29.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 af 26. marts 1990 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende kornproduktion (2), og Rådets forordning (EØF) nr. 959/93 af 5. april 1993 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre afgrøder end korn (3), er blevet ændret flere gange. Da der nu skal foretages en række yderligere ændringer og forenklinger, bør disse retsakter af klarhedshensyn, og i overensstemmelse med den nye tilgang til forenkling af fællesskabslovgivning og bedre lovgivning (4), erstattes af en enkelt retsakt.

(2)

Afgrødestatistikker er meget vigtige for forvaltningen af Fællesskabets markeder. Det anses også for vigtigt at supplere de statistikker over korn og resterende afgrøder fra agerjord, som i øjeblikket er omfattet af fællesskabslovgivningen, med statistikker over grøntsager og flerårige kulturer.

(3)

Af hensyn til forvaltningen af den fælles landbrugspolitik er det nødvendigt, at der til Kommissionen regelmæssigt indberettes data om afgrødearealer, afgrødeudbytte og afgrødeproduktion.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget (5) indeholder bestemmelser om et program for fællesskabsundersøgelser med henblik på at tilvejebringe statistikker over landbrugsbedrifternes struktur frem til 2016.

(5)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (6) skal alle statistiske data opdelt efter regionale enheder, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, være udarbejdet i henhold til NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

(6)

For at begrænse medlemsstaternes arbejdsbyrde bør kravene til de regionale data ikke være strengere end de krav, der er fastsat i den tidligere lovgivning, medmindre der er opstået nye regionale niveauer i mellemtiden. Tyskland og Det Forenede Kongerige bør derfor kunne nøjes med at indberette regionale statistikker opdelt efter regionale enheder på NUTS 1-niveau.

(7)

For at lette gennemførelse af denne forordning er det nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig med bistand fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF af 31. juli 1972 (7).

(8)

For at sikre en glidende overgang fra den ordning, der finder anvendelse i henhold til forordning (EØF) nr. 837/90 og forordning (EØF) nr. 959/93, bør der ved denne forordning kunne indføres en overgangsperiode på højst to år for medlemsstater, hvor anvendelsen af denne forordning vil kræve omfattende tilpasninger i deres nationale statistiske systemer og kan forventes at medføre væsentlige praktiske problemer.

(9)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning til udarbejdelse af statistikker, er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fælles regler for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over dyrkede arealer, udbytte og produktion af korn og andre afgrøder end korn i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (8) udgør referencerammen for bestemmelserne i denne forordning, især for så vidt angår overholdelsen af standarder vedrørende upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed og gennemsigtighed, og for fremsendelsen og beskyttelsen af fortrolige statistiske oplysninger i henhold til nærværende forordning for at sikre, at der ikke sker uretmæssig videregivelse og anvendelse i ikke-statistisk øjemed, når -fællesskabsstatistikker bliver udarbejdet og formidlet.

(11)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(12)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at ændre indberetningsskemaerne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(13)

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (10) indfører en forpligtelse til at sende Kommissionen relevante statistiske oplysninger, som defineret inden for rammerne af Fællesskabets statistiske program. Det erkendes, at der er behov for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om økologisk produktion og landbrug, og Kommissionen forventes derfor at træffe passende foranstaltninger, herunder ved at forelægge lovgivningsforslag, med henblik på at håndtere dette spørgsmål på passende vis.

(14)

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes indberetning på frivillig basis af statistikkerne i de tidlige skøn for afgrødeproduktion (Early Estimates for Crop Products (EECP)).

(15)

Den Stående Landbrugsstatistiske Komité er blevet hørt —

a)

»høstår«: det kalenderår, hvori høsten påbegyndes

b)

»udnyttet landbrugsareal«: det samlede areal af agerjord, permanente græsarealer, arealer med flerårige kulturer og køkkenhaver, som bedrifterne udnytter, uanset driftsformen, eller om det udnyttes som fælles arealer

c)

»dyrket areal«: et areal svarende til det samlede tilsåede areal, men efter høsten udelukkes ødelagte arealer (f.eks. som følge af naturkatastrofer)

d)

»afgrødeareal«: det samlede tilsåede areal til produktion af en bestemt afgrøde inden for et givet år

e)

»høstet areal«: den del af afgrødearealet, der høstes; det kan derfor være sammenfaldende med eller mindre end afgrødearealet

f)

»produktionsområde«: i forbindelse med flerårige kulturer det areal, som potentielt kan høstes i referencehøståret; det omfatter ikke arealer uden produktion som f.eks. nye plantager, hvor der endnu ikke er nogen produktion

g)

»høstet produktion«: produktion herunder bedrifternes tab og spild, mængder, der forbruges direkte på gården, og afsatte mængder, angivet i basisproduktets vægtenheder

h)

»udbytte«: høstet produktion pr. dyrket areal

i)

»afgrøder under glas eller høj (tilgængelig) overdækning«: afgrøder, som i hele deres vækstperiode eller i størstedelen af den dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic; dette omfatter ikke plastfolie lagt direkte på jorden, ej heller jord under glaskupler eller i tunneler, hvortil personer ikke kan få adgang, eller under flytbare drivbænke (mistbænke); arealer af afgrøder, som dyrkes dels under glas, dels på friland, henregnes til arealer under glas, medmindre perioden under glas er ekstremt kort

j)

»primært areal« af et givet jordstykke: det areal, hvor der på det pågældende jordstykke kun dyrkes én afgrøde i løbet af et givet høstår, og som er entydigt defineret ved denne anvendelse.

a)

det samlede dyrkede areal med markafgrøder (Skema 1)

b)

det samlede høstede areal med grøntsager, meloner og jordbær (Skema 2)

c)

det samlede produktionsområde for flerårige kulturer (Skema 3)

d)

udnyttet landbrugsareal (Skema 4).

a)

»relevans«, der henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

b)

»nøjagtighed«, der henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier

c)

»aktualitet«, der henviser til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver

d)

»punktlighed«, der henviser til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og måldatoen (den dato, hvor dataene skulle have foreligget)

e)

»tilgængelighed« og »klarhed«, der henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data

f)

»sammenlignelighed«, der henviser til måling af virkningen af forskelle i anvendte statistiske koncepter, målingsværktøjer og -procedurer, når statistikker sammenlignes mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid, og

g)

»kohærens«, der henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser.

a)

tilrettelæggelsen af den undersøgelse, der er omfattet af denne forordning, og den anvendte metodologi

b)

det præcisionsniveau, der er opnået for de i denne forordning omhandlede stikprøveundersøgelser og

c)

kvaliteten af andre anvendte kilder end undersøgelser.

29.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/12

(1)

Forordning (EF) nr. 717/2007 (3) fastlagde ekstraordinære og midlertidige lofter for de takster, som mobiloperatører må opkræve, på engros- såvel som detailniveau, for internationale roamingtjenester i forbindelse med talebaserede opkald med originering og terminering i Fællesskabet. Forordningen fastsatte også bestemmelser, som tager sigte på at øge prisgennemskueligheden og forbedre oplysningerne om takster til brugerne af roamingtjenester i Fællesskabet.

