16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførtes der efter en undersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (i det følgende benævnt »HPT« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(2)

Rådet klarlagde ved forordning (EF) nr. 684/2008 (3) den oprindelige undersøgelses varedækning.

(3)

Efter den oprindelige undersøgelse antydede de beviser, Kommissionen rådede over, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina omgås ved hjælp af samleprocesser i Thailand for håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (den undersøgte vare).

(4)

Rent konkret tydede de umiddelbare beviser, Kommissionen rådede over, på, at:

(5)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og den indledte derfor på eget initiativ ved Kommissionens forordning (EF) nr. 923/2008 (4) (»indledningsforordningen«) en undersøgelse med henblik på at undersøge denne formodede omgåelse af antidumpingforanstaltningerne. I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagde Kommissionen bl.a. ved indledningsforordningen desuden toldmyndighederne fra den 21. september 2008 at registrere importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand, uanset om varen var angivet med oprindelse i Thailand eller ej.

(6)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Folkerepublikken Kina og Thailand, producenterne/eksportørerne i Folkerepublikken Kina og Thailand og de importører i Fællesskabet, som den vidste, var berørt af sagen, samt EF-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til kendte eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina og Thailand samt til de importører i Fællesskabet, som Kommissionen kendte fra den oprindelige undersøgelse, og til parter, som havde givet sig selv til kende inden for de frister, der var fastsat i artikel 3 i indledningsforordningen. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(7)

Kommissionen modtog ingen besvarelser af spørgeskemaerne fra eksportører/producenter i Thailand og modtog heller ingen kommentarer fra de thailandske myndigheder. Kun en enkelt thailandsk eksportør/producent af HPT, som i henhold til de oplysninger, Kommissionen rådede over på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, eksporterede HPT til Fællesskabet i perioden fra 2005 indtil UP, jf. betragtning 10, og som havde samleprocesser for HPT og væsentlige dele dertil i Thailand, meddelte, at den fra april 2008 var ophørt med at eksistere.

(8)

En kinesisk eksporterende producent besvarede spørgeskemaet ved at angive sine eksportsalg til EF og en ubetydelig eksport af den pågældende vare til Thailand. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra de kinesiske myndigheder.

(9)

Endelig har ni EF-importører afgivet besvarelser af spørgeskemaet med angivelse af deres import fra Folkerepublikken Kina og Thailand. Generelt kan det udledes af deres svar, at importen fra Thailand steg, og at importen fra Folkerepublikken Kina faldt pludseligt i 2006, året efter at den endelige antidumpingtold trådte i kraft. I de følgende år steg importen fra Folkerepublikken Kina atter, samtidig med at importen fra Thailand faldt en smule, men stadig lå et godt stykke over niveauet for 2005.

(10)

Undersøgelsesperioden omfattede tidsrummet fra 1. september 2007 til 31. august 2008 (i det følgende benævnt »UP«). Der blev indsamlet data fra 2005 og frem til afslutningen af UP for at undersøge den påståede ændring af handelsmønsteret samt de øvrige aspekter, der er omhandlet i grundforordningens artikel 13.

(11)

Som nævnt i betragtning 7 samarbejdede ingen producenter/eksportører i Thailand af HPT og væsentlige dele dertil i forbindelse med undersøgelsen eller leverede de fornødne data. Kommissionen var således ikke i stand til direkte på stedet at verificere karakteren af importen afsendt fra Thailand. Der måtte derfor træffes afgørelse vedrørende HPT og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand til Fællesskabet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. I denne forbindelse skal det bemærkes, at hverken oplysningerne fra Folkerepublikken Kina eller fra EF-importørerne gjorde det muligt for Kommissionen at bestemme karakteren af denne import.

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretaget ved at analysere, hvorvidt der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet, hvorvidt denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, hvorvidt der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og hvorvidt der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastsatte normale værdier for samme vare, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

(13)

Den pågældende vare er håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning (HPT), med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som normalt tariferes under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. HPT er trucks på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang. HPT er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser som f.eks. i) at transportere og at løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, at anbringe materiale på lager (højtløftere), ii) at stable paller oven på hinanden (stablere), iii) at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller iv) at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion).

(14)

Den undersøgte vare er håndbetjente palletrucks (med samme definition som den pågældende vare) og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, afsendt fra Thailand (den undersøgte vare), uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, almindeligvis angivet under samme KN-koder som den pågældende vare.

(15)

Ud fra de foreliggende oplysninger blev det konkluderet, at de HPT og væsentlige dele dertil, der eksporteres fra Folkerepublikken Kina til Fællesskabet, og de, der afsendes fra Thailand til Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare som omhandlet i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

På grund af manglende samarbejde fra de thailandske virksomheders side blev mængden og værdien af eksporten af den pågældende vare fra Thailand til Fællesskabet fastsat på grundlag af de faktiske foreliggende oplysninger, som i dette tilfælde bestod af statistiske data indsamlet af medlemsstaterne og sammenfattet af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og data fra Eurostat. Hvad angår dataene i svarene fra EF-importørerne, viste undersøgelsen, at den eksportmængde fra Thailand, der er anmeldt af EF-importørerne, kun udgjorde en særdeles lille andel af den samlede eksport fra Thailand af HPT og væsentlige dele dertil i løbet af UP, nemlig mindre end 5 %. Under disse omstændigheder konkluderedes det, at de statistiske data, Kommissionen rådede over, afspejler situationen med hensyn til mængderne og værdien af eksporten fra Thailand mere nøjagtigt end de begrænsede oplysninger, EF-importørerne har leveret.

(17)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne steg importen fra Thailand af HPT og væsentlige dele dertil fra 7 458 palletrucks i 2005 til 64 706 palletrucks i 2007, og den faldt i UP til 42 056 palletrucks.

(18)

Importen fra Folkerepublikken Kina til Fællesmarkedet af HPT og væsentlige dele dertil steg fra 240 639 palletrucks i 2005 til 538 271 palletrucks i 2007 og 584 786 palletrucks i undersøgelsesperioden. Ifølge de foreliggende oplysninger kan denne stigning hovedsagelig tilskrives en øget eksport fra den kinesiske eksporterende producent, der er tildelt den laveste antidumpingtoldsats. Faktisk udgør eksporten fra denne part en overvældende procentandel af importen fra Folkerepublikken Kina til Fællesmarkedet af HPT og væsentlige dele dertil mellem 2005 og udgangen af UP.

(19)

På baggrund af denne situation kan det konkluderes, at der fandt en ændring sted i mønstret for handelen mellem EF, Folkerepublikken Kina og Thailand. Importen fra Folkerepublikken Kina fortsatte med at stige, men dette kan direkte tilskrives eksportaktiviteterne fra en enkelt kinesisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og som blev pålagt den laveste antidumpingtold. Til gengæld steg importen fra Thailand fra 2005 til 2007 med 868 %, og den stabiliseredes i løbet af UP ved en stigning på 564 % i forhold til 2005.

(20)

Alt i alt tyder det konstaterede handelsmønster — selv om eksporten fra Folkerepublikken Kina er vedholdende — også på en signifikant stigning i eksporten fra Thailand. Den vedholdende eller fortsat stigende eksport fra Folkerepublikken Kina kan — selv om den var meget mindre mellem 2007 og UP end konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse — forklares ved, at langt størstedelen af eksporten kom fra den kinesiske virksomhed, der var tildelt den laveste antidumpingtold. Mønstret for Thailand kunne derimod kun forklares som resultatet af handlinger til omgåelse af foranstaltningerne.

