ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.106.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 106

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
28. april 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 347/2009 af 27. april 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 348/2009 af 27. april 2009 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2009 af 24. april 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

5

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder (omarbejdning) ( 1 )

7

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/347/EF

 

*

Kommissionens afgørelse af 20. april 2009 om fastlæggelse af Fællesskabets holdning vedrørende den afgørelse, der skal træffes af administrationsenhederne i henhold til aftalen mellem Amerikas Forenede Staters regering og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, for så vidt angår revisionen af specifikationerne for billedreproducerende udstyr i aftalens bilag C, del VII

25

 

 

2009/348/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 23. april 2009 om tilladelse til omsætning af lycopen som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2009) 2975)

55

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

 

2009/349/FUSP

 

*

Rådets afgørelse af 27. april 2009 om gennemførelse af fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

60

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 347/2009

af 27. april 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 28. april 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

74,9

TN

139,0

TR

102,8

ZZ

105,6

0707 00 05

MA

37,3

TR

144,6

ZZ

91,0

0709 90 70

TR

104,9

ZZ

104,9

0805 10 20

EG

47,2

IL

58,6

MA

51,8

TN

55,4

TR

51,6

US

48,4

ZZ

52,2

0805 50 10

TR

54,5

ZA

73,4

ZZ

64,0

0808 10 80

AR

89,7

BR

73,3

CA

113,8

CL

78,9

CN

89,0

MK

22,1

NZ

103,1

US

130,3

UY

68,0

ZA

81,4

ZZ

85,0

0808 20 50

AR

78,2

CL

103,5

CN

36,6

NZ

141,0

ZA

89,8

ZZ

89,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 348/2009

af 27. april 2009

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 321/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 28. april 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 258 af 26.9.2008, s. 56.

(4)  EUT L 101 af 21.4.2009, s. 7.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 28. april 2009

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10 (1)

27,53

3,03

1701 11 90 (1)

27,53

7,77

1701 12 10 (1)

27,53

2,89

1701 12 90 (1)

27,53

7,34

1701 91 00 (2)

31,29

9,59

1701 99 10 (2)

31,29

5,07

1701 99 90 (2)

31,29

5,07

1702 90 95 (3)

0,31

0,34


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 349/2009

af 24. april 2009

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Produkt i pulverform bestående af (i vægtprocent):

L-askorbinsyre (C-vitamin)

97

ydroxypropylmetylcellulose

3

Tilsætningen af hydroxypropyl-metylcellulose er ikke nødvendig for konserveringen eller transporten af C-vitamin.

Produktet egner sig snarere til et specifikt formål (fremstilling af vitaminpiller) end til almindelig anvendelse.

2106 90 92

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 2106, 2106 90 og 2106 90 92.

Tilsætningen af hydroxypropyl-metylcellulose (overtræk og antiklumpningsmiddel) ændrer C-vitaminproduktets karakter og gør produktet teknisk egnet til fremstilling af vitaminpiller.

Se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 2936, tredje stykke.

Produktet er ikke bestemt til terapeutisk eller profylaktisk brug, jf. kapitel 30.


DIREKTIVER

28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/7


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/34/EF

af 23. april 2009

om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 71/316/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til fælles bestemmelser om måleinstrumenter samt om måletekniske kontrolmetoder (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I den enkelte medlemsstat fastlægges de tekniske specifikationer for måleinstrumenter samt de måletekniske kontrolmetoder ved præceptive bestemmelser. Disse bestemmelser er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Forskellene hindrer vareomsætningen og kan skabe ulige konkurrencebetingelser inden for Fællesskabet.

(3)

Ved de kontrolordninger, der består i de enkelte medlemsstater, skal det bl.a. sikres, at den mængde, der leveres en køber, svarer til den af ham betalte pris. Det bør derfor ikke være formålet med dette direktiv at afskaffe disse prøveordninger, men at fjerne forskellene i lovgivningen i den udstrækning, de udgør en hindring for vareomsætningen.

(4)

Disse hindringer for det indre markeds funktion kan formindskes og fjernes, når der i medlemsstaterne gælder de samme forskrifter, der først anvendes som et tillæg til gældende nationale bestemmelser, og senere, når de nødvendige forudsætninger foreligger, træder i stedet for disse.

(5)

Fællesskabsforskrifterne giver også i den tid, hvori de finder anvendelse sideløbende med de nationale bestemmelser, virksomhederne mulighed for at tilrettelægge deres produktion med henblik på ensartede tekniske specifikationer, således at produkterne kan sælges og anvendes inden for hele Fællesskabet, efter at de har været underkastet EF-afprøvningerne.

(6)

Fællesskabsforskrifterne for teknisk udførelse og funktion bør sikre, at måleinstrumenterne også ved stadig anvendelse giver måleresultater, der er tilstrækkeligt nøjagtige til det formål, til hvilket de er bestemt.

(7)

Kontrol med opfyldelsen af tekniske forskrifter gennemføres traditionelt af medlemsstaterne før instrumenterne sælges eller anvendes første gang, og eventuelt også medens de er i anvendelse nærmere bestemt ved fremgangsmåden ved typegodkendelser og verifikation. Med henblik på virkeliggørelsen af den frie vareomsætning for sådanne instrumenters vedkommende inden for Fællesskabet er det endvidere nødvendigt at fastlægge gensidig anerkendelse af medlemsstaternes kontrolforordninger og med henblik herpå at indføre passende fremgangsmåder i forbindelse med EF-typegodkendelse, EF-førstegangsverifikation og måletekniske EF-kontrol i henhold til dette direktiv og relevante særdirektiver.

(8)

Tilstedeværelsen af mærker eller stempler på et instrument eller et produkt, der har været underkastet den foreskrevne afprøvning, giver anledning til en formodning om, at instrumentet eller produktet er i overensstemmelse med de tekniske fællesskabsforskrifter, således at en gentagelse af den allerede gennemførte afprøvning ved indførsel og ved anvendelse gøres overflødig.

(9)

De nationale måletekniske forskrifter omfatter talrige kategorier af måleinstrumenter eller produkter. Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser, der navnlig vedrører fremgangsmåderne ved EF-typegodkendelse, EF-førstegangsverifikation og måleteknisk EF-kontrol. I gennemførelsesdirektiver vil der for de forskellige kategorier af instrumenter og produkter blive fastsat forskrifter for teknisk udførelse, funktion, nøjagtighed samt afprøvningsmetoder samt eventuelt de betingelser, hvorunder de hidtidige nationale forskrifter erstattes med fællesskabsforskrifter.

(10)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(11)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre bilag I og II til dette direktiv samt bilagene til særdirektiverne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv og i særdirektiverne, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(12)

De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

(13)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GRUNDPRINCIPPER

Artikel 1

1.   Dette direktiv finder anvendelse:

a)

på »instrumenter« som defineret i stk. 2

b)

på måleenheder, harmonisering af målemetoder og metoder for måleteknisk kontrol samt eventuelt de til anvendelsen heraf nødvendige midler

c)

for så vidt angår varemængden i færdigpakninger: fastsættelsen og fremgangsmåden ved målingen deraf samt den måletekniske kontrol dermed og mærkningen.

2.   I dette direktiv forstås ved »instrumenter« måleinstrumenter, dele af sådanne måleinstrumenter, supplerende anordninger samt måleanlæg.

3.   Medlemsstaterne kan ikke under påberåbelse af dette direktiv eller af særdirektiverne modsætte sig, forbyde eller begrænse markedsføring og anvendelse af de i stk. 1 omhandlede instrumenter eller varer, såfremt disse instrumenter eller varer er forsynet med EF-stempler og/eller EF-mærker i overensstemmelse med betingelserne i dette direktiv og i de særdirektiver, der vedrører de omhandlede instrumenter eller varer.

4.   Medlemsstaterne skal tillægge EF-typegodkendelse og EF-førstegangsverifikation samme gyldighed som de tilsvarende nationale foranstaltninger.

5.   I de særdirektiver, der vedrører de i stk. 1 omhandlede emner, angives:

navnlig for så vidt angår de i stk. 1, litra a), omhandlede instrumenter: fremgangsmåder samt måletekniske karakteristika og tekniske forskrifter for anvendelse og funktion

forskrifter vedrørende stk. 1, litra b) og c).

6.   I særdirektiverne kan der fastsættes en dato, fra hvilken fællesskabsbestemmelserne erstatter de gældende nationale bestemmelser.

KAPITEL II

EF-TYPEGODKENDELSE

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne foretager EF-typegodkendelse i henhold til dette direktiv og særdirektiverne.

2.   EF-typegodkendelse af instrumenter er en godkendelse af disse til EF-førstegangsverifikation og, såfremt der ikke kræves EF-førstegangsverifikation, en tilladelse til markedsføring og/eller anvendelse heraf. Fritages en kategori af instrumenter for EF-typegodkendelse ved særdirektiv(er), der vedrører den pågældende kategori, er disse instrumenter direkte godkendt til EF-førstegangsverifikation.

3.   Såfremt medlemsstaterne råder over det nødvendige kontroludstyr hertil, meddeler de EF-typegodkendelse til ethvert instrument, som opfylder forskrifterne i dette direktiv og i de særdirektiver, som vedrører det pågældende instrument.

4.   Kun fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant kan ansøge om EF-typegodkendelse. Ansøgningen vedrørende en og samme instrumenttype kan kun foretages i en enkelt medlemsstat.

5.   Den medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, træffer de nødvendige forholdsregler med henblik på at blive holdt underrettet om alle ændringer af eller tilføjelser til den godkendte instrumenttype. Den underretter de øvrige medlemsstater om disse ændringer.

Ændringer af eller tilføjelser til en godkendt instrumenttype skal godkendes i en supplerende EF-typegodkendelse fra den medlemsstat, der har udstedt EF-typegodkendelsen, når de pågældende ændringer eller tilføjelser har eller kan have indflydelse på måleresultater eller på de sædvanlige betingelser for anvendelse af instrumentet.

I stedet for tillæg til den oprindelige EF-typegodkendelsesattest gives der imidlertid ny EF-typegodkendelse for den ændrede type, såfremt denne er ændret, efter at dette direktiv eller det pågældende særdirektiv er blevet ændret eller tilpasset på en sådan måde, at den ændrede type ellers kun kunne godkendes i henhold til de nye bestemmelser.

Artikel 3

Udstedes en EF-typegodkendelse for supplerende anordninger, fastsættes i typegodkendelsen følgende:

a)

de instrumentkonstruktioner, disse supplerende anordninger må tilsluttes, eller som de må indbygges i

b)

de almindelige betingelser for den samlede funktion af de instrumenter, for hvilke de er godkendt.

Artikel 4

Giver den afprøvning, som foretages af et instrument i forbindelse med EF-typegodkendelse i henhold til dette direktiv og de særdirektiver, der vedrører det omhandlede instrument, et tilfredsstillende resultat, udsteder den medlemsstat, der har gennemført afprøvningen, en attest om EF-typegodkendelse.

Medlemsstaten tilsender ansøgeren denne attest.

Ansøgeren har i de tilfælde, der er nævnt i artikel 11 i dette direktiv eller i et særdirektiv, pligt til og i øvrige tilfælde ret til på alle instrumenter, der er i overensstemmelse med den godkendte type, at anbringe eller lade anbringe det i attesten omhandlede EF-godkendelsesmærke.

Artikel 5

1.   EF-typegodkendelsen gælder i ti år. Dens gyldighed kan forlænges for ti år ad gangen. Antallet af instrumenter, der kan fremstilles i overensstemmelse med den godkendte type, er ikke begrænset.

EF-typegodkendelser, som er udstedt på grundlag af forskrifter i dette direktiv og i et særdirektiv, kan ikke forlænges efter den dato, hvor en ændring eller tilpasning af disse fællesskabsforskrifter er trådt i kraft, såfremt disse EF-typegodkendelser ikke ville kunne udstedes på grundlag af disse nye forskrifter.

Forlænges gyldigheden af en EF-typegodkendelse ikke, gælder denne godkendelse dog fortsat for de instrumenter, der allerede anvendes.

2.   Anvendes en ny teknik, som ikke er omhandlet i et særdirektiv, kan der gives EF-typegodkendelse med begrænset virkning efter forudgående høring af de øvrige medlemsstater.

Godkendelsen kan begrænses således:

a)

den meddeles kun et begrænset antal instrumenter

b)

pligt til at meddele de kompetente myndigheder, hvor instrumenterne er installeret

c)

begrænsning af anvendelsesmulighederne

d)

der knyttes begrænsede særbestemmelser til den anvendte teknik.

Den kan imidlertid kun gives:

a)

såfremt særdirektivet for den pågældende kategori af instrumenter er trådt i kraft

b)

såfremt der ikke gøres undtagelse fra de maksimale fejltolerancer, der er fastsat i særdirektivet.

Gyldigheden af en sådan godkendelse er begrænset til højst to år. Den kan forlænges med indtil tre år.

3.   Er en medlemsstat, der har meddelt en begrænset EF-typegodkendelse i henhold til stk. 2, af den opfattelse, at den nye teknik har vist sig tilfredsstillende, fremsætter den begæring om tilpasning til den tekniske udvikling af særdirektiverne og eventuelt af bilag I og II til dette direktiv efter fremgangsmåden i artikel 17, stk. 2.

Artikel 6

Kræves der ikke EF-typegodkendelse for en kategori af instrumenter, der opfylder forskrifterne i et særdirektiv, kan instrumenter i denne kategori fra fabrikantens side og på hans ansvar forsynes med det særlige mærke i henhold til bilag I, punkt 3.3.

Artikel 7

1.   En medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, kan tilbagekalde denne i følgende tilfælde:

a)

når instrumenter, som en sådan godkendelse vedrører, ikke er i overensstemmelse med den godkendte konstruktion eller det pågældende særdirektiv

b)

når de i godkendelsesattesten eller i artikel 5, stk. 2, nævnte måletekniske krav ikke overholdes

c)

når den konstaterer, at godkendelsen er blevet meddelt ubehørigt.

2.   En medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, skal tilbagekalde denne, hvis det viser sig, at instrumenter af den godkendte konstruktion ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør dem uegnede til deres formål.

3.   Underrettes den medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, iværksætter den efter høring af denne anden medlemsstat ligeledes de i disse stykker omhandlede foranstaltninger.

4.   Den medlemsstat, der har konstateret det i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde salg og anvendelse af de pågældende instrumenter.

Den underretter omgående de andre medlemsstater og Kommissionen med angivelse af grundene til afgørelsen.

Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for instrumenter, for hvilke der ikke kræves nogen EF-førstegangsverifikation, når fabrikanten, efter at henvisning har fundet sted, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte konstruktion, henholdsvis med kravene i det pågældende særdirektiv.

5.   Bestrider den medlemsstat, der har meddelt EF-typegodkendelsen, at et forhold, som nævnt i stk. 2, og som er blevet anmeldt til den, foreligger, eller at nogle foranstaltninger, der er iværksat i henhold til stk. 4, er berettigede, søger de pågældende medlemsstater at bilægge striden.

Kommissionen holdes løbende underrettet om sådanne bestræbelser. Om nødvendigt foranstalter den passende konsultationer med henblik på at tilvejebringe en løsning.

KAPITEL III

EF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

Artikel 8

1.   EF-førstegangsverifikation består i afprøvning og bekræftelse af et nyt eller renoveret instruments overensstemmelse med den godkendte type og/eller med forskrifterne i dette direktiv og de pågældende særdirektiver. Verifikationen markeres med mærket for EF-førstegangsverifikation.

2.   EF-førstegangsverifikationen af instrumenter kan i de tilfælde, som er nævnt i særdirektiverne, og på de deri omhandlede betingelser, foretages på anden vis end ved enhedsverifikation.

3.   Råder medlemsstaterne over det nødvendige tekniske udstyr, foretager de EF-førstegangsverifikation af de instrumenter, der efter fabrikantens angivelse besidder de måletekniske egenskaber og opfylder de tekniske forskrifter om udførelse og funktion, der er fastlagt i det særdirektiv, der gælder for den pågældende kategori af instrumenter.

4.   For instrumenter, der er forsynet med stemplet for EF-førstegangsverifikation, gælder medlemsstaternes forpligtelse i henhold til artikel 1, stk. 3, til udgangen af året efter det år, hvor stemplet for EF-førstegangsverifikationen er blevet anbragt, med mindre der er fastlagt et længere tidsrum i særdirektiverne.

Artikel 9

1.   Indleveres et instrument til EF-førstegangsverifikation, undersøger den medlemsstat, der foretager afprøvningen, om:

a)

instrumentet tilhører en kategori, for hvilken der ikke kræves EF-typegodkendelse, og, såfremt dette er tilfældet, om det opfylder de krav til teknisk udførelse og funktion, der er fastsat i særdirektiverne vedrørende det pågældende instrument

b)

instrumentet har fået tildelt EF-typegodkendelse og, såfremt dette er tilfældet, om det er i overensstemmelse med den godkendte type og med de pågældende særdirektiver, som gælder på det tidspunkt, hvor denne EF-typegodkendelse er udstedt.

2.   Den afprøvning, der gennemføres ved EF-førstegangsverifikation, omfatter i overensstemmelse med særdirektiverne bl.a.:

a)

de måletekniske egenskaber

b)

de maksimale fejltolerancer

c)

konstruktionen, i det omfang det gennem denne sikres, at de måletekniske egenskaber ved normal brug af instrumentet ikke påvirkes nævneværdigt

d)

tilstedeværelsen af de påbudte påskrifter og stempelskilte eller en placering, der gør det muligt at anbringe stemplet for EF-førstegangsverifikation.

Artikel 10

Er resultatet af den afprøvning, som foretages af et instrument i forbindelse med EF-førstegangsverifikation, tilfredsstillende og udført i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv og særdirektiverne, anbringes de mærker for den delvise eller endelige EF-verifikation i henhold til bestemmelserne i bilag II, punkt 3, på instrumentet under den berørte medlemsstats ansvar.

Artikel 11

Er der for en kategori af instrumenter, der opfylder forskrifterne i et særdirektiv, ikke foreskrevet nogen EF-førstegangsverifikation, forsynes instrumenterne i denne kategori fra fabrikantens side og på dennes ansvar med det særlige mærke, der er beskrevet i bilag I, punkt 3.4.

KAPITEL IV

FÆLLES FORSKRIFTER FOR EF-TYPEGODKENDELSE OG EF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

Artikel 12

Medlemsstaterne iværksætter alle egnede foranstaltninger for at forhindre, at der i forbindelse med instrumenter anvendes stempler eller påskrifter, der kan medføre forveksling med EF-mærker eller EF-stempler.

Artikel 13

Hver enkelt medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvilke tjenestegrene, organer og institutter, der er behørigt bemyndigede til at gennemføre de i dette direktiv og i særdirektiverne omhandlede afprøvninger, til at udstede EF-typegodkendelsesattester samt til at anbringe EF-førstegangsverifikationsmærker.

Artikel 14

Medlemsstaterne kan kræve, at de foreskrevne påskrifter affattes på deres officielle sprog.

KAPITEL V

AFPRØVNING AF INSTRUMENTER, DER ER I BRUG

Artikel 15

I særdirektiverne fastsættes kravene til afprøvninger af de instrumenter, der er i brug, og som er forsynet med EF-stempler og EF-mærker, og især de maksimale fejltolerancer under brugen. Såfremt de nationale bestemmelser fastsætter mindre strenge krav for instrumenter, der ikke er forsynet med EF-stempler og EF-mærker, kan disse krav anvendes som kriterier ved afprøvningerne.

KAPITEL VI

TILPASNING AF DIREKTIVERNE TIL DEN TEKNISKE UDVIKLING

Artikel 16

De nødvendige ændringer med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I og II til dette direktiv og bilagene til de i artikel 1 nævnte særdirektiver vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv og i særdirektiverne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 17, stk. 2.

Denne procedure anvendes dog ikke på kapitlet vedrørende måleenhederne i det imperiale system i bilaget til direktivet vedrørende måleenheder eller på bilagene vedrørende værdiskalaerne for færdigpakkede varer til direktiverne vedrørende færdigpakkede varer.

Artikel 17

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af de i artikel 16 nævnte direktiver.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Afgørelser, der træffes til gennemførelsen af dette direktiv og de særdirektiver, der vedrører de omhandlede instrumenter, og ved hvilke EF-typegodkendelse afslås, ikke forlænges eller tilbagekaldes, eller ved hvilke EF-førstegangsverifikation afslås eller markedsføring eller ibrugtagning af et instrument forbydes, skal begrundes. De meddeles den pågældende med angivelse af de retsmidler, der gælder i henhold til medlemsstaternes lovgivning, og af fristerne for anvendelse af disse.

Artikel 19

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Direktiv 71/316/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 21

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand


(1)  Udtalelse af 22.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 4.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.3.2009.

(3)  EFT L 202 af 6.9.1971, s. 1.

(4)  Jf. bilag III, del A.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


BILAG I

EF-TYPEGODKENDELSE

1.   Ansøgning om EF-godkendelse

1.1.

Ansøgning og korrespondance skal være affattet på det officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken ansøgningen indgives. Denne medlemsstat kan kræve, at vedlagte dokumenter ligeledes er affattet på dette officielle sprog.

Ansøgeren skal samtidig tilsende hver medlemsstat et eksemplar af sin ansøgning.

