14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/1

(1)

Der bør tages hensyn til udviklingen i leveomkostningerne i landene uden for Fællesskabet og fastsættes deraf følgende nye justeringskoefficienter med virkning fra den 1. juli 2008 for vederlag, som udbetales i tjenestestedets valuta til tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte i De Europæiske Fællesskaber, der gør tjeneste i tredjelande.

(2)

Justeringskoefficienter anvendt i forbindelse med udbetalinger på basis af forordning (EF) nr. 624/2008 (2) kan medføre tilpasninger af vederlaget i opadgående eller nedadgående retning med tilbagevirkende kraft.

(3)

Der bør foretages efterbetaling, hvis vederlagene forhøjes som følge af de nye justeringskoefficienter.

(4)

Der bør foretages tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, hvis vederlagene nedsættes som følge af de nye justeringskoefficienter, for perioden mellem den 1. juli 2008 og datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(5)

En eventuel tilbagesøgning kan dog højst vedrøre de seneste seks måneder forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden, og virkningerne af tilbagesøgningen bør fordeles over en periode på højst tolv måneder at regne fra nævnte dato i lighed med, hvad der gælder for justeringskoefficienterne inden for Fællesskabet for vederlag og pensioner til De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte —

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/8

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Ægalbumin, som ikke er anført i bilag I til traktaten, er — i modsætning til æggeblommer — ikke undergivet traktatens bestemmelser om landbrugsvarer.

(3)

Derved opstår en situation, som kan bringe den fælles landbrugspolitiks effektivitet inden for ægsektoren i fare.

(4)

For at opnå en afbalanceret løsning bør der indføres en fælles handelsordning for ægalbumin svarende til handelsordningen for æg. Denne ordning bør også gælde for mælkealbumin, idet dette produkt i vid udstrækning kan erstatte ægalbumin.

(5)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (4) er der fastsat bestemmelser om et enhedsmarked for æg inden for Fællesskabet.

(6)

Handelsordningen for albuminer bør følge ordningen for æg, da de førstnævnte produkter er afhængige af de sidstnævnte.

(7)

Under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguayrundens regi har Fællesskabet forhandlet en række aftaler. Flere af disse aftaler gælder landbruget, navnlig aftalen om landbrug (5).

(8)

I henhold til aftalen om landbrug skal de variable importafgifter og de øvrige foranstaltninger og belastninger ved import, der for øjeblikket er fastsat i de fælles markedsordninger, afskaffes. De toldsatser, der ifølge aftalen om landbrug skal anvendes for landbrugsprodukter, skal fastsættes i den fælles toldtarif.

(9)

Prisdannelsen for ægalbumin følger principielt ægpriserne, som er forskellige inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet. På verdensmarkedet er ægprisen ikke den eneste faktor, der — ud over forarbejdningsomkostningerne — påvirker albuminprisen. For at der kan opretholdes et minimum af beskyttelse mod de skadelige virkninger, som ovennævnte tarifikation kan medføre for markedet, tillader aftalen om landbrug, at der anvendes tillægstold på nøje fastlagte betingelser, men alene for de produkter, der er omfattet af tarifikationen.

(10)

Aftalen om landbrug fastsætter en lang række toldkontingenter under ordningerne med »aktuel adgang« og »minimumsadgang«. Aftalen om landbrug indeholder i vid udstrækning nærmere betingelser for disse kontingenters anvendelse. Eftersom der således er mange kontingenter, og disse skal iværksættes så effektivt som muligt, bør det overdrages Kommissionen at åbne og forvalte dem efter forvaltningskomitéproceduren.

(11)

Som følge af den nære økonomiske forbindelse mellem de forskellige ægprodukter er det nødvendigt for ægalbumins og mælkealbumins vedkommende at give mulighed for at indføre handelsnormer, der så vidt muligt skal svare til handelsnormerne for de i artikel 1, stk. 1, litra s), i forordning (EF) nr. 1234/2007 omhandlede produkter.

(12)

I den fælles markedsordning for æg er kun Rådet kompetent til at træffe afgørelse om, at proceduren for aktiv forædling ikke kan anvendes. Under de økonomiske vilkår, der følger af aftalen om landbrug, kan det vise sig nødvendigt at reagere hurtigt på markedsproblemer, der måtte opstå ved anvendelsen af nævnte procedure. I den forbindelse bør Kommissionen have bemyndigelse til at træffe hasteforanstaltninger af begrænset varighed —

a)

en fastlæggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i aftalen om landbrug

b)

de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

a)

en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter »først til mølle«-princippet)

b)

en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (efter den såkaldte metode med »samtidig behandling«)

c)

en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte »traditionelle/nye mønstre«-metode).

a)

bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b)

bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

c)

betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

a)

opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told

b)

anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/14

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/16

(1)

I 2004 indførte Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) i terrestriske dyrs sundhedskodeks (2) (i det følgende benævnt »sundhedskodeksen«) begrebet segmenter i kapitlet om afgrænsning af zoner og regionalisering.