(21)

EF-importen fra Thailand begyndte at stige i løbet af den periode, hvor Fællesskabet gennemførte sin oprindelige undersøgelse. Det skal nævnes, at såvel myndighederne i Thailand som de potentielle producenter/eksportører i landet var underrettet om den igangværende undersøgelse. Der blev imidlertid ikke fundet oplysninger, der kunne forklare den betragtelige stigning i EF-importen fra Thailand, og ingen thailandsk virksomhed samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare de relevante spørgsmål i spørgeskemaet. I denne forbindelse skal det understreges, at de oplysninger, Kommissionen rådede over på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, som nævnt i betragtning 7 tydede på, at der forefandtes et betragteligt antal samleprocesser for HPT og væsentlige dele dertil i Thailand. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen dokumentation for, at der fandtes en egentlig produktion af den undersøgte vare i Thailand. På grundlag af de foreliggende oplysninger og i fravær af anden tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, må det derfor konkluderes, at ændringen i handelsmønsteret skyldtes, at antidumpingtolden var blevet indført for HPT og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(22)

Undersøgelsen viste, at importen fra Thailand undergravede antidumpingtoldens afhjælpende virkninger både med hensyn til mængder og priser.

(23)

Det skal nævnes, at ændringen af handelsstrømmene kom til udtryk i en bemærkelsesværdig stigning i importen fra Thailand. Dette undergravede først og fremmest de afhjælpende virkninger af antidumpingforanstaltningerne med hensyn til de mængder, der importeredes til EF-markedet. Hvis importen til Fællesskabet var sket fra Folkerepublikken Kina i stedet for Thailand, ville importmængderne sandsynligvis have været meget lavere, end det var tilfældet med importen fra Thailand, da der bl.a. skulle betales antidumpingtold på mellem 7,6 % og 46,7 %.

(24)

Hvad angår priserne på den pågældende vare afsendt fra Thailand var det på grund af manglende samarbejde nødvendigt at anvende Eurostatdata (bekræftet ved de data, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 6), som var de bedste foreliggende oplysninger. Af de grunde, der er beskrevet i betragtning 16, blev de af EF-importørerne indgivne data ikke betragtet som fuldt pålidelige. I denne forbindelse blev det fastslået, at den gennemsnitlige importpris for eksporten fra Thailand til Fællesskabet i UP lå betragteligt under det skadesafhjælpningsniveau for EF-priserne, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Nærmere bestemt var den gennemsnitlige importpris for eksporten fra Thailand til Fællesskabet 48,9 % under det skadesafhjælpningsniveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. De afhjælpende virkninger af den indførte told undergraves således med hensyn til priser.

(25)

Det kan derfor konkluderes, at importen af den pågældende vare fra Thailand undergraver toldens afhjælpende virkninger med hensyn til både priser og mængder.

(26)

Som forklaret i betragtning 7 og 16 anvendtes Eurostats KN-data på grund af manglende samarbejde til i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 at fastsætte eksportpriserne til Fællesskabet med henblik på at fastslå, om der forelå bevis for dumping ved eksporten af den pågældende vare fra Thailand til Fællesskabet i UP.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev disse eksportpriser sammenlignet med den tidligere fastsatte normale værdi, som i dette tilfælde var den vejede gennemsnitlige normale værdi fastsat ved den oprindelige udløbsundersøgelse.

(28)

På grund af manglende samarbejde og i henhold til grundforordningens artikel 18 blev det med henblik på en sammenligning af eksportprisen og den normale værdi anset for passende at antage, at den varesammensætning, der blev konstateret i denne undersøgelse, var den samme som i den oprindelige undersøgelse.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev der foretaget en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af normalværdien som fastsat i den oprindelige undersøgelse og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i nærværende undersøgelsesperiode, fastsat ved hjælp af Eurostatdata, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, som afdækkede en betydelig dumpingmargen (22,5 %).

(30)

I betragtning af den involverede dumpingmargen og den omstændighed, at der ikke foreligger oplysninger, der tyder på en betragtelig ændring af varesammensætningen for eksporten, konkluderes det, at der foreligger dumping i forhold til den normale værdi, som blev etableret ved den oprindelige undersøgelse.

(31)

Ud fra ovennævnte undersøgelsesresultater kan det sluttes, at der er tale om omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1. I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina udvides til at gælde for import af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej.

(32)

Den foranstaltning, der skal udvides, bør være den, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i den oprindelige forordning, for virksomheder, der ikke har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, dvs. »alle andre selskaber«. Antidumpingtolden fastsættes i denne forordning derfor til 46,7 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvorefter alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Fællesskabet under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen, bør der opkræves told på denne registrerede import af HPT og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand.

(34)

Det bør nævnes, at det under den nuværende undersøgelse ikke kunne fastslås, at der eksisterer en thailandsk eksportør/producent af HPT og væsentlige dele dertil, og at ingen sådan eksportør/producent har givet sig til kende over for Kommissionen og samarbejdet i forbindelse med proceduren. Uanset ovenstående vil andre formodet berørte thailandske eksportører/producenter, som agter at indgive anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, skulle udfylde et spørgeskema for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om en fritagelse vil være berettiget. Der kan indrømmes fritagelse efter en vurdering af f.eks. markedssituationen for den pågældende vare, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, indkøb og salg og sandsynligheden for fortsættelsen af en praksis, for hvilken der ikke foreligger tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse, samt af beviserne for dumping. Kommissionen vil normalt også aflægge et kontrolbesøg på stedet. Anmodninger skal omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og salg.

(35)

De berørte parter er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for Rådets hensigt om at udvide den gældende endelige antidumpingtold, og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. Der er ikke modtaget bemærkninger, der kunne ændre ovennævnte konklusioner —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 04/090

1040 Bruxelles

BELGIUM

Fax (32-2) 2956505

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1212/2005 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) (forordningen om endelig told). Den individuelle told varierede fra 0 % til 37,9 %, og resttolden blev fastsat til 47,8 %. Kommissionen accepterede et fælles tilsagn fra en række virksomheder sammen med China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (CCME) ved Kommissionens afgørelse 2006/109/EF (3) og Rådets forordning (EF) nr. 268/2006 (4). På baggrund af en række anmodninger om behandling som ny eksporterende producent blev forordningen om endelig told ændret fra gang til gang — senest i april 2009 (5).

(2)

Den 8. november 2007 modtog Kommissionen en anmodning om en interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen blev indgivet af Eurofonte (ansøgeren) på vegne af ni EF-producenter. Ansøgeren påstod, at foranstaltningens anvendelsesområde ikke var tilstrækkeligt klart i forordningen om endelig told. Ansøgeren påstod, at varedækningen burde præciseres, for så vidt angår støbeemner af duktilt støbejern, og især burde det præciseres, hvorvidt denne type støbeemner indgik i definitionen af den pågældende vare.

(3)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde efter høring af det rådgivende udvalg en meddelelse (»meddelelsen om en fornyet undersøgelse«) i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledning af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Undersøgelsen var begrænset til en præcisering af, hvilke varer, der er omfattet af de gældende foranstaltninger.

