30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/1

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/3

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1935/2004 er aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer (herefter benævnt »aktive og intelligente materialer og genstande«) omfattet af samme forordnings anvendelsesområde, og alle dens bestemmelser vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (herefter benævnt »materialer i kontakt med fødevarer«) gælder således også for disse materialer og genstande. Andre fællesskabsforanstaltninger såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (2) og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (3), finder ligeledes anvendelse, hvor det er relevant, på sådanne materialer og genstande.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1935/2004 er der fastlagt generelle principper for eliminering af forskellene mellem medlemsstaternes lovgivninger vedrørende materialer i kontakt med fødevarer. Forordningens artikel 5, stk. 1, åbner mulighed for at vedtage særforanstaltninger for grupper af materialer og genstande, ligesom den indeholder en detaljeret beskrivelse af den procedure for godkendelse af stoffer på fællesskabsplan, der skal anvendes, når en særforanstaltning indebærer opstilling af en liste over godkendte stoffer.

(3)

Forordning (EF) nr. 1935/2004 indeholder visse bestemmelser vedrørende aktive og intelligente materialer og genstande. Disse omfatter bestemmelser for afgivne aktive stoffer, som skal være i overensstemmelse med Fællesskabets og nationale fødevare- og mærkningsbestemmelser. Der bør fastsættes specifikke regler i en særforanstaltning.

(4)

Denne forordning er en særforanstaltning som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1935/2004. Der bør med denne forordning fastsættes specifikke regler for aktive og intelligente materialer og genstande og bestemmelser, som skal finde anvendelse i tillæg til de generelle krav i forordning (EF) nr. 1935/2004 med henblik på at sikre, så de anvendes på sikker vis.

(5)

Der findes mange forskellige typer aktive og intelligente materialer og genstande. Stofferne, der giver den aktive og/eller intelligente funktion, kan være indeholdt i en separat beholder, idet de f.eks. kan være indesluttet i en lille papirspose, eller stofferne kan være inkorporeret direkte i emballagematerialet, f.eks. være blandet i den plast, en plastflaske er udført i. Disse stoffer, der giver de pågældende materialer og genstande den aktive og/eller intelligente funktion (komponenterne), bør vurderes inden for rammerne af denne forordning. De passive dele, såsom beholderen, den emballage, beholderen er anbragt i, og emballagematerialet, som stoffet er inkorporeret i, bør være omfattet af de specifikke fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende de pågældende materialer og genstande.

(6)

De aktive og intelligente materialer og genstande kan være sammensat af et eller flere lag eller dele af forskellige typer materialer, som f.eks. plast, papir og pap eller overfladebelægninger og lak. Kravene til disse materialer kan være enten fuldstændig harmoniserede, delvis harmoniserede eller endnu ikke harmoniserede på fællesskabsplan. Nærværende bestemmelser berører ikke gældende fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende disse materialer.

(7)

De enkelte stoffer, eller, hvor det er relevant, kombinationen af de stoffer, der udgør komponenterne, bør vurderes med henblik på at garantere, at de er sikre og opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1935/2004. Det vil i visse tilfælde kunne være nødvendigt at vurdere og godkende kombinationen af stoffer, når den aktive eller intelligente funktion indebærer interaktioner mellem forskellige stoffer, som resulterer i en forstærket funktion eller fremstillingen af nye stoffer, der giver den aktive og intelligente funktion.

(8)

Hvis en særforanstaltning omfatter en liste over stoffer, som er godkendt i Fællesskabet til anvendelse ved fremstilling af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, skal de pågældende stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1935/2004 underkastes en sikkerhedsvurdering, inden de godkendes.

(9)

Den person, der ønsker at bringe aktive og intelligente materialer og genstande eller komponenter i omsætning, dvs. ansøgeren, bør fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en sikkerhedsvurdering af stoffet eller, om nødvendigt, af kombinationen af stoffer, der udgør den pågældende komponent.

(10)

Sikkerhedsvurderingen af et stof eller af en kombination af stoffer, der udgør komponenterne, bør gennemføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), efter at der er indgivet en gyldig ansøgning, jf. artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 1935/2004. For at oplyse ansøgeren om, hvilke data der skal fremlægges til brug for sikkerhedsvurderingen, bør autoriteten offentliggøre detaljerede retningslinjer om udarbejdelse og indsendelse af ansøgningen. For at gøre det muligt at håndhæve eventuelle begrænsninger må ansøgeren nødvendigvis skulle fremlægge en egnet analysemetode til påvisning og kvantitativ bestemmelse af stoffet. Autoriteten bør vurdere, hvorvidt analysemetoden er egnet som redskab til at håndhæve den foreslåede begrænsning.

