
Gør rede for aktuelle og planlagte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, eventuelle ændringer heraf og de forventede resultater. Medlemsstaterne bør også oplyse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at føre kontrol med kampagnerne og evaluere resultaterne. Hvis de regionale/lokale myndigheder spille en vigtig rolle, bedes De kort gøre rede for den.
a) |
Henvis til den gældende nationale eller regionale lovgivning (hvis den findes) vedrørende oplysningskravet i artikel 14 i direktiv 2009/28/EF: |
b) |
Oplys, hvilke myndigheder der har ansvaret for at formidle oplysninger på nationalt, regionalt og lokalt plan: |
c) |
Giv en oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant): |
d) |
Hvilke foranstaltninger er der truffet for gøre oplysninger tilgængelige for alle de relevante aktører (forbrugere, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af det relevante udstyr og køretøjer) om foranstaltninger til støtte for anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport. Hvem har ansvaret for at formidle disse oplysninger og sørge for, at de er fyldestgørende? Findes der særlige oplysningskilder afpasset efter målgruppen, f.eks. slutbrugere, entreprenører, ejendomsadministratorer og -mæglere, installatører, arkitekter, landmænd, leverandører af udstyr til vedvarende energi og de offentlige forvaltninger? Gennemføres der i øjeblikket oplysningskampagner, eller findes der permanente informationscentre? Er der planer om sådanne i fremtiden? |
e) |
Hvem har ansvaret for at offentliggøre oplysninger om nettofordele og omkostninger ved udstyr og systemer, der anvender vedvarende energikilder til opvarmning og køling og elektricitet, og deres energieffektivitet? (Er det leverandøren af udstyret eller systemet, et offentligt organ eller en anden part)? |
f) |
Hvilken rådgivning får planlæggere og arkitekter, således at de er i stand til behørigt at overveje den optimale kombination af vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme og fjernkøling ved planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelsesområder? Hvem har ansvaret for denne rådgivning? |
g) |
Beskriv de nuværende og planlagte informations- og bevidstgørelsesforanstaltninger eller uddannelsesprogrammer, som har til formål at orientere borgerne om fordelene og de praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Hvilken rolle spiller de regionale og lokale aktører i udformningen og forvaltningen af disse programmer? |
4.2.5. Certificering af installatører (artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)
a) |
Henvis til den gældende nationale og/eller regionale lovgivning (hvis en sådan findes), som vedrører de krav om certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF: |
b) |
Hvilket eller hvilke organer er ansvarlige for senest i 2012 at oprette certificerings-/kvalificeringsordninger for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper? |
c) |
Findes der allerede sådanne certificerings-/kvalificeringsordninger? I bekræftende fald beskrives de. |
d) |
Er oplysningerne om disse ordninger gjort offentligt tilgængelige? Offentliggøres der lister over certificerede eller kvalificerede installatører? I bekræftende fald oplyses det, hvor de findes. Anerkendes andre ordninger som svarende til den nationale/regionale ordning? |
e) |
Giv en oversigt over de nuværende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant): |
4.2.6. Udvikling af infrastruktur til elektricitet (artikel 16, stk. 1, og stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF)
Medlemsstaterne skal foruden den nuværende situation og den gældende lovgivning beskrive kommende foranstaltninger, planlagte ændringer og forventede resultater og oplyse, hvilket/hvilke organer der er ansvarlige.
a) |
Henvis til den gældende nationale lovgivning, som vedrører kravene om energinet (artikel 16): |
b) |
Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionsnettene udvikles, således at man kan integrere den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der er fastsat som mål, samtidig med at elforsyningsnettets pålidelighed opretholdes? Hvordan tages der højde for dette krav i forbindelse med transmissions- og distributionssystemoperatørernes regelmæssige/periodiske netplanlægning? |
c) |
Hvilken rolle vil intelligente net, it-redskaber og lagringsfaciliteter spille? Hvordan sikres deres udvikling? |
d) |
Er der planer om øget sammenkobling med nabolandene? I bekræftende fald oplyses det, hvilke samkøringslinjer og hvilken kapacitet der er tale om, og hvornår disse tiltag gennemføres. |
e) |
Hvad er der gjort for at fremskynde procedurerne for godkendelse af netinfrastruktur? Beskriv den aktuelle situation og oplys, hvor lang tid det i gennemsnit tager at få en godkendelse. Hvordan kan denne situation forbedres? (Henvis til den nuværende situation, den gældende lovgivning, konstaterede flaskehalse og eventuelle planer om at strømline proceduren med angivelse af en tidsplan for gennemførelsen og beskriv de forventede resultater). |
f) |
Hvordan koordineres godkendelser til netinfrastruktur med de øvrige administrative planlægningsprocedurer? |
g) |
Gives der prioriteret tilslutning eller reserverede tilslutningsmuligheder for nye anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder? |
h) |
Er der tilfælde, hvor anlæg til vedvarende energi, der er klar til blive tilsluttet nettet, ikke er blevet det endnu som følge af begrænset netkapacitet? I bekræftende fald oplyses det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at løse dette problem, og hvornår problemet forventes løst. |
i) |