(2)

Afgrænsning af zoner og segmenter beskrives i sundhedskodeksens kapitel 4.3 som procedurer, der gennemføres af et land i overensstemmelse med samme kapitel med henblik på at definere delpopulationer med forskellig sundhedsstatus på landets område i sygdomsbekæmpelsesøjemed og/eller af hensyn til international samhandel. Regionale forhold og god forvaltning er af stor betydning for anvendelsen af begge begreber, men afgrænsning af zoner anvendes for en delpopulation af dyr, som primært afgrænses ud fra geografiske faktorer (idet der tages udgangspunkt i naturlige, kunstige eller juridisk/administrativt fastsatte grænser), mens afgrænsning af segmenter finder anvendelse på en delpopulation af dyr, som primært afgrænses på grundlag af forvaltnings- og driftsmetoder vedrørende biosikkerhed.

(3)

I kapitel 4.4 om afgrænsning af segmenter beskrives desuden en struktureret ramme for afgrænsning og anerkendelse af segmenter inden for de enkelte landes grænser. Et segment kan udgøres af flere virksomheder og kan godkendes med hensyn til en eller flere nærmere bestemte dyresygdomme på grundlag af en detaljeret og veldokumenteret biosikkerhedsplan, som udarbejdes og gennemføres for den eller de pågældende sygdomme. Den første godkendelse af et segment bør om muligt ske i et/en sygdomsfri(t) land, område eller zone, inden der konstateres udbrud af den eller de pågældende sygdomme. Dette er særlig vigtigt i tilfælde af meget smitsomme sygdomme såsom højpatogen aviær influenza. I forbindelse med et udbrud kan afgrænsning af segmenter anvendes som en handelsfremmende foranstaltning.

(4)

Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) — »Det er bedre at forebygge end at helbrede« (3) (i det følgende benævnt »den nye dyresundhedsstrategi«) er en rettesnor for udviklingen af en dyresundhedspolitik for perioden 2007-2013. Den nye dyresundhedsstrategi sigter mod at sætte større fokus på forsigtighedsforanstaltninger, sygdomsovervågning, bekæmpelse og forskning, idet formålet er at reducere forekomsten af dyresygdomme og at begrænse virkningerne af ethvert udbrud mest muligt.

(5)

På den baggrund bør der ved denne forordning fastsættes bestemmelser om godkendelse af samt suspension og tilbagekaldelse af godkendelser af segmenter med hensyn til aviær influenza. Der bør med bestemmelserne tages hensyn til sundhedskoden af hensyn til en sammenhængende indsats for bekæmpelse af spredningen af aviær influenza, samtidig med at der tages hensyn til hvert enkelt godkendt segments sundhedsstatus.

(6)

På den baggrund bør der ved denne forordning fastsættes bestemmelser om godkendelse af samt suspension og tilbagekaldelse af godkendelser af segmenter med hensyn til aviær influenza. Der bør med bestemmelserne tages hensyn til sundhedskoden af hensyn til en sammenhængende indsats for bekæmpelse af spredningen af aviær influenza, samtidig med at der tages hensyn til hvert enkelt godkendt segments sundhedsstatus.

(7)

Direktiv 2005/94/EF indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger og restriktioner for flytninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Nogle af disse foranstaltninger skal gennemføres i fjerkræsegmenter eller i segmenter af andre fugle i fangenskab, jf. definitionerne i samme direktiv.

(8)

Direktiv 2005/94/EF indeholder en definition af fjerkræsegmenter og segmenter af andre fugle i fangenskab, og direktivet foreskriver, at der kan gennemføres supplerende biosikkerhedsforanstaltninger i disse segmenter for at forhindre spredning af aviær influenza.

(9)

I henhold til direktiv 2005/94/EF skal medlemsstaterne iværksætte overvågningsprogrammer med henblik på at påvise infektioner med aviær influenzavirus af subtype H5 og H7 hos forskellige fjerkræarter. I det øjemed godkendes de obligatoriske overvågningsprogrammer for aviær influenza hvert år i medlemsstaterne. Godkendelsen af segmenter i en medlemsstat bør derfor være betinget af, at den pågældende medlemsstats nationale overvågningsprogram er blevet godkendt.

