5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/1

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/3

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 348/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/5

(1)

Forordning (EF) nr. 1698/2005, der fastsætter retsgrundlaget for støtte til udvikling af landdistrikterne fra ELFUL i hele Fællesskabet, er blevet ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2009 af 19. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (2). Derfor bør Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 (3) suppleres med yderligere gennemførelsesbestemmelser.

(2)

Udløbet af mælkekvoteordningen under Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (4) kræver en særlig indsats af mælkeproducenterne. Det er derfor hensigtsmæssigt med virkning fra programmeringsperiodens begyndelse at ophæve den begrænsning af investeringsstøtten til mælkeproducenter, der betyder, at hver enkelt bedrift skal holde sig inden for de produktionskvoter, den har fået tildelt.

(3)

Forordning (EF) nr. 74/2009 indførte kravet om revision af de nationale strategiplaner. Revisionens minimumsindhold bør defineres.

(4)

På grund af vigtigheden af prioriteterne i artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005 skal revisionerne af landdistriktsprogrammerne som følge af den første gennemførelse af denne artikel betragtes som revisioner i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005 og gøres til genstand for en beslutning truffet af Kommissionen.

(5)

Forordning (EF) nr. 74/2009 har identificeret en liste over potentielle virkninger, det er hensigten at opnå med aktioner rettet mod de prioriteter, der omhandles i artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005. Da denne liste ikke er udtømmende, kan medlemsstaterne foreslå yderligere potentielle virkninger, som ovennævnte aktioner tager sigte på at opnå. For at sikre overensstemmelse med de potentielle virkninger, der allerede er identificeret, og med den generelle målsætning om at styrke aktioner, der vedrører nye udfordringer, bør medlemsstaternes muligheder for at foreslå sådanne yderligere potentielle virkninger imidlertid være betinget af, at de revideres af Kommissionen, og at Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne afgiver en udtalelse. Derfor bør ændringer, der indfører en ny potentiel virkning, gøres til genstand for en kommissionsbeslutning.

(6)

I betragtning af det store antal tilfælde, hvor revisionerne vedrører en mindre undtagelse fra afgrænsningsprincipperne mellem fælles markedsordninger og landdistriktsudvikling, og for at begrænse den administrative byrde, bør Kommissionen ikke længere vedtage beslutninger om revisioner vedrørende ændringer i forbindelse med den undtagelse, der omhandles i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005. Tilsvarende bør en sådan revisionskategori slettes af listen i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1974/2006.

(7)

Indholdet og kriterierne i forretningsplanerne vedrørende støtte til bedrifter, der er under omstrukturering på grund af en reform af en fælles markedsordning, bør specificeres.

(8)

Efter afskaffelsen af jordudtagningsforanstaltningen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (5) bør de bestemmelser, der henviser til denne foranstaltning, tilpasses.

(9)

For at lette gennemførelsen af investeringsprojekter under den nuværende økonomiske og finansielle krise bør lofterne for forskudsbetalinger forhøjes i 2009 og 2010.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse statsstøttebestemmelserne for visse foranstaltninger, der medfinansieres af ELFUL, og for yderligere national finansiering for at præcisere deres anvendelsesområde og for at tage hensyn til den ved forordning (EF) nr. 74/2009 indførte nye foranstaltning vedrørende bedrifter under omstrukturering på grund af en reform af en fælles markedsordning.

(11)

Der er behov for at definere udtrykket »større ændringer« som omhandlet i artikel 78, litra f), i forordning (EF) nr. 1698/2005.

(12)

For at gøre det muligt at overvåge aktioner med henblik på prioriteter, der er fastsat i artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005, bør output-indikatorer og tilknyttede mål, der indgår i den fælles overvågnings- og evalueringsramme omhandlet i artikel 80 i nævnte forordning, specificeres efter aktionstype.

(13)

Medlemsstaterne skal i deres reviderede programmer medtage oplysninger om de typer af aktioner, der vedrører prioriteter nævnt i artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005, og det skal af disse oplysninger fremgå, hvilke af disse aktioner der er baseret på nye foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, som endnu ikke er godkendt med programmet for udvikling af landdistrikterne. Endvidere skal den vejledende tildeling fra ELFUL for 2010-2013 angives. Til dette formål bør bilagene til forordning (EF) nr. 1974/2006 ændres.

(14)

For at være i overensstemmelse med datoen for anvendelsen af forordning (EF) nr. 74/2009, som bestemmelserne i nærværende forordning supplerer, bør nærværende forordning anvendes fra 1. januar 2009. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft bør ikke anfægte princippet om de berørte støttemodtageres retssikkerhed.

(15)

Forordning (EF) nr. 1974/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne —

1)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis der inden for rammerne af en fælles markedsordning uden for mejerisektoren, herunder ordninger for direkte støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), pålægges produktionsrestriktioner eller begrænsninger af støtten fra Fællesskabet for den enkelte landbruger, bedrift eller forarbejdningsvirksomhed, kan der ikke ydes støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 til investeringer, der vil øge produktionen ud over disse restriktioner eller begrænsninger.«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Revisioner af nationale strategiplaner, jf. artikel 12a i forordning (EF) nr. 1698/2005, skal omfatte en revision af de relevante elementer, der er angivet i artikel 11, stk. 3, i nævnte forordning, som vedrører de prioriteter, der er fastsat i artikel 16a, stk. 1, i nævnte forordning, og specielt af de vigtigste kvantificerede mål.