(11)

Sikkerhedsvurderingen af et bestemt stof eller af en kombination af stoffer bør efterfølges af en risikostyringsbeslutning om, hvorvidt stoffet bør optages på fællesskabslisten over godkendte stoffer, som det er tilladt at anvende i aktive og intelligente komponenter (i det følgende benævnt »fællesskabslisten«). Denne beslutning bør træffes efter proceduren i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1935/2004, således at der sikres et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

(12)

Fællesskabslisten bør indeholde oplysninger om identiteten af samt begrænsninger, specifikationer eller betingelser for anvendelse af det pågældende stof eller af en kombination af stoffer og, om nødvendigt, om den komponent, det materiale eller den genstand, som de er tilsat eller inkorporeret i. Identiteten af et stof bør som et minimum omfatte navnet og, såfremt oplysningerne foreligger og er nødvendige, CAS-nummer, partikelstørrelse, sammensætning eller andre specifikationer.

(13)

Der kan i aktive materialer og genstande bevidst være inkorporeret stoffer, der er bestemt til at blive afgivet til en fødevare. Eftersom disse stoffer bevidst tilsættes til fødevaren, bør de kun anvendes på de betingelser, der er fastsat i de relevante fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser vedrørende deres anvendelse i fødevarer. Såfremt fællesskabsbestemmelserne eller nationale bestemmelser indeholder krav om godkendelse af det pågældende stof, bør stoffet og anvendelsen heraf opfylde de krav, der knytter sig til godkendelsen i henhold til de særlige fødevareretsforskrifter, f.eks. lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer. Fødevaretilsætningsstoffer og -enzymer kan også podes eller immobiliseres på materialet og udfylde en teknologisk funktion på fødevaren. Sådanne anvendelser er omfattet af lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer og -enzymer og bør derfor behandles på samme måde som afgivne aktive stoffer.

(14)

Intelligente emballagesystemer giver brugeren oplysninger om fødevarens tilstand og bør ikke afgive deres bestanddele til fødevaren. Intelligente systemer kan anbringes på emballagens yderside og kan adskilles fra fødevaren med en funktionel barriere, som er en barriere inden i materialer eller genstande i kontakt med fødevarer, der forhindrer migration af stoffer fra bag denne barriere til fødevaren. Bag en funktionel barriere kan der anvendes ikke-tilladte stoffer, forudsat at de opfylder visse kriterier og migrationen heraf til stadighed ligger under en given detektionsgrænse. Idet der tages hensyn til fødevarer til spædbørn og andre særligt modtagelige personer samt til vanskelighederne i forbindelse med denne analysetype, hvor der er en stor analysetolerance, bør der for migration af et ikke-tilladt stof gennem en funktionel barriere fastsættes en maksimumsgrænse på 0,01 mg/kg i en fødevare. Risikoen ved nye teknologier, der gør det muligt at fremstille stoffer med begrænset partikelstørrelse, som har kemiske og fysiske egenskaber, der afviger væsentligt fra egenskaberne for de samme stoffer med større partikelstørrelse, f.eks. nanopartikler, bør vurderes fra sag til sag, indtil der foreligger flere oplysninger om disse teknologiske nyskabelser. De bør derfor ikke være omfattet af begrebet funktionel barriere.

(15)

Den EF-særforanstaltning, der omfatter den passive del af det aktive eller intelligente materiale, kan indeholde krav til materialets inaktivitet, f.eks. en samlet migrationsgrænse for plastmaterialer. Hvis en afgivende aktiv komponent inkorporeres i et materiale i kontakt med fødevarer, der er omfattet af en EF-særforanstaltning, kan der være risiko for, at den samlede migrationsgrænse overskrides, når det aktive stof afgives. Eftersom den aktive funktion ikke er en iboende egenskab hos det passive materiale, bør den mængde aktivt stof, der afgives, ikke indgå i beregningen af den samlede migration.

