ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.100.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 100

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
18. april 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2009 af 17. april 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2009 af 17. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 317/2009 af 17. april 2009 om erstatning af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

6

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2009 af 17. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1914/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

8

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Den Europæiske Centralbank

 

 

2009/328/EF

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. marts 2009 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/2009/5)

10

 

 

HENSTILLINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/329/EF

 

*

Kommissionens henstilling af 26. marts 2009 om databeskyttelsesretningslinjer i forbindelse med informationssystemet for det indre marked (IMI) (meddelt under nummer K(2009) 2041)  ( 1 )

12

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 315/2009

af 17. april 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. april 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. april 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

JO

93,2

MA

80,1

TN

139,0

TR

108,7

ZZ

105,3

0707 00 05

JO

155,5

MA

55,7

TR

135,4

ZZ

115,5

0709 90 70

JO

220,7

MA

28,1

TR

104,8

ZZ

117,9

0805 10 20

EG

43,1

IL

58,1

MA

49,6

TN

64,9

TR

65,2

ZZ

56,2

0805 50 10

TR

57,2

ZA

73,4

ZZ

65,3

0808 10 80

AR

84,2

BR

75,3

CA

124,7

CL

80,2

CN

77,8

MK

22,6

NZ

111,3

US

129,3

UY

58,8

ZA

84,2

ZZ

84,8

0808 20 50

AR

74,6

CL

87,8

CN

64,3

ZA

96,7

ZZ

80,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 316/2009

af 17. april 2009

om ændring af forordning (EF) Nr. 1973/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) Nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 142, litra c) og e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 73/2009 har afløst Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (2) med det formål at fortsætte den progressive integrering af andre sektorer i enkeltbetalingsordningen og udvide afkoblingsordningen. Som følge heraf eksisterer en række støtteordninger ikke mere, og de tilsvarende gennemførelsesbestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 (3) er derfor ikke mere nødvendige.

(2)

På det franske fastland og i Italien er der på det seneste indført nye risdyrkningsmetoder, der medfører, at tilsåning sker senere. Den frist for tilsåning, der er en forudsætning for retten til den afgrødespecifikke betaling for ris i Italien og Frankrig, bør derfor også udsættes.

(3)

I henhold til den tidligere gældende artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne beslutte at anvende enkeltbetalingsordningen efter en overgangsperiode, der udløb senest den 31. december 2006. Som følge heraf anvendes visse oksekødsbetalinger, der var fastsat i kapitel 12 i nævnte forordning, som medlemsstaterne kun kunne gennemføre i løbet af overgangsperioden, ikke mere. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1973/2004 vedrørende disse betalinger bør derfor udgå.

(4)

Fra 2009 er Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (4), der fastsætter gennemførelsesbestemmelser for krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede administrations- og kontrolsystem, blevet ændret, så den gælder direkte for den generelle betalingsordning. Gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 796/2004 for den generelle betalingsordning bør derfor udgå af forordning (EF) nr. 1973/2004.

(5)

Medfinansiering af de supplerende nationale direkte betalinger gælder kun for Bulgarien og Rumænien i 2009. Reglerne om kontrol og sanktioner i forbindelse med medfinansiering bør derfor ajourføres.

(6)

Udtagningsordningen anvendes kun i form af frivillig udtagning, der er fastsat i den tidligere gældende artikel 107 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for landbrugerne i de medlemsstater, der anvender arealbetalinger for markafgrøder i overensstemmelse med artikel 66 i nævnte forordning. Med henblik på at forenkle administrationen af den ordning for udtagning til nonfood, der er fastsat i kapitel 16 i forordning (EF) nr. 1973/2004, bør denne ordning ikke omfatte landbrugsjord, der anvendes til dyrkning af produkter, for hvilke der vil kunne ydes arealbetalinger for markafgrøder.

(7)

I artikel 103 i forordning (EF) nr. 1973/2004 er det fastsat, at det gennemsnitlige mælkeudbytte, der lægges til grund ved bestemmelsen af antallet af præmieberettigede ammekøer i henhold til artikel 111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, skal beregnes på grundlag af de gennemsnitlige udbytter, som er anført i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1973/2004. I nævnte bilag fastsættes det gennemsnitlige mælkeudbytte for Spanien til 4 650 kg. Spanien har anmodet om en ajourføring af det gennemsnitlige mælkeudbytte. Bilaget bør derfor tilpasses i lyset af udviklingen i mælkesektoren i Spanien, hvor der er sket en fortsat stigning i malkekvægbesætningernes udbytter på grund af omstruktureringsprocessen, som har påvirket bedrifternes antal og størrelse.

(8)

Kommissionens beslutning K(2004) 1439 af 29. april 2004 er blevet ændret, så at landbrugsarealet under den generelle betalingsordning i Slovakiet fra 2009 udgør 1 880 000 ha. Det areal skal fremgå af bilag XXI til forordning (EF) nr. 1973/2004.

(9)

Forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1973/2004 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, litra h), udgår.

2)

Artikel 2 ændres som følger:

a)

i stk. 1, første og andet afsnit, udgår henvisningen til artikel 1, litra h)

b)

i stk. 2, første afsnit, udgår henvisningen til artikel 1, litra h).

3)

I artikel 4 udgår henvisningen til artikel 98 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

4)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Frister for såning

For at komme i betragtning for den afgrødespecifikke betaling for ris skal det anmeldte areal tilsås senest:

a)

den 30. juni forud for den pågældende høst i Spanien, Frankrig, Italien og Portugal

b)

den 31. maj i de øvrige producentmedlemsstater, der er nævnt i artikel 80, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.«

5)

Kapitel 9 »Særlig regional støtte til markafgrøder« udgår.

6)

Kapitel 13, afdeling 2 »Sæsonpræmie« (artikel 96, 97 og 98), artikel 117, afdeling 4, underafdeling 2 »Ekstensiveringsbeløbsordningen« (artikel 118 og 119), afdeling 6 »Supplerende betalinger« (artikel 125) og artikel 133 udgår.

7)

Artikel 126 ændres som følger:

a)

stk. 1 ændres som følger:

i)

tredje afsnit udgår

ii)

fjerde afsnit affattes således:

»Forskuddet kan først udbetales fra den 16. oktober i det kalenderår, som der ansøges om præmie for.«

b)

stk. 2 affattes således:

»2.   Den endelige betaling af præmien udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem forskuddet og den præmie, som landbrugeren har ret til.«

8)

Artikel 127, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Datoen for ansøgningens indgivelse er den udløsende begivenhed med henblik på fastlæggelsen af konteringsåret for dyr, der er omfattet af ordningerne for særlig præmie og ammekopræmie, samt det antal SK, der skal lægges til grund ved beregningen af belægningsgraden.«

9)

Artikel 130 affattes således:

»Artikel 130

Fastsættelse af den individuelle referencemængde for mælk

En medlemsstat kan indtil udgangen af den syvende periode, der er fastsat i artikel 66 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5), uanset artikel 102, stk. 1, litra a), i nærværende forordning, beslutte, at for de mælkeproducenter, der i henhold til artikel 65, litra i) og k), i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller i henhold til nationale gennemførelsesbestemmelser til artikel 73, 74 og 75 i samme forordning helt eller delvis frigiver eller overtager individuelle referencemængder med virkning fra henholdsvis den 31. marts eller den 1. april, skal maksimumsgrænsen for den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed, og som berettiger til ammekopræmien, samt maksimumsantallet af ammekøer fastsættes den 1. april.

10)

Artikel 131, stk. 6, udgår.

11)

I kapitel 14 udgår artikel 136, 137 og 138.

12)

Artikel 140, stk. 1, affattes således:

»1.   For 2009 finder forordning (EF) nr. 796/2004 anvendelse på de supplerende nationale direkte betalinger, der medfinansieres i Bulgarien og Rumænien i henhold til bilag VIII, afsnit I, punkt E, til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.«

13)

Artikel 143, stk. 1, affattes således:

»1.   Arealer, der udtages i forbindelse med artikel 107 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, første led, i nævnte forordning anvendes til produktion af råvarer til fremstilling inden for EF af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.«

14)

Artikel 145, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Alle landbrugsråvarer med undtagelse af de markafgrøder, der er opført i bilag IX til forordning (EF) nr. 1782/2003, kan dyrkes på udtagne arealer, jf. artikel 107, stk. 3, første led, i nævnte forordning.«

15)

I artikel 146, stk. 1, litra a), affattes indledningen således:

»at anvende definerede landbrugsråvarer med undtagelse af de markafgrøder, der er opført i bilag IX til forordning (EF) nr. 1782/2003, såfremt alle passende kontrolforanstaltninger er overholdt:«

16)

Artikel 147, stk. 5, udgår.

17)

Artikel 149 udgår.

18)

Artikel 158, stk. 4, affattes således:

»4.   En procentdel af sikkerheden frigives for hver råvare, forudsat at den myndighed, som opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, har modtaget bevis for, at den pågældende mængde råvarer er blevet forarbejdet i overensstemmelse med anvendelsesformålene i artikel 147, stk. 2, litra f), i givet fald under hensyntagen til eventuelle ændringer i henhold til artikel 152.«

19)

Artikel 159, stk. 1, affattes således:

»1.   Forpligtelsen til hovedsageligt at forarbejde råvaremængderne til de i kontrakten anførte slutprodukter, og at råvarerne skal være forarbejdet senest den 31. juli i det andet år efter høståret, udgør primære krav, jf. artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85.«

20)

I bilag XVI ændres tallet for Spanien til »6 500«.