Den nationale strategi skal identificere det anslåede og vejledende bidrag fra ELFUL, jf. artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005, der tildeles til hver enkelt af prioriteterne i artikel 16a, stk. 1, i nævnte forordning i medlemsstaten, og skal indeholde en passende forklaring vedrørende tildelingen.«

3)

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Indholdet af landdistriktsudviklingsprogrammerne, jf. artikel 16 og 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005, skal være i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.«

4)

I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaternes ændringer i programmer omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), kan indebære ændringer i den finansielle fordeling pr. foranstaltning inden for en akse og ikke-finansielle ændringer i form af indførelse af nye foranstaltninger og aktionstyper, tilbagetrækning af eksisterende foranstaltninger og aktionstyper, ændringer vedrørende den undtagelse, der omhandles i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005, eller oplysninger om og beskrivelse af eksisterende foranstaltninger i programmet.«

6)

Som artikel 24a indsættes:

»Artikel 24a

Forretningsplanen, der er omhandlet i artikel 35a i forordning (EF) nr. 1698/2005, skal:

7)

I artikel 27, stk. 6, udgår første afsnit.

8)

I artikel 46 tilføjes følgende stykke:

»Denne artikel anvendes også for forpligtelser, der er berørt af jordudtagningsforanstaltningens afskaffelse som følge af ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 73/2009. Støttemodtageren kan efter anmodning få tilpasset sådanne forpligtelser, også selv om der ikke er fastsat en revisionsklausul.«

9)

I artikel 56, stk. 2, første afsnit, tilføjes følgende punktum:

»I tilfælde af investeringer, for hvilke den enkelte beslutning om støtte træffes i 2009 eller i 2010, kan forskuddet forhøjes indtil 50 % af den offentlige støtte i relation til investeringen.«

10)

Artikel 57, stk. 2, affattes således:

»2.   Landdistriktsudviklingsprogrammer kan kun omfatte medlemsstaternes betalinger til landdistriktsudvikling, der ikke er omfattet af traktatens artikel 36, til foranstaltninger i medfør af artikel 25, 43 til 49 og 52 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og til operationer under foranstaltninger i medfør af nævnte forordnings artikel 21, 24, 28, 29, 30 og 35a eller yderligere national finansiering, der ikke er omfattet af traktatens artikel 36, til foranstaltninger i medfør af artikel 25, 27, 43 til 49 og 52 i forordning (EF) nr. 1698/2005 og til operationer under foranstaltninger i medfør af nævnte forordnings artikel 21, 24, 28, 29, 30 og 35a, hvis den pågældende statsstøtte er angivet i overensstemmelse med punkt 9.B i bilag II til nærværende forordning.«

11)

I afdeling 4 »Overvågning og evaluering« indsættes som artikel 59a:

»Artikel 59a

Med henblik på artikel 78, litra f), i forordning (EF) nr. 1698/2005 skal »eventuelle større ændringer« omfatte de ændringer, hvortil der kræves en kommissionsbeslutning, og ændringer omhandlet i artikel 9, stk. 1, i nærværende forordning, undtagen ændringer vedrørende den undtagelse, der omhandles i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1698/2005, og oplysningerne om og beskrivelsen af programmets eksisterende foranstaltninger.«;

12)

I artikel 62, stk. 1, tilføjes følgende stykke:

»For foranstaltninger, der indeholder aktionstyper som specificeret i artikel 16a i forordning (EF) nr. 1698/2005, skal output-indikatorer og vejledende mål for output-indikatorerne opdeles efter aktionstype.«

13)

Artikel 63, stk. 8, første afsnit, affattes således:

»I tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, herunder navnlig funktionsfejl i systemet eller afbrydelser af forbindelsen, kan medlemsstaterne sende Kommissionen dokumenterne i papirform eller ad anden elektronisk vej. Fremsendelse i papirform eller ad anden elektronisk vej kræver en forhåndsmeddelelse til Kommissionen.«

14)

Bilag I, II, VII og VIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/13

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 1. maj 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 360/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 360/2009.

(3)

Forordning (EF) nr. 360/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/16

(1)

Indholdet af Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (3) er blevet ændret (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Udviklingen af edb-programmer forudsætter en investering af betydelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, mens edb-programmer kan kopieres til en brøkdel af de omkostninger, der er forbundet med en selvstændig udvikling af dem.

(3)

Edb-programmer spiller en stadig større rolle inden for en lang række industrier, og edb-programteknologi kan derfor betragtes som værende af fundamental betydning for Fællesskabets industrielle udvikling.

(4)

Visse forskelle i den retlige beskyttelse, som edb-programmer nyder i henhold til medlemsstaternes lovgivning, har en direkte og negativ indvirkning på det indre markeds funktion for så vidt angår edb-programmer.

(5)

Eksisterende forskelle med en sådan negativ virkning bør fjernes og nye forskelle undgås, mens forskelle uden mærkbar negativ virkning på det indre markeds funktion ikke behøver at blive fjernet eller forhindret i at opstå.

(6)

Fællesskabets retlige ramme for beskyttelsen af edb-programmer kan derfor i første omgang begrænses til fastsættelse af, at medlemsstaterne skal give edb-programmer ophavsretlig beskyttelse som litterære værker, samt til fastsættelse af, hvem og hvad der skal beskyttes, hvilke enerettigheder de beskyttede personer kan påberåbe sig som hjemmel for at tillade eller forbyde visse handlinger, samt hvor lang tid beskyttelsen skal vare.

(7)

I dette direktiv omfatter betegnelsen »edb-program« programmer i enhver form, herunder programmer inkorporeret i datamater. Betegnelsen omfatter også forberedende designarbejde, der fører til udviklingen af et edb-program, under forudsætning af at det forberedende arbejde er af en sådan karakter, at et edb-program på et senere stadium kan være resultatet heraf.