(16)

I henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal aktive og intelligente materialer og genstande, der allerede er i kontakt med fødevarer, mærkes på passende måde, så forbrugeren kan identificere ikke-spiselige dele. Det må være en uomgængelig nødvendighed, at disse oplysninger er ensartede, så der ikke skabes forvirring blandt forbrugerne. Aktive og intelligente materialer og genstande bør derfor forsynes med en påskrift, for så vidt det er teknisk muligt ledsaget af et symbol, når materialerne/genstandene eller dele heraf opfattes som spiselige.

(17)

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal materialer og genstande ledsages af en skriftlig erklæring, der angiver, at de er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for dem. For at styrke koordineringen og leverandørernes ansvar i alle led i fremstillingen bør de ansvarlige personer i overensstemmelse med samme forordnings artikel 5, stk. 1, litra h) og i), i en overensstemmelseserklæring, som kunden har adgang til, dokumentere, at de relevante bestemmelser er overholdt,. I alle fremstillingsled bør de håndhævende myndigheder endvidere have adgang til dokumentation, der underbygger overensstemmelseserklæringen.

(18)

I henhold til artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4) skal ledere af fødevarevirksomheder kontrollere, at fødevarerne overholder de bestemmelser, der gælder for dem. Artikel 15, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1935/2004 foreskriver, at materialer og genstande, der på det tidspunkt, hvor de bringes i omsætning, endnu ikke er i kontakt med fødevarer, skal ledsages af oplysninger vedrørende tilladt anvendelse og andre relevante oplysninger som f.eks. betegnelsen på og maksimumsmængden af de stoffer, der afgives af den aktive komponent, så de fødevarevirksomhedsledere, der anvender de pågældende materialer og genstande, kan overholde andre relevante fællesskabsbestemmelser, eller, hvis sådanne ikke findes, nationale fødevarebestemmelser, herunder bestemmelser om mærkning af fødevarer. Med henblik herpå og under hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger bør fødevarevirksomhedsledere gives adgang til relevante oplysninger, der giver dem mulighed for at sikre, at migrationen eller den forsætlige afgivelse fra aktive og intelligente materialer og genstande til fødevarer opfylder de specifikationer og begrænsninger, der er fastsat i Fællesskabets eller nationale fødevarebestemmelser.

(19)

Da der allerede findes flere aktive og intelligente materialer på markedet i medlemsstaterne, bør der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at overgangen til en EF-godkendelsesprocedure bliver gnidningsløs og ikke forstyrrer det eksisterende marked for disse materialer og genstande. Ansøgeren bør have tilstrækkelig tid til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage sikkerhedsvurderingen af stoffet eller af kombinationen af stoffer, der udgør den pågældende komponent. Der bør således fastsættes en frist på 18 måneder, inden for hvilken ansøgere skal fremlægge disse oplysninger for aktive og intelligente materialer og genstande. I denne 18-måneders-periode bør det også være muligt at indgive ansøgninger om godkendelse af nye stoffer eller kombinationer af stoffer.

(20)

Autoriteten bør straks behandle alle ansøgninger for såvel eksisterende som nye stoffer, der udgør komponenter, for hvilke der i den indledende ansøgningsfase rettidigt er indgivet en gyldig ansøgning i overensstemmelse med autoritetens retningslinjer.

(21)

Når sikkerhedsvurderingen af alle stoffer, for hvilke der i den indledende 18-måneders-periode er indgivet en gyldig ansøgning i overensstemmelse med autoritetens retningslinjer, er afsluttet, bør Kommissionen udarbejde en fællesskabsliste over godkendte stoffer. For at sikre rimelige og lige vilkår for alle ansøgere bør fastlæggelsen af denne fællesskabsliste ske på én gang.

(22)

Bestemmelsen om afgivelse af en overensstemmelseserklæring samt den særlige mærkningsbestemmelse bør først gælde fra seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden, så virksomhedslederne har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse nye regler.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

»aktive materialer og genstande«: materialer og genstande, der har til formål at forlænge den emballerede fødevares holdbarhed eller at opretholde eller forbedre dens tilstand. De er udformet med henblik på bevidst at inkorporere komponenter, som afgiver stoffer til den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren eller absorberer stoffer herfra

b)

»intelligente materialer og genstande«: materialer og genstande, der overvåger den emballerede fødevares tilstand eller miljøet omkring fødevaren

c)

»komponent«: et stof eller en kombination af stoffer, der giver et materiale eller en genstand dets/dens aktive og/eller intelligente funktion, herunder produkter fra in situ-reaktioner mellem sådanne stoffer. Det omfatter ikke de passive dele, såsom det materiale, de tilsættes til eller inkorporeres i

d)