(2)

Kommissionen har foretaget en revision i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 717/2007, ifølge hvilken den skulle vurdere, om nævnte forordnings mål var nået, foretage en gennemgang af udviklingen i engros- og detailtaksterne for levering af taletelefoni- og datakommunikationstjenester, herunder sms og mms, til roamingkunder, samt eventuelt fremsætte henstillinger vedrørende behovet for en regulering af disse tjenester. I rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet, der indgår i Kommissionens meddelelse af 23. september 2008 om resultatet af gennemgangen af, hvordan Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 af 27. juni 2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF har fungeret, konkluderede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at forlænge gyldighedsperioden for forordning (EF) nr. 717/2007 ud over den 30. juni 2010.

(3)

Desuden fandt Kommissionen, at anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 717/2007 burde udvides til at omfatte levering af sms- og dataroamingtjenester i Fællesskabet. De særlige kendetegn ved markederne for international roaming, der var baggrunden for at vedtage forordning (EF) nr. 717/2007 og indføre forpligtelser for mobiloperatører vedrørende levering af talebaserede roamingopkald i Fællesskabet, gælder i lige så høj grad for levering af sms- og dataroamingtjenester i Fællesskabet. Ligesom talebaserede roamingtjenester købes sms- og dataroamingtjenester ikke uafhængigt på nationalt plan, men udgør blot en del af en bredere detailpakke, som kunderne køber af deres hjemmeudbyder, hvorved konkurrencen begrænses. Ligeledes medfører de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos de mobiltelefonkunder, som er bosiddende på deres område, ikke er i stand til at styre adfærden hos udbyderne af de besøgte net, som befinder sig i andre medlemsstater.

(4)

Strukturproblemer i forbindelse med roamingtjenester bør være lettere at løse på et reelt indre marked for mobilkommunikationstjenester, som i øjeblikket ikke er helt på plads, men som bør være det endelige mål for alle nye regelsæt.

(5)

Som reaktion på den offentlige høring om revisionen af forordning (EF) nr. 717/2007 har de nationale tilsynsmyndigheder derfor via de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (ERG), nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/627/EF (4), på ny opfordret Kommissionen til at skride til handling på fællesskabsplan, dels med henblik på at videreføre forordningen og dels for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte sms- og dataroamingtjenester.

(6)

De oplysninger om udviklingen i priserne på talebaserede roamingtjenester i Fællesskabet, efter at forordning (EF) nr. 717/2007 er trådt i kraft, herunder navnlig de oplysninger, der er indsamlet af de nationale tilsynsmyndigheder og indberettet hvert kvartal via ERG, giver ikke tilstrækkeligt belæg for at antage, at konkurrencen på detail- og engrosniveau vil blive opretholdt efter juni 2010 uden regulering. Oplysningerne viser, at detail- og engrospriserne alle ligger på eller tæt ved de lofter, der er sat af forordning (EF) nr. 717/2007, og at der kun er begrænset konkurrence under disse lofter.

(7)

Udløbet i juni 2010 af de reguleringsforanstaltninger, der i kraft af forordning (EF) nr. 717/2007 gælder for talebaserede roamingtjenester inden for Fællesskabet på engros- og detailniveau ville derfor medføre en betydelig risiko for, at den grundlæggende mangel på konkurrencepres på markedet for talebaseret roaming og incitamentet for mobiloperatørerne til at maksimere deres roamingindtægter ville føre til en tilbagevenden til detail- og engrospriser for roaming i Fællesskabet, der ikke står i et rimeligt forhold til de underliggende omkostninger ved levering af tjenesten, og dermed sætte resultaterne af forordning (EF) nr. 717/2007 på spil. Forordning (EF) nr. 717/2007 bør derfor forlænges ud over den 30. juni 2010 for en periode på to år for at skabe et velfungerende indre marked, hvor forbrugerne kan være sikre på, at de ikke vil blive opkrævet en urimelig pris sammenlignet med de nationale priser for at foretage og modtage regulerede mobilopkald i udlandet, idet der gives tilstrækkelig tid til, at der kan udvikle sig konkurrence.

(8)

Forpligtelserne i henhold til denne forordning bør ikke forvride konkurrencen mellem mobiloperatørerne i Fællesskabet og heller ikke give nogen form for konkurrencefordele på grundlag af navnlig roamingudbyderens størrelse, type af roamingtrafik eller hjemmemarked.

(9)

De gennemsnitlige maksimale engrostakster for regulerede roamingopkald, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 717/2007, bør fortsat nedsættes i løbet af den forlængede gyldighedsperiode for forordningen for at afspejle de faldende omkostninger, herunder fald i taksterne for regulerede mobiltermineringstjenester i medlemsstaterne, med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at det dobbelte mål om at udrydde urimeligt høje priser og give operatørerne frihed til at konkurrere og være nyskabende nås.

(10)

For at stimulere og styrke bæredygtig konkurrence blandt de forskellige roamingtjenester, bør de nationale reguleringsmyndigheder overvåge om der diskrimineres mellem store og mindre udbydere, især ved beregningen af engrostaksterne.

(11)

Datoen i 2009 for sænkningen af maksimumpriserne for regulerede roamingopkald på både engros- og detailniveau bør fremrykkes fra den 30. august til den 1. juli, så der skabes sammenhæng med indførelsen af forpligtelserne vedrørende priserne på regulerede sms'er, som fastlagt ved denne forordning. Derved ville brugere af både talebaserede roamingtjenester og sms-roamingtjenester nyde godt af de nye takster i den periode, hvor efterspørgslen efter disse tjenester er størst.

(12)

Såfremt takstlofterne ikke angives i euro, bør de indledende takstlofter og de ændrede værdier for disse takstlofter fastsættes i den relevante valuta ved anvendelse af de referencevalutakurser, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på de datoer, der er anført i denne forordning. Hvis der ikke har fundet nogen offentliggørelse sted på den fastsatte dato, bør de relevante referencevalutakurser være dem, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter denne dato, og som indeholder sådanne referencevalutakurser.

(13)

Da overholdelsen af den maksimale engrostakst, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 717/2007, måles på grundlag af den gennemsnitlige engrospris, der gælder mellem to vilkårlige operatører i en tolvmånedersperiode, bør det præciseres, at perioden kan være kortere, for eksempel hvis datoen for en planlagt sænkning af den gennemsnitlige maksimale engrostakst indtræder før udløbet af tolvmånedersperioden.

(14)

Visse mobiloperatører følger den praksis at opkræve betaling for roamingopkald på engrosniveau på grundlag af en minimumsperiode på op til 60 sekunder, i modsætning til den afregning pr. sekund, der normalt anvendes på engrosniveau for andre samtrafiktjenester; dette forvrider konkurrencen mellem disse operatører og dem, der anvender andre afregningsmetoder, og underminerer en konsekvent anvendelse af de engrosprislofter, der er indført ved forordning (EF) nr. 717/2007. Desuden medfører denne praksis en ekstra udgift, der øger engrosomkostningerne og dermed har negative følger for priserne på talebaserede roamingtjenester på detailniveau. Mobiloperatørerne bør derfor forpligtes til at fakturere hinanden pr. sekund for engroslevering af regulerede roamingopkald.