1.2.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

fabrikantens eller firmaets, den befuldmægtigedes eller ansøgerens navn og adresse

b)

måleinstrumentets kategori

c)

påtænkt anvendelse

d)

måletekniske data

e)

eventuel handelsbetegnelse eller typebetegnelse.

1.3.

Sammen med ansøgningen skal i to eksemplarer vedlægges de dokumenter, der er nødvendige for dens behandling, navnlig:

1.3.1.

en beskrivelse af:

a)

instrumentets udførelse og funktion

b)

anordninger, der garanterer en sikker funktion

c)

regulerings- og justeringsindretninger

d)

stederne for anbringelse af:

verifikationsstemplet

(eventuel) plombering

1.3.2.

samlingstegning for instrumentet samt eventuelt detailtegninger af vigtige konstruktionsdele

1.3.3.

principdiagram samt eventuelt en fotografisk gengivelse.

1.4.

Er der allerede meddelt nationale godkendelser, skal sådanne vedlægges ansøgningen.

2.   EF-godkendelsesprøve

2.1.

EF-godkendelsesprøven består af:

2.1.1.

en gennemgang af konstruktionsdokumenterne og en afprøvning af de måletekniske data, foretaget på den måletekniske tjenestes laboratorier, på godkendte prøvelaboratorier eller på produktions-, leverings- eller installationsstedet

2.1.2.

en gennemgang alene af de indleverede dokumenter, når de måletekniske data kendes i enkeltheder.

2.2.

Afprøvningen omfatter hele instrumentets funktion under normale anvendelsesbetingelser. Under disse betingelser skal instrumentet bevare de krævede måletekniske egenskaber.

2.3.

Art og omfang af afprøvningen i henhold til punkt 2.1 kan fastsættes i særdirektiverne.

2.4.

Den måletekniske tjeneste kan kræve, at ansøgeren stiller de normalinstrumenter samt det kvalificerede personale, som måtte være nødvendigt ved prøvens gennemførelse, til dens rådighed.

3.   EF-godkendelsesattest og godkendelsesmærke

3.1.

EF-godkendelsesattesten angiver resultaterne af konstruktionsafprøvningen og fastsætter de øvrige krav, der skal overholdes. Der skal vedlægges beskrivelser, tegninger og diagrammer, der er nødvendige til identifikation af konstruktionen og til forklaring af funktionen. Godkendelsesmærket i henhold til artikel 4 har form af et stiliseret ε. Dette mærke indeholder:

i den øverste del, kendingsbogstavet eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, der har givet godkendelsen (B for Belgien, BG for Bulgarien, CZ for Tjekkiet, DK for Danmark, D for Tyskland, EST for Estland, IRL for Irland, EL for Grækenland, E for Spanien, F for Frankrig, I for Italien, CY for Cypern, LV for Letland, LT for Litauen, L for Luxembourg, H for Ungarn, M for Malta, NL for Nederlandene, A for Østrig, PL for Polen, P for Portugal, RO for Rumænien, SI for Slovenien, SK for Slovakiet, FI for Finland, S for Sverige, UK for Det Forenede Kongerige) samt årstallet for godkendelsen

i den nederste del en betegnelse, der fastsættes af den kompetente måletekniske tjeneste (kendingsnummer).

Et eksempel på dette godkendelsesmærke findes under punkt 6.1.

3.2.

Ved en begrænset EF-godkendelse suppleres dette mærke ved, at der foran det stiliserede ε anbringes et P af samme størrelse.

Et eksempel på dette godkendelsesmærke findes under punkt 6.2.

3.3.

Det mærke, der er nævnt i artikel 6, svarer til et EF-godkendelsesmærke, hvor det stiliserede bogstav ε er erstattet med sit spejlbillede symmetrisk om en lodret akse, og har ingen anden angivelse, medmindre andet bestemmes i særdirektiverne.

Et eksempel på dette mærke findes under punkt 6.3.

3.4.

Mærket i henhold til artikel 11 i dette direktiv svarer til et EF-godkendelsesmærke omskrevet med en sekskant.

Et eksempel på dette mærke findes under punkt 6.4.

3.5.

De i punkt 3.1 til 3.4 nævnte mærker, der er anbragt af fabrikanten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, skal på ethvert måleinstrument og enhver supplerende anordning, der indleveres til verifikation, være anbragt på et synligt sted, være let læselige, og må ikke kunne slettes. Er der tekniske vanskeligheder forbundet med anbringelsen, kan der gives mulighed for undtagelser i særdirektiverne, eller sådanne undtagelser kan indrømmes efter aftale med EF-medlemsstaternes måletekniske tjenester.

4.   Deponering af instrumentmodel

I de i særdirektiverne nævnte tilfælde kan den godkendende myndighed, når den anser dette for påkrævet, forlange, at der deponeres en model af den godkendte måleinstrumentkonstruktion. I stedet for denne instrumentmodel kan den måletekniske tjeneste også godkende, at der deponeres dele af måleinstrumentet, prototyper eller tegninger, hvilket i så fald angives på EF-godkendelsesattesten.

5.   Godkendelsens bekendtgørelse

5.1.

På tidspunktet for meddelelsen til den interesserede tilsendes der Kommissionen og de andre medlemsstater genparter af godkendelsesattesterne; efter ønske kan disse også få genparter af prøverapporterne.

5.2.

Tilbagekaldelse af en EF-typegodkendelse samt andre meddelelser om EF-typegodkendelsens omfang og gyldighed sker ligeledes efter fremgangsmåden for bekendtgørelse i henhold til punkt 5.1.

5.3.

En medlemsstat, der afviser en EF-typegodkendelse, underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

6.   Mærker for EF-typegodkendelser

6.1.

Mærke for EF-typegodkendelse

Eksempel:

Image

EF-typegodkendelse, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt (PTB) i Tyskland i 1971 (jf. punkt 3.1, første led).

EF-typegodkendelsens kendingsnummer (jf. punkt 3.1, andet led).

6.2.

Mærke for EF-typegodkendelse med begrænset virkning (se punkt 3.2)

Eksempel:

Image

EF-typegodkendelse med begrænset virkning, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt i Tyskland i 1971.

Kendingsnummeret for EF-typegodkendelsen med begrænset virkning

6.3.

Mærke for fritagelse for EF-typegodkendelse (se punkt 3.3)

Eksempel:

Image

6.4.

Mærke for EF-typegodkendelse i tilfælde af, at instrumentet er fritaget for førstegangsverifikation (jf. punkt 3.4)

Eksempel:

Image

EF-typegodkendelse, udstedt af Physikalisch-technische Bundesanstalt i Tyskland i 1971.

EF-typegodkendelsens kendingsnummer.


BILAG II

EF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

1.   Generelt

1.1.

EF-førstegangsverifikation kan gennemføres i et eller flere afsnit (i almindelighed to afsnit).

1.2.

Under forbehold af de i særdirektiver fastsatte bestemmelser

1.2.1.

gennemføres EF-førstegangsverifikation i ét afsnit ved instrumenter, der, når de forlader fabrikken, udgør en enhed, dvs. som principielt kan overføres til anvendelsesstedet uden forinden at skilles ad

1.2.2.

gennemføres EF-førstegangsverifikation i to eller flere afsnit ved instrumenter, hvis korrekte funktion afhænger af installations- eller anvendelsesbetingelserne

1.2.3.

skal det første afsnit af justeringen navnlig tjene til at sikre instrumentets overensstemmelse med den godkendte konstruktion eller — for instrumenter, der ikke kræver typegodkendelse — med de pågældende forskrifter.

2.   Stedet for EF-førstegangsverifikation

2.1.

Er verifikationsstedet ikke fastlagt i særdirektiverne, udføres verifikationen for sådanne instrumenter, som afprøves i ét afsnit på det af den kompetente måletekniske tjeneste hertil bestemte sted.

2.2.

For de instrumenters vedkommende, der afprøves i ét eller flere afsnit, finder verifikationen sted ved den i det enkelte tilfælde kompetente lokale måletekniske tjeneste.

2.2.1.

Det sidste verifikationsafsnit finder sted på installationsstedet.

2.2.2.

For de øvrige verifikationsafsnit gælder forskrifterne i punkt 2.1.

2.3.

Specielt i sådanne tilfælde, hvor verifikation foretages på andet sted end ved den kompetente tjeneste, kan den pågældende måletekniske tjeneste kræve, at ansøgeren

stiller de normalinstrumenter samt det prøveudstyr og det kvalificerede personale, der kræves til verifikationen, til dens rådighed

forelægger et eksemplar af EF-godkendelsesattesten.

3.   Stemplet for EF-førstegangsverifikation

3.1.   Beskrivelse af stemplet for EF-førstegangsverifikation

3.1.1.

Med forbehold af bestemmelserne i særdirektiverne benyttes til EF-førstegangsverifikation følgende stempler i henhold til punkt 3.3:

3.1.1.1.

det endelige EF-verifikationsstempel, der består af to mærker:

a)

det første mærke, udført i form af et lille bogstav »e«, der

i den øverste halvdel, har kendingsbogstavet eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, hvor den oprindelige undersøgelse finder sted (B for Belgien, BG for Bulgarien, CZ for Tjekkiet, DK for Danmark, D for Tyskland, EST for Estland, IRL for Irland, EL for Grækenland, E for Spanien, F for Frankrig, I for Italien, CY for Cypern, LV for Letland, LT for Litauen, L for Luxembourg, H for Ungarn, M for Malta, NL for Nederlandene, A for Østrig, PL for Polen, P for Portugal, RO for Rumænien, SI for Slovenien, SK for Slovakiet, FI for Finland, S for Sverige, UK for Det Forenede Kongerige), i fornødent omfang ledsaget af et eller to tal til angivelse af en områdeunderopdeling

i den nederste halvdel bærer kendingsnummeret for den person eller det tjenestested, der har foretaget verifikationen

b)

det andet mærke, der består af de to sidste cifre i verifikationsåret i en sekskantet ramme

3.1.1.2.

stemplet for den delvis gennemførte EF-førstegangsverifikation, der kun består af det første mærke. Det tjener også som plomberingsmærke.

3.2.   Stemplernes form og dimensioner

3.2.1.

Form, dimensioner og konturer af bogstaver og tal til stemplerne for EF-førstegangsverifikation i henhold til punkt 3.1 er bestemt i de bilagte tegninger; de to første tegninger specificerer stemplets enkeltdele, medens den tredje viser et eksempel på stemplets hele udførelse. De på tegningerne angivne dimensioner er normaliseret i relation til diameteren i den cirkel, der omskriver det lille bogstav »e« og det sekskantede felt.

De faktiske diametre i den omskrevne cirkel i stemplerne er 1,6 mm, 3,2 mm, 6,3 mm og 12,5 mm.

3.2.2.

Medlemsstaternes måletekniske tjenester udveksler gensidigt originaltegninger til deres stempler for EF-førstegangsverifikation udført efter de vedlagte modeltegninger.

3.3.   Stemplernes anbringelse

3.3.1.

Det endelige EF-verifikationsstempel anbringes på det hertil bestemte sted på instrumentet, når det er fuldstændigt afprøvet og godkendt som værende i overensstemmelse med EF-forskrifterne.

3.3.2.

EF-stemplet for delverifikationen anbringes:

3.3.2.1.

ved verifikation i flere afsnit på det instrument eller den instrumentdel, der opfylder betingelserne for de afsnit, der ikke er foreskrevet gennemført på anvendelsesstedet, nærmere bestemt hvor stempelskiltets skruer fastgøres eller på et vilkårligt andet sted, der er foreskrevet i særdirektiverne.

3.3.2.2.

som plomberingsmærke i alle tilfælde, nærmere bestemt på de i særdirektiverne fastsatte steder.

Image Image Image Image


BILAG III

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 20)

Rådets direktiv 71/316/EØF

(EFT L 202 af 6.9.1971, s. 1)

 

Tiltrædelsesakten af 1972, bilag I, punkt X.12.

(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 118)

 

Rådets direktiv 72/427/EØF

(EFT L 291 af 28.12.1972, s. 156)

 

Tiltrædelsesakten af 1979, bilag I, punkt X.A

(EFT L 291 af 19.11.1979, s. 108)

 

Rådets direktiv 83/575/EØF

(EFT L 332 af 28.11.1983, s. 43)

 

Tiltrædelsesakten af 1985, Bilag I, punkt IX.A.7.

(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 212)

 

Rådets direktiv 87/354/EØF

(EFT L 192 af 11.7.1987, s. 43)

Udelukkende henvisningerne til artikel 1 i) og bilaget, punkt 4, til direktiv 71/316/EØF

Rådets direktiv 87/355/EØF

(EFT L 192 af 11.7.1987, s. 46)

 

Rådets direktiv 88/665/EØF

(EFT L 382 af 31.12.1988, s. 42)

Udelukkende artikel 1, nr. 1

Tiltrædelsesakten af 1994, bilag I, punkt XI.C.VII.1.

(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 211)

 

Rådets forordning (EF) nr. 807/2003

(EFT L 122 af 16.5.2003, s. 36)

Udelukkende bilag III, punkt 5

Tiltrædelsesakten af 2003, bilag II, punkt I.D.1

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 64)

 

Rådets direktiv 2006/96/EF

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81)

Udelukkende henvisningerne til artikel 1 i) og bilaget, punkt B.1,. til direktiv 71/316/EØF

Kommissionens direktiv 2007/13/EF

(EUT L 73 af 13.3.2007, s. 10)

 

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 20)

Direktiver

Gennemførelsesfrist

71/316/EØF

30. januar 1973

83/575/EØF

1. januar 1985

87/354/EØF

31. december 1987

87/355/EØF

31. december 1987

2006/96/EF

1. januar 2007

2007/13/EF

9. marts 2008


BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 71/316/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1, litra a)

Artikel 1, stk. 1, litra a), og artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 1, litra b)

Artikel 1, stk. 1, litra b)

Artikel 1, stk. 1, litra c)

Artikel 1, stk. 1, litra c)

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 4, første afsnit

Artikel 1, stk. 5

Artikel 1, stk. 4, andet afsnit

Artikel 1, stk. 6

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 5

Artikel 2, stk. 1

Artikel 3, indledningen

Artikel 3, indledningen

Artikel 3, første led

Artikel 3, litra a)

Artikel 3, andet led

Artikel 3, litra b)

Artikel 4, første punktum

Artikel 4, stk. 1 og 2

Artikel 4, andet punktum

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, første afsnit

Artikel 5, stk. 2, første afsnit

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, indledningen

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, indledningen

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, første led

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a)

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, andet led

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, tredje led

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra c)

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, fjerde led

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra d)

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, indledningen

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, indledningen

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, første led

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, litra a)

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, andet led

Artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, litra b)

Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit

Artikel 5, stk. 2, fjerde afsnit

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3

Artikel 7, stk. 4, første punktum

Artikel 7, stk. 4, første afsnit

Artikel 7, stk. 4, andet punktum

Artikel 7, stk. 4, andet afsnit

Artikel 7, stk. 4, tredje punktum

Artikel 7, stk. 4, tredje afsnit

Artikel 7, stk. 5

Artikel 7, stk. 5

Artikel 8, stk. 1, litra a)

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 1, litra b)

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, indledningen

Artikel 9, stk. 2, indledningen

Artikel 9, stk. 2, første led

Artikel 9, stk. 2, litra a)

Artikel 9, stk. 2, andet led

Artikel 9, stk. 2, litra b)

Artikel 9, stk. 2, tredje led

Artikel 9, stk. 2, litra c)

Artikel 9, stk. 2, fjerde led

Artikel 9, stk. 2, litra d)

Artikel 10 og 11

Artikel 10 og 11

Artikel 12, 13 og 14

Artikel 12, 13 og 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16, første punktum

Artikel 16, stk. 1

Artikel 16, andet punktum

Artikel 16, stk. 2

Artikel 17

Artikel 18, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 18, stk. 2, første afsnit

Artikel 17, stk. 2

Artikel 18, stk. 2, andet afsnit

Artikel 18, stk. 3

Artikel 19

Artikel 18

Artikel 20, stk. 1

Artikel 20, stk. 2

Artikel 19

Artikel 20 og 21

Artikel 21

Artikel 22

Bilag I

Bilag I

Punkt 1 og 1.1

Punkt 1 og 1.1

Punkt 1.2, indledende ord

Punkt 1.2, indledende ord

Punkt 1.2, første led

Punkt 1.2, litra a)

Punkt 1.2, andet led

Punkt 1.2, litra b)

Punkt 1.2, tredje led

Punkt 1.2, litra c)

Punkt 1.2, fjerde led

Punkt 1.2, litra d)

Punkt 1.2, femte led

Punkt 1.2, litra e)

Punkt 1.3

Punkt 1.3

Punkt 1.3.1, indledende ord

Punkt 1.3.1, indledende ord

Punkt 1.3.1, første led

Punkt 1.3.1, litra a)

Punkt 1.3.1, andet led

Punkt 1.3.1, litra b)

Punkt 1.3.1, tredje led

Punkt 1.3.1, litra c)

Punkt 1.3.1, fjerde led

Punkt 1.3.1, litra d)

Punkt 1.3.2 til punkt 5

Punkt 1.3.2 til punkt 5

Punkt 5.2

Punkt 5.1

Punkt 5.3

Punkt 5.2

Punkt 5.4

Punkt 5.3

Punkt 6 til punkt 6.4

Punkt 6 til punkt 6.4

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag IV


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/25


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 20. april 2009

om fastlæggelse af Fællesskabets holdning vedrørende den afgørelse, der skal træffes af administrationsenhederne i henhold til aftalen mellem Amerikas Forenede Staters regering og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, for så vidt angår revisionen af specifikationerne for billedreproducerende udstyr i aftalens bilag C, del VII

(2009/347/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 2006/1005/EF af 18. december 2006 om indgåelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge aftalen skal Europa-Kommissionen sammen med Den Amerikanske Miljøstyrelse (Environmental Protection Agency — EPA) udvikle klasse II af specifikationerne for billedreproducerende udstyr og dermed ændre bilag C til aftalen.

(2)

Fællesskabets holdning vedrørende ændringen af specifikationerne skal fastlægges af Kommissionen.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse tager hensyn til udtalelsen afgivet af EF-rådet for Energy Star-programmet, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (2).

(4)

Specifikationerne for billedreproducerende udstyr i bilag C, del VII, bør pr. 1. juli 2009 ophæves og erstattes af de specifikationer, der er knyttet som bilag til denne afgørelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Vedlagte udkast til afgørelse danner grundlag for den holdning, som Det Europæiske Fællesskab skal indtage vedrørende administrationsenhedernes afgørelse i henhold til aftalen mellem Amerikas Forenede Staters regering og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, for så vidt angår revisionen af specifikationerne for billedreproducerende udstyr i aftalens bilag C, del VII.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2009.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 24.

(2)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1.


BILAG

UDKAST TIL AFGØRELSE

af […]

truffet af administrationsenhederne i henhold til aftalen mellem Amerikas Forenede Staters regering og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, for så vidt angår revisionen af specifikationerne for billedreproducerende udstyr i aftalens bilag C, del VII

ADMINISTRATIONSENHEDERNE HAR —

under henvisning til aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, særlig artikel XII, og

ud fra følgende betragtning:

Klasse I af specifikationerne for billedreproducerende udstyr i bilag C, del VII, der har været i kraft siden den 1. april 2007, bør ophæves og erstattes af specifikationer af klasse II —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Specifikationerne for billedreproducerende udstyr i aftalens bilag C, del VII, ophæves og erstattes af specifikationerne i bilaget til denne afgørelse med virkning fra den 1. juli 2009.

Denne afgørelse udfærdiges i to eksemplarer og underskrives af medformændene. Afgørelsen finder anvendelse fra den 1. juli 2009.

Undertegnet i Washington, den […]

[…]

på vegne af United States Environmental Protection Agency

Undertegnet i Bruxelles, den […]

[…]

på vegne af Det Europæiske Fællesskab

BILAG

BILAG C, DEL VII, TIL AFTALEN

VII.   SPECIFIKATIONER FOR BILLEDREPRODUCERENDE UDSTYR

Nedenstående specifikationer for billedreproducerende udstyr finder anvendelse fra den 1. juli 2009.

A.   Definitioner

Produkter

1.

Kopimaskine — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, hvis eneste funktion er at lave papirkopier på grundlag af en tyk papiroriginal. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som kopimaskiner eller som opgraderbare digitale kopimaskiner (UDC).

2.

Digital duplikator — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, der sælges på markedet som et fuldautomatiseret duplikatorsystem, som fungerer ved hjælp af stencilduplikationsmetoden med en digital gengivelsesfunktion. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som digitale duplikatorer.

3.

Telefaxmaskine (faxmaskine) — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, hvis primære funktioner er scanning af papiroriginaler til elektronisk overførsel til fjernenheder og modtagelse af tilsvarende elektroniske overførsler til papirudskrivning. Den elektroniske overførsel foregår hovedsagelig via det offentlige telefonnet eller internettet. Produktet kan ligeledes være i stand til at udskrive papirkopier. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som faxmaskiner.

4.

Frankeringsmaskine — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, der printer frankering på forsendelser. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som frankeringsmaskiner.

5.