»funktionel barriere«: en barriere, der består af et eller flere lag materialer i kontakt med fødevarer, og som sikrer, at slutmaterialer eller -genstande overholder artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004 og nærværende forordning

e)

»afgivende aktive materialer og genstande«: aktive materialer og genstande, der er udformet med henblik på bevidst at inkorporere komponenter, som afgiver stoffer til eller på den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren

f)

»afgivne aktive stoffer«: stoffer, der er bestemt til at blive afgivet fra afgivende aktive materialer og genstande til eller på den emballerede fødevare eller miljøet omkring fødevaren og til at opfylde et formål i fødevaren.

a)

er egnede og effektive til det påtænkte anvendelsesformål

b)

opfylder de generelle krav i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004

c)

opfylder de særlige krav i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1935/2004

d)

opfylder mærkningskravene i artikel 15, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1935/2004

e)

opfylder kravene vedrørende sammensætning i nærværende forordnings kapitel II

f)

opfylder kravene vedrørende mærkning og erklæringer i nærværende forordnings kapitel III og IV.

a)

afgivne aktive stoffer, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 9

b)

stoffer, der falder ind under Fællesskabets eller nationale fødevarebestemmelser og er tilsat eller inkorporeret i aktive materialer og genstande ved hjælp af f.eks. podning eller immobilisering med henblik på at opnå en teknologisk virkning i fødevaren, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 9

c)

stoffer, der anvendes i komponenter, som ikke er i direkte kontakt med fødevaren eller miljøet omkring fødevaren og er adskilt fra fødevaren med en funktionel barriere, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 10 og ikke tilhører nogen af følgende kategorier:

a)

stoffets/stoffernes identitet

b)

stoffets/stoffernes funktion

c)

referencenummer

d)

om nødvendigt betingelserne for anvendelse af stoffet/stofferne eller komponenten

e)

om nødvendigt begrænsninger og/eller specifikationer for anvendelse af stoffet/stofferne

f)

om nødvendigt betingelserne for anvendelse af det materiale eller den genstand, som stoffet eller komponenten er tilsat eller inkorporeret i.

a)

med påskriften »KAN IKKE SPISES«, og

b)

for så vidt det er teknisk muligt det i bilag I afbildede symbol.

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/12

(1)

Medlemsstaterne skal overholde de frister for betalinger af støtte til modtagerne, der er fastsat i EF's lovgivning på landbrugsområdet. I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1290/2005 er det fastsat, at betalingsorganernes overskridelser af betalingsfristerne medfører, at betalingerne ikke kan accepteres til fællesskabsfinansiering, undtagen i tilfælde, under betingelser og inden for grænser, der er fastsat i henhold til proportionalitetsprincippet.

(2)

Efter artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (2) foretages der ikke nedsættelse, hvis udgifter, der er betalt efter udløbet af fristerne, udgør højst 4 % af de udgifter, der blev betalt rettidigt.

(3)

På mødet den 6. oktober 2008 i Specialkomitéen for Landbrug (3) fremlagde Kommissionen en erklæring om forhøjelsen fra 4 til 5 % af den margen, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2006. Margenen for refusionsberettigede forsinkede betalinger bør derfor forøges. Den nye margen bør anvendes i de tilfælde, hvor betalingsfristen udløber efter den 15. oktober 2009.

(4)

I artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (4) er det fastsat, at det samlede nettobeløb af de direkte betalinger til en medlemsstat i et kalenderår, efter anvendelse af graduering og frivillig graduering og under hensyn til finansiel disciplin og med undtagelse af direkte betalinger efter Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (5) og Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (6), ikke må overstige lofterne i bilag IV til forordning (EF) nr. 73/2009. Med henblik på den finansielle disciplin bør der fastsættes særlige bestemmelser for at undgå, at manglende overholdelse af betalingsfristerne fører til samlede udgifter til direkte betalinger, som overstiger lofterne for det pågældende regnskabsår.

(5)

En række bestemmelser bør tydeliggøres i overensstemmelse med gældende praksis og med henblik på gennemsigtighed.

(6)

Forordning (EF) nr. 883/2006 bør derfor ændres.