(15)

De maksimale eurotariffer for både foretagne og modtagne opkald bør fortsat nedsættes en gang om året i den forlængede gyldighedsperiode for forordning (EF) nr. 717/2007 på en måde, der er i overensstemmelse med de nedsættelser, der kræves i forordningens første gyldighedsperiode, så priserne afspejler det fortsatte generelle fald i priserne på indenlandske mobiltjenester samt det fortsatte fald i de underliggende omkostninger ved at levere regulerede roamingopkald. Derved opretholdes virkningerne af nævnte forordning.

(16)

Den øgede margen mellem engrostaksterne og detailtaksterne, som denne forordning fastsætter, bør give operatørerne større mulighed for priskonkurrence på detailniveau og dermed øge chancerne for, at der udvikler sig et marked med reel konkurrence.

(17)

Nogle operatører har højere engrosomkostninger end andre på grund af geografiske eller andre forhold som f.eks. en vanskelig topografi, lav befolkningstæthed og massive tilstrømninger af turister i korte perioder.

(18)

ERG har anslået, at mobiloperatørernes brug af afregningsenheder på mere end ét sekund ved fakturering af roamingtjenester på detailniveau har øget en typisk regning for opkald efter eurotariffen med 24 % for foretagne opkald og med 19 % for modtagne opkald. Gruppen har også bemærket, at disse forøgelser udgør en slags skjult omkostning, da de ikke er gennemskuelige for de fleste forbrugere. Derfor har ERG anbefalet, at der hurtigst muligt gribes ind over for de forskellige afregningsmetoder, der anvendes på detailniveau i forbindelse med eurotariffen.

(19)

Forordning (EF) nr. 717/2007 fastlagde en fælles fremgangsmåde for at sikre, at roamingkunder ikke opkræves urimeligt høje priser for regulerede roamingopkald, ved at indføre en eurotarif i Fællesskabet, men de forskellige afregningsenheder, som mobiloperatørerne anvender, underminerer en konsekvent anvendelse af forordningen. Det betyder også, at der trods roamingtjenesternes EU-dækkende og grænseoverskridende natur er indbyrdes forskellige måder at fakturere regulerede roamingopkald på, hvilket forvrider konkurrencevilkårene på det indre marked.

(20)

Der bør derfor indføres et fælles sæt regler vedrørende afregningsenheder for eurotarifferne på detailniveau, så det indre marked styrkes yderligere, og der i hele Fællesskabet tilvejebringes et fælles beskyttelsesniveau for forbrugerne af roamingtjenester i Fællesskabet.

(21)

Udbydere af regulerede roamingopkald bør derfor forpligtes til at afregne alle opkald efter eurotariffen pr. sekund, idet de dog som den eneste undtagelse bør have mulighed for at kræve betaling for en minimumsperiode på højst 30 sekunder for foretagne opkald. Herved vil operatørerne kunne få dækket alle rimelige omkostninger ved opkaldsetablering samt have fleksibilitet til at konkurrere ved at tilbyde kortere minimumsafregningsperioder. Der er dog ingen berettigelse for at kræve betaling for en minimumsperiode for modtagne opkald efter eurotariffen, da de underliggende engrosomkostninger opkræves pr. sekund, og eventuelle særlige omkostninger ved opkaldsetablering allerede er dækket af mobiltermineringstaksterne.

(22)

Kunder bør ikke skulle betale for at modtage voicemailbeskeder i et besøgt net, da de ikke kan kontrollere varigheden af disse beskeder. Dette bør ikke berøre andre gældende voicemailtakster, f.eks. takster for at aflytte disse beskeder.

(23)

Hvad angår sms-roamingtjenester, har de markedsdata, som ERG og Kommissionen har indsamlet, siden forordning (EF) nr. 717/2007 trådte i kraft, vist, at engrostaksterne for disse tjenester generelt er forblevet stabile i hele Fællesskabet og ikke står i et rimeligt forhold til de underliggende omkostninger. I lighed med talebaserede roamingtjenester synes der ikke at være tilstrækkelig stærk konkurrence mellem operatørerne til, at engrospriserne bliver presset ned. Detailpriserne på sms-roamingtjenester er også generelt forblevet stabile, og der er tale om store fortjenstmargener og takster, der ligger væsentligt over taksterne for tilsvarende indenlandske sms-tjenester, uden at dette er klart berettiget.

(24)

Ligesom det er tilfældet for talebaserede roamingopkald, er der stor risiko for, at indførelse af forpligtelser på engrosniveau alene ikke automatisk vil føre til lavere takster for kunderne. På den anden side kunne initiativer til at nedbringe niveauet i detailtaksterne uden at røre ved niveauet i de engrosomkostninger, der er forbundet med at levere tjenesterne, være til skade for visse udbydere, særlig mindre udbydere, idet det kan øge risikoen for prisklemmer.

(25)

Roamingmarkedets særlige struktur og dets grænseoverskridende karakter betyder, at de redskaber, som 2002-regelsættet giver de nationale tilsynsmyndigheder, ikke er egnede til at løse for de konkurrenceproblemer, der ligger til grund for de høje engros- og detailpriser på regulerede sms-roamingtjenester. Derfor kan der ikke opretholdes et velfungerende indre marked, og dette bør der gøres noget ved.

(26)

ERG fremførte også i sit svar på Kommissionens offentlige høring om gennemgangen af, hvordan forordning (EF) nr. 717/2007 har fungeret, at den anså regulering af sms-roaming for nødvendig, både på engros- og detailniveau, for at bringe priserne i bedre overensstemmelse med omkostningerne og med priserne på indenlandske tjenester. Gruppen mente, at det vil være passende at indføre ordninger, der svarer til ordningerne for talebaseret roaming. Nærmere bestemt har ERG anbefalet, at der indføres et loft over den gennemsnitlige engrostakst, som en hvilken som helst operatør opkræver af en anden operatør for sms-roaming, og at eurotarifbestemmelserne udvides til også at omfatte sms-roaming til en takst, der ikke må overstige en fastsat grænse.

(27)

Der bør derfor indføres forpligtelser vedrørende regulerede sms-roamingtjenester på engrosniveau, så der skabes et mere rimeligt forhold mellem engrostaksterne og de underliggende leveringsomkostninger, og på detailniveau, så roamingkundernes interesser beskyttes.

(28)

Disse forpligtelser bør træde i kraft snarest muligt, men samtidig give de berørte udbydere en rimelig frist til at tilpasse deres takster og udbud af tjenester for at sikre, at forpligtelserne overholdes.

(29)

Den mest effektive og proportionale tilgang til regulering af taksterne for regulerede roaming-sms'er på engrosniveau består i, at der på fællesskabsplan fastsættes en maksimal gennemsnitlig takst pr. sms, der sendes fra et besøgt net. Den gennemsnitlige engrostakst bør finde anvendelse på en hvilken som helst kombination af to mobiloperatører i Fællesskabet over en nærmere bestemt periode.