Har transmissions- og distributionssystemoperatørerne udarbejdet og offentliggjort regler om deling af omkostningerne ved tekniske tilpasninger af nettet? I bekræftende fald oplyses det, hvor disse regler er offentliggjort. Hvordan sikres det, at disse regler bygger på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier? Findes der særlige regler for producenter i randområder og tyndt befolkede områder? (Reglerne om, hvem der skal bære omkostningerne skal fastlægge, hvilke omkostninger der bæres af den producent, der ønsker at blive tilsluttet nettet, og hvilke omkostninger der bæres af transmissions- og distributionssystemoperatøren. Reglerne om viderefordeling af omkostningerne skal fastlægge, hvordan de nødvendige omkostninger skal viderefordeles mellem de producenter, der tilsluttes efterfølgende, og som drager fordel af de samme netforstærkninger eller nye nettilslutninger). |
j) |
Beskriv, hvordan omkostningerne i forbindelse med tilslutning og teknisk tilpasning af nettet fordeles mellem producenterne og/eller transmissions- og/eller distributionssystemoperatørerne. Hvordan sikrer transmissions- og distributionssystemoperatørerne sig et afkast af disse investeringsomkostninger? Er der planer om at ændre på disse regler om omkostningsdeling på et senere tidspunkt? Hvilke ændringer er der planlagt, og hvilke resultater forventes der? (Der er flere muligheder for, hvordan nettilslutningsomkostningerne kan fordeles. Medlemsstaterne vil sandsynligvis vælge en eller en kombination af disse. Den første mulighed er, at operatøren af det anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, bærer flere af de omkostninger, der er forbundet med nettilslutningen (selve tilslutningen og forstærkning og udbygning af elnettet). Den anden mulighed er, at operatøren kun bærer tilslutningsomkostningerne, og at de omkostninger, der er forbundet med forstærkning og udbygning af elnettet dækkes af de tariffer, som forbrugerne betaler. Den tredje mulighed er at lade alle omkostningerne dække via nettarifferne). |
k) |
Findes der regler for, hvordan omkostningerne fordeles mellem oprindeligt og senere tilsluttede producenter? Hvis ikke, hvordan tages der så hensyn til fordelene for de senere tilsluttede producenter? |
l) |
Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne giver nye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, de nødvendige oplysninger om omkostningerne, den nøjagtige tidsplan for behandling af deres ansøgning og en vejledende tidsplan for nettilslutningen? |
4.2.7. Drift af elnettet (artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF)
a) |
Hvordan sikrer transmissions- og distributionssystemoperatørerne, at der distribueres elektricitet fra vedvarende energikilder? Gives der prioriteret eller garanteret adgang til nettet? |
b) |
Hvordan sikres det, at transmissionssystemoperatørerne ved lastfordelingen mellem elproduktionsanlæg giver forrang til anlæg, der bruger vedvarende energikilder? |
c) |
Hvilke net- og markedsrelaterede driftsforanstaltninger træffes der for at sikre, at elektricitet fra vedvarende energikilder ikke begrænses unødvendigt? Hvilke foranstaltninger er der planlagt, og hvornår forventes de gennemført? (Markeds- og netkoncepter, der gør det muligt at integrere forskellige kilder, kan omfatte følgende: mere tidstro handel (dvs. skift fra næste-dags- til samme-dagsprognoser og generatoromstilling), sammenlægning af markedsområder, sikring af tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og handel på tværs af grænserne, øget samarbejde mellem systemoperatører i tilgrænsende områder, bedre kommunikations- og kontrolværktøjer, forvaltning og aktiv deltagelse i markederne på efterspørgselssiden (ved hjælp af tovejskommunikationssystemer — intelligent måling), mere decentral produktion og lagring af el hos forbrugerne (f.eks. i elbiler) og aktiv forvaltning af distributionsnettene (intelligente net)). |
d) |
Er Energitilsynet bekendt med disse foranstaltninger? Har Energitilsynet beføjelser til at overvåge og håndhæve gennemførelsen af disse foranstaltninger? |
e) |
Er de anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, integreret i elmarkedet? I bekræftende fald beskrives hvordan. Hvilke forpligtelser er der forbundet med deltagelsen i elmarkedet? |
f) |
Hvilke regler gælder der for opkrævning af transmissions- og distributionstariffer hos producenter, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder? |
4.2.8. Integrering af biogas i naturgasnettet (artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv 2009/28/EF)
a) |
Hvordan sikres det, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer ikke diskriminerer gas fra vedvarende energikilder? |
b) |
Er det blevet undersøgt, om der er behov for at udvide gasnetinfrastrukturen for at fremme integreringen af gas fra vedvarende energikilder? Hvad blev resultatet? Hvis ikke, er der planer om at foretage en sådan undersøgelse? |
c) |
Er de tekniske regler for nettilslutning og tilslutningstarifferne for biogas blevet offentliggjort? Hvor offentliggøres de? |
4.2.9. Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (artikel 16, stk. 11, i direktiv 2009/28/EF)
a) |
Forelæg en vurdering af behovet for ny infrastruktur til produktion af fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå målet for 2020. Er der på grundlag af denne vurdering planer om at fremme denne infrastruktur? Hvilket bidrag forventes store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi at yde til fjernvarme og fjernkøling? |
4.2.10. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler — bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF)
I dette afsnit af de nationale handlingsplaner skal medlemsstaterne beskrive deres fremtidige strategi med henblik på at overholde bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og deres ordninger for kontrol af, om disse kriterier overholdes.