(4)

Kommissionen informerede de kendte EF-producenter, importører og brugere, repræsentanterne for eksportlandet og alle kendte eksportører i Kina om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle de ovennævnte parter og fra andre parter, der gav sig til kende inden for fristen i meddelelsen om en fornyet undersøgelse. Kommissionen gav også de interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(5)

15 EF-producenter, ni EF-importører, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med kinesiske eksporterende producenter, en bruger i Fællesskabet og 17 kinesiske eksporterende producenter indsendte deres spørgeskemabesvarelser.

(6)

Seks interesserede parter blev efter anmodning hørt, nemlig: ansøgeren, en EF-producent og fire importører.

(7)

Den pågældende vare er, jf. definitionen i artikel 1 i forordningen om endelig told, støbeemner af ikke-smedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, også bearbejdet, beklædt eller malet eller forsynet med andet materiale, bortset fra hydrantbrønde, med oprindelse i Kina og henhørende under KN-kode 7325 10 50, 7325 10 92 og ex 7325 10 99 (Taric-kode 7325109910).

(8)

I varedefinitionen i samme forordning, især betragtning 18, nævnes det, at støbeemnerne er lavet af gråjern eller duktilt støbejern, og at det til trods for de forskelle, der er beskrevet i betragtning 20 og 21, konkluderes, at alle typer af støbeemner har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, at de grundlæggende anvendes til samme formål, og at de kan betragtes som forskellige typer af den samme vare, jf. betragtning 22 og 29.

(9)

En række parter påstod, at det begreb, der i artikel 1 i forordningen om endelig told anvendtes til at beskrive de varer, der er omfattet af foranstaltningerne (støbeemner af ikkesmedbart støbejern) ikke omfatter støbeemner af duktilt støbejern. Visse parter henviste til en anden KN-kode, der omfatter rørfittings af smedbart støbejern (KN-kode 7307 19 10), hvor det i den forklarende note til den kombinerede nomenklatur står, at støbejern med kuglegrafit (duktilt støbejern) er smedbart. Det blev derfor påstået, at støbeemner af duktilt støbejern ikke skulle omfattes af forordningen, selv om det i den deskriptive del af forordningen hedder, at alle typer støbeemner kan betragtes som forskellige typer af den samme vare.

(10)

En række interesserede parter påstod, at en undersøgelse af varedækningen ikke ville være en hensigtsmæssig undersøgelse til behandling af ovennævnte spørgsmål, men at Kommissionen burde indlede enten en ny antidumpingundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 5, eller en omgåelsesundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 13.

(11)

Da målet med denne undersøgelse primært er at analysere anvendelsesområdet for den oprindelige undersøgelse og evt. tilpasse den dispositive del tilsvarende, er en undersøgelse af varedækningen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, en hensigtsmæssig procedure i dette særlige tilfælde. En ny undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 5, og en omgåelsesundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 13, vedrører hver især forskellige omstændigheder. Førstnævnte kan bl.a. anvendes til at iværksætte en undersøgelse af en vare, der ikke blev undersøgt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (f.eks. ved at anvende en anden varedefinition eller for varer med oprindelse i lande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne). Sidstnævnte kan anvendes som grundlag for en undersøgelse af, hvorvidt der foregår omgåelse vedrørende en vare, der er omfattet af foranstaltningerne. Disse to typer undersøgelser er derfor ikke hensigtsmæssige under de aktuelle omstændigheder.

(12)

Indledningen af denne fornyede undersøgelse var derfor relevant med hensyn til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af antidumpingforanstaltningerne.

(13)

Indledningsvis blev den oprindelige undersøgelse analyseret, således at det kunne fastslås, om undersøgelsen til fulde havde dækket ikke blot støbeemner af gråjern, men også støbeemner af duktilt støbejern.

(14)

Det skal først bemærkes, at varen i indledningsmeddelelsen til den oprindelige undersøgelse (7) blev beskrevet som »visse varer af ikkesmedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen (…), med oprindelse i Kina, som almindeligvis angives under KN-kode 7325 10 50, 7325 10 92 og 7325 10 99«.

(15)

Udtrykket »som almindeligvis angives under« præciserer, at KN-koderne i indledningsmeddelelsen — som vanligt — blev angivet »til orientering«. Interesserede parter kan dermed ikke antage, at kun de varer, der er omfattet af disse KN-koder, skulle indgå i undersøgelsen. I tillæg til oplysningerne om varedækningen i indledningsmeddelelsen indeholdt den ikkefortrolige udgave af den oprindelige klage, som var tilgængelig for alle interesserede parter i proceduren og blev sendt til alle eksporterende producenter, importører og brugere, der var nævnt i klagen, supplerende oplysninger.

(16)

I den ikkefortrolige udgave af klagen er definitionen af den pågældende vare nøjagtig den samme som i indledningsmeddelelsen. Den generelle beskrivelse uddybes yderligere i punkt 3.2-3.7 i klagen. Det fremgår af beskrivelsen i disse punkter, at klagen omfattede varer af både gråjern og duktilt støbejern. I punkt 3.5-. nævnes det eksempelvis, at varen fremstilles af ikkesmedbart støbejern, som kan være gråjern eller duktilt støbejern. Produktionsprocessen for støbeemner af både gråjern og duktilt støbejern er desuden beskrevet i punkt 3.4 i den ikkefortrolige udgave af klagen.

(17)

Det fremgik desuden ikke, at det var påtænkt at begrænse indledningsmeddelelsen mere end anvendelsesområdet for klagen.

(18)

Desuden blev der i forbindelse med den oprindelige undersøgelse indsamlet oplysninger om dumping og skade vedrørende støbeemner af både gråjern og duktilt støbejern. De spørgeskemaer, der blev sendt til kendte interesserede parter og til de interesserede parter, der gav sig selv til kende og anmodede om et spørgeskema, omfattede begge typer i beskrivelserne af de varetyper, der skulle indberettes i vareklassifikationen (varekontrolnumre). Det stod derfor klart for alle samarbejdende parter, der modtog et spørgeskema, at støbeemner af gråjern og duktilt støbejern var omfattet af undersøgelsen. Vareklassifikationen omfattede desuden begge typer, hvilket sikrede, at alle resultater vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser i den oprindelige undersøgelse vedrørte støbeemner af gråjern og duktilt støbejern.

(19)

I de endelige oplysninger, der blev sendt til alle interesserede parter, og i forordningen om endelig told nævnes i flere punkter, at støbeemner kan fremstilles af enten gråjern eller duktilt støbejern (jf. navnlig betragtning 18, 20 og 21). Forskellene mellem de to typer støbeemner blev undersøgt og uddybet (jf. førnævnte betragtninger). Endelig blev det i forordningen om endelig told konkluderet, at det af undersøgelsen fremgik, at alle typer af støbeemner trods forskelle vedrørende gråjern og duktilt støbejern har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, at de grundlæggende anvendes til samme formål, og at de kan betragtes som forskellige typer af den samme vare, jf. betragtning 22.

(20)

På baggrund af det foregående kan det konkluderes, at den oprindelige undersøgelse omfattede støbeemner af både gråjern og duktilt støbejern. Selv om det antages, at dette ikke tydeligt fremgik af indledningsmeddelelsen alene, havde de interesserede parter flere muligheder for at erfare, at undersøgelsen tydeligvis omfattede støbeemner af både gråjern og duktilt støbejern, da det også fremgik af den ikkefortrolige udgave af klagen, spørgeskemaerne og af de endelige oplysninger, som blev forelagt de interesserede parter.