Multifunktionsenhed (MFD) — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, der er en fysisk integreret enhed eller en kombination af funktionelt integrerede dele, der udfører to eller flere af de kerneopgaver, der omfatter kopiering, udskrivning, scanning eller faxning. Kopieringsfunktionen, der er omfattet af denne definition, adskiller sig fra ad hoc-kopiering af enkelte ark, som kan udføres på faxmaskiner. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som MFD eller som multifunktionsprodukter (MFP).

NB: Hvis multifunktionsenheden ikke er udført som en enkelt integreret enhed, men består af flere funktionelt integrerede dele, skal producenten garantere, at det samlede energi- eller strømforbrug for alle multifunktionsenhedens dele inklusive basisenheden ved korrekt installation overholder de maksimale energi- eller strømforbrugsværdier, der er anført i afsnit C, hvis multifunktionsenheden skal gøre sig berettiget til ENERGY STAR-mærket.

6.

Printer — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, som kan udprinte papirkopier, og som kan modtage data fra enkeltbruger- eller netcomputere eller andre inputenheder (f.eks. digitalkameraer). Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som printere, herunder printere, der kan opgraderes til multifunktionsenheder på området.

7.

Scanner — Et kommercielt tilgængeligt billedreproducerende produkt, der fungerer som en elektrooptisk enhed til konvertering af information til elektroniske billeder, som kan gemmes, redigeres, konverteres eller transmitteres først og fremmest i et pc-miljø. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som scannere.

Printteknologier

8.

Direkte termisk (DT) — En printteknologi, som indebærer, at et billede overføres, ved at der brændes punkter på et medie med belægning, når dette medie passerer over et opvarmet printerhoved. Der anvendes ikke bånd til direkte termiske produkter.

9.

Farvestofsublimering (DS) — En printteknologi, som indebærer, at billeder dannes, ved at der afsættes (sublimeres) farvestof på printmediet i overensstemmelse med den energimængde, som varmeelementerne tilfører.

10.

Elektrofotografi (EP) — En printteknologi, der kendetegnes ved belysning af en fotoledende celle ved hjælp af en lyskilde i et mønster, der repræsenterer det ønskede papirbillede, eksponering af billedet med tonerpartikler ved anvendelse af det latente billede på den fotoledende celle med henblik på at fastlægge, om der er toner på et givet sted eller ej, overførsel af toner på det endelige papirmedie samt smeltning af toneren for at gøre den ønskede papirkopi permanent. De elektrofotografiske typer omfatter laser, LED og LCD. Farveelektrofotografi adskiller sig fra monokrom elektrofotografi ved, at tonere i mindst tre forskellige farver er tilgængelige på samme tid i et givet produkt. Nedenfor defineres to former for farveelektrografisk teknologi:

11.

Parallel farveelektrofotografi — En printteknologi, hvori der anvendes flere lyskilder og flere fotoledende celler for at øge den maksimale farveudskrivningshastighed.

12.

Seriel farveelektrofotografi — En printteknologi, hvori der serielt anvendes en enkelt fotoledende celle og en eller flere lyskilder i produktionen af den flerfarvede udskrift.

13.

Anslag — En printteknologi, der kendetegnes ved, at det ønskede papirbillede dannes ved overførsel af farvestof fra et »bånd« til mediet ved hjælp af anslag. To af formerne for anslagsteknologi er punktanslag (Dot Formed Impact) og fuldanslag (Fully Formed Impact).

14.

Inkjet (IJ) — En printteknologi, hvorved billeder dannes ved, at farvestof afsættes som små dråber direkte på printmediet ved hjælp af matrixmetoden. Farveinkjet adskiller sig fra monokrom inkjet ved, at mere end et farvestof til enhver tid er tilgængeligt i et produkt. Typiske former for inkjet omfatter piezoelektrisk inkjet, inkjetsublimering og termisk inkjet.

15.

Højtydende inkjet — En inkjet-printteknologi inden for højtydende virksomhedsapplikationer, der normalt anvender elektrofotografisk printteknologi. Højtydende inkjet adskiller sig fra almindelig inkjet ved, at førstnævnte har en dyseenhed, der strækker sig over en sides bredde, og/eller evne til at tørre blækket på mediet ved hjælp af yderligere medieopvarmende anordninger.

16.

Fast blæk (SI) — En printteknologi, hvor blækket er fast ved stuetemperatur og flydende, når det opvarmes til stråletrykningstemperaturen. Overførslen til mediet kan ske direkte, men går oftest via en mellemtromle eller et mellembånd, hvorefter blækket trykkes på mediet ved hjælp af offsetmetoden.

17.

Stencil — En printteknologi, hvorved billeder overføres til trykmediet fra en stencil, der er monteret omkring en sværtet tromle.

18.

Termisk overførsel (TT) — En printteknologi, hvor det ønskede papirbillede dannes ved, at der afsættes små dråber fast farvestof (almindeligvis farvet voks) i smeltet/flydende form direkte på trykmediet ved hjælp af matrixmetoden. Termisk overførsel adskiller sig fra inkjetmetoden ved, at trykfarven er fast ved stuetemperatur og bliver flydende under varmepåvirkning.

Driftstilstande, aktiviteter og strømforbrugstilstande

19.

Aktiv — Den strømforbrugstilstand, hvor produktet er tilsluttet en strømkilde og aktivt producerer udskrifter samt udfører en af produktets øvrige primære funktioner.

20.

Automatisk duplex-funktion — Kopimaskiners, faxmaskiners, multifunktionsenheders eller printeres mulighed for automatisk at printe billeder på begge sider af et udskriftsark, uden at der i mellemtiden foregår manuel håndtering. Eksempler på dette er ensidet til tosidet kopiering og tosidet til tosidet kopiering. Et produkt anses kun for at have en automatisk duplex-funktion, hvis modellen omfatter alt det nødvendige tilbehør for at opfylde de ovenfor anførte betingelser.

21.

Standardtidsinterval — Det tidsinterval, som bestemmer, hvornår produktet skifter til en energisparetilstand (f.eks. dvaletilstand, slukket) efter at have udført sin primære funktion, og som producenten har defineret inden levering.

22.

Slukket — Den strømforbrugstilstand, som produktet indtræder i, når det er blevet slukket manuelt eller automatisk, men stadig er tilsluttet og tilkoblet elnettet. Der skiftes fra denne tilstand, når produktet påvirkes af input, som f.eks. en manuel tænd/slukknap eller en timer, der får enheden til at skifte til klar-tilstand. I de tilfælde, hvor denne tilstand er et resultat af brugerens manuelle handling, betegnes tilstanden ofte som manuelt slukket, og hvor den er et resultat af en automatisk eller forudbestemt påvirkning (f.eks. tidsinterval eller timer), betegnes den ofte som auto-slukket.

23.

Klar — Tilstand, hvor produktet ikke præsterer udskrivning, befinder sig i drifttilstand, endnu ikke er indtrådt i energisparetilstand og kan skifte til aktiv tilstand næsten uden forsinkelse. Alle produktets funktioner kan aktiveres i denne tilstand, og produktet skal kunne skifte til aktiv tilstand ved påvirkning fra de potentielle inputmuligheder, som produktets konstruktion omfatter. Disse potentielle input omfatter ekstern elektrisk påvirkning (f.eks. netværkspåvirkning, faxopkald eller fjernbetjening) samt direkte fysisk indgreb (f.eks. tryk på en fysisk kontakt eller knap).

24.

Dvale — Den energibesparende tilstand, som produktet automatisk skifter til efter en periode med inaktivitet. Ud over automatisk at indtræde i dvaletilstand kan produktet også indtræde i denne tilstand 1) på et tidspunkt på dagen, der er fastsat af brugeren, 2) straks som reaktion på brugerens manuelle indgreb, uden at produktet reelt slukkes, eller 3) ved hjælp af andre automatiske metoder, der er knyttet til brugerens adfærd. Alle produktets funktioner kan aktiveres i denne tilstand, og produktet skal kunne skifte til aktiv tilstand ved påvirkning fra de potentielle inputmuligheder, som produktets konstruktion omfatter, om end dette kan ske med forsinkelse. Disse potentielle input omfatter ekstern elektrisk påvirkning (f.eks. netværkspåvirkning, faxopkald eller fjernbetjening) samt direkte fysiske indgreb (f.eks. tryk på en fysisk kontakt eller knap). Produktet skal opretholde netværksforbindelsen i dvaletilstand og skal kun indtræde i aktiv tilstand, når dette er nødvendigt.

NB: Ved rapportering af data og produkter, der opfylder kravene, og som kan indtræde i dvaletilstand på flere måder, bør partnerne anføre et dvaletilstandsniveau, som kan nås automatisk. Hvis produktet kan indtræde automatisk på flere på hinanden følgende dvaletilstandsniveauer, er det op til producenten at afgøre, hvilke af disse niveauer der skal anvendes med henblik på opfyldelse af kravene; det anførte standardtidsinterval skal imidlertid svare til det niveau, som anvendes.

25.

Standby — Den mest energibesparende tilstand, som brugeren ikke kan slå fra (få indflydelse på), og som vil vare ved på ubestemt tid, når produktet er tilsluttet elnettet og anvendes i overensstemmelse med producentens anvisninger (1). Standby er produktets mindst elforbrugende tilstand.

NB: Ved rapportering af data og produkter, der opfylder kravene, og som kan indtræde i dvaletilstand på flere måder, bør partnerne anføre et dvaletilstandsniveau, som kan nås automatisk. Hvis produktet kan indtræde automatisk på flere på hinanden følgende dvaletilstandsniveauer, er det op til producenten at afgøre, hvilke af disse niveauer der skal anvendes med henblik på opfyldelse af kravene; det anførte standardtidsinterval skal imidlertid svare til det niveau, som anvendes.

Produktstørrelseformater

26.

Storformat — Produkter, der kategoriseres som storformatprodukter omfatter produkter, der er konstrueret til at håndtere A2-medier eller endnu større formater, herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på 406 millimeter (mm) eller endnu bredere formater. Storformatprodukter kan ligeledes udskrive på medier i standardstørrelser eller små formater.

27.

Små formater — Produkter, der kategoriseres som små formater, omfatter produkter, der er konstrueret til at håndtere mediestørrelser, som er mindre end dem, der defineres som standardstørrelser (f.eks. A6, 4′′ × 6′′, mikrofilm), herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på under 210 mm.

28.

Standard — Produkter, der kategoriseres som standard, omfatter de produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i standardstørrelser (f.eks. Letter, Legal, Ledger, A3, A4 og B4), herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på mellem 210 mm og 406 mm. Standardstørrelsesprodukter kan ligeledes udskrive på medier i små formater.

Yderligere begreber

29.

Tilbehørsdel — Valgfrit perifert ekstraudstyr, der ikke er nødvendigt for basisenhedens drift, men som eventuelt kan tilføjes før eller efter levering med henblik på tilføjelse af funktioner. En tilbehørsdel kan sælges separat under sit eget modelnummer eller sammen med en basisenhed som del af en løsning eller konfiguration.

30.

Basisprodukt — Basisproduktet er den standardmodel, der leveres af producenten. I de tilfælde, hvor produktmodeller tilbydes i forskellige konfigurationer, er basisproduktet den mest grundlæggende modelkonfiguration, som omfatter det mindst mulige antal funktionsdele. Funktionsdele eller tilbehørsdele, der tilbydes som valgfri dele, anses ikke for at udgøre en del af basisproduktet.

31.

Produkter til endeløse baner — Produkter, der kategoriseres som produkter til endeløse baner omfatter de produkter, der ikke anvender medier i arkstørrelse, og som er konstrueret til centrale industrielle applikationer, som f.eks. udskrivning af stregkoder, etiketter, kvitteringer, fragtbreve, fakturaer, flybilletter eller prismærker til detailhandlen.

32.

Digital front-end (DFE) — En funktionelt integreret server, der fungerer som vært for andre computere og applikationer, og som fungerer som interface for billedreproducerende udstyr. En DFE øger det billedreproducerende produkts funktioner. En DFE defineres som værende enten af enten type 1 eller type 2:

 

DFE, type 1: En DFE, der forsynes med jævnstrøm fra sin egen vekselstrømsforsyning (indbygget eller ekstern), der er adskilt fra den strømforsyning, der leverer strøm til de billedreproducerende udstyr. Denne type DFE kan trække vekselstrøm direkte fra en stikkontakt eller fra den vekselstrøm, der leveres af det billedreproducerende produkts interne strømforsyning.

 

DFE, type 2: En DFE, der trækker jævnstrøm fra samme strømforsyning som det billedreproducerende udstyr, som den anvendes sammen med. DFE'er af type 2 skal have et kort eller en komponent med en særskilt processor, der er i stand til at igangsætte aktivitet via nettet, og som fysisk kan udtages, isoleres eller deaktiveres ved hjælp af almindeligt værktøj, for at gøre det muligt at foretage effektmålinger.

En DFE omfatter mindst tre af følgende avancerede funktioner:

a)

netværksforbindelse i forskellige miljøer

b)

mailboksfunktion

c)

opgavekøadministration

d)

maskineadministration (f.eks. aktivering af billedreproducerende udstyr fra en energibesparende tilstand)

e)

avanceret grafisk brugerinterface (user-interface (UI))

f)

mulighed for at indlede kommunikation med andre værtsservere og klientcomputere (f.eks. scanning til e-mail, søgning efter opgaver i fjernmailbokse) eller

g)

mulighed for at efterbehandle sider (f.eks. omformatering af sider før udskrivning).

33.

Funktionstillæg — Et funktionstillæg er en standardproduktfunktion, hvorved der tilføjes funktioner til et billedreproducerende produkts basisprintenhed. Den del i disse specifikationer, som vedrører driftsklar tilstand, omfatter yderligere forbrugsværdier for strøm til visse funktionstillæg. Eksempler på funktionstillæg omfatter trådløse interface og scanningfunktion.

34.

Fremgangsmåde vedrørende driftsklar tilstand (Operational Mode — OM)) — En metode til prøvning og sammenligning af billedreproducerende produkters energipræstation, hvorved der fokuseres på produktets energiforbrug i forskellige energibesparende tilstande. Det centrale kriterium, der lægges til grund for fremgangsmåden vedrørende driftsklar tilstand, er værdier for energibesparende tilstande målt i watt. Nærmere oplysninger fremgår af »ENERGY STAR Qualified Imaging Equipment Operational Mode Test Procedure«, der findes på www.energystar.gov/products.

35.

Printenhed — Den meget grundlæggende enhed i et billedreproducerende produkt, der driver det pågældende produkts billedproduktion. Uden yderligere funktionsdele kan en printenhed ikke indlæse billeddata til behandling og er således ikke-funktionel. En printenhed er afhængig af funktionstillæg, for at kommunikationsmuligheden og billedbehandlingsfunktionen kan benyttes.

36.

Model — Et billedreproducerende produkt, der sælges eller markedsføres under et enkelt modelnummer eller markedsføringsnavn. En model kan omfatte en basisenhed eller en basisenhed og tilbehørsdele.

37.

Produkthastighed — For produkter i standardstørrelse svarer et enkelt A4- eller 8,5′′ × 11′′-ark, der er printet/kopieret/scannet på en side på et minut, almindeligvis til et billede pr. minut (ipm). Hvis de angivne maksimale hastigheder er forskellige ved udskrift af billeder på A4- eller 8,5′′ × 11′′-papir, anvendes den højeste af de to værdier.

For så vidt angår frankeringsmaskiner, svarer en forsendelse, der behandles pr. minut, til en forsendelse pr. minut (mppm).

For så vidt angår produkter i små formater, svarer et enkelt A6- eller 4′′ × 6′′-ark, der er printet/kopieret/scannet på en side på et minut, til 0,25 ipm.

For så vidt angår storformatprodukter svarer et enkelt A2-ark til 4 ipm, og et A0-ark svarer til 16 ipm.

For produkter til endeløse baner, der kategoriseres som små formater, storformater eller standardstørrelser, bør udskrivningshastigheden i ipm beregnes fra produktets maksimale markedsførte billedreproduktionshastighed i meter pr. minut i henhold til nedenstående omregningsformel:

X ipm = 16 × [Maksimale mediebredde (meter) × Maksimal billedreproduktionshastighed (længdemeter/minut)]

Under alle omstændigheder bør den omregnede hastighed i ipm afrundes til nærmeste heltal (f.eks. 14,4 ipm afrundes til 14,0 ipm; 14,5 ipm afrundes til 15 ipm).

Med henblik på opfyldelse af kravene bør producenten rapportere produktets hastighed i henhold til den prioritering af funktioner, der er skitseret nedenfor:

udskrivningshastighed, medmindre produktet ikke kan udføre printfunktionen. I disse tilfælde gælder

kopieringshastighed, medmindre produktet ikke kan udføre print- eller kopifunktionerne; i disse tilfælde gælder

scanningshastighed.

38.

Fremgangsmåde vedrørende typisk elforbrug (Typical Electricity Consumption — TEC) — En metode til prøvning og sammenligning af billedreproducerende produkters energiydelse, hvorved der fokuseres på et produkts typiske elforbrug i normal drifttilstand i en repræsentativ periode. Det centrale kriterium for fremgangsmåden vedrørende typisk elforbrug for billedreproducerende udstyr er en værdi for typisk ugentligt elforbrug målt i kilowatt-timer (kWh). Nærmere oplysninger fremgår af prøvningsproceduren for typisk elforbrug i afsnit D.2.

B.   Omfattede produkter

Disse ENERGY STAR-specifikationer gælder for billedreproducerende udstyr til privat brug samt virksomheds- og forretningsbrug, men ikke udstyr til industriel produktion (dvs. udstyr, der direkte tilsluttes trefasestrøm). Enhederne skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse med de internationale standardmærkespændinger, der er anført i afsnit D.4. For at være omfattet af ENERGY STAR skal et billedreproducerende produkt være defineret i afsnit A og være i overensstemmelse med en af produktbeskrivelserne i tabel 1 eller 2 nedenfor.

Tabel 1

Omfattede produkter — fremgangsmåde vedrørende typisk elforbrug (TEC)

Produktområde

Printteknologi

Størrelsesformat

Farvefunktion

TEC-tabel

Kopimaskiner

Direkte termisk

Standard

Monokrom

TEC 1

Farvestofsublimering

Standard

Farve

TEC 2

Farvestofsublimering

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Farve

TEC 2

Fast blæk

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Monokrom

TEC 1

Digitale duplikatorer

Stencil

Standard

Farve

TEC 2

Stencil

Standard

Monokrom

TEC 1

Faxmaskiner

Direkte termisk

Standard

Monokrom

TEC 1

Farvestofsublimering

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Farve

TEC 2

Fast blæk

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Monokrom

TEC 1

Multifunktionsenheder (MFD)

Højtydende inkjet

Standard

Monokrom

TEC 3

Højtydende inkjet

Standard

Farve

TEC 4

Direkte termisk

Standard

Monokrom

TEC 3

Farvestofsublimering

Standard

Farve

TEC 4

Farvestofsublimering

Standard

Monokrom

TEC 3

Elektrofotografi

Standard

Monokrom

TEC 3

Elektrofotografi

Standard

Farve

TEC 4

Fast blæk

Standard

Farve

TEC 4

Termisk overførsel

Standard

Farve

TEC 4

Termisk overførsel

Standard

Monokrom

TEC 3

Printere

Højtydende inkjet

Standard

Monokrom

TEC 1

Højtydende inkjet

Standard

Farve

TEC 2

Direkte termisk

Standard

Monokrom

TEC 1

Farvestofsublimering

Standard

Farve

TEC 2

Farvestofsublimering

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Monokrom

TEC 1

Elektrofotografi

Standard

Farve

TEC 2

Fast blæk

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Farve

TEC 2

Termisk overførsel

Standard

Monokrom

TEC 1


Tabel 2

Omfattede produkter — fremgangsmåde vedrørende driftsklar tilstand (OM)

Produktområde

Printteknologi

Størrelsesformat

Farvefunktion

OM-tabel

Kopimaskiner

Direkte termisk

Stort

Monokrom

OM 1

Farvestofsublimering

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Elektrofotografi

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Fast blæk

Stort

Farve

OM 1

Termisk overførsel

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Faxmaskiner

Inkjet

Standard

Farve og monokrom

OM 2

Frankeringsmaskiner

Direkte termisk

Ikke relevant

Monokrom

OM 4

Elektrofotografi

Ikke relevant

Monokrom

OM 4

Inkjet

Ikke relevant

Monokrom

OM 4

Termisk overførsel

Ikke relevant

Monokrom

OM 4

Multifunktionsenheder (MFD)

Direkte termisk

Stort

Monokrom

OM 1

Farvestofsublimering

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Elektrofotografi

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Inkjet

Standard

Farve og monokrom

OM 2

Inkjet

Stort

Farve og monokrom

OM 3

Fast blæk

Stort

Farve

OM 1

Termisk overførsel

Stort

Farve og monokrom

OM 1

Printere

Direkte termisk

Stort

Monokrom

OM 8

Direkte termisk

Lille

Monokrom

OM 5

Farvestofsublimering

Stort

Farve og monokrom

OM 8

Farvestofsublimering

Lille

Farve og monokrom

OM 5

Elektrofotografi

Stort

Farve og monokrom

OM 8

EP

Lille

Farve

OM 5

Anslag

Stort

Farve og monokrom

OM 8

Anslag

Lille

Farve og monokrom

OM 5

Anslag

Standard

Farve og monokrom

OM 6

Inkjet

Stort

Farve og monokrom

OM 3

Inkjet

Lille

Farve og monokrom

OM 5

Inkjet

Standard

Farve og monokrom

OM 2

Fast blæk

Stort

Farve

OM 8

Fast blæk

Lille

Farve

OM 5

Termisk overførsel

Stort

Farve og monokrom

OM 8

Termisk overførsel

Lille

Farve og monokrom

OM 5

Scannere

Ikke relevant

Stort, småt og standard

Ikke relevant

OM 7

C.   Energieffektivitetsspecifikationer for omfattede produkter

Kun de produkter, der er anført i ovenstående afsnit B, og som opfylder nedenstående krav, kan få tildelt ENERGY STAR-mærket. Gennemførelsesdatoerne er anført i afsnit F.