(30)

Den maksimale engrostakst for regulerede roaming-sms'er bør omfatte alle de omkostninger, som udbyderen af engrostjenesten afholder, inklusive udgifter til bl.a. originering og transit samt de udækkede udgifter til terminering af roaming-sms'er på det besøgte net. For at sikre, at reglerne i denne forordning anvendes ensartet, bør det derfor forbydes engrosleverandører af regulerede sms-roamingtjenester at indføre en særlig takst for terminering af roaming-sms'er på deres net.

(31)

Den mest effektive og proportionale tilgang til regulering af taksterne for roaming-sms'er på detailniveau består i at indføre et krav om, at mobiloperatører skal tilbyde deres roamingkunder en sms-eurotarif, der ikke må overstige en fastsat grænse. Sms-eurotariffen bør fastsættes således, at den sikrer udbyderne en tilstrækkelig fortjenstmargen, mens den samtidig står i et mere rimeligt forhold til de underliggende omkostninger på detailniveau.

(32)

Denne lovgivningsmæssige tilgang bør sikre, at detailtaksterne for regulerede roaming-sms'er mere korrekt afspejler de underliggende omkostninger, der er forbundet med at levere tjenesten, end det hidtil har været tilfældet. Den maksimale sms-eurotarif bør derfor muliggøre en rimelig fortjenstmargen i forhold til omkostningerne ved at udbyde en reguleret roaming-sms-tjeneste og samtidig give udbyderne mulighed for at konkurrere ved at differentiere deres udbud og tilpasse deres prisstruktur til markedsforholdene og forbrugernes præferencer. Denne reguleringstilgang bør ikke finde anvendelse på sms-tillægstjenester.

(33)

Roamingkunder bør ikke opkræves yderligere betaling for at modtage en reguleret roaming-sms eller -voicemailbeskeder, mens de er koblet på et besøgt net, da termineringsomkostningerne i denne forbindelse allerede dækkes af den detailtakst, der opkræves for at sende en roaming-sms eller -voicemailbesked.

(34)

En sms-eurotarif bør automatisk gælde for alle roamingkunder, nye såvel som eksisterende, der ikke udtrykkeligt har valgt eller vælger en særlig roaming-sms-takst eller en takstpakke for roamingtjenester, som omfatter regulerede sms-roamingtjenester.

(35)

For at sikre gennemgående forbindelse og interoperabilitet for roamingkunder, der benytter regulerede roaming-sms-tjenester, bør de nationale tilsynsmyndigheder gribe rettidigt ind, hvis en operatør af et jordbaseret mobilnet, der er etableret i en medlemsstat, klager til sin nationale tilsynsmyndighed over, at vedkommendes abonnenter ikke er i stand til at sende eller modtage regulerede roaming-sms'er til eller fra abonnenter på et jordbaseret mobilnet i en anden medlemsstat, fordi det ikke er lykkedes de pågældende to operatører at indgå en aftale. En sådan indgriben bør foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5) og på et koordineret grundlag, såvel som i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 717/2007 og artikel 21 i direktiv 2002/21/EF (6).

(36)

Sms står for »Short Message Service« og er en tekstbesked, der adskiller sig klart fra andre beskeder som for eksempel mms-beskeder og e-mails. For at sikre, at forordningen ikke mister sin virkning, og at målene opfyldes fuldt ud, bør det forbydes at ændre i en roaming-sms' tekniske parametre på en sådan måde, at roaming-sms'en adskiller fra en indenlandsk sms.

(37)

De oplysninger, der er indsamlet af de nationale tilsynsmyndigheder, tyder på, at de gennemsnitlige engrostakster for dataroamingtjenester, som operatører af besøgte net opkræver af roamingkundernes hjemmeudbydere, er på vej nedad, selv om der fortsat er tilfælde af høje engrospriser for dataroamingtjenester.

(38)

De høje detailtakster for dataroamingtjenester er fortsat bekymrende og tyder på, at der endnu ikke er tilstrækkelig konkurrence på dette område. Imidlertid er der — i modsætning til forholdene på markedet for talebaserede roamingtjenester og sms-roamingtjenester — et konkurrencepres på detailniveau, idet roamingkunder har andre midler til at få adgang til datatjenester, når de er i udlandet, som for eksempel offentlig trådløs internetadgang, der ikke er forbundet med nummerbegrænsninger. Det ville derfor være forhastet at regulere priserne på detailniveau på nuværende tidspunkt. Desuden bør enhver tilslutning til et roamingnet ske med brugerens samtykke. Som følge heraf bør ingen downloading af data via roaming ske uden brugerens forudgående samtykke eller anmodning, herunder opdatering af software eller hentning af e-mail, medmindre brugeren har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker at nyde godt af denne beskyttelse.

(39)

Hjemmeudbyderne bør ikke kræve betaling af roamingkunder for dataroamingtjenester, medmindre og indtil roamingkunden indvilliger i at modtage denne tjeneste.

(40)

Der bør dog indføres foranstaltninger, der gør detailpriserne på dataroamingtjenester mere gennemskuelige, navnlig for at undgå ubehagelige overraskelser på roamingkundernes regninger, der udgør en hindring for et velfungerende indre marked, samt for at give roamingkunder de nødvendige redskaber til at overvåge og styre deres udgifter til dataroamingtjenester. Der bør ligeledes ikke være nogen hindringer for nye applikationer eller teknologier, som kan være en erstatning for eller et alternativ til roamingtjenester, som f.eks. WiFi, internettelefoni (VoIP) og instant messaging-tjenester. Forbrugerne bør gives denne information, således at de kan træffe et valg på et velinformeret grundlag.

(41)

Mobiloperatørerne bør navnlig sørge for, at deres roamingkunder, hver gang de, efter at være rejst ind i en anden medlemsstat, begynder at benytte en dataroamingtjeneste, modtager personaliserede oplysninger om, hvilke takster de skal betale for levering af dataroamingtjenester. Disse oplysninger bør sendes til roamingkundens mobiltelefon eller andet apparat på en sådan måde, at de er lette at modtage og forstå.

(42)

Med henblik på at gøre det lettere for kunderne at forstå de finansielle følger af brugen af regulerede dataroamingtjenester og sætte dem i stand til at kontrollere og styre deres udgifter, bør hjemmeudbyderen give eksempler på dataroamingapplikationer, som f.eks. e-mail, foto, webbrowsing ved at angive deres omtrentlige størrelse med hensyn til databrug

(43)

For at undgå, at roamingkunder får ubehagelige overraskelser på regningen, bør mobiloperatørerne desuden fastsætte én eller flere øvre udgiftsgrænser eller mængdegrænser for udestående udgifter til dataroaming (udtrykt i den valuta, som kundens faktura udfærdiges i), som stilles gratis til rådighed for alle deres roamingkunder, og med en behørig meddelelse, når grænsen er ved at være nået. Når maksimumgrænsen er nået, bør kunderne ikke længere modtage tjenesten eller modtage regning herfor, medmindre de udtrykkeligt anmoder om, at tjenesten fortsat leveres i henhold til de betingelser og vilkår, der er beskrevet i meddelelsen. Roamingkunder bør have mulighed for at vælge en hvilken som helst af disse udgiftsgrænser inden for et rimeligt tidsrum eller vælge ikke at have nogen udgiftsgrænse. Kunderne bør tilsluttes en standardordning for forbrugsgrænser, medmindre de vælger andet.

