I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

8.4.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/17

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 287/2009

af 7. april 2009

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1)

Den 28. maj 2008 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af aluminiumsfolie med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«), som blev indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af Eurométaux (»klageren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EF-produktion af aluminiumsfolie.

(2)	Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)	Proceduren blev indledt den 12. juli 2008 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2).

2. Parter, som er berørt af proceduren

(4)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, de eksporterende producenter i Armenien, Brasilien og Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for Armenien, Brasilien og Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Armenien og Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til den armenske eksporterende producent og de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt, til de armenske og kinesiske myndigheder og til alle andre kinesiske eksporterende producenter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Den armenske eksporterende producent og seks kinesiske eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder, hvor dette var relevant, anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)	I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og importører i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kinesiske eksporterende producenter og alle importører af aluminiumsfolie til Fællesskabet anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008.

(8)

Seks eksporterende producenter i Kina besvarede stikprøvespørgeskemaet. En virksomhed trak sig dog tilbage fra yderligere samarbejde i forbindelse med undersøgelsen på et tidligt tidspunkt, hvorfor der kun var fem eksporterende producenter tilbage. Det var således ikke længere nødvendigt at udtage stikprøver, og parterne blev informeret om, at der ikke ville blive udtaget en stikprøve.

(9)	Otte importører/brugere besvarede stikprøvespørgeskemaet. Det var således ikke længere nødvendigt at udtage stikprøver, og parterne blev informeret om, at der ikke ville blive udtaget en stikprøve.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der indkom besvarelser fra en eksporterende producent i Armenien, fem i Kina og én i Brasilien samt fra en producent i referencelandet Tyrkiet. Der indkom også fuldt besvarede spørgeskemaer fra seks EF-producenter, og otte importører/brugere samarbejdede ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet. Ingen af slutbrugerne forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

EF-producenter

—	Alcomet PLC, Shumen, Bulgarien

—	Symetal Aluminium Foil Industry SA/Elval Hellenic Aluminium Industry SA Mandra Attikis, Grækenland

eksporterende producenter i Kina

—	Alcoa (Shanghai) Aluminium Products Co., Ltd, Shanghai og Alcoa (Bohai) Aluminium Industries Co., Ltd, Hebei

—	North China Aluminium Co., Ltd, Hebei (»North China«)

—	Shandong Loften Aluminium Foil Co., Ltd, Shandong (»Shandong«)

—	Zhenjiang Dinsheng Aluminium Industries Joint-Stock Limited Company, Jiangsu

eksporterende producent i Armenien

—	Closed Joint Stock Company »Rusal-Armenal«, Yerevan (»Armenal«) og forretningsmæssigt forbundne importører i Schweiz og Russia Rual Foil Limited, Rual Trade Limited, RTI Limited, Rusal Europe Limited samt Rusal Marketing Limited

eksporterende producent i Brasilien

—	Companhia Brasileira de Aluminio, São Paulo

ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/brugere i Fællesskabet

—	Coutinho Caro + Co. International Trading GmbH, Hamburg, Tyskland

—	Fora Folienfabrik GmbH, Radolfzell, Tyskland

—	ITS Foil, Film and Paper Products bv, Apeldoorn, Nederlandene

—	Groupe Sphere, Paris, Frankrig.

(12)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra referencelandet Tyrkiet:

producent i Tyrkiet

—	Assan Demir ve Sac Sanayi A.Ș, Tuzla (nu Assan Alüminyum Sanayi ve Ticaret A.Ș).

3. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(14)

I indledningsmeddelelsen blev den pågældende vare defineret som folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm, med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina, som almindeligvis var angivet under KN-kode ex 7607 11 10 på det tidspunkt, hvor proceduren blev indledt.

(15)

Undersøgelsen viste, at ovennævnte varebeskrivelse omfattede en række forskellige varer og navnlig såkaldte »jumboruller« og »forbrugerruller«. Forskellene mellem jumboruller og forbrugerruller er navnlig vægten (jumboruller vejer mindst 150 kg). Derfor er det nødvendigt at omspole aluminiumsfolien for at forarbejde den til et forbrugerprodukt, således at den kan anvendes til emballage og andre husholdningsformål.

(16)

KN-koden ex 7607 11 10 blev som angivet i indledningsmeddelelsen opdelt i to koder i januar 2009: ex 7607 11 11 (folie af aluminium af en tykkelse på under 0,021 mm og af en vægt på 10 kg eller derunder for forbrugerruller) og ex 7607 11 19 (som før men med en vægt på over 10 kg for jumboruller). KN-koderne refererer til vægten af aluminiumsfolierullerne, som er identisk med rullerne af aluminiumsfolie i den oprindelse varebeskrivelse. Begge refererer til selve aluminiumsfolien, som er viklet i en rulle eller valse om en holder.

(17)

De efterfølgende handelsled i EF, dvs. »omspolerne«, påstod, at den pågældende vare også burde omfatte forbrugerruller, da det, hvis foranstaltningerne udelukkende indføres på importen af aluminiumsfolie på over 10 kg, kunne give anledning til eksport af varer i det efterfølgende handelsled, dvs. aluminiumsfolie af en vægt på under 10 kg. Omspolingen ville finde sted i eksportlandene i stedet for i EF, og »omspolernes« situation i EF ville blive betydeligt forværret. Dette aspekt behandles i betragtning 150 til 162 nedenfor.

(18)

Aluminiumsfolie fremstilles ved at valse aluminiumbarrer eller folieblokke til den ønskede tykkelse. Efter folien er valset, afhærdes den ved hjælp af en termisk proces, så den bliver bøjelig. Når folien er valset og afhærdet, oprulles den i ruller af bredde ikke over 650 mm. Rullens dimensioner er afgørende for dens brug, da brugerne af folien (»oprullere« eller »omspolere«) vil omspole folien på mindre ruller beregnet til detailsalg.

(19)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den pågældende vare er folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm og af en vægt på over 10 kg, med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som henhører under KN-kode ex 7607 11 19.

2. Samme vare

(20)

Undersøgelsen viste, at den aluminiumsfolie, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, den aluminiumsfolie, der fremstilles og sælges på hjemmemarkederne i Armenien, Brasilien og Kina, og den aluminiumsfolie, som importeres til Fællesskabet fra disse lande, samt den aluminiumsfolie, der fremstilles og sælges i referencelandet Tyrkiet, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål.

(21)	Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. MARKEDSØKONOMISK BEHANDLING OG REFERANCELAND

(22)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Armenien og Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

—	Erhvervsmæssige beslutninger træffes på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne afspejler markedspriserne.

—	Virksomheder skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål.

—	Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

—	Der skal forefindes konkurs- og ejendomslove, der garanterer stabilitet og retssikkerhed.

—	Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(23)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Armenien og de fem eksporterende producenter fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, anmodede om markedsøkonomisk behandling og udfyldte den pågældende ansøgningsformular for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(24)	Armenal, den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Armenien, påstod, at anvendelsen af artikel 2, stk. 7, for Armeniens vedkommende var ukorrekt, da Armenien burde anses for at have markedsøkonomisk status, jf. Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) regler.

(25)	Det er dog korrekt at behandle Armenien som et land med overgangsøkonomi i overensstemmelse med grundforordningen, som udtrykkeligt nævner Armenien i fodnoten til artikel 2, stk. 7, litra a). Denne påstand afvises derfor.

(26)	For alle samarbejdsvillige eksporterende producenter i Armenien og Kina indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

1. Armenien

(27)	Armenal blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomheden ikke opfyldte kriterium 2 og 3. For så vidt angår kriterium 2, indeholdt virksomhedens regnskaber for 2006 en negativ udtalelse fra revisorerne, og virksomheden fremlagde ikke reviderede regnskaber for 2007.

(28)

Virksomheden påstod, at den opfyldte kravene til revisionsprocessen (i 2006) og levede op til forpligtelsen til at fremlægge reviderede regnskaber for 2007 i henhold til internationale standarder for regnskabsføring (IAS), hvilket ifølge virksomheden burde være nok til at opfylde kravene i kriterium 2. Virksomheden påstod desuden, at selvom revisorerne udsteder en modstridende udtalelse om, hvorvidt regnskaberne er i tråd med de internationale standarder for regnskabsføring (IAS), er det faktum, at regnskaberne er revideret i henhold til IAS-standarderne, tilstrækkeligt til at opfylde kravene under kriterium 2.

(29)

Denne påstand kan ikke accepteres. For det første fremlagde virksomheden ikke de reviderede regnskaber for 2007, selvom Kommissionen anmodede herom, og desuden skal det, hvad angår de reviderede regnskaber for 2006, erindres, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), indeholder en undtagelse og som sådan skal fortolkes indskrænkende. Det fremgår klart, at regnskaberne ikke blot skal revideres i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, men også udarbejdes i henhold til disse standarder. Påstanden afvises derfor.

(30)

Hvad angår kriterium 3, viste undersøgelsen, at den pris, virksomheden betalte til staten for en væsentlig del af aktierne, udgjorde ca. en tredjedel af den nominelle værdi, og at staten gratis stillede jord til rådighed for virksomheden. Det er blevet påstået, at aktiernes købsværdi var den samme som markedsværdien, og desuden at dette ikke medførte væsentlige fordrejninger. Der blev dog ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for denne påstand. Desuden påstod virksomheden, at de ikke kan sælge den pågældende jord uden at erlægge matrikelværdien til staten, og at virkningen af at være i besiddelse af jord ikke er væsentlig. Denne påstand kan ikke accepteres, da det som anført ovenfor fremgår, at jord er et vigtigt aktiv og har en direkte og væsentlig indvirkning på virksomhedens evne til at drive virksomhed og dermed på dens økonomiske situation.

(31)	Ud fra ovenstående konkluderedes det derfor, at Rusal-Armenal ikke skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod denne konklusion.

2. Kina: Markedsøkonomisk behandling

(32)

De fem samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da omkostningerne til det vigtigste råmateriale, primæraluminium, ikke afspejlede markedspriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Undersøgelsen med henblik på markedsøkonomisk behandling viste, at dette skyldtes statens indgriben på aluminiumsmarkedet i Kina. Priserne for aluminiumsfolie er baseret på noteringerne for aluminium på det statskontrollerede Shanghai Non-ferrous Metal Exchange marked (SHFE — børsen for ikke-jernholdigt metal), som er forbeholdt kinesiske mæglere, mens referencen på verdensplan er noteringen på London Metal Exchange (LME). Noteringen på LME var på månedlig gennemsnitlig basis mere end 21 % højere end noteringen på SHFE i undersøgelsesperioden. Desuden er primæraluminium ikke omfattet af momsrefusion og pålagt en eksportskat på 15 %. Derfor sælges størstedelen af produktionen af primæraluminium på det kinesiske marked, hvilket skaber et fald i hjemmemarkedsprisen på primæraluminium og en afgørende omkostningsfordel for producenter af aluminiumsfolie i Kina. Da primæraluminium udgør ca. 70 % af produktionsomkostningerne til aluminiumsfolie, udgør denne forskel en omkostningsfordel på ca. 14 % for de kinesiske producenter, hvilket er væsentligt på et råvaremarked som markedet for aluminiumsfolie.

(33)

Ud over den generelle situation, som er beskrevet ovenfor, opfyldte tre andre virksomheder desuden ikke de øvrige krav under kriterium 1. En af virksomhederne er genstand for omfattende statslig indgriben i vigtige erhvervsmæssige beslutninger, en virksomhed modtog et omfattende støttebeløb ved indkøb af vigtigt udstyr, og den tredje virksomheds anlægsaktiver afspejlede ikke markedsværdier.

(34)	En virksomhed opfyldte ikke kriterium 2, da der blev fundet tydelige bogføringsfejl, som ikke var blev påtalt af revisorerne.

(35)

Hvad angår kriterium 3, opfyldte to virksomheder ikke kravene. For den ene virksomhed påvirkede fordrejninger brugsretten til jord: da virksomheden i 1993 ændrede retlig form, overførte den ikke straks brugsretten til jord til den nye enhed, hvilket ellers er almindelig praksis. Brugsretten til jorden blev nemlig først overført 10 år senere. Der var i kontrakten ingen sanktioner for det tilfælde, at overdragelsesdokumentet ikke blev overført. Virksomheden forudindbetalte desuden ikke indkomstskat i 2004 i det fastsatte kvartal eller ved årets udgang. Virksomheden påstår, at de konstaterede uregelmæssigheder ved overdragelsen af brugsretten til jord ikke har en relevant indvirkning på regnskaberne, og at den sene overdragelse var retlig og ikke faktisk. Evnen til at gøre brug af et vigtigt aktiv, såsom brugsretten til jord, har som sådan en direkte og væsentlig indvirkning på virksomhedens evne til at drive virksomhed og dermed på dens økonomiske situation.

(36)	Den anden virksomhed modtog certifikatet for brugsretten til jord, før det var helt betalt, og anvendte dette certifikat til at opnå et realkreditlån fra en statsejet bank.

(37)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(38)

En eksporterende producent påstod, at sammenligningen mellem priserne for aluminium burde være en sammenligning mellem LME-prisen uden moms og SHFE-prisen med moms. Dette ville naturligvis nedbringe prisforskellen for undersøgelsesperioden, men påstanden blev afvist, da der skal foretages en korrekt sammenligning mellem de to børser.

(39)

En række parter har desuden påstået, at konklusionerne vedrørende aluminiumspriserne ikke er i overensstemmelse med Kommissionens praksis, da Kommissionen i tidligere sager om fusioner (undersøgt ud fra konkurrenceregler) har udtalt, at markedet for primæraluminium er verdensomspændende. I overensstemmelse med Kommissionens beslutning fra 2007 i Rio Tinto/Alcan-fusionssagen (3) blev påstanden om SHFE ikke fremsat af de interesserede parter, og det var derfor ikke muligt for Kommissionen at undersøge denne påstand. Uanset dette træffes Kommissionens konklusioner, selv hvis dette aspekt var blevet rejst, i konkurrencesager vedrørende relevante geografiske markeder på baggrund af en meddelelse, som udelukkende anvendes i forbindelse med konkurrencelovgivningen (4), og bestemmelserne i denne meddelelse finder ikke nødvendigvis anvendelse for eller vedrører lovgivningen om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Påstanden afvises derfor.

(40)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de kinesiske virksomheder, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at virksomhederne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

3. Armenien og Kina: Individuel behandling

(41)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af grundforordningens artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(42)

Samtlige eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede samtidig om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev det foreløbigt fastslået, at virksomheden i Armenien og fire af de fem virksomheder i Kina opfyldte alle betingelserne for individuel behandling. En virksomhed i Kina blev ikke indrømmet individuel behandling på grund af væsentlig statslig indgriben i virksomhedens erhvervsmæssige beslutninger.

4. Referenceland

(43)	I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(44)	I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Tyrkiet som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(45)

Armenal foreslog Rusland som et mere egnet referenceland for Armenien, da Rusland og Armenien har identiske betingelser for adgang til råmaterialer til den pågældende vare og anvender den samme teknologi og knowhow, idet Armenal er et datterselskab i Rusalgruppen, som er Ruslands største producent af aluminiumsfolie. Armenal påstod desuden, at Rusals førende markedsposition i Rusland er identisk med Armenals førende markedsposition i Armenien, og at både det russiske og det armenske marked og salg påvirkes af markant stigende eksport fra Kina til lave priser. Disse påstande var dog ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Undersøgelsen viste desuden, at hjemmemarkedet for den pågældende vare i Rusland var beskedent og mindre end markedet i Tyrkiet.

(46)	Som et alternativ til Rusland mente Armenal, at Tyrkiet ville være et egnet andetvalg.

(47)

Virksomhederne i Alcoagruppen foreslog Indien som et mere egnet referenceland for Kina. Det blev konkluderet, at det indiske marked ikke er væsentligt større end det tyrkiske marked, og at konkurrencen navnlig skyldes importen fra Kina. Andre leverandører på det indiske marked er små og mellemstore virksomheder, hvoraf de fleste ikke har valsemaskiner og importerer materialer fra Kina i form af jumboruller eller direkte i små ruller. Derfor kan hverken Rusland eller Indien anvendes som egnede referencelande.

(48)

Kommissionen undersøgte derefter, om det var hensigtsmæssigt at anvende Tyrkiet som referenceland. Det konkluderedes, at Tyrkiet, til trods for at landet kun havde én producent af den pågældende vare, var et åbent marked med lav importtold og en betragtelig import fra tredjelande. Desuden afdækkede undersøgelsen ikke nogen grunde — såsom ekstremt høje priser på råmaterialer eller energi — til, at Tyrkiet ikke skulle kunne betragtes som hensigtsmæssigt ved fastsættelsen af den normale værdi.

(49)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at Tyrkiet var det mest egnede referenceland i forbindelse med denne undersøgelse. Ingen andre interesserede parter påstod, at Indien burde anvendes som referenceland i forbindelse med denne undersøgelse, og Armenal fremførte, at Tyrkiet også var et egnet valg.

(50)	En producent i Tyrkiet besvarede det spørgeskema, som blev sendt til alle producenter af aluminiumsfolie i Tyrkiet.

(51)	Oplysningerne i den samarbejdsvillige tyrkiske producents svar blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(52)	Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

D. DUMPING

1. Brasilien

(53)	Der blev beregnet dumping for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Brasilien ved hjælp af nedenstående metode.

1.1. Normal værdi

(54)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for den eneste eksporterende producent, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Fællesskabet. Den eneste eksporterende producent i Brasilien havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(55)	Kommissionen undersøgte derefter de typer aluminiumsfolie, der solgtes på hjemmemarkedet af denne virksomhed, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(56)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(57)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver type af aluminiumsfolie, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(58)	Ud af det samlede hjemmemarkedssalg af hver type af aluminiumsfolie, der solgtes i repræsentative mængder, var over 80 % fortjenstgivende, og derfor blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris for samtlige transaktioner i undersøgelsesperioden.

(59)	I tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde.

(60)	Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt en rimelig fortjenstmargen.

(61)

I alle tilfælde blev SA&G og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som den eksporterende producent havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data, og fastslog i dette tilfælde, at de var egnet som grundlag for at beregne den normale værdi.

1.2. Eksportpris

(62)	I alle tilfælde blev den pågældende vare eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

1.3. Sammenligning

(63)	Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(64)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, inkl. justeringer for fragt i eksportlandet, søtransport, håndtering, emballage, kreditomkostninger og bankgebyrer. Virksomheden anmodede om og blev midlertidigt indrømmet en justering for forskelle i handelsled, som der var blevet ansøgt om i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

1.4. Dumpingmargener

(65)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastsat ovenfor.

(66)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev omfanget af manglende samarbejde først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, sammenlignet med Eurostats tilsvarende importstatistikker.

(67)

Da graden af samarbejde i Brasilien var høj (næsten 100 %), og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Brasilien på samme niveau som den højeste margen, der var blevet pålagt en samarbejdsvillig eksportør.

(68)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

Companhia Brasileira de Aluminio	27,6 %
Alle andre virksomheder	27,6 %

2. Armenien

2.1. Normal værdi

a) Fastsættelse af den normale værdi for den eksporterende producent, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

i) Referenceland

(69)	I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(70)	Som anført ovenfor har Kommissionen besluttet at anvende Tyrkiet som et egnet referenceland i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi.

ii) Normal værdi

(71)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for den eksporterende producent, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper, jf. metoden i betragtning 43 til 52.

2.2. Eksportpriser

(72)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder. Eksportpriserne for dette salg var derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. Hovedparten af salget blev dog foretaget via forretningsmæssigt forbundne handels- og importvirksomheder i Rusland, Schweiz og Tyskland. I disse tilfælde blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og midlertidigt justeret for alle omkostninger, der påløber mellem import og videresalg, herunder en rimelig margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt forventet fortjeneste baseret på den fortjeneste, som en ikke-forretningmæssigt forbundet importør eller forhandler opnåede på den pågældende vare.

2.3. Sammenligning

(73)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget de fornødne justeringer for forskelle med hensyn til transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle de tilfælde, hvor disse justeringer blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

2.4. Dumpingmargener

a) For den samarbejdende eksporterende producent, som blev indrømmet individuel behandling

(74)	For den eneste samarbejdende eksporterende producent, der blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne dennes eksportpriser med referencelandets normale værdi, jf. ovenfor.

b) For alle andre eksporterende producenter

(75)

Da graden af samarbejde i Armenien var høj (næsten 100 %), og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for ikke-samarbejdende eksporterende producenter i Armenien på samme niveau som den højeste margen, der var blevet pålagt den samarbejdsvillige eksportør.

(76)	På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet midlertidigt fastsat til 37,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(77)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør den midlertidige dumpingmargen følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Closed Joint Stock Company »Rusal-Armenal«	37,0 %
Alle andre virksomheder	37,0 %

3. Kina

3.1. Normal værdi

a) Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, men derimod individuel behandling

(78)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra en producent i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i overensstemmelse med ovenstående metode.

(79)

Hvor salget på hjemmemarkedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var repræsentativt og fortjenstgivende, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i normal handel som beskrevet i betragtning 43 til 52. Hvor salget derimod ikke var repræsentativt eller fortjenstgivende, blev den normale værdi beregnet ved hjælp af den tyrkiske producents produktionsomkostninger plus SA&G samt et rimeligt beløb for fortjeneste på hjemmemarkedet.

3.2. Eksportpriser for eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling

(80)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, og hvis eksportsalg til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. For den ene samarbejdsvillige eksporterende producentgruppe, der solgte via en forretningsmæssigt forbundet importør i EF, blev eksportprisen beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og midlertidigt justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder en rimelig margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt forventet fortjeneste baseret på den fortjeneste, som en ikke-forretningmæssigt forbundet importør eller forhandler opnåede på den pågældende vare.

3.3. Sammenligning

(81)

3.4. Dumpingmargener

a) For samarbejdende eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling

(82)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor. For de to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, som blev indrømmet individuel behandling — Alcoa Shanghai og Alcoa Bohai — blev data fra begge virksomheder lagt sammen med henblik på beregning af en samlet dumpingmargen for den pågældende gruppe.

b) For alle andre eksporterende producenter

(83)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget lav, blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet ved hjælp af de transaktioner, hvor dumpingen fra en samarbejdende eksporterende producent, der ikke blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, havde været størst.

(84)	På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet midlertidigt fastsat til 42,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(85)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Alcoa Bohai og Alcoa Shanghai	23,9 %
Shandong Loften	31,6 %
Zhenjiang Dingsheng	31,9 %
Alle andre virksomheder	42,9 %

E. SKADE

1. EF-produktionen og EF-erhvervsgrenen

(86)

På baggrund af definitionen af EF-erhvervsgrenen i grundforordningens artikel 4, stk. 1, blev produktionen fra alle EF-producenter beliggende i Fællesskabet, som ikke er forretningsmæssigt forbundne med de pågældende eksporterende producenter, taget i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af den samlede EF-produktion.

(87)

Klagen blev indgivet af Eurométaux på vegne af fire EF-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. En anden producent støttede klagen, mens endnu en var imod klagen. I undersøgelsesperioden udgjorde de fem samarbejdende producenters produktion over 60 % af den samlede EF-produktion, jf. betragtning 86. De samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

2. EF-forbruget

(88)	EF-forbruget blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet, anslåede salgsdata for andre producenters salg i EF samt import fra de pågældende lande og andre tredjelande ifølge Eurostats data og oplysninger fra de pågældende eksporterende producenter.

(89)

Det skal bemærkes, at KN-kode ex 7607 11 10, som ligger til grund for fastlæggelsen af importmængderne i denne undersøgelse, udover den pågældende vare også omfattede andre typer aluminiumsfolie såsom visse typer omformningsfolie af aluminium (som hovedsagelig anvendes til langstidsopbevaring af væsker og fødevarer) eller andre typer folie, herunder forbrugerruller (jf. betragtning 15), som ikke udgør den pågældende vare. Det var derfor ikke muligt ud fra denne bredere varekategori at udlede data for aluminiumsfolie alene, og følgelig måtte den samlede importmængde for den pågældende vare anslås. I den forbindelse påstod klageren, at visse importerede varer under den pågældende kode burde udelukkes på grund af deres specifikke oprindelse (dvs. fra lande, hvor der ikke var nogen kendt produktion af aluminiumsfolie) eller deres specifikke prisniveauer, som indikerede, at disse importerede varer ikke er den pågældende vare. Ligeledes burde import med henblik på aktiv forædling angiveligt udelukkes, da aktiv forædling ikke er økonomisk rentabel for aluminiumsfolie på grund af den komplicerede tekniske karakter og de høje omkostninger, der er forbundet hermed. Det blev konkluderet, at denne metode ville give et pålideligt billede af den samlede importmængde af aluminiumsfolie.

(90)

Faldet i EF-forbruget på 8 procentpoint i 2006 kan forklares med den markante stigning i aluminiumspriserne på det internationale marked, som steg med 33 % i det pågældende år og havde en direkte virkning på efterspørgslen efter aluminiumsfolie.

Tabel 1

Forbruget i Fællesskabet (mængde)

	2005	2006	2007	UP
Forbrug i ton	95 296	87 630	115 364	98 689
Forbrug (indeks)	100	92	121	104

3. Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende import

(91)	Kommissionen undersøgte, om importen af aluminiumsfolie med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(92)

Den brasilianske eksportør påstod, at Brasiliens importmængder og markedsandele var faldende i den betragtede periode, mens importen fra de to andre lande var stigende. Desuden er den importerede vare fra Brasilien angiveligt af en højere kvalitet end varerne fra Armenien og Kina, og salgskanalerne og »distributionsmetoderne« er forskellige. Dermed skulle konkurrencevilkårene for varer importeret fra Brasilien altså være anderledes end vilkårene for varer importeret fra de to andre lande. Dermed ville mindst en af betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke være opfyldt.

(93)

Anmodningen kunne ikke accepteres af følgende årsager:

—	Som nævnt i betragtning 53 til 85 lå dumpingmargenen for importen fra hvert af de pågældende lande over den minimumsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3.

—

Importmængden fra Armenien, Brasilien og Kina var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, idet deres markedsandele udgjorde hhv. 5,2 %, 12,8 % og 30,7 % i undersøgelsesperioden (jf. tabel 4 nedenfor). Det blev konstateret, at importen fra Brasilien forblev stabil fra 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden til trods for, at der på ny importeres varer fra Kina, og at importen fra Armenien startede i denne periode (jf. tabel 3 nedenfor).

—

Hvad angår konkurrencevilkårene mellem de importerede varer fra de pågældende lande og den samme vare fra Fællesskabet, viste undersøgelsen, at de importerede varer (fra alle de pågældende lande) og de varer, der produceres i Fællesskabet, har de samme grundlæggende fysiske egenskaber til trods for mulige kvalitetsforskelle og anvendes til de samme formål. Det blev konstateret, at salgskanalerne var ens i alle tilfælde (dvs., at varerne navnlig sælges via omspolere til detailhandlere og de endelige forbrugere), på trods af den brasilianske eksportørs påstande. Hvad angår de forskellige »distributionsmetoder«, vedrørte dette især den måde, forskellige kunder blev kontaktet på, og blev ikke betragtet som en faktor, der beviste, at konkurrencevilkårene var forskellige.

—

Hvad angår konkurrencevilkårene mellem importerede varer fra de pågældende lande, viste undersøgelsen, at selvom importmængderne fra de pågældende lande fulgte forskellige tendenser i 2005 og 2006 efter ophævelsen af antidumpingtolden for Kina (jf. betragtning 114), skyldtes dette, at importen fra Armenien og Kina først startede (på ny) i 2006, mens de importerede varer fra Brasilien allerede var etableret på EF-markedet. Dette alene er ikke grundlag for at konkludere, at konkurrencevilkårene adskiller sig for de tre pågældende lande. Mellem 2007 og undersøgelsesperioden forblev importmængden fra Armenien, Brasilien og Kina stabile.

—	Endelig blev det konstateret, at de gennemsnitlige salgspriser for varer importeret fra Brasilien var på linje med salgspriserne fra de andre pågældende lande og fulgte de samme tendenser i den betragtede periode, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Gennemsnitlige priser på import fra de pågældende lande

Enhedspris (EUR/ton)	2005	2006	2007	UP
Kina	2 170	2 666	2 722	2 602
Indeks	0	100	102	98
Armenien	—	2 316	2 724	2 614
Indeks	—	100	118	113
Brasilien	2 252	2 609	2 712	2 440
Indeks	100	116	120	108

(94)	Kommissionen konkluderede på grundlag af ovenstående foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt, og at importen fra de pågældende lande burde undersøges kumulativt.

4. Import fra de pågældende lande

4.1. Importens omfang og markedsandel

(95)

Importen fra de pågældende lande steg fra 13 499 tons i 2005 til 48 141 tons i undersøgelsesperioden svarende til en samlet stigning på 257 %. Stigningen var særlig markant mellem 2006 og 2007, hvor den steg med 276 %.

Tabel 3

Import fra de pågældende lande

Import (tons)	2005	2006	2007	UP
Armenien	0	65	5 477	5 195
Indeks	—	100	8 374	7 943
Brasilien	13 452	12 672	12 556	12 628
Indeks	100	94	93	94
Kina	47	3 416	35 358	30 318
Indeks	—	100	1 035	888
De pågældende lande i alt	13 499	16 153	53 391	48 141
Indeks	100	120	396	357

(96)

De pågældende landes markedsandele steg mellem 2005 og undersøgelsesperioden fra 14 % til 49 %, dvs. med 35 procentpoint. Stigningen var særlig markant mellem 2006 og 2007, hvor den steg med 28 procentpoint.