(10)

Ved Kommissionens beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnosticeringsmanual for aviær influenza, jf. Rådets direktiv 2005/94/EF (4), er der fastsat diagnosticeringsprocedurer, prøveudtagningsmetoder og kriterier for evaluering af resultaterne af laboratorieundersøgelser til bekræftelse af udbrud af aviær influenza. Af hensyn til sammenhængen i EF-lovgivningen på dette område bør disse procedurer og metoder anvendes inden for de enkelte segmenter.

(11)

For at lette anvendelsen af elektroniske procedurer på tværs af medlemsstaterne og for at sikre gennemsigtigheden og forståelsen er det vigtigt, at oplysninger om de godkendte segmenter og om enhver udstedelse, suspension eller tilbagekaldelse af en godkendelse så effektivt som muligt gøres tilgængelige i hele Fællesskabet. Medlemsstaterne bør derfor oprette internetbaserede informationssider med disse oplysninger, ligesom der bør linkes til de pågældende sider på Kommissionens hjemmeside.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

de fælles regler, der gælder for et givet segment, og

b)

de generelle biosikkerhedsforanstaltninger, som gennemføres på alle de bedrifter, der udgør segmentet, i overensstemmelse med disses biosikkerhedsplaner

a)

segmentlederens navn, titel og stilling, kontaktoplysninger og segmentets adresse

b)

en detaljeret beskrivelse af segmentet, jf. del 1 i bilaget

c)

en beskrivelse af det fælles biosikkerhedsforvaltningssystem og af biosikkerhedsplanerne for de bedrifter, der udgør segmentet, jf. del 2 i bilaget

d)

nærmere oplysninger om særlige foranstaltninger, kriterier og krav vedrørende sygdomsovervågning, navnlig særlig beskyttelse mod og overvågning af aviær influenza, jf. del 3 i bilaget.

a)

der i segmentet er blevet gennemført særlig beskyttelse mod og overvågning af aviær influenza i mindst seks måneder forud for ansøgningsdatoen, jf. del 3 i bilaget (herunder mindst én testprocedure, jf. del 3, punkt 4, i bilaget), og at der i den pågældende periode ikke er påvist aviær influenza på nogen af de bedrifter, der udgør segmentet

b)

der i segmentet, hvis det er relevant, gennemføres vaccinationsplaner i overensstemmelse med EF-lovgivningen

c)

der i segmentet, hvis det er relevant, gennemføres vaccinationsplaner i overensstemmelse med EF-lovgivningen

d)

der i segmentet er gennemført et fælles biosikkerhedsforvaltningssystem, jf. del 2, punkt 1, i bilaget, som har vist sig at være tilstrækkeligt til at sikre en særlig sundhedsstatus med hensyn til aviær influenza for segmentets population af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab

e)

der i segmentet er gennemført en offentlig kontrol på stedet, som har givet gunstige resultater for så vidt angår litra a)-d).

1)

føre tilsyn med og overvåge segmentet for at sikre, at det fortsat er i overensstemmelse med de oplysninger, der er indgivet i henhold til artikel 3, stk. 2, og med kriterierne og kravene i bilaget; de pågældende oplysninger skal være ajourførte og efter anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed

2)

sikre, at sygdomsovervågningsaktiviteterne, navnlig overvågningen af aviær influenza, gennemføres i overensstemmelse med det fælles biosikkerhedsforvaltningssystem og de enkelte biosikkerhedsplaner for de bedrifter, der udgør segmentet, og at:

3)

sikre, at eventuel vaccination gennemføres i overensstemmelse med det fælles biosikkerhedsforvaltningssystem og de enkelte biosikkerhedsplaner for de bedrifter, der udgør segmentet, og at vaccinationsplanerne og -procedurerne efter anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed

4)

foranstalte regelmæssig intern eller ekstern audit for at garantere, at alle biosikkerhedsforanstaltninger, overvågningsaktiviteter og sporbarhedssystemet er gennemført effektivt i segmentet, og opbevare resultaterne af sådan audit, herunder audit foretaget som led i et kvalitetssikringssystem, så de efter anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed

5)

straks underrette den kompetente myndighed, hvis:

a)

den epidemiologiske situation i og uden for segmentet, navnlig med hensyn til aviær influenza

b)

oplysninger om eventuelle ændringer eller tilpasninger af det fælles biosikkerhedsforvaltningssystem eller biosikkerhedsplanerne for de bedrifter, der udgør segmentet, jf. artikel 5, nr. 5), litra b).

a)

segmentet fortsat ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er indgivet i henhold til artikel 3, stk. 2, eller med kriterierne og kravene i bilaget, eller

b)

der var udbrud af aviær influenza i segmentet.