(44)

Disse tiltag for at øge prisgennemskueligheden bør ses som minimale beskyttelsesforanstaltninger for roamingkunder og bør ikke forhindre mobiloperatører i at tilbyde deres kunder en række andre faciliteter, der kan hjælpe dem til at forudberegne og styre deres udgifter til dataroamingtjenester. Mange operatører er for eksempel i færd med på detailniveau at udvikle nye fastpristilbud på roaming, der omfatter et »rimeligt forbrug« af dataroamingtjenester i en bestemt periode til en fast pris. Ligeledes er operatører ved at udvikle systemer, der gør det muligt for deres roamingkunder at indhente øjeblikkeligt ajourførte oplysninger om, hvor meget de skylder for dataroaming. For at sikre et velfungerende indre marked bør denne udvikling på de indenlandske markeder afspejles i de harmoniserede regler.

(45)

Det fortsat høje engrosprisniveau for dataroamingtjenester skyldes først og fremmest de høje engrospriser, der opkræves af operatører af ikke-foretrukne net. Disse takster er resultatet af trafikstyringsmæssige begrænsninger, der medfører, at operatørerne ikke har noget incitament til ensidigt at sætte de normale engrospriser ned, da trafikken bliver modtaget, uanset hvilken pris der forlanges. Dette fører til en ekstrem variation i engrosomkostningerne. I visse tilfælde er engrostaksterne for dataroaming på ikke-foretrukne net 30 gange højere end taksterne på det foretrukne net. Disse urimeligt høje engrostakster for dataroamingtjenester medfører en klar forvridning af konkurrencen mellem mobiloperatører i Fællesskabet og underminerer dermed muligheden for at opnå et velfungerende indre marked. De gør det også vanskeligt for hjemmeudbyderne at forudberegne deres engrosomkostninger og dermed tilbyde deres kunder gennemskuelige og konkurrencedygtige detailprispakker. I betragtning af, at de nationale tilsynsmyndigheder kun har begrænsede muligheder for at håndtere disse problemer effektivt på nationalt plan, bør der fastsættes et loft over engrospriserne på dataroamingtjenester. Dette loft bør være et sikkerhedsloft, som ligger et godt stykke over de laveste engrospriser, der i øjeblikket findes på markedet, for at forbedre konkurrencevilkårene og muliggøre udvikling af en tendens til konkurrence på markedet, samtidig med at det sikrer, at det indre marked kan fungere bedre til fordel for forbrugerne. Ved at eliminere de urimeligt høje engrospriser på dataroaming, der i visse tilfælde stadig findes på markedet, bør dette sikkerhedsloft i hele gyldighedsperioden for forordning (EF) nr. 717/2007 hindre, at der sker forvridning eller begrænsning af konkurrencen mellem mobiloperatører.

(46)

For at afspejle udviklingen på markedet og i det gældende regelsæt for elektronisk kommunikation bør forordningen henvise til »offentlige kommunikationsnet« i stedet for »offentlige telefonnet«. For sammenhængens skyld bør artikel 1, stk. 5, i direktiv 2002/21/EF ændres tilsvarende.

(47)

Målene for denne forordning, nemlig at ændre forordning (EF) nr. 717/2007 og direktiv 2002/21/EF for at videreføre og videreudvikle et fælles sæt regler, der skal sikre, at brugerne af offentlige mobilkommunikationsnet under rejse i Fællesskabet ikke betaler for høje takster for roamingtjenester i Fællesskabet (både hvad angår talebaserede opkald, sms'er og datatransmission), hvorved der opnås et velfungerende indre marked og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at konkurrencen mellem mobiloperatører sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på en sikker, harmoniseret og rettidig måde og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(48)

Denne fælles tilgang bør opretholdes i en begrænset periode, men kan på baggrund af en revurdering, der skal gennemføres af Kommissionen, videreføres eller ændres yderligere eller erstattes af alternative regulatoriske muligheder med udgangspunkt i passende anbefalinger fra Kommissionen.

(49)

Kommissionen bør vurdere, hvor effektivt forordning (EF) nr. 717/2007, som ændret ved denne forordning, virker, set i forhold til dens formål og hvilket bidrag den yder til gennemførelsen af rammebestemmelserne og sikringen af et velfungerende indre marked. Kommissionen bør i denne forbindelse se på, hvilke konsekvenser forordningen har for mobilkommunikationsudbydere af forskellig størrelse og baseret forskellige steder inden for Fællesskabet, og af udviklingen, tendenserne og gennemskueligheden inden for detail- og engrostakster, deres forhold til de faktiske omkostninger, i hvilket omfang de vurderinger, der fremgår af den konsekvensundersøgelse, der vedlagdes denne forordning, er blevet bekræftet, om bestemmelserne overholdes af udbyderne og påvirkningen af investeringer på området. Kommissionen bør også overveje tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester, der udgør et alternativ til roaming (såsom VoIP), især i lyset af den teknologiske udvikling.

(50)

Kommissionen bør, inden ovennævnte vurdering foretages og med henblik på at sikre løbende overvågning af roamingtjenesterne i Fællesskabet, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport, som omfatter en generel gennemgang af de seneste tendenser inden for roamingtjenester og en foreløbig vurdering af udviklingen frem mod opnåelsen af målene for forordning (EF) nr. 717/2007 som ændret ved denne forordning og af andre muligheder for at nå disse mål.

(51)

(52)

Forordning (EF) nr. 717/2007 og direktiv 2002/21/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Titlen affattes således:

2)

Artikel 1 ændres således:

3)

Artikel 2, stk. 2, ændres således:

4)

Artikel 3 ændres således:

5)

Artikel 4 ændres således:

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Engrostakster for regulerede roaming-sms'er

1.   Fra og med den 1. juli 2009 må den gennemsnitlige engrostakst, som udbyderen af et besøgt net må opkræve af udbyderen af en roamingkundes hjemmenet for levering af en reguleret roaming-sms med originering i det besøgte net, ikke overstige 0,04 EUR pr. sms.

2.   Den i stk. 1 omhandlede gennemsnitlige engrostakst finder anvendelse på en hvilken som helst kombination af to netudbydere og beregnes over en periode på 12 måneder eller mindre, hvis der er mindre end 12 måneder til udløbet af denne forordning.

3.   Den i stk. 1 omhandlede gennemsnitlige engrostakst beregnes ved at dividere den samlede engrosroamingindtægt, som operatøren af det besøgte net modtager fra hver hjemmenetoperatør for originering og transmission af regulerede roaming-sms'er i Fællesskabet i den pågældende periode, med det samlede antal sådanne sms'er, der origineres og transmitteres på vegne af den pågældende hjemmenetoperatør i samme periode.

4.   Ud over den i stk. 1 omhandlede takst må operatøren af et besøgt net ikke opkræve nogen betaling af en roamingkundes hjemmenet for terminering af en reguleret roaming-sms, der sendes til en roamingkunde via det besøgte net.

Artikel 4b

Detailtakster for regulerede roaming-sms'er

1.   Hjemmeudbydere er forpligtet til klart og gennemskueligt at tilbyde alle deres roamingkunder en sms-eurotarif i overensstemmelse med stk. 2. Sms-eurotariffen må ikke indebære tillægsudgifter til abonnement eller andre faste eller regelmæssige udgifter, og den kan kombineres med en hvilken som helst anden detailtakst, jf. dog de øvrige bestemmelser i denne artikel.

2.   Fra og med den 1. juli 2009 kan den detailtakst, eksklusive moms, for en sms-eurotarif, som en hjemmeudbyder må opkræve af sin roamingkunde for en reguleret roaming-sms, som denne kunde sender, variere fra sms til sms, men må ikke overstige 0,11 EUR.

3.   Hjemmeudbydere må ikke opkræve betaling af deres roamingkunder for disses modtagelse af regulerede roaming-sms'er.

4.   Fra og med den 1. juli 2009 skal hjemmeudbydere automatisk anvende en sms-eurotarif for alle eksisterende roamingkunder, bortset fra de kunder, der allerede udtrykkeligt har valgt en særlig roamingtakst eller -pakke, hvorved de nyder fordel af en anden takst for regulerede roaming-sms'er end den takst, de ville blive opkrævet, hvis de ikke havde foretaget et sådant valg.

5.   Fra og med den 1. juli 2009 skal hjemmeudbydere anvende en sms-eurotarif for alle nye roamingkunder, der ikke udtrykkeligt vælger en anden roaming-sms-takst eller en takstpakke for roamingtjenester, der indeholder en anden takst for regulerede roaming-sms'er.

6.   Alle roamingkunder kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om at skifte til eller fra sms-eurotariffen. Et sådant skift skal foretages én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen, skal være gratis og må ikke indebære betingelser eller begrænsninger vedrørende andre elementer i abonnementet end roaming. Hjemmeudbyderen kan udsætte skiftet indtil den tidligere roamingtakst har været gældende i en nærmere fastsat minimumsperiode, som ikke må overskride tre måneder. En sms-eurotarif kan til enhver tid kombineres med en eurotarif.

7.   Senest den 30. juni 2009 skal hjemmeudbydere informere alle deres roamingkunder enkeltvis om sms-eurotariffen, om at den gælder senest fra den 1. juli 2009 for alle roamingkunder, der ikke udtrykkeligt har valgt en særlig takst eller takstpakke, der omfatter regulerede sms'er, og om kundernes ret til at skifte til og fra sms-eurotariffen i overensstemmelse med stk. 6.

Artikel 4c

Tekniske kendetegn ved regulerede roaming-sms'er

Hjemmeudbydere og operatører af et besøgt net må ikke ændre i regulerede roaming-sms'ers tekniske kendetegn på en sådan måde, at de adskiller sig fra de tekniske kendetegn ved sms'er, der sendes inden for vedkommendes hjemmemarked.«

7)

Artikel 5 udgår.

8)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Gennemskuelighed i detailtaksterne for regulerede roamingopkald og roaming-sms'er

1.   For at henlede roamingkundernes opmærksomhed på de særlige roamingtakster giver hver hjemmeudbyder hver af sine roamingkunder basale personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster (inklusive moms), der gælder, når kunderne foretager og modtager opkald og sender sms'er i en given besøgt medlemsstat; disse oplysninger gives automatisk, uden unødig forsinkelse og gratis ved hjælp af en beskedtjeneste, når roamingkunden rejser ind i en anden medlemsstat, end den hvori kundens hjemmenet er beliggende, undtagen i de tilfælde, hvor roamingkunden har meddelt hjemmeudbyderen, at han/hun ikke ønsker at modtage disse oplysninger.

Disse basale personaliserede takstoplysninger omfatter den maksimale takst, som kunden kan blive opkrævet i henhold til vedkommendes takstordning for:

Oplysningerne omfatter også det gratis nummer, der henvises til i stk. 2, som kunden kan ringe til for at få mere detaljerede oplysninger og muligheden for adgang til alarmtjenester ved gratis at benytte det europæiske alarmnummer 112.

En kunde, som har givet meddelelse om, at vedkommende ikke ønsker de automatiske beskeder, kan til enhver tid kræve, at hjemmeudbyderen gebyrfrit yder denne service igen.

Hjemmeudbyderne formidler automatisk og gratis ved hjælp af et talebaseret opkald de basale personaliserede takstoplysninger til blinde og synshæmmede, hvis de anmoder om dette.

2.   Ud over bestemmelserne i stk. 1 har kunder ret til, uanset hvor de befinder sig inden for Fællesskabet, via et mobilopkald eller en sms, gratis at anmode om og modtage mere detaljerede personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster, der gælder for telefonopkald, sms, mms og andre datakommunikationstjenester i det besøgte net, såvel som oplysninger om de gældende foranstaltninger for at øge prisgennemskueligheden i kraft af denne forordning via talebaseret mobilopkald eller sms. En sådan anmodning foretages via et gratis nummer, som hjemmeudbyderen opretter til dette formål.

3.   Hjemmeudbyderne giver alle brugere fuldstændige oplysninger om de gældende roamingtakster, navnlig eurotariffen og sms-eurotariffen, når der tegnes abonnement. De giver også uden unødig forsinkelse hver gang, der sker en takstændring, deres roamingkunder ajourførte oplysninger om de gældende roamingtakster.

Hjemmeudbyderne foretager det fornødne for at sikre, at alle deres roamingkunder har kendskab til eurotariffen og sms-eurotariffen. De skal navnlig inden den 30. juli 2007 orientere alle roamingkunder om betingelserne for eurotariffen og senest den 30. juni 2009 om betingelserne for sms-eurotariffen, i begge tilfælde på en klar og saglig måde. De skal derefter med faste mellemrum sende en påmindelse til alle kunder, der har valgt en anden takst.«

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Gennemskuelighed og beskyttelsesmekanismer i forbindelse med regulerede dataroamingtjenester

1.   Hjemmeudbydere sikrer, at deres roamingkunder, både før og efter indgåelse af kontrakten, holdes tilstrækkeligt informerede om, hvilke takster der gælder for deres brug af regulerede dataroamingtjenester, således at kunderne lettere forstår de økonomiske konsekvenser af en sådan brug og har mulighed for overvåge og styre deres udgifter til regulerede dataroamingtjenester i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Hjemmeudbydere informerer, hvor det er relevant, inden indgåelsen af kontrakten og regelmæssigt derefter deres kunder om risikoen for automatisk og ukontrolleret dataroamingforbindelser og downloading. Endvidere skal hjemmeudbyderne på en klar og letforståelig måde forklare deres kunder, hvordan disse automatiske dataroamingforbindelser desaktiveres med henblik på at undgå ukontrolleret forbrug af dataroamingtjenester.

