13.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1129/2008 (2) af 14. november 2008 (»forordningen om midlertidig told«) indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (»PSC-tråde og -strenge«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Det skal bemærkes, at proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet af Eurostress Information Service (ESIS) på vegne af en række producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 57 %, af den samlede EF-produktion af PSC-tråde og -strenge.

(3)

Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra den 1. januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(5)

Kommissionen fortsatte sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog en analyse af de oplysninger, som en række brugere i Fællesskabet indgav i besvarelsen af spørgeskemaet efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(6)

Der blev aflagt fire supplerende kontrolbesøg hos følgende brugervirksomheder:

(7)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af PSC-tråde og -strenge med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(8)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter blev undersøgt, og i de tilfælde, hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse dermed.

(9)

En interesseret part påstod, at en særlig strengtype med 19 tråde burde udelukkes fra undersøgelsen, da denne varetype, der anvendes til meget specifikke anvendelsesformål, ikke kan anvendes til armering af beton, ophængningskonstruktioner og skråstagsbroer, som er de vigtigste anvendelsesområder for den pågældende vare, og denne varetype ikke fremstilles i Fællesskabet. EF-industrien blev hørt og bekræftede, at den omtalte varetype, dvs. strenge med 19 tråde og strenge med over 19 tråde, ikke var den pågældende vare. Påstanden er derfor blevet godtaget, og strenge med 19 tråde eller derover udelukkes fra varedækningen.

(10)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes hermed betragtning 14 til 20 i forordningen om midlertidig told.

(11)

En kinesisk eksporterende producent anfægtede de midlertidige konklusioner angående afgørelsen om markedsøkonomisk behandling og påstod, at virksomheden opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første til tredje kriterium.

(12)

Hvad angår det første kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), fastslog undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling, at de elektricitetsomkostninger, som blev afholdt af den pågældende eksporterende producent, og som udgjorde en væsentlig del af de samlede produktionsomkostninger, var upålidelige. Det blev konkluderet, at elektricitetsomkostningerne blev faktureret via en tredje virksomhed under likvidation (og ikke direkte af elleverandøren). Det blev forklaret, at virksomheden under likvidation, som oprindeligt var ejer af produktionsanlægget, hvor den pågældende vare blev produceret, men som i mellemtiden var under likvidation, stadig blev betragtet som ejer af anlægget. Elektricitetsselskabet sender derfor stadig regningen for det samlede elektricitetsforbrug til virksomheden under likvidation, som til gengæld fakturerer disse omkostninger til den pågældende eksporterende producent.

(13)

Det blev dog verificeret, at den eksporterende producent købte produktionsanlægget i løbet af undersøgelsesperioden i 2007 og i det mindste i en del af undersøgelsesperioden var den retmæssige ejer af produktionsanlægget. Desuden stemte de indberettede beløb ikke overens med den eksporterende producents regnskaber. Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner fremsendte virksomheden ingen oplysninger eller dokumentation, der kunne bevise pålideligheden af elektricitetsomkostningerne, og som dermed kunne have ændret de foreløbige konklusioner om dette aspekt.

(14)

Den samme eksporterende producent gentog, at den begrænsede varighed af virksomhedens erhvervslicens ikke antydede væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første kriterium, som konkluderet ved undersøgelsen om markedsøkonomisk behandling. I den forbindelse skal det bemærkes, at den begrænsede erhvervslicens var til hinder for langsigtede erhvervsmæssige beslutninger og planlægning. Det blev navnlig konkluderet, at virksomheder i lignende situationer normalt har erhvervslicenser med betydeligt længere gyldighed. Men efter fremlæggelsen af de midlertidige konklusioner kunne det afklares, at forlængelse af den eksporterende producents erhvervslicens blot var en formalitet, som ikke længere kunne betragtes som en hindring for langsigtede erhvervsmæssige beslutninger og planlægning.

(15)

Det kunne derfor i dette særlige tilfælde konkluderes, at erhvervslicensens varighed bestemt ikke kan betragtes som væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første kriterium, og den eksporterende producents argumenter blev godtaget. De foreløbige konklusioner blev ændret i overensstemmelse hermed.