Produkter, der sælges med en ekstern strømforsyning: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket efter nærværende version 1.1 af specifikationerne for billedreproducerende udstyr skal billedreproducerende produkter, der fremstilles fra og med den 1. juli 2009, og som anvender en ekstern enkeltvoltsstrømforsyning (vekselstrøm-vekselstrøm eller vekselstrøm-jævnstrøm) anvende en ekstern strømforsyning, der er tildelt ENERGY STAR-mærket, eller én, der opfylder ENERGY STAR-kravene for eksterne strømforsyninger (EPS), version 2.0, når den afprøves i henhold til ENERGY STAR-prøvningsmetoden. ENERGY STAR-specifikationerne og prøvningsmetoden for eksterne enkeltvoltsstrømforsyninger (vekselstrøm-vekselstrøm og vekselstrøm-jævnstrøm) findes på www.energystar.gov/products.

Produkter, der er konstrueret til at fungere med en DFE af type 1: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket efter nærværende version 1.1 af specifikationerne for billedreproducerende udstyr skal billedreproducerende produkter, der fremstilles fra og med den 1. juli 2009, og som sælges med en DFE af type 1, anvende en DFE, der opfylder ENERGY STAR-kravene til strømforsyningers virkningsgrad, jf. afsnit C.3.

Produkter, der er konstrueret til at fungere med en DFE af type 2: For at billedreproducerende produkter, der sælges med en DFE af type 2, og som fremstilles fra og med den 1. juli 2009, kan få tildelt ENERGY STAR-mærket i henhold til nærværende version 1.1 af specifikationerne for billedreproducerende udstyr, bør producenten fratrække DFE'ens energiforbrug i klar-tilstand for produkter, der er omfattet af fremgangsmåden vedrørende typisk elforbrug (»TEC-produkter«), og undlade at medregne det ved måling af dvale- og standby-værdier for produkter, der er omfattet af fremgangsmåden vedrørende driftsklar tilstand (»OM-produkter«). Afsnit C.1 indeholder nærmere oplysninger om justering af værdierne for typisk elforbrug for DFE'er i TEC-produkter, og afsnit C.2 indeholder nærmere oplysninger om udeladelse af DFE'ens forbrug ved måling af OM-produkters effektforbrug i dvale- og standbytilstand.

Det er EPA's og Europa-Kommissionens hensigt, at man ved måling af typisk elforbrug og måling af effektforbrug i driftsklar tilstand så vidt overhovedet muligt fratrækker eller undlader at medregne det effektforbrug, der skyldes DFE'en (type 1 eller type 2).

Produkter, der sælges med et ekstra trådløst håndsæt: For at få tildelt mærket skal der til faxmaskiner eller multifunktionsenheder med faxfunktion, der fremstilles fra og med den 1. juli 2009, og som sælges med ekstra trådløse håndsæt, anvendes et ENERGY STAR-håndsæt eller et håndsæt, der er i overensstemmelse med ENERGY STAR-specifikationerne for telefoner, når det afprøves i henhold til ENERGY STAR-prøvningsmetoden på den dato, hvor det billedreproducerende produkt får tildelt ENERGY STAR-mærket. ENERGY STAR-specifikationen og prøvningsmetoden for telefonprodukter findes på www.energystar.gov/products.

Duplex-funktion: Kopimaskiner, multifunktionsenheder og printere i standardstørrelse, der anvender printteknologier, der omfatter elektrofotografi, fast blæk og højtydende inkjet som beskrevet i fremgangsmåden vedrørende typisk elforbrug i afsnit C.1, skal opfylde nedenstående duplex-krav, der er baseret på produktets hastighed ved monokrom drift:

1.   Kriterier for berettigelse til ENERGY STAR-mærket — typisk elforbrug (TEC)

For at få tildelt ENERGY STAR-mærket må værdien af billedreproducerende udstyrs typiske elforbrug, der er anført i ovenstående tabel 1 i afsnit B, ikke overstige de tilsvarende grænseværdier, der er anført nedenfor.

For billedreproducerende produkter med en DFE af type 2 bør DFE'ens energiforbrug, beregnet som i eksemplet nedenfor, lades ude af betragtning, når målingen af produktets typiske energiforbrug sammenholdes med de grænser, der er anført nedenfor. DFE'en må ikke have indflydelse på det billedreproducerende produkts mulighed for at indtræde i eller skifte fra de energibesparende tilstande. For at kunne lades ude af betragtning skal DFE'en være i overensstemmelse med definitionen i afsnit A.32 og være en separat processor, der kan igangsætte aktivitet via netværket.

Eksempel:En printers totale typiske elforbrug beregnes til 24,5 kWh/uge, og dens interne DFE forbruger 50 W i driftsklar tilstand. 50 W × 168 timer/uge = 8,4 kWh/uge, hvilket herefter fratrækkes den typiske elforbrugsværdi, der er et resultat af prøvningen: 24,5 kWh/uge – 8,4 kWh/uge = 16,1 kWh/uge. 16,1 kWh/uge sammenholdes herefter med følgende grænseværdier:

NB:I alle de nedenstående ligninger er x = produkthastighed (monokrom drift) (ipm).

Typisk elforbrug, tabel 1

Produkt(er): kopimaskiner, digitale duplikatorer, faxmaskiner, printere

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: direkte termisk, monokrom farvestofsublimering, monokrom elektrofotografi, monokrom stencil, monokrom termisk overførsel, monokrom højtydende inkjet

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Maksimalt typisk elforbrug (TEC) (kWh/uge)

≤ 15

1 kWh

15 < x ≤ 40

(0,10 kWh/ipm)x – 0,5 kWh

40 < x ≤ 82

(0,35 kWh/ipm)x – 10,3 kWh

> 82

(0,70 kWh/ipm)x – 39 kWh


Typisk elforbrug, tabel 2

Produkt(er): kopimaskiner, digitale duplikatorer, faxmaskiner, printere

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: farvestofsublimering (farve), stencil (farve), termisk overførsel (farve), farveelektrofotografi, fast blæk, højtydende inkjet (farve)

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Maksimalt typisk elforbrug (TEC) (kWh/uge)

≤ 32

(0,10 kWh/ipm)x + 2,8 kWh

32 < x ≤ 58

(0,35 kWh/ipm)x – 5,2 kWh

> 58

(0,70 kWh/ipm)x – 26 kWh


Typisk elforbrug, tabel 3

Produkt(er): multifunktionsenheder (MFD)

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: direkte termisk, monokrom farvestofsublimering, monokrom elektrofotografi, monokrom termisk overførsel, monokrom højtydende inkjet

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Maksimalt typisk elforbrug (TEC) (kWh/uge)

≤ 10

1,5 kWh

10 < x ≤ 26

(0,10 kWh/ipm)x + 0,5 kWh

26 < x ≤ 68

(0,35 kWh/ipm)x – 6 kWh

> 68

(0,70 kWh/ipm)x – 30 kWh


Typisk elforbrug, tabel 4

Produkt(er): multifunktionsenheder (MFD)

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: farvestofsublimering (farve), termisk overførsel (farve), farveelektrofotografi, fast blæk, højtydende inkjet (farve)

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Maksimalt typisk elforbrug (TEC) (kWh/uge)

≤ 26

(0,10 kWh/ipm)x + 3,5 kWh

26 < x ≤ 62

(0,35 kWh/ipm)x – 3 kWh

> 62

(0,70 kWh/ipm)x – 25 kWh

2.   Kriterier for berettigelse til ENERGY STAR-mærket — driftsklar tilstand (OM)

For at få tildelt ENERGY STAR-mærket må værdien af billedreproducerende udstyrs elforbrug, der er anført i ovenstående tabel 2 i afsnit C, ikke overstige de tilsvarende grænseværdier, der er anført nedenfor. For produkter, der i klar-tilstand opfylder kravene til strømforbrug i dvaletilstand, kræves der ikke yderligere automatiske strømnedsættelser for at overholde grænseværdien for dvaletilstand. For produkter, der i klar-tilstand eller dvaletilstand opfylder strømkravet for standbytilstand, kræves der desuden ikke yderligere automatiske strømnedsættelser for at få tildelt ENERGY STAR-mærket.

For billedreproducerende produkter med en funktionelt integreret DFE, der med hensyn til strømforsyningen er afhængig af det billedreproducerende produkt, bør DFE'ens strømforbrug lades ude af betragtning, når målingen af produktets dvaletilstand sammenholdes med de grænser, der er anført i de nedenstående kombinerede grænseværdier vedrørende mærkningsmaskine og funktionstillæg, og når målingen af standby-niveauet sammenholdes med standby-grænseværdierne nedenfor. DFE'en må ikke have indflydelse på det billedreproducerende produkts mulighed for at indtræde i eller skifte fra de energibesparende tilstande. For at kunne lades ude af betragtning skal DFE'en være i overensstemmelse med definitionen i afsnit A.32 og være en separat processor, der kan igangsætte aktivitet via netværket.

Krav til standardtidsinterval: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal produkter, der er omfattet af fremgangsmåden vedrørende driftsklar tilstand (»OM-produkter«), overholde de indstillinger for standardtidsintervaller, der fremgår af nedenstående tabel A-C for hver enkelt produkttype, og som aktiveres ved produktlevering. Desuden skal alle OM-produkter leveres med et maksimalt tidsinterval for maskiner på højst fire timer, og dette interval skal kun kunne justeres af producenten. Brugeren kan ikke påvirke dette maksimale tidsinterval for maskiner, der typisk ikke kan ændres uden et kompliceret indgreb i produktet. Indstillingen af standardtidsintervallet i tabel A-C kan justeres af brugeren.

Tabel A

Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende OM-produkter i små formater og standardstørrelse, undtagen frankeringsmaskiner (angivet i minutter)

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Faxmaskiner

Multifunktionsenheder (MFD)

Printere

Scannere

0 – 10

5

15

5

15

11 – 20

5

30

15

15

21 – 30

5

60

30

15

31 – 50

5

60

60

15

51 +

5

60

60

15


Tabel B

Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende OM-produkter i stort format, undtagen frankeringsmaskiner (angivet i minutter)

Produkthastighed (monokrom drift) (ipm)

Kopimaskiner

Multifunktionsenheder (MFD)

Printere

Scannere

0 – 10

30

30

30

15

11 – 20

30

30

30

15

21 – 30

30

30

30

15

31 – 50

60

60

60

15

51 +

60

60

60

15


Tabel C

Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende frankeringsmaskiner (angivet i minutter)

Produkthastighed

(mppm)

Frankeringsmaskiner

0 – 50

20

51 – 100

30

101 – 150

40

151 +

60

Standby-krav: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal OM-produkter opfylde strømkravene for standbytilstand, der er angivet i tabel D for hver enkelt produkttype.

Tabel D

Maksimal strømforbrugsværdi i standbytilstand for OM-produkter (angivet i watt)

Produkttype

Standby

Alle OM-produkter

1

Berettigelseskriterierne for OM-produkter, der er anført i tabel 1-8 længere nedenfor, omfatter produktets printenhed. Da det forventes, at produkterne leveres med en eller flere funktioner ud over en grundlæggende printenhed, bør nedenstående tilsvarende forbrug tilføjes dvaletilstandskriterierne for printenheder. Den samlede værdi for basisproduktet plus funktionstillæg bør anvendes som grundlag for at fastslå, om produktet er berettiget til at bære mærket. Producenterne må højst tilføje tre primære funktionstillæg til hver produktmodel, men må tilføje så mange sekundære tillæg, som de måtte ønske (hvor antallet af primære tillæg overstiger tre, medregnes disse som sekundære tillæg). Nedenfor anføres et eksempel på denne fremgangsmåde:

Eksempel: Dette eksempel omhandler en inkjetprinter i standardstørrelse med et USB 2.0-stik og en hukommelseskorttilslutning. Hvis det antages, at USB-stikket er det primære interface, der anvendes under prøvningen, ville printermodellen få tildelt et funktionstillægsforbrug på 0,5 watt for USB og 0,1 for hukommelseskortlæseren, hvilket i alt giver et funktionstillægsforbrug på 0,6 watt. Da der i tabel 2 om OM-produkter angives en grænseværdi for printenheders dvaletilstand på 1,4 watt, skal producenten for at fastslå, om produktet er berettiget til at bære ENERGY STAR-mærket, lægge grænseværdien for printenhedens dvaletilstand sammen med det relevante funktionstillægsforbrug for at beregne det maksimale strømforbrug, der er tilladt, for at basisproduktet er berettiget til at bære mærket: 1,4 watt + 0,6 watt. Hvis printerens strømforbrug i dvaletilstand ligger på eller under 2 watt, opfylder printeren ENERGY STAR-grænseværdien for dvaletilstand.

Tabel 3

Omfattede produkter — funktionstillæg til OM-produkter

Type

Oplysninger

Funktionstillægsforbrug (watt)

Primær

Sekundær

Interface

A.

Kabel < 20 MHz

0,3

0,2

En fysisk data- eller netværksforbindelsesport, der er til stede på det billedreproducerende produkt, giver mulighed for en overførselshastighed på < 20 MHz. Omfatter USB 1.x, IEEE 488, IEEE 1284/Parallel/Centronics, RS232 og/eller faxmodem.

B.

Kabel ≥ 20 MHz og < 500 MHz

0,5

0,2

En fysisk data- eller netværksforbindelsesport, der er til stede på det billedreproducerende produkt, giver mulighed for en overførselshastighed på ≥ 20 MHz og < 500 MHz. Omfatter USB 2.x, IEEE 1394/FireWire/i.LINK og 100 Mb ethernet.

C.

Kabel ≥ 500 MHz

1,5

0,5

En fysisk data- eller netværksforbindelsesport, der er til stede på det billedreproducerende produkt, giver mulighed for en overførselshastighed på ≥ 500 MHz. Omfatter 1G ethernet.

D.

Trådløst

3

0,7

Et data- eller netværksforbindelsesinterface, der er til stede på det billedreproducerende produkt, er konstrueret til at overføre data via radiofrekvensbaserede trådløse anordninger. Omfatter Bluetooth og 802.11.

E.

Kablet kort/kamera/lager

0,5

0,1

En fysisk data- eller netværksforbindelsesport, der er til stede på det billedreproducerende produkt, er konstrueret til at gøre det muligt at tilkoble eksterne anordninger, som f.eks. et flash-hukommelseskort/smartkort-læsere og kamerainterface (herunder PictBridge).

G.

Infrarødt

0,2

0,2

Et data- eller netværksforbindelsesinterface, der er til stede på det billedreproducerende produkt, er konstrueret til at overføre data via infrarød teknologi. Omfatter IrDA.

Øvrige

Lager

0,2

Interne lagerdrev, der er til stede i det billedreproducerende produkt. Omfatter kun interne drev (f.eks. diskdrev, dvd-drev, zip-drev) og finder anvendelse på hvert enkelt drev. Dette tillæg omfatter ikke interface til eksterne drev (f.eks. SCSI) eller intern hukommelse.

Scannere med CCFL-lamper eller ikke-CCFL-lamper

0,5

Tilstedeværelsen af en scanner, der anvender koldkatodelysstofrørsteknologi (CCFL) eller en anden lampeteknologi end CCFL, f.eks. lysemitterende diode- (LED), halogen-, varmkatodelystofrørs- (HCFT), Xenon- eller lysstofteknologier (TL). Dette forbrug anvendes kun én gang uanset lampestørrelse eller antal anvendte lamper/pærer.

Pc-baseret system (kan ikke udskrive/kopiere/scanne uden brug af betydelige pc-ressourcer)

–0,5

Dette tillæg finder kun anvendelse på billedreproducerende produkter, der med hensyn til væsentlige ressourcer er afhængige af en ekstern computer, som f.eks. hukommelse og databehandling, for at kunne udføre grundlæggende funktioner, der almindeligvis udføres uafhængigt af billedreproducerende produkter, såsom sidegengivelse. Dette tillæg finder ikke anvendelse på produkter, der udelukkende anvender en computer som kilde eller mål for billeddata.

Trådløst håndsæt

0,8

Det billedreproducerende produkts evne til at kommunikere med et trådløst håndsæt. Dette tillæg finder kun anvendelse én gang, uanset hvilket antal trådløse håndsæt produktet er konstrueret til at håndtere. Dette tillæg omfatter ikke selve det trådløse håndsæts strømforbrug.

Hukommelse

1 watt pr. 1 GB

Det billedreproducerende produkts interne kapacitet til lagring af data. Dette tillæg finder anvendelse på interne hukommelseslagermedier og skaleres i henhold hertil. For eksempel ville en enhed med 2,5 GB hukommelse få tildelt et forbrug på 2,5 watt, mens en enhed med 0,5 GB ville få tildelt et forbrug på 0,5 watt.

Strømforsyningens (PS) størrelse baseret på strømforsyningens udgangseffekt (OR)

NB: Dette forbrug finder KUN anvendelse på produkter, der hører under tabel 2 og 6 over OM-produkter.

For PSOR > 10 watt,

0,02 × (PSOR – 10 watt)

Dette tillæg finder kun anvendelse på de billedreproducerende produkter, der hører under tabel 2 og 6 over OM-produkter. Forbruget beregnes med udgangspunkt i den interne eller eksterne strømforsynings nominelle jævnstrømsudgangseffekt som angivet af producenten af strømforsyningen. (Den er ikke en målt mængde.) For eksempel har en enhed, der er vurderet til at yde op til 3 A ved 12 V en PSOR-værdi på 36 watt og ville få tildelt et strømforsyningsforbrug på 0,02 × (36-10) = 0,02 × 26 = 0,52 watt. For strømforsyninger, der yder mere end én volt, anvendes summen af effekten af alle volt, medmindre det i specifikationerne bemærkes, at der er en nominel grænse, der ligger under denne sum. For eksempel har en strømforsyning, der kan yde 3 A ved en udgangseffekt på 24 V og 1,5 A ved en udgangseffekt på 5 V en samlet PSOR-værdi på (3 × 24) + (1,5 × 5) = 79,5 watt samt et forbrug på 1,39 watt.

For så vidt angår de tillægsforbrug, der fremgår af ovenstående tabel 3, skelnes der mellem »primære« og »sekundære« tillæg. Med disse benævnelser henvises der til den tilstand, hvori interface skal være, mens det billedreproducerende produkt er i dvaletilstand. Forbindelser, der forbliver aktive under prøvningsproceduren for den driftsklare tilstand, mens det billedreproducerende produkt befinder sig i dvaletilstanden, defineres som primære, mens forbindelser, der kan være inaktive, mens det billedreproducerende produkt befinder sig i dvaletilstanden, defineres som sekundære. Størstedelen af de funktionelle tillæg er typisk sekundære tillæg.

Producenterne skal kun tage højde for de tillægstyper, der er tilgængelige i en produktkonfiguration ved levering. Der skal ikke tages højde for de valgfrie muligheder, der måtte være tilgængelige for forbrugeren efter levering, eller interface, der måtte være til stede på produktets eksternt forsynede digitale front-end (DFE), når det billedreproducerende produkts forbrug fastlægges.

For produkter med flere interface skal disse interface medtages som unikke og separate interface. Interface, der udfører flere funktioner, skal imidlertid kun medtages én gang. For eksempel må en USB-forbindelse, der fungerer som såvel 1.x og 2.x, kun medregnes én gang og tildeles en enkelt forbrugsværdi. Hvis et bestemt interface kan henhøre under mere end én interfacetype i henhold til tabel 3 ovenfor, skal producenten ved bestemmelse af det relevante tillægsforbrug vælge den funktion, som det pågældende interface hovedsagelig er konstrueret til at udøve. Eksempelvis skal en USB-forbindelse på det billedreproducerende produkts front, som markedsføres som PictBridge eller »kamerainterface« i produktdokumentationen anses for at være et type E-interface i stedet for et type B-interface. På samme måde må en hukommelseskortlæserport, der understøtter flere formater, kun medregnes én gang. Derudover må et system, der understøtter mere end én type 802.11, kun tælle som ét trådløst interface.