a) |
Hvordan vil bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler blive gennemført på nationalt plan? (Er der planer om lovgivning til gennemførelse af disse kriterier? Hvilken institutionel struktur bliver der tale om?) |
b) |
Hvordan sikres det, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tæller med i det nationale mål for vedvarende energikilder eller forpligtelsen til at anvende vedvarende energikilder, og/eller som kan komme i betragtning til finansiel støtte, overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, i direktiv 2009/28/EF? (Vil en national institution/et nationalt organ få ansvaret for at kontrollere, om disse kriterier overholdes?) |
c) |
Hvis dette er tilfældet, bedes De oplyse, om denne institution/dette organ allerede eksisterer. I bekræftende fald oplyses det, hvilken institution/hvilket organ der er tale om. I modsat fald oplyses det, hvornår denne institution/dette organ vil blive oprettet. |
d) |
Oplys, om der findes nationale love om arealanvendelse og et nationalt matrikelregister, der kan anvendes til kontrol af, om artikel 17, stk. 3-5, i direktiv 2009/28/EF overholdes. Hvor kan de økonomiske aktører finde disse oplysninger? (Oplys, hvilke regler der gælder for de forskellige arealer, og hvordan der skelnes mellem deres status, f.eks. om der er tale om biodiversitetsarealer, beskyttede arealer osv. Anfør desuden den nationale myndighed, der har ansvaret for at føre tilsyn med matrikelregistret og ændringer i arealstatus). |
e) |
Hvad angår de beskyttede arealer, oplyses det, hvilken national, EU- eller international ordning de er beskyttet i henhold til. |
f) |
Hvordan ændres arealstatus? Hvem fører tilsyn med og rapporterer på nationalt plan om ændringer i arealstatus? Hvor ofte ajourføres matrikelregistret (månedligt, årligt eller andet)? |
g) |
Hvordan sikres det, at kravene i artikel 17, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF om god landbrugs- og miljømæssig praksis og de øvrige krydsoverensstemmelseskrav overholdes og kontrolleres på medlemsstatsniveau? |
h) |
Har Danmark til hensigt at udarbejde frivillige »certificeringsordninger« for biobrændstoffer og flydende biobrændsler som omhandlet i artikel 18, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF? I bekræftende fald, hvilke? |
4.3. Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til produktion af elektricitet
Støtteordningerne kan være lovfæstede og omfatte mål og/eller forpligtelser. De kan tage sigte på finansiel støtte til investeringer i eller drift af et anlæg. Der kan ligeledes være tale om bløde foranstaltninger, som f.eks. oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og uddannelsestiltag. Eftersom de bløde foranstaltninger er beskrevet ovenfor, bør denne vurdering handle om de lovfæstede og de finansielle foranstaltninger.
Giv en detaljeret beskrivelse af de gældende foranstaltninger med henvisning til den retsakt, de er indført ved, og oplys start- og slutdato. Beskriv desuden, hvilke virkninger foranstaltningerne har haft, om de vil blive ændret, eller om der er planer om nye foranstaltninger. (Angiv i givet fald, hvornår disse vil blive gennemført). Hvilke resultater forventes der?
Lovfæstede foranstaltninger
De lovfæstede foranstaltninger kan omfatte mål og forpligtelser. Hvis dette er tilfældet, beskrives de nærmere:
a) |
Henvis til retsgrundlaget for disse forpligtelser/mål: |
b) |
Er der fastsat teknologispecifikke mål? |
c) |
Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. teknologi)? |
d) |
Hvem skal opfylde forpligtelserne? |
e) |
Hvilke konsekvenser har manglende opfyldelse af forpligtelserne? |
f) |
Kontrolleres det, om forpligtelserne opfyldes? |
g) |
Er der mulighed for at ændre forpligtelserne/målene? |
Finansiel støtte
Finansiel støtte kan ydes på flere måder. Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte finansiel støtte til investeringer, kapitaltilskud, lavt forrentede lån, afgiftsfritagelser eller -lempelser, refusion af afgifter, udbudsordninger, forpligtelser vedrørende vedvarende energikilder med eller uden grønne certifikater (omsættelige grønne certifikater), faste afregningstariffer, afregningspræmier og frivillige ordninger.