(16)

Den pågældende eksporterende producent bestred ligeledes konklusionen om, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet kriterium, dvs. at den havde ét klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder. Det skal bemærkes, at undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling viste, at større beløb i forbindelse med et stående lån var opført under en forkert post. Selv om den eksporterende producent påstod, at disse konklusioner ikke afspejlede virkeligheden, fremlagde virksomheden dog ingen overbevisende forklaring eller gyldig dokumentation for sin påstand. Påstanden blev derfor afvist.

(17)

Endelig påstod den samme eksporterende producent, at der ikke var videreført væsentlige forvridninger fra det ikke-markedsøkonomiske system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), tredje kriterium. Den eksporterende producent bestred navnlig konklusionen om, at virksomheden kunne låne penge til en rentesats, der lå betydeligt under markedssatsen. Den eksporterende producent fremlagde dog ingen nye oplysninger eller dokumentation, der kunne ændre de midlertidige konklusioner i den henseende, og påstanden blev derfor afvist.

(18)

På grundlag af ovenstående og til trods for de konklusioner, der er beskrevet i betragtning 14, bekræftes konklusionerne om markedsøkonomisk behandling for så vidt angår denne eksporterende producent, jf. betragtning 35 i den midlertidige forordning.

(19)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til afgørelsen om markedsøkonomisk behandling, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 25 til 36 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Den eksporterende producent, som ikke blev indrømmet individuel behandling, påstod, at virksomhedens beslutningsproces var tilstrækkeligt fri af statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c).

(21)

Til støtte for denne påstand kunne den eksporterende producent præcisere bestyrelsens sammensætning og aktionærernes stemmeret. Således kunne den eksporterende producent godtgøre, at virksomheden var tilstrækkeligt fri af eventuel statslig indgriben i prisfastsættelsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c). Endvidere kunne den eksporterende producent også som nævnt i betragtning 14 vise, at varigheden af virksomhedens erhvervslicens ikke kan betragtes som væsentlig statslig indgriben. Da den eksporterende producent opfyldte kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, skal der således beregnes en individuel endelig told for de varer, som virksomheden producerer og eksporter.

(22)

Hvad angår to af de eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, viste nye oplysninger, som blev fremlagt efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, at betroede medarbejdere i disse virksomheder var medlemmer af statslige organer, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c). Begge virksomheder udelod denne oplysning i deres anmodning om markedsøkonomisk/individuel behandling.

(23)

Det blev konkluderet, at udeladelse af sådanne oplysninger var vildledende, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, og at der skulle ses bort fra oplysningerne i virksomhedernes anmodninger om markedsøkonomisk/individuel behandling. De pågældende virksomheder fik lejlighed til at fremlægge yderligere forklaringer i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 4. Ingen af virksomhederne fremlagde dog tilfredsstillende forklaringer. Ovennævnte virksomheders blev derfor ikke indrømmet individuel behandling.

(24)

Hvad angår den tredje virksomhed, som blev indrømmet individuel behandling, satte EF-erhvervsgrenen spørgsmålstegn ved, om virksomheden er helt på udenlandske hænder, og om den dermed opfylder det tredje kriterium i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c). Alle relevante betalinger og bankoverførsler i forbindelse med erhvervelsen af virksomheden kunne imidlertid verificeres og afstemmes i løbet af den undersøgelse, der påviste, at virksomheden var helt på udenlandske hænder. Påstanden blev derfor afvist.

(25)

Visse interesserede parter påstod, at valget af referenceland var uhensigtsmæssigt. Det blev navnlig påstået, at konkurrenceniveauet i Tyrkiet, som kun tæller en producent af PSC-tråde og -strenge på det tyrkiske marked, ville være utilstrækkeligt til at basere den normale værdi på oplysninger vedrørende denne producent.

(26)

Parterne fremlagde dog ingen ny dokumentation herfor, men gentog blot de påstande, som blev fremsat inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Som anført i betragtning 44 i forordningen om midlertidig told, importeredes der væsentlige mængder til Tyrkiet, dvs., at importen udgjorde over 50 % af det samlede marked, selv om der kun var en producent i Tyrkiet. På dette grundlag, og da ingen andre producenter fra andre potentielle referencelande samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, bekræftes det, at Tyrkiet udgør et hensigtsmæssigt referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(27)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til valget af referenceland, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 40 til 45 i forordningen om midlertidig told hermed.