OM-produkter, tabel 1

Produkt(er): kopimaskiner, multifunktionsenheder

Størrelsesformat(er): storformat

Printteknologier: farvesublimering (farve), termisk overførsel (farve), direkte termisk, monokrom farvesublimering, monokrom elektrofotografi, monokrom termisk overførsel, farveelektrofotografi, fast blæk

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

30


OM-produkter, tabel 2

Produkt(er): faxmaskiner, multifunktionsenheder, printere

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: farveinkjet, monokrom inkjet

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

1,4


OM-produkter, tabel 3

Produkt(er): multifunktionsenheder, printere

Størrelsesformat(er): storformat

Printteknologier: farveinkjet, monokrom inkjet

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

15


OM-produkter, tabel 4

Produkt(er): frankeringsmaskiner

Størrelsesformat(er): ikke relevant

Printteknologier: direkte termisk, monokrom elektrofotografi, monokrom inkjet, monokrom termisk overførsel

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

7


OM-produkter, tabel 5

Produkt(er): printere

Størrelsesformat(er): små formater

Printteknologier: farvesublimering (farve), direkte termisk, farveinkjet, anslag (farve), termisk overførsel (farve), monokrom farvesublimering, monokrom elektrofotografi, monokrom inkjet, monokrom anslag, monokrom termisk overførsel, farveelektrofotografi, fast blæk

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

9


OM-produkter, tabel 6

Produkt(er): printere

Størrelsesformat(er): standardstørrelse

Printteknologier: anslag (farve), monokrom anslag

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

4,6


OM-produkter, tabel 7

Produkt(er): scannere

Størrelsesformat(er): storformat, små formater, standardstørrelse

Printteknologier: ikke relevant

 

Dvaletilstand (watt)

Scanningsmaskine

4,3


OM-produkter, tabel 8

Produkt(er): printere

Størrelsesformat(er): storformat

Printteknologier: farvesublimering (farve), anslag (farve), termisk overførsel (farve), direkte termisk, monokrom farvesublimering, monokrom elektrofotografi, monokrom anslag, monokrom termisk overførsel, farveelektrofotografi, fast blæk

 

Dvaletilstand (watt)

Mærkningsmaskine

14

3.   Krav til DFE-strømforsyningers virkningsgrad

Følgende krav til virkningsgrad gælder for digitalt front-end-udstyr (DFE) som defineret i afsnit A af nærværende specifikationer.

Krav til strømforsyningers virkningsgrad

DFE, type 1, med en indbygget strømforsyning (vekselstrøm-jævnstrøm): En DFE, der får jævnstrøm fra sin egen interne strømforsyning (vekselstrøm-jævnstrøm), skal opfylde følgende krav til strømforsyningens virkningsgrad: en virkningsgrad på mindst 80 % ved 20 %, 50 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt og en effektfaktor ≥ 0,9 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt.

DFE, type 1, med ekstern strømforsyning: En DFE, der får jævnstrøm fra sin egen eksterne strømforsyning (som defineret i version 2.0 af ENERGY STAR-programmet vedrørende eksterne enkeltvoltsstrømforsyninger (vekselstrøm-vekselstrøm og vekselstrøm-jævnstrøm), skal opfylde kriterierne for tildeling af ENERGY STAR eller overholde kravene til virkningsgrad ubelastet og i aktiv tilstand i version 2.0 af ENERGY STAR-programmet vedrørende eksterne enkeltvoltsstrømforsyninger (vekselstrøm-vekselstrøm og vekselstrøm-jævnstrøm). ENERGY STAR-specifikationen og listen over produkter, der overholder kravene, findes på: www.energystar.gov/powersupplies.

Prøvningsprocedurer

Fabrikanterne skal udføre prøvninger af de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og afgive fabrikanterklæring.

Partneren indvilliger i at udføre disse prøvninger efter de relevante prøvningsprocedurer i nedenstående tabel 4.

Prøvningsresultaterne for omfattede produkter rapporteres til EPA eller til Europa-Kommissionen, alt efter hvad der er relevant.

Nedenfor anføres yderligere prøvnings- og rapporteringskrav.

Modeller, der kan fungere ved flere kombinationer af spænding/frekvens: Fabrikanternes prøvning af deres produkter skal foretages på baggrund af det/de marked(er), hvor modellerne vil blive solgt og markedsført som ENERGY STAR-produkter. EPA og dens ENERGY STAR-partnere i de forskellige lande er blevet enige om en tabel med tre kombinationer af spænding/frekvens, der finder anvendelse i forbindelse med prøvning. Afsnit D.4 indeholder nærmere oplysninger om de internationale kombinationer af spænding/frekvens for de enkelte markeder.

For produkter, der sælges som ENERGY STAR-produkter på flere internationale markeder og derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering af de krævede strømforbrugs- eller effektivitetsværdier ved alle de relevante kombinationer af spænding/frekvens. Eksempelvis skal en fabrikant, der leverer den samme model til USA og Europa, måle, overholde specifikationerne for og rapportere om prøvningsværdierne ved såvel 115 volt/60 Hz som 230 volt/50 Hz for at gøre modellen berettiget til ENERGY STAR-mærket på begge markeder. Hvis en model opfylder ENERGY STAR-kravene ved kun én kombination af spænding/frekvens (f.eks. 115 volt/60 Hz), kan den kun blive omfattet af og markedsført som ENERGY STAR i de regioner, der understøtter den afprøvede kombination af spænding/frekvens (f.eks. Nordamerika og Taiwan).

Tabel 4

Prøvningsprocedurer for DFE, type 1

Specifikation Krav

Prøvningsprotokol

Kilde

Strømforsyningers virkningsgrad

Indbyggede strømforsyninger (IPS)

IPS: http://efficientpowersupplies.epri.com/

ENERGY STAR-prøvning af eksterne strømforsyninger (EPS)

EPS: www.energystar.gov/powersupplies/

D.   Retningslinjer for prøvning

De specifikke instruktioner for prøvning af billedreproducerende produkters energieffektivitet gives i tre separate afsnit nedenfor med titlerne:

Prøvningsprocedure for typisk elforbrug

Prøvningsprocedure for OM-produkter

og

Prøvningsbetingelser og udstyr til ENERGY STAR-billedreproducerende produkter.

De prøvningsresultater, der fremkommer ved anvendelse af disse procedurer, anvendes som det primære grundlag for vurderingen af, om produktet opfylder ENERGY STAR-kravene.

Fabrikanterne udfører prøvninger af de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og afgiver fabrikanterklæring. Familier af billedreproducerende udstyrsmodeller, som bygger på samme stel og er identiske på enhver måde bortset fra kabinettet og farven, kan være omfattet ved forelæggelse af prøvningsdata for en enkelt, repræsentativ model. Tilsvarende kan modeller, som er uændrede, eller som kun afviger i finish fra de modeller, som blev solgt i tidligere år, fortsat være omfattet uden forelæggelse af nye prøvningsdata, forudsat at specifikationen er uændret.

Hvis en produktmodel udbydes på markedet i form af flere konfigurationer som en produktfamilie eller serie, kan partneren afprøve og rapportere den højeste konfiguration i familien, som udbydes, i stedet for hver eneste individuelle model. Ved rapportering af modelfamilier holdes fabrikanterne fortsat ansvarlige for eventuelle klager, der indgives om deres billedreproducerende produkters effektivitet, herunder for de produkter, der ikke er blevet afprøvet, eller hvorom der ikke er rapporteret oplysninger.

Eksempel: Model A og B er identiske med den undtagelse, at model A er forsynet med et kablet interface > 500 MHz, og model B er forsynet med et kablet interface < 500 MHz. Hvis model A afprøves og opfylder ENERGY STAR-specifikationerne, kan partneren nøjes med at rapportere prøvningsdata for model A, som dokumentation for både model A og B.

Hvis et produkts strømkilde er elnettet, USB, IEEE 1394, strøm via ethernet, telefonsystemet eller en anden kilde eller kombinationer af kilder, skal produktets nettovekselstrømforbrug (hvor der tages højde for omformningstabet fra vekselstrøm til jævnstrøm som angivet i prøvningsproceduren for OM-produkter) anvendes med henblik på at afgøre, om produktet kvalificerer sig til mærket.

1.   Nedenfor anføres yderligere prøvnings- og rapporteringskrav

Antal enheder, der kræves til prøvning

Prøvningen udføres af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant og omfatter en enkelt modelenhed.

a)

For så vidt angår produkter, der er opført i disse specifikationers afsnit B, tabel 1, skal en yderligere enhed af samme model ligeledes afprøves, hvis prøvningsresultaterne vedrørende det typiske elforbrug for den oprindelige enhed opfylder kravet for at være berettiget til mærket, men er inden for 10 % af grænseværdien. Fabrikanterne skal rapportere værdierne for begge enheder. For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal begge enheder opfylde ENERGY STAR-specifikationerne.

b)

For så vidt angår produkter, der er opført i disse specifikationers afsnit C, tabel 2, skal yderligere to enheder afprøves, hvis prøvningsresultaterne vedrørende den driftsklare tilstand for den oprindelige enhed opfylder kravet for at være berettiget til mærket, men ligger inden for 15 % af grænseværdien i nogen af de angivne driftsklare tilstande for den givne produkttype. For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal alle tre enheder opfylde ENERGY STAR-specifikationerne.

Fremsendelse af oplysninger om omfattede produkter til henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen

Partnere skal selvcertificere de produktmodeller, som er i overensstemmelse med ENERGY STAR-retningslinjerne, og rapportere oplysningerne til henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen. De oplysninger, som skal rapporteres for produkter, skitseres kort efter offentliggørelsen af de endelige specifikationer. Desuden skal partnere tilsende henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen uddrag af produktdokumentationen, hvori der over for forbrugerne redegøres for de anbefalede standardtidsintervaller for indstillingerne af strømforbrugsstyringen. Hensigten med dette krav er at dokumentere, at produkter afprøves som ved levering og i henhold til den anbefalede anvendelse.

Modeller, der kan fungere ved flere kombinationer af spænding/frekvens

Fabrikanternes prøvning af deres produkter skal foretages på baggrund af det/de marked(er), hvor modellerne vil blive solgt og markedsført som ENERGY STAR-produkter. EPA, Europa-Kommissionen og deres ENERGY STAR-partnere i de forskellige lande er blevet enige om en tabel med tre kombinationer af spænding/frekvens, der finder anvendelse i forbindelse med prøvning. Afsnittet om prøvningsbetingelserne for billedreproducerende udstyr indeholder en angivelse af internationale spændings-/frekvensforhold og papirstørrelser for hvert marked.

For produkter, der sælges som ENERGY STAR-produkter på flere internationale markeder og derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering af de krævede strømforbrugs- eller effektivitetsværdier ved alle de relevante kombinationer af spænding/frekvens. Eksempelvis skal en fabrikant, der leverer den samme model til USA og Europa, måle, overholde specifikationerne for og rapportere om prøvningsværdierne ved såvel 115 volt/60 Hz som 230 volt/50 Hz for at gøre modellen berettiget til ENERGY STAR-mærket på begge markeder. Hvis en model opfylder ENERGY STAR-kravene ved kun én kombination af spænding/frekvens (f.eks. 115 volt/60 Hz), kan den kun mærkes og markedsføres som ENERGY STAR i de regioner, der understøtter den afprøvede kombination af spænding/frekvens (f.eks. Nordamerika og Taiwan).

2.   Prøvningsprocedure for typisk elforbrug (TEC)

a)   Typer produkter, der er omfattet af denne prøvningsprocedure: Prøvningsproceduren for det typiske elforbrug vedrører måling af produkter i standardstørrelse som anført i tabel 1 i afsnit B.

b)   Prøvningsparametre.

I dette afsnit beskrives de prøvningsparametre, der skal anvendes ved måling af et produkt i henhold til prøvningsproceduren for typisk elforbrug. Dette afsnit omfatter ikke prøvningsbetingelserne, der er skitseret i nedenstående afsnit D.4.

Prøvning i enkeltsidet drift

Produkterne afprøves i enkeltsidet drift. Originaler til kopiering skal være enkeltsidede billeder.

Prøvebillede

Prøvebilledet er prøvebillede A fra ISO/IEC-standard 10561:1999. Der skal anvendes en punktstørrelse 10 og skrifttypen Courier i fast bredde (eller den nærmeste tilsvarende); tyskspecifikke tegn skal ikke nødvendigvis gengives, hvis produktet ikke er i stand til dette. Billedet skal gengives på et 8,5′′ × 11′′- eller A4-papirark i henhold til relevans for målmarkedet. For printere og multifunktionsenheder (MFD), der kan fortolke et sidebeskrivelsessprog (PDL) (f.eks. PCL, Postscript), skal billeder sendes til produktet i PDL-format.

Prøvning i monokrom

Produkter med farvefunktion skal ved prøvningen indstilles til at producere monokrome billeder, medmindre de ikke er i stand til dette.

Auto-sluk og netaktivering

Produktet skal konfigureres som ved levering og i henhold til den anbefalede anvendelsesmetode, især for så vidt angår centrale parametre som styring af strømforbrug, standardtidsintervaller og opløsning (undtagen som angivet nedenfor). Alle oplysninger fra producenten om anbefalede tidsintervaller skal være i overensstemmelse med konfigurationen ved levering, herunder de oplysninger, der fremgår af brugsvejledningen, på websteder, og som installationspersonalet måtte give. Hvis en printer, digital duplikator eller multifunktionsenhed med printfunktion eller faxmaskine er forsynet med en auto-sluk-funktion, og hvis denne er aktiveret ved levering, skal den deaktiveres før prøvningen. Printere og multifunktionsenheder, der ved levering kan tilsluttes net (2), skal tilsluttes et net. Producenten vælger netværksforbindelsestypen (eller en anden dataforbindelse, hvis det ikke er muligt at tilslutte enheden til nettet), og det skal rapporteres, hvilken type der er anvendt. Udskriftsopgaver i forbindelse med prøvningen kan sendes via ikke-netværksforbindelser (f.eks. USB), også på de enheder, der er tilsluttet nettet.

Produktkonfiguration

Papirkilde og efterbehandlingshardware skal være til stede og konfigureret som ved levering og i henhold til anbefalet anvendelse, men det er producenten, der afgør, om de skal anvendes i forbindelse med prøvningen (f.eks. kan der anvendes en hvilken som helst papirkilde). Antifugt-funktioner må slås fra, hvis de kan brugerstyres. Enhver form for hardware, der udgør en del af modellen, og som det er meningen, at brugeren skal installere eller tilføje (f.eks. en papirfunktion), skal installeres før prøvningen.

Digitale duplikatorer

Digitale duplikatorer skal opsættes og anvendes i overensstemmelse med deres konstruktion og funktioner. Eksempelvis skal hver opgave kun indeholde et enkelt originalt billede. Digitale duplikatorer skal afprøves ved den angivne maksimale hastighed, hvilket ligeledes er den hastighed, der skal anvendes til bestemmelse af opgavens omfang med henblik på udførelse af prøvningen, og ikke ved standardhastigheden ved levering, hvis denne afviger herfra. Digitale duplikatorer behandles i andre henseender som printere, kopimaskiner eller multifunktionsenheder, afhængig af deres funktioner ved levering.

c)   Opgavestruktur

I dette afsnit beskrives det, hvordan man fastlægger det antal billeder pr. opgave, der skal anvendes ved måling af et produkt i henhold til prøvningsproceduren for typisk elforbrug, og det antal opgaver pr. dag, som skal anvendes i beregningen af det typiske elforbrug.

I denne prøvningsprocedure er den produkthastighed, der anvendes til fastlæggelse af opgavens omfang i forbindelse med prøvningen, den af producenten angivne maksimale hastighed for enkeltsidet produktion af monokrome billeder på papir af standardstørrelse (8,5′′ × 11′′ eller A4), der afrundes til nærmeste heltal. Denne hastighed vil ligeledes blive anvendt i forbindelse med rapportering som modellens produkthastighed. Produktets standardudskrivningshastighed, der skal anvendes i forbindelse med den egentlige prøvning, måles ikke og kan afvige fra den maksimale angivne hastighed som følge af faktorer, der eksempelvis omfatter indstillinger med hensyn til opløsning, billedkvalitet, udskrivningstilstand, dokumentscanningstid, opgavestørrelse og struktur samt papirstørrelse og vægt.

Faxmaskiner skal altid afprøves ved et billede pr. opgave. Antallet af billeder pr. opgave, der skal anvendes for alle øvrige billedreproducerende produkter, beregnes i overensstemmelse med følgende tre trin. Af hensyn til brugervenligheden indeholder tabel 8 en angivelse af antal billeder pr. opgaveberegning for hver enkelt produkthastighed i hele tal op til 100 billeder pr. minut (ipm).

i)

Beregn antal opgaver pr. dag. Antallet af opgaver pr. dag varierer i takt med produkthastigheden:

For enheder med en hastighed på otte ipm eller derunder anvendes otte opgaver pr. dag.

For enheder med en hastighed på mellem otte og 32 ipm svarer antallet af opgaver pr. dag til hastigheden. F.eks. anvendes der ved 14 ipm 14 opgaver pr. dag.

For enheder med en hastighed på 32 ipm og derover anvendes 32 opgaver pr. dag.

ii)

Beregn det nominelle antal billeder pr. dag  (3) med udgangspunkt i tabel 5. Eksempelvis anvendes der for en 14 ipm-enhed 0,50 × 142, dvs. 98 billeder pr. dag.

Tabel 5

Oversigt over opgaver for billedreproducerende udstyr

Produkttype

Anvendt klassificering

Formel (billeder pr. dag)

Monokrom (undtagen fax)

monokrom hastighed

0,50 × ipm2

Farve (undtagen fax)

monokrom hastighed

0,50 × ipm2

iii)

Beregn antallet af billeder pr. opgave ved at dividere antallet af billeder pr. dag med antallet af opgaver pr. dag. Rund ned (fjern decimaler) til nærmeste heltal. Eksempelvis skal tallet 15,8 rapporteres som 15 billeder pr. opgave og ikke rundes op til 16 billeder pr. opgave.

For kopimaskiner på under 20 ipm bør der være én original pr. billede, der kræves. For opgaver med et stort antal billeder, som f.eks. for opgaver til maskiner med en ipm, der er højere end 20, er det ikke sikkert, at det er muligt at overholde kravet om antal billeder, hvilket navnlig er tilfældet, hvis arkføderens kapacitet er begrænset. Kopimaskiner med 20 ipm eller derover må derfor producere flere kopier af hver enkelt original, så længe antallet af originaler mindst er ti. Dette kan medføre, at der produceres flere billeder end det krævede antal.. Eksempel: Ved en enhed med 50 ipm, hvor der kræves 39 billeder pr. opgave, kan prøvningen gennemføres med fire kopier af ti originaler eller tre kopier af 13 originaler.

d)   Målingsprocedurer

For at måle tid er det tilstrækkeligt at anvende et almindeligt stopur og tidsindstilling med intervaller på et sekund. Alle energiværdier skal angives som watt-timer (Wh). Alle tider skal angives i sekunder eller minutter. »Nulstil måleapparatet« vedrører måleapparatets »Wh-udlæsning«. I tabel 6 og 7 skitseres trinene i proceduren for typisk elforbrug.

Service-/vedligeholdelsestilstande (herunder farvekalibrering) skal generelt ikke omfattes af målingerne af det typiske elforbrug. Tilstande af denne art, der indtræder i løbet af prøvningsforløbet, skal noteres. Hvis der indtræder en servicetilstand under udførelsen af en opgave, bortset fra den første opgave, kan denne opgave udelades, og der tilføjes en erstatningsopgave til prøvningen. Hvis der er behov for en erstatningsopgave, registreres energiværdierne for den udeladte opgave ikke, og erstatningsopgaven tilføjes umiddelbart efter fjerde opgave. Opgaveintervallet på 15 minutter opretholdes til enhver tid, også for den opgave, der udelades.

Multifunktionsenheder uden printerfunktion skal behandles som kopimaskiner i alle aspekter af denne prøvningsprocedure.

i)   Procedure for printere, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder med printerfunktioner samt faxmaskiner.

Tabel 6

Prøvningsprocedure for typisk elforbrug — printere, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder med printerfunktion samt faxmaskiner

Trin

Oprindelig tilstand

Aktivitet

Registrering (ved afslutningen af det pågældende trin)

Eventuelle målinger af tilstande

1

Slukket

Slut enheden til måleapparatet. Nulstil måleapparatet, og afvent prøvningsperioden (fem minutter eller mere).

Energi i slukket tilstand

Slukket

Prøvningsintervals længde

2

Slukket

Tænd enheden. Vent, indtil enheden angiver, at den er i klar-tilstand.

3

Klar

Udskriv en opgave bestående af mindst et enkelt udskriftsbillede, men ikke mere end en enkelt opgave pr. opgavetabel.

Registrer tidsintervallet, før enheden afslutter første ark. Vent, indtil måleapparatet viser, at enheden er indtrådt i endelig dvaletilstand.

Aktiv0-tid

4

Dvale

Nulstil måleapparatet. Vent en time.

Energi i dvaletilstand

Dvale

5

Dvale

Nulstil måleapparatet og timeren. Udskriv én opgave pr. opgavetabel. Registrer tidsintervallet, før enheden afslutter første ark. Vent, indtil timeren viser, at der er gået 15 minutter.

Energi til opgave1

Genstart, aktiv, klar, dvale

Aktiv1-tid

6

Klar

Gentag trin 5.

Energi til opgave2

Samme som ovenfor

Aktiv2-tid

7

Klar

Gentag trin 5 (uden måling af aktiv tid).

Energi til opgave3

Samme som ovenfor

8

Klar

Gentag trin 5 (uden måling af aktiv tid).

Energi til opgave4

Samme som ovenfor

9

Klar

Nulstil måleapparatet og timeren. Vent, indtil måleapparatet og/eller enheden viser, at enheden er indtrådt i endelig dvaletilstand.

Sluttid

Klar, dvale

Slutenergi

Før prøvningen påbegyndes, bør man dels kontrollere standardtidsintervallerne for strømforbrugsstyringen for at sikre, at de er i den leverede tilstand, og dels sikre, at der er tilstrækkeligt papir i apparatet.