(7)

Ændringerne bør anvendes fra den 16. oktober 2009, for så vidt angår indtægter modtaget og udgifter afholdt af medlemsstaterne for 2010 og følgende regnskabsår.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

1)

Artikel 9 ændres som følger:

2)

Artikel 19, stk. 4, affattes således:

»4.   De beløb, der tilbageholdes i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1259/1999 eller artikel 1 i forordning (EF) nr. 1655/2004, og de eventuelt påløbne renter, som ikke er blevet betalt i henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 963/2001 (10) eller artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1655/2004, krediteres EGFL med udgifterne for oktober i det pågældende regnskabsår. Eventuelt anvendes den vekselkurs, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning.

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/15

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 (2) blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for afsætning af overskuddet af visse mejeriprodukter. Ordningen fastsat i artikel 101 i forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007 (3).

(2)

I den forbindelse og for at finde mere omkostningseffektive afsætningsmuligheder for interventionssmør samt af forenklingshensyn bør bestemmelserne for afsætning fra intervention af smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre fødevarer ophæves.

(3)

Kommissionen forordning (EF) nr. 1898/2005 bør derfor ophæves.

(4)

Artikel 101 i forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves ved forordning (EF) nr. 72/2009 fra den 1. juli 2009. Forordning (EF) nr. 1898/2005 bør derfor ophæves fra samme dato. Ifølge artikel 78 i forordning (EF) nr. 1898/2005 kan smørret dog overtages fra tyvendedagen i den måned, der går forud for den kalendermåned, som er angivet på beviset, til tiendedagen i den måned, som følger efter kalendermåneden angivet på beviset. For at give de erhvervsdrivende mulighed for at udnytte beviser, der er gyldige indtil udgangen af juni 2009, fuldt ud, bør kapitel IV i forordning (EF) nr. 1898/2005 fortsat gælde for sådanne beviser.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/16

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. juni 2009 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/19

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, hvor der er taget hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Frankrig. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Frankrig den 24. marts 2009 (3).

(6)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Frankrig fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

I henhold til de tal, som de franske myndigheder indberettede den 6. februar 2009, udgjorde det offentlige underskud i Frankrig 3,2 % af BNP i 2008 (4) og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. I henhold til Kommissionens rapport efter artikel 104, stk. 3, lå underskuddet tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand, idet BNP-væksten blev skønnet til at udgøre 0,7 % af BNP i 2008 efter 2,2 % i 2007. Overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som midlertidig. I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes det offentlige underskud at stige til 5,4 % af BNP i 2009 og med uforandret politik at falde blot en anelse til 5 % i 2010, efterhånden som den budgetmæssige effekt af genopretningsplanen aftager. Traktatens underskudskriterium er derfor ikke opfyldt.

(8)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der munder ud i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet forbliver tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Frankrigs tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante faktorer i de faser, der fører frem til denne beslutning —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/21

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, hvor der er taget hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Grækenland den 24. marts 2009 (3).

(6)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Grækenland fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

Det offentlige underskud i Grækenland udgjorde 3,5 % af BNP i 2007 og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 anslås det offentlige underskud eksklusive engangsforanstaltninger til 3,6 % af BNP i 2008 (eller 3,4 % af BNP inklusive engangsforanstaltninger). Denne vurdering er baseret på en realvækst i BNP på 2,9 % og tager hensyn til de seneste oplysninger om gennemførelsen af finansloven for 2008. For 2009 forventes der i Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 et offentligt underskud eksklusive engangsforanstaltninger på 4,4 % af BNP (3,7 % inklusive engangsindtægter) på grundlag af en forventet realvækst i BNP på 0,2 % og en forsigtig vurdering af finansloven for 2009, som blev godkendt af parlamentet den 21. december. På grundlag af den sædvanlige antagelse om, at politikken ikke ændres, og idet det antages, at engangsforanstaltningerne ophører, forventes underskuddet i 2010 at blive 4,2 % af BNP. Traktatens underskudskriterium er derfor ikke opfyldt.

(8)

Den offentlige bruttogæld var på 94,8 % af BNP i 2007 og 94,6 % af BNP i 2008, hvilket var et godt stykke over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 kan gældskvoten forventes at stige yderligere til 96,25 % i 2009 og 98,5 % af BNP i 2010. De nuværende underskudsniveauer og forventninger om vækst på mellemlang sigt er ikke forenelige med en gældskvote, der nærmer sig et niveau på under 60 % af BNP. Gældskvoten kan ikke anses at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der munder ud i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet forbliver tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Grækenlands tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante faktorer i de faser, der fører frem til denne beslutning —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/23

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, hvor der er taget hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Irland. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Irland den 24. marts 2009 (3).