(8)

De kriterier, der skal lægges til grund for at afgøre, om et edb-program er et originalt værk eller ej, bør ikke omfatte afprøvning af edb-programmets kvalitetsmæssige eller æstetiske værdi.

(9)

Fællesskabet går fuldt ud ind for at fremme international standardisering.

(10)

Edb-programmets funktion er at kommunikere og arbejde sammen med andre komponenter i et edb-system og med brugere, og med henblik herpå er en logisk og i givet fald en fysisk sammenkobling og interaktion nødvendig, for at alle programmel- og maskineldele kan arbejde sammen med andet programmel og maskinel samt med brugerne på den måde, det er hensigten, det skal fungere. De dele af et edb-program, som tilvejebringer denne sammenkobling og interaktion mellem komponenterne i et system, benævnes normalt »grænseflader«. Denne funktionelle sammenkobling og interaktion benævnes normalt »interoperabilitet«; driftskompatibilitet kan defineres som evnen til at udveksle data og gensidigt gøre brug af de udvekslede data.

(11)

For at undgå tvivl skal det præciseres, at det kun er et edb-programs udtryksform, der er beskyttet, og at de idéer og principper, som ligger til grund for elementerne i et edb-program, herunder dem, der ligger til grund for grænsefladerne, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse i henhold til dette direktiv. I overensstemmelse med dette ophavsretsprincip er idéer og principper, i det omfang logik, algoritmer og programmeringssprog omfatter disse idéer og principper, ikke beskyttet i henhold til dette direktiv. I henhold til medlemsstaternes lovgivning og retspraksis og de internationale ophavsretskonventioner skal sådanne idéers og princippers udtryksform beskyttes ophavsretligt.

(12)

I dette direktiv forstås ved udtrykket »udlejning«, at et edb-program eller en kopi heraf bliver stillet til rådighed til benyttelse i et begrænset tidsrum med henblik på fortjeneste; udtrykket omfatter ikke offentligt udlån, som dermed falder uden for direktivets rækkevidde.

(13)

Ophavsmandens eneret til at hindre uretmæssig reproduktion af sit værk bør, når der er tale om edb-programmer, underlægges en begrænset undtagelse med henblik på at tillade reproduktion, der er teknisk nødvendig for, at det pågældende program kan benyttes af den, der lovligt har erhvervet det. Dette betyder, at handlinger som indlæsning og kørsel, der er nødvendige for anvendelsen af en kopi af et program, som er lovligt erhvervet, herunder rettelse af fejl deri, ikke må forbydes ved aftale. Når intet særligt er aftalt, herunder når en kopi af et program er solgt, må enhver anden handling, der er nødvendig for anvendelsen af kopien af et program, udføres i overensstemmelse med dens formål af den, der lovligt har erhvervet kopien.

(14)

En person, der har ret til at benytte et edb-program, bør ikke hindres i at udføre handlinger, der er nødvendige for at besigtige, undersøge eller afprøve, hvordan edb-programmet fungerer, forudsat at sådanne handlinger ikke krænker ophavsretten til edb-programmet.

(15)

Uretmæssig reproduktion, oversættelse, bearbejdelse eller omarbejdelse af formen af den kode, hvori en kopi af et edb-program er gjort tilgængelig, udgør en krænkelse af ophavsmandens enerettigheder. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor en sådan reproduktion af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer. Under disse ganske bestemte omstændigheder skal det derfor betragtes som lovligt og i overensstemmelse med god forretningsskik, at en person, der har ret til at benytte et edb-program, eller en person, der handler på dennes vegne, foretager reproduktion og oversættelse, og dette skal derfor anses for ikke at kræve rettighedshaverens tilladelse. Formålet med denne undtagelse er at gøre det muligt at forbinde alle komponenter i et edb-system, herunder komponenter af forskellige fabrikater, således at de kan arbejde sammen. Denne undtagelse fra ophavsmandens eneret må ikke benyttes på en måde, som gør indgreb i rettighedshaverens legitime interesser eller er i modstrid med den normale udnyttelse af edb-programmet.

(16)

En ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer bør ikke være til hinder for, at andre beskyttelsesformer kan finde anvendelse, når omstændighederne taler herfor. Dog bør aftalemæssige bestemmelser, der strider mod dette direktivs bestemmelser om dekompilering eller mod undtagelserne i dette direktiv med hensyn til sikkerhedskopiering og besigtigelse, undersøgelse og afprøvning af et edb-program, være ugyldige.

(17)

Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne i artikel 81 og 82 i traktaten, når en leverandør med en dominerende stilling afslår at gøre oplysninger, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet som defineret i dette direktiv, tilgængelige.

(18)

Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke berøre allerede vedtagne fællesskabsretlige særbestemmelser om offentliggørelse af grænseflader inden for telekommunikationssektoren eller for Rådets beslutninger om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation.

(19)

Dette direktiv berører ikke de undtagelser, der i medfør af Berner-konventionen er fastsat i de nationale lovgivninger, vedrørende spørgsmål, som direktivet ikke dækker.

(20)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

a)

varig eller midlertidig, hel eller delvis reproduktion af et edb-program på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form; hvis indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel eller lagring af edb-programmet nødvendiggør reproduktion af edb-programmet, forudsætter en sådan reproduktion rettighedshaverens tilladelse

b)

oversættelse, bearbejdelse, arrangement og enhver anden omformet gengivelse af et edb-program samt reproduktion af resultaterne heraf, uden at dette berører de rettigheder, som tilkommer den person, som omformer programmet

c)

enhver form for offentlig spredning, herunder udlejning, af det originale edb-program eller kopier deraf.

a)

handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte en kopi af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil

b)

de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, har ikke tidligere været let og hurtigt tilgængelige for de i litra a) nævnte personer

c)

handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.

a)

benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt

b)

videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller

c)

benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen som helst anden handling, som krænker ophavsretten.

a)

enhver form for omsætning af en kopi af et edb-program, når den pågældende ved eller har grund til at tro, at det er en ulovlig kopi

b)

besiddelse i kommercielt øjemed af en kopi af et edb-program, når den pågældende ved eller har grund til at tro, at det er en ulovlig kopi

c)

enhver form for omsætning eller besiddelse i kommercielt øjemed af et hvilket som helst middel, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være blevet anvendt til at beskytte et edb-program.