(21)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater af denne fornyede undersøgelse påstod en interesseret part, at indledningsmeddelelsen til den oprindelige undersøgelse burde have indeholdt en præcis angivelse af varedækningen. Da det af indledningsmeddelelsen fremgik, at kun støbeemner af ikkesmedbart støbejern var omfattet, kunne en importør af støbeemner af smedbart støbejern forsikres om, at vedkommendes varer ikke var omfattet af undersøgelsen, og at vedkommende ikke behøvede at rekvirere den ikkefortrolige udgave af klagen.

(22)

På grundlag af formuleringen i den oprindelige indledningsmeddelelse kan det ikke påstås, at støbeemner af duktilt støbejern eksplicit eller implicit var udelukket fra definitionen af den pågældende vare. Indledningsvis skal det bemærkes, at det i første afsnit i indledningsmeddelelsen anføres, at Kommissionen modtog »en klage (…), hvori det hævdes, at visse former for støbeemner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (…) importeres til dumpingpriser, hvorved EF-erhvervsgrenen forvoldes væsentlig skade«. Dernæst nævnes det i afsnit 2 (vare), at varer af ikkesmedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen også var omfattet, men uden yderligere uddybning af begrebet »ikkesmedbart«. Det skal erindres, at KN-koderne i indledningsmeddelelsen udtrykkeligt blev angivet »til orientering«, og det kan derfor ikke påstås, at de begrænsede varedækningen i den oprindelige undersøgelse. Indledningsmeddelelsen indeholdt således en række elementer, som gjorde klart for importøren eller den eksporterende producent af støbeemner af duktilt støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, at støbeemner af duktilt støbejern kunne være omfattet af undersøgelsen. På denne baggrund afvises påstanden.

(23)

Under alle omstændigheder var meddelelsen om en fornyet undersøgelse klar og tydelig på dette punkt, selv om man måtte antage, at det ikke var tilfældet. Ifølge afsnit 3 (grundlag for fornyet undersøgelse) omfattede den deskriptive del af forordningen om endelig told også støbeemner af duktilt støbejern, men anvendelsen af den dispositive del af forordningen burde måske præciseres på netop dette punkt. Alle erhvervsdrivende blev udtrykkeligt opfordret til at tilkendegive deres synspunkter og fremsende dokumentation herfor. Den pågældende importør fremlagde dog ingen beviser for, at en eller flere af vedkommendes leverandører, som er pålagt antidumpingtold, ikke var klar over, at den oprindelige undersøgelse også omfattede støbeemner af duktilt støbejern. I den forbindelse skal det desuden bemærkes, at det i meddelelsen om en fornyet undersøgelse i afsnit 9 hed, at alle parter, der måtte ønske det, kunne anmode om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. Ingen af de eksportører, hvis varer er pålagt antidumpingtold, har dog påstået, at de i den oprindelige undersøgelse ikke var klar over, at også støbeemner af duktilt støbejern var omfattet, og at der derfor nu burde indledes en yderligere fornyet undersøgelse med henblik på en ny beregning af antidumpingtolden for virksomhedens varer, herunder varer af duktilt støbejern.

(24)

På denne baggrund afvises den interesserede parts påstand.

(25)

For at afgøre, om resultaterne vedrørende støbeemner af gråjern og duktilt støbejern i forordningen om endelig told var korrekte, blev der foretaget en undersøgelse af, hvorvidt støbeemner af duktilt støbejern og støbeemner af gråjern med rette blev anset for at have de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål, således som det fremgår af forordningen om endelig told.

(26)

Hvad angår de fysiske egenskaber afhænger støbeemnernes endelige form af varens anvendelse og installationsbetingelser, men varen skal under alle omstændigheder opfylde de gældende standarder i bl.a. EN 1561, EN 1563, EN 124 og EN 1433.

(27)

Hvad angår støbeemnernes kemiske egenskaber er både gråjern og duktilt støbejern legeringer af jern og kulstof. Der er enkelte forskelle i strukturen af råmaterialet og de materialer, der tilføjes under produktionsprocessen (f.eks. magnesium), men slutprodukterne fremviser ingen væsentlige forskelle i den henseende.

(28)

Det skal bemærkes, at tilføjelsen af magnesium under produktionsprocessen af duktilt støbejern ændrer mikrostrukturen af støbeemnerne fra en flage/lamelagtig form (støbeemner af gråjern) til en struktur i kuglegrafit. Den mere nøjagtige betegnelse for duktilt støbejern er derfor »støbejern med kuglegrafit«.

(29)

Hvad angår de tekniske egenskaber viste undersøgelsen, at duktilt støbejern i modsætning til gråjern har en række tekniske egenskaber, der bevirker, at materialet kan modstå større brudspænding og, hvad vigtigere er, i videre omfang kan deformeres ved trykspænding uden at sprænge, dvs. at duktilt støbejern er plastisk duktilt, hvorimod gråjern sprænger under trykspænding og altså er skørt. Til trods for denne forskel viste undersøgelsen desuden, at andre grundlæggende mekaniske/tekniske egenskaber såsom formningsevne, slidstyrke og elasticitet er sammenlignelige for gråjern og duktilt støbejern.

(30)

Ovennævnte forskelle mellem gråjern og duktilt støbejern vedrører desuden kun den påkrævede udformning af støbeemnet (dvs. hvorvidt der skal være en låseanordning), men ikke støbeemnets egnethed til formålet, som er at dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen.

(31)

Støbeemner, der anvendes til ovennævnte endelige anvendelsesformål, skal opfylde kravene i standard EN 124 (brønddæksler med karme) og EN 1433 (kloakriste). Begge standarder forskriver, at støbejernsmaterialer skal opfylde kravene i enten standard EN 1561 eller EN 1563 (dvs. gråjern eller støbejern med kuglegrafit). Både gråjern og duktilt støbejern opfylder således kravene i standarderne og kan derfor betragtes som ombyttelige.

(32)

Forbrugerne opfatter begge typer støbeemner som værende den samme vare, der anvendes til at dække brønddæksler, modstå trafikbelastning, give sikker og let adgang til nedgravede ledningsanlæg eller til at opsamle overfladevand (kloakriste). Begge typer giver langsigtede bestandige løsninger.

(33)

Det konkluderes således til trods for mindre forskelle mellem de to varetyper, at de med rette kan betragtes som en enkelt vare, da de har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, kan anvendes til de samme formål og er ombyttelige. Dette bekræfter resultaterne af den oprindelige undersøgelse og betragtning 18 og 20 til 22 i forordningen om endelig told.

(34)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater anfægtede en række interesserede parter disse resultater og påpegede især, at det allerede i den oprindelige undersøgelse fejlagtigt var blevet konkluderet, at støbeemner af gråjern og støbeemner af duktilt støbejern havde de samme egenskaber og skulle betragtes som en og samme vare i forbindelse med undersøgelsen. Parterne påstod, at flere faktorer kunne bevise, at de to typer støbeemner ikke er sammenlignelige og bør behandles som forskellige varer. Parterne nævnte især i) forskellene i produktionsprocessen, som førte til ii) helt forskellige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og iii) forskellige omkostningsstrukturer og endelig iv) forskellige opfattelser blandt forbrugerne. Til støtte for denne påstand blev der indsendt en række ekspertudtalelser og publikationer i fagblade til Kommissionen. Disse ekspertudtalelser fremhævede hovedsagelig forskellene mellem duktilt støbejern og gråjern, hvad angår grafitstrukturen, og de tekniske forskelle, dvs. den kendsgerning at duktilt støbejern kan deformeres ved trykspænding, hvorimod gråjern sprænges under de samme betingelser.