(28)

En eksporterende producent hævdede, at den anvendte normale værdi ikke var hensigtsmæssig, da den normale værdi for de fleste varetyper, jf. betragtning 48 og 49 i forordningen om midlertidig told, beregnes på grundlag af den tyrkiske producents produktionsomkostninger. Den eksporterende producent hævdede, at den normale værdi for de varetyper, som eksporteres af de kinesiske eksportører, burde baseres på de kinesiske eksportørers egne produktionsomkostninger.

(29)

Det skal bemærkes, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), udtrykkeligt hedder, at den normale værdi fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et land med markedsøkonomi. Den normale værdi blev fastsat på grundlag af beregnede værdier, hvorfor man ikke kan udlede, at de anvendte værdier var uhensigtsmæssige. Da den pågældende eksportør ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, skal det desuden bemærkes, at virksomhedens omkostninger i forbindelse med de eksporterede varer blev anset for upålidelige. Formålet med at vælge et referenceland er at fastlægge pålidelige omkostninger og priser på grundlag af de indhentede oplysninger i et egnet referenceland. Da det er blevet afgjort, at Tyrkiet er et egnet referenceland, er der ingen grund til at anse omkostningerne i forbindelse med den pågældende vare for upålidelige eller uhensigtsmæssige.

(30)

Den eksporterende producent fremsatte ingen særlige årsager (bortset fra årsager i betragtning 25 ovenfor) til, at valget af referenceland skulle være uhensigtsmæssigt, og uddybede navnlig ikke, hvorfor de varetyper, der produceres og sælges af den pågældende eksporterende producent, og de varetyper, der produceres og sælges af producenten i referencelandet, ikke skulle være sammenlignelige. Påstandene måtte derfor afvises.

(31)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger angående metoden til beregning af den normale værdi, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 46 til 50 i forordningen om midlertidig told hermed.

(32)

Den eksporterende producent, som er nævnt i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told, og som solgte til eksport via sin forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet, påstod, at den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ved videresalg af PSC-tråde og -strenge i Fællesskabet skulle have været anvendt ved beregningen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(33)

Det skal bemærkes, at salgspriserne mellem forretningsmæssigt forbundne parter betragtes som upålidelige på grund af relationerne mellem køber og sælger. Den fortjenstmargen, der fremkommer efter videresalg, betragtes derfor også som upålidelig. Den eksporterende producent fremlagde ikke dokumentation for, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne importørs fortjenstmargen alligevel ville være pålidelig. Påstanden blev derfor afvist.

(34)

Det skal bemærkes, at den i betragtning 32 ovenfor nævnte eksporterende producent ikke blev indrømmet individuel behandling af de i betragtning 22 og 23 anførte årsager, og da virksomhedens dumpingmargen derfor blev fastlagt på grundlag af metoden i betragtning 41, er spørgsmålet om, hvilken metode der anvendes til fastlæggelse af denne eksporterende producents eksportpris, blevet irrelevant.

(35)

Hvad angår en af de eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, satte EF-erhvervsgrenen spørgsmålstegn ved pålideligheden af virksomhedens indberettede eksportpris. Det blev påstået, at de små mængder, der blev eksporteret i undersøgelsesperioden, og de særlige omstændigheder (den eksporterede vare havde navnlig ikke det påkrævede godkendelsescertifikat) kunne antyde en forbindelse mellem importøren og den eksporterende producent, og at der derfor burde ses bort fra den tilsvarende eksportpris. EF-erhvervsgrenen kunne dog ikke fremlægge dokumentation for deres påstand. Desuden viste undersøgelsen ingen forbindelser mellem den eksporterende producent og den ikke-forretningsmæssigt forbundne importør. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til fastlæggelsen af eksportprisen, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told hermed.

(37)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 53 og 54 i forordningen om midlertidig told hermed.

(38)

For de virksomheder, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(39)

Den endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udgør følgende i procent af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(40)

Som anført i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told var samarbejdsniveauet meget lavt.