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/23

(1)

Ved brev dateret den 30. maj 2006, der blev registreret i Kommissionen samme dag, anmeldte de tyske myndigheder i overensstemmelse med artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten første del af ovennævnte foranstaltning til Kommissionen, der registrerede den som sag N 339/06.

(2)

Ved brev af 22. juni 2006 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Tyskland svarede ved brev af 13. juli 2006. Ved brev af 31. august 2006 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 22. september 2006. Den 11. oktober 2006 bad Kommissionen om flere oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 6. november 2006.

(3)

Ved brev af 9. november 2006, der blev registreret i Kommissionen samme dag, anmeldte Tyskland anden del af foranstaltningen, der af Kommissionen blev registreret som statsstøtte N 729/06. Da begge anmeldelser (N 339/06 og N 729/06) vedrører samme foranstaltning, foreslog Kommissionen ved brev af 6. december 2006, at de to sager slås sammen, og at hele brevvekslingen behandles, som om den vedrører begge sager. Den anmodede om supplerende oplysninger vedrørende begge sager. Tyskland svarede ved brev af 23. januar 2007.

(4)

Den 28. februar 2007 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger. Efter en forlængelse af fristen svarede Tyskland ved brev af 11. april 2007. Den 4. maj 2007 bad Kommissionen om yderligere oplysninger. Efter en fristforlængelse svarede Tyskland ved brev af 29. juni 2007.

(5)

Ved brev af 30. august 2007 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte. Beslutningen om procedurens indledning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede Tyskland og interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(6)

Ved brev af 19. oktober 2007 fremsendte Tyskland sine bemærkninger til procedurens indledning. Efter en forlængelse af fristen modtog Kommissionen ved brev af 10. december 2007 bemærkninger fra en interesseret part, IBG Beteiligungsgesellschaft Sachsen-Anhalt mbH (herefter »IBG-fonden«). Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland ved brev af 21. januar 2008. Tyskland svarede ved brev af 14. februar 2008.

(7)

Kommissionen anmodede ved brev af 18. april 2008 og ved e-mail af 28. april 2008 og 11. juni 2008 om yderligere oplysninger. Tyskland fremsendte ved brev af 5. juni 2008 og ved e-mail af 13. juni 2008 de ønskede oplysninger.

(8)

IBG-fonden er en offentlig risikokapitalfond, som er oprettet og finansieres af delstaten Sachsen-Anhalt. Formålet med fonden er at stille risikovillig kapital til rådighed for teknologiorienterede, innovative SMV i Sachsen-Anhalt, der befinder sig i start- og vækstfasen. Sachsen-Anhalt er et støtteområde efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) (3).

(9)

Siden 1. juli 2007 er IBG-fonden forvaltet af GOODVENT Beteiligungsmanagement GmbH & Co. KG (herefter fondsforvalteren), der er udpeget efter et offentligt ikke-diskriminerende udbud. Statstilskuddet andrager i alt ca. 130 mio. EUR. Foranstaltningen gælder indtil 31. december 2013.

(10)

IBG-fonden tilbyder følgende investeringer:

(11)

Med hensyn til de aktive indskud og konverteringsforanstaltningerne fastslog Kommissionen i beslutningen om procedurens indledning, at der ikke foreligger statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning til fordel for investorerne (4) eller IBG-fondsforvaltningen (5). Det kunne dog ikke udelukkes, at der var tale om statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for IBG-fonden (6) eller målvirksomhederne. Kommissionen konkluderede imidlertid, at foranstaltningen var i overensstemmelse med EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (7) (herefter »retningslinjerne«) og var forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(12)

IBG-fondens passive indskud blev vurderet separat i beslutningen om procedurens indledning, da der efter tysk opfattelse var tale om markedskonforme gældsinstrumenter og derfor ikke om statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen nærede imidlertid tvivl om, hvorvidt fondens passive indskud ud fra en økonomisk synsvinkel skulle betragtes som gældsinstrumenter eller som egenkapitalinstrumenter.

(13)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelse for at få klarhed over, om IBG-fondens passive indskud ud fra en økonomisk synsvinkel skal betragtes som gældsinstrumenter — i overensstemmelse med tysk opfattelse — eller som egenkapitalinstrumenter. Hvis der i forbindelse med IBG-fondens passive indskud virkelig er tale om gældsinstrumenter, skal spørgsmålet om, hvorvidt de omfattede statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for målvirksomhederne, afgøres ved anvendelse af Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (8) (herefter meddelelsen fra 1997), som skal danne grundlag for fastlæggelse af markedsrenten (9).

(14)

I sin beslutning om procedurens indledning fandt Kommissionen, at de passive indskud, hvis de skulle betragtes som gældsinstrumenter, ikke indebar nogen fordel for den begunstigede virksomhed som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, da de ifølge meddelelsen fra 1997 var i overensstemmelse med fællesmarkedet. Hvis fondens passive indskud derimod skulle klassificeres som egenkapital, kunne det ikke udelukkes, at der forelå statsstøtte til fordel for målvirksomhederne, da foranstaltningen muligvis ville afhjælpe et markedssvigt på markedet for risikovillig kapital.