(35)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne undersøgelse har bekræftet, at der faktisk findes forskelle mellem de to varetyper, dvs. støbeemner af gråjern og støbeemner af duktilt støbejern. Den kendsgerning, at der tilføjes magnesium under produktionsprocessen af støbeemner, der fremstilles af duktilt støbejern, ændrer grafitstrukturen fra flageform/lamelform til kugleform, hvorved det får andre mekaniske egenskaber såsom en vis evne til at deformeres under trykspænding. Desuden forudsætter støbeemner af duktilt støbejern normalt en særlig udformning, således at de låses til overfladen. Det skal dog erindres, at det er almindelig praksis at undersøge, om varer eller varetyper har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og grundlæggende anvendes til de samme formål med henblik på at fastslå, om de skal betragtes som en og samme vare i forbindelse med en antidumpingundersøgelse. Varetyperne behøver derfor ikke at være identiske i alle aspekter ud fra et videnskabeligt (eller andet) synspunkt, men visse forskelle kan accepteres, så længe ovennævnte grundlæggende egenskaber er fælles. Det skal endvidere erindres, at proceduren ikke vedrører import af materialet som sådan, dvs. støbejern, men vedrører visse støbeemner, der anvendes til at dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen og dele deraf. Denne undersøgelse har bekræftet, at et støbeemne af duktilt støbejern har de samme grundlæggende egenskaber som et støbeemne af gråjern (jf. betragtning 24 til 30 ovenfor). Påstanden om, at støbeemner af gråjern og støbeemner af duktilt støbejern ikke har de samme grundlæggende egenskaber, afvises derfor.

(36)

To virksomheder påstod i forbindelse med denne undersøgelse, at afvandingskanaler, der er omfattet af standard EN 1433, ikke burde være omfattet af foranstaltningernes anvendelsesområde. De interesserede parter påpegede til støtte for deres påstand, at der i forordningen om endelig told kun nævnes en anden standard (EN 124) vedrørende dæksler med mandehuller og nedløbsriste, og at den oprindelige undersøgelse tydeligvis kun vedrørte dæksler med mandehuller.

(37)

Klageren påstod, at meddelelsen om en fornyet undersøgelse, der indeholdt en begrundelse for denne delvise interimsundersøgelse, ikke nævnte kloakriste, og at påstandene i den henseende skulle afvises. Påstanden afvises dog, da det i meddelelsen om en fornyet undersøgelse også var angivet, at varedækningen skulle præciseres. Der blev især fokuseret på spørgsmålet om, hvorvidt støbeemner af duktilt støbejern er omfattet af foranstaltningerne, hvilket dog ikke udelukker, at andre påstande om varedækningen kan analyseres.

(38)

Det blev indledningsvist undersøgt, om kloakriste var omfattet af den oprindelige undersøgelse.

(39)

I betragtning 14 i meddelelsen om indledning af den oprindelige undersøgelse blev den pågældende vare defineret som »visse varer af ikkesmedbart støbejern af den art, der kan dække og/eller give adgang til systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, (…)«. Da kloakriste er varer, der anvendes til at dække systemer på og under jordoverfladen, og dele deraf, skal det altså fortolkes således, at indledningsmeddelelsen omfattede kloakriste som en type støbeemne.

(40)

Desuden fremgår det udtrykkeligt af den ikkefortrolige udgave af klagen, at den pågældende vare sædvanligvis benævnes med henvisning til formålet, nemlig dæksler med mandehuller, nedløbsriste, kloakriste og brøndkarme (jf. punkt 3.2. i klagen). En anden henvisning til, at kloakriste indgår i den pågældende vare, findes i punkt 3.5. (effektiv overfladeafvanding) og 3.6.

(41)

Desuden var kloakriste også inkluderet i beskrivelsen af de varetyper, der skulle indberettes om i spørgeskemaet (varekontrolnumre), og de interesserede parter, der modtog et spørgeskema, skulle desuden indberette oplysninger om salg af kloakriste. Alle konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesse i den oprindelige undersøgelse vedrørte således også kloakriste.

(42)

I forordningen om endelig told, som blev meddelt alle interesserede parter, nævnes det navnlig i betragtning 15 til 17, at støbeemnerne normalt består af en ramme, som er lagt ned i jorden og enten et dæksel eller en rist, som sidder i plan med en overflade. I betragtning 17 nævnes, at dæksel og riste kan fås i alle mulige former, herunder, men ikke kun, trekantede, runde, kvadratiske eller rektangulære. I den forbindelse nævnes det i betragtning 19, at de forskellige fremtrædelsesformer af støbeemner såsom mandehul, nedløbsriste og brøndkarme, er tilstrækkelig ens til, at de udgør samme vare i forbindelse med undersøgelsen. Formuleringen i forordningen om endelig told antyder altså, at kloakriste også var medtaget som en mulig fremtrædelsesform for støbeemner.

(43)

Det kan konkluderes, at kloakriste var omfattet af varedækningen i den oprindelige undersøgelse, hvilket kunne afgøres på grundlag af ovenstående betragtninger.

(44)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater påstod en interesseret part, at det ikke klart fremgik hverken af indledningsmeddelelsen eller forordningen om endelig told, at kloakriste var omfattet af anvendelsesområdet for undersøgelsen. Nævnte part påstod, at indledningsmeddelelsen var uklar, hvad angår kloakriste, mens det i betragtning 16 i forordningen om endelig told tydeligt hed, at »støbeemnerne skal give let og sikker adgang til brøndkammeret, hvad enten det er beregnet til et menneske eller til visuel inspektion«. Med lineære afvandingssystemer kan mennesker ikke få adgang til et brøndkammer, da disse systemer blot er beregnet til at lede vandet væk, og det ville derfor være indlysende, at kloakriste ikke var omfattet.

(45)

Det kan ikke afvises, at kloakriste/lineære afvandingssystemer, som normalt består af et afløbsrør og en rist ovenpå, hovedsagelig tjener til at aflede vandet fra overfladen. De giver dog også let og sikker adgang til et brøndkammer, som i dette tilfælde er et kloakrør. Hvis kloakrøret er stoppet til med blade eller andre genstande, kan en person ved at løfte risten få adgang til kloakrøret og fjerne de blokerende genstande. Selv hvis det antages, at kloakrøret ikke kan siges at indgå i brøndkammeret, da hele støbeemnet burde give adgang hertil, kan det stadig påstås, at kloakristen dækker et lineært hulrum i jorden, der er blevet gravet for at lede vandet væk. Det skal desuden understreges, at det i nævnte punktum i den pågældende betragtning nævnes, at adgangen kan ske med henblik på visuel inspektion, hvilket uden tvivl er muligt med kloakriste. Dette punktum, som blev citeret af den pågældende part, skal desuden læses i sammenhæng med f.eks. betragtning 15 og starten af betragtning 16. Som nævnt ovenfor hedder det i nævnte betragtning, at »støbeemnerne består normalt af en ramme, som er lagt ned i jorden og enten et dæksel eller en rist, som sidder i plan med en overflade, der benyttes af fodgængere og/eller køretøjer, og som direkte modstår vægten og trykket af gående trafik og/eller køretøjer. (…) Støbeemnerne tjener til at dække et brøndkammer og skal være beregnet til en belastningsmodstand for motorkøretøjer og/eller gående trafik. Dækslet eller risten skal sidde sikkert i karmen for at undgå støjforurening, skade på mennesker og køretøjer«. Undersøgelsen viste, at kloakriste normalt består af et kloakrør, som er lagt ned i jorden, og en rist, som sidder i plan med en overflade, der benyttes af fodgængere og/eller køretøjer, og som direkte modstår vægten og trykket af gående trafik og/eller køretøjer. Kloakriste kan desuden også anvendes til at give adgang og/eller skaffe sig adgang til et brøndkammer, og de skal være beregnet til en belastningsmodstand for motorkøretøjer og/eller gående trafik. Påstanden om, at kloakriste tydeligvis ikke indgik i undersøgelse, afvises derfor.

(46)

I anden fase blev det med henblik på at tydeliggøre, om resultaterne vedrørende kloakriste var korrekte, undersøgt, om kloakriste har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber som andre former for støbeemner, og om de således med rette sammen med de andre former for støbeemner kan betragtes som en og samme vare.

(47)

Undersøgelsen bekræftede, at kloakriste er støbeemner, der er fremstillet af gråjern eller duktilt støbejern, og at de normalt består af en ramme, som er lagt ned i jorden, og en rist, som sidder i plan med en overflade. Karmen er placeret direkte på toppen af en brønd. Kloakristene anvendes til at dække jorden og give adgang til visuel inspektion.

(48)

Kloakriste er ganske vist især beregnet til at aflede overskydende vand fra overfladen, således at motorkøretøjer eller fly kan anvende vejen/landingsbanen sikkert, men det udelukker dog ikke, at kloakriste også kan bruges til at dække et brøndkammer, jf. ovenfor, og samtidig skal bære belastningen af motorkøretøjer. Desuden har andre typer støbeemner (f.eks. nedløbsriste) også denne funktion med at aflede overskydende vand.

(49)

Hvad angår påstanden om, at standard EN 1433 var udeladt i forordningen om endelig told, skal det bemærkes, at der i betragtning 26 og 27 henvises til standard EN 124 i afsnittet om samme vare i forbindelse med en påstand fra en række interesserede parter om, at de støbeemner, der produceredes og solgtes i Kina, og de støbeemner, der produceredes og solgtes af EF-erhvervsgrenen, ikke var de samme. Dette betyder til gengæld ikke, at varer, der er omfattet af standard EN 1433, ikke var omfattet af foranstaltningerne. Henvisningen (eller manglen på samme) til en specifik EN-standard i en forordning er blot til orientering, men dette betyder ikke, at andre standarder ikke finder anvendelse. Standard EN 1433 var desuden en ny standard i den oprindelige undersøgelsesperiode (april 2003 — marts 2004), som var gældende fra august 2003 og fandt anvendelse på lige fod med de nationale standarder indtil august 2004. Denne standard anvendtes således ikke fuldt ud på det tidspunkt, hvor der blev indhentet oplysninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og anvendtes sideløbende med andre standarder, der omfattede den samme vare.

(50)

Det bekræftes derfor, at denne særlige form for støbeemner har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som mandehuller, nedløbsriste og brøndkamre.

(51)

På baggrund af ovenstående klarlægges det, at varer, der er omfattet af EN 1433, var omfattet af varedækningen og skal fortsat være omfattet af foranstaltningerne, da den konstaterede forskel i den vigtigste anvendelse ikke kan betragtes som tilstrækkeligt væsentlig til at berettige en udelukkelse af denne form for støbeemner.

(52)

På baggrund af ovenstående analyse blev det slutteligt fundet hensigtsmæssigt at undersøge, om ordlyden i artikel 1 i forordningen om endelig told og betragtning 18 til 29 i samme forordning stemmer overens med resultaterne af den oprindelige undersøgelse og ovenstående resultater. Med andre ord blev det undersøgt, om der måske overhovedet var behov for at ændre den dispositive del af forordningen om endelig told, og om det kunne påstås, at den nuværende version af artikel 1 allerede tydeligt omfattede støbeemner af duktilt støbejern. I den forbindelse blev bemærkningerne fra de interesserede parter om varedefinitionen i forordningen om endelig told også taget behørigt i betragtning.

(53)

Det skal erindres, at artikel 1, stk. 1, i forordningen om endelig told fastsætter, at støbeemner af »ikke-smedbart« støbejern er omfattet af forordningen. Det skal endvidere erindres, at det af undersøgelsen fremgik, at duktilt støbejern er plastisk duktilt (jf. betragtning 30).

(54)

Der opstod dermed et spørgsmål om, hvorvidt duktilt støbejern altid skal betragtes som »ikkesmedbart« ud fra et teknisk synspunkt til trods for, at det er plastisk duktilt. I materiallære henviser »smedelighed« til et materiales evne til at deformeres under trykspænding, hvilket ofte er kendetegnet ved materialets evne til at danne en tynd plade ved hamring eller valsning. EF-erhvervsgrenen påstod i den forbindelse, at begrebet støbeemner af »ikkesmedbart« støbejern i artikel 1 i forordningen om endelig told kunne henvise til alle støbeemner, der ikke er produceret af smedbart støbejern, og at dette omfatter støbeemner af gråjern og duktilt støbejern. Det blev således påstået, at det således kunne hævdes, at også støbeemner af duktilt støbejern i modsætning til smedbart støbejern er ikkesmedbare og altså har været omfattede af artikel 1 i forordningen om endelig told, siden den trådte i kraft.

(55)

Det skal dog bemærkes, at duktilitet og smedelighed hænger ikke altid sammen; guld er eksempelvis både duktilt og smedbart, men bly er kun smedbart. I løbet af den fornyede undersøgelse blev der desuden fundet bevis for, at duktilt støbejern ikke blot deformeres ved trækspænding men også i et vist omfang ved trykspænding. Ud fra et teknisk synspunkt er det derfor vanskeligt at påstå, at duktilt støbejern altid skal betragtes som ikkesmedbart (og i så tilfælde er der sandsynligvis ikke behov for at ændre den dispositive del af forordningen om endelig told).

(56)

Det står dog tilbage, at støbeemner af duktilt støbejern var omfattet af den oprindelige undersøgelse. For at udelukke eventuelle tvivlsspørgsmål i fortolkningen ændres forordningen om endelig told i overensstemmelse hermed. Det skal navnlig præciseres, at varedækningen omfatter støbeemner af ikke-smedbart støbejern og af støbejern med kuglegrafit (duktilt støbejern). Desuden bør en supplerende KN-kode inkluderes, nemlig KN-kode ex 7325 99 10, som omfatter »andre støbeemner af jern og stål af smedbart støbejern«. Dette sker for at sikre, at den antidumpingtold, der blev fundet hensigtsmæssig for (bl.a.) støbeemner af duktilt støbejern i den oprindelige undersøgelse, fremover opkræves på disse varer.

(57)

I meddelelsen om en fornyet undersøgelse blev de interesserede parter udtrykkeligt opfordret til at indsende bemærkninger vedrørende konklusionernes eventuelle tilbagevirkende kraft. En række interesserede parter kommenterede dette aspekt under høringerne og i deres bemærkninger. Generelt var alle parter undtagen EF-erhvervsgrenen imod en anvendelse af undersøgelsesresultaterne med tilbagevirkende kraft.