(41)

Det blev derfor anset for rimeligt at beregne den landsdækkende dumping på grundlag af data fra virksomheder, som hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(42)

På det grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau for alle eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet individuel behandling, fastsat til 50,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(43)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende afgrænsningen af EF-erhvervsgrenen og dennes produktion, bekræftes betragtning 60 til 63 i forordningen om midlertidig told hermed.

(44)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget i Fællesskabet, bekræftes konklusionerne i betragtning 64 til 66 i betragtningen om midlertidig told.

(45)

En interesseret part påstod, at gennemsnitsprisen på importerede varer fra Kina var mage til EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. I den forbindelse viste Kommissionens konklusioner, som var baseret på Eurostats oplysninger vedrørende importpriser på varer fra Kina og efterprøvede data for EF-erhvervsgrenen, at denne påstand ikke var korrekt. Påstanden blev derfor afvist.

(46)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes konklusionerne i betragtning 67 til 70 i forordningen om midlertidig told.

(47)

En bruger påstod, at EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i 2004 og 2005 var højere end de oplyste priser i forordningen om midlertidig told og derfor ukorrekte. Vedrørende denne påstand skal det understreges, at de nuværende konklusioner træffes på grundlag af en undersøgelse på EU-niveau og ikke på regionalt eller landsdækkende niveau. Da den interesserede part ikke fremlagde dokumentation for sin påstand, blev påstanden vist.

(48)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 71 til 91 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(49)

En række interesserede parter påstod, at markedsandelen for importerede varer fra Kina ikke var stor nok til at påføre EF-erhvervsgrenen den skade, den har lidt. Som det tydeligt fremgår af betragtning 93 i forordningen om midlertidig told, faldt den markante stigning på 2 106 % i dumpingimportens omfang mellem 2004 og undersøgelsesperioden og den tilsvarende forøgelse af markedsandelen fra 0,4 % i 2004 til 8,2 % i undersøgelsesperioden på markedet i Fællesskabet samt de konstaterede prisunderbud på 18 % overvejende sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(50)

Desuden burde stigningen i omkostningerne til det vigtigste råmateriale, valsetråd, som udgør 75 % af produktionsomkostningerne, have påvirket samtlige aktører på markedet Imidlertid faldt gennemsnitspriserne på kinesisk valsetråd med 45 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden. Det konkluderes derfor, at presset fra dumpingimporten, som fra 2006 tegnede sig for en voksende mængde og markedsandel, spillede en afgørende rolle den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Dette krav må derfor afvises.

(51)

På dette grundlag bekræftes konklusionerne i betragtning 92 til 94 i forordningen om midlertidig told.

(52)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes importen fra andre tredjelande. Som det fremgår af betragtning 95 og 96 i forordningen om midlertidig told steg mængden af importerede varer fra andre tredjelande med 112 % mellem 2004 og udgangen af undersøgelsesperioden. Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå dog langt over de kinesiske eksporterende producenters priser og endda EF-erhvervsgrenens priser. Importen kan derfor ikke anses for at have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(53)

Det blev konstateret, at to af de øvrige tredjelande, som havde en samlet markedsandel på 2,5 %, havde priser, der lå under importpriserne på den pågældende vare fra Kina. På grund af de forholdsvis små mængder af importerede varer kan dette dog ikke anses for tilstrækkeligt til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(54)

På dette grundlag bekræftes konklusionerne i betragtning 95 og 96 i forordningen om midlertidig told.

(55)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes eksporten til priser, der er lavere end produktionsomkostningerne. Eksporten til lande uden for Fællesskabet udgjorde kun omkring 14 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg af samme vare i undersøgelsesperioden. Denne eksport steg med ca. 16 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden. EF-producenternes salgspriser pr. enhed ved eksport faldt med 8 % fra 715 EUR pr. ton i 2004 til 660 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af betragtning 98 i forordningen om midlertidig told, kan det ikke antages, at dette salg foregik til priser, der lå under produktionsomkostningerne. Dette skyldes betydelige udsving i omkostningerne og priserne mellem virksomhederne. Faldet i eksportpriserne skyldtes det voldsomme pristryk fra den kinesiske eksport på EF-erhvervsgrenens vigtigste eksportmarkeder.