Giv en udførlig beskrivelse af hver enkelt støtteordning ved at svare på følgende spørgsmål:
a) |
Hvad er navnet på ordningen? Giv en kort beskrivelse af den. |
b) |
Er det en frivillig eller obligatorisk ordning? |
c) |
Hvem forvalter den? (Gennemførelsesorgan, overvågningsmyndighed) |
d) |
Hvilke skridt er der taget for at stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at nå det nationale mål? |
e) |
Hvordan tager ordningen hensyn til spørgsmålet om sikkerhed og pålidelighed på langt sigt? |
f) |
Tages ordningen regelmæssigt op til revision? Hvilke feedback- eller justeringsmekanismer findes der? Hvad er der gjort for at optimere ordningen indtil nu? |
g) |
Er støtten differentieret alt efter, hvilken teknologi der er tale om? |
h) |
Hvilke virkninger forventes ordningen at få for energiproduktionen? |
i) |
Stilles der krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier? |
j) |
Er der tale om en eksisterende foranstaltning? Hvilken national retsakt reguleres ordningen ved? |
k) |
Er der tale om en planlagt ordning? Hvornår iværksættes den? |
l) |
Hvor længe gælder ordningen (start- og slutdato)? |
m) |
Er der fastsat minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydes støtte til? |
n) |
Kan et projekt drage fordel af flere støtteordninger? Hvilke støtteordninger kan kumuleres? |
o) |
Findes der regionale/lokale ordninger? I bekræftende fald beskrives disse ved at besvare ovenstående spørgsmål. |
Særlige spørgsmål vedrørende finansiel støtte til investeringer:
a) |
Hvilken form for støtte yder ordningen? (subsidier, kapitaltilskud, lavt forrentede lån, afgiftsfritagelser eller -lempelser, refusion af afgifter). |
b) |
Hvem kan komme i betragtning til støtten? Er støtten forbeholdt bestemte teknologier? |
c) |
Foregår modtagelsen af ansøgninger og bevillingen af støtten løbende eller periodevis? Hvis indkaldelsen af ansøgninger foregår periodevis, bedes De gøre rede for, hvor ofte dette finder sted, og hvilke betingelser der gælder. |
Særlige spørgsmål vedrørende omsættelige certifikater:
a) |
Er der krav om, at elektricitet fra vedvarende energikilder skal udgøre en bestemt andel af det samlede elforbrug? |
b) |
Hvem skal opfylde dette krav? |
c) |
Findes der en teknologispecifik differentiering? |
d) |
Hvilke teknologier omfatter ordningen? |
e) |
Er det tilladt at handle internationalt med certifikaterne? På hvilke betingelser? |
f) |
Er der fastsat en minimumspris? |
g) |
Er der fastsat sanktioner for manglende opfyldelse af betingelserne? |
h) |
Hvad er gennemsnitsprisen for certifikaterne? Offentliggøres prisen? Hvor? |
i) |
Hvordan er handelssystemet for certifikaterne indrettet? |
j) |
Hvor længe kan et anlæg deltage i ordningen? |
Særlige spørgsmål vedrørende faste afregningstariffer:
a) |
På hvilke betingelser kan man få en fast afregningstarif? |
b) |
Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året eller installeret kapacitet der kan komme i betragtning til tariffen? |
c) |
Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke tariffer gælder der for hver teknologi? |
d) |
Findes der andre kriterier for differentiering af tarifferne? |
e) |
Hvor længe gælder den faste afregningstarif for? |
f) |
Giver ordningen mulighed for justering af tariffen? |
Særlige spørgsmål vedrørende afregningspræmier:
a) |
På hvilke betingelser kan man få disse præmier? |
b) |
Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året eller installeret kapacitet der kan komme i betragtning til præmierne? |
c) |
Er præmierne et alternativ til den faste afregningstarif? |
d) |
Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke præmier gælder der for de enkelte teknologier? |
e) |
Er der fastsat et minimums- og/eller et maksimumsbeløb for præmierne? Angiv nærmere. |
f) |
Hvor længe gælder præmierne for? |
g) |
Giver præmieordningen mulighed for justering af tariffen? |
Særlige spørgsmål vedrørende udbud:
a) |
Hvor ofte offentliggøres der udbud og i hvilket omfang? |
b) |
For hvilke teknologier? |
c) |
Indgår denne ordning som led i netudviklingen? |
4.4. Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling
De bedes følge samme fremgangsmåde og besvare de samme spørgsmål som i punkt 4.3. Derudover bedes De besvare følgende spørgsmål:
a) |
Hvordan tilpasses støtteordningerne for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, således at de også fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder til kraftvarmeproduktion? |
b) |
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til fjernvarme og fjernkøling? |
c) |
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling i lille skala? |
d) |
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling i industriel skala? |
4.5. Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport
De bedes følge samme fremgangsmåde og besvare de samme spørgsmål som i punkt 4.3. De bedes skelne mellem de forskellige former for transport (vejtransport og anden transport over land). Derudover bedes De besvare følgende spørgsmål:
a) |
Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. brændstoftype eller teknologi)? |
b) |
Differentieres støtten afhængigt af, hvilken type brændstof eller teknologi der anvendes? Ydes der særlig støtte for biobrændstoffer, som opfylder kriterierne i direktivets artikel 21, stk. 2? |
4.6. Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse
Biomasse vil kunne spille en vigtig rolle som primær energikilde i alle tre sektorer: opvarmning og køling, elektricitet og transport. Medlemsstaternes strategi for biomasse er af afgørende betydning for planlægningen af biomassens rolle i energiforbruget og samspillet med andre sektorer. Medlemsstaterne opfordres derfor til at vurdere deres indenlandske potentiale og se på, hvordan der kan skaffes nye indenlandske og importerede biomasseressourcer. De bør også undersøge indvirkningen på og samspillet med andre sektorer, som f.eks. fødevare- og foderindustrien, papir- og papirmasseindustrien, byggesektoren, møbelindustrien osv.