(6)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Irland fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

Ifølge det opdaterede stabilitetsprogram udgjorde det offentlige underskud i Irland 6,3 % af BNP i 2008 og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. Underskuddet lå ikke tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan betegnes som exceptionel. Navnlig var den resultatet af et alvorligt økonomisk tilbageslag i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand. I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes den reale BNP-vækst i Irland at have været stærkt negativ i 2008 (-2,0 %, dvs. noget værre end de irske myndigheders prognose (på -1,4 %) i tillægget fra januar 2009 til det opdaterede stabilitetsprogram).

(8)

Overskridelsen af referenceværdien kan desuden ikke betegnes som midlertidig. Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009, hvor der er taget hensyn til foranstaltningerne i indeværende år i henhold til budgettet for 2009 (men ikke den supplerende pakke af konsoliderende foranstaltninger, der blev bebudet i februar 2009, og som modsvarer 1 % af BNP), forventes underskuddet at vokse til 11 % af BNP i 2009 og, med uændret politik, at blive yderligere forværret til 13 % af BNP i 2010. Traktatens underskudskriterium er ikke opfyldt.

(9)

Den offentlige bruttogæld udgjorde 40,6 % af BNP i 2008 og forblev således under referenceværdien på 60 % af BNP. I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 vil den offentlige gæld imidlertid fortsætte med at vokse hurtigt og ende med at overskride referenceværdien på 60 % af BNP i 2010.

(10)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der munder ud i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet forbliver tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Irlands tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante faktorer i de faser, der fører frem til denne beslutning —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/25

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedvarende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, hvor der er taget hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Spanien den 24. marts 2009 (3).

(6)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, skal Rådet tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Spanien fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

I det opdaterede stabilitetsprogram fra januar 2009 anslås Spaniens offentlige underskud at være nået op på 3,4 % af BNP i 2008, således at det overskrider referenceværdien på 3 % af BNP. Underskuddet var tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand, idet realvæksten i BNP i Spanien blev skønnet til at udgøre 1,2 % af BNP i 2008 efter 3,7 % i 2007, og outputgabet fortsat var positivt. Desuden kan overskridelsen af referenceværdien ikke betragtes som midlertidig.

(8)

I henhold til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 vil det offentlige underskud stige til 6,2 % af BNP i 2009, heri iberegnet underskudsforøgende engangsforanstaltninger, der tegner sig for over 0,5 % af BNP. Prognosen var baseret på en forventet nedgang i BNP på 2 % og en forsigtig vurdering af både finansloven for 2009 og den finanspolitiske pakke, som de spanske myndigheder bebudede den 27. november 2008. Ud fra den sædvanlige antagelse om uændret politik forventes underskuddet at blive 5,7 % af BNP i 2010. Traktatens underskudskriterium er derfor ikke opfyldt.

(9)

Den offentlige bruttogæld ligger fortsat et godt stykke under referenceværdien på 60 % af BNP og var anslået til 39,5 % af BNP i 2008 i stabilitetsprogrammet fra januar 2009. I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes den offentlige gældskvote imidlertid at stige betydeligt i 2010 til 53 %.

(10)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der munder ud i Rådets beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet ligger tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Spaniens tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Der er derfor ikke taget hensyn til relevante faktorer i faserne forud for denne beslutning —

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/27

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/28

30.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 135/29

(1)

Portugal er i færd med at gennemføre en udryddelsesplan for at imødegå spredning af fyrretræsnematoden i henhold til Kommissionens beslutning 2006/133/EF (2).

(2)

Det Forenede Kongerige underrettede den 16. januar 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af træemballeringsmateriale, der kom fra Portugal og indeholdt levende fyrretræsnematoder, og som ikke var mærket i overensstemmelse med FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15 om »Guidelines for regulating wood packaging material in international trade« (i det følgende benævnt »FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15«) som påkrævet i henhold til beslutning 2006/133/EF.