(56)

På dette grundlag bekræftes konklusionerne i betragtning 97 til 99 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende stigningen i produktionsomkostningerne og konkurrencen fra andre producenter i Fællesskabet, bekræftes betragtning 100 til 102 i forordningen om midlertidig told hermed.

(58)

I betragtning af ovenstående analyse, hvori der er skelnet behørigt imellem virkningerne af alle andre kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, bekræftes det, at disse andre faktorer ikke ændrer det forhold, at den væsentlige skade må tilskrives dumpingimporten.

(59)

På baggrund af ovenstående bekræftes det derfor, at dumpingimporten af PSC-tråde og -strenge med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(60)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 103 og 104 i forordningen om midlertidig told.

(61)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens og andre producenters interesser, bekræftes betragtning 105 til 111 i forordningen om midlertidig told hermed.

(62)

En interesseret part, der importerer PSC-tråde og -strenge fra Kina, påstod, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville få alvorlige følge for importørernes situation, da de ikke ville kunne vælte prisstigningen over på kunderne.

(63)

Undersøgelsen viste, at importørernes fortjenstmargener for den pågældende vare var relativt høje. Da den pågældende vare kun udgør en mindre andel af kundernes samlede omkostninger, bør det desuden være muligt for importørerne at vælte en eventuel prisstigning over på kunderne. Desuden hindrer importørernes kontrakter med leverandørerne dem ikke i at skifte til andre forsyningskilder af den pågældende vare, til virksomheder med en lav eller ingen told eller til andre leverandørlande såsom Thailand og Sydafrika. Denne påstand måtte derfor afvises.

(64)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 112 til 114 i forordningen om midlertidig told hermed.

(65)

En række interesserede parter påstod, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville få alvorlige følge for situationen for brugerne af PSC-tråde og -strenge, da de ikke ville kunne vælte prisstigningen over på kunderne.

(66)

Som det fremgår af betragtning 4 og 5 ovenfor, blev den mulige virkning af foranstaltninger på situationen i brugerindustrien yderligere undersøgt efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ved hjælp af supplerende kontrolbesøg hos fire brugere. Disse brugere var alle brugere i mellemleddet, der producerer og leverer betonelementer til armering af beton, ophængningskonstruktioner og skråstagsbroer.

(67)

Kommissionens konklusioner viste, at den pågældende vare kun udgjorde 5 % af de samlede produktionsomkostninger hos den mest repræsentative besøgte bruger og for de fleste anvendelsesformål. I gennemsnit kan denne andel dog udgøre helt op til 13 % hos brugerne. Virkningen af antidumpingtolden på deres omkostninger blev anslået til mellem 0 og 6 %. Virkningen af tolden vil ikke desto mindre være minimal for deres slutkunder (hovedsagelig byggefirmaer) og i alle tilfælde under 1 % af deres samlede produktionsomkostninger. De vil derfor ikke få vanskeligt ved at vælte tolden over på deres kunder. Denne påstand måtte derfor afvises.

(68)

En interesseret part påstod, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil føre til en mangel på PSC-tråde og -strenge i Det Forenede Kongerige, da det britiske marked er baseret på import. Det skal i den forbindelse erindres, at de nuværende konklusioner træffes på grundlag af en undersøgelse på EU-niveau og ikke på regionalt eller landsdækkende niveau. Hvis man ser på det britiske marked separat, viser disse konklusioner dog, at de undersøgte britiske producenter har stor uudnyttet kapacitet til at forsyne markedet. Desuden har EF-erhvervsgrenen som helhed tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til at dække det samlede EF-forbrug. Denne påstand måtte derfor afvises.

(69)

En række interesserede parter hævdede, at der findes et kartel i EF-erhvervsgrenen for PSC-tråde og -strenge. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen i oktober 2008 sendte en klagepunktsmeddelelse til en række virksomheder, der leverer forspændingsstål. Kommissionen har dog ikke truffet en endelig afgørelse i denne sag. Beslutningen om at sende en klagepunktsmeddelelse har ikke indflydelse på det endelige resultat af proceduren. Skulle det vise sig, at der har eksisteret et kartel på EF-markedet, tages foranstaltningerne eventuelt op til revision.