(58)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne undersøgelse viste, at den dispositive del af forordningen om endelig told bør ændres med henblik på at præcisere varedækningen, og at der skal tilføjes en yderligere KN-kode. Det har desuden vist sig, at en række erhvervsdrivende i den forløbne periode har baseret deres aktivitet på en formodning om, at støbeemner af duktilt støbejern ikke var omfattet af antidumpingtold. En indførelse af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft på importen af disse støbeemner til Fællesskabet vil påvirke disse erhvervsdrivendes økonomiske situation alvorligt. På denne baggrund skønnes det mere hensigtsmæssigt, at tydeliggørelsen af varedækningen udelukkende får virkning fremover.

(59)

På baggrund af ovenstående resultater findes det hensigtsmæssigt at revidere forordning (EF) nr. 1212/2005 med henblik på at præcisere varedækningen i nævnte forordning og at tilføje, at varedækningen omfatter støbeemner af ikkesmedbart støbejern og støbeemner af støbejern med kuglegrafit (duktilt støbejern). Der skal desuden tilføjes en supplerende KN-kode, nemlig KN-kode 7325 99 10.

(60)

Disse resultater og forslaget er blevet meddelt de interesserede parter, og der blev, hvor det var muligt, taget hensyn til deres bemærkninger —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/14

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2009 afgørelse 2009/62/EF om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 (2), der fastlægger en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordningen finder anvendelse på.

(2)

Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personer, grupper og enheder en begrundelse for, at de er opført på listen i afgørelse 2009/62/EF. En person fik i marts 2009 forelagt en ændret begrundelse.

(3)

I en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der er opført på listen i afgørelse 2009/62/EF, opmærksom på, at det havde besluttet fortsat at lade dem være opført på listen. Rådet gjorde også de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kunne indgive anmodning om at få Rådets begrundelse for, at de var opført på denne liste, medmindre begrundelsen allerede var blevet meddelt dem.

(4)

Rådet har foretaget en fuldstændig gennemgang af listen over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, jf. artikel 2, stk. 3, i den pågældende forordning. Det har i den forbindelse taget hensyn til de bemærkninger, som de berørte personer har indgivet til Rådet.

(5)

Rådet har besluttet, at der ikke længere er nogen begrundelse for at bibeholde visse personer på listen over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, og listen bør derfor justeres i overensstemmelse hermed.

(6)

Rådet har konkluderet, at de andre personer, grupper og enheder, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (4), at der er truffet en afgørelse for så vidt angår disse af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP, og at de fortsat skal være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(7)

Listen over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/17

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/19

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. juni 2009 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/22

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2003 (3) skal medlemsstaterne hver torsdag meddele Kommissionen pakkeriernes salgspris for buræg i klasse A, som er et gennemsnit af vægtklasse L og M. Nogle medlemsstater har gennemført Rådets velfærdsdirektiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (4) ved at pålægge strengere velfærdsnormer på deres eget område end de mindstekrav, der er fastsat i nævnte direktiv. Som resultat heraf er der visse produktionsmetoder for æglæggende høner, som ikke længere praktiseres i alle medlemsstater. Derfor bør prisen på æg, der produceres i lader, meddeles Kommissionen af de medlemsstater, som ikke længere er i stand til at meddele prisen på æg produceret i bure.

(2)

Af harmoniseringshensyn bør alle meddelelser vedrørende priser i kødsektoren indsendes samme dag i ugen, og det er hensigtsmæssigt, at dette sker om onsdagen.

(3)

Forordning (EF) nr. 546/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/23

(1)

Artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2) indeholder de nærmere regler for fastlæggelse af leveringsforpligtelserne til nultold af produkter henhørende under KN-kode 1701, udtrykt i hvidt sukker, ved import med oprindelse i lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

Disse mængder var foreløbigt fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 403/2008 af 6. maj 2008 om foreløbig fastlæggelse af leveringsforpligtelserne for rørsukker, der importeres i henhold til AVS-protokollen og aftalen med Indien, for leveringsperioden 2008/2009 (3), og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1088/2008 af 5. november 2008 om foreløbig fastsættelse af leveringsforpligtelserne for rørsukker, der importeres i henhold til AVS-protokollen og aftalen med Indien, for leveringsperioden, der starter den 1. juli 2009 (4).

(3)

AVS-protokollens artikel 7, stk. 1 og 2, fastsætter bestemmelser, der finder anvendelse, når en AVS-stat ikke har opfyldt sine leveringsforpligtelser.

(4)

De kompetente myndigheder i Barbados, Congo, Jamaica, Mauritius, Tanzania samt Trinidad og Tobago har meddelt Kommissionen, at de ikke vil være i stand til at levere hele den aftalte mængde for de to pågældende leveringsperioder.

(5)

Efter rådføring med de berørte AVS-stater foretages der derfor en omfordeling af den ikke leverede mængde med henblik på levering i leveringsperioden 2008/2009.

(6)

Leveringsforpligtelserne for 2008/09-leveringsperioden og leveringsperioden, der starter den 1. juli 2009, bør justeres i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, stk. 2, litra c), og stk. 4 i forordning (EF) nr. 950/2006. Forordning (EF) nr. 403/2008 og (EF) nr. 1088/2008 bør derfor ophæves.

(7)

Ifølge artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 gælder stk. 1 i nævnte artikel ikke for en mængde, der er omfordelt efter AVS-protokollen's artikel 7, stk. 1 eller 2. Den efter nærværende forordning omfordelte mængde bør derfor være importeret inden den 30. juni 2009. Denne omfordeling indebærer imidlertid også overførsel af mængder fra leveringsperioden, der starter den 1. juli 2009. Derfor bør fleksibiliteten i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 950/2006 også gælde for mængder omfordelt efter nærværende forordning.

(8)

I overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 udstedes der kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, forudsat at de pågældende mængder ikke overstiger de mængder, der må importeres inden for rammerne af de traditionelle forsyningsbehov omhandlet i artikel 153, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. I henhold til artikel 155 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan Kommissionen træffe foranstaltninger, der kan fravige artikel 153, stk. 3, i denne forordning for at sikre, at AVS-sukker/indisk sukker importeres til EF på betingelserne i AVS-protokollen og aftalen med Indien. For leveringsperioden, der starter den 1. juli 2009, og i betragtning af prisreduktionen på importeret rårørsukker den 1. oktober 2009 kan disse betingelser kun imødekommes, hvis alle forhandlere kan få adgang til importlicenser for sukker til raffinering. Det er derfor nødvendigt at fravige artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 950/2006, der begrænser indsendelse af ansøgninger om sukker til raffinering til heltidsraffinaderier.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/26

(1)

I medfør af artikel 8, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 509/2006 og i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i samme forordning er Polens ansøgning om registrering af betegnelsen »Olej rydzowy« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 509/2006, bør denne betegnelse registreres.

(3)

Der er ikke anmodet om den i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006 omhandlede beskyttelse —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/27

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Abbacchio Romano« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen registreres —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/28

(1)

Ifølge artikel 18 i Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 (2) tilsender de nationale referencelaboratorier før den 1. juli hvert år ekspertudvalget resultaterne af kontrollen af overvågningen af vandindholdet i fjerkrækød som fastsat i nævnte forordning.

(2)

Af harmoniseringshensyn er det tilrådeligt, at alle nationale referencelaboratorier anvender samme skabeloner og samme adresse ved fremsendelsen af data til ekspertudvalget.