(3)

Belgien underrettede den 20. februar 2009 Kommissionen om fem sendinger af bark og træaffald, der kom fra Portugal og ikke opfyldte de fastsatte krav. Den tilbageholdte bark var ledsaget af certifikater for plantesundhedsmæssig behandling ved gasning. Ifølge beslutning 2006/133/EF skal bark imidlertid underkastes varmebehandling. Hvad den tilbageholdte sending af træaffald angik, blev der desuden fundet uoverensstemmelser i den ledsagende dokumentation.

(4)

Spanien underrettede den 11. februar 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af sendinger af bark og træaffald af modtageligt træ, der kom fra Portugal, og hvori der blev fundet levende fyrretræsnematoder. Spanien underrettede den 20. februar 2009 og den 3. marts 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af sendinger af modtageligt træ, der kom fra Portugal, og som ikke var ledsaget af et plantepas som påkrævet i henhold til punkt 1, litra a), i bilaget til beslutning 2006/133/EF. Spanien underrettede den 3., 6. og 18. marts 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af sendinger af træemballeringsmateriale, der kom fra Portugal, og som ikke var mærket i overensstemmelse med FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15 som påkrævet i henhold til beslutning 2006/133/EF.

(5)

Irland underrettede den 1. april 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af træemballeringsmateriale, der kom fra Portugal, og hvori der blev fundet levende fyrretræsnematoder. Irland underrettede endvidere den 21. april 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af fire sendinger af træemballeringsmateriale, der kom fra Portugal og ikke var mærket i overensstemmelse med FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15.

(6)

Litauen underrettede den 24. marts 2009 og den 3. april 2009 Kommissionen om tilbageholdelse af træemballeringsmateriale, der kom fra Portugal og ikke var mærket i overensstemmelse med FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15.

(7)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg i Portugal i perioden 2.-11. marts 2009, hvor det viste sig, at der ikke foretages fuld kontrol af flytninger af træ og træemballeringsmateriale som påkrævet i henhold til beslutning 2006/133/EF. Inspektørerne konstaterede navnlig flere tilfælde af manglende opfyldelse af de fastsatte krav under kontrol af vejkontroller ved den spanske grænse. Det kan derfor ikke udelukkes, at fyrretræsnematoden spredes til områder uden for de afgrænsede områder i Portugal.

(8)

I lyset af de nye påvisninger i flere medlemsstater og resultaterne af Kommissionens kontrolbesøg er det nødvendigt, at Portugal skærper den officielle kontrol med flytninger af modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter fra de afgrænsede områder til andre områder til det højest gennemførlige kontrolniveau for at sikre, at betingelserne i beslutning 2006/133/EF er opfyldt. De officielle kontroller bør være målrettet mod flytninger, der frembyder den største risiko for spredning af levende fyrretræsnematoder uden for de afgrænsede områder. For at begrænse risikoen for svig bør de officielle kontroller foregå de steder, hvor modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter forlader de afgrænsede områder. Resultaterne af de officielle kontroller bør meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater en gang om ugen for at give dem mulighed for nøje at følge situationen i Portugal.

(9)

For at øge overvågningen af materialer, der kan befordre spredningen af levende fyrretræsnematoder til andre medlemsstater, bør medlemsstaternes officielle kontroller af modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter, der kommer fra Portugal og flyttes til deres territorium, derudover intensiveres. Disse officielle kontroller bør bestå af en dokumentkontrol, en identitetskontrol og om nødvendigt en plantesundhedskontrol, der kan omfatte en undersøgelse for tilstedeværelse af fyrretræsnematoden. Hyppigheden af de officielle kontroller bør stå i et rimeligt forhold til risikoen. I tilfælde af at der bekræftes manglende opfyldelse af de fastsatte krav, bør der træffes passende foranstaltninger som fastsat i direktiv 2000/29/EF.

(10)

Beslutning 2006/133/EF indeholder for øjeblikket ikke bestemmelser, der finder anvendelse på flytninger af modtageligt træ med oprindelse i andre områder end de afgrænsede områder i form af stuvholt, afstandsklodser og ribber, inklusive træ, der ikke har bevaret sin naturlige runding, og i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende, lastpaller og lignende samt pallerammer, hvad enten de anvendes ved transport af alle slags genstande eller ej (i det følgende benævnt »modtageligt træemballeringsmateriale«) fra de afgrænsede områder til andre områder i medlemsstaterne eller i tredjelande, eller på flytninger af sådanne materialer fra den del af det afgrænsede område, hvor fyrretræsnematoden vides at forekomme, til den del af det afgrænsede område, der er udpeget som stødpudezone.