a)

standse al udstedelse af certifikater, der attesterer, at varerne kommer fra et godkendt segment

b)

fjerne segmentets navn fra listen over godkendte segmenter.

a)

opretter en liste over godkendte segmenter med de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 4, stk. 3 og 4

b)

opretter en internetbaseret informationsside for at gøre listen over godkendte segmenter tilgængelig i elektronisk form

c)

meddeler Kommissionen internetadressen for den internetbaserede informationsside

d)

holder deres internetbaserede informationsside ajour med henblik på hurtigst muligt at tage hensyn til nye godkendelser eller tilbagekaldelser af godkendelser af segmenter.

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/25

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/26

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/27

(1)

I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at Fællesskabets miljømærke kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2)

Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

Der bør vedtages en ny beslutning om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til udendørs malinger og lakker.

(4)

Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation bør gælde i en periode på fire år.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning bygger på et udkast til kriterier, som er udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, der er nedsat ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 1980/2000.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

a)

rustbeskyttelsesmidler

b)

antifouling-malinger

c)

træbeskyttelsesprodukter

d)

overfladebelægninger til særlige industrielle og professionelle anvendelsesformål, herunder tykfilmmaling (heavy-duty coatings)

e)

produkter, som hovedsagelig er udviklet til indendørs brug og i omsætning som sådanne.

a)

begge komponenter skal hver for sig opfylde miljøkriterierne i bilaget (undtagen kravet til flygtige organiske forbindelser)

b)

de skal ledsages af en oplysning om, at de enkelte komponenter hverken må bruges hver for sig eller blandes med andre produkter

c)

det færdigblandede produkt skal også opfylde miljøkriterierne, herunder kravet til flygtige organiske forbindelser.

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/39

(1)

I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at Fællesskabets miljømærke kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2)

Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der for hver produktgruppe fastsættes specifikke miljømærkekriterier på grundlag af kriterier udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn.

(3)

Den foreskriver endvidere, at miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal gennemgås i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe.

(4)

Der er i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 foretaget en gennemgang af miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er fastsat ved Kommissionens beslutning 2002/739/EF af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF (2). Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder til den 28. februar 2009.

(5)

På baggrund af gennemgangen er det hensigtsmæssigt at tage hensyn til den videnskabelige udvikling og udviklingen på markedet ved at ændre definitionen af produktgruppen og fastsætte nye miljøkriterier.

(6)

Beslutning 2002/739/EF bør derfor erstattes.

(7)

Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation bør gælde til fire år efter meddelelse af denne beslutning.

(8)

Der bør gælde en overgangsperiode for producenter, hvis produkter har fået tildelt miljømærket for indendøres malinger og lakker inden den 18. august 2008 eller som har ansøgt om tildeling af et sådant miljømærke inden den 18. august 2008, således at de får tid nok til at tilpasse deres produkter til at opfylde de reviderede kriterier og krav. Af hensyn til sikkerheden om retstilstanden bør det tillades producenter at indgive ansøgninger i henhold til kriterierne i beslutning 2002/739/EF eller kriterierne i nærværende beslutning indtil den 28. februar 2009. Efter den dato bør kun kriterierne i nærværende beslutning anvendes.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

a)

rustbeskyttelsesmidler

b)

antifouling-malinger

c)

træbeskyttelsesprodukter

d)

overfladebelægninger til særlige industrielle og professionelle anvendelsesformål, herunder tykfilmmaling (heavy-duty coatings)

e)

facademalinger

f)

produkter, som hovedsagelig er udviklet til udendørs brug og i omsætning som sådanne.

a)

begge komponenter skal hver for sig opfylde miljøkriterierne i bilaget (undtagen kravet til flygtige organiske forbindelser)

b)

de skal ledsages af en oplysning om, at de enkelte komponenter hverken må bruges hver for sig eller blandes med andre produkter

c)

det færdigblandede produkt skal også opfylde miljøkriterierne, herunder kravet til flygtige organiske forbindelser.

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/49

(1)

Da der ved Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (2) er indført nye regler for graduering, er Kommissionens afgørelse 2006/410/EF (3) afløst af Kommissionens afgørelse 2009/379/EF af 11. maj 2009 om fastsættelse af de beløb, der i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 378/2007, (EF) nr. 479/2008 og (EF) nr. 73/2009 stilles til rådighed for ELFUL og EGFL (4).