4.6.1. Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede
I dette afsnit bedes medlemsstaterne forelægge en vurdering af de indenlandske forsyninger af biomasse og behovet for import.
Der bør skelnes mellem biomasse fra A) skovbruget — 1) direkte forsyninger og 2) indirekte forsyninger; B) fra landbruget og fiskeriet — 1) direkte forsyninger og 2) biprodukter/forarbejdede afgrøder; og C) fra affald — 1) den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald, 2) den bionedbrydelige del af fast industriaffald og 3) slam fra rensningsanlæg. Der kræves oplysninger om de første underkategorier, mens det er frivilligt, om man vil give mere detaljerede oplysninger. De samlede tal skal dog afspejle følgende opdeling, og oplysningerne skal anføres i de enheder, der fremgår af tabel 7. Der skal gives oplysninger om import (fra EU og tredjelande) og eksport (til EU og tredjelande, hvis muligt).
Bemærk at træflis, briketter og piller enten kan være direkte eller indirekte forsyninger fra skovbruget. Hvis der gives oplysninger om piller i tabellen, bør det specificeres, om råstofferne stammer fra direkte eller indirekte forsyninger.
Hvad angår biogas og biobrændstoffer, er det mængden af råstoffer, der skal anføres i tabel 7, og ikke mængden af forarbejdede produkter. Ved import og eksport er det vanskeligere at bestemme mængden af biomasseråstoffer til biobrændstoffer, og det kan derfor være nødvendigt at angive skøn. Hvis oplysningerne om import gives på grundlag af importen af biobrændstoffer, skal dette fremgå.
Tabel 7
Biomasseforsyninger i 2006
Oprindelsessektor |
|
Indenlandske ressourcer (21) |
Import |
Eksport |
Nettomængde |
Primær energiproduktion (ktoe) |
||||||||||||||||||
EU |
Tredjelande |
EU/tredjelande |
||||||||||||||||||||||
|
Heraf: |
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier:
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier:
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
Heraf: |
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier:
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier:
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
Heraf: |
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
Gør rede for den omregningsfaktor/beregningsmetode, der er anvendt til omregning af de tilstedeværende ressourcer til primærenergi.
Specificer, hvilket grundlag der er anvendt til beregning af mængden af den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald.
I tabel 7a angives et skøn over bidraget til energiproduktion fra biomasse i 2015 og 2020. (Anvend samme kategorier som i tabel 7).
Tabel 7a
Skøn over indenlandske biomasseforsyninger i 2015 og 2020
Oprindelsessektor |
2015 |
2020 |
|||||||
Forventede indenlandske ressourcer |
Primær energiproduktion (ktoe) |
Forventede indenlandske ressourcer |
Primær energiproduktion (ktoe) |
||||||
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
Hvilken rolle forventes det, at importeret biomasse kommer til at spille i perioden frem til 2020? Oplys de forventede mængder (ktoe) og mulige importlande.
Foruden ovennævnte oplysninger bedes De gøre rede for omfanget af landbrugsarealer, der i øjeblikket anvendes til dyrkning af energiafgrøder:
Tabel 8
Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder (2006)
(ha) |
|||
Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder |
Areal |
||
|
|
||
|
|
4.6.2. Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer)
Tilvejebringelse af nye biomasseressourcer
a) |
Angiv omfanget af forringede arealer. |
b) |
Angiv omfanget af uudnyttede landbrugsarealer. |
c) |
Er der påtænkt foranstaltninger, som skal tilskynde til anvendelsen af uudnyttede landbrugsarealer og forringede jorder til energiafgrøder? |
d) |
Er der planer om at anvende de primære råstoffer, der allerede er adgang til (f.eks. husdyrgødning), til produktion af energi? |
e) |
Findes der en specifik strategi til at fremme produktion og anvendelse af biogas? Hvilke anvendelser tilskyndes der til (lokale, fjernvarme, biogasnet, integration i naturgasnettet)? |
f) |
Er der planer om foranstaltninger, der skal forbedre skovforvaltningen med henblik på at udvinde mest mulig biomasse fra skovene på en bæredygtig måde? (23) Hvordan vil skovforvaltningen blive forbedret for at opnå større vækst? Findes der foranstaltninger, der tager sigte på størst mulig udvindelse af den eksisterende biomasse, som allerede kan iværksættes? |
Konsekvenserne for andre sektorer:
a) |
Vil konsekvenserne af anvendelsen af biomasse til energiformål for andre sektorer, der er baseret på landbrug og skovbrug, blive overvåget? Hvordan? Hvilke konsekvenser er der tale om? (Hvis det er muligt, kvantificeres oplysningerne). Er der planer om at overvåge konsekvenserne i fremtiden? |
b) |
Hvilken udvikling forventes der i andre sektorer, der er baseret på landbrug og skovbrug, som kan få indflydelse på den energimæssige udnyttelse? (Kan det f.eks. tænkes, at større effektivitet/produktivitet øger eller mindsker mængden af biprodukter, som kan anvendes til produktion af energi)? |
4.7. Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande
Her gøres der rede for den forventede anvendelse af samarbejdsmekanismer medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Disse oplysninger skal være baseret på det prognosedokument, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF.