Tabel 4

De pågældende landes markedsandel

Markedsandele	2005	2006	2007	UP
Armenien	—	0,07 %	4,75 %	5,26 %
Brasilien	14,12 %	14,46 %	10,88 %	12,80 %
Kina	0,05 %	3,90 %	30,65 %	30,72 %
De pågældende lande i alt	14 %	18 %	46 %	49 %

4.2. Priser

(97)

Fra 2005 til undersøgelsesperioden steg priserne på importerede varer fra de pågældende lande med 15 % fra 2 211 EUR/ton til 2 552 EUR/ton, hvilket afspejler stigningen i råmaterialepriserne men dog i mindre grad end EF-erhvervsgrenens priser (jf. tabel 7).

Tabel 5

Priserne på den pågældende import

Enhedspriser (EUR/ton)	2005	2006	2007	UP
De pågældende lande i alt	2 211	2 530	2 719	2 552
Indeks	100	114	123	115

4.3. Prisunderbud

(98)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen.

(99)	EF-erhvervsgrenens salgspriser og de pågældende landes importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet.

(100)

I undersøgelsesperioden lå de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 8,0 % for Armenien, 12,6 % for Brasilien og 20 % for Kina. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for alle de pågældende lande var på 10,0 % i undersøgelsesperioden.

5. EF-erhvervsgrenens situation

(101)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en undersøgelse af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

5.1. Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

Tabel 6

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2005	2006	2007	UP
Produktion i ton	56 662	50 184	41 482	33 645
Produktion (indeks)	100	95	79	64
Produktionskapacitet i ton	61 144	60 142	56 873	55 852
Produktionskapacitet (indeks)	100	98	93	91
Kapacitetsudnyttelse	86 %	83 %	73 %	60 %
Kapacitetsudnyttelse (indeks)	100	97	85	70

(102)

EF-erhvervsgrenens produktionsmængde viste en tydelig negativ tendens mellem 2005 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 36 %, og den samlede produktionskapacitet faldt med 9 %. Dette forklarer, hvorfor kapacitetsudnyttelsen kun faldt med 30 % i den betragtede periode, da den ellers ville være faldet yderligere.

5.2. Salgsmængde, markedsandel, vækst og gennemsnitlig enhedspris i Fællesskabet

(103)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forbindelse med salget til uafhængige kunder i Fællesskabet.

Tabel 7

Salgsmængde, markedsandel, priser og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

	2005	2006	2007	UP
Salgsmængde (ton)	43 972	45 540	37 531	30 589
Salgsmængde (indeks)	100	104	85	70
Markedsandel	47 %	52 %	33 %	31 %
Enhedspriser i EUR/ton	2 574	3 052	3 229	3 081
Enhedspriser (indeks)	100	119	125	120

(104)

Mens EF-forbruget varierede i den betragtede periode og til sidst steg med 4 % i slutningen af undersøgelsesperioden i forhold til begyndelsen af den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængder af den pågældende vare til uafhængige kunder på EF-markedet med 30 %. EF-erhvervsgrenen kunne således ikke drage fordel af det øgede forbrug, navnlig i 2007 og ved udløbet af undersøgelsesperioden, og det generelt stabile forbrug i den betragtede periode på grund af dumpingimporten. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt følgelig med 16 procentpoint mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

(105)

I den samme periode steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet med 20 %, hvilket afspejlede den markante stigning i prisen på det vigtigste råmateriale, nemlig aluminium. Prisen på aluminium steg med 27 %, mens EF-erhvervsgrenens salgspriser dog kun steg med 20 %. EF-erhvervsgrenen var således ikke i stand til fuldt ud at vælte den samlede omkostningsstigning over på kunderne.

5.3. Lagerbeholdninger

(106)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode.

Tabel 8

Lagerbeholdninger

	2005	2006	2007	UP
Lagre i ton	3 300	2 936	3 260	3 068
Lagre (indeks)	100	89	99	93

(107)

Undersøgelsen viste, at lagerbeholdningerne ikke kan betragtes som en relevant skadesfaktor, da størstedelen af produktionen sker efter ordre. Tendenserne for lagerbeholdningerne er derfor kun anført til orientering. Lagrene formindskedes med 7 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

5.4. Investeringer og evne til at rejse kapital

Tabel 9

Investeringer

	2005	2006	2007	UP
Investeringer (EUR)	6 900 065	671 268	1 329 302	3 993 640
Investeringer (indeks)	100	10	19	58

(108)

Mellem 2005 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne i produktionen af samme vare med 42 %. Efter et brat fald på 90 % mellem 2005 og 2006 forblev de på et lavt niveau i 2007. I undersøgelsesperioden steg værdien af investeringerne med 39 %, men i sammenligning med 2005 forblev den på et lavt niveau. I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at investeringerne i bygninger, fabrikker og maskiner hovedsagelig havde til formål af opretholde produktionskapaciteten. Det skal bemærkes, at disse investeringer også kan anvendes til produktion af andre typer aluminiumsfolie, som ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare. Selvom det ikke var muligt at tildele det nøjagtige beløb til den pågældende vare på grund af førnævnte lave kapacitetsudnyttelse, fremgik det dog, at investeringerne i alle tilfælde ikke blev foretaget med henblik på at øge den samlede produktionskapacitet, men for at forbedre og strømline produktionsprocessen og dermed reducere omkostningerne.

5.5. Rentabilitet, investeringsafkast og likviditet

Tabel 10

Rentabilitet, investeringsafkast og likviditet

	2005	2006	2007	UP
Rentabilitet af salget i Fællesskabet	–4,8 %	–3,0 %	–0,1 %	–3,7 %
Afkast af de samlede investeringer	–90,3 %	– 718,8 %	–9,7 %	–85,7 %
Likviditet	3 %	–2 %	–1 %	1 %

(109)

I den betragtede periode forblev EF-erhvervsgrenens rentabilitet i procent af nettosalget negativ og fulgte den samme tendens som EF-forbruget, dvs. at undersøgelsen viste en let forbedring i form af øget EF-forbrug i 2007, men derefter et fald igen i undersøgelsesperioden.

(110)

Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som nettofortjenesten før skat ved salg af den samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til den samme vare. Denne indikator var negativ i den betragtede periode og navnlig mellem 2005 og 2006, hvor investeringsafkastet faldt fra – 90 % til – 719 %.

(111)

Der konstateredes en negativ tendens for EF-erhvervsgrenens likviditet, idet EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes generelt i undersøgelsesperioden.

5.6. Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

Tabel 11

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

	2005	2006	2007	UP
Antal ansatte	528	492	412	370
Antal ansatte (indeks)	100	93	78	70
Arbejdskraftomkostninger	12 868 631	12 653 345	10 281 921	9 116 970
Arbejdskraftomkostninger (indeks)	100	98	80	71
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger	24 379	25 710	24 967	24 655
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger (indeks)	100	105	102	101
Produktivitet (ton/ansat)	100	102	101	91
Produktivitet (indeks)	100	102	101	91

(112)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen faldt samlet set med 30 %, hvilket delvis var en følge af omstruktureringsprocessen i slutningen af den betragtede periode. De samlede arbejdskraftomkostninger faldt betragteligt, selvom de gennemsnitlige lønninger forblev stabile. Faldet i beskæftigelsen var ikke så markant som faldet i produktionen. EF-erhvervsgrenen har således ikke været i stand til at fastholde produktiviteten på det niveau, den var på i 2005.

5.7. Dumpingmargenens størrelse

(113)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

5.8. Genrejsning efter tidligere dumping

(114)

I december 2001 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af aluminiumsfolie med oprindelse i Kina og Rusland (5). Disse foranstaltninger udløb i maj 2006 (6). De tal, der er indsamlet i løbet af nærværende undersøgelse, tyder på, at EF-erhvervsgrenen ikke havde rejst sig efter tidligere dumping og efter 2006, hvor antidumpingtolden udløb, og dumpingimport på ny trængte ind på Fællesskabets marked, befandt sig i en betragteligt forværret situation.

5.9. Vækst

(115)

Undersøgelsen viste, at på trods af et relativt stabilt forbrug, som dog varierede i den betragtede periode, oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i salgsmængden (– 31,4 %) og markedsandelen (– 35 %) i den betragtede periode.

6. Konklusion om skade

(116)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i den betragtede periode. Alle skadesindikatorer fulgte en negativ tendens i den betragtede periode med undtagelse af enhedssalgsprisen, hvilket skyldtes stigningen i råmaterialeprisen, og dermed ikke havde en positiv indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som forblev negativ i hele den betragtede periode. Navnlig havde EF-erhvervsgrenen med henblik på ikke at miste yderligere markedsandele og på at holde produktionen på et rimeligt niveau ikke andre muligheder end at følge de prisniveauer, dumpingimporten havde bevirket, og kunne derfor ikke fuldt ud vælte den markante stigning i omkostningerne til råmaterialet over på kunderne. Dette førte til tab i EF-erhvervsgrenen, og dens økonomiske situation forværredes væsentligt i den betragtede periode.

(117)

Faldet i salgsmængden viser også, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne udnytte den relativt stabile efterspørgslen på aluminiumsfoliemarkedet i den betragtede periode.

(118)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(119)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens virkning

(120)

Importen fra de pågældende lande steg voldsomt — med 257 %, udtrykt i mængde, og med 35 procentpoint udtrykt i markedsandel, således at den udgjorde 49 % af EF-markedet i undersøgelsesperioden. Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 17 procentpoint.

(121)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris pr. ton af den importerede vare fra de pågældende lande steg med kun 15 %, selvom råmaterialepriserne på internationalt plan steg med 27 %, og underbød dermed EF-erhvervsgrenens priser med 10 % i gennemsnit i undersøgelsesperioden. Den markante stigning i importmængden fra de pågældende lande og deres øgede markedsandele i den betragtede periode, til priser, der var betragteligt lavere end EF-erhvervsgrenens, faldt sammen med den åbenlyse forværring af EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation i samme periode. Denne forværring kommer især til udtryk i et betydeligt fald i produktions- og salgsmængde. Salgsprisen steg desuden ikke i samme takt som omkostningerne til råmaterialer. Selvom fortjenstmargenerne forbedredes en anelse mellem 2005 og udløbet af undersøgelsesperioden, forblev de dog negative i hele den betragtede periode.

(122)

Ved analysen af dumpingimportens virkninger konstateredes det, at prisen er et vigtigt konkurrenceelement, idet kvaliteten ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Det skal bemærkes, at priserne for de dumpingimporterede varer lå langt under både EF-erhvervsgrenens priser, og de priser, som eksportører fra andre tredjelande krævede.

(123)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra den pågældende import, som fra 2005 og frem er øget med hensyn til mængde og markedsandele og til meget lave og dumpede priser, spillede en afgørende rolle ved at påføre EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

3. Andre faktorers virkninger

a) Import med oprindelse i andre tredjelande end Armenien, Brasilien og Kina

Tabel 12

Import med oprindelse i andre tredjelande (mængder)

Import (ton)	2005	2006	2007	UP
Rusland	10 661	11 393	9 835	7 139
Indeks	100	107	92	67
Tyrkiet	3 525	2 278	1 968	2 075
Indeks	100	65	56	59
Venezuela	3 446	1 346	1 814	1 039
Indeks	100	39	53	30
Andre tredjelande	1 982	1 489	2 124	2 617
Indeks	100	75	107	132
I alt	19 614	16 506	15 741	12 870
Indeks	100	84	80	66

Tabel 13

Import med oprindelse i andre tredjelande (gennemsnitspris pr. ton)

Gennemsnitspriser (EUR)	2005	2006	2007	UP
Rusland	2 366	2 718	2 905	2 743
Indeks	100	115	123	116
Tyrkiet	3 124	2 977	3 027	2 948
Indeks	100	95	97	94
Venezuela	2 351	2 885	2 982	2 698
Indeks	100	123	127	115
Andre tredjelande	2 325	2 728	3 123	3 307
Indeks	100	117	134	142
I alt	2 541	2 827	3 009	2 924
Indeks	100	111	118	115

Tabel 14

Markedsandele

Markedsandele (%)	2005	2006	2007	UP
Rusland	11,19 %	13,00 %	8,52 %	7,23 %
Tyrkiet	3,70 %	2,60 %	1,71 %	2,10 %
Venezuela	3,62 %	1,54 %	1,57 %	1,05 %
Andre tredjelande	2,08 %	1,70 %	1,84 %	2,65 %
I alt	20,6 %	18,8 %	13,6 %	13,0 %

(124)

De vigtigste andre eksporterende lande er Rusland, Tyrkiet og Venezuela, som tegnede sig for markedsandele på mellem 1,0 % og 7,3 % i undersøgelsesperioden. Importen fra de resterende andre tredjelande tegnede sig kun for ubetydelige markedsandele. Som det fremgår af tabel 12 ovenfor, faldt importmængderne fra andre tredjelande betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 34 procentpoint fra 19 614 tons i 2005 til 12 870 tons i undersøgelsesperioden. På samme vis faldt markedsandelen fra 20,6 % i 2005 til 13 % i undersøgelsesperioden.

(125)

Det skal bemærkes, at prisen på importerede varer fra de tre vigtigste andre eksportlande, nemlig Rusland, Tyrkiet og Venezuela, lå en anelse under EF-erhvervsgrenens salgspriser. Det vurderes dog, at den begrænsede og til stadighed svindende markedsandel for denne import ikke havde haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation. De resterende tredjelandes priser, altså med undtagelse af Ruslands, Tyrkiets og Venezuelas samt de tre pågældende landes priser, lå gennemsnitligt højere end EF-erhvervsgrenens priser (+ 7,8 %).

(126)

Det konkluderes derfor, at importen fra andre tredjelande ikke havde væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

b) EF-erhvervsgrenens eksport

(127)

En eksporterende producent påstod, at den ufordelagtige udvikling i valutakursomregningen mellem euro og dollar var årsag til den væsentlige forværring i EF-erhvervsgrenens eksportresultater, som for sin del har påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(128)

EF-erhvervsgrenens eksport af aluminiumsfolie uden for Fællesskabet faldt i den betragtede periode (med 63 %). Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens eksportpriser med 26 % i den betragtede periode. Denne eksport udgjorde kun 6,6 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i undersøgelsesperioden, og det konkluderedes derfor, at den ikke bidrog i betydeligt omfang til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

c) EF-erhvervsgrenens import

(129)

En EF-producent importerede den pågældende vare fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina og videresolgte den på EF-markedet. Selvom prisen ved videresalg underbød EF-erhvervsgrenens priser, bør det bemærkes, at denne import fra Kina mængdemæssigt kun udgjorde en mindre del af den samlede import fra Kina (mellem 1 og 5 %). Desuden var formålet med denne import kun at beholde globale kunder, som ellers ville have indkøbt den pågældende vare fra kinesiske leverandører til dumpingpriser. Derfor konkluderedes det, at den pågældende EF-producents lave importmængder af den pågældende vare fra Kina ikke ændrede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt.

d) Selvforskyldt skade

(130)

En eksporterende producent påstod, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgsmængder ikke skyldtes den pågældende import, men at EF-erhvervsgrenen besluttede at omstille produktion og salg til det langt mere lukrative marked for omformningsfolie af aluminium.

(131)

Omspolerne påstod, at den pågældende vare reelt blot var et biprodukt for EF-erhvervsgrenen og kun blev anvendt til at holde maskinerne kørende, hvis efterspørgslen efter omformningsfolie skulle falde.

(132)

Undersøgelsens foreløbige konklusion var dog, at disse påstande ikke er begrundede. Produktionsmængden af omformningsfolie af aluminium for en af de største EF-producenter var stabil i den betragtede periode, mens salgsmængden af den pågældende vare faldt betydeligt. Det kan derfor konkluderes midlertidigt, at der er væsentlig uudnyttet kapacitet i EF-erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet er nemlig steget, idet kapacitetsudnyttelsen er faldet betydeligt (fra 86 % til 60 %).

e) Udviklingen i forbruget på markedet i Fællesskabet

(133)

Det blev undersøgt, om forbruget kunne have været en faktor, der forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(134)

Som det fremgår af betragtning 88, følger EF-forbruget ikke en ensartet tendens. Selvom det samlede EF-forbrug faldt mellem 2005 og 2006, steg det igen i 2007. Det faldt i undersøgelsesperioden med 17 procentpoint. EF-erhvervsgrenens salgsmængder fulgte dog ikke samme tendens, da salget faldt markant især mellem 2006 og 2007 (– 19 %), mens EF-forbruget samtidig steg med 29 %. Når den betragtede periode tages i betragtning, fremgår det, at EF-erhvervsgrenen ikke opnåede det samme salgsniveau i undersøgelsesperioden sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode (– 30 %), selvom EF-forbruget faldt til næsten det samme niveau ved slutningen af undersøgelsesperioden med en samlet stigning på + 4 %.

f) Udvikling i EF-erhvervsgrenens omkostninger

(135)

Aluminiumspriserne på det internationale marked steg med 27 % i den betragtede periode, hvilket medførte en betydelig stigning i EF-erhvervsgrenens omkostninger, da råmaterialeomkostningerne udgør mellem 60 og 65 % af de samlede produktionsomkostninger.

(136)

Prisen på aluminium steg med 27 %, mens EF-erhvervsgrenens salgspriser dog kun steg med 19 %, hvilket vil sige, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til fuldt ud at vælte den samlede omkostningsstigning over på kunderne.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(137)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at den væsentlige skade, som påførtes EF-erhvervsgrenen, ikke kan tilskrives importen fra andre tredjelande eller en nedgang i efterspørgslen på EF-markedet, men derimod en tilgang af dumpingimport fra de pågældende lande i den betragtede periode. Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Armenien, Brasilien og Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og den tydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens situation på den anden side fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Navnlig kunne EF-erhvervsgrenen ikke hæve sine salgspriser på EF-markedet som følge af prispresset fra dumpingimporten. Det var således ikke muligt fuldt ud at overvælte den overordnede stigning i omkostningerne til kunderne, og fortjenstmargenen forblev derfor markant lav til trods for en kraftig stigning i EF-forbruget mellem 2006 og 2007, hvilket havde drastiske konsekvenser for EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation. Analysen af den mulige indvirkning fra andre faktorer, hovedsagelig import fra andre tredjelande, EF-erhvervsgrenens eksport og udviklingen i omkostningerne, viste, at disse faktorer ikke havde afgørende betydning for den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(138)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen af aluminiumsfolie fra Armenien, Brasilien og Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(139)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for konklusionen om, at der er tale om skadevoldende dumping. I den forbindelse skal der foretages en vurdering af de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(140)

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes eller ikke indførtes foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende. På dette grundlag sendte Kommissionen spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og til 24 brugere.

(141)

Seks EF-producenter og otte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/brugere indsendte besvarelser af spørgeskemaet, jf. betragtning 10.

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(142)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes, at det er vanskeligt at konkurrere med den billige dumpingimport.

(143)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere markedsforvridning og prisfald og genskabe rimelige konkurrencevilkår på markedet. EF-erhvervsgrenen bør derefter være i stand til at øge sin salgsmængde og til at genvinde markedsandele og derved bedre udnytte fordelene ved stordrift og således opnå den nødvendige fortjeneste med henblik på en forbedring af industriens økonomiske situation. Dette vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til fortsat at investere i produktionsfaciliteter, hvorved dens overlevelse sikres.

(144)

Uden antidumpingforanstaltninger ville den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, blive værre. EF-erhvervsgrenen er i udpræget grad mærket af indtjeningstab til trods for stigende enhedssalgspriser. Dette skyldes et fald i EF-erhvervsindustriens salgsmængder og markedsandel forårsaget af dumpingimporten. EF-erhvervsgrenen var heller ikke i stand til at vælte hele stigningen i råmaterialeomkostningerne over på sine kunder som følge af pristrykket fra dumpingimporten. I betragtning af de lave indtægter og den betragteligt forværrede tendens i undersøgelsesperioden, er det mest sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til yderligere produktionsnedskæringer og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet. Hvis EF-produktionen indstilles, vil brugerne af aluminiumsfolie blive mere afhængige af leverandører uden for Fællesskabet.

(145)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping og således være i EF-erhvervsgrenens interesse.

2. Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(146)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte importører/forhandlere. To af importørerne indsendte besvarelser af spørgeskemaet. De mængder af den pågældende vare, som de to importører importerede, tegnede sig for 17,0 % af den samlede import til Fællesskabet fra de pågældende lande og 8,0 % af EF-forbruget.

(147)

På baggrund af de oplysninger, de pågældende importører havde forelagt, viser det sig, at fortjenstmargenerne for den pågældende vare rent faktisk er relativt lave. Det blev derfor påstået, at en eventuel antidumpingtold ikke ville kunne væltes over på de endelige forbrugere, som overvejende er omspolere.

(148)

Det skal først bemærkes, at undersøgelsen viste, at prisstigningerne delvist kan væltes over på kunderne, idet priserne på aluminiumsfolie, jf. nedenfor, varierer betydeligt, og da markante prisstigninger tidligere er blevet væltet over på kunderne.

(149)

Dernæst findes der andre leverandørlande såsom Rusland, Tyrkiet eller Venezuela, hvorfra den pågældende vare kan importeres uden antidumpingtold. Det kan ikke benægtes, at indførelsen af en antidumpingtold kan have visse virkninger for disse virksomheder, selvom de vil kunne afbødes ved hjælp af andre leverandørlande.

3. Brugernes interesser

(150)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte brugere i Fællesskabet og modtog seks besvarelser. De vigtigste brugere i Fællesskabet er omspolere, hvis aktiviteter består i at forhandle indpakningsmateriale (aluminiumsfolie, men også papir og plastik) efter omspoling af den pågældende importerede vare til mindre ruller og ompakning af denne til industrikunder og detailsalgsvirksomheder. Omspolere køber ikke omformningsfolie af aluminium. Omspolerne tegner sig for 80 % af EF-forbruget af den pågældende vare.

(151)

Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil omspolerne især være bekymret for i) risikoen for forvridning af konkurrencen med omspolere i andre tredjelande, ii) et tilstrækkeligt udbud af aluminiumsfolie i Fællesskabet og iii) virkningerne af eventuelle foranstaltninger for deres erhvervssegment.

3.1. Ringere stilling i konkurrencen end omspolere fra andre tredjelande

(152)

Det blev påstået, at hvis der indføres foranstaltninger, vil producenter af aluminiumsfolie i de pågældende lande, navnlig Kina, udvide deres produktion til varer i det efterfølgende handelsled (dvs. omspoling af den pågældende vare til forbrugerruller af aluminiumsfolie) til eksport til Fællesskabet for at undgå at betale antidumpingtold. Der vil i dette tilfælde angiveligt finde dumping sted for varer i det efterfølgende handelsled, og omspolere i Fællesskabet vil dermed blive fortrængt fra markedet.

(153)

Det skal bemærkes, at transportomkostningerne for forbrugerruller forholdsmæssigt er meget høje, og det vil derfor sandsynligvis ikke være økonomisk rentabelt at transportere denne vare til Fællesskabet. Ompolere i Fællesskabet vil derfor stadig kunne udnytte naturlige fordele såsom lavere transportomkostninger og et større varesortiment, der udbydes til detailforhandlere.

3.2. Forsyningsmangel

(154)

Omspolerne påstod, at EF-producenterne af jumboruller er mest interesserede i omformningsfolie af aluminium, som sælges til højere priser end aluminiumsfolie, og angiveligt kun leverer aluminiumsfolie, når efterspørgslen efter omformningsfolie af aluminium er lav. Da omformningsfolie af aluminium og aluminiumsfolie produceres på den samme produktionslinje, vil det være let at skifte mellem varerne uden væsentlige omkostninger.

(155)

Samme interesserede parter påstod, at der derfor ikke er et tilstrækkeligt (eller i hvert fald et ustabilt) udbud af aluminiumsfolie i Fællesskabet, hvilket medfører større afhængighed af import fra især de pågældende lande. På dette tidspunkt i undersøgelsen har det dog ud fra de foreliggende oplysninger vist sig, at disse påstande er uberettigede. Produktionsmængden af omformningsfolie af aluminium for en af de største EF-producenter var således stabil i den betragtede periode, mens salgsmængden af aluminiumsfolie faldt betydeligt. Dette tyder på, at produktionen af aluminiumsfolie ikke som påstået blev erstattet af produktionen af omformningsfolie af aluminium.

(156)

EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet er nemlig generelt steget, idet kapacitetsudnyttelsen er faldet betydeligt (fra 88 % til 62 %). Det blev derfor konkluderet, at der er væsentlig uudnyttet kapacitet for aluminiumsfolie i EF-erhvervsgrenen, som ville kunne imødekomme en øget efterspørgsel efter EF-erhvervsgrenens vare. Derfor kunne det ikke konkluderes, at kunderne i Fællesskabet er afhængige af importeret aluminiumsfolie.

(157)

Antidumpingtolden vil ikke medføre en forsyningsmangel. Der er også andre forsyningskilder til rådighed i andre tredjelande, som ikke er omfattet af told. Markedsandelen for andre tredjelande faldt ligeledes, hvilket tyder på, at der i disse lande er uudnyttet kapacitet, som kan forsyne EF-markedet, hvis der genskabes rimelige konkurrencevilkår på markedet.

3.3. Eventuelle foranstaltningers virkning for omspolere

(158)

De mindre ruller (»forbrugerruller«) vejer mindre end 10 kg og anvendes til mange former for kortvarig indpakning (hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster).

(159)

Omspolerne påstod, at de var i en udsat position, da de befinder sig mellem aluminiumsfolieproducenterne og de store detaildistributionskæder, der påtvinger dem meget stramme fortjenstmargener. Det blev konstateret, at omspolernes samlede rentabilitet var på mellem – 2 % og + 2 %.

(160)

Selvom omspolerne generelt leverer en lang række indpakningsvarer, tegner aluminiumsfolie sig for en vigtig del (indtil 70 %) af deres omsætning, og da de har en lav rentabilitet, vil eventuelle foranstaltninger få en væsentlig indvirkning, da omspolerne angiveligt ikke vil være i stand til at vælte virkningerne over på kunderne.

(161)

Omspolerne vil stadig kunne vælte antidumpingtolden over på kunderne, især hvis priserne for det vigtigste råmateriale forbliver relativt lave sammenlignet med de meget høje prisniveauer i 2006 og 2007. Desuden er der andre leverandørlande, jf. betragtning 149.

(162)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at virkningen for disse brugere ikke vil være så omfattende, at de kan betragtes som værende imod Fællesskabets overordnede interesser.

4. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(163)

Når alle de ovennævnte faktorer tages i betragtning, kan det konkluderes, at en indførelse af foranstaltninger ikke ville have væsentlige negative virkninger for brugerne og importørerne af den pågældende vare. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger.

H. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(164)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(165)

Med henblik på fastsættelse af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at fjerne den skade, der forvoldes EF-erhvervsgrenen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen før skat, som blev foreslået i klagen og anvendt i den oprindelige undersøgelse. Dette niveau for fortjenesten blev bekræftet i løbet af undersøgelsen.

(166)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning pr. varetype mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet (jf. betragtning 98 til 100 ovenfor), og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi. Da samarbejdsgraden var høj i Armenien og Brasilien, blev restskadesmargenen fastsat til samme niveau som margenen for de pågældende samarbejdende eksportører. Da samarbejdsgraden var meget lav i Kina, blev restskadesmargenen beregnet som den mest skadevoldende eksport fra en samarbejdende eksporterende producent, som blev indrømmet individuel behandling.

2. Midlertidige foranstaltninger

(167)

På baggrund af ovenstående bør der derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(168)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til resttolden for »alle andre virksomheder« i Armenien, Brasilien og Kina) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af dette dokument med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(169)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (7) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen kan efter høring af det rådgivende udvalg om nødvendigt ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(170)

På baggrund af ovenstående er de midlertidige toldsatser fastsat til følgende:

Land	Virksomhed	Dumpingmargen	Skadesmargen	Midlertidig told
Brasilien	Companhia Brasileira de Aluminio	27,6 %	25,9 %	25,9 %
Brasilien	Alle andre virksomheder	27,6 %	25,9 %	25,9 %
Kina	Alcoa Bohai og Alcoa Shanghai	23,9 %	10,7 %	10,7 %
	Shandong Loften	31,6 %	28,3 %	28,3 %
	Zhenjiang Dingsheng	31,9 %	33,3 %	31,9 %
	Alle andre virksomheder	42,9 %	52 %	42,9 %
Armenien	Rusal-Armenal	37,0 %	20,0 %	20,0 %
Armenien	Alle andre virksomheder	37,0 %	20,0 %	20,0 %

I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(171)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm, og af vægt ikke over 10 kg, henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) og med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land	Virksomhed	Antidumpingtold	Taric-tillægskode
Armenien	Closed Joint Stock Company Rusal-Armenal	20,0 %	A943
Armenien	Alle andre virksomheder	20,0 %	A999
Folkerepublikken Kina	Alcoa (Shanghai) Aluminium Products Co., Ltd og Alcoa (Bohai) Aluminium Industries Co., Ltd	10,7 %	A944
	Shandong Loften Aluminium Foil Co., Ltd	28,3 %	A945
	Zhenjiang Dingsheng Aluminium Co., Ltd	31,9 %	A946
	Alle andre virksomheder	42,9 %	A999
Brasilien	Companhia Brasileira de Aluminio	25,9 %	A947
Brasilien	Alle andre virksomheder	25,9 %	A999

3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder i Folkerepublikken Kina, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de interesserede parter inden for en frist på en måned fra nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EUT C 177 af 12.7.2008, s. 13.

(3) EUT C 59 af 4.3.2008, s. 1.

(4) Kommissionens meddelelse om definitionen af det relevante marked med henblik på Fællesskabets konkurrencelovgivning (EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 950/2001 (EFT L 134 af 17.5.2001, s. 1).

(6) EUT C 112 af 12.5.2006, s. 2.

(7) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles/Brussel, Belgien.

BILAG

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i virksomheden; den skal være forsynet med virksomhedens officielle stempel og være udformet på følgende måde:

1)	Navn og stilling for den ansatte i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen.

Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at de [mængde] folie af aluminium, der er solgt til eksport til Det Europæiske Fællesskab, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

8.4.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/38

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 288/2009

af 7. april 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h, litra f), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Rådets forordning (EF) nr. 13/2009 (2) blev der indført en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 med henblik på at yde fællesskabsstøtte på grundlag af en skolefrugtordning og uddele frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn, der er indskrevet på en undervisningsinstitution, der drives eller er anerkendt af medlemsstatens myndigheder.

(2)

For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi på nationalt eller regionalt plan. For at sikre, at skolefrugtordninger, der er indført i henhold til denne forordning, leverer en merværdi, skal medlemsstaterne i deres strategi forklare, hvordan de vil sikre deres ordnings merværdi, især i de tilfælde, hvor normale skolemåltider serveres samtidig med produkter, der er støttet i deres skolefrugtordning. Medlemsstater, der vælger at gennemføre flere ordninger, skal for hver af disse ordninger fastlægge en strategi.

(3)

En medlemsstats strategi skal indeholde de nøgleelementer, der omhandles i artikel 103ga, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, nemlig især budgettet for deres ordning, herunder Fællesskabsbidrag og nationale bidrag, varighed, målgruppe, støtteberettigede produkter og inddragelse af relevante interessenter som undervisnings- og sundhedsmyndigheder, den private sektor eller forældrene. Medlemsstaterne skal i strategien også beskrive de nødvendige ledsageforanstaltninger, der skal træffes for at gøre ordningen effektiv.

(4)

Ifølge EF-traktatens artikel 152, stk. 1, skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker. For at sikre, at de støtteberettigede produkter giver et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for børn og fremmer sunde kostvaner, skal medlemsstaterne udelukke produkter, der er tilsat sukker, fedt, salt eller sødestoffer fra deres strategi undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor medlemsstaterne i deres strategi indfører bestemmelser om, at der kan ydes støtte til disse produkter i henhold til deres ordning. Under alle omstændigheder skal en medlemsstats liste over støtteberettigede produkter have den nationale sundhedsmyndigheds billigelse.

(5)

Skolefrugtordningen kan kun blive effektiv, hvis der fastlægges ledsageforanstaltninger. Ledsageforanstaltningerne bør ikke være begrænset til bestemte geografiske områder eller undervisningsinstitutioner, hvorved bestemte børn udelukkes fra ordningen. Medlemsstaterne bør derfor sigte på, at ledsageforanstaltningerne kommer flest mulige børn i deres ordningers målgruppe til gode.

(6)	Af hensyn til en god forvaltningspraksis og budgetforvaltning bør medlemsstater, der deltager i ordningen, hvert år ansøge om fællesskabsstøtte.

(7)

Af hensyn til gennemsigtigheden bør der fastsættes en vejledende tildeling for fællesskabsstøtte for hver medlemsstat beregnet på baggrund af den fordelingsnøgle, der er nævn i artikel 103ga, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007. For at tage højde for demografiske ændringer undersøger Kommissionen mindst hver tredje år, om tildelingen stadig er aktuel.

(8)

For at udnytte de midler, der er til rådighed bedst muligt, vil fællesskabsstøtte, der var foreløbig tildelt til medlemsstater, der ikke havde forelagt Kommissionen deres strategi rettidigt, blive omfordelt mellem de deltagende medlemsstater, som havde meddelt Kommissionen, at de er parat til at anvende mere end deres oprindelige tildelte andel.

(9)

Til fællesskabsstøtte bør ikke alene omkostninger til indkøb af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter komme i betragtning, men også, såfremt en medlemsstats strategi indeholder bestemmelser herom, omkostninger med umiddelbar forbindelse til gennemførelsen af skolefrugtordningen. For at bevare ordningens effektivitet anvendes kun en mindre procentdel af støtten til forbundne omkostninger. Af hensyn til finansiel forvaltning og kontrol skal disse omkostninger udtrykkes i faste beløb, der beregnes proportionelt.

(10)

Af hensyn til god forvaltningspraksis, budgetforvaltning og kontrol bør betingelserne for ydelse af støtten, godkendelse af ansøgere og betingelserne for en gyldig støtteansøgning fastlægges. Hvad angår udbetaling af støtte, bør det fastsættes, hvilke betingelser støtteansøgerne skal opfylde, hvilke regler der gælder for indgivelse af ansøgninger, myndighedernes kontrol og sanktioner, og efter hvilken procedure støtten udbetales.

(11)

For at beskytte EF's finansielle interesser bør der vedtages passende kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig. Kontrolforanstaltningerne bør omfatte komplet administrativ kontrol suppleret med kontrol på stedet. Der bør fastsættes regler for kontrolforanstaltningernes omfang og indhold og for kontroltidspunkterne og indberetningen af kontrolresultater for at sikre, at foranstaltningerne anvendes ensartet i alle medlemsstaterne under hensyntagen til de forskellige måder, ordningen gennemføres på.

(12)	Uretmæssigt udbetalte beløb bør desuden inddrives, og der bør fastsættes sanktioner for at få ansøgerne til at afholde sig fra svigagtig adfærd og grov uagtsomhed.

(13)

For at skolefrugtordningens effektivitet kan evalueres og give mulighed for at gennemføre en fagfællebedømmelse og udveksling af god praksis, bør medlemsstaterne regelmæssigt overvåge og evaluere gennemførelsen af deres skolefrugtordning og forelægge Kommissionen deres resultater og konklusioner. Uddeles frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter ikke gratis til deres ordnings målgruppe, vurderer medlemsstaterne, hvordan medfinansiering via et forældrebidrag indvirker på ordningens effektivitet.

(14)

Erfaringen har vist, at modtagerne i projekter, der medfinansieres med fællesskabsstøtte, ikke altid har tilstrækkeligt kendskab til, hvilken rolle EU spiller i det pågældende projekt. Derfor skal der på hver af de undervisningsinstitutioner, der deltager i skolefrugtordningen, tydeligt gøres opmærksom på, at EU støtter ordningen.

(15)

For at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at fastlægge deres skolefrugtordning eller tilpasse deres eksisterende ordning til de nye bestemmelser, kan medlemsstaterne for den indledende periode fra 1. august 2009 til 31. juli 2010 fastlægge en strategi, der kun indeholder de vigtigste elementer. De har i overgangsperioden også mulighed for at udsætte vedtagelsen af ledsageforanstaltninger.

(16)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde og terminologi

1. I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning.

2. De udtryk, der anvendes i denne forordning, anvendes med samme betydning som i forordning (EF) nr. 1234/2007, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

Målgruppe

Målgruppen for den nævnte støtte i artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007 er børn, der er indskrevet på en undervisningsinstitution, der drives eller er anerkendt af medlemsstatens myndigheder.

Artikel 3

Strategi

1. Medlemsstater, der vil indføre en skolefrugtordning, skal fastlægge den strategi, der omhandles i artikel 103ga, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2. En medlemsstats strategi omfatter ikke de produkter, der er anført i bilag I til denne forordning. I behørigt begrundede tilfælde kan en medlemsstat, der ønsker at sikre et bredt udvalg af produkter under sin ordning eller gøre sin ordning mere attraktiv, dog inden for rammerne af sin strategi fastlægge, at sådanne produkter er støtteberettiget, når der kun er tilsat begrænsede mængder af de stoffer, der er anført i bilaget.

Medlemsstaterne sørger for, at deres sundhedsmyndigheder godkender listen over produkter, der er støtteberettiget i henhold til deres skolefrugtordning.

3. Medlemsstaterne forklarer i deres strategi, hvordan de sikrer merværdien af deres skolefrugtordning, især når deres strategi tillader, at der serveres skolemåltider samtidig med produkter, der er støttet i henhold til deres skolefrugtordning. De redegør for de påtænkte kontrolforanstaltninger i deres strategi.

4. Medlemsstaterne angiver i deres strategi, hvilke ledsageforanstaltninger de vil vedtage for at sikre en vellykket gennemførelse af deres ordning. Med disse foranstaltninger kan der f.eks. fokuseres på at forbedre målgruppens kendskab til frugt- og grøntsektoren eller sunde kostvaner, f.eks. udvikling af websteder eller tilrettelæggelse af gårdbesøg eller havekursus.

5. Medlemsstaterne kan vælge, på hvilket geografisk eller administrativt niveau de ønsker at indføre skolefrugtordningen. Ønsker en medlemsstat at indføre flere ordninger, skal den fastlægge en strategi for hver ordning. Medlemsstater, der indfører flere ordninger, kan opstille en koordineringsramme.

Artikel 4

Støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn

1. Medlemsstater, der indfører en skolefrugtordning, kan ansøge om den støtte, der er nævnt i artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007, for perioden 1. august til 31. juli i ét eller flere år ved at give Kommissionen meddelelse om deres strategi senest den 31. januar i det år, hvor perioden starter.

2. Medlemsstater, der før denne forordnings ikrafttræden allerede havde en skolefrugtordning eller andre uddelingsordninger, hvori der indgår frugt, modtager fællesskabsstøtte på de betingelser, der er fastlagt i artikel 103ga, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1234/2007. De giver Kommissionen meddelelse om deres strategi inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 1.

3. Bilag II til denne forordning indeholder en vejledende tildeling for fællesskabsstøtte for hver medlemsstat, der er beregnet på baggrund af den fordelingsnøgle, der er fastsat i artikel 103ga, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Kommissionen vurderer mindst hvert tredje år, hvorvidt bilag II stadig er forenelig med fordelingsnøglen.

4. Tildelinger af fællesskabsstøtte, der var forbeholdt medlemsstater, der ikke har givet Kommissionen meddelelse senest den 31. januar det år, hvor den i stk. 1 nævnte periode starter, eller kun anmodede om en del af deres oprindelige tildeling, vil blive omfordelt mellem de deltagende medlemsstater, der inden tidsfristen i stk. 1 har meddelt Kommissionen, at de er parat til at anvende mere end deres oprindelige tildelte fællesskabsstøtte.

Den omfordeling af fællesskabsstøtte, der henvises til i første afsnit, gennemføres i forhold til medlemsstatens oprindelige tildeling, der bliver beregnet ud fra fordelingsnøglen i artikel 103ga, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Kommissionen træffer beslutning om den endelige tildeling af støtte til medlemsstaterne senest den 31. marts i det år, hvor den periode, der er nævnt i stk. 1, starter.

Artikel 5

Støtteberettigede omkostninger

1. Følgende omkostninger kommer i betragtning til den fællesskabsstøtte, der omhandles i artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007:

a)	omkostninger til frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter, der er omfattet af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede skolefrugtordning og leveret til undervisningsinstitutionen

relaterede omkostninger, dvs. omkostninger, der har direkte sammenhæng med en skolefrugtordnings gennemførelse. Herunder hører:

i)	omkostninger i forbindelse med anskaffelse, leje og leasing af udstyr, hvis det er fastsat i strategien

ii)	kontrol- og evalueringsomkostninger, jf. artikel 12, der er direkte forbundet med skolefrugtordningen

iii)	kommunikationsomkostninger, herunder omkostninger vedrørende den plakat, der omhandles i artikel 14, stk. 1.

Er omkostningerne i forbindelse med transport og uddeling af produkter, der indgår i en skolefrugtordning, faktureret særskilt, må disse omkostninger ikke overstige 3 % af frugtomkostningerne.

Leveres produkter gratis til uddannelsesinstitutioner, kan medlemsstaterne acceptere fakturaer for transport og uddeling op til en øvre grænse, der er fastsat i medlemsstatens strategi.

De nævnte kommunikationsomkostninger i første afsnit, litra b), nr. iii), kan ikke finansieres i andre fællesskabsstøtteordninger.

2. De samlede omkostninger i henhold til første afsnit, litra b), nr. iii), skal være udtrykt som et fast beløb og må ikke overstige en øvre grænse på 5 % af medlemsstatens andel af fællesskabsstøtte efter den endelige tildeling af fællesskabsstøtte, jf. artikel 4, stk. 4.

I det år, hvor den evaluering, der omhandles i artikel 12, finder sted, må de samlede omkostninger i henhold til litra b), nr. i) og ii), ikke udgøre mere end 10 % af medlemsstatens tildeling af fællesskabsstøtte i det år, hvor evalueringen finder sted, efter den endelige tildeling af fællesskabsstøtte, jf. artikel 4, stk. 4.

Artikel 6

Almindelige støttebetingelser

1. Medlemsstaterne sørger for, at den støtte, der gives inden for rammerne af deres strategi, uddeles til de støtteansøgere, der har indgivet en gyldig støtteansøgning til myndighederne. Støtteansøgningen er kun gyldig, når den er indgivet af en støtteansøger, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, hvor den undervisningsinstitution, som produkterne leveres til, er beliggende.

2. Medlemsstaten kan godtage følgende støtteansøgere:

a)	undervisningsinstitutioner

b)	uddannelsesmyndigheder med henblik på produkter, der uddeles til børn under deres ansvarsområde

c)	leverandører og/eller distributører af produkterne

d)	organisationer, der handler på vegne af en eller flere undervisningsinstitutioner eller forvaltningsorganer, og som specifikt er oprettet til det formål

ethvert andet offentligt eller privat organ, der varetager:

i)	uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning, der er oprettet i medfør af eller tilpasset denne forordning

ii)	evaluerings- og/eller kommunikationsforanstaltninger.

Artikel 7

Generelle betingelser for godkendelse af støtteansøgere

Godkendelsen er betinget af, at ansøgeren over for myndighederne skriftligt forpligter sig til:

a)	kun at anvende produkter, der er støttet i henhold til en skolefrugtordning, der er indført i medfør af eller tilpasset denne forordning med henblik på konsum til elever i den eller de undervisningsinstitutioner, der ansøges om støtte til

b)	at tilbagebetale uretmæssigt udbetalt støtte for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at produkterne ikke er blevet uddelt til børnene, jf. artikel 2, eller at der er blevet betalt for produkter, hvortil der ikke gives støtte i henhold til denne forordning

c)	ved svig eller grov forsømmelighed at betale et beløb, der svarer til forskellen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og det beløb, som støtteansøgeren er berettiget til

d)	på anmodning af myndighederne at fremlægge de relevante bilag

e)	at underkaste sig den kontrol, som den pågældende medlemsstats myndigheder træffer beslutning om, især regnskabskontrol og fysisk kontrol.

Medlemsstaterne kan gøre godkendelsen betinget af, at ansøgeren over for myndighederne skriftligt forpligter sig.

Artikel 8

Særlige godkendelsesbetingelser for bestemte ansøgere

Er ansøgningen om støtte indgivet af en ansøger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra c), d) og e), skal ansøger ud over de tilsagn, der er nævnt i artikel 7, skriftligt forpligte sig til at registrere navn og adresse på undervisningsinstitutionerne eller eventuelt undervisningsmyndighederne og de mængder produkter, der er blevet solgt eller leveret til institutionerne eller myndighederne.

Artikel 9

Suspension og tilbagetrækning af godkendelse

Konstateres det, at en støtteansøger ikke længere opfylder betingelserne i artikel 6, 7 og 8 eller andre forpligtelser i henhold til forordningen, suspenderes godkendelsen i en periode på en til tolv måneder, eller den trækkes tilbage, hvis uregelmæssighedens alvor berettiger hertil. Dette sker ikke i tilfælde af force majeure, eller hvis medlemsstaten fastslår, at uregelmæssigheden ikke er begået med overlæg og ikke skyldes forsømmelighed eller er af mindre betydning. Hvis godkendelsen trækkes tilbage, kan ansøgeren anmode om igen at blive godkendt, men tidligst efter tolv måneder.

Artikel 10

Støtteansøgninger

1. Støtteansøgninger udfærdiges efter de forskrifter, som medlemsstatens myndigheder har fastsat, og indeholder mindst følgende oplysninger:

a)	de uddelte mængder

b)	navn og adresse eller identifikationsnummer på den undervisningsinstitution eller den undervisningsmyndighed, som oplysningerne i litra a), vedrører, og

c)	antallet af børn i den pågældende målgruppes undervisningsinstitution, som er udpeget i medlemsstatens strategi.

2. Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med deres strategi, hvor ofte der kan indgives ansøgninger, dog må støtteansøgningsperioden ikke være længere end fem måneder. Løber ordningen mere end seks måneder i den periode, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, skal der mindst være tre ansøgninger i alt pr. periode.

3. Bortset fra tilfælde af force majeure er en støtteansøgning kun gyldig, hvis den er korrekt udfyldt og indgivet senest den sidste dag i den tredje måned efter udløbet af den periode, ansøgningen gælder.

4. Beløbene i ansøgningen skal underbygges med bilag, der stilles til rådighed for myndighederne. Af bilaget skal fremgå prisen for de leverede produkter, og bilagene skal være kvitteret eller vedlagt betalingsbevis.

Artikel 11

Udbetaling af støtte

1. Hvad angår de leverandører, organisationer eller organer, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra c) til e), udbetales støtte kun:

a)	mod fremlæggelse af kvittering for de faktisk leverede mængder eller

b)	på grundlag af en kontrolrapport fra myndighederne, der udarbejdes inden den endelige udbetaling af støtten, og hvori det godtgøres, at betingelserne for udbetaling faktisk er opfyldt, eller

c)	hvis medlemsstaten tillader det, mod fremlæggelse af et alternativt bevis for, at de mængder, der er leveret i henhold til forordningen, er betalt.

2. Myndighederne udbetaler støtten senest tre måneder efter, at den korrekt udfyldte og gyldige støtteansøgning er indgivet. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke krav til form og indhold en støtteansøgning skal opfylde for at være gyldig.

3. Overskrides fristen i artikel 10, stk. 3, med under to måneder, udbetales støtten dog med følgende fradrag:

a)	5 %, hvis overskridelsen højst er på en måned

b)	10 %, hvis overskridelsen er på over en måned, men under to måneder.

Overskrides tidsfristen i artikel 10, stk. 3, med to måneder, nedsættes støtten med 1 % pr. dags yderligere forsinkelse.

Artikel 12

Overvågning og evaluering

1. Medlemsstaterne overvåger hvert år gennemførelsen af deres skolefrugtordning. Overvågningen skal foregå på grundlag af de oplysninger, der hidrører fra forvaltnings- og kontrolforpligtelser, herunder de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 10 og 11. Medlemsstaterne sørger for en passende struktur og form, så der sikres regelmæssig overvågning af ordningens gennemførelse.

2. Medlemsstaterne evaluerer hvert år gennemførelsen af deres skolefrugtordning og vurderer ordningens effektivitet. For perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 forelægger medlemsstaterne senest den 29. februar 2012 Kommissionen resultaterne af deres evaluering. For efterfølgende perioder evaluerer medlemsstaterne gennemførelsen af deres ordning mindst hvert femte år og fremsender deres resultater hvert femte år efter denne dato.

3. Undlader en medlemsstat at fremsende resultaterne af den gennemførte evaluering inden den nævnte dato i stk. 2, eller hvert femte år efter denne dato, nedsættes beløbet for den næste støttetildeling med:

a)	5 %, hvis forsinkelsen højst er på en måned

b)	10 %, hvis forsinkelsen er på over en måned, men under to måneder.

Overskrides den tidsfrist, som er nævnt i første afsnit, med to måneder, nedsættes støtten med 1 % pr. dags yderligere forsinkelse.

Artikel 13

Kontrol og sanktioner

1. Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordningen overholdes. Til disse foranstaltninger hører fuld administrativ kontrol af støtteansøgninger, der skal suppleres med kontrol på stedet, jf. stk. 2 til 8.

2. Alle støtteansøgninger underkastes administrativ kontrol, herunder kontrol af bilag som fastsat af medlemsstaterne, med hensyn til leveringen af produkterne. Den administrative kontrol suppleres med kontrol på stedet for at undersøge:

a)	de registrerede oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, herunder bilag i form af købs- og salgsfakturaer og bankudtog

b)	om de støttede produkter anvendes i overensstemmelse med forordningen, navnlig hvis der er grund til mistanke om uregelmæssigheder.

3. Det samlede antal kontrolbesøg på stedet i hver periode fra 1. august til 31. juli skal mindst omfatte 5 % af den udbetalte støtte på nationalt plan og mindst omfatte 5 % af alle de ansøgerne, der er nævnt i artikel 6.

Er der under hundrede ansøgere i en medlemsstat, skal der foretages kontrol på stedet hos fem ansøgere.

Er der under fem ansøgere i en medlemsstat, skal 100 % af ansøgerne kontrolleres.

4. Der foretages kontrol på stedet i hele perioden fra 1. august til 31. juli, og den skal mindst omfatte de foregående tolv måneder.

5. De ansøgere, der skal kontrolleres på stedet, udvælger kontrolmyndigheden fordelt på de forskellige geografiske områder på grundlag af en risikoanalyse, hvori der især tages hensyn til tilbagevendende fejl og tidligere års kontrolresultater. I risikoanalysen tages der også hensyn til støttens størrelse, og hvilke ansøgere der er tale om, jf. artikel 6, stk. 2.

6. Kontrollen på stedet hos ansøgere som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b) til e), suppleres med kontrol på stedet på mindst to undervisningsinstitutioner eller mindst 1 % af de undervisningsinstitutioner, som er opført i ansøgerens fortegnelse, afhængigt af, hvilket antal der er det største.

7. Under forudsætning af, at formålet med kontrollen ikke bringes i fare, kan der gives et varsel, som begrænses til det absolutte minimum.

8. Kontrolmyndigheden udarbejder en kontrolrapport om hvert kontrolbesøg på stedet. I rapporten gives en nøje beskrivelse af de forskellige forhold, der er kontrolleret.

Rapporten skal omfatte følgende dele:

en generel del, der bl.a. indeholder oplysninger om følgende:

i)	ordningen, den omfattede periode, de kontrollerede støtteansøgninger, de frugtmængder, der er omfattet af skolefrugtordningen, de deltagende undervisningsinstitutioner og et skøn baseret på de tilgængelige oplysninger om antallet af børn, hvortil der er ydet støtte, og støttens størrelse

ii)	de tilstedeværende ansvarlige personer

en del, hvori det separat beskrives, hvilken kontrol der er foretaget, og som især indeholder oplysninger om følgende:

i)	hvilke dokumenter der er kontrolleret

ii)	arten og omfanget af den udførte kontrol

iii)	bemærkninger og resultater.

9. Med henblik på inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb finder artikel 73, stk. 1, 3, 4 og 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (3) tilsvarende anvendelse.

10. I tilfælde af svig eller grov forsømmelighed, som han/hun er ansvarlig for, skal ansøgeren ud over at tilbagebetale beløb, der er uretmæssigt udbetalt i henhold til artikel 9, betale et beløb svarende til forskellen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og det beløb, ansøgeren er berettiget til, jf. dog artikel 10.

Artikel 14

Plakat for EU-skolefrugtordningen

1. Medlemsstater, der deltager i EU-skolefrugtordningen, skal informere offentligheden om, at ordningen har modtaget økonomisk støtte fra Det Europæiske Fællesskab. Medlemsstaterne kan med henblik herpå anvende en plakat, der opfylder minimumskravene i bilag III, og som permanent skal være anbragt ved den deltagende undervisningsinstitutions hovedindgang på et sted, hvor den er synlig og let at læse.

2. Beslutter en medlemsstat, at den ikke vil anvende den i stk. 1 omhandlede plakat, redegør medlemsstaten i sin strategi klart for, hvordan den agter at informere offentligheden om, at dens ordning modtager økonomisk støtte fra Det Europæiske Fællesskab. Plakater, websteder eller øvrige former for oplysning eller offentliggørelse vedrørende en medlemsstats skolefrugtordning skal under alle omstændigheder bære Europaflaget og følgende ordlyd: »(undervisningsinstitution) deltager i EU-skolefrugtordningen, der er støttet med EU-midler«.

3. Henvisninger til den økonomiske støtte, som Det Europæiske Fællesskab har bidraget med, skal være mindst lige så synlige som henvisninger til bidrag fra andre private eller offentlige organer, der støtter en medlemsstats ordning.

Artikel 15

Meddelelse

1. Medlemsstaterne skal give Kommissionen de meddelelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 1 og 2, senest den 31. januar i det år, hvor den i artikel 4, stk. 1, nævnte periode starter. Meddelelserne indsendes via e-mail til AGRI-HORT-SCHOOLFRUIT@ec.europa.eu i et format, som fastlægges af Kommissionen.

Fra 2010 indgiver medlemsstaterne hver år meddelelse til Kommissionen efter slutningen af den periode, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, senest den 30. november i det år, hvor den periode, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, slutter om:

a)	resultatet af den overvågning, der er fastlagt i artikel 12

b)	den udførte kontrol på stedet, jf. artikel 13 og 16, og konklusionerne herfra.

2. Formen for og indholdet af de i stk. 1 nævnte meddelelser fastlægges af Kommissionen på grundlag af vejledende retningslinjer, som den stiller til rådighed for medlemsstaterne. Forlæggene gælder først, når Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter er blevet underrettet.

3. Kommissionen offentliggør regelmæssigt medlemsstaternes strategier og resultaterne af deres overvågning og evaluering.

4. Ændrer en medlemsstat den i artikel 3 omhandlede strategi, skal den snarest muligt meddele Kommissionen sin nye strategi via e-mail til den mailadresse, der er nævnt i stk. 1, første afsnit.

Artikel 16

Overgangsbestemmelser

1. For perioden 1. august 2009 til 31. juli 2010 udarbejder medlemsstaterne en strategi, der indeholder følgende nøgleelementer: budgettet for deres ordning, målgruppe og støtteberettigede produkter, og uanset artikel 3, stk. 2, afholder sig fra at få deres liste over støtteberettigede produkter godkendt af deres sundhedsmyndigheder. De kan også udsætte gennemførelsen af ledsageforanstaltninger til udgangen af perioden.

2. For perioden i stk. 1 og uanset artikel 4, stk. 1 og 2, meddeler medlemsstaterne deres strategi senest den 31. maj 2009, og Kommissionen træffer endelig beslutning om den endelige tildeling af fællesskabsstøtte senest den 31. juli 2009.

3. For perioden i stk. 1 og uanset artikel 11, stk. 2, udbetaler den kompetente myndighed støtte senest fire måneder efter indgivelsen af den korrekt udfyldte og gyldige ansøgning, jf. artikel 6, stk. 1, mens kontrol på stedet, jf. artikel 13, stk. 3, vil omfatte mindst 10 % af støtten og 10 % af støtteansøgerne.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. april 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 7. april 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 5 af 9.1.2009, s. 1.

(3) EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

BILAG I

Lister over produkter, der er udelukket fra en skolefrugtordning, der er medfinansieret af Det Europæiske Fællesskab

Produkter indeholdende:

—	tilsat sukker

—	tilsat fedtstof

—	tilsat salt

—	tilsatte sødestoffer

BILAG II

Vejledende tildeling af fællesskabsstøtte til den enkelte medlemsstat

Medlemsstat	Medfinansieringssats i %	Børn 6-10 absolutte tal	EUR
Østrig	50	439 035	1 320 400
Belgien	50	592 936	1 782 500
Bulgarien	75	320 634	1 446 100
Cypern	50	49 723	175 000
Tjekkiet	73	454 532	1 988 100
Danmark	50	343 807	1 034 000
Estland	75	62 570	282 400
Finland	50	299 866	901 200
Frankrig	51	3 838 940	11 778 700
Tyskland	52	3 972 476	12 488 300
Grækenland	59	521 233	1 861 300
Ungarn	69	503 542	2 077 900
Irland	50	282 388	849 300
Italien	58	2 710 492	9 521 200
Letland	75	99 689	450 100
Litauen	75	191 033	861 300
Luxembourg	50	29 277	175 000
Malta	75	24 355	175 000
Nederlandene	50	985 163	2 962 100
Polen	75	2 044 899	9 222 800
Portugal	68	539 685	2 199 600
Rumænien	75	1 107 350	4 994 100
Slovakiet	73	290 990	1 276 500
Slovenien	75	93 042	419 200
Spanien	59	2 006 143	7 161 900
Sverige	50	481 389	1 447 100
Det Forenede Kongerige	51	3 635 300	11 148 900
EU 27	58	25 920 489	90 000 000

BILAG III

Minimumskrav til plakaten for EU-skolefrugtordningen

Plakatstørrelse	:	A3 eller større
Bogstaver	:	1 cm eller større
Overskrift	:	EU-skolefrugtordningen
Indhold	:	Plakaten skal som minimum indeholde følgende budskab afhængigt af, hvilken undervisningsinstitution der er tale om: »[Undervisningsinstitutionen (f.eks. børnehaven/børnehaveklassen/skolen)] deltager i EU-skolefrugtordningen, der er støttet med EU-midler.« Plakaten skal indeholde Det Europæiske Fællesskabs symbol.

8.4.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/48

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2009

af 7. april 2009

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 9. juli 2008 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land« eller »Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 28. maj 2008 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af visse sømløse rør af jern eller stål. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at der var tale om en forudsigelig og umiddelbar trussel om væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

2. Parter, som er berørt af proceduren

(3)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte producenter i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, såvel som deres sammenslutninger og repræsentanter for det pågældende eksporterende land om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4)	Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ti virksomhedsgrupper anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

Med henvisning til det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, importører og EF-producenter blev stikprøvudtagelse nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter, importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2007 til 30. juni 2008).

(7)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger og i betragtning af det store antal eksporterende producenter og EF-producenter, der gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at det var nødvendigt at benytte stikprøver for så vidt angår disse producenter. I betragtning af det begrænsede antal importører, som gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver i forbindelse med ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(8)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i stikprøven, EF-producenterne i stikprøven, importørerne og alle kendte brugere og brugersammenslutninger. Der blev modtaget fuldstændige besvarelser på spørgeskemaerne fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, alle EF-producenterne i stikprøven med undtagelse af én virksomhed, der kun besvarede skemaet delvist, seks importører og fem brugere.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade eller trussel om skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder.