(2)

Som følge af de forhøjelser af de samlede forpligtelsesbevillinger på 600 mio. EUR og 420 mio. EUR for henholdsvis 2009 og 2010, der blev besluttet inden for rammerne af aftalen om en europæisk økonomisk genopretningsplan (genopretningsplanen), blev Rådets afgørelse 2006/493/EF (5) ændret ved Rådets afgørelse 2009/434/EF (6). For at sikre sammenhængen bør disse beløb fordeles på medlemsstaterne efter de gældende fordelingskriterier.

(3)

Som følge af vedtagelsen af afgørelse 2009/379/EF og afgørelse 2009/434/EF bør de beløb, der stilles til rådighed for ELFUL, tilpasses, og disse beløb bør indsættes i den årlige fordeling af EF-støtten til landdistriktsudvikling.

(4)

Kommissionens beslutning 2006/636/EF af 12. september 2006 om fastsættelse af den årlige fordeling pr. medlemsstat af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 (7) bør ændres i overensstemmelse hermed —

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/53

(1)

Ved Kommissionens beslutning 93/676/EØF (2) bemyndigedes de foretagender, der er beskæftiget med efterforskning eller udvinding af olie eller gas i Nederlandene, til at anvende en anden ordning i stedet for reglerne i det dengang gældende direktiv. Den alternative ordning medførte visse statistiske forpligtelser samt en forpligtelse til at overholde principperne om ikkeforskelsbehandling og iværksættelse af udbud ved tildeling af vareindkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, navnlig hvad angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til de økonomiske aktørers rådighed. Virkningerne af denne beslutning blev stadfæstet ved artikel 27 — uden at det berørte bestemmelserne i artikel 30 — i direktiv 2004/17/EF, da det afløste det foregående direktiv.

(2)

Den 26. februar 2009 indgav NAM pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. I henhold til artikel 30, stk. 5, første afsnit, informerede Kommissionen de nederlandske myndigheder herom pr. brev af 5. marts 2009, som de nederlandske myndigheder besvarede pr. e-mail af 26. marts 2009. Kommissionen anmodede endvidere NAM om yderligere oplysninger pr. e-mail af 9. marts 2009, og disse oplysninger blev fremsendt af NAM pr. e-mail af 23. marts 2009.

(3)

Anmodningen indgivet af NAM vedrører efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Nederlandene. I tråd med Kommissionens tidligere fusionsbeslutninger (3) er tre forskellige aktiviteter, som udøves af NAM, beskrevet i anmodningen:

I overensstemmelse med Kommissionens ovennævnte beslutninger gælder for denne beslutning, at termen »produktion« også omfatter »udvikling«, dvs. opførelse af egnet infrastruktur til fremtidig produktion (boreplatforme, rørledninger, terminaler osv.).

(4)

I henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udøvelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence.

(5)

Da Nederlandene har gennemført og anvender Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4), må markedsadgangen anses for at være fri, jf. artikel 30, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør afgøres på grundlag af en række forskellige kriterier, hvoraf intet alene er afgørende.

(6)

Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne beslutning, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. Da de forskellige aktiviteter, der er omfattet af denne beslutning, ikke er underlagt samme betingelser, bør der ved undersøgelsen af konkurrencesituationen tages hensyn til de forskellige forhold på de forskellige markeder.

(7)

Denne beslutning indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(8)

Hver af de tre aktiviteter, som anmodningen gælder (efterforskning af olie og naturgas, produktion af olie, og produktion af naturgas), er blevet betragtet som særskilte produktmarkeder i Kommissionens tidligere beslutninger, der er nævnt i betragtning 3. De bør derfor behandles særskilt.

(9)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis (5) udgør efterforskning af olie og naturgas ét relevant produktmarked, da det ikke er muligt fra begyndelsen at afgøre, om efterforskningen vil føre til fund af olie eller naturgas. Det er endvidere fastslået gennem denne Kommissionens mangeårige praksis, at det relevante geografiske marked er verdensomspændende.

(10)

Der skelnes mellem tre metoder til at måle fordelingen af markedsandele blandt aktive aktører inden for efterforskning: kapitaludgifter, påviste reserver og forventet produktion. Det har flere gange været oppe til overvejelse at bruge kapitaludgifterne som et parameter til evaluering af markedsandele blandt aktører på markedet for efterforskning (6). Kapitaludgifterne er dog fundet uhensigtsmæssige til formålet, bl.a. på grund af de meget varierende investeringsomkostninger i forskellige geografiske områder. Således er større investeringer nødvendige for at udføre olie- og gasefterforskning i Nordsøen end i f.eks. Mellemøsten. To andre parametre er på den anden side blevet anvendt til at vurdere markedsandelene for de økonomiske aktører inden for denne sektor, nemlig deres andel af påviste reserver og af den forventede produktion. (7)