4.7.1. Proceduremæssige aspekter
a) |
Giv en detaljeret beskrivelse af de nationale procedurer, der er indført, eller som vil blive indført med henblik på at tilrettelægge statistiske overførsler eller fælles projekter (med angivelse af de ansvarlige organer og kontaktoplysninger). |
b) |
Gør rede for, hvordan private enheder kan stille forslag til og deltage i fælles projekter enten med andre medlemsstater eller med tredjelande. |
c) |
Oplys, hvilke kriterier der lægges til grund for en beslutning om statistiske overførsler eller fælles projekter. |
d) |
Hvilke mekanismer tages der i brug for at få andre interesserede medlemsstater til at deltage i et fælles projekt? |
e) |
Er Danmark villig til at deltage i fælles projekter med andre medlemsstater? Hvor meget installeret kapacitet/el- eller varmeproduktion om året påtænkes det at støtte? Hvordan vil sådanne projekter blive støttet? |
4.7.2. Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater
De bedes anføre oplysningerne i tabel 9.
4.7.3. Skønnet potentiale for fælles projekter
a) |
I hvilke sektorer i Danmark er der mulighed for at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder med henblik på fælles projekter? |
b) |
Er det fastlagt, hvilken teknologi der skal anvendes? Hvor stor skal den installerede kapacitet/el- eller varmeproduktion være om året? |
c) |
Hvordan udpeges områder til fælles projekter? (Kan lokale og regionale myndigheder eller projektledere anbefale placering? Eller kan ethvert projekt deltage uanset beliggenhed)? |
d) |
Har De kendskab til mulighederne for fælles projekter i andre medlemsstater eller i tredjelande? (I hvilken sektor? Hvor stor en kapacitet? Hvilken støtte er der planlagt? For hvilke teknologier?) |
e) |
Foretrækkes det at støtte teknologier frem for andre? I bekræftende fald, hvilke? |
4.7.4. Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion
De bedes anføre oplysningerne i tabel 9.
Tabel 9
Forventet overskudsproduktion/eller underskud [i medlemsstaten] (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til/fra andre medlemsstater
(ktoe) |
|||||||||||
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Skønnet overskud som angivet i prognosedokumentet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skønnet overskud som angivet i den nationale handlingsplan for vedvarende energi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skønnet underskud som angivet i prognosedokumentet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skønnet underskud som angivet i den nationale handlingsplan for vedvarende energi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5. VURDERINGER
5.1. Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport
Der angives et skøn for den andel, som hver enkelt energiteknologi bidrager med til opfyldelsen af det vejledende forløb og 2020-målene for anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport, idet der gøres rede for et eventuelt fremtidsscenarie, uden dog nødvendigvis at fastsætte teknologimål eller -forpligtelser.
I elektricitetssektoren oplyses både den forventede (akkumulerede) installerede kapacitet (i MW) og årsproduktion (i GWh) pr. teknologi. Når det gælder vandkraft, skelnes der mellem anlæg med mindre end 1MW installeret kapacitet, anlæg med 1-10 MW installeret kapacitet og anlæg med mere end 10 MW installeret kapacitet. Når det gælder solenergi, skal bidragene fra solcelleanlæg og fokuserende solfangere anføres separat. Oplysningerne for vindkraft anføres separat for land- og havbaserede vindmølleparker. For biomasse anføres bidragene separat for fast, gasformig og flydende biomasse til elektricitet.
Ved vurderingen af bidraget til opvarmning og køling angives der skøn for både installeret kapacitet og produktion for geotermisk energi, solenergi, varmepumper og biomasseteknologier, idet der for sidstnævnte angives skøn for følgende underkategorier: fast, gasformig og flydende biomasse. Der skal desuden angives et skøn over bidraget fra fjernvarmeværker, der anvender vedvarende energikilder.
Bidraget fra de forskellige teknologier til målet om vedvarende energi i transportsektoren skal anføres separat for almindelige biobrændstoffer (både bioethanol og biodiesel), biobrændstoffer fremstillet af affald og restprodukter, biobrændstoffer fremstillet af celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, cellulose, biogas, elektricitet fra vedvarende energikilder og brint fra vedvarende energikilder.
Hvis der er foretaget skøn over udviklingen af visse teknologier i de forskellige regioner, bedes De oplyse dette efter tabellen.
Tabel 10.a
Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2010-2014
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
||||||
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
|
Vandkraft: |
||||||||||||
< 1MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1MW–10 MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
> 10MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf pumpekraftværk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Geotermisk energi |
||||||||||||
Solenergi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
solcelleanlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
fokuserende solfangere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bølge-, tidevands- og havenergi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vindkraft: |
||||||||||||
på land |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
til havs |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biomasse: |
||||||||||||
fast |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
biogas |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
flydende (24) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf kraftvarme |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 10.b
Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2015-2020
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
||||||
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
MW |
GWh |
|
Vandkraft: |
||||||||||||
< 1MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1MW-10 MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
> 10MW |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf pumpekraftværk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Geotermisk energi |
||||||||||||
Solenergi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
solcelleanlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
fokuserende solfangere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bølge-, tidevands- og havenergi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vindkraft: |
||||||||||||
på land |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
til havs |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biomasse |
||||||||||||
fast |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
biogas |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
flydende (25) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf kraftvarme |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 11
Det samlede forventede bidrag (til det endelige energiforbrug (26) ) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i perioden 2010-2020
(ktoe) |
||||||||||||
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Geotermisk energi (bortset fra geotermisk varme ved lav temperatur, som anvendes i varmepumpeanlæg) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Solenergi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biomasse: |
||||||||||||
fast |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
biogas |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
flydende (27) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vedvarende energi fra varmepumper: heraf aerotermisk heraf geotermisk heraf hydrotermisk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf fjernvarme (28) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf biomasse i husholdningerne (29) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 12
Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til transport i perioden 2010-2020 (30)
(ktoe) |
||||||||||||
|
2005 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Bioethanol/bio-ETBE |
||||||||||||
heraf biobrændstoffer (31) , jf. artikel 21, stk. 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf importeret (32) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biodiesel |
||||||||||||
heraf biobrændstoffer (31) , jf. artikel 21, stk. 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf importeret (33) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brint fra vedvarende energikilder |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Elektricitet fra vedvarende energikilder |
||||||||||||
heraf til vejtransport |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
heraf til andre former for transport |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andet (f.eks. biogas, vegetabilsk olie osv.) — angives nærmere |
||||||||||||
heraf biobrændstoffer (31) , jf. artikel 21, stk. 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5.2. Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport.
Svaret anføres i tabel 1 i kapitel 2.
5.3. Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål)
Tabel 13
Forventede omkostninger og fordele ved støtteforanstaltninger, der tager sigte på at fremme vedvarende energikilder
Foranstaltning |
Forventet forbrug af vedvarende energikilder (ktoe) |
Forventede omkostninger (i EUR) — angiv tidsramme |
Forventet reduktion af drivhusgasemissioner pr. gasart (i tons om året) |
Antal forventede nye arbejdspladser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5.4. Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning af gennemførelsen
a) |
Hvilket bidrag har de regionale og/eller lokale myndigheder og/eller byer bidraget til udarbejdelsen af handlingsplanen? Har andre berørte parter været inddraget? |
b) |
Er der planer om at udarbejde regionale/lokale strategier for vedvarende energikilder? I bekræftende fald gøres der rede for disse. Hvis de relevante beføjelser overdrages til regionale/lokale myndigheder oplyses det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre overholdelsen af de nationale mål. |
c) |
Gør rede for den offentlige høring, der er gennemført som led i forberedelsen af handlingsplanen. |
d) |
Anfør det nationale kontaktpunkt/den nationale myndighed eller det nationale organ, der har ansvaret for at følge op på handlingsplanen for vedvarende energi. |
e) |
Findes der et overvågningssystem, herunder indikatorer for de enkelte foranstaltninger og instrumenter, der tager sigte på at følge op på gennemførelsen af handlingsplanen for vedvarende energi? I bekræftende fald anføres der yderligere oplysninger. |
(1) EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.
(2) Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig i forbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt.
(3) Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet (punkt »2. Egenanvendelse i anlægget« og 11. »Transport- og distributionstab«, i forordning (EF) nr. 1099/2008 (s. 23-24)).
(4) Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport.
(5) Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtransport, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF.
(6) Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme (NB: Det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker).
(7) I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Malta højst 4,12 %.
(8) F.eks. det scenarie, der er beskrevet i tillæg 4 i »Appendixes to Model-based Analysis of the 2008 EU Policy Package on Climate Change and Renewables« (side 287): http://ec.europa.eu/environment/climat/pdf/climat_action/analysis_appendix.pdf/ I dette scenarie er den gennemsnitlige andel af bruttoelproduktionen fra vedvarende energikilder i EU-27 19,4 % i 2010, 24,6 % i 2015 og 32,4 % 2020.