21)

I bilag XVIII udgår punkt 2 »Sæsonpræmie«, punkt 4 »Ekstensiveringbeløb« og punkt 5 »Præmie uafhængigt af belægningsgraden«.

22)

I bilag XXI ændres tallet for landbrugsarealet under den generelle betalingsordning for Slovakiet til »1 880«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder for støtteansøgninger for årene fra og med den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. april 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(2)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(3)  EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1.

(4)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

(5)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1


18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 317/2009

af 17. april 2009

om erstatning af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Da USA undlod at bringe Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev der ved forordning (EF) nr. 673/2005 indført en tillægstold i form af en værditold på 15 % på importen af visse produkter med oprindelse i USA fra den 1. maj 2005. I overensstemmelse med WTO's tilladelse til at suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA skal Kommissionen afpasse suspensionsniveauet årligt efter niveauet af den annullation eller forringelse, som CDSOA forårsagede for Fællesskabet på det pågældende tidspunkt.

(2)

CDSOA-udbetalingerne for det seneste år, for hvilke der foreligger data, vedrører antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2008 (1.10.2007-30.9.2008). På grundlag af data offentliggjort af United States' Customs and Border Protection er niveauet af annullation eller forringelse forårsaget for Fællesskabet blevet beregnet til 16,31 mio. USD.

(3)

Da niveauet af annullation eller forringelse og følgelig niveauet af suspension er faldet, bør de produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 673/2005, som i 2006 og 2007 blev føjet til listen i bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005, først fjernes fra listen i bilag I til samme forordning. Fire produkter i bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005 bør derefter trækkes tilbage fra listen i samme forordning i den orden, de er anført på listen.

(4)

Virkningerne af tillægsimporttolden i form af en værditold på 15 % på importen fra USA af produkterne i det ændrede bilag I repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 16,31 mio. USD.

(5)

For at undgå forsinkelse af toldklareringen af varer, der ikke længere er omfattet af tillægsimporttolden i form af en værditold på 15 %, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Handelsretaliering —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. april 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1.


BILAG

»BILAG I

Produkter, der er omfattet af tillægstold, identificeres ved den ottecifrede KN-kode. Beskrivelsen af produkter, som tariferes under disse koder, findes i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), ændret ved forordning (EF) nr. 493/2005 (2).

4820 10 50

6204 63 11

6204 69 18

6204 63 90

6104 63 00

6203 43 11

6103 43 00

6204 63 18

6203 43 19

6204 69 90

6203 43 90

0710 40 00

9003 19 30

8705 10 00


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1


18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2009

af 17. april 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1914/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Erfaringerne med gennemførelsen af artikel 34 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1914/2006 (2) viser, at visse af de i nævnte artikel fastsatte procedurer for ændring af programmet bør gøres mere præcise. Den seneste frist for forelæggelse af de årlige anmodninger om ændring af programmet bør rykkes frem for at undgå, at afgørelsen om godkendelse træffes for sent. Som følge af budgetreglerne skal de godkendte ændringer anvendes fra den 1. januar året efter anmodningen om ændring. Desuden bør der fastsættes mere præcise regler for, hvilke mindre ændringer der kun skal meddeles Kommissionen til information.

(2)

Forordning (EF) nr. 1914/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 34 i forordning (EF) nr. 1914/2006 affattes således:

»Artikel 34

Ændring af programmet

1.   Ændringer, der ønskes foretaget i det samlede program, der er godkendt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006, forelægges Kommissionen med behørig begrundelse og skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

a)

årsagerne og eventuelle gennemførelsesvanskeligheder, som kan nødvendiggøre ændringer af programmet

b)

ændringens forventede virkninger

c)

følgerne for finansieringen og for kontrollen af, at forpligtelserne overholdes.

Medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder, må Grækenland højst anmode om programændringer én gang pr. kalenderår og pr. program. Disse anmodninger om ændring skal være Kommissionen i hænde senest den 1. august hvert år.

Hvis Kommissionen ikke gør indsigelser, anvender Grækenland ændringerne fra den 1. januar året efter det år, hvor der er anmodet om ændring.

En ændring kan dog anvendes tidligere, hvis Kommissionen inden datoen i tredje afsnit skriftligt underretter Grækenland om, at den meddelte ændring er i overensstemmelse med EF-retten.

Hvis den meddelte ændring ikke er i overensstemmelse med EF-retten, underretter Kommissionen Grækenland herom, og ændringen anvendes først, når Kommissionen har modtaget en ændring, der kan betragtes som værende i overensstemmelse med EF-retten.

2.   Når der er tale om følgende ændringer, behandler Kommissionen uanset stk. 1 Grækenlands forslag og træffer senest fire måneder efter deres forelæggelse afgørelse om, hvorvidt de kan godkendes, jf. proceduren i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006:

a)

indførelse af nye foranstaltninger, produkter eller støtteordninger i programmet og

b)

forhøjelse af den støtte pr. enhed, der allerede er godkendt for hver gældende foranstaltning, produkt eller støtteordning, med over 50 % af det beløb, der gælder på tidspunktet for anmodningen om ændring.

De således godkendte ændringer anvendes fra den 1. januar året efter deres meddelelse.

3.   Grækenland må foretage følgende ændringer uden at benytte proceduren i stk. 1, forudsat at de meddeles Kommissionen:

a)

I de foreløbige forsyningsopgørelser kan mængderne af de produkter, der er omfattet af forsyningsordningen, og dermed det samlede beløb, der ydes i støtte for hver produktlinje, ændres.

b)

Den finansielle tildeling til hver foranstaltning til støtte for den lokale produktion kan justeres med op til 20 %.

c)

Der kan foretages ændringer som følge af ændringer af de koder og beskrivelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3), og som anvendes til at identificere de produkter, der udbetales støtte for, forudsat at disse ændringer ikke ændrer på selve produktet.

De i første afsnit omhandlede ændringer anvendes først fra den dato, hvor Kommissionen modtager dem. De skal forklares og begrundes behørigt og må kun gennemføres én gang om året undtagen i tilfælde af:

a)

force majeure eller særlige omstændigheder

b)

ændringer, der vedrører mængderne af de produkter, der er omfattet af forsyningsordningen

c)

ændring af told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87, og

d)

budgetoverførsler inden for produktionsstøtteforanstaltninger. Sidstnævnte ændringer skal dog meddeles senest den 30. april året efter det kalenderår, som den ændrede finansielle tildeling vedrører.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. april 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.

(2)  EUT L 365 af 21.12.2006, s. 64.

(3)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Den Europæiske Centralbank

18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/10


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 19. marts 2009

om ændring af afgørelse ECB/2004/2 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

(ECB/2009/5)

(2009/328/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 10.2 og 12.3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Slovakiets indførelse af euroen vil antallet af medlemmer af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) overstige 21. Artikel 10.2 i ESCB-statutten bestemmer, at fra det tidspunkt, hvor antallet af medlemmer af Styrelsesrådet overstiger 21, har hvert medlem af direktionen én stemme, og antallet af centralbankchefer med stemmeret udgør 15. Den fastlægger også reglerne for rotation af disse stemmerettigheder. I medfør af artikel 10.2, sjette led, kan Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle medlemmerne beslutte at udskyde starten af rotationssystemet indtil det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer overstiger 18. I december 2008 besluttede Styrelsesrådet at udskyde starten af rotationssystemet til dette tidspunkt (1).

(2)

I henhold til ESCB-statutten, artikel 10.2, sjette led, vedtager Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle medlemmerne, alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af rotationssystemet. Disse foranstaltninger omfatter: i) rotationshastigheden: antallet af centralbankchefer, som mister eller opnår stemmeret på samme tidspunkt, ii) rotationsperioden: længden af den periode, hvor sammensætningen af stemmeberettigede centralbankchefter ikke ændres, iii) hvorledes centralbankchefer fordeles inden for deres grupper, og iv) overgangen fra to- til tre-gruppesystem. Styrelsesrådet har vedtaget at træffe sådanne foranstaltninger, som kræver ændring af afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (2), og som skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer overstiger 18.

(3)

Gennemførelsen af rotationssystemet respekterer principperne om ligebehandling af centralbankchefer, gennemsigtighed og enkelhed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

Afgørelse ECB/2004/2 ændres således:

1)

Følgende indsættes som artikel 3a:

»Artikel 3a

Rotationssystem

1.   Centralbankchefer inddeles i grupper, som fastsat i statutten, artikel 10.2, første og andet led.

2.   Centralbankchefernes orden inden for hver gruppe sker efter EU’s praksis, i henhold til en liste over deres nationale centralbanker, som følger den alfabetiske rækkefølge af medlemsstaterne på det nationale sprog. Rotation af stemmerettigheder inden for hver gruppe følger denne orden. Rotationen starter på et tilfældigt sted på listen.

3.   Stemmerettighederne inden for hver gruppe roterer hver måned, begyndende den første dag i den første måned, hvor rotationssystemet indføres.

4.   I den første gruppe udgør antallet af stemmerettigheder, der roterer i hver månedsperiode, én; i den anden og tredje gruppe udgør antallet af stemmerettigheder, der roterer i hver månedsperiode, forskellen mellem antallet af centralbankchefer i gruppen og antallet af stemmerettigheder, som gruppen er tildelt, fratrukket to.

5.   Når sammensætningen af grupperne justeres i overensstemmelse med statutten, artikel 10.2, femte led, vedbliver rotation af stemmerettigheder inden for hver gruppe med at følge den i stk. 2 nævnte liste. Fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankchefer når 22, begynder rotation inden for den tredje gruppe et tilfældigt sted på listen. Styrelsesrådet kan beslutte at ændre rækkefølgen for rotation i den anden og tredje gruppe for at undgå tilfælde, hvor bestemte centralbankchefer aldrig har stemmeret på samme tidspunkter i løbet året.