(15)

For at afklare spørgsmålet om, hvorvidt IBG-fondens passive indskud ville betragtes som gældsinstrumenter eller egenkapitalinstrumenter, undersøgtes i forbindelse med beslutningen om procedurens indledning instrumenternes økonomiske indhold i overensstemmelse med punkt 4.3.3 i retningslinjerne, idet der blev taget hensyn til, i hvilket omfang investor er med til at bære risikoen, hvilke tab han i givet fald overtager, om der indrømmes fortrinsret til overskudsafhængigt afkast frem for fastforrentet afkast, investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs, og hvordan det pågældende investeringsinstrument behandles i henhold til de gældende nationale love samt administrative, finansielle og regnskabsmæssige bestemmelser.

(16)

I forbindelse med undersøgelsen af den økonomiske karakter af IBG-fondens passive indskud konstaterede Kommissionen følgende mulige forskelle mellem standardgældsinstrumenter og IBG-fondens passive indskud:

a)   Efterstillede fordringer: I tilfælde af målvirksomhedens konkurs har IBG-fondens passive indskud forrang for egenkapitalen, men er efterstillet gæld og andre gældsforpligtelser.

b)   Sikkerhed: IBG-fondens passive indskud er til dels sikrede (minimum 10 %); denne sikkerhed ligger dog langt under det niveau, der kræves for gældsfinansiering.

c)   Tilbagebetaling: IBG-fondens passive indskud tilbagebetales to gange årligt, medens hovedstol og renter i forbindelse med standardgældsinstrumenter normalt tilbagebetales på månedlig basis.

d)   Informations- og kontrolrettigheder: Der konstateredes forskelle hvad angår informations- og kontrolrettigheder, selv om standardgældsaftaler undertiden indeholder ejer- og kontrolændringsklausuler.

e)   Opsigelsesret: Der var tilsyneladende visse forskelle ved opsigelse af aftaler.

f)   Afkast: I betragtning af det overskudsbaserede engangs-exit-afkast (Exitvergütung) kunne det ikke fastslås med 100 % sikkerhed, om det fastforrentede afkast (Festvergütung) er vigtigste komponent.

(17)

Kommissionen var derfor i tvivl om, hvorvidt IBG-fondens passive indskud skulle klassificeres som gældsinstrumenter og anmodede interesserede om at fremsætte bemærkninger vedrørende dette spørgsmål.

(18)

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af EF-traktatens artikel 93 (10) modtog Kommissionen efter meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende  (11) bemærkninger fra en interesseret part, IBG-fonden, som fremlagde detaljerede argumenter for, at IBG-fondens passive indskud skal klassificeres som gældsinstrumenter.

(19)

IBG-fonden forklarer, at de passive indskud er efterstillede fordringer. Der er frivilligt indgået aftale herom, og det følger ikke af lovgivningen. Det er principielt ikke usædvanligt, at gældsinstrumenter har forskellig rang. I forbindelse med finansiering af virksomhedskøb opdeles fordringer næsten altid i fordringer med forrang og efterstillede fordringer. I bemærkningerne understreges det, at de passive indskud ganske vist er efterstillet i forhold til gældsfordringer og andre fremmede gældsforpligtelser, men altid har forrang i forhold til egenkapitalen og under ingen omstændigheder deltager i målvirksomhedernes tab.

(20)

IBG-fonden forklarer, at mellem 10 % og 30 % af de passive indskud er sikret ved garantier afgivet af målvirksomhedernes aktionærer. Sikkerhedens nøjagtige størrelse afhænger af det enkelte tilfælde, især af de aktiver, som aktionærerne tidligere har overført til virksomheden, f.eks. i form af egenkapital eller intellektuelle ejendomsrettigheder. Gældsinstrumenterne kan antage forskellige former. I praksis kan der endog være tale om en sikkerhed på 0 % (ved en såkaldt blankokredit). Det betyder ikke automatisk, at gældsinstrumentet bliver til et egenkapitalinstrument.

(21)

Ifølge fondens oplysninger er bestemmelserne for tilbagebetaling i forbindelse med de passive indskud de samme som dem, der gælder ved gældsinstrumenter. Ved standardlån tilbagebetales hovedstol med tillæg af renter ikke nødvendigvis hver måned. Det afhænger af virksomhedens likviditet. Tilbagebetaling på halvårs- eller kvartalsbasis er lige så normalt som månedlige afdrag. Ifølge den tyske civilret (BGB) skal der betales renter efter et års forløb, men der kan være aftalt en anden ordning.

(22)

Med hensyn til tilbagebetaling af kapital henviser IBG-fonden til BGB, ifølge hvilken tilbagebetaling skal ske ved opsigelse af lånet, medmindre andet er aftalt. IBG-fondens passive indskud er forenelige med bestemmelserne i BGB og omfatter ikke kontraktmæssige bestemmelser, der afviger herfra.

(23)

IBG-fonden anfører flere argumenter for at dokumentere de ligheder, der er mellem IBG-fondens ejer- og kontrolændringsklausuler og de tilsvarende klausuler for gældsinstrumenter. Det er normal praksis, at der i forbindelse med gældsinstrumenter aftales ejer- og kontrolændringsklausuler. Især i forbindelse med banklån og ved finansiering af projekter og virksomhedskøb vil kreditorerne insistere herpå. Disse kreditformer og fondens passive indskud har det til fælles, at de har en lang løbetid og først forfalder ved opsigelse. Kreditorerne har som modydelse krævet ret omfattende aftaler, som giver dem ret til at opsige aftalerne på et tidligere tidspunkt i tilfælde af misligholdelse.