(9) Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til opvarmning og køling: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling (jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF divideret med det udvidede endelige energiforbrug til opvarmning og køling. Linje A i tabel 4a divideret med linje 1 i tabel 1.
(10) Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til elektricitet: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet (jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 2009/28/EC divideret med det endelige udvidede forbrug af elektricitet. Række B i tabel 4a divideret med række 2 i tabel 1.
(11) Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til transport: det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet (jf. artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 5, i direktiv 2009/28/EF) divideret med forbruget i transportsektoren af 1) benzin, 2) diesel, 3) biobrændstoffer forbrugt til vej- og jernbanetransport og 4) elektricitet forbrugt til transport på land (som vist i tredje række i tabel 1). Linje J i tabel 4b divideret med række 3 i tabel 1.
(12) Andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug. Række G i tabel 4a divideret med række 4 i tabel 1.
(13) I procentpoint af den samlede andel af vedvarende energikilder.
(14) Som defineret i punkt B i bilag I til 2009/28/EF.
(15) Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang. Dobbelttælling er derfor forbudt.
(16) Heri tages hensyn til alle vedvarende energikilder, der anvendes i transportsektoren, herunder elektricitet, brint og gas fra vedvarende energikilder, men ikke biobrændstoffer, som ikke opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit). Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.
(17) Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.
(18) Anfør, om der (i alt væsentligt) er tale om en lovgivningsmæssig foranstaltning, en finansiel foranstaltning eller en »blød« foranstaltning (oplysningskampagne).
(19) Er det forventede resultat ændret adfærd, installeret kapacitet (MW eller t/år) eller produceret energi (ktoe)?
(20) Hvilken målgruppe er der tale om: investorer, slutbrugere, offentlige forvaltninger, planlæggere, arkitekter, installatører osv.? Hvilken aktivitet/sektor tager foranstaltningen sigte på: produktion af biobrændstoffer, anvendelse af husdyrgødning til produktion af energi osv.?
(21) Under kategori A og de tilknyttede underkategorier angives mængden i m3 (hvis muligt, ellers i en anden hensigtsmæssig enhed), og under kategori B og C og de tilknyttede underkategorier angives mængden i ton.
(22) Biomasse fra skovbruget bør også omfatte biomasse fra skovbrugsbaserede industrier. Under kategorien biomasse fra skovbruget skal forarbejdede faste brændsler, som f.eks. flis, piller og briketter, inkluderes under den tilsvarende underkategori.
(23) Den Stående Skovbrugskomités ad hoc-arbejdsgruppe II har fremsat en række anbefalinger i en rapport fra juli 2008 om tilvejebringelse og effektiv udnyttelse af træ og træaffald til produktion af energi. Rapporten kan ses på: http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/sfc_wgii_final_report_072008_en.pdf
(24) Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne,( jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).
(25) Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).
(26) Direkte anvendelse og fjernvarme som defineret i artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.
(27) Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).
(28) Fjernvarme og/eller fjernkøling som andel af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.
(29) Af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.
(30) Når det gælder biobrændstoffer og flydende biobrændsler, tages der kun hensyn til dem, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit) i direktiv 2009/28/EF.
(31) Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.
(32) Af den samlede mængde bioethanol/bio-ETBE.
(33) Af den samlede mængde biodiesel.
15.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/63 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 13. juli 2009
om indstilling af en kandidat til varetagelse af samfundsmæssige interesser i EFRAG's tilsynsråd
(2009/549/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1) skal et regnskabsteknisk udvalg yde Kommissionen støtte og ekspertbistand ved vurderingen af internationale regnskabsstandarder. European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) varetager rollen som dette regnskabstekniske udvalg. |
(2) |
EFRAG blev oprettet i 2001 af europæiske organisationer, der repræsenterer udstedere, investorer og regnskabskyndige, som er involveret i regnskabsaflæggelsesprocessen. |
(3) |
Efter ændringerne af EFRAG's ledelsesstruktur omfatter EFRAG's tilsynsråd fire medlemmer til varetagelse af samfundsmæssige interesser, der udvælges på basis af deres særlige erfaring med varetagelse af samfundsmæssige interesser på nationalt eller europæisk plan. I henhold til afdeling 3.2 i bilag 1 til EFRAG's statutter, der har været gældende siden den 11. juni 2009, er det Kommissionens opgave at indstille kandidater til varetagelse af samfundsmæssige interesser i tilsynsrådet. Tilsynsrådets medlemmer udnævnes af EFRAG's generalforsamling. |
(4) |
Efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger (2) har Kommissionen udvalgt én kandidat til varetagelse af samfundsmæssige interesser i EFRAG's tilsynsråd — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Kommissionen indstiller hermed Pedro SOLBES til medlem af EFRAG's tilsynsråd til varetagelse af samfundsmæssige interesser.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT C 74 af 28.3.2009, s. 61.