6.   ECB offentliggør på forhånd en liste over medlemmer af Styrelsesrådet med stemmeret på ECB’s netsted.

7.   Hver national centralbanks medlemsstats andel af den aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner beregnes på grundlag af det årlige gennemsnit af gennemsnitlige månedsdata inden for det seneste kalenderår, for hvilket der findes tilgængelige data. Når det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser justeres i overensstemmelse med statuttens artikel 29.3, eller når et land bliver en medlemsstat, og dens nationale centralbank bliver en del af Det Europæiske System af Centralbanker, beregnes den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle insitutioner i de medlemsstater, der har indført euroen, på ny på grundlag af data, der omfatter det seneste kalenderår, for hvilket der findes tilgængelige data.«

2)

Artikel 4.1, første punktum, affattes således:

»Styrelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst to tredjedele af de medlemmer, som kan udøve stemmeret, er til stede.«

3)

I artikel 4.7 tilføjes følgende punktum:

»Beslutninger, som træffes ved skriftlig procedure, skal godkendes af medlemmer af Styrelsesrådet, som har stemmeret på tidspunktet for godkendelse.«

4)

Artikel 5.1, fjerde punktum, affattes således:

»Et punkt tages af dagsordenen efter anmodning fra mindst tre medlemmer af Styrelsesrådet, som har stemmeret, hvis de relevante dokumenter ikke er fremsendt rettidigt til Styrelsesrådets medlemmer.«

5)

Artikel 5.2 affattes således:

»Referatet af møderne i Styrelsesrådet godkendes af Styrelsesrådet på det næstfølgende møde (eller forinden, om nødvendigt, ved skriftlig procedure) af de medlemmer af Styrelsesrådet, som havde stemmeret på det møde, som referatet angår, og undertegnes af formanden.«

Artikel 2

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft den dag, hvor antallet af centralbankchefer i Styrelsesrådet i ECB overstiger 18.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 19. marts 2009.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  Afgørelse ECB/2008/29 af 18. december 2008 om udskydelse af starten af rotationssystemet i Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (EUT L 3 af 7.1.2009, s. 4).

(2)  EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33.


HENSTILLINGER

Kommissionen

18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/12


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 26. marts 2009

om databeskyttelsesretningslinjer i forbindelse med informationssystemet for det indre marked (IMI)

(meddelt under nummer K(2009) 2041)

(EØS-relevant tekst)

(2009/329/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led,

som har hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (Idabc) (1), særlig artikel 4, er der fastsat bestemmelser om gennemførelse af projekter af fælles interesse for at muliggøre en praktisk, effektiv og sikker informationsudveksling mellem offentlige myndigheder på alle relevante niveauer samt mellem sådanne myndigheder og EU-institutionerne eller eventuelt andre organer.

(2)

Den 17. marts 2006 godkendte medlemsstaternes repræsentanter i Det Rådgivende Udvalg for det Indre Marked (2) den globale gennemførelsesplan for informationssystemet for det indre marked, i det følgende benævnt »IMI«, og gav grønt lys for dets udvikling med sigte på at forbedre kommunikationen mellem medlemsstaternes myndigheder.

(3)

I forlængelse af denne godkendelse traf Kommissionen afgørelse om finansieringen og etableringen af informationssystemet for det indre marked som et projekt af fælles interesse, jf. afgørelse K(2006) 3606 af 14. august 2006, K(2007) 3514 af 25. juli 2007 og K(2008) 1881 af 14. maj 2008.

(4)

Formålet med IMI er at understøtte relevante fællesskabsretsakter, som kræver informationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (4).

(5)

Den elektroniske informationsudveksling mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6).

(6)

Retten til databeskyttelse anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8; i informationssystemer som IMI bør det sikres, at der er klarhed over Kommissionens og medlemsstaternes respektive ansvarsområder og forpligtelser for så vidt angår reglerne om databeskyttelse, og at der stilles enkle og lettilgængelige ordninger til rådighed for de registrerede, så de kan gøre deres rettigheder gældende.

(7)

I Kommissionens beslutning 2008/49/EF af 12. december 2007 om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger (7) er IMI-aktørernes og -brugernes funktioner, rettigheder og forpligtelser fastlagt. Der er i Kommissionens beslutning taget hensyn til Artikel 29-gruppens udtalelse (8).

(8)

I forlængelse af vedtagelsen af denne beslutning afgav Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) en udtalelse (9), hvori der blev slået til lyd for vedtagelse af en retsakt, om muligt i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, eftersom IMI forventes gradvist at blive anvendt på en række yderligere områder af lovgivningen om det indre marked, hvilket vil gøre systemet mere sammensat, inddrage flere myndigheder og øge udvekslingen af oplysninger. På en række møder og i en brevveksling mellem EDPS og Kommissionens tjenestegrene (10) blev man enige om at gå trinvist frem og starte med vedtagelsen af retningslinjer for databeskyttelse, som skulle udarbejdes i tæt samråd med EDPS.

(9)

Disse retningslinjer supplerer beslutning 2008/49/EF og tager hensyn til både Artikel 29-gruppens og EDPS' henstillinger,

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

1)

at træffe foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af de i bilaget anførte retningslinjer hos IMI-aktører og -brugere

2)

at tilskynde de nationale IMI-koordinatorer til at tage kontakt til deres nationale databeskyttelsesmyndigheder for at få vejledning og bistand med hensyn til, hvordan disse retningslinjer bedst kan gennemføres i national ret

3)

at give Europa-Kommissionen feedback — hvortil de kan få hjælp fra de nationale IMI-koordinatorer — om gennemførelsen af retningslinjerne i bilaget senest ni måneder efter vedtagelsen af denne henstilling. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til denne feedback i en rapport, der skal udarbejdes senest et år efter vedtagelsen af denne henstilling. I rapporten vil Kommissionen vurdere databeskyttelsessituationen i forbindelse med IMI og se på, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes og på hvilket tidspunkt, bl.a. om der skal vedtages en retsakt.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 144 af 30.4.2004, s. 65. Berigtiget ved EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25.

(2)  Nedsat ved Kommissionens afgørelse 93/72/EØF (EFT L 26 af 3.2.1993, s. 18).

(3)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(4)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(5)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(6)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(7)  EUT L 13 af 16.1.2008, s. 18.

(8)  Udtalelse 01911/07/DA, WP 140.

(9)  Udtalelse af fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om Kommissionens beslutning 2008/49/EF om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger (EUT C 270 af 25.10.2008, s. 1).

(10)  http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/edps/site/mySite/pid/87


BILAG

IMI — ET VÆRKTØJ TIL ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

1.   IMI - A TOOL FOR ADMINISTRATIVE COOPERATION

IMI er et edb-program udviklet af Europa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. Det er tilgængeligt via internettet. Hovedformålet med programmet er at bistå medlemsstaterne i forbindelse med den praktiske gennemførelse af EU-lovgivning, der indeholder bestemmelser om gensidig bistand og administrativt samarbejde. IMI er ikke en database beregnet til lagring af oplysninger over længere tid, men en central ordning, der giver de nationale myndigheder i ØSA-landene mulighed for at udveksle oplysninger, som de kun må opbevare i en begrænset periode.

IMI's indlogningsside

Image

IMI understøtter i øjeblikket informationsudveksling i henhold til direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer og vil fra udgangen af 2009 også understøtte informationsudveksling i henhold til servicedirektivet. I fremtiden kan der blive tale om understøttelse af informationsudveksling i forbindelse med yderligere områder af lovgivningen om det indre marked. Man vil altid kunne finde en ajourført liste over disse lovgivningsområder i bilaget til beslutning 2008/49/EF. Dette bilag vil blive ændret løbende. IMI kan ikke anvendes til informationsudveksling inden for lovgivningsområder, som ikke udtrykkeligt er anført i bilaget.

Eksempel på skærmbillede fra programmet vedrørende kompetente myndigheder på området erhvervsmæssige kvalifikationer

Image

Et velfungerende indre marked forudsætter et godt samarbejde mellem de nationale myndigheder. EU's borgere kan ikke nyde godt af de grundlæggende rettigheder, der er forbundet med det indre marked, som f.eks. retten til at etablere sig i en anden medlemsstat eller til frit at udveksle tjenesteydelser på tværs af grænserne, hvis der ikke findes praktiske ordninger for administrativt samarbejde.

Et par eksempler

En tysk læge med bopæl i Berlin gifter sig med en fransk mand og beslutter at starte et nyt liv i Paris. Den tyske læge ønsker at udøve sit erhverv i Frankrig og indsender derfor sine eksamensbeviser mv. til den franske sammenslutning af læger, »l'Ordre des Médecins«, i Frankrig. Sagsbehandleren nærer tvivl om ægtheden af et af eksamensbeviserne og anvender IMI til at afklare spørgsmålet med den kompetente myndighed i Berlin.

En fransk industrirengøringsvirksomhed med aktiviteter i Frankrig yder også rengøringstjenester på den anden side af grænsen i Catalonien (Spanien). En spansk ngo indgiver klage til det catalanske miljøministerium med henvisning til, at den franske virksomhed ikke har det nødvendige specialiserede personale til at håndtere visse rengøringsmidler. Den catalanske kompetente myndighed anvender IMI til at finde ud af, om rengøringsvirksomheden udøver sine aktiviteter lovligt i Frankrig.

Administrativt samarbejde i EU er ikke nogen nem opgave. Det skyldes sprogbarrierer (EU har 23 officielle sprog), manglende administrative procedurer for samarbejde på tværs af grænserne, forskellige administrative strukturer og kulturer, samt at der ikke er klart identificerede partnere i andre medlemsstater.