2.   Senest fra den 1. juli 2009 underretter hjemmeudbyderen ved hjælp af en automatisk besked roamingkunden, når denne bevæger sig ind på et net i en anden medlemsstat, end den hvori hans hjemmenet er beliggende, og giver basale, personaliserede takstoplysninger om de takster, der gælder for levering af regulerede dataroamingtjenester til denne kunde i den pågældende medlemsstat, undtagen i de tilfælde, hvor kunden har meddelt sin hjemmeudbyder, at han ikke ønsker det.

Disse basale, personaliserede takstoplysninger skal sendes til roamingkundens mobiltelefon eller andet apparat, f.eks. pr. sms, e-mail eller pop-op-vindue på computeren, hver gang roamingkunden rejser ind i en anden medlemsstat end den, hvori hans hjemmenet er beliggende, og for første gang påbegynder anvendelsen af en reguleret dataroamingtjeneste i denne medlemsstat. Oplysningerne leveres gratis, i det øjeblik roamingkunden påbegynder anvendelsen af en reguleret dataroamingtjeneste, og på en sådan måde, at de er lette at modtage og forstå.

En kunde, som har givet sin hjemmeudbyder meddelelse om, at han ikke ønsker de automatiske takstoplysninger, kan til enhver tid kræve, at hjemmeudbyderen gebyrfrit yder denne service igen.

3.   Senest den 1. marts 2010 giver hver hjemmeudbyder sine roamingkunder muligheden for efter eget ønske og gratis at vælge en service, der giver oplysninger om det samlede forbrug, udtrykt i mængde eller den valuta, som kundens faktura for regulerede dataroamingtjenester udfærdiges i, og som garanterer, at de samlede udgifter for dataroamingtjenester i en afgrænset periode ikke uden kundens udtrykkelige samtykke overskrider en fastsat udgiftsgrænse.

Hjemmeudbyderen tilbyder med henblik herpå ét eller flere øvre beløb for afgrænsede perioder, forudsat at kunden på forhånd oplyses om de dertil svarende mængder. Et af disse beløb (standardbeløbsgrænsen) skal ligge tæt på, men må ikke overskride 50 EUR for udestående udgifter pr. månedlig opkrævningsperiode (eksklusive moms).

Alternativt kan hjemmeudbyderen fastsætte grænser udtrykt i mængde, forudsat at kunden på forhånd oplyses om de dertil svarende beløb. En af disse grænser (standardmængdegrænsen) skal ligge tæt på, men ikke overskride 50 EUR for udestående udgifter pr. månedlig opkrævningsperiode (eksklusive moms).

Derudover kan hjemmeudbyderen tilbyde sine roamingkunder andre øvre beløb med forskellige, dvs. højere eller lavere, øvre månedlige øvre beløb.

Senest den 1. juli 2010 gælder den i andet og tredje afsnit omtalte standardgrænse for alle kunder, der ikke har valgt en anden grænse.

Hver hjemmeudbyder sørger også for, at der sendes en passende meddelelse til roamingkundens mobiltelefon eller andet apparat, f.eks. pr. sms, e-mail eller pop-op-vindue på computeren når dataroamingtjenesterne har nået 80 % af den aftalte beløbs- eller mængdegrænse. Kunderne skal være berettiget til at forlange, at deres operatører holder op med at sende sådanne meddelelser, og til på et hvilket som helst tidspunkt og gratis at kræve, at hjemmeudbyderne leverer tjenesten igen.

Når beløbs- eller mængdegrænsen ellers ville blive overskredet, sendes en meddelelse til roamingkundens mobiltelefon eller andet apparat. Denne meddelelse skal indeholde oplysninger om den procedure, der skal følges, såfremt kunden fortsat ønsker at modtage disse tjenester, og om omkostningerne pr. enhed, der forbruges. Reagerer roamingkunden ikke på opfordringen i den modtagne meddelelse, ophører hjemmeudbyderen øjeblikkeligt med at yde og debitere roamingkunden for regulerede dataroamingtjenester, med mindre og indtil roamingkunden anmoder om, at disse tjenester leveres på ny.

Når en roamingkunde fra den 1. november 2010 anmoder om at få tildelt eller fjernet en beløbs- eller mængdegrænse, skal ændringen foretages gratis inden én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen og må ikke indebære betingelser eller begrænsninger vedrørende andre elementer i abonnementet.

4.   Fra og med den 1. juli 2009 gælder følgende:

10)

Artikel 7 ændres således:

11)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes karakter og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse sanktionsbestemmelser senest den 30. marts 2008, eller, for så vidt angår de yderligere krav i artikel 3, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 4a, 4b, 4c, 6, 6a og 7, som er indført ved forordning (EF) nr. 544/2009 (7), senest den 30. marts 2010 og underretter omgående Kommissionen om enhver efterfølgende ændring af sanktionsbestemmelserne.

12)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Revision

1.   Kommissionen tager denne forordnings funktion op til revision og forelægger efter en offentlig høring en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2011. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i denne forordning er nået. I denne forbindelse gennemgår Kommissionen blandt andet:

Kommissionen vurderer også andre metoder end prisregulering, der kunne anvendes til at skabe et konkurrencedygtigt indre marked for roaming, og tager i denne henseende hensyn til en analyse, som foretages uafhængigt af en sammenslutning af europæiske tilsynsmyndigheder inden for elektronisk kommunikation. Kommissionen fremlægger på grundlag af denne vurdering de henstillinger, den måtte finde hensigtsmæssige.

2.   Kommissionen forelægger endvidere senest den 30. juni 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en foreløbig rapport, der indeholder en gennemgang af tilsynet med udbuddet af roamingtjenester i Fællesskabet og en evaluering af fremskridtene frem mod opfyldelse af denne forordnings mål, blandt andet under henvisning til de forhold, der er omhandlet i stk. 1.«

13)

I artikel 12 udgår ordlyden »senest den 30. august 2007«

14)

I artikel 13 ændres »2010« til »2012«.

29.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/24

(1)

Den verdensomspændende økonomiske og finansielle krise påvirker nu luftfartsselskabernes aktiviteter i betydelig udstrækning. Den har medført en markant nedgang i lufttrafikken i vinterfartplansæsonen 2008-2009. Sommerfartplansæsonen 2009 vil ligeledes blive påvirket af den økonomiske krise.

(2)

For at sikre, at luftfartsselskabers manglende udnyttelse af de tildelte slots for sommerfartplansæsonen 2009 ikke medfører, at de mister deres rettigheder til disse slots, er det nødvendigt klart og utvetydigt at slå fast, at denne fartplansæson påvirkes af den økonomiske krise.