(24)

Paraplyorganisationen for de tyske private banker, Bundesverband deutscher Banken, har for banklån udarbejdet en særlig model med en detaljeret ejer- og kontrolændringsklausul. Med hensyn til finansiering af projekter og virksomhedskøb henviser IBG-fonden til flere relevante tyske kommentarer, hvor detaljerede kontrolklausuler for kreditorerne drøftes og anerkendes.

(25)

IGB-fonden anfører andre argumenter for lighederne mellem IGB-fondens passive indskud og gældsinstrumenter, hvad angår betingelser for opsigelse af aftaler. I tilfælde af kontraktbrud, misligholdelse, urigtige oplysninger eller kontrolændring kan såvel målvirksomhed som IBG-fonden opsige aftalen. Hvis den særlige terminologi for aftalens ophør i forbindelse med IBG-fondens passive indskud afviger fra den terminologi, der anvendes ved standardlån, afspejler det blot instrumentets særlige karakteristika i forhold til standardlån.

(26)

IBG-fonden forklarer afkastsystemet for IBG-fondens passive indskud, hvor det fastforrentede afkast er den vigtigste komponent i det årlige samlede afkast på 13 %. Det består af en komponent med en fast rente, som beregnes på grundlag af en kreditrisikovurdering af målvirksomheden og udbetales uafhængigt af investeringens rentabilitet, samt en overskudsbaseret komponent, som betales, hvis en bestemt rentabilitetsbenchmark overskrides. Den overskudsbaserede komponent ligger altid mindst 250 basispoint under komponenten med fast forrentning. Oveni det årlige samlede afkast på 13 % betales et fast engangs-exit-afkast (Exitvergütung), der beregnes som procent af det passive indskuds nominelle værdi, og som ikke er afhængig af investeringens rentabilitet.

(27)

IBG-fonden forklarer detaljeret, at IBG-fondens passive indskud ifølge tysk lovgivning (civilret, regnskabsret og skatteret) og efter de internationale regnskabsregler (IFRS, IAS) betragtes som typiske passive indskud og derfor som gældsinstrumenter.

(28)

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 modtog Kommissionen efter meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende  (12) bemærkninger fra Tyskland. Efter tysk opfattelse skal IBG-fondens passive indskud betragtes som typiske passive indskud og dermed som gældsinstrumenter af følgende grunde:

(29)

I sin kommentar til de fremsatte bemærkninger tilslutter Tyskland sig IBG-fondens opfattelse og gentager konklusionerne fra sine oprindelige bemærkninger til procedurens indledning. Tyskland understreger endvidere, at IBG-fondens passive indskud gennemføres på markedsvilkår og ikke omfatter statsstøtte, da de er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (13) (herefter meddelelsen fra 2008).

(30)

I den videre brevveksling med Kommissionen redegjorde Tyskland for IBG-fondens kredit-ratingsystem, der er undersøgt af PricewaterhouseCoopers, hvorefter målvirksomhederne klassificeres mellem »meget godt« (AAA) og »dårlig/finansielle problemer« (CCC). Efter dette system stilles der ikke kapital til rådighed for CCC-virksomheder. Ved vurderingen af målvirksomhedernes kreditværdighed tages der hensyn til IBG-fondens passive indskuds lave sikkerhedsgrad og plads i kreditorrangfølgen.

(31)

Kredit-ratingsystemet danner grundlag for fastsættelse af risikojusterede rentesatser. De passive indskud forrentes altid med en fast rente, der fastlægges på basis af IBOR og en passende margin. Den kan afhængig af virksomhedens rating ligge mellem 100 og 650 basispoint. Med hensyn til de virksomheder, der ikke klassificeres efter IBG-fondens kredit-ratingsystem, anvendes en margin på mindst 400 basispoint, som under ingen omstændigheder er lavere end den, der anvendes på moderselskabet.

(32)

Tyskland har anmeldt foranstaltningen, inden den gennemføres, og har derfor opfyldt sin forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Foranstaltningen træder først i kraft, når den er godkendt af Kommissionen.

(33)

For at afklare spørgsmålet om, hvorvidt IBG-fondens passive indskud i økonomisk henseende skal betragtes som gælds- eller egenkapitalinstrumenter, må de analyseres på basis af retningslinjerne. I punkt 2.2 i retningslinjerne defineres kvasi-egenkapitalinstrumenter og gældsinvesteringsinstrumenter således:

(34)

Ifølge punkt 4.3.3 i retningslinjerne »vil Kommissionen snarere se på instrumentets økonomiske indhold end på dets betegnelse og den klassificering, som investorerne har tildelt det [og især tage hensyn til], graden af den risiko, som investoren påtager sig i målvirksomheden, hans potentielle tab, fordelingen mellem overskudsafhængigt og fastforrentet afkast samt endelig investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs. Kommissionen kan også tage hensyn til, hvordan investeringsinstrumentet behandles i henhold til de gældende nationale love samt administrative, finansielle og regnskabsmæssige bestemmelser, hvis disse er konsekvente og relevante for klassificeringen«.

(35)

Efter en gennemgang af argumenterne fra de tyske myndigheder og oplysningerne fra den interesserede part (IBG-fonden) konkluderes følgende:

(36)

På basis af retningslinjerne vurderede Kommissionen graden af den risiko og de underliggende potentielle tab, som IBG-fonden påtager sig. I den forbindelse blev der taget hensyn til, at IBG-fondens passive indskud, i lighed med gældsinstrumenter, ikke bærer den fulde Exit-Risiko, som investorer gør (14). IBG-fondens passive indskud deltager under ingen omstændigheder i målvirksomhedens tab, som det er tilfældet med kapitalinvesteringer. I punkt 4.3.3 i retningslinjerne anføres det udtrykkeligt som kriterium for at sondre mellem egenkapital- og gældsinstrumenter. Som det er tilfældet med gældsinstrumenter kræver de kontraktlige bestemmelser for IBG-fondens passive indskud, at hovedstol med renter, inkl. de overskudsafhængige komponenter, tilbagebetales af virksomhedens cashflow. Med hensyn til den grad af risiko og de potentielle tab, som investor påtager sig, kan IBG-fondens passive indskud derfor betragtes som gældsinvesteringsinstrumenter.

(37)

I overensstemmelse med retningslinjerne skal der tages hensyn til investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs. IBG-fondens passive indskud er efterstillet gæld og andre fremmede fordringer, men har forrang for egenkapitalen og deltager under ingen omstændigheder i målvirksomhedens tab, hvilket er et typisk træk ved gældsinstrumenter. Det forhold, at usikrede eller delvis sikrede fordringer er efterstillet fordringer med forrang, er normal praksis. IBG-fondens passive indskud, der er efterstillet, er ganske vist forbundet med en højere risiko end de foranstillede fordringer, men det afspejler sig i den risikojusterede forrentning. Den efterstillede plads i kreditorrangfølgen i forhold til de andre kreditorer medfører derfor ikke i sig selv, at IBG-fondens passive indskud skal klassificeres som »kvasi-egenkapitalsinstrumenter«.

(38)

Et gældsinstrument skal ifølge retningslinjerne i det mindste være delvis sikret. Der skal tages hensyn til, at IBG-fondens passive indskud er sikret med fra 10 % op til 30 % af deres værdi gennem garantier afgivet af målvirksomhedernes aktionærer. De lave krav til sikkerhedsstillelsen skyldes, at hurtigtvoksende teknologiorienterede SMV ikke råder over tilstrækkelig sikkerhed. Denne delvise sikkerhed forekommer rimelig, når der tages hensyn til den lave placering, IBG-fondens passive indskud har i kreditorrangfølgen. Det forhold, at IBG-fondens passive indskud er efterstillede og kun til dels sikrede, tilgodeses i afkastets størrelse. Det fastslås derfor, at IBG-fondens passive indskud er delvis sikrede i overensstemmelse med retningslinjerne.

(39)

Ifølge retningslinjerne skal den vigtigste afkastkomponent ved et gældsinstrument bestå af en fast forrentning. I forbindelse med IBG-fondens passive indskud ligger den overskudsbaserede komponent altid mindst 250 basispoint under komponenten med fast forrentning. At der oveni det samlede afkast på 13 % betales et engangs-exit-afkast betyder, at det fastforrentede afkast forhøjes. Komponenten med fast forrentning i IBG-fondens passive indskud er derfor vigtigste afkastkomponent i overensstemmelse med retningslinjerne.

(40)

Efter en gennemgang af det omfattende informationsmateriale, der var fremlagt af den interesserede part, nåede Kommissionen til den konklusion, at klausulerne om information, ejerforhold og kontrolændring for IBG-fondens passive indskud ligner de klausuler, der gælder for usikrede/delvis sikrede efterstillede gældsinstrumenter, hvor der normalt er behov for en intensiv kontrol samt udførlige og hurtige informationer om virksomhedens økonomiske udvikling, og hvor der fastlægges særlige finansielle indikatorer og aftaler, som virksomheden skal rette sig efter. Hvad angår klausulerne om information, ejerforhold og kontrolændring skal IBG-fondens passive indskud derfor betragtes som gældsinstrumenter.

(41)

I beslutningen om procedurens indledning erkendte Kommissionen, at IBG-fondens betingelser for at opsige aftalen om passive indskud tilsyneladende ligner de betingelser, der gælder for gældsinstrumenter, da investeringen kan bringes til ophør i tilfælde af kontraktbrud, misligholdelse, urigtige oplysninger eller kontrolændring. Kommissionen tog hensyn til, at forskellene i terminologien kun var udtryk for, at IBG-fondens passive indskud har nogle særlige karakteristika i forhold til standardgældsinstrumenter. Opsigelsesbestemmelserne for IBG-fondens passive indskud ligner derfor i princippet opsigelsesbestemmelserne for standardgældsinstrumenter, når der ses bort fra de terminologiske forskelle.

(42)

Kommissionen fastslår, at Tyskland og IBG-fonden har dokumenteret, at IBG-fondens passive indskud ifølge den relevante tyske lovgivning (civilret, regnskabsret og skatteret) og de internationale regnskabsstandarder (IAS) er typiske passive indskud og derfor skal betragtes som gældsinstrumenter.

(43)

Efter at have undersøgt det økonomiske indhold af IBG-fondens passive indskud må det under hensyntagen til den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af disse instrumenter fastslås, at IBG-fondens passive indskud ud fra en økonomisk betragtning skal klassificeres som gældsinstrumenter.

(44)

Kommissionen undersøgte IBG-fondens passive indskud på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I henhold til artikel 87, stk. 1, »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«. En foranstaltning er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 2, hvis følgende fire kriterier er opfyldt:

(45)

I sin beslutning om procedurens indledning konkluderede Kommissionen, at IBG-fondens passive indskud, hvis de kan klassificeres som gældsinstrumenter, skal anses for at være i overensstemmelse med fællesmarkedet efter meddelelsen fra 1997. Instrumentet er også i overensstemmelse med fællesmarkedet efter meddelelsen fra 2008, da IBG-fonden i forbindelse med hver enkelt virksomhed undersøger kreditrisikoen, herunder fordringens plads i kreditorrangfølgen ved konkurs og graden af sikkerhed, og anvender risikojusterede rentesatser.