(11)

Pr. 31. december 2007 var de samlede påviste olie- og gasreserver på i alt 378,6 mia. standardkubikmeter olieækvivalent (i det følgende benævnt Sm3 o.e.) på verdensplan ifølge de foreliggende oplysninger (8). Pr. 1. januar 2008 androg de samlede påviste olie- og gasreserver i Nederlandene lidt mere end 1,426 mia. Sm3 o.e. (9) eller lidt mere end 3,7 ‰. NAM's andel heraf er mindre endnu. Ifølge de foreliggende oplysninger ville NAM's markedsandel også være at betragte som ubetydelig, hvis den forventede produktion blev brugt som målestok. Selv om NAM's nuværende olieproduktion på 0,04 mio. tønder olie pr. dag forventes at stige til 0,06 mio. tønder olie pr. dag efter den fuldstændige ibrugtagning af Schoonebeek-oliefeltet i det østlige Nederlandene, skal dette ses i forhold til en daglig, global olieproduktion på 81 533 mio. tønder olie, og det vil derfor kun svare til en andel på ca. 0,7 ‰. Set i lyset af koncentrationsgraden på markedet for efterforskning, som, bortset fra statsejede virksomheder, præges af tre internationale vertikalt integrerede private aktører, kaldet »super majors« (BP, ExxonMobil og Shell), samt et antal aktører, kaldet »majors«, bør disse faktorer opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(12)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis (10) udgør udvikling og produktion af (rå)olie et særskilt produktmarked, der geografisk set er verdensomspændende. Ifølge de foreliggende oplysninger (11) udgjorde den samlede, daglige produktion af olie 81 533 mio. tønder på verdensplan i 2007. Samme år producerede NAM samlet 0,04 mio. tønder pr. dag, svarende til en markedsandel på 0,49 ‰. Set i lyset af koncentrationsgraden på markedet for produktion af råolie, som, bortset fra statsejede virksomheder, præges af tre internationale vertikalt integrerede private aktører, kaldet »super majors« (BP, ExxonMobil og Shell), hvis respektive andele af produktionen af olie i 2007 udgjorde 3,08 %, 2,32 % og 2,96 % ifølge de foreliggende oplysninger, samt et antal aktører, kaldet »majors« (12), bør disse faktorer opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(13)

En tidligere kommissionsbeslutning (13) vedrørende levering af gas til slutbrugere skelner mellem gas med lav brændværdi (LCV) og gas med høj brændværdi (HCV). Kommissionen har også overvejet, om der bør skelnes mellem forsyning af flydende naturgas (LNG) og naturgas, der distribueres gennem rørledninger (14). En senere beslutning truffet af Kommissionen (15) vedrørende bl.a. udvikling og produktion af naturgas lod det stå åbent, om der i forbindelse med denne beslutning fandtes særskilte markeder for gas med lav brændværdi (LCV), gas med høj brændværdi (HCV) og flydende naturgas (LNG), eftersom det var irrelevant for den endelige vurdering. Spørgsmålet kan også hvad angår denne beslutning forblive åbent af følgende årsager:

(14)

I forbindelse med denne beslutning kan det relevante produktmarked derfor stå åbent, og dermed omfatte produktion af naturgas generelt uden at skelne mellem LCV, HCV og LNG. For så vidt angår det geografiske marked har Kommissionens tidligere beslutninger (16) fundet, at det omfatter Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og muligvis også Rusland og Algeriet.

(15)

Ifølge de foreliggende oplysninger (17) udgjorde den samlede produktion af gas i EU i 2007 191,9 mia. Sm3, mens EØS's produktion det samme år udgjorde 281,6 mia. Sm3. NAM's produktion i 2007 udgjorde 50 mia. Sm3, svarende til en markedsandel på 17,76 %. I 2007 udgjorde Ruslands og Algeriets produktion henholdsvis 607,4 og 83,0 mia. Sm3. Den samlede produktion for EØS samt Rusland og Algeriet udgjorde derfor i alt 972 mia. Sm3, hvoraf NAM's andel udgjorde 5,14 %. Set i lyset af koncentrationsgraden på markedet for produktion af naturgas, som præges af de tre »super majors« (BP, ExxonMobil og Shell) samt andre »majors« som Russian Gazprom bør disse faktorer opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(16)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 3-15, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår leveringen af følgende tjenester i Nederlandene:

(17)

Da betingelsen om fri adgang til markedet må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, hvis formål er at udøve de tjenester, der er anført i betragtning 16, litra a), b) og c), i Nederlandene, eller når der afholdes projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i Nederlandene.

(18)

Denne beslutning bygger på den retlige og faktuelle situation i perioden fra februar til marts 2009, som den fremgår af de oplysninger, som er indgivet af NAM og Kongeriget Nederlandene. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige eller faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt —

a)

efterforskning af olie og naturgas

b)

produktion af olie

c)

produktion af naturgas.

14.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/57

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF med henblik på epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme (2) er det fastlagt, hvilke begivenheder vedrørende overførbare sygdomme de enkelte medlemsstaters kompetente sundhedsmyndigheder skal indberette til den del af EF-nettet, der består af systemet for tidlig varsling og reaktion, ligesom der ved beslutningen er fastlagt generelle procedurer for udveksling af oplysninger om sådanne begivenheder, for samråd og for koordinering af foranstaltninger medlemsstaterne imellem i kontakt med Kommissionen.

(2)

Beslutning 2000/57/EF pålægger desuden de enkelte medlemsstaters kompetente sundhedsmyndigheder at indsamle og udveksle alle nødvendige oplysninger om begivenheder vedrørende overførbare sygdomme, f.eks. ved at benytte det nationale overvågningssystem, den del af EF-nettet, der vedrører epidemiologisk overvågning, eller andre fællesskabssystemer til indsamling af data.

(3)

Forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme er i beslutning nr. 2119/98/EF defineret som samtlige de foranstaltninger, herunder epidemiologiske undersøgelser, som medlemsstaternes kompetente sundhedsmyndigheder træffer med henblik på at forebygge og standse spredningen af overførbare sygdomme. Disse foranstaltninger omfatter kontaktopsporingsaktiviteter og meddeles straks, sammen med alle andre relevante oplysninger om en begivenhed vedrørende overførbare sygdomme, som den nationale kompetente sundhedsmyndighed er i besiddelse af, til alle de øvrige medlemsstater og til Kommissionen. En medlemsstat, der agter at træffe foranstaltninger, skal desuden principielt via EF-nettet forinden informere om foranstaltningernes art og omfang samt rådføre sig med og koordinere de pågældende foranstaltninger med de øvrige medlemsstater i kontakt med Kommissionen.

(4)

Beslutning 2000/57/EF bør tydeligt afspejle bestemmelserne i beslutning nr. 2119/98/EF vedrørende foranstaltninger, der vedtages eller påtænkes vedtaget med henblik på at forebygge og standse spredning af overførbare sygdomme.

(5)

Dertil kommer, at det internationale samfund med ikrafttrædelsen af det internationale sundhedsregulativ (2005) er blevet forpligtet til at sørge for folkesundhedsmæssig reaktion på international sygdomsspredning på en måde, som står i rimeligt forhold til og er begrænset til de folkesundhedsmæssige risici, og som undgår unødvendige indgreb i international trafik og handel.

(6)

I tilfælde af en begivenhed vedrørende en overførbar sygdom af potentielle EU-dimensioner, som nødvendiggør kontaktopsporingsforanstaltninger, samarbejder medlemsstaterne med hinanden i kontakt med Kommissionen via systemet for tidlig varsling og reaktion om at få identificeret personer, der er smittet eller kan være i fare for at blive smittet. Dette samarbejde kan omfatte udveksling mellem medlemsstater, som kontaktopsporingsproceduren berører, af følsomme personoplysninger vedrørende bekræftede tilfælde eller mistanke om tilfælde af smitte hos mennesker.

(7)

Behandling af personoplysninger vedrørende sundhed er principielt forbudt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4). Endvidere hedder det i artikel 11 i beslutning nr. 2119/98/EF blandt andet, at samme beslutning finder anvendelse med forbehold af direktiv 95/46/EF.

(8)

Af hensyn til folkesundheden er behandling af sådanne oplysninger omfattet af undtagelsesbestemmelsen i henholdsvis artikel 8, stk. 3, i direktiv 95/46/EF og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 45/2001, hvis behandlingen af oplysningerne er nødvendig med henblik på forebyggende medicin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til den nationale lovgivning eller til regler, der er fastsat af kompetente nationale organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavshedspligt. Endvidere foreskriver artikel 23, stk. 1, i det internationale sundhedsregulativ (2005), som trådte i kraft den 15. juni 2007, at stater, der er medlem af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), af hensyn til folkesundheden — herunder i kontaktopsporingsøjemed — kan udbede sig visse oplysninger om rejsende ved ankomst og afrejse.

(9)

Dertil kommer, at behandling af personoplysninger i kontaktopsporingsøjemed betragtes som lovlig, hvis den er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, jf. artikel 7, litra d), i direktiv 95/46/EF og artikel 5, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001, samt i forbindelse med udførelsen af en opgave i samfundets interesse, jf. henholdsvis artikel 7, litra e), og artikel 5, litra a), i samme fællesskabsretsakter.

(10)

Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og medlemsstaterne bør indføre passende sikkerhedsmekanismer for behandling af personoplysninger i kontaktopsporingsøjemed, navnlig vedrørende dispensation fra direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001, idet de bør sikre, at de behandler personoplysninger i systemet for tidlig varsling og reaktion i overensstemmelse med henholdsvis forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF.

(11)

Frem for alt bør medlemsstaternes kompetente sundhedsmyndigheder og Kommissionen, når de formidler personoplysninger i systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på at forebygge og standse spredningen af overførbare sygdomme, sikre, at de pågældende personoplysninger er tilstrækkelige, relevante og nødvendige i forhold til dette formål, og at de ikke behandles med andre formål for øje, samt at oplysningerne er korrekte, om nødvendigt ajourføres og ikke opbevares i længere tid, end det er nødvendigt til dette formål; de bør ligeledes sikre, at personer, der er genstand for kontaktopsporing, informeres behørigt om, hvilke oplysninger der behandles og hvordan, og om retten til at få indsigt i og foretage berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt, ligesom de bør sikre, at der indføres passende fortroligheds- og sikkerhedsniveauer i systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på beskyttelse af behandlingen af sådanne oplysninger.

(12)

I sin rapport fra 2007 om anvendelsen af systemet for tidlig varsling og reaktion (5) understregede Kommissionen, hvor vigtigt det var i dette system at få indført et »selective messaging«-meddelelsessystem, der sikrer en eksklusiv kommunikationskanal udelukkende til kommunikation mellem medlemsstater, der er berørt af bestemte begivenheder vedrørende blandt andet kontaktopsporingsaktiviteter. Brugen af denne selektive funktionalitet giver et passende sikkerhedsniveau, hvor personoplysninger kommunikeres via systemet for tidlig varsling og reaktion, og bør — med henblik på gennemførelsen af denne beslutning — sikre, at kun personoplysninger, der er tilstrækkelige, relevante og nødvendige i forhold til formålet, rundsendes i systemet for tidlig varsling og reaktion, jf. artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46/EF. Af disse årsager bør brugen af den selektive meddelelsesfunktionalitet begrænses til meddelelser, der omfatter formidling af relevante personoplysninger, så den er forenelig med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 4, 5 og 6 i beslutning nr. 2119/98/EF.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 7 i beslutning nr. 2119/98/EF —

1)

I artikel 1, stk. 2, ændres »oplysninger om sådanne begivenheder« til »oplysninger om sådanne begivenheder og om foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet som reaktion på de pågældende begivenheder eller indikationer på sådanne begivenheder«.

2)

Følgende indsættes som artikel 2a:

»Artikel 2a

1.   Denne artikel finder anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres for at opspore personer, der har været udsat for en smitstofkilde, og som potentielt er i fare for at udvikle eller har udviklet en overførbar sygdom af betydning for hele Fællesskabet, jf. kriterierne i bilag I (i det følgende benævnt »kontaktopsporing«).

2.   En medlemsstats kompetente sundhedsmyndigheder, der formidler relevante personoplysninger i kontaktopsporingsøjemed via systemet for tidlig varsling og reaktion, for så vidt sådanne oplysninger er nødvendige og tilgængelige, benytter den selektive meddelelsesfunktionalitet, som giver passende databeskyttelsesgarantier. Denne kommunikationskanal må kun benyttes af de medlemsstater, kontaktopsporingen berører.

3.   Når den pågældende medlemsstats kompetente sundhedsmyndigheder rundsender de pågældende oplysninger via den selektive meddelelsesfunktionalitet, henviser de til den relevante begivenhed eller til den foranstaltning, der forinden er meddelt til EF-nettet.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2 indeholder bilag III en vejledende liste over de relevante personoplysninger.

5.   Når medlemsstaternes kompetente sundhedsmyndigheder og Kommissionen formidler og rundsender personoplysninger via den selektive meddelelsesfunktionalitet, sørger de for, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7) er overholdt.

3)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder sender hvert år senest den 31. marts Kommissionen en analyserapport om alle begivenheder og påtænkte og trufne foranstaltninger vedrørende sådanne begivenheder samt om de procedurer, de har anvendt som led i systemet for tidlig varsling og reaktion. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan desuden, når de finder det hensigtsmæssigt, rapportere om specifikke begivenheder af særlig betydning.«

4)

Teksten i bilaget til nærværende beslutning indsættes som bilag III.