(3)

Kommissionen bør fortsat analysere konsekvenserne af den økonomiske krise for luftfartssektoren. Forværres den økonomiske situation fortsat forud for vinterfartplansæsonen 2009-2010, kunne Kommissionen foreslå at forlænge ordningerne i denne forordning for vinterfartplansæsonen 2010-2011. Inden et sådant forslag fremsættes, bør der foretages en fuldstændig konsekvensanalyse af dets eventuelle følger for konkurrencen og forbrugerne, og det bør kun fremsættes som led i et forslag til en generel ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (3) med henblik på at løse aktuelle effektivitetsproblemer ved tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter og for at sikre en optimal udnyttelse af begrænset kapacitet i overbelastede lufthavne.

(4)

Forordning (EØF) nr. 95/93 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed og hurtigst muligt. Denne ændring berører på ingen måde Kommissionens beføjelser med hensyn til anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 —

1)

Artikel 10a affattes således:

»Artikel 10a

Koordinatorerne accepterer, for så vidt angår artikel 10, stk. 2, at luftfartsselskaberne er berettiget til de slotserier for sommerfartplansæsonen 2010, som de var tildelt ved begyndelsen af sommerfartplansæsonen 2009 i overensstemmelse med denne forordning.«.

2)

Artikel 10b udgår.

29.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/26

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (»Globaliseringsfonden«) er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 (4) i den hensigt at sætte Fællesskabet i stand til at yde støtte til og vise solidaritet med arbejdstagere, som bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre som følge af globaliseringen.

(2)

Kommissionen har i sin meddelelse af 2. juli 2008 forelagt den første årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen konkluderede, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke Globaliseringsfondens virkning på jobskabelse og tilbud om uddannelse for arbejdstagerne i Europa.

(3)

Både i de fælles principper for flexicurity, som Det Europæiske Råd gav sin tilslutning til den 14. december 2007, og i Kommissionens meddelelse »Nye kvalifikationer til nye job — om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet« understreges betydningen af hele tiden at sørge for, at arbejdsstyrken er tilpasningsdygtig og beskæftigelsesegnet ved hjælp af bedre uddannelsesmuligheder på alle niveauer og strategier til udvikling af kvalifikationer, der modsvarer de samfundsøkonomiske krav, herunder de kvalifikationer, der er nødvendige for overgangen til en lavemissions- og videnbaseret økonomi.

(4)

Den 26. november 2008 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en europæisk økonomisk genopretningsplan baseret på de grundlæggende principper om solidaritet og social retfærdighed. Som led i reaktionen på krisen er der behov for at revidere reglerne for Globaliseringsfonden for at indføre en undtagelse med henblik på midlertidigt at udvide Globaliseringsfondens anvendelsesområde og gøre det muligt at udnytte midlerne mere effektivt. De medlemsstater, der anmoder om et bidrag fra Globaliseringsfonden i medfør af denne undtagelse, skal godtgøre en direkte og påviselig forbindelse mellem afskedigelserne og den finansielle og økonomiske krise.

(5)

For at sikre, at interventionskriterierne anvendes på en gennemsigtig måde, bør det defineres nærmere, hvad der forstås ved afskedigelse. For at give medlemsstaterne større muligheder for at ansøge om støtte og for bedre at leve op til solidaritetsmålet bør antallet af afskedigelser, der udløser støtteberettigelse, sættes ned.

(6)

For at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende behandling bør alle arbejdstagere, hvis afskedigelse kan føres tilbage til samme afskedigelsesbegivenhed, være berettiget til støtte under den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der forelægges med henblik på at opnå tilskud fra Globaliseringsfonden.

(7)

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ bør anvendes til at fremme gennemførelsen af Globaliseringsfonden.

(8)

For at der kan ydes supplerende støtte fra Globaliseringsfonden, så længe den finansielle og økonomiske krise står på, bør samfinansieringssatsen midlertidigt øges.

(9)

For at højne kvaliteten af foranstaltningerne og give dem tilstrækkelig tid til effektivt at kunne reintegrere de mest udsatte arbejdstagere på arbejdsmarkedet bør gennemførelsesperioden for de støtteberettigede foranstaltninger udvides og præciseres.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan Globaliseringsfonden fungerer, herunder den midlertidige undtagelse om at yde støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(11)

Forordning (EF) nr. 1927/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

»1a.   Uanset stk. 1 yder Globaliseringsfonden også støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise, forudsat at ansøgningerne opfylder kriterierne i artikel 2, litra a), b) eller c). De medlemsstater, der anmoder om et bidrag fra Globaliseringsfonden i medfør af denne undtagelse, skal godtgøre en direkte og påviselig forbindelse mellem afskedigelserne og den finansielle og økonomiske krise.

Denne undtagelse gælder for alle ansøgninger, der indgives inden den 31. december 2011.«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Interventionskriterier

Der ydes økonomisk støtte fra Globaliseringsfonden, når gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre afstedkommer alvorlige økonomiske forstyrrelser, navnlig en betydelig stigning i importen til Den Europæiske Union, et hurtigt tab af markedsandele for EU i en given sektor eller udflytning af økonomiske aktiviteter til tredjelande, som har følgende konsekvenser:

Med henblik på beregning af antallet af afskedigelser i henhold til stk. 1, litra a), b) og c), ovenfor skal en afskedigelse regnes:

For hver af de pågældende virksomheder skal medlemsstaten specifikt oplyse, hvordan afskedigelserne beregnes.

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3a

Støtteberettigede personer

Medlemsstaterne kan yde individualiserede tilbud, der samfinansieres af Globaliseringsfonden, til berørte arbejdstagere, og som kan omfatte:

4)

Artikel 5, stk. 2, litra a), affattes således:

5)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

6)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   På grundlag af den vurdering, der er blevet foretaget i henhold til artikel 5, stk. 5, og under særlig hensyntagen til antallet af arbejdstagere, der er berettiget til støtte, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger evaluerer og foreslår Kommissionen så hurtigt som muligt det eventuelle støttebeløbs størrelse inden for rammerne af de disponible midler. Beløbet kan ikke overstige 50 % af de samlede anslåede omkostninger, jf. artikel 5, stk. 2, litra d). For ansøgninger, der indgives inden datoen i artikel 1, stk. 1a, må beløbet ikke overstige 65 %.«

7)

I artikel 11 tilføjes følgende stykke:

»Er der tale om tilskud er de indirekte omkostninger, angivet efter en standardsats, berettigede til støtte fra Globaliseringsfonden på op til 20 % af en interventions direkte omkostninger, hvis de er pådraget i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler.«

8)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaten gennemfører alle støtteberettigede foranstaltninger i den samordnede pakke af individualiserede tilbud snarest muligt, men ikke senere end 24 måneder efter den dag, hvor ansøgningen blev indgivet, jf. artikel 5, eller efter den dag hvor foranstaltningerne blev iværksat, forudsat at sidstnævnte dato ikke falder senere end tre måneder efter den dag, hvor ansøgningen blev indgivet.«

9)

I artikel 20 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Efter forslag fra Kommissionen kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere denne forordning, herunder den midlertidige undtagelse, jf. artikel 1, stk. 1a.«.