Eksporterende producenter i Kina

—	Yan Link Steel Group (Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd og Daye Special Steel Co., Ltd)

—	Hengyang Valin Group (Hengyang Valin Steel Tube Co., Ltd og Hengyang Valin MPM Co., Ltd), og

—	Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd

EF-producenter

—	Vallourec & Mannesmann France Boulogne Billancourt, Frankrig

—	Vallourec & Mannesmann Germany GmbH, Düsseldorf, Tyskland

—	Tenaris-Dalmine SpA., Dalmine, Italien

—	ArcelorMittal Tubular Products Ostrava, Ostrava, Tjekkiet

—	ArcelorMittal Tubular Products Roman SA, Roman, Rumænien

—	Tubos Reunidos SA, Amurrio, Spanien

—	Productos Tubulares SA, Valle de Trapaga, Spanien

Forretningsmæssigt forbundne forhandlere

—	Almacenes Metalurgicos, SA, Barcelona, Spanien

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører

—	Jan van Meever BV, Meerkerk, Nederlandene

—	Comercial de Tubos SA, Alcalá de Henares, Spanien

Brugere i Fællesskabet

—	Erne Fittings GmbH, Schlins, Østrig.

(10)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

—	Vallourec & Mannesmann Tubes, Houston, Texas, USA.

3. Stikprøver

(11)

Med hensyn til de eksporterende producenter udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksporterede mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af fire virksomhedsgrupper, der tegner sig for 70 % af eksportmængden for de samarbejdende parter fra Kina til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse.

(12)

Med hensyn til EF-producenterne udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative producerede mængde af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af fem virksomhedsgrupper (i alt ni virksomheder), der tegner sig for 62 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de samarbejdende producenter hørt og gjorde ikke indsigelse mod den udtagne stikprøve. Da antallet af samarbejdende EF-importører var begrænset, blev det besluttet, at det for deres vedkommende ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

4. Undersøgelsesperiode

(13)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008 (i det følgende benævnt »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(14)

Den pågældende vare er visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder og med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser (3) fra International Institute of Welding, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). I indledningsmeddelelsen (jf. betragtning 1) anførtes det, at den pågældende vare normalt er tariferet under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93, og at disse KN-koder kun gives til orientering. Imidlertid blev det i undersøgelsen fastslået, at tre af disse KN-koder ikke henviser til den pågældende vare, nemlig ex 7304 11 00, ex 7304 22 00 og ex 7304 24 00, og at fem andre KN-koder manglede, nemlig ex 7304 31 20, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 51 81 og ex 7304 59 10.

(15)

Den pågældende vare anvendes i mange forskellige sammenhænge, f.eks. til mekaniske formål (herunder også automobil- og maskinindustri), til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til kraftproduktion i form af kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien, samt som ledningsrør til transport af væsker og gasser.

(16)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, kan være meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og være tilskåret. Der findes mange forskellige parametre, som definerer et rørs egenskaber, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses.

(17)	Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber på trods af de mange forskellige sømløse rørs forskellige endelige anvendelsesmuligheder. De betragtes derfor som udgørende en enkelt vare.

(18)

En sammenslutning af kinesiske producenter hævdede, at OCTG-rør bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, da de har forskellig anvendelse, forskellige specifikationer og forskellige karakteristika og ikke kan erstattes af andre rør, og eksportmængden fra Kina til EU er begrænset. Imidlertid fremgik det af undersøgelsen hvad angår OCTG-rør, at de bl.a. har kemiske egenskaber, der kan sammenlignes med de øvrige sømløse rørs egenskaber, da de ligger inden for kulstofværdigrænsen på 0,86. Derudover har de samme grundlæggende egenskaber som de øvrige sømløse rør, herunder f.eks. udvendig diameter og vægtykkelse. For så vidt angår de endelige anvendelsesformål med OCTG-rør blev det konstateret, at visse OCTG-rør kan erstattes af andre rør af ulegeret stål. I betragtning af at OCTG-rør har de samme grundlæggende egenskaber som andre sømløse rør, og at de i en vis udstrækning kan erstattes, var den foreløbige konklusion, at der ikke var nogen grund til at udelukke denne type fra varedefinitionen.

2. Samme vare

(19)

Den pågældende vare og sømløse rør, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i USA, der blev valgt som midlertidigt referenceland, og sømløse rør, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, fandtes at have de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(21)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

1.	Virksomhedens beslutninger og omkostninger bestemmes som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben.

2.	Virksomhederne skal benytte regnskabsforskrifter, som kontrolleres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål.

3.	Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4.	Retlig sikkerhed og stabilitet sikres ved love om konkurs og ejerforhold.

5.	Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(22)

I denne undersøgelse anmodede tre eksporterende producenter i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen inden for tidsfristen.

—	Yan Link Steel Group (Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd og Daye Special Steel Co., Ltd)

—	Hengyang Valin Group (Hengyang Valin Steel Tube Co., Ltd og Hengyang Valin MPM Co., Ltd), og

—	Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd.

(23)

For ovennævnte samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang, den fandt det nødvendigt.

(24)	Af undersøgelsen fremgik det, at ingen af de tre kinesiske virksomhedsgrupper kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, da ingen af dem opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), af følgende årsager.

(25)

Ingen af de tre virksomhedsgrupper kunne godtgøre, at de opfylder kriterium nr. 3, og væsentlige fordrejninger synes at være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system — dvs. alle tre virksomhedsgrupper nød godt af skattemæssig særbehandling, og to virksomhedsgrupper erhvervede aktiver til en pris under markedsværdien. Efter offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling hævdede to virksomhedsgrupper, at den skattemæssige særbehandling ikke kunne være i modstrid med kriterium nr. 3, da skattenedsættelser også anvendtes i lande med markedsøkonomi. Det skal bemærkes, at de omtalte virksomheder nød godt af flere former for skattemæssig særbehandling, da de også var fritaget for lokal indkomstskat samt nød godt af den såkaldte »2 år gratis, 3 år 50 %-ordning«, en midlertidig skattefritagelse beregnet på virksomheder med udenlandsk investering og kinesisk-udenlandske joint venture-virksomheder. Med andre ord opnåede virksomhederne gennem disse former for skattemæssig særbehandling en betydelig fordel, som sandsynligvis havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser i UP. Den tredje virksomhedsgruppe hævdede, at dens skattefordel ikke længere havde været gældende siden 1. januar 2008, og at skattefritagelsen var en engangsforanstaltning, som ikke kunne have haft indvirkning på virksomhedens omkostninger i de efterfølgende år, og at skattefritagelsen i øvrigt var meget beskeden. Det skal bemærkes, at denne virksomhedsgruppe drog fordel af skattefritagelsen for maskiner købt på hjemmemarkedet i 2006 og i 2007 (dvs. i løbet af UP). Fordelen kan ikke anses for ubetydelig, og det konkluderes derfor, at den klart havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser i UP.

(26)

Dertil kommer, at to virksomhedsgrupper ikke opfyldte kriterium nr. 2 vedrørende regnskaber, da det blev konstateret, at den ene udlignede gældsposter og tilgodehavender, og den anden ikke var i besiddelse af komplette årsregnskaber, og at periodiseringsprincippet ikke blev anvendt konsekvent. Efter offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling hævdede en virksomhed, at de internationale regnskabsstandarder ikke var bindende, da der var tale om en lille virksomhed, som ikke var børsnoteret, og som havde hjemsted i et landområde. Påstanden må imidlertid afvises, da de konstaterede overtrædelser blev anset for at være meget alvorlige, især var de revisorpåtegnede regnskaber mangelfulde på vigtige områder, og periodiseringsprincippet var ikke overholdt. Disse ret basale regnskabsprincipper skal overholdes uanset virksomhedens retlige status, størrelse og hjemsted. Den anden gruppe virksomheder hævdede, at revisoren havde forsikret, at balancen i de revisorpåtegnede regnskaber overholdt de internationale regnskabsstandarder, og sørgede for en ompostering af de allerede udlignede gældsposter og tilgodehavender. Det skal bemærkes, at denne påstand ikke blev fremsat før offentliggørelsen af resultaterne og navnlig ikke under kontrolbesøget, og dermed kan den ikke verificeres. Det skal endvidere bemærkes, at den nævnte virksomhedsgruppe ikke benægter udligningspraksis, hvilket i sig selv ikke er i tråd med de internationale regnskabsstandarder. Derfor afvises påstanden.

(27)

Desuden har to virksomhedsgrupper ikke påvist, at beslutningerne om deres omkostninger og produktionsfaktorer træffes som reaktion på markedssignaler og uden omfattende statslig indgriben, og har således ikke påvist, at kriterium nr. 1 er opfyldt. Efter offentliggørelsen af resultaterne gjorde en virksomhed gældende, at begrundelserne for at afvise, at dette kriterium var opfyldt, ikke var baseret på objektive beviser, da virksomheden var frit stillet i sine beslutninger om salg og prisfastsættelse til trods for bestemmelsen i de revisorpåtegnede regnskaber om prisfastsættelsespolitik mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Virksomheden indvendte, at det ikke var en restriktion, men snarere et krav i forbindelse med offentliggørelsen til revisoren, når denne gennemgik transaktioner blandt »forretningsmæssigt forbundne parter«. Imidlertid er denne erklæring ikke en tilstrækkelig forklaring på en udtrykkelig bestemmelse i de revisorpåtegnede regnskaber om, at »hvis prisen fastsættes af den statslige råvaremyndighed, bør denne myndigheds pris være gældende«. Argumentet afvises derfor. Den anden virksomhed hævdede, at til trods for, at virksomheden overvejende er statsejet, kontrolleres den rent faktisk af en privat virksomhed og er fri for statslig indgriben. Imidlertid fremlagde virksomheden ingen nye argumenter, som kunne ændre konklusionen om, at i betragtning af den nuværende bestyrelses sammensætning, hvor flertallet repræsenterer statsejede virksomheder, kan statslig indgriben ikke udelukkes, og at virksomheden ikke har påvist, at beslutningerne træffes uden omfattende statslig indgriben og dermed ikke har opfyldt dette kriterium. Det bemærkes også, at offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling for denne virksomhedsgruppe omfattede et eksempel på en beslutning, der blev truffet ikke som reaktion på markedssignaler, men muligvis som følge af urimelig statslig indflydelse (gratis brugsret til jord), og virksomheden har ikke fremsat bemærkninger hertil.

2. Individuel behandling

(28)	Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(29)	Alle tre kinesiske virksomheder eller virksomhedsgrupper, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, i det tilfælde at de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(30)	Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at to af de tre virksomheder eller virksomhedsgrupper kunne påvise, at de tilsammen opfyldte alle kravene for at opnå individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(31)	For den tredje virksomhed eller virksomhedsgruppes vedkommende ejes aktiemajoriteten af staten. Dertil kommer, at en eventuel omgåelse ikke kan udelukkes på grund af den statsejede aktiemajoritet og statens betydelige indflydelse på den kinesiske stålindustri.

(32)

Det konkluderedes således, at der kun bør indrømmes individuel behandling til følgende to eksporterende virksomheder:

—	Hubei Xinyegang Steel Co

—	Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd.

3. Normal værdi

3.1. Referenceland

(33)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi for virksomheder, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastlagt ud fra priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(34)	I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(35)	En interesseret part fremsatte bemærkninger om valget af referenceland og foreslog, at det ville være mere hensigtsmæssigt med Ukraine eller Indien, for så vidt angår fastsættelsen af normal værdi.

(36)

Det blev hævdet, at Ukraine er et mere hensigtsmæssigt valg, som ud over at have fri konkurrence på sit marked også har en produktionsproces og råvareadgang, der ligner situationen i Kina. Det skal bemærkes, at siden den 30. juni 2006 er importen af sømløse rør med oprindelse i Ukraine blevet belagt med en antidumpingtold på mellem 12,3 % og 25,7 %. Selv om der findes en række producenter på det ukrainske marked, blev der konstateret dumping i 2006, hvilket tyder på eventuelt fordrejede markedsforhold, og det forekommer tvivlsomt at anvende disse hjemlige priser og omkostninger. Under alle omstændigheder har ingen ukrainsk producent samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(37)

Den samme interesserede part hævdede, at Indien også ville være et bedre alternativ end USA og tilvejebragte navnet på en indisk producent af samme vare. Imidlertid var denne producent ikke-samarbejdsvillig. I betragtning af at ingen indiske producenter har tilbudt at samarbejde, kan Indien ikke vælges som referenceland.

(38)

Desuden tyder størrelsen af det amerikanske marked, antallet af de hjemlige producenter og de betydelige importmængder på, at det amerikanske marked er konkurrencedygtigt, og USA er derfor midlertidigt udvalgt som det mest hensigtsmæssige referenceland. Som nævnt i betragtning 10 samarbejdede en amerikansk producent i forbindelse med undersøgelsen og fremlagde alle nødvendige oplysninger. En anden amerikansk producent fremlagde også nogle ufuldstændige oplysninger, der generelt bekræftede de oplysninger, som den samarbejdsvillige amerikanske producent havde indsendt.

3.2. Fastsættelse af den normale værdi

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet i overensstemmelse med nedennævnte metode.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først for producenten i referencelandet, hvorvidt den pågældendes samlede salg af den pågældende vare på hjemmemarkedet var repræsentativt i UP, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af det kinesiske eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(41)

For hver type, som den amerikanske producent solgte på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det dernæst fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev solgt af kinesiske producenter med henblik på eksport til Fællesskabet.

(42)

Kommissionen undersøgte herefter, om den enkelte varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP.

(43)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, tegnede sig for mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(44)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype tegnede sig for 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende varetype lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af udelukkende den varetype.

4. Eksportpris

(45)	I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

5. Sammenligning

(46)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Der blev foretaget en justering for søfragt og forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kontrolomkostninger, kommissioner og bankgebyrer.

(47)

I tilfælde, hvor der fandtes fysiske forskelle mellem den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af virksomhederne i referencelandet, og den pågældende vare, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, blev der foretaget en justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Denne justering svarer til et rimeligt skøn over forskellens markedsværdi.

6. Dumpingmargener

(48)	De foreløbige dumpingmargener blev udtrykt i procent af prisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(49)

For de samarbejdende eksporterende producenter, der fik indrømmet individuel behandling, blev der fastlagt individuelle dumpingmargener ud fra en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(50)	Dumpingmargenen for de virksomheder i stikprøven, der ikke fik indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet som et gennemsnit af værdien for de fire virksomheder i stikprøven.

(51)

Da samarbejdsniveauet i forbindelse med undersøgelsen blev anset for lavt, idet de samarbejdende virksomheder tegnede sig for ca. 40 % af al import fra Kina i UP, blev den landsdækkende margen for de ikke-samarbejdende virksomheder fastsat ved at anvende den højeste margen, der blev konstateret for repræsentative varetyper fra en samarbejdende producent, der hverken fik indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling.

(52)

På det grundlag er det foreløbige dumpingniveau som følger:

Virksomhed	Foreløbig dumpingmargen
Hubei Xinyegang Steel Co Ltd	38 %
Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd	47 %
Andre samarbejdende virksomheder	35 %
De resterende	51 %

D. SKADE

1. EF-produktionen og EF-erhvervsgrenen

(53)	Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare af 23 producenter. De 23 EF-producenters produktion anses således for at udgøre EF's samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(54)

Af disse 23 producenter erklærede i alt 15, hvoraf de fleste tilhører den klagende organisation (i det følgende benævnt »ESTA«), at de var interesseret i at samarbejde i proceduren inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, og de samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 15 producenter tegnede sig for en stor del af EF-produktionen — i dette tilfælde mere end 90 % — af samme vare. De 15 samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil i det følgende blive benævnt »EF-erhvervsgrenen«. De resterende EF-producenter vil herefter blive omtalt som »de andre EF-producenter«. Disse andre EF-producenter har ikke aktivt støttet klagen, men har heller ikke gjort indsigelse imod den.

(55)	Som nævnt i betragtning 12 blev der udtaget fem producenter til stikprøven, hvilket udgør 62 % af den samlede EF-produktion. Da disse producenter er virksomhedsgrupper, bestod stikprøven i alt af ni individuelle virksomheder.

2. EF-forbruget

(56)	EF-forbruget blev beregnet ud fra EF-erhvervsgrenens salgsmængde til EU, Eurostat-oplysninger om importmængden til EF-markedet og for de andre EF-producenters vedkommende på basis af skøn foretaget af klageren.

(57)

EF-markedet for den pågældende vare og samme vare voksede støt mellem 2005 og UP med ca. 24 %. Den største ændring fandt sted mellem 2006 og 2007, da forbruget steg med 17 procentpoint.

	2005	2006	2007	UP
Samlet EF-forbrug (t)	2 565 285	2 706 560	3 150 729	3 172 866
Indeks (2005 = 100)	100	106	123	124

(58)

I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at EF-markedet for den pågældende vare er inddelt i følgende væsentlige markedssegmenter: Maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed (ca. 60 %), kraftproduktion (ca. 10 %), OCTG-rør (ca. 8 %) og ledningsrør (ca. 8 %). Den pågældende vare anvendes derfor hovedsageligt inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed, og disse sektorer har været inde i en rivende udvikling i 2007.

3. Import fra det pågældende land

a) Importens omfang

(59)

Importmængden af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet steg usædvanligt meget i den betragtede periode. Importen til EU er mere end tyvedoblet siden 2005.

Import	2005	2006	2007	UP
Kina (t)	26 396	136 850	470 413	542 840
Indeks (2005 = 100)	100	518	1 782	2 057

(60)	Opsplitningen af importen fra Kina på de forskellige markedssegmenter viser, at den kinesiske import især gør sig gældende inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed (ca. 65 %) og ledningsrør (ca. 15 %), mens OCTG-rør og kraftproduktion tegner sig for mindre end 5 %.

b) Den pågældende imports markedsandel

(61)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina var på 1 % i 2005 og voksede støt med hen ved 16 procentpoint i den betragtede periode. Den steg nærmere betegnet 4 procentpoint mellem 2005 og 2006, yderligere 10 procentpoint mellem 2006 og 2007 og 2 procentpoint i UP. I UP var markedsandelen for importerede varer fra Kina på 17,1 %.

Markedsandel	2005	2006	2007	UP
Kina	1,0 %	5,1 %	14,9 %	17,1 %

(62)

Den kinesiske imports tilstedeværelse er imidlertid ikke jævnt fordelt på de forskellige segmenter, som udgør EF-markedet. I UP udgjorde markedsandelen for den kinesiske import ca. 38 % inden for segmentet ledningsrør, 19 % inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed, 9 % inden for OCTG-rør og ca. 7 % inden for kraftproduktion.

c) Priser

i) Prisudvikling

(63)

Fra 2005 til 2007 faldt den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med oprindelse i Kina markant med 9 % og steg derefter med 2 procentpoint fra 2007 til UP. Mellem 2005 og UP faldt gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina med 7 % i alt.

Enhedspriser	2005	2006	2007	UP
Kina (EUR/t)	766,48	699,90	699,10	715,09
Indeks (2005 = 100)	100	91	91	93

ii) Prisunderbud

(64)

Der blev foretaget en prissammenligning, model for model, mellem de kinesiske eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet. I dette øjemed blev EF-erhvervsgrenens priser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med priserne hos de samarbejdende eksporterende producenter i det pågældende land. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt, for at tage hensyn til forskelle i handelsled og omkostninger efter import.

(65)

For at kunne beregne prisunderbuddet er der anvendt oplysninger fra alle samarbejdende EF-producenter i stikprøven, der har tilvejebragt fuldstændige og verificerbare oplysninger for UP. Sammenligningen viste, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt som en procentdel af EF-erhvervsgrenens salgspriser, lå på 24 % i UP.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(66)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. Nedennævnte data vedrører hele EF-erhvervsgrenen med hensyn til salg og markedsandel og virksomhederne i stikprøven, for så vidt angår alle resterende indikatorer. Data i forbindelse med tre virksomheder i stikprøven blev udelukket, da: i) en virksomhed havde været en del af en stor stålvirksomhedsgruppe indtil et spin-off i maj 2007, hvilket betyder, at oplysningerne før og efter et sådant spin-off ikke er sammenlignelige, ii) en anden virksomhed havde ikke forelagt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger, og iii) en virksomhed kunne ikke fremskaffe aktuelle tal for 2008 og en prognose for 2009. For at få konsekvente oplysninger til analysen af skadesindikatorer og analysen af truslen om skade var det nødvendigt også at udelukke den tredje virksomhed fra analysen af skadesindikatorer. Men som følge af de tre virksomheders relativt ringe vægt i stikprøven påvirker denne udelukkelse på ingen måde det generelle billede, som disse indikatorer viser.

a) Produktion

(67)

Fra et niveau på ca. 2 000 000 t i 2005 steg produktionen for producenterne i stikprøven og toppede i 2007 ved mere end 2 200 000 t som følge af den stigende efterspørgsel, jf. betragtning 57, inden den faldt i UP. Samlet set steg produktionen i den betragtede periode med 7 % til ca. 2 150 000 t i UP.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Produktion ((t)	2 022 596	2 197 964	2 213 956	2 158 096
Indeks (2005 = 100)	100	109	109	107

b) Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

(68)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af producenterne i stikprøven, råder over, under hensyntagen til afbrydelser af produktionen og den omstændighed, at en del af kapaciteten i visse tilfælde var blevet anvendt til andre varer, der fremstilles ved hjælp af samme produktionslinjer.

(69)

Produktionskapaciteten hos producenterne i stikprøven forblev stabil på et niveau omkring 2 400 000 t i hele den betragtede periode.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Produktionskapacitet (t)	2 451 187	2 469 365	2 446 462	2 398 283
Indeks (2005 = 100)	100	101	100	98
Kapacitetsudnyttelse	83 %	89 %	90 %	90 %
Indeks (2005 = 100)	100	108	110	109

(70)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2005 og steg til ca. 90 % for den resterende del af den betragtede periode. Dette afspejler variationerne i produktionsmængderne, jf. betragtning 67. Generelt steg kapacitetsudnyttelsen kun 7 procentpoint, hvilket er en lille stigning, når man sammenligner med den væsentlige stigning i forbruget, som er beskrevet i betragtning 57.

(71)

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at producenterne i stikprøven som følge af det høje forbrugsniveau havde en høj kapacitetsudnyttelsesgrad. Muligheden for at opnå en høj kapacitetsudnyttelsesgrad anses for at være et vigtigt element med hensyn til at nå op på et tilfredsstillende rentabilitetsniveau for samme vare. F.eks. adskiller situationen i den betragtede periode sig klart fra situationen mellem 2002 og 2004, hvor bl.a. EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad som følge af presset fra dumpingimporten med oprindelse bl.a. i Kroatien, Rusland og Ukraine kun var på ca. 66 %-75 %, og hvor EF-erhvervsgrenen pådrog sig tab på mellem 5 %-10 %.

c) Lagre

(72)

Slutlagrene hos producenterne i stikprøven steg med 16 % i 2006 og faldt efterfølgende lidt med 3 procentpoint i 2007 og med endnu et procentpoint i UP. Det bør bemærkes, at langt størstedelen af produktionen laves på bestilling. Derfor anses relevansen af denne indikator i skadesanalysen for begrænset.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Slutlagre (t)	142 303	165 070	160 668	159 924
Indeks (2005 = 100)	100	116	113	112

d) Salgsmængde

(73)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde for egne varer til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet i UP var på ca. 2 000 000 t, dvs. en stigning på 14 % i forhold til niveauet i 2005. Denne stigning skyldes den væsentlige stigning i forbruget, jf. betragtning 56, hvis positive indvirkning imidlertid kun delvis blev afspejlet i EF-erhvervsgrenens øgede salg.

EF-erhvervsgrenen	2005	2006	2007	UP
EF-salg (t)	1 766 197	1 907 126	2 061 033	2 017 525
Indeks (2005 = 100)	100	108	117	114

(74)	Det skal bemærkes, at kinesisk import og EF-erhvervsgrenens salg hovedsageligt konkurrerer inden for tre markedssegmenter: maskiner, bygge- og anlægsvirksomhed og ledningsrør. Faktisk er 65 % af EF-erhvervsgrenens salg og ca. 80 % af kinesisk import rettet mod disse tre markedssegmenter.

e) Markedsandel

(75)

I den betragtede periode mistede EF-erhvervsgrenen 5 procentpoint af markedsandelen, som faldt fra 69 % i 2005 til 64 % i UP. Dette tab af markedsandel afspejler, at EF-erhvervsgrenen på trods af en væsentlig forbrugsstigning kun var i stand til delvis at drage fordel af den som følge af en kraftig stigning i den kinesiske import. Det bør erindres, at den kinesiske imports markedsandel steg fra 1 % til 17,1 % i den samme periode (jf. betragtning 61).

	2005	2006	2007	UP
EF-erhvervsgrenens markedsandel	68,8 %	70,5 %	65,4 %	63,6 %
Indeks (2005 = 100)	100	102	95	92

f) Vækst

(76)

Mellem 2005 og UP, hvor EF-forbruget steg med 24 %, steg EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet med kun 14 %, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 5 procentpoint. På den anden side blev den kinesiske importmængde mere end tyvedoblet, og dens markedsandel steg med 16 procentpoint i den samme periode. Det konkluderes således, at skønt EF-erhvervsgrenen oplevede nogen vækst, kunne den bestemt ikke helt drage fordel af den væsentlige stigning i efterspørgslen på markedet, hvorimod den kinesiske import drog uforholdsmæssigt megen fordel af den.

g) Beskæftigelse

(77)

Beskæftigelsesniveauet for producenterne i stikprøven steg støt med 6 % mellem 2005 og 2007. Det faldt med 6 procentpoint mellem 2007 og UP. Generelt forblev beskæftigelsen hos producenterne i stikprøven stabil mellem 2005 og UP på ca. 9 100 personer. Dette viser, at effektiviteten hos producenterne i stikprøven forbedredes, da produktionsmængden samtidig steg med 7 % (jf. betragtning 67).

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Beskæftigelse (personer)	9 119	9 444	9 644	9 151
Indeks (2005 = 100)	100	104	106	100

h) Produktivitet

(78)

Produktiviteten for den arbejdskraft, der er beskæftiget af producenterne i stikprøven, målt som produktionen (ton) pr. person pr. år steg støt i den betragtede periode og sluttede i UP på et niveau, der er 7 % højere end 2005. Det stemmer overens med, at beskæftigelsen forblev stabil i den betragtede periode, samtidig med at produktionen steg med 7 %.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Produktivitet (t pr. ansat)	369	387	386	395
Indeks (2005 = 100)	100	105	105	107

i) Lønninger

(79)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 7 % mellem 2005 og 2006 og med yderligere 8 procentpoint mellem 2006 og 2007 og forblev næsten stabil mellem 2007 og UP. Gennemsnitslønnen pr. ansat steg generelt med 16 % i den betragtede periode. Denne stigning i gennemsnitslønnen skyldes til dels det forhold, at nedlæggelsen af arbejdspladser hos EF-producenter med en relativt lav gennemsnitsløn blev opvejet af stigende personaletal hos EF-producenter med en relativt høj gennemsnitsløn. Da den gennemsnitlige lønstigning til dels blev opvejet af en væsentlig produktivitetsstigning, var den samlede indvirkning i form af lønomkostninger ikke særlig udtalt.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Årlige lønomkostninger pr. person (EUR)	46 527	49 968	53 704	54 030
Indeks (2005 = 100)	100	107	115	116

j) Faktorer, der påvirker salgspriserne

(80)

Salgspriserne hos producenterne i stikprøven steg betydeligt med 21 % mellem 2005 og 2007 og forblev stabile i UP. Stigningen i salgspriserne samtidig med stigningen i salgsmængden forklares med, at omkostningerne også er steget i samme tidsrum. Det lykkedes EF-producenterne at afspejle denne omkostningsstigning i deres salgspriser og dermed også at videregive den til deres kunder. Således er det først i UP, at det stigende pres gennem kinesiske varer begyndte at medføre de første tydelige indvirkninger på salgspriserne, hvor EF-erhvervsgrenens priser forblev stabile trods en omkostningsstigning på 4 procentpoint.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Enhedspris på EF-markedet (EUR/t)	983	1 047	1 188	1 192
Indeks (2005 = 100)	100	106	121	121

(81)

Som det fremgår af nedenstående tabel, skyldes omkostningsstigningen hovedsageligt en stigning i råvarepriserne. Faktisk viste EF-erhvervsgrenen sig meget effektiv med hensyn til at begrænse stigninger i lønomkostningerne og i andre generalomkostninger. Imidlertid kunne stigningen i råvarepriserne kun modsvares ved en tilsvarende stigning i salgspriserne, og det blev mere og mere vanskeligt i løbet af den betragtede periode.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Udgifter i alt pr. t	863	863	974	1 007
Indeks (2005 = 100)	100	100	113	117
Råvareomkostninger	498	532	603	622
Indeks (2005 = 100)	100	107	121	125

k) Rentabilitet og investeringsafkast

(82)

I den betragtede periode steg rentabiliteten med hensyn til stikprøveproducenternes salg af samme vare udtrykt som en procentdel af nettosalget fra 12,1 % i 2005 til 17,9 % i 2007. Derefter faldt den til 15,4 % i UP. Rentabiliteten steg derfor med 3 procentpoint mellem 2005 og UP.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Rentabilitet ved EF-salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder (% af nettosalg)	12,1 %	17,3 %	17,9 %	15,4 %
Indeks (2005 = 100)	100	143	147	127
Afkastet af investeringerne (fortjenesten i % af den bogførte nettoværdi af investeringerne)	47,1 %	85,1 %	79,2 %	51,7 %
Indeks (2005 = 100)	100	181	168	110

(83)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra 47 % i 2005 til 85 % i 2006. Det faldt til 79 % i 2007 og faldt yderligere til 52 % i UP. Generelt steg investeringsafkastet med 4,6 procentpoint i den betragtede periode.

l) Likviditet og evne til at rejse kapital

(84)

Nettolikviditeten fra driften var i 2005 næsten 367 mio. EUR. Den steg til ca. 684 mio. EUR i 2006 og til 1 mia. EUR i 2007, førend den faldt til ca. 630 mio. EUR i UP. Der er ikke noget, der tyder på, at EF-erhvervsgrenen skulle have haft vanskeligheder ved at rejse kapital.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Likviditet (EUR)	367 215 052	684 541 347	1 034 223 612	634 658 147
Indeks (2005 = 100)	100	186	282	173

m) Investeringer

(85)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven steg med 83 % mellem 2005 og 2006, med yderligere 94 procentpoint mellem 2006 og 2007 og derefter kun lidt i UP. Samlet set steg investeringerne med ca. 185 % mellem 2005 og UP. Disse investeringer fra EF-erhvervsgrenens side sigtede hovedsageligt mod forbedring af varekvaliteten, forbedring af anlæggenes effektivitet, udvikling af nye varer og processer, forbedring af arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse. De førte ikke til en stigning i produktionskapaciteten.

Stikprøve	2005	2006	2007	UP
Nettoinvesteringer (EUR)	99 895 036	182 508 624	276 813 902	284 860 412
Indeks (2005 = 100)	100	183	277	285

(86)

Det er opfattelsen, at EF-erhvervsgrenen har afsat en meget stor del af ressourcerne til investeringer i den betragtede periode. Det bør ses i sammenhæng med det meget lave investeringsniveau, der kunne lade sig gøre tidligere, da EF-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau var ekstremt lavt eller sågar negativt. Som følge af lange perioder, hvor EF-erhvervsgrenen led skade, bl.a. fra dumpingimport med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine, og i løbet af hvilke investeringerne måtte skæres alvorligt ned (4), kunne det nødvendige investeringsniveau ikke opretholdes. Den forbedrede fortjeneste i den betragtede periode var derfor af afgørende betydning for EF-erhvervsgrenens mulighed for at foretage de investeringer, der havde været udskudt i så lang tid. Der blev ikke foretaget investeringer for at øge produktionskapaciteten, da der var voksende bekymring for, om det var muligt at drage fordel af den stigende efterspørgsel set i lyset af den kinesiske imports aggressive ekspansion.

n) Dumpingmargenens omfang og økonomisk genrejsning siden tidligere dumping

(87)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på det pågældende lands dumpingimport kan virkningen på EF-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargener anses for betydelig. Det er vigtigt at erindre, at antidumpingforanstaltningerne blev indført i 2006 for at modvirke skadevoldende dumping som følge af importen fra en række andre lande. De gode finansielle resultater, som EF-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode, gav den i hvert fald mulighed for i nogen grad at rejse sig økonomisk igen siden tidligere dumping. Men det har også vist sig, at EF-erhvervsgrenen ikke fuldt ud kunne drage fordel af den usædvanlige markedsekspansion, som fandt sted i analyseperioden (jf. betragtning 75), idet de markedsandele, som importen under de tidligere foranstaltninger tegnede sig for, er blevet erstattet af kinesisk import til lave priser, som også delvist har udhulet EF-erhvervsgrenens markedsandele. Det har under alle omstændigheder været med til at begrænse EF-erhvervsgrenens fulde økonomiske genrejsning og dens tilbøjelighed til at investere og udvide produktionskapaciteten med henblik på at følge med markedsekspansionen (jf. betragtning 86). Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenens økonomiske genrejsning siden tidligere dumping ikke kan anses for at være afsluttet, og at EF-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for den eventuelle skadevoldende virkning som følge af tilstedeværelsen af store mængder dumpingimport på EF-markedet.

5. Konklusion om skade

(88)

De kontrollerede oplysninger viser, at der er tegn på skade. Faktisk kunne EF-erhvervsgrenen i et marked med betydelig vækst (+ 24 %) kun delvis øge sit salg til EF-markedet (+ 14 %), hvilket førte til et fald i dens markedsandel (fra 69 % til 64 %). Det lykkedes imidlertid EF-erhvervsgrenen i den forbindelse at opretholde en tilstrækkelig høj kapacitetsudnyttelsesgrad og tilstrækkeligt høje priser, således at rentabiliteten forblev på et fornuftigt niveau (ca. 15 % i UP). Som konklusion herpå blev den skade, som EF-erhvervsgrenen led, begrænset og førte ikke til alvorlige økonomiske problemer.

(89)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i UP, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Det bør imidlertid understreges, at EF-erhvervsgrenen kom fra en periode med skadevoldende dumping, der førte til vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger i 2006. Selv om det lykkedes EF-erhvervsgrenen delvist at komme sig efter den tidligere skadevoldende situation, skyldtes det hovedsageligt den meget markante markedsekspansion, der fandt sted mellem 2005 og UP. Selv om vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger i juni 2006 har fjernet den skadevoldende virkning af dumpingen fra en række lande, var der på EF-markedet i UP mange dumpingvarer, der blev solgt til meget lave priser, og her var der tale om kinesisk import. Hvis markedsforholdene ændrer sig, og den markedsekspansion, der blev konstateret i den betragtede periode, ophører, og den tidligere væksttendens ændrer sig, vil EF-erhvervsgrenen blive fuldt eksponeret for eventuel skadevoldende virkning som følge af denne dumpingimport. Det konkluderes derfor, at selv om EF-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade i UP, befandt den sig ved udgangen af den i en sårbar situation.

E. TRUSSEL OM SKADE

1. Den sandsynlige udvikling af EF-forbruget, importen fra det pågældende land og EF-erhvervsgrenens situation efter undersøgelsesperioden

(90)

For at kunne vurdere, om EF-erhvervsgrenen muligvis var udsat for en trussel om skade, var det nødvendigt yderligere at analysere nogle af de elementer, der blev konstateret for den betragtede periode og UP. Denne yderligere analyse blev udført ud fra oplysninger indhentet i forbindelse med de væsentlige skadesindikatorer for 2008 og 2009. I den forbindelse var virksomhederne i stikprøven blevet anmodet i spørgeskemaet om oplysninger, statistiske informationer var blevet ajourført og alle andre oplysninger, som parterne havde afgivet, var blevet analyseret. På den baggrund blev der konstateret følgende:

1.1. EF-forbruget

(91)	EF-forbruget, som har været stigende indtil UP, forventes at falde betydeligt med mindst 30 % mellem udgangen af UP og 2009. Dette skøn bygger på offentligt tilgængelige oplysninger, der også underbygges af data fremlagt af klageren og prognoserne fra EF-producenterne i stikprøven.

(92)	Desuden har klageren fremlagt oplysninger fordelt på markedssegmenter og prognosticeret et betydeligt fald i alle sektorer med undtagelse af OCTG-segmentet, der anses for at være mindre påvirket af det ellers generelt kraftige fald i efterspørgslen.

1.2. Importen fra Kina og den dermed forbundne markedsandel

(93)	Dumpingimporten fra Kina steg fortsat meget indtil udgangen af UP. Den stigende tendens på årsbasis bekræftes i det mindste indtil udgangen af 2008. I betragtning af at forbruget er faldet siden de sidste måneder af 2008, forventes dumpingimportens markedsandel også at stige i 2009.

(94)	Kinesisk import forventes at koncentrere sig hovedsageligt på maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed såvel som på ledningsrør, jf. betragtning 60.

(95)

Selv hvis efterspørgslen efter den samlede importmængde falder som følge af et marked i nedgang — faldet forventes ikke at være stort — vil den kinesiske import forøge sin markedsandel forholdsmæssigt i disse segmenter, hvor den historisk set har været stærk. Faktisk er det sandsynligt, at importen af varer til lave priser vil blive endnu mere attraktiv i et marked, som i stadig stigende grad søger at opnå omkostningsnedskæringer.

(96)

Følgelig forventes den anslåede markedsandel for kinesisk import at stige. Afhængig af udviklingen i forbruget vil den kinesiske imports markedsandel sågar kunne stige med nogle procentpoint mellem 2008 og 2009 i betragtning af den aggressive politik med markedsekspansion, som har gjort sig gældende i de seneste år, jf. betragtning 61, 114 og 115.

(97)	Med hensyn til priserne på importen af den pågældende vare har sammenslutningen af kinesiske eksportører (idet følgende benævnt »CISA«) hævdet, at disse priser er steget væsentligt efter UP.

(98)

Det bekræftes, at en sådan stigning rent faktisk fremgår af Eurostat-oplysningerne efter UP. I den forbindelse bemærkes det, at denne stigning i nogle tilfælde er betydelig (op til 33 %-43 %). Imidlertid har undersøgelsen vist, at denne stigning afspejler den generelle prisstigning inden for visse råvarer (stål, jernskrot og støbejern) og energiomkostninger, som fandt sted på verdensplan mellem april og oktober 2008, og at denne stigning ikke har fjernet prisunderbuddet, som tilsyneladende stadig er omfattende.

1.3. EF-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(99)

EF-erhvervsgrenens produktion forventes at falde med mellem 20 og 35 procentpoint mellem UP og 2009. Denne tendens blev bekræftet af prognoserne fra virksomhederne i stikprøven. På baggrund af analysen af disse prognoser kan det udledes, at den overordnede produktionsnedgang også afspejler det forhold, at i forbindelse med en generel forbrugsnedgang er efterspørgslen efter visse varetyper faldet mindre end efterspørgslen efter andre, således at der forventes en ændring i varesortimentet.

(100)

Ud fra oplysningerne fra virksomhederne i stikprøven ser det ud til, at produktionskapaciteten forventes at forblive stabil i 2009, hvorimod kapacitetsudnyttelsen forventes af falde markant til et niveau på ca. 70 % i det samme år. Det er i tråd med det markante fald i forbruget, jf. betragtning 91. Faktisk har kontrolbesøg allerede vist: i) en reduktion i antallet af skiftehold (som oftest fra 18 til 15 om ugen), ii) øget brug af fratrædelsesordninger og midlertidige afskedigelser og iii) længerevarende lukninger i ferieperioder. Der mindes om, at tidligere undersøgelser allerede har vist, at EF-erhvervsgrenen ved kapacitetsudnyttelsesgrader på under 75 % sandsynligvis ikke fungerer på en holdbar måde (jf. betragtning 71).

1.4. EF-erhvervsgrenens salg til Fællesskabet (mængder og priser)

(101)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet forventes at falde betydeligt af samme grund som nævnt i betragtning 99, i hvert fald i takt med forbrugsnedgangen, men sandsynligvis endnu mere ifølge prognoserne fra EF-producenterne i stikprøven.

(102)

Da EF-erhvervsgrenen forventes at miste yderligere markedsandele på EF-markedet til kinesisk dumpingimport, vil den være tvunget til at satse mere på eksportmarkederne. Virksomhederne i stikprøven har faktisk rapporteret om en tilbagegang i salget til Fællesskabet, der overstiger tilbagegangen i den samlede produktion, da produktionen med henblik på eksport ifølge virksomhederne forbliver ret stabil sammenlignet med produktionen af varer til EF-markedet. Det skyldes, at EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet er koncentreret på OCTG-rør (35 %), ledningsrør (25 %) og kraftproduktion (13 %), hvorimod rør til maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed kun tegnede sig for 16 % af EF-erhvervsgrenens eksport (sammenlignet med 60 % af dens salg til Fællesskabet, jf. betragtning 73).

(103)

EF-erhvervsgrenen har fremlagt oplysninger, der viser, at salgsmængden allerede er faldet og/eller forventes at falde betydeligt, især inden for visse markedssegmenter, hvor tilstedeværelsen af kinesiske varer gør sig mere gældende (f.eks. maskiner, bygge- og anlægsvirksomhed og ledningsrør).

(104)

For så vidt angår salgspriserne, viser prognoserne fra producenterne i stikprøven, at de generelt forbliver stabile, for så vidt angår priserne i UP.

(105)

Udviklingen inden for salgspriserne er imidlertid sandsynligvis ikke fuldt repræsentativ med hensyn til det reelle prisfald, som forventes at finde sted for de enkelte produkter. Ifølge virksomhederne kan det skyldes, at EF-erhvervsgrenen prøver at omlægge produktionen til rør af højere kvalitet på grund af et prismæssigt pres fra kinesisk import. I henhold til virksomhederne vil andelen af produkter af en lavere kvalitet i EF-erhvervsgrenens samlede salg følgelig falde betydeligt mere end det gennemsnitlige fald i det samlede salg, og dermed vil vægten af varer med en højere salgspris blive forholdsmæssigt højere. Således forventes det gennemsnitlige prisfald at være mere begrænset end prisfaldet for de varer, der er i mere direkte konkurrence med den kinesiske dumpingimport.

(106)

Derfor blev der indhentet oplysninger hos EF-erhvervsgrenen om den prismæssige udvikling af en række repræsentative varetyper, der blev anset for at være i direkte konkurrence med den kinesiske dumpingimport i UP. På baggrund af denne analyse blev det konstateret, at priserne på vigtige varetyper, som blev importeret i betydelige mængder fra Kina i UP, er steget i anden halvdel af 2008 for delvist at afspejle omkostningsstigningen, der også er nævnt i betragtning 98.

1.5. EF-erhvervsgrenens priser og omkostninger

(107)

Virksomhederne i stikprøven blev også anmodet om at fremlægge oplysninger dels om den forventede omkostningsudvikling for den pågældende vare dels om de vigtigste omkostninger.

(108)

Af de indsendte oplysninger fremgår det, at en generel omkostningsstigning er sandsynlig. Det skyldes to centrale faktorer. For det første forventes arbejdskraftens tilbagegang som følge af lavere produktion og kapacitetsudnyttelsesgrader ikke at medføre et tilsvarende fald i lønomkostningerne, da anvendelsen af midlertidige afskedigelser og nedsat arbejdstid kan føre til en stigning i de gennemsnitlige lønomkostninger. For det andet betyder ændringen i varesortimentet i retning af varer i den højere prisklasse (om end ikke nødvendigvis med en højere rentabilitet), at også omkostningerne generelt stiger (herunder omkostninger til råvarer). Desuden vil den åbenbare effektivitetsnedgang som følge af mindre mængder og en ikke optimal kapacitetsudnyttelse føre til en forholdsmæssig stigning i generalomkostningerne.

1.6. EF-erhvervsgrenens markedsandel

(109)

EF-erhvervsgrenens markedsandel forventes at falde med nogle procentpoint mellem UP og 2009 som følge af det stigende pres fra kinesisk dumpingimport (jf. betragtning 93 og 101) på et stærkt faldende EF-marked.

1.7. EF-erhvervsgrenens rentabilitet

(110)

Ifølge data fra EF-producenterne er EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldet en smule med 0,5 procentpoint mellem UP og 2008. Men denne rentabilitet er ifølge indberetninger faldet betydeligt i slutningen af 2008 og forventes at blive meget reduceret til ca. 2 % for 2009.

(111)

Der erindres om, at det allerede tidligere har vist sig, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet var særlig lav i perioder, hvor kapacitetsudnyttelsesgraden var på under 75 %. Det har vist sig at være tilfældet i den periode, der var omfattet af den undersøgelse, der blev indledt ved Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (5), da kapacitetsudnyttelsen var faldet betydeligt som følge af presset fra dumpingimporten, bl.a. fra Kroatien, Rusland og Ukraine.

1.8. Konklusion for så vidt angår den sandsynlige udvikling af EF-forbruget, importen fra det pågældende land og EF-erhvervsgrenens situation efter undersøgelsesperioden

(112)

Ovennævnte analyse af den sandsynlige udvikling af forbruget, importen af kinesiske varer til dumpingpriser og væsentlige skadesindikatorer for perioden mellem UP og 2009 (jf. betragtning 90 til 111) viser, at der i øjeblikket allerede finder en betydelig forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation sted, og at den forventes at fortsætte eller sågar forværres i den nærmeste fremtid. Det fremgår klart af en tydelig nedgang i produktionen, salgsmængderne til Fællesskabet, markedsandele og rentabiliteten (ca. -13 procentpoint). Denne evaluering blev udarbejdet ud fra data vedrørende prognoser, der blev underbygget af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger. Navnlig kunne tendenserne for perioden efter UP og indtil udgangen af 2008 i vid udstrækning verificeres allerede under de afholdte kontrolbesøg. Yderligere oplysninger (især om faldet i salgspriser og -mængder for 2009) blev fremlagt i løbet af undersøgelsen. Selv om der ikke er nogen sikkerhed, hvilket gælder alle prognoser, for, at tendenserne konkretiseres præcist som forventet, anses det for meget sandsynligt, at det vil være tilfældet. Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen allerede siden de første måneder af 2009 har befundet sig i en situation med væsentlig skade.

2. Trussel om skade

(113)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 9, blev det undersøgt hvilke eventuelle omstændigheder der kunne skabe en situation, hvor dumpingimport ville medføre skade for EF-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev især følgende taget i betragtning: i) udviklingen i dumpingimporten, ii) eksistensen af fri kapacitet hos eksportørerne, iii) prisniveauet for kinesisk import og iv) lagerbeholdningernes størrelse.

2.1. Udviklingen i dumpingimportmængden

(114)

Importen fra Kina er steget bemærkelsesværdigt fra 26 000 til 543 000 t mellem 2005 og UP, jf. betragtning 59. Denne import har konsekvent fundet sted til meget lave priser, som i betydelig grad underbyder andre priser fra andre leverandører i EF-markedet. Den væsentlige stigning i markedsandelen for denne dumpingimport (jf. betragtning 61) bekræfter, at udviklingen af denne import ikke var en følge af en stigning i efterspørgslen. Tværtimod synes en sådan udvikling hovedsageligt at skyldes en underliggende strategi, der bygger på at skifte det marked ud, hvor dumpingimporten fra andre kilder tidligere fandt sted (jf. betragtning 141) for således med magt at trænge ind på et nyt marked. Stigningen i importpriserne, der blev konstateret i anden halvdel af 2008, skyldtes udelukkende en væsentlig stigning i råvareomkostningerne, der har medført en global stigning i omkostningerne for sømløse rør, og er ikke udtryk for en intention om at nedbringe prisforskellen i forhold til priserne fra andre leverandører på EF-markedet.

(115)

På den baggrund er det opfattelsen, at der ikke kan konstateres en direkte forbindelse mellem udviklingen i forbruget og niveauet for dumpingimporten. Det er i stedet opfattelsen, at stigningen i dumpingimporten mellem 2005 og UP ville have fundet sted alligevel, selv i en situation med stabilt forbrug med den eneste forskel, at den ville have haft en større indvirkning på de andre leverandørers markedsandele. Det kan ikke udelukkes, at det allerede i den betragtede periode ville have forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, hvis forbruget ikke var steget i det omfang, det rent faktisk gjorde. Det er derfor opfattelsen, at en nedadgående tendens i den overordnede situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i, ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på udviklingen af dumpingimportmængden. Efter al sandsynlighed vil den aggressive strategi, der har været anvendt til at trænge ind på EF-markedet i den betragtede periode, fortsætte med det overordnede formål at opnå markedsandele gennem dumpingimport til lave priser på bekostning af andre økonomiske aktører.

(116)

De seneste tal viser, at for året 2008 er importen på 507 589 tons, dvs. højere end i 2007, men dog lidt lavere end i UP. Desuden viser tal for de sidste to måneder i 2008, at importen er steget sammenlignet med samme periode i det foregående år (84 000 tons i 2008 over for 79 000 tons i 2007) til trods for, at undersøgelsen har vist klare tegn på et fald i efterspørgslen, der allerede var til stede i november 2008 på EF-markedet. Det kan derfor konkluderes, at ifølge de seneste oplysninger kan importmængden fra Kina i det mindste anses for stabil. I den forbindelse skal det bemærkes, at selv om udviklingen inden for dumpingimporten på kort sigt ville vise en anden tendens sammenlignet med tidligere, dvs. at den ville være stabil eller begynde at falde, bør denne oplysning altid ses og analyseres i relation til udviklingen i forbruget. Med andre ord bør resultaterne i forbindelse med denne faktor ikke baseres på en enkelt betragtning i forbindelse med udviklingen inden for dumpingimportmængden i absolutte tal, men bør tage højde for den markedskontekst, i hvilken denne udvikling finder sted, og hvorvidt den kan have medført en stigning eller et fald i markedsandelen for denne dumpingimport. Ud fra de tilgængelige oplysninger er det klart, at dumpingimporten har udvist en væsentlig stigning i markedsandele i den betragtede periode; samtidig har der ikke været tegn på, at denne udvikling ville ophøre eller ændre sig i en periode, hvor efterspørgslen allerede var begyndt at falde. Følgelig forventes markedsandelen af kinesisk dumpingimport at stige (jf. betragtning 96). Det konkluderes derfor, at presset fra denne dumpingimport på EF-markedet sandsynligvis vil stige væsentligt i betragtning af den forventede væsentlige forbrugsnedgang.

2.2. Eksistensen af fri kapacitet hos eksportørerne

(117)

Analysen af oplysninger fra de eksporterende producenter i stikprøven har vist, at der var prognosticeret en kapacitetsstigning på mindst 740 000 t hos disse virksomheder alene i 2008. Desuden hævder EF-erhvervsgrenen, at to virksomheder i stikprøven planlægger at bygge anlæg til fremstilling af sømløse rør, som medio 2009 vil have en kapacitet på 500 000 tons. Kontrollen af den prognosticerede kapacitetsstigning kan selvfølgelig først finde sted, når en sådan kapacitet er etableret, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor megen fremtidig fri kapacitet der findes i Kina. Men selv hvis man bare tager besvarelserne fra de kinesiske eksportører i stikprøven i betragtning, kan det konkluderes, at der findes en væsentlig produktionskapacitet i Kina set i lyset af det forhold, at det samlede EF-forbrug blev beregnet til at være 3 300 000 t i UP. Dertil kommer, at klageren fremlagde troværdige oplysninger om, at der i januar 2009 er givet to nye anlæg i opdrag til fremstilling af sømløse rør i Kina. Disse to anlæg, hver med en kapacitet på ca. 400 000 t, har kapacitet til at forsyne en fjerdedel af EF-markedet alene.

(118)

Desuden fastsættes den samlede kinesiske produktion ifølge oplysninger fra CISA til ca. 20 mio. t. De kinesiske producenter i stikprøven har rapporteret at, deres eksport i gennemsnit tegnede sig for 27 % af deres samlede salg i UP, hvilket var en stigning fra 17 %, som var deres eksportkvote i 2005. Det kan derfor konkluderes, at i løbet af den betragtede periode har de kinesiske eksportører øget deres tilbøjelighed til at eksportere væsentligt, hvilket gav sig udslag i en meget betydelig eksportstigning i absolutte tal, da det samlede salg fra producenterne i stikprøven steg med mere end 56 % i den betragtede periode. Der er ingen tegn på, at denne tendens, som er den kombinerede virkning af en produktionsstigning plus en stigning i eksportkvoten, ændres i den nærmeste fremtid.

(119)

Procentdelen af den kinesiske eksport til Fællesskabet (som en procentdel af den samlede kinesiske eksport) steg markant i den betragtede periode fra 1 % i 2005 til 9 % i UP. Det bekræfter, at i den betragtede periode fandt der allerede et betydeligt skift sted i eksportaktiviteterne, og Fællesskabet indtager nu en mere betydningsfuld plads i de kinesiske eksportørers overordnede markedsstrategi. De andre store markeder er USA med 36 % (en stigning fra 31 % i 2007), Algeriet (6 %, en stigning fra 2 % i 2006) og Sydkorea (6 %, en stigning fra 3 % i 2005). På den baggrund kan det forventes, at en stor del af den ekstra kapacitet, der er skabt for nylig, vil blive omdirigeret til EF-markedet. Endvidere kan der snarest forventes en kraftig indskrænkning af nogle af disse markeder, især USA, således at mængder, der frigøres fra disse markeder, let kan omdirigeres til EU. Denne omdirigering har måske ikke hidtil rigtig fundet sted i noget større omfang, da priserne på EF-markedet ifølge kinesiske statistikker og oplysninger fra kinesiske producenter i stikprøven indtil nu har været noget lavere end på andre markeder. Men det kan forventes, at i tilfælde af en væsentlig nedgang i de mængder, der sælges på andre markeder, vil hensyn til prisniveauet nemt blive sat til side, hvis det handler om at opretholde produktionen og kapacitetsudnyttelsen på et tilstrækkeligt højt niveau. Desuden forventes det, at markeder som Fællesskabet, hvor det har vist sig, at man relativt nemt kan trænge ind og få succes, vil blive det foretrukne mål for enhver politik vedrørende omdirigering.

2.3. Priserne på importen fra Kina

(120)

Priserne på den kinesiske import var i den betragtede periode ikke kun væsentligt lavere end priserne i EF-erhvervsgrenen, men også lavere end priserne fra andre lande. Det bekræftes af den analyse af underbud, som er nævnt i betragtning 65 og 142. Det meget omfattende og systematiske underbud (dvs. relativt homogent for de enkelte varetyper), der blev konstateret, har været med til at sikre den fortsatte ekspansion af den markedsandel, som dumpingimporten udgjorde i den betragtede periode. Der var derfor i den betragtede periode en klar sammenhæng mellem stigningen i markedsandelene, for så vidt angår dumpingimporten, og nedgangen i markedsandelene, for så vidt angår salget fra andre kilder, herunder EF-erhvervsgrenen, og det kunne opnås gennem den fordel, der opstod ved den synlige forskel i salgspriserne. At dette ikke medførte en væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode, skyldtes alene, at EF-markedets ekspansion gav EF-erhvervsgrenen tilstrækkelig grund til at opretholde produktionen, produktionskapaciteten, salgs- og rentabilitetsniveauet.

(121)

Der er ingen grund til at tro, at der vil være en tendens til, at lave priser stiger under økonomiske forhold karakteriseret ved en betydelig indskrænkning i efterspørgslen. På den anden side forventes lave priser fra leverandørens side i en situation med faldende forbrug at blive holdt lave med det formål at opnå yderligere markedsandele eller i det mindste at opretholde og konsolidere de eksisterende. Samtidig vil producenter af de varer, der indeholder den pågældende vare, og som allerede køber varer til lave priser, udøve pres for at opretholde de lave priser eller sågar sænke dem for at begrænse deres omkostningsbudgetter. Producenter, som tidligere har foretrukket varer til en højere pris, vil være tilbøjelige til at sænke deres produktionsomkostninger, når det er muligt, og derfor foretrække råvarer til lavere priser, selv om det kan medføre, at man i et vist omfang giver køb på f.eks. varens kvalitet og forsyningssikkerheden.

(122)

Det har været omtalt i betragtning 98, at priserne på kinesisk import har udvist en vis stigning efter UP. Da denne stigning først og fremmest afspejler en global stigning i prisen på nogle vigtige råvarer, kan det ikke udelukkes, at en sådan stigning kun er midlertidig og vil ændre sig, så snart prisen på disse råvarer falder. Idet der er tale om et råstof, er stigningen i priserne endvidere afspejlet i slutprisen på sømløse rør hos alle producenter i det omfang, det er muligt. EF-erhvervsgrenen har også været nødt til at afspejle en sådan omkostningsstigning i salgspriserne, som følgelig er steget. Eftersom alle priserne på markedet har udvist en stigning, fortsætter priserne på dumpingimporten derfor med at være væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser sågar i perioden efter UP.

(123)

Det kan konkluderes, at der er to former for negativ indvirkning ved meget lave priser på dumpingimport: i) på den ene side medfører den betydelige prisforskel sandsynligvis en omlægning i retning af dumpingimport, da brugerne vil være mere tilbøjelige til at købe større mængder af varer, der sælges til lave priser, ii) på den anden side er det sandsynligt, at tilstedeværelsen af sådanne lave priser på markedet anvendes af købere som et forhandlingsredskab til at presse priserne fra EF-producenterne og andre kilder, hvilket dermed forårsager en faldende tendens med hensyn til både mængde og lavere priser. Denne indvirkning kan diskuteres i situationer, hvor prisforskellene ikke er væsentlige, men i nærværende tilfælde og i betragtning af det meget høje konstaterede prisunderbud forventes den deraf resulterende skade at være alvorlig.

2.4. Lagerbeholdningernes størrelse

(124)

Denne faktor er ikke særlig betydningsfuld for analysen, da lagrene normalt føres af forhandlerne og ikke af producenterne. Til trods for nogle påstande fremført af EF-erhvervsgrenen blev der ikke fundet beviser for lageraktiviteter i et omfang, der ville kunne påvirke markedet væsentligt i den nærmeste fremtid.

2.5. Andre elementer

(125)

Det bør også påpeges, at ingen af de kinesiske producenter i stikprøven blev anset for at opfylde kriterierne om markedsøkonomisk behandling, bl.a. da disse virksomheder alle stadig anses for at drive virksomhed under statslig indflydelse (alle virksomheder har problemer med mindst kriterium nr. 1 eller 3). I en situation med en global krise er det sandsynligt, at den kinesiske regering kan være fristet til at gribe yderligere ind for at støtte disse virksomheder (eller deres leverandører), hvilket dermed hjælper dem med at holde omkostningerne nede og opretholde — eller sågar forøge — deres prisfordel på EF-markedet. Det kan konkluderes, at de kinesiske eksportører anses for at drive virksomhed i et miljø, der nemt kan skaffe dem muligheder for at opretholde deres prisfordel yderligere, selv hvis andre leverandører fra EF-markedet ville sænke deres priser for at mindske forskellen i forhold til dumpingimportpriserne i den betragtede periode. Selv hvis presset som følge af betydeligt prisunderbud, der har vist sig gennem dumpingimport i UP, ville føre til en sænkning af EF-erhvervsgrenens prisniveau, kan man ikke udelukke et yderligere prisfald fra de kinesiske eksportørers side med det formål at opretholde den forskel, der er blevet konstateret i UP.

3. Konklusion vedrørende trussel om skade

(126)

Faktorerne i forbindelse med trussel om skade, der blev analyseret i betragtning 113 til 125, skal ses i sammenhæng med den specifikke markedssituation, der ændrede sig efter UP, og som formodes at forblive uændret på EF-markedet i det mindste i den nærmeste fremtid. I forbindelse med et kraftigt faldende forbrug, jf. betragtning 91, udgør kinesisk import en betydelig trussel om skade:

i)	da mængderne på EF-markedet historisk set stiger både absolut og relativt, hvilket understreger, at der er tale om en strategi om at trænge ind på markedet kombineret med en stabil udvikling efter UP til trods for en faldende efterspørgsel

ii)	som følge af den potentielle fremtidige stigning både absolut og relativt som følge af stor uudnyttet produktionskapacitet i Kina og de andre markeders sandsynlige tilbagegang, hvilket kunne frigive yderligere mængder, der vil blive omdirigeret til Europa, og

iii)	som følge af den betydelige prisforskel sammenlignet med prisen for samme vare i Fællesskabet eller fra andre lande, hvilket formodes at fremme en omlægning i retning af kinesisk dumpingimport og presse prisniveauet på EF-markedet.

Det konkluderes foreløbigt, at den kinesiske dumpingimport i mangel af foranstaltninger omgående vil forvolde væsentlig skade for den sårbare EF-erhvervsgren, især i form af en nedgang i salget, markedsandele, produktionen og rentabiliteten.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(127)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade eller udgør en trussel om skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kan have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade eller udgøre en trussel for den, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forvoldt af disse andre faktorer ikke tilskrives dumpingimporten.

2. Dumpingimportens virkning

(128)

Mellem 2005 og UP tyvedobledes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina fra 26 273 tons til 542 840 tons, og dens markedsandel i Fællesskabet steg med mere end 16 procentpoint (fra 1 % til 17,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2005 og UP og forblev betydeligt lavere end gennemsnitsprisen for alle andre forsyningskilder.

(129)

Som nævnt i betragtning 65 var prisunderbuddet i forbindelse med den kinesiske import på grundlag af et vejet gennemsnit generelt på 24 %. Det bør også påpeges, at i den samme periode blev den samme dumpingimport solgt til priser, der var markant lavere end for importen fra andre kilder (jf. betragtning 143).

(130)

Importen fra Kina har ikke forvoldt skade, der kan anses for væsentlig i perioden 2005 til UP. Der er imidlertid et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den væsentlige stigning i kinesisk import og forringelsen af nogle skadesindikatorer, som f.eks. tilbagegangen i EF-erhvervsgrenens markedsandel, der faldt med 5 procentpoint i en periode med stigende forbrug. Stigningen i kinesisk dumpingimport har derfor været årsagen til, at EF-erhvervsgrenen ikke har været i stand til fuldt ud at drage fordel af den stigende efterspørgsel på EF-markedet. Det bør også bemærkes, at i den forbindelse er der et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den hurtige stigning i markedsandelen for kinesiske varer og den tilsvarende væsentlige udhuling af markedsandelene for importen fra Rusland og Ukraine, som var de nærmeste konkurrenter med hensyn til priser.

(131)

På baggrund af det væsentlige underbud af EF-erhvervsgrenens priser gennem kinesisk import er det endvidere opfattelsen, at denne dumpingimport udøvede et generelt pres på priserne på EF-markedet at regne fra UP og derved forhindrede EF-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser i det omfang, det var nødvendigt for at opretholde det opnåede rentabilitetsniveau.

(132)

Som nævnt i betragtning 89 blev det konkluderet, at den skade, som EF-erhvervsgrenen led, generelt ikke var væsentlig til trods for den kinesiske imports negative påvirkning af visse skadesindikatorer. Disse resultater skal imidlertid ses i lyset af fremtidsanalysen af udviklingen i forbruget, importen og visse skadesindikatorer for perioden efter UP, som er beskrevet i betragtning 91 til 112.

(133)

Som nævnt i betragtning 93 viser oplysningerne for den seneste periode mellem UP og december 2008, at dumpingimportmængden ikke er faldet i de sidste to måneder af det år i forhold til 2007 til trods for klare tegn på et allerede faldende EF-forbrug i november og december 2008. Det viser, at den begyndende tilbagegang i forbruget ikke havde nogen indvirkning på importmængden, som i stedet forøgede sin markedsandel. Der er ingen grund til at tro, at denne udvikling ændres i et lignende eller sågar værre scenario på kort sigt.

(134)

Men selv hvis dumpingimporten falder i et vist omfang i absolutte tal, vil dens markedsandel forblive stabil eller stige på et marked, der forventes at svinde meget ind ret hurtigt. Endelig er det opfattelsen —selv hvis mængden af kinesisk import ville begynde af falde forholdsmæssigt mere end forbrugsnedgangen — at tilstedeværelsen af store mængder af kinesiske lavprisvarer i en situation med faldende forbrug bør betragtes som en årsag til skade, eftersom de vil udøve et kraftigt pres i nedadgående retning på det generelle prisniveau på markedet. I en situation med overforsyning og med kunder, der prøver at begrænse deres produktionsomkostninger for at opretholde konkurrenceevnen, vil råvarepriserne være mere tilbøjelige til at tilpasse sig det laveste niveau (hvilket er den kinesiske pris). Overvejelser med hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed, som i øjeblikket kan have været en fordel for EF-erhvervsgrenen, vil formodentlig spille en mindre vigtig rolle, og EF-erhvervsgrenen vil være nødt til at sænke sine priser som følge af det pres på markedet, som skyldes de kinesiske lavprisvarer.

(135)

Da EF-erhvervsgrenen ganske vist ikke havde lidt væsentlig skade i den betragtede periode, men var i en sårbar tilstand ved udgangen af UP (jf. betragtning 89), og da alle betingelserne er til stede for, at skaden viser sig fuldt ud efter UP (jf. betragtning 112), og betingelsen for trussel om skade også er opfyldt, jf. betragtning 126, kan det konkluderes, at der er en årsagssammenhæng mellem den umiddelbare trussel fra kinesisk dumpingimport og den skade, som EF-erhvervsgrenen kan forventes at ville lide.

3. Indvirkning af andre faktorer

3.1. EF-erhvervsgrenens import- og eksportaktivitet

(136)

Det blev konstateret, at nogle medlemmer af EF-erhvervsgrenen importerede begrænsede mængder af den pågældende vare fra Kina og fra andre lande. Denne import (der skønnes at være under 2 % af den samlede import fra Kina) fandt sted for at dække særlige ønsker hos de kunder, som enten ønsker varer med særlige egenskaber, der ikke fremstilles af disse EF-producenter, eller ønsker varer til en ekstrem lav pris. I betragtning af de meget lave importmængder er det ikke opfattelsen, at denne import kan anses for at bryde den ovenfor nævnte årsagssammenhæng

(137)

Endvidere er en gruppe af EF-producenterne forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk eksporterende producent gennem en aktieminoritet. Det blev imidlertid fastslået, at denne kinesiske eksporterende producent ikke foretog eksportsalg til Fællesskabet til virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundne med den nævnte EF-producent. Derfor konkluderedes det, at en sådan aktieminoritet ikke har nogen indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, og at en fremtidig virkning heller ikke er sandsynlig.

(138)

En gruppe EF-producenter har importeret væsentlige mængder af stålrør med oprindelse i Argentina og Mexico fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Disse varer var for det meste varer til en højere pris, f.eks. ledningsrør og OCTG-rør, og tegnede sig for mindre end 10 % af denne gruppes EF-produktion. Dertil kommer, at en sammenligning model for model viste, at denne import ikke underbød EF-erhvervsgrenens salgspriser. Derfor konkluderedes det, at denne import ikke har forvoldt eller vil forvolde skade for EF-erhvervsgrenen i fremtiden.

(139)

Som det fremgår af nedenstående tabel, forblev eksportsalgsmængden stabil i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet blev også undersøgt, og det kan udelukkes, at den vil medvirke til at skade EF-erhvervsgrenen. For det første er alle eventuelle indvirkninger som følge af disse aktiviteter blevet ordentligt isoleret og undersøgt i forbindelse med undersøgelsen. For det andet forventes EF-erhvervsgrenens eksport, som anført i betragtning 102, at forblive stabil i forhold til faldende produktion og salg på EF-markedet, da eksporten fokuserer på forskellige markedssegmenter, jf. betragtning 102.

EF-erhvervsgrenen	2005	2006	2007	UP
EF-salg (t)	1 651 514	1 825 543	1 711 165	1 646 927
Indeks (2005 = 100)	100	111	104	100

3.2. Import fra tredjelande (Rusland og Ukraine)

(140)

Importmængden fra Rusland og Ukraine er for begges vedkommende faldet markant i den betragtede periode, som det fremgår af nedenstående tabel. Deres samlede markedsandel faldt støt fra 15,4 % i 2005 til 4,4 % i UP. Samtidig steg den gennemsnitlige salgspris med 33 %. Det er vigtigt at bemærke, at både russisk og ukrainsk import har været genstand for antidumpingforanstaltninger siden 2006 (jf. betragtning 86). Derfor er priserne i nedenstående tabeller ikke de priser, som var gældende, da varerne rent faktisk blev importeret til EF-markedet. Hvis den gældende antidumpingtold lægges til disse priser, vil den gennemsnitlige importpris fra Rusland og Ukraine stige til 860 EUR/t i UP.

(141)

I betragtning af den fortsatte prisforskel mellem gennemsnitsprisen, ved hvilken import fra Kina og import fra Rusland og Ukraine kom ind på EF-markedet, og det forhold, at russisk og ukrainsk import var de oplagte konkurrenter til kinesisk import, som befandt sig i det nærmestliggende markedsprissegment, konkluderes det, at det dramatiske fald i de sidstnævnte to landes markedsandel skyldes, at antidumpingtolden har gjort denne import mindre konkurrencedygtig i forhold til kinesisk dumpingimport, der følgelig har udhulet den markedsandel, som den russiske og ukrainske import tidligere stod for. Det bemærkes også, at denne udhuling allerede var så omfattende, at enhver yderligere forøgelse af den kinesiske imports markedsandel vil finde sted på bekostning af de mest oplagte konkurrenter, der befinder sig i det nærmestliggende markedsprissegment, hvilket vil være EF-erhvervsgrenen.

Rusland og Ukraine	2005	2006	2007	UP
Importmængde (t)	395 926	255 394	172 155	140 910
Indeks (2005 = 100)	100	65	43	36
Importmarkedsandel	15,4 %	9,4 %	5,5 %	4,4 %
Importpris (EUR/t)	613	672	777	814
Indeks (2005 = 100)	100	110	127	133
Kilde: Eurostat.

3.3. Import fra andre tredjelande

(142)

Importen fra andre lande er steget markant i mængde og markedspriser mellem 2005 og UP. Men dens markedsandel er stort set forblevet stabil i perioden. Ud fra analysen af markedspriserne viser det sig, at varer med oprindelse i disse lande har meget høje priser sammenlignet med varer, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, og den kinesiske dumpingimport.

Andre tredjelande	2005	2006	2007	UP
Argentina
Importmængde (t)	54 082	53 423	60 556	70 804
Indeks (2005 = 100)	100	99	112	131
Importmarkedsandel	2,1 %	2,0 %	1,9 %	2,2 %
Japan
Importmængde (t)	40 686	61 807	45 719	41 028
Indeks (2005 = 100)	100	152	112	101
Importmarkedsandel	1,6 %	2,3 %	1,5 %	1,3 %
USA
Importmængde (t)	25 866	18 006	26 875	41 226
Indeks (2005 = 100)	100	70	104	159
Importmarkedsandel	1,0 %	0,7 %	0,9 %	1,3 %
Mexico
Importmængde (t)	16 211	18 412	30 001	25 771
Indeks (2005 = 100)	100	114	185	159
Importmarkedsandel	0,6 %	0,7 %	1,0 %	0,8 %
Alle andre
Importmængde (t)	63 107	64 620	77 647	90 788
Indeks (2005 = 100)	100	102	123	144
Importmarkedsandel	2,5 %	2,4 %	2,5 %	2,9 %
Andre tredjelande i alt
Importmængde (t)	199 952	216 268	240 798	269 617
Indeks (2005 = 100)	100	108	120	135
Importmarkedsandel	7,8 %	8,0 %	7,6 %	8,5 %
Importpris (EUR/t)	1 332	1 911	1 875	1 709
Indeks (2005 = 100)	100	143	141	128
Kilde: Eurostat.

(143)

Importpriserne fra Argentina og Mexico har generelt været væsentligt højere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Priserne fra Argentina og Mexico har, jf. betragtning 138, ikke underbudt EF-erhvervsgrenens priser.

(144)

Der blev også importeret fra Japan og USA, og generelt var priserne væsentligt højere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at denne import slet ikke har opnået en større markedsandel. Derfor anses denne import heller ikke for at være en mulig kilde til skade for EF-erhvervsgrenen.

(145)

Importen fra alle andre lande finder sted i mængder, der er så små, at den ikke kan anses for at forvolde skade. Det konkluderes derfor, at importen fra kilder ud over Kina ikke har forvoldt skade for EF-erhvervsgrenen, og at der ikke er grund til at tro, at den vil medvirke til eventuel skade i den nærmeste fremtid.

3.4. Konkurrence fra de andre EF-producenter

(146)

Der er ingen grund til at tro, at de andre EF-producenter, der ikke aktivt støtter klagen, har været i en situation, der er væsentlig anderledes end den, som gør sig gældende for EF-erhvervsgrenen i UP, eller at de vil befinde sig i en anden situation i den nærmeste fremtid. Der er heller ikke noget, der tyder på, at disse producenters opførsel kan forvolde skade for EF-erhvervsgrenen i den nærmeste fremtid.

3.5. Produktionsomkostninger (råvarer)

(147)

Som nævnt i betragtning 80 er det lykkedes EF-erhvervsgrenen at videregive den omkostningsstigning, der fandt sted i den betragtede periode, gennem en tilstrækkelig stigning i salgspriserne. I perioden 2005 til UP kan det derfor anføres, at EF-erhvervsgrenen har vist sin evne til at fungere effektivt under normale forhold og reagere hensigtsmæssigt på ændringerne i dens købspriser.

(148)

Jf. betragtning 107 er omkostningerne steget kraftigt i perioden efter UP og forventes fortsat at stige i den følgende periode. Det skyldes hovedsageligt en forventet stigning i relative tal i generalomkostningerne som følge af den reducerede kapacitetsudnyttelse. Det bør under alle omstændigheder tages i betragtning, at en stigning i EF-erhvervsgrenens overordnede gennemsnitlige omkostninger også kan opstå gennem en omlægning af varesortimentet, som EF-erhvervsgrenen kunne blive tvunget til som følge af det kraftige pres i nedadgående retning på grund af visse kinesiske varetyper til dumpingpriser.

(149)

Jf. betragtning 105 kan markedet som følge af det kraftige underbud for visse varetyper blive væsentligt reduceret eller helt lukket for EF-erhvervsgrenen og dermed tvinge den til at omlægge produktionen til varetyper med en højere salgspris, men også med forholdsmæssigt højere produktionsomkostninger. I modsætning til det, som skete i analyseperioden, synes EF-erhvervsgrenen — som følge af tabte markedsandele og faldende salgspriser, der skyldes presset fra kinesisk import — imidlertid ikke at råde over flere midler til at videregive omkostningsstigningen gennem en tilsvarende stigning i salgspriserne.

3.6. Tilbagegang på EF-markedet for sømløse rør som følge af den økonomiske afmatning

(150)

For så vidt angår den sandsynlige indvirkning af en forbrugstilbagegang og faldende efterspørgsel, vil dette ganske bestemt have indvirkning på EF-erhvervsgrenens overordnede ydeevne. Denne sandsynlige negative indvirkning vil imidlertid få mere eller mindre betydning afhængig af udviklingen af den kinesiske imports markedsandel. Selv om den økonomiske afmatning derfor kunne anses for at være en mulig årsag til skade for perioden, der begyndte i november 2008, kan den på ingen måde formindske den skadevoldende effekt, som vil blive forvoldt af tilstedeværelsen af store mængder kinesisk dumpingimport på EF-markedet til meget lave priser. EF-erhvervsgrenen ville f.eks. selv i en situation med faldende mængder muligvis være i stand til at opretholde et acceptabelt prisniveau og dermed begrænse den negative indvirkning af et fald i forbruget, hvis der ikke fandtes urimelig konkurrence i form af kinesisk dumpingimport til meget lave priser, som vil lægge yderligere pres på det generelle prisniveau på markedet. Derfor kan den økonomiske afmatning ikke anses for at være en mulig grund til, at årsagssammenhængen mellem trussel om skade og kinesisk dumpingimport brydes.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(151)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og eksistensen af alle de elementer, der peger på en klar og umiddelbar trussel om skade, som vil forårsage en betydelig forringelse af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation på den anden side, fører til den konklusion, at dumpingimporten vil være årsag til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen vil kunne lide, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, hvis der ikke træffes beskyttende foranstaltninger imod denne import.

(152)

Andre faktorer blev analyseret, men blev ikke anset for at være en afgørende årsag til den skade, der vil kunne opstå. Navnlig kan hverken importen fra andre lande, eller omkostninger, eller et generelt fald i efterspørgslen efter den pågældende vare som følge af den økonomiske afmatning på nogen måde forringe den eventuelt forstyrrende virkning i forbindelse med den trussel, som kinesisk import udgør for situationen i EF-erhvervsgrenen.

(153)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er skelnet omhyggeligt mellem alle kendte faktorer, der kan have haft eller formodes at ville få konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det, at importen fra Kina udgør en umiddelbar trussel for EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 9.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(154)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade, trussel om skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af foranstaltninger for de interesserede parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(155)

I lyset af ovenstående bør der indføres foranstaltninger over for importen fra Kina. Det forventes, at indførelsen af disse foranstaltninger vil føre til en stigning i priserne fra dette land, og at det vil give EF-erhvervsgrenen lejlighed til at forbedre sin situation ved at opretholde et tilstrækkeligt højt niveau med hensyn til produktionsmængde, salg og derigennem markedsandel. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes det i en situation med faldende forbrug, at importen fra Kina fortsætter til meget lave priser, hvilket vil øge dens markedsandel og presse det overordnede prisniveau på markedet i nedadgående retning. I en sådan situation står EF-erhvervsgrenen over for en umiddelbar trussel om skade på grund af et fald i mængden, der skyldes den kinesiske import, og det eventuelle prisfald som følge af presset på markedspriserne i nedadgående retning, der skyldes den stadig stigende kinesiske import til EF-markedet.

2. De andre EF-producenters interesser

(156)

Der er ingen tegn på, at de interesser, som de andre EF-producenter, der ikke aktivt støttede klagen, har, er anderledes end EF-erhvervsgrenens interesser. Ifølge de tilgængelige oplysninger er der rent faktisk ingen grund til, at den analyse, som blev udført for EF-erhvervsgrenen, ikke også skulle gælde for disse andre virksomheder.

3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers interesser

(157)

Kun seks importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kun en importør, der tegner sig for ca. 1,5 % af den samlede kinesiske import til Fællesskabet, køber udelukkende i Kina; denne importørs rentabilitet er på under 5 %, og importøren er den eneste, der har gjort klar indsigelse over for den eventuelle indførelse af foranstaltninger. Det er imidlertid værd at bemærke, at i UP tegnede den pågældende vare sig for mindre end 10 % af virksomhedens omsætning. Dertil kommer, at det er sandsynligt, at denne importør vil være i stand til at videregive omkostningsstigningen til sine kunder, da virksomhedens direkte konkurrenter også er påvirket, idet antidumpingtolden vil blive indført på alle kinesiske producenter. Alle andre samarbejdende importører køber også fra andre kilder, herunder EF-erhvervsgrenen (deres indkøb hos EF-erhvervsgrenen varierer mellem 25 % og 95 % af deres behov), og deres rentabilitet er meget højere.

4. Brugernes interesser

(158)

Kun en af de fem samarbejdende brugere foretager sine indkøb i Kina (ca. 20 % af købsmængden, resten indkøbes for det meste hos EF-erhvervsgrenen) og hævder, at indførelsen af foranstaltninger vil få betydelig indvirkning på virksomheden. Rentabiliteten i denne virksomhed for varer, der indeholder den pågældende vare, er imidlertid meget høj, på mere end 10 %. Det fremgår af en beregning, at selv i det værst tænkelige tilfælde, dvs. alle kinesiske råvarer indkøbes til EF-erhvervsgrenens priser, og ingen prisstigning kan videregives til kunderne, vil indvirkningen på denne brugers rentabilitet være beskeden (ca. 1 % af omsætningen). Det er derfor opfattelsen, at den eventuelle indførelse af foranstaltninger på ingen måde vil forvolde væsentlig skade for denne brugers interesser.

5. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(159)

Med andre ord forventes det, at indførelsen af foranstaltninger på importen fra Kina i en situation med faldende forbrug ikke vil have indvirkning på de mængder, der tilbydes på EF-markedet, hvor der er tilstrækkelig produktionskapacitet hos EF-erhvervsgrenen. Der kan derfor ikke forventes negative indvirkninger for så vidt angår forsyningssikkerheden (det bør erindres, at de importerede varetyper også fremstilles af EF-erhvervsgrenen). Ud fra analysen ser det også ud til, at der ikke findes væsentlige interesser hos importører eller brugere, som kan komme i klemme, hvis der indføres foranstaltninger, og den relativt lave grad af samarbejde fra importører og brugere i denne undersøgelse understøtter dette resultat.

H. FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(160)

I betragtning af konklusionerne om dumping, skade, trussel om skade, årsagssammenhæng samt Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger i forbindelse med importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina for at hindre, at der opstår væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen gennem dumpingimporten, hvilket der er umiddelbar fare for, og som ellers ville opstå.

1. Skadestærskel

(161)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med importen med oprindelse i Kina bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe truslen om den skade, som dumpingimporten kan forvolde EF-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, er det normalt opfattelsen, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og generelt set opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kan forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(162)

EF-erhvervsgrenen har fremført, at en fortjenstmargen på 12 % vil være nødvendig for at sikre den normale konkurrencesituation på EF-markedet i en situation uden skadevoldende dumping. Sammenslutningen af kinesiske eksportører har indrømmet, at en fortjeneste på 8 % i nogle tilfælde kan anses for at være en passende fortjenstmargen.

(163)

Imidlertid indebærer en undersøgelse af truslen om skade nødvendigvis flere analyser og antagelser end en undersøgelse af væsentlig skade i UP. Det skyldes, at konceptet trussel om skade nødvendigvis indebærer, at der foretages et skøn over den fremtidige skade, som ikke fandtes i undersøgelsesperioden. I dette usikre scenario anses det for at være en forsigtig tilgang midlertidigt at anvende den fortjenstmargen, som blev fastslået under den seneste procedure vedrørende samme vare (6), dvs. 3 %. Det anerkendes imidlertid, at dette emne kræver en yderligere undersøgelse på det endelige stade, når det vil være muligt at indhente flere oplysninger om den prognosticerede skade.

(164)

På den baggrund blev den nødvendige prisstigning derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, og som er fastsat jf. betragtning 162.

(165)

Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, der er nævnt i betragtning 163, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi, der var blevet konstateret for UP. I betragtning af, at to af de samarbejdende kinesiske producenter fik indrømmet individuel behandling, og i lyset af den ringe grad af samarbejdsvilje blev den midlertidige landsdækkende skadestærskel beregnet som de højeste skadesmargener, der blev konstateret for repræsentative varetyper solgt af en eksporterende producent fra et land, der ikke har markedsøkonomi.

(166)

Den således konstaterede skadesmargen for Kina var betydeligt lavere end den konstaterede dumpingmargen.

Virksomhedens navn	Skadesmargen
Hubei Xinyegang Steel Co Ltd	15,6 %
Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd	15,1 %
Andre samarbejdsvillige virksomheder	22,3 %
Alle andre virksomheder	24,2 %

2. Midlertidige foranstaltninger

(167)

På baggrund af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er skadesmargenen.

(168)

På grundlag af ovenstående er den foreslåede told som følger:

Virksomhed	Antidumpingtold (%)
Hubei Xinyegang Steel Co Ltd	15,6 %
Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd	15,1 %
Andre samarbejdsvillige virksomheder	22,3 %
Alle andre virksomheder	24,2 %

(169)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af nærværende undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«.

(170)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle told for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (7) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(171)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Fællesskabet i UP.

I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(172)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fastsættes, at resultaterne vedrørende indførelse af told i denne forordning er midlertidige og muligvis vil blive revideret i forbindelse med indførelsen af eventuelle endelige foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser (8) foretaget af International Institute of Welding, henhørende under KN-koder ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 23 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 20, ex 7304 31 80, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 81, ex 7304 51 89, ex 7304 59 10, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (9) (Taric-koder 7304191020, 7304193020, 7304230020, 7304291020, 7304293020, 7304312020, 7304318030, 7304391010, 7304395220, 7304395830, 7304399230, 7304399320, 7304518120, 7304518930, 7304591010, 7304599230 og 7304599320) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed	Antidumpingtold (%)	Taric-tillægskode
Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd, Huangshi City	15,6	A948
Shandong Luxing Steel Pipe Co., Ltd, Qingzhou City	15,1	A949
Virksomheder, der er anført i bilaget	22,3	A950
Alle andre virksomheder	24,2	A999

3. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Berørte parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en frist på en måned efter nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EUT C 174 af 9.7.2008, s. 7.

(3) Kulstofværdien fastlægges i overensstemmelse med Technical Report, 1967, IIW doc. IX-535-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

(4) Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 af 27.6.2006, betragtning 160 og 168 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 4). I 2001, der var det eneste rentable år i den tidligere undersøgelsesperiode, beløb investeringerne sig til 65 mio. EUR. I 2004, der var et år, hvor EF-erhvervsgrenen oplevede store tab, måtte dette beløb skæres ned til 26 mio. EUR.

(5) EUT L 175 af 29.6.2006, s. 4.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 af 27.6.2006, betragtning 233 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 4).

(7)

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor Nerv-105

B-1049 Bruxelles

(8) Kulstofværdien fastlægges i overensstemmelse med Technical Report, 1967, IIW doc. IX-535-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

(9) Som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19.9.2008 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EUT L 291 af 31.10.2008, s. 1). Hvilke varer, der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.

BILAG

Liste over de i artikel 1, stk. 2, under Taric-tillægskode 950 omhandlede producenter, der samarbejdede med Kommissionen:

Virksomhedens navn	By
Hengyang Valin MPM Co., Ltd	Hengyang
Hengyang Valin Steel Tube Co., Ltd	Hengyang
Handan Precise Seamless Steel Pipes Co., Ltd	Handan
Jiangsu Huacheng Industry Group Co., Ltd	Zhangjiagang
Jiangyin Metal Tube Making Factory	Jiangyin
Jiangyin City Seamless Steel Tube Factory	Jiangyin
Pangang Group Chengdu Iron & Steel Co., Ltd	Chengdu
Shenyang Xinda Co., Ltd	Shenyang
Suzhou Seamless Steel Tube Works	Suzhou
Tianjin Pipe (Group) Corporation (TPCO)	Tianjin
Wuxi Dexin Steel Tube Co., Ltd	Wuxi
Wuxi Dongwu Pipe Industry Co., Ltd	Wuxi
Wuxi Seamless Oil Pipe Co., Ltd	Wuxi
Zhangjiagang City Yiyang Pipe Producing Co., Ltd	Zhangjiagang
Zhangjiagang Yichen Steel Tube Co., Ltd	Zhangjiagang

8.4.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/75

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 290/2009

af 31. marts 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber

(ECB/2009/7)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk.1, og artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Siden Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18) (2) trådte i kraft, er der blevet identificeret en række forbedringer med hensyn til indberetningssystemet for nye udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber. De eksisterende rapporteringskrav bør derfor ændres.

(2)	En generel opdeling af nye udlån, hvor der for hvert enkelt redegøres for den anvendte rentesats og hvilke af lånene, der er stillet sikkerhed og/eller garantier for, skal bidrage til at opnå mere harmoniserede data på europæisk plan og fremme sammenligning på tværs af landene.

(3)	En opdeling efter størrelsen på nye udlån til ikke-finansielle selskaber skal give yderligere indsigt i finansieringen af små og mellemstore virksomheder.

(4)	En opdeling efter den oprindelige rentefikseringsperiode for nye udlån skal give mere homogene oplysninger om rentesatserne ved at øge antallet af kategorier for rentefikseringsperioder og dermed øge homogeniteten af hver enkelt kategori.

(5)	Den separate indberetning af renter på gæld på kreditkort vil gøre det muligt at overvåge renterne og sikre, at dette instrument behandles ensartet i alle eurolande.

(6)	Den ekstra kategori, som består af nye udlån til personligt ejede virksomheder, under »udlån til husholdninger til andre formål« vil give yderligere oplysninger om finansieringen af personligt ejede virksomheder og bidrage til at fortolke den generelle udvikling inden for udlån til husholdninger.

(7)	Den ekstra indberetning af nye udlån til ikke-finansielle selskaber efter løbetid skal gøre det lettere at sondre mellem de renter, som anvendes på henholdsvis kort- og langfristet finansiering.

(8)

En præcisering og omdefinering samt en mere direkte forbindelse til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) (3) er nødvendig for så vidt angår revolverende lån og overtræk.

(9)	Det er ligeledes nødvendigt at vedtage klarere regler for de nationale centralbankers stratificering og udvælgelse af rapporteringsenheder samt Styrelsesrådets ret til at kontrollere disse procedurer —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) ændres således:

1)	Artikel 2, stk. 3, affattes således: »3. Styrelsesrådet har ret til at kontrollere, at bilag 1 overholdes.«

2)	Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

3)	Bilag II erstattes af bilag II til denne forordning.

4)	Bilag IV erstattes af bilag III til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 3), finder anvendelse fra den 1. juni 2010.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. marts 2009.

På ECB's Styrelsesråds vegne

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB

(1) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.

(3) EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14.

BILAG I

Bilag I til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) ændres således:

Del 1 (III), afsnit 7, affattes således:

»7.

NCB’erne definerer stratificeringskriterier, der gør det muligt at danne homogene strata ved en underopdeling af den potentielle rapporteringspopulation. Strata betragtes som homogene, hvis summen af variansen på stikprøvevariablerne er betydeligt mindre end den samlede varians i hele den faktiske rapporteringspopulation (1). Stratificeringskriterierne er knyttet til MFI-rentestatistikken, dvs. at der er en forbindelse mellem stratificeringskriterierne og de rentesatser og beløb, der skal estimeres på grundlag af stikprøven.

Del 1 (V), afsnit 16, affattes således:

»16.

Den enkelte NCB træffer beslutning om den bedste fordeling af den nationale stikprøvestørrelse n på strataene. Således definerer hver enkelt NCB, hvor mange rapporteringsenheder nh, der skal udvælges fra mængden af kreditinstitutter og andre institutioner Nh i hvert stratum. Stikprøveforholdet nh/Nh for hvert stratum h gør det muligt at estimere variansen i hvert stratum. Det betyder, at der udvælges mindst to rapporteringsenheder fra hvert stratum.«

Del 1 (V), afsnit 20, affattes således:

»20.

Såfremt en NCB vælger totaltælling af alle kreditinstitutter og andre institutioner i et stratum, kan NCB’en udtage en stikprøve i det pågældende stratum på filialniveau. Forudsætningen herfor er, at NCB’en har en komplet liste over filialer, som dækker hele virksomhedsområdet for kreditinstitutterne og andre institutioner inden for det pågældende stratum, samt passende data til at beregne variansen af rentesatser på nye forretninger i forhold til husholdninger og ikke-finansielle selskaber på tværs af filialer. Ved udvælgelse og vedligeholdelse af filialer gælder alle de krav, som fremgår af dette bilag. De udvalgte filialer bliver nominelle rapporteringsenheder med alle de rapporteringskrav, som er defineret i bilag II. Denne procedure berører ikke den forpligtelse til at være rapporteringsenhed, der påhviler de kreditinstitutter og andre institutioner, hvortil filialerne hører.«

(1) Det vil sige, at summen af variansen på stikprøvevariablerne defineret som Formula skal være væsentligt mindre end den samlede varians for rapporteringspopulationen defineret som Formula , hvor h angiver hvert stratum, xi rentesatsen for institution i, Formula den simple gennemsnitlige rentesats for stratum h, n det samlede antal institutioner i stikprøven og Formula det simple gennemsnit af rentesatser for alle institutionerne i stikprøven.«

BILAG II

INDBERETNINGSSYSTEM FOR RENTESTATISTIK FOR MONETÆRE FINANSIELLE INSTITUTIONER

DEL 1

RENTEBEGREB

I. Annualiseret, aftalt rentesats

Overordnet princip

Den rente, som rapporteringsenhederne indberetter for alle instrumentkategorier af indlån og udlån for nye forretninger og udestående forretninger, er den annualiserede, aftalte rentesats (AAR). Denne defineres som den indlånsrente eller udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, omregnet til procent pro anno. Den annualiserede, aftalte rentesats omfatter alle rentebetalinger på indlån og udlån, men ikke eventuelle andre omkostninger. Disagio, defineret som forskellen mellem udlånets nominelle værdi og det beløb, kunden modtager (provenuet), betragtes som en rentebetaling på aftaletidspunktet (tidspunkt t0) og indgår derfor i beregningen af AAR.

Hvis tilskrivningen af den rente, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, finder sted med faste intervaller gennem året, for eksempel månedligt eller kvartalsvist frem for årligt, annualiseres den aftalte rentesats ved hjælp af følgende formel til udledning af AAR:

Formula

hvor:

x	er AAR
rag	er rentesatsen pro anno, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab for et indlån eller et udlån, hvor datoerne for rentetilskrivning på indlånet og alle betalinger og tilbagebetalinger på udlånet er med regelmæssige intervaller i løbet af året, og
n	er antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år for indlånet og (tilbage)betalingsperioder pr. år for udlånet, f.eks. 1 ved årlig rentetilskrivning, 2 ved halvårlig rentetilskrivning, 4 ved kvartalsvis rentetilskrivning og 12 ved månedlig rentetilskrivning.

De nationale centralbanker (NCB'er) kan pålægge rapporteringsenhederne, at de for visse eller alle indlåns- og udlånsinstrumenter for så vidt angår nye forretninger og udestående forretninger indberetter den effektive rente, snævert defineret (NDER), i stedet for AAR. NDER defineres som den rentesats, der på årsbasis gør, at nutidsværdierne af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser bortset fra andre omkostninger (indlån eller udlån, betalinger eller tilbagebetalinger, rentebetalinger) i henhold til kontrakten mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab bliver lige store. NDER er identisk med den rentekomponent, der indgår i opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (APRC), således som disse er defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1). Den eneste forskel mellem NDER og AAR er den underliggende metode til annualisering af rentesatsen. Ved beregning af NDER bruges en iterativ tilnærmelse, og NDER kan derfor beregnes for alle typer af indlån og udlån, mens AAR beregnes på grundlag af den beregningsformel, der er angivet i afsnit 2, og dermed kun kan beregnes for indlån og udlån med rentetilskrivning med faste intervaller gennem året. Alle andre krav er identiske, hvilket betyder, at resten af dette bilag vedrørende AAR også gælder for NDER.

Behandling af skatter, subsidier og direkte reguleringer

De rentestrømme, der indgår i beregningen af AAR, afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån. Hvis det beløb, der betales af den ene part, afviger fra det beløb, der modtages af den anden, er det det beløb, der modtages eller betales af rapporteringsenheden, der skal indgå i rentestatistikken for de monetære finansielle institutioner (MFI-sektoren).

5.	I overensstemmelse med dette princip opgøres rentesatser på bruttobasis før skat, idet før-skat renterne afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån.

6.	Det gælder endvidere, at rentesubsidier, som tredjepart yder husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, ikke medtages ved beregning af rentebetalingerne, fordi rapporteringsenheden hverken betaler eller modtager subsidiet.

7.	Favørrenter, som rapporteringsenheden yder til sine egne ansatte, indgår i MFI-rentestatistikken.

Hvor rentebetalingerne er underkastet administrativ regulering, f.eks. i form af rentelofter eller forbud mod forrentning af indlån på anfordring, afspejler MFI-rentestatistikken disse reguleringer. Alle ændringer i den administrative regulering, f.eks. i form af ændringer i administrativt fastsatte rentesatser eller rentelofter, vises i MFI-rentestatistikken som ændringer i rentesatserne.

II. Årlige omkostninger i procent

For nye forretninger, for så vidt angår forbrugerkreditter og udlån til husholdninger til boligkøb, indberetter rapporteringsenhederne, ud over AAR, APRC, dvs.

—	en APRC for nye forbrugerkreditter (se indikator 30 i tillæg 2), og

—	en APRC for nye udlån til husholdninger til boligkøb (se indikator 31 i tillæg 2) (2)

10.

APRC omfatter de »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit« som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF. De samlede kreditomkostninger består dels af en rentekomponent, dels af et element, der dækker andre med kreditaftalen forbundne omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser, kreditforsikring osv.

11.	Indholdet af det element, der dækker andre omkostninger, kan variere fra land til land, fordi definitionerne i direktiv 2008/48/EF fortolkes forskelligt, og fordi de nationale finansielle systemer er forskellige, ligesom de procedurer, der følges ved sikring af udlån, varierer fra land til land.

III. Konvention

12.	Rapporteringsenhederne lægger et standardår på 365 dage til grund ved beregningen af AAR, dvs. at der ses bort fra skudår.

DEL 2

FORRETNINGSOMRÅDER, DER OMFATTES AF STATISTIKKEN

13.	Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for såvel udestående forretninger som for nye forretninger.

IV. Rentesatser på udestående forretninger

14.	Udestående forretninger defineres som saldoen på alle indlån hos rapporteringsenheden fra husholdninger og ikke-finansielle selskaber og saldoen på alle udlån, ydet af rapporteringsenheden til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber.

15.

Rentesatsen på udestående forretninger angiver det vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på indlåns- og udlånssaldi i de relevante instrumentkategorier på referencetidspunktet, således som dette er defineret i afsnit 26. Den vejede gennemsnitsrente er summen af AAR multipliceret med de hertil svarende udestående forretninger og divideret med de samlede udestående forretninger. Den omfatter alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

16.

Uerholdelige lån indgår ikke i de vejede gennemsnitsrentesatser. Uerholdelige lån defineres i overensstemmelse med bilag II til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 25/2009 af 19. december 2008 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) (3). Det samlede beløb for et lån, der helt eller delvist er klassificeret som et uerholdeligt lån, indgår ikke i rentestatistikken. Udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsrenten, dvs. gældssanering af debitorer med økonomiske problemer, indgår heller ikke i rentestatistikken.

V. Nye forretninger vedrørende indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk

17.

Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort (forlænget kredit og rentefri kredit), revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 42 til 45 og 51, omfatter begrebet nye forretninger den samlede saldo. Følgelig skal debet- eller kreditsaldoen på referencetidspunktet, som defineret i afsnit 29, anvendes som indikator for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk.

18.

Rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk afspejler den vejede gennemsnitsrente for saldi på disse konti pr. referencetidspunktet som defineret i afsnit 29. De omfatter de balanceførte positioner for alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

19.

For at beregne MFI-rentesatserne på konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, sondrer rapporteringsenhederne mellem de perioder, hvor kontiene er i debet og de perioder, hvor kontiene er i kredit. Rapporteringsenhederne indberetter de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i kredit, som renter på indlån på anfordring og de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i debet, som renter på overtræk. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

VI. Nye forretninger i instrumentkategorier, som ikke vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk

20.	De følgende afsnit 21 til 25 vedrører tidsindskud, genkøbsforretninger og alle udlån bortset fra revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 42 til 45 og 51.

21.

Nye forretninger defineres som enhver ny aftale mellem en husholdning eller et ikke-finansielt selskab og rapporteringsenheden. Nye forretninger omfatter:

—	alle finansielle kontrakter, hvori rentesatsen for et indlån eller et udlån fastsættes første gang, og

—	eksisterende indlån og udlån, hvis vilkår og betingelser er ændret efter genforhandling.

Aftaler om indlån og udlån, der indeholder en automatisk forlængelse af mellemværendet — dvs. en forlængelse, der sker uden husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken, og som ikke er betinget af en genforhandling af aftalens vilkår og betingelser, herunder af rentesatsen — betragtes ikke som nye forretninger.

22.

Rentesatsen på nye forretninger angiver for de relevante instrumentkategorier det vejede gennemsnit af de rentesatser for nye aftaler for så vidt angår indlån og udlån, der er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdninger eller ikke-finansielle selskaber i referenceperioden, således som defineret i afsnit 32.

23.

Ændringer i rentesatsen på variabelt forrentede mellemværender, hvor rentesatsen automatisk justeres af rapporteringsenheden, er ikke nye aftaler og skal derfor heller ikke betragtes som nye forretninger. For bestående aftaler indgår sådanne ændringer i den variable rentesats derfor ikke i beregningen af rentesatsen for nye forretninger, men alene i gennemsnitsrentesatsen for udestående forretninger.

24.

En ændring på tidspunkt t1 af en fast rentesats til en variabel rentesats (eller omvendt) i kontraktens løbetid, som er aftalt ved kontraktperiodens start (t0), betragtes ikke som en ny aftale, men som en del af de vilkår og betingelser, der blev aftalt på tidspunkt t0. Det betragtes derfor ikke som nye forretninger.

25.

Bortset fra revolverende lån og overtræk anses en husholdning eller et ikke-finansielt selskab normalt for at have optaget lånet med dets fulde beløb ved kontraktperiodens start. I stedet for at hæve det fulde beløb ved kontraktperiodens start (tidspunkt t0) kan en husholdning eller et ikke-finansielt selskab dog trække på et udlån i trancher på tidspunkt t1, t2, t3, etc. Det forhold, at låneprovenuet udbetales i trancher, er irrelevant for MFI-rentestatistikken. Den aftale, der på tidspunkt t0 er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, og som inkluderer en aftale om det fulde lånebeløb og om rentesatsen, er omfattet af MFI-rentestatistikken over nye forretninger.

DEL 3

REFERENCETIDSPUNKT

VII. Referencetidspunkt for MFI-rentesatser på udestående forretninger

26.	På nationalt niveau bestemmer NCB'erne, om MFI-rentesatserne på udestående forretninger — dvs. indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1 — skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo-observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

27.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som et øjebliksbillede af ultimo-månedens observationer, beregnes som de vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på saldiene på indlånskonti og udlånskonti, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for alle husholdningers og ikke-finansielle selskabers indlån og udlån og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken over udestående forretninger, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

28.

Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, beregnes som brøker med referencemånedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti i brøkens nævner. Ved referencemånedens udløb indberetter rapporteringsenheden for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og referencemånedens gennemsnitlige saldi på indlånskonti og udlånskonti. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved referencemånedens udgang. Referencemånedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti beregnes ideelt som dag-til-dag gennemsnit af månedens saldi. Som minimum beregnes månedens gennemsnitssaldo for volatile instrumentkategorier på grundlag af daglige balancetal, dvs. i det mindste indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk. For alle andre instrumentkategorier beregnes månedens gennemsnitssaldo på grundlag af balancer, trukket ugentligt eller hyppigere. I en overgangsperiode af højst to års varighed kan observationer pr. ultimo måneden accepteres for lån med en løbetid på over fem år.

VIII. Referencetidspunkt for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk

29.

NCB'erne fastlægger, om MFI-rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 som beskrevet i tillæg 2, skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

30.

Svarende til opgørelsen af rentesatserne for udestående forretninger i tillæg 1opgøres rentesatserne på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk som følger:

Enten beregnes der et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, dvs. at der beregnes et vejet gennemsnit af de rentesatser, der anvendes ved renteberegning på saldi for disse indlån og udlån, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk i forhold til husholdninger og ikke-finansielle selskaber og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

Eller der beregnes implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, dvs. at der beregnes brøker med månedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller, mens nævneren er et dag-til-dag gennemsnit af ind- eller udlånssaldi. Rapporteringsenhederne indberetter ultimo måneden månedens påløbne renter på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti. Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, beregnes månedens gennemsnitlige saldo som et dag-til-dag gennemsnit. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved månedens udgang.

31.

Hvad angår konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, er det, hvis MFI-rentesatserne opgøres som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, udelukkende saldoen på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden, der ligger til grund for afgørelsen af, om kontoen er et indlån på anfordring eller et overtræk i den pågældende måned. Hvis MFI-rentesatserne opgøres som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, foretages klassifikationen af kontoen som indlånskonto eller udlånskonto på grundlag af den daglige ultimosaldo. Herefter beregnes et dag-til-dag gennemsnit af kreditsaldiene og et dag-til-dag gennemsnit af debetsaldiene for på det grundlag at opgøre månedens gennemsnitlige saldo, der udgør nævneren i den brøk, der anvendes ved beregning af den implicitte sats. Endvidere skelnes der ved opgørelse af brøkens tæller mellem påløbne renter på indlånskonti og påløbne renter på udlånskonti. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

IX. Referencetidspunkt for nye forretninger (bortset fra indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk)

32.

MFI-rentesatser for nye forretninger på andre kontoformer end indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, — dvs. alle de indikatorer, der er nævnt i tillæg 2, bortset fra indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 — opgøres som periodegennemsnit. Den periode, der omfattes, er én hel måned.

33.

For hver enkelt instrumentkategori opgør rapporteringsenhederne en sats for nye forretninger som det vejede gennemsnit af alle de rentesatser, der er anvendt på nye aftaler i den pågældende instrumentkategori i referencemånedens løb. Disse rentesatser, der opgøres som månedsgennemsnit, indberettes til NCB'en i det medlemsland, hvor rapporteringsenheden er resident, suppleret med oplysninger om sammensætningen af indberetningsmånedens vægtgrundlag for hver enkelt instrumentkategori. Rapporteringsenhederne skal inddrage hele månedens nye aftaler.

DEL 4

INSTRUMENTKATEGORIER

X. Generelle bestemmelser

34.

Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for udestående forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 1, og MFI-rentestatistik for nye forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 2. Som angivet i afsnit 17 er rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort rentesatserne for nye forretninger, og de er følgelig omfattet af tillæg 2. Da opgørelsesmetode og referencetidspunkt for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk imidlertid er de samme som for de øvrige indikatorer for udestående forretninger, gentages indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 fra tillæg 2 i tillæg 1.

35.

En instrumentkategori, som er angivet i tillæg 1 og 2, er irrelevant på nationalt niveau i visse medlemslande, og der bortses derfor herfra, hvis residente kreditinstitutter og andre institutioner slet ikke udbyder et produkt af denne kategori til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber. Derimod skal der indberettes data, hvis der overhovedet gøres forretning i en instrumentkategori, uanset hvor beskedent forretningsomfanget måtte være.

36.

For hver af de instrumentkategorier, der er defineret i tillæg 1 og tillæg 2, som er relevante for de bankforretninger, som residente kreditinstitutter og andre institutioner indgår med husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i de deltagende medlemsstater, opgøres MFI-rentestatistikken på basis af alle de rentesatser, der anvendes på alle de produkter, der hører til en af disse instrumentkategorier. Dette indebærer, at NCB'erne ikke må fastlægge en delmængde af nationale produkter inden for hver instrumentkategori, for hvilke der skal indberettes MFI-rentestatistik. I stedet indberettes der rentesatser for alle de produkter, som den enkelte rapporteringsenhed udbyder. Som det fremgår af afsnit 28 i bilag I, behøver NCB'erne ikke at dække samtlige nationale produkter i stikprøven. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de pågældende beløb er meget små. Det følger, at hvis en given instrumentkategori kun udbydes af en enkelt institution, skal denne institution indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en deltagende medlemsstat på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men et nyt produkt inden for denne kategori efterfølgende bliver introduceret af en institution, skal denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt inden for en nationalt eksisterende instrumentkategori, indberetter institutionerne i stikprøven det i den følgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder har pligt til at foretage indberetning om alle deres produkter.

37.

Undtaget fra reglen om indberetning af alle rentesatser for alle produkter er renter på uerholdelige udlån og udlån til gældssanering. Som anført i afsnit 16 indgår uerholdelige udlån og udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsrenten, dvs. som anvendes over for debitorer med økonomiske problemer, ikke i MFI-rentestatistikken.

XI. Opdeling på valuta

38.	MFI-rentestatistikken dækker de rentesatser, der anvendes af rapporteringspopulationen. Data om indlån og udlån i andre valutaer end euro kræves ikke indberettet på deltagende medlemsstatsniveau. Dette fremgår af tillæg 1 og 2, hvor alle indikatorer refererer til indlån og udlån i euro.

XII. Opdeling på sektorer

39.

Bortset fra genkøbsforretninger, skal alle indlån og udlån sektoropdeles i MFI-rentestatistikken. Tillæg 1 og 2 sondrer derfor mellem indikatorer i forhold til husholdningerne (inklusive non-profit-institutioner rettet mod husholdninger) (4) og i forhold til ikke-finansielle selskaber (5). Endvidere indberettes der særskilte data for personligt ejede virksomheder under husholdninger, men kun for så vidt angår nye forretninger til »andre formål«. NCB'erne kan gøre en undtagelse fra kravet om særskilt angivelse af udlån til personligt ejede virksomheder, hvis disse lån udgør mindre end 5 % af medlemsstatens samlede udlån til husholdninger, opgjort som udestående forretninger, således som disse skal beregnes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

40.

Indikator 5 i tillæg 1 og indikator 11 i tillæg 2 omhandler genkøbsforretninger. Selv om forrentningen i forbindelse med genkøbsforretninger ikke er uafhængig af holdersektoren i alle deltagende medlemslande, kræves der ingen sektoropdeling af genkøbsforretninger på husholdninger og ikke-finansielle selskaber på deltagende medlemsstatsniveau. Da genkøbsforretninger må antages hovedsageligt at være meget kortfristede, kræves der heller ingen løbetidsopdeling af genkøbsforretninger på deltagende medlemsstatsniveau. MFI-renten for genkøbsforretninger henføres ikke til én sektor, men til begge sektorer under ét.

41.

Indikatorerne 5 og 6 i tillæg 2 refererer til indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. På deltagende medlemsstatsniveau omfatter såvel rentesatsen som vægten af indlån med opsigelsesvarsel sådanne indlån fra såvel husholdninger som fra ikke-finansielle selskaber, dvs. begge sektorer betragtes under ét, men indlånet henføres til husholdningssektoren. På deltagende medlemsstatsniveau kræves ingen sektoropdeling.

XIII. Opdeling på instrumenttype

42.	Medmindre andet fremgår af de følgende afsnit 43 til 52, følger opdelingen af instrumenter i MFI-rentestatistikken og definitionen af de forskellige instrumenttyper de aktiv- og passivkategorier, der fremgår af del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

43.	MFI-rentesatser på indlån på anfordring, dvs. indikatorerne 1 og 7 i tillæg 2, omfatter alle indlån på anfordring, uanset om de er rentebærende eller ej. Ikke-rentebærende indlån på anfordring indgår derfor i MFI-rentestatistikken.

44.

I MFI-rentestatistikken har revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 12 og 23 i tillæg 2, samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger — f.eks. i form af særlige gebyrer — medtages ikke ved opgørelsen af AAR som defineret i afsnit 1, fordi denne type rentesats kun omfatter et udlåns egentlige renteelement. Lån, som indberettes under denne kategori, indberettes ikke under nogen anden kategori for nye forretninger.

45.

I MFI-rentestatistikken har gæld på kreditkort samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Data om rentesatsen indberettes kun for forlænget kredit på kreditkort, i indikatorerne 32 og 36. Rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt, da den pr. definition er 0 %. Den udestående rentefri kredit på kreditkort er dog inkluderet som en del af MFI-rentestatistikken for udestående forretninger sammen med den udestående forlængede kredit på kreditkort. Hverken den forlængede kredit på kreditkort eller rentefri kredit på kreditkort indberettes under nogen indikator for nye forretninger.

46.

I MFI-rentestatistikken omfatter nye udlån til ikke-finansielle selskaber (bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort), dvs. indikatorerne 37 til 54 i tillæg 2, alle lån bortset fra gæld på kreditkort (forlænget kredit og rentefri kredit) samt revolverende lån og overtræk til virksomheder, uanset beløbsstørrelse, mens indikatorerne 62 til 85 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. Udlån til ikke-finansielle selskaber i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån og overtræk samt rentefri kredit på kreditkort og forlænget kredit på kreditkort.

47.

I MFI-rentestatistikken defineres nye forbrugerkreditter til husholdninger, dvs. indikatorerne 13 til 15, 30 og 55 til 57 i tillæg 2, som udlån, bortset fra gæld på kreditkort (rentefri kredit og forlænget kredit) samt revolverende lån og overtræk, der er ydet med det formål at finansiere personligt forbrug af varer og tjenester, mens indikatorerne 55 til 57 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. Forbrugerkredit i tillæg 1, som omfatter udestående forretninger, har samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk samt rentefri kredit og forlænget kredit på kreditkort.

48.

Udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 6 til 8 i tillæg 1 og indikatorerne 16 til 19 og 31 i tillæg 2, kan være ydet med eller uden sikkerhed, mens indikatorerne 58 til 61 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 60. MFI-rentestatistikken omfatter udlån med og uden sikkerhed til husholdninger til boligkøb uden sondring i indikatorerne 16 til 19 og 31. I MFI-rentestatistikken defineres nye forretninger for så vidt angår udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 16 til 19, 31 og 58 til 61 i tillæg 2, som udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, som er forlænget med boliginvestering for øje, herunder boligbyggeri, garagebyggeri og forbedring af egen bolig (istandsættelse). Udlån til husholdninger til boligkøb i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

49.

I MFI-rentestatistikken defineres nye forretninger for så vidt angår udlån til husholdninger til andre formål, dvs. indikatorerne 20 til 22 og 33 til 35 i tillæg 2, som alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, der er ydet til erhvervsformål, konsolidering af gæld, uddannelse og lign. Udlån til husholdninger til andre formål i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

50.

I MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, dækker forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og andre udlån til husholdninger til andre formål alle lån, som residerende kreditinstitutter og andre institutioner har ydet til husholdninger, herunder revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort (rentefri og forlænget kredit på kreditkort).

51.

I MFI-rentestatistikken for nye forretninger dækker forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og udlån til husholdninger til andre formål alle udlån, som residente kreditinstitutter eller andre institutioner har ydet til husholdninger. Rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men indgår som en del af den hertil svarende post for udestående forretninger.

XIV. Opdeling på beløbskategori

52.

For andre udlån til ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 37 til 54 og 62 til 85 i tillæg 2, sondres der mellem tre beløbskategorier: a) »op til og med 0,25 millioner euro«, b) »over 0,25 millioner euro op til og med 1 million euro« og c) »over 1 million euro«. Beløbene refererer til den lånetransaktion, der betragtes som en ny forretning, og omfatter ikke den samlede aftale mellem det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden.

XV. Opdeling på oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel og oprindelig rentefikseringsperiode

53.

Afhængig af instrumenttype og af om MFI-rentestatistikken vedrører udestående forretninger eller nye forretninger, viser statistikken en opdeling efter oprindelig løbetid, efter opsigelsesvarslets længde og/eller efter oprindelig rentefikseringsperiode. Disse opdelinger sker i form af tidsbånd eller tidsintervaller. For eksempel refererer rentesatsen på indlån med en løbetid på op til to år til den gennemsnitlige rentesats på alle indlån med en oprindelig løbetid på mellem to dage og til og med to år, vægtet efter indlånets størrelse.

54.

Opdelingen efter oprindelig løbetid og opsigelsesvarslets længde er i overensstemmelse med de definitioner, der er givet i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Der foretages en opdeling af rentesatser på udestående forretninger efter oprindelig løbetid for alle indlånskategorier bortset fra genkøbsforretninger og for alle udlånskategorier, som angivet i tillæg 1. Der foretages også en opdeling af rentesatser for nye forretninger efter oprindelig løbetid for så vidt angår tidsindskud og efter opsigelsesvarslets længde for så vidt angår indlån med opsigelsesvarsel, som angivet i tillæg 2. Særskilte data for udlån til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til et år i kombination med en oprindelig løbetid på over et år indberettes for hvert enkelt af de i afsnit 52 nævnte lånebånd, således som det fremgår af tillæg 2.

55.

Udlånsrentesatserne for nye udlånsforretninger i tillæg 2 opdeles efter længden af den periode efter aftalens indgåelse, i hvilken rentesatserne ifølge lånekontrakten er fastfrosset. I MFI-rentestatistikken defineres den oprindelige rentefikseringsperiode som den tidsperiode, bestemt ved kontraktperiodens start, i hvilken udlånets forrentning er uændret. Den oprindelige rentefikseringsperiode kan være kortere end eller lig udlånets oprindelige løbetid. Renten betragtes kun som uforanderlig, hvis den er defineret som en præcist angivet procent, f.eks. 10 pct., eller er defineret i forhold til en referencerente på et bestemt tidspunkt, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint pr. en bestemt forud fastsat dato og klokkeslæt. Hvis der ved en kontraktperiodes start mellem husholdningen eller det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden er aftalt en bestemt metode til beregning af udlånsrenten, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint i tre år, betragtes dette ikke som oprindelig rentefiksering, idet den faktiske forrentning kan ændre sig igennem den treårige aftaleperiode. MFI-rentestatistikken for nye udlånsforretninger afspejler alene den rentesats, der ved kontraktperiodens start blev aftalt for den oprindelige rentefikseringsperiode eller som er fastlagt efter en genforhandling af udlånets vilkår. Hvis rentesatsen efter udløb af den oprindelige rentefikseringsperiode automatisk ændres til en variabel rentesats, afspejles dette ikke i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men alene i rentesatserne for udestående forretninger.

56.

For så vidt angår udlån til husholdninger, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder:

For forbrugerkreditter til husholdninger og udlån til andre formål:

—	variabel rente og op til og med et års oprindelig rentefiksering

—	over et og op til og med fem års oprindelig rentefiksering og

—	over fem års oprindelig rentefiksering.

For udlån til husholdninger til boligkøb:

—	variabel rente og op til og med et års oprindelig rentefiksering

—	over et og op til og med fem års oprindelig rentefiksering

—	over fem og op til og med 10 års oprindelig rentefiksering og

—	over 10 års oprindelig rentefiksering.

57.

For så vidt angår ikke-finansielle selskaber, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder på udlån op til og med 0,25 millioner euro, over 0,25 millioner euro til og med 1 million euro og over 1 million euro:

—	variabel rente og op til og med tre måneders oprindelig rentefiksering

—	over tre måneder og op til og med et års oprindelig rentefiksering

—	over et og op til og med tre års oprindelig rentefiksering

—	over tre og op til og med fem års oprindelig rentefiksering

—	over fem og op til og med 10 års oprindelig rentefiksering og

—	over 10 års oprindelig rentefiksering.

58.	I MFI-rentestatistikken defineres »variabel rente« som en rente, der revideres løbende (f.eks. hver dag) eller efter MFI's skøn.

XVI. Opdeling på udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier

59.	Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier, indberettes endvidere særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk samt udlån til andre formål.

60.

I MFI-rentestatistikken omfatter opdelingen af lån efter sikkerhed/garanti det samlede beløb for nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed under anvendelse af teknikken »finansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, nr. 31), og bilag VIII, del 1, punkt 6-25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdet) (6) og/eller garanteret under anvendelse af teknikken »ufinansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, nr. 32), og bilag VIII, del 1, punkt 26-29, i direktiv 2006/48/EF, på en sådan måde, at værdien af sikkerheden og/eller garantien er højere end eller lig med det samlede lånebeløb. Hvis en MFI i tilsynsøjemed anvender et system, der adskiller sig fra »standardmetoden«, således som denne er defineret i direktiv 2006/48/EF, kan den også anvende samme behandling ved indberetningen af udlån under denne opdeling.

61.

NCB'erne kan indrømme undtagelser for så vidt angår indberetning af både de renter, der anvendes på udlån til ikke-finansielle selskaber og beløbsomfanget heraf, for hvilke der er stillet sikkerhed eller garantier, dvs. indikatorerne 62 til 85, hvis det samlede nationale beløbsomfang i den tilsvarende post, dvs. indikatorerne 37 til 54, som omfatter alle udlån, for den pågældende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode, udgør mindre end 10 % af det samlede nationale beløbsomfang for så vidt angår den samme størrelseskategori og mindre end 2 % af beløbsomfanget for så vidt angår den samme størrelseskategori og samme oprindelige rentefikseringsperiode i euroområdet. Såfremt der indrømmes undtagelser, skal disse tærskelværdier kontrolleres en gang årligt.

DEL 5

INDBERETNINGSFORPLIGTELSER

62.	For at kunne udlede aggregater for alle de deltagende medlemsstater for alle de i tillæg 1 og tillæg 2 angivne instrumenter aggregeres på tre niveauer.

XVII. Aggregering foretaget af rapporteringsenhederne

63.	Første aggregering foretages af rapporteringsenhederne som fastsat i afsnit 64 til 69. NCB'erne kan dog også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data om enkeltindskud og enkeltlån. Disse data indberettes til NCB'en i den deltagende medlemsstat, hvor rapporteringsenheden er resident.

64.	Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

65.

Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

66.

Hvis rentesatserne, der vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

67.

Hvis rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori påløbne renter i løbet af måneden og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

68.

For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. for indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 30 til 31, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2, indberetter rapporteringsenhederne en vejet gennemsnitsrente. Herudover indberetter rapporteringsenhederne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori.

69.

Kreditinstitutter og andre institutioner, der af en NCB har fået tilladelse til at indberette til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe, betragtes som én rapporteringsenhed og tilvejebringer de data, der er defineret i afsnit 64 til 66 for gruppen under ét. Herudover indberetter rapporteringsenhederne årligt og for hver instrumentkategori antallet af institutioner i gruppen og variansen af rentesatserne mellem institutionerne. Opgørelsen af antallet af institutioner i gruppen og beregningen af variansen skal ske for oktober måned og indberettes sammen med dataene for oktober.

XVIII. Nationale, vejede gennemsnitsrentesatser

70.	Anden aggregering foretages af NCB'erne. NCB'erne aggregerer rentesatserne og alle de tilknyttede beløb for alle de nationale rapporteringsenheder til en national, vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. Disse data indberettes til Den Europæiske Centralbank (ECB).

71.	For de instrumentkategorier, der vedrører udestående forretninger, dvs. indikatorerne 1 til 14 i tillæg 1, indberetter NCB'erne en national, vejet gennemsnitsrentesats.

72.

For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. indikatorerne 1 til 23 og 30 til 85 i tillæg 2, indberetter NCB'erne en national, vejet gennemsnitsrentesats. Herudover indberetter NCB'erne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 23, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget på nationalt plan af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori. De indberettede beløb for nye forretninger er for totalpopulationen,dvs. de dækker hele den potentielle rapporteringspopulation. Hvor rapporteringsenhederne er udvalgt ved en stikprøve, bruges der derfor opregningsfaktorer til udledning af tal for hele populationen på nationalt niveau (7). Opregningsfaktorerne beregnes som de reciprokke værdier af udvælgelsessandsynlighederne, πi, dvs. som 1/πi. Det estimerede beløb af nye forretninger for totalpopulationen, Ŷ, beregnes derefter ved hjælp af følgende formel:

Formula

hvor:

yi	er nye forretninger i institution i, og
πi	er sandsynligheden for at udvælge institution i.

73.	NCB'erne indberetter MFI-rentesatser på udestående forretninger og for nye forretninger til ECB med fire decimaler. Dette berører ikke NCB'ernes valg med hensyn til den detaljeringsgrad, de måtte kræve i deres dataindsamling. I de offentliggjorte resultater medtages højst to decimaler.

74.	NCB'erne redegør i de metodologiske noter, der ledsager indberetningen af nationale data, for eventuelle ændringer i de regulerende bestemmelser, der påvirker MFI-rentestatistikken.

75.	NCB'er, der udvælger rapporteringsenheder gennem en stikprøve, indberetter et estimat over den oprindelige stikprøves stikprøvefejl. I takt med at stikprøven vedligeholdes og fornys, indberettes nye estimater.

XIX. Aggregerede resultater for de deltagende medlemsstater

76.	Den afsluttende aggregering af instrumentkategorierne fra de enkelte deltagende medlemsstater til alle deltagende medlemsstater under ét foretages af ECB.

DEL 6

BEHANDLING AF KONKRETE PRODUKTER

77.	Behandlingen af de produkter, som er defineret i afsnit 78 til 86, anvendes som model for produkter med tilsvarende karakteristika.

78.

Step-up (step-down) indlån eller udlån er indlån eller udlån med fast løbetid og med en rente, der stiger (falder) fra år til år med et på forhånd fastlagt antal procentpoint. Step-up (step-down) indlån og udlån er instrumenter med fast rente i hele lånets løbetid. Renten og udlånets eller indlånets øvrige vilkår bliver aftalt for hele kontraktens løbetid på tidspunktet for aftalens indgåelse, t0. Som eksempel på et step-up indlån kan nævnes et indlån med en aftalt løbetid på fire år, hvor renten det første år er 5 %, det andet år 7 %, det tredje år 9 % og det fjerde år 13 %. Den annualiserede, aftalte rentesats på nye forretninger, som pr. tidspunkt t0 er dækket af MFI-rentestatistikken, er det geometriske gennemsnit af faktorerne »1+renten«. I overensstemmelse med afsnit 3 kan NCB'erne kræve, at rapporteringsenhederne anvender NDER for denne produkttype. Den annualiserede, aftalte rentesats på udestående forretninger, som er dækket fra tidspunkt t0 til tidspunkt t3, er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på tidspunktet for opgørelsen af MFI-rentestatistikken, dvs. i eksemplet med et indlån med en løbetid på fire år 5 % på tidspunkt t0, 7 % på tidspunkt t1, 9 % på tidspunkt t2 og 13 % på tidspunkt t3.

79.

I MFI-rentestatistikken har lån, der er ydet som led i »kreditlinjer«, samme betydning som defineret i forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og er klassificeret i overensstemmelse hermed. Kun udestående forretninger, dvs. beløb, som er trukket på en kreditlinje og endnu ikke tilbagebetalt, indberettes som nye forretninger og afspejles i MFI-rentestatistikken i overensstemmelse med afsnit 17. Beløb, som er til rådighed, men som endnu ikke er trukket på en kreditlinje, eller som allerede er tilbagebetalt, indberettes ikke, hverken som nye forretninger eller som udestående forretninger.

80.

En »rammebevilling« gør det muligt for kunden at trække på forskellige udlånskonti op til et vist samlet maksimumsbeløb, der gælder for udlånskontiene tilsammen. På tidspunktet for indgåelse af en sådan rammebevilling er det ikke fastlagt, hvilken form for lån der vil være tale om, og/eller tidspunkt for træk på lånet, men en række forskellige muligheder kan være aftalt. Sådanne rammebevillinger indgår ikke i MFI-rentestatistikken. Derimod skal et udlån, der er omfattet af en rammebevilling, indgå i den hertil svarende post i MFI-rentestatistikken både under nye forretninger og under udestående forretninger, så snart det er trukket.

81.

Der kan forekomme opsparingskonti, der forrentes med en basisrente plus et tillæg bestemt af kundeforholdets varighed og/eller af væksten i indlånssaldoen. På det tidspunkt, hvor indskuddet foretages første gang, er det ikke sikkert, om tillægget nogensinde vil blive aktuelt. Betalingen af tillægget afhænger af husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs fremtidige, ukendte opsparingsadfærd. Pr. konvention indgår sådanne tillæg, der er afhængige af kundeforholdets varighed eller af en vækst i indlånssaldoen, ikke i AAR for nye forretninger. Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Betaler rapporteringsenheden sådanne tillæg, baseret på kundeforholdets varighed eller på væksten i kontoens saldo, skal de følgelig reflekteres i statistikken over udestående forretninger.

82.

Udlån kan tilbydes husholdningerne eller de ikke-finansielle selskaber med en tilknyttet derivataftale, dvs. en aftale om en renteswap, om et renteloft (cap) eller om en mindsterente (floor) tilknyttet. Pr. konvention medtages sådanne tilknyttede derivataftaler ikke ved beregning af AAR for nye forretninger. AAR for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Hvor en sådan derivataftale udnyttes, og rapporteringsenheden tilpasser den rentesats, der pålægges husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, skal det afspejles i statistikken for udestående forretninger.

83.

Indlån kan undertiden bestå af to komponenter: Et tidsindskud, som forrentes med en fast rentesats, og en indbygget derivataftale med et afkast, der er knyttet til udviklingen i et bestemt aktieindeks eller en bilateral valutakurs, dog med et garanteret minimumsafkast på 0 %. De to komponenter kan have samme eller forskellig løbetid. Den annualiserede, aftalte rentesats for nye forretninger omfatter udelukkende rentesatsen på tidsindskuddet, da det afspejler aftalen mellem indskyder og rapporteringsenhed, og da denne rentesats er kendt, når indskuddet foretages. Afkastet af indlånets andet element, knyttet til udviklingen i et aktieindeks eller i en bilateral valutakurs, kendes kun ex post, når produktet udløber, og kan derfor ikke indgå i opgørelsen af rentesatsen for nye forretninger. Derfor indgår kun det garanterede minimumsafkast (normalt på 0 %). Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger afspejler altid de rentesatser, rapporteringsenheden anvender på det tidspunkt, hvor MFI-rentesatserne beregnes. Frem til løbetidens udløb indgår renten på tidsindskud sammen med det garanterede minimumsafkast på tidsindskuddet med den indbyggede derivataftale. Først ved løbetidens udløb afspejler MFI-rentesatserne på udestående forretninger den rente, der er tilskrevet kontoen af rapporteringsenheden.

84.

Indlån med en løbetid på over to år, som defineret i del 2 af bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), kan indeholde pensionsopsparingskonti. Hovedparten af indlån på pensionsopsparingskonti kan placeres i værdipapirer, og forrentningen af kontiene er således afhængig af afkastet på de underliggende værdipapirer. Den resterende del af indlån på pensionsopsparingskonti kan holdes kontant, og renten til denne del af indlånet fastsættes af kreditinstituttet eller anden institution på samme måde som renten på andre indlånskonti. På tidspunktet for indskuddet på en pensionsopsparingskonto er husholdningens samlede afkast af kontoen ukendt og kan også være negativt. Endvidere er der på tidspunktet for indskuddet aftalt en forrentning mellem husholdningen og kreditinstituttet eller anden institution, som kun gælder for indskuddet og ikke for den del, der placeres i værdipapirer. Følgelig omfatter MFI-rentestatistikken kun den del af indlånet, der ikke er placeret i værdipapirer. Den annualiserede, aftalte rentesats, der indberettes for nye forretninger, er den rentesats, der på indlånstidspunktet er aftalt mellem husholdningen og rapporteringsenheden for den del af indlånet, der ikke er placeret i værdipapirer. Den annualiserede, aftalte rentesats for udestående forretninger er den rentesats, som rapporteringsenheden anvender på den del af pensionsopsparingskontiene, der ikke er placeret i værdipapirer, på tidspunktet for beregning af MFI-rentesatserne.

85.

Boligopsparingskonti er langfristede opsparingsordninger, der kan være lavt forrentede, men som efter en bestemt opsparingsperiode giver husholdningen eller det ikke-finansielle selskab ret til et udlån til boligkøb til favørrente. I overensstemmelse med del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) klassificeres disse opsparingskonti under tidsindskud med en løbetid på over to år, så længe de har karakter af indlånskonti. Så snart de overgår til at blive udlånskonti, klassificeres de som udlån til husholdningerne til boligkøb. Rapporteringsenhederne indberetter de rentesatser, der er aftalt på tidspunktet for det første indskud, som rentesatser på nye indlånsforretninger. Det hertil svarende beløbsomfang af nye forretninger er det beløb, der er blevet indskudt. Væksten over tiden i det indskudte beløb indgår kun i de udestående forretninger. På det tidspunkt, hvor indlånet ændres til et udlån, registreres dette udlån under nye udlånsforretninger. Udlånsrentesatsen er den favørrentesats, rapporteringsenheden tilbyder. Vægten udgøres af det samlede lånebeløb, der er bevilget husholdningen eller det ikke-finansielle selskab.

86.

I henhold til del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) klassificeres indskud i overensstemmelse med den franske boligspareordning »plan d'épargne-logement« (PEL) som et tidsindskud med en løbetid på over to år. Staten fastsætter vilkårene for disse PEL og fastsætter rentesatsen, som er uændret i hele indlånets løbetid, dvs. hver »generation« af PEL forrentes med den samme rentesats. PEL er indskud, som først kan hæves efter fire år, og hvor kunden hvert år skal indskyde et minimumsbeløb, som er fastlagt i ordningen, men har adgang til at forøge indskuddet når som helst, mens ordningen løber. Rapporteringsenhederne indberetter det oprindelige indskud ved åbningen af en PEL under nye forretninger. Det beløb, der oprindeligt indskydes på en PEL, kan være meget beskedent, og følgelig er også den vægt, der tildeles renten på det nyetablerede mellemværende, relativt lille. Ved denne metode sikres det, at rentesatsen på nye forretninger altid afspejler vilkårene for den løbende generation af PEL. Ændringer i rentesatsen for nye PEL afspejles i rentesatsen for nye forretninger. Forbrugernes omlægning af deres portefølje fra et langfristet indlån til en eksisterende PEL afspejles ikke i rentesatsen på nye forretninger, men alene i rentesatsen på udestående forretninger. Ved fireårsperiodens udløb kan kunden enten anmode om et udlån til favørrente eller forny kontrakten. Da kontraktfornyelsen sker automatisk og uden kundens aktive medvirken, og da vilkår og betingelser for kontrakten — inklusive forrentningen — ikke genforhandles, betragtes denne fornyelse, i overensstemmelse med afsnit 21, ikke som en ny forretning. Ved kontraktens fornyelse har kunden adgang til at foretage yderligere indskud, forudsat at det udestående beløb ikke overstiger et bestemt loft, og forudsat at kontrakten ikke overskrider den fastsatte maksimale løbetidsgrænse. Hvis beløbsloftet eller løbetidsgrænsen er nået, indefryses kontrakten. I så tilfælde bevarer husholdningen eller det ikke-finansielle selskab låneretten og opnår stadig en rente i overensstemmelse med de betingelser, der var gældende ved åbningen af PEL — forudsat, at pengene forbliver i bankens bøger. Staten tildeler PEL et subsidie i form af en tillægsrente til den rente, kreditinstituttet eller anden institution tilbyder. I overensstemmelse med afsnit 6 er det kun den del af renten, der tilbydes af kreditinstituttet eller anden institution, der indgår i MFI-rentestatistikken. Der bortses fra statssubsidiet, som betales gennem, men ikke af kreditinstituttet eller anden institution.

Tillæg 1

Instrumentkategorier for rentesatser på udestående forretninger

Der indberettes månedligt en AAR eller NDER for hver af de kategorier, der fremgår af tabel 1.

Tabel 1

	Sektor	Instrumenttype	Oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel, oprindelig rentefikseringsperiode	Udestående beløb indikator	Indberetningsforpligtelse
Indlån i EUR	Fra husholdninger	Tidsindskud	Op til 2 år	1	AAR
	Fra husholdninger	Tidsindskud	Over 2 år	2	AAR
	Fra ikke-finansielle selskaber	Tidsindskud	Op til 2 år	3	AAR
	Fra ikke-finansielle selskaber	Tidsindskud	Over 2 år	4	AAR
	Genkøbsforretninger			5	AAR
Udlån i EUR	Til husholdninger	Til boligkøb	Op til 1 år	6	AAR
			Over 1 og op til 5 år	7	AAR
			Over 5 år	8	AAR
		Til forbrug og andre formål	Op til 1 år	9	AAR
			Over 1 og op til 5 år	10	AAR
			Over 5 år	11	AAR
	Til ikke-finansielle selskaber		Op til 1 år	12	AAR
			Over 1 og op til 5 år	13	AAR
			Over 5 år	14	AAR

Tillæg 2

Instrumentkategorier for rentesatser på nye forretninger

Der indberettes månedligt en AAR eller NDER for kategorierne i tabel 2, 3, 4 og 5. Indberetningen af AAR ledsages af det tilknyttede forretningsbeløb, hvis det i tabellerne er markeret med ordet »beløb«.

Kategorierne i tabel 2 (bortset fra indikatorerne 33 til 35), 3 og 5 udelukker gensidigt hinanden inden for hver tabel. Derfor indberettes et udlån, som er indberettet under en indikator i tabel 2 (bortset fra indikatorerne 33 til 35) og/eller i tabel 3 og/eller i tabel 5, ikke igen under nogen anden indikator i den samme tabel, bortset fra udlån, som er indberettet under indikatorerne 33 til 35, som også skal indberettes under indikatorerne 20 til 22. Alle udlån, som er indberettet under en kategori i tabel 3, skal også forekomme i den tilsvarende kategori i tabel 2. Hvad angår indikatorerne i tabel 4, er disse underindikatorer til tabel 2, og, hvis de er sikrede, til tabel 3. Følgelig skal alle udlån, som indberettes under tabel 4 også forekomme i henholdsvis tabel 2 eller 3.

Tabel 5 vedrører kun APRC. Udlån, som registreres i tabel 5, skal også registreres i henholdsvis tabel 2, 3 og 4 under anvendelse af de forskellige metoder til indberetning af APRC, som fremgår af afsnit 9.

Begrebet nye forretninger udvides til at omfatte hele balancen, dvs. udestående forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36.

Tabel 2

	Sektor	Instrumenttype	Oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel, oprindelig rentefikseringsperiode	Nye forretninger indikator	Indberetningsforpligtelse
Indlån i EUR	Fra husholdninger	Indlån på anfordring		1	AAR
		Tidsindskud	Op til 1 års løbetid	2	AAR, beløb
			Over 1 og op til 2 års løbetid	3	AAR, beløb
			Over 2 års løbetid	4	AAR, beløb
		Indlån med opsigelsesvarsel (8)	Op til 3 måneders opsigelsesvarsel	5	AAR
		Indlån med opsigelsesvarsel (8)	Over 3 måneders opsigelsesvarsel	6	AAR
	Fra ikke-finansielle selskaber	Indlån på anfordring		7	AAR
		Tidsindskud	Op til 1 års løbetid	8	AAR, beløb
			Over 1 og op til 2 års løbetid	9	AAR, beløb
			Over 2 års løbetid	10	AAR, beløb
	Genkøbsforretninger			11	AAR, beløb
Udlån i EUR	Til husholdninger	Revolverende lån og overtræk		12	AAR
		Forlænget kredit på kreditkort		32	AAR
		Forbrugerkredit	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	13	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	14	AAR, beløb
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	15	AAR, beløb
		Til boligkøb	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	16	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	17	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	18	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	19	AAR, beløb
		Til andre formål	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	20	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	21	AAR, beløb
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	22	AAR, beløb
		Til andre formål, heraf:: Personligt ejede virksomheder	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	33	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	34	AAR, beløb
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	35	AAR, beløb
	Til ikke-finansielle selskaber	Revolverende lån og overtræk		23	AAR
		Forlænget kredit på kreditkort		36	AAR
		Udlån op til 0,25 mio. EUR	Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering	37	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	38	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	39	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	40	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	41	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	42	AAR, beløb
		Udlån over 0,25 mio. og op til 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering	43	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	44	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	45	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	46	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	47	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	48	AAR, beløb
		Udlån på over 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering	49	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	50	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	51	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	52	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	53	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	54	AAR, beløb

Tabel 3

Nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier

	Sektor	Instrumenttype	Oprindelig rentefikseringsperiode	Nye forretninger indikator	Indberetningsforpligtelse
Udlån i EUR	Til husholdninger	Forbrugerkredit	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	55	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	56	AAR, beløb
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	57	AAR, beløb
		Til boligkøb	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	58	AAR, beløb
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	59	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	60	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	61	AAR, beløb
	Til ikke-finansielle selskaber	Udlån op til 0,25 mio. EUR	Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering	62	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	63	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	64	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	65	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	66	AAR, beløb
			Over 10 years period of initial rates fixation	67	AAR, beløb
		Over 10 års oprindelig rentefiksering	Udlån over 0,25 mio. og op til 1 mio. EUR	68	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	69	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	70	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	71	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	72	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	73	AAR, beløb
		Udlån på over 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 3 måneders oprindelig rentefiksering	74	AAR, beløb
			Over 3 måneder og op til 1 års oprindelig rentefiksering	75	AAR, beløb
			Over 1 og op til 3 års oprindelig rentefiksering	76	AAR, beløb
			Over 3 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	77	AAR, beløb
			Over 5 og op til 10 års oprindelig rentefiksering	78	AAR, beløb
			Over 10 års oprindelig rentefiksering	79	AAR, beløb

Tabel 4

Nye forretninger til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til 1 år og en oprindelig løbetid på over 1 år

	Sektor	Instrumenttype	Alle udlån/udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier opdelt efter oprindelig løbetid	Nye forretninger indikator	Indberetningsforpligtelse
Udlån i EUR	Til ikke-finansielle selskaber	Udlån op til 0,25 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år	80	AAR, beløb
		Udlån op til 0,25 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier	81	AAR, beløb
		Udlån over 0,25 mio. og op til 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år	82	AAR, beløb
		Udlån over 0,25 mio. og op til 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier	83	AAR, beløb
		Udlån på over 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år	84	AAR, beløb
		Udlån på over 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering og med en oprindelig løbetid på over 1 år, kun udlån, for hvilke der er stillet sikkerhed/garantier	85	AAR, beløb

Tabel 5

Nye forretninger til husholdninger

	Sektor	Instrumenttype	Alle udlån	Nye forretninger indikator	Indberetningsforpligtelse
Udlån i EUR	Til husholdninger	Forbrugerkredit	APRC	30	APRC
Udlån i EUR	Til husholdninger	Til boligkøb	APRC	31	APRC

(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

(2) NCB'er kan undtage forbrugerkredit og udlån til husholdningerne til boligkøb ydet af non-profit institutioner rettet mod husholdningerne.

(3) EUT L 15 af 20.1.2009, s. 14.

(4) S.14 og S.15 tilsammen, som defineret i det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) 1995, som indeholdt i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

(5) S.11 som defineret i ENS 1995.

(6) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(7) Hvor det antages, at estimatet for stikprøvens gennemsnitsrente er identisk med estimatet for den vejede gennemsnitsrente i hele den potentielle rapporteringspopulation, kræves der ikke beregnet opregningsfaktorer (f.eks. fordi alle forretninger i det pågældende instrument er foretaget af de institutioner, der indgår i stikprøven).

(8) I denne instrumentkategori slås husholdninger og ikke-finansielle selskaber sammen og allokeres til husholdningssektoren.

BILAG III

»BILAG IV

OVERGANGSBESTEMMELSER VED ANVENDELSE AF FORORDNINGEN

Indtil udgangen af referencemåneden december 2010 affattes afsnit 10 i bilag I som følger:

»Den nationale stikprøve er som minimum så stor, at:

a)	den maksimale tilfældige fejl (1) for rentesatser på nye forretninger i gennemsnit for alle instrumentkategorier ikke overstiger 10 basispoint på et 90 pct. konfidensniveau (2); eller

b)	den omfatter mindst 30 % af den residente potentielle rapporteringspopulation. Såfremt 30 % af den residente potentielle rapporteringspopulation udgør mere end 100 rapporteringsenheder, kan stikprøvens minimum dog begrænses til 100 rapporteringsenheder; eller

c)	rapporteringsenhederne i stikprøven for det enkelte land dækker mindst 75 % af balancerne på indlån i euro og mindst 75 % af balancerne på udlån i euro til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i de deltagende medlemslande.«

Indtil udgangen af referencemåneden december 2010 affattes afsnit 61 i bilag II som følger:

»NCB′erne kan indrømme undtagelser for så vidt angår indberetning af både de renter, der anvendes på udlån til ikke-finansielle selskaber og beløbsomfanget heraf, for hvilke der er stillet sikkerhed eller garantier, dvs. indikatorerne 62 til 85, hvis:

—

det samlede nationale beløbsomfang i den tilsvarende post (indikatorerne 37 til 54), som omfatter alle udlån for den pågældende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode, udgør mindre end 10 % af det samlede nationale beløbsomfang for så vidt angår den samme størrelseskategori og mindre end 2 % af beløbsomfanget for så vidt angår den samme størrelseskategori og samme oprindelige rentefikseringsperiode i euroområdet; eller

—

det samlede nationale beløbsomfang for den tilsvarende post, som omfatter alle udlån (sikrede såvel som usikrede) i den tilsvarende udlånsstørrelse og oprindelige rentefikseringsperiode i forhold til indikatorerne i tabellen nedenfor (tidligere nye forretningsindikatorer 24 til 29 i tabel 2 i tillæg 2 til bilag II) er mindre end 100 millioner EUR i december 2008.

	Sektor	Instrumenttype	Oprindelig løbetid, opsigelsesvarsel, oprindelig rentefikseringsperiode	Tidligere NF-indikator
Udlån i EUR	Til ikke-finansielle selskaber	Udlån op til (3) 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	24
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	25
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	26
		Udlån på over 1 mio. EUR	Variabel rente med op til 1 års oprindelig rentefiksering	27
			Over 1 og op til 5 års oprindelig rentefiksering	28
			Over 5 års oprindelig rentefiksering	29

Såfremt der indrømmes undtagelser, skal ovennævnte tærskelværdier kontrolleres en gang årligt.««

(1) Formula , hvor D er den maksimale tilfældige fejl, z α/2 er den faktor, som er udregnet fra normalfordelingen eller en anden hensigtsmæssig fordeling under hensyntagen til datastrukturen (f.eks. t-fordeling), når man antager et konfidensinterval af størrelsen 1-α,var() er variansen af estimatoren for parameteren θ, og var() er den estimerede varians af estimatoren for parameteren θ.

(2) NCB′erne kan direkte omsætte det absolutte mål på 10 basispoint ved 90 pct. konfidensniveau til et relativt mål på basis af den højeste acceptable variationskoefficient for estimatoren.

(3) I denne tabel betyder »op til«»op til og med«.

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.094.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 94

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 8. april 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EF) nr. 282/2009 af 6. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1212/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina	1
	*	Rådets forordning (EF) nr. 283/2009 af 6. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1858/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Indien	5
	*	Rådets forordning (EF) nr. 284/2009 af 7. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse bestemmelser om økonomisk forvaltning	10
		Kommissionens forordning (EF) nr. 285/2009 af 7. april 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	13
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 286/2009 af 7. april 2009 om registrering af betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Melva de Andalucía (BGB), Caballa de Andalucía (BGB), Ovos Moles de Aveiro (BGB), Castagna di Vallerano (BOB))	15
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2009 af 7. april 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina	17
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning	38
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 289/2009 af 7. april 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina	48
	*	Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 290/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7)	75
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2009/27/EF af 7. april 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring ( 1 )	97

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	JO	88,9
	MA	50,7
	SN	208,5
	TN	129,8
	TR	105,8
	ZZ	116,7
0707 00 05	JO	155,5
	MA	51,1
	TR	136,5
	ZZ	114,4
0709 90 70	MA	64,2
	TR	88,8
	ZZ	76,5
0709 90 80	EG	60,4
0709 90 80	ZZ	60,4
0805 10 20	CN	39,7
	EG	43,8
	IL	63,4
	MA	46,5
	TN	48,1
	TR	76,6
	ZZ	53,0
0805 50 10	TR	55,9
0805 50 10	ZZ	55,9
0808 10 80	AR	82,2
	BR	80,0
	CA	110,7
	CL	89,3
	CN	75,2
	MK	24,7
	NZ	113,4
	US	122,1
	UY	71,7
	ZA	78,7
	ZZ	84,8
0808 20 50	AR	78,9
	CL	102,0
	CN	59,2
	UY	52,8
	ZA	95,9
	ZZ	77,8

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2009/317/EF
*	Kommissionens beslutning af 6. april 2009 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF for så vidt angår lufttransport af dyr, transit af dyr gennem visse tredjelande og dyresundhedscertifikaterne for visse typer kød af dyr af hestefamilien samt for transit og oplagring af visse typer fersk kød (meddelt under nummer K(2009) 2273) ( 1 )	100

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2009 af 2. april 2009 om godkendelse af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase og endo-1,4-beta-glucanase som fodertilsætningsstof til fravænnede smågrise, slagtekyllinger, æglæggende høner, slagtekalkuner og slagteænder (indehaver af godkendelsen er BASF SE) (EUT L 91 af 3.4.2009)	112


	(1) EØS-relevant tekst