Instruksen »Nulstil måleapparatet« kan udføres ved, at man registrerer det samlede energiforbrug på det pågældende tidspunkt, i stedet for at der foretages en egentlig nulstilling af måleapparatet.

Trin 1 — Målingsperioden for slukket tilstand kan om ønsket forlænges for at mindske målingsfejl. Bemærk, at strømforbruget i slukket tilstand ikke anvendes i beregningerne.

Trin 2 — Hvis enheden ikke er forsynet med en indikator for klar-tilstand, anvendes det tidspunkt, hvor elforbrugsværdien stabiliseres til værdien for klar-tilstand.

Trin 3 — Efter registreringen af Aktiv0-tiden kan resten af denne opgave annulleres.

Trin 5 — De 15 minutter regnes fra påbegyndelsen af opgaven. Enheden skal udvise et øget energiforbrug inden for fem sekunder fra nulstillingen af måleapparatet og timeren; det kan være nødvendigt at påbegynde udskrivningen før nulstilling for at sikre dette.

Trin 6 — Ved enheder, der leveres med korte standardtidsintervaller, kan trin 6-8 påbegyndes fra dvaletilstanden.

Trin 9 — Enheder kan have flere dvaletilstande, så alle undtagen den sidste dvaletilstand omfattes af slutperioden.

Hvert billede skal sendes separat; de kan alle udgøre en del af samme dokument, men bør ikke angives i dokumentet som flere eksemplarer af et enkelt originalbillede (medmindre produktet er en digital duplikator som beskrevet i afsnit D.2.b)).

For faxmaskiner, der kun anvender et billede pr. opgave, skal arket lægges i enhedens arkføder til ad hoc-kopiering og kan placeres i arkføderen, inden prøvningen påbegyndes. Enheden skal ikke nødvendigvis være tilkoblet en telefonlinje, medmindre telefonlinjen er en forudsætning for, at prøvningen kan gennemføres. Hvis faxmaskinen eksempelvis ikke giver mulighed for ad hoc-kopiering, bør den opgave, der udføres i trin 2, sendes via telefonlinjen. På faxmaskiner uden arkføder placeres arket på valsen.

ii)   Procedure for kopimaskiner, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder uden printerfunktion

Tabel 7

Prøvningsprocedure for typisk elforbrug — kopimaskiner, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder uden printerfunktion

Trin

Oprindelig tilstand

Aktivitet

Registrering (ved afslutningen af det pågældende trin)

Eventuelle målinger af tilstande

1

Slukket

Slut enheden til måleapparatet. Nulstil måleapparatet, og afvent prøvningsperioden (fem minutter eller mere).

Energi i slukket tilstand

Slukket

Prøvningsintervals længde

2

Slukket

Tænd enheden. Vent, indtil enheden angiver, at den er i klar-tilstand.

3

Klar

Kopiér en opgave med mindst ét billede, men ikke mere end en enkelt opgave pr. opgavetabel. Registrer tidsintervallet, før enheden afslutter første ark. Vent, indtil måleapparatet viser, at enheden er indtrådt i endelig dvaletilstand.

Aktiv0-tid

4

Dvale

Nulstil måleapparatet; vent en time. Hvis enheden slukkes inden for mindre end en time, registreres tid og energi i dvaletilstand, men vent en hel time, inden trin 5 påbegyndes.

Energi i dvaletilstand

Dvale

Prøvningsintervals længde

5

Dvale

Nulstil måleapparatet og timeren. Kopier én opgave pr. opgavetabel. Registrer tidsintervallet, før enheden afslutter første ark. Vent, indtil timeren viser, at der er gået 15 minutter.

Energi til opgave1

Genstart, aktiv, klar, dvale, auto-sluk

Aktiv1-tid

6

Klar

Gentag trin 5.

Energi til opgave2

Samme som ovenfor

Aktiv2-tid

7

Klar

Gentag trin 5 (uden måling af aktiv tid).

Energi til opgave3

Samme som ovenfor

8

Klar

Gentag trin 5 (uden måling af aktiv tid).

Energi til opgave4

Samme som ovenfor

9

Klar

Nulstil måleapparatet og timeren. Vent, indtil måleapparatet og/eller enheden viser, at enheden er indtrådt i auto-sluk-tilstanden.

Slutenergi

Klar, dvale

Sluttid

10

Auto-sluk

Nulstil måleapparatet, og afvent prøvningsperioden (fem minutter eller mere).

Auto-sluk-energi

Auto-sluk

Før prøvningen påbegyndes, bør man dels kontrollere standardtidsintervallerne for strømforbrugsstyringen for at sikre, at de er i den leverede tilstand, og dels sikre, at der er tilstrækkeligt papir i apparatet.

Instruksen »Nulstil måleapparatet« kan udføres ved, at man registrerer det samlede energiforbrug på det pågældende tidspunkt, i stedet for at der foretages en egentlig nulstilling af måleapparatet.

Trin 1 — Målingsperioden for slukket tilstand kan om ønsket forlænges for at mindske målingsfejl. Bemærk, at strømforbruget i slukket tilstand ikke anvendes i beregningerne.

Trin 2 — Hvis enheden ikke er forsynet med en indikator for klar-tilstand, anvendes det tidspunkt, hvor elforbrugsværdien stabiliseres til værdien for klar-tilstand.

Trin 3 — Efter registreringen af Aktiv0-tiden kan resten af denne opgave annulleres.

Trin 4 — Hvis enheden slukker inden for denne time, registreres energi og tid for dvaletilstanden på dette tidspunkt, men vent til der er gået en hel time, siden den afsluttende dvaletilstand blev påbegyndt, før trin 5 indledes. Bemærk, at effektmålingen i dvaletilstand ikke anvendes i beregningen, og at enheden kan indtræde i auto-sluk-tilstanden inden for den hele time.

Trin 5 — De 15 minutter regnes fra påbegyndelsen af opgaven. For at blive vurderet i henhold til denne prøvningsprocedure skal produkterne kunne afslutte den krævede opgave i henhold til opgavetabellen inden for opgaveintervallet på 15 minutter.

Trin 6 — Ved enheder, der leveres med korte standardtidsintervaller, kan trin 6-8 påbegyndes fra dvale- eller auto-sluk-tilstanden.

Trin 9 — Hvis enheden allerede er indtrådt i auto-sluk-tilstanden inden påbegyndelsen af trin 9, er værdierne for slutenergi og sluttid lig nul.

Trin 10 — Auto-sluk-prøvningsintervallet kan forlænges for at forbedre nøjagtigheden.

Originaler kan placeres i arkføderen, inden prøvningen påbegyndes. Produkter uden en arkføder kan producere alle billederne med udgangspunkt i en enkelt original, der placeres på valsen.

iii)   Yderligere måling af produkter med en digital front-end (DFE)

Dette trin finder kun anvendelse på produkter, der er forsynet med en DFE som defineret i afsnit A.32.

Hvis DFE'en har et separat strømforsyningskabel til elnettet, og uanset om kablet og styringen er intern eller ekstern i forhold til det billedreproducerende produkt, skal der udføres en energimåling af DFE'en alene af en varighed på fem minutter, mens hovedproduktet er i klar-tilstand. Enheden skal være tilsluttet et netværk, hvis den ved levering kunne tilsluttes et netværk.

Hvis DFE'en ikke er forsynet med et separat strømforsyningskabel til elnettet, skal producenten fremlægge dokumentation for den vekselstrøm, som DFE'en skal forsynes med, når enheden som helhed er i klar-tilstand. Dette sker almindeligvis ved, at der tages en effektmåling af øjebliksværdien af jævnstrømstilførslen til DFE'en, hvorefter denne strømtilførsel øges for at kompensere for strømforsyningstab.

e)   Beregningsmetoder

Værdierne for det typiske elforbrug afspejler antagelser om, hvor mange timer dagligt produktet generelt anvendes, brugsmønstret i disse timer samt de standardtidsintervaller, som produktet anvender for at indtræde i energibesparende tilstande. Alle elmålinger foretages som akkumuleret energi over tid og omregnes herefter til strøm ved at dividere med tidsrummets længde.

Beregningerne baseres på, at billedreproduktionsopgaverne omfatter to grupper hver dag, og at enheden indtræder i sin mest energibesparende tilstand i tidsrummet mellem disse grupper (f.eks. i en frokostpause) som illustreret i figur 2 længere nedenfor i dokumentet. Det antages, at der ikke er opgaver i weekenderne, og at der ikke foretages manuel afbrydelse.

Sluttid er tidsrummet fra det tidspunkt, hvor den sidste opgave blev påbegyndt, til tidspunktet, hvor produktet indtræder i den laveste energibesparende tilstand (auto-sluk for kopimaskiner, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder uden printerfunktion og dvaletilstand for printere, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder med printerfunktion samt faxmaskiner) fratrukket opgaveintervallet på 15 minutter.

Følgende to ligninger anvendes for alle produkttyper:

 

Gennemsnitlig energi pr. opgave = (opgave2 + opgave3 + opgave4)/3

 

Daglig energi til opgaver = (opgave1 × 2) + [(opgaver pr. dag – 2) × gennemsnitlig energi pr. opgave)]

I beregningsmetoden for printere, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder med printerfunktion samt faxmaskiner anvendes ligeledes følgende tre ligninger:

 

Daglig energi til dvaletilstand = [24 timer – ((opgaver pr. dag/4) + (sluttid× 2))] × strøm til dvaletilstand

 

Daglig energi = daglig energi til opgaver + (2 × slutenergi) + daglig energi til dvaletilstand

 

Typisk elforbrug = (daglig energi × 5) + (strøm til dvaletilstand × 48)

I beregningsmetoden for kopimaskiner, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder uden printerfunktion anvendes ligeledes følgende tre ligninger:

 

Daglig energi til auto-sluk = [24 timer – ((opgaver pr. dag/4) + (sluttid × 2))] × strøm til auto-sluk

 

Daglig energi = daglig energi til opgaver + (2 × slutenergi) + daglig energi til auto-sluk

 

Typisk elforbrug = (daglig energi × 5) + (strøm til auto-sluk × 48)

Specifikationerne for måleudstyret og de intervaller, der er anvendt i forbindelse med hver enkelt måling, skal rapporteres. Målinger skal foretages, således at den samlede potentielle afvigelse for værdien af det typiske elforbrug kommer til at udgøre højst 5 %. Det er ikke nødvendigt at rapportere om nøjagtighed i tilfælde, hvor den potentielle afvigelse er under 5 %. Hvis den potentielle måleafvigelse er i nærheden af 5 %, iværksætter producenten tiltag for at bekræfte, at 5 %-grænsen er overholdt.

f)   Kilder

ISO/IEC 10561:1999. Information technology — Office equipment — Printing devices — Method for measuring throughput — Class 1 and Class 2 printers.

Tabel 8

Beregnet opgavetabel

Hastighed

Opgaver/dag

Foreløbige billeder/dag

Foreløbige billeder/opgave

Billeder/opgave

Billeder/dag

1

8

1

0,06

1

8

2

8

2

0,25

1

8

3

8

5

0,56

1

8

4

8

8

1,00

1

8

5

8

13

1,56

1

8

6

8

18

2,25

2

16

7

8

25

3,06

3

24

8

8

32

4,00

4

32

9

9

41

4,50

4

36

10

10

50

5,00

5

50

11

11

61

5,50

5

55

12

12

72

6,00

6

72

13

13

85

6,50

6

78

14

14

98

7,00

7

98

15

15

113

7,50

7

105

16

16

128

8,00

8

128

17

17

145

8,50

8

136

18

18

162

9,00

9

162

19

19

181

9,50

9

171

20

20

200

10,00

10

200

21

21

221

10,50

10

210

22

22

242

11,00

11

242

23

23

265

11,50

11

253

24

24

288

12,00

12

288

25

25

313

12,50

12

300

26

26

338

13,00

13

338

27

27

365

13,50

13

351

28

28

392

14,00

14

392

29

29

421

14,50

14

406

30

30

450

15,00

15

450

31

31

481

15,50

15

465

32

32

512

16,00

16

512

33

32

545

17,02

17

544

34

32

578

18,06

18

576

35

32

613

19,14

19

608

36

32

648

20,25

20

640

37

32

685

21,39

21

672

38

32

722

22,56

22

704

39

32

761

23,77

23

736

40

32

800

25,00

25

800

41

32

841

26,27

26

832

42

32

882

27,56

27

864

43

32

925

28,89

28

896

44

32

968

30,25

30

960

45

32

1 013

31,64

31

992

46

32

1 058

33,06

33

1 056

47

32

1 105

34,52

34

1 088

48

32

1 152

36,00

36

1 152

49

32

1 201

37,52

37

1 184

50

32

1 250

39,06

39

1 248

51

32

1 301

40,64

40

1 280

52

32

1 352

42,25

42

1 344

53

32

1 405

43,89

43

1 376

54

32

1 458

45,56

45

1 440

55

32

1 513

47,27

47

1 504

56

32

1 568

49,00

49

1 568

57

32

1 625

50,77

50

1 600

58

32

1 682

52,56

52

1 664

59

32

1 741

54,39

54

1 728

60

32

1 800

56,25

56

1 792

61

32

1 861

58,14

58

1 856

62

32

1 922

60,06

60

1 920

63

32

1 985

62,02

62

1 984

64

32

2 048

64,00

64

2 048

65

32

2 113

66,02

66

2 112

66

32

2 178

68,06

68

2 176

67

32

2 245

70,14

70

2 240

68

32

2 312

72,25

72

2 304

69

32

2 381

74,39

74

2 368

70

32

2 450

76,56

76

2 432

71

32

2 521

78,77

78

2 496

72

32

2 592

81,00

81

2 592

73

32

2 665

83,27

83

2 656

74

32

2 738

85,56

85

2 720

75

32

2 813

87,89

87

2 784

76

32

2 888

90,25

90

2 880

77

32

2 965

92,64

92

2 944

78

32

3 042

95,06

95

3 040

79

32

3 121

97,52

97

3 104

80

32

3 200

100,00

100

3 200

81

32

3 281

102,52

102

3 264

82

32

3 362

105,06

105

3 360

83

32

3 445

107,64

107

3 424

84

32

3 528

110,25

110

3 520

85

32

3 613

112,89

112

3 584

86

32

3 698

115,56

115

3 680

87

32

3 785

118,27

118

3 776

88

32

3 872

121,00

121

3 872

89

32

3 961

123,77

123

3 936

90

32

4 050

126,56

126

4 032

91

32

4 141

129,39

129

4 128

92

32

4 232

132,25

132

4 224

93

32

4 325

135,14

135

4 320

94

32

4 418

138,06

138

4 416

95

32

4 513

141,02

141

4 512

96

32

4 608

144,00

144

4 608

97

32

4 705

147,02

157

4 704

98

32

4 802

150,06

150

4 800

99

32

4 901

153,14

153

4 896

100

32

5 000

156,25

156

4 992

Figur 2

Målingsprocedure for typisk elforbrug

Image

I figur 2 vises en grafisk fremstilling af målingsproceduren. Bemærk, at produkter med korte standardtidsintervaller kan omfatte perioder i dvaletilstand inden for de fire opgavemålinger eller auto-sluk i målingen af dvaletilstand på trin 4. Produkter med printerfunktion med blot én dvaletilstand har desuden ingen dvaletilstand i slutperioden. Trin 10 finder kun anvendelse på kopimaskiner, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder uden printerfunktion.

Figur 3

En typisk dag

Image

I figur 3 vises et skematisk eksempel på en kopimaskine med otte ipm, som udfører fire opgaver om formiddagen, fire opgaver om eftermiddagen, har to »slut«-perioder og en auto-sluk-tilstand for resten af arbejdsdagen og hele weekenden. Der antages at være en »frokostpause«-periode, men dette anføres ikke udtrykkeligt. Figuren er ikke målfast. I henhold til tegningen ligger opgaverne altid med 15 minutters mellemrum og i to grupper. Der er altid to hele »slut«-perioder uanset disse perioders længde. I printere, digitale duplikatorer og multifunktionsenheder med printerfunktion samt faxmaskiner anvendes dvaletilstand i stedet for auto-sluk som basistilstand, men ellers behandles produkterne på samme måde som kopimaskiner.

3.   Prøvningsprocedure for driftsklar tilstand (Operational Mode — OM)

a)   Typer produkter, der er omfattet af denne prøvningsprocedure: Prøvningsproceduren for driftsklar tilstand vedrører måling af produkter som anført i tabel 2 i afsnit B.

b)   Prøvningsparametre

I dette afsnit beskrives de prøvningsparametre, der skal anvendes ved måling af et produkts strømforbrug i henhold til prøvningsproceduren for driftsklar tilstand.

Netværksforbindelse

Produkter, der ved leveringen kan tilsluttes netværk (4), tilsluttes mindst ét netværk i løbet af prøvningsproceduren. Producenten vælger selv, hvilken type netværksforbindelse der skal være aktiv, og den anvendte type skal rapporteres.

Produktet bør ikke forsynes med strøm til driften via netværksforbindelsen (f.eks. via strømforsyning over ethernet (Power over Ethernet), USB, USB PlusPower eller IEEE 1394), medmindre en af disse er den eneste strømkilde til produktet (dvs. at der ikke er vekselstrøm til stede).

Produktkonfiguration

Produktet skal konfigureres som leveret og i henhold til anbefalet anvendelse, navnlig for så vidt angår centrale parametre som strømstyring, standardtidsintervaller, udskrivningskvalitet og opløsning. Desuden gælder følgende:

 

Papirkilde og efterbehandlingshardware skal være til stede og konfigureret som ved levering; det er imidlertid producenten, der afgør, om disse funktioner skal anvendes i forbindelse med prøvningen (f.eks. kan der anvendes en hvilken som helst papirkilde). Enhver form for hardware, der udgør en del af modellen, og som det er meningen, at brugeren skal installere eller tilføje (f.eks. en papirfunktion), skal installeres før prøvningen.

 

Antifugt-funktioner må slås fra, hvis de kan brugerstyres.

 

For så vidt angår faxmaskiner, bør der lægges et ark i enhedens arkføder til ad hoc-kopiering, og arket kan placeres i arkføderen, inden prøvningen påbegyndes. Enheden skal ikke nødvendigvis være tilkoblet en telefonlinje, medmindre telefonlinjen er en forudsætning for, at prøvningen kan gennemføres. Hvis faxmaskinen eksempelvis ikke giver mulighed for ad hoc-kopiering, bør den opgave, der udføres i trin 2, sendes via telefonlinjen. På faxmaskiner uden arkføder placeres arket på valsen.

 

Hvis et produkt er forsynet med en auto-sluk-tilstand, der er aktiveret ved levering, skal denne aktiveres, inden prøvningen gennemføres.

Hastighed

Ved udførelse af effektmålinger i henhold til denne prøvningsprocedure bør produktet producere billeder ved den hastighed, som følger af produktets standardindstillinger ved levering. Dog skal den af producenten angivne maksimale hastighed for enkeltsidet produktion af monokrome billeder på papir af standardstørrelse anvendes i forbindelse med rapportering.

c)   Effektmålingsmetode

Alle effektmålinger skal foretages i overensstemmelse med IEC 62301 med følgende undtagelser:

 

Med henblik på at afgøre, hvilke kombinationer af spænding/frekvens der skal anvendes, henvises der til prøvningsbetingelser og udstyr til ENERGY STAR-billedbehandlingsudstyrsprodukter i afsnit D.4.

 

Det harmoniske krav, der anvendes under prøvningen, er strengere end kravet i IEC 62301.

 

Kravet om nøjagtighed for denne prøvningsprocedure for OM-produkter er 2 % for alle målinger, undtagen for så vidt angår effekt i klar-tilstand. Kravet om nøjagtighed for måling af effekt i klar-tilstand er 5 %, jf. afsnit D.4. 2 %-værdien er i overensstemmelse med IEC 62301, selv om den i IEC-standarden anføres som en konfidenskoefficient.

 

For så vidt angår produkter, der er konstrueret til at blive forsynet fra batterier, når produktet ikke er tilsluttet elnettet, skal batteriet blive siddende i produktet; målingen skal imidlertid ikke afspejle aktiv batteriladning ud over vedligeholdelsesladning (dvs. batteriet skal være helt opladet, inden prøvningen påbegyndes).

 

Produkter med eksterne strømforsyninger afprøves med produktet tilkoblet den eksterne strømforsyning.

 

Til produkter, der forsynes med jævnstrøm fra en standardlavvoltsforsyning (f.eks. USB, USB PlusPower, IEEE 1394 og strømforsyning over ethernet (Power over Ethernet)), skal der anvendes en passende vekselstrømforsynet kilde til jævnstrømsforsyningen. Denne vekselstrømforsynede kildes energiforbrug skal måles og rapporteres for det billedreproducerende produkt, der er omfattet af prøvningen. For billedreproducerende udstyr, der forsynes via USB, skal der anvendes en strømforsynet hub, der udelukkende forsyner det billedreproducerende udstyr, der afprøves. For så vidt angår billedreproducerende udstyr, der forsynes med strøm over ethernet (Power over Ethernet) eller USB PlusPower, er det acceptabelt at foretage måling af elforsyningsanordningen, hvor det billedreproducerende produkt henholdsvis er tilsluttet og frakoblet, og herefter anvende denne forskel som det billedreproducerende produkts forbrug. Producenten skal bekræfte, at denne værdi nogenlunde afspejler enhedens jævnstrømsforbrug samt et vist forbrug for strøm- og elforsyningens ineffektivitet.

d)   Målingsprocedure

For at måle tid er det tilstrækkeligt at anvende et almindeligt stopur og tidsindstilling med intervaller på et sekund. Alle strømværdier skal registreres som watt. I tabel 9 skitseres trinene i prøvningsproceduren for OM-produkter.