Selv om det er op til medlemsstaterne at sørge for, at lovgivningen om det indre marked fungerer effektivt på deres respektive områder, er det Kommissionens opfattelse, at de har brug for værktøjer for at kunne samarbejde. IMI er udviklet med følgende for øje: at finde frem til den relevante kompetente myndighed i en anden medlemsstat (søgefunktion), styre informationsudvekslinger på grundlag af enkle, ensartede procedurer og fjerne de sproglige barrierer ved hjælp af spørgsmålsserier, som er fastlagt og oversat på forhånd.

Skærmbilleder, der viser spørgsmål fra to kompetente myndigheder, som er involveret i en informationsudveksling, her på dansk og engelsk

Image

Image

2.   DISSE RETNINGSLINJERS DÆKNING OG FORMÅL

IMI-brugerne er eksperter på deres respektive kompetenceområder, det være sig de regler, der gælder for et erhverv, eller bestemmelserne om udveksling af tjenesteydelser. De er imidlertid ikke databeskyttelseseksperter og er måske ikke altid tilstrækkelig opmærksomme på de databeskyttelseskrav, der følger af deres eget lands databeskyttelseslovgivning.

Der bør derfor stilles retningslinjer til rådighed for IMI-brugerne, som forklarer, hvordan IMI fungerer set ud fra et databeskyttelsesperspektiv, hvilke garantier der er indbygget i systemet, og hvilke risici der kan være forbundet med dets anvendelse (1).

Disse retningslinjer er ikke tænkt som en fuldstændig redegørelse for alle databeskyttelsesspørgsmål i forbindelse med IMI, men som en for alle IMI-brugere forståelig forklaring af de grundlæggende regler, der skal overholdes. Hvis der er behov for det, kan IMI-brugerne altid få yderligere vejledning og bistand hos databeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne. En liste over disse myndigheder med kontaktoplysninger og websteder findes her:

http://ec.europa.eu/justice_home/fsj/privacy/nationalcomm/index_en.htm

3.   EN EDB-STRUKTUR, DER BEFORDRER DATABESKYTTELSE

IMI er blevet udviklet med de lovbestemte databeskyttelseskrav i tankerne og har lige fra starten været databeskyttelsesvenligt.

IMI-brugerne har sikkerhed for, at IMI er et pålideligt edb-program set ud fra databeskyttelsesperspektivet. Det fremgår klart af en række simple fakta:

a)

IMI anvendes kun af kompetente myndigheder inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU-medlemsstaterne samt Norge, Island og Liechtenstein), og der videregives ikke personoplysninger til lande uden for EØS.

b)

Europa-Kommissionen og IMI-koordinatorerne (2) har ikke adgang til erhvervsudøveres eller tjenesteyderes personoplysninger, som udveksles via systemet.

c)

Kun de kompetente myndigheder, der er involveret i en forespørgsel, kan se tjenesteyderens personoplysninger (3). Faktisk er beskyttelsen så udstrakt, at modtageren af en forespørgsel ikke kan se personoplysningerne om tjenesteyderen, inden han formelt har accepteret den.

Eksempel på skærmbillede af en forespørgsel, inden den accepteres af modtageren

Image

d)

Alle personoplysninger vedrørende en forespørgsel slettes automatisk seks måneder efter, at forespørgslen er afsluttet, eller inden da, hvis de involverede kompetente myndigheder anmoder om det (jf. kapitel 12, der indeholder yderligere oplysninger om perioden for opbevaring af oplysninger).

4.   HVEM ER HVEM I IMI? SPØRGSMÅLET OM FÆLLES KONTROLUDØVELSE

IMI er et klart eksempel på fælles behandling og fælles kontroludøvelse. Mens det eksempelvis kun er de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der udveksler personoplysninger, er det Europa-Kommissionen, der har ansvaret for lagringen af disse oplysninger på sine servere. Europa-Kommissionen har ikke tilladelse til at se disse personoplysninger, men er operatør af systemet, således at det er Kommissionen, der fysisk går ind og sletter og berigtiger oplysninger.

Det forholder sig med andre ord og som følge af ansvarsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne således:

a)

Alle kompetente myndigheder og IMI-koordinatorer er registeransvarlige for så vidt angår deres egne databehandlinger.

b)

Kommissionen er ikke bruger, men operatør af systemet, og den er først og fremmest ansvarlig for systemets vedligeholdelse og sikkerhed (4).

c)

IMI-aktørerne deler ansvaret for underretning og ret til indsigt, indsigelse og berigtigelse.

I sammensatte tilfælde med fælles kontroludøvelse som IMI synes den mest effektive løsning med henblik på efterlevelse af reglerne at være at integrere databeskyttelse i systemet lige fra starten (jf. afsnittet »Igangværende tiltag« i punkt 13 »Samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder og EDPS«) og at fastlægge grundlæggende regler for efterlevelse som i disse retningslinjer. Alle IMI-aktører og -brugere har et ansvar for efterlevelse af de grundlæggende regler.

5.   IMI-AKTØRER OG -BRUGERE

Alle aktører, der anvender IMI, godkendes af IMI-koordinatorerne. I artikel 6 og 12 i beslutning 2008/49/EF præciseres det, hvem der er aktører og brugere, og hvilke funktioner, rettigheder og forpligtelser de har. Det skal derfor ikke gentages her.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at IMI er et meget fleksibelt system, der gør det muligt for medlemsstaterne at fordele ansvarsområder og funktioner mellem kompetente myndigheder og koordinatorer på mange forskellige måder alt efter deres særlige administrative struktur og de lovgivningsområder, der skal omfattes af det administrative samarbejde.

Det er desuden vigtigt at erindre, at IMI-brugerne i medlemsstaterne er ansvarlige for mange andre behandlinger. Efterlevelse af reglerne om databeskyttelse i IMI behøver ikke at være unødigt kompliceret eller at være forbundet med en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Systemet behøver heller ikke at være det samme for alle.

I de fleste tilfælde skal de kompetente myndigheder blot foretage behandlingerne i IMI i henhold til de samme regler og samme gode praksis, som de normalt anvender som registeransvarlige, og i overensstemmelse med deres egne særlige behov og databeskyttelseslovgivningen i deres respektive medlemsstater.

De vil også med fordel kunne udnytte de funktioner i IMI, der befordrer databeskyttelse. De tilskyndes f.eks. til at anmode om at få slettet de udvekslede personoplysninger i IMI inden udløbet af opbevaringsperioden på seks måneder, hvis de ikke længere har behov for at opbevare informationsudvekslingen i IMI.

6.   RETLIGE BEGRUNDELSER FOR UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER I IMI

Kommissionen har vedtaget beslutning 2008/49/EF, hvori der er fastsat funktioner, rettigheder og forpligtelser for IMI-aktører og -brugere i forbindelse med gennemførelsen af IMI hvad angår beskyttelse af personoplysninger.

Ikke alle de oplysninger, der udveksles i IMI, er personoplysninger. Der kan f.eks. være tale om informationsudveksling om juridiske personer (5), eller spørgsmål og svar kan være uden relation til en bestemt fysisk person (f.eks. et generelt spørgsmål om, hvorvidt et erhverv er lovreguleret i en givet medlemsstat).

I mange tilfælde vedrører informationsudvekslingen dog fysiske personer, og der skal derfor foreligge en retlig begrundelse for behandlingen af personoplysninger. Anvendelsen af IMI er ofte i den registreredes interesse. Men også selv om informationsudvekslingen ikke nødvendigvis er i den registreredes interesse, kan de kompetente myndigheder udveksle de pågældende oplysninger ved hjælp af IMI, forudsat at det sker i henhold til et særligt retsgrundlag.

I artikel 7 i direktiv 95/46/EF opregnes de retlige begrundelser for behandlingen af personoplysninger. Af disse er de i artikel 7, litra c) og e), anførte de mest relevante for udvekslingen af oplysninger i IMI.

1)   Efterlevelse af en retlig forpligtelse (artikel 7, litra c))

Som generelt princip har EU-medlemsstaterne pligt til at samarbejde med hinanden og med fællesskabsinstitutionerne. Pligten til administrativt samarbejde er udtrykkeligt og specifikt angivet i direktiv 2005/36/EF (anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) og direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).

I artikel 56, stk.1 og 2, i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer hedder det:

»1.   De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet arbejder tæt sammen og yder hinanden bistand med henblik på at lette anvendelsen af dette direktiv. De sørger for, at de oplysninger, de udveksler, behandles fortroligt.

2.   De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet udveksler oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed i henhold til dette direktiv, under overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation(EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37)).«

I artikel 28, stk. 1 og 6, i servicedirektivet hedder det:

»1.   Medlemsstaterne yder hinanden bistand og træffer foranstaltninger med henblik på et effektivt samarbejde for at sikre tilsynet med tjenesteyderne og de tjenesteydelser, de udfører.«

»6.   Medlemsstaterne afgiver hurtigst muligt og ad elektronisk vej de oplysninger, som andre medlemsstater eller Kommissionen anmoder om.«

I artikel 34, stk. 1, i servicedirektivet hedder det:

»1.   Kommissionen opretter i samarbejde med medlemsstaterne et elektronisk system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne under hensyn til eksisterende edb-systemer.«

2)   Udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt (artikel 7, litra e)).