(46)

På baggrund heraf konkluderes det, at IBG-fondens passive indskud ikke indebærer statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for målvirksomhederne —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/31

(1)

Virksomheden Vitatene indgav den 30. august 2007 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at bringe lycopen fra Blakeslea trispora i omsætning som en ny levnedsmiddelingrediens; Det Forenede Kongeriges kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 17. oktober 2007 den første vurderingsrapport. I denne rapport konkluderedes det, at der — i lyset af at der var indgivet andre ansøgninger vedrørende lycopen — var behov for yderligere vurdering for at sikre, at tilladelserne til at anvende de forskellige lycopener som nye levnedsmiddelingredienser gives på de samme betingelser.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 11. februar 2008.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev hørt i 2008 og afgav sin udtalelse den 4. december 2008.

(4)

EFSA konkluderede i udtalelsen, at da lycopen kan undergå forandringer pga. iltning, er det nødvendigt at formulere stoffet som suspensioner i spiseolier eller direkte sammenpresselige eller vandopløselige pulvere. Det er nødvendigt at sikre en tilstrækkelig antioxidativ beskyttelse.

(5)

EFSA konkluderede desuden, at gennemsnitsbrugerens indtag af lycopen fortsat vil ligge under det acceptable daglige indtag (ADI), men at ADI vil kunne overskrides hos visse brugere. Det må af samme grund også være hensigtsmæssigt at indsamle data om indtaget i nogle år, efter at godkendelsen er givet, så denne kan revurderes på baggrund af eventuelle nye oplysninger vedrørende sikkerheden ved lycopen og indtaget heraf. Der bør især lægges vægt på indsamling af data om lycopenindholdet i morgenmadscerealier. Dette krav gælder imidlertid i henhold til nærværende beslutning anvendelsen af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens og ikke brugen af lycopen som farvestof i fødevarer, idet sidstnævnte anvendelse falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (2).

(6)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at lycopen fra Blakeslea trispora opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(7)

Virksomheden Vitatene har erklæret sig indforstået med, at Kommissionens beslutning 2006/721/EF (3) ophæves.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/35

(1)

På grundlag af årsregnskaberne forelagt af Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet om udgifter til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, ledsaget af de nødvendige oplysninger, skal regnskaberne for de i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 omhandlede betalingsorganer afsluttes. Regnskabsafslutningen omfatter attester om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige på baggrund af godkendelsesorganernes rapporter.

(2)

Fristerne for Tjekkiet, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets indgivelse, jf. artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (2), til Kommissionen af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006, er udløbet.

(3)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og inden den 31. marts 2009 meddelt Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet resultaterne af sin kontrol af oplysningerne, vedlagt de nødvendige ændringer.

(4)

For de udgifter til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 27/2004 af 5. januar 2004 om overgangsbestemmelser for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 for så vidt angår finansiering gennem EUGFL, Garantisektionen, af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (3) skal resultatet af beslutningen om regnskabsafslutning trækkes fra eller lægges til betalinger, som Kommissionen foretager senere.

(5)

På grundlag af de foretagne kontroller, årsregnskaberne og ledsagedokumenterne kan Kommissionen for visse betalingsorganer træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. Disse beløb er nærmere beskrevet i den sammenfattende rapport, som er forelagt Fondskomitéen på samme tidspunkt som denne beslutning.

(6)

Kontrollen viste også, at de af visse betalingsorganer fremsendte oplysninger skal undersøges yderligere, og at deres regnskaber derfor ikke kan afsluttes ved denne beslutning.

(7)

For de udgifter til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af forordning (EF) nr. 27/2004, skal de beløb, der skal tilbagebetales eller udbetales i henhold til denne beslutning om regnskabsafslutning, trækkes fra eller lægges til senere betalinger.

(8)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af EF-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EF-bestemmelserne —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/44

(1)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af de attesterende organers rapporter.

(2)

Ifølge artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (2) tages der for regnskabsåret 2008 hensyn til udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne i perioden 16. oktober 2007-15. oktober 2008.

(3)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2009 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(4)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er anført de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne.

(5)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende beslutning. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(6)

Ifølge artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006 tages eventuelle overskridelser, der finder sted i august, september og oktober, i betragtning ved beslutningen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i disse måneder af 2008, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De relevante nedsættelser bør derfor fastsættes i nærværende beslutning.

(7)

Kommissionen har i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2006 allerede reduceret eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter for regnskabsåret 2008. For at undgå en forhastet eller midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende beslutning, men bør undersøges yderligere i henhold til proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(8)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bærer den pågældende medlemsstat 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, hvis inddrivelsen af disse beløb ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL pg ELFUL (3) er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2009. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne beslutning foregriber ikke kommende overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(9)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres fuldt ud af EU-budgettet. I den sammenfattende oversigt, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb betales ikke af de pågældende medlemsstater, men derimod af EU-budgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger, der træffes i henhold til nævnte forordnings artikel 32, stk. 8.

(10)

Ifølge artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber nærværende beslutning ikke eventuelle senere beslutninger truffet af Kommissionen om udelukkelse fra EF-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt efter EF-bestemmelserne —

5.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/50

(1)

Kommissionen skal fastsætte den diversificeringsstøtte, der skal ydes til de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 320/2006, og den supplerende diversificeringsstøtte, der skal ydes i henhold til forordningens artikel 7.

(2)

Diversificeringsstøtten og den supplerende diversificeringsstøtte beregnes på grundlag af den sukkerkvotemængde i ton, der er givet afkald på i produktionsåret 2009/10 i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 968/2006 —