Service-/vedligeholdelsestilstande (herunder farvekalibrering) skal generelt ikke omfattes af målingerne. Enhver tilpasning af proceduren, der er nødvendig for at udelukke sådanne tilstande, der indtræder under prøvningen, skal noteres.

Som anført ovenfor skal alle effektmålinger foretages i overensstemmelse med IEC 62301. Afhængig af tilstandens karakter indeholder IEC 62301 bestemmelser om effektmålinger af øjebliksværdier, akkumulerede energimålinger over fem minutter eller akkumulerede energimålinger over perioder, der er tilstrækkeligt lange til, at det er muligt at foretage en korrekt vurdering af de periodiske forbrugsmønstre. Uanset metode rapporteres kun strømværdierne.

Tabel 9

Prøvningsprocedure for driftsklar tilstand

Trin

Oprindelig tilstand

Aktivitet

Registrering

1

Slukket

Slut enheden til måleapparatet. Tænd enheden. Vent, indtil enheden angiver, at den er i klar-tilstand.

2

Klar

Udskriv, kopier eller scan et enkelt billede.

3

Klar

Mål effektforbrug i klar-tilstand.

Effektforbrug i klar-tilstand

4

Klar

Vent i standardtidsintervallet, indtil indtræden i dvaletilstand.

Standardtidsinterval for indtræden i dvaletilstand

5

Dvale

Mål effektforbrug i dvaletilstand.

Effektforbrug i dvaletilstand

6

Dvale

Vent i standardtidsintervallet, indtil indtræden i auto-sluk-tilstand.

Standardtidsinterval til auto-sluk

7

Auto-sluk

Mål effektforbrug i auto-sluk-tilstand.

Effektforbrug i auto-sluk-tilstand

8

Slukket

Sluk anordningen manuelt. Vent, indtil enheden er slukket.

9

Slukket

Mål effektforbrug i slukket tilstand.

Effektforbrug i slukket tilstand

Før prøvningen påbegyndes, bør man kontrollere standardtidsintervallerne for strømforbrugsstyringen for at sikre, at de er i den leverede tilstand.

Trin 1 — Hvis enheden ikke er forsynet med en indikator for klar-tilstand, anvendes det tidspunkt, hvor elforbrugsværdien stabiliseres til værdien for klar-tilstand, og denne oplysning noteres ved rapportering af prøvningsdata for produktet.

Trin 4 og 5 — For produkter med mere end én dvaletilstand gentages disse trin så mange gange, som det er nødvendigt, således at alle de efterfølgende dvaletilstande bliver omfattet, og data herom rapporteres. I storformatkopimaskiner og multifunktionsenheder med varmeprintteknologier anvendes der typisk to dvaletilstande. Hvis produktet ikke omfatter denne tilstand, ses der bort fra trin 4 og 5.

Trin 4 og 6 — Målinger af standardtidsintervaller skal gennemføres parallelt og skal akkumuleres fra påbegyndelsen af trin 4. Eksempelvis har et produkt, der er indstillet således, at det indtræder i en dvaletilstand efter 15 minutter og i en anden dvaletilstand efter 30 minutter efter, at det er indtrådt i den første dvaletilstand, et standardtidsinterval på 15 minutter til den første tilstand og et standardtidsinterval på 45 minutter til den anden tilstand.

Trin 6 og 7 — De fleste OM-produkter er ikke forsynet med en decideret auto-sluk-tilstand. Hvis produktet ikke omfatter denne tilstand, ses der bort fra trin 6 og 7.

Trin 8 — Hvis enheden ikke er forsynet med en strømafbryder, afventer man, at produktet indtræder i sin mest energibesparende tilstand, og denne oplysning noteres ved rapportering af prøvningsdata om produktet.

Yderligere måling af produkter med digital front end (DFE)

Dette trin finder kun anvendelse på produkter, der er forsynet med en DFE som defineret i afsnit A.32.

Hvis DFE'en har et separat strømforsyningskabel til elnettet, og uanset om kablet og styringen er intern eller ekstern i forhold til det billedreproducerende produkt, skal der udføres en energimåling af DFE'en alene af en varighed på fem minutter, mens hovedproduktet er i klar-tilstand. Enheden skal være tilsluttet et netværk, hvis den ved levering kunne tilsluttes et netværk.

Hvis DFE'en ikke er forsynet med et separat strømforsyningskabel til elnettet, skal producenten fremlægge dokumentation for den vekselstrøm, som DFE'en skal forsynes med, når enheden som helhed er i klar-tilstand. Dette sker almindeligvis ved, at der tages en effektmåling af øjebliksværdien af jævnstrømstilførslen til DFE'en, hvorefter denne strømtilførsel øges for at kompensere for strømforsyningstab.

e)   Kilder

IEC 62301:2005. Household Electrical Appliances — Measurement of Standby Power

4.   Prøvningsbetingelser og udstyr til ENERGY STAR-billedbehandlingsudstyrsprodukter

Nedenstående prøvningsbetingelser finder anvendelse på prøvningsprocedurerne for driftsklar tilstand og prøvningsproceduren for typisk elforbrug. Disse procedurer omfatter kopimaskiner, digitale duplikatorer, faxmaskiner, frankeringsmaskiner, multifunktionsenheder, printere og scannere.

Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, der skal være til stede, når energi- eller effektmålingerne udføres. De er nødvendige for at sikre, at afvigelser i prøvningsbetingelser ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare. Specifikationerne for prøvningsudstyret følger efter prøvningsbetingelserne.

a)   Prøvningsbetingelser

Generelle kriterier:

Forsyningsspænding (5):

Nordamerika/Taiwan:

115 (± 1 %) volt vekselstrøm, 60 Hz (± 1 %)

Europa/Australien/New Zealand:

230 (± 1 %) volt vekselstrøm, 50 Hz (± 1 %)

Japan:

100 (± 1 %) volt vekselstrøm, 50 Hz (± 1 %)/60 Hz (± 1 %)

 

NB: For produkter, der er vurderet ved en maksimal effekt på > 1,5 kW, er spændingsintervallet ± 4 %.

Total harmonisk forvrængning (THD) (spænding):

< 2 % THD (< 5 % for produkter, der er vurderet ved en maksimal effekt på > 1,5 kW)

Omgivende temperatur:

23 °C ± 5 °C

Relativ fugtighed:

10 – 80 %

Kilde: IEC 62301: Household Electrical Appliances — Measurement of Standby Power, Sections 3.2, 3.3.

Papirspecifikationer:

For alle prøvninger vedrørende det typiske elforbrug og for prøvninger vedrørende driftsklar tilstand, som forudsætter anvendelse af papir, skal papirstørrelsen og basisvægten være i overensstemmelse med relevansen for markedet i henhold til nedenstående tabel.

Papirstørrelse og vægt

Marked

Størrelse

Basisvægt

Nordamerika/Taiwan:

8,5″ × 11″

75 g/m2

Europa/Australien/New Zealand:

A4

80 g/m2

Japan:

A4

64 g/m2

b)   Prøvningsudstyr

Målet med prøvningsproceduren er en nøjagtig måling af produktets SANDE strømforbrug (6). Dette kræver et sand effektivværdi-wattmeter eller et energimåleapparat. Der findes mange forskellige måleapparater, og producenter skal være omhyggelige med at vælge en korrekt model. Følgende faktorer skal tages i betragtning ved valg af et måleapparat og ved udførelse af prøvningen.

Frekvenskarakteristik: Elektronisk udstyr med omskiftet strømforsyning fremkalder harmoniske (ulige harmoniske, typisk op til den 21. harmoniske). Hvis der ikke tages hensyn til disse harmoniske oversvingninger ved effektmålingen, bliver resultatet unøjagtigt. EPA anbefaler, at producenter anvender måleapparater, som har en frekvenskarakteristik på mindst 3 kHz; dette vil tage hensyn til harmoniske oversvingninger op til den 50. og anbefales af IEC 555.

Opløsning: Ved direkte effektmålinger skal måleudstyrets opløsning opfylde følgende krav i IEC 62301:

»Effektmålingsinstrumentet skal have en opløsning på:

0,01 watt eller derover for effektmålinger på 10 watt eller derunder

0,1 W eller derover for effektmålinger på over 10 W men ikke over 100 W

1 watt eller derover for effektmålinger på over 100 watt.« (7)

Måleinstrumentet skal desuden have en opløsning på 10 watt eller derover for effektmålinger på over 1,5 kW. Målinger af akkumuleret energi skal have en opløsning, der generelt er i overensstemmelse med disse værdier, når den omregnes til gennemsnitseffekt. For akkumulerede energimålinger er godhedstallet for fastsættelse af den krævede nøjagtighed ikke gennemsnittet, men derimod den maksimale effektværdi i målingsperioden, da det er den maksimale værdi, der er afgørende for måleudstyret og opsætningen.

Nøjagtighed

Målinger, der foretages i henhold til disse procedurer, skal under alle omstændigheder have en nøjagtighed på mindst 5 %, selv om producenterne almindeligvis opnår bedre resultater end dette. I prøvningsprocedurerne kan der for visse målinger være angivet en større nøjagtighed end 5 %. Når producenterne kender effektværdien for de nuværende billedreproducerende produkter og de tilgængelige måleapparater, kan de beregne den maksimale afvigelse baseret på aflæsningen og det område, der er anvendt i forbindelse med aflæsningen. For målinger på 0,50 watt eller derunder kræves der en nøjagtighed på 0,02 watt.

Kalibrering

Måleapparater skal være kalibreret inden for de seneste 12 måneder for at sikre nøjagtighed.

E.   Brugergrænseflade

Fabrikanterne opfordres kraftigt til at udforme produkter i overensstemmelse med standarden IEEE 1621: Standard for User Interface Elements in Power Control of Electronic Devices Employed in Office/Consumer Environments. Denne standard er blevet udarbejdet med henblik på at gøre strømstyringen mere ensartet og intuitiv i alle elektroniske enheder. Der findes nærmere oplysninger om udarbejdelsen af denne standard på http://eetd.lbl.gov/controls.

F.   Gennemførelsesdato

Den dato, hvor producenten må begynde at benævne sine produkter ENERGY STAR-produkter i henhold til version 1.1 af specifikationerne, defineres som aftalens gennemførelsesdato. Enhver tidligere gennemført aftale om ENERGY STAR-mærket billedreproducerende udstyr ophæves pr. 30. juni 2009.

Berettigelse og mærkning af produkter i henhold til version 1.1: Version 1.1 af specifikationerne finder anvendelse fra den 1. juli 2009. Alle produkter, herunder modeller, der oprindelig var berettiget til ENERGY STAR-mærket i henhold til tidligere specifikationer for billedreproducerende udstyr, og hvis produktionsdato ligger på eller efter den 1. juli 2009, skal opfylde de nye version 1.1-krav for at være berettiget til ENERGY STAR-mærket (herunder supplerende produktionskørsler af modeller, der oprindelig var berettiget i henhold til tidligere specifikationer). Produktionsdatoen er specifik for hver enkelt enhed og er den dato (f.eks. måned og år), hvorpå en enhed anses for at være fuldstændig monteret.

Ophævelse af videreførelsesbestemmelser: EPA og Europa-Kommissionen tillader ikke videreførelse i henhold til denne version 1.1 af ENERGY STAR-specifikationerne. ENERGY STAR-mærker, der er tildelt i henhold til tidligere versioner, tildeles ikke automatisk for hele produktmodellens levetid. Ethvert produkt, der sælges, markedsføres eller af partnerproducenten benævnes som et ENERGY STAR-produkt, skal således være i overensstemmelse med de specifikationer, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor produktet fremstilles.

G.   Kommende revisioner af specifikationerne

EPA og Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til at ændre specifikationerne, såfremt teknologiske ændringer og/eller ændringer på markedet måtte påvirke specifikationernes gavn for forbrugerne, erhvervslivet eller miljøet. I overensstemmelse med den nuværende politik udarbejdes ændringer gennem drøftelser med de relevante parter, der forventes at finde sted ca. 2-3 år efter gennemførelsesdatoen for version 1.1. EPA og Europa-Kommissionen vurderer løbende markedet med hensyn til energieffektivitet og nye teknologier. Som det altid er tilfældet, får de relevante parter mulighed for at udveksle oplysninger, fremsætte forslag og give udtryk for eventuelle problemer. EPA og Europa-Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at specifikationerne anerkender de mest energieffektive modeller på markedet, og at de producenter, der har ydet en indsats for yderligere at øge energieffektiviteten, belønnes. I den næste version af specifikationerne bør det overvejes at tage blandt andet følgende emner op:

a)

Prøvning af billedreproduktion i farver: På grundlag af de fremsendte prøvningsresultater, forbrugernes præferencer i fremtiden samt de tekniske fremskridt kan EPA og Europa-Kommissionen i fremtiden ændre disse specifikationer, således at prøvningsmetoden kommer til at omfatte farvebilledreproduktion.

b)

Genstartstid: EPA og Europa-Kommissionen vil nøje overvåge trinvist stigende og absolutte genstartstider, der rapporteres af partnere, der foretager prøvning i henhold til metoden for typisk elforbrug, samt dokumentation, der indsendes af partnere om anbefalede indstillinger af standardtidsintervaller. EPA og Europa-Kommissionen vil tage en ændring af disse specifikationer op til overvejelse med henblik på at medtage genstartstid, såfremt det måtte vise sig, at producenternes praksis medfører, at brugerne deaktiverer strømstyringstilstande.

c)

Behandling af OM-produkter i henhold til typiske elforbrugsværdier: På baggrund af de fremsendte prøvningsresultater, mulighederne for at opnå højere energibesparelser samt tekniske fremskridt kan EPA og Europa-Kommissionen i fremtiden ændre disse specifikationer, således at produkter, der på nuværende tidspunkt behandles inden for rammerne af fremgangsmåden for driftsklare produkter, behandles i henhold til fremgangsmåden for typisk elforbrug, herunder produkter i store formater og små formater, samt produkter, hvori der anvendes inkjetteknik.

d)

Yderligere faktorer, der påvirker energiforbruget: EPA og Europa-Kommissionen er interesserede i at give forbrugerne valgmuligheder, der reducerer drivhusgasemissionerne væsentligt, set i forhold til de typiske alternativer. EPA og Europa-Kommissionen vil opfordre de relevante parter til at bidrage med oplysninger om metoder til at dokumentere og kvantificere de miljømæssige faktorer i forbindelse med produktion, transport, produktudformning eller brug af hjælpematerialer, der kan føre til et produkt med samme eller endda mindre samlet drivhuseffekt end produkter, der gør sig fortjent til ENERGY STAR-mærket alene på basis af de drivhusgasemissioner, der er forbundet med deres energiforbrug. Vi er i færd med at undersøge, hvordan disse aspekter kan dækkes i praksis, og vil muligvis ændre specifikationerne, hvis der er tilstrækkelig begrundelse for det. EPA og Europa-Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de relevante parter om enhver revision af specifikationerne og sikre, at de ledende principper bag ENERGY STAR-programmet overholdes.

e)

Rapportering af data ved 230 V: For produkter, der markedsføres på forskellige markeder, hvoraf ét omfatter et 230 V-marked, vil EPA og Europa-Kommissionen muligvis konkludere, at resultaterne fra prøvningen ved 230 V bør accepteres som tilstrækkelige for samtlige markeder. Dette er baseret på den iagttagelse, at et produkt, der opfylder specifikationerne for 230 V, også vil opfylde kravene for en lavere spænding.

f)

Udvidelse af duplex-kravene: EPA og Europa-Kommissionen vil muligvis undersøge de nuværende produkters mulighed for duplex-udskrivning nærmere og overveje, hvordan der kan strammes op på de ikke-obligatoriske krav. I en printers livscyklus er det papirforbruget, der tegner sig for den største påvirkning af miljøet, og en revision af duplex-kravene med det formål at gøre duplex-funktionen mere udbredt, vil kunne medføre et lavere papirforbrug.

g)

Revision af prøvningsproceduren for typisk elforbrug: EPA og Europa-Kommissionen vil muligvis revidere prøvningsmetoden for typisk elforbrug for at skabe større klarhed omkring antagelserne om brugen eller tilføje krav til specifikationerne om, at strømforbruget måles og rapporteres i visse særskilte tilstande, der vil gøre det muligt at anvende parametre, som er relevante for de faktiske brugsmønstre.

h)

Strømforbrugstilstande: EPA og Europa-Kommissionen vil muligvis overveje at revidere definitionen af visse strømforbrugstilstande (f.eks. standby) eller tilføje nye strømstyringsmetoder (f.eks. weekend-dvaletilstand) for fortsat at sikre overensstemmelse med internationale kriterier og opnå de størst mulige energibesparelser i forbindelse med billedreproducerende udstyr.


(1)  IEC 62301 — Household electrical appliances — Measurement of standby power (2005).

(2)  Typen af netværksforbindelse skal rapporteres. De almindeligt forekommende typer er ethernet, (802.11) og Bluetooth. Almindelige dataforbindelsestyper, der ikke er netværksforbindelser, er USB, seriel og parallel.

(3)  Foreløbige billeder/dag i tabel 8.

(4)  Typen af netværksforbindelse skal rapporteres. De almindeligt forekommende netværkstyper er ethernet, WiFi (802.11) og Bluetooth. Almindelige dataforbindelsestyper (ikke netværk) er USB, seriel og parallel.

(5)  Forsyningsspænding: Fabrikanternes prøvning af deres produkter skal foretages på baggrund af det marked, hvor partneren har til hensigt at sælge produkterne som ENERGY STAR-produkter. For udstyr, som sælges på flere internationale markeder, og som derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering ved alle relevante spændinger og elforbrugsværdier. F.eks. skal en fabrikant, der leverer den samme printermodel til USA og Europa, måle og rapportere om værdierne for det typiske elforbrug og den driftsklare tilstand ved både 115 volt/60 Hz og 230 volt/50 Hz. Hvis et produkt er konstrueret til på et bestemt marked at fungere ved en kombination af spænding/frekvens, der adskiller sig fra den kombination af spænding/frekvens, der gør sig gældende på det pågældende marked (f.eks. 230 volt, 60 Hz i Nordamerika), skal fabrikanten afprøve produktet ved den regionale kombination, der ligger tættest på produktets konstruktionsmæssige egenskaber, og notere dette forhold på rapporteringsarket for prøvningen.

(6)  Sand effekt (True power) defineres som (volt) × (ampere) × (effektfaktor) og udtrykkes som regel i watt. Tilsyneladende effekt (Apparent Power) defineres som (volt) × (ampere) og udtrykkes normalt som VA eller voltampere. Effektfaktoren for udstyr med omskiftet strømforsyning ligger altid under 1, så sand effekt er altid lavere end tilsyneladende effekt. Akkumulerede energimålinger er summen af effektmålinger i et tidsrum og skal således også baseres på målinger af sand effekt.

(7)  IEC 62301 — Household Electrical Appliances — Measurement of Standby Power (2005).


28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/55


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. april 2009

om tilladelse til omsætning af lycopen som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2009) 2975)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(2009/348/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Virksomheden BASF indgav den 12. oktober 2005 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Nederlandene om tilladelse til at bringe syntetisk lycopen i omsætning som en ny levnedsmiddelingrediens; Nederlandenes kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 19. oktober 2006 den første vurderingsrapport. I denne rapport konkluderedes det, at det er acceptabelt at anvende lycopen i de af anmelderen foreslåede fødevarer.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 10. november 2006.

(3)

Inden for det i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse; Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 13. juni 2007 og afgav sin udtalelse den 10. april 2008.

(4)

EFSA konkluderede i udtalelsen, at det er sikkert at anvende lycopen som fødevareingrediens til de foreslåede anvendelsesformål. EFSA konkluderede dog samtidig, at mens gennemsnitsbrugerens indtag af lycopen fortsat vil ligge under det acceptable daglige indtag (ADI), vil ADI kunne overskrides hos visse brugere. Det må derfor være hensigtsmæssigt at opstille en liste over fødevarer, hvortil det er acceptabelt at tilsætte lycopen.

(5)

Den 4. december 2008 vedtog EFSA udtalelsen »Scientific Opinion of the Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies on a request from the Commission related to the safety of lycopene from Blakeslea trispora Cold Water Dispersion (CWD)«. I denne udtalelse konkluderedes det, at lycopenpræparater bestemt til anvendelse i fødevarer og kosttilskud formuleres som suspensioner i spiseolier eller direkte sammenpresselige eller vandopløselige pulvere. Da lycopen kan undergå forandringer pga. iltning i disse formuleringer, er det nødvendigt at sikre en tilstrækkelig antioxidativ beskyttelse.