IMI-aktører og -brugere udfører opgaver i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som de har fået pålagt. Alle registreringer i IMI valideres af IMI-koordinatoren, når det er verificeret, at den pågældende kompetente myndighed reelt udfører opgaver i samfundets interesse (f.eks. sammenslutninger af læger eller dyrlæger, som sørger for, at deres medlemmer overholder etiske og sundhedsmæssige regler) eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den har fået pålagt (f.eks. uddannelsesministerier, der sørger for, at gymnasielærere har de fornødne kvalifikationer).

På grundlag af ovenstående kan man anvende IMI til udveksling af personoplysninger i henhold til direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer og servicedirektivet til de formål, der er fastsat heri. Oplysninger i forbindelse med andre områder af lovgivningen om det indre marked kan ikke udveksles i IMI. Hvis IMI's anvendelsesområde på et senere tidspunkt udvides til at omfatte yderligere lovgivning, vil der blive tilføjet henvisninger til de relevante fællesskabsretsakter i bilaget til beslutning 2008/49/EF.

7.   SPØRGSMÅLET OM GÆLDENDE LOVGIVNING OG PASSENDE TILSYN

Den databeskyttelseslovgivning, der finder anvendelse, afhænger af, hvem IMI-aktøren eller brugeren er. For Europa-Kommissionen er det f.eks. forordning (EF) nr. 45/2001 vedrørende databeskyttelse, der finder anvendelse. For en national bruger (f.eks. en kompetent myndighed) er den gældende lovgivning den nationale databeskyttelseslovgivning, der skal være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF (databeskyttelse).

Den Europæiske Union har en solid retlig ramme for databeskyttelse bestående af dette direktiv og af forordning (EF) nr. 45/2001 (6). Databeskyttelsesdirektivet giver medlemsstaterne et vist råderum. De nationale IMI-koordinatorer rådes derfor til at drøfte disse retningslinjer med deres databeskyttelsesmyndigheder, f.eks. med hensyn til detailgraden af de oplysninger, der skal gives fysiske personer (jf. punkt 9), eller pligten til at anmelde visse databehandlinger til databeskyttelsesmyndighederne.

Direktiv 95/46/EF er et direktiv om det indre marked, som har to formål. Harmoniseringen af den nationale databeskyttelseslovgivning skal både sikre et højt databeskyttelsesniveau og beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og dermed tillade fri udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne. Særlige nationale forhold bør derfor ikke være af nogen praktisk eller videre betydning for anvendelsen af IMI og den informationsudveksling, der skal finde sted i henhold til andre fællesskabsretsakter.

Et af de vigtigste aspekter af EU's retlige ramme for databeskyttelse er, at offentlige, uafhængige databeskyttelsesmyndigheder fører tilsyn med den. Det betyder, at borgerne kan indgive klage til disse myndigheder med henblik på en hurtig udenretslig behandling af deres databeskyttelsesproblemer. De nationale databeskyttelsesmyndigheder fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger på nationalt plan, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger i EU-institutionerne. Europa-Kommissionen er følgelig underlagt EDPS' tilsyn, og andre brugere af IMI er underlagt de involverede nationale databeskyttelsesmyndigheders tilsyn. For yderligere oplysninger om behandling af klager og anmodninger fra de registrerede henvises til punkt 10 vedrørende ret til indsigt og berigtigelse og punkt 13 vedrørende samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder og EDPS.

8.   PRINCIPPER FOR DATABESKYTTELSE I FORBINDELSE MED INFORMATIONSUDVEKSLING

Behandling af personoplysninger i henhold til fællesskabslovgivningen kan kun finde sted på visse betingelser (jf. punkt 6 »Retlige begrundelser for udveksling af personoplysninger i IMI«) og i overensstemmelse med de principper, der i databeskyttelsesdirektivet betegnes som »principper vedrørende oplysningernes pålidelighed« (jf. direktivets artikel 6).

De registeransvarlige må kun indsamle personoplysninger til bestemte legitime formål og må ikke behandle oplysningerne til andre formål, som er uforenelige med de på indsamlingstidspunktet angivne. Et klassisk eksempel på et uforeneligt formål er, at en kompetent myndighed sælger de adresseoplysninger, den har indsamlet med henblik på behandling af sager vedrørende vandrende erhvervsudøvere i henhold til servicedirektivet, til private virksomheder, der anvender dem til markedsføring.

Herudover skal behandling af personoplysninger stå i rimeligt forhold til, hvad der kræves til opfyldelse af formålet med indsamlingen (den skal være tilstrækkelig, relevant og ikke mere omfattende end nødvendigt), og den registeransvarlige skal træffe rimelige foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne ajourføres, og at de destrueres eller gøres anonyme, når det ikke længere er nødvendigt at kunne identificere den registrerede. Principperne vedrørende oplysningernes pålidelighed er gode principper for informationsstyring, eftersom et godt informationssystem er kendetegnet ved, at det ikke indeholder store mængder oplysninger uden grund, og at det ikke hurtigt bliver forældet og upålideligt. Et godt elektronisk informationssystem bør kun indeholde oplysninger, som er nødvendige til formål, som er fastsat på forhånd, og oplysningerne bør ajourføres, så de er fuldt pålidelige.

Anvendelsen af disse principper på IMI giver anledning til følgende henstillinger:

1)

Anvendelsen af IMI bør nøje begrænses til de formål, der er fastsat i den gældende lovgivning (f.eks. tilfælde af begrundet tvivl eller andre formål i henhold til den gældende lovgivning). Det forventes derfor, at IMI vil blive brugt til rutinemæssig informationsudveksling mellem kompetente myndigheder, men det skal slås helt fast, at IMI ikke må anvendes til systematisk baggrundskontrol af vandrende erhvervsudøvere eller tjenesteydere.

2)

Den kompetente myndighed, der har fremsat en forespørgsel, bør kun videregive de personoplysninger, som den kompetente myndighed, der skal besvare en forespørgsel, har brug for med henblik på at kunne identificere den pågældende person entydigt eller besvare spørgsmålene. Hvis en vandrende erhvervsudøver f.eks. kan identificeres ved sit navn og registreringsnummer i et fagligt register, skulle det ikke være nødvendigt også at angive den pågældendes personnummer.

3)

IMI-brugere bør overveje deres spørgsmål nøje og ikke spørge om mere end det absolut nødvendige. Det drejer sig ikke kun om at overholde principperne om oplysningernes pålidelighed, men også om at begrænse den administrative byrde. Af hensyn til gennemsigtigheden er de på forhånd fastlagte spørgsmålsserier offentliggjort på IMI's websted (7).

Hvad forstås ved følsomme oplysninger  (8) ?

Følsomme oplysninger er oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, oplysninger om helbredsforhold og seksuelle forhold samt oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger. Medlemsstaterne kan også betragte oplysninger vedrørende administrative sanktioner eller domme som følsomme oplysninger.

(4)

De kompetente myndigheder skal være særdeles agtpågivende, når informationsudvekslingen vedrører følsomme oplysninger. Udveksling af følsomme oplysninger er kun mulig under meget begrænsede omstændigheder. De mest relevante betingelser for behandling af følsomme oplysninger i IMI er følgende:

a)

Behandlingen af følsomme oplysninger er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares (jf. artikel 8, stk. 2, litra e), i databeskyttelsesdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i national ret).

Dette kan være tilfældet ved udveksling af oplysninger i IMI, hvor en vandrende erhvervsudøver eller en tjenesteyder påberåber sig retten til at udøve sit erhverv eller etablere sig i en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder skal i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere, om de følsomme oplysninger er absolut nødvendige for at gøre den pågældende ret gældende.

Medlemsstaterne har i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer og servicedirektivet vedtaget særlige bestemmelser vedrørende bestemte følsomme oplysninger, der udveksles i IMI:

1)

I artikel 56, stk. 2, i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer hedder det: »De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet udveksler oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed i henhold til dette direktiv, under overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger […]«.

2)

I artikel 33 i servicedirektivet er der fastsat særlige regler for udveksling af oplysninger om vandrende tjenesteyderes hæderlighed: »Medlemsstaterne fremsender i overensstemmelse med national lovgivning efter anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat oplysninger om eventuelle disciplinære, administrative eller strafferetlige sanktioner samt afgørelser vedrørende […]konkurser[…]«.

b)

Den registrerede giver sit udtrykkelige samtykke. Hvis det administrative samarbejde er i den registreredes interesse, skulle det være ligetil at opnå den registreredes udtrykkelige samtykke til behandling af personoplysninger.

(5)

Der skal udvises den allerstørste forsigtighed hvad angår oplysninger om straffeattester, hvis rigtighed og ajourførthed er af afgørende betydning. Disse oplysninger skal derfor dels være i overensstemmelse med de øvrige principper i databeskyttelsesdirektivet og -forordningen som omhandlet i denne henstilling (9), dels bør de kun gøres til genstand for en forespørgsel, når det er tilladt i henhold til de relevante fællesskabsretsakter og de er absolut nødvendige for at kunne træffe afgørelse i den særlige sag, der ligger til grund for forespørgslen. Med andre ord skal behandlingen være direkte relateret til udøvelsen af en erhvervsmæssig virksomhed eller udførelsen af en tjenesteydelse, og den skal være nødvendig med henblik på at kontrollere, om bestemmelserne i det relevante direktiv overholdes. IMI-brugere bør altid holde sig for øje, at de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse, i mange tilfælde ikke behøver at være direkte relateret til den vandrende erhvervsudøvers eller tjenesteyders straffeattest.

I virkeligheden er der kun nogle få spørgsmål i IMI-spørgsmålsserien, der vedrører straffeattester og andre følsomme oplysninger (10). Ud over disse begrænsede tilfælde bør udveksling af følsomme oplysninger kun finde sted i de helt usædvanlige tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder er af en sådan art, at de følsomme oplysninger er direkte relateret til udøvelsen af den pågældende virksomhed og er absolut nødvendige for at kunne gøre retlige krav gældende.

De kompetente myndigheder må ikke anvende IMI til rutinemæssig kontrol af vandrende erhvervsudøveres kriminelle baggrund, da dette ikke ville være i overensstemmelse med det formål, hvortil IMI er oprettet. Eventuelle spørgsmål vedrørende lovovertrædelser eller disciplinære foranstaltninger skal også være relateret til det pågældende erhverv eller den pågældende tjenesteydelse, ikke til andre lovovertrædelser eller disciplinære foranstaltninger, som den vandrende erhvervsudøver måtte have begået/være underlagt i oprindelseslandet. For f.eks. at fastslå, om en læge er lovmæssigt registreret og har et godt omdømme i sammenslutningen af læger, behøver den kompetente myndighed, der fremsætter forespørgslen, ikke at vide, om lægen har en trafikforseelse på sin straffeattest, da en sådan forseelse ikke hindrer vedkommende i at arbejde som læge i sit hjemland.

Spørgsmålet om viderebehandling og lagring uden for IMI

Anvendelsen af IMI vil ofte være forbundet med levering af input til en anden behandling, der finder sted i medlemsstaten (f.eks. behandling af en ansøgning om udførelse af en tjenesteydelse eller meddelelse af licens til en givet virksomhed). Det er derfor normalt, at de kompetente myndigheder viderebehandler de indsamlede oplysninger til disse formål. I tilfælde, hvor oplysninger indsamlet gennem IMI viderebehandles uden for systemet, finder den nationale databeskyttelseslovgivning også anvendelse. Man skal derfor sikre sig:

at viderebehandlingen ikke er uforenelig med formålet med den indsamling og udveksling, der fandt sted i IMI

at viderebehandlingen er nødvendig og står i rimeligt forhold til det oprindelige formål med indsamlingen af oplysningerne i IMI (dvs. at den er tilstrækkelig, relevant og ikke mere omfattende end nødvendigt)

at der træffes rimelige foranstaltninger til at holde oplysningerne ajourført og til at slette dem, når der ikke længere er brug for dem

at når oplysningerne udtrækkes fra IMI med henblik på videregivelse til tredjemand, skal den registrerede underrettes herom for at garantere en loyal behandling, medmindre det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt, eller hvis videregivelsen er udtrykkeligt fastsat ved lov (jf. artikel 11, stk. 2, i direktiv 95/46/EF vedrørende databeskyttelse). I betragtning af at videregivelse kan være påkrævet ved lov i kun den ene af de involverede medlemsstater, og at dette krav måske ikke er almindeligt kendt andre steder, foreslår Kommissionen, at der gøres en oplysningsindsats, selv når videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov.

9.   UNDERRETNING AF DE REGISTREREDE

En af grundpillerne i enhver databeskyttelsesordning er, at de registeransvarlige underretter de registrerede om de behandlinger, de agter at udføre af deres personoplysninger.

I henhold til artikel 10 i databeskyttelsesdirektivet skal den registrerede ved indsamlingen af oplysningerne mindst have underretning om den registeransvarliges identitet, formålene med behandlingen, modtagerne eller kategorierne af modtagerne, hvorvidt det er obligatorisk at besvare spørgsmålene og mulige følger af ikke at svare, samt om retten til indsigt og berigtigelse.

Derfor skal den kompetente myndighed, når den indsamler personoplysninger hos en fysisk person, underrette den registrerede om, at oplysningerne i givet fald vil blive registreret i IMI med det formål at korrespondere med andre offentlige myndigheder i andre medlemsstater til brug for den pågældende persons forespørgsel, og at han eller hun om nødvendigt kan anmode en hvilken som helst af de involverede kompetente myndigheder om indsigt i eller berigtigelse af de udvekslede oplysninger (for yderligere oplysninger herom henvises til punkt 10 vedrørende ret til indsigt og berigtigelse).

Det er op til den enkelte kompetente myndighed at tage stilling til, hvordan den vil bibringe den registrerede disse oplysninger. Da de fleste (om ikke alle) kompetente myndigheder givetvis foretager andre informationsudvekslinger end inden for rammerne af IMI, kan de eventuelt underrette fysiske personer på samme måde, som når de giver underretning om lignende behandlinger i henhold til national ret (f.eks. ved hjælp af skiltning, i korrespondancen med de registrerede og/eller på websteder).

Underretning i henhold til databeskyttelsesdirektivet

Artikel 10 i databeskyttelsesdirektivet indeholder en liste over de oplysninger, der mindst skal gives fysiske personer, medmindre de allerede er bekendt hermed:

a)

den eller de registeransvarliges identitet (hvor den registeransvarlige er den kompetente myndighed, der indsamler oplysningerne, og de tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater)

b)

formålet med behandlingen (korrespondance med andre myndigheder vedrørende den vandrende erhvervsudøvers eller tjenesteyders forespørgsel)

c)

alle yderligere oplysninger for så vidt de er nødvendige for at garantere en loyal behandling, eller hvis der skal give yderligere oplysninger i henhold til national ret, f.eks.:

1)

modtagerne eller kategorierne af modtagere

2)

hvorvidt der gives ret til at få indsigt i og foretage berigtigelse af de oplysninger, der vedrører dem, hvordan disse rettigheder kan udøves i praksis, og hvilke undtagelser fra disse rettigheder der findes i national ret

3)

klageret (f.eks. adgang til domstole og ret til rejse erstatningskrav)

4)

lagrings- og opbevaringsperiode

5)

sikkerhedsforanstaltninger

6)

link til relevante dokumenter og websteder, herunder Kommissionens IMI-websted.

I henhold til databeskyttelsesdirektivet skal de registrerede underrettes i to tilfælde: Når oplysningerne indsamles direkte hos den registrerede, og når oplysningerne er indsamlet hos en anden end den registrerede. I dette sidste tilfælde indeholder direktivets artikel 11 imidlertid en »rule of reason«, i henhold til hvilken underretning af den registrerede ikke er nødvendig, hvis den er uforholdsmæssig vanskelig, eller registreringen eller videregivelsen af oplysningerne er udtrykkeligt fastsat ved lov (som det er tilfældet med informationsudveksling i IMI), selv om det videre hedder i direktivet, at i sådanne tilfælde »fastsætter medlemsstaterne de fornødne garantier«.

Det kan derfor være nødvendigt, at de kompetente myndigheder tilpasser reglerne for underretning af de registrerede på grundlag af deres respektive nationale databeskyttelseslovgivning, eventuelt i samråd med de nationale IMI-koordinatorer og de nationale databeskyttelsesmyndigheder. Det anbefales at anvende en »lagdelt« tilgang, hvor der gives grundlæggende oplysninger straks efter indsamlingen (f.eks. i ansøgningsskemaer til kompetente myndigheder) sammen med angivelse af, hvor de registrerede kan få mere fuldstændige oplysninger, hvis de ønsker det.

I forbindelse med dette andet, mere detaljerede lag af oplysninger kan en af metoderne til effektiv underretning af de registrerede være at anvende en politik for databeskyttelse eller en erklæring om databeskyttelse på websteder.

Hvis de kompetente myndigheder allerede har en sådan databeskyttelseserklæring, bør de ajourføre eller supplere den, så den udtrykkeligt omfatter udveksling af personoplysninger i IMI. Hvis det ikke er tilfældet, bør de kompetente myndigheder tage stilling til, om anvendelsen af IMI og omfanget af indsamlede personoplysninger er tilstrækkelig basis for udarbejdelse af en online databeskyttelseserklæring.

I tilfælde, hvor anvendelsen af IMI er meget sporadisk, kan det være tilstrækkeligt at give fysiske personer en kortfattet underretning om IMI straks efter indsamlingen af oplysninger og også senere, hvis det bliver nødvendigt. I disse tilfælde, hvor den kompetente myndighed ikke henviser til en specifik databeskyttelseserklæring, bør den klart angive, hvor de registrerede kan få mere fuldstændige oplysninger, f.eks. på den nationale IMI-koordinators websted eller på Kommissionens IMI-websted.

Databeskyttelsessiden på Kommissionens IMI-websted (11) indeholder Kommissionens erklæring om databeskyttelse i IMI. Den indeholder herudover yderligere oplysninger til brug for de registrerede om, hvordan de kan udøve deres rettigheder og få bistand fra de nationale kompetente myndigheder eller databeskyttelsesmyndigheder, hvis det er nødvendigt:

»Hvis du mener, at IMI har personoplysninger om dig, og du gerne vil have adgang til dem og eventuelt slette eller rette dem, kan du henvende dig til den forvaltning eller den faglige organisation, som du har haft kontakt med, eller til enhver anden IMI-bruger, der var involveret i forespørgslen. Hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan du enten kontakte en anden IMI-bruger eller indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden for en af de IMI-brugere, der var involveret i forespørgslen. Det er gratis at få hjælp fra myndigheden. Her finder du en liste over databeskyttelsesmyndigheder:

http://ec.europa.eu/justice_home/fsj/privacy/nationalcomm/index_en.htm

Bemærk, at der i den nationale lovgivning kan gælde visse undtagelser for din ret til adgang til dine personoplysninger.«

Det anbefales kraftigt, at store IMI-aktører, der behandler mange forespørgsler, offentliggør deres databeskyttelsespolitik på deres websted. Denne databeskyttelsespolitik bør indeholde et link til databeskyttelsessiden på Kommissionens IMI-websted. Andre kompetente myndigheder, der behandler et lille antal forespørgsler, kan som udgangspunkt nøjes med et link til Kommissionens IMI-websted.

De nationale IMI-koordinatorer bør yde de kompetente myndigheder bistand. Der kan bl.a. være tale om hjælp til udarbejdelse af meddelelser om databeskyttelse, som de nationale kompetente myndigheder kan anvende som model. En anden mulighed er, at den nationale koordinator udarbejder og offentliggør en fælles national databeskyttelsesmeddelelse på internettet, og at hver enkelt kompetent myndighed blot anfører et link til denne meddelelse i sine kontakter med de registrerede (f.eks. i ansøgningsskemaer eller andre dokumenter, der stilles til rådighed for de registrerede).

EUROPA-KOMMISSIONENS DATABESKYTTELSESERKLÆRING

Informationssystemet for det indre marked — IMI

1.   Hvad er IMI, og hvem bruger det?

Formålet med IMI er at gøre det lettere for EØS-landenes myndigheder at samarbejde og hjælpe hinanden, så det indre marked kan fungere ordentligt, og personer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit. Ved hjælp af IMI kan de nationale myndigheder udveksle oplysninger, herunder visse personoplysninger.

Denne erklæring om databeskyttelse omfatter den del af IMI, som Kommissionen har ansvaret for, dvs. indsamling, registrering, opbevaring og sletning af personoplysninger om første brugere hos nationale IMI koordinatorer og opbevaring og sletning — men hverken indsamling, genfinding eller visning — af personoplysninger om andre IMI-brugere og personer, som informationsudvekslingen vedrører. Erklæringen omfatter altså ikke de databehandlinger, som medlemslandene har ansvaret for.

2.   Retsgrundlaget

De databehandlinger, som Kommissionen har ansvaret for, er omfattet af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Desuden gælder Kommissionens beslutning 2008/49/EF af 12. december 2007 om gennemførelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) hvad angår beskyttelse af personoplysninger.

3.   Hvilke oplysninger behandler Kommissionen i IMI?

Kommissionen indsamler de nødvendige kontaktoplysninger om superbrugerne hos de nationale IMI-koordinatorer. Det drejer sig bl.a. om deres navn og telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse (arbejde). Disse personoplysninger og oplysninger om brugere hos delegerede IMI-koordinatorer og andre kompetente myndigheder opbevares på en af Kommissionens servere.

Oplysninger om de personer, som informationsudvekslingen vedrører, vil af tekniske årsager også blive opbevaret på en af Kommissionens servere.

4.   Hvilket formål tjener databehandlingen i IMI?

Kontaktoplysningerne om de nationale IMI-koordinatorer er nødvendige for, at IMI kan tages i brug og fungere rigtigt. Kommissionen skal have adgang til oplysningerne for at kunne forvalte IMI ordentligt i samarbejde med medlemslandene.

Også oplysninger om de personer, som myndighedernes informationsudveksling vedrører, opbevares midlertidigt i IMI. Det sker for at forbedre og lette det samarbejde mellem myndighederne, som EU-lovgivningen indfører for at virkeliggøre det indre marked. Der vil i praksis være tale om tilfælde, hvor der er brug for supplerende oplysninger fra et medlemsland i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser eller tjenesteleverandører, der ønsker at etablere sig i et andet medlemsland.

5.   Hvem har adgang til personoplysningerne?

Kommissionens lokale dataadministratorer har adgang til personoplysninger om lokale dataadministratorer i de nationale IMI-koordinatorer (ifølge artikel 12, stk. 7, i beslutning 2008/49/EF) hvad angår beskyttelse af personoplysninger. Kommissionens ansatte har ikke adgang til oplysninger om de personer, som informationsudvekslingen vedrører.

6.   Hvor længe opbevares personoplysningerne?

Personoplysningerne om de kompetente myndigheders og koordinatorernes brugere opbevares, så længe de er registrerede som IMI-brugere.

Alle personoplysninger, som de kompetente myndigheder sender til hinanden via IMI, slettes automatisk af Kommissionen seks måneder efter, at informationsudvekslingen formelt er afsluttet. Af statistiske årsager vil selve informationsudvekslingen blive bevaret i IMI, men alle personoplysninger gøres anonyme. En myndighed, der har udvekslet oplysninger med en anden myndighed via IMI, kan efterfølgende til enhver tid anmode Kommissionen om at slette bestemte personoplysninger. Kommissionen efterkommer anmodningen inden for ti hverdage, hvis den anden myndighed ikke har noget imod det.

7.   Hvordan beskyttes man mod uberettiget adgang?

Der er truffet en række tekniske forholdsregler for at beskytte IMI. Forskellige adgangsniveauer til databasen er beskyttet med et normalt passwordsystem og en ekstra digital kode i stil med den, der anvendes inden for homebanking. Personoplysningerne i databasen er kun tilgængelige for en begrænset brugergruppe (se punkt 5 »Hvem har adgang til personoplysningerne?«). Systemet er også beskyttet med https-protokollen, der er en særlig sikker internetprotokol.

8.   Adgang til personoplysningerne

Hvis du er national IMI-koordinator, kan du få adgang til dine personoplysninger ved at henvende dig til de kontaktpunkter, der er nævnt i punkt 10.

9.   Yderligere oplysninger

Ud over denne erklæring om databeskyttelse gælder også bestemmelserne i den vigtige juridiske meddelelse

Hvis du mener, at IMI har personoplysninger om dig, og du gerne vil have adgang til dem og eventuelt slette eller rette dem, kan du henvende dig til den forvaltning eller den faglige organisation, som du har haft kontakt med, eller til enhver anden IMI-bruger, der var involveret i forespørgslen. Hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan du enten kontakte en anden IMI-bruger eller indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden for en af de IMI-brugere, der var involveret i forespørgslen. Det er gratis at få hjælp fra myndigheden. Her finder du en liste over databeskyttelsesmyndigheder:

http://ec.europa.eu/justice_home/fsj/privacy/nationalcomm/index_en.htm

Bemærk, at der i den nationale lovgivning kan gælde visse undtagelser for din ret til adgang til dine personoplysninger.

10.   Kontakt

IMI forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked og Tjenesteydelser, kontor E.3. Den registeransvarlige er kontorchef Nicholas Leapman. IMI-kontaktadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser

Kontor E.3

B-1049 Bruxelles

markt-imi-dataprotection@ec.europa.eu

Hvis du vil klage over Kommissionens databehandling, kan du kontakte Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse:

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

Rue Wiertz 60 (MO 63)

B-1047 Bruxelles

BELGIEN

Tlf. +32 22831900

Fax +32 22831950

edps@edps.europa.eu

10.   RET TIL INDSIGT OG BERIGTIGELSE

Gennemsigtighed for den registrerede er af afgørende betydning. Det opnås ved for det første at give den pågældende de oplysninger, der er nævnt i foregående punkt, og for det andet at give den pågældende ret til indsigt i sine personoplysninger og efter omstændighederne ret til at få dem slettet eller berigtiget eller blokeret, hvis de er urigtige eller er blevet behandlet ulovligt.

Det meget komplekse IMI-system med dets mange aktører og brugere, som foretager fælles behandling og fælles kontroludøvelse, kræver en ukompliceret tilgang for den registrerede. De registrerede er ikke bekendt med de tekniske aspekter af fælles behandling eller IMI's funktion og behøver heller ikke være det.

Tilgangen skal derfor være klar og enkel: Den generelle regel er, at de registrerede skal have mulighed for at udøve deres ret til indsigt i og berigtigelse og sletning af deres personoplysninger ved henvendelse til en hvilken som helst kompetent myndighed, der er involveret i en forespørgsel. Denne regel kan kun fraviges i begrundede tilfælde efter aftale mellem den registrerede og alle andre berørte parter. Ingen kompetent myndighed må give afslag på en anmodning om indsigt i, berigtigelse eller sletning af personoplysninger med henvisning til, at den ikke selv har registreret oplysningerne i systemet, eller at den registrerede skal kontakte en anden kompetent myndighed. Den kompetente myndighed, der modtager en sådan anmodning, undersøger og imødekommer eller afviser den alt efter omstændighederne og bestemmelserne i det pågældende lands databeskyttelseslovgivning. Hvis det er nødvendigt og relevant, kan den kompetente myndighed tage kontakt til andre kompetente myndigheder, inden den træffer afgørelse. I tilfælde af at de kompetente myndigheder ikke er enige, bør de inddrage deres respektive databeskyttelsesmyndigheder i sagen for hurtigt og effektivt at nå til enighed.

Hvis den registrerede ikke er tilfreds med den afgørelse, der er truffet, kan han eller hun tage kontakt til en anden kompetent myndighed, som er involveret i informationsudvekslingen, eller til den nationale databeskyttelsesmyndighed for en af disse kompetente myndigheder, f.eks. myndigheden i det land, hvor han eller hun er etableret, eller den pågældendes nationale databeskyttelsesmyndighed eller myndigheden i det land, hvor han eller hun arbejder. Hvis det er nødvendigt og relevant, skal databeskyttelsesmyndighederne samarbejde med hinanden i forbindelse med behandlingen af klagen (jf. artikel 28 i databeskyttelsesdirektivet).

Det skal fremhæves, at de registrerede har ret til at indlede en retssag på et hvilket som helst tidspunkt og i givet fald til erstatning (jf. artikel 22 og 23 i databeskyttelsesdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i national ret).

I henhold til artikel 12, litra c), i databeskyttelsesdirektivet skal den registeransvarlige underrette tredjemand, til hvem oplysningerne er videregivet, om enhver berigtigelse, sletning eller blokering, medmindre underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig. Dette gælder også oplysninger, som er viderebehandlet uden for IMI.

I forlængelse af henstillingerne fra Artikel 29-gruppen og EDPS arbejder Kommissionen i øjeblikket på en funktionalitet i IMI-systemet (i tråd med den eksisterende procedure for tidlig sletning af oplysninger på anmodning af de kompetente myndigheder, jf. punkt 12), som skal muliggøre online berigtigelse af oplysninger og automatisk underretning af de involverede kompetente myndigheder herom. Da dette er forbundet med visse tekniske vanskeligheder, foreslås det, at den kompetente myndighed, indtil funktionaliteten kan implementeres, i givet fald sender en anmodning om berigtigelse af personoplysninger direkte til Europa-Kommissionens IMI-registeransvarlige (jf. foregående punkt »Europa-Kommissionens databeskyttelseserklæring«).

Databeskyttelsesdirektivet og de retsakter, hvorved det er gennemført i national ret, giver også de registrerede ret til at gøre indsigelse mod, at oplysninger om dem gøres til genstand for behandling, og til at få behandlingen standset, hvis indsigelsen er berettiget. Hvis man kontaktes af en registreret, som gør indsigelse mod, at oplysninger om ham eller hende gøres til genstand for behandling, kan man kontakte sin nationale databeskyttelsesmyndighed for yderligere oplysninger om, hvordan indsigelsesretten fungerer i den pågældende medlemsstat.

11.   DATASIKKERHED

En række organisatoriske og tekniske foranstaltninger i stil med dem, der anvendes inden for homebanking, anvendes til at gøre IMI sikker. Kommunikationen med IMI over internettet er også beskyttet med https-protokollen, der er en særlig sikker internetprotokol. De tekniske foranstaltninger til beskyttelse af IMI skal være interoperable i hele Den Europæiske Union. Den tekniske beskyttelse af systemet vil blive videreudviklet under hensyn til det aktuelle tekniske niveau og omkostningerne i forbindelse med implementeringen (jf. artikel 17 i direktiv 95/46/EF og artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001).

For yderligere oplysninger om reglerne for sikkerhed i forbindelse med de informationssystemer, som Europa-Kommissionen anvender, henvises til Kommissionens afgørelse K(2006) 3602, der er tilgængelig på IMI-webstedets databeskyttelsesside:

http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/data_protection_da.html

12.   OPBEVARINGSPERIODE

Reglerne for, hvor længe oplysninger må opbevares, er fastlagt i artikel 4 og 5 i beslutning 2008/49/EF.

Som hovedregel slettes alle personoplysninger i forbindelse med informationsudvekslinger automatisk seks måneder efter, at informationsudvekslingen formelt er afsluttet. Kommissionen er i gang med at gennemføre ændringer af systemet (påmindelser og lister over hasteforespørgsler), for at den formelle afslutning af forespørgsler skal kunne foretages så hurtigt som muligt.

En kompetent myndighed kan også anmode om at få slettet personoplysninger, inden der er gået seks måneder. Forudsat at den anden kompetente myndighed giver sit samtykke, reagerer Kommissionen på sådanne anmodninger inden for ti hverdage.

De kompetente myndigheder bør være klar over, at der kan anmodes om sletning af personoplysninger online ved ganske enkelt at finde den pågældende afsluttede forespørgsel og klikke på »Anmod om sletning af personoplysninger«.

Skærmbillede af en kompetent myndigheds anmodning om tidlig sletning af personoplysninger

Image

Skærmbillede af indhentning af en kompetent myndigheds samtykke til tidlig sletning af personoplysninger

Image

Kommissionen agter at indføre visse forbedringer af systemet som f.eks. automatiske påmindelser om at acceptere svar eller formelt afslutte forespørgsler, når der er blevet givet et tilfredsstillende svar.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at de nationale databeskyttelsesregler finder anvendelse på de kompetente myndigheders lagring af alle personoplysninger uden for IMI.

13.   SAMARBEJDE MED DE NATIONALE DATABESKYTTELSESMYNDIGHEDER OG EDPS

Netværket af nationale databeskyttelsesmyndigheder og EDPS er en af de bedste garantier for, at vores databeskyttelsessystem fungerer efter hensigten. De kompetente myndigheder kan få rådgivning hos dem, når de konfronteres med et vanskeligt spørgsmål, som ikke er omfattet af disse retningslinjer. De nationale IMI-koordinatorer vil få en betydelig rolle i den forbindelse. På IMI-webstedets databeskyttelsesside findes en liste over kontaktpersoner i databeskyttelsesmyndighederne.

De kompetente myndigheder skal desuden være opmærksomme på, at de i givet fald skal underrette deres respektive nationale databeskyttelsesmyndigheder, inden de deltager i IMI. I nogle medlemsstater kan en forhåndstilladelse være påkrævet. IMI-koordinatorerne bør spille en aktiv koordinerende rolle i forbindelse med kontakten til databeskyttelsesmyndighederne, hvis det er nødvendigt.

Igangværende tiltag

Følgende databeskyttelsesvenlige forbedringer vil blive indbygget i en fremtidig version af IMI i løbet af 2009:

a)

Når informationsudvekslingen vedrører følsomme data (f.eks. oplysninger om helbredsforhold eller straffeattester eller disciplinære foranstaltninger), vil der være en påmindelse om, at de udvekslede oplysninger er følsomme, og at sagsbehandleren kun bør spørge om disse oplysninger, hvis det er absolut nødvendigt og direkte relateret til udøvelsen af den erhvervsmæssige virksomhed eller udførelsen af en givet tjenesteydelse.

b)

Der vil blive indført en onlineprocedure (i tråd med den eksisterende procedure for tidlig sletning af oplysninger på anmodning af de kompetente myndigheder) for berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, som er blevet behandlet ulovligt, eller som er urigtige.

c)

Der vil være automatiske påmindelser og lister over hasteforespørgsler for at kunne acceptere et svar, så forespørgsler ikke forbliver åbne længere end nødvendigt.

d)

Passende foranstaltninger til håndtering af nye informationsstrømme i henhold til servicedirektivet – dvs. en advarselsordning og individuelle undtagelser. Til disse foranstaltninger vil der generelt blive anvendt samme fremgangsmåde som ved informationsudveksling i almindelighed, f.eks. påmindelser om de pågældende informationsstrømmes følsomme karakter, påmindelser om at afslutte advarsler, så snart det kan lade sig gøre, og mulige metoder til underretning af fysiske personer om informationsudvekslingen og deres ret til at få indsigt i oplysningerne og til eventuelt at få dem blokeret, slettet eller berigtiget. Der kan muligvis blive behov for yderligere garantier for databeskyttelse. Disse vil blive udarbejdet i samråd med EDPS.

14.   REVISIONSKLAUSUL

IMI er et banebrydende informationssystem, der fortsat videreudvikles. Kommissionen indhenter løbende input fra koordinatorer og kompetente myndigheder for at forbedre systemet, og det kan derfor forventes, at der vil blive implementeret ændringer i de kommende måneder. Nogle af disse kan få konsekvenser for databeskyttelsen.

Disse retningslinjer er derfor ikke definitive og skal ajourføres på grundlag af erfaringerne med det løbende arbejde i IMI. Senest et år efter vedtagelsen af denne henstilling vil Kommissionen udarbejde en rapport, i hvilken den vil tage bestik af situationen og bl.a. se på muligheden for at vedtage en anden retsakt.


(1)  Medlemsstaterne bør overveje at medtage oplysninger om databeskyttelse i deres uddannelsestiltag vedrørende IMI.

(2)  Jf. artikel 12 i beslutning 2008/49/EF.

(3)  Kompetente myndigheder kan være »tilknyttet« andre myndigheder, som har tilsyn med dem (f.eks. kan en regional myndighed være tilknyttet en national myndighed). Disse »tilknyttede myndigheder« kan således få kendskab til antallet og arten af forespørgslerne, men de har ikke adgang til tjenesteydernes eller de vandrende erhvervsudøveres personoplysninger.

(4)  I henhold til artikel 10, stk. 3, i beslutning 2008/49/EF kan Kommissionen kun deltage i informationsudvekslinger i særlige tilfælde, hvor den relevante fællesskabsretsakt indeholder bestemmelser om informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I disse tilfælde svarer Kommissionens forpligtelser til en kompetente myndigheds forpligtelser. Den skal f.eks. underrette de registrerede på passende vis og give dem indsigt i de data, der vedrører dem, hvis de ønsker det.

(5)  Selv om databeskyttelseslovgivningen i nogle medlemsstater som f.eks. Danmark, Italien, Luxembourg og Østrig i et vist omfang også omfatter juridiske personer.

(6)  Direktiv 95/46/EF finder anvendelse på medlemsstaterne, mens forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på EU-institutionerne.

(7)  http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/docs/questions_and_data_fields_da.pdf

(8)  En juridisk definition findes i artikel 8 i direktiv 95/46/EF og artikel 10 i forordning (EF) nr. 45/2001.

(9)  Dvs., at de registrerede skal have passende oplysninger, behandlingen skal stå i rimeligt forhold til formålet, og oplysningerne må ikke viderebehandles til formål, som er uforenelige med det formål, hvortil de blev indsamlet.

(10)  Der findes en liste over disse spørgsmål på IMI-webstedet:

http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/docs/questions_and_data_fields_da.pdf

(11)  Databeskyttelsessiden på IMI-webstedet indeholder alle databeskyttelsesdokumenter, der specifikt vedrører IMI, samt et link til en liste over alle retsakter mv. vedrørende databeskyttelse på EU-plan:

http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/data_protection_da.html