(11)

At der ikke er fastsat sådanne bestemmelser skyldes, at modtageligt træemballeringsmateriale, der ikke har oprindelse i de afgrænsede områder, ikke udgør nogen risiko for at indeholde fyrretræsnematoder, selv om de transporteres inden for de afgrænsede områder. Det er imidlertid for øjeblikket ikke muligt at sondre mellem sådant træemballeringsmateriale og træemballeringsmateriale med oprindelse i de afgrænsede områder, som i strid med beslutning 2006/133/EF ikke er mærket i overensstemmelse med bilag II til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15.

(12)

Under anvendelse af forsigtighedsprincippet skal de ansvarlige offentlige myndigheder i medlemsstaterne derfor betragte modtageligt træemballeringsmateriale af enhver oprindelse, som forlader de afgrænsede områder uden at være mærket i overensstemmelse med bilag II til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15, som materiale, der ikke opfylder kravene i beslutning 2006/133/EF. Flytninger af sådant materiale med oprindelse i andre områder end de afgrænsede områder fra de afgrænsede områder til andre områder end afgrænsede områder i medlemsstaterne eller tredjelande samt flytninger af sådant materiale fra den del af de afgrænsede områder, hvor fyrretræsnematoden vides at forekomme, til den del af de afgrænsede områder, der er udpeget som stødpudezone, bør derfor forbydes, medmindre materialet kan identificeres som værende uden risiko for spredning af fyrretræsnematoden.

(13)

Sådant materiale bør identificeres som værende uden risiko for spredning af fyrretræsnematoden, når det har været underkastet en af de godkendte behandlinger i bilag I til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15, og når det er mærket i henhold til bilag II til den nævnte standard. Der er for øjeblikket ikke noget alternativ, der yder samme garantiniveau, da der på fællesskabsplan navnlig ikke findes et system for, at medlemsstaternes ansvarlige offentlige myndigheder attesterer oprindelsen af træ, der anvendes til at fremstille emballeringsmateriale af modtageligt træ, og da det ikke er muligt med kort varsel at indføre et sådant system.

(14)

Der er tegn på, at pakkasser, der udelukkende er fremstillet af træ med en tykkelse på 6 mm eller derunder, udgør en lavere risiko for spredning af fyrretræsnematoden end tykkere træ. Sådanne pakkasser bør derfor undtages fra bestemmelserne om behandling og mærkning i FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15, uanset oprindelsen af det træ, der er anvendt til fremstillingen af sådanne pakkasser.

(15)

For at give operatørerne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i nærværende beslutning bør bestemmelserne ikke finde anvendelse før den 16. juni 2009.

(16)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

1)

Følgende stykke indsættes efter artikel 2, stk. 1:

»Ved kontrol af, at betingelserne i bilagets punkt 1 er opfyldt, foretager Portugal officiel kontrol på det højest gennemførlige niveau for flytninger af modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter fra de afgrænsede områder på Portugals område til andre områder end de afgrænsede områder i medlemsstaterne eller i tredjelande. Portugal er særligt opmærksom på de flytninger, der frembyder den største risiko for spredning af levende fyrretræsnematoder uden for de afgrænsede områder. De officielle kontroller foregår de steder, hvor modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter forlader de afgrænsede områder. Alle resultater af de officielle kontroller meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater en gang om ugen.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Andre bestemmelsesmedlemsstater end Portugal foretager officielle kontroller af modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter, der kommer fra Portugal og indføres på deres område. Disse kontroller skal bestå af en dokumentkontrol, der omfatter en kontrol af, at træet er mærket, og at mærkningen opfylder kravene i nærværende beslutning, en identitetskontrol og om nødvendigt en plantesundhedskontrol, der kan omfatte en undersøgelse for tilstedeværelse af fyrretræsnematoden.

2.   De officielle kontroller, jf. stk. 1, foretages med en hyppighed, der især afhænger af den risiko, der er forbundet med de forskellige typer modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter, og af den for flytningen af modtageligt træ, modtagelig bark og modtagelige planter ansvarlige operatørs hidtidige opfyldelse af kravene i nærværende beslutning.

3.   Hvis det under en officiel kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, bekræftes, at kravene ikke er opfyldt, træffes der passende foranstaltninger af samme art som de i artikel 11 i direktiv 2000/29/EF omhandlede.«

3)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.