(70)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 115 til 117 i forordningen om midlertidig told hermed.

(71)

Efter en yderligere undersøgelse af aspekterne vedrørende Fællesskabets interesser bekræftes konklusionerne i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told.

(72)

En række interesserede parter anfægtede det midlertidige undersøgelsesresultat, som viste, at en profitmargen på 8,5 % ville være den profitmargen, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår.

(73)

En interesseret part påstod, at rentabiliteten for 2005 ikke skulle medtages i beregningen af EF-erhvervsgrenens fortjenstmargen, da det var exceptionelt indbringende år for sektoren. Dette blev verificeret, og påstanden blev derfor accepteret. Den fortjenstmargen på 6,2 %, som blev opnået i 2004, hvor importmængderne fra Kina ikke var væsentlige og priserne lå over EF-erhvervsgrenens, blev derfor anvendt ved beregningen af skadestærsklen.

(74)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(75)

En interesseret part påstod, at den vejede gennemsnitlige underbudsmargen burde beregnes ved hjælp af mængden af hver varetype, som blev solgt af EF-erhvervsgrenen, som vægt. Det er fast praksis at anvende cif-værdien af eksporten af hver varetype som vægt ved beregningen af den vejede gennemsnitlige underbudsmargen. Baggrunden for denne beregning er, at en told beregnet på denne måde, hvis den anvendes på virksomhedens salg i undersøgelsesperioden, vil udligne underbuddet og altså medføre en ikke-skadevoldende pris. Dette ville ikke være tilfældet, hvis man anvendte mængden af hver varetype solgt af EF-erhvervsgrenen som vægt, sådan som det blev påstået.

(76)

Skadestærsklen for en af de kinesiske eksporterende producenter, der, jf. betragtning 24, blev indrømmet individuel behandling, blev beregnet på ny som følge af en skrivefejl i den midlertidige fastlæggelse. Skadestærsklen beløb sig således til mindre end 2 %, som betragtes som ubetydelighedsgrænsen. Der indføres derfor ingen told på importen af den pågældende vare, fremstillet af den pågældende virksomhed.

(77)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 119-122 i forordningen om midlertidig told hermed.

(78)

Den landsdækkende skadestærskel blev beregnet på ny på grundlag af data fra de virksomheder, som hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(79)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(80)

Den endelige toldsats fastsættes således:

(81)

Antidumpingtoldsatserne for den individuelle virksomhed i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Toldsatserne finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) således udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af de nævnte virksomheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(82)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(83)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, dvs. forordning (EF) nr. 1129/2008, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. Hvis den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt. Beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed for varer, der er udelukket fra varedækningen, jf. betragtning 9, frigives.

(84)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser blandt de eksporterende producenter, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(85)

Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(86)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(87)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for den påtænkte henstilling om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger, fremsatte en af de eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, et pristilsagn, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(88)

Tilbuddet blev gennemgået, og det konstateredes, at varepriserne varierede meget i undersøgelsesperioden, og at der kunne være en forskel mellem den laveste og den højeste pris ved salg af samme varekategori til EU på op til 46 % for den nævnte virksomhed. Endvidere blev der også konstateret væsentlige udsving i EF-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode. Varen egner sig derfor ikke til et fast pristilsagn. Virksomheden foreslog at indeksere minimumsprisen i forhold til udviklingen i prisen for et råmateriale, dvs. valsetråd. Men da der ikke foreligger offentligt tilgængelige prisinformationer for det råmateriale, der anvendes til den pågældende vare, og prisudviklingen for et sammenligneligt råmateriale, nemlig valsetråd af maskekvalitet, gik i modsat retning, kunne der ikke konstateres nogen rimelig sammenhæng mellem salgsprisen på den færdige vare i Fællesskabet og prisen på råmaterialet. Tilbuddet om tilsagn kan ikke gennemføres i praksis, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 3, idet det ikke ville fjerne den konstaterede dumpings skadelige virkning.