(6)

Det må af samme grund være hensigtsmæssigt at indsamle data om indtaget i nogle år, efter at godkendelsen er givet, så denne kan revurderes på baggrund af eventuelle nye oplysninger vedrørende sikkerheden ved lycopen og indtaget heraf. Der bør især lægges vægt på indsamling af data om lycopenindholdet i morgenmadscerealier. Dette krav gælder imidlertid i henhold til nærværende beslutning anvendelsen af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens og ikke brugen af lycopen som farvestof i fødevarer, idet sidstnævnte anvendelse falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (2).

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at syntetisk lycopen opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Syntetisk lycopen (i det følgende benævnt »produktet«), jf. bilag I, kan bringes i omsætning i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens i de fødevarer, der er opført i bilag II.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne beslutning, betegnes »lycopen« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Virksomheden BASF udarbejder et overvågningsprogram, som skal gennemføres sideløbende med markedsføringen af produktet. Med dette program skal der blandt andet tilvejebringes oplysninger om mængden af lycopen, der anvendes i fødevarer, jf. bilag III.

De indsamlede data gøres tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne. Senest i 2014 tages anvendelsen af lycopen som ingrediens i fødevarer op til fornyet vurdering på grundlag af de nye oplysninger, der måtte foreligge, og en rapport fra EFSA.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til BASF SE, 67056 Ludwigshafen, Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27.


BILAG I

Specifikationer for syntetisk lycopen

BESKRIVELSE

Syntetisk lycopen fremstilles ved Wittig-kondensation af syntetiske mellemprodukter, der er almindeligt anvendt i fremstillingen af andre carotenoider, der anvendes i fødevarer. Syntetisk lycopen består af ≥ 96 % lycopen og mindre mængder af andre, beslægtede carotenoidbestanddele. Lycopen sælges enten i pulverform i en passende matrice eller som en oliedispersion. Farven er mørkerød eller rødviolet. Der skal sikres antioxidativ beskyttelse.

SPECIFIKATION

Kemisk navn

:

Lycopen

CAS-nr.

:

502-65-8 (all-trans-lycopen)

Kemisk formel

:

C40H56

Strukturformel

:

Image

Molekylmasse

:

536,85


BILAG II

Liste over fødevarer, som må tilsættes syntetisk lycopen

Fødevarekategori

Maksimumsindhold af lycopen

Frugt/grøntsagssaftbaserede drikkevarer (herunder koncentrater)

2,5 mg/100 g

Drikkevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk

2,5 mg/100 g

Fødevarer til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab

8 mg pr. måltidserstatning

Morgenmadscerealier

5 mg/100 g

Fedtstoffer og dressinger

10 mg/100 g

Supper, bortset fra tomatsupper

1 mg/100 g

Brød (herunder knækbrød)

3 mg/100 g

Diætpræparater til særlige medicinske formål

I overensstemmelse med de særlige ernæringsmæssige krav

Kosttilskud

15 mg pr. daglig dosis som anbefalet af producenten


BILAG III

Overvågning af syntetisk lycopen efter lanceringen

OPLYSNINGER, DER SKAL INDSAMLES

Mængden af syntetisk lycopen, som BASF leverer til sine kunder til fremstilling af endelige fødevareprodukter bestemt til omsætning i Den Europæiske Union.

Resultaterne af databasesøgninger på lancerede fødevarer tilsat lycopen, herunder tilsætningsniveauer og portionsstørrelser pr. fødevare, der er bragt i omsætning, for hver enkelt medlemsstat.

INDBERETNING AF RESULTATER

Ovennævnte oplysninger indberettes hvert år til Europa-Kommissionen for årene 2009-2012. Oplysningerne indberettes første gang den 31. oktober 2010 for referenceperioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og derefter med samme referenceperiode for de følgende to år.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Hvor det er relevant, fremlægger BASF de samme oplysninger for indtaget af lycopen anvendt som farvestof i fødevarer, i det omfang disse oplysninger er tilgængelige for virksomheden.

BASF fremlægger eventuelle nye videnskabelige oplysninger med henblik på revurdering af de sikre maksimumsgrænser for indtaget af lycopen.

VURDERING AF INDTAGET AF LYCOPEN

BASF foretager på grundlag af ovennævnte indsamlede og indberettede oplysninger en opdateret vurdering af indtaget.

REVURDERING

Kommissionen hører EFSA i 2013 med henblik på at revurdere de oplysninger, der er fremlagt af branchen.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

28.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/60


RÅDETS AFGØRELSE

af 27. april 2009

om gennemførelse af fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

(2009/349/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2008/369/FUSP (1) af 14. maj 2008 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo, særlig artikel 6, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse den 31. marts 2008 af resolution 1807 (2008) (i det følgende benævnt UNSCR 1807 (2008)) vedtog Rådet den 14. maj 2008 fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo.

(2)

Den 3. marts 2009 ændrede den sanktionskomité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004) (UNSCR 1533 (2004)), listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Listerne over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i bilaget til fælles holdning 2008/369/FUSP bør erstattes i overensstemmelse hermed. Listerne bør også ændres for at medtage yderligere oplysninger om visse personer og enheder og slette en person som fastsat af Sanktionskomitéen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listerne over personer og enheder i bilaget til fælles holdning 2008/369/FUSP erstattes af listerne i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. april 2009.

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand


(1)  EUT L 127 af 15.5.2008, s. 84.


BILAG

»a)   Liste over personer, jf. artikel 3, 4 og 5

 

Efternavn

Fornavn

Alias

Køn

Titel, stilling

Adresse

(husnummer, gadenavn, postnummer, by, land)

Fødselsdato

Fødested

(by, land)

Pas- eller identitetskortnummer

(herunder udstedende land og udstedelsesdato og sted):

Nationalitet

Udpegningsdato

Andre oplysninger

1.

BWAMBALE

Frank Kakolele

Frank Kakorere, Frank Kakorere Bwambale

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Tidligere RCD-ML-leder, der har politisk indflydelse og fortsat har kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af RCD-ML-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. Forlod CNDP (Congrès National pour la Défence du Peuple) i januar 2008. Opholder sig pr. december 2008 i Kinshasa.

2.

KAKWAVU BUKANDE

Jérôme

Jérôme Kakwavu

M

 

 

 

 

 

congolesisk

1.11.2005

Alias: »Commandant Jérôme«. Tidligere formand for UCD/FAPC (l'Union des Congolais pour la Démocratie/les Forces Armées du Peuple Congolais). FAPC kontrollerer ulovlige grænseposter mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo - en central transitrute for våbenoverførsler. Som formand for FAPC har han politisk indflydelse, og han har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FAPC-styrkerne, som har været involveret i våbenhandel og dermed brud på våbenembargoen. Opnåede i december 2004 rang af general i FARDC (Forces Armées de la République démocratique du Congo). Er pr. december 2008 fortsat i FARDC og bor i Kinshasa.

3.

KATANGA

Germain

 

M

 

 

 

 

 

congolesisk

1.11.2005

Leder af FRPI. Blev i december 2004 udnævnt til general i FARDC. Involveret i våbenoverførsler i strid med våbenembargoen. I husarrest i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FRPI (Force de Résistance Patriotique en Ituri). Udleveret til Den Internationale Straffedomstol af Den Demokratiske Republik Congos regering den 18. oktober 2007.

4.

LUBANGA

Thomas

 

M

 

 

 

Ituri

 

congolesisk

1.11.2005

Formand for UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Fængslet i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede UPC/L (l'Union des Patriotes Congolais/Lubanga). Overført til ICC af de congolesiske myndigheder den 17. marts 2006. Retsforfølges pr. december 2008 for krigsforbrydelser.

5.

MANDRO

Khawa Panga

Kawa Panga, Kawa Panga Mandro, Kawa Mandro, Yves Andoul Karim, Mandro Panga Kahwa, Yves Khawa Panga Mandro

M

 

 

20.8.1973

Bunia

 

congolesisk

1.11.2005

Alias: »Chief Kahwa«, »Kawa«. Tidligere formand for PUSIC (Parti pour l'Unité et la Sauvegarde de l'Intégrité du Congo), en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Fængslet i Bunia siden april 2005 for sabotage mod fredsprocessen i Ituri. Anholdt af de congolesiske myndigheder i oktober 2005, frikendt af appelretten i Kisangani, derefter overført til de retslige myndigheder i Kinshasa på grund af nye anklager om forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, manddrab og forsætlig legemsbeskadigelse.

6.

MBARUSHIMANA

Callixte

 

M

 

 

24.7.1963

Ndusu/Ruhengeri Den nordlige provins, Rwanda

 

rwandisk

3.3.2009

Eksekutivsekretær for FDLR (Democratic Liberation Forces of Rwanda). Politisk/militær leder af en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse og genbosættelse af kombattanter, jf. Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP 4 (b). Nuværende opholdssted: Paris eller Thaïs, Frankrig.

7.

MPAMO

Iruta Douglas

Mpano, Douglas Iruta Mpamo

M

 

Bld Kanyamuhanga 52, Goma

28.12.1965/29.12.1965

Bashali, Masisi / Goma, DRC

 

congolesisk

1.11.2005

Ejer/direktør for Compagnie Aérienne des Grands Lacs og for Great Lakes Business Company, hvis fly er blevet benyttet til at bistå væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003). Også ansvarlig for at dække over oplysninger om flyvninger og fragtgods tilsyneladende for at muliggøre overtrædelse af våbenembargoen. Bor i Goma og Gisenyi, Rwanda. Rejser ofte over den internationale grænse mellem Rwanda og Congo.

8.

MUDACUMURA

Sylvestre

 

M

 

 

 

 

 

rwandisk

1.11.2005

Alias: »Radja«, »Mupenzi Bernard«, »General Major Mupenzi«. Formand for FDLR, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Fungerer pr. december 2008 fortsat som militær øverstbefalende for FDLR-FOCA. Bor i Kibua, Masisi-området, DRC.

9.

MUJYAMBERE

Leopold

Musenyeri, Achille, Frere Petrus Ibrahim

M

 

 

17.3.1962, 1966 (skønnet)

Kigali, Rwanda

 

rwandisk

3.3.2009

Oberst. Øverstbefalende for anden division under FOCA/reservebrigaderne (en væbnet afdeling af FDLR). Militær leder af en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse og genbosættelse af kombattanter og i strid med Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP 4 (b). Ifølge bevismateriale indsamlet af Ekspertgruppen for DRC under FN's Sikkerhedsråds Sanktionskomité og omhandlet i rapporten af 13. februar 2008 er piger, der er kommet tilbage fra FDLR-FOCA tidligere blevet bortført og seksuelt misbrugt. Siden midten af 2007 har FDLR-FOCA, der tidligere rekrutterede drenge i 15-18- årsalderen, tvangsrekrutteret unge fra 10- årsalderen. De yngste anvendes derefter til eskorte og de ældre børn som soldater på frontlinjen i strid med Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP4 (d) og (e). Nuværende opholdssted: Mwenga, det sydlige Kivu, DRC.

10.

MURWANASHYAKA

Dr. Ignace

Ignace

M

 

 

14.5.1963

Butera (Rwanda) / Ngoma, Butare (Rwanda)

 

rwandisk

1.11.2005

Formand for FDLR, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Bosiddende i Tyskland. Pr. december 2008 fortsat anerkendt som formand for FDLR-FOCAs politiske gren.

11.

MUSONI

Straton

IO Musoni

M

 

 

6.4.1961 (muligvis 4.6.1961)

Mugambazi, Kigali, Rwanda

 

Rwandisk pas udløbet den 10.9.2004

29.3.2007

Gennem sit lederskab af FDLR, en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, forhindrer Musoni afvæbning og frivillig hjemsendelse eller genbosættelse af kombattanter, der tilhører sådanne grupper, hvilket er et brud på resolution 1649 (2005). Bosiddende i Neuffen, Tyskland. Pr. december 2008 fortsat anerkendt som næstformand for FDLR-FOCAs politiske gren.

12.

MUTEBUTSI

Jules

Jules Mutebusi, Jules Mutebuzi, Colonel Mutebutsi

M

 

 

 

det sydlige Kivu

 

congolesisk (det sydlige Kivu)

1.11.2005

Alias: »Colonel Mutebutsi«. Tidligere regional militær næstkommanderende i FARDC for 10. militærregion i april 2004, blev afskediget for udisciplineret adfærd og sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G (Rassemblement Congolais pour la Démocratie-Goma), der indtog Bukavu med magt i maj 2004. Har været inddraget i modtagelse af våben uden for FARDC-regi og levering af forsyninger til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), i strid med våbenembargoen. Anholdt af de rwandiske myndigheder i december 2007, da han forsøgte at passere grænsen til DRC. Det forlyder, at han for øjeblikket er »tilbageholdt«.

13.

NGUDJOLO

Mathieu Cui

Cui Ngudjolo

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Kaldes »oberst« eller »general«. Stabschef for FNI (Front nationaliste et intégrationniste) og tidligere stabschef for FRPI, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FRPI-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. Arresteret af MONUC i oktober 2003 i Bunia. Udleveret til Den Internationale Straffedomstol af Den Demokratiske Republik Congos regering den 7. februar 2008.

14.

NJABU

Floribert Ngabu

Floribert Njabu, Floribert Ndjabu, Floribert Ngabu Ndjabu

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Formand for FNI, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Arresteret og anbragt i husarrest i Kinshasa fra marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FNI.

15.

NKUNDA

Laurent

Laurent Nkunda Bwatare, Laurent Nkundabatware, Laurent Nkunda Mahoro Batware, Laurent Nkunda Batware, Nkunda Mihigo Laurent

M

 

 

6.2.1967/2.2.1967

Det nordlige Kivu/Rutshuru

 

congolesisk

1.11.2005

Alias: »Chairman« og »Papa Six« og som »General Nkunda«. Tidligere general i RCD-G. Sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G, der indtog Bukavu i maj 2004. Har taget imod våben uden for FARDC-regi i strid med våbenembargoen. Stifter af National Congress for the People’s Defense, 2006; Senior Officer, Rally for Congolese Democracy-Goma (RCD-G), 1998-2006; officer i Rwandan Patriotic Front (RPF), 1992-1998. Bor i Tebero og Kitchanga, Masisi-området. I december 2008 øverstbefalende for CNDP i det nordlige Kivu.

16.

NTAWUNGUKA

Pacifique

Colonel Omega, Nzeri, Israel, Pacifique Ntawungula

M

 

 

1.1.1964, skøn 1964

Gaseke, Gisenyi Province, Rwanda

 

rwandisk

3.3.2009

Oberst. Øverstbefalende for FOCAs første division (en væbnet afdeling af FDLR). Militær leder af en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse og genbosættelse af kombattanter i strid med Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP 4 (b). Ifølge bevismateriale indsamlet af Ekspertgruppen for DRC under FN's Sikkerhedsråds Sanktionskomité og omhandlet i rapporten af 13. februar 2008 er piger, der er kommet tilbage fra FDLR-FOCA tidligere blevet bortført og seksuelt misbrugt. Siden midten af 2007 har FDLR-FOCA, der tidligere rekrutterede drenge i 15-18- årsalderen, tvangsrekrutteret unge fra 10- årsalderen. De yngste anvendes derefter til eskorte og de ældre børn som soldater på frontlinjen , jf. Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP4 (d) og (e). Nuværende opholdssted: Peti, grænsen mellem Walikale og Masisis, DRC. Har gennemgået militær uddannelse i Egypten.

17.

NYAKUNI

James

 

M

 

 

 

 

 

ugandisk

1.11.2005

Forretningsmæssigt partnerskab med Commandant Jérôme, navnlig smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, bl.a. mistanke om smugling af våben og militært materiel i lastbiler, der ikke er blevet kontrolleret. Overtrædelse af våbenembargoen og bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), herunder finansiel støtte, så de kan operere militært.

18.

NZEYIMANA

Stanislas

Deogratias Bigaruka Izabayo, Bigaruka, Bigurura, Izabayo Deo

M

 

 

1.1.1966, skøn eventuelt 1967, 28.8.1966

Mugusa (Butare), Rwanda

 

rwandisk

3.3.2009

Brigadegeneral. Næstkommanderende for FOCA (en væbnet afdeling af FDLR). Militær leder af en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse og genbosættelse af kombattanter i strid med Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP 4 (b). Ifølge bevismateriale indsamlet af Ekspertgruppen for DRC under FN's Sikkerhedsråds Sanktionskomité og omhandlet i rapporten af 13. februar 2008 er piger, der er kommet tilbage fra FDLR-FOCA, tidligere blevet bortført og seksuelt misbrugt. Siden midten af 2007 har FDLR-FOCA, der tidligere rekrutterede drenge i 15-18-årsalderen, tvangsrekrutteret unge fra 10-årsalderen. De yngste anvendes derefter til eskorte og de ældre børn som soldater på frontlinjen i strid med Sikkerhedsrådets resolution 1857 (2008) OP4 (d) og (e). Nuværende opholdssted: Kalonge, Masisi, det nordlige Kivu, DRC eller Kibua, DRC.

19.

OZIA MAZIO

Dieudonné

Ozia Mazio

M

 

 

6.6.1949

Ariwara, Den Demokratiske Republik Congo

 

congolesisk

1.11.2005

Alias: »Omari«, »Mr Omari«. Formand for FEC (Fédération des Entreprises du Congo) i Aru-området. Finansielle arrangementer med Commandant Jérôme og FAPC og smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, der skaffer Commandant Jérôme og hans tropper forsyninger og kontanter. Overtrædelse af våbenembargoen, bl.a. bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003). Døde i Ariwara den 23. september 2008.

20.

TAGANDA

Bosco

Bosco Ntaganda, Bosco Ntagenda, General Taganda

M

 

 

 

 

 

congolesisk

1.11.2005

Alias: »Terminator«, »Major«. Militær øverstbefalende for UPC/L, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Han blev udnævnt til general i FARDC i december 2004, men afslog at modtage forfremmelsen og står derfor fortsat uden for FARDC. Pr. december 2008 stabschef i CNDP. Bor i Bunagana og Rutshuru.


b)   Liste over enheder, jf. artikel 3, 4 og 5

 

Navn

Alias

Adresse

(husnummer, gadenavn, postnummer, by, land)

Registreringssted

(by, land)

Registreringsdato

Registreringsnummer

Hovedsæde

Udpegningsdato

Andre oplysninger

21.

BUTEMBO AIRLINES (BAL)

 

 

Butembo, DRC

 

 

 

29.3.2007

Privatejet flyselskab, drives fra Butembo. Kisoni Kambale (døde den 5. juli 2007 og blev derefter slettet fra listen den 24. april 2008) brugte sit flyselskab til transport af guld, forsyninger og våben for FNI mellem Mongbwalu og Butembo. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005). Pr. december 2008 har BAL ikke længere operativ godkendelse til flyvning i DRC.

22.

CONGOCOM TRADING HOUSE

 

 

Butembo, DRC (Tel: +253 (0) 99 983 784

 

 

 

29.3.2007

Guldhandelshus i Butembo. CONGOCOM var ejet af Kisoni Kambale (døde den 5. juli 2007 og blev derefter slettet fra listen den 24. april 2008). Kambale fik næsten hele guldproduktionen i Mongbwalu-distriktet, som kontrolleres af FNI. FNI har væsentlige indtægter fra afgifter på denne produktion. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

23.

COMPAGNIE AERIENNE DES GRANDS LACS (CAGL), GREAT LAKES BUSINESS COMPANY (GLBC)

 

CAGL, Avenue Président Mobutu, Goma DRC (CAGL har også et kontor i Gisenyi, Rwanda); GLBC, PO Box 315, Goma, DRC (GLBC har også et kontor i Gisenyi, Rwanda) GLBC

 

 

 

 

29.3.2007

CAGL og GLBC er selskaber ejet af Douglas MPAMO, en person allerede omfattet af sanktioner i henhold til resolution 1596 (2005). CAGL og GLBC blev brugt til transport af våben og ammunition i strid med våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005). Pr. december 2008 havde GLBC ikke længere nogen fly i drift, selv om flere fortsatte med at flyve i 2008 til trods for FN-sanktionerne.

24.

MACHANGA LTD

 

Kampala, Uganda

 

 

 

 

29.3.2007

Guldeksportselskab i Kampala (Direktører: Rajendra Kumar Vaya og Hirendra M. Vaya). MACHANGA opkøbte guld gennem en fast handelsforbindelse med handlere i Den Demokratiske Republik Congo med nær tilknytning til militser. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

25.

TOUS POUR LA PAIX ET LE DEVELOPPMENT (ngo)

TPD

Goma, det nordlige Kivu

 

 

 

 

1.11.2005

Involveret i overtrædelse af våbenembargoen gennem bistand til RCD-G, navnlig ved at have skaffet lastbiler til transport af våben og tropper samt ved i begyndelsen af 2005 at have transporteret våben til udlevering til visse befolkningsgrupper i Masisi og Rutshuru i det nordlige Kivu. Pr. december 2008 eksisterede TPD fortsat og havde kontorer i flere byer i Masisi- og Rutshuru-områderne, men dets aktiviteter var næsten ophørt.

26.

UGANDA COMMERCIAL IMPEX (UCI) LTD

 

Kajoka Street, Kisemente Kampala, Uganda (tlf.: +256 41 533 578/9); alternativ adresse: PO Box 22709, Kampala, Uganda

 

 

 

 

29.3.2007

Guldeksportselskab i Kampala (Direktører Kunal LODHIA og J.V. LODHIA). UCI opkøbte guld gennem en fast handelsforbindelse med handlere i Den Demokratiske Republik Congo med nær tilknytning til militser. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).«