(3)

Forordning (EF) nr. 543/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

Artikel 18, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»De nationale referencelaboratorier fremsender hvert år inden den 1. juli resultaterne af den i stk. 1 nævnte kontrol ved hjælp af formularen i bilag XIIa til denne forordning. Resultaterne skal forelægges forvaltningskomitéen til drøftelse i overensstemmelse med artikel 195 i forordning (EF) nr. 1234/2007.«

b)

Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som bilag XIIa.

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/31

(1)

Ved artikel 116 i stabiliserings- og associeringsaftalen Mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (2) (i det følgende benævnt »aftalen«) er der oprettet et stabiliserings- og associeringsråd.

(2)

Ifølge aftalens artikel 117, stk. 2, fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet selv sin forretningsorden.

(3)

Ifølge aftalens artikel 120, stk. 1, bistås stabiliserings- og associeringsrådet i udøvelsen af sine hverv af et stabiliserings- og associeringsudvalg.

(4)

Ifølge aftalens artikel 120, stk. 2 og 3, fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet i sin forretningsorden, hvilke opgaver stabiliserings- og associeringsudvalget skal tillægges, og det kan delegere enhver af sine beføjelser til stabiliserings- og associeringsudvalget —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/37

(1)

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2)

Bayer CropScience AG indgav den 30. juni 2008 et dossier om aktivstoffet fluopyram til de tyske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3)

De tyske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossieret om det pågældende aktivstof efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. Det indgivne dossier synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof. Ansøgeren sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossieret til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossieret blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossieret anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgeren forelægger yderligere data eller oplysninger for at præcisere visse punkter i dossieret.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/39

(1)

Direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog afgørelse ECB/2007/7 af 24. juli 2007 om de nærmere vilkår for TARGET2-ECB (1).

(2)

Styrelsesrådet for ECB vedtog retningslinje ECB/2009/9 af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (2) for bl.a. at give adgang til TARGET2 for offentligt ejede kreditinstitutter, som i betragtning af deres særlige institutionelle egenskab i henhold til fællesskabsretten er underkastet kontrol på højde med tilsyn ved kompetente nationale myndigheder.

(3)

Definitionen af »credit institution« i bilaget til afgørelse ECB/2007/7 bør ændres på baggrund af de seneste ændringer af retningslinje ECB/2007/2 —

»—

»credit institution« means either: (a) a credit institution within the meaning of § 1(1) of the KWG; or (b) another credit institution within the meaning of Article 101(2) of the Treaty that is subject to scrutiny of a standard comparable to supervision by a competent authority,«.

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/40

(1)

Rådet vedtog den 12. juni 2007 fælles aktion 2007/405/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission vedrørende reformen af sikkerhedssektoren og dens retlige grænseflade i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL RD Congo).

(2)

Den 23. juni 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/485/FUSP (2) om ændring og forlængelse af fælles aktion 2007/405/FUSP indtil den 30. juni 2009.

(3)

Efter konsultationer med de congolesiske myndigheder og andre berørte parter forekommer det nødvendigt at forlænge missionen med en yderligere periode, og den 10. marts 2009 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at missionen forlænges med yderligere 12 måneder.

(4)

Fælles aktion 2007/405/FUSP bør derfor ændres —

1.

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 udgør 5 500 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. juli 2008 til den 31. oktober 2009 udgør 6 920 000 EUR.

Rådet skal fastsætte et nyt finansielt referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. november 2009 til den 30. juni 2010.«

2.

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 30. juni 2010.«

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/41

(1)

Den 24. juli 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/612/FUSP (1) om udnævnelse af Ettore F. SEQUI til Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan for perioden fra den 1. september 2008 til den 28. februar 2009.

(2)

Den 16. februar 2009 vedtog Rådet fælles aktion 2009/135/FUSP (2) om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan til den 28. februar 2010.

(3)

På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2009/135/FUSP bør mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant udvides til at omfatte Pakistan. Fælles aktion 2009/135/FUSP bør derfor ophæves.

(4)

Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afghanistan og Pakistan skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

a)

bidrage til gennemførelsen af den fælles erklæring EU-Afghanistan og Afghanistan Compact samt af de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers (FN) Sikkerhedsråd og andre relevante FN-resolutioner

b)

tilskynde de regionale aktører i Afghanistan og nabolandene til at bidrage positivt til fredsprocessen i Afghanistan og derved medvirke til konsolideringen af den afghanske stat

c)

bidrage til gennemførelsen af den fælles erklæring EU-Pakistan samt af de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og andre relevante FN-resolutioner

d)

støtte den centrale rolle, som FN og især generalsekretærens særlige repræsentant har, og

e)

støtte generalsekretæren/den højtstående repræsentants (GS/HR) arbejde i regionen.

a)

at formidle EU's synspunkter om den politiske proces i Afghanistan med udgangspunkt i de nøgleprincipper, som Afghanistan og det internationale samfund har aftalt, navnlig i den fælles erklæring EU-Afghanistan og Afghanistan Compact

b)

at formidle EU's synspunkter om den politiske proces i Pakistan med udgangspunkt i de nøgleprincipper, der er udledt af de regelmæssige kontakter mellem Pakistan og det internationale samfund, navnlig i forbindelse med Group of Friends of Democratic Pakistan

c)

at etablere og holde tæt kontakt med og yde støtte til de afghanske og pakistanske repræsentative institutioner, navnlig regeringen og parlamentet. Der bør også holdes kontakt med andre afghanske og pakistanske politikere og andre relevante aktører både i og uden for disse lande

d)

at holde tæt kontakt med relevante internationale og regionale organisationer, især de lokale FN-repræsentanter

e)

at holde sig i tæt kontakt med nabolandene og andre berørte lande i regionen, så deres synspunkter om situationen i Afghanistan og Pakistan og udviklingen af samarbejdet mellem disse lande og Afghanistan og Pakistan tages i betragtning i EU's politik

f)

at yde rådgivning om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde målene i forbindelse med den fælles erklæring EU-Afghanistan og Afghanistan Compact samt den fælles erklæring EU-Pakistan, navnlig inden for følgende områder:

g)

i samråd med repræsentanter for medlemsstaterne og for Kommissionen at bistå med at sikre, at EU's politiske linje afspejler sig i dens indsats for udvikling af Afghanistan og Pakistan

h)

sammen med Kommissionen at deltage aktivt i det fælles koordinations- og overvågningsorgan, der er oprettet under Afghanistan Compact og i Group of Friends of Democratic Pakistan

i)

at rådgive om EU's deltagelse og holdninger på internationale konferencer om Afghanistan og Pakistan.

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. skal omfatte missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for EU, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for EU, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger fremsat efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i rapporterne om gennemførelse af mandatet til GS/HR, Rådet og Kommissionen.

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/45

(1)

Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP (1).

(2)

Den 26. januar 2009 vedtog Rådet fælles holdning 2009/67/FUSP om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP (2).

(3)

I overensstemmelse med fælles holdning 2001/931/FUSP har Rådet foretaget en fuldstændig gennemgang af listen over de personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2009/67/FUSP finder anvendelse på.

(4)

Rådet har besluttet, at der ikke længere er grund til at bevare visse personer på listen over de personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på.

(5)

Rådet har konkluderet, at de andre personer, grupper og enheder, der er opført på listen i bilaget til fælles holdning 2009/67/FUSP, har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP, at der er truffet en afgørelse for så vidt angår disse af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i nævnte fælles holdning, og at de fortsat skal være omfattet af de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(6)

Listen over de personer, grupper og enheder, som fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

16.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/51