(89)

Endvidere findes der mange forskellige typer af den pågældende vare. For at gøre det lettere at indberette de oplysninger, som der blev anmodet om i forbindelse med undersøgelsen, forenklede virksomheden kriterierne for vareklassificering og sørgede på denne måde for at samle de producerede og solgte varetyper i grupper. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at virksomheden producerede og solgte forskellige typer tråde og strenge til EU i undersøgelsesperioden. For at begrænse risikoen for krydskompensation mellem forskellige varetyper tilbød virksomheden at overholde tre minimumsimportpriser, én for PSC-tråde og to for PSC-strenge afhængigt af diameter. Men i betragtning af de grunde, der er beskrevet i betragtning 88, kunne den pågældende eksporterende producents fremsatte pristilsagn ikke accepteres.

(90)

En af de berørte eksporterende producenter, en koncern bestående af de to beslægtede virksomheder Ossen MaanShan Steel Wire and Co. Ltd, Maanshan, og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd, Jiujiang, ændrede navn til Ossen Innovation Materials Co. Joint Stock Company Ltd, Maanshan, og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd, Jiujiang efter undersøgelsesperioden, og mens denne undersøgelse fandt sted.

(91)

Navneændringen indebærer ingen væsentlige ændringer, som ville kunne få konsekvenser for konklusionerne på denne undersøgelse, og det blev derfor bestemt, at de endelige konklusioner vedrørende Ossen MaanShan Steel Wire and Co. Ltd, Maanshan, og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd, Jiujiang, finder anvendelse på henholdsvis Ossen Innovation Materials Co. Joint Stock Company Ltd, Maanshan, og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd, Jiujiang —

13.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/11

13.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/13

(1)

Direktiv 2007/46/EF fastlægger en harmoniseret ramme med de administrative bestemmelser og generelle tekniske krav for alle nye køretøjer. Navnlig indebærer det, at køretøjsfabrikanten i sin egenskab af indehaver af en EF-typegodkendelsesattest er forpligtet til levere en typeattest, der skal ledsage hvert køretøj, som produceres i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om typegodkendelse.

(2)

Typeattesten, for hvilken der findes en model i bilag IX til direktiv 2007/46/EF, udgør en officiel erklæring til køberen af køretøjet om, at det pågældende køretøj er bygget i overensstemmelse med kravene i Fællesskabets typegodkendelseslovgivning.

(3)

Det er nødvendigt at sikre, at oplysningerne i typeattesten er forståelige for de involverede forbrugere og erhvervsdrivende. Modellen for typeattesten bør indeholde alle de tekniske oplysninger, som er relevante for myndighederne i medlemsstaterne, når de skal tillade ibrugtagning af køretøjer.

(4)

Siden vedtagelsen af Kommissionens direktiv 2001/116/EF af 20. december 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2) har modellen for typeattesten aldrig været ajourført. Det er derfor hensigtsmæssigt at ajourføre modellen set i lyset af de mange væsentlige ændringer i direktiv 2007/46/EF, der indfører EF-typegodkendelse for erhvervskøretøjer fra den 29. april 2009.

(5)

Desuden skal medlemsstaternes registreringsmyndigheder i henhold til Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (3) modtage pålidelige tekniske oplysninger med henblik på første registrering af nye køretøjer på Fællesskabets område. De tekniske oplysninger på typeattesten udgør en tilstrækkelig informationskilde, som kan anvendes i forbindelse med registrering. For at mindske den administrative byrde for de europæiske borgere og i lyset af principperne i Kommissionens meddelelser »Handlingsplan for bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer« (4) og »Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union« (5), vil det være hensigtsmæssigt, at typeattesten også indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til direktiv 1999/37/EF.

(6)

For at sikre, at EF-typegodkendelsesprocessen kan fungere tilfredsstillende, er det således hensigtsmæssigt at ajourføre bilagene til direktiv 2007/46/EF med henblik på at tilpasse dem til udviklingen inden for den videnskabelige og tekniske viden.

(7)

Bilag IX til direktiv 2007/46/EF bør erstattes i overensstemmelse hermed.

(8)

Indførelsen af et nyt system til indsamling af alle de oplysninger, som skal angives i typeattesten, betyder, at køretøjsfabrikanterne er nødt til at træffe en række relevante foranstaltninger. Derfor bør der indføres en passende overgangsperiode, i hvilken de tidligere typeattestmodeller fortsat